1. Viden som begreb og adgangen til den set fra bibliotekerne?

2. Viden Den klassiske definition af viden stammer fra Platon og lyder: "Viden er sand, begrundet overbevisning". Videnskab var tilsvarende forstet som dels producenterne af viden, dels som den kumulerede mngde af viden. Hovedproblemet ved Platons definition er, at meget lidt eller intet kan siges at vre ubetviveligt sandt eller udtmmende begrundet. Mange anser viden for fallibel, dvs principielt modificerbar. Viden bliver da i den pragmatiske filosofi anvendt om noget der er s godt som sikkert, fx det forskningen producerer og det, man lrer i uddannelsessystemet, inklusive frdigheder (at vide hvordan man gr noget). Platons brug af ordet "overbevisning" umuliggr hans definition af viden. En overbevisning sidestilles med en tro, som ikke krver bevisfrelse. Viden skal defineres som Viden er en sand, absolut, bevist egenskab. Med denne definition kan viden indkorporeres i begrebet videnssamfund. Kjeld Reby Lren Fra Wikipedia, den frie encyklopdi

3. Demokrati Demokratisk viden Folkeoplysning oplysning fra Folk til Folk Informationsadgang Lring Vidensdeling

4. Hvad er viden? Viden = Information + lring Kilde: Steen-Hansen, Michel(2013): Viden som begreb og adgangen til den set fra bibliotekerne, oplg til Wikimedia Danmarks Wikidag

5. En mere kompleks vidensforklaring enhver proces der medfrer psykiske ndringer af forholdsvis varig karakter som ikke skyldes biologiske- genetiske forhold som modning eller aldring. Lring er en helhedsprocessocial samspilsproces og en indre psykisk tilegnelsesproces Al lring har tre samtidigt tilstedevrende og integrerende dimensioner: en kognitiv indholdsmssig dimension, en psykodynamisk flelses-, holdnings- og motivationsmssig dimension, og en social og samfundsmssig dimension. Kilde: Illeris, Knud (2000): Lring aktuel lringsteori i spndingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx, Roskilde Universitets Forlag, p24,

6. En sektion i JyllandsPosten

7. Viden er i DR - eller Berlingske

8. Eller skal vi p universitetet

9. Eller skal vi p biblioteket? Viden = Information + lring Ud fra den definition, er der s viden i Biblioteker (eller Wikipedia)? Kilde: Steen-Hansen, Michel(2013): Viden som begreb og adgangen til den set fra bibliotekerne, oplg til Wikimedia Danmarks Wikidag

10. Viden er en proces Et grundstof i viden er INFORMATION - og den fri og lige adgang til det (i en demokratisk kontekst)

11. Bibliotekslov Kapitel 1 Folkebibliotekernes forml og virksomhed 1. Folkebibliotekernes forml er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bger, tidsskrifter, lydbger og andre egnede materialer til rdighed ssom musikbrende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal bestrbe sig p at stille videogrammer til rdighed. Stk. 3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i vrigt. 2. Folkebibliotekernes forml opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvlgelse af det materiale, der stilles til rdighed. Ved udvlgelsen m alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religise, moralske eller politiske synspunkter, vre afgrende.

12. Lringscentre p biblioteket? Oprettelsen af lringscentre p folkebiblioteker signalerer, at bibliotekerne udvider deres aktiviteter og integrerer et nyt koncept i deres selvforstelse og mlstninger. Kernen i det nye koncept er den systematiske formidling af viden og kompetencer, hvor biblioteker hidtil for det meste har stillet information til rdighed. Kilde: Elbeshausen , Hans 2007: Folkebiblioteker og den bne lring -viden i dialog, Dansk Biblioteksforskning

13. Bibliotek og Wikipedia Skal vi bare sikre adgang til information? Eller har vi et strre demokratisk ansvar???

14. Hvem er jeg? Michel Steen-Hansen Direktr i Danmarks Biblioteksforening Tidligere bibliotekschef i Slagelse, Ringsted og arkivleder Historiker fra RUC Michel Steen-Hansen alias @saintmichels msh@db.dk www.db.dk Biblioteksdebat.dk

15. Bibliowiki Mit frst projekt i biblioteksverdenen En ide i 2000 alts et par r fr vi kunne tnke Wikipedia

16. Det ser ud til at den svenske indeholder nsten 10 gange s mange artikler, som den danske (1.587.562 mod 196.025) mens nordmndene, der vedligeholder to forskellige wikipedier (Bokml og nynorsk) oplyser, at bokmlsudgaven alene indeholder nsten 400.000

17. KILDE: Trine Munk-Petersen, Dansk Wikipedia sakker agterud Berlingske | 24.10.2012 | Fakta: Wikipedia Brugerbaseret internetleksikon grundlagt 2001. I dag findes Wikipedia p 285 forskellige sprog. Heraf er engelsk Wikipedia langt det strste med flere end fire mio. artikler og 54 pct. af den samlede trafik. Danmark 6.564 registrerede brugere og 170.000 artikler. Finland 12.307 brugere og 308.000 artikler. Norge 12.411 brugere og 345.000 artikler. Sverige 16.207 brugere og 503.000 artikler. Holland 25.824 brugere og 1,1 mio. artikler.

18. Mske ku' vi finde noget at bruge hinanden til? Bibliowiki

19. Hva med at f nogle (flere) folkebiblioteker med, det er jo der almindelige mennesker kommer

20. 482 Biblioteker (En halvering siden 1980, men 62 nye servicepunkter og 150 bne BibliotekerSe nste slide)

21. 150 open Libraries in Denmark We have 98 main-libraries and 350 smaller Libraries, some of them we call open Libraries it is term for a concept that allows users to access the library space in principle 24/7 and serve them- selves with loans and return materials. And use the computers, read or maybe even set up a meeting or an event, if the space allows it. In the first instance the term open library was chosen as the concept was implemented in libraries that had typically been branches with short and often inconvenient opening hours. And open library is also a term preferable to self service library, as this concept requires another kind of professional support enabling the users to complete the necessary transactions themselves and to find their way in the library. In a few years this concept has spread to 150 libraries in Denmark and more are planned.

22. 25 36 millioner besg 2012 (En lille stigning I de sidste r)

23. Meget mere bent Opening hours Central Libraries Branch Libraries Busses

24. I 2011 udlnte bibliotekerne 77 mio. materialer (Bger udgr ca. 70%) renewals loans

25. Books Audio Books Periodicals

26. Digitalt forbrug

27. Folkebibliotekernes konomi efter indtgt/udgift og tid 2009 2010 2011 2012 Bruttodriftregnskab operating accounts 2 886 017 2 910 841 2 790 901 2 791 007 Lnudgifter Salaries 1 802 464 1 814 681 1 746 489 1 724 895 I alt, materialeudgifter material costs 368 044 354 495 335 622 319 862 Materialeudgifter, bger Books 224 688 209 630 209 120 204 376 Materialeudgifter, andre materialer Other material costs 145 995 147 086 128 981 121 622 vrige udgifter other expenses 679 054 687 314 644 059 671 036 Indtgter Revenue 254 195 266 314 264 174 272 134 Public libraries economy by revenue / expenditure and time

28. Fase 1: oplysnings-bevgelsens bibliotek: Det moderne folkebibliotek var fra begyndelsen (i 1890erne) et oplysningsprojekt, hvis sigte var dygtiggrelse og bevidstgrelse af bde den enkelte borger og den samlede befolkning, hvilket indebar en vision om et landsdkkende bibliotekssystem med en flles opgave og flles standarder. Folkebiblioteks-bevgelsen skal ses i sammenhng med datidens strmninger og parlamentarismens indfrelse i 1901, der styrkede iden om, at en oplyst befolkning er en uundvrlig forudstning for et velfungerende demokratisk samfund: De demokratiske landvindinger krver oplyste og myndige borgere HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER Kilde: www.hvadskalvimedbiblioteker.dk

29. 33 Fase 2: industrisamfundets bibliotek: Konsolidering i forhold til opbygning af samlinger og service Flles udgangspunkt for samarbejde med etablering af biblioteksskolen og bibliotekar- uddannelsen i 1918. Bibliotekaren med de rette kundskaber, det rette syn p opgaven samt srlige professionelle kvalifikationer anss som en betingelse for realiseringen af den oprindelige vision om folkebibliotekets bogens, kundskabens og oplysningens udbredelse. Den frste bibliotekslov af 1920 og oprettelsen af Statens bibliotekstilsyn betd standardisering og tjente til at gre bibliotekerne til det moderne, demokratiske samfunds centrale institution for oplysning, kundskab og dannelse, selvom dannelse ikke figurerede direkte i bibliotekslovens formlsparagraf: At udbrede kundskaber og almindelig oplysning. Dannelsesformlet blev indirekte formuleret i bekendtgrelsen til loven. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER

30. 34 Fase 3: velfrdssamfundets bibliotek Systematisk udbygning af afdelinger og filialer samt medier: grammofonplader og de frste musikbiblioteker. I 1960erne var visionen om et landsdkkende, organisk bibliotekssystem virkeliggjort med Statens Bibliotekstilsyn (senere Styrelsen) som motor. I 1960 var der ca. 1500 folkebiblioteker ca. 1/3 var kommunale, resten var foreningsdrevne Bibliotekslov af 1964, der gr biblioteker obligatoriske som kommunale institutioner (indebar mange lukninger: godt 500 p 5 r) samt fri lneret. Professionalisering; krav om faguddannet leder af biblioteket for kommuner med mere end 5000 indbyggere. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER

31. 35 Fase 4: informationssamfundets bibliotek: Fra begyndelsen af 1990erne sker et skred i biblioteksnormen. Det kulturelle skifte fra moderne til postmoderne samfund og overgangen fra et veldefineret kulturelt univers baseret p trykte kilder til en kulturel kontekst med decentrale, flydende og foranderlige multimedieressourcer udmntede sig med Biblioteksloven fra 2000: Lov om biblioteksvirksomhed eller det hybride bibliotek, dvs. bibliotek med net-udbygning: Folkebibliotekernes forml er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bger, tidsskrifter, lydbger og andre egnede materialer til rdighed ssom musikbrende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER

32. 36 BIBLIOTEKSUDVIKLI NGEN 4 Samfundsudvikling Parlamentarismen 1900 1950 2000 en oplyst befolkning er en forudstning for et demokrati Lige adgang til viden, flles opgave, flles standarder Folkebiblioteket Bibliotekslov Biblioteksskole Statens bibliotekstilsyn Biblioteker kommunale Postmodernitet Konsolidering Faglig leder, professionalisering Modernitet Industrialisering Velfrdssamfund WWW Forvirring Informationssamfund Veldefineret kulturelt univers, trykte kilder Decentral, flydende, digital kultur Gratis det nye sort Det hybride bibliotek Bibliotekernes forandring flger materialernes udvikling ? ? Hvori bestr bibliotekernes kritiske relevans for demokratiet? I et lokalt perspektiv? I et nationalt perspektiv?

33. Alts - en politisk og faglig interesseorganisation.

34. Men de er ved det. Gen- nem biblio- teker- ne

35. Nr den digitalt indfdte lser?

36. Vi lser mere Kulturministeriets seneste kulturvaneundersgelse, at andelen af voksne danskere, som lser/hrer sknlitteratur dagligt eller ugentligt, er steget markant fra 1993 til 2012 fra 29 % til 45 %. Den viser ogs, at andelen af voksne danskere, der aldrig lser sknlitteratur, i perioden 1993 til 2012 faktisk er faldet fra 31 % til 21 %. Med til billedet hrer ogs, at frre lser fag litteratur, formentlig fordi det er s nemt at g p nettet og google sig frem til det man gerne ville have lst i en faglitteraturbog. Men vi ved det desvrre ikke. Kulturminister Marianne Jelved, april 2013

37. 43 Har vi s brug for det fysiske rum?

38. Gratisavisen Urban 18.09.09

39. Derfor har vi brug for det fysiske rum Det rummer det lokale kulturliv Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mdested Et flertal af befolkningen kan karakteriseres som brugere og eftersprges af brugerne Det rummer et stort potentiale for nyudvikling, der kan understtte bde det enkelte individ og den danske samfundsudvikling positivt

40. 48

41. 49

42. Mske ku' vi finde noget at bruge hinanden til? At omdanne information til viden Bibliowiki

43. Michel Steen-Hansen msh@db.dk www.db.dk Biblioteksdebat.dk Let's Link?: linkedin.com/in/saintmichels twitter.com/saintmichels facebook.com/saintmichels Se oplgget p biblioteksdebat.dk

44. Mske forges vores viden af biblioteket Se oplgget p biblioteksdebat.dk