Energi & Forsyning - ey.com · Kilde: EY’s Energi & Forsynings spørgeskemaundersøgelse fra juni...

Energi & ForsyningOktober 2017 | Nr. 58

• Kortlægning af kommunale garantiprovisioner for låntagning i forsyningsselskaber

• Besvigelsesrisici i forsyningsvirksomheder

• Outsourcing-kontrakter i energi- og forsyningssektoren

IndholdNR. 58 | OKTOBER 2017

26

11

17

3 Et efterår med valg, nye bestyrelser og fokus på forsyningssikkerhed og effektivisering

4 Kortlægning af kommunale garantiprovisioner for låntagning i forsyningsselskaber

6 Særlige overvejelser ved etablering af fælles serviceselskaber

8 Besvigelsesrisici i forsyningsvirksomheder

11 Bestyrelsens ansvar og opgaver

12 Omlægning af indkomst(skatte)år i varmeselskaber — optimeringspotentiale

14 Er der en mulig afgiftsreform på vej?

17 Outsourcing-kontrakter i energi- og forsyningssektoren

20 Optimering af regnskabsafslutnings- processen i forsyninger

22 Cybersikkerhed

26 Vandsektoren — hvad skal man huske, når man udarbejder sit budget?

8

Energi & Forsyning | Oktober 2017 | 3

LEDER

Et efterår med valg, nye bestyrelser og fokus på forsyningssikkerhed og effektivisering I august i år udgav EY og Pluss årets temperaturmåling på indsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren, hvor 317 beslutningstagere i forsy-ningssektoren deltog i en spørgeskemaundersøgelse.

Svarene er i store træk på linje med sidste års undersøgelse, hvor otte ud af ti fortsat angiver forsyningssikkerhed som deres absolutte topprioritet. I lyset af de mange udfordringer med cybersikkerhed o.lign., forventes dette område kun at blive endnu mere aktuelt at holde i fokus i de kommende år.

Samtidig oplever branchen et massivt politisk krav om effektivisering, og selskaberne responderer på effektiviseringskravene ved især at fokusere på interne optimeringer af arbejdsprocesser, organisering og teknologi.

Undersøgelsen viser en forsyningssektor med en fortsat offensiv tilgang til at blive mere effektiv og en stor lydhørhed over for at leve op til de politiske krav og samtidig sikre kerneforretningen. Men undersøgelsen viser også, at selskaberne oplever de politiske og regulatoriske rammer som hæmmende for effektiviseringer.

Der er derfor et behov for politisk at vurdere, hvordan reguleringen af sekto-rerne i højere grad kan understøtte selskabernes muligheder for at blive mere effektive, idet en effektiv forsyningssektor er vigtig for Danmarks konkurrence-evne og forbrugernes pengepung.

Nye bestyrelserEfterårets Kommunal- og Forbrugervalg vil få en betydelig indflydelse på de kommunale forsyningsselskaber, idet de fleste selskaber må forvente en større udskiftning af bestyrelsesmedlemmer som følge af disse valg.

Her ser vi det som en væsentlig opgave at hjælpe til med at få klædt den nye bestyrelse godt på i forhold til opgaver, ansvar og pligter, men også at sikre en så smidig overgang som muligt fra den afgående til den tiltrædende bestyrelse. Du kan læse meget mere om, hvordan forsyningsselskaberne kan sikre sig den bedst mulige overgang inde i bladet.

Ny lovgivningDet kommende år forventes at byde på store lovgivningsmæssige ændringer for energi- og forsyningsvirksomheder:• Helt ny regulering af varmevirksomheder, herunder prislofter og benchmar-

king• Udmøntning af ellovsreformen med ændringer til elnetselskabernes ind-

tægtsrammesystem samt en ny benchmarkmodel• Myndighedernes praktiske fortolkning af den nye regulering for vand- og

spildevandsselskaber.

I EY Energi & Forsyning er vi i arbejdstøjet og ser frem til at møde både vores nuværende og måske kommende kunder til møder, messer og seminarer i løbet af efteråret.

Claus Dalager Leder af EY’s Energi & Forsyning

4 | Energi & Forsyning | Oktober 2017

af samtlige kommuner vurderes under-søgelsen at være repræsentativ for alle 98 kommuner i Danmark.

AnalyseUndersøgelsen i 2017 viser, at der er for-skellig praksis for, hvordan kommunerne opkræver garantiprovision for låntagnin-gen i forsyningsselskaberne. Der er både tale om forskellig praksis og forskellige satser i garantiprovisionerne.

Den provision, som en kommune opkræ-ver, skal afspejle den risiko, som kommu-nerne påtager sig ved garantistillelsen. Da forsyningsselskabernes aktiviteter og økonomi er forskellige, vil der som udgangspunkt også være forskellige risici ved at stille en garanti.

På denne baggrund er det ikke overra-skende, at der er en forskel på de opkræ-vede provisioner, men som det fremgår af tabellen, er spredningen i procentsat-sen, som opkræves for garantistillelsen, betydelig.

EY’s undersøgelse har ligeledes belyst udviklingen i, hvordan kommuner-ne opkræver garantiprovisionen for låntagningen i forsyningsselskaberne. Diagrammet viser, at der både i 2016 og 2017 er sket en større harmonisering af måden, kommunerne opkræver garanti-provision i forhold til Økonomi- og Inden-rigsministeriets undersøgelse i 2013.

Undersøgelsen i 2017 viser, at over 70 % af kommunerne opkræver en løbende garantiprovision, og dermed er dette den hyppigst brugte opkrævningspraksis, hvilket alt andet lige vurderes at afspejle kommunernes økonomiske risiko ved garantistillelse bedre end et engangsbe-løb.

I 2013 og 2016 var der kommuner, der ikke opkrævede garantiprovision ved låntagning i forsyningsselskaberne. I undersøgelsen i 2017 har alle kommuner

Kommunernes praksis for kommunernes opkrævede garantiprovision for låntagning i forsyningsselskaber

Praksis for beregning af kommunal garantiprovision Provision Antal kommuner

Kommunen opkræver løbende provision af restgæld, typisk ultimo året

0,25 - 1,50 % 51

Kommunen opkræver engangsbeløb ved kontraktindgåelse, typisk som procentsats af garantisum/hovedstol

0,20 - 2,00 % 10

Kommunen opkræver både løbende provision af restgæld og engangsbeløb ved kontraktindgåelse

Løbende: 0,25 - 1,50 %

Engangsbeløb: 0,30 - 1,00 %

8

Kommunen opkræver p.t. ikke garantiprovision 0

I alt 69

Kilde: EY’s Energi & Forsynings spørgeskemaundersøgelse fra juni 2017 omkring kortlægning af kommunernes opkrævede garantiprovisioner for låntagning i forsyningsselskaber.

Udviklingen i praksis for kommunale garantiprovisioner

Kilde: Tal for 2017 og 2016 er indhentet via EY’s Energi & Forsynings spørgeskemaundersøgelse med henholdsvis 69 og 64 svar. Tal for 2013 er hentet fra Økonomi- og Indenrigsministeriets arbejdsgrupperapport fra maj 2013 med 86 svar.

Kortlægning af kommunale garantiprovisioner for låntagning i forsyningsselskaber

BaggrundØkonomi- og Indenrigsministeriet udgav i maj 2013 en arbejdsgrupperapport, som indeholdte en kortlægning af størrel-sesorden og omfang af de kommunalt opkrævede garantiprovisioner for forsy-ningsselskabers låntagning.

EY’s branchegruppe for Energi & Forsy-ning har for andet år i træk foretaget en

tilsvarende undersøgelse med det formål at kortlægge udviklingen i de kommunalt stillede garantiprovisioner i forsynings-selskaber.

EY har spurgt samtlige kommuner om deres praksis for garantiprovisioner, og 69 kommuner har deltaget i undersøgel-sen i 2017 mod 64 i 2016. På baggrund af undersøgelsens svarprocent på 70 %

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Løbendegarantiprovision

Engangsbeløb Løbendegarantiprovisionog engangsbeløb

Opkræver ikkegarantiprovision

Provision af mulig stigningi garantisum

Ingen fast praksiseller model under

udarbejdelse

201720162013


tilkendegivet, at der opkræves garanti-provision. Dette betyder alt andet lige, at kommunerne i endnu højere grad tager højde for den økonomiske risiko, som påtages, når der stilles garanti for forsyningsselskabernes låntagning.

KonklusionSelvom der siden 2013 er sket en større harmonisering af kommunernes opkræv-ning af garantiprovision ved låntagning i forsyningsselskaberne, er der stadig en stor differentiering i størrelsen af den opkrævede provision og den anvendte metode.

Den opkrævede garantiprovision skal afspejle den økonomiske risiko, som kommunen påtager sig ved at stille garanti for forsyningsselskabernes låntagning. Hermed kan det konklude-res, at der kommunerne imellem er stor spredning i resultatet af kommunernes risiko-/kreditvurderinger af de kommu-nale forsyningsselskaber.

Det er EY’s forventning, at der med tiden sker en større harmonisering af såvel metode som størrelsen af den opkræve-de provision, da risikoen fra EY Energi & Forsynings synspunkt ikke synes helt så differentieret, som spørgeskemaunder-søgelsen viser.

