ET GODT OG AKTIVT ÆLDRELIV MED VÆRDIGHED...om forhold, udfordringer og prognoser på...
36
VELFÆRD OG SUNDHED ET GODT OG AKTIVT ÆLDRELIV MED VÆRDIGHED
Transcript of ET GODT OG AKTIVT ÆLDRELIV MED VÆRDIGHED...om forhold, udfordringer og prognoser på...
VELFÆRDOGSUNDHED
ETGODTOGAKTIVTÆLDRELIVMEDVÆRDIGHED
ET GODT OG AKTIVT ÆLDRELIV MED VÆRDIGHED
2
FORORD............................................................................................................................................................... 5
INDLEDNING....................................................................................................................................................... 6
POLITISKVISIONOGMÅLSÆTNING.............................................................................................................. 7
FÆLLESMINDSET.............................................................................................................................................. 8
FREMTIDENSÆLDRE........................................................................................................................................ 9
VÆRDIGHEDS-BEGREBET..............................................................................................................................13
STRATEGISKEINDSATSERFREMMOD2018...............................................................................................16
FOREBYGGELSE ...................................................................................................................................................................18
SUNDHEDSFREMME OG MESTRING ...........................................................................................................................20
HELHED OG SAMMENHÆNG ........................................................................................................................................22
KVALITET, FORVENTNINGSAFSTEMNING OG EFFEKT ...........................................................................................24
KOMMUNIKATION OG INFORMATION .........................................................................................................................26
VELFÆRDSTEKNOLOGI OG DIGITALE LØSNINGER ...............................................................................................28
FRIVILLIGE OG FÆLLESSKABER ....................................................................................................................................30
SÆRLIGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT .......................................................................................................................32
ØKONOMISKRAMMEFORIMPLEMENTERINGENAFSTRATEGIOGPOLITIK......................................34
INDHOLD
3
ET GODT OG AKTIVT ÆLDRELIV MED VÆRDIGHEDI det følgende præsenteres – ”Etgodtogaktivtældrelivmed værdighed”. Strategien imødekommer fremtidens udfordringer indenfor ældreområdet og af stikker rammer og retningslinjer for fremtidige indsatser.
4
ge fra forskellige interesseorganisationer og bru-gere af kommunale tilbud.
Ligeledes understøtter nøgletal kortlægning af nuværende indsats.
Inspiration er desuden hentet fra KL´s Ældre-konference i 2015, litteratur samt politikker og planer udarbejdet af Horsens Kommune.
Strategiens fokus er på området, hvor der er en kommunal intervention og i mindre grad på den primære forebyggelse.
FORORD
Visioner og tanker fra Udvalgsplan 2014-2017 har været styrende for indholdet. Strategien er ikke målrettet en bestemt gruppe ældre, men favner bredt og omfatter således ligeledes ældre med psykiske lidelser, demente, udviklingshæm-mede og socialt udsatte.
Med andre ord er Strategien møntet på alle æl-dre uanset etnisk baggrund og social, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Strategien er udarbejdet med afsæt i kortlæg-ning og beskrivelse af nuværende kommunale indsats og de udefrakommende påvirkninger.
Inddragelse af borgere, medarbejdere og ledere er blevet vægtet højt i udarbejdelsen af strategi-en. Kortlægning af nuværende indsats er derfor blevet kvalificeret af to fokusgruppeinterviews af henholdsvis ledere og medarbejder samt works-hop for ældre. Gruppen af ældre er sammensat således, at den repræsenterer land og by, frivilli-
Ellen T. SchmidtFormand for Velfærds- og Sundhedsudvalget
5
I det følgende nævnes områder, der vil påvirke strategien for et godt og aktivt ældreliv:
■ Den demografiske udvikling medfører, at æl-drebefolkningen over 80 år vil stige markant de kommende 20 år. Ældres sundhedstilstand er forbedret, og der stilles andre krav og øn-sker til de tilbud, der efterspørges.
■ Behandling på hospitalerne har ændret sig med faldende antal liggedag og stigning i am-bulante besøg. Kommunerne har i samarbej-de med regionerne indgået fælles sundheds-aftaler, der er pejlemærker for samarbejdet om hvilke områder der i fællesskab skal være i fokus for at sikre et sammenhængende patient /borgerforløb.
■ Der sikres et sammenhængende økonomisk
bæredygtigt sundhedsvæsen, hvor flere vitale funktioner placeres i kommunerne. Det giver nye udfordringer for den kommunale indsats, herunder personalesammensætning og kom-petencer.
■ Fra 2014 reduceres budgetterne i Horsens Kommune med 1% årligt.
■ Den økonomiske politiks målsætning er, at reduktionerne ikke må påvirke det politisk be-sluttede serviceniveau negativt.
Horsens Kommunes indsatser til ældre med be-hov for kommunalt intervention retter sig derfor mod at kunne støtte borgeren i et aktivt liv. Det vil kommunen effektuere gennem tilbud om let tilgængelig information, hjælp til selvhjælp og teknologisk understøttet hjælp.
Horsens Kommunes velfærdsydelser retter sig imod at understøtte borgeren i at have et godt og aktivt liv. Det serviceniveau, der er på området i dag skal fastholdes.
