Evaluering af pilotprojekt - DGI · 2015. 6. 11. · Evaluering af pilotprojekt: FOKUS – ro og...

Evaluering af pilotprojekt

”FOKUS – ro og koncentration gennem skydeidræt”

1.4.2012 ‐ 1.8.2013

v. projektleder Annegrete Gohr Månsson

Evaluering af pilotprojekt: FOKUS – ro og koncentration gennem skydeidræt, september 2013

1

IndholdIntroduktion ....................................................................................................................................................... 2

Projektets organisering ..................................................................................................................................... 3

Sikkerhed, lov og regler i skytteforeninger i Danmark ...................................................................................... 3

Pilotprojektet: FOKUS – ro og koncentration gennem skydeidræt ................................................................... 4

Beskrivelse af et typisk forløb ........................................................................................................................ 4

Formålet med evaluering af pilotprojektet ....................................................................................................... 5

Metode og design .............................................................................................................................................. 5

Evaluering og resultater af pilotprojektet ......................................................................................................... 7

Børnene ......................................................................................................................................................... 7

Samarbejdet mellem skytteforeninger, skoler og kommuner ...................................................................... 9

Projektet ........................................................................................................................................................ 9

Forudsætninger for projektets gennemførelse ........................................................................................... 10

Hindringer for projektets gennemførelse ................................................................................................... 11

Betænkeligheder i forhold til koblingen mellem børn med ADHD og ADHD lignende vanskeligheder og

skydeidrætten.............................................................................................................................................. 11

Ideer og gode råd fra skolefolk og skytteinstruktører i pilotprojektet ............................................................ 12

Sammenfatning og konklusion ........................................................................................................................ 14

Projektet fremadrettet .................................................................................................................................... 16


2

IntroduktionBørn med ADHD1 har ofte så store vanskeligheder, at det er svært for dem at fungere i hverdagen. De har

en adfærd, der er præget af tre kernesymptomer, som kropslig uro (hyperaktivitet), impulsivitet og

opmærksomhedsforstyrrelser. Omkring 5 % af alle skolebørn har ADHD, hvilket svarer til cirka én i hver

klasse. Hovedparten af børn med ADHD har andre ledsage‐symptomer, herunder aggressivitet,

udadreagerende adfærd, angst, depression og tics. En del børn med ADHD har desuden svært ved at begå

sig socialt, de har vanskeligt ved at overskue holdsport og står uden for det fritidsliv, som andre børn ofte

deltager i2. Det har betydning for deres trivsel, som afhænger meget af, hvorvidt de har venner og indgår i

fællesskaber sammen med jævnaldrende3. Mindst 50 % af børn med ADHD fortsætter med at have

vanskelighederne ind i voksenalderen og hos mange voksne udvikles en lang række psykiske og sociale

problemer4. Konsekvenserne af ADHD kan være meget alvorlige for barnet, familien og samfundet. Barnet

kan udvikle lavt selvværd og få følelsesmæssige og sociale problemer, og det kan i høj grad påvirke deres

skolegang.

I flere år har De Danske Skytteforeninger (nu kaldet DGI skydning) modtaget meldinger om, at

skydeidrætten har været særlig velegnet for børn og unge med ADHD og ADHD‐lignende vanskeligheder.

Tilbagemeldingerne kom fra forældre, lærere og pædagoger, der havde observeret, at børnene fik en

positiv ændret adfærd, når de begyndte at gå til skydning i en skytteforening. Børnene blev mere rolige,

blev bedre til at koncentrere sig og fik succesoplevelser i skytteforeningen ‐ dels ved at de oplevede at blive

dygtige til selve skydningen, men også ved at de oplevede, at de blev inkluderet i et foreningsfællesskab på

lige vilkår med andre børn. Forældre, lærere og pædagoger gav udtryk for, at de kunne se, at det havde en

positiv betydning for børenes selvværd og selvtillid, og det havde en afsmittende effekt på børnenes

hverdagsliv og deres måde at kunne indgå i sociale relationer.

Nogle af de ting ved skydeidrætten, der blev fremhævet, var, at der i skytteforeningerne er klare regler,

forudsigelighed og en helt fast struktur, der er en én‐til‐én relation mellem en rolig, kompetent voksen

instruktør og barnet, der er ro og koncentration omkring opgaveløsningen, og resultatet på skiven kan

straks ses. Alt sammen er komponenter som børn med ADHD profiterer godt af – og som helt automatisk er

integreret i skydeidrætten – og derfor er ens for alle.

På baggrund af disse erfaringer igangsatte De Danske Skytteforeninger (DGI skydning) den 1.4.2012

pilotprojektet ”FOKUS – ro og koncentration gennem skydeidræt”, som forløb frem til 1.8.2013.