CLAUS DALAGER | PARTNER2529 [email protected]

JONAS M. HANSEN | SENIOR2529 [email protected]

mailto:[email protected]



FINN THOMASSEN2529 [email protected]

MICHAEL N.C. NIELSEN2529 [email protected]

I denne artikel vil vi kort berøre udvalgte særlige økonomiske overvejelser, som ejerne af fælles serviceselskaber bør gøre sig. Med fælles service-selskaber menes i denne sam-menhæng serviceselskaber, som direkte eller indirekte har mere end én ejer. Artiklens emner er relevante, uanset om serviceselskabet er eneste aktivitet udskilt i fælles ejer-skab, eller om serviceselskabet er udskilt i et fælles ejerselskab sammen med netaktiviteter (fx i en holdingmodel).

OmkostningsfordelingSelvom serviceselskabet ikke har mere end én ultimativ ejer, er der typisk fast-lagt faste regler for, hvordan de omkost-ninger, som serviceselskabet genererer, skal fordeles, fx på de forskellige netsel-skaber i koncernen. Når der er mere end én ultimativ ejer, stiger vigtigheden imidlertid af, at reglerne er gennemsigti-ge, fair og nedfældet på skrift.

Manglende dokumentation for det aftalte i form af skriftlige aftaler m.v. kan være kimen til fremtidige konflikter i det fælles serviceselskab ejerne imellem. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at ejerne i forbindelse med etablering af det fælles serviceselskab præsenteres for et dokument, som eksempelvis beskriver følgende:• Model for fordeling af omkostnin-

ger, eksempelvis overordnet opdelt i omkostninger, der kan henføres til ét specifikt netselskab og omkostninger, der skal fordeles mellem flere netsel-skaber

• Detaljeret beskrivelse af, hvordan omkostningerne, der skal fordeles rent beregningsteknisk, fordeles, eksem-pelvis via fordelingsnøgler, statistikker m.v.

• Øget brug af tidsregistrering kan øge nøjagtigheden i omkostningsfordeling af lønomkostninger, men medfører også øget administration. Dokumentet kunne med fordel omfatte stillingtagen til omfanget af tidsregistrering

• Hvis der afregnes på basis af timeregi-strering, bør der også tages stilling til,

hvorledes timesatser for de forskellige medarbejderkategorier opgøres, her-under hvilke indirekte omkostninger ud over selve timelønnen, der skal indgå heri.

• Beskrivelse af håndtering af eventu-elle betalinger, som serviceselskabet modtager for forsyningsydelser på vegne af netselskaberne i koncernen. Det vil sige hyppigheden for overførsel af modtagne betalinger til netselska-berne, forrentningsforhold m.v.

Skriftlige aftaler på markedsvilkårStoploven og lignende regler for de forskellige forsyningsområder inde-holder incitamenter til, at samhandel mellem serviceselskaber og ejerkom-muner foreligger på skrift og foregår på markedsvilkår. Hvis der etableres et fælles serviceselskab, stiger vigtigheden heraf yderligere, idet samhandel med en af ejerkommunerne på ikke-markeds-mæssige vilkår potentielt kan udløse en konflikt mellem ejerne, da det indirekte kan betyde et tab for den anden ejer.

I forbindelse med etablering af et fælles serviceselskab bør den kommende sam-handel mellem ejerkommunerne og det fælles serviceselskab kortlægges. For mange af de eksisterende kommunalt ejede forsyningskoncerner er samhand-len med ejerkommunerne (bortset fra forsyningsydelser) begrænset. Hvis det fælles serviceselskab eksempelvis etableres af varmeforsyninger, der skal udskilles fra en kommune, kan der imidlertid være flere typer samhandel;

SÆRLIGE OVERVEJELSER VED ETABLERING AF FÆLLES SERVICESELSKABER




eksempelvis lejemål, brug af admini-strative funktioner i ejerkommunerne, benyttelse af it-systemer i ejerkommu-nerne m.v.

Kortlægningen af samhandel bør også omfatte, hvorledes priser fastsættes og en vurdering og dokumentation af, om der er tale om en pris på markedsmæssi-ge vilkår.

I forbindelse med etableringen af det fælles serviceselskab bør der foreligge aftaler i udkast mellem de pågældende ejerkommuner og serviceselskabet, som viser de nærmere detaljer omkring prissætning m.v. Derved får alle ejerkom-muner mulighed for at forholde sig til aftalerne inden etablering.

Prioriteringsrækkefølge for investeringerTimingen af gennemførsel af anlægsin-vesteringer kan eksempelvis have betyd-ning for forsyningssikkerhed, opnåelse af politiske mål (fx klimasikring) og opnåel-se af ekstra økonomisk ramme (vandsek-torselskaber, der har meldt igangværen-de anlæg ind til forsyningssekretariatet i forbindelse med overgang til økonomiske rammer, skal være færdige med anlæg-gene senest 31. december 2019 for at opnå tillæg til den økonomiske ramme).

Ved etablering af et fælles servicesel-skab er det derfor vigtigt, at den enkelte ejerkommune ikke føler sig nedpriorite-ret, hvis serviceselskabet som følge af kapacitetsflaskehalse er nødsaget til at

prioritere mellem anlægsinvesteringer, hvor de forskellige ejerkommuner har forskellige interesser.

For at imødegå dette, kunne der eksem-pelvis i en ejeraftale eller lignende være aftalt en proces for overordnet planlæg-ning af anlægsinvesteringer, som kunne omfatte fremlæggelse af, hvilke anlægs-investeringer der forventes gennemført på mellemlang sigt (0-5 år). Samtidig kunne der også i aftalen være fastlagt en procedure/prioriteringsrækkefølge ved akut opståede kapacitetshalse.

Snitflader til netselskaberVed fastlæggelse af, hvilke aktiviteter det fælles serviceselskab skal have, bør det overvejes, om selskabet også skal have andre indtægtskilder end betaling af serviceydelser fra netselskaberne. Hvis eksempelvis en af ejerne i den nuvæ-rende struktur har en serviceaktivitet med salg af ydelser til 3. mand, så kan den fremadrettede placering af denne aktivitet påvirke økonomien i de enkelte netselskaber og dermed forbrugstak-sterne. Opmærksomheden henledes på, at der skal være tale om lovlige aktivi-teter indenfor reglerne om tilknyttede aktiviteter og/eller indenfor kommunal-fuldmagtens rammer.

Hvis aktiviteten er overskudsgivende og kan placeres i netselskabet relateret til den nuværende ejer af aktiviteten, vil dette alt andet lige komme forbrugerne i den pågældende kommune tilgode. Hvis aktiviteten placeres i det fælles service-

selskab og blot anvendes til at reducere omfanget af de generelle omkostninger, der skal fordeles ud til netselskaberne, så fordeles overskuddet fra aktiviteten til begge ejerkommunernes forbrugere og ikke kun til den ejerkommune, der oprindeligt har aktiviteten.

Samspil med ejere og offentlige myndighederEt vigtigt element i etableringen af et fælles serviceselskab er på et tidligt tids-punkt at få overblik over, hvad der er af krav fra de enkelte ejere til den løbende rapportering, herunder hvor ofte denne rapportering ønskes, og især hvad indholdet skal være. De krav, de enkelte ejere måtte have til rapporteringen, vil have en konsekvens for, hvordan konto-planen for det nye serviceselskab skal sættes op for at være i stand til at kunne levere den efterspurgte rapportering.

Med henblik på at sikre, at servicesel-skabet i sit nye virke får overholdt alle deadlines — det gælder både interne deadlines i form af fx perioderegnskaber, årsregnskaber, bestyrelsesmøder, gene-ralforsamlinger m.v. og eksterne i form af fx krav fra ejere, indberetninger til tilsynsmyndigheder og andre offentlige instanser, årsregnskaber m.v. — skal det anbefales, at der udarbejdes et årshjul, hvor det i overbliksform oplistes, hvad der er af opgaver gennem året, som serviceselskabet skal udføre.


Besvigelsesrisici i forsyningsvirksomheder


Ledelsen i kommunalt ejede forsynings-virksomheder kan med fordel imødegå risikoen for negativ medieomtale ved at få foretaget en analyse af, om der er særlige risikoområder i deres virksom-hed samt hvad der i givet fald vil kunne indføres af forebyggende kontroller og konkrete undersøgelser af udvalgte områder.

Forretningsgange og interne kontrollerForretningsgange og interne kontroller afpasses efter virksomhedens størrelse og karakter med henblik på at forebygge uforudsete tab i virksomheden som følge af besvigelser, understøtte ledelsens tilsyn med virksomheden og sikre en ret-tidig og pålidelig økonomirapportering.

En typisk problemstilling i en standard-virksomhed i forsyningsbranchen er, at antallet af ansatte i virksomhedens økonomifunktion er begrænset, hvilket ikke på alle områder muliggør en effektiv funktionsadskillelse og dermed effektive interne kontroller. Vi har identificeret følgende områder, hvor der som følge af den begrænsede størrelse ofte ikke er etableret effektiv funktionsadskillelse:

• Personer, der foretager bankafstem-ninger, bør i et optimalt setup ikke samtidig kunne:• Foretage betalinger.• Indrapportere lønkørsler.• Bogføre og godkende leverandørfak-

turaer.• Adgang til at ændre i stamdata:

• Personer, der kan foretage ændring i stamdata i et modul i ERP-systemet, bør ikke samtidig kunne foretage transaktioner i det samme modul. Eksempelvis bør kreditorbogholde-ren ikke have adgang til at ændre i leverandørernes stamdata.

• Personer med adgang til at foretage manuelle posteringer i ERP-systemet bør ikke samtidig have adgang til at:• Foretage posteringer vedrørende

forbrugsafregning.• Foretage posteringer i kreditor- og

debitormodul.• Foretage betalinger.

