Erhvervsklimastrategien ENDELIG

ERHVERVSKLIMASTRATEGI 1

Oktober 2009

Regeringen

Erhvervsklimastrategi

Globale udfordringer – danske muligheder

Indhold

Nye muligheder for dansk vækst 3

1. Udvikling af nye klimaløsninger

og innovationsfremmende regulering 9

2. Cleantech-iværksættere 15

3. Øget anvendelse af klimaløsninger 19

4. Forretningsdrevet klimaansvar 23

5. Eksport af klimaløsninger 29

6. Grøn Alliance 33

Bilag 36

ERHVERVSKLIMASTRATEGI2


Regeringens vision er at skabe en ny, grøn vækstøkonomi i Danmark. En økonomi hvor grønne løsninger bidrager til at løse miljø-, klima- og naturudfordringer og samtidig skaber nye job i grønne væksterhverv.

I forlængelse af regeringens grønne vision er det regeringens mål at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. Danmark står over for en stor årlig udskrivning, når olie- og gasforsyningen fra Nordsøen slipper op. Omstilling til grøn energi vil gøre os energi-forsyningsmæssigt uafhængige af fossile ressourcer, der kontrolleres af andre lande og regioner i verden.

Dansk erhvervsliv er allerede i dag et af de mest energi-effektive i verden. Nationalbanken har beregnet, at veden fordobling af internationale energipriser forbedres den danske konkurrenceevne med 2 pct. Dette illustrerer, at energi effektiviseringer kan forbedre virksomheders konkurrenceevne.

Klimaudfordringerne og forventningerne om en kommende global klimaaftale kan skabe en stigende efterspørgsel efter klimaløsninger. Danmark skal udnytte de vækstmuligheder, som kan følge af klimaudfordring-erne. Ved at udvikle, udbrede og anvende danske klimaløsninger vil vi samtidig bidrage til at løse de danske og globale klimaudfordringer.

Visionen er klargjort i to konkrete mål for Erhvervsklima-strategien, som fremgår af boksen.

Nye muligheder for dansk vækst

Grøn vækstøkonomi – regeringens brede indsats

Ud over Erhvervsklimastrategien fremlægger regeringen en række reformer og strategier, der til sammen skal medvirke til at skabe en ny grøn vækstøkonomi i Dan-mark.

Regeringen har tidligere i år indgået aftaler om en grøn transportpolitik og om Grøn Vækst på miljø- og land-brugsområdet. Desuden har regeringen fremlagt en strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger.

Disse tiltag bidrager bl.a. til at reducere drivhusgas-udledningen inden for de ikke-kvoteomfattede sektorer. Netop inden for disse sektorer har Danmark påtaget sig den højeste målsætning i EU’s nye klima- og energipakke ved bl.a. at reducere drivhusgasudledningen med 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 2005.

Regeringen indgik i marts 2009 aftale om en grøn skattereform, der bl.a. øger virksomhedernes incitament til at reducere egen udledning af drivhusgasser.

Regeringen har endvidere fremlagt en erhvervspakke, der skal styrke erhvervslivets finansieringsmuligheder og styrke markedet for risikovillig kapital. Det giver fx mulighed for at styrke markedet for risikovillig kapital til klimaløsninger.

Regeringen vil fremlægge en omkostningseffektiv klimastrategi, der viser, hvordan vi i Danmark når vores internationale forpligtelser til at reducere drivhusgas-udledningen.

Erhvervsklimastrategien er en anderledes klimastrategi. Det er en vækststrategi, der retter sig mod det brede danske erhvervsliv. Den skal medvirke til, at danske virk-somheder kan udnytte de markeds- og vækstmuligheder, som klimaforandringerne har skabt.

Regeringen vil arbejde for, at en række initiativer i Erhvervs klimastrategien vil blive prioriteret i forbindelse med forhandlingerne om udmøntningen af globaliserings-puljen i efteråret 2009.

Regeringens vision

Regeringens vision er at skabe en ny, grøn vækstøkonomi i Danmark.

Regeringens mål

Danmark skal fortsat være blandt de lande i OECD, der står stærkest inden for klima løsninger.

Der skal være et stigende antal virksomheder i Danmark, som tager et aktivt klimaansvar.

Vision og mål


For det andet ventes efterspørgslen også at stige efter klimaløsninger, som fx forbedrede byggematerialer, vandspareteknologier og sygdomsbekæmpelse, der er nødvendige for at tilpasse sig klimaforandringerne.

Vi har et godt udgangspunkt for, at Danmark kan skabe økonomisk vækst ved at være i front med globale klima-løsninger. Danske virksomheder har allerede i dag inter-nationale styrkepositioner inden for bl.a. energi teknologi og -udstyr. Danmark er tilmed blandt de mest energi-effektive lande i verden.

gerne fra FN’s klimapanel. Det betyder en målsætning om, at den globale temperatur højst må stige med 2 grader, for at vi kan undgå såkaldt farlige klima-forandringer, og at der mindst sker en halvering af de globale udledninger i 2050 sammenlignet med 1990.

Det er ligeledes regeringens mål, at Danmark ikke skal være afhængig af fossile ressourcer, der kontrolleres af andre lande og regioner i verden. Forsyningssikkerheden er både afgørende for Danmarks fremtidige sikkerheds-situation og vores konkurrenceevne.

Klimaudfordringen og overgangen til fossilfri energi-forsyning kræver en omfattende omlægning for vores samfund og vores virksomheder, som er ansvarlige for en stor del af energiforbruget og udledningerne.

Danske løsninger til globale udfordringer

Klimaforandringer kan betyde nye muligheder for Danmark og dansk erhvervsliv. Vi kan være med til at levere løsningerne til at reducere verdens udledning af drivhusgasser.

Det er forventningen, at der i de kommende år vil være en voksende global efterspørgsel efter klimaløsninger. Det gælder for det første klimaløsninger, der kan bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser, som fx vindmøller, energieffektive produkter og energirådgivning.

Global udfordring for regeringer og erhvervsliv

Klimaforandringerne er en fælles global udfordring, og verdens lande kan kun løse den i fællesskab. Danmark har som vært for FN’s klimakonference i København i december 2009 påtaget sig en stor opgave med at bidrage til en løsning på klimaforandringerne.

Det er regeringens mål for klimakonferencen, at der indgås en global aftale, som omfatter alle verdens lande med en så bred og ambitiøs deltagelse i reduktions-indsatsen som muligt. Aftalen skal leve op til anbefalin-

En række af de initiativer, der indgår i Erhvervs-klimastrategien, finansieres inden for ministeriernes eksisterende budgetmæssige rammer.

Regeringen har afsat 200 mio. kr. til klimagarantier i Eksport Kredit Fonden. Endvidere har regeringen afsat i alt 1.100 mio. kr. i perioden 2007 – 2010 til Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations-program (EUDP).

Med Erhvervsklimastrategien lægger regeringen op til, at der ved udmøntningen af globaliseringspuljen afsættes i alt ca. 600 mio. kr. til initiativer i strate-gien i perioden 2010 – 2012.

Initiativer i Erhvervsklimastrategien – udgifter og finansiering


Danmarks styrkepositioner

Erhvervsklimastrategien bygger på en analyse af danske styrkepositioner på klimaområdet, en analyse af ramme-betingelserne for klimavirksomhederne samt en gennem-gang af forventningerne til den fremtidige vækst i markedet for klimaløsninger.

Analyserne viser, at den globale efterspørgsel efter klimaløsninger forventes at være kraftigt stigende de kommende årtier, og at danske klimavirksomheder har et godt udgangspunkt for at få del i de fremtidige mar-kedsmuligheder. Særligt inden for energiteknologi og -udstyr har Danmark en styrkeposition. I bilag 2 præsen-teres de vigtigste resultater fra analysen af danske styrke-positioner på klimaområdet. De samlede analyser kan findes på www.erhvervsklimapanelet.cop15.dk


regeringen, at virksomheder i Danmark tager et aktivt og forretningsdrevet klimaansvar. For virksom-hederne kan strategisk arbejde med klimaudfordringerne betyde billigere produktion pga. reduktion af energi-regningen, eller at virksomheden får fokus på udviklingen af nye klimarelaterede produkter.

Regeringen ønsker endvidere, at afsætningen af danske klimaløsninger skal styrkes gennem eksport af klima løsninger. Danske virksomheder skal være leverandører af klimaløsninger på de globale klima-udfordringer. Her har det betydning, at Danmark er kendt globalt for teknologier og løsninger, der bidrager til at imødegå de globale klimaudfordringer, og at danske virksomheder sikres gode rammevilkår for at begå sig i konkurrencen på de udenlandske markeder.

Etablering af et offentligt-privat erhvervs samarbejde Grøn Alliance, der bygger videre på Klimakonsortiet, kan fremme erhvervslivets mulighed for at styrke innovation på klimaområdet og styrke udlandets kend-skab til danske klimakompetencer.

Indsatsområder i strategien

Med Erhvervsklimastrategien lægges der op til, at der i klimaindsatsen for at skabe en ny grøn vækstøkonomi fokuseres på seks områder. Disse indsatsområder dækker hele vejen fra forskning, udvikling og markeds-modning af klimaløsninger, til de bliver solgt på det globale marked. Regeringen ønsker, at strategien både skal medvirke til at skabe et stort udbud af danske effektive og højtudviklede klimaløsninger og fremme efterspørgslen efter dem i Danmark og globalt. Udbudet af klimaløsninger skal styrkes ved at gøre Danmark til grønt laboratorium med gode rammer for udvikling af nye klimaløsninger og ved at fastlægge innovationsfremmende regulering. Udvikling og innovation af nye klimaløsninger skal fremmes ved et markeds’skub’ – eller ’push’ – gennem forbedrede test-faciliteter eller støtte til markedsmodning. Udvikling og innovation skal desuden fremmes ved et markeds’træk’ – eller ’pull’ – gennem regulering, der skaber efterspørg-sel efter nye klimaløsninger. Samtidig ønsker regeringen, at perspektivrige cleantechiværksættere understøttes i etableringsprocessen.

Efterspørgslen efter klimaløsninger kan styrkes ved at gøre Danmark til et sted, hvor eksisterende klima-løsninger i stort omfang anvendes af borgere, virksom-heder og det offentlige. Samtidig med indsatsen for øget anvendelse af klimaløsninger i Danmark ønsker

Forpligtende partnerskaber

Danmark har et erhvervspotentiale på klimaområdet, som vi skal udnytte i et tæt samspil med erhvervslivet. Regeringen har et ansvar for at fastlægge de bedst mulige rammebetingelser for virksomheder. Erhvervslivet har selv et ansvar for at udnytte de erhvervsmæssige muligheder på klimaområdet. Det er således regeringens mål, at virksomheder aktivt bidrager til at håndtere de globale klimaudfordringer ved at nedbringe energi-forbruget og udledningen af drivhusgasser og bidrage til udvikling og spredning af globale klimaløsninger (se regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar).

Regeringen tog i september 2007 initiativ til at nedsætte et Erhvervsklimapanel, der skulle rådgive regeringen om erhvervsrettede aktiviteter frem mod FN’s klimakonfe-rence i 2009. Panelets drøftelser har været et centralt indspil i regeringens arbejde med at udvikle Erhvervs-klimastrategien (se bilag 1 om Erhvervsklima panelet).

Flere af initiativerne i Erhvervsklimastrategien kan kun føres ud i livet i forpligtende partnerskab med viden-institutioner, erhvervsliv og organisationer. Det gælder særligt initiativer vedrørende cleantech-iværksættere, forretningsdrevet klimaansvar og erhvervssamarbejdet Grøn Alliance.


Indsatsområder og initiativer i Erhvervsklimastrategien

Indsatsområde Initiativer

1. Udvikling af nye klima løsninger og innovations fremmende regulering

– Program for markedsmodning af grønne løsninger– Green Lab DK – Danmark som et grønt teknologilaboratorium– Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram

(EUDP) videreføres efter 2010– Kodeks for innovationsfremmende regulering på klimaområdet

2. Cleantechiværksættere – Forretningsplan-konkurrencen Nordic Cleantech Open– Cleantech-partnerskabet – Program for markedsmodning og kommercialisering

af grønne løsninger – Startpakke til iværksættere om klima som konkurrence-

parameter

3. Øget anvendelse af klimaløsninger

– International indsats for nedbringelse af søfartens CO2-udledning

– Information og rådgivning på klima- og energiområdet– Fremme af nye grønne forretningsmodeller

4. Forretningsdrevet klimaansvar – Bedre klimarådgivning til forbrugerne – Udvidelse af Klimakompasset.dk– Styrket vejledning til servicevirksomheder om klimaansvar– Investor-klimakonference– Integration af klimahensyn i eksisterende mærkningsordninger – Maritim forskningsplatform om klima og energi

5. Eksport af klimaløsninger – Nye garantier og lån til klimaprojekter – Nedbrydelse af eksterne barrierer for eksport af klimaløsninger– Styrket eksportfremmeindsats inden for danske klimaløsninger

6. Grøn Alliance – Etablering af alliance af danske aktører på klimaområdet, der bygger videre på Klimakonsortiet


1


Det er imidlertid ikke muligt at sammenligne udviklingen i de offentlige udgifter til klimaforskning med andre lande. Det er det til gengæld på energiområdet. Det fremgår af data fra det Internationale Energi Agentur (IEA), at midlerne til forskning og udvikling på energiområdet i Danmark er firedoblet i perioden 1975-2007, mens midlerne i OECD-landene generelt har været stabile.

