En velfærdsøkonomisk vurdering af...

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

En velfærdsøkonomisk vurdering af parallelimport En teoretisk og empirisk tilgang Arthur Mystek

Nr. 65/2001

Projekt- & Karrierevejledningen

Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 65/2001

En velfærdsøkonomisk vurdering af parallelimport

En teoretisk og empirisk tilgang Arthur Mystek ISSN: 1339-5367 ISBN: 9788792677280 Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade 5 1014 København K 35 32 30 99 www.samf.ku.dk/pkv [email protected]

Københavns Universitet Speciale, november 2001 Vejleder: Hans Keiding

En velfærdsøkonomisk vurdering af parallelimport

- En teoretisk og empirisk tilgang

Udarbejdet af: Arthur Mystek

Stud. Polit.

1

Indholdsfortegnelse

1. Forord ………………………………………………………………………. 3

2. Problemformulering………………………………………………………... 4

3. Medicinmarkedet……………………………………………………………... 4

3.1.1 Konkurrencetilstande på lægemiddelmarkedet…………………………... 5

3.1.2 Negative mængderabatter og eksempler på manglende konkurrence……. 7

3.1.3 Offentlig overvågning……………………………………………………. 10

3.1.4 Mellemleddet – Den praktiserende læge…………………………………. 13

3.1.5 Forskning og udvikling…………………………………………………... 16

3.1.6 Patenter…………………………………………………………………... 17

3.1.7 Lægemiddel statistik……………………………………………………... 24

3.2.1 Andre medicinmarkeder………………………………………………….. 28

3.2.2 Generelt om Europæiske medicinmarkeder……………………………… 28

3.2.3 Kopikrigen……………………………………………………………….. 30

4. Monopolistisk/Oligopolistisk adfærd……………………………………… 32

4.1.1 Prissætning under monopol………………………………………………. 33

4.1.2 Førstegrads prisdiskriminering…………………………………………… 33

4.1.3 Anden –og tredjegrads prisdiskriminering……………………………….. 34

4.1.4 De negative effekter af monopol…………………………………………. 34

4.1.5 De positive effekter af monopol…………………………………………. 38

4.2.1 Oligopol…………………………………………………………………... 40

4.2.2 Dødvægttabet under oligopol……………………………………………... 41

4.2.3 Kvalitet under oligopol……………………………………………………. 42

4.2.4 Omkostningerne under oligopol…………………………………………… 43

4.2.5 Prisdiskriminering under oligopol………………………………………… 43

4.3.1 Prisdiskriminering og parallelimport……………………………………… 50

5. Parallelimport………………………………………………………………… 52

5.1.1 Parallelimport i Danmark………………………………………………….. 53

5.1.2 Parallelimport i Europa……………………………………………………. 54

5.1.3 Prisforskelle mellem original – og parallelimporterede produkter………… 54

5.2.1 Handels - teoretisk tilgang til parallelimport problematikken……………... 60

5.2.2 ”Free entry” betingelsen…………………………………………………… 63

5.2.3 Ressourcespild ved parallelimport………………………………………… 64

5.2.4 Andre handels teoretiske tilgange…………………………………………. 65

2

6. Positive velfærdseffekter af parallelimport…………………………………. 67

6.1.1 Besparelserne forårsaget af parallelimport………………………………… 67

6.1.2 Konkurrenceforbedring og indirekte besparelser………………………….. 69

6.2.1 Overgang fra monopol til oligopol………………………………………… 71

6.2.2 ”Cost inefficines ” teoretisk tilgang……………………………………….. 73

6.3.1 Parallelimport og ”Patent races”…………………………………………… 73

6.4.1 Generelt om de positive velfærdseffekter………………………………….. 76

7. Negative velfærdseffekter af parallelimport………………………………… 77

7.1.1 Williamsons omkostnings teori…………………………………………….. 77

7.1.2 Prisdiskriminering og velfærdstab…………………………………………. 79

7.1.3 Effekter af parallelimport op R&D………………………………………… 84

7.1.4 Transportomkostningerne………………………………………………….. 85

7.2.1 Negative mængderabatter og parallelimport………………………………. 87

7.2.2 NMR- modellen…………………………………………………………… 89

7.2.3 NMR- modellen og velfærdsøkonomisk tilgang………………………….. 93

7.3.1 Generelt om de negative velfærdseffekter………………………………… 94

8. Effekternes omfang og betydning…………………………………………… 94

8.1.1 Vurdering af effekterne……………………………………………………. 95

9. Konklusion……………………………………………………………………. 98

9.1.1 Parallelimport set ud fra globalt perspektiv……………………………….. 99

9.1.2 Parallelimport set ud fra et dansk perspektiv……………………………… 100

10. Perspektivering………………………………………………………………. 101

10.1.1 Udvidelse af bagatelgrænsen………………………………………………. 102

10.1.2 Adgangsbarrierer og mulighed for konkurrenceforøgelse…………………. 103

10.1.3 Kontrol over mellemledet på medicinmarkedet…………………………… 105

10.1.4 Information som et middel imod de negative mængderabatter……………. 106

11. Litteraturliste…………………………………………………………………. 107

12. Appendiks……………………………………………………………………… 110

3

1. Forord

I opgaven skal der gives en vurdering af parallelimport set ud fra et velfærdsøkonomisk

perspektiv. Parallelimport eller parallelhandel opstår ved at købe et produkt på lavprismarkedet

for at sælge dette igen med fortjeneste på højprismarkedet. Set ud fra en udbredt økonomisk

tankegang er parallelhandel et udmærket fænomen. Lige så snart der opstår en mulighed for

arbitragefortjeneste vil en parallelimportør tiltræde og udnytte denne mulighed. Producenterne

vil hermed være udsat for forøget konkurrence, og dette vil tilskynde dem til at forhindre

parallelimport ved at ”lukke” for arbitrage fortjenesten.

Denne ovenstående konkurrenceforbedring vil medføre prisreduceringer samt besparelser for

agenterne i økonomien.

Således har man på grund af det ovenstående i EU-regi givet tilladelse til at parallelimportere

produkterne, begrundet i ”fri marked” ideologien samt et ønske om at svække de monopolistiske

markedstilstande.

Da medicinpriser i Danmark er ganske høje, har medicinbranchen i særlig grad været udsat for

parallelimport. Derfor er det oplagt at bruge medicinmarkedet til at belyse

parallelhandelsproblematikken. Dog skal det bemærkes, at parallelimport også findes indenfor

andre produktgrupper. Det er således muligt at købe parallelimporterede drikkevarer samt

mærketøj. Men parallelimport af disse er af begrænset omfang og må betragtes som af mindre

væsentlighed set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

I det følgende skal det undersøges hvorvidt der findes andre parallelimport relaterede effekter,

såvel positive som negative, der i højere grad kan belyse problematikken.

Efter problemformuleringen vil der blive givet en beskrivelse af medicinmarkedet og dets

konkurrenceforhold. Herunder bliver der redegjort for den særegne struktur på medicinmarkedet.

Derefter gives der i afsnit 4 en beskrivelse af monopolistisk samt oligopolistisk konkurrence.

Dette er det teoretiske afsnit i opgaven, og en del af argumenterne bliver senere fremført på

baggrund af dette afsnit. I det følgende afsnit gives der en beskrivelse af parallelimports

optræden på medicinmarkedet. Selve beskrivelsen af parallelimport kommer således relativt sent

i opgaven, men efter min vurdering er det bedst at belyse selve medicinmarkedet, før man

begynder at beskrive en andel af dette.

I de to næste afsnit fremføres der de positive samt de negative velfærdsøkonomiske effekter

forbundet med parallelimportørernes optræden på medicinmarkedet.

Derefter bliver der redegjort for effekternes størrelse for at understøtte konklusionen i afsnit 9. I

opgavens sidste afsnit gives der perspektivering.

4

Under selve skriveprocessen viste det sig meget besværligt at fremskaffe de nødvendige

informationer angående omkostningsstrukturen, produktionsstedet med mere. Jeg har op til flere

gange kontaktet medicinbranchen samt parallelimportørerne. I de fleste tilfælde har jeg til min

store frustration ikke modtaget noget svar. Dette stiller mig i en vanskelig situation ved selve

vurderingen af de parallelimport relaterede effekter.

Jeg har dog fået stor hjælp fra flere offentlige institutioner. Jeg vil derfor gerne takke

Konkurrencestyrelsen, Sundhedsministeriet, samt Lægemiddelstyrelsen for oplysninger

angående parallelimport, medicinpriser samt generelle oplysninger om medicinmarkedet.

Jeg har derudover modtaget hjælp til litteratursøgning fra Hans Keiding. Dette gælder litteraturen

om spilleteori og om prisdiskriminering under oligopol (”The effects of third degree price

discrimination in oligopoly”, Thomas J. Holmes), hvilket er det centrale teoretiske fundament for

opgaven. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at takke for hele vejledningsprocessen.

2. Problemformulering.

Formålet med denne opgave er at belyse problematikken bag parallelimport og give en

velfærdsøkonomisk vurdering af fænomenet.

Herunder skal der fremføres teori og argumenter for og imod parallelimports tilstedeværelse på

medicinmarkedet.

Hensigten med opgaven er at få besvaret følgende spørgsmål :

Hvor betydningsfuld er parallelimport?

Hvilke effekter kan man relatere til parallelimportfænomenet?

Er parallelhandel altid til fordel for samfundet?

Kan der være tale om tilfælde, hvor parallelhandel bør forhindres?

Endeligt kan man spørge:

Hvad kan man gøre for at bedre udnytte de positive velfærdsøkonomiske effekter?

3.Medicinmarkedet i Danmark

Det forholder sig således at medicinmarkedet er et meget anderledes marked i forhold til det

traditionelle marked for forbrugsgoder, som man er vant til at analysere i økonomisk teori. Der

hersker ikke fuldkommen konkurrence mellem de forskellige lægemiddelproducenter, og der er

tale om en slags prisovervågning fra det offentliges side. Lægemidler er omfattet af forskellige

regelsæt, som stiller krav til kliniske tests før markedsføringen, men også til selve formen for

5

markedsføringen. En ting som også i høj grad er med til at karakterisere lægemiddelforsyningen

i Danmark er finansieringen. Derudover er der også et mellemled, som adskiller køberen /

forbrugeren fra producenten, hvilket er utypisk for en økonomisk teori og derfor interessant.

I det følgende skal vi kigge mere på de ovenstående karakteristika ved medicinmarkedet i

Danmark.(Der bliver også givet en kort beskrivelse af prisreguleringer på andre europæiske

medicinmarkeder.)

3.1.1.Konkurrencetilstande på lægemiddelmarkedet.

Der findes mange forskellige medicinalvirksomheder på det danske medicinmarked. Her kan vi

finde tilstedeværelsen af både store medicinalgiganter såvel som små medicinalvirksomheder,

som f.eks. apoteker, der også har tilladelse til medicinproduktion.(De sidste bliver ofte forbigået,

når man taler om lægemiddelproblematikken). Produkterne, som disse virksomheder afsætter,

kan opdeles i to forskellige grupper: 1a) unikke præparater, som er beskyttet af en patent og derfor ikke kan kopieres af

konkurrenterne. Der kan dog også være tale om præparater, som kræver en ”know how” tilgang

i produktionen eller en betydelig startinvestering, hvilket afholder andre virksomheder fra at

udvikle et lignende produkt. Virksomheder, som forhandler med disse produkter vil have en

dominant stilling overfor de potentielle konkurrenter. Dermed kan vi her tale om monopolistisk

adfærd.

b) præparater, som kan substitutters af andre produkter som mere eller mindre indeholder samme

kemiske stoffer. Her kan der også være tale om kopipræparater for produkter, som ikke længere

er patentbeskyttet. I dette tilfælde vil der være tale om en oligopolisk konkurrence på markedet,

hvor der findes flere virksomheder, som konkurrerer mod hinanden .

På baggrund af regnskabsmateriale fra 19972 har jeg analyseret forholdet mellem

overskudsgraden og totalkapitalens omsætningshastighed. Overskudsgraden defineres som:

Ordinært resultat inkl. finansielle indtægter / Nettoomsætning, mens totalkapitalens

omsætningshastighed er: Nettoomsætning / Gennemsnitlig totalkapital3. Nedenstående graf viser

sammenhængen mellem disse to størrelser for fjorten danske medicinalvirksomheder.

Figur1. Forholdet mellem overskudsgraden og totalkapitalens omsætningshastighed for

udvalgte medicinalvirksomheder.

1 Lægemiddelforsyning i Danmark (1998)side 18 2 Fra Konkurrencestyrelsen 3 Strategisk regnskabsanalyse side 65.

6

Det fremgår af grafen, at medicinalvirksomheder har en høj overskudsgrad i forhold til deres

omsætningshastighed. En sådan sammenhæng er typisk for produktions-virksomheder, som er

beskyttet af adgangsbarrierer. Det kunne f.eks. være voldsomme starts- eller forsknings- og

udviklingsomkostninger eller høj risiko. Disse virksomheder vil derfor ikke blive udsat for

fuldkommen konkurrence. Dette forhold mellem overskudsgraden og totalkapitalens

omsætningshastighed er nemlig karakteristisk for monopol- eller oligopolstillinger på markedet.

Punkterne i den øverste del af grafen og tæt på y- aksen repræsenterer virksomheder, som mere

eller mindre har monopolstilling, mens virksomheder, som ligger mere centralt, repræsenterer

oligopol.4

Hvis det derimod drejer sig om handelsvirksomheder, vil omsætningshastigheden være meget

større i forhold til overskudsgraden. Disse virksomheder vil typisk være udsat for enorm

konkurrence.

Læg mærke til den afvigende observation yderst til venstre på figuren med koordinaterne (4,6

; 1,32). Dette punkt repræsenterer en parallelimportvirksomhed. Da virksomheden er en

handelsvirksomhed og ikke en producent ses en høj omsætningshastighed og lav overskudsgrad.

Min analyse er kun baseret på en stikprøveundersøgelse, hvor fjorten medicinalvirksomheder

blev undersøgt. Det vil være mere korrekt at undersøge hele udfaldsrummet, men dette ligger

uden for opgavens rammer.

Således er der ikke tale om fuldkommen konkurrence på det danske lægemiddelmarked, idet der

både finder monopolistisk og oligopolistisk adfærd sted. Derudover vil der typisk ikke være

fuldkommen information for de forskellige produkter og det kan heller ikke udelukkes at

præparaterne ikke er perfekte substitutter.

Hvad angår selve distributionen, så finder den sted via apotekerne. Det forholder sig således at

prisen på et præparat skal være den samme over hele landet. Dermed er der ikke arbitrage

muligheder ved at købe samme præparat i en del af landet og sælge det i en anden del, og

0

10

20

30

0 2 4 6

omsætningshastighed

over

skud

sgra

d

7

forbrugeren har ikke nogen økonomisk interesse i at foretrække et bestemt apotek frem for et

andet. Apotekernes indtjening er baseret på en fast sats af den pris, som produkterne sælges for.

Dette betyder, at apotekerne har incitament til at udlevere de dyreste præparater til forbrugerne.

(Der findes dog lovgivning på området). Dvs. at selve distributionen af medicin ikke er særligt

fleksibel, og der er nærmest et monopol på dette område. 5

Dette distributionssystem rejser sammen med den tidskudspolitik (som bliver beskrevet i det

følgende afsnit) endnu et konkurrencemæssigt problem, hvilket er, at prisforskelle hos

producenterne ikke nødvendigvis slår igennem hos forbrugerne. Hvis man eksempelvis har to

præparater, som er perfekte substitutter med en pris forskel mindre end de 5% (bagatelgrænsen).

Og lad os sige at disse præparater koster 600 kr. for det ene og 629 kr. for det andet.

Det offentlige finansierer 50% af det, som overstiger 500 kr., dvs. henholdsvis 50 % af de 100

kr. for det ene præparat og 50 % af 129 kr. for det andet. Apoteket i vil dette tilfælde sælge

præparatet til 629 kr., og forbrugeren må selv betale de 500 kr. plus de 50 % af 129 kr.

Dette eksempel viser, at forbrugeren ingen påvirkning har på beslutningen om hvilket præparat

han køber. Markedets mekanismer er i dette tilfælde sat ud af kraft, hvilket er yderst uheldigt for

forbrugernes privatøkonomi og de statslige udgifter til sundhedssektoren men også for et i

forvejen svagt konkurrencemarked.

Derudover forholder det sig sådan at apotekerne hverken må give eller modtage rabatter på de

forhandlede medicinprodukter.

Således kan vi konkludere, at der ikke findes fuldkommen konkurrence på lægemiddelmarkedet,

og at der findes visse stivheder hvad angår selve distribution af produkterne til forbrugerne.

3.1.2 Negative mængderabatter og eksempler på manglende konkurrence.

Resultaterne af ufuldkommen konkurrence er iøjefaldende. Således findes der forskellige former

for afvigelser, som af og til kan have en ret bizar karakterer. For at underbygge påstanden om

konkurrenceforholdet på lægemiddelmarkedet vil jeg her komme med nogle eksempler på

ovennævnte afvigelser.

Det mest mærkværdige eksempel, som jeg har stiftet bekendtskab med i forbindelse

medicinmarkedet, må utvivlsomt siges at være negative mængderabatter.

I forbindelse med beskrivelsen af medicinmarkedet har jeg foretaget en undersøgelse af

medicinpriserne i landet. Undersøgelsen er baseret på data fra Lægemiddelstyrelsen6 og

4 Strategisk regnskabsanalyse side 69 5 På nuværende tidspunkt er det muligt at købe håndkøbsmedicin i flere forskellige supermarkeder. Hvilet må betragtes som konkurrence forbedring på området. 6 www.dkma.dk

8

omhandler gældende priser i perioden fra 30/4 2001 til 14/5 2001. Undersøgelsen behandler

stikprøver af forskellige medicinalpræparater. Undersøgelsen omfatter såvel original- som

parallelimporterede præparater.

Undersøgelsen påviser, at der findes negative mængderabatter på medicinmarkedet her i landet.

Følgende eksempler på det ovenstående fremgik af undersøgelsen:

Lægemidlet Bonyl er receptpligtigt og produceres af virksomheden Orion Pharma. Bonyl sælges

i flere forskellige pakningsstørrelser og med forskellige styrker.

Det bemærkelsesværdige er, at 100 tabletter med styrken 500 mg koster 163,4 kr, mens 200

tabletter med samme styrke koster 343,05 kr. !

Dvs. at hvis patienten købte 2 pakker med 100 stk. i hver, vil han kun skulle betale 326,8 kr. og

dermed spare 16.7 kr. Der er altså tale om en negativ mængderabat.

Lægemidlet Brenospor forhandles både som creme og som gel. Alle udgaver af Brenospor har

samme styrke og forhandles af parallelimportfirmaet Paranova Danmark. En tube gel a 40 g

sælges på recept til 53,95 kr., mens 80 g gel (faktisk 2 tuber a 40 g) sælges for 119,7kr.!

Patienten vil spare 11,8 kr. ved at købe de 2 gange 40g hver for sig. Dvs. endnu et eksempel på

negativ mængderabat.

Budoesonid er et lægemiddel, som er parallelimporteret af Cross Pharma og sælges på recept.

Lægemidlet sælges i flere forskellige pakninger. Undersøgelsen påviser, at 100 doser af

Budoesonid med styrken 400 mikg/dosis sælges på recept til 269,05 kr., mens 2 gange 100 doser

med samme styrke sælges til 604,75kr.

Forbrugeren vil i dette tilfælde kunne spare 66,65 kr. ved at købe to pakker separat. Igen er der

her tale om negativ mængderabat.

Lægemidlet Zovir, som anvendes imod herpes og forhandles af Glaxo Wellcome, sælges i 12

forskellige pakninger med forskellige styrker. Pakken med 25 tabletter med styrken 200 mg

sælges til 75.05 kr., mens 100 tabletter med samme styrke sælges til 685.95 kr. Her ser vi igen et

eksempel på negativ mængderabat.

Der findes en række andre mere komplicerede udgaver af negative mængderabatter samt andre

rabatfordrejninger. I nogle tilfælde drejer det sig om forskellige doseringer samt forskellige antal

tabletter i pakken. I et sådant tilfælde er det nødvendigt at foretage en omregning, således at en

sammenligning er mulig. For eksempel sælges Cimecodan i syv forskellige udgaver. Pakken

med 30 tabletter med styrken 400 mg sælges for 48,7 kr. Pakken med 60 tabletter med styrken

200 mg koster 51,75 kr. Ved omregning ses det, at begge pakker har samme effektive styrke.

Men der er altså prisforskel.

9

Endnu et spændende eksempel på sære forhold på markedet er afsætning af lægemidlet Triquilar.

Triquilar (126 stk.) koster 293,7 kr. Ifølge Lægemiddelstyrelsen findes der et identisk

lægemiddel, som bliver solgt under et andet navn: Trinordiol (126 stk.), hvilket sælges til 296,5

kr. Det er bemærkelsesværdigt, at begge præparater sælges af samme parallelimportvirksomhed:

Orifarm.

Som før nævnt er analysen baseret på en stikprøveundersøgelse, som kun udgør et lille udsnit af

samtlige medicinpræparater i landet. Der kræves videre analyse af medicin-priserne for at

opklare, hvor mange af disse negative mængderabatter, der findes på medicinmarkedet.

Videre undersøgelse af problemet viser, at eksistensen af de negative mængderabatter ikke er

noget forbigående fænomen, men faktisk har eksisteret i flere år:

Det følgende eksempel stammer fra 1999.

Nedenstående tabel viser priserne for fire produkter. Zovir er et originalprodukt. Paranova er et

tilsvarende parallelimporteret produkt. Geavir og Orivir er begge kopipræparater af Zovir og

anvendes i behandlingen af samme sygdom.7

Tabel 1

Produkt 25 stk. 100 stk. Zovir 140,90 kr. 755,00 kr. Paranova ------ 771,50 kr. Geavir 134 ,85 kr. 737,55 kr. Orivir ------ 737,55 kr.

Det fremgår af tabellen, at det parallelimporterede produkt er dyrere end det originalt solgte

produkt. Derudover ses det, at Zovir sælges for 140,9 kr. (25 stk.) og 755 kr. (100 stk.).

Forbrugeren vil spare 191,4 kr. ved at købe fire pakker (25 stk.) i stedet for at købe en pakke

med 100 stk. Det samme ser vi i afsætningen af kopipræparatet Geavir. Dvs. at vi her igen ser

eksempler på negative mængderabatter.

De ovenstående eksempler tyder på, at de negative mængderabatter optræder hyppigt i

forbindelse med parallelimporterede produkter, men ikke altid. Spørgsmålet er om de negative

mængderabatter især er tilknyttet parallelimporterede produkter.

Det er svært at generalisere på baggrund af en stikprøveundersøgelse, idet man kan løbe ind i

induktionsproblemet, men det fremgår af undersøgelsen, at de negative mængderabatter

eksisterer både hos originalproducenterne og parallelimportørerne. Dog antyder undersøgelsen,

at der er en tendens til, at disse sære rabatter hyppigere optræder i forbindelse med

10

parallelimport. Det vil være hensigtsmæssigt at foretage en mere uddybende undersøgelse af hele

det danske medicinmarked, for yderligere at belyse problematikken, men på grund af markedets

store omfang ligger en sådan undersøgelse udenfor opgavens rammer. Dette kunne eventuelt

være en opgave for Konkurrencestyrelsen eller en lignende organisation.

De negative mængderabatter virker mærkværdige, og der rejser sig uundgåeligt et spørgsmål :

Hvordan er det muligt ?

Umiddelbart kan jeg forstille mig, at svaret skal søges i spilleteori, asymmetrisk information

samt forskellig efterspørgsel på de forskellige pakningsstørrelser. (Mere herom senere.)

Et andet eksempel på ufuldkommen konkurrence på lægemiddelmarkedet er ligesom før nævnt

tilstedeværelsen af monopol. Præparatet Elyol kan købes i syv forskellige former. Prisen på fem

af de syv mulige former lå mellem 0,6øre pr. mg. og 2,9 øre pr. mg. ( I 1999 priser). For de fem

former for Elysol findes der andre produkter, som behandler samme sygdomme. For de to sidste

former Crem og Dentalgel findes der ikke noget konkurrerende produkt. Prisen for disse sidste to

produkter er 34 øre pr. mg. og 134 øre pr. mg. Producenten har altså monopolstilling på disse to

sidstnævnte produkter, og forbrugerne bliver nødt til at betale monopolprisen.

Derudover kan man også nævne, at Novo Nordisks insulinsalg kan betragtes som endnu et

eksempel på monopolistisk adfærd.

3.1.3. Offentlig overvågning

Da en monopolistisk adfærd eller mere generelt mangel på tilstedeværelse af fuldkommen

konkurrence er en negativ eksternalitet og derfor ikke er en Pareto optimal tilstand i økonomien,

kræves der offentlige indgreb for at genetablere (hvis det er muligt ) den korrekte tilstand på

markedet. Derudover ønsker man fra det offentlige side at sikre forbrugerne troværdige

præparater, som har en dokumenteret virkning og samtidig nedbringe prisen for præparaterne,

idet den offentlige sektor står for en betydelig del af finansieringen af medicinforbruget i landet.

Det offentlige organ har flere instrumenter til rådighed for at genskabe Pareto efficiens8 og give

markedsadgang til de produkter, som er gennemprøvet via kliniske tests:

1.Administrative styringsmidler

2.Traditionelle økonomiske styringsmidler

3.Nyere økonomiske styringsmidler

Man har på det danske lægemiddelmarked valgt at anvende alle 3 styringsmidler.

7 Ugebrevet Mandag Morgen nr.20 maj 1999 8 Prioritering & styring , side 182 -193

11

Som eksempler på administrative styringsmidler kan nævnes, at der kræves tilladelser til at

markedsføre medicinpræparater, og for nogle præparater er der indført forbud mod

markedsføring. Det er lægemiddelstyrelsen, som behandler ansøgninger om markedsføring i

Danmark. En ansøger skal dokumentere lægemidlets kvalitet, sikkerhed og effekt. Derudover

indeholder lægemiddelloven regler om virksomhedsgodkendelse og kontrol, standardisering

samt mærkning og reklame. Derudover kan det nævnes, at lægernes receptsystem er et eksempel

på rationering.

Derudover ser vi en række traditionelle økonomiske styringsmidler som f.eks. medicintilskud for

patienterne og en vis priskontrol over medicinpræparater.

Ifølge det nye tilskudssystem9 så gælder der at en person over 18 år ikke får tilskud, hvis

personens samlede udgift til køb af tilskudsberettiget medicin ikke overstiger 500 kr. inden for

en periode på et år. Patienten over 18 år får tilskud på 50 % til den del af udgiften, der ligger

mellem 500 og 1200 kr. og 75 % til den del af udgiften, der ligger mellem 1200 og 2800 kr.

Patienten får tilskud på 85% til de udgifter, der overstiger 2800 kr.

Hvis patienten er kronisk syg, og hans egenbetaling overstiger 3600 kr. i løbet af et år vil det

overstegne beløb være betalt af tilskuddet. En døende patient får betalt hele udgiften (uafhængigt

om medicinen er tilskudsberettiget eller ej).

Som eksempel på det tredje styringsmiddel kan man nævne de frivillige aftaler mellem

medicinalfirmaer og det offentlige.

I det følgende vil jeg kort beskrive de aftaler, som i de senere år blev indgået mellem de

offentlige organer og Mefa (de danske producenter) samt Medif (de udenlandske producenter).

Siden 1994 har der faktisk været en vis prisbegrænsning på det danske medicinmarked. 10 I

periodens begyndelse gik medicinalindustrien med til at lægge et låg på priserne i en periode på

et år. Derefter indgik man en aftale om at sænke priserne på næsten al receptpligtig medicin på i

gennemsnittet 5%. Således ønskede man at aflaste de offentlige udgifter til lægemidler. Aftalen

resulterede ganske rigtigt i at priserne fald. Men virksomhederne fik selv lov til at bestemme

hvor prisreduceringen skulle finde sted. Således har producenterne sænket prisen på netop de

præparater, hvor de i forvejen havde været udsat for konkurrence fra parallelimporten. Dvs.

prisreduktion blev vægtet mere på de præparater hvor prissænkning havde en strategisk

betydning og ikke så meget på produkter, hvor virksomhederne mere eller mindre havde

monopol- eller duopolstilling på markedet. Aftalen har nok været fordelagtig for den offentlige

9 Sundhedsministeriet ,Nye medicintilskud fra 1 marts 2000 10 Organisering af lægemiddelsalget i Danmark november 1999,Lægemiddelpriserne

12

sektor, idet man har opnået en prissænkning på 5%. Men en prisnedsætning på de

konkurrenceudsatte præparater skulle alligevel finde sted. Så den endelige effekt af aftalen kan

diskuteres.

I 1997 har man igen indgået en aftale. Denne gang indebar aftalen en prissænkning på 5% (på

medicin med tilskud) og 2% (på medicin uden tilskud). I foråret 97 prøvede man igen at indgå en

aftale om endnu en prisreduktion. På det tidspunkt var producenterne uenige om hvorvidt man

skulle acceptere udkastet fra myndighedernes side eller ej. Nogle medlemmer af MEFA, som for

eksempel Novo Nordisk og Lundbeck, var villige til prisnedskæringer, men organisationens

generelle holdning til regerings forslag var udpræget negativ, og Løvens Kemiske Fabrik ville

ikke være med til flere nedsættelser. I et brev til finansministeren skrev Løvens administrerende

direktør Ernst Lundving :”…vi vil ikke forsætte med at grave vores egen grav.”

Dette resulterede i at MEFA var nødt til at afslå udkastet, og Novo Nordisk samt Lundbeck

meldte sig ud af organisationen. Forhandlingerne brød sammen, og plan B blev sat i kraft. Denne

plan havde langt større langsigtede effekter for producenterne end de før omtalte

prisreduktioner. Den nye lov om medicinpriser indholdt følgende punkter11:

1.Fra 1. april 97 blev der indført pristop på alle lægemidler. Prisbegrænsningen gjaldt frem til 1.

marts 98.

2.Der blev åbnet for nye muligheder for substitution af originalprodukterne, som havde til formål

at reducere de offentlige udgifter til sygesikring.

3.Referencesystemet blev udvidet. Her har man udvidet systemet med analoge lægemidler, hvor

man før kun har anvendt synonyme lægemidler til at vurdere hvor store tilskuddene skulle være.

Formålet her var også at nedbringe udgifterne til sygesikringen.

4.Der blev indført loft over hvor meget nye lægemidler kan koste. Grænsen blev gennemsnittet

af prisen i EU. Formålet med det sidste punkt var at forhindre producenterne i at kompensere sig

selv ved tilgengæld at kræve højere priser på nyudviklede lægemidler. Parallelimportørerne var

tilfredse med loven, idet der ikke var foretaget en prisreducering af samme karakter som i 94.

I 1998 indgik man igen en aftale, hvor medicinproducenter forpligtede sig til at nedsætte priserne

på nogle præparater samt at priserne ikke måtte overstige niveauet fra 30. jan 98.

Det forholder sig sådan, at medicinalvirksomhederne frit selv kan prissætte deres

produkter.(Tilgengæld har medicinalvirksomhederne lovet prisnedsættelser.) Således kan der her

ikke være tale om en direkte priskontrol fra det offentliges side. Derefter skal disse virksomheder

underrette Lægemiddelstyrelsen om det bestemte prisniveau. Her følger man en

undtagelsesbestemmelse, hvilket betyder at man kan fravige den almindelig prisfastsætning på

13

markedet, idet man anser medicinalvirksomhederne for forskningstunge. Prisændringer kan finde

sted hver 14 dag. (Denne 14 dages prisstivhed har også en konkurrence begrænsende effekt. Hvis

man eksempelvis tager udgangspunkt i Cornot konkurrencen uden for ligevægten, vil der gå

længere tid før ligevægten indtræffer. Dette tidsinterval har tidligere været begrundet i at en

formidling af prisændringen kræver tid. Det skal dog bemærkes at den teknologiske udvikling i

dag har muliggjort et langt kortere tidsinterval.)

Den direkte offentlige priskontrol ligger i stedet for dels i detailleddet, hvor der er bindende

priser i handlen mellem grossisten og apotekerne og dels mellem apotekerne og forbrugerne.

3.1.4 Mellemleddet – Den praktiserende læge

For agenterne på et almindeligt marked findes der en direkte forbindelse mellem producenten/

forhandleren og forbrugeren.

Agenterne træffer selv beslutningerne, hvad angår købstidspunktet, kvaliteten og formen på det

ønskede produkt. Producenterne har incitament til at overbevise og vejlede forbrugerne i varens

kvalitet og anvendelse. Dette sker via reklamerne. På følgende figur ser vi en forenklet struktur

af sådan et marked og hvordan det fungerer. 12

Figur2

Forbrugerne træffer i dette tilfælde en beslutning givet deres præferencer og en given mængde af

information om pris og kvalitet og evt. serviceydelser forbundet med produktet.

Situationen på medicinmarkedet er anderledes. Her har de fleste forbrugere ingen viden om

produkternes kvalitet, kemiske indhold, bivirkninger og de sygdomme, som produkterne skal

behandle. Et valg af det forkerte produkt kan resultere i diverse bivirkninger og i værste tilfælde

dødsfald. Kort sagt er patienten ikke i stand til selv at træffe en rational beslutning hvad angår

dosering eller valg af præparatet. Et rationalt valg kræver her en sundhedsfaglig uddannelse.

Derfor er det nødvendigt at uddelegere beslutningsprocessen til en ekspert med den nødvendig

viden, som på patientens vegne i stedet kan tage stilling til problemet.

Denne ekspert, som oftest er den praktiserende læge, er en slags mellemled mellem

producenterne/ forhandlerne, den offentlige sektor og forbrugerne. På den følgende figur ser vi

igen et markeds struktur, men denne gang har vi læger som ordinerer medicin til forbrugerne.

11 Børsens Nyhedsmagasinet nr7 11 april 1997, side 15-18 12 Lægemiddelforsyning i Danmark (1998) side 20

Forbruger Producent

14

Derudover optræder den offentlige sektor, som også har del i finansieringen af

medicinudgifterne.

