En grube til undervisningen

i Region Syd

guld

2 3

En guldgrube til undervisningen i Region Syd

Redigering:Hæftet er redigeret af Trine Hyllested, MUSKO og Dorthe Eriksen, Center for Undervisningsmidler, Aabenraa, University College SyddanmarkNerven i fortællingerne er søgt bevaret ved kun at redigere det mest nødvendige. Alle bidrag har derfor hver deres form.

Copyright på fotos/billeder/tekster:Hvor ikke andet er angivet, er alle indlæg i dette hæfte illustreret med billeder, som forfatterne har stillet til rådighed og selv har indhentet tilladelse til at bruge fra elevernes forældre. Det er forfatterne, der har copyright på billeder og tekst. ·Museum Sønderjylland har leveret fotografiet af guldbrakteaten, der bruges gennem hele hæftet. ·Forside fotos er taget af Merete Essenbæk fra Museum Sønderjylland, Museerne i Fredericia, Mette W. Allison og Birthe Zimmermann, Alssund Gymnasium. ·Ivan Malinowskis digt er gengivet med tilladelse fra Borgens Forlag.

Præmiering:·Astrid og hendes 6. klasse på Midtals Friskole for den fine beskrivelse af besøget på Cathrinesminde s. 32-33. ·Museumsformidler Martin Lyager fra Museerne i Fredericia s. 10-11 og lærer Charlotte Nordlund Borring fra

Lillebælt-skolen i Fredericia s. 12-13 for grundigt gennemarbejdede og vel illustrerede indlæg om besøget på Krings-minde.

Læs mere om Center for Museumsundervisning i Region Syd på www.musko.dk

Layout og korrektur:Dorit Grundahl, Center for Undervisningsmidler i Aabenraa.

Tryk: Filipsen Grafisk Produktion ApS, KoldingAntal: 2.000 eks.

ISBN-nr. 978-87-87610-06-3

Indhold

Forord ........................................................................................................................................................ s. 4-5

Børnenes Kunstklub - et samarbejde mellem 9 kunstmuseer i Region Syddanmark ................... s. 6-7Middelalderens Ribe - en del af projekt “Børn, natur og bevægelse” .............................................. s. 8-9

Livet på landet omkring år 1900 ........................................................................................................ s. 10-11En lærervinkel på oplægget: Livet på landet omkring år 1900 ..................................................... s. 12-13Miljøhistorie og Gram Å - Når museumsbesøget bliver en del af en eksamen .......................... s. 14-15Projekt Kunstklasse - gennem 5 år .................................................................................................... s. 16-17Kulturel rygsæk i historie - Flygtningelejren i Oksbøl 1945-49 ..................................................... s. 18-19På opdagelse i 1800-tallet - et samarbejde mellem Øhavsmuseet, Faaborg og Faaborg Sundskole ............................................................................................................................... s. 20-21Projekt 4.a - mellem musik og billedkunst ....................................................................................... s. 22-23Soldat på volden - 1849 ...................................................................................................................... s. 24-25Kalendermødet ..................................................................................................................................... s. 26-27Arkæolog for en dag ............................................................................................................................ s. 28-29Arven efter Carl Nielsen løftes bedst i fællesskab .......................................................................... s. 30-31En dag i leret ......................................................................................................................................... s. 32-33Tog sine forældre med på kunstudstilling ....................................................................................... s. 34-35Juleudstillinger på Langeland ............................................................................................................ s. 36-37Eksperimenter med Eckersberg ......................................................................................................... s. 38-39

Har du saltvand i blodet? - et materiale fra e-muserum ................................................................ s. 40-41Mit Vadehav - et undervisnings- og samarbejdsprojekt ................................................................ s. 42-43

Lad genstandene fortælle deres historie ........................................................................................... s. 44-45Lærerservice og JuniorGalleri på Vejle Kunstmuseum .................................................................. s. 46-47Vild med sild? Museet som en del af seminarieundervisningen .................................................. s. 48-49Undervisning og formidling i Museum Sønderjylland .................................................................. s. 50-51Til eftertanke ........................................................................................................................................ s. 52-53Digtet “Sejl og anker” .......................................................................................................................... s. 54-55

1. Godt begyndt er halvt fuldendt! - Tilbud til de yngste

2. Hvad man i ungdommen nemmer - man aldrig glemmer! - Grundskolen og ungdomsuddannelserne

3. Digitale ressourcer - elektronisk museumsformidling

4. Pædagogisk erfaringsudveksling

4 5

En guldgrube til undervisningen i Region SydStyregruppen er glad for at præsentere dette hæfte som et af MUSKO´s første initiativer. En regional erfaringsindsamling med gode eksem-pler på museumsundervisning. Målet med initia-tivet var at samle en perlerække af fortællinger om museumsundervisning på basis af skolers og museers praksis i Region Syd. Fortællingerne udgives til inspiration for museumsfolk og undervisere. Hæftet rummer fortællinger fra daginstitutioner, grundskoler, ungdomsuddan-nelser, museer og andre læringsmiljøer uden for skolens fysiske rammer. Med uundværlig hjælp fra museumsfolk, lærere og elever i hele regionen har det været muligt at udgive disse eksemplariske fortællinger. Hæftet er redigeret af projektleder Trine Hyllested med støtte fra pædagogisk konsulent Dorthe Eriksen på Center for Undervisningsmidler i Aabenraa, University College Syddanmark.

Vi vil gerne sige tak til alle de medvirkende og ikke mindst for tilskuddet fra Undervis-ningsministeriets Tipsmidler, som har gjort det økonomisk muligt at udgive hæftet.

Styregruppen for MUSKOPeter Thor Andersen, Bodil Schelde-Jensen,

Ulla Mejdahl og Lars Borst

ForordForord

Hvorfor et Center for Museumsundervis ning i Region Syd?Museerne rummer en type viden, der ikke kan googles. De har autentiske genstandssamlinger og et særligt kendskab til den lokale historie og det lokale landskab, som er en guldgrube for undervisere på alle niveauer. Museerne giver mulighed for en betydelig videns- og læringsres-source om kulturarven i form af muligheder for oplæg, materialer, projektvejledning, praktikop-hold m.m. til både grundskolen og ungdomsud-dannelserne. De autentiske miljøer danner ram-men om genstandene, men medarbejderne tager gerne ud og videreformidler deres ekspertise.I informationssamfundet bombarderes vi dagligt med kulturtilbud, information og viden. Formålet med det almene skolesystem er bl.a. at forberede eleverne til at kunne bruge disse tilbud både som borgere i det danske samfund og som medskabere af den demokratiske og kulturelle udvikling. Demokratiet skal læres i hver ny generation. En vigtig forudsætning for deltagelse i et demokrati er engagement og viden om, hvad man er rundet af. Kulturel forståelse er derfor en vigtig nøgle til fremtidens samfund, hvor informationsbombardementet konstant udfordrer identiteten. Her kan viden og kulturel forståelse være nogle af de vigtigste elementer i en foran derlig verden. Museerne giver mulighed for faglige erkendelser, praktiske færdigheder og gode oplevelser. Et fagligt og pædagogisk udbytte af et undervisningsforløb kan ofte kvalificeres af den eksterne ekspertise, som museumsfolkene er. Museer, lærere og pædagoger kan i et frugtbart samarbejde skabe rammer om børn og unges faglige og pædago-giske udvikling. Alle skoler har et museum i nærheden. MUSKO, det nye center for museum-sundervisning i Region Syd, skal være med til at styrke samarbejdet mellem undervisnings- og museumsmiljøer.

MUSKO-Museumsundervisning Syd Center for Museumsundervisning i Region Syd er et projekt under Kulturarvsstyrelsen startet 1.8.2009. Projektets formål er at fremme kon-takten mellem undervisningsinstitutioner og museer. Desuden skal det skabe mulighed for gensidig udveksling af erfaringer med museums-undervisning. Baggrunden for at starte centret er Kultur arvs-styrelsens undersøgelse af undervisningen på de statslige og statsanerkendte museer 2008.

Undersøgelsen viste et behov for at synliggøre, udvikle og kvalificere de undervisningstilbud, museerne har. Den viste også, at museernes res-sourcer kan udnyttes endnu bedre ved gensidig udveksling af erfaringer, materialer og dannelse af netværk m.m.

Som styregruppe og initiativtagere bag MUSKO står et konsortium bestående af 4 deltagere:·Museumsforum Syddanmark - herunder Mu-

seum Sønderjylland og Odense Bys Museer ·Museerne i Fredericia ·Sydvestjyske Museer ·Center for Undervisningsmidler i Aabenraa (en

del af University College Syddanmark.)

MUSKO har et årligt budget på kr. 800.000 i 3 år og har ansat cand.comm. Trine Hyl lested, ph.d. som projektleder. Yderligere arbejdsindsats ind-købes foreløbig udefra.

Hvordan kan MUSKO styrke samarbejdet mel-lem museer og skole?MUSKO er med til at sætte lokale projekter i gang mellem museer og skoler, samt koordinere og organisere.Fx er MUSKO lige nu med i et projekt om un-dervisningsmaterialet: ”Hvorfor Ribe?” sam-men med Sydvestjyske Museer - Ribes Vikinger. MUSKO medvirker også til et undervisningsma-teriale om ”Sønderjyllands historie”, som udar-bejdes i sam arbejde med Museum Sønderjylland og Center for Undervisningsmidler i Aabenraa under University College Syddanmark. Der kan efter aftale med styregruppen for MUSKO tilbydes eksternt pædagogisk konsu-lent arbejde. MUSKO organiserer lokale fælles semina rer for lærere og museumsfolk. De første afholdes i foråret 2010.MUSKO samarbejder med Skoletjenesten på Sjælland samt det nye Center for Museums-undervisning i Region Midt- og Nordjylland, der er startet samtidig med MUSKO. En af de første fælles opgaver er sammen med UNI·C at forbedre den landsdækkende elektroniske tilgang til museernes undervisningstilbud og materialer. Der arbejdes med den nye portal museumsun-dervisning.dk og en opdate ring af e-museum.dk. Der skal desuden samarbejdes om efteruddan-nelse af museumsundervisere.

Fotos: Mette W. Allison

6 7

Børnenes Kunstklub er et tilbud til alle børn mel-lem 4 og 7 år - både derhjemme i familierne og i daginstitutionerne. Formålet med klubben er at bringe nogle af regionens bedste kunstværker ud til børnene, der hvor de er til hverdag. At demokratisere kunsten og gøre den tilgænge-lig for alle - ligegyldigt om man bor i nærheden af et kunstmuseum eller ej. Kunsten bliver således grobund for gode oplevelser for barnet i familien eller i daginstitutionen.

Den voksne som formidlerUdgangspunktet for projektet er en praksis, der i mange år har været grundlag for formidlingen på Trapholt. Her sættes barnets egen voksen (forælder eller underviser) i spil og får redskaber til selv at formidle kunsten. Ideen var at udbrede denne praksis til hele regionen og inddrage andre kunstmuseer i den. Det førte til samarbej-de med Faaborg Museum, Fyns Kunstmuseum, Johannes Larsen Museet, Ribe Kunstmuseum, Vejen Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum og fra Museum Sønderjylland: Kunstmuseet Brund-lund Slot og Kunstmuseet i Tønder. Projektet er støttet økonomisk af Kulturarvsstyrelsen og Region Syddanmark.

Kunstklubbens opbygningEn udviklingsgruppe på Trapholt har i tæt team-samarbejde med formidlingschef Karen Grøn udarbejdet konceptet for og indholdet i Børnenes Kunstklub. På hvert af de ni deltagende kunst-museer er der således udvalgt otte kunstværker fra den faste samling - det kan være både maleri, skulptur og arkitektur, og med udgangspunkt i disse i alt 72 kunstværker har team Trapholt lavet 72 forskellige opgaver, der udfordrer børnenes billedsproglige og motoriske niveau. Da 7-årige kan mere end 4-årige, er opgaverne rettet mod specifikke alderstrin i målgruppen. Der er således opgaver til de 4-årige, de 4½-årige, de 5-årige osv. Men aldersinddelingen er ude-lukkende vejledende. Man kan frit gå på op da-gelse i de 72 opgaver og vælge dem, der passer bedst til det enkelte barn. I udarbejdelsen af opgaverne tog team Trapholt højde for, hvordan børn instinktivt tegner på de forskellige alderstrin, hvad de synes er sjovt, samt hvad de formår rent motorisk. Hvornår kan de klippe lige med en saks, hvornår kan de trække streger mellem to punkter, hvornår begynder de at tegne menneskefigurer osv. Børn udvikler sig hurtigt i den alder, så derfor

Børnenes Kunstklub- et samarbejde mellem ni kunstmuseer i Region Syddanmark med Trapholt som tovholder

Af Projektmedarbejder Kirsten Jensen, Trapholt

vægtede vi variation både i sværhedsgraderne og i selve aktiviteterne højt, sådan at alle alder-strin kan finde en passende udfordring. Fokus i opgaverne er børnene og ikke kunstværket. Det vigtigste er, at det er sjovt og motiverende for børnene at give sig i kast med opgaverne og dermed med kunsten. Samtidig skulle opgaven være letaflæselig, sådan at børnene umiddelbart kan se, hvad der skal ske, uden at den voksne nødvendigvis bør give en lang forklaring. Opgaverne er dog forsynet med en kort opgave-tekst, der ved hjælp af bogstavrim og ordspil på en sjov måde forklarer, hvad opgaven går ud på. På denne måde tilgodeses både voksne og børn.

KunstmusenEn anden vigtig del af klubbens formidling er Kunstmusen. Han er logo og maskot for Børnenes Kunst-klub og findes på alt, der har med klubben at gøre. Samtidig er han børnenes ven og lille hjælper, der går på eventyr og viser vej i de mange opgaver. Han giver tip om hvilke materi-aler, der kan bruges, og hvilken historie, der kan udspille sig i opgaven.

Børnenes Kunstklub i familienI familierne kan Børnenes Kunstklub først og fremmest bruges som et samlingspunkt for krea-tiv aktivitet og gode fællesoplevelser i trygge, hjemlige rammer. Forældrene får her også en mulighed for at følge med i og stimulere deres barns billedsproglige udvikling. Skulle familien vælge at besøge et af de deltagende museer, vil børnene være specialiserede ”eksperter”, da de allerede har stiftet bekendtskab med nogle af museets kunstværker på forhånd.

Ved hjælp af Børnenes Kunstklub vil børnene føle ejerskab og kendskab til visse kunstværker. De vil måske endda kunne forklare de voksne, hvad det handler om, og på den måde er der grobund for en god fællesoplevelse. Trapholts formidling er som sagt optaget af at skabe ople-

velser for børn og voksne i fællesskab - og ikke for den ene af parterne på bekostning af den an-den. Denne strategi er ført videre ind i Børnenes Kunstklub.

Børnenes Kunstklub i daginstitutionenSamtidig var det vigtigt, at Børnenes Kunstklub kunne bruges som et redskab i børnehavernes læreplaner til at opfylde punktet ”Kulturelle værdier og udtryksformer”. Kunstklubben er en måde at præsentere børnene for en mangfoldighed af forskellige udtryksfor-mer og stilarter på. I opgaverne opfordres børne-ne til at komme med deres egen fortolkning og udlægning af kunstværkerne, og på den måde vænner de sig til allerede fra en tidlig alder at forholde sig til og arbejde med kunst. De op-

fordres til at eksperimentere både med egne og andres udtryk. Inden lancering af klubben den 13.11.09 afholdt team Trapholt introduktions-møder for børnehavepædagoger på de ni kunst-museer, hvor vi forklarede, hvordan klubben kunne bruges i deres hverdag. Pædagogerne så det som en stor fordel, at opgaverne ikke kræver et museumsbesøg eller stiller krav til økonomi og normering. De var begejstrede over fleksibiliteten og nytænkningen i klubbens opgaver. Opgaverne blev prøvet af på børn i forskellige børnehaver. Også her var der stor begejstring, interesse og lyst til fordybelse.

Tilgængelighed og fleksibilitetFor at gøre Børnenes Kunstklub så lettilgængelig som muligt benyttes en udbredelsesplatform, der kendes og bruges af langt de fleste i dag. Derfor udviklede team Trapholt hjemmesiden: www.kunstmus.dk. Her hentes og printes opga-verne direkte ud i hjemmet eller institutionen. Denne fleksibilitet i tilgangen gør desuden at brugen af de forskellige opgaver vil variere fra sted til sted. Man kan vælge at lave en enkelt opgave eller at give sig i kast med dem alle sam-men. Forløbet er individuelt og fleksibelt, og den voksne - pædagog eller forælder - kan virke som underviser eller igangsætter.

>> De opfordres til at

eksperimentere både med

egne og andres udtryk <<

� >>�Ved hjælp af Børnenes

Kunstklub vil børnene føle

ejerskab og kendskab til

visse kunstværker <<

www.trapholt.dk

8 9

Projekt ”Børn, natur og bevægelse” er et samar-bejde i Esbjerg Kommune mellem Dagtilbud, Dagplejen, Skoletjenesten, Kultur - & Naturfor-midlingscenteret Myrthuegård, skovens folk, Sydvestjyske Museer og Ribe Roklub. Det er finansieret med puljemidler fra Indenrigs- og Socialministeriet i projektperioden 2006-2009. Her beskrives vores mest vellykkede brobyg-ning.

Formålet med undervisningsforløbetAt dagplejebørn og børnehavebørn får en kul-turel og historisk oplevelse, imens de er i be-vægelse. Oplevelsesstien er desuden tænkt som en eksemplarisk model til senere brug på institu-tionens udeareal eller i dagplejerens have.

MålgruppenDagplejebørn og børnehavebørn i Esbjerg kom-mune. Alder 0-6 år.Kurser for pædagoger og dagplejere:Pædagoger og dagplejere i Esbjerg kommune deltog i et ”kørekortkursus” i formidling af aktiviteterne på oplevelsesstien ”Middelalderens Ribe”. Der blev arbejdet med den enkelte kur-sists egen forståelse for udvikling af kroppens behov for bevægelse i forhold til udvikling og alder. Målet var at kvalificere pædagogen eller dagplejeren til at formidle aktivitetsmulighed-erne for sin egen børnegruppe og benytte ople-velsesstien på egen hånd. Indholdet af forløbetForberedelse, vidensdeling og samarbejdspart-nere:Samarbejde mellem projekt ”Børn, natur og be-

vægelse” og Sydvestjyske museer, Ribes Vikin-ger om:

·Etablering af opstartssted i museumsgården til rekvisitter, dragter og middelaldervogn.

