EN FORSKNINGSMÆSSIG BELYSNING1.Der henvises til Jackson & Thomas (1999) for en forskningsoversigt...

Tine Egelund06:01

SAM

ME

NB

RU

D I A

NB

RIN

GE

LSER

Tine Egelund

06:01

SAMMENBRUD I ANBRINGELSER

EN FORSKNINGSMÆSSIG BELYSNING

SAMMENBRUD I ANBRINGELSEREN FORSKNINGSMÆSSIG BELYSNING

Et stort antal anbragte unge oplever, at deres anbringelse bryder sammen, enten på anbringelsesstedets eller deres eget initiativ. De unge er ofte blevet anbragt på grund af adfærdsvanskeligheder, og det er også deres adfærd, der får anbrin-gelsen til at bryde sammen. Der findes altså tilsyneladende ikke noget passende anbringelsestilbud til mange unge fra denne gruppe. Sammenbrud i anbringelsen er særligt problematisk, fordi mange af disse unge har haft en barndom præget af brudte relationer, mange flytninger og skoleskift og netop har brug for mere stabile vilkår.

Denne forskningsgennemgang sammenfatter resultaterne fra international forsk-ning om sammenbrud i anbringelser. Rapporten indgår som en del af forberedel-sen til Socialforskningsinstituttets undersøgelse om sammenbrud i teenageanbrin-gelser, der har opnået tilskud fra det Strategiske Program for Velfærdsforskning.

Socialforskningsinstituttet

06:01

65,00 kr. inkl. moms

ISSN: 1396-1810

ISBN: 87-7487-802-6

Rapport06_01.indd 1 10.01.2006 11:08:37

JOBNAME: No Job Name PAGE: 1 SESS: 14 OUTPUT: Tue Jan 17 10:39:06 2006/BookPartner/socialforskning/bog−ombr/706753_Sammenbrud_i_anb/tekst

06:01

SAMMENBRUD IANBRINGELSER


Tine Egelund

KØBENHAVN 2006SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET



Afdelingsleder: Ivan ThaulowAfdelingen for børn, integration og ligestilling

ISSN: 1396-1810ISBN: 87-7487-802-6

Layout: Hedda BankOplag: 600Tryk: BookPartnerMedia A/S

© 2006 Socialforskningsinstituttet

SocialforskningsinstituttetHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 [email protected]

Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydeligangivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til ellergengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.


INDHOLD

FORORD 5

RESUMÉ 7

1 INDLEDNING 9Det ustabile anbringelsesfelt 9Definition af sammenbrud i anbringelser 12Er sammenbrud et godt udfaldsmål ved bedømmelse af

anbringelsers effekter? 15Problemer ved sammenligning af undersøgelser om

sammenbrud 16Inklusionskriterier for studier i denne forskningsoversigt 19Undersøgelser om sammenbrud 20

2 SAMMENBRUDSFREKVENSER 21

I N D H O L D 3


3 FAKTORER, DER HAR SAMMENHÆNGMED SAMMENBRUD 31Faktorer knyttet til barnet 32Faktorer knyttet til de biologiske forældre 41Faktorer knyttet til anbringelsesstedet 43Faktorer knyttet til sagsbehandlingen 47

4 TIDSPUNKTET FOR SAMMENBRUD 51

5 KONSEKVENSERNE AF SAMMENBRUD 53Konsekvenserne for barnet/den unge 53Konsekvenser for anbringelsessteder 55Konsekvenser for andre 55

6 SAMMENFATNING 57Slutord 59

BILAG 61

REFERENCER 71

4 I N D H O L D


FORORD

Denne gennemgang af forskning om sammenbrud i anbringelser indgårsom en del af forberedelsen af Socialforskningsinstituttets undersøgelse omsammenbrud i teenageanbringelser, der har opnået tilskud fra det Strate-giske Program for Velfærdsforskning.

Foruroligende mange anbringelser af børn og unge bryder sam-men ret kort tid efter, at beslutningen om anbringelse er taget. Det erhensigten med denne oversigt at skabe et overblik over, hvad man påforskningsmæssig grund ved eller ikke ved om sammenbrudsfænomenet.

Forskningsoversigten sammenfatter resultaterne fra internationalforskning om:

v Sammenbrudsfrekvensen for anbringelse af børn i forskellige aldre.v Faktorer hos barnet selv, dets forældre, anbringelsesstedet og i sagsbe-

handlingen, der har sammenhæng med sammenbrud.v Tidspunktet i anbringelsesforløbet for sammenbrud.v Konsekvenserne af sammenbrud i anbringelser for de implicerede ak-

tører.

F O R O R D 5


Instituttet takker adjungeret professor Bo Vinnerbjerg og docent MarieSallnäs, Stockholms Universitet, for værdifulde kommentarer til manu-skriptet.

København, januar 2006

Jørgen Søndergaard

6 F O R O R D


RESUMÉ

Denne gennemgang af forskning om sammenbrud i anbringelser indgårsom en del af forberedelsen af Socialforskningsinstituttets undersøgelse omsammenbrud i teenageanbringelser.

Forskningen om sammenbrud i anbringelser er i metodologiskdesign og kvalitet varieret, og det er relativt få konsistente resultater, denfrembringer. De vigtigste skal kort resumeres her:

Der kan ikke herske tvivl om, at sammenbrud er et hyppigt fore-kommende fænomen og ikke en enkeltstående undtagelse i anbringelses-praksis. Til trods for, at der er en stor spredning i de dokumenteredesammenbrudsfrekvenser, oplever en stor gruppe af anbragte børn – oftekort tid efter placeringen – at deres anbringelse ikke kan gennemføres. Serman på alle aldersgrupper af anbragte børn under ét, er der tale om, at20-40 pct. af anbringelserne bryder sammen.

Specielt er sammenbrud et alvorligt problem, når det er teenagere,der anbringes. Blandt unge er det op imod halvdelen, hvis anbringelseender uplanlagt med et sammenbrud.

De aktører, der hyppigst bringer en anbringelse til uplanlagt sam-menbrud, er anbringelsesstederne og børnene selv. Nogle få undersøgelsertyder på, at når unge anbringes, er det ofte eller oftest dem, der er initi-ativtagere til det uplanlagte ophør af anbringelsen. Biologiske forældrespiller en helt marginal rolle som aktører i sammenbrud.

Børnenes eller de unges adfærdsvanskeligheder eller antisociale adfærd

R E S U M É 7


er ud fra næsten samtlige undersøgelser den stærkeste prædiktor for sand-synligheden for sammenbrud i anbringelsen. Børns antisocialitet er en afbørneforsorgens kardinalopgaver. Sammenbrudsforskningen tyder imid-lertid på, at man i vid udstrækning kommer til kort over for børn og ungesadfærdsvanskeligheder, idet de eksisterende anbringelsesforanstaltninger tilafhjælpning heraf ofte ikke kan gennemføres.

Anbringelsesformen ser også ud til at have sammenhæng med sand-synligheden for sammenbrud. Det er således dokumenteret i flere under-søgelser, at slægtsanbringelser reducerer sammenbrudsrisikoen. Andre an-bringelsesformers sammenhæng med sammenbrud er indtil nu sporadiskbelyst. Enkelte undersøgelser dokumenterer imidlertid så klart, at anbrin-gelsesformen kan have betydning for sammenbrudsfrekvensen, at behovetfor mere forskning om dette tema synes åbenbart.

Der er belæg for at mene, at sammenbrud kan have betydeligenegative konsekvenser for børnene og de unge, fordi de i sig selv både er entraumatisk oplevelse og skaber risiko for en usikker og potentielt farligsituation, hvor den unge befinder sig helt uden støtte fra voksenmiljøer.Der er dog indtil nu begrænset forskning om konsekvenserne af sammen-brud.

Sammenbrudsforskningens resultater er en betydelig udfordringfor de anbringende myndigheder, specielt når det er unge, der skal anbrin-ges. Når man har op imod 50 pct. sandsynlighed for, at anbringelsenbryder hurtigt sammen, hver gang man anbringer en ung, er der grundlagfor at stille sig selv en række spørgsmål.

Det overordnede spørgsmål er, om de anbringelsesforanstaltnin-ger, der er til rådighed, besidder en kvalitet og kompetence, der modsvarerbørnenes og de unges konflikter og situation. Meget kan tyde på, at detteikke er tilfældet, specielt hvad angår unge med en antisocial adfærd. Disseunge ser ud til at have så ekstraordinære behov, at det i dag eksisterendeanbringelseslandskab i mange tilfælde ikke kan håndtere og imødekommedem. Dette må anses for et alvorligt problem, idet en af hovedårsagerne tilanbringelse af større børn og unge ofte netop er antisocialitet. Når denstærkeste prædiktor for sammenbrud er antisocial adfærd, betyder det irealiteten dels, at anbringelsen ikke skaber den chance for en højere gradaf integration af denne kernegruppe af antisociale unge, som anbringelsentilsigter, dels at anbringelsen har en sandsynlighed for at give en endnumere ugunstig udvikling for de unge, fordi sammenbrud i sig selv kanforøge de antisociale symptomer.

8 R E S U M É


KAPITEL 1

INDLEDNING

DET USTABILE ANBRINGELSESFELT

Det er et helt gennemgående træk i forskningen om anbringelse af børn ogunge, at anbringelsesforløbenes ustabilitet springer i øjnene. Mange børnanbringes på grund af ustabilitet i deres opvækst: brudte relationer tilvoksne, der kommer og går; ustabil organisering af hverdagen; manglendesikkerhed for, hvad morgendagen bringer; de voksnes turbulente liv ellermentale svingninger; mange flytninger og skoleskift m.m. Det er én blandtflere hensigter med anbringelsen at bringe så megen stabilitet og forudsi-gelighed ind i barnets liv, at det får kræfter til at udvikle sig gunstigt.

Alligevel bliver dette for en del af de anbragte børn ikke en rea-litet.1 Det er dokumenteret i en række lande, at høje andele af de anbragtebørn oplever flere skift i deres placering, en mindre gruppe kan direktesiges at “drive rundt” i anbringelseslandskabet og undervejs opleve at stortantal skiftende placeringer. Der er entydig dokumentation for ustabiliteteni nordiske2 og i engelske,3 amerikanske4 og australske5 undersøgelser. Uan-

1. Der henvises til Jackson & Thomas (1999) for en forskningsoversigt om ustabilitet i anbringelser.2. For eksempel Backe-Hansen (1982), Bonnier & Kälvesten (1990) og Egelund, Hestbæk & An-

dersen (2004).3. For eksempel Rowe, Hundleby & Garnett (1989).4. For eksempel Festinger (1983), James (2004) og Staff & Fein (1995).

I N D L E D N I N G 9


set geografisk placering ser børneforsorgen således ud til at have betydeligevanskeligheder med at skabe den stabilitet, der er tilsigtet, når staten over-tager forældreskabet.

Til dette billede skal føjes, at hjemgivelse fra anbringelse hellerikke garanterer barnet en stabil fremtid. Flere undersøgelser dokumente-rer, at mange hjemgivne børn kommer hjem til forhold, der har en højsandsynlighed for at medføre genanbringelser (Barth & Berry, 1987; Bie-hal, 1995; Courtney, 1995; Farmer, 1993, 1996; Farmer & Parker, 1991;Wells & Guo, 1999; Wulczyn, 2004). For unges vedkommende kan hjem-komst til uforandret problematiske forhold betyde, at de i en ung alder irealiteten tvinges til at flytte for sig selv og havner i en yderst sårbarsituation uden støtte fra noget voksenmiljø (Lindén, 1998).

Man kan konstatere, at hensigten om at skabe stabilitet og kon-tinuitet for børn og unge, hvis opvækstforhold er så undergennemsnitlige,at de ikke kan forblive hjemme, for mange børns vedkommende ikkerealiseres. Et turbulent anbringelsesforløb er ikke en beklagelig undtagelse,det er et massefænomen i anbringelsespraksis, der tilsyneladende forekom-mer uanset den geografiske kontekst. Risikoen for ustabilitet ser ud til atvære et grundvilkår for børn, hvis forældrehjem ikke anses for stabilt noktil at kunne støtte deres udvikling. Dette understreges også i nogle af derelativt få undersøgelser, hvor børnene selv gives en stemme og kan beretteom deres magtesløshed over for at blive flyttet ofte og uden at blive spurgttil råds (Sinclair, Wilson & Gibbs, 2001).

Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark (2001) peger i forbin-delse med ustabiliteten på det mytiske i den udbredte forestilling (eller detnormative krav til praksis) om, at socialt arbejde agerer systematisk efterformlen: grundig undersøgelse, der fører til vurdering/diagnose, der igenfører til præcisering af mål for indsatsen, der endelig fører til valg af enindsats/metode, der har verificeret sandsynlighed for at realisere målene.Forestillingen om det systematiske arbejde ligger også indlejret i nogle afbørneforsorgens arbejdsredskaber, for eksempel i handleplanen, som haren sådan rationalitet i arbejdsgangen som formål. Ustabiliteten i anbrin-gelserne vidner imidlertid om, at det kan være mindre rationelle processer,der kendetegner anbringelsesområdet. James (2004) har i en amerikanskundersøgelse fulgt de mange skift i 580 anbragte børns placeringer ogkommer til det resultat, at 70 pct. af alle skiftene har, hvad hun kalder

5. Delfabbro, Barber & Cooper (2001).

10 I N D L E D N I N G


“system- eller politikrelaterede” årsager. Sådanne årsager kan være lukningaf anbringelsessteder; finansieringsproblemer, der fører til politisk fokus påambulante indgreb frem for på anbringelse; mangel på anbringelsesstedermed den følge, at børn først placeres på et ikke hensigtsmæssigt sted ogsenere flyttes m.v. Næsten samtlige børn (94 pct.) i undersøgelsen havdeoplevet mindst ét skift, der var begrundet i systemiske og politiske forhold.Indlejret i systemet foregår altså politiske og administrative processer, derkan bidrage til relativt turbulente anbringelsesforløb. 8 pct. af de reste-rende skift var begrundet i forhold i plejefamilierne (skilsmisser, sygdomm.v.), 2 pct. i de biologiske forældres forhold (for eksempel ønske om etgeografisk nærmere anbringelsessted) og 20 pct. i børnenes adfærdsvan-skeligheder, der havde en så alvorlig karakter, at de ikke kunne håndterespå de steder, børnene blev placeret.

At ustabilitet i børns anbringelsesforløb er et hyppigt forekom-mende fænomen, svækker virksomhedens legitimitet. I nogle tilfælde kanskift i anbringelsessteder naturligvis være både velbegrundede og planlagte.Et oplagt eksempel herpå kan være anbringelse af små, skadede børn tilobservation på en specialiseret institution med henblik på identificering afdet egnede, permanente anbringelsessted til barnet. Også i andre tilfældekan skift være velbegrundede, om end måske mindre planlagte, for eks-empel når man tager konsekvensen af, at et barn var fejlplaceret i førsteomgang. Der er grund til at være opmærksom på, at ikke alle skift kankarakteriseres som negative. Den høje grad af ustabilitet for store grupperaf anbragte børn kan imidlertid ikke alene forklares med velbegrundedeog/eller planlagte skift.

Mest problematisk for legitimiteten i det generelt ustabile billedeforekommer egentlige sammenbrud i anbringelserne. Der er her tale om,at anbringelsen – som regel kort tid efter, at den er besluttet og effektueret– ophører uplanlagt, enten fordi barnet/den unge ikke vil forblive på detanviste anbringelsessted, eller fordi anbringelsesstedet ikke vil beholde etbarn/en ung med pågældendes problemprofil eller af andre grunde må giveop. I disse tilfælde er der tale om, at forsorgen simpelthen ikke kan gen-nemføres, til trods for at beslutningen om nødvendigheden heraf er frisk.Barn eller anbringelsessted har enten ikke vidst, hvad de gik ind til, elleranbringelsesstedet har ikke haft den kompetence, som barnets konflikterhar krævet. Ikke blot har man i disse tilfælde truffet en myndighedsbe-slutning, som er uigennemførlig, men sammenbruddet i sig selv har ne-gative konsekvenser for barnet/den unge (Baxter, 1988; Berridge, 1997;Berridge & Cleaver, 1987; Festinger, 1983), for plejeforældrene (Aldgate



& Hawley, 1986a; Farmer, Lipscombe & Moyers, 2005; Fisher, Gibbs,Sinclair & Wilson, 2000; Wilson, Sinclair & Gibbs, 2000), der finder dettraumatisk ikke at kunne gennemføre plejen og på det grundlag eventueltovervejer at ophøre som plejeforældre, og for forvaltningen, der skal prøveat råde bod på skaden med et sværere udgangspunkt end oprindeligt.

DEFINITION AF SAMMENBRUD IANBRINGELSER

Selve den betegnelse, der anvendes for sammenbrud, varierer i forskelligestudier (Minty, 1999; Rowe, 1987). I engelsksprogede undersøgelser an-vendes betegnelsen sammenbrud (“breakdown”) hyppigst, men ofte fore-kommende alternativer er afslutning (“termination”), fallit (“failure”) ellerafbrydelse (“disruption”) (Rowe, 1987). Diskussionen om, hvilken beteg-nelse der er mest hensigtsmæssig, har været drevet af den negative klang,de fleste af disse betegnelser har. Forsøget på at finde betegnelser med mereneutral klang skyldes konstateringen af, at ikke alle skift i et anbringelses-forløb kan opfattes som negative. Her anvendes imidlertid betegnelsensammenbrud, idet der oftest vil være tale om, at anbringelserne havarererpå en måde, som i det mindste nogle af aktørerne ikke opfatter somønskværdig.

Definitionen i Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermarks (2001)svenske undersøgelse danner udgangspunkt for definitionen af sammen-brud i denne forskningsgennemgang, idet undersøgelsen er den indtil nustørste i de nordiske lande om sammenbrud i anbringelser. Vinnerljung,Sallnäs & Kyhle-Westermark (ibid.: 65) opererer med en overkategori:skift af omsorgsmiljø, der omfatter alle flytninger mellem voksne omsorgs-personer, uanset om det er flytninger mellem anbringelsessteder, hjemgi-velser eller flytning til selvstændig bolig fra en anbringelse. Skift af om-sorgsmiljøer angiver den samlede grad af stabilitet eller ustabilitet i et barnsforløb, herunder anbringelsesforløb.

Omplaceringer vedrører alle skift inden for anbringelsessystemet,for eksempel det før nævnte skift mellem et observationshjem for små børnog en familiepleje. Sammenbrud udgør en delmængde af skift i omsorgs-miljøer. Sammenbrud kan både betyde, at barnet skifter til et omsorgs-miljø uden for anbringelsessystemet ved for eksempel reelt at udgå afforsorg, flytte hjem, til kammerater, til egen bolig eller til hjemløshed.Sammenbrud kan også betyde omplacering til et andet anbringelsessted



inden for anbringelsessystemet og har derfor en klar overlappende flade tilomplaceringer.

Sallnäs, Vinnerljung & Kyhle-Westermark (2004) og Vinnerl-jung, Sallnäs & Kyhle-Westermark (2001: 67, min oversættelse) fastlæg-ger tre definitioner på sammenbrud: tydelige sammenbrud, de definitions-mæssigt tvivlsomme sammenbrud og mistænkte sammenbrud.

Definitionen på tydelige sammenbrud er, “at en placering i døgn-pleje afsluttes pludseligt og uplanlagt.” Det uplanlagte refererer til, at detikke indgik i den besluttende myndigheds handleplan, at anbringelsenskulle afbrydes. Initiativtagere til et sådant pludseligt og uplanlagt sam-menbrud kan være børnene/de unge. Det er ofte barnet/den unge, der gårsin vej – så at sige stemmer med fødderne – og ikke mere vil være påanbringelsesstedet (ibid.; Courtney & Barth, 1996; James, 2004; Wade,Biehal, Clayden & Stein, 1998). Det kan også være anbringelsesstedet –hyppigst er plejeforældre undersøgt – der ikke finder, at de kan magtebarnets/den unges eventuelt destruktive adfærdsmønstre. Og det kan væreforvaltningen, der ser i øjnene, at placeringen var fejlagtig, og beslutter sigfor at afbryde den. I alle disse tilfælde er der tale om sammenbrud; hvemder er initiativtager er ikke centralt for definitionen.

De definitionsmæssigt tvivlsomme sammenbrud udgøres af de til-fælde, hvor et barn eller en ung anbringes med samtykke, men forældre-myndighedsindehaveren tilbagekalder samtykket ude af trit med forvalt-

Figur 1.

Skift af omsorgsmiljø

Sammenbrud

Omplaceringer



ningens forventninger og planlægning. Det samme kunne gælde en ung på15 år eller derover, der som part i sagen selv tilbagekalder et samtykke.

De mistænkte sammenbrud er dem, hvor man ser tydelige tegn på,at der er tale om en havareret placering, selvom det af journalen fremtræ-der, som om forvaltning og anbringelsessted blot i mindelighed er blevetenige om at forsøge en anden placering, som måske kunne tjene barnetbedre.

Her anvendes en definition, der ligner den ovennævnte definitionpå tydelige sammenbrud:

Ved sammenbrud af en anbringelse forstås, at placeringen idøgnanbringelse af et barn eller en ung afsluttes uplanlagt påenten barnets/den unges, forældrenes, anbringelsesstedets eller for-valtningens foranledning.