1 Attention deficit hyperactivity disorder. DSM‐IV, American Psychiatric Association. (2000). Diagnostic and statistical manual of mental disorder (4th ed., text rev.). Washington, DC. 2 Damm, Dorte og Thomsen, Per Hove: ”Børneliv i kaos – om børn og unge med ADHD” (2012) & Bentholm, Anette: ”idræt flytter grænser – for børn med autisme og ADHD,” Handicapidrættens Videnscenter (2013). 3 SST rapport: ”Psykisk mistrivsel blandt 11‐15 årige – bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed (2011), samt SFI rapport: ”Børn med funktionsnedsættelser og deres familier (2011). 4 Dalsgaard et al 2002, i BJP og Dalsgaard et al 2013, i Criminal Behaviour and Mental Health (in press)


3

Projektetsorganisering

Projektet er organiseret med en projektgruppe og en sparringsgruppe, som begge består af personer fra de

vigtigste aktører og samarbejdspartnere i forhold til projektets indsatsområder. Projektgruppen5 har til

formål at bidrage til den daglige udvikling af projektet samt sikre, at projektet konstant udvikler sig i en

retning, der er hensigtsmæssig for alle involverede parter. Sparringsgruppen6 består ligeledes af vigtige

aktører og samarbejdspartnere og har til formål at bidrage med sparring og ideudvikling.

Sikkerhed,lovogregleriskytteforeningeriDanmarkI projektgruppen og sparringsgruppen har vi løbende haft mange grundige drøftelser og overvejelser om,

det kunne være uhensigtsmæssigt at kombinere børn/unge med ADHD og ADHD‐lignende vanskeligheder

med skydeidrætten – og om der eventuelt kunne være risici forbundet med dette ‐ både under selve

skydeaktiviteten og på længere sigt.

På baggrund af de tidligere og nuværende erfaringer, en analytisk tilgang af projektet, samt resultater fra

nærværende evaluering af pilotprojektet, mener vi, at det er fuldt forsvarligt at børn med ADHD og ADHD‐

lignende vanskeligheder dyrker skydning som idræt i en skytteforening i Danmark. Dette begrundes

herunder:

I skytteforeningen: I alle skytteforeninger er der fuldstændige klare og ikke diskuterbare, lovbestemte

regler, som gælder for alle. Mangeårige erfaringer viser, at netop de klare regler, faste strukturer,

forudsigelighed samt instruktørenes meget konkrete og ikke‐diskuterbare tilgang til børnene gør, at

børnene falder til ro, kan koncentrere sig om skydeaktiviteten og lever fuldstændig op til

sikkerhedsreglerne. Der har på intet tidspunkt været risikofyldte situationer – hverken i pilotprojektet eller i

årene inden da, hvor mange børn med ADHD også er kommet i skytteforeningerne. Den tætte kontakt

mellem en voksen instruktør og barnet bevirker, at børnene er under konstant opsyn. Alle skytteforeninger,

der er med i FOKUS pilotprojektet, og de skytteforeninger, der udvælges fremover, er alle nøje udvalgt på

baggrund af, at de er meget ressourcestærke foreninger med mange og kompetente voksne til at tage sig af

børnene. Hvis/når børnene sluses ud på almindelige børnehold, er det også fast kutyme, at der er mange

voksne til stede til at undervise børnene. Der er ofte et stort socialt engagement i skytteforeningerne, og

idrætten handler udelukkende om at koncentrere sig om at dygtiggøre sig til at ramme plet på en skive – og

intet andet. Det er denne kultur, børnene påvirkes af og bliver en del af. Skulle de give udtryk for, at de har

en anden opfattelse af skydning, vil de hurtigt blive korrigeret af instruktører.

Uden for skytteforeningen og på længere sigt: Ved at gå til skydning lærer man om regler, og om hvordan

man anvender et våben. Erfaringen er, at det kan være svært for børn med ADHD at omsætte en generel

viden til handling, men det kontinuerte fokus på sikkerhedsreglerne og de samtidige konkrete anvisninger i

et roligt miljø er optimale læringsforhold for børn med ADHD. Når et barn med ADHD har lært en ny regel,

kan barnet holde rigidt fast i en sådan regel – måske i højere grad end andre børn, fordi faste og tydelige

regler giver dem overblik og tryghed. Vores vurdering er derfor, at det snarere vil kunne nedsætte risikoen 5 Projektgruppen består af: Berit Bundgaard Svensson (cand.pæd.psyk., Odense kommune), Mette Elmose Andersen, psykolog, institut for psykologi, SDU), Marianne Balslev (socialrådgiver, ADHD‐centeret), Helle Bardal (sygeplejerske, ADHD centeret), Jens Erik Skotte (Afdelingsleder Centerafdelingen, Taasingeskolen), Kurt Petersen (foreningskonsulent, DGI skydning), Helle Veel (journalist, DGI) og projektleder Annegrete Gohr Månsson. 6 ) Sparringsgruppen består af: Søren Dalsgaard (leder af ADHD‐centeret, Psykiatrien, Region Syddanmark), Lene Buchvardt (udviklingschef, ADHD‐foreningen), Bjarne Ibsen (Forskningsleder, Institut for idræt og Biomekanik, SDU), Nikolaj Juul Jørgensen (Fritidschef, Odense kommune), Katrine Bærentzen, Faglig konsulent, ADHD, Socialstyrelsen), Lars Høgh (Formand, DGI skydning), Tommy S. Haun (afdelingsleder, DGI skydning) samt projektleder Annegrete Gohr Månsson.


