Erhvervsøkonomisk Institut Forfatter: Britt Degn Nielsen

Kandidatafhandling - Cand. Merc. Aud Vejleder: Frank Thinggaard

Efterfølgende måling af goodwill

Handelshøjskolen i Århus - Århus Universitet

Januar 2010

Executive Summary

There has over the past decade been much debate about the concept of goodwill, where

discussions have been made about goodwill is an asset and its importance for the

financial reader.

In the going through of whether goodwill is an asset, and in this relation there is a going

through of the concept of core goodwill, which reflects the goodwill arising from the

anticipated earnings more of the total acquisition costs compared to if you had bought

the assets, as individual parts or the more revenue the company gets out from the

synergies of the acquisition in relation to the existing business. Core goodwill is in that

way the expression of the goodwill which can be activated, when any remaining portion

represents an overcharge or error calculating those values.

There are differences in the subsequent measurement of goodwill depending on whether

one uses the adjustment of the Danish Financial Statements Act or the international

standards, which, according to Danish law must conduct ongoing amortization of

goodwill followed by an impairment test if there are indications of impairment needs.

And, according to international standards shall prepare an annual impairment test.

This difference is very interesting because it provides different information to users of

financial statements and there are some issues to it, including indirect activation of

internally generated goodwill. For that reason, the title question for this thesis is the

following:

"Evaluation of different methods for the subsequent measurement of goodwill"

Amortization of goodwill is a result of a historical event and an assessment made in

connection with the purchase of the company where an impairment test is current and is

calculated from a up-to-the-minute account of the company with an assessment based

on future earnings.

When one must make the up-to-the-minute account on future earnings, it is important

that the budgets and assumptions underlying concerns only the cash flows obtained

before or as the result of the acquisition of the company. It is important that you do not

include cash flows for the conditions that obtained after the acquisition. But it is

impossible in practice because several years after a purchase it will not be possible to

divide the company's cash flow budgets, which cover the period up to acquisition and

beyond. It is not the way companies think and Develop budgets they think at the

company as one unit and one budget. For this reason there is a risk that the recoverable

amount is too high in relation to impairment testing and therefore periodic will activate

the internally generated goodwill as it is not possible to separate it from the core

goodwill.

The relationship will not be so relevant in the context of amortization, goodwill, since

the amount standing here will be written off. But there's still a risk that there will not be

rightful write down if there is a need for writing down and recoverable amount is too

high.

In calculating value in use, some factors make the calculations uncertain. It is fact about

budgets, WACC, etc. It is incredibly difficult for companies to make some budgets that

are good enough to calculate an accurate terminal value. Approximately 70% of the

enterprice value is calculated on the terminal value. In calculating WACCén are

compared for varying risk premium, interest, etc., which makes their calculation subject

to great uncertainty. So, it is very important that the information and data that is used to

calculate the capitalized value is as accurate as possible, since many of the figures are

based on estimates and assessments.

In connection with the impairment test the entire amount of the cash generating unit

including goodwill will be tested. There are two methods to calculate a possible write

down. There are "Botttom-up" and "Top-down" test. Where "bottom-up" test is used, if

the goodwill can be allocated on a reasonable and consistent manner to individual cash-

generating units and "Top-down" test is used if the goodwill can not be allocated in an

appropriate and consistent manner and "bottom-up" test has not calculated a write

down.

There is a problem with "top-down" test, as you may risk that it does not calculate an

amount for write down, although there is a write-down needs. It is therefore important

that goodwill as far as possible is allocated and if possible will be tested at a small cash-

generating unit as possible. So the basis for write down is as useful as possible.

IFRS for SMEs has been approved and is thus a path that in future there will only be an

adjustment in Denmark and that is the international regulations. Listed companies must

follow international standards, but the small businesses doesn´t have to and you can also

discuss whether they need the big adjustment. IFRS for SMEs includes a lot of

exemptions in relation to existing international standards and in relation to goodwill is it

up to the regulation that is in the D Danish Financial Statements Act. For this reason it

would not be a burden for the Danish companies to follow IRFS for SMEs instead of

the Danish Financial Statements Act. And when you are working towards similar

regulation across national boundaries and capital firms also invest in class B and C

companies, I see it as an opportunity for Denmark to facilitate the administration of the

Danish standard providers instead of changing the Danish Financial Statements Act at

all times.

For which system is best for the subsequent measurement of goodwill, it is important

that you relate to true and fair view in the Danish Financial Statements Act and

qualitative requirements and the conceptual frameworks qualitative characteristics.Since

the annual report must be prepared so that it supports users of financial statements in

their financial decisions. Users have different requirements for the annual report

according to how big the company is and how close the account holder is to the primary

information. If users of financial statements are a shareholder in a listed company and

the information is coming through the Stock Exchange announcement there is a greater

demand from users of financial statements for measurement and data, etc. in the annual

report as opposed to the owner of a B company that knows full well the value of the

company and how the future expectations are.

So, considering the impairment test is made under the correct conditions it will provide

the most accurate picture of the company in contrast to amortization. But the accounting

information users get out of the impairment test in a Class B or Class C company is not

necessarily significant in relation to the costs of their calculation. And it is not certain

that it will change the economic decisions of users For this reason, I evaluate that the

conditions prevailing during the Danish Financial Statements Act and IFRS for SMEs is

the best system for smaller businesses. For large enterprises, where skills are much

larger and users make significantly higher demands for a up-to-the-minute account and

more information, I believe that the international standards requirement for annual

impairment tests give the most accurate picture and contribute best to economic

decisions of users.

Indholdsfortegnelse  

Indledning ..................................................................................................................................... 1 

Problemformulering ...................................................................................................................... 2 

Afgrænsning .................................................................................................................................. 3 

Model og metodevalg .................................................................................................................... 5 

Afhandlingens struktur .................................................................................................................. 5 

Goodwill en definition .................................................................................................................. 7 

Hvad er goodwill og hvordan opstår den? ................................................................................. 7 

Er goodwill et aktiv? ................................................................................................................. 8 

Core goodwill ............................................................................................................................ 9 

Betyder goodwill noget? ......................................................................................................... 11 

Regulering ................................................................................................................................... 12 

Begrebsrammen ....................................................................................................................... 12 

Relevans .............................................................................................................................. 13 

Pålidelighed ......................................................................................................................... 13 

I forhold til goodwill ........................................................................................................... 13 

Ajourføring af IASB´s begrebsramme ................................................................................ 13 

Historisk regulering af goodwill ............................................................................................. 14 

Nuværende regulering af goodwill .......................................................................................... 14 

Første indregning ................................................................................................................ 14 

Fordeling af goodwill på Cash Generating Units - CGU´ere .............................................. 16 

Efterfølgende måling ............................................................................................................... 19 

Amortisering ....................................................................................................................... 19 

Nedskrivning/impairment .................................................................................................... 20 

Indikationer for værdifald ................................................................................................... 22 

Genindvindingsværdi .......................................................................................................... 23 

Nettosalgsværdi ................................................................................................................... 24 

Nytteværdi ........................................................................................................................... 24 

Værdiansættelsesmetoder til beregning af nytteværdien ......................................................... 26 

Strategisk analyse ................................................................................................................ 28 

Udarbejdelse af budgetter samt terminalværdi .................................................................... 29 

Gennemgang af værdiansættelsesmetoder .......................................................................... 29 

Indkomstmetoden – Discountet cash flow modellen (DCF-modellen) ............................... 30 

Det frie cash flow (FCF) ..................................................................................................... 34 

Vejede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC) ....................................................... 35 

Ejernes afkastkrav ............................................................................................................... 36 

Den systematiske risiko (Beta) ............................................................................................ 37 

Terminalværdi ..................................................................................................................... 37 

Relative værdiansættelsesmodeller - Markedsmetoden ...................................................... 38 

Bottom-up eller Top-down test ............................................................................................... 39 

Eksempel på anvendelse af "Bottom-up" og "Top down"-testen på goodwill .................... 41 

Identificeret nedskrivning ................................................................................................... 43 

Nedskrivning på Cash Generating Units ............................................................................. 44 

Klassifikation af nedskrivning ................................................................................................ 45 

Tilbageførsel af nedskrivning .............................................................................................. 46 

Oplysning og præsentation i årsrapporten ............................................................................... 47 

I forhold til årsregnskabsloven ............................................................................................ 47 

I forhold til de internationale standarder ............................................................................. 48 

Værdiansættelse af goodwill ifølge SME-standarden ............................................................. 49 

Diskussion mellem afskrivninger og impairmenttest .................................................................. 52 

Fremtidig regulering .................................................................................................................... 54 

Er der særlige problemer ved udarbejdelse af nedskrivningstest? .............................................. 55 

Hvilket system er bedst? ............................................................................................................. 57 

Konklusion .................................................................................................................................. 59 

Forkortelser ................................................................................................................................. 63 

Litteraturliste ............................................................................................................................... 63 

1  

Indledning Det sidste årti er der foretaget store ændringer inden for regnskabsregulering både

nationalt og internationalt, hvor udviklingen er gået i retningen af en mere oplysende

årsrapport. Det største spring er ændringen af årsregnskabsloven i 2001, hvor man

flyttede fokus fra de mere målbare poster som materielle anlægsaktiver til mere

dagsværdibaserede poster og sværere håndterbare poster som immaterielle aktiver.

Dette var en tendens som regnskabslæserne længe havde efterspurgt, da det i høj grad er

poster som goodwill, der er afgørende for virksomhedens værdi. Dette forhold ses også

ved, at de fleste virksomheder handles til en værdi, der afviger væsentligt fra den indre

værdi samt handelsprisen. Derudover var ændringen af årsregnskabsloven i 2001 en

ændring, der i høj grad blev foretaget for, at de danske regnskabsregler i højere grad

skulle afspejle de internationale regnskabsregler, så der kunne skabes mere

gennemsigtighed på tværs af landegrænserne. Men siden 2001 har der været mange små

ændringer af årsregnskabsloven, hvor årsrapporten til stadighed bevæger sig mod en

mere målrettet årsrapport for regnskabslæseren og man til stadighed forsøger at ændre

årsregnskabsloven, så den så vidt muligt svarer til reglerne i de internationale

standarder, der ændrer sig hele tiden.

Det sidste årti er goodwill et område, der har haft stor fokus hos standardudstederne og

hvor der har været flere diskussioner omkring den korrekte målings og

indregningsmetode for goodwill. Årsagen til de mange diskussioner er, at

standardudstederne godt er klar over væsentligheden af området for regnskabslæserne,

men der er nogle helt klare teoretiske og praktiske problemstillinger, som har været

svære, at tage beslutning om og som stadig volder problemer. Det er i høj grad forholdet

omkring nedskrivningstest og spørgsmålet om goodwill skal/kan aktiveres som et aktiv,

der har skabt diskussionerne, da flere har udtrykt, at de ikke mener goodwill opfylder

betingelsen for at være et aktiv.

Derudover er der ikke enighed om den efterfølgende måling af goodwill, hvor

diskussionen gå mellem om afskrivning og/eller nedskrivning af goodwillen vil give det

mest retvisende billede af goodwillen. Men det er i flere undersøgelser dokumenteret, at

goodwill har stor værdi for regnskabslæseren1 2 og derfor er reguleringen heraf af stor

                                                            1 Værdiansættelse af goodwill, Christian V. Petersen, Revision & Regnskabsvæsen, (RR.2002.08.0022, s 1)  2 Danske erfaringer med værdiforringelsestest - Del 1, Carsten Krogholt Hansen, Christian Petersen og Thomas Plenborg, Revision og Regnskabsvæsen, (RR.2007.01.0030 s 1) 

2  

betydning for opfyldelse af kvalitetskravet i årsregnskabslovens § 12 om, at

årsrapporten skal udarbejdes, så den støtter regnskabsbrugeren i deres økonomiske

beslutninger.

Men de danske regler afviger fra de internationale regnskabsstandarder. Hvor man

ifølge årsregnskabsloven er gået fra, at have valgfrihed mellem at straksafskrive

goodwillen over egenkapitalen ved første indregning eller indregne goodwillen som et

aktiv til, at goodwillen skal indregnes som et aktiv og amortiseres samt nedskrives, hvis

der er indikationer på værdiforringelse. Er man i de internationale standarder gået fra

valgfrihed mellem at straksafskrive goodwillen over egenkapitalen ved første

indregning eller indregne goodwillen som et aktiv til, at goodwillen skal indregnes som

et aktiv og nedskrives ved indikationer på værdiforringelse.

De danske regler afviger fra de internationale regnskabsstandarder i forhold til den

efterfølgende måling af goodwill. Men der er stadig diskussion om, hvilken måde, der

giver det mest retvisende billede i forhold til den efterfølgende måling af goodwill.

Reglerne er af den grund blevet ændret flere gange både nationalt og internationalt.

Både for hele tiden, at forbedre standarderne, men også for at ensrette reglerne på tværs

af landegrænserne.

Det forhold at standardudstederne og brancheorganisationerne i et årti har haft en

diskussion om den efterfølgende måling af goodwill gør området utrolig interessant.

Der er selvfølgelig en årsag til de har været uenige. Det er blandt andet fordi området er

komplekst herunder især forholdet omkring nedskrivningstest samt hvilken indregnings-

metode, der vil give det mest retvisende billede af virksomheden og vil støtte regn-

skabsbrugeren mest i sine økonomiske beslutninger.

Problemformulering Ud fra indledningens problemstilling vedrørende standardudstedernes og

brancheorganisationernes proces omkring måling og indregning af goodwill er

afhandlingens overordnede problemformulering følgende:

"Vurdering af forskellige metoder til den efterfølgende måling af goodwill"

Afhandlingen vil derfor komme forbi de forskellige metoder, man kan måle goodwill til

efter første indregning i henhold til danske og internationale regnskabsstandarder.

3  

Derudover beskrives forskellen mellem målingstyperne, hvorefter der vil være en

vurdering af hvilket system, der er bedst.

Den primære fokus i afhandlingen er på den efterfølgende måling af goodwill. Men for,

at det område kan belyses, så godt som muligt vil følgende underspørgsmål blive

besvaret:

Hvad er goodwill og hvordan defineres den?

Hvordan opstår goodwill?

Er goodwill et aktiv og hvordan hænger det sammen med begrebsrammen?

Hvad er goodwill udtryk for og hvad er core goodwill?

Betyder goodwill noget?

Hvad er forskellen på de enkelte metoder til efterfølgende måling af goodwill og,

hvilken forskel har de på henholdsvis virksomheden og regnskabsbrugerne?

Hvordan udarbejdes nedskrivningstest af goodwill og hvordan præsenteres

resultatet af nedskrivningstesten i årsrapporten?

Er der særlige problemer med udarbejdelse af nedskrivningstest?

Afgrænsning Når der i afhandlingen bliver skrevet virksomheder eller selskaber bliver der henvist til

virksomheder i Danmark, der er underlagt den danske regulering.

Virksomheder kan udfylde årsregnskabsloven ved brug af de danske regnskabs-

vejledninger3. Men da der fra 2005 er blevet besluttet, at børsnoterede virksomheder i

EU skal følge de internationale regnskabsstandarder ved udarbejdelse af deres

koncernregnskab og fra 2009 ved udarbejdelse af deres årsrapport4, så der på den måde

skabes større gennemsigtighed på tværs af landegrænserne, udviskes brugen af de

danske regnskabsstandarder, da børsnoterede virksomheder nu skal søge fyldestgørelse i

IAS- og IFRS-standarderne i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporterne56. Opgaven

vil fokusere mest på de børsnoterede selskaber, da fokus vil være på de internationale

standarder. Jeg har af den grund valgt kun at beskrive de danske regnskabsstandarder i

                                                            3 Forord til Regnskabsvejledninger pkt.5 4 Lov nr. 99 af 18. februar 2004 (en tidl. årsregnskabslov) § 2 stk. 4 5 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber,(juli 2002 pkt. 1 og 6 samt artikel 4) 6 Bemærkninger til vise artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder og Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 og Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om regnskaber, Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber,(november 2003 s. 9) 

4  

meget begrænset omfang og kun i det tilfælde det giver læseren øget forståelse.

Afhandlingen vil derfor både omhandle danske og internationale standarder, hvor der

med internationale standarder menes IASB´s standarder og ikke US GAAP m.fl.

Jeg gennemgår ikke de forskellige metoder under overtagelsesmetoden for virksom-

hedssammenslutninger. Derudover gennemgår jeg ikke sammenlægningsmetoden. Den

er heller ikke relevant, da der ikke opstår indregnet goodwill i forbindelse med interne

virksomhedssammenlægninger. Derudover vil der med hensyn til virksomheds-

sammenslutninger ikke blive gennemgået de juridiske aspekter heraf eller virksomheds-

sammenslutninger, der gennemføres i flere faser.

I forbindelse med purchase price allocation vil der ikke være en gennemgang, af

hvordan man opgør de overtagne enkelt aktiver og forpligtelser til omvurderet

dagsværdi og på den måde beregner goodwillbeløbet, når det opstår.

Når der bliver skrevet goodwill er der udelukkende tale om købt goodwill i forbindelse

med en virksomhedssammenslutning altså koncerngoodwill. Aktivitetsgoodwill er ikke

omfattet af afhandlingen. Endvidere vil reglerne omkring badwill eller negativ goodwill

ikke blive gennemgået.

Der vil ikke være en gennemgang af forhold vedrørende minoritetsinteresser og deres

indvirkning på fordelingen af goodwillen. Fuld goodwill bliver dermed ikke berørt i

opgaven og den erhvervede goodwill, der henvises til i opgaven er dermed delvis

goodwill.

Der foretages ikke gennemgang af en eventuel senere regulering af goodwill f.eks. i

forbindelse med Earn-Out aftaler, der er afhængig af fremtidige begivenheder eller den

12 måneders frist (jf. IFRS 3 62a), der er til at regulere goodwillbeløbet. Herefter kan

goodwill beløbet kun reguleres, hvis der konstateres væsentlige fejl heri jf. de

almindelige regler om fejl.

Ved gennemgang af værdiansættelsesmodellen vil jeg ikke komme omkring de særlige

forhold, der er omkring optioner, warrants, medarbejderaktier, konvertible obligationer,

leasing, minoritetsinteresser m.v.

Derudover vil problemstillingen vedrørende før skat/efter skat beregninger ikke blive

behandlet.

5  

Der bliver i afhandlingen ikke taget højde for de skattemæssige aspekter vedrørende

behandling af goodwill, herunder udskudt skat samt de skattemæssige konsekvenser ved

værdiansættelsesmodeller og værdiforringelse.

I forbindelse med gennemgangen af værdiansættelsesmetoderne vil jeg ikke komme ind

på finansieringsteorien omkring beregningen og udarbejdelsen af formlerne m.v.