Uplanlagt refererer også her til forvaltningens planforestillinger, som deofte vil være nedfældet i en handleplan. Ordet “pludseligt” i Vinnerljung,Sallnäs & Kyhle-Westermarks (ibid.) definition er udeladt af denne defi-nition. Det skyldes, at sammenbruddet måske nok manifesterer sig plud-seligt, men ikke nødvendigvis er en proces uden forløbere eller tidligerefaresignaler. En række undersøgelser dokumenterer, at sammenbrud sand-synligvis er et slutresultat af komplekse processer over tid (Aldgate &Hawley, 1886a og b; Berridge 1997; Berridge & Cleaver, 1987; Proch &Taber, 1987).

Det medtages i definitionen, at sammenbrud kan finde sted påforældrenes foranledning, idet de ved deres interventioner i og holdningertil plejeforholdet kan gøre situationen så problematisk, at enten barneteller anbringelsesstedet opgiver at gennemføre plejen. Der er ifølge en delundersøgelser dog sjældent tale om dette (Backe-Hansen, 1982; Berridge& Cleaver, 1987; Cliffe & Berridge, 1991; Jackson & Thomas, 1999;James, 2004; Lowe, 1995; Stone & Stone, 1983).6 Det betragtes imidler-tid ikke som et sammenbrud på forældrenes foranledning, hvis plejefor-holdet ophører, alene fordi de tilbagetrækker samtykket til en frivilliganbringelse.

6. Nogle undersøgelser dokumenterer endog, at kontakt med biologiske forældre er sammenbruds-forebyggende (for eksempel Berridge & Cleaver, 1987; Millham, Bullock & Haak, 1986), hvilketdog ifølge andre forskere ikke er tilstrækkelig entydigt dokumenteret (Quinton, Rushton, Dance& Mayes, 1997).



Vi udelader i vor definition de “definitionsmæssigt tvivlsommesammenbrud” med den begrundelse, at en frivillig anbringelse efter lovennetop er frivillig, både for forældre og for børn på 15 år og derover. Selvomen tilbagetrækning af et samtykke ikke altid er til barnets bedste, og til-bagetrækningen af samtykket ikke følger forvaltningens planer, er det afformelle og etiske grunde problematisk at karakterisere en sådan situationsom et sammenbrud. Man ville højst kunne opfatte situationen som etsammenbrud i forvaltningens forestillinger om, at samtykket havde enstørre permanens, end det viste sig at være tilfældet.7

ER SAMMENBRUD ET GODT UDFALDSMÅLVED BEDØMMELSE AF ANBRINGELSERSEFFEKTER?

En del forskere8 diskuterer, at sammenbrud er et tyndt eller groft udfalds-mål, når anbringelse uden for hjemmet er på tale. Sammenbrud omtalesofte i engelsksproget forskning som et “service outcome”, hvilket lidt fritkan oversættes til et administrativt udfaldsmål. I sig selv siger det ikke såmeget om, hvorvidt anbringelsen har været udviklingsfremmende for bar-net eller den unge. Man kan paradoksalt forestille sig, at en sammenbrudtanbringelse alligevel har kunnet yde bidrag til en positiv udvikling forbarnet før sammenbruddet, og endog at sammenbruddet i sig selv kanhave haft positive momenter for barnet. Ofte vælges sammenbrud somudfaldsmål, selvom det kun repræsenterer ét blandt mulige relevante ud-faldsmål, af delvist pragmatiske og ressourcemæssige grunde. Det er etganske andet og mere omfattende dataindsamlingsbatteri, herunder noglegange egentlig kliniske test og bedømmelser, der skal til, hvis man præcistskal skønne over de unges udviklingsmæssige udfald.

I nogle undersøgelser søger forskerne dog også at indkredse meresubstantielle udfaldsmål, der specifikt handler om børnenes udvikling påen række vigtige variable. Af og til gøres dette lidt mere overordnet ved atlade aktørerne (for eksempel sagsbehandlerne) vurdere, om de nødvendigemål for anbringelsen var opnået, da sammenbruddet fandt sted (for eks-empel Rowe, Hundleby & Garnett, 1989). I andre undersøgelser bedøm-

7. Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark (2001) diskuterer også denne problemstilling.8. For eksempel Minty (1999), Rowe (1987) og Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle Westermark (2001).



mes det, om barnets konflikter er reduceret (for eksempel Rushton &Dance, 2004). I atter andre undersøgelser foretages der mere eller mindresofistikerede kliniske test med henblik på at vurdere barnets psykologiske,sociale eller kognitive udvikling (for eksempel Fanshel & Shinn, 1978;Newton, Litrownik & Landswerk, 2000; Quinton, Rushton, Dance &Mayes, 1998; Rushton, 2004; Selwyn & Quinton, 2004).

I denne forskningsgennemgang er det dog det administrative ud-faldsmål, sammenbrud, der er i fokus. I sig selv er det et væsentligt pro-blem, at anbringelser, der har været anset for nødvendige, ikke kan gen-nemføres. Det er også et havari i den forstand, at sammenbrud som nævntkan få alvorlige konsekvenser for alle parter, som gør det sværere at findenye holdbare løsninger for de i forvejen udsatte børn og unge.

PROBLEMER VED SAMMENLIGNING AFUNDERSØGELSER OM SAMMENBRUD

Der knytter sig en række problemer til sammenligning af resultaterne ieksisterende empiriske undersøgelser om sammenbrud i anbringelser, sommå tages i betragtning ved vurdering og sammenligning af resultaterne.

v Der er en stor tidsmæssig spredning i undersøgelser, der på den ene elleranden måde har sammenbrud som tema, fra en første bølge i 60’erneog begyndelsen af 70’erne (George, 1970; Parker, 1966; Trasler, 1960)til nyere undersøgelser fra 80’ernes slutning og derefter (Barner, Del-fabbro & Cooper, 2001; Berridge & Cleaver, 1987; Fenyo, Knapp, &Baines, 1989; Fratter, Rowe, Sapsford & Thoburn, 1991; Jönsson,1995; Lipscombe, Moyers & Farmer, 2004; Millham, Bullock, Rosie& Haak, 1986; Quinton, Rushton, Dance & Mayes, 1998; Rowe,Hundleby & Garnett, 1989; Rushton & Dance, 2004; Vinnerljung,Sallnäs & Kyhle-Westermark, 2001). I denne lange periode har bådeanbringelseslandskabet og børnenes problemprofil forandret sig. I dentidlige fase var anbringelseslandskabet mindre varieret, anbringelseforegik overvejende i almindelig familiepleje, og der var en del anbrin-gelser, som havde karakter af pseudoadoptioner i lange plejeforhold, afsmå børn uden åbenbare selvstændige vanskeligheder (Rowe, 1987). Idag er anbringelseslandskabet uhyre varieret. Der er store og små in-stitutioner for stærkt varierende målgrupper og aldre. Plejefamilier erikke mere en entydig foranstaltning. Slægtspleje vinder frem, nogle



plejefamilier er “almindelige familier”, mens andre er højt specialise-rede og professionaliserede, atter andre udgør en hybrid mellem an-bringelse og forebyggende foranstaltning i form af aflastningsfamilier.Også opholdsstedslandskabet er mangfoldigt med større og små en-heder, der også er specialiserede i vidt forskellige aldre og målgrupper.Klientellet er i vidt omfang også et andet. Anbringelser er i højere gradved at blive et teenagefænomen, og der er ofte tale om unge medantisociale adfærdsformer, der ligger langt fra fortidens “almindeligebørn”.

v Rowe (1987) peger desuden på samme sprogbrug for forskellige fænome-ner på tværs af landegrænser. Som eksempel nævnes, at amerikanskeforskere ofte bruger “foster care” som et overbegreb for al anbringelse,mens det i andre engelsktalende lande er forbeholdt familiepleje.

v Langt de fleste undersøgelser omhandler familiepleje, få drejer sig udeluk-kende om institutionsanbringelse. Nogle omfatter både anbringelse ifamiliepleje og på institution.9 Undersøgelser af familiepleje, som do-minerer, vedrører først og fremmest langtidsanbringelser, og der er pådenne baggrund betydeligt mindre viden om sammenbrudsfrekvenserog -årsager i korttidsanbringelser, som udgør en stor del af anbringel-seslandskabet. I undersøgelser, der både omfatter familiepleje og insti-tution, skelnes der ikke altid distinkt mellem disse to anbringelsesfor-mer. Resultaterne gengives under ét, selvom både sammenbrudsfre-kvenserne og årsagerne til sammenbrud kan være forskellige.

v Der er også betydelig forskel på forskellige undersøgelsers definition afsammenbrud.10 Nogle fokuserer på, hvilke aktører der bidrager til sam-menbruddet. I en del definitioner indgår for eksempel ikke de sam-menbrud, der er forårsaget af forvaltningens beslutning. Andre11 in-kluderer i deres definition, at anbringelsen skal have haft en vis varig-hed, for at man overhovedet kan tale om sammenbrud, hvilket favo-riserer en kortlægning af sammenbrud i de længerevarendeanbringelser. Mange inddrager det uplanmæssige i sammenbrudsdefi-

9. Det gælder for eksempel Thorpe (1988) og Vinnerljung, Salnäss & Kyhle Westermark (2001).10. For en skematisk oversigt over uensartetheden i definitioner, se Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-

Westermark (2001:69).11. Courtney & Barth (1996), George, (1966); Parker (1966), Rubin, Alessandri, Feudtner, Mandell,

Localio & Hadley (2004), Stone & Stone (1983), Strijker, Zandberg & van der Meulen (2005),Taussig, Clyman & Landsverk (2001).



nitionen, således at sammenbrud knyttes til, at den anbringende myn-dighed ikke har planlagt, at anbringelsen skal ophøre.12 Det er klart, atman med forskellige definitioner af sammenbrud i realiteten målerforskellige fænomener.

v Til dette kommer, at en del studier overhovedet ikke klart definerer,hvad de beskæftiger sig med. Det kan af og til være vanskeligt at iden-tificere, om en undersøgelse har fokus på fænomenet ustabilitet i an-bringelsen eller sammenbrud i anbringelsen.

v Ydermere er der store metodologiske variationer i de gennemførte un-dersøgelser og metodologiske problemer i en del af undersøgelserne, li-gesom udvalgsstørrelserne spænder fra få individer til hele kohorter.Blandt de metodologiske problemer er udvalgenes repræsentativitet.Tværsnitsstudier, der retrospektivt undersøger anbringelsesforløb forden population af børn, der er anbragt for eksempel på en given dagi året, har en tendens til at overrapportere sammenbrudsfrekvensen,fordi børn, der har været anbragt længerevarende, har en højere sand-synlighed for at indgå i sådanne undersøgelser. Dette får som konse-kvens, at børn, der har oplevet flest placeringer, bliver overrepræsen-terede i tværsnitsstudier, simpelthen fordi antallet af placeringer har enpositiv sammenhæng med anbringelsens varighed (Usher, Randolph& Gogan, 1999:24). Repræsentativiteten i studier, der forfølger enlongitudinel strategi, kan også være tvivlsom, fordi udvalgene begræn-ses ved, at forskerne vælger at udelukke korte placeringer.13 Dervedskabes i højere grad et billede af, at ustabilitet i placeringerne er nor-men, end det ville have været tilfældet, hvis kortvarige anbringelser varblevet inkluderet i undersøgelsen.14 Det samme kan være tilfældet iundersøgelser, der fokuserer på højrisikogrupper blandt de anbragte,herunder børn der tidligere har oplevet sammenbrud i anbringelserne.En yderligere metodologisk svaghed i nogle studier er den manglendestatistiske sofistikation. I en del undersøgelser foretages således kunsimple bivariate analyser af data (Fenyo, Knapp & Baines, 1989:320).

12. Backe-Hansen (1982), Proch & Taber (1985), Sallnäs, Vinnerljung & Kyhle-Westermark, (2004),Stone & Stone (1983), Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark (2001).

13. Thorpe (1988), der følger nyanbragtes forløb gennem 1 år, dokumenterer, at 48 pct. af børnene eranbragt under 6 uger, mens anbringelsen for 19 pct. af børnenes vedkommende ophører mellem17 og 52 uger efter, at barnet er anbragt. 33 pct. er anbragt ud over 1 år.

14. Betydningen af at sondre mellem korte og lange anbringelser belyses eksemplarisk i Berridge &Cleavers (1987) klassiske undersøgelse, der dokumenterer, at såvel sammenbrudsfrekvenser somårsager til sammenbrud er forskellige, når man analyserer korte og lange anbringelser hver for sig.



v Der er både sammenbrudsstudier, der vedrører anbringelse, og studier,der omhandler adoption. I nogle undersøgelser studeres sammenbrudfor begge grupper af børn, der er placeret gennem samme myndighed.I de angelsaksiske lande anvendes adoption i vid udstrækning som etmiddel til at skabe permanens for børn, om hvem man forventer, at deskal være anbragt en stor del af deres barndom. I sammenbrudsun-dersøgelser vedrørende adoption studeres sammenbrudsfrekvenser og-årsager i perioden mellem barnets placering i den kommende adop-tivfamilie og adoptionens legalisering. Det er ikke uden videre sikkert,at resultater fra adoptionsstudier kan kaste lys over sammenbrud ianbringelser, fordi de to grupper af børn og plejemiljøer fra starten kanhave forskellige karakteristika. Alligevel kan det have en interesse atanalysere resultaterne af adoptionsstudier, fordi børn, der adopteresrespektive anbringes langvarigt gennem børneforsorgen, har det lig-hedstræk, at de rekrutteres fra forældrehjem, der psykosocialt er sådårligt stillede, at barnet i realiteten forventes at være anbragt barn-dommen ud.

Ovenstående forhold betyder, at det er vanskeligt at sammenligne forskel-lige undersøgelsers resultater, hvilket man må have in mente ved gennem-gangen af undersøgelsernes resultater nedenfor.

INKLUSIONSKRITERIER FOR STUDIER IDENNE FORSKNINGSOVERSIGT

Som grundlag for denne forskningsgennemgang er der foretaget en litte-ratursøgning ved hjælp af kombinationer af søgeordene breakdown, dis-ruption, care, placements, children og youth på baserne CSA, Ebsco, GoogleScholar og SwetsWise samt ved gennemgang af referencer i alle publika-tioner, der er fundet.15

Alle fundne undersøgelser om sammenbrud i anbringelser er med-taget, uanset anbringelsernes varighed, anbringelsesformen og de anbragtebørns alder og problembillede. Der er også medtaget undersøgelser, der i

15. De fundne hits er desuden checket mod alle titler registreret under nøgleordet stabilitet/ustabiliteti anbringelser i en tidligere systematisk litteratursøgning til en forskningsoversigt om anbringelseruden for hjemmet (Egelund & Hestbæk, 2003).



samme undersøgelse belyser sammenbrud i både anbringelser og adopti-oner. Der er ikke helt få af disse undersøgelser, idet man i de lande, hvortvangsadoption er almindelig, har studeret børnepopulationer, der forven-tes at skulle være permanent anbragt, hvoraf nogle er endt med at bliveadopteret, andre er blevet langvarigt anbragt uden for hjemmet. Derimodhar vi udeladt de undersøgelser, der alene omhandler sammenbrud i adop-tioner i perioden før adoptionens endelige legalisering. Disse undersøgel-ser medtages kun for oversigtens skyld i bilag 1, men deres resultaterindgår ikke i denne forskningsgennemgang.

Der er i udskillelsen af undersøgelser ikke indgået metodologiskekriterier, dvs. at alle undersøgelser er medtaget uanset anvendt metodologi.Dog vil der i præsentationen af sammenbrudsforskningens resultater blivelagt særlig vægt på resultaterne fra longitudinelle undersøgelser, idet deanses for bedst egnede til at analysere sammenbrudsfænomenet.

UNDERSØGELSER OM SAMMENBRUD

Nedenfor præsenteres internationale resultater om:

v Sammenbrudsfrekvenser for forskellige aldersgrupper og typer af an-bringelser

v Faktorer, der øger eller mindsker risikoen for sammenbrudv Tidspunktet for sammenbrud i anbringelsernev Konsekvenser af sammenbrud for de involverede parter.

En samlet oversigt over de undersøgelser og forskningsoversigter, der påforskellig vis omhandler sammenbrud i anbringelser, fremgår af bilag 1.16

16. I dette bilag er ikke medtaget kvalitative studier. Der er i bilaget kun angivet undersøgelser, derenten udelukkende eller delvis bearbejder data statistisk. I litteratursøgningen er imidlertid ogsåidentificeret kvalitative undersøgelser, der vil blive omtalt, hvor dette er relevant.



KAPITEL 2

SAMMENBRUDSFREKVENSER

Ved præsentationen af sammenbrudsfrekvenser medtages kun longitudi-nelle studier, der følger børnene fra anbringelsestidspunktet og prospektivtfremad i deres anbringelsesforløb. Som nævnt tenderer tværsnitsstudier tilat underrepræsentere korttidsanbringelser og dermed at overrapporteresammenbrudsfrekvenser. For at eliminere denne metodologiske forskelpræsenteres således kun resultater baseret på longitudinelle data. Det skaldog bemærkes, at de medtagne longitudinelle studier er forskellige i andrehenseender, som kan påvirke sammenbrudsfrekvensen. De er forskellige ideres definition af sammenbrud, de har forskellige opfølgningstider, ognogle af undersøgelserne begrænser deres udvalg (for eksempel til anbrin-gelser af børn med særlige behov) på en måde, der også må formodes atforøge sammenbrudsfrekvensen.

Skemaet giver et kaleidoskopisk indtryk af forekomsten af sam-menbrud i anbringelser af børn i forskellige aldre. Der er en spredning isammenbrudsraten fra 60 pct. (George, 1970) til 5 pct. (Quinton,Rushton, Dance & Mayes, 1998).

Ser man på den undersøgelse, hvor sammenbrudsfrekvensen er lav(5 pct.), er der tale om et mindre studie af adoption og langvarig familie-pleje (Quinton, Rushton, Dance & Mayes, 1998), der har en relativt kortopfølgningsperiode (1 år), og forfatterne gør det klart, at der ud over de 5pct. er 23 pct. af børnene, hvis plejeforældre mener, at plejeforholdet gårdårligt.

S A M M E N B R U D S F R E K V E N S E R 21


Skem

a1.

Ove

rsig

tov

ersa

mm

enbr

udsf

rekv

ense

ril

ongi

tudi

nelle

stud

ier

–bø

rnif

orsk

ellig

eal

dre.

Und

ersø

gel

seU

dva

lgss

tørr

else

Anb

ring

else

sfo

rmO

pfø

lgni

ngs-

vari

ghe

dS

amm

enb

rud

s-fr

ekve

nser

Dat

agru

ndla

g

Bar

ber

,D

elfa

bb

ro&

Co

op

er,

20

01

;B

arb

er&

Del

fab

bro

,2

00

2;

Del

fab

bro

&B

arb

er,

20

04

;D

elfa

bb

ro,

Bar

-b

er&

Co

op

er,

20

00

og

20

01

.A

ustr

alie

n

23

5(4

-17

år)

Fam

iliep

leje

3år

Ikke

rele

vant

1R

egis

tre

og

inte

rvie

wm

edso

cial

arb

ejd

ere.

Test

ning

afb

ørn

ene.

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

.U

K3

72

(alle

ald

re)

Fors

kelli

ge

typ

erfa

mi-

liep

leje

:1

)la

ngva

rig

e,2

2)

kort

vari

ge,

3

3)

mid

terg

rup

pen

4

Op

til5

årLa

ngva

rig

ean

bri

ngel

-se

r:4

0p

ct.

Ko

rtva

rig

ean

bri

ngel

-se

r:1

0p

ct.5

Mid

terg

rup

pen

:2

1p

ct.

Jour

nale

r.In

terv

iew

med

enm

ind

reg

rup

pe

afud

valg

et.

Cau

tley,

19

80

.U

SA

115

(6-1

2år

)Fa

mili

eple

je1

8m

åned

er3

4p

ct.

Sp

ørg

eske

ma

tilo

gin

terv

iew

med

ple

jefo

ræld

reo

gsa

gs-

beh

and

lere

Clif

fe&

Ber

rid

ge,

19

91

.U

K2

56

6(5

åro

gd

ero

ver)

Inst

itutio

nsan

bri

ngel

se1

5m

åned

er3

8p

ct.

Sp

ørg

eske

mae

rtil

sag

sbeh

and

-le

re

Fein

&M

aluc

cio

,1

98

4.

US

A1

87

7(u

nder

14

år)

Lang

vari

gfa

mili

eple

je6

mån

eder

22

pct

.In

terv

iew

med

foræ

ldre

og

ple

jefo

ræld

reo

gjo

urna

ler.

Frat

ter,

Ro

we,

Sap

s-fo

rd&

Tho

bur

n,1

99

1.