Efter et fald i årene lige efter år 2000 har de offentlige investeringer i energiforskning og -udvikling i Danmark siden 2004 været kraftigt stigende sammenlignet med andre OECD-lande. Som led i energiaftalen fra februar 2008 er det yderligere besluttet, at midlerne til energi-forskning, udvikling og demonstration skal stige fra 580 mio. kr. i 2008 til 750 mio. kr. i 2009 og 1 mia. kr. i 2010.

Adgang til international viden og kompetencer

Størstedelen af den globale viden befinder sig uden for Danmarks grænser. Det er kun 1 pct. af de samlede globale investeringer i forskning og udvikling, der fore-tages i Danmark. Derfor er det vigtigt, at danske universi-teter har tæt kontakt med udenlandske forskningsmiljøer. Ud af 163 klimaforskningsprojekter i 2007, blev kun 34 pct. imidlertid gennemført i samarbejde med en eller flere udenlandske partnere. Derfor har regeringen nu iværksat en indsats for øget forskermobilitet, der skal øge samspillet mellem national og international forskning.

Der er en voksende global konkurrence på markedet for udvikling af fremtidens klimaløsninger. Danske virksom-heders evne til også fremover at kunne klare sig på det globale marked styrkes af, at der kontinuerligt udvikles konkurrencedygtige klimaløsninger.

En fortsat udvikling af nye klimaløsninger kan fremmes gennem indsatser på fire områder: Ved at afsætte til-strækkelige midler til forskning på klimaområdet. Ved et tæt samspil mellem national og international forskning. Ved at nye klimaløsninger hurtigt bringes fra forskning og udvikling, over demonstration til markedsmodning og afsætning. Og ved at stimulere efterspørgsel efter nye, innovative løsninger gennem regulering.

Regeringen allerede har sat ind i forhold til de to først-nævnte områder. Der kan yderligere sættes ind for at iværksætte initiativer, der skal understøtte, at nye ideer hurtigt bringes til markedet og initiativer, der skal fremme innovation gennem regulering.

Forskning og udvikling

Det fremgår af publikationen ”Kortlægning af Klimaforsk-ningen i Danmark” fra 2009, at klima er et relativt lille forskningsfelt, men med en stærk international position. Således er Danmark et af de lande i verden med flest videnskabelige produktioner pr. 1000 indbyggere. Tal fra Danmarks Statistik viser også, at klimaforskningen i Danmark fra 2004 til 2006 har fået tilført stigende ressourcer fra både offentlig og privat hold.

Udvikling af nye klimaløsninger og innovationsfremmende regulering

Regeringen har iværksat en række initiativer, der skal øge forskermobiliteten, gøre det lettere for danske forskere og studerende at indgå samarbejde med udenlandske forsknings- og innovationsmiljøer og etablere netværk med de bedste videnmiljøer i udlandet. Initiativerne er samlet omkring følgende hovedaktiviteter:

– Indgåelse og implementering af bilaterale forsknings- og udviklingsaftaler med lande uden for EU

– Etablering af et dansk universitetscenter i Kina

– Indgåelse af aftaler med forskningsnetværk i udlandet

– Etablering og drift af innovationscentre i førende forsknings- og udviklingsregioner.

Samtlige initiativer er under udvikling.

Indsats for øget forskermobilitet


Fasen fra en ny teknologi er demonstreret, og frem til den er i stand til at konkurrere med eksisterende teknologier, betegnes markedsmodningsfasen, jf. fi guren.

Teknologier på dette udviklingsstadie kan ofte ikke pris-mæssigt konkurrere med masseproducerede eksiste-rende løsninger. For nogle teknologier, der fx skal virke energibesparende eller reducere miljøbelastning ude i forbrugsleddet, er det vigtigt at kunne afprøve om

fra januar 2009 er det aftalt at styrke den grønne transportforskning.

Et andet eksempel på arbejdet med at gøre Danmark til et grønt teknologilaboratorium er etableringen af et nationalt testcenter for afprøvning af prototypevindmøller på op til 250 meter. På centret, som regeringen vil frem-sætte forslag om i løbet af efteråret, vil industrien kunne afprøve og teste vindmøller med henblik på udvikling af nye og bedre møller.

Demonstration og kommercialisering af nye klimateknologier og -løsninger

Processen fra en idé opstår til et produkt sælges på markedet er ofte både tidskrævende og omkostnings-tung. En hurtigere proces kan gøre det mere attraktivt for virksomheder at satse på at udvikle nye klimaløsninger. Gennem et teknologisk ’skub’ – eller teknologipush – kan det fremmes, at der udvikles nye, innovative tekno-logiske klimaløsninger, og at nye klimaløsninger hurtigt bringes fra forskning og udvikling, over demonstration til markedsmodning og afsætning.

Faciliteter til storskalademonstration og gode muligheder for at få demonstreret og markedsmodnet teknologien kan gøre det mere attraktivt for virksomheder at satse på udvikling af ny teknologi. Samtidig kan det være med til at gøre Danmark til et grønt teknologilaboratorium – et attraktivt sted at lade nye klimaløsninger afprøve og modnes.

Et vigtigt element i Danmark som grønt teknologi-laboratorium er Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), der blev igangsat i 2008. Programmet styrker indsatsen inden for særligt udvikling og demonstration af energiteknologi.

Som et led i arbejdet med at gøre Danmark til et grønt teknologilaboratorium er der afsat 200 mio. kr. til forsøgsprojekter med henblik på at afprøve mulighederne for mere energieffektive transportløsninger i stor skala. Det vil ske i strategiske samarbejder med kommuner og erhvervslivet. Med aftalen om en grøn transportpolitik

Innovationskæde for klimateknologier

UdbudUniversiteter, Videninstitutioner, kommercielforskning

Offentligeinitiativer

EfterspørgselForbrugere, virksomhedskunder, offentlig sektor, eksportmarkeder

Grundforskning Forskningog udvikling

Demonstration Markedsmodning

Basismidler

Grundforsk-ningsfonden

Det stragiskeforskningsråd

Det FrieForskningsråd

Nordiskenergiforskning

ForskEL

ELFORSK

Teknologipuljen

Proof of Concept

Proof ofBusiness

Marked og vækst

Fokus på: F&U OpskaleringDemonstrereteknologi /

produkt

Færdigudviklingaf teknologi

Markedsforståelse

Højteknologifonden

Rådet for Teknologiog Innovation (RTI)

Innovationsmiljøer

Tilskudsordning for miljø effektiv teknologi

EUDP

ForskVEVækstfonden

TEKNOLOGISK ’PUSH’

MARKEDS ’PULL’


fastlagte effekt. Regulering kan på denne måde både fremme spredningen af eksisterende, mere klimavenlige løsninger, og fremme udviklingen af helt nye løsninger.

Regeringen vil arbejde for, at regulering også fremover er med til at fremme innovation i virksomheder, der laver klimaløsninger. I nogle tilfælde kan nationale krav, som er en tand skrappere end krav fastsat på EU- og interna-tionalt niveau, bl.a. være med til at fremme, at danske virksomheder og danske klimaløsninger er førende sammenlignet med andre lande. Eventuelt skrappere nationale krav skal sikre, at virksomheder i Danmark lever op til fremtidige internationale krav.

Samtidig skal regulering give tid til innovation. For hurtig introduktion af nye, nationale krav kan føre til udflytning af virksomheder til lande med mindre skrappe regler. I andre tilfælde kan for skrappe regler være en barriere for, at nye produkter kan komme ind på markedet.

Det er en betingelse for at fastlægge smart innovations-fremmende regulering, at politikere og embedsmænd har et dybdegående kendskab til virksomhedernes ideer og muligheder for at udvikle nye produkter. Der skal være sammenhæng mellem reguleringsmæssige krav, og hvad der er teknologisk muligt og realistisk. Den bedste metode til at opnå smart innovationsfremmende regule-ring er gennem partnerskaber mellem regeringen, erhvervslivet og organisationer.

de virker efter hensigten – ikke kun i enkelte demonstra-tionsanlæg – men også hos et stort antal brugere. Afprøvningen er tæt på kommercialiseringen, og virksom-hederne vil normalt selv være villige til at finansiere. Der er dog en risiko for, at lovende nye klimaløsninger aldrig finder vej fra udvikling og demonstration til egentlig kommerciel anvendelse. For at få virksomheder gennem markedsmodningsfasen kan der være behov for i en test-periode helt eller delvist at udligne prisforskellen mellem det eksisterende produkt og det nye alternativ.

I markedsmodningsfasen kan udvikling af en endelig forretningsmodel også være en betydelig udfordring. Denne udfordring behandles i kapitel 3 om cleantech-iværksættere.

Regulering kan fremme innovation på klimaområdet

En fortsat udvikling af nye, innovative klimaløsninger kan fremmes gennem efterspørgsel – markedstræk eller markedspull – efter nye, innovative løsninger. Et markedstræk kan bl.a. opnås gennem regulering, der skaber efterspørgsel efter løsninger, som giver en ønskelig klimaeffekt.

Et eksempel på, hvordan regulering kan være drivkraft for innovation, er den politiske aftale om skrappe energikrav til nye bygninger. Det er besluttet, at energiforbruget i nye bygninger skal reduceres med mindst 25 pct. i 2010, 50 pct. i 2015, og 75 pct. i 2020. Et sådan initiativ skaber efterspørgsel efter en række nye, innovative og omkost-ningseffektive løsninger, der vil hjælpe med at nå den

Der er en række forskellige måder, hvorpå regulering kan fremme innovation. Internationalt tales fx om følgende typer:

– Intelligent demand hvor regulering bruges til på kortere sigt at udbrede eksisterende løsninger

– Smart regulation hvor regeringen, erhvervslivet og organisationer er indgået i et samarbejde om at formulere langsigtet ny regulering, som fremmer en specifik innovativ adfærd.

– Publicprivate innovation hvor der samarbejdes i et projekt om udvikling af nye løsninger til et konkret offentligt behov.

Regulering kan både omfatte markedsbaserede instrumenter, som fx skatter og afgifter, og direkte styringsmidler, som fx fastsættelse af minimumskrav. Udvikling af innovationsfremmende regulering kan opnås ved konkret at igangsætte forsøg på udvalgte områder. Et forsøg kan eksempelvis tage udgangs-punkt i en konkret udfordring, som skal belyses og analyseres med henblik på at nå frem til formulering af ny innovationsdrivende regulering.

Hvad er innovationsfremmende regulering?


Vi står over for at skulle gennemføre en række politiske tiltag på klimaområdet i de kommende år.

– Regeringen vil i efteråret 2009 fremlægge en analyse af en omkostningseffektiv indfrielse af klimamålene for 2020 i den nye EU-aftale.

– Regeringen har etableret en Klimakommission, som i 2010 vil komme med anbefalinger til, hvordan regeringens langsigtede mål om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler, kan indfries.

– Den gældende Energiaftale udløber i 2011, og en ny aftale skal indgås.

Ny eller ændret regulering vil naturligvis spille en rolle i gennemførelsen af disse initiativer. Det vil derfor være oplagte muligheder for at udvikle innovationsfremmende regulering.

Af boksen fremgår kodeks for innovationsfremmende regulering på klimaområdet. Kodekset tager udgangs-punkt i de særlige karakteristika, der gælder på det klima- og energiteknologiske marked. Kodekset vil – i sammenhæng med de øvrige hensyn, regeringen følger i sin klimapolitik – være retningsgivende for den fremtidige udformning af regulering på klimaområdet.

Principperne er en videreudvikling og uddybning af kodeks for god erhvervsregulering, som er en del af regeringens ”Afbureaukratiseringsplan for det erhvervs-rettede område”, fra marts 2009.

1. Partnerskabstilgang: Regulering skal udvikles og revideres i tæt samarbejde mellem regeringen, erhvervslivet og organisationer.

2. Internationalt udsyn: Rammevilkårene for danske virksomheder skal ses i en international sammen-hæng. Regulering skal fastsættes, så den så vidt muligt bringer virksomheder i Danmark på forkant med de internationale langsigtede trends.