·Vidensdeling om historiske skikke, steder og hændelser i Ribe by.

·Vidensdeling om dragter, rekvisitter til brug i formidlingen.

· Vidensdeling om historiske sange og folke-viser som udgangspunkt for aktiviteter og fortællingen om Dronning Dagmar.

·Bogen Dronning Dagmar: Samarbejde med mu-seet, projekt ”Børn, natur og bevægelse”, tegner og forfatter til udarbejdelse af ny børnebog tilrettet for dagplejebørn og børnehavebørn.

·Her ud over: Samarbejde med Ribe Roklub om opsætning af aktivitetskasser til rekvisitter til brug i formidlingen på slotsbanken.

·Samarbejde mellem skoletjenestens fælleskon-tor, projektkoordinatoren og museet om book-ning af de enkelte formidlings ture.

Sådan foregår det i praksis:Tilmeldte børnegrupper på maks. 20 børn, delta-ger i et dagsforløb, varighed 3-4 timer.Børnene iføres middelalderdragter, når de mø-des med instruktøren på museet.Instruktøren er tilknyttet projekt ”Børn, natur og bevægelse”.

Børnene indgår i en historisk tidsramme, hen-sigten er, at de får muligheden for at opleve mid-delalderen i de aktiviteter, de møder undervejs på vandringen gennem middelalderens Ribe ud til Ribe Slotsbanke. Der gøres holdt ved histori-ske steder på oplevelsesstien, og aktiviteter, der formidler historien for børnene, indgår. På Ribe

Middelalderens Ribe- en del af projekt “Børn, natur og bevægelse”

Af Projektkoordinator Dorit Iversen, Dagtilbud, Esbjerg Kommune

slotsbanke indgår fortællingen om Dronning Dagmar. Børnene indgår herefter i et rollespil ud fra fortællingen om Dronning Dagmar og Valde-mar Sejr. På slotsbanken kan der arbejdes med flere forskellige drejebogstemaer. Temaet kan være at bygge med reb og taljer. Ridderskole, hvor pagerne trænes i våbenbrug og forsvarsteknikker eller markedsdage, og hvor enkelte middelalder-lege indgår.

Børnene lærer nye begreber ved at lytte, smage, lugte, iagttage, løbe, gå, trille og hoppe, og får her igennem udviklet deres sprog. Børnene lærer om middelalderens samfunds-opdeling i rollespillet. Formålet er, at børnene herved udvikles personligt og socialt. Der arbejdes med enkelte naturfænomener som f.eks. strømmen i Ribe å. Der arbejdes med be-greber som skomager og patinemager, gadespejl, hellebarder, armbrøst, trædesten samt navne på middelalderens beklædning og møntenheder.De pædagogiske læreplaner samt Esbjerg Kom-munes Dagtilbudspolitik er tænkt ind i hele formidlingen.

Som ringe i vandet Vi har fået en række tilbagemeldinger fra dag-institutioner, der har deltaget. Børnene, der har været med en dag i ”Middelalderens Ribe”, fortæller de øvrige børn i børnehaven om livet i middelalderen i flere dage efter besøget. Nogle børn tager deres forældre med på slots-banken i weekenden, de må op at se, hvem Dronning Dagmar er. En daginstitution havde inden forløbet arbejdet med temaet konger og dronninger, historiske og nulevende, så børnene kendte Dronning Dagmar, da de kom på slots-banken og kunne fortælle om vores nuværende Dronning Margrethe. Vi kunne her drage paral-

leller i dialogen. En tredje børnehave har efter et besøg henvendt sig og fortalt, at de er blevet opmærksomme på vigtigheden af børnenes og pædagogernes viden om egen kultur og har valgt i det næste kalenderår at arbejde med Ribes historie som et hovedmål. De vil her benytte oplevelsestien ”Middelalderens Ribe”, som en tilbageven dende aktivitet.

Projektet videreføresEsbjerg kommunes Dagtilbudschef, Karin Chri-stensen har efter projektets udløb valgt at fastan-sætte projektkoordinatoren. Oplevelses stien ”Middelalderens Ribe” samt de tre øvrige stier i projektet bliver et fremtidigt tilbud til børnehavebørn og dagplejebørn i Es-bjerg kommune. Læs evt. mere om projekt Børn, natur og be-vægelse på:

www.bnb.esbjergkommune.dk

10 11

Museerne i Fredericia har en smuk firlænget gård i Egeskov. Året rundt har Kringsminde besøg af kom-munens skoleklasser. Inden besøget har klassen arbejdet med ”Livet på landet i gamle dage” - familielandbruget omkring år 1900. Nu skal de opleve det på deres egen krop - altså den erfa-ringspædagogiske tilgang. Iført vest og kasket eller forklæde og tørklæde arbejder børnene ude

og inde. Drengene muger ud hos dyrene, saver brænde, ordner have og så videre. Pigerne er i køkkenet og laver mad på brændekomfuret eller tager sig af storvasken i bryggerset. Der er også tid til en kop formiddagskaffe og ved middags-tid spiser de den gode solide mormormad.

Vel tilbage på skolen kan børnene tegne og skrive om deres erfaringer og oplevelser på Kringsminde.Mange specialklasser benytter undervisnings-

tilbuddet, fordi de praktiske opgaver på gården giver også de bogligt - og sprogligt svage elever konkrete succeser og anerkendelse.

Rollespillet ”Livet på landet”Når eleverne kommer i 5. klasse, kender de fleste af dem museumsformidlerne og gården. De er fortrolige med arbejdsopgaverne. Nu tilbydes eleverne at spille rollespil - og det er noget andet og mere, fordi der tilføjes en social dimension.

Formålet med rollespillet er at give eleverne· viden om de sociale forhold på landet omkring

år 1900. Herunder forholdet mellem jordejere og jordløse. De fattiges forhold.

· mulighed for at opleve de sociale skel på egen krop og dermed mulighed for at reflektere over forskelle og ligheder mellem nutiden og ”gamle dage”. Således øges elevernes histo-riske (og sociale) bevidsthed.

LæseplanerRollespillet er et tilbud til 5.-7. klasse i dansk og historie. I begge fag skal børnene arbejde med drama, værkstedsundervisning og rollespil. Og i begge fag skal eleverne øve sig i at stille spørgsmål, problematisere og formulere sig i skrift og tale.

Forarbejdet på skolen Dramakonsulenten assistererDet forudsættes, at klassen har arbejdet med temaet ”Livet på landet i gamle dage”, inden de skal spille rollespil på gården. Klassen har arbejdet med fag- og skønlitteratur, set billeder og film, holdt foredrag for hinanden m.m. Lærerne inviteres til et formøde, hvor vi i fæl-lesskab drøfter mulige tilgange og materialer til undervisningen.Museets dramakonsulent underviser 2 x 2 timer på skolen før besøget på museet. Han taler med eleverne om, hvem der boede og arbejdede på en gård i gamle dage; familien, gårdens faste folk og daglejerne. Taler med dem om de sociale forhold på landet og om den en-keltes sociale placering og status. Dramakonsulenten hjælper eleverne med at for-stå og prøve, hvad rollespil går ud på. Han giver eleverne mod på og lyst til at træde ud af deres vante roller og afprøve nye. Hver elev får en rolle, som eleven skal lære at kende og forholde sig til:

Livet på landet omkring år 1900Af Martin Lyager, Museerne i Fredericia

· Hvem er jeg? Navn, alder, bopæl, familie, arbejde og titel. · Hvad er min sociale placering og status?· Hvordan taler jeg til - og bliver talt til - af med-

spillere med en anden eller den samme status som mig?

· Hvordan skal jeg opføre mig - og hvorfor? · Hvad forventes og kræves der af mig? · Hvad drømmer jeg om?

Eleverne får hver et rollekort med oplysninger.

Rollespillet på gårdenNår eleverne ankommer, får de deres kostumer. Silkebroderede veste og smukke kjoler til ejerne og usle, beskidte laser til rakket. Alle har et nav-neskilt, så vi kan huske hinandens rollenavne og status. Så er alle klar til at spille rollespil. Gårdmands-familien og de faste folk sendes over i stuehuset. Her er der dækket op med kaffe, hvedebrød, smør, marmelade, brændevin… Det er lidt af en festdag, for faster Laura er på besøg, og datteren Sine er hjemme med den lille Dorte.Lidt senere kommer Tosse Hans og Kræn Wollesen og nogen daglejere. De sidder ved et andet bord og får rugbrød, fedt og vand. Vaske Maren og hendes småtkørende døtre skal hjælpe med storvasken.Et par forskræmte, udsultede børn banker forsigtigt på. Det er polakungerne, der tigger. Madmor forbarmer sig over dem, og de får en humpel brød at gnave på, men de kommer naturligvis ikke ind i stuen, for de har både fnat og lus. Det er bestemt ikke rart at være en polak-unge, så de roller kræver robuste elever.

Så er scenen sat, og resten af forløbet minder ak-tivitetsmæssigt om et almindeligt Kringsminde besøg, men rollerne er anderledes. Nogen har fysisk hårdt arbejde - andre har hænderne godt begravet i lommerne. Nogen bestemmer, andre har bare at adlyde.

Vores erfaringerKonceptet er godt og fungerer.Eleverne synes, det er spændende, morsomt og krævende at spille rollespil. De indlever sig i rol-len. Mange af dem er både vrede og forargede, fordi ”.. det er uretfærdigt”. Og deres forargelse kender ingen grænser, når husbond skråsikkert gør det helt klart, at naturligvis har rakket bare at være taknemlige, fordi de får arbejde og mad.Rollespillet giver eleven en mulighed for at træde ud af sin - ofte fastlåste - rolle i klassen og hermed en mulighed for at afprøve en ny rolle;

en anden status. Det er krævende og grænse-overskridende. Som en elev sagde, da hun havde hængt sin kjole op: ”Nu er jeg ikke længere Han-sine, men mig selv. Heldigvis!”

Vil du vide mere? - så klik ind på

>>Det er krævende og

grænseoverskridende<<

www.fredericiahistorie.dk

12 13

4. klasse på Lillebælt Skolen i Fredericia vendte blikket mod ”Bondeliv i Danmarkshistorien”.

FormålFormålet var, at elever skulle få en personlig oplevelse af, hvad det vil sige at være beboer el-ler arbejder på en bondegård i Danmark i 1765 og omkring år 1900.

Indledende lærerkursusForløbet startede med et kort lærerkursus, hvor jeg var på besøg på Kringsminde (Museerne i Fredericia) og fik en gennemgang af, hvad man laver på gården, hvilke forløb de har, og hvad de forventer af lærerne. Vi lavede også mad og spiste sammen - så det blev lidt mere eksem-plarisk. Vi fik lidt læsestof med hjem, så vi var forberedte til vores besøg.

De første oplevelser på Kringsminde I starten af 4. klasse besøgte klassen Kringsminde Museumsgård i Egeskov ved Fredericia. Her fik klassen en idé om, hvordan en bondegård fungerede omkring år 1900 i Danmark. Vi fik en rundvisning på gården, og vi lavede mad, rensede fisk, huggede brænde og lavede gække-breve. Børnene var meget engagerede og kastede sig ivrigt over alle opgaverne. Alle følte sig som en del af miljøet, da vi fik veste, kasketter (dren-gene) og tørklæder og forklæder på (pigerne).

Museumspædagogerne forklarede eleverne en masse om traditioner, kultur og kønsroller på en gård omkring år 1900.

Arbejdet tilbage på skolenI historie arbejdede vi med bogen ”Thomas og Ingeborg fra Soelegården” (Alinea), som gav os viden omkring religion, bolig, mad, påklædning, skolegang, legetøj og børneliv, traditioner, fester, landbrugsarbejde på en autentisk gård i Dan-mark i 1765. Det betød ikke så meget, at besøget på Kringsminde og gården i bogen ikke foregår på samme tidspunkt. Det gav om mulighed for at sammenligne de to perioder.

Museumpædagogen tager ud på skolenEfterfølgende skulle klassen lave rollespil på Kringsminde. Fra Museerne i Fredericia fik vi to gange besøg af en dramainstruktør, som kom ud i klassen og lavede forskellige dramaøvelser sammen med os. Her skulle eleverne lære nogle teknikker til at spille rollespil, og de skulle lære at overskride nogle grænser og leve sig ind i andre personers status og følelsesliv. Eleverne har været rigtig glade for forløbet. De syntes, det var sjovt og udfordrende - men også lidt skræm-mende (på den spændende og gode måde). Elev-erne fik også roller til det kommende rollespil, og her var opgaven at leve sig ind i en person med høj, lav og mellem status på en gård.

En lærervinkel på oplægget:Livet på landet omkring år 1900Af folkeskolelærer Charlotte Nordlund Borring, Lillebælt Skolen, Fredericia

Det var svært at arbejde med status over for kam-meraterne - men det gav rigtig meget - da der var byttet om på de sædvanlige pladser i hierarkiet.

Børnene lærte en masse og syntes også, det var sjovt at få lov til at være en anden og arbejde med en anden personlighed.

At bruge sine erfaringer i praksisEfter dramaforløbet skulle vi ud til Kringsminde og lave rollespil en hel skoledag. Vi startede med en kort instruktion, fik vores kostumer og navne-skilte på. Herefter var vi nogle nye personer med meget forskellig status på gården. Vi deltog i det daglige arbejde. Vaskede tøj, hentede vand, lavede mad, passede de små børn, gik i haven, fodrede høns, ordnede hegnspæle samt andet arbejde på gården. Museumspædagogerne og dramalærerne havde de igangsættende roller og sørgede hele tiden for at holde gang i rollespillet ved at koste rundt med folk, sætte gang i rygter, sladder og lidt dramatik. Eleverne havde nøje fået beskrevet, hvordan deres rolle var, og hvad de skulle foretage sig. Der var en livlig aktivitet på gården, og især under måltiderne fik eleverne en tydelig oplevelse af status og klasseskel. Det var en udfordrende oplevelse, som satte gang i mange tanker og diskussioner.

Hvad kan skolen bruge museet til?Vi havde et rigtig spændende og udfordrende samarbejde med personalet fra Museerne i Fredericia. Eleverne oplevede, hvad det vil sige at være barn år 1900, og de kunne bruge disse er-faringer til at perspektivere den viden, de havde fra forskellige emneforløb om børn på landet i Danmarkshistorien. Det er en vigtigt forforståelse at have, da eleverne hele tiden bliver konfron-teret med fortællinger, noveller og romaner fra det historiske Danmark. Vi er pt. i 5. klasse i gang med at læse ”Hungerbarnet” af Cecil Bødker, og den handler om at være barn for mange år siden i en tid med klasseskel, fattigdom, hierarki og livet på landet. Her har eleverne en masse konkrete erfaringer at hægte deres nye viden på, og det hjælper dem med at forstå og leve sig ind i den historiske handling.

Formålet for faget historie:Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur…Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinu-itet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vur-dering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

Trinmål efter 4. klassetrin:· give eksempler på livet på landet og livet i byer i fællesskaber og samfund · fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og

hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom.

· gengive fremstillinger af historiske begivenheder med egne ord, i tegning og i dramaform

· stille spørgsmål, der kan uddybe forståelsen af historiske beretninger · udtrykke egne holdninger til historiske begivenheder

og deltage i samtale herom · gengive historiske fortællinger · skabe fortællinger om hverdagsmennesker ud fra

viden om fortidens begivenheder og samfund.

>>Der var byttet om på de sæd-

vanlige pladser i hierarkiet<<

www.lillebaelt-skolen.dk

Foto

: Mu

seer

ne

i Fre

der

icia

Foto

: Mu

seer

ne

i Fre

der

icia

14 15

FormålÅrsprøven i biologi for 2.g elever med biologi på A-niveau (målgruppen!) tager sit udgangspunkt i den danske natur: Med temaet: ”Miljøhistorie og Gram Å” padler holdet mandag den 30. maj 2005 nedad Gram å og når den 8. millioner år gamle havbund i Gram Lergrav.

Undervejs bliver der lavet biologiske målinger, og spørgsmålet ”Hvad viser landskabet om åensmulige anvendelse gennem tiden?” giver anled-ning til forskellige observationer gennem land-brugsland, eng, hede og skov. Observationerne indgår i den faglige formidling, der skal skemundtligt 14 dage efter samarbejdet med Museet i Gram.

Er man tre i en kano har midterpersonen hænderne fri til at kunne foretage praktiske målinger.

Kanoerne nærmer sig Gram: Her skal vi grave i Gram leret og se det nyåbnede museum.Træerne i den nyetablerede atriumgård ved Museet i Gram, bl.a. tempeltræet, Ginko biloba og tulipantræet, Liriodendrum tulipifera, er ind-vielsesgaver af træarter, der alle er fundet ma-teriale fra i Gram leret. Hensigten er, at træerne igen skal vokse på området.

Det faktum, at et hold geologer dagen indengravede sælknogler ud af Gram leret, skærper gravelysten!

Miljøhistorie og Gram ÅNår museumsbesøget bliver en del af eksamen. Et museumsundervisningsforløb mellem Alssundgymnasiet Sønderborg og Museum Sønderjylland i Gram

Af lektor Birthe Zimmermann

”Kan man grave hvaler med en skruetrækker?” spørger museets folk – og viser os vej til lergra-ven udstyret med skovle, spande og støvler.

Vi besøger også udstillingen med bl.a. Astarte-muslinger, som findes hyppigt i Gram leret, og vi ser træ af forskellige arter, som er fundet i Gram leret med og uden borehuller.

Museets ansatte fortæller med begejstring om knoglefundet og graver videre i håb om at finde mere.

Det er lidt svært at forestille sig, at vi er på bun-den af et flere hundrede meter dybt hav. Men det helt sorte ler fortæller sin egen historie om de abiotiske forhold på datidens havbund! Det sten-fri og meget finkornede ler tyder på dybt vand uden strømning, og den sorte farve tyder på iltfri forhold. Disse faktorer medvirker til, at fossiler-ne er velbevarede, om end skrøbelige!

Ved den efterfølgende mundtlige eksamen – medio juni 2005 - præsenterer eleverne deres erhvervede faglige viden indenfor dels emnerne evolution, vandløbsbiologi og miljøhistorie.

Ved spørgeskemaer tilkendegiver eleverne, hvordan de har oplevet denne anderledes års-prøveform:

Dels lodtrækning om fordeling af personer i kanoerne, dels det faktum at hver kano får sit særlige eksamensspørgsmål med krav om samarbejde om undersøgelser til vands og i leret - suppleret med teoretiske underspørgsmål, som skulle indgå i den mundtlige fremlæggelse.

Tør jeg nævne, at alle elever - uden undtagelse – udtaler sig meget positivt og fremhæver, at det var spændende at prøve en anden eksamensform end den traditionelle?

Det synes læreren også:“Jeg fungerede i rollen som supervisor, og jeg gentag-er meget gerne årsprøveformen - hvis den ellers lader sig gentage i vores nu reformerede gymnasium.”

www.ags.dk

16 17

Fra 1999-2004 besøgte en udvalgt kunstklasse Vejle Kunstmuseum flere gange om året fra de gik i 1. til 5. klasse. Lærer og museumsformidler arbejdede tæt sammen under hele forløbet, der blev dokumenteret som et forsøg. Museumsbesø-gene blev brugt som inspiration til forskellige projekter på skolen, hvor læreren tilpassede dem til de aktuelle læreplaner. Kunstklassen afslut-tede deres forløb med en kanaltur i Holland med museumsbesøg, hvor verdenskunsten stod på programmet. Siden var projektet basis for en lærebog beregnet for billedkunst- og dansk-lærere.

Susanne Baldus Pedersen, dengang lærer i Vejle, og Signe Jacobsen, museumsinspektør og for-midler ved Vejle Kunstmuseum, påbegyndte Projekt Kunstklasse i 1999. Det år begyndte Susanne Baldus med en førsteklasse, og projektet lod sig gøre, fordi hun havde klassen i dansk, billedkunst og musik og derfor mange timer at planlægge med.Udgangspunktet for lærer og formidler var, at børn skal se det bedste for at have en målestok for kvalitet; at mødet med kunst virker frem-mende for kreativitet i det hele taget; og at de visuelle børn i højere grad kunne blive tilgodeset og få bedre glæde af deres skolegang.

Det blev til mange besøg, og hver gang havde lærer og formidler haft møde om, hvad de skulle se, hvor meget og hvordan. Alle besøg havde et formål og et sigte i forhold til et undervis-

ningsforløb på skolen, som Susanne nøje havde udtænkt i forhold til læreplanerne. Allerede i 1. klasse skulle børnene stifte bekendtskab med det bedste af det bedste: Rembrandt, som Vejle Kunstmuseum ejer fine grafiske værker af. Børnene blev ofte præsenteret for grafik i løbet af de 5 år, og allerede i 1. klasse fik de lov at lave linoleumssnit selv: Eventyrbilleder, efter at have været præsenteret for Elinborg Lützens herlige eventyrbilleder i linoleumssnit.

Men mødet med kunst kan bruges som igang-sætter til mangfoldige forløb. Et eksempel er, da læreren tog udgangspunkt i William Scharffs hønsebilleder som start til et større projekt om ”Kolonihaven” – forløbet indeholdt bl.a. udrug-ning af kyllinger og digtskrivning – og det fun-gerede hele vejen i gennem vældig godt at starte med besøg på kunstmuseet som begyndelse til et undervisningsforløb: Sanser og kreative evner kom i sving, og læreren konstaterede, at mødet med kunst gjorde eleverne mere engagerede.

De mange forløb og den måde, de levede op til læreplanen, benyttede Susanne Baldus Pedersen til efterfølgende at skrive en lærebog for billed-kunst- og dansklærere med inspirationsmateriale til at gå i gang med at bruge det lokale kunstmu-seum: ”Børn og Kunst. Kunstmuseet i undervis-ningen”, udg. 2006 (ISBN 87-524-0782-1).

Projekt KuNSTKLASSE - gennem 5 årAf Signe Jacobsen, museumsinspektør og Susanne Baldus Pedersen, lærer og museumsformidler - begge Vejle Kunstmuseum

Men det bedste af det hele var måske, at det ved at samle flere års ekskursioner og med en stor ekstraindsats lykkedes at gennemføre en fina-letur i slutningen af 5. klasse: I juni 2004 drog kunstklassen med to lærere til Amsterdam, hvor en flodbåd lå klar. Formidleren, som deltog i rejsen (betalt af museet), havde fået aftaler i stand med de relevante museer i Amsterdam og Haarlem om at måtte undervise på museerne. Forinden havde lærer og elever arbejdet sig frem til, at eleverne i mindre grupper kunne holde små foredrag foran deres hjemmefra udvalgte billeder. Det var en stor og magisk ting for de 11-12 årige at stå foran nogle af verdens højst værd-satte malerier og fortælle for hinanden – hvilket også udløste spontane klapsalver fra de voksne danskere, der tilfældigt var til stede i salene.

Af deres evalueringer bagefter fremkom det tydeligt, at det havde været en stor og afgørende oplevelse for mange af dem.

Hvorfor var forløbet en succesDet var det, fordi det illustrerer, hvor meget man kan, hvis man laver et nært samarbejde skole og kunstmuseum imellem, når man prøver at tænke ud over rammerne og er villig til at gøre en ekstra indsats. Og det var det, fordi alle - elever, lærer og kunstformidler - undervejs havde det både sjovt og lærerigt. Man må desuden formode, at eleverne på læn-gere sigt, i deres voksenliv, vil have fået gode redskaber til at møde og glæde sig over billed-kunsten, hvor de møder den.

www.vejlekunstmuseum.dk

>>Af evalueringerne fremkom

tydeligt, at det havde været en

stor og afgørende oplevelse<<

18 19

Denne succes er et eksempel på en succes, der er under udvikling og målretning, derfor er den taget med her (red.).

ScenenApril 2008. 700 helt nye teenagere på vej til at få fyldt, ikke kun konfirmationsgaver, men også historie i deres kulturelle rygsæk. Dette scenarie var ilddåben for en næsten nyetableret skoletjenestegruppe på Museet for Varde By og Omegn. Hvordan blev eleverne stillet overfor historiens dilemmaer? Hvad tog de med hjem i rygsækken? Hvorfor gør vi det anderledes næste gang?

Den kulturelle rygsækDen kulturelle rygsæk er et projekt, hvor alle Varde Kommunes børn gennem hele skolelivet præsenteres for en bred vifte af kulturelle tilbud og kunstarter, fra opera over film og teater til arkitektur. Ideen er at give eleverne lyst til også senere i livet at deltage aktivt i kulturlivets man-geartede oplevelser og muligheder.Også kulturtilbuddet ‘Historie’ er en del af ‘Den Kulturelle Rygsæk’. Museet har i den forbindelse udviklet en internetportal om den tyske flygt-ningelejr i Oksbøl efter 2. verdens krig: www.oksbol1945-49.dk.

Oksbøl 1945-49Millioner af mennesker blev drevet på flugt fra det tyske område i 2. Verdenskrigs sidste måneder. Det Tredje Riges sammenbrud betød enden på tyske besættelse af Danmark. Men mere end 200.000 kvinder, børn og ældre kunne ikke umiddelbart vende tilbage til det sønder-bombede Tyskland. I Danmark var stemningen i 1945 alt andet end positiv over for de tyske flygtninge, som tilhørte det regime, der havde udplyndret og holdt landet besat gennem fem år. Flygtningenes tilstedeværelse blev oplevet som ”den anden besættelse”.Situationen rejste en mængde dilemmaer. Hvordan skulle man tage sig af disse mange tusind mennesker, der blev anset som fjendens folk? Hvad måtte deres ophold koste? Hvor gik grænsen mellem det anstændige og det uanstæn-dige i at spærre mennesker inde bag pigtråd?

Hvor længe ville flygtningene i det hele taget blive? Kunne man fra dansk side medvirke til en ’demokratisering’ af mennesker, hvis kendskab til demokrati var uhyre spinkelt? Mange af de spørgsmål og dilemmaer, som danske politikere befandt sig i fra 1945-49 er endnu aktuelle i nutiden, hvor det som dengang handler om holdninger, principper og fordeling af ressourcer. Er det en succes, når flygtninge-ne kan vende tilbage til hjemlandet - eller en katastrofe, hvis opholdet blev fatalt for flygtnin-genes børn?Emnet Oksbøl 1945-49 rummer således en række kvaliteter, der gjorde det til et oplagt valg for det historiske bidrag til Den Kulturelle Rygsæk. Det indeholder dilemmaer, der er aktuelle i dag - der er altså en mulighed for, at nutidens unge kan ”lære af historien”. Dilemmaerne giver mulighed for at kombinere en faktuel historieformidling med en mere etisk betonet. Emnet er et lokalt kulturelt fyrtårn: Flygtningelejren i Oksbøl gjorde byen til Danmarks 6. største by, og lejrom-rådet samt flygtningekirkegården besøges fortsat

af mange mennesker fra ind- og udland. Det er desuden nemt at relatere historien til unges liv i dag: Ville du selv kunne leve på rugbrød og kar-tofler og med et bad en gang hver anden uge?Ideen med internetportalen om flygtningelejren i Oksbøl er at kombinere historiefaglig viden med personhistorier fra såvel flygtningene som de daværende lokale Oksbølborgere. Portalen er målrettet folkeskolens ældste klassetrin fra 7. klasse. Der er udarbejdet forslag til opgaver i forbindelse med undervisningen, der ligger integreret på sitet. Alle tekster bliver desuden oversat til tysk.

Kulturel rygsæk i historie. 700 elever i flygtningelejren i Oksbøl 1945-49Af Mette Bjerrum Jensen og John V. Jensen, Museet for Varde By og Omegn

Det er museets forventning, at arbejdet med por-talen vil give lærere og elever lyst til at besøge de tilbageværende rester af flygtningelejren i Oksbøl - gerne med omviser fra museet.

LæringssituationenDe 700 elever fra kommunens 22 skoler ankom med bus over tre dage til Oksbøl. Først blev de budt på en fælles introduktion til emnet ’Hvad er historie’ med fokus på den tidligere Flygtningelejr i Oksbøl. Bagefter blev eleverne i hold af 2-3 klasser guidet rundt i de stadigt ek-sisterende rester af flygtningelejren: En køkken-barak, hospitalet og flygtningekirkegården.Alle 700 elever opførte sig virkelig pænt. Men på trods af, at netop foråret for mange rum-mer en symbolik i form af befrielsen den 5. maj 1945, var tidspunktet en uge før konfirmationen ikke velvalgt; hjerner og hjerter var fyldt af for-ventninger til den store dag.

EvalueringDer var således en række forhold, der gjorde, at en del af de 700 elever måske fik for lidt med hjem i rygsækken. Der var praktiske forhold: Man kunne ikke blænde vinduerne i det lokale, hvor museet holdt den generelle introduktion, så eleverne fik ikke meget ud af diasshowet. Der var manglende erfaring med formidling til målgruppen: Museet lærte, at man ikke kan forklare flygtningenes situation ved at henvise til russernes succes på Østfronten og De Allierede, når 7. klasse tidsmæssigt er nået til 1850. Der var undervisningsmæssige forhold: Klasserne kan ikke bruge timer på at arbejde med internetpor-talen, når de kun har ganske få historietimer til rådighed, og de primært bliver brugt på bus-transport til Oksbøl.

Kulturel Rygsæk fremoverProblemerne blev imidlertid startskuddet til en konstruktiv dialog mellem skolerne og museet. Nordenskov Skole havde en positiv oplevelse af at arbejde med emnet og har siden været med

til at udvikle en række opgaver, der kan styrke brugen af internetportalen i undervisningen. Dette materiale bruger vi i årets udgave af Den Kulturelle Rygsæk – der skal fortsætte fremover som en kulturel satsning i Varde Kommune. Museet er via dialogen blevet realistisk omkring skolernes investering af tid i projektet og har lagt op til, at opgaverne kan klares ud fra forskelligt ambitionsniveau hos elever og lærere.Dialogen har også medført en mere kreativ tilgang til at løse problemet med alt for få histo-riefaglige timer til at gå i dybden med et emne som de tyske flygtninge. I dette års opgaver lægger vi op til en tværfaglig brug af internet-portalen. Dansk er oplagt at inddrage i læsning af fagtekster og brugen af forskellige medier til afrapportering. Matematik kan bruges til at omregne de mange tons rugbrød til kilojoules. Valgfag som hjemkundskab og tysk kan med fordel inddrages til at afprøve opskrifter på lejrkaffe og at lytte til den tidligere flygtnings filmede beretning.

Det største problem med at bruge Oksbøl 1945-49 som det historiske bidrag til den Kulturelle Rygsæk viste sig imidlertid at være, at projektet satsede forkert med hensyn til Folkeskolens læreplaner og fælles mål. 7. klasserne i Varde Kommune har kun perifert beskæftiget sig med 2. Verdenskrig og har faktisk ikke plads til at inddrage dette emne i undervisningen. Dette var et problem, hverken museet eller kommunes ansvarlige for Den Kulturelle Rygsæk havde taget højde for inden lanceringen af projektet. Vi har lært af erfaringen, og fra næste år kommer den historiefaglige del af Den Kulturelle Rygsæk i Varde til at ligge i 8. klasse. Netop på det tids-punkt af skoleåret, hvor klasserne arbejder med tiden under og efter 2. Verdenskrig.

www.vardemuseum.dk

20 21

IndholdUgen blev afsluttet med et stort ‘Åbent hus-arrangement’ på Øhavsmuseet, Faaborg med følgende indhold:

·En gruppe elever viste deres film om H.C. An-dersen, som besøgte Faaborg i sommeren 1830. Her oplevede han sin første store kærlighed, da han forelskede sig i en vens søster, den brunøjede Rigborg Voigt. Hun var dog på det tidspunkt allerede forlovet med en anden! Til hende skrev H.C. Andersen digtene ”To brune Øjne” og ”Min tankes tanke” og flere andre digte.

·Andre elever var guider på museets udstilling ”Slaget om havnen” og serverede smagsprøver på Punch, datidens modedrik. Emnet var havnens betydning for Faaborg i 1800-tallet og livet til søs. F.eks. historier om piratangreb på briggen ”Dannevirke” ved Kinakysten i 1860-erne. En gruppe elever forestod guidede by-vandringer i Faaborgs gamle bydel og fortalte om købmandsgåden, vægterne m.m.

·Naturfagene var repræsenteret ved den gruppe elever, der arbejdede med videnskabsmænd/kvinder. De fortalte om Darwin og Madame Curie, H.C.Ørsted og Valdemar Poulsen.

·Avisbudene omdelte deres aviser om 1800-tal-lets store som små nyheder, samt sladder.

·Der blev demonstreret og smagt på 1800-tallets kogekunst i elevernes TV-køkken.

·Husorkesteret: ”Thygesen” spændte musikalsk over flere århundrede, fra 1300-tallet til i dag, en sammensmeltning af alt godt ”fra dengang og til nu”.

Den aften var der gratis entré på museet, for både forældre og byens borgere! – og der var fulde huse.

Hvad er kvaliteterne ved denne metode, når man arbejder med overbygningselever?Ugen foregik i et tæt samarbejde med det om-givende lokalsamfund. · Eleverne fik valgfrihed indenfor nogle bestemte

rammer. ·Eleverne fik vejledning, men også ansvar i

deres mindre grupper. ·De skulle præstere et produkt på forholdsvis

kort tid, som skulle bruges til noget konkret. ·Eleverne havde et ansvar over for museet og

overfor byens borgere. De skulle præstere en formidling, der kunne bruges til noget!

EvalueringElevernes evaluering kan demonstreres med en fortælling fra musikgruppen: Da musikholdet efter en 8 timers skoledag samt en 2 timers af-tenskoncert, hvor de for 2. gang den dag, havde slæbt store mængder af gear sagde:

”Ej hvor fedt, skulle vi ikke bare sove sammen her i musiklokalet, så er det nemlig ikke slut endnu!”

Lærere og 120 elever fra 7.-9. årgang på Sund-skolen udviklede i fællesskab en temauge okto-ber 2009.

FormålFormålet var at træne eleverne i at formidle et fagligt emne de var optagede af indenfor hele overbygningens fagrække.

Rammesætningen for den faglige formidling var ”Faaborg i 1800-tallet”.

MålgruppeMålgruppen for formidlingen var Faaborg Bys borgere. Temaugen blev udviklet i et tæt sam-arbejde med Øhavsmuseet, Faaborg. Museets engagement og solide faglige bistand var med til at løfte ugens niveau.

På opdagelse i 1800-tallet- et samarbejde mellem Øhavsmuseet, Faaborg og Faaborg Sundskole

Af overbygningslærerne på Faaborg Sundskole

www.faaborg-sundskole.dk

www.ohavsmuseet.dk

22 23

I skoleåret 2006-2007 adopterede Esbjerg Kunst-museum en 4. klasse fra Danmarksgade Skole i Esbjerg i et nyskabende samarbejde med VMK - Konservatoriet for Musik og Formidling. Klassen blev gennem hele skoleåret én formiddag om ugen undervist i dansk, musik og billedkunst som ét fag, skiftevis på museet, konservatoriet og på skolen.

ForskerundersøgelseFjerdeklassens elever blev fulgt af et forskerteam, der interviewede børnene tre gange: Inden projektets start, midtvejs i projektforløbet og ved afslutningen. Den omfattende dataind-samling giver mulighed for på et videnskabeligt grundlag at få indblik i, hvilken indflydelse kunst kan få på børns måde at tage verden til sig på, og hvordan deres nærkontakt med kunst i det hele taget kan påvirke deres tilværelse. Forskerteamet har netop færdigbehandlet det omfattende datamateriale og i første omgang udgivet en række resultater i en artikel i Billed-pædagogisk Tidsskrift (nr. 3/Oktober 2009).

UndervisningenEleverne førte hele skoleåret logbog over deres oplevelser. Den første dag på kunstmuseet valgte de hver især et værk i samlingen, som skulle være ‘deres’ gennem året og danne

udgangspunkt for forskerteamets tre samtaler med børnene. Nogle foretog nye valg undervejs. Vi havde forskellige billeddialoger og udvalgte musikstykker til værkerne og fik på den måde fortsat nye oplevelser med de samme værker.

Samarbejde med udøvende musikere TRANZART er en metode, hvor man bruger en kunstart til at reflektere en anden kunstart. Gen-nem denne metode, som er udviklet af Esbjerg Kunstmuseum og VMK i fællesskab, fik børnene bl.a. stillet et orkester til rådighed foran udvalgte malerier i museets udstillinger. Musikerne stod til rådighed som den enkelte elevs forlængede følelses- og fortolkningsregister. Gennem dem overførte eleverne deres oplevelser med udvalg-te billeder til musik. Børnene udvalgte både værkdetaljer og instrumenter og kommenterede musikernes fremførelse kritisk og justerede dem. Til sidst dirigerede børnene musikstykket ud fra værket ved at pege på alle de forskellige ele-menter, som var blevet sat i spil. Eleverne brugte lang tid foran værkerne, der først blev brudt ned i enkeltdele, for derefter at blive samlet igen i kraft af musikken. En meget avanceret musik, der lå helt udenfor, hvad børnene kendte og almindeligvis lyttede til. Alligevel var de åbne, dybt engagerede og kritiske.

