Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

16
ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGI HERNING 2011-2014 Grøn Vækst - Sundhed - Oplevelser Her er alle muligheder åbne…

description

For at styrke Hernings rolle som regional, national og international erhvervsaktør har Er-hvervsrådet Herning og Ikast-Brande sammen med Økonomi- og Erhvervsudvalget i Her-ning Kommune formuleret en fælles erhvervsudviklingsstrategi for 2011-2014.

Transcript of Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

Page 1: Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGI HERNING

2011-2014

Grøn Vækst - Sundhed - Oplevelser

Her er alle muligheder åbne…

Page 2: Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

Side 1

VISION FOR ERHVERVSPOLITIKKEN:

SKABE GODE OG DYNAMISKE RAMMER FOR VÆKST OG

INDTJENING HOS VIRKSOMHEDER OG BORGERE PÅ ET

BÆREDYGTIGT GRUNDLAG.

HERNING EN REGIONAL, NATIONAL OG INTERNATIONAL AKTØR

I Herning skiller vi os ud ved at turde gå nye veje. Vi mener, at ‖her er alle muligheder åbne…‖.

Kommunen og Erhvervsrådet vil gerne spille ‖mulighedsbold‖ med virksomhederne. Vi lytter og handler,

når virksomhederne henvender sig. Vi tager også initiativ til at kontakte virksomhederne, når vi ser

muligheder for vækst. Det gør vi for at udnytte potentialerne i vores område.

Vi er kendt som en dynamisk erhvervskommune. Omverdenen er ved at få øje på, at videns- og

oplevelseserhverv, samt erhverv indenfor udvikling af grøn teknologi, har overhalet tekstilerhvervet i

Herning kommune.

Vi ønsker en vækst, som skal sprede sig ud over kommunegrænsen. Vi indgår derfor gerne i samarbejde

med eksterne aktører om projekter og udvikling.

Forskning og videninstitutioner er en vigtig forudsætning for, at området kan fungere som et selvstændigt

kraftcenter, hvis energier også har positiv effekt for udkantsdanmark.

Endelig er internationale kompetencer, og det at være kendt på den internationale arena, en vigtig

ramme for eksportorienterede virksomheder. Vi har derfor fokus på kontinuerlig udvikling af de

internationale kompetencer og synlighed.

For at styrke Hernings rolle som regional, national og international erhvervsaktør har Erhvervsrådet

Herning og Ikast-Brande sammen med Økonomi- og Erhvervsudvalget i Herning Kommune formuleret en

fælles erhvervsudviklingsstrategi. Erhvervsstrategien har som formål at implementere den vedtagne

erhvervspolitiske vision:

Page 3: Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

Side 2

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

Kommunen spiller og vil fortsat spille en aktiv rolle med proaktivt at fremme erhvervsudvikling via

netværk, innovation og projekter. Kommunen udfordrer en erhvervsstruktur under pres. Det er kendt, at

beskæftigelsen i tekstilerhvervet faldt markant i 1990’erne. Beskæftigelsen i øvrige industrierhverv er

faldende, men de traditionelle industrierhverv har stadig stor beskæftigelses såvel som økonomisk

betydning – især industrierhverv med verdensklasseevne og –potentiale, hvor der er fokus på

robotteknologi, avanceret fremstillingsteknologi, klyngesamarbejde, bæredygtighed m.m.. I Herning

finder vi blandt andet disse erhverv i tilknytning til jern- og metal samt træ- og møbelindustrien.

For at skabe erhvervsvækst er det nødvendigt løbende at udfordre erhvervene og se potentialer i

eksisterende erhverv og i nye erhvervstyper. Kommunen optimerer og udvikler derfor løbende den

kommunale aktørrolle, danner netværk med nye strategiske partner og ikke mindst sætter fokus på de

udviklingsmidler EU, stat og region udbyder.

VEJEN TIL DEN FÆLLES ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGI Politikerne i Økonomi- og Erhvervsudvalget i Herning Kommune og bestyrelsesmedlemmerne af Herning

og Ikast-Brande Erhvervsråd afsatte en uge til at skabe grundlaget for formuleringen af en

erhvervsstrategi. I løbet af ugen blev de præsenteret for en SWOT analyse af Herning kommunes

styrker, svagheder, muligheder og trusler og et fremtidsbillede af morgendagens erhvervsmuligheder.

De blev interviewet, og de deltog i et strategiseminar.

Resultaterne af dette arbejde danner grundlaget for erhvervsudviklingsstrategien.

Erhvervsudviklingsstrategien vil efterfølgende blive konkretiseret i en handlingsplan.

Page 4: Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

Side 3

Hernings erhvervsudviklingsstrategi

Erhvervsstrategien udgøres af tre spor: Branchesatsninger, Tværgående satsninger samt

Netværkssatsninger.

Branchesatsninger

Klima, energi og fremtidens fødevarer

Sundhed, pleje og omsorg

Oplevelsesøkonomi

Tværgående satsninger

Innovation og omstilling på grundlag af nutidens styrker

og morgendagens muligheder

Vi vil være de bedste til IT—it kompetencer—bredbånd

ud i alle områder m.m.

Vi skaber noget helt nyt inden for uddannelse—bl.a.

gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og

beskæftigelse

En synlig branding af Herning – I tæt samspil mellem

kommunen, erhvervslivet, turisme og

uddannelsesinstitutioner

Netværkssatsninger

Vi vil sætte høje mål for væksten i produktiviteten i både den offentlige sektor og private

virksomheder opnået gennem samarbejde, gensidig inspiration og fælles innovation

Vi vil gennem nye netværk og samarbejder sætte ekstra skub i udviklingen af Herning Midtby

Vi vil arbejde for stærkest muligt samarbejde mellem kommunerne

Læsevejledning:

På de følgende sider beskrives de tre branchesatsninger, fire af de seks tværgående satsninger samt de

tre netværkssatsninger.

Hver satsning beskrives således:

Baggrund: Her forklares, hvorfor satsningen er vigtig for Herning.

Målsætninger: Der opstilles overordnede målbare målsætninger for satsningen.

Udgangspunkt: Her beskrives den erhvervsmæssige status i kommunen.

Initiativer: Her beskrives initiativerne kort, og det enkelte initiativ forklares. Ansvarlig aktør tilføjes.

Page 5: Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

Side 4

BRANCHE SATSNING 1:

KLIMA, ENERGI OG FREMTIDENS

FØDEVARER

Baggrund

For at imødegå de globale klimaudfordringer og knapheden

af fossile brændstoffer kan der arbejdes med innovation

indenfor vedvarende energiformer, energibesparende

teknologier, bæredygtige materialer m.m..

Endvidere kan der satses på øget fødevareproduktion på et

bæredygtigt grundlag.

Udgangspunkt

Den 1. april 2009 blev Herning Kommune udnævnt til en af

landets seks energibyer. Baggrunden er kommunens

målrettede indsats på en række vigtige klimaområder,

herunder den marginale CO2 udledning pr. borger, grønne

udviklingsprojekter og en målrettet erhvervsfokus på området.

AU-HIH har igangsat udviklingsprojekter inden for

vedvarende energi i samarbejde med virksomheder,

erhvervsrådet og Innovation Midt-Vest har sat fokus på

vækstpotentialer indenfor energiteknologi, og ikke mindst har

Innovationsnetværk for Livsstil vedvarende igangsat

udviklingsprojekter omhandlende bæredygtige materialer og

bæredygtigt byggeri. Endvidere skal nævnes at landbrugets

brancheorganisationer arbejder med energiafgrøder og

økologiske afgrøder.

Der er i Herning området flere virksomheder med knowhow i

relation til vedvarende energi, energibesparelse, vandkvalitet

etc. Imidlertid er der potentiale for at udvikle eksisterende

virksomheder og danne grobund for nye virksomheder på

dette område.

Målsætning

Herning skal over en 4-årig periode skabe 500 nye

arbejdspladser baseret på grøn teknologi, bæredygtige

materialer, energiafgrøder og fødevarer.

Initiativer

Initiativ 1:

Fremme erhvervsudviklings-

initiativer ved at udvikle og

omsætte den nyeste viden

indenfor avancerede

produktionsmetoder og

materialer til praktiske

løsninger og industrinære

uddannelser.

Ansvarlige:

DAMRC og Herning Kommune

Initiativ 2:

Etablering af et

fødevarenetværk med fokus

på fælles brand,

bæredygtighed og innovativ

merværdi.

Ansvarlige:

LAG Herning, VERDI m.fl.

Initiativ 3:

Innovationsprojekt med fokus

på bæredygtigt byggeri og

materialer

Ansvarlig:

Innovationsnetværk for Livsstil

– bolig og beklædning

Initiativ 4:

Netværk og innovationsprojekt

med fokus på vedvarende

energiteknologi og

energistyring samt eksport og

B2B.

Ansvarlig:

Videncenter, der har fokus på

vedvarende energi,

energiteknologier etc.

Page 6: Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

Side 5

BRANCHE SATSNING 2:

SUNDHED, PLEJE OG OMSORG

Baggrund

For at skabe nye erhvervsmuligheder inden for at sundhed,

pleje og omsorg sættes fokus på de muligheder der følger af

den demografiske og medicinteknologiske udvikling såvel som

byggeri af et nyt og mere specialiseret storsygehus i

Gødstrup.

Udgangspunkt

Byggeriet af et nyt storsygehus i Gødstrup vil betyde en

række afledte erhvervsmuligheder, dels for virksomheder, som

kan levere materialer, knowhow eller direkte være med til at

opføre sygehuset, og dels for virksomheder, der naturligt vil

have et sygehus som en relevant forretningspartner.

Specialiseringen på det nye hospital vil øge interessen for

forskning, og dermed mulighed for at generere nye

virksomheder.

Livsstilsændringer og den øgede fokus på forebyggelse giver

mulighed for mange erhverv. I Herning findes fitnesskæder,

selvstændige sundhedsudøvere (eks. fysioterapeuter etc. ),

men også virksomheder som løser sundhedsopgaver for det

offentlige – eksempelvis vikarbureauer.

Herning Kommune er i sig selv en vigtig aktør på området.

Kommunen har unik specialviden inden for forskellige pleje-

og omsorgsområder. Eksempelvis deler kommunen sin viden i

internationale sammenhænge, derfor kan der være et

potentiale i at få denne viden patenteret og senere

eksporteret.

Målsætning

Herning skal over en 4-årig periode skabe 500 nye

arbejdspladser baseret på sundhed, pleje og omsorg.

Der skabes basis for etablering af en ny uddannelse indenfor

sundhed, pleje og omsorg.

5 % flere højindkomstgrupper indenfor sundhedserhvervene

bosætter sig i Herning i perioden 2010 til 2014.

Initiativer

Initiativ 1:

Fremme rammerne for

forskning eks. i form af et

‖forskningsinnovatorium‖

Tjørring/Gødstrup med

henblik på at grøde vilkårene

for kommende virksomheder

inden for bio- og

medicoteknologi.

Ansvarlig:

Herning Kommune

Initiativ 2:

Fremme netværk og

innovationsprojekter for bio-,

medico– og velfærds-

teknologiske virksomheder.

Brugerdreven innovation, IT og

telemedicin indtænkes.

Ansvarlig:

Herning Kommune

Initiativ 3:

Fremme nye erhverv i relation

til sundhed, medico, wellness

m.m.

Ansvarlige:

Erhvervsrådet / Herning

Kommune

Initiativ 4:

Undersøge mulighed for at

patentere pædagogiske

metoder, evt. som et

Offentligt-Privat projekt.

Ansvarlige:

Herning Kommune / InfoGate

Page 7: Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

Side 6

BRANCHE SATSNING 3:

OPLEVELSESØKONOMI

Baggrund

For at skabe nye jobs sættes fokus oplevelsesøkonomiens

muligheder i form af turisme, events, kreative erhverv og

merværdi koblet til produkter (storytelling, oplevelser etc.). I

transformationen fra industrierhverv til nye erhverv antages

oplevelsesøkonomi at være et af de erhverv, hvor der er

mulighed for en beskæftigelsesvækst, hvis de rette

kompetencer kan rekrutteres/udvikles.

Udgangspunkt

Herning Kommune er en vigtig messeby i Skandinavien.

Messecentret er landskendt, og dets aktiviteter tiltrækker

mange erhvervs- og oplevelsesturister. Denne unikke position

vil kunne udvikles og udbygges. Med messecentrets nye

multiarena vil der være mulighed for at tiltrække flere og

større koncerter, kultur- og sportsarrangementer til byen.

Den kommende Nationalpark Skjern Å giver unikke

muligheder for at brande fødevare- og erhvervsprodukter

samt for udvikling af ekstraordinære oplevelsesprodukter.

De mange globalt orienterede virksomheder i Herning

Kommune medfører, at handelspartnere og andre

erhvervskontakter tilbringer tid i byen. Sammen med

messecentrets erhvervsturister har det været medvirkende

årsag til, at Region Midtjylland har udpeget Århus og Herning

som de vigtige erhvervsturismebyer i regionen. En position,

som kan give mulighed for en udvikling af produkter til og

rammer for erhvervsturismen med Regionen som aktiv partner.

Hearth - Herning Museum of Contemporary Art afholder hvert

andet år biennalen ―Socle du Monde‖. Biennalen viser et

kreativt samspil, som kan føre til nye erhverv. I disse år

forsøger flere med udgangspunkt i en kreativ ide, at etablere

egen virksomhed. I Herning har flere kreative iværksættere

etableret sig i fælles huse med fælles faciliteter. Meget tyder

på at kreative erhverv er at finde også blandt morgendagens

erhverv.

Målsætning

Herning skal over en 4-årig periode skabe 500 nye

arbejdspladser baseret på oplevelsesøkonomi.

5 % flere højindkomstgrupper indenfor oplevelseserhvervene

bosætter sig i Herning i perioden 2010 til 2014.

Initiativer

Initiativ 1:

Innovationsprojekt initieres

med fokus på produkt- og

serviceudvikling inddragende

oplevelsesøkonomiske

muligheder.

Ansvarlig:

Erhvervsrådet

Initiativ 2:

Fremme rammebetingelserne,

netværk og projekter for

kreative erhverv. Et

innovationsprojekt bør sætte

fokus på muligheder for nye

produkter og services hos

branchen i tilknytning til

afholdelse af events.

Ansvarlig:

Herning Kommune

Initiativ 3:

Udvikle rammerne for

erhvervsturismen i et tæt

partnerskab med Aarhus

Kommune og Region

Midtjylland.

Ansvarlige:

VisitHerning, Herning

Kommune, Århus Kommune,

Region Midtjylland m.fl.

Initiativ 4:

Fortsat fremme sammenhæng

mellem events og oplevelser i

byen

Ansvarlig:

Herning Kommune,

VisitHerning og MCH

Page 8: Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

Side 7

TVÆRGÅENDE SATSNING 1:

INNOVATION

Baggrund

For fortsat at kunne udvikle, omsætte og sprede ny viden til

nye produkter, processer og services samt for at bane vejen

for en ændring af erhvervsstrukturen bør innovation fremmes.

Dette er en forudsætning for, at virksomhederne kan bevare

og styrke deres position på det globale marked. Der er det

vigtigt at sikre et godt samarbejde mellem virksomheder,

myndigheder og videns- og uddannelsesinstitutioner –

populært kaldet triple helix. Via dette samarbejde kan

virksomhederne få afgørende input til fornyelse og udvikling,

der sikrer virksomhederne en god konkurrenceposition.

Udgangspunkt

Udgangspunktet for Herning er en stærk position i det midt-

og vestjyske med flere erhvervsfremmeaktører, videncentre

og videregående uddannelsesinstitutioner placeret. Herning er

således det primære sted i Region Midtjylland uden for Århus,

hvor det er muligt at tage en lang videregående uddannelse.

Via AU-HIH kan virksomhederne inddrage studenter, få løst

opgaver og unge i praktik. De kan endvidere deltage i

udviklings- og forskningsprojekter.

‖Innovationsnetværk for livsstil – bolig og beklædning‖,

DAMRC (videncenter for avanceret produktionsteknologi),

Videncenter for powerline teknologi med flere giver

virksomheder indenfor bestemte brancher en fokuseret

mulighed for at innovere.

Trods dette er virksomheder i Herning og Ikast området

mindre innovative end virksomheder generelt i Region

Midtjylland og på landsplan, viser en bearbejdning Region

Midtjylland har foretaget af data fra Fælleseuropæiske

Innovationsanalyse og offentliggjort i juli 2009. Dog er den

innovation, som foretages her, meget effektiv.

Målsætning

At virksomhedernes innovationsevne i herning kommune i

næste regionale/nationale undersøgelse ligger over

landsgennemsnittet.

Initiativer

Initiativ 1:

Støtte AU-HIH´s

erhvervsudviklingsprojekter og

tiltrække flere ressourcer til

den dynamiske midtvestjyske

universitetsfilial.

Ansvarlig:

Herning Kommune

Initiativ 2:

Kontinuerligt støtte og

tiltrække midler til relevante

videns- og udviklingscentre,

der vurderes at kunne have en

afgørende betydning for

egnens virksomheder.

Ansvarlige:

Herning Kommune i

samarbejde med relevante

partnere

Initiativ 3:

Skabe bedre

rammebetingelser for

vækstiværksættere, herunder

adgang til kapital.

Ansvarlig:

Erhvervsrådet i samarbejde

med relevante partnere

Page 9: Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

Side 8

TVÆRGÅENDE SATSNING 2:

IT

Baggrund

IT indgår i processer, markedsføring og produkter. Derfor er

optimal it-udnyttelse en vigtig konkurrence parameter for

virksomheder. Danmarks Statistik siger i sin årlige

undersøgelse af virksomheders brug af IT (2009), at større

indtjening som følge af it-projekter hyppigst ses hos

virksomheder med intensiv it-anvendelse.

Udgangspunkt

Forretningsservice og it-virksomheder er et af de største

beskæftigelsesområder i Herning. Med lokal placering af en

filial af GTS-instituttet Alexandra A/S og AU-HIH´s

videncenter CITU – Center for integreret it-udvikling er

mulighederne for at indhente viden og sparring samt deltage i

udviklingsprojekter kort.

6 kommuner samarbejder om Den midt- og vestjyske it-

satsning. Satsningen består af Alexandra filialen og en

iKRAFT agent, der hjælper alle typer virksomheder uanset

branche med at styrke deres forretning ved hjælp af IT. Det

kan for eksempel være it-systemer i forbindelse med indkøb

og produktionshåndtering, eller det kan være brug af digitale

medier til salg og markedsføring.

Målsætning

20 % øget indtjening og beskæftigelse hos virksomheder, som

igangsætter it-udviklingsprojekter.

Initiativer

Initiativ 1:

Den midt- og vestjyske it-

satsning udvikles og styrkes

indenfor de økonomiske

rammer.

Ansvarlig:

Herning Kommune

Initiativ 2:

To årlige konkrete it-

udviklingsprojekter

igangsættes i regi af

Alexandrafilialen i Herning.

Ansvarlig:

Den Midt- og Vestjyske IT-

satsning - Alexandra A/S

Page 10: Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

Side 9

TVÆRGÅENDE SATSNING 3:

UDDANNELSE

Baggrund

Viden og knowhow er vigtige elementer i danske

virksomheders konkurrenceevne. Dette ses ved at

arbejdspladser med lavt vidensindhold i stigende grad

outsources. Det er derfor nødvendigt at hæve

uddannelsesniveauet hos befolkningen i Herning.

Udgangspunkt

Herning er en uddannelsesby med såvel lange videregående

uddannelser som erhvervsuddannelser - Århus Universitet,

Handels- og Ingeniørhøjskolen Herning – AU-HIH, TEKO,

Erhvervsakademi MidtVest, Herningsholm Erhvervsskole,

Social- og Sundhedsskolen samt Agroskolen.

I Campus BIRK ligger i dag AU-HIH og TEKO, unikke

kollegieboliger og Studenternes hus. Her er et studentermiljø,

som tiltrækker og glæder unge.

Flere ungdomsboliger bygges i Herning Midtby, og

Erhvervsskolerne udbygges løbende.

For at øge fastholdelse og tiltrækning af kvalificeret

arbejdskraft til området er foreningen ‖Uddannelsesnetværk

Herning‖ dannet. Foreningen vil fokusere på at gøre Herning

til en attraktiv studieby for dermed at sikre hele Midt- og

Vestjyllands fremtidige erhvervsudvikling. Foreningens formål

er endvidere at øge det generelle uddannelsesniveau i

befolkningen i området. Medlemmer af foreningen er Herning

og Ikast-Brande Kommuner, erhvervs- og videregående

uddannelsesinstitutioner i de to kommuner samt

erhvervsvirksomheder/-repræsentanter.

Udgangspunktet er også en befolkning med et lavere

uddannelsesniveau end på landsplan. Det har

Uddannelsesnetværk Herning fokus på, og det har kommunen

fokus på. UU-Herning, Det Lokale Beskæftigelsesråd med

flere igangsætter løbende projekter og initiativer for at

opkvalificere og dermed mindske gruppen af ufaglærte.

Målsætning

Optag af min. 3.000 studerende på mellemlange og lange

videregående uddannelser i 2014.

5 % færre ufaglærte i 2014 mod 2010.

Initiativer

Initiativ 1:

Fortsat vejlede børn og unge

samt initierer projekter med

det formål, at opkvalificere

og dermed mindske gruppen

af ufaglærte

Ansvarlig:

Herning Kommune

Initiativ 2:

Fremme etablering af nye

uddannelser med fokus på

klima og energi samt sundhed

Ansvarlig:

Herning Kommune

Initiativ 3:

Fortsat arbejde for at få flere

virksomheder til at ansætte

højtuddannede og for at

skabe interesse for Herning

som erhvervsby blandt de

studerende.

Ansvarlig:

Herning Kommune,

Erhvervsrådet m.fl.

Page 11: Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

Side 10

TVÆRGÅENDE SATSNING 4:

BRANDING

Baggrund

Især for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft og

indbyggere til Herning, men også for generelt at tiltrække

nye borgere, virksomheder og gæster, samt for at give

nuværende borgere og virksomheder et bredere kendskab til

deres kommune, er det vigtigt at opbygge en stærk identitet

og omdømme omkring ‖Her er alle muligheder åbne‖, der

giver mening for både erhvervsliv, studerende, gæster og

ildsjæle. Det er endvidere vigtigt at udbrede kendskabet til

Hernings identitet.

Baggrunden er, at højtuddannede og ressourcerige personer

vil kunne bibringe nødvendig indtægt såvel som viden til

kommunen. Elementer, som er essentielle for en positiv

transformation af erhvervsstrukturen.

Udgangspunkt

Nye bygningsmæssige fyrtårne i Herning som Kunstmuseet

Heart, MCH Arena, DGI vandkulturhus og HI Park, er med til

at underbygge sloganet ‖her er alle muligheder åbne…‖.

Herning er mest kendt for Messecentret, men Herning er også

kendt som en erhvervsdynamisk kommune, der evner løbende

at forny sig og tiltrække investorer. Den del af Hernings

identitet fremstår stærkt. En styrke, der også har et

udviklingspotentiale.

Herning Kommune har gennem en årrække haft en positiv

befolkningstilvækst, men væksten i lønindtægt har desværre

været negativ. Den væsentligste forklaring på dette er

manglende tilflytning af højindkomstgrupperne. Samtidig sker

der dagligt en stor indpendling af højindkomst arbejdskraft til

kommunen. Der ligger således et potentiale for nye tilflyttere i

denne gruppe. Spørgsmålet er, hvordan byen/kommunen skal

brandes for at kunne tiltrække disse grupper.

Målsætning

Positiv vækst fra tilflyttere i 2014, skabt via øget tilflytning af

højindkomstgrupper.

Initiativer

Initiativ 1:

Formulere en stærk identitet

for Herning kommune.

Ansvarlige:

Herning Kommune

Initiativ 2:

Implementere sloganet ‖her er

alle muligheder åbne…‖ i

erhvervslivet og

turistindustrien. Hvilken

identitet skal kobles med

sloganet for at udvikle

erhvervslivet.

Ansvarlige:

Herning Kommune,

Erhvervsrådet, VisitHerning

Page 12: Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

Side 11

Page 13: Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

Side 12

NETVÆRKS SATSNING 1:

PRODUKTIVITETSVÆKST

Baggrund

For at opnå en bedre konkurrenceevne på det globale

marked er det nødvendigt at produktivitetsvækst og

innovation kan konkurrere på OECD niveau.

Udgangspunkt

Selvom Herning i perioden 1993 til 2006 har haft et

vækstbidrag fra produktivitet (REGLAB 2010), som ligger

over landsgennemsnittet, står Herning også over for den

udfordring det er, at Danmarks konkurrenceevneposition inden

for OECD falder.

Målsætning

Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i Herning er 0,5

% bedre end den årlige danske produktivitetsvækst og 0,2 %

bedre end produktivitetsvæksten i OECD—i 2011, 2012,

2013 og 2014.

Initiativer

Initiativ 1:

Erhvervsrådet nedsætter en

tænketank på ad hoc basis.

Tænketanken udfærdiger et

idekatalog med forslag til at

fremme produktivitet.

Idekataloget formidles.

Ansvarlig:

Erhvervsrådet

Initiativ 2:

Synligheden og kontakten til

nationale videncentre/

innovationsnetværk,

innovationsordninger etc.

styrkes.

Ansvarlig:

Herning Kommune,

Erhvervsrådet m.fl.

Page 14: Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

Side 13

NETVÆRKS SATSNING 2:

BYUDVIKLING

Baggrund

For at tiltrække flere gæster, studerende og borgere har

Herning Byråd vedtaget ‖Politik for Den Levende By‖, samt en

investerings-plan, der over en årrække vil transformere

Herning til en smukkere, grønnere og mere levende by. Der

sættes fokus på at gøre byen mere attraktiv for unge

mennesker herunder studerende og på muligheden for

bevægelse i det åbne byrum.

Udfordringen er at få skabt udvikling i den del af Herning

Midtby, som ligger udenfor kommunens planlægningsrum.

Udgangspunkt

Herning Midtby er under forandring, og der vil gå en

årrække inden forandringen fremstår holistisk og indbydende

overalt. Østergade har efterhånden udviklet sig til Hernings

‖Café, bar og restaurationsbydel‖ – det er her det grå guld

hænger ud til blues og jazzmusik om dagen, og de unge

mødes og fester om aftenen. Torvet er bilfrit med

udendørsserveringer og mange kulturarrangementer i løbet af

året. Musikstedet Fermaten og omgivelserne ved Poulsens

Plads, Mediehuset og Biblioteket i Midtbyen udgør ligesom

det kommende DGI hus et trækplaster for egne borgere og

gæster. Fonnesbækgade er stedet med trendy mad og design

butikker etc. Potentialet ligger i arbejdet med at gøre

Midtbyen mere grøn, inddrage gårdområderne og skabe en

endnu mere interessant gågade. Et arbejde, der findes planer

for.

Udgangspunktet er tillige søerne, Knudmosen og

Løvbakkeskoven, de flotte parker og ikke mindst

Knudmosebjerget. Mange kender ikke og oplever derfor ikke

den naturrigdom og mangfoldighed Herning rummer og er

omgivet af. Det er en udfordring at skabe opmærksomhed

omkring naturen og øget anvendelse.

Målsætning

Positiv og stigende vækst fra tilflyttere, gæster og

studerende.

Detailhandelsvækst.

Initiativer

Initiativ 1:

Innovativt udviklingsprojekt for

detail- og servicesektoren

inkluderende

kompetenceudvikling.

Ansvarlig:

Herning Kommune

Initiativ 2:

Brandingstrategi — se

tværgående satsning 4, side

10.

Page 15: Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

Side 14

NETVÆRKS SATSNING 3:

KOMMUNE SAMARBEJDE

Baggrund

For at undgå suboptimering, løse opgaver der ikke er

hensigtsmæssige at løse alene, opnå stordriftsfordele, få

andel i udviklingsmidler og vidensdele vil vi fremme det

kommunale samarbejde på erhvervsområdet. Det vil vi, fordi

opbygning af samarbejdsrelationer og netværk er vigtige for

udvikling af Midt– og Vestjylland.

Endvidere vil vi forholde os til, at byerne Herning og Ikast er

statistisk på vej til at udgøre et sammenhængende byområde.

Udgangspunkt

Herning Kommune samarbejder gerne med andre kommuner

om erhvervsudvikling. Den Midt- og Vestjyske IT-satsning med

deltagelse af seks kommuner, AU-HIH med deltagelse af 4

kommuner, de mange samarbejdsfelter med Ikast-Brande

Kommune, eks. Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande,

Netværksgruppen Vendepunktet, Uddannelsesnetværk

Herning etc., REGLAB Byanalyse med Holstebro, Silkeborg,

Viborg, Hillerød, Helsingør og Korsør Kommuner er blandt de

aktuelle eksempler. Endvidere driver kommunerne i Region

Midt sammen med Region Midt – Central Denmark EU-Office.

Fra 2011 får de 19 kommuner endvidere ansvaret for

Væksthus Midtjylland.

Hernings vilje til samarbejde er en vigtig faktor for udvikling

og sikring af balance i den midt- og vestjyske del af Region

Midtjylland.

Målsætning

Flere konkrete samarbejdsprojekter med andre kommuner.

Initiativer

Initiativ 1:

Kortlægning af de områder,

hvor Herning allerede i dag

samarbejder med

nabokommuner/andre

kommuner.

Ansvarlig:

Herning Kommune

Initiativ 2:

Udarbejde en strategi for

samarbejde med andre

kommuner.

Ansvarlig:

Herning Kommune

Page 16: Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014

Erhvervsudviklingsstrategi Herning 2011-2014

Side 15

Herning Kommune

Torvet

7400 Herning

www.herning.dk