Manglende funktionsadskillelse inde-bærer en øget risiko for, at tilsigtede og utilsigtede fejl, mangler eller uregelmæs-sigheder kan opstå og forblive uopdage-de. I forbindelse med vurderingen af, om der skal indføres yderligere kontroller, skal omkostningerne ved at etablere yderligere funktionsadskillelse holdes op mod den reducerede fleksibilitet, og det skal vurderes, om omkostningerne står mål med reduktionen af risici.

Ledelsen kan kompensere for den manglende funktionsadskillelse gennem overvågning og kontrol med driften, her-under systematisk gennemgang af logli-ster, som viser ændringer i stamdata.

Besvigelser foretaget i forsyningsvirksomhederDer er de seneste år afsløret enkelte besvigelser i forsyningsvirksomheder i Norden. Vi har nedenfor beskrevet et af de groveste tilfælde, og hvordan det kunne lade sig gøre.

Besvigelser i kommunalt ejet norsk vand- og spildevandsselskabEt af de værste eksempler i forsynings-branchen stammer fra en norsk vand- og spildevandskoncern og ligger nogle år tilbage.

Direktøren, hans søn, to forretningsfor-bindelser og flere leverandører begik omfattende besvigelser i to kommunale selskaber for et væsentligt millionbeløb. De blev dømt for grov korruption. Hovedårsagerne til, at det kunne lade sig gøre at udøve besvigelserne over en længere årrække, var manglende interne kontroller og medvirken af en lang række eksterne parter.

De involverede i sagen har været kreative, da der er anvendt en lang række forskellige metoder til at foretage besvigelserneNedenfor er oplistet de væsentligste:• Overfakturering | Leverandører har

faktureret mere end værdien på de leverede varer. Det overskydende beløb blev overført til direktørens konto eller til andre selskaber, som var under hans eller sønnens kontrol. Husentreprenøren havde indgået en mundtlig aftale om ”cost-plus” afreg-ning, men der forelå ingen kontrakter, som redegjorde for beregningsprin-cipperne. Der var derfor grundlag for overførsel af væsentlige beløb, som der ikke var dokumentation for opgø-relsen og berettigelsen af.

• Fiktive fakturaer | Selskaber ejet af direktøren eller hans søn fakturerede forsyningsselskabernes leverandører for arbejde/tjenester, der ikke var udført. Leverandørerne viderefakture-rede de ikke-udførte arbejder/tjenester til forsyningsselskabet, hvor direktøren godkendte bilagene. Faktureringen igennem leverandørerne er foretaget for at sløre tilhørsforholdet til nærtstå-ende selskaber. Leverandørernes inci-tament til at indgå i ordningen var, at

CLAUS DALAGER | PARTNER2529 [email protected]

KIM H. POULSEN | MANAGER2529 [email protected]

Fortsættes næste side

Der er i løbet af de seneste år kommet øget fokus på besvigelser i kommunerne, herunder kommunalt ejede forsyningsvirksomheder. Mange forsyningsvirksomheder oplever at blive kontaktet af journalister, som søger aktindsigt på en række forskellige områder. Mediernes interesse er bl.a. skabt af, at der de seneste år i enkelte tilfælde er afsløret besvigelser i kommuner/forsyningsvirksomheder.




de udover viderefaktureringen sendte fiktive fakturaer på arbejder/tjenester, der ikke var udført af leverandørerne, som direktøren godkendte. Der blev over en periode på fem år udstedt fik-tive fakturaer fra leverandører på over 100 mio. kr. til forsyningsselskaberne.

• Forskudsbetalinger | Leverandører fakturerede forsyningsselskabet for store beløb på direktørens forespørg-sel, uden at der var grundlag eller kontrakt bag fakturaerne. Betalin-gerne til leverandørerne muliggjorde værdioverførsel til direktøren og hans nærtstående selskaber. Fakturaerne blev udgiftsført eller aktiveret, når de blev modtaget. Dette medførte fejl i regnskaberne, som bevirkede, at bestyrelsen efterfølgende år budgette-rede på fejlagtigt grundlag.

• Uretmæssig anvendelse af selska-bernes aktiver | Direktøren foranle-digede, at anlægsaktiver blev solgt til underpris til hans nærtstående selskaber enten direkte eller gennem leverandører. Endvidere anvend-te direktøren i væsentligt omfang selskabets anlægsaktiver til private formål uden betaling og fjernede både anlægsaktiver og varebeholdninger fra virksomhederne uden betaling. Her-udover blev forsyningsselskabernes ansatte brugt til private formål uden tidsregistrering eller afregning.

• Svindel med afregningsbilag | Direk-tøren godkendte selv sine udlægsbilag og timesedler, hvilket førte til, at en lang række udgifter af privat karakter blev bogført i forsyningsselskaberne som rejseomkostninger, og at han

årligt fik udbetalt betydelige beløb i vagttillæg.

• Kreativ håndtering af erstatninger | Direktøren fik udbetalt en forsikrings-sum til sin private konto. Derudover fik han placeret en erstatning i en for-delagtig pensionsordning til ham selv og nogle nøglemedarbejdere — uden bestyrelsens involvering.

Underslæb i varmeværkI løbet af 7 år begik bogholderen underslæb for i gennemsnit 700 t.kr. om året i et dansk varmeværk med en årlig omsætning på ca. 15 mio. kr.

Hovedårsagen til, at det kunne lade sig gøre var, at bogholderen havde alene-fuldmagt til bankengagementet, hvorfor det var muligt at forhøje kredit-ten i banken og selv foretage betalinger. Misbruget af alene-fuldmagten blev suppleret med forfalskning af engage-mentsoversigter fra banken og forfalske-de transaktioner i bogføringen.

Kombineret med manglende kontroller har bogholderens besvigelser ført til et tab på 4,8 mio. kr.

Afholdelse af private omkostningerDer har det seneste år været en del medieomtale af misbrug af midler til afholdelse af private omkostninger. I de fleste af sagerne har der været tale om private indkøb af eksempelvis mobiltele-foner, it-udstyr og tøj samt deltagelse i dyre middage og rejser med begrænset forretningsmæssigt islæt.

Risikoen for misbrug af midler til de nævnte formål kan bl.a. reduceres ved, at virksomhederne indfører retningslinjer for håndtering af rejse- og repræsentati-onsomkostninger samt personalegoder, herunder regler for personaleindkøb.

AfslutningDe ovenfor beskrevne besvigelser har kunnet gennemføres som følge af mangler/svagheder i de interne kontrol-ler, herunder manglende beskrivelser af forretningsgange og interne kontroller og manglende regler for håndtering af rejse- og repræsentationsomkostninger.

Det er vores vurdering, at mange virk-somheder vil kunne styrke de interne kontroller på en lang række områder og dermed reducere risikoen for besvigel-ser, selvom der af fleksibilitetshensyn ikke ønskes etableret fuldstændig funkti-onsadskillelse.

Vil du vide mere om din virksomheds muligheder for at få foretaget en analyse af risikoområder, styrkelse af de interne kontroller eller foretaget en egentlig kon-trol af udvalgte områder, er du velkom-men til at kontakte os.

Fortsat fra forrige side


I forbindelse med efterårets kommu-nal- og forbrugervalg forventes der at komme en større udskiftning af besty-relsesmedlemmer i de kommunalt ejede forsyningsselskaber. Selskabslovgivnin-gen fastlægger de minimumsopgaver, som en bestyrelse har.

Bestyrelsen er et selskabs overordnede ledelsesorgan, som har til opgave at sikre en forsvarlig organisation af et kapitalselskabs virksomhed.

Bestyrelsens opgaver er følgende:• Varetage selskabets overordnede

ledelse• Varetage dispositioner, der efter sel-

skabets forhold er af usædvanlig eller stor betydning

• Sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed

• Tage stilling til, om selskabets kapital-beredskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift

• Påse, om bogføringen og formuefor-valtningen kontrolleres på en efter sel-skabets forhold tilfredsstillende måde

• Dialog med revisor.

Bestyrelsen skal have indsigt i og forståelse for regnskab og økonomi samt den lovgivning, der gælder for det konkrete selskab og de relevan-te virksomheds dokumenter, der har relevans for bestyrelsens kontrol af den daglige ledelse. Det er derfor vigtigt, at nye bestyrelsesmedlemmer bliver klædt ordenligt på til at løse de opgaver, der er i en bestyrelse.

RegnskabsaflæggelseSelskabets årsrapport giver eksterne brugere et grundlag for vurdering af

virksomhedens aktiver, forpligtelser og anvendelse af den investerede kapital. Det er selskabets bestyrelse, som er ansvarlig for aflæggelse af årsrapporten.

Årsrapporten for et kapitalselskab skal indsendes senest fem måneder efter balancedagen. Ved ændring af bestyrel-sen på den ordinære generalforsamling er det den afgående bestyrelse, som aflægger årsrapporten i forbindelse med fratrædelsen.

I forbindelse med regnskabsaflæggelse udarbejder revisor ofte en revisions-protokol eller anden rapportering til bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmer har pligt til at læse revisionsprotokollen. Som nyt bestyrelsesmedlem er det vigtigt at sætte sig ind i virksomhedens forhold. I den forbindelse vil det være relevant at indhente tiltrædelsesprotokollen fra revi-sor, således at bestyrelsesmedlemmet får klarhed over bestyrelsens og revisors ansvar i forbindelse med regnskabsaf-læggelse.

Reguleringsmæssige regnskaberForsyningsselskaber med aktiviteter indenfor Vand, Spildevand, Varme og Elnet er underlagt særlige indtægts-bestemmelser. Fælles for aktiviteterne er, at der skal udarbejdes og indsendes særskilte regnskaber til brug for myndig-hedernes kontrol af selskaberne.

