BILLAG

EVALUERING AF ORDNINGERNE EVALUERING AF ORDNINGERNE EVALUERING AF ORDNINGERNE EVALUERING AF ORDNINGERNE MED NØDBEHANDLERENHEDER MED NØDBEHANDLERENHEDER MED NØDBEHANDLERENHEDER MED NØDBEHANDLERENHEDER OG 112 AKUTHJÆLPERE I REGION OG 112 AKUTHJÆLPERE I REGION OG 112 AKUTHJÆLPERE I REGION OG 112 AKUTHJÆLPERE I REGION SJÆLLANDSJÆLLANDSJÆLLANDSJÆLLAND

UDARBEJDET AF PRÆHOSPITALT CENTER

NOVEMBER 2012

DELRAPPORT

PROJEKT EVALUERING AF PROJEKT EVALUERING AF PROJEKT EVALUERING AF PROJEKT EVALUERING AF PRÆHOSPITAL PLANPRÆHOSPITAL PLANPRÆHOSPITAL PLANPRÆHOSPITAL PLAN (PEPP)

2

Indholdsfortegnelse Metode ................................................................................................................................................. 3

Registerbaserede data ...................................................................................................................... 3

Journalaudit ..................................................................................................................................... 4

Spørgeskemaundersøgelse ............................................................................................................... 5

Undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer .................................................................... 5

Undersøgelse af nødbehandlernes og 112 akuthjælpernes oplevelser og erfaringer .................... 6

Undersøgelse af ambulancepersonalets oplevelser og erfaringer ................................................ 7

Auditerede journaldata: Nødbehandlerjournal ................................................................................... 9

Auditerede journaldata: 112 akuthjælperjournal ............................................................................... 10

Spørgeskema: Borgernes oplevelser og erfaringer ............................................................................. 11

Spørgeskema: Nødbehandlernes oplevelser og erfaringer ................................................................ 12

Spørgeskema: 112 Akuthjælpernes oplevelser og erfaringer ............................................................. 13

Spørgeskema: Ambulancepersonalets oplevelser og erfaringer ........................................................ 14

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse: Borger ............................................................................. 15

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse: Nødbehandlere og 112 akuthjælpere .............................. 16

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse: Ambulancepersonale ...................................................... 17

3

Metode Evalueringen gennemføres ved hjælp af en række forskellige datakilder, herunder registerbaserede data, journalaudit og spørgeskemaundersøgelse iblandt borgere/ brugere, nødbehandlere og 112 akuthjælpere (medarbejdere) og ambulancepersonale. Evalueringen giver et øjebliksbillede af borgernes, nødbehandlernes og 112 akuthjælpernes samt ambulancepersonalets oplevelser og erfaringer med indsatsen. Undersøgelsen vurderer ikke, hvor vidt den service, der ydes til borgerne på skadestedet i den nye struktur er kvalitativt forskellig fra den service, der blev ydet på skadestedet i den tidligere struktur.

Registerbaserede data

Fordelen ved at anvende registerbaserede data er, at de er indsamlet og struktureret på forhånd. Da registerbaserede data er genereret med et specifikt formål vil der være begrænsninger i forhold til rækkevidden af de svar en analyse af registerbaserede data kan levere. Det er muligt at tilgå registerbaserede data vedrørende nødbehandlerenhedernes aktivitet. Evalueringen kan derfor ikke basere sig på analyse af registerbaserede data alene. De registerbaserede aktivitetsdata leverer særligt bidrag til besvarelse af spørgsmål relateret til

• Hvor og hvor ofte anvendes ordningerne? • Hvad er responstiden for ordningerne? • Hvad er responstiden for ambulance? • Hvor lang tid er ”medarbejderen” på skadestedet inden ambulance ankommer?

