ENERGI - Aalborg Universitet · grundlæggende mekanik og termodyna-mik og calculus. 3. SEMESTER...

E N E R G I3 - Å R I G B A C H E L O R U D D A N N E L S E

2 - Å R I G C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E3 ½ - Å R I G D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E

F LY T V E R D E NF R A F O S S I L

T I L F R E M T I DEnergiuddannelsen handler om at værne om miljø og klima - om at fremtidssikre verden. Som

studerende på Energi kan du være med til at opdage og definere fremtidens energikilder. Du

kan være med til at holde samfundet kørende, flyvende og i bevægelse, og være med til at løse

fundamentale problemstillinger, der påvirker mennesker på tværs af landegrænser og kontinenter.

På uddannelserne i Energi går du i dybden med forskellige områder inden for fx nye

energiproduktionssystemer og anvendelse og effektivisering af energi. Du lærer om

energiplanlægning og energiøkonomi. Med denne viden bliver du i stand til at forstå de

energiprocesser, der ligger til grund for produktion, fordeling og forbrug af energi.

Som energiingeniør kan du finde beskæftigelse i alle former for virksomheder og erhverv i

Danmark og i udlandet, der vedrører energi – lige fra planlægning til produktion og forbrug. Det

kan eksempelvis være inden for projektering, udvikling og ledelse.

”Danmark har som det første land i verden udfærdiget en plan for, hvordan energiforsyningen

skal gøres fossilfri inden år 2050. Førend denne plan bliver vedtaget og ført ud i livet, kan du

være færdig som energiingeniør, og du kan være med til intet mindre end at revolutionere den

danske energiforsyning eller være hjernen, der hjælper omverdenen på vej. Disse udfordringer

er enestående for energiuddannelsen! Som energiingeniør skal du være innovativ – ingen ved

præcis, hvad fremtidens biler kører på, måske gør du?”

Claus Uhrenholdt Jensen

Studerende på Energi

A A L B O R G U N I V E R S I T E T

3

BACHELOR 3 ÅR

DIPLOMINGENIØR 3½ ÅR

KANDIDAT 2 ÅR

S T U D I E T S O P B Y G N I N G

BACHELORUDDANNELSEN

En bacheloruddannelse er et sammenhængende uddannelsesforløb på

3 år, som giver dig en bachelorgrad. Med en bachelor kan du læse videre

på en kandidatuddannelse og derved få en kandidatgrad.

KANDIDATUDDANNELSEN

En kandidatuddannelse er en toårig overbygning på en

bacheloruddannelse. Den afsluttes med et speciale og giver dig en

kandidatgrad efter bestået eksamen.

En kandidatuddannelse i Energiteknik giver titlen civilingeniør i

Energiteknik (cand. polyt.)

DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN

En diplomingeniøruddannelse varer 3½ år. De første fem semestre af

uddannelsen foregår på universitetet som en kombination af kurser

og projektarbejde, mens 6. og 7. semester, der er det afsluttende

år på diplomingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af

kurser, et praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt. Med

en diplomingeniøruddannelse kan du vælge enten at søge ud på

arbejdsmarkedet eller læse videre på en kandidatuddannelse og derved

få en kandidatgrad.

TÆT KONTAKT TIL ERHVERVSLIVET

På både bachelor-, kandidat- og diplomingeniøruddannelsen er

der en god kontakt til virksomhederne inden for det energitekniske

område, og mange af projekterne bliver udarbejdet i samarbejde med

virksomhederne.

”Det, der i høj grad tiltaler mig, er at opleve,

hvordan det teoretiske, man lærer igennem

forelæsningerne, anvendes i praksis. Der

er desuden mange muligheder for at skrive

projekt i samarbejde med virksomheder, hvilket

jeg har fundet meget udbytterigt.

Projektet fordrer samtidig et stort sammenhold i gruppen,

og man kommer til at lære sine gruppemedlemmer rigtigt

godt at kende. Samtidig byder projektarbejdet også på mange

udfordringer både fagligt og i forhold til at samarbejde i en

gruppe, men også i forhold til at kunne arbejde selvstændigt og

selv tage initiativ med hensyn til projektet – begge dele har jeg

lært utroligt meget af igennem mine studier.