Fælles for ovenstående regnskaber er, at der er tale om en indtægtsramme-fastsættelse, hvor selskabets indtægter skal holdes inden for bestemte grænser. Ligeledes måles der på, hvorvidt omkost-ningerne ligger på et rimeligt niveau vurderet ud fra benchmark-modeller.

I forbindelse med fastlæggelse af takster for Vand, Spildevand og Varme vil lang-tidsbudgettering kunne være med til at fastholde stabile takster. Hvis taksterne skal være stabile, skal udbetalingerne også være stabile over årene. Drifts-udgifterne i et regnskab er som regel stabile og kendes i det væsentligste på forhånd. Derimod kan investeringsud-gifter svinge fra år til år afhængigt af behovet for nye investeringer.

BestyrelseskursusVed tiltrædelse af de nye bestyrelser er der i hvert selskab et behov for, at besty-relsen får et godt fælles udgangspunkt for det fremtidige arbejde. Dette sker oftest ved besigtigelse og forklaringer af de forskellige anlæg, gennemgang af særlige problemstillinger og seminarer.

På de økonomiske, retslige og admini-strative områder tilbyder EY at afholde et kursus skræddersyet til det enkelte selskabs specifikke behov og formål. Kurset kan give den helt/delvist nye bestyrelse et solidt grundlag for det kommende bestyrelsesarbejde og sikre en smidig overgang fra den gamle til den nye bestyrelse.

Kurset kan kombineres med en generel orientering om jeres forsyningsselskab, herunder strategi, handlingsplaner, almindelige facts og informationer, personaleforhold etc. i et nærmere aftalt samarbejde med jer. Kurset kan ligeledes kombineres med en fysisk besigtigelse af selskabets anlæg m.v.

THOMAS RIIS2529 [email protected]

METTE RODENBERG2529 [email protected]

Bestyrelsens ansvar og opgaver




Omlægning af indkomst(skatte)år i varmeselskaber — optimeringspotentiale

Siden den politiske aftale om økonomisk regulering af fjernvarmesektoren er indgået, har Energitilsynet præciseret, at reformen bl.a. indebærer, at alle varmeselskaber (omfattet af reformen) pr. 1. januar 2019 skal have kalenderårs-regnskab.

Kravet om, at regnskabsåret skal følge kalenderåret, vil ifølge udkastet til lovforslaget gælde varmeforsyningsvirk-somheder, der har solgt mindst 50 TJ varme i 2 ud af 3 på hinanden følgende år i årene 2014-2016. Undtaget fra kravet vil være industrivirksomheder og biogasanlæg.

Nærværende artikel indeholder en sam-menfatning af, hvilke overvejelser man bør gøre sig, hvis man i samme ombæ-

ring vælger at omlægge det skattemæs-sige indkomstår. Dette gælder selvsagt kun for skattepligtige selskaber, selvom vi anbefaler, at frivillig overgang til skat-tepligt overvejes til trods for, at tvungen skattepligt endnu ikke er lovgivnings-mæssigt udmøntet. Læs nærmere om den kommende reform i varmesektoren, herunder vores vurdering af skattepligt m.v. på ey.dk under Power & Utilities sektionen.

Baggrund Kravet om omlægning af regnskabsåret følger af lovudkastet om ændring af lov om varmeforsyning (Standardisering af regnskabsføring og dataindberetning m.v. for varmeforsyningsvirksomheder til brug for en ny økonomisk regulering). Et lovudkast som har til formål at skabe

grundlaget for den fremtidige økonomi-ske regulering af fjernvarmesektoren ved at sikre, at tilstrækkeligt ensartede data fra varmeforsyningsvirksomheder-ne tilvejebringes.

Årsagen til, at Energitilsynet oriente-rer om kravene, inden lovændringen er trådt i kraft, er, at tidsperspektivet ellers vil medføre urimelige vilkår for proaktiv omlægning af såvel regnskabs- som indkomstår. Denne orientering fra Energitilsynet kan, efter vores vurdering, tages som indtægt for, at vedtagelsen af kravet om kalenderårsregnskab ikke er behæftet med nævneværdig usikker-hed. Vi anbefaler således, at omlægning påbegyndes allerede nu.


Omlægning af indkomståretSkattepligtige varmeværker har både et regnskabsår (som årsregnskabet aflægges efter) og et indkomstår (som skatteregnskabet aflægges efter). Disse er som oftest sammenfaldende, da skatteregnskabet tager afsæt i årsregn-skabet, og det derfor vil kræve en ekstra revision at aflægge skatteregnskab i den situation, at indkomståret og regnskabs-året er forskellige perioder.

I princippet behøver regnskabs- og skatteåret (”indkomståret”) ikke at være ens, men i praksis vil en omlægning af et regnskabsår, frivilligt såvel som tvunget, normalt medføre en omlægning af indkomståret også. Der er dog intet til hinder for, at to regnskabsperioder udgør en indkomstperiode, hvilket heller ikke skaber (store) ekstraomkostninger i forhold til de administrative forhold.

Vigtige overvejelserEn omlægning af et indkomstår sker ved, at et givent indkomstår enten forlænges eller forkortes, hvorved det efterføl-gende indkomstår følger den ønskede periode, i dette tilfælde kalenderåret. En omlægningsperiode på over 12 måneder vil ofte udløse betalbar skat, jf. nedenfor. Der bør således i videst mulig omfang gennemføres en skattemæssig optime-ring med henblik på at reducere skatte-betalinger, der opstår som følge heraf.

Skattereglerne er indrettet således, at der ikke tildeles yderligere skattemæs-sige afskrivninger i forbindelse med omlægning af indkomståret, end der normalt tildeles i en 12-måneders perio-de, uagtet at indkomståret eksempelvis udgør 19 måneder. Det vil sige, at der maksimalt kan afskrives med de normale procentsatser på de skattemæssige saldi (med de tilgange, der har været i hele perioden).

Det er endvidere sådan, at man ikke frit kan vælge, hvordan indkomståret omlægges. Dette afhænger af, hvorvidt indkomståret påbegyndes før eller efter den 1. april i et givet år.• Hvis indkomståret 2017 er startet i

perioden mellem den 2. januar og den 31. marts 2017, så kan indkomståret

2017 forkortes, således at det slutter 31. december 2017.

• Hvis indkomståret 2018 er startet i 2017 (skæringsdato fra den 1. april 2017 og frem), kan der alene ske til-pasning til kalenderåret ved at forlæn-ge indkomståret til den 31. december 2018.

Ved omlægning af et indkomstår vil der således altid ske en forskydning af de skattemæssige afskrivninger, men det vil være lettere for varmeværket at indstille sig på forholdene (optimere) ved at være ude i god tid.

Varmeværker, der har årsafslutning inden den 31. marts, vil således have en kortere indkomstperiode med 12 måne-ders skattemæssige afskrivninger, og varmeværker med årsafslutning efter 1. april vil have en længere periode — hvor sidstnævnte kræver særlig opmærksom-hed.

De fleste varmeværker, som skal have omlagt regnskabsåret, har årsafslutning ultimo april, maj eller juni og vil derfor se ind i omlægningsindkomstsperioder på 18-20 måneder, igen kun med 12 måne-ders skattemæssige afskrivninger.

OptimeringsmulighederOptimering kan ske, da der er en række forhold, som har indvirkning på den skattepligtige indkomst, og som var-meværket — ved rettidig omhu — kan påvirke i nogen grad, herunder, men ikke begrænset til:• Begrænse den skattepligtige indkomst

i omlægningsåret mest muligt, her-under f.eks. at undlade at opkræve beløb til henlæggelser.

• Vedligeholdelsesfradrag kan fra-trækkes for hele perioden, f.eks. 19 måneder.

• En række andre straksafskrivningsmu-ligheder.

• Maksimal afskrivning i året inden omlægningsåret med henblik på opbygning af en skattemæssig under-skudssaldo, der kan fremføres til mod-regning i den skattepligtige indkomst i omlægningsåret.

• Senere omlægning af indkomstår (ved anvendelse af ovenstående optimering

og opbygning af underskud, afvente år med større investering e.l.).

For foreningsbeskattede varmeværker bør det bemærkes, at disse opgør den skattepligtige indkomst på en måde, der — alt andet lige — indebærer, at skatte-mæssige afskrivninger er mindre betyd-ningsfulde, hvorved en omlægning af indkomståret, ikke nødvendigvis, skaber øgede betalbare skatter.

Omlægning af indkomstår følger, jf. ovenfor, ”kun” af praktiske/administrati-ve forhold — og det er principielt muligt at vente med at omlægge indkomstår, hvis der er udsigt til en betalbar skat, der overstiger administrationsomkost-ningerne ved, at årene ikke følges ad. Vi anbefaler, at dette ligeledes vurderes. Kravet om, at regnskabet skal aflægges efter kalenderåret pr. 1. januar 2019, omfatter, efter vores vurdering, kun års-regnskabet og ikke skatteregnskabet.

Såfremt et varmeværk endnu er skatte-fritaget, vil den kommende reform give anledning til en lang række overvejelser i tilknytning til den forventede overgang til skattepligt. Også foreningsbeskattede varmeværker vil formentlig overgå til en ny beskatningsform. Vi anbefaler, at mulighederne vurderes nærmere.

Vi står naturligvis til rådighed, hvis I har spørgsmål eller vil drøfte en konkret situation.

Omlægning af indkomst(skatte)år i varmeselskaber — optimeringspotentiale

KIM KIRK KAISER2529 4587

[email protected]

RENE LØNNE VENTZEL2529 6563

[email protected]




Er der en mulig afgiftsreform på vej?