Horsens Kommune bygger sine indsatser på den nyeste viden og dokumenterer effekten af ind-satser for at kunne skabe merværdi for borge ren og sikre, at ressourcerne anvendes bedst muligt – ”merværdi for færre”. I Horsens Kommune ar-bejdes helhedsorienteret og tværfagligt, således at borgeren oplever sammenhængende indsats på tværs af sektorerne.
Der er fokus på mindst indgribende tilbud. Men de borgere, der har brug for en omfattende støt-te, kan få den, når der er behov for det.
INDLEDNING
6
■ At Horsens Kommune har opdateret viden om forhold, udfordringer og prognoser på demensområdet og bruger denne viden til at fastholde sin førende position på området.
■ At velfærds- og sundhedsteknologi fortsat ud-vikles og bruges til at give borgerne et bedre liv med selvhjulpenhed, værdighed og fleksibi-litet.
VELFÆRDS-OGSUNDHEDSUDVALGETSVISION
■ At ældre i Horsens Kommune lever aktive liv, og både brugere og pårørende danner net-værk med hinanden gennem åbne fælles-skaber.
■ At boligtilbud til ældre med særlige behov i Horsens Kommune er fremtidssikrede og mat-cher de ældres ønsker og behov.
■ At Horsens Kommune leverer et sammen-hængende træningstilbud med høj tilgænge-lighed og synlig effekt af indsatsen.
POLITISKVISIONOGMÅLSÆTNING
■ Vi sikrer fremtidens velfærd ved at være innovative og gå nye veje.
■ Vi har en god velfærdsøkonomi, fordi vi lykkes med ”mer´ for færre”.
■ Vi synliggør vores resultater og kvalitet og gør det, der virker bedst.
■ Borgerne er tilfredse og mestrer deres egen livssituation.
■ Vi samarbejder med borgerne, borgerens netværk og pårørende
VELFÆRDOGSUNDHEDSUDVALGETSPOLITISKEMÅLSÆTNINGFORÆLDREMEDSÆRLIGEBEHOV
7
Velfærd og Sundhed har et fælles mindset, som er de principper, der er grundlaget for områdets indsatser.
Velfærd og Sundheds mindset består af 5 pejle-mærker:
FÆLLESSKAB
MESTRING
RESULTATEROGEFFEKTERAFINDSATSER
SAMARBEJDEOGPARTNERSKABER
NYTEKNOLOGI
Al Velfærd og Sundheds virke handler om at un-derstøtte borgerne og skabe de bedste rammer for, at borgerne kan leve gode, sunde og aktive liv. Derfor er borgeren placeret i centrum af det fælles mindset.
At borgerne er i centrum kræver, at der tænkes og samarbejdes på tværs. Det gælder både ind-adtil i organisationen og udadtil med eksterne samarbejdspartnere. Kun på den måde kan der skabes sammenhæng i indsatsen for borgerne med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov.
FÆLLESMINDSET
8
Samtidig bliver der færre i den erhvervsaktive alder. Befolkningsudvikling af + 80 årige i Hor-sens Kommune frem til 2014 fremgår af neden-stående tabel.
Der bliver flere ældre danskere i fremtiden1). Ældre kommer til at udgøre en meget større an-del af borgerne i kommunen. Udviklingen skyl-des både en stigende levealder og store genera-tioner.
FREMTIDENSÆLDRE
Om 20 år vil der i Danmark være dob-belt så mange over 80 år som i dag.
Antallet af 100-årige i Danmark er næsten fordoblet på 10 år. Mens der i år 2000 var 485 danskere, der var fyldt 100 år, er antallet 1. januar 2010 oppe på 889.
1) Alder bedst i Horsens
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
Befolkningsudvikling af +80 årige i Horsens Kommune
9
2) Alder bedst i Horsens, Byrådet den 28. februar 2012.
De ældre borgere, der har brug for meget hjælp, skal også i fremtiden tilbydes den nødven dige kommunale indsats. Det udfordrer Horsens Kommune.
En væsentlig forudsætning for, at vi kan løse op-gaverne på andre måder, end vi gør i dag, er bl.a. at inddrage de ressourcestærke ældre.
Denne gruppe er kendetegnet ved flg.:
■ Har flere ressourcer, stærkere socialt netværk og et bedre helbred.
■ Udgør en samfundsressource i form af tid, kompetencer og bedre uddannelser.
■ Kan få en central rolle som aktive medborgere i videreførelsen af velfærdssamfundet.
■ Kan selv – og kan bidrage med hjælp til andre.
Fremtidens ældre2) er ikke en homogen gruppe, men kendetegnet ved mangfoldig gruppe. Der er stor forskel i såvel indkomst- som boligforhold. Ulighed skærpes, social isolation og ensomhed øges ved tab af familierelationer og netværk.
Fremtidens ældre kan forvente at leve længere og kun i de sidste leveår opleve at skulle leve med funktionsnedsættelse. En mindre del vil dog i flere år opleve en funktionsnedsættelse i form af kronisk sygdom eller demens.
Ældres ønske om uafhængighed og mere sund levevis ses også blandt de borgere, der har om-fattende fysisk og psykisk handicaps, og som i mange år har boet i beskyttede botilbud. De le-ver længere og har behov for alderssvarende til-bud, hvilket stiller nye krav til de indsatser, som Horsens Kommune skal tilbyde.
