Er der nogen derude - Kommunikationsforum der nogen derude.pdf · kapitel. Det bånd, der binder...

101
1 Er der nogen derude? Et etnologisk perspektiv på internetdating som et kulturelt fænomen Josefine Due Speciale, April 2003 Vejleder: Tine Damsholt Institut for Arkæologi og Etnologi Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet

Transcript of Er der nogen derude - Kommunikationsforum der nogen derude.pdf · kapitel. Det bånd, der binder...

  • 1

    Er der nogen derude? Et etnologisk perspektiv på internetdating som et kulturelt fænomen

    Josefine Due Speciale, April 2003 Vejleder: Tine Damsholt Institut for Arkæologi og Etnologi Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet

  • 2

    ”Jeg er afhængig af net-sex.

    21-årige Anette Wilhelmsen dater fyre fra nettet – for at få sex og møde nye

    mennesker”

    (Overskrift i Ekstra Bladet 24. oktober 2000)

  • 3

    Abstract

    Based on a description and an analysis of internet dating as a cultural phenomenon, I shall discuss the

    relation between the virtual and the physical world.

    The overall goal of the thesis is to capture internet dating as a cultural phenomenon, especially within two

    fields; the meaning of language in cyberspace and the social life in cyberspace . In order to investigate this I

    have made use of the explorative method and carried out an eclectic linking of various theorists within the

    field of ethnology, among these Bjarne Stoklund a nd his critique of community studies. Other theorists from

    other fields, primarily Erving Goffman and his dramaturgic conceptual world, have also been used.

    Furthermore the French philosopher Michel Foucault, the American psychologist John Suler, and the

    Norwegian social anthropologist Frederik Barth have all, by means of their theoretical perspectives,

    contributed in equipping me with the analytical tools needed for reaching a deeper understanding of different

    concrete phenomena that I have encountered in the empiricism.

    My empirical field is, with its approximately 500.000 users, the largest Danish meeting place on the internet,

    www.dating.dk. The investigation is based on ongoing observations at www.dating.dk as well as seven

    qualitative interviews with both present and former users of this dating medium. In addition to this I have

    also interviewed one of the men behind this internet site.

    I basically demonstrate that the phenom enon internet dating possesses cultural aspects, and therefore can be

    seen as a cultural phenomenon. It is not an entirely new culture, remote from the one we ordinarily get on in,

    that has arisen and shapes itself in front of us. If anything, it is a refo rmulation of the various cultural forms

    of life such as language and conventions, with which we are already familiar via the physical world, that are

    redefined in cyberspace and adapted to this new environment. Thus it already here becomes apparent that a

    relation between the virtual and the physical world exists.

    My aim with the thesis is to use ethnology to study a phenomenon, the virtual sphere including

    internet dating, which has not earlier been investigated within the ethnological tradition. By making

    use of the experiences within the tradition of just this branch of science in regards to studying

    cultural forms “as a part of something greater”. I, by virtue of my thesis, turn myself against the

    previous cyber research, which is characterised by its studying the internet as an isolated entity

    detached from the physical world. In doing so the complexity which prevails between the virtual

    and the physical world, with which an unnecessary differentiation between online and offline

    worlds has been created, is oversimplified. As opposed to this I have maintained a comprehensive

    http://www.dating.dkhttp://www.dating.dk

  • 4

    view on the object of study and hereby demonstrated that the virtual spatiality is closely coalesced

    with the normal day in the physical world.

    1. INDLEDNING................................................................................................................................6

    2. FORMÅL, AFGRÆNSNINGER OG FORSKNINGSSPØRGSMÅL......................................7

    2.1. SPECIALETS TILGANG .................................................................................................................9

    2.2. OPBYGNING AF SPECIALET .......................................................................................................11

    3. INTRODUKTION TIL INTERNET- OG CYBERSPACEFORSKNING .............................12

    3.1. TO TILGANGE I CYBERSPACEFORSKNINGEN ..............................................................................13

    4. DESIGN AF EMPIRISK UNDERSØGELSE ...........................................................................17

    4.1. DEN EKSPLORATIVE TILGANG...................................................................................................17

    4.1.1 Interviewet som metode til empiriindsamling ...................................................................19

    4.1.2. Feltarbejde og etik i cyberspace ......................................................................................20

    4.2. DET EMPIRISKE GRUNDLAG ......................................................................................................22

    4.2.1. Udvælgelse af informanter ...............................................................................................23

    4.2.2. Præsentation af informanterne.........................................................................................24

    4.2.3. Beskrivelse af www.dating.dk...........................................................................................27

    4.3. UDVIKLING AF TEORETISKE BEGREBER TIL AT FORSTÅ EMPIRIEN MED .....................................28

    4.3.1. Begrebsafklaring af Goffmans termer..............................................................................29

    4.4. AFKLARINGER OMKRING SELVET..............................................................................................31

    4.4.1. Identitet i cyberspace........................................................................................................32

    5. SPROGET I CYBERSPACE ......................................................................................................34

    5.1. DET SKREVNE OG TALTE SPROG................................................................................................35

    5.1.1. Sproget på internettet .......................................................................................................37

    5.2. FYSISKE RESTRIKTIONER OG SPROGGRÆNSER PÅ INTERNETTET ...............................................39

    5.3. KOMMUNIKATIONEN PÅ INTERNETTET .....................................................................................44

    5.3.1. Selvrepræsentation via skrift ............................................................................................45

    5.3.2. E-mail som refleksionens zone .........................................................................................49

    6. DET SOCIALE LIV I CYBERSPACE......................................................................................53

    http://www.dating.dk...............................

  • 5

    6.1. ONLINE FÆLLESSKABER OG SOCIALE NETVÆRK I CYBERSPACE ................................................54

    6.1.1. ”Jeg er ikke alene”...........................................................................................................56

    6.1.2. En kritisk røst ...................................................................................................................57

    6.2. ANONYMITET I CYBERSPACE ....................................................................................................58

    6.2.1. Historien om Alex, eller Joan om man vil ........................................................................59

    6.2.2. Passing - at fremstille sig som en anden på nettet ...........................................................60

    6.3. OMGANGSFORMEN I CYBERSPACE ............................................................................................62

    6.3.1. Netikette............................................................................................................................63

    6.3.2. Betingelser for profiler på dating.dk................................................................................64

    6.3.3. Standardbreve – et eksempel på en adfærdsregulerende norm .......................................65

    6.4. EN FÆLLES FORSTÅELSE BÅDE UDADTIL OG INDADTIL..............................................................67

    6.4.1. Opretholdelse af den fælles forståelse..............................................................................69

    6.5. AT OPNÅ STATUS I DEN VIRTUELLE VERDEN TIL BRUG I DEN FYSISKE.......................................72

    6.5.1. Et kick i den daglige trummerum .....................................................................................75

    7. SAMMENHÆNG MELLEM DEN VIRTUELLE OG FYSISKE VERDEN ........................77

    8. KONKLUSION ............................................................................................................................83

    9. EVALUERING OG PERSPEKTIVERING..............................................................................84

    LITTERATURLISTE......................................................................................................................87

    BILAG ...............................................................................................................................................93

    ORDLISTE .......................................................................................................................................97

    Formalia Specialet indeholder 214.502 anslag, eller 90 sider af 2400 anslag

  • 6

    1. Indledning

    At finde sin mage via et medie er i sig selv ikke noget nyt. Det er et fænomen, vi er bekendte med

    fra aviserne og bladenes traditionelle kontaktannoncer. Her signaleres der med dets engelske navn

    ”Lonely Hearts” ensomhed og sølle liv (Breindahl 2000a). Ydermere anvendes de i høj grad af

    mennesker, der ikke i tide har fundet ”den eneste ene”. I dag supp leres den traditionelle

    kontaktannonce med internetdating 1, der er et kontaktskabende forum, der bruges af alle uanset

    alder og social status.

    Med over 500.000 profiler alene på www.dating.dk, er netdating åbenlyst meget populært. Dette er

    bemærkelsesværdigt taget i betragtning, at der før 1998 ikke var nogle dansksprogede datingsider.

    Samtidig er der udover de netsteder, der fra starten har været oprettet med dette formål, et utal af

    netsider, der byder sig til med chati og kontaktannoncer.

    Men hvad er internettet egentligt? Nettet 2, som det ofte kaldes i daglig tale, er et

    verdensomspændende netværk af computere, hvori data sendes fra en computer til en anden.

    Internettet er som fænomen helt grundlæggende definere t som et net, der forbinder mennesker via

    computere. Derfor kan man være på nettet og samtidig i cyberspace. Sidstnævnte er den forestillede

    rummelighed, som mængden af netværk betegner. Cyberspace blev som term introduceret af

    forfatteren William Gibson i dennes ”Neuromancer” (1984) og blev defineret som:

    ”Cyberspace; A consensual hallucination experienced daily by millions legitimate operators, in every nation…. A graphic representation of data abstracted from the banks of every computer in the human system. Unthinkable complexity” (Gibson 1984 s. 51)

    Cyberspace er således defineret som en ”fælles hallucination”, et på én gang konkret og ikke -

    eksisterende sted, hvor mennesker kan forsvinde og hybride, kybernetiske livsformer kan udvikle

    sig.

    I dette speciale ønsker jeg at studere cyberspace, eller mere præcist internetdating. Studiet vil med

    andre ord kredse om et relativt nyt fænomen, der ikke er lavet mange etnologiske studier af. Dette

    betyder, at der er en begrænsning inden for både den teoretiske og empiriske litteratur, hvilket især

    gælder for et fænomen som internetdating. I de tidligere undersøgelser heraf har

    1 ”Internetdating” og ”netdating” bruges fremover synonymt. 2 ”Internettet” og ”nettet” bruges fremover synonymt.

    http://www.dating.dk

  • 7

    omdrejningspunktet været den forelskelse, der kan opstå på internettet (Lea & Spears 1995,

    Andreasen & Sohngaard Larsen 2000, Baker 1998a+b, 2000, Breindahl 2000, 2001a+b & Wallace

    1999).

    Endvidere har disse studier været karakteriseret af, at nettet er blevet betragtet som en isoleret enhed

    løsrevet fra den fysiske verden. Endvidere har denne forskning været domineret af to poler, enten

    cyber-optimisme eller cyber-pessimisme.

    Hvad den eksisterende forskning derimod ikke i så høj grad har beskæftiget sig med, er den mulige

    sammenhæng mellem netbrugernes online- og offline-livii. Det er manglen på sådanne studier, der

    har motiveret mig til at undersøge, hvordan brugerne af nettet agerer i den virtuelle verden set i

    lyset af deres livssituation i den fysiske verden.