4

for uhensigtsmæssig adfærd hos børn med ADHD, at de har gået til skydning, fordi de har lært reglerne,

disciplinerne og har fået respekten for et skydevåben. Man kan aldrig gardere sig mod vold, men det er

vores overbevisning, at det ikke opstår på baggrund af, at børnene har gået til skydning i en skytteforening.

På længere sigt ser vi tværtimod initiativet som en mulighed for, at børn med ADHD gennem skydning som

idræt i en skytteforening får chancen for at kunne blive inkluderet i et foreningsmiljø, hvor barnet får

succesoplevelser og oplever et fællesskab, som de ellers kan have svært ved at indgå i. Vi ser det som

sandsynligt, at barnet herved får chancen for at udvikle sig i en mere hensigtsmæssig retning, hvilket kan

have en forebyggende effekt på barnet og har betydning for barnets trivsel – nu og på længere sigt.

Pilotprojektet:FOKUS–roogkoncentrationgennemskydeidrætFem kommuner (Esbjerg, Randers, Odense, Nyborg og Svendborg) har deltaget i pilotprojektet, hvor 7

skytteforeninger og 9 skoler har medvirket. I de fem deltagende kommuner er der alle steder etableret

samarbejde mellem 1‐3 skoler og 1‐3 lokale skytteforeninger pr. kommune. I hver kommune er der udpeget

en kommunal ansat nøgleperson med det sigte, at kommunen støtter lokalt op om projektet

Alle steder har skytteforeninger, skoler og kommune samarbejdet om at etablere indsatser for børn med

ADHD og ADHD‐lignende vanskeligheder.

89 børn og unge mellem 6 år og 18 år har deltaget, samt 38 lærere/pædagoger og 28 instruktører fra

skytteforeningerne.

Det har primært været børn/unge mellem 9 og 15 år, der har deltaget i pilotprojektet.

Alle deltagende børn har ADHD eller ADHD‐lignende vanskeligheder, og det er primært drenge (3 piger ud

af 89 børn/unge), der har deltaget i pilotprojektet.

Skolerne har enten været specialskoler eller kommuneskoler med specialklasser. De deltagende børn er

udvalgt af skolen på baggrund af en vurdering af hvilke børn, der ville profitere bedst af tilbuddet.

I alle kommuner har der været et opstartsmøde, hvor instruktører, skolelærere/pædagoger og den

kommunale kontaktperson har fået et fælles oplæg om børn med ADHD og ADHD‐lignende vanskeligheder,

og der er lavet lokale aftaler, forventningsafstemning og rollefordeling for indsatserne.

BeskrivelseafettypiskforløbEt typisk forløb er foregået på den måde, at en gruppe på 6‐8 børn/unge med ADHD eller ADHD‐lignende

vanskeligheder er startet med at gå til skydning i en lokal skytteforening fra ca. uge 43 i 2012 og frem til

forår/sommer 2013.

I alt har 12 grupper af børn/unge gennemgået et forløb.

Børnene er udvalgt af skolen – enten på tværs af klasser – eller som én samlet gruppe, der plejer at

modtage undervisning sammen. Det skemalægges, at børnene fast går til skydning én gang ugentligt i ca.

30‐60 min. pr. gang (selve skydningen varer 20‐45 min).

Alle steder deltager 1‐3 lærere/pædagoger under selve skydeundervisningen, og det er lærere/pædagoger,

som børnene kender godt fra deres skolehverdag.

I skytteforeningerne står de samme 2 – 8 instruktører til rådighed, hver gang børnene kommer til skydning,

og der er stort set én til én relation mellem hvert barn og en voksen (enten en instruktør, lærer eller

pædagog). Instruktørerne er typisk mænd og er ofte i pensionsalderen eller har et arbejdsliv, der muliggør,


5

at de kan varetage instruktøropgaven i dagtimerne. Instruktørerne har mangeårige erfaringer som

instruktør og børneinstruktør.

Når børnene ankommer til skytteforeningen (enten med skolens bus eller på gåben), står instruktørerne

klar til at tage i mod dem. Flere steder startes med en fælles introduktion, hvor børnene fx gennemgår

mapper, hvor dagens program bliver visualiseret, hvor de laver opvarmningsøvelser eller har sikkerheds‐ og

våbenlære. Herefter går børnene, instruktørerne og lærere/pædagoger på skydebanerne.

Hvis der er 2‐3 grupper af børn, der på skift skal på skydebanen, laver instruktørerne en aktivitet med de

børn, der venter på at skulle på skydebanen (fx opvarmning, visualiseringsøvelser el. lign.).

