KAREN WISTOFT PH.D. LEKTORINSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG

UDDANNELSE (DPU)AARHUS UNIVERSITET

Evidensudfordringer og samarbejdeom børn og unges mentale sundhed

Oplæggets indholdI. Sundhed og evidens

i kommunerneII. Tre dominerende

diskurserIII. Eksempel på et

evidensbaseret grundlag: mental sundhed i skolen

IV. Evidensudfordringer og krav til samarbejdet.

Forskning - baggrund

A. ’Risikable børn og unge’ – afdækning af kommunal forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod børn og unge. FSE DPU & CBS (2007-2010)

B. I hjertet af skolesundhedsplejen. Sundheds-pædagogisk forsknings- og udviklingsprojekt på alle skoler i Randers Kommune. RK DPU (2008-2010)

C. Evidensbaseret grundlag for fremme af mental sundhed i skolen. Initieret af SST DPU (2009-2010)

D. Mental sundhed i skolen – udvikling af metoder og mål. Aktuelt forskning ift. udviklingsprojekt med lærere og sundhedsplejersker på to forskellige skoler. Rockwool Fonden DPU (2010-2012)

Kommuneforskningsprojektet

A. Strategi: Hvordan indtænker de nye danske stor-kommuner forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod børn og unge som et selvstændigt punkt i politikudviklingen? Hvordan organiserer de indsatsen?

B. Udførsel: Hvordan operationaliseres sundhedsindsatsen overfor børn og unge? Hvilke samarbejdsfalder berøres? Hvordan samles indsatsen professionelt i den enkelte kommune?

To spor

A. Kvantitativt studie: Survey: telefoninterviews m. sundhedscheferne (N=72 (98)) Sammenligning af kommunernes policy-løsninger,

styringsteknologier, organisering og ledelsesstrategierB. Kvalitativt studie:

Fokusgruppeinterviews m elever i 19 8.klasser (N=112) Casestudier i 5 udvalgte kommuner: interviews m. aktører Analyse af børn og unges involvering i beslutninger om

deres sundhed Unges (13-15 år) viden og opfattelser af sundhed og sygdom? Typer af viden/evidens/information? Sundhedsfremme gennem involvering? Samarbejdet om børn og unges sundhed – på tværs?

Hovedudfordringer

Evidens-baseret praksisPraksis-baseret evidensInterdisciplinært samarbejde

Tværfaglighed Tværvidenskabelighed

Tværsektorielt samarbejde Samarbejdsflader hen over forvaltninger

Tværgående samarbejde i praksis Tværprofessionelt arbejde

Organisation og ledelse

På ledelsesfeltet kæmpede kommunerne med deres ansvar for at sikre:

Organiseringen af de overordnede rammer for det tværprofessionelle samarbejde

Faglig vs. strategisk ledelseSundhedsledelse vs. pædagogisk ledelse

Pædagogisk ledelse et mantra – særligt markant på børn og ungeområdet

Organisering politik

Organisering forvaltning/enhed

Organisering implementering

Kode-regime

Sundhed

Netværksorganisering

Sundhed

ÆldreHandicap

Familie Socialhjælp

Praksis- læger

Frivilligt arbejde, idræt m.m.Børn og

unge

Sundhedscenter

Praksis

I praksisfeltet kæmpede professionelle faggrupper med at få det konkrete samarbejde mellem de professionelle til at fungere konstruktivt til gavn for børn og unge

Den pædagogiske praktiker er tværprofessionelCitat:

En tværprofessionel praktikker er en professionel, der gør en dyd af at forsøge at etablere situationer præget af tillid mellem den professionelle og målgruppen og mellem den professionelle og andre professionelle med henblik på at opnå ny viden (Andy Højholdt, 2010)

Krav til samarbejdet

Det kræver optimering af samspillet mellem den viden og de metoder, de vælger at anvende i den enkelte sag, indsats, intervention eller behandling

Krav:a. Udveksling af viden, metoder (praksis)b. Udveksling af videns- og metodegrundlag (forskning)c. Plads til at ny viden (også) kan udvikles/fremskrives

gennem tværprofessionelt samarbejde i praksis og gennem samarbejde mellem praksis forskning.

