1

ENERGISPAREINDSATSEN KOSTER FORBRUGERNE DYRT OG

FORVRIDER KONKURRENCEN

1. SAMMENFATNING

FAKTA

Omfang: I 2015 betaler elkunder og virksomheder i omegnen af 2 mia. kr. for at realisere energibe-sparelser1. Ud over de forbrugerbetalte midler til energibesparelser, er der afsat en pulje på Finans-loven, der skal fremme VE i virksomhedernes produktionsprocesser på 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. årligt fra 2014-20202. Omkostningen er stigende men er ikke synlig, da den opkræves som et element i nettariffen og abonnement uden specifikation3.

Fejl: I Energistyrelsens årlige stikprøvekontrol i 2012 var resultatet, at der var ”i alt 66 fejl i de 54

sager. Det svarer til, at der var fejl i 36 % af de udvalgte sager. Fejlene er fordelt over 10 af de 15

selskaber, hvorfor kun fem selskaber ingen fejl havde”.

Overimplementering: Danmark overopfylder målet med 1,5 pct. ift. den målsætning, som Danmark har forpligtet sig på4, dvs. at Danmark bruger langt flere penge på energibesparelser end krævet af EU’s Energibesparelsesdirektiv.

RESULTAT

I mod hensigten tjener de tidligere monopolselskaber penge på, hvad der skulle være en hvile-i-sig-

selv-ordning. Dette er både fordyrende og konkurrenceforvridende.

Halvdelen af energibesparelserne ville ifølge Deloittes evaluering (2015) realiseres uanset tilskud,

og besparelserne er dermed ikke et resultat af monopolernes indsats.

Forbrugere og virksomheder har en årlig meromkostning på 660 mio. kr. som følge af fraværende konkurrence og uhensigtsmæssigt myndighedsarbejde.5

Energispareordningen er konkurrenceforvridende, fordi den åbner for ulovlig krydssubsidiering og

giver koncernforbundne selskaber (som ejer et monopolnet) fordele, som andre ikke har.

Den danske implementering af Energispareordningen er i strid med EU-lovgivningen, idet uaf-hængige elhandelsselskaber og koncerner med netselskaber forskelsbehandles.

Ordningens indretning og administration har medført betydelig konkurrencefordrejning og merom-kostning (spild) i realiseringen af de politisk fastsatte mål.

Gennemsigtigheden er lav. Der er stort set ingen transparens eller mulighed for at kontrollere eller føre tilsyn med ordningen. Der er ingen sanktioner for overtrædelser.

1 Kilde: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats/Lovgrundlagkontrologresultater/energispareaftalen_af_13._november_2012_.pdf 2 Kilde: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats/Lovgrundlagkontrologresultater/energispareaftalen_af_13._november_2012_.pdf - side 1. 3 Kilde: Telefonisk oplyst af Energitilsynet 28. april 2015. Netselskaberne kan opkræve 50 pct. af omkostningerne på abonnement og 50 pct. af omkostningerne på nettariffen. Virksomheder og forbrugere bør betale den samme andel af deres kWh, men det er uklart, hvordan der føres tilsyn hermed. 4 Kilde: Mail fra ENS 11/5-15: ”EU's energieffektivitetsdirektiv artikel 7, stk. 1 fastlægger, at medlemslandende skal gennemføre initiativer, som frem til 2020 medfører årlige energibesparelser på mindst 1,5 pct. af det årlige energisalg ekskl. forbruget til trans-port. Målet for de danske energispareforpligtelser er ifølge energiaftale af november 2012 årligt i 2013 og 2014 på 10, 7 PJ svaren-de til 2,6 pct. af slutforbruget af energi. I 2015-2020 er det årlige mål fastsat til 12,2 PJ svarende til 3,0 pct. af slutforbruget af ener-gi. Det betyder, at Danmark overopfylder målet på 1,5 pct. af slutforbruget som det fremgår af Artikel 7”. 5 Energibesparelser købes i markedet til 25-35 ører per sparet kWh. Men indberettes til 50 ører i 2014. Dertil kommer at admini-strationsomkostninger forekommer at være høje. De 660 MDK er beregnet på 3,3 TWh og en meromkostning på 20 ører per sparet kWh.

2

LØSNINGER

Ansvaret flyttes: Opgaven konkurrenceudsættes reelt ved at flytte ansvaret til elhandelselskaberne

således, at ydelsen bliver del af en konkurrenceudsat pris (i modsætning tarif og abonnement). Al-

ternativt at det placeres hos uvildig tredje part gennem udbud.

Reduktion: Omfanget af ordningen reduceres således, at det svarer til kravene i EU-direktivet.

2. ENERGISPAREORDNINGEN ER TÆNKT SOM EN HVILE-I-SIG SELV AKTIVITET

Siden 2006 har net- og distributionsmonopolerne indgået aftaler med klima-, energi- og bygningsministeren

om at opfylde de politisk fastsatte mål om energieffektivisering. Målene skal sikre 2020-målet om 20 pct.

energibesparelser. Energibesparelserne realiseres hos både virksomheder og private elforbrugere. Net- og

distributionsmonopolerne får dækket deres omkostninger for opgaveløsningen ved at opkræve de fulde

omkostninger på forbrugernes distributionsregning.

Tænkningen er, at der findes energibesparelser, som slutkunderne ikke selv får høstet, selvom de høje dan-ske energiafgifter giver et klart incitament. Ordningens logik er med andre ord at skabe besparelser, som ellers ikke ville være blevet realiseret, og at det giver samfundsøkonomisk mening at indhente dem6. ”Den samlede opgørelse viser, at der for det gennemsnitlige projekt er en annuiseret samfundsøkonomisk netto-fordel på 3,8 øre per sparet kWh på tværs af husholdninger og erhverv”7.

Situationen er, at den samfundsmæssige fordel pga. overvægt af erhvervsprojekter (som bidrager med et

overskud på 17,1 øre) giver en samfundsmæssigt overskud på 9,7 øre pr. kWh. I takt med at erhvervspro-

jekterne bliver færre, må det derfor forventes, at den samfundsmæssige effekt falder.

Samlet set skal selskaberne realisere 12.200 TJ besparelser hvert år i perioden 2015-2020, hvilket svarer til

3,3 TWh (milliarder kWh) 8. I følge Dansk Energi modsvarer det 140.000 husstandes samlede energiforbrug.

Det kostede i 2013 virksomheder såvel som husholdninger 40,5 ører per sparet kWh årligt. Brancheorgani-

sationer og energiselskaberne rapporterer et prisniveau på 50 ører/kWh i 2014 – og der er forventning om

”store prisstigninger fremadrettet” 9, da de nemme besparelser er realiseret. På baggrund af Deloittes ana-

lyse kan man derfor konkludere, at ordningen allerede nu medfører et betydeligt samfundsmæssigt tab

grundet omkostningsstigningerne.

Omkostning for slutkunder på 1,7 mia. kr. årligt i 2015 og frem til 2020, hvis omkostningen blot bliver på de

minimum 50 ører som netselskaberne forventer. Hvis prisen holdes på 40 ører i gennemsnit er den årlige

omkostning 1,4 mia. Oven i dette beløb kan lægges administrationsomkostninger, som energiselskaberne

er berettiget til at opkræve via deres regulerede tariffer/abonnement samt de øremærkede midler til at

fremme VE i virksomhedernes produktionsprocesser. Det samlede omfang er dermed knap 2 mia. DKK.

Sådan som ordningen oprindeligt var tænkt, så skulle pengene føres tilbage slutkunderne i form af direkte

tilskud eller konkrete besparelser, fordi ordningen skulle være en non-profit-ordning efter hvile-i-sig-selv-

6 Deloitte når i deres evaluering fra 2015 frem til, at der skabes værdi på 6,8 ører per investeret 40,5 ører. Prisen på besparelser er siden steget til 50 ører og forventes at stige yderligere. Dvs. at værdien bliver forringet. 7 Kilde: Deloittes rapport (2015:6). 3,6 TJ = 1.000.000 MWh = 1.000.000.000 kWh. 9 Deloitte (2015:7). ”Evaluering af energiselskabernes energisparesindsats”.

3

princippet. Omkostningen skulle med andre ord kun udgøre det tab, som blev foranlediget af de omkost-

ninger, som selskabernes havde til administration af ordningen.

3. SÅDAN FUNGERER ORDNINGEN I PRAKSIS

I praksis kører ordningen ikke efter hvile-i-sig-selv-princippet. Det beløb, der ledes tilbage til kunderne, er

dog langt under det årlige marked på knap 2 mia. kr.10 Det er formodentlig omkring 50 pct.. Monopolsel-

skaber tilgodeser deres egne koncernselskaber og aflejrer en skjult avance af i eget koncernregi før indbe-

retning af energibesparelsesomkostninger til staten.

Nedenfor illustreres hvordan avance aflejres. Der tages udgangspunkt i offentligt tilgængelige oplysninger

fra 2013 vedrørende et konkret selskab. Det understreges, at fremgangsmåden ikke adskiller sig fra den,

der anvendes i andre selskaber:

Metoden svarer i princippet til de såkaldte moms-karusseller, hvor interne handler forøger en vares værdi

med henblik på at snyde skattemyndighederne via ulovlige momsrefusioner. I tilfældet med energibespa-

relserne, der er det ikke staten men forbrugerne, der bliver malket.

10 Klide: Bl.a. Dansk Energi’s oplæg (2012): ”Energiselskaberne, energieffektivitet og innovation”.

4

Nedenstående tabel indeholder tilgængelige oplysninger om udvalgte elkoncerner.11 Det fremgår her, at:

Priserne for at realisere besparelserne koster elkunderne i deres områder fra 42 til 64 ører per spa-

ret kWh. Denne variation ville ikke opstå i et effektivt og reelt konkurrenceudsat marked.

Det fremgår, at netselskaberne opkræver 0 til 17 ører i administration. At den forskel eksisterer hen

over årene indikerer, at tilsynet ikke er tilstrækkeligt fokuseret på omkostningseffektiv drift af ord-

ningen. Eksempelvis opgiver EnergiMidt til Energitilsynet og Energistyrelsen, at de bruger 10 MDK

årligt på at administrere ordningen, hvilket i runde tal svarer til 15-20 fuldtidsansatte. Det matcher

ikke umiddelbart forretningsomfanget og den type opgaver, som lovligt kan dækkes under admini-

stration. Ordningen skaber ikke incitament til omkostningseffektivitet.

Net Monopol 1 Net Monopol 2 Net Monopol 3 Net Monopol 4 Net Monopol 5

Administration (TDKK) 6.020,00 10.112,00 6.409,06 0,00 1.442,06

Erhvervelse (TDKK) 55.520,00 35.850,00 28.080,28 17.830,00 2.075,44

61.540,00 45.962,00 34.489,34 17.830,00 3.517,50

Mål (MWh) 124.356,00 95.528,00 95.528,00 37.123,00 9.242,00

Realiseret (MWh) 113.467,20 71.683,00 71.683,00 38.843,00 8.375,40

91% 75% 75% 105% 91%

Pris pr. kWh (øre) 0,54 0,64 0,48 0,46 0,42

- administration (øre) 0,05 0,14 0,09 0,00 0,17

- erhvervelse (øre) 0,49 0,50 0,39 0,46 0,25

Administration % 9,8% 22,0% 18,6% 0,0% 41,0%

Erhvervelse % 90,2% 78,0% 81,4% 100,0% 59,0%

Distribuerede MWh 3.209.759

Pris partner 0,39 0,32 0,32 0,30 0,30

Aftale indgået med Energi Spare

A/S 1 Energi Spare

A/S 2 Energi Spare

A/S 3 Energi Spare

A/S 4 Energi Spare

A/S 5

Profit til koncern-selskab 11.267.792,00 12.911.440,00 5.141.716,00 6.177.100,00 -437.180,00

Administration 6.020.000,00 10.112.000,00 6.409.060,00 0,00 1.442.060,00

I alt 17.287.792,00 23.023.440,00 11.550.776,00 6.177.100,00 1.004.880,00

5

Konklusionen er, at monopoltænkning og markedslogik blandes sammen. Resultatet er en uigennemsigtig

ordning, der er svær at føre tilsyn med, og et marked der bliver umuligt at komme ind i for andre aktører på

lige vilkår.

4. ENERGIVIRKSOMHEDERNES UTILSIGTEDE AVANCE FORVRIDER KONKURRENCEN BETYDELIGT

Det forhold at kun energivirksomheder, som ejer et monopol- eller distributionsnet, har ’pligt’ til at indhen-

te energibesparelser forvrider på konkurrence på to måder:

a) Energibesparelser integreres ind i energisalget

b) Krydssubsidiering fra monopol til konkurrenceudsatte områder.

Ad a) Integration med energisalget

Koncernforbundne energiselskaber har en unik position, fordi de kan tilbyde energibesparelser i forbindelse

med deres energileverance, dvs. at monopolselskabet tilbyder forbrugerne pakkeløsninger i form af en

attraktiv medfinansieret energispareydelse ved indgåelse af en energileveranceaftale med monopolselska-

bets elhandelsselskab, der også kan være koncernens energispareselskab.

Monopolselskaberne behøver ikke kræve betaling for besparelserne de fremskaffer og kan endda yde kon-

tante tilskud, fordi besparelserne kan dækkes via nettarif og abonnement. Koncernforbundne el- og gas-

handelsselskaber kan dermed vinde eller genvinde forbrugere med salgsargumenter og produktegenska-

ber, som uafhængige elhandelsselskaber ikke kan matche.

Den dybe integration af energibesparelser i monopolselskabernes kommercielle søsterselskabers salgs-,

markedsførings- og samlede forretningsmodeller er dybt konkurrenceforvridende.

Ad b) Ulovlig krydssubsidiering: Overførsel af værdier fra eet selskab til et andet

Der finder forskellige former for ulovlig krydssubsidiering sted i forbindelse med ordningen:

Salg- og markedsføringsomkostninger: Energispareindsatsen anvendes aktivt i markedsføringsakti-viteter. Når der sendes breve til tabte kunder, så indgår budskabet om energibesparelser som regel i brevet. Dermed kan omkostningen til udarbejdelse bæres af energispare ’kassen’, fordi det kan kategoriseres som en informationsindsats.

Monopolselskabernes betaling til deres koncernforbundne energispareselskab for administrationen

af ordningen skaber i sig selv mulighed for bidrag til finansieringen af den markedsføring, som

energispareselskaberne og/eller netselskabernes kommercielle elhandelsselskaber udfører. De

midler udnyttes til at vinde markedsandele bl.a. på elhandelsmarkedet på bekostning af de uaf-

hængige elhandelsselskaber. Myndighederne svigter deres tilsynsopgave her, hvilket blot forstær-

6

ker problematikken. Der er i realiteten intet tilsyn med overførsel af værdier her – hverken i kro-

ner/ører eller i medgået tid i form af medarbejdertimer.

Sammensmeltning af kommunikationen: Al kommunikation omkring ordningen foregår via elhand-lernes hjemmesider og ikke via aftaleparten – monopolselskabernes – hjemmeside. Dette krav er nedfældet i to vejledninger fra Energistilsynet om selskabernes hjemmeside. Kravet overholdes ikke – især fordi der ingen sanktioner er for at lade være, og dernæst fordi føres der heller ikke tilsyn hermed. Et andet eksempel er winback-breve. Et tredje eksempel er sociale medier. Et fjerde ek-sempel er sponsorater – herunder stadion- og bandereklamer. Et femte er kontaktpunkter som te-lefon og e-mails, hvor den fælles indgang til alle de koncernforbundne selskaber bruges til bl.a. winback af tabte kunder.

Alt i alt er der tale om, at selskabernes brand og konkurrenceposition udnyttes og styrkes på bekostning af

den fri og lige konkurrence. Det er skadeligt for købekraft og produktivitet, og dermed den velfærd og vel-

stand, som vi som samfund er i stand til at skabe.

I nedenstående tabel er omkostningen pr. kWh beregnet. Udgangspunktet er forbruget i 2013, spare-målet

for 2015-2020 samt branchens forventning til en omkostning pr. besparet kWh i 2015 på 50 øre pr. kWh.

Forbrug TWh Sparemål PJ Sparemål GWh Omkostning MDKK Tillæg pr. kWh

Olie 71,46 0,60 166,67 83,33 0,12

Naturgas 18,27 2,30 638,89 319,44 1,75

El 31,23 5,00 1.388,89 694,44 2,22

Fjernvarme 29,63 4,30 1.194,44 597,22 2,02

I alt 150,59 12,20 3.388,89 1.694,44 1,13

7

For Jens Jensen, der har et kWh elforbrug på 5.000 kWh, betyder det følgende:

1. Jensen betaler bidrag til energispareordningen: 2,22 øre pr. kWh via tariffen og abonnement til el-

netselskabet, og 1,75 øre pr. kWh til naturgasselskabet

2. Jensen bestiller en håndværker til at skrifte vinduer fra termoglas til energiglas. Håndværkeren har

en aftale med Energispare A/S, at de vil aftage de energibesparelser han udfører til 30 øre pr. kWh.

Håndværkeren modregner tilskuddet i sin pris til Jensen.

3. Håndværkeren udfører projektet, dokumenterer besparelsen, og sælger denne til Energispare A/S.

4. Energispare A/S videresælger, uden at tilføre væsentlig værdi, energibesparelsen til det koncernre-

laterede Netselskab AmbA til 50 øre pr. kWh.

5. Netselskabet beder det koncernforbundne selskab Service A/S kvalitetssikre og indberette energi-

besparelsen på vegne af netselskabet. For dette afregner Service A/S en fast pris eller et beløb på 5-

15 ører pr. kWh.

I virkeligheden er regnestykket rigtig dårligt for Jensen, fordi de fleste besparelser realiseres hos erhvervs-

virksomheder, hvor energiselskaberne har lettere ved at tjene penge. Derfor får Jensen i virkeligheden væ-

sentligt mindre udbytte end eksemplet illustrerer, selv hvis håndværkeren giver hele tilskuddet videre. Det-

te illustreres med følgende eksempel fordelt på en privat- og en erhvervscase:

ERHVERV: En industrivirksomhed bruger 9 GWh om året. De udarbejder en ambitiøs plan der reducerer deres forbrug med 5% i 3 år.

Betaling til energi-spareordningen kWh/år DKK/år Antal år Omkostning DKK

År 1 9.000.000,00 200.124,52 1,00 200.124,52

År 2 8.550.000,00 190.118,30 1,00 190.118,30

År 3 8.122.500,00 180.612,38 1,00 180.612,38

570.855,20

Tilskud ifm. årlig besparelse på 5% (hvor alt er til-skudsberettiget) kWh/år Tilskud, DKK pr. kWh Antal Tilskud DKK

År 1 450.000,00 0,35 1,00 157.500,00

År 2 427.500,00 0,35 1,00 149.625,00

År 3 406.125,00 0,35 1,00 142.143,75

449.268,75

Saldo

-121.586,45

PRIVAT: Standard parcelhus m. naturgas - udskiftning af vinduer efter 10 år

Betaling til ener-gispareordning kWh/år DKK/år Antal år Omkostning DKK

Naturgas 19.346,00 338,29 10,00 3.382,94

El 5.000,00 111,18 10,00 1.111,80

4.494,74

Tilskud fra ener-

gispareordning Antal kWh pr. vindue Tilskud, øre pr. kWh Tilskud i alt

Udskiftning fra termoruder til energiglas 10,00 280,50 0,35 981,75

Saldo

-3.512,99

8

5. I STRID MED EU-LOVGIVNING?

EU-retten indeholder et forbud mod at tildele privilegier til udvalgte virksomheder, da dette betragtes som

statsstøtte. EU-retten kræver at tildeling af rettigheder skal ske åbent, gennemsigtigt og ikke-

diskriminerende offentligt udbud. Dermed er indretningen af energispareindsatsen direktivstridig.

I Danmark har netmonopoler fået den tildelt opgaven uden konkurrence. Monopolselskaberne har ikke

betalt noget vederlag eller modydelse for de eksklusive rettigheder under energispareordningen og de

hermed forbundne økonomiske og konkurrencemæssige fordele. Det er goder som monopolselskaberne og

deres koncernforbundne kommercielle selskaber nyder godt af. De har derfor fået et gode forærende af

staten. Dermed er det forbrugerne, der ultimativt set finansierer netselskabernes ”gratis” eksklusive ret-

tigheder.

6. DELOITTES EVALUERING (2015)

Deloittes evaluering rammer i sin kritik nerven i det grundlæggende design af ordningen. Derfor foreslår

Deloitte nemlig at ”ændre organiseringen af energispareindsatsen, så energispareforpligtelsen og ansvaret

for indsatsen fremover flyttes fra netselskaberne til handelsselskaberne indenfor el-, gas-og oliebranchen”.

Da ordningen blev udtænkt for mere end 10 år siden, antog Energistyrelsen at markedet måske svært ved at løse opgaven med at levere energibesparelser. Derfor forpligtede politikerne monopolselskaberne til den opgave.

Men siden har tingene udviklet sig. Energibesparelser er en integreret del af servicepakkerne til kunderne. Det ser vi i energiselskabernes salg- og markedsføringsindsats overfor kunderne, i breve, på hjemmesider, sociale medier osv. Det er en naturlig del af samtalen med kunderne på de kommercielle markeder.

Den handel med energibesparelser, der foregår koncerninternt og mellem forpligtede monopoler, skaber ydermere en uhensigtsmæssig prisfastsættelse, fordi den sker på et uigennemsigtigt marked. Der skal være transparens og gennemsigtighed.

I åbne, transparente markeder vil de problemer, som Deloitte har analyseret sig frem til, ikke opstå.

Uigennemsigtig og med negativ udbudseffekt: Deloitte konkluderer, at ”informationen om ordnin-

gen ikke er tilstrækkelig”, den ”fremstår uigennemsigtig” og giver en ”negativ udbudseffekt”, fordi

for få forbrugere kender til ordningen. Konsekvensen af dette er, at en mængde potentielle energi-

spareprojekter ikke bliver gennemført. Alt dette medfører stigende priser pr. kWh, hvilket vi også

har set klare tendenser til de seneste år.

Konkurrenceforvridende og omkostningsineffektiv: Deloitte skriver videre, at ”reglerne ikke i til-

strækkelig grad tilskynder til omkostningseffektivitet”. Eksempelvis fordi monopolselskaberne lader

alle el-kunder betale for omkostningerne til energispareindsatsen via en højere nettarif på el. Des-

uden er det konkurrenceforvridende, at disse monopolselskaber kan overdrage opgaverne til egne

koncernforbundne selskaber, der opererer kommercielt.

Intet incitament til det, der har det største besparelsespotentiale: Herudover har ordningen intet

incitament til det, der har det største besparelsespotentiale: Rådgivning. Deloitte konkluderer om

monopolselskaberne, at de ”har større økonomisk incitament til at være formidler af tilskud til for-

9

brugerne for løsninger, som de allerede kender, og som de i mange tilfælde alligevel ville have skaf-

fet af egen drift, men som har begrænset additionalitet” (effekt).

Administrationsomkostninger høje - og stadigt stigende: Det dokumenteres, at omkostningerne til

administration har været kraftigt stigende fra 2012-2013. Deloitte vurderer, at hvis monopolselska-

berne havde nået deres sparemål, så ville administrationsomkostningerne være endnu højere. For

2014 vurderer branchen selv, at omkostningerne bliver endnu højere end hidtil set.

7. LØSNINGSFORSLAG

Der er brug for at tænke markedsindretningen logisk igennem, så vi skaber effektive forsyningssektorer, der

kan bære naturlige monopoler såvel som kommercielle virksomheder. Dette vil kunne fjerne den konkur-

renceforvridende krydssubsidiering og dermed den regulatoriske eller overnormale profit, som med Energi-

spareindsatsen har udviklet sig over tid. Det vil give billigere el til forbrugerne, mere miljø for pengene –

eller penge til at finansiere andre politiske initiativer. Med den ovennævnte lange liste af problemer og

stigende omkostninger, så bør ordningen reduceres svarende til en minimumsordning svarende til gælden-

de EU-krav.

Dernæst er den vigtigste opgave at skabe transparens for derigennem at opnå mest miljø og effekt for pen-

gene. Dette skal ske ved – som også Deloitte påpeger – at få løst de i ordningen iboende strukturelle pro-

blemer. Det starter og slutter ved ansvarsplaceringen. En mulighed er at flytte den til uvildig tredjepart med

det formål at få opgaven konkurrenceudsat generelt. At drive energibesparelser er ikke en forpligtelse men

et gode, hvilket såvel Deloittes rapport som dette notat dokumenterer. De kommercielle elhandelsselska-

ber bidrager gerne til at løse opgaven, og de kan dermed pålægges en forpligtelse baseret på antal solgte

kWh.

Elhandlerne får retten til at opkræve et gebyr på elregningen på op til 50 eller 60 ører for varetagelse af

energispareordningen. Posten dækker alle omkostninger inkl. administration. Posten og opgaven flyttes

med andre ord fra monopolregning, hvor der ikke er noget incitament for at holde omkostningen nede,

over til den kommercielle del af regningen. Dette vil gøre omkostningen til en konkurrenceparameter –

dem, der er dyre, vil miste kunder. Ydermere vil løsningen også sætte en stopklods op i forhold til de aktu-

elle problemer med krydssubsidiering fra monopolet til de øvrige kommercielle selskaber.

Konkurrenceudsættelse af energispareordningen vil drive omkostningerne til energibesparelser ned, fordi

fokus vil flytte fra at malke forbrugerne mest muligt til at tilbyde kunderne den bedste slutpris. Det vil være

en kraftig forbedring i forhold til i dag, hvor der ikke er nogen bremse på omkostningerne, intet incitament,

intet tilsyn og ingen sanktioner. Derfor rammer næsten alle besparelser ’loftet’, fordi profitterne aflejres i

de koncernforbundne elselskaber. Konkurrence vil kunne fjerne denne unødvendige, regulatoriske profit.

Myndighedsrollen bliver dermed kraftigt forenklet. Der skal ikke længere føres tilsyn med om omkostnin-

gernes niveau; om der administreres som aftalt osv. Fremover skal myndighederne alene fokusere på at

sikre at kvaliteten af besparelserne er i orden. Denne model vil give elkunderne en besparelse på omkring

600-1.000 millioner årligt. Dette estimat er beregnet på, at elselskaberne i dag køber besparelser for 30

ører og sælger for 55 ører inkl. administration. Konkurrence vil medføre en ny omkostning på 30 ører eller

lavere. Worst case – hvis konkurrencepresset ikke virker – så bliver det ikke dyrere end i dag. Til gengæld

bliver ordningen lovlig, og de konkurrenceforvridende elementer fjernes, og forbrugerne kan få mere miljø

for pengene.