Model og metodevalg7 I forbindelse med udarbejdelse af skriftlige opgaver kan man tale om 6 forskellige

kundskabsmæssige formål. Der er det beskrivende, eksplorative/problemidentificerende,

forklarende/forstående, diagnosticerende, problemløsende/normativ samt interventions-

orienterede formål.8

Hvor denne afhandling vil omhandle det beskrivende, diagnosticerende og

problemløsende/normative formål.

Det beskrivende vil være formålet under gennemgangen af reguleringen, hvor det

diagnosticerende vil være formålet under definitionen af goodwill og de punkter, der

relaterer sig hertil og det problemløsende/normative formål vil være under

gennemgangen af f.eks. den efterfølgende regulering samt gennemgangen af forskellen

mellem amortisering contra nedskrivning.

Der er tale om en teoretisk afhandling, der hovedsageligt vil basere sig på sekundær

data. Afhandlingens størrelse og tidsrum medfører, at en empirisk undersøgelse ikke vil

være mulig. Men jeg vil i begrænset omfang benytte primær data fra mit arbejde som

revisor.

Afhandlingens struktur Som beskrevet i problemformuleringen vil afhandlingen primært fokusere på den

efterfølgende måling af goodwill. Afhandlingen vil være delt op i mindre afsnit, der

blandt andet omhandler de enkelte underspørgsmål, der fremgår af

problemformuleringen. Jeg har valgt at opbygge opgaven, så den efter min vurdering

kommer i naturlig rækkefølge.

                                                            7Afsnittet fremkommer efter inspiration fra, Regnskabsmæssig behandling og revision af goodwill, Marie Juhl, Revifora og Forlaget

Thomson, (s. 17) 8 Den skinbarlige virkelighed, Ib Andersen, (1999 - 8, s 24) 

6  

Opbygningen af afhandlingen kan skitseres således jf. figur 1:9

Afhandlingens første afsnit vil omhandle indledning, problemformulering, afgrænsning,

model og metodevalg samt afhandlingens struktur.

Herefter vil jeg beskrive definitionen på goodwill, hvordan goodwill fremkommer og

hvad den består af. Denne beskrivelse eller definition af begrebet goodwill vil blive

anvendt i den videre behandling af goodwill gennem afhandlingen og jeg vurderer

derfor gennemgangen heraf for vigtig før behandlingen af den efterfølgende måling af

goodwill.

                                                            9 Egen tilvirkning 

7  

Afhandlingen vil herefter omhandle hele den reguleringsmæssige del af området i

kronologisk rækkefølge med begrebsrammen, der danner grundlagen for reguleringen

hvorefter den historiske, aktuelle og derefter den mulige fremtidige regulering.

Under den aktuelle regulering vil der være en dybdegående gennemgang af den

efterfølgende måling af goodwill, hvor der vil blive beskrevet de forskellige metoder

amortisering og nedskrivning. Derudover vil genindvindingsværdibegrebet blive

beskrevet og der vil være en større gennemgang af de forskellige værdiansættelses-

metoder til beregningen af nytteværdien. Herefter vil der være en gennemgang af

udarbejdelse af nedskrivningstest.

Efter gennemgangen af reguleringen vil der være et perspektiveringsafsnit, hvor der vil

være en diskussion mellem afskrivninger contra nedskrivning. Der vil være en

kommentar til mulig fremtidig regulering samt en beskrivelse af de særlige problemer,

der er med nedskrivningstest og til sidst en vurdering af hvilket system, der er bedst til

efterfølgende måling af goodwill.

Afhandlingens sidste afsnit vil indeholde konklusionen af afhandlingen.

Der gøres opmærksom på, at jeg har udskrevet artikler fra Revision & Regnskabsvæsen

samt INSPI fra Thomson via internetadgang. Sidehenvisninger i afhandlingen hænger

derfor ikke nødvendigvis sammen med sidehenvisningerne, hvis man kigger i

publikationerne, men til den reference, der fremgå af internetversionen.

Goodwill en definition

Hvad er goodwill og hvordan opstår den? Goodwill er den forventning man har om virksomhedens værdi, når man fjerner alle

aktiverne og forpligtelserne. IAS har følgende definition af begrebet goodwill:

"Goodwill udgør en betaling fra den overtagende virksomhed i forventning om fremtidige økonomiske

fordele fra aktiver, som ikke kan identificeres individuelt og indregnes separat10."

Goodwill fremkommer ved virksomhedssammenslutninger, som forskellen mellem

aktiverne og forpligtelsernes dagsværdi ved overtagelse samt den kontantsum, man har

givet for virksomheden. Goodwill er dermed udtryk for den merværdi selskabet har

                                                            10 IAS 36 pkt. 81 

8  

givet for virksomheden, som udtryk for den økonomiske fordel selskabet forventer at

virksomheden vil få i forbindelse med fremadrettet indtjening eller fremmelse af

synergieffekter i koncernen.

Goodwill er derfor den forventning der er til, at virksomheden er i stand til at genere

mer´ indtjening i forhold til andre virksomheder og er dermed udtryk for at

virksomheden som helhed er i stand til at genere mer´ indtjening i forhold til

markedsværdien af enkeltdelene i virksomheden.

Er goodwill et aktiv? Der har været store diskussioner om goodwill overhovedet opfylder definitionen på et

aktiv, når det ikke kan købes og sælges af virksomheden11.

Et aktiv bliver ifølge begrebsrammen defineret således:12

"Aktiver er ressourcer, som er under virksomhedens kontrol, som et resultat af tidligere begivenheder, og

hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden."

Hvor der ved kontrol menes, at kontrollen sikrer, at de fremtidige økonomiske fordele

tilfalder virksomheden og ikke andre.

Et immaterielt aktiv er et identificerbart, ikke-monetært aktiv uden fysisk substans.13 Og

et immaterielt aktiv er identificerbart, hvis det enten opfylder kriteriet for udskillelighed

eller det kontraktligt-juridiske kriterium.14

I forbindelse med ændringen af årsregnskabsloven i 2001, hvor det blev indført, at

goodwill efter danske regler skal aktiveres, blev der foretaget empiriske undersøgelser

for at bekræfte om regnskabslæseren tillagde goodwill værdi. Det bekræftede

undersøgelserne, hvorfor der indikerede, at goodwill var et aktiv15.

Om goodwill overhovedet er et aktiv kommenterer Peder Fredslund Møller i en artikel

for Revision & Regnskabsvæsen, hvor han siger følgende:

"Af uddybningerne i CON 6 fremgår, at "kontrol" over et aktiv indebærer, at "a particular entity can

optain the benefit and control others access to it"

                                                            11

Værdiansættelse af goodwill, Christian V. Petersen, Revision & Regnskabsvæsen, (RR.2002.08.0022, s 1) 12 Begrebsrammen pkt. 49a 13

IAS 38 pkt. 8 14

IFRS 3 revised Appendiks B pkt. B31 15

Værdiansættelse af goodwill, Christian V. Petersen, Revision & Regnskabsvæsen, (RR.2002.08.0022, s 1)

9  

altså at der er en økonomisk råderet og ikke, at det er nødvendig med en decideret

udskillelse. Men man kan jo også bare sælge kapitalandelen, så er goodwillen udskilt.16

Peder Fredslunds kommentarer kommer efter udtalelser fra andre om goodwill er et

aktiv set i relation til begrebsrammen, når de ikke ser, at det er i virksomhedens kontrol

og evt. sælges selvstændigt.

I conclusions til statement no. 141 siger FASB følgende:

"the Board also concluded that goodwill should be recognized as an asset because it meets the assets

definition in FASB Concepts Statement No. 6, Elements of Financial Statements, and the asset

recognition criteria in FASB Concepts Statement No. 5, Recognition and Measurement in Financial

Statements of Business Enterprises"

Ud fra begrebsrammen og ovenstående diskussion kan det udledes, at goodwill er et

aktiv.

Core goodwill Iflg. FASB fremgår det af Basis for conclusions of statement 141, at core goodwill kan

defineres som punkt 3 og 4 ud af de 6 punkter, der er beskrevet, hvor punkt 3 omhandler

at virksomhedens regnskab er udarbejdet ud fra en going concern forventning, hvor de

erhvervede aktiver giver et større afkast samlet set end hvis de var blevet erhvervet

enkeltvis og punkt 4 omhandler den synergieffekt virksomheden får ved et opkøb.17

I basis for conclusions til IFRS 3 (revised 2007) fremgår det af punkt BC130, at der nu

er 4 punkter, der omhandler goodwill som en residual i modsætning til den oprindelige

IFRS 3, der indeholdte 6 punkter. Punkt 1 er nu det tidligere punkt 3, hvor de

erhvervede aktiver giver et større afkast samlet set end hvis de var blevet erhvervet

enkeltvis og hvor der er en synergieffekt for virksomheden ved opkøbet af aktiverne og

punkt 2 omhandler det tidligere punkt 4, der beskriver den synergieffekt virksomheden

får ved et opkøb ud fra andre parametre end selve aktiverne. Punkt 3 beskriver, at

goodwill også kan fremkomme, som en overpris virksomheden har givet for selskabet

og punkt 4 omhandler at goodwill kan være et resultat af en fejl i måling af aktivernes

eller forpligtelsernes dagsværdi.

                                                            16 Koncerngoodwill, Peder Fredslund Møller, Revision & Regnskabsvæsen, (RR.1997.11.0024, s 3) 17 Minutes of meetings - Business Combinations - Purchase Method, FASB, (10. december 2003 s. 4)

10  

Basic for conclusions for IFRS 3 (revised) punkt BC131 beskriver, at det kun er punkt 1

og 2, der er core goodwill. Altså at man ikke definerer en overpris for en virksomhed

eller det beløb, der må fremkomme som en fejl i beregningen af dagsværdien af de

identificerbare aktiver og forpligtelser, som core goodwill, hvilket jo også lyder

fornuftigt.

Goodwill er en residual, men den residual skal gerne være udtryk for den dagsværdi

virksomheden har, hvis den bliver købt samlet og dermed være udtryk for den værdi den

overtagne virksomhed får ved at købe selskabet. Altså enten mere indtjening, som følge

af opkøbet af aktiverne eller mere indtjening som følge af den synergieffekt

virksomheden har fået ved opkøbet.

Endvidere fremgår det af punkt BC131, at punkt 3 og 4 ikke kan defineres som aktiver.

Hvilket jo er helt i tråd med begrebsrammen og hele definitionen på et aktiv. En

overpris for erhvervelse af en virksomhed eller en fejl i målingen af aktiverne og

forpligtelserne kan ikke defineres som et aktiv. Der vil ikke i fremtiden fremkomme

økonomiske fordele af dem og det er ikke noget virksomheden vil være i stand til at

sælge fra. Det vil ikke være muligt at aktivere goodwill der fremkommer heraf, der vil

derimod skulle foretages nedskrivning af de værdier, der fremkommer af de to punkter.

Ifølge punkt BC132 kan punkt 1 og 2 opfattes som et aktiv jf. begrebsrammen, da man

definerer punkterne som ressourcer, hvorfra man forventer, at der fremkommer

økonomiske fordele.18

Jf. punkt BC 135 er goodwill en residual, men årsagen til, at man kan betegne den som

et aktiv er, at man må formode at størstedelen af beløbet vedrører core goodwill.19

Den samme definition af core goodwill fremgår af IFRS 3 punkt C12 i appendiks C,

hvor der står:

"Definitionen på et immaterielt aktiv kræver, at et immaterielt aktiv er identificerbart, for at der kan

skelnes mellem dette og goodwill. Goodwill, der er indregnet i en virksomhedssammenslutning, er et

aktiv, der repræsenterer de fremtidige økonomiske fordele, der hidrører fra andre aktiver, der er overtaget

ved en virksomhedssammenslutning, og som ikke identificeres individuelt og indregnes separat. De

                                                            18 Internationale regnskabsstandarder (IFRS) herunder IAS og fortolkningsbidrag pr. 1. januar 2007, International Accounting Standards Committee Foundation, Magnus Informatik, (2007, s 387) 19 Internationale regnskabsstandarder (IFRS) herunder IAS og fortolkningsbidrag pr. 1. januar 2007, International Accounting Standards Committee Foundation, Magnus Informatik, (2007, s 388)

11  

fremtidige økonomiske fordele kan opstå, som følge af synergier mellem anskaffede identificerbare

aktiver eller fra aktiver som hver for sig ikke opfylder kriterierne for indregning i årsregnskabet."

Ifølge Appendiks C punkt C12 fremgår det, at sandsynlighedskriteriet for indregning

altid anses for at være opfyldt for immaterielle aktiver, som er anskaffet separat.

I forbindelse med vedtagelsen af IFRS 3 bliver den overtagende virksomheds aktiver og

forpligtelser indregnet til dagsværdi. Dette medfører, at ikke tidligere indregnede aktiver

bliver indregnet i virksomheden. Men indførelsen af standarden medfører stadig ikke, at

alle immaterielle aktiver indregnes. Medarbejdere, kunder m.v. indregnes stadig ikke og

er derfor en del af den goodwill der ikke kan separeres og dermed bliver indregnet som

goodwill. Men virksomhedens medarbejdere og kunder er heller ikke under

virksomhedens kontrol, men i forbindelse med et virksomhedskøb forventer opkøberen,

at medarbejdere og kunder i overvejende grad bliver i selskaber og fortsat bidrager med

mer´ indtjening, hvorfor de er en del af sidste linie i ovenstående definition af core

goodwill jf. IFRS 3 pkt. C12 i appendiks C.

Betyder goodwill noget? Ifølge generalklausulen i årsregnskabsloven § 11 skal årsrapporten give et retvisende

billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt

resultat. Så hvis man mener indregning af goodwill giver regnskabslæseren værdi og det

kan måles pålideligt er der slet ingen ting at diskutere, så skal goodwill indregnes som

et aktiv. Goodwill opfylder de to kvalitetskrav i årsregnskabslovens § 12 stk. 3

vedrørende relevans og pålidelighed. Hvorimod internt oparbejdet goodwill kun

opfylder definitionen om relevans.

Goodwill betyder noget og det har stor værdi for regnskabslæseren, da det fortæller

regnskabslæseren lidt om, hvilken indtjening virksomheden forventer at få i fremtiden.

Regnskabslæseren ligger stor vægt på de forhold, der virkelig siger noget om

virksomhedens værdi og det gør goodwill især. Men den eneste goodwill, der indregnes

er erhvervet goodwill. Så det er udelukkende den forventede indtjening af de CGUér der

er tilknyttet den erhvervede goodwill, regnskabslæseren vil få information fra.

Derudover er det konstateret, at goodwill opfylder betingelserne for at blive indregnet

som et aktiv. Så jeg mener det er vigtigt, at goodwill bliver indregnet som et aktiv i

stedet for som en straksafskrivning over egenkapitalen. Og ud fra definitionen af core

goodwill bidrager goodwill med merindtjening enten gennem mer´ salg eller gennem

12  

synergieffekter. Hvis den opkøbende virksomhed straksafskriver goodwillen over

egenkapitalen bliver egenkapitalen mindre og virksomheden bliver regnskabsmæssigt

straffet for at købe en virksomhed, man forventer at vil tjene penge på. Det giver jo

ingen mening. Derudover er den opkøbende virksomheds egenkapital på

opkøbstidspunktet udtryk for konsolideringen af den tidligere drift i virksomheden.

Denne konsolidering vedrører fortiden i den opkøbende virksomhed og har ikke noget

med goodwillen fra den købte virksomhed at gøre. At begynde at regulere denne værdi

synes jeg langt fra giver et retvisende billede.

Så ud fra de konklusioner mener jeg, at goodwill har en stor værdi for regnskabslæseren

samt at det er meget vigtigt, at når goodwill opfylder definitionen på et aktiv så indreg-

nes det også som et aktiv. Derudover synes jeg langt fra det giver et retvisende billede

af virksomheden, hvis goodwillen bliver straksafskrevet over egenkapitalen.

Regulering

Begrebsrammen Begrebsrammen er udarbejdet for at være grundstammen for fremtidig regulering i

IASB-regi og årsregnskabsloven. Der er derfor flere steder sammenhørighed mellem de

grundlæggende forudsætninger for årsregnskaber. Både med hensyn til det retvisende

billede20 og med hensyn til kvalitetskravene i årsregnskaber er der sammenhæng.

Årsregnskabsloven har to kvalitetskrav relevans og pålidelighed. 21 Hvor begrebsram-

men omtaler fire kvalitative egenskaber, der gør årsregnskabets information nyttig for

regnskabsbrugere.22

Forskellen mellem årsregnskabsloven og begrebsrammen kan skitseres således jf. figur 2:23

Årsregnskabsloven Begrebsrammen

Forståelighed Relevans Relevans

Pålidelighed Pålidelighed Sammenlignelighed

                                                            20 ÅRL § 11 samt Begrebsrammen pkt. 46 21 ÅRL § 12 stk. 3 22

Begrebsrammen pkt. 24 23 Egen tilvirkning 

13  

Hvor det i denne afhandling især er relevans og pålidelighed, der er relevant omkring

værdiansættelse af goodwill. Det er også de begreber, der fremgår af årsregnskabsloven

og er de mest fremtrædende i begrebsrammen.

Relevans

Begrebsrammen definerer relevans som nyttig information, der øver indflydelse på

regnskabsbrugerens økonomiske beslutning.24 Relevansen påvirkes af informationens

art og væsentlighed, hvor arten alene er tilstrækkelig til at afgøre relevansen af

informationen.25 Og i relation til nedskrivninger er dette forholdet, da en hver form for

nedskrivning eller udført nedskrivningstest er relevant for regnskabsbrugeren også

selvom beløbet ikke er væsentligt.

Pålidelighed

Begrebsrammen definerer pålidelighed som nyttig information, der er fri for væsentlige

fejl og tendentiøse påvirkninger, og når regnskabsbrugeren kan stole på informationen,

samt at årsregnskaber indeholder den information om regnskabsposten, der med

rimelighed kan forventes.26 Derudover defineres begrebet ud fra troværdig præsentation,

indhold frem for formalia, neutralitet, forsigtighed og fuldstændighed.27

I forhold til goodwill

I forhold til begrebsrammens kvalitative karakteristika med hensyn til relevans og

pålidelighed opfylder goodwill begge karakteristika, da det er meget relevant og det kan

måles pålideligt i forbindelse med, at det er en residual af en handel mellem to

uafhængige parter.

Ajourføring af IASB´s begrebsramme

Der er igangsat et konvergensprojekt vedr. ajourføring af IASB og FASB´s

begrebsramme til en fælles begrebsramme. De er kommet med et udkast til en samlet

begrebsramme, hvor der er forslag til nogle ændringer bl.a. til de kvalitative egenskaber.