UK

1.1

65

(alle

ald

re)

Ad

op

tion

og

lang

vari

gfa

mili

eple

je6

½år

21

pct

.S

pø

rges

kem

aer

Geo

rge,

19

70

.U

K1

28

(und

er1

3år

)La

ngva

rig

fam

iliep

leje

5år

60

pct

.Jo

urna

ler

Jöns

son,

19

95

.S

veri

ge

14

1(y

ngre

end

17

år)

Fam

iliep

leje

5år

44

pct

.Jo

urna

ler

22 S A M M E N B R U D S F R E K V E N S E R


Kal

land

&S

inkk

one

n,2

00

1.

Finl

and

24

3(a

lleal

dre

)La

ngva

rig

fam

iliep

leje

Gen

nem

snitl

igt

4år

og

2m

åned

er11

pct

.S

pø

rges

kem

aer

tilsa

gsb

ehan

d-

lere

og

jour

nale

r

Kel

ly,

19

95

.N

ord

irla

nd1

9(4

-11

år)

Lang

vari

gfa

mili

eple

je2

år2

6p

ct.

Inte

rvie

wm

edp

leje

mø

dre

Ken

dri

ck,

20

00

.S

kot-

land

20

1b

ørn

og

41

2p

la-

ceri

nger

(alle

ald

re)

Fam

iliep

leje

Inst

itutio

nsan

bri

ngel

se1

årFa

mili

eple

je:

19

pct

.In

stitu

tion:

20

pct

.In

terv

iew

med

sag

sbeh

and

lere

Mill

ham

,B

ullo

ck,

Ho

-si

e&

Haa

k,1

98

6.

UK

45

0(0

-16

år)

Fam

iliep

leje

Inst

itutio

nsan

bri

ngel

se“I

ndep

end

ent

livin

g”8

2år

Fam

iliep

leje

(ikke

slæ

gt)

:3

4p

ct.

Slæ

gts

anb

ring

else

:6

pct

.In

stitu

tion:

16

pct

.“I

ndep

end

ent

livin

g”:

28

pct

.

Inte

rvie

wm

edsa

gsb

ehan

dle

re

New

ton,

Litr

ow

nik

&La

ndsv

erk,

20

00

.U

SA

41

5(2

-17

år)

Fam

iliep

leje

18

mån

eder

Ikke

rele

vant

9In

terv

iew

(her

und

erC

BC

L)m

edfo

ræld

reel

ler

ple

jefo

ræld

re.

Jour

nale

r

Par

ker,

19

66

.U

K2

09

(und

er1

3år

)La

ngva

rig

fam

iliep

leje

5år

48

pct

.10

Jour

nale

r

Qui

nto

n,R

usht

on,

Dan

ce&

May

es,

19

98

.U

K

61

(4-9

år)

Ad

op

tion

og

lang

vari

gfa

mili

eple

jeaf

“sp

ecia

lne

eds”

-bø

rn

1år

5p

ct.1

1In

terv

iew

med

foræ

ldre

,p

leje

-fo

ræld

reo

gsa

gsb

ehan

dle

re.

Test

ning

afb

ørn

ene.

Sp

ørg

e-sk

emae

rtil

foræ

ldre

og

lære

re

Rus

hto

n&

Dan

ce,

20

04

.U

K1

33

(5-1

1år

)La

ngva

rig

fam

iliep

leje

og

ado

ptio

n5

år2

5p

ct.1

2In

terv

iew

med

og

spø

rges

ke-

mae

rtil

ple

je-/

ado

ptiv

foræ

ldre

Sin

clai

r&

Wils

on,

20

03

.U

K3

85

(4år

og

der

ove

r)Fa

mili

eple

je1

4m

åned

er2

1p

ct.

Sp

ørg

eske

mae

r(h

erun

der

SD

Q)

tilp

leje

foræ

ldre

,sa

gsb

ehan

d-

lere

og

kura

tore

r



Sku

se,

Mac

do

nald

&W

ard

,2

00

1.

UK

20

8(a

lleal

dre

)Fa

mili

eple

jeo

gin

stitu

-tio

nsan

bri

ngel

se3

åro

g5

mån

e-d

er(u

nder

søg

el-

sen

erig

ang

væ-

rend

e)

15

pct

.Jo

urna

lop

lysn

ing

ero

gin

terv

iew

med

bø

rn,

hvis

anb

ring

else

eraf

slut

tet

Sto

ne&

Sto

ne,

19

83

.U

SA

64

(3½

åro

gd

ero

ver)

Fam

iliep

leje

1½

år4

9p

ct.

Jour

nale

r

Str

ijker

,Z

and

ber

g&

van

der

Meu

len,

20

05

.H

olla

nd

91

(alle

ald

re)

Fam

iliep

leje

1½

år1

2p

ct.1

3In

terv

iew

(inkl

usiv

eC

BC

L)m

edp

leje

foræ

ldre

og

jour

nale

r

1.Id

enne

unde

rsøg

else

defin

eres

sam

men

brud

ande

rlede

sen

dia

ndre

stud

ier.

Ove

rbeg

rebe

ter“

stab

ilitet

”ia

nbrin

gels

er,h

vilk

etde

finer

esso

m,a

tbar

netk

unha

rhaf

tét

anbr

inge

lses

sted

inde

nfo

rde

førs

te4

mån

eder

afan

brin

gels

en.D

etgæ

lder

47pc

t.53

pct.

afbø

rnen

eha

rhaf

ten

“ust

abil”

anbr

inge

lse,

dvs.

atde

ianb

ringe

lsen

sfø

rste

4m

åned

erha

rge

nnem

løbe

tto

elle

rfle

repl

acer

inge

r.S

kifte

nefo

rdi

sse

53pc

t.af

børn

ene

kan

være

forå

rsag

etaf

både

sam

men

brud

ivor

fors

tand

elle

raf

flytn

inge

r,fo

rdid

etfo

rudg

åend

ean

brin

gels

esst

edik

kevi

ste

sig

hens

igts

mæ

ssig

t.2.

Forv

ente

tva

righe

d3

årog

dero

ver.

3.Fo

rven

tet

varig

hed

højs

t18

uger

.4.

Forv

ente

tvar

ighe

dm

elle

m18

mån

eder

og3

år.D

enne

type

anbr

inge

lser

har

ofte

kara

kter

af“s

peci

alfa

mily

plac

emen

ts”,

dvs.

mer

eel

ler

min

dre

prof

essi

onal

iser

etfa

milie

plej

efo

rst

ørre

ogst

ore

børn

med

særli

gepr

oble

mpr

ofile

r,de

rkr

æve

ren

mer

epr

ofes

sion

elbe

hand

ling.

5.D

e10

pct.

vedr

ører

kun

dean

brin

gels

er,

der

var

brud

tsa

mm

enin

den

for

defo

rven

tede

førs

te18

uger

.Im

idle

rtid

var

ende

lafb

ørne

nepl

acer

etlæ

nger

etid

end

forv

ente

t,hv

ilket

med

føre

r,at

for

sam

tlige

børn

,som

forv

ente

des

anbr

agt

kort

varig

t,er

sam

men

brud

sfre

kven

sen

19pc

t.6.

Afd

isse

erde

tku

n18

4op

hørt

epl

acer

inge

r,de

rin

dgår

iber

egni

ngen

afsa

mm

enbr

udsf

rekv

ense

n.7.

Afd

isse

187

børn

erde

rdo

gku

nsi

kre

oply

snin

ger

for

138

børn

sve

dkom

men

deom

dere

san

brin

gels

esst

atus

,som

give

rgr

undl

agfo

rat

udre

gne

sam

men

brud

s-fre

kven

sve

dop

følg

ning

sper

iode

nssl

utni

ng.

8.Fo

rek

sem

pela

nbrin

gels

epå

eget

være

lse.

9.U

nder

søge

lsen

mål

ersk

iftia

nbrin

gels

esst

eder

ogsk

iften

essa

mm

enhæ

ngm

edfo

reko

mst

enaf

psyk

iske

prob

lem

er,m

åltv

iaC

BC

L.B

ørn,

ders

core

rhøj

tpå

CB

CL,

har

stør

resa

ndsy

nlig

hed

for

skift

(gen

nem

snitl

ig4,

6sk

iftid

en18

mån

eder

spe

riode

)end

børn

,der

scor

erla

vere

(gen

nem

snitl

ig3,

9sk

ift).

10.

Sam

men

brud

srat

ener

sand

synl

igvi

shø

jere

,for

diP

arke

r(1

966)

kun

har

med

tage

tbør

n,de

rha

rge

nnem

ført

5år

san

brin

gels

e.H

vis

deer

hjem

give

tind

ende

5år

,m

edta

ges

deik

keiu

dval

get,

helle

rik

kehv

ishj

emgi

vels

ener

forå

rsag

etaf

etsa

mm

enbr

ud.

11.

Ud

over

de5

pct.

sam

men

brud

tepl

ejef

orho

ldop

lyse

sde

t,at

23pc

t.af

plej

efor

hold

ene

går

dårli

gt.

12.

Des

uden

var

plej

e-/a

dopt

ivfo

ræld

rene

utilf

reds

em

edpl

ejef

orho

ldet

for

34pc

t.af

børn

enes

vedk

omm

ende

.13

.D

isse

sam

men

brud

fand

tst

ed,f

øran

brin

gels

enha

vde

vare

t6

mån

eder

.Sam

men

brud

sfre

kven

ser

ikke

opgj

ort

for

hele

unde

rsøg

else

sper

iode

n.



I de to andre undersøgelser (Fratter, Rowe, Sapsford & Thoburn,1991; Rushton & Dance, 2004), der både omhandler adoption og lang-varige familieplejeanbringelser og har lange opfølgningstider (6½ og 5 år),er sammenbrudsfrekvenserne næsten identiske (21 pct. og 25 pct.).

I andre undersøgelser, der vedrører langvarige anbringelser i fami-liepleje, er spredningen stor: fra 11 pct. i Kalland & Sinkonens (2001)finske studie til 60 pct. i Georges (1970) britiske. I de fleste af studierneom langvarig familiepleje ligger sammenbrudsfrekvenserne dog mellem 20og 40 pct.

I de undersøgelser, der ikke skelner mellem forskellige varighederaf anbringelsen, er der en spredning i sammenbrudsfrekvenser fra 21 pct.(Sinclair & Wilson, 2003) til 49 pct. (Stone & Stone, 1983).1

Der er kun opgjort en sammenbrudsfrekvens specifikt for kortva-rige anbringelser på 10 pct. i Berridge & Cleavers (1987) undersøgelse.

Til trods for det brogede billede, disse undersøgelser tegner, kander ikke herske tvivl om, at sammenbrud i anbringelser er et ganske om-fattende fænomen, der vedrører mange anbragte børn. Det skønnes mednogen forsigtighed, at sammenbrudsfrekvensen, når man ser på familie-pleje for forskellige aldersgrupper, udgør mellem 20 pct. og 40 pct. Hvisder kun er tale om korttidsanbringelser, er sammenbrudsfrekvensen medstor sandsynlighed lavere. Det skal her erindres, at sammenbrud blot er endelmængde af den ustabilitet, der generelt præger anbringelser uden forhjemmet.

Der er, som det fremgår af skemaet, relativt få undersøgelser, dergiver oplysninger om sammenbrudsfrekvenser alene for unge/teenagere.De vedrører alle familiepleje, selvom enkelte undersøgelser medtager etbredere spektrum af anbringelsesformer. Spredningen i sammenbrudsfre-kvenser er betydeligt mindre for de unges vedkommende, end hvis man serpå anbringelser for børn i alle aldersgrupper. Der er en spredning fra 30-37pct. (Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark, 2001) til 52-54 pct.(Jönsson, 1995). Mere interessant end spredningen er her, at der i alleundersøgelserne er tale om særdeles høje sammenbrudsfrekvenser.

1. Strijker, Zandberg & van der Meulens (2005) undersøgelse medtages ikke her, idet der kunopgøres en sammenbrudsfrekvens for de første 6 måneder af børnenes anbringelse. Barber, Del-fabbro & Coopers (2001) australske undersøgelse medtages heller ikke, idet dens måde at opgøresammenbrud på adskiller sig markant fra andre undersøgelsers.



Skem

a2.

Ove

rsig

tov

ersa

mm

enbr

udsf

rekv

ense

r–

unge

(teen

ager

e).

Und

ersø

gel

seU

dva

lgs-

stø

rrel

seA

nbri

ngel

sesf

orm

Op

følg

ning

s-va

rig

hed

Sam

men

bru

ds-

frek

vens

erD

atag

rund

lag

Bar

ber

&D

elfa

bb

ro,

20

02

.A

ustr

alie

n4

0(1

0-1

7år

,g

nst.

12

,6år

)1

Fam

iliep

leje

1år

45

pct

.R

egis

tre

og

inte

rvie

wm

edso

cial

arb

ejd

ere.

Test

ning

afd

eun

ge.

Farm

er,

Lib

sco

mb

e&

Mo

yers

,2

00

5;

Lip

sco

mb

e,M

oye

rs&

Farm

er,

20

04

.U

K

68

(11

-17

år)

Fam

iliep

leje

1år

40

pct

.Jo

urna

ler

og

inte

rvie

wm

edd

eun

ge,

ple

jefo

r-æ

ldre

og

soci

alar

bej

-d

ere.

Feny

o,

Kna

pp

&B

ai-

nes,

19

89

.U

K1

41

(12

åro

gd

ero

ver)

Fam

iliep

leje

afte

enag

ere

Med

svæ

rep

syko

soci

ale

pro

ble

mer

1½

år3

8p

ct.

Reg

iste

rop

lysn

ing

er

Frat

ter,

Ro

we,

Sap

s-fo

rd&

Tho

bur

n,1

99

1.

UK

1.1

65

(alle

ald

re)

Ad

op

tion

og

lang

vari

gfa

mi-

liep

leje

6½

år4

0p

ct.

Sp

ørg

eske

mae

r

Jöns

son,

19

95

.S

ve-

rig

e1

41

(yng

reen

d1

7år

)Fa

mili

eple

je5

år5

2-5

4p

ct.

Jour

nale

r

Mill

ham

,B

ullo

ck,

Ho

sie

&H

aak,

19

86

.U

K

45

0(0

-16

år)

Fam

iliep

leje

Inst

itutio

nsan

bri

ngel

se“I

ndep

end

ent

livin

g”2

2år

48

pct

.In

terv

iew

med

sag

s-b

ehan

dle

re

Sto

ne&

Sto

ne,

19

83

.U

SA

64

(3½

åro

gd

ero

ver)

Fam

iliep

leje

1½

år4

9p

ct.

Jour

nale

r



Vin

nerl

jung

,S

alln

äs&

Kyh

le-W

este

rmar

k,2

00

1.

Sve

rig

e

77

6(1

3-1

6år

)Fa

mili

eple

jeo

gin

stitu

tions

-an

bri

ngel

seO

ptil

5år

Alle

:3

0-3

7p

ct.3

Fam

iliep

leje

:4

1p

ct.

Slæ

gts

ple

je:

17

pct

.H

VB

4(o

ffent

lig):

26

pct

.H

VB

(pri

vat)

:5

2p

ct.

Lukk

ede

inst

itutio

ner:

18

pct

.

Reg

iste

rdat

a(m

edhe

n-b

likp

åud

valg

).Jo

urna

ler

1.D

eter

kun

unge

med

adfæ

rdsp

robl

emer

ved

indg

ange

ntil

anbr

inge

lsen

,der

unde

rsøg

es.S

amm

enbr

udsf

rekv

ense

nop

gøre

sde

sude

nku

nfo

rde

29un

ge,d

erst

adig

vara

nbra

gt1

åref

terp

åbeg

ynde

lsen

.Der

rede

gøre

sik

kefo

r,hv

orm

ange

sam

men

brud

derh

arfu

ndet

sted

ford

e11

unge

,der

harf

orla

dtan

brin

gels

enfø

retå

r.D

etvi

lsig

e,at

sam

men

brud

sfre

kven

sen

sand

synl

igvi

ser

høje

reen

dde

45pc

t.E

ndel

igsk

alde

tnæ

vnes

,at

sam

men

brud

iden

neop

gøre

lse

opgø

res

ande

rlede

sen

di

andr

eun

ders

øgel

ser.

Der

skel

nes

mel

lem

“sta

bile

”an

brin

gels

er,

der

defin

eres

ved

deun

ge,

der

inde

nfo

rde

fire

sids

tem

åned

erfø

r12

-mån

eder

s-op

følg

ning

ener

forb

leve

tpå

dets

amm

ean

brin

gels

esst

ed,o

g“u

stab

ile”

anbr

inge

lser

,som

defin

eres

ved

deun

ge,d

erid

ensa

mm

e4-

mån

eder

s-pe

riode

har

“dre

vetr

undt

”m

elle

mfle

refo

rske

llige

anbr

inge

lses

sted

er.

2.Fo

rek

sem

pela

nbrin

gels

epå

eget

være

lse.

3.A

fhæ

ngig

taf

omde

ran

vend

esen

snæ

ver

elle

rvi

dde

finiti

onpå

sam

men

brud

.4.

Hem

förv

ård

och

boen

de,d

erbe

dstk

ansa

mm

enlig

nes

med

døgn

inst

itutio

nero

gso

cial

pæda

gogi

ske

opho

ldss

tede

raff

orsk

ellig

art,

dog

ikke

lukk

ede

inst

itutio

ner.



I tre af undersøgelserne (Fratter, Rowe, Sapsford & Thoburn,1991; Jönsson, 1995; Millham, Bullock, Hosie & Haak, 1986) anvendesder relativt vide definitioner på sammenbrud, hvilket skulle tale for, atsammenbrudsfrekvenserne bliver lidt højere. Stone & Stone (1983), der-imod, benytter en snæver definition, mens Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark (2001) opererer med to definitioner, hvoraf den videste giveren sammenbrudsfrekvens på 37 pct. Med forbehold for disse definitoriskeforskelligheder er det for de unges vedkommende et begrundet skøn, at40-50 pct. af samtlige teenageanbringelser bryder sammen med den kon-sekvens, at forsorgen for de unge simpelthen ikke kan gennemføres.

Sammenfattende kan man skønsmæssigt konkludere, at sammen-brud vedrører 20-40 pct. anbringelser, når alle aldersgrupper af børn/ungeer i fokus, og 40-50 pct., når der specifikt fokuseres på anbringelser afunge.

Disse tal taler for, at det ikke er frugtbart i sammenhæng medsammenbrud i anbringelser (og i øvrigt med mange andre aspekter afanbringelser) at se den anbragte population af børn og unge som en ho-mogen gruppe. Farmer (1992) har fremsat den hypotese, at der er todistinkte grupper blandt anbragte børn: „Protected children“ og „disaf-fected children“. Den første gruppe er typisk mindre børn, som anbringespå grund af forældres inkapacitet, mens den anden gruppe er ældre og førstog fremmest kendetegnet ved, at de er anbragt eller fastholdt i anbringelsepå grund af adfærdsmæssige problemer. Delfabbro, Barber & Cooper(2001) har testet denne hypotese på deres australske materiale og kommerfrem til, at der faktisk kan udskilles sådanne to grupper, der adskiller sigvæsentligt fra hinanden. Der er de mindre børn, der overvejende anbringespå grund af ikke mindst forskellige grader af vanrøgt og ikke nødvendigvisselv som udgangspunkt har markante antisociale alle andre symptomer.Og der er de større børn (som i det australske materiale overvejende erdrenge), der har svære antisociale adfærdsformer. Et mindretal af gruppenaf de mindre børn tiltrækker sig særlig opmærksomhed i anbringelsesland-skabet, fordi deres anbringelser bliver langvarige eller grænsende til detpermanente. Dette skaber særlige problemer dels i lyset af, at ustabilitet ianbringelsesforløbet stiger med anbringelsens varighed, dels af den gene-relle forskningsmæssige observation, at selv lange anbringelser ikke formårat kompensere gruppen af anbragte børn for de dårlige opvækstvilkår, dergav anledning til anbringelsen. Den unge antosicale gruppe tiltrækker sigogså særlig opmærksomhed, dels fordi man faktisk ikke formår at gen-nemføre forsorgen for dem i op imod halvdelen af tilfældene, dels også



fordi forskningen peger på, at nogle af de anbringelsesformer, der er skræd-dersyet til denne gruppe (de lukkede institutioner), sandsynligvis har ne-gative effekter for de unges udviklingsudfald (Levin, 1998).



KAPITEL 3

FAKTORER, DER HARSAMMENHÆNG MEDSAMMENBRUD

Der er en tradition i forskningen om sammenbrud i anbringelser for atundersøge sammenhænge mellem fire sæt af faktorer på den ene side ogsammenbrud på den anden:

v Faktorer knyttet til barnet og dets adfærdv Faktorer knyttet til de biologiske forældrev Faktorer knyttet til anbringelsesstedet1

v Faktorer knyttet til sagsbehandlingen og dens forløb.

Denne systematik vil også blive opretholdt her, om end det af og til ervanskeligt entydigt at bestemme, hvilken af de fire kategorier en givenfaktor mest relaterer sig til.

I de nedenstående skematiske oversigter inddrages også kun re-sultater fra longitudinelle undersøgelser.

1. I realiteten er der her tale om faktorer knyttet til familiepleje og plejeforældre, idet det altoverve-jende er deres forhold, der er undersøgt.