På skydebanen lærer børnene at skyde på fuldstændig samme vis som børneskytter i øvrigt lærer at skyde –

dvs. at fokus handler om at lære at koncentrere sig, så man rammer plet på skiven. Der skydes typisk med

riffel og på 15 meters indendørsbane.

Når børnene er færdige med at skyde, tager de tilbage til skolen i samlet flok med deres

lærere/pædagoger. Nogle steder er der en form for ”afslutnings‐aktivitet”, inden skytteforeningen forlades.

Børnene har høreværn på, og nogle steder bruges der skydejakker.

Alle steder er det frivilligt, om børnene ønsker at gå til skydning eller ej. Det vil sige, at ønsker børnene ikke

at gå til skydning, bliver de tilbage på skolen og laver en anden form for aktivitet.

FormåletmedevalueringafpilotprojektetFormålet med evalueringen af pilotprojektet ”FOKUS – ro og koncentration gennem skydeidræt” er dels at

undersøge ‐ om de tidligere gode erfaringer med at skydeidræt er særlig velegnet for børn med ADHD og

ADHD‐lignende symptomer holder stik ‐ og dels at undersøge om modellen, hvor skoler, skytteforeninger

og kommuner samarbejder om at etablere indsatser for børn med ADHD og ADHD‐lignende symptomer er

brugbar og hensigtsmæssig.

MetodeogdesignDer er foretaget en midtvejsevaluering i december 2012/januar 2013, bestående af 1 times interviews af

skolefolk, skyttefolk samt kommuneperson lokalt hvert sted.

Der har været samme fremgangsmåde ved alle interviews, og der er spurgt til de samme områder alle

steder. Det vil sige, der er spurgt til:

Børnene: Hvad er de voksnes observation af, hvad børnene oplever ved at gå til skydning.

Samarbejdet mellem skytteforeninger, skoler og kommune: Hvordan opleves det, og er der evt.

noget, der skal justeres.

Projektet: Hvordan opleves det at være en del af projektet, og er der ønske om justering, yderligere

støtte eller andet.

Derudover blev der foretaget en slutevaluering i foråret/sommer 2013 alle steder, bestående af interviews,

hvor der har været samme fremgangsmåde som ved interviewsene ved midtvejsevalueringen.

Derudover har der i juni 2013 været foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvor lærere/pædagoger,

skoleleder samt skytteinstruktører og formænd fra skytteforeningerne har haft mulighed for at svare på et

elektronisk spørgeskema. Besvarelserne var anonyme.


6

Spørgeskemaet blev sendt ud til 35 skole‐ og skyttefolk, som er blevet bedt om at videresende til de

resterende 31 personer – således at alle 66 lærere/pædagoger, skytte instruktører og skoleleder har haft

mulighed for at besvare spørgeskemaet.

I alt 35 personer har besvaret spørgeskemaet.

Herunder ses fordelingen af svar fra lærer/pædagoger, skyttefolk, skoleleder og andet, hvor det ses, at 14

lærere/pædagoger har svaret, 12 skytteinstruktører og 9 ”andet” (fx skoleledere, afdelingsleder,

centerleder)

0

2

4

6

8

10

12

14

16

Lærer/pædagog Skydeinstruktør Andet

1. Hvilken rolle har du haft i projektet?


7

Evalueringogresultaterafpilotprojektet

BørneneStort set alle steder giver de voksne udtryk for, at de oplever, at børnene er glade og motiverede for at gå

til skydning. Et sted har holdningen været i opstartsfasen, at eleverne skulle deltage (primært drenge ‐ 11 til

17 år). Her gav nogle af børnene udtryk for, at de ikke brød sig om at skyde, og at de synes, det var for

hårdt og ubehageligt at skulle koncentrere sig så længe ad gangen. Herefter blev det gjort frivilligt, om man

ønskede at gå til skydning eller ej, hvorefter alle børnene gav udtryk for at være motiverede.

Generelt kan de voksne se, at børnene bliver mere rolige under selve skydeaktiviteten. Skolerne mener, at

det skyldes omgangstonen i foreningen, samt den faste struktur, reglerne, forudsigeligheden, og at det er

den samme voksne, rolige instruktør hver gang.

Alle steder gives udtryk for, at børnene får succesoplevelser af skydeaktiviteten – både personligt og

socialt.

I selve skydeaktiviteten er der sket en skydefaglig læring for børnene i forløbet, og børnene er blevet bedre

til at kunne koncentrere sig om at skyde – og klarer ofte at koncentrere sig over længere tid. Der gives

udtryk for, at det er for kort tid til at sige noget om, hvor vidt der er overføringsværdi af denne

koncentrationsevne udover skyderegi.

Eksempler udtalt af lærere/pædagoger:

”Særligt en dreng med ADHD og autisme har udviklet sig meget. Han er holdt op med at have

udbrud og er blevet mere tålmodig på banen”.

”En dreng med aspergers syndrom har fået noget at snakke med de andre om. De pjatter og

snakker, og de andre vil have drengen med i bilen. De synger også i bilen”.