Her ser vi en meget utraditionel markedsstruktur. En del af medicinprodukterne kan forhandles

direkte i håndkøb (uden recept) mellem producenterne og forbrugerne. Det drejer sig fortrinsvis

om medicin, som ikke er til større fare for forbrugeren og hvor en forkert dosering ikke vil have

livsfarlige konsekvenser. Der findes dog også håndkøbsmedicin, som ved overdreven dosering

kan forvolde skade på forbrugerens liv og helbred.

Figur3

Lægerne tager derimod stilling til den receptpligtige medicin, og det er deres valg af præparater,

der er det afgørende.

Som det fremgår på figuren har både den offentlige sektor og producenterne mulighed for at

påvirke lægernes valg af præparater.

Det offentlige har igen mulighed for at anvende styringsmidler, og i Danmark har man valgt at

anvende ikke-økonomiske instrumenter. Det vil sige at man ikke anvender styringsmidler, som

har en direkte effekt på lægernes privatøkonomi. Det kan f.eks. være råd om at udskrive recept

på det billigste præparat, såfremt det har samme sundhedsmæssigt virkning.

Producenterne har derimod incitament til at fremme salget af deres egne produkter, og på den

måde få fordele på markedet. Derfor ønsker producenterne at påvirke lægernes ordinering via

reklamer og forskellige slags informationsseminarer. En kontrol over dette mellemled på

markedet vil naturligvis føre til en monopolstilling for receptpligtig medicin. Således ser vi

gennem tiden at medicinalvirksomhederne allokerer store ressource mængder til dette formål.

F.eks. brugte den danske medicinalindustri i 1997 18,7% af deres omsætning (omsætningen var

på 9 milliarder) på information og reklame, hvilket er mere end medicinalbranchen har brugt på

Forbruger Producent

Læge

Det offentlige

15

forskning.13 Men det skal også huskes, at den offentlige sektor står for en ganske lille del af

lægemiddelinformationen i forhold til producenterne, og at reklamerne også har en positiv

virkning: De forsyner lægen med ny viden og fremmer den korrekte anvendelse af præparatet.

Udover en vis påvirkning på ordineringen af lægemidler fra producenternes side opstår der et

andet problem, når lægerne ønsker at forfølge deres egne økonomiske mål. Det er blevet

bemærket tidligere, at på grund af asymmetrisk information er det ikke muligt for patienten selv

at vælge den optimale behandling.

Det betyder i princippet, at lægen både er udbyder og efterspørger af konsultationer samt

lægemidler, og samtidig ikke er belastet af udgifterne forbundet hermed,14 hvilket må betragtes

som en meget uheldig markedstilstand set fra patientens side.

Hvis det er tilfældet, at lægen træffer beslutninger i overensstemmelse med patientens egne

behandlingsønsker (hvis man antager, at patienten har den nødvendige ekspertise), afspejler

lægen den korrekte efterspørgsel efter behandlinger og medicin forbrug. Her optræder lægen som

en repræsentant for patienten.

Problemet opstår derimod, hvis lægen forfølger sit egen ønske om profitmaksimering. I dette

tilfælde løber man ind i ”Supplier- induced demand” problemet, som i høj grad ligner ”Principal

agent problem” fra Finansieringsteori.

Her afspejler lægen den efterspørgsel, som er baseret på hans egne præferencer, og som er bedst

for hans maksimeringsproblem. Det vil typisk være, at efterspørgslen vil være mindre end det

optimale niveau, set fra patientens side. Dette resulterer i et alt for stort mængde af ydelser

udbudt af lægen samt kan resultere i for lavt forbrug af medicin.

(Derimod kan der være tale om forøgelse i forbrug af risikofri medicinalteknologi.)

Denne interessante samhæng er især relevant for finansieringssystemer, hvor der er fuldt eller

stort tilskud til medicinudgifterne, og når der findes den såkaldte risikofri medicinalteknologi.

Det sidstnævnte skal tolkes som en behandlingsmetode, som giver en ganske lille virkning og

ikke volder skade på patienten. Hvis man ser bort fra etiske regler, kan man forestille sig at

lægen kan blive drevet af økonomiske incitamenter ved behandlingen af ikke alvorlige

sygdomme. Således er det muligt, at lægen vælger den behandlingsmetode, der kræver flest

lægekonsultationer, da lægens indkomst her afhænger af antallet af konsultationer.15

13 Ugebrevet Mandag Morgen nr. 20, 25 maj 1999 side 17 14 Zweifel og Breyer side 203- 205, Zweifel skriver her kun om forøgelse af ydelser i kraft af ”Supplier –induced demand”. 15 Her kan man forstille sig at mindre syge patienter, bliver nedprioriteret med hensyn til deres medicinforbrug.

16

3.1.5.Forskning og udvikling

Fremstillingen af nye og mere effektive lægemidler kræver en meget stor mængde af både fysisk

kapital og af humankapital. Her er det nødvendigt at etablere et produktionsapparat samt

anskaffe sig medarbejdere med den nødvendige viden, der kræves til forskning og udvikling men

også til selve produktionen af præparater.

Der er vigtigt at bemærke, at udgifterne ikke ophører med opfindelsen af det nye produkt. Der

kræves ifølge loven forskellige kliniske tests, så det nye markedsførte produkt ikke har

uforudsete bivirkninger, som kan være til fare for patienten eller hans omgivelser.

Ifølge Zweifel og Breyer,16 varer udviklingen af et medicinsk præparat omkring 11 år. Når

virksomheden har udviklet noget, som kunne være et potential produkt, er det nødvendigt at

gennemføre en række tests på dyr. Disse dyreforsøg finder sted før der overhovedet bliver tale

om teste præparatet på mennesker. Disse animalske forsøg tager ca. to år. Derefter følger i

udviklingsprocessen en relativ kort periode, hvor præparatets egenskaber er fundet, så produktet

kan blive registreret hos myndighederne. Derefter følger en periode, hvor man gennemfører

kliniske tests, som har til formål at opklare, hvorvidt præparatet er sikkert for mennesker at

bruge, både på kort og på langt sigt.

Produktet testes på både syge og raske patienter for at påvise sundhedsmæssige effekter og evt.

bivirkninger.

Den nødvendig dokumentation afleveres hos sundhedsmyndighederne og godkendelses-tiden er

ca. to år. Der anvendes paralleltests på forskellige hospitaler for at påvise eventuelle uventede

langsigtede effekter ved anvendelsen af produktet.

Det er naturligvis producenten, der skal finansiere disse udgifter. Man må heller ikke glemme

reklameudgifterne, som er forbundet med selve markedsføringen af de nyudviklede produkter.

Ifølge undersøgelsen (Zweifel og Breyer) af medicinmarkedet, fremgår det, at det gennemsnitlig

kapitalafkast for medicinalvirksomheder er positivt og ligger omkring de 5%. Dette må betragtes

som forholdsvis godt sammenlignet med andre industrigrene. Det er dog tankevækkende, at den

forventede værdi i undersøgelsen er negativ. Undersøgelsen tyder altså på, at der er et stort antal

projekter, som aldrig bliver gennemført og bliver lagt til side, hvor den investerede kapital må

betragtes som delvist tabt eller fuldstændigt tabt, hvis investeringen ikke har været reversibel.

Men idet det gennemsnitlige afkast er positivt, er der noget, der tyder på, at de forsknings- og

udviklingsprojekter, som bliver gennemført også giver en meget stor indtjening. Således kan

man antage, at forskning og udvikling af medicinalprodukter er et kapitalintensivt foretagende.

16 Health Economics side 306-307

17

Derimod er kopiproducenter delvist fritaget for forsknings- og udviklingsomkostninger, hvilket

gør dem bedre stillet på markedet. Derudover bærer virksomheder, der selv har forsket i at

udvikle nye produkter, ”omkostninger ved at være først”, da virksomheder, der kommer senere

på markedet med et pågældende produkt, kan lære af de førstes fejltagelser og dermed selv

undgå omkostningsfulde fejltagelser. I økonomisk historie findes der flere forskellige eksempler

på disse her omtalte omkostninger. Således finder man hos Madison eksemplet fra de britiske

jernbaner. Ved første udlægning af togbaner har man anvendt jernskinner. Det indebar en stor

omkostning at vedligeholde disse togbaner. I andre lande har man observeret dette og har

anvendt stål i stedet for jern. Dette har reduceret vedligeholdelsesomkostningerne i disse lande.

Således har Stor Britannien båret ”omkostninger ved at være først”. I medicinalindustrien kunne

det dreje sig om udvikling af nye produktionsmetoder, specialapparater osv.

Dog har kopiproducenterne stadig omkostninger ved at kopiere, producere samt markedsføre

deres egne produkter. Derudover er kopiproducenterne ikke beskyttet af patent.

I nedenstående tabel ses der medicinindustriens F&U udgifter i perioden fra 1990, til 1999. Alle

tal er opgjort i mio.kr.17

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

F&U 1244 1371 1563 1870 1993 2476 2881 3149 4275 4614

Tabel 2. Forskning og udvikling i medicinalindustri.

Det fremgår af tabellen, at udgifterne til F&U har været stigende gennem hele perioden. Den

procentvise ændring i perioden er 27%, hvilket må betragtes som en betydelig forøgelse i

perioden.

I 1999 var lægemiddelindustriens omsætning på 8,618 milliarder kr., hvoraf 4614 mio.kr blev

anvendt på F&U. Dette udgør en høj andel af omsætningen, hvilket igen bekræfter, at branchen

er forskningskrævende.

3.1.6 Patenterne

Patenterne kan betragtes som en kontrakt eller rettighed til at producere og sælge et pågældende

produkt uden indblanding fra konkurrenterne. Det er således ikke muligt for kopiproducenterne

17 Lif. Forskning og udvikling. Tallerne bygger på en undersøgelse foretaget blandt Lifs medlemmer. Der froekommer et data brud efter 1997 ,hvor data fra Mefa anvendes i stedet for. 18 Lægemiddelstyrelsen , kvartalsstatistik .

18

at markedsføre et kopiprodukt, så længe originalproducenten har et patent. Hvis virksomhederne

ikke tager patent på deres produkter, er det lovligt straks at kopiere disse produkter og sælge dem

som perfekte substitutter, hvilket vil vanskeliggøre indtjeningen af produktions- og udviklings-

omkostningerne for originalproducenterne. Det vil altså sige at for at undgå konkurrence er det

optimalt for forskningstunge virksomheder at tegne et patent allerede i forskningsperioden. Dette

vil give virksomhederne en monopolstilling, så længe patentet løber. Længden af et patent er 20

år19, og patentperioden løber fra det tidspunkt, hvor ansøgningen blev indleveret til

patentkontoret. Som før bemærket tager det ofte mellem 10 og 12 år at udvikle et nyt medicinal-

produkt, fra forskningen påbegyndes, til det er parat til afsætning på markedet. Dette betyder, at

producenten i realiteten kun har mellem 8 til 10 års patentbeskyttelse. Det er dog muligt at

forlænge beskyttelsen, så længden af den effektive patentperiode maksimalt bliver 15 år. I løbet

af den nævnte patentperiode skal producenten tjene en betydelig del af forskningsudgifterne og

fremstillingsudgifterne ind samt finansiere kommende projekter.

Ældre økonomiske overvejelser foretaget bl.a. John Stuard Mill, og utilitaristen Jeremy

Bentham 20 , har anbefalet patentsystemet, idet man anså det for at være nødvendigt for at

skabe grundlaget for forskning og dynamisk efficiens i økonomien.( Men allerede på samme

tidspunkt har andre økonomer rejst kritik, idet de mente at den økonomiske innovation alligevel

var mulig uden patent systemet.) Der var således antaget at patenter skaber mulighed for stor

indtjening, hvilket vil være en slags drivkraft for virksomhederne. Ifølge senere tilgange vil

dette være medvirkende til at opnå høje vækstrater i de forskningstunge grene af økonomien, for

ikke tale om indirekte effekter, de såkaldte ”spillover effekter” af R&D på andre industrigrene i

landet21. Derudover kan man nævne ”Kreativ destruktion” fra Karl Marx, hvor nyopfundne

produkter fortrænger ældre og dårligere produkter fra markedet, ”love of variety22,” idet der

skabes flere nyere produkter til glæde for forbrugeren, samt stigende produktkvalitet ved nye

opfindelser. Et vigtigt argument for patentbeskyttelse er at denne sikrer spredning af teknologi i

verden. Dette sker i kraft af at patentholderen giver en detaljeret beskrivelse af opfindelsen,

hvilket muliggør for andre agenter at fremstille et perfekt substitut efter patentperiodens udløb.

I det 20. århundrede har patentsystemet været udsat for stærk kritik bl.a. af Arnold Plant og

Arrow. Ifølge Plant (1974) skabes der rigtigt nok incitament til innovationer, men der fremmes

kun bestemte former for produkter, hvilket giver en ikke optimal allokering af ressourcerne i

økonomien. Arrow (1962) argumenterede for at på grund af informations særlige egenskaber vil

der blive allokeret utilstrækkelige ressourcer til innovationer. Dette sker i kraft af at

19 Organisering af lægemiddelsalget i Danmark 4.1.8 20 Patenttens økonomiske begrundelse og funktion, side 28 21 Lucas modellen. 22 Romer modellen 1987

19

patentholderen ikke er i stand til fuldstændigt at tilegne sig den samfundsmæssige værdi af

opfindelsen, men også p.g.a. at informationen er vanskelig at afsætte på markedet. Patenter alene

vil ikke være i stand til at løse problemet. Derfor kræves der subsidier fra det offentliges side.

Arrow påpeger også at via patentbeskyttelser sker der også en teknologi hindring. Man kan f

.eks. forestille sig, at en videre udvikling af et teknologisk fremstød ikke kan forbedres videre

pga. patentbeskyttelsen. Dvs. samtidig med at man via beskyttelsen giver incitament til

udvikling, hæmmer man samme, idet man forhindrer andre i at drage nytte og videreudvikle.

Fritz Machlups (1958) undersøgelse af det amerikanske patentsystem tyder på, at der ikke findes

beviser på at patent systemet giver velfærdsforbedringer for samfundet.

Det skal også bemærkes, at patenter skaber monopolstillinger på markedet og dermed en

afvigelse fra Pareto optimal tilstand i økonomien, hvilket igen bringer de klassiske problemer

forbundet med dette fænomen. Derudover giver patentsystemet ifølge J.F. Reinganum mulighed

for ”rent seeking” adfærd på markedet. Idet virksomhederne konkurrerer mod hinanden ved at

allokere midler til R&D for at opnå en monopolstilling på markedet.23 Dette sker via ”patent

races” og kan bedre forklares ved at anvende følgende model.

Lad os antage, at der findes i alt (n) identiske virksomheder på markedet, som alle søger efter at

opfinde et nyt produkt og dermed få en dominerende stilling på markedet. Den virksomhed, som

først lancerer et nyudviklet produkt tegner et patent, som forhindrer alle andre (n-1)

virksomheder i at imitere dette produkt. Lad (P) være en konstant værdi, som tilfalder

virksomheden, hvis denne vinder ”patent race”. Hvis dette er tilfældet, vil de resterende(n-1)

virksomheders profit være lig med nul, idet de ikke kan udnytte deres forskning og udvikling til

noget. Det antages, at forskning og udvikling spiller en betydelig, men ikke afgørende rolle ved

udviklingen af dette nye produkt.

Hvis virksomhed (i) anvender xi ressourcer på R&D, så vil denne virksomhed være klar med et

nyt produkt på tidspunktet ti = t(xi), men dette tidspunkt er tilfældigt, idet det antages, at succes

til et givet tidspunkt kun er stokastisk relateret til udgiften til R&D.

Sandsynligheden for at virksomheden (i) har succes ved at forske i det planlagte projekt, til

tidspunktet (t) er:

(1) Pr(t(xi)≤ t) = 1- exp (-h(xi) t)

Idet det antages, at den stokastiske variabel følger en ekspotential fordeling, hvor h(xi) er en to

gange differentiabel og strengt voksende funktion. Derudover opfylder funktionen følgende:

(2) h(0) = 0 = Lim h´(x) , for x ∞→

23 Economic Growth side 263 samt Handbook of industrial organization kap 14

20

(3) h´´(x) ≤≥, 0 for x ≤≥, −

x

(4) h(x)/x ) ≤≥, h´(x) for x◊

≤≥ x,

Dette gælder for (−

x ,◊

x ) således at 0 ≤−

x ≤◊

x <∞ . Derudover antager man, at alle virksomheder

har sammen diskonterings rate (r). Succes i denne model er udelukkende det, at virksomheden

gennemfører projektet med et positivt resultat og er ikke ensbetydende med, at virksomheden er

den første, som bliver færdig med udviklingen og dermed vinder konkurrencen.

Derfor er det nødvendigt at udregne sandsynligheden for at virksomheden (i) bliver den første til

at gennemføre projektet til ethvert tidspunkt (t).

Idet der antages, at n virksomheders processer er stokastisk uafhængige, er denne sandsynlighed

følgende:

(5) Pr(t(xi) [ ] txtdttt k f)(,, +∈ for alle k≠i) = h(xi) exp (- txhn

jj∑

=1)( ) dt

For en eksponentiel fordeling er det forventede tidspunkt for en opfindelse givet som :

(6) 1/∑ )( jxh .

Lad a være en aggregeret ”rival hazard rate” som er defineret ved :

(7) ai = )( jij xh∑ ≠

Vel at substituere ligning (7) ind i ligning (5) fås følgende udtryk for sandsynligheden, som

afhænger af parameteren (a). Da modellen er symmetrisk, kan man skrive den forventede pay

off for enhver virksomhed i økonomien som funktion af deres egen investering (x) samt (a). Den

nedenstående ligning beskriver denne sammenhæng .

(8) V(x,a) = xdttxhatxhPe rt −−−∫∞

− ))(exp()(0

= xrxha

xPh−

++ )()( , hvor e-rt er

diskonteringsfaktoren. I ovenstående ligning ser vi en tilbagediskonteret værdi (P) gange med

h(x)exp(-at –h(x)t)dt, hvilket er et udtryk for sandsynligheden for, at virksomheden er den første

på tidspunktet t med at introducere det nye produkt. Størrelsen (x) er den investerede kapital,

som skal trækkes fra for at få et udtryk for fortjenesten.

Det er værd at bemærke her, at ifølge ligning (8) indgår både (r) og udtrykket for ”rival hazard

rate” samt h(x) i ligningens nævner. Således er disse størrelser med til at reducere værdien

V(x,a). Det er selvfølgeligt indlysende, at diskonteringen samt ”rival hazard rate” reducerer

værdien af fremtidens afkast, idet en forøget investering foretaget af konkurrenterne vil give

disse fordele og tilskynde det forventede tidspunkt for deres opfindelse ifølge ligning (6) og (7),

21

hvilket reducerer den enkelte virksomheds forventede profit. Størrelsen h(x) optræden i

nævneren skyldes det faktum at det er nødvendigt at vurdere den enkeltes virksomhed indsats i

forhold til hele markedets forskning.

Man kan vise, at Nash ligevægtens forventede profit er faldende når antallet af virksomheder (n)

vokser. Dvs. der er et potentiale for indgang af nye virksomheder på markedet, indtil profitten i

Nash ligevægten V(x∗,a∗) er lig med 0. Hvis nu en virksomhed vælger x > x∗ dvs. et

investeringsniveau, som ligger over det optimale, vil dens profit være negativ.

Hvis man derimod forestiller sig et kooperativt spil, hvor alle firmaer samarbejder med hinanden

om udviklingen af det nye produkt og derefter deles om profitten, vil det være optimalt at

maksimere værdien af en enkelt virksomhed mht. x , således at V(x∗∗) = 0.

I dette tilfælde findes der ikke noget indbyrdes konkurrence for at være første med det nye

produkt. Størrelsen (P) i sådan et tilfælde vil være ganget med ssh. for at gennemføre projektet

som er giver ved (1). Under visse antagelser om ”pay off” funktionens egenskaber er det muligt

at vise at der sker en resurse spild dvs. at x∗∗< x∗. Udleding af dette resultat kræver en del

teoretiske antagelser ang. forskellige funktioner i modellen, hvilket ikke er relevant for opgaven,

hvorfor jeg vil benytte en forsimplet udgave af modellen til at vise det ovenstående problem. 24

Der findes tre identiske virksomheder i modellen: A, B og C. Hver af disse vælger simultant en

bestemt mængde af midler (xi ≥ 0 for i = a,b,c) til at forske i udviklingen af et nyt produkt. Det

antages, at alle tre firmaer er risikoneutrale, og at diskonteringsfaktoren er lig med nul.

Størrelsen V betegner værdien af et patent, mens T(xi) angiver tidspunktet, på hvilket

opfindelsen finder sted. Det antages, at T´(xi) er negativ. Payoffs for spillet er givet ved

ligningen (9)

(9) 1) ii xV −=Π for T(xi) < T(xj) (∀i ≠ j) hvis virksomheden (i) får patent

2) ii xV−=Π

3 for T(xi) = T(xj) hvis alle tre virksomheder får patent

3) ii x−=Π for T(xi) > T(xj) hvis virksomhed (i) ikke får patent

I dette spil findes der ikke nogen ligevægt bestående af rene strategier, idet payoff funktioner

ikke er kontinuerte. Derimod findes der en ligevægt med blandende strategier.

24 Rasmusen , side 341-345

22

Payoff funktionen er kontinuert i spillernes strategi, såfremt en ændring i strategien ikke påvirker

(eller kun påvirker ganske lidt) payoffs i spillet. Hvis funktionen ikke er kontinuert i rene

strategier og blandede strategier anvendes, så er payoffs igen kontinuerte, altså findes der en

Nash ligevægt i blandede strategier.

Den forventede payoff for virksomheden A defineres som værdien af et patent gange

sandsynligheden for at vinde spillet, fratrukket omkostningerne ved forskning. Det antages, at

den forventede payoff er lig med nul. Den ovennævnte sammenhæng er givet ved følgende

ligning:

(10) V Mb(xa) Mc(xa) - xa = 0

Hvor størrelsen Mb(xa) angiver sandsynligheden for at virksomhed B allokerer mindre, eller lige

netop samme, mængde af ressourcer, som A har allokeret. Det samme gælder for størrelsen

Mc(xa).

I det der er stokastisk uafhængighed25 mellem virksomhederne, gælder der at Mb(xa) Mc(xa)

angiver sandsynligheden for virksomhed A for at vinde spillet.

Ved omskrivning af (10) fås :

(11) Mb(xa) Mc(xa) = Vxa

Hvis virksomhed A ønsker vinde spillet vælger den xa = V. Hvis virksomheden var alene på

markedet, dvs. ikke udsat for patent race problemet, ville den allokere langt færre ressourcer til

forskning, så det forventede payoff ville være større end nul. Dette er imidlertid ikke tilfældet

her. Dvs. at der er en inefficient tilstand i økonomien.

Hvis man igen antager at alle tre virksomheder følger samme sandsynligheds fordeling så kan

man omskrive ligningen (11) til:

(12) M(x) = 5,o

Vx⎟⎠⎞

⎜⎝⎛

Denne funktion angiver den kumulative tæthedsfunktion og er samtidig Nash ligevægten i

blandede strategier. Definitionsmængden for denne funktion er: Dm:(0,V). Bemærk at både x = 0

og V = x er rene strategier i spillet, og at de blandede strategier er kombinationen af de rene

strategier. Derfor må disse ligge mellem de rene strategier.

23

Værdimængden er givet som: Vm: (0,1)

Den ovenstående ligning angiver sandsynligheden med hvilken, de forskellige strategier for

virksomhederne bliver spillet.

Det fremgår af ligning (12), at der sker en overakkumulering af ressourcer i økonomien. Dette

sker i kraft af, at alle tre virksomheder søger efter patentet.

Hvis der derimod var mulighed for samarbejde mellem disse tre parter, og kun en virksomhed

tog sig af forskningen og udviklingen af en innovation, ville dette give positiv profit. Dvs.

innovationen vil koste meget mindre under et sådant samarbejde.

Derfor vil det gælde at x∗∗< x∗. Dvs. under sådan et ikke kooperativt ”patent race” finder der ikke

en optimal allokering af resurser sted, og derudover er investeringerne til R&D for høje. Der

finder således et spild af resurser sted, idet flere virksomheder forsker og allokerer midler til at

udvikle samme produkt.

Andre økonomiske modeller som omhandler ”patent racecs” tyder på at jo stærkere er patent

beskyttelse jo flere midler anvendes til at få monopol.

Der er således en dobbelt virkning af patentbeskyttelsen, hvilket gør det vanskeligt at afgøre,

hvorvidt det er fordelagtigt at fastholde patenter eller ej. Problemet er meget komplekst, og der

findes en række relevant litteratur ( både empiriske og teoretiske undersøgelser) på området. De

seneste økonomiske tilgange til patentproblematikken har fokuseret på ”rent seeking” teori,

teknologi samt ”prospekt teori”26, hvilket har været med til at tilføre nye argumenter til

diskussionen. Derudover bliver der også fokuseret på patentets længde . Dog skal det

bemærkes, at på nuværende tidspunkt kan den økonomiske teori ikke komme med et entydigt

svar på spørgsmålet, om patentsystemet er optimalt for samfundet eller ej. Da en videre analyse

af problemet ligger udenfor opgavens rammer, vil jeg hermed videregive problemet til læseren

som et emne for overvejelser.

25 Teoretisk Statistik side 69-71 26 I denne teori opfattes patenterne som prospekter der giver ejeren mulighed for at udforske og udnytte den patentbeskyttet teknologi. Ved annoncering af en patent forhindrer man andre virksomheder i ”rent seeking” adfærd som jo medfører spild af ressourcer. Patentrettens økonomiske begrundelse og funktion , side 33

24

3.1.7.Lægmiddel statistik

Det følgende afsnit skal være med til at belyse udvikling og forhold på medicinmarkedet. Det

præsenterede datamateriale kommer far Sundhedsministeriet, Konkurrencestyrelsen samt

Lægemiddelindustriforeningen (herefter Lif). Først bliver der kort redegjort for verdens medicin-

marked og derefter gives der en beskrivelse af forhold i landet.

I 1999 havde USA den største andel af medicinmarkedet i verden, hvilket svarede til 40,5%. På

andenpladsen var Europa med 26,2% af verdens medicinmarked, mens Japan havde en andel på

15,2 %. Resten af verden havde en andel på 18,1%.27

I 1998 var det mest solgte medicinpræparat i verden Losec (4444 mio. USD). På plads nr.2 var

Zocor (2945 mio. USD), mens Prozac (2688 mio. USD)28 lå på tredjepladsen.

Den største eksportør af lægemidler var i 1997 Tyskland med en samlet lægemiddeleksport på

11553 mio. USD. Den anden største eksportør var UK med en lægemiddeleksport på 8940 mio.

USD. På tredjepladsen var i 1997 USA med 8231 mio. USD. Danmark lå samme år på 11.

pladsen med 2272 mio. USD.

Det samme år var USA den største importør af medicin. Den samlede amerikanske

medicinimport udgjorde i 1997 8819 mio. USD. Tyskland lå på andenpladsen med 6978 mio.

USD, mens Frankrig var på tredjepladsen med 5875 mio. USD.29

I den resterende del af dette afsnit bliver der præsenteret data for det danske medicinmarked.

Herunder præsenteres der data for investeringer, beskæftigelse, mængden, omsætningen samt

størrelsen af tilskud i Danmark.

Det danske medicinmarked var i 1999 forsynet med præparater fra 107 medicinalvirksomheder,

heriblandt 8 parallelimport virksomheder. Hertil skal der lægges 288 almindelige apoteker samt

17 sygehusapoteker30.

Det mest solgte lægemiddel i 1999 var Lorsec, Spirocort og Cipramil med en omsætning på

henholdsvis 202, 151 og 139 mio. kr.

I Tabel 3 ses der industriens investeringer i mio. kr. fortaget i perioden 1995- 1998; herunder ses

lægemiddelindustriens investeringer. Derudover ses også forholdet mellem disse to opgjort i

procent.

27 Lif . Verdensmarked for medicin. 28 Lif.Største lægemidler, internationalt, alle priser er opgjort i fabrik priserne 1998. 29 Lif.Verdenshandel 30 Lif. Lægemiddelforsyningen

25

1995 1996 1997 1998 Lægemiddelindustri 1612 1367 1510 2201 Industri i alt 16887 20796 24766 24790 Forholdet i procent 9,5% 6,5% 6% 8,9%

Tabel 3 Kilde: Lif. Investeringer

Det fremgår af tabellen, at lægemiddelindustriens investeringer udgjorde 8,9 % af de samlede

investeringer i 1998. Dette placerer lægemiddelindustrien på en 5. plads overhalet af nærings- og

nydelsesmiddelindustrien (20%), metal- og maskinindustrien (18%), elektronikindustrien (14%)

samt papir- og grafisk industri(10%).

Ifølge Lif har der i 1999 været ca. 17.574 direkte eller indirekte beskæftigede i

lægemiddelindustrien. Blandt disse personer var der en andel på 30 %, som havde en

videnskabelig uddannelse. Dette er med til at underbygge beskrivelsen af den

forskningsintensive branche. Dog skal det bemærkes, at en del af disse videnskabeligt uddannede

er ansat indenfor fremstilling og overvågning af lægemidler, og derfor indgår hele gruppen ikke i

lægemiddelforskningen.

Antal beskæftigede i perioden 1993-99 har været stigende med en undtagelse i 1997.

Den nedenstående tabel viser omsætningen og mængden af lægemidler i den primære

sundhedssektor i perioden fra 2. kvartal 1999 til 3. kvartal 2000. Omsætningen er angivet i

mio.kr, mens mængden er angivet i doser DDD (definerede døgndoser).

1999-2 1999-3 1999-4 2000-1 2000-2 2000-3 Omsætning 2116,8 2133,4 2291,4 2466,8 2235,9 2282,2 Mængde 906,6 887,1 920,7 985,1 900,5 899,3

Tabel 4.Omsætningen og mængden af lægemidler på det danske medicinmarked. Kilde:

Lægemiddelstyrelsen.

Det fremgår af tabel 4 at der i den analyserede periode har været en stigning på 7,8 % i

omsætningen. Derudover ses det, at mængden af lægemidler er faldet med 0,8 % i løbet af

samme periode. Bemærk venligst at der har været et fald både i omsætningen og i mængden i

andet kvartal i 2000.

26

I tabel 5 ses omsætningen og mængden af tilskudsberettigede lægemidler i perioden fra 2.

kvartal 1999 til 3. kvartal 2000. Her anvendes der samme måleenhed som i den første tabel.

1999-2 1999-3 1999-4 2000-1 2000-2 2000-3 Omsætning 1621,1 1613,5 1739,0 1897,5 1685,5 1729,7 Mængde 622,3 604 628,9 687,2 599,4 605,4

Tabel 5. Omsætningen og mængden af tilskudsberettigede lægemidler. Kilde:

Lægemiddelstyrelsen.

Her ses det, at omsætningen i perioden er vokset med 7 %, mens mængden er faldet med 2,7 % i

samme periode. I denne tabel ser vi også et fald i omsætningen og mængden i andet kvartal

2000.

1999-2 1999-3 1999-4 2000-1 2000-2 2000-3 Tilskud 1084,7 1080,5 1163,8 1112,2 888,5 1190,0

Tabel 6 Tilskud til lægemidler i perioden fra 2.kvt. 1999 til 3 kvt.2000.(i mio. kr.)

Kilde: Lægemiddelstyrelsen.

I tabellen ses der, at tilskudsudgifterne til medicin er vokset med 9,7%. Bemærk faldet i

udgifterne i 2. kvartal 2000.

Derudover skal det nævnes, at de samlede sundhedsudgifter i perioden 1980-98 er vokset fra

25264 mio. kr. til 73881 mio. kr. Herunder er medicinudgifterne i % af de samlede

sundhedsudgifter vokset fra 9,4 % til 12.7%.31

Det ses fra ovenstående datamateriale, at omsætningen af lægemidler i perioden har været

voksende. Derudover ses det, at den samlede mængde af lægemidler har været faldende. Dette

gælder også mængden af de tilskudsberettigede lægemidler.

Det fremgår af tabellerne 4-6, at der er sket et fald i omsætningen, mængden samt

tilskudsudgifterne i andet kvartal 2000. Forklaringen på dette fænomen skal søges i de nye

medicinregler, som blev introduceret i marts 2000. Det nye tilskudssystem er allerede blevet

omtalt i afsnit 3.1.2.

31 Lif. Medicinudgifter

27

Ifølge Lif har forbrugsprisindekset været voksende fra at være 100 i 1995 til 108,9 i 1999.

Derudover har der været et fald i indekset for lægemiddelpriserne fra 100 i 1995 til 88,8 i 1999.

For at beskrive udviklingen på det internationale plan vil jeg her henvise til to undersøgelser

foretaget på Københavns Universitet af professor Hans Keiding.

I januar 1997 blev der offentliggjort en undersøgelse, som analyserede priserne i andre

europæiske lande i forhold til danske priser. Til grunden for undersøgelsen udvalgtes de 100

generiske lægemiddelgrupper med den største omsætning i forskellige lande (sortiment1).

Derudover har man valgt præparatet med størst omsætning i hver af disse grupper (sortiment2).

Produkterne, som blev analyseret i undersøgelsen, var af samme mærke og havde samme aktive

indholdsstoffer.

Undersøgelsens konklusion var, at de danske lægemiddelpriser lå i den høje ende af skalaen, og

at der var ganske få lande, som havde et højere prisniveau end det danske.

I 1999 har Keiding igen undersøgt det europæiske marked. Undersøgelsen havde samme

fremgangsmåde som i 1997. Nedenstående tabel viser resultaterne.

Sortiment 1 Sortiment 2

Liechtenstein 131,1 132,2

England 130,3 129,4 Island 120,8 118,2 Irland 116,1 115,8 Tyskland 110,8 112,1 Holland 108,3 108,4 Sverige 104,6 104,7 Norge 101,5 102,7 Luxemburg 107,9 101,9 Finland 99,4 100,5 Portugal 92,6 99,4 Østrig 100,3 99,3 Belgien 100,7 98,8 Frankrig 97 97,6 Spanien 113,7 96,6 Italien 91,5 93 Grækenland 72,5 77

Tabel 7 Index DK = 100 Kilde Sammenlignede undersøgelse af medicinpriser i 1999.

