Morsø KoMMune

Energi i balance

Mors er med et areal på 367 km2 den største ø i Limfjorden. naturen byder på enestående oplevelser, og rent geologisk er Mors en perle i verdensklasse. Langs den 151 km lange kystlinie hæver de karakteristiske molerskrænter sig over van­det. De fortæller om verden for 60 millioner år siden og om naturens mægtige kræfter, som formede øen til det, vi kender i dag.

Limfjorden er altid tæt på, og historisk har vandet været såvel en udfordring som en mulighed for øens befolkning, som i dag tæller knap 23.000 personer. Vandet giver mange gode muligheder – f.eks. når det gælder produktion af friske fødeva­rer og af ren energi.

Landbruget er et af de primære erhverv på øen, og landbruget ser også mulig­heder i de energi­ og klimamæssige udfordringer, alle brancher i dag konfronteres med. Lokale landmænds epokegørende initiativer på dette område vil udgøre væ­sentlige elementer i planlægningen af Morsø Kommunes energi­ og klimapolitik.

udgivet af:Morsø KommuneApril 2009

redaktion:niels Pedersen, Morsø KommuneHelle Thorning Bertelsen, Morsø KommuneAnnemarie østergaard, Morsø erhvervsrådKjeld Vang, VAnG&Co.

Fotos:BB Film

Layout:Anja Korsgaard, Grafikk

Tryk:TypoGraphicTrykt på Cyclus offset, 100% dansk, svanemærket genbrugspapir.

Naturkraft

Morsø Kommune

Danmark

Mors er allerede langt fremme i udnyttelse af den vedvarende energi. Vindkraften spiller den største rolle for produktionen afvedvarende energi til energiforsyningen. øen er i dag stort set selvforsynende med el, produceret af de 89 vindmøller på Mors og kraftvarmeværkerne tilsammen. samlet set producerer vind­møllerne cirka 144 GWh årligt, mens kraftvarmeværker produ­cerer cirka 18 GWh årligt. el­forbruget på Mors ligger samlet set på cirka 168 GWh årligt.

Mange husstande i landområderne opvarmes med naturlige, vedvarende brændsler som halm og træ, andre bruger bl.a. raps som energikilde, lige som der findes enkelte biogasanlæg på større landbrug.

I løbet af 2009 iværksættes en markant indsats for yderligere at reducere kilder som naturgas og traditionelle, fossile brænd­sler i fjernvarmeforsyningen. Det sker ved at udnytte biogas fra et af Danmarks største biogasanlæg i sindbjerg til fjernvarme­produktion på sdr. Herreds Kraftvarmeværk.

en samlet energi­ og klimaplanlægning i Morsø Kommune skal bl.a. skabe grundlag for, at borgerne på Mors forsynes med bil­ligere og mere miljø­ og klimavenlig energi i form af elektricitet og varme. Planes mål er inden for 10 år at reducere Co2­udslip­pet i Morsø Kommune ved at gøre øen 100% selvforsynende med energi til el og varme.

Morsø Kommune arbejder med en vindmølleplanlægning for opstilling af store vindmøller i sindbjerg. Det er målsætningen, at der inden udløbet af 2009 gives mulighed for opstilling af nye vindmøller, hvor et af kriterierne for planlægningen er at skabe mest mulig produktionseffekt. Morsø Kommune ønsker at indgå i ejerkredsen for vindmøllerne og signalerer herved en

aktiv rolle for nedbringelse af Co2. Ved opstillingen af de plan­lagte vindmøller vil Mors få et overskud af strøm produceret af vindmøller.

nye energi­initiativer på Mors peger på landbruget som en frem­trædende aktør i fremtidens energiforsyning. Fortsat udbygning af biogasanlægget Morsø Bioenergi i sindbjerg vil placere land­bruget som betydende leverandør af naturlig energi. Potentialet i at udnytte overskudsvarme fra dyreholdet og mulighederne i dyrkning af energiafgrøder til biodiesel eller biomasse på en del af de marginale jorder skal ligeledes undersøges og tænkes ind i fremtidens energiforsyning.

endelig skal Limfjorden som et naturligt kraftcenter i planernefor, hvordan energiproduktion og klima skal være i en bedre balance i fremtiden. Mulighederne for at udnytte søsalat og forskellige algetyper som biomasse til biogasproduktion eller anden produktion af energi er teknologisk inden for rækkevidde. Mors har i Limfjorden de naturlige forudsætninger for en kommerciel produktion.

Vindenergi og visioner

Landbruget – fremtidens energileverandør70 landmænd på Mors har taget et initiativ, der rummer poten­tiale til at gøre landbruget til en af fremtidens store leverandø­rer af vedvarende og miljøvenlig energi.Med stiftelsen af selskabet af Morsø Bioenergi har de 70 land­mænd taget et afgørende skridt ind i en fremtid, hvor et miljø­problem kan vendes til gavn for såvel øens energiforsyning som fremtidens klima.selskabet har investeret cirka 70 mio. kr. i landets mest mo­derne biogasanlæg, beliggende i sindbjerg midt på Mors. Bio­gasanlægget skal allerede fra starten håndtere næsten en tredjedel af al gylle på Mors – svarende til 240.000 tons årligt – i en løsning, hvor hensyn til klimaet er prioriteret højere end optimeringen af energiproduktionen. et skoleeksempel på, at energiforsyning og klima kan håndteres i en bæredygtig ba­lance. Produktionen af Co2­neutral energi på biogasanlægget sparer således miljøet for et udslip på 9.000 tons Co2 årligt.