Samtlige udkald af nødbehandlerenhederne registreres i ambulancedisponeringssystemet (EVA2000) på AMK-Vagtcentralen. Samlet set er der 1.352 registrerede udkald i perioden for nødbehandlerenhederne. Heraf er der fire udkald, som ikke umiddelbart har kunnet lade sig henføre til en specifik nødbehandlerenhed. Disse udkald er ekskluderet fra opgørelsen Nødbehandlerenhedernes responstid og alenetid på skadested er beregnet med afsæt i de udkald, hvor det har været muligt at verificere, at nødbehandlerenheden ankom først til skadestedet. Verifikationen er foretaget ved samkørsel af data for al akut aktivitet med ambulance, akutbil og akutlægehelikopter. Ambulancernes responstid er ligeledes beregnet for de ture, hvor der har været kaldt en nødbehandlerenhed ud, og hvor nødbehandlerenheden er ankommet først. Den her beregnede responstid er således for et udvalgt antal kørsler og ikke repræsentativ for det samlede servicenivieu i det respektive område. Beregningerne er foretaget på 951 kørsler. Der gælder, at der herudover er ca. 120 udkald, hvor nødbehandlerenheden er registreret med ankomst inden for 10 minutter efter ambulancen. En række af disse udkald indeholder datafejl (formodentlig på grund af forkert registrering). Det gælder ydermere, at der er ca. 280 udkald, hvor der er helt åbentlyse datafejl i form af meget lang mellem ambulancens og nødbehandlerenhedens ankomst. En række af disse udkald dækker over afmeldte nødbehandlerture. Da det ikke er muligt at klassificere turene korrekt, er de ekskluderet fra de ovenfor nævnte beregninger. Metoden, som er valid i denne kontekst, adskiller sig fra de officielle responstidsberegninger, herunder beregning af den borgeroplevede responstid. Der er ikke genereret registerbaserede data for aktiviteten for 112 akuthjælperne, men data for aktiviteten kan tilvejebringes gennem auditering af 112 akuthjælpernes journaler, jf. nedenfor.

4

Journalaudit

Fordelen ved at anvende journaldata er, at de beskriver den konkrete aktivitet, der har fundet sted i forbindelse med en specifik kontakt. Da journaldata i udgangspunktet er ustrukturerede er det en tidskrævende opgave at strukturere data, så de er anvendelige i forhold til den videre analyse. Det er derfor nødvendigt at foretage et valg. Skal der gennemføres en dybdegående journalaudit på et mindre antal journaler, eller skal journalaudit gennemføres på færre udvalgte variable på et større antal journaler? Der er fordele og ulemper forbundet ved begge tilgange. Audit bør generelt ikke foretages på under 20 journaler per enhed, som auditeres1. Særlig for journaler vedrørende nødbehandlernes aktivitet er der imidlertid forbundet et særdeles stort manuelt arbejde med at identificere journaler til audit efter objektive udvælgelseskriterier. Journalerne er blandt andet ikke arkiveret helt stringent i forhold til præcist hvornår aktiviteten har fundet sted, og der er betydelig variation i de enkelte ordningers aktivitetsniveau. Der er foretaget det valg at auditere alle nødbehandler journaler for perioden januar 2012 til og med juli 2012, samt alle journaler for 112 akuthjælpere for perioden juli 2011 til og med september 2012. De forskellige dataperioder kan henføres til forskelligt aktivitetsniveau, forskelle i hvornår den enkelte ordning er opstartet og forskellige intervaller for indsendelse af journaler. Der er gennemført journalaudit af 669 nødbehandler journaler, hvor der har været patientkontakt. Audit er gennemført i september på følgende udvalgte variable:

• Administrative data: Patient CPR nr., alarmeringsdato, melding fra AMK-Vagtcentral, ambulance på stedet ved ankomst og ambulance assisteres.

• Ydelser: Overlevering af patient, måling af vigtige observationer (puls, blodtryk), måling af blodsukker.

• Behandling: Hjertestop og anvendelse af hjertestarter, ilt, oral glukose, Epi-Pen, øvrige behandling.

Der er gennemført journalaudit af samtlige 75 journaler for 112 akuthjælpere. Audit er gennemført i september/ oktober på følgende udvalgte variable:

• Administrative data: Alarmeringsdato, hvornår opgave er modtaget, hvornår 112 akuthjælper er ankommet til skadested, hvornår patient er overdraget til ambulance, patient CPR nr..

• Behandling: Patientens tilstand, herunder hjertestop, behandling med hjertestarter, ilt, øvrig behandling.