Fremtidens ældre ønsker en stor grad af selv-bestemmelse, kontrol over eget liv og uafhæn-gighed. At have en god bolig, god mobilitet og et godt netværk er afgørende for at bevare selv-stændighed og god livskvalitet.
10
I fremtidens velfærdsløsninger er det et must at ældregruppens styrker og deres ressourcer medtænkes som en væsentlig forudsætning for at løse op gaverne på en anden måde, end vi gør i dag.
Med andre ord er differentiering af målgruppe og indsatser forudsætning for at kunne løse vel-færdsopgaven inden for den økonomiske ram-me, og uden at nuværende serviceniveau på-virkes negativt.
Ældre ønsker at være selvstændige og uafhæn-gig af offentlig bistand.
FREMTIDENSUDFORDRINGERPÅÆLDREOMRÅDETI fremtiden vil Horsens Kommune i stigende grad komme til at løse nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. Hurtigere udskrivel-ser og en markant omlægning fra stationær til ambulant behandling på sygehusene betyder, at kommunerne i stigende omfang løser sund-hedsopgaver. Et stigende antal borgere vil være læge ligt færdigbehandlet, men fortsat have be-hov for rehabilitering, træning og pleje, inden de kan klare sig i eget hjem. Denne udvikling vil fortsætte i de kommende år og sætte det kommunale budget under pres.
Overfor gruppen af ældre og voksne med funk-tionstab er en særlig indsats afgørende. Her er alder ikke afgørende. Det er voksne, der ikke kan træffe valg for eget liv og egen hverdag på grund af handicap, fysisk eller psykisk sygdom og demens.
Dem, der kan selv, vil selv
2) Alder bedst i Horsens, Byrådet den 28. februar 2012.
11
12
Sundheds- og Ældreministeren fremsatte i de-cember 2015 lovforslag, der pålægger kommu-nerne at udarbejde en værdighedspolitik4).
Horsens Kommunes værdighedspolitik tager udgangspunkt i det politiske mindset, som blev vedtaget i 2014.
I det følgende afsnit præciseres politikken.
VÆRDIGHEDDEFINERESSOM:
■ Værdighed er nært knyttet til selvbilledet, tro-en på at ”jeg er noget”. Værdighed handler om oplevelsen af, at jeg betyder noget og har kon-trol og indvirkning på eget liv.
■ Det er værdigt, når borgeren føler, at ved-kommende kan styre sit eget liv og have ind-flydelse på sin egen hverdag. Mister man den oplevelse, forsvinder værdigheden.
■ Det bliver uværdigt, når man som person ikke
ses af andre og ikke føler sig respekteret som menneske.
■ Værdighed er, at man kan leve sit liv, som man altid har gjort - også når man får behov for hjælp.
VÆRDIGHEDS-BEGREBET
Værdighedhandler om personlige værdier, interesser, vigtige relationer og sociale roller.
Værdighed handler om oplevelsen af at kunne styre eget liv og undgå afhængig-hed af andre.
Værdighed handler også om retten til en værdig afslutning på livet.
4) Politikken skal indeholde 5 punkter: Selvbestemmelse, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, livs-kvalitet, mad og ernæring og værdig død.
13
UNDERSTØTTELSEAFBORGERENSOPLEVELSEAFVÆRDIGHED:
■ Sundhedsfremme og mestring er centralt – robusthed, meningsskabelse og oplevelsen
af sammenhæng
■ Sundhedsfremme-tilgangen tager afsæt i bor-geren – og borgerens egne ønsker og drøm-me
■ Medarbejderne understøtter borgerens vær-dighed gennem den sundhedsfremmende til-gang og med forståelse for det hele menne-ske. Gennem disse handlinger viser vi, at vi tager borgeren alvorligt.
■ Medarbejderne støtter borgerens ønsker om en værdig død. Medarbejderne skal sammen med borgerne og pårørende drøfte ønsker i forbindelse med livets afslutning.
■ Medarbejderne skal støtte borgerens ønsker om ikke at modtage livsforlængende behand-linger.
■ At forløbet i forbindelse med den ældres død opleves trygt og sammenhængende både for den døende og dennes pårørende
■ At værdighedspolitikken er implementeret og efterleves i de kommunale driftsenheder i Sundhed og Omsorg, Handicap, Psykiatri og Social udsatte, Handicap- og Ældrerådgivnin-gen og hos de private leverandører.
■ At sikre at værdighedspolitikken bliver tilgæn-gelig for alle i Horsens Kommune
HORSENSKOMMUNEVILFREMTIL2018ARBEJDEFOR
14
Det er medarbejdernes ansvar at levere hjælpen, så borgerens oplevelse af værdighed understøttes. Man taler med og ikke til borgeren!
Medarbejderen træder ind i borgerens hjem med respekt for det liv, som leves i hjemmet.
Medarbejderne og lederne er synlige. Man skal ikke lede efter personalet!
Medarbejderne skal støtte borgerens ønsker i forhold til ernæring og servering af mad.
15
FUNDAMENTETFORATARBEJDEMEDSTRATEGIENUdviklingen af fremtidens velfærd kræver, at kommunen mobiliserer ubrugte ressourcer i samfundet og fremmer handlekapaciteten hos borgere. Fremadrettet vil det offentlige ikke være den eneste forsyner af velfærd, men velfærd vil udspringe af fællesskaber, aktiv deltagelse fra borgere, samt i samspillet mellem offentlige, private og frivillige.