”Normalt har børnene svært ved det boglige – her får de succesoplevelser med noget, de er gode

til”.

”De andre på skolen spørger til det – og børnene her føler, at de er blevet noget særligt”

Flere steder oplever de voksne, at børnene er blevet mere rolige og koncentrerede efter skydeaktiviteten –

men at det ikke kan overføres eller ses i skolearbejdet. Et enkelt sted oplever man, at børnene har øget

energi, efter de har været til skydning, da de har arbejdet hårdt for at skulle koncentrere sig under

skydeaktiviteten. Her virker det godt at lade børnene lave en idræt med fysisk aktivitet efter skydningen.

Et andet sted siges det, at børnene efterfølgende hviler mere i sig selv, fordi de har været koncentrerede.

Der kan ikke gives et ensartet billede af, hvordan børnene reagerer efter skydeaktiviteten, men der kan

gives et ens billede af, hvad børnene oplever under selve skydeaktiviteten, da stort set alle udtaler, at

børnene her får succesoplevelser.

Det er også en gældende oplevelse blandt de voksne, at skydeaktiviteten har en positiv indvirkning på

børnenes humør. Et sted udtales det: ”Vi har en dreng, der næsten aldrig smiler, men når han er til

skydning, ser vi ham smile”.

Der har kun været få bemærkninger fra forældre – men det, skolerne har hørt, er, at forældrene oplever at

børnene synes, det er sjovt at gå til skydning. Nogle få steder har forældrene givet udtryk for stor interesse

hos børnene og tre familier har valgt, at deres børn skal gå til skydning i fritiden, udover at de går til


8

skydning i skolen. Der ses eksempler på, at et barn er begyndt at gå til skydning sammen med sin mor og

lillesøster.

Eksempel fortalt af skoleleder:

”En dreng, der trænger rigtig meget til at komme ind i et foreningsliv, hjælpes videre med at gå til skydning

i fritiden – men det er svært, da der ikke er mange ressourcer på hjemmefronten”.

Samlet set udtaler alle voksne, at børnene får succesoplevelser med skydeidrætten, og at de bliver rolige og

koncentrerede under selve skydeaktiviteten ‐ men at der ikke ses nogen afsmittende effekt på børnenes

øvrige hverdagsliv på nuværende tidspunkt.

De voksne svarer, at de oplever, at børnene primært er blevet påvirket af indsatsen på følgende områder:

Meget positiv eller positivt påvirkning:

Koncentration

o (13,33 meget positiv effekt, 50 % positiv effekt, 33,33% hverken eller, ingen negativ)

Humør

o (16,67 % meget positiv effekt, 40 % positiv effekt, 33,33 % hverken eller, ingen negativ)

Motivation

o (13,33 % meget positiv, 50 % positiv, 26,67 hverken eller, ingen negativ effekt)

Deltagelse i fritidsaktivitet udover skoleregi

o (16,67 % meget positiv, 26,67 % positiv, 23,33 % hverken eller, ingen negativ effekt)

Meget negativ eller negativ effekt:

Hyperaktivitet

o (0 % meget negativ effekt, 3,33 % negativ effekt, 46,67 % hverken eller, 26,67 % positiv

effekt)

Faglige kompetencer

o (0 % meget negativ effekt, 3,33 % negativ effekt, 46,67 % hverken eller, 13,33 positiv effekt,

3,33 % meget positiv effekt).


9

Samarbejdetmellemskytteforeninger,skolerogkommunerDer gives udtryk for, at samarbejdet mellem lærere/pædagoger og instruktører fungerer godt.

Rollefordelingen foregår således, at instruktørerne står for selve skydeaktiviteten, og skolepersonalet står

for adfærdsregulering. Det fungerer fint i praksis.

Instruktørerne roses for deres rolige og tydelige måde at håndtere børnene på.

Alle steder gives der udtryk for, at instruktørerne er:

Rolige

Altid klar til tiden

Altid forberedte

Tydelige og rolige i strukturen

Rolig udstråling

Instruktørerne ser ikke noget problem i håndterringen af børnene og udtaler: ”Vi har jo haft dem i mange

år, og vi behandler dem ligesom alle mulige andre børn”.

Dog er der enkelte instruktører, der gerne vil vide mere om forebyggelse og håndtering af evt. konflikter.

Lærernes rolle bliver tit overflødig, da instruktørerne klarer det hele selv. Lærernes rolle bliver, fx at eleven

skal lægge sin mobil væk eller stoppe med at stille spørgsmål.

ProjektetDer gives udtryk for, at transport frem og tilbage fra skole til skytteforening er af stor betydning for

gennemførelsen af projektet – både økonomisk og ressourcemæssigt.

0,00%

20,00%

40,00%

60,00%

80,00%

100,00%

120,00%

2. Hvordan vurderer du, at børnene í projektperioden er blevet påvirket på følgende

områder?

Ved ikke Pct.