Idet 112 akuthjælperne skal journalføre, hvornår de modtager opkald, hvornår de ankommer til skadested og hvor patient overdrages til ambulance, kan journalaudit bidrage med information, som kan anvendes i forbindelse med analyse af aktivitet og økonomi (jf. ovenfor). Som følge af det lave antal journaler, skal man selv sagt være påpasseligt med at drage nagelfaste konklusioner omkring serviceniveauet for så vidt angår aktiviteten. Journalaudit kan give et billede af den registrerede aktivitet, samt mulighed for at afdække eventuelle uhensigtsmæssigheder i registreringen. I fortolkningen af data, er det vigtigt at være opmærksom på, at den dokumenterede aktivitet ikke nødvendigvis er identisk med den aktivitet, der faktisk har fundet sted i den konkrete situation. Underregistrering og forkert afkrydsning kan forekomme. Det skal i den forbindelse understreges, at medarbejdernes primære formål er at bidrage med hurtig og relevant førstehjælp indtil ankomst af ambulance og dernæst at sikre en god overlevering af patienten, som kan bidrage positivt til det videre patientforløb. Korrekt journalføring er væsentligt – særligt vigtig er dokumentation af hvad medarbejderen foretager sig på skadestedet – men det er en ”sekundær ydelse”. Samtidig er det ikke altid muligt at tilvejebringe de efterspurgte data (fx CPR nr. fra en bevidstløs patient eller vigtige puls og blodtryk hvor ambulancen ankommer hurtigt). Der forventes derfor ikke fuldstændig journalføring.

1 Det er alment anerkendt inden for sundhedsvæsenet, at der kan gennemføres en kvalificeret audit ved randomiseret udtræk af 20 journaler.

5

Spørgeskemaundersøgelse Fordelen ved at anvende spørgeskema som datakilde er, at det er muligt at spørge specifikt ind til de emner, som er særligt relevante i forhold til undersøgelsen hos en selekteret målgruppe. I forbindelse med denne evaluering er der tre forskellige grupper, som hver især ligger inde med værdifuld viden for undersøgelsen. Der er tale om borgere, som har været i kontakt med det præhospitale system, hvor der har været nødbehandlere/ 112 akuthjælpere involveret i hændelsen, nødbehandlerne/ 112 akuthjælperne selv (medarbejderne), samt det ambulancepersonale som patienterne overdrages til. Det er i udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsen prioriteret, at de tre grupper hver især bidrager med viden om en række af de samme emner, således at analysen får mulighed for at indeholde nuancer fra både borgernes, medarbejdernes og ambulancepersonalets forskellige perspektiver. Spørgsmålene tager endvidere udgangspunkt i den del af spørgeskemaet fra undersøgelsen af borgernes oplevelser og tilfredshed2 (PEPP projektets delrapport 1), som vedrører indsatsen på skadestedet. Resultaterne fra undersøgelsen af nødbehandlere og 112 akuthjælpere kan således sammenholdes med den generelle tilfredshed med den præhospitale indsats.

Undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer

Der er udsendt spørgeskema til 683 borgere i aldersgruppen 18-80 år, som har været i kontakt med det præhospitale system i perioden juli 2011 til og med august 2012 og hvor der i den forbindelse har været en nødbehandler eller 112 akuthjælper involveret i indsatsen. Der er indsamlet 316 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på ca. 46 %. Tabel 1. Svarfordeling if. m. spørgeskemaundersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer Ordning Skemaer udsendt Antal besvarelser Svarprocent

Kontakt m. nødbehandler 653 304 47 %

Kontakt m. 112 akuthjælper 30 12 40 %

I alt 683 316 46 %

Svarprocenten er i overensstemmelse med erfaringer fra andre undersøgelser af sundhedsvæsenet, hvor der er udsendt én påmindelsesskrivelse. Antallet af besvarelser giver erfaringsmæssigt repræsentativitet i data, således at undersøgelsens besvarelser samlet set afspejler borgernes generelle oplevelse og tilfredshed med den præhospitale indsats i regionen. Det begrænsede antal af besvarelser fra borgere, hvor der har været 112 akuthjælpere involveret i hændelsen betyder, at det ikke er muligt at foretage analyse af eventuelle forskelle de to ordninger imellem. Undersøgelsen iblandt borgere vedrører blandt andet spørgsmål relateret til

• Om indførelsen af ordningerne haft betydning for borgernes tryghed? • Hvordan borgerne oplever ventetiden indtil hjælpen ankommer? • Hvordan borgerne vurderer den hjælp, der først ankommer til skadestedet? • Hvordan borgerne generelt vurderer den hjælp, der ankommer til skadestedet?

