En skole for de mange

Lars Olsen,

journalist og forfatter

Disposition:

• En fortælling fra Nordjylland

• Fra videnssamfund til videns- og produktionssamfund

• Ulighed i skole og uddannelse - uddannelseskulturens rolle

• Handlemuligheder, folkeskolereform, Ny Nordisk Skole

Videnssamfund? Ja, tja, bum, bum, bum…

• Større krav om omstillingsevne + højere fagligt / bogligt niveau i mange job

• Overskud af ufaglærte, men mangel på både videreuddannede og faglærte

• Skifte i erhvervspolitikken: Danmark er både videnssamfund og produktionsland

”Det er nødvendigt at få gang i innovationen, hvis virksomhederne skal klare sig globalt.

Danmark har stolte traditioner som produktionsland. Det skal vi fortsat have. For produktion er forudsætningen for, at der også fremover bliver placeret arbejdspladser med et stort vidensindhold i Danmark.

Viden og erfaring fra medarbejderne i produktionen indgår i udviklingen af nye eller forbedrede produkter og processer. Innovation og produktion hænger snævert sammen.”

Regeringsgrundlaget: ”Et Danmark, der står sammen”

Videnssamfund? Ja, tja, bum, bum, bum…

• Større krav om omstillingsevne + højere fagligt / bogligt niveau i mange job

• Overskud af ufaglærte, men mangel på både videreuddannede og faglærte

• Skifte i erhvervspolitikken: Danmark er både videnssamfund og produktionsland

• Vigtigt at forene teori og praksis – og samarbejde ml teoretikere og praktikere

Unge uden uddannelse

0

10

20

30

40

Kilde: AE-Rådet / Danmarks Statistik

Ufaglærte forældre

Faglærte forældre

Forældre med ml.udd.

Akademiker forældre

Andel 25-årige der ikke har en ungdomsuddannelse og heller ikke er i gang, 2009

Drenge Piger

%

Overklassen – 1 %

Højere middelklasse – 9 %

Middelklassen – 24 %

Arbejderklassen – 47 %

Underklassen – 20 %

Den klassedelte skole

4

5

6

7

8

Underklasse Arbejderklasse Middelklasse Højeremiddelklasse

Overklasse

Kilde: ”Det danske klassesamfund”

Karakterer i dansk ved Folkeskolens Afgangsprøve 2009/10

Stikord om handlemulighederog reformtiltag

• Tværfaglighed skal være konkret – problem- og projektorienteret

• Mere anvendelsesorientering i boglige fag• Styrke praktiske elementer i folkeskolen,

uden at bryde med enhedsskolen• Folkeskolereform: Helhedsskole,

anvendelsesorientering, teori/praksis• Ny Nordisk Skole – nyt og uprøvet

alternativ til New Public Management

Den klassedelte skole

4

5

6

7

8

Underklasse Arbejderklasse Middelklasse Højeremiddelklasse

Overklasse

Karakterer i dansk ved Folkeskolens Afgangsprøve 2002/03 og 2009/10

Kilde: ”Det danske klassesamfund”

Skolekulturer og ulighed

0 10 20 30 40

5,7

5,9

6,2

6,4

6,5

7

7,2

7,5

7,8

8

8,2

8,4

0 10 20 30 40

5,7

6,1

6,4

6,5

6,9

7

7,2

7,5

7,7

7,8

8

8,2

8,4

Karaktergennemsnit ved studentereksamen 2008-10

Htx Alment gymnasium

Kilde: Undervisningsministeriets database

%%

Ufaglærte / faglærte

Kun gymnasium / kort vid.uddannelse

Mellemlang vid. uddannelse

Lang vid. uddannelse / ph.d.

6,16,1

Skolens sociale pyramide

0 10 20 30 40

5,3

5,5

6

6,5

6,9

7,3

7,6

8

8,4

8,8

9

9,4 Forskerudd.

Lang vid.udd.

Mellemlang vid.udd.

Kort vid.udd.

Faglært

Ufaglært

Kilde: Undervisningsministeriet

Gennemsnitskarakterer i mundtlig dansk 2010

%

Kun gymnasium

Den stærkeste sociale arv

0

10

20

30

40

Kilde: AE-Rådet / Danmarks Statistik

Ufaglærte forældre

Faglærte forældre

Forældre med ml.udd.

Akademiker forældre

Andel 25-årige der har en lang videregående uddannelse eller er i gang, 2009

Drenge Piger

%

Farvel til klassesamfundet?

0 10 20 30 40

Underklasse Arbejderklasse Middelklasse Højere middelklasse Overklasse

Kilde: AE/Danmarks Statistik

Årlig disponibel indkomst i kr.

Andel 25-26-årige børn i akademisk uddannelse

Andel med belastende fysisk arbejdsmiljø

%

600.000 kr.