Meget negativ effekt Pct.

Negativ effekt Pct.

Hverken/eller Pct.

Positiv effekt Pct.

Meget positiv effekt Pct.


10

På de skoler, der har egne busser, eller de skoler, der ligger så tæt op af en skydebane, at elever og lærer

kan gå eller cykle, er transportdelen ikke noget problem

På skoler, der ikke har egen bus, er det problematisk og kan give lang og besværlig transporttid – fx med

offentlige busser, hvilket kan være for ressourcekrævende – både i forhold til eleverne, men også i forhold

til tid og økonomi.

En enkelt skole har brugt transporttiden som ”bus‐træning” i offentlige busser (aldersgruppe 15‐17 år).

10 ud af 12 steder gives der udtryk for, at man ønsker at fortsætte med projektet.

ForudsætningerforprojektetsgennemførelseDer gives udtryk for, at de vigtigste forudsætninger for projektets gennemførelse er:

Personalemæssige ressourcer (74,19 % i høj grad)

Kommunikation og samarbejde mellem skole og skytteforening (67,74 % i høj grad)

Elevernes motivation (51,61 % i høj grad)

Den voksnes motivation (51,61 % i høj grad)

Skoleledelsens engagement (41,94 % i høj grad)

0,00%

20,00%

40,00%

60,00%

80,00%

100,00%

120,00%

3. Hvilke forudsætninger har været vigtige for pilotprojektets gennemførelse?

Ved ikke Pct.

Slet ikke Pct.

Mindre grad Pct.

Nogen grad Pct.

Høj grad Pct.


11

HindringerforprojektetsgennemførelseOplevede hindringer for pilotprojektets gennemførelse:

Personalemæssige ressourcer (3,33 i høj grad, 16,67 i nogen grad)

Elevernes motivation (23,33 i nogen grad)

Forældreopbakning (3,33 i høj grad og 3,33 i nogen grad)

Økonomi (13,33 i nogen grad)

Derudover er der svaret, at transport og logistik kan være en stor hindring for projektets

gennemførelse

BetænkelighederiforholdtilkoblingenmellembørnmedADHDogADHDlignendevanskelighederogskydeidrættenI pilotprojektet har man oplevet betænkeligheder/bekymringer fra følgende:

3,33 % i høj grad fra omverdenen, i mindre grad 26,67 & og slet ikke bekymring 60 %

6,67 % i nogen grad fra forældre og slet ikke bekymring 66,67 %)

0 % i høj grad fra skoler og skytteforeninger, 16,67 % i mindre grad og slet ikke bekymring 76,67 %

Eleverne 43,33 % i mindre grad, 46,67 slet ikke

0,00%

20,00%

40,00%

60,00%

80,00%

100,00%

120,00%

4. I hvilken grad har du oplevet hindringer for pilotprojektets gennemførelse

Ved ikke Pct.

Slet ikke Pct.

Mindre grad Pct.

Nogen grad Pct.

Høj grad Pct.


12

Ideeroggoderådfraskolefolkogskytteinstruktøreripilotprojektet Strukturen og forudsigelighed er vigtig

Det er en fordel, at børnene er yngre – gerne helt ned til indskolingsalder ‐ og ellers 10‐14 år

Det er vigtigt, at skolen informerer skyttefolkene ift. børnene (fx hvilke behov børnene har)

Det er vigtigt med opstartsmøde mellem skoler, skytteforeninger og kommune

Det er godt at evaluerer mellem skolepersonale og instruktører efter hver skydetime

Det kan være en fordel at placere skydeaktiviteten i ydertimerne

Det er bedst for børnene, at skydningen foregår på indendørsbaner

En god forberedelse fra skolen giver god grobund for et succesfuldt projekt

Én‐til‐én relation mellem barn og voksen instruktør er vigtig

Samme og gennemgående instruktører er vigtige

Indsatsen skal vare mindst et halvt år, hvis man skal kunne mærke en effekt (børnene skal være

trygge)

Afklaring ang. transport og økonomi er vigtig fra starten

Indsatsen kan bruges som ”brobygningsprojekt” til foreningslivet – og ”inklusion” med andre børn

for målgruppen – altså, børn med særlige behov har via skydeidrætten mulighed for at komme ud i

foreningslivet i en skytteforening på samme vilkår som alle andre børn – uden at de skiller sig ud.

Godt med individuel ”logbog” for hvert barn. Nuværende skyttelogbog kunne evt. udvides.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Foræ

ldres betænkelighed

ved

deres barns deltagelse i

skydeidræ

tten

Elevernes betænkelighed

ved

skydeidræ

tten

Skolens betænkelighed

ved

koblingen m

ellem børn m

edsæ

rlige beh

ov og skydeidræ

t

Betænkelighed

/bekym

ring fra

omverden

en ift. koblingen m

ellem

børn m

ed særlige beh

ov og

skydeidræ

t

Din egen

betænkelighed

/bekym

ring ift. ved

koblingen m

ellem børn m

edsæ

rlige beh

ov og skydeidræ

t

5. I hvilken grad har du oplevet følgende i pilotprojektperioden?

Ved ikke Pct.