Det skal understreges, at borgerne svarer ud fra deres subjektive vurderinger og ikke ud fra et fagligt vurderingsgrundlag, når de fx forholder sig til personalets kompetencer. Det gælder også, at borgeren kan have haft kontakt til det præhospitale system ud over den kontakt, som de er blevet udtrukket på, herunder kontakter, hvor der ikke har været en nødbehandler eller 112 akuthjælper involveret i hændelsen. 2 Kilde: KORA, september 2012 ”Den præhospitale indsats i Region Sjælland – en undersøgelse af borgernes oplevelser og tilfredshed”. Der vil kunne være borgere, som har deltaget i begge undersøgelser.

6

Endvidere skal det bemærkes, at det for den enkelte borger kan være vanskeligt at svare på spørgsmål, der angår begivenheder, som kan være foregået op til et år forud for undersøgelsen. De vil i løbet af den tid have bearbejdet sin oplevelse og dannet sig en ny forståelse af oplevelsen. Det er imidlertid en præmis i alle undersøgelser, der spørger til oplevelser og tilfredshed. Endelig skal det anføres, at der ikke er foretaget analyse af, hvor vidt der med statistisk signifikans er forskelle i borgernes vurderinger på tværs af køn, alder og geografi. Dette blev foretaget af KORA i forbindelse med deres undersøgelse af borgernes oplevelser og tilfredshed, og det er vurderingen, at en sådan analyse ikke vil tilføre evalueringen selvstændig værdi.

Undersøgelse af nødbehandlernes og 112 akuthjælpernes oplevelser og erfaringer

Der er via nødbehandlerenhedernes kontaktpersoner uddelt spørgeskemaer til samtlige aktive nødbehandlere. Der er indsamlet i alt 56 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på knap 60 % i forhold til det samlede antal uddannede nødbehandlere. Nødbehandlerne har deltaget anonymt i undersøgelsen. Tabel 2. Oversigt over returnerede spørgeskemaer fordelt på nødbehandlerenhed Nødbehandlerenhed Antal besvarelser

Asnæs * 4

Stubbekøbing/ Nr. Alslev 7

Jyllinge 9

Kirke Hyllinge 11

Rødby 10

Snertinge * 0

Sorø 8

St. Heddinge 7

* Der er i gensidig enighed mellem Præhospitalt Center og de lokale beredskaber truffet beslutning om at enhederne i Asnæs og Snertinge indstilles med udgangen af forsøgsordningsperioden, hvilket kan forklare den lave henholdsvis manglende deltagelse iblandt de to nødbehandlerenheder.

Der er udsendt spørgeskema til samtlige aktive 112 akuthjælpere. Der er indsamlet i alt 83 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på ca. 77 %. 112 akuthjælperne har deltaget anonymt i undersøgelsen, som de både har haft mulighed for at besvare elektronisk og på papir. Tabel 3. Oversigt over returnerede spørgeskemaer fordelt på nødbehandlerenhed 112 akuthjælperordning Svar i alt Svarpct. if. t. aktive 112 akuthjælpere

Agersø 9 82 %

Askø 4 50 %

Bisserup 12 92 %

Fejø 5 63 %

Femø 4 50 %

Nekselø 9 82 %

Omø 6 67 %

Orø 5 71 %

Røsnæs * 12 109 %

Sejerø 9 69 %

Sjællands Odde 8 89 %

I alt 83 77 %

* Der er registreret et svar mere fra Røsnæs end antallet af 112 akuthjælpere. Dette kan enten skyldes, at der er én 112 akuthjælper, der har svaret 2 gange – fx både elektronik og på papir – eller at der en 112 hjælper, som har foretaget en forkert afkrydsning af dette spørgsmål.

