Europa 2014

1EUNU / EUROPA 2014

europa 2014EUNU

Tag Thorning-TestenOle Ryborg: Sådan afkoder du EU i medierne

EU og sexlegetøj EU er endnu tættere på, end du aner

Hvem har magten? Læs den spændende magt-analyse

Europa går til valg Se, hvordan din kandidat stemmer i Parlamentet

Gør noget. Gør det bedre. Gør en forskel.Den europæiske valgkamp er i gang

hvad vælger du?

2 EUNU / EUROPA 2014 3EUNU / EUROPA 2014

Gør noget. Gør det bedre. Gør en forskel.

… Det er sloganet for Europa-Parlamentets valgkampagne. Kun ved at komme op af sofaen og ned i stemmeboksen, kan du gøre en forskel.

E uropa står midt i den største økonomiske krise nogensinde, og

store beslutninger for vores kontinents fremtid og for om-fanget af EU’s samarbejde er på spil i disse år.

Jeg vil derfor påstå, at Europa-Parlamentvalget i 2014 er det vigtigste europæiske valg no-gensinde. Derfor håber jeg, du allerede nu vil sætte kryds i kalenderen den 25. maj 2014.

’Gør noget. Gør det bedre. Gør en forskel,’ sætter fokus på, at Europa-Parlamentet

repræsenterer EU’s borgere. Europa-Parlamentet er din direkte stemme i EU. Valget er din mulighed for at få indfly-delse. Kommunalvalg giver dig ind-flydelse i din kommune. Valg til Folketinget giver dig ind-flydelse i Dan-mark. Valg til Europa-Parla-mentet giver dig indflydelse i Europa. Så en-kelt er det.Du kan følge med i kampagnen online.Europa-Parlamentet er et

politisk valg. De 13 danske-re, der bliver valgt, er ikke et dansk ’landshold.’ De kom-

mer hver især til at indgå i politiske grupperinger i Parlamentet, der spænder fra det yderste højre til det yderste ven-stre. Det er altså ikke lige-gyldigt, hvem du stemmer på.

Europa-Parla-mentet er dybt optaget af, at Europa står midt i den økono-miske krise. Arbejdsløsheden

blandt de unge - især i Syd-europa - er tårnhøj. Hvordan problemerne løses afhænger af, hvilket politisk flertal, der kommer i Europa-Parlamen-tet efter valget den 25. maj.

Din stemme er med til at be-stemme, hvilken vej Europa skal gå. Mod højre eller ven-stre. Mod mere eller mindre samarbejde i fællesskab. Så skaf dig viden, tag stilling, stem.Uanset om du har stemmeret til dette eller først til kom-mende valg, er det værd at bruge energi på at finde ud af, hvad dette Europa-valg hand-ler om. Jeg håber, denne avis vil gøre dig klogere på valget.

Anne Mette VestergaardChef for Europa-Parlamentets kontor i Danmark

Udgivet af:

Quiz – er du rigtig klog?KulturEKsPErt1. I James Bond-filmen Casino Royale

spiller agent 007 (Daniel Craig) det afgørende spil poker mod skurken Le Chiffre (Mads Mikkelsen). Hvor fandt pokerspillet sted? A) Monte Carlo B) Montenegro C) Montecristo

2. Hvilket land har vundet EM i fodbold flest gange? A) Tyskland B) Spanien C) Frankrig

3. Hvem har komponeret musikken til Schillers Ode an die Freude, der i dag bruges som EU’s sang? A) Ludwig van Beethoven B) Wolfgang Amadeus Mozart C) Johan Sebastian Bach

4. Hvor mange unge europæere mellem 15 og 24 år har venner fra andre eu-ropæiske lande? A) 21 pct. B) 33 pct. C) 42 pct.

5. Hvilket land kom maleren Vincent Van Gogh fra? A) Frankrig B) Belgien C) Holland

6. Hvornår vandt Abba Eurovision Song Contest med hittet Waterloo? A) 1977 B) 1975 C) 1974

7. Hvilket europæisk land modtager det højeste antal turister af i verden? A) Frankrig B) Italien C) Grækenland

Eu-EKsPErt1. Hvilket land er det nyeste medlem af

EU? A) Kroatien B) Polen C) Litauen

2. Hvor mange procent af danskerne stemte ved sidste EP-valg? A) ca. 40 pct. B) ca. 50 pct. C) ca. 60 pct.

3. Danmark stemte nej til Maastricht-trak-taten i 1992 – i 1993 stemte danskerne så ja til en lignende aftale, men med fire forbehold. Det ene: Unionsborgerskabet er ikke relevant mere, men de tre andre får stadig større og større konsekven-ser for Danmark. Hvad har Danmark forbehold for?

4. Hvad hed fællesskabet, der blev oprettet i 1951 og senere udviklede sig til EU?

5. Hvor mange stjerner er der i europa-flaget? A) 10 B) 12 C) 28

6. Hvornår stemte Danmark nej til euroen? A) 1998 B) 1999 C) 2000

7. Hvilken stor pris modtog EU i 2012?

EuroPæisK øl-, vin- og maDEKsPErt 1. Hvilket EU-land eksporterer mest vin? A) Frankrig B) Italien C) Spanien

2. Tapas er navnet på en række små, lækre retter, der kan bruges som appetitvækkere eller sættes sammen til et stort måltid med mange små retter - men hvad betyder tapas egentligt? A) Låg B) Hætte C) Top

3. I år 2012 blev der i München drukket ca. 7,5 mio. liter øl i anledning af Oktober-festen.Øl har dog ikke altid været centrum for Oktoberfest. 1810 blev festen holdt første gang i anledningen af brylluppet mellem Kronprins Ludwig og Prinsesse Therese - hvilken aktivitet var oprindeligt festens midtpunkt? A) Hestevæddeløb B) Blomsterbinding C) Fægtning

4. Det sydlige Portugal har en lokal vel-kendt ret, som er kylling serveret i meget krydret og stærk sauce. Hvad hedder retten? A) Pollo Piri Piri B) Pollo Chili C) Pollo Pikante

5. Hvornår kom den EU-dom, der gjorde det forbudt at kalde ost produceret uden for Grækenland Feta? A) 1995 B) 2000 C) 2005

6. Hvor stammer den populære øltype pilsneren fra? A) Tyskland B) Tjekkiet C) Ungarn

7. Hvad hedder den varme russiske rødbe-desuppe? A) GullashB) BorschC) Saltibarscai

7: Geni6-5: Klog4-3: Ikke tosset2-1: Du er ikke

rigtig klog0: Hmmm

Leder

Svarene finder du på side 8

EP14

europarl.dk facebook.com/EPiDK @EPiDanmark

C: 5,4%M: 23%Y: 98%K: 0%

C: 1,9%M: 20%Y: 96%K: 0%

C: 0,3%M: 18%Y: 95%K: 0%

C: 0,7%M: 16%Y: 95%K: 0%

C: 1,9%M: 13%Y: 95%K: 0%

C: 0,9%M: 13%Y: 94%K: 0%

C: 1,9%M: 11%Y: 92%K: 0%

C: 2%M: 11%Y: 97%K: 0%

C: 98%M: 72%Y: 13%K: 1,9%

C: 90%M: 60%Y: 0,7%K: 0%

CMYK værdier for Europabevægelsen - logo

Kolofon

WWW

Redaktion:Charlotte Kiil Poulsen (Redaktør)Lea LinstowMarie Nørskov BærentsenFilip Hove KristensenChristine Bille (Sek. Chef)

Art Direction & Layout:André Leit

Oplag: 3.000

Holdninger og synspunkter i denne avis er forfatternes egne og er ikke nødvendigvis udtryk for Europa-Kommissionens og Europa-Parlamentets synspunkter.

Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark

Europabevægelsenwww.eubev.dk

Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark


EU er overalt i din hverdag. Fra du står op, til du går i seng.

Ikke forstået som et stort, stygt monster, der overvåger dig. Men i form af regler og rammer for din hverdag.

Kl. 6.30: Dit vækkeur ringer. Når du

rækker armen ud for at slukke det, er du allerede i kontakt med EU-regler. Alle vække-ure, mobiltelefoner og andre varer har et CE-mærke. Mærket indikerer, at pro-ducenten erklærer, at han eller hun overholder EU’s produktregler for Det Indre Marked. Der er også EU-regler for batterier - og deres bortskaffelse - i dit vækkeur. Hvad angår din mobil, har EU fastsat regler for strå-ling, antennestyrke og meget andet.

Kl. 6.45: Du er i bad. Shampoo, sæber og cremer er alle reguleret af EU’s kosmetikdirektiv. Her bliver der stillet krav til mærkning og indhold af produkterne.

Kl. 6.55: Du børster tænder. Indholdeti tandpastatuben er også bestemt af regler fra EU. Vandet fra hanen er drik-kevand, og her har vi EU’s drikkevandsdirektiv med en

række regler for renhed og andet. Ja, selv dit toiletbesøg har et EU-skær over sig. EU regulerer nemlig spildevandet via spildevandsdirektivet.

Kl. 7.00: Du er klar til at spise mor-genmad. Havregryn, yoghurt, brød. Det er alt sammen madvarer, der kommer fra landbruget, og som højest sandsynligt har modtaget EU-støtte. Produktionen er underlagt EU’s miljø- og fø-

Når uret ringer

06:30 07:0006:45 07:1506:55 22:30

– Eu i din hverdag, fra vækkeuret til sexlegetøjet

devareregler. Mærkningen af skummetmælken og de andre madvarer er også bestemt af EU’s regler - lige fra skrift-størrelse, til hvilke typer af oplysninger du skal have.

Kl. 7.15: Du skal lige se morgenny-hederne, inden du går ud af døren. EU’s regler har stor indflydelse på, hvad du ser på din fjernsynsskærm i forhold til konkurrenceregler, regler for reklamer, regler for mang-

foldighed i sendefladen og så videre.

Sådan kunne jeg fortsætte igennem hele din dag. Med regler for din bil, regler for dit arbejdsmiljø, regler for hvor-dan din computer fungerer, regler for hvordan dine data på Facebook bliver brugt, og rammer for de film du ser i biografen. Og så når vi helt frem til din sengetid.

Kl. 22.30: Efter en lang dag er det tid til at gå i seng. EU bestem-mer ikke, hvornår du skal gå i seng. Men bliver det til mere end søvn, skal du vide, at også sexlegetøj og prævention er underlagt EU’s regler.

Drøm nu ikke om EU. Men husk, at EU temmelig sikkert er stedet, du skal gå hen, hvis du vil have ændret nogle af hverdagens rammer, regler eller varer.

❝Selv dit toiletbesøg har et EU-skær over sig. EU regulerer nemlig spildevandet via spildevands-direktivet.

NÅR URET RINGER / EU i din hverdag

Christel SchaldemoseMedlem af Europa-Parlamentet (S) og ambassadør i Netværket Kvinder & Europa

www.facebook.com/KvinderogEuropa

Du er i bad. shampoo, sæber og cremer er alle reguleret af Eu’s

kosmetikdirektiv.

Du skal lige se morgennyhederne, inden du går ud af

døren. Eu sikrer flere valgmuligheder.

Dit vækkeur ringer. når du rækker armen ud for at slukke det, er du allerede i kontakt

med Eu-regler.

Du er klar til at spise morgenmad, der kommer fra land-

bruget, og som højest sandsynligt har mod-

taget Eu-støtte.

Du børster tænder. indholdet i tand-

pastatuben er også bestemt af regler

fra Eu.

Bliver det til mere end søvn, skal du vide, at også sexlegetøj og

prævention er under-lagt Eu’s regler.


KOMMISSIONENEuropa-Kommissionen forelægger Europa- Parlamentet og Rådet et forslag til lovgivning.

PARLAMENTETS FØRSTEBEHANDLINGEuropa-Parlamentet kan vedtage eller ændre Kommissionens forslag.

Forslaget til lovgivning er vedtagetLangt de fleste forslag vedtages i denne fase.

RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGHvis Rådet accepterer Parlamentets holdning,er forslaget vedtaget! Hvis Rådet ændrer iforslaget, ryger det videre til Parlamentetsandenbehandling.

ANDENBEHANDLING I PARLAMENTETHvis Parlamentet accepterer Rådets holdning, er forslaget vedtaget! Hvis Parlamentet ændrer i forslaget,ryger det videre til Rådets andenbehandling.

TREDJEBEHANDLINGOrdlyden kan ikke længere ændres. Hvis Parlamentet og Rådet stemmer for, vedtagesforslaget. Ellers bortfalder det.

FORSLAG VEDTAGETNår lovgivningen er vedtaget, kan du læse den iEU-Tidende, som du finder her: www.eur-lex.eu

ANDENBEHANDLING I RÅDETHvis Rådet stadig ikke er helt enig med Parlamentet, ryger man nu i Forligsudvalget. Herforsøger man at forhandle et fælles udkast hjem.

Vedtaget Ikke vedtaget

Ikke vedtaget

Kedeligt, svært, ab-strakt. De ord bliver ofte knyttet til EU.

Det er en skam, for EU har enorm betydning for daglig-dagen i Danmark, og faktisk behøver det ikke være så kringlet at forstå, hvad der foregår. Groft sagt tager tre instanser beslutningerne.

Kommissionen stiller et forslag, som Ministerrådet (Rådet) og Parlamentet gennemgår. Forslaget bliver sendt frem og tilbage med ændringer, indtil alle er enige, og loven kan endelig vedtages eller forkastes af Rådet og Parlamentet. De fleste EU-love vedtages af Parlamentet og Rådet i fællesskab. Det gælder fx indenfor energi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Andre

aktører kan bede Kommis-sionen om at tage et emne op, fx kan borgerne komme med en opfordring vha. Borgerini-tiativet. Det Europæiske Råd læg-ger den overordnede linje for EU. Her mødes stats- og regeringslederne normalt fire gange om året for at beslutte, i hvilken retning og i hvilket tempo EU skal bevæge sig, men under den nuværende økonomiske krise mødes de

noget oftere. Disse møder kaldes Topmøder.Vil du vide mere om EU’s lovgivningsproces – tjek dette spil ud:

Making the law

Que? Was? Hvad?

Sproget kan hurtigt drille. I EU er der 24 officielle sprog. Det giver 552 sprogkombina-tioner (24x23). Debatterne i Europa-Parlamentet skal si-multantolkes til alle sprogene. Antallet af tolke, der arbejder i Parlamentet, spænder fra 350 til op mod 1.000 under plenarmøder. Tolke mestrer mindst to fremmedsprog på højt niveau.

Der er flest europæere med tysk som modersmål (16 pct.). Herefter kommer italiensk og engelsk. Lidt over halvdelen af europæerne kan føre en sam-tale på mindst ét andet sprog, og en fjerdedel kan tale mindst to andre sprog.

MAKING THE LAW / EU’s institutioner

Charlotte Kiil Poulsen [email protected]

FOTO FOTO FOTOKOMMISSIONEN PARLAMENTET RÅDET

– Eu’s institutioner

www.eu-oplysningen.dk/emner/eu2012/undervisning/


I Europa-Parlamentet sidder medlemmerne (MEP) efter politisk

farve og ikke efter nationali-tet. Det giver god mening, for ifølge statistik fra votewatch.eu er den vigtigste faktor, der kan forklare en MEP’s stem-mehistorik, ideologi.

Se hvad din kandidat gør - ikke hvad han siger, han gørDet tager kun 60 sekunder at

finde et politisk match. Er du i tvivl om, hvem der får din stemme til EP-valget, er der på MyVote2014.eu kommet et redskab, der kan hjælpe dig. Frem for klassiske kandidat-tests, der er baseret på, hvad kandidaterne siger, de vil gøre, så er denne kalkulator baseret på MEP’ernes reelle afstemninger. Men det kan selvfølgelig kun bruges, hvis du stemmer på en kandidat, der allerede sidder i Europa-Parlamentet.

Se mere på Facebook :

Parlamentet i dag– Politiske grupper før valget

766

85

275

56

33

29

58

195

35

MEP’ER

De grønne / EFa alDE EPP ECr EFD ni (løsgængere)s&DguE / ngl

EP-VALG 2014 / Parlamentet i dag

Søren Søndergaard (FB mod EU)

Anne E. Jensen (V)

Dan Jørgensen (S)

Jens Rohde (V)

Christel Schaldemose (S)

Bendt Bendtsen (C)

Britta Thomsen (S)

Anna Rosbach (Løsgænger)

Ole Christensen (S)

Morten Messerschmidt (DF)

Emilie Turunen (S)

Margrethe Auken (SF)

Morten Løkkegaard (V)

medlemmerne af Europa-Parlamentet

kaldes mEP’er

radikale venstre og liberal alliance

er i dag ikke i EP, men stiller op til maj

Enhedslisten stiller ikke op til

EP-valget

766 bliver til

751 efter valget

KORT NYT• Europæerne mener, at menneskerettig-

heder og solidaritet mellem Eu-landene er de absolut vigtigste værdier for euro-pæere, viser en Eurobarometer-under-søgelse fra 2012. Herefter kommer lighed mellem mænd og kvinder.

• Efter EP-valget kommer også en ny Kommission. Den første opgave for det nye Parlament bliver at vælge en kom-missionsformand og herefter godkende resten af kommissærerne. Der er 28 Kommissærer - én fra hvert land.

• UKIP – det engelske EU-skeptiske parti spås et fremragende EP-valg. Partiet vil have uK ud af Eu, og fik hver fjerde stemme ved lokalvalgene i 2013. uKiP har i dag 9 medlemmer i EP. De sidder i gruppe med morten messerschmidt (DF).

Ideologi betyder mere end nationalitetCharlotte Kiil Poulsen [email protected]

Hvorfor stiller du op til Europa-Parlamentet, og hvad vil du kæmpe for, hvis du bliver valgt ind?

Rina Ronja Kari, 28 år, Folkebevæg-elsen mod EU

Jeg er grundig træt af, at EU blander sig i alle dele af vores samfund, og jeg vil arbejde knaldhårdt for at få sagt klart fra over for EU. Jeg tror ikke på, vi kan lave EU om indefra, og derfor er det dybt naivt at tro, at vi kan løse problemerne via Europa-Parlamentet, men det ændrer ikke på, at så længe vi er med i EU, må vi arbejde på at stoppe forringelserne og samtidig prøve at skabe for-bedringer, hvor vi kan.

Samira Nawa, 25 år, Radi-kale Venstre

EU handler om vores dag-ligdag - det er gennem EU, vi fx er sikret madvarer uden sundhedsskadelige farverstof-

fer. Det er også gennem EU, vi i fællesskab kan bekæmpe grænseoverskridende udfor-dringer som miljøforurening og kriminalitet. Et stærkt europæisk fællesskab er i Danmarks interesse! Jeg er stærkt optaget af at bekæmpe ungdomsarbejdsløs, og jeg vil arbejde for EU-finansierede projekter, der skal sikre prak-tikpladser og hjælpe unge iværksættere.

Teis Volstrup, 25 år, SFFor mig er EU en vigtig politisk kamp-

plads, hvor vi kan løse mange af de udfordringer, som ikke kender til landegrænser, fx regulering af finanssektoren. Grådigheden i finansverden var roden til krisen. Men-neskeskæbner blev ødelagt i iveren efter profit. Det må ikke løbe løbsk igen. Jeg kæmper for en fælles skat på finansielle transaktioner, loft over bankbonusser og fælles regulering af bankerne, hvor et kapitalkrav på op til 30 pct. kunne være første skridt.

Den Europæiske venstrefløj / socialdemokrater / De grønne / liberale og Demokrater / Kristelige Demokrater / Konservative og reformister / Europæisk Frihed og Demokrati / løsgængere

QuiZsvarKulturekspert: 1) B, 2) A, 3) A, 4) B, 5) C, 6) C, 7) A

EU-ekspert: 1) A 2) C, 3) Euroen. Forsvar. Retlige- og indre anliggender (retsforbeholdet) 4) Kul- og stålfællesskabet 5) B, 6) C, 7) Nobels FredsprisEuropæisk mad, vin og øl-ekspert: 1) B, 2) B, 3) A, 4) A, 5) C, 6) B, 7) B

www.facebook.com/MyVote2014.eu


Har du tænkt dig at stemme ved EP-valget?

Angel Garcia, 27 år, Madrid, SpanienSelvfølgelig skal jeg stemme! På trods af den

økonomiske krise og manglende hand-ling fra de europæiske ledere har jeg en stålfast tro på det europæiske projekt, og alt hvad det indebærer for borgerne i forhold til fri bevægelighed og sam-menhold. Jeg vil stemme på én, som

har fokus på et EU funderet i demo-krati og borgernes bedste. Der er stadig lang vej, men jeg håber, vi kan lykkes med dette projekt.

Guia Baggia, 30 år,Firenze, ItalienJeg ved endnu ikke, hvem jeg vil stemme på.

Men det er klart, jeg har tænkt mig at stemme. Jeg synes bare, det er ærgerligt, at vi ikke kan stemme på europæiske partier og internationale kandidater til EP-valg. Jeg føler, at det på denne

måde bliver for let for medierne og kandidaterne kun at tale om national politik, i stedet for hvad de har tænkt sig at gøre i og for Europa.

Ioanis Jorgali, 24 år,Athen, GrækenlandJeg har tænkt mig at stemme, hvis jeg må,

for jeg bor for tiden i USA. Selvom de lokale politikere ser det i forhold til populistiske nationale agendaer, vil jeg stadig stemme, fordi jeg tror på Euro-pas Forenede Stater. Jeg mener, at Græ-

EP-VALG 2014 / Derfor skal du stemme

Eu-borgere. Ca. 1/5 af dem er unge. Hver fjerde ung

er uden arbejde.

508 mio.

4Eu-forbehold har Danmark

af italienerne er over 65

borgere - mindste Eu-land

med

siden, spanien fik en grundlov

af europæerne stemte ved sidste

EP-valg

34 år

0,4 mio.af de græske unge

er uden arbejde

60 pct.

Borgerne i Eu’s 28 lande vælger 751 medlemmer til Europa-Parlamentet d. 22-25. maj 2014. Danskerne skal stemme d. 25. maj og skal vælge 13 parlamentarikere. Den økonomiske krise og løsningen af denne bliver formentlig et stort emne i den europæiske valgkamp. 17 lande har euroen. Europa-Parlamentets kampagne ’gør noget. gør det bedre. gør en forskel’ kører i alle Eu-lande og er oversat til samtlige 24 Eu-sprog.

I maj vil valgkortet til Europa-Parlamentsvalget (EP-valg) dumpe ned i

din postkasse. Og hvad stiller du så op? Ved sidste EP-valg i 2009 valgte knap 60 pct. af danskerne at sætte deres kryds og lade deres stemme høre. I Europa var det kun 43 pct. Det er for lidt, mener demo-kratiforsker ved Syddansk Universitet Klaus Levinsen:”At stemme til EP-valget er vores mulighed for at få ind-flydelse på Europa og vores eget liv.” Det er mere end halvdelen af danskerne enige i. 63 pct. af danskerne mener nemlig, at deres stemme tæller ved et EP-valg.

Medierne definerer det vigtige

Selvom det er EU’s højeste andel, mener hele 9 ud af 10 danskere, at deres stemme tæller ved et folketingsvalg. Ifølge Levinsen skyldes dette ikke, at beslutningerne bliver truffet geografisk nærmere borgerne:”Det er snarere et spørgsmål om danskernes politiske bevidsthed

end om nærhed. Det kan man se ved kommunalvalgene, hvor stemmedeltagelsen heller ikke er ligeså høj som ved folketings-valg. Det skyldes især mediebil-ledet, der i langt højere grad præges af folketingspolitikere end europaparlamentarikere og kommunalpolitikere, ligesom det bliver tydeligt i den ofte anvendte vending ’nede i Bru-xelles’.”

Tyndt argumentDer er bred enighed om, at stemmedeltagelsen ved EP-valg er for lav. Europa-Parlamentet har i dag utrolig stor indflydelse på danskernes hverdag, og på hvor demo-kratisk EU som helhed er. Det gør det, ifølge Levinsen, endnu vigtigere at vise sin holdning i stemmeboksen: ”Det er vigtigt, at Parlamentet har legitimitet og kan holdes ansvarlig for dets beslutninger. Det kan det kun ved en bred valgdeltagelse.” Han mener desuden, det er et problem, når folk undlader at stemme, fordi de mener, politikerne ikke lytter: ”Politikernes lydhørhed og ansvarlighed over for borgerne svækkes netop, når folk ikke stemmer. For hvem er det så, politikerne skal lytte til?”.

Lea Linstow [email protected]

Derfor skal du stemme

– ’gør noget. gør det bedre. gør en forskel’

Europæisk valgkamp

kenland, som et lille land, har en stor fordel af en integreret politisk union snarere end blot en økonomisk. Europa-Parlamentet symboliserer for mig denne politiske forening.

Noella Farrugia, 26 år, Madiena, Malta Jeg ved ingenting

om EP-valget. Det er mega-pinligt – I know! Jeg ville nok være mere interesseret, hvis

der var flere seriøse diskussio-ner, om hvordan vi forholder os til strømmene af flygtninge fra Nordafrika, og om hvor-dan vi forbedrer jobsituatio-nen. Jeg har ikke stemt tidli-gere, men jeg tror, jeg vil gøre det denne gang. Jeg vil i så fald stemme på en ung, intelligent og entusiastisk kandidat, der går op i at bevare miljøet.

43 pct.

20 pct.


Om du må ryge mentolcigaretter, kan færdes sikkert

på nettet eller undgår skade-lige kemikalier i din sham-poo. Politikerne i Europa-Parlamentet (EP) arbejder hver dag på politikker, der får direkte indflydelse på din hverdag.

Den seneste traktat (Lis-sabon-traktaten) rykkede endnu mere magt over på de folkevalgte politikere. Faktisk har parlamentarikerne så meget at skulle have sagt, at de 13 danske MEP’er på visse områder har mere magt, end en dansk minister. Netavisen Altinget lavede i september 2013 en politisk magtanalyse med fokus på EU. Analysen placerede Anne

E. Jensen (V) som den mest magtfulde dansker i EP.

Indflydelsen kommer med erfaringen Den 62-årige Venstre-kvinde, har siddet tre perioder i Bruxelles. Hun mener, det er de mange år i EP, der giver hende topplaceringen:”Det tager tid at opbygge viden om Parlamentets procedurer

og få et netværk, der kan sikre politisk indflydelse. Så jeg har tydeligt kunne mærke, at det blev nemmere at få sager igen-nem, jo mere erfaren jeg blev,” siger Anne E. Jensen, der sidder i den liberale gruppe ALDE. Hun har haft en central rolle som forhandler for EP både i forhold til budgettet for 2014 og for budgettet for de kommende 7 år. Det er netop

Magten ligger i Parlamentet

Spændingsbarometeret stiger

– magtanalyse

– anne E. Jensen er den mest magtfulde dansker i

Europa-Parlamentet


EP-VALG 2014 / Magten ligger i Parlamentet

hendes placering på et så vig-tigt område, der gør kalund-borgenseren magtfuld.

766 kilometer, men en verden til forskelAnne E. Jensens kontor i Bruxelles er blot 766 km. i fugleflugt fra Christiansborg. Alligevel er der en kæmpe forskel på at være medlem af Folketinget og medlem af EP. ”I Parlamentet er vi ikke opdelt i regeringspartierne og op-position, så på mange måder er det, det konkrete indhold af lovgivningen, der dominerer arbejdet, og ikke det taktiske politiske spil. Det passer mig meget godt,” forklarer Anne E. Jensen.

Magtfuld, men ukendtAnne E. Jensen har siddet i Parlamentet siden 1999. Hun har et stort netværk, men

hendes navn er sjældent at finde i avisspalterne: ”Jeg har vænnet mig til den manglende presseinteresse. Vi er i kontakt med den bredere of-fentlighed om lovgivning, men på en mere direkte facon. Men pressens interesse er dog blevet større og dækningen mere seriøs, end da jeg startede,” konsta-terer den erfarne MEP og tilføjer: ”Men det kunne nok heller ikke blive værre.”Anne E. Jensen stiller ikke op til EP-valget i 2014. Hun vil istedet fokusere på kom-munalpolitik og sin rolle som landsformand for Europabe-vægelsen.

Altingets magtanalyse placerede de danske MEP’er sådan:1. Anne E. Jensen – Den liberale gruppe (alDE)2. Dan Jørgensen – socialister og Demokrater (s&D)3. Bendt Bendtsen – Kristelige Demokrater (EPP)4. Christel Schaldemose - socialister og Demokrater (s&D)5. Emilie Turunen – socialister og Demokrater (s&D)6. Jens Rohde - Den liberale gruppe (alDE)7. Morten Løkkegaard - Den liberale gruppe (alDE)8. Britta Thomsen - socialister og Demokrater (s&D)9. Ole Christensen – socialister og Demokrater (s&D)10. Margrethe Auken – De grønne (greens)11. Søren Søndergaard – Den forenede venstrefløj (guE/ngl)12. Morten Messerschmidt – Frihed og Demokrati (EFD)13. Anna Rosbach – Konservative og reformister (ECr)

Kilde: altinget |magt2013

F lag, fest og farver. De danske medier følger intenst både de dan-

ske valg til Folketinget og de amerikanske præsidentvalg, men hidtil har dækningen af Europa-Parlamentsvalgene (EP) været uden den store pomp og pragt - og uden det store europæiske fokus. Sådan fortsætter det formentlig. Til gengæld bliver EP-valget i maj det mest interessante nogensinde, forudser Claes de Vreese, der er ekspert i EP-valg.”Det er mere spændende end tidligere, fordi EU har spillet en så central rolle i krisen og forsøget på at håndtere den,” forklarer han.

Selvom valget vil blive meget interessant i en europæisk kontekst, så bliver det emner, der interesserer danskerne,

der vil fylde i medierne. Em-ner, som ikke nødvendigvis har europæisk fokus. ”Valgkampen bliver præget af nationale temaer og dagsordner, simpelthen fordi de nationale politikere ikke kan lade være med at blande sig,” vurderer de Vreese.

Mediedækningen spiller en rolleHvilke temaer, der bliver de dominerende, handler også om, hvordan medierne vælger at dække valget. DR vil sætte stort ind på dækningen af valget, og det nationale vil komme i fokus:”DR kommer til at lægge mange kræfter i EP-valget. Der bliver ikke tale om et ensidigt nationalt fokus, men valgkam-pen foregår i Danmark, og det kommer vi selvfølgelig også til at afspejle,” siger udlandschef på DR Nyheder Thomas Falbe, der dog ikke vil løfte sløret for konkrete planer.

Marie Nørskov Bærentsen [email protected]

Følg de danske EP-kandidater på Twitter, Europabevægelsen har gjort det nemt og lavet en liste

Læs hele Altingets magasin her


Du har været EU-journalist i mange år,

kan du se en udvikling i EU-dækningen i Danmark?

Internettet har revolutioneret medie-

branchen. I dag skal alt gå så forbandet hurtigt. Så snart nogen siger noget, så brin-ger vi det, og hurtigt er det overalt. Så laver man resear-chen undervejs. Meget af det, du ser i fjernsynet og læser på nettet i dag, er jo nærmest research for åben skærm. I gamle dage var de fleste historier gennemresearchet. Man brugte hele dagen på at lave sin historie, inden den

blev bragt i fx TV Avisen. Dermed var en masse vrøvl luget væk. Det er en enorm forskel til i dag. Alle me-ninger og holdninger bliver hurtigt en del af en offentlig diskussion, når det deles på Twitter og Facebook. Tag nu Lakridspibesagen tilbage i august: ’EU vil forbyde Lakridspiber,’ der gik ikke mange timer fra Altinget havde bragt den første hi-storie om, at den var truet på dens eksistens, til at der var oprettet 16 støttegrupper for at redde den på Facebook. Og historien holdt ikke engang vand! Det var klassisk netjourna-listik. En historie – én kilde. Faktatjekket var fuldt og helt

overladt til den, der skrev første udgave af historien. Baggrunden, der druknede i lakridspibe, var et seriøst udspil om en revision af et EU-direktiv om tobak, der har medført 1.400 ændrings-forslag fra EU-politikerne. Denne historie handlede om ét af disse forslag, der fore-slår at forbyde slik, der ligner tobak, og som mødes med en vis sympati i et udvalg i Europa-Parlamentet. Men forbuddet mod lakridspiber har ingen opbakning blandt de 28 sundhedsministre, som også diskuterer sagen – eller hos Europa-Kommissionen. Og kommer der endeligt et forbud mod slik, der ligner tobak, vil det sandsynligvis

ikke blive til et forbud mod lakridspiber, når danske jurister skal skrive EU-lovgiv-ningen om til dansk lov. Det er altså en historie, der slet ikke giver mening, og man bør

Ole Ryborg Q & A – mangeårig Eu-journalist – startede sin karriere som journalistpraktikant i Bruxelles. Har dækket Eu-stof på bl.a. ugebrevet mandag morgen, Weekendavisen og er nu Dr’s Eu-korrespondent i Bruxelles.


EU I MEDIERNE / Europarådet

nok spørge sig selv, hvem der har haft interesse i at få den vinklet sådan.

At historierne spredes hurtigt gælder jo for al

journalistik og ikke bare EU-journalistik. Hvad er forskellen?

Forskellen på EU og almindelig journalistik

i Danmark er, at der er lyn-hurtigt nogen, der reagerer, hvis det handler om danske sager, og det, vi bringer, er forkert. Det samme gælder ikke for EU. Der er desværre ingen, der springer op så snart, der bliver nævnt, at ’EU vil forbyde lakridspiber,’ selvom de måske godt ved, det er forkert. Vi ved ikke nok om EU. Når det handler om danske politikere, kan de fleste godt gennemskue, at det handler om den normale mudderkastning mellem op-position og regering, men står der EU i sætningen, æder vi det hele råt. Det er tragiko-misk.

Hvad er dine råd til de danske læsere, som

måske ikke er så godt inde i EU’s sagsgang – hvordan skal de afkode EU-historierne?

Internettets mulig-heder stiller store

krav til journalister. De skal til at tænke i ordentlighed frem for hastighed, og det er der desværre langtfra nok, der gør. Som læser skal man derfor vogte sig for de idioti-ske historier. Når man hører EU-tosse-historier, om at EU

vil forbyde lakridspiber, eller damplokomotiver, eller at det er EU, som har betalt for, at Real Madrid kunne købe Ga-reth Bale, så stop lige op, og foretag din egen søgning på internettet. Man bliver nødt til at lære at navigere rundt. Hvis man vænner sig til ikke kun at læse de første 10 hits på Google, så kan man fak-tisk godt finde ud af, hvad der er op og ned. Man kan også tage ’Thorning-testen.’ Den virker næsten hver gang. Prøv at skifte EU ud med Helle Thorning-Schmidt. Thorning vil forbyde lakridspiber – Nej vel?

Er der noget, der er blevet bedre i mediernes

EU-dækning gennem årene?I dag har man som medie stor mulighed

for at komme dybt ned i historierne. Især i online-journalistikken med links i ens historier. Det er de rigtig dygtige til i udenlandske medier, men jeg synes endnu ikke, at de danske medier bruger det nok.

Det Europæiske Råd. Rådet for den Europæiske Union

og Europarådet. Forskellen på de tre meget enslydende instanser er, at kun de to første er en del af EU.

Selvom Europarådet arbej-der tæt sammen med EU, er det en selvstændig sam-menslutning bestående af 47 lande. ”Europarådet har på flere måder været forgænger for EU i forhold til de euro-pæiske værdier. Fx udspringer hele EU’s rettighedscharter af den europæiske Menneskeret-tighedsdeklaration,” forklarer chefkonsulent i Institut for Menneskeret-tigheder, Anette Faye Jacobsen.

Europarådet arbejder hovedsagligt på mel-lemstatsligt niveau, og med værdimæssige, kulturelle og retsmæs-sige anliggender. EU og Europarådet har en del til fælles. Det kendte blå-gule EU-flag er fx oprindeligt Europarådets symbol. Ud over at have samme værdier

som omdrejningspunkt og udspringe af ønsket om euro-pæisk fred, samarbejdes der på flere områder. ”EU og Europarådet har en række ’joint programmes,’ som først og fremmest handler om at skabe og pleje retssikkerhed og demokrati samt at mindske kor-ruption. Disse projekter dækker bl.a. over valgobservation og kurser til dommere og journali-ster. Programmerne er hoved-sagligt henvendt til de lande, der er medlem af Europarådet, men ikke af EU; f.eks. Kosovo, Tyrkiet og Armenien. Herud-over bidrager begge institutio-ner til vedligeholdelse af den fælles europæiske kulturarv,” siger Anette Faye Jacobsen, der skitserer arbejdsdelin-

gen mellem de to institutioner så-

ledes: ”Europa-rådet står for ekspertisen,

og EU står for pengene

til program-merne.”

Q

Q

Q

Q

A

A

A

A

❝Næste gang, der er en historie om nye påfund fra EU-tosserne i Brux-elles, så tag Thorning-testen. Skift EU ud med Helle Thorning-Schmidt: fx “Thorning vil forbyde lakridspiber” - nej vel?

Oles favorit EU-sider:Eurozone-bloggen: eurointelligence.com Financial times’: “Brussels Blog”

vær kritisk overfor: Eu-artikler af Daily tele-graphs Bruno Waterfield

Lea Linstow [email protected]

Europarådet - Det er da EU… eller?

– ole ryborg har dækket Eu i en årrække som journalist

– Putins antihomo-love har vakt stor opstand-

else i Eu, Europarådet og blandt almindelige

borgere.

Læs om Europarådet her:www.coe.int


L æserbreve findes i de fleste aviser – både på tryk og online. De

bliver skrevet af læserne og står for afsenderens personli-ge holdning. Et læserbrev kan have forskellige intentioner. Nogle bliver skrevet for at skabe debat, andre for at kritisere, nogle for at rose og andre igen måske for at skabe opmærksomhed om et særligt emne. Det hænder, at et læ-serbrev starter en større debat på avisens redaktionelle sider.

Politikere, partier og inte-resseorganisationer bruger ofte læserbreve til at få deres holdninger ud. Fx opfordrer Konservativ Folkeparti på deres website dets støtter til at skrive læserbreve for at få konservativ politik ud til en større gruppe mennesker.

Læserbreve

Din holdning batter

– Fire unge EP-kandidater har skrevet om Eu og ungdomsarbejdsløshed


LÆSERBREVE / Skriv som en fisk

DET GODE LÆSERBREV• God, opsigtsvækkende

overskrift• ’Jeg’ frem for ’man’• Forklar gerne, hvorfor

din modstander tager fejl• Brug eksempler og

sproglige billeder• Brug humor

skriv som en fisk: Præcis overskrift med bid i, udfold

argumenterne, og slut af med et lille svirp med halen.

i 1976 skrev Bill gates eftersigende et læserbrev,

hvor han beklagede sig over den ulovlige piratkopiering af computerprogrammer.

Hvorfor skriver du læserbreve?

Jeg skriver læserbreve af flere grunde, men

de to primære er, at det er en god måde at sætte fokus på emner, som pressen enten ikke dækker eller kun dæk-ker meget overfladisk, og dels at det er en god måde at få synlighed på. Dermed virker det både politisk og som en måde at minde folk om, at vi i Folkebevægelsen mod EU stadig eksisterer og arbejder.

Hvor mange læserbreve skriver du om året, og

bliver de brugt i aviserne?

Jeg skriver vel ca. 30-40 læserbreve om

året, hvoraf de fleste bliver bragt. Jeg oplever generelt, at det er forholdsvist let at komme igennem især med korte læserbreve. Det er

noget sværere at komme igennem med lange indlæg, men det kan sagtens lade sig gøre. Det drejer sig især om at formulere sig kort og klart, og om at have et begrænset antal pointer, som man så til gengæld kan folde ud.

Hvilke fif kan du give videre?

Det, der virker al-lerbedst for mig, er,

når jeg er rigtig forarget over noget, og derfor skriver et dybtfølt indlæg, hvor pointen er kort og klar, men hvor jeg samtidig kan kræve et svar, eller at nogen (fx regerin-gen) tager ansvar. Jo færre forbehold man skal tage i teksten, jo nemmere er det at lave det kort og præcist, men samtidig skal det naturligvis være sandt, så man må ikke undlade vigtige pointer bare for at få det i.

Q

Q

Q

A

A

A

Q & A: Rina Ronja Kari, EP-kandidat Folkebevægelsen mod EU

myten om ungdoms-arbejdsløshed

Nichlas Vind, EP-kandidat, Konservativ Ungdom

”Lad os spytte penge i kassen” – således lyder det venstreorien-terede doktrin, hver eneste gang snakken falder på, hvordan vi gør op med ungdomsarbejdsløsheden i Danmark og Europa. Det er en myte og en fordrejet strategi, der ikke vil rykke ved det store billede. Stigninger i antallet af unge men-nesker uden job bliver fulgt med stor mediebevågenhed. Dog er det forfejlet at tro, at offentlige investe-ringer og kunstige lærepladser vil rykke ved virkeligheden. Virksomheder vil ikke ansætte

yderligere, medmindre deres ordre-portefølje vokser – dette er bl.a. set ved den franske præsident François Hollandes mislykkede program ret-tet mod 150.000 arbejdspladser til dårligt stillede unge. Forsimplet vil udsigterne for denne potentielt ”tabte generation” ikke forbedre sig, før den europæiske økonomi bliver bedre. Løsningen er derfor i sagens na-tur bredere initiativer til at anspore vækst samt et opgør med det mas-sive gældsniveau. De europæiske lande skal derfor vågne op til virke-ligheden og indse, at der er alarme-rende brug for nationale reformer, hvis ungdommen skal blomstre.

Den største trussel mod fremtiden

Lasse Quvang Rasmussen, EP-kandidat

Socialdemokraterne og DSUUngdomsarbejdsløsheden er den største trussel mod fremtidens vel-færd og velstand i Europa. Når det, som nu, er hver fjerde under 30 år i Europa, der er uden arbejde el-ler uden for uddannelse, er vi ved at smide en hel ungdomsgenera-tion på gulvet. At unge mennesker ikke kommer ordentligt i gang på arbejdsmarkedet eller fortsætter deres uddannelse, betyder et kæm-pemæssigt kompetencetab og store sociale problemer for den enkelte.

Det betyder i det store billede, at kvaliteten af den europæiske ar-bejdsstyrke bliver markant forrin-get, og det er katastrofalt i en ver-denssituation, hvor globaliseringen hamrer af sted, og vi skal konkur-rere med både USA og BRIKS-landene. Vi skal derfor sørge for en hurtig implementering af ungdomsgaran-tien, gerne ved hjælp af succesfulde danske værktøjer som jobrotation og isbryderordninger. Men der skal også følge penge og investeringer med, og for mig at se, skulle de pen-ge helst tages fra landbrugsstøtten!

generationen vi ikke må tabe

Christian Kjølhede, EP-kandidat for Radikale

Venstre og Radikal UngdomUngdomsarbejdsløsheden i Europa er et kæmpe problem. I nogle lande er den helt oppe over 50 procent med 13 procent i Danmark. Det er et problem, fordi man risikerer at tabe en generation af unge, som kan komme til at gå lang tid uden arbejde. Alle europæere er berørt heraf, hvorfor vi må stå sammen i Europa.Der skal gøres meget, og der fin-des ikke én enkelt løsning - men vi

bør sætte ind på alle fronter. Der skal sættes gang i investeringer i infrastruktur, som kan skabe vækst og sikrer jobs til unge. Muligheden for udveksling og bedre uddannelse skal forbedres markant. Der skal deles viden mellem EU-landes ar-bejdsmarkeder om erfaringer med bekæmpelse af ungdomsarbejds-løshed. Den fri bevægelighed skal styrkes, så man kan søge arbejde overalt i EU. Kun ved for alvor at arbejde sam-men, hjælpe hinanden samt lære af hinanden, kan vi sikre arbejde til en hel generation af dygtige unge.

Eu er ikke løsningen for de unge

Anders Vistisen, EP-kandidat DF Ungdom

Der er i en række EU-lande mas-sive problemer med arbejdsløshed. Særligt hos den unge generation er det et kæmpeproblem, fx går over hver anden ung under 30 arbejds-løs i lande som Spanien og Græ-kenland. Mange jubeleuropæere tror, at løs-ningen er mere EU, men sandheden er, at EU faktisk er problemet – og problemet kan ikke være løsningen. EU har skabt den fælles valuta; Euroen, der tvinger så forskellige

økonomier som Tysklands, Finlands og Hollands på den ene side og Grækenlands, Spaniens og Itali-ens på den anden side ind i samme spændetrøje.En spændetrøje, der skaber en ond spiral, der går som følger: Varer er dyrere her i landet – derfor må vi låne penge. Når vi låner penge - stiger renterne. Derfor må vi låne mere – nu kræver bankerne, at vi øger skatterne, og skærer i budget-terne. Så falder væksten - og vi må låne flere penge. Altså en ond cirkel der går i ring. De sydeuropæiske lande står i dag på afgrundens rand, hvis de skal vende udviklingen og få de unge i arbejde, må de bryde med Euroen.


Lange køer truer velfærden– Budgettet

6,1 47,96,8

1,8

37,4

administration

intelligent og bæredygtig vækst

Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

Eu-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

Eu som global partner

BUDGETTET / Det går pengene til

Eu’s budget var i 2013 omkring 1100 mia. kr. Det svarer omtrent til, at hver Eu-borger betaler 6 kr. om dagen i medlemskab. Eu opererer med to forskellige budgetter; Den flerårige finansielle ramme (2014-2020) og den årlige, som skal forhandles hvert år. omkring 6 pct. af budgettet går til administration.

M øder du en euro-pæer under 25 år, er der stor risiko

for, at vedkommende står i kø ved et jobcenter. Størst er sandsynligheden, hvis den pågældende er græker eller spanier. 60 pct. af de græske unge er arbejdsløse, og de spanske tal ligger i samme lag.

I Europa er næsten hver fjerde ung arbejdsløs. I forsøget på at stoppe kurven, har EU afsat

penge på budgettet målrettet til at få de unge i arbejde.”Endelig, endelig, endelig! EU’s beskæftigelsesministre har netop vedtaget en ungdomsgaranti (…) En ungdomsgaranti er første skridt mod at tage proble-met alvorligt, og jeg er glad for, at EU-landene nu gør noget. På det personlige plan er det også en særlig dag, for ideen om en europæisk ungdomsgaranti stillede jeg faktisk i en betænk-ning her i Europa-Parlamentet for knap 3 år siden,” skrev MEP Emilie Turunen (S) på Facebook i februar 2013.Ungdomsgarantien betyder,

at der i 2014 og 2015 skal bruges ca. 45 mia. kr. på at få unge europæere ud på arbejdsmarkedet eller i ud-dannelse.

Koster 560 mia. kr. årligt Unge uden arbejde koster hvert år EU-landene om-kring 560 mia. kr., viser en analyse lavet for den tyske avis Die Welt. Økonomerne bag undersøgelsen har set på, hvad de unge ville have tjent, hvis de var i arbejde. Mens de unge går glip af en ordentlig indkomst, mister samfundet store skatteindtægter. Der-

med er ungdomsarbejds-løshed et stort problem for fremtidens velfærdssamfund, som kommer til at mangle penge til at betale ydelserne.

Selvom Danmark ligger i den gode ende af tabellen, var der i første kvartal af 2013 stadig næsten 14 pct. unge uden arbejde. Den såkaldte ungdoms-garanti skal findes under budgetpunktet ’Intelligent og bæredygtig vækst’.

EU’s landbrugseksport sørger for 855 mia. kr. til de europæiske lande.

I toppen af eksporten ligger Likør, vin og Vermuth.

EU’s støtte til de europæi-ske landmænd har i over 50 år levet et liv i rampelyset. Berygtet for overskudslagre, toldmure og for at bruge 40 pct. af EU’s budget. De senestes års reformer af landbrugsstøtten har slanket den økonomisk og ændret fokus til dyrevelfærd og miljø, frem for forsyningssikkerhed.

Samtidig er de europæiske markeder blevet åbnet for ulandene.En stor europæisk undersø-gelse viser, at et overvældende flertal (90 pct.) af euro-pæerne mener, at landbruget og landdistrik-terne er cen-trale områder for Europas fremtid. Europæerne er generelt også enige i landbrugsstøttens nye fokusområder.

Landmanden får fremover kun støtte på

betingelse af at gennemføre en række miljøtiltag for at beskytte naturen.

Derudover skal han også overholde krav om dyrevel-færd og føde-varesikkerhed. Er man særlig innovativ kan man få et større bidrag.

Det ser Landbrug & Fødevarer (L&F), der varetager det danske landbrugs interesser, store mu-ligheder i:

”Europa producerer verdens

mest klimavenlige fødevarer. Det kan vi kun fortsætte med, hvis vi investerer massivt i forskning og udvikling inden for det grønne område. Derved kan vi eksportere vores know-how og samtidig sørge for, at andre lande bliver mere ener-gieffektive. Fødevareerhvervet kan på den måde bidrage afgø-rende til at genoprette Europas økonomi og gøre hele verden grønnere,” siger direktør for Generel Erhvervspolitik i L&F Lone Saaby. Bliv klogere på landbruget på bloggen capreform.eu.



Gemen skurk eller bæredygtig heltwww.euo.dk/emner/EUs_budget

20 EUNU / EUROPA 2014

“I want my money back!”Margaret Thatcher

”Man kan ikke være for eller imod Folketinget, vel? Ligeså lidt kan man, efter min

mening, være for eller imod Europa-Parlamentet” Poul Nyrup Rasmussen

DADA_130301_EYC_Banner_2500x1000_hw.indd 1 01.03.2013 16:20:20 Uhr

Europa 2014

Documents

Transcript of Europa 2014