Evaluering af medborgercenterprojekter – mål, midler og motiver
description
Transcript of Evaluering af medborgercenterprojekter – mål, midler og motiver
EVALUERING AF MEDBORGERCENTERPROJEKTER – MÅL, MIDLER OG MOTIVEROplæg til temadag i Herredsvang 9.9.09
Kristian Delica ([email protected])
Ph.d.studerende, ENSPAC, RUC
1
OPLÆGGETS STRUKTUR
Lidt om migKort om projektets forhistorie:
Evaluering af CCGDelt i 2:1.del: Indkredsning: Hvad et er
medborgercenter?2.del: Konkrete
evalueringsprincipper og om hvorfor projekterne skal evalueres
Afrunding og evt. spørgsmål 2
HVAD ER ET MEDBORGERCENTER?
• Ingen universel formel, men:• En ’hybrid’ organisation: - Relationer til både stat, marked og
civilsamfund- Mange forskellige opgaver- Mange forskellige medarbejdere- Mange forskellige brugere= Både en stor udfordring men også en
potentiel platform for social innovation, et andet rum, et andet bud…
3
MEDBORGERCENTRENE OG ’DE ANDRE’1
• Kulturhuse• Sundhedscentre• Beboerhuse• Frivillighedscentre• Borgerservicecentre• Flere?• Tese: => Konstruktiv konkurrence eller
indædt kamp om de samme ’kunder’?
4
MEDBORGERCENTRENE OG DE ANDRE – ET FORSØG PÅ EN UMULIG TYPOLOGI 1
Styringsmodel /ledelsesform Relation til civilsamfunds- og frivilligorganisationer
Myndigheds-udøvelse?Sagsbehandling?
Relation til kommunalt niveau/forvaltning
Kulturhuse Brugerstyret oftest med valgt bestyrelse
- Skaber platforme for organisationer
- yder kontorbistand
- sparring ved udarbejdelse af ansøgninger
Nej Oftest støttet kommunalt, oftest direkte under kultur- og fritidsforvaltningerne men fx også i form af lån af lokaler
Sundhedscentre Del af den offentlige forvaltning – refererer direkte til forvaltningen
Samarbejder med patientforeninger, lokale idrætsforeninger, DGI
Umiddelbart ikke – oplysning, rådgivning og behandling
100 % offentlig, dog ikke lovbestemt – kommuner ’kan’ oprette sundhedscentre
5
MEDBORGERCENTRENE OG DE ANDRE – ET FORSØG PÅ EN UMULIG TYPOLOGI 2
Frivillighedscentre Foreninger med valgt bestyrelse
Er en platform herfor, indgår aktivt i civilsamfundet og er ’ventil’ for spredning af frivilligt arbejde heri
Nej SATS-puljemidler de sidste 4 år – og flere steder 50% kommunal støtte og 50% statsstøtte.
Borgerservicecentre Servicefunktion i den offentlige sektor
Ingen umiddelbar relation
Ja, oftest i den lettere ende (pas, kørekort, blanketter osv.).
100% offentligt finansieret
Beboerhuse Foreninger med valgt bestyrelse
Som kulturhuse, dog oftest uden separate iboende organisationer
Nej Økonomisk støtte fra kommunen i et eller andet omfang, og støtte fra boligforeninger
Medborgercentre ’Hybridstyring’ eller? - lederne af enkeltinteresser/organisationer indgår i en samlet styregruppe, som fx i Gellerup- Lokale forskelle?
Går på tværs af stat, marked, civilsamfund
Typisk ikke, men: - fx UUE kan ’sagsbehandle’ (Vollsmose)- Dog mulighed for fuldstændig anonymitet- Biblioteksdelen kan udøve myndighed
Vil i praksis i projektperioden modtage støtte flere forskellige steder fra: Efter projektperioden? Hvad så?
6
MEDBORGERCENTRE OG BIBLIOTEKER Mere end et bogdepot! Også et indspil i den
(altid?) verserende debat om bibliotekets samfundsmæssige funktion…
En del biblioteker er i forvejen opsøgende og åbner sig ud ad til i relation til lokalsamfundet
Et særligt ’rum’ – udnyttelsen heraf
Frivillighedsfaktoren: Inddragelse af medborgere
Muligheden for anonymitet7
HVORFOR EVALUERE?
Hvad sker der når projekterne skal blive til drift?
Strategiske formål: - ’Synliggørelse’ af effekter? - ’Symbolsk empowerment’, påvirkning
nedefra og op- Spille aktivt ind i politikarbejdet og øge
muligheden for indflydelse på rammerne for eget arbejde (jf. fx frivilligcentrene)
- Generel styrkelse af bibliotekerne, et nyt koncept for biblioteksdrift?
8
OM EVALUERINGEN – BASIC 1• Helt generelt om evalueringskoncepter: Top-
down eller bottom-up? Her: Et sted midt i mellem, en balanceakt
• Ser overordnet på, hvad der sker med udviklingen i aktiviteter i bevægelsen fra bibliotek til medborgercenter
• Mål: At samle erfaringerne fra de enkelte projekter og gå fra et horisontalt til vertikalt perspektiv
• De enkelte projekter er unikke, om end der vil være fællestræk (udgangspunkt for evaluering)
9
OM EVALUERINGEN – BASIC 2
Skal være operativ i en travl dagligdag Skal kunne anvendes også efter endt
projektperiode Skal ikke kræve særlige forudsætninger Skal kunne rumme lokale
karakteristika/særpræg/forhistorier Erfaringerne skal gerne kunne bruges i
forhold til en implementering/nyorientering af praksis
10
DATA TIL BRUG I EVALUERINGEN
De enkelte projekters opgørelser Halvårlige tilbagemeldinger Aktiviteter: Hvad sker der? Sættes der nye
ting i sving? Lokale succesmål, lokale måder at arbejde
frem mod disse på Sparring hermed både før og under
projektperioden
11
MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER I DEN VALGTE METODE 1
• Sensitiv overfor og synliggørelse af lokale forskelle: Hvad prioriteres, hvad ses som mindre vigtigt?
• At projekterne selv skal melde tilbage åbner i sig selv for refleksion over projektet (processen er vigtig)
• Mulighed for løbende justering af målsætninger og fremgangsmåder
• Generelle mønstre på tværs• Åbner for mere dybtgående casestudier: Her
er noget spændende vi/jeg må se nærmere på…
12
MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER I DEN VALGTE METODE 2
Det er netop projekternes ’egne’ tilbagemeldinger – ingen ekstern kontrol med reliabilitet (dog er det ikke evalueringens mål at udpege ’gode’ eller ’dårlige’ projekter)
Minus nuancer og detaljer (men dog også åben for mere kvalitative tilbagemeldinger)
Ikke et udtømmende billede, men fokus på dele af medborgercentrenes virksomhed
13
EVALUERINGEN OG AFHANDLINGEN 1
Evaluering som helikopterperspektiv: Hvad sker der helt generelt og i bredden
Afhandlingen skal yde et forskningsmæssigt (empirisk og teoretisk) bidrag: Fokusering, afgrænsning og indkredsning er vigtig
Derfor: Hvad sker der i dybden med udvalgte problemstillinger (socialt arbejde i medborgercenterrammen)
14
EVALUERINGEN OG AFHANDLINGEN 2 - MIT PERSPEKTIV
• Medborgercentrene indgår i et felt => Kan ikke ses som en enhed ’i sig selv’ [relationel tilgang]
• Der vil være relationer til andre huse og centre, til den kommunale forvaltning og til mere nationale politikker indenfor visse områder (kultur, social og arbejdsmarkedspolitik fx)
• Stærk eller svag vertikal og horisontal integration• ’Rummet’ kan noget særligt: Muligheder og
begrænsninger i udviklingen af en ’kritisk praksis’ eller måske en særlig medborgercenterhabitus?
• Medborgercentre som platforme for social innovation?
15
AFRUNDING – POINTER TIL DEBAT, PROCES OG REFLEKSION 1
Medborgercenterrammen kan noget særligt, er ganske unik i en dansk sammenhæng:
- Blender forskellige funktioner (rådgivning, folkeoplysning, læring osv.)
- Potentiale for at understøtte lokale aktiviteter, græsrødder osv.
- Et regulært alternativ til mainstream organisering i den offentlige sektor??? 16
AFRUNDING – POINTER TIL DEBAT, PROCES OG REFLEKSION 2
Det er afgørende at de lokale forandringsagenter og stakeholders kommer ’ud over rampen’ set processuelt
Forpligtende samarbejde og ikke bare ’gratis’ interessefællesskaber
Forandring med respekt for kerneydelsen (det er ikke enten bøger eller CC, men netop bøger og CC)
Hvorfor ikke bredere netværk? Fælles løbende diskussion mellem de enkelte projekter (og ikke blot internt i de enkelte projekter)
Udvikling af en strategi for forankring… et projekt bliver ikke automatisk til drift!
17
REFERENCER OG INSPIRATIONER Andersen, J., & Frandsen, M. (2007b). Fra bibliotek til lokalsamfundscenter: - evaluering af
Community Center Gellerup (nr1/07 udg.). (Research paper; 1/07). RUC: Research Papers fra MOSPUS.
Due, Tina Drud, Waldorff, Susanne Boch, Aarestrup, Anne Kristine, Lauersen, Bjarne og Curtis, Tine (2008): Sundhedscentre i Danmark – organisering og samarbejdsrelationer . Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København.
Evers, Adalbert (2005): Mixed Welfare Systems and Hybrid Organizations: Change in the Governance and Provision of Social Service. International Journal of Public Administration, 28:9.
Evers, Adalbert (2008): Hybrid organizations. Background, concepts, challenges. In, Stephen P. Osborne (Ed.): The Third Sector in Europe. Prospects and Challenges. Routledge.
Frandsen, Martin, Delica, Kristian & Andersen, John (2008): ”Fra biblioteker til medborgercentre – socialt entreprenørskab og empowermentevaluering i udsatte boligområder”. Center for Socialt Entreprenørskabs Årsrapport.
Holm Pedersen, Lene (2009): Med borgeren i centrum. Politisk forankring, forvaltningsmæssige hensyn og fordelingsmæssige konsekvenser af borgerservicecentrene i Danmark . Working Paper, AKF
Salamon, Karen Lisa (2009): En etnografisk montage om huses lokale kultur og forankring . Huse i Danmark.
Skov Henriksen, Lars (2008a): Udviklingsmål for og selvevaluering af frivilligcentre. Anden delrapport vedrørende evalueringen af puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark. Ålborg Universitet, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation.
Skov Henriksen, Lars (2008b): Frivilligcentre – knudepunkter i den lokale velfærdsarkitektur? Tredje delrapport vedrørende evalueringen af puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark. Ålborg Universitet, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation.
Skov Henriksen, Lars (2009): Frivilligcentrene i Danmark. Fjerde delrapport vedrørende evalueringen af puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark . Ålborg Universitet, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation
18