3. Fokus på effektmål: Regulering skal udformes med udgangspunkt i reguleringens ønskede effekter.

4. Timing: Nye krav på klimaområdet bør, når det er muligt, times således, at virksomhederne får tid til innovation samtidigt med, at kravene ikke skal ligge så langt ude i fremtiden, at virksomhedernes innovation ikke drives frem ud over det sædvanlige. Et andet aspekt af timing er, at regulering bør skabe kontinuerligt incitament til innovation. Afgifter, omsættelige kvoter eller løbende indfasning af nye og skrappere krav kan være metoder til at skabe kontinuerligt incitament.

5. Klar kommunikation og langsigtede tiltag: Erhvervslivet skal være godt informeret om frem-tidige reguleringsmæssige ændringer. Regulering skal som udgangspunkt være stabil og langsigtet. Det kan bl.a. være en forudsætning for, at virksom-

heder gennemfører investeringer i anlæg til produk-tion af vedvarende energi.

6. Sammenhæng i regulering: Der skal være fokus på, hvordan den samlede mængde af regulerings-mæssige tiltag påvirker innovation i klimavirksom-heder. Forskellige reguleringsmæssige tiltag skal være gensidigt supplerende. Modsatrettede effekter skal undgås.

7. Obligatoriske minimumsstandarder kombineres med incitamenter til det fremmeste: For at skabe incitament til innovation i alle virksomheder kan obligatoriske klimamæssige minimumsstandar-der kombineres med fx frivillige mærkningsordninger for ”frontrunner”-virksomheder.

8. Konkurrence: Reguleringen skal så vidt muligt sikre, at innovationen finder sted på et marked med fri og åben konkurrence. I visse tilfælde kan eksisterende teknologier imidlertid være så domine-rende, at det kan være svært for nye teknologier at etablere sig på markedet. Her kan reguleringen i en vis periode bidrage til at sikre, at nye teknologier får mulighed for at blive modnet.

Kodeks for innovationsfremmende regulering på klima- og energiområdet


Green LAB DK – Danmark som grønt teknologilaboratorium

Der skabes gode rammer for at teste nye grønne løsnin-ger i Danmark. Det skal ske ved at skabe de nødvendige faciliteter for at understøtte, at projekter inden for fx energi, miljø og klimatilpasning kan blive afprøvet for første gang i stor skala og under realistiske omstændig-heder. Formålet er at gøre det attraktivt for danske og internationale forskere og virksomheder med fokus på udvikling af klimaløsninger at etablere sig i Danmark og placere deres udviklingsaktiviteter her. Der kan blive medfinansieret forskellige typer infrastruktur og ”test-centre” inden for teknologiområder, som fx et stor-skala laboratorium for udvikling af et intelligent el-system med en høj andel af vedvarende energikilder. De foreslåede testcentre skal indeholde faciliteter af høj kvalitet i international topklasse og vil være et betydeligt bidrag til opbygningen af dansk forskningskapacitet, inkl. forskningsinfrastruktur og danske kompetencer inden for energiområdet.

Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) videreføres efter 2010

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrations-program (EUDP) er et vigtigt led i kæden fra forskning og udvikling til marked. En fortsættelse af EUDP er derfor et fundament for flere af initiativerne i Erhvervsklima-strategien. Der vil i 2010 blive taget stilling til bevillingen til EUDP i 2011 og frem. Regeringen lægger stor vægt på, at der også fremover satses ambitiøst på forskning, udvikling og demonstration på klima- og energiområdet.

Initiativer om forskning og innovation på klimaområdet

Program for markedsmodning af grønne løsninger Regeringen lægger op til, at der etableres et tværgående program for markedsmodning og kommercialisering af nye, grønne løsninger. Programmet vil bidrage til at omsætte nye innovative løsninger til markedsmodne produkter. For udvikling af nye rentable teknologier, til fx energiproduktion og til forbedring af energieffektiviteten, er det vigtigt at kunne afprøve og demonstrere teknologi-erne ved opførelse af enkelte store anlæg. Men for andre teknologier kan det være mere relevant at kunne afprøve, om de virker efter hensigten hos et større antal forbrug-ere. For at øge antallet af klima- eller miljøeffektive løs-ninger, der bliver konkurrencedygtige på rene kommer-cielle vilkår, indgår et forslag om etablering af en pulje, hvor virksomheder kan søge om medfinansiering af den første udrulning af løsningerne i praksis. Teknologier, der befinder sig i markedsmodningsfasen, kan typisk ikke prismæssigt konkurrere med masseproducerede eksisterende løsninger, der i dag oftest er baseret på fossile brændsler eller bruger relativt meget energi. Vilkårene for markedsmodning styrkes gennem en ind-sats for prækommerciel anskaffelse, der medvirker til, at nye teknologiske løsninger skubbes tidligere ud på markedet, end det kan lade sig gøre på normale kom-mercielle vilkår. Den del af programmet, der vedrører kommercialisering, beskrives i kapitel 3 om cleantech-iværksættere.

Kodeks for innovationsfremmende regulering på klimaområdet

Regeringen lancerer et Kodeks for innovationsfremmende regulering. Kodekset indeholder otte overordnede principper for den samlede regulering på klimaområdet. Principperne omfatter fokus på partnerskabstilgang, internationalt udsyn, effektmål og teknologineutral, timing, klar kommunikation og langsigtede tiltag, sammenhæng i regulering, obligatoriske minimumsstandarder kombine-res med incitamenter til det fremmeste og konkurrence. Principperne vil fungere som de statslige myndigheders retningslinjer i den fremadrettede indsats. Kodekset vil blive evalueret, når myndighederne har fået erfaringer med den praktiske anvendelse af det. Endvidere igang-sættes ét konkret forsøg, hvor der med udgangspunkt i kodekset sættes fokus på, at fremtidig regulering skal fastlægges, så det virker innovationsfremmende. Forsøget vil tage udgangspunkt i en særlig udfordring på klimaområdet, hvor der eksisterer et stort innovations-potentiale. Eksempler, som kan indgå, kan være frem-tidige krav til energirenovering i eksisterende bygninger, plusenergibyggeri, intelligent el-anvendelse eller over-skudsvarme. Der vil blive etableret et partnerskab, der skal analysere udfordringer og reguleringsmæssige løsningsmuligheder.

Initiativer om udvikling af nye klimaløsninger og innovationsfremmende regulering


2


Regeringen vil styrke indsatsen målrettet cleantech-iværksættere ved at skabe mere sammenhængende forløb, hvor cleantech-iværksætterne guides effektivt fra den tidlige idéudvikling til marked. Indsatsen trækker på ordninger, der har specifikt fokus på cleantech- iværksættere og de eksisterende generelle ordninger. Fx har iværksætterne mulighed for at få rådgivning fra bl.a. Miljøministeriets sekretariat for miljøeffektiv teknologi og Danmarks Eksportråds globale netværk af sektor-eksperter inden for energi og miljø, bl.a. gennem eksport-start- og innovationsordninger.

Det kan fx være hjælp til at udvikle de forretningsplaner, der bl.a. kræves for at komme i betragtning til støtte fra det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrations-program (EUDP). Erfaringsmæssigt får mange iværksæt-tere afslag her, fordi de har svært ved at gøre rede for den kommercielle værdi i deres projekt.

En mindre del af de særligt perspektivrige iværksættere kan tilbydes mere intensive og meget individuelle rådgiv-ningsforløb.

I de større etablerede virksomheder findes en lang række branchespecifikke kompetencer, viden og netværk, som ikke findes i det offentlige erhvervsservicesystem eller hos private rådgivningsvirksomheder. Iværksættere kan have stor gavn af at kunne trække på disse som supplement til de eksisterende tilbud.

Skræddersyet rådgivning til cleantech-iværksættere

En hovedudfordring er adgang til den helt rette specia-liserede rådgivning. Mange cleantech-iværksættere har meget fokus på teknologi, hvilket bl.a. hænger sammen med, at størstedelen har en teknisk og ikke en kommer-ciel baggrund.

Erfaringer fra den hidtidige indsats for iværksætteri i Danmark viser, at iværksættere ofte har svært ved at løse de kommercielle udfordringer. Det handler blandt andet om at få afklaret potentialet i idéen og vælge den rigtige forretningsmodel. De skal bl.a. finde ud af, hvordan løsningerne skal sælges, hvem den skal sælge til, og hvordan virksomheden hurtigt kan opskalere i takt med stigende efterspørgsel. Det er vigtigt, at iværksæt-terne kan få kompetent hjælp til at løse de udfordringer, de står overfor. Iværksættere har forskellige rådgivningsbehov. For mange iværksættere vil det være tilstrækkeligt at deltage i korte standardiserede rådgivningsforløb, da de opererer på kendte markeder og har produkter, der minder om dem, der allerede findes på markedet. Andre iværk-sættere har mere komplicerede rådgivningsbehov, fx fordi de udvikler helt nye produkter eller forretningsmodeller, der ikke har været introduceret på markedet før, og derfor rummer flere usikkerhedsmomenter. I den sidst-nævnte gruppe findes mange cleantech-iværksættere.

Succesfulde iværksættere bidrager til at omsætte forskning og udvikling til innovation, og ofte er det iværk-sættere, der udvikler radikalt nye løsninger på tidens store udfordringer. Iværksætterne skaber også dynamik ved at presse de etablerede virksomheder til at forny sig. Derfor er det regeringens mål, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande, hvor der er flest vækstiværksæt-tere.

Mange iværksættere påvirkes ligesom etablerede virksomheder af, om der er en velfungerende innova-tionskæde fra grundforskning til marked og vil derfor have gavn af de initiativer, der er beskrevet i foregående kapitel.

Flere succesfulde cleantech-iværksættere

I de øvrige kapitler bruges begrebet klimaløsninger. Her bruges begrebet cleantech-iværksættere. Cleantech er et bredere begreb end klima og dækker også fx jordforurening, affald, kemikalier, vand og anden form for luftforurening end drivhus-gasser. Iværksætter-indsatsen retter sig mod cleantech-iværksættere for at sikre, at der er en kritisk masse af talentfulde iværksættere, der kan komme i betragtning til programmerne.

Cleantech-iværksættere


Mangel på kapital

I Økonomi- og Erhvervsministeriets kortlægning af danske klimavirksomheders rammebetingelser pegede iværksætterne på manglende adgang til kapital som den største barrierer for at starte en ny virksomhed.

Adgang til kapital er en særlig udfordring for iværksæt-tere, hvor produktudviklingen er meget tidskrævende, og der går mange år, før der genereres en indtægt i virksomheden. Det gælder for mange cleantech- iværksættere. Derfor kan iværksætterne tilbydes kapital til at gennemføre konkrete udviklingsaktiviteter, iværk-sætterne gennemgår som en del af rådgivningsprogram-merne.

I Danmark er andelen af venturekapital til cleantech steget fra 7 pct. i 2006 til 12 pct. i 2007. Som det frem-går af figuren, viser analyser fra Vækstfonden imidlertid, at en stor del af de danske investeringer går til iværksæt-tervirksomheder i udlandet.

Det kan hænge sammen med, at udenlandske virksom-heder har større fokus på de kommercielle muligheder end tilsvarende danske virksomheder. Bedre rådgivning om kommercialisering kan øge danske iværksætteres mulighed for at tiltrække kapital.

For generelt at styrke markedet for risikovillig kapital har regeringen nedsat et udvalg om fremtidens marked for risikovillig kapital. Udvalget ser bl.a. på, hvordan den risikovillige kapital på tværs af sektorer i højere grad kan understøtte målsætningen om at skabe flere nye vækstvirksomheder.

Danske virksomheder Udenlandske virksomheder

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

0

50

100

150

200

250

300

Mio. DKK

Figur 2: Danske ventureinvesteringer i danske og udenlandske cleantech-virksomheder

Danske ventureinvesteringer i danske og udenlandske cleantech-virksomheder


Program for markedsmodning og kommercialisering af grønne løsninger

Som en del af program for markedsmodning af grønne løsninger, der er beskrevet i kapitel 2 ”Udvikling af nye klimaløsninger og innovationsfremmende regulering”, vil regeringen arbejde for en styrket indsats for kommer-cialisering og eksport af grønne løsninger. Det kan ske ved at sikre en bedre kobling og sammenhæng mellem de eksisterende ordninger, så iværksættere får et mere sammenhængende rådgivningsforløb fra idé til marked.Kommercialiseringsindsatsen styrkes gennem to rådgiv-ningsforløb. Et kort rådgivningsforløb vil fx være relevant for iværksættere, der ønsker at udvikle deres idé eller kvalificere sig til et grønt demonstrationsprogram som EUDP eller det kommende GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram). Det kan bl.a. være råd-givning om forretningsmodel og markedspotentiale. Et mere intensivt rådgivningsforløb vil fx være relevant for iværksættere, der er ved at få eller har fået demon-streret en teknologi, og som skal udvikle deres strategi for at komme ud på markedet, accelerere salget og evt. tiltrække risikovillig kapital.

Eksportindsatsen styrkes gennem et program ”eksport kickstart”, som vil bestå af to hovedelementer. Første element vil være et intensivt forløb, hvor skræddersyede ”go to market” strategier, inkl. konkrete handlingsplaner, udarbejdes i samråd med relevante markedsrådgivere. Andet element vil være en eksekvering af virksomheder-nes individuelle ”go to market” strategi på de udvalgte markeder med direkte assistance fra lokale markeds-rådgivere, fx til salgskampagner, selskabsetablering og distributøraftaler.

Forretningsplanskonkurrencen Nordic Cleantech Open

Initiativet skal styrke den brede indsats for at finde de gode ideer, inspirere folk til at blive iværksættere og sikre den første udvikling af ideerne. Det er fx relevant i forhold til den viden og de mange ideer i forsknings-institutioner og større virksomheder, der ikke udnyttes og kommercialiseres. Som en del af forretningsplans-konkurrencen afholdes bl.a. workshopper om idéudvik-ling og forretningsplaner samt tilbydes sparring med erfarne erhvervsfolk. Konkurrencen udvikles i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden og Venture Cup og med den succesrige amerikanske cleantech-forretnings-planskonkurrence, Cleantech Open (CO), som forbillede. For at samle en kritisk masse af ideer laves konkurrencen i nordisk regi i samarbejde med Nordisk Ministerråd.

Cleantech-partnerskab

Partnerskabet giver perspektivrige cleantech-iværksæt-tere styrket adgang til specialiseret rådgivning ved, at etablerede virksomheder stiller rådgivning til rådighed for udvalgte iværksættere. I første omgang har 10 etablerede virksomheder meldt sig og tilbyder iværksættere adgang til bl.a. meget specifik faglig viden, adgang til fysiske faciliteter eller rådgivning om opskalering og internationa-lisering, som de ikke kan få gennem eksisterende iværk-sætterordninger. Partnerskabet er for en lille gruppe iværksættere med stort potentiale. Partnerskabet mulig-gør også nye forretnings- og investeringsmuligheder for etablerede virksomheder qua den indsigt i perspektivrige nye cleantech-virksomheder, de opnår.

Startpakke til iværksættere om klima som konkurrenceparameter

Danske virksomheder kan drage fordel af det offentlige, virksomheder og forbrugeres øgede fokus på klima og kunne indtænke klimavenlig adfærd og udvikling af klimaløsninger i virksomhedens strategi fra start. Klima kan fx på lige fod med bl.a. økologi, design og oplevelser integreres i mange løsninger og bruges strategisk af nye virksomheder. Men iværksættere har mange udfordringer, når de starter deres virksomhed op, og det kan derfor være svært at overskue, hvordan en virksomhed kan sætte fokus på klima og bruge det til at styrke deres forretning. Derfor vil regeringen arbejde for, at vækst husene skal tilbyde en startpakke om klima som konkurrenceparameter samt opbygge et netværk af private rådgivere, som kan give konkret rådgivning om klima som konkurrenceparameter.

Initiativer om cleantech-iværksættere


3


Aftalen om en grøn transportpolitik fra januar 2009 indeholder en grøn transportvision, som hviler på et fundament af tre ben, der kan reducere CO2-udledningen fra transportsektoren og samtidig fremmer mobiliteten. De tre ben omfatter en omlægning af bilskatten til grønnere bilafgifter, mere og bedre kollektiv trafik og nye bæredygtige teknologier.

I marts 2009 blev indgået aftale om en vækstpulje på 1,5 mia. kr. til renoverings- og bygningsarbejde. Puljen gav bl.a. danskerne mulighed for at søge staten om tilskud til særligt energibesparende materialer i forbindelse med boligrenovation eller -forbedringer.

Regeringen fremlagde i april 2009 en strategi for reduk-tion af energiforbruget i bygninger for forligsparterne i energiaftalen. Det er vurderet, at planen vil betyde, at energiforbruget i alle landets bygninger reduceres med to procent i 2020 samlet set, uanset at der vil være en del flere bygninger i Danmark til den tid.

Energimærkningsordningen for bygninger bliver ligeledes revideret. Målet er, at danskerne i højere grad fremover vil vælge at følge de anbefalinger, der fremgår af energi-mærket. Det vil det kunne stimulere en efterspørgsel efter energieffektive løsninger.

Senest er der med Grøn Vækst aftalen fra juni 2009 kommet fokus på landbruget. Aftalen stimulerer bl.a. efterspørgsel efter biogasanlæg gennem en tilskuds-ordning.

Samtidig fokuserer mange virksomheder på energi-effektiviseringer med korte tilbagebetalingstider på 1-2 år. Det kan betyde, at ellers rentable investeringer i energi-besparelser ikke gennemføres.

Krav, regulering og økonomiske styringsmidler

Krav, regulering og økonomiske styringsmidler er stærke instrumenter til at stimulere forbruget i en bestemt retning. Regeringen har inden for de senere år taget en række klimapolitiske initiativer, der skal styrke den grønne adfærd, ikke mindst inden for energibesparelser.

Energiaftalen fra februar 2008 bidrager til opfyldelsen af den danske Kyoto-forpligtelse og sigter mod at opfylde målsætningen om 30 pct. vedvarende energi i 2020. Energiaftalen stimulerer efterspørgslen bredt efter energi-effektiviserende løsninger og løsninger til produktion af vedvarende energi.

Statslige institutioner er blevet underlagt en række nye krav. Regeringen har bl.a. besluttet, at energiforbruget i staten skal reduceres med 10 pct. fra 2006 til 2011. Det kan give anledning til, at staten i sine indkøb vil efter-spørge energibesparende varer, tjenester, og systemer.

Med skattereformen fra marts 2009 stimuleres privat-personer og virksomheders tilskyndelse til klimarigtig adfærd og efterspørgsel fremmet.

Som led i opfyldelsen af Danmarks klima- og energi-politiske målsætninger er det vigtigt, at både forbrugere, virksomheder og den offentlige sektor i Danmark i stig-ende grad anvender klimaløsninger. Regeringen ønsker at fremme anvendelsen af eksisterende klimaløsninger gennem reguleringsmæssige tiltag og styrket informa-tions- og rådgivningsindsats.

Den brede energiaftale, som regeringen indgik i februar 2008, indeholder en målsætning om, at bruttoenergi-forbruget i Danmark skal falde med 2 pct. i 2011 og med 4 pct. i 2020. Det er ambitiøse mål, som det vil kræve en betydelig effektiviserings- og besparelses-indsats for at indfri.

En række undersøgelser peger på, at det vil være billigst for samfundet at realisere disse energibesparelser i for-brugsleddet frem for i produktionsleddet. Det giver derfor god mening at satse på øget udbredelse af klimavenlige løsninger i erhvervslivet og hos forbrugerne.

Dansk erhvervsliv er blandt de mest energieffektive i EU. Alligevel eksisterer der fortsat et potentiale for energibe-sparelser i danske virksomheder. Energiforbruget i dan-ske virksomheder og husholdninger udgjorde i 2008 hhv. 36 pct. og 30 pct. af det samlede danske energiforbrug.

Det gælder imidlertid både for virksomheder og i forhold til boligejerne, at energiregningen for manges vedkom-mende udgør en meget lille del af de samlede omkost-ninger. Energibesparelser får derfor ikke så stor opmærk-somhed.

Øget anvendelse af klimaløsninger


til gengæld for en andel af besparelsesgevinsten, har vundet udbredelse i vores nabolande. Disse virksom-heder kaldes bl.a. Energy Service Companies (ESCO).

Herhjemme har investeringerne hidtil fulgt et mere traditionelt mønster, hvor bygningsejeren selv har stået for såvel projektudarbejdelse som finansiering. Nye grønne forretningsmodeller kan således udgøre et potentiale for øget efterspørgsel, som ikke er tilstrække-ligt udnyttet i Danmark.

Uddannelse, information og målrettet rådgivning

Virksomheders, myndigheders og private forbrugeres anvendelse af eksisterende og nye klimaløsninger kan fremmes via udbredelse af viden om bl.a. energieffektivi-sering.

Håndværkere kan i deres daglige arbejde spille en central rolle i formidling af informationer om klimavenlige løsninger og muligheder. Det gælder, både når der skal træffes beslutninger vedrørende køb af produkter, udskiftning af installationer og i forbindelse med nye byggetekniske løsninger, der skal tage højde for klima-forandringer. Indkøbere i virksomheder og det offentlige kan bl.a. stille krav til leverandører om klimaforhold. Derigennem kan indkøbere have en direkte indflydelse på efterspørgslen på klimaløsninger.

Endvidere er skibsofficerer, maskinmestre, skibsførere, skibsmekanikere og andre med baggrund i de maritime uddannelser er af stor betydning for klimavenlig opera-tion, drift, vedligehold og anskaffelse af nye skibe.

Nye grønne forretningsmodeller

En lang række klimaløsninger er rentable. Ofte kræver de imidlertid en større initialinvestering, mens besparelsen på driften (fx på energi- eller vandregningen) først ind-finder sig over en årrække. Anvendelse af nye grønne forretningsmodeller for finansiering, hvor et selskab bistår fx en kommune, en boligforening eller en virksomhed med finansiering og gennemførelse af energibesparelser

Regeringen fremsætter i oktober 2009 et lovforslag vedrørende en reorganisering af energispareindsatsen med henblik på at samle, effektivisere og styrke den samlede indsats i alle sektorer bortset fra transport. I den forbindelse etableres Center for Energibesparelser, som bl.a. får til opgave at gennemføre kampagner og markeds påvirkning mv. Desuden øges energiselskaber-nes energispareforpligtelser fra 2010. Center for Energi-besparelser og energiselskabernes indsats bliver derved centrale aktører i at understøtte en øget anvendelse af klimaløsninger.

Regler for skibsfartens CO2-udledning

International skibsfart er i dag ikke underlagt interna-tionale aftaler om klimakrav. Skibsfart er i sin natur et globalt erhverv og det kræver derfor globale løsninger. Fremtidige regler om skibsfartens CO2-udledning kan være med til at stimulere efterspørgslen efter klimavenlige løsninger til gavn for dansk industri og danske rederier.

På forslag fra Danmark vedtog International Maritime Organization (IMO) i 2008 at lægge ni grundlæggende principper til grund for fremtidig regulering af den inter-nationale skibsfart. Principperne går i det væsentligste ud på, at skibe i international fart – uanset hvilket flag de fører – skal omfattes af fremtidige globale regler, og at skibsfarten effektivt skal bidrage til at begrænse den globale CO2-udledning.

Danmark kan som førende søfartsnation fortsat gå forrest i arbejdet med at gøre international skibsfart mere miljø- og klimavenlig.


Information og rådgivning på klima- og energiområdet

Informations- og rådgivningsindsatsen styrkes på særlige områder:

Efteruddannelse af relevante faggrupperFor at styrke realiseringen af energieffektive klima-løsninger i bygninger og i erhvervslivet styrkes viden og kompetencer hos de parter, der er involveret ved beslutninger og udførelse, herunder bl.a. håndværkere, indkøbere i virksomhederne og det offentlige, ansatte inden for søfarten mv. Sammen med de relevante erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og myndigheder tilrettelægges efteruddannelsesforløb, der indeholder videnopbygning og evt. afsluttes med et diplom/bevis.

En brancherettet energispareindsats i erhvervslivetMange, specielt små og mellemstore virksomheder, mangler viden om og kompetence på energibesparelses-området. Viden om energieffektivisering skal samles, struktureres og formidles aktivt ud til erhvervslivet via en brancherettet tilgang for at gøre informationen / rådgivningen / løsningsmulighederne så nærværende for den enkelte virksomhed som muligt. Dette initiativ bliver organiseret som et led i det samlede energispare-program.

International indsats for nedbringelse af søfartens CO2-udledning

Som en betydende søfartsnation og foregangsland i klimaindsatsen har Danmark taget teten i FN’s søfarts-organisation, IMO, i udviklingen af globale regler for skibsfartens CO2-udledning. Danmark har stillet to konkrete forslag til IMO. Det første lægger op til inter-national regulering for nye skibes energieffektivitet. Det andet anbefaler et markedsbaseret system, hvormed brændstof til skibe i international fart pålægges et klima-bidrag. Bidraget skal bl.a. finansiere klimatiltag i udvik-lingslande. Danmark arbejder således aktivt for at udvikle bindende og global regulering af international skibsfarts CO2-udledning i IMO og for, at der i en fremtidig global klimaaftale under FN’s klimakonvention, UNFCCC, indgår et samlet bindende reduktionsmål for CO2-udledningen fra international skibsfart.

Fremme af nye, grønne forretningsmodeller

Regeringen vil arbejde for, at udbredelsen af nye, grønne forretningsmodeller fremmes med henblik på at sætte skub i fx energirenoveringer i det offentlige og hos private husejere og mindre virksomheder. Der vil blive igangsat en analyse, der skal afdække eventuelle barrierer og vurdere potentialet for nye grønne forretningsmodeller i Danmark. Analysen skal indeholde konkrete anbefalinger til initiativer, der kan fremme udbredelsen af forretningsmodellerne.

Initiativer om øget anvendelse af klimaløsninger


4


En ambitiøs klimastrategi kan også bidrage til at gøre virksomheden til en mere attraktiv arbejdsplads. Flere undersøgelser peger på, at virksomhedernes frivillige samfundsengagement styrker mulighederne for at rekruttere og fastholde medarbejdere. Desuden kan en ambitiøs klimastrategi åbne nye brandingmuligheder for virksomheder.

Udfordringer for energireduktion i virksomhederne

Erfaringerne fra energiselskabernes energirådgivning viser, at der i mange virksomheder er en usikkerhed over for, om påviste besparelsesmuligheder er reelle. Virksomhederne sætter bl.a. spørgsmålstegn ved, om besparelserne kan implementeres, uden at det går ud over virksomhedens drift i en midlertidig periode, og uden at de dermed bliver uforholdsmæssigt dyre at gennemføre. Energiomkostningerne udgør under 3 pct. af de samlede omkostninger i 80 pct. af de danske industrivirksomheder samt hotel og restaurationer og under 2 pct. i 80-90 pct. af virksomhederne inden for handel og forretningsservice. Omvendt er der en lille gruppe af virksomheder, hvor energiomkostningerne udgør en væsentlig del af de samlede omkostninger. Denne gruppe af virksomheder står samtidig for en betydelig del af erhvervslivets samlede energiforbrug.

hedens fremtidige indtjening eller en forretningsmæssig mulighed. Fremadrettet forventes flere danske virksom-heder dog at forholde sig til klimaudfordringerne.

Mulighederne i forretningsdrevet klimaansvar

For virksomheder, som ønsker at arbejde strategisk med klimaudfordringerne, kan virksomhedens egen udledning af drivhusgasser være et godt sted at starte. Virksomheden kan i første omgang vælge at opgøre sin egen klimapåvirkning (CO2-regnskab). Det kan give afsæt for, at virksomheden efterfølgende opstiller klare målsætninger for CO2-reduktion over en årrække og udarbejder en handlingsplan for, hvorledes målene skal indfries i praksis (klimastrategi).

Arbejdet med virksomhedens egen klimapåvirkning kan give besparelser gennem reduktion af energiforbruget, forbedrede produktionsprocesser, logistikoptimeringer mv. Eksempelvis fastslår en undersøgelse fra Energi-styrelsen, at virksomheder typisk kan opnå energi-besparelser på 10-20 pct. ved adfærdsændringer og mindre investeringer med en tilbagebetalingstid på 0-2 år. Yder ligere kan virksomheder spare mellem 5-20 pct. på længere sigt gennem større investeringer og innovation.

Ud over at reducere virksomhedens driftsudgifter kan udarbejdelsen af en klimastrategi også give et godt udgangspunkt for en mere vidtgående integration af klimaudfordringerne i virksomhedens forretningsstrategi.

Det er regeringens ønske, at danske virksomheder aktivt bidrager til håndteringen af de globale klimaudfordringer. Både fordi det er en del af deres generelle samfunds-ansvar, og fordi der ikke nødvendigvis er en modsætning mellem bæredygtig adfærd og økonomisk vækst.

En undersøgelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet af 186 danske børsnoterede virksomheders årsrapporter fra 2007 viser, at selvom over 48 pct. af virksomhederne forholder sig til deres generelle miljøpåvirkning, angiver kun 6 pct. omfanget af virksomhedens drivhusgas-udledning. Herudover er det kun henholdsvis 12 pct. og 13 pct. af virksomhederne, som forholder sig eksplicit til klimaforandringerne som en risikofaktor for virksom-

Forretningsdrevet klimaansvar

Folketinget vedtog i december 2008 en lov, som medfører, at de 1.000 største virksomheder og investorer i Danmark fremover skal afrapportere om deres sociale ansvarlighed – herunder deres klimaindsats. Loven er vedtaget i forlængelse af regeringens ’Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar’ fra 2008, hvor klima er et centralt indsatsområde.

Læs mere på www.samfundsansvar.dk

Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar


Strategiske partnerskaber sætter fokus på klimaansvar

Regeringen nedsatte på anbefaling af Erhvervsklima-panelet i april 2008 fire strategiske partnerskaber for henholdsvis investorer, detailhandel, søfart og byggeri. Formålet med partnerskaberne var at sørge for bedst mulig inddragelse af erhvervslivet, organisationer og NGO’er i udarbejdelsen af initiativer, der kan styrke virksomhedernes bidrag til at reducere udledningen af drivhusgasser.

Partnerskaberne for investorer og detailhandel blev nedsat for at styrke investorernes og forbrugernes indsigt i virksomhedernes håndtering af klimaudfordringerne på henholdsvis virksomheds- og produktniveau, så interaktionen mellem investorer, forbrugere og virksom-heder kunne styrkes. Partnerskaberne inden for byggeri og søfart blev nedsat pga. den meget betydelige CO2-udledning, der stammer fra bygninger og fra søfarten.

En anden interessentgruppe er investorerne. Stadig flere investorer forventer, at virksomheder forholder sig til de risici, som klimaændringerne medfører for den enkelte virksomhed. Det drejer sig bl.a. om virksomhedernes følsomhed over for ændringer i priserne på energi eller CO2-kvoter og afhængighed af geografiske områder, der vil blive udsat for større klimatiske forandringer. For mange investorer er virksomheders risikohåndtering på klimaområdet således en vigtig faktor.

Men investorerne er naturligvis også opmærksomme på, om virksomhederne fx forstår at udnytte den stigende globale efterspørgsel efter energieffektive løsninger, som en stadig strammere international klimaregulering vil medføre. Fremadrettet kan det således forventes, at virksomhedernes incitament til at nedbringe deres klimabelastning vil blive styrket gennem interaktion med bl.a. investorer og forbrugere.

Stigende klimainteresse fra investorer og forbrugere

Der eksisterer en række reguleringsmæssige initiativer, som medvirker til at fremme energibesparelser og CO2-reduktioner i erhvervslivet, herunder bl.a. energiafgifter, CO2-afgifter og CO2-kvoter. Men herudover kan virksom-hederne på sigt blive påvirket af både interne og eksterne aktørers stigende forventninger og krav om klimaansvar-lighed. Det gælder myndigheder og medier såvel som ejere, medarbejdere, leverandører, kunder mv.

Der ses allerede i dag et voksende forbrugersegment, der er interesseret i, hvorvidt deres indkøb er produceret på en klimavenlig måde. Forbrugerredegørelsen fra 2008 viser, at det kun er ganske få forbrugere, der ikke ønsker at tage klimahensyn, men mange mangler den fornødne viden for at kunne gøre det. For at kunne tage klima-hensyn kan det tyde på, at forbrugerne bl.a. mangler konkrete råd om, hvordan man nedsætter sit CO2-udslip og efterspørger generelt et større udbud af klimavenlige varer.

Investorer Virksomhed

Eget klimaregnskab, måling af energiforbrug og CO2-udslip

Egen klimastrategi med CO2-reduktionsmål

Kommunikation > Større gennemsigtighed på markedet

Forbrugere

Virksomheders incitiamenter til reduktion af CO2-udledning

For at understøtte virksomheders klimaarbejde tog regeringen og DI i 2008 initiativ til et webbase-ret klimaværktøj – Klimakompasset.dk.

Klimakompasset giver forslag til, hvordan virksom-heder kan reducere drivhusgas-emissioner og guider virksomheder gennem udarbejdelse af klimaregnskaber og klimastrategier.

Læs mere på www.klimakompasset.dk

Klimakompasset.dk


Partnerskab Partnerskabets medlemmer Udvalgte anbefalinger fra partnerskabet Implementeringsansvar

Partnerskab for klimaansvar blandt investorer

ATP, LD, Finansrådet, WWF Verdensnaturfonden, Forsikring og Pension, InvesteringsForeningsRådet, Økonomi- og Erhvervsministeriet

– At store virksomheder omfattet af nye CSR-oplysningskrav i Årsregnskabsloven benytter internationalt anerkendte klimarapporte-ringsstandarder i forbindelse med deres årlige rapportering og arbejder for at sætte mål for reduktion af deres drivhusgasudledning

Store virksomheder i Danmark

– At alle danske investorer tager stilling til medlemskab af FN’s Principper for Etisk Investering (UNPRI) og tilslutter sig hvis relevant

Danske investorer

– At Klimakompasset.dk udvides Regeringen og DI (se initiativ om udvidelse af Klimakompasset)

Partnerskab for klimaansvar i detailhandlen

Arla Foods, Coop Danmark, Dansk Detail, Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, DI, Forbrugerrådet, Landbrugsraadet, Magasin A/S samt Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Økonomi- og Erhvervsministeriet

– At myndighederne, detailhandlen og de andre parter i partnerskabet samarbejder om en informationsindsats over for forbrugerne

Regeringen, Dansk Erhverv, Coop, Dansk Detail og De Samvirkende Købmænd (se initiativ om bedre klimarådgivning til forbrugere)

– At arbejdet med at integrere yderligere klimahensyn i miljømærkerne intensiveres, og at mulighederne for at udbrede miljømærkerne til flere produktgrupper, herunder fødevarer, afdækkes

Regeringen (se initiativ om integration af klimahensyn i eksisterende mærknings-ordninger)

– At der sker en styrkelse af rådgivningen til handelsvirksomheder, der ønsker at tage et klimaansvar

Regeringen og Dansk Erhverv

Partnerskab for klimaansvar i Det Blå Danmark

Aalborg Industries, A. P. Møller Mærsk, MAN Diesel, Odense Stålskibsværft, Danmarks Rederiforening, Danske Maritime, Dansk Center for Maritim Teknologi, DI, WWF Verdensnaturfonden, Transportministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet

– At det forskningsmæssige grundlag for innovation i Det Blå Danmark forstærkes

Regeringen (se initiativ om maritim forskningsplatform)

– At det undersøges, hvordan standardvilkår for kontrakter ved transport af varer til søs og indchartring af skibe kan udformes, så de kan medvirke til at fremme grøn skibsfart; såvel på operationelle som tekniske områder

Regeringen i samarbejde med Danmarks Rederiforening

– At der udvikles modeller for partnerskaber mellem virksomheder i Det Blå Danmark og værfter omkring udvikling af innovative skibe til støtte for processen mod grøn skibsfart

Regeringen og partnere fra partnerskabet for klimaansvar i Det Blå Danmark

Partnerskab for energireduktion i bygninger

3XNielsen, BAT-kartellet, Boligselskabernes Landsforening, Cenergia, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, DI, Danske Ark, Det Økologiske Råd, DTU, Ejendomsforeningen Danmark, Energi-styrelsen, Erhvervs- og Bygge-styrelsen (formand), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Håndværksrådet, KL, NCC, Realdania, Rockwool International A/S, SBi, TAC Energy Solutions, Tekniq, VELUX, Økonomi- og Erhvervsministeriet

– At Danmark fortsat skal have nogle af verdens strammeste energikrav

Regeringen (jf. strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger). Byggeriets parter bidrager med egne initiativer

– At staten skal afsætte midler til at fremme innovation Regeringen (jf. strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger)

– At energiforbruget i de eksisterende bygninger skal reduceres markant

Regeringen (jf. strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger). Byggeriets parter bidrager med egne initiativer

Udvalgte anbefalinger fra strategiske partnerskaber om klimaansvar


Styrket vejledning til service-virksomheder om klimaansvar

For at gøre det lettere for servicevirksomheder at gøre klima til en integreret del af deres forretning ønsker regeringen at indgå i et samarbejde med Dansk Erhverv om udvikling af et webbaseret vejledningsværktøj. Værktøjet vil indeholde konkrete råd og let tilgængelig vejledning om, hvor virksomheder med fordel kan sætte ind for at blive klimavenlige og udnytte de forretnings-mæssige muligheder, der følger af klimaudfordringen.. Det kan bl.a. omfatte information om mærknings-ordninger og certificeringer. Desuden vil der være en formidling af best practice eksempler.

Investor-klimakonference

Det kan være væsentligt, at danske investorer i deres interaktion med virksomhederne formidler et budskab om, at klima indgår i deres investeringsbeslutninger, og derigennem forstærker virksomheders incitamenter til at udarbejde klimaregnskaber og klimastrategier. Medlemmer af det strategiske partnerskab for klima ansvar blandt investorer vil i den forbindelse, i sam arbejde med Klimakonsortiet, tage initiativ til en konference med et investorfokus på klimaforandring i forbindelse med afholdelse af klimatopmødet.

Bedre klimarådgivning til forbrugerne

Forbrugerne mangler viden om klimavenligt forbrug. De ønsker bl.a. viden om, hvilke varer der er klimavenlige og konkrete råd om, hvordan de nedsætter deres CO2-udslip. Staten har som opfølgning på arbejdet i det strategiske partnerskab for klimaansvar i detailhandlen udviklet klimaråd, som er let anvendelige for forbrugerne. Detailhandlen vil med udgangspunkt i klimarådene gennemføre en kampagneuge. Endvidere vil regeringen arbejde for, at der fremover skabes yderligere opmærk-somhed omkring klimarådene.

Udvidelse af Klimakompasset.dk

For at gøre det lettere for virksomhederne at imøde-komme investorer, kunder og andre interessenters ønske om information om virksomhedens klimapåvirk-ning, ønsker regeringen i samarbejde med DI at udvide det webbaserede klimaværktøj, Klimakompasset.dk. Klimakompasset skal udvides med: 1) En rapporterings-funktion, der gør det lettere for danske virksomheder at rapportere om klima bl.a. til investorer og 2) Nye funktio-ner i Klimakompassets CO2-beregner, der gør det muligt at beregne virksomheders klimapåvirkning i den samlede værdikæde. Derved kan virksomhederne i højere grad arbejde for en reduktion i den del af værdikæden, hvor det vil være mest omkostningseffektivt.

Integration af klimahensyn i eksisterende mærkningsordninger

Som opfølgning på arbejdet i det strategiske partnerskab for klimaansvar i detailhandlen vil regeringen i EU-regi arbejde for, at klimahensyn fortsat klarlægges, og at mærkningsordningerne markedsføres.

Maritim forskningsplatform om klima og energi

Skibsfarten står internationalt for en stor udledning af CO2. Regeringens initiativer omkring den internationale regulering af skibsfarten sætter en ny dagsorden omkring skibes konstruktion og drift. Regeringen ønsker derfor, at der skal gøres en indsats inden for forskning, udvikling og demonstration af miljø- og energieffektive maritime teknologier og systemer, der kan hjælpe til at nedbringe emissioner fra transport med skib.

Initiativer om forretningsdrevet klimaansvar


5


Vurderingerne skal imidlertid ses i lyset af, at den inter nationale økonomiske krise har sat ind, efter at vurde ringerne er foretaget. Den lavere økonomiske aktivitet kan give anledning til lavere vækst i efterspørgs-len efter klimaløsninger. Det kan dog blive opvejet af, at der til trods for den økonomiske krise vil være et globalt behov for investeringer i klimaløsninger, hvis der bliver indgået en ambitiøs og bindende klimaaftale i København.

Det Internationale Energiagentur, IEA, vurderer, at der vil være behov for yderligere investeringer i størrelses-ordenen 45.000 mia. US$ på verdensplan, hvis mål-sætningen i en kommende global klimaaftale bliver at halvere den globale CO2-udledning inden 2050. Det svarer til ca. 1.100 mia. US$ årligt i gennemsnit og er 16 gange mere end de samlede globale investeringer i klimaløsninger i 2006. De årlige vækstrater inden for en række klimaløsninger vil ifølge vurderinger ligge på mellem ca. 6-27 pct. i perioden 2007 – 2017. Til sammenligning har den gennemsnitlige årlige vækst i den samlede danske eksport gennem de seneste ti år, 1997 – 2007, været på 5,5 pct. Der er altså grund til at tro, at hvis Danmark kan fastholde sine markedsandele på klimaområdet i de kommende år, så vil klimaløsninger udgøre en stadig større andel af dansk eksport. Eksport af energiteknologi og -udstyr voksede i 2008 med 19 pct. og nåede op på 64 mia. kr., knap 11 pct. af den samlede danske vareeksport. Eksporten forventes dog at opleve et betydeligt fald i 2009. Eksporten lå i april 2009 15 pct. under niveauet i april 2008.

Danmark er i dag godt placeret på det globale marked for klimaløsninger. Der forventes i de kommende år at være en stigende global efterspørgsel efter klima-løsninger. Regeringen ønsker, at Danmark skal udnytte de eksportmuligheder, det kan give, til at fastholde vores globale markedsandele inden for klimaløsninger i de kommende år. Samtidig ønsker regeringen, at danske virksomheder også kommer ind på nye markeder for klimaløsninger.

Eksporten af energiteknologi og -udstyr forventes imidlertid – i lighed med den øvrige eksport – at opleve et betydeligt fald i 2009. Samtidig vil en række landes satsning på grøn vækst ikke alene betyde større markedsmuligheder, men også øget konkurrence. Det må derfor forventes, at de danske markedsandele på klimaområdet vil komme under pres i de kommende år. Der er derfor behov for at skabe de optimale rammer til at bakke op om dansk eksport af klimaløsninger.

Stigende global efterspørgsel efter klimaløsninger

Der forventes i de kommende år en stigende efter-spørgsel efter klimaløsninger globalt og dermed et stigende potentiale for eksport af danske klimaløsninger. Størrelsen af eksportpotentialet er vanskeligt at forudsige med sikkerhed. Internationale vurderinger af, hvor meget den globale efterspørgsel vil stige inden for udvalgte klimaløsninger på områderne vand, landbrug, energi, transport og infrastruktur peger på årlige vækstrater inden for klimaløsninger mellem ca. 6-27 pct.

Eksport af klimaløsninger

Begrænsninger i mulighederne for eksportfinansiering

Virksomhederne peger på, at der i dag er en række finansielle vanskeligheder ved eksport af danske klima-løsninger. En analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet om rammebetingelserne for danske klimavirksomheder viser, at ca. 65 pct. af virksomhederne efterspørger en garantiordning, der afdækker risici knyttet til klima-projekter i udlandet. Ligeledes peger ca. 70 pct. af virksomhederne på, at de mangler medinvestorer, der bidrager med egenkapital og lånekapital til klimaprojekter i udlandet. Det skal ses i lyset af, at der overordnet set eksisterer tre begrænsninger i danske klimavirksom-heders muligheder for at finansiere deres eksport:

For det første kan det i dag være vanskeligt for eksportvirksomheder at få finansieret deres første storskala projekt af kommerciel karakter. EUDP yder alene finansiering til demonstrationsprojekter, der endnu ikke har kommerciel karakter.

For det andet genererer klimaprojekter under Kyoto-Protokollen CO2-kreditter, som har værdi for kvote belagte virksomheder. CO2-kreditterne er afgørende for indtjenin-gen i projekterne. Bankerne er tilbageholdende over for at yde finansiering til den slags klimaprojekter, da de er forbundet med en række risici.

For det tredje kan energibesparelser og -effektivise-ringer bruges aktivt i finansieringen af klimavenlige investeringer, således at købere af eksempelvis energi-teknologi eller vandløsninger betaler for løsningerne, efterhånden som besparelserne indfinder sig.


der matcher deres behov. Der er en række udfordringer forbundet med det:

For det første er det en forudsætning, at danske virk-somheder kender behov og efterspørgsel og afsætnings-vilkår på udenlandske markeder. Det kan være omkost-ningstungt at tilvejebringe den viden.

For det andet efterspørger de udenlandske markeder ofte helhedsløsninger, der kan håndtere de konkrete lokale udfordringer i forhold til vedvarende energi, energieffektivisering, tilpasning til klimaforandringer og miljøbeskyttelse. Eksporten af de danske klimaløsninger præges ofte af, at den konkrete markedsføring bliver varetaget af enkeltvirksomheder, der primært har eksport af egne produkter for øje. Det betyder, at udlandet ikke altid får tilstrækkeligt kendskab til de danske helhedsløs-ninger.

Derudover har Danmark og danske virksomheder med COP15-værtskabet en unik mulighed for at øge kendska-bet til danske klimaløsninger i udlandet. Regeringen har i samarbejde med erhvervslivet frem imod COP15 igang-sat en række eksportfremmeindsatser på klimaområdet i 2008 og 2009. Indsatsen er gået hånd i hånd med en offensiv public diplomacy og presseindsats, hvor ét af målene har været at sætte fokus på de danske helheds-løsninger. Den fokuserede eksportfremmeindsats skal fortsætte også efter COP15.

Bankerne er imidlertid tilbageholdende med at yde lån til virksomhederne, så de kan tilbyde deres kunder at betale løbende for løsningen.

Derudover forstærker den internationale økonomiske krise generelt bankernes tilbageholdenhed med at låne penge ud – ikke kun til eksportvirksomhederne, men også til dem, der skal købe løsningerne. Det har negative konsekvenser for sunde danske eksportforretninger, herunder klimaprojekter, som fx biogasanlæg, solcelle-anlæg og vindmølleparker.

Eksterne handelsbarrierer

Der eksisterer i dag en række eksterne handelsbarrierer for eksport af klimaløsninger. Det er først og fremmest de såkaldte ikke-toldmæssige barrierer, der udgør den største eksterne barriere for eksporten. De ikke-told-mæssige barrierer er blandt andet uigennemskuelige regler, bureaukratiske certificeringsprocedurer, nationale tekniske standarder, krav om omfattende lokalt kompo-nentindhold ved opførslen af vedvarende energianlæg, langsomme udstedelser af miljøtilladelser, skjult protek-tionisme i forbindelse med udvælgelse af leverandører i offentlige licitationer samt nationale skattefordele inden for en bred vifte af energiteknologier. De mange forskel-lige eksterne handelsbarrierer er med til at begrænse eksportmulighederne for danske klimavirksomheder.

En effektiv eksportfremmeindsats

Det har betydning for dansk eksport af klimaløsninger, at udlandet bliver præsenteret for de danske løsninger,

I Kyoto-protokollen anerkendes JI-/CDM-projekter som en såkaldt ”fleksibel mekanisme”, der giver industrialiserede lande mulighed for at handle med udledningsrettigheder, der stammer fra gennem førelse af klimaprojekter i andre lande.

Joint Implementation-projekter (JI) er konkrete klimaprojekter, som foregår i lande, der har påtaget sig en reduktionsforpligtigelse for drivhusgasser i henhold til Kyoto-protokollen. Disse projekter foregår primært i Østeuropa og Rusland. Clean Development Mechanism-projekter (CDM) er derimod konkrete projekter i lande uden en reduktionsforpligtigelse i Kyoto-protokollen. Disse projekter foregår i udviklingslande.

Både JI og CDM har til formål at reducere udledningen af drivhusgasser i konkrete projekter og samtidig fremme klimatiltag og bæredygtig udvikling i mindre udviklede lande.

JI- og CDM-projekter


Nedbrydelse af eksterne barrierer for eksport af klimaløsninger

I lyset af COP15-værtskabet har regeringen udvalgt klimasektoren som fokusområde for sit arbejde med at nedbryde barrierer for dansk eksport, hvor eksterne handelsbarrierer for eksport af klimaløsninger er under kortlægning. Regeringen har på den baggrund i septem-ber 2009 lanceret et webbaseret rådgivningsværktøj, hvor virksomheder kan finde oplysninger om handels-barrierer i forskellige lande og samtidig anmelde nye barrierer. Værktøjet vil også indeholde råd og vejledning til virksomhederne om, hvordan barriererne nedbrydes. Regeringen vil endvidere arbejde målrettet med ned-brydning af barriererne for eksport af klimaløsninger dels via de danske ambassader i udlandet og dels via EU.

Styrket eksportfremmeindsats inden for danske klimaløsninger

Regeringen vil styrke eksportfremmeindsatsen inden for klimaløsninger med en række yderligere tiltag.

Øget kendskab til behovet for danske klimaløsninger

Regeringen vil gennemføre en række nye markeds-analyser i 2009 på områderne vand, bæredygtige byer og affald på interessante markeder. Regeringen igangsætter endvidere i 2009 en analyse af den danske affaldsløsning med fokus på samspil mellem regulering og teknologiudvikling.

Nye garantier og lån til klimaprojekter

Regeringen har indgået en bred politisk aftale om etablering af en eksportlåneordning over en treårig periode i Eksport Kredit Fonden. Den skal sikre finansie-ring til udenlandske købere af danske produkter og dermed danske virksomheders eksportforretninger. Der er etableret en udlånspulje på 20 mia. kr. til formålet. Det er forventningen, at en del af puljen vil gå til lån til eksport af klimaprojekter, som fx biogasanlæg, solcelle-anlæg og vindmølleparker. Endvidere har regeringen indskudt 200 mio. kr. i Eksport Kredit Fonden for at løse finansieringsproblemer på klimaområdet. Eksport Kredit Fonden vil nu tilbyde en række nye produkter, der skal afdække nogle væsentlige begrænsninger i virksom-hedernes muligheder for at opnå eksportfinansiering.

Parallelt med Eksport Kredit Fondens udvidede engage-ment på klimaområdet, vil samarbejdet mellem fonden, Danmarks Eksportråd og Energistyrelsen, der varetager de statslige køb af CO2-kreditter fra JI- og CDM-projek-ter, blive styrket med henblik på rådgivning af potentielle danske teknologileverandører. I den forbindelse vil Dan-marks Eksportråd i samarbejde med Risø/DTU udvikle en interaktiv CDM-guide. Den vil hjælpe internationale projektudviklere med at identificere relevante danske leverandører af klimaløsninger og danske leverandører med at finde de JI- og CDM-projekter, der kan udgøre et marked for virksomhedens klimaløsninger.

Forlængelse af COP15eksportfremmeaktiviteter

For at sikre det fulde udbytte af COP15 vil klimaområdet fortsat have betydelig vægt i Danmarks Eksportråds eksportfremmeindsats i 2010.

Eksportfremme af helhedsløsninger på klimaområdet

Danske virksomheder vil i højere grad kunne udnytte eksportmulighederne på klimaområdet, hvis danske klimavirksomheder og systemløsninger fremstår og promoveres som helheder, når virksomhederne går ud over landegrænsen. Regeringen ønsker at etablere offentlig-private partnerskaber i udvalgte sektorer for at styrke kollektive eksportfremmeindsatser, der understøtter eksporten af danske helhedsløsninger. Eksisterende partnerskaber mellem virksomheder og branche organisationer vil være naturlige deltagere, ligesom Grøn Alliance ventes at blive samarbejdspartner for den nye eksportfremmeindsats, der forankres i Danmarks Eksportråd. Aktiviteterne kan omfatte kort-lægning af globale markedsmuligheder, løbende videns-opsamling og markedsbearbejdning samt eventuelt fokuserede kollektive fremstød.

Initiativer om eksport af klimaløsninger


6


Branding-indsatsen op til og under COP15

Værtskabet for FN’s klimakonference i København i december 2009 skaber en mulighed for at brande Danmark og er med til at give Danmark et forspring til at sikre danske virksomheders klimakompetencer stor opmærksomhed. For at fremme at Danmark udnytter de brandingmæssige muligheder, der følger af Danmarks værtskab for klimakonferencen, har regeringen igangsat to centrale initiativer – etablering af Klimakonsortiet og en public diplomacy-indsats målrettet klimakonferencen.

Regeringen har via Fonden til Markedsføring af Danmark i samarbejde med en række store erhvervsorganisationer etableret Klimakonsortiet, jf. boksen. Klimakonsortiet har som led i sit arbejde med at skabe opmærksomhed om danske klimaløsninger igangsat en række markante initiativer målrettet et udenlandsk publikum. Et af de væsentligste initiativer er EnergyMap.dk, der præsenterer danske klimaløsninger fra deres start som forsknings- og udviklingsprojekter, videre til demonstration og endelig til færdige løsninger og implementerede cases. EnergyMap.dk faciliterer endvidere kontakt mellem danske og udenlandske aktører og henvender sig blandt andet til virksomheder, forskere, investorer og journalister.

Regeringen vil igangsætte arbejdet med at etablere et offentligt-privat erhvervssamarbejde ”Grøn Alliance”. Grøn Alliance skal bygge videre på Klima konsortiet og de brandingaktiviteter, som konsortiet i dag varetager. Grøn Alliance skal endvidere omfatte en række nye indsatser og aktiviteter.

Grøn Alliance skal bidrage til at skabe en ny, grøn vækstøkonomi i Danmark. Grøn Alliance skal omfatte følgende indsatser:

– Styrket innovation på klimaområdet

– Styrket branding af danske klimaløsninger

– Styrket eksport af danske klimaløsninger

– Etablering af stærke internationale netværk af forskere og virksomheder på klimaområdet

– Tiltrækning af investeringer og kvalificeret arbejdskraft

– Styrket samarbejde og koordinering af erhvervs-aktiviteter og vækstvilkår på klimaområdet

Partnerskabet skal tage udgangspunkt i Klimakonsortiet og de brandingaktiviteter, som konsortiet i dag vare tager. Klimakonsortiet skal styrke kendskabet internationalt og nationalt til danske kompetencer og produkter på klima- og energiområdet op til og under Danmarks værtskab for FN’s klimakonference i København i 2009. Klimakonsortiet har i 2008/2009 haft i størrelsesordenen 25 mio. kr. årligt til aktiviteter.

Grøn Alliance

Klimakonsortiet er et offentligt-privat partnerskab, etableret i juni 2008, for at styrke kendskabet internationalt og nationalt til danske virksomheders og videninstitutioners kompetencer og produkter på klima- og energiområdet op til og under Danmarks værtskab for FN’s klimakonference i København i 2009.

Konsortiets stiftere er Fonden til Markedsføring af Danmark under Økonomi- og Erhvervs-ministeriet, DI, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Landbrugsraadet og Vindmølleindustrien.

Klimakonsortiet – offentligt-privat partnerskab


Indsatsen efter COP15

Ifølge den nuværende aftale nedlægges Klimakonsortiet i maj 2010. Med etablering af Grøn Alliance lægger regeringen op til, at Klimakonsortiet videreudvikles og fortsættes. Parterne bag Grøn Alliance vil bl.a. skulle træffe beslutning om alliancens konkrete indsatser. Det kan fx. omfatte følgende seks indsatsområder:

1. Styrket innovation på klimaområdet

Udvikling af nye løsninger. Grøn Alliance vil kunne understøtte etablering af innovations-partnerskaber mellem erhvervet, videninstitutioner, potentielle brugere og repræsentanter fra offentlige institutioner med konkret faglig og teknisk viden om området. Partner skaberne kan have fokus på nye perspektivrige satsningsområder der kan findes i krydsfeltet mellem eksisterende styrke-positioner på klimaområdet.

2. Branding af danske klimaløsninger

Branding af klimaløsninger efter FN’s klimakonference. Denne del af indsatsen under Grøn Alliance vil naturligvis skulle bygge videre på Klimakonsortiets og Udenrigsministeriets igangværende brandingindsats. Partnerskabet kan bidrage til at styrke udlandets kend-skab til danske klimakompetencer. Et stærkt dansk brand som et ansvarligt og grønt foregangsland, der

viser omtanke for miljø og klima, kan samtidig bidrage til at øge udlandets anseelse af Danmark. Det kan være med til at tiltrække udlændinge – herunder turister, studerende, forskere, kvalificeret arbejdskraft og virksom-heder – samt understøtte en øget eksport af danske løsninger på klimaområdet. Brandingindsatsen kan naturligt bygge på EnergyMap.dk og EnergyTours samt Udenrigs ministeriets public diplomacy og presse arbejde. Brandingindsatsen kan sikre, at udenlandske virksom-heder, borgere og myndigheder kender til danske klimaløsninger, at udenlandske investorer får kendskab til Danmark som et land med mange perspektivrige virksomheder på klimaområdet, at førende internationale klimaforskere kender til mulig hederne i danske virksom-heder og videninstitutioner, samt at kvalificeret arbejds-kraft søger til danske virksomheder.

3. Eksport af danske klimaløsninger

Udvikling og eksportforberedelse af danske helhedsløsninger. Det er i dag en udfordring for danske virk somheder, at der på eksportmarkeder ofte efterspørges helhedsløs ninger – eller ”systemløsninger”. Gennem etablering af strategiske partnerskaber om danske helhedsløsninger inden for Grøn Alliance vil erhverv og videninstitutioner kunne samtænke, tilpasse og videreudvikle eksisterende klimaløsninger, således at de kan sælges som helhedsløsninger. De strategiske partnerskaber kan efterfølgende benytte den nye eksport fremmeindsats for danske helhedsløsninger jf. kapitel 5 om eksport af klimaløsninger.

Med EnergyTours står Klimakonsortiet endvidere for en målrettet indsats for at tiltrække højtprofilerede besøgende til Danmark med særlig interesse i klima-relaterede teknologier og løsninger. Frem mod FN’s klimakonference koordinerer EnergyTours professionelle, faglige studieture til Danmark og fremviser danske klimaløsninger.

Derudover har Udenrigsministeriet og danske repræsen-tationer i mere end 30 lande frem mod COP15 gennem-ført over 130 public diplomacy- og presseaktiviteter, såsom journalist workshops, journalistbesøg til Danmark, energisparekampagner, klimaudstillinger, seminarer m.v. med henblik på at sætte fokus på klimadagsordenen.


Etablering af Grøn Alliance

Erhvervslivet skal spille en central rolle i udviklingen og etableringen af Grøn Alliance. I efteråret 2009 vil der blive nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra erhvervet og regeringen. Arbejdsgruppen vil skulle fastlægge Grøn Alliances rammer og indsatsområder.

Grøn Alliance vil kunne bruge FN’s Klima konference i København som platform for at brande partnerskabet. Det vil eksempelvis kunne ske ved, at partnerne underskriver en samarbejdsaftale i forbindelse med FN’s Klimakonference i København.

Medlemmer af Grøn Alliance vil skulle betale et kontin-gent. Kontingentet vil kunne differentieres, fx afhængigt af virksomhedens størrelse.

medlemmernes indsats for at opnå finansiering, bl.a. gennem udenlandske investorer og ved at øge hjem-tagning af EU-midler til forskning og udvikling. Samtidig kan Grøn Alliance arbejde sammen om at tiltrække kvalifi-ceret arbejdskraft. Regeringen vil via Udenrigsministeriet, herunder Invest in Denmark, være samarbejdspartner for denne indsats.

6. Styrket samarbejde og koordinering

Koordinering af erhvervsaktiviteter på klimaområdet. Der er i dag etableret en række partnerskaber og klynger på klimaområdet i Danmark. Koordineringen mellem disse partnerskaber er i dag begrænset. I forlæn-gelse af regeringens Miljøteknologiske handlingsplan er der nedsat partnerskaber på områderne for vand, indu-striel bioteknologi (gylle), megavind, brint-brændselsceller og biobrændstoffer. Som et led i regionernes erhvervs-udviklingsstrategier er der endvidere etableret klynger på klimaområdet i flere regioner. Derudover er der på søfartsområdet etableret et partnerskab for renere luft og klyngen ”Green Ship of the Future”. På transport-området vil der blive etableret et strategisk partnerskab for vejtransport. En koordinering mellem eksisterende og nyetablerede partnerskaber kan være med til at sikre samarbejde på tværs inden for det brede klimafelt.

Dialog med myndigheder samt offentlige og private fonde og programmer. Grøn Alliance kan være i løbende dialog med offentlige myndigheder samt offent-lige og private fonde og programmer om, hvordan samarbejdet kan forbedres.

4. Internationale netværk

Etablering af internationalt netværk med andre erhvervssamarbejder på klimaområdet. Som en del af Grøn Alliances aktiviteter kan der etableres et inter-nationalt netværk mellem Grøn Alliance og tilsvarende initiativer på det globale marked. Grøn Alliance vil bl.a. kunne anvende netværket til at understøtte afdækningen af nye markedsmuligheder, samarbejde om udvikling af nye løsninger, tiltrække forskere, virksomheder og demonstrationsprojekter til Danmark. De danske innova-tionscentre i Silicon Valley, Shanghai og München samt danske repræsentationer i udlandet i øvrigt vil kunne bidrage til at knytte Grøn Alliance op til internationale netværk.

5. Tiltrække investeringer og kvalificeret arbejdskraft

Tiltrækning af udenlandske demonstrationsprojekter. Ligesom Danmark skaber basis for demonstration, videreudvikling og kommercialisering af el-bil-projektet ”Better Place”, vil Danmark også frem-over kunne sætte fokus på at tiltrække nye udenlandske demonstrationsprojekter på klimaområdet. Grøn Alliance kan spille en rolle dels i forhold til at udpege satsnings-områder, hvor tiltrækning af udenlandske demonstra-tionsprojekter kan være særligt interessant og muligt og dels i forhold til aktivt at tiltrække konkrete demonstra-tionsprojekter.