7

Svarprocenterne for begge medarbejdergrupper høj og tilfredsstillende. Antallet af svar giver mulighed for at belyse medarbejdernes generelle oplevelse og erfaring ligesom analysen vil kunne tydeliggøre, hvis der er væsentlige forskelle imellem de to grupper. Da antallet af besvarelser for den enkelte enhed/ ordning naturligt er begrænset vil analysen ikke kunne identificere mindre udsving i vurderingerne imellem de enkelte nødbehandlerenheder henholdsvis 112 akuthjælperordninger. Hvor ofte den enkelte nødbehandler og 112 akuthjælper, som har deltaget i undersøgelsen, har været kaldt ud fremgår af nedenstående oversigt. Tabel 4. Antal gange den enkelte nødbehandler/ 112 akuthjælper har været kaldt ud

Nødbehandler 0 gange 1-2 gange 3-4 gange 5-9 gange 10 gange el. fl. I alt

I alt 3 2 3 6 41 56

Pct. fordeling 5 % 4 % 5 % 11 % 75 %

Akuthjælper * 0 gange 1 gang 2 gange 3 gange 4 gange el fl. I alt

I alt 19 13 6 7 38 83

Pct.fordeling 23 % 16 % 7 % 8 % 46 %

* Bemærk, at der er flere 112 akuthjælpere som kaldes ud til samme hændelse. Antallet at udkald er derfor højere end det faktiske antal hændelser. Undersøgelsen iblandt, nødbehandlere og 112 akuthjælpere vedrører blandt andet spørgsmål relateret til

• Om ordningen – efter deres egen vurdering – har medvirket til en øget tryghed hos befolkningen generelt i det område, som ordningen dækker?

• Hvordan de vurderer ”værdien” af deres indsats i forhold til de situationer de kaldes ud til, og om de kaldes ud til relevante opgaver

• Om de føler, at de har haft de redskaber, der skal til for at klare opgaven, og om de er trygge ved at anvende de delegerede kompetencer?

• Hvad der efter deres vurdering vil kunne øge nytten af deres indsats? Det skal understreges, at medarbejderne svarer ud fra deres subjektive vurderinger og ikke ud fra et sundhedsfagligt vurderingsgrundlag. For nogle medarbejdere kan det endvidere være vanskeligt at svare på spørgsmålene, hvis de (endnu) ikke eller kun meget sjældent har været kaldt ud til opgaver. Opgaverne kan i øvrigt være foregået op til et år forud for undersøgelsen. De vil i løbet af den tid have bearbejdet sin oplevelse og dannet sig en ny forståelse af oplevelsen. Det er imidlertid en præmis i alle undersøgelser af denne karakter.

Undersøgelse af ambulancepersonalets oplevelser og erfaringer

Der er via stationslederne uddelt og indsamlet spørgeskemaer iblandt ambulancepersonale (reddere på niveau II eller III), som har fået overdraget patienter fra nødbehandlere og/ eller 112 akuthjælpere. Der er indsamlet 53 besvarelser. Til sammenligning var det forventningen ex ante, at indsamle mellem 48 og 60 besvarelser. Antallet af besvarelser er således tilfredsstillende. Hvor ofte den enkelte ambulancebehandler, som har deltaget i undersøgelsen, har været disponeret til opgaver, hvor der også har været kaldt en nødbehandler eller 112 akuthjælper ud fremgår af nedenstående oversigt.

8

Tabel 5. Oversigt over, hvor mange gange ambulencepersonalet har været disponeret til en opgave, hvortil også nødbehandlere eller 112 akuthjælpere er kaldt ud.

Antal udkald 0 gange 1-2 gange 3-4 gange 5-9 gange 10 gange eller fl.

Procentfordeling 0 % 22 % 32 % 40 % 6 %

Undersøgelse iblandt ambulancepersonale, som har modtaget patienter, hvor der har været en nødbehandler/ 112 akuthjælper først på skadestedet vedrører blandt andet spørgsmål relateret til

• Hvordan de vurderer nødbehandlernes/ 112 akuthjælpernes betydning for indsatsen på skadestedet i forhold til tryghed for borgere og pårørende, samt sikring af skadested