Slet ikke Pct.

Mindre grad Pct.

Nogen grad Pct.

Høj grad Pct.


13

De voksne ønsker fremadrettet, at der primært laves målinger indenfor følgende områder:

1. Koncentration

2. Social adfærd

3. Humør og motivation

0

5

10

15

20

25

30

6. Hvis vi fremover skal kunne måle evt. effekt af projektet,hvad ser du så som de vigtigste elementer at registrere ?

(sæt max 3 kryds)


14

SammenfatningogkonklusionPilotprojektet ”FOKUS – ro og koncentration gennem skydeidræt” er udsprunget af årelange erfaringer og

tilbagemeldinger om, at børn med ADHD og ADHD‐lignende vanskeligheder profitere godt af at gå til

skydning i en skytteforening. Erfaringerne viste, at børnene havde succes med skydeidrætten, at de blev

mere rolige og koncentrerede, og at det kunne have en positiv betydning for deres selvværd og en

afsmittende effekt på deres hverdagsliv i øvrigt.

På baggrund af disse erfaringer igangsatte DGI skydning (tidligere kaldet De Danske Skytteforeninger) den

1.4.2012 et pilotprojekt: ”FOKUS – ro og koncentration gennem skydeidræt”, med det formål at undersøge,

udvikle og udbrede indsatsen med skydeidræt for børn med ADHD og ADHD‐lignende vanskeligheder.

Pilotprojektet forløb frem til 1.8.2013.

Der blev nedsat en projektgruppe og en sparringsgruppe bestående af vigtige aktører indenfor de

væsentligste områder i projektet (ADHD‐, idræt‐, skole‐, kommune‐ og socialområdet).

Der blev foretaget grundige overvejelser og analyse af, om det var hensigtsmæssigt at koble børn med

ADHD og ADHD‐lignende vanskeligheder med skydeidrætten. På baggrund af de mangeårige erfaringer,

lovebestemte regler i skytteforeningerne, den klare struktur, rammer og faste regler, tæt relation med

voksne kompetente skytteinstruktør vurderes det, at det ikke er forbundet med risici at koble børn med

ADHD og ADHD‐lignende vanskeligheder med skydning i en skytteforening i Danmark ‐ hverken under selve

skydeaktiviteten eller på længere sigt.

Fem kommuner (Esbjerg, Randers, Odense, Nyborg og Svendborg) deltog i pilotprojektet, hvor 7

skytteforeninger og 9 skoler (primært specialskoler) medvirkede. I de fem deltagende kommuner blev der

alle steder etableret samarbejde mellem 1‐3 skoler og 1‐3 lokale skytteforeninger samt en kommunal

kontaktperson fra hver kommune.

89 børn og unge mellem 6 år og 18 år (primært mellem 9 og 15 år) deltog i pilotprojektet, samt 38

lærere/pædagoger og 28 instruktører fra skytteforeningerne.

Alle steder blev der igangsat indsatser, hvor børnene gik til skydning én gang ugentligt i skoletiden

forløbende fra efter 2012 til forår/sommer 2013. Børnene blev inddelt i grupper på 6‐8 personer pr gruppe.

Lærere og pædagoger fulgte børnene til skydning, hvor instruktører stod klar i skytteforeningen til at

varetage skydeaktiviteten for børnene. Der var typisk en‐til‐en relation mellem barn og voksen (instruktør

eller lærer/pædagog), og det var de samme lærere/pædagoger og instruktører, der var gennemgående i

hele forløbet.

Der er foretaget en evaluering af pilotprojektet, bestående af interviews af skytte instruktører,

lærer/pædagoger og kommunefolk midtvejs og afslutningsvis i pilotprojektet, samt der er foretaget en

spørgeskemaundersøgelse af skytte instruktørerne, lærer, pædagoger og skoleledere, afslutningsvis i

pilotprojektet.

I evalueringen af pilotprojekt giver de voksne udtryk for, at:

Børnene får succesoplevelser i skytteforeningen og på skydebanen

Børnene bliver mere rolige, og de træner deres koncentration og opmærksomhedsevne under

selve skydeaktiviteten

Nogle af børnene begynder at gå til skydning udover og skoleregi og bliver derved en del af

foreningslivet


15

Pilotprojektet har for kort en varighed til at kunne sige noget om, der er en evt. overførbarhed ift.

børnenes opnåede ro og koncentration fra selve skydeaktiviteten til andet regi (fx skoleregi)

Samarbejdet mellem skoler og skyttefolk fungerer upåklageligt

Det er vigtigt med afklaring ift. transport til og fra skole og skytteforening, da det ellers kan spolere

projektet

Økonomisk afklaring af projektet lokalt er vigtigt for projektets gennemførelse.