Det ses ifølge denne sidste undersøgelse, at de danske medicinpriser ikke længere er blandt de

højeste sammenlignet med andre europæiske lande. Dog er der stadig lande, som ligger under det

danske niveau. Lidt overraskende ligger de franske priser under de danske med indeks 97

(sortiment1) og 97,6 (sortiment 2 ), mens Spanien ligger på indeks 113,7 (sortiment1) og 96,6 i

28

(sortiment 2). Derudover ses det, at små lande som Liechtenstein og Luxemburg har meget høje

priser på medicin. Dette kunne skyldes prisdiskrimineringen samt det faktum, at ifølge nogle

landes lovgivning må medicin produceret på hjemmemarkedet ikke koste mere end

gennemsnittet af priserne i nabolandene. Dette medfører, at priserne på de små markeder bliver

sat i vejret.

Det fremgår af ovenstående datamateriale, at det danske medicinmarked udgør en ubetydelig del

af det samlede verdensmarked, og at dansk medicinalindustri er meget lille i forhold mange

andre nationale medicinalindustrier.

I Danmark er lægemiddelindustrien derimod mere betydningsfuld, dels på grund af

investeringerne, antal ansatte og en betydelig omsætning, men også pga. de store offentlige

udgifter, som er med til at finansiere medicinforbruget i landet.

3.2.1 Andre medicinmarkeder

I det følgende vil jeg give en kort redegørelse for medicinmarkederne i andre europæiske lande.

Jeg vil holde mig til de eksempler, der er relevante for opgavens problematik og som kan bidrage

til at belyse en af grundene til eksistensen af parallelimporten. Derudover vil jeg gerne i dette

afsnit omtale patentproblematikken i forbindelse med medicinsalget i Sydafrika.

3.2.2 Generelt om Europæiske medicinmarkeder

De andre europæiske lande står over for samme problem som i Danmark. Medicinpriserne er for

høje, og der er mangel på konkurrence mellem de forskellige medicinalvirksomheder. Der er

således brug for regulering på markedet, og de europæiske myndigheder har samme

styringsmidler som før nævnt. Men i kraft af at der er brug for forskellig grad af regulering i de

forskellige lande, ser vi, at der anvendes styringsmidler i forskellig grad. Dvs. at de forskellige

lande forfølger forskellige mål med deres økonomisk politik. Denne ovennævnte

reguleringsvarians er medvirkende til, at vi ser forskellige priser på identiske produkter i

forskellige lande, hvilket giver mulighed for profit via parallelimport mellem disse lande.

I Storbritannien 32 er det muligt for producenterne at selv fastsætte prisen på lægemidler. Men

siden 1957 har medicinprodukter, som er tilskudsberettigede, været underlagt en slags

29

priskontrol, det såkaldte Pharmaceutical Price Regulation Scheme (PPRS). Formålet med PPRS

er at kontrollere medicinalbranchens overskud. Således bliver der udarbejdet en ramme for hver

virksomheds overskud. Indenfor denne ramme må virksomheden selv fastsætte deres priser uden

der bliver foretaget indgreb fra myndighedernes side. Hvis dette overskud derimod overskrides,

har virksomhederne forpligtet sig til enten at tilbagebetale det overskydende beløb til det

offentlige eller reducere priserne tilsvarende i den kommende periode. Hvis virksomhederne kan

bevise, at overskridelse af det fastlagte overskuds ramme skyldes introduktionen af nye

præparater eller effektivisering, er det muligt at overskride rammen med 50%. Derudover kan

prisen på nye produkter fastsattes frit uden om PPRS systemet.

I Holland har der været fri prissætning på lægemidler frem til 1996. Men på nuværende tidspunkt

fastsætter man prisen ved at tage gennemsnittet af prisen på samme produkt i Belgien, Frankrig

Tyskland samt Storbritannien.

I Tyskland er det muligt for virksomhederne selv at fastsætte prisen på medicin. Dog har

reference-systemet indirekte indflydelse på producentens prissætning. Dette system blev

introduceret allerede i 1987. Det forholder sig sådan, at hvis prisen på et produkt er højere end

referenceprisen, bliver merprisen pålagt patienten oven i egenbetalingen. Siden 1996 er alle

patentbeskyttede lægemidler undtaget dette ovennævnte system.

I Frankrig har der været en tradition for, at staten har kontrolleret medicinalbranchen. I 1994

indgik den franske regering og medicinalindustrien dog en aftale om prisregulering. Aftalen gik

ud på, at den enkelte virksomhed selv skal forhandle med regeringen. Aftalen giver medicinal-

industrien mulighed for at hæve prisen, såfremt virksomheden begrænser udgifterne til

markedsføring, og såfremt virksomheden forpligter sig til at informere lægerne om anvendelsen

af det producerede lægemiddel. Hvis virksomhederne ikke overholder aftalen, vil den franske

regering vende tilbage til markedskontrollen fra før 1994.

I Norge har der siden 1995 været fri prissætning på ikke tilskudsberettiget medicin. Derimod er

der statskontrol med prissætningen af tilskudsberettiget medicin.

Det er generelt vanskeligt at få nye informationer om prisreguleringerne i Sydeuropæiske lande.

Jeg har derfor kontaktet udvalgte parallelimport-virksomheder, og via dem har jeg fået et vist

overblik over prisreguleringerne i disse lande.

32 Organisering af lægemiddelsalget i Danmark ,november 1999 ,5.3.1 til5.3.6.

30

I lande som Spanien, Italien og Grækenland findes der et system, hvor medicinforbruget

fuldstændigt (eller næsten fuldstændigt) finansieres af den offentlige sektor. Derudover findes

der i disse lande et prisloft for hvor meget må medicin koste. På denne måde aflastes forbrugerne

i disse lande for de høje medicinudgifter. Derudover skabes der et køber-monopol, hvor staten

forhandler prisniveauet med medicinalbranchen. Da et køber-monopol giver bedre

forhandlingsmuligheder, resulterer dette i et relativt lavt prisniveau i disse lande. Ifølge

markedsanalytikeren Robert Mølgaard Larsen fra Orifarm er det netop i disse lande, at

virksomhederne finder mulighed for parallelimport, hvilket også er i overensstemmelse med

Hans Kidings undersøgelse. (se tabel 7 )

Vi kan konkludere, at der er store forskelle mellem reguleringer i de forskellige lande. Det ses,

at i nogle lande som f. eks. Norge er der et prisloft for, hvor meget et produkt må koste. Dette er

dog især karakteristisk for lande med mindre indkomst pr. capita. Andre lande som Holland

anvender et system, hvor medicinpriserne på hjemmemarkedet ikke må overstige

gennemsnitspriserne på samme produkter på andre medicinmarkeder. (Dette system medfører, at

det vil være optimalt for producenterne at sætte prisen meget højt på de små markeder som

f.eks. Luxemburg. På denne måde kan producenten påvirke gennemsnittet og dermed påvirke

prisen på hjemmemarkedet. Dette gælder ikke for Holland, idet man her som grundlag for

gennemsnittet anvender ganske store markeder.) Derudover findes der også eksempler på

liberalisering af apotekerne, som igen har indflydelse på medicinpriserne i landet.

3.2.3 Kopikrigen

I forlængelse af afsnit 3.1.6 om patenter er det hensigtsmæssigt her at beskrive den strid, som

finder sted mellem patentholderne og forbrugerne. De nyeste eksempler stammer fra Brasilien og

Sydafrika.

For 20 år33 siden har man estimeret, at omkring 1,2 millioner mennesker i Brasilien vil være ramt

af HIV-virussen på det nuværende tidspunkt. Situationen ser imidlertid anderledes ud, idet der i

dag kun er 580.000 smittede ud af en population på 167 millioner mennesker. Dette skyldes, at

regeringen har iværksat forskellige slags kampagner til bekæmpelse af sygdommen. Der er

blandt andet oprettet ca. 133 test- og rådgivningsinstitutioner i landet. Det fremgår af

statistikkerne, at antallet af døde som følge af sygdommen er halveret og den forventede levetid

for de syge er voksende i forhold til de forventede tal.

31

FN har udtrykt stor anerkendelse for den brasilianske regering, og Kofi Annan har udtalt, at

”..regeringen har sikret en udbredt adgang til livsforlængende behandling ”. Den brasilianske

regering har sat 3,2 mia. kroner til at finansiere udgifterne forbundet med de syge brasilianske

statsborgere, samt bekæmpelse af sygdommen. Således er det muligt for en del (90.000) af de

HIV-ramte patienter at få gratis medicin.

En del af forklaringen til denne succeshistorie skyldes det faktum, at Brasiliens statsstøttede

lægemiddellaboratorium (Manguinhos laboratoriet) begyndte at fremstille kopiprodukter af de

eksisterende og patentbeskyttede originalprodukter. Denne massive kopiproduktion påbegyndtes

i 1997. Afsætningen af de kopierede præparater resulterede i, at prisen på originalprodukter faldt

drastisk. I nogle tilfælde har man observeret et prisfald på op til 72 %.

På nuværende tidspunkt kan man estimere den brasilianske pris for en samlet behandling for en

patient til at være 33.000 kr., mens samme behandling i USA koster 120.000 kr.

Ifølge den brasilianske lov kan det lade sig gøre at kopiere medicinalprodukter, som er

patentbeskyttede, hvis producenten 3 år efter produktets markedsføring ikke har påbegyndt lokal

produktion. Men problemet ligger i, at kopifremstillingen skete uden overensstemmelse med

originalproducenternes ønske. Her drejer det sig hovedsageligt om amerikanske medicinal-

virksomheder. Derfor har USA i januar 2001 klaget til Verdenshandelsorganisationen WTO, idet

den brasilianske regering anklages for brud på de internationale patentbeskyttelseslove, den

såkaldte TRIPS aftale. Brasilien begrunder kopiproduktionen ved at henvise til en lov, som

tillader kopiering, når landet bliver ramt af en epidemi. Ud over de følelsesmæssige pointer har

sagen også en ”strategisk” karakter, idet et evt. medhold i sagen til Brasiliens fordel kunne

medføre, at en række andre lande med samme problem, tilskyndes til hjemmeproduktion af

medicin. Dette vil medføre en nedgang i indkomsten for medicinalvirksomheder samt en

mulighed for parallelimport.

Ligledes ser vi tendenser på samme adfærd i Sydafrika34, hvor regeringen forsøger at løse

samme problem som i Brasilien. Der er omkring 4,2 millioner virusramte sydafrikanske

statsborgere. Den Sydafrikanske regering under ledelse af præsident Mandela har i 1997

gennemført et lovforslag, som muliggør det for sundhedsministeren i landet at fjerne al

patentbeskyttelse. Hensigten ved lovændringen var at kunne forsyne sydafrikanerne med

billigere medicin. Medicinproducenternes organisation PMA, som afsætter på det Sydafrikanske

marked, samt 40 andre medicinalvirksomheder, heriblandt Novo Nordisk samt Lundbeck, blev

stærkt utilfredse med denne drejning i den Sydafrikanske sundhedspolitik, idet der er sket et brud

33 Information 3-4 marts 2001 34 Information 1 marts 2001

32

på TRIPS aftalen og gik til domstolen med sagen. Den 19 april 2001 har

medicinalvirksomhederne indgået en aftale med de Sydafrikanske myndigheder, hvilket

muliggøre det forsyne denne marked med billigere medicin.35 Til gengæld har Sydafrika

garanteret overholdelse af de internationale patent og handels love. Problemet her er ligesom i

det brasilianske tilfælde, at markeder ikke er fuldstændigt segmenterede, og en lavere pris på et

produkt giver en mulighed for parallelimport til andre lande med langt højere indkomst pr.

capita.

I EU blev der forslået at etablere et to-pris system med rabatter for fattige lande, som ikke er i

stand til selv at betale for AIDS-medicinen. Her kunne man indføre forbud på parallelimport.

Dog skal det bemærkes, at dette ikke fuldstændigt løser parallelimportproblemet for

producenterne, idet det giver potentiale for afsætning på det sorte marked.

De ovennævnte konflikter mellem regeringer og medicinalvirksomheder resulterede i en række

protester, deriblandt i Danmark, hvor aktivisterne opfordrede til investeringsboykot af Novo

Nordisk og Lundbeck. Det fremgår af det ovenstående, at patentbeskyttelse, parallelimport og

imperfekte markeder er et aktuelt emne, ikke kun på det nationale, men også på det globale

niveau.

4.Monopolistisk /Oligopolisk adfærd.

Det blev i foregående afsnit redegjort for, at der næppe er tale om fuldkommen konkurrence på

medicinmarkedet. Derimod er der enten monopolistisk eller oligopolisk konkurrence. I denne del

af opgaven skal undersøge effekterne af en sådan adfærd. Først bliver der redegjort for

monopolistisk adfærd. Herunder gives der en beskrivelse af prissætningen samt effekterne af en

sådan konkurrencestilling. Eftersom teorien om monopolistisk prissætning er blevet analyseret i

diverse lærebøger og er almen kendt, vil jeg her nøjes med en ganske kort redegørelse.

Derefter beskrives virksomhedernes opførsel under en oligopolkonkurrence. Herunder redegøres

der for prisdiskriminering under oligopol.

4.1.1 Prissætning under monopol

35 Berlingske Tidende 20 april 2001.

33

Det antages, at efterspørgselen efter goder produceret af monopolisten er givet ved36 : q =

D(p), hvor q er mængden, mens p angiver prisen. Det formodes, at efterspørgselskurven er

faldende i p og kan differentieres. Omkostningsfunktionen er givet ved C(q) = C og er voksende

i q og differentiabel.

Den nedenstående ligning angiver monopolistens problemmaksimering.

(13) Max mht. p (pD(p)- C(D(p)))

Ud fra (13) fås følgende førsteordens betingelser:

(14) pm – C(D(pm)) = - D(pm) / D´(pm)

Ligning (14) omskrives til følgende :

(15) MR (qm) = C´(qm)

Monopolistisk prissætning er illustreret i appendiks 4.1.1. bagest i opgaven. Bemærk venligst at

(qc) samt (pc) angiver prisen og mængden under fuldkommen konkurrence. Det fremgår af

figuren, at prisen er højere under monopol, mens den afsatte mængde er mindre.

Arealet af trekanten ABC angiver dødvægtstabet skabt af monopolistisk adfærd på markedet.

Dette skal tolkes som et velfærdstab for agenterne i økonomien.

Arealet ADE angiver ”consumer surplus,” hvilket er arealet under efterspørgselskurven

fratrukket omkostningerne ved købet af mængden (qm).

4.1.2 Førstegrads prisdiskriminering.

Der er tale om prisdiskriminering, når producenten afsætter samme vare til forskellige priser, alt

afhængigt af forbrugernes type. Dog skal det bemærkes, at denne definition ikke er særlig

præcis, idet der også er tale om prisdiskriminering, hvis differentierede produkter bliver afsat til

forskellige forbrugere.

Prisdiskriminering er ikke muligt, hvis der findes muligheder for arbitrage. Hvis der eksempelvis

ingen transaktionsomkostninger er, så er det muligt for en forbruger eller en forbrugergruppe at

36 The Theory of Industrial Organisation side 66-67

34

købe et gode til en lav pris og sælge den igen til andre forbrugere til højere pris. Dette vil

medføre et tab for monopolisten.

Førstegrads prisdiskriminering, også kaldet perfekt prisdiskriminering, kan gennemføres, hvis

monopolisten kan observere forskelle på de forskellige forbrugere i økonomien. Hver af

forbrugerne betaler den pris, som han har råd til at betale. Således får monopolisten hele

”consumer surplus ”. Denne form for prissætning giver monopolisten større profit, men er meget

svær at gennemføre i praksis i kraft af manglende information om forbrugerne og som tidligere

nævnt på grund af arbitrage argumentet.

4.1.3 Anden- og tredjegrads prisdiskriminering

Hvis det er tilfældet, at monopolisten ikke er i stand til at observere forbrugernes type, kan han

anvende andengrads prisdiskriminering. Her kan monopolisten lade forbrugerne selv vælge

mellem forskellige godebundter og på denne måde klassificere forbrugerne. Dette kaldes for

selvselektion. På denne måde kan monopolisten forøge profitten.

Derudover findes en anden mulighed: Monopolisten kan benytte tredjegrads prisdiskrimination

ved at anvende et signal om forbrugernes præferencer. Dette kunne for eksempel være

forbrugerens stilling eller alder, hvilket betyder at de forbrugere, som indikerer høj betalingsvilje

betaler mere. Som eksempel på tredjegrads diskriminering kan nævnes studenterrabatter.

Studerende repræsenterer typisk en lavindkomstgruppe med høj efterspørgsels- elasticitet. Dette

betyder, at hvis prisen bliver alt for høj, afskæres disse agenter fra forbruget af det pågældende

gode. Derfor vil det være i monopolistens interesse at yde studenterrabatter.

Prisdiskrimineringen er et hyppigt anvendt værktøj på medicinmarkedet. Således kan man

observere, at medicinproducenter i forbindelse med afsætningen på flere forskellige markeder

sætter forskellige priser på identiske medicinpræparater. Det er dog kun en halv forklaring på

eksistensen af prisforskelle, idet prisforskelle også skyldes de forskellige slags reguleringer, som

finder sted i de pågældende lande. Dette er allerede beskrevet i afsnit 3.1.3 samt 3.2.2.

4.1.4 De negative effekter af monopoler.

Det fremgår af afsnit 4.1.1 at under monopolistens profitmaksimering opstår der dødvægsttabet,

også kaldt velfærdstabet, som nok er den mest kendte negative effekt af monopolistisk

tilstedeværelse.

Denne størrelse skal tolkes som tabet i total surplus. Total surplus er lig med summen af

”consumer surplus” (arealet under efterspørgseskurven) og ”producer surplus” (profitten).

35

Dødvægtstabets tilstedeværelse skyldes det faktum, at monopolisten afsætter en alt for lille

mængde i forhold til det optimale i en fuldkommen konkurrencetilstand.

Ved at give monopolisten subsidier er det således muligt at tilskynde til den korrekte mængde og

på denne måde fjerne dødvægtstabet.

Dog er den nævnte løsning ikke altid nem at gennemføre i praksis. Blandt andet kan det vises,

at subsidiernes størrelse afhænger af efterspørgslen, hvilket giver monopolisten (som bedre

kender forholdene på markedet, i forhold til de offentlige myndigheder) incitament til at angive

den for ham selv mest gunstige efterspørgsel til myndighederne.

Derudover er det et problem set fra skatteyderens side at overføre penge til monopolisten, som i

forvejen indtjener en høj profit.

Et andet problem, der kan opstå i en monopolistisk markedstilstand, er dårligere kvalitet for de

afsatte produkter. I det følgende bliver der redegjort for, hvorledes dette er muligt.37 Det antages,

at monopolisten producerer et enkelt gode, og den inverse efterspørgselsfunktion er givet ved p =

P (s,q), hvor q ligesom tidligere angiver mængden, mens s er kvaliteten af det pågældende gode.

Derudover antages det, at omkostningsfunktionen C(q,s) er voksende i s.

Hvis der findes en social planlægger vil denne maksimere samfundets velfærdsfunktion givet

ved: (16)

(16) W(q,s) = ∫ −q

sqCdxsxP0

),(),(

Størrelsen W(q,s) angiver forskellen mellem ”consumer surplus” og produktions-

omkostningerne. Ligningen (16) maksimeres mht. q og s, hvilket giver følgende første ordens

betingelser:

(17) 0),(0),0(),( =−∂∂

−∂∂ sqC

qsP

qqsqP q (mht. q)

→ P(q,s) = Cq(q,s)

(18) ),(),(0

sqCdxsxP s

q

s =∫ (mht. s)

37 The Theory of Industrial Organisation , side 100

36

Ligning (17) er den velkendte betingelse og informerer om, at prisen er lig med

marginalomkostningerne, mens ligning (18) informerer om, at den marginale gavn af tilvæksten i

kvaliteten (s) er lig med de marginale omkostninger af tilvæksten i (s). Størrelsen Ps(x,s) angiver

forbrugeren x betalingsvillighed forbundet med at få en ”ekstra enhed” kvalitet .

Monopolisten ønsker derimod at maksimere profitten. Ligning (19) beskriver monopolistens

maksimeringsproblem.

(19) ),(),(,:max sqCsqqPsq −=Π

Heraf følger første ordens betingelser:

(20) P(q,s) + qPq(q,s) = Cq(q,s) (mht. q)

(21) qPs(q,s) = Cs(q,s) (mht. s)

Hvis man sammenligner ligningerne (17) og (18) med (20) og (21), ser man, at den sociale

planlægger lægger vægt på alle forbrugernes nytte, mens monopolisten tager hensyn til den

marginale forbrugers nytte.

Antag at der findes et punkt (q0.s0), som opfylder ligningerne (17) og (18). Hvis punktet er lokalt

maksimum må Hessianmatricen være negativ semidefinit. Hvis man så antager, at dette gælder

for alle mulige kombinationer af (q,s), betyder det, at velfærdsfunktionen W(q,s) er strengt

konkav i (s).

Under forudsætningen at q er givet sammenlignes ligningerne (21) med (18).

(22) ),(),(0

sqqPdxsxP s

q

s ′⟩′∫ , hvor s´ er den optimale kvalitets niveau for

monopolisten.

Lighedstegnet vil typisk ikke gælde i ligning (22), fordi intet tyder på, at den marginale forbruger

skulle være repræsentativ for alle forbrugerne. Det er også muligt, at ulighedstegnet vil være

omvendt. I dette tilfælde vælger monopolisten alt for meget kvalitet.

Hvis man antager at ligning (22) holder, så gælder det at Ws(q,s´)> 0 . Optimum for en social

planlægger må så være Ws(q,s∗) = 0. Idet funktionen er strengt konkav, må det gælde at s∗>s´.

37

Givet at ligning (22) overholdes, er den af monopolisten valgte kvalitet alt for lav i forhold til

den kvalitet, som socialplanlæggeren vil vælge, hvilket må betragtes som en negativ effekt af

monopoltilstedeværelse på markedet.

I forlængelse af afsnit 3.1.4. om lægens rolle som mellemled, kan man overveje om det særegne

markedsforhold skaber kvalitetsforvridninger. Her kan man forstille sig, at lægen ordinerer

medicinalprodukter men ikke er direkte berørt af eventuelle bivirkninger forbundet med

forbruget af den pågældende medicin. Eftersom patienten typisk ikke vil være istand til at selv at

foretage et kvalificeret valg og først erfarer bivirkninger efter (eller under) forbruget af godet,

har producenten incitament til at levere dårligere kvalitet. Her kan der tænkes en ekstrem

situation, hvor der er tale om en ”one shot consume”, hvor patienten for eksempel bliver

vaccineret og ikke foreløbigt vender tilbage til samme behandling.

Derudover taler man også i forbindelse med monopolistisk adfærd om cost inefficiens-

problemet. Her er der en påvirkning på udbudssiden, hvilket sker i kraft af, at monopolisten

producerer under højere omkostninger sammenlignet med en fuldkommen konkurrence situation. 38

Det er nemlig tilfældet, at de ansatte i virksomheden ikke altid forfølger samme mål som

aktionærerne. Her kan man forestille sig, at arbejderne ”skulker”, hvis en sådan mulighed

foreligger. En sådan adfærd kan være vanskelig at observere for virksomhedens ejer, hvilket

giver anledning til omkostnings inefficiens.

Under tilstedeværelse af fuldkommen konkurrence er det muligt for aktionærerne at iagttage

deres virksomheds optræden i forhold til andre virksomheder, som også opererer på markedet.

Således er det muligt for aktionærerne at observere eksistensen af inefficiens og foretage de

nødvendige skridt for at imødekomme problemet.

Derimod er det under monopol ikke muligt for aktionærerne at anvende en ”målestok” bestående

af andre firmaer, fordi der ikke findes nogen, på nær monopolisten selv. På denne måde er det

muligt at der findes inefficiens på et monopolistisk marked.

Som den sidste negative virkning af monopoler vil jeg nævne ”rent seeking” teori. Problemet

blev allerede diskuteret under afsnittet om patenter. Derfor vil jeg her nøjes med en kort

redegørelse.

Teorien går ud på, at monopolisten ønsker at beholde sin markedsdominans i de kommende

perioder. Derfor allokerer monopolisten midler for at holde de potentielle konkurrenter væk fra

markedet. Dette betyder i praksis, at monopolisten skaber adgangsbarrierer. I ekstreme tilfælde

38

betyder det, at monopolisten bruger hele profitten til at fastholde monopolstillingen, hvilket må

betragtes som spild af ressourcer i økonomien.

4.1.5 De positive effekter af monopol

Udover diverse fordrejninger og skævheder, som finder sted under en monopolistisk adfærd,

findes der også positive effekter. I dette afsnit skal der gives et eksempel på en positiv virkning

af monopolistisk tilstedeværelse i økonomien. Et sådant eksempel giver et mere nuancerede

billede af monopoler. Følgende argument til fordel for monopoler blev frembragt af Oliver E.

Williamson39.

Williamson anvender tre forskellige udgaver af modeller til at underbygge sit argument. Her vil

jeg dog nøjes med at anvende en enkelt model.

Lad os antage, at der findes flere virksomheder på markedet. Hver af disse virksomheder har

omkostninger forbundet med produktionen (herunder kan man forestille sig, at hvert af disse

firmaer har faste omkostninger forbundet med indgangen på markedet).

Størrelsen AC1 angiver gennemsnitlige omkostninger før at monopolistisk adfærd finder sted.

AC2 angiver gennemsnitlige omkostninger efter at en af virksomhederne bliver dominerende på

markedet.

Hvis det er tilfældet, at et af firmaerne på markedet får mere ”market power”, hvilket betyder, at

de andre agenter fortrænges væk fra markedet, medfører dette nedgangen i de gennemsnitlige

omkostninger, således at AC2 <AC1.

Dette kan forklares ved det faktum, at der ikke sker dublering af faste omkostninger i

økonomien.

Det vil sige, at der finder en besparelse af ressourcer sted i kraft af monopoliseringen af

økonomien.

Der rejser sig helt naturligt et spørgsmål om dødvægtstabets størrelse i forhold til denne

ovennævnte besparelse.

På følgende figur ses besparelsen (A2) samt dødvægtstabet (A1).

Figur 4

38 The Theory of Industrial Organisation, side 77-78 39 Antitrust Economics

39

P D(Q,P) p2 A1 p1 AC1 A2 AC2 q2 q1 Q

Den samlede effekt af monopolisering er så: A2 – A1. Det er muligt at omskrive den samlede

effekt til en mere anvendelig form ved at udregne arealet for både A1 og A2.

Størrelsen af dødvægtstabet A1 udregnes ved at anvende formlen for arealet af en trekant: 0,5

(p2-p1)(q1-q2). Størrelsen af A2 beregnes som arealet af en firkant: (AC2-AC1) q2.

Den samlede effekt bliver så givet ved ligning (23)

(23) (AC2-AC1) q2 - 0,5 (p2-p1)(q1-q2) > 0

Ved at dividere (23) med q1p1 og substituere ind udtrykket : η( p2-p1/p1), hvor η angiver

efterspørgselselasticiteten, fås (24)

(24) AC2-AC1/AC – 0,5 η q1/q2(p2-p1/p1)2 > 0

Hvis ulighedstegnet holder, medfører dette, at der findes en positiv effekt af monopolernes

tilstedeværelse. Det vil sige, at besparelsen er større end dødvægtstabet. Williamson undersøgte

ligning (24), herunder forholdet mellem η og prisændringer. Hans analyse påviste, at en relativ

lille omkostningsreduktion er nok til at neutralisere dødvægtstabet. Dette resultat er også

gældende, hvis efterspørgselselasticiteten er så høj som 2.

Som det allerede er blevet omtalt, er der enorme omkostninger forbundet med udvikling af

medicinalpræparater. Derfor kan man ikke udelukke, at en monopolistisk tilstedeværelse sparer

samfundet for dublering af disse omkostninger, således at disse ressourcer kan anvendes et andet

sted.

40

Modellen giver nogle ganske interessante resultater, men man skal dog være klar over, at

Williamsons argument bygger på partial analyse, hvilket gør det sårbar, når man forsøger at

anvende resultaterne generelt.

4.2.1 Oligopol

Det fremgik af afsnit 3.1.1 at udover monopolistisk tilstedeværelse, eksisterer der også

oligopoler på medicinmarkedet. I det følgende bliver der redegjort for denne form for

konkurrence. Hvis der findes flere virksomheder, som forhandler samme produkt, er der tale om

oligopol. Herunder, hvis der kun findes to virksomheder, kaldes det for et duopol.

Generelt skelner man i økonomisk teori mellem to forskellige tilfælde: Cournot og Bertrand

konkurrence. (Der findes også en moderniseret udgave af Cournot-modellen: Stanckelberg-

modellen, hvor en virksomhed (den såkaldte Stanckelberg leder) først vælger mængden, mens de

resterende virksomheder træffer deres valg givet ledernes beslutning.40)

I et Cournot tilfælde konkurrerer virksomhederne med hinanden via størrelsen af den afsatte

mængde.

Givet profitfunktioner for virksomhederne er det muligt at udlede de såkaldte

reaktionsfunktioner, som angiver den enkelte virksomheds svar på konkurrentens ændring i den

afsatte mængde. Hældningen på reaktionsfunktionerne afhænger af, hvorvidt produkterne er

strategiske substitutter eller strategiske komponenter.

En Cournot ligevægt findes dér, hvor begge reaktionsfunktioner skærer hinanden.

I et Bertrand-tilfælde finder konkurrencen sted via priserne på produkterne. Hvis der er kendskab

til profitfunktioner, er det igen muligt at finde reaktionsfunktionerne og på denne måde

bestemme Bertrand-ligevægten. Det specielle ved denne konkurrenceform er, at hvis

produkterne er perfekte substitutter svarer Bertrand ligevægtsprisen til prisen under fuldkommen

konkurrence. Dette kaldes for Bertrand paradokset. (Hvis produkterne derimod ikke er perfekte

substitutter er prisen over niveauet for fuldkommen konkurrence.)

En mulig løsning på Bertrand-paradokset er antagelsen om kapacitetsbegrænsninger, hvilket

giver anledning til at ændre mængden af afsætningen. Dette vil så resultere i en vis

sammenblanding mellem Cournot og Bertrand konkurrence, således at prisen ikke længere vil

være lig med niveauet under fuldkommen konkurrence. En anden grund til at Bertrand

paradokset ikke ses på markedet kan være differentierede produkter, hvilket betyder, at der ikke

længere er tale om perfekte substitutter.

41

Priskonkurrencen optræder hyppigt på medicinmarkedet, hvor priserne kan variere ganske meget

mellem de forskellige tidsperioder. Derfor er Bertrand konkurrencen en mere relevant teori for

videre analyse. Dog kan man som før nævnt ikke fuldstændigt udelukke tilstedeværelsen af

Cournot-konkurrencen på grund af kapacitets-begrænsninger.

4.2.2 Dødvægtstabet under oligopol.

Idet at der eksisterer flere producenter på markedet, og der dermed ikke er tale om et monopol,

betyder dette, at prisen ikke længere er fastlagt af den enkelte virksomhed. Dette betyder i

princippet, at prisen er lavere i sammenligning med en monopolistisk konkurrencesituation, og

mængden af produkterne er også forøget sammenlignet med monopolistisk adfærd. På grund af

den her omtalte forøgelse i afsætningen reduceres dødvægtstabet i økonomien. Dog skal det

bemærkes, at optræden af mere end en producent på markedet ikke sikrer den samfundsoptimale

allokering. Således er der stadigvæk tale om dødvægtstabet under oliogpolisk konkurrence. Dog

er størrelsen af dette mindre end dødvægsttabet beskrevet under monopol.

Det forholder sig sådan, at jo flere virksomheder der opererer på markedet, jo mindre er

dødvægtstabet. Dette kan vises ved følgende Cournot eksempel :

Antag at efterspørgslen er givet ved (25).

(25) P(Q) =1-Q

Omkostningsfunktionen er givet som :

(26) Ci(qi) = cqi

Derudover er profitten for hver virksomhed givet :

(27) Πi = qi(1-Q-c)

Første ordens betingelser ved profit maksimering giver:

(28)1-Q-c- qi = 0

Det antages, at Q angiver den samlede mængde, således at Q = qn, hvor n angiver antallet af

virksomheder på markedet.

Ved at anvende første ordens betingelser samt ovennævnte antagelser ses det at :

(29) p = 1-ng = c +(1-c/n+1 )

Hvis nu det antages, at antallet af virksomheder vokser, således at n bliver uendeligt stor fremgår

det af ligning (29) at (p) vil nærme sig i grænsen til (c). Dvs at prisen vil være lig med de

marginale omkostninger, idet (26)` er lig med (c), som jo er udtryk for marginale omkostninger.

40 Economics of Regulation and Antitrust ,side 108

42

Derudover kan man vise, at profitten for den enkelte virksomhed er gående mod nul, når n er

gående mod uendeligt.

Modellen viser, at der skal ganske mange virksomheder til for at den samfundsmæssigt korrekte

mængde bliver afsat på markedet. Dvs. at en overgang fra monopol til oligopol, som finder sted i

kraft af, at parallelimportøren får adgang til markedet, ikke afskaffer problemet med

velfærdstabet. Derimod kan der være tale om en reduktion af dødvægtstabet.

Derudover skal det nævnes, at der er en vis risiko forbundet med at producenterne aftaler en

fælles pris, og på denne måde etableres der et kartel, hvilket er yderst uheldigt for samfundet.

Således kan man argumentere for, at forøgelsen af konkurrencen på medicinmarkedet reducerer

men ikke udrydder eksistensen af dødvægtstabet .

4.2.3 Kvalitet under Oligopol

Under oligopolistisk konkurrence ønsker hver enkelt virksomhed at adskille sig fra de andre

konkurrenter for at på denne måde erobre markedet. Dette sker mange gange via videreudvikling

af produktet, forbedring af garanti- og serviceforpligtelser eller ved at forbedre kvaliteten på det

allerede markedsførte produkt. På denne måde sker der en produktdifferentiering, som tit men

ikke altid fører til forbedret kvalitet. Set fra samfundsplanlæggernes synspunkt giver en forøgelse

af konkurrencen en bedre allokering i økonomien.