Horsens Kommune arbejder meget bevidst med at implementere det politiske mindset.
Horsens Kommune har siden kommunesam-menlægningen i 2007 arbejdet målrettet med implementering af mestringsstrategi og sund-hedsfremme.
Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve det gode og aktive liv. Horsens Kommune er en del af et fællesskab sammen med borgerne, civil samfundet og private. Sammen skabes fremtidens velfærdssamfund.
”Et godt og aktivt ældreliv med værdighed” skal understøtte dette.
DEROPSTILLES8STRATEGISKEINDSATSER
FOREBYGGELSE
SUNDHEDOGMESTRING
HELHEDOGSAMMENHÆNG
KVALITET–FORVENTNINGSAFSTEMNINGOGEFFEKT
KOMMUNIKATIONOGINFORMATION
VELFÆRDSTEKNOLOGIOGDIGITALELØSNINGER
FRIVILLIGEOGFÆLLESSKABER
SÆRLIGINDSATSIHORSENSKOMMUNE
INDSATSERFREMMOD2018
16
Sundhedsfremme handler om følelsen af livs-mod og livsglæde samt følelsen af at kunne mestre hverdagens udfordringer. Sundhed er at have en oplevelse af sammenhæng i tilværel-sen; det vil sige en oplevelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
Aktivitet og træning er en central del i den poli-tiske vision, hvilket er synliggjort i strategien for træning og rehabilitering3).
I Horsens Kommune har der været en lang tra-dition for at inddrage frivillige i arbejdet på de åbne aktivitetscentre og i plejeboligerne. Begge steder har de frivillige udført en uvurderlig ind-sats, og specielt i de åbne aktivitetscentre er de frivillige en forudsætning for, at der kan tilbydes en bred vifte af tilbud. Et af de sidst igangsatte
initiativer er ”Sammen lever vi livet”; et projekt finansieret af ældrepuljemidler.
Horsens Kommune har fokus på de frivilliges ressourcer som supplement til kerneydelserne, der udføres af uddannet personale. Det er lyk-kedes meget fint, at etablere et godt samarbejde mellem de frivillige og det ansatte personale til gavn for borgerne og beboerne.
Ovennævnte synliggør i korte træk det funda-ment, der kan sikre implementeringen af strate-gien frem mod 2018.
3) Strategi for træning- og rehabiliteringsområdet 2016 – 2019, december 2015
17
De ældre gør opmærksom på, at man både selv kan være på forkant i forhold til sit eget liv og være frivillig og støtte medborgere med behov for hjælp. Der er enighed om, at dem der kan selv, skal selv.
Horsens Kommune skal fremme rammerne for et godt og aktivt ældreliv. Herunder være kata-lysator for ældrestyrken, således at de bliver et aktiv for fællesskabet.
Horsens Kommune har i 25 år været aktiv i WHO Sund By med ”Sund aldring” på dagsordenen. Der arbejdes med udgangspunkt i et fælles mindset – at fremme et selvstændigt liv for bor-gerne med fokus på sundhedsfremme og egen-mestring.
Det vedholdende fokus på mestring sætter nu sine tydelige spor.
Hvad borgeren selv kan bidrage med i forhold til et godt og aktivt ældreliv har de ældre på works-hoppen følgende forslag til:
■ Holde sig aktive både fysisk og psykisk
■ Flytte i bofællesskaber eller fællesskabslig-nende tilbud - gerne med fælleshus, hvor det er muligt
■ Deltage i frivilligt arbejde: ”Man får selv me-get ud af at være frivillig, ja man bliver ”høj” af gode oplevelser og samtale som frivillig”
■ Tag to andre under armen, når man går til en aktivitet
FOREBYGGELSE
■ At fremme rammer for det gode ældreliv så seniorstyrken bliver et aktiv for fællesskabet og samfundet.
■ At sikre at der til fremtidens ældre er en bred og mangfoldig vifte af boliger, der fremmer et godt og aktivt ældreliv.
■ At udarbejde platform rettet mod digitale løs-ninger, der skaber mulighed for online eks-pertråd og fællesskaber med andre i samme situation.
■ At informere om forebyggende tiltag, der ikke kræver kommunalt intervention.
HORSENSKOMMUNEVILFREMTIL2018ARBEJDEFOR
18
19
Udtalelser i de to interviews tyder på en meget fin forståelse for sundhedsfremme og mestring. En medarbejder fremhæver, at det er godt, at der nu er kommet en lov (§83 a). Det tolkes som en sikring og legalisering at den sundhedsfrem-mende opgaveløsning.
Der er ikke tvivl om, at alle ud fra interviews udtrykker forståelse for sundhedsfremme. I de tilfælde, hvor der er en målrettet guidning og supervision bl.a. af terapeuterne, fremmer det forståelse af, hvordan sundhedsfremme kan omsættes til målrettede handlinger i det daglige arbejde sammen med borgere.
Lederne påpeger nødvendigheden af at styrke medarbejdernes kompetencer, deres evne til at argumentere, forventningsafstemme og opstille mål sammen med borgeren.
Mestring og sundhedsfremmeer kerneopgave i enhver udført myndigheds- og driftsopgave.