F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D 31


FAKTORER KNYTTET TIL BARNET

Faktorer knyttet til barnet har tiltrukket sig interesse i de fleste undersø-gelser om sammenbrud, og det er i konsekvens heraf de faktorer, der erbedst forskningsmæssigt belyst. Det er i sig selv interessant, at børneneskarakteristika er dominerende i forskningen om sammenbrud. Det tyderpå, at forskere anser faktorer knyttet til barnet for afgørende for, om dereksisterer en sammenbrudsrisiko, til trods for at anbringelse er et multi-faktorielt felt præget af samspil mellem mange aktører.

Nedenstående oversigter sammenfatter resultaterne om faktorerknyttet til barnet/den unge. Først vil faktorerne blive præsenteret for børni alle aldre (skema 3), siden for unge (skema 4).

(Nogenlunde) entydige resultaterBarnets specielle behov (“special needs”), for eksempel handicap, indlæ-ringsvanskeligheder, sygdom eller behov for at blive anbragt sammen meden søskendegruppe, er efter ovennævnte undersøgelser ikke relevante isammenbrudssammenhæng.

De fleste studier finder ikke sammenhænge mellem børnenes et-niske minoritetsbaggrund og sammenbrud i deres anbringelser. En enkeltundersøgelse (Berridge & Cleaver, 1987) finder dog en negativ sammen-hæng mellem etnisk minoritetsstatus og sammenbrud, for så vidt angår debørn, der forventes at være anbragt langvarigt. Det skal dog bemærkes, atnogle forskere tager forbehold for deres generelle resultater i forhold tilbørn med etnisk blandet baggrund. Etnisk blandede børn har en svagtforøget (Berridge & Cleaver, 1987) sandsynlighed for at opleve sammen-brud i deres anbringelse. Det samme påpeges af forskere, der har gennem-ført ikke longitudinelle studier om sammenbrud (Moffatt & Thoburn,2001; Thoburn, 1991). Der kan således være grunde til at have opmærk-somhed på en højere sammenbrudsrisiko, hvad børn af etnisk blandetherkomst angår.

Den faktor, som går igen i næsten samtlige undersøgelser, er bar-nets adfærdsvanskeligheder. Kun ét mindre amerikansk studie (Cautley,1980), som bygger på bivariate analyser, finder ingen eller ringe sammen-hæng. Forekomsten af antisocial adfærd øger dramatisk sandsynlighedenfor sammenbrud. Som det fremgår nedenfor, kommer de fleste undersø-gelser til det resultat, at der eksisterer en sammenhæng mellem stigendealder og risiko for sammenbrud, om end der ikke er enighed om, hvorvidtdet er den ældste gruppe eller midtergruppen af børn, der er mest udsat.

32 F A K T O R E R , D E R H A R S A M M E N H Æ N G M E D S A M M E N B R U D


Skem

a3.

Fakt

orer

knyt

tet

tilba

rnet

ogde

res

sam

men

hæng

med

sam

men

brud

–bø

rnia

lleal

dre.

Und

ersø

gte

fakt

ore

rFa

kto

rer,

der

øg

ersa

ndsy

nlig

hed

enfo

rsa

mm

enb

rud

Fakt

ore

r,d

erik

keha

rsa

mm

enhæ

ngm

edsa

mm

enb

rud

Fakt

ore

r,d

erm

ind

sker

sand

synl

ighe

den

for

sam

men

bru

d

Bar

nets

køn

Jöns

son,

19

95

1

Mill

ham

,B

ullo

ck,

Ho

sie

&H

aak,

19

86

2

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

Cau

tley,

19

80

Clif

fe&

Ber

rid

ge,

19

91

Feny

o,

Kna

pp

&B

aine

s,1

98

9Fr

atte

r,R

ow

e,S

apsf

ord

&T

hob

urn,

19

91

New

ton,

Litr

ow

nik

&La

ndsv

erk,

20

00

Par

ker,

19

66

Vin

nerl

jung

,S

alln

äs&

Kyh

le-W

este

rmar

k,2

00

1

Stig

end

eal

der

hos

bar

net

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

3

Clif

fe&

Ber

rid

ge,

19

91

Bar

ber

,D

elfa

bb

ro&

Co

op

er,

20

01

;B

arb

er&

Del

fab

bro

,2

00

2;

Del

fab

bro

&B

arb

er,

20

04

;D

elfa

bb

ro,

Bar

ber

&C

oo

per

,2

00

0o

g2

00

1.

Frat

ter,

Ro

we,

Sap

sfo

rd&

Tho

bur

n,1

99

1G

eorg

e,1

97

0Jö

nsso

n,1

99

5P

arke

r,1

96

6

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

4

Feny

o,

Kna

pp

&B

aine

s,1

98

9M

illha

m,

Bul

lock

,H

osi

e&

Haa

k,1

98

65

New

ton,

Litr

ow

nik

&La

ndsv

erk,

20

00

Sku

se,

Mac

do

nald

&W

ard

,2

00

1V

inne

rlju

ng,

Sal

lnäs

&K

yhle

-Wes

term

ark,

20

01

Cau

tley,

19

80

Bar

net

har

“sp

ecia

lne

eds”

6

Cau

tley,

19

80

Kal

land

&S

inkk

one

n,2

00

1P

arke

r,1

96

67

Sku

se,

Mac

do

nald

&W

ard

,2

00

1V

inne

rlju

ng,

Sal

lnäs

&K

yhle

-Wes

term

ark,

20

01

8

Ant

alle

taf

pro

ble

mer

hos

bar

net

Vin

nerl

jung

,S

alln

äs&

Kyh

le-W

este

rmar

k,2

00

1



Bar

net

har

adfæ

rds-

pro

ble

mer

9

Bar

ber

,D

elfa

bb

ro&

Co

op

er,

20

01

;B

arb

er&

Del

fab

bro

,2

00

2;

Del

fab

bro

&B

arb

er,

20

04

;D

elfa

bb

ro,

Bar

ber

&C

oo

per

,2

00

0o

g2

00

1.

Farm

er,

Lip

sco

mb

e&

Mo

yers

,2

00

5Fe

nyo

,K

nap

p&

Bai

nes,

19

89

Frat

ter,

Ro

we,

Sap

sfo

rd&

Tho

bur

n,1

99

1G

eorg

e,1

97

0Jö

nsso

n,1

99

5K

elly

,1

99

5K

end

rik,

20

00

Mill

ham

,B

ullo

ck,

Ho

sie

&H

aak,

19

86

New

ton,

Litr

ow

nik

&La

ndsv

erk,

20

00

Rus

hto

n&

Dan

ce,

20

04

Sin

clai

r&

Wils

on,

20

03

10

Sku

se,

Mac

do

nald

&W

ard

,2

00

1S

trijk

er,

Zan

db

erg

,va

nd

erM

eule

n,2

00

5V

inne

rlju

ng,

Sal

lnäs

&K

yhle

-Wes

term

ark,

20

01

Cau

tley,

19

80

Bar

net

har

psy

kisk

ep

rob

lem

erS

trijk

er,

Zan

db

erg

,va

nd

erM

eule

n,2

00

5V

inne

rlju

ng,

Sal

lnäs

&K

yhle

-Wes

term

ark,

20

01

Bar

net

tilhø

rer

enet

nisk

min

ori

tets

gru

pp

eC

liffe

&B

erri

dg

e,1

99

1B

erri

dg

e&

Cle

aver

,1

98

7Fr

atte

r,R

ow

e,S

apsf

ord

&T

hob

urn,

19

91

11

New

ton,

Litr

ow

nik

&La

ndsv

erk,

20

00

Vin

nerl

jung

,S

alln

äs&

Kyh

le-W

este

rmar

k,2

00

1

-



Bar

net

har

op

leve

tm

is-

hand

ling

og

vanr

øg

tFr

atte

r,R

ow

e,S

apsf

ord

&T

hob

urn,

19

91

12

Geo

rge,

19

70

Mill

ham

,B

ullo

ck,

Ho

sie

&H

aak,

19

86

Vin

nerl

jung

,S

alln

äs&

Kyh

le-W

este

rmar

k,2

00

1

Kal

land

&S

inkk

one

n,2

00

1P

arke

r,1

96

6

1.S

amm

enbr

udsf

rekv

ense

ner

høje

refo

rpi

ger

end

for

dren

ge.

2.P

iger

erm

ere

udsa

tte

for

sam

men

brud

end

dren

ge.

3.G

æld

erku

nfo

rde

ngr

uppe

,der

erpl

acer

etm

eden

forv

ente

tva

righe

dpå

mel

lem

18m

åned

erog

3år

.4.

Gæ

lder

kun

for

den

grup

pe,d

erer

plac

eret

med

enfo

rven

tet

varig

hed

på3

årog

dero

ver.

Iden

negr

uppe

erde

tbø

rnpå

6-11

år,d

erha

rde

nhø

jest

esa

mm

en-

brud

sfre

kven

spå

næst

enha

lvde

len

afal

lepl

acer

inge

r.5.

Tvet

ydig

ere

sulta

ter,

idet

børn

,pla

cere

tund

er2

årga

mle

,opl

ever

37pc

t.sa

mm

enbr

ud,b

ørn

mel

lem

2og

5år

ople

ver

50pc

t.,bø

rnm

elle

m6

og8

år18

pct.,

ogbø

rnpå

12år

ogde

rove

rop

leve

r48

pct.

6.“S

peci

alne

eds”

refe

rere

rtil

syge

elle

rha

ndic

appe

debø

rn,

etni

ske

min

orite

tsbø

rn,

børn

udsa

tfo

ral

vorli

geov

ergr

eb,

børn

,de

rsk

alan

brin

ges

sam

men

med

ensø

sken

deflo

km

.m.

7.D

erer

tale

omlid

ttv

etyd

ige

resu

ltate

r.D

erer

ikke

sam

men

hæng

mel

lem

fysi

skha

ndic

apog

sam

men

brud

,m

ende

rer

posi

tivsa

mm

enhæ

ngm

elle

mud

vikl

ings

-hæ

mni

ngog

sam

men

brud

.8.

Her

refe

rere

sku

ntil

skol

epro

blem

er.

9.B

errid

ge(1

997)

gør

dog

isin

fors

knin

gsov

ersi

gtop

mæ

rkso

mpå

,at

“adf

ærd

svan

skel

ighe

der

defin

eres

fors

kellig

tif

orsk

ellig

eun

ders

øgel

ser.

10.

Forfa

tter

nefin

der

dog,

athv

ism

anko

rrig

erer

for

plej

efor

æld

rene

s“p

aren

ting

capa

city

”og

sam

spil

med

barn

et,

såha

rba

rnet

sad

færd

svan

skel

ighe

der

ikke

sam

-m

enhæ

ngm

edsa

mm

enbr

ud.

Dvs

.at

adfæ

rdsv

ansk

elig

hede

rne

førs

tfå

rse

lvst

ænd

igbe

tydn

ing,

hvis

plej

efor

æld

reik

keha

ren

god

foræ

ldre

kapa

cite

tog

etgo

dtsa

msp

ilm

edba

rnet

.11

.G

æld

erdo

gik

kebø

rnm

edet

nisk

blan

det

bagg

rund

.Ide

tte

tilfæ

lde

erde

ren

stæ

rkt

forø

get

sand

synl

ighe

dfo

rsa

mm

enbr

ud.

12.

Res

ulta

tet

gæld

erku

nfo

rbø

rnpå

9år

ogde

rove

r.



Man må formode, at aldersvariablen og variablen adfærdsvanskelighederhænger tæt sammen, idet større børn også har en højere forekomst afantisocial adfærd. Der er også en formodning om, at den begrebsmæssigtrelevante og interessante variabel er adfærdsvanskeligheder frem for alder.For denne formodning kunne resultaterne fra Vinnerljung, Sallnäs &Kyhle-Westermarks (2001) undersøgelse tale. De fandt i et relativt alders-homogent (13-16 år), stort svensk materiale en over dobbelt så høj sand-synlighed for at opleve sammenbrud, når den unge var antisocial, som nårder ikke forekom adfærdsvanskeligheder. Newton, Litrownik og Lands-verk (2001) bekræfter denne formodning. Når de korrigerer for adfærds-problemer, finder de ikke sammenhæng mellem børnenes alder og sam-menbrud.

Man kan diskutere, i hvor høj grad de gentagne konstateringer af,at adfærdsvanskeligheder har signifikant sammenhæng med sammenbrud,forklarer noget væsentligt om sammenbrudsfænomenet. Unges adfærd ud-spiller sig ikke i et tomrum. Forskningen tilskriver de unge adfærdsvan-skelighederne, men yder i almindelighed ikke en dybere forståelse af desamspil med omgivelserne, der provokerer eller dæmper adfærdsvanskeligadfærd. Der er dog undtagelser. Lipscombe, Moyers & Farmer (2004)illustrerer et komplekst samspil mellem unge anbragtes antisociale adfærdog plejeforældres opdragelsesstil, i hvilket det kan se ud, som om de ungesadfærdsproblemer provokerer en mere ligegyldig eller restriktiv opdragel-sesstil hos plejeforældrene, hvilket igen kan føre til optrapning af denantisociale adfærd. Newton, Litrownik & Landsverk (2000) dokumente-rer, at ikke blot fører adfærdsvanskeligheder til øget ustabilitet i anbrin-gelserne, men ustabiliteten skaber desuden øgede adfærdsvanskelighederog andre psykiske problemer. Hukkanen, Sourander, Bergroth & Piha(1999) dokumenterer, at anbringelsen som sådan – i dette tilfælde insti-tutionsanbringelse – ikke formindsker, men snarere forøger børnenes psy-kiske konflikter, herunder først og fremmest deres antisociale og hyperak-tive adfærdsformer.

Til trods for kompleksiteten i diskussionen hersker der dog ikkeforskningsmæssig tvivl om, at den stærkeste prædiktor for sammenbrud erbørnenes/de unges antisociale adfærd. I nogle af de seneste og bedst gen-nemførte undersøgelser (Barber, Delfabbro & Cooper, 2001; Barber &Delfabbro, 2002; Delfabbro & Barber, 2004; Delfabbro, Barber &Cooper, 2000; Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark, 2001) gøresdet ganske klart, at børnenes/de unges antisocialitet er den akse, hvoromsammenbrud drejer. Man kan næsten sige, at sammenbrud bliver en dum-



my-variabel for, at de unge har et så alvorligt problembillede, at børnefor-sorgen ikke formår at gøre noget ved det og derved forbedre de ungesudviklingschancer, som i forvejen må anses for truede, når svære antiso-ciale konflikter er dominerende i deres problembillede. Sagt enklere kanman ud fra disse undersøgelser sige, at sammenbrud ser ud til at kunnetolkes som et symptom på, at barnet/den unge har helt ekstraordinærebehov og dårlige udviklingschancer.

Et af de kardinalproblemer, anbringelse uden for hjemmet altidhar skullet løse, er netop børn og unges normbrydende, socialt uacceptablehandlinger. Det er på denne baggrund tankevækkende, at det kardinal-problem, der skal løses via anbringelsesindgrebet, i mange tilfælde ser udtil ikke blot ikke at blive løst, men i tilgift at bidrage til, at løsningen ikkekan effektueres. Det taler for en vis systemafmagt over for løsningen af enaf børneforsorgens mest centrale opgaver. Det får da også nogle forskere(Barner & Delfabbro, 2002; Rushton, 2004) til at mene, at fiasko erindbygget i de gængse anbringelsesformer (for eksempel familieplejen), nårbarnet har ekstraordinære behov.

Emotionelle problemer har i langt ringere grad end adfærdsproble-mer haft forskningens bevågenhed. Hertil kommer, at selve begrebet emo-tionelle vanskeligheder i nogle undersøgelser ikke defineres klart, ligesomdefinitionen varierer fra undersøgelse til undersøgelse. I nogle undersøgel-ser tales der mindre uspecifikt om indadvendt eller tilbagetrukken adfærd.I andre undersøgelser bygger definitionen på, at der foreligger psykiater/psykologerklæringer med en tydelig diagnose, eller på egentlige testresul-tater. Selvom der til dato er få undersøgelser, der fokuserer på sammen-hængen mellem emotionelle problemer og sammenbrud, er der det enty-dige resultat, at denne type af psykiske konflikter forøger sandsynlighedenfor sammenbrud.

Tvetydige resultaterDe fleste undersøgelser konkluderer, at barnets køn har ingen eller ringesammenhæng med sammenbrud i anbringelserne. Helt entydigt er resul-tatet dog ikke. To undersøgelser dokumenterer, at der er en tendens til, atpiger er mere sårbare over for sammenbrud.

Mange undersøgelser dokumenterer en sammenhæng mellem bar-nets alder og sammenbrud i den forstand, at ældre børn har større sand-synlighed for sammenbrud end yngre. Der er imidlertid også undersøgel-ser, der peger på, at alder ikke har markant sammenhæng med sammen-brud, eller at den aldersmæssige midtergruppe af børn (ca. 6-10 år) er mere



Skem

a4.

Fakt

orer

knyt

tet

tilba

rnet

ogde

res

sam

men

hæng

med

sam

men

brud

–de

unge

(teen

ager

e).

Und

ersø

gte

fakt

ore

rFa

kto

rer,

der

øg

ersa

ndsy

nlig

hed

enfo

rsa

mm

enb

rud

Fakt

ore

r,d

erik

keha

rsa

mm

enhæ

ngm

edsa

mm

enb

rud

Fakt

ore

r,d

erm

ind

sker

sand

-sy

nlig

hed

enfo

rsa

mm

enb

rud

Bar

nets

køn

Jöns

son,

19

95

1

Mill

ham

,B

ullo

ck,

Ho

sie

&H

aak,

19

86

2

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

Feny

o,

Kna

pp

&B

aine

s,1

98

9Fr

atte

r,R

ow

e,S

apsf

ord

&T

hob

urn,

19

91

Vin

nerl

jung

,S

alln

äs&

Kyh

le-W

este

rmar

k,2

00

1

Stig

end

eal

der

hos

bar

net

Clif

fe&

Ber

rid

ge,

19

91

Bar

ber

,D

elfa

bb

ro&

Co

op

er,

20

01

;B

arb

er&

Del

fab

-b

ro,

20

02

;D

elfa

bb

ro&

Bar

ber

,2

00

4;

Del

fab

bro

,B

ar-

ber

&C

oo

per

,2

00

0o

g2

00

1Fr

atte

r,R

ow

e,S

apsf

ord

&T

hob

urn,

19

91

Jöns

son,

19

95

Feny

o,

Kna

pp

&B

aine

s,1

98

9M

illha

m,

Bul

lock

,H

osi

e&

Haa

k,1

98

63

Vin

nerl

jung

,S

alln

äs&

Kyh

le-W

este

rmar

k,2

00

1

Bar

net

har

“sp

e-ci

alne

eds”

4

Vin

nerl

jung

,S

alln

äs&

Kyh

le-W

este

rmar

k,2

00

15

Ant

alle

taf

pro

ble

-m

erho

sb

arne

tV

inne

rlju

ng,

Sal

lnäs

&K

yhle

-Wes

term

ark,

20

01

Bar

net

har

ad-

færd

spro

ble

mer

6

Bar

ber

,D

elfa

bb

ro&

Co

op

er,

20

01

;B

arb

er&

Del

-fa

bb

ro,

20

02

;D

elfa

bb

ro&

Bar

ber

,2

00

4;

Del

fab

bro

,B

arb

er&

Co

op

er,

20

00

og

20

01

.Fa

rmer

,Li

psc

om

be

&M

oye

rs,

20

05

Feny

o,

Kna

pp

&B

aine

s,1

98

9Fr

atte

r,R

ow

e,S

apsf

ord

&T

hob

urn,

19

91

Jöns

son,

19

95

Mill

ham

,B

ullo

ck,

Ho

sie

&H

aak,

19

86

Vin

nerl

jung

,S

alln

äs&

Kyh

le-W

este

rmar

k,2

00

1

-



Bar

net

har

emo

-tio

nelle

pro

ble

mer

(her

und

erin

dad

-ve

ndt

og

tilb

age-

truk

ken

adfæ

rd)

Vin

nerl

jung

,S

alln

äs&

Kyh

le-W

este

rmar

k,2

00

1

Bar

net

tilhø

rer

enet

nisk

min

ori

tets

-g

rup

pe

Frat

ter,

Ro

we,

Sap

sfo

rd&

Tho

bur

n,1

99

17

New

ton,

Litr

ow

nik

&La

ndsv

erk,

20

00

Vin

nerl

jung

,S

alln

äs&

Kyh

le-W

este

rmar

k,2

00

1

Bar

net

har

op

le-

vet

mis

hand

ling

og

vanr

øg

t

Frat

ter,

Ro

we,

Sap

sfo

rd&

Tho

bur

n,1

99

18

Mill

ham

,B

ullo

ck,

Ho

sie

&H

aak,

19

86

Vin

nerl

jung

,S

alln

äs&

Kyh

le-W

este

rmar

k,2

00

1

1.S

amm

enbr

udsf

rekv

ense

ner

høje

refo

rpi

ger

end

for

dren

ge.

2.P

iger

erm

ere

udsa

tte

for

sam

men

brud

end

dren

ge.

3.Tv

etyd

ige

resu

ltate

r,id

etbø

rn,p

lace

retu

nder

2år

gam

le,o

plev

er37

pct.

sam

men

brud

,bør

nm

elle

m2

og5

årop

leve

r50

pct.,

børn

mel

lem

6og

8år

18pc

t.,og

børn

på12

årog

dero

ver

ople

ver

48pc

t.4.