• Om de vurderer, at nødbehandlere/ 112 akuthjælpere har igangsat af relevant behandling • Hvad der efter deres vurdering vil kunne øge nytten af nødbehandlernes/ 112

akuthjælpernes indsats Det skal understreges, at medarbejderne svarer ud fra deres subjektive vurderinger og ikke ud fra et sundhedsfagligt vurderingsgrundlag. Selv der heller ikke her er tale om en sundhedsfaglig evaluering af nødbehandlernes og 112 akuthjælpernes indsats, så er det herfra, at de mest konkrete bidrag omkring værdien af indsatsen på skadestedet leveres. For nogle medarbejdere kan det endvidere være vanskeligt at svare på spørgsmålene, hvis de (endnu) ikke eller kun meget sjældent har været kaldt ud til opgaver, hvortil der også har været kaldt en nødbehandler eller 112 akuthjælper ud. Opgaverne kan i øvrigt være foregået op til et år forud for undersøgelsen. De vil i løbet af den tid have bearbejdet sin oplevelse og dannet sig en ny forståelse af oplevelsen. Det er imidlertid en præmis i alle undersøgelser af denne karakter.

9

Auditerede journaldata: Nødbehandlerjournal

10

Auditerede journaldata: 112 akuthjælperjournal

11

Spørgeskema: Borgernes oplevelser og erfaringer

12

Spørgeskema: Nødbehandlernes oplevelser og erfaringer

13

Spørgeskema: 112 Akuthjælpernes oplevelser og erfaringer

14

Spørgeskema: Ambulancepersonalets oplevelser og erfaringer

15

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse: Borger Har det påvirket din generelle tryghed i forhold til

hvad der sker ved akut sygdom eller tilskadekomst,

at der er indført ordninger med 112 akuthjælpere og

nødbehandlere? He

lt e

nig

Ov

erv

eje

nd

e e

nig

Hv

erk

en

en

ig e

lle

r

ue

nig

Ov

erv

eje

n

de

ue

nig

He

lt u

en

ig

Ve

d i

kk

e/

ikk

e

rele

va

nt

Pct

.

gru

nd

lag

Ub

esv

are

t

Jeg er blevet mere tryg efter der er etableret

ordninger med 112 akuthjælpere/ nødbehandlere i

mit lokalområde

66 % 16 % 10 % 1 % 2 % 5 % 306 10

Hvordan oplevede du ventetiden fra opkald til 112 og

til den første hjælp ankom

He

lt e

nig

Ov

erv

eje

nd

e e

nig

Hv

erk

en

en

ig e

lle

r

ue

nig

Ov

erv

eje

nd

e u

en

ig

He

lt u

en

ig

Ve

d i

kk

e/

ikk

e

rele

va

nt

Pct

.

gru

nd

lag

Ub

esv

are

t

Ventetiden var lang 19 % 12 % 10 % 7 % 47 % 5 % 243 73

Hjælpen ankom så hurtigt, som det var muligt 78 % 13 % 5 % 1 % 1 % 2 % 286 30

Jeg var tryg imens jeg ventede på at hjælpen kom 47 % 22 % 10 % 8 % 6 % 7 % 251 65

Vurder følgende udsagn i forhold til din oplevelse

med det personale som ankom først på skadestedet

He

lt e

nig

Ov

erv

eje

nd

e e

nig

Hv

erk

en

en

ig e

lle

r

ue

nig

Ov

erv

eje

nd

e u

en

ig

He

lt u

en

ig

Ve

d i

kk

e/

ikk

e

rele

va

nt

Pct

.

gru

nd

lag

Ub

esv

are

t

Hjælpen kom så hurtigt, som det var muligt 81 % 13 % 2 % 1 % 1 % 2 % 301 15

Jeg blev mere tryg da hjælpen ankom 76 % 17 % 3 % 1 % 1 % 2 % 294 22

Personalet gav mig klar besked om, hvad der skulle ske 71 % 19 % 5 % 1 % 1 % 3 % 287 29

Personalet virkede meget kompetente 66 % 22 % 6 % 2 % 0 % 4 % 283 33

Personalet var gode til at berolige mig 78 % 16 % 3 % 1 % 1 % 1 % 296 20

Personalet gav mig de informationer, jeg havde behov

for i situationen 76 % 17 % 4 % 1 % 1 % 1 % 289 27

Vurder følgende udsagn i forhold til din oplevelse

med personale på skadestedet samlet set

He

lt e

nig

Ov

erv

eje

nd

e e

nig

Hv

erk

en

en

ig e

lle

r

ue

nig

Ov

erv

eje

nd

e u

en

ig

He

lt u

en

ig

Ve

d i

kk

e/

ikk

e

rele

va

nt

Pct

.