Dvs at man kan argumentere for, at en overgang fra monopol til oligopol eller mere generelt en

forøgelse i konkurrencen vil medføre en bedre ”kvalitets allokering” i økonomien.

Dog skal det bemærkes, at dette ikke gælder for alle former for konkurrenceforøgelse.

Hvis man for eksempel tager udgangspunkt i medicinmarkedet og herunder kigger på forøgelsen

af konkurrencen via parallelimport, så vil denne ikke medføre højere kvalitet.

Originalproducenten har jo intet incitament til at forøge kvaliteten af produkterne, idet

parallelimportøren straks vil markedsføre disse uden nogen form for problemer. Dvs. at

forøgelsen af kvaliteten ikke vil give producenten en markedsfordel.

4.2.4. Omkostninger under Oligopol.

43

I forlængelse af afsnit 4.1.5. om Williamsons omkostningsteori, kan man nævne at de faste

omkostninger gentages for hver virksomhed, der opererer på markedet, hvilket ikke er optimalt

for samfundet.

Dog skal det også bemærkes med reference til tidligere omtalte problem under monopol, at

virksomhederne kan bruge hinanden som ”målestok”. På denne måde kan virksomhederne

minimere deres omkostninger.

Parallelimport virksomheder kan dog ikke indrages i denne ”målestok”, idet de ikke har samme

omkostningsstruktur som originalproducenterne.

4.2.5 Prisdiskriminering under oligopol.

Herunder redegøres for prisdiskriminering under oligopolistisk konkurrence. En

prisdiskrimination i tilfældet, hvor der findes flere agenter på markedet, ser anderledes ud i

forhold til det tidligere beskrevne. Dette sker i kraft af, at den enkelte virksomheds beslutning,

udover at påvirke afsætningen hos den pågældende virksomhed, også har indflydelse på

konkurrentens afsætning. Denne teoretiske tilgang er nødvendig for senere at fremføre

argumenter for og imod parallelimport.

Lad os antage, at der findes to virksomheder på markedet; A og B.41 I princippet kunne man

udvide modellen til at omfatte flere virksomheder, men for enkelthedens skyld bruges der kun to

virksomheder.

Det antages, at begge virksomheder producerer til konstante gennemsnitlige omkostninger (c).

Forbrugerne i økonomien opdeles i ”stærke” og ”svage”, hvilket i realiteten betyder, at man kan

opdele markedet i to forskellige dele og prisdiskriminere derefter. Det forholder sig således, at

begge virksomheder kan afsætte på de to forskellige markeder. Som før nævnt under

prisdiskrimineringen under monopol betyder dette, at virksomhederne kan afsætte produkterne til

en høj pris på det ene delmarked og til en lav pris på det andet. Dette er også et kendt fænomen

blandt medicinproducenterne.42

Det antages, at xiJ(pi

A,piB) angiver mængden af produkter, som er fremstillet af virksomheden (j)

og er efterspurgt af forbrugerne på markedet (i), hvor piA, pi

B begge er virksomhedernes priser på

markedet (i).

41 The effects of Third-Degree Price Discrimination in Oligopoly side 244-250 42 Parallelhandel med medicin, oktober 1997

44

Eftersom det drejer sig om to markeder, kan vi skrive: i = w, s , hvilket er forkortelsen for det

engelske ”strong” og ”weak”.

Udtrykket for virksomheds (j) profit på markedet (i) er givet ved følgende ligning:

(30) πji (pi

A,piB) = (pi

J-c) xiJ(pi

A,piB)

I dette tilfælde, hvor to virksomheder agerer på markedet, findes der to profitfunktioner, hvor

hver af virksomhederne ønsker at profitmaksimere ligning (30). På baggrund af dette er det

muligt at udlede reaktionsfunktionerne og finde Bertrand ligevægten.

Derudover antages det, at der er symmetri, hvilket betyder at virksomhed A’s efterspørgsel på

markedet (i) (når A har sat prisen (p), mens B har sat prisen til (q)) er den samme for B, når

priserne er omvendte. Antagelsen om symmetrien, som er en forsimpling af modellen, er givet

ved (31).

(31) xiA(p ,q) = xi

B(q ,p) for : i = w, s

Modellen forudsætter, at der findes en ligevægt på markedet, hvor begge virksomheder spiller

ligevægtsprisen (p∗).

Antagelsen om symmetrien (31) betyder, at man ikke behøver at definere elasticiteter for alle

priser, men kun for de priser, som er ens i begge virksomheder. En sådan pris kaldes for

”industry price”.

Ligning (32) angiver efterspørgslen for den ene virksomhed på markedet (i), når ”industry price”

er (p).

(32) y(p)i = xiA (p ,p)

Ved symmetri antagelsen betyder dette at den samlede efterspørgsel på markedet (i) er 2y(p)i,

idet der er to virksomheder på markedet (i), og hver af dem oplever samme efterspørgsel. Denne

størrelse kaldes for ”indusrty demand”.

Heraf kan man udlede ”industry demand” elasticitet, hvilket angiver den procentvise ændring i

”indusrty demand”, når priserne ændres.

Da definitionen for efterspørgselselasticitet er givet ved følgende: - pD(p)`/D(p) = e,

er ”industry demand” elasticitet givet ved ligning (33).

(33) )(/)()(

pyppdyppe i

I −=

Derudover defineres yderligere to forskellige former for elasticiteter: eif(p), som angiver en

virksomheds efterspørgselselasticitet, dvs. angiver effekten på virksomhed A’s efterspørgsel

45

forårsaget af ændringen i prisen. Mens eic(p) angiver krydselasticitet dvs. påvirkningen på

virksomhed B’s efterspørgsel forårsaget af ændringen af prisen foretaget af virksomhed A. Det

skal bemærkes, at det antages at; eic(p)< 043, så produkterne er strategiske substitutter.

Borenstein (1995) påviste at faldet i efterspørgslen for den enkelte virksomhed forårsaget af

stigning i prisen kan opdeles i to forskellige dele, idet en forbrugergruppe holder op med at købe

produktet på grund af forøget pris, og en del af forbrugerne substituerer til det konkurrerende

produkt. Således er det muligt at omskrive ligning (33), så at både eif(p) og ei

c(p) indgår, hvilket

bliver vist i det følgende.

På grund af antagelsen om symmetrien beskrevet i ligning (31) kan man udlede at

(34) A

Bi

Bi

A

dpppdx

dpppdx ),(),(

= , hvilket angiver ændringen i

efterspørgslen, når der sker en ændring i konkurrentens pris. Ligningen viser, at disse to

størrelser er lig med hinanden.

Der er muligt at definere hældningen på A´s efterspørgselskurve, givet ligning (34):

(35) Ai

B

Bi

A

A

Ai

A

Ai

dpppdx

dpppdx

dpppdx

dpppdx ),(),(),(),(

−⎥⎥⎦

⎤

⎢⎢⎣

⎡+=

Dvs. at ligning (35) er en simpel omskrivning af ligning (34), hvor de sidste to led går ud mod

hinanden. Ved at anvende definitionen på efterspørgslen, givet tidligere ved ligning (32) fås

følgende udtryk:

(36) Ai

Bi

Ai

A

dpppdx

dppdy

dpppdx ),()(),(

−=

Det første led i ligningen er relateret til de forbrugere, som ikke substituerer, mens det andet led

er relateret til dem, som køber det konkurrerende produkt.

Definitionen på den tidligere omtalte egen priselasticitet eif(p), er givet ved (37):

(37) eif(p) = -p

)(/),(

pydpppdx

i

Ai

A

Denne ovennævnte ligning omskrives til (38), ved substitutionen af ligning (36):

43 Forfatteren angiver i artiklen der modsatte. Dette må vurderes som en fejl, da det i alle andre mig bekendte økonomiske analyser påvises, at krydselasticiteten er negativ, når produkterne er substitutter.

46

(38) eif(p) = A

iB

i

i

i dpppdx

pyp

dppdy

pyp ),(

)()(

)(+− 44

Nu kan man se, at de første to led i ligning (38) svarer til udtrykket for ”industry demand”

elasticitet, som er givet ved ligning (33). Derudover ses det, at det andet led er udtrykket for

krydselasticiteten. En hurtig omskrivning giver ligning (39):

(39) eif(p) = eI

i (p) - eic(p)

Således fremgår det, at det er muligt at omskrive ligning (33), så de to andre elasticiteter indgår i

den. Denne relation er givet ved ligning (39)

I modellens ligevægt gælder det at :

(40) )(

1**

*

iF

ii

i

pepcp=

− , hvilket er en almen kendt sammenhæng fra

industriøkonomi, som angiver profitmaksimering. Ved substitution af (39) ind i (40) fås:

(41) )()(

1***

*

ic

iiI

ii

i

pepepcp

−=

−

Den ovenstående ligning er ganske interessant, idet den viser, at i et symmetrisk oligopolisk

system er prisdiskriminering baseret på forskelle i eIi (p) og/eller ei

c(p). Bemærk at her drejer det

sig ikke om interne forskelle mellem disse to størrelser, men om en forskel mellem elasticiteterne

på de to forskellige markeder.

Ifølge definitionen er produkterne substitutter, når eic(p) er mindre end nul. Dvs. med et minus

tegn foran, indgår eic(p) positivt ind i ligning (41). Dette er ensbetydende med, at på markeder

hvor krydselasticiteten er høj, er man nød til at sætte en lav pris og omvendt. Det tilsvarende

gælder for størrelsen eIi (p).

Således bliver oligopolisterne nødt til at tage hensyn til hinandens tilstedeværelse under

prisdiskrimineringen. Bemærk venligst forskellen mellem diskriminering under monopol og

oligopol. Under monopolistisk adfærd findes der ikke nogen mulighed for at substituere, hvilket

betyder, at monopolisten ikke bliver nødt til at tage hensyn til krydselasticiteten under

prisdiskrimineringen.

44 Vær opmærksom på fejl i originalartiklen på side 246 ligning (5)

47

I den følgende del af beskrivelsen af prisdiskrimineringen bliver der redegjort for forskellen

mellem tilstanden med og uden prisdiskriminering. Dette er nødvendigt for senere at diskutere

eventuelle velfærdsforbedringer som resultat af prisdiskrimineringen.

Lad ligning (42) betegne ændringerne i virksomhed A´s profit, når der sker en ændring i forhold

til ”industry price”.

(42) Mi(p) = A

Ai

dpppd ),(π

Eftersom man kander profitfunktionen, som er defineret af ligning (30), kan den ovenstående

ligning omskrives til (43).

(43) Mi(p) = Ai

A

i dpppdxcppy ),()()( −+

Hvis man differentierer ligning (43) m.h.t. (p) finder man udtrykket, som angiver hældningen for

Mi(p). Dette er givet ved (44).

(44) ⎥⎦

⎤⎢⎣

⎡−++= A

iA

Ai

Aii

dpppdx

dpdcp

dpppdx

dppdy

dppdM ),()(),()()(

Idet man følger regnereglerne for differentiering af sammensatte funktioner, fås de to sidste led i

ligning (44). De to første led i ligningen er negative, idet dette fremgår af de tidligere

analyserede ligninger og antagelser i modellen. Her antager vi yderligere, at det sidste led altid er

mindre end de to første, således at vi kan tale om, at funktionen Mi(p) er aftagende i prisen (p).

I de tilfælde, hvor der sker en prisdiskriminering, må det så gælde, at prisen bliver sat optimalt

på hvert marked, således at ligevægten Mi(p*) = 0.

Markedet, hvori den højeste pris sættes, kaldes så for det stærke (s), mens markedet, hvor prisen

er lavere, kaldes det svage (w).

Det antages, at uden prisdiskriminering bliver en fælles pris sat til (pu) på begge markeder. I et

sådant tilfælde vil det gælde, at Mw(pu*) + Ms(pu*) = 0. Men da funktionen Mi(p*) er aftagende i

(p), betyder dette, at pu* må ligge imellem (pw*) og (ps*). Hvis nu det gælder at (pu*) < (ps*)

bliver det andet led Ms(pu*) > 0. Hvis samtidig (pu*)> 0 så bliver det første led Mw(pu*) < 0.

Hvis det er tilfældet, at prisdiskrimineringen introduceres i stedet for et uniformt prisregime, vil

der ifølge det ovennævnte finde en prisforøgelse sted på det ene marked (s) og en prisreducering

på det andet marked (w). Da industrieftergørelsen er elastisk på begge markeder betyder det, at

der yderligere sker en ændring i outputtet på disse to markeder. Teorien forudsiger, at outputtet

vil falde på det stærke marked (s) og samtidig vokse på det svage marked (w). Der rejser sig

48

uundgåeligt et spørgsmål om den samlede mængde af output er vokset i kraft af overgangen til

prisdiskrimineringsregime.

Dette er et væsentligt spørgsmål idet vi ved, at en forøgelse af outputtet i tilfælde af

prisdiskriminering vil betyde en velfærdsøkonomisk gevinst. Da parallelimport ødelægger

segmenteringen af markederne vil et svar på spørgsmålet yderligere belyse problematikken. I det

følgende vil der blive sat fokus på dette spørgsmål.

Lad parameteren (r) betegne forskellen mellem priserne på de to forskellige markeder.

(45) ps – pw ≤ r ,hvor 0≤ r ≤ r

Holms skriver i artiklen at: ” The parameter r can be interpreted as the cost to strong-market

buyer of pretending to be weak –market buyer.” Hvis (r) er lig med nul, er vi igen i et uniformt

prisregime. I det tilfælde, hvor r = r gælder det, at r = ps*- pw* hvilket angiver forskellen i

ligevægtspriserne. Dvs. at prisforskellen ikke kan være uendeligt stor, idet der findes en ydre

grænse r for hvor stor prisforskellen kan være. Denne grænse er bestemt af ligning (41).

Lad pi(r) angive ligevægtsprisen på markedet (i) som funktion af (r). Hvis (r) opfylder

betingelserne givet ved ligning (45), angiver pw(r) løsningen til den symmetriske første ordens

differentialligning: Mw(pw) + Ms(pw + r) = 0. Hvis parameteren derimod overstiger r bliver

prisen pi*.

Det totale output i modellen består af summen af de enkelte outputs på de to markeder og er

givet ved ligning (46).

(46) Q(r) = yw(pw(r)) + ys(ps(r))

Det fremgår af den ovenstående ligning, at outputtet afhænger af prisen, som igen afhænger af

(r). Ved at differentiere ligning (46) mht. (r) finder vi svaret på det tidligere stillede spørgsmål

angående forøgelsen af mængden i kraft af overgangen til prisdiskrimineringsregime. Ved

differentieringen af (46) fås ligning (47) Her gælder der at Q´(r) > 0 hvis og kun hvis ligning

(47) er positiv.

(47)

⎟⎟⎠

⎞⎜⎜⎝

⎛−+

⎟⎟⎠

⎞⎜⎜⎝

⎛′−

−⎟⎟⎠

⎞⎜⎜⎝

⎛′−

)()(

)()(

),()()(),(

)()(

wI

w

wC

w

sI

s

ssC

Awww

A

www

wA

ssA

s

sss

s

pepe

pepe

dpppdx

dpd

pycp

dpppdx

dpd

pycp

I den ovenstående ligning afhænger funktionerne pw og ps implicit af (r).

49

Den øverste linie i ligning (47) giver udtryk for efterspørgselskurvens konveksitets

sammenligning på de to markeder.

Hvis nu man antager, at den nederste linie i (47) er lig men nul (dvs. begge krydselasticiteter er

lige med nul). I et sådant tilfælde vil den første linie alene bestemme fortegnet på hele udtrykket.

Det forholder sig således, at hvis ”industry demand” er henholdsvis konkav og konveks på de to

markeder, så vil Q´(r) > 0 for alle (r).

Hvis man derimod antager, at efterspørgslen er lineær, hvilket betyder, at den første linie i (47)

er lig med nul, kan ligningen omskrives til følgende betingelse om forøgelsen af outputtet :

(48) )()(

ssI

wI

w

pepe

> )()(

sC

s

wC

w

pepe

Denne betingelse indikerer, at prisdiskriminering forøger outputtet og er dermed

velfærdsforbedrende, hvis forholdet mellem industry-demand elasticiteter mellem det stærke og

svage marked er større end forholdet mellem krydspriselasticiteter.

Ifølge Holmes er denne sidste effekt dominerende, således at selv om den første linie i (47) er

forskellig fra nul, vil den anden linie alligevel bestemme fortegnet på (47). Derfor kan man

betragte ligning (48) som den essentielle ligning i modellen.

Det fremgår af (48), at en stigning i krydselasticiteten på det svage marked (w) medfører en

større sandsynlighed for, at effekten på outputtet bliver negativ, idet højre side af ligningen

forøges. Dette kan forklares ved det faktum, at en stigning i ecw(pw) medfører en relativ mindre

prisreduktion (her er der tale om gennemsnitlig pris ) i forhold til prisfaldet i den uniforme pris.

Dvs. at forøgelsen i outputtet i kraft af overgangen til et diskriminerende regime vil være mindre.

Hvis der derimod sker en stigning i eIw(pw) er der tale om to forskellige effekter. For det første

sker der igen en relativ større reduktion i uniform prisen, men samtidig bliver det svage marked

mere følsomt overfor prisændringen. Den sidste effekt er positiv og dominerer over den

førstnævnte, således at den samlede effekt af forøgelsen af eIw(pw) virker positivt på outputtet.

Man kan på basis af den ovenstående model konkludere, at prisdiskrimineringen under

oligopololistisk konkurrence kan (under betingelserne givet ved ligning (48) ) resultere i forøget

output, hvilket skaber en velfærdsforbedring i forhold til et uniformt regime.

Denne omtalte prisforskel, som skyldes diskrimineringen fra producenternes side, giver

mulighed for arbitrage via parallelimport fra det ene marked til det andet. Denne mulighed var

også tilstede under monopolistisk prisdiskriminering.

50

4.3.1 Prisdiskriminering og parallelimport.

I de foregående afsnit blev der redegjort for prisdiskriminering, både under monopol og oligopol.

Dels på grund af prisdiskrimineringen, dels de offentlige reguleringer opstår der prisforskelle på

de forskellige nationale medicinmarkeder. Som før gennemgået kan prisdiskriminering give

velfærdsforbedringer både i tilfælde med monopoler såvel som oligopoler, forudsat at den

samlede mængde af output stiger.

Lad os antage, at der nu introduceres et parallelimport firma, som via sin virksomhed ødelægger

segmenteringen af markedet. Hvad betyder dette for producenternes adfærd ?

Kan en sådan trussel medføre regimeændring ? Kan parallelimport medføre velfærdsforringelse ?

Ifølge Marlene Gyldmark45, der har været ansat som sundhedsøkonom på Novo Nordisk, vil et

sådant indgreb medføre velfærdsforringelse. Sådan en påstand kan være sand i tilfælde, hvor

monopoler optræder alene på markedet, men da medicinmarkedet består af både monopoler og

oligopoler, er svaret lidt mere kompliceret. Vi ved, at ligning (48) skal overholdes for at der kan

være tale om velfærdsgevinst i tilfælde af diskriminering under oligopol og dermed velfærdstab

ved parallelimport.

Dvs. der kan være en del af de oligopolistiske virksomheder, for hvilke ligning (48) ikke holder.

Indførelsen af parallelimport vil ikke nødvendigvis medføre velfærdstab, idet

prisdiskrimineringen foretaget af disse virksomheder ikke havde output forøgende effekt.

Påstanden er altså korrekt under vise betingelser.

Jeg har valgt at forholde mig endnu mere skeptisk til denne generelle påstand fremført af

Gyldmark og ved at argumentere ud fra markedets størrelse få et mere nuanceret billede.

Lad os først antage, at lavprismarkedet er et lille marked, og at producenterne kan observere

problemet. Her kunne man forestille sig, at producenternes reaktion på parallelimport vil være

forøgelse af prisen på lavprismarkedet for at udrydde arbitragen for den virksomhed, som

forhandler parallelimporterede produkter, (såfremt de nationale love muliggør dette) eller hvis

profittabet er stort nok, overgang til uniformt prisregime. I begge tilfælde resulterer dette i en

nedgang i outputtet og dermed et velfærdstab. Dette var også den generelle konklusion fremført

af Gyldmark. Men denne påstand kan kritiseres, idet der er eksempler på, at flere af

lavprismarkederne har været udsat for offentlige prisreguleringer. Et eventuelt prisloft kan

forhindre virksomheden i at forhøje priserne. Dette vil gøre det vanskeligt for producenterne at

45 ”Parallelhandel med medicin- et konflikt mellem ideologi og økonomisk effektivitet” Tidsskrift for dansk sundhedsvæsen, oktober 1997 side 287.

51

gennemføre prisforøgelser (alt afhængigt af hvor langt diskrimineringsprisen ligger under

prisloftet). Producenterne kan selvfølgeligt p.g.a. markedets størrelse vælge at forlade markedet

eller lade være med at markedsføre nye produkter, hvis arbitrage i for høj grad udhuler deres

profit på højprismarkedet. Som Gyldmark skriver: ”Endeligt kan det for visse lande betyde, at

produktet simpelthen ikke lanceres..”46

Hvis lavprismarkedet derimod er et stort marked, er producenternes profit mere afhængigt af

dette. Så en tilbagetrækning er usandsynlig. Såfremt der findes love om prisreguleringer på

lavprismarkedet, kan dette forårsage en prisnedgang på højprismarkedet. Og dermed opnås en

velfærdsgevinst.

En anden mulig reaktion, som Gyldmark ikke medtager i sin analyse, kan være oprettelse af

datterselskaber, som også beskæftiger sig med parallelimport, for at skabe konkurrence med

parallelimport virksomheden. Her kunne man forestille sig en positiv velfærdseffekt, idet prisen

på parallelimporterede produkter vil reduceres. Denne trussel kan i en vis grad forklare

parallelimportørernes adfærd i Danmark, da disse markedsfører deres produkter med en ganske

lille prisforskel. (Bagatelgrænsen er også en vigtig faktor ved prissætningen). En sådan adfærd

tager en irriterende del af markedet, men er ikke nok til at fremprovokere en drastisk reaktion fra

producenternes side.

Problemet bliver endnu mere kompliceret, når man medtager evt. markedsstivheder

(bagatelgrænsen eller lægerne), som er begrænsende for den effektive konkurrence mellem

producenterne og importørerne. Disse stivhederne kan have en begrænsende effekt på

prisændringerne. Derudover kan parallelimporterede goder og original producerede goder

opfattes som imperfekte substitutter, hvilket igen har en begrænsende effekt på prisændringer og

dermed outputtet.

Man kan konkludere, at hvis det er tilfældet, at lavprismarkederne er små, forøger

prisdiskrimineringen outputtet i tilfælde af monopoler, og såfremt ligning (48) i tilfælde af

oligopoler overholdes, kan der være tale om velfærdstab forbundet med introduktionen af

parallelimport.

Velfærdsgevinsten i tilfælde af prisdiskriminering skal ses i forhold til det samlede økonomiske

system. En partial analyse af for eksempel højprismarkedet vil give et misvisende billede.

Ligeledes kan man ikke bare tage udgangspunkt i det danske medicinmarked, men i det samlede

europæiske. Vurdering foretaget alene på baggrund af Danmark som et højprismarked er

46Tidsskrift for danske sundhedsvæsen side 280

52

misvisende, idet danske medicinalvirksomheder også eksporterer deres produkter til andre

højprismarkeder som for eksempel Tyskland. Eventuel parallelimport til andre fremmede

højprismarkeder rammer også danske virksomheder. Hvis man derfor grupperer lande i

henholdsvis højpris- og lavprismarkeder giver dette et bedre vurderingsgrundlag.

Her kan man vende tilbage til Keidings empiriske undersøgelser (omtalte i afsnit 3.1.7) og se

hvilke markeder, der tilhører hvilken gruppe. På denne måde kan man approksimativt afgøre

hvilket aggregeret marked er størst.

Undersøgelsen tyder på, at det aggregerede højprismarked er størst. I dette tilfælde kan man

forestille sig, at parallelimport har en negativ virkning på velfærden. Her kræves der dog en

supplerende undersøgelse for yderligere at belyse problemet. 47 Man kan dog ikke fuldstændigt

udelukke muligheden for, at parallelimport i visse tilfælde resulterer i velfærdsgevinst.

5. Parallelimport

Herunder bliver der redegjort for parallelimporten af medicin i Danmark. Den grundlæggende

ideologi for den Europæiske Unions fællesmarked er fri bevægelse af varer og tjenester. Ifølge

denne tankegang skal varer og tjenester uden hindringer, toldbarrierer eller andre restriktioner

kunne bevæge sig frit mellem de europæiske lande. Dette skaber den politiske mulighed for

parallelimport.

Set ud fra klassisk handelsteori er ideologien om fri bevægelse ganske god, idet dette fører til

forøget velfærd via udnyttelsen af de komparative fordele. Dog skal det siges, at dette gælder

under vise antagelser: Fri handel er optimal, hvis det drejer sig om små lande, hvis markeder er

efficiente, (ellers kan det være nødvendigt at anvende told for at korrigere evt. eksternaliteter)

samt at Lump-sum overførelser er mulige.

Som før nævnt er ”Gains from Trade” mulige på grund af de komparative fordele, som kan

skyldes forskelle i teknologien (Ricardo), forskellige beholdninger af ressourcer (Viner-Ricardo)

eller forskellige præferencer (Leontieff). Teorien blev udsat for en del kritik, hvilket førte til

udviklingen af moderne handelsteori.48

Den moderne handelsteori tager udgangspunkt i imperfekt konkurrence og ”scale” økonomier og

giver et mere nuanceret billede af handelsteori.

47 Der kan være tvivl hvad ang. markedets størrelse for eksempel : Selv om populationsstørrelsen i nogle lande overstiger Danmarks befolkning, er det alligevel muligt at deres medicinmarked er mindre Dette afhænger af sundhedssektorens størrelse, befolknings sundhedstilstand, samt af hvor stor en del af befolkningen, der benytter sundhedssektoren.

53

Dels på grund af, at de europæiske lande fører forskellige reguleringspolitikker (afsnit 3.2.2)

samt det faktum, at virksomhederne prisdiskriminerer (afsnit 4.1.2 og 4.1.3) findes der

forskellige priser for samme vare på de nationale markeder. Således findes der en mulighed for

arbitrage ved at købe produkterne til lav pris for at videresælge dem på et højpris marked. Dette

fænomen kaldes for parallelimport.

5.1.1 Parallelimport i DK.

Siden 1982, da EF-kommissionen udsendte en redegørelse om importmuligheder, har der i

realiteten været en mulighed for parallelimport til stede i Danmark. Men først i 1990 har

Sundhedsministeriet givet den første markedsføringstilladelse til salg af parallelimporteret

medicin.

Forventningerne til dette relativt nye fænomen var høje, idet den almen udbredte opfattelse var,

at parallelimporten skulle forbedre konkurrencen på medicinmarkedet. Dette skulle føre til en

nedgang i medicinudgifterne og medføre besparelser i den offentlige sektor.

Kort tid efter den første markedsføringstilladelse oplevede medicinmarkedet en kraftig vækst i

antallet af parallelimporterede produkter. Således var der i januar 1991 seks parallelimorterede

medicinalpræparater. Samme år i april var der otte præparater, mens der i oktober ’91 var 30

markedsførte parallelimporterede produkter. I februar 1992 var antallet 54, mens der i juni

samme år allerede var 74 parallelimporterede medicinalpræparater.49

På nuværende tidspunkt er der 10 forskellige parallelimportørfirmaer i Danmark, som har fået

udstedt markedsføringstilladelser50; Paranova, Orifarm, PharmaCoDane, EuroPharma, OPCO

Pharma, Cross Pharma, MediCare, PharmaScan, Apodan samt Schierbæk (kun veterinære

præparater). Lægemiddelstyrelsen kunne ikke oplyse, hvor mange medicinalpræparater der

bliver markedsført af disse ovennævnte virksomheder. Antallet vurderes dog til at være højt

sammenlignet med det tidligere beskrevne antal i 1992.51 Som tidligere bemærket i afsnit 3.2.2 er

det især på de Sydeuropæiske medicinmarkeder, at virksomhederne finder mulighed for

fortjeneste via parallelimport. Denne mulighed for arbitrage fremgår også af Kidings

48 Market Structure and Foregign Trade samt Imperfect Competition and International Trade 49 Ugeskrift for læger 1993 nr.26 50Fra Lægemiddelstyrelsen. 51 I 1998 blev der ifølge Erhvervsministeriet givet markedsførings tilladelse til at forhandle mellem 600 og 800 produkter. Redegørelse om lægemiddelområdet, side 22

54

undersøgelse, hvor det ses, at priserne i lande som Spanien, Italien og Grækenland ligger under

det danske prisniveau. (især Sortiment 2)

5.1.2 Parallelimport i Europa

Parallelimport er ikke et enestående fænomen på det danske medicinmarked. Andre europæiske

højprismarkeder oplever således også optræden af parallelimport-virksomheder.

En undersøgelse foretaget i 199952 af selve parallelimportfirmaerne viser, at

parallelimportfænomenet finder sted i seks af de 15 EU lande.

Disse lande er: Danmark, Sverige, Finland, Holland, Stor Brittanien og Tyskland.

Derudover finder parallelimport også sted uden for EU i for eksempel Norge.

Den nedenstående tabel viser markedsandelen for parallelimportørerne i de forskellige

europæiske lande.

Tabel 8

Lande : DK SF D NL N S UK I alt

Samlede medicin salg i mil. Euro

1300 1300 27200 2300 1200 2500 11500 47300

Markeds andel i forhold til samlede marked 1999

11 % 1% 2% 15% 8% 8% 7% 5%

Parallelimportørernes salg i mil. Euro

140 10 610 350 100 210 810 2230

Kilde.: Orifarm.

Tabellen viser, at parallelimportørernes andel på det danske medicinmarked er ca. 11%, hvilket

må betragtes som betydeligt i forhold til de andre omtalte lande. Således er det kun i Holland, at

parallelimportørerne har en højere markedsandel (15%).

Det fremgår også af tabellen, at den samlede markedsandel ligger på 5%, hvilket må betragtes

som værende en meget lille markedsandel.

5.1.3 Prisforskelle mellem original- og parallelimporterede produkter.

Det er en essentiel pointe for opgaven at påvise, hvorvidt der er prisforskelle mellem de originale

og parallelimporterede medicinalpræparater. En betydelig prisreduktion forårsaget af

introduktionen af parallelimporterede produkter vil medføre besparelser i det offentlige

sundhedsvæsen samt hos den enkelte forbruger af det pågældende præparat, som også er

økonomisk belastet i form af egenbetaling (afsnit 3.1.3). Derudover kan man forestille sig, at

prisreduktionen forårsaget af den forøgede konkurrence vil medføre en forøgelse af den

52 Benefits derived from parallel trade of pharmaceuticals, Orifarm.

55

producerede mængde og dermed formindske velfærdstabet i samfundet. Dette er nok relevant for

mindre syge patienter, som af økonomiske/etiske grunde bliver nedprioriteret i forhold til de

alvorligt syge patienter.

I 1993 blev der foretaget en undersøgelse af medicinpriserne for både original– og

parallelimporterede produkter.53 Undersøgelsen er baseret på priser for parallelimporterede

produkter (indeks 100 ) samt de tilsvarende originalt markedsførte produkter. De undersøgte

priser ligger i tidsintervallet fra 1.1.1991 til 1.6.1992. Dvs. at undersøgelsen omfatter

dataperioden, relativt kort efter introduktionen af parallelimport i Danmark.

Undersøgelsen omfatter den kvartalsvise prisudvikling, herunder originalpræparaterne,

sammenlignet med priserne kvartalet før markedsføringen af parallelimporterede produkter.

Derover viser undersøgelsen prisforskelle mellem originale og parallelimporterede produkter

(original præparat indeks 100).

Undersøgelsen viser, at de i perioden markedsførte parallelimporterede præparater generelt lå

under prisniveauet for originale produkter, men der var også mange eksempler på, at de

parallelimporterede produkter blev markedsført til samme pris. Et enkelt produkt blev

markedsført til en højere pris! (Bemærk venligst, at i tabel 1 afsnit 3.1.2 findes der endnu et

eksempel på, at et parallelimporteret produkt koster mere end det originale præparat.) Derudover

ses det ud af tabel 9 (se appendiks 5.1.2 ), at i april 1991 var der syv parallelimporterede

præparater, der blev markedsført til lavere pris end det originale produkt (indeks 90-86), mens et

enkelt produkt blev markedsført til samme pris som det tilsvarende originalprodukt.

Det fremgår, at tre af disse ovennævnte produkter: Adalt, Becotide og Becloforte, havde samme

pris gennem hele det undersøgte tidsinterval, uden at dette havde medført en prisreduktion på de

original markedsførte præparater. For de andre fire produkter: Lisoral, Madopar, Tenoretic samt

Tenormin, som blev markedsført til en lavere pris, ses der en tendens til, at prisforskelle

reduceres, hvilket skyldes prisreduktionen hos originalproducenterne. En videre undersøgelse

påviser faktisk, at der skete betydelige prisreduceringer hos originalproducenterne.

I oktober 1991 var der 22 nye markedsførte parallelimporterede produkter, hvoraf 17 blev

markedsført til samme pris som de tilhørende originalprodukter. Fire af de 22 nye

parallelprodukter, blev markedsført til en lavere pris og som før nævnt blev et enkelt produkt

afsat til en højere pris. Her skal det bemærkes, at de nævnte fire præparater blev markedsført

med en ganske lille prisforskel.

53 Ugeskrift for læger 1993, Parallelimporterede præparater. Cand. Pharm. Henriette Sølver Schou Undersøgelsen er lavet af Lægemiddelstyrelsen.

56

I løbet af 1992 var 13 af de 17 produkter, som i 1991 blev markedsført til indeks 100, faldet til

mellem indeks 85 og 98. De resterende fire var dog stadig på indeks 100.

I februar 1992 blev 24 nye produkter markedsført til indeks mellem 86 og 100. Dette havde

ingen indflydelse på originalprodukternes priser.

I juni samme år var der yderligere 20 nye præparater markedsført til et gennemsnit indeks på 94.

Omkring 75% af disse nye produkter var 5-10% billigere end originalprodukterne.