“Spe

cial

need

s”re

fere

rer

tilsy

geel

ler

hand

icap

pede

børn

,et

nisk

em

inor

itets

børn

,bø

rnud

sat

for

alvo

rlige

over

greb

,bø

rn,

der

skal

anbr

inge

ssa

mm

enm

eden

søsk

ende

flok

m.m

.5.

Her

refe

rere

sku

ntil

skol

epro

blem

er.

6.B

errid

ge(1

997)

gør

dog

isin

fors

knin

gsov

ersi

gtop

mæ

rkso

mpå

,at

“adf

ærd

svan

skel

ighe

der”

defin

eres

fors

kellig

tif

orsk

ellig

eun

ders

øgel

ser.

7.G

æld

erdo

gik

kebø

rnm

edet

nisk

blan

det

bagg

rund

.Ide

tte

tilfæ

lde

erde

ren

stæ

rkt

forø

get

sand

synl

ighe

dfo

rsa

mm

enbr

ud.

8.R

esul

tate

tgæ

lder

kun

for

børn

på9

årog

dero

ver.



udsatte for sammenbrud end de børn, der er ældre. Det er dog værd athæfte sig ved den pointe fra Berridge & Cleavers (1987) undersøgelse, atnår man alene ser på langvarige anbringelser, så er forskellene i sammen-brudsrater mellem forskellige aldersgrupper mindre markant. Alle alders-grupper oplever i dette tilfælde høje sammenbrudsfrekvenser. Det vil sige,at børn i en langvarig anbringelseskarriere uanset alder har en høj sand-synlighed for at opleve sammenbrud.2

Der er endelig usikkerhed om, hvorvidt mishandling og vanrøgt afbarnet forud for anbringelsen forøger sandsynligheden for sammenbrud.En række undersøgelser dokumenterer, at overgreb mod barnet enten idets hjem eller under en tidligere anbringelse er en faktor, der skaber størresandsynlighed for sammenbrud. Men der er også undersøgelser, herunderKalland & Sinkkonens (2001) nyere finske undersøgelse, der ikke finderdenne sammenhæng.

Ser man alene på undersøgelser om sammenbrud i anbringelserfor de unge, er det nøjagtig de samme faktorer, der gør sig gældende, somnår man analyserer sammenbrud i anbringelserne for børn i alle aldre.Kommentarerne til dette skema bliver således identiske med kommenta-rerne til skema 3, bortset fra at det er et entydigt resultat i undersøgelserom den ældre gruppe, at børn, som har været udsat for overgreb, har enhøjere sandsynlighed for at opleve, at deres anbringelse bryder sammen.Specielt er der i alle undersøgelser om de unge en konsensus om, at antiso-cial adfærd er en stærk prædiktor for sammenbrud i anbringelsen.

De faktorer, der medvirker til sammenbrud, ser således ikke ud tilat være forskellige for de forskellige aldersgrupper. Når sammenbrudsfre-kvenserne er forskellige for mindre og større børn, må konklusionen derforvære, at det er et resultat af, at forekomsten af adfærdsvanskeligheder erhøjere hos de store børn/de unge end hos de mindre.

2. Den samme pointe fremhæver Backe-Hansen (1982) i sin undersøgelse om ustabilitet i anbrin-gelser.



FAKTORER KNYTTET TIL DE BIOLOGISKEFORÆLDRE

Forældres forhold er langt mere uudforskede end børnenes i forhold tilsammenbrud. Af nedenstående skema 5 fremgår resultaterne om sammen-hæng mellem forældrefaktorer og sammenbrud i anbringelserne.

Som det fremgår af skema 4, er der både tale om få undersøgtevariable, om relativt få undersøgelser, der har studeret disse variable, og omspredning i resultaterne.

Tvetydige resultaterDen variabel, der fortjener flest kommentarer, er forældres kontakt medbørnene under anbringelsen. Forældres kontakt med deres anbragte børnhar været genstand for en både teoretisk og ideologisk kontrovers. Teore-tisk har det drejet sig om kontroversen mellem behovsteoretikere (Gold-stein, Freud & Solnit, 1973), der mener, at de primære omsorgspersoner(de biologiske forældre) kan erstattes af andre psykologiske forældre,selvom barnet har etableret en tilknytning til de biologiske forældre, ogobjektrelationsteoretikere (Mahler, Pine & Bergman, 1975), som ikke me-ner, at det kan lade sig gøre. Disse modsatte standpunkter fører til diame-tralt modsatte konklusioner i diskussionen om anbragte børns kontaktmed biologisk familie, med behovsteoretikere som modstandere af at be-vare kontakten og objektrelationsteoretikere som forkæmpere for dette.

Som det fremgår af skema 5, er der flest undersøgelser, der ikkefinder sammenhæng mellem kontakt med forældre og sammenbrudsfre-kvens. Men der er også vægtige undersøgelser, der peger på, at kontaktmed forældre mindsker risikoen for sammenbrud.

Quinton, Rushton, Dance & Mayes (1997) har ud fra en meta-analyse af eksisterende undersøgelser om effekterne af kontakt mellemforældre og anbragte børn3 konstateret, at der i dag ikke foreligger meto-dologisk tilstrækkeligt solid viden til, at man generelt kan udtale sig om,hvorvidt forældrekontakt er et gode, et onde eller neutral for barnet. Dognævner de eksplicit, at Berridge & Cleavers (1987) resultat om, at foræl-drekontakt reducerer risikoen for sammenbrud, når der er tale om størrebørn, holder. På denne baggrund udtaler forfatterne, at kontakt mellem

3. Effekterne er bredere end sammenbrud og omfatter for eksempel også barnets tilpasning til an-bringelsesstedet, sandsynligheden for hjemgivelse m.v.



Skem

a5.

Foræ

ldre

fakt

orer

ssa

mm

enhæ

ngm

edsa

mm

enbr

udia

nbrin

gels

en–

børn

ialle

aldr

e.

Und

ersø

gte

fakt

ore

rFa

kto

rer,

der

øg

ersa

ndsy

nlig

hed

enfo

rsa

mm

enb

rud

Fakt

ore

r,d

erik

keha

rsa

mm

enhæ

ngm

edsa

mm

enb

rud

Fakt

ore

r,d

erm

ind

sker

sand

synl

ig-

hed

enfo

rsa

mm

enb

rud

Bar

net

har

kont

akt

med

bio

log

iske

foræ

ldre

und

eran

bri

ngel

sen

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

1

Clif

fe&

Ber

rid

ge,

19

91

Feny

o,

Kna

pp

&B

aine

s,1

98

9G

eorg

e,1

97

0S

incl

air,

Gib

bs

&W

ilso

n,2

00

42

Str

ijker

,Z

and

ber

g,

van

der

Meu

len,

20

05

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

3

Frat

ter,

Ro

we,

Sap

sfo

rd&

Tho

bur

n,1

99

1Jö

nsso

n,1

99

5M

illha

m,

Bul

lock

,H

osi

e&

Haa

k,1

98

6

Stø

rre

sam

let

pro

ble

mty

ngd

eC

autle

y,1

98

0

Foræ

ldre

sp

syki

ske

pro

ble

mer

/si

ndsl

idel

seV

inne

rlju

ng,

Sal

lnäs

&K

yhle

-We-

ster

mar

k,2

00

1

Foræ

ldre

sm

isb

rug

spro

ble

mer

Vin

nerl

jung

,S

alln

äs&

Kyh

le-W

e-st

erm

ark,

20

01

Foræ

ldre

skr

imin

alite

tG

eorg

e,1

97

0

Bio

log

iske

foræ

ldre

sho

ldni

ngtil

an-

bri

ngel

sen/

ado

ptio

nen

Jöns

son,

19

95

4Fe

nyo

,K

nap

p&

Bai

nes,

19

89

En

elle

rb

egg

eaf

foræ

ldre

neer

dø

dP

arke

r,1

96

6G

eorg

e,1

97

0

1.G

æld

erku

nfo

rde

ngr

uppe

,der

erpl

acer

etm

eden

forv

ente

tva

righe

dpå

3år

elle

rde

rove

r.2.

Gæ

lder

dog

ikke

børn

unde

r5

år,i

det

der

for

denn

egr

uppe

eren

sam

men

hæng

mel

lem

hypp

ige

besø

gfra

foræ

ldre

ogrin

gesu

cces

iple

jefo

rhol

det.

3.G

æld

erku

nfo

rde

ngr

uppe

,der

anbr

inge

sm

eden

forv

ente

tva

righe

daf

18m

åned

er–

3år

.4.

Foræ

ldre

har

ambi

vale

ntho

ldni

ng.



forældre og anbragte børn i dag mere må opfattes som et socialt eksperi-ment end en evidensbaseret adfærd.

Entydige resultaterForældres misbrug, sindslidelse og kriminalitet har været genstand for inter-esse i så få undersøgelser, at resultaterne må vurderes med forsigtighed.Endelig skal det nævnes, at en del undersøgelser (også ud over de longi-tudinelle) gør op, hvem der tager initiativet til sammenbrud, og entydigtdokumenterer, at det uhyre sjældent er forældrene. Naturligvis kan foræl-drene tilbagekalde et samtykke til en frivillig anbringelse, men de er sjæl-dent eller aldrig derudover de direkte initiativtagere til anbringelsens op-hør (Backe-Hansen, 1982; Baxter, 1988; Berridge & Cleaver, 1987; Cliffe& Berridge, 1991; James, 2004; Lowe, 1995; Stone & Stone, 1983; Vin-nerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark, 2001). Det er enten anbringelses-stedet (oftest plejeforældrene) eller barnet/den unge, der er de domine-rende aktører i aktualiseringen af et sammenbrud.

FAKTORER KNYTTET TILANBRINGELSESSTEDET

Der har været forsket ekstensivt om sammenhængen mellem forskelligekarakteristika ved anbringelsesstedet og anbringelsernes sammenbrud.Langt de fleste undersøgelser refererer dog til anbringelse i familiepleje, såi realiteten er det karakteristika ved plejefamilier, der har stået på denforskningsmæssige dagsorden. Nedenfor gennemgås resultaterne i skema6.

(Nogenlunde) entydige resultaterDer hersker ret stor konsensus i forskningen om, at anbringelse i slægts-pleje i væsentlig grad reducerer sandsynligheden for sammenbrud. En ny,hollandsk undersøgelse (Strijker, Zandberg, van der Meulen, 2005) fandtdog ingen sammenhæng mellem slægtspleje og sammenbrud. Vinnerljung,Sallnäs & Kyhle-Westermark (2001) dokumenterer overraskende, at denbilligste anbringelsesform, slægtsplejen, og den dyreste, anbringelse på luk-ket institution, var næsten lige effektive til at forhindre sammenbrud. Forde lukkede institutioners vedkommende beror denne effektivitet af godegrunde på, at det er sværere for de unge selv at forårsage sammenbrud vedat løbe væk. Der er som nævnt tidligere naturligvis andre udfaldsmål end



Skem

a6

Fakt

orer

knyt

tet

tilan

brin

gels

esst

edet

–bø

rnia

lleal

dre.

Und

ersø

gte

fakt

ore

rFa

kto

rer,

der

øg

ersa

ndsy

nlig

hed

enfo

rsa

mm

enb

rud

Fakt

ore

r,d

erik

keha

rsa

mm

enhæ

ngm

edsa

mm

enb

rud

Fakt

ore

r,d

erm

ind

sker

sand

synl

ig-

hed

enfo

rsa

mm

enb

rud

Anb

ring

else

sfo

rmen

ersl

æg

tsp

leje

Str

ijker

,Z

and

ber

g,

van

der

Meu

len,

20

05

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

Jöns

son,

19

95

Mill

ham

,B

ullo

ck,

Ho

sie

&H

aak,

19

86

Vin

nerl

jung

,S

alln

äs&

Kyh

le-

Wes

term

ark,

20

01

Anb

ring

else

sfo

rmen

erlu

kket

inst

itutio

nV

inne

rlju

ng,

Sal

lnäs

&K

yhle

-W

este

rmar

k,2

00

1

Ple

jefo

ræld

reha

rhø

jere

soci

alst

atus

Par

ker,

19

66

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

1

Geo

rge,

19

70

Ple

jem

ore

ner

æld

reFe

nyo

,K

nap

p&

Bai

nes,

19

89

Geo

rge,

19

70

2

Par

ker,

19

66

Str

ijker

,Z

and

ber

g,

van

der

Meu

len,

20

05

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

3

Jöns

son,

19

95

Ple

jefo

ræld

rene

har

stø

rre

erfa

ring

med

ple

jefo

rho

ldFe

nyo

,K

nap

p&

Bai

nes,

19

89

Geo

rge,

19

70

Jöns

son,

19

95

4

Par

ker,

19

66

Str

ijker

,Z

and

ber

g,

van

der

Meu

len,

20

05

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

5

Ple

jefo

ræld

reha

ren

go

dfo

ræld

reka

pa-

cite

to

get

go

dt

sam

spil

med

bar

net

Sin

clai

r&

Wils

on,

20

03

Lip

sco

mb

e,M

oye

rs&

Farm

er,

20

04

Pla

ceri

ngsa

mm

enm

edsø

sken

de

Geo

rge,

19

70

Par

ker,

19

66

Jöns

son,

19

95

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87



Der

erb

iolo

gis

keb

ørn

ihje

mm

etG

eorg

e,1

97

0Jö

nsso

n,1

99

5K

alla

nd&

Sin

kko

nen,

20

01

Par

ker,

19

66

Der

erb

iolo

gis

keb

ørn

ihje

mm

etp

åun

der

5år

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

Jöns

son,

19

95

Par

ker,

19

66

Cau

tley,

19

80

Feny

o,

Kna

pp

&B

aine

s,1

98

9G

eorg

e,1

97

0

Bio

log

iske

bø

rnm

edm

ind

reen

d5

års

ald

ersf

ors

kelt

ilp

leje

bar

net

Jöns

son,

19

95

Par

ker,

19

66

Lip

sco

mb

e,M

oye

rs&

Farm

er,

20

04

Der

erjæ

vnal

dre

nde

bio

log

iske

bø

rni

hjem

met

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

Cau

tley,

19

80

Geo

rge,

19

70

Der

erjæ

vnal

dre

nde

ple

je-/

ado

ptiv

bø

rnih

jem

met

Feny

o,

Kna

pp

&B

aine

s,1

98

9B

erri

dg

e&

Cle

aver

,1

98

76

Hø

jere

sam

let

anta

lbø

rnip

leje

fam

ilien

Par

ker,

19

66

Cau

tley,

19

80

Feny

o,

Kna

pp

&B

aine

s,1

98

9

1.M

ålt

påpl

ejef

oræ

ldre

sso

cial

ekl

asse

.2.

Res

ulta

tern

eer

tvet

ydig

e,id

etun

gal

der(

unde

r25

år)h

arst

ærk

sam

men

hæng

med

sam

men

brud

,høj

alde

r(35

årel

lerd

erov

er)h

arde

togs

å,m

enim

indr

em

arka

ntgr

ad.M

idte

rgru

ppen

ople

ver

færr

est

sam

men

brud

.3.

Gæ

lder

kun

for

den

grup

pe,d

erer

plac

eret

med

enfo

rven

tet

varig

hed

på3

årel

ler

dero

ver.

4.R

esul

tate

rne

here

rpar

adok

sale

.Der

erfæ

rres

tsam

men

brud

,når

plej

efor

æld

resl

etin

gen

erfa

ring

har,

flest

,hvi

sde

hark

orte

rfarin

g(u

nder

1år

),m

ens

grup

pen

med

erfa

ring

over

1år

plac

erer

sig

derim

elle

m.

5.D

ette

resu

ltat

gæld

erbå

deko

rttid

s-og

lang

tidsa

nbra

gte

børn

.Det

gæld

erde

rimod

ikke

mid

terg

rupp

enaf

børn

,anb

ragt

imer

epr

ofes

sion

alis

ered

epl

ejef

orho

ld.

6.G

æld

erku

nko

rttid

sanb

ringe

lser

.



sammenbrud, der er vigtige, hvis en anbringelsesforms kvalitet skal vur-deres. Hvad muligheden for overhovedet at gennemføre forsorgen angår,viser slægtsplejen sig imidlertid effektiv på grund af en lav sammenbruds-frekvens sammenlignet med andre anbringelsesformer.

Tvetydige resultaterI nogle undersøgelser har man fokuseret på plejeforældrenes sociale status,alder (specielt plejemorens) og forudgående erfaring med plejeopgaver. Alledisse tre variable kommer ud med uklare resultater. Med hensyn til socialstatus dokumenterer en del undersøgelser, at jo højere social status pleje-familien har, jo større er sandsynligheden for sammenbrud. Men andreundersøgelser finder ikke den sammenhæng. En del undersøgelser konsta-terer, at højere alder hos plejemoren reducerer sandsynligheden for sammen-brud, mens andre undersøgelser finder en svag eller ingen sammenhængmellem alder og sammenbrud. Resultaterne om plejeforældres tidligereerfaring er helt uklare. Enkelte undersøgelser dokumenterer den kontrain-tuitive sammenhæng, at plejeforældre uden erfaring oplever færrest sam-menbrud. Andre undersøgelser finder det modsatte, og atter andre finderingen klar sammenhæng.

Sammenfattende er der ringe hjælp at hente fra forskningen omplejeforældres sociale, demografiske og erfaringsmæssige karakteristika,hvis man i praksis vil opspore plejeforældre, der minimerer risikoen forsammenbrud.

Der har også været forsket ekstensivt i, hvad tilstedeværelsen afandre børn (både biologiske børn, adoptivbørn og plejebørn) i hjemmetbetyder for sammenbrudsfrekvensen. Også her er resultaterne delvist ukla-re. Der er en række undersøgelser, der kunne tyde på, at tilstedeværelsen afplejeforældrenes biologiske børn i plejehjemmet forøger sandsynligheden forsammenbrud, specielt hvis der ikke er stor aldersforskel mellem dem og detanbragte barn. Men der er ikke ganske entydige resultater om betydningenaf tilstedeværelsen af biologiske børn i plejefamilien.

Kun to undersøgelser beskæftiger sig med tilstedeværelsen af andreend biologiske børn (pleje- eller adoptivbørn) i hjemmet og kommer tilmodsatrettede konklusioner.

Sammenfattende er der kun få entydige resultater om sammen-hængen mellem anbringelsesstedernes karakteristika og sandsynlighedenfor sammenbrud. Det eneste bemærkelsesværdige resultat er, at slægtsplejemindsker risikoen for sammenbrud.



FAKTORER KNYTTET TILSAGSBEHANDLINGEN

Der har ikke været en tradition for inden for dette forskningsemne atgenundersøge de samme variable, som andre forskere tidligere har stude-ret. Det kan blandt andet i skema 7 ses af, at der er undersøgt en mængdevariable, men ofte er det kun et eller et par studier, der har haft sammekundskabsinteresse. Dette betyder, at der må herske tvivl om resultater, derikke nogenlunde konsistent går igen i flere undersøgelser. Det brogedebillede af forskningsresultater vedrørende sammenhænge mellem sagsbe-handlingens karakteristika og sammenbrud præsenteres nedenfor i skema7.

Tvetydige resultaterSamtlige ovenstående resultater kan enten karakteriseres som tvetydigeeller som for usikre endnu, idet for få studier har beskæftiget sig medpågældende fænomen. Det vil sige, at ingen faktorer, der knytter sig tilsagsbehandlingen, giver klare forskningsmæssige svar.



Skem

a7.

Sam

men

hæng

em

elle

msa

gsbe

hand

lings

kara

kter

istik

aog

sam

men

brud

.