Den væsentligste ændring er, at pålidelighed bliver erstattet af repræsentativ gyldighed,

da de er bange for at pålidelighed kan misforstås, da der var mange forståelsesmæssige

problemer med begrebet pålidelighed.28 29

                                                            24 Begrebsrammen pkt. 26 25 Begrebsrammen pkt. 29 26 Begrebsrammen pkt. 31 27 Begrebsrammen pkt. 33 - 38 28 First Steps Towards a Converged Conseptual Framework, oktober 2006, IASB, (s, 2 og 9) 29 Revisiting the Concepts - A new Conceptual Fremework Projekt, maj 2005, IASB, (s.4 og 5) 

14  

Kommentarerne til pålidelighed er bl.a., at det i ordlyden fokuserer mere på fortiden end

på fremtiden, da historiske kostpriser er mere pålidelige end beløb opgjort til dagsværdi.

Og IASB og FASB ønsker, at en ny begrebsramme skal støtte årsrapporterne til at

fokusere mere på fremtiden, da det er den information regnskabslæseren er mest

interesseret i.30

Hvor repræsentativ gyldighed handler om at skabe overensstemmelse mellem relevante

økonomiske fænomener i omverdenen og deres afbildning i regnskabet.31

Historisk regulering af goodwill Det er først i forbindelse med ikrafttrædelsen af årsregnskabsloven i 2001, at det blev

obligatorisk for virksomheder af aktivere goodwill. Tidligere har det været tilladt at

straksafskrive goodwill over egenkapitalen, hvilket mange virksomheder benyttede sig

af.32

I den tidligere IAS 22 - Business Combinations, der nu er erstattet af IFRS 3 - Virksom-

hedssammenslutninger var der valgfrihed mellem straksafskrivning af goodwill over

egenkapitalen og aktivering af aktivet, med efterfølgende lineær afskrivning over

aktivets løbetid, hvor der som udgangspunkt var afskrivning over en 5 årig periode.

Men afskrivninger kunne foretages over max. 20 år, hvis der var en begrundelse herfor.

Nuværende regulering af goodwill

Første indregning

Den danske begrebsramme er forankret i IASB´s begrebsramme. Begrebsrammen er det

øverste niveau i regnskabsreguleringen og har til formål at vejlede regelsætter ved

udarbejdelsen af love og standarder. Endvidere fungerer begrebsrammen, som

regnskabslovgivningens teoretiske fundament, hvor revisor og regnskabsproducent kan

søge inspiration til løsning af problemstillinger vedrørende regnskabspraksis, der ikke er

omfattet af lovgivningen.33

Begrebsrammen udtaler følgende om indregning af aktiver:

"Et aktiv indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilgå

virksomheden, og aktivet har en kostpris eller værdi, der kan måles pålideligt".

                                                            30 Revisiting the Concepts - A new Conceptual Fremework Projekt, maj 2005, IASB, (s. 5) 31 Fair value ved første indregning i regnskabet?, Frank Thinggard og Sven-Arne Nilsson, Revision & Regnskabsvæsen, (RR.2007.05.0026, s 1) 32 Værdiansættelse af goodwill, Christian V. Petersen, Revision & Regnskabsvæsen, (RR.2002.08.0022, s 1) 33 Regnskabsmæssig behandling og revision af goodwill, Marie Juhl, REVIFORA og Forlaget Thomson, (s. 25)

15  

Goodwill kan aktiveres, hvis følgende opfyldes:34

- Det er sandsynligt, at der som følge af anskaffelsen vil tilflyde selskabet fremtidige

økonomiske fordele.

- Kostprisen kan opgøres pålideligt.

Det fremgår dog af IFRS 3 (revised), at det ikke er et krav, at kostprisen kan opgøres

pålideligt, da kravet i IAS 38 altid anses for opfyldt, når der er tale om en

virksomhedsoverdragelse mellem uafhængige parter.

Goodwill der er fremkommet, som en handel mellem to uafhængige parter anses som

valid, da parterne har modsvarende interesse og prisen for virksomheden derfor

vurderes som reel. Af den grund er det muligt, at måle værdien af goodwill pålideligt.

Det er derfor kun købt goodwill, der kan aktiveres, da internt oparbejdet goodwill ikke

er identificerbar og dermed ikke kan måles pålideligt. I forbindelse med at internt

oparbejdet goodwill ikke kan verificeres og måles pålideligt er det ikke tilladt at

indregne den internt oparbejdede goodwill, da den ikke opfylder definitionen på et

aktiv.

Der er ikke i årsregnskabsloven en paragraf, der henviser til goodwill. Men da jeg har

konkluderet, at goodwill er et aktiv, kan det indregnes som følgende: 35

"Goodwill skal ved første indregning måles til kostpris. Kostprisen skal indeholde alle omkostninger, der

er foranlediget af anskaffelsen."

Købsomkostningerne kan være offentlige omkostninger som tinglysningsafgift, gebyrer

samt honorarer til mæglere, revisorer, advokater m.v. Det skal dog bemærkes, at der i

forbindelse med ajourføringen af IFRS 3 pr. 1. juli 2009 ikke længere er tilladt at

indregne købsomkostningerne i købsprisen. Købsomkostningerne skal i stedet indregnes

direkte i resultatopgørelsen på afholdelsestidspunktet.

Den overtagende virksomhed skal måle de overtagne identificerbare aktiver og

forpligtelser til dagsværdi på overtagelsestidspunktet.36

I IFRS 3 revised punkt 32 står der følgende:

"Den overtagende virksomhed skal indregne goodwill på overtagelsestidspunktet målt som det beløb,

                                                            34 IAS 38 pkt. 21 35 ÅRL § 36, ÅRL § 40 samt IAS 38 pkt. 24 36 IFRS 3 revised pkt. 18 

16  

hvormed (a) overtiger (b) nedenfor:

a) det samlede beløb af

i) det erlagte vederlag målt i overensstemmelse med denne standard, hvilket generelt kræver dagsværdi på

overtagelsestidspunktet…….

b) nettobeløbet af de overtagne identificerbare aktiver og forpligtelser målt på overtagelsestidspunktet i

overensstemmelse med denne standard"

Hvor det erlagte vederlag defineres således:37

"Det erlagte vederlag i en virksomhedssammenslutning skal måles til dagsværdi beregnet som summen af

dagsværdien på overtagelsestidspunktet af de aktiver, som den overtagende virksomhed har overdraget,

de forpligtelser, den overtagende virksomhed ifalder til tidligere ejere af den overtagne virksomhed, og de

egenkapitalinteresser, den overtagende virksomhed udsteder."

Fordeling af goodwill på Cash Generating Units - CGU´ere

Goodwill skal fra erhvervelsestidspunktet allokeres til hver af den overtagende

virksomheds pengestrømsfrembringende enheder eller grupper af pengestrømsfrembrin-

gende enheder, der forventes at drage fordel af synergieffekterne ved sammenslutnin-

gen, uanset om andre aktiver eller forpligtelser fra den overtagne virksomhed tilskrives

disse enheder eller grupper af enheder. Hver enhed eller gruppe af enheder, der således

tilskrives goodwill, skal: 38

a) repræsentere det laveste niveau i virksomheden, hvor goodwillen overvåges til inter-

ne ledelsesformål

og

b) ikke være større end et driftssegment opgjort i overensstemmelse med IFRS 8 Drifts-

segmenter

Hvor et aktivs pengestrømsfrembringende enhed er den mindste identificerbare gruppe

af aktiver, som aktivet indgår i, der frembringer pengestrømme, som i al væsentlighed

er uafhængige af pengestrømme fra andre aktiver eller grupper af aktiver. Identifikation

af et aktivs pengestrømsfrembringende enhed beror på en vurdering. Hvis

genindvindings-værdien ikke kan opgøres for et enkelt aktiv, identificerer

virksomheden den laveste samling af aktiver, der frembringer pengestrømme, som i al

væsentlighed er uafhæn-gige39.

                                                            37 IFRS revised pkt. 37 38 IAS 36 pkt. 80 39 IAS 36 pkt. 68 

17  

Pengestrømme skal i den sammenhæng forstås som pengestrømme, der modtages fra

eksterne parter. Rene interne funktioner kan derfor aldrig anses som CGU´er, uanset at

de har indgående pengestrømme, som følge af afregninger for koncerninterne ydelser.40

Goodwill, som er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning, allokeres til hver af

den overtagende virksomheds pengestrømsfrembringende enheder eller grupper af

pengestrømsfrembringende enheder, som forventes at drage fordel af synergien ved

virksomhedssammenslutningen, uanset om andre af den overtagne virksomheds aktiver

eller forpligtelser er tilskrevet disse enheder eller grupper af enheder. Det er muligt, at

visse af synergieffekterne, der opstår ved virksomhedssammenslutningen, allokeres til

en pengestrømsfrembringende enhed.41

Thomas Plenborg, Carsten Krogholdt Hansen og Christian Petersen har lavet en

undersøgelse omkring værdiforringelsestest i Danmark. I undersøgelsen er der lagt vægt

på om de undersøgte børsnoterede virksomheder følger de gældende regler, hvor der

især er lagt vægt på fastlæggelse af virksomhedernes CGU´er, estimering af

kapitalomkostninger samt terminalværdien ved fastlæggelse af

genindvindingsværdien42.

Antallet af CGUér må ikke være større end antallet af segmenter defineret efter IFRS 8,

hvorefter det er tankevækkende, at 36 af de 62 børsnoterede virksomheder i

undersøgelsen har sagt at antallet af CGUér er større end antallet af segmenter i deres

virksomhed43. IFRS 8 var dog ikke vedtaget på undersøgelsestidspunktet, men der

skulle man definere segmenterne iflg. IAS 14 og i lighed med IFRS 8 måtte antallet af

CGUére ikke være større end antallet af segmenter44.

Første allokering af goodwill skal færdiggøres inden udgangen af det regnskabsår, som

følger efter overtagelsestidspunktet.

                                                            40 Årsrapporten 5. udgave pkt. 340 41 IFRS 3 revised Appendiks C punkt C2 42 Danske erfaringer med værdiforringelsestest - Del 1, Carsten Krogholt Hansen, Christian Petersen og Thomas Plenborg, Revision og Regnskabsvæsen, (RR.2007.01.0030 s 1)  43 Danske erfaringer med værdiforringelsestest - Del 1, Carsten Krogholt Hansen, Christian Petersen og Thomas Plenborg, Revision og Regnskabsvæsen, (RR.2007.01.0030 s 3) 44 Jf. tidl. gældende IAS 14 pkt. 80 

18  

Når en virksomhed én gang har fastlagt en CGU, må denne alene ændres, hvis bruges af

aktiverne ændres væsentligt.45

Hvis en CGU afhændes skal allokeringen til den pågældende CGU indgå i aktivitetens

regnskabsmæssige værdi ved beregningen af gevinst eller tab.

En koncerns administrationsbygninger, edb-udstyr m.v. også kaldet corporate assets, er

kendetegnet ved, at de ikke frembringer pengestrømme uafhængigt af andre aktiver eller

grupper af aktiver.

Corporate assets er et issue, da virksomheden i lighed med, at goodwillen skal allokeres

ligeledes skal allokere corporate assets til de enkelte CGUér. Hvis virksomheden har

problemer hermed kan de allokere dem til CGUére på et højere niveau. Hvis de ikke er i

stand til at allokere corporate assets kan den vælge at lave en selvstændig CGU, der

hedder Corporate Assets eller allokere dem på koncernniveau.

Hvis virksomheden har corporate assets skal man så vidt muligt allokere den del af

corporate assets, der relaterer sig til CGU´er til de pågældende CGU´er. Det kan

illustreres ud fra nedenstående figur 3: 46

                                                            45 Regnskabshåndbogen 2009 - håndbog om regnskab, skat og selskabsret, PriceWaterouseCoopers,( s. 170) 46 Egen tilvirkning 

19  

Efterfølgende måling Den regnskabsmæssige behandling af værdiforringelse bliver reguleret i IAS 36. IAS 36

blev ajourført i marts 2004 på grund af indførslen af IFRS 3. I 2008 er IFRS 3 fra 2004

blevet opdateret og i stedet blevet til IFRS 3 (revised) . Den nye standard er gældende

for regnskabsår, der begynder den 1. juli 2009 eller senere. Det er tilladt at

førtidsimplementere standarden.

Amortisering

Med hensyn til afskrivning af goodwill diskuterede FASB oprindeligt i 2003, at

goodwill enten er tidsubegrænset eller tidsbegrænset, hvor tidsubegrænsede

immaterielle aktiver ikke skal afskrives i modsætning til tidsbegrænsede immaterielle

aktiver, men begge skal testes for impairment. Hvor afskrivningsforløbet skal afspejle

den økonomiske fordel, der fremkommer af aktivet.

Ifølge årsregnskabsloven skal immaterielle anlægsaktiver med begrænset brugstid ifølge

dansk ret formindskes systematisk med afskrivning af aktivet over dets brugstid.47

Afskrivning af immaterielle anlægsaktiver må ikke overstige en periode på 20 år.48 Og

hvis perioden overstiger 5 år, skal det konkret og fyldestgørende begrundes i anvendt

regnskabspraksis.49

Baggrunden for, at afskrivningerne skal foretages systematisk over aktivets brugstid er

årsregnskabslovens grundlæggende krav i § 13 til periodisering.

Som omtalt er det kun ifølge de danske regler, at virksomheden skal foretage

afskrivning af goodwill. Af den grund har jeg valgt at udfylde loven ved brug af

regnskabsvejledning 18 - Virksomhedssammenslutninger. Med hensyn til afskrivning

siger regnskabsvejledning 18 følgende:50

"Goodwill skal amortiseres systematisk over den økonomiske levetid. Årets amortisering

omkostningsføres i resultatopgørelse"

"Amortiseringsmetoden skal fastlægges således, at den bedst muligt afspejler det mønster, hvorefter de

økonomiske fordele, der knytter sig til goodwillen, forventes opnået. Den lineære metode skal anvendes,

medmindre det kan godtgøres, at en anden metode bedre udtrykker det mønster, hvorefter de økonomiske

fordele forventes opnået"

                                                            47 ÅRL § 43 stk. 1 48 ÅRL § 43 stk. 3 49 ÅRL § 53 stk. 2 pkt. 1c 50 RVL 18 pkt. 64 og 65 

20  

Det fremgår deraf, at regnskabsvejledning 18 ligeledes fokuserer på det grundlæggende

krav om periodisering.

Nedskrivning/impairment

Ifølge årsregnskabsloven skal immaterielle anlægsaktiver nedskrives til

genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi51.

Hvis det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, skal

aktiverne vurderes samlet i den mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet

vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvindingsværdi. En nedskrivning af en sådan

gruppe af aktiver fordeles systematisk på de enkelte aktiver52.

En pengestrømfrembringende enhed kan indeholde aktiver, for hvilke der er muligt at

identificere en individuel genindvindingsværdi. Disse aktiver skal nedskrives

selvstændigt, inden de indgår i CGU´en.53

Det fremgår, at nedskrivning direkte henviser til en konkret værdiforringelse.54

ÅRL § 42 er ikke fyldestgørelse vedrørende nedskrivninger af goodwill. Og da årsregn-

skabsloven er en rammelov skal man søge fyldestgørelse i de danske regnskabs-

vejledninger og derefter de internationale regnskabsvejledninger. Men der findes ikke

en dansk regnskabsvejledning vedrørende nedskrivning af goodwill, hvorfor der så

søges fortolkning i IAS 36 for at fyldestgøre loven, hvilket også er det bemærkningerne

til § 42 gør.

Værdiforringelse af goodwill bliver reguleret i IAS 36, der er en kompliceret standard.

Dette forhold samt at en væsentlig del af værdiansættelsen bygger på skøn gør, at der er

en stor risiko for fejl i forbindelse med impairmenttesten.

Formålet med IAS 36 er, at samle reglerne om regnskabsmæssig behandling af

værdiforringelse af langsigtede aktiver i en standard og dermed sikre ensartethed i

metode for nedskrivningstest.

Det grundlæggende princip for standarden er, at langsigtede aktiver ikke må indregnes

til en højere værdi end genindvindingsværdien.

                                                            51 ÅRL § 42 stk. 1 52 ÅRL § 42 stk. 2 53 Årsrapporten 5. udgave pkt. 340 54 Årsrapporten 5. udgave pkt. 338 

21  

I forbindelse med værdiansættelse af goodwill er det væsentligt, at konstatere om der er

sket en værdiforringelse af aktivet. I den proces går man ind og ser på om der er

indikationer på værdiforringelse, så goodwill ikke er værdiansat højere end at

genindvindingsværdien. Hvis genindvindingsværdien er højere end den

regnskabsmæssige værdi er der behov for nedskrivning af goodwillen55, da goodwillen

er værdiforringet og tabet udgør forskellen mellem genindvindingsværdien og den

regnskabsmæssige værdi.

Virksomheder skal på hver balancedag vurdere, hvorvidt der er indikation af, at et aktiv

kan være værdiforringet. Hvis dette er tilfældet, skal virksomheden skønne aktivets

genindvindingsværdi56.

Dette er dog ikke tilstrækkeligt for goodwill, da virksomheden uanset om der er

indikationer på værdiforringelse årligt skal teste goodwill, der er erhvervet ved

virksomhedssammenslutninger57. Der er dog en undtagelse i IAS 36 pkt. 15, der siger

at:

"…Bortset fra når kravene i afsnit 10 finder anvendelse, skal væsentlighedsbegrebet anvendes ved

identifikation af, hvorvidt et aktivs genindvindingsværdi skal skønnes. Hvis tidligere beregninger

eksempelvis viser, at et aktivs genindvindingsværdi er væsentlig højere end dets regnskabsmæssige

værdi, skal virksomheden ikke revurdere aktivets genindvindingsværdi, hvis der ikke er opstået en

begivenhed, som udligner forskellen."

Så hvis man de tidligere år har beregnet genindvindingsværdien til 50 mio. kr. og den

regnskabsmæssige værdi er 10 mio. kr. skal der være opstået en eller flere væsentlige

begivenheder før der vil være indikation på værdiforringelse. Så selvom der er et krav

om, at der årligt skal foretages en nedskrivningstest af goodwillen kan man dog undlade

at udarbejdet den, hvis det er helt åbenbart, at der ikke er et nedskrivningsbehov.

Test for værdiforringelse omfatter en sammenligning af genindvindingsbeløbet af en

pengestrømsfrembringende enhed med den regnskabsmæssige værdi af den

pengestrømsfrembringende enhed.58

Det kan illustreres ud fra nedenstående figur 4:59

                                                            55 IAS 36 pkt. 8 56 IAS 36 pkt. 9 57 IAS 36 pkt. 10 58 IFRS 3 revised Appendiks C pkt. C3 

22  

Den årlige test for værdiforringelse af en pengestrømsfrembringende enhed, hvortil der

er allokeret goodwill, kan udføres på et hvilket som helst tidspunkt i regnskabsåret,

forudsat at testen udføres på samme tidspunkt hvert år.60

Så det er ikke et krav, at værdiansættelsen skal foretages på statusdagen. Det kan være

på et hvilket som helst tidspunkt i regnskabsåret. Det skal bare foretages konsistent,

altså på samme tidspunkt hvert år.