Kristine Husballe Munk


V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K

S T U D I E T S V E J L E D E R E - E N E R G Y. S G @ S E S . A A U . D K


4

B A C H E L O R U D D A N N E L S E N I E N E R G I

4. SEMESTER

På 4. semester er der fokus på modellering og regulering. Du arbejder

med en termomekanisk eller en elektrisk maskine, der skal reguleres

med hensyn til energiomsætningen. I laboratoriet laver du undersøgelser

på hele systemet eller på dele af det. Du kan fx arbejde med modellering

og regulering af et servosystem, karakterisering og styring af

varmtvandsforsyningen til et hus eller med simulering og styring af en

forbrændingsmotor.

5. SEMESTER

Fra 5. semester skal du vælge imellem tre forskellige specialiseringer:

• Elektrisk Energiteknik, hvor du arbejder med effektelektroniske

apparater og deres styringer baseret på mikrodatamater.

• Termisk Energiteknik, som handler om design af et termomekanisk

energisystem.

• Mekatronisk Reguleringsteknik, som giver dig en forståelse for,

hvordan mekatroniske systemer modeldannes og styres vha.

computere.

På alle specialiseringerne foregår undervisningen på engelsk, og der

anvendes derfor også fortrinsvist engelsksproget litteratur på 5. og 6.

semester. Ligesom de foregående semestre byder 5. semester, uanset

valg af specialisering, på både projektarbejde, laboratoriearbejde og

kurser inden for det valgte fagområde.

6. SEMESTER

På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt inden for din valgte

specialisering, hvor du fordyber dig i et udvalgt område.

• Elektrisk Energiteknik tager udgangspunkt i en elektrisk maskine,

som er tilsluttet et elektrisk net. Maskinen kan enten producere eller

optage energi. Studerende har fx undersøgt spændingskvaliteten i

distributionsnettet ved tilslutning af vindmøller.

• Termisk Energiteknik har fokus på opbygningen af flowmaskiner

og andre komponenter, som anvendes i termiske energisystemer.

Studerende har arbejdet med fx design af vindturbine som vertikal

akse.

• Mekatronisk Reguleringsteknik tager udgangspunkt i design af

mekatroniske komponenter eller systemer. Studerende arbejder fx

med udvikling af servo subwoofer.

Du følger også en række kurser på 6. semester, som alle understøtter

udarbejdelsen af dit bachelorprojekt.

På bacheloruddannelsen i Energi får du en grundlæggende viden inden

for termisk og elektrisk energiteknik og mekatronisk reguleringsteknik.

Du bliver i stand til at forstå de forskellige energitekniske processer, der

ligger til grund for produktion, distribution og forbrug af energi, og du

får et godt indblik i de udfordringer, som fremtidens energisystemer står

overfor. Du kommer til at gå i dybden med forskellige områder, fx nye

energiproduktionssystemer og anvendelse og effektivisering af energi.

På 5. og 6. semester undervises der på engelsk, og der er på disse

semestre mange internationale studerende. Ud over et højt fagligt

niveau opbygger du derfor også en stærk international profil inden for

fagområdet.

1. SEMESTER

På det første semester lærer du om, hvordan energisystemet ser

ud og hvilke forventninger, vi har til fremtidens energisystem. De

problemstillinger, som du kommer til at arbejde med på dette semester,

er små kontra store produktionsenheder, hvordan man kan matche last

og produktion fx ved anvendelse af energilagre, og hvordan der kan

laves intelligente elektriske net, der styrer forbruget efter eksempelvis

elprisen.

Semesteret byder på kurser inden for energisystemer, lineær algebra og

problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund.

2. SEMESTER

På 2. semester arbejder du med udvikling af

produkter: Hvordan kan vi konstruere en

komponent eller en maskine, så den både

kan afsættes på markedet, løse et pro-

blem, tilgodese et behov eller forbedre

et livsvilkår? Og kan vi lave den

på en måde, så vi opnår en bedre

energieffektivitet? For at klæde dig

på til at arbejde med disse problem-

stillinger følger du i løbet af semes-

teret grundlæggende teoretiske

kurser inden for energiområdet, bl.a.

grundlæggende mekanik og termodyna-

mik og calculus.