Und

ersø

gte

fakt

ore

rFa

kto

rer,

der

øg

ersa

ndsy

n-lig

hed

enfo

rsa

mm

enb

rud

Fakt

ore

r,d

erik

keha

rsa

mm

enhæ

ngm

edsa

mm

enb

rud

Fakt

ore

r,d

erm

ind

sker

sand

synl

ighe

den

for

sam

men

bru

d

Der

erta

leo

men

førs

teg

ang

sanb

ring

else

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

1

Bar

net

erp

lace

ret

hos

ple

jefo

ræld

re,

det

kend

erfr

atid

liger

eB

erri

dg

e&

Cle

aver

,1

98

72

Bar

net

har

være

tp

lace

ret

lang

tidis

amm

ep

leje

fam

ilie

Par

ker,

19

66

Bar

net

har

sam

let

være

tp

lace

ret

lang

tidFe

nyo

,K

nap

p&

Bai

nes,

19

89

Bar

net

har

tidlig

ere

op

leve

ten

mis

lykk

etp

lace

ring

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

3

Vin

nerl

jung

,S

alln

äs&

Kyh

le-

Wes

term

ark,

20

01

4

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

5

Cau

tley,

19

80

Geo

rge,

19

70

Kal

land

&S

inkk

one

n,2

00

1

Bar

net

har

op

leve

tus

tab

ilite

tia

nbri

ngel

sen

Jöns

son,

19

95

Kal

land

&S

inkk

one

n,2

00

1P

arke

r,1

96

6

Bar

net

eran

bra

gt

hast

igt

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

6

Bar

net

eran

bra

gt

mer

een

d1

00

km.

fra

hjem

met

Vin

nerl

jung

,S

alln

äs&

Kyh

le-W

este

rmar

k,2

00

1

Bar

net

eran

bra

gt

uden

søsk

end

eB

erri

dg

e&

Cle

aver

,1

98

77

Frat

ter,

Ro

we,

Sap

sfo

rd&

Tho

bur

n,1

99

1Jö

nsso

n,1

99

5

Par

ker,

19

66

Geo

rge,

19

70

Bar

net

har

måt

tet

skift

esk

ole

ifo

rbin

del

sem

edan

bri

ngel

sen

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

8

Del

fab

bro

,B

arb

er&

Co

op

er,

20

00

So

cial

arb

ejd

eren

sfo

rber

edel

seaf

ple

jefo

rho

l-d

etC

autle

y,1

98

0



So

cial

arb

ejd

eren

har

kont

akt

med

ple

jefo

ræld

reS

tone

&S

tone

,1

98

3

Forv

altn

ing

ens

beg

rund

else

for/

årsa

ger

tilan

bri

ngel

sen

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

9

Bar

net

eran

bra

gt

med

tvan

gB

erri

dg

e&

Cle

aver

,1

98

71

0

Mill

ham

,B

ullo

ck,

Ho

sie

&H

aak,

19

86

Cau

tley,

19

88

Sam

værs

beg

ræns

ning

/-fo

rbud

som

følg

eaf

ove

rgre

bm

od

bar

net

Sin

clai

r,G

ibb

s&

Wils

on,

20

04

Anb

ring

esfr

ain

stitu

tion

frem

for

fra

fam

ilie-

ple

jeel

ler

egen

fam

ilie

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

11

Feny

o,

Kna

pp

&B

aine

s,1

98

91

2

Bar

net

har

tidlig

ere

være

tan

bra

gt

på

inst

itutio

nFe

nyo

,K

nap

p&

Bai

nes,

19

89

Par

ker,

19

66

Alle

tidlig

ere

anb

ring

else

rha

rvæ

ret

på

inst

itutio

nFe

nyo

,K

nap

p&

Bai

nes,

19

89

1.G

æld

erku

nde

kort

tidsa

nbra

gte

børn

.2.

Gæ

lder

kun

Ber

ridge

&C

leav

ers

resu

ltate

rif

orbi

ndel

sem

edan

brin

gels

eraf

forv

ente

tla

ngva

righe

d.3.

Gæ

lder

kun

for

den

grup

pe,d

erer

plac

eret

med

enfo

rven

tet

varig

hed

på3

årel

ler

dero

ver.

4.G

æld

erdo

gku

n,hv

isde

ter

plac

erin

gen

umid

delb

art

foru

dfo

rnu

være

nde

plac

erin

g.5.

Gæ

lder

kun

for

den

grup

pe,d

erer

plac

eret

med

enfo

rven

tet

varig

hed

påm

elle

m18

mån

eder

og3

år.

6.G

æld

erku

nfo

rde

ngr

uppe

,der

erpl

acer

etm

eden

forv

ente

tva

righe

dpå

3år

elle

rde

rove

r.7.

Gæ

lder

kun

for

den

grup

pe,d

erer

plac

eret

med

enfo

rven

tet

varig

hed

på3

årel

ler

dero

ver.

8.G

æld

erku

nfo

rde

ngr

uppe

,der

erpl

acer

etm

eden

forv

ente

tva

righe

dpå

3år

elle

rde

rove

r.9.

Dog

med

undt

agel

seaf

,at

barn

eter

anbr

agt

pågr

und

afeg

nead

færd

spro

blem

er.

10.

Gæ

lder

kun

for

den

grup

pe,

der

erpl

acer

etm

eden

forv

ente

tva

righe

dpå

3år

elle

rde

rove

r.E

llers

erde

rin

gen

sam

men

hæng

mel

lem

anbr

inge

lse

ved

tvan

gog

plac

erin

gens

sam

men

brud

.11

.G

æld

erku

nfo

rde

ngr

uppe

,der

erpl

acer

etm

eden

forv

ente

tva

righe

dpå

3år

elle

rde

rove

r.12

.G

æld

erdo

gku

n,hv

isan

brin

gels

enpå

inst

itutio

nfo

rløb

plan

mæ

ssig

t.



KAPITEL 4

TIDSPUNKTET FORSAMMENBRUD

I alle undersøgelser, der beskæftiger sig med tidspunktet for sammenbrudi anbringelsen, er der konsensus om, at sammenbrud hovedsageligt skerkort tid efter, at placeringen er etableret. Dette illustreres i skema 8.

Skema 8.Tidspunktet for sammenbrud.

Undersøgelse Tidspunkt for sammenbrud

Barber & Delfabbro, 2002 Næsten alle skift i placeringer sker indenfor de første 4 måneder

Berridge & Cleaver, 1987 40 pct. af placeringerne bryder sammeninden for det første år. Heraf halvdeleninden for de første 3 måneder

Fratter, Rowe, Sapsford & Thoburn, 1991 56 pct. af placeringerne bryder sammeninden for det første år

Jönsson, 1995 43 pct. bryder sammen inden for detførste år

Kelly, 1995 21 pct. af sammenbruddene fandt steddet første år

Parker, 1966 44 pct. af placeringerne bryder sammeninden for det første år

Rushton & Dance, 2004 39 pct. af placeringerne bryder sammeninden for det første år

Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark,2001

65 pct. bryder sammen inden for det før-ste år. 26 pct. bryder sammen inden forde første 3 måneder.

T I D S P U N K T E T F O R S A M M E N B R U D 51


Det fremgår af ovenstående tal, at parterne ofte hurtigt gør op med sig selv,at de ikke vil/kan gennemføre placeringen. I de undersøgelser, der med-tager oplysninger om tidligt sammenbrud, er det almindeligt, at en fem-tedel til en fjerdedel af placeringerne bryder endog særdeles hurtigt sam-men, nemlig inden for anbringelsens første kvartal.1

Det kan undre, at så mange sammenbrud sker hurtigt efter anbringelsen,hvor forvaltningerne nyligt har lagt arbejde i at finde det mest egnedeanbringelsessted i forhold til barnets/den unges problemprofil, og hvor alleparter ideelt set skulle være forberedt på, hvad de går ind til. Det ville væremindre overraskende, hvis sammenbruddene skete senere, fordi der un-dervejs kan opstå komplikationer og ændringer både hos barnet og påanbringelsesstedet.

Specielt hvad de unge angår, dokumenterer Vinnerljung, Sallnäs& Kyhle-Westermark (2001), at de unge tager initiativ til de fleste sam-menbrud, idet de i 44 pct. af anbringelserne udvirker sammenbruddet vedenten at løbe væk eller undlade at returnere til anbringelsesstedet efterbesøg hjemme (i 36 pct. af tilfældene tager anbringelsesstedet initiativet tilophør).

De tidlige sammenbrud udpeger starten af en placering som ensårbar periode, hvor både barnet/den unge og anbringelsesstederne kanhave behov for hjælp til at håndtere optrækkende kriser. Man må formode,at det i nogle tilfælde kunne forebygge sammenbrud, hvis de anbringendemyndigheder udviklede programmer for støtte med henblik på at forhin-dre sammenbrud. Behovet for støtte til anbringelsesstederne (plejeforæl-drene) er bemærket i flere undersøgelser (Aldgate & Hawley, 1986 a og b;Butler & Charles, 1999; Farmer, Lipscombe & Moyers, 2005; Gilbertson& Barber, 2004; O’Neill, 1997; Rød & Havik, 1996; Wilson, Sinclair &Gibbs, 2000). Det er mere upåagtet, at børnene/de unge kan have behovfor særskilte støtteprogrammer for at forhindre, at de reagerer på stress ogkonflikter i plejeforholdet ved at løbe væk. En stabil “livline” i form af enkvalificeret person, med hvem de kan tage de problemer, de oplever, op,kunne måske forhindre, at større eller mindre konflikter kulminerer i etsammenbrud.

1. Barber & Delfabbros (2002) resultater om, at næsten alle sammenbrud sker inden for de første 4måneder, må sandsynligvis ses i lyset af, at de beskæftiger sig med særligt adfærdsvanskelige børn.

52 T I D S P U N K T E T F O R S A M M E N B R U D


KAPITEL 5

KONSEKVENSERNE AFSAMMENBRUD

Forskningen om sammenbruddenes konsekvenser for forskellige parter erdisparat og relativt sparsom. Det har optaget forskningen mere at kort-lægge sammenbrudsfrekvenser og analysere årsager til sammenbrud end atkortlægge konsekvenserne for de involverede parter.

KONSEKVENSERNE FOR BARNET/DEN UNGE

Cliffe & Berridge (1991) konstaterer overordnet, at sammenbrud oftefører til, at de mål, der er opstillet med anbrigelsen til gavn for barnet, sim-pelthen ikke bliver opnået. Det gjaldt for 60 pct. af de sammenbrudteplaceringer, der indgik i deres undersøgelse af institutionsanbringelser(mod 20 pct. af de placeringer, hvor sammenbrud ikke fandt sted).

Nogle undersøgelser påviser, at børnene opfatter et sammenbrudsom en yderst traumatisk hændelse, der enten afstedkommer stærke udtrykfor sorg, ulykkelighed og utryghed eller fører til tilbagetrækning og tilluk-ning af følelser (Berridge, 1997; Berridge & Cleaver, 1987; Baxter, 1989;Festinger, 1983).

Ryan & Testa (2005) dokumenterer med udgangspunkt i et stortamerikansk materiale, at ustabilitet i anbringelserne øger store drenges(men ikke pigers) kriminalitet. Nogle få undersøgelser måler via standar-diserede skalaer og kliniske test mere præcist udviklingen af problemer for

K O N S E K V E N S E R N E A F S A M M E N B R U D 53


børn, der har oplevet sammenbrud. Det gælder Newton, Litrownik &Landsverk (2000), der konkluderer, at barnets emotionelle og adfærdsmæssigeproblemer ikke blot skaber sammenbrud, problemerne forårsages også af sam-menbrud. De kan se en klar udvikling af den type af problemer hos børn,der ikke tidligere har haft dem, i kølvandet på et sammenbrud. OgsåRuhston & Dance (2004) finder, at børn, der har oplevet sammenbrud,begynder at score højt i test, der måler adfærdsmæssige problemer.

Flere forskere har peget på, at det specielt for store børn, der entensmides ud af et anbringelsessted eller selv bringer et anbringelsesforløb tilophør ved at løbe væk, kan forårsage en både ussel og farlig situation. Detdokumenteres massivt i den britiske “after care”-forskning, at unge bådeofte er meget unge, når de kommer til at stå på egne ben og reelt tit havneri en kummerlig situation uden netværk og ofte uden fast bolig (for eks-empel Biehal, 1995; Garnett, 1992; Stein & Carey, 1986). Wade, Biehal,Clayden & Stein (1999), der specielt har fokuseret på de børn og unge, derer “run-aways”, dokumenterer risikoen for at havne i kriminalitet, mis-brug, prostitution og at blive ofre for seksuelle overgreb. Lindén (1998)finder, at unge efter et sammenbrud enten er tilbøjelige til at rykke hjemtil et uforandret uacceptabelt forældremiljø eller må etablere sig alene udenkontakt til støttende voksne. Den sidstnævnte gruppe har en særlig dårligudviklingsprognose. Taussig, Clyman & Landsverk (2001) opregner kon-sekvenserne af hjemgivelser til utilstrækkelige hjemmeforhold til at væreflere selvdestruktive handlinger og højere risikoadfærd, større misbrug,mere kriminalitet, flere afbrydelser af skolegang, dårligere præstation iskolen, højere grad af både emotionelle og adfærdsmæssige problemer forden hjemgivne gruppe sammenlignet med dem, der fortsat er anbragt.Bonnier & Kälvesten (1990) konstaterer i en undersøgelse, der mere be-lyser stabilitet i anbringelser end sammenbrud, at unge, der havde væretplaceret fem eller flere steder, havde den allerdårligste prognose som ungevoksne. Farmer & Parker (1991) oplyser yderligere, at antallet af brud,barnet oplever i anbringelsen, også påvirker sandsynligheden for, at enhjemgivelse bliver vellykket, Jo flere brud i det hele taget, jo flere mislyk-kede hjemgivelser, hvilket i sig selv kan betyde, at den unge tidligt ståruden kontakt med støttende voksenmiljøer.

Nogle undersøgelser påpeger, at der er en tendens til, at børn, derhar oplevet sammenbrud, oftere anbringes i institutioner efterfølgende. Detvil i flere lande sige, at børnene anbringes i mere restriktive anbringelses-miljøer (for eksempel lukkede institutioner), end deres problemer nød-vendigvis lægger op til (Barber & Delfabbro, 2002; Baxter, 1988; Harris &

54 K O N S E K V E N S E R N E A F S A M M E N B R U D


Timms, 1993, Kendrick, 2000; Proch & Taber, 1983). I Harris & Timms’(1993) britiske studie af 399 unge, anbragt i lukkede institutioner, var endel af anbringelsesgrundene for de 360, at de var stukket af fra tidligereanbringelser. Ikke alle af disse var anbragt i sikrede enheder, fordi de havdeandre alvorlige problemer, men på grund af en kombination af, at sags-behandlerne var bekymrede for den unges “run-away”-adfærd, og at deikke vidste, hvad de ellers skulle gøre. Det vil sige, at sammenbrud kan føretil anbringelse i mere restriktive anbringelsesmiljøer, som ser ud til at havenegative effekter for de unges udvikling.

KONSEKVENSER FOR ANBRINGELSESSTEDER

Igen er det familieplejen, der har stået i centrum for forskningsinteressen.Flere af de undersøgelser, der her refereres til, er kvalitative.

Wilson, Sinclair & Gibbs (2000) konstaterer i et britisk kvanti-tativt studie af 1.528 plejeforældre, at 47 pct. af dem havde oplevet sam-menbrud, og at dette signifikant forøgede deres overvejelser om at ophøresom plejeforældre. Baxter (1988) finder, at 40 pct. af plejeforældrene faktiskstopper, når de har været involveret i et sammenbrud.

I O’Neills (1997) australske, kvalitative undersøgelse oplever ple-jeforældre sammenbrud som traumatisk for dem, og de efterspørger tilgæn-gelig krisehjælp, mere korrekt information om plejeopgaven og mere re-spekt for deres egne eventuelle forbehold over for, om de kan magte op-gaven, forud for plejeforholdets etablering. Lignende resultater kommerAldgate & Hawley (1986 a), Gilbertson & Barber (2004) og Rød & Havik(1996) til.

Butler & Charles (1999) har i deres kvalitative undersøgelse et lidtandet perspektiv, idet de belyser de (fejlagtige eller forenklede) indre bil-leder, børn og plejeforældre skaber sig af hinanden (og af de biologiskeforældre), når konflikter opstår. Deres iagttagelser er interessante, fordi delægger op til, at en kriseindsats også må have som mål at identificere,nuancere og realitetsteste disse indre billeder, hvis konflikten skal bilægges.

KONSEKVENSER FOR ANDRE

Konsekvenser for forældre og for sagsbehandlere/forvaltninger og anbrin-gelsesmyndigheden er næsten ikke belyst forskningsmæssigt.

K O N S E K V E N S E R N E A F S A M M E N B R U D 55


Et enkelt, australsk studie (O’Neill, 1997) udarbejder et konser-vativt skøn over, hvad et sammenbrud koster i møder, forberedelse af en nyanbringelse, kontorarbejde m.m., og kommer til ca. 25.000 $1 pr. sam-menbrud. Herudover er der næsten ingen resultater om konsekvensernefor de anbringende myndigheder, men common sense taler for, at det bådemå være demoraliserende, at godt forberedte anbringelser ikke kan gen-nemføres, og være ressourcekrævende i form af udarbejdelse af alternativeplaner for barnet/den unge.

1. En AUD er i dag ca. 4,5 DKK værd.

56 K O N S E K V E N S E R N E A F S A M M E N B R U D


KAPITEL 5

SAMMENFATNING

Forskningen om sammenbrud i anbringelser er i metodologisk design ogkvalitet varieret, og det er relativt få konsistente resultater, den frembrin-ger. De vigtigste skal kort resumeres her:

v Der kan ikke herske tvivl om, at sammenbrud er et hyppigt forekom-mende fænomen og ikke en enkeltstående undtagelse i anbringelses-praksis. Til trods for, at der er en stor spredning i de dokumenteredesammenbrudsfrekvenser, oplever en stor gruppe af anbragte børn –ofte kort tid efter placeringen – at deres anbringelse ikke kan gennem-føres.

v Specielt er sammenbrud et alvorligt problem, når det er teenagere, deranbringes. Blandt unge er det op imod halvdelen, hvis anbringelseender uplanlagt med et sammenbrud.

v De aktører, der hyppigst bringer en anbringelse til uplanlagt sammen-brud, er anbringelsesstederne og børnene selv. Nogle få undersøgelsertyder på, at når unge anbringes, er det ofte dem, der er initiativtageretil det uplanlagte ophør af anbringelsen. Biologiske forældre spiller enhelt marginal rolle som aktører i sammenbrud.

v Børnenes eller de unges adfærdsvanskeligheder eller antisociale adfærd erud fra næsten samtlige undersøgelser den stærkeste prædiktor for sand-synligheden for sammenbrud i anbringelsen. Børns antisocialitet er enaf børneforsorgens kardinalopgaver. Sammenbrudsforskningen tyder

S A M M E N F A T N I N G 57


imidlertid på, at man i vid udstrækning kommer til kort over for børnog unges adfærdsvanskeligheder, idet de eksisterende anbringelsesfor-anstaltninger til afhjælpning heraf ofte ikke kan gennemføres.

v Anbringelsesformen ser også ud til at have sammenhæng med sandsyn-ligheden for sammenbrud. Det er således dokumenteret i flere under-søgelser, at slægtsanbringelser reducerer sammenbrudsrisikoen. Andreanbringelsesformers sammenhæng med sammenbrud er indtil nu spo-radisk belyst. Enkelte undersøgelser dokumenterer imidlertid så klart,at anbringelsesformen kan have betydning for sammenbrudsfrekven-sen, at behovet for mere forskning om dette tema synes åbenbart.

v Der er belæg for at mene, at sammenbrud kan have betydelige negativekonsekvenser for børnene og de unge, fordi de i sig selv både er en trau-matisk oplevelse og skaber risiko for en usikker og potentielt farligsituation, hvor den unge befinder sig helt uden støtte fra voksenmil-jøer. Der er indtil nu dog begrænset forskning om konsekvenserne afsammenbrud.

Sammenbrudsforskningens resultater er en betydelig udfordring for deanbringende myndigheder, specielt når det er unge, der skal anbringes.Når man har op imod 50 pct.’s sandsynlighed for, at anbringelsen bryderhurtigt sammen, hver gang man anbringer en ung, er der grundlag for atstille sig selv en række spørgsmål.

Det overordnede spørgsmål er, om de anbringelsesforanstaltnin-ger, der er til rådighed, besidder en kvalitet og kompetence, der modsvarerbørnenes og de unges konflikter og situation. Meget kan tyde på, at detteikke er tilfældet, specielt hvad angår unge med en antisocial adfærd. Disseunge ser ud til at have så ekstraordinære behov, at det i dag eksisterendeanbringelseslandskab i mange tilfælde ikke kan håndtere og imødekommedem. Dette må anses for et alvorligt problem, idet en af hovedårsagerne tilanbringelse af større børn og unge ofte netop er antisocialitet. Når denstærkeste prædiktor for sammenbrud er antisocial adfærd, betyder det irealiteten, at anbringelsen dels ikke skaber den chance for en højere gradaf integration af denne kernegruppe af antisociale unge, som anbringelsentilsigter, dels at anbringelsen har en sandsynlighed for at skubbe til enendnu mere ugunstig udvikling blandt de unge, fordi sammenbrud i sigselv kan forøge de antisociale symptomer.

Et spørgsmål, som Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark(2001) peger på, er, hvad der skal til, for at både den unge og anbringel-sesstedet er forberedt så grundigt på, hvad anbringelsen indebærer, at de

58 S A M M E N F A T N I N G


ved, hvad de går ind til, og ikke tidligt i anbringelsesforløbet overraskeseller skuffes i så høj grad, at forsorgen ikke kan gennemføres. Det er ogsået spørgsmål, om man i forberedelsen af anbringelser skal oplyse både denunge og anbringelsesstedet om, at risikoen for sammenbrud eksisterer.Endnu et spørgsmål er, om der kan udvikles programmer til støtte for bådeanbringelsessted og ung i anbringelsens første forløb med henblik på atopfange tidlige konflikter og krisetegn og bidrage til eventuel konfliktløs-ning. Endelig kunne et spørgsmål være, om der skal etableres rutiner foraltid at have en plan B parat, hvis anbringelsen af den unge bryder sam-men. Hvis det faktisk er op imod halvdelen af anbringelserne, der ikke kangennemføres på grund af sammenbrud, forekommer det ikke overdrevet,at en alternativ plan bør foreligge, hvis plan A ikke er gennemførlig.

