FÅ ARBEJDSMILJØ

I LuFtEnARBEJDEt

Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

vEJLEDnIng FoR LuFtFARt

Arbejdsmiljørådet for Luftfart

vE

JLE

Dn

Ing

Fo

R L

uFt

FAR

t

Hjælp os med at gøre materialerne bedre!BAR transport og engros anvender brugernes

bedømmelse af materialerne til at blive bedre.

Materialerne evalueres i en vis periode efter deres

offentliggørelse. Alle kan bidrage til evalueringen

på hjemmesiden www.bartransport.dk

Indhold

Erfaringer: Sådan fik vi arbejdsmiljøet i luften . . . . . . . . . . 2

ArbejdsPladsVurdering (APV) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

I lære som arbejdsmiljørepræsentant . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Succes og strategi i arbejdsmiljøarbejdet . . . . . . . . . . . . . . 8

Arbejdsmiljøorganisationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Personer i arbejdsmiljøorganisationen . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Instruktion og oplæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Arbejdsbetingede lidelser/nedslidninger . . . . . . . . . . . . . . . 12

Psykisk arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Ulykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

vE

JLE

Dn

Ing

Fo

R L

uFt

FAR

t

1

Forord

De gode råd kan bruges i sikkerhedsorganisationen

i både store og små virksomheder og til medarbej-

dere, der overvejer at stille op til valg som sikker-

hedsrepræsentant .

Vejledningen beskriver de grundlæggende element-

er i arbejdsmiljøarbejdet . Disse vil være uændrede,

selvom ny lovgivning i 2010 forventes at ændre

ordene sikkerhedsorganisation og sikkerhedsrepræ-

sentant til arbejdsmiljøorganisation og arbejdsmiljø-

repræsentant . Samtidig kan det forventes, at reg-

lerne om opbygning af sikkerhedsorganisation og

afholdelse af møder bliver mere fleksible og giver

større mulighed for at lave lokalt tilrettede aftaler i

den enkelte virksomhed . I resten af vejledningen er

brugt ordene arbejdsmiljørepræsentant og arbejds-

miljøorganisation .

Et godt og effektivt samarbejde i arbejdsmiljøorgani-

sationen er vigtigt for et godt arbejdsmiljø i virksom-

heden .

Arbejdsmiljørådet for Luftfart og Branchearbejds-

miljørådet for transport og engros håber med denne

pjece at give idéer til arbejdet i sikkerhedsorganisa-

tioner inden for luftfarten og dermed bidrage til et

større fokus på arbejdsmiljøet .

Vejledningen gennemgår regler for APV og sikker-

hedsorganisationen samt sikkerhedsorganisationens

arbejde med forebyggelse af nedslidning og ulykker

samt sikring af et godt psykisk arbejdsmiljø .

Hvert afsnit er bygget op med ”historier fra virkelig-

heden”, forslag til drøftelse og en opsummering af

den aktuelle lovgivning .

Erfaringer: Sådan fik vi arbejdsmiljøsarbejdet i luften

måned . Det giver den fordel, at vi sikrer en god kon-

tinuitet af arbejdsmiljøarbejdet . Selv om vi har haft

mange punkter på programmet, har vi pt . kun to

åbenstående punkter .

Med en god ledelsesmæssig opbakning har vi kun-

net præsentere resultater . Vi oplever derfor også

den effekt, at problemerne kommer hurtigere på

bordet, således at de ikke vokser sig så store, at ”nu

skal der altså ske noget” .

Ikke alle problemer er lige lette at løse, f .eks . har

vi haft udfordringer omkring farligt gods og formel

uddannelse af tankningspersonale . Vi har i denne

sammenhæng oplevet et konstruktivt samarbejde

med myndighederne, og vi er ikke sikre på, at Sta-

tens Luftfartsvæsen havde haft samme lydhørhed

overfor vores argumenter, hvis ”vi var blevet taget

med bukserne nede” .

vE

JLE

Dn

Ing

Fo

R L

uFt

FAR

t

2

Et eksempel fra hverdagen

I forbindelse med at vores virksomhed har gennem-

gået en stor udvikling fra et par ansatte til nu 14-15

ansatte, har vi oplevet et stigende behov for at få

systematiseret virksomhedens arbejde herunder

arbejdsmiljøarbejdet .

Fordelingen af ansvaret for denne systematisering

foregik meget åbent, og de ansvarlige var derfor

interesserede i opgaven . Involveringen i arbejds-

miljøarbejdet tiltalte mig, da jeg fra tidligere job

havde erfaring med arbejdsmiljøarbejde på jorden .

Arbejdsmiljøuddannelsen for luftfart gav mig den

viden, jeg skulle bruge for også at tackle arbejdet i

luften .

Vi har sat vores arbejdsmiljøarbejde i system,

således at arbejdsmiljøorganisationen samles før

vores operationsmøder, der afholdes hver anden

ArbejdsPladsVurdering (APV)

målretter sig mod piloter, kabinepersonale og vores

personale på landjorden . Det betyder, at mine kol-

leger nu kan genkende sig selv i de spørgsmål, der

bliver stillet, og interessen for at deltage i arbejdet er

blevet markant større .

Når medarbejderne, eksempelvis kabinepersonalet,

har svaret på spørgsmålene og afleveret svarene til

deres arbejdsmiljørepræsentant, mødes jeg med

deres arbejdsmiljøgruppe, og vi udarbejder i fælles-

skab en oversigt over svarene og udformer dernæst

en APV-handlingsplan . Oversigten og handlings-

planskemaet har vi lagt på Intranettet, hvor vi har

samlet al information om arbejdsmiljø og sikkerhed .

Forbedret kommunikation har også gjort en reel

forskel på engagementet fra alle involverede parter .

Dette er opnået ved blandt andet at få alle arbejds-

vE

JLE

Dn

Ing

Fo

R L

uFt

FAR

t

3

Et eksempel fra hverdagen

”Arbejdet omkring flysikkerheden fylder meget i

branchen . Derfor kommer arbejdsmiljøet af og til i

2 . række ikke mindst, da der nogle gange er et vist

overlap . I vores virksomhed betød det, at arbejdet

med arbejdspladsvurderingerne ikke var strukture-

ret, og værktøjerne ikke relateret til de jobfunktioner,

som kollegerne havde .

På et tidspunkt fik jeg til opgave at tage mig af

arbejdsmiljøet i vores organisation . Jeg så det som

en udfordring og startede med at sætte struktur på

vores arbejdsmiljøudvalgsmøder, som vi afholder

to gange om året . Efter kort tid var der en positiv

stemning omkring vores møder og tilfredshed med,

at der nu var dagsorden og styring af mødet . På

samme tid har vi fået styr på vores APV, hvor vi har

fået udarbejdet forskellige sæt spørgeskemaer, der

miljøgrupper med, formidle resultater og beslut-

ninger til alle i arbejdsmiljøudvalget, give feedback

til både medarbejdere og topledelse og give hurtig

tilbagemelding på spørgsmål .

Formålet med at gennemføre APV-processen hos

os har været, at det skal være godt at være ansat i

firmaet, og som leder har jeg den filosofi, at hvis der

er god trivsel på arbejdet, så er vi også mere effek-

tive . For at fastholde interessen for APV-arbejdet

rådgiver jeg arbejdsmiljøgrupperne til i første om-

gang i handlingsplanen at prioritere områder, som

er til at løse, og som mange har interesse i at få løst .

Som eksempel på et emne fra vores handlingsplan

kan jeg nævne et problem med støj ombord, hvor

alle besætningsmedlemmer har fået tilbudt person-

ligt formede ørepropper som høreværn, og i cock-

pittet bruger man også støjdæmpende headset” .

Overvej dette

For at komme i gang med APV-arbejdet er det vig-

tigt, at der er én ansvarlig, som brænder for arbejds-

miljøarbejdet, og som holder processen i gang .

Udarbejd så tidligt som det er muligt en plan for,

hvordan APV-arbejdet skal foregå . Vil I anvende

skemaer, interview, møder eller andet? Hvilke

spørgsmål vil I stille? Overvej også i næste fase,

hvordan kvaliteten af besvarelserne er, og hvordan I

vil bearbejde dataene efterfølgende .

Det er en god idé med en køreplan for, hvornår kort-

lægningen og handlingsplanen skal være færdig .

Så har alle de samme forventninger til processen .

Punkterne på side 5 kan være en hjælp til at skabe

en god proces, hvor alle i organisationen har mulig-

hed for at deltage aktivt og være med i processen:

vE

JLE

Dn

Ing

Fo

R L

uFt

FAR

t

4

• KendesspillereglerneforAPV-arbejdetafalle?

• ErAPV-emnernegenkendeligefordenpersona-

legruppe, som den omhandler?

• TilrettelæggesAPV-kortlægningeniforholdtil,

om det er piloter eller kabinepersonale, der skal

spørges?

• Løsningerpåarbejdsmiljøproblemerkanmedføre

samarbejde med andre arbejdsmiljøudvalg .

KoordineresAPVforflybesætning,f.eks.med

APV for personel på landjorden?

• Deterikkeetkrav,atallemedarbejdernespør-

ges, men alle skal have lejlighed til at melde ind

til APV’en .

• Hvisikkealle,dererblevetspurgt,vendertil-

bage,erdetsåOKatgåvideremedprocessen,

når svarfristen er overskredet?

• VilIhavebesvarelserneanonymtellermedmed-

arbejderens navn på? Anonyme svar kan være

svære at følge op på, og svar med navn på kan

betyde, at nogle måske afholder sig fra at svare

ærligt .

vE

JLE

Dn

Ing

Fo

R L

uFt

FAR

t

5

• Gennemgåjeresflytyperforatse,omdererfor-

skellige arbejdsmiljøproblemer, der skal tages

højde for .

• TilbagemeldingtildeltagerneiAPV-arbejdeter

vigtigt, når handlingsplanen er færdig . Hurtige

resultater skaber opbakning til APV-arbejdet .

• Huskogsåtilbagemeldingpåproblemer,hvor

der ikke umiddelbart findes en løsning, så for-

ventningerne bliver afstemt .

• Overvej,hvordanIvilopdaterejeresAPV,når

arbejdsforholdene ændrer sig . Det kan ske ved

løbende opdatering af enkeltområder suppleret

med en samlet revision af APV’en eksempelvis

hvert 3 . år .

Lovgivning

APV skal foreligge skriftlig, men der er

metodefrihed . Arbejdsgiveren har ansva-

ret for, at APV-arbejdet gennemføres og

bestemmer, på hvilken måde det gøres .

vE

JLE

Dn

Ing

Fo

R L

uFt

FAR

t

6

APV-arbejdet består af fire processer:

• Identifikationogkortlægningafvirksomhedens

arbejdsmiljøforhold

• Beskrivelseogvurderingafvirksomhedensar-

bejdsmiljøforhold

• Prioriteringogopstillingafenhandlingsplantil

løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer

• Retningslinjerforopfølgning.

Det anbefales, at følgende områder bliver behandlet

i APV’en:

• Ergonomiskearbejdsmiljøforhold

• Psykiskearbejdsmiljøforhold

• Fysiskearbejdsmiljøforhold

• Ulykkesrisici

• Arbejdsrelateretsygefravær

• Kemiskearbejdsmiljøforhold,herunder

walkaround og påfyldning af flybrændstof

• Biologiskearbejdsmiljøforhold,eks.smittevejei

forhold til syge passagerer .

APV skal revideres, når der sker ændringer i arbej-

det, metoder, processer, ved implementering af

nye fly, eller hvis organisationen ændrer sig – dog

minimum hvert 3 . år .

vE

JLE

Dn

Ing

Fo

R L

uFt

FAR

t

7

I lære som arbejdsmiljørepræsentant

til at få mig i gang med arbejdsmiljøarbejdet og få

struktureret mine opgaver og ansvarsområder som

arbejdsmiljørepræsentant . Jeg fik lært, at jeg som

arbejdsmiljørepræsentant ikke bliver politirepræsen-

tant . Det har siden været en meget stor erkendelse

for mig ikke at fungere som arbejdsmiljøpoliti, men

somsparringspartnerforminekolleger.Kontrollen

med mig og kollegerne er min overordnedes op-

gave, og jeg går til ham, hvis der er noget, jeg

vurderer, der skal handles på .

At få arbejdsmiljøarbejdet i luften har for mig været

en hård nød at knække . Blandt andet har det

været svært, at få ledelsen engageret i det daglige

praktiskearbejdemedarbejdsmiljøet.Kollegernes

anerkendelse er derfor det, der holder mig i gang,

og som gør, at jeg synes arbejdet med arbejdsmiljø

giver mening for mig . Jeg har haft en god livline til

Statens Luftfartsvæsen, som har været gode til at

motivere og hjælpe med skemaer samt andre kon-

krete værktøjer og løsninger .

Et eksempel fra hverdagen

”Som det er tilfældet inden for mange andre bran-

cher, kan det også inden for luftfart være vanskeligt

for enkelte virksomheder at få arbejdsmiljøarbejdet i

luften . Dette kan sågar medføre, at der ikke vælges

nogen arbejdsmiljørepræsentant .

Min karriere som arbejdsmiljørepræsentant starte-

de, da min overordnede og gode ven for nogle år

siden spurgte, om jeg kunne hjælpe ham . Svaret var

ja, jeg troede jo, det drejede sig om hjælp til noget

praktisk som eksempelvis at hænge billeder op . Det

viste sig imidlertid, at han havde brug for en ar-

bejdsmiljørepræsentant .

I starten var jeg meget usikker på min rolle som

arbejdsmiljørepræsentant . Arbejdsmiljøkurset, som

jeg deltog i, efter at jeg var blevet ”valgt”, var derfor

meget lærerigt for mig . På kurset fik jeg kontakt til

andre fra vores branche, og vi har siden været hin-

andentilstorgensidighjælp.Kursetvarogsåmed

vE

JLE

Dn

Ing

Fo

R L

uFt

FAR

t

8

• Hvordanforankresarbejdsmiljøforbedringeri

virksomhedens ledelses- og beslutningsstruktur?

• Hvordanskalsamarbejdetmellemarbejdsleder

og arbejdsmiljørepræsentant foregå i praksis?

Aftal f .eks . regelmæssige møder, således at I får

mulighed for at sparre omkring udfordringer i ar-

bejdsmiljøet . Overvej muligheden for at etablere

jævnlige møder med ledelsesrepræsentanterne,

så der kan ske sparring omkring arbejdsmiljø-

mæssige problemstillinger .

Lovgivning

•Arbejdsgiverskalsikre,atarbejdet

planlægges, tilrettelægges og ud-

føres sikkerheds- og sundhedsmæs-

sigt fuldt forsvarligt .

• Deterarbejdsgiverspligtatsørgefor,atder

udarbejdes en APV, og at arbejdsmiljøorganisa-

tionen deltager i udarbejdelse af denne .

ArbejdsmiljøorganisationenOvervej dette

• Skalarbejdsmiljøorganisationenfordeflyvende

afholde møder med arbejdsmiljøorganisationen

på landjorden?

• Hvaderarbejdsmiljøorganisationensrolleifor-

hold til et eventuelt samarbejdsudvalg?

• Hvordansikrervi,atvoresmøderbliverafholdt

på en god og struktureret måde?

• Foreliggerderenklaraftaleom,hvordansam-

arbejdet mellem arbejdsleder, arbejdsmiljørepræ-

sentanter og arbejdsmiljøudvalg skal finde sted?

• Hvordanfastholderarbejdsmiljøorganisationen

fremdrift og fokus på opgaverne?

Nu hvor arbejdsmiljøarbejdet ikke mere er helt

nyt, er udfordringen fortsat samarbejdet i arbejds-

miljøorganisationen . Når arbejdsmiljørepræsen-

tanten er meget aktiv, kommer spørgsmålet om

ledelsesret og kompetencer til at fylde mere og

mere . Opbakningen fra kollegerne motiverer til at

finde løsninger på mere komplekse arbejdsmiljøud-

fordringer . Som arbejdsmiljørepræsentant er det en

balancegang at holde sig indenfor sit kompeten-

ceområde og samtidig skabe fremdrift i arbejds-

miljøarbejdet” .

Succes og strategi i arbejdsmiljøarbej-detOvervej dette

• Ervirksomhedensholdningogmålforarbejds-

miljøet i virksomheden kendt? Det er hensigts-

mæssigt at skrive det ned – eventuelt i en ar-

bejdsmiljøpolitik .

• HvordanfårIsolgtarbejdsmiljøarbejdetiorgani-

sationen? Hurtige resultater i starten, som ho-

vedparten af de ansatte kan se en mening i, kan

være en metode til at komme godt i luften .

• Bliverarbejdsmiljøorganisationeninddragetved

ændring af arbejdsopgaver, indførelse eller

ændring af arbejdsudstyr og indførelse af ny

teknologi?

• Hvemidinegenorganisationogiditnetværk

kan give dig opbakning?

• Huskerduat”fejre”desmåsucceser?Husk,at

arbejdsmiljøarbejde tager tid .

• Motivationellerkontrol?Huskpå,atdetoftester

menneskers holdninger, der sætter standarden

for arbejdsmiljøet .

Lovgivning

•Deterarbejdsgiverensansvar,at

arbejdsmiljøarbejdet bliver organise-

ret .

• Ivirksomhedermedoptil4ansatteskalledelse

og ansatte samarbejde om arbejdsmiljøarbejdet .

Loven kræver ikke, at der etableres en egentlig

arbejdsmiljøorganisation i virksomheder med

under 5 ansatte .

• Ivirksomhedermed5ellerflereansatteskal

arbejdsmiljøarbejdet organiseres i en arbejds-

miljøorganisation med arbejdsmiljøudvalg og

arbejdsmiljørepræsentanter for hver luftfartøjs-

type eller anden hensigtsmæssigt afgrænset

arbejdsområde .

vE

JLE

Dn

Ing

Fo

R L

uFt

FAR

t

9

• Arbejdsmiljøudvalgetbestårtypiskafhøjest4

arbejdsmiljørepræsentanter og et tilsvarende

antal arbejdsledere, der mødes minimum 1 gang

årligt . Dog er der den mulighed, at arbejdsmiljø-

udvalget kan bestemme en anden sammensæt-

ning .

• Flyvebesætningsmedlemmerogkabinebesæt-

ningsmedlemmer skal hver vælge en arbejds-

miljørepræsentant for hver type af luftfartøj eller

anden hensigtsmæssigt afgrænset arbejdsom-

råde .

• Parterneiarbejdsmiljøorganisationenskalsam-

men finde løsninger på de arbejdsmiljøudfordrin-

ger, der er i virksomheden .

vE

JLE

Dn

Ing

Fo

R L

uFt

FAR

t

10

• StatensLuftfartsvæsenermyndighedpåområ-

det . De vejleder og kontrollerer virksomheden

og arbejdsmiljøorganisationen i arbejdsmiljø-

spørgsmål ombord .

Personer i arbejdsmiljøorganisationenOvervej dette

• HvilkekvalitetervilIsætteprispå,atjeresar-

bejdsmiljørepræsentant har?

• Arbejdsmiljørepræsentantenskaldeltageiar-

bejdsmiljøarbejdet, men ikke fungere som politi

eller ejer af virksomhedens arbejdsmiljøproble-

mer .

• Erderbehovforefteruddannelse?

• Erdinekompetencersomarbejdsmiljørepræsen-

tant afklaret med ledelsen? Det kan være en god

idé at skrive aftalen ned .

• HvordanvilIsørgefor,atderafsættestilstræk-

keligt med tid til arbejdsmiljøarbejdet?

Lovgivning

•Arbejdsmiljørepræsentantenskal

vælges af sine kolleger, normalt for 2

år ad gangen .

• Arbejdsgiverenellerdennesrepræsentantsamt

arbejdsmiljøudvalgets medlemmer skal gennem-

gå den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for de

flyvende .

• Arbejdsmiljørepræsentantenskalligeledesgen-

nemførearbejdsmiljøuddannelse.Tilmeldingskal

ske senest 4 uger efter, valget har fundet sted .

• Arbejdsmiljørepræsentantenskalhaverimeligtid

i arbejdstiden til at varetage arbejdsmiljøarbejdet .

• Arbejdsmiljørepræsentantenerbeskyttetmod

afskedigelse ligesom en tillidsmand/kvinde i

forhold til arbejdsmiljølovens område .

vE

JLE

Dn

Ing

Fo

R L

uFt

FAR

t

11

Instruktion og oplæring

Lovgivning

•Allebesætningsmedlemmerskal

være instrueret, således at de kan

udføre deres arbejde sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarligt .

• Besætningsmedlemmerneskalhaveoplysning

om eventuelle ulykkes- og sundhedsfarer forbun-

det med deres arbejde .

• Besætningsmedlemmerneskalorienteresomde

arbejdsmedicinske undersøgelser, de har adgang

til .

• Oplæringoginstruktionskalnavnligskeiforbin-

delse med:

- Ansættelse

- Forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaver

- Indførelse eller ændring af arbejdsudstyr

- Indførelse af ny teknologi, herunder nye fly-

typer .

Et eksempel fra hverdagen

”Når vi får nye folk, fokuserer oplæringen primært

på flysikkerheden og servicerutinerne . Det skyldes

primært, at vi af omverdenen bliver vurderet på

flysikkerheden, og hvordan kunderne oplever rejser

med firmaet . Arbejdsmiljøorganisationen er derfor

en vigtig spiller, når det drejer sig om at få arbejds-

miljøet på banen i forbindelse med oplæringen, dels

ved at give input til hvilke emner, der skal inddrages,

dels ved at være synlige i dagligdagen .”

Overvej dette

Når I skal indarbejde arbejdsmiljøet i virksomhedens

instruktioner, er det en god idé at overveje følgende:

• Tagudgangspunktideprocedurer,somvirksom-

heden allerede har . Når man kikker dem efter,

rummer de typisk også elementer af arbejds-

miljømæssig karakter, selv om de kaldes noget

andet .

• TagudgangspunktiAPV’enforatse,omderer

problemstillinger, der kan løses ved en forbedret

instruktion .

• Overvej,hvilkenforminstruktionenskalhave,da

nogle instruktioner virker bedst som øvelser,

f .eks . brandøvelser, mens andre kræver en mere

papirpræget tilgang f .eks . checklister ved gen-

nemgang af udstyr .

• Overvej,ominstruktionenerenengangsforestil-

ling, eller om den skal planlægges gennemført

med faste intervaller .

• Iforbindelsemedændringerivirksomheden(nye

fly, nyt udstyr, ændrede arbejdsrutiner) overvej

da, hvilke arbejdsmiljømæssige ændringer dette

medfører, således at disse kan medtages i in-

struktionen af både nye og gamle medarbejdere .

• Træningafinstruktører.Engodoplæringervigtig

kombineret med en tilbagevendende løbende

opdatering af instruktører .

• Planlæginstruktionen,sådentagerudgangs-

punkt i den enkeltes viden og erfaring .

vE

JLE

Dn

Ing

Fo

R L

uFt

FAR

t

12

Arbejdsbetingede lidelser/nedslidninger

disse sig væsentligt fra ulykkerne ved, at generne

typisk ikke optræder hurtigt, men kommer snigende

over uger, måneder eller år . Derfor kan der være en

tendens til, at kollegerne ikke oplever forholdene

som problematiske i hverdagen, da de ikke oplever

gener .

Typiskearbejdsbetingedelidelserforflybesætninger

er:

• Ryg-ogskulderproblemervedarbejdeiakavede

og/eller fastlåste arbejdsstillinger

Et eksempel fra hverdagen

”I forbindelse med preflightrutinerne foretages en

udvendig rundering omkring flyet . Ofte er der meget

støjende omkring flyet, men alligevel er det vanske-

ligt at få kollegerne til at bruge høreværn under

disse inspektioner . Som arbejdsmiljørepræsentant

er det i sådanne situationer svært ikke at komme til

at optræde som politibetjent overfor kollegerne .”

Overvej dette

Når arbejdsmiljøorganisationen skal arbejde med

arbejdsbetingede lidelser/nedslidning, adskiller

vE

JLE

Dn

Ing

Fo

R L

uFt

FAR

t

13

• Kuldeogtrækgenerfradøre/vinduer

• Rygproblemersomfølgeaftrækogskubaf

f .eks . cateringvogne eller stillesiddende arbejde

• Høreskadendestøj

• Psykiskarbejdsmiljø

• Kosmiskstråling.

Når arbejdsmiljøorganisationen arbejder med at

forebygge lidelser på grund af arbejdet, kan I vælge

blandt flere indfaldsvikler . Nedenfor er angivet nogle

forslag til, hvordan I får hul på problemerne:

• Anvendarbejdspladsvurderingentilatfåfokus

på potentielle problemområder .

• Sygefraværsstatistikkerkanogsåanvendestilat

spotte, om der er forskel i sygefraværet imellem

flytyper mm .

• Tænkpåarbejdsmiljøetvedindkøbafnytudstyr

mm . Det er langt billigere at tage højde for f .eks .

andre hjul på cateringvogne ved indkøb end at

skulle skifte efterfølgende .

• Sætfokuspåvedligeholdafudstyr,f.eks.cate-

ringvogne .

• Nogleproblemeropstårpågrundafmanglende

viden om korrekt arbejdsmetode eller ”forkert”

holdning til problemet . Her kan løsningen blandt

andet være kurser, informationskampagner eller

holdningsbearbejdning, men husk, at arbejds-

miljørepræsentanten ikke skal være arbejdsmil-

jøpoliti .

Lovgivning

•Arbejdetskalialleledplanlægges

og tilrettelægges, således at det kan

udføres sikkerheds- og sundheds-

mæssigt fuldt forsvarligt, herunder således at

arbejdet tilpasses arbejdstageren .

• ErgonomiindgåriAPV.

vE

JLE

Dn

Ing

Fo

R L

uFt

FAR

t

14

Psykisk arbejdsmiljø

For at vurdere hvordan problemstillingen skal tack-

les, bør du være opmærksom på følgende:

• Værsikkerpå,atarbejdsmiljøorganisationens

medlemmer er en del af løsningen og ikke en del

af problemet?

• Afdækproblemstillingerne,daflerepersoners

symptomer godt kan være de samme, men årsa-

gerne forskellige .

• Hvisdubliverkontaktetafenkollegamedet

problem i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, er

det afgørende, at I aftaler, hvad der videre skal

ske i forhold til problemet - så du ikke selv sid-

der tilbage som ejer af problemet uden handle-

muligheder .

• Detindividuelleproblemkanværedetførste

synlige tegn på et gruppeproblem .

• Overvej,omderskallavesretningslinjer,inden

problemerne opstår, således at det ikke bliver en

diskussion om den eller de enkelte personer . Ek-

sempler på retningslinjer er kriseberedskabsplan

og værktøjer til stresshåndtering .

Lovgivning

•Arbejdetskalialleledplanlægges

og tilrettelægges, således at det kan

udføres sikkerheds- og sundheds-

mæssigt fuldt forsvarligt, herunder således at arbej-

det tilpasses arbejdstageren .

• PsykiskarbejdsmiljøindgåriAPV.

Et eksempel fra hverdagen

I forbindelse med arbejdet med vores ”Safety Man-

agement System” blev vi meget hurtigt opmærk-

somme på, at topledelsen er central i denne proces .

Vores første prioritet var derfor at få topledelsen

engageret i arbejdet .

Som noget af det første har vi lavet en spørgeske-

maundersøgelse . Af svarene kunne vi se, at der var

behov for at sætte fokus på to punkter: En bedre

forklaringafbegrebetretfærdigkultur(”justcul-

ture”), der er nævnt i vores Safety Management

System i forbindelse med rapportering og en for-

bedring af kommunikationen omkring ”Safety Man-

agement Systemet” .

I erkendelsen af at ændringer på disse områder

kommer oppefra i virksomheden, har der været

afholdt et ledelsesseminar omkring emnerne . På

baggrund af dette seminar har vi igangsat tre tiltag,

som gerne skulle give forbedringer:

- Fokus i den daglige ledelse med henblik på at

systemerne og kulturerne hænger sammen

- Udarbejdelse af et ekstrakt af ”Safety Manage-

ment Systemet” til medarbejderne

- Afholdelse af møder omkring systemet .

Overvej dette

Når arbejdsmiljøorganisationen arbejder med

psykisk arbejdsmiljø, kan problemerne groft taget

deles op i to grupper, gruppe- og individuelle prob-

lemer.Gørdigfølgendeovervejelser:

• Erdetetproblem,deromfatterflerepersoner

(gruppeproblem)?

• Erdetetindividueltproblem?

vE

JLE

Dn

Ing

Fo

R L

uFt

FAR

t

15

Ulykker

”Ingen stige? – Så bliver lastlugen ikke åbnet” . Det

har bevirket, at vi har fjernet en ulykkesrisiko, og

som bonus er nogle af lufthavnene blevet hurtigere

til at komme med trappen” .

Overvej dette

For at forebygge ulykker i forbindelse med arbejde i

fly er det vigtigt ikke kun at kikke på de ulykker, som

medfører fravær fra arbejdet, men også på situatio-

ner,hvordet”næsten”gikgalt(nærved-ulykker).

Samtidigt er det vigtigt, at man sikrer sig, at alle ulyk-

ker bliver meldt ind til arbejdsmiljøorganisationen .

Et eksempel fra hverdagen

”I forbindelse med lastning og losning af vores type

fragtfly er det nødvendigt at åbne kabinedøren for

check, inden lastlugen åbnes . I visse lufthavne er

lastfolkene hurtigt til stede, medens trappen typisk

lader vente på sig . Det resulterer i, at lastfolkene

bliver utålmodige og i visse tilfælde har haft held

til at få styrmanden til at åbne kabinedøren, inden

stigen var på plads, hvilket medfører en alvorlig

ulykkesfare .

Vi løste problemet ved, at der mellem alle piloterne

blev enighed om, at meldingen altid var den samme

vE

JLE

Dn

Ing

Fo

R L

uFt

FAR

t

16

Overvej derfor, hvilke af følgende tiltag der er behov

for i jeres selskab:

• Informationtildeansatteom,hvordanoghvilke

ulykker der skal anmeldes for at undgå, at ulyk-

ker forbliver skjulte på grund af uvidenhed om

anmeldelse .

• Udarbejdeprocedurerfor,hvordanulykkerun-

dersøges i virksomheden .

• Mulighedenfor,atarbejdsmiljøudvalgetgennem-

går en periodes ulykker for at finde fællestræk .

• Samarbejdemedarbejdsmiljøorganisationenpå

”landjorden” i forbindelse med ulykker, hvor

flybesætninger og ”jordansatte” skaber farlige

situationer for hinanden .

• Laveindsatserf.eks.:

-Registrere”nærved-ulykker”ienperiodefor

at kortlægge problemets omfang

- Igangsætte kampagner mod typiske ulykker .

Lovgivning

•Arbejdsgiverskalføreenlisteover

alle arbejdsulykker, som har medført

uarbejdsdygtighed i mere end en dag .

• Arbejdsgiverskalanmeldeovenståendeulykker

inden 9 dage . Ulykker om bord på flyet anmeldes

til Statens Luftfartsvæsen, mens ulykker på

jordenanmeldestilArbejdstilsynet(blanketterne

er forskellige) . Ulykker på landjorden i udlandet

skal kun anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen/for-

sikringselskab .

• Arbejdsmiljøorganisationenskalhaveadgangtil

ovenstående lister og anmeldelser . Ved ulykker

på landjorden skal arbejdsmiljøorganisationen

desuden inddrages i ulykkeanalysen .

Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

www.bartransport.dk

Layout: Søren Sørensens tegnestuetryk: PrintDivision

1. udgave, 1. oplag år 2010ISBn nummer 978-87-90994-65-5

vare nr. 122068

vE

JLE

Dn

Ing

Fo

R L

uFt

FAR

t

Vejledningen kan købes gennem

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105

2100KøbenhavnØ

Tlf.:39165230

www .arbejdsmiljobutikken .dk

Branchevejledningen kan bestilles af organisatio-

nernes medlemmer gennem egen organisation eller

downloades på www .bartransportogengros .dk

Adresser

Fællessekretariatet

H .C . Andersens Boulevard 18

1787KøbenhavnV

Tlf.:33773377

Arbejdsgiversekretariatet

H .C . Andersens Boulevard 18

1787KøbenhavnV

Tlf.:33773377

Arbejdsledersekretariatet

Vermlandsgade65

2300KøbenhavnS

Tlf.:32833283

Arbejdstagersekretariatet

Kampmannsgade4

1790KøbenhavnV

Tlf.:70300300

Statens Luftfartsvæsen

Ellebjergvej 50

2450KøbenhavnSV

Tlf.:36186000

www .slv .dk

Arbejdstilsynet

Postboks 1228

0900KøbenhavnC

Tlf.:70121288

www .at .dk

Vejledningen kan købes gennem

Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105

2100KøbenhavnØ

Tlf.:39165230

www .arbejdsmiljobutikken .dk