Indikationer for værdifald

"Ved hver regnskabsafslutning, skal der vurderes, om der er indikationer på et nedskriv-

ningsbehov for virksomhedens aktiver. Virksomheden skal som minimum vurdere føl-

gende indikatorer:61

Eksterne indikatorer:

Aktivets (eller gruppen af aktivers) dagsværdi er faldet væsentligt mere end det fald,

der må forventes med tiden eller ved normal anvendelse af aktivet.

                                                                                                                                                                              59 Indsigt i årsregnskabsloven KPMG´s praktiske guide til forståelse af loven, (3. udgave 2008/09, side 285) 60 IAS 36 pkt. 96 61 Indsigt i årsregnskabsloven KPMG´s praktiske guide til forståelse af loven, (3. udgave 2008/09, side 286) 

23  

Det er sket, eller der vil i den nærmeste fremtid ske, en ugunstig udvikling

teknologisk, markedsmæssig, økonomisk eller juridisk inden for det område, som

virksomheden opererer på, eller hvor det pågældende aktiv anvendes.

Markedsrenter eller andre markedsbaserede afkastmål er steget, og det er

sandsynligt, at disse stigninger har påvirket virksomhedens diskonteringsfaktor, der

er anvendt ved beregningen af aktivets genindvindingsværdi.

Den regnskabsmæssige værdi af virksomhedens nettoaktiver er større end den

samlede markedsværdi (børsværdi) af virksomheden.

Interne indikatorer:

Der foreligger dokumentation på ukurans eller fysisk beskadigelse på aktivet.

Aktivet anvendes ikke.

Anvendelsen af aktivet er ændret eller vil fremover blive ændret væsentligt med

negativ økonomisk virkning for virksomheden. Ændringerne kan omfatte planer for

omstrukturering, afhændelse eller ophør for et forretningsområde, hvor aktivet kan

henføres.

Der foreligger dokumentation fra den interne regnskabsrapportering, som indikerer,

at aktivets ydeevne er eller forventes at blive lavere end forventet.

Hvis afkastet er mindre end markedets forventninger er der nedskrivningsbehov.

Også selvom virksomheden giver overskud.

Listen er ikke udtømmende. En virksomhed kan identificere andre indikationer, der

medfører, at et aktiv kan være værdiforringet."

Genindvindingsværdi

Genindvindings-værdien er defineret som den højeste værdi af salgspris med fradrag af

afhændelses-omkostninger (nettosalgspris) og nutidsværdien af de forventede

fremtidige netto-betalingsstrømme - kapitalværdien - relateret til det pågældende

aktiv62.

Da genindvindingsværdien opgøres som den højeste værdi af nytteværdien og

nettosalgsværdien er det ikke nødvendigt at opgøre begge værdier. Hvis et af disse

                                                            62 Bilag 1D i ÅRL 

24  

beløb overstiger aktivets regnskabsmæssige værdi, er aktivet ikke værdiforringet, og det

er ikke nødvendigt at skønne det andet beløb63.

Nettosalgsværdi

Nettosalgsværdien fremkommer som salgsværdien fratrukket afhændelsesomkostninger,

hvor afhændelsesomkostninger er omkostninger direkte tilknyttet afhændelsen af et

aktiv eller en pengestrømsfrembringende enhed, eksklusive finansieringsomkostninger

og skatteomkostninger64.

For nettosalgsværdien skal det vurderes om aktiverne handles på et aktivt marked eller

om der er tale om et ikke aktivt marked. Hvis det er et aktivt marked kan

nettosalgsværdien opgøres ud fra de seneste købstilbud for et tilsvarende aktiv

fratrukket afhændelsesomkostninger. Hvis der ikke er et aktivt marked kan

nettosalgsværdien beregnes ud fra de mest pålidelige oplysninger, der er tilgængelige.

Det er dog vigtigt at have for øje, at der skal være tale om arms længde vilkår.

Nytteværdi

Følgende elementer skal medtages i beregningen af et aktivs nytteværdi:

a) et skøn over de fremtidige pengestrømme, virksomheden forventer at opnå fra

aktivet,

b) forventninger om mulige ændringer i beløb eller tidspunkt for disse fremtidige

pengestrømme,

c) den tidsmæssige værdi af penge, opgjort som den aktuelle risikofri markedsrente,

d) prisen for den usikkerhed, der er forbundet med aktivet, og

e) andre faktorer, såsom illikviditet, som markedsdeltagere ville lægge til grund ved

prisfastsættelse af de fremtidige pengestrømme, virksomheden forventer at opnå fra

aktivet.65

Hvor virksomheden ved måling af nytteværdi skal:

a) basere pengestrømsprognoser på rimelige og dokumenterbare forudsætninger, som

repræsenterer ledelsens bedste skøn over de økonomiske forhold, som vil foreligge over

aktivets resterende brugstid. Ekstern dokumentation tillægges mest vægt.

                                                            63 IAS 36, pkt. 19 64 IAS 36 pkt. 6 65 IAS 36 pkt. 30 

25  

b) basere pengestrømsprognoser på de af ledelsen senest godkendte budgetter/

fremskrivninger, men ikke på skønnede fremtidige pengestrømme til eller fra

virksomheden, som forventes at hidrøre fra fremtidige omstruktureringer eller fra

forbedring eller øgning af aktivets ydeevne. Prognoser baseret på disse

budgetter/fremskrivninger skal som minimum dække en 5-årig periode, medmindre en

længere periode kan begrundes.

c) foretage skøn over pengestrømsprognoser ud over den periode, som dækkes af de

seneste budgetter/fremskrivninger, ved ekstrapolation af prognoserne baseret på

budgetter/fremskrivninger ved anvendelse af en stabil eller faldende vækstrate for

efterfølgende år, medmindre en stigende vækstrate kan begrundes. Denne vækstrate må

ikke overstige den gennemsnitlige langsigtede vækstrate for de produkter, brancher eller

land(e), som virksomhedens aktiviteter dækker, eller for det marked, hvor aktivet

anvendes, medmindre en højere rate kan begrundes.66

Detaljerede, konkrete og pålidelige budgetter/fremskrivninger for fremtidige

pengestrømme ud over en 5-årig periode er normalt ikke tilgængelige. Af den grund

baseres ledelsens skøn over fremtidige pengestrømme på det seneste budget/seneste

fremskrivning for højst 5 år67, hvor prognoser for pengestrømme indtil udgangen af

aktivets brugstid foretages ved ekstrapolation af pengestrømsprognoser baseret på

budgetter/fremskrivninger ved anvendelse af en vækstrate for efterfølgende år. Denne

rate er stabil eller faldende, medmindre en stigning i raten afspejler objektive

informationer om mønsteret for et produkts eller en branches livscyklus68. Men i

forbindelse med fastsættelse de fremtidige pengestrømme er det vigtigt at holder for øje,

at eftersom diskonteringssatsen opgøres før skat, skønnes fremtidige pengestrømme

ligeledes før skat69.

Skønnet over fremtidige pengestrømme må udelukkende tage højde for de forhold der er

til stede på vurderingstidspunktet. Der må ikke taget højde for fremtidige

pengestrømme, der fremkommer ud fra resultatet af fremtidige investeringer og

rekonstruktioner som virksomheden ikke har forpligtet sig til.

                                                            66 IAS 36 pkt. 33 67 IAS 36 pkt. 35 68 IAS 36 pkt. 36 69 IAS 36 pkt. 51 

26  

Værdiansættelsesmetoder til beregning af nytteværdien I forbindelse med udarbejdelse af impairmenttest og beregning af nytteværdien er det

nødvendigt at lave en værdiansættelse af virksomheden eller aktiverne.

Men ens for alle værdiansættelser er, at det er meget teknisk kompliceret samtidig med

at værdiansættelsen bygger på skøn for fremtiden. Det er derfor meget vigtigt, at der er

tilstrækkelig kvalitet i det materiale tallene bygger på, så selve værdiansættelsen kan

blive så korrekt som muligt. Så det største arbejde skal ligge i fremskaffelse af tallene til

udarbejdelse af værdiansættelsen.

Det er jo klart, at en værdiansættelse af en virksomhed ikke kan være fuldstændig

korrekt, da der ikke er nogen, der kan spå om fremtiden. Men opgaven er, at komme så

tæt på, som overhovedet muligt.

Værdiansættelse bygger i høj grad på skøn og det er ikke muligt, at sætte to streger

under resultatet. Der er derfor ikke to personer, der vil komme frem til den samme

værdiansættelse af én virksomhed,

I forbindelse med værdiansættelse er det vigtigt, at have virksomhedens situation for

øje. Der er stor forskel på prisen om man først sælger, når man føler, man får den mest

rigtige pris eller om man skal sælge hurtigt. Der kan også være specifikke forhold i

virksomheden, der øger dens værdi, da den købende virksomhed kan bruge disse

forhold ved at udnytte synergieffekter eller, der kan være skattemæssige underskud, der

kan udnyttes. Derudover er det meget vigtigt, at de tal man arbejder med er så nøjagtige

som muligt, så man har de bedste forudsætninger til at træffe en beslutning om køb af

virksomheden.

Så når man vurderer værdien er det vigtigt at have for øje, hvad man forventer den

fremtidige indtjening eller værdiskabelse vil være, da det er det, der er afgørende for

den værdi, man kommer frem til.

I forbindelse med denne vurdering laves en analyse, hvor man kigger på

forventningerne til fremtiden og ligeledes kigger på de historiske tal for, at vurdere om

de budgetter og estimater, der tidligere har været lavet har været realistiske, samt om der

er enkeltforhold, der skal tages stilling til med hensyn til virksomhedens fremtidige

værdiskabelse. Men for nystartede eller nye virksomheder kan man ikke kigge på de

27  

historiske tal. Her er man nød til at lægge vægt på en strategisk analyse for at

fremkomme med noget brugbart materiale.

Virksomhedens værdi kaldes også ”Enterprise Value” eller EV og udtrykker værdien af

virksomheden på gældfri basis70.

Men helt generelt er værdiansættelse af virksomheder i høj grad bygget på skøn og

subjektive vurderinger. Af den grund anbefales det, at man altid laver værdiansættelsen

ud fra flere metoder for derefter at sammenholde værdierne.

Den mest brugte i praksis er DCF-modellen. Thomas Plenborg m.fl. har udarbejdet en

undersøgelse blandt de børsnoterede virksomheder i Danmark i 2006 for at undersøge

deres brug af impairmenttest. I undersøgelser svarer 56 ud af 57, at de benytter DCF-

modellen til beregning af nytteværdien. Der er 68 svar, så er der enkelte, der har svaret

mere end en model, men det viser alligevel, at DCF-modellen klart er den mest

foretrukne model til værdiansættelse af virksomheder71. Det er også den model der

fremgår af FSR´s notat om værdiansættelse af virksomheder, som den mest benyttede.72

Der findes fire grundlæggende kategorier af værdiansættelsesmetoder jf. figur 5:73

                                                            70

Værdiansættelse af virksomheder, Mette Hartsberg, Rådgivningsorientering nr. 4.2, (2008 s 3) 71 Danske erfaringer med værdiforringelsestest - Del 2, Carsten Krogholt Hansen, Christian Petersen og Thomas Plenborg, Revision og Regnskabsvæsen, (RR.2007.02.0038 s 1) 72 Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, FSR, (2002, dec. s 14) 73 Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, FSR, (2002, dec. s 16) 

28  

DCF-modellen er i kategorien under kapitalværdibaserede modeller sammen med EVA-

modellen, der også er meget brugt i praksis. Jeg vil ikke gennemgå EVA-modellen, da

DCF-modellen er den klart foretrukne i praksis af de kapitalværdibaserede modeller.

De relative værdiansættelsesmodeller dækker over multipler eller markedsmetoden og

er et fremragende værktøj til, at teste den værdi, der er fremkommet ved brug af DCF-

modellen og er de to modeller, der sammen er brugt mest i praksis.74

De øvrige to kategorier bruges sjældent i praksis og oftest i situationer, hvor

virksomhederne er meget økonomisk trængte og har brug for et hurtigt salg. Jeg vil

derfor ikke arbejde videre med de modeller, da de godt nok er meget relevante her i en

krisetid, men jeg mener ikke værdiansættelsesmodeller af virksomheder, der står med

pistolen for panden er relevant for denne opgave, da værdiansættelsen heraf bygger på

nogle helt andre ting og forudsætninger end hvis virksomheden blev værdiansat under

going concern betragtning.

Vedrørende beregninger i finanskrisen er det meget vigtigt, at der ikke tages et

øjebliksbillede, da dem der sælger nu er dem i distress.

Strategisk analyse

Før arbejdet med værdiansættelsesberegningen kan gå i gang er der en masse kvalitative

forhold, der skal tages højde for og vurderes i forhold til værdiansættelsesberegningen.

Derfor udarbejdes der først en strategisk analyse af virksomheden.

Den strategiske analyse består af flere elementer herunder SWOT-analyse, PEST-

analyse, Porters Five Forces m.v.

Eksterne parter udfører analysen rent skriftligt i forbindelse med virksomhedsopkøb.

Internt i virksomheder er det ikke sikkert, at der ligger en formaliseret og nedskrevet

analyse. Men ejere og ledere har udarbejdet analysen verbalt ellers er det ikke muligt at

drive en virksomhed, så godt som muligt.

Jeg har på grund af afhandlingens omfang og den værdi jeg synes en dybdegående

beskrivelse vil give i forhold til denne afhandling valgt ikke at beskrive den strategiske

analyse yderligere.

                                                            74 Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, FSR, (2002, dec. s 16) 

29  

Udarbejdelse af budgetter samt terminalværdi

Som tidligere nævnt er det meget vigtigt, at det underliggende materiale til beregning af

værdiansættelsen er af en høj kvalitet. Det er derfor essentielt, at budgetterne er

gennemarbejdede og tilstrækkelig gennemtænk og så vidt muligt er så objektive som

muligt. Værdiansættelsen bygger hovedsageligt på terminalværdien og det er derfor

vigtigt, at man er kommet med et bud, der kommer til at ligge så tæt på virkeligheden

som muligt.

Impairmenttesten er en stor opgave for virksomheder og det er derfor vigtigt, at de har

afsat tilstrækkelige og kvalificerede ressourcer til løsning af opgaven.

I forbindelse med budgetarbejdet er det vigtigt, at være så neutral som muligt. Budgettet

må hverken være for optimistisk eller for pessimistisk.

Når budgettet er lavet sammenholdes det med den strategiske analyse. Det er en god

kontrol, da de to gerne skulle vise den samme tendens. Hvis de ikke gør det bør

budgettet arbejdes på ny.

For at sikre at budgetterne er så realistiske som muligt er det efter denne gennemgang

anbefalelsesværdigt at udarbejde følsomhedsanalyser herunder gennemgang af

nøgletallene. Hvis f.eks. ROIC er steget meget bør man nok kigge på tallene en gang

mere.

Det er væsentligt at udarbejde følsomhedsanalyser for at se, hvor følsom beregningen er

med hensyn til ændringer i tallene. Man kan derfor udarbejde forskellige situationer

med forskellige risici ud fra worst case eller best case scenario samt situationer imellem

de to yder situationer.

Det er meget vigtigt, at man udarbejder følsomhedsanalyser og udviser rettidig omhu i

forbindelse med beregningerne og gennemgangen af tallene.

Så som sagt det er en svær og langvarig proces for virksomheden for at sikre, at

budgetforudsætningerne er realistiske.

Gennemgang af værdiansættelsesmetoder

Der er mange måder man kan værdiansætte virksomheder og aktiver på. Der er ingen

retningslinjer, der siger hvordan de skal værdiansættes, men der er to metoder, der er

mere brugt end andre. Det er indkomstmetoden og markedsmetoden.

30  

Nedenfor vil de to mest brugte metoder kort blive gennemgået. Der vil blive brugt mest

tid på indkomstmetoden, da det klart er den model, der er mest anvendt i praksis og

også er den model standarderne ligger op til, at man skal benytte.75 76

For værdiansættelse er det centralt at gå ud fra følgende:

Valg af værdiansættelsesmodel

Valg af budgetforudsætninger

Valg af diskonteringsfaktor

Indkomstmetoden – Discountet cash flow modellen (DCF-modellen)

DCF-modellen er den model, der bliver brugt mest i praksis. Det er også den model IAS

36 foretrækker jf. IAS 36 pkt. 30. En af årsagerne hertil er, at modellen er uafhængig af

regnskabspraksis, og det er helt klart en fordel, at man kigger på tal, der er indregnet på

samme måde. I modsætning til hvis man kigger på nøgletal, da de er påvirket af den

regnskabspraksis den enkelte virksomhed har.

DCF-modellen bygger på, at man beregner de fremtidige pengestrømme i virksomhe-

den, som derefter tilbagediskonteres for at få virksomhedens værdi.

Den estimerede værdi af virksomhedens egenkapital kan ved benyttelse af denne figur 6

skitseres således:77

                                                            75 Danske erfaringer med værdiforringelsestest - Del 2, Carsten Krogholt Hansen, Christian Petersen og Thomas Plenborg, Revision og Regnskabsvæsen, (RR.2007.02.0038 s 1 76 IAS 36 pkt. 30 77 Plancher fra Thomas Plenborg (s. 10) 

31  

Her beregnes nutidsværdien af det fremtidige cash flow, hvor man indsætter

budgettallene for de næste 5 år jf. IAS 36 pkt. 33b. Derefter indsætter man

terminalværdien og tilbagediskonterer alle beløbene til år nul for at finde nutidsværdien

af de fremtidige pengestrømme.

Især med den nuværende usikkerhed bør virksomhederne i nogle tilfælde overveje at

forlænge budgetperioden, så terminalperioden (forventede pengestrømme ud over

budgetperioden) hverken indtræder på toppen eller bunden af en konjunkturcyklus.

Terminalperioden bør repræsentere en normaliseret tilstand med hensyn til både vækst

og indtjening. Værdiansættelsen kan derfor være misvisende, hvis budgetperioden er for

kort.78

Når virksomheden har nået terminalværdien forudsætter man, at virksomhedens vækst

er konstant. Virksomheden skal have opnået "steady state", der er karakteriseret ved en

konstant udvikling i:79

Return On New Investes Capital (RONIC) - forrentning af ny investeret kapital

Forrentningen af den investerede kapital i budgetperiodens sidste år

Vækst

Investeringsraten

Usikkerheden her ligger hovedsageligt i nøjagtigheden af budgetterne og

terminalværdien, samt fastsættelsen af diskonteringsfaktoren, hvor diskonterings-

faktoren udtrykker det afkastkrav virksomheden har i forhold til den risiko den

varetager. Og sammensættes af det afkast ejerne forventer samt det risikotillæg de

tillægger.