SLUTORD

Den her gennemgåede forskning om sammenbrud i anbringelser er em-piritung og relativt ateoretisk. Det betyder, at forskningen ikke yder megenvejledning om, hvordan sammenbrudsfænomenet som sådan skal forstås.Det er komplekse samspil mellem et socialt disfavoriseret barn, dets tid-ligere og nuværende omsorgspersoner og de organisationer, der håndtererdet anbragte barns barndom, som tilsammen ender med at give sig udtryki et sammenbrud. Denne kompleksitet opfanger og forklarer den eksiste-rende forskning sjældent. Den eksisterende forskning kan pege på en rækkefaktorer, der mere eller mindre entydigt har sammenhæng med sammen-brud i anbringelser, ikke mindst børns og unges adfærdsvanskeligheder.Gennem hvilke processer disse faktorer påvirker udfaldet af anbringelsen,står imidlertid tilbage som et centralt forskningsspørgsmål.

S A M M E N F A T N I N G 59


BILAG

B I L A G 61


Bil

ag1.

Ove

rsig

tov

erun

ders

øgel

ser

ogfo

rskn

ings

over

sigt

erom

sam

men

brud

.

Und

ersø

gel

ser

Ud

valg

sstø

rrel

seA

nbri

ngel

ses-

form

Op

følg

ning

s-va

rig

hed

Sam

men

bru

ds-

frek

vens

erD

atag

rund

lag

Und

ersø

gel

sest

ype

Und

ersø

gels

erom

an-

brin

gels

e

Ald

gat

e&

Haw

ley,

19

86

a11

(ple

jefa

mili

er)

Fam

iliep

leje

Ikke

rele

vant

Inte

rvie

wT

værs

nits

stud

ie

Ald

gat

e&

Haw

ley,

19

86

b11

(ple

jefa

mili

er)

Fam

iliep

leje

Ikke

rele

vant

Inte

rvie

wT

værs

nits

stud

ie

Am

bin

der

,1

96

5.

US

A4

10

(8-1

5år

)Fa

mili

eple

jeIk

kere

leva

ntJo

urna

ler

Tvæ

rsni

tsst

udie

Bar

ber

,D

elfa

bb

ro&

Co

op

er,

20

01

;B

arb

er&

Del

fab

bro

,2

00

2;

Del

fab

bro

&B

arb

er,

20

04

;D

elfa

bb

ro,

Bar

-b

er&

Co

op

er,

20

00

og

20

01

.A

ustr

alie

n

23

5(4

-17

år)

Fam

iliep

leje

3år

Ikke

rele

vant

for

mat

e-ri

alet

som

helh

ed.

45

pct

.fo

rd

eun

ge

(40

ung

em

elle

m1

0-1

7år

).

Reg

istr

eo

gin

terv

iew

med

soci

alar

bej

der

e.Te

stni

ngaf

bø

rnen

e.

Long

itud

inel

tst

udie

Bax

ter,

19

88

.N

ord

ir-

land

14

8(a

lleal

dre

)Fa

mili

eple

jeIk

kere

leva

nt<

2år

:2

pct

.2

-5år

:1

7p

ct.

6-1

1år

:2

6p

ct.

12

-17

år:

71

pct

.

Sp

ørg

eske

ma

tilsa

gs-

beh

and

lere

(sup

ple

ret

med

mun

dtli

ge

op

lys-

ning

er)

Tvæ

rsni

tsst

udie

Ber

rid

ge

&C

leav

er,

19

87

.U

K3

72

(alle

ald

re)

Fors

kelli

ge

typ

erfa

mili

e-p

leje

:1

)la

ngva

rig

e,2

)ko

rtva

rig

e,3

)m

idte

rgru

p-

pen

Op

til5

årLa

ngva

rig

ean

bri

ngel

-se

r:4

0p

ct.

Ko

rtva

rig

ean

bri

ngel

-se

r:1

0p

ct.

Mid

terg

rup

pen

:2

1p

ct.

Long

itud

inel

tst

udie

62 B I L A G


Bo

rlan

d,

O’H

ara

&Tr

isel

iotis

,1

99

1.

UK

10

0(a

lleal

dre

)La

ngva

rig

an-

bri

ngel

seel

ler

ado

ptio

naf

bø

rnm

ed“s

pec

ial

need

s”

Ikke

rele

vant

20

pct

.Jo

urna

ler

og

spø

rge-

skem

aer

tilsa

gsb

e-ha

ndle

re

Tvæ

rsni

tsst

udie

Cau

tley,

19

80

.U

SA

115

(6-1

2år

)Fa

mili

eple

je1

8m

åned

er3

4p

ct.

Sp

ørg

eske

ma

tilo

gin

terv

iew

med

ple

jefo

r-æ

ldre

og

sag

sbeh

and

-le

re

Long

itud

inel

tst

udie

Clif

fe&

Ber

rid

ge,

19

91

.U

K2

56

(pla

ceri

nger

afb

ørn

på

5år

og

der

ove

r)

Inst

itutio

nsan

-b

ring

else

15

mån

eder

38

pct

.S

pø

rges

kem

aer

tilsa

gsb

ehan

dle

reLo

ngitu

din

elt

stud

ie

Co

op

er,

Pet

erso

n&

Mei

er,

19

87

.U

SA

17

2(2

-14

år)

Inst

itutio

nsan

-b

ring

else

afm

isha

ndle

de

og

vanr

øg

-te

de

bø

rn

Ikke

rele

vant

Jour

nale

rT

værs

nits

stud

ie

Co

urtn

ey&

Bar

th,

19

96

.U

SA

2.6

53

(17

årel

ler

der

ove

r)Fa

mili

eple

jeIk

kere

leva

nt2

3p

ct.

Reg

iste

rdat

aT

værs

nits

stud

ie

Farm

er,

Lib

sco

mb

e&

Mo

yers

,2

00

5;

Lip

sco

mb

e,M

oye

rs&

Farm

er,

20

04

.U

K

68

(11

-17

år)

Fam

iliep

leje

1år

40

pct

.Jo

urna

ler

og

inte

rvie

wm

edd

eun

ge,

ple

jefo

r-æ

ldre

og

soci

alar

bej

-d

ere.

Long

itud

inel

tst

udie

Fein

&M

aluc

cio

,1

98

4.

US

A1

87

(und

er1

4år

)La

ngva

rig

fa-

mili

eple

je6

mån

eder

22

pct

.In

terv

iew

med

foræ

ldre

og

ple

jefo

ræld

reo

gjo

urna

ler.

Long

itud

inel

tst

udie

B I L A G 63


Feny

o,

Kna

pp

&B

ai-

nes,

19

89

.U

K1

41

(12

åro

gd

er-

ove

r)Fa

mili

eple

jeaf

teen

ager

em

edsv

ære

psy

koso

cial

ep

rob

lem

er

18

mån

eder

38

pct

.R

egis

terd

ata

Long

itud

inel

tst

udie

Fitz

ger

ald

,1

98

4.

UK

47

7(p

lace

ring

eraf

bø

rnia

lleal

dre

)A

do

ptio

no

gla

ngva

rig

fam

iliep

leje

Ikke

rele

vant

0-2

år:

5p

ct.

3-5

år:

7p

ct.

6-9

år:

13

pct

.1

0år

elle

rd

ero

ver:

14

pct

.

Reg

iste

rdat

aT

værs

nits

stud

ie

Frat

ter,

Ro

we,

Sap

s-fo

rd&

Tho

bur

n,1

99

1.

UK

1.1

65

(alle

ald

re)

Ad

op

tion

og

lang

vari

gfa

mili

eple

je

6½

år2

1p

ct.

Sp

ørg

eske

mae

rLo

ngitu

din

elt

stud

ie

Geo

rge,

19

70

.U

K1

28

(und

er1

3år

)La

ngva

rig

fam

iliep

leje

5år

60

pct

.Jo

urna

ler

Long

itud

inel

tst

udie

Ho

llow

ay,

19

97

.U

K2

34

(alle

ald

re)

Ad

op

tion

og

lang

vari

gfa

mili

eple

je

Ikke

rele

vant

Alle

:2

0p

ct.

Ad

op

tion:

2p

ct.

Lang

vari

gan

bri

ngel

se:

51

pct

.

Jour

nale

rT

værs

nits

stud

ie

Jöns

son,

19

95

.S

veri

ge

14

1(y

ngre

end

17

år)

Fam

iliep

leje

5år

44

pct

.Jo

urna

ler

Long

itud

inel

tst

udie

Kal

land

&S

inkk

one

n,2

00

1.

Finl

and

24

3(a

lleal

dre

)La

ngva

rig

fam

iliep

leje

Gen

nem

snitl

igt

4år

og

2m

å-ne

der

11p

ct.

Sp

ørg

eske

mae

rtil

sag

sbeh

and

lere

og

jour

nale

r

Long

itud

inel

tst

udie

Kel

ly,

19

95

.N

ord

irla

nd1

9(4

-11

år)

Lang

vari

gfa

-m

iliep

leje

2år

26

pct

.In

terv

iew

med

ple

je-

mø

dre

Long

itud

inel

tst

udie

Ken

dri

ck,

20

00

.S

kotla

nd2

01

bø

rno

g4

12

pla

ceri

nger

(alle

ald

re)

Fam

iliep

leje

Inst

itutio

ns-

anb

ring

else

1år

Fam

iliep

leje

:1

9p

ct.

Inst

itutio

n:2

0p

ct.

Inte

rvie

wm

edsa

gsb

e-ha

ndle

reLo

ngitu

din

elt

stud

ie

64 B I L A G


Mill

ham

,B

ullo

ck,

Ho

-si

e&

Haa

k,1

98

6.

UK

45

0(0

-16

år)

Fam

iliep

leje

Inst

itutio

nsan

-b

ring

else

“Ind

epen

den

tliv

ing

”

2år

Fam

iliep

leje

(ikke

slæ

gt)

:3

4p

ct.

Slæ

gts

anb

ring

else

:6

pct

.In

stitu

tion:

16

pct

.“I

ndep

end

ent

livin

g”:

28

pct

.1

2år

og

der

ove

r:4

8p

ct.

Inte

rvie

wm

edsa

gsb

e-ha

ndle

reLo

ngitu

din

elt

stud

ie

Mo

ffatt

&T

hob

urn,

20

01

.U

K2

54

(alle

ald

re)

Lang

vari

gfa

-m

iliep

leje

for/

ado

ptio

naf

etni

ske

min

o-

rite

tsb

ørn

Ikke

rele

vant

28

pct

.Jo

urna

ler

Tvæ

rsni

tsst

udie

New

ton,

Litr

ow

nik

&La

ndsv

erk,

20

00

.U

SA

41

5(2

åro

gd

er-

ove

r)Fa

mili

eple

je1

8m

åned

erIk

kere

leva

ntIn

terv

iew

(her

und

erC

BC

L)m

edfo

ræld

reel

ler

ple

jefo

ræld

re.

Jour

nale

r

Long

itud

inel

tst

udie

Par

dec

k,1

98

4.

US

A4

.28

8(a

lleal

dre

)Fa

mili

eple

jeIk

kere

leva

nt2

2p

ct.

Reg

iste

rdat

aT

værs

nits

stud

ie

Par

ker,

19

66

.U

K2

09

(und

er1

3år

)La

ngva

rig

fa-

mili

eple

je5

år4

8p

ct.

Jour

nale

rLo

ngitu

din

elt

stud

ie

Pro

ch&

Tab

er,

19

87

.U

SA

87

(alle

ald

re,

der

har

op

leve

tm

ind

st2

sam

men

bru

d)

Fam

iliep

leje

Ikke

rele

vant

Reg

iste

rdat

aT

værs

nits

stud

ie

Qui

nto

n,R

usht

on,

Dan

ce&

May

es,

19

98

.U

K

61

(4-9

år)

Ad

op

tion

og

lang

vari

gfa

mili

eple

jeaf

“sp

ecia

lne

eds”

bø

rn

1år

5p

ct.

Inte

rvie

wm

edfo

ræl-

dre

,p

leje

foræ

ldre

og

sag

sbeh

and

lere

.Te

st-

ning

afb

ørn

ene.

Sp

ør-

ges

kem

aer

tilfo

ræld

reo

glæ

rere

Long

itud

inel

tst

udie

B I L A G 65


Ro

we,

Hun

dle

by

&G

arne

tt,

19

89

.U

K2

.01

0(a

lleal

dre

)Fa

mili

eple

jeo

gin

stitu

-tio

nsan

bri

n-g

else

r

Ikke

rele

vant

36

pct

.S

pø

rges

kem

aer

tilsa

gsb

ehan

dle

reT

værs

nits

stud

ie

Rus

hto

n&

Dan

ce,

20

04

.U

K1

33

(5-1

1år

)La

ngva

rig

fa-

mili

eple

jeo

gad

op

tion

5år

25

pct

.In

terv

iew

med

og

spø

rges

kem

aer

tilp

le-

je-/

ado

ptiv

foræ

ldre

Long

itud

inel

tst

udie

Rus

sell,

Bro

wnl

ie,

Ed

-w

ard

s&

Free

man

,1

98

8.

Sko

tland

99

(alle

ald

re)

Lang

vari

gfa

mili

eple

jeo

gad

op

tion

Ikke

rele

vant

20

pct

.Jo

urna

ler

og

inte

rvie

wm

edsa

gsb

ehan

dle

re,

ple

jefo

ræld

reo

gb

iolo

-g

iske

foræ

ldre

Tvæ

rsni

tsst

udie

Sin

clai

r&

Wils

on,

20

03

.U

K3

85

(4år

og

der

-o

ver)

Fam

iliep

leje

14

mån

eder

21

pct

.S

pø

rges

kem

aer

(her

-un

der

SD

Q)

tilp

leje

for-

æld

re,

sag

sbeh

and

lere

og

kura

tore

r

Long

itud

inel

tst

udie

Sin

clai

r,G

ibb

s&

Wil-

son,

20

04

.U

K5

50

ple

jefo

ræld

re1

50

bø

rnFa

mili

eple

je1

4m

åned

erS

pø

rges

kem

aer

tilp

le-

jefo

ræld

reo

gb

ørn

Long

itud

inel

tst

udie

Sku

se,

Mac

do

nald

&W

ard

,2

00

1.

UK

20

8(a

lleal

dre

)Fa

mili

eple

jeo

gin

stitu

-tio

nsan

bri

n-g

else

3år

og

5m

å-ne

der

(und

ersø

-g

else

ner

fort

-sa

tig

ang

væ-

rend

e)

15

pct

.Jo

urna

lop

lysn

ing

ero

gin

terv

iew

med

bø

rn,

hvis

anb

ring

else

eraf

slut

tet

Long

itud

inel

tst

udie

Sto

ne&

Sto

ne,

19

83

.U

SA

64

(3½

åro

gd

er-

ove

r)Fa

mili

eple

je1

½år

49

pct

.Jo

urna

ler

Long

itud

inel

tst

udie

Str

ijker

,Z

and

ber

g,

van

der

Meu

len,

20

05

.H

olla

nd

91

(alle

ald

re)

Fam

iliep

leje

1½

år1

2p

ct.

Inte

rvie

w(in

klus

ive

CB

CL)

med

ple

jefo

ræl-

dre

og

jour

nale

r

Long

itud

inel

tst

udie

66 B I L A G


Tho

bur

n,N

orf

ord

&R

ashi

d,

20

00

.U

K2

97

anb

ring

else

r2

68

bø

rn(3

åro

gd

ero

ver)

Lang

vari

gfa

-m

iliep

leje

elle

rad

op

tion

afet

nisk

em

ino

-ri

tets

bø

rn

Ikke

rele

vant

24

pct

.S

pø

rges

kem

aer

tilsa

gsb

ehan

dle

reT

værs

nits

stud

ie

Tras

ler,

19

65

.U

K5

7(a

lleal

dre

,d

erha

ro

ple

vet

min

dst

1sa

mm

enb

rud

)

Lang

vari

gfa

mili

eple

jeIk

kere

leva

ntJo

urna

ler

og

sup

ple

-re

nde

op

lysn

ing

erfr

afo

ræld

reo

gsa

gsb

e-ha

ndle

re

Tvæ

rsni

tsst

udie

Vin

nerl

jung

,S

alln

äs&

Kyh

le-W

este

rmar

k,2

00

1.

Sve

rig

e

77

6(1

3-1

6år

)Fa

mili

eple

jeo

gin

stitu

-tio

nsan

bri

n-g

else

Op

til5

årA

lle:

30

pct

.Fa

mili

eple

je:

41

pct

.S

læg

tsp

leje

:1

7p

ct.

HV

B(o

ffent

lig):

26

pct

.H

VB

(pri

vat)

:5

2p

ct.

Lukk

ede

inst

itutio

ner:

18

pct

.

Reg

iste

rdat

a(m

edhe

nblik

på

udva

lg).

Jour

nale

r

Long

itud

inel

tp

er-

spek

tiv

Wal

sh&

Wal

sh,

19

90

.U

SA

51

(alle

ald

re)

Fam

iliep

leje

Ikke

rele

vant

Sag

sbeh

and

lere

svu

r-d

erin

ger

Tvæ

rsni

tsst

udie

Wed

ge

&M

antle

,1

99

1.

UK

16

0(a

lleal

der

,an

-b

rag

tsa

mm

enm

edsø

sken

de)

Fam

iliep

leje

for

bø

rnm

ed“s

pec

ial

need

s”

Ikke

rele

vant

21

pct

.Jo

urna

ler

og

sup

ple

-re

nde

op

lysn

ing

erfr

asa

gsb

ehan

dle

re

Tvæ

rsni

tsst

udie

Wils

on,

Sin

clai

r&

Gib

bs,

20

00

.U

K1

.52

8(p

leje

foræ

l-d

re)

Fam

iliep

leje

Ikke

rele

vant

47

pct

.S

pø

rges

kem

atil

ple

je-

foræ

ldre

Tvæ

rsni

tsst

udie

B I L A G 67


Und

ersø

gels

erom

adop

tion

Bar

th&

Ber

ry,

19

88

.U

SA

115

5(o

ver

3år

ved

pla

ceri

ngen

)A

do

ptio

nIk

kere

leva

nt1

0p

ct.

Jour

nale

r.In

terv

iew

med

ple

jefo

ræld

reo

gsa

gsb

ehan

dle

re)

Tvæ

rsni

tsst

udie

Ber

ry&

Bar

th,

19

90

.U

SA

99

(12

årel

ler

der

-o

ver)

Ad

op

tion

Tilb

ørn

ene

bli-

ver

voks

ne2

4p

ct.

Jour

nale

ro

gsp

ørg

e-sk

emae

rtil

sag

s-b

ehan

dle

re

Long

itud

inel

tst

udie

Bo

yne,

Den

by,

Ket

ten-

ring

&W

heel

er,

19

88

.U

SA

30

9(a

lleal

dre

)A

do

ptio

naf

svæ

rtp

lace

r-b

are

bø

rn

Ikke

rele

vant

21

pct

.Jo

urna

ler

og

spø

rge-

skem

aer

tilsa

gs-

beh

and

lere

Tvæ

rsni

tsst

udie

Dan

ce&

Rus

hto

n,2

00

5.

UK

99

(5-1

1år

)A

do

ptio

n6

år2

3p

ct.

Inte

rvie

wm

edso

cial

-ar

bej

der

eo

gad

op

tiv-

foræ

ldre

Long

itud

inel

tst

udie

Fest

ing

er,

19

86

og

19

90

.U

SA

89

7(6

årel

ler

der

-o

ver)

Ad

op

tion

12

mån

eder

8p

ct.

Reg

iste

rdat

ao

gte

le-

foni

nter

view

Long

itud

inel

tst

udie

Gro

ze,

19

86

.U

SA

91

(alle

ald

re)

Ad

op

tion

Ikke

rele

vant

14

pct

.Jo

urna

ler

Tvæ

rsni

tsst

udie

Kad

ushi

n&

Sei

dl,

19

71

.U

SA

2.9

45

(alle

ald

re)

Ad

op

tion

Ikke

rele

vant

3p

ct.

Jour

nale

rT

værs

nits

stud

ie

Par

trid

ge,

Ho

rnb

y&

McD

ona

ld,

19

86

;M

cDo

nald

,Li

eber

man

,P

artr

idg

e&

Ho

rnb

y,1

99

1.

US

A

21

2(3

årel

ler

der

-o

ver)

Ad

op

tion

af“s

pec

ialn

e-ed

s”b

ørn

Ikke

rele

vant

25

pct

.S

pø

rges

kem

aer

tilsa

gsb

ehan

dle

reo

gle

der

e

Tvæ

rsni

tsst

udie

68 B I L A G


Forskningsoversigter Emne

Forskningsoversigter om anbringelseBarth, 2002. USA Forskningsoversigt, der sammenligner

familiepleje og institutionsanbringelseBerridge, 1997. UK Forskningsoversigt om familieplejeCuddeback, 2004. USA Forskningsoversigt om slægtsplejeFlynn, 2002. UK Forskningsoversigt om anbringelse i

slægtsplejeHavik & Backe-Hansen, 1998 Forskningsoversigt om familieplejeJackson & Thomas, 2000. UK Forskningsoversigt om stabilitet/ustabi-

litet i anbringelserMinty, 1999. UK Forskningsoversigt om langvarig fami-

lieplejeProch & Taber, 1985. USA Forskningsoversigt om sammenbrud i

anbringelserRedding, Fried & Britner, 2000. USA Forskningsoversigt om “treatment fos-

ter care”Rowe, 1983. UK Forskningsoversigt om familieplejeTriseliotis, 1989. UK Forskningsoversigt om effekter af

familieplejeWolkind & Rushton, 1994. UK Forskningsoversigt om familiepleje og

institutionsanbringelseForskningsoversigter om adoptionRushton, 2004. UK Forskningsoversigt om adoption

B I L A G 69


REFERENCER

Aldgate, J. & Hawley, D. (1986a): Helping foster families through dis-ruption. Adoption & Fostering; 10, 2, p. 44-49.

Aldgate, J. & Hawley, D. (1986b): Preventing disruption in long-termfoster care. Adoption & Fostering, 10, 3, p. 23-30.

Ambinder, W.J. (1965): The Extent of Successive Placements Among Boysin Foster Family Homes. Child Welfare, p. 397-398.

Backe-Hansen, E. (1982): Når fosterhjemsplasseringer ender med utilsiktetflytting: Hvorfor skjer de, og hvordan kunne de vært undgått? Oslo:NAVF’s Senter for Klinisk Psykologisk Forskning, Monografi 1.

Barber, J.G. & Delfabbro, P.H. (2002): The Plight of Disruptive Childrenin Out-of-Home Care. Children’s Services: Social Policy, Research,and Practice, 5, 3, p. 201-212.

Barber, J.G., Delfabbro, P.H. & Cooper. L.L. (2001): The Predictors ofUnsuccessful Transition to Foster Care. Journal Child PsychologyPsychiat., 42, 6. p. 785-790.

Barth, R.P. (2002): Institutions vs. Foster Homes: The Empirical Base for theSecond Century of Debate. Chapel Hill: NC, UNC, School ofSocial Work, Jordan Institute for Families.

Barth, R.P. & Berry, M. (1988): Adoption and Disruption: Rates, risks andresponses. New York: Aldine de Gruyter.

Baxter, S. (1988): Fostering Breakdown. Belfast: Department of Health andSocial Services.

R E F E R E N C E R 71


Berridge, D. (1997): Foster Care. A Research Review. London: HMSO.Berridge, D. & Cleaver, H. (1987): Foster Home Breakdown. Oxford: Basil

Blackwell.Berry, M. & Barth, R.P. (1990): A study of disrupted adoptive placements

of adolescents. Child Welfare; 69, 3, p. 209-225.Biehal, N. (1995): Moving on. young people and leaving care schemes. Lon-

don: H.M.S.O.Bonnier, L. & Kälvesten, A-L. (1990): För sommaren – eller for hela livet:

barn och ungdomar i Stockholm placerade i fosterhem 1960. Stock-holm: Socialförvaltningen.

Borland, M., O’Hara, G. & Triseliotis, J. (1991): Placement outcomes forchildren with special needs. Adoption & Fostering, 15, p. 18-28.

Boyne, J., Denby, L., Kettenring, J.R. & Wheeler, W. (1988): The Shadowof Succes. A Statistical Analysis of the Outcomes of Adoptions of Hard-to-Place Children. New Jersey: Spaulding for Children.

Butler, S. & Charles, M. (1999): ’The past, the present, but never thefuture’: thematic representations of fostering disruptions. Child &Family Social Work, 4, p. 9-19.

Cautley. P.W. (1980): New Foster Parents. The First Experience. New Yorkog London: Human Sciences Press.

Cliffe, D. & Berridge, D. (1991): Closing Children’s Homes. An End toResidential Childcare? London: National Children’s Bureau.

Cooper, C.S., Peterson, N.L. & Meier, J.H. (1987): Variables associatedwith disrupted placement in a select sample of abused and neg-lected children. Child Abuse & Neglect, 11, p. 75-86.

Courtney, M. (1995): Reentry to foster care of children returned to theirfamilies. Social Servive Review, 69, p. 228-241.

Courtney, M.E. & Barth, R.P. (1996): Pathways of Older Adolescents outof Foster Care: Implications for Independent Living Services. So-cial Work, 41, 1, p. 75-83.

Cuddeback, G.S. (2004): Kinship family foster care: a methodological andsubstantive synthesis of research. Children and Youth Services Re-view, 26, p. 623-639.

Dance, C. & Rushton, A. (2005): Predictors of outcome for unrelatedadoptive placements made during middle childhood. Child andFamily Social Work, 19, 4, p. 269-280.

Delfabbro, P.H. & Barber, J.G. (2004): The Economic cost of behaviouraldisorders in substitute care. Journal of Socio-Economics, 33, p. 189-200.

72 R E F E R E N C E R


Delfabbro, P.H., Barber, J.G. & Cooper, L. (2000): Placement disruptionand dislocation in South Australian substitue care. ChildrenAustralia, 25, 2, p. 16-20.

Delfabbro, P.H., Barber, J.G. & Cooper, L. (2001): Children EnteringOut-of-Home Care in South Australia: Baseline Analyses for a3-year Longitudinal Study. Children and Youth Services Review, 23,11, p. 865-891.

Egelund, T. & Hestbæk, A-D. (2003/04): Anbringelse af børn og ungeuden for hjemmet. En forskningsoversigt. 2003. København, So-cialforskningsinstituttet.

Egelund, T., Hestbæk, A-D. & Andersen, D. (2004): Små børn anbragtuden for hjemmet. En forløbsundersøgelse af anbragte børn fødti 1995. København: Socialforskningsinstituttet, 04/17.

Fanshel, D. & Shinn, E.B. (1978): Children in foster care. a longitudinalinvestigation. New York: University Press.

Farmer, E. (1992): Restoring children on court orders to their families:lessons for practice. Adoption and Fostering, 16, p. 7-15.

Farmer, E. (1993): Going Home – what makes reunification work? In:Prevention and Reunification in Child Care. London: Batsford, p.147-166.

Farmer, E. & Owen, M. (1995): Child protection practice: Private risks andpublic remedies. a study of decisionmaking, intervention and outcomein child protection work. London: H.M.S.O.

Farmer, E., Lipscombe, J. & Moyers, S. (2005): Foster Carer Strain and itsImpact on Parenting and Placement Outcomes for Adolescents.British Journal of Social Work, 35, p. 237-253.

Farmer, E. & Parker, R. (1991): Trials and Tribulations: Returning Childrenfrom Local Authority Care to their Families. London: HMSO.

Fein, E. & Maluccio, A. (1984): Children Leaving Foster Care: Outcomesof Permanency Planning. Child Abuse & Neglect, 8, p. 425-431.

Fenyo, A., Knapp, M. & Baines, B. (1989): Foster Care Breakdown: A studyof a Special Teenager Fostering Scheme. In: The State as Parent.International Research Perspectives on Interventions with YoungPersons. (Eds. Hudson, J. & Galaway, B.). Dordrecht, Boston ogLondon: Kluwer Academic Publishers, p. 315-329.

Festinger, T. (1990): Adoption Disruption: Rates and Correlates. In: ThePsychology of Adoption. (Eds. Brodzinsky, D.M. & Schechter,M.D.). Oxford: Oxford University Press, p. 201-2.



Festinger, T. (1986): Necessary Risk. A Study of Adoptions and DisruptedAdoptive Placements. Washington D.C.: Child Welfare League ofAmerica.

Festinger, T. (1983): No one ever asked us. a postscript to foster care. NewYork: Columbia University Press.

Fisher, T., Gibbs, I., Sinclair, I. & Wilson, K. (2000): Sharing the care: thequalities sought of social workers by foster carers. Child and Fa-mily Social Work, 5, 3, p. 225-233.

Fitzgerald, J. (1984): Understanding disruption. London: British Agenciesfor Adoption & Fostering.

Flynn, R. (2002): Research Review: kinship foster care. Child & FamilySocial Work, 7, p. 311-321.

Fratter, J., Rowe, J., Sapsford, D. & Thoburn, J. (1991): Permanent familyplacement: a decade of experience. London: British Agencies forAdoption & Fostering.

Garnett, L. (1992): Leaving care and after. London: National Children’sBureau.

George, V. (1970): Foster Care. Theory and Practice. London: Routledge &Kegan Paul.

Gilbertson, R. & Barber, J.G. (2004): Breakdown of foster care placement:carer perspectives and system factors. Australian Social Work, 56,4, p. 329-340.

Goldstein, J., Freud, A. & Solnit, A.J. (1973): Beyond the best interest of thechild. 1973. New York: Free Press.

Groze, V. (1986): Special-Needs Adoption. Children and Youth ServicesReview, 8, p. 363-373.

Harris, R. & Timms, N. (1993): Secure Accomodation in Child Care: Bet-ween Hospital and Prison or Thereabouts. London: Routledge.

Havik, T. & Backe-Hansen, E. (1998): Kunnskapsstatus for fosterhjems-arbeidet. Bergen: Barnevernets utviklingscenter.

Holloway, J.S. (1997): Outcome in placements for adoption and longterm fostering. Arch Dis Child, 76, p. 227-230.

Hukkanen, R., Sourander, A., Bergroth, L. & Piha, J. (1999): Follow-upof children and adolescents in residential care in children’s homes.Nordic Journal of Psychiatry, 53, 3, p. 185-189.

Jackson, S. & Thomas, N. (2000): What works in creating stability forlooked after children? Barnardo’s, Barkingside.



James, S. (2004): Why Do Foster Care Disrupt? An Investigation of Re-asons for Placement Change in Foster Care. Social Service Review,p. 601-627.

Jönsson, H. (1995): Sammenbrott i familjehem. Stockholm: Socialstyrel-sen, SoS-rapport 9.

Kadushin, A. & Seidl, F.W. (1971): Adoption Failure: A Social WorkPostmortem. Social Work, 16, p. 32-38.

Kalland, M. & Sinkkonen, J. (2001): Finnish Children in Foster Care:Evaluating the Breakdown of Long-Term Placements. Child Wel-fare, LXXX, 5, p. 513-527.

Kelly, G. (1995): Foster Parents and Long-Term Placements: Key Findingsfrom a Nothern Ireland Study. Children & Society, 9:2, p. 19-29.

Kendrick, A. (2000): Use and outcomes of Residential Placements. In: Glas-gow: The Centre for Residential Child Care and the Departmentof Social Work, University of Stratchclyde, p. 11-19.

Levin, C. (1998): Uppfostringsanstalten. Om tvång i föräldrars ställe. Lund:Arkiv.

Libscombe, J., Moyers, S. & Farmer, E. (2004): What changes in ‘paren-ting’ approaches occur over the courser of adolescent foster careplacements? Child and Family Social Work, 9, p. 347-357.

Lindén, G. (1998): Att bli fosterbarn i tonåren: om frigörelsen från interna-liserade föräldraobjekt. Stockholm: Almqvist & Wiksell Interna-tional.

Mahler, M., Pine, F. & Bergman, A. (1975): The psychological birth of thehuman infant. New York: Basic Books.

McDonald, I., Lieberman, A.A., Partridge, S. & Hornby, H. (1991): As-sessing the Role of Agency Services in Reducing Adoption Dis-ruptions. Children and Youth Services Review, 13, p. 425-438.

Millham, S., Bullock, R., Hosie, K. & Haak, M. (1986): Lost in care. Theproblems of maintaining links between children in care and theirfamilies. Aldershot: Gower Publishing Company.

Minty, B. (1999): Annotation: Outcomes in Long-Term Foster FamilyCare. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 40, 7, p. 991-999.

Moffatt, P.G. & Thoburn, J. (2001): Outcomes of permanent familyplacement for children of minority ethnic origin. Child & FamilySocial Work, 6, p. 13-21.



Newton, R.R., Litrownik, A.J. & Landsverk, J.A. (2000): Children andyouth in foster care: Disentangling the relationsship between pro-blem behaviors and number of placements. Child Abuse & Neglect,24, 10, p. 1363-1374.

O’Neill, C. (1997): Policy and practice implications of permanent place-ment dsiruption. Australian Social Work, 50, 2, p. 41-47.

Pardeck, J.T. (1984): Multiple Placement of Children in Foster familyCare: An Enpirical Analysis. Social Work, 29, 6, p. 506-509.

Parker, R.A. (1966): Decision in Child Care. A Study of Prediction in Fo-stering. London: George Alle & Unwin Ltd.

Partridge, S., Hornby, H. & McDonald, T. (1986): Legacies of Loss, Visionsof Gain: An Inside Look at Adoption Disruption. Portland: Univer-sity of Southern Maine.

Proch, K. & Taber, M.A. (1987): Alienated adolescents in foster care.Social Work Research and Abstracts, 23, p. 9-13.

Proch, K. & Taber, M.A. (1985): Placement Disruption: A Review ofResearch. Children and Youth Services Review, 7, p. 309-320.

Quinton, D., Rushton, A., Dance, C. & Mayes, D. (1997): Contactbetween children placed away from home and their birth parents:research issues and evidence. Clinical Child Psychology and Psychi-atry, 2, p. 393-414.

Quinton, D., Rushton, A., Dance, C. & Mayes, D. (1998): Joining NewFamilies. A Study of Adoption and Fostering in Middle Childhood.Chichester: John Wiley & Sons Ltd.

Redding, R.E., Fried, C. & Britner, P.A. (2000): Predictors of PlacementOutcomes in Treatment Foster Care: Implications for Foster Pa-rent Selection and Service Delivery. Journal of Child and FamilyStudies, 9, 4. p. 425-447.

Rowe, J. (1983): Fostering in the Eighties. London: British Agencies forAdoption & Fostering.

Rowe, J. (1987): Fostering outcomes: interpreting breakdown rates. Adop-tion & Fostering, 11, 1, p. 32-34.

Rowe, J., Hundleby, M. & Garnett, L. (1989): Child care now – a surveyof placements patterns. London: British Agencies for Adoption &Fostering.

Rowe, J., Hundleby, M. & Garnett, L. (1989): Child care placements,patterns and outcomes. London: British Agencies for adoption andFostering.



Rubin, D.M., Alessandrini E A, Feudtner C, Mandell D S, Localio R, &Hadley, T. (2004): Placement Stability and Mental Health Costsfor Children in Foster Care. Pediatrics, 113, p. 1336-1341.

Rushton, A. & Dance, C. (2004): The outcomes of late permanent pla-cements. Adoption & Fostering, 28, 1, p. 49-58.

Rushton, A.A. (2004): Scoping and Scanning Review of Research on theAdoption of Children Placed from Public Care. Clinical ChildPsychology and Psychiatry, 9, 1, p. 89-106.

Russell, J., Brownlie, H., Edwards, F.E. & Freeman, I. (1988): Fosteringand adoption disruption research project. the temporary placements.Edinburgh: Social Work Services Group, Scottish Education De-partment.

Ryan, J.P. & Testa, M.F. (2005): Child maltreatment and juvenile de-linquecy: Ivestigating the role of placement and placement insat-bility. Children and Youth Services Review, 27, p. 227-249.

Rød, P.A. & Havik, T. (1996): Kunne egentlig noe vært gjort?: En rapport omutilsiktede flyttinger fra fosterhjem – fosterforeldres og saksbehandleresopplevelser og forståelser av forløpet. Bergen: BVK.

Sallnäs, M., Vinnerljung, B. & Kyhle-Westermark, P. (2004): Breakdownof teenage placements in Swedish foster and residential care. Child& Family Social Work, 9, 2, p. 141-152.

Selwyn, J. & Quinton, D. (2004): Stability, permanence, outcomes andsupport. Foster care and adoption compared. Adoption and For-stering, 28, 4, p. 6-15.

Sinclair, I., Wilson, K. & Gibbs, I. (2001): A life more ordinary’: Whatchildren want from foster placements. Adoption & Fostering, 25, 4.

Sinclair, I. & Wilson, K. (2003): Matches and Mismatches: The Contri-bution of Carers and Children to the Succes of Foster Placements.British Journal of Social Work, 33, p. 871-884.

Sinclair, I., Gibbs, I. & Wilson, K. (2004): Contacts between birth fami-lies and foster children. Some evidence on their effects. Childrenand Youth Services Review.

Skuse, T., Macdonald, I. & Ward, H. (2001): Outcomes of Looked AfterChildren. The longitudinal study at the third data collection point(30.9.99). Loughborough: Centre for Child and Family Research.

Staff, I. & Fein, E. (1995): Stability and Change: Initial Findings in aStudy of Treatment Foster Care Placements. Children and YouthServices Review, 17, 3, p. 379-389.

Stein, M. & Carey, K. (1986): Leaving care. Blackwell, Oxford 1986.



Stone, N.M. & Stone, S.F. (1983): The Prediction of Succesful FosterPlacement. Social Casework: The Journal of Comtemporary SocialWork, 64, p. 11-17.

Strijker, J., Zandberg, T., & van der Meulen, B.F. (2005): Typologies andOutcomes for Foster Children. Child & Youth Care Forum, 34, 1,p. 43-55.

Taussig, H.N., Clyman, R.B. & Landsverk, J.A. (2001): Children WhoReturn From Foster Care: A 6-Year Prospective Study of Beha-vioral Outcomes in Adolescence. Pediatrics, 108, p. 10-16.

Thoburn, J. (1991): Evaluating placements: an overview of 1,165 placementsand some methodological Issues. In: Permanent family placement –a decade of experience. (Eds. Fratter, J., Rowe, J., Sapsford, D. &Thoburn, J.). London: British Agency for Adoption & Fostering,1991; 18-32.

Thoburn, J., Norford, L. & Rashid, S.P. (2000): Permanent Family Pla-cement for Children of Minority Ethnic Origin. London: JessicaKingsley Publishers.

Thorpe, D. (1988): Career Patterns in Child Care – Implications forService. British Journal of Social Work, 18, 2, p. 137-153.

Trasler, G. (1965): In Place of Parents. A Study of Foster Care. London:Routledge & Kegan Paul.

Triseliotis, J. (1989): Foster care outcomes: A review of key research fin-dings. Adoption & Fostering, 13, 3, p. 5-17.

Usher, C.L., Randolph, K.A. & Gogan, H.C. (1999): Placement Patternsin Foster Care. Social Service Review, p. 22-36.

Vinnerljung, B., Sallnäs, M. & Kyhle-Westermark, P. (2001): Samman-brott vid tonårsplaceringar – om ungdomar i fosterhem och på insti-tution. Stockholm: Socialstyrelsen. Centrum för utvärdering avsocialt arbete.

Wade, J., Biehal, N., Clayden, J. & Stein, M. (1998): Going Missing. YoungPeople Absent from Care. Chichester: John Wiley & Sons.

Walsh, J.A. & Walsh, R.A. (1990): Quality Care for Tough Kids. Studies onthe Maintenance of Subsidized Foster Placements in The Casey Fa-mily Program. Washington D-C: Child Welfare League of Ame-rica.

Wedge, P. & Mantle, G. (1991): Sibling Groups and Social Work. Alders-hot: Avebury.

Wells, K. & Guo, S. (1999): Reunification and Reentry of Foster Children.Children and Youth Services Review, 21, 4, p. 273-294.



Wilson, K., Sinclair, I. & Gibbs, I. (2000): The Trouble with Foster Care:The Impact of Stressful ’Events’ on Foster Carers. British Journalof Social Work, 30, p. 193-209.

Wolkind, S. & Rushton, A. (1994): Residental and foster family care. In:Child and adolescent psyciahtry. Modern Approaches. Third edi-tion. Oxford: Blackwell Science.

Wulczyn, F. (2004): Family reunion. The Future of Childen, 14, 1, p.95-113.\ .


Tine Egelund06:01

SAM

ME

NB

RU

D I A

NB

RIN

GE

LSER

Tine Egelund

06:01



SAMMENBRUD I ANBRINGELSEREN FORSKNINGSMÆSSIG BELYSNING

Et stort antal anbragte unge oplever, at deres anbringelse bryder sammen, enten på anbringelsesstedets eller deres eget initiativ. De unge er ofte blevet anbragt på grund af adfærdsvanskeligheder, og det er også deres adfærd, der får anbrin-gelsen til at bryde sammen. Der findes altså tilsyneladende ikke noget passende anbringelsestilbud til mange unge fra denne gruppe. Sammenbrud i anbringelsen er særligt problematisk, fordi mange af disse unge har haft en barndom præget af brudte relationer, mange flytninger og skoleskift og netop har brug for mere stabile vilkår.

Denne forskningsgennemgang sammenfatter resultaterne fra international forsk-ning om sammenbrud i anbringelser. Rapporten indgår som en del af forberedel-sen til Socialforskningsinstituttets undersøgelse om sammenbrud i teenageanbrin-gelser, der har opnået tilskud fra det Strategiske Program for Velfærdsforskning.

Socialforskningsinstituttet

06:01

65,00 kr. inkl. moms

ISSN: 1396-1810

ISBN: 87-7487-802-6

Rapport06_01.indd 1 10.01.2006 11:08:37

EN FORSKNINGSMÆSSIG BELYSNING1.Der henvises til Jackson & Thomas (1999) for en forskningsoversigt...

Documents

Transcript of EN FORSKNINGSMÆSSIG BELYSNING1.Der henvises til Jackson & Thomas (1999) for en forskningsoversigt...