Skatteministeriet har nu offentliggjort et udkast til ”Delanalyse 4” af den samlede afgifts- og tilskudsanalyse på energi-området. Det fremgår heraf, at Skatteministeriet overvejer en omlægning af afgifterne for industri- og forsyningsvirksomheder.

I ”Delanalyse 4” kommer sekretaria-tet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet med en række forslag til, hvordan afgifterne kan gøres mere omkostningseffektive. Overordnet er budskabet, at brændsler til varme- og elproduktion skal afgiftspålægges ens. Baggrunden for at ensrette afgifterne er ifølge Skatteministeriet, at differentiere-de afgifter giver højere samfundsøkono-miske forvridningsomkostninger.

Vi har nedenfor beskrevet nogle af de forenklinger og ændringer, som der lægges op til i ”Delanalyse 4” for el- og varmesektoren.

ElafgiftElforbrug til procesformål har i 2017 en afgiftsbelastning på 0,4 øre/kWh, mens elforbrug til komfortkøling, rumvarme

eller opvarmning af varmt brugsvand har en afgiftsbelastning på 40,5 øre/kWh.

I ”Delanalyse 4” lægges der op til en ens-retning af alle afgifter på fossile brænd-sler og el. Det fremgår af rapporten, at elforbrug til procesformål, komfortkø-ling, rumvarme m.v. på lang sigt vil skulle have en ens afgiftsbelastning.

Skatteministeriet arbejder på nuvæ-rende tidspunkt med to grundmodeller. Grundmodel 1 bygger blandt andet på, at der indføres en fælles elafgift inkl. fiskale tariffer på 0,4 øre/kWh. Grund-model 2 tager derimod udgangspunkt i, at der skal indføres en fælles elafgift inkl. tariffer på 10,7 øre/kWh. Begge model-ler vil alt andet lige samlet for erhvervs-virksomhederne være en lempelse, da afgiftsniveauet i 2017 for elektricitet til proces og rumvarme udgør henholdsvis 21,4 øre/kWh og 66,5 øre/kWh.

EY har fået oplyst, at Skatteministeriet arbejder på konkrete lovforslag vedrø-rende en afgiftsnedsættelse på elafgiften til rumvarme, komfortkøling og varmt brugsvand.

BrændslerDerudover lægges der i ”Delanalyse 4” op til, at der indføres ens energiafgift på brændsler, uanset om disse anvendes til proces, rumvarme, elproduktion eller mineralogi m.v. I 2017 er den nuværende afgiftsbelastning på rumvarme 55,3 kr./GJ, hvorimod brændsler anvendt til pro-cesformål har en belastning på 4,5 kr./GJ. Brændsler til elproduktion og mine-ralogi m.v. er fritaget for energiafgift.

”Delanalyse 4” foreslår, at der indføres en fælles afgift på alle brændsler, som er lig rumvarmesatsen på 55,3 kr./GJ, uanset hvordan brændslerne anvendes.

Indførslen af ens energiafgift på brænd-sler vil medføre, at særreglerne for metallurgiske og mineralogiske proces-ser vil bortfalde.

KraftvarmereglerneEndvidere fremgår af ”Delanalyse 4”, at V/E-formlen vil skulle afskaffes, hvis brændsler til varme- og elproduktion skal afgiftspålægges ens. På denne baggrund vil der ikke længere være behov for regler omkring fordeling af brændsels-forbruget ved kraftvarmeproduktion.

Det følger af energibeskatningsdirek-tivet, at brændsler, som anvendes til elproduktion, ikke må afgiftsbelægges, da beskatningen her ligger på den pro-ducerede elektricitet. Brændsler anvendt til varmeproduktion afgiftsbelægges derimod i energiafgiftslovene, herunder kulafgiftsloven, gasafgiftsloven m.v.

Skatteministeriet foreslår derfor, at der i grundmodel 2 indføres et fradrag i afgiftsgrundlaget for elektriciteten, såle-des at der ikke betales afgift af produce-ret elektricitet. ”Delanalyse 4” nævner ikke noget om, hvordan fradraget skal udregnes.

OverskudsvarmeI 2017 udgør overskudsvarmeafgiften som udgangspunkt 50,7 kr./GJ, hvor afgiften på fossilt brændsel anvendt til produktion af primær varme (rumvarme)


udgør 55,3 kr./GJ i 2017. Herudover er der i dag en række ældre særordninger om fritagelse for ældre installationer.

I ”Delanalyse 4” lægges der op til en afskaffelse af overskudsvarmeafgiften, idet afgiftsforskellen mellem brændsel anvendt til proces og rumvarme vil blive elimineret.

Sekretariatet for afgifts- og tilskudsana-lysen på energiområdet foreslog dog i ”Delanalyse 5”, at der skal ske en reform af overskudsvarmeafgiftsreglerne. Det foreslås her, at der skal indføres en fast overskudsvarmeafgift på 22,8 kr./GJ, uanset om virksomheden udnytter over-skudsvarmen internt eller sælger denne. Derudover foreslås det også, at ovenstå-ende sats skal betales hele året rundt, hvorfor fritagelsen i sommerhalvåret vil fjernes. Endvidere foreslås afgiftsdispen-sationen for overskudsvarmeleverancer påbegyndt før 1995 afskaffet. Sælges overskudsvarmen til en pris, der oversti-ger den omkostningsbaserede pris tillagt en normalforrentning af den investerede kapital, skal der betales en sats på 50,7 kr./GJ.

Særligt for affaldsforbrændingsanlægDet foreslås i ”Delanalyse 4”, at affaldsvarmeafgiften ophæves, og tillægsafgiften i stedet forhøjes. Den nye tillægsafgift vil i fremtiden skulle pålæg-ges varmekunderne og ikke som hidtil pålægges affaldssiden.

Der ligges derudover op til en afskaffel-se af særreglen om, at al affaldsvarme

kan pålægges afgift som kraftvarme. Som led i denne forenkling vil det ikke længere vil være muligt at dividere tillægsafgiftsgrundlaget med 1,2 for rent varmeproducerende ovnlinjer, hvilket medfører en væsentlig højere afgiftsbe-lastning. Affaldsvarme, som produceres uden samtidig elproduktion, vil derfor fremadrettet skulle beskattes som fjern-varme og dermed ikke som kraftvarme.

Endvidere lægges der op til en afskaf-felse af CO2-afgift på affald. I 2013 blev langt størstedelen af affaldsværkerne omfattet af CO2-kvotesektoren. Dette medfører, at affaldsværkerne er under-lagt en dobbeltregulering af CO2 via både kvoter og CO2-afgift. Det forslås derfor, at CO2-afgiften afskaffes, således at denne dobbeltregulering fjernes.

Slutteligt foreslås det, at der i en over-gangsperiode skal indføres en værns-regel på den nye fælles afgift. Dette synes meget bemærkelsesværdigt, idet V/E-formlen på lang sigt vil skulle fjernes.

AfslutningHar du spørgsmål til de offentliggjorte delanalyser, er du meget velkommen til at kontakte EY for en uforpligtende snak vedrørende de ændringer, som fremgår af delanalyserne, samt hvordan disse vil påvirke din virksomhed.

ANDERS KLINGE2529 [email protected]

CHRISTIAN CLAUSEN2529 [email protected]

TROELS BAGGER HVIID2529 [email protected]

TORBEN NIELSEN2529 [email protected]






Outsourcing-kontrakter i energi- og forsyningssektoren

I outsourcing kan der være store værdier på spil — det er typisk meget omfatten-de kontrakter, og det har ofte direkte indflydelse på kundens forretning. Når kunden overfører en afgrænset del af sin forretning med medarbejdere og aktiver til en leverandør, udskiller processer, som overtages af leverandøren, eller ind-går en aftale om leverance af services, som normalt ville være en integreret del af virksomheden, er det ikke uden risiko. Kundens forretning bliver afhængig af en ekstern leverandør, og man ændrer processer i virksomheden, så de får en grænseflade op mod en leverandør.

Denne artikel gennemgår nogle af de væsentligste forhold, der skal være på plads for at sikre en succesfuld outsour-cing — med fokus på de forhold, der har størst indflydelse på outsourcingkontrak-ten.

OutsourcingDet danske marked for outsourcing af drift og processer har de sidste mange år været inde i en rivende udvikling, der tog sit udspring i it-outsourcing og produktionsoutsourcing — ofte base-ret på off-shoring til områder med et lavere lønniveau. I dag er outsourcing en naturlig del af langt de fleste brancher, og det danske marked for outsourcing er et af de mest modne i verden, hvilket formentlig skyldes, at den tidlige bølge af outsourcing var stærkt understøttet af vores meget høje lønniveau.

Indenfor energi- og forsyningssektoren ser vi de almindelige typer af outsour-cing som it og facility management (rengøring, kantine, etc.). Derudover ser vi også outsourcing på en række sektorspecifikke områder, herunder drift og vedligeholdelse af infrastruktur og

produktionsanlæg, gravearbejde, instal-lationsydelser og kundekontakt.

Årsagerne til at outsource kan være mange, og det er sjældent udelukken-de udsigten til besparelser, der driver processerne. Økonomien er næsten altid et væsentligt paramenter, herunder ved at opnå en reduktion af antallet af medarbejdere, konvertering af capex til opex eller fordeling af udgifter over en periode. Vi ser ofte, at virksomheder anvender outsourcing til at opnå bedre kvalitet, adgang til flere ressourcer, adgang til viden eller ny teknologi, større fleksibilitet eller bedre sammenhæng mellem udgifter og indtægter gennem overgang til enhedspriser. Virksomhe-dens fokus på kerneområder er også en god anledning til at outsource og udskille områder, der ikke er væsentlige for virk-somhedens DNA, eller hvor en leveran-dør kan levere et bedre resultat.