Diskonteringsfaktoren består af to elementer. Henholdsvis den risikofri rente og et

risikoafkast. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hvis man har tillagt risikoen i

de fremtidige pengestrømme, så skal det ikke også tillægges risikoafkastet.

Problemet ved terminalværdien er, at den ofte bygger på grove forudsætninger om

fremtidige cash flow. Og den værdi man kommer frem til ved at benytte DCF-modellen

                                                            78 Økonomisk ugebrev Finansdirektøren, (2009 - 3, 26. januar 2009)  79 Problemer ved bestemmelse af terminalværdi - og anden kritik af DCF-modellen, Rune Møller, Revision og Regnskabsvæsen, (RR.2006.02.0050 s 1) 

32  

bygger hovedsageligt på terminalværdien, så der skal kun foretages meget små

ændringer af terminalværdien før billedet ændrer sig meget.

UBS Waburgs LCC har foretaget en undersøgelse af resultaterne i S&P 500 indekset for

at vurdere om budgetterne virksomhederne havde udarbejdet holdte stik. I

undersøgelsen kom de frem til, at indekset afveg med 20% fra 1 år gamle konsensus

estimater for alle årene i perioden 1996-2001. Hvis det har været så svært for

virksomhederne at beregne korrekte budgettal et år frem. Hvor usikre mon så

budgettallene for 10 og 20 år frem er? 80 Det er jo alt andet lige også svært at budgettere

med høj og lavkonjunktur.

Så det taget i betragtning bygger værdiansættelsen på meget grove forudsætninger om

det fremtidige cash flow. Men der er jo ikke andet at gøre, der er jo ikke nogen, der kan

spå om fremtiden.

Der findes forskellige modeller af DCF-modellen, hvor den hyppigst anvendte er den

model, der måler virksomhedens værdi for både långivernes- og ejernes synspunkt.

Modellen fremstår således jf. figur 7:81

Men da der i forbindelse med værdiansættelse både bliver beregnet en budgetperiode og

en terminalperiode kan ovenstående metode omformes til en to-periodisk model, som

fremstår således jf. figur 8:82

                                                            80 Problemer med bestemmelse af terminalværdien - og anden kritik af DCF-modellen, Rune Møller, Revision og Regnskabsvæsen, (RR.2006.02.0050 s 4) 81 Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, FSR, (2002, dec. s 43) 82 Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, FSR, (2002, dec. s 44) 

33  

Ud fra ovenstående kan den to-periodiske DCF-model illustreres således jf. figur 9:83

I ovenstående illustration er ikke-driftsmæssige aktiver defineret som aktiver, der ikke

er en del af den primære aktivitet og derfor ikke bidrager til FCF. Eksempler herpå er

overskydende likviditet, værdipapirer og associerede selskaber, da DCF-modellen hviler

på en forudsætning om, at al overskydende likviditet enten udloddes eller investeres i

                                                            83 Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, FSR, (2002, dec. s 45)  

34  

projekter, som giver en nettonutidsværdi lig med nul, dvs. at afkastet af investeringen er

lig afkastkravet.84

Når man benytter DCF-modellen skal man igennem følgende punkter:85

Estimering af det frie cash flow i budgetperioden

Fastlæggelse af de vejede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC)

Estimering af terminalværdien

Estimering af markedsværdien af virksomhedens nettogæld

Det frie cash flow (FCF)

Det frie cash flow er det cash flow, der er til rådighed hos ejere og långivere og kan

estimeres således jf. figur 10:86

I forbindelse med beregningen af det frie cash flow er det vigtigt at beregne modellen til

slut. Så man sikrer at resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse hænger

sammen. Det er en kontrol af, at der ikke er tekniske fejl i beregningen.

                                                            84 Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, FSR, (2002, dec. s 45)  85 Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, FSR, (2002, dec. s 48)  86 Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, FSR, (2002, dec. s 48)  

35  

Hvis det kun er det frie cash flow til ejerne, man er interesseret i skal der fradrages

afdrag og udbetaling af lån.

Virksomheder har value drivers, der har stor indvirkning på virksomhedens fremtidige

cash flow.

Driverne er ofte: 87

Omsætningsvækst

EBITDA-margin

Kontant skat på EBIT

Investeringer i anlægsaktiver

Investeringer i arbejdskapital (omsætningsaktiver fratrukket kortfristede ikke-

rentebærende passiver)

Der kan også være specifikke drivere som udvikling og forskning.

Vejede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC)

Diskonteringssatsen udarbejdes normalt med udgangspunkt i WACC-modellen.88

Den generelle formel for estimering af WACC er et vægtet gennemsnit af afkastkravet

for hver type kapitalindskyder jf. figur 11:89

Risikotillægget ved forskellige kredit ratings jf. figur 12:90

                                                            87 Værdiansættelse af virksomheder, Mette Hartsberg, Rådgivningsorientering nr. 4.2, (2008 s 12)  88 IAS 36 pkt. A17 89 Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, FSR, (2002, dec. s 50)  90 Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, FSR, (2002, dec. s 54)  

36  

Beregning af WACC er en af de store udfordringer i forbindelse med beregning af

virksomhedens værdi, da udsving i risikotillæg og rente kan have stor betydning for

beregningen og det endelige resultat.

Ejernes afkastkrav

Ifølge PWC´s undersøgelser er den hyppigst anvendte metode til fastlæggelse af ejernes

afkastkrav CAPM91, hvor ejernes afkastkrav ifølge CAPM er en funktion af den

risikofrie rente, markedsrisikopræmien samt beta, der udtrykker virksomhedens

driftsmæssige og finansielle risiko.92

Formlen for afkastkravet vises således jf. figur 13:93

Det ses, at det forventede afkast på egenkapitalen er lig med det risikofire afkast plus et

risikotillæg, der bestemmes ved risikopræmien og virksomhedens beta. Den risikofrie

rente, som er CAPM-modellens første led, er udtryk for den kompensation, investor

kræver for at udsætte sit forbrug (tidsværdien af penge). Det andet led i CAPM-

modellen er investors kompensation for risiko. Generelt gælder det, at jo større risiko

målt ved beta desto højere bliver det samlede afkastkrav til egenkapitalen.94

Hvor det er udbredt at benytte den effektive rente på en dansk statsobligation med en

løbetid på 10 år og markedsrisikopræmien udgør forskellen mellem det forventede

                                                            91 Defineret af Millers og Modigliani og er en forkortelse af Capital Asset Pricing Model 92 Prisfastsættelse på aktiemarkedet, PWC, (januar 2005 s 2)  93 Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, FSR, (2002, dec. s 54)  94 Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, FSR, (2002, dec. s 55)  

37  

fremtidige afkast på markedsporteføljen og den risikofrie rente og er dermed udtryk for

den usikkerhed som investoren tager.95

Når man fastsætter diskonteringsfaktoren skal der tages højde for, om der er tale om

uendelig levetid eller begrænset levetid hos det aktiv man værdiansætter.

Hvis der er tale om uendelige levetid hos aktivet skal diskonteringssatsen beregnes

således:96

diskonteringssatsen efter skat / (1 – selskabsskattesatsen)

Den systematiske risiko (Beta)

Når beta skal estimeres, vælger langt størsteparten af undersøgelsens deltagere at tage

udgangspunkt i sammenlignelige børsnoterede virksomheder (peer group), estimere

deres ugearede beta, og herefter justere denne "benchmark-beta" for den finansielle

gearing i den virksomhed som ønskes værdiansat97.

Beta for børsnoterede selskaber estimeres ofte med udgangspunkt i den historiske

kursudvikling for virksomheden og aktiemarkedet, hvor den for unoterede selskaber

ofte fremkommer ud fra beta fra sammenlignelige selskaber eller ved brug af

"Common-sense" betragtninger.98

Størrelsen af beta kan tolkes således:99

β = 0 Risikofri investering

β < 1 Investering med mindre risiko end markedsporteføljen

β = 1 Investering med samme risiko end markedsporteføljen

β > 1 Investering med større risiko end markedsporteføljen

Terminalværdi

Terminalværdien beregnes ofte ud fra Gordons vækstmodel og kan estimeres således jf.

figur 14:100

                                                            95 Prisfastsættelse på aktiemarkedet, PWC, (januar 2005 s 2)  96

Plancher vedrørende værdiforringelsestest i Danmark af Thomas Plenborg (s. 42) 97 Værdiansættelse af unoterede virksomheder med DCF-modellen, Morten Holm, Christian Petersen og Thomas Plenborg, Revision og Regnskabsvæsen, (RR.2005.01.0026 s 4) 98 Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, FSR, (2002, dec. s 56) 99 Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, FSR, (2002, dec. s 55)  100 Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, FSR, (2002, dec. s 70)  

38  

Relative værdiansættelsesmodeller - Markedsmetoden

De relative værdiansættelsesmodeller er nemme at benytte og derfor er de også meget

benyttede. Her kigger man på multipler, hvor man sammenligner virksomheden med

lignende virksomheder (peer-gruppe). Det er selvfølgelig nemmest for børsnoterede

virksomheder, da oplysninger om salgssum m.v. ikke er offentlig tilgængelige for

unoterede virksomheder.

Man kan bruge to former for multipler. Trading-multipler og transaktionsmultipler.

Hvor trading-multipler enten kan fås ved at analysere den implicitte multipel, baseret på

markedsværdien af børsnoterede virksomheder og transaktionsmultipler fås ved at kigge

på det, der er betalt ved opkøb af sammenlignelige unoterede virksomheder.101

Helt generelt kan det for begge metoder siges, at det er utrolig vigtigt, at

virksomhederne er sammenlignelige. Og det er hele vejen rundt lige fra kundeportefølje

til risiko og fremtidsudsigter, anvendt regnskabspraksis, samme rentabilitet, samme

forventede vækst mv. Derfor hedder modellen "quick and dirty". Den er hurtig og nem

at gå til, men resultatet kan sagtens blive noget rigtig skidt, da to virksomheder ikke er

ens.

Modellen tager ikke i samme grad, som DCF-modellen højde for fremtidsudsigterne, da

multiplerne bygger på hændelser, der har truffet sted.

Der er stor forskel på, hvor sammenlignelige og komplekse virksomheder er og om man

benytter bestemte branchespecifikke nøgletal eller om man bruger finansielle nøgletal til

at sammenligne virksomhederne med hinanden.

Mulige multipler er:102

                                                            101 Værdiansættelse af virksomheder, Mette Hartsberg, Rådgivningsorientering nr. 4.2, (2008 s 6) 102 Værdiansættelse af virksomheder, Benjamin Wood Crow, INSPI (2008 nr. 5 s 16)  

39  

P/E: Markedet af egenkapitalen/indtjening

EV/EBITDA: Enterprise value103 / Resultat før renter, skat og af- og nedskrivning

EV/EBIT: Enterprise value / Resultat før renter og skat

EV/Omsætning: Enterprise value / omsætning

Kurs/Indre værdi: Markedsværdi af egenkapital / den bogførte værdi af

egenkapitalen

Transaktionsmultipel: Afledes fra historiske handler frem for en observeret aktiekurs

En af de kilder man kan anvende i forbindelse med indhentning af multipler for

sammenlignelige selskaber er I/B/E/S. I/B/E/S samler løbende estimater fra en lang

række af de analytikere, der løbende dækker de børsnoterede selskaber.104

Brug af metoden forudsætter en vis erfaring og indsigt i såvel værdiansættelse, som den

konkrete virksomheds peer-gruppe. Såfremt denne erfaring og indsigt ikke besiddes, bør

metoden i højere grad anvendes, som tjek af den værdi, der fremkommer ved brug af de

kapitalværdibaserede modeller.105

Bottom-up eller Top-down test I forbindelse med nedskrivningstest testes hele værdien af CGU´en inklusive goodwill.

I grundlaget for opgørelsen af genindvindingsværdien for en pengestrømsfrembringende

enhed indgår de samme faktorer som for individuelle aktiver. Når en

pengestrømsfrembringende enhed testes for værdiforringelse, skal det dog vurderes,

hvorvidt goodwill tilknyttet enheden er indregnet i balancen. Er det tilfældet, skal der

foretages en såkaldt "bottom-up test" dvs. virksomheden skal: 106

- Vurdere om den regnskabsmæssige værdi af goodwill hensigtsmæssigt kan allokeres

til den pågældende pengestrømsfrembringende enhed, og

- herefter sammenligne den pengestrømsfrembringende enheds genindvindingsværdi

med aktivgruppens regnskabsmæssige værdi (inklusiv den regnskabsmæssige værdi af

allokeret goodwill) Er genindvindingsværdien lavere end aktivgruppens samlede

                                                            103 Enterprise value: Værdi af den gældfri virksomhed 104 Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, FSR, (2002, dec. s 94)  105 Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, FSR, (2002, dec. s 102)  106 IAS 36 Værdiforringelse af aktiver, Søren Kok Olsen, Revision & Regnskabsvæsen, (RR.2002.02.0038, s 2)  

40  

regnskabsmæssige værdi (inklusiv den regnskabsmæssige værdi af goodwill), skal der

ske nedskrivning.

Såfremt virksomheden, når den foretager "bottom-up testen", ikke kan allokere den

regnskabsmæssige værdi af goodwill på en hensigtsmæssig og ensartet måde til den

pengestrømsfrembringende enhed, der vurderes, skal der yderligere foretages en såkaldt

"top-down test" dvs. virksomheden skal: 107

- Identificere den mindste identificerbare pengestrømsfrembringende enhed, der

indeholder den pågældende pengestrømsfrembringende enhed, og hvortil den

regnskabsmæssige værdi af goodwill kan allokeres på en hensigtsmæssig og ensartet

måde (den største pengestrømsfrembringende enhed), og

- herefter sammenligne denne større pengestrømsfrembringende enheds

genindvindingsværdi med dens regnskabsmæssige værdi (inklusiv den

regnskabsmæssige værdi af allokeret goodwill). Er genindvindingsværdien lavere end

aktivgruppens samlede regnskabsmæssige værdi (inklusiv den regnskabsmæssige værdi

af goodwill), skal der ske nedskrivning.

Visse aktiver, såsom en koncerns administrationsbygninger, edb-udstyr m.v. (corporate

assets), er kendetegnet ved, at de ikke frembringer pengestrømme uafhængigt af andre

aktiver eller grupper af aktiver, og at deres regnskabsmæssige værdi ikke fuldt ud kan

henføres til den pågældende pengestrømsfrembringende enhed. Såfremt disse aktivers

regnskabsmæssige værdi kan allokeres på en hensigtsmæssig og ensartet måde til den

pågældende pengestrømsfrembringende enhed, skal virksomheden udelukkende

anvende "bottom-up testen" jf. ovenfor. Kan disse aktivers regnskabsmæssige værdi

ikke allokeres på en hensigtsmæssig og ensartet måde til den pågældende

pengestrømsfrembringende enhed, skal virksomheden anvende både "bottom-up" og

"top-down" testen jf. ovenfor.108

Med henblik på at kunne udføre en værdiforringelsestest på CGU-niveau, skal erhvervet

goodwill i henhold til IAS 36 pkt. 80 allokeres til den eller de respektive CGUér, som

forventes at drage fordel af synergier mv. afledt af akkvisitionen109.

                                                            107 IAS 36 Værdiforringelse af aktiver, Søren Kok Olsen, Revision & Regnskabsvæsen, (RR.2002.02.0038, s 3)  108 IAS 36 Værdiforringelse af aktiver, Søren Kok Olsen, Revision & Regnskabsvæsen, (RR.2002.02.0038, s 3) 109 Danske erfaringer med værdiforringelsestest - Del 1, Carsten Krogholt Hansen, Christian Petersen og Thomas Plenborg, Revision og Regnskabsvæsen, (RR.2007.01.0030, s 4) 

41  

Eksempel på anvendelse af "Bottom-up" og "Top down"-testen på goodwill110

Selskabet Q køber 100 % af selskabet X i 2006 for 5.000. Selskabet X har fire

pengestrømsfrembringende enheder A, B, C og D, der på købstidspunktet har en

nettodagsværdi på 4.000 fordelt på 800, 1.200, 600 og 1.400, hvorefter Q indregner en

goodwill vedrørende købet af X på 1.000 (5.000 - 4.000).

I 2008 er der to af de pengestrømfrembringende enheder, der har tab, hvilket indikerer,

at der er behov for nedskrivningstest.

Den regnskabsmæssige værdi af enhederne pr. 31. december 2008 ser således ud:

A B C D Goodwill I alt

Regnskabsmæssig

værdi

500 1.500 800 1.200 700 4.700

Genindvindingsværdien af enhederne pr. 31. december 2008 ser således ud:

A B C D I alt

Genindvindings-

værdi

500 1.800 800 1.500 4.600

Goodwill kan allokeres

Det er i forbindelse ved købet af X her vurderet, at goodwillen kan allokeres pro rata.

Fordelingen fremgår som følger pr. 31. december 2008:

A B C D I alt

Nettodagsværdi 800 1.200 600 1.400 4.000

Pro rata 20 % 30 % 15 % 35 % 100 %

Regnskabsmæssig

værdi før

allokering

500 1.500 800 1.200 4.000

Allokering af

goodwill

140 210 105 245 700

Regnskabsmæssig

værdi efter

allokering

640 1.710 905 1.445 4.700

                                                            110 Egen tilvirkning 

42  

"Bottom-up"-testen

Her sammenlignes genindvindingsværdien med den regnskabsmæssige værdi efter

allokering af goodwill

A B C D

Regnskabsmæssig

værdi efter

allokering

640 1.710 905 1.445

Genindvindings-

værdi

500 1.800 800 1.500

Tab ved

værdiforringelse

140 0 105 0

Ud fra ovenstående kan man se, at der er et tab i de to CGU´er A og C på henholdsvis

140 og 105. De pågældende tab på værdiforringelse kan fuldt ud føres på den allokerede

goodwill, hvorefter den er fuld nedskrevet.

Goodwill kan ikke allokeres

Her er forudsætningerne og de regnskabsmæssige værdier de samme, det er blot ikke

muligt at allokere goodwillen til de enkelte CGU´er.

"Bottom-up"-testen

Her sammenlignes genindvindingsværdien med den regnskabsmæssige værdi før

allokering af goodwill

A B C D

Regnskabsmæssig

værdi før

allokering

500 1.500 800 1.200

Genindvindings-

værdi

500 1.800 800 1.500

Tab ved

værdiforringelse

0 0 0 0

Der er ikke beregnet noget tab ved benyttelsen af "Bottom up"-testen hvorfor

43  

værdiforringelsen beregnes ved brug af "top town"-testen, hvor vi sammenholder den

samlede genindvindingsværdi med den samlede regnskabsmæssige værdi.

