Europa - Vejledning om informationskrav og ......1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)...

Vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering Kapitel R.12: Beskrivelse af anvendelse Version 3.0 – december 2015

1

V E J L E D N I N G

Vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering

Kapitel R.12: Beskrivelse af anvendelse Version 3.0 December 2015

2 Vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering Kapitel R.12: Beskrivelse af anvendelse

Version 3.0 – december 2015

JURIDISK MEDDELELSE

Formålet med dette dokument er at hjælpe brugerne med at overholde deres forpligtelser i henhold til REACH-forordningen. Der gøres dog opmærksom på, at REACH-forordningen er den eneste gyldige juridiske referencetekst, og at oplysningerne i dette dokument ikke kan sidestilles med juridisk rådgivning. Brugeren har fortsat det fulde ansvar for, hvordan oplysningerne bruges. Det Europæiske Kemikalieagentur påtager sig intet ansvar for, hvordan oplysningerne i dette dokument anvendes.

Vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering Kapitel R.12: Beskrivelse af anvendelse

Reference: ECHA-15-G-11-DA ISBN: 978-92-9247-700-4 Offentliggørelse: December 2015 Sprog: DA

© Det Europæiske Kemikalieagentur, 2015

Har du spørgsmål eller kommentarer til dette dokument, bedes du sende dem ved hjælp af feedback-formularen om vejledningen (angiv dokumentreference, dato for offentliggørelse og kapitel og/eller side i det dokument, dine kommentarer drejer sig om). Der er adgang til formularen på ECHA's websted om vejledning til REACH eller direkte på: https://comments.echa.europa.eu/comments_cms/FeedbackGuidance.aspx

Ansvarsfraskrivelse: Dette er en oversættelse til arbejdsbrug af et dokument, som oprindeligt blev offentliggjort på engelsk. Det originale dokument findes på ECHA’s hjemmeside.

Det Europæiske Kemikalieagentur

Postadresse: P.O. Box 400, FI-00121 Helsinki, Finland Besøgsadresse: Annankatu 18, Helsinki, Finland

https://comments.echa.europa.eu/comments_cms/FeedbackGuidance.aspx


3

Forord

Dette dokument beskriver de krav, der stilles i REACH til oplysninger om et stofs egenskaber, eksponering, anvendelse og risikohåndteringsforanstaltninger samt kemikaliesikkerhedsvurderingen. Dokumentet er en af en række vejledninger, der skal hjælpe alle involverede parter med forberedelserne til at opfylde deres forpligtelser i henhold til REACH-forordningen. Dokumenterne giver detaljeret vejledning i en række centrale REACH-processer og i anvendelsen af visse særlige videnskabelige og/eller tekniske metoder, som industri eller myndigheder skal benytte i forbindelse med REACH-forordningen.

Originalversionerne af disse vejledninger er udarbejdet og drøftet i forbindelse med REACH-gennemførelsesprojekterne (RIP) under ledelse af Kommissionens tjenestegrene og med deltagelse af aktører fra medlemsstater, industri og ngo'er. Efter at være godkendt af medlemsstaternes kompetente myndigheder er vejledningerne overgivet til ECHA til offentliggørelse og videre vedligeholdelse. Udkast til opdateringer af vejledningerne udarbejdes af ECHA og gennemgår derefter en konsultationsprocedure med deltagelse af aktører fra medlemsstater, industri og ngo'er. En nærmere beskrivelse af denne konsultationsprocedure er givet i dokumentet:

http://echa.europa.eu/documents/10162/13559/mb_63_2013_consultation_procedure_for_guidance_revision_2_en.pdf

Vejledningerne kan hentes på Det Europæiske Kemikalieagenturs websted på:

http://echa.europa.eu/web/guest/guidance-documents/guidance-on-reach

Dette dokument vedrører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om REACH 1.

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1, berigtiget i EUT L 136 af 29.5.2007, s. 3).



http://echa.europa.eu/web/guest/guidance-documents/guidance-on-reach



Historie

Version Ændringer Dato

Version 1 Første udgave Maj 2008

Version 1.1 • Proceskategorierne (PROC) for forarbejdning af metal og andre mineraler tilføjet i nummereringssystemet for proceskategorier

• Anvendelsessektor SU 10 let omformuleret • Produktkategorien "PC 39, produkter til personlig pleje"

tilføjet • Papirmasse tilføjet i anvendelsessektor SU 6, og "anden"

produktion eller "andre" tjenesteydelser underinddelt (0-1 for "anden kemikalierelateret økonomisk aktivitet" og 0-2 for "anden ikke-kemikalierelateret økonomisk aktivitet")

• Teknisk strømlining af nummereringssystemet for artikelkategorier

• Alle punkter med betegnelsen "andet" flyttet fra nederste til øverste position på listen

Juli 2008

Version 1.2 • Nummereringen rettet fra proceskategori PROC 22 i bilag R.12-3.

• Det fejlplacerede punkt kameraer og videokameraer flyttet fra artikelkategori AC 9 til AC 3-4 i bilag R.12-4.

• Nummereringssystemet i bilag R.12-4 tilpasset til kategoriernes opbygning.

Oktober 2008

Version 2 • Indledningen gjort klarere og mere sammenhængende med hensyn til formålet med Use Descriptor-systemet.

• I punkt R.12.1 er indsat flere udtrykkelige henvisninger dels til artikel 37 (downstream-brugere underretter leverandøren om anvendelsen), dels til afsnit 3.5 i IUCLID

• Forklaringer og definitioner tilføjet i R.12.2 • Terminologien strømlinet vedrørende "kemiske

produkter" (= stoffer som sådan og i blandinger) og artikler

• Tørrede blandinger dækkes af artikelkategorier, da de har en veldefineret form og overflade.

• Opdaterede eksempler på brugen af Descriptor-systemet tilføjet: Se punkt R.12.4 og R.12.5.

• En ny tabel R.12.1 tilføjet for bedre at belyse sammenhængen mellem anvendelsesbeskrivelsen og niveau 1-eksponeringsvurderingen.

• I punkt 12.2.1 er tilføjet et kort afsnit vedrørende de forskellige aktører i et stofs livscyklus.

• Opbygningen af afsnit 12.3.1 til 12.3.5 er harmoniseret. Tre underafsnit indsat: definition af og anvendelsesområde for descriptoren, vejledning i at henføre til en passende kategori, sammenhæng med niveau 1-vurdering.

• Descriptor-listerne for anvendelsessektor opdelt i to typer oplysninger: Hovedbrugergrupper i stoffets livscyklus som nøgle-Descriptor (anvendelsessektor SU 3, 21 og 22) og

Marts 2010


5

Slutanvendelsessektor (alle punkter) som supplerende Descriptor, se bilag R.12-1.

• Klarere skel mellem de to funktioner af den kemiske produktkategori (PC) i punkt R.12.3.2: (i) sektorer, der formulerer blandinger, beskrevet efter blandingens art, og (ii) typer af forbrugerprodukter, der kan vurderes med ECETOC til målrettet risikovurdering (TRA) for forbrugerne (se bilag R.12-2.2).

• Klarere skel mellem de to funktioner af artikelkategorien (AC) i punkt R.12.3.5: (i) Artikeltype knyttet til stoffets levetid og efterfølgende affaldsstadium (håndtering af artiklen foretaget af arbejdstagere og/eller forbrugere) og (ii) typer af forbrugerartikler, der kan vurderes med målrettet risikovurdering (TRA). Se bilag R.12-5.1 og R.12-5.3.

• Tilføjelse af en liste over underkategorier af produkter omfattet af ECETOC til målrettet vurdering af risiko (TRA) for forbrugerne, se bilag R.12-2.2 og bilag R.12-5.3. Redegørelse for sammenhængen mellem anvendelsesbeskrivelse og niveau 1-eksponeringsvurderinger i punkt R.12.3.2 og R.12.3.5.

• Fjernelse af henvisningen til industrielt eller fagligt miljø fra de fleste proceskategorier. Valget heraf kan ske i selve eksponeringsvurderingen. For anvendelsessektor SU 3 og SU 22 skal det angives, om anvendelsen forventes at finde sted i industrielt eller ikke-industrielt miljø.

• I punkt R.12.3.5 er tilføjet eksempler vedrørende arbejdstageres forarbejdning af artikler. Listen over artikelkategorier omordnet med gennemgående henvisninger til TARIC-systemet. I listen over artikelkategorier udgår de definitive underkategorier, så det er op til registranten og downstream-brugerne, hvor detaljeret stoffets levetidsstadium skal beskrives. De tidligere underkategorier er omdannet til eksempler, der viser hvilke typer artikler der kan høre ind under de brede kategorier.

• Miljøudledningskategori (Environmental Release Category, ERC) indført som ny Descriptor (se punkt R.12.3.4). Forklaring af sektorspecifikke miljøudledningskategoriers (SPERC) rolle i denne sammenhæng.

• Indførelse af den nye miljøudledningskategori ERC 12 for arbejdstageres brug af slibeprocesser til forarbejdning af artikler i industrielt miljø. Miljøudledningskategori ERC 10b/11b udvidet til også at dække fjernelse af stoffer fra artiklers overflade.

• En liste over kategorier af stoffunktioner (med henblik på punkt 1.2 af det udvidede sikkerhedsdatablad (eSDS) og rapportering i IUCLID) tilføjet i bilag R.12-6. Formålet med listen forklares i et kort afsnit i punkt R.12.3.6

• Tilføjelse af et nyt punkt R.12.5, der forklarer, hvordan Descriptor-systemet kan støtte i) kortlægning af anvendelser som udgangspunkt for kemikaliesikkerhedsvurderingen (CSA), ii) opbygning af titler på eksponeringsscenarier og iii) rapportering af identificerede anvendelser i punkt 3.5 i IUCLID.

• Detaljering af listerne. • Til listen over anvendelsessektorer (SU) er tilføjet i)

videnskabelig forskning og ii) el-, damp- gas og vandforsyning samt spildevandsbehandling.

• Fyldstoffer og kit udskilt fra produktkategori PC 9 som PC 9b



• Fingermaling udskilt fra produktkategori PC 9 til PC 9c. • Præcisering af, at produktkategori PC14 henviser til

stoffer, der reagerer med metaloverfladen • Bilplejeprodukter (produktkategori PC6),

kunstnerartikler (PC5) og plæne- og haveprodukter (PC22) udgået, da de i vidt omfang overlapper med andre kategorier

• PC10 udgået, da den alligevel dækkes af "andet" • Præcisering af, at produktkategori PC20 henviser til

proceshjælpemidler i den kemiske industri • Blegemidler og andre proceshjælpemidler tilføjet i

produktkategori PC 26 og PC 34 • Metaller og andre mineraler indføjet i proceskategori

PROC 21 til 25; beskrivelsen tilpasset • Proceskategori PROC 8 opdelt i PROC 8a og 8b • Proceskategori PROC 26, 27a og 27b indført for

processer med særlig relevans for metalindustrien • Artikelkategori AC12 fjernet fra AC-listen, da den

medfører væsentlige uoverensstemmelser med den materialebaserede kategorisering og er vanskeligt forenelig med TARIC-systemet.

• Redaktionel tilpasning af teksten til ovenstående ændringer.

Version 3.0 • Vejledningens formål udvidet til "Beskrivelse af anvendelse" (i stedet for kun at omfatte "use descriptor-systemet") og titlen er blevet ændret for at afspejle dette

• Forklaring af den rolle, som oplysningerne om anvendelse spiller i forskellige processer

• Præcisering af nogle termer/koncepter/krav såsom: o Konceptet bag anvendelse / kontribuerende

aktiviteter o Formål med livscyklusstadier inklusiv opdeling

i industriel/erhvervsmæssig o Pligt til at inkludere anvendelsesoplysninger i

registreringsdossierer • Fortegnelse over use descriptorer:

o Ny use descriptor: Livscyklusstadie o erstatter hovedbrugergrupperne SU 3 (industriel

anvendelse), 21 (forbrugeranvendelse), 22 (faglige anvendelser), 10 (formulering)

o Livscyklusstadiet "formulering" omdøbt til "formulering eller genemballering" for at tydeliggøre formålet

o "Faglige anvendelser" omdøbt til "udbredte anvendelser blandt erhvervsmæssige brugere" til at tydeliggøre det faktum, at disse anvendelser betragtes som udbredte fra et miljømæssigt synspunkt.

o Hovedbrugergrupper fjernet fra SU'er som omfattet af den nye Use Descriptor "Livscyklusstadie"

o PC19 fjernet: mellemprodukt (omfattet af teknisk funktion)

o Kortere navne for PC'er o Ny PC for hydraulisk frakturering o Ny PC for batterielektrolytter o Proceskategoriers navne og beskrivelser tilpasset

for at tydeliggøre deres formål o Ny PROC for rengøring og vedligeholdelse

December 2015


7

(PROC28) o Præcisering af ERC'ers anvendelighed ved

tilpasning af navne og beskrivelser o Ny ERC til at dække anvendelse af artikler på

produktionssteder med lav frigivelse o Forstærke konceptet med AC-underkategorier

for at give mere specifikke oplysninger om artikler

o Tilpasning af kategorier for tekniske funktioner og artikelkategorier for at bringe dem i overensstemmelse med OECD-processen for globalt harmoniserede kategorier

• Tilføjet nyt bilag (bilag R.12-5) mEd henblik på at forklare, hvordan ændringerne introduceret i denne opdatering af vejledningen, skal implementeres.



Konvention for citater fra REACH-forordningen

Direkte citater fra REACH-forordningen er skrevet med kursiv i anførselstegn.

Begreber og forkortelser

Se kapitel R.20

Stifinder

Nedenstående figur viser, hvor kapitel R.12 befinder sig i vejledningen.

Nej2 IterationJa

StopNej Ja

Oplysninger: tilgængelige - krævede/nødvendige

Farevurdering (HA) Eksponeringsvurdering (EA)1

Risikokarakterisering (RC)

Risikounder

kontrol?

Dokument iCSR

KommunikerES via SDS

Artikel 14(4)kriterie?

R12

1 Vurdering ifølge REACH bilag I er kun påkrævet, hvis stoffet opfylder kriteriernefor en af de nævnte fareklasser, kategorier eller egenskaber iht. art.14, stk.4, ellereksponeringsbaseret frafald kan gælde (bilag XI)

2 Det er også muligt at resultatet af vurderingen er at lave en liste over de anvendelser, der frarådes (skal angives i SDS’et)


9

Indholdsfortegnelse

R.12.1. INDLEDNING .......................................................................................... 11 R.12.1.1. Formålet med denne vejledning .............................................................. 11 R.12.1.2. Hvem henvender vejledningen sig til? ...................................................... 11

R.12.2. BESKRIVELSE AF ANVENDELSE SOM LOVKRAV ....................................... 12 R.12.3. ANVENDELSESBESKRIVELSENS ROLLE I FORSKELLIGE PROCESSER ....... 13

R.12.3.1. Anvendelsesbeskrivelse som en del af registreringsdossieret og som grundlag for eksponeringsvurderingen ................................................................... 14 R.12.3.2. Anvendelsesbeskrivelse til kommunikation om sikker anvendelse ned gennem leverandørkæden .................................................................................... 14 R.12.3.3. Anvendelsesbeskrivelse som grundlag for myndighedernes beslutningsproces ................................................................................................ 15 R.12.3.4. Anvendelsesbeskrivelse til videreformidling af oplysninger til offentligheden om brug af kemikalier .......................................................................................... 16 R.12.3.5. Generelt informationsflow ....................................................................... 16

R.12.4. BESKRIVELSE AF ANVENDELSER ............................................................ 17 R.12.4.1. Anvendelsesbeskrivelsens hovedelementer ............................................... 17 R.12.4.2. Kort forklaring til hvert informationselement der beskriver en anvendelse .... 19 R.12.4.3. Yderligere oplysninger om anvendelse ...................................................... 26 R.12.4.4. Eksempler ............................................................................................ 29

APPENDIX R.12.1. PRÆCISERING AF TERMER OG KONCEPTER ........................... 31 Anvendelser, identificerede anvendelser og eksponeringsscenarier ............................ 31 Anvendelsesnavn, ES-titel, struktureret kortfattet titel og yderligere beskrivelse af anvendelsen ....................................................................................................... 33 Anvendelser, der frarådes ..................................................................................... 36 Vidt udbredt og udbredt dispergerende anvendelse .................................................. 37

APPENDIX R.12.2. DRIVERE TIL OPDELING I ANVENDELSER OG I KONTRIBUERENDE AKTIVITETER ....................................................................... 39

Opdeling i anvendelser ......................................................................................... 39 Identifikation af aktiviteter der kontribuerer til en anvendelse ................................... 39

APPENDIX R.12.3. OPDELING AF ANVENDELSER PÅ INDUSTRIANLÆG OG VIDT UDBREDTE ANVENDELSER AF ERHVERVSMÆSSIGE BRUGERE. ............................ 42 APPENDIX R.12.4. LISTE OVER USE DESCRIPTORER .......................................... 45

Descriptor-liste for livscyklusstadier (LCS) .............................................................. 46 Descriptor-liste for anvendelsessektorer (SU) .......................................................... 47 Descriptor-liste for kemisk produktkategori (PC)...................................................... 49 Descriptor-liste for proceskategorier (PROC) ........................................................... 53 Descriptor-liste for miljøudledningskategorier (ERC) ................................................ 60 Descriptor-liste for artikelkategorier (AC) ............................................................... 74 Descriptor-liste for tekniske funktioner (TF) ............................................................ 80

APPENDIX R.12.5. HÅNDTERING AF ÆNDRINGER .............................................. 94 Indledning .......................................................................................................... 94 Opdateringsforpligtelser og tilpasningsperiode......................................................... 94 Præcisering af koncepter ...................................................................................... 95 Introduktion af livscyklusstadiet som en ny use descriptor og fjernelse af hovedbrugergrupperne (SU3/SU21/SU22) og SU10 ................................................. 95 Nye navne på use descriptorer .............................................................................. 97



PC19 fjernet: mellemprodukt (omfattet af teknisk funktion) ...................................... 97 Ny produktkategori for hydraulisk frakturering ........................................................ 97 Proceskategoriers navne og beskrivelser tilpasset for at tydeliggøre deres formål ........ 98 Præcisering af miljøudledningskategoriers anvendelighed og tilføjelse af en ny miljøudledningskategori til dækning af anvendelse af artikler på industrianlæg med lav frigivelse ............................................................................................................ 98 Forstærkning af konceptet med AC-underkategorier for at give mere specifikke oplysninger om artikler ........................................................................................ 98 Tilpasning af kategorierne for tekniske funktioner (TF'er) på baggrund af forslaget fra US EPA om OECD-harmoniserede kategorier ........................................................... 99

Figurer Figur R.12- 1: Oversigt over processer hvor oplysninger om anvendelse spiller en rolle .............. 17 Figur R.12- 2: Illustration af livscyklus-konceptet .................................................................. 20 Figur R.12- 3: Illustration af koncepterne for anvendelse/kontribuerende aktiviteter og eksponeringsscenarie/kontribuerende scenarie ...................................................................... 25 Figur R.12- 4: Generel oversigt og beslutningsdiagram til ERC-tildeling for livscyklusstadierne ‘fremstilling’ og ‘formulering eller genemballering’ ................................................................. 70 Figur R.12- 5: Beslutningsdiagram til ERC-tildeling for livscyklusstadiet "anvendelse på industrianlæg" ................................................................................................................... 71 Figur R.12- 6: Beslutningsdiagram til ERC-tildeling for livscyklusstadierne "vidt udbredt anvendelse af erhvervsmæssige brugere" og ‘forbrugeranvendelse’ ......................................... 72 Figur R.12- 7: Beslutningsdiagram til ERC-tildeling for livscyklusstadiet 'levetid' ........................ 73

Tabeller Tabel R.12- 1: Oversigt over use descriptor-kategorier der er relevante for hvert hovedelement til beskrivelse af en anvendelse ............................................................................................... 18 Tabel R.12- 2: Eksempel på beskrivelse af anvendelse ........................................................... 29 Tabel R.12- 3: Eksempel på beskrivelse af anvendelse vha. standardsætninger ......................... 30 Tabel R.12- 4: Anvendelsesnavn, ES-titel, struktureret kortfattet titel og yderligere beskrivelse af anvendelsen ...................................................................................................................... 33 Tabel R.12- 5: Illustration af de forskellige scenarier, der leder til konklusionen om udbredt dispergerende egenskaber ved anvendelsen .......................................................................... 37 Tabel R.12- 6: Egenskaber til hjælp til opdeling mellem produktionssted og erhvervsmæssige aktiviteter uden for produktionsstedet og deres relation til livscyklusstadier .............................. 42 Tabel R.12- 7: Illustration af LCS mod sundheds- og sikkerhedsstyringssystemer ...................... 45 Tabel R.12- 8: Descriptor-liste for livscyklusstadier ................................................................ 46 Tabel R.12- 9: Descriptor-liste for anvendelsessektorer (SU)................................................... 47 Tabel R.12- 10: Descriptor-liste for kemisk produktkategori (PC) ............................................. 49 Tabel R.12- 11: Descriptor-liste for proceskategorier (PROC) .................................................. 53 Tabel R.12- 12: Oversigt over miljøudledningskategorier (ERC) tilgængelige for hvert LCS ......... 62 Tabel R.12- 13: Descriptor-liste for miljøudledningskategorier (ERC) ........................................ 63 Tabel R.12- 14: Descriptor-liste for artikelkategorier (AC)....................................................... 74 Tabel R.12- 15: Fortegnelse over descriptorer for tekniske funktioner (TF) ............................... 80 Tabel R.12- 16: anvisninger til tildeling af LCS baseret på eksisterende oplysninger ................... 96


11

R.12.1. Indledning

R.12.1.1. Formålet med denne vejledning

Formålet med denne vejledning er at uddybe rollen, som oplysninger om anvendelse for de forskellige REACH-processer spiller, at forklare de relaterede lovkrav og fastslå principper for anvendelsesbeskrivelse af kemiske stoffer.

I henhold til REACH er hver producent og importør af et stof forpligtet til at give en kortfattet generel beskrivelse af de identificerede anvendelser i vedkommendes registreringsdossier. Anvendelse betyder i denne sammenhæng enhver anvendelse af stoffet som sådan eller i en blanding2. Dette omfatter for eksempel: formulering af blandinger eller fremstilling af en artikel3. Denne vejledning tydeliggør, hvad denne kortfattede generelle beskrivelse af de identificerede anvendelser omfatter4 for at sikre, at den opfylder sit formål.

Beskrivelse af anvendelser er en primær forudsætning for registrantens sikkerhedsvurdering (hvor det er påkrævet) og den senere kommunikation af sikre anvendelsesforhold ned gennem leverandørkæden. Beskrivelse af identificerede anvendelser skal også gøre det muligt for myndighederne at forstå, hvad der rent praktisk sker med et stof på markedet. Dette understøtter velinformerede beslutninger om, hvilken prioritet der skal gives for yderligere undersøgelse og myndighedsindgreb vedrørende stoffet. I tillæg hertil vil nogle oplysninger om anvendelser fra registreringsdossiererne blive videreformidlet til offentligheden på ECHA's websted. Dette giver offentligheden mulighed for at få oplysninger om produkter eller artikler, hvor stoffet kan være til stede, samt processer og sektorer som anvender samme stof. Derudover spiller anvendelsesbeskrivelserne også en vigtig rolle for downstream-brugere til verificering af, hvorvidt deres anvendelser er dækket i de modtagne eksponeringsscenarier.

Derfor er det vigtigt at alle REACH-aktører (registranter og downstream-brugere, myndigheder og offentligheden generelt) har en fælles forståelse for, hvad anvendelsesbeskrivelsen i registreringsdossieret er, og hvad den skal indeholde for at den bedst opfylder sit formål.

R.12.1.2. Hvem henvender vejledningen sig til?

Det primære fokus for denne vejledning er beskrivelse af anvendelser i forbindelse med registrering under REACH, men anvendelsesbeskrivelsens rolle i andre REACH-processer, såsom videreformidling, er også omfattet af dette dokument. Beskrivelse af anvendelser i forbindelse med ansøgning om godkendelse er omfattet af ECHA-vejledningen (på engelsk) "How to develop the description of uses in the context of Authorisation" som kan findes på http://echa.europa.eu/web/guest/applying-for-authorisation.

Denne vejledning er rettet mod registranter og downstream-brugere, da begge grupper aktører har behov for at kommunikere med hinanden for at nå frem til en meningsfuld beskrivelse af anvendelser i registreringsdossieret og i de udvidede sikkerhedsdatablade. Downstream-brugere kan også anvende principperne i denne vejledning i forbindelse med en downstream-brugerrapport iht. artikel 38 i REACH.

Myndigheder vil også håndtere oplysninger om anvendelse fra registreringer (f.eks.

2 Artikel 3, stk. 24, i lovteksten til REACH indeholder en definition af anvendelse: "anvendelse: enhver form for forarbejdning, anvendelse i kemiske produkter, forbrug, opbevaring, varetægt, behandling, påfyldning i beholdere, overførsel fra en beholder til en anden, blanding, fremstilling af en artikel eller enhver anden brug". 3 I artikel 3, stk. 3, i REACH defineres en "artikel" som ‘en genstand, der under fremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, der i højere grad end den kemiske sammensætning er bestemmende for dens funktion 4 Konkrete felter gives af IUCLID-formatet, specielt punkt 3 om oplysninger om anvendelse.

http://echa.europa.eu/web/guest/applying-for-authorisation



stofvurdering). Derfor vil de også kunne have nytte af denne vejledning.

R.12.2. Beskrivelse af anvendelse som lovkrav

I henhold til REACH er registranter forpligtet til at levere en "kortfattet generel beskrivelse af den/de indentificerede anvendelse/-er" i det tekniske dossier for alle stoffer, der kræver registrering (artikel 10, litra a), nr. iii), og bilag VI, punkt 3.5 i REACH).

Dette krav gælder for normal registrering (artikel 6), registrering af mellemprodukter under nøje kontrollerede betingelser (artikel 17, stk. 2, litra e), eller art. 18, stk. 2, litra e)) eller registrering af stoffer i artikler (artikel 7, stk. 1 eller 5). Dette afhænger ikke af, hvorvidt en kemikaliesikkerhedsvurdering skal udføres eller mængden af anvendelsen, som stoffet leveres til. Kravet gælder for alle typer stoffer (klassificerede/ikke-klassificerede) og alle mængdeintervaller (inklusiv 1-10 t/år).