Forretningskritisk outsourcingForud for outsourcing er det vigtigt, at der foretages en risikovurdering i forhold til ydelsernes karakter, særligt om det er forretningskritiske ydelser og om de er umiddelbar substituerbare. Hvis ydelser-ne eller dele heraf er forretningskritiske og ikke umiddelbar substituerbare vil outsourcingen medføre en stor risiko for virksomheden, som skal håndteres. Disse tilfælde stiller derfor ekstra store krav til forberedelsen, kontrakten og det løbende samarbejde med leverandøren.

Forretningskritisk outsourcing bør være baseret på et meget tæt samarbejde mellem leverandør og kunde med henblik på at sikre, at leverandøren kender til kundens forretning og er i stand til at understøtte forretningsbehov. Samar-bejdet kan opbygges som en form for

FREDERIK PLOUG SARP2529 [email protected]

MARTIN BRAMM2529 [email protected]





partnerskab, hvor leverandør og kunde i fællesskab arbejder mod leverancer og løsninger, der understøtter kundens for-retning. Partnerskaber kræver kontrak-ter, der er tilpasset situationen og stiller store krav til kundens tilbageværende organisation og modenhed.

Kundens modenhedSom nævnt indledningsvist er marke-det for outsourcing i Danmark meget modent, og der er en lang række profes-sionelle aktører blandt leverandører og rådgivere, der har omfattende erfaring med at forberede og gennemføre et outsourcingforløb. Når det kommer til kundesiden, er det kun få danske virk-somheder, der har egentlig erfaring med outsourcing fra flere forløb, og kun få af dem har formået at opsamle og centra-lisere den viden. Det er vores erfaring, at netop kundens manglende modenhed er en væsentlig risiko og årsag til mange af de problemer, der opstår i forbindel-se med outsourcing, herunder som en konsekvens af urealistiske forventninger til samarbejdet, mangelfuld contract management, mangel på kompetencer eller ændringer i kundens organisation.

Kundens manglende modenhed er en af de største trusler mod en succesfuld outsourcing. Dette forstærkes af, at der

ikke er nogen mekanismer i en kontrakt, der sikrer kunden mod egen manglen-de modenhed. Kontrakten vil svækkes yderligere af manglende vedligeholdelse, og man kan risikere at stå i en situation, hvor kontrakten ikke passer til virke-ligheden. Kundens egen opfyldelse af kontrakten og evnen til at vedligeholde og styre relationen til leverandøren under kontrakten er en forudsætning for, at outsourcing bliver en succes.

Leverandøren vil have mulighed for at påberåbe sig kundens misligholdelse. Vores erfaring er dog, at leverandøren sjældent gør dette af egen drift. Dette skyldes en tilbageholdenhed fra leve-randøren, men en del af forklaringen er typisk også, at fokus bliver flyttet fra kundens forhold til leverandørens manglende performance, fordi leveran-døren sjældent kan levere uden kundens deltagelse. Det er først, når leverandø-ren skal forsvare sin manglende perfor-mance, at fokus i et vist omfang skifter tilbage til kundens misligholdelse og på det tidspunkt har parternes samarbejde ofte lidt et alvorligt knæk.

Kundens egen vurdering af modenhed bør derfor være realistisk, og tilpasning og løbende vedligeholdelse af den del af kundes organisation, der modtager

ydelser fra leverandøren, bør sikres fra dag et. Begge parter kan komme proble-merne i forkøbet ved aktivt at adressere disse problemer i samarbejdsorganisa-tionen.

KontraktenEn outsourcingkontrakt dækker typisk en periode på omkring fem år, men har i for-bindelse med infrastruktur ofte en endnu længere varighed, der afspejler investe-ring og levetid på teknologi og aktiver. De forhold, som gjorde sig gældende på tidspunktet for outsourcingkontraktens indgåelse, er typisk genstand for store ændringer gennem perioden, herunder som en konsekvens af den teknologiske udvikling, ændrede forretningsstrate-gier, parternes samarbejde, etc. Den lange periode stiller derfor særligt store krav til kontrakten, fordi den skal kunne rumme de behov for ændringer og de udfordringer, der opstår i forbindelse med samarbejdet mellem kunden og leverandøren. Det er derfor vigtigt, at kontrakten indeholder mekanismer til at håndtere ændringer og til at isolere de konflikter, der altid vil opstå, når to eller flere parter skal arbejde sammen gennem en længere periode. Særligt i forbindelse med forretningskritiske eller ikke-substituerbare ydelser er det vigtigt, at konflikterne kan håndteres i en vel-



defineret proces ved siden af den daglige drift, således at hverken leverandørens ydelser eller kundens betaling kan blive taget som gidsler i processen.

Når parterne har indgået kontrakten, er den i princippet det eneste, der regule-rer parternes samarbejde og dermed leverandørens leverancer af ydelser til kunden. Alle afvigelser fra kontrakten vil kræve enighed mellem parterne. Det er derfor vigtigt for opfyldelsen af kundes business case, at kontrakten passer til formålet. Dette sikres gennem den for-udgående analyse, udvælgelsen af leve-randør og forhandlingen. Gennem hele processen indtil kontraktens underskrift er det væsentligt, at der er et godt sam-arbejde mellem tekniske, kommercielle og juridiske ressourcer, der sikrer, at alle væsentlige aspekter bliver reflekteret i kontrakten. Herudover skal det sikres, at indholdet af kontrakten er afstemt med alle væsentlige stakeholders, så imple-menteringen kan forløbe så gnidningsfrit som muligt.

Kontrakten skal være operationel og skal kunne indgå i det daglige arbejde. Der er en udbredt idé om, at en god kontrakt er en, der kan ligge i skuffen — det er ikke nødvendigvis tilfældet ved outsourcing. Når parterne arbejder tæt gennem så

mange år, er det vigtigt, at rammerne for samarbejde er klare, og at parter-nes forventninger konstant er afstemt. Kunde og leverandør bør derfor stille krav om, at kontrakten er forståelig og anvendelig, både i forhold til parternes daglige interaktion og i forhold til den løbende contract management. Det giver også parterne mulighed for løbende at foretage ændringer til kontrakten, så det sikres, at den hele tiden er opdateret og passer til virkeligheden. Derudover mener vi, at en kontrakt der, ud over at være juridisk holdbar, er skrevet i et forståeligt sprog, sikrer et godt samar-bejde og begrænser antallet af konflikter. Det er ydelserne, der skal være omdrej-ningspunktet, og kontrakten skal være tilpasset til ydelserne — ikke omvendt.

Endelig skal kontrakten facilitere en sik-ker proces omkring exit ved kontraktens ophør. Det skal være helt klart, hvad der forventes af kunden og hvad der forven-tes af leverandøren. Hvad skal der ske med medarbejdere? Skal den outsource-de forretning tilbageføres? Spørgsmåle-ne er mange, og på det tidspunkt, hvor kontrakten indgås, er fokus naturligt på den forestående transition til leverandø-ren og på de aftalte ydelser. Ophørssitu-ationen får derfor ofte en stedmoderlig behandling, hvilket kan komme til at

koste meget store beløb for begge parter i forbindelse med ophør. Derudover kan det også begrænse kundens muligheder i forhold til at overgå til en ny leverandør.

Forberedelse og erfaringDen korteste vej til succes med out-sourcing ligger i en korrekt og grundig forberedelse og en løbende opfølgning og proaktiv tilgang. Kun ved hele tiden at være på forkant, kan det sikres, at fokus kan holdes på det væsentlige — nemlig ydelserne.

Hos EY har vi jurister med stor erfaring i at udarbejde og forhandle outsourcingaf-taler og komplekse driftsaftaler, og vi rådgiver om dette som en selvstændig ydelse eller som en del af et tværfagligt team af konsulenter. Vi har som en af de eneste aktører i Danmark alle kernekom-petencer i huset, og kan håndtere juri-disk, teknisk og kommerciel rådgivning i en pakke, så kunden kun har en rådgiver, og så der ikke sker tab af viden ved over-dragelse mellem rådgivere. Derfor kan EY også rådgive gennem hele processen fra første strategiske overvejelser, over analyse, leverandørvalg, kontrakt, for-handling, implementering, driftsperiode, konflikter og til exit.

START


Optimering af regnskabsafslutnings- processen i forsyninger

IndledningNår vi mødes med vores kunder og drøfter, hvad de har på agendaen, er det mere og mere tydeligt, at kravene til økonomifunktionen igennem de sene-re år har gennemgået en stærk forandring. Det traditionelle fokus på bagudrettet finansiel rappor-tering er ikke tilstrækkeligt til at tilfredsstille krav og ønsker hos økonomifunktionens interessenter. Denne tendens har nok i en periode været stærkere i andre brancher, men vi ser nu i stigende omfang, at også energi- og forsyningssektoren ”rammes” af den samme trend. I denne artikel vil vi kort redegøre for vores syn på, hvad fremtidens økonomifunktion skal kunne levere i relation til finansiel rapportering og interne kontroller, ligesom vi vil berøre best prac-tice-erfaringer — også fra virksomheder uden for energi- og forsyningssektoren.

SituationenDen finansielle rapportering har traditionelt haft et klart bagudskuende sigte, hvor fokus har været på at afrapportere historiske data, og hvor man nok har prioriteret korrekthed over relevans. Sammenlignet med andre brancher har den månedlige interne ledelsesrapportering i energi- og forsyningssekto-ren været prioriteret lavt. Det er vores oplevelse, at denne situation er under hastig forandring, og at økonomifunktionerne i energi- og forsyningssek-toren i fremtiden må være klar til at håndtere tre hovedstrømninger:1. Mindre tid til at producere finansiel rapportering

af højere kvalitet — med færre ressourcer

2. Forventning om, at der bliver lagt mere tid og flere kræfter i fremadskuende, forretningsunder-støttende og analyserende aktiviteter

3. Forventning om, at økonomifunktionen proaktivt opsøger nye muligheder for at kunne understøt-te kerneforretningen.

Med andre ord skal man levere højere kvalitet og højere værdiskabelse med færre eller uændrede ressourcer på kortere tid. Det er noget af en udfor-dring, men den gode nyhed er, at der er masser af virksomheder, der har taklet udfordringen, og som derigennem har fået løftet rapporteringsproces-sen op til et nyt niveau. De bedste virksomheder udarbejder en højkvalitets månedsrapportering med fuld konsolideret balance og resultatopgørelse samt udvalgte ”deep dives” på særligt interessante områ-der. Og de bruger fem arbejdsdage eller mindre på at producere rapporteringen selvom der er mange selskaber i koncernen.

Erfaringerne fra high performersOg hvad er det så, at de bedste har gjort? Først og fremmest har de opbygget et detaljeret kendskab til, hvad der foregår i deres rapporteringsproces. Hermed er de blevet i stand til at identificere flaske-halse, dobbeltarbejde og unødvendige ikke-værdi-skabende handlinger, ligesom de herigennem har muliggjort et skarpt risiko- og væsentlighedsdrevet fokus. Konkrete kontroller udføres udelukkende, fordi de afdækker væsentlige risici. ”Sådan har vi altid gjort” bliver således ikke længere et argument

SLUT


for at udføre en given kontrol. De fleste virksom-heder bliver meget overraskede over, hvor mange handlinger der foretages i lukkeprocessen, og ikke mindst viser det sig oftest, at man i realiteten arbejder med ekstremt lave — eller ikke eksisterende — væsentlighedsniveauer. Med andre ord er alt lige vigtigt, og derfor mister man evnen til at fokusere på de vigtigste og mest udfordrende problemstillin-ger.

Optimering af den finansielle rapporteringsproces fordrer som nævnt et ret detaljeret kendskab til, hvad der foregår i processen (”As-Is”-forståelse), men ligeså vigtigt er evnen til at bringe konkret best practice-viden i spil (”To-Be”-forståelse). Udfordrin-gen består ofte i at få sat struktur på processer, der hidtil har kørt ad hoc (eksempelvis processer i forbindelse med månedlige hensættelser), samt ikke mindst at sikre, at de rigtige ressourcer allokeres til de sværeste og mest krævende opgaver (eksem-pelvis afregning samt periodisering af omsætning). Mange aktiviteter kan automatiseres, enten ved bedre brug af ERP-systemet og andre it-systemer, eller ved brug af Roboticsteknologi. Men det er vig-tigt, at automatiseringen rettes mod de rigtige opga-ver, så optimeringsgevinsterne kan høstes uden, at det går ud over kvaliteten eller sikkerheden.

Ofte ser vi, at succesrige forandringsprojekter inden for finansielle rapporteringsprocesser starter med et projekt, hvor svagheder i de nuværende

processer og it-setup samt forbedringspotentialet identificeres. Med udgangspunkt i disse analyser udarbejdes en implementeringsplan, således at der kan følges op på, at de gode intentioner og analyser rent faktisk udmøntes i konkret gevinstrealisering. Sådanne projekter vil typisk være ret korte (2-5 måneder), men deres succes afgøres i sidste ende af organisationens evne til at forankre løsningerne bredt i organisationen og sikre, at de involverede interessenter tager ejerskab for de nye løsninger.

Hvordan kan EY hjælpe?I EY har vi stor erfaring med at drive, facilitere og dokumentere projekter, hvor vores kunders rappor-teringsproces optimeres, automatiseres og struktu-reres. Vi har hjulpet mange danske og internationale virksomheder med at opnå varige resultater via en velafprøvet metodik, der sikrer hurtige resultater, som er solidt forankrede i kundens organisation.

THOMAS H. JENSEN2529 [email protected]



CYBERSIKKERHED


Som vi skrev i en artikel i maj-udgaven (2017/57) kan medarbejdernes aware-ness i høj grad medvirke til at reducere risikoen for angreb fra cyberaktører. På trods af dette hører vi ofte om nye mere eller mindre ondsindede hacker- eller virusangreb.

Ifølge BakerHostetlers Data Security Incident Responce Report (2017) skyld-tes 43 % af cyberrelaterede hændelser i 2016 en kombination af malware, phishing og hacking. Flertallet af de registrerede angreb var rettet imod virk-somheder i sundhedssektoren og den finansielle sektor.

I juni 2017 rapporterede US Homeland Security og FBI om flere angreb mod energisektoren i USA og i juli 2017 rapporterede det britiske GCHQ ligeledes om en række cyberangreb rettet imod den britiske infrastruktur, herunder energisektoren.

Det er ikke længere et spørgsmål om energi- og forsyningssektoren risikerer at blive ramt af hackerangreb, men snarere et spørgsmål om hvad man skal gøre for at håndtere situationen, når det sker.

Ny lov om it-beredskabDen 1. juli 2017 trådte bekendtgørel-se nr. 515 om it-beredskab for el- og naturgassektorerne i kraft. Bekendtgø-relsens formål er at fastsætte regler om it-beredskabet for it-systemer, der er kritiske for produktion eller forsyning af elektricitet eller naturgas. Virksomheder,

der er omfattet af bekendtgørelsen, skal foretage foranstaltninger dels for at minimere risikoen for forsyningsnedbrud dels for at begrænse eventuelle kon-sekvenser af nedbrud i eller angreb på forsyningskritiske it-systemer.

It-beredskabet skal baseres på vurdering af relevante risici og sårbarheder, der kan påvirke virksomhedens forsynings-kritiske it-systemer, herunder erfaringer fra beredskabsøvelser samt trusselsvur-dering fra Center for cybersikkerhed og den tilknyttede it-sikkerhedstjeneste. Virksomhederne skal første gang frem-sende konklusionerne fra denne risiko- og sårbarhedsvurdering til Energinet.dk senest den 1. oktober 2017. Risiko- og sårbarhedsvurderingen skal herefter opdateres, når nye risici, trusler eller sår-barheder erkendes samt ved væsentlige ændringer af it-systemer eller trussels-billedet.

Et væsentligt element i den nye bekendt-gørelse er desuden, at it-beredskabet skal testes regelmæssigt, og at resultatet af de gennemførte tests skal evalueres og indberettes til Energinet.dk. Forsy-ningsvirksomheder, der betjener flere end 250.000 slutbrugere eller håndterer energimængder over 600 MWh/h elektri-citet, skal således gennemføre it-bered-skabstest mindst én gang årligt.

FSORNationalbanken og den finansielle sektor har i 2016 etableret et nyt samarbejde kaldet Finansielt Sektorforum for Opera-tionel Robusthed, FSOR.

KARSTEN HYBEL2529 [email protected]

NIKLAS HØEGH-GULDBERG2529 [email protected]

Er it-beredskabet tilstrækkeligt til at modstå et hackerangreb?





I november 2016 gennemførte National-banken og andre vigtige aktører i den finansielle sektor sammen med udvalgte myndigheder en test af et nyetableret fælles kriseberedskab.

Testen viste, at krisesekretariatet overordnet set fungerede tilfredsstillen-de og arbejdede professionelt. Testen havde desuden stor læringsmæssig værdi for kriseberedskabsgruppen, idet den påviste en række styringsmæssige, organisatoriske og praktiske forbedrings-punkter, som kan styrke kriseberedska-bets mulighed for effektivt at håndtere et reelt cyberangreb i fremtiden.

PenetrationstestenVirksomheder rådes ofte til at teste internetsikkerheden ved at gennemføre kontrollerede penetrationstests som bl.a. omfatter port-scanninger og finger-printing. Fordelen ved sådanne tests er, at eventuelle huller i it-sikkerheden f.eks. i form af kendte sårbarheder, der kan udnyttes af såkaldte ”exploits”, bliver identificeret.

Penetrationstesten omfatter imidlertid ikke altid et forsøg på ”DoS — Denial of Service” eller ”DDoS — Distributed Denial of Service”, da det kan have uforudsi-gelige konsekvenser for virksomhedens drift, hvis centrale og forretningskritiske systemer bliver afbrudt. EY anbefaler derfor, at sårbarheds- og risikoanalysen suppleres med en særskilt test af cyber-beredskabet.

Forstå hvordan et cyberangreb påvirker din forretning, og hvordan du reagerer hurtigt.

EY har udviklet ”Cyber-security incident simulation exercise” til at teste virksom-

hedens modstandskraft overfor cyber-angreb.

Den enkelte cyberhændelse er imidlertid ofte unik. EY bestræber sig derfor på at skræddersy hvert scenarie i øvelsen for at afspejle de seneste trusler, vores kun-der står over for på øvelsens tidspunkt, ud over at give en robust udfordring i et kundespecifikt miljø.