gru

nd

lag

Ub

esv

are

t

Hjælpen kom så hurtigt, som det var muligt 80 % 12 % 3 % 2 % 1 % 2 % 301 15

Jeg blev mere tryg da hjælpen ankom 77 % 15 % 5 % 1 % 0 % 2 % 291 25

Personalet gav mig klar besked om, hvad der skulle ske 72 % 18 % 6 % 1 % 1 % 2 % 286 30

Personalet virkede meget kompetente 66 % 21 % 7 % 2 % 1 % 3 % 277 39

Personalet var gode til at berolige mig 75 % 20 % 2 % 1 % 0 % 1 % 289 27

Personalet gav mig de informationer, jeg havde behov

for i situationen 72 % 18 % 5 % 1 % 1 % 2 % 283 33

Hvor tilfreds var du alt i alt med personalets

håndtering af situationen på skadestedet?

Me

ge

t

tilf

red

s

Ov

erv

eje

nd

e t

ilfr

ed

s

Min

dre

tilf

red

s

Ikk

e t

ilfr

ed

s

Ve

d i

kk

e

P

ct.

gru

nd

lag

Ub

esv

are

t

78 % 18 % 2 % 1 % 1 % 313 3

16

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse: Nødbehandlere og 112

akuthjælpere Vurder følgende udsagn i forhold til

din oplevelse med opgaven som

nødbehandler/ 112 akuthjælper *

He

lt e

nig

Ov

erv

eje

nd

e e

nig

Hv

erk

en

en

ig e

lle

r

ue

nig

Ov

er-

ve

jen

de

ue

nig

He

lt u

en

ig

Ve

d i

kk

e/

ikk

e

rele

va

nt

Pct

.

gru

nd

lag

Ub

esv

are

t

Indsatsen skabte øget tryghed for den

syge/tilskadekomne borger i

situationen

Akuthj. 81 % 9 % 3 % 0 % 0 % 6 % 64 0

Nødbeh. 81 % 19 % 0 % 0 % 0 % 0 % 52 0

I alt 81 % 14 % 2 % 0 % 0 % 3 % 116 0

Indsatsen skabte øget tryghed for den

syge/ tilskadekomne borgers

pårørende i situationen

Akuthj. 77 % 16 % 2 % 0 % 0 % 6 % 64 0

Nødbeh. 81 % 19 % 0 % 0 % 0 % 0 % 52 0

I alt 78 % 17 % 1 % 0 % 0 % 3 % 116 0

Indsatsen medvirkede til at skabe ro på

skadestedet og sikre det

Akuthj. 77 % 13 % 5 % 0 % 0 % 6 % 64 0

Nødbeh. 79 % 19 % 0 % 0 % 0 % 2 % 52 0

I alt 78 % 16 % 3 % 0 % 0 % 4 % 116 0

Jeg bliver sendt ud til relevante

opgaver

Akuthj. 63 % 23 % 8 % 2 % 2 % 3 % 64 0

Nødbeh. 50 % 40 % 6 % 2 % 0 % 2 % 52 0

I alt 57 % 31 % 7 % 2 % 1 % 3 % 116 0

Jeg har haft de fornødne redskaber til

at kunne klare opgaven (fx uddannelse,

støtte fra AMK m.v.)

Akuthj. 67 % 25 % 5 % 0 % 0 % 3 % 64 0

Nødbeh. 33 % 50 % 10 % 8 % 0 % 0 % 52 0

I alt 52 % 36 % 7 % 3 % 0 % 2 % 116 0

* Opgjort for de nødbehandlere/ 112 akuthjælpere, som har oplyst at have konkret erfaring fra skadested.

Vurder følgende udsagn i forhold til

din oplevelse med at yde førstehjælp

på skadestedet som nødbehandler/

112 akuthjælper *

He

lt e

nig

Ov

erv

eje

nd

e e

nig

Hv

erk

en

en

ig e

lle

r

ue

nig

Ov

erv

eje

nd

e u

en

ig

He

lt u

en

ig

Ve

d i

kk

e/

ikk

e

rele

va

nt

Pct

.