Koordineret indsats for at sikre finansiering og udenlandsk arbejdskraft. Grøn Alliance kan koordinere


Regeringen tog i september 2007 initiativ til at nedsætte et Erhvervsklimapanel, der skulle rådgive regeringen på følgende områder:

– Erhvervsaktiviteter og branding i forbindelse med klimakonferencen

– Udnyttelse af vækstmuligheder på klimaområdet, herunder forskning, uddannelse, innovation og dansk eksport inden for klimateknologi

– Erhvervslivets konkurrenceevne i forhold til en ny klimaaftale

– Erhvervslivets og videninstitutionernes rolle og ansvar i forhold til at håndtere klimaudfordringerne

Erhvervsklimapanelet har været bredt sammensat med deltagelse af repræsentanter fra 12 organisationer, 5 uddannelses- og forskningsinstitutioner samt 20 personligt udpegede virksomhedsrepræsentanter.

Erhvervsklimapanelet har afholdt seks møder fra oktober 2007 til marts 2009.

Materialet fra møderne er offentliggjort på: www.erhvervsklimapanelet.cop15.dk

Bilag 1: Erhvervsklimapanelet

Ministre

Økonomi- og erhvervsministeren Klima- og energiministerenUdenrigsministerenVidenskabsministerenMiljøministeren

Organisationer

Dansk Byggeri Dansk Energi Dansk Erhverv Dansk Industri Dansk Metal Håndværksrådet Kommunernes Landsforening Landbrugsraadet Landsorganisationen i Danmark Rederiforeningen Vindmølleindustrien

Universitet og forskning

Danmarks Tekniske Universitet DHI Københavns Universitet Teknologisk Institut Århus Universitet

Personligt udpeget

Anders Eldrup, adm. direktør, DONG EnergyBirgitte K. Ahring, adm. direktør, Biogasol Torkil Bentzen, formand for EUDP og formand for Klimakonsortiet Ditlev Engel, koncernchef, Vestas Erik Rasmussen, adm. direktør, Mandag Morgen Haldor Topsøe, formand, Haldor Topsøe Johan Prior Knock, adm. direktør, Rockwool John Nordbo, leder af klimateamet, WWF Verdensnaturfonden Jørgen Lundsgaard, direktør, IRD Fuel Cell Technology Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand, Danfoss Jørgen Tang-Jensen, adm. direktør, Velux Lise Kingo, koncerndirektør, Novo Nordisk Niels Due Jensen, formand, Rådet for Bære dygtig Erhvervsudvikling, bestyrelsesformand, Grundfos Ole Brinch-Nielsen, adm. direktør, Dansk Shell Steen Riisgaard, adm. direktør, Novozymes Stine Bosse, koncernchef, TrygVesta Susanne Larsen, tidl. adm. direktør, SAS Thomas Thune Andersen, tidl. adm. direktør, Mærsk Olie og GasTom Knutzen, adm. direktør, Danisco

Erhvervsklimapanelets medlemmer


Møde den 5. oktober 2007

– Inddragelse af internationalt erhvervsliv– Branding Denmark Klima Konsortiet

Møde den 22. januar 2008

– Erhvervsaktiviteter og branding i forbindelse med FN’s klimakonference i 2009

– Eksportfremme frem til FN’s klimakonference i 2009

– Informationsmateriale om den danske case på energiområdet

Møde den 15. april 2008

– Erhvervsrettede elementer i en kommende global klimaaftale

– Virksomheders nedbringelse af egen CO2-udledning

– Videninstitutionernes rolle og ansvar

Møde den 25. august 2008

– Danske styrkepositioner på klimaområdet – Iværksætteri inden for klimaområdet – Klima, energieffektivitet og virksomhedernes bundlinje– Analyser af vækst, klima og konkurrenceevne

Møde den 24. november 2008

– Forskning og udvikling– Rammebetingelser for klimavirksomheder– Eksportfinansiering – Øget anvendelse og markedsmodning af

klima- og energiløsninger– Samspil mellem miljø- og klimaløsninger

Møde den 30. marts 2009

– Præsentation og drøftelse af udkast til Erhvervsklimastrategien

– Præsentation og drøftelse af afrapporteringer fra de fire strategiske partnerskaber for klimaansvar (Det Blå Danmark, detailhandlen, investorer og bygninger)

– Evaluering og fremadrettet dialog

Erhvervsklimapanelets møder


Erhvervsklimastrategien bygger bl.a. på en analyse af danske styrkepositioner på klimaområdet, en analyse af rammebetingelserne for klimavirksomhederne samt en gennemgang af forventningerne til den fremtidige vækst i markedet for klimaløsninger.

Her præsenteres de vigtigste resultater fra analysen af danske styrkepositioner på klimaområdet. De samlede analyser kan findes på: www.erhvervsklimapanelet.cop15.dk.

Særligt inden for energiteknologi og -udstyr har Danmark en styrkeposition

Det ses af figuren, at eksporten af energiteknologi og -udstyr i Danmark er vokset med næsten 400 pct. siden 1995, så den i 2008 udgjorde 64 mia. kr. eller ca. 11 pct. af den samlede danske vareeksport. For alle EU-landene samlet er eksporten af energi-teknologi og -udstyr vokset med ca. 200 pct. siden 1995, mens den samlede vareeksport er vokset med 126 pct. Energiteknologi og –udstyr er med andre ord et globalt vækstmarked, og Danmark vinder markeds-andele.

Hvis man ser på udviklingen i eksporten på konkrete delområder inden for energiteknologi og -udstyr, har Danmark ikke overraskende en klar styrkeposition inden for vindmøllekomponenter, men også styrkepositioner inden for varmeisolering, motorer & generatorer, pumper & kompressorer, opvarmning & nedkøling samt energi-udvindingsteknologier.

Bilag 2: Danmarks styrkepositioner inden for klimaløsninger?

100

200

300

400

500

DANMARK – I ALT – 206

DANMARK – ENERGI – 485

OECD – ENERGI – 304

EU 15 – I ALT – 226

EU 15 – ENERGI - 305

2008200520001995

Anm.: For EU-landene er eksporten opgjort for ottecifrede varekoder. For landene uden for EU er eksporten opgjort for sekscifrede varekoder, der er omregnet for at kunne sammenlignes med data for EU. Løbende priser. OECD data dækker kun frem til 2007.

Statistikken for energiteknologi og -udstyr er lavet af Energistyrelsen i samarbejde med DI Energi-branchen. Energiteknologi og -udstyr er afgræn-set ved at bruge varekoderne. Alle de varer, der benyttes til udvinding, forarbejdning og produktion af energi, er inkluderet. Vedvarende energi og andre nye rene energiformer er også inkluderet.

Anm.: Der findes ikke OECD data for 2008, hvorfor OECD alene dækker frem til 2007

Kilde: Eurostat COMEXT-database og OECD

Udviklingen i vareeksporten i alt og i eksporten af energiteknologi og -udstyr fra EU15, OECD og Danmark siden 1995 (1995 = 100) i løbende priser


Opdelingen af virksomheder i undergrupper efter hvilke sektorer, de leverer løsninger til betyder, at den traditio-nelle brancheopdeling af sektorer ikke kan benyttes. Som eksempel er energiproduktion, herunder kraftvarme- samt udvinding af olie og gas, ikke med under energi. Tilsvarende er de danske rederier ikke med under søfart. Til gengæld er de energieffektive komponenter, der ind-går i fx kraftværker og i skibe med.

Gode resultater for virksomheder, der leverer reduktionsløsninger

Danske virksomheder, der leverer løsninger til reduktion af udslippet af drivhusgasser, klarer sig godt målt på en række nøgletal sammenlignet med industrien og erhvervslivet i Danmark generelt. Det gælder særligt for de virksomheder, der leverer løsninger til energi, affald, transport og bygninger, der kan reducere drivhusgas-udledning. Der er dog også områder, hvor de klarer sig mindre godt.

Generelt har virksomhederne en høj eksportandel og en høj vækst i eksporten, en relativ høj produktivitet pr. medarbejder og en pæn vækst i omsætningen. Virksomhedernes gennemsnitlige årlige afkast af den investerede kapital ligger derimod lavere end for indu-strien og erhvervslivet generelt. Der er dog stor variation mellem virksomhederne, og særligt de virksomheder, der leverer løsninger til affaldssektoren, klarer sig godt.

Styrkepositioner defineres ofte som brancher, hvor produktivitet, vækst i eksport el.lign. er højere end hos konkurrenterne i udlandet. Der findes desværre ikke OECD data for andre klimaløsninger end energiteknologi og -udstyr, der gør det muligt at sammenligne danske virksomheder med udlandet.

Klimaløsninger er andet end energiteknologi

”Klimaløsninger” dækker både løsninger til reduktion af drivhusgasser og løsninger til tilpasning til klimaforandrin-ger. I en analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet er identificeret næsten 600 klimavirksomheder i Danmark.

Klimavirksomhederne er primært industrivirksomheder, men inkluderer også andre erhvervsvirksomheder, såsom servicevirksomheder. I karakteristikken af klimavirksom-heder sammenlignes både med industri og erhvervsliv generelt.

Analysen fra Økonomi- og Erhvervsministeriet dækker mange typer af virksomheder og løsninger i seks under-kategorier, som udgør branchen ”reduktion af drivhus-gasser”, og de tre der udgør ”tilpasningsløsninger”. Det spænder bredt på tværs af teknologier og produkter samt en lang række af viden og rådgivningsydelser. Afgrænsningerne af klimaløsninger er potentielt meget brede, og i analysen er det derfor valgt, at løsningen skal være udviklet specifikt med sigte på at nedbringe udslip-pet af drivhusgasser eller med sigte på klimatilpasning.


Stor forskel på virksomheder, der leverer tilpasningsløsninger

Virksomheder, der leverer løsninger til tilpasning til klima-forandringer, har i den undersøgte periode hverken klaret sig mærkbart bedre eller dårligere end dansk erhvervsliv og industri generelt. Det gælder både mht. værditilvækst og produktivitet. Der er dog meget stor forskel mellem de forskellige kategorier af tilpasningsvirksomheder. Det gælder ikke mindst på eksportandelen, som svinger fra relativ lav, til relativ høj.

Virksomheder, der leverer tilpasningsløsninger til vand og tilpasningsløsninger til infrastruktur, har haft en pæn vækst i eksporten og produktiviteten sammenlignet med industrien. Tilpasningsløsninger til sundhed har historisk klaret sig godt på alle parametre undtaget afkast. Da der er forholdsvist få virksomheder i kategorien sundhed, er disse tal dog behæftet med en vis usikkerhed.

Bl.a. som følge af de stigende energipriser har der i mange år været fokus på energibesparelser. Klimaforan-dringerne er imidlertid først begyndt at vise sig de senere år, og den øgede efterspørgsel efter tilpasningsløsninger forventes primært at komme i fremtiden. OECD (2007) forventer fx, at behovet for investeringer i vandinfrastruk-tur i 2030 vil være fem gange større end for elektricitet.

Eksempler på virksomheder og løsninger indenfor reduktionsløsninger og tilpasningsløsninger, 2001 – 2006

Kategori Eksempler på løsninger

ReduktionsløsningerReduktion af drivhus-gasudledning fra:

Energi Energirådgivning, vedvarende energi og delkomponenter hertil

Byggeri Bæredygtig arkitektur, energieffektive pumper, planlægning

Landbrug Rådgivning, biogasanlæg, separationsanlæg, overdækkede gylletanke, staldanlæg

Affald Opsamling af metan, rådgivning, organisk affaldsbehandling, systemer til energiovervågning

Søfart Øget energieffektivitet, friktions-reducerende skibsmaling, vindkraft

Transport Batterier, biobrændsler, brændselsceller, enzymer

TilpasningsløsningerTilpasningsløsninger inden for:

Vand Rensningsteknik, modellering og rådgivning, vandinddrivnings- og vandspareteknologier, monitoreringsudstyr, rør

Infrastruktur Forbedrede byggematerialer, projektstyring af infrastrukturprojekter, rådgivning om planlægning og politikstrategier, design af marine konstruktioner

Sundhed Diagnosticering, antibiotika, allergimedicin, kendte og nye vacciner, overvågning og varsling

Oplag: 2.000 stk.Pris: Gratis

ISBN trykt udgave: 978-87-92480-20-0

ISBN elektronisk udgave:978-87-92480-21-7

Design: BGRAPHICFoto: Scanpix og PolfotoTryk: Schultz Grafisk A/S

ErhvervsklimastrategiGlobale udfordringer– danske muligheder

Oktober 2009:12

Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:Schultz DistributionHerstedvang 102620 AlbertslundTelefon: 43 22 73 00Fax: 43 63 19 69E-mail: [email protected]: www.schultz-grafisk.dk

Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til:Økonomi- og ErhvervsministerietSlotsholmsgade 10–121216 København KTelefon: 33 92 33 50E-mail: [email protected]: www.oem.dk

Publikationen kan også hentes på ministeriets hjemmeside:www.oem.dk

Erhvervsklimastrategien ENDELIG

Documents

Transcript of Erhvervsklimastrategien ENDELIG