Det skal bemærkes, at hvor stoffer tidligere er blevet anmeldt i henhold til 67/548/EØF, og hvor mængdeintervaller og anvendelser stadig er de samme som de anmeldte, vil virksomheden ikke specifikt være forpligtet til at overholde bilag VI i REACH, men inkludering af en beskrivelse af anvendelser anbefales på det kraftigste.

Hvor registranter er forpligtet til at udføre en eksponeringsvurdering i henhold til kemikaliesikkerhedsvurderingen (CSA) skal der være overensstemmelse mellem den kortfattede beskrivelse af anvendelserne i det tekniske dossier og i eksponeringsscenarierne (ES) i kemikaliesikkerhedsrapporten (se afsnit 5.1.1. i bilag I til REACH). Et antal elementer til beskrivelse af anvendelser er blevet defineret i IUCLID for at understøtte dette krav om overensstemmelse. Eksponeringsvurderingen af fremstillingen skal omfatte alle anvendelser af stoffet (som sådan eller i en blanding) samt de efterfølgende livscyklusstadier (artikellevetid og affaldsstadie). Sikker anvendelse skal påvises for hver rapporteret anvendelse.

Anvendelsesbeskrivelserne i registreringsdossieret skal derfor indeholde et passende oplysningsniveau for at gøre det muligt at forstå, hvad der rent faktisk sker med stoffet, specielt for at understøtte en meningsfuld eksponeringsvurdering af dets anvendelser. Anvendelsesbeskrivelsen omfatter derfor enhver anvendelse af stoffet som sådan og i blandinger og alle efterfølgende levetider5 i artikler, som stammer fra anvendelsen. Fremstillingen skal også beskrives, selv om den ikke er en anvendelse. Affaldsstadiet er ikke en del af anvendelsesbeskrivelsen.

Anvendelsesrapportering spiller også en rolle for stoffer uden krav om eksponeringsvurdering. Stoffer fremstillet/importeret i mængder på 1-10 t/år medfører krav om registrering, men der skal ikke udarbejdes en eksponeringsvurdering. Stoffer fremstillet/importeret i mængder > 10 t/år, men som ikke opfylder kriterierne i artikel 14, stk. 4, i REACH6 skal heller ikke gennemgå en eksponeringsvurdering. Dog er registranter i begge tilfælde forpligtet til at inkludere en kortfattet generel beskrivelse af den/de indentificerede anvendelse/-er i registreringsdossiererne (bilag VI, 3.5) I denne henseende anbefales, at de følger elementerne beskrevet i denne vejledning og implementeret i IUCLID.

Registranter skal også tage højde for, at kravet om at indsende "alle oplysninger som er tilgængelige for registranten" i det tekniske dossier, er gældende. Dette kan f.eks være tilfælde, hvor registranten er i besiddelse af anvendelsesbeskrivelser fra en fælles indsendelse.

I tilfælde hvor registranten har benyttet oplysninger til tilpasning af informationskravene baseret på betragtninger om eksponering/frigivelse, eller til valg af en passende

5 Levetiden henviser til den tidsperiode, hvor en artikel forbliver i drift eller i brug. 6 Der gøres opmærksom på, at i den resterende del af denne vejledning vil der blive henvist til disse kriterier med termen "farlig".


13

administrationsvej ifølge REACH, bilag VII-X, kolonne 2, skal oplysninger om anvendelse (samt tilhørende oplysninger om eksponering) være i overensstemmelse med begrundelsen for tilpasningen. For eksempel hvor registranten ønsker at undlade sundhedseffektparametre på højere niveau baseret på nøje kontrollerede betingelser (REACH bilag XI 3.2, og mere specifikt for stoffer, der er integreret i artikler, bilag XI 3.2, litra c)). Hvor manglende oplysninger har en indflydelse på muligheden for at fastslå om et klassificeringskriterie er blevet opfyldt eller ej, skal registranten uddybe sin beskrivelse af anvendelsen til en grad, som ville være passende for et farligt stof.

Hvis der er tale om mellemprodukter, skal anvendelsesbeskrivelsen som for andre stoffer, være indeholdt i registreringen. Oplysninger inkluderet i registreringsdossierer om anvendelse som mellemprodukt, samt andelen af den samlede mængde for denne anvendelse, er specielt relevant for myndigheder, når stoffer skal udvælges og prioriteres med henblik på yderligere myndighedsindgreb (f.eks. tilføjelse til godkendelseslisten, begrænsninger osv.) og når der skal træffes lovafgørelse om den mest passende risikohåndteringsmulighed.

Hvis en registrant undlader at indsende oplysninger om anvendelse uden gyldig begrundelse, kan der anmodes om disse oplysninger under en overensstemmelseskontrol.

Det skal bemærkes, at medlemmer af fælles registreringer skal give en kortfattet beskrivelse af anvendelserne, og de kan ikke nøjes med at henvise til dossieret fra den ledende registrant, heller ikke hvis CSR'en er blevet indsendt i fællesskab. I henhold til artikel 11 skal hver registrant indsende oplysningerne specificeret i artikel 10, litra a), nr. iii) særskilt, dvs. oplysningerne om fremstilling og anvendelse(r) af stoffet. De indsendte oplysninger skal repræsentere anvendelserne hos registranten og i vedkommendes egen leverandørkæde.

R.12.3. Anvendelsesbeskrivelsens rolle i forskellige processer

Anvendelsesbeskrivelsen spiller en vigtig rolle for mange forskellige aktører, deriblandt:

- Registrantens forpligtelse til at udføre en kemikaliesikkerhedsvurdering. Registranter, som er forpligtet til at udføre en eksponeringsvurdering under kemikaliesikkerhedsvurderingen (CSA), skal behandle alle identificerede anvendelser af stoffet og rapportere udfaldet af kemikaliesikkerhedsvurderingen i deres kemikaliesikkerhedsrapport (CSR).

- Leverandører af farlige stoffer eller blandinger, som er forpligtet til at give modtageren et sikkerhedsdatablad (SDS) ifølge artikel 31. Sikkerhedsdatabladet skal indeholde oplysninger om anvendelse.

- Forpligtelser for downstream-brugere (DU): Downstream-brugere kan kommunikere deres anvendelse til leverandører. De skal også kontrollere, hvorvidt deres anvendelse er omfattet af det sikkerhedsdatablad, de har modtaget. Hvis de udarbejder deres egen kemikaliesikkerhedsrapport, vil den kortfattede beskrivelse af anvendelsen være en del af de oplysninger, som skal rapporteres til ECHA.

- Myndighedernes opgaver omfatter udvælgelse og prioritering af stoffer til yderligere lovmæssig behandling, f.eks. stofvurdering, identifikation af særligt problematiske stoffer (SVHC), begrænsning osv. Myndighedernes screening og prioritering tager stofanvendelsen i betragtning (f.eks. stofanvendelsens udbredning og spredning). Håndhævelsesmyndigheder støtter sig også til oplysninger om anvendelse for at kontrollere implementeringen af eksponeringsscenariet.

- Offentlighedens adgang til oplysninger om kemikaliers anvendelse: ikke-fortrolige



oplysninger om anvendelse videreformidles.

Det er derfor vigtigt at forstå formålet med anvendelsesbeskrivelsen for en bedre forståelse for, hvilke nødvendige oplysninger der skal indsamles og rapporteres. Anvendelsesbeskrivelsens rolle i de forskellige processer er yderligere beskrevet i det nedenstående.

R.12.3.1. Anvendelsesbeskrivelse som en del af registreringsdossieret og som grundlag for eksponeringsvurderingen

Registranter, som er forpligtet til at udføre en eksponeringsvurdering under kemikaliesikkerhedsvurderingen (CSA), skal behandle alle registrantens egne anvendelser samt sin leverandørkædes anvendelser af stoffet i EU (som sådan, i en blanding eller i artikler) som vedkommende har kendskab til, og rapportere udfaldet af kemikaliesikkerhedsvurderingen i sin kemikaliesikkerhedsrapport (CSR). Anvendelsesbeskrivelsen spiller en meget vigtig rolle i denne proces, da den danner grundlag for en meningsfyldt og fuldstændig eksponeringsvurdering. Kemikaliesikkerhedsrapporten for farlige stoffer omfatter eksponeringsscenarier, der definerer anvendelsesforholdene, som sikrer kontrol af risici forbundet med anvendelserne af stoffet i hele stoffets levetid.

Som et første trin i vurderingen skal registranter identificere alle anvendelser af deres stof, inklusiv realistiske oplysninger om de tilhørende anvendelsesforhold. Registranten kan få disse oplysninger på en effektiv måde ved at benytte de anvendelseskortlægninger, der udarbejdes af leverandører eller downstream-brugeres brancheorganisationer7. Anvendelseskortlægninger giver en sektor-harmoniseret beskrivelse af de primære anvendelser, som er relevante for den pågældende sektor, og oplysninger om typiske anvendelsesforhold i sektoren. De kan derfor anvendes som input til registreringer og i særdeleshed til kemikaliesikkerhedsvurderingerne. Sådanne kortlægninger af anvendelse inden for en markedssektor kan benyttes flere gange for en række stoffer, som ender på dette marked.

Flere oplysninger om anvendelseskortlægninger kan fås i handlingsområde 2 på CSR/ES-køreplanens websted: http://echa.europa.eu/csr-es-roadmap

Anvendelserne i en registrering skal være indeholdt i det tekniske dossier. Dossieret udarbejdes og indsendes i et IUCLID-format. Et specifikt afsnit har til formål at omfatte oplysninger om anvendelse for de forskellige livscyklusstadier, som er relevante for stoffet.

Under kemikaliesikkerhedsvurderingen vil registranten udarbejde eksponeringsscenarier for hver anvendelse. Eksponeringsscenarierne i kemikaliesikkerhedsrapporten og de identificerede anvendelser i det tekniske dossier skal stemme overens. Der skal også være overensstemmelse med de eksponeringsscenarier, som senere kommunikeres videre til downstream-brugere i leverandørkæden (som et bilag til sikkerhedsdatabladet (SDS)).

R.12.3.2. Anvendelsesbeskrivelse til kommunikation om sikker anvendelse ned gennem leverandørkæden

Relevante identificerede anvendelser og anvendelser, der frarådes, skal også angives i punkt 1.2 i SDS'et. Hvis en CSR er påkrævet skal oplysningerne i dette underpunkt i SDS'et være i overensstemmelse med de identificerede anvendelser i CSR'en og eksponeringsscenarierne i bilaget(-ene) til SDS'et.

7 Anvendelseskortlægninger kan også udarbejdes af flere producenter/importører i dialog med downstream-sektorer.

http://echa.europa.eu/csr-es-roadmap


15

Det er generelt god praksis at inkludere en indholdsfortegnelse før bilagene med eksponeringsscenarier i det udvidede SDS. Denne indholdsfortegnelse bør bestå af de korte titler til kommunikation for at give modtageren et hurtigt overblik over, hvilke eksponeringsscenarier der er relevante for vedkommendes anvendelse. Eksponeringsscenariet indeholder også et titelafsnit, hvor der gives en mere detaljeret beskrivelse af de aktiviteter, som ES'et omfatter. Både ES-titler (inkluderet i ES'et for at give et overblik over dets formål) og de korte titler til kommunikation (inkluderet i indholdsfortegnelsen og i ES'et for at lette identifikation af de relevante ES'er) skal stemme overens med oplysningerne om anvendelse givet i registreringsdossieret.

Flere oplysninger om korte titler kan fås i handling 2.5 i CSR/ES-køreplanen: http://echa.europa.eu/csr-es-roadmap og i Appendix R.12.1.

Downstream-brugere som modtager udvidede sikkerhedsdatablade, bør kontrollere indholdet af eksponeringsscenariet(-erne), der beskriver deres anvendelse, for at sikre at deres anvendelsesforhold er omfattet og at de har implementeret risikohåndteringsforanstaltningerne. En passende beskrivelse af formålet med anvendelsen er også vigtigt i denne proces for at sikre, at downstream-brugere kan genkende deres anvendelser og er i stand til at bearbejde oplysningerne om sikker anvendelse, der kommunikeres ned gennem leverandørkæden.

R.12.3.3. Anvendelsesbeskrivelse som grundlag for myndighedernes beslutningsproces

REACH er udformet således at myndigheder vil være i stand til at vurdere, om yderligere undersøgelse og myndighedsindgreb er nødvendige for nogle kemikalier.

REACH-registreringsdatabasen indeholder et stort antal potentielt farlige stoffer i betragtning af i) deres kendte fareprofil og/eller ii) eksisterende datamangler. Myndighederne har brug for at koncentrere deres indsats ved at prioritere stofferne samt vurdere overensstemmelsen af eksponeringsvurderingerne udført af registranterne. Udvælgelse af stoffer til yderligere undersøgelse, overensstemmelse og prioritering med henblik på yderligere myndighedsindgreb er til dels baseret på oplysninger om anvendelse givet i registreringsdossiererne8. Derfor skal anvendelsesbeskrivelsen være gennemskuelig og fuldstændig. Hvor et ES er påkrævet skal anvendelserne være entydigt forbundet til det eksponeringsscenarie, som beskriver betingelserne for sikker anvendelse. Når et stof er blevet prioriteret til yderligere risikohåndteringsforanstaltninger, vil kvaliteten af anvendelsesbeskrivelsen også have indflydelse på myndighedernes beslutning vedrørende den mest passende risikohåndteringsmetode. Et tydeligt billede af anvendelsesmønstret for et stof vil understøtte myndighederne i deres beslutning om indgreb. Som et eksempel kan nævnes, hvis en industri beviser, at et givet stof ikke anvendes på en vidt udbredt måde, og/eller der er tale om små mængder for anvendelser, som kan falde ind under godkendelsens formål, vil dette stof få en lavere prioritet i hele udvælgelses- og prioriteringsprocessen (som til slut kan føre til en medtagelse i bilag XIV). For at give myndigheder mulighed for at vurdere stoffer mod prioriteringskriterier, skal de relevante oplysninger om anvendelser (og anvendelsesforhold) gives som en del af registreringsdossieret. Oplysningerne skal ikke bare være tilgængelige, men myndighederne har også brug for at oplysningerne er strukturerede på en måde, så de

8 Yderligere oplysninger om udvælgelse og prioritering af potentielt problematiske stoffer kan findes på ECHA's websted:

http://echa.europa.eu/addressing-chemicals-of-concern/substances-of-potential-concern/screening

http://echa.europa.eu/web/guest/addressing-chemicals-of-concern/authorisation/recommendation-for-inclusion-in-the-authorisation-list


http://echa.europa.eu/addressing-chemicals-of-concern/substances-of-potential-concern/screening



letter sammenligning af stoffer og dossierer og giver mulighed for (it)-behandling af samme. Indlevering af registreringsdossierer i IUCLID-formatet muliggør sådan it-behandling. Det er vigtigt at gøre sig klart, at hvis der ikke foreligger tilstrækkelig og overensstemmende oplysninger om anvendelser, kan det være nødvendigt at foretage skøn relateret til det værste tilfælde i undersøgelsesfasen. Dette kan besværliggøre effektiviteten af den lovmæssige risikohåndtering (stoffer udvælges til yderligere undersøgelse og handling på forkert grundlag).

R.12.3.4. Anvendelsesbeskrivelse til videreformidling af oplysninger til offentligheden om brug af kemikalier

Oplysninger om anvendelser (identificerede anvendelser og anvendelser, der frarådes) videreformidles på ECHA's websted9 til offentlig oplysning om registrerede stoffer. Derfor er rapportering af meningsfyldte og tydelige anvendelsesnavne10 samt relevante use descriptorer11 af meget stor vigtighed for i det mindste at sikre en grundlæggende forståelse hos den generelle offentlighed om, hvor stoffet kan findes, samt de processer og aktører der benytter stoffet.

R.12.3.5. Generelt informationsflow

Billedet nedenfor viser de forskellige processer, hvor oplysninger om anvendelse behandles.

9 http://echa.europa.eu/web/guest/information-on-chemicals/registered-substances. 10 Se afsnit 12.4.2.2. for flere oplysninger om anvendelsesnavne. 11 Se afsnit 12.4.1. for flere oplysninger om use descriptorer.

http://echa.europa.eu/web/guest/information-on-chemicals/registered-substances


17

Figur R.12- 1: Oversigt over processer hvor oplysninger om anvendelse spiller en rolle

ECHA – Medlemsstater:• Screening• SVHC-identifikation• Yderligere lovmæssig risikohåndtering• Videreformidling• Håndhævelse (inklusiv kommunikation ned

gennem leverandørkæden)

Oplysninger om sikkeranvendelse f.eks. ved hjælp afet udvidet SDS

Oplysninger om anvendelserf.eks. ved hjælp afanvendelseskortlægninger

Registreringsdossierinklusiv CSR

Producenter/Importører

Formulatorer

Slutbrugere

Manufacturers / Importers Producenter / importører Formulators Formulatorer End-users Slutbrugere

R.12.4. Beskrivelse af anvendelser

En logisk måde til beskrivelse af anvendelser for kemiske stoffer er at strukturere dem i henhold til stoffets livscyklus. Hvert livscyklusstadie kan bestå af forskellige anvendelser. Hver anvendelse bør beskrives med et antal elementer som beskrevet i afsnit R.12.4.1 og R.12.4.2 nedenfor.

Afsnit R.12.4.3 viser et eksempel på samspillet mellem de forskellige elementer i en anvendelsesbeskrivelse.

R.12.4.1. Anvendelsesbeskrivelsens hovedelementer

En beskrivelse af en anvendelse skal omfatte følgende elementer, som uddybes i afsnittene nedenfor:

- Livscyklusstadie - Navn på anvendelse og yderligere beskrivelse af anvendelsen - Identifikation af markederne, hvori stoffet anvendes



- Beskrivelse af de forskellige aktiviteter, der bidrager til anvendelsen (fra et sundheds-

og miljørelateret synspunkt). - Stoffets tekniske funktion i anvendelsen.

Yderligere information er også relevant til at beskrive anvendelser, specielt for potentielt problematiske stoffer (f.eks. mængdeoplysninger).

For at lette kommunikationen ned gennem leverandørkæden og blandt registranter, hvis relevant, og med myndigheder, skal disse elementer struktureres og deres indhold harmoniseres så vidt det er muligt. Fordelene herved består i bedre overensstemmelse blandt leverandørkæder og lettere it-behandling af oplysningerne.

Use Descriptor-systemet

Et middel til standardisering er use descriptor-systemet, som er baseret på seks descriptor-lister med standardangivelser og -koder. Systemet angiver nogle kategorier for nogle af hovedelementerne i anvendelsesbeskrivelsen. Tabellen nedenfor indeholder en oversigt over de tilgængelige kategorier:

Tabel R.12- 1: Oversigt over use descriptor-kategorier der er relevante for hvert hovedelement til beskrivelse af en anvendelse

Use Descriptor-kategori Tilhørende hovedelement(er)

Livscyklusstadie (LCS) Livscyklusstadie

Anvendelsessektor (SU) Markedsbeskrivelse (økonomisk sektor hvor anvendelsen foregår)

Produktkategori (PC) Markedsbeskrivelse (produkttype), bidragende aktiviteter (forbrugere)

Proceskategori (PROC) Bidragende aktiviteter (arbejdstagere)

Miljøudledningskategori (ERC) Bidragende aktiviteter (miljø)

Artikelkategori (AC) Markedsbeskrivelse (artikeltype), bidragende aktiviteter (levetid)

Teknisk funktion (TF) Stoffets tekniske funktion

Tabellen viser at nogle kategorier er relevante for mere end ét element, f.eks. benyttes produktkategori både som en indikator for produktets marked og som en kontribuerende aktivitet for forbrugere. Flere oplysninger er givet i afsnittene nedenfor.

Listen over use descriptorer for hver kategori kan findes i Appendix R.12.4.

Use descriptorer er ikke tilstrækkelige til at give en fuld forståelse af formålet med en anvendelse. Værktøjer som IUCLID og anvendelseskortlægninger omfatter derfor fritekstfelter til anvendelsesnavn og hver kontribuerende aktivitet samt til mere specifikke oplysninger om


19

anvendelsesprocessen. Disse specifikke oplysninger kan også standardiseres gennem aftaler i leverandørkæderne. Anvendelseskortlægninger kan benyttes som et værktøj til at nå en sådan aftale.

R.12.4.2. Kort forklaring til hvert informationselement der beskriver en anvendelse

Afsnittene nedenfor giver en kort beskrivelse af de forskellige elementer, som en anvendelsesbeskrivelse består af. Denne vejledning tager ikke stilling til, hvorvidt elementerne er obligatoriske i forbindelse med en registrering eller ej.

R.12.4.2.1 Livscyklusstadie

Anvendelsesbeskrivelsen skal dække hele stoffets livscyklus og tage alle nedbrydnings-/omdannelsesprodukter i betragtning, hvor dette er relevant. Et stofs livscyklus kan opdeles i fire grundlæggende trin eller faser, der kan tildeles en anvendelse: fremstilling, formulering eller genemballering, slutanvendelse12 og (artiklens) levetid, som vist nedenfor.

12 "Slutanvendelse" henviser til anvendelse af et stof som sådan eller i en blanding, som et sidste trin før stoffets slutanvendelse, specielt før stoffet forbruges i en reaktionsproces under anvendelsen (deriblandt også anvendelse som et mellemprodukt), udledes til spildevandsstrømme eller til miljøet eller inkluderes i en artikel.



Figur R.12- 2: Illustration af livscyklus-konceptet

* Slutanvendelser

Fremstilling

Formulering eller genemballering

Anvendelse på industrianlæg*

Vidt udbredt anvendelse af

erhvervsmæssige brugere*

Forbrugeranvendelse*

Levetid**

Affald

Genanvendelse / Genvinding

** omfatter forarbejdning af artikler på industrianlæg

Hver anvendelse af stoffet skal relateres til et af stoffets livscyklusstadier. Livscyklusstadierne er strukturerede på en sådan måde, at de giver en indikation af den type virksomheder, som er berørt af anvendelsen (f.eks. formulatorer, industrianlæg, erhvervsmæssige aktiviteter i lille skala, forbrugere) og hvorvidt stoffet er en del af en artikel under anvendelsen.

Den tilhørende use descriptor er livscyklusstadiet (LCS).

Livscyklus begynder med den første aktørs aktiviteter i et stofs levetid: producenten. Hvis der er tale om et importeret stof, er dette livscyklusstadie irrelevant. Den forsætter med en beskrivelse af formulatorernes aktiviteter, hvis relevant. Herefter aktiviteter udført af forskellige slutbrugere af stoffet som sådan eller i en blanding, f.eks. industrivirksomheder, erhvervsmæssige brugere eller forbrugere skal beskrives. Sidste fase i stoffets livscyklus, der skal medtages til anvendelsesbeskrivelsesformål, er slutanvendelsen eller levetiden. Affaldsstadiet (bortskaffelses- eller genvindingshandlinger) skal ikke medtages i anvendelsesbeskrivelsen, men de skal være omhandlet i CSA/CSR.

Fremstilling

Dette stadie omfatter processer, hvor det registrerede stof fremstilles af råmaterialer.


21

Nødvendige handlinger til håndtering af stoffet alene under fremstillingen til eksport eller markedsføring i EU skal medtages i fremstillingsstadiet (f.eks. fyldning til passende beholdere, opbevaring, tilsætning af stabilisatorer, fortynding til en sikrere koncentration, om nødvendigt til sikkerhed under transport). Hvis et stof eksporteres direkte efter fremstillingen, vil alle stofaktiviteter referere til fremstillingen og de skal derfor rapporteres under dette stadie.

Formulering eller genemballering

En anvendelse på formuleringsstadiet svarer til særlige aktiviteter relateret til fremstilling af en blanding til markedsføring. Dette betyder, at stoffet i formuleringsfasen overføres og blandes med andre stoffer. Dette er normalt aktiviteter, der foregår på industrianlæg. Blandingsaktiviteter under slutanvendelsen skal ikke angives på dette formuleringsstadie. Producenters og importørers egen formulering skal rapporteres på dette formuleringsstadie.

Kemiske distributørers aktiviteter, såsom genemballering (som involverer overførsel af stoffet) skal medtages i formuleringsstadiet, også selv om der ikke finder en blanding sted. Det skal bemærkes, at hvis der sker en genemballering (som er en anvendelse), vil distributøren forvandles til en downstream-bruger iht. REACH (med alle de tilhørende forpligtelser). Dette gælder også for importører, der overfører stoffer fra store containere til mindre beholdere uden at en blanding finder sted.

Bemærk at fordeling, samling af små beholdere til transport eller genemballeringsaktiviteter uden stofoverførsel ikke skal betragtes som "anvendelser" og derfor ikke skal rapporteres.

Anvendelse på industrianlæg

Alle slutanvendelser af stoffet (som sådan eller i en blanding) udført på industrianlæg skal angives under dette livscyklusstadie.

En anvendelse er en slutanvendelse, når resultatet bliver at stoffet:

- har reageret (og derfor ikke længere eksisterer i sin oprindelige form), eller

- er blevet en del af en artikel, eller

- er blevet fuldstændigt frigivet via spildevand eller udluftning, og/eller det er indeholdt i affald fra denne anvendelse.

Hvis stoffet bliver en del af en artikel, skal det efterfølgende livscyklusstadie (levetiden) også angives (se nedenfor).

Bemærk: producenters og importørers egen (slut)-anvendelser skal rapporteres på dette livscyklusstadie.

Appendix R.12.3 omfatter nogle betragtninger til hjælp til identifikation af, hvorvidt en anvendelse tilhører dette livscyklusstadie eller mere er en vidt udbredt anvendelse af erhvervsmæssige brugere.

Udbredt anvendelse af erhvervsmæssige brugere

Udbredte anvendelser af erhvervsmæssige brugere er de anvendelser, der udføres i forbindelse med kommercielle aktiviteter og som kan forventes at finde sted i de fleste byer af en vis størrelse og af flere aktører i lille skala, f.eks. lokalt værksted, lille rengøringsvirksomhed. De betragtes også som slutanvendelser. Stoffets senere skæbne svarer til hvad der er blevet beskrevet under anvendelser på industrianlæg.



Appendix R.12.3 omfatter nogle betragtninger til hjælp til identifikation af, hvorvidt en anvendelse tilhører dette livscyklusstadie eller mere er en anvendelse på et industrianlæg.

Forbrugeranvendelse

Alle slutanvendelser af stoffet som sådan eller i en blanding, udført af forbrugere skal angives under dette livscyklusstadie. Forbrugeres anvendelser betragtes også som udbredte anvendelser.

Levetid

For et givet stof, der er integreret i en artikel, er levetiden den tidsperiode, hvor artiklen forbliver i drift (eller i anvendelse). Termen "levetid for artikler" er nævnt i afsnit 5.2.2 i bilag I til REACH-forordningen.

Hvis et stof ender i artikler, skal der gives en beskrivelse af levetiden for stoffet i artiklerne. De anvendelser, der fører til integration af stoffet i artiklen, skal angives i de foregående livscyklusstadier.

Artikler der indeholder stoffet, kan anvendes eller behandles af forbrugere, ansatte på industrianlæg og/eller erhvervsmæssige brugere. Dette omfatter også ansattes behandling af halvfærdige varer med det formål at fremstille færdigvarer og reparations- og vedligeholdelsesarbejde som f.eks. sandblæsning af overflader.

Når stofferne forbliver i tørre belægninger, klæbemidler eller lignende blandinger efter påføring på/i artiklen, skal der angives en eller flere anvendelser på levetidsstadiet. Hvis et stof integreres i bygninger, konstruktioner eller dele heraf, skal de angives på samme måde, som når de integreres i artikler.

Stoffer der udelukkende anvendes som mellemprodukt, skal ikke have nogen levetidsbeskrivelse, da de pr. definition omdannes til et andet stof under industriel anvendelse, som herefter potentielt vil være underlagt krav om registrering.

Under fremstillingen af en artikel kan et registreret stof reagere og det dannede produkt kan blive en del af artiklen. Udgangsstoffet betragtes her ikke som et mellemprodukt (eftersom det dannede produkt er en del af en artikel), og derfor vil livscyklus for stoffet ikke ende ved omdannelsen. Det forventes derfor at anvendelsesbeskrivelsen af udgangsstoffet dækker levetidsstadiet, også selv om udgangsstoffet selv ikke findes i artiklen.

I nogle tilfælde kan det være svært at bestemme, hvorvidt et stof anvendes som et stof eller en blanding som sådan (i dette tilfælde skal anvendelsen dokumenteres under formulering eller genemballering, industriel, erhvervsmæssig eller forbrugerstadierne) eller hvorvidt stoffet er en integreret del af en artikel. ECHA's Vejledning om krav til stoffer i artikler13 giver en yderligere præcisering af definitionen af en "artikel" og de tilhørende beslutningskriterier.

R.12.4.2.2 Anvendelsesnavn og yderligere beskrivelse af anvendelsen

Anvendelsesnavn

Dette element giver oplysninger, der karakteriserer natur og formål med aktiviteterne relateret

13 http://echa.europa.eu/da/support/guidance

http://echa.europa.eu/da/support/guidance


23

til en anvendelse og hjælper til forståelse af, hvad der adskiller denne anvendelse fra andre anvendelser af stoffet. Anvendelsesnavne bør ikke indeholde lange forklaringer af tekniske processer, anvendelsesforhold eller risikohåndteringsforanstaltninger.

Der angives et unikt navn/en unik titel på den identificerede anvendelse. Det unikke navn/titel kan omfatte sektorspecifik information til at hjælpe forståelsen af anvendelsen for forskellige aktører i leverandørkæden. Anvendelsesnavnet er ment som en fremtidig titel på det tilhørende eksponeringsscenarie for den pågældende anvendelse. Den skal også stemme overens med ES'ets korte titel til kommunikation.

Selv om dette er et fritekstfelt i IUCLID anbefales det så vidt muligt at benytte standardsætninger, hvis disse findes (udviklet efter sektor), for at sikre overensstemmelse mellem anvendelsesnavn og titel på eksponeringsscenariet, der kommunikeres ned gennem leverandørkæden.

Anvendelsesnavne bør være begrænset til nøgleoplysninger, der hjælper til at differentiere en anvendelse fra en anden og give mere specifikke oplysninger i forhold til de standardiserede use descriptorer.

Anvendelseskortlægninger findes for flere sektorer, deriblandt anvendelsesnavne, der er blevet aftalt på sektorniveau. De er derfor en god kilde til harmoniserede anvendelsesnavne til registreringsdossieret samt til ES til kommunikation. Anvendelsesnavnene i kortlægningerne giver sektor-repræsentative oplysninger, der er let forståelige for DU-operatører. Flere oplysninger findes i Appendix R.12.1.

Yderligere beskrivelse af anvendelsen

Yderligere oplysninger kan angives (som fritekst i IUCLID) til at forklare anvendelsen i detaljer set fra et teknisk procesperspektiv. Denne forklaring er primært rettet til myndigheder, der foretager en detaljeret analyse af registreringsdossieret for at få en bedre forståelse af anvendelserne. Dette element er ikke ment til kommunikation ned gennem leverandørkæden som en del af eksponeringsscenarier, ej heller til videreformidling på ECHA's websted.

Flere oplysninger om forskellen på anvendelsesnavn, titel på eksponeringsscenariet og yderligere beskrivelse af anvendelsen kan findes i Appendix R.12.1.

R.12.4.2.3 Markedsbeskrivelse Dette element omfatter oplysninger om markeder, hvor stoffet anvendes (fomuleringssektorer, industrisektorer, produkttyper, artikeltyper).

De tilhørende use descriptorer er:

- Kategorien for anvendelsessektoren (SU) angiver i hvilken økonomisk sektor stoffet anvendes, f.eks. sektoren til gummifremstilling, sektoren til glasfremstilling, landbrug, skovbrug, fiskeri. SU kan specielt angives, når en anvendelse er specifik til en eller få sektorer. I tilfælde af anvendelser, der finder sted i mange sektorer, kan dette element være unødvendigt, da registranter ikke forventes at angive en udtømmende liste over alle sektorer. Hvis den angives, kan denne information være nyttig både for downstream-brugere til vurdering af, hvorvidt ES'et er relevant for vedkommendes anvendelse, samt for myndigheder til at forstå/vurdere type og antal af leverandørkæder, der er omfattet af denne anvendelse.

- Den kemiske produktkategori (PC) beskriver, i hvilke typer kemiske produkter (= stoffer som sådan eller i blandinger) stoffet endeligt findes, når det leveres til og anvendes af slutbrugere, f.eks. rengøringsmidler, malinger. PC kan specielt angives, når en anvendelse er specifik til et eller få produkter. I tilfælde af anvendelser, hvor mange produkter er relevant, kan dette element være unødvendigt, da det ikke



forventes at have en udtømmende liste over alle produkter. Bemærk at PC også anvendes til at beskrive formålet med eksponeringsvurderingen til forbrugeren. I disse tilfælde forventes det, at der gives en liste over PC'er.

- Artikelkategorien (AC) beskriver den artikeltype, hvori stoffet er blevet integreret (f.eks. træartikler, plastartikler). Den omfatter også blandinger i deres tørrede form (f.eks. tørret tryksværte i aviser, tørrede belægninger på forskellige overflader).

Bemærk at ikke alle descriptorer er anvendelige til at give disse markedsoplysninger på alle livscyklusstadier, f.eks. er anvendelsessektorer ikke relevant for forbruger-, formulerings- eller genemballeringsstadiet i livscyklusvurderingen.

R.12.4.2.4 Beskrivelse af kontribuerende aktiviteter (CA)

Dette element omfatter beskrivelsen af forskellige aktiviteter, der kontribuerer til én anvendelse. Generelt vil en anvendelse svare til et eksponeringsscenarie. Flere aktiviteter kan foregå under en anvendelse, hvilket fører til flere kontribuerende scenarier under et eksponeringsscenarie. Aktiviteter har her en bred mening og dækker produktionsprocesser (eller procestrin), arbejdsopgaver, teknikker, enhedsoperationer og forbrugeraktiviteter med specielle forbrugerprodukter/-artikler. Ved definering af de forskellige kontribuerende aktiviteter skal der også tages højde for materialeoverførsel og vedligeholdelse. Se Appendix R.12.1 for flere oplysninger om anvendelse og kontribuerende aktiviteter og Appendix R.12.2 om bestemmelser til opdeling i anvendelser eller aktiviteter.

For hver anvendelse skal der angives mindst en kontribuerende aktivitet i IUCLID for sundhed og miljø. Når en eksponeringsvurdering for anvendelsen udføres, skal hver af de bidragende aktiviteter vurderes for at påvise, at dens anvendelsesforhold er sikre. Anvendelser og kontribuerende aktiviteter vil blive omdannet til eksponeringsscenarier og kontribuerende scenarier i kemikaliesikkerhedsvurderingen. Figuren nedenfor viser disse koncepter i et tilfælde med en anvendelse af arbejdere.


25

Figur R.12- 3: Illustration af koncepterne for anvendelse/kontribuerende aktiviteter og eksponeringsscenarie/kontribuerende scenarie

1

Eksponeringsvurdering for anvendelse

Eksponering afarbejdstagerfor hvert KS

Livscyklus: Anvendelse

Kontribuerendeaktiviteter for arbejdstagere

Kontribuerendeaktivitet/teknik

for miljøet

Kontribuerende scenarie: Anvendelsesforhold fra et miljømæssigt perspektiv

Eksponeringaf menneservia miljøet

Eksponering tilmiljøet

(alle delmiljøer)

Frigivelse tilmiljøet

Contributing scenarios: Conditions of use from

occupational perspective

Kontribuerende scenarier: Anvendelsesforhold fra et

erhvervsmæssigt perspektiv

bavn påanvendelse

ES-navn

De følgende elementer skal angives for hver kontribuerende aktivitet:

Navn på en kontribuerende aktivitet

Navnet på den kontribuerende aktivitet giver mulighed for at være mere specifik, i forhold til hvad der er muligt med de tilhørende use descriptorer (se nedenfor). Hvad angår anvendelsesnavnet er dette et fritekstfelt i IUCLID, hvor natur og formål med aktiviteten/teknikken kort skal defineres. Det anbefales så vidt muligt at benytte standardsætninger udviklet efter sektorer for at sikre overensstemmelse mellem navnet på den kontribuerende aktivitet og titlen på det kontribuerende scenarie, der kommunikeres ned gennem leverandørkæden.

Den tilhørende use descriptor

Hver kontribuerende aktivitet skal sammenkædes med en standardiseret use descriptor-kategori:

- Proceskategorien (PROC) beskriver opgaver, anvendelsesteknikker og procestyper defineret fra et erhvervsmæssigt perspektiv, deriblandt arbejdstageres anvendelse og



håndtering af artikler.

- Miljøudledningskategorien (ERC) beskriver aktiviteten fra et miljø(udlednings)perspektiv. En ERC tildeles til en kontribuerende aktivitet (fra en miljømæssigt perspektiv), men den kan sammenkædes med en eller flere kontribuerende aktiviteter set fra et erhvervsmæssigt perspektiv (f.eks. flere PROC'er pr. ERC). Dette betyder at et sæt miljøforhold for en anvendelse kan sammenkædes med flere sæt anvendelsesforhold (OC)/risikohåndteringsforanstaltninger (RMM) for arbejdstagernes forskellige aktiviteter på produktionsstedet.

- Produktkategorien (PC) beskriver de kontribuerende forbrugeraktiviteter, mens artikelkategorien (AC) også beskriver de kontribuerende levetidsaktiviteter for forbrugere14.

Mange use descriptorer (PC'er, PROC'er, ERC'er, AC'er) kan anvendes som inputparametre til udledning af eksponeringsberegninger i modelleringsværktøjer som ECETOC-TRA. I disse tilfælde skal man sikre sig, at der er overensstemmelse med descriptorens anvendelsesdomæne i værktøjet.

Flere oplysninger om kontribuerende aktiviteter kan fås i afsnittet "Identificering af kontribuerende aktiviteter til en anvendelse" i Appendix R.12.2.

R.12.4.2.5 Stoffets tekniske funktion

Dette element angiver stoffets tekniske funktion, dvs. hvilken rolle stoffet rent faktisk spiller i anvendelsen (f.eks. opløsningsmiddel, pigment). Den tilhørende use descriptor er den tekniske funktion.

Den tekniske funktion skal tydeligt kunne skelnes fra produktkategorien (PC). For eksempel kan et stof anvendes i frostbeskyttelsesmidler (PC4) uden selv at være et frostbeskyttelsesmiddel. Det kan f.eks. være et farvestof i frostbeskyttelsesmidlet. Denne oplysning bør formidles i registreringsdossieret og sikkerhedsdatabladene.

R.12.4.3. Yderligere oplysninger om anvendelse

IUCLID-strukturen giver registranter mulighed for at supplere anvendelsesbeskrivelsen med yderligere oplysninger om anvendelse, der er specielt relevant for potentielt problematiske stoffer (hvad angår fareprofiler eller datamangler), hvor det kan blive nødvendigt med myndighedsindgreb. Hvis denne type oplysninger er tilgængelige i registreringsdossieret, vil myndighederne tage dem i betragtning under prioritering af stoffer til yderligere undersøgelse (f.eks. screening) og under forbedring af deres analyse af lovgivningens effektivitet ifm. yderligere handlinger.

- Mængdeoplysninger

I IUCLID har registranten mulighed for at angive mængden for hver (type af) anvendelse for stoffet.

Hvor sådanne oplysninger findes vil myndighederne være i stand til at opdele den samlede

14 Som forklaret ovenfor kan PC'er også benyttes til markedsoplysninger for arbejdstageres anvendelser og AC'er til arbejdstageres levetidsanvendelser.


27

mængde på markedet i en del, der er relevant for yderligere myndighedsindgreb, og en del med mindre/ingen relevans (f.eks. mængder til anvendelser, der ligger udenfor godkendelsens/begrænsningens formål, eller mængder for anvendelser, som allerede er omfattet af stramme regler for indkapsling). Myndighederne ønsker først og fremmest at arbejde med de stoffer, hvor myndighedsindgreb vil have den største virkning. Hvor der ikke findes oplysninger om mængdeandele pr. (type) anvendelse, skal der foretages et skøn relateret til det værste tilfælde.

Det forventes ikke at tallene for de markedsførte mængder er præcise eller at de ajourføres konstant. I de fleste tilfælde vil et overordnet skøn være tilstrækkeligt til at beskrive anvendelsens udbredelse. Det er dog vigtigt at registranter dokumenterer deres antagelser og begrundelse for den rapporterede mængde (f.eks. ved at angive kilder til oplysningerne).

Bemærk: Mængdeoplysninger er også nødvendige til at foretage en miljøvurdering baseret på EUSES. Mængde pr. anvendelse benyttes som input i den regionale vurdering samt som grundlag for skøn for produktionssteder eller generelle mængder i den lokale vurdering. Yderligere oplysninger herom findes i Vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering, kapitel R16.

- Anvendelsesspecifik status med hensyn til lovbestemmelser

Med dette felt kan registranten angive, om en eller flere anvendelser er fritaget fra kravene i REACH, såsom f.eks. ansøgning om godkendelse. For myndighederne er dette specielt relevant for at kunne identificere disse anvendelser uden tvetydighed på et tidligt tidspunkt i den regulatoriske proces, f.eks. når stoffer udvælges og prioriteres til yderligere myndighedsindgreb, potentielt ved hjælp af it-algoritmer. Hermed undgår man at rette opmærksomheden mod stoffer, hvor myndighedsindgreb iht. REACH vil være uden effekt eller have lav effektivitet i forhold til andre stoffer.

Oplysninger om lovbestemmelser ifm. denne specifikke anvendelse er specielt relevante, hvis de kan sammenkædes med mængdeoplysninger for den samme anvendelse.

Nogle eksempler til markering:

• Anvendelse som et isoleret mellemprodukt på produktionsstedet (REACH artikel 2, stk. 8, eller artikel 49)

• Anvendelse i biocidholdige produkter (REACH artikel 56, stk. 4, litra b))

• Anvendelse i kosmetiske produkter (REACH artikel 56, stk. 5, litra a), art. 67, stk. 2, eller art. 14, stk. 5, litra b))

Der kan gives forklaringer til kravet om specifikke lovbestemmelser for anvendelsen, f.eks. ved at oplyse referencer til relevante bestemmelser og give oplysninger om de specifikke lovbestemmelser samt føre bevis for, at kriteriet for en vis undtagelse herfor er opfyldt.

- Begrænset antal produktionssteder for denne anvendelse

I dette felt kan registranten anføre, at den beskrevne anvendelse kun finder sted på et begrænset antal produktionssteder i EU. Denne oplysning kan fungere som indirekte bevis for en manglende udbredt anvendelse15, i tillæg til andre kriterier. Disse oplysninger kan være

15 Feltet er kun tilgængeligt for anvendelser, der er beskrevet under livscyklusstadierne "formulering" og "anvendelser på industrianlæg". Det er ikke relevant for livscyklusstadiet "udbredt anvendelse af erhvervsmæssige brugere", "forbrugeranvendelse" og "levetid", da disse pr. definition betragtes som udbredte. Se Appendix R.12.1 for flere oplysninger om udbredt anvendelse.



relevante for myndigheder, når de prioriterer stoffer til yderligere undersøgelser eller myndighedsindgreb (et stof der kun anvendes på få produktionssteder, vil berettige en lavere prioritet for yderligere myndighedsindgreb sammenlignet med stoffer, der anvendes på et stort antal produktionssteder, forudsat at andre kriterier er ens).

Det bemærkes, at IUCLID stadig indeholder nogle andre felter relateret til beskrivelse af anvendelsen, såsom:

• "Stof som sådan/i en blanding" (angivelse af hvorvidt det registreringspligtige stof leveres til anvendelsen som et selvstændigt stof, eller om det er indeholdt i en blanding),

• "Efterfølgende levetid relevant for denne anvendelse" (angivelse af hvorvidt anvendelsen fører til inkludering af stoffet i en artikel og/eller stoffet forbliver i en tørret blanding på overfladen af en artikel),

• "Stof som forventes at frigives fra en artikel" (når levetiden beskrives: angivelse af hvorvidt stoffet vil blive frigivet).

IUCLID-manualen indeholder oplysninger om disse felter.


29

R.12.4.4. Eksempler

Eksempler til illustration af hvordan alle disse elementer bidrager til beskrivelse af en anvendelse, er givet nedenfor:

Tabel R.12- 2: Eksempel på beskrivelse af anvendelse16

Livscyklusstadie

Anvendelsesnavn


Markedsbeskrivelse

Navn på kontribuerende aktivitet (CA)

CA-descriptor

Andre oplysninger


Anvendelse af renseprodukter til køretøjer og fartøjer

Sprøjtning og skylning af renseprodukt i bilproduktionslinjer (generelt automatiseret proces - primært åben - omgivelsestemperatur)

PC35, SU17

Automatiseret vandbaseret vask af store artikler - indendørs anvendelse

ERC4 Stoffets tekniske funktion i denne anvendelse: overfladeaktivt stof

Mængde pr. anvendelse: 100 t/år (samlet EU-mængde for denne anvendelse)

Lovbestemmelser ifm. denne anvendelse: nej

Begrænset antal produktionssteder for denne anvendelse: nej

Efterfølgende levetid relevant for denne anvendelse: nej

Leveret som en blanding

Produktoverførsel med manuel sammenkobling/adskillelse

PROC8b

Sprøjtning og skylning af fortyndet renseprodukt (automatiseret proces, åbne systemer)

PROC7

16 Dette eksempel er kun til illustrationsformål. Det betyder ikke at alle elementerne i eksemplet, der benyttes til at beskrive anvendelsen, er obligatoriske i forbindelse med en registrering.



Tabel R.12- 3: Eksempel på beskrivelse af anvendelse vha. standardsætninger17

Livscyklusstadie

Anvendelsesnavn


Markedsbeskrivelse

Navn på kontribuerende aktivitet

Descriptor for kontribuerende aktivitet

Andre oplysninger


Erhvervsmæssig anvendelse af generelle overfladerenseprodukter

Regelmæssig rengøring af udstyr. Manuel sprøjtning og aftørring med anvendelse af et værktøj med langt skaft

PC35 Påføring af produkter fortyndet i opløsningsmiddel eller vand, indendørs anvendelse

ERC8a Stoffets tekniske funktion i denne anvendelse: opløsningsmiddel

Mængde pr. anvendelse: 100 t/år (samlet EU-mængde for denne anvendelse)

Specifikke lovbestemmelser: nej

Begrænset antal produktionssteder for denne anvendelse: nej

Efterfølgende levetid relevant for denne anvendelse: nej

Leveret som en blanding

Manuel sprøjtning PROC11

Aftørring PROC10

17 Standardsætninger fra ESCom-katalog med standardsætninger, der findes på: http://www.cefic.org/Industry-support/Implementing-reach/escom/

http://www.cefic.org/Industry-support/Implementing-reach/escom/


31

Bilag R.12.1. Præcisering af termer og koncepter Anvendelser, identificerede anvendelser og eksponeringsscenarier REACH-definitionen af anvendelse er givet i artikel 3, punkt 24: Anvendelse: enhver form for forarbejdning, anvendelse i kemiske produkter, forbrug, opbevaring, varetægt, behandling, påfyldning i beholdere, overførsel fra en beholder til en anden, blanding, fremstilling af en artikel eller enhver anden brug.

Det skal bemærkes, at ifølge denne definition betragtes fremstilling af et stof, distribution af kemikalier (hvor der ikke sker genemballering) eller køb og salg ikke som anvendelser ifølge REACH, dog skal aktiviteter som fremstilling og opbevaring medtages i kemikaliesikkerhedsvurderingen. Transport som sådan ligger uden for formålet med REACH-forordningen (artikel 2, stk. 1, litra d)).

REACH-definitionen af identificeret anvendelse er givet i artikel 3, punkt 26: Identificeret anvendelse: en anvendelse af et stof som sådan eller i et kemisk produkt eller en anvendelse af et kemisk produkt, der tilsigtes af en aktør i leverandørkæden, herunder hans egen anvendelse, eller som han er blevet underrettet skriftligt om af en direkte downstream-bruger

Hvis kravet om en CSA gælder, forventes det at registranten dækker alle de identificerede anvendelser i vedkommendes registreringsdossier og udarbejder de tilhørende eksponeringsscenarier. Anvendelser hvortil sikker anvendelse ikke er blevet påvist af registranten i eksponeringsscenariet, skal angives som "anvendelser, der frarådes" eller omfattes af downstream-brugeren i en DU-kemikaliesikkerhedsrapport, der indeholder den tilhørende anmeldelse til ECHA.

Uforudsigelige anvendelser er ikke tilsigtede anvendelser og er derfor også udelukket fra formålet med de "identificerede anvendelser".

Der findes også andre anvendelser af stoffer, som heller ikke betragtes som "identificerede anvendelser": anvendelse af (stoffet i) artikler. Dette skyldes, at definitionen af identificeret anvendelse henviser til stoffet som sådan eller i en blanding.

Ifølge REACH bilag I, skal registranter som er forpligtet til at udarbejde en kemikaliesikkerhedsvurdering (CSA) med eksponeringsvurdering, behandle alle livscyklusstadier for stoffet, også stadierne der er en følge af fremstilling og identificerede anvendelser, hvis de sker i EU (f.eks. anvendelse af stoffer i artikler). Derfor skal eksponeringsscenarier (ES) omhandle fremstilling og disse anvendelser (selv om et ES for fremstillingen ikke nødvendigvis er relevant til kommunikation ned gennem leverandørkæden). Beskrivelsen af de identificerede anvendelser skal være i overensstemmelse med titlerne og indholdet i eksponeringsscenarierne. Denne overensstemmelse er et lovkrav, der er fastlagt i punkt 5.1.1 i bilag I til REACH.

Generelt forventes der et 1:1 forhold mellem anvendelse og ES. Der vil dog være tilfælde, hvor anvendelser ikke har et tilhørende ES (f.eks. anvendelser omfattet af undtagelser, såsom brug af stoffet som et tilsætningsstof i fødevarer). Der kan også være tilfælde hvor eksponeringsvurderingerne er blevet udført, men hvor de ikke nemt kan sammenkædes med en bestemt anvendelse, f.eks. vurdering af affaldsstadiet. I nogle andre tilfælde, på grund af eksponeringsvurderingsstrategien, kan et ES dække flere anvendelser eller flere kontribuerende aktiviteter, f.eks. målte/monitorerede data der omfatter flere opgaver, eller fremstilling og formulering der finder sted på samme produktionssted. Hvad angår anvendelsesbeskrivelsen skal anvendelser og kontribuerende aktiviteter dog beskrives særskilt i dette tilfælde.

Det er også vigtigt at spore, hvilke anvendelser der er omfattet af hvilket



eksponeringsscenarie for at kontrollere, at (i) eksponeringsvurderingen er fuldstændig, og (ii) for at holde rede på anvendelsesforholdene (OC) og risikohåndteringsforanstaltningerne (RMM), der gælder for en given anvendelse for at verificere deres troværdighed. Dette kan være en del af dossier-/stofvurderingen og kan få indflydelse på udvælgelsen og prioriteringen af problematiske stoffer.

Kortlæggelsen af anvendelsen udarbejdet af downstream-brugeres brancheorganisationer er en god kilde til sammenkædning af anvendelser og input til kemikaliesikkerhedsvurderingerne.


33

Anvendelsesnavn, ES-titel, struktureret kortfattet titel og yderligere beskrivelse af anvendelsen De ovennævnte termer har nogle gange været kilde til forvirring. Tabellen nedenfor giver en oversigt over deres forskelligheder og formål med eksempler:

Tabel R.12- 4: Anvendelsesnavn, ES-titel, struktureret kortfattet titel og yderligere beskrivelse af anvendelsen

Formål Forklaring Standardisering

Findes i registreringsdos

sier (hvis ja, IUCLID sektion

/ felt)

Findes i leverandørkædekommunikatio

nen (hvis ja, hvor i ES18)

Eksempel

Anvendelsesnavn

Bør give en god indikation af anvendelsens formål. I tilfælde hvor der er blevet udarbejdet en eksponeringsvurdering, vil anvendelsesnavnet typisk blive benyttet som titel på eksponeringsscenariet. Målgruppen vil derfor være registranter (når anvendelsesnavne udarbejdes af downstream-brugere ved hjælp af kortlægninger af anvendelsen), myndigheder (som har brug for at forstå

Navnet er vigtigt for at give en unik markering af naturen og formålet med aktiviteterne, der er knyttet til anvendelsen.

Anvendelsesnavnet bør være kort. Yderligere oplysninger om anvendelsen kan gives i den yderligere beskrivelse af anvendelsen og i navne på kontribuerende aktiviteter.

På sektorniveau ved hjælp af

anvendelseskortlægning

JA: -IUCLID felt

"Anvendelsesnavn" eller

"Fremstillingsnavn" eller "Navn for

levetid" - CSR: felt ‘ES

navn’

JA, sektion 1 titelsektion/felt

"ES/anvendelsesnavn"

Anvendelse af renseprodukter til køretøjer og fartøjer

18 Sektioner/felter i tabellen stammer fra ES kommenterede skabeloner, der er offentliggjort af ECHA: http://echa.europa.eu/support/guidance-on-reach-and-clp-implementation/formats






/ felt)



Eksempel

formålet med anvendelsen) og downstream-brugere (når disse modtager anvendelsesnavnet som ES-titel i eksponeringsscenarierne).

Eksponeringsscenariets korte titel til kommunikation

Denne skal gøre det muligt for downstream-brugere der modtager det udvidede sikkerhedsdatablad, hurtigt at finde det relevante eksponeringsscenarie i bilaget til sikkerhedsdatabladet.

Den korte titel på eksponeringsscenariet benyttes i indholdsfortegnelsen først i bilaget med ES'et i sikkerhedsdatabladet.

Udarbejdes fra use

descriptorer i henhold til

retningslinjerne præsenteret

i ENES19.

NEJ JA, felt "ES titel

[kort titel]"

Anvendelse på industrianlæg, vaske- og renseprodukter

19 http://www.ducc.eu/News.aspx#news5

http://www.ducc.eu/News.aspx%23news5


35




/ felt)



Eksempel


Denne skal give en bedre forståelse af anvendelsen og de omfattede processer. Målgruppen er derfor registranter (når den yderligere beskrivelse af anvendelsen er udarbejdet af downstream-brugere ved hjælp af kortlæggelse af anvendelser) og myndigheder (som har behov for en nærmere forståelse af, hvad anvendelsen omfatter).

Den beskriver den/de teknologiske proces/-ser udført under denne anvendelse. Hvor det er relevant henvises til de kontribuerende aktiviteter/teknikker. Oplysningerne givet her bør være kortfattede og tilpas konkrete til at sikre forståelsen for læsere, der ikke har kendskab til detaljerne omkring de anvendte teknologier i den pågældende sektor.

NEJ

JA, IUCLID-felt "Yderligere

beskrivelse af anvendelsen"

NEJ

Sprøjtning og skylning af renseprodukt i bilproduktionslinjer (generelt automatiseret proces - primært åben - omgivelsestemperatur)



Anvendelser, der frarådes Bilag VI til REACH (informationskrav som henvist til i artikel 10) angiver, at der skal gives en oversigt over de anvendelser, som registranten fraråder og hvorfor (dvs. ikke lovpligtige anbefalinger fra leverandøren), hvor det er relevant.

Artikel 37, stk. 3 i REACH angiver ydermere, at hvor producenten eller importøren, efter at have vurderet en anvendelse i henhold til artikel 14, ikke er i stand til at inkludere den som en identificeret anvendelse af sundheds- eller miljøbeskyttelsesårsager, skal vedkommende angive begrundelserne for denne beslutning til agenturet og downstream-brugerne og inkludere denne anvendelse som en anvendelse, der frarådes, i sin registrering. En anvendelse, der frarådes, skal derfor forstås som en anvendelse registranten er bekendt med (enten fordi denne er blevet kommunikeret af en downstream-bruger eller ifølge eget kendskab til anvendelsen). Vedkommende kan have nået frem til at betragte den som usikker efter udarbejdelsen af kemikaliesikkerhedsvurderingen, eller vedkommende kan have besluttet sig for ikke at udarbejde en vurdering og at fraråde anvendelsen af forsigtighedshensyn. I begge tilfælde vil ansvaret for udarbejdelse af en kemikaliesikkerhedsvurdering tilfalde downstream-brugeren. Den frarådede anvendelse kan stadig udføres i EU, hvis en downstream-bruger har vurderet den til at være sikker i en DU kemikaliesikkerhedsvurdering og anmeldt anvendelsen til ECHA i henhold til artikel 38.

En af årsagerne til hvorfor en registrant eventuelt beslutter sig til at fraråde en anvendelse, kan være at denne anvendelse er blevet underlagt en kemikaliesikkerhedsvurdering ifølge artikel 14, og at ingen risikohåndteringsforanstaltninger viste sig tilstrækkelige til at reducere den mulige risiko for mennesker og miljøet; men lovteksten er ikke begrænset hertil. Andre årsager til hvorfor registranter vælger at fraråde anvendelser, kan være:

• registrantens politiske beslutning om f.eks. at fraråde enhver vidt udbredt anvendelse af stoffet eller at prioritere andre alternativer for denne anvendelse

• konservative sundheds- og miljøbeskyttelsesårsager eller forebyggende rådgivning, f.eks. frarådelse af nogle anvendelser uden at have udført en kemikaliesikkerhedsvurdering

• tekniske årsager, der begrænser anvendelsen under visse forhold • vurdering af anvendelsen som umulig og ikke økonomisk fordelagtig.

Når en anvendelse frarådes, skal der også angives en årsag. Det anbefales at registranten systematisk som minimum dokumenterer, hvorvidt beslutningen er en følge af kemikaliesikkerhedsvurderingen udarbejdet i henhold til artikel 14, eller er en konklusion foretaget ud fra andre betragtninger.

Bemærk at sektionen "Anvendelser, der frarådes" i registreringsdossieret ikke har til formål at beskrive begrænsninger af anvendelserne af stoffet, som stammer fra specifikke fællesskabs- eller nationale bestemmelser til beskyttelse af den offentlige sundhed eller miljøet (såsom anvendelser, der er begrænset under afsnit VIII i REACH). For eksempel er det ikke nødvendigt at angive "forbrugeranvendelser" som anvendelser, der frarådes, i registreringsdossieret for et CMR-stof. Det er ikke nødvendigt at kommunikere disse oplysninger som en del af registreringsdossieret, men de skal kommunikeres i leverandørkæden som en del af et SDS for stoffet som sådan eller i en blanding (i underpunkt 1.2 i SDS'et).

Anvendelser, der frarådes af en leverandør skal angives i underpunkt 1.2 i SDS'et, f.eks. "Må ikke anvendes til private formål (husholdning)". Oplysninger om anvendelser, der frarådes i registreringsdossieret skal være i overensstemmelse med oplysningerne i


37

underpunkt 1.2 i SDS'et.

I praksis kan anvendelser, der frarådes, beskrives ved hjælp af de samme elementer som identificerede anvendelser.

Vidt udbredt og udbredt dispergerende anvendelse Termerne "vidt udbredt" og "udbredt dispergerende" anvendes normalt til at betegne anvendelser. De to termer er udtryk for forskellige egenskaber og ombyttes ofte på et forkert grundlag.

"Udbredt dispergerende" og "vidt udbredt" er koncepter, der benyttes i forbindelse med udvælgelse og prioritering af stoffer til yderligere myndighedsindgreb, f.eks. er en udbredt dispergerende anvendelse nævnt i artikel 58 som et kriterie til understøttelse af prioriteringen af stoffer, hvor der foreligger en anbefaling om medtagelse i bilag XIV.

Konceptet "vidt udbredt" gælder også for prioritering af stoffer ved forslag til forsøg, hvor for eksempel lovteksten (artikel 40, stk. 1) nævner, at der skal gives prioritet til stoffer med "anvendelser, der medfører omfattende og diffus eksponering".

"Vidt udbredt" betyder, at stoffet anvendes på mange produktionssteder og/eller af mange brugere.

"Udbredt dispergerende" betyder:

• For miljøet: vidt udbredt og med potentiale for udledning • For sundheden: vidt udbredt og med potentiale for eksponering

Opsummering:

Table R.12- 5 nedenfor illustrerer alle mulige kombinationer og deraf følgende konklusioner om, hvorvidt en anvendelse betragtes som udbredt dispergerende.

Tabel R.12- 5: Illustration af de forskellige scenarier, der leder til konklusionen om udbredt dispergerende egenskaber ved anvendelsen

Anvendelse 1

Anvendelse 2

Anvendelse 3

Anvendelse 4

Anvendelse på mange produktionssteder, af mange brugere (dvs. vidt udbredt)

J J N N

Potentiale for udledning / eksponering J

N J N

Konklusion: Udbredt dispergerende? J N N N Nogle standardantagelser foretages om egenskaben "vidt udbredt" for stoffet afhængigt af livscyklusstadiet, mens det i andre tilfælde er op til registranten at begrunde dette:

Udbredt dispergerende = udbredt + potentiale for udledning/eksponering



• Anvendelser angivet under livscyklusstadiet "forbrugeranvendelse", "udbredt

anvendelse af erhvervsmæssige brugere" og "levetid" (forbruger) betragtes pr. definition som vidt udbredte.

• Anvendelser angivet under livscyklusstadiet "formulering" og "anvendelse på industrianlæg" betragtes ikke automatisk som vidt udbredte, da anvendelserne på disse livscyklusstadier kan foregå på nogle få produktionssteder og/eller involvere få brugere. Oplysninger om et begrænset antal produktionssteder/brugere vil blive taget i betragtning, hvor de er tilgængelige.

Oplysninger om manglende udledning/eksponering (stramme regler for indkapsling) vil også blive taget i betragtning, hvor de er tilgængelige.


39

Bilag R.12.2. Drivere til opdeling i anvendelser og i kontribuerende aktiviteter

Opdeling i anvendelser Opdeling mellem anvendelser og efterfølgende i eksponeringsscenarier kan drives af:

- Målrettet kommunikation i kæden: et behov for at etablere en effektiv og nyttig kommunikation mellem leverandører og brugere om sikre anvendelsesforhold kan drive navngivningen og formålet med eksponeringsscenarierne.

- Behov for at muliggøre en konsistent og gennemskuelig eksponeringsvurdering og risikokarakterisering for hver anvendelse. Dette kan føre til opdeling i flere anvendelser, hvis der er stor variation i forholdene, hvorunder de kontribuerende aktiviteter foregår.

- Forskellige lovmæssige konsekvenser eller lovkrav, f.eks. anvendelser med specifikke undtagelser.

Anvendelser skal beskrives ifølge livscyklusstadierne. Gruppering eller opdeling i forskellige anvendelser (eller ES'er) inden for et enkelt livscyklusstadie afhænger primært af modtageren af ES'et. For eksempel vil en producent sandsynligvis ikke gruppere smøreprodukter og renseprodukter i det samme eksponeringsscenarie, eftersom modtagerne (fomuleringssektorer) kan være forskellige.

En registrant kan strukturere sit marked efter sine kunder i de forskellige formuleringssektorer (efter de type produkter, disse sektorer frembringer) og/eller efter slutanvendelsessektor (efter de økonomiske sektorer, der anvender stoffet som sådant eller i en blanding). Hvis vedkommende kun sælger stoffet direkte til slutbrugere, kan formulerings- eller genemballeringsstadiet udelades.

Opdelingen i anvendelser og kontribuerende aktiviteter, samt deres navne bør ideelt defineres på sektorniveau (navne vil i fremtiden blive til standardsætninger) og de kan give mere specifikke oplysninger end de standardiserede use descriptorer, som beskrevet i afsnit R.12.4.2.2.

Hver sektor vil selv beslutte, hvordan opdelingen i anvendelser og kontribuerende aktiviteter skal foregå, baseret på de tilgængelige oplysninger om input til eksponeringsvurderingen samt eksisterende processer/produkter i sektoren. Der skal tages højde for at stoffer kan ændre fareprofil, når de benyttes i en anvendelse.

Der kan være anvendelser som ligner hinanden, selv om de udføres på forskellige markeder. I disse tilfælde kan registranter beslutte at dække flere typer kemiske produkter (PC) eller slutanvendelsessektorer (SU) eller artikelkategorier (AC) i en anvendelse. For eksempel kan processen bag formuleringer være præcis den samme, hvad enten der produceres rengøringsmiddel eller maling.

Identifikation af aktiviteter der kontribuerer til en anvendelse Forskellige aktiviteter, processer (eller procestrin), opgaver eller enhedsoperationer kan bidrage til en anvendelse angivet i registreringsdossieret.

Opdeling i aktiviteter drives primært af vurderingen af de stoffer, hvortil der skal udarbejdes eksponeringsscenarier. En kontribuerende aktivitet/teknik vil generelt svare til et sæt eksponeringsberegninger og et sæt RMM'er/OC'er, dvs. et kontribuerende scenarie.



Fra et miljøudledningsperspektiv vil fokus være på den/de teknikker der anvendes på produktionsstedet: f.eks. vil teknikker, der fører til forskellige emissionsfaktorer og som potentielt nødvendiggør flere forskellige typer miljørelaterede risikohåndteringsforanstaltninger, blive behandlet under forskellige "kontribuerende aktiviteter". Det kontribuerende scenarie er relateret til forholdene på produktionsstedet (eller en installation 20 på et produktionssted) som fører til udledning af spildevand, røggas eller affald. Det omhandler ikke enkeltopgaver eller processer, der er defineret til arbejdstagervurdering. Hvis den samme anvendelse (type produktionssted eller installationstype på produktionsstedet) kan udføres under forskellige forhold på forskellige produktionssteder (f.eks. stort produktionssted med omfattende risikostyring og mindre produktionssteder med mindre effektive kontrolforanstaltninger) skal der defineres to eller flere kontribuerende teknikker. Det er vigtigt at vælge navnet på de kontribuerende aktiviteter/scenarier, så det tydeligt henviser til formålet og de forskellige dækningsområder.

Fra et sundhedsperspektiv vil fokus være på arbejdstagerens opgaver eller den udførte proces, eller produkter/artikler anvendt af enkeltpersoner.

For arbejdstageranvendelser vil dette omdannes til et sæt opgaver/processer, der foregår på det samme produktionssted (eller inden for den samme erhvervsmæssige virksomhed). Når eksponeringsvurderingen er blevet udført, vil hvert kontribuerende scenarie svare til en specifik aktivitet/opgave/proces udført af arbejdstagere.

Registranter skal overveje, hvorvidt specifikke aktiviteter såsom overførsel, vedligeholdelse, prøvetagning m.m. har behov for en kontribuerende aktivitet. Hvis de er omfattet af en mere generel kontribuerende aktivitet, anbefales det at tydeliggøre dette i navnet på den kontribuerende aktivitet, f.eks. med "...inklusiv vedligeholdelse".

I eksponeringsscenariet skal de betingelser, som er bestemmende for eksponering af mennesker og miljøet, være i overensstemmelse. Anvendelsesforhold (OC) og risikohåndteringsforanstaltninger (RMM) vedrørende erhvervsmæssig eksponering er sædvanligvis opgave- eller arbejdspladsrelaterede. Frigivelser til miljøet vurderes imidlertid oftest på det enkelte produktionssted eller på standardkommuneniveau. Ét sæt miljømæssige anvendelsesforhold og risikohåndteringsforanstaltninger for en anvendelse på et repræsentativt produktionssted kan følgelig sammenkobles med flere sæt af anvendelsesforhold/risikohåndteringsforanstaltninger for de forskellige arbejdstageraktiviteter, der udføres på dette produktionssted. Selv hvis samme arbejdstageraktivitet udføres under forskellige betingelser på dette produktionssted, kan disse betingelser stadig være i overensstemmelse med det ene sæt miljørelaterede betingelser.

For forbrugere vil hver kontribuerende aktivitet for en anvendelse svare til enten en generel produkttype (f.eks. vaske- og rengøringsmidler) eller til en specifik produkttype (f.eks. gulvrenseprodukt, opvaskemiddel). Disse kontribuerende aktiviteter kan samles under den samme anvendelse, så længe de følger det samme mønster for frigivelse til miljøet (f.eks. gruppering af alle kloakprodukter i den samme anvendelse med de forskellige produkttyper i forskellige kontribuerende aktiviteter).

20 "Installation" er en term, der spiller en hovedrolle i miljøtilladelsessystemet for større produktionssteder. Godkendelser i henhold til direktivet om industrielle emissioner (IED) gives ofte til installationer i stedet for produktionssteder. En installation har typisk sin egen bygning (med sine egne spildevands- og røggasstrømme).


41



Bilag R.12.3. Opdeling af anvendelser på industrianlæg og vidt udbredte anvendelser af erhvervsmæssige brugere. REACH-lovteksten opdeler industriel og erhvervsmæssig anvendelse [aktivitet] i definitionerne 13, 25 og 35 samt i afsnit 6 i bilag VI. I bilag XVII anvendes termerne "industriel installation" og aktiviteten af en "erhvervsmæssig bruger uden for industrielle installationer". Dog er der ikke angivet nogen oplysninger om forskellen mellem de to termer, og en præcisering er nødvendig for at hjælpe virksomheder med denne beslutning.

Terminologien "industriel" og "erhvervsmæssig" benyttes i to forskellige sammenhænge:

- For at opdele livscyklusstadier - For at definere niveauet af sundheds- og sikkerhedsstyringssystemer anvendt i

virksomhederne21.

Det anbefales at forsøge at forstå konceptet "erhvervsmæssig" som en egenskab, der adskiller anvendelsen: i) på produktionsstedet og ii) uden for produktionsstedet (men ikke hos forbrugere eller offentligheden generelt). Dette vil føre til forskellige livscyklusstadier for hvad angår beskrivelse af anvendelsen.

Den følgende tabel giver en ikke-udtømmende liste over egenskaber, der er associeret med produktionssteder og erhvervsmæssige aktiviteter uden for produktionssteder, og kan benyttes ved en vurdering baseret på oplysningernes vægt til at fastslå, hvorvidt en anvendelse skal betragtes som: "anvendelse på produktionssted" eller som en "vidt udbredt anvendelse af erhvervsmæssige brugere".

Tabel R.12- 6: Egenskaber til hjælp til opdeling mellem produktionssted og erhvervsmæssige aktiviteter uden for produktionsstedet og deres relation til livscyklusstadier

Livscyklusstadie Anvendelse på industrianlæg


REACH-lovtekst Industriel anvendelse (aktivitet)

Erhvervsmæssig anvendelse (aktivitet)

Antal steder hvor stoffet anvendes (på EU-niveau)

Lav til høj Høj

21 Dette kaldes industrielle/erhvervsmæssige "miljøer" i ECETOC TRA.


43

Antal personer potentielt i kontakt (på EU-niveau)

Lav til høj Høj

Type virksomheder, type forretningsområder, eksempler

• Produktionssteder • Store byggepladser • Store vedligeholdelses-,

reparations- og servicesteder

Tjenesteydelser (mobile eller stationære mikrosteder), administration, uddannelse, mindre bygge- og anlægsarbejder

Antal brugere/virksomheder i forhold til kommunens indbyggertal

Nej Ja

Aktivitet der kræver en godkendelse ifølge direktivet om industrielle emissioner (IED)

Ofte ja Normalt ikke

Tilgængelighed af kapitalkrævende udstyr til automatisering og teknisk styring

Ofte ja Normalt ikke, men muligt

Mængde behandlede kemikalier pr. enkeltvirksomhed/aktør

Lav til høj Lav

Tilslutning til offentlig kloak

Ofte ja, men ikke altid Ja

Mængdereference til lokal standardmiljøvurdering

Mængde for et repræsentativt produktionssted pr. anvendelse (industriel punktkilde)

Mængde pr. anvendelse pr. 10.000 indbyggere (kommunal punktkilde).

Eksempler

Den følgende liste omfatter typiske eksempler på forretningsområder der involverer kemikalier, der kan betragtes som "vidt udbredt anvendelse af erhvervsmæssige brugere":

• Bygge- og anlægsarbejde med bred vifte af aktiviteter (primært små virksomheder)



• Vedligeholdelsestjenester til kontor-/husholdningsartikler • Indendørs rengøringstjenester i alle typer bygninger • Facaderengøringstjenester • Bilvask og andre bilplejetjenester • Frisør og andre skønhedsplejetjenester • Sundhed og sundhedspleje

Typiske eksempler på forretningsområder der involverer kemikalier, der kan betragtes som "anvendelse på produktionssted" er:

• Fremstilling af køretøjer og andre fartøjer • Papirfremstilling • Tekstilfarvning og efterbehandling • Produktion af halvledere

Der er også nogle grænsetilfælde, hvor det vil være sværere at fastslå deres livscyklusstadie. Nedenfor er angivet nogle eksempler sammen med nogle mulige fremgangsmåder: a) Industrielle rengøringstjenester udført af små eller store, erfarne eller mindre erfarne

tjenesteudbydere. Dette kan omfatte rengøring af beholdere, tanke og kedler, maskinrengøring osv. på produktionssteder. Dette tilfælde skal betragtes som en "anvendelse på et produktionssted" uanset om det faktiske arbejde udføres af stedets ansatte eller af eksterne tjenesteudbydere. De deraf følgende udledninger vil være fra produktionsstedet, hvor rengøringsaktiviteterne har fundet sted.

b) Værksteder til bilreparation og efterbehandling. Disse produktionssteder kan være små, men kan også være store. Den altdominerende egenskab for dette forretningsområde er det enorme antal små virksomheder og sammenhængen med den kommunale infrastruktur (befolkningstætheden), og derfor bør de rapporteres som "vidt udbredt anvendelse af erhvervsmæssige brugere". I nogle tilfælde vil arbejdstagernes beskyttelsesniveau for denne type forretninger ligne det, der gælder for bilindustrien. Dette kan afspejles under udarbejdelsen af en sundhedseksponeringsvurdering ved f.eks. at vælge anvendelsesforhold, der svarer til et "industrielt" miljø.

c) Rensning af tekstiler for forbrugere med opløsningsmidler og andre kraftige eller specielle kemikalier på mikro-værksteder. Den altoverskyggende egenskab for dette forretningsområde er virksomhedernes meget lille størrelse og sammenhængen med den kommunale infrastruktur, og derfor bør de betragtes som "vidt udbredt anvendelse af erhvervsmæssige brugere", også selv om der anvendes teknisk styring på et højt niveau.

d) Store produktionssteder til vandbaseret vask/rengøring af tekstiler til industrien (rengøringsklude og arbejdstøj). Disse skal betragtes som "anvendelser på industrianlæg". Antallet svarer ikke til kommunestørrelsen, da nogle få større produktionssteder normalt leverer til en større region. En omfattende og specifik spildevands- og affaldsbehandlingsinfrastruktur vil normalt være til stede.

e) Store produktionssteder til vedligeholdelse og reparation relateret til den offentlige transportinfrastruktur (tog, lufthavne/havne). Disse skal betragtes som "anvendelser på industrianlæg". Servicestrukturen for tog, skibe og fly hænger ikke sammen med den kommunale infrastruktur. Produktionssteder til vedligeholdelse af busser og


45

sporvogne er tættere forbundet til den kommunale infrastruktur. Dog er deres størrelse normalt tilstrækkelig stor til at de kan behandles som industrianlæg.

Hvad angår anvendelsen af termerne "industriel" og "erhvervsmæssig" i forbindelse med en sundhedseksponeringsvurdering, vil de omhandle de arbejdsforhold, hvorunder arbejdstagerne anvender et stof eller et produkt. Generelt antages det, at "industrielle" forhold hænger sammen med oplæring af arbejdstagere, korrekte arbejdsanvisninger og ledelse. Anvendelsen af eksponeringsvurderingsmodeller kan føre til forskellige eksponeringsberegninger afhængigt af de valgte betingelser (industrielle eller erhvervsmæssige), f.eks. kan industriforhold forudsætte et højere effektivitetsniveau af risikohåndteringsforanstaltninger.

Faktisk kan en anvendelse ske på "et industrianlæg", men ved eksponeringsvurderingen for arbejdstagerne kan en lavere effektivitet af risikohåndteringsforanstaltninger (RMM) antages ("ikke industrielle omgivelser"), f.eks. når arbejdstagere fra en underleverandør rengør maskineri mellem arbejdsskift på et industrianlæg. Der kan også være anvendelser, hvor det modsatte er tilfældet, dvs. veluddannet, trænet og veludstyrede mobile tjenester med kemikalier (f.eks. biocider).

Tabellen nedenfor illustrerer de to aspekter og hvordan de spiller sammen i forskellige eksempler.

Tabel R.12- 7: Illustration af LCS mod sundheds- og sikkerhedsstyringssystemer

Livscyklusstadie Sundheds- og sikkerhedsstyringssystem

Eksempel


Avanceret

(‘industrielle betingelser’ eller lignende)

Anvendelse af et stof som et mellemprodukt i en fremstillingsproces

Grundlæggende

("erhvervsmæssige betingelser")

Underleverandører der gør rent på et industrianlæg


Avanceret

("industrielle betingelser" eller lignende)

Specialvirksomheders anvendelse af biocidholdige produkter

Grundlæggende

("erhvervsmæssige betingelser")

Selvstændig maler der maler i private hjem

Bilag R.12.4. Liste over use descriptorer



Descriptor-liste for livscyklusstadier (LCS) Beskrivelsen af livscyklusstadiet giver oplysninger om det levetrin for stoffet, hvor anvendelsen foregår. Livscyklus begynder med den første LCS: fremstilling, derefter fortsætter den normalt med en introduktion af stoffet i en blanding udført af formulatorer for til sidst at slutte med forskellige slutanvendelser, såsom anvendelse på industrianlæg, eller anvendelse af erhvervsmæssige brugere eller af forbrugere. En slutanvendelse kan føre til en medtagelse af stoffet i artikler, hvilket vil gøre levetidsstadiet relevant.

Descriptoren for livscyklusstadiet har til hensigt at angive:

- Den type organisationer omfattet af anvendelsen (hvilket indirekte giver nogle oplysninger om potentialet for stoffets frigivelse/eksponering)

- Hvorvidt anvendelsen refererer til et stof i en artikel.

En nærmere uddybning af formålet med hver af livscyklusstadierne er givet i afsnit R.12.4.2.1.

Tabel R.12- 8: Descriptor-liste for livscyklusstadier

Kode Navn

M Fremstilling

F Formulering eller genemballering

IS Anvendelse på industrianlæg

PW Udbredt anvendelse af erhvervsmæssige brugere

C Forbrugeranvendelse

SL Levetid


47

Descriptor-liste for anvendelsessektorer (SU) Kategorierne for anvendelsessektorer har til hensigt at give oplysninger om den økonomiske sektor eller markedsområde, hvor anvendelsen finder sted. De angiver derfor industrityper eller industrisegmenter, hvor stoffet er til stede.

Hvis producenten/importøren eller downstream-brugeren ikke er i stand til at identificere en passende anvendelsessektor fra listen, kan kategorien "SU0 - andet" vælges med efterfølgende specificering af sektortypen. Hvis det er muligt skal der vælges en kode (og den tilhørende sætning) fra NACE-systemet22 til at beskrive den pågældende sektor.

Tabel R.12- 9: Descriptor-liste for anvendelsessektorer (SU)

Kode Navn NACE koder

SU1 Landbrug, skovbrug, fiskeri A

SU2a Minedrift (bortset fra offshore-industri) B

SU2b Offshore-industri B 6

SU4 Fremstilling af fødevarer C 10,11

SU5 Fremstilling af tekstiler, læder, skind C 13-15

SU6a Fremstilling af træ og træprodukter C 16

SU6b Fremstilling af papirmasse, papir og papirprodukter C 17

SU7 Trykning og reproduktion af indspillede medier C 18

SU8 Fremstilling af kemikalier i bulk (herunder olieprodukter)

C 19.2+20.1

SU9 Fremstilling af finkemikalier

C 20.2-20.6

SU11 Fremstilling af gummiprodukter C 22.1

SU12 Fremstilling af plastprodukter, herunder blanding og omdannelse C 22.2

SU13 Fremstilling af andre ikke-metalliske mineralske produkter, f.eks. puds, cement

C 23

SU14 Fremstilling af basismetaller, herunder legeringer C 24

SU15 Fremstilling af forarbejdede metalprodukter, undtagen maskiner og udstyr

C 25

SU16 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, elektrisk udstyr

C 26-27

22 Europa-Kommissionen, Konkurrence: Liste over NACE-koder (2007.11.19); http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/index/nace_all.html

http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/index/nace_all.html



SU17 Generel fremstilling af f.eks. maskiner, udstyr, køretøjer og andet transportudstyr

C 28-30,33

SU18 Fremstilling af møbler C 31

SU19 Bygge- og anlægsarbejde F

SU20 Sundhedsvæsen Q 86

SU23 Elektricitets-, damp-, gas- og vandforsyning samt spildevandsbehandling

D 35, D36-37

SU24 Videnskabelig forskning og udvikling M72

SU0 Andet


49

Descriptor-liste for kemisk produktkategori (PC) De kemiske produktkategorier defineret i denne vejledning har to funktioner:

i) De beskriver de sektorer der formulerer blandinger, ved deres blandingstyper (oplysninger der er relevante for livscyklusstadiet "formulering"). De angivne kategorier hjælper med den videre strukturering af stofanvendelserne ned gennem leverandørkæden baseret på produkttyper.

ii) De beskriver produkttyperne anvendt af slutbrugere (industrielle, erhvervsmæssige eller forbruger-slutbrugere). Produkttypen indeholder indirekte nogle oplysninger om potentialet for frigivelse/eksponering af stoffet.

Produktkategorien har ikke til formål at karakterisere stoffets specifikke tekniske funktion, men snarere den type blanding, som stoffet er indeholdt i.

Produktkategorierne er ikke yderligere opdelt i underkategorier. Antallet af produktkategorier sikrer allerede en effektiv beskrivelse af den formulerede blanding og produkttyper anvendt af slutbrugere. Det er muligt at værktøjer til eksponeringsberegning nødvendiggør yderligere opdeling af produkterne med henblik på en forbrugereksponeringsvurdering. Underkategorierne for produkter, der er defineret i ECETOC TRA eksponeringsvurderingsværktøjet er opremset og beskrevet i Kapitel R.15 af vejledningen om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering. Hvis producenten/importøren eller downstream-brugeren ikke er i stand til at identificere en passende produktkategori fra listen, kan kategorien "PC0 - andet" vælges med efterfølgende specificering af produkttypen. Hvis det er muligt skal der vælges en funktionskode (og den tilhørende sætning) fra det nordiske produktregister (UCN)23 til at beskrive det pågældende produkt.

Tabel R.12- 10: Descriptor-liste for kemisk produktkategori (PC)

Kode Navn Forklaring og eksempler

PC1 Klæbestoffer, tætningsmidler

PC2 Adsorptionsmidler

PC3 Luftplejeprodukter

PC4 Frostbeskyttelsesmidler og afisningsprodukter

PC7 Basismetaller og legeringer

23http://195.215.202.233/DotNetNuke/Portals/0/DNNPortal-Download/Funktionskoder-eng%20htm.htm

http://echa.europa.eu/da/guidance-documents/guidance-on-information-requirements-and-chemical-safety-assessment


http://195.215.202.233/DotNetNuke/Portals/0/DNNPortal-Download/Funktionskoder-eng%20htm.htm



PC8 Biocidholdige produkter Omfatter f.eks. desinfektionsmidler og produkter til skadedyrsbekæmpelse.

Bemærk at kategorien henviser til produkttyper, ikke til stoffets tekniske funktion. Desinfektionsmidler, der anvendes som komponenter i renseprodukter, henføres til PC 35.

PC9a Belægninger og maling, fortyndere, farvefjernere

PC9b Fyldstoffer, kit, puds, modellervoks

PC9c Fingermaling

PC11 Sprængstoffer

PC12 Gødning

PC13 Brændstoffer

PC14 Produkter til overfladebehandling af metal Dette omfatter stoffer, der bindes permanent til metaloverfladen.

F.eks. produkter til galvanisering og elektroplettering.

PC15 Produkter til behandling af ikke-metalliske overflader

F.eks. forbehandling af vægge før maling.

PC16 Varmetransporterende væsker

PC17 Hydrauliske væsker

PC18 Blæk og tonere


51

PC19 Fjernet fra PC-listen og overført til listen over tekniske funktioner (Table R.12- 15)24.

PC20 Produkter som pH-regulerende midler, flokkuleringsmidler, fældningsmidler og neutraliseringsmidler

Denne kategori dækker proceshjælpemidler i den kemiske industri.

PC21 Laboratoriekemikalier

PC23 Produkter til behandling af læder Denne kategori omfatter farvestoffer og produkter til efterbehandling, impregnering og pleje.

PC24 Smøremidler, fedt og løsnemidler

PC25 Væsker til metalbearbejdning

PC26 Produkter til behandling af papir og karton Denne kategori omfatter f.eks. blegemidler, farvestoffer, produkter til efterbehandling og imprægnering samt andre tekniske hjælpestoffer.

PC27 Plantebeskyttelsesmidler

PC28 Parfumer, duftstoffer

PC29 Farmaceutiske produkter

PC30 Fotokemikalier

PC31 Polermidler og voksblandinger

PC32 Polymere kemiske produkter og blandinger

PC33 Halvledere

24 Se Appendix R.12.5 for yderligere oplysninger om implementering af denne ændring.



PC34 Tekstilfarvestoffer og imprægneringsprodukter Denne kategori omfatter f.eks. blegemidler og andre tekniske hjælpestoffer.

PC35 Vaske- og rengøringsprodukter Denne kategori omfatter vand- og opløsningsbaserede produkter.

PC36 Afhærdningsmidler til vand

PC37 Vandbehandlingskemikalier

PC38 Produkter til svejsning og lodning, flusmidler

PC39 Kosmetiske produkter, produkter til personlig pleje Denne kategori inkluderer produkter omfattet af forordningen (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter og andre produkter til personlig pleje. Den indeholder produkter som tandpasta, deodoranter osv.

PC40 Ekstraktionsmidler

PC41 Produkter til olie- og gasefterforskning eller produktion

PC42 Elektrolytter til batterier Blandinger (væsker eller pasta) beregnet som elektrolyt i batterier.

PC0 Andet


53

Descriptor-liste for proceskategorier (PROC) Proceskategorierne definerer opgaver eller procestyper fra et erhvervsmæssigt perspektiv. PROC'erne er også opdelt ved at tage højde for eksponeringspotentialet for arbejdstagere under de forskellige opgaver eller procestyper. Denne descriptor kan tildeles til arbejdstagerens aktiviteter, der bidrager til en anvendelse. Kategorierne har til hensigt at understøtte en harmoniseret og konsistent eksponeringsvurdering på tværs af sektorer og leverandørkæder.

Use descriptoren indeholdt i beskrivelsen af anvendelsen forventes at afspejle aktiviteternes formål og natur. Det anbefales at læse de nedenstående forklaringer og eksempler for at sikre, at den tildelte proceskategori er korrekt.

Hvis der ikke findes en passende descriptor, vælges "PROC0 - andet" med en efterfølgende beskrivelse af proceskategorien.

Tabel R.12- 11: Descriptor-liste for proceskategorier (PROC)


PROC1 Kemisk produktion eller raffinering i lukket proces uden sandsynlighed for eksponering eller processer med lignende indeslutningsbetingelser.

Beskriver den generelle natur for processer, der foregår i sektorer, hvor produktion af stoffer eller produktion af blandinger finder sted, eller processer med lukkede procesbetingelser som anvendt i den kemiske industri25. De lukkede overførsler relateret til processen, inklusiv lukket prøvetagning, er også omfattet heraf.

Åbne overførsler ved indløb til/udløb fra systemet er ikke medtaget.

PROC2 Kemisk produktion eller raffinering i lukket, kontinuerlig proces med kontrolleret lejlighedsvis eksponering eller processer med lignende indeslutningsbetingelser.

Beskriver den generelle natur for processer, der foregår i sektorer, hvor produktion af stoffer eller produktion af blandinger finder sted (kontinuerlige processer med begrænset manuel betjening), eller processer med tilsvarende lukkede procesbetingelser som anvendt i den kemiske industri.

De lukkede overførsler relateret til processen, inklusiv lukket prøvetagning, er også omfattet heraf. Åbne overførsler ved indløb til/udløb fra systemet er ikke medtaget.

25 De tilsvarende betingelser skal beskrives i eksponeringsscenariet og den tilhørende eksponeringsberegning skal kædes sammen med en uddybende forklaring i kemikaliesikkerhedsrapporten. Se kapitel R.14 i vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering, for flere oplysninger.



PROC3 Fremstilling eller formulering i den kemiske industri i lukkede batchprocesser med kontrolleret lejlighedsvis eksponering eller processer med lignende indeslutningsbetingelser.

Beskriver den generelle natur for processer, der foregår i sektorer, hvor produktion af stoffer eller produktion af blandinger finder sted (batchprocesser med begrænset manuel betjening), eller processer med lukkede procesbetingelser som anvendt i den kemiske industri.

De lukkede overførsler relateret til processen, inklusiv lukket prøvetagning, er også omfattet heraf. Åbne overførsler ved indløb til/udløb er ikke medtaget.

PROC4 Kemisk produktion med mulighed for eksponering.

Beskriver den generelle natur for processer, der foregår i sektorer, hvor produktion af stoffer eller produktion af blandinger finder sted (processer hvor processens udformning ikke udelukker eksponering).

De lukkede overførsler relateret til processen, inklusiv lukket prøvetagning, er også omfattet heraf. Åbne overførsler ved indløb til/udløb fra systemet er ikke medtaget.

PROC5 Blanding eller iblanding i batchprocesser

Omfatter blanding eller iblanding af faste stoffer eller væsker i fremstillings- og formuleringssektorer samt ved slutanvendelse. Påfyldning/udtømning af blandekar samt prøvetagning betragtes som særskilte aktiviteter og er ikke omfattet af denne PROC.

PROC6 Kalandrering Behandling af store overflader ved høj temperatur, f.eks. kalandrering af tekstiler, gummi eller papir.


55

PROC7 Industriel sprøjtning Luftspredningsteknikker, dvs. spredning i luft (=atomisering) ved hjælp af f.eks. trykluft, hydraulisk tryk eller centrifugering anvendt på stoffer i væske- eller pulverform.

Sprøjtning af overfladebelægning, klæbestoffer, polermidler/rensemidler, luftplejeprodukter, sandblæsning.

Referencen til ‘industriel’ betyder, at de involverede arbejdstager har modtaget specifik træning til opgaven, at de følger bestemte arbejdsprocedurer og at de er under opsyn. Hvis der forefindes tekniske kontrolforanstaltninger, vil disse være betjent af trænet personale og blive regelmæssigt vedligeholdt i henhold til faste procedurer. Dette betyder ikke, at aktiviteten kun kan finde sted på industrianlæg.

PROC8a Overførsel af stof eller blanding (påfyldning og udtømning) på ikke-dedikerede anlæg. 26

Omfatter generelle overførselsprocesser af store mængder kemikalier fra/til kar, beholdere, installationer eller maskineri uden dedikerede tekniske kontrolforanstaltninger til reducering af eksponeringen.

Overførsel omfatter ifyldning, påfyldning, tømning, afsækning og vejning.

PROC8b Overførsel af stof eller blanding (påfyldning og udtømning) på dedikerede anlæg

Omfatter generelle overførselsprocesser fra/til kar eller beholdere med dedikerede tekniske kontrolforanstaltninger til stede til reducering af eksponeringen: den omfatter processer med materiale overførsel på lokaliteter, der er specielt udformet og styret til overførsel af større mængder (ti kilo eller mere) kemikalier, og hvor eksponeringen primært skyldes aktiviteterne omkring sammenkobling/adskillelse end selve overførslen. Disse situationer omfatter fyldning af tankbiler og tønder.

Overførsel omfatter ifyldning, påfyldning, tømning og afsækning.

26 I denne sammenhæng er et ‘dedikeret anlæg’ en installation, dens indeslutning og tekniske kontrolforanstaltninger, der er specielt udformet til en specifik proces (dette betyder ikke, at den er specifik for stoffet eller produktet).



PROC9 Overførsel af stof eller blanding til små beholdere (dedikeret påfyldningslinje, herunder vejning).

Påfyldningslinjer specielt udformet med henblik på opfangning af damp- og aerosolemissioner og minimering spild.

Denne PROC kan også anvendes til angivelse af prøvetagning.

PROC10 Påføring med rulle eller pensel

Dette omfatter påføring af maling, belægninger, malingsfjerner, klæbemidler og rensemidler på overflader, hvor potentiel eksponering sker ved sprøjtning.

Denne PROC kan også benyttes til opgaver, såsom rengøring af overflader med langskaftede hjælpemidler.

PROC11 Ikke-industriel sprøjtning Luftspredningsteknikker, dvs. spredning i luft (=atomisering) ved hjælp af f.eks. trykluft, hydraulisk tryk eller centrifugering anvendt på stoffer i væske- eller pulverform.

Omfatter sprøjtning af stoffer/blandinger som overfladebelægning, klæbestoffer, polermidler/rensemidler, luftplejeprodukter, sandblæsning.

Referencen til ‘ikke-industriel’ skal benyttes til opdeling, hvor betingelserne nævnt i PROC7 ikke kan opfyldes. Dette betyder ikke, at aktiviteten kun kan finde sted på ikke-industrielle anlæg.

PROC12 Anvendelse af blæsemidler ved fremstilling af skum

Anvendelse af stoffer til at lette processen til fremstilling af skum ved dannelse af gasbobler i en væskeblanding. Dette kan være enten en kontinuerlig proces eller en batchproces.

PROC13 Behandling af artikler ved dypning og hældning

Behandling af artikler ved dypning, hældning, nedsænkning, iblødsætning, udvaskning af eller indvaskning i stoffer; omfatter håndtering af behandlede emner (f.eks. fra/til procesbassin, eftertørring, plettering). Levetiden for artiklen efter behandlingen skal angives særskilt.

PROC14 Tablettering, komprimering, ekstrudering, pelletering, granulering

Denne proces omfatter bearbejdning af blandinger og/eller stoffer til en bestemt form til yderligere anvendelse.


57

PROC15 Anvendelse som laboratoriereagens

Laboratorieanvendelse af små stofmængder (mindre end eller lig med 1 liter eller 1 kg, der forefindes på arbejdsstedet). Større processer i laboratorier og på F&U-anlæg bør behandles som industrielle processer.

Dette omfatter anvendelse i processer til kvalitetskontrol.

PROC16 Anvendelse af brændstoffer

Omfatter anvendelse af (fast og flydende) brændstof (inklusiv tilsætningsstoffer) med overførsel gennem et lukket system, hvor der kan forventes begrænset eksponering til produktet i dets uforbrændte form. Tildeling af PROC 8 eller PROC 9 er ikke nødvendig i dette tilfælde. Eksponering til udstødningsgasser er ikke omfattet heraf.

PROC17 Smøring under højenergibetingelser under metalbearbejdningsprocesser

Omfatter metalbearbejdningsprocesser hvor smøremidlerne udsættes for høj temperatur og friktion, f.eks. varmvalsnings- eller -formningsprocesser, boring og slibning osv. Overførsler ved påfyldning eller tømning til/fra beholdere er ikke omfattet heraf.

PROC18 Generel indfedtning/smøring under betingelser med høj kinetisk energi

Anvendelse af smøre- eller indfedtningsmidler under betingelser med høj kinetisk energi, inklusiv manuel påsmøring. Denne proceskategori refererer ikke til påfyldningsprocesser.

PROC19 Manuelle aktiviteter der indebærer håndkontakt

Omfatter opgaver, hvor der kan forventes eksponering af hænder og underarme; ingen dedikerede værktøjer eller specifik eksponeringskontrol udover personlige værnemidler kan benyttes. Eksempler er manuel blanding af cement og puds under bygge- og anlægsarbejde eller blanding af hårfarve og blegemidler.

PROC20 Anvendelse af funktionelle væske i små anordninger

Omfatter fyldning og tømning af systemer der indeholder funktionelle væsker (inklusiv overførsler via et lukket system), f.eks. varme- og tryktransporterende væsker; aktiviteten foregår rutinemæssigt.

Eksempel: påfyldning og udtømning af motorolier, bremsevæske, husholdningsmaskiner. Tildeling af PROC 8-9 er ikke nødvendig i dette tilfælde.

PROC21 Lavenergihåndtering af stoffer, som er bundet i/på materialer eller artikler

Omfatter aktiviteter såsom manuel skæring, koldvalsning eller samling/adskillelse af materialer/artikler.

Den kan også anvendes til håndtering/overførsel af massive (metal-)objekter.



PROC22 Fremstilling og forarbejdning af mineraler og/eller metaller ved meget høj temperatur

Beskriver den generelle natur for processer, der foregår i smelterier, højovne, raffinaderier og ovne med undtagelse af støbning, tapning og fjernelse af slagger.

Når temperaturen er faldet kan håndteringen af det kolde materiale dækkes under PROC21 eller PROC26.

PROC23 Åbne forarbejdnings- og overførselsprocesser ved meget høje temperaturer

Beskriver visse processer, der foregår i smelterier, højovne og ovne: støbning, tapning og fjernelse af slagger.

Den omfatter også varmgalvanisering og udjævning af smeltet materiale i belægninger.

Når temperaturen er faldet kan håndteringen af det kolde materiale dækkes under PROC21 eller PROC26.

PROC24 (Mekanisk) højenergioparbejdning af stoffer, som er bundet i/på materialer og/eller artikler

Stoffet udsættes for en betydelig mængde termisk eller kinetisk energi ved f.eks. varmvalsning eller -formning, formaling, mekanisk skæring, boring eller slibning, afrensning.

PROC25 Anden varmbearbejdning med metaller

Svejsning, lodning, mejsling, hårdlodning, skærebrænding.

PROC26 Håndtering af uorganiske faste stoffer ved omgivelsestemperatur

Overførsel og håndtering af malm, koncentrater, metaller og andre uorganiske stoffer på fast (men ikke massiv) potentielt støvet form. Tildeling af PROC8a, PROC8b eller PROC9 er ikke nødvendig i dette tilfælde.

Håndteringen af massive objekter falder ind under PROC21.

PROC27a Produktion af metalpulvere (varme processer)

Produktion af metalpulvere ved varme metallurgiske processer (pulverisering, tør spredning).

PROC27b Produktion af metalpulvere (våde processer)

Produktion af metalpulvere ved våde metallurgiske processer (elektrolyse, våd spredning).


59

PROC28 Manuel vedligeholdelse (rengøring og reparation) af maskiner

Omfatter vedligeholdelsesaktiviteter for anvendelser, hvor vedligeholdelse ikke allerede er indeholdt i en af de andre proceskategorier.

Kategorien omfatter for eksempel:

• aktiviteter, hvor lukkede systemer åbnes og der eventuelt tages adgang hertil med henblik på rengøring

• generelt dedikerede/særskilte rengøringsopgaver udført i løbet af et skift eller mindre hyppigt end dette (f.eks. individuelle produktionsbatche)

• fjernelse af sprøjt rundt om maskineri fjernelse af filtre eller filtermateriale

• rengøring af gulve der ikke omfatter området direkte rundt om maskinen, men som stadig har behov for rengøring f.eks. på grund af støvansamling under håndtering af et støvet produkt

PROC0 Andet



Descriptor-liste for miljøudledningskategorier (ERC) Miljøudledningskategorierne (ERC) er udformet med henblik på mærkning af en anvendelses karakteristika baseret på forskellige aspekter, der er relevante fra et miljømæssigt perspektiv:

1. Livscyklusstadiet, hvor anvendelsen foregår. Livscyklusstadiet er kædet sammen med en specifik type emissioner/frigivelse fra de tilsvarende anvendelser:

• Fremstilling og formulering eller genemballering kan forventes at ske under forhold, der minimerer tab til affald eller spildevand og maksimerer den overførte mængde til næste trin.

• Opdeling efter hvorvidt en anvendelse betragtes som:

i) den sker på (store) industrielle punktkilder (hvor en generel evne til teknisk at kontrollere udledningen til luft og spildevand kan forventes)

ii) vidt udbredt, og dermed forventes frigivelse at blive jævnt fordelt over hele Europa, primært korreleret til antallet af indbyggere, der udleder til en flod.

• Opdeling efter hvorvidt et stof når en levetid eller ej

2. Stoffets tekniske skæbne (destination) som følge af anvendelsen. Den angiver hvorvidt et stof forventes at blive en del af en artikel, forbruges (ved kemisk reaktion) ved anvendelse og/eller forventes at blive frigivet til jord, vand, luft eller affald. De følgende aspekter tages i betragtning:

• Stoffet (ureageret eller på sin form efter reaktionen) bliver en del af en artikel (herunder tørrede blandinger)27, enten fordi det har en funktion i artiklen eller fordi det (efter det foregående stadie i livscyklussen) bliver tilbage i artiklen uden at have nogen funktion.

• Stoffet agerer som et teknisk hjælpestof og bliver ikke en del af en artikel. Det frigives (ureageret eller på sin form efter reaktionen) fra en industriel proces (f.eks. som overfladeaktivt stof under efterbehandling af tekstiler eller opløsningsmiddel fra spraymaling) eller en ikke-industriel anvendelse (f.eks. opløsningsmidler eller overfladeaktive stoffer i rengøringsmidler) til spildevand, luft, jord og/eller affald.

• Stoffet skal være en del af en funktionel væske (f.eks. i hydrauliske, varmeoverførsels- eller smøresystemer). Stoffet er ikke længere en integreret del af en artikel.

• Stoffet reagerer ved anvendelse. Dets form efter reaktionen (eller ethvert andet omdannet produkt) kan udledes til miljøet eller kan blive en del af en artikel. Afhængigt af reaktionens natur og hastighed kan det være, at udgangsstoffet ikke længere er tilgængeligt for senere livscyklustrin eller for udledning til miljøet. Dog kan det blive nødvendigt at inkludere reaktionsprodukter/omdannelsesprodukter i vurderingen.

27 Hvis et stof integreres i bygninger, konstruktioner eller dele heraf, skal de angives på samme måde, som når de integreres i artikler.


61

3. Indendørs eller udendørs anvendelse af et stof angiver, hvorvidt direkte frigivelse til ikke-industriel jord eller overfladevand kan være relevant. For artikler vil det også markere, om der kan ske en øget frigivelse fra artiklens grundsubstans som følge af vejrforholdene.

4. Angivelse af, hvorvidt artikler anvendes under frigivelsesfremmende forhold (såsom slitage på dæk eller bremseklodser) eller hvor stoffrigivelsen er tilsigtet (f.eks. fra parfumerede artikler). Også for slibeprocesser til behandling af artikler (f.eks. slibning eller sandblæsning), gælder dette kriterium.

Table R.12- 12 nedenfor giver en oversigt over miljøudledningskategorierne (ERC), der er tilgængelige for hvert livscyklusstadie. Table R.12- 13 giver en fuld beskrivelse af miljøudledningskategorierne, deriblandt deres navn, en forklaring og eksempler på anvendelse. Til slut gives nogle arbejdsprocedurer til beskrivelse af beslutningsdiagrammet ved tildeling af ERC'er til hvert livscyklusstadie28 (se Figure R.12- 4 til Figure R.12- 7)

28 En nærmere uddybning af formålet med hver af livscyklusstadierne er givet i afsnit R.12.4.1.



Tabel R.12- 12: Oversigt over miljøudledningskategorier (ERC) tilgængelige for hvert LCS

Bemærk at i Table R.12- 12 nedenfor er ERC'erne ikke angivet i deres nummerorden. Dette er for at tydeliggøre logikken bag ERC-opdelingen.

Kode Navn

LCS: Fremstilling

ERC1 Produktion af stoffet

LCS: Formulering eller genemballering

ERC2 Anvendelse i en blanding

ERC3 Anvendelse i faste matricer

LCS: Anvendelse på industrianlæg

ERC4 Anvendelse af et ikke-reaktivt teknisk hjælpestof på et industrianlæg (ingen inkludering i eller på artikler)

ERC6b Anvendelse af et reaktivt teknisk hjælpestof på et industrianlæg (ingen inkludering i eller på artikler)

ERC6a Anvendelse af mellemprodukt

ERC6c Anvendelse af monomer i polymeriseringsprocesser på industrianlæg (inkludering eller ej i/på artikel)

ERC6d Anvendelse af reaktive procesregulatorer i polymeriseringsprocesser på industrianlæg (inkludering eller ej i/på artikel)

ERC5 Anvendelse på industrianlæg, der medfører inkludering i/på artikel

ERC7 Anvendelse af funktionelle væsker på industrianlæg LCS: Udbredt anvendelse af erhvervsmæssige brugere & LCS: Forbrugeranvendelse

ERC8a Vidt udbredt anvendelse af et ikke-reaktivt teknisk hjælpestof (ingen inkludering i eller på artikler, indendørs)

ERC8d Vidt udbredt anvendelse af et ikke-reaktivt teknisk hjælpestof (ingen inkludering i eller på artikler, udendørs)

ERC8b Vidt udbredt anvendelse af et reaktivt teknisk hjælpestof (ingen inkludering i eller på artikler, indendørs)

ERC8e Vidt udbredt anvendelse af et reaktivt teknisk hjælpestof (ingen inkludering i eller på artikler, udendørs)

ERC8c Vidt udbredt anvendelse, der fører til inkludering i/på artikel (indendørs)

ERC8f Vidt udbredt anvendelse, der fører til inkludering i/på artikel (udendørs)

ERC9a Vidt udbredt anvendelse af funktionel væske (indendørs)

ERC9b Vidt udbredt anvendelse af funktionel væske (udendørs)

LCS: Levetid

ERC10a Vidt udbredt anvendelse af artikler med lav frigivelse (udendørs)

ERC11a Vidt udbredt anvendelse af artikler med lav frigivelse (indendørs)

ERC10b Vidt udbredt anvendelse af artikler med høj eller tilsigtet frigivelse (udendørs)

ERC11b Vidt udbredt anvendelse af artikler med høj eller tilsigtet frigivelse (indendørs)

ERC12a Forarbejdning af artikler på industrianlæg med lav frigivelse

ERC12b Forarbejdning af artikler på industrianlæg med høj frigivelse

ERC12c Anvendelse af artikler på industrianlæg med lav frigivelse


63

Tabel R.12- 13: Descriptor-liste for miljøudledningskategorier (ERC)


ERC1 Fremstilling af stoffet

ERC2 Anvendelse i en blanding Gælder for anvendelser i alle typer formuleringsindustrier; stoffet blandes (iblandes) til (kemiske) præparater

Eksempler:

• Formulering af maling, produkter til husholdningsrengøring, smøremidler, brændstoffer, kemikalier i bulk til industrielle anvendelser osv.

ERC3 Anvendelse i faste matricer

Gælder for anvendelser i formuleringsindustrier; stoffet blandes (iblandes) for at blive fysisk eller kemisk bundet til eller på en fast grundmasse.

Eksempel:

• formulering af stabilisatorer på master-batche til fremstilling af polymerpiller

ERC4 Anvendelse af et ikke-reaktivt teknisk hjælpestof på et industrianlæg (ingen inkludering i eller på artikler)

Eksempler:

• Kemiske processer hvor stoffet anvendes som opløsningsmiddel til krystallisering

• Fremstillingsaktiviteter hvor stoffet anvendes som rensemiddel (opløsningsmiddel eller overfladeaktivt stof)

• Formstøbning af polymerer hvor stoffet anvendes som et antiadhæsivt middel



ERC5 Anvendelse på industrianlæg, der medfører inkludering i/på artikel

Stoffet eller dets omdannelsesprodukter er inkluderet i eller på en artikel

Eksempler:

• Anvendelse af bindemiddel og procesregulatorer i malinger og belægninger eller klæbestoffer

• Anvendelse af farvestoffer i tekstiler og læderprodukter

• Anvendelse af metaller i belægninger, der påføres ved plettering eller galvaniseringsprocesser

• Anvendelse af blødgøringsmidler, pigmenter eller flammehæmmere i artiklens grundmasse eller i belægninger på artikler

Omfatter også anvendelser hvor stoffet forbliver i artiklen efter tidligere at være blevet anvendt som et teknisk hjælpestof (f.eks. varmestabilisatorer i plastfremstilling).

ERC6a Anvendelse af mellemprodukt

Stoffet anvendes til fremstilling af et andet stof

Eksempler:

• Eksempler er anvendelse af kemiske byggesten (udgangsstoffer) til syntese af agrokemikalier, medicinalprodukter mv.

• Anvendelse af cyklopentanon i syntese af cyklopentanol

ERC6b Anvendelse af et reaktivt teknisk hjælpestof på et industrianlæg (ingen inkludering i eller på artikler)

Stoffet eller dets omdannelsesprodukt(er) er ikke inkluderet i eller på en artikel; stoffet reagerer ved anvendelse

Eksempler:

• Anvendelse af blegemidler i tekstil- og papirindustrien

• Anvendelse af katalysatorer

ERC6c Anvendelse af monomer i polymeriseringsprocesser på industrianlæg (inkludering eller ej i/på artikel)

Stoffet anvendes som monomer i polymerfremstilling (harpiks, plast (termoplast))

Eksempler:

• Anvendelse af monomeren vinylchlorid til produktion af PVC.

• Anvendelse af monomerer ved fremstilling af harpikser


65

ERC6d Anvendelse af reaktive procesregulatorer i polymeriseringsprocesser på industrianlæg (inkludering eller ej i/på artikel)

Stoffet anvendes som procesregulator (f.eks tværbindingsmidler, hærdningsmidler) til polymeriseringsprocesser - produktion af harpikser, termoplast, gummier, polymerer

Eksempler:

• Anvendelse af styren i polyesterfremstilling • Anvendelse af vulkaniseringsstoffer i

gummifremstilling • Anvendelse af katalysatorer

ERC7 Anvendelse af funktionelle væsker på industrianlæg

Stoffet anvendes som en funktionel væske og kommer ikke i kontakt med produkter; stoffet er indesluttet under anvendelsen.

Eksempler:

• Anvendelse af motor- og maskinolier • Anvendelse af væsker i hydrauliksystemer og

systemer til varmeoverførsel

Omfatter ikke tilfældet, hvor et stof/blanding er en integreret del af en artikel (f.eks. batterier)

Dækker ikke anvendelser, hvor

• stoffer anvendes som hjælpestoffer eller reaktanter i kemiske processer (se ERC 6a til 6d)

• artikler behandles med tekniske hjælpestoffer (f.eks rengøring af metaldele eller tekstiler) (se ERC 4)

ERC8a Vidt udbredt anvendelse af et ikke-reaktivt teknisk hjælpestof (ingen inkludering i eller på artikler, indendørs)

Gælder for anvendelser af den generelle offentlighed eller af erhvervsmæssige brugere

Anvendelse resulterer (normalt) i frigivelse til luft eller kloaksystem

Eksempler:

• Kloakprodukter som f.eks. anvendelse af rengøringsmidler under vask af vævede produkter, anvendelse af maskinvaskestoffer og toiletrens, anvendelse af bil- og cykelplejeprodukter (polermidler, smøremidler, afisningsmidler)

• Anvendelse af opløsningsmidler i maling og klæbestoffer

• Anvendelse af dufte og aerosoldrivmidler i luftfriskere.

ERC8b Vidt udbredt anvendelse af et reaktivt teknisk hjælpestof (ingen inkludering i eller på artikler, indendørs)


Eksempel:

• Anvendelse af natriumhypoclorit i toiletrens, blegemidler i vask af vævede produkter, hydrogenperoxid i tandplejeprodukter.



ERC8c Vidt udbredt anvendelse, der fører til inkludering i/på artikel (indendørs)

Gælder for anvendelser i den generelle offentlighed eller af erhvervsmæssige brugere; stof eller dets omdannelsesprodukter vil blive fysisk eller kemisk bundet i eller på en artikel

Eksempler:

• Anvendelse af bindemiddel og procesregulatorer i malinger og belægninger eller klæbestoffer

• Anvendelse af farvestoffer under farvning af vævede stoffer

ERC8d Vidt udbredt anvendelse af et ikke-reaktivt teknisk hjælpestof (ingen inkludering i eller på artikler, udendørs)


Eksempler:

• Anvendelse af bil- og cykelplejeprodukter (polermidler, fedtsmøremidler, afisningsprodukter, rengøringsmidler), anvendelse af højtfordampende opløsningsmidler i malinger og klæbestoffer

ERC8e Vidt udbredt anvendelse af et reaktivt teknisk hjælpestof (ingen inkludering i eller på artikler, udendørs)


Eksempel:

• Anvendelse af natriumhypochlorit eller hydrogenperoxid til overfladerengøring (byggematerialer)

ERC8f Vidt udbredt anvendelse, der fører til inkludering i/på artikel (udendørs)

Gælder for anvendelser i den generelle offentlighed eller af erhvervsmæssige brugere; stof eller dets omdannelsesprodukter vil blive fysisk eller kemisk bundet i eller på en artikel

Eksempel:

• Anvendelse af bindemiddel eller procesregulatorer i malinger og belægninger eller klæbestoffer under påføring

ERC9a Vidt udbredt anvendelse af funktionel væske (indendørs)

Gælder for anvendelser af den generelle offentlighed eller af erhvervsmæssige brugere; stoffet anvendes som en funktionel væske og kommer ikke i kontakt med produkter; stoffet er indesluttet under anvendelsen

Eksempel:

• Anvendelse af stoffet i oliebaserede elektriske opvarmere



67

ERC9b Vidt udbredt anvendelse af funktionel væske (udendørs)

Gælder for anvendelser af den generelle offentlighed eller af erhvervsmæssige brugere; stoffet anvendes som en funktionel væske og kommer ikke i kontakt med produkter; stoffet er indesluttet under anvendelsen

Eksempler:

• Motorolier • Bremsevæsker i bremsesystemer til biler • Væsker/gasser i luftkonditioneringsanlæg


ERC10a Vidt udbredt anvendelse af artikler med lav frigivelse (udendørs)

Gælder for anvendelse af artikler af offentligheden generelt eller af erhvervsmæssige brugere, hvor der ikke er nogen tilsigtet udledning af det registrerede stof og hvor anvendelsesforholdene ikke fremmer frigivelse.

Eksempel:

• Levetid for metal, træ- og plastikkonstruktioner og byggematerialer (afløbsrør, dræn, rammer mv.)

• Bilbatterier

ERC10b Vidt udbredt anvendelse af artikler med høj eller tilsigtet frigivelse (udendørs)

Gælder for anvendelse af artikler af offentligheden generelt eller af erhvervsmæssige brugere, hvor der er tilsigtet udledning af det registrerede stof og hvor anvendelsesforholdene fremmer frigivelse.

Gælder også for bearbejdning af offentligheden generelt eller af erhvervsmæssige brugere, hvor stoffet integreret i eller på artikler frigives (tilsigtet eller ej) fra/med artiklens grundmasse som et resultat af bearbejdningen.

Eksempler:

• Levetid for dæk og bremseklodser i lastbiler eller biler

• Stoffer frigivet fra artikler under arbejde ved høj temperatur

ERC11a Vidt udbredt anvendelse af artikler med lav frigivelse (indendørs)

Gælder for anvendelse af artikler af offentligheden generelt eller af erhvervsmæssige brugere, hvor der ikke er nogen tilsigtet udledning af det registrerede stof og hvor anvendelsesforholdene ikke fremmer frigivelse.

Eksempler:

• Ikke-flygtige stoffer i gulvbelægning, møbler, legetøj, byggematerialer, gardiner, fodtøj, læderprodukter, papir- og kartonprodukter (tidsskrifter, bøger, aviser og indpakningspapir), elektronisk udstyr (kabinetter).



ERC11b Vidt udbredt anvendelse af artikler med høj eller tilsigtet frigivelse (indendørs)

Gælder for anvendelse af artikler af offentligheden generelt eller af erhvervsmæssige brugere, hvor der er tilsigtet udledning af det registrerede stof og hvor anvendelsesforholdene fremmer frigivelse.

Gælder også for bearbejdning af offentligheden generelt eller af erhvervsmæssige brugere, hvor stoffet integreret i eller på artikler frigives (tilsigtet eller ej) fra/med artiklens grundmasse som et resultat af bearbejdningen.

Eksempler:

• Stoffer der frigives fra vævede produkter, tekstiler (beklædning, gulvtæpper) under vask

• Duftstoffer i parfumerede artikler (legetøj, papir, papirhåndklæder, ...)

ERC12a Forarbejdning af artikler på industrianlæg med lav frigivelse

Gælder også for anvendelse på industrianlæg, hvor stoffet integreret i eller på artikler frigives (tilsigtet eller ej) fra/med artiklens grundmasse som et resultat af bearbejdningen udført af erhvervsmæssige brugere; frigivelsen forbliver lav

Eksempler:

• Skæring af tekstiler, skæring, maskinbearbejdning og slibning af metaller eller polymerer i maskinindustrierne

ERC12b Forarbejdning af artikler på industrianlæg med høj frigivelse

Gælder for anvendelse på industrianlæg, hvor stoffet integreret i eller på artikler frigives (tilsigtet eller ej) fra/med artiklens grundmasse som et resultat af bearbejdningen udført af arbejdstagere; frigivelsen er høj

Eksempler:

• Stoffer frigivet fra artikler under sandblæsning eller afrensning af maling ved rensning med stålsand (store støvmængder forventes)

• Stoffer frigivet fra artikler under arbejde ved høj temperatur


69

ERC12c Anvendelse af artikler på industrianlæg med lav frigivelse

Gælder for anvendelser af artikler på industrianlæg, hvor stoffer integreret i eller på artikler ikke tilsigtes at frigives og hvor anvendelsesforholdene ikke fremmer frigivelse.

Eksempler: Maskinbearbejdning på industrianlæg

Bemærk: hvor en artikel anvendes på industrianlæg men også under de samme forhold af erhvervsmæssige brugere eller forbrugere (f.eks. kuglepenne, plader, mobiltelefoner) er det ikke nødvendigt at angive denne anvendelse med en ERC12c. Anvendelsen kan rapporteres med de ERC-kategorier, der svarer til vidt udbredt anvendelse af artikler.



Figur R.12- 4: Generel oversigt og beslutningsdiagram til ERC-tildeling for livscyklusstadierne ‘fremstilling’ og ‘formulering eller genemballering’

Life-cycle stage relevant for the use?

Manufacture

Formulation

Use at industrial site

Widespread use by professional

workers

Consumer use

Service-life

ERC1

Inclusion into a solid matrix ERC3

Inclusion into a mixture ERC2

See next steps in figure R.12-5




Life-cycle stage relevant for the use? Livscyklusstadie relevant for anvendelsen? Manufacture Fremstilling Formulation Formulering Inclusion into a mixture Integration i en blanding Inclusion into a matrix Integration i en matrice Use at industrial site Anvendelse på industrianlæg See next steps in figure R12-5 Se næste trin i figur R.12-5 Widespread use by professional workers Vidt udbredt anvendelse af

erhvervsmæssige brugere See next steps in figure R.12-6 Se næste trin i figur R.12-6 Consumer use Forbrugeranvendelse See next steps in figure R.12-6 Se næste trin i figur R.12-6


71

Service-life Levetid See next steps in figure R.12-7 Se næste trin i figur R.12-7

Figur R.12- 5: Beslutningsdiagram til ERC-tildeling for livscyklusstadiet "anvendelse på industrianlæg"

Integration af stoffet eller dets

omdannelsesprodukt(er) i eller på artik ler?

ERC5

Stoffet reagerer ved anvendelse? ERC4bej

Stoffet anvendes som

mellemprodukt

ERC6a

Stoffet anvendes som monomer til polymerfremst illing i processer, der fører

til integrat ion i eller på artik lerERC6c

Stoffet anvendes som procesregulator i

polymeriseringsprocessen, der fører til processer, der fører til integrat ion

i eller på art ikler

ERC6d

Stoffet anvendes som en

monomer til polymer-fremstilling

ERC6c

Ja

Andre

Stoffet anvendes som en funktionel væske?

bej

ERC7Ja

bej

Andre

ERC6b

Stoffetanvendes som

procesregulator i polymerisering

ERC6d

Ja



Figur R.12- 6: Beslutningsdiagram til ERC-tildeling for livscyklusstadierne "vidt udbredt anvendelse af erhvervsmæssige brugere" og ‘forbrugeranvendelse’

« Vidt udbredt anvendelse af erhvervsmæssige

brugere » eller « forbrugeranvendelse »

Integration af stoffet eller dets omdannelsesprodukt

i artikler?

Indendørs anvendelse

Udendørs anvendelse ERC8f

ERC8c

Ja

Stoffetreagerer under

anvendelse?

bej

Indendørs Udendørs

ERC8dERC8a

bej


Udendørs anvendelse ERC8e

ERC8b

Stof anvendt som en funktionel væske?


Udendørs anvendelse ERC9b

ERC9a

bej

Ja

Ja


73

Figur R.12- 7: Beslutningsdiagram til ERC-tildeling for livscyklusstadiet 'levetid'

Vidt udbredt anvendelse


Udendørs anvendelse ERC10a

ERC11aForarbejdning

under forhold, der fremmer

frigivelse?

Lav frigivelseHøj frigivelse

ERC12aERC12b

ERC12cbejHøj eller tilsigtet

frigivelse?


ERC11b

Udendørs anvendelse

ERC10b

Ja


bej

Ja



Descriptor-liste for artikelkategorier (AC)

Artikelkategorierne (AC) er udformet til at beskrive artikeltyperne, hvori stoffet befinder sig eller hvorpå stoffet er blevet anvendt. Disse oplysninger er relevante for livscyklusstadiet, hvor arbejdstager- og forbrugeraktiviteter med artikler skal beskrives.

Artikelkategorierne er udformet, så de markerer karakteristika for artikler, hvorpå stoffet er påført eller integreret i baseret på forskellige aspekter, deriblandt:

• materialetype (matrice), f.eks. plastikmatrice, træmateriale, keramisk materiale; • artikeltyper primært defineret efter overvejelser om eksponering, f.eks. artikler, der

ligner hinanden hvad angår frigivelsespotentiale og mest relevante eksponeringsvej. Specielt blev de følgende eksponeringsmuligheder taget i betragtning: store overflader, direkte og intens hudkontakt, produkter til børn (munden som eksponeringsvej taget i betragtning), artikler der kommer i kontakt med fødevarer. I nogle tilfælde vil kategorierne også afspejle specifikke lovgivningsrammer, der gælder for artiklens anvendelse eller for dens affaldsstadie, f.eks. køretøjer, elektriske/elektroniske artikler, legetøj, batterier.

Denne yderligere opdeling i artikelkategorier var også nødvendig for at udløse en bedre beskrivelse af artikeltypen, der er omfattet af registreringsdossieret, hvor f.eks. den enkle identifikation af materialet ikke er tilstrækkelig til en korrekt beskrivelse af anvendelsen ved hjælp af use descriptorer. Værktøjet til beregning af forbrugereksponering ECETOC TRA foreslår en anden opdeling i underkategorier for nogle af de materialebaserede artikler til eksponeringsvurderingsformål: disse underkategorier er angivet og beskrevet i kapitel R.15 i Vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering; krydsreferencer mellem ECETOC-underkategorier og artikelkategori som foreslået her, er også angivet i kapitel R.15 i Vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering.

Det skal bemærkes, at selv om artikelkategorien antyder, at det primære eksponeringspotentiale er relateret til én specifik eksponeringsvej, forventes det at registranter medtager alle relevante eksponeringsveje i vurderingen. Hvis en eksponeringsvej betragtes som irrelevant, skal denne påstand altid følges op af en begrundelse for, hvorfor eksponeringen sandsynligvis ikke er til stede eller hvorfor man kan se bort fra den.

Hvis producenten/importøren eller downstream-brugeren ikke kan udpege en passende artikelkategori i Table R.12- 14 eller ønsker at give mere specifikke oplysninger, kan anvendelsen eventuelt beskrives under "AC0 - andet". Hvis det er muligt skal der vælges en kode (og den tilhørende sætning) fra TARIC-systemet29.

Tabel R.12- 14: Descriptor-liste for artikelkategorier (AC)

Kode Navn Passende TARIC-kapitler

Forklaring og eksempler

Kategorier af komplekse artikler

AC1 Køretøjer og fartøjer 86-89

29 http://ec.europa.eu/taxation_customs/dds2/taric/taric_consultation.jsp





http://ec.europa.eu/taxation_customs/dds2/taric/taric_consultation.jsp


75



AC1a Køretøjer og fartøjer omfattet af direktivet om udrangerede køretøjer (ELV)

f.eks. personbiler, varevogne

AC1b Andre transportmidler f.eks. båd, tog, metro, fly

AC2 Maskiner, mekaniske anordninger, elektriske og elektroniske artikler

84/85

AC2a Maskiner, mekaniske anordninger, elektriske og elektroniske artikler omfattet af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)

f.eks. køleskabe, vaskemaskiner, støvsugere, computere, telefoner, boremaskiner, save, røgdetektorer, termostater, radiatorer

AC2b Andre maskiner, mekaniske anordninger, elektriske og elektroniske artikler

f.eks. stationære industriværktøjer i stor skala

AC3 Elektriske batterier og akkumulatorer 8506/07

Materialebaserede artikelkategorier

AC4 Sten, puds, cement, glas og keramiske artikler

68/69/ 70

AC4a Sten, puds, cement, glas og keramiske artikler: Artikler til store overfladearealer

Bygge- og anlægsmaterialer, f.eks. gulvbelægninger, isoleringsartikler

AC4b Sten, puds, cement, glas og keramiske artikler: Legetøj til børn (og dedikerede artikler til børn)

AC4c Sten, puds, cement, glas og keramiske artikler: Emballering (ikke fødevareemballage)

AC4d Sten, puds, cement, glas og keramiske artikler: Artikler der kommer i kontakt med fødevarer

f.eks. service, drikkeglas, gryder, pander, beholdere til fødevareopbevaring

AC4e Sten, puds, cement, glas og keramiske artikler: Møbler og indretningsudstyr

AC4f Sten, puds, cement, glas og keramiske artikler: Artikler med intens direkte hudkontakt under normal brug

f.eks. smykker

AC4g Andre artikler fremstillet af sten, puds, cement, glas eller keramisk materiale

AC5 Stoffer, tekstiler og beklædning 50-63, 94/95





AC5a Stoffer, tekstiler og beklædning: Artikler til store overfladearealer

Bygge- og anlægsmaterialer, f.eks. gulv- og vægmaterialer: gulvtæpper, tæpper, tapet

AC5b Stoffer, tekstiler og beklædning: Legetøj til børn (og dedikerede artikler til børn)

f.eks. udstoppet legetøj, tæpper, komfortartikler

AC5c Stoffer, tekstiler og beklædning: Emballering (ikke fødevareemballage)

AC5d Stoffer, tekstiler og beklædning: Artikler der kommer i kontakt med fødevarer

AC5e Stoffer, tekstiler og beklædning: Møbler og indretningsudstyr inklusiv møbelovertræk

f.eks. sofaovertræk, bilsædeovertræk, stolepolstring, hængekøje

AC5f Stoffer, tekstiler og beklædning: Artikler med intens direkte hudkontakt under normal brug

f.eks. beklædning, skjorter, bukser, shorts

AC5g Stoffer, tekstiler og beklædning: Artikler med intens direkte hudkontakt under normal brug: sengetøj og madrasser

f.eks. tæpper, lagener

AC5h Andre artikler fremstillet af stoffer, tekstiler og beklædning

AC6 Læderartikler 41-42, 64, 94

AC6a Læderartikler: Artikler til store overfladearealer

Bygge- og anlægsmaterialer

AC6b Læderartikler: Legetøj til børn (og dedikerede artikler til børn)

AC6c Læderartikler: Emballering (ikke fødevareemballage)

AC6d Læderartikler: Artikler der kommer i kontakt med fødevarer

AC6e Læderartikler: Møbler og indretningsudstyr inklusiv møbelovertræk

f.eks. sofa, bilsæde, stol

AC6f Læderartikler: Artikler med intens direkte hudkontakt under normal brug

f.eks. beklædning såsom jakker, sko eller handsker

AC6g Andre læderartikler f.eks. husholdningsartikler såsom pynteartikler, læderbokse


77



AC7 Metalartikler 71, 73-83, 95

AC7a Metalartikler: Artikler til store overfladearealer Bygge- og anlægsmaterialer, f.eks. tagplader, rørføring,

AC7b Metalartikler: Legetøj til børn (og dedikerede artikler til børn)

AC7c Metalartikler: Emballering (ikke fødevareemballage)

AC7d Metalartikler: Artikler der kommer i kontakt med fødevarer

f.eks. emballagebeholdere, metaldåser, knive, gryder

AC7e Metalartikler: Møbler og indretningsudstyr f.eks. udemøbler, bænke, borde

AC7f Metalartikler: Artikler med intens direkte hudkontakt under normal brug

f.eks. håndtag, smykker

AC7g Andre metalartikler

AC8 Papirartikler 48-49 omfatter pap, karton

AC8a Papirartikler: Artikler til store overfladearealer Bygge- og anlægsmaterialer, f.eks. isoleringspaneler, tapet

AC8b Papirartikler: Legetøj til børn (og dedikerede artikler til børn)

AC8c Papirartikler: Emballering (ikke fødevareemballage)

AC8d Papirartikler: Artikler der kommer i kontakt med fødevarer

AC8e Papirartikler: Møbler og indretningsudstyr

AC8f1 Papirartikler: Artikler med intens direkte hudkontakt under normal brug: artikler til personlig pleje

f.eks. bleer, hygiejneprodukter til kvinder, produkter til inkontinens, lommetørklæder, håndklæder, toiletpapir

AC8f2 Papirartikler: Artikler med intens direkte hudkontakt under normal brug: trykte artikler med hudkontakt under normale anvendelsesforhold

f.eks. aviser, bøger, tidsskrifter, trykte fotografier

AC8g Andre papirartikler f.eks. lampeskærme, papirlanterner

AC10 Gummiartikler 40, 64, 95 Omfatter skummaterialer





AC10a Gummiartikler: Artikler til store overfladearealer

Bygge- og anlægsmaterialer, f.eks. gulvbelægning

AC10b Gummiartikler: Legetøj til børn (og dedikerede artikler til børn)

f.eks. sutter til sutteflasker, sutter

AC10c Gummiartikler: Emballering (ikke fødevareemballage)

AC10d Gummiartikler: Artikler der kommer i kontakt med fødevarer

AC10e Gummiartikler: Møbler og indretningsudstyr inklusiv møbelovertræk

AC10f Gummiartikler: Artikler med intens direkte hudkontakt under normal brug

f.eks. handsker, støvler, beklædning, gummihåndtag, gearhåndtag, styrehjul

AC10g Andre gummiartikler

AC11 Træartikler 44, 94/95

AC11a Træartikler: Artikler til store overfladearealer Bygge- og anlægsmaterialer, f.eks. gulve, beklædning

AC11b Træartikler: Legetøj til børn (og dedikerede artikler til børn)

AC11c Træartikler: Emballering (ikke fødevareemballage)

AC11d Træartikler: Artikler der kommer i kontakt med fødevarer

AC11e Træartikler: Møbler og indretningsudstyr

AC11f Træartikler: Artikler med intens direkte hudkontakt under normal brug

f.eks. håndtag, blyanter

AC11g Andre træartikler

AC13 Plastartikler 39, 94/95, 85/86

omfatter skummaterialer

AC13a Plastartikler: Artikler til store overfladearealer Bygge- og anlægsmaterialer, f.eks. gulvbelægning, isolering

AC13b Plastartikler: Legetøj til børn (og dedikerede artikler til børn)

omfatter sutteflasker

AC13c Plastartikler: Emballering (ikke fødevareemballage)


79



AC13d Plastartikler: Artikler der kommer i kontakt med fødevarer

f.eks. plastiktallerkener, fødevareopbevaring

AC13e Plastartikler: Møbler og indretningsudstyr inklusiv møbelovertræk

AC13f Plastartikler: Artikler med intens direkte hudkontakt under normal brug

f.eks. håndtag, kuglepenne

AC13g Andre plastartikler

AC0 Andet



Descriptor-liste for tekniske funktioner (TF) Kategorierne for tekniske funktioner (TF) er udformet til at beskrive rollen, som stoffet opfylder når det anvendes (hvad det rent faktisk gør i en proces eller hvad det gør i en blanding eller artikel). Den tekniske funktion er derfor fokuseret på stoffer, og den er ikke ment til at formidle oplysninger om blandingstype eller artikeltype.

For stoffer, der opfylder kriterierne for at klassificeres som farlige, kræves angivelse af stoffets tekniske funktion som sådan i punkt 1.2 i sikkerhedsdatabladet. Hertil kan registranten også benytte de tekniske funktioner, der er angivet i tabellen nedenfor.

Tabel R.12- 15: Fortegnelse over descriptorer for tekniske funktioner (TF)

Navn Forklaring

Ablativt stof Stof der påføres et substrat for at beskytte det mod varme ved at sprede varmen ved hjælp af processer som erosion, smeltning eller fordampning af materialet.

Slibemiddel Et slibemiddel er et stof der anvendes til at afslibe, udjævne, glatte eller polere et objekt. Slibemidler anvendes til at fjerne urenheder fra en overflade; de anvendes til at glatte, skrabe, skrubbe, rense, nedslide eller polere overflader ved at gnide dem mod overfladen. Der er typiske tale om fint pulver af stoffer med stor hårdhed. Eksempler er sandsten, pimpsten, kvarts, silikater, aluminiumoxider og glas.

Absorptionsmiddel Kemisk stof der anvendes til at tilbageholde andre stoffer ved opsugning heraf.

Vedhæftningsforbedrer

Ethvert stof, organisk eller uorganisk, naturligt eller syntetisk, der anvendes til samling af modstående flader og forbedrer binding mellem andre stoffer, forbedre vedhæftning af flader eller fastgøre andre materialer til hinanden. Disse påføres normalt som en opløsning, hvorefter de efterlades til tørring på de to modstående overflader.

Adsorptionsmiddel Kemisk stof anvendt til at tilbageholde andre stoffer ved akkumulering på deres overflade; stof med et stort overfladeareal som kan tiltrække opløste eller fint fordelte stoffer fra et andet medie.

Luftnings- og afluftningsstoffer

Stof der påvirker mængden af luft eller gasser indblandet i et materiale.

Antiklæbemiddel Stof der forebygger eller reducerer tilklæbningen af et materiale til sig selv eller til et andet materiale; forebygger binding mellem andre stoffer ved at modvirke vedhæftning på overfladen; fungerer som det modsatte af et klæbemiddel.


81

Legeringselement Stoffer der tilsættes metallegeringer som stål for at ændre dets egenskaber, såsom styrke eller hårdhed eller for at lette forarbejdningen.

Antiklumpningsmiddel Stof der forebygger granulære eller partikelmaterialer fra at hænge fast eller klumpe sammen under overførsel, opbevaring eller anvendelse.

Kondensationshæmmende stof

Stof eller materiale der anvendes til at forhindre kondensation på overflader og i atmosfæren.

Frostbeskyttelsesmiddel

Et tilsætningsstof til væsker, specielt vand, der sænker blandingens frysepunkt, eller der påføres overflader for at smelte eller forebygge isdannelse. Eksempler på produkter omfatter frostvæsker, afisningsprodukter til vindskærme, afisningsprodukter til fly, frostspray til oplåsning af billåse, issmeltekrystaller og stensalt.

Antioxidant Stof der forsinker oxidering, harskning, nedbrydning og gummidannelse; anvendes til at opretholde kvalitet, integritet og sikkerhed af færdige produkter ved at hæmme den oxiderende nedbrydning af indholdsstofferne i blandingen. Mættede polymerer har en højere oxideringsstabilitet og kræver relativt små stabilisatorkoncentrationer.

Stof til modvirkning af genaflejring

Ethvert stof der forhindrer at snavs og fedt genaflejres på en rengjort overflade eller der hjælper til at modvirke, at snavs sætter sig på tøj i vaskevandet igen, efter at det er blevet fjernet. Stoffer til modvirkning af genaflejring er vandopløselige og typisk negativt ladede.

Stof til modvirkning af kedelsten

Tilsætningsstoffer til produkter for at forhindre aflejringer af uorganiske oxider. Aflejringer kan forårsages af udfældning af salte eller mineraler og fører ikke nødvendigvis til overfladekorrosion, derfor er der ikke tale om korrosionshæmmere. Stoffer til modvirkning af dannelse eller til fjernelse af kalk og begroninger. Disse stoffer kaldes også 'afkalkningsmidler'.

Antiplettemiddel Et antiplettemiddel er et stof der modvirker pletter og øger modstanden mod snavs i milde overfladerengørings- og beskyttelsesmidler.

Antistatisk middel Et stof der forhindrer eller reducerer et materiales tendens til at akkumulere en statisk ladning eller ændrer et materiales elektriske egenskaber ved at reducere deres tendens til at ophobe elektrisk ladning.



Antistribemiddel Et stof der benyttes til at fremme fordampningen eller reducere filmdannelse for at forhindre stribedannelse på en overflade under rengøring.

Barriere (tætningsmiddel)

Materiale udformet til at udfylde hulrum, forebygge gennemsivning af fugt eller luft, passage af væske eller gas. Hulrummene kan være samlinger, huller eller fordybninger der findes mellem to materialer.

Bindemiddel Alle cementholdige materialer, der anvendes til at holde sammen på tørt pulver aggregater sammen; tilsættes forbindelser af tørre pulverblandinger af faste stoffer til at give klæbeegenskaber under og efter komprimering i tabletter eller kager; det er blødt ved høj temperatur og hårdt ved rumtemperatur.

Biocid Stof tilsigtet til forebyggelse, neutralisering, nedbrydning, afvisning eller hæmme effekterne af skadelige organismer eller mikroorganismer; forhindrer vækst, reproduktion og aktivitet hos organismer som svampeceller; sænker antallet af svampe eller skadelige organismer til stede; nedbryder deres mikrobielle vækst og nedbrydning af andre inholdsstoffer i formuleringen.

Blegemiddel Et blegemiddel er et materiale, der lysner eller hvidter et stof gennem en kemisk reaktion. Blegning involverer normalt oxiderings- eller reduceringsprocesser, der nedbryder farvesystemer. Blegning og affarvning kan ske ved at ødelægge en eller flere dobbeltbindinger i den konjugerede kæde, ved at kløve den konjugerede kæde eller ved at oxidere et af de andre molekyler i den konjugerede kæde.

Optisk blegemiddel Stof der anvendes til at lysne, hvidte eller fremhæve en farves fremtoning på stof eller papir, normalt ved at absorbere lys i den ultraviolette og violette region (340-370 nm) af det elektromagnetiske spektrum, og genudsende lys i den blå region (420-470 nm). Dette skaber en hvidfarve-effekt ved at øge den samlede mængde af reflekteret blåt lys. Optisk farveløs på materialet og absorberer ikke i den synlige del af spektret.

Katalysator Stoffer der øger effektiviteten af en kemisk reaktion, f.eks. en reaktion som har behov for mindre energi. Katalysatorer tager del i reaktionen, men forbruges ikke under processen.

Kædeoverførselsreagens

Stof der standser væksten af en molekylkæde og danner et nyt radikal, der kan agere som udgangsmolekyle for en ny kæde.


83

Chelatdanner Et stof der har evnen til at danne komplekser med inaktive metalioner; anvendes til at fjerne ioner fra opløsninger og jord ved at danne en type koordinationskompleks, således at ionens normale bundfældningsreaktioner forebygges; materiale der rengør oxidfilm fra metaller ved at stabilisere metalioner ved at danne komplekser af heterocykliske ringe rundt om hver ion. De indeholder to eller flere elektrondonorer, der kan danne dipolbindinger til et enkelt metalatom. Efter den første af en sådan dipolbinding vil hver efterfølgende donoratom danne en ring indeholdende metalatomet; denne cykliske struktur kaldes et cheleringskompleks eller chelat.

Rensemiddel Stof eller materiale anvendt til at fjerne snavs eller urenheder fra overflader, agerer ved at løsne og fjerne snavs og fedt fra overflader.

Uklarhedspunktnedsættende stof

Stof der sænker temperaturen, hvorved fast stof begynder at udfælde i en væske, ved en temperatur der er lavere end den normalt tilladte.

Koagulationsmiddel Indholdsstoffer der sænker minimumstemperaturen for filmdannelse (MFT) og som efter fordampning giver en hård film. I polermidler er det mest almindelige koagulationsmiddel glycolether, dog bliver pyrrolidiner og benzoater også anvendt.

Bindemiddel Muliggør en reaktion mellem to eller flere uens polymerer, således at de kan blandes tættere end før.

Elektrisk ledende stof Materiale, der anvendes til at lede elektrisk strøm.

Korrosionshæmmende middel

Kemisk stof anvendt til at forebygge eller forsinke korrosion af metalliske materialer. Disse er nødvendige i mange produkter, der pakkes i metalbeholdere (såsom aerosolprodukter) og anvendes også i produkter som smøremidler og andre metalbehandlingsprodukter for at beskytte materialer eller overflader, hvorpå smøremidlet påføres.

Krystallisationsfremmende stoffer (kimdannere)

Stof anvendt til at reducere eller øge krystalvækst.

Dispergeringsmiddel Stof anvendt til at fluidisere koncentrerede slamopløsninger for at reducere deres bulk-viskositet eller klæbrighed under bearbejdning eller håndtering.



Skumdæmpningsmiddel

Kemisk stof anvendt til at kontrollere skumdannelse, forebygger skumdannelse; nedbryder dannet skum, reducerer skumdannelse fra proteiner, gasser eller nitrogenholdige materialer. De reducerer færdigprodukters tendens til at danne skum ved rystning eller omrøring. Materialets evne til at agere som skumdæmper afhænger af dets tendens til at koncentrere sig på overfladen af eksisterende eller dannede bobler og ødelægge den sammenhængende væskefilm omkring dem. Som teknisk hjælpestof forbedrer det filtrering, afvanding, vask og dræning af mange typer suspensioner, blandinger og slamopløsninger.

Demulgerende middel Stof anvendt til at ødelægge en emulsion eller forebygge dannelse heraf.

Densitetsændrende middel

Stof der ændrer et materiales massefylde.

Lugtfjerner Stof der reducerer eller fjerner ubehagelig lugt og beskytter mod dannelse af ubehagelige lugte på kropsflader. Modreaktion der nogle gange benævnes som neutralisering, sker når to lugtstoffer blandes i et givet forhold og den resulterende blandings lugt er mindre intens end lugten af de to separate indholdsstoffer.

Fortynder Stof der primær anvendes til at sænke koncentrationen af de andre indholdsstoffer i en blanding; flygtig væske der tilsættes for at ændre konsistensen eller andre egenskaber. Termen anvendes ofte for væskeblandinger, mens termen fyldstof benyttes for faste stoffer og pulverblandinger.

Dispersionsmiddel Stof tilsat et suspenderende medium eller en suspension for at forbedre partikelseparation, sikring af god dispersion, forebygge bundfældning eller sammenklumpning, til forbedring af en ensartet og maksimal separation af individuelle, ekstremt fine faste partikler eller væskedråber, ofte på størrelse med kolloider. En typiske anvendelse er spredning af farvestoffer til sikring af en ensartet farvning.

Tørremiddel Disse stoffer, der accelererer tørringen af maling, blæk osv., er ofte organiske metalforbindelser.

Holdbarhedsmiddel Holdbarhedsmidler er indholdsstoffer, der tilføjes for at øge bestandigheden og derfor et materiales funktionslevetid.

Støvhæmmende middel

Stof anvendt til at kontrollere fine faste partikler og reducere deres udledning til luften.


85

Pudder Stof der pudres på overfladen af et materiale (f.eks. gummi) for at reducere overfladens klæbeevne.

Farvestof Stof der anvendes til at give farve til andre materialer eller blandinger. Tilføjes til et materiale for at tilføre farve, opløselig. Molekylært dispergeret i en væske, overføres til et materiale og bindes til dette materiale ved hjælp af intermolekylære kræfter. Typisk et organisk stof, men der findes undtagelser. Et farvestof kræver en vis grad af opløselighed, således at det kan diffundere in i polymermatricen på en tekstilfiber.

Elasticitetsfremmende middel

Stof der øger et materiales elasticitet.

Balsameringsmiddel Stof anvendt til konservering af biologisk væv.

Energifrigører (sprængstoffer, fremdriftsmiddel)

Stof karakteriseret ved kemisk stabilitet, men som kan induceres til at undergå en hurtig kemisk ændring uden en ekstern oxygenkilde, hvorved det hurtigt producerer en stor mængde energi og gas sammen med en meget stor volumenændring og en eksplosion, sprængning eller ekspansion.

Ætsemiddel Et ætsemiddel er et stof, der fjerner ubeskyttede områder på metal- eller glasoverflader. Ætsemidler er typisk syrer eller baser.

Eksplosionshæmmer

Stof anvendt til at reducere eksplosionspotentialet af brandfarlige materialer.

Gødning (jordforbedringsmiddel)

Kemisk stof anvendt til at øge produktiviteten og kvaliteten af landbrugsafgrøder, deriblandt planter, dyr og skovbrug. Spredes på jorden for at levere de nødvendige kemiske næringsstoffer til planter.

Fyldstof Indholdsstof tilsat for at udfylde en blanding af tørt produkt og sænke koncentrationen af de andre indholdsstoffer. Anvendes til at give volumen, øge styrken, øge hårdheden eller forbedre slagstyrken; anvendes til at udvide et materiale og reducere omkostningerne til fremstilling ved at minimere mængden af de dyre indholdsstoffer anvendt til produktion af artikler. Anvendes også til at udfylde hulrum eller tætte samlinger. Der er tale om et relativt inert og normalt ikke-fibrøst materiale, der er fint opdelt og normalt tilsættes for at udvide volumen og nogle gange til at forbedre ønskede egenskaber, såsom hvidhed, konsistens, smøreegenskaber, densitet eller trækstyrke.



Filmdanner Et indholdsstof i et materiale, der hjælper materialet med at danne en fin sammenhængende film på dets grundmasse. Denne film vil fungere som barriere mellem grundmassen og det omgivende miljø. Silikone er en god filmdanner i møbelpoleringsmidler takket være sin nemme anvendelse, evne til at fjerne snavs og glansdybde. Polymerer er de mest anvendte filmdannere.

Efterbehandlingsmidler

Kemiske stoffer, der tilføjer et materiale nye egenskaber, såsom blødgøring, modstand mod statisk elektricitet, modstand mod krølning og vandafvisende evner. Stofferne anvendes på tekstiler, papir og læder.

Blandslukningsmiddel Ethvert middel der er integreres eller påføres til at forsinke forbrændingen, efter at den er startet; fjerner varme hurtigere end den udvikles; adskiller brændstoffet og det oxiderende middel; fortynder brændstof- og oxideringsmiddelkoncentrationen i gasfasen til en værdi, der er lavere end hvad der kræves til forbrændingen.

Farvefixeringsmiddel Stoffer, der virker sammen med et farvestof på fibre, så dette bindes fastere.

Flammehæmmer Flammehæmning er en proces, hvorved normal nedbrydning eller forbrændingsprocesser for polymerer er blevet ændret ved tilsætning af visse kemikalier. De er stoffer anvendt på overfladen af eller integreret i brandbare materialer for at reducere eller eliminere deres tendens til antændelse ved eksponering til varme eller åben ild i en kort periode; anvendes til at hæve antændelsestemperaturen; anvendes også til at bremse eller forebygge brand.

Flokkuleringsmiddel Et flokkuleringsmiddel er et kemisk stof eller materiale, der lette flokkulering af fast stof i suspension i en væske. Flokkuleringsmidler er kemiske tilsætningsstoffer, der ved relativt lave niveauer i forhold til vægten af faststoffasen øger graden af flokkulering af en suspension. De virker på molekylært niveau på partiklernes overflade for at reducere frastødningskræfterne og øge tiltrækningskræfterne. Hovedanvendelsen for flokkuleringsmidler er til hjælp ved separation af fast stof og væske.

Flotationsmiddel Stof der anvendes til at koncentrere og udvinde mineraler af malm.

Flowforbedrende middel

Stof der reducerer modstanden i væsker i bevægelse og mellem en væske og en røroverflade.

Støbepulver Stof anvendt til at fremme sammensmeltningen af mineraler eller forebygge oxiddannelse; til støbning eller samling af materialer.


87

Skumdanner Et stof der fremmer eller forstærker dannelse af sæbeskum eller skum (dvs. en dispersion af gas i en væske eller et fast stof). Det anvendes til at danne et skum eller en cellestruktur i plast- eller gummimaterialer, enten fysisk ved ekspansion af komprimerede gasser eller fordampning af væske, eller kemisk ved nedbrydning under gasudvikling.

Smags- og næringsstoffer til fødevarer

Stof anvendt i fødevarer eller dyrefoder til at give eller fremhæve smag, duft eller næringsværdi. Smagsstoffer er molekyler, der stimulerer menneskets smagssanser.

Duft Kemiske stoffer anvendt til at kontrollere lugtdannelse eller frembringe behagelige dufte. Duftstoffer er molekyler, der stimulerer menneskets lugtesans.

Fryse-tø tilsætningsstof

Disse syntetiske harpiksemulsioner eller syntetiske gitre gør det muligt for malinger, overfladebehandlingsprodukter og andre produkter at bevare den oprindelige konsistens og modvirke koagulering, når de eksponeres til frost eller tøning før påføring.

Friktionsmiddel Materialer anvendt til at øge friktionen mellem to objekter.

Brændstof Kemisk stof anvendt til at skabe mekanisk eller termisk energi ved hjælp af kemiske reaktioner; anvendes til at udvikle energi i en kontrolleret forbrændingsreaktion.

Brændstoftilsætningsstof

Stoffer tilføjet et brændstof med det formål at kontrollere reaktionshastigheden eller begrænse produktionen af uønskede forbrændingsprodukter; giver andre fordele såsom hæmning af korrosion, smøring og rensning.

Gelatineringsmodificeringsmiddel

Stof der påvirker dannelse eller nedbrydning af en gel.

Hærdningsmiddel Øger styrken, hårdheden og modstand mod slitage af belægninger, klæbestoffer, tætningsmidler, elastomerer og andre produkter

Varmestabilisator Stof til beskyttelse af polymerer fra den kemiske nedbrydningseffekt forårsaget af varme eller UV-stråling.

Varmeoverføringsmiddel

Stof anvendt til at overføre eller fjerne varme fra et andet materiale.



Fugtighedsbevarende middel

Et fugtighedsbevarende middel er et stof der anvendes til at forsinke fugttab fra produktet under anvendelse. Denne funktion udføres normalt af hygroskopiske materialer. Effektiviteten af fugtighedsbevarende midler afhænger i vid udstrækning af omgivelsernes relative luftfugtighed.

Hydrauliske (funktionelle) væsker

Kemiske stoffer på væske- eller gasform anvendt til at overføre tryk og EP-tilsætningsstoffer. Overføring af effekt i hydrauliksystemer.

Imprægneringsmiddel Stof der tilsættes faste materialer, som bevarer deres oprindelige form.

Glødemiddel Stof der anvendes til at udsende elektromagnetisk stråling ved høj temperatur.

Isoleringsmidler Stoffer anvendt til at forhindre eller forebygge varmestrømning, elektrisk strøm, lys- og lydtransmission mellem to medier. (akustiske, elektriske og termiske isolatorer).

Mellemprodukt (udgangsstof)

Kemiske stoffer der forbruges i en reaktion til fremstilling af andre kemiske stoffer på et industrianlæg.

Ionbyttermiddel Kemiske stoffer, typisk som fast grundmasse, der anvendes til selektiv fjernelse af specifikke ioner fra en opløsning. I ionbyttere vil ioner med en given ladning (enten kationer eller anioner) i en opløsning blive absorberet på et fast materiale (ionbytteren) og erstattet af en tilsvarende mængde andre ioner med samme ladning, der frigives af det faste stof.

Udvaskningsmiddel Stof der, når det tilsættes et opløsningsmiddel, hjælper til opløsning af et indholdsstof i en uopløselig fast blanding.

Smøremiddel Stof introduceret mellem to bevægelige overflader eller nærliggende faste overflader for at reducere deres friktion, forbedre effektiviteten, reducere slitage og reducere varmeudvikling; fremmer smøreegenskaberne af andre stoffer. Disse oliefilm er udformet til at minimere kontakten mellem to gnidningsflader og lette forskydningen, således at friktionskraften, der påvirker gnidningsbevægelsen, sænkes.

Luminiscerende stof Stof der udsender synlig stråling efter absorption af energi i form af fotoner, ladede partikler eller en kemisk omdannelse.

Magnetisk element Stof der tilsættes materialer for at gøre dem magnetiske.


89

Monomerer Stoffer der normalt indeholder carbon med en lav molekylvægt og en enkel struktur, der er i stand til at konvertere til polymerer, syntetiske harpikser eller elastomerer ved gentagen kombination med sig selv eller andre lignende molekyler.

Ingen teknisk funktion Skal anvendes i de tilfælde, hvor et stof ikke opfylder nogen speciel teknisk funktion under den beskrevne anvendelse (f.eks. i tilfælde hvor et teknisk hjælpestof forbliver i en artikels grundmasse uden at opfylde nogen teknisk funktion i løbet af levetiden)

Opakiseringsmiddel Stof der gør opløsninger uigennemsigtige, reducerer gennemsigtigheden eller muligheden for at lys trænger igennem oplysningen. Tilsættes færdige produkter for at reducere deres klare eller gennemsigtige udseende.

Oxidationsmiddel Et oxidationsmiddel er et stof, der modtager elektroner under deres reaktion med et reduktionsmiddel. Oxidationsmidler tilføjer normalt oxygen til andre stoffer.

pH-regulerende middel

Opretholder det ønskede pH-interval for et stof, anvendes til at ændre, stabilisere eller kontrollere pH (koncentrationen af hydrogenioner). Stoffer anvendt til at ændre eller stabilisere hydrogenion-koncentrationen (pH).

Fotokemisk middel Kemisk stof anvendt for dets evne til at ændre dets fysiske eller kemiske struktur ved absorption af lys, hvilket medfører emission af lys, dissociation, affarvning eller andre kemiske reaktioner; anvendes til at skabe et permanent fotografisk billede.

Pigment Ethvert stof, normalt på tør pulverform, der giver farve til et andet stof eller blanding ved vedhæftning på overfladen af substratet ved binding eller adhæsion; kan bidrage til opacitet, holdbarhed og yde modstand mod korrosion. Skal have en positiv farveværdi; større end den molekylære partikelstørrelse og fastholdes ved tilsvarende lav mobilitet; spreder og absorberer lys. Pigmenter adskiller sig fra farvestoffer i at de er uopløselige i bindemidlet og eksisterer som spredte forbindelser i maling, og ikke som opløst stof.

Blødgøringsmiddel En organisk forbindelse der blødgør syntetiske polymerer; tilsat en højmolekylær polymer til at lette forarbejdning og øge fleksibilitet, plasticitet, flydeegenskaber og sejhed af slutproduktet ved intern modifikation (opløsning) af polymermolekylet. Blødgøringsmidler kan tilsættes internt eller eksternt. En stiv polymer kan også blødgøres eksternt ved tilsætning af et blødgøringsmiddel, der bidrager til den ønskede fleksibilitet uden at reagere kemisk med polymeren.



Pletteringsmiddel Stoffer/materialer anvendt som en kilde til et lag af metal udfældet på en anden overflade, eller der hjælper til denne udfældning. Disse anvendes i processer såsom elektroplettering, galvanisering eller coating.

Trykoverførende stof Tilsætningsstoffer til smøreolie og smørefedt der forebygger metal-metal kontakt ved høj temperatur eller under stor belastning, hvor alvorlige glidningsforhold er tilstede. Fungerer ved at reagere med de glidende metaloverflader til dannelse af en olie-uopløselig overfladefilm.

Procesregulerende middel

Kemisk stof anvendt til at ændre reaktionshastigheden for en kemisk reaktion, starte eller stoppe reaktionen eller på anden måde påvirke reaktionsprocessen. Kan forbruges eller blive en del af reaktionsproduktet.

Proceshjælpemiddel Kemiske stoffer anvendt til at forbedre procesegenskaberne eller procesudstyrets funktion eller til at ændre eller buffer pH for et stof eller en blanding, når det tilsættes en proces eller til et stof eller en blanding, der skal forarbejdes. Forarbejdningsmidler bliver ikke en del af reaktionsproduktet og er ikke tilsigtet at påvirke funktionen af det dannede stof eller artikel.

Drivmidler, ikke fremdrift (opblæringsmidler)

Stof der anvendes til uddrivelse af produkter fra trykbeholdere (aerosolprodukter); anvendes til at opløse eller suspendere andre stoffer og enten uddrive disse stoffer fra en beholder i form af aerosoler, eller ved at tilføre en cellestruktur til plast, gummi eller varmefikserende harpikser; stoffet giver den styrke, der er nødvendig til at uddrive indholdet i aerosolbeholdere; komprimeret eller flydende gas, hvori der findes stoffer opløst eller i suspension og som uddrives fra en beholder ved afladning af det indre tryk gennem ekspansion af gassen. Blandingen i trykbeholderen kan være en opløsning, emulsion eller suspension.

Reaktivt rengøringsmiddel/skidtfjerner

Stof der reagerer med og fjerne overfladeforureninger og generelt forbruges, f.eks. oxider, sulfider.

Reduktionsmiddel Stof der taber elektroner ved reaktion med oxiderende stoffer; leverer typisk hydrogen til andre stoffer; anvendes til at fjerne oxygen, hydrerer eller fungerer generelt som elektrondonor i kemiske reaktioner.

Kølemidler Stoffer anvendt i maskiner, såsom klimaanlæg, køleanlæg og walk-in-frysere til køling af indeluft og sænkning af temperaturen.


91

Harpiks (prepolymerer)

Normalt polymerer med høj molekylvægt, der sænker viskositeten. Termoplast bliver blødt, når det udsættes for varme og vender tilbage til sin oprindelige form ved rumtemperatur, og termohærdet plast bliver irreversibelt fast ved opvarmning som følge af tværbinding.

Halvledere og fotoelektriske stoffer

Et stof hvis resistivitet ligger mellem isolatorers og metallers og som sædvanligvis ændres af lys, varme eller elektriske eller magnetiske felter, og som danner en elektromotorisk kraft ved påvirkning af indfaldende stråling.

Appreturmiddel Stof der påføres substrater såsom vævet stof, garn, papirprodukter eller puds for at øge modstanden mod slitage, stivhed, styrke, blødhed eller reducere absorption.

Blødgører Stof anvendt til blødgøring af materialer til at forbedre fornemmelsen, lette efterbehandlingsprocessen eller øge fleksibiliteten og bearbejdeligheden; anvendes i efterbehandling af tekstiler til at give en bedre ‘hånd’ til stoffet og lette den mekaniske forarbejdning; har evnen til at give blødhed og føjelighed til vaskbare tekstiler.

Udfældningsmiddel (til udskilning af fast stof)

Kemiske stoffer anvendt til at fremme udskillelsen af fast stof i suspension fra en væske.

Opløselighedsfremmer Et kemisk tilsætningsstof der forhindrer, at kemikalier eller materialer udskilles eller bundfælder i en opløsning. Opløselighedsfremmere anvendes ofte i koncentrerede blandinger.

Opløsningsmiddel Et stof i stand til at opløse et andet stof (opløst stof) og danne en ensartet dispergeret blanding (opløsning) på molekyl- eller ionniveau; giver de opløsningsegenskaber, der er nødvendige for en stabil blanding; opløser visse indholdsstoffer i blandingen for at øge dispersionen heraf; fremmer olierenseeffekt og kontrollere filmtørringshastigheder; giver produktet mulighed for at opløse snavs på overflader og letter fjernelse heraf; anvendes til at opløse, fortynde, udvande og udskille.

Stabilisator Et stof der har tendens til at forhindre, at et indholdsstof, opløsning eller blanding ændrer form eller kemisk natur; gør en opløsning, blanding, suspension eller tilstand modstandsdygtig over for kemiske ændringer eller opretholder dens modstandsdygtighed; anvendes til at forebygge eller bremse spontane ændringer i og ældning af materialer.

Glansmiddel Stof der kan tilsættes andre indholdsstoffer for at regulere de optiske egenskaber forbundet med et materiales overflade. Disse stoffer er udformet til at påvirke brillans, øge glans og ændre overflades reflekterende egenskaber.



Overfladeaktivt stof Et overfladeaktivt stof (tensid) der ved tilsætning til vand, giver det mulighed for lettere at trænge ind i eller sprede sig over overfladen på et andet materiale ved at reducere vandets overfladespænding (se rengøringsmiddel).

Kvældemiddel Stof tilsat et materiale for at få dette til at øge sit volumen og blive blødere.

Klæbeforbedrer Giver klæbrighed

Garvestof Stof anvendt til behandling af huder og skind.

Kædestopreagens/blokker

Stof der reagerer med enden på en voksende polymerkæde og stopper yderligere polymerisering (kædestopreagens) eller et stof anvendt til at beskytte en reaktiv molekylgruppe på et udgangsstof under organisk syntese af et produkt, der efterfølgende fjernes og regenererer den reaktive molekylgruppe (blokker).

Fortykkelsesmiddel En række hydrofile stoffer der anvendes til at øge viskositeten af væskeblandinger og opløsninger og til at hjælpe med at opretholde stabiliteten takket være deres emulgerende egenskaber. Her kendes fire klassificeringer: 1) Stivelse, gummi, kasein, gelatine og phycokolloider, 2) semisyntetiske cellulosederivater (f.eks. carboxymethyl-cellulose), 3) polyvinylalkohol og carboxy-vinylater (syntetisk) og 4) bentonit, silikater og siliciumdioxid.

Sporstof Stof der har en tydelig radioaktiv/isotopisk markering eller kemisk molekylgruppe, der tilføjes et biologisk/miljømedie eller kemiske reaktioner til at fremhæve de omdannelses- eller transportprocesser, der foregår.

UV-stabilisator Stof der beskytter produktet mod kemisk eller fysisk nedbrydning forårsaget af UV-stråling; absorberer UV-stråling og beskytter dermed lakker og pigmenter mod UV-nedbrydning.

Damptryksændrende middel

Stof der tilsættes en væske for at ændre dets damptryk (f.eks. for at reducere fordampningen).

Bærestof Bærestoffet opløser eller spreder faste indholdsstoffer i en blanding for at muliggøre ensartet udbredelse under anvendelsen. Bærestoffet bærer de andre partikler inde i et stof.


93

Viskositetsmodificerende middel

Stof anvendt til at ændre viskositeten af et andet stof; anvendes til at øge eller sænke viskositeten af færdige produkter; anvendes til at ændre flydeegenskaberne af andre stoffer eller blandinger, hvortil de tilsættes; kontrollerer deformationen og flydeevnen i voksprodukter. Harpikser sænker normalt viskositeten, mens fortykningsmidler (f.eks. gummi og hydroxyethyl-cellulose) øge viskositeten.

Vandtætningsmiddel Et vandafvisende materiale fungerer ved at sænke overfladeenergien for at beskytte overflader mod vand ved at danne vandperler.

Røntgenstråleabsorberende middel

Stof anvendt til at blokere eller dæmpe røntgenstråler.

Andet



Bilag R.12.5. Håndtering af ændringer Indledning Dette bilag har til formål at hjælpe virksomheder, der har indsamlet data og rapporteret om anvendelser på grundlag af retningslinjer og Descriptor-lister i tidligere versioner af denne vejledning. De følgende afsnit beskriver ændringerne til vejledningen samt alle ændringer i use descriptor-listen én for én med en forklaring af ændringen, hvem den kan påvirke og hvordan overgangen bedst håndteres, deriblandt også betragtninger vedrørende datamigrering. Den grad hvortil virksomheder vil blive påvirket af disse ændringer, afhænger meget af de forskellige virksomheder og deres sektorer. Opdateringsforpligtelser og tilpasningsperiode Opdatering af denne vejledning som sådan vil ikke automatisk udløse krav om at opdatere eksisterende registreringsdossierer. Det er op til registranten eller konsortiet at beslutte hvilke ændringer i denne vejledning der skal følges op på, og på hvilket tidspunkt30. Det skal også bemærkes at opdateringen af vejledningen har til formål at sikre en langsigtet forbedring af anvendelsesoplysninger og disses harmonisering ned gennem leverandørkæden. Tilpasning af de eksisterende registreringsdossierer og sikkerhedsdatablade (hvor nødvendigt) til den opdaterede vejledning forventes at ske i løbet af en overgangsperiode, derfor vil "gamle" og "nye" termer eksistere side om side i nogle år. Forskellige situationer kan eksistere med forskellige prioriteter for hvad angår beslutninger om opdatering: - Nye registreringer der forberedes på tidspunktet for offentliggørelse, f.eks. med hensyn til

2018-registreringsfristen: registranter af stoffer der registreres for første gang, kan beslutte at følge den opdaterede vejledning fra begyndelsen.

- Eksisterende registreringer der er blevet opdateret på grund af eksterne anmodninger fra myndigheder, så som resultatet af en vurderingsproces. Disse opdaterede dossierer forventes af følge den opdaterede vejledning, hvis opdateringen finder sted efter dens offentliggørelse.

- Eksisterende dossierer hvor registranten(-erne) beslutter sig for frivilligt at opdatere dossieret. Denne situation kan udløses af: - nye registranter der deltager i eksisterende fælles indsendelser, hvor nye anvendelser

skal dækkes - ændringerne i vejledningen kan få betydning for resultatet af

kemikaliesikkerhedsvurderingen, f.eks. præcisering af formålet med nogle proceskategorier, og derfor kan det blive nødvendigt at opdatere vurderingen.

- registranter kan opdage (specielt hvis sektoren stiller opdaterede anvendelseskortlægninger til rådighed), at præciseringer i den opdaterede R.12 vejledning kan være vigtige for downstream-brugere til bedre at forstå formålet med anvendelserne omfattet i et eksponeringsscenarie.

- I tillæg hertil vil præciseringerne i denne vejledning og den forbedrede datastruktur til beskrivelse af anvendelser i IUCLID6 gøre det muligt for registranter at forbedre oplysningerne om anvendelse i deres dossier. Dette vil forbedre myndighedernes beslutningsgrundlag når de skal tage stilling til, hvilke stoffer/dossierer der skal udvælges til yderligere undersøgelse eller lovmæssig risikohåndtering. På baggrund af de ovennævnte betragtninger kan virksomheder beslutte proaktivt (spontant) at

30 Det anbefales at når der er foretaget en opdatering af registreringsdossieret, at kommunikere dette inden for den fælles registrering da oplysningerne om anvendelse skal gives af hver enkelt registrant i den fælles registrering. Dette vil hjælpe til at undgå, at stoffer der leveres til den samme anvendelse af flere forskellige registranter, beskrives på forskellige måder, hvilket kan føre til forvirring hos myndigheder og downstream-brugere.


95

opdatere deres dossierer. Det anbefales at give prioritet til tilfælde, hvor stofferne allerede er udvalgt til yderligere undersøgelse, f.eks. stoffer angivet i det såkaldte koordinationsværktøj for offentlige aktiviteter (PACT)31, i registeret over hensigter32 eller i den rullende fællesskabshandlingsplan (CoRAP)33.

- Eksisterende registreringer uden noget øjeblikkeligt behov for opdatering: i disse tilfælde kan opdateringen udsættes til et senere tidspunkt.

I alle tilfælde, når beslutningen om at opdatere er blevet taget, anbefales det at kommunikere dette proaktivt ned gennem leverandørkæden. Dette kan gøres ved at indsætte en kommentar i det udvidede sikkerhedsdatablad, eller i anvendelseskortlægningerne på sektorniveau mv., om de er baseret på vejledningens version 2.0 (fra 2010) eller på vejledningens seneste opdaterede version 3.0 (eller 2015). De følgende afsnit indeholder nogle betragtninger til, hvordan specifikke ændringer i vejledningen håndteres bedst. Præcisering af koncepter Et antal koncepter og termer er blevet introduceret i vejledningen for første gang, f.eks. de kontribuerende aktiviteter (CA)/kontribuerende scenarier (CS), men de er allerede blevet anvendt i de senere år. Disse koncepter er allerede i nogen grad velkendte i leverandørkæderne; dog er der behov for en indsats på oplysningsområdet for at sikre en harmoniseret tilgang blandt alle registranter. Udarbejdelse af anvendelseskortlægninger på områder, hvor de nye koncepter allerede er blevet introduceret, kan understøtte forståelsen blandt forskellige aktører. Introduktion af livscyklusstadiet som en ny use descriptor og fjernelse af hovedbrugergrupperne (SU3/SU21/SU22) og SU10 Livscyklusstadiet har, selv om det er blevet introduceret som en "ny" use descriptor, allerede været til stede og anvendt i et antal værktøjer i nogen tid, f.eks. IUCLID, vejledninger til eksponeringsscenariets strukturerede korte titler34, mv.

Alle registreringsdossierer i REACH-databasen benytter allerede dette koncept. Som i den aktuelle version af IUCLID (IUCLID 5.4) følger sektionen om anvendelsesbeskrivelse strukturen i livscyklusstadierne. Derfor forventes den ikke at få betydning for eksisterende registreringsdossierer.

Dog kan virksomhedssystemer være baseret på disse nu udgående SU'er i forbindelse med videreformidling til downstream-brugere. Opdatering af eksisterende virksomhedssystemer og deres tilhørende kommunikationsværktøjer til livscyklusstadier forventes at ske gradvist. Implementeringen af initiativer under CSR/ES-køreplanen35 såsom bedre anvendelseskortlægninger på sektorniveau, eller eksponeringsscenariernes strukturerede korte titler, der bygger på livscykluskonceptet, vil være til en hjælp i overgangsperioden.

En fuldautomatisk tildeling af descriptoren for livscyklusstadiet kan ske for hver anvendelse baseret på oplysninger, der normalt er tilgængelige i miljøudledningskategorierne og de

31 http://echa.europa.eu/addressing-chemicals-of-concern/substances-of-potential-concern/pact 32 http://echa.europa.eu/web/guest/addressing-chemicals-of-concern/registry-of-intentions 33 http://echa.europa.eu/regulations/reach/evaluation/substance-evaluation/community-rolling-action-plan 34 Udviklet i forbindelse med CSR/ES-køreplanen (tilgængelig på: http://www.cefic.org/Documents/IndustrySupport/REACH-Implementation/Guidance-and-Tools/StructuredShortTitles04112014.pdf) 35 http://echa.europa.eu/csr-es-roadmap

http://echa.europa.eu/addressing-chemicals-of-concern/substances-of-potential-concern/pact

http://echa.europa.eu/web/guest/addressing-chemicals-of-concern/registry-of-intentions

http://echa.europa.eu/regulations/reach/evaluation/substance-evaluation/community-rolling-action-plan

http://www.cefic.org/Documents/IndustrySupport/REACH-Implementation/Guidance-and-Tools/StructuredShortTitles04112014.pdf

http://www.cefic.org/Documents/IndustrySupport/REACH-Implementation/Guidance-and-Tools/StructuredShortTitles04112014.pdf




primære anvendelsessektorer, som et første trin. En sådan automatisk tildeling er tidligere blevet udført i stor skala, da alle registreringsdossiererne i REACH-databasen i IUCLID 5.3 blev opgraderede til IUCLID 5.4 i 2012. En midlertidig oprettelse af ekstra hovedbrugergrupper i virksomhedssystemer til at dække alle livscyklusstadier kan hjælpe virksomheder i overgangsperioden, da dette vil muliggøre automatisk migrering til den nye use descriptor, når tiden er inde hertil. Virksomheder kan vælge at oprette SU00 til fremstilling og SU99 til levetid. SU10 formulering bør også være en af ‘hovedbrugergrupperne’.

Den følgende tabel giver en indikation om, hvordan livscyklusstadiet kan tildeles på baggrund af eksisterende oplysninger, og den kan være nyttig til at understøtte tilpasningen af eksisterende systemer i virksomheder og uddanne downstream-brugere i deres ligestilling.

Tabel R.12- 16: anvisninger til tildeling af LCS baseret på eksisterende oplysninger

Hovedbrugergrupper (version 2.0, 2010)36

Betragtninger til use descriptorer

Tilhørende livscyklusstadie(r) (version 3.0, 2015)

Midlertidig løsning til oprettelse af SU00 - Fremstilling

ERC1 Fremstilling (M)

SU10 – Formulering ERC2/ERC3 Formulering eller genemballering (F)

SU3-Industrielle anvendelser

ERC1 Fremstilling (M)

ERC2 / ERC3 Formulering eller genemballering (F)

ERC4-ERC7 Anvendelse på industrianlæg (IS)

ERC 12 Levetid (SL)

SU22 – Faglige anvendelser

ERC8-9

Ingen AC'er angivet

Udbredt anvendelse af erhvervsmæssige brugere (PW)

36 Bemærk at anvendelsessektorkoderne i denne kolonne er blevet fjernet fra det opdaterede anvendelsesbeskrivelsessystem, da de overlapper med oplysningerne givet på livscyklusstadiet.


97

Hovedbrugergrupper (version 2.0, 2010)36

Betragtninger til use descriptorer

Tilhørende livscyklusstadie(r) (version 3.0, 2015)

ERC10-11

AC'er angivet

Levetid (SL)

SU21 – Forbrugeranvendelser

ERC8-9

Ingen AC'er angivet

Forbrugeranvendelse (C)

ERC10-11

AC'er angivet

Levetid (SL)

Midlertidig løsning til oprettelse af SU99 - Levetid

ERC10-12

AC'er angivet

Levetid (SL)

Nye navne på use descriptorer Navnene på nogle livscyklusstadier, PC'er, PROC'er og ERC'er er blevet ændret for bedre at afspejle deres formål og på forhånd præcisere nogle potentielle uklarheder, der er blevet observeret tidligere.

Disse navneændringer forventes kun at have begrænset betydning på eksisterende systemer, da referencerne til anvendelsesbeskrivelseskoderne forbliver uændrede. Dossierer bør kun revideres i den grad, hvor formålet med descriptorerne tidligere er blevet misforstået, og dette kun blev tydeliggjort efter denne præcisering.

PC19 fjernet: mellemprodukt (omfattet af teknisk funktion) Migreringen af anvendelser der aktuelt omfatter PC 19, forventes at ske ved af fjerne PC19 fra listen over proceskategorier og tildele den tekniske funktion til "mellemprodukt (udgangsstof)". I tilfælde af at en teknisk funktion oprindeligt blev valgt, vil TF'en "mellemprodukt (udgangsstof)" blive tilføjet.

Denne ændring forventes ikke at udløse et umiddelbart behov for en opdatering af registreringsdossieret, medmindre man finder ud af, at stoffet ikke er blevet korrekt identificeret som et "mellemprodukt"37. Registranter kan finde det nyttigt at gennemgå deres dossierer for tydeligt at markere status ifm. denne anvendelse som et "mellemprodukt" og angive mængden for denne anvendelse.

Ny produktkategori for hydraulisk frakturering En ny PC41 "produkter til olie- og gasefterforskning eller produktion" er blevet tilføjet for at

37 Se praktisk vejledning 16 om mellemprodukter: http://echa.europa.eu/da/practical-guides

http://echa.europa.eu/da/practical-guides



gøre det muligt for virksomheder eksplicit at rapportere anvendelsen af disse produkter. Da der er tale om en ny PC påvirker den ikke dossieret og ingen migrering er nødvendig. Virksomheder vil kunne anvende denne produktkategori i deres registreringsdossierer, når den er blevet implementeret i IUCLID6.

Proceskategoriers navne og beskrivelser tilpasset for at tydeliggøre deres formål Proceskategoriers navne og beskrivelser er blevet tilpasset for at tydeliggøre deres formål. I tillæg hertil er en ny proceskategori blevet tilføjet til dækning af manuel vedligeholdelse (rengøring og reparation) af maskiner for at sikre, at registranter kan beskrive betingelserne for sikker anvendelse under disse aktiviteter, hvor det er relevant, og oplyse deres downstream-brugere herom.

Der er ingen bemærkninger angående migrering, da listen over proceskategorier ikke er blevet ændret.

Præciseringer i proceskategoriernes definitioner kan have en betydning i tilfælde, hvor eksponeringsberegningerne i vurderingen er blevet udført ved hjælp af ECETOC TRA på baggrund af en PROC, der ikke var korrekt tildelt. En opdatering kan være nødvendig, da disse oplysninger kan have konsekvenser for kemikaliesikkerhedsvurderingen (f.eks. eksponeringsberegninger der ikke længere er korrekte, og derfor kan de resulterende risikohåndteringsforanstaltninger måske være utilstrækkelige).

Ingen tilpasning er nødvendig for den nye PROC (PROC28). Virksomheder vil kunne anvende denne proceskategori i deres registreringsdossierer, når den er blevet implementeret i IUCLID6. Der er intet behov for at tilføje denne PROC, hvis de eksisterende vurderinger også omfatter vedligeholdelse. Anvendelse af denne nye proceskategori forventes primært at være relevant i de tilfælde, hvor rengørings- og vedligeholdelsesaktiviteterne kan føre til betydelig større eksponering end andre aktiviteter relateret til anvendelsen, og risikohåndteringsforanstaltninger derfor skal implementeres.

Præcisering af miljøudledningskategoriers anvendelighed og tilføjelse af en ny miljøudledningskategori til dækning af anvendelse af artikler på industrianlæg med lav frigivelse

Miljøudledningskategoriers navne og tilhørende beskrivelser er blevet tilpasset for at tydeliggøre deres formål. En ny ERC er blevet tilføjet i den nye version på anmodning fra interessenter for at behandle anvendelsen af artikler på industrianlæg, hvor en lav frigivelse forventes.

Der er ingen bemærkninger angående migrering, da listen over miljøudledningskategorier ikke er blevet ændret.

Hvad angår proceskategorierne kan nogle registranter opdage, at de ikke havde tildelt den rigtige miljøudledningskategori i den eksisterende registrering.

Ingen tilpasning er nødvendig for den nye ERC. Virksomheder vil kunne anvende denne miljøudledningskategori i deres registreringsdossierer, når den er blevet implementeret i IUCLID.

Forstærkning af konceptet med AC-underkategorier for at give mere specifikke oplysninger om artikler Yderligere artikel-underkategorier er systematisk blevet tilføjet til artikelkategorierne for at give registranter og downstream-brugere mulighed for at markere særlige aspekter for de artikler, deres stoffer ender i. Dette vil hjælpe myndighederne til en bedre forståelse af stoffets


99

potentielle levetid og specielt af de potentielle risici som følge af eksponering eller frigivelse.

Disse AC-underkategorier er underlagt et initiativ om harmonisering på globalt niveau inden for OECD38.

De overordnede (mest materialebaserede) kategorier opretholdes og flere specifikke niveauer er blevet tilføjet. Hvor der i begyndelsen blev tildelt artikelkategorier skal der foretages en migrering til den tilsvarende overordnede kategori, og derfor forventes dette ikke at påvirke data. Det vil være op til registranten at opdatere deres dossier, hvis de ønsker at angive en eller flere af de mere specifikke angivelser på 2. niveau.

Tilpasning af kategorierne for tekniske funktioner (TF'er) på baggrund af forslaget fra US EPA om OECD-harmoniserede kategorier Tilgangen om kategorisering af de tekniske funktioner er blevet forbedret for at kunne give mere specifikke oplysninger på linje med systemet til global harmonisering foreslået på OECD-niveau36. På samme tid forventes det, at en bredere vifte af tekniske funktioner vil hjælpe registranter til at vælge den mest passende funktion og dermed begrænse anvendelsen af fritekstfeltet "andet" (hvilket er blevet anvendt i betydelig grad i de foregående registreringsfaser).

Valg af en teknisk funktion for et stof i en anvendelse har generelt ikke en øjeblikkelig indflydelse på kemikaliesikkerhedsvurderingen for denne anvendelse. Derfor forventes virkningerne at være minimale i dette tilfælde.

Virksomheders sikkerhedsdatabladsystemer kan have behov for tilpasning for at integrere denne liste med harmoniserede tekniske funktioner på globalt niveau.

Dossierer indeholdende TF'er, der var tilgængelige i version 2.0 af denne vejledning, vil blive migreret til den tilsvarende angivelse af ECHA, hvis den er identisk. Tidligere angivelser i fritekstfeltet kan nu opdateres for at vælge den tilhørende angivelse i listen. Dette er ikke tilsigtet som en selvstændig udløser af opdateringer, men kan tages i betragtning, hvis dossieret alligevel skal opdateres af andre årsager.

ECHA's migrering af registreringsdatabasen vil ikke medføre en sammenligning af fritekstangivelserne for en automatisk migrering til de tilsvarende strukturerede angivelser. Alle eksisterende fritekstangivelser vil forblive fritekst i IUCLID6.

38 På tidspunktet for høringen om vejledningen blev dette forslag kommenteret på OECD-niveau. Den endelige liste vil blive redigeret i overensstemmelse med resultaterne af OECD-processen. Overensstemmelse mellem disse kategorier på OECD-niveau vil hjælpe globale virksomheder i deres informationssystemer til at indsamle og rapportere oplysninger om anvendelse og eksponering, som f.eks. i processen til overholdelse af myndighedskrav. Det vil også bidrage til at identificere og sammenligne eksisterende oplysninger om eksponering, f.eks. frigivelse fra artikler.

DET EUROPÆISKE KEMIKALIEAGENTUR ANNANKATU 18, P.O. BOX 400, FI-00121 HELSINKI, FINLAND ECHA.EUROPA.EU

Europa - Vejledning om informationskrav og ......1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)...

Documents

Transcript of Europa - Vejledning om informationskrav og ......1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)...