gru

nd

lag

Ub

esv

are

t

Jeg er tryg ved at yde førstehjælp på

skadestedet

Akuthj. 52 % 25 % 5 % 0 % 0 % 18 % 83 0

Nødbeh. 78 % 18 % 0 % 0 % 0 % 4 % 55 1

I alt 62 % 22 % 3 % 0 % 0 % 12 % 138 1

Jeg er tryg ved at anvende og give ilt

Akuthj. 51 % 25 % 5 % 1 % 0 % 18 % 83 0

Nødbeh. 91 % 5 % 0 % 0 % 0 % 4 % 55 1

I alt 67 % 17 % 3 % 1 % 0 % 12 % 138 1

Jeg er tryg ved at anvende

hjertestarter

Akuthj. 47 % 20 % 7 % 1 % 0 % 24 % 83 0

Nødbeh. 67 % 18 % 7 % 0 % 0 % 7 % 55 1

I alt 55 % 20 % 7 % 1 % 0 % 17 % 138 1

Jeg er tryg ved at anvende EPI-pen

Akuthj. 41 % 20 % 10 % 0 % 0 % 29 % 83 0

Nødbeh. 51 % 22 % 16 % 0 % 0 % 11 % 55 1

I alt 45 % 21 % 12 % 0 % 0 % 22 % 138 1

* Opgjort for alle besvarelser fra nødbehandlere/ 112 akuthjælpere.

Hvordan vil du vurdere, at ordningen

med nødbehandlere/ 112

akuthjælpere har påvirket den

generelle tryghed i området

He

lt e

nig

Ov

erv

eje

nd

e e

nig

Hv

erk

en

en

ig e

lle

r

ue

nig

Ov

erv

eje

nd

e u

en

ig

He

lt u

en

ig

Ve

d i

kk

e/

ikk

e

rele

va

nt

Pct

.

gru

nd

lag

Ub

esv

are

t

Ordningen med nødbehandlere/ 112

akuthjælpere har bidraget til at øge

den generelle tryghed i området

Akuthj. 70 % 14 % 4 % 0 % 1 % 11 % 139 0

Nødbeh. 57 % 34 % 2 % 0 % 2 % 5 % 139 0

I alt 65 % 22 % 3 % 0 % 1 % 9 % 139 0

17

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse: Ambulancepersonale Vurder følgende udsagn i forhold til din

oplevelse med nødbehandlere/ 112

akuthjælpere

He

lt e

nig

Ov

er-

ve

jen

de

en

ig

Hv

erk

en

en

ig e

lle

r

ue

nig

Ov

er-

ve

jen

de

ue

nig

He

lt u

en

ig

Ve

d i

kk

e/

ikk

e

rele

va

nt

Pct

.

gru

nd

lag

Indsatsen skabte øget tryghed for den syge/

tilskadekomne borger i situationen 11 % 53 % 28 % 6 % 2 % 0 % 53

Indsatsen skabte øget tryghed for den syge/

tilskadekomne borgers pårørende i situationen 9 % 49 % 28 % 4 % 2 % 8 % 53

Indsatsen medvirkede til at skabe ro på

skadestedet og sikre det 8 % 38 % 42 % 11 % 2 % 0 % 53

De bliver sendt ud til relevante opgaver 9 % 53 % 17 % 13 % 0 % 8 % 53

De har haft de fornødne redskaber til at kunne

klare opgaven (fx uddannelse, støtte fra AMK

m.v.)

4 % 30 % 38 % 13 % 9 % 6 % 53

Vurder følgende udsagn i forhold til din

oplevelse med den førstehjælp

nødbehandlere og/ eller 112 akuthjælpere har

ydet på skadestedet He

lt e

nig

Ov

er-

ve

jen

de

en

ig

Hv

erk

en

en

ig e

lle

r

ue

nig

Ov

er-

ve

jen

de

ue

nig

He

lt u

en

ig

Ve

d i

kk

e/

ikk

e

rele

va

nt

Pct

.

gru

nd

lag

De har igangsat nødvendig førstehjælp 15 % 47 % 21 % 9 % 4 % 4 % 53

De har igangsat nødvendig førstehjælp: AED 10 % 8 % 17 % 4 % 6 % 56 % 52

De har igangsat nødvendig førstehjælp: Ilt 30 % 42 % 8 % 9 % 6 % 6 % 53

De har igangsat nødvendig førstehjælp: Epi-Pen 2 % 2 % 27 % 6 % 0 % 63 % 52