Projekt 4.a - mellem musik og billedkunstAf Birgitte Ørum

Det sjoveste i dag var at spille det sidste billede, for jeg kan godt lide musik med gang i. Ikke sådan noget kirkemusik. Jeg var helt målløs, da klaveret spillede den glade musik, fordi det lød bare så godt, og jeg fik også en underlig følelse indeni. Det har været så megasjovt og inspire-rende.

(Martin 4.a)

TRANZART blev i projekt 4.a - mellem musik og billedkunst udfoldet til også at rumme andre kunstformer. I samarbejde med rapperne Jøden og Jonny Hefty skrev klassen i grupper rap til udvalgte billeder. De fandt ord og sætninger, der kunne stemme overens med deres oplevelser og fortolkninger af værkerne, satte dem på rim og fik hjælp til rytme, vers og fremførelse af de pro-fessionelle rappere. På konservatoriet er klassens rap blevet indspillet, og de indgår nu i museets generelle formidlingsmateriale.

Det bedste var rap. Det var bare så sjovt og spændende, det var ikke spor kedeligt! De rap-pere der var her, var jo også professionelle. Det ville jeg gerne gøre en gang til. Jeg fik sådan en god følelse i maven og alle fik lavet en god rap. Det var bare så godt, det er næsten ikke til at beskrive.

(Mads 4.a)

Undervejs i forløbet eksperimenterede klassen med farver, skrev digte og fortællinger og arbej-dede eksempelvis med billedsproglige portræt-ter, lydportrætter, abstrakte selvportrætter og anderledes portrætter i museets samling.

Afslutning og resultaterForløbet blev afsluttet med en aften for familie og venner, hvor klassen udstillede digte, tekster, billeder og logbøger og optrådte med rap, sang et kunstværk og fortalte, hvad de havde oplevet som det bedste i forløbet.

Jeg har prøvet at beskrive billeder med følelser!Jeg har set nogen ting på en helt anderledes måde.Jeg er blevet mere modig!Jeg er blevet overrasket over, at jeg er mindre genert og mere fri nu. Jeg tør sige min mening mere nu. Jeg har lært at fortælle andre, hvad jeg mener. Jeg har lært, at man ikke skal være bange for at lave fejl.

(Charlotte, Frederikke, Anna, Nicklas og Mathilde 4.a)

Klassens dansklærer, Birgit, konkluderer følgendeBørnenes ordforråd er i almindelighed blevet større, deres fornemmelse for ord og ords mu-ligheder og betydninger er øget, de anvender mere abstrakte ord og finder nye måder at bruge dem på. Der er opstået en leg med ord og en lyst til at skrive. Gennem de tværæstetiske øvelser har børnene fået flere perspektiver på tingene, der kan blive anvendelige i projektarbejde senere i skoleforløbet – den type perspektiveringer, der hæver karakteren til eksamen.

PerspektiverDet er museets klare overbevisning, at møderne med de professionelle kunstnere, oplevelser med nye kunstformer og tværæstetiske øvelser, helt nye måder at associere på og strukturelt ander-ledes læringsformer, har befordret et nysger-rigt engagement hos eleverne. På museet og konservatoriet har det ikke været intentionen at skabe undervisning baseret på facit eller enty-dige svar - men på gode svar, nuancerede svar og mange svarmuligheder. På oplevelser der sætter sig, og ikke bare bliver noget tillært, men indoptaget også gennem sanserne. Børnene har fået nye perspektiver på læring gennem nye og anderledes måder at se tingene på, eksempelvis via følelserne. Det er vores antagelse, at dette er grundlæggende for en åben og ligefrem tilegnel-se af viden og af verden i det hele taget.

Fra fjerdeklassen rekrutterede museet en række særligt interesserede elever, der nu fungerer som museets junior guides. Dette nyskabende rundviserkorps introducerer på en personlig og engageret måde værker for museets gæster og har også udviklet en audioguide.

Bl.a. på denne måde bidrog projekt 4.a mellem musik og billedkunst til museets fortsatte ud-vikling af nye måder at formidle på. Samtidig giver erfaringerne ideer til nye metoder og tiltag, der kan styrke samarbejdet mellem skolen og museet.www.eskum.dk

24 25

Fredericia er en fæstning, og den 6. juli hvert år fejrer byen danskernes glorværdige udfald mod de tyske belejrere i 1849.Den historie skal børnene naturligvis kende. Problemet er bare, at årsagerne til treårskrigen er vanskelige at forstå – selv for voksne. Nationalis-me, hertugdømmer, storpolitik og besynderlige dokumenter fra Ruder Konges tid giver ikke meget mening, når man kun er et barn.

Derfor benytter vi æstetiske læreprocesser i museets formidling af den historie, således at følelser og fornuft, krop og intellekt udgør ind-byrdes forbundne dele. Rollespil er et af under-visningsmidlerne, hvor eleverne på egen krop og med alle sanser oplever og afprøver det, som de har fået fortalt om og arbejdet med i skolen. Oplever lavstatus og social uretfærdighed, hvor dialog og medbestemmelse er afløst af hierarkisk kæft, trit og retning. Rollespillet giver eleverne en mulighed for at spejle deres egen hverdag i historien og perspektivere den. På den måde forsøger vi at udvikle elevernes historiske be-vidsthed.

Rollespillet ”Soldat på Volden, 1849”Vi er i fæstningen Fredericia sommeren 1849. Byen bliver bombarderet af de tyske belejrere, og civilbefolkningen er flygtet til Fyn. Enkelte kvinder er dog blevet i byen for at sørge for mad

til de tapre landsoldater. Nu venter 20.000 sol-dater på angreb af eller et udfald fra fæstningen.

En flok rekrutter ankommer til fæstningen (ved museet), og så er rollespillet i gang. De fleste er bondekarle, for overklassens søn-ner egner sig naturligvis ikke til den slags, har magthaverne bestemt. Rekrutterne modtages af officerer. Tonen er rå, nedladende og ubehagelig! Sproget gammeldags og mange udtryk ufor-ståelige.Efter navneopråb får rekrutterne uniform, tornyster, gevær og øvrigt udstyr. Eksercits og edsaflæggelse inden soldaterne går i gang med at hugge palisadepæle, flette skansekurve med videre. Det er hårdt, træls og trivielt at være soldat. Lyspunkterne er maden, kammeratskabet og måske et brev hjemmefra. Brave kvinder fra by og land er også taget til fæstningen for at yde deres bidrag til Fædrelan-dets forsvar. De følger med marketendersken og får kjole, forklæde og kyse på, inden de går i gang med at tilberede formiddagskaffe og gule ærter til frokost.Undervejs i spillet har vi episoder med sårede soldater, angreb, general Bülows inspektion af tropperne, fægtetræning og meget andet.Vi slutter ved middagstid, træder af i civil og siger pænt tak for i dag til hinanden.

Soldat på volden - 1849“Hvordan i hede hule helvede er det, De står mand? Ret Dem op, når De bliver talt til af en officer!”

Af Martin Lyager, ByMuseet, Fredericia

Målgruppe 5.-7. klasse i Fredericias skoler. Undervisningen er gratis for kommunens skoler. Udenbys skoler betaler efter aftale.

Fagområder og læseplanerNår vi skal begrunde vores rollespil, anvender vi fagenes læseplaner - fx i historie, dansk og tværfagligt forløb. Vigtigt er det, at eleverne i historie skal ”.. deltage i værkstedsaktivteter” og ”.. rekonstruere og dramatisere”. Læseplanen for dansk anfører om Teater og Drama: ”Gennem praktisk arbejde og oplevelser med forskellige former for improvisationer, rollespil og teaterforestillinger udvikler eleverne færdigheder i at forstå og udtrykke sig gennem den dramatiske udtryksform. Det specielle ved den dramatiske fiktion er at spille en rolle - dette at være en anden end sig selv, en figur inden for den særlige virkelighed, hvis rammer er et fiktivt rum og et fiktivt forløb.”

Forarbejde på skolenVi forudsætter, at klassen har arbejdet med Treårskrigen, inden de skal forberede og spille rollespil. Undervisningen skal give eleverne:· viden om Treårskrigen 1848-50 og krigen 1864.

Baggrund, forløb og resultat(er).· viden om og forståelse for begreberne nation-

alisme, ”ånden fra 48”, borgerkrig og fjende-billeder.

·indsigt i det klassedelte samfund omkring 1850; enevælden og overgangen til demokratiet med grundloven 1849.

· værnepligt for bondestanden og brugen af bør-nesoldater.

· mulighed for at trække paralleller til og per-spektivere datidens konflikt til nutidige natio-nale, etniske og sociale konflikter.

Klassen kan arbejde med fag- og skønlitteratur, se billeder, læse breve og/eller arbejde med mu-seets 3 it-historier om Fredericia under Treårskrigen. (www.fredericiaindvandring.e-museum.dk)

Dramakonsulenten og vores garder underviser på skolenTo af museets ansatte underviser på skolen i 2 x 2 timer. Dramakonsulenten hjælper eleverne med at forstå, hvad rollespil går ud på. Han giver eleverne mod på at træde ud af deres vante roller og afprøve nye.

Dramakonsulenten hjælper også eleverne med at forstå og forholde sig til:· den menige soldats sociale baggrund (bonde

eller håndværker)· den menige soldats hverdag med eksercits,

march, forplejning, udstyr, indkvartering.

·den militære hakkeorden, disciplin og straf, tone og tiltaleform

·det kønsopdelte samfund og -arbejde·de sociale skel.

Hver elev får en rolle, som eleven skal lære at kende og forholde sig til:·Hvem er jeg? Navn, alder, bopæl, familie, børn,

civil profession. Det står på elevens rollekort.·Hvad er min sociale placering/status.·Hvorfor er jeg her i fæstningen, og hvad for-

ventes og kræves der af mig.·Hvad frygter jeg; håber og beder til?

Endelig lærer museets garder soldaterne march og simpel eksercits, således at de ikke bringer skam over kompagniet, hvis generalen skulle finde på at inspicere tropperne!

Ressourcer Rollespillet er et udstyrsstykke, men en frivillig har syet alt tøjet, en anden tornystrene og tek-nisk skole har lavet geværer til os. To banker har givet os penge, og vi har mødt stor velvilje, når vi har tigget om udstyr. Militæret har blandt andet givet os kongeligt porcelæn, så rekrutterne ikke skal spise af bliktallerkener. Endelig har kollegerne i de historiske værksteder givet os mange gode råd (www.historiskevaerksteder.dk). Det kræver også mange medarbejderressourcer, så foreløbig spiller vi kun fire gange op til som-merferien og fire gange efter.

Vores erfaringerKlasserne er begejstrede for at spille rollespillet ”Soldat 1849”. De synes også, at det er hårdt. Både fysisk og psykisk. Det er varmt at marchere og arbejde iført en tung, ulden uniform. Det er svært at lave mad over et rygende bål. Det er krævende at skulle spille en voksenrolle og være smeden Frederik Hammer fra Tølløse i stedet for at være Akmed fra Fredericia. Grænseover-skridende at være den fornemme, sarte frøken Sophie Honoré i stedet for at være en almindelig skolepige i 2009.Rollespillet stiller så store krav til børnenes omstillings- og indlevelsesevne, at det ikke kan gennemføres som en ”event”. Halvstore drenge finder sig ikke i at blive brølet ind i hovedet af en gammel idiot, hvis ikke de forstår, at nu spiller vi et spil - og jeg som muse-umsformidler spiller med og har en vigtig rolle.

www.fredericiahistorie.dk

26 27

På Vejen Kunstmuseum står en af landets største julekalendere med 24 store kasser, der den 1. december er de aflukkede montrer, som gradvist åbnes i dagene op til juleaften. Juleka-lenderudstillingerne står først fuldt færdige fra anden juledag. Det er skiftende kunstnere eller kunstnergrupper, der tilrettelægger kalenderen. Dagligt åbnes kalenderkassen af en ny klasse, der i tæt opløb med andre klasser har meldt sig til at åbne. For at tilgodese det store antal tilmeldte klasser, må kalenderkassen ofte åbnes flere gange i løbet af en dag. 800 elever kommer i december måned. Ud over de 24 kalenderkas-sers indhold består særudstillingen af en række værker i udstillingslokalet. Disse er tilgængelige gennem hele udstillingsperioden. Holdbesøget samles om dagens værk, hvert hold får et særligt forhold til ét udvalgt værk i udstillingen, men allerede den 1. december vil der altså være andre af kunstnerens værker, som man kan bruge til perspektivering af det værk, som har været gemt bag dagens låge.

Hvad skal vi med kunst?I 2003 blev der vist et udvalg af keramiske skulpturer udført af elever på Kunstakademiet i København på keramikværkstedet hos lektor Karen Harbo. Ved en af kasserne opstod en hidsig diskussion om kunst. Skulpturen var et stavær af små porcelænspinde. En elev spurgte, hvad sådan en kostede. Efter overvejelser om arbejdsgange, arbejdstid m.m. blev resultatet, at den nok kostede ret mange tusinde kroner. Jamen, var det overhovedet kunst, og hvem kunne, skulle, ville betale så meget for den? Fra at høre børnene gentage de voksnes affærdigelse nåede de frem til en nuanceret diskussion om, at man jo også køber en gradvist opbygget know-how og den enkelte kunstners suveræne ideer, et koncept - som de blankt måtte erkende, at de aldrig selv ville være kommet på. Der opstod en respekt og et stort åbent perspektiv ind i kun-stens verden. Her var ingen rigtige eller forkerte svar og løsninger!

Som ringe i vandetHerligt er det, når pubertetsprægede 6., 7. eller 8. klasses elever efterfølgende ikke er til at drive ud af museet igen pga. deres store nysgerrighed - eller når to “loppede” 2. klasser sidder bomstille, så de alle 45 kan være med på besøg i julekalen-

deren, fordi det ene hold havde glemt at aftale tid!På efterfølgende ferier og fridage er det en oplevelse at se selv de mindste børn vise rundt for familie og venner. På helt deres egen måde genfortæller de udvalg af de beretninger, de har hørt i undervisningen!

Samtaler fra undervisningenEt barn vælges ud til at låse dagens låge op. Som hovedperson får vedkommende til opgave at kigge ind, tænde lyset, og fortælle resten af klassen, hvad kassen gemmer, og dernæst vise den frem. Lejlighedsvis kan værket tages ud af kassen, og en sjælden gang kan det gå rundt mellem børnene. Det er jo rart at fornemme, hvor meget støbejern eller bronze vejer og mærke stoflig heden.Samtalen, der udspinder sig under besøget, er på ingen måde programmeret. Oplagt er det at få en snak om, hvad værket ligner. Hvad det er lavet af, viser sig at have ganske særlig inter-esse. Børnene vil gerne høre om materialer, og bliver hurtigt fortrolige med gips og bronze, selv om det kan være vanskeligt at anskueliggøre støbeprocessen! Det er tydeligt, at børn i dag ikke har meget berøring med materialer og det gode håndværk. Når vi når frem til ler, er det heldigvis et materiale, alle har et forhold til.

KalendermødetAf Teresa Nielsen, museumsleder, Vejen Kunstmuseum

De lyser op, når der refereres til juledekorationer og det bløde, fedtede, føjelige ler. De værker, der vælges ud til julekalenderen, er ikke nødvendigvis ting, som kunstneren ellers ville sende frem til udstilling. Mange af kunst-nerne er interesserede i formidlingsaspektet og vælger til kasserne værker, der fortæller om inspirationskilder og forarbejde.I 2001 var der i en af de længste kasser anbragt fire portrætter, som Sigrid Lütken over årene havde udført. Det ene var i gips, det andet i ubrændt, patineret ler, det tredje i bronze og det fjerde i bemalet, brændt ler. Her blev det til en snak om de mange materialer og især om farvens muligheder. I en anden kasse stod skitsen til “Mand med fugl”, der i sin endelige form stod i udstillingslokalet. Figuren var kantet, og virkede som om den var skåret. En dreng bemærkede: ”Den ligner én Emil fra Lønneberg har lavet”. Da børnene havde fået øje på den færdige figur, var det spændende at flytte hen med skitsen og se dem sammen. Hurtigt fik de øje på fuglen, der havde fået hoved, næb og halefjer. De kunne se, hvordan der nu blev gjort rede for mandens øjne, næse, mund, hver enkelt finger og tå. Det blev tydeligt, hvordan Sigrid Lütken havde gjort brug af glasurens farvemuligheder i skildringen af detaljerne. Samme forundring opstod i 2006 ved mødet med Susanne Whittinghams eventyrlige flet-terier i det ellers forhadte plastikpakkebånd. I kalenderkasserne havde hun samlet nogle af de mange smukke asiatiske flettede kurve og beholdere, der har inspireret hende til at arbejde videre fra flet i to til tre retninger. Her kunne man se, hvordan hun afkoder nye former og selv fører teknikkerne over i sit plastikmateriale, der med avancerede foldeteknikker bliver ophøjet til udsøgte resultater.

EfterskriftDet er umuligt med sikkerhed at fastslå, hvilken betydning kulturelle oplevelser har for det en-kelte barn. Men der er ingen tvivl om, at mødet med og snakken om julekalenderudstillingens meget forskelligartede kunstværker er med til at åbne deres øjne for de enkelte kunstneres indi-viduelle udtryk og samtidig giver dem nogle værktøjer, der kan være dem til gavn, når de skal se på andre kunstværker. Typisk er det, at lærerne ofte bemærker, at det ved besøg på museet pludselig er helt andre elever, der gør sig gældende - her er brug for nogle færdigheder, som eleverne sjældent bruger i skolen. Det kan også mærkes, at samtalen på museet lej-lighedsvis kommer til at dreje sig om emner, som man ikke så tit får lejlighed til at tale om i sko-len, såsom døden. Den blev nærværende i John Olsens udstilling, hvor der var en del udtørrede pindsvin og særligt katte, der gjorde indtryk på børnene – ud over de udstoppede fugle, flotte fjer og fx tukannæbet eller en mammuttand. Det er sin sag at styre de mange meldinger, der pludselig kommer, om mors gravmæle, den-gang bedstemor blev begravet etc. Men det er tydeligt, at børnene gerne vil tale om det. Følger man deres associationsrækker, kan det fx være spændende at se, hvad der kunne komme ud af samtalen om et keramisk relief af en død måge. Det viser sig, at kun de færreste ved, at øjnene hovedsageligt består af vand. Kraniets sammen-hæng med vores levende ansigt vakte undren - tænk, at næsen blot var brusk og blev til et hul! Hvad eleverne havde gjort sig af tanker om deres egen begravelse, var ikke småting. Som 8-9 årige var de allerede klart besluttede på, at de da helst ville brændes og puttes i en urne - de skulle i hvert fald ikke ned til ormene!

Ja, der kan komme meget ud af en samtale på mu-seet, samtidig med at man møder kunstens verden.

www.vejenkunstmuseum.dk

28 29

Formål· At give eleverne indsigt i, hvad arkæologi er og

den arkæologiske arbejdsmetode · At opleve en arkæologisk arbejdsplads i virke-

ligheden med rigtige arkæologer!· At deltage i en udgravning, hvor deres arbejde

betyder noget og indgår i arkæologernes arbej-de.

Hvornår Onsdage og torsdage 16/9 - 8/10-2009 kl. 9-12.

Målgruppe4.-6. klasse (der deltog 240 elever fra 3.-6. klasse samt en lille gruppe på 15-22 fra STU Haderslev).

Indhold Potteskår, romersk jernalder, rendegraver, sold og nivellering. Arkæologi er fyldt med gam-melt ”ragelse”, masser af historier og eventyr. Arkæologerne graver i jorden. Her finder de spor i jorden efter fortiden. Det kan være af-faldshuller, der er fyldt med trækul, potteskår, knoglesplinter, træstykker og måske en jern-stump. Affald efter jernalderfamiliens måltid og dagligliv for 2000 år siden. En dag som arkæolog begyndte ude på udgrav-ningen. Eleverne fik en kort introduktion til, hvad arkæologi er, hvorfor graver arkæologerne, hvordan ved de, at der er noget, og hvad gør jeg, hvis jeg finder noget (lovgivning, topografi (at se et landskab) og danefæ). De hørte lidt om, hvilke redskaber arkæologen bruger - fra gravemaskine til pensel.Herefter blev gruppen delt i to. Det ene hold gik til udgravningen. Det andet hold gik med arkæologen ned over markerne og fik historien om, hvad man her havde fundet. Der blev gjort holdt forskellige steder, og hvert sted blev der vist ting. Man fik lov at se genstande, der var fundet på stedet og ikke mindst blev historien fortalt. Der blev fortalt om middelaldergårde, vist stolpehuller og jernaldersmedjer, og man fik lov at se og røre det slagge, der var tilbage. Der blev vist perler fra en offermose og et kranie af en ko fra en brønd. Turen sluttede ved udgrav-ningen, hvor resten af gruppen gravede. Her byt-tede man.I udgravningsgruppen fik eleverne lov til enten at grave i en affaldsgrube fra jernalderen eller var med til at solde jord for fund. Begge steder var der mulighed for at finde noget og begge

steder var der arkæologer tilstede, så man kunne spørge og snakke. Desuden var det eleverne, der fandt en del af udgravningen, og som sådan deltog de i arbejdet.

Det mest fantastiske At se elevernes begejstring over et lille potteskår, som de selv havde fundet. Det kunne tydeligt mærkes, høres og ses, at de havde fået en ind-sigt i, hvad arkæologi er, og hvor omfattende arbejdet er, før resultaterne kan ses på museet i udstillingen.

Andre tiltag og ideerVil man udbygge undervisningsforløbet om arkæologi, kunne det gøres på flere måder:

1) Museet bag kulisserne. En dag på museet, hvor man ser og oplever, hvordan tingene be-handles, når de er kommet op af jorden (vask-ning, nummerering, registrering og arkive-ring. Eleverne ser konserveringen, hvor skårene nummereres og pakkes. De prøver selv at nummerere. De ser, hvordan tingen arkiveres digitalt og søger selv oplysninger på Internet-

Arkæolog for en dagAf Merete Essenbæk - Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev

tet om, hvad der er fundet der, hvor de bor. De ser magasinerne og søger oplysninger i mu-seets arkiv om genstandene. Før, under og efter forløbet rundt på museet introduceres eleverne til forskellige arkæologiske begreber og termer: kronologi, typologi og dateringer.

2) Oldtidsdetektiverne. Et par timer på museet, hvor der arbejdes med begreberne typologi, kro-nologi og det at udforske og slutte sig til hæn-delser. Eleverne får i små grupper udleveret en plastikpose med en bunke affald, der i følge in-struktøren er samlet op på rastepladsen, i villaen og på stranden. De skal nu ud fra spørgsmål, der kan lede dem på vej, deres egen fantasi og især genstandene finde ud af, hvad der er sket: hvem, hvor, hvad, hvor mange osv. Bagefter taler man om det og får løsningen. Når det er gjort, får alle udleveret en kasse med arkæologisk affald, og så bliver det straks sværere!

Se mere på: www.museum-sonderjylland.dk

under Arkæologi Haderslev og undervisning bl.a. i “mikrolitten”.

Erhvervspraktik på museetMit navn er Kevin Christensen. Jeg er 16 år gammel og jeg kommer fra Haderslev EUCs 10ende klasse, ungdomsklassen. Jeg har været en uge i praktik som arkæolog ved Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev.

Igennem hele uge 47, 2009 har jeg været i praktik på museet, og vi har fundet nogle spændende ting efter min mening. Vi har fundet både keramik, gravsteder og en masse stolper som tegn på huse.Jeg brugte de første dage hos Hemming (arkæologistuderende). På en udgravning i Søn-derborg fandt jeg en god grube med keramik. Onsdag var jeg hos Pernille (arkæolog) i Kliplev. Der var vi i gang med at udgrave et hus. På udgravningen er der også fundet ovne, som var blevet brugt til at udvinde jern. Torsdag var jeg desværre så uheldig at ligge syg, ellers skulle jeg have været ude hos Pernille igen og ”snitte” en masse stolpehuller, og forhåbentlig finde en masse historie om netop det område. Fredag var jeg inde på museet og fik en rundvisning i selve udstillingen og så, hvordan de vaskede keramik og gemte det på deres lager.Det har været en rigtig fed praktik-uge med masser af ny viden og nye udfordringer. Man kommer til at møde en masse skønne mennesker, der ved meget om det, de arbejder med. De gør, hvad de kan, for at en praktikant får en god oplevelse.Hvis jeg kunne, var jeg gerne blevet i mere end 1 uge, for selvom ugen har været med dårligt vejr og lidt solskin, har jeg haft en rigtig god tid!

Mange tak til folkene på Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev fra Kevin Christensen

30 31

Odense Bys Museer består af i alt syv museer, hvoraf to netop relaterer sig til Danmarks natio-nalkomponist par excellence, Carl Nielsen. Det ene er Carl Nielsens Barndomshjem, som ligger i Nr. Lyndelse/Faaborg-Midtfyn Kommune. Her fortælles - i autentiske rammer - historien om den unge Carl - bl.a. hans familieforhold, opvæk-sten på landet og det musikliv, der udspillede sig i hjemmet, hvor faderen var en eftertragtet spillemand. Det andet, der slet og ret hedder Carl Nielsen Museet, er beliggende i Odense Koncerthus, og på trods af navnet er det i lige så høj grad et museum for Carl Nielsens hu-stru, billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, som det er for komponisten. Udstillingen her fortæller historien om to særdeles selvstændige kunstneres liv og virke; to kunstnere, der både sammen og hver for sig satte afgørende præg på det danske kulturliv ved overgangen til moder-nismen.

Et konkret samarbejde med Skolen i Nr. Lyn-delse - Carl Nielsen SkolenEt af Carl Nielsen museernes satsningsområder er børn og unge. Det er museets ønske, at børn og unge skal have lejlighed til dels at lade sig fascinere af de spændende historier, der knytter sig til museets område, dels skal de selv have mulighed for at prøve kræfter med de kreative fag som kunst og musik. En oplagt samarbejds-partner i det regi er Carl Nielsen Skolen. Ikke nok med at skolen bærer komponistens navn, den er også beliggende i Nr. Lyndelse, lige midt i komponistens barndomsland. Det er et stort ønske fra skoleledelsens side, at skolens elever netop i løbet af deres skoletid skal opnå et solidt kendskab til Carl Nielsen. På den baggrund indledte Carl Nielsen Skolen og Odense Bys Museer i foråret 2009 et samarbejde omkring formidling af viden om Carl Nielsen, og skolen har fået tildelt status af en slags fadderskole for de to museer.

Samarbejdet er til gensidig glæde for begge institutioner: Skolen kan bruge museets faglige ekspertise i undervisningsforløb, mens museet når ud til børn og unge i lokalområdet, en mål-gruppe, som tidligere har været svær at nå.

FødselsdagshyldestDen overordnede vision for samarbejdet er, at alle klassetrin hvert år på Carl Nielsens fødsels-dag, 9. juni, skal arbejde med et Carl Nielsen-relateret emne eller besøge relevante steder som fx de to museer, men også andre steder i lokal-området, som har direkte tilknytning til kompo-nisten. Skolen har simpelthen udnævnt denne dag til Carl Nielsen dag.

Der tilbydes både fællesaktiviteter og aktiviteter til de enkelte klassetrin. Fælles aktiviteterne er fx fællessang og musikalske oplevelse med stude-rende fra Det Fynske Musikkonservatorium.

Af klasseaktiviteter kan fx nævnes besøg ved Carl Nielsens Barndomshjem med fortællinger og børnesange. De yngste udstiller tegninger i skolens aula. Der arbejdes med gamle lege og det at være barn i sidste del af 1800-tallet.

Arven efter Carl Nielsen løftes bedst i fællesskabAf museumsinspektør Ida-Marie Vorre, Odense Bys Museer &viceskoleinspektør Irene Larsen, Carl Nielsen Skolen

Besøg og aktiviteter på Carl Nielsen Museet er en del af det faglige tilbud. De lidt ældre børn tager på cykeltur ”I Carl Nielsens fodspor” med udgangspunkt i de steder, som nævnes i erindringsbogen Min fynske Barndom, filmati-seringen deraf bruges også og nogle klassetrin arbejder med musiklærerforeningens undervis-ningsmateriale. Overbygningsklasserne arbejder mere analytisk med erindringer og litteratur. Ægteskabet med billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen bely-ses, og der arbejdes med hendes kunst.

Hvad er ideen?Det er tanken, at eleverne ved at arbejde med oplæg udefra, biografi, musik og billeder får øget deres kendskab til Carl Nielsen og hans samtid, den lille Carls barndom og opvækst på landet i et spillemandsmiljø og senere udvikling til en in-ternationalt anerkendt komponist. De får indblik i hans varierede værk, der spænder fra folkelige sange over kammermusikken til stort anlagte symfoniske værker og møder udøverne deraf,

det være sig både de studerende ved Det Fyn-ske Musikkonservatorium og de professionelle musikere i Odense Symfoniorkester. Endelig får de kendskab til, hvad et museum er, og hvordan der her arbejdes.

Et spændende samarbejde har taget afsæt – vi ser frem til at videreudvikle konceptet.

Cop

yrig

ht:

Od

ense

Bys

Mu

seer

/Car

l Nie

lsen

Mu

seet

www.museum.odense.dkwww.carlnielsenskolen.skoleintra.dk

www.carlnielsen.dkwww.vejmus.dk

Cop

yrig

ht:

Od

ense

Bys

Mu

seer

/Car

l Nie

lsen

Mu

seet

32 33

Hvert andet år tager vi 5.-6. klasse med til Cathrinesminde til ”En dag i leret”. Det er en dag børnene ser frem til, og det er en dag, de husker. De får brugt deres krop, deres sanser og har fingrene direkte nede i historien.Vi bruger altid nogle timer på at forberede dagen. I år brugte vi en hel emnedag og et par timer mere på skolen. Vi havde lånt et par emne-kasser på Sønderborg Slot med diverse redska-ber og materialer, der har med teglfremstilling at gøre. Tingene blev vist frem, og der blev gættet og fortalt om, hvad det var. Vi så ”Teglværksfilmen”, som viser arbejdsgan-gen på et fynsk teglværk i 1930-erne. I forbindelsen med denne film og en bid af fil-men om Cathrinesminde Teglværk udfyldte eleverne en tipskupon med spørgsmål vedrø-rende teglproduktionen og teglværker. Herefter blev de ind delt i 2-3 mandsgrupper, der skulle specialisere sig i forskellige processer, fx brænding i ringovn. Der blev læst i det glimrende materiale, der var blevet sendt ud i forbindelse med vores besøg. Alle grupper fremlagde for hinanden.Nu var de forberedt på de processer, de skulle deltage i på teglværket.

Eleverne kom med ønsker til, hvilke værksteder de gerne ville på, og jeg fordelte dem på opga-verne. Da vi kom hjem, tog vi en snak om, hvordan dagen var gået, og hvordan arbejdet var.

En dag i leretAf lærer Elin Værge, Midtals Friskole

Onsdag den 30/9 stod der på skemaet ’’En dag i leret’’. Min klasse og jeg skulle besøge Cathrines-minde Teglværk, hvor vi skulle lære, hvordan man lavede tegl i gamle dage. Det skulle vi gøre ved at arbejde, som de gjorde dengang. Vi havde hjemmefra hver valgt 2 ting, vi kunne tænke os at arbejde med. Da vi kom derhen, skulle vi gå ind i et lille rødt hus, hvor vores ”guide” fortalte os nogle ting. Inde i det lille røde hus var der 2 lange borde med en masse forskellige slags tegl og mursten på, spredt ud over det hele. Vi skulle så finde 3 stykker, der passede sammen. Nogle af murstenene hed munkesten og var de første mursten, man brugte. De var store, tykke og tunge. Det var munkene, der i sin tid havde brugt dem til at bygge klostre med. Så skulle vi deles ud på de forskellige opgaver. Nogle skulle grave ler, andre skulle ælte det. Der var også nogen, der skulle køre kul og sten. Nogen skulle stable de mursten, der var blevet brændt - og skrabe dem af, så de ikke var ujævne. Jeg skulle forme mursten. Man skulle tage et bræt og så lægge en form ovenpå. Så tog man en ordentlig klat ler og klaskede ned i formen. Derefter tog man en klat til og klaskede ned i for-men, og sådan blev man ved, til formen var fuld. Til sidst tog man et bræt og skrabede hen over formen, så murstenen blev helt glat. Så løftede man formen op, så man havde en våd mursten på et bræt. Brættet tog man over på en trillebør, som kunne køre dem til tørring. Målet var, at vi skulle nå at lave 100 mursten, og vi nåede at lave 128. Det var jo godt arbejde!

Så skulle vi spise. Vi fik saftsuppe til forret, ligesom man ofte gjorde i gamle dage. Der var svesker i, og det var der ikke så mange, der kunne lide. Men vores guide fortalte, at i gamle dage ville man være meget glad for at få en sveske, og man skulle sørge for at spise en masse af forretten, for man havde ikke råd til, at alle

kunne spise sig mætte i hovedretten, som oftest ville være dyrere end forretten. Til hovedret fik vi skrædderduels med rødbeder og kartofler. Skrædderduels er en slags sovs med bacon og lidt grøntsager. Da vi havde spist, skulle vi så til at arbejde igen. Denne gang skulle vi arbejde med noget andet end første gang. Der var nogle, der skulle vaske kedeldragter med et vaskebræt, og det så ret hårdt ud. De skulle hele tiden løfte kedeldragten, som var fyldt med vand - op og vride den, ned og op og ned og op… Jeg skulle egentlig grave ler, og det så rigtig hårdt ud. Desværre prøvede jeg det aldrig, fordi guiden plud-selig sagde, at vi skulle hjælpe ham med noget meget vigtigt. Det vigtige var, at vi skulle stable og pakke de mursten,

der var blevet lavet af andre børn for lang tid siden. De skulle pakkes ned for vinteren, for ellers ville de gå i stykker, når det blev frostvejr. Så var klokken desværre ved at blive mange, og vi skulle pakke sammen. Vi blev hentet af vores forældre.Det var en rigtig sjov dag, og jeg ville rigtig gerne derned igen en dag. Dog er jeg ret sikker på, at det ville være utrolig kedeligt at arbejde med dét hele sit liv.

Klassetur til Cathrinesminde TeglværkAf Agnes Kjær Nielsen, 6. klasse

www.midtalsfriskole.dk

34 35

I Kunsthallen Brandts blev der fra den 13.06 – 06.09.2009 vist en stor maleriudstilling med den internationalt anerkendte norske kunstner Olav Christopher Jenssen (f. 1954). Omkring 40 store malerier samt et udvalg af skulpturer viste en kunstner, der til stadighed undersøger og udfor-drer kunsten. Brandts Formidlingscenter rummer et billed-, foto- og medieværksted og varetager formidling af aktuelle udstillinger i huset, med særlig fokus på samtidskunsten. Der tilbydes undervisning til alle aldersgrupper indenfor et bredt kunst og mediefelt. Billedværkstedet på Brandts tager udgangs-punkt i Kunsthallens udstillinger og arbejdet foregår som en veksel-virkning mellem teori og praksis, hvilket tilgo-deser de æstetiske lære-processer. Kendeteg-nende for de æstetiske læreprocesser er, at det man har sanset, følt el-ler oplevet bliver givet en form ved hjælp af et æstetisk formsprog. Undervejs i processen er der tænkt, reflekteret, eksperimenteret og valgt til og fra. Besøget i udstillingerne foregår i dialog med eleverne, hvilket inddrager eleverne i undervisningen og sætter kunsten i kontekst. Dialogen skærper samtidigt elevernes refleksive kompetencer og evnen til at fortælle samt lytte til hinanden. I det billedskabende arbejde lægges der vægt på, at eleverne kommer så nær kunstnerens arbejdsmetoder, teknikker og værkintentioner/udstillingens koncept som muligt, derved opnås der større indsigt og for-ståelse hos eleven for kunstens særlige væsen og udtryksform.

I forbindelse med Olav Christopher Jenssens maleriudstilling tilbød billedværkstedet under-visningsforløb, hvor man efter en dialogbaseret omvisning med skitsearbejde i udstillingen selv skulle arbejde eksperimenterende, undersøgende og fortolkende i billedværkstedet for derved, at tilegne sig forståelse for det abstrakte, formalisti-ske og konkrete samtidsmaleri.

3. klasse på besøgKunstformidler Bir-gitte Kjøller (under-tegnede) fik i forbin-delse med udstillin-gen besøg af en 3. klasse fra Otterup Realskole på Fyn. Forløbet startede i billedværkstedet, hvor eleverne fik en kort introduk-tion til huset samt dagens indhold, og der blev delt tegne-plader, skitsepapir og farver ud. Vi gik i udstillingen, hvor titlen ”Panorama” blev foldet ud blandt andet ved, at elever-ne skulle fortælle hvilken betydningen ordet havde for dem. Allerede ved præsen-tationen af de første malerier af kunst-neren, var eleverne aktive medskabere af

dialogen og kom med input og impulser. Eleverne oplevede bestemt naturens tilstede-værelse i de abstrakte billeder!

Tog sine forældre med på kunstudstillingAf Birgitte Kjøller, Kunsthallen Brandts

>>Sammen med læreren havde

klassen kigget på naturalistisk

og abstrakt kunst og kom derved

nærmere en forståelse af det

abstrakte maleri<<

Forberedelse på skolenBilledkunstlæreren, Else Marie Søndergaard, havde i forvejen forberedt eleverne på besøget og havde præsenteret dem for Mona Brooks teori om billedes fem grundlæggende elementer: punkter, cirkler, rette linjer, krumme linjer og vinkler. I praksis havde eleverne arbe-jdet med øvelser, der skærpede deres opmærk-somhed på de fem elementer. Sammen med læreren havde klassen kigget på naturalistisk og abstrakt kunst bl.a. Miro og Kandinsky og var derved kommet nærmere en forståelse af det abstrakte maleri. En dialogbaseret undervisningDa værkerne i udstillingen både rummede et ekspressivt, formalistisk og konkret udtryk, lod jeg eleverne afprøve de forskellige formsprog gennem arbejdet med farveskitser. Skitsen bærer jo præg af hurtighed og umiddelbar iagttagelse, hvorfor eleverne kun fik få minutter til den enkelte farvetegning. Det handler jo netop om at sanse og handle, at være i oplevelsen og ikke tænke i resultatet. Gennem dialogen og skitse-arbejdet kom vi rundt om kunstneren og udstil-lingens værker, hvorefter vi gik i billedværk-stedet.I billedværkstedet var store gulvstaffelier og billedformater samt farver og forskellige maleredskaber, spartler, knive, svampe og pensler gjort klar. Besøget i udstillingen og de gode faciliteter i værkstedet ”tændte” eleverne. Ud fra en selvvalgt skitse fra udstillingsbesøget afprøvede eleverne nu forskellige og eksperi-menterende maleriske udtryk, anvendende nogle af de samme teknikker som kunstneren. Former blev skærpet op ved hjælp af malertape,

strukturer blev undersøgt ved hjælp af svampe, spartler samt lignende redskaber og spændende farver blev blandet ud fra grundfarverne gul, rød og blå. Skitsen, dialogen samt elevens subjektive oplevelse blev derved udgangspunktet for det fortolkende billedarbejde. Undervejs i workshop-pen måtte en dreng stoppe sit billedarbejde, da han skulle på hospitalet til kontrol. Ellers forløb workshoppen rigtig godt, og eleverne fik lavet mange spændende og eksperimenterende malerier, de senere fik tilsendt efter, at billederne var blevet helt tørre.

Når kunstformidling gør en forskelFredag den 4. september 2009 blev der afholdt Kulturnat i Odense by - også på Brandts. I den anledning stod jeg nede i Brandts foyer og ventede på besøgende, der skulle have en omvisning og introduktion til Formidlingscen-tret. Pludselig kom en dreng (ham der havde været nødsaget til at stoppe sit arbejde i billed-værkstedet grundet hospitalsbesøget) og hans forældre ilende hen til mig. ”Hej Birgitte, hvor hænger billederne henne?” spurgte han ivrigt. Med mange undervisningsforløb i billedværkste-det og dertil mange elever, måtte jeg spørge lidt ind til, hvad det var for billederne, han mente. Jeg spurgte ”Billederne som du selv har lavet?” og drengen svarede ”Nej, billederne af ham den norske kunstner” samtidig med, at han fortsatte

”Jeg skal jo vise dem til min mor og far!”. Over-rasket, men naturligvis også meget glad for drengens besøg og engagement fik jeg svaret, at ”Malerierne hænger på 2. sal”, hvorefter han hurtigt forsvandt med sine forældre. På tilba-gevejen kom drengens forældre forbi mig og sagde, at det vel nok havde været spændende, og deres søn kunne virkelig fortælle dem en masse om kunstneren.Som kunstformidler er det jo en DRØM, når undervisningen og besøget i udstillingen har inspireret og motiveret eleven til at komme igen på egen hånd.

>>Skitsen, dialogen samt ele-

vens subjektive oplevelse blev

udgangspunktet for det for-

tolkende billedarbejde<<

>>Jeg skal jo vise dem

til min mor og far<<

www.brandts.dk

36 37

I godt 25 år har samtlige børnehaveklasser og førsteklasser på Langeland fået undervis ning om julens mangfoldigheder på Langelands Museum. Det vil sige, at alle børn i både kom-munale og private skoler har været to gange på museumsbesøg, hvor de har fået undervisning i et vedkommende emne, hvor de selv har udført aktiviteter. Et besøg varer 1½ time og består af indlæring, aktivitet, sange og fremstilling af en lille ting til at have med hjem med relation til temaet.

Heldigvis sætter samtlige skoler midler af, så eleverne kan blive transporteret til Rudkøbing til arrangementet, så hvert år er det højst en enkelt klasse, som ikke kommer på museet. Hvert år er der et tema for museets juleudstil-

ling, og eleverne får undervisning om det speci-fikke tema. Her er en liste over nogle af tema-erne, men der har været mange flere:· Juletræer og juletræspyntens ændringer gen-

nem 200 år · En bid af grisens historie – Selvforsyning og

udnyttelsen af en gris·Jul i skoven – dyr, planter, lyde og nisser i

skoven· Nisser – hvilken rolle har nisser haft? Hvad

dækker nissesagn over? Julenissen· Julens bagværk – hvorfor bage specielt til jul?

Hvad?· Fedt og chokolade – godter og støbte figurer af

begge materialer· Julens lys – mørke, lyskilder og energi·Julemanden – skytshelgenen Sct. Niklas, jule-

manden og rensdyrene, julegaver·Halm og jul – til tider et overskudsprodukt,

andre tider et materiale med stor anvendelse·Julehjerter – godgørenhed, hjertet i folkelig

brug, julepynt·Julekalendere – der tælles ned til jul, vejrvarsler

i bondesamfundet· Julens planter – grøntsager og frugt i jule-

maden, julens blomster.

Klasserne får hver især sendt en direkte invita-tion, og læren ringer ind og bestiller tid. Et besøg forløber efter et fastlagt skema, og i nis-seudstillingen forløb det således:

Juleudstillinger på LangelandAf Helle Ravn, museumsinspektør, Øhavsmuseet, Langeland

Min. Aktivitet5 Velkomst, børnene går rundt og iagttager, julesang

15 Snak om nisser ud fra udstillingen og fortælling af nissesagn. Helårsnisser, gårdnisser, drillenisser, nissen flytter med, tøjet.

20 Lave æbleringe til tørring på tændt brændekomfur. Bage pebernødder, som klassen får med hjem

15 Snak om nisser ud fra udstillingen og fortælling af nissesagn. Skovnisser, skibsnisser, grød, øl.

10 Højtlæsning inde i nissehule af Valdemar Våben: Nisserejsen med diasvisning af bogens illustrationer

15 Smørklatkastning med smørklatkastemaskine og kaneldryssemaskine fra DR Nissebanden.Spise risengrød af fælles fad. Lege “Mus med pebernødder”

5 AfslutningssangForløbet er opbygget, så der veksles mellem indlæring og aktivitet. Der er tre museums-ansatte, der står for aktiviteterne, så museet prioriterer forløbet højt. Børnene lærer naturligvis noget om jul og får dermed sat julen ind i en lidt større sam-menhæng. Udstillingerne er opbygget med museumsgenstande efter interiørprincippet, og vi bestræber os på hvert år at aktivere så mange sanseindtryk som mulig så som smage pebernødder og grød, lugte kanel, føle varme fra komfuret og høre historier. Børnene får to år i træk oplevelsen af, at et museum kan være et spændende sted, og det er tydeligt, at de husker besøgene mange år efter. Så sent som i dag spurgte min tandlæge, om vi også skulle bage pebernødder i år – hun havde selv gjort det som barn!

I en årrække havde vi mange flere klasser end de nævnte, idet der kom en del klasser fra Tåsinge og Svendborg, men det er vi ophørt med af kapacitetsmæssige årsager. Dels var vi tidligere 4-5 personer i aktivitet ved hvert eneste besøg, og der er mindre personale end tidligere, og dels er jeg som museumsinspektør i aktivitet hele tiden, og der er også løbende opgaver af anden art, som skal passes.

Det skal lige nævnes, at der også kommer rigtig mange voksne og ser udstillingen. I gen-nemsnit ser cirka 14-15 % af den langelandske befolkning år efter år Langelands Museums juleudstilling. Det kan da kaldes en succes.

www.ohavsmuseet.dk

38 39

Projektet med titlen “Eksperimenter med Eckers-berg” tog udgangspunkt i Museum Sønderjyl-lands samling af C.W. Eckersberg (1783-1853). 315 børn fra Aabenraa og Als arbejdede med museets samling.

FormålFormålet var, at eleverne skulle lære C.W. Eckersbergs kunst at kende, som en væsentlig del af kunsthistorien. Det var et ønske fra vores side at formidle Guldalderen som en vedkom-mende og lærerig periode. Vi ville medvirke til en igangsætning af elevernes aktive skaben ud fra C.W. Eckersbergs værker og træne børnene i at iagttage billederne. Det hele skulle afsluttes med udstilling i dialog mellem børnene og Eckersberg.

Lærerkursus Lærerne blev indkaldt til en inspirationsdag i C.W. Eckersberg-samlingen, hvor vi gennem samtale med hinanden gav og modtog ideer til arbejdet med de enkelte værker. Der blev skabt en fond af ideer til hvert værk, og lærerne skulle selv beslutte hvilket billede af kunstneren, de ville præsentere for deres klasse og arbejde videre med. Der var eksempler på portrætkunst, på marinebilleder, på mytologiske scener, på genrebilleder og værker fra hans tid i Rom. Vi blev konsulenter, som de kunne opsøge ved indholdsmæssige eller teknisk/æstetiske pro-blemstillinger.

Forarbejdet på skolerneVi besøgte nogle af klasserne på skolerne, når de var klar til det. Tidligt tænkte både lærere og elever over, hvordan udstillingen skulle bygges op i forhold til de rum, der var til rådighed. Flere lærere benyttede sig af tilbuddet om at bruge museets kunstformidler som konsulent. Fx havde en lærer arbejdet med noget finger-strik i en 2. klasse og havde problemer med at få det integreret i en installation til Landskab med Strikkende Malkepige af C.W. Eckersberg. Klassen fik det råd at dyppe strikket i fortyndet hvid akrylmaling, hvorved det blev stivere, mere skulpturelt og mere integreret i installationens øvrige univers.Gennem forløbet med dette projekt var der stor arbejdsglæde at mærke på skolerne. Lærerne fortalte, at eleverne på de 16 deltagende skoler

i klasser fra 1.-8. klassetrin var optagede af C.W Eckersberg som person og kunstner, men at de også var engagerede i det praktiske arbejde med billederne. De glædede sig meget og var stolte af at få lov til at udstille på et kunstmuseum.

Indhold i udstillingenSelve udstillingen blev tilrettelagt som en sam-menstilling af C.W. Eckersbergs malerier og børnenes eksperimenter. Således kunne man i hvert rum se et eller flere værker af ham præsen-teret på en stor rød firkant malet på væggen. Børnenes arbejde til billedet blev installeret i en slags dialog til C.W. Eckersberg. Skiltningen i rummene blev klaret med nogle sjove plastik-rammer i røde og grønne farver. Rammerne indgik i udstillingens helhed og var med til at strukturere udstillingen og skabe sammenhæng i den brogede mængde af eksperimenter. 315 børn havde været i gang og afleverede meget forskel-lige arbejder, der genfortalte C.W. Eckersbergs værk på en ny måde - naturligvis ’i børnehøjde’.C.W. Eckersbergs genremaleri Landskab med Strikkende Malkepige, ca. 1809, blev sat op til en

Eksperimenter med EckersbergAf Bente Sonne, formidlingsinspektør, Museum Sønderjylland, Brundlund Slot

installation skabt af en 2. klasse. Klassen havde talt med deres lærer om pigen på billedet og de unge mænd i billedets baggrund. Børnene gættede på, at hun nok var forelsket i en af dem, og de fik den idé at skrive nogle kærligheds-breve. Læreren stillede dem en billedkunstnerisk opgave, der modsvarede dette ønske. Børnene rullede kugler med rød, hvid og sort farve hen over små stykker papir, og der opstod tegn-lignende strukturer, som kunne repræsentere kærlighedsbrevet. Læreren limede brevene op på små flade klodser i hvidpigmenteret træ, der både fungerede som ramme og gjorde brevene til små objekter, der blev sat op i tilfældig orden på væggen i et tårnrum. I midten af tårnrum-met på gulvet anbragte de et skulpturelt træ. En del af et træ var sat på en juletræsfod, det stive

fingerstrik fra Landskab med Strikkende Mal-kepige var spændt ud mellem nogle af grenene, og forkromede haner var sat op på træet, som en moderne udgave af malkepigens spande. På gulvet gik en sti af små afstøbninger af ele-vernes fødder fra maleriet på den røde firkant rundt om og hen til træet i midten. Eleverne i 2. klasse på Brundlund Skole gik bogstavelig talt i C.W. Eckersbergs fodspor.

EvalueringEvalueringen af hele projektet var igen meget positiv. Lærernes tilbagemelding var, at eleverne nu vidste noget om en maler, der hed C.W. Eckersberg. Gennem arbejdsprocessen med billedkunsten havde de beskæftiget sig længe med ét billede af maleren, så de i hvert fald kendte mindst ét billede af maleren indgående. Selvom børnene havde arbejdet med guldal-derkunst, var der nu mulighed for, at deres øjne også blev åbnet mod nutidskunsten ved arbej-det med installationerne i udstillingsrummene. Lærerne selv gav udtryk for, at de følte sig velkomne, de havde selv lært noget om billed-kunst og havde haft medindflydelse på proces-sen.

Mange af de 315 elevers forældre, søskende og kammerater besøgte udstillingen. Ca. 1000 per-soner så C.W. Eckersberg gennem børnenes øjne og havde måske oplevet maleren for første gang.

www.museum-sonderjylland.dk

40 41

”Saltvand i blodet” er et søstærkt undervisnings-materiale om børn og unges opvækst og rolle i søfartssamfundet fra sejlskibstiden i 1800-tallet og udviklingen frem til vore dages moderne con-tainerskibe. Undervisningsmaterialet omhand ler søfart, med klart fokus på de mennesker, der levede på, af og med skibene. De små, lokale søfartssamfund kom i kontakt med den globale verden længe før, globalisering blev et velkendt begreb. Søfolk havde, trods det farefulde liv, en enestående chance for at rejse og møde fremmede kulturer. ”Saltvand i blodet” hen-vender sig primært til folkeskolens 7.-10. klasse og kan anvendes indenfor fagene dansk, historie og samfundsfag og tværfagligt indenfor disse fag.

Websiden ”Saltvand i Blodet” er udviklet af de 5 sydfynske kulturhistoriske museer; Faaborg Kulturhistoriske Museer, Langelands Museum, Marstal Søfartsmuseum, Svendborg Museum og Ærø Museum. ”Saltvand i Blodet” er blandt den første generation af websider udarbejdet til

e-museum (www.emuseum.dk). Materialet og den viden, som bliver formidlet på ”Saltvand i Blodet” har sin rod i det sydfynske øhav, men er beregnet til brug for elever i hele landet.

Formål Museernes udgangspunkt var at stille deres store viden til rådighed for lærerne ved at udarbejde et undervisningsmateriale. Lærerne vælger så, hvad der skal undervises i, og hvordan det skal foregå. Ved tydeligt at italesætte formål og den faktiske målgruppe, kunne vi museumsfolk bedre prøve at facilitere den læringsproces, som undervisningsmaterialet ideelt set er del af.

IndholdFokus i materialet er livet på søen og personerne på skibene, men det kan nås fra flere vinkler, alt

efter hvordan en lærer vil tilpasse materialet sit undervisningsforløb.

Et eksempel er ”Far Vel”, der fortæller om, hvordan det var at vokse op i et søfartssamfund og starte sit voksne liv som sømand. I sejlskibsti-den ville man som dreng ofte blive sendt ud at sejle fra havnen nær sin hjemby lige efter kon-firmationen og var derefter væk, måske i årevis. Kontrasten hertil er temaet ”Far Vel” i contain-erskibenes periode (dvs. nutiden), hvor det at blive sømand er et karrierevalg, som man skal uddannes til. Når man påmønstrer i dag, kan det foregå med fly og transport til den havn, hvor skibet faktisk ligger.

Websidens emneinddeling løber kronologisk fra sejlskibstiden til containerskibenes tid, men sam-tidig kan man følge temaer på tværs af historien som ”Far Vel”. Den historiske viden i undervis-ningsmaterialet er faglig og solid. Den er udar-bejdet af museumsinspektører og fagfolk. Tidligt

Har du saltvand i blodet?- et materiale fra e-museumAf museumsinspektør Nicolai Larsen, Øhavsmuseet, Faaborg

>> Saltvand i Blodet” er

blandt den første generation

af websider udarbejdet

til e-museum<<

i processen blev der inddraget to pædagogiske konsulenter, en lektor i dansk og en lektor i historie. Vinklingen af det historiske materiale er inspireret af konsulenterne og kombineret med internetmediets muligheder for at navi-gere rundt i information. Udover det historiske grundmateriale findes en grundig lærervejled-ning med tips til, hvordan det kan inddrages i en række forskellige fag med tilhørende læseplaner. Websidens navigationsstruktur er organiseret, så informationslagene afspejler læseplanerne for udskolingen og mulighederne for at bruge dem tværfagligt.

EfterskriftSom mange andre projekter indeholder ”Salt-vand i Blodet” ingen bevilling til drift i større stil. Det grafiske element er holdt på et mini-mum, og siden blev udført i en modificeret udgave af det webværktøj, som Uni·C tilbød i forbindelse med Uni·C-projekterne.

Det har først og fremmest været prioriteret at gøre materialet tilgængeligt til lærerne med de ressourcer, det krævede. Smuk, æstetik og brugerinddragende Web 2.0 indhold blev ned-prioriteret, både af tekniske årsager, men også fordi det er meget dyrt at holde i drift i længden på et acceptabelt niveau.

Lærernes evalueringVed en fremvisning på en undervisningsmesse i Odense i 2009 fik vi mulighed for at møde undervisere og høre deres mening. Der var selvfølgelig både ros og ris. Gennemgående var tilbagemeldingen, at uanset hvor skeptisk under-viseren havde været i starten, på grund af emnet eller den kedelige æstetik, så blev interessen vakt, når strukturen på websiden og lærervejled-ningen blev præsenteret. Det ser således ud til, at projektgruppens prioritering har været ganske succesfuld. Vi tager ideerne med over i det næste projekt – og vi modtager naturligvis altid gerne feedback fra vores brugere….

Saltvand i Blodet:

Kan også findes igennem portalen:

http://saltvandiblodet.e-museum.dk/

www.e-museum.dk

42 43

Mit Vadehav er et undervisningsprojekt, der er udviklet ved et samarbejde mellem natur- og kulturinstitutionerne og skolevæsnerne i Vade havsområdet samt en række andre samar-bejdspartnere. Projektet er støttet af Friluftsrådet og andre bidragsydere. Omdrejningspunktet er hjemmesiden mitvadehav.dk

Kendskab, viden og stolthedFormålet med Mit Vadehav er at give eleverne i vadehavsregionen kendskab til, viden om og stolthed over at bo i netop dette område. Dette opnås gennem arbejdet med folkeskolens faglige mål. Samtidig håber vi også, at lærere og elever i resten af Danmark vil få glæde af Mit Vadehav.

>>Viden om og stolthed over

at bo i netop dette område<<

Undervisning både ude og indeMed den formodentligt kommende nationalpark vil der komme meget mere fokus på Vadehavet. Der vil blive et behov for undervisningsmateri-aler. Det er vi klar til. Opgaverne til Mit Vadehav er til mange fag, og der er lagt vægt på, at der arbejdes tværfagligt med emnet, samt at eleverne kommer ud og oplever naturen og kulturen ved Vadehavet.

Tilmelding, kursus og hjemmesiden4.-5. og 7.-8. klasser i de fire Vadehavskom-muner: Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder kan tilmelde sig undervisningsprojektet. Indbydelse og tilmelding foregår via materiale, som ud-sendes til skolerne i de fire Vadehavskommuner. Tilmelder en lærer sig med sin klasse betyder det:- at læreren/lærerteamet deltager i et heldags-

kursus- at eleverne arbejder med opgaverne fra

hjemmesiden - at klassen mindst en gang hvert af de to år

besøger vaden/marsken eller en natur-/kultur-institution med en formidler.

Klasser og lærere, som bor andre steder i Dan-mark, er velkomne til at bruge opgaverne på hjemmesiden og arrangere ture til Vadehavs-området for at udforske naturen og kulturen.

De fire undervisningstemaerDe mange undervisningsopgaver er inddelt i temaer. ”Tidevand og landskab”, hvor der ar-bejdes med det helt særlige tidevandslandskab, som findes ved Vadehavet. Opgaverne behand-ler tværfagligt emner som planter og deres sær-lige vilkår, landskabet, diger, klitter, tidevand og stormflod. I ”Det store ta’selvbord” arbejdes med dyre- og plantelivet ved Vadehavet. Opgaverne behandler tværfagligt emner som primærproduktion, bunddyr, fugle og indvan-drede arter. Begge disse temaer er det, som lærere i folkeskolen ofte vil forbinde med et emne om Vadehavet. I Mit Vadehav er kulturhistorien også blevet prioriteret. I ”Menneskets liv ved Vadehavet” arbejdes med menneskets liv ved, kamp med og brug af Vadehavets natur. På den ene side set i et historisk perspektiv, hvor der tages fat på ”gode historier” fra egnen og de tre fikspunkter: ”Vi-kingetiden”, ”Tiden omkring 1634 - Den anden store mandedrukning” og ”1950’erne”. På den anden side i et nutidigt og fremtidigt perspektiv. Her er bl.a. opgaver om nationalpark og klimaændringer.

Elever er mere end hovederGrupper af formidlere har udarbejdet opga-verne, som projektkoordinatoren har redige-ret, suppleret og lagt på hjemmesiden. Til alle opgaver er der taget stilling til Fælles Mål for fagene, som indgår i opgavebeskrivelsen. Det har været udgangspunktet, at mennesker lærer på mange måder. Derfor er der mange typer af aktiviteter: Der både graves i vaden, fotograferes huse, males, tegnes, leges, at man er ryler på træk, digtes, synges, skrives, måles, læses og meget mere.

EvalueringNår vi hvert år evaluerer lærerkurserne, får vi meldinger som ”Glæder mig til at komme i gang”, ”Fedt, fedt, fedt at kunne benytte et så gennemarbejdet materiale”. ”Jeg synes, det er

Mit Vadehav - et undervisnings- og samarbejdsprojekt

Af Dorthe Vind, pædagogisk udviklingskonsulent, Esbjerg Kommune

et fantastisk projekt med et vadehav af mulig-heder”. Til alle lærere for de deltagende klasser sendes et evalueringsskema. Det er langt fra alle, der svarer. Men de som gør, er rigtigt godt tilfredse. Brugerne af hjemmesiden er fortrinsvis fra Vadehavsregionen, men også mange i Køben-havnsområdet bruger siden. Vi formoder, det er i forbindelse med lejrskoleophold.

Hvad er succesen?At Mit Vadehav er et velfungerende projekt er der flere grunde til. Når man samler de, som i hverdagen beskæftiger sig med at formidle Vadehavets natur og kultur, har man en stor mængde viden, som sikrer den faglige kvalitet. Når man også inddrager skolefolk, som ved, hvad der sker i Folkeskolen og har en koordina-tor, som har projektet som en af sine hovedop-gaver og er vedholdende, når formidlerne har travlt med hverdagens opgaver, så bliver det til noget. Vi begyndte arbejdet i 2006. Fra skoleåret

2007/08 begyndte klasserne at arbejde med ma-terialerne. 133 klasser har indtil nu været med.Mit Vadehav er enestående, da der ikke andre steder findes samlet undervisningsmateriale om emnet til denne målgruppe. Vi har bestræbt os på, at opgaverne skal være så forberedelses-neutrale for læreren som muligt. Det har vi fået mange positive tilbagemeldinger på. Vi hører også at eleverne synes, de lærer meget, og at det samtidigt er sjovt. Både når de besøger institu-tionerne, og når de fx lærer om fødekæder ved at løbe rundt ude og spille fødekædestratego.For formidlerne på museerne og andre institu-tioner betyder ”Mit Vadehav”, at de møder mere velforberedte elever, som derfor kan deltage på et højere niveau og nå længere. Med “Mit Vade-hav” oplever formidlerne at være en del af et forløb og ikke kun underholdning på en udflugt.

Hvem står bag?Vadehavets Formidlerforum*, Pædagogisk Udvikling, Esbjerg Kommune, Center for Undervis-ningsmidler i Esbjerg og Sønderjylland, skolevæsener i de fire Vadehavskommuner: Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder. Der er ligeledes et samarbejde med Esbjerg Kommunes Biblioteker.

Vadehavets Formidlerforum*Vadehavets Formidlerforum består af en lang række formidlere, der har etableret et samarbejde om formidlingen af Vadehavet. Styregruppe: Vadehavscentret, Natur- og Kulturformidlingscentret Myrthuegård samt Skoletjenesten, Esbjerg Kommune, Fiskeri- og Søfartsmuseet (inkl. naturvej-ledning på Fanø), Tøndermarskens Naturcenter, Skov- og Naturstyrelsen - Vadehavet, NaturKul-turVarde, Museum Sønderjylland og Friluftsrådet.Derudover deltager museet for Varde By og Omegn, Sydvestjyske Museer, Tønnisgaard Natur-center, Ribe VikingeCenter og Skov- og Naturstyrelsen - Blåvandshuk.

www.mitvadehav.dk

Fotos: Dorte Vind, Esbjerg

44 45

Erhvervspraktikanter på Museum Sønder-jylland Kulturhistorie Tønder

FormålVi ønsker, at de unge får en virkelig fornem-melse for, hvad museumsarbejde består af, så vi har udtænkt et ugeforløb, der får den unge til at stifte bekendtskab med fire af museumsarbejdets fem søjler. Vi har tidligere oplevet, at mange erhvervspraktikanter ofte blot så til, mens de var i erhvervspraktik i forskellige erhverv. Danske museer har fem hovedopgaver med hen-syn til arbejdet med kulturarven, nemlig: • Indsamling• Registrering • Bevaring • Formidling • Forskning En elev i 9. klasse kan på en uge nå at stifte bekendtskab med fire af disse grundlæggende discipliner, nemlig de første fire. Det sker på følgende måde:

Indsamling og registreringNår en ung fra en 9. klasse møder på museet mandag morgen kl. 8, fortæller den inspektør, der er ansvarlig for elevens praktik lidt om, hvad de fem hoveddiscipliner består af, og hvad de indebærer. Samtalen munder ud i, at eleven bliver spurgt, om der er et emne, som han/hun er særlig interesseret i, med mindre museet har haft mulighed for at stille dette spørgsmål til eleven på forhånd.Hvis eleven har svært ved at tænke i et emne, der skal kunne formidles gennem genstande, hjælper vi eleven på vej ved for eksempel at fortælle lidt om hvilke genstande, der er ind-kommet til museet for nylig, og sammen finder vi ud af, om der er nogle af disse genstande, der eventuelt kan danne udgangspunkt for en lille udstilling. Hvis det er muligt, har museet forin den elevens start aftalt at afhente nogle genstande hos en privatperson, der har ønsket at donere noget af interesse for museets an-svarsområde. Hvis eleven begynder sin praktik med selv at være med til at hjemtage genstande, bliver hans/hendes interesse straks lettere vakt. Når de genstande, der skal indgå i elevens udstilling er blevet valgt, skal eleven prøve at

registrere dem på museumsmæssig vis. Det betyder, at han/hun skal fotografere gen-standen, beskrive den, så man ud fra beskri-velsen af den vil kunne genkende den og måle den op. Disse oplysninger sættes ind i et digitalt registrerings kort. Samtidig med registreringen taler den ansvarlige inspektør om lignende genstande, som museets har i sine samlinger, og dagen ender med, at eleven kommer med på museets magasin og personligt ser på nogle gen-stande, der ligner den, der er valgt som emne.

VidensindsamlingAndendagen skal eleven begynde at tænke dybere over, hvilken kontekst han/hun vil sætte de valgte genstande ind i. Hvis genstanden for eksempel er et sæt ”Mekano” med stænger og skruer og møtrikker fra 1930’erne, kan den kon-tekst, som eleven vælger, være andre lignende byggesæt, der er ældre, eller det kan være yngre og anderledes byggesæt som fx legoklodser. Ud fra hvilken synsvinkel, eleven vælger, skal han/hun dels søge oplysninger på nettet, dels på det stedlige bibliotek, og eleven skal begynde at tilegne sig viden om det valgte emne. Denne del af processen kan opleves som vanskelig for nogle elever, men den er altid givende, fordi eleven oplever at overvinde en faglig hurdle. Eleven ar-bejder den dag en del alene, men hele tiden med den ansvarlige inspektør som sparringspartner og vejleder.

BevaringTredjedagen besøger eleven Museum Sønderjyl-lands konserveringsværksted i Gram medbrin-gende den genstand, der blev registreret første dag, idet der næsten altid er rengøring af gen-standen, rustfjernelse, reparation eller lignende, som genstanden trænger til. Eleven får af en konservator en masse at vide om bevaring af museumsgenstande, hvad man skal passe på, og hvorledes man opdager forfald. Den dag opleves meget ofte som meget givende for eleven.

Formidling Fjerdedagen skal udstillingen planlægges og gennemtænkes. Udstillingen er en montre, som er overskuelig, men som samtidig kan rumme nogle genstande og ledsagende tekster.

Lad genstandene fortælle dereshistorieAf Inger Lauridsen, museumsinspektør, Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder

Eleven skal tage stilling til, hvilken farvehold-ning montren skal have, hvordan bogstaver skal skrives, hvilke ledsagende billeder, der skal indgå i den lille udstilling. Nu har eleven rigtig travlt. Der skal også findes andre genstande, der understøtter den fortælling, som udstillingen i montren indeholder, og der skal skrives korte og præcise tekster til udstillingen, både bag-grundstekster og genstandstekster, og genstan-dene skal prøveopstilles i montren.Femtedagen skal udstillingen stilles op. Eleven skal nu tage de endelige beslutninger om hvad, hvordan og hvorfor, stille genstandene på plads i montren, sørge for, at alle tekster og billeder er klæbet op og skåret ud, således at det æstetiske udtryk bliver, som eleven ønsker det.

EvalueringFemtedagen er også udstillingens åbningsdag, og på et i forvejen fastsat klokkeslæt har eleven inviteret sin lærer, evt. nogle kammerater, sin familie og museets personale til åbning af udstil-lingen. Her fortæller eleven med egne ord, hvad han/hun har villet med udstillingen, og hvad han/hun synes, at den besøgende skal lægge ekstra mærke til. Efter talen byder museet på et

glas juice til de unge og et glas vin til de voksne. Derefter takker den ansvarlige inspektør eleven for arbejdet og overrækker en boggave til eleven for det gode arbejde. Med dette slutter eleven sin uge på museet.Vi har indtil nu haft omkring 30 elever igennem denne ordning. Der har været udstillet mønter, sko, tasker, knipleredskaber, fund fra renæssan-ceborge, legetøjsdyr, byggesæt, dukker og meget mere. Udstillingerne bliver stående, indtil montren igen skal i brug til en erhvervspraktikant. Vi har to montrer, der altid er i brug til dette formål, hvilket betyder, at en udstilling ofte står mellem tre måneder og et halvt år. Det er vores erfaring, at eleven flere gange kommer tilbage for at tilse sin montre, ofte med bedsteforældre eller andre slægtninge.Billedet forestiller en montre lavet af Jonas Thomsen, Bylderup Skole. Jonas var i praktik på Museum Sønderjylland, Kulturhistorie - Tønder d. 16.-20. november 2009.

www.museum-sonderjylland.dk

46 47

På Vejle Kunstmuseum tilbyder vi lærere at blive tilmeldt et netværk. Tilmeldingen sker via hjemmesiden, og man modtager herefter undervisningsrelaterede nyhedsmails og anden relevant information.

Lærerservice Gennem 20 år har lærerservice været en vigtig del af museets arbejde. Vi har tilbudt nogle helt basale tjenester til skolerne: Omvisninger for børn og unge i en skolesituation og kurser for deres lærere. Dertil har vi nu føjet JuniorGalleriet og aktiviteterne her.

Formålet med lærerkurserne er at gøre det nemt for lærerne at bruge kunstmuseet i undervisnin-gen. De får en masse materiale om udstillingerne med hjem, og hvis de ønsker det, kan de med det samme booke tid til en omvisning.På lærerkurserne fortæller vi nye medlemmer af lærernetværket om lærernes mulighed for at bruge museets samling og særudstillinger, og vi giver ny inspiration til tidligere deltagere. Vi præsenterer den kommende sæsons store udstill-inger og programmet i JuniorGalleriet. Lærerne får grundlæggende oplysninger om lærerservice, og vi gennemgår altid, hvordan hjemmesiden kan bruges, og hvor de forskellige informationer ligger. Vi lægger særlig vægt på det interaktive under-

visningsprogram ”Levende Grafik”, hvor man selv har mulighed for at prøve ætsning/koldnål-teknikken og ”lave sin egen Rembrandt”.

Herefter er der omvisning i huset og samtaler om brug af værkerne i undervisningen, og den sidste halve time er sat af til, at lærerne fra grundskolen kan se den aktuelle udstilling i JuniorGalleriet, dele erfaringer og inspirere hinanden.Kurserne holdes en tirsdag eftermiddag kl. 14.30-17.00 og begynder altid med kaffe og kage.

I 2009 var der tilmeldt ca. 150 lærere fra grund-skolerne og ungdomsuddannelserne til lærer-service. Der udsendes jævnligt mails om de for skellige undervisningsrelevante aktiviteter på muse-et. Lærerne tilmelder sig lærernetværket på hjemmesiden under Børn og Unge.I januar og august/september afholdes lærer-kurser, og der er stor interesse for dem, hvad enten vi udbyder dem gennem UC-Lillebælt eller via lærernetværket. Der er 25-35 del tagere hver gang, og de indleverede evalueringer viser tilfredshed med kurserne.

JuniorGallerietI JuniorGalleriet er der ophængninger for børn, både af værker fra museets samling og af børnenes egne arbejder. Værkerne hænger lidt lavere end den normale ophængningshøjde, så de kommer ned i børnehøjde. JuniorGalleriet bruges af børnehaver, billedskoler og skoleklas-ser op til 6. klasse.

>>JuniorGalleriet bruges af

børnehaver, billedskoler og

skoleklasser op til 6. klasse<<

Til hver ophængning fra samlingen i JuniorGal-leriet laver vi en beskrivelse til lærerne. Den in-deholder de ”pinde” fra Fælles Mål i billedkunst og sprog, som kan blive tilgodeset ved et besøg i udstil lingen, og der bliver vedhæftet idéer til at

Lærerservice og JuniorGalleri påVejle KunstmuseumAf museumsinspektør Signe Jacobsen & lærer og museumsformidler Susanne Baldus Pedersen

>>At gøre det nemt

for lærerne at bruge kunst-

museet i undervisningen<<

bruge udstillingen i undervisningen. Beskrivelserne bliver også lavet til undervis-ningsrelevante udstillinger i resten af huset.

Til Anders Moseholm-udstillingen blev eksem-pelvis en 4. klasse inviteret til først at se udstil-lingen og derefter selv male billeder til en udstil-ling i JuniorGalleriet. Undervejs i deres forløb fik de besøg fra kunstmuseet.

Vi skrev pressemeddelelser, så udstillingen også blev omtalt i avisen, og læreren sørgede for at sende pressemeddelelse til den lokale avis.

Vi åbnede deres udstilling på samme måde, som vi åbner andre udstillinger.

Der blev holdt taler, og der var et lille trakte-ment.

Til åbningen var der 75 gæster. Børnene var meget stolte og glade, og efter åbningen af deres egen udstilling viste de deres gæster rundt i Moseholm-udstillingen.

www.vejlekunstmuseum.dk

48 49

Oplevelser udvikles til en naturfaglig lære-procesBakken med sild og ulk lugter lidt og lysten til at røre fiskene er hos nogle af de studerende ikke særlig stor. Vi har lånt laboratoriet hos skole-tjenesten på Fiskeri- og Søfartsmuseet (http://www.fimus.dk) og studerende fra pædagoguddannelsen (delvist netbaserede pædagoguddannelse, UCSyddanmark, Aaben-raa) med linjefag i ”Værksted, natur/teknik” skal undersøge og sammenligne de to fisk for at tilegne sig viden om, hvor i havet fiskene lever, og hvad de lever af.

>>Langsomt afløses det umid-

delbare ubehag ved tanken om

at håndtere fiskene til en nys-

gerrighed og en fascination af

fiskenes tilpasning <<

Langsomt afløses det umiddelbare ubehag ved tanken om at håndtere fiskene til en nysgerrig-hed og en fascination af fiskenes tilpasning. Ulkens skind undersøges under stereoluppen og en ny verden folder sig ud. Har silden overbid eller underbid? Hvordan er den tilpasset? En gælle klippes forsigtigt ud og sildens plank-ton ’si’ studeres. Nye faglige begreber kommer i spil: Pelagiske fisk, svømmeblære, gatfinner og disse sættes ind i helt konkrete sammenhænge. En ulk er blevet til overs, og det besluttes hurtigt, at den også må dissekeres, for har den mon også slugt hele krabber som de krabber, de studer-ende fandt i de andre ulkes mavesække? Nogle af krabberne er næsten ikke fordøjede, så det er muligt at afgøre, om det er hanner eller hunner. Nej, den sidste ulk har spist en lille fisk og kun rygraden er tilbage.

Træning til professionel, pædagogisk formidlerDet formidlingsmæssige perspektiv diskuteres – hvordan anvende den nye viden om tilpasning i forhold til andre fiskearter og i hvilke pædago-giske sammenhænge? Med borgerne på indkøb hos fiskehandleren eller med SFO børnene på fisketur… Hvilke andre muligheder rummer museet? Formidling af en spændende historie, muligheder for et eksemplarisk forløb eller mere overraskede aktiviteter?

Besøget på museet danner således både ramme for en konkret naturfaglig læring, men også pædagogisk – didaktiske overvejelser.

En opgave om museer på 3. årPå studiets tredje år arbejder vi igen med mu-seer, men denne gang med udgangspunkt i de muligheder, de studerende har lokalt. De er studerende på den delvist netbaserede pædagoguddannelse og kommer fra hele Dan mark og evt. andre europæiske lande. Vi op dager således i fællesskab alle mulige spændende museer fra flere verdenshjørner.De studerende får til opgave at finde et museum i deres lokalområde: Undersøge hvad dette rum-mer af pædagogiske muligheder, dvs. gå derind og lade sig opsluge, men også notere, hvad det er, der fascinerer.

Vild med sild? Museet som en del af seminarieundervisningenAf lektor Ida Guldager, Pædagoguddannelsen, University College Syddanmark

>>De studerende får til opgave

at finde et museum i deres lokal-

område - Undersøge hvad der er

af pædagogiske muligheder <<

De studerende skal kontakte museumspædago-gen og undersøge, hvilken pædagogisk tilgang stedet har; hvilken målgruppe henvender museet sig til, og hvordan kan man aflæse det i udstillingen? Hvilke hensyn har museet taget i sin formidling til børn, til voksne med funktions-nedsættelse m.fl.?Herefter bliver de studerende bedt om at formu-lere, hvordan forskellige områder på museet har inspireret dem. Hvad har disse områder inspire-ret dem til? På baggrund af besøget på museet skal de formulere et pædagogisk forløb i værk-sted/natur/teknik til en selvvalgt målgruppe indenfor deres professionelle virkefelt. Det er væsentligt, at den studerende uddyber,

hvordan hun/han kommer fra inspiration til projekt, så refleksionen bliver et redskab til ud-vikling: • Hvordan har besøget på et hjemstavnsmuseum

givet dem lyst til at filte med børnehavebørn?• Hvordan har et besøg på et fiskeri- og søfarts-

museum givet dem inspiration til en kæmpe papmachefigur i SFO’en med skibbrud, bølger, knækkede master?

• Hvordan har besøget inspireret dem til et forløb med bygning af en ovn til røgning af sild? (se undervisningsbloggen: http://vaerk-stednaturteknik.blogspot.com/2009/08/pa-museum-natur-kultur.html)

Besøg på museer er en inspirerende undervis-ningsmetode i pædagoguddannelsen.

Fotos: Ida Guldager, Pædagoguddannelsen

http://ucsyd.dk/uddannelser/paedagog/

50 51

Et netværk til glæde og gensidig gavnOmkring 20 personer er i Museum Sønderjyl-lands forskellige afdelinger på en eller anden måde beskæftiget med den skolerettede formid-ling og udgør en særlig gruppe, der arbejder specielt med at gennemføre og udvikle under-visningstilbuddene til skolerne, et arbejde der nødvendiggør en løbende kontakt med hinan-den. Mindst fire gange om året sætter vi os sam-men for at drøfte de faglige sider af vores arbej-de, udvikle det og tage nye initiativer. Gruppen arbejder med en rimelig løs struktur, hvor op-gaver løses ud fra interesseområder, faglig viden eller erfaring, dog har vi udpeget en person, som fungerer som ankermand, og sørger for, at alle bliver orienteret, indkalder til møder, kontakt til ledelsen osv. En gang imellem inddrager vi udefra kommende til at holde oplæg. Vi arbejder sammen om at offentliggøre ferieaktiviteter og udveksler gode ideer om skoleundervisning og udstillinger. Samarbejdet bygger på en tidligere sammenslutning af museer under Sønderjyllands Amt omkring undervisning og formidling.

Undervisning og formidlingSiden 1960’erne blev der ansat museumspæda-goger/formidlere ved de enkelte museer og re-sultatet har været en lang række fælles tiltag på formidlingsområdet. Udstillinger over et fælles tema, fælles aktiviteter i ferieperioderne og fælles markedsføring er elementer, der er med til at give børn, unge og voksne viden, forståelse og gode oplevelser. Endelig er det en vigtig synlig-gørelse af museerne og deres betydning som en del af videnssamfundet.

Fælles undervisningstilbudTil folkeskolerne og ungdomsuddannelserne udarbejdede vi et katalog over undervisningstil-bud, som var med til at styrke lærernes mulig-hed for at tage klassen ud af klassen og besøge det lokale museum. Der blev udgivet en fælles mappe “Sønderjyske museer i undervisningen” med oplysninger om alle de undervisningsmu-ligheder, der kunne tilbydes. Indholdet i mappen er i 1996 udvidet til at omfatte undervisningsmu-lighederne på alle museer i landsdelen.

undervisning og formidling iMuseum SønderjyllandAf Arne Reggelsen, Museum Sønderjylland, Sønderborg Slot

Emnekasser i samarbejde med Center for Undervisningsmidler i AabenraaSom en mulighed for at få en bid af museet ud på skolerne er der sammensat et antal kasser med både museumsgenstande og relevant undervisningsmateriale og baggrundsstof til læ-reren. Emnekasserne kan lånes gratis af skolerne og bliver, takket være et særdeles godt samarbej-de med Center for Undervisningsmidler i Aaben-raa, også distribueret rundt til skolerne uden beregning. Selvom de første kasser har nogle år på bagen, bliver de stadigvæk flittigt benyttet.

Det rullende museum både sommer og vinterVed hjælp af fondstilskud blev der i større målestok i en årrække omkring 1988 givet mu-lighed for, at skolerne kunne få besøg af ”Det rullende museum”. Det var indrettet i en såkaldt skurvogn og indeholdt forskellige tematiske ud-stillinger, hvortil der var udarbejdet tilhørende undervisningsmateriale. ”Museet” trillede landevejene tynde og nåede rundt til næsten alle skoler i Sønderjyllands Amt. I sommerperioden

blev indholdet skiftet ud med appetitvækkende og repræsentative udstillinger for museerne og turnerede så rundt til de mange pladser, hvorpå de store folkefester afvikledes.

Hvad er Museum Sønderjylland i dag?Museum Sønderjylland blev dannet med virk-ning fra 2007, da de tidligere amter blev nedlagt. Det er et museum, der dækker naturhistorie, kulturhistorie og kunst med Sønderjylland som udgangspunkt. Museet består af en række større og mindre afdelinger geografisk spredt ud over hele landsdelen. Efter Genforeningen startede museerne i den nye landsdel allerede i 1920’erne et samarbejde, som gennem årene er blevet ud-bygget og intensiveret. Frugterne af dette arbejde nyder vi nu godt af i Museum Sønderjylland, hvor et fælles formidlernetværk for eksempel noget af det, vi har gode erfaringer med.

www.museum-sonderjylland.dk

Fotos: Mette W. Allison

52 53

Beskrivelsen af praktikforløb på Tønder Mu-seum, giver ideer til også at lade elever stå for særudstillinger på andre lokale museer.

”Hjernen er ikke en krukke, der skal fyldes,

men en ild, der skal tændes”( Plutarch ca. år. 46-127 e.kr.)

Hvordan blev hæftet til?Alle bidragsydere blev bedt om at beskrive deres ”succes” mht. formål, indhold og målgruppe for forløbet, og hvorfor de syntes, at forløbet var en succes. De blev spurgt, hvilke praktiske aktiviteter og hvilke faglige begreber, de havde arbejdet med, og hvordan aktiviteten havde styrket deres sammenhold i gruppen. Hvad var samarbejdet blevet brugt til efterfølgende, og hvordan var det blevet evalueret på henholdsvis museet og på skolen.

Langt de fleste fortællinger viser, at mødet med museet i sig selv ikke skaber sociale processer el-ler læring. Det handler om hvilken sammenhæng mødet sættes mødet ind i. Målet nås ikke kun, fordi man besøger museet eller eleverne møder en formidler. Det kommer an på, hvilke forvent-ninger museumsfolk, lærere og elever har til dette møde, og på hvilken måde det behandles efterfølgende.

Mange af tankerne i disse fortællinger synes at være oplagte emner at tænke med i de lokale læseplaner. Der findes næsten i ethvert lokalt samfund fortællinger og kulturskatte, der kan perspektiveres til aktuelle og vedkommende kul-turelle forhold i nutiden og i den øvrige verden. Det gælder blot om at få øje på dem og udvikle dem i samarbejde med de fagpersoner, der arbej-der i de forskellige områder.

Dette at undervise er aldrig en statisk proces, men altid en aktivitet i udvikling, der afspejler det samfund og de historiske og kulturelle ram-mer, den er en del af. Undervisningen på museer og andre eksterne læremiljøer er en dynamisk proces tilrettelagt i krydsfeltet mellem formål, indhold, målgruppe og afsender.

Vores viden og indsigt skal være vores sejl, men også vores anker, men

..... ” Min viden er et ørige, derfra kan man bestemme

stjernenes højde, mens Rommå bestemme den pr dekret.”

som Ivan Malinowski så præcist beskriver det i hæftets afslutningsdigt.

Tak til alle de medvirkende!

Dorthe Eriksen og Trine Hyllested

At undervise handler om at ”vise undere”. For alle undervisere handler det om at skabe lige den mentale brudflade, netop de særlige udfordrin-ger, som det enkelte barn eller den enkelte unge behøver for at kunne tilegne sig kulturelle færdigheder, der kan udvikle dem og kvalificere dem til livet og det samfund, de er en del af.

Dette hæfte er en buket af fortællinger om tilbud fra museerne og andre læremiljøer udenfor sko-lerne i Region Syd. Fortællinger om aktiviteter, som børn og unge er og har været i kontakt med som en del af deres undervisning eller dagtil-bud. Fortællingerne er udgivet til inspiration for museumsfolk og undervisere. Sidst, men ikke mindst, er fortællingerne dokumentation og inspiration til ansvarlige bevillingshavere på alle niveauer for at synliggøre de mange ressourcer som museer og skoler rummer, hvis de får ram-merne til det.

Flere sider - samme sagMuseumsfolk, lærere og elever har i dette hæfte fået mulighed for at beskrive undervisnings-forløb, praktikforløb, materialer og ideer, som de selv har oplevet som succeser. I fortællingen fra Museerne i Fredericia, museumsgården Kringsminde fortælles fra henholdsvis museets og lærerens synsvinkel, hvilket tydeliggør de for-skellige perspektiver:

• Museet har et særligt fagligt kendskab til det historiske forløb, der skal formidles. Det har de fysiske rammer og redskaber, der kan gøre formidlingen mere autentisk og give mulighed for stoflig erkendelse. Museumsfolk er speci-fikt faglige engagerede, dygtige og trænede formidlere, der underviser i deres hjerteblod. Fortællingen viser, hvordan museets samlede resurser gøres tilgængeligt i en dialogisk formid lingsform for kommende brugere.

• Lærerne har en bred faglig og pædagogisk opgave, hvor de i samarbejde med forældrene og i rammen af klassefællesskabet skal udvikle børnene til at mestre samfundsbestemte kul-turelle færdigheder, der skal udvikle eleverne til demokratiske medborgere. Læreren sætter i sin fortælling blandt andet fokus på, hvordan eleverne kan bruge den viden, de har erfaret sig til ved at få mulighed for at leve sig ind i en historisk periode. Museet skaber de fysiske rammer og formidler specifik viden, læreren

viderefører erfaringerne med forløbet i andre faglige og pædagogiske sammenhænge.

Fortællingerne viser derudover, hvordan un-dervisning og museumsformidling kvalificerer begge områder. Læreren kommer på et målrettet fagligt kursus, som relaterer direkte til undervis-ningen. Museet får formidlet sin faglige viden i en dialogisk sammenhæng og kan derved hele tiden justere og udvikle på sine formidlings-former. I stedet for at basere sig på forestillinger om hinandens hverdag og virkelighed, kan et gensidigt samarbejde udvikle mere målrettede projekter til gavn for alle parter, museer, lærere og elever.

I brudfladen mellem de to verdener, skolens daglige undervisning og museets formidlings- strategier ligger uendelige muligheder. Fortællingerne i dette hæfte viser mange eksem-pler på disse muligheder. Et digitalt projekt om ”Mit Vadehav” viser, hvordan de digitale resurser kan supplere og gøre viden tilgængelig i sam-menhæng med de autentiske læremiljøer. I Vejle har et længerevarende kunstforløb dan-net baggrund for en lærebog for billedkunst- og dansklærere. På museet for Varde By og Omegn erfarede man, at elevernes forventning og bag-grundsviden er vigtig for det faglige udbytte,”Man ikke kan forklare flygtningenes situation ved at henvise til russernes succes på Østfronten og De allierede, når 7. klasse tidsmæssigt er nået til 1850”. I Fåborg er der arbejdet efter en meget konkret model i forhold til formidlingsdelen, idet der var tænkt autentiske og vedkommende formidlingsformer ind i elevernes brug af den opnåede viden om emnet. På Fyn og i Sønderjyl-land har lokale kulturpersonligheder, som Carl Nielsen og C.W. Eckersberg dannet ramme for fortællinger. I eksemplet med forløbene om Carl Nielsen er brugt et spiralisk princip. De samme elever har haft mulighed for at møde Carl Nielsen på tre forskellige niveauer i løbet af deres skoleforløb.

En elevfortælling fra Cathrinesminde i Sønder-jylland viser elevens engagement og giver in spi ration til at arbejde med skriftlig fremstil-ling i relation til den oplevelse og de faglige begreber, eleven har fået kendskab til. At lade museumsbesøget være en del af årsprøven i biologi virker helt indlysende, når man hører fortællingen fra Alssundgymnasiet.

Til eftertanke

54 55

SEJL OG ANKER

Min viden er mer end porøs: den bestårmest af mellemrum. Det er en fordel:

sol og vind har adgang, støvsamler sig ikke i krogene. Min videner et ørige, derfra kan man bestemme

stjernernes højde, mens Rommå bestemme den pr dekret.

Jeg har samlet min vidensom geden spiser: et blad her

og et dær. Den er ganske værdiløsfor systembyggere, højst gavnligfor nomader sømænd omstyrtere.

Min viden er en rullende stenmed en stor samling af sjældne mosser

den er sejl og anker, på en gangikke hver for sig. Den rejser langsomt

og bor hurtigt, stående og udenmøg i træskoene, dør og fødes

lige villigt. Den har sin egen mådeat si både myg og kameler på:

Den sluger dem! Tro den ikke, den erikke hvor du tror men andetsteds:

hos virkeligheden. Den er excentrisk:kan ikke rammes af skarpskytterder ikke ryster stærkt på hånden;

den overlever alle skud, som artennår individet dør. Min viden

ligner uvidenhed som soldatenligner en busk, og omvendt.

Den er næsten usynlig og helt vægtløs. Den kredser om altings forandring

ikke en skønne dag men allerede nu.Den er ikke det papir værd den er skrevet på.

af Ivan Malinowski fra digtsamlingen “Vinterens hjerte”

Billund Museum. www.billundmuseum.dk

Danmarks Mediemuseum.www.brandts.dk

Egnsmuseet på Sønderskovwww.sonderskov.dk

Esbjerg Kunstmuseum www.eskum.dk

Fiskeri-og Søfartsmuseet www.fimus.dk

Faaborg Museumwww.faaborgmuseum.dk

Give-Egnens Museumwww.gem.dk

Marstal Søfartsmuseumwww.marstal-maritime-museum.dk

Middelfart Museumwww.middelfart-museum.dk

Museerne i Fredericiawww.fredericiakommune.dk

Museerne på Vestfynwww.museerne-vestfyn.dk

Museet for Fotokunstwww.brandts.dk

Museet for Varde By og Omegn www.vardemuseum.dk

Museet på Koldinghuswww.koldinghus.dk

Museum Sønderjyllandwww.museum-sonderjylland.dk

Naturamawww.naturama.dk

Odense Bys Museerwww.museum.odense.dk

Ribe Kunstmuseumwww.ribe-kunstmuseum.dk

Svendborg Museumwww.svendborgmuseum.dk

Sydvestjyske Museerwww.sydvestjyskemuseer.dk

Trapholtwww.trapholt.dk

Vejen Kunstmuseumwww.vejenkunstmuseum.dk

Vejle Museumwww.randboldal-museet.dk

Ærø Museumwww.arremus.dk

Øhavsmuseetwww.ohavsmuseet.dk

Østfyns Museerwww.kertemindemuseer.dk

Statslige og statsanerkendte Museer i Region Syddanmark

Lokaliseret på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside januar 2010

University College syddanmarkCenter for UndervisningsmidlerBirkelund 1, 6200 aabenraawww.cfu.dk - tlf. 7322 7200 - fax 7462 6183

ISBN-nr. 978-87-87610-06-3