    2. Formål, afgrænsninger og forskningsspørgsmål

  • 8

    Inspirationen til dette speciale er fremkommet på grundlag af de to poler inden for cyberforskningen

    og er endt ud i følgende mål:

    På baggrund af en beskrivelse og analyse af internetdating som et kulturelt fænomen vil jeg

    diskutere sammenhængen mellem den virtuelle og fysiske verden.

    Formålet med specialet er således at undersøge brugernes oplevelse af, og ageren i et virtuelt felt,

    set i lyset af deres livssituation i den fysiske verden. Intentionen er således at beskrive og analysere

    computermedieret kommunikationiii, hvilket vil sige menneskers kommunikation via computere og

    særligt via internettet. Ydermere er målet at beskrive og analysere, hvordan denne kommunikation

    hænger sammen med livet væk fra computeren. Det valgte empiriske virtuelle felt er

    www.dating.dk3.

    Det ligger ikke inden for dette speciales rammer at undersøge, hvorvidt det er muligt at finde en

    partner via internettet eller ej. Specialet vil heller ikke indeholde et komparativt studie af forskellige

    internetdatingsider, eller en undersøgelse af forskelle i brugen af datingmediet alt efter alder,

    uddannelsesmæssig baggrund eller bopæl.

    Til formålsbeskrivelsen hører følgende overordnede forskningsspørgsmål:

    • Hvilken betydning har sproget i cyberspace?

    • Hvordan foregår det sociale liv i cyberspace?

    Følgende spørgsmål hjælper til en nuancering og besvarelse af de overordnede

    forskningsspørgsmål:

    • Hvori ligger forskellen på det talte og skrevne (net)sprog?

    • På hvilket grundlag vurderer brugerne hinanden ud fra deres selvrepræsentation via skrift?

    • Hvordan er forskellen på brugernes sprogbrug, alt efter om de benytter sig af chat- eller e-

    mailkommunikation?

    3 Fremover dating.dk.

    http://www.dating.dk

  • 9

    • Hvilke relationer opstår og etableres der i cyberspace?

    • Hvordan er omgangsformen i cyberspace?

    • Hvordan er sammenhængen mellem den rolle, man spiller i cyberspace og ens rolle i den

    fysiske verden?

    Analysen bygges op omkring de to overordnede forskningsspørgsmål. De behandles i hvert deres

    kapitel. Det bånd, der binder dem sammen, er problemformuleringens sammenhæng mellem den

    virtuelle og den fysiske verden.

    2.1. Specialets tilgang

    I det følgende præsenteres kort de metodiske og teoretiske retninger, jeg finder anvendelige til

    forståelsen af brugen af internettet.

    Problemformuleringen lægger op til at undersøge, hvordan mennesker tænker og agerer i et

    virtueltiv felt. For at undersøge dette brydes der med den traditionelle opsplitning af teori og empiri.

    Empiri og teori vil derfor under den analytiske fase indgå i et dialektisk samspil. Specialet er

    således en kombination af teori og praksis, hvor teorien benyttes som et redskab til at forstå

    problemstillingerne og ikke omvendt.

    Inden det empiriske arbejde har jeg holdt mig fra at arbejde med fasttømrede hypoteser som,

    "Mennesker, der er meget verbale og ekspressive offline, vil ikke være det i et online-forhold". Eller

    omvendt: "Mennesker, der mangler ansigt-til-ansigt verbale færdigheder, foretrækker tekstbaserede

    forhold". Specialet indeholder derfor ikke en testning eller en udvikling af teori. Analysen bruges

    med andre ord til at nå en empirisk konklusion.

    Med ovenstående udgangspunkt lægger jeg mig op ad grounded theory metodologiens kritik af

    teoritestdesignede undersøgelser. Her er begrebskonstruktionen og teoriopbygningen udviklet

    uafhængigt af den efterfølgende empirigenererende fase (Glaser & Strauss 1967, Strauss 1987,

    Strauss & Corbin 1990).

  • 10

    Endvidere har jeg valgt at benytte en eksplorativ tilgang. Til forskel fra det hypotesetestende

    undersøgelsesdesign er formålet med denne tilgang, at opdage nye dimensioner om et emne. De

    hypotesetestende undersøgelser handler om af- eller bekræftelse af på forhånd opstillede hypoteser4.

    Udover en eksplorerende tilgang til emnet har jeg valgt at lade mig inspirere af sociologen Erving

    Goffman (1922-1982). Hans dramaturgiske blik på hverdagsinteraktionerne er anvendelige i dette

    speciale. Han har dog af gode grunde ikke noget veludviklet syn på computermedieret interaktion.

    For det første havde han entydigt fokus på det fysiske møde, og for det andet var teknikken knap

    nok udviklet ved hans død i 1982. Dette dramaturgiske fokus på de mikrosociale processer kan,

    trods brugernes fysiske fravær, inddrages som en inspirerende forståelse- og referenceramme i de

    computermedierede møder. Ligeledes bliver det med Goffmans identitetsopfattelse muligt at få øje

    på den sociale vitalitet på internettet.

    Udover at placere internetdatingfænomenet i en dramaturgisk ramme, gør jeg i analysen brug af

    andre teoretikere. For det første inddrages etnologen Bjarne Stoklunds kritik af 1950-60érnes

    community studies, fordi han påpeger vigtigheden af at bevare et helhedsperspektiv på

    studieobjektet. I denne optik skal et fællesskab ikke studeres som et fællesskab i sig selv, men i

    relation til noget andet. Endvidere trækkes der blandt andre på socialantropolog Fredrik Barths

    tanker om identitet som en dualistisk proces, hvor der for at være et ”vi” må være et ”dem”. Dette

    perspektiv gør det muligt at indfange ”fællesskabsfølelsen” på dating.dk. Filosoffen Michel

    Foucaults analyser om en subjektivering via skrift kan benyttes til se chat- og e-mailkommunikation

    som et af ”selvets teknikker”. Psykolog John Sulers tanker om e-mailen som en ”refleksionens

    zone”, indfanger e-mailen som en mulighed for at skabe en kontekst, hvori menneskelige relationer

    kan udfolde sig.

    Udvælgelsen af disse inspirationskilder er sket eklektisk. Efterhånden som jeg stødte på noget i

    interviewene, der har krævet en dybere forståelse, har jeg udstyret mig med nogle analyseredskaber,

    der kunne give en forståelse af konkrete fænomener. Da jeg har valgt at tage afsæt i grounded

    theory, der opfordrer til en sådan sammentænkning, kan det retfærdiggøres at inddrage andre teorier

    som begrebsapparat til en forståelse af empirien.

    4 Dette vil blive uddybet i afsnittet ”Den eksplorative tilgang”.

  • 11

    2.2. Opbygning af specialet

    I kapitel 3 introduceres den tidligere cyberforskning. Kapitel 4 indeholder hele det empiriske

    undersøgelsesdesign, herunder den metodiske tilgang til emnet og etiske overvejelser over

    empiriindsamling i cyberspace. Ligeledes afklaringer omkring feltarbejdet, informantpræsentation

    og en beskrivelse af mit empiriske felt, dating.dk. Endvidere præsenterer jeg de af Goffmans

    begreber, jeg har valgt at inddrage i den efterfølgende analyse og foretager de sidste afklaringer

    omkring identitetsopfattelsen i specialet.

    Specialets problemform ulering vil mere konkret blive besvaret ved en analyse opdelt i to

    overordnede kapitler. I kapitel 5 påbegynder jeg analysen med sprogets betydning i cyberspace, og

    i kapitel 6 afslutter jeg med at se nærmere på det sociale liv på internettet. Kapitel 7 indeholder en

    diskussion af forskningsspørgsmålene, kapitel 8 en konklusion og kapitel 9 en evaluering og

    perspektivering. Efterfølgende findes en ordliste, der forklarer computerudtryk og digitale termer.

  • 12

    3. Introduktion til internet- og cyberspaceforskning

    I de senere år, har der ifølge kommunikationsforsker Mark Gies (1998), været en drejning i fokusset

    på internettet fra at se på det som et rent teknologisk fænomen til et mere kulturelt fænomen. Til

    grund for dette lægger Gies et skred i forskningens fokus. Dette er gået fra at se på de mere

    instrumentelle, administrative og tekniske aspekter af computernetværkerne med brug af

    eksperimental- og statistisk metodologier, til en mere kvalitativ forskning. Antologierne ”Internet

    Culture” (Porter 1997), ”Virtual Culture” (Jones 1997) og ”Culture of the Internet” (Kiesler 1997)

    vidner også om denne kulturificering.

    Internettet, der således oprindeligt var et medie eller et redskab til udveksling af information 5, kan i

    dag ifølge den dan ske kultursociolog Stine Gotved i lige så høj grad ses som et redskab til

    udfoldelse af den menneskelige socialitet6.

    Stine Gotved forsvarede i 2000 sin ph.d. -afhandling: ”Cybersociologi - det samme på en anden

    måde” (Gotved 2000a). Afhandlingens centrale tema er, hvordan sociologien som disciplin kan

    bringes til at rumme de virtuelle fællesskabsformer, der opstår i cyberspace. Med en

    mikrosociologisk analyse af nyhedsgruppen rec.arts.books.tolkien viser hun, hvordan de

    mellemmenneskelige interaktioner trod s tekstbaseringen ikke er basalt forandrede i det virtuelle

    rum. Det er med baggrund heri, hun konkluderer, at den menneskelige socialitet kan betragtes på

    internettet. Et af de fænomener, der i de senere år har været karakteristiske forskningsfelter på

    nettet, er ligeledes de mange fora som Usenetgrupper v, nyhedsgrupper vi, mailinglister vii, chatrum,

    diskussionsgrupperviii, selvhjælpsgrupper, MUD´s ix og MOO´s x, hvor det er muligt at møde og

    komme i kontakt med andre mennesker.

    Det centrale i forskningen i den c omputermedierede kommunikation er diskussionen af begreberne

    fællesskab, socialitet og mediering. En stor del af denne forskning har koncentreret sig om den

    5 Det amerikanske forsvars computernetværk ”ARPA” (Advanced Rescearch Program Agency) lagde i 1960érne og starten af 1970érne grunden til det, som nu kendes som internettet. Allerede dengang var brugen af computermedieret kommunikation i form af brev- og dokumentudveksling temmelig udbredt i dette og andre computernetværk i USA. Brugerne begrænsede sig dog til at være folk i den offentligt forvaltning eller forskere og studerende på højere læreanstalter (Andreasen & Larsen, Sohngaard 1999). Nettets fødselsdato er dog omstridt. Mange hævder, at internettet først rigtigt så dagens lys, da englænderen Tim Berners-Lee i 1989 foreslog World Wide Web (www) som en elektronisk måde hurtigt at dele viden på (Store danske Encyklopædi Nr. 9; Artikel ”Internettet fylder 20 år). 6 Gotved definerer ordet "socialitet" som en udvidelse og opblødning af "det sociale". Hvor det sociale ifølge Gotved har en alt for stram og rationelt defineret betydning, er socialiteten alt det sociale plus en irrationel fællessanset dimension af "being-together". Vægten lægges således på, at vi kun er noget i samværet med andre. Det er gennem socialiteten, at den enkelte kan udfolde sig (Gotved 2000a). Det er i Gotveds forståelse af ordet, jeg selv bruger det.

