Europas miljø — tilstand og udsigter 2005
-
Upload
taylor-owens -
Category
Documents
-
view
28 -
download
0
description
Transcript of Europas miljø — tilstand og udsigter 2005
1
Europas miljø Europas miljø — tilstand og udsigter 2005— tilstand og udsigter 2005
En kort En kort præsentationpræsentation
2
Europas miljø Europas miljø – tilstand og udsigter 2005– tilstand og udsigter 2005
EEA's tredje rapport om miljøsituationen
Forrige rapport udgivet i 1999
Hjælp til EU med planlægning og evaluering af miljøpolitikken
Nye elementer i 2005-udgaven
3
OpbygningOpbygning
Rapporten for 2005 indeholder:
En integreret vurdering af Europas miljø
Et sæt nøgleindikatorer
Landeanalyser
En bibliografi
4
Forbedringer på europæisk plan, Forbedringer på europæisk plan, lokale valg, globale konsekvenser lokale valg, globale konsekvenser
EU's miljølovgivning fungerer, når den gennemføres korrekt
Bedste resultater er opnået med punktforureningskilder, som er lette at håndtere
Diffuse forureningskilder fra økonomiske sektorer er nu den største udfordring
Arealudnyttelse, forbrug og handelsmønstre er den største trussel mod fremskridt på miljøområdet
Vore 'fodaftryk' fra forbrug og handel udgør mere end det dobbelte af den biologiske kapacitet
5
Stigende urbanisering og ændringer i Stigende urbanisering og ændringer i arealudnyttelse arealudnyttelse
Urbaniseringen i EU25 er steget med, hvad der svarer til tre gange størrelsen af Luxembourg mellem 1990 og 2000. EU's samhørighedsfond har spillet en rolle — kan der drages lære af dette i 2007–2013?
Boligspredningen øger på en urimelig måde presset på økosystemerne (f.eks. vådområder) i det omgivende miljø
Turismens vækst øger presset yderligere på allerede belastede kystområder
Lave priser på landbrugsjord gør genanvendelse af allerede udstykkede arealer uattraktiv
Manglende adgang til serviceydelser i landområder, og aldrende landmænd bidrager til affolkning af landområderne
6
Klimaændringerne er herKlimaændringerne er her
Temperaturerne i Europa forventes at stige med 2-6 °C i det kommende århundrede (sammenlignet med 0.95 °C i sidste århundrede og en global gennemsnitsstigning på 0.7 °C)
De forventede indvirkninger er blandt andet vandmangel, mere ekstreme vejrforhold, migration af marine arter og økonomiske tab
Kyoto-målene kan opfyldes på kort sigt — men målene på længere sigt frem til 2020 og derefter vil blive svære at nå
Transportsektoren er en nøglefaktor. Væksten i transporten er større end forbedringen i brændstofeffektivitet. Emissionerne på luftfartsområdet forventes at fordobles i 2030
7
Langsom udvikling i styringen af Langsom udvikling i styringen af energiefterspørgslen energiefterspørgslen
Efterspørgslen efter energi stiger stadig, selv om den er mindre end væksten i BNP. Forbedret miljøeffektivitet i industrisektoren; de største udfordringer i husholdnings- og servicesektoren
En fremtid med lave emissioner kan opnås ved at anvende mindre energi, mere vedvarende energi og ved at forbedre energieffektiviteten. Men det er nødvendigt med sammenhængende foranstaltninger på længere sigt
Mange muligheder for at forbedre effektiviteten udnyttes ikke optimalt, navnlig inden for husholdnings- og servicesektoren
Investering i en fremtid med lave emissioner kan være meget omkostningseffektiv (anslås til 45 euro pr. person pr. år i forhold til de forventede socioøkonomiske omkostninger ved ikke at gøre noget på 300–1 500 euro pr. person pr. år)
8
Vi er sundere, men vi udsættes stadig Vi er sundere, men vi udsættes stadig for forureningfor forurening
Europa har gjort store fremskridt med hensyn til at reducere smog og syreregn
Luftforurening i byerne er dog stadig årsag til helbredsproblemer i mange byer (partikler og ozon)
En renere transportteknologi og bedre byplanlægning kan bidrage til forbedringer
