En analyse af Leif Panduros Daniels anden verden (1970)€¦ · 5 af 134 1. Indledning Nærværende...

EnanalyseafLeifPandurosDanielsandenverden(1970)

- Set i lyset af velfærdsstat, kulturradikalisme og antipsykiatri

AalborgUniversitetKA-dansk,10.semesterAstridLindhardt:20153610StephanieBonjet:20145108

1af134

AbstractThepurposeofthepresentmaster’sthesisistoconsiderhownormalityandmadnessmanifests

in theDanishnovelDanielsandenverden(1970)byLeifPanduro.Furthermore,wewant to

investigatewhetheritiscrucialtotheliterarycharactersinthenovel,thattheyareapartofa

societydefinedbythenorms,rules,andprinciplesoftheDanishwelfarestate.

Thesubjectofthemaster’sthesisismotivatedbytheincreasedfocusonmentalhealth,

normalityandmadnessexperiencedinthemediathroughthelastyears.Thisfocusisexpressed

bothindifferentmoviesanddocumentaries,butalsoonsocialmedia.Thisconstitutesthebasis

ofourinterestinthedisseminationofmentalhealthandwefinditparticularlyinterestingto

examinehowthissubjectisdepictedinfictionalliterature.Thisisalsowhywefinditinterest-

ingtoexaminethesubjectinliteraturewrittenbytheDanishauthorLeifPandurowithaspecial

focusonthenovelDanielsandenverden(1970).Wehavechosenthisspecificnovelbecauseof

Panduros ability todescribe the relationbetweenmadness andnormality and through this

questiontheconceptofnormality.ThisislikewisepresentinthenovelDanielsandenverden

(1970),whichiswhywethinkitisrelevantinconnectionstoourinterestintherepresentation

ofmadnessandnormalityinliterature.

Themaster’sthesisisbaseduponliteraryandasocialandpsychologicaltheories.Initially,

thethesiswillcontainaparagraphaboutthecontextofthebook,withthepurposeofplacing

thenovelinasocietal,culturalandliterarycontext.Inthisparagraph,wewilldiscusstheDan-

ishwelfarestate,thetraditionalDanishsociety,thelatemodernsociety,theyouthrevolution

inDenmark,theDanishliteraryhistoryandtheauthorshipofLeifPanduro.

Theliterarytheoryandanalysiswillexaminethegenreofthebookaswellastheunreli-

ablenarratorandliterarycharacters.Theseparagraphswillfocusonwhichgenreconventions

thenovelemploys,thenarrator’sunreliabilityandtheironyandhumourthatisrelatedtothis

followedbyageneralanalysisofthemostimportantliterarycharactersinthenovel.Thispar-

agraphwillbethebasisforouranalysisofthenovelfromasocialandpsychologicalperspective

laterinthethesis.

InthesocialandpsychologicaltheoryandanalysiswewilladopttheFreudianpsychoa-

nalysis, thethinkingof theantipsychiatryandSocial IdentityTheory.Theseparagraphswill

focusontheindividual’slevelofconsciousnessandsexualphases,theconceptofnormalityand

howthesocietyhasainfluenceontheindividualandsocialidentity.

2af134

Inconclusion,themaster’sthesiswillprovideaperspectiveonthenovelwithaspecial

focusontheliteraryhistory.Itwillbediscussedifthenovelisaproductofaspecialtendency

andtrendinDanishliterature.Furthermore,wewishtoputthequalitiesofthisexactliterature

intoperspectiveandexaminerelatedphenomenon’sinDanishliterature.Finally,wewantto

examinehowtheconceptsnormalityandmadnesshasbeenutilizedinthefollowingDanish

literature.

3af134

Indholdsfortegnelse

1.INDLEDNING ....................................................................................................................................... 5

2.ROMANENSKONTEKST ...................................................................................................................... 8

2.1.DETTRADITIONELLESAMFUND ............................................................................................................. 9 2.2.VELFÆRDSSTATENSINDTOG .................................................................................................................. 9 2.2.1.DENSKANDINAVISKEVELFÆRDSMODELOGAFFAMILIALISERING ................................................................. 12 2.3.STARTENPÅDETSENMODERNESAMFUND ............................................................................................ 14 2.4.UNGDOMSOPRØRET ............................................................................................................................ 16 2.5.60’ERNESPROSAMODERNISME ............................................................................................................ 17 2.6.KULTURRADIKALISMEN ...................................................................................................................... 19 2.7.LEIFPANDURO–ENBESKRIVELSEAFHANSFORFATTERSKAB ................................................................. 20 2.7.1.FORFATTERSKAB ..................................................................................................................................... 20 2.7.2.ETBRUDMEDTRADITIONALISMEN ............................................................................................................ 22

3.TEORIOGMETODE ........................................................................................................................... 22

3.1.DENLITTERÆRETEORIOGMETODE ..................................................................................................... 23 3.1.1.GENRE .................................................................................................................................................... 23 3.1.2.DENUPÅLIDELIGEFORTÆLLER ................................................................................................................. 29 3.1.3.DENLITTERÆREKARAKTER ...................................................................................................................... 33 3.2.DENPSYKOLOGISKETEORIOGMETODE ................................................................................................ 40 3.2.1.DENPSYKOANALYTISKETEORIOGMETODE ................................................................................................ 40 3.2.2.ANTIPSYKIATRIEN .................................................................................................................................... 44 3.2.3.SOCIALIDENTITYTHEORY ........................................................................................................................ 59

4.ANALYSE ............................................................................................................................................ 62

4.1.GENRE .............................................................................................................................................. 62 4.1.1.GENREBESTEMMELSEAFDANIELSANDENVERDEN(1970)OGDETSÆRLIGEVEDDENPANDUROSKEROMAN .. 62 4.1.2.UNGDOMSOPRØRETSBETYDNINGFORPANDUROSLITTERATUROGDANIELSANDENVERDEN(1970) ............. 67 4.1.3.ROMANENSUNDERGENRER ....................................................................................................................... 68 4.2.DENUPÅLIDELIGEFORTÆLLER ............................................................................................................ 73 4.3.KARAKTERANALYSE ........................................................................................................................... 79 4.3.1.KARAKTERISTIKAFDANIEL ...................................................................................................................... 79 4.3.2.KARAKTERISTIKAFGUSTAV ...................................................................................................................... 89 4.3.3.KARAKTERISTIKAFHERBERTOGBERTRAM ............................................................................................... 91 4.3.4.KARAKTERISTIKAFLAILA ......................................................................................................................... 93 4.3.5.HVORFORKARAKTERANALYSE? ................................................................................................................. 95 4.4.SOCIALEOGPSYKOLOGISKEFORHOLDIDANIELSANDENVERDEN ............................................................ 95 4.4.1.DANIELSPRIVATEGALSKAB ...................................................................................................................... 95 4.4.2.DANIELSOFFICIELLEGALSKAB ................................................................................................................ 102

4af134

4.4.3.OPSAMLING ............................................................................................................................................ 116 4.5.LEIFPANDUROSSAMFUNDSSYN ......................................................................................................... 117

5.KONKLUSIONOGPERSPEKTIVERING ........................................................................................... 121

5.1.KONKLUSION ................................................................................................................................... 121 5.2.PERSPEKTIVERING ........................................................................................................................... 123

6.LITTERATURLISTE ......................................................................................................................... 130

5af134

1.IndledningNærværendespecialehartilformålatundersøge,hvordannormalitetoggalskabmanifesterer

sigiLeifPandurosromanDanielsandenverden(1970),oghvorvidtdeterafgørendeforkarak-

tererneiværket,atdebefindersigietsamfund,somerdefineretafvelfærdsstatensnormer,

reglerogprincipper.

Opgavensemneermotiveretaf,atvi indenfordesenereårharoplevet,atdererstor

fokuspåpsykisksygdom,normalitetoggalskabimediebilledet,herunderbådeidiversefilm

ogdokumentarprogrammersamtpådesocialemedier.Eksemplerherpåudtrykkersigblandt

andetpåDR’shjemmeside,hvormankantilgåprogrammerne:Galellernormal(2012),Usynligt

syg(2014),Psykisksygsøgerjob(2019),Mandefald(2020)ogmangeflere.Ydermerehartonen

pådesocialemedierændretsigsåledes,atdertalesmereåbentomkringpsykiskelidelser,hvil-

ketblandtandetudtrykkersigpåprofilerne:migogmintinderbabyogfielaursenofficial,hvor

følgerneugentligt(hvisikkedagligt)blivergjortbekendtmedinfluencernesegnepsykiskeli-

delser,herunderborderline,angst,depressionetc.Vihar,påbaggrundheraf,fåeteninteresse

forformidlingenafpsykisksygdomogfinderdetsærligtinteressantatundersøge,hvordanem-

netskildresifiktiveværker–specieltlitteratur.Derforfindervidetrelevantatundersøgeem-

netiLeifPandurosforfatterskabmedsærligtfokuspåromanenDanielsandenverden(1970).

VoresværkerudvalgtpåbaggrundafLeifPandurossærligeevnetilatsløreforholdetmellem

galognormalogderigennemstillespørgsmålstegnvednormalitetsbegrebet,hvilketligeledes

udtrykkersigiDanielsandenverden,hvorfordetteværkersærligtrelevantiforbindelsemed

voresinteresseifremstillingenafpsykiskelidelserognormalitetsbegrebet.

Foratbesvareovenståendeproblemformuleringharvivalgt,atspecialetskalindeholde

etkontekstafsnit,hvorefterenlitterærfunderetteorisamtsocialogpsykologiskfunderetteori

vilforekomme.Vierafdenoverbevisning,atensådanopbygningerfordelagtigivoresarbejde

medværket.

Voresindledendeafsnitvilomhandleværketskontekstmedfokuspåvelfærdsstatensind-

tog iDanmark,det traditionellesamfund,detsenmodernesamfund,ungdomsoprøret iDan-

mark,denlitteraturhistoriskekontekstogLeifPandurosforfatterskab.Afsnittetomkringdet

traditionellesamfundogvelfærdsstatenvilprimærttageudgangspunktiteksterafLasseHorne

Kjældgaards,herunder”FremtidensDanmark:Trefaseridanskfiktionsprosaomvelfærdssta-

6af134

ten,1950-1980”(2009),”Inlocoparentis–Affamilialiseringifiktionomdendanskevelfærds-

stat”(2010)ogMeningenmedvelfærdsstaten.Dalitteraturentogordet–ogpolitikernelyttede

(2018)samtenrækkeandreteoretikere.Hervilviisærhavefokuspåsamfundetsstrukturer

ognormalitetsbegrebetspåvirkningafindividerne.Ydermerevilviforholdeostildenfremlagte

kritikafvelfærdsstaten.Synetpåvelfærdssamfundetogdetspåvirkningafindividetvilsenere

sættesiforbindelsemeddenantipsykiatrisketænkning,hvordetvilblivebeskrevet,hvilkefor-

skelleogligheder,dererforbundetmeddetosamfundsopfattelser.Tilatbeskrivetendenserne

for individets identitetsdannelse idetsenmodernesamfundgøresderprimærtbrugafLars

LudmannJensensHvemerjeg?Narcissismeogpersonlighedidetsenmodernesamfund(2006)

samtenrækkeøvrigetekster.Afsnittethartilformålatøgeforståelsenforsamfundsstruktu-

rernesændringi tidenomkringromanensudgivelse,oghvordandisseændringerpåvirkede

samfundsborgerne.Somenafslutningibeskrivelserneafsamfundstendensernevilvibeskrive

ungdomsoprøret,somersærligtkendetegnendefortidenomkringværketsudgivelse.Idenfor-

bindelse vil vi primært anvendeNielsMartinovsUngdomsoprøret i Danmark (2016), for at

kunnebeskrive,hvilkesamfundsstrukturer,derliggertilgrundforungdommensoprørogmod-

viljeoverforsamfundetsnormerogregler.Ydermereønskerviatplacereværketienlittera-

turhistoriskperiode,hvordetprimære fokusvilværepå60’ermodernismen,herundermed

inddragelseaf,hvadderersærligtkendetegnendefordenmodernistiskeprosa.Ligeledesvilvi

beskrivedenkulturradikalestrømning,hvordetvilblivefremlagt,hvilkesamfundsstrukturer,

derliggertilgrundfordenkulturradikaletænkningogdennestrømningsutilfredshedoverfor

samfundetsensretningafindividerne.Somafslutningpåkontekstafsnittetvilderforekomme

enbeskrivelseafLeifPandurosforfatterskab,hvorhansopgørmedtraditionalismenligeledes

vilblivebelyst.

Specialetslitteræreanalysevilomhandleværketsgenre,denupålideligefortællerogka-

rakterer.IarbejdetmedgenrenvilvianvendelitteraturafPerStounbjerg(2013)ogAnnemette

Hejlsted(2007),hvordervilforekommebeskrivelserafromangenren,samtdeundergenrervi

anserforatværerelevantefordettespeciale.Ligeledesvilderforekommeenbeskrivelseaf,

hvordanpsykisksygdommanifesterersigigennemlitteraturen,hvilketvilgøresudfraAnders

Petersens ”Omkring diagnosekulturen – depression som seismograf for samtiden” og Lasse

Gammelgaards”Litteraturoggalskab–Beskrivelserafenvrangvendtvirkelighed”.Vi finder

7af134

detvigtigtatbestemmeværketsgenre,idetdetformeroplevelsenafværketoggiverenforstå-

elseafdetsfunktion,hvilketskalbidragetilfortolkningen.Ibeskrivelsenaffortællerenharvi

valgtat fokuserepåteoriomhandlendedenupålidelige fortæller,somdetbliver fremlagtaf

JamesPhelan&MaryPatriciaMartin(1999)iNarratologi(2004)afStefanIversenogHenrik

SkovNielsens,hvoriderogsåfindesteorierudvikletafWayneC.Booth.Denupålideligefortæl-

lersættesofteiforbindelsemedironioghumor,hvorfordenneligeledesvilknyttestilværkets

humoristisketone.DettegøresudfraThomasBredsdorffsIronienspris(2011).Viharvalgtat

inddrageteoriomkringdenupålideligefortællerogironi,idetvifinderdetsærligtrelevantat

kunneidentificereenupålideligfortællerietværk,hvorupålidelighedenogironieneryderst

fremtrædende.IbeskrivelsenafdenlitterærekaraktervilvibenytteosafAnnemetteHejlsteds

”Karakterer”iFortællingen–teorioganalyse(2007),hvorhunblandtandetbenyttersigafJo-

sephEwenmodelomhandlendekompleksitet,udviklingoggennemtrængningindtildetindre

liv,samtRimmon-Kenansanskuelseromkringkarakterensomenmuligogtekstligkonstruk-

tion.YdermereanvendesLisMøllers”Karakter”iLitteratur–introduktiontilteorioganalyse

(2013),hvorhuntagerudgangspunktiJamesPhelansanskuelseromkringdenlitterærekarak-

tersometmimetisk,ettematiskogetfunktioneltaspektsamtE.M.Forstersskelnenmellem

rundeogfladekarakterer.SomsupplementhertilvilvianvendeteoriafPerKroghHansen,hvor

diskussionenomkringkarakterensometmuligtmenneskeellerentekstligfunktionogbegre-

betsubjektdødvilblivebehandlet.

Ispecialetssocialeogpsykologiskeanalysevilviinddragedenfreudianskepsykoanalyse,

denantipsykiatrisketænkningogSocialIdentityTheory.Tildenpsykoanalytisketeoriogme-

todeanvenderviSigmundFreudsPsykoanalysenigrundtræk(2001)ogPsykoanalyse.Samlede

forelæsninger(1994),foratfåetindblikiindividetsbevidsthedsstrukturerogseksuellefaser.

Endvidere vil Lilian Munk Rösings Kapitel ”Psykoanalyse” fra bogen Litteraturens tilgange

(2001)bliveanvendtforsåledesatfåenbedreforståelseaf,hvordanpsykoanalysenkanbe-

nyttessometteoretiskogmetodiskredskabiarbejdetmedDanielsandenverden(1970).

Voresantipsykiatriskesynspunktvil tageudgangspunkt iRonaldD.LaingsOplevelsens

politikogparadisfuglen(1969)ogDetspaltedeselv(2001).Denantipsykiatrisketænkninghar

tilformålatskabeenforståelseforbegrebernesundhed,normalitetoggalskab.Ydermereskal

teorienbidragetilengrundlæggendeforståelsefordenkritik,derknyttedesigtildenmedicin-

8af134

skepsykiatripådaværendetidspunkt,herunderisæranvendelsenaftvang,kommunikations-

bristerneirelationsarbejdetmedpatienterneogdemangekategoriseringerafdetsygeindivid.

Afsnittetharligeledestilformålatskabeenforståelsefordensamfundsholdning,somudtryk-

kersigveddetantipsykiatriskesynspunkt.

SlutteligtvilafsnittetomhandlendeSocialIdentityTheorytageudgangspunktiHenriTaj-

fel,MichaelA.HoggogDominicAbramsogderessynspunkter,hvorviisærvilhavefokuspå

teorienstrementaleprocesser,herundersocialkategorisering,socialidentifikationogsocial

sammenligning.Vierafdenoverbevisning,atnetopdenneteorikangiveosetmeregrundigt

indbliki,hvordanensocialidentitetopstårogudvikles.Somsupplementhertilvilvibeskrive

processenbagstemplingogstigmatiseringafminoritetsgrupper.

Specialetskonklusionogperspektiveringvilnaturligvis tageudgangspunkt i analysen.

Denkonkluderendedelvilværeensammenfatningafdeanalytiskepointer,somviernåetfrem

tiliarbejdetmedværket.Idenperspektiverendedelvilviihøjeregradsøgeatfremlæggeet

perspektiv,deroplyserbrederesammenhænge,herunderisæraflitteraturhistoriskart,hvor

detvilblivediskuteret,hvorvidtDanielsandenverden(1970)fremstårsomkulminationenpå

ensærligtendensogtrendidansklitteratur.Ydermerevilviforholdeostilkvaliteterneved

netopdennetypeaflitteratur,hvilkebeslægtedefænomener,dereksistereridansklitteratur

samthvordanemnetsenereerblevetbehandletidansklitteratur.

2.RomanenskontekstFølgendeafsnitvilindeholdeenbeskrivelseafdenkontekst,somværketDanielsandenverden

(1970)afLeifPanduroindskriversigi.Afsnittetvilfremlæggesamfundetstendenserfraperi-

odenomkring1950’erne-1970’erne,herundermedinddragelseafdettraditionellesamfund,

velfærdsstatenogdet senmodernesamfund.Ydermerevilder forekommeenbeskrivelseaf

1960’ernesprosamodernismeogdenkulturradikalistiske strømning. Slutteligt vil Panduros

forfatterskabblivebeskrevet,forsåledesatskabeenbedreforståelseforhanslitteratur,ogfor

atkommenærmereenlitteraturhistoriskplaceringafværket.Disseafsniterrelevanteforspe-

cialetogertilforatskabeetbilledeafsamfundetstendenserogstrukturerpådaværendetids-

punkt,ogskaldermedbidragetilenøgetforståelseforværketskontekst.Vierafdenoverbe-

visning,atdettekontekstafsnitogindledningenidenbagvedliggendekultur,normerogregler

vilskabeenbedreforståelseforværket.

9af134

2.1.Dettraditionellesamfund

Nærværendeafsnitvilindeholdeenkortpræsentationafdesamfundsstrukturer,dergjordesig

gældendeiperiodenfra1953tilbegyndelsenaf1970’erne.Samfundetsøkonomiskeogsocio-

logisketilstandevilblivebeskrevetheri,foratopnåengrundlæggendeforståelsefordesam-

fundsstrukturer,derudmærkedesigiogomkringudgivelsenafPandurosromanDanielsanden

verden(1970).

TidenefterAndenVerdenskrigmarkeredesigiVesteuropavedetøkonomiskboom,som

varkarakteriseretvedstorøkonomiskvelstand.Dettesattegangiopbygningenafdenmoderne

velfærdsstat,menstigningenivelstandenbetødogså,atfritid,ferie,forbrugsgoderogunder-

holdningblevvæsentligeelementeri‘almindelige’borgeresliv.Dogopstodderogsåreaktioner

pådenøgedevelstand,somisærudmærkedesigi1960’ernesungdomsoprør,dervaretforsøg

påatgøreopmeddetraditionellepolitikformer,samfundsstrukturerogfamiliemønstre(Ras-

mussen&Brunbech,2009).Ungdomsoprøretvilbliveuddybetsenereiopgaven.

I1960’erneansåsdetforsærligtnegativt,hvismanafvegellersattespørgsmålstegnved

det,manbetegnedesomtraditionelt,herunderforholdetmellemkønnene,boformer,statusop-

fattelser,godkultur,mærkedageetc.Detraditionellesocialenormervarderforyderstvigtige

ogtolerancenoverforafvigerevardermedlav.IfølgeDanskFremmedordbogstammerordet

’traditionalisme’ fra franskogbetyder”detatholde fastvedtraditioner”(Hårbøl,Schackog

Spang-Hansen,1999).Derherskedesåledesenfællesmodviljemodfornyelseognyeimpulser

isamfundet.HansHertelbeskriverdetsom”dennyeforbudstid”(Hertel,2009,s.11).Desuden

blevdetnyeoganderledesafvistoganset forblandtandetatvære ’unationalt’, ’usædeligt’,

’sindssyge’etc.(Ibid.,s.13).Ligeledesbetragtedemannyeimpulsersomentrussel,hvorman

ansåungemennesker,derblevdragetaf’detnye’som”vildledteofre,derskulleunderkastes

myndigvejledning”(Rasmussen&Brunbech,2009).

2.2.Velfærdsstatensindtog

Følgendeafsnitvilindeholdeenbeskrivelseafdetdanskesamfunditiden,hvorvelfærdsstaten

opstod.Ydermerevilderforekommeetunderafsnit,hvorderspecifiktvilfokuserespå,hvad

dererdefinerendefordenskandinaviskevelfærdsmodelogenbeskrivelseafbegrebetaffami-

lialisering.Dettegøresforatskabeenforståelsefor,hvordanvelfærdsstatenudmærkedesig

pådettetidspunktoghvilkekritikkervelfærdsstatensprincipperblevudsatfor.

10af134

Iforbindelsemeddetøkonomiskeopsvingi1950’erne,stødtemanofterepåbegreberne

velfærdsstatogvelfærdssamfund.Herilåderenopfattelseaf,atstatenaktivtskulleblandesig

i borgernes livoggarantere social sikkerhed for individet,herundervedat sikreadgang til

sundheds- og uddannelsesmæssige ydelser. Tankerne var præget af Danmarks daværende

størsteparti, Socialdemokraterne, somhavde regeringsmagtendetmesteaf tiden fra1929-

1982.Destræbteefteratskabeenaktivogomfattendestat,somhavdeindflydelsepåstortset

allesfærerisamfundet,hvilketbetød,atdedele,derikketidligerehavdeværetpåvirketafsta-

tennuskulleværedet,herunderogsåprivatlivetogfamilien.Denskulledermedsikreallesam-

fundetsborgereligemulighederogrettigheder,hvormedetønskeomlighed,bådeøkonomisk

ogsocialt,herskede.Begrebetvelfærdsstatudgjordeenfremtidsforventningom,atderskulle

etableresetnytoganderledessamfund,somdendaværendestatsministeri1956H.C.Hansen

beskrevsomen”fremmarchmodlykkeligerelivsvilkår”(Kjældgaard,2009,s.34).Velfærdssta-

tenudgjordeen’forventningshorisont’,mensamfundethavdedogogsåandreforventningertil

fremtiden.Velfærdsstatensønskeomtryghedforallestodiskarpkontrasttilkrigsfarenseksi-

stensogdetiltagendetruslerfraDenKoldeKrig.Mankanderforsige,atverdensmuligeunder-

gangsatterammenforopbygningenafvelfærdsstaten(Ibid.)

Derfandtesdogikkeudelukkendeenpositivtilgangtilvelfærdssnakken,hvilketbetød,

atemnetogsåvargenstandforhårdkritik.Flerepolitikere,forfattere,kunstnereoghumanisti-

skeintellektuelleforsøgtedogimidlertidoffentligtat forsvarevelfærdsstaten,hvilketblandt

andetkomtiludtrykiforfatterenVillySørensensradioforedragi1956”Velfærdsstatenogden

suspenderedepersonlighed”,hvorhanindledtemedatfortælle,atordetvelfærdsstatofteanses

foratværeetskældsord(Ibid.,s.33).Hansforedragskulleståsometmodstykketildeanklager,

somvelfærdsstatenoftevarudsatfor.Disseanklagerbestodtypiski,atmanmente,atvelfærds-

statenvilleskabe””upersonligemennesker”og”indskrumpedevæsener””(Ibid.),somikkeville

kunnetagevarepåsigselvogsomoftevillebegåselvmord.Kritikerneansånemligvelfærds-

statenforatværedræbende,oggavdenderforansvaretfordetøgedeantalafselvmord,der

fandtsteditiden.Ligeledesblevvelfærdsstatenkritiseretforatskabeensartetheditænkemåde

ogadfærd,somsåledesskabte’ansigtsløsemennesker’,hvilketskullesessometresultatafden

øgedekonformisme,hvorkonformismeskalforståssom”ensrettethed,enssmag,ensmål,be-

vidstellerubevidstskrækforatafvigefranormen,etønskeomatopnåtryghedvedatholde

sigtilienflok”(Kjældgaard,2018,s.179,jf.Bodelsen).DetteforsvaredeSørensendogogså,da

11af134

hanihøjeregradmente,atvelfærdsstatendannedegrundlagfor,atindividethavdefleremu-

lighederforatværeforskelligfraandreindivider.Tryghedenivelfærdsstatenskullenetopgive

mulighedforindividetsudviklingafpersonlighed(Kjældgaard,2009,s.33-34).

Sørensen fremlagdedogbådedepositiveognegative sideraf velfærdsstaten.Hanbe-

skrev,hvordandesocialesikkerhedsforanstaltningerbådekunnefungeresometspringbræt

menogsåsomensovepudeforindividet,hvortryghedenentenvillestyrkeindividetiudviklin-

genafsinpersonlighedellersuspendereden.DermedvarSørensenenigi,atdetermuligt,at

velfærdsstatenkan ligge til grund for suspenderingenafpersonligheden, ligesomkritikerne

hævdededet,menhanmentedogikke,atdetvarenuundgåeligfølgeafdensocialetryghed.

Flerekritikerehævdedeydermere,atvelfærdsstatenikkegjordefolklykkelige.Dettevar,som

tidligerenævnt,blevetbrugt tilatbeskriveenafdepositive følgerafvelfærdsstaten.Netop

dettesynspunktudtrykteSørenseniradioforedraget,hvilketi1960fikdaværendestatsmini-

sterViggoKampmanntilatudtale,atvelfærdsstatenikkesigterefteratgørefolklykkeligere

(Ibid.,s.34).

PrebenBrandtbeskriver,hvordandenskandinaviskevelfærdsmodelikkeharhafttilhen-

sigtathjælpesamfundetsmarginaliserede.Hanerdogafdenoverbevisning,atsamfundetalli-

gevelihøjgradharudvistsocialansvarlighedoverforsamfundetssåkaldte’tabere’,isærde

uarbejdsdygtige.Hanmener,atdennehjælpblivergivetienydmygendeform,hvorindivideti

højgradydmyges,idetdettvingestilatmodtagehjælp,herundereksempelvisikraftaf,atin-

dividetsamtidigblevfratagetalmindeligerettigheder.Desudenmenerhan,atdeinstitutiona-

liserede former,hvor individetoftebliverplaceret, ligeledesvirkedeydmygende.Motiverne

harofteværetforskellige,menoverordnetsetvarformåletatgenopdrageogkontrollereindi-

videt,idetmanofteansåafvigeresomfarlige(Brandt,2000,s.101-102).Ligeledesbeskriver

BentGreve,hvordanmarginaliseringeksempelviskanopståvedikkeatværesom’deandre’og

hvismanikkeer”medpåvognen”(Greve,2019,s.86),ogdetuansetomderertaleomander-

ledestøjelleradfærd.Hanmenerdesuden,atdetersværtatdefinere,hvemsamfundetsudsatte

er,menhenvisertildetRådetforSocialtUdsattetagerudgangspunkti,hvorsamfundetsudsatte

blandtandet rummerhjemløse, stofmisbrugere, sindslidende,prostituerede,alkoholmisbru-

gereetc.(Ibid.). IfølgeBrandtogGreveerdetbemærkelsesværdigt,at individer,derlideraf

psykisksygdomellerandrepsykiskelidelser,skalplaceresundersammekategorisomeksem-

pelvishjemløseogprostituerede,somikkenødvendigviserindivider,derliderafensygdom.

12af134

LasseHorneKjældgaardmenerikke,atpsykisksygdomskalsessomnogetselvforskyldt,men

menerihøjeregrad,atvelfærdsstatenkananklagesforatliggetilgrundfordette.Hanerafden

overbevisning,atderivelfærdsstatenfindesetsnævertnormalitetsbegrebogbeskriver,hvor-

danstatenbidragertilatskabevanvittigeindivider:

Velfærdsstatenerfejlbarligogsamtidigudeafstandtilatindrømmeogkorrigere

sinefejl.Denerikkeblotuproduktivoghyklerisk(…)denproducererogsåselvde

manglerogbehov,somdetermeningen,atdenskalkompenserefor.Detgørnetop

borgerenetossede,foratdenkanbehandledemforderestossethed.Borgerneertil

forvelfærdsstaten,ikkeomvendt.(Kjældgaard,2018,s.175).

Ovenståendeholdningerplacerersigtætopaddenantipsykiatrisketænkning,dererafden

overbevisning,atdetisærersamfundetoginstitutionerneheri,dergørsamfundetsindivider

syge.Denantipsykiatrisketænkningvilblivebeskrevetnærmeresenereiopgaven.

2.2.1.Denskandinaviskevelfærdsmodelogaffamilialisering

Nårmantaleromvelfærdsmodellererdetnødvendigtatgøredetklart,hvilkentypeafvel-

færdsmodel,derertaleom.Derfindesflereforskelligevelfærdsmodelleraltefter,hvilketland

denudspillersigi.IDanmarkklassificerermodellensigsomdenskandinaviskevelfærdsmodel.

DennemodelgørsiggældendeiDanmark,Norge,SverigeogFinland,ogeranderledesendi

andrelande.LasseHorneKjældgaardforsøgerisinartikel”InLocoParentis–Affamilialisering

ifiktionomdenskandinaviskevelfærdsstat”frabogenVelfærdsfortællinger–omdansklittera-

tur ivelfærdsstatenstid(2010)at fremhævedespecielletræk,dergørsiggældendeidenne

velfærdsmodel.Følgendeafsnitvilderforindeholdeenbeskrivelseafdesynspunkter,derfrem-

læggesiartiklen,hvorderisærvilfokuserespåbegrebetaffamilialisering,idetvifinderdette

begrebsærligtrelevantfordenkommendeanalyseafværket.Vigøropmærksompå,atderi

følgendeafsnitikkevilbliveuddybettrækfradetoandrevelfærdsmodeller,henholdsvisden

liberaleogdenkontinentalemodel,dadetteikkeerrelevantforopgaven.

Idenskandinaviskevelfærdsmodelstårstatensomdetbærendeelement.Derforgiver

selvestatsborgerskabetrettilallesocialerettighederforindividet.Tilatbetegnedetteanven-

desbegrebetuniversalitetsprincippet,somersærligtkendetegnendefordenskandinaviskevel-

13af134

færdsmodel.Denvelfærdsmodel,somgørsiggældendeiSkandinavienkaldestypiskforenuni-

verselvelfærdsmodel,ogbegrebetdækkeroverdeenkeltevelfærdsydelser. JørgenGoulAn-

dersenogChristianAlbrektLarsenharudvikletfirehovedpunkter,somgørsiggældendefor

universalismebegrebet:”alleeromfattetafdesammereglermedklartdefinerederettigheder,

alleerberettigede til atmodtagedenpågældendeydelse, allemodtagerdensammeydelse,

denneydelseertilstrækkelig”(Andersen&Larsen,2015,s.13).Etandetbegreb,derbrugestil

at beskrive denne type af velfærdsmodel, er begrebetdecommodification. Begrebet dækker

overstatensunderstøttelseafindivider,dererhavnetisituationer,hvordeikkeharmulighed

foratvaretageetarbejde,herundereksempelvispågrundafsygdom,graviditet,alderdom,stu-

dieetc.Statenvilidissetilfældetrædetilogunderstøtteindividetmedenminimumsindtægt

(Kjældgaard,2010,s.67-68).

Dettredjekendetegnveddenskandinaviskevelfærdsmodelomhandleruafhængigheden

affamilienogensåkaldtnegativfrihed.Dennegativefrihedopstårikraftaf,atstateninterve-

nereridetenkelteindividsfrihedogdensikresigennemborgernesrettigheder(Bjørnstrup,

MatthiesenogSkov,2015,s.28-29).Hertilbrugesbegrebetaffamilialisering,sombetegnermå-

den,hvorpåstatenaflasterfamilienfraopgaverigennemvelfærdsordninger,herundereksem-

pelvisdaginstitutioner,plejehjem,hjemmehjælpetc.Individetsfrihedbliverdermedstoridette

samfund-bådenårderertaleomøkonomiskogsocialuafhængighedaffamilien(Kjældgaard,

2010,s.67-68).Affamilialiseringenbidragertilataflastefamiliernegennemvelfærdsforpligti-

gelser,mensdenligeledesøgerengrundlæggendestræbenefterindividualitet.Denforsøger

såledesatgøremenneskergensidigtuafhængigeafhinanden.Detteaspektveddenskandina-

viskevelfærdsstatbeskriverdetosvenskehistorikere,HenrikBerggrenogLarsTrägårdh,som

enstatsindividualisme,somskalsessomensærligskandinaviskindividualisme:

Densvenskeellerskandinaviskemodelbyggerpå,atdenenkeltestårietdirekte

forholdtilstaten,bådehvadangårpligterogrettigheder.Deterder,sikkerhedsnet-

tetbefindersig,uansetindividetsrelationtilsinfamilie,sinarbejdsgiverellermere

ellermindrevelvilligevelgørenhedsforetagender.Denumiddelbareafhængighedaf

familie,slægt,naboer,arbejdsgiverogforeningericivilsamfundeterblevetminime-

ret(Kjældgaard,2010,s.69,jf.BerggrenogTrägårdh).

14af134

Ikraftafdettekanmanudlede,atmodellenudgøresafradikaleindividualistiskekomponenter.

Affamilialiseringenkansessometresultatafforskelligeudviklingsmønstre,somfandtesi

alledevestligelande,hvorafKjældgaardnævnerfølgende:”selvstændiggørelsenogmobilise-

ringenpåarbejdsmarkedetafkvinderne, tømningenaf familien for funktioner(udover for-

brug),stigendeskilsmissekvotienter,faldendebørnetal,sammensattefamilierogpatriarkatets

krise”(Kjældgaard,2010,s.73).Affamilialiseringskaldog ikkeblotanses foratværenoget

positivt-denhavdebådesociologiskeogpsykologiskekonsekvenserforindividet.SørenMørch

beskriverdetsåledes:

Detfarligevedmanøvrenmedatladedetoffentligetrædeiforældrenesstedbestår

i,atdetikkelængereblivermuligtatafgrænsedetoffentligesansvar.Detbliverså

atsigeetoffentligtanliggende,omfolker lykkelige,gladeogharmoniske(Kjæld-

gaard,2010,s.79,jf.Mørch).

DettestårendnuengangikontrasttildettidligerenævnteudsagnafViggoKampmann,hvori

hanproklamerede,atvelfærdsstatenikkesigterefteratgørefolklykkelige.Politikkernehar

derforforsøgtatmanedenneforestillingtil jorden,vedeksplicitat fortælle,atdette ikkeer

velfærdsstatensformål.MankandogimidlertidudledeafMørchscitat,atderisamfundethar

eksisteretenforståelseaf,atdetalligevelharværetstatensansvaratgørefolklykkelige.

2.3.Startenpådetsenmodernesamfund

Dettespecialehar,somtidligerenævnt, til formålatanalysereværketDanielsandenverden

(1970)afLeifPanduro.Værketerudgiveti1970ogerderforpubliceretpåettidspunkt,hvor

strukturerneisamfundetvarunderudvikling,idetmanoplevedeenmeremodernebykultur,

fremfortidligeretiderstraditionellelandbrugssamfund(Jensen,2006,s.114).Tidligereidenne

opgaveerstrukturernefordettraditionellesamfundblevetbeskrevetogfølgendeafsnitvilbe-

handle,hvilkeforandringer,derudtryktesigefterAndenVerdenskrigogisæri1960’erneog

1970’erne.Afsnittetvilhaveet særligt fokuspå familienog identitetsdannelse idet senmo-

dernesamfund.

EfterAndenVerdenskrigbegyndermansåsmåtatseændringerisamfundsstrukturen,

menisær i1960’ernebliverdisse forandringersynlige.Markeringenmellemdentraditions-

bårneprovinskulturogdenmodernebykulturblivertydeligere.Fastetraditionerbliverihøjere

15af134

gradbrudt,mensinformationererletteretilgængeligeforfleremennesker,herunderikraftaf

radio, tvog internet (Jensen,2006, s.113-114).AnthonyGiddensbetegnerdennenye sam-

fundstypesomdetsenmodernesamfund.Hanarbejdermedbegrebetomtidogrum,hvorman

idetsenmodernesamfundikkelængereudelukkendeharmulighedforatkommunikerefysisk.

Iforbindelsemedblandtandettelefonensfremkomst,erdetblevetlettereatkommunikerepå

tværs af tid og rum. IfølgeGiddens giver dissenye kommunikationsformermulighed for at

styrkerelationerne,dadekanbindeindividertætteresammen,hvorforkonsekvensernevedat

væreogleveadskiltformindskes(Iversen,Lund&Bundgård,2017).

Somtidligerenævnt,påvirkesfamilienafsamfundet.Somfølgeafvelfærdsstatensindtog

bliverdetmerealmindeligtmedenudlejringafsocialerelationer,herunderblandtandetved

brugenafinstitutioner.Ligeledeserdentraditionellekernefamiliemedsamlevendefar,morog

børniopløsning,hvorforstedfamilierharenstigendebetydningforbådebørnogvoksne(Gid-

dens,1995,s.132).Ligesomfamilielivetbliverpåvirketafsamfundet,gørindividetsidentitets-

dannelsedetligeledes.Tidligereharindividetværeunderlagtfastetraditionerognormer,her-

underbådeiforbindelsemedopførselogkarrierevalg,somoftevarfastlagtudfraforældrenes

karriere.Idetsenmodernesamfundsermanentendenstil,atindividetihøjeregradbryder

densocialearviforsøgetpåatskabesinegenidentitet.Samfundeterprægetaf,atnormerog

kravihøjeregradermangfoldige,modstridendeogkontekstuelle,hvilketskaberenustabilitet

forindividetsidentitet,sombetyder,atindividetharbrugformerebekræftelseafandre.Der-

medkommerderetstørrefokuspåidentiteten,hvorindividetjagterdrømmenom’atfindesig

selv’,hvilketgørnarcissismetiletrelevantbegrebisenmoderniteten(Jensen,2006,s.115-116).

Individetharidetsenmodernesamfundmangemulighederforatskabedetlivogdenidentitet,

detønskersig.Detkrævermegetafindividetogalledissevalgmulighederkanværemedtilat

skabeenusikkerhed.Detsocialesessomenkonstituerendebaggrundforindividet.Individet

skabersinidentitetvedatløsrivesigfradennebaggrundogskillesigudfraandre.Identiteten

søgesderforigennemandre,sommankanspejlesigiogderigennemfremtrædeanderledes

end(Jensen,2006,s.144).LarsLundmannJensenbeskriver,hvordanindividetbådekanses

sommegetindividualistisk,menogsåmegetsocialt:

Pådenenesideervialtsåmegetindividuelle(ivoresbestræbelserpåatværefor-

skellige),ogpådenandensideervimegetsociale,idetvoresindividualitetikkeville

16af134

havenogenværdi,hvisikkeandrebekræftedeos.Deandrebliversåledesmedska-

bereafminegenindividuelleidentitet.Spørgsmåleterså,omdetoverhovedetgiver

nogenmeningatsige,atviselvvælger,hvordanvivilvære?!Eller:”Erjegmig,eller

erjegdem?”(Ibid.).

Jensenmenerderfor,atindivideterafhængigtafandremennesker,foratkunneskabesinegen

identitet,dadenneskalbekræftesafandreforatbesiddeenformforværdi.Dervilsenerei

opgavenkommeetuddybendeafsnitomkringidentitetsdannelseogSocialIdentityTheory.

2.4.Ungdomsoprøret

Følgendeafsnitvilindeholdeenkortbeskrivelseafungdomsoprøret,derfandtstediDanmark

fra1968-1972.Formåleteratbeskrive,hvilkesamfundsstrukturer,derlagdetilgrundfor,at

disseoprørfandtsted.

NårmantaleromungdomsoprøretsførstefaseiDanmarkerOleGrünbaumencentral

skikkelse,herundersærligtikraftafhanskontakttilengruppeungeoprøreriHolland–de

såkaldte’provoer’,sominspireredehamtilatudøvelignendeaktiviteteriDanmark.Samtidig

varhanskribent,ogudgavbådeartiklerogbøgeromdetetableredesamfundsundertrykkel-

sesmekanismer.IbogenEmigrér(1969)beskriverhan,hvordansamfundethavdefåetetable-

retdesamfundsstrukturer,detønskedeefterFørsteVerdenskrig:

etsamfund,hvordeungesprælledeisikkerhedsnettetmedenfastlagtlivsbane.Men

engruppeungeharnuvalgtathoppeudafsikkerhedsnettetforatafprøvesigselv

ogfindesinegenlivsform,forenhvergenerationmårealiseresigselvpåsinegen

måde(Martinov,2016,s.25,jf.Grünbaum).

HeriliggerdertilmedenopfordringfraGrünbaumtildeungeom,atdeskalmodsættesigden

poleredetilværelse,somerblevetskabtafsamfundet.Ligeledesbeskriverhansenereibogen,

hvordandeungeharrettentilmagtenisamfundet,hvilkethanblandtandetbegrundermed,at

ungeidagharlangtstørrevidenogformåenendtidligere.Hansstærkesteargumenterdog,at

deungeerdenenestestørregruppe,derforholdersigselvfølgeligttilvelfærdenogdetmo-

derneliv.Hanmener,atungdommenopfattervelfærdensomnogetselvfølgeligt,ogikkesom

statussymboler(Ibid.,s.25-26).

17af134

Ifølge Grünbaum skyldes ungdomsoprøret ”uddannelsesrevolutionen, familieopløsnin-

gen,forbrugerismen,ogteenagedyrkelsen”(Ibid.,s.26).Ligeledeserhanafdenopfattelse,af

detprovokatoriskeikkeskalfindeshosungdommen,menistedetskalsessomdevoksnesre-

aktionpåenfrygtforatmistemagten.Detteudtrykkersigisærnårungdommenforsøgerat

brydemeddenormerogtraditioner,somdevoksneharetableret(Ibid.)Ungdomsoprørerne

reagerede dermed imod det etablerede samfunds værdier og det traditionelle samfund. De

sattespørgsmålstegnvedautoriteterne,herundereksempelvisforældrene,skolelæreren,ar-

bejdsgiverne,politietetc.Devilleselvbestemmeogdermeddefinerederesegneværdier,frem-

foratovertageforældrenes.Deforsøgtesåledesatbrydemedtraditionelleværdierogsam-

fundsskabtenormer(Schroeder,2007,s.148-149).

2.5.60’ernesprosamodernisme

Nærværendeafsnitvilindeholdeenbeskriveafdetendenser,derudmærkedesigilitteraturen

omkring1960’erne,herundermedfokuspå60’ernesprosamodernismen.Afsnitteterrelevant

foratkunneplacereDanielsandenverden(1970)ienlitteraturhistoriskperiode.

Opgennem1950’ernebefandtmansigiennytid,hvormanbevægedesigvækfrakrise-

tidensskyggerogindidetmodernevelfærds-ogindustrisamfund.LitteratogkritikerTorben

Brostrømdefineredei1959modernismesom:

Enbestræbelseforattrængeindognedidetmenneskelige,fremmestideegne,som

ikkeharværetbevidstbehandletafældredigtere.Denskerpåbaggrundaferfarin-

gerframodernepsykologi,erkendelseafdetændredeverdensbilledesmenneske-

ligekonsekvenser,dvs.atregistereterudvidetogmennesketopfattetsomdybere

ogfarligere, ientid,hvorreligiøse,etiske,politiske,socialenormererunderfor-

vandling.”(Brostrøm,1959,s.135-136).

1950’ernevarentid,hvorforfatternegjordesigmangetankerom,hvordandeskulleskriveog

hvilke problemstillinger, der var mest interessante at beskæftige sig med (Mortensen og

Schack,2007,s.64).Devardogenigeom,atgenerationenhavdeenfundamentalmeningsløs-

18af134

hed,mendehavdeforskelligebudpå,hvordanmanskulleforholdesigtilden.Brostrømsudta-

lelsehandledeførstogfremmestomlyrikken,menVillySørensenogPeterSeeberghavdehold-

ningsmæssigtgjorttegntil,atdervarnogetnytpåvej.Manskrevblandtandetvidereiden

prøvedepsykologiskerealisme.Formenblevidettetilfældeikkedetafgørende,hvorfordeti

højere gradvar livsholdningenog emnevalget som tydeliggjorde, hvordan1960’ermoderni-

sterneslitteraturadskiltesigfra”deandres”.Betegnelsen”deandre”udgøresafenbrogetblan-

dingaf forfattere,herundereksempelvisHansScherfig,ToveDitlevsen,OleSarvigmedflere

(MortensenogSchack,2007,s.114-115).Dennetidsforfatteresøgteefterdetautentiskemen-

neske.Defastholdtforestillingenomdetmenneskeligeindividsomdannelses-ogudviklings-

romanenhavdejagtetigennemhundredeår.Detdrejedesigbådeom,hvordetvar,hvorfordet

varforsvundetsamthvordandetkunnegenrejsesisinværdighed.Dehavdesåledesallesam-

menetfællesudgangspunkt:atbeskæftigesigmeddensplittelse,somfandtespåalleniveauer.

Splittelsenskullebådefindesidetenkeltemenneskesomenspaltningmellemkropogsjæl,

intellektogfølelsesamtdetbevidsteogubevidste(Ibid.,s.116).SørenBaggesenbeskriverdet

således: “den modernistiske roman betvivler holdbarheden af den traditionelle realismes

grænsermellempersonogomverden,mellembevidstogubevidst,ogmellemfør,nuogefter.”

(Baggesen,1967,s.121).

BlandtandetudkomLeifPanduro,somerdettespecialesomdrejningspunkt,medværket

Rendmigitraditionerne(1958),somskrevsiginditidsåndensungdomsdyrkelse.Værketaf-

spejler1930’erneskulturradikalesynpåkønogklasse.Panduroudviseridetteværkensolida-

ritetmedde sindssygeog skørepåhospitalet og i familien, hvilket beskrives således: ”Den

sandeogautentiskereaktionpåetsygtsamfundgiverdegaleogoutsiderne,hvissynsvinkler

periodenslitteraturogsåerrigpå”(MortensenogSchack,2007,s.146).Detbeskrivesligeledes,

hvordanPandurosromanererskrevetsomtagetudafenmodernepsykologibog.Dererdog

tilføjetengodportionhumor,galskabogfantastisksymboldannelse,somtilføjerværkerneno-

getandetendblotpsykologienstænkning.IsidstefaseafPandurosforfatterskabbehandlesder

emner såsomborgerskabetsægteskabelige, arbejdsmæssige og eksistentielle kriser, somer

stærktinspireretafsamtiden(Ibid.,s.138).

Prosaeni1960’erneinteresserersigfordenmoderneverden,hvordenindeholderetkri-

tiskblikpådetvelfærdssamfund,dererunderopbygning,ogdemodernistiskeforfatterebe-

skriverenfremmedgjortverdensabsurditet.Panduroerettypiskeksempelpåenforfatter,der

19af134

ofteskildrernormalitetenogsamfundetsensretningafindividerne.Hanstillersigkritiskover

formåden, hvorpå samfundet skaber ensformige individer. Eksistentialismen var et vigtigt

emneforforfatternei1960’erne,idetdetteinspirerededemtilatbeskrivedenegative,menne-

skeligefølger,somdetnyevelfærdssamfundmedførte.Ligeledesvareksistentialismeninteres-

santfor60’ermodernisterne,fordidenkanbeskrivemennesketsforholdtilomverdenen.60’er-

modernisterne kan således beskrives som forfattere, der skildrede demenneskelige konse-

kvensersomvelfærdsstatensindtogmedførte,hvortemaersomidentitetogindividetspsyko-

logivarmegetudbredte(systime.dk).

2.6.Kulturradikalismen

IPandurosopgørmedtraditionalismeninddragerhanelementerfra1930’erneskulturradika-

lisme,somerennyereudgaveafdetmodernegennembrudsoprindeligeradikalismetradition,

deropstodi1800-talletssidstehalvdel.Dentredjeogsidsteudgaveafradikalismenopstodi

åreneomkring1960’erne,hvorfordenneperiodeerinteressantiforbindelsemedLeifPandu-

rosforfatterskab(Kold,2012).

IDanmarkudsprangkulturradikalismenaf1870’ernesborgerligeradikalismeogafdet

intellektuellemiljø,somvarforbundetmedbrødreneBrandesogViggoHørup.Disseborger-

ligt-radikaleidéerskabteenkulturkamp,derprimærtvarrettetmodkirkenogstatensautori-

tet,herunderdenindskrænkede,undertrykkendeogfarveløseborgerligekultur.Sommodsæt-

ninghertilkæmpedemanisærforrettentilindividueludfoldelse,fordomsfrihedogøgettole-

rance(Kold,2012).Bevægelsenudmundedeiåreneomkringårhundredeskiftet,menfikigen

nytlivimellemkrigstiden–dogiennyform.Dennyebevægelsebestodendnuengangafintel-

lektuelleogkunstnere,heriblandtPoulHenningsen,OttoGelstedogHansKirk.Mellemkrigsti-

denskulturradikalismeknyttedesigdogsærligttilvenstre-intellektuelle,deristørreellermin-

dreomfangvar inspireretafsocialismeogkommunisme. I slutningenaf1930’ernestoddet

kulturradikale tidsskriftKulturkampen i spidsen for bevægelsen. Tidsskriftets bærende ele-

mentvar frisættelsenog individetsudfoldelse,ogherudfraskabtede fokusområdersåsom;

Freudspsykoanalyse,seksualdebattenogkvindefrigørelsen(Kold,2012).

Kulturradikalismenhavdekarakterafatværeen’pædagogisk’bevægelse.PoulHenning-

senvarafdenopfattelse,atfolketvarfejlopdragetogderforskullegenopdrages,hvilkethan

menteskulleskegennem”frieskoler,lys,jazzogkubisme”(Martinov,2016,s.264),dogforbe-

20af134

holdtendelironi.Dekulturradikalestilledesigisærkritiskoverformasseproduktion,herun-

derprimærtmasseproduceretpop-ogrockmusiksamttegneserierfraUSA.Derudoverbetrag-

tededebefolkningensom”idioter,formørkede,vildførteilommenpåNATO,USAogVolmer

Sørensen”(Ibid.),ogdefrygtedeisæretkultureltforfald,hvilketligeledesvarenreaktionpåog

kritik af velfærdsstatens popdyrkelse og overforbrug. Flere dramatikere forsøgte at skildre

dissekulturradikaleholdningerisatiriskerevyer,herundereksempelvisKlausRifbjerg,Jesper

JensenogLeifPandurosGrispågaflen.Ungdomsoprøretblevimidlertidettydeligteksempel

på,atkulturradikalisternesfrygtfor,atkulturindustrienvillegøredeungetilrobotagtigekon-

sumenter, ikkeblevenrealitet. I stedetrealiserededeungekulturradikalisternesvisionom

seksuelfrigørelse,egenproduktionafkunstogkultur,frikropsligudfoldelse,utvungentsam-

væretc.(Ibid.).

EfterAndenVerdenskriguddødekulturradikalismensomkulturpolitiskbevægelse.Syns-

punkternelevededogvidereoghavdeiperiodenfra1950-1970’erneenindvirkningpåsam-

fundet,herunderiforbindelsemedbyplanlægning,pædagogik,skole-ogseksualpolitik.Idenne

periodevarforfatterneKlausRifbjerg,VillySørensenogLeifPandurotoneangivne(Kold2012).

LeifPandurosinddragelseafkulturradikalistiskeelementeriDanielsandenverden(1970)vil

blivebeskrevetnærmereispecialetsperspektivering.

2.7.LeifPanduro–enbeskrivelseafhansforfatterskab

FølgendeafsnitvilindeholdeenoverordnetpræsentationafLeifPandurosforfatterskab,hvor-

efterhansopgørmedtraditionalismenvilblivebelyst.Dettegøresmedhenblikpåatskabeen

bedreforståelseafLeifPandurosforfatterskabsamtforatkommenærmereenlitteraturhisto-

riskplaceringafværket.

2.7.1.Forfatterskab

PandurodebuteredemedromanenAv,minguldtand(1957),hvilketligeledesgavhamsitfol-

keligegennembrud.Denfolkeligeanerkendelsevardogikkedeteneste,derinteresseredeham.

Hankomtidligti forfatterskabetikontaktmedfolkidenunge, intellektuellestrømning,der

kaldtes ’nyradikalismen’eller ’kulturradikalismen’.Hermenteman,atdenmodernistiskeog

eksperimenterendesprogkunstvarenskabendeogfrigørendekraft.Detteskullenedbrydeden

småborgerlige og snæversynede vanetænkning, hvor det enkelte menneskes inderste selv

skullekommetiludtryk.SelvomPanduropåmangeområderdeltedettekunst-ogkultursyn,

befandthansigiperiferienafbevægelsen.Hanstrangtilatskrivehumoristiskogfandenivoldsk

21af134

gavligeledeshans litteraturenmodernistisktematik,hvordetabsurdeoghverdagsligeofte

stodcentraltihansværker(Christensen,2001,s.279).

Pandurosforfatterskabkaninddelestreiforskelligekategorier,hvortematikkerneikke

afvigervæsentligtfrahinanden.UdgivelserneRendmigitraditionerne(1958),Deuanstændige

(1960)ogØgledage(1961)omhandleralleenvred,ungmand,derharsværtvedattilpassesig

samfundetogsomderforkonstantmåundertrykkesinedrifter.Decentraleemnergørsigdog

gældendeforheleforfatterskabet,hvilketChristensenbeskriversåledes:

Denpsykoanalytiskeforståelsesmodel,dererrettesnorforromanernespersonteg-

ningogforhandlingsforløbet,går igenihele forfatterskabetsomdengrundform,

stoffeterbyggetopomkring:Detmodernemenneskeerklemtmellemdeimpulsive

lysterogaggressioner,derbestandigtilflyderbevidstheden,ogsamvittighedenog

detyranniskeomgivelser,derheletidenstillerkravom,atdeindividuelleogprivate

gøremålholdersigindenfornoglebestemterammer.Resultateter,atdetnaturlige

begærkanaliseresisygeoganormaleretninger(Ibid.).

Efterfølgendeudkomtreromaner,somalleskildrerenutilpasset,voksenmand:FernfraDan-

mark(1963),Fejltagelsen(1964)ogDengalemand(1965).Dissebøgerbehandlerenmands-

personi40-årsalderen,derbefindersiggrænselandetmellemgalskabognormalitet.Christen-

senbeskriver,hvordan”galskaben–iantipsykiatriskforstand–synesatværeennormalreak-

tionpåenforryktverden”(Ibid.:s.280).Denantipsykiatriskebevægelsevilblivebehandlet

senereiopgaven.

SlutteligtudgavPandurotreromaner,somhandleromdensyge,anarkistiskekærlighed,

hvorkærlighedenkansessomenirrationel,uregerligkraft,somikkeimødekommervoreskon-

ventionelleogromantiskeforestillinger:Danielsandenverden(1970),Vinduerne(1971)ogDen

ubetænksommeelsker(1973).Herertemaetenmidaldrendemand,somharetforholdtilen

yngrekvinde,derudvisersmåpsykotisketendenser.Idissebøgereropmærksomhedenihøjere

gradrettetmodkvinderneendtidligere,hvorogsåpersonskildringenermereafdæmpetog

indføltendtidligere(Ibid.,s.280-281).Pandurosforfatterskabersåledesprægetafengennem-

gåendefællestematik,somkommertiludtrykiforskelligebearbejdninger.Hanformåratskil-

22af134

dredenskævegalskab,somlæserenoftevilkunneidentificeresigmed,ligesomhanogsåop-

stillerfamiliæresituationer,sommanligeledeskanspejleogindlevesigi(Ibid.,s.282).Vier

opmærksommepå,atPanduroharudgivettv-dramatik,menpåbaggrundafopgavensomfang,

harviikkefundetdetterelevant,hvorfordetikkevilblivebeskrevetnærmere.

Iogmed,atderfindeslighedspunkteriPandurospersonligelivoghansværker,erviop-

mærksommepå,atdetligeledeskunneværeinteressantatanvendedenselvbiografiskeme-

todeienanalyseafPandurosværker.Dennemetodeharvidogvalgtikkeatgørebrugaf,davi

ikkeerinteressereti,hvorvidtbogenbaserersigpåvirkeligehændelser.Derudoverfindervi

detvanskeligtatpåvise,atbogentrækkerpåPandurosegenbaggrund,fordibogensparatekst

blotfremsættergenrebetegnelsen’roman’.

2.7.2.Etbrudmedtraditionalismen

LeifPandurosforfatterskabberorihøjgradpåetbrudmedtraditionalismen,herunderdens

normerogværdier.Gennemhansværker,søgerogafprøverhangrænser,somstridermodde

normer,dervargældendeisamtiden.Bruddetmedtraditionalismenudtrykkesihøjgradgen-

nemhansironisketilgangtilsproget,somligeledeskommertiludtrykikarakterernessprog-

brug.Gennemironienudtrykkesutilfredshedmeddeteksisterendesamfund,herunderdets

etableredeogstivnedeinstitutionerogværdier(Franzén,1971,s.130).Netopdenneironivil

blivebehandletnærmereianalysenafDanielsandenverden(1970),hvordetvilbliveanalyse-

ret,hvordanPandurobenytterironientilatfortælleenalvorligfortællingompsykisksygdom,

ogigennemironienudtrykkesineholdningerogdermedstyrkepointerne.LeifPandurosfor-

fatterskabberorsåledespåenstil, somer ironiserende,underholdendeogkoket–dettepå

trodsafentungoggennemgåendepessimisme,somerskarptrettetmodsamfundetogdets

instanser(Ibid.,131).

3.TeoriogmetodeNærværendeafsnitindeholderenpræsentationafdeteorierogmetoder,deranvendesispeci-

alet.Afsnittetvilinddelesitohovedafsnit,herunderdenlitteræreteoriogmetodesamtden

psykologisketeoriogmetode.Denlitteræreteoriogmetodevilindeholdeteorieromhandlende

genre,fortællerogdenlitterærekarakter,ogvildannebaggrundforspecialetslitteræreud-

gangspunkt.Denpsykologisketeoriogmetodeknyttersigtilspecialetspsykologiskeudgangs-

punkt,ogvilindeholdeteorierompsykoanalysen,antipsykiatrienogSocialIdentityTheory.

23af134

3.1.Denlitteræreteoriogmetode

3.1.1.Genre

Inærværendeafsnitvilder forekommeenbeskrivelseafbegrebetgenre, foratopbyggeen

grundlæggendeforståelseafbegrebet.Slutteligtvilderforekommeenbeskrivelseaf,hvordan

psykisksygdommanifesterersigilitteraturen.Deterrelevantforopgavenatidentificerevær-

ketsgenre, idetgenreidentifikationenformeroplevelsenafværketoggiverenforståelsefor

detsfunktion,hvilketskalbidragetilfortolkningenafværket.

Nårmanarbejdermedgenrebegrebetmåmanansedetsometforståelsesredskab.Forat

kunneforståentekstmåmanderfor,indenmanlæserden,haveenforventningom,hvilken

typetekst,derertaleom.Dennekategoriseringskerpåforhånd,fordivialtidmøderenteksti

enkontekst.Entekstkaneksempelvisværeforhåndsidentificeretsom’litteratur’,mensandre

genremarkørerogsåvilpåvirke,hvordanvikategorisereretværk.GerradGenetteharudviklet

begrebetparateksttilatbeskrivealledetekster,dereksistererudenforetværkshovedtekst,

herundereksempelvisværketsindholdsfortegnelse,bagsidetekst,titelbladetc.Ititelbladetel-

lerpåværketsforsidevilderofteværeangivetengenrebetegnelse–eksempelvisangivelsenaf

værketsomroman,digt,novellesamlingetc.Derforfungerersituation,kontekstogparatekst

oftesomledendefaktorer,derskaberbestemteforventningerhoslæserenforudforlæsningen

afhovedteksten(Stounbjerg,2013,s.129-130).Genrebetegnelsen’roman’kommunikereren

reninformationtilmodtageren,hvoriderliggerenintention,herunderhvordanafsenderøn-

sker,atmodtagerskal tilgåværket.Afsenderkannaturligvis ikkepåtvingemodtagerenbe-

stemt tilgang,menkanopfordremodtager til engiven læsning (Genette,1987, s.100-102).

Genettebeskriverdenneinformationogintentionsåledes:”Romanbetyderikke”denneboger

enroman”,hvilketerendefinitoriskpåstand,somnæppenogenharmagttilathævde,men

snarere”Betragtvenligstdennebogsomenroman”.”(Ibid.,s.103).Afsenderersåledesnødttil

atidentificereogaccepteregenremarkøren,hvisværketskalforståsoganerkendessomafsen-

derønskerdet,daværketellersvillekunnemistolkes.Dennemistolkningudtryktesigeksem-

pelvisiforbindelsemedKnudRomersbogDensomblinkererbangefordøden(2006),hvorflere

læserebetragtedebogensomenselvbiografiskroman,hvilketbetød,atbogenkomistormod-

vind,dadenpludseligblevopfattetsomutroværdig–udelukkendefordimodtagerikkelyttede

tilafsendersopfordring(Kjerkegaard,2018,s.67).

24af134

Overordnetsetharmanopereretmedtrestorgenrer:epik,lyrikogdramatik.Herunder

eksistererdermange forskelligeundergenrer:novellen,myten,eposset, slægtsromanenetc.

Denneafgrænsningerdog,ifølgeGenette,problematisk,damaneksempelvishosPlatonogAri-

stotelesoplevede,atlyrikkenikkeoptrædersomenselvstændigkategori.Alligevelgiverdet

meningattaleomstorgenreroggenresystemer,mendeskalihøjeregradansesforatvære

prototypiskeforventningerpåspecifikketidspunkter(Stounbjerg,2013,s.133-135).Historisk

setharmanaccepteret,atgenrererforanderlige,atdeforskydes,krydsesogflydersammen.

Derforkanderheletidenopstånyegenrer,mensandreuddør.Iforsøgetpåatbeskrivegenrer

kombinerermanoftestformogtematik(Ibid.,s.137).

Genrenudgøresaftekster,derdelerenrækkekoder,someksempelvisplot,værketsver-

den, karakterer, fortællereogofteogså enmodus, sombliver et genrekonstituerende træk.

Dissekodergørværketgenkendeligtforlæseren.Genrekodernefremstårdermedsomkonven-

tioner,hvorderskalværetilstrækkeligtaféntype, førmankantaleomengenre(Hejlsted,

2007,s.166-167).Genrenkanopfattessomenstøbeform,dersætterrammenforfortællingen.

Ligeledesguiderdenlæserentil,hvordanfortællingenskallæses.Denudgøresafdekoder,som

dendelermedandreværker,hvorforetværkkandelesinegrundprincipperforsitplotmønster,

sinverden,karakterer,fortællerogmodusmedandreværker.Ligeledesvilenfortællingofte

blandeelementerfraforskelligegenrerogkombineredemtilénfremtrædendegenre(Ibid.,s.

168).

Værketindskriversigigenrekonventionerneforromangenren,hvorfordennegenrevil

bliveuddybetidetefterfølgende.Deøvrigegenrervilikkebeskrivesnærmere,dadetteikkeer

relevantforopgaven.

3.1.1.1.Romangenren

Hejlstedanskuerromangenrenudfradenskonstitueringsperiodeidet19.århundredeog

karakterisererdensåledes:

enlængerefortællingaffattetiprosa,hvisplottypiskerflerstrengetogofteindehol-

deretvældafstørreellermindresidehistorier.Denfiktiveverdeneroftefremstillet

somenkonkrethistoriskrealitet,hvorienellersjældnereflerehovedpersonerud-

foldersig.Karakterenidet19.århundredesromanfremstillesligesomfortællingens

verdenmedenstorbreddeogenhøjdetaljeringsgrad(Hejlsted,2007,s.174).

25af134

YdermeremenerLouiseRosengreen, somer cand.mag. i danskoghistorie, at fortællingens

længdeogdetflerstrengedeplotgiveranledningtil”mangekonflikterellerudslagsgivendebe-

givenheder”(Rosengreen,2015).Ligeledeserdeovenfornævntekarakteristika forromanen

medvirkendetil,atlæserenihøjeregradkanforståogidentificeresigmedkaraktererne(Ibid.).

Romangenrenhardogaltidværetprægetafenspaltning,hvordenkanplaceresigunder

flereundergenrer,hvilketofteerkendetegnetveddensmodi,herundereksempelvisdagbogs-

romanenogrejseromanen.Undergenrernebeskrivesgennemderesplot,verden,karakterer,

fortællerogmodus.Påbaggrundherafvildeflesteromanerværehybriderafforskelligeunder-

genrer.Derformåenanalyseafenromansgenreforvaltningtageafsætidenellerdeundergen-

rer,dergørsiggældendefordenpågældenderoman(Hejlsted,2007,s.174-175).Enroman

kanisigselv,beskrivessomenundergenretilstorgenrenepik,mensendannelsesromanog

ungdomsromanfremstårsomenunder-undergenrertilromanen.

Genrebegrebeterdogidet20.århundredeofteblevetkritiseret,daflereteoretikereer

enigei,atgenredefinitionerneeruholdbare.AlasatirFowlermenereksempelvisikke,atgenrer

kanklassificeres,defineresoggensidigtudelukkehinanden.Ydermereerhanafdenoverbevis-

ning,atgenrerikkeindeholder’nødvendigeelementer’ellerdefinerendesærtræk.Johansenog

KlujeffbeskriverFowlersholdningtilgenrebegrebetsåledes:

Detnytterslet ikkeatbestemmeengenressærtræk, forentenvildenødvendige

elementerværepåetforhøjtgeneraliseringsniveau(f.eks.”allekomedierharka-

rakterer”),ellerogsåvilforsøgetresulterei,atdekonkreteværkerunddragersig

genren.Ogdethjælperikkeatinddeleiundergenrer,fordeviligenrummesåstor

variation,atenhverdefinitionvilværeuholdbar.(JohansenogKlujeff,2009,s.25-

26,jf.Fowler,1982).

Påtrodsafdetteindeholdergenreteorienalligevelenværdi,somskalfindesikommunikatio-

nenogfortolkningen,fremforiklassifikationen.Fowlermener,atenidentifikationafværketer

nødvendig foratkunnefortolkedet,hvorigenrekendskabet formeroplevelsenafværketog

giveren forståelse fordets funktion.Denneholdningdannerbaggrund forvoresvalgomat

26af134

inkorporeregenrebegrebetidenneopgave.Desudenmenerhan,atgenrerskalforståssombe-

slægtedemedhinanden, idetdeoverlapperogkrydsermedhinanden,hvilketbetyder,atde

forskelligegenrerharmangelighedspunkter(Ibid.,s.32).

3.1.1.2.Psykisksygdomoggalskabilitteraturen

Somtidligerebeskrevetønskerviatbelyse,hvordanpsykiske lidelseroggalskabbliverbe-

handletidenantipsykiatrisketænkning.Vianserdetdogligeledesforrelevantatforholdeos

til,hvordanpsykisksygdomoggalskabmanifesterersigilitteraturen,herundermedsærligt

fokuspå,hvorledeslitteraturenkanbidragetilenbedreforståelseafdetgaleogsindslidende

individ.Vierafdenoverbevisning,atdetteperspektivvilbidragetilenøgetforståelseafdet

skønlitteræreværkDanielsandenverden(1970),fordiviherigennemblivergjortbekendtmed

tendensenindenfordendenneformforlitteratur.

Sygdom,herunderpsykisksygdom,erenuundgåeligdelafvoreshverdagogvibliverofte

konfronteretmeddiversesindslidelser,herunderstress,depression,angstetc.Undersøgelser

tyderpå,atomtrenthalvdelenafdenamerikanskebefolkningopfylderkriterierneforenpsy-

kiskdiagnosepåettidspunktilivet(Petersen,2015,s.10).Ydermereforekommerderklare

vidnesbyrdom,atentredjedelafdenvoksnebefolkningiEuropaerellerharværetramtaf

mindsténpsykiskforstyrrelseindenfordetsenesteår(Petersen,2015,s.10,jf.Wittchenetal.

iRose2010).IfølgePetersen,erderopståetendiagnosekultur,hvormangenereltserbortfra

individetsindividuelleoplevelserogistedetfokusererpådeområder,hvorflereindividerop-

leverfællesforstyrrelser–herudfrakanskabesenfællesbetegnelsefordengivnelidelse–altså

endiagnose.Denneøgedediagnosticeringidetmodernevelfærdssamfundkandogforekomme

en anelse problematisk, fordi man placerer vidt forskellige sindslidendemennesker under

sammebetegnelse(Petersen,2015,s.10).

Påbaggrundafdepsykiskesygdommesuundgåelighedfordetenkelteindivid,erderble-

vetskabtetforholdmellemgalskaboglitteratur,somstrækkersighelttilbagetilantikken.In-

denfordansklitteraturvarLudvigHolbergblandtdeførstetilatskildremennesketsabsurde,

overdrevneogirrationelleegenskaber,oggennemhansforfatterskabbenyttedehanord,somi

højgradskaberassociationertildetsindslidendeindivid,herunder”anticyram”og”hellebor”.

Anticyramerenældrebetegnelse forengaleanstaltoghelleborvarenplantesommanan-

vendteiforsøgetpåathelbredepsykiskelidelser(Gammelgaard,2013).I1800-talletsattebåde

StenSteensenBlicherogJ.P.Jacobsenogsåfokuspådetafvigendesindidereslitteræreværker,

27af134

heraf kan nævnes BlichersHosekræmmeren (1829) samt Jacobsens novelle ”To Verdener”

(1879).Islutningenaf1800-talletopstodpsykiatridebatteniDanmark,hvorredegørelserfor

diversesygdomsforløbblevblandetmedenganskehårdkritikafdenbehandlingsform,som

blevførtafsundhedsvæsnet.DennekritikudtryktesigblandtandethosforfatteresomAmalie

SkramogHelgaJohansen,hvorgalskabenpludseligblevsetindefra.Interessenfordetmenne-

skeligesubjektogdetsindrespændingerblevfastholdtistartenafdet20.århundrede,ogiden

forbindelseoplevedeman,atderopstodflereformeksperimenterendeværkeridenmoderni-

stiskeprosa(Ibid.).Forholdetmellemskriftogpsykisksygdomharsåledesværettilstedevæ-

rendeopgennemhelelitteraturhistorien,hvormangeforfatterehargivetosetindblikilivet

medpsykisksygdom.

Dermederskildringenafpsykiskesygdommeoggalskabilitteraturenikkeetnytfæno-

men,menifølgeLiseVandborg,somercand.mag.inordisksprogoglitteratur,opleverviiøje-

blikketentilbagevendendetendensindenforlitteraturensverden,hvorpsykisksygdomigen

fremstårsomomdrejningspunktetimangeskønlitteræreværker(Vandborg,2019)–dogmed

etmereindividualistisksynspunktendtidligere(forfatterweb,2016).Mangeforfatteretræk-

keridenforbindelsepåegneerfaringer(Vandborg,2019),hvilketblandtandetudtrykkersig

hos forfatteren Mikael Josephsen, der i interviewartiklenMed normalsproget ind i poesien

(2020)sigersåledes:

Jegvalgteatskriveommineegneoplevelsersomindlagtpåpsykiatriskeafdelinger

fordidetvardetstof,dertrængtesigpå.Detvarennødvendighed.Ogfordijegaldrig

ilitteraturenerstødtpå,hvorafskyeligtdeteratværeindlagtsomalkoholikertil

afgiftning.(…)Jegvillegernefortællehvilkethærværkmisbrugetivirkelighedener.

Ogomskammen,bådevedatværealkoholikerogogsåsomnedersteihierarkietpå

enpsykiatriskafdeling(Litteratursiden,2019).

Vandborgerafdenoverbevisning,atgalskabslitteraturkanbidragetilenøgetforståelseafdet

følsommeogsygesindogderigennemnedbrydetabuerompsykisksygdom(Vandborg,2019).

IartiklenDettalerviikkeom(2019)giverforfatternePeterØvig,KarenFastrupogAnne-Lise

MarstrandJørgensenetindblikideresindividuellekampemodpsykisksygdomientavsheds-

kultur,hvortabubelagteemnernegligeres.Detreforfattereanserlitteraturensometoplagt

stedatsøgevidenompsykisksygdom,fordidengiverpladstilatdykkenedikompleksiteten

28af134

ogderigennemfremstilledetpsykisksygeindividsomandetendblotetsårbartindivid,som

placerersigudenfordengenerellenormalitetsopfattelse(Rugholm,2019).

Litteraturenharimangeårspilletenstorrolleiforståelsenafpsykiskelidelser,hvilket

blandtandetudtrykkersighosSigmundFreud,sombenyttedesigaflitteraturen,nårhanskulle

beskrivepsyken(Gammelgaard,2013).Deterdogførstiløbetafdesenestetiår,atmanhar

fåetfokuspålitteraturensevneogbetydningiforbindelsemedbehandlingafpsykiskelidelser.

IfølgepsykiaterenAnneLindhardtåbnerlitteraturenopforenunikmulighedforatfåetindblik

isindetskringelkrogeogmennesketbagdiagnoserne(Vandborg,2019).

LasseRaabyGammelgaard, someradjunktpå Institut forKommunikationogKultur–

NordiskSprogogLitteratur,giveriartiklen“Litteraturoggalskab–beskrivelserafenvrang-

vendtvirkelighed”(2013)udtrykfor,atdersynesatværefleretemaer,somgentagersigide

flestegalskabstekster.Hanbeskrivertemaernesåledes:

Deleafværkerneforegåroftepåhospitalerellerpsykiatriskeanstalter.Persongal-

leriet omfatter typiskden sindslidende, psykiatereog læger, nære slægtningeog

venner tilpatienten.Forskelligebehandlingsformer (lobotomi, elektrochok,pille-

medicineringm.m.)skildrestit.Selvmordsforsøg,voldpåbådesigselvogomverde-

nen,psykoser,depressionoghallucinationerudgørdeleafhandlingen.Positionen,

hvorfradensindslidendetaler, forekommerofteatværeustabilog fragmenteret,

ligesomoplevelsenafpersonenskrop,kanvirkefragmenteret.Derforkanman,når

deranvendesenjeg-fortæller,sjældenttagederesudlægningafsagforholdenefor

godevarer(Gammelgaard,2013).

Gammelgaardgørdogopmærksompå,atovenståendebloteretudtrykfortypiskefællestræk,

ogatdetderforikkegørsiggældendeialleskønlitteræreværkeromhandlendegalskab.Haner

afdenoverbevisning,atværkerneofteharétaf følgendetreformål,herunderatskildrelig-

hedstegnenemellemforfatterenogdensyge,atstillesigkritiskoverforpsykiatriensbehand-

lingsformerelleratskildredenlogik,somkommertiludtrykidensindslidendestilstand.

Skildringenaflighedstegnenemellemforfatterenogdensygekommertiludtrykiværker,

hvordereretdecideretoverlapmellemgalskabensomdenudtrykkersigitekstenogforfatte-

rens egenbaggrundog erfaringermed galskabenog vrangvendte virkelighedsforestillinger.

Denkritiskeskildringafpsykiatriensbehandlingsformerudtrykkersigitekster,hvisformåler

29af134

atfrembringeendirektekritikafpsykiatriensbehandlingsformer,hvilketeksempelvisudtryk-

kersigtydeligthosAmalieSkramislutningenaf1800-talletogsenerehenhosdeantipsykia-

triskebevægelseri1950’erneog1960’erne.Formåletmedatskildredetsindslidendeindivids

tilstandmanifesterersigitekster,derønskeratskildredenlogik,derkansporesidesindsli-

dendesudtryksformersåledes,atdetsindslidendeindividikkeblotbelysesudfraforestillingen

om,atdetshandlingererirrationelle(Gammelgaard,2013).Detoverordnedeformålmedind-

dragelsenafgalskabeniskønlitteraturenkansåledesvariereutroligmegetaltefter,hvilken

forfatteroghvilkentekstmanbeskæftigersigmed.

LeifPanduromåsigesatindgåiandelenafforfattere,derbeskæftigersigmeddetsyge

sind.Hansværkerertypiskkendetegnetved,atderbliverstilletspørgsmålstegnvednormali-

tetsopfattelsen,oggalskabenfårlovatsejresomenpositivegenskab.Påbaggrundherafanser

videtforrelevantatinddragepsykologisketeorierogmetoder,herunderdenpsykoanalytiske

teoriogmetode,denantipsykiatrisketeorisamtSocialIdentityTheory.Disseteoriervilblive

gennemgåetsenereidetpsykologisketeoriafsnit.Idefølgendeafsnitvilbegrebernedenupåli-

deligefortællerogdenlitterærekarakterblivepræsenteret.

3.1.2.Denupålideligefortæller

Følgendeafsnitvilindeholdeenbeskrivelseafbegrebetdenupålideligefortæller,hvorforder

ikkevilforekommeengenerelredegørelseforfortællerbegrebetsomhelhed,davi,afhensyn

tilspecialetsomgang,harvalgtathaveetskærpetfokuspådenupålideligefortæller,idetdenne

ersærligtrelevant forspecialet.Dervilhovedsageligt tagesudgangspunkt i JamesPhelan&

MaryPatriciaMartinskapitel””Weymouths”Lektioner:Homodiegesis,upålidelighed,etikog

restenafdagen”(2004)frabogenNarratologiafStefanIversenogHenrikSkovNielsens,hvor

Wayne C. Booths teorier omhandlende den upålidelige fortæller ligeledes bliver behandlet.

Detteafsnitskaldannegrundlagfor,atvisenereianalysenkanpåvisefortællerensupålidelig-

hedogfremlægge,hvordandenkommertiludtryk.Denupålideligefortællerbliverofteknyttet

tilironioghumor,hvorforviafslutningsvistkortvilknyttefortælleinstansentilværketshumo-

ristiskeogironisketone.

Tankenomdenupålideligefortælleropstodforførsteganghosdenamerikanskelittera-

turkritikerogprofessorWayneC.Boothogudtryktesig iudgivelsenTheRhetoricofFiction

(1983),hvordistinktionenmellemenpålideligogupålideligfortællerfandtsted.Hanmener,

30af134

atfortællerenerpålidelig”nårhantalerforellerhandlerioverensstemmelsemedværketsnor-

mer(hvilketvilsigedenimplicitteforfattersnormer)”(Phelan&Martin,2004,s.139,jf.Booth,

1983)og”upålidelig,nårhanikkegørdet”(Ibid.).Boothinddelerupålidelighedeniakser,da

hanmener,atfortællerenkanværeupålideligpåflereforskelligemåder.Fortællerenkanenten

væreupålideligangående fakta,hvilketknyttersig tilbegivenhedernesakse,ellerangående

værdier,somknyttestildenetiskeakse.Ydermeremenerhan,atderforegårensærligkommu-

nikationmellemdenimplicitteforfatteroglæseren,somforegårbagryggenpådenupålidelige

fortæller.Hankalderdettefor”dybhemmeligforståelse”(Ibid.),hvilketskalforståssåledes,at

bådedenimplicitteforfatteroglæserenerbevidsteomfortællerensupålidelighed,menatfor-

tællerenikkeselverklaroverdette.Denimplicitteforfatterkansigesatudgørefortællingens

organiserendeprincip,ogsesofteogsåsomfortællingensnorm(Hejlsted,2007,s.134).

Udfraenklassisknarratologisktilgangtildenupålideligefortæller,kanmangørebrugaf

firetrintilatkategorisereupålideligheden:

(1)udfradengivnepassageellerdenstørrekontekstafgøre,hvorvidtderskeren

upålideligfortællen;(2)specificereartenafdenneupålidelighed–omdenvedrører

faktaellerværdier,ellerbegge;(3)forbindeupålidelighedenmedslutningeromfor-

tællerensomkarakter;(4)overvejeartenafdenkommunion,sometableresmellem

implicitforfatter,fortællerogautroialtpublikum(Phelan&Martin,2004,s.142).

PhelanogMartinmenerdog,atderfindesproblemeridennetilgang,herunderisæripunktto

ogtre.Enfortællerkaneksempelvisbådeværepålideligogupålidelig,hvilketgørdetsværtat

placereupålidelighedenalenepåfakta-ellerværdiaksen.

Desudeneksistererderforskelligemåder,hvorpåfortællerenkanværeupålidelig,som

vilplaceresigforskelligtpådetoakser.Enfortællerkaneksempelvisunderraportere,hvilket

betyder,atfortællerenikkeindrømmeroverfordenhanfortællertil,hvadbådehanselvogdet

autorialepublikumvedomfortællerenspersonligeinteresser(Ibid.,s.143).Detautorialepub-

likumkanbeskrivessomforfatterensidealelæser,hvorforbegrebetersynonymtmeddenim-

plicittelæser(Ibid.,s.137,jf.Rabinowitz,1977,1987).Hvisenfortællerunderraporterer,vil

upålidelighedeneksisterepådenetiskeakse,hvormanogsåkanargumenterefor,atfortælle-

rensnyderbevidst.Hvisenfortællerderimodunderfortolker,betyderdet,atfortællerenikke

31af134

erbevidstom,ellererudeafstandtilatindrømmeoverforsigselv,hvaddetautorialepublikum

vedomhanspersonligeinteresse.Erdettetilfældet,vilupålidelighedenhverkeneksisterepå

begivenheds-ellerværdiaksen,menderimodpåentredjeakse,kaldetvidens-ogperceptions-

aksen.Enmåde,hvorpåmankanafgøre,hvorvidtfortællerenunderfortolkerellerunderrapo-

rterereratfølgetrintre,hvormanundersøgerforbindelsenmellemfortællerenogkarakteren.

Denklassiskenarratologisketilgangmeddefiretrinindeholderimidlertidbegrænsnin-

ger,somPhelanogMartinmenerhængersammenmeddensforholdtilhomodiegesis.Debe-

skriver,hvordanhomodiegesis ikkekræverenfuldstændigkohærensmellemkarakterenog

fortællerensdobbelteroller,hvilketmodellenikketagerhøjdefor(Phelan&Martin,2004,s.

145).Dekonkludererendvidere,atdentilladerenmangelpåfuldstændigkohærensmellem

fortællerenogkarakterensroller,sålængedennemangelpåfuldstændigkohærenstjenerfor-

tællingensstørreformål.Desudenmådenførstkunnebemærkesefter,atinkohærensenhar

væretiarbejde(Ibid.,s.146).

3.1.2.1.Forskelligetyperupålidelighed

PhelanogMartinharudfraBoothstermomupålidelighedogdensakser,udvikletnoglemere

generellekonklusioneromdemangemåder,hvorpåen fortællerkanværeupålidelig.Dette

betyder,atdeharvidereudvikletBoothsoprindeligetermeromkringbegivenheds-ogværdi-

aksen.Dogerderestaksonomi,påsammemådesomBooths,fokuseretpårelationenmellem

implicitforfatter,fortællerogautorialtpublikum.PhelanogMartinsdefinitionafenupålidelig

fortællerlydersåledes:”Enhomodiegetiskfortællerer”upålidelig”,nårhanellerhungiveren

fremstillingafenellerandenbegivenhed,person,tanke,tingellerandetobjektidennarrative

verden,derafvigerfradenfremstilling,somdenimplicitteforfattervillegive”(Ibid.,s.147).De

opstiller togrunde til,hvorfordeønskeratudvidedefinitionen.Den førstegrunder,atalle

afvigelserkræver,atdetautorialepublikumforstårfortællingenpåenandenmådeenddener

blevetfortalt.Dernæstmenerde,atdererstorlighedmellemalleafvigelser,hvormedallefor-

merforafvigelserofteledsagesafhinanden.Derforvildebetragtealleafvigelsersomupålide-

lige,hvordemener,atmankandifferentieremellemtyperafupålidelighed.Deerafdenover-

bevisning,atdetautorialepublikumtillader,atmanskelnermellemtyperafupålidelighed,da

læsereudførertokvalitativtforskelligehandlinger,idetdetgåropfordem,atfortællerenmu-

ligviserupålidelig.Entenvillæseren’forkaste’fortællerensordogderefterrekonstrueretilen

32af134

meretilfredsstillendefremstilling,ellersvillæserenacceptere,hvadfortællerensiger,mensup-

pleredetsagte.Påbaggrundherafhardeidentificeretseksforskelligeformerforupålidelighed:

fejlrapportering,fejlfortolkning,fejlvurdering/fejlbetragtning,underrapportering,underfortolk-

ningogunderbetragtning(Ibid.,s.148-149).

Ifejlrapporteringenfindesupålidelighedenpåbegivenhedsaksen.Denvilofteværeetre-

sultataffortællerensmangelpåvidenogindsigtellermisforståedeværdier,ogoptræderofte

sammenmed fejlfortolkningeneller fejlvurderingen.Fejlfortolkning eller fejlbetragtningkan

entenforekommealeneellerikombinationmedandreupålidelighedstyper.Fejlfortolkningen

kanplacerespåvidens-ogperceptionsaksen.Desudenvilfejlfortolkningenogsåværeetudtryk

for,atfortællerenbesidderetforfejletværdisystem,hvorupåfaldenhedbliverenafdestørste

værdier.(Ibid.,s.149).Fejlfortolkningenfindespådenetiskeakse.Idennetypeafupålidelighed

erfortællerenbevidstom,atdebetragtninger,hanhargjortsig,erusande(Ibid.,s.150).Un-

derrapportering,underfortolkning ogunderbetragtning findes ligeledespåhenholdsvisbegi-

venhedsaksen,perceptionsaksenogdenetiskeakse.Underraporteringopstårnårfortælleren

fortællermindre,endhanselvved.Underfortolkningoptrædernårfortællerenharenmangel

påviden,opfattelsesevneellersubtilitet,hvilketvilresultereienutilstrækkeligfortolkningaf

enbegivenhed,karakterellersituation.Slutteligtopstårenunderbetragtningnårenfortællers

etiskedømmekrafterpårettespor,menikkegårlangtnok.(Ibid.,s.151)

En fortællerkansåledesværeupålideligpåmange forskelligemåderogpå forskellige

tidspunkterisinfortælling,hvormedfortællerenkanforekommeupålideligigennemhelefor-

tællingen,uansettidspunkt.Desudenvilfejlrapporteringenofteværeledsagetafandretyperaf

upålidelighed.Derforskaldeforskelligetyperafupålidelighedikkesessometnytredskabssæt

tilatidentificereupålideligefortællere,menskalihøjeregradsessomethjælpemiddeltilat

skærpelæserensperceptionerafindividuelletyperupålideligefortælleakter.Ligeledesmod-

sætterdennetaksonomisigdenalmindeligeantagelseaf,atpålidelighedogupålidelighederet

modsætningspar,hvorhelefortællingenvilansesforatværesuspekt,idetderopdagesenupå-

lidelighed.PhelanogMartinerderimodafdenopfattelse,at fortællereeksisterer ietbredt

spektrumfrapålidelighedtilupålidelighed.Enfortællerkansåledesbådeværefuldstændigpå-

lideligellerfuldstændigupålidelig,menkanligeledesogsåværepålideligpåenellertoakser,

mensdenerupålideligpåandreakser(Ibid.,s.151-152).

33af134

Iforbindelsemedimpressionismensgennembrud,opstodderensærligironiskform,hvor

denupålidelige fortæller fremstår som tekstens ironiskeomdrejningspunkt.Denne ironiske

formkansporeshelttilbagetilLudvigHolbergsforfatterskab,menendtemedatblivesærligt

dominerendeforprosaenopigennemhele1900-tallet.Teknikkenbeståriatladetekstenblive

fortaltafetindivid,somikkeerbevidstomdenfuldebetydningafdethan/hunfortæller.Ifølge

Bredsdorff,dererprofessorinordisklitteraturpåKøbenhavnsUniversitet,kandenupålidelige

fortællersdominansi1900-talletforklaresmeddenfreudianskepsykoanalyse.Periodenvar

nemligdomineretafforskelligeformerforlitteratur,sombehandledepsykoanalysensforestil-

lingom,hvordanindividetsbevidsthedindeholderbevidsteogubevidstelag.Derforblevden

upålideligefortælleretbevispå,atmanikkekanstolepånogensforestillingeromegnemotiver

(Bredsdorff,2011,s.180-181).

3.1.3.Denlitterærekarakter

Nærværendeafsnitvilbelysedenlitterærekarakterer,hvilketvilsættesiforbindelsemedvo-

ressenereinddragelseafdenpsykoanalytisketeoriogmetode.Detteerrelevant,daflereaf

karaktererne,herunderisærprotagonistenDaniel,senerevilbliveanalyseretudfraetpsyko-

analytiskperspektiv.Vieropmærksommepå,atdereksisterermangeforskelligeforestillinger

om,hvordanenkarakteranalysebørudformes,hvorfornærværendeafsnithar til formålat

fremlægge,hvordanviforholderostildenlitterærekarakter.Afsnittetviltageudgangspunkti

PerKroghHansensKarakterensrolle.Aspekterafenlitterærkarakterologi(2000),Annemette

Hejlsteds”Karakterer”iFortællingen–teorioganalyse(2007),hvorhunblandtandetbenytter

sigafJosephEwenmodelomhandlendekompleksitet,udviklingoggennemtrængningindtil

det indrelivsamtRimmon-Kenansanskuelseromkringkarakterensomenmuligogtekstlig

konstruktion.YdermereanvendesLisMøllers”Karakter”frabogenLitteratur–introduktiontil

teorioganalyse(2013),hvorhuntagerudgangspunktiJamesPhelansanskuelseromkringden

litterærekaraktersometmimetisk,ettematiskogetfunktioneltaspektogE.M.Forstersskelnen

mellemrundeogfladekarakterer.

3.1.3.1.Karakterensomtekstligkonstruktionogsommuligperson

IfølgeLisMøllererkarakterbegrebetsvigtighedofteblevetnegligeret,idetmangekritikerei

periodenfra1960’erneogfremtil1990’ernetabuiseredekarakteranalyserindenforlitteratur-

forskningen.Strukturalisterneansåkarakteranalysesometoverfladefænomen,derhørtetilpå

tekstensniveau(Hejlsted,2007,s.98)ogkritiserede isærdendelafkarakteranalysen,som

34af134

behandlerkarakterersom”rigtigeindivider”(Møller,2013,s.46).Denstrukturalistisketanke-

gangblevdogligeledeskritiseret–ogsåindefra–idetdenikkeansåkarakterensomenæstetisk

konstruktion(Hejlsted,2007,s.100).Opfattelsenafkarakteranalysenhardogændretsigsiden

hen,hvorogsålitteraturvidenskabenhargenopdagetkarakteren.Ifølgedenamerikanskelitte-

raturforskerBlakeyVermeulehardetendnuikkeværetmuligtatvænnelæsereafmedatbe-

tragtedefiktive litterærekarakterersom’rigtigeindivider’.Påtrodsafdennekritikknytter

Møllersigdogtilkognitionsvidenskabensforestillingom,atkarakteranalyserervigtigeivores

arbejdemedlitteratur,fordivilæserfiktivekaraktererpåsammemådesomvi‘læser’vores

medmennesker:”Hermedværeogsåantydet,atlitteraturentilbyderosenunikmulighedforat

studereenevneessentielforalmellemmenneskeligkommunikation.”(Møller,2013,s.47).

Idiskussionenomkringdenlitterærekaraktersomentekstligkonstruktionellerenka-

raktersompersonunderstregerPerKroghHansendog,atdeterumuligtatansekarakteren

sometlevendemenneske.IbegrundelsenherforbenytterhanLars-ÅkeSkalinsprincipperom

karakteren,hvilketHansenbeskriversåledes:”deternødvendigtatforstådelitterærekarak-

terersomæstetiskestrukturerindlejretiet’mimetisksprogspil’,somikkemåforvekslesmed

virkeligheden,menderimoderen’fiktionsvirkelighed’”(Hansen,2000,s.47).Derliggerdoget

problemiudelukkendeatanskuekarakterensomentenenrenanalogitilvirkeligepersoner

ellerblotsomentekstuelfunktion,dakarakterenisigselverentekstuelfunktion,hvorderi

læsningentillæggespersonerellerpersonlignendekonstrukter,hvorde’levendegøres’ilæs-

ningen(Ibid.,s.48).Dermedpåvirkerlæseren,hvordankarakterenspersonlignendekonstruk-

terdannes.Udfradeforskelligesynspunkter,somerfremlagtafhenholdsvisHejlsted,Møller

ogHansengørviopmærksompå,atvinaturligvisikkeanskuerdenlitterærekaraktersomet

virkeligtmenneske,menatkarakterensegenskabervilblivelæstoganalyseretsomvardetet

muligtmenneskemedpersonlignendetræk.Voresanvendelseafdenpsykoanalytisketeoriog

metodebevirker,atvoreslæsningvilbyggepåenforestilling,hvordenfiktivelitterærekarak-

terbliveropfattetsometmuligtindivid,derbesidderdebevidsthedsstrukturer,somligeledes

udtrykkersigvedvirkeligeindivider,hvorforviihøjgradplacererosopadHansensopfattelse

afkarakteren.Dermederviafdenoverbevisning,atkaraktererneertekstligekonstruktioner,

somindeholdermuligemenneskeligetræk,hvilketkanhjælpeostilatforståverdenpåenan-

denmåde,hvorforvifinderenkarakteranalyserelevantfornærværendespeciale.

35af134

3.1.3.2.Rundeogfladekarakterer

LisMøllertagerafsætiJamesPhelansanskuelseromkringdenlitterærekarakter,somhunme-

nerbeståraftreforskellige,mendogforbundneaspekter:etmimetisk,ettematisksamtetfunk-

tionelt.Detmimetiskeaspektomhandler,hvordankarakterenfremstårsometmuligtmenneske.

Heritillæggeskarakterenegenskaberogmotivationer,somdannerbaggrundfor,hvordanvi

forstårogbegrunderdenshandlinger,samthvordanviforholderosempatisktilden.Ligeledes

erdet, idetteaspekt,atvi forholderostil,hvorvidtkarakterenertroværdigellerej.Viskal

såledesafkodeogafgøre,hvorledesdetermuligt,atkarakterenhandlerpåengivenmåde,ien

givensituation,udfradeegenskaberogdetudgangspunktkarakterenbesidder.IfølgeMøller

erallekarakterermimetiske–dogivarierendegrad(Møller,2013,s.47-48).

IsinbeskrivelseafdenlitterærekaraktergørMøllerligeledesbrugafE.M.Forstersskel-

nenmellemrundeogfladekarakterer.Erkarakterenrund,hardenmulighedforatoverraske

påenoverbevisendemåde.Erkarakterenderimodflad,vilmåden,hvorpådenoverrasker,ikke

væreoverbevisende,idetdefladekaraktererikkeindeholderudviklingsmuligheder.Deerder-

imodtyper,somerskabtudfraenenkeltegenskabellerenenkeltidé.Detkanligeledesbeskri-

vessom,atdefladekarakterersfokusliggerpådettematiskeaspektfremfordetmimetiske.En

fladkaraktervildermedofteudtrykkesigvedatværeallegorier,udspaltningerelleraspekter

afpersonligheden,eksempelvis somenrepræsentationafen tendensellerenskyggesideaf

protagonisten(Ibid.).

AnnemetteHejlstedbeskriver,hvordandenrundekarakteransesforatværedenhøjest

rangerede,mensdenfladekaraktererdenlavestrangerede.Detokategorierskaldogikkebe-

tragtessomfaste,menderimodsomtoyderpoler,hvordeflestekaraktereroftestvilplacere

sigetstedimellem.SomalternativtilForstersklassifikationharJosephEwenudvikletenmere

nuanceretmodel,somindeholdertreakser:Kompleksitet,udviklingoggennemtrængningind

tildetindreliv:

Kompleksitet: Etenkelttræk ßà Kompleksaftræk

Udvikling: Ingenudvikling ßà Maksimaludvikling

Indreliv: Setudefra ßà SetindefraFigur1:OversigtoverEwensmodel,somindeholdertreakser.OvenståendefigurerinspireretafFigur4.5.iFor-

tællingen–teorioganalyse(2007)afAnnemetteHejlsted.

36af134

Hejlstedbeskrivermodellenpåfølgendemåde:

Kompleksitetfremstillessomenvariabelstørrelse,derbevægersigmellemeten-

kelttrækiallegorienelleretenkeltfremtrædendetrækikarikaturenogetkompleks

aftræk.Udviklingerikkebundettilkompleksitet,hvilketerensbetydendemed,at

kompleksefigurerikkebehøveratudviklesig.Gennemtrængningindtildetindre

livudmøntesietspektrumfrafremstillingafpersonersindrelivtilfigurer,hvissind

forbliveruigennemtrængeligt(Hejlsted,2007,s.117).

InærværendeopgavevilvigørebrugafbådeForstersbegrebomrundeogfladekaraktererog

samtidigtbenytteosafEwensklassifikationafkompleksitet,udviklingogindrelivhosdenlit-

terærekarakter.Vierafdenoverbevisning,atvivedatanvendeetsamspilafdetokategorier

vilkommefremtilenmerekompleksanalyseafdeudvalgtekaraktereriværketDanielsanden

verden(1970).

Slutteligt indeholderallekarakterer, ifølgeMøller,et funktioneltaspekt, oger til forat

driveplottetfremad.Erkarakterenihøjgradfunktionel,vildenoftekommetiludtryksomen

antagonist,derkunfindesifortællingenforatudføreenbestemthandling(Møller,2013,s.48).

3.1.3.3.Karakterindikatorerogkaraktermatricer

IfølgeHejlstedkanmanskelnemellemkarakterensomentekstligkonstruktionogkarakteren

somenperson.GørmanbrugafForsterstankeromrundeogfladekarakterer,vilmanforholde

sigtilkarakterensomenperson,hvilketeksempelviskommertiludtrykikarakterensmimeti-

skeaspekt,hvormanforholdersigtilkarakterensometmuligtmenneske.Hejlstedplacerersig

dognærmereRimmon-Kenansopfattelseafdenlitterærekarakter,somudtrykkersigsåledes:

Itekstenerkaraktererknudepunkteridetsprogligemønster(…)Selvomdissekon-

struktionerpåingenmådeermenneskeridenbogstaveligebetydningafordet,er

dedelvismodelleretoverlæserensbegrebommennesker,ogidenforstandligner

devirkeligemennesker(Hejlsted,2007,s.103,jf.Rimmon-Kenan).

37af134

Rimmon-Kenanforsøgeratkombineredetoopfattelserafmuligogtekstligkonstruktion.Hejl-

stedanserdetdogsomenbetegnelseafrenttekniskkarakter,hvorforhunigrovetrækvilde-

finereenkaraktersåledes:”Enkarakterudgøresafsummenafkarakterindikatorerogderes

indbyrdesrelationer”(Hejlsted,2007,s.104-105).

IsitforsøgpåatbeskrivekarakterbegrebetharHejlstedskabtbegrebetkarakterindika-

toren,hvilkethunanserforatværekarakterensmindsteenhed.Karakterindikatorenudgøres

afenegenskab,såsometnavn,etpersonligtpronomen,enpåklædningsgenstand,ensjælelig

tilstand,eterhverv,enfærdighed,enadfærd,enhandlingetc.(Ibid.).IfølgeHejlstedskalder

bloténindikatortilforatskabeenkarakter,hvorindikatorenangiveretsubjekt,derbesidder

evnentilatudføreenhandling.Dermedknytterkarakterbegrebetsigikkeblottilmenneskelige

ellermenneskelignendesubjekter,menkanaltsåogsåudtrykkesigiformafgenstandeoglig-

nende(Ibid.,s.105).Somtekstenskrider frem,vilderknyttes flerekarakterindikatoreretil

karakteren,hvilketefterfølgendevilsamlesigtilkaraktertræk,somdermedskaberkarakteren

(Ibid.,s.106).IfølgeHejlstedsermanofte,atkarakterindikatorerneændrersigitaktmed,at

fortællingenskriderfrem,hvilketkanskyldesenudviklingikarakterensværemådeeller,atder

opstårenmereuddybendeognuanceretbeskrivelseafkarakterensværemåde,somlæseren

ikketidligereerblevetgjortbekendtmed.

UdoverkarakterindikatorengørHejlstedbrugafbegrebetkaraktermatricer,hvilketskal

skabemeningoggenkendelighedhoskarakteren.Hunbetegnerdensomenformforkarakter-

mønster,derforekommerofteogervelkendte.Hejlstedbeskriverkaraktermatricensåledes:

”Karaktermatricenudgøresafetsætafkoder,derkommerudefraogliggerindbyggetiselve

opbygningenafkaraktereniformaftekstenskarakterindikatorerogderesindbyrdesrelatio-

ner”(Ibid.,s.109).Dissekodervilofteudtrykkesigsomkarakterindikatorer,herundereksem-

pelvis handlinger, tænkemåder eller oplevelser af omverden, der er kendetegnende for be-

stemtetyperafmennesker.Herkandereksempelvisværetaleombarnet,denvoksne,kvinden,

dengaleetc.Dererdermednoglekoder,somersærligtknyttettildengenerelleopfattelseaf,

hvordanenspecifikkarakterburdeagere–eksempelvis,atbørnerfrygtløse,leger,græder,gri-

neretc.Enkarakterknyttersigdogikkenødvendigvisblottilénkaraktermatrice.Karakteren

kansåledesgodtbesiddeflerematricer,eksempelvis:moderen,forretningskvinden,feministen

38af134

etc.Slutteligtkanenfortællingindeholdematricerforkarakterensudvikling,herundereksem-

pelvisudviklingenfrabarntilvoksen,etdannelsesforløbellerdetmenneskeligesammenbrud,

somihøjeregradbesidderenlitterærtraditionisig(Ibid.).

IfølgeHejlstedskabeskarakterensegenskaberikkeblotvedatblivenævntaffortælleren,

menligeledesgennemfremstillingenafkarakteren.ForatbeskrivedettegørHejlstedigenbrug

afRimmon-Kenanskarakteriseringsformer.Herskelnesdermellemdirekteogindirektekarak-

teristikker.Dendirektekarakteristikerbestemmelsenafdenlitterærekarakter,herunderek-

sempelvishviskarakterengiveskaraktertrækket’ond’.Dendirektekarakteristikstårdogstær-

kest,hvisdenudtalesafenneutralogobjektivfortæller.Itilfældeaf,atdendirektekarakteri-

stikikkegivesafensådanfortæller,vilmanihøjeregradkunnebrugekarakteristikkentilat

beskrivefortællerenselv,idetdendirektekarakteristiksåledesikkekanbetegnessomvalid

(Ibid.,s.111).Erderderimodtaleomenindirektekarakteristik,vilkaraktertrækkeneihøjere

gradvisesogudfoldesiværket,hvilketkanopdelesifølgendekategorier:handling,tale,ud-

seende,miljø og forstærkning via analogi (Ibid., s. 110-111). Et overblik over kategorierne

fremgårafnedenståendefigur:

Figur2:Oversigtoverdekategorier,derkangøresiggældendevedenindirektekarakteristikafenkarakter.Oven-

ståendefigurerinspireretafFigur4.4.iFortællingen–teorioganalyse(2007)afAnnemetteHejlsted.

39af134

Enkaraktershandlingerkandermedopdelesiengangshandlingeroggentagnehandlinger.En-

gangshandlingererkarakteriseretvedatfremkaldedynamiskeaspekterogvedathaveenstor

rolleifortællingensvendepunkt.Derimodergentagnehandlingeretudtrykforvaneogrutine

hoskarakteren,somafslørerdensuforanderligeogstatiskeaspekt,hvilkeoftevilmedføreen

komiskellerironiskeffekt(Ibid.,112-113).Ydermerekanenkarakterstaleopdelesihenholds-

vissamtaleogtanker,mendaviidetteværkblotharadgangtilprotagonistenDanielsindre,er

handenenestekarakter,hvorvifåradgangtiltanker.IfølgeHejlstedkanenkarakterstanker

virke stærkt selvkarakteriserende, fordikarakterenkankarakterisere sig selvgennemegne

tankerogbeskrivelser.Dettekansåledesbådeværeigennemdirekte-ogindirektekarakteri-

stikker(Ibid.,114).Enkarakterstaledefinererikkeblotden,dertalesom,menligeledesden,

dertaler(Ibid.,113-114).Vedkarakterensudseendeskelnesdermellemdetræk,karakteren

ikkeharkontroloverogdetræk,dererheltellerdelvisafhængigafkarakteren.Den første

kategoriudtrykkersigeksempelvisihøjde,hudfarveogkøn,mensdenandenudtrykkersigi

påklædning,makeup,muskelmasseetc.Ydermerefremgårdet,atenkaraktersmiljødelvistde-

finerespåbaggrundafdefysiskeomgivelserogafdetmenneskeligeogsocialemiljø(Ibid.,s.

114-115).Slutteligtkananalogierbidragetilatøgestyrkenafetkaraktertræk,hvorfordeikke

skaberetselvstændigtkaraktertræk.Analogierkanbådeudtrykkesigvednavne,landskaber

ogmellempersoner.Idenforbindelseersærligtnavnerelevantefordettespeciale,ogudtryk-

kersigsærligtimorfologiskenavne,hvorbetydningenafkarakterensnavnoverførestilkarak-

teren.

3.1.3.4.Decentreringafsubjektet

IfølgeHansenerderigennemdetsenesteårhundredesketenændringifremstillingenafden

litterærekarakter.I1800-talletvarkaraktererneprægetafdenpsykologiskeroman,mensman

idet20.århundredeihøjeregradoplevede,hvordankarakterenblevopslugtafhistorieneller

’systemet’,fremforatpådragesigselvstændighed.DerformenerHansen,atderersketende-

centreringafsubjektet,ogsåkaldetensubjekt-død.Detteeropståetpåbaggrundafdensti-

gendebevidsthedomdekollektivesocialestruktureresdominansidetmodernesamfund,hvil-

ketligeledeserpåvirketogopståetikraftafvelfærdsstatensindtog,somharmedførtenøget

pessimismeilitteraturen.Denøgedepessimismeharbevirket,atmanharfjernetsigfraidéen

omindividetsomdetermineretafdetsmedfødtepsykologi,tilistedetatfokuserepådenindi-

vidoverskridendedybdepsykologi,hvormanblandtandetarbejdermeddetubevidste,det’ets,

40af134

styringafjeg’etetc.(Hansen,2000,s.199-200).Hersættermanligeledessubjektetiforbindelse

medsamfundet,hvormanmener,atsamfundetkanpåvirkeindividetsidentitet.Subjekt-døden

kanderforværeeteksempelpå,atsamfundetharpåvirketlitteraturenienretning,hvordet

følersigundermineretafsamfundet.Freudspsykoanalysevilblivenærmerebeskrevetiefter-

følgendeafsnit.

3.2.Denpsykologisketeoriogmetode

3.2.1.Denpsykoanalytisketeoriogmetode

FølgendeafsnitvilindeholdeenbeskrivelseafSigmundFreudspsykoanalyse,somdenbliver

beskrevetafFreudibøgernePsykoanalyseigrundtræk(2001)samtPsykoanalyse.Samledefo-

relæsninger(1994),herundermedinddragelseafPeterThielstsIntroduktiontilpsykoanalysen

(1981),hvorFreudssynspunkterligeledesbliverfremlagt.EndviderevilLilianMunkRösings

kapitel”Psykoanalyse”frabogenLitteraturenstilgange(2001)bliveanvendtforsåledesatfå

enbedreforståelseaf,hvordanpsykoanalysenkanbenyttessometteoretiskogmetodiskred-

skabiarbejdetmedDanielsandenverden(1970).Yderligerevildetblivebeskrevet,hvordanvi

ønskeratanvendedenneiforbindelsemedvoresanalyse,samthvorforvianserdensomrele-

vantfornærværendespeciale.Psykoanalysendannergrundstenenefordenantipsykiatriske

tænkning,hvorforvifinderdetrelevantatklarlæggedenpsykoanalytisketænkningforudfor

afsnittetomantipsykiatrien.

IforbindelsemedFreudsarbejdemedpsykoanalysenopstilledehantoforskelligeformer

forbevidsthedsmodeller.Førstebevidsthedsmodeleropdeltitretyperafbevidsthedsniveauer,

herunderdetbevidste,detubevidsteogdet førbevidste.Detbevidsteerudtryk fordendelaf

bevidstheden,somertilgængeligt for individet,hvorimoddetubevidstebetegnerdendelaf

bevidstheden,somerutilgængeligtforindividet.Freuderafdenoverbevisning,atdetbloter

enmegetlillebrøkdelafdetubevidste,somkanblivetilgængeligtforindividet.Dennetypeaf

ubevidsthed,somharpotentialetilatovergåtilbevidstheden,bliverafFreudbetegnetsomdet

førbevidste(Rösing,2002,s.177).Freudansådogikkedennebeskrivelseafdetpsykiskeap-

parat som fyldestgørende, hvorfor han i årene omkring 1920 udarbejdede en anden be-

vidsthedsmodel–strukturmodellen(Thielst,1981,s.42).Strukturmodelleninddelesitrefor-

skelligeinstanser,herunderoverjeg(superego),det(id)ogjeg(ego).

41af134

3.2.1.1.Overjeget

Overjegetbetegnerdendelafdenmenneskeligebevidsthed,somerunderlagtsamfundet,kul-

turenogautoritetensforestillinger,normerogregler,herunderhvadderbetegnessom’rigtigt’

og’forkert’(Rösing,2001,s.177).Freuderafdenoverbevisning,atdennepåvirkningafindi-

videttypiskknyttersigtilforældreinstansen,hvorigennemindividetlæreratidentificeresig

medforældreneogderesnormer,hvilketbetyder,atracemæssigeogsocialeforholdsamtetni-

sketraditionervidereførestilindividet(Freud,2001,s.17).

3.2.1.2.Det’et

Det’eterderimodudtrykfordendelafdenmenneskeligebevidsthed,somerdrifts-oglyststy-

ret,ogsomderforikkerummerrationalitetogbeherskelse.Iforsøgetpåatopnåentilfredsstil-

lelseafdrifts-oglystbehoveneeksistererderingenreglerellerlogiskelove(Ibid.,s.16,18),

hvorfordennedel af bevidstheden forekommermegetprimitiv (Thielst, 1981, s. 47). Ifølge

Freudeksistererdertoforskelligeformerfordrifteriindividetspsyke:deseksuelleogdeag-

gressivedrifter(Pedersen,1985,s.33).Inærværendespecialevilviblotbeskæftigeosmedde

seksuelledrifter,idetviikkefinderdeaggressivedrifterrelevante.

Deseksuelledrifterudtrykkersigifemforskelligefaser,herunderdenoralefase,denanale

fase,denfalliskefase,latensperiodenogdengenitalefase,somalleknyttersigtilforskellige

perioderilivet.Derersåledesvissedeleafkroppen,som”ersærligtenergimobiliseredeibe-

stemteperioderaf livet” (Ibid., s.35).Denorale faseudtrykker sig i spædbarnsperiodenog

knyttersigtildeprocesser,derskeriogomkringmunden.Mundenfremstårsomdetcentrale

element ibarnets første faseaf livetogdennydelse,derknyttersighertil,vilværetilstede

restenaflivet–dogimindregrad.Denanalefaseudtrykkersigitoårsalderen,hvorfølsomhe-

denflyttestilmuskulaturenomkringendetarmsåbningen.Idenneperiodeudviklerbarnetkon-

troloverendetarmenslukkemuskeloglærersamtidig,atomgivelsernelæggervægtpårengø-

ring af netop dette område.Den falliske fase opstår i tre-seksårsalderen, hvor følsomheden

knyttersigtilkønsorganerne(Ibid.,s.35-39).IfølgeFreuderdetidennefase,atbarnetoplever

ødipuskomplekset.Hanerafdenoverbevisning,attre-seksårigebørnsseksualdriftbetragter

forælderenafmodsattekønsometobjekt,hvormeddetkanhaveetinfantiltønskeometsek-

sueltforhold.Ødipusstadieteretstadie,somallebørnvilgennemleve,ogdetrummerbarnets

ønskeomatbefrisigfradenforælderfigur,dererafsammekønsombarnetselv,fordidenne

forælderbesidderenplads,sombarnetønskersig.Inogletilfældekanimpulsenblivesåstærk,

42af134

atdetudviklersigtiletreeltønskeomdød(Freud,1994,s.158-160).Latensperiodenopståri

forbindelsemed,atbarnetindser,atdetikkeeristandtilatudkonkurrereforælderenafmod-

sattekøn(Pedersen,1985,s.35-39).Derforbegynderbarnetatrettesinopmærksomhedvæk

fraforældreneogudmodomverdenenogpersoner,somudgørenerstatningforforældrein-

stansen,herunderiforbindelsemeddetsinteraktionmedpædagoger,lærere,offentligeforbil-

lederogidealeretc.Idenneperiodevilbarnetsseksualitethvile,fordidetrettersinopmærk-

somhedvækfraforældreneogudmodverdenen(Freud,2001,s.17).Slutteligtindtræderden

genitalefaseiforbindelsemedatbarnetbliverkønsmodent,hvilketøgerdriftsstyrken.Dermed

erdetendnuengangkønsorganerne,somblivercentraleforindividet(Pedersen,1985,s.35-

39).Allededriftsimpulser,sombarnettidligereharstiftetbekendtskabmed,smeltersammen

til”deadfærdsmønstre,fantasierogtanker,somkarakterisererdenvoksnesseksualliv”(Ibid.,

s.39).

3.2.1.3.Jeg’et

Jeg’etbliverafPeterThielstbeskrevetsom“etslagssanseorganforheledetsjæleligeapparat

ogdeterikkeblotmodtageligtfordepåvirkninger,derkommerudefra,menogsåforsådanne,

somkommerfrasjælelivetsindre”(Thielst,1981,s.47).Jeg’eterdermeddendelafbevidsthe-

den,somsøgeratskabeenbalancemellemoverjegetogdet’et,hvorfordenharenmæglende

effekt.Jeg’etsyppersteopgaveerattilfredsstilledrifterneindenforkultureltogsocialtaccep-

tablerammer(Freud,2001,s.16,18),hvormedjeg’etvaretagerbegge instansers interesser

(Rösing,2001,s.177).IfølgeFreudskabersamfundetogkulturenenformfornegligeringaf

drifterne.Dennenegligeringøgerbelastningenhosdetenkelteindivid,hvilketøgerforekom-

stenafneuroser.Neurosererderforetproduktafdenneforsagelseafdemenneskeligeinstink-

ter,deropstårsomfølgeafdetciviliseredesamfund(Danielsen,1974,s.17).

Detervigtigtatbemærke,atdetobevidsthedsmodellerskalbetragtessometsupplement

tilhinanden,hvorfordenaturligvisikkeudelukkerhinanden.Jeg’etogoverjegetbesiddersåle-

desbådebevidste,ubevidsteogførbevidstelag,hvorimoddet’etblotbesidderubevidstelag

(Rösing,2001,s.177).

3.2.1.4.Voresanvendelseafpsykoanalysen

Somtidligerenævnt,ønskerviatklarlægge,hvordanvibenyttermetodenivoresanalyseaf

Danielsandenverden(1970)således,atmodtagererbevidstom,hvordantekstengribesan.

Derforanservidetforrelevantatdefinere,hvisbevidsthedsstruktur,deranalyserespåivores

43af134

arbejdemedbogen.VoresprimærefokusvilværepåDanielogLailasbevidsthedsstrukturer,

idetdestårsomromanensomdrejningspunkt,menvivilligeledesbelyseHerbert,Bertramog

Gustavsbevidsthedsstrukturer.

I forbindelsemed vores inddragelse af de antipsykiatriske bevægelser, herunder især

Laing,anservidetforrelevantatinddragedenpsykoanalytisketeoriogmetode,fordidenpå

mangemåderdannergrundlagfordenantipsykiatrisketænkning.Lainglæggersigopadpsy-

koanalysensopfattelseafbarnealderenspsykologiskeproblematikogforestillingenom,atbar-

netsførsteseksleveåreryderstdeterminerendefordetsvoksenliv.Psykoanalysenssynspunk-

terbliverdermedbenyttetsometsupplementtildeneksistentialistiskepsykologiogpsykiatri,

somdannergrundlagforLaingsopfattelseafsindslidendeindivider.Laingforholdersigdog

ligeledeskritisktildenfreudianskepsykoanalyse,fordihanerafdenopfattelse,atFreudneg-

ligerervigtighedenafsindslidendeindividersinterpersonellenetværk,herunderfamilien.Psy-

koanalysenbegrænsersignetoptildetenkelteindivid,hvorforLaingogantipsykiatrienstænk-

ningkanopfattessomenudvidelseafpsykoanalysen,hvoropmærksomhedenflyttesfradet

intrapersonelletildetfamiliæreoginterpersonelle(Leide,1985,s.110-111).Denantipsykia-

trisketænkningvilblivebeskrevetidetefterfølgendeafsnit.

IfølgeRösingertekstanalysenogpsykoanalysenyderstrelevanteforhinandeniforbin-

delsemeddenanalytiskepraksis,fordidebeggeforholdersigtil:”komplicerede,modsigelses-

fulde,levendesymboldannelser(…),hvoretudsagnaldrigkantagesforpålydende,oghvordet

usagteerligesåvigtigtsomdetsagte.”(Rösing,2001,s.181).Rösingerligeledesafdenover-

bevisning,atpsykoanalysenkanbenyttessomenformforhjælpediskursiarbejdetmeddet

tekstanalytiske, fordipsykoanalysenanskuerverdenpåenmåde, somgørdetmuligtatbe-

grebsliggøretekstensstruktureriensprogligvending,somadskillersigfratekstenseget.Der-

medkanFreudsteorieromsymboldannelse,herundereksempelvisødipuskomplekset,fungere

somen inspirerendeoggivendehjælpediskurs iarbejdetmedteksten(Ibid., s.181-182).Vi

anserdenpsykoanalytisketeoriogmetodesomyderstrelevantivoresarbejdemedLeifPan-

durosromanDanielsandenverden(1970), idetvifinder,atbogenorienterersigmegetmod

psykologien.Bogenkredseromafvigelseognormalitetietsamfund,hvorindividethelstskal

placeresigindenfornormalitetensgrænserforatbliveaccepteretoganerkendt.Pandurostil-

lerspørgsmålstegnvedsamfundetogdetsinstitutioner,herunderisærdenmedicinskepsyki-

atri,oggiversåledeslæserenstoftileftertanke.

44af134

3.2.1.5.Kritikafpsykoanalysen

Detervigtigtatpointere,atpsykoanalysen–ligesomdeflesteandreteoretiskeretninger–har

væretgenstandforkritikgennemårene.Nærværendeafsnitvilindeholdeenkortbeskrivelse

afdemestdominerendekritikpunkter,somknyttersig tilden freudianskepsykoanalyse.Vi

finderdennekritikrelevant,davianserdetforvigtigtatforholdesigkritisktildetanvendte

stof.

Denførsteogmest fremherskendekritikerrettetmodpsykoanalysensseksualitetsbe-

greb.Denfreudianskepsykoanalysefiksitgennembrudislutningenaf1800-tallet,hvorseksu-

alitetvaretydersttabuiseretemne,somikkeblevbehandletidetoffentligerum.Freudsover-

bevisningom,atbørnbesidderenseksualitet,ogatdeitre-seksårsalderenopleverdetførom-

talteødipuskompleks,blevisærgenstandforstorkritik,fordidissetankerendnuikkevarso-

cialtaccepteret(Danielsen,1972,s.14-15,Ebdrup,2015).Udoverseksualteorierneblevpsy-

koanalysenligeledeskritiseretfordensantagelseom,atindivideterstyretafubevidstemeka-

nismer,sombefindersigdybtidetspsyke.Denneantagelsestårikontrasttildentraditionelle

medicinsketænkning,hvorman:”identificerernogletydeligesymptomer,stillerendiagnose

oggiverdennødvendigebehandling”(Ebdrup,2015).Flereharstilletsigtvivlendeoverfor,

hvorvidtdisseubevidstemekanismervirkeligerstyrendeforvoresbevidsteliv,fordidenetop

eryderstsværeellernærmestumuligeatidentificere(Ibid.).

Somtidligerenævnt,blevFreudspsykoanalyseligeledeskritiseretafdeantipsykiatriske

bevægelser,fordidenikkeforholdersigtilvigtighedenafdetinterpersonellenetværk,herun-

derisærdetfamiliæresamvær.Teorienforholdersigdermedblottildetenkelteindivid(Leide,

1985,s.110-111).Denfreudianskepsykoanalyseblevydermerekritiseretfordensmanglende

videnskabeligeforankring(Ebdrup,2015).

Påtrodsafkritikkenfindervidogalligevelmetodenanvendeligogrelevant,fordidenkan

bidragetilen forståelseaf individetsselvogudviklingenheraf.Samtidigbliver teorien flere

gangenævnteksplicitiværket,hvorfordetervanskeligtatsebortfradensrelevansforspeci-

alet.

3.2.2.Antipsykiatrien

Nærværendeafsnitvilindeholdeenbeskrivelseafdenantipsykiatriskebevægelsesamtdetan-

kerogoverbevisninger,der sættes i forbindelsemeddenne.Beskrivelsenherafvil tageud-

45af134

gangspunktisynspunkterfremlagtafpsykiaterenRonaldD.Laingsomdeudtrykkersigivær-

kerneOplevelsenspolitikogparadisfuglen(1969)ogDetspaltedeselv(2001).Deterdogvigtigt

atfremhæve,atLaingikkeselvanerkendtebetegnelsen’antipsykiatri’somdækkendeforhans

teoretiskestandpunkt.Hanbetragtedederimodsigselvsompsykiateriordetsoprindeligefor-

stand,fordihanvarafdenoverbevisning,athanstilgangbidragertilenpsykologiskhelbre-

delse,somsøgerathelbredesjælogkrop.Hanfølteikke,atflertalletafpsykiaterelevedeoptil

titlen,hvorforhanmente,atdissesåkaldtepsykiatereburdegåunderbetegnelsenantipsykia-

tere.Daantipsykiatrienharvundetindpasiomverdenensomenbetegnelse,dernetopbehand-

lerteorierogpraksisser,somerioverensstemmelsemedLaingssynspunkter,harvidogbe-

sluttetat følgedennetradition.VierdogopmærksommepåLaingsuviljemodnetopdenne

betegnelse(Leide,1985,s.13).

3.2.2.1.Antipsykiatrieniethistoriskperspektiv

Denmedicinskepsykiatriogdiagnosekulturenharværetgenstandforkritikimangeår,men

kritikkenudtrykkersigdogmestsystematiskideantipsykiatriskebevægelserfra1960’erneog

frem(Mosgaard,2009,s.244).Dissenyebevægelserforholdtsigmegetkritisktildenetable-

redepsykiatriogmodsattesigdentraditionellemedicinskeopfattelseafsindslidendeindivi-

der.Bevægelsernevarafdenklareoverbevisning,atsamfundetogfamilierneherivaryderst

sygdomsskabendefordetenkelteindivid(Leide,1985,s.37).Deantipsykiatriskesynspunkter

udtryktesigpådaværendetidspunktiflereklassiskebøgerogartikler,herunderblandtandet

iGøgereden(1962)afKenKesey,somsenereblevfilmatiseretienyderstsuccesfuldogprisvin-

dendeudgave.Værkernehavdetilformålatfremstilleogdiskuteredenmedicinskepsykiatris

metodersamtfremlæggeskadeligevirkninger,undertrykkelseogdetstemplendeaspektved

detpsykiatriskesystemogdetsdiagnosekultur(Mosgaard,2009,s.244).

Denantipsykiatriskebevægelsegjordesitindtogikølvandetpåengenereltvoksendeop-

mærksomhedogutilfredshedvedbestemtedeleafdeneksisterendesamfundskultur,somel-

lersikketidligerehavdeværetgenstandforkritik.Bevægelsenudsprangsåledessomennatur-

ligdelafdengenerelleoprørstendens, somudtrykte sigpådaværende tidspunkt,herunder

blandt andet i strømninger som ungdomsoprøret, hippiebevægelsen, studenteroprøret etc.

(Ibid.).Bevægelsentagerudgangspunkt ienhumanistisk,socialistiskellerendirekte liberal

plan for frisættelsenaf individet fradeeksisterendeundertrykkendestrukturer (Mosgaard,

2009,s.244,jf.Fee,2000).Somdetligeledesfremgårafafsnittetomhandlendedettraditionelle

46af134

samfundogvelfærdsstaten,arbejdervelfærdsstatenudfraenfilosofiom,atallesamfundets

borgereskalhjælpehinandensåledes,atingenfalderigennemisystemet.Denneidékommer

isærtiludtrykidetsocialesikkerhedsnet,someretnet,derskalhjælpeogløftealle,somhar

behovfordet.Antipsykiatrienstillersigdogkritiskoverfordennesåkaldte’hjælp’,idetdean-

serdetforforkertoguansvarligt,atvisseindividerharmulighedforatbestemmeandreindi-

vidersskæbneogdermedvurdere,hvorvidtdeharbehovforhjælpellerej(Leide,1985,s.37).

Laingstænkningerpåvirketafmangeforskelligeogikkemindstmodstridendepsykolo-

giskeretninger,herunderdeneksistentialistiskepsykologi,psykoanalysensomdenudtrykker

sigvedMelanieKleinogSigmundFreud, samtGregoryBatesonogkommunikationsteorien.

DissetreteoretiskeretningererutvivlsomtLaingsstørsteinspirationskilder.Hanhardoglige-

ledeshentetinspirationfraErvingGoffmansteoriomhandlendebetydningenafinstitutionens

indretningfordensindslidende,MichaelFoucaultoggalskabsbegrebetsamtThomasSzaszte-

ori,deranserhekseriogpsykiskelidelsersomtosammenligneligebegreber.Påbaggrundheraf

harhanskabtsinegenhelhedsforståelse,somudtrykkersigidenantipsykiatrisketænkning

(Ibid.,s.108-115).

3.2.2.2.Sundhed,normalitetoggalskab

Foratfåenklarforståelseafdenantipsykiatriskebevægelseogsynspunkternebag,erdetre-

levantatforholdesigtilbegrebernesundhed,normalitetoggalskab.Følgendeafsnitvilsøgeat

afklarenævntebegreberforatfåenbedreforståelseafantipsykiatrienssynherpå.Afsnittetvil

udelukkendetageudgangspunktibegrebernesomdebliverbeskrevetafLaing,idethanhar

nogleyderstklaredefinitionerheraf.Detervigtigtatbemærke,atafsnittetblotpræsenterer

Laingsforståelseafsundhed,normalitetoggalskabidenvestligeindustrialiseredeverdenidet

20.århundrede.IfølgeLaingrummeralleformerforsamfundafvigendeogutilregneligeindivi-

der,somopgennemhistorienerblevetmødtmeddiversesanktioneriformafumyndiggørelse,

udelukkelse,strafellerbehandling.Disseafvigendeindividerblivertypiskstempletsomgale,

fordiallesamfundharenhistorisk,socialogkulturelfunderetopfattelseafsundhedoggalskab,

hvorgalskaboftemanifesterersigidetnormafvigendeogutilregneligeindivid.

IbogenGalskabensstrategier(1985)afFolmerLeidebliverLaingssynpåsundhedbeskre-

vetsåledes:”Sundhedvilsigeatværehel,autentiskogifærdmedatrealiseresåmangeafsine

mulighederiforholdtilsitegetudviklingstrinogdenforeliggendetotalelivssituationsommu-

47af134

ligt”(s.10).IfølgeLaingeksistererderblotetfåtalafsundeindivider.Hanerafdenoverbevis-

ning,atfundamentalsundhedprimærteratsporehosspædbørn,menatderestilstandhurtigt

ændresimødetmeddettyvendeårhundredesfamilieoginstitutioner(Laing,1969,s.44-45).

Gennempåvirkningfradetomgivnesamfundskærpesbarnetsudviklingsmuligheder,fordibar-

netherigennemlærer,hvilkefølelser,deransessomhenholdsvis’acceptable’og’uacceptable’.

Ienalderaftoårvilbarnettilegnesigenklaropfattelseaf,hvordandetbøragereogopføresig

forattilpassesigogtilfredsstilleforældrene.Barnetlærer,hvordandetskalbevægesig,hvad

detskalføleoghvilkelydedetskalsigeforatpasseindiopfattelsenaf,hvadderer ’rigtigt’

(Ibid.,s.46).Dettebetyder,atbarnetienalderaftoårpåbegynderenfraspaltningafmulige

reaktionsmåderogderigennembegrænsersitudviklingspotentiale.Oftevilfølelsersomvrede

ogafskyblive fraspaltet, fordidegenereltansessom ’forkerte’ følelser,hvilketmedfører,at

barnetblivermindreheltogsundt(Leide,1985,s.10-11).Denneundertrykkelseafbarnets

udviklingsmulighederblivertypiskbetragtetsomenkærliggerningogsometledienordentlig

opdragelse,menLaingerdogafdenopfattelse,atderertaleomenvoldeligadfærd,somikke

eribarnetsbedsteinteresse.Hanbeskrivervoldsomengerning,dersøgeratindsnævreog

kontrollereandresfrihedogderigennemtvingeindividettilatagerepåenbestemtmådesåle-

des,atindividetsudviklingsbanebliverhæmmet(Laing,1969,s.45).Laingbeskriverdetsåle-

des:”Dendobbeltefremgangsmåde,derbeståriatødelæggeosselvmeddenenehåndogkalde

detkærlighedmeddenanden,eretkunstgreb,mankanforundresigover.”(Ibid.,s.54-55).Når

barnetharværetgenstand fordennevoldgennemde første femten-sekstenår,vildethave

udvikletsigtil”enhalvtvanvittigskabning,derermereellermindretilpassetengalverden.

Detteervoredagesnormalitet”(Ibid.,s.45).

Laingansernormalitetensometbegreb,derdækkeroverdetgennemsnitligeindivid,der

hargennemgåeten fraspaltningsproces i forsøgetpåat tilpassesig familienogdetomgivne

samfund.Dennekonstantespaltningafselvetlederindividetindigalskaben.Leidebeskriver

Laingsopfattelseafgalskabensåledes:

Nårspaltningenliggerindenfordet,enpsykiaterpåetgiventstedtiletgiventtids-

punktvurderersomtilregneligt,mendogafvigendefradetnormaleoggennemsnit-

lige,talerLaingomskizoidetilstande.Deterforholdsvismildere,menubehagelige

spaltninger.Enpersonopleverfxensplittelsemellemsitønskeomtilbagetrukket-

hedogisolationfraandrepådenandenside.Ellerenpersonopleverensplittelse

48af134

mellemsinsjælogsinkrop.Nårspaltningenmedførertabafrealitetssansenogper-

sonlighedensopløsning,ogdensåledes liggerudenfordet,psykiaterenanser for

tilregneligt,erdertaleomskizofreni(Leide,1985,s.11-12).

Normalitetenudtrykkersigdermedhosindivider,somgennemenspaltningafselvethartileg-

netsigfamilienogsamfundetsnormerogforventningerogdermedplacerersigindenfordet

gennemsnitligeogtilregnelige.Deskizoidetilstandeudtrykkersighosindividersomansesfor

tilregnelige,mensomikkekanleveoptilnormalitetsopfattelsenogdetgennemsnitlige.Slutte-

ligtkommerdetskizofrenetiludtrykhosindivider,sombådeoptræderutilregneligtogsamti-

digtafvigerfradetnormaleoggennemsnitlige.Laingerafdenoverbevisning,atderikkeer

langtmellemde tre tilstande,hvorfor et individ skiftevis kanbefinde sig i alle tre tilstande

(Leide,1985,s.12).

Laingersåledesafdenopfattelse,atdeterfamilienogsamfundetsomgennemenvoldelig

adfærdsøgeratbegrænseogformeindividetsåledes,atdetertilpassetsamfundetsnormali-

tetsopfattelse.Dermedbliverdetellerssundeogoriginaleindividgenstandforenspaltnings-

proces,hvoruønskedeelementerafselvetbliver fraspaltetså individetkanbegåsigsomet

gennemsnitligtogdermednormaltindivid.Spaltningenafselvetøgermulighedenfor,atindi-

videtsenerehenbevægersigiretningafengalsindstilstand(Laing,1969,s.57).Dennegale

sindstilstandkræver,atindividetienrumtidudelukkesfradetøvrigesamfundogdetsborgere

indtildetigenharopnåetenadfærd,somerioverensstemmelsemedsamfundetsnormerog

regler.Laingbeskæftigersigsåledesmedsindslidendeadfærdietsamfundsmæssigtperspek-

tiv.Hanforholdersigyderstkritisktildetgængsenormalitetsbegrebogstillerspørgsmålstegn

ved,hvorvidtdeterindividetellersamfundet,derersygt(Laing,2001,s.13-15).

3.2.2.3.DenmedicinskepsykiatriogLaingsopbrud

Følgendeafsnitvilværeopdeltitodeleogindeholdeethistoriskperspektivpågalskabensamt

enbeskrivelseafLaingsopgørmeddenmedicinskepsykiatri, herundermed inddragelseaf

hansopfattelseaf,hvilkekonsekvenserdenneformforpsykiatrikanhavefordetenkelteindi-

vidogdetsudvikling.

3.2.2.3.1.Galskabeniethistoriskperspektiv

Galskaberetbegreb,somhareksisteretimangeårhundrede.Alleredei1400-talletvardetal-

mindeligtflerestederiEuropaatpåtvingegalemenneskerombordpåetskib–etsåkaldtnar-

49af134

reskib–hvoreftermansendtegalningenenedadfloden.Degaleblevikkeblotudstødtafsam-

fundet,menfikofteogsåpålagtenydmygendeogkritiskrolle,hvilketeksempelvisudtryktesig

iteatret,hvordengalekomtiludtrykinarrensskikkelse.I1500-talletopstoddenførstepsyki-

atriskerevolution,hvorbevægelserbegyndteatansegalesomsygeindivider.Sygdommenvar

dogopståetpåbaggrundafnaturligeårsager,herundereksempelvisiformafforgiftning.Iden

forbindelsetrådtemoralskeogreligiøsesynspunkteribaggrunden,ogblevgradvisterstattet

afnaturvidenskabelige(Leide,1985,s.29-30).Fra1650’erneogopigennem1700-talletople-

vedeman,atdegaleognormafvigendeindividerblevfjernetfrabybilledetidestørrebyerog

anbragtpådiverseinstitutioner,hvorsamfundetsøvrigeborgerkunnebetaleforatkommeind

ogsesamlingenafgale.Disseinstitutionervarnaturligvisogsåfyldtmedsamfundetsøvrige

udstikkere,herunderfattige,invalide,tiggere,kriminelleoggamle.I1800-talletforekomden

andenpsykiatriskerevolution,hvordegaleblevadskiltfradeøvrigeudstikkereogdermedfik

deresegneinstitutioner.Degalessindstilstandblevgenstandformetodiskogsammenlignende

observationerogderessymptomerblevpludseliganerkendt,registreretogklassificeret.

Selvebetegnelsenpsykiatriblevanvendtforførstegangi1803.Idenforbindelsebleven

psykiaterbetegnetsomenlæge,derhavdespecialeipsykiatri.Sindssygdommeblevpådavæ-

rendetidspunktbetragtetsomnoget,dereksisteredeipatienten,hvilketbetød,atdervarnoget

galtmedpatientenshoved.Manbegyndtesåsmåtatinddelesindslidelserneiflereforskellige

typerogistartenaf1900-talletkunnemanpåbaggrundafforskelligegrundlæggendekende-

tegndiagnosticeredesindslidendepatientermedforskelligeformerforpsykiskesygdomme,

herunderautisme,skizofrenietc.(Ibid.,s.30,32).Opgennem1900-talletblevderindførtfor-

skelligebehandlingsformer,herunderinsulincomabehandlingogelektrochoki1930’erne,psy-

kokirurgii1940’ernesamtpsykofarmakai1950’erne.Sidstnævntebehandlingsformharbety-

det,atdepsykiatriskeafdelingererblevetmererolige,fordimedicinendæmpersymptomerne.

Den dæmper dog også individets følsomhed, fantasi, kreativitet, sensualitet og seksualitet

(Ibid.,s.33-34).IfølgeLeidemågalskabenmanifesteresigidet,sometgiventsamfundanser

forklartafvigendeogufornuftigt.

3.2.2.3.2.Laingsopbrudmeddenmedicinskepsykiatri

Laingvar,somtidligerebeskrevet,stærkmodstanderafdenmedicinskepsykiatriogdenprak-

sissomgørsiggældendeheri.Detteskyldesblandtandet,athananserdenmedicinskepsykiatri

50af134

somenormtmagtfuld,fordidenharmulighedforatbestemme,hvilkeindividerderskalstoppe

hvilkenadfærdhvornår.Laingbeskriverdetsåledes:

Hvisenviolinistietorkesterspillerfalskt,menikkekanhøredetoghellerikketror

pådet,nårdeandrefortællerhamdet,oghvishansåinsistererpåatblivevedmed

atspilleiorkestret,oghanstadigspillerfalsk,ogdermedødelæggermusikken,hvad

kandersågøres,spørgerLaing?Hvisalovertalelseslårfejl,erdersåandetatgøre

endatfåhamfjernetmedmagtmodhansviljeogholdtborte,sålængehanfremtruer

iatødelæggefornøjelsenforalleandre?(Leide,1985,s.37).

Dermederhanafdenoverbevisning,atstrukturenivoredagessamfundogdenmedicinske

psykiatrifordrer,atindividermedforskelligeformerforafvigendeadfærdplacerespåpsykia-

triskeafdelinger,hvorderessindstilstandblivergenstandforobservation,diagnosticeringog

kontrol.Denmedicinskepsykiatrierdermedblevetforæretetdobbeltmandat,hvordeførst

ogfremmestskalsørgeforatafskæreafvigendeindividerfradetøvrigesamfundogsamtidig

skalforsøgeatstoppeogændreindividernesmentaletilstandsåledes,atderesadfærdbevæger

sigfradetuønskedetildetønskede.Samfundetpålæggerdermeddenmedicinskepsykiatrian-

svaret foratvurdere,hvilke individer,derharbehovforhjælpogsamtidigsøgeatgiveden

fornødnehjælptildetenkelteindivid(Leide,1985,s.37).

Laingmenerikke,atdennemagtbørgivestildenmedicinskepsykiatri,dahanerafden

overbevisning,atpsykiaternearbejderudfraetyderstsubjektivtsynspunkt,hvordeserbort

fradenenkeltepatientsoplevelserogsynspunkter, fordipatienten ikkeanerkendessomen

egentligperson,mennærmeresomenbunkesymptomer.Dennearbejdsformbevirker,atder

ikkeopstårenreelkontaktmellempatientogpsykiater.Påtrodsafdenmanglendegensidige

kontaktmellempatientogpsykiater,bliverpatiententypiskstempletpåbaggrundafetkort

samværmedenpsykiater.Dissesamværtageroftemindreendfemminutter,hvilketLaingbe-

grundermeddenmedicinskepsykiatrisopfattelseaf,atskizofreneindividerikkeeristandtil

atindgåiendu/jegrelationogderigennemskabekontakttiløvrigeindivider,herunderheller

ikkeenpsykiater.Laingtagerdogafstandfradettesynspunkt,idethanmener,atmanpålægger

denskizofrenealansvarfordenmanglendekontakt.Hanerderimodafdenopfattelse,atan-

svaretskaldelesmellemdenskizofreneogøvrigeindivider,fordimødetmedetskizofrentin-

51af134

dividoftekanforekommeforuroligendeogubehageligt,hvilketkanbetyde,atmodpartenop-

levervanskelighederiforholdtilathåndtereogopretholdekontaktenmeddetsindslidende

individ(Ibid.,s.40).

Denneproces,hvordetsindslidendeindividblivervurderetudfraetkortogintetsigende

samværmedenpsykiater,bliverafLaingbeskrevetsomstemplingsprocessen.Foratskabeen

procesmedfågnidninger,søgerdenmedicinskepsykiatriogpersonaletheriatopretholdeen

imødekommendeogforståendetoneoverfordesindslidendepatienter,hvilketantipsykiatrien

anserfordobbeltmoralskadfærd.Fornægtelsenafpatienternesoplevelsekan,ifølgeLaing,be-

tyde,atpatienternespsykiskelidelserfastholdesogvidereudvikles,fordidennesubjektiveop-

levelseoftekanfremståsometforklarendeelementiforståelsenafindividetsafvigendeadfærd

ogmentaletilstand(Ibid.).

3.2.2.4.Selvet

Foratforståindivideterdet,ifølgeLaing,nødvendigtatforstådetenkelteindividsopfattelse

afsigselv.IbogenDetspaltedeselv(2001)arbejderLaingudfraeteksistentialistiskmenne-

skesyn,hvorhantagerafstandfradennaturvidenskabeligemådeatsemennesketpåogder-

medogsådenmedicinskepsykiatri.Hananserikkenødvendigvisindividetshandlingerogop-

levelsersometsygdomstegn,mentolkerdemderimodsometudtrykforindividetseksistenti-

elleproblemer.Laingbenytterbetegnelsenværen-i-verden,nårhanskalbeskriveindividetsom

enhelhedbeståendeafpsyke,kropogverden.Begrebetbyggerpåidéenom,atmeningenmed

tilværelsenikkeergivetpåforhånd,hvorforindividetaleneskalsøgeatvælgesinmeningmed

tilværelsen.Mennesketanskuessåledessomethandlendeindivid,somsøgeratskabeenme-

ningmedlivetogtilværelsen.Deterderforrelevantatforholdesigtil,hvordandetenkeltein-

dividforvaltersinfrihedogevnetilatvælgeogtageansvarforsitegetliv.IfølgeLaingharalle

individermulighedforathandleanderledesogdermedvære-i-verdenpåenandenmåde,hvor-

forindividetmåtageansvarfordetsegeneksistensudfradevalg,dettræffergennemlivet.

Individetsidentitetbliverdermedskabtpåbaggrundheraf(Leide,1985,s.42-43).Følgende

afsnitvilsøgeatbeskrivedetopositioner,somudtrykkersigimennesketsforholdtilselvet,

herunderprimærontologisktryghedogprimærontologiskutryghed.Idetefterfølgendevilder

forekommeennærmerebeskrivelseafdetontologiskutrygge individ,hvordet ligeledesvil

blivebeskrevet,hvilkeforbehold,dererforbundetmednetopdennetilstand.

52af134

IfølgeLaingerdertoforskelligemåderatvære-i-verdenpå,herunderprimærontologisk

trygtellerprimærontologiskutrygt.Somfølgeafindividetseksistensvildetgentagnegange

bliveudsatforflereforskelligelivsproblemer,somdeternødsagettilatforholdesigtil.Disse

livsproblemerkankommetiludtrykiformaf:”godtogondt,livogdød,kærlighedoghad,vir-

kelighedoguvirkelighed”(Leide,1985,s.47).Detenkelteindividsløsningpåovenståendelivs-

problemervilvarierealtefter,hvordanindividetharvalgtatvære-i-verdenpå.Denontologisk

tryggepositionudtrykkersighosdeindivider,derharetlegemliggjortforholdtilselvet–altså

enfølelseafatbeståafkød,blodogknogler.Isådannetilfældeerindividetbekendtmed,atdet

erunderlagtstørremagter,somtruerdetslegeme,herunderblandtandetsygdom,forfald,død

etc.Mankansåledestaleom,atindividetopleversinpsykeogkropsoménenhed(Laing,2001,

s.70-73,184).Denontologiskutryggepositionkommerderimodtiludtrykhosindivider,der

haretulegemliggjortforholdtilselvet,hvilketbetyder,atindividetopleverensplittelsemellem

sjælogkrop.Disseindivideropleveratværestærkereknyttettilsjælen,hvormeddeføleren

adskillelsefrakroppen(Ibid.,s.42-42,73-74Leide,1985,s.47).

Laingerafdenoverbevisning,atderopstårendnuenspaltningiselvethosontologisk

utryggeindivider,hvorselvetspaltesito;detindreselvogdetfalskeselv(Laing,2001,s.89).

Detfalskeselvhartilopgaveatbeskyttedetindreselv,hvilketbetyder,atdetfalskeselvmå

påtagesigansvaret forselvetskommunikationmedomverdenen.Dennekommunikationvil

typiskudtrykkesmedenstoreftergivenhed,hvorindividetvilsøgeathengiveogtilpassesig

omverdenenogdeholdninger,somkommertiludtrykheri.Individetseftergivenhedopstårpå

baggrundafengrundlæggendeangstfor,atomverdenenopdagerdetsindresandeselv(Ibid.,

73-74,187,Leide,1985,s.50).Påbaggrundherafpålæggesdetfalskeselvflerekarakteristika

fraomverdenen,hvormedindividet føres længere ind ikonformiteten(Ibid.,49-50).Det/de

falskeselversåledesetudtrykforénellerflere’masker’eller’personaer’,somindividetpåtager

sig,hvorforindividetssynligeadfærdkanadskillesigmarkantfradenusynligeadfærd(Laing,

2001,s.79).Laingbeskriverdetsåledes:

Den skizoides falske selv er tvangsmæssigt underlagt andres vilje (…). Det føles

fremmed.Denuvirkelighed,meningsløshedogformålsløshed,somgennemtrænger

detssansninger,tanker,følelseroghandlinger,ogdengennemgåendedødhed,som

53af134

prægerdet,erikkeblotprodukterafetsekundærtforsvar,menerdirektekonse-

kvenserafdengrundlæggendedynamiskestrukturiindividetsværen(Laing,2001,

s.107-108).

Individethandlersåledesikkepåbaggrundafdetsegnefølelser,menderimodpåbaggrundaf,

hvaddetfølerdetbørføle.Detontologiskutryggeindividviloftefremståyderstselvbevidsti

sinfærden.Denneselvbevidsteadfærdvilisærbliveforstærketiteenagealderen,hvorindividet

vilføleatværegenstandfordetomgivnesamfundsobservationerogovervågenhed.Typiskvil

individetfølesigovervågetilangthøjeregradenddetegentligtertilfældet(Leide,1985,s.51).

Nedenforfremgårenskematiskoversigtoverdetoontologiskepositioner,somkanudtrykke

sigiforbindelsemedindividetsværen-i-verden:

Position1:Ontologisktryghed

Position2:Ontologiskutryghed

• Et inkarneret selv, hvor individet

blot(evt.)momentvisopleverforskel-

ligeformerforangst.

• Legemliggjortforholdtilselvet.

• Et uinkarneret selv, hvor der fore-

kommerforstærkningerafforskellige

formerforangst.

• Yderligere spaltning af selvet i et

indresandtselvogetellerflerefal-

ske selv med eftergivenhedsangst,

konformitetogselvbevidsthed.

Figur3:Skematiskoversigtoverdetoontologiskepositioner.OvenståendefigurerinspireretafFigur11iGalska-bensstrategier(1985)afFolmerLeide.

Dennesplittelseiselvetvil,ifølgeLaing,bliveanskuetsomettegnpåskizofreniindenforden

medicinskepsykiatri,hvorfordetsindslidendeindividnaturligvisvilblivetilbudtentilpasset

medicinskbehandling.AntipsykiatrienogLaingerdogafdenoverbevisning,atdenneskizo-

frenetilstandskalanskuessomenindrerejse,hvorindividetopleverenforandringisindet.

Dennesåkaldterejsegårligeledesunderbetegnelsenmetanoia.Antipsykiaternekanikke

kommemedendecideretforklaringpå,hvadderforegårpådenneindrerejse,menforklarer,

attilstandenofteførerflerespørgsmålendsvarmedsig.Demener,atdenneindrerejsegiver

individetmulighedenforatleveoptilsitfuldepotentiale,hvorfordeerafdenoverbevisning,

54af134

atenmedicinskbehandlingafskizofreneogandresindslidendeindivider,stopperudviklin-

genogdennaturligehelbredelsesproces(Laing,1969,s.93-94,Leide,1985,s.102-103).Der-

medskaldenskizofrenetilstandikkenødvendigvisbetragtessomensygdom,menderimod

somenlidelse,derikkekanbegrundesmedbiologiskefaktorer(Laing,2001,s.13-14).Skizo-

frenienerderimodennormalreaktionpådesamfunds-ogfamiliemæssigestrukturersomin-

dividetharværetunderlagtgennemhelelivet(Laing,1969,s.86).

3.2.2.5.Identitetsbegrebetietantipsykiatriskperspektiv

Nærværendeafsnitvilindeholdeenkortbeskrivelseafindividetsidentitetsdannelse,somden

udtrykkeridenantipsykiatriskeforståelse.Ydermerevildetblivebeskrevet,hvordanidentitet

ikkenødvendigvisbegrænsersigtildetenkelteindivid,menogsåkandækkeoverenstørre

gruppeaf individer,herundereksempelvisfamilieidentitetetc.Laingernemligafdenopfat-

telse,atmanernødttilatforståindividetisammenhængmedandreindividerogsituationer

foratkunneforstådetsidentitet(Leide,1985,s.64).

Iindividetsomgangmeddetomkringliggendesamfundvildetofteopleveatindgåifor-

skelligesituationer,hvorétellerflereindividererindblandet.Dermedvilderforekommeflere

forskelligeoplevelserafselvsammesituation.Hvisdetenkelteindividsopfattelseafengiven

situationeristoruoverensstemmelseogdermeduforeneligmeddeøvrigeindividersopfat-

telseafsituationen,vilindividettypiskblivevurderetsomutroværdig.Hvisindividetsopfattel-

serogoplevelserafforskelligesituationergenereltafvigerfradegængseopfattelserheraf,vil

individettypiskblivedømtsometafvigendeindivid,hvisvirkelighedsopfattelseeriuoverens-

stemmelsemeddenreellevirkelighed.Individetsidentitetbliveraltsåbestemtafandreindivi-

deridetomgivnesamfund,hvilket,ifølgeLaing,ermegetnormalt.Laingernemligafdenover-

bevisning,atindividetsuundgåeligerelationtilandreindividerisamfundetindebærer,atman

konstantdefinererogbliverdefineret.Individetsegenidentitetsopfattelsemåsammenholdes

meddeopfattelser,somdettillæggesafandre(Leide,1985,s.65).Herigennemkanindividets

egen identitetsopfattelseblivebe-ellerafkræftetafdetøvrigesamfundog individerneheri.

Hvis ikke individetsselvdefinerede identitetbliverbekræftet,kandetskabestor frustration

hosdetenkelteindivid.Relationertilandreindividererenyderstvigtigfaktoriindividetsiden-

titetsdannelse,fordiindividetherigennemkandannesitegetselvgennemandre.Laingmener,

atdetteerenvanskeligproces,fordiindividetalleredeienmegettidligaldererblevetpålagt

enbestemt identitet.Dermedkandetværeenutroligkompliceretproces, fordi individeter

55af134

nødttilatfrigøresigfradenidentitet,somdeterblevetgivetilivetsbegyndelse.Dennefrigø-

relsefrasinpålagteidentitetkanudelukkendeske,hvisindividetgennemhandlingersøgerat

skabeennyidentitet,somefterhåndenbliverbekræftetaføvrigeindivider(Ibid.).Hvisindivi-

detsopfattelseafsigselvogandreermegetafvigendefraandresopfattelseheraf,erder,ifølge

Laing, tale omet sindslidende individ, hvis virkelighedsopfattelse er klart afvigende (Laing,

2001,s.32).

Somdetligeledesblevnævntindledningsvist,erLaingafdenopfattelse,atidentitetikke

nødvendigvisblotbegrænsersigtildetenkelteindivid,menatdetogsåkandækkeoverstørre

grupperafmennesker,herundereksempelvisenfamilie.Laingerafdenoverbevisning,atfa-

milierofteunderminererdiversefølelser,drømmeogdrifter,fordideanserdetforvigtigereat

opretholdeenbestemtfacadesåledes,atdeopnåranerkendelsefradetomkringliggendesam-

fund.Dermedskaberdeetfantasibillede,hvordefremstårsomenperfektenhed,derleverop

tilallesamfundetsforventningertil,hvordanmanbørværefamilie.Dafamilienfremstårsom

ensamletenhederdetyderstvigtigt,atallefamiliensmedlemmerindordnersigefterfamiliens

fantasibilledeogdereglerogprincippersomindgårheri.Itilfældeaf,atetenkeltfamiliemed-

lembrydermeddettebillede,vilfamiliebilledetligeledesbliveødelagtfordeøvrigefamilie-

medlemmer.Laingmenerdog,atdenneløsrivelsefrafamiliensfantasibilledeskalopfattessom

etmodenhedstegn, fremfordirekte sygdomeller lydighedsnægtelse (Leide, 1985, s. 70-71).

Hvisindividetsbrudmedfamiliensfantasibilledebliveransetsomettegnpåsygdomelleruly-

dighed,opstårderenklarfornægtelseafindividetshandlinger,hvilketkanhaveflerenegative

konsekvenserforindividetsidentitetsdannelse,fordiindividetbliverbenægtetopfattelsenaf,

atdeteretselvstændigthandlendeindivid.Hanmener,atallebørnudsættesfordenneøde-

læggendefornægtelseafdereshandlinger,ogerafdenoverbevisning,atallebørhaverettilat

handleudfraselvstændigeogsubjektiveopfattelseraf,hvaddererrigtigtogforkertfordet

enkelteindivid,herunderogsåbørnogteenagere(Ibid.,s.67).Hvisikkebarnetfårmulighed

ogrettilathandlepåselvstændigvis,vildetbetyde,atbarnetsenerehenståroverforenenorm

bearbejdningsproces,hvordetskalsøgeatfindesigselv.Denneprocesbliverbetragtetsomen

gen-søgenefterdetmistedeselv.Itilfældeafenvellykketgen-søgningsprocesvilindividetop-

leve,atdetgenvinderfrihedenogbliveretselvstændigthandlendeindivid(Ibid.,s.94).Han

mener,atfamiliebaggrundengørdenskizofreneshandlingerogadfærdmereforståeligeend

56af134

hvismannegligerededenne,menerikkeafdenoverbevisning,atderskabesenfuldforståelse

fordensindslidendesadfærd(Ross,1979,s.55).

Detervigtigtatbemærke,atLaing,modsatmangeandreantipsykiatere,ikkefølgeridéen

om,atpsykisksygdombloterenmyte.Laingbenægtersåledesikketilstedeværelsenafpsykisk

sygeindivider,hvilketblandtandetstårikontrasttilFoucaultogSzasz.Hanerikkesønderligt

optaget af det begrebsanalytiske og hvorvidt disse sindstilstande karakteriseres som syg-

dommeellerej,menønskerderimodatskildre,hvilkesocialeårsager,derdannerbaggrundfor

dissetilstandesamtatkritiseredenbehandling,somdisseindividerunderkastesiforbindelse

medderesindlæggelserpådiversemedicinskeinstitutioner(Ibid.).

3.2.2.6.Opsamling

Antipsykiatrienbestårsåledesafforskelligebevægelser,somerafdenopfattelse,atsamfunds-

ogfamiliestrukturenerødelæggendeogsygdomsskabendefordetenkelteindivid.Laingeraf

denoverbevisning,atsamfundetoginstitutionerneheri,eribesiddelseafenenormmagt,hvor

depåbaggrundafvurderinger,diagnosticeringeretc.kandefinere,hvadderergalt/normalt,

acceptabelt/uacceptabeltogefterfølgendeudelukkedetgaleoguacceptablefradetøvrigesam-

fundindtildeigenkanbegåsigsomnormalesamfundsborgere(Leide,1985,s.37).Normalite-

tenbliveretudtrykfordetgennemsnitlige,ogdenneudelukkelseafafvigendeindividereret

tydeligteksempelpå,atsamfundetsøgeratskabeindivider,somertilpassetdenormerogreg-

ler,sommanifesterersigidetenkeltesamfund.Denneformningogforsøgetpåatnormalisere

individet skaberenbegrænsning,hvorved flereaf individetsudviklingsmulighederberøves.

Dermedskabesuoriginaleindivider,somgennemenmuligsygdomsskabendespaltningafsel-

vetertilpassetetsygtsamfund(Ibid.,s.45).Antipsykiatrienanserskizofreniensomenindre

rejse,hvorindividetoplevereneksistentieldødogherefterengenfødsel,hvorsindethargen-

nemgåetenstorforandring–ogsåkaldetmetanoia.Alledeforventningersomsamfundetkon-

stantfremsætter,vanskeliggørindividetsidentitetsdannelse,fordiidentitetentypiskbliverpå-

lagtindividetienmegettidligalder.Hvisindividetønskerenandenidentitetendden,somdet

erblevetgivet,erdetnødttilatbrydemeddenneogskabesigennyidentitetgennemforskel-

ligehandlinger,somefterfølgendeskalaccepteresoganerkendesafdetomkringliggendesam-

fundogindividerneheri,hvisdenneidentitetskalfremstågyldig(Ibid.,s.65).Psykiskelidelser

ansesdermedsometudtrykfortilspidsedelivsproblemeriindividetssamværmedandreindi-

viderisamfundet(Ross,1979,s.241).

57af134

Vierbevidsteom,atdetantipsykiatriskeperspektiv,herunderisærLaingsteoriomhand-

lendeidentitetsdannelsekandannegrobundformegenkritik,idetdenfremlæggeretyderst

kontroversieltsynspunkt,hvordenanerkendteoganvendtemedicinskepsykiatriblivergen-

standforstorkritik.Enuddybendekritikafantipsykiatrienvilforekommeidetfølgendeafsnit.

3.2.2.7.KritikafR.D.Laingogdenantipsykiatrisketænkning

NærværendeafsnitvilindeholdeenkortkritikafR.D.LaingogantipsykiatriensomAlfRoss

udtrykkerdenisinafhandling”Opgørmedantipsykiatrien”ibogenBibliotekforlæger(1979).

Vianserdetforvigtigtatforholdesigkritisktildenanvendteteori,idetvierafdenoverbevis-

ning,atviderigennemfårskabtetmerenuanceretbillede.

Afafhandlingenfremgårdet,atdenantipsykiatriskepåstandom,atsindslidelserikkeskal

betragtessomsygdomme,menderimodsomlivsproblematiskeoplevelserforudsætter,atsyg-

domoglivsproblemeranerkendessomtouforeneligebegreber.Rosskritisererdenneadskil-

lelseafdetofænomener,dahanerafdenoverbevisning,atpsykisksygekanopfattessomin-

divider,hviseksistentiellelivsproblemerharudvikletsigiensådangrad,atindividetherigen-

nemerblevetmentaltsyg(Ross,1979,s.246).Hanerbevidstom,atikkealleindividermed

eksistentielleproblemerudviklermentalesygdomme,menanseraltså ikkebegrebernesom

uforenelige(Ibid., jf.Helweg,1953),og iden forbindelseundrerdetham,atantipsykiatrien

aldrigharforholdtsigtildennekritik.Kritikkenberorisærpåantipsykiatriensmanglendere-

degørelseaf,hvaddeforstårvedbegrebetsygdom,hvorfordehellerikkeharmulighedforat

påvise,atde forskellige former forsindslidelser ikkebesidderdekendetegn,somerdefine-

rendeforbegrebetsygdom(Ross,1979,s.246).

Som tidligerebeskrevet, er Laing af denopfattelse, at familienkan være sygdomsska-

bendefordetenkelteindivid,fordiindividetisamværetmedfamilienbliverfratagetflereaf

detsudviklingsmuligheder,hvilketkanføretilsåkaldtesindslidelser.Familienfremstårsom

denskyldigeogondekraft,derienformformisforståetkærlighedlederindividetudisindssy-

gen(Ibid.,s.261-262).Hanmenerdog,atdesåkaldtesindssygeerligesårationellesomalle

andre,fordideresadfærderudtrykforenrationelreaktionpåenproblematiskogtiltideruud-

holdeliglivssituation.Derforerhanheltoverbevistom,atallevillekunneforstådensindsli-

dendeshandlinger,hvisblotvianskuedeverdenfradennesperspektiv.Rosserenigi,atman,

påbaggrundafdetsindslidendeindividslivsproblemer,harmulighedforatforståmangefor-

skelligereaktioner,herundertilbagetrukkenhed,ambivalentereaktioneretc.,menmenerikke,

58af134

atgraverendeskizofrenesymptomersåsomhallucinationerogparanoidevrangforestillinger

kanforstås–deerforhamfuldstændiguforståelige(Ibid.,s.255).

Antipsykiatrienbetragterdenmedicinskepsykiatrisomeninstitution,derharmagttilat

bedømme,hvemderskaludelukkesfrasamfundet.Nårdennebedømmelseharfundetsted,kan

institutionenbenyttetvangsmidlerogsamtidigudelukkeindividernefradetøvrigesamfund.

Rosserenigi,atindespærringoganvendelsenafdiversetvangsmidlerikkenødvendigviser

optimaltfordensindslidende,menerafdenoverbevisning,atdenneindespærringikkeskal

anskuessometledienterapeutiskproces,mennærmeresomennødvendighed,derskalværne

omdeøvrigesamfundsborgeressikkerhed.Dennetvungneindespærringskerblot,hvispsyki-

aterenanserdetsindslidendeindividsomfarligtforsigselvellersineomgivelser.Hangørlige-

ledesopmærksompå,atdennevurderingikkeblotudføresafpsykiatere,menogsåaflovgiv-

ningsmagten.Hanerenigi,atdennehospitaliseringogindespærringskalforekommeietyderst

begrænsetomfang,menerdogafdenoverbevisning,atdetteogsåertilfældet(Ibid.,s.264).

Antipsykiatriens forestilling om, at samfundet og dets institutioners kategorisering af

psykisksygeindivider,gørdemansvarligeforudviklingenafpsykiskesygdomme,bliverlige-

ledesgenstandforstorkritikafRoss.Hanbeskriverdetsåledes:

Detkannokværeatteorienindeholderetgranafsandhed,mendettegranerpustet

opoveralrimelighed.Detervelnoksandsynligtatselveplakatensygdomharenvis

selvbekræftendeeffekt.Detgældervelogsåatdenlegemligtsyge,derfåratvideat

hanliderafenalvorligsygdom,kanpåvirkessuggestivtherafogfølesigmeresyg

endhanivirkelighedener.Menherfraerderetlangtspringtilatgøreplakatentil

denegentligesygdomsårsag,ogdetsammegælderhvadangårhospitalsindlæggelse

ogbehandlingerdér.Ogsådelegemligtsygeindlæggesdogpåhospitalogunderka-

stes der det samme regime, møder de samme hvide kitler, og underkastes den

sammedisciplin,udenafdengrundatfølesigpsykisktilintetgjortoggåfrakoncep-

terneogblivementaltsyge(Ross,1979,s.265).

Hananerkenderdermed,atderkanliggeenselvbekræftendeeffektimåden,hvorpåmanom-

talerogkategoriserersygeindivider,menanserdetforusandsynligt,atsamfundetoginstituti-

onerneherierdenprimæreårsagtilmentalsygdom.Teorienom,atsamfundetoginstitutio-

nerneskategoriseringskulleværesygdomsskabendeforindividet,blevikkeefterprøvetafde

59af134

antipsykiatriskebevægelser,hvorfordehellerikkehavdenogenegentligvidenskabeligevidens

forpåstanden.Dererdogsenereblevetlavetetforsøg,somskullesøgeatbe-ellerafkræfte

påstanden.RosshenvisertilH.M.vanPraagsafhandlingThescientificfoundationsofantipsychi-

atry(1978),hvorkonklusionenblev,atresultaterneafforsøgetikkekunnebekræfteteorien

om,atkategoriseringenafpsykisksygekunneforklarementalesygdomme(Ross,1979,s.165).

Antipsykiatrienogtænkningenbageryderstspændendeatbeskæftigesigmed,fordiden

netopstillersigkritiskoverfordenetableredemedicinskepsykiatrisomvikenderden.Teorien

tvingerostilattagestillingogforholdeostildemetoderogprocedurer,somerennormalog

grundlæggendedelafvoreseksisterendesamfund.Denerdermedyderstbrugbariforsøgetpå

atudvidevoreshorisontogsamfundsbillede,mengenereltkanmandogargumenterefor,at

antipsykiatrienfremlæggernoglepåstande,somikkenødvendigviserefterprøvedeogevidens-

baserede,hvorforteorienkanfremståenanelsevag.Denantipsykiatrisketænkningbliver,li-

gesomdetogsåertilfældetmeddenfreudianskepsykoanalyse,kritiseretfordenmanglende

videnskabeligeforankring(Ebdrup,2015).

3.2.3.SocialIdentityTheory

I forbindelsemedvores inddragelseafdenantipsykiatriske tænkning,blevvigjortbekendt

medderesopfattelseaf,atidentitetenikkeblotknyttersigtildetenkelteindivid,menligeledes

erbundettilindividetsinterpersonellenetværk,herunderfamilien.Denantipsykiatrisketeori

gårikkenærmereidybdenmed,hvordansocialtsamværkanpåvirkeogskabeindividetsiden-

titet,hvorforviharvalgtatinddrageteorienomsocialidentitet,somblevgrundlagti1970’erne

afHenriTajfelogJohnTurner(Dræby,2016,s.4,jf.Christensen,2005).Vierafdenoverbevis-

ning,atnetopdenneteorikangiveosetmeregrundigtindbliki,hvordanensocialidentitet

opstårogudvikles.Nærværendeafsnitvildermedindeholdeenkortbeskrivelseafteorienom

socialidentitet,herundermedudgangspunktiHenriTajfel,MichaelA.HoggogDominicAbrams

ogderessynspunktersomdefremgårafværkerneSocialIdentifications(1988)ogIDENTITET

–TeorierneomSocialidentitet,DetmultipleselvogIdentitycontroltheory(2016)samtLeaGa-

ilshøjThomsensspecialeProstitution(2009).

Tajfelerafdenopfattelse,at individets forståelseafsigselv ikkeblotskalrelaterestil

individetselv,mensamtidigskalknyttestilmåden,hvorpåindividetinteragereriogtilsociale

grupper.Såledesantagesdet,atidentitetsbegrebeterknyttettiltoforskelligeaspekterafselvet,

herunderenpersonligidentitetogensocialidentitet.Denpersonligeidentitetknyttersigtildet

60af134

individuelleselvogbeskæftigersigmeddeforestillingersomdetenkelteindividharomdets

egneegenskaber.Disse forestillingerbliverskabtpåbaggrundaf individetssubjektivesam-

menligningermedandre.Densocialeidentitetknyttersigderimodtildetsocialeselvogberor

påindividetsvidenomatindgåiensocialgruppe(Dræby,2016,s.4,jf.Crocker,1990).Teorien

antagerdermed,atflereafgørendeaspektervedindividetsidentitetskabesiforskelligesociale

kontekster,hvorforindivideterafhængigtafsinesocialerelationer.AndersDræby,somerph.d.

ieksistentielterapi,cand.mag.iidéhistorieogfilosofisamtMasterihumanistisksundhedsvi-

denskabmedtilvalgipsykologi,erafdenoverbevisning,atmankanargumenterefor,atalle

deleaf individetsselvforståelseersocial, fordidetspersonlige identitetskabes i forbindelse

meddetssammenligningmedandre(Dræby,2016,s.4-5).

IbogenSocialidentifications(1988)afMichaelA.HoggogDominicAbramsfremgårdet,

atdennesocialeidentitetskaberenformforkollektivforestillingom,hvordanindivideribe-

stemtegrupperbøragere. Idenforbindelsedannesderengruppeadfærd,hvorigennemder

opstårsolidaritetogkonformitetoverforgruppensnormerogretningslinjer(Hogg&Abrams,

1988,s.3).Dermederindividetssocialeidentitetknyttettildenellerdegrupper,dettilhører.

Nårindividetbliveraccepteretoganerkendtafenbestemtgruppe,vildetopleve,atdetsselv-

opfattelseogselvværdbliverstyrket(Ibid.,s.7).IfølgeHoggogAbramseksistererdertremen-

taleprocesser,nårindividetskalvurdere,hvorvidtandreerendelaf”os”eller”dem”,herunder

socialkategorisering,socialidentifikationogsocialsammenligning.

Figur4:Oversigtover,hvordanindividetsmentaleprocesserplacerersigiforholdtilhinanden.

Socialkategoriseringerdenførsteafdetrementaleprocesserogerudtrykforindividetsten-

denstilatkategorisereobjekter,herunderogsåmennesker,forsåledeslettereatkunneforstå

ogidentificeredem.Dissekategoriseringeropstårpåbaggrundafindividetsønskeomatbe-

gribeogforholdesigtildetsocialemiljø,debegårsigi.Kategoriseringenåbnerligeledesfor

individetsmulighedforatidentificeresigselv,fordidetnetopergennemkategoriseringen,at

individetbliverbekendtmed,hvilkegrupperdettilhører(Ibid.,s.19).

Social identifikationerdetandettriniudviklingenafsocial identitetogudtrykkersigi

måden,hvorpåindividetoptagerenbestemtgruppeidentitet,somdetselvharidentificeretsig

SocialkategoriseringàSocialidentifikationàSocialsammenligning

61af134

medgennemkategoriseringen.Dennegrupperelationvilhavebetydningfor,hvordanindividet

opfattersigselvogderigennemøgedetsselvværdogselvopfattelse(Ibid.,s.23-25).Individet

viladopteregruppensnormerogsøgeathandleogagereudfradisse.Eksempelvisvilenstu-

derende,somopfattersigselvsomendelafdennegruppe,handleudfra,hvordanhan/hun

tror,atdennegruppehandler,forsåledesatbevareogopretholdegruppensidentitetognorm

(McLeod,2008).

Socialsammenligningerdettredjeogsidstetrinogomfatterindividetstendenstilatsam-

menlignesineegnegruppermedøvrigegrupper.Dennesammenligningopstårtypiskiforbin-

delsemed,atindividetoplever,atdetssocialeidentitetblivertruet.Itilfældeheraf,vilindividet

søgeatlaveensocialsammenligning,hvordetvilophøjeegnegrupper(in-groups)ognedgøre

ellerdiskriminereøvrigegrupper(out-groups).Individetvilaltidsøgeatfindeelementerved

detsegnegrupper,somerbedreendøvrigegrupper,forsåledesatopretholdeenpositivsocial

identitet(Hogg&Abrams,1988,s.23).Dissediskriminationergrupperneimellem,kanbidrage

tilforskelligeformerforracediskrimination,fordigrupperneoftesøgeratsammenlignesigselv

medgrupper,hvissocialestatuserværreendderesegen,herundereksempelvismexicanerne

iUSAellerjøderneunderAndenVerdenskrig(McLeod,2008).IfølgeLeaGailshøjThomsen,som

eruddannetantropolog,opståridentitettypiskirelationtilennegativladetopposition,men

selveidentitetsbegrebeterikkeladet–hverkenpositivtellernegativt(Thomsen,2009,s.17).

Ovenståendementaleprocessereryderstvigtigeforindividet,idetdissekategoriserin-

ger,klassificeringeroggeneraliseringeroftebidragertilmeningsdannelse.Deterherigennem,

atverdenbliverhåndgribeligogmindrekaotisk:”Withoutidentitytherecouldbenohuman

world”(Jenkins,2004,s.7).Gennemkategorisering,identifikationogsammenligningmedan-

dreindivideropstårderofteforskelligestereotypeopfattelserafbestemtegrupper,hvormed

identiteternefastlåses.Identitetbliversåledesofteopfattetsomenfastlåststørrelse,fremfor

nogetdynamiskogrelationelt(Thomsen,2009,s.18).Dennestereotypeogfastlåsteopfattelse

udtrykkersigligeledesiforbindelsemedsamfundetsafvigere,herunderblandtandetpsykisk

syge.Dennedelafbefolkningenbliveroftegenstandforstigmatiseringidenoffentligedebat

(Berger,Eskelinen,Hansen,Rahbæk&Ovesen,2016).Ifølgeenundersøgelse,somKORAhar

foretagetforLandsindsatsenENAFOS,fremgårdet,atpsykisksygdomofteknyttestilnoget

negativtimediebilledet:

62af134

Undersøgelsenviserogså,atdetovervejendenegativebilledeafdengenerelleme-

diedækningtilsvarendeerenudbredtoplevelseblandtmenneskermedpsykisksyg-

domogderespårørende.Deberetterifokusgruppeinterviewom,atmediernegene-

reltbenytteretofteunødigtdramatiserendesprogkombineretmedmangegenera-

liseringerompsykisksygdom.Pointener,atmediernehervedbidragertilatfrem-

medgøreogstigmatiseremenneskermedpsykisksygdom.Deterengennemgående

oplevelseblandtdeinterviewede,atsærligtdiagnosen’skizofreni’fremstillesnega-

tivt og stigmatiserendeogofte forbindesmedvoldogkriminalitet (Berger et al.,

2016).

Mankansåledestaleom,atdennegruppeafmenneskerofteansesforatskabesocialeproble-

merisamfundet,hvorforsamfundetfinderdetnødvendigtat’hjælpe’disseindivider.Foratfå

enforståelsefor,hvordanpsykisksygeforholdersigtilsamfundetsevigestigmatiseringafde-

residentitet,erdetnødvendigtatforholdesigtilinteraktionenmellemdetogrupper,herunder

’depsykisksyge’og’samfundet’.IfølgeThomsen,ervinødttilbådeatforholdeostilsamfundets

stigmatiseringafdepsykisksygesamtdepsykisksygesreaktionpåsamfundetsstemplingog

stigmatiseringafderesidentitet(Thomsen,2009,s.19).

4.AnalyseNærværendeafsnitvilindeholdeenanalyseafDanielsandenverden(1970).Analysenvilvære

afbåde litterærogsocialogpsykologiskkarakter.Afslutningsvistvilanalysen indeholdeen

vurderingafdetsamfundssyn,somudtrykkersigiromanen.

4.1.Genre

4.1.1.GenrebestemmelseafDanielsandenverden(1970)ogdetsærligeveddenPanduroske

roman

HeltoverordnetsetkanDanielsandenverden(1970)kategoriseressomenroman.Ivoresud-

gaveafbogenfremgårdenneinformationafbogenstitelblad,mendererligeledesudgivelser,

hvorinformationenalleredegivestillæserenpåbogensforside.Udover,atbogenikraftafsin

paratekstfremsætteretønskeomatblivebetragtetsomenroman,indeholderdenligeledes

flereafdekonventioner,dererkendetegnendefornetopdennegenre.Påbaggrundafdisse

føromtaltekonventioner,kanviudlede,atdetteværkerenlængereprosaiskfortælling,som

63af134

ligeledesindeholderetflerstrengetplotogfleresidehistorier.Detoverordnedeploterprota-

gonistenDanielsberetningomsineoplevelseraf,hvadhanharværetigennemoghvordanhan

erhavnet,hvorhaner.Dettegøresalleredeklartforlæserenpåbogensførsteside(Panduro,

1970,s.5).Påbaggrundheraf,opstårdermangesidehistorier,somskalfungeresomforkla-

rendeelementer,derskalbidragetilenforståelseafhistorienssammenhæng.Danielbeskriver

selv,hvordandissesidehistoriervilblivefremlagt:

Detbliversikkertenlidtrodetfremstillingdenneher.Detskyldesatmineoplevelser

varlidtrodede.Jegvillegernehavedethelemed,menhvemkanbeskrivedethele?

Manmånøjesmedvissestumper,visseforudsætninger,somdukkeropundervejs

(Panduro,1970,s.5).

Romanenersåledesprægetafbrudstykkeraffortællingeromdeting,Danielharoplevet.De

variererbetydningsmæssigt,menharalleenvisbetydningforfortællingen,hvorforingenaf

disseberetningerkanbetragtessomoverflødige.EnafdissesidehistorierereksempelvisDa-

nielsmødemedsinekskonesnyekæreste.Somudgangspunktvirkerdettesometsidespringi

historien,derkunneværeudeladt,menkiggermannærmerepådenfølelseDanielfår,erdet

alligevelenvigtigpassage:

Arthursadi„min”stol.Nårmanerhinsidesaljalousierdernogetganskeinteressant

vedatværesammenmedsinkonesnyemand(…).Hunlagdehåndenpåhansskul-

derpåsammemådesomhunforendelårsidenhavdelagthåndenpåminskulder

(…)Detenestedervarbyttetudframig.Jegfikpludseligetletanfaldafhjemløshed.

Hvorvardetnujegboede?Hvemvardetnujegvar?(Panduro,1970,s.135-136).

Danielprøverførstatbildesigselvind,athanikkeerjalouxpåArthur,menikraftaf,athan

beskriverstolensom”sin”stol,ogKammasom”sin”kone,erderenvisupålidelighedtilstede.

Fortællerensupålidelighedvilblivebeskrevetnærmereianalyseafsnittetomkringdenupåli-

deligefortæller.SenereimødetkommerDanielitvivlomsinegeneksistensogidentitet,dahan

pludseligikkeved,hvemhaner,nårhanspladsifamilienerblevetskiftetudmedenanden.

64af134

NetopdennepsykiskepåvirkningafDanielervigtigidennesidehistorie,daDanielsidentiteter

endelafdetoverordnedeplot,hvilketligeledesvilblivebeskrevetnærmeresenere.

Værketharénprotagonist,Daniel,sombeskrivesmedenhøjdetaljeringsgrad,bådeiform

afindirekteogdirektekarakteristikker.Dervilsenereiopgavenforekommeenkonkretkarak-

teranalyse,hvorfordetikkevilblivebeskrevetnærmereidetteafsnit.Detflerstrengedeplotog

demangesidehistoriergiver,ifølgeRosengreen,anledningtil”mangekonflikterellerudslags-

givendebegivenheder”(Rosengreen,2015).DettekommerogsåtiludtrykiDanielsandenver-

den(1970),hvorderbådefindesmangekonflikterogflereudslagsgivendebegivenheder.Heraf

kandereksempelvisnævnesDanielskonfliktmedsinfar,BertramogHerbert.Idissekonflikter

findesderudslagsgivnebegivenheder,hvorafHerbertsselvmordnaturligviskanbetragtessom

enafdisse.

Desudenerdet,somtidligerebeskrevet,kendetegnendeforromangenren,atdenfiktive

verdenofteerfremstilletsomenhistoriskrealitet(Hejlsted,2007,s.174).Detteerligeledes

tilfældet forDanielsandenverden(1970),dadenihøjgradtrækkerpåhistoriskerealiteter,

herunderblandtandetVietnamkrigenogungdomsoprøret.DetertypiskforLeifPanduro,at

samtidenafspejles ihans litteratur,hvilketBirgitteHesselaa ligeledesbeskriver ibogenLeif

Panduro(1976):

Temaer,holdninger,stil,genrem.m.m.kanforeksempelopfattessomsymptompå

dentidværkerneerblevetskabti.IdenforstandkanmanbetragteallePanduros

værkersom»samtidsbilleder«(…)heleforfatterskabeter(…)prægetafdentid,det

erblevettili,ogalleværkernekanlæsessommereellermindreindirekteudtrykfor

tiden(Hesselaa,1976,s.298).

Danielsandenverdenudkomi1970,hvorbådeVietnamkrigenogungdomsoprørernehavde

storindflydelsepåsamfundetistoredeleafverden.Dissebegivenhederbeskrivesekspliciti

værket, hvordebliver en integreretdel afdet.Ungdomsoprøret får isærenbetydningsfuld

rolle,danetopdennebegivenhederudslagsgivendeforDanielssindstilstand, idethanmere

ellermindretilfældigthavnermidtienafdemonstrationerneogderigennemfåradgangtilet

nytperspektivpåtilværelsen(Panduro,1970,s.61).Ligeledesersamfundetpådettetidspunkt

prægetaffrygtenforDenKoldeKrig,hvilketblandtandetkommertiludtrykhoskarakteren

65af134

’dengalemillionær’samtministerietsønskeomatopføresikkerhedsbunkereforatkunnebe-

skyttesigitilfældeafatomkrig.Pandurosværkerfra1970’erneerderforkendetegnetsåledes:

”Magtkoncentration,kapitalisering,umyndiggørelseogstadigalvorligerepsykiskeomkostnin-

gereretdominerendetrækiPandurosbilledeafdisseår”(Hesselaa,1976,s.314).Derudover

erdetkarakteristiskforPanduroslitteratur,athanbrugerhumortilatbeskriveogbelyseseri-

øseemner.DetteafspejlersigogsåiDanielsandenverden(1970),ogkommereksempelvistil

udtrykisituationen,hvorpolitikkernesørgerfor,atdeselvkanbeskyttes,mensrestenafbe-

folkningenmåfindederesegnemåderatbeskyttesigpå,hvilketHesselaasætterordpåsåledes:

”Pådenmådekanfolkestyretoverleve,selvomfolketdør!”(Hesselaa,1976,s.205).Herbliver

ministerietskildretpåenmegetkarikeretmåde,hvilketerettydeligteksempelpå,hvordan

Pandurobrugerhumorentilatfremlæggesitsynpåsamfundet.Mankanderforantage,atPan-

duroselvmener,atdetiligesåhøjgradersamfundetogdetsinstitutioner,derindeholderen

formforgalskab,somdeterindividet.

Danielsandenverden(1970)erikkeentypiskPanduroskroman,idetdenindeholderflere

nye,ogafvigende,elementer fra tidligereromaner.Deterblandtandetden førsteromanaf

Panduro,hvorkvindeskikkelsenfårenfremtrædenderolle.Tidligereharkvindernetypiskvæ-

retstærktstiliseredebifigurer,deroplevesudefraogsombloterendelafkulissen(Hesselaa,

1976,s.296).DetteerikketilfældetiDanielsandenverden(1970),idetkarakterenLailafåren

megetbetydningsfuldrolleforDanielsudvikling.Detersåledeshendesfortjeneste,athanlærer

atforenesigmedsinegengalskab.Desudenerdetførstegang,atPanduroskildrerenproble-

matisk,sygkvinde.HesselaabeskriverLailafigurenpåfølgendemåde:”Lailaerenhjælperog

vejviserforDaniel–påenmådeerkønsrollefordelingentraditionel,mendetersamtidigPan-

durosførsteportrætafenproblematisk,sygkvinde”(Hesselaa,1976,s.216).

DetertypiskforPanduro,athanskildrerenudfordretmandspersonisinlitteratur.Det

særligevedDanielsandenverden(1970)erdog,atsynsvinklenhererforfaldettilenmidald-

rendemand,somkansigesatværeen”delafsystemet”,hvormændenetidligereiforfatterska-

betharståetudenforsystemet.IfølgeHesselaaerdenmandsperson,derknyttersigtilPandu-

rostredjefaseiforfatterskabet–ogdermedogsåDanielsandenverden(1970)–kendetegnet

ved:

66af134

Deeroftestmænd,somerkommettiltopsierhvervslivet,bl.a.fordideharovertaget

deherskendeværdiforestillingerudenspørgsmål.Deresholdningerogfølelserer

blevethonoreretafdetsamfund,dehargjortkarrierei,ogidenforstanderdetypi-

skeforetsamfundsmæssigtideal(Hesselaa,1976,s.297).

DetteerligeledestilfældetiDanielsandenverden,hvorDanielnetopharetønskeom,atpasse

indisamfundetsideal,hvorforhanharovertagetdeværdiforestillinger,samfundetharskabt.

Danielsandenverden(1970)erydermerepåvirketafPandurostv-dramatik,hvilketsesi

denfornyedeskrivestil,hvorforskellenskalfindesmellemsubjektivitetogobjektivitet.Pan-

duroudtalerselvtilInformation,atderersket:

enudviklingvækfradet,atalleandrepersoneriromanenerfunktionerafperso-

nernesfølelseslivogskalrepræsenterehansfølelsesmønstre. Idennyeromaner

der,synesjeg,ogsåselvstændigtlivhosetparafdeandrepersoner.Ihvertfaldhos

pigen[Laila],ogmåskeogsåtilenvisgradhoskonen(Hesselaa,1976,s.219).

Pandurobeskriveraltså,hvordanisærkvinderne, fårnyt liv iromaneni forholdtil tidligere

romaner,idetdefårderesegetlivogikkeblotfungerersomudtrykforDanielspsykisketil-

stande.SomtidligerenævntvilnærværendespecialeikkebeskæftigesigyderligeremedPan-

durostv-dramatik,menvihardogvalgtatinddrageovenståendecitatafPanduro,foratkunne

forklareudviklingenihanslitterærekarakterer.Dervil,somnævnt,forekommeenspecifikka-

rakteranalysesenereiopgaven,hvorogsåkarakterenLailavilbliveanalyseret.

Værketindskriversigsåledesundergenrekonventionerneforromangenren.Påtrodsaf,

atromanenadskillersigfradentypiskePanduroskeroman,indeholderdendogalligevelflere

afdetypiskeelementerforPandurosromaner.Dengøreksempelvisbrugafdevelkendtetræk,

derersærligeveddenPanduroskeroman,hvorværkerneoftefremstillersamtidsbillederaf

denkontekstværketindskriversigi,ogskildrernormbrydendemænd,sombrugestilatsætte

det typiske irelief.Dettegøresgennemtemaer,holdninger,stilog ikkemindstgenren.Som

tidligerebeskrevet,menerHejlsted,atværkeroftevilgørebrugafandreværkersplotmønster,

karakterer,verdenogmodus.DetteerogsåtilfældetforPandurosDanielsandenverden(1970).

Værketerstærktinspireretafhanstidligereværker,hvorplot,verden,karaktererogmodus

67af134

liggertætopadhinanden.Detteudtrykkersigblandtandetibrugenafnavne,hvorflerenavne

ergenbrugt,ellerplacerersigtætopadhinanden.ProtagonistenDanielhareksempelvisen

søn,derhedderDavid,hvilketligeledesernavetpåprotagonisteniRendmigitraditionernefra

1958.Desudenskildresvelstandsstigningenoftesomenpsykologisktrusseli1960’erne,hvil-

ketogsåertilfældetiPanduroslitteratur,hvortemaersomøkonomiskfremgang,materialisme,

fremmedgørelseogkonformismeogså findeshosmangeandrenyradikale forfattere,blandt

andetKlausRifbjerg,JesperJensen,ErikKnudsenogVillySørensen(Hesselaa,1976,s.296).

Somtidligerenævntadskillerværketsigdogligeledesfratidligereværker,herunderiformaf

Lailafigurenogværketsinddragelseafungdomsoprøret.Detkommendeafsnitvilindeholdeen

beskrivelse af, hvordan ungdomsoprøret har påvirket Panduros litteratur fra 1970’erne og

især,hvordandetkommertiludtrykiDanielsandenverden(1970).Ligeledesvilromanensun-

dergenrerfremlægges.

4.1.2.UngdomsoprøretsbetydningforPanduroslitteraturogDanielsandenverden(1970)

SomtidligerenævnterDanielsandenverden(1970)denførsteromanafPanduro,dererinspi-

reretafungdomsoprøret(Hesselaa,1976,s.197).Oprøretharenstorbetydningforfortællin-

gen,menpåtrodsaf,atsamfundsforholdenespillerenbetydeligrolleiromanen,erdetikkedet

politiskeaspekt,derfokuserespå,menderimoddepsykologiskekonsekvenserdetharforin-

dividerneisamfundet,herunderisærforkaraktererneDaniel,Laila,Herbert,BertramogGu-

stav.Oprørernesmotivationogholdningerbeskrivesderforhellerikkeeksplicitiromanen,og

Danieltagerafstandfraenhverinformationomkringdette:

Nej,forstårDe,jegfulgteikkemed!Selvfølgeligvedjeggodtatdersketeenheldel

rundtom.Detkanmanjodårligtblivefrifor.Dervarendeldemonstrationer,lidt

utrovedenSonningprisoverrækkelse,„ungdomsoprør”ogsåvidere.Åndeligttalt

slogjegomgåendeoverpåSvenskP.3.hvergangdettrakoptilindblandingafDaniel

D.Balck(Panduro,1970,s.46).

Fokussetliggerdermedikkepådetpolitiskeopgør,mensnarerepåresultaterneogkonsekven-

serneheraf,hvormeddetegentligeoprøroggrundlagetherforernærmestikkeeksisterendei

Danielsbevidsthed.SomtidligerenævntskildrerPandurooftesamtidenogdermedogsåkon-

teksten,hvorfordetharværetnærliggendeatinddrageungdomsoprøretiromanen,idetdenne

68af134

begivenhedfremstårsomendelafværketstidsbillede.Desudenbrugesbehandlingenafoprø-

retsometværktøjtilatskaberomanspændingogintrige(Hesselaa,1976,s.208),hvoretafde

beskrevneoprørbliveretafgørendevendepunktforDaniel.

Oprørernekommertilatfremståiperiferien,idetderesagendablotbeskrivesudfraDa-

nielssynspunkt.Danielsmanglendeinteresseforoprøreneogderesagendabevirker,atlæse-

renblotfårbegrænsedeinformationeromkringdem.DeterprimærtigennemDanielsinterak-

tionmedBertram,atlæserenfåradgangtiloprørene.Bertramfremstårsåledessomenrepræ-

sentantfordetpolitiskeopgør,hvorimodDanielschef,Herbert,repræsenterersystemet.Oprø-

rernesaktionerendermedatfremståsomvirkningsløsehændelser,somikkefårenindvirk-

ningpåsystemet,hvilketantagelsesvistharværetdenegentligehensigt.Dettekommerligele-

destiludtrykiministerietsreaktionpåskandalen:”Åh,deharjoaltidsikretsig!Ogarbejdet

skaljoosselavesfærdigt…efterentid!Mendetblirnogleandrederkommertilatlavedet!

Ikkeos!”(Panduro,1970,s.194).Byggerietfortsætterdermedsomplanlagtefterskandalen

harlagtsig.Derforbliverdepsykologiskeogdemenneskeligeomkostningervigtigereendselve

detpolitiskeopgør,hvilketeksempelviskommertiludtrykgennemHerbertsselvmordogLai-

lasindlæggelse.Ungdomsoprøreterdermedikkeinddragetiromanenforatskildredetpoliti-

skeopgør,derfandtstedi1970’erne,menbliverihøjeregradbrugttilatbeskrivestemninger

isamfundet,ogsamtidigbelyse,hvilkepsykologiskekonsekvenserogproblemerdetmedførte

hosindividerneheri.Gennemværketsprotagonist,Daniel,sermandenungegenerationfraen

ældrepersonssynsvinkel,somtilmederendelafsystemet.Dettebevirkerendnuengang,at

oprørenesmotivationståruklart.DennesynsvinkeladskillersigfraPandurostidligereroma-

ner,hvoroplevelsenafgenerationssammenstødetbliverbeskrevetafdenyngregeneration.

Dennekonstellationmeddenborgerligemidaldrendemandoverfordenoprørskeungdomer

karakteristiskforværket,mendetvarligeledesenstorinspirationskildeforPandurosefterføl-

gendeværker i1970’erne,hvordebat-ogkonfliktstofoftevaraktiveretafungdomsoprøret

(Hesselaa,1976,s.177).

4.1.3.Romanensundergenrer

4.1.3.1.Ungdomsromanen

Fortællingentrækkerpåflereundergenrer,ogindeholderblandtandettrækfraungdomsro-

manen.Dettekanbegrundesudfraisærplotogtematik,hvordengørbrugafdevelkendteog

69af134

typisketrækfraungdomsromanen,somisærkommertiludtrykigennemjeg’etskonkretelivs-

situation, hvor dets psykologiske problemer og identitetsproblematikker illustreres (Goul,

2002).Dettegøresgennemprotagonistensopvækst,ungdoms-ogvoksenliv.Selvomhoved-

vægtenafhandlingsforløbetikkeknyttersigtilDanielsungdomsliv,erdevalghanhartruffet

dengang,samtdehændelserhanharværetudsatfor,dogstadigkarakteristiskfordeproblemer

hanoplever isitvoksenliv,hvilketvisersombegrundelsefor,atromanenpåmangemåder

indskriversigiundergenrenungdomsroman.Desudentalerhansbeskrivelseafsinungdomog

depsykiskeproblemerhanhavdepådaværendetidspunktligeledesfordette,dadisseogsåer

karakteristiskeforDanielsvoksenliv.HerafkandereksempelvisnævnesDanielsvalgafuddan-

nelse,somhanvælgerudfraforestillingenom,hvadderermestnormalt,istedetforatvælge

udfraegeninteresse.LigeledesharDanieligennembarndommenopbyggetenfrygtforsinfar,

sombliverdefinerendeforstoredeleafhansvoksenliv.Dettevilbliveuddybetsenereiopga-

ven.

Deterbegrænset,hvilkeinformationerlæserenblivergivetangåendeDanielspersonlige

interesser ibeskrivelsenafhansopvækst.Detprimære fokus liggerpå faderensgalskab,og

hvordandennegalskabdannerbaggrundforrestenaf familiensvanvid.Detbliverdoggjort

klart,atDanielkæmpermedenidentitetskriseogikkemindstetseksueltbegærtilsinstedmo-

der.Danielsidentitetskrisevilbliveuddybetsenereispecialet.Disseproblematikkerangående

identitetogseksueltbegærskildresofteiungdomsromanen.Somtidligerebeskrevetiafsnittet

omkringdetsenmodernesamfundforsøgerindividetihøjgradatfindesigselvogskabesin

egen identitetvedat løsrivesig frasinbaggrund(Jensen,2006,s.144).Detteudtrykkersig

ligeledesiDanielsandenverden(1970),hvorDanielforsøgeratløsrivesigfrasinfar,forikke

atblivepåvirketpsykiskafham:

Dajegvarsyttenforsøgtejegforførstegangatfrigøremigframinfarsvanvid.Jeg

stakafhjemmefraog fiket trist jobpåetporcelænslager.Udlejningafservice til

festligearrangementer.Jegskrevettolvsiderlangtafskedsbrevtilminfarogfor-

klaredehamhvorvanvittighanvar,ogatjegogsåvilleblivevanvittig,hvisjegskulle

leveklosopognedadhamlængere(Panduro,1970,s.6).

70af134

DetersåledesvigtigtforDaniel,athanikkefårsigenlignendeidentitetsomsinfar.Desuden

erhelebeskrivelsenafhansungdomprægetafhansfrygtforfaderen:”Jegvarfrygteligtbange

forhamheleminbarndom”(Panduro,1970,s.7).Hanertilmedklarover,atdennefrygtog

påvirkningfrafaderen,kanpåvirkehampsykisk,hvilkethangøraltforatundgå.Detteligger

tilgrundforhansforsøgpåatfrigøresig.Dadetendeliglykkesforhamatfrigøresigfysiskfra

faderen,beslutterhansigforat”leveetstilfærdigt,ja,etvelkontrolleretliv”(Panduro,1970,s.

10).Hansintentionerderforatskabesigenmereellermindreanonymidentitetogatbryde

meddensocialearv.Hanønskersåledesatpasseindisamfundetsopfattelseaf,hvadderer

normalt.

Danielbeskriverligeledesnogleafdepsykiskeproblemersomhankæmpedemedisin

barndom,hvilketogsåersærligtkendetegnendeforungdomsromanen(Goul,2002).Hanbe-

retterblandtandetomenstorfølelseafskamiforbindelsemedhansbegærtilfaderenskone,

Edith,oghvordanhanhavde”skamrødmenbrændendeikinderne”(Panduro,1970,s.36),da

hanblevtagetiatkiggeopunderhendesskørter(Ibid.).Dennepassagevilblivenærmerebe-

skrevetsenereiopgaven,hvordenvilanalyseresudfraetpsykologiskperspektiv,menerind-

dragetinærværendeafsnit,foratkunnetegneetbilledeafromanensundergenrer.

Nårmanarbejdermedgenrererdetvigtigt,atgenrekonventionerneikkekommertilat

fremståsometregelsætsomværkerneskalfølgeslavisk.Genrekonventionerneskaldermed

ikkefremståsomfacitlister,menderimodvise,hvilketræk,dergørværketsæregent(Hejlsted,

2007,s.179).Derforkanetværkindeholdetrækfraengivengenreogsamtidigadskillesigfra

den,hvilket ligeledesertilfældetiDanielsandenverden(1970).Ovenforharvipræsenteret,

hvilkeafværketsgenretræk,derknyttersigtilundergenrenungdomsromaner.Selvomværket

kansigesatrummemangetrækfranetopdenneundergenre,erdetimidlertidikkeallekon-

ventionerneforungdomsromanen,denbesidder.Deterkendetegnendeforungdomsromanen,

atdenoftegørbrugafenungdommeligogslang-prægetjargon(Goul,2002).Dennejargonfin-

desdogikkeiDanielsandenverden(1970),hvorfordenpånetopdettepunktafvigerfraung-

domsromanen.Enafforklaringerneherpå,kanfindesiprotagonistenogfortælleren,Daniels,

alderogpænefacade.Ikraftafhansalderogønskeomatplaceresigindenfor,hvadsamfundet

anserfornormalt,anvenderhanikkeetsprog,dergørbrugafeksempelvisslang.

71af134

4.1.3.2.Dannelsesromanen

Deterimidlertidikkekuntrækfraungdomsromanen,derprægerværketsundergenrer.Vær-

ketindeholderligeledestrækfradannelsesromanen.Dekarakteristisketrækfordannelsesro-

manenbeskriverHejlstedsåledes:

Endannelsesromanerenromanomenmandsellerkvindes(’heltens’)udviklingfra

ensituation,umiddelbartførhelten’træderindiverden’fremmodentilstand,hvori

hanharafklaretsitforholdtilverden.Athanhardet,visersigved,athanefteren

periodemedkriserogkonflikternårfremtildenformforselvindsigt,athannufor-

stårmønstretisitlivogsinfremtidigerolleilivet.Iselvindsigtenvinderheltenden

identitet,hanunderdehidtidigforløbharsavnet,ogigennemidentitetenopnårhan

ikkeblotatforståsammenhængenisithidtidigeliv,menogsåsammenhængmedde

socialehelhederhanindgåri(Hejllsted,2007,s.62).

Romanen følgerDaniel i sinudvikling fra ivrigtat forsøgeat tilpassesigsamfundet tilhans

mødemedenandenverden,hvorhanikkelængerebehøveratagereudfra,hvadandremåtte

tænkeomham.Danielsangstforatblivevanvittigernetopdét,derdriverhamudigalskaben,

menhansacceptafdennesindstilstandendermedat’redde’ham.Hanlæreratacceptere,at

hanikkenødvendigvisskalplaceresigindenforsamfundetsgængsenormalitetsbegreb.Denne

selvindsigtopnårhanisærimødetmeddenungeLaila,derbanervejenfor,athankantræde

indienandenverden.HanfårdermedafklaretsitforholdtilverdenikraftafLaila,hvilketogså

giverhamdenidentitet,hantidligereharsavnet.Hanopnårikkeblotenforståelseforsammen-

hængenisithidtidigeliv,hvorisærfaderenspåvirkningstårsomdetheltstoreomdrejnings-

punkt,menforstårligeledessammenhængenmeddesocialehelhederhanindgåri,hvilketek-

sempelvisudtrykkersigihansønskeogvalgomatadskilleogafskæresigfradetfirmasom

hantidligerevaransati.Hesselaabeskriverdettesom”enpositivudviklingshistorie”(Hesselaa,

1976,s.298).Mangeafdetræk,derkendetegnerendannelsesroman,kommerdermedtilud-

trykiDanielsandenverden(1970).

72af134

4.1.3.3.PsykisksygdomoggalskabiDanielsandenverden(1970)

Somtidligerenævntharpsykisksygdommanifesteretsigilitteraturenmangeårtilbage,

hvorfordettefokusikkefremstårsomnogetsærligtognybrydendeindenfordenlitterærever-

den.IfølgeGammelgaardvilgalskabsteksteroftehaveetbestemtformål,hvorDanielsanden

verden(1970)primærthartilformålatstillesigkritiskoverforpsykiatriensbehandlingsfor-

mer.Hanmener,atderi1960’erneog1970’ernefrembrødenoprørstendens,somgenopstodi

1800-talletspsykiatridebat.Denneudtryktesigved,atfleresamfundsborgerebegyndteatfor-

holdesigkritisktildentraditionellemedicinskepsykiatri.Dettekritiskeblikpådenetablerede

oganerkendtemedicinskepsykiatribegyndteligeledesatudtrykkesigilitteraturen,herunder

blandtandetibevægelserneomkringantipsykiatrien(Gammelgaard,2013).Danielsandenver-

den(1970)afLeifPanduroeretsærdelesgodteksempelpådentypeafgalskabstekster,hvis

formåleratstillesigkritiskoverfordenmedicinskepsykiatriogdennesbehandlingsformer.

Dennekritiskestillingtagentilpsykiatrienudtrykkersigalleredepåbogensførsteside,hvor

protagonistenDanielbeskriversinmodersindlæggelsesom,at”hunblevspærretinde”(Pan-

duro,1970,s.5).Citatetudtrykkerindespærringogtvang,ogmanfårsåledesenfornemmelse

af,atDanielanserdennepsykiatriog’hjælpendehånd’tilpsykisksygesomnoget,derihøjgrad

harreferencertilfængselslignendeforhold.Kritikkenafpsykiatrienergennemgåendeforhele

romanen,menudtrykkersigsærligtibogenssidstedel,herunderisæriformafvendingerog

overbevisningersommankenderfradenantipsykiatrisketænkning.Kritikkenkommerisærtil

udtrykgennemkarakterenLaila,hvispersonlighedsynesatblivenedbrudtiforbindelsemed

dentvungnemedicinskebehandlingsomhunmodtager.

Detertydeligt,atPandurolænersigopadantipsykiatrienskritiskeholdningtilpsykiatri-

ensbehandlingsformer.Hansinteresseindenforantipsykiatrienbliverligeledesfremlagtibo-

genDengalekærlighed(1978)afBodilWamberg,hvordetstår:”HerhjemmerasedeLaing-fe-

berenogdebattenomhansteorieribegyndelsenaf70’erne,ogmanhartillagtPandurostor

afhængighedafLaing.”(s.80).EnlignendeholdningudtrykkersigiBirgitteHesselaasbogLeif

Panduro (1976), hvor det fremgår, at ”Panduros holdning til den syge Laila bærer præg af

Laingsanti-psykiatri,ogdennegangerderikketaleomentilfældigoverensstemmelse(…)men

omdirekteinspiration”(s.217).Pandurosinspirationskildeersåledesikkeattagefejlaf,hvor-

forvinetopanserantipsykiatriensometvigtigtelementiarbejdetmedbogen.Derforvilder

73af134

senereiopgavenforekommeetafsnit,hvorenanalyseaf,hvordanPandurofremstillerpsyki-

atriogsygdom,samthvordandenantipsykiatrisketeorimanifesterersigiværket,vilblivepræ-

senteret.

Ydermereindeholderværketflereafdetypisketræk,dererkendetegnendeforgalskabs-

tekster,herunderatdeleafværketudspillersigpåethospitalogenpsykiatriskanstalt,hvilket

kommertiludtrykiformafDanielogLailasindlæggelser.Idenforbindelsestifterviligeledes

bekendtskabmedlægefagligtpersonale,psykiatereetc.,hvilketogsåertypiskforgalskabstek-

ster.Persongallerietrummerbådesindslidendeindivider,herunderDanielogLaila,lægerog

psykiateresamtnæreslægtningeogvennertilpatienterne,herunderisærBertramogHerbert.

Derudoveroptræderbådeselvmord,psykoseroghallucinationeriværket.Selvmordetudspil-

lersigigennemHerbert,menspsykosenudspillersigigennemLailaoghallucinationerneud-

trykkersigikraftafDanielssummendestemmerihovedet.Lailasbehandlingiformafmedici-

neringerligeledestilstedeiværket.GenereltfremstårDanielsberetningermegetustabileog

fragmenterede,hