1

Et projekt om opdyrkning af brns netvrk p to

dgninstitutioner: Donekrogen og Orstrand

Center for Dgnanbragte Brn og Unge 2015 LIVSVRK

2

Institutioners Opdyrkning af Netvrk

FORORD

1. INDLEDNING Baggrund og formal

Anbragte brn og unges netvrk

Pilotinstitutioner

Dataindsamling

Rapportens opbygning

2. AFDKNING AF NETVRK Resultater af sprgeskemaundersgelsen

Opsamling

3. PROJEKTETS NETVRKSREDSKABER OG NETVRKSFOKUS Netvrksredskaber

Mlstning i udviklingsplaner

Fokus p netvrket som ressource

Opsamling

4. ERFARINGER OG OPMRKSOMHEDSPUNKTER

Erfaringer fra brugen af netvrksskiver

Forslag til forbedring af netvrksskiver

Erfaringer fra fokus p forldreinddragelse

Pdagogernes rolle

Er der tid til netvrksprojekter og mlstninger?

Opsamling

5. OPSUMMERING: ANBRAGTES NETVRK OG BRUGEN AF NETVRKS-REDSKABER

Sammenfatning af pilotprojektet

LITTERATUR

3

FORORD

I takt med, at velfrdssystemer i mange lande konfronteres med problematikker omkring kvaliteten

og tilstrkkeligheden af deres anbringelsestilbud, er fokus p brugen af andre tilgngelige

ressourcer get. Isr benyttelsen af slgtskabs- og netvrksinddragelse er genopdaget som

nrliggende ressource.

Denne rapport redegr for et pilotprojekt, der har undersgt, hvordan relationer til netvrk uden for

anbringelsesstedet ser ud hos brn og unge p to dgninstitutioner. Med udgangspunkt heri har

projektet belyst potentialerne for at ge opmrksomheden p netvrkets gavnlige egenskaber for

anbragte brn og unge. Materialet er udarbejdet med fokus p brugen af forskellige metoder og

netvrksredskaber til opdyrkelsen af netvrk og med inspiration fra Robbie Gilligans teori om

bonding- og bridging-relationer. Rapporten er af afdkkende karakter, men er samtidig tnkt som

udviklingsmateriale og inspiration til andre dgninstitutioner, anbringende myndighed samt andre

interesserede.

Pilotprojektet er gennemfrt under ledelse af Center for Dgnanbragte Brn og Unge og har fokus

p styrkelse og opdyrkning af netvrk omkring dgnanbragte brn og unge. Projektet er forankret

p dgninstitutionerne Donekrogen og Orstrand. Rapporten er udarbejdet af antropolog Louisa

Ellen Henriksen.

4

1. INDLEDNING

BAGGRUND OG FORMAL

BAGGRUND FOR PROJEKT INSTITUTIONERS OPDYRKNING AF NETVRK

Projekt Institutioners Opdyrkning af Netvrk indgr som en del af Kbenhavns Kommunes

handleplan for BFCK-aktiviteter vedr. spareforslag S101 p anbringelsesomrdet. Det overordnede

fokus i handleplanen er at understtte en ndring af anbringelsesmnsteret i Kbenhavns

Kommune med det sigte, at flere brn og unge bliver anbragt i forstrket plejefamilie, familiepleje

eller netvrkspleje fremfor i dgnanbringelser. Denne hensigt ligger i trd med Barnets Reform,

hvor plejefamilieanbringelse udgr en anbringelsesform, der konkret skal vurderes ved alle

anbringelser. Som led i handleplanen fik Center for Dgnanbragte Brn og Unge i opdrag at

gennemfre nrvrende pilotprojekt om styrkelse og opdyrkning af netvrk omkring dgnanbragte

brn og unge. Projektet er relateret til Center for Dgnanbragte Brn og Unges tidligere arbejde

vedrrende brns netvrk (se centerets skrivelse, forret 2011).

FORML MED PROJEKTET

Hensigten med pilotprojektet er:

- Afdkning af brnenes eksisterende netvrk

- Bevarelse af brnenes eksisterende netvrk under anbringelse

- Systematiseret arbejde med at styrke netvrk

- Opkvalificering af institutionernes netvrksarbejde

- Dokumentation af netvrksarbejdet

- Mulig overfrbarhed til andre institutioner

Pilotprojektet havde sledes til ml at afprve metoder til at fastholde og udvikle brns og unges

netvrk under anbringelsen p de to institutioner samt at sikre, at netvrksarbejdet blev en

integreret del i hverdagen og pdagogikken. P lngere sigt er mlet, at frre brn og unge mister

5

kontakt til netvrk under anbringelse og at flere brn kan anbringes i netvrkspleje, nr dette er

hensigtsmssigt.

ANBRAGTE BRNS OG UNGES NETVRK

Brn og unge i anbringelser har ofte oplevet mere modgang og flere risici end andre brn og unge

udelukkende p baggrund af de mange skift, der ofte findes i deres liv. De bliver flyttet fra deres

vante omgivelser og deres familie og oplever hyppigt skoleskift og dermed ogs skift i deres kredse

af jvnaldrende. Forskning viser, at disse aspekter gr mange anbragte brn mindre rustede end

deres jvnaldrende til at hndtere relationsopbygning, akademiske forventninger og andre daglige

udfordringer (Howe 2009). Denne problematik betyder, at det er srdeles relevant at undersge,

hvordan man bedst sttter anbragte brn og unge til at udvikle en modstandsdygtighed over for de

risici, de mder. Et centralt tema i fremmelsen af modstandsdygtighed er vrdien af gode

relationer. Stabile og trygge medmenneskelige relationer er ofte f i udsatte brn og unges liv.

Forldrene kan have egne problemer, og det vrige netvrk kan vre ustabilt. Ttte menneskelige

relationer pvirker midlertidigt brns sociale inklusion og eksklusion mindst lige s meget som

diverse interventioner og tilbud, man kan give dem. Det er i positive relationer at brn lrer

flelsesmssig intelligens og social forstelse samt udvikler deres selvvrd. Disse egenskaber

hjlper dem videre til at navigere i og overkomme risikofyldte situationer (Howe 2009). Et socialt

netvrk kan desuden udgre en flelse af kontinuitet for anbragte og er en hovedressource til sttte

bde imens barnet er anbragt og i rene efter anbringelse (Gilligan 2009). Centrale figurer i det

sociale netvrk er typisk forldre og sskende, men SFIs forskningsoversigt Anbragte Brn og

Unge fra 2009 viser, at der er en relativt stor gruppe af anbragte brn, der sjldent eller aldrig ser

deres forldre og/eller sskende.

BRIDGING & BONDING

Professor Robbie Gilligan er en af de frende forskere p omrdet anbragte brn og unges

relationer. Gilligan er professor i socialt arbejde ved Dublins Universitet og har p baggrund af den

eksisterende forskning om udsatte brn og unge fundet frem til to centrale termer i forhold til at ge

de udsatte brns og unges lngerevarende velbefindende og modstandsdygtighed. Begge disse

termer handler om at tilfre barnet/den unge social kapital, der ger dets mulighed for det som

Gilligan kalder henholdsvis bonding og bridging. Social kapital er her forstet som et reciprokt st

6

af relationer, forventninger og normer, der deles af medlemmer af et netvrk, uanset om det

omfatter individer, familier eller samfund.

Bonding og bridging er udtryk, der definerer forskellige relationer inden for det sociale netvrk,

som skaber social kapital. Bonding vedrrer de nre relationer og indbefatter en srlig

forbundethed med mennesker som ofte har afgrende ligheder med en selv. Bonding kan oversttes

som at knytte band og bestr af lngerevarende relationer, der har betydning for flelsen af at

vre betydningsfuld for andre mennesker. Bridging social kapital involverer derimod mindre ttte

relationer med mennesker, der kan vre meget forskellige fra en selv (Gilligan 2012). Bridging kan

oversttes med at bygge broer1 og vedrrer relationer, som giver individet mulighed for at vre

en del af strre fllesskaber. Bridiging relationerne er dermed samfundsintegrerende. Hvor det er

vigtigt for individets selvvrd at have nogle af de ttte bonding-relationer, er det iflge Gilligan

vigtigt at huske, at ogs nogle af de mindre intime kontakter og relationer har stor vrdi (ibid.). Der

flger frre krav med de mindre ttte relationer, og de kan derfor vre mindre stressfyldte end de

ttte relationer, samtidig med, at de bner op for nye forbindelser, strre netvrk, informationer og

muligheder. Hvor forldre, sskende, bedsteforldre, onkler, tanter, ftre og kusiner er potentielt

primre netvrksressourcer, kan der sledes ogs vre personer uden for familien, som kan have

en vigtig rolle: venner, venners forldre, naboer eller andre voksne med en mentorrolle som fx en

lrer, en sportstrner eller voksne, der gennem velfrdssystemet har en stttende funktion som

betalt professionel eller som frivillig.

Bridging- og bonding-begreberne giver ogs mening som retningspile for en effektiv social indsats i

danske sammenhnge. Som seniorforsker Turf B. Jakobsen har pointeret, er det netop i forhold til

de ttte relationelle bnd og den bredere brobygning til samfundet, at danske udsatte brn og unge

synes at mde de strste udfordringer (Jakobsen 2012). I forhold til bonding-relationerne sker der

ofte det, at de familiemssige bnd bliver svagere eller endda helt afskrne ved anbringelsen af et

barn eller et ungt menneske. Nr det kommer til bridging-delen, er der ofte meget lidt fokus p

netvrksopdyrkelse uden for den nre familie. Hvis man sledes skal tage bonding og bridging

alvorligt som betydningsfulde koncepter i arbejdet med de udsatte brn og unge, skal der fokuseres

og lgges mere vgt p mulighederne for at fastholde og opdyrke deres bnd til bde familie,

venner, bekendte og andre nglepersoner under anbringelsen.

1 Bonding og bridging oversat som hos Turf B. Jakobsen 2012: http://www.information.dk/313957

http://www.information.dk/313957

7

Positive, meningsfu