Børn og unge

Børn og ung skal navigere i et hverdagsliv præget af mange skift mellem forskellige tilbud, institutioner og fagpersoner, der alle vil tage sig af dem i: Dagtilbudet/børnehaven/vuggestuen Skolen SFO’en/fritidsklubben/ungdomsklubben Idrætsklubben/andre fritidssteder, hvor voksne også

har skiftende roller ift. børnene og de unge Behandlingstilbudet/lægeklinikken Hospitalet/psykiatrien/(børne-)afdelingen

Forventninger til evidens

• Fra politisk side: evidens-baseret praksis - en

omstilling fra en mundtlig/ad hoc overlevering til en evalueringskultur præget af dokumentation og systematisk opfølgning

• Fra professionel side: praksis-baseret evidens - løbende refleksion over mål, metoder, effekt og udbytte, samt opfølgning (justering) & evidens-baseret praksis – udgangspunkt i evidensen på det bestemte område…

Professionel evidensudfordring

To overordnede problemer i kommunerne:

I. Overhovedet at finde brugbar evidens på et bestemt område – hvordan finder vi evidensen?

Evidensbasere praksisII. At evalueringer skal laves systematisk for at

generere evidens og brugbar viden – hvordan bidrager vi til den eksisterende evidens på området?

Praksisbaseret evidens

Hvordan etablere en samlet evidensbaseret indsats?

Samarbejdsfalder, der muliggør: Kreativt og innovativt samarbejde – drevet af personer, der

har vilje og lyste til at udvikle deres praksis Fastsættelse af fælles operative mål for børn og unges

sundhed – dvs. målbare mål, der også kan anvendes pædagogisk

Enighed om målepunkter for ”best practise” el. ”how does what works”

Ægte involvering af børnene og de ungeEvidens: ’tag tyren ved hornene’!Undgå skævvridning af udkantskommunerne – obs.

tilknytning til forskningsmiljø el. netværk med andre kommuner

Netværk

Ofte et personligt udviklingsarbejdeNetværkets værdi måles på hvorvidt der deles

viden og evt. også ressourcer mellem deltagerne

Deltagernes evner til at etablere hensigtsmæssige relationer er grundlaget for værdifuld udveksling af viden = kobling

Succeskriteriet: deltagernes evner til at gå i dialog og udveksle viden og synspunkter

Vidensgrundlag, værdier og grundantagelser

Samarbejdet om evidensen

Interesse for egen og andres forståelse af, hvad målet med samarbejdet og målet med indsatsen er

Interesse for hvilken evidens, der evt. trækkes på, og hvordan man kan kvalificere forskningen på området

Interesse for hvilken viden og kompetencer andre har, og hvordan man i fællesskab og dialog kan komme til at handle mere kvalificeret

Løbende vurdere af egen rolle og indstille sig på at genoverveje sin professionelle eller videnskabelige praksis ved at være åben – også overfor andres bidrag

Løbende vurdere egen professionelle eller videnskabelig rolle over for målgruppen børn og unge!

Sundhedspolitisk perspektiv børn og unges ressourcer eller risikoadfærd ”Fremme af børn og unges inklusion i skoler, fremmer

børnenes selvværd, positive selvopfattelse og evne til at håndtere såvel sociale som mentale udfordringer”

”Fremme af mental sundhed eliminerer risikoadfærd samt fysisk og psykisk sygdom” (Sundhedsstyrelsen, 2008)

Behandlingsperspektiv børn og unges mentale helbred Sikre børn og unge med mentale forstyrrelser den rette

behandling eller intervention Pædagogisk perspektiv elevernes trivsel og

almene udvikling ”Skolen er optaget af at fremme elevernes læring og

styrke deres faglige og personlige udvikling” (Skoleleder)

Forskellige dagsordener

Systemteoretisk analyse af mental sundhed

Det politiske system

Sygdoms-behandlings-systemet

Uddannelses-systemet

Funktionskode +/- styring +/- sygdom +/- læring Medie Magt ’Mind’ Livsløb Diskurs ”Statens

folkesundhed”Samfundets mentale ressourcerRisikoadfærd

Sufficient behandlingInterventionPsykisk helbredRaskhed?

TrivselSelvværdIdentitets-dannelse Kompetence-udvikling

Mål Mental kapital Livsduelighed At lykkes

Mental sundhed i skolen

Formål: Skabe overblik over eksisterende pædagogisk evidens på området

Evidens i tre betydninger: a) Viden, der er god dokumentation forb) Viden om effekter af indsatser

’what works’ eller ’best practise’c) Viden om anvendelighed

Evidensgrundlaget

I. WHO’s Mental Health Children and Adolescents (2001-2008)

II. EU-Kommissionens consensus-papers Mental Health in Youth and Education, prioriterede områder, målsætninger og anbefalinger (2005-2008)

III. Reviews og evidensrapporter m. anbefalingerIV. Velafprøvede programmer fx ’MindMatters’ med

praktiske guidelinesV. Vores egen sundhedspædagogiske forskning på

området

WHO’s definition (2001, 2005)

”Mental sundhed er en tilstand, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, kan arbejde produktivt på frugtbar vis samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet”

www.who.int

Karakteristisk for personer med god mental sundhed:a. udvikler sig følelsesmæssigt, kreativt, intellektuelt og spiritueltb. tager initiativ til, udvikler og bevarer gensidigt tilfredsstillende

personlige relationerc. ser problemer i øjnene, løser dem og lærer af demd. er tillidsfulde og sikre på sig selve. er opmærksomme på andre og føler med demf. kan være alene og nyde detg. kan lege og more sigh. kan le både af sig selv og af verdeni. positiv tilpasning til andre, til vanskeligheder og til én selv!

 

UK Mental Health Foundation (Lee, 2006)

Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne mestre livets betingelser og opfylde mål

Meningsløshed: ingen oplevelse af sammenhæng i hverdagen. Ingen sammenhæng mellem roller i nutid og roller fremtid.

Normløshed: ingen overensstemmelse mellem normer i forskellige kontekster.

Social fremmedgørelse: mangel på meningsfulde relationer og involvering i skolekonteksten

(Sheehan et al., 2002)

Mental usundhed (Mindmatters)

Mental sundhed (Wistoft, 2009)

Både et psykisk fænomen (tanker, følelser, drømmer)

Og et socialt fænomen (kommunikation)

Positivt selvbillede

Social anerkendels

e

Identitet: ‘genkender sig selv’ i nærmiljøet (fx skolen) dvs. oplever sammenhæng og meningsfuldhed

Selvværd: tænker positivt om sig selv – positivt selvbillede

Indgår i anerkendende relationer med andre Føler sig brugbar (have venner) Slapper af og får hvile Tænker klart Giver slip i negative følelser Har mod til at ændre på ting, de kan ændre Får øje på egne og andres værdier Oplever selv at de vokser!

Mental sundhed (Sundhedstjenesteforskning/Wistoft)

Evidens for ’Whole School Approach’

Strategisk sundhedsindsats – der tænkes ind på alle niveauer i skolen

Multikomponentprogram, hvor der ideelt set tages afsæt i alle de elementer, der har direkte eller indirekte betydning for skolebørns mentale sundhed

Formål: at igangsætte en indsats på mange fronter samtidigt, så der både i skolens undervisning, miljø, ledelse, interne og eksterne relationer medtænkes fremme af mental sundhed

Fordrer blandt andet lærernes kompetenceudvikling og et involverende samarbejde med forældrene

Ti elementer i ’Whole School Approach’

1. Almene-, målgrupperettede- eller indikerede indsatser 2. Diversitet og tilpasning –

programplanlægning/intervention 3. Lærernes rolle4. Forældrenes rolle 5. Elevernes rolle 6. Samarbejde mellem skolen og omverden 7. Skolens sundhedspolitik 8. Curriculum9. Værdier og forventninger10. Skolebørnenes mentale kompetencer

Tillid – en mental kompetence

Opsamling: evidensarenaerne

Praksis:Sundhedsfrem

meForebyggelsePædagogik Behandling

Politik

Forskning:

Sundhed

Sygdom

Pædagogik

SpørgsmålHvordan forstyrrer man hinanden hensigtsmæssigt? Hvordan udvikles operationelle gensidige koblinger mellem praksisarenaerne og de videnskabelige discipliner/arenaer?

Evidens - risiko

Monodisciplinær forskning og monofaglighed meningsautonomi / uhensigtsmæssig ’egoisme’ Ingen sammenhængskraft og videndeling

Risiko for anomiske videnstilstande m. usikkerhed, opløsning og normløshed Den ene form for evidens kan være lige så god som den anden

Ingen holdepunkter OBS: må ikke forveksles med kontingens (moderne samfundsvilkår)

Paradoks: øget evidens kan føre til anomi pga. usandsynlige koblinger

Konklusion: evidensudfordring

Forskningen viser, at det, der virker mest forebyggende og sundhedsfremmende, er en pædagogisk indsats, som er samlet og koordineret sætter ind på flere niveauer af børnenes og de unges og familiernes liv – samtidigt!

Udfordringen ligger i at optimere videnskommunikationen: Formidling – afsendelse (obs. semantik og adressater) Modtagelse (obs. forståelse og anvendelse) Feedback

Krav til evidensen

Evidensen på det mentale område må afspejle en viden, der virker, og også viden, der udfordrer det, der allerede virker

Evidensen skal kunne sætte spørgsmålstegn ved tidligere praksisser og skabe grundlag for udvikling af en bedre samlet indsats

Det kræver at man løfter blikketOg øver sig i smidigt blikskifte!

Tak for opmærksomheden!

Karen Wistoft

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)Faculty of ArtsAarhus UniversitetCampus Emdrup+45 2613 2653kawi@dpu.dkwww.dpu.dk/om/kawi