Kommunen skal sikre rammer for det gode liv. Rådgivning, vejledning og facilitering er centrale personalemæssige kompetencer. Ligeledes skal der være en robusthed i beslutningskompeten-cerne, der giver mulighed for at tænke innovativt og gøre tingene anderledes. Altid med det sig-te at støtte borgeren mod et så selvstændigt liv som muligt. Færre regler og mere sund fornuft!
Forebyggelse frem for pleje vil fortsat ske gen-nem sundhedsfremmende indsatser, træning gennem hjælp til selvhjælp, inddragelse af fri-villige og netværksdannelse. Selvhjulpenhed kan ligeledes styrkes gennem kompetenceud-vikling og samarbejde.
Forebyggende hjemmebesøg, rehabilitering, genoptræning og kronikerindsats er eksempler på tilbud, hvis sigte er at fremme bedre og mere sund livsstil for risikogrupper og enkeltpersoner.
SUNDHEDSFREMMEOGMESTRING
20
CITATLEDERNE:
Vi skal konkretisere eksempler. Vise ledelses mæssigt nærvær for at få det sundheds fremmende aspekt frem i alle dimensioner.
Personalet siger, de arbejder sundhedsfrem mende, men de er nok ikke altid i stand til at forklare præcist, hvad det betyder, men tror, de arbejder sundheds-fremmende. Her skal jeg som leder være opmærk-som.
CITAT-MEDARBEJDERNE
Vi tager på køretur med vores beboerne, så de kan opleve noget andet.
Vi lavede kagebuffet. Beboerne skulle selv gå hen og hente kager og smage. De fik rørt sig, for I aner ikke hvor mange gange, de skulle derover.
HORSENSKOMMUNEVILFREMTIL2018ARBEJDEFOR:■ At sikre en nærværende ledelse, der er tæt
på medarbejderne og kan sikre guidning og læring, således at der hos alle medarbejdere arbejdes med sundhedsfremme og mestring.
■ At der foretages en intensiv formidling til bor-gere i Horsens Kommune om sundhedsfrem-me og mestring. Informationen skal give me-ning og være forståelig for den enkelte borger.
■ At fremme udbredelse af borgerens egenme-string herunder udbrede digitale og virtuelle løsninger, der understøtter egenmestring.
■ At styrke beslutningskompetencerne, således at der motiveres til innovative løsninger og til at gøre ting anderledes.
HORSENSKOMMUNEVILFREMTIL2018ARBEJDEFOR
21
Lederne fra fokusgruppeinterviewet påpeger, at overgange stiller øget krav til at sikre kvaliteten i opgaveløsningen med borgeren i centrum.
I interviews med lederne påpeger de, at etable-ring af støtteteams i den kommunale hjemme-pleje er et fantastisk nytiltag. Her understøttes den tværfaglige tankegang ved at samle de nød-vendige faggrupper, der sammen opstiller mål og handleplan. Den tid der bruges i støtteteam-et, indhentes mange gange i det efterfølgende arbejde, hvilket er til gavn for borgerne. Støtte-teams er et godt initiativ til at understøtte kvali-tetsarbejdet i fremtiden
En helhedsorienteret og sammenhængende ind-sats er fundamental for et godt resultat for bor-geren.
Sundhedsvæsenet og det kommunale system er karakteriseret ved mange specialer, hvor de en-kelte områder er gode på hver deres felt. I disse serielle forløb er der øget risiko for kvalitetsbrist.
Der er mange overgange mellem specialerne, hvilket udfordrer samarbejdet og det sammen-hængende borgerforløb. I samtidige forløb, f.eks. et rehabiliteringsforløb, er der ligeledes mange overgange, der udfordrer det tværfaglige samarbejde.
For at sikre et sammenhængende borgerforløb skal der i planlægningen tages højde for, at det, der igangsættes understøtter de opstillede mål på tværs af sektorer og faggrænser.
HELHEDOGSAMMENHÆNG
■ At sikre sammenhæng og helhed i opgaveløs-ningen ved konsekvent at tage afsæt i borge-rens ønske og drømme.
■ At der arbejdes målrettet med at sikre helhed og sammenhæng ved at have fokus på kvali-tet i organisationens indsats, herunder visita-tion, planlægning og udførelse af opgaverne.
■ At sikre kontinuitet i borgerforløb både internt og eksternt.
■ Understøtte smidige overgange mellem sek-torerne ved at kvalificere og udvikle f.eks. ud-skrivelsesfunktion, således at der stiles mod én indgang til Horsens Kommune.
HORSENSKOMMUNEVILFREMTIL2018ARBEJDEFOR
22
CITAT
Jeg tror vi er blevet meget bevidste om, at vi skal arbejde tværfagligt og bruge hinanden. § 83a kurset har også med-virket til at vise det meget tydeligere.Samarbejder vi sådan, så bliver vi også endnu mere bevidste om betydningen. Vi lærer af hinanden til gaven for bor-gerne.
Vi kan godt være udfordret på vores samarbejde. Der skal til stadighed ar-bejdes for at forbedre det, og for at vi når og forstår hinanden.”
Jeg synes godt, der kan mangle lidt forståelse ind imellem omkring hvad hinandens dag er fyldt med.
CITAT - LEDERE
Som leder skal man være der, italesæt-te hvad der kræves, hvad vi skal gøre og hvordan. Jeg mener, det handler om at finde mening og støtte personalet til at se mening.
Vi skal støtte personalet, så de bevarer deres faglige stolthed. Det er vigtigt.
Vi skal støtte til, at de udvikler fagbe-vidsthed og kunnen.
CITAT FRA MEDARBEJDER:
Jeg kunne tænke mig lidt mere sam-menhængende struktur og lidt bedre flow i vores arbejde. Vi venter meget af hinanden. Var der mere sammenhæng, var der et bedre rationale i det. Færre flaskehalse i systemet
■ At Horsens Kommune styrker og fremmer en organisering, der styrker det tværfaglige om-råde.
■ At ledelsen i såvel serielle forløb, som sam-
tidige indsatser, sikrer kontinuitet i planlægnin-gen, således at det, der igangsættes i den ene afdeling, understøttes af øvrige involverede.
■ At ordningen, hvor en prak tiserende læge er tilknyttet et plejecenter, etableres på alle ple-jecentre.
23
I interviewene afdækkes, at der i det daglige ar-bejde er fokus på kvaliteten i opgaveløsningen, men der kan være meget forskelligt opfattelse af, hvornår og hvordan kvaliteten i opgaveløs-ningen er i orden. Mulige årsager til forskellighederne kan være manglende forståelse for målsætningen og ind-sats, eller at målsætningen er formuleret så-ledes, at den ikke giver mening.
Der arbejdes nogle gange med ”vores” mål og ikke borgerens, hvilket viser, at det tager tid at ændre kulturen. Lederne påpeger endvidere, at borgerinddragelse skal være konsekvent. Bor-gerne skal spørges ind til, hvad de ønsker.
Lederne ser behov for en tættere supervision af medarbejderne i forhold til at afstemme forvent-ninger og give de opstillede mål mening og for-ståelse. På den måde sikres kvaliteten.
Medarbejdernes besvarelser i forhold til kvali-tet relateres til, hvordan arbejdet tilrettelægges i hverdagen og i weekender, og om de kommer til tiden ude hos borgerne. Som en medarbejder udtaler: ” At vi kommer til tiden; det er kvalitet for borgeren”.
Medarbejderne fremhæver, at tingene lykkes, når kontaktpersonen er der, men også at de tror, at borgeren forventer mere af dem, end der kan ydes. Udtalelsen tyder på manglende afstem-ning af forventninger. Medarbejdernes udtalelser om kvalitet tolkes således, at der mangler reflek-sion over egen opgaveløsning med henblik på at opnå effekt og kvalitet.
Fra begge fokusgrupper kommer der kun be-grænset input til fremtidige tiltag, der kan ændre og/eller forbedre nuværende praksis.
KVALITET,FORVENTNINGS-AFSTEMNINGOGEFFEKT
Hvis vi ikke kan kommunikere vores budskab til borgeren, hvordan kan vi så måle resultatet?
24
CITAT - LEDERNE
Jeg kan se, der stadigvæk skal arbejdes med det (kvaliteten).
Jeg tror, det er meget forskelligt om kvaliteten er OK. Det kommer an på den enkelte medarbejders for-ståelse.
Vi gør meget for at forstå, hvad borgeren virkelig har brug for. Vi afgør så ud fra rammen, hvad vi har mulighed for. Vores beslutning har enorm stor betydning for alle involverede. Det er vi klar over.
■ At arbejde med og fortsat udvikle faglige og ressourcemæssig kvalitet gennem kontinuer-lig kompetenceudvikling og rette personale-sammensætning.
■ At leverandørerne fortsat kan dokumentere kvalitet af en given standard f.eks ved akkre-ditering eller kontraktlige forpligtelser.
■ At der forsat er fokus på læring og dokumen-tation.
■ At foretage brugertilfredshedsundersøgelser, herunder sikre at også svage ældre kommer til orde.
■ At den gode historie bliver fortalt.
HORSENSKOMMUNEVILFREMTIL2018ARBEJDEFOR
25
Struktur og organisering giver mange overgange og udfordrer det interne samarbejde. For nuvæ-rende udarbejdes mål sammen med borgeren monofagligt, men skal det give mening og sam-menhæng for borgere, påpeger lederne, at det er nødvendigt med et tværfagligt samarbejde.
I det hele taget udfordrer overgange det sam-menhængende borgerforløb, herunder også overgange til de eksterne samarbejdspartnere. Lederne påpeger, at overgange stiller øget krav til at sikre kvaliteten i opgaveløsningen med bor-geren i centrum.
Samtidig er det vigtigt, at formidlingen sker i et forståeligt sprog, og at det offentlige rum bruges aktivt i at formidle vores budskaber til borger, på-rørende og civilsamfundet.
En moderne velfærdskommune har løbende fo-kus på vigtigheden af at forventningsafstemme i alle relationer - borger og medarbejder, pårøren-de og medarbejdere, frivillige og ledelsen mm. Ligeledes er kendskab og respekt for hinanden centralt i kommunikationen og for et godt sam-arbejde.
Såvel de 2 fokusgrupper og de ældre på work-shoppen påpeger formidlingsproblemer og infor-mationer, der går tabt eller er svære at få afleve-ret i forhold til overgange.
Konkret påpeger de ældre, der følger borgere til hospitalet eller læge, at de mangler udveksling af informationer mellem den frivillige og perso-nalet.
KOMMUNIKATIONOGINFORMATION
■ At udarbejde en platform der afstikker rammer og retningslinjer for kommunikation og formid-ling til målgruppen.
■ At der sker en løbende og bevidst forvent-ningsafstemning mellem parterne i mødet med borgerne, pårørende, frivillige og andre samarbejdsparter.
■ At få afklaret eventuel kommunikations brist mellem borger og kommune.
■ Udstikke retningslinjer for bedre sprogbrug og udarbejde mere læsevenligt materiale til bor-gerne.
■ At information fra Velfærd og Sundhed på Hor-sens Kommunes hjemmeside er let tilgænge-ligt og læsevenligt.
■ At udarbejde retningslinjer for anvendelse af de sociale medier som aktiv informationsplat-form - hvornår skal de anvendes og hvordan?
HORSENSKOMMUNEVILFREMTIL2018ARBEJDEFOR
26
27
For at understøtte det gode og aktive ældreliv skal velfærdsteknologien:
■ Indtænkes i nybyggeri og renoveringsarbejde
■ Følge nuværende udviklingen ■ Understøttes med ressourcer til løbende
investeringer og vedligeholdelse.
Et andet vigtigt område er at styrke telekommu-nikationen både mellem borger og sundhedsper-sonale og sundhedspersonalet imellem.
E-learning er et relevant og vigtigt tiltag i frem-tidens læringsprocesser. Læring indtænkes som en naturlig del af hverdagen både for medarbej-der og borgere.
Velfærdsteknologi og teknologi er grundvilkår i dagens Danmark.
Interviewet afdækker, at ildsjæle er styrende for, hvad der kommer af gode ideer, og hvad der igangsættes af nye tiltag. Eksempelvis anven-des I-PADS i kommunikationen med borgerne på nogle demensafsnit og der ønskes virtuelle genotræningsmuligheder på kommende akut-pladser.
I forhold til velfærdsteknologi er der i såvel le-der - som medarbejdergruppen en god forståel-se for mulighederne i teknologien - et rigtigt godt grundlag at bygge videre på. Ældregruppen på-peger, at teknologien skal tilpasses individuelt, og ikke erstatte ”de varme hænder”.
VELFÆRDSTEKNOLOGIOGDIGITALELØSNINGER
■ At velfærdsteknologi og digitale løsninger un-derstøtter borgeren i at have et så selvstæn-digt liv som muligt.
■ At der sker en målrettet og sammenhængen-de udvikling af velfærdsteknologien på tværs i Velfærd og Sundhed.
■ At valg af velfærdsteknologi præsenteres bed-re for brugergruppen, så de kan se fordele og mening ved anvendelse heraf.
■ At velfærdsteknologi og teknologiske løsnin-ger indtænkes i nybyggeri.
■ At udvikle og styrke telekommunikation i re-lation til borgerne og samarbejdspartner imel-lem.
■ At E-læring og virtuel undervisning i form af filmklip skal implementeres som en del af fremtidens læringsprocesser for medarbejde-re i Velfærd og Sundhed.
HORSENSKOMMUNEVILFREMTIL2018ARBEJDEFOR
28
CITAT FRA MEDARBEJDERE
Vi har skylle-tørre toiletter nogle steder, men ikke alle kan bruge dem. Det må vi sande. Kun et sted fungerer det virkeligt godt. Vi bruger meget tid på at flytte dem rundt på stuerne hos os.
Ja, badestole. De er altså fantastiske.
Vi har talt om, hvor vigtigt det er, at have hjælpe-midlerne inden borgerne bliver så dårlige, så de ikke kan lære at anvende dem.
29
I interviews fremhæver specielt ledergruppen, at der i fremtiden skal være meget mere opmærk-somhed overfor de frivillige. Bedre kendskab til nærområdets tilbud bør opdyrkes og udvik-les. Denne udtalelse bekræftes på workshop for ældre. Gruppen fremhæver, at der specielt på pleje hjemmene skal arbejdes med en bedre kommunikation og koordination.
De ældre og interesseorganisationerne vil gerne endnu mere på banen i forhold til frivilligt arbej-de. Samtidig påpeger de vigtigheden af løben-de dialog om hvilke opgaver, der kan varetages af frivillige og hvilke kerneområder, der kun kan vare tages af fagligt personale.
Fællesskaber og styrkelse af disse er centralt i forebyggelse af ensomhed. De ældre pegede på tiltag, hvor de fortsat kan bidrage med at styrke fællesskaber, og de foreslog, at ideen med so-ciale viceværter kan udvides til også at omfatte andet end nybyggeri.
De største uudnyttede potentialer findes hos borgerne, de pårørende og i borgernes netværk. Det er gennemgående for alle indsatser, at disse potentialer skal forsøges bragt i spil.
Frivillige, foreninger, grupper og enkeltpersoner skal understøttes i at støtte op om fællesskabet. Det skal de, fordi de er platforme for inddragelse og netværksdannelse.
Både medarbejder og ledere anerkender de fri-villige og civilsamfundets store arbejde til gavn for borgerne.
I Sund By regi er der et kontinuerligt og godt samarbejde med de frivillige. Sund By har så-ledes oprettet en jobbank for frivillige.
FRIVILLIGEOGFÆLLESSKABER
30
CITATER FRA LEDERE
De frivillige er vigtige samarbejdspartnere, for ellers kunne vi som kommune ikke tilbyde det, vi gør
Det er meget vigtigt, at vi giver os tid til at vejledede frivillige for ellers bliver de utrygge og opgiver. Så det stiller krav til os, specielt når der er tale om en til en aktivitet. Her skal vi være meget opmærksomme overfor frivillige.
CITATER FRA MEDARBEJDER
Vi har nogle, der kommer og dækker bord, når der er nogle arrangementer. Det aflaster meget.
Vi har Ældresagen, der hjælper borgere f.eks. til læge. Så er der frivillige, der arrangerer bankospil og mange andre aktiviteter.
Vi benytter hospitalsvenner og vågekoner.
■ At fastholde, intensivere og udvikle samarbej-det med de frivillige og civilsamfundet.
■ At kommunikationen og koordinationen mel-lem de frivillige og Horsens Kommune udvik-les specielt til plejecentre og døgntilbud.
■ At der fortsat er fokus på respekt og anerken-delse af det frivillige arbejde
■ At Horsens Kommunes hjemmeside anven-des mere aktivt i formidling af frivilligt arbejde
HORSENSKOMMUNEVILFREMTIL2018ARBEJDEFOR
31
■ At analysere og vurdere hvilke indsatser der er behov for i forhold til borgere med vidt gående handicaps bosiddende i døgndækkede bo-tilbud.
■ At vurdere om nuværende organisatoriske set-up er hensigtsmæssigt, eller om området organisatorisk skal placeres i Sundhed og Omsorg.
HORSENSKOMMUNEVILFREMTIL2018ARBEJDEFOR
´Sund aldring´ har også påvirket levevis og leve-tid for borgere med vidtgående fysiske og psy-kiske handicaps, som i mange år har boet i be-skyttede botilbud. De lever længere, og der har gennem de sidste år været en stigning af denne borgergruppe i Horsens Kommune.
Mange af disse borgere er bosiddende i andre kommuner. Men uanset opholdskommune er de også omfattet af den nye værdighedspolitik og de tiltag, som kommunen igangsætter.
De forbyggende og intervenerende tiltag kom-munen foretager, herunder værdighedspolitik-ken, er gældende for alle borgere på 65 år og derover.
SÆRLIGTOPMÆRKSOMHEDSPUNKT
32
33
den fornødne prisreduktion på 1 % årligt. Viser det sig ikke at være tilfældet, vil Direktionen foretage en samlet revurdering af, hvordan de manglende reduktioner realiseres.
Den udarbejdede strategi skal implementeres inden for den økonomiske ramme.
EKSTERNPÅVIRKNINGAFDETKOMMUNALEPRIORITERINGSRUMÆldre- og sundhedsområdet har gennem de sidste år haft stor politisk bevågenhed. Der har været stigende interesse for, om penge bruges fornuftigt set fra Christiansborgsperspektivet.
Dette har medført, at der afsættes mange øre-mærkede puljepenge med bureaukratiske an-søgnings- og opfølgningsprocedurer til følge. De øremærkede puljer relaterer til mange forskelli-ge indsatsområder i kommunerne, hvilket ned-sætter kommunernes prioriteringsrum.
I forbindelse med finanslovsforliget 2015 beslut-tede forligspartierne at afsætte en pulje til ældre-området med den klausul, at de enkelte kommu-ner skal udarbejde en værdighedspolitik.
HANDLEPLANNår politikken og strategien er behandlet i Vel-færds- og Sundhedsudvalget udarbejdes den specifikke handleplan i samarbejde med drifts-chefen og ledelse i Sundhed og Omsorg
Der vil være en fortsat dialog med ledere, med-arbejdere og ældre, der deltog i henholdsvis fokus gruppeinterviews og workshoppen.
Ved udgangen af 2016 og 2017 orienteres Vel-færds- og Sundhedsudvalget om status på im-plementering af politikken og strategiske indsat-ser.
Byrådet vedtog den 19. marts 2013 en økono-misk politik for Horsens Kommune. Den økono-miske politik udgør fundamentet for kommunens økonomiske styring. Den økonomiske politik be-skriver de økonomiske pejlemærker, og hvordan der styres i den valgte retning. Den økonomiske politik drøftes årligt i forbindelse med udmeldelse af rammer for den kommende budgetlægning.
Ud over at sætte mål for kassebeholdningens, driftsbudgettets og anlægsbudgettets størrelse, vil der som følge af politikken blive foretaget en årlig reduktion af de stående udvalgs driftsbud-getter med 1 %. Formålet med reduktionen er bl.a. at skabe rum for politisk prioritering.
Den økonomiske politiks målsætning er, at re-duktionerne ikke må påvirke det politisk beslut-tede serviceniveau negativt. Der er på den bag-grund taget en række initiativer med henblik på at effektivisere og optimere på opgaveløsningen. Initiativerne udmøntes via de årlige lederaftaler.
Velfærd og Sundhed er kendetegnet ved at bru-ge en stor andel (lovbestemte ydelser) af ser-vicerammen på eksterne tilbud. En effektivise-ring af disse områder forudsætter, at de eksterne leverandører er i stand til, at følge Horsens Kom-munes effektiviseringer og derigennem foretage
ØKONOMISKRAMMEFORIMPLE-MENTERINGENAFSTRATEGIEN
34
35
VELFÆRDOGSUNDHED
Horsens KommuneRådhustorvet 4
8700 Horsens
Telefon: 76 29 29 29
www.horsens.dk