3. SEMESTER

Dette semester tager udgangspunkt i et system, hvor energi skal

konverteres fra en form til en anden. Det kan være et elektroteknisk, et

fluidmekanisk eller et termisk system. Det vigtigste på dette semester

er at lære den grundlæggende teori om denne form for energisystemer

og om konverteringen mellem forskellige energiformer. Samtidig lærer

du nogle af de beregnings- og modelleringsmetoder, der kan anvendes

på simple systemer af denne art. Du afprøver din teori ved praktiske

forsøg i laboratoriet.



D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E NI B Æ R E D Y G T I G E N E R G I T E K N I K

Diplomingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energiteknik følger

bacheloruddannelsen i Energis første fem semestre. Uddannelsens

6. og 7. semester, der er det afsluttende år på diplomingeniøruddannelsen,

foregår som en kombination af kurser, et praktikophold i en virksomhed og

et afgangsprojekt. Du følger således de samme kurser som bachelorerne

på 6. semester, hvorefter du starter i praktik.

Gennem praktikopholdet får du mulighed for at arbejde praktisk med de

færdigheder, som du har erhvervet dig gennem din uddannelse. Du lærer

om arbejdsgangen og arbejdsopgaverne i en virksomhed og bliver på

den måde klædt på til din karriere på arbejdsmarkedet. Praktikopholdet

afsluttes med en praktikrapport. Praktikopholdet dækker således

halvdelen af 6. semester og halvdelen af 7. semester. I løbet af den sidste

halvdel af 7. semester udarbejder du dit afgangsprojekt.

Langt de fleste vælger at skrive deres afgangsprojekt i samarbejde

med den virksomhed, hvor de har været i praktik. Eksempler på

afgangsprojekter er:

• Udnyttelse af røggaskondensering med varmepumper

• Undersøgelse af elektriske felter omkring strømskinnerne for at

nedsætte risiko for overslag i Valhal UPS

• Beskyttelse af højspændingslinjer

• Analyse af Delta SD4 og trykopbygninger i Novo Nordisk

A/S’ produktionslinje

Diplomingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energiteknik

er også adgangsgivende til civilingeniøruddannelsen

i Energy Engineering (Energiteknik).

”Beslutningen om at studere Energi var affødt af hele debatten

om klimaet, men her to år efter, ved jeg, at Energi er meget

mere end drivhusgasser. Det er alt fra teoretiske beregninger

på varmepumper til bygninger til test af køretøjer

nede i laboratoriet. Studiet er en blanding af

teoretisk viden og efterprøvningen af denne

viden i praksis. Dette gør, at man får lavet

mange sjove ting. Jeg har blandt andet lavet

en fjernbetjening, hvis energikilde var en

solcelle og ikke et batteri.”

Katrine Arnoldsen Juhl



5




6




6



C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E NI E N E R G Y E N G I N E E R I N G

( E N E R G I T E K N I K )

Civilingeniøruddannelsen i Energy Engineering (Energiteknik) udbydes med følgende

specialiseringer:

• Fuel Cells and Hydrogen Technology

(Brændselsceller og Brintteknologi)

• Power Electronics and Drives

(Effektelektronik og Elektriske Drivsystemer)

• Electrical Power Systems and High Voltage Engineering

(Elektriske Anlæg og Højspændingsteknik)

• Mechatronic Control Engineering

(Mekatronisk Reguleringsteknik)

• Thermal Energy and Process Engineering

(Termisk Energi og Procesteknik)

• Wind Power Systems

(Vindmølleteknologi)

Uanset hvilken specialisering, du vælger, kommer du i projekterne til at gå i dybden

med komplekse, ofte tværfaglige problemstillinger. Projektarbejdet udføres som

oftest i tæt samarbejde med højteknologiske virksomheder. På kandidatuddannelsens

3. semester kan du også vælge mellem et virksomhedsophold i enten Danmark eller udlandet eller

et studieophold, hvor du tager semesteret på et dansk eller udenlandsk universitet.

KANDIDATSPECIALET

På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Kandidatspecialet skal omhandle løsning af et

industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er det muligt at specialisere sig inden

for netop det område, du finder spændende og gerne vil arbejde videre med. Grupperne er

små (1-3 personer), og arbejdssituationen minder meget om den, som man har i industrien.

Afgangsprojektet kan have karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller

egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye emner eller være en forlængelse af projektet på

3. semester.

LÆS MERE OM

DE FORSKELLIGE

SPECIALISERINGER

PÅ SIDE 7-12


7



F U E L C E L L S A N D H Y D R O G E N T E C H N O L O G Y( B R Æ N D S E L S C E L L E R O G B R I N T T E K N O L O G I )

Brintteknologi bliver meget væsentlig i den fremtidige energisektor inden

for energiforsyningssystemer, men også i transportsektoren samt til

energilagring. På civilingeniørspecialiseringen i Fuel Cells and Hydrogen

Technology får du en dybdegående forståelse for brændselscellesystemer

og brintproduktion og -opbevaring. Specialiseringen er multidisciplinær

og integrerer generelle ingeniørdiscipliner som termiske systemer, fluid

dynamik, reguleringsteknik og elektrisk energiteknik. Specialiseringen

har fokus på energisystemer baseret på brint- og brændselscellesystemer,

og du lærer om produktion af brint, anvendelse af brint i brændselsceller

og samspillet med andre energisystemer.

På specialiseringen kommer du til at arbejde med spørgsmål som:

• Skal fremtidens biler være baseret på brintfremdriftssystemer?

• Hvordan udvikles de mest energioptimale brint- og brændselscelle-

systemer?

• Kan vi erstatte vores nuværende olieforsyningsinfrastruktur med en

brintforsyningsinfrastruktur?

• Hvordan kan brint- og brændselscellebaserede systemer indgå i

og stabilisere en fremtidig energiforsyning baseret på vedvarende

energikilder?

• Hvilke brændselscelletyper er mest velegnede til de forskellige

anvendelsesområder?

Du får en solid baggrund inden for modellering og optimering af de

termiske, elektriske og kemiske delsystemer, og du vil bl.a. kunne få

ansættelse i flere større danske virksomheder, som udvikler og anvender

brintteknologi i produkter allerede i dag.




8

P O W E R E L E C T R O N I C S A N D D R I V E S( E F F E K T E L E K T R O N I K O G E L E K T R I S K E D R I V S Y S T E M E R )

På civilingeniørspecialiseringen i Power Electronics and Drives bliver

du klædt på til at arbejde med effektelektroniske konvertere, elektriske

maskiner og reguleringsteknik. Du får indgående indsigt i modeldannelse,

analyse, syntese og udvikling af effektelektroniske og elektriske

drivsystemer og dybdegående viden om, hvordan de effektelektroniske

systemer interagerer med eksternt tilsluttede komponenter og systemer.

Du kommer til at beskæftige dig med spørgsmål som:

• Hvordan udformes og styres den mest effektive konverter til et

solcellesystem?

• Skal fremtidens elbiler drives ved permanent magnetmotorer eller

asynkronmotorer?

• Hvordan udformes en effektforsyning til en satellit?

• Med hvilken type generator og konverter opnås der højest effektivitet?

• Hvordan kan drivsystemet i en produktionsproces påvirke kvaliteten

af en produktion?

Specialiseringen fokuserer primært på effektelektroniske konvertere

og drivsystemer og giver dig mulighed for fordybelse i fagområder

såsom generatorer, effektelektronik, reguleringsteknik, integration af

drivsystemer i transport- og industriapplikationer og effektelektroniske

enheder til fx forsyninger af apparater eller omformning af energien fra

solceller m.m.

Med en specialisering i Power Electronics and Drives kan du finde

ansættelse i virksomheder, hvor elektrisk energi omformes til mekanisk

energi og omvendt, eller hvor effektelektronik anvendes til styring,

omformning og energioptimering.


9



E L E C T R I C A L P O W E R S Y S T E M SA N D H I G H V O LT A G E E N G I N E E R I N G

( E L E K T R I S K E A N L Æ G O G H Ø J S PÆ N D I N G S T E K N I K )

På civilingeniørspecialiseringen i Electrical Power Systems and High

Voltage Engineering kommer du til at arbejde med fremtidens elforsyning

og strukturen for det fremtidige elsystem. Du kommer til at beskæftige

dig med spørgsmål som:

• Skal hele højspændingsnettet i Danmark kabellægges, og hvordan

kan dette i så fald gøres?

• Hvordan ser fremtidens distributionsnet ud med decentrale

forsyninger, og hvilken regulering skal der til?

• Skal vi have et elforbrug hos den private forbruger med tidsafhængige

priser, så kunden regulerer sit forbrug i henhold hertil?

• Skal fremtidens distributionsnet kunne køre i ø-drift (afkoblet

transmissionsnettet)?

• Hvordan styres balancen mellem produktion og forbrug i fremtidens

elnet, som forsynes med vedvarende energikilder med fluktuerende

produktion?

På specialiseringen behandles emner som højspændingsteknik,

netplanlægning, simuleringsmodeller til analyse af stationære og

transiente forhold, kompenseringssystemer, anvendelse af avancerede

styrings- og overvågningsstrategier, stabilitetsforhold, pålidelighed,

spændingskvalitet og relæbeskyttelse.

”Som ingeniørstuderende på Aalborg Universitet består min

hverdag af en kombination af projektarbejde og

indlæring gennem forelæsning i teoretiske fag,

som man kender det fra de forberedende

uddannelser. I studieprojekterne, som fylder

mest på studiet, anvender vi teorien, som

vi lærer, sideløbende, og vi arbejder med

aktuelle problemstillinger, hvilket motiverer

indlæringen. Jeg er vild med idéen om

gruppebaseret projektarbejde, hvor flere kan

drage nytte af den enkeltes kompetencer og på

den måde hver især stå stærkere. Desuden udvikles

den enkeltes faglige såvel som sociale kompetencer, når der

eksempelvis fremlægges nytilegnet viden for andre. Jeg er

overbevist, når jeg hører virksomheder sige, at Aalborg-modellen

er et kvalitetsstempel på ingeniørens CV.”

Claus Uhrenholdt Jensen



1 0



M E C H A T R O N I C C O N T R O L E N G I N E E R I N G( M E K A T R O N I S K R E G U L E R I N G S T E K N I K )

Denne civilingeniørspecialisering kombinerer mekanik, elektroteknik,

styring og computerteknologi. Specialiseringen i Mechatronic Control

Engineering dækker således de fundamentale, videnskabelige principper

og teknologier, som anvendes til moderne, computerstyrede maskiner

og processer.

I de fleste moderne energisystemer indgår der en stor del styring og

regulering for at få systemerne til at køre optimalt. Specialiseringen

giver dig en solid multidisciplinær profil, som gør dig i stand til at

analysere, modellere, designe og regulere alle typer af energisystemer

og avancerede mekatroniske (elektromekaniske) produkter.

Specialiseringen er bred, men du kan eksempelvis komme til at arbejde

med områder som:

• Design og regulering af systemer til vindmøller

• Udvikling og regulering af systemer til bølgeenergianlæg

• Udvikling af nye mekatroniske produkter og systemer, fx robotter og

segways

• Avanceret regulering af alle typer energisystemer


1 1



T H E R M A L E N E R G YA N D P R O C E S S E N G I N E E R I N G

( T E R M I S K E N E R G I O G P R O C E S T E K N I K )

På denne civilingeniørspecialisering er der fokus på termiske

energiteknikker og -systemer. Du lærer om avancerede aspekter inden

for energisystemmodellering, varme- og massetransport, regulering

og eksperimentelt arbejde med fokus på forskellige komponenter og

energisystemer. Du beskæftiger dig med de avancerede processer og

systemer, der i fremtiden skal medvirke til at sikre tilgængelighed af

energi fra vedvarende kilder som sol, vind, biomasse og biobrændstoffer.

Du kan arbejde med emner som fx:

• Effektive metoder til produktion af biobrændstoffer og -materialer

• Udvikling af energieffektive processer til produktion af el og varme

• Energy harvesting systemer, der udnytter termisk eller mekanisk

energi til at drive fx sensorer og overvågningssystemer

• Design af små, effektive vertikalakslede vindmøller til opstilling i

bynært miljø

• Udvikling af effektive metoder til energilagring og -udnyttelse i

forbindelse med person- og godstransport

• Udvikling af modeller til simulering af vind over komplekse landskaber

som fx skove til vurdering af energipotentiale for vindmøller

• Design af kredsprocesser til udnyttelse af koncentreret solenergi til

produktion af elektricitet m.m.

På specialiseringen lærer du desuden om emner som systemdesign

og -optimering, termiske og kemiske processer, aerodynamik og

computational fluid dynamics.

A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K

1 2


1 2



W I N D P O W E R S Y S T E M S( V I N D M Ø L L E T E K N O L O G I )

Denne civilingeniørspecialisering fokuserer primært på de elektriske

forhold i vindmøllesystemerne. Du får specialiseret viden inden for

generatorer, effektelektronik, reguleringsteknik, elektriske anlæg

og integration af vindmøller i elnettet. På specialiseringen

arbejder du med spørgsmål som:

• Hvordan sikres stabiliteten i elnettet ved stor

vindmølleintegration?

• Skal fremtidens havvindmølleparker til-

sluttes via DC eller AC forbindelser?

• Med hvilken type generator opnås der

højest effektivitet?

• Hvordan kan en vindmølle lynbeskyt-

tes?

• Hvordan kan der laves et mikro

elnet med vindmølle, energilager og

belastninger?

Med en specialisering i Wind Power Systems

er der gode ansættelsesmuligheder i

vindmøllebranchen.




1 3

U D L A N D S - O GV I R K S O M H E D S O P H O L D

C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N

På kandidatuddannelsens 3. semester har du en række forskellige muligheder. Du kan vælge imellem:

• Et virksomhedsophold, hvor du tager del i virksomhedens dagligdag. I løbet af opholdet

udarbejder du et projekt, som tager udgangspunkt i en eller flere de arbejdsopgaver, som du

tager del i. Virksomhedsopholdet kan være i en virksomhed i enten Danmark eller udlandet.

• Et studieophold, hvor du tager et semester på et dansk eller udenlandsk universitet.

• Et projektarbejde, som udarbejdes på Aalborg Universitet, og som enten strækker sig over et

eller to semestre (langt afgangsprojekt).

Aalborg Universitet har samarbejdsaftaler med universiteter over hele verden, ligesom

fagmiljøet bag uddannelserne også har en lang række internationale kontakter i forbindelse

med virksomhedsaftaler.

E N E R G I T E K N I K P Å G R U N D F O S

”Grundfos indtager en førende position på det globale pumpemarked og sætter dagsordenen inden

for energieffektive pumpe- og motorløsninger. Det er en essentiel del af Grundfos’ værdigrundlag

at bidrage aktivt til løsning af klimaudfordringerne, og udvikling af højteknologiske produkter

og systemer er blandt midlerne til at nå vore målsætninger. Det seneste eksempel herpå er

vores A-mærkede cirkulationspumpe – Alpha2 – der er udnævnt til verdens mest energieffektive

cirkulationspumpe. Dette er bl.a. opnået ved anvendelse af den mest moderne energiteknik inden

for motordesign og avanceret frekvensomformerteknologi – udviklet af et tværfagligt team af

ingeniører, der tør dele visionen om at være verdens bedste på deres felt.

For at kunne fortsætte udviklingen af produkter, der gør en forskel, har Grundfos brug for

ingeniører, der ikke blot besidder en dyb, faglig viden inden for det energitekniske område, men

som samtidig kan indgå i tværfaglige projekter med kolleger fra hele verden.”

Henrik Ørskov Pedersen

Manager of Technology Development, Grundfos


1 4



J O B O G K A R R I E R ESom færdiguddannet energiingeniør kan du finde arbejde inden for områder med projektering,

udvikling og rådgivning i danske eller udenlandske virksomheder og offentlige institutioner.

Eksempler på typer af virksomheder og erhverv, der ansætter energiingeniører er:

• Energiforsyningsselskaber

• Vindmølleindustrien

• Maskin- og procesindustrien

• Elektronikindustrien

• Rådgivende virksomheder

Tidligere studerende arbejder i dag bl.a. med integration af og styringer til vindmøller,

brændselscellesystemer, effektelektroniske apparater, kabellægning af højspændingsnettet,

biobrændsler, hydrauliske bølgeenergisystemer, energioptimering af apparater og systemer og

fremtidens bolig.


1 5

AT L Æ S E I A A L B O R G

10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg på

byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum af

kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig

kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange

kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks mest markante

sportsbyer, både for tilskuere og udøvere.

Aalborg har Danmarks bedste studenterhus - lidt af en påstand, men

ikke desto mindre er der meget, der tyder på, at det er sandt. Med en

beliggenhed i centrum af Aalborg, en café med højt til loftet og med et

væld af koncerter med store navne er Studenterhuset det perfekte sted,

når studierne skal glemmes for en stund.

BO GODT I AALBORG

Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store universitetsbyer.

Både hvad angår udbuddet af ledige lejligheder, kollegieværelser og ikke

mindst prisen. AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger

i Aalborg) administrerer mere end 4000 kollegie- og ungdomsboliger

i Aalborg. De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Aalborg Kommune



P R O B L E M B A S E R E TL Æ R I N G O G T E A M W O R K

du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som både du og din

kommende arbejdsplads vil få stor glæde af.

SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET

Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende

samarbejder med private virksomheder og

offentlige institutioner i forbindelse med

projektskrivningen. Du får dermed mulighed

for at høste erhvervserfaringer og arbejde

med problemer fra den ’virkelige verden’

allerede inden du har færdiggjort dit studium.

Aalborg Universitet har gennem mange år

opbygget et tæt samarbejde med industrien,

der betyder, at projekter ofte skrives for og i

samarbejde med virksomheder.

DIN UNDERVISER FORSKER

På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning.

Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde,

som de underviser i. Du får derfor adgang til den nyeste viden

og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i.

Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger, men kan fx

også være aktuelle artikler fra tidsskrifter.

har desuden en ”Tag-over-hovedet”- garanti. Det betyder, at hvis du ikke

selv, som ny studerende, kan finde en bolig til studiestart,

så sørger Aalborg Kommune for en midlertidig bolig

til dig.

KONTAKT AKU-AALBORG

aku-aalborg.dk

Fyrkildevej 7, 1. 1

9220 Aalborg Øst

Mail: [email protected]

Tlf. 99 31 42 98

Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede

undervisningsform, som præger projektarbejdet. Det er en arbejdsform,

der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende. Det

problemorienterede projektarbejde dækker over en

studieform, hvor du som studerende i stor udstrækning

selv er med til at definere de problemstillinger,

som du vil undersøge. Du får med andre ord

ikke serveret en færdig problemstilling, men du

skal selv definere den opgave, som du synes

er interessant at løse. Helt frie hænder har du

dog ikke. På hvert semester er der en given,

men ofte bred temaramme, der skal sikre,

at du som studerende opnår de nødvendige

kompetencer.

TEAMWORK

De fleste studerende arbejder i forbindelse med

projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for

gennem samarbejde og arbejdsdeling at udforske større og mere

komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden

har gruppearbejdet en social funktion, som er med til, at du hurtigt lærer

dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på universitetet. Det

vil indimellem kræve en ekstra indsats at arbejde i en gruppe, fx når

du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé er den rigtige,

eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse erfaringer får

E N E R G ISES.AAU.DK

Vi l du v ide mere?

FLYTVERDEN.DK/UDDANNELSE/ENERGI

ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSEN

• Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus

eller tilsvarende)

• Dansk A

• Engelsk B

• Matematik A

Samt ét af følgende sæt krav:

1. Fysik B og Kemi C

2. Fysik B og Bioteknologi A

3. Geovidenskab A og Kemi C

ADGANGSKRAV TIL DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN

• Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx,

adgangskursus) eller tilsvarende

• Matematik A

• Fysik B eller Geovidenskab A

• Kemi C eller Bioteknologi A

ADGANGSKRAV TIL KANDIDATUDDANNELSEN

• Energi (bachelor)

• Bæredygtig Energiteknik (diplomingeniør)

Studerende med en sammenlignelig uddannelsesbaggrund kan optages

efter individuel vurdering.

Der er desuden krav om engelskkundskaber svarende til mindst B-niveau.

ADGANGSKURSUS

Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det

rette niveau i et bestemt fag? Aalborg Universitet kan hjælpe dig.

På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1½ år få en

adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en

studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de

specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til

din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi,

dansk og/eller engelsk som enkeltfagskursus.

Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores

turbokurser i matematik, fysik, og kemi, som afholdes om sommeren.

KONTAKT

Den centrale Studievejledning

Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne

på Aalborg Universitet og besvare spørgsmål om blandt andet SU,

studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig.

Telefon: 99 40 94 40

E-mail: [email protected]

Studiets egne vejledere

Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i uddannelserne,

studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv.

Email: [email protected]

O P T A G E L S E

ENERGI - Aalborg Universitet · grundlæggende mekanik og termodyna-mik og calculus. 3. SEMESTER...

Documents

Transcript of ENERGI - Aalborg Universitet · grundlæggende mekanik og termodyna-mik og calculus. 3. SEMESTER...