Vi arbejder ofte sammen med vores kunder for at udvikle en flerårig plan, der involverer forskellige øvelser på forskel-lige niveauer for virkelig at stress-teste hele responsfunktionen, fra direktionen til tekniske efterforskningshold. Den enkelte øvelse gennemføres efter følgen-de skitse:

Afhængig af øvelsens design vil man ofte opnå en eller flere af følgende fordele:• Klarhed over roller og ansvar, proto-

koller, interne kommunikationsveje og eskaleringsprocedurer på tværs af for-retningen i tilfælde af et cyberangreb.

• Personer, der har lært at følge en bestemt rutine i løbet af en live-test, har tendens til at være meget mere aktionsorienterede, og med det, mere effektive i faktiske kriser.

• Forbedret reaktion på en cybersikker-hedshændelse. Holdet vil ”have gjort det før” sammen, og derved udjævne eventuelle problemer, der opstår i et sikkert miljø.

• Mærkbare forbedringer af den eksiste-rende responsplan og kapacitet. Test af personale og processer vil medvirke til at identificere områder, der skal forbedres, som normalt ikke ville blive opdaget ved en manuel gennemgang af incident respons-dokumentationen.



© 2

016

EYG

M L

imite

d. A

ll R

ight

s R

eser

ved.

ED

Non

e.

What will be more important in the future, the right skill set or mindset? ey.com/betterworkingworld #BetterQuestions


Vandsektoren — hvad skal man huske, når man udarbejder sit budget?De fleste vandselskaber er midt i den årlige proces med udarbejdelse af budget og takster for 2018. I denne artikel har vi oplistet en række forhold, som vandselskabet skal huske i forbindelse med budgetudarbejdelsen.

Tænk langsigtetDet er vigtigt, at budgettet for 2018 ikke står alene. Budgettet for 2018 er for det næste år, men ikke det eneste år i vandselskabets plan og strategi for fremtiden. Selvom bestyrelsen alene skal godkende budget og takster for 2018, er en langsigtet plan og et langtidsbudget et nødvendigt beslutningsgrundlag for bestyrelsen i forhold til det kortsigtede budget for 2018.

Det langsigtede budget giver bestyrelsen og ledelsen bedre mulighed for at vurde-re budgettet for 2018 samt overblik over hvilke prioriteringer, der er foretaget for at komme frem til budgettet og takster-ne for 2018 og sammenhængen til de efterfølgende år.

Det er svært at forudsige fremtiden, og der vil ofte være store usikkerheder, når budgetperioden er over 3-5 år, men det er ikke desto mindre vigtigt, at ledelsen har gjort sig nogle tanker om fremtiden, herunder forsøgt at sætte tal og effekt på den strategi, som er fastlagt for vand-selskabet. Da det er budgettet for 2018, som skal vedtages, er det naturligvis det år i langtidsbudgettet, der skal udarbej-des med størst mulig præcision, specifi-kationer og kommentarer.

Prioriteret investeringsplanVandselskaber er kendetegnet ved bety-delige investeringer i anlæg, herunder renseanlæg, vandværker, ledningsnet

m.v. Et væsentligt element i et langtids-budget er således investeringsplanen. Investeringsplanen indeholder typisk en beskrivelse af de enkelte investeringer, forventet gennemførelsestidspunkt og forventet investeringssum.

Der er mange forhold, der har betydning for, hvornår og hvilken type investering, der skal foretages. Forskellige typer inve-steringer kan eksempelvis være:• Nødvendig reinvestering i nedslidt

anlæg• Ny og mere effektiv eller miljørigtig

teknologi • Investeringer som følge af ændret

struktur, så som færre renseanlæg eller vandværker.

Det bedste udgangspunkt er, at investe-ringsplanen prioriteres. Prioriteringen skal tage udgangspunkt i vandselskabets strategi. Er vandselskabets strategi, at rensningen af spildevand skal centra-liseres på færre renseanlæg, så skal investeringsplanen prioriteres herefter, så investeringer i renseanlæg, der for-ventes nedlagt, reduceres. Det kan synes banalt, men det er i praksis ofte svært at få koordineret strategien for fremtiden med den viden om anlæggenes tilstand og ønsker til investeringer, som anlægs-afdelingen og driftsmedarbejderne har. Udarbejdelsen af en prioriteret investe-ringsplan er således også en proces, hvor vandselskabets medarbejdere i samarbejde skal belyse og samle op på,


hvilke investeringer, der er nødvendige, og hvilke der står på ønskelisten, samt hvor de pågældende investeringer skal foretages.

Med den nye indtægtsregulering af vandselskaber i form af økonomiske rammer, som ikke uden videre udvides til at dække øget investeringsbehov, er det for mange vandselskaber blevet nødven-digt at prioritere, skære investeringer fra eller ændre strategi, så der ikke foreta-ges flere investeringer, end det er muligt at finansiere indenfor de økonomiske rammer. Dette forhold gør en prioriteret investeringsplan samt et langtidsbudget endnu vigtigere end hidtil.

TakstpolitikVandselskabets takstpolitik eller ønsker til udviklingen i taksterne har stor betydning for budgettet for 2018, men har også en langsigtet effekt, der bør fremgå af et langtidsbudget. Bestyrel-sen bør forelægges, hvilken betydning den ønskede takst for 2018 har for de efterfølgende års takster med en given investeringsplan, eller alternativt, hvil-ken betydning politikken om uændrede takster har på selskabets investerings-muligheder. Kan vandselskabets strategi realiseres med den givne takstpolitik? Eller betyder takstpolitikken og investe-ringsplanen, at gældsætning stiger og finansieringen udskydes til fremtidige generationer? Det er ikke muligt at vur-dere, hvis bestyrelsen alene præsenteres for et budget for 2018.

Derudover bør det vurderes, hvordan takstpolitikken hænger sammen med de økonomiske rammer. Holdes takster-ne indenfor de økonomiske rammer? Hvis taksterne og dermed indtægterne er lavere end de økonomiske rammer,

afspejler det så også et lavere omkost-nings- og investeringsniveau, eller bør mere af den økonomiske ramme udnyt-tes, henset til at uudnyttet økonomisk ramme vil være tabt?

Effektiviseringer og besparelser De økonomiske rammer pålægges generelle effektiviseringskrav til både anlægs- og driftsomkostningerne, mens der for store vandselskaber også pålæg-ges individuelle effektiviseringskrav. De forventede effektiviseringskrav skal indarbejdes og afspejles i budgettet. Det kan være relevant at samle gode idéer og effektiviseringsforslag op fra medar-bejderne i organisationen. Det gør det ligeledes muligt at skabe en proces for identificering og gennemførelse af effek-tiviseringer, så effektiviseringer indarbej-des ikke bare i budgettet for 2018, men også i de efterfølgende år.

SkatHvis vandselskabet er skattebetalende, kan det være relevant at udarbejde et skatteestimat og indarbejde det i budget-tet. Det samme er tilfældet, hvis vand-selskabet indgår i en sambeskatnings-kreds, hvor skattemæssige underskud i vandselskabet udnyttes i andre selskaber i sambeskatningskredsen. Det sambe-skatningsbidrag, som forventes modta-get, skal indgå i budgettet, så taksterne fastsættes derefter, og sambeskatnings-bidraget ikke ender med at blive en overdækning.

TilslutningsbidragReguleringsmæssigt er det muligt at periodisere fakturerede tilslutnings-bidrag eller indregne det fulde tilslut-ningsbidrag i året, hvor det faktureres. Hvorvidt vandselskabet vælger at perio-disere tilslutning eller ej, har betydning

for fastsættelse af de øvrige indtægter og takster.

UsikkerhederBudget for fremtiden indeholder i sagens natur usikkerheder. Der kan imidlertid være særlige usikkerheder eller forud-sætninger, som er indarbejdet i budget-tet. Sådanne usikkerheder eller forud-sætninger skal beskrives i budgettet, så ledelsen og bestyrelsen oplyses om forholdene. Derudover kan der udarbej-des følsomhedsanalyser, så det belyses, hvilken effekt udsving i forudsætninger-ne har for det samlede budget.

OpsamlingDet er vigtigt ikke at se budgetlægningen for 2018 som en selvstændig proces, men som et led i konkretiseringen af vandselskabets strategi. Selve budget-lægningen er derudover en rullende proces, hvor 2018 fremhæves i langtids-budgettet og præciseres, detaljeres og understøttes yderligere af ledelsen og gennemgås og vedtages af bestyrelsen.

CLAUS DALAGER | PARTNER2529 4610

[email protected]

ULRIK VANGSØ2529 4575, ULRIK

[email protected]




EY | Assurance | Tax | Transactions | Advisory

Om EYEY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning. Den indsigt og de ydelser, vi leverer, hjælper med at opbygge tillid til kapitalmarkederne og den globale økonomi. Vi udvikler dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover vores interessenter og bidrager til, at arbejdsverdenen og arbejdslivet fungerer bedre — for vores medarbejdere, vores kunder og det omgivende samfund. EY henviser til den globale organisation og kan referere til et eller flere medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited, som hver især udgør en selvstændig juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning. Flere oplysninger om vores organisation kan findes på ey.com.

© 2017 Ernst & Young P/S, CVR-nr. 30700228 All Rights Reserved.

Dette materiale er udarbejdet alene til orientering, og oplysningerne i det tilsigter ikke at være fyldestgørende, og de træder ikke i stedet for udførlige analyser eller udøvelsen af professionelle skøn. I konkrete sager opfordres brugere til at henvende sig til EY’s rådgivere.

ey.com/dk

B17029dk

Energi & Forsyning - ey.com · Kilde: EY’s Energi & Forsynings spørgeskemaundersøgelse fra juni...

Documents

Transcript of Energi & Forsyning - ey.com · Kilde: EY’s Energi & Forsynings spørgeskemaundersøgelse fra juni...