Anvendelse af markedsbaserede instrumenter som ændrer adfærden, som for eksempel højere takster i myldretiden, kan også være effektive
Både mennesker inden for og uden for Europa eksponeres for kemiske stoffer. Pcb-mængder i blodprøver fra mennesker fra det arktiske område har vist sig at være forårsaget af forurening, der har spredt sig helt fra Europa — en del af Europas fodaftryk
9
Forringelse af vore naturressourcerForringelse af vore naturressourcer
Mange af Europas fiskebestande overfiskes, hvilket berører arter længere nede i fødekæden. Dette sammen med klimaændringerne bevirker, at de marine økosystemer er truet
Biodiversitet: På trods af visse fremskridt er mange arter af fugle, pattedyr og insekter udsatte på grund af fare for fragmentering af deres levesteder. EU-10 har mest at miste
Europas jordbund trues af erosion, forsegling, forurening, tilsaltning — 2 millioner områder er potentielt forurenede og 100 000 trænger til afhjælpningsforanstaltninger
Vand: I Sydeuropa er vandstress stigende, og denne stigning forventes at fortsætte på grund af stigende turisme, kunstvanding og klimaændringer
10
Forebyggelse af forurening betaler sigForebyggelse af forurening betaler sig
Der er gjort en betydelig indsats for at rense spildevandet — 50 % af miljøudgifterne — men der er lang vej endnu
De bedste metoder kombinerer investeringer i behandling af spildevand med økonomiske instrumenter, som reducerer spildevandet ved kilden
Vandforureningen fra landbruget er fortsat et problem i de nye EU-medlemsstater — anvendelsen af kunstgødning er stigende
Det vil tage årtier at rense grundvandet
Forebyggelse er billigere end rensning — adfærdsændring f.eks. ændring af landbrugsmetoderne ved hjælp af økonomiske incitamenter under den fælles landbrugspolitik kan være en hjælp
11
Hvad kan vi gøre? Hvad kan vi gøre?
Europas økonomi kan blive mere materiale- og energieffektiv — EU-10 skal forbedre effektiviteten med en faktor på 4 for at nå til EU-15-niveauet
Teknologioverførsel, tilskud til fornyelser og miljøskatter og –afgifter kan bidrage til fremskridt
Mere integrering af miljøet i sektorer, som bidrager mest til miljøbelastninger — landbrug, energi, transport, industri, husholdninger
Transportsektoren viser fordelene ved integrerede metoder. Den bidrager til luftforurening, klimaændringer, støj, jordforsegling, fragmentering af levesteder og vandforurening fra lokalt til globalt plan
12
Hvad kan vi gøre?Hvad kan vi gøre?
Udarbejde sammenhængende, langsigtede politikker, som indretter markedssignalerne på bæredygtig produktion og forbrug
På tværs af alle sektorer skifte til bredere, integrerede markedsinstrumenter, som kombinerer målsætninger for bæredygtighed — miljøskatter og tilskudsreformer
Øge udgifter fra den private og offentlige sektor til forskning og udvikling inden for miljøområdet med henblik på at bidrage til at forbedre Europas konkurrenceevne på verdensplan
Forbedre den institutionelle struktur med henblik på at udforme og gennemføre integrerede indfaldsvinkler. Sådanne strukturer kan være lige så vigtige som politikkerne i sig selv
13
Del C – Opbygning Del C – Opbygning og nogle af de vigtigste punkterog nogle af de vigtigste punkter
Landeanalyser
Baseret på ni afnøgleindikatorerne
'Landescorekort'
EEA har valgt de nøgleindikatorer, der er anvendt til denne analyse
14
Emissioner af drivhusgasserEmissioner af drivhusgasser
Emissioner af drivhusgasser pr. indbygger, 2002
Emissioner af drivhusgasser pr. BNP, 2002
Afstand til Kyoto-målene, lineær mållinje, 2002
15
Danmarks rangeringDanmarks rangering
16
Europas miljø – Europas miljø – tilstand og udsigter 2005 – tilstand og udsigter 2005 – rapport på internettetrapport på internettet
Fuldstændig rapport – én pdf-fil pr. kapitelSammendrag på 25 sprogPressemeddelelser på 25 sprogTalerPressekonference (video)Flash-animeringPowerpoint-præsentation
www.eea.europa.eu