Personalemæssige ressourcer er vigtigt for projektets gennemførelse

Alle steder (på nær to steder, dvs. 10 ud af 12 steder) gives udtryk for, at man ønsker at fortsætte

indsatsen fremadrettet

De voksne svarer, at de oplever, at børnene primært er blevet påvirket af indsatsen på følgende områder:

Meget positiv eller positivt påvirkning:

Koncentration

o (13,33 meget positiv effekt, 50 % positiv effekt, 33,33% hverken eller, ingen negativ)

Humør

o (16,67 % meget positiv effekt, 40 % positiv effekt, 33,33 % hverken eller, ingen negativ)

Motivation

o (13,33 % meget positiv, 50 % positiv, 26,67 hverken eller, ingen negativ effekt)

Deltagelse i fritidsaktivitet udover skoleregi

o (16,67 % meget positiv, 26,67 % positiv, 23,33 % hverken eller, ingen negativ effekt)

De voksne giver udtryk for to områder, hvor der er sporet en (lille) negativ påvirkning af børnene, hvilke er:

Meget negativ eller negativ påvirkning:

Hyperaktivitet

o (0 % meget negativ effekt, 3,33 % negativ effekt, 46,67 % hverken eller, 26,67 % positiv

effekt)

Faglige kompetencer

o (0 % meget negativ effekt, 3,33 % negativ effekt, 46,67 % hverken eller, 13,33 positiv effekt,

3,33 % meget positiv effekt).

Der gives udtryk for, at årsagen ‐ til at skydeidræt har en gavnlig virkning på børn med ADHD og ADHD‐

lignende vanskeligheder ‐ bl.a. er:

Klar struktur, faste regler og forudsigelighed

Rolige, kompetente instruktører – som er de samme hver gang

Tæt relation mellem barn og voksen instruktør

Prompte afregning på skiven – giver høj grad af motivation hos børnene

Individuel idræt i et fælleskab

Børnene står afskærmet og kæmper kun med sig selv

Brug af hørerværn og evt. skydejakker.

Samlet set udtaler alle voksne, at børnene får succesoplevelser med skydeidrætten, og at de bliver rolige og

koncentrerede under selve skydeaktiviteten ‐ men at der ikke ses nogen afsmittende effekt på børnenes

øvrige hverdagsliv på nuværende tidspunkt.


16

ProjektetfremadrettetPilotprojektet blev afsluttet den 1.8.2013 og på baggrund af resultaterne i evalueringen fortsætter

projektet som ”projekt FOKUS – ro og koncentration gennem skydeidræt” frem til udgangen af 2015. De

fem kommuner fra pilotprojektet deltager fortsat i projektet, og der udvides med nye kommuner.

Den afprøvede model ‐ hvor skoler, skytteforeninger og kommuner samarbejder om at lave indsatser for

børn og unge med ADHD og ADHD‐lignende vanskeligheder skemalagt i skoletiden – videreføres, og der

arbejdes med nye udviklingsområder, bl.a.:

Søge løsninger for brobygning mellem skoleregi til foreningsregi (både ift. økonomi og støtte til

familien, fx i form af fritidsven el. lign.)

Søge løsninger for at dække den økonomiske finansiering af at børnene går til skydning i skoleregi

Udvide og afprøve tilbud med flere idrætter

Udvide tilbuddet til kommuneskoler, friskoler mm

Søge løsninger ift. ny skolereform i regi af heldagsskoler

Opruste DGI som organisation til at kunne understøtte, vejlede og rådgive foreninger, der ønsker at

arbejde med børn med særlige behov, herunder børn og unge med ADHD og ADHD‐lignende

vanskeligheder

Udvikle samarbejdsmetoder, inklusionsmetoder, kurusus og uddannelse af frivillige

Udvikle støttemateriale, information, samt læringsmateriale til brug i skolen

Søge eksterne midler til finansiering af en forskningsbaseret undersøgelse og afdækning af, hvad

det er ved skydeidrætten, der tilsyneladende har en positiv effekt på børn med ADHD, samt

undersøge og dokumentere, hvad børnene oplever ved at dyrke skydeidræt, fx om børnene via

skydeidrætten reducerer ADHD‐specifikke vanskeligheder (uopmærksomhed, hyperaktivitet og

impulsivitet), og om børnene via skydeidrætten styrker deres selvværd.

Søge eksterne midler til finansiering af en ekstern forskningsbaseret evaluering af projektet med

fokus på den organisatoriske side. For det første skal det belyses, hvordan projektet implementeres

i DGI, i skytteforeningerne, skolerne og i kommunerne. For det andet skal evalueringen identificere

barrierer og muligheder for forankring af indsatsen efter endt projektperiode.

Projektleder

Annegrete Gohr Månsson, september 2013

Evaluering af pilotprojekt - DGI · 2015. 6. 11. · Evaluering af pilotprojekt: FOKUS – ro og...

Documents

Transcript of Evaluering af pilotprojekt - DGI · 2015. 6. 11. · Evaluering af pilotprojekt: FOKUS – ro og...