Undersøgelsen viser, at hele 70 % af alle de analyserede parallelimporterede lægemidler

forbliver på samme prisniveau som de pågældende produkter befandt sig på i februar 1992.

Derudover viser undersøgelsen af originalprodukterne, at i slutningen af perioden blev flere

produkter markedsført til indeks 90- 95, men dette havde ingen effekt på priserne for originale

produkter.

Selv om det her analyserede tidsinterval er meget kort, giver undersøgelsen en ide om

parallelimportørenes opførelsen på medicinmarkedet. Det fremgår fra undersøgelsen at der er

ganske mange virksomheder der markedsfører deres produkter til samme pris som

originalprodukterne. Det ses også at prisen på mange af disse parallelimporterede produkter

nedsættes i løbet af ganske kort tid. En supplerende undersøgelse viser at parallelimporten har

medført pris reduktioner hos originalproducenterne ( Det drejer sig om ganske få tilfælde i

starten af perioden). Dog ses det at parallelimporten medførte ingen påvirkninger på

originalproducenternes prissætning i slutning af den analyserede periode.

Derudover fremgår det fra undersøgelsen at i de fleste tilfælde er prisforskellen mellem de

original-og parallelimporterede produkter ikke særlig stor.

Man kan konkludere at indførelsen af parallelimporten i Danmark havde en begrænset effekt for

priserne på medicinmarkedet.

Dette efter min mening skyldes det faktum at parallelimport virksomhederne forfølger deres

egne økonomiske mål og markedsfører deres produkter med en ganske lille pris forskel.

Det faktum at originalpriserne ikke reduceres betydeligt skyldes delvist de stivheder på

medicinmarkedet, som blev omtalt i afsnit 3.1.4., (hvor lægen ikke har økonomisk incitament til

at udskrive recepter til en billigere medicin og måske mangler information om de

parallelimporterede præparater), og delvis parallelimportørernes prissætning. Således kan man

forestille sig, at selve substitutionsmekanismen ikke er særligt velfungerende. Derfor er det ikke

nødvendigt for originalproducenterne at ændre deres pris, idet der ikke sker en betydelig

substitution til konkurrentens parallelimporterede produkter.

Samtidig skal det bemærkes, at der finder en vis besparelse sted for samfundet i de tilfælde, hvor

der sker en substitution til de parallelimporterede produkter samt i de få tilfælde, hvor

57

originalproducenterne sænker deres priser betydeligt. En besparelse på mellem 5-10% må

betragtes som værende af betydelig karakterer for den offentlige sundhedssektor.

Omkring 199954 blev der foretaget endnu en undersøgelse af medicinmarkedet i landet.

Undersøgelsen påviste, at prisforskellen mellem original- og parallelimporterede produkter i de

fleste tilfælde lå på 5 %. Dette skyldes den såkaldte G–ordning, hvor apotekerne ifølge loven

skal udlevere det billigste lægemiddel. Bagatelgrænsen for G – ordningen er netop 5% (afsnit

3.1.1). Dette betyder i praksis, at det er optimalt set fra parallelimportørens side at markedsføre

deres produkter til en prisforskel på 5%. Dette vil sikre dem, at apotekerne vil sælge deres

produkt frem for det originale. Dvs. man kan betragte bagatelgrænsen som en forhindring eller

stivhed i prismekanismen, idet man kan forestille sig, at nogle af de parallelimporterede

produkter vil kunne have været markedsført til en større prisforskel end de 5%.

Derudover påviser undersøgelsen en mangel på konkurrence indbyrdes mellem

parallelimportørerne. Det fremgår at flere af de parallelimportører, der forhandler samme

produkt, afsætter til samme priser. En aktiv konkurrence mellem parallelimportørerne vil

medføre yderligere prisreduktioner, således at bagatelgrænsens rolle som stivhed i

prismekanismen vil bortfalde.

Undersøgelsen sammenligner situationen i Sverige, hvor der findes konkurrence mellem

parallelimportørerne. Nedenstående tabel viser priserne for danske og svenske original- samt

parallelimporterede produkter. Der er korrigeret for moms, således at priserne mellem disse to

lande kan sammenlignes. Alle priser er angivet i danske kr.

Tabel 10 Pris i DK Pris i DK Pris i SV Pris i SV Præparat Original Parallel Forskel Original Parallel Forskel Insulin 411,7 391,5 5 % 332 302 10 % Zocor 418,3 398,2 5 % 385 350 10 % Selo-zok 129,95 123,55 5 % 123,5 114 8 % Sandimum 1228,8 1208,7 2 % 1193 1045 14 % Imigran 674,2 654,25 3 % 659 597 10 %

Det fremår af tabel 10, at priserne er lavere i Sverige end i Danmark. Derudover ses det at

prisforskellen mellem original- og parallelimporterede produkter ligger på omkring 10 % i

Sverige, hvilket er signifikant højere end den tilsvarende prisforskel i Danmark.

Undersøgelsen konkluderer, at der er begrænsede velfærdseffekter af parallelimport i Danmark,

og at der findes kartellignende tilstande, samt at en forøgelse af konkurrencen indbyrdes blandt

parallelimportørerne vil medføre besparelser for det offentlige. Her argumenteres der på

baggrund af eksemplet fra Sverige.

58

Det er generelt svært at udtale sig om hvorvidt prisreduktionen hos originalproducenterne er

forårsaget af parallelimporten. Dette skyldes det faktum, at de offentlige myndigheder havde

gennemført forskellige slags indgreb i perioden mellem de to undersøgelser. Således kan man

ikke isolere selve effekten af parallelimporten på originalproducenternes prissætning. (afsnit

3.1.3)

For at belyse den nuværende tilstand på medicinmarkedet har jeg foretaget en undersøgelse af et

tilfældigt udvalg af parallelimport præparater.55 Stikprøven består af 49 parallelimporterede

præparater. Nedenstående tabel viser nogle af de tilfælde, hvor parallelimportørerne

markedsfører produkterne til samme pris.

Tabel 11 Præparat Orifarm Paranova CrossPharma PharmaCoDan Adalat Oros 98 st. 625,25 kr. 625,25 kr. 625,25 kr. --- Actrapid Pen 5x3 ml 314,65 kr. 314,65 kr. --- --- Tegratol 200 st. 215,9 kr. 215,9 kr. --- --- Triquilar 126 st. 293,7 kr. 293,7 kr. --- --- Mindiab 5 mg 216,55 kr. 216,55 kr. --- --- Besalip 100 st. 166 kr. 166 kr. --- 166 kr. Mixtard 5x3 ml 318,3 kr. 318,3 kr. --- --- Trinolordiol 63 st. 167,9 kr. 167,9 kr. --- --- Terbasmin 400doser 62,10 kr. 62,10 kr. 62,10 kr. ---

Bemærk at de ovenstående præparater kan optræde hos de forskellige parallelimportører under

andet navn end det, som er her angivet. Alle lægemiddelpriserne i undersøgelsen blev undersøgt

den 7/6 2001.

Undersøgelsen viser at en del af de parallelimporterede lægemidler sælges til samme pris. Der

findes dog eksempler på, at der er prisforskelle. Derudover kan det nævnes, at priserne på

lægemidler i tabel 11 lå på samme niveau i perioden 19/3 2001 til 28/5 2001.56 Eksemplet på

dette ses i følgende tabel.

Tabel 12

Præparat 19/3 2001 02/4 2001 16/4 2001 30/4 2001 14/5 2001 28/5 2001 Adalat (O) 625,25 625,25 625,25 625,25 625,25 625,25 Adalat (P) 625,25 625,25 625,25 625,25 625,25 625,25 Adalat (C) 625,25 625,25 625,25 625,25 625,25 625,25

54 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 55 www.dkma.dk 56 www.dkma.dk , Prisudvikling

59

Tabellen viser priserne på præparatet Adalat som sælges af (O) Orifarm, (P)Paranova,

(C) CrossPharma.

Sådan forholder det sig faktisk for samtlige produkter i tabel 11, dog med en lille prisforskel i

starten af perioden for lægemidlet Terbasmin.

Dette tyder på, at der stadig er problemer med den interne konkurrence mellem

parallelimportørerne.

Derudover har jeg undersøgt priserne for henholdsvis original– og parallelimporterede

lægemidler. Den følgende tabel viser priserne og den procentvise forskel mellem

parallelimporterede samt konkurrerende produkter.

Tabel 13 Præparat Original pris Parallel pris Forskel Diprospan 64,70 kr. 59,95 kr. 7,3% Dogmatil 369,65 kr. 351 kr.∗ 5,14 % Estracomb 149,05 kr. 141,75 kr. 5 % Flemoxin Soluta. 91,80 kr. 86,6 kr. 5,6 % Fludex 272,65 kr. 259,50 kr. 5,8 % Flixonase 152,75 kr. 145,70 kr. 4,6 % Frisium 74,70 kr. 70,70 kr. 5,3 % Beconase Aqua 76,65 kr. 72,7 kr. 5,01 % Neotigason 407 kr. 386.85 kr. 4.9 % Neogynon 148.30 kr. 141.05 kr. 4,9 % Neogentrol 61,50 kr. 56,40 kr. 8,3 % Myambutol 279,80 kr. 266 kr. 4,9 % Hytrin 476,25 kr. 456,05 kr. 4,2 % Plendil 143,50 kr. 130,05 kr. 9 % Zovir 74,05 kr. 69,50 kr. 6 %

Kilde : Lægemiddelstyrelsen.57

Undersøgelsen viser, at prisforskellen mellem parallelimporterede og originale produkter ligger i

nærheden af de 5%, hvilket er bagatelgrænsen. Dette er optimalt set ud fra parallelimportørernes

side, idet apotekerne skal udlevere det billigste lægemiddel, hvis prisforskellen er 5% eller

derover. Dvs. at importørerne ikke har noget incitament til at markedsføre deres produkter med

en prisforskel på eksempelvis 20%, idet de allerede kan sikre sig en betydelig konkurrencefordel

ved kun at ligge 5% under konkurrenten.

Bemærk at undersøgelsen fra 1995 har påvist samme samhæng angående prisforskelle mellem

parallel- og originalprodukterne.

57 www.dkma.dk , ∗ For at muliggøre sammenligning er der foretaget omregning til pris pr. pille.

60

5.2.1. Handels –teoretisk tilgang til parallelimport problematikken

Herunder anvendes der en økonomisk model til at illustrere parallelimporten i et handelsteoretisk

perspektiv. Modellen blev introduceret af James A. Brander og Poul R. Krugman for at forklare

”Reciprocal Dumping” fænomenet.58 Modellen er således ikke beregnet til at analysere selve

begrebet parallelimport, men den viser nogle interessante pointer, som kan bidrage til analysen

og diskussionen.

Det antages, at der findes et økonomisk system bestående af to lande (”domestic” og ”foreign”).

Begge lande producerer samme produkt (Z = y +x) (produkterne er perfekte substitutter under

Cournot konkurrencen). Der er mulighed for samhandel mellem de to lande, og der er vise

transportomkostninger forbundet hermed. Outputtet produceret af ”domestic” landet og solgt på

samme marked kaldes (x), mens den del af outputtet, som eksporteres, kaldes for (x∗). For

”foreign” landet gælder det modsatte: (y∗) angiver den andel, som bliver solgt på

hjemmemarkedet, mens (y) angiver eksporten til ”domestic” landet.

De marginale omkostninger ved produktionen er konstante og er givet ved (c). Derudover findes

der transportomkostninger af typen ”ice berg”.59

Således er de marginale omkostninger ved at eksportere givet ved : (c/g), hvor 0 ≤ g ≤ 1 Hvis vi

antager, at (p) og (p∗) er priserne henholdsvis for ”domestic” og ”foreign” kan vi skrive følgende

profitfunktioner:

(49) FgxxcZpxZxp −+−+= )()()(

****π 60

(50) ****** )()()( FygycZpyZyp −+−+=π

Begge lande maksimerer deres profitfunktioner, hvilket giver følgende reaktions-funktioner:

(51) 0' =−+=∂∂ cpxp

xπ

(52) 0'*

=−+=∂∂

gcpyp

yπ

Stabilitetsbetingelsen er giver ved : yxxyyyxx ππππ − > 0

58 Journal of International Economics 15 (november 83): 313- 323 59 Her forestiller man sig, at en andel af varen bliver destrueret under transporten, hvilket svarer til, at et isbjerg smelter under dets bevægelse væk fra Sydpolen, heraf navnet. Det er en måde man definerer transportomkostningerne i handelsteori. 60 F angiver faste omkostninger .

61

Lad σ angive y/Z, som er en del af ”foreign” output på ”domestic” marked, og lad ε angive

efterspørgselselasticiteten på ”domestic” marked, ε =-p/Zp’. Ved at anvende de ovenstående

definitioner kan vi omskrive ligningerne (51) og (52) til følgende:

(53) 1−+

=σεεcp

(54))( σε

ε−

=g

cp

De ovenstående ligninger er to ligninger med to ubekendte (p, σ), og derfor er det muligt at løse

ligningssystemet. Løsningerne er givet ved (55) og (56).

(55))12()1(

−+

=ε

εg

gcp

(56)g

g+

+−=

11)1(εσ

I tilfælde hvor ε > 1/ 1- g er der mulighed for ”begge veje” handel mellem landene. Dette kan

ske, hvis prisen på godet er højere end de marginale omkostninger ved at eksportere. (p > c/g) og

σ > 0. Det kan vises, at i ligevægten har virksomhederne mindre andel på deres eksportmarkeder.

Derfor er deres marginalrevenue højere på eksportmarkedet end på hjemmemarkedet. Derudover

har hver af disse to virksomheder mindre make up over omkostningerne på eksportmarkedet, og

derfor opstår der ”reciprocal dumping”.

Selve ”reciprocal dumping” fænomenet er ganske interessant, men det er ikke vigtigt for

opgaven; derfor går vi direkte til pointen. Modellen viser en situation, hvor godet forhandles

frem og tilbage mellem to lande. Idet der er tale om det samme gode, kan man i princippet bruge

modellen til at illustrere parallelimporten.

Der er to forskellige velfærdseffekter forbundet med en sådan handel. For det første ved

introduktionen af en sådan handel reduceres de negative effekter givet ved monopolistisk adfærd.

Dette må betragtes som en positiv velfærdsøkonomisk effekt.

Men derudover er der også en anden effekt forbundet med den slags handel. Som bemærket før

bevæger varen dig over grænserne. Der er altså transportomkostninger, som kunne undgås ved at

anvende aftaler som styringsmiddel. Transportomkostningerne er i dette tilfælde spild af

ressourcer. Dette må betragtes som en negativ effekt. Økonomien er altså ikke Parato efficient.

Samme tilgang kan anvendes i forbindelse med parallelimport, hvor varen bevæger sig mellem

forskellige lande og dermed opstår der ressourcespild.

Argumentets gyldighed afhænger af i hvilke lande medicinen oprindeligt bliver produceret. Hvis

det forholder sig sådan, at produktionen i forvejen finder sted i Spanien for derefter at blive

62

distribueret i andre europæiske lande, kan der næppe være tale om transportspild forårsaget af

parallelimporten. Hvis produktionen derimod finder sted i Danmark for derefter at blive

transporteret til Spanien for igen at komme til Danmark under et andet navn, kan man tale om et

decideret spild.

Det rejser helt naturligt et spørgsmål om, hvorvidt introduktionen af handlen forøger eller

nedbringer velfærden. Brander og Krugman argumenterer, at den samlede velfærdseffekt

afhænger af transportomkostningernes størrelse.

Hvis det er tilfældet, at transportomkostningerne er ubetydelige, vil de positive effekter være

dominerende, således at den samlede velfærdseffekt vil være positiv.

Hvis det derimod drejer sig om meget høje transportomkostninger, vil de positive effekter ikke

være stærke nok til at slå igennem .

I det nedenstående eksempel vises dette sidste tilfælde: antag at der findes en nyttefunktion, u(Z)

og at i stedet for ”iceberg” omkostningerne har man en transportomkostning (t) per enhed af

godet. Velfærdsfunktionen er givet ved ligning (57). Bemærk venligst at to-tallet skyldes

symmetrien i modellen. Der er altså tale om en aggregeret velfærdsfunktion.

(57) W = 2(u(z)-cZ -ty)-F-F*

Ved at differentiere ligning (57) fås:

(58) ⎥⎦⎤

⎢⎣⎡ −

∂∂

−∂∂

−=∂∂ y

tyt

tZcp

tW )(2

Lad os videre antage, at transportomkostningerne er lige præcis høje nok til at arbitrage ikke er

muligt: p = c + t. (dvs. her anvendes forudsætningen om meget høje transportomkostninger).

På grund af disse omkostninger er handel ikke muligt; derfor kan vi skrive at y = 0.

Under den ovenstående forudsætning kan man omskrive ligning (58) til (59) idet dZ/dt = dx/dt +

dy/dt.

(59) txt

txcp

tW

∂∂

=∂∂

−=∂∂ 2)(2 > 0

Ligningen viser, at et fald i transportomkostningerne, som muliggør handlen, medfører en

nedgang i velfærd. Forklaringen på dette skal søges i de effekter, som gør sig gældende i

tilfældet af overgangen til handlen.

For det første bliver det billigere at handle mellem de to lande. Dette har helt klart en positiv

effekt på velværd .

63

For det andet finder en forøgelse i forbruget sted, hvilket også må betragtes som en positiv

velfærdseffekt.

Men samtidig sker der en reduktion i x (hjemmeproduktion). Denne nedgang bliver så erstattet af

den importerede mængde, som set fra en velfærdsøkonomisk synsvinkel er omkostningsfuld i

forhold til hjemmeproduktionen (idet transportomkostningerne er inkluderet).

Den sidste effekt er dominerende over de to først nævnte. Således bliver den samlede effekt

negativ.

Brander og Krugman viser, at argumentet kun holder i de tilfælde, hvor transport-

omkostningerne er høje og ”free entry” ikke er muligt.

Det kan påvises, at hvis muligheden for ”free entry” er til stede, er der kun positive

velfærdseffekter uafhængigt af transportomkostningernes størrelse. Dog er der stadig tale om

spild af ressourcer i forbindelse med ”begge veje” handlen.

5.2.2 ”Free entry” betingelsen.

Som nævnt ovenfor er spørgsmålet angående fri adgang på markedet af central karakter, idet

modellens konklusioner afhænger af dette argument. Derfor er det væsentligt at undersøge, om

der findes fri adgang på medicinmarkedet.

I forvejen er det blevet påpeget, at der i de fleste tilfalde er tale om monopolistisk og oligopolisk

konkurrence.61 Min stikprøveundersøgelse, som er blevet præsenteret i afsnit 3.1.1, viser at en

betydelig del af medicinproducenterne har en høj overskudsgrad i forhold til

omsætningshastigheden, hvilket ifølge teoretisk regnskabsanalyse tyder på adgangsbarrierer.

Her kunne man forestille sig, at det kan være ”know how”, høje startinvesteringer eller andre

adgangsbarrierer, som holder konkurrenterne ude af markedet.

Man kan derfor konkludere, at der ikke findes ”free entry” på medicinmarkedet, og at

argumentet nævnt i afsnit 5.2.1 ikke kan forkastes.

5.2.3 Ressourcespild ved parallelimport.

Som det er blevet forklaret ovenover kan der i visse tilfælde være tale om ressourcespild

forårsaget af bevægelsen af samme vare på tværs af landegrænser. Men transport-

omkostningerne er langt fra den eneste omkostning forårsaget af parallelimport-virksomhed.

61 Man kan heller ikke fuldstændigt udelukke tilstedeværelsen af fuldkommen konkurrence indenfor produktionen af nogle medicinpræparater. Her kan man forstille sig at for eksempel afsætning af Aspirin finder sted under F.K.

64

Ressourcespild findes også i andre former. Det er for eksempel typisk for

parallelimportvirksomhederne, at disse ompakker de originale medicinpræparater og samtidig

ændrer navnet på disse.

Her er der også tale om ressourcespild, idet der finder et ressourceforbrug sted, men ikke en

produktiv proces i den forbindelse.62

Der kan også være tale om en negativ eksternalitet i form af en vis miljøbelastning.

En anden kilde til ressourcespild kan relateres til navneforandring på de parallelimporterede

produkter.

Parallelimportørerne bliver nød til at markedsføre deres produkter ved at påvirke de relevante led

på medicinmarkedet. Da originalproducenterne allerede en gang har lanceret de originale

produkter, kan en sådan omkostningsfuld adfærd betragtes som en unødvendig forøgelse af

omkostningerne set fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Herunder kan man også nævne

dublering af de faste driftomkostninger i forbindelse med etablering af

parallelimportvirksomheder.

Endnu en mulighed for spild, som gør sig bemærket i forbindelse med parallelimport, er et ønske

om produktdifferentiering fra producenternes side. Dette sker i kraft af, at producenterne ved

produktdifferentiering kan gøre det vanskeligt at parallelimportere. (Produkterne er ikke perfekte

substitutter). Dette er en mulighed, som kan benyttes af originalproducenterne for at begrænse

parallelimporten. 63

Hensigten med produktdifferentieringen er i dette tilfælde at genskabe markedssegmenteringen..

Således kan der være tale om spild af ressourcer i et tilfælde, hvor produktdifferentieringen er

kapitalkrævende.

Dog skal det bemærkes, at der også kan være en positiv effekt relateret til dette forsøg på at

adskille markederne fra hinanden. Der er nemlig en direkte effekt på forbrugeren/ lægen, som

har mulighed for at vælge mellem flere varianter af samme produkt. I traditionel økonomisk

tankegang må en sådan mulighed betragtes som velfærdsforøgende: ”love of variety64”. Men da

det er lægen, som træffer beslutninger for patienten, samt at forskellen i præparaterne

eksempelvis kun er farven, kan en substitution fra den ene variant til den anden skabe en

unødvendig forvirring for patienterne.65 Derfor kan der være tvivl om, hvorvidt der overhovedet

62 Her kan man også forestille sig at allokeringen af arbejdskraft ikke er optimal, idet den kunne bruges i mere produktive grene af økonomien. 63 Redegørelse om lægemiddelområdet, side 25 64 Market Structure and Foreign Trade, side 117-120 65 Når medicin forvirrer , Helse 4 ,2000

65

kan være tale om en positiv effekt på forbrugerne, sålænge produktdifferentieringen ikke

indeholder mere reelle forskelle mellem varianterne.

5.2.4 Andre handelsteoretiske tilgange.

I introduktionen til afsnit 5 har jeg været ind på den klassiske handelsteori, hvor man

argumenterer for fri international handel. Den klassiske teori blev i tidens løb udsat for kritik,

idet i den klassiske teori typisk gælder antagelsen om fuldkommen konkurrence.

I den moderne handelsteori tages der udgangspunkt i monopolistisk / oligopolisk konkurrence,

imperfekt information, moral hazard samt adverse selection.

Krugman66argumenterer for, at hvis man tager udgangspunkt i en oligopolisk økonomi, hvor

markederne er segmenterede, samt der er tilstedeværelse af ” scale economics”, kan det være

fordelagtigt at opretholde en vis told, og dermed formindske konkurrenternes andel på markedet.

Ideen bygger på teorien om protektionisme, hvor de beskyttede virksomheder drager fordel ved

deres ”scale advantage”, hvilket medfører lavere marginale omkostninger. Dette fører til en

højere markedsandel i fremtiden.

Krugman præsenterer tre forskellige udgaver af modellen, hvor det i den første udgave drejer sig

om statiske ”scale economics”.

I den anden udgave ser man på en dynamisk ”learning” kurve, mens den tredje udgave

beskæftiger sig med R&D’s påvirkning på marginale omkostninger.

Alle tre modeller har lignende argumentationsrækkefølge: Forøgelsen af beskatningsniveauet på

importerede produkter medfører nedgang i afsætningen af disse på hjemmemarkedet. Dette

resulterer i en forøgelse i afsætningen af hjemmeproducerede goder, hvilket igen har en negativ

effekt på marginal-omkostningerne. Denne sidst nævnte effekt har så igen en forøgede effekt på

den samlede hjemmeproduktion.

Krugman introducerer en spændende teoretisk tilgang til handelsteorien. Her kunne man for

eksempel argumentere for, at indførelsen af parallelimport reducerer ”scale” effekter i

økonomien, og dermed forhindrer effekterne på marginalomkostningerne. Men Krugman

anvender modeller, hvor der er tale om to forskellige virksomheder, som optræder separat på

markedet.

Således kræver det protektionistiske argument nærmere overvejelse. Lad os for eksempel tage

udgangspunkt i modellen med ”learning” kurven. En eventuel beskatning, som forhindrer

parallelimport, vil ganske rigtigt forøge afsætningen af originalproducerede goder på

66

hjemmemarkedet, men det vil samtidig reducere efterspørgslen på fremmede markeder.

(Parallelimportørerne skaber jo efterspørgsel for originale produkter på lavprismarkedet.) Hvilke

af disse to effekter vil være størst? Vil den samlede mængde af outputtet produceret af

originalvirksomheden falde eller vokse ved en beskatning af parallelimporten? (Krugmans

argument gik ud på, at forøgelse i outputtet fører til lavere marginalomkostninger.) Igen

afhænger argumentets gyldighed af forholdet mellem markederne.

Ved introduktionen af parallelimport bliver forbrugerne på hjemmemarkedet stillet overfor en

lavere pris, hvilket forøger den samlede efterspørgsel sammenlignet med tilstanden uden

parallelimport. Forøgelsen af efterspørgslen stimulerer ”learning” kurven og medfører dermed

lavere marginalomkostninger. I sådan et tilfælde vil indførelsen af protektionisme være dårlig.

En beskatning, som forhindrer parallelimport, vil betyde en nedgang i outputtet, hvilket vil have

negativ effekt på ”learning” kurven. (Dette gælder under forudsætningen om at der ikke sker et

regime skift. I tilfældet hvor den samlede mængde falder i kraft af en overgang til et uniformt

prisregime, kan protektionismen være fordelagtigt.)

Modellen med R&D indikerer derimod andre konklusioner. 67 For det første skaber en forøgelse

af afsætningen ønske om mere R&D, men parallelimporten udhuler også originalproducentens

profit og er dermed medvirkende til at reducere forskningen. Dvs. at her er effekten på

marginalomkostningerne ikke klar.

Bortset fra de ovenstående overvejelser er argumenter for protektionisme udsat for en del kritik.

For eksempel kan gennemførelsen af protektionisme resultere i toldmure, som er

velfærdsforringende. (Hvis nu det sker, at omverdenen svarer igen med told på

hjemmeproducerede varer.) Et eksempel herpå ses i økonomisk historie. (Krisen i 30’erne er et

eksempel herpå. Protektionismen har været medvirkende til en bølge af industrialisering i

Danmark. Men globalt ser man i perioden en næsten fuldstændig standsning i international

handel68). Man kan derudover forestille sig, at en stigning i R&D ikke nødvendigvis medfører

nedgang i marginalomkostningerne. Ny opfundet teknologi kan være omkostningsfuld ved

implementering.

Derfor vil jeg ikke bruge protektionismen som et stærkt argument imod parallelimport.

6. Positive velfærdseffekter forårsaget af parallelimport.

66 Krugman (1984) Import Protection as Export Promotion. 67 Krugman antager at marginalomkostningerne er faldende i R&D (model 2) 68 Økonomisk vækst i Danmark 1914-1983, side 35.

67

I den følgende del af opgaven sammenfattes nogle af de vigtige pointer, som taler for

parallelimporten i samfundsøkonomisk perspektiv. Disse argumenter blev allerede fremført og i

en vis grad analyseret i tidligere dele af opgaven. Her vil jeg derfor nøjes med en mere

beskrivende præsentation, hvor den matematiske allerede er givet. Det kan derfor anbefales for

læseren at kigge tilbage til de relevante afsnit i tvivlstilfælde.

I denne del bliver der redegjort for de samfundsøkonomiske besparelser som følge af eksistensen

af parallelimportvirksomheder på det danske medicinmarked. Derudover bliver der også

argumenteret ud fra teorien om ”patent races”, som er blevet fremført i afsnit 3.1.5, samt om

selve overgangen fra monopol til oligopol.

6.1.1 Besparelserne forårsaget af parallelimport.

Den mest kendte, positive velfærdsøkonomiske effekt, der er forårsaget af tilstedeværelsen af

parallelimport, er sandsynligvis besparelserne. Denne effekt nævnes også hyppigt i den

offentlige debat. Denne effekt, som påvirker direkte på både forbrugeren og det offentlige organ,

er måske endnu mere betydningsfuld, når man perspektiverer til den voksende ældrebyrde og

dermed voksende medicinforbrug i fremtiden. I det følgende skal der blive redegjort for denne

vigtige velfærdsøkonomiske effekt.

Alle data i dette afsnit er blevet mig tilgængeliggjort af parallelimportvirksomheden Orifarm.

Det er nødvendigt at oplyse læseren om, at en del af disse data bygger på estimation og derfor

skal tages med et vist forbehold. Dette er også bemærket i den originale skrivelse: ”It must

be emphasised that some of the facts and calculations are rough estimates and may contain some

uncertainties regarding the statistic material and the applied exchange rates etc. ” 69 Det skal

også bemærkes, at ud over det ovenstående, ønsker parallelimportørerne at optræde så velfærds

efficiente som muligt, hvilket giver endnu en grund til at forholde sig kritisk til de her anvendte

data.

Besparelserne kan opdeles i to forskellige former. For det første kan der være tale om en direkte

effekt, idet forbrugerne ændrer deres adfærdsmønstre og substituerer til et billigere forbrugsgode.

Ved et sådant skift sparer forbrugeren betalingsmidler, og således er der tale om en direkte

effekt.

69 Benefits derived from parallel trade of pharmaceuticals, Orifarm

68

Den anden form for besparelse er relateret til den priseffekt, som skyldes konkurrenceforøgelsen.

Ifølge parallelimportørerne kan der være tale om en prisreducering eller prisdæmpende effekt

frembragt af parallelimport. (Da dette har mere at gøre med konkurrenceforøgelsen på markedet,

vil jeg vente med beskrivelsen.)

Den nedenstående tabel 14 viser den procentvise gennemsnitlige prisforskel mellem

originalproducerede og parallelimporterede produkter. Derudover ses omfanget af salget af

parallelimporterede produkter, samt besparelsens omfang.

Tabel 14

DK SF D NL N S UK I alt PI salg i 1999 i mil. Euro 140 10 610 350 100 210 810 2230 Gennemsnitligt pris niveau for PI i % under DI

4% 6% 14% 5% 5% 12% 10% ----

Besparelserne opnået pga. parallelimport i mil. Euro

5,83 0,6 99,3 18,4 5,2 28,6 90 247,9

Kilde Orifarm.70

Det fremgår af den ovenstående tabel 14, at den gennemsnitlige pris i Danmark for

parallelimporterede produkter i 1999 lå på ca. 4%. (Bemærk at andre markedsundersøgelser

tyder på en prisforskel på 5% i samme periode). Dette er den laveste prisforskel blandt de seks

EU lande samt Norge, som er udsat for parallelimporten. Den største prisforskel ses i Tyskland

(14%), mens prisforskellen i Sverige lå på 12%. Prisforskellen i Stor Britannien lå i 1999 på

10%.

Her kan man stille et spørgsmål, angående hvad denne dårlige placering i forhold til andre

europæiske lande skyldes. Som tidligere antydet i opgaven kan den lille prisdifference skyldes

forskellige faktorer i økonomien: En mulig forklaring kan være eksistensen af bagatelgrænsen,

som forhindrer store prisudsving, idet parallelimportørerne ikke har nogen interesse i at ligge

langt over de 5% (afsnit 5.1.3).

En anden forklaring kan være den manglende indbyrdes konkurrence mellem

parallelimportørerne. Disse forfølger deres egne mål, der drives af et ønske om høj profit og ikke

om forøgelsen af velfærden i landet. Prisforskellen i Sverige, hvor der findes en effektiv

indbyrdes konkurrence mellem parallelvirksomhederne er betydelig højere (afsnit 5.1.2).

Der kan derudover være tale om strategisk adfærd fra parallelimportørerenes side, idet man ikke

ønsker at tvinge medicinbranchen til at gennemføre drastiske indgreb og dermed forhindre

muligheden for parallelimport (afsnit 4.3.1).

Det kan selvfølgelig også tænkes, at alle tre faktorer spiller ind og er medvirkende til denne lille

prisdifference mellem originale og parallelimporterede goder.

70 Direct saving compared to the price of the directly imported pharmaceutical

69

På trods af den lille prisforskel ses det samtidig, at besparelsen i Danmark i 1999 lå på omkring

5,83 mil. Euro.

En besparelse af et sådant omfang er meget væsentlig, og må derfor betragtes som en meget

betydningsfuld positiv velfærdseffekt. Denne besparelse gavner både forbrugerne og det

offentlige. Besparelsens betydning forstærkes yderligere i kraft af det voksende antal af ældre

borgere i landet og heraf følgende voksende medicinudgifter.

Her kunne man måske overveje, om det ville være hensigtsmæssigt at gennemføre et indgreb for

at forøge prisforskellen og dermed den positive velværdseffekt i form af besparelser.

Man må konkludere, at besparelsernes størrelse forårsaget af parallelimport er af betydelig

karakter, men på grund af forskellige faktorer på markedet er selve effekten begrænset.

Godt nok ser man i 1999 en betydelig besparelse, men prisforskellen på 4% til 5% tyder mere på

profitomfordeling fra producenterne til parallelimportørerne i stedet for en decideret

velfærdsøkonomisk gevinst.

Derfor kunne man forestille sig, at der er behov for regulering på medicinmarkedet for yderligere

at forstærke besparelsens størrelse.

6.1.2 Konkurrenceforbedring og indirekte besparelser.

Parallelimportørernes optræden på medicinmarkedet påvirker konkurrencevilkårene for

medicinproducenterne. Som bemærket i det foregående afsnit skaber en sådan forøgelse i

konkurrencen mulighed for endnu en positiv velfærdsøkonomisk effekt: Prisnedsættelser samt

dæmpende påvirkning på prisudviklingen.

Dette sker i kraft af, at parterne under en oligopolistisk konkurrence bliver nødt til at tage hensyn

til hinandens prissætning. Således er det ikke muligt, eller meget problematisk, for

originalproducenterne at opretholde monopolprisen. (Konkurrenten vil sætte en lavere pris og

dermed erobre markedet). (afsnit 4.2.1)

Et typisk svar fra producenternes side vil være at gøre parallelimporten mindre attraktiv ved at

formindske arbitrageindkomsten. Som vi tidligere har analyseret kan dette ske ved at forhøje

prisen på lavprismarkedet eller nedsætte prisen på højprismarkedet.

Således opstår der en mulighed for besparelse på højprismarkedet, hvis der er tale om en

prisnedsættelse.

Bemærk venligst at udregningsmetoden i originalkilden ikke er korrekt. Derfor er de her præsenterede estimater for besparelserne baseret på egne udregninger.

70

Som beskrevet tidligere i afsnittet om medicinmarkedet findes der eksempler på sådan en adfærd

i Danmark.

Det skal dog bemærkes, at det er tvivlsomt i hvor høj grad prisreduceringerne alene skyldes

parallelimportfænomenet. Samtidig med den forøgede konkurrence på medicinmarkedet har

medicinbranchen i flere omgange været i forhandlinger med regeringen. Her har man indgået

aftaler om priserne og om fremtidige prisændringer. Således kan man ikke isolere selve effekten

af introduktionen af parallelimporten i Danmark.

Den danske organisation af parallelimportører har estimeret, at den totale besparelse forårsaget af

parallelimportørernes adfærd i 1999 lå på 20 millioner euro.71 Her fra er der approksimativt tale

om 14 millioner euro, som tilskrives prisreduceringer. Parallelimportorganisationen angiver dog

ikke hvilken metode, der er blevet brugt under estimationen, hvorfor der kan være tvivl om

besparelsens størrelse.

I Sveriges tilfælde lå den indirekte besparelse ifølge den svenske parallelimport organisation, på

omkring 25 millioner euro.

Dette indikerer igen, at der måske igen er tale om konkurrenceforhindringer på det danske

medicinmarked.

Her kan man forestille sig, at bagatelgrænsen igen spiller ind og forhindrer prisudsving på

markedet. Hermed er trykket på originalproducenternes pris ikke særligt stort, idet prisforskellen

sjældent bliver mere end de 5%.

Derudover kan det nævnes, at lægenes beslutning også spiller en vigtig rolle i denne

sammenhæng. Lægernes beslutning ved medicinvalget kan være medvirkende til, at det er muligt

for originalproducenterne at opretholde en højere pris på de originale præparater. Her kan man

for eksempel forestille sig, at via reklamerne er der en vis påvirkning af lægernes ordinering af

lægemidlerne, så de originale præparater anbefales frem for de parallelimporterede.

En anden faktor, som også er tidligere nævnt, og som kan være medvirkende til at reducere

effekten på prisudviklingen, kan være at parallelimporterede produkter kan opfattes af

forbrugerne som imperfekte substitutter. Set ud fra Bertrand konkurrenceanalysen, belyses

problemet yderligere. 72

6.2.1 Overgang fra monopol til oligopol.

71 Direct saving compared to the price of the directly imported pharmaceutical 72 Hvis produkterne ikke er perfekte substitutter, bliver ligevægts prisen under pris konkurrencen højere end fuldkommen konkurrence prisen.

71

I de tilfælde, hvor monopolvirksomheder bliver udsat for konkurrence fra

parallelimportvirksomheder, er der tale om en overgang fra en monopolstilling til duopol eller

oligopol. (Hvis det drejer sig om flere parallelimportører).

Sådan en overgang kan være til gavn for samfundet, hvis den samlede mængde af produkter er

voksende i kraft af overgangen, således at dødvægttabet reduceres. Dette blev tidligere nævnt i

afsnit to om monopoler og oligopoler.

Da dødvægttabet set udfra en velfærdsøkonomisk synsvinkel er et dårligt fænomen, kan

reduceringen af dette betragtes som en velfærdsgevinst for samfundet.

Læseren blev også gjort opmærksom på, at selve overgangen til et oligopol ikke fuldstændigt

udrydder dødvægttabet. Derimod sker der kun en reduktion. En endelig afskaffelse af

dødvægttabet finder sted ved overgangen til fuldkommen konkurrence. Kort sagt bliver

størrelsen af problemet reduceret ved overgangen til oligopol. Dette må betragtes som en positiv

velfærdseffekt forårsaget af parallelimports tilstedeværelse.

Forøgelse af medicinmængden skal nok tilskrives de mindre alvorligt syge patienter, da disse

ofte bliver nedprioriteret i forhold til de kronisk syge.

Sådan en analyse er dog kun gældende, når man betragter det danske medicinmarked isoleret. Da

parallelimporten delvis er forårsaget af prisdiskrimineringen, bliver man nød til at medtage

denne i analysen. Hvis man tager prisdiskrimineringen i betragtning og dermed betragter

helheden, ser billedet anderledes ud. Her afhænger analysens resultater af monopolistens

reaktion på parallelimporten. Et mere nuanceret billede dannes, idet en forhindring i

prisdiskrimineringen kan have negative effekter på velfærden.

I de tilfælde, hvor der ikke sker en prisforøgelse eller tilbagetrækning fra lavprismarkedet, er der

fortsat tale om en velfærdsøkonomisk gevinst. Dette er blevet omtalt i afsnit fire.

I relation til det foregående afsnit er det værd at bemærke, at hvis besparelsernes størrelse

udhuler producenternes profit i for høj grad, kan der være tale om en negativ ”spill over” effekt

på reducering af dødvægttabet i økonomien.

Det samme gør sig gældende under den oligopolistiske konkurrence (afsnit 4.3.1.).

Det er også værd at overveje, om der sker en påvirkning på kvaliteten ved en overgang til en

mere konkurrencedygtig tilstand i økonomien.

Mere generelt kan man argumentere for, at overgangen til oligopol skaber mere kvalitet i kraft af

konkurrenceforøgelsen. (Virksomhederne ønsker at erobre markedet ved at indikere høj kvalitet).

72

Det er typisk at under monopolistisk konkurrence produceres der alt for lidt kvalitet. (afsnit

4.1.4)

Men i de tilfælde, hvor der er tale om parallelimportfænomenet, kan man ikke bruge denne

argumentation, idet kvalitetsforbedring ikke vil give originalproducenten en markedsfordel.

(Samme varer bliver tilbageført og solgt af parallelimport virksomheden.) Dvs. ingen positiv

effekt på velfærd ad denne vej.

En anden mulig velfærdsøkonomisk gevinst skabt ved en overgang til en markedstilstand med

forøget konkurrence kan være kvalitetsforøgelsen, forårsaget af et forsøg på at genskabe

markedssegmenteringen via produktdifferentieringen.

Man kan nemlig forestille sig, at producenterne vil afsætte første klasses præparater på

højprismarkedet, mens mere inferiøre og allerede alment kendte produkter vil sælges i

Sydeuropa. Hvis det ovenstående er tilfældet, kan der være tale om en positiv kvalitetsrelateret

velfærdseffekt.

Dette vil jeg dog betragte som tvivlsomt, idet producenterne relativt nemt kan

produktdifferentiere uden at dette indbærer kvalitetsrelaterede omkostninger. Her kan man

forestille, sig at en kvalitetsforøgelse (for eksempel reduktion i bivirkninger) kan være dyr at

gennemføre pga. de høje forskningsomkostninger og de kliniske forsøg.

Det er nemlig muligt for producenterne at variere deres produkter ganske lidt ved at ændre på

præparaternes farve, størrelse osv.

Sådan en produktdifferentiering kan blive foretaget uden at der i realiteten er tale om

kvalitetsforøgelse.

Derudover kan der som tidligere nævnt i afsnit (5.2.3) være tale om en vis forvirringseffekt på

forbrugeren.

6.2.2 ”Cost inefficiens” teoretisk tilgang

Det skal også nævnes, at der ikke er nogen endelig positiv effekt i relation til cost inefficience

teori (afsnit 4.1.4). Parallelimportvirksomhederne kan ikke rigtigt anvendes som en ”målestok”

og dermed give grundlag for sammenligning. Dette skyldes det faktum, at

omkostningssammenligning mellem original- og parallelvirksomhederne svarer til, at

73

originalproducenten sammenlignes med sig selv. Sådan en sammenligning er jo meningsløs, idet

parallelimport firmaer ikke beskæftiger sig med produktionen men alene med distribueringen af

allerede producerede produkter på markedet.

Der rejser sig alligevel et spørgsmål, om hvorvidt der findes en vis påvirkning på producenternes

omkostninger via parallelimportørernes adfærd. Det er således muligt at producenterne, som

udsættes for konkurrence fra parallelimportørernes side, vil omkostningsminimere for på den

måde at kompensere for profittabet forbundet med konkurrenceforøgelsen.73

Således kan der argumenteres for, at der findes en vis positiv velfærdsøkonomisk effekt tilknyttet

virksomhedernes omkostningsstruktur. Jeg vil ikke fuldstændigt afvise sådan en sammenhæng,

og det vil være ganske interessant at foretage en empirisk undersøgelse på området. Dette ligger

desværre uden for opgavens rammer, og overdrages evt. til læseren.

6.3.1 Parallelimport og ”Patent races”.

I afsnit 3.1.6 blev der redegjort for et tilfælde, hvor virksomhederne via konkurrencen allokerer

ressourcer til at monopolisere markedet. Hver virksomhed ønsker at blive den første med et

produkt og dermed få eneret til et patent og på den måde være alene om produktionen af det

pågældende produkt. Modellens konklusioner indikerer, at via det ovenstående allokeres der alt

for mange ressourcer til en sådan patentkrig, hvilket betyder, at der er tale om en ikke Pareto

optimal tilstand i økonomien.

Da parallelhandel især er tilknyttet de patentbeskyttede produkter, er det interessant at belyse

dens påvirkning på velfærden relateret til ”patent races” fænomenet. (De produkter som ikke

længere er beskyttet af patenter, er udsat for konkurrence fra kopiproducenterne. Her er

muligheden for arbitragegevinsten mindre. Parallelimportørerne vil derfor foretrække at

forhandle med patentbeskyttede produkter).

I relation til modellen fra afsnit 3.1.6 bemærker man straks, at muligheden for parallelhandel

kræver modifikationer af modellen.

Her kan man for eksempel forestille sig, at hvis der findes en arbitragemulighed vil den

øjeblikkeligt blive udnyttet af parallelimportvirksomheden.

73 Man kan argumentere for dette synspunkt ud fra finansieringsteori, idet der kan være et vist pres på virksomhedsledelsen af aktionærerne. Aktier kan jo opfattes som en call- option skrevet på virksomhedernes indre værdi. Et kursfald betyder i princippet, at optionen er ”out of money” og ikke kan udnyttes.

74

Dette er i princippet ensbetydende med, at originalproducentens forventede fortjeneste i

forbindelse med at vinde patentet, er mindre i et tilfælde, hvor parallelimport er en reel

mulighed.

Sådan en tilgang til patentproblematikken betyder ændringer i ligning (8). Således vil den

modificerede udgave af modellen være givet ved ligning (57).

(57) V(x, a) = xrxha

xPh−

++ )()( -PI

Størrelsen ( PI ) angiver originalproducentens tab forårsaget af parallelimportens tilstedeværelse

på markedet.

Idet modellen bygger på antagelsen om nulprofit betingelsen er introduktionen af parallelhandlen

ensbetydende med, at mængden af de allokerede ressourcer til ”patent race” er mindre

sammenlignet med før.

Dette fremgår ved det følgende:

Det antages, at V (x, a) = 0 så i tilfældet, hvor der ikke findes parallelhandel, er den allokerede

mængde af ressourcer giver ved (58):

(58) x =rxha

xPh++ )()(

Hvis der er derimod tale om en parallelhandelsvirksomhed, som udnytter muligheden for

arbitrage, er den allokerede mængde af ressourcer givet ved (59):

(59) x = PIrxha

xPh−

++ )()(

Det ses jo, at ligning (59) er mindre end ligning (58), hvilket viser, at ifølge den modificerede

model er parallelimport medvirkende til, at der allokeres færre ressourcer til ”patent races”.

I modellen fra afsnit 3.1.6 var konklusionen, at der allokeres alt for mange ressourcer til at føre

patent kapløbet. Læseren blev også gjort opmærksom på, at sådan en adfærd ikke er optimal set

udfra samfundets interesser.

På den måde kan man her argumentere for, at muligheden for parallelhandel er medvirkende til

at reducere ressourcespildet forbundet med ”patent races”.

Parallelhandel kan i sådant et tilfælde opfattes som et styringsmiddel til at korrigere for den

negative eksternale virkning af ”patent race”.

Således kan man tale om en positiv velfærdseffekt, som fremgår i form af ressourcebesparelse i

R&D, forårsaget af tilstedeværelsen af parallelhandlen.

75

Et meget væsentligt spørgsmål i denne sammenhæng er angående selve størrelsen af effekten på

allokering af ressourcer til forskning og udvikling af nye produkter. Det optimale vil nemlig

være, at mængden af ressourcer (x) vil ligge så tæt som muligt på (x**), hvor denne sidste

størrelse kan tolkes som den samfundsoptimale mængde.

Herunder kan man forestille sig et ekstremt tilfælde, hvor parallelimportens optræden resulterer i

x < x** .

Dette betyder, at på grund af parallelhandlen allokeres der alt for få ressourcer til R&D i forhold

til det, som vil være optimalt set ud fra samfundsplanlæggerens synspunkt.

Sådant et argument er ofte fremført af medicinalbranchen i debatten om parallelimporten, som af

og til kan være demagogisk fremført: ”Parallelimport er et ensidigt profiterede handelstrick mod

danske arbejdspladser og dansk forskning…” 74

Endeligt kan det bringes til læserens overvejelser, hvor stor selve effekten af PI-størrelsen er i

ligning (59), når man tager i betragtning, at den gennemsnitlige prisforskel ligger på omkring de

5%.

Igen ser det ud til, at bagatelgrænsen har en mere indirekte virkning på samfundsøkonomiske

velfærdseffekter, end det var tilsigtet.

Her kan man forstille sig, at bagatelgrænsen dæmper originalproducenternes tab i forbindelse

med nedgangen i markedsandelen og er således også begrænsende for den endelige effekt på

ressourceallokeringen under et ”patent race”. Det er således værd at overveje, hvorvidt

bagatelgrænsen er et hensigtsmæssigt instrument at bruge på medicinmarkedet.

Idet man tager hensyn til den ovenstående argumentation, kan man konkludere, at parallelimport

kan medføre positive velfærdseffekter relateret til reduktion i ressourcespild i forbindelse med

”patent races”, hvis effekten ikke bliver alt for ekstrem. Dvs. at ressourcemængden allokeret

under et ”patent race” bliver større eller lig med x**.

Man skal således være opmærksom på det ovenstående, når man bruger

argumentationsrækkefølgen for den her omtalte positive velfærdsøkonomiske effekt.

Man kan også bruge ligende argumentation for at belyse effekten af parallelhandlen på andre

”rent seeking ” former.

Det kan for eksempel være tilfældet at monopolisten anvender ressourcer til at skabe en

adgangsbarriere. Dette som nævnt før kan være ved at ”vinde” et patent eller ved at for eksempel

74 ”Parallelimport udhuler dansk medicinsk forskning” Lægeforening og samfund, Ugeskrift for læger 1995.

76

allokere betydelig midler til reklamerne for at påvirke mellemledet (lægerne) på

medicinmarkedet. Her kan man forestille sig at reklamen udover at have en informativ virkning

begrænser konkurrenternes adgang på markedet. Således kan det tænkes at introduktionen af

parallelhandlen vil reducere monopolistens profit og hermed begrænse finansieringen af

reklameudgifterne.75

Dette afhænger dog af originalproducentens reaktion på parallelimporten. Det kunne også tænkes

at producenten vælger at forøge reklameudgifterne for at påvirke de relevante led på markedet,

og dermed begrænse markedsandel for parallelimportørerne. Men der originalproducenten ved at

reklamere for sig selv også i en vis grad reklamerer for de parallelimporterede produkter samt

taget i betragtning eksistensen af g- ordningen ved salg på apotekerne, vil forøgelsen af

reklameomkostningerne have kun en begrænsede effekt. Derfor vil jeg betragte forøgelsen af

reklameomkostningerne i kraft af introduktionen af parallelhandlen for tvivlsom.

Derfor kan man også argumenter for at udover en positiv effekt på ”patent race” kan der være

tale om yderligere positive effekter på andre former for ”rent seeking” adfærd.

6.4.1. Generelt om de positive velfærdseffekter.

Det er ofte kun et enkelt argument der er fremført i debatten om parallelimportens positive

betydning for den danske økonomi. Dette argument er selvfølgeligt besparelserne i forbindelse

med substitutionen.

Det fremgår dog af de ovenstående dele af afsnit fire, at der er andre positive effekter som kan

relateres til parallelimport fænomenet. Her kan der være tale om en mere efficient ressource

allokering samt en konkurrence forøgelse som kan tvinge originalproducenterne til at

effektivisere virksomhedens omkostningsstruktur. Idet sådan en incitament mangler under

monopolistisk markeds dominans. Som der er ganske godt bemærket af Hicks : ”The best of all

monopoly is a quiet life” 76

De her anførte positive effekter forårsaget af parallelhandlen , så vidt jeg ved er ikke blevet

nævnt før i forbindelse med parallelhandlen, derfor kan de opfattes som en ny tilgang til

parallelhandel problematikken.

75 Man kan evt. ligesom i tilfældet med ”patent races” argumentere ud fra nulprofit betingelsen, hvor reklame omkostninger er på så højt niveau at profitten er lig med nul. 76 J. Hicks, Annual Survey af Economic Theory: Theory of monopoly 1935.

77

En empirisk analyse af disse nye argumenter kan være medvirkende til at yderligere belyse

parallelimports betydning .

7. Negative velfærdsøkonomiske effekter af parallelimport.

I det foregående afsnit er der blevet redegjort for de positive velfærdsøkonomiske effekter, som

opstod i forbindelse med parallelhandel.

Men udover de ovennævnte effekter findes der også en række af problemer, som kan have en

negativ påvirkning på velfærden. Derfor bliver man også nød til at redegøre for disse.

I denne del af opgaven skal vi beskæftige os med disse negative velfærdseffekter, herunder gives

der en redegørelse for muligt ressourcespild, som kan relateres til parallelhandlen samt de

negative effekter, som opstår i forbindelse med overgangen til oligopolistisk konkurrence. Der

bliver derudover diskuteret prisdiskriminering og transportomkostninger i forbindelse med

parallelimport samt eksistensen af de negative mængderabatter. Ligesom før vil jeg anbefale

læseren at kigge i de relevante afsnit, som tidligere har været gennemgået i opgaven.

7.1.1 Williamsons omkostningsteori.

I afsnittet om monopol har vi kigget på omkostningsproblematikken under monopolistisk

konkurrence. Herunder blev Williamsons model indført, som analyserer omkostningerne under

monopol i forhold til omkostningerne under oligopol.

Williamson påviser, at der under en overgang til en oligopolisk konkurrencetilstand på markedet

finder en gentagelse af omkostningerne sted, hvilket kan betragtes som spild af ressourcer. Her

var Williamnson opmærksom på at selv en ganske lille dublering af omkostningerne kan vægte

mere end gevinsten ved reducering af dødvægttabet.

Ved at anvende den ovenstående argumentation og ved at støtte sig til Williamsons empiriske

undersøgelser kan man således argumentere for, at selve overgangen fra monopol til oligopol

ikke nødvendigvis er forbundet med en decideret velfærdsforøgende effekt.

Her kan man således indføre et argument for, at introduktionen af parallelhandel i et økonomisk

system medfører gentagelse af visse omkostninger, som kan være negativt relateret til det

velfærdsøkonomiske spørgsmål.

Jeg vil betragte den ovenstående teori som et nyt og ganske interessant tiltag i forhold til

parallelimport debatten.

78

Indførelsen af parallelimportvirksomheder kræver for det første selve etableringen af

virksomhederne på markedet, men også anvendelsen af ressourcer til at informere forbrugerne

samt sundhedssektoren om de parallelimporterede produkter.

Taget i betragtning at der skal betales husleje, der skal lejes eller købes opbevaringsbygninger,

samt at det er ganske omkostningsfuldt at gennemføre et reklamefremstød, kan

dubleringsomkostningerne være meget høje.

Set ud fra et samfundsplanlægger perspektiv kan det ikke udelukkes, at en sådan dublering i

omkostningerne overstiger gevinsten ved reducering af dødvægttabet. Især når den

gennemsnitlige prisforskel ligger på bare omkring 5%.

Samtidig bør læseren være opmærksom på, at der er flere parallelimportvirksomheder, som

forhandler det samme parallelimporterede produkt. I denne situation kan man tale om en

yderligere gentagelse af omkostningerne.

Ud over faste omkostninger og reklameudgifter, som er forbundet med parallelhandel, kan man

også nævne selve driftsomkostningerne, herunder udgifterne ved at ompakke produkterne, idet

disse mange gange bliver solgt under et andet navn og i en anden pakningsstørrelse.

Derfor kan man på baggrund af det ovenstående samt afsnit 6. konkludere, at overgangen fra

monopol til oligopol på grund af parallelhandelens optræden på markedet, ikke nødvendigvis er

forbundet men positive effekter på velfærden.

Dette må også betragtes som et brud med en traditionel politisk tankegang, hvor man typisk

fokuserer på dødvægttabet og gevinsterne ved konkurrenceforøgelse, hvilket også er rigtigt, men

måske ikke giver et korrekt helhedsbillede af påvirkningen i et økonomisk system.

Kort sagt: Godt nok sker der en vis mængde forøgelse i kraft af sådan en overgang, hvilket

ganske rigtigt reducerer effekterne af dødvægttabet (dog uden at udrydde det fuldstændigt), men

samtidig er der tale om omkostningsgentagelser, som kan være af betydningsfuld karakter, idet

der observeres tilfælde, hvor flere parallelhandel-virksomheder afsætter samme produkt.

Der rejser sig helt automatisk et spørgsmål om betydningen af denne negative effekt i forhold til

de positive velfærdseffekter forbundet med overgangen til oligopol. Dette er et væsentligt

spørgsmål, idet bevarelsen vil give et bidrag til opgavens konklusion. Det er svært at

gennemskue den samlede effekt af overgangen til oligopol, idet problemet i meget høj grad er

kompliceret. Der findes jo andre positive effekter forbundet med overgangen til oligopolistisk

konkurrence, hvilke kan være vanskelige at måle og sammenligne med hinanden.

Et kvalificeret svar kan gives ved at foretage en empirisk undersøgelse på markedet og

sammenligne disse størrelser, hvilket ligger udenfor opgavens rammer. Men med Williamsons

79

teoretiske redegørelse taget i betragtning kan man alligevel give et bud på et svar angående

reduktionen af dødvægttabet i forhold til de gentagede omkostninger.

Williamson definerer ved ligning (24) betingelsen for hvilket det gælder, at besparelsen ved at

opretholde monopolerne er højere end dødvægttabet.

Derudover påviste Williamson i en empirisk undersøgelse af ligning (24), at selv om det drejer

sig om en ganske lille omkostningsreduktion,77 er det alligevel tilstrækkeligt til at udrydde den

negative dødvægteffekt i økonomien.

Williamsons empiriske undersøgelse af ligning (24) bygger på flere forskellige (η) værdier og er

ganske interessant. Læseren kan evt. læse mere om emnet i originalartiklen.

Mængdeforøgelsen forårsaget af prisnedgangen på ca. 5% må være af begrænset omfang. På

grund af det faktum, at parallelimportørernes markedsandel er ganske lille, samt på baggrund af

Williamsons undersøgelse af betingelsen givet ved (24), kan man formode, at der kan være tale

om en dominerende negativ velfærdsøkonomisk effekt forårsaget af parallelhandelens

tilstedeværelse.

Som førnævnt er dette ikke ensbetydende med, at overgangen til oligopol nødvendigvis medfører

velfærdsforringelse, fordi der også er tale om andre tidligere omtalte positive effekter, som også

samtidig spiller ind.

Men dette betyder, at der er tale om en betydelig begrænsning af de positive velfærdseffekter,

der er blevet omtalt i afsnit 6, idet den positive velfærdseffekt tilknyttet til reduktionen af

dødvægttabet er domineret af den her nævnte negative effekt.

7.1.2 Prisdiskriminering og velfærdstab

Med reference til afsnit to om monopolistisk og oligopolistisk konkurrence, har vi kigget på et

tilfælde, hvor overgangen til prisdiskriminering er velfærdsforbedrende, idet der hermed er

forbundet mængdeforøgelse.

Dette gælder for diskriminering under monopol såvel som oligopol, hvor betingelsen for

mængdeforøgelse er givet ved ligning (48).

Læseren er blevet gjort opmærksom på i afsnit 4.3.1, at introduktionen af parallelhandel på

markedet kan medføre tilintetgørelse af et prisdiskriminerings-regime. Her vil overgangen til et

80

uniformpris regime medføre en nedgang i outputtet og dermed forringelse i velfærden. Altså en

negativ effekt i økonomien.

Man kan generelt opdele problemet i to forskellige undergrupper. Et tilfælde, hvor det er muligt

for originalproducenterne at reducere profittabet via prisforhøjelserne på lavprismarkedet, samt

et andet tilfælde, hvor prislofterne forhindrer prisforøgelsen.

Når der er tale om det første tilfælde, kan producenterne ganske rigtigt reducere

parallelimportørernes profit ved at forøge prisen (måske til selve prisloftet), men dette

forårsager en nedgang i outputtet, som resulterer i velfærdstabet. I sådant et tilfælde er der tale

om en negativ velfærdseffekt.

Det andet tilfælde, hvor man allerede befinder i en situation, hvor prisforøgelserne ikke er

mulige (originalproducenten sælger allerede til en loftpris), er velfærdseffekten en mere

kompliceret størrelse .

Jeg har tidligere antydet, at markedets størrelse her spiller en afgørende rolle, idet dette indikerer,

hvor originalproducenten indtjener den største profitandel. Således er det afgørende for

producentens reaktion, når parallelimporten introduceres på markedet, prisloftet taget i

betragtning, hvilket typisk anvendes som styrringsmiddel på lavprismarkedet.

Derfor er et meget vigtigt spørgsmål i denne sammenhæng; Hvilket marked er mest

betydningsfuldt for medicinbranchen?

Ifølge Keidings undersøgelse, som tidligere er omtalt i opgaven, kan man betragte lande som

Danmark, Tyskland, Sverige, Stor Britannien, Holland, Norge og Luxemburg som

højprismarkeder.

Derimod opfattes Sydeuropæiske lande, hvor indkomsten pr. capita er relativ lav, typisk som

lavprislande. Disse lande, som giver basis for parallelimport, er: Spanien, Italien, Grækenland,

Portugal og Frankrig.

Her er det muligt at fortage en skønsmæssig vurdering, idet markedets størrelse vurderes ud fra

befolkningsstørrelsen. Dog er der, ligesom før bemærket i fodnoten i afsnit 4.3.1, en vis

usikkerhed forbundet med denne fremgangsmåde. Godt nok er der i forbindelse med afsætning

generelt tale om en betydelig befolkningsgruppe i Sydeuropa, men kosten samt klimaet er så

forskellige, at der kan være tale om en helt anden markedsstørrelse end den, som bliver indikeret

ved befolkningssammenligningen.

77 Her drejer det sig om en omkostningsreduktion forårsaget af overgangen til monopol.

81

For at verificere argumentationen har jeg valgt at anvende tal fra Statistisk Årbog78 for at antyde

markedernes størrelse i forhold til hinanden.

Højprismarkederne er; Storbritannien (ca.58.784.000 indbyggere), Tyskland (ca. 82.012.000

indbyggere), Holland (ca.15.494.000 indbyggere), Belgien (ca. 10.192.000 inbyggere), Sverige

(ca. 8.861.000 indbyggere), Danmark (ca. 5.330.000 indbyggere), Norge (ca. 4.445.000

indbyggere) og Luxemburg (ca. 424.000 indbyggere).

Det samlede antal personer på højprismarkedet er vurderet til 185.542.000 mennesker.

Lavprismarkederne er: Frankrig (ca. 58.604.000 indbyggere), Italien (ca. 57.333.000

indbyggere), Spanien (ca. 39.669.000 indbyggere), Grækenland (ca. 10.465.000 indbyggere) og

Portugal (ca. 9.921.000 indbyggere). Det samlede antal mennesker på lavprismarkedet vurderes

til 175.992.000. Her fra kan man eliminere Frankrig, idet der ikke er tale om et prisloft; således

er det muligt for producenterne at gennemføre en prisforøgelse.

I relation til de her angivne størrelser kan man videre argumentere for, at lavprismarkedets

størrelse kan være mindre, idet det kan tænkes at befolkningssundheds tilstand i Sydeuropa ser

lidt anderledes ud. Her kunne man forestille sig, at kosten og klimaet der spiller en vigtig rolle i

relation til medicinforbruget, betyder at sydeuropæer ikke belaster sundhedssektoren i lige så

høj grad, som i Nordeuropa.

Det fremgår af det ovenstående, at der er tale om flere potentielle forbrugere på det samlede

højprismarked, men samtidig bemærkes det, at antallet af potentielle forbrugere på

lavprismarkedet også er ganske højt. Jeg vil derfor betragte muligheden for en fuldstændig

tilbagetrækning fra det samlede lavprismarked som usandsynlig. Idet højprismarkedet er et

vigtigt marked for originalproducenterne, og det kan tænkes, at det er på dette marked, at

originalproducenterne tjener den største del af deres profit79, kan der alligevel ske en delvis

tilbagetrækning. Det kan således være tilfældet, at originalproducenterne forlader et delmarked

(lavpris), når arbitragen på dette delmarked er af en særlig størrelse.

Dette vil tvinge parallelimportørerne til at lukke eller til at importere fra et andet lavprisland,

hvor arbitrageindkomsten er mindre attraktiv.

Således vil en sådan delvis tilbagetrækning reducere tabet for originalproducenterne samt

parallelimportørernes profit.

78 Statistisk Årbog 2000. 79 Her er Gyldmark enig med mig i at producenterne tjener en betydelig del af profitten på højprismarkedet. ”Parallelhandel med medicin – en konflikt mellem ideologi og økonomisk effektivitet” Tidsskrift for dansk sundhedsvæsen, oktober 1997, side 279

82

Man kan således viderefølge argumentationsrækken og hentyde, at introduktionen af

parallelimport i visse tilfælde har en reducerende effekt på velfærden. Da originalproducenterne i

et ekstremt tilfælde er villige til at afstå fra at afsætte i nogle lande på lavprismarkedet (hvis

arbitrageforhindringen ved prisforhøjelser på lavprismarkedet ikke er mulige) og på denne måde

tilbageerobre en del af den tabte profit.

Den ovenstående teoretiske tilgang giver også en forklaring på den adfærd, som man kan

observere på medicinmarkedet.

I den forbindelse kan man bemærke, at siden parallelimport fortsat er mulig, fandt der ikke

nogen fuldstændig tilbagetrækning fra lavprismarkedet sted.

Der er samtidig ifølge Gyldmark tale om, at der er visse medicinpræparater, som ikke bliver

forhandlet på lavprismarkedet, idet originalproducenterne prøver på at forhindre

parallelimporten.

Dette antyder at der er sket en afståelse af et delmarked og ikke en generel tilbagetrækning.

Her kan man forestille sig, at bagatelgrænsen igen spiller ind. Dette skyldes det faktum, at

originalproducentens profit ikke fuldstændigt bliver udhulet af parallelimportens optræden. Her

medfører bagatelgrænsen sammen med medicinmarkedets mekanisme en vis stivhed, som

forhindrer eller reducerer et betydeligt tab for producenten. Dvs. tabet for medicinalbranchen er

ikke af et sådant omfang, at det er nødvendigt at forlade det samlede lavprismarked.

Det er værd at overveje, hvordan det forholder sig på andre fremmede højprismarkeder, hvor der

ikke findes bagatelgrænser.

Der foreligger den mulighed, at parallelimportørerne ikke ønsker at fremprovokere en drastisk

reaktion hos producenterne. De markedsfører ganske rigtigt deres produkter med en højere

prisforskel end i Danmark, men prisforskellen er ikke høj nok til at tvinge medicinbranchen til at

forlade lavprismarkedet. En fremprovokeret tilbagetrækning fra lavprismarkedet forhindrer

muligheden for parallelhandel, hvorfor parallelimportvirksomhederne vil være yderest forsigtige

med deres optræden på højprismarkedet.

Men som før bemærket har man set tilfælde, hvor medicinbranchen ikke ønskede at markedsføre

nyere produkter på lavprismarkedet.

Dette må betragtes som en yderest uheldig negativ velfærdsøkonomisk effekt, idet man

fuldstændigt afskærer en bestemt forbrugergruppe fra det pågældende produkt, hvilket kan have

alvorlige konsekvenser for hele den nationale sundhed. Som førnævnt var dette jo tilfældet med

AIDS-medicinen i Afrika. Her var medicinbranchen skeptisk ved introduktionen af

prisdiskriminering, idet der var enorm mulighed for arbitrage fortjeneste ved at videresælge

83

produkterne i højpris lande.80 Dette eksempel bekræfter yderligere vigtigheden af

prisdiskriminering.

Således er det vigtigt, at man i EU-regi ikke forhindrer lande med mindre indkomst pr. capita i at

forbruge visse medicinpræparater.

I en sådan situation kan ideen bag et fælles marked, ellers ganske udmærket set fra et

handelsteoretisk perspektiv, have enorme konsekvenser for visse Sydeuropæiske lande og

herunder særlige forbrugergrupper, nemlig de syge.

Her kunne man måske ved at anvende moralske argumenter (ligesom i den afrikanske debat)

tilskynde medicinalbranchen til at levere til disse forbrugsgrupper. Dette var også lige præcis

tilfældet i Danmark i forbindelse med Novonordisks deltagelse i retssagen imod den

Sydafrikanske regering.81

Dog skal man huske, at originalproducenterne har meget høje omkostninger i forbindelse med

forskning og udvikling samt markedsføring af deres produkter. Disse omkostninger kræver høje

indtægter for at virksomheden fortsat skal kunne forske og udvikle. Her kan man for eksempel

henvise til Zweifels undersøgelser af medicinbranchen.