"Top-down"-testen

A B C D I alt

Regnskabsmæssig

værdi efter

"Bottom up"-

testen

500 1.500 800 1.200 4.000

Genindvindings-

værdi

4.600

Tab ved

værdiforringelse

0

I dette eksempel hvor det ikke er muligt at udføre "Bottom up"-testen med goodwill

allokeret til de enkelte CGU´er ses det, at der ikke identificeres nogen nedskrivning i

forbindelse med "Top-down"-testen på trods af, at der rent faktisk er et

nedskrivningsbehov i to CGU´er. Herudaf kan konkluderes, at den bedste og mest

retvisende beregning fås, når goodwill kan allokeres på de enkelte CGU´er.

Ud fra den undersøgelse Thomas Plenborg m.fl. har udarbejdet i 2007 fremgår, at 33 ud

af 62 børsnoterede virksomheder har allokeret goodwill til et lavere niveau end

koncernniveau. Det svarer til 54 %, hvilket vil sige, at 46 % af de deltagende

børsnoterede virksomheder kan have et nedskrivningsbehov, der ikke er identificeret og

indregnet i årsrapporten. Men ud af de 46 %, der ikke havde allokeret goodwill, var der

60 % af de selskaber har ikke udarbejdet "Top-down"-testen, selvom det er et krav, når

goodwillen ikke er allokeret. Det er ikke hensigtsmæssigt, da især regnskabslæseren for

børsnoterede virksomheder har brug for information om nedskrivningsbehov i

årsrapporten.

Identificeret nedskrivning

Det eventuelle identificerede tab ved værdiforringelse skal først allokeres til at

nedbringe den regnskabsmæssige værdi af goodwill, der er allokeret til enheden, og

derefter på et pro rata-grundlag til andre aktiver i enheden baseret på den regnskabs-

mæssige værdi af hvert aktiv i enheden.111

                                                            111 IFRS 3 revised Appendiks C pkt. C5 

44  

Nedskrivning ved værdiforringelse af en CGU skal fordeles på CGU´ens aktiver i en

bestemt rækkefølge:112

Først nedskrives den eventuelle goodwill allokeret til CGU´en

Herefter nedskrives andre aktiver i enheden på et pro rata-grundlag baseret på den

regnskabsmæssige værdi af de enkelte aktiver i enheden.

Et eventuelt tab ved værdiforringelse indregnet for goodwill kan ikke tilbageføres i et

efterfølgende regnskabsår selvom genindvindingsværdien er blevet højere113.

Nedskrivning på Cash Generating Units

Goodwill kan ikke testes separat, da det netop repræsenterer ressourcer, som ikke kan

identificeres og/eller kvantificeres pålideligt. Goodwill fordeles derfor ud på de enkelte

CGU´er eller grupper af CGU´er, som har gavn af den erhvervede goodwill, hvorefter

denne enhed testes for værdiforringelse. På denne måde testes der for, om

genindvindingsværdien af enheden, som goodwill henføres til, er lavere end den

bogførte værdi. Hvis det viser sig at være tilfældet, nedskrives goodwill med et beløb

svarende til differencen mellem genindvindingsværdien og den bogførte værdi af

enheden. Hvis denne difference er større end goodwills bogførte værdi, nedskrives først

al goodwill, hvorefter den resterende difference fordeles pro rata på de øvrige aktiver114.

Det anbefales at benytte den samme værdiansættelsestest på tværs af CGUér, da det

giver øget troværdighed, letter vedligeholdelsen og systemdokumentationen, sikrer

vidensoverførsel, øger produktiviteten samt mindsker personafhængigheden.115

I nogle situationer er goodwill tilknyttet CGU´ere i andre virksomheder end den netop

overtagne. Det er tilfældet, hvor selskabet køber en aktivitet, som andre dele af

koncernen får gavn af. Derfor allokeres en del af goodwillen til den del af koncernen,

der får gavn af købet og en del af cash flowet fra den del af koncernen, der får gavn af

købet indgår dermed i efterfølgende nedskrivningstests.116

                                                            112 Indsigt i årsregnskabsloven KPMG´s praktiske guide til forståelse af loven, (3. udgave 2008/09, side 290) 113 IAS 36 pkt. 124 114 Danske erfaringer med værdiforringelsestest - Del 1, Carsten Krogholt Hansen, Christian Petersen og Thomas Plenborg, Revision og Regnskabsvæsen, (RR.2007.01.0030 s 1) 115 Plancher vedrørende værdiforringelsestest i Danmark af Thomas Plenborg (s. 40) 116 Årsrapporten 5. udgave pkt. 340 b 

45  

Klassifikation af nedskrivning Det fremgår ikke af reguleringen, hvordan en eventuel nedskrivning skal klassificeres i

årsrapporten, men i den undersøgelse Thomas Plenborg m.fl. har foretaget i 2007

fremgår det, at ud af de 48 børsnoterede virksomheder, der har svaret på

klassificationssspørgsmålet, så har 30 klassificeret nedskrivningen i posten

"Afskrivninger og nedskrivninger" mens 11 har klassificeret den som en særskilt post

under driften og 7 som en særskilt post efter driften117.

Jeg ville personligt også vælge at klassificere nedskrivningen som en særskilt post efter

driften. Jeg mener det skal være en særskilt post, da det efter min vurdering er en

væsentlig post og derfor vigtigt for regnskabslæseren, at blive oplyst om netop denne

post. Jeg vil klassificere den efter driften, da den er et aktiv, der er opstået i forbindelse

med købet af virksomheden. Eftersom goodwill er indregnet som et aktiv er det

ensbetydende med, at man forventer, at der fremkommer økonomiske fordele deraf i

fremtiden, hvilket selvfølgelig taler for, at den skal klassificeret i driften på samme

måde, som "Afskrivninger og nedskrivninger".

I forbindelse med impairment af goodwill er der allerede en diskussion om, at det er et

problem, at man med tiden indirekte kommer til at indarbejde internt oparbejdet

goodwill og dermed ikke får nedskrevet den købte goodwill tilstrækkeligt. Dette forhold

gør, at jeg mener testen og årsrapporten vil blive sløret, hvis posten bliver klassificeret

som en del af driften, da det er en nedskrivning af noget, der er købt tidligere. Det er

tegn på, at der ikke er kommet så stor en økonomisk fordel som forventet, men så kan

man jo argumentere for, at noget af goodwillen er overpris og dermed ikke core

goodwill. Og så burde det jo ikke fremgå under driften.

Men det behøver jo ikke at være problemer med indirekte indregning af internt

oparbejdet goodwill eller overpris for købet af virksomheden. Nedskrivningsbehovet

kan være opstået pga., at markedet har ændret sig eller man har taget nogle nye

beslutninger, der medfører, at enkelte CGU´er har et nedskrivningsbehov. Og her kan

man selvfølgelig argumentere for, at nedskrivningen bør være under driften. Men man

skal huske, at være opmærksom på, at mange ledere m.v. bliver målt på nøgletal og hvis

nedskrivningen er klassificeret under driften vil den med større sandsynlighed indgå i de

nøgletal, som lederne bliver målt på. Dette kan medføre, at de personer, der bliver målt

                                                            117 Danske erfaringer med værdiforringelsestest - Del 1, Carsten Krogholt Hansen, Christian Petersen og Thomas Plenborg, Revision og Regnskabsvæsen, (RR.2007.02.0038 s 5) 

46  

på nøgletal er interesseret i at lave regnskabsmanipulation, så nøgletallene er så gode

som mulige. Og mange af de oplysningerne man skal bruge til impairmenttesten er

typisk oplysninger fra personer, der kan blive målt på nøgletal. Denne problematik vil

man i større grad være ovre, hvis man indregner nedskrivningen efter driften.

Derudover har forskning påvist, at goodwill afskrivninger skaber støj i aktiekurserne og

værdiansættelsen af virksomheder118, hvilket også er en af årsagerne til, at man

oprindeligt i Statement No. 141 og 142 gik over til nedskrivningstest i stedet for

løbende amortisering. Reglerne i IAS 36 vedrørende nedskrivningstest stammer fra

Statement No. 141 og 142.

Dette indikere ligeledes, at klassifikationen bør være efter driften.

Tilbageførsel af nedskrivning

Der kan ikke foretages tilbageførsel af nedskrivninger af goodwill medmindre:

- Nedskrivningen skyldes en specifik udefrakommende begivenhed af engangskarakter,

som ikke forventes at ville opstå igen, og

- der efterfølgende er indtruffet udefrakommende begivenheder, der har opvejet

virkningen af denne begivenhed.

Nedskrivning af goodwill vil ofte være udtryk for, at værdien af den oprindeligt

indregnede goodwill er udtømt. Såfremt det senere kan påvises, at der eksisterer en

goodwill, vil denne sædvanligvis relatere sig til internt oparbejdet goodwill. Internt

oparbejdet goodwill må ikke indregnes i balancen, og nedskrivningen kan derfor ikke

tilbageføres i disse tilfælde.

I ganske særlige tilfælde kan nedskrivningen af goodwill være forårsaget af en

enkeltstående ekstern begivenhed udenfor virksomhedens kontrol, for eksempel

usædvanlige politiske eller økonomiske forhold. Er disse særlige tilfælde ikke længere

til stede, og vurderes det som usandsynligt, at begivenheden vil gentage sig, tilbageføres

nedskrivningen.119

                                                            118 Nedskrivningstest af goodwill, Christian V. Petersen, Thomas Plenborg, Revision og Regnskabsvæsen, (RR.2003.08.0029 s 1)  119 IAS 36 Værdiforringelse af aktiver, Søren Kok Olsen, Revision & Regnskabsvæsen, (RR.2002.02.0038, s 3) 

47  

Oplysning og præsentation i årsrapporten

I forhold til årsregnskabsloven

Nedskrivninger og tilbageførsel af nedskrivninger skal indregnes i resultatopgørelsen

under de aktiviteter og funktioner de vedrører120. Og afskrivninger vedrørende goodwill

skal indregnes i resultatopgørelsen121.

Begrundelsen for nedskrivningen skal ligeledes være konkret og fyldestgørende oplyst i

årsrapporten.122

Det er tilladt at tilbageføre nedskrivninger, hvis de ikke er aktuelle længere, da sådanne

ellers er udtryk for skjulte reserver, men tilbageførslen skal forklares i årsrapporten123.

Men loven er ikke udtømmende med hensyn til tilbageførsel af nedskrivninger, hvorfor

der henvises til IAS 36. De tilfælde det er tilladt, at tilbageføre nedskrivninger er

beskrevet i foregående afsnit omkring "Tilbageførsel af nedskrivning".

Det skal dog bemærkes, at den regnskabsmæssige værdi som følge af tilbageførslen

aldrig må være større end den værdi goodwillen ville have, hvis der havde været

foretaget almindelige afskrivninger og nedskrivningen aldrig havde fundet sted124.

I anvendt regnskabspraksis skal der som for alle andre poster oplyses om indregnings-

metode og målegrundlag.125

Ifølge dansk lov bør der udarbejdes beskrivelse af den anvendte fremgangsmåde i

anvendt regnskabspraksis eller i noterne.

Der skal fremgå af noterne, hvilken metode og grundlag nedskrivningen er beregnet ud

fra.126 Og for klasse C og D virksomheder skal der, som en selvstændig linje i

anlægsnoten fremgå, hvor meget nedskrivningen udgør127.

Der er krav om oplysning omkring sammenholdelse med historisk performance og

tidligere tests. Derudover er der krav om, at man kommenterer de tidligere foretagne

nedskrivningstests.

                                                            120 Årsrapporten 5. udgave pkt. 338 a 121 ÅRL § 49 stk. 1 pkt. 2 122 Årsrapporten 5. udgave pkt. 338 b 123 Årsrapporten 5. udgave pkt. 339 c 124 Årsrapporten 5. udgave pkt. 339 c 125 ÅRL § 53 stk. 1 126 ÅRL § 53 stk. 2 127 ÅRL § 88 

48  

I forhold til de internationale standarder

Forholdet imellem de internationale regnskabsstandarder og den danske lovgivning for

oplysninger i årsrapporten er meget forskellig. IAS 1 og IAS 36, der omhandler forhol-

dene vedrørende oplysning omkring goodwill og regulering heraf er meget omfattende

og vil fylde mange sider, hvis punkterne skulle gennemgås i dybden. Det er min

vurdering, at det i denne opgave ikke vil give tilstrækkelig med værdi, at udføre denne

øvelse. Jeg har derfor valgt kun, at gennemgå de punkter jeg mener er de vigtigste. Hvis

der ønskes yderligere oplysning om detaljerne kan disse ses i IAS 36 pkt. 130, 134 og

135.

I henhold til IAS 1 pkt. 1 foretages der præsentation af årsregnskaber til brug for

offentligheden for at opnå sammenlignelighed.

I IAS 1 pkt. 7. fremgår følgende:

"Formålet med årsregnskaber præsenteret til brug for offentligheden er at give information om

virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme, som er til nytte for en bred kreds af

regnskabsbrugere ved deres økonomiske beslutningstagen……..Med henblik på dette formål giver

årsregnskaber information om virksomhedens: a) aktiver………"

IAS 1 pkt. 13 står følgende:

"Årsregnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, indtjening og

pengestrømme. Et retvisende billede forudsætter en troværdig repræsentation af virkningerne af

transaktioner og andre begivenheder og forhold i overensstemmelse med de i Begrebsrammen anførte

definitioner og indregningskriterier for aktiver….."

I forhold til IAS 36 er følgende vurderet, som de væsentligste noteoplysningskrav:128

Størrelsen af nedskrivninger og tilbageførsler heraf, som er indregnet i

resultatopgørelsen, og i hvilke regnskabsposter nedskrivningerne er medtaget.129

Afgiver virksomheden segmentoplysninger i henhold til IAS 14 "Præsentation af

segmentoplysninger", skal beløbet oplyses for hvert primær segment (Nu IFRS 8 -

Driftssegmenter pkt. 23)

Er en nedskrivning på et enkelt aktiv, en enkelt pengestrømsfrembringende enhed

eller en tilbageførsel heraf, væsentlig for bedømmelsen af årsrapporten, skal

følgende bl.a. oplyses:

                                                            128 Indsigt i årsregnskabsloven KPMG´s praktiske guide til forståelse af loven, (3. udgave 2008/09, side 296) 129 IAS 36 pkt. 126 

49  

De begivenheder eller omstændigheder, der medførte nedskrivningen eller

tilbageførslen heraf

Den indregnede eller tilbageførte nedskrivning ved værdiforringelsen

Type af aktiv og i hvilket segment dette indgår

For pengestrømsfrembringende enheder ud over ovenstående tillige en beskri-

velse af sammensætningen af den pengestrømsfrembringende enhed og

eventuelle ændringer i sammensætningen

Hvorvidt genindvindingsværdien er aktivets eller den pengestrømsfrembringende

enheds nettosalgsværdi eller kapitalværdi

Hvis genindvindingsværdien er fastsat ud fra nettosalgsværdien, beskrives

grundlaget for fastsættelsen af nettosalgsværdien

Hvis genindvindingsværdien er fastsat ud fra kapitalværdien, oplyses den

anvendte diskonteringssats for det aktuelle og tidligere skøn over kapitalværdien

Er de samlede nedskrivninger eller tilbageførsler heraf væsentlige for årsrapporten

som helhed, skal følgende bl.a. oplyses:

De væsentligste kategorier af aktiver, som er påvirket af nedskrivninger eller

tilbageførsler heraf

De væsentligste begivenheder eller omstændigheder, der foranledigede de

foretagne nedskrivninger eller tilbageførsler heraf

Hvis en del af den goodwill, der er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning i

regnskabsåret, i overensstemmelse med afsnit 84, ikke er blevet allokeret til en

pengestrømsfrembringende enhed (gruppe af enheder) på balancedagen, skal

virksomheden oplyse den beløbsmæssige størrelse af den ikke-allokerede goodwill samt

årsagerne til, at dette beløb ikke er allokeret dvs. det beløb der er aktiveret som goodwill

i årsrapporten.130

Værdiansættelse af goodwill ifølge SME-standarden IASB har udarbejdet en international regnskabsstandard for små og mellemstore

virksomheder. Det er den første regnskabsstandard, der er udarbejdet til dette segment

og er en åbning til, at man ønsker, at flere virksomheder benytter de internationale

standarder og på den måde skaber større gennemsigtighed på tværs af landegrænser.

                                                            130 IAS 36 pkt. 133 

50  

Det er en såkaldt stand-alone regnskabsstandard131, der fungerer alene og hvor man ikke

skal forbi f.eks. 3 forskellige standarder for at komme forbi reguleringen af en

virksomhed. Der er dog en enkelt krydsreference til IAS 39, men det er udelukkende for

at oplyse om muligheden og ikke et krav i IAS 39 den henviser til.

Standarden henvender sig til de virksomheder der ikke indgår i kategorierne under

Revisorlovens § 21 stk. 3 omkring, børsnoterede virksomheder, finansielle virksom-

heder m.v.

SME-standarden ligger op til væsentlige lempelser for indregning og måling for

segmentet for små og mellemstore virksomheder. Derudover er der også væsentlig færre

oplysningskrav i forhold til de øvrige internationale regnskabsstandarder.

Ifølge SME-standarden skal goodwill indregnes, som et aktiv til kostpris målt som

forskellen mellem dagsværdien af aktiverne fratrukket dagsværdien af forpligtelserne og

eventualforpligtelserne.132

Goodwill skal ifølge standarden afskrives lineært over dets løbetid og over 10 år, hvis

den forventede brugstid ikke kan fastsættes pålideligt samt nedskrives ved indikation på

værdiforringelse.133

Inden for dette område ligger SME-standarden op til, at der ikke skal foretages en årlig

værdiforringelsestest af goodwill, men udelukkende er test, hvis der er indikationer på

nedskrivningsbehov.134 Dette er en væsentlig lempelse og især set i lyset af at

udarbejdelse af impairmenttest trækker mange ressourcer og da små virksomheder jo

naturligvis har færre ressourcer end store virksomheder er det en væsentlig lempelse.

Derudover er videnskompetencen i større virksomheder også større end i mindre

virksomheder, da der er flere paletter at spille på.

I den undersøgelse Thomas Plenborg m.fl. udarbejdede i 2007 vedr. de børsnoterede

virksomheders udarbejdelse af impairmenttest svarede 41 ud af 62, at de brugte

kapitalværdien og 5 ud af de 62 brugte udelukkende salgsværdien fratrukket

                                                            131 IFRS for SMEs BC26 132 IFRS for SMEs pkt. 19.22 133 IFRS for SMEs pkt. 19.23, 18.20 og 18.21 134 IFRS for SMEs pkt. 27.7 

51  

salgsomkostninger135. Dette indikerer ligeledes, at det er svært for virksomhederne at

fastsætte genindvindingsværdien uden beregningen af nytteværdien og beregningen af

nytteværdien er meget tung og krævende.

Derudover er der lagt op til, at der i forbindelse med beregningen af genindvindings-

værdien udelukkende skal benyttes dagsværdi fratrukket salgsomkostninger. Dette vil i

mange tilfælde give problemer, da der ofte ikke findes en dagsværdi for "varen" og

virksomheden af den grund er nødsaget til, at beregne nytteværdien, som udkast til

SME-standarden ligger op til ikke må benyttes136.

Genindvindingsværdien er den højeste af dagsværdien fratrukket salgsomkostninger og

kapitalværdien.137 Men hvis den ene overstiger den regnskabsmæssige værdi er der

ingen grund til at beregne den anden.138

Så i forhold til udkastet er IASB gået væk fra udelukkende at beregne genindvindings-

værdien ved brug af dagsværdien fratrukket salgsomkostninger og i stedet definerer den

på samme måde som IAS 36, hvilket ud fra ovenstående diskussion også giver mere

mening. Der er jo ikke nogen grund til at skyde sig i foden fra starten af.

Hvis der er en indikation på værdiforringelse kan det være tegn på at

afskrivningsperioden skal revurderes.139

Goodwillen skal i lighed med reglerne for IAS 36 fordeles på de respektive Cash

Generating Units140 og beregningen af nytteværdi fungerer ligeledes på samme.141 Men

i IFRS for SMEs er det ikke tilladt at tilbageføre tidligere års nedskrivninger.142

Oplysningskravene er ligeledes lempet væsentligt. Der er her krav om oplysning af

størrelsen af nedskrivningen, samt for hvilke poster der er nedskrevet.143

                                                            135 Danske erfaringer med værdiforringelsestest - Del 2, Carsten Krogholt Hansen, Christian Petersen og Thomas Plenborg, Revision og Regnskabsvæsen, (RR.2007.02.0038 s 1) 136 IFRS for små og mellemstore virksomheder, Jan-Christian Nilsen og Kim Tang Lassen, Revision & Regnskabsvæsen, (RR.2007.09.0058 s 6)  137 IFRS for SMEs pkt. 27.11 138 IFRS for SMEs pkt. 27.12 139 IFRS for SMEs pkt. 27.10 140 IFRS for SMEs pkt. 27.25 141 IFRS for SMEs pkt. 27.15 - 27.20 142 IFRS for SMEs pkt. 27.28 143 IFRS for SMEs pkt. 27.32 

52  

Så på mange måder kan man sige, at standarden minder mere om de danske regler end

reglerne i IAS 36, da der skal foretages lineær afskrivning og foretages nedskrivnings-

test, hvis der er indikationer på værdiforringelse. Hvor der ifølge IAS 36 skal foretages

nedskrivningstest årligt, da goodwill har en udefinerbar brugstid. Derudover kan

standarden for dette område også minde om reglerne i den tidligere gældende IAS 22

SME-standarden indeholder ikke noget ikrafttrædelsestidspunkt. Det er overladt til de

enkelte lande at vedtage den. I Danmark vil det kræve en lovændring at benytte

standarden.

Diskussion mellem afskrivninger og impairmenttest IASB mener ifølge BC140, at goodwill over tid bliver erstattet af internt oparbejdet

goodwill og med det siger de, at goodwill er tidsbegrænset144. Det kan derfor

argumenteres for, at afskrivning af goodwill er mere retvisende end en årlig

nedskrivningstest på trods af, at det er svært at sætte et korrekt afskrivningsmønster på

goodwillen. Men man må også konstatere, at der ved nedskrivningstest indirekte bliver

taget højde for den internt oparbejdede goodwill, hvilket oprindeligt ikke er hensigten,

da det ikke er core goodwill.

Der er ulemper ved impairmenttest, da den goodwill man tester har det med at ændre sig

over tid, hvor det først er udtryk for den forskel der er mellem de identificerbare aktiver

og forpligtelser på købstidspunktet til, at man indirekte faktisk kommer til at teste

internt oparbejdet goodwill, hvilket også fremgår af IAS 36 pkt. 125, der siger følgende:

"IAS 38 Immaterielle aktiver tillader ikke indregning af internt oparbejdet goodwill. Stigninger i

genindvindingsværdien af goodwill i efterfølgende regnskabsår efter indregning af et tab ved

værdiforringelse af den pågældende goodwill vil sandsynligvis være stigninger i internt oparbejdet

goodwill, og ikke en tilbageførsel af det for den anskaffede goodwill indregnede tab ved

værdiforringelse."

IASB er klar over problematikken, men mener det vil være meget svært i praksis at

rense pengestrømmene, så de ikke medtage den internt oparbejdede goodwill. Så de

budgetter man ligger ind i værdiansættelsesmodellen vil ikke kunne renses i

tilstrækkelig grad for den internt oparbejdede goodwill, der er kommet over tid. IASB

konkluderer, at de finder det mere væsentligt at sikre, at den regnskabsmæssige værdi

                                                            144 Internationale regnskabsstandarder (IFRS) herunder IAS og fortolkningsbidrag pr. 1. januar 2007, International Accounting Standards Committee Foundation, Magnus Informatik, (2007, s 389) 

53  

ikke er for høj end at der er indarbejdet internt oparbejdet goodwill145. De er jo højst

sandsynlig kommet til den konklusion, fordi de ikke ved, hvordan de skal løse

problemet. Men at sige, at man er mere interesseret i, at den regnskabsmæssige værdi

ikke er for høj synes jeg deciderende er selvmodsigende, da den automatisk bliver for

høj, hvis internt oparbejdet goodwill er en del af værdien i nedskrivningstesten. Man

kan egentlig sige, at den bogførte goodwill efter nedskrivningstesten er gennemført

består af den nedskrevne del af henholdsvis core goodwill og internt oparbejdet

goodwill. Så den regnskabsmæssige værdi er jo højere end den burde være. Den burde

nemlig kun bestå af den nedskrevne del af core goodwill.

EFRAG har udarbejdet et notat vedrørende problematikken omkring internt oparbejdet

goodwill, hvor de anmoder IASB om at fortsætter arbejdet med at finde ud af, hvordan

man løser problematikken omkring udskillelse af den internt oparbejdede goodwill, så

den ikke over tid bliver indregnet som erhvervet goodwill.146

Det er vurderet, at det er bedre med aktivering og nedskrivningstest end afskrivning

alene. Der er selvfølgelig en stor ulempe herved, da nedskrivningstesten er kompleks og

omkostningsfuldt. Derudover kan man manipulere med nedskrivningstesten. Men at der

foretages nedskrivningstest giver en større værdi for regnskabslæseren, da der så er

taget stilling til om aktivet er værdiansat korrekt. Derudover lægger regnskabsbrugeren

ikke vægt på afskrivningerne, hvorimod en eventuel nedskrivning vil have fokus, da det

kan give et indblik i fremtidig indtjening, hvor afskrivninger mere er udtryk for en

tidligere investering. Nedskrivning er netop en af de poster, der altid vil være væsentlig

for regnskabslæseren uanset størrelsen af beløbet.

Man kan sige, at man ved benyttelse af de danske regler, hvor der foretages en løbende

amortisering kombineret med nedskrivningstest foretager en større nedskrivning af

goodwillen end der vil ved anvendelse af de internationale regler.

Ved benyttelse af de danske regler er der en løbende afskrivning og der skal samtidig

foretages yderligere nedskrivning, hvis goodwillens bogførte værdi stadig er større end

genanskaffelsesværdien.

                                                            145 Basis for Conclusions on IAS 36 pkt. BCZ43-BCZ45 146 EFRAG, Re: Adoption of amended IAS 36 Impairment of Assets and amended IAS 38 Intangible Assets, s. 2 

54  

Ved anvendelse af de internationale regler foretages der årligt en nedskrivningstest,

hvor der udelukkende foretages nedskrivning, hvis den bogførte værdi er større end

genanskaffelsesværdien. Derudover er der en risiko for, at der sker uretmæssig

aktivering af internt oparbejdet goodwill, da det i forbindelse med nedskrivningstesten

kan være svært, at adskille core goodwill fra internt oparbejdet goodwill.

Derudover kan det diskuteres om lineær afskrivning af goodwill følger reglerne i

regnskabsvejledning 18 omkring periodisering, da man må formode den største

indtjening på grundlag af goodwillen vil komme i de første år efter købet og løbende

udfases. Der kan derfor være tale om, at afskrivningen i stedet bør foretages ud fra den

degressive metode. Men hvis det er argumentet for, at vælge at afskrive goodwill ved

brug af den degressive metode i stedet for den lineære metode må jeg sige, at så synes

jeg nedskrivningstest er mere relevant, for der går man specifikt ind og kigger på

virksomheden, som et øjebliksbillede i modsætning til lineære afskrivninger, der i denne

sammenhæng vil være behæftet med større skøn end nedskrivninger. Man kan jo derfor

argumentere for om afskrivning af goodwill giver et mere retvisende billede end

nedskrivning. Det er min helt klare vurdering, at hvis nedskrivningen er foretaget under

de korrekte forudsætninger giver det et mere retvisende billede end noget der er

afskrevet ud fra et skøn omkring en forventet økonomisk levetid på købstidspunktet.

Men der er jo også mange forhold under nedskrivningstesten, der er svære at vurdere et

korrekt grundlag for. Derudover er det et stort problem, hvis man får aktiveret internt

oparbejdet goodwill.

I forhold til relevans defineret i begrebsrammen må man sige, at nedskrivningstest er

mere relevant for regnskabsbrugeren end afskrivninger, da det i større grad kan påvirke

den økonomiske beslutning hos brugeren. Så ud fra den betragtning bør virksomheden i

forhold til kvalitetskravet i ÅRL § 12 foretage nedskrivning af goodwill i stedet for eller

sammen med afskrivning.

Fremtidig regulering Der er efterhånden mange steder man skal kigge, når man taler om regnskabsmæssig

regulering. Der er årsregnskabsloven, IAS-standarderne, IFRS-standarderne, US-GAAP

m.v.

55  

Begrebsramme er forsøgt implementeret så godt som muligt i årsregnskabsloven. Der er

bare et problem heri og det er, at der er så stor regulering internationalt, at de

internationale standarder ikke længere er i tråd med den internationale begrebsramme.

De internationale standardudbydere er klar over problematikken om, at deres standarder

ikke længere hænger sammen med deres begrebsramme og de er derfor som tidligere

omtalt igangsat et projekt vedrørende ajourføring af begrebsrammen.

Derudover er det et problem, at hver gang der sker en ændring i de internationale

standarder foretages der ikke nødvendigvis en ændring i den danske årsregnskabslov, da

dette kræver en lovændring i Danmark.

Men det der er centralt er, at jeg tror, at det inden for en årrække udelukkende er de

internationale standarder, der er gældende i Danmark. Det vil spare mange ressourcer i

Danmark ved ikke konstant at ændre årsregnskabsloven. Men man kan vel også spørge

sig selv om hvad formålet er med at ændre årsregnskabsloven hele tiden. Hvis den skal

være identisk med de internationale standarder kan vi jo ligeså godt have dem som

lovgrundlag og ikke til udfyldelse af årsregnskabsloven. Hele verden arbejder jo hen

imod, at der skal være større gennemsigtighed på tværs af landegrænserne og

kapitalvirksomhederne har jo haft deres indtog i det sidste årti, hvorfor det efterhånden

er meget centralt at få ens regnskabsstandard. Så hvem ved i år 2020 kan det være at

årsregnskabsloven er død og vi kun kan se regulering i IFRS-standarderne?

SME-standarden kan være et alternativ til en opdatering af årsregnskabsloven, da mange

af principperne i standarden er i overensstemmelse med principperne i årsregnskabs-

loven og implementeringen derfor ikke vil være så byrdefuld for de danske

virksomheder.

Er der særlige problemer ved udarbejdelse af nedskrivningstest? Der er flere væsentligt problemstillinger i forbindelse med udarbejdelse af

nedskrivningstest.

For det første ligger standarderne op til, at man skal benytte DCF-modellen til

beregning af nytteværdien. DCF-modellen bygger på tilbagediskontering af de

forventede fremtidige indtægter, der forventes at tilfalde virksomheden. Og i mange

tilfælde er det svært at spå især om fremtiden, hvilket jo også er kommenteret tidligere i

56  

opgaven vedrørende en undersøgelse der viste, at 20 % af alle de undersøgte

virksomheder ikke kunne budgettere 1 år frem i tiden. Det er jo ikke så godt, når man i

modellen skal budgettere 5 år ud i fremtiden. Derudover er terminalværdien grundlag

for ca. 70 % af den værdi virksomheden bliver beregnet til, så terminalværdien skal

meget gerne være beregnet korrekt og ud fra at virksomheden er nået til steady state.

Derudover er budgetter forbundet med skøn både over virksomheden, men også over

den fremtidige udvikling i samfundet. Det kan være meget svært at budgettere med høj-

og lavkonjunktur og deciderede fald i markedet for enkelte virksomhedstyper. Men med

hensyn til budgetterne omkring virksomheden er det meget vigtigt, at det er kompetente

mennesker der udarbejder dem og der bliver lagt det arbejde i dem, der er påkrævet.

I forbindelse med beregningen af diskonteringssatsen, væksten og afkastkravet er der

igen store usikkerheder, da de også bygger på skøn.

Så en stor del af værdiansættelsen af virksomheder bygger på skøn og det kan være et

problem, hvis forudsætningerne for skønnene ikke er bearbejdet ordentligt eller givet ud

fra de rigtige forudsætninger.

At mange af elementerne i værdiansættelsen bygger på skøn og vurderinger er et

forhold der kan give grobund for regnskabsmanipulation. Det kan være, at ledelsen ikke

er interesseret i, at der skal være nedskrivninger, eller der er kommet ny ledelsen, der

gerne vil have goodwillen nedskrevet lidt ekstra, så resultatet muligvis bliver pænere

næste år og den ekstra nedskrivning i år kan de give dem tidligere ledelse eller andre

forhold skylden for.

Derudover er der forholdet omkring allokering af goodwill. Hvis goodwill ikke kan

allokeres på en hensigtsmåde kan man risikere, at der ikke foretaget den nødvendige

nedskrivning i forbindelse med "Top-down"-testen.

Til sidst er der forholdet vedrørende, at man kan risikere at indarbejde internt oparbejdet

goodwill over tid, da det ikke er praktisk muligt at separere budgettet for den tilkøbte

virksomhed og de synergieffekter købet medfører i forhold til den samlede virksomheds

drift efter et stykke tid. Efter nogle år er det ikke muligt at vurdere hvilken del af

budgettet, der stammer fra købet af virksomheden i forhold til den virksomhed, der var i

forvejen.

57  

Så der er flere væsentlige problemer ved udarbejdelse af nedskrivningstest og de største

problemer er skønnene og forudsigelserne. Men de kan også ændre hele billedet i en

værdiansættelse.

Hvilket system er bedst? Når man diskuterer, hvilken målings og indregningsmetode, der er det bedste skal man

især tænke på ÅRL § 11 omkring det retvisende billede og ÅRL § 12, samt

begrebsrammens pkt. 26-38 omkring kvalitetskravet til årsrapporten. ÅRL §§11 og 12

siger som følger:

"Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat."

"Årsrapporten skal udarbejdes så den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger."

I forbindelse med regnskabsbrugere er det vigtigt, at man er opmærksom på, hvilket

selskab man taler om. For børsnoterede selskaber er der selvfølgelig en meget stor flade

af regnskabsbrugere der dækker aktionærer, kreditorer, debitorer, journalister,

analytikere, revisorer m.fl. Hvor der for en klasse B-virksomhed typisk er få

regnskabsbrugere såsom ejer og kreditorer. Derfor er der selvsagt også stor forskel på de

krav og oplysninger regnskabsbrugeren stiller til årsrapporten, der er også stor forskel

på kompetencen i forbindelse med forståelse af årsrapporten for de enkelte

regnskabsbrugere. Det er også derfor byggeklodsmodellen er bygget op, som den er

med klasse A virksomhederne i bunden og klasse D virksomheder i toppen, hvor der er

få krav til klasse A virksomheder og flere og mere detaljerede krav til klasse D

virksomheder.

Af den grund synes det også rimeligt, at der skal være forskellige krav til målings og

indregningsmetode for den efterfølgende måling af goodwill alt efter hvilken

regnskabsklasse man tilhører. Hvor jeg synes IFRS for SMEs på en tilfredsstillende

måde får givet de lempelser der er tilstrækkelige for B- og C-virksomheder i

internationalt regi. Her skal goodwill afskrives systematisk over dens levetid og

underkastes en nedskrivningstest, hvis der er indikationer på værdiforringelse. På

samme måde, som ÅRL foreskriver. De øvrige internationale standarder foreskriver, at

goodwill ikke skal afskrives, men skal underkastes nedskrivningstest hvert år, da

goodwill har en udefinerbar brugstid. Denne procedure er som tidligere nævnt meget

krævende for de små og mellemstore virksomheder og derudover er det er jo vigtigt at

58  

forholde sig til hvem regnskabsbrugerne er. Ejeren af mindre virksomheder er ofte klar

over værdien af virksomheden. Og det er ikke sikkert at kreditorer og banken er mest

interesseret i goodwill i årsrapporten. De er tit mest drift og cash flow orienterede.

Af den grund mener jeg det er tilstrækkeligt for regnskabsbrugeren i klasse B og C

virksomheder, at goodwill afskrives systematisk og underkastet nedskrivningstest, hvis

der er indikationer på nedskrivningsbehov, da en årlig nedskrivningstest vil være for

stor en byrde i forhold til det udbytte man får ud af det.

For store virksomheder, hvor der er mange regnskabsbrugere og ejerne ofte kun får

information gennem pressemeddelelelser m.v. er der et meget større behov for

oplysninger omkring den efterfølgende måling af goodwill. Derudover udgør goodwill

beløbene i de store virksomheder også ofte et meget større beløb og kan bestå af flere

handler. Her synes jeg det vil være helt misvisende at afskrive goodwillen og udføre

nedskrivningstest ved indikationer på nedskrivningsbehov, som ÅRL foreskriver. Men

børsnoterede virksomheder skal jo også følge de internationale standarder, så for store

virksomheder vil der være en årlig nedskrivningstest. Og som jeg tidligere har skrevet

mener jeg, at under de rette forudsætninger er denne fremgangsmåde også den, der giver

det mest retvisende billede, da afskrivninger ikke tillægges stor værdi for

regnskabslæseren, men det gør nedskrivningstest. Derudover er en nedskrivningstest

også et nu-billede, hvor afskrivninger signalerer en beslutninger der er trukket i fortiden.

Goodwill er et beløb der er beregnet ud fra historiske kostpriser, men i forbindelse med

nedskrivningstest er der foretaget en beregning af genindvindingsværdien, der i

forbindelse med goodwill er det bedste udtryk for dagsværdien. Så i relation til

ajourføringen af begrebsrammen vil den efterfølgende måling af goodwill opfylde de

kvalitative egenskaber herunder repræsentativ gyldighed.

Så ud fra de forholdene i Danmark mener jeg vi behandler den efterfølgende måling af

goodwill korrekt ud fra de grundlæggende krav til årsrapporten om retvisende billede og

støtte til regnskabsbrugerne i forhold til deres økonomiske beslutninger i forhold til

kvalitetskravene i ÅRL samt de kvalitative egenskaber i begrebsrammen.

Ud fra et internationalt synspunkt, hvor det er ønskes mere gennemsigtighed på tværs af

landegrænserne er de "almindelige" internationale regnskabsstandarder alt for tunge til

59  

de mindre virksomheder. Derfor håber jeg IFRS for SMEs bliver ratificeret i de enkelte

lande, herunder Danmark.

Konklusion Goodwill fremkommer ved virksomhedssammenslutninger, som forskellen mellem

aktiverne og forpligtelsernes dagsværdi ved overtagelsen samt den kontantsum, man har

givet for virksomheden.

I forbindelse med hvad goodwill er og hvordan den defineres er det beskrevet at

goodwill svarer til den forventning, man har til virksomhedens værdi, når man fjerner

alle aktiverne og forpligtelserne og kan defineres, som den betaling den overtagende

virksomhed foretager i forventning om fremtidige økonomiske fordele fra aktiver, som

ikke kan identificeres individuelt og indregnes separat.

Hele definitionen af begrebet goodwill har været diskuteret bredt, hvor man til sidst er

nået til enighed om, at goodwill opfylder betingelserne for et aktiv og det derfor skal

indregnes som et sådant, da det er en ressource, der er under virksomhedens kontrol, et

resultat af tidligere begivenheder og man mener der kommer fremtidige økonomiske

fordele ud af det. Ellers må man vel også formode, at virksomheden ikke var blevet købt

til den pågældende pris.

Under definitionen af goodwill er der konstateret, at det udelukkende er core goodwill,

der opfylder betingelserne for at være et aktiv. Hvor core goodwill er defineret, som den

merværdi den opkøbende virksomhed forventer, at den købte virksomhed vil medføre

enten gennem øget indtjening eller gennem synergieffekter. Og "resten" af goodwillen

er en overpris, der er givet for virksomheden eller en fejl i beregningen af købssummen.

Og det er logisk, at disse forhold ikke kan indregnes som et aktiv, da der ikke kommer

fremtidige økonomiske fordele ud af dem.

Det er vurderet, at goodwill har stor betydning for regnskabslæseren især i større virk-

somheder, hvor regnskabslæseren ikke har så stor en indsigt i virksomheden, som han

vil have i en mindre virksomhed. Og da goodwill afspejler en forventning til fremtiden,

er det en mulighed for regnskabslæseren om, at få lidt større indsigt i virksomhedens

fremtidige indtjening.

60  

I forhold til begrebsrammen opfylder goodwill definitionen på et aktiv, samt de

væsentligste kvalitative egenskaber vedrørende relevant og pålidelighed.

IASB, brancheorganisationer og artikelskrivere har haft store diskussioner om den

efterfølgende måling af goodwill. Hvor man først i IAS 22 og den tidl. ÅRL (før 2001)

havde mulighed for, at straksafskrive goodwillen over egenkapitalen i stedet for at

indregne goodwillen som et aktiv. Til at man nu indregner goodwillen, som et aktiv til

kostpris og afskriver det systematisk over dets levetid samt laver nedskrivningstest ved

indikationer på værdiforringelse ifølge ÅRL og IFRS for SMEs og man i forhold til IAS

36 og IFRS 3 skal indregne goodwillen, som et aktiv til kostpris, hvorefter det årligt

skal underkastes en nedskrivningstest.

Af den grund kan man sige, at goodwill beløbet muligvis vil være lavere efter de danske

regler, da der automatisk sker en nedskrivning i forbindelse med de løbende

afskrivninger samt en nedskrivningstest ved indikationer på værdiforringelse, hvor der

ifølge de internationale regnskabsstandarder udelukkende foretages nedskrivning i

henhold til nedskrivningstestene. Sondringen herimellem kører på hele problematikken

omkring om man formoder goodwill er tidsbegrænset eller tidsubegrænset. Hvor man i

den danske lovgivning forudsætter, at goodwill er tidsbegrænset og derfor skal afskrives

systematisk over levetiden og de internationale standarder forudsætter, at goodwill er

tidsubegrænset og derfra skal værdiforringes alene ved nedskrivningstest. Dette burde i

princippet i sidste ende give det samme resultat, da afskrivningsperioden burde

reguleres, hvis der er formodning om, at afskrivningerne er for store. Men her er der en

stor problematik omkring den uhensigtsmæssige måde, man automatisk får indregnet

internt oparbejdet goodwill på, da man ikke er i stand til at separere budgetterne ud fra

købstidspunktet i tilstrækkeligt et omfang i forhold til forventningen om virksomhedens

drift generelt. Dette forhold medfører, at man i forbindelse med værdiforringelsestestene

automatisk kommer til at indregne den internt oparbejdede goodwill i genindvindings-

værdierne og goodwill af den grund ikke længere udelukkende består af core goodwill.

Dette forhold er rent faktisk et brud på reguleringen, da man ikke må indregne internt

oparbejdet goodwill, da det ikke opfylder definitionen på et aktiv, men IASB har meldt

ud, at de i øjeblikket ikke er i stand til at løse problemstillingen.

Der er to centrale værdiansættelsesmetoder til beregning af nytteværdien. Det er DCF-

modellen og markedsmetoden. Hvor DCF-modellen bygger på en beregning af de

61  

fremtidige pengestrømme i virksomheden, som tilbagediskonteres for at få

virksomhedens værdi. Og markedsmetoden, der bygger på multipler.

I forbindelse med benyttelsen af DCF-modellen skal man fastsætte virksomhedens

budgetter indtil "Steady state" er nået, WACCén, ejernes afkastkrav, beta samt

terminalværdien. Beløbene i modellen er i stor grad bygget på skøn, hvorfor det er

essentielt, at de fastsatte beløb er beregnet så korrekt som muligt.

I markedsmetoden benytter man enten trading- eller transaktionsmultipler til beregning

af virksomhedens værdi. Multiplerne bruger man til at sammenligne virksomheden med

lignende virksomheder. Det er en metode, der er god at benytte til test af DCF-

modellen, da den i sig selv bliver kaldt "quick and dirty", da den er nem at benytte, men

resultatet kan også kan blive derefter, da der ikke er to virksomheder der er identiske.

Goodwill skal allokeres til den mindste identificerbare CGU, der forventes, at drage

fordele af synergieffekterne ved virksomhedssammenslutningen og nedskrivningstest

skal også udføres på disse CGUér.

Der er to former for nedskrivningstest, der er "Bottom-up" og "Top-down" testen. Hvis

goodwillen kan allokeres på en hensigtsmæssig måde er det nok at benytte "Bottom-

up"- testen. Hvis det ikke er muligt at allokere goodwillen på en hensigtsmæssig måde

benyttes først "Bottom-up" og derefter "Top-down"-testen, hvis der ikke beregnes noget

tab i forbindelse med "Bottom-up"-testen. Men der kan være problemer med "Top-

down"-testen, da den ikke nødvendigvis beregner en nedskrivning selvom der er et

nedskrivningsbehov. Det er derfor vigtigt, at man så vidt muligt allokerer goodwillen og

også til så lille en CGU som muligt, så nedskrivningen bliver beregnet så korrekt som

muligt.

Hvis der identificeres et tab i forbindelse med nedskrivningstesten skal tabet først

nedskrive goodwillen på den pågældende CGU, hvorefter eventuelt resterende tab

fordeles pro rata på de andre aktiver.

Der er ikke fuld regulering vedrørende, hvilken post i resultatopgørelsen nedskrivningen

skal indregnes i. Det er min vurdering, at det giver det mest retvisende billede at føre

nedskrivningen i en særskilt post. Derudover mener jeg, at nedskrivningen skal føres

efter driften, så den ikke påvirker denne og eventuelle nøgletal, der bliver beregnet

heraf.

62  

Udgivelsen af IFRS for SMEs ser jeg som et stort skridt i den rigtige retning for de

internationale standardudstederes ønske om mere gennemsigtighed på tværs af

landegrænser ved brug af ens regnskabsregler. Der er foretaget lempelse i forbindelse

med værdiansættelsestestene, så reglerne svarer overens med reglerne i ÅRL.

Jeg ser derfor også en mulighed for, at Danmark på sigt kun benytter de internationale

regnskabsstandarder og ÅRL bliver afskaffet.

Der er nogle helt klare problemer i forbindelse med udarbejdelse af nedskrivningstest.

For det første er der alle de skøn beregningen af nytteværdien bygger på, hvor det er

meget vigtigt, at de er udarbejdet på et så korrekt grundlag som muligt.

Terminalværdien udgør ca. 70 % af virksomhedens værdi og der skal ikke foretages

meget korrektion af tallene før billede ændrer sig drastisk. Derudover er der problemer,

hvis goodwillen ikke kan allokeres på en hensigtsmæssig måde, da man risikerer, at der

ikke bliver beregnet nogen nedskrivning ved "Top-down"-testen, selvom der er et

nedskrivningsbehov. Og til sidst er der hele problematikken omkring, at man med tiden

risikerer, at indregne internt oparbejdet goodwill i forbindelse med værdiansættelsen, da

man ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at separere den købte virksomheds aktivitet

fra den samlede virksomhedens aktivitet.

Udarbejdelse af nedskrivningstest er en meget stor opgave for virksomheden. Den er

meget ressourcekrævende og meget kompleks, derfor har det stor betydning for

virksomheden om den skal udarbejde den. For mindre virksomheder, hvor

regnskabsbrugeren er anderledes end i store virksomheder er der ikke det samme behov

for, at få udarbejdet en nedskrivningstest i forhold til en årlig afskrivning. Det er givet

vis helt forskellige informationer regnskabsbrugeren af mindre og regnskabsbrugeren af

større virksomheder efterspørger. Og det er hele tiden vigtigt at tænke på kvalitetskravet

i ÅRL § 12 om, at årsrapporten skal uarbejdes, så den støtter regnskabsbrugeren i deres

økonomiske beslutninger. Og med sagt er det selvfølgelig også væsentligt for

regnskabsbrugeren i en mindre virksomhed, at se resultatet af en nedskrivningstest, men

det er ikke sikkert, at det ændre på hans økonomiske beslutninger eller det er væsentligt

for ham og dermed relevant.

I forbindelse med hvilket system, der er bedst til den efterfølgende måling af goodwill

er det vigtigt, at man forholder sig til årsregnskabslovens retvisende billede og

kvalitative krav samt begrebsrammens kvalitative egenskaber. Da årsrapporten skal

63  

udarbejdes, så den støtter regnskabsbrugeren i deres økonomiske beslutninger.

Regnskabsbrugerne har forskellige krav til årsrapporten alt efter hvor stort selskabet er

og hvor tæt regnskabsbrugeren er på den primære information. Hvis regnskabsbrugeren

er en aktionær i et børsnoteret selskab og informationen kommer via børsmeddelelser er

der større krav fra regnskabsbrugeren om måling og oplysninger m.v. i årsrapporten i

modsætning til ejeren af en B virksomhed, der godt er klar over værdien af

virksomheden og hvordan de fremtidige forventninger er.

Så ud fra den betragtning er nedskrivningstest udarbejdet under de korrekte

forudsætninger det, der vil give det mest retvisende billede af virksomheden. Men den

information regnskabsbrugeren får ud af nedskrivningstesten i en klasse B virksomhed

er ikke nødvendigvis væsentlig i forhold til de omkostninger, der er med beregning

heraf. Og det er ikke sikkert at det vil ændre regnskabsbrugerens økonomiske

beslutninger. Af den grund vurderer jeg, at de gældende forhold under

årsregnskabsloven og IFRS for SMEs er det bedste system for de mindre virksomheder.

For store virksomheder, hvor kompetencer er meget større og regnskabsbrugerne stiller

væsentlig større krav om en øjebliksbillede og mere information mener jeg, at de

internationale standarders krav om årlig nedskrivningstest giver det mest retvisende

billede og bidrager bedst til regnskabsbrugerens økonomiske beslutninger.

Forkortelser ÅRL: Årsregnskabsloven RVL: Regnskabsvejledning FSR: Foreningen af statsautoriserede revisorer IAS: International Accounting Standards IFRS: International Financial Reporting Standards IASB: International Accounting Standards Board FASB: Financial Accounting Standards Board

Litteraturliste Love og standarder

Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber, 2002, Foreningen

af Statsautoriserede Revisorer

Lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 af årsregnskabsloven

RVL 18 - Virksomhedssammenslutninger

64  

IAS 1 - Præsentation af årsregnskaber

IAS 36 - Værdiforringelse af aktiver

IAS 38 - Immaterielle aktiver

IFRS 3 - Virksomhedssammenslutninger

IFRS 8 - Driftssegmenter

IFRS for SMEs

FASB statement no. 141 og 142

Bøger

KPMG, 2008, "Indsigt i årsregnskabsloven", KPMG

PWC, 2009, "Regnskabshåndbogen 2009", PWC

Marie Juhl, 2007, "Regnskabsmæssig behandling og revision af goodwill", Forlaget

Thomson

Artikler m.v.

Jesper Slot, 2005 - 1, ”IAS 36 – Impairment test”, Revision og Regnskabsvæsen

David Nørby Kowalczyk og Mads Melgaard, 2006 - 6, "IAS 36 Nedskrivningstest

for immaterielle og materielle anlægsaktiver", Revision og Regnskabsvæsen

Mads Klausen og Jesper Skjødt, 2008 - 2, "Regnskabsreguleringen på alternative

markedspladser - er regnskabsreguleringen for selskaber på disse markeder

hensigtsmæssig?", Revision og Regnskabsvæsen

Carsten Krogholt Hansen, Christian Petersen og Thomas Plenborg, 2007 - 1,

"Danske erfaringer med værdiforringelsestest - Del 1", Revision og Regnskabsvæsen

Carsten Krogholt Hansen, Christian Petersen og Thomas Plenborg, 2007 - 2,

"Danske erfaringer med værdiforringelsestest - Del 2", Revision og Regnskabsvæsen

Jan-Christian Nilsen og Kim Tang Lassen, 2007 - 9, "IFRS for små og mellemstore

virksomheder", Revision og Regnskabsvæsen

Christian V. Petersen og Thomas Plenborg, 2003 - 8, "Nedskrivningstest af

goodwill", Revision og Regnskabsvæsen

Søren Kok Olsen, 2002 - 2, "IAS 36 Værdiforringelse af aktiver", Revision og

Regnskabsvæsen

Henrik Sørensen og Martin Lunden, 2003 - 7, "Immaterielle aktiver og væsentlige

risici", Revision og Regnskabsvæsen

65  

Morten Holm, Christian Petersen og Thomas Plenborg, 2005 - 1, "Værdiansættelse

af unoterede virksomheder med DCF-modellen", Revision og Regnskabsvæsen

Rasmus Friis Jørgensen, 2004 - 9, "Immaterielle aktiver", Revision og

Regnskabsvæsen

Rune Møller, 2006 - 2, "Problemer ved bestemmelse af terminalværdi - og anden

kritik af DCF-modellen", Revision og Regnskabsvæsen

Tinus Bang Christensen, Jacob Erhardi, Hans-Jørgen Knudsen, Anders C. Madsen

og Thomas Plenborg, 2008 - 12, "Gennemførsel af nedskrivningstest: konsekvenser

af finanskrisen", Revision og Regnskabsvæsen

Christian V. Petersen, 2002 - 8, "Værdiansættelse af goodwill", Revision og

Regnskabsvæsen

Christian V. Petersen og Thomas Plenborg, 2003 - 9, "Værdiansættelse", Revision

og Regnskabsvæsen

Michael Sten Larsen, 1997 - 10, "Goodwill i forbindelse med

virksomhedsovertagelser", Revision og Regnskabsvæsen

John Andersen, 1997 -10, "Goodwill en kommentar", Revision og Regnskabsvæsen

Peder Fredslund Møller, 1997 - 11, "Koncerngoodwill", Revision og

Regnskabsvæsen

Frank Thinggaard og Sven-Arne Nilsson, 2007 - 5, "Fair value ved første indregning

i regnskabet?", Revision og Regnskabsvæsen

Benjamin Wood Crow, 2008 - 5, "Værdiansættelse af virksomheder", INSPI

Simon Møller og Kasper Møllgaard, 2008 - 10, "Revision af aktiver, der falder

under IAS 36, Del 1", INSPI

Simon Møller og Kasper Møllgaard, 2008 - 11, "Revision af aktiver, der falder

under IAS 36, Del 2", INSPI

Henrik Parker og Martin Samuelsen, 2009 - 2, "IFRS 3:

Virksomhedssammenslutninger. Del 1", INSPI

Henrik Parker og Martin Samuelsen, 2009 - 5, "IFRS 3:

Virksomhedssammenslutninger. Del 2", INSPI

Mette Hartzberg, juli 2008, ”Værdiansættelse af virksomheder”, REVIFORA

Rådgivningsorientering nr. 4.2

KPMG, juni 2008 og januar 2009, "Regnskabsmæssige fokusområder", KPMG

KPMG, 2004, "Virksomhedssammenslutninger, nedskrivningstests og immaterielle

aktiver", KPMG

66  

Minutes of meetings - Business Combinations - Purchase Method, 10. december

2003, FASB

International Accounting Standards Committee Foundation, "Internationale

regnskabsstandarder (IFRS) herunder IAS og fortolkningsbidrag pr. 1. januar 2007",

Magnus Informatik

Prisfastsættelse på aktiemarkedet, Januar 2005, PWC

Økonomisk ugebrev Finansdirektøren, 26. januar 2009 nr. 3, Økonomisk ugebrev

Økonomisk ugebrev Finansdirektøren, 9. februar 2009 nr. 5, Økonomisk ugebrev

IASB, 2007 - december, "Intangible Assets", IASB

David T. Meeting og Randall W. Luecke, marts 2002, "Asset Impairment and

Disposal", Journal of Accountancy

Thomas Plenborg og Jacob Gruelund, 2002 - december, "Fagligt notat om den

statsautorisedere revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder

og virksomhedsandele", FSR

EFRAG, 4. juni 2004, Re:Adoption of amended IAS 36 Impairment of Assets and

amended IAS 38 Intangible Assets

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om

anvendelse af internationale regnskabsstandarder, juli 2002, Kommissionen for de

Europæiske Fællesskaber

Bemærkninger til vise artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder og

Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 og Rådets syvende direktiv

83/349/EØF af 13. juni 1983 om regnskaber, november 2003, Kommissionen for de

Europæiske Fællesskaber

First Steps Towards a Converged Conseptual Framework, oktober 2006, IASB

Revisiting the Concepts - A new Conceptual Fremework Projekt, maj 2005, IASB

Thomas Plenborg, ”Værdiforringelsestest i Danmark”, Plancher