  • 13

    måde, mennesker bruger tekstbaseret computermedieret kommunikation til at chatte ”synkront” på

    internettet. Eksempelvis socialt orienterede online udbud som America Online.

    Der skelnes mellem synkron - og asynkronkommunikation. Den synkrone kommunikation foregår i

    umiddelbar kontakt i form af chat, for eksempel IRC (Internet Relay Chat) og det nyere ICQ

    (lydord: I Seek You). Her ruller de skrevne sætninger over skærmen som en kontinuerlig udskrift af

    en samtale. Synkroniteten består således af en samtidig tilstedeværelse på tværs af eventuelle

    tidszoner. Ved asynkron kommunikation er deltagerne adskilt t idsmæssigt af for eksempel e -mail,

    nyhedsgrupper, hjemmesider eller interessenetværk. Ved den forskudte asynkrone kommunikation

    er opsamling og respons på information sat i system på en måde, der tidsmæssigt adskiller

    deltagerne (Gotved 2000a+b, Lønsted & Schramm 2001).

    I disse studier konkluderer forskerne, at tekstbaserede virtuelle miljøer (f.eks. MOO´s, MUDs og

    chatrum) er steder, hvor brugerne i anonymitetens navn eksperimenterer med identitet og køns -

    (re)konstruktion. Ligeledes dannes her nye vens kaber og i fællesskab med andre brugere er man

    sammen om skabelsen af virtuelle fællesskaber (Lichty 1994, Gotved 2000a+b, Curtis 1996,

    Hamman 1996, Lyon 1997, North 1994, Reid 1991, 1994, Baym 1996, 1998, 2000, Rheingold

    1993, 1995, Turkle 1995, Bechar-Israeli 1995, Heim 1991, Poster 1995, Stone 1991, 19957).

    Studierne kan karakteriseres ved, at de forskellige forskere studerer internettet som en isoleret

    enhed. Studier, med øje for en kontinuitet mellem brugernes online - og offline -liv, er ikke særligt

    repræsenteret i forskningen. Det er blandt andet heri min motivation skal søges til at undersøge og

    diskutere sammenhængen mellem den virtuelle og fysiske verden. En sammenhæng, hvor både

    brugernes fysiske fremtoning og livssituation generelt i den fysisk e verden spiller ind på online -

    livet.

    3.1. To tilgange i cyberspaceforskningen

    Diskussionen af fællesskab, socialitet og mediering har som beskrevet i de senere år været

    omdrejningspunktet for megen cyberforskning. I diskussionerne rejses der nye spørgsmål om blandt

    andet selvet, fællesskaber, privatliv og sociale relationer. Heri kan alle blive enige om ét, nemlig at

    7 Oplistningen af forskere med dette fokus skal ikke ses som et udtryk for namedropping. Snarere som en illustration af, hvor mange studier der udelukkende fokuserer på nettet som en isoleret enhed.

  • 14

    cyberspace har og får vidtrækkende betydninger for såvel individer som samfundsmæssige

    organiseringer. Hvordan disse ændringer manifesteres, og hvilke konsekvenser det har og får, er der

    derimod dyb uenighed om.

    Sat på spidsen kan man sige, at cyberforskningen til dags dato mere eller mindre kan deles op i to

    tilgange. Den ene baseret på håb, den anden på frygt for nettets sociale konsekvenser. I denne

    forskning ses nettet som en isoleret enhed løsrevet fra den fysiske verden. Her hyldes det enten af

    ”utopisterne” som en revolution, der ser de nære relationer udvikle sig på nettet. Eller også

    betragtes det af ”kritikerne” som ødelæggende af social interaktion i den fysiske verden, idet disse

    ser de relationer, der opstår på nettet som det klareste eksempel på uægte og upersonlige forhold

    mellem mennesker. Her inden for findes en tværfaglig mangfoldighed af blandt andet psykolog-

    iske-, sociologiske-, historiske-, antropologiske-, lingvistiske- og medievidenskabelige tilgange, der

    besværliggør sammenligning og overblik.

    Til en illustration af de forskellige tilgange har jeg valgt et essay skrevet af Weise (1996). Heri

    beskriver hun, hvordan hun som en natarbejdende nytilflytter til byen, følte sig socialt isoleret fra

    omverdenen. Videre beskrev hun hvordan hun qua en internetgruppe igen fik en følelsesmæssig

    fornemmelse af ”at høre til et sted”. Weise giver en beskrivelse af, hvordan hun: ”…came to the

    community with a cry of pain, feeling alone and bereft, and these women I did not know sat down

    beside me and offered comfort, told their own stories” (s. xi).

    På den ene side finder vi utopisterne, der ud fra Weises beretning ser, hvordan menneskeligheden

    kan genetableres gennem computerens netværk. Utopisterne mener, at der under bestemte

    omstændigheder godt kan opstå tætte og betydende relationer mellem mennesker, og at der på trods

    af medieringen kan etableres meningsfulde, humane og sociale sammenhænge (f.eks. Myers 1987,

    Rheingold8 1993 & Turkle 1995). Utopisterne tildeler virtuelle fællesskaber rollen som løsningen

    på postmodernitetens fragmentering. Det vil med andre ord sige løsningen på det problem, at vi

    8 Net-veteranen Howard Rheingold er en ekstrem eksponent for denne gren af cyberforskningen. Allerede i 1970érne var han aktiv i netværket WELL (Whole Earth´s ´Lectronic Link), hvor deltagerne især var velstillede amerikanske vestkysthippier. Kombinationen af nostalgi og fremskridtsoptimisme i virtuelle fællesskaber er hos Rheingold svaret på det moderne menneskes længsel efter fællesskab og sammenhæng: ”Virtual communities might be real communities, they might be pseudocommunities, or they might be something entirely new in the realm of social contracts, but I belive they are in part a response to the hunger for community that has followed the disintegration of traditional communities around the world” (1993 s. 62). I citatet afspejles en del af indholds- og defineringsdiskussionen om fællesskaber på nettet: Er de virkelige, pseudo eller noget helt nyt?

  • 15

    mennesker i nyere tid er blevet stadigt mere fremmedgjorte over for hinanden. I online fællesskaber

    skulle ”ægte” sociale relationer, (der ellers er gået tabt i postmoderniteten), nu kunne reproduceres.

    På den anden side finder vi kritikerne, der hævder, at internetbaserede fællesskaber er det tydeligste

    bevis på fænomenet pseudo-fællesskab, hvor det er særligt tydeligt, at der ikke er tale om ægte

    relationer. Kommunikationen på internettet ses her som uforpligtende, uautentisk og uægte.

    Kritikerne vil læse Weises beretning som grunde til at se med skepsis på online-fællesskaber, idet

    de behov, hun burde få udfyldt i lokalsamfundet, erstattes af online-interaktioner med mennesker,

    hun givetvis aldrig fysisk kommer til at møde.

    I langt størstedelen af kritikken af online-fællesskaber er den fremherskende bekymring den

    tiltagende fragmenterede offline-verden, hvor online-fællesskaberne går ind og erstatter det

    ”virkelige”. Deres oftest brugte argument imod online-fællesskaber er disses homogenitet og

    mangel på moralsk forpligtigelse (f.eks. Kiesler & Sproull 1986, Castells 1996).

    I diskussionen mellem de to tilgange, der for mig at se begge opererer inden for et paradigme af

    teknologisk determinisme, virker det som om, at menneskelig virke og evne til at skelne mellem

    fakta og fiktion er forsvundet. I stedet spekuleres der på og diskuteres om, hvad internettet vil gøre,

    og eventuelt kommer til at gøre i fremtiden, frem for at se på, hvad brugerne af internettet rent

    faktisk tænker og gør.

    I modsætning til ovenstående vil jeg undersøge brugen af cyberspace, eller nærmere bestemt

    dating.dk i forlængelse af den verden vi lever i, og ikke som et isoleret cyber-vakuum9. Tidligere

    forskning mangler at tage højde for, at online- og offline-livet ikke nødvendigvis er to sider, der

    skal ses som i opposition eller uafhængige af hinanden, men derimod som hinanden

    komplementere. Cyberspace er ikke nødvendigvis et vakuum, det er snarere en del af et hele, der

    defineres som verdenen.

    Mit mål med specialet er at komme ud over denne deterministiske tilgang, og på den måde undgå at

    ende som enten utopist eller kritiker på nettets vegne, og samtidig reproducere allerede eksisterende

    erkendelser.

    9 Forskning er ofte baseret på sociale grupper som MUD´s og MOO´s der er afhængige af selve mediet for dets eksistens samt interessebaserede fællesskaber som eksempelvis Tolkien (Gotved, 2000a) og sæbeoperaer (Baum 1996, 2000).

  • 16

    Jeg ønsker i dette speciale således at vise, at de der bruger nettet ikke nødvendigvis er afhængige af

    mediet for at eksistere som et socialt individ – de kan lige så vel have et aktivt offline-liv.

  • 17

    4. Design af empirisk undersøgelse

    Dette kapitel indeholder det empiriske undersøgelsesdesign. Det vil sige den metodiske tilgang til

    emnet og etiske overvejelser over empiriindsamling i cyberspace. Derudover afklaringer omkring

    feltarbejdet samt en præsentation af informanterne og en beskrivelse af det empiriske felt, dating.dk.

    Sidst præsenterer jeg de af Goffmans begreber, jeg har valgt at inddrage i analysen og foretager de

    sidste afklaringer omkring identitetsopfattelsen i specialet.

    4.1. Den eksplorative tilgang

    I det følgende vil jeg redegøre for den metodiske tilgang, jeg har valgt at benytte, nemlig

    eksplorativ forskning, og herunder grounded theory.

    Den eksplorative tilgang kan med fordel anvendes, når der findes begrænset eller ingen viden om

    det fænomen, der ønskes undersøgt (Marshall & Rossman 1999). Netop derfor ser jeg denne tilgang

    som værende relevant for min undersøgelse. Dette fordi, der udover den lange række af

    undersøgelser af både teknisk og kulturel art om internettet, mig bekendt ikke eksisterer megen

    litteratur om emnet, hvor der ses på sammenhængen mellem on- og offline-livet.

    For at sikre en effektiv undersøgelse af et givent fænomen fordres en vis form for fleksibilitet og

    fordomsfrihed i forhold til indsamling og behandling af data (Stebbins 2001). Der skal tilstræbes en

    så åben og fordomsfri tilgang til genstandsfeltet som muligt. Dette bevirker, at der, som nævnt i

    afsnit 2.1, ikke kan opstilles hypoteser, før undersøgelsen udføres. Ideen er, at hypoteserne

    udarbejdes og akkumuleres, samtidig med at undersøgelsen udføres. Tanken er, at

    problemformulering, forskningsspørgsmål og hypoteser generes direkte fra det empiriske materiale.

    Herefter videreudvikles og forfines dette i et kontinuerligt samspil med empirien. I denne proces

    væves hypoteserne sammen til en grounded theory, altså en teori, som er direkte udledt af

    datamaterialet (Strauss & Corbin 1990, Stebbins 2001). Inden for de rammer jeg har sat for

    specialet, har jeg metodisk søgt at gennemføre en eksplorativ undersøgelse, men målet med denne

    har ikke været at udforme en egentligt grounded theory.

    Som tidligere nævnt er idealet i s in oprindelige form, at indsamlingen af empirisk data bør foregå,

    uden at de teoretiske begreber på forhånd ligger konkretiseret. Med andre ord bør man gå så åbent,

  • 18

    fordomsfrit og i princippet ateoretisk til indsamlingen af sin empiri, som det lader sig gø re10. En

    væsentlig kritik af metoden er det selv samme ideal, altså at det forudsættes, at man som forsker kan

    gå til en problemstilling uden forudantagelser, at man skal afholde sig fra orientering i feltet, for at

    bevare de friske øjne. Ideen om total åbe nhed og fordomsfrihed er for mig at se et metodisk ideal,

    og jeg betragter det som en art videnskabelig fiktion, at man som forsker kan gøre sig helt fri fra

    egne forudantagelser og lade sig styre af empirien. I nærværende speciale er det særlige, som anfø rt

    i indledningen, at det at finde en partner via et medie, her internettet, er et gammelt fænomen i nye

    omgivelser og med nye betingelser, hvilket uden tvivl har været med til at påvirke mine

    forudantagelser. Derudover besidder jeg efter 5 års studier på Etnologi, denne fagtraditions tilgang

    til verden. Blandt andet dette gør det til en illusion at forstille sig, at man som forsker kan arbejde

    helt uafhængigt af de ontologiske forestillinger – det verdenssyn – som alle mennesker bærer rundt

    på i en eller anden form. Alle mennesker, og dermed alle forskere, er orienteret af deres udsyn.

    Mit metodiske udgangspunkt er således delvist styret af grounded theory. Min fremgangsmåde er

    efterfølgende blevet til en fortolkende kulturanalytisk tilgang til empirien. Det vil sige en tolkning

    der er påvirket af en lang række faktorer som læsning, personlig erfaring og interesse, subjektive

    forestillinger og kulturel placering i forhold til forskningsobjektet (jvf. Ehn & Löfgren 1992).

    Metoden er derfor svær at beskrive nøjagtigt, og analyseprocessen kan ikke adskilles fra min

    personlige tilgang til emnet og verden i det hele taget. Det er, som ovenfor skrevet, en utopisk

    tanke, at jeg som ”forsker” ikke foretager nogen selektion eller afgrænsning i forhold til empirien.

    Idet jeg udformer min problemstilling, har jeg jo valgt at kaste lys over noget og udelade noget

    andet. Det kan i den henseende ikke udelukkes, at de spørgsmål, der var styrende for interviewene,

    havde været nogle andre, hvis jeg havde befundet mig i en anden livssituation, som hvis jeg

    eksempelvis havde været single eller selv havde fundet en partner via netdating11.

    10 Ud over det rent praktisk er umuligt at igangsætte en undersøgelse som denne uden en vis grad af forudgående begrebsliggørelse, kan der også være god grund til helt at afvise, at det overhovedet skulle være hensigtsmæssigt at være forudsætningsfri. Som kritikken af ideen ”om den forudsætningsfrie forsker” har understreget (Kvale 1994, Hammersly & Atkinson 1995). I forskningssammenhænge står valget således ikke mellem at være helt forudsætningsfrie eller ej, men om hvorvidt man vælger at gøre sin teoretiske forforståelse eksplicit eller implicit. 11 Til illustration af dette studerer medieforskeren Charlie Breindahl ligeledes internetdatingfænomenet. Han har selv fundet sin kæreste via nettet, hvilket afspejles i hans meget ukritiske udtalelser i henholdsvis ”Godmorgen P3” april 2002 og i Temalørdag på DR2 marts 2003. Ligeledes fremstilles netdating meget positivt i hans forskning (2000, 2001a-b). Som forsker virker han til at være styret af eget udsyn.

  • 19

    4.1.1 Interviewet som metode til empiriindsamling

    Til indsamling af empiri har jeg anvendt det kvalitative 12 forskningsinterview. Dette de fineres af

    Steinar Kvale som ” et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes

    livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener ” (1994 s. 19). Hertil

    er der tale om semi -strukturerede interview13 med en overordnet spørgeguide, der løbende er blevet

    revideret i forhold til den viden, jeg har genereret. Min intention var, at informanten skulle være det

    bærende element, det vil sige fortælle så frit som muligt om emnet, dog delvis styret af den

    spørgeguide, jeg på forhånd havde lavet med den eksplorative tilgang i tankerne (se bilag). I

    overensstemmelse med denne var spørgsmålene her af en mere overordnet karakter dels for ikke at

    være for styrende, og dels for at være åben over for informanternes egne for tællinger. Samtidig var

    de åbne spørgsmål og interviewenes løse struktur med til at minimere indflydelsen fra egne

    forudantagelser.

    Spørgeguidens semi -strukturerende karakter kom til udtryk i en oplistning af overordnede temaer

    som ”Anonymitet”, ”Din profil” og ”Mødet i den fysiske verden” samt spørgsmål som ”Hvad er en

    god profil?”, ”Hvad er et godt (og/eller) dårligt møde?” og ”Hvad er dine overvejelser om at møde

    en på nettet frem for, for eksempel på en bar?”. Temaer, jeg i interviewet ønskede belyst, hvis ikke

    informanten af sig selv kom ind på dem.

    Derudover ønskede jeg at få belyst temaet ”Ærlighed”, hvilket var et tema, der ad omveje blev

    svaret på. Det er som interviewer ikke muligt at spørge direkte ”Er du ærlig?” – for hvem ville

    ikke svare ”ja” til dette? Tanken var i stedet, at informanterne ved reflektering over andres ærlighed

    ”afslørede” sig selv, for eksempel: ”Hvad betyder ærlighed for dig? – og har du gjort dig tanker om,

    hvad det betyder for andre?”.

    Ulempen ved brugen af det semistrukturerede interview som metode er, at det kan være svært at

    styre interviewet i den på forhånd ønskede retning. Men samtidig havde det den fordel, at der kunne

    fremkomme uventede perspektiver, jeg ikke selv havde forudset relevansen af. Der måtte således

    12 Kvalitative metoder adskiller sig fra kvantitative metoder. Sat på spidsen er valget mellem kvantitative og kvalitative metoder et valg mellem bredde og dybde. Ved valget af den kvalitative metode har jeg prioriteret dybde frem for bredde. 13 I et semi-struktureret interview har intervieweren en række på forhånd udvalgte emner og spørgsmål, der ønskes diskuteret i interviewet, men der er også en meget stor grad af åbenhed, således at intervieweren kan lade informantens udsagn guide sig (Marshall & Rossman 1999).

  • 20

    være en balance mellem de fænomener, jeg mente, det måtte handle om samt en åben adgang til, at

    der kunne være tale om emner, som jeg ikke umiddelbart havde anset for værende af betydning for

    at gebærde sig på dating.dk.

    Ovenstående gav anledning til en løbende justering af spørgeguiden, således at jeg efter de første

    par interview spurgte mere ind til blandt andet det sociale liv på nettet og informanternes syn på

    både eget og andres sprogbrug. Et andet eksempel er, at jeg fra starten havde en forestilling om, at

    legen med identitet var et emne der indeholdte analytiske muligheder. Men allerede i løbet af de

    første interview viste det sig, at der i dating.dks forum ikke i udtalt grad eksperimenteres med dette

    - for hvad er ideen med at lege med sin identitet, når der for langt størsteparten af brugerne af

    dating.dk er tale om et reelt ønske om at møde en fast partner?

    4.1.2. Feltarbejde og etik i cyberspace

    Forskning i det sociale liv i cyberspace indebærer en etisk ny dimension. Selv om tendensen blandt

    de fleste forskere, har været at overføre etiske kriterier fra det klassiske feltarbejde14 til den virtuelle

    verden, er der alligevel andre betingelser, der her gør sig gældende. I det følgende er der en

    præsentation af den bredere forskningsetiske diskussion, der i de senere år har markeret sig i

    cyberforskningen og herefter følger egne overvejelser på området.

    Med brugen af computermedieret kommunikation som forskningsdata står forskningen som nævnt i

    en ny etisk situation, der på mange måder endnu er uafklaret. Der er flere modstridende holdninger

    til for eksempel datakamuflage, og om hvorvidt de studerede skal anonymiseres. Overordnet set er

    det diskussionen om databehandling og forskningsetik i især kvalitative undersøgelser, der er rykket

    ud i det virtuelle rum. Foreløbig er der ikke nogen specifikke retningslinier, og det er derfor op til

    den enkelte forsker udfra materialets karakter at vurdere behovet for eksempelvis sløring af navne

    og profilnavne.

    Det er også her muligt at identificere to grundholdninger i talen om etik i cyberforskning baseret på

    selve holdningen til medieringen (Thomas 1996). Såfremt cyberspace anskues som noget nyt og

    14 Det "klassiske" feltarbejde indebærer deltagerobservationer, interviews, demografiske kortlægninger og indsamlinger af livshistorier, og den faglige etiske tommelfingerregel er ifølge antropologerne Anne Knudsen og Lisanne Wilken, at informanterne respekteres ved at man ikke skriver noget om dem, som man ikke selv ville have dem til at læse (1996).

  • 21

    epokegørende, også forskningsmæssigt, argumenteres der ligeledes for nye og særskilte etiske

    retningslinier (Schrum 1995, Waskul & Douglass 1996). Hvis cyberforskningen derimod ses som

    havende lighedstræk med hidtidige felter som eksempelvis kommunikations- eller

    interaktionsforskning, er linien ofte mere pragmatisk. Det anses med andre ord som muligt at

    overføre i hvert fald dele af hidtidig etisk praksis fra feltarbejdet i den fysiske verden til også at

    være gældende i den virtuelle verden (Herring 1996, Reid 1996).

    Jeg tilslutter mig sidstnævnte forskningsetiske position. Jeg oplevede qua mine informanter, at

    cyberspace var tæt sammenvævet med dagliglivet, og selv om udtryksformerne her har anderledes

    betingelser, kan de etiske principper fra det klassiske feltarbejde overføres til den virtuelle verden.

    Hermed mener jeg, at det også her er muligt at foretage deltagerobservationer uden at tilkendegive,

    at man er en del af forummet som forsker, og bruge de oplysninger, man kan indsamle ad denne vej.

    Dog skal man her, som ved brug af de observationer, man gør i den fysiske verden, værne om de

    observerede og ikke afsløre eventuelle bruger - eller profilnavne, med mindre den specifikke bruger

    er bevidst herom, og udtrykkeligt har givet sin tilladelse hertil.

    Ovenstående overvejelser har været nødvendige, trods langt hovedparten af min empiri er indsamlet

    i den fy siske verden, idet jeg både har gjort erfaringer og løbende foretaget observationer på

    dating.dk. Det har jeg blandt andet via egen profil 15, hvor jeg har haft mulighed for at orientere mig

    i fremgangsmåden ved at søge på profiler, set det enorme udvalg af potentielle partnere og løbende

    fuldt med i dating.dks debatforum. Her diskuteres der blandt andre emner om parforhold, kærlighed

    og dating.dks arrangementer samt holdningen til standardbreve, hvorfra jeg i afsnit 6.3.3. benytter

    mig af et par uddrag uden afsenderne er blevet informeret herom. Derudover har jeg af flere

    omgange været på chatten, ikke for at chatte, men for at se hvordan det foregik og få et indblik i,

    hvad der blev talt om, og blev i den forstand nettets variant af en voyeur, en lurker xi. Det vil sige en

    person, der læser et debatforum uden at give sig til kende gennem aktiv deltagelse. At være lurker

    havde for mig den fordel, som også den italienske sociolog Luciano Paccagnella noterer, at

    brugerne kan observeres i egne omgivelser, uden at informere dem om at de bliver studeret, og de af

    den grund ændrer adfærd (1997).

    15 Det er en forudsætning at oprette en profil for at få adgang til dating.dk.

  • 22

    De erfaringer og observationer, jeg fik på dating.dk, har for det første dannet basis for, at jeg har

    haft et udgangspunkt for vide, hvad informanterne taler om, når de ekse mpelvis beskriver, hvad det

    vil sige at specificere søgningen på profiler og fortæller om, hvad det vil sige at gå ind i forskellige

    chatrum. For det andet bruger jeg i afsnit 5.3.1.1. mine observationer omkring profilnavnene, og

    derudover var det en god hjælp til fra første færd at udforme en spørgeguide.

    4.2. Det empiriske grundlag

    For at identificere centrale problemstillinger indenfor netdating, og undersøge, hvor der kunne være

    etnologiske spørgsmål, valgte jeg indledningsvist at lave et fokusgrup peinterview. Baggrunden

    herfor var, at det virtuelle felt er så perifert behandlet i etnologien, at et begyndende empirisk

    kendskab var en forudsætning for at tænke en relevant tematisering. Senere gennemførte jeg otte

    dybdegående interview af mellem halva nden til to en halv times varighed. Det er et udbredt

    kriterium inden for den kvalitative forskningsmetode, at dataindsamlingens omfang gøres afhængig

    af ”saturation” – materialets mæthed (Søndergaard 1996 s. 67). Det vil sige, når man som

    interviewer ikke længere får noget nyt at vide, så kan indsamlingen ophøre. Interviewene blev

    tilrettelagt som et kompromis mellem dette kriterium og hensynet til, at omfanget af materiale ikke

    måtte overstige, hvad der inden for dette speciales rammer kunne håndteres analytisk.

    Interviewene er blevet udført i perioden ultimo maj til medio august 2002. Informanterne blev

    kontaktet telefonisk eller per e -mail og indledningsvist informeret om, hvilket projekt de skulle

    indgå i. Det gjorde jeg for at give dem en chance for at vide, hvad de gik ind til og dermed

    mulighed for at takke nej. Det var der dog ingen, der gjorde.

    Bortset fra interviewene med Nanna, Søren og Peter, der foregik hos mig privat, fandt de resterende

    interview sted hjemme hos informanterne. Jeg indledte hvert interview med at oplyse informanterne

    om, at de selv satte grænsen for, hvor meget de havde lyst til at fortælle. Ligeledes måtte de sige fra,

    hvis der var spørgsmål, de ikke ønskede at svare på. Det gjorde jeg, idet flere af spørgsmålene

    kunne opleves som meget private. Min erfaring blev dog, at havde de først indvilliget i at lade sig

    interviewe, var der ingen begrænsninger for, hvad de ønskede at svare på. Tværtimod fik jeg indblik

    i en verden, og i folks private følelsesliv på en måde, jeg fra st arten ikke havde turdet håbe på. Det

  • 23

    var en positiv oplevelse for mig, som det også var for flere af informanterne. Et par af dem meldte

    tilbage om dette - Søren var en af dem:

    Det er da mig, der siger tak. Det var vildt hyggeligt at have en, der gad lytte.....det er tit lidt svært at finde nogen, der gider sidde og lytte til, hvad jeg kan sige så længe af gange :-)

    Knuserkram Søren

    Her anvender Søren tillige en smiley (det liggende ansigt, hvis konstruktion beskrives nærmere i

    ”Sproget på internettet”) til at understrege, at han mener det positivt.

    Efter hvert interview blev interviewene transskriberet i deres fulde ordlyd. Dermed var de fæstnet i

    en grundform, der forblev stabil. Den indledende analyse blev udført umiddelbart efter

    transskriptionen, således at den fremkomne forståelse og de af empirien genererede teser kunne

    tages med videre til næste interview, hvor disse kunne sættes på spil.

    Citaterne, der er gengivet i den efterfølgende analyse, er kun redigeret i minimalt omfang. Det vil

    sige, at øhér og gentagelser i nogen grad er begrænset, men ellers er de interviewedes talesprog stort

    set bevaret i dets oprindelige form. Citaterne er indsat i indrykkede ”kasser”, med mindre det drejer

    sig om en enkelt sætning eller to, hvor de i stedet er at finde i kursiv i selve teksten.

    4.2.1. Udvælgelse af informanter

    Udover at spørge mig for i privat - og arbejdsregi forgik rekrutteringen af informanter ud fra den

    såkaldte snowballing -metode. Her begynder man med at finde en enkelt repræsentant for den

    gruppe, man er interesseret i at vide noget om, for dernæst at spørge denne repræsentant, om han

    eller hun kender nogen ”som sig selv” (Arber i Gilber ed. 1993). Metoden er nyttig, når den gruppe,

    man ønsker at udvælge fra, enten er meget lille eller meget lukket. Selv om man ikke kan sige, at

    der med ca. 500.000 profiler alene på dating.dk, er tale om en meget lille gruppe, er den til dels

    lukket. Med dels mener jeg, at det ikke ville være et problem at få informanter ved at søge disse via

    en profil p å dating.dk eller ved en direkte henvendelse til brugerne af chatten. Jeg forestiller mig

    dog, at det er en ganske bestemt type brugere en sådan søgning ville appellere til. Nemlig en gruppe

    der bruger meget tid på dating.dk, brænder for det, som for eksem pel to af mine informanter, Søren

  • 24

    og Camilla, der samtidig ikke forbinder deres brug af datingmediet med et tabu. Jeg har selvfølgelig

    også ønsket at få denne type brugere i tale, men ikke kun dem – så ville repræsentativiteten

    forsvinde.

    Jeg ønskede udo ver ovenstående brugertype at tale med både mænd og kvinder, der rent

    ”typemæssigt” fordelte sig over personer, der havde oplevet at finde en partner at indgå i et

    længerevarende forhold med, de der stadig benyttede dating.dk og med nogle, der havde været

    online på dating.dk men stoppet igen. Sidstnævnte brugertype ville være ikke være mulig at nå via

    en søgning på dating.dk, og derudover ville jeg formodentligt ikke få brugere som Nanna, der

    forbinder brugen af datingmediet med et tabu i tale:

    ”Jeg tænkte på, at jeg lige ville sige, at jeg er glad for, at jeg er anonym, og det er fordi, at jeg stadigvæk ikke synes, det er fedt. Jeg synes, det er ok, men jeg har det stadigvæk svært med det. Jeg har for eksempel løjet om, hvad jeg skal i dag, og det irrite rer mig stadigvæk, at jeg er flov over det, men det er jeg, fordi det nok stadig har karakter af at være sådan lidt gammeldags kontaktannonce, som helt klart var omgæret af kæmpe tabu. Jeg har tit befundet mig i situationer, hvor nogen har siddet og forta lt, at de har prøvet dating, hvor jeg har ladet som ingenting” (Nanna)

    Ud fra specialets målsætning er geografisk repræsentativitet i forhold til den empiriske verden ikke

    nødvendigvis et kriterium, hvorfor jeg har valgt at finde alle informanter i Københavnsområdet.

    Sammenfattende om informanterne kan der siges, at alle er veluddannede, eller på vej til at blive

    det. Samtidig er aldersspredningen forholdsvis lille i forhold til, at de yngste brugere af dating.dk er

    15 og de ældste mellem 70 og 80 år. Det te har jeg dog ikke set nogen hindring i, da målet med og

    brugen af dating.dk og andre netbaserede mødesteder for mine informanter går fra ønsket om at

    møde en kæreste, opdyrke en ny vennekreds, afklare sin seksuelle identitet, blot tale med nogen på

    chatten til at søge sexpartnere. I informanternes forskellige mål og brug ligger diversiteten, der

    muliggør en besvarelse af problemformuleringen.

    4.2.2. Præsentation af informanterne

    Her følger en kort præsentation af informanterne, der alle står under syn onym. Mit mål hermed er

    ikke at tegne fuldstændige portrætter, men at give en ramme, hvori analysen og de løsrevne citater

    kan indsættes og forstås. Informanterne præsenteres i den rækkefølge, de blev interviewet i.

  • 25

    Anne er 28 år og fuldmægtig i et minist erium. Blev i foråret 2001 opfordret af en veninde til at

    prøve dating.dk, hvorefter hun for sjov oprettede en profil for at se, hvad det hele var for noget.

    Havde kontakt med to mænd i løbet af den halvanden måned hun havde en profil, hvoraf hun mødte

    den ene i virkeligheden. Kontakten stoppede efter det første møde på initiativ af hende.

    Rasmus på 34 er ved at afslutte sit jurastudie. Blev inspireret til at oprette en profil af sin søster, der

    på sin første date med en fra dating.dk mødte ham, hun i dag planlægger bryllup med. Brugte nettet

    af to perioder på hver tre måneder i 2000 og 2001. Havde kontakt med mange, og til tider flere på

    samme tid. Mødtes med flere kvinder i begge omgange, hvoraf ingen af møderne dog førte til et

    længerevarende forhold.

    Camilla er 25 år og arbejder som vuggestuepædagog i København. Oprettede for sjov sammen med

    en veninde en profil på www.scor.dk 16 for at drive gæk med en hun kendte, der havde en profil

    derinde. Efter første aften havde hun 10 telefonnumre på persone r, der ville kontaktes af hende.

    Blev herefter grebet af det, og oprettede profiler på forskellige netsteder med så forskellige mål som

    at finde en elsker, at finde en kæreste eller bare for at snakke med nogle. Har mødt 16, hvoraf det er

    blevet til tre længerevarende forhold. Har fået kontakt med de fleste på chatten og etableret de fleste

    møder ad denne vej.

    Søren på 25 er datamatiker og arbejder som IT-supporter i København. Flyttede i 2000 fra Århus til

    København – springbrættet hertil var en privata rrangeret dating.dk -fest. Er op til 90 timer på

    dating.dk om ugen, de fleste af disse på chatten. Har på chatten status som superbruger 17, en

    betegnelse kun ganske få berettiges til. Er initiativtager til at arrangere privatfester for datings.dks

    brugere hver anden uge, ture til Dyrehavsbakken samt 1. maj arrangementer. Ligeledes deltager han

    i de fleste af de arrangementer, dating.dk afholder. Har tilknyttet sin egen hjemmeside, som løbende

    opdateres med billeder fra de forskellige arrangementer. Målet med brugen af dating.dk har primært

    været at opdyrke en ny vennekreds i København, men i tidens løb er det blevet til enkelte korte

    dates. Er på 5-10 forskellige chatsteder, med dating.dk som hovedstedet.

    Morten Wagner er en af mændene bag datingsiden www.dating.dk, og står som den eneste af

    informanterne ikke under synonym. Han er 30 år, jurastuderende og folketingskandidat for de

    16 Scor.dk er et overvejende sexorienteret forum. 17 For nærmere beskrivelse af ”superbrugeren” se kapitel 6.

    http://www.scor.dkhttp://www.dating.dk

  • 26

    Konservative i Viborg. Udover at stå for markedsføringen af datingsiden er han selv sing le med en

    profil på dating.dk. Får en del breve, og har også mødt flere piger ad denne vej. Hans seneste

    kæreste var en pige, han mødte til et af deres arrangementer. Ved dating.dks oprettelse i 1998

    brugte han meget tid på chatten, for at følge med i udvi klingen af denne, og gør det stadig, når der

    en sjælden gang er tid til det18 .

    Sofie er 31 og specialeskrivende på Psykologi på RUC. Har af tre omgange oprettet en profil på

    dating.dk - i henholdsvis 2000, 2001 og 2002. Har mødtes med seks personer, hvor det ikke er

    kommet videre end det tredje møde – hver gang har det været hende, der afsluttede

    bekendtskaberne. Ser ved interviewets optagelse én, der ikke er en potentiel kæreste, men forholdet

    er eventuelt ved at udvikle sig til et venskab. Ser datingmediet som et godt alternativ til at gå i byen.

    Nanna er 28 og fuldmægtig i et ministerium. I en leg på udfordringer med en veninde lagde hun i

    foråret 1999 en profil på dating.dk. Fik kontakt og skrev med flere mænd, hvoraf hun mødtes med

    to. Begge forhold stoppede efter første møde på foranledning af hende. Efter en kortere pause

    oprettede hun igen i 2000 en profil på dating.dk, denne gang med en ”kvinde -søger-kvinde” profil.

    Brugte dating.dk som et hjælpemiddel til dels at komme i kontakt med andre, der gik rundt med

    samme tanker som hende, og dels som et hjælpemiddel til at få en fod indenfor i et ellers lukket

    københavnsk kvindemiljø. Mødte en del kvinder, hvoraf flere af dem i dag er gode venner, hun

    jævnligt ses med. Har derudover brugt dating.dk til at komme ud af et dagligt trummerum.

    Peter. En 32-årig musiker, der arbejder som arrangementschef i et kulturhus i København. I februar

    2002 oprettede han modstræbende, på opfordring af en veninde, en profil på både www.dating.d k,

    www.scor.dk og www.netstationen.dk, for at helgardere sig. Målet var udelukkende at finde en

    kæreste at være sammen med. Fik efter et par uger kontakt med en pige, og efter brevudvekslinger

    af en måneds varighed mødtes de og har været sammen lige siden.

    18 En af medejerne af dating.dk har således kendt til min undersøgelse, men udover imødekommenhed og afsættelse af tid til to timers interview, har de/han ikke haft indflydelse på denne undersøgelse. Idet, han udover at være en af mændene bag dating.dk ligeledes har brugt dating.dk som et medie til at komme i kontakt med kvinder, bliver interviewet dels brugt som "baggrundsviden" og dels indgår hans oplevelser i brugen af mediet på lige fod med de andre interview.

    http://www.dating.dkhttp://www.scor.dkhttp://www.netstationen.dk

  • 27

    4.2.3. Beskrivelse af www.dating.dk

    For at få adgang til de mange profiler på dating.dk er det nødvendigt at oprette en profil under

    pseudonym. Profilen skal indeholde pers onlige oplysninger som alder, højde, vægt, udseende,

    rygevaner, interesser og uddannelsesmæssig baggrund. Udover de personlige oplysninger er der

    plads til, at man med egne ord kan beskrive, hvem man er, og hvad man søger. Derudover kan der,

    alt efter lyst, suppleres med et billede og/eller en voiceover. Efter oprettelsen af egen profil kan der

    søges på de andre profiler. Hvis man på forhånd ved, at bestemte kriterier er afgørende for ens valg

    af partner, kan der søges på disse oplysninger, da der er et søgesystem, der muliggør en søgning helt

    ned til øjenfarve, rygevaner og stjernetegn.

    Efter man har fundet en interessant profil, sender man vedkommende en mail under eget

    pseudonym. Får man positivt svar, fortsætter den anonyme konversation via e -mail eller chat. På et

    tidspunkt sker der typisk det, at parterne udveksler telefonnumre, hvorefter man efter en

    telefonsamtale afgør, om der skal aftales et møde. Mødet finder enten sted hjemme hos en af

    partnerne, eller som oftest et offentligt sted. Allerede ved det første møde viser det sig ofte, om der

    er basis for at indlede et forhold i den fysiske verden.

    Udover at oprette og søge på profiler, er der også mulighed for at chatte. Der findes to former for

    chat: gruppe- og privatchat. Gruppechat er virtuelle rum med et ubegrænset antal brugere, hvor der

    er gang i flere forskellige samtaler på samme tid. På dating.dk er der forskellige gruppechatrum

    med navne som Parken, Diskoteket, Biblioteket, Torvet, Privaten, Logen, Senior chat (for dem over

    25 år), Nordisk chat og Cafeen.

    Private chats er virtuelle rum, til de brugere som ønsker at skrive sammen under mere intime

    forhold. Her kan der skrives i rødt, hvilket vil sige, at det kun er afsenderen og modtageren, der kan

    se, det der skrives.

    Ved årsskiftet 1999 /2000 arrangerede dating.dk det første arrangement i den fysiske verden, en

    datingfest i København. Siden har det eskaleret, og i dag er der en tilhørende natklub ligeledes i

    København med forskellige arrangementer som drinksaftener, julefrokoster, sommerf ester,

    pigeaftener etc. Herudover er der mulighed for at komme til Kreta om sommeren med 200 andre

    brugere, samt skiferier om vinteren. De nyeste tiltag er, at man i marts 2003 sammen med en date

    http://www.dating.dk

  • 28

    kunne melde sig som indsamler til Folkekirkens Nødhjælp og a ftenarrangementer som ”Bowling og

    Dating”.

    4.3. Udvikling af teoretiske begreber til at forstå empirien med

    ”Det bliver lidt et skuespil, fordi man ligesom prøver at stille en scene op overfor hinanden. Man prøver at modsvare de præferencer, som vedkomm ende ytrer eller appellerer med..[..].. man prøver at leve sig ind i den andens præferencer, så derfor forestiller man sig et eller andet og skaber sig et skuespil” (Rasmus)

    ”Jeg spiller aldrig skuespil, når jeg er derinde, jeg er mig selv. Og jeg er nok mere mig selv derinde og siger mere min mening der, end jeg gør her” (Camilla)

    Udtalelser som ovenstående samt pioneren indenfor cyberforskningen, Howard Rheingolds

    beskrivelse af nettet som et teater, der både skaber stjerner og råber dårlige performer er af scenen

    (1995), ledte mig på tanker om en konceptualisering af empirien indenfor dramaturgien. Heraf kom

    jeg frem til en Goffman -inspireret analyse, hvor jeg hovedsagelig tager afsæt i hans første værk

    "The Presentation of Self in Everyday Life" 19 (1959). Heri fremlægger Goffman sit dramaturgiske

    perspektiv20.

    Goffman benytter dramaturgien som en analytisk metafor og analyserer social samhandlen som et

    skuespil med begreber som replik, rekvisit, scene, optræden og rolle, lånt fra teaterets verden.

    Dramaturgien anvendes med sociologerne Michael Jacobsen og Søren Kristiansens ord som et

    heuristisk redskab til at forstå, hvordan folk handler, og hvorfor de gør det (2002).

    Goffman anså ikke sig selv som en teoretiker eller en teoretisk sociolog. Dette kommer blandt andet

    til udtryk ved at værkerne mere har karakter af at være essaysamlinger end egentlige teoretiske

    fremstillinger.

    Goffman er empiriker, og hans begreber kædes altid sammen med observationer (Mortensen &

    Harste 1996). Han praktiserede en bevidst eklekticisme og fandt inspiration hos vidt forskellige

    tænkere og teoretiske tilgange. En del af hans stil var, at han ikke ønskede at basere sit arbejde på

    én etableret retning indenfor sociologien. I stedet plukkede og importerede han elementer,

    19 Eller på dansk: ”Vore rollespil i hverdagen” 20 Den dramaturgi Goffman beskæftiger sig med, er ikke lig den, man finder inde n for teaterets egne fysiske rammer. Det er i stedet hverdagslivet, der er skueplads for de forestillinger, Goffman mener, vi alle er en del af.

  • 29

    perspektiver, indsigter og brudstykker fra forskellige traditioner21, til brug for en organisering af

    egne observationer, hvorfor værkerne ikke er, og ikke skal betragtes som en systematisk akademisk

    teori (Sannicolas 1997, Jackobsen & Kristiansen 2002). Det er ligeledes i denne eklektiske ånd han

    anvendes i dette speciale.

    Nedenstående skal ikke ses som nogen tilbundsgående afdækning af Goffmans kompleksitet,

    snarere som en introduktion til et bestemt blik på vore samværsformer22.

    4.3.1. Begrebsafklaring af Goffmans termer

    Blandt Goffmans begreber er der et utal at vælge imellem. Jeg har valgt at inddrage nedenstående

    på grund af givtigheden for min analyse. Begreberne er oplistet i den rækkefølge, de fremkommer i

    analysen, og hvor nogle af dem er genne mgående, er andre tænkt til belysning af et enkelt

    fænomen.

    Begrebsafklaringen er tænkt som en mulighed for at give læseren et forståelsesmæssigt

    udgangspunkt. Begreberne er oplistet dels i Goffmans termer og dels i min forståelse og anvendelse

    af dem. I analysen, vil de blive brugt både på dansk og engelsk, efter hvad der synes mest

    hensigtsmæssigt.

    21 Flere har kritiseret Goffman for denne eklektiske tilgang for at der mangler en gennemgående organiseret teoretisk kerne (f.eks. Psathas 1996 i Jackobsen og Kristiansen 2002). Ud fra en umiddelbar betragtning kan en sådan kritik synes berettiget, men ved nærmere eftertanke opdager man, at det i høj grad netop er det eklektiske element, der har været afgørende for den succes, som Goffmans sociologi ubestrideligt har haft, og for mulighederne for en tværfaglig anvendelse af ham. Ligeledes mente Goffman angiveligt, at man ikke indfanger nuancerne og dybden i menneskers sociale interaktion fra ét enkeltstående perspektiv, men at man er nødsaget til at inddrage forskellige perspektiver og synsvinkler, såfremt man ønsker at begribe den sociale verdens organisering i dens mangfoldighed og kompleksitet (Jackobsen & Kristiansen 2002). 22 Erving Goffman er en del af en række sociologiske strømninger fra 1950érnes USA. Disse strømninger er filosofisk inspireret af amerikansk pragmatisme og tysk fænomenologi, og er fælles om at studere normer og mening primært med udgangspunkt i ansigt-til-ansigt relationer mellem mennesker. Der dannedes forskellige skoler indenfor feltet, især ”symbolsk interaktionisme” og ”etnometodologien”, men mange teoretikere falder uden for denne opdeling. For overskuelighedens skyld kan man under ét kalde disse sociologiske analyseretninger for samhandlingsteorier (Mortensen & Harste 1996).

  • 30

    Goffmans begreb Min forståelse og anvendelse af begrebet

    Selv Vi er i besiddelse af et selv, der kommer til udtryk gennem vores handlinger. Igennem ens dramaturgiske præsentation bidrager man til en præsentation af sit selv.

    Interaktion Konstante reaktioner på, og justeringer efter de omgivende individer, der igen handler efter samme mønster. Det er opretholdelsen af et veldefineret socialt felt gennem gensidig informationsbearbejdning.

    Expression given (At give udtryk) Handler om, hvordan man ønsker at blive modtaget – det udtryk

    personen giver. Udtrykket omfatter verbale eller andre symboler, som personen åbent benytter sig af for at kommunikere eller formidle et budskab til andre (det manipulerbare).

    Expression given off (At afgive udtryk) Det udtryk personen afgiver. Drejer sig om de udtryk, som personen

    uundgåeligt og ubevidst afsender, men som af tilskuerne ofte opfattes som karakteristisk e for den handlende – udtryk afsendt, uden at det direkte var meningen (det uintentionelle).

    Working consensus (Fælles forståelse) Grundlagt for den givne interaktion. Gennem de indledende

    fremførelser i interaktionen forhandles og etableres en enighed om interaktionens art, og denne enighed spiller igen med som definerende situationen.

    Team (Hold) Holdet samarbejder om at definere den sociale situation. Et hold

    forsøger at vedligeholde en vis konsensus vedrørende situationsdefinitionen, således at de enk elte aktører kan handle passende og i overensstemmelse med denne definition. Holdet forsøger samtidig at opretholde en bestemt definition af situationen overfor dem, der står udenfor.

    Back-stage (Bagscenen) Bag scenen er man skjult for publikum og disses vurderende blikke.

    Det er her, de optrædende ikke behøver at kontrollere og nedtone den information, der kunne kompromittere det selvbillede, der ønskes opretholdt. Bagscenen er det sted, hvor de optrædende øver sig på optræden foran publikum.

    Front-stage (Forscenen) På scenen viser man sig frem, det vil sige at scenen er den åbenlyse del

    af individets fremtræden. Scenen er det sted, hvor optrædenen finder sted. Det er her aktørerne spiller deres roller. På scenen er der publikum på, og derfor retter aktør en sin optræden ind efter de normer og standarder, der ser ud til at gælde indenfor området.

    Fra: Goffman 1959, Mortensen & Harste 1996, Jacobsen & Kristiansen 2002

  • 31

    Ved brug af ovenstående begreber vil jeg analysere de medierede interaktioner og dermed

    argumentere for, at det dramaturgiske grundsyn er velegnet til at afdække flere typer

    interaktionsformer. Altså ikke kun dem der foregår ansigt-til-ansigt. Der er selvfølgelig forskelle

    mellem medierede og ikke-medierede møder, men det er min hensigt delvis at overkomme denne

    forskel, i hvert fald analytisk.

    4.4. Afklaringer omkring selvet

    Et omdrejningspunkt i såvel empirien som i den tidligere cyberforskning er spørgsmålet om, hvad

    selvet er for en størrelse. I forlængelse heraf vil jeg definere det "selv", der refereres til i analysen.

    I sociologien er der gennem tiderne arbejdet med to grundlæggende måder at betragte identitet og

    identitetsdannelse på. 1, at man som individ har en ”indre kerne”, som er sand og ren, som man som

    menneske skal finde frem til for at blive lykkelig, eller 2, at hele ens eksistens er en lang række af

    konstruktioner, altså noget der er i konstant udvikling (Gotved 2000a).

    Jeg er også her inspireret af Goffman, der som symbolsk interaktionist er eksponent for et selv, de r

    kommer til udtryk via vores handlinger. Med andre ord placerer Goffman grundlæggende selvet i en

    social kontekst som noget, der skabes i samhandling med noget andet. Mennesket består således af

    forskellige selver, alt efter hvilken sociale kontekst man befinder sig i. En sådan ikke -essentielt

    funderet forståelse er en forudsætning for overhovedet at se den sociale vitalitet på nettet.

    I den tidligere cyberforskning har der været en tendens til at gøre som jeg, at definere selvet og

    identiteten i cyberspace som fragmenteret og multiple (f.eks. Poster 1995, Stone 1991, Turkle 1995,

    Myers 1987, Reid 91, Stone 95, Gotved 2000a). Flere af forskerne lader sig dog forblænde af

    internettes muligheder for at udgive sig for andre, end den man er. Det vil sige for muligheden for

    bevidst at kunne styre det udtryk, man ønsker at afgive. Her kan det indvendes, at denne styring af

    ens udtryk lige så vel og bevidst i den fysiske verden styres ved valg af frisure, tøj, smykker og

    sminke etc. Eksempelvis vælger man ikke at tage et jakkesæt på til en strandfest eller en

  • 32

    hawaiiskjorte på, på arbejde. Dette illustrerer, hvordan det også offline er muligt at konstruere sin

    selvrepræsentationerne, som det er online23.

    4.4.1. Identitet i cyberspace

    Som udgangspunkt for en und ersøgelse af hvorledes internetbrugerne skifter mellem identiteter på

    internettet, har forskerne som oftest brugt virtuelle rollespil som MUD´s og MOO´s som

    referencepunkt. MUD´s og MOO´s er tekstbaserede fora, der lader sig inspirere af ”Dungeons og

    Dragons”, hvor man igennem rollespil tilegner sig helt andre identiteter end normalt (f.eks.

    Rheingold 1995, Kolko & Reid 1998, Baym 1996, Danet 1998 & Wallace 1999). Jeg ser dog visse

    problemer i dette, da disse fora benyttes af relativt få mennesker set i for hold til antallet af

    internetbrugere globalt set. Ved at forske i MUD´s og MOO`s for derefter at perspektivere disse

    undersøgelsesresultater og hypoteser til resten af internettet, risikerer man at skabe et fordrejet

    billede af, hvordan ikke kun internetbr ugerne håndterer identitetsskabelsen, men også hvordan de

    sociale strukturer fungerer som helhed.

    Der henvises ofte til, at MUDére og MOOére skaber sig flere forskellige identiteter (Wallace 1999,

    Danet 1998), men det at have forskellige identiteter i en MUD eller MOO behøver ikke være

    gældende for al anden interaktion på internettet. Her glemmer man at tage højde for, at mange

    MUD´s og MOO´s har udspring i såkaldte rollespil, som indebærer og fordrer leg med, og skabelse

    af adskillige identiteter. De rollespil, der foregår i den fysiske verden, kan på samme måde sige lige

    så lidt generelt om vort samfund.

    Generelt set er der forbavsende få forskere, der har undersøgt online -grupper og fællesskaber, der

    baserer sig på såvel arrangementer i den fysiske s om i den virtuelle verden. Det er min holdning, at

    en sådan cyberism, bevidst eller ubevidst hjælper til at opretholde forestillingen om cyberspace som

    en isoleret enhed, frem for et rum og sted af socialt liv der er organiseret i forlængelse af den

    verden, brugerne lever i.

    23 På ét væsentligt punkt adskiller selvrepræsentationen sig i en ansigt-til-ansigt situation fra internettet, nemlig ved at køn og etnicitet hurtigere til kort.

  • 33

    I specialets første del har jeg beskrevet formålet med min undersøgelse, præsenteret mit empiriske

    felt samt gennemgået metodevalg og teoretisk baggrund. I den anden del af specialet vil jeg samle

    trådene og lade teori og praksis komme i spil.

    I min fremstilling af analyseresultaterne har jeg valgt at citere fra interviewene i et omfang, som

    kan underbygge mine analytiske pointer. Ligeledes er citaterne væsentlige i kraft af deres evne til at

    fastholde nærheden til empirien.

  • 34

    5. Sproget i cyberspace

    Kommunikationen i cyberspace er primært baseret på tekst. De personer, der interagerer, sidder

    foran tastaturet og kommunikerer skriftligt. Det betyder, at kroppen og ansigtet, sammen med andre

    synlige oplysninger som vores udseende, kropssprog, humor og stemme, er en fraværende

    dimension på internettet.

    På baggrund heraf interesserer flere cyberforskere sig for sprogets muligheder i præsentationen af

    en selv og muligheden for både at vise og skjule sider af sig selv, man ikke har lyst til eller

    mulighed for at gøre til daglig. En af foregangskvinderne her er den amerikanske antropolog Sherry

    Turkle. Hun beskriver det således: ”In computer-mediated worlds, the self is multiple, fluid and

    constituted in interaction with machine connections; It is made transformed by language” (1995 s.

    15).

    Med afsæt heri bliver den socialkonstruktivistiske opfattelse af sproget som identitetsskabende

    meget bogstaveligt. Årsagen er, at der ifølge forskerne, heriblandt de to danske psykologer Vilhelm

    Lønsted og Mads Schramm, ikke er andre tegn, end dem vi laver med tastaturet (2001). Der er med

    andre ord kun den konstruerede tekstbaserede virkelighed for modtageren at forholde sig til.

    Det er med en forskningsmæssig tilgang som denne, at internettet opretholdes som en isoleret enhed

    uden tilknytning til den fysiske verden. I det følgende vil jeg i modsætning til denne forskning

    argumentere for, at der også inden for det sproglige aspekt er en sammenhæng med den fysiske

    verden.

    Indledningsvist stillede jeg følgende spørgsmål til sprogets betydning i cyberspace:

    • Hvori ligger forskellen på det talte og skrevne (net)sprog?

    • På hvilket grundlag vurderer brugerne hinanden ud fra deres selvrepræsentation via skrift?

    • Hvordan er forskellen på brugernes sprogbrug, alt efter om de benytter sig af sig af chat-

    eller e-mailkommunikation?

    Da det er begrænset, hvor meget der indenfor cyberforskningen er skrevet om forskellen på det

    skrevne og talte sprog, vil jeg indlede kapitlet med en kort redegørelse for denne forskel. Herefter

    en introduktion til hvilke kommunikative betingelser, der gør sig gældende på internettet.

  • 35

    5.1. Det skrevne og talte sprog

    En væsentlig forskel på skrift og tale er, at der ved den mundtlige kommunik ation er andet og mere,

    der bidrager til kommunikationen end ordene. Ordenes betydning bestemmes i høj grad af

    paralingvistiske træk som for eksempel mimik, kropssprog, gestikulation og tonefald. Den skriftlige

    kommunikation mangler altså disse nonverbale signaler (Lønsted & Schramm 2001).

    Menneskers handlinger i ansigt-til-ansigt interaktion kan deles op i:

    1. Parasprog, for eksempel tonefald og stemmeføring. Der er ikke alene fokus på, hvad folk

    siger, men også på hvordan man siger det

    2. Kropsbevægelser

    3. Proxemics, det vil sige anvendelsen af sociale og personlige rum og andres opfattelse af

    disse

    4. Lugt

    5. Kropskontakt mellem personer

    6. Anvendelsen af artefakter som for eksempel påklædning eller sminke

    7. Det verbale sprog

    (Duncan & Fiske 1977)

    Fraværet af de paralingvistiske træk kan for netbrugerne opleves som befriende, idet det giver

    mulighed for at vise eller skjule sider af deres personlighed, som de ikke umiddelbart får gjort til

    daglig. To af mine informanter, Camilla og Søren, der i interviewene betegner sig selv som

    henholdsvis klassens tykke pige og tykke dreng, har oplevet en befrielse, fra det at blive vurderet på

    deres fysiske fremtoning. Her fortæller Søren om, hvordan han altid er blevet set som den tykke

    dreng:

    ”Siden jeg var helt lille, har jeg altid været klassens tykke dreng. Når jeg kigger på gamle billeder, kan jeg ikke se, jeg er tyk, men min mor har altid holdt mig i ørene, fordi der er mange i familien, der er overvægtige, så jeg har altid hørt den der med, at jeg var den tykke, h vilket også har gjort, at jeg i folkeskolen og gymnasiet ikke turde … altså hele livet har jeg troet, at når folk kigger på mig, så ser de bare den her tykke dreng, og det har jeg måske fået smidt lidt væk nu. For jeg har fundet ud af, at hvis jeg ikke vil være den tykke dreng, så kan jeg selv gøre noget ved det, og det er så også det, jeg vil nu” (Søren)

  • 36

    Som det ses i citatet, har Sørens krop livet igennem lagt sig som et selvstændigt

    betydningsdannende, eller betydningshindrende element i hans opfattelse af sig selv og i

    forlængelse heraf også andres opfattelse af ham. At han ikke umiddelbart skal fremvise sin krop har

    gjort, at han via det skrevne ord kan vise, både over for sig selv og andre, at han ikke kun

    er den

    tykke dreng. I tråd hermed siger Michael Heim: ”In contrast to face-to-face encounters, then,

    computer networks nullify our physical existence. In a way, they free us from inhibitions created by

    our physical identity. We are more equal on the net because we can ignore it, and create new self in

    cyberspace” (Heim 1991 citeret i Bechar-Israeli 1995 s. 11).

    Camilla oplever ligeledes, hvordan hun på nettet kan ignore sin fysiske identitet og opnå den

    opmærksomhed fra det modsatte køn, hun føler, hun har svært ved at opnå i den fysiske verdens

    dansesteder:

    ”Jeg er ikke så genert på nettet, som jeg er i virkeligheden, når det gælder fyre – det er en fordel. Jeg ved jeg holder, jeg ved, jeg kan nogle ting, jeg ved, jeg er intelligent, jeg ved, jeg er sjov, og det er det eneste, jeg behøver at have med mig. Men hvis jeg står ved siden af en pige i byen, der vejer 20 kilo og har bryster, som fylder hele baren og lugter enormt skønt og har langt lyst hår og sådan noget, så er det nok ikke mig, han vælger, og sådan vil jeg nok altid tænke i en sådan situation uanset hvad. Men står vi ved siden af hinanden på nettet, og hun kun siger bu og bæ, så er det nok mig, han vælger, og det er en fordel” (Camilla)

    Forskellen på tale og skrift og de manglende nonverbale signaler har for Søren og Camilla betydet

    en befrielse fra den umiddelbare vurdering på ydre karakteristika. Via skriften har begge følt, at de

    er blevet set som den, de ”er inderst inde”. De fremhæver flere gange i interviewene, at de ved brug

    af deres sproglige evner på chatten føler, de får vist sider af sig selv, de ikke altid får vist i en

    ansigt-til-ansigt situation. Evnerne består i at være hurtig på tasterne, skrive sjovt, frækt og

    fornuftigt samt at være loyal og ærlig over for dem, de er i kontakt med. Herved får de vist, at de er

    ærlige, sjove og loyale mennesker og oplever, at det er ud fra disse betingelser, de bedømmes på,

    frem for som "ham eller hende den tykke".

    Her stopper så enhver lighed med den tidligere forskning, idet jeg qua mit teoretiske perspektiv fik

    kendskab til begreber, der udfordrer denne traditionelle skelnen mellem det talte og skrevne sprog.

    Det drejer sig nærmere bestemt om Goffmans begreber expression given og expression given off,

    eller på dansk givne og afgivne udtryk. Disse handler om, hvordan man som person kontrollerer de

    indtryk, som andre danner sig af en (1959). Her slår Goffman fast, at en persons evne til at udtrykke

    sig og til at gøre indtryk på andre bygger på to diametralt forskellige former for tegn. For det første

  • 37

    de udtryk personen giver, og for d et andet, det udtryk, personen afgiver. Den første type omfatter

    verbale eller andre symboler, som personen åbent og bevidst benytter sig af for at kommunikere

    eller formidle et budskab til andre. Det er, hvad vi forstår ved kommunikation i traditionel for stand.

    Den anden type udtryk er af en helt anden karakter. Her drejer det sig om de udtryk, som personen

    uundgåeligt og uintentionelt afsender.

    Med afsæt i denne forståelse af begreberne argumenterer flere cyberforskere, heriblandt den

    israelske kommunikationsforsker Haya Bechar -Israeli, at der udelukkende eksisterer givne udtryk

    på nettet (1995). Argumentet herfor er kroppens fravær samt en kommunikation, der udelukkende

    foregår per skrift. Dette muliggør ifølge Bechar-Israeli en bevidst styring af det billede, man ønsker,

    andre skal få af én. Argumentet er, at skriftsproget besidder en redigerings - og refleksionsmulighed,

    der er manglende i talesproget. Hermed menes der, at den spontane tale ikke kan redigeres så nøje

    som den skrevne tekst, hvormed man i talen ”afslører” sig selv mere, end i den skrevne tekst. I tråd

    med denne holdning fortæller Camilla om fordelen ved at præsentere sig selv på nettet: ” Hele ideen

    for mig ved at score på nettet er at stresset forsvinder, konkurrencen forsvinder, fordi det handler

    ikke kun om bryster, det handler om hjerne. Fokus bliver placeret et helt andet sted”. Ovenstående

    er ligeledes et af utopisternes oftest brugte argument for, at kommunikationen via nettet overskrider

    køn-, klasse- og sproggrænser.

    I arbejdet med empirien dukkede der dog et mere komplekst billede frem, der viser, at det ikke er så

    simpelt at styre det indtryk, andre får af én. Der florerer ligeså mange uintentionelt afgivne udtryk i

    cyberspace. De afgivne udtryk har blot andre former her, end de har i den fysiske verden.

    Jeg vil således i de næste afsnit illustrere de afgivne udtryk, og at grænserne af eksempelvis

    socialklasse og sprog er lige så svært overskridelige, som de er i den fysiske verden. Men først vil

    jeg beskrive, hvad det er for kommunikative betingelser, der gør sig gældende i cyberspace.

    5.1.1. Sproget på internettet

    Brugerne i den virtuelle verden kan som beskrevet ikke se hinandens ansigt og kropssprog eller

    høre stemmens tonefald. For at kompensere for dette har brugerne genn em årerne via tastaturet

    skabt et nyt system med emoticons, akronymer xii og andre lingvistiske former. Herved

  • 38

    kommunikeres de følelser, stemninger og paralingvistiske træk, der umiddelbart er fraværende på

    nettet.

    Emoticons er en sammentrækning a