Det er nok værd at overveje, om det ville være bedre at uddelegere opgaven til

verdenssamfundet, som kunne påtage sig finansierings- og distribueringsopgaven.

Hermed vil alle påtage sig et ansvar for dette vigtige problem, i stedet for selv at løbe fra

ansvaret ved at anklage medicinalbranchen.82

På baggrund af det ovenstående kan man spørge, om det ville være hensigtsmæssigt at forhindre

parallelimporten og i visse tilfælde opgive eller måske modificere tanken om det idéelle

fællesmarked.

Her ligger efter min mening den farligste potentielle negative velfærdseffekt, som allerede er

aktiv, men kan yderligere aktiveres når pres fra parallelimporten bliver for omfattende.

Da parallelimportørerne ikke ønsker et uniform prisregime på grund af udryddelsen af

arbitrageindkomsten, vil de normalt ikke tvinge producenterne til en tilbagetrækning, men det

kan ikke udelukkes, at dette kan være tilfældet på grund af et politisk ønske om yderligere

besparelser eller kortsigtede profitgevinster.

Idet der allerede ifølge Gyldmark83 findes eksempler på, at medicinbranchen tilbageholder

produkterne fra lavprismarkeder, vil jeg betragte dette resultat som følge af forhindring i

prisdiskrimineringen som en yderst uheldig negativ velfærdseffekt.

80 Ved senere forhandlinger med Sydafrika, har medicinbranchen faktisk foreslået en prisdiskriminering . 81 Information 82 Man kan også argumenter for det modsatte, idet at meget af medicinforskningen er baseret på den offentlige forskning. Derfor står medicinbranchen i gæld overfor samfundet og bør arbejde til fordel for

84

Man kan derudover bemærke, at bagatelgrænsen her optræder i positiv forbindelse, idet den

dæmper producenternes tab og dermed ønsket om at forlade lavprismarkedet.

Her kan man med reference til tidligere afsnit argumentere for, at hvis man ønsker at fremme den

ene effekt som for eksempel besparelsernes størrelse, risikerer man at forøge ønsket om

tilbagetrækning fra lavprismarkedet og dermed tilskynde den negative effekt relateret hertil.

På baggrund af det ovenstående samt afsnit to om prisdiskrimineringen vil jeg konkludere, at i

tilfælde af introduktionen af parallelhandel kan der være tale om velfærdsreducerende effekter.

Dette gælder under forudsætningen om output-forøgelse i kraft af prisdiskriminering, hvor i

tilfældet af oligopol ligning (48) overholdes.

Samtidig skal følgende betingelser opfyldes: Højprismarkedet er relativt stort og i forbindelse

med parallelimporten observeres der prisforøgelser eller delvis tilbagetrækning fra

lavprismarkedet.

7.1.3. Effekten af parallelimport på R&D

I afsnit 3.1.7 ses det at medicinbranchen har en højt investeringsniveau, stort antal beskæftigede,

samt betydelig omsætning. Dels på grund beskæftigelse, investeringerne, men også på grund af

mulige ”spill over” effekter på andre brancher må medicinbranchen betragtes som meget

betydningsfuld. Som førnævnt kræver medicin udvikling støre ressourcemængde til R&D. Det

er derfor vigtigt at overveje om introduktionen af parallelhandel medfører tilbagegang i R&D.

I forlængelse af afsnit om ”patent races” kan man her diskutere hvorvidt det kan lade sig gøre at

muligheden for parallelimport udhuler incitamentet til forskning og udvikling.

Dette er en argument som ofte bliver brugt af medicinproducenterne imod parallelhandlen i

landet. Her argumenteres for at under forskning og udvikling af nye medicin præparater,

anvendes der mange ressourcer.

Derudover som før nævnte i afsnit et er der tale om relativt mange projekter som aldrig bliver til

noget. Dog dem som bliver gennemført giver en ganske udmærket afkast.

På basis af dette afkast skal man finansiere R&D forbundet med lanceringen af præparatet samt

finansiere kommende projekter.

Sammenlignet med afsnit om ”patent races” kan man forestille sig en ekstrem situation hvor

ressource mængden som anvendes til R&D falder under det optimale niveau.

verdenssamfundet. Men da medicinalindustrien allerede står for udviklingen af nye præparater, der gavner samfundet, er det således op til læseren at bestemme, hvilket argument han er tilhænger af. 83 ”Parallelhandel med medicin – en konflikt mellem ideologi og økonomisk effektivitet” Tidsskrift for dansk sundhedsvæsen , oktober 1997

85

En reduktion i indtjeningen forårsaget af parallelhandel må betragtes som svækkelse af

patentsystemet. Dette bringer jo frem diskussionen om hvorvidt det er optimalt at have

patentbeskyttelse eller ej. Dette er tidligere beskrevet i afsnit tre.

Der er ingen tvivl at parallelimportørerne i en vis grad ”stjæler” producenternes profit og dermed

i en vis grad udhuller incitamentet til at forske og udvikle. Dog når man tager i betragtning at

parallelimport har en ganske lille markeds andel i forhold til producenterne, forekommer det mig

tvivlsomt at der kan være tale om stagnation i R&D.

Set ud fra teoretisk perspektiv er det muligt at sådan en stagnation bliver realiteten, men dette

kræver at parallelimportørerne sætter producenterne undre ekstremt skrappe konkurrence

forhold. Men dette er der næppe tilfælde på nuværende tidspunkt.

Man skal også huske at producenterne kan svare igen på parallelhandels optræden ved at

produktdifferentiere og dermed måske allokere flere ressourcer til R&D. Man kan derudover

referere til afsnit 3.1.7. hvor det ses at selv efter introduktionen af parallelimporten , er

investeringer, samt omsætning i medicinbranchen fortsæt af betydelige størrelse.

Så man kan konkludere at der sker en vis udhulning på R&D området, men dette har meget

begrænset omfang.

7.1.4 Transportomkostningerne.

Et andet tilfælde, hvor der er en mulig dårlig velfærdsøkonomisk påvirkning, er relateret til

varens bevægelse mellem lande.

På baggrund af Krugman modellen, som blev fremført i afsnit 5.2.1 kan man fremføre et

argument om en negativ effekt på velfærden relateret til transportomkostningerne. Argumentet

gælder under forudsætningen om ”free entry”. I afsnit 5.2.2 blev der redegjort for at denne

betingelse er opfyldt, idet der er i de fleste tilfælde observeres der monopolistisk samt

oligopoilistisk konkurrence.

Det, som modellen illustrerer, er, at når samme vare bevæger sig over grænserne, er der tale om

ressourcespild i form af transportomkostninger. Denne tilstand er ikke Pareto optimal, da det via

en forhandling kan lade sig gøre at eliminere disse omkostninger, uden at nogen agenter i

økonomien bliver dårligere stillet.

Som førnævnt i afsnit 5.2.1 afhænger sådan et arguments gyldighed af produktionens

beliggenhed. Kort sagt: Hvis produktionen finder sted på lavprismarkedet, hvor der ofte er relativ

billigere arbejdskraft eller måske fordelagtig skattelovgivning, har argumentet næppe nogen

relevant betydning.

86

Hvis der derimod er tale om, at medicinbranchen fremstiller deres produkter på højprismarkedet,

kan der via parallelimporten være tale om ressourcespild.

Jeg har derfor kontaktet udvalgte firmaer fra medicinbranchen og spurgte, hvor selve

fremstillingen af præparater finder sted. På nuværende tidspunkt har jeg endnu ikke modtaget

noget svar fra hverken medicinbranchen eller parallelimportørerne. Men på baggrund af den

tilgængelige litteratur kan man konkludere, at en del af fremstillings-virksomheden finder sted i

højprislande. Eksempelvis har der indenfor medicinfremstilling i 1995 i Danmark været

beskæftiget 11548 personer. Disse var fordelt på 90 arbejdssteder.84

Således kan der være tale om, at nogle medicinpræparater produceres i højprislande. Det kan

være præparater, som kræver et særligt kendskab ved produktionen eller et særligt

produktionsapparat. I dette tilfælde kan der ifølge Krugman være ressourcespild i form af

transportomkostninger.

For den resterende produktgruppe, der i forvejen produceres på lavprismarkedet, kan man ikke

tilskrive transportomkostningerne som en negativ velfærdseffekt. Eller kan man ??

Her kan man fordybe sig yderligere i problematikken. Lad os antage, at der findes tre forskellige

lande: Lande A, B er lavprislande, mens C er et højprisland. Lad os videre antage, at produkterne

bliver fremstillet i et lavprisland A og derefter distribueres til et højprisland C samt til det andet

lavprisland B.

Hvis det er tilfældet at produkterne transporteres ad en omvej, idet der opstår en mulighed for

parallelhandel mellem B og C kan der være tale om ressourcespild i form af

transportomkostninger.

Dette afhænger selvfølgeligt af selve placeringen af A,B,C i forhold til hinanden. Den

nedenstående figur viser en sådan situation, hvor mulighed for ressourcespild via

transportomkostninger foreligger.

Figur 5

B

A

C

87

Idet der ifølge Euklidisk geometri gælder, at den korteste afstand mellem to punkter er en ret

linie, kan man argumentere for, at der er tale om unødvendige transportomkostninger, hvis

handlen mellem B og C introduceres.

Alt i alt kan man konkludere, at der er ressourcespild i form af transportomkostninger for en

varegruppe, som produceres på højprismarkedet for derefter at tilbageføres på samme marked i

form af parallelimport.

Man kan derudover formode, at der også kan være tale om ressourcespild for præparater, som i

forvejen produceres på lavprismarkedet. Dette afhænger som førnævnt af den geografiske

beliggenhed i forhold til højprismarkedet.

Det vil være hensigtsmæssigt at angive en størrelse af denne negative velfærdseffekt, idet dette

vil være medvirkende til dannelsen af et helhedsbillede af problemet. Jeg har henvendt mig til et

udvalg af henholdsvis originalproducenterne og parallelimportørerne for yderligere at belyse

problematikken, men som før bemærket har jeg på nuværende tidspunkt endnu ikke modtaget

noget svar.

Det er svært at vurdere den her omtalte størrelse uden nogen form for data. Men idet det kan

formodes, at ressourcespild i forbindelse med transport kan være alt fra ringe til betydelige

karakter85, bør læseren være opmærksom på denne negative velfærdseffekt.

7.2.1. Negative mængderabatter og parallelimport.

Normalt gælder det, at til forbrugergrupper, som køber ”stort”, ydes der en mængderabat, som

kan være til gavn for både forbrugerne og virksomheden, idet afsætningen forøges, mens

forbrugerne sparer penge. En situation, hvor det omvendte gælder, må betragtes som en negativ

velfærdsøkonomisk effekt, idet forbrugerne som køber ”stort” bliver snydt, fordi de betaler en

højere pris. En sådan situation er yderst uheldig for kundegrupper, som er vant til at købe større

medicinmængder, som for eksempel de offentlige institutioner.

I afsnit 3.1.2 blev læseren gjort opmærksom på eksistensen af de negative mængderabatter på

medicinmarkedet. I samme afsnit blev det bemærket, at dette sære fænomen ofte optræder i

84 Statistisk Årbog 1997 side 322. 85 Hvis det gælder at transportomkostningerne er meget høje kan man benytte Krugmans argument for at introduktionen af handlen vil være velfærdsforringede. Dette sker i kraft af, at forbrugerne substituerer til de nye og relativt dyre produkter (ligningerne 58 og 59). Jeg vil betragte dette for usandsynligt, idet at transportomkostningerne sandsynligvis ikke er store nok til at ligningerne holder.

88

forbindelse med parallelimport. Dog findes der også tilfælde, hvor de negative mængderabatter

optræder i forbindelse med originalpræparater.

Hvis der er en sammenhæng mellem parallelimport og de negative mængderabatter kan man

klassificere dette som en negativ velfærdsøkonomisk effekt relateret til parallelhandlen.

I den forbindelse er der vigtigt yderligere at belyse selve problemet. Det er således vigtigt at

undersøge, om det drejer sig om et forbigående fænomen eller om noget, som ikke forsvinder i

løbet af ganske kort tid.

Jeg har derfor igen undersøgt medicinmarkedet for de negative mængderabatter. 86

Sammenlignet med de tidligere nævnte eksempler fra afsnit 3.1.2 ses det, at nogle af de tidligere

nævnte negative mængderabatter ikke længere eksisterer. Dette gælder for eksempel Brenospor,

Budesoinid samt Captodan, som er parallelimporteret af Paranova, CrossPharma og

PharmaCoDane.

Imidlertid er andre tidligere omtalte tilfælde stadig gældende. Således er der fortsat tale om

negativ mængderabat for de originalt fremstillede præparater Bonyl samt Zovir.

Dette tyder på, at i nogle tilfælde er der tale om, at de negative mængderabatter forsvinder, mens

de i andre tilfælde kan eksistere igennem et længere tidsinterval. Dette giver et endnu mere

kompliceret billede af dette fænomen, idet svaret på spørgsmålet om rabatternes varighed ikke er

entydig.

Ud over nogle af de allerede omtalte negative mængderabatter, har jeg fundet nye tilfælde, hvor

de negative mængderabatter er til stede og i det følgende vil jeg præsentere disse.

Europharma er parallelimportører af præparatet Sporanox, som sælges i forskellige pakker. En

pakke med 28 stk. (styrke 100 mg) koster 617,68 kr., mens en pakke med 30 stk. med samme

styrke koster 668,4 kr. Hvis man foretager omregning i pris pr. pille, så koster pillen fra pakken

med 30 stk. 22,28 kr., mens pillen fra den mindre pakke koster 22,06.

Apodan forhandler præparatet Prograf, der sælges i forskellige udgaver. En pakke med 30 stk.

koster 950 kr., mens en pakke med 60 stk. koster 1900,10 kr. Da begge pakker har samme styrke

på 1 mg er der tale om en negativ mængderabat.

Paranova sælger et parallelimporteret produkt, Mindiab som sælges i forskellige pakker. En

pakke med 100stk. (styrke 5 mg) sælges til 104,7 kr. Pakken med 200 stk med samme styrke

koster 219,15 kr.

86 Stikprøve undersøgelse foretaget den 11-9-2001. www.medicinpriser.dk. Stikprøven er baseret på 80 observationer (40 parallelimporterede præparater og 40 originale). Stikprøven påviste 10 negative mængderabatter hos parallelimportørerne, mens der kun var tale om 3 tilfælde i den anden gruppe.

89

Orifarm forhandler Duspatalin. En pakke med 30 tabletter koster 55,85 kr. Pakken med 60

tabletter med samme styrke på 135 mg. koster 115,70 kr.

Orifarm sælger også et præparat ved navn Cardarone. Begge pakker har samme styrke på 200

mg. En pakke med 30 piller koster 144,35 kr., mens en pakke med 60 piller koster 318,50 kr.

Der findes derudover endnu flere tilfælde, hvor der er tale om tilstedeværelse af de negative

mængderabatter.

Dvs. man kan alt i alt konkludere, at der i nogle tilfælde er forsvundet nogle af de tidligere

nævnte negative mængderabatter, mens andre fortsat eksisterer. Samtidig fremgår det, at der er

kommet nye eksempler på negative mængderabatter, som ikke tidligere var til stede på

medicinmarkedet.

Jeg har tidligere antydet, at de negative mængderabatter ofte ses i forbindelse med

parallelimport. Dette bygger dog på en hypotese, idet min stikprøveundersøgelse ikke er

signifikant set ud fra en statistisk synsvinkel. Dette skyldes det faktum, at jeg ikke er istand til at

undersøge hele udfaldsrummet af observationerne. På medicinmarkedet forhandles der med flere

tusinde af medicinpræparater med forskellige styrker og pakninger. Derudover bliver man nød til

at foretage omregninger til pris pr. pille eller pris pr. ml. osv. Idet problematikken er ganske

ukendt agter jeg i fremtiden at arbejde videre med det ovenstående.

Et meget væsentligt spørgsmål i den forbindelse er: Hvad er relationen mellem parallelhandel og

tilstedeværelse af de negative mængderabatter?

Derudover kan man spørge: Kan man give en økonomisk forklaring på eksistensen af et sådant

irrationelt forhold på medicinmarkedet? Hvorfor forsvinder de negative mængderabatter i nogle

tilfælde, mens de andre gange er til stede i et længere tidsinterval?

I det følgende afsnit vil jeg forsøge at besvare de ovenstående spørgsmål, som kan være

medvirkende til yderligere at belyse dette sære fænomen.

7.2.2 NMR- modellen

Som det fremgår fra det ovenstående er negative mængderabatter en meget usædvanlig ting. Set

udfra antagelsen om rationelle forbrugere og fuldstændig information mellem agenterne i

økonomien, bør en sådan adfærd ikke finde sted. Det lykkedes mig således ikke at finde noget

forskning eller relevant økonomisk litteratur om dette emne. Ligeledes er de negative

mængderabatter ikke noget, som jeg tidligere i undervisningen har stiftet bekendtskab med. Kort

sagt er der her tale om en ny problematik, som ikke tidligere er blevet analyseret.

90

Derfor anså jeg det for nødvendigt selv at udvikle og introducere en økonomisk model, som kan

bruges til at forklare dette fænomen.

Modellen (Negative mængderabatter-modellen; heraf navnet NMR-modellen) er i diskret tid og

bygger på antagelsen om, at der findes en stor offentlig sundhedssektor i økonomien, samt at der

findes imperfekt information. Videre bygger modellen på, at virksomhederne har en

prisdiskrimineringspolitik afhængig af informationsmængden hos forbrugerne. Her kunne man

forestille sig, at parallelimportørerne segmenterer markedet alt efter informationsmængden ved

at sætte to forskellige priser på to forskellige pakningsstørrelser. På den måde forøger

parallelimportørerne deres profit.

Der findes 2 virksomheder på markedet; en originalproducent og en parallelimport virksomhed.

Det antages, at den offentlige sundhedssektor har en efterspørgselsfunktion givet ved (60), som

afhænger af prisen (p) og informationsmængden (ϕ) til tiden (t ).

(60) Xt = X( pt, ϕt) t = 1,2……T

Det antages, at efterspørgselen er aftagende i prisen (p). Lad ϕ angive informationsmængden og

være stokastisk.

(61) ϕ = 1 , med ssh. q

ϕ = 0 , med ssh. (1-q) , hvor q ∋[0,1]

Med sandsynligheden (q) bliver den offentlige sundhedssektor på tidspunktet (t) klar over

parallelimportørens tilstedeværelse. Dette kan alternativt tolkes som parallelimportørernes

reklamefremstød på markedet eller påbud om besparelser fra andre offentlige institutioner, som

kan tvinge sundhedssektoren til at søge efter billigere medicinpræparater. Det antages derudover,

at den offentlige sundhedssektor i en vis grad mangler incitament til at spare (derfor kendes (ϕ)

ikke i forvejen), idet man typisk bare skal opfylde krav om at holde sig indenfor budgettet. (Hvis

ϕ = 0 sker der ingenting, og der købes fortsat hos originalproducenten).

De private agenter tager derimod hensyn til deres økonomi og vælger at købe der, hvor prisen er

lavest.

Ligning (62) angiver efterspørgselsfunktioner for både originalproducenten (Z original ) og

parallelimportøren ( H parallel) for både små og store pakker. Konstanterne K og W angiver anden

efterspørgsel efter disse virksomhedernes produkter. Dette kan være en lille andel af de private

forbrugere, som også køber stort.

91

(62) Zt original = ⎩⎨⎧

=−+=

2

1 )1(KZ

XKZ

små

tstore ϕ Ht parallel =

⎩⎨⎧

=+=

2

1

WHXWH

små

tstore ϕ

På grund af den nye information (ϕ = 1) substituerer den offentlige sundhedssektor til de

parallelimporterede produkter. Dette betyder, at ligning (62) ændres således at:

Z store original = K1 , H store parallel = W1 + Xt, mens efterspørgslen for mindre pakker forbliver

uændret.

Eftersom det offentlige ”køber stort” betyder en sådan substitution efterspørgselsforøgelse for de

store pakker. Dette betyder igen prisforøgelse på de store pakker87, idet prisen er givet ved (63).

(63) pt parallel store = Ft(H(ϕ),W), hvor ϕ∂∂p

> 0 88

På delmarkedet for de små pakker sker der ikke nogen efterspørgselsforøgelse, så prisen

forbliver uændret. På denne måde kan man forklare eksistensen af de negative mængderabatter.

Spørgsmål: Hvorfor kan den offentlige sundhedssektor ikke substituere til de små pakker??

Det kan den også, men det forudsætter at parallelimportøren igen sender et signal (ϕ), og at det

bliver bemærket af det offentlige. Evt. kan det tænkes, at det offentlige selv reagerer efter et

tidsinterval, idet de bliver klar over en yderligere besparelsesmulighed ved at substituere til de

små pakker.

Dette vil også ske med ssh. q og negative mængderabatter elimineres med ssh. q2 , idet der

antages stokastisk uafhængighed.

Parallelimportvirksomheden har heller ikke noget økonomisk incitament til at give denne

information, idet dette er i strid med markedssegmenteringen.

Det ovenstående giver således en mulig forklaring på eksistensen af de negative

mængderabatter på medicinmarkedet.

Spørgsmål: Hvad er tilknytningen mellem parallelimport og negative mængde rabatter?

Parallelimportørerne indikerer lav pris, og dette er medvirkende til at det offentlige

substituerer, hvilket forårsager prisstigningen for de store pakker. Dette kan være forklaringen

på, hvorfor man ser tendensen til den ovenstående tilknytning.

87 Her kan man forestille sig at udbuddet ikke kan følge med, hvorfor der er tale om prisstigninger. Udbuddet af de parallelimporterede produkter er jo faktisk betinget af afsætningen på lavprismarkedet. Således kan der opstår stivheder, som resulterer i prisforøgelser .

92

Dvs. kort sagt :

1) Parallelimport indikerer lav pris på markedet.

2) Det offentlige som ”køber stort” opfanger informationen og substituerer til de

parallelimporterede produkter.

3) På grund af det offentliges størrelse stiger efterspørgslen efter de parallelimporterede

store pakker, hvilket betyder at prisen stiger.

4) Prisen på de små pakker, der sælges til private agenter forbliver uændret (5% under

originalprisen), idet der ikke sker nogen efterspørgselsforøgelse.

5) Parallelimportvirksomheden ønsker ikke yderligere at informere om muligheden for

substitution til de små pakker, idet dette vil medføre et profittab. Det offentlige

mangler information om en potentiel besparelse.

6) Sammenligning af priser mellem de to markedssegmenter giver negativ mængderabat.

NMR- modellens stokastik giver en mulig og efter min mening sandsynlig forklaring på, at nogle

negative mængderabatter forsvinder, mens andre fortsat eksisterer. Ligeledes kan modellen også

bruges til at forklare, hvordan det kan lade sig gøre at nye negative mængderabatter dukker op.

Modellen giver også et bud på relationen mellem parallelimport og negative mængderabatter.

Dog er det også vigtigt at forholde sig kritisk til økonomiske modeller, idet disse sjældent

gengiver et helhedsbillede af virkeligheden. Således kan man også angribe og kritisere modellen

på flere forskellige punkter.

Modellen er meget simpel og er begrænset til at forklare kortsigtede effekter af en

efterspørgselsændring. Derudover bygger konklusionerne på en partialanalyse. Her skal man

forholde sig yderst forsigtigt, idet der kan være tale om andre mekanismer, som ikke er omfattet

af modellen, men som kan være betydningsfulde for konklusionerne.

Således kan man angribe modellen ved at argumentere for, at prisstigningen forårsaget af

substitutionen ikke nødvendigvis vil finde sted. Derudover bygger modellen på en række

antagelser om det offentlige, som også kan diskuteres. Alligevel synes jeg, at modellen giver en

god forklaring på selve tilstedeværelse af de negative mængderabatter samt tilknytningen af

disse til parallelhandlen.

88 Når der tilføres information, sker der i første omgang en prisforøgelse. Hvis der tilføres yderligere information på et senere tidspunkt, kan der være tale om prisnedgang, idet det offentlige substituerer til de små pakker.

93

Det kan også tænkes at andre teoretiske tilgange kan anvendes, som også kan give et bud på

problemet. Man kan foreksempel forestille sig en dynamisk model, hvor der sker en ”over

shooting”, hvor økonomien befinder sig udenfor ligevægten. Dette kunne være en alternativ

forklaring på de negative mængderabatter.

En anden alternativ forklaring kan være a la CAPM-modellen.89 Her er et aktivs afkast afhængigt

af risikoen på markedet. Derfor jo højere risiko agenten løber jo mere vil han forlange i afkast.

Da private forbrugere mange gange har intet eller begrænset kendskab til parallelimportens

tilstedeværelse (de er usikre på produktets oprindelse og virkning), bliver disse stillet overfor en

lavere pris. Dvs. kort sagt bliver forbrugerne betalt for at tage en risiko. Da den offentlige

sundhedssektor er klar over, at det drejer sig om samme produkt, behøver parallelimportørerne

ikke at betale dem for at løbe en risiko. Idet man indfører asymmetrisk information og antagelsen

om at det offentlige ”køber stort”, kan man igen give en mulig forklaring på fænomenet. Selve

risikobetalingen i CAPM-modellen kan således overføres til parallelhandelen og giver hermed en

alternativ forklaring på fænomenet.

Men da NMR-modellen forekommer mig mest troværdig, vil jeg anvende den til at argumentere

videre.

7.2.3 NMR-modellen og velfærdsøkonomisk tilgang.

I det foregående afsnit blev der introduceret en ny model for at belyse sammenhængen mellem

de negative mængderabatter og parallelhandel. NMR-modellen viser at det er muligt for

parallelimportørerne at foretage et prisdiskrimineringsregime baseret på asymmetrisk

information mellem agenterne i økonomien.

Agenterne, som er i besiddelse af den fuldstændige information, vælger således rationelt og

køber de små og dermed billigere pakker. Agenterne, som derimod ikke har informationen om

markedsforholdene og som tror, at de kan spare ved at ”købe stort” (fordi der normalt gives

mængderabatter), betaler en højere pris.

En sådan prisdiskriminering er set ud fra virksomhedernes synsvinkel en udemærket idé, idet

profitten forøges i forhold til status quo.

89 ”CAPM i kontinuert tid –En teoretisk og empirisk tilgang”, Jensen & Mystek marts 2000. Modellen er mere kompliceret end det her er anført. Men idet modellen kun bruges til at illustrere pointen, er en detaljeret beskrivelse ikke nødvendigt.

94

Hvis man derimod ser på sagen fra et samfundsøkonomisk perspektiv, er en sådan

markedssituation ikke særlig gunstig. Her kan man nok ikke tale om mængdeforøgelse i kraft af

prisdiskrimineringen baseret på prisforøgelsen for agenterne som ikke er i besiddelse af den

nødvendige information. (En mulig Pareto-forbedring via forøgelse af informationsmængden).

Da samfundet vil være bedre stillet uden denne her omtalte prisdiskriminering, kan man betragte

de negative mængderabatter som en negativ velfærdsøkonomisk effekt.

7.3.1 Generelt om de negative velfærdsøkonomiske effekter.

Måske lidt overraskende fremgår det af afsnit fem, at der er flere forskellige negative effekter,

som kan relateres til parallelhandlen på medicinmarkedet. Jeg har nok ikke forventet, at der kan

være tale om så mange og så forskellige negative velfærdseffekter, da flere af dem normalt ikke

nævnes i debatten. En umiddelbart god tanke bag fri marked ideologien, på baggrund af det

ovenstående bør måske i en vis grad modificeres. Det tilsigtede ønske om forbedring af

konkurrencen på medicinmarkedet må betragtes i lyset af heromtalte negative velfærdseffekter.

På baggrund af de førnævnte modeller kan man konkludere, at nogle af disse førnævnte effekter

kan have stor betydning for visse forbrugergrupper. Her drejer det sig om forbrugerne på

lavprismarkedet, som kan blive forhindret i at anvende nyere medicinalpræparater.

En anden effekt, som blev beskrevet i afsnit fem, var transportomkostningerne. I relation til disse

kan man også bemærke den tilhørende eksternalitet i form af en forøgelse af forureningen. Dette

er selvfølgelig en mindre effekt forårsaget af parallelimport, men da problemet er aktuelt og for

en god ordens skyld, bør den også nævnes.

De negative mængderabatter er en negativ velfærdseffekt, som jeg overhovedet ikke har

forventet at møde i denne sammenhæng. På markedet med rationelle agenter, bør der ikke være

plads til den slags overraskelser. Problemet er, at der åbenbart er tale om asymmetrisk

information, hvor nogle agenter træffer beslutninger på basis af deres tidligere erfaringer: (Det er

billigere at ”købe stort”) uden at de har kendskab til markedet, hvilket må betragtes som en

meget uheldig adfærd.

8. Effekternes omfang og betydning.

Indtil videre har vi i afsnit fire og fem kigget på de positive samt negative velfærdseffekter

relateret til parallelhandlen. Under dette afsnit skal der gives en redegørelse for effekternes

95

størrelse og betydning, således at det bliver muligt at anvende dette afsnit til at understøtte de

konkluderende bemærkninger i afsnit 9.

Således vil jeg i det følgende give en vurdering af disse førnævnte effekter.

8.1.1 Vurdering af effekterne.

I det følgende vil jeg prøve at give en vurdering af forholdet mellem de negative og de positive

velfærdseffekter.

Det fremgår af de ovenstående afsnit 6 og 7, at der er tale om flere negative effekter. Dette

betyder ikke nødvendigvis, at parallelimport bør forkastes. Det er derfor nødvendigt at vurdere

størrelsen på disse effekter, således at problemstillingen bliver mere klar.

Dette er imidlertid en vanskelig opgave, idet det har vist sig ganske svært at anskaffe de

nødvendige informationer. Derfor er det nødvendigt yderligere at fordybe sig i problemstillingen.

Her tages der udgangspunkt i en hypotetisk tilgang, hvor der fokuseres på de stærkeste effekter.

De effekter, som er af ringe betydning, bliver således elimineret. På denne måde sammenlignes

kun de mest betydningsfulde effekter.

Besparelser: Ifølge tabel 14 er de samlede besparelser i 1999 vurderet til 247.9 millioner euro.

(Besparelsen i DK var på 5,83 millioner euro). Dette må betragtes som en betydelig størrelse i

forhold til andre effekter, og det er der, hvor parallelimports styrke ligger. Besparelserne var

også et vigtigt politisk argument for introduktionen af parallelhandel i EU. Dog er det vigtigt at

forholde sig kritisk til de her fremførte tal, idet regnemetoderne i originalkilden ikke altid var af

videnskabelig karakter.

Effektivisering af omkostningssiden: Det er generelt vanskeligt at give et skøn over denne

størrelse, men man kan godt forestille sig, at der på baggrund af den begrænsede konkurrence fra

parallelhandlen her er tale om en ganske beskeden positiv virkning.

Dels fordi producenterne ikke rigtigt kan bruge parallelimportørerne som en målestok, dels fordi

den forøgede konkurrence er af så beskeden størrelse, at dette kun giver et ganske lille pres på

omkostningssiden.

Der er næppe tale om en overgang til fuldkommen konkurrence på grund af introduktionen af

parallelhandlen. Derudover er der også en nedre grænse for hvor omkostningsefficient en

virksomhed kan være. Således kan man argumentere, at i tilfælde med oligopol, hvor flere

producenter afsætter produkter, er man tæt på en sådan nedre grænse. Lad os derfor antage at

denne effekt er lig med nul.

96

Reduktion af ”patent race”: Det fremgår af opgavens afsnit tre, at parallelimport har en meget

begrænset andel på det samlede medicinmarked. Ifølge tabel 8 fra afsnit 5.1.2 fremgår det, at der

er tale om en markedsandel på ca. 5% på det samlede marked.

Det fremgår også af afsnit 4, at prisforskellens størrelse varierer fra land til land, og kan i nogle

tilfælde være på omkring 12%. I det danske tilfælde ligger prisforskellen på omkring de 5%, som

skyldes bagatelgrænsen. Dvs. at man kan vurdere denne effekt som lille. Det antages derfor, at

effektens størrelse er lig med nul.

Reduktion af dødvægt på højprismarkedet og Williamsons omkostniongsteori: Der kan være tale

om en reduktion af dødvægttabet på højprismarkedet, hvis det er tilfældet, at den samlede

mængde af output stiger i kraft af introduktionen af parallelimport. Williamson viser dog, at

denne reducering udhules af etableringsomkostningerne. (Generelt er det svært at angive

størrelsen af dødvægttabet, idet det er vanskeligt at ”finde” den korrekte efterspørgselsfunktion.

(afsnit 3.1.4))

Taget i betragtning, at der er ganske høje etableringsomkostninger forbundet med indgang på

medicinmarkedet, samt det faktum, at der er tale om begrænset reduktion i dødvægt, er det

sandsynligt at Williamsons effekt dominerer reduktionen af dødvægt.

Strategisk tilbagetrækning og forhindring af prisdiskriminering (forøgelse af dødvægt i det

samlede økonomiske system: For nogle virksomheder betyder parallelimport en forhindring i

prisdiskrimineringen. En overgang til et uniform prisregime medfører forøgelse i dødvægt. I

relation til det ovenstående har man observeret tilfælde, hvor der var tale om eliminering af

arbitragefortjenesten via tilbagetrækning fra lavprismarkedet. Det drejer sig om relativt få

virksomheder, men ligesom før nævnt er der alvorlige konsekvenser forbundet med sådan en

adfærd. Idet vi her taler om medicin, vil jeg betragte dette som en negativ effekt af stor

betydning. Dette må betragtes som et meget væsentlig argument imod parallelimport. (Især når

det er tale om medicin markedsføring.)

Negative mængderabatter: Negative mængderabatter kan opfattes som en forhindring i

yderligere besparelser. Idet det drejer sig om få eksempler på dette fænomen samt det faktum, at

man relativt nemt kan eliminere denne effekt, vil jeg betragte denne som ganske lille. Lad os

derfor for enkelthedens skyld sætte denne effekt til nul.

Unødvendige transportomkostninger (og forøgelse af forureningen) + andre ressource spild

(afsnit 5.2.3): Her er det også svært at vurdere størrelsen af denne effekt. Dog skal man være klar

over, at der findes ressourcespild via unødvendige transportomkostninger.

Jeg tror endeligt ikke, at disse er af afgørende størrelse, idet det er blevet ganske fordelagtigt i

løbet af sidste par år at transportere varerne mellem forskellige lande. Derudover som førnævnt i

afsnit fem, er denne negative effekt kun tilknyttet visse parallelimporterede produkter.

97

Herunder man kan forestille sig, at der er tale om en negativ effekt af et begrænset omfang. Man

skal dog bemærke, at effektens størrelse i høj grad afhænger af situationen på oliemarkedet.

Således kan effektens størrelse være varierende. Sammen med den tilhørende eksternalitet i form

af forurening og de andre former for ressourcespild beskrevet i 5.2.3 vil jeg tillægge denne en

betydning, men ikke af afgørende størrelse.

Påvirkning på R&D: Her er det værd at overveje, om påvirkningen af en sådan størrelse har

indflydelse på R&D.

Som før nævnt kan introduktionen af parallelimport betragtes som en svækkelse af

patentbeskyttelsen. På den ene side kan der være tale om en vis positiv velfærdseffekt relateret

til svækkelsen af ”patent race”. På den anden side er den forventede profit blevet mindre, således

at ønsket om fremtidig forskning bliver reduceret.

Taget i betragtning at parallelimporten kun udgør en lille markedsandel, og at prisforskellen er

ganske lille, kan man vurdere, at der er en begrænset effekt af både reduceringen i ”patent race”

samt reduceringen af incitamentet til R&D.

En sådan markedsposition er ikke tilstrækkelig til at udhule profitten i medicinbranchen i en

sådan grad, at der kan være tale om en svækkelse af incitamentet til R&D. Dette sker i kraft af, at

producenten bliver efterladt med en stor del af profitten.

Da påvirkninger på R&D vurderes til at være ganske små, antages det at effektens størrelse er lig

med nul.

Derudover kan der være tale om en vis forvirringseffekt hos forbrugerne: Det drejer sig om en

effekt, som især var tilstede i de første par år efter introduktionen af parallelimport.90 På grund af

at problemet er begrænset og mere eller mindre af forbigående karakter, vil jeg sætte denne til at

være nul.

På baggrund af de ovennævnte antagelser kan man isolere de centrale parallelimport relaterede

effekter. Dvs. på den ene side har vi besparelserne og på den anden strategisk

tilbagetrækning/overgang til et uniformt prisregime, Williamsons teori samt

transportomkostningerne. Her rejses der et spørgsmål om, hvorvidt det kan lade sig gøre at

besparelsesniveauet overstiger de resterende andre effekter.

Williamsons teori, overgang til et uniformt prisregime, samt transportomkostningerne og den

tilhørende eksternalitet reducerer besparelsernes betydning. Den vigtigste effekt i den forbindelse

er strategisk tilbagetrækning. Herunder kan man overveje med henblik på eksemplet fra Afrika

om forhindring i medicindistribueringen på lavprismarkedet kan gøres op i værdier som kr. og

øre og sammenlignes med besparelserne. Her må jeg konkludere, at denne effekt er meget

uheldig og kritisk set ud fra sundhedsmæssige grunde. Jeg vil derfor betragte denne som

98

dominerende. På baggrund af det ovenstående vil jeg derfor vurdere, at de negative effekter i

forhold til besparelserne vægter mere.

9. Konklusion.

Med reference til opgavens afsnit vil der i det følgende være givet opgavens konklusion. Jeg har

valgt at opdele dette afsnit i to dele. I det første underafsnit vil jeg give en konklusion fra et mere

globalt perspektiv. I det andet underafsnit vil der blive givet en konklusion set ud fra en snæver

dansk synsvinkel. Men først vil jeg kort opsummere delkonklusionerne fra opgavens enkelte

afsnit.

I afsnit tre blev det påvist, at der hovedsagelig er tale om monopolistisk og oligopolistisk adfærd

på medicinmarkedet. Dette fremgår af den relativ højere overskudsgrad i forhold til

omsætningshastigheden for en række medicinalvirksomheder. Et sådant markedsforhold tyder

typisk på adgangsbarrierer på medicinmarkedet, således at fuldkommen konkurrence ikke kan

finde sted. Herunder blev der bemærket, at selve markedsstrukturen adskiller sig markant fra det,

som man ellers har forventet. Forskellen består i det, at der både findes et mellemled i form af

læger, samt at selve distribueringen finder sted via apotekerne, som ikke må konkurrere mod

hinanden, dog med den undtagelse at håndkøbsmedicin nu også kan sælges i supermarkeder.

Derudover fremgik det, at prisforskelle på medicinmarkedet ikke nødvendigvis slår igennem på

forbrugernes adfærd.

I afsnit fire blev der derfor redegjort for både monopolistisk og oligopolisk adfærd, herunder

prisdiskriminering. Det viser sig, at prisdiskrimineringen er velfærds-forbedrende, hvis der er

tale om en mængdeforøgelse. Herunder skal ligning (48) for oligopoler være opfyldt. Derudover

ses det, at introduktionen af parallelimport på medicinmarkedet ingen effekt har på

kvalitetsudbuddet. Her har producenten ikke noget særligt incitament til at markedsføre mere

kvalitet, idet dette ikke giver nogen markedsfordel over parallelimportørerne. Producenten kan

derimod gennemføre en produktdifferentiering for at genere parallelhandelen. Men her behøver

der ikke være tale om forøgelse af kvaliteten. Produktdifferentieringen kan realiseres ved at

ændre på størrelsen eller på farven af lægemidlet, hvilket ikke ændrer på selve produktets

kvalitet.

I afsnit fem blev der givet en beskrivelse af parallelimporten. Det fremgik af dette afsnit, at

parallelimport er af begrænset størrelse, samt at der er tale om manglende konkurrence indbyrdes

parallelimportørerne imellem. Herunder blev det også bemærket, at importørerne ikke ønsker at

90 Ugeskrift for læger, august 1995

99

kaste sig ud i en skrap konkurrence med original-producenterne. Det fremgår også, at

parallelimportørerne heller ikke ønsker at konkurrere indbyrdes mellem hinanden.

I afsnit 6 og 7 blev der redegjort for mulige positive samt negative velfærdsøkonomiske effekter

relateret til parallelhandel. Her blev der også bemærket, at det er svært at vurdere effekternes

størrelse, dels på grund af manglende information (transportomkostningerne), men også på grund

af markedets særegne karakter. (Det er svært at finde den korrekte efterspørgsel, så man kan

skønne over dødvægten. Dette skyldes, at lægernes ordinering sjældent afspejler forbrugernes

ønske).

I afsnit 8 opstilles der en prioriteringsmetode til vurdering af parallelimport. Her konkluderes

der, at effekterne som for eksempel transportomkostninger, effektivisering af omkostningssiden

og reduktion af ”patent race” er ganske små. Andre effekter så som de negative mængderabatter

kan elimineres. Dog findes der andre effekter af enorm betydning for vurderingen af

parallelhandelfænomenet. Disse er besparelserne, strategisk tilbagetrækning og/eller overgang til

et uniformt prisregime, transportomkostningerne samt Williamsons omkostningsteori.

9.1.1 Parallelimport set ud fra globalt perspektiv.

Set ud fra en international synsvinkel er gevinsterne ved parallelhandel af begrænset karakter.

Dette skyldes, at markedsandelen for de parallelimporterede produkter er ganske lille, samt at

prisforskellen mellem de originale og de parallelimporterede produkter ikke er særlig stor.

Dette sker i kraft af, at parallelimportørerne ikke ønsker at fremprovokere en drastisk reaktion på

markedet. Når etableringsomkostningerne er betalt, ønsker parallel-importørerne at blive på

markedet længst som muligt.

Samtidig fremgår det af opgaven, at konkurrenceforøgelsen skabt pga. parallelimport ikke har

nogen påvirkning på forøgelse af kvalitetsniveauet i økonomien. Dette er ellers typisk tilfældet

ved forøgelse af konkurrencen på markedet.

Det fremgår, at en meget uheldig effekt er forbundet med prisdiskriminering og parallelhandel.

Her kan der være tale om udelukkelse af visse agenter fra forbruget af nogle former for medicin.

Dette er allerede observeret i en lille grad i EU-regi.

Set ud fra et globalt perspektiv kan man forestille sig, at en forhindring i prisdiskrimineringen

kan medføre, at lande med relativt lav indkomst pr. capita ikke bliver forsynet med den

nødvendige medicin. Dette er allerede tilfældet med medicindistribueringen i nogle afrikanske

lande.

Idet der er her tale om et så vigtigt gode som medicin, vil jeg betragte tilbagetrækning som den

dominerende negative effekt. På baggrund af beskrivelsen af opgavens afsnit og især det

100

ovennævnte kan man derfor konkludere, at parallelimport ikke altid resulterer i

velfærdsgevinster. I de tilfælde, hvor der er tale om en overgang til uniformpris eller i tilfælde af

tilbagetrækning fra lavprismarkedet, bør parallelimport forhindres. Dette gælder for de

virksomheder, som via prisdiskriminering forøger deres output.

En effektivisering af parallelimporten vil forøge denne negative effekt. I et tilfælde hvor

konkurrencen fra parallelimportørerne forøges, vil dette tilskynde til et uniformt prisregime eller

til en strategisk tilbagetrækning. Dvs. her er det vanskeligt at ændre forholdet mellem

effekterne.

Således vil det i visse konkrete tilfælde være fordelagtigt at suspendere ”fri marked” ideologien

og forhindre muligheden for parallelhandel.

9.1.2 Parallelimport set ud fra et dansk perspektiv.

Hvis man derimod betragter Danmark som et isoleret tilfælde, ser vurderingen anderledes ud.

Når man alene tager hensyn til dansk velfærd, bortfalder den negative effekt af

tilbagetrækningen fra lavprismarkedet. Det er i dette tilfælde op til de nationale myndigheder at

varetage landets interesser. Det er således deres pligt at forsyne deres befolkninger med det

nødvendige medicinpræparater.

Derfor skal man i tilfældet af vurderingen af dansk velfærd udelukkende kigge på de resterende

effekter og på baggrund af disse vurdere parallelimport fænomenet..

Det fremgår af opgaven, at i Danmark er der tale om en meget lille prisforskel mellem

originalproducerede og parallelimporterede produkter. Introduktionen af parallelimport i

Danmark resulterede således ikke i voldsomme prisreduceringer og besparelser. I nogle tilfælde

skyldes prisreduceringen aftalerne mellem det offentlige og medicinalbranchen og ikke selve

tilstedeværelse af parallelimport.

Parallelimports betydning kan derfor betragtes som begrænset. Her kan man give samme

forklaring på parallelimportørernes optræden som i afsnit 9.1.1. Dvs. manglede incitament til

kaste sig ud i skrap konkurrence med producenterne. Således kan man mere tale om en

profitomfordeling mellem producenterne og importørerne end om en gevinst for samfundet.

Når effekten af tilbagetrækningen samt overgangen til et uniformt prisregime bortfalder, er

forholdet mellem de negative og positive effekter ikke overbevisende. Her kan der være tale om,

at parallelimport er et velfærdsforøgende fænomen. Godt nok bliver reduktionen af dødvægt

domineret af etableringsomkostningerne, men de andre negative effekter som

101

transportomkostningerne eller de negative mængderabatter er af ganske lille betydning91, og i det

sidste tilfælde kan de nemt elimineres. Dette skal ses i lyset af besparelsernes potentielle

størrelse.

Her fremstår parallelimport som et potentielt velfærdsfremmende fænomen. Man kan nemlig

forestille sig, at forøgelsen af konkurrencen på medicinmarkedet vil forøge nogle af de negative

effekter, men bestemt også forøge besparelserne. Hvis det er tilfældet, at i besparelserne kraft af

den forøgede konkurrence mellem parallelimportørerne og producenterne overstiger de negative

effekter, kan parallelimport være velfærdsforbedrende.

Derfor vil det være hensigtsmæssigt at fortage konkurrencefremmende indgreb, således at

parallelimport bliver mere konkurrencedygtigt.

10. Perspektivering

En meget populær debat i øjeblikket er ældrebyrden, idet der er flere forskellige undersøgelser,

som tyder på at, den vil være voksende i løbet af de kommende år. Et voksende antal ældre

mennesker betyder større udgifter til ældrepleje og vil sandsynligvis bevirke en forøgelse i

medicinudgifterne. Samtidig forudsiger man et fald i arbejdsstyrken. Dette stiller landet overfor

nye økonomiske og sociale udfordringer.

Det ses derudover, at der i løbet af de sidste par år er opstået flere sundhedsportaler og lignende,

hvor det er muligt at reklamere og sælge håndkøbsmedicin.92 Derudover er det nu muligt at købe

håndkøbsmedicin i diverse supermarkeder.

Lægevidenskaben er også blevet bedre, hvilket betyder, at man er istand til at behandle

sygdomme, som for bare ti år siden ikke kunne behandles. Samtidig ses der tendenser til, at man

i højere grad laver medicinpræparater til raske mennesker, idet man prøver at udvide markedet.

Derudover ses det i afsnit 3.1.7. at der er tale om betydelige udgifter relateret til medicinforbrug i

Danmark. Alt dette betyder, at medicinforbruget i fremtiden vil vokse.

En reducering i medicinpriserne vil således være ønsket. Opgavens konklusion tyder på, at der

opstår en række negative effekter i forbindelse med parallelimport. Derimod er de tilsigtede

effekter ved introduktionen af parallelimport ikke af den forventede størrelse. Dette skyldes det

faktum, at der er en del konkurrencebegrænsende faktorer, der spiller ind.

I den resterende del af opgaven skal vi derfor beskæftige os med, hvordan parallelimport bliver

mere konkurrencedygtig. I det følgende tager jeg udgangspunkt alene i velfærdsfremmende

91 Reducering i R&D er også af begrænset størrelse , når vi alene taler om svækkelsen af patent systemet alene på det danske marked. 92 ”Patientportaler på internettet” Elsa Ranzau , Kristiene Kaspersen , Dorthe Langebjerg Sørensen . 2001

102

effekter i Danmark, således at der ikke tages hensyn til negative velfærdseffekter i form af

overgang til uniform pris og lignende. Det skal dog bemærkes, at i kraft af

konkurrenceforøgelsen tilskynder man producenterne til at forøge prisen eller forlade

lavprismarkedet.93 Dvs. at det ledende spørgsmål i den forbindelse er: Hvad kan man gøre for at

forstærke de positive velfærdseffekter i Danmark ?

10.1.1 Udvidelsen af bagatelgrænsen.

I det foregående afsnit blev der konkluderet, at positive velfærdseffekter forårsaget af

parallelimport er ganske små, idet det i praksis drejer sig mere om profitomfordeling end om en

forøgelse i konkurrencetilstanden på medicinmarkedet. Således ser vi, at parallelimportørerne

kun ligger prisen lidt under producenterne (ca.5%).

Under selve beskrivelsen af velfærdsøkonomiske effekter fremgik det, at i flere forskellige

tilfælde spillede bagatelgrænsen en dæmpende rolle på de positive effekter.

Det vil derfor være oplagt at udvide bagatelgrænsen, således at prisforskellen vil forøges. På

denne måde kunne man påtvinge mere konkurrence mellem medicinproducenterne og

parallelimportørerne. Dette vil være medvirkende til at forstærke de positive velfærdseffekter i

økonomien. Her kunne man forestille sig forøgelsen i reduktionen af dødvægttabet, samt

stigende besparelser i den offentlige sundhedssektor og hos de private forbrugere.

Man kan også forestille sig, at forøgelsen af bagatelgrænsen vil tilskynde medicinbranchen til en

mere efficient produktion.

Udvidelsen af bagatelgrænsen giver dog mere gunstige vilkår for apotekerne. Her kan udvidelsen

have en bieffekt, idet apotekerne vil vælge at udlevere det relativt dyre produkt indenfor

bagatelgrænsen. Dette kan begrundes i, at apotekernes indtjening afhænger af en fast andel af de

solgte produkter. Derfor har disse økonomisk incitament til at udlevere det dyreste præparat.

Dette sker på bekostning af patienten, som ofte mangler information om andre alternativer. (I det

nuværende system bliver agentens beslutning sat ud af spillet to gange. Første gang af lægen,

som ganske rigtigt har den nødvendige ekspertise og vælger produktet. Anden gang træffer

apotekerne beslutningen, når det kommer til selve finansieringen af medicinforbruget. Jeg kan af

gode grunde godt se årsagen til den første uddelegering af beslutningsprocessen. Dog kan jeg

ikke se grunden til, at apotekerne får tildelt den anden beslutningsproces).

Her kunne man indføre pligt for apotekerne til at oplyse patienten om evt. andre mulige

præparater, som ligger indenfor bagatelgrænsen. Således ville prisforskelle have en virkning på

forbrugernes valg.

103

Dette er jo ikke tilfældet i øjeblikket, bortset fra medicinkøb i supermarkeder, hvor forbrugeren

har mulighed for at sammenligne de forskellige præparaters priser.

Man kunne også forestille sig, at en mulig forbedring kunne opnås ved at liberalisere apotekerne,

således at det ville være muligt for disse at konkurrere mod hinanden.

10.1.2 Adgangsbarrierer og mulighed for konkurrenceforøgelse.

Læseren blev gjort opmærksom på, at der findes forskellige slags stivheder i økonomien, som

sætter markedsmekanismen ud af kraft. Derfor ser vi ikke, at introduktionen af parallelhandel

resulterede i enorme positive velfærdseffekter. Som der før er bemærket, findes der på

medicinmarkedet adgangsbarrierer, som forhindrer ”free entry”. Dette er typisk

etableringsomkostningerne, hvilket er en af grundene til, at parallelimportørerne ikke lige med

det samme ønsker at kaste sig ud i en konkurrencekrig med producenterne og med hinanden.

Dette skyldes det faktum, at hvis man en gang er etableret på markedet, vil man nødig forlade det

ved at provokere producenterne. På denne måde har parallelimportørerne intet incitament til at

dumpe priserne med det samme for at tjene en hurtigt gevinst og trække sig tilbage.

Hvis dette var tilfældet, vil en sådan adfærd tvinge producenterne til at fastholde lavere priser for

på den måde at imødekomme en potentiel parallelimport trussel. Sådan en mulighed for hurtig

gevinst vil gøre parallelimporten mere konkurrencedygtig.

Dvs. hvis der foreligger en mulighed for arbitragefortjeneste, vil der altid være nogen til at gå ind

på medicinmarkedet, hente gevinsten og gå ud igen, hvis muligheden for indtjening forhindres.

Dette er en almindelig tankegang bag markedsmekanismen.

Her kan man forestille sig, at eliminering af adgangsbarrierer vil være fordelagtigt for samfundet,

idet besparelserne vil forøges. (Her ser vi alene på dansk velfærd).

Da den slags forhindringer for markedskræfterne normalt ikke forsvinder af sig selv, opstår der

imidlertid et behov for offentlige indgreb.

En teoretisk løsning på problemet kan være at anvende styringsmidler til at eliminere disse

etableringsomkostninger, således at der gives parallelimportørerne incitament til en mere

aggressiv adfærd på markedet.

Her kunne man forestille sig, at give skattefordele eller økonomisk støtte ved etablering af

parallelimportvirksomheder.

Samtidig kunne man forestille sig, at det vil være fordelagtigt at udstede tidsbegrænsede

tilladelser til markedsføring, for på den måde at tilskynde parallelimportørerne til at tjene en

hurtigt gevinst.

104

Det ovenstående kan man forklare ved en spilleteoretisk tilgang. Lad os antage, at konkurrencen

mellem parallelimportørerne og producenterne kan opstilles på en spilleform. Der er tale om

gentagede spil i uendeligt mange tidsperioder. I hver periode træffer agenterne en beslutning for

deres strategi, som skal spilles på markedet. En strategi kan for eksempel være: prisreduktion,

prisforøgelse eller ingen reaktion. Det antages, at agenterne har information om mulige payoffs i

spillet. Det er derudover tilfældet, at en beslutning taget af den ene part har en indflydelse på

modpartens profit. Hvis den ene part sænker prisen, vil dette betyde en større markedsandel og

højere profit, men samtidig vil dette medføre en mindre markedsandel og lavere profit for

modparten. En Nash-ligevægt opstår, når agenterne spiller den strategi, som er optimal, givet at

modparten spiller dennes optimale strategi. Når spillet spilles igennem flere perioder, kan

agenternes strategivalg afhænge af, hvad der bliver spillet i den kommende periode. Det kan

således lade sig gøre, at der bliver spillet strategier, som ikke er i Nash-ligevægten. Dvs. der kan

være tale om et samarbejde, hvor der holdes på de høje markedspriser. Hvis en agent afviger fra

samarbejdet, bliver han straffet af modparten ved en ”trigger strategi”, som spilles i alle de

kommende tidsperioder med en erklæring: ”Siden du kun tænker på dig selv og afviger fra

aftalen, bliver du straffet!” Her er payoffs lavere end under et samarbejde.

Hvis der er tale om en troværdig trussel i form af en ”trigger strategi”, og hvis en genforhandling

ikke er mulig vil, agenterne holde sig til aftalen. Det er faktisk lige præcis, hvad man ser på

medicinmarkedet, hvor parallelimportørerne ikke ønsker at genere producenterne med alt for

høje prisreduceringer. Her kan man spørge: Hvad sker der, hvis den ene agent bliver nød til at

forlade markedet til tiden (T) ?

Her kan man forestille sig et spil mellem producenterne og parallelimportørerne i endelig tid.

Dvs. på tidspunkt (T) bortfalder importtilladelsen. Dvs. det sidste spil vil blive spillet i denne

tidsperiode. Da parallelimportøren er klar over, at han ikke længere kan befinde sig på markedet,

vil han spille en ”dominerende strategi” i den sidste tidsperiode. Hans strategi vil være at dumpe

prisen, erobre markedet, score gevinsten og trække sig tilbage.

Men medicinalvirksomhederne kan også gennemskue spillet, og er klare over, at importøren har

et økonomisk incitament til at dumpe prisen i den sidste periode. Derfor vil de tage hensyn til

denne adfærd i perioden (T-1). Her vil de selv indføre prisreduceringer for at imødekomme den

potentielle trussel, med en erklæring: ”Siden jeg ikke kan straffe dig, hvis du afviger fra aftalen,

vil jeg forhindre at dette sker!” Således kan det lade sig gøre at spille spillet tilbage til den første

tidsperiode.

Dette ovenstående spilleteoretiske tiltag viser, at der vil være spillet lave priser igennem hele

forløbet fra (t = 1) til (T), idet der tages hensyn til, at modparten kan gennemføre en

prisreducering i den næste periode. Dvs. der er tale om en underspilsperfekt Nash ligevægt.

105

Hvis der derimod var tale om et uendeligt gentaget spil, ville der være mulighed for at straffe

modparten ved at spille en ”trigger” strategi. En sådan potentiel trussel vil forhindre

prisreduceringen ved at holde importørerne i ”skak”.94

Dvs. at ved implementering af tidsbegrænsede markedsføringstilladelser, hvilket betyder en

overgang til et endeligt spil, bliver importørerne kort sagt tilskyndet til gennemføring af

prisreduktioner.

Et sådant offentligt indgreb vil nok ikke være populært hos medicinbranchen, idet der nok i

debatten vil forekomme argumenter om konkurrenceforvridninger og manglende incitament til

R&D af nye medicinpræparater. Dette må betragtes som væsentlige argumenter; dog skal man

huske, at forøgelsen af konkurrencen alene vil finde sted i Danmark.

Medicinmarkedets størrelse her i landet taget i betragtning (et lille højprismarked), må der være

tale om en begrænset effekt på den samlede mængde af ressourcer, som allokeres til forskning og

udvikling.

10.2.1. Kontrol over mellemledet på medicinmarkedet.

Det er blevet bemærket i afsnit et, at på medicinmarkedet er der tale om et mellemled i form af

læger, som træffer valg angående medicinpræparater. Det blev også nævnt, at lægen ikke har

nogen som helst økonomisk interesse i at udskrive det billigste præparat, idet lægen ikke er

belastet ved finansieringen af forbruget.

Her vil det være fordelagtigt at kontrollere dette mellemled, således at lægen i første omgang

vælger den billigste alternativ.95 På den måde kan man tilskynde substitutionen til de

parallelimporterede produkter og forøge besparelserne.

I forvejen anvender man her ikke økonomiske styringsmidler, men spørgsmålet er, hvorvidt dette

er nok. Måske vil det være fordelagtigt at anvende andre styringsmidler, således at ud over de

etiske grunde vil lægerne have økonomisk interesse i at udskrive recepter til de billigste

medicinpræparater.

Dette vil dog være vanskeligt at gennemføre i praksis.

94 Teorien er mere kompliceret end sådan. I afsnittet om perspektivering vil jeg nøjes med en overfladisk gennemgang. De interesserede henvises til relevant spilleteoretisk litteratur. 95 Hvis det drejer sig om medicin som ligger indefor bagatelgrænsen kan lægens beslutninger være konkurrence forbedrende. I et tilfælde hvor lægen skriver bemærkninger på recepten bliver kun den pågældende medicin udleveret.

106

10.2.2 Information som et middel imod de negative mængderabatter.

I afsnittet om NMR-modellen så vi på en mulig forklaring på forekomsten af de negative

mængderabatter. Her blev der fremført en teori om den manglede information indenfor det

offentlige. Hvis det var tilfældet, at den offentlige sundhedssektor var klar over muligheden for

substitution og dermed yderligere besparelser, ville dette helt sikkert finde sted. På den måde

indikerer NMR-modellen, at der er behov for at tilføre den nødvendige mængde af information.

Således kan man forestille sig, at i takt med informationsforøgelsen vil der ske en substitution til

de små pakker. Dette vil udhule parallelimportørernes profit og selvfølgeligt medføre yderligere

besparelser.

En vigtigt effekt i den forbindelse er, at dette ikke vil have direkte konsekvenser på

originalproducentens profit, men alene på parallelimportørens. Dvs. der vil ikke være tale om

nogen som helst former for negative effekter relateret til R&D.

Således kan et informationsfremstød klart anbefales.

Man kan derudover anvende traditionelle styringsmidler til at forhindre evt. nye tilfælde af

negative mængderabatter. Her kunne man forestille sig, at det vil være hensigtsmæssigt at

indføre pligt om at informere, hvis et billigere alternativ foreligger. På den måde vil man

tilskynde parallelimportørerne til at give den nødvendige information.

En anden mulighed foreligger i at indføre forbud mod prisdiskriminering baseret på

informationsforskel.

107

11.Litteraturliste

An Economic Review of the patent System Frits Machlup Study, no. 15 Washington (1958) Antitrust Economics Oliver E. Williamson (1987) Benefits derived from trade of Pharmaceuticals Orifarm (2000) Brasilien i krig med industrien

Information (3-4 marts 2001) De besejrede giganter Børsens Nyhedsmagasin nr.7 11 april (1997) CAPM i kontinuert tid- En teoretisk og empirisk tilgang Carsten Jensen og Arthur Mystek, Københavns Universitet Marts 2000 Dynamic Forces in Capitalist Development Angus Meddisson (1991) Economic Growth Robert J. Barro , Xavier Sala I Martin (1995)

Economics of Regulation and Antitrust W.Kip Viscusi, John M. Vernon, Joseph E. Harrington (1995) Economic Welfare and the Allokation of Resources for Inovation. Kenneth J. Arrow , Princeton University Press (1962) Game theory Rasmusen Gaven der skal kvæle parallelimportørene Børsens Nyhedsmagasin nr.21 (1997) Handbook of Indusrrial Organisation ,Volume 1 (The timing of innovation: Research development and diffusion ,Jennifer F. Reinganum) R. Schmalensee, R.D. Willig (1989) Health Economics Peter Zweifel, Friedrich Breyer (1997) Hiv- vaccine er inden for rækkevidde Information (3-4 marts 2001)

108

Imperfect competition and international trade Gene M. Grosman, London (1997) Intermediate Microeconomics Hal R. Varian (1993) Interview: Carsten Koch Politiken (27 januar 1999) Interview: Lars Rebien Sørensen Politiken (28 februar 2001) Lægeforening og Samfund Ugetilskrift for læger (1995) Lægemidler: Sort år for parallelimport Jyllands-Posten (25 juni 1999) Medicinalfirmaer tjener godt på dansk konkurrence-regl Ugebrevet Mandag Morgen nr.25 maj (1999) Monopoler, forskning og dødssyge mennesker Information (tirsdag den 27 marts. 2001) Medicinalindustrien frygter prispres Information (3-4 marts 2001) Medicinkrigen gør ondt i overskuddet Aktuelt (2 februar 1998) Medicinkrav mod parallelimportører Jyllands-Posten (5 november 1999) Nye regler om medicintiskud fra 1 marts 2000 Sundhedsministeriet Nyhedsanalyse: Pilleindustri pilles ned Information (21 maj 1999) Når medicin forvirrer Bodil Brock, Helse(2000) Organisering af lægemiddelsalget i Danmark, november 1999. Sundhedsministeriet, Nr.1380 (1999) Parallelhandel med medicin Marlene Gyldmark Tidskrift for dansk sundhedsvæsen oktober (1997) ”Parallelimporterede præparater” Ugeskrift for læger (1993)

109

Patientportaler på Internettet Kristiane Kaspersen, Dorthe Sørensen, Elsa Ranzau Danmarks Biblioteksskole, København, maj 2001 Prioritering og Styring Klavs Lindeneg (1993) ”Reciprocal Dumping ” Model of International Trade James A. Brander, Poul R. Krugman (1983) (se Imperfect competition and international trade) Redegørelse om lægemiddelområdet Konkurrencestyrelsen ISBN: 87-7029-149-7 Retssag på liv og død i Sydafrika Information (1 marts 2001) Samfundsøkonomen Djøf, nr3 maj (2000) Strategisk regnskabsanalyse Jens O. Elling, Carsten Krogholt Hansen, Ole Sørensen (1998) Strid om medicin presser priserne Berlingske Tidende (20 april 2001) Strid om medicinpriser i USA Dagens Medicin (12 oktober 2001) Teoretisk Statistik for økonomer Erling B. Andersen. Niels-Erik Jensen, Nils Kousgaard (1985) The Theory of Industrial Organisation Jean Tirole (1995) The Economic theory concerning Patents and Inventation. Selected Essays and Adresses London (1974) Tvivl om priser på mærkevarer Ritzau Bureau (17 juni 1998) Udfordringer på lægemiddelområdet Sundhedsministeriet (1997) www.dkma.dk/ medicipriser www.lif.dk / Medicinpriser /Verdensmarked/Priser

110

12.Appendiks

Appendiks 4.1.1 P E P(q) pm D A C`(q) pc C B

MR qm qc q

Arealet af trekanten ABC angiver dødvægtstabet, mens arealet ADE angiver ”consumer surplus”. Den grundlæggende tanke bag de forskellige former for prisdiskriminering er at forøge monopolistens profit. Dette kan ske via udhulningen af ”consumer surplus” og /eller dødvægt.

Appendiks 5.1.2 Tabel 9 Markedsføringstidspunktet og prisniveau for samtlige parallelimporterede produkter markedsført indtil 1 juni 1992.

Præparat Januar 1991 April 1991 Oktober 1991 Februar 1992 Juni 1992 Adalat 88 88 88 88 88 Adriamycin 100 98 98 Anafranil 94 94 Alkeran 95 95 95 Becotide 89 89 89 89 90 Becloforte 90 90 90 90 Berodual 93 Berotec 92 Bricynal 95 100 Canesten 93 Capoten 95 95 95 Claforan 100 Cordarone 100 95 95 Dalacin 100 100 95 Demolox 95 Depo-Medrol 95 95 95 Desferal 100 95 95 Diane Milte 93 Diclocil 97 97 Dobutrex 100 100 98

111

Erythromycin 95 95 Farmarubicin 100 93 98 Fluanxol 90 90 Fludex 95 95 Floroblasin 98 98 Fucidin 100 95 95 Insidon 95 Leukeran 100 95 95 Lioresal 89 85 94 94 94 Locoid 91 Lopid 95 Ludiomil 86 90 Madopar 88 100 100 91 91 Marcain 95 Marcoumar 128 86 86 Mindiab 95 Mycostatin 95 Narcanti 95 Nitoman 100 100 Nizoral 89 89 Novantrone 98 Omnipaque 98 Orap 100 85 97 Ovestin 95 Parlodel 88 95 Pavulon 100 97 97 Pevaryl 91 Purynethol 95 95 Restandol 100 91 90 Retrovir 100 100 udgået Rytmonorm 100 95 95 Salazopyrin 95 95 Sandiummum 100 102 100 Sibelium 93 93 Sinemet 90 90 SoluCortef 82 SoluMedrol 97 97 Tegretol 95 95 Tenoretic 86 87 95 95 95 Tenormin 86 87 95 95 95 Tolvon 100 90 95 Tracirum 100 95 Trilafon 95 Trilafon E. 88 95 Trinordiol 88 88 Triquilar 90 Truxal 91 92 Ventoline 95 94 Vepesid 100 95 97 Vissken 91 91 Vumon 100 100 100 80 Zinafcef 76 69 69 Zovirax 100 95 95

Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Denne rapport er udgivet af Projekt- & Karrierevejledningen, der formidler kontakt mellem universitetsstuderende og eksterne projektstillere. Gennem projektforslag i Projekt- & Karrierevejledningens projektkatalog kan studerende beskæftige sig med konkrete problemstillinger, der har relevans for organisationer, myndigheder og virksomheder udenfor universitetet. De færdige projekter udgives efterfølgende i Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie og kan bestilles direkte hos Projekt- & Karrierevejledningen eller via biblioteker og boghandlere. Har du som repræsentant for en organisation en idé til et nyt projekt, hører vi gerne fra dig. Find ud af mere om Projekt- & Karrierevejledningen og se vores online projektkatalog på vores hjemmeside: www.samf.ku.dk/pkv

PROJEKT- & KARRIEREVEJLEDNINGEN

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

KØBENHAVNS UNIVERSITET

ØSTER FARIMAGSGADE 5

1353 KØBENHAVN K

En velfærdsøkonomisk vurdering af...

Documents

Transcript of En velfærdsøkonomisk vurdering af...