Biogasmodellen på Mors er unik, fordi en væsentlig del af gyllesepareringen finder sted ude hos landmanden. Derved reduceres transporten mellem de 70 deltagende landbrug og biogasanlægget med mere end 60% i forhold til traditionelle løsninger. Biogasanlægget producerer el samt varmt vand

til fjernvarmeforsyningen fra sdr. Herreds Kraftvarmeværk. Den tilbageværende mængde gylle forbedrer landmandens gødningsregnskab. næringsstofferne i restgyllen er lettere til­gængelig og optages derfor hurtigere i afgrøderne, så risikoen for udvaskning af overskydende næringsstoffer til Limfjorden bliver meget mindre. sidst – men væsentlig for mange borgere på Mors – reduceres de kendte lugtgener i forbindelse med udkørsel af gylle på markerne.

Morsø Kommune forventer sig meget af en fremtidig ud­bygning af biogasanlægget, og samtidig vil en række andre kilder til klimavenlig energiforsyning fra landbruget blive indarbejdet i kommunens fremtidige energi­ og klimaplaner. overskudsvarme fra dyreholdet til f.eks. gartneriproduk­tion, dyrkning af energiafgrøder til biodiesel, produktion af pil på visse marginaljorder og en fortsat udnyttelse af halmfyring og anden biomasse er andre elementer, der på sigt kan udnyttes og dermed gøre landbruget til en betydende leverandør af vedvarende energi til fremtidens energiforsyning.

Politikerne i Morsø Kommune tror på, at det kan betale sig at gøre en indsats for klimaet – også lokalt. Derfor har Morsø Kommune indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om, at kommunen skal være en såkaldt klimakommune.

Det forpligter.

I aftalen med Danmarks Naturfredningsforening skriver kommunen under på, at den vil reducere kommunens CO2-udslip med 2% årligt frem til 2025. Det sker som led i kommunens samlede klima- og energipolitik, der rummer en række energibesparen-de tiltag. Bl.a. er det vedtaget at sætte betydelige ressourcer ind på at spare energi i de kommunale bygninger, lige som alle kommunens serviceområder skal gennemgås for at reducere CO2-udslippet – og dermed leve op til forpligtelsen over for klimaet.

Morsø Kommune er klimakommune

Morsø Kommune vil indtil 2011 bruge mindst 8 mio. kr. på at reducere energi-forbruget i de kommunale bygninger.Som led i de mange aktiviteter, Morsø Kommune som klimakommune iværksæt-ter, skal samtlige kommunale ejendomme energimærkes og have gennemført energibesparende foranstaltninger.8 mio. kr. er mange penge i en kommune af Morsø’s størrelse. Men der er fak-tisk tale om en rigtig fornuftig investering af skattekroner. Kommunens bereg-ninger viser, at de 8 mio. kr. vil tjene sig ind på under 10 år i form af reducerede energiudgifter. Samtidig vil energibesparelserne i de mange bygninger reducere udslippet af CO2 – helt i pagt med Morsø Kommunes målsætning om løbende at reducere det kommunale CO2-udslip til atmosfæren.

Energimærkning – det mærkes

Alternativ varme til morsingboerneUd over at reducere det kommunale forbrug af energi vil Morsø Kommune i de kommende år også sætte fokus på at skaffe billigere energi og erstatte de fos-sile brændsler med vedvarende energikilder. I planerne indgår et ambitiøst projekt for at skaffe kommunens borgere varme fra vedvarende energikilder. Bl.a. skal det undersøges, om det er muligt at designe et projekt, så varme fra affaldsforbrændingen i Thy kan ledes til forbru-gerne på Mors – der jo allerede i dag sender affald til forbrænding i Thisted.Desuden skal mulighederne for at udnytte geotermisk energi fra undergrunden på Mors undersøges, lige som andre muligheder for udnyttelse af alternativer til de fossile brændsler skal bearbejdes. Det gælder f.eks. udnyttelse af spild-varme fra industrien, muligheder for at sammenkoble fjernvarmeforsyningen med varme fra biogas samt potentialet i energi fra vindmøller til opvarmning. Morsø Kommune ansøger om at deltage med et designprojekt under Fleks-energi, og senere i forløbet har kommunen – gennem Fleks-energi – allieret sig med Aalborg Universitet, der vil gennemføre beregninger og modelforsøg. Det er planen, at et designprojekt for hele varmeforsyningen i Morsø Kommune kan ligge færdigt i løbet af 2010.

Morsø Kommune har i august 2009 udsendt planforslag, som giver mulighed for opstilling af op til 6 nye møller i Sønder Herreds Plantage. I planforslaget angives mølletyper på 2,3 MW og 3,0 MW, og produktionen ved 6 møller beregnes til at være på op til mellem 53.000 MWh og 56.800 MWh årligt. Ved ned-tagning af 27 ældre møller, som projektet åbner mulighed for, reduceres elproduktionen, som de ældre møller vil kunne producere i deres forventede levetid.

Totalproduktionen over de planlagte møllers tekniske le-vetid på 20 år vil herefter være på ca. 1,01 mio. MWh. De 6 vindmøller vil i denne periode kunne levere el til omkring 14.400 husstande i Morsø Kommune og herved dække forbruget for omkring 1,4 gange alle kommunens husstande.

Såfremt planforslaget godkendes, vil Morsø Kommune være bygherre for projektet. Kommunen har dog ikke et ønske om et fuldt, fremtidigt ejerskab til vindmøllerne. I stedet forventes projektet at gennemføres som et selv-stændigt selskab, der udbydes til en større ejerkreds med Morsø Kommune som en af medejerne.

Alle på Mors skal have el

fra vinden

Mors har historien med sig, når det gælder fyring med træ og andre former for fast biobrændsel.Morsø Jernstøberi A/s er med 150 års historie bag sig Danmarks førende producent af brændeovne, som er desig­net og konstrueret, så de i dag mere end opfylder de krav og grænseværdier, miljømyndighederne opstiller for ovnens effekt og emmission. Alle nye brændeovne fra Morsø er i dag forsynet med det nordiske miljømærke svanen, og fy­ring i brændeovn skaber hygge og naturlig varme i mere end 500.000 danske hjem. Træ er – måske lidt overset – en Co2­neutral varmekilde, idet træet, mens det vokser, optager den samme mængde Co2, som frigives, når det brændes af i en godkendt brændeovn.

Mors er også godt repræsenteret på andre områder inden for den branche, der fremstiller fyringssystemer til biobrændsel. KsM stoker i Karby har mere end 20 års erfaring i produk­tion af stokerfyr til f.eks. fyring med flis, træpiller eller andre former for fast brændsel.

Bio-varme med historie

Flere industrier på Mors har så store mængder overskudsvarme fra produktionen, at det formentlig vil kunne betale sig at ud­nytte denne varme som energi til andre former for produktion. også det kommende biogasanlæg vil i sommerhalvåret produ­cere mere energi, end der er behov for til fjernvarmeforsyningen. endelig producerer landbrugets stalde masser af varme, som i dag blot slippes ud i det fri.

Lovgivningen og især den danske afgiftspolitik sætter visse be­grænsninger, men i Morsø Kommune er det besluttet at arbejde videre med mulighederne for at udnytte overskudsvarmen på en fornuftig måde. Blandt ideerne er produktion af alger til bio­masse eller fiskeopdræt i bassiner. Varme til gartneriproduktion er en anden mulighed.Det skal undersøges grundigt, og Morsø Kommune har nedsat en arbejdsgruppe, som skal kortlægge mulighederne. I gruppen sidder repræsentanter for kommunen, erhvervsrådet, relevante virksomheder og landbruget.

Overskud med muligheder

Limfjorden er et naturligt kraftcenter, og også her er der taget initiativer til at undersøge, om fjordens energi kan ’udvindes’ til gavn for miljøet og til glæde for bl.a. borgerne i kommunen.De 151 km kyst på Mors består mange steder af lavvandede fjorde og bugte, hvor det er muligt at systematisere dyrkning og høst af søsalat og andre former for tang. Planterne kan enten anvendes som biomasse i det lokale biogasanlæg eller som biobrændsel, f.eks. i kraftvarmeværker.

også dyrkning af alger – enten i fjorden eller i bassiner på land – hører til blandt de visioner, Morsø Kommune i samarbejde med Dansk skaldyr Center i nykøbing ønsker at få undersøgt nærmere. Algerne i fjorden lever bl.a. af de næringsstoffer, der vaskes ud i fjorden fra landbrugsarealer. Limfjordens problemer med periodisk iltsvind vil derfor kunne reduceres, hvis der sammen med store mængder alger til energiproduktion sam­tidig kunne fjernes udvaskede næringsstoffer fra vandet.

Limfjorden – et naturligt kraftcenter

Kom selv og seMors skal opleves. Kom selv og få nærkontakt

med et ganske særligt miljø i en unik natur med masser af energi.

Kontakt Klimaløsninger Thy­Mors eller Morsø Kommune for nærmere information og aftale om besøg.

Vi hjælper gerne med kontakter i forbindelse med rundvisninger, virksomhedsbesøg m.v.

Her får du mere at vide:

Morsø KommuneJernbanevej 7DK-7900 Nykøbing MorsTlf. 99 70 70 00

Morsø Kommune:www.morsoe.dk

Klimaløsninger Thy-Mors:ww.klimalosninger.dk

Morsø Erhvervsråd:www.mer.dk

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi:www.folkecenter.net

Officiel hjemmeside for FN’s klimakonference COP 15:www.cop15.dk

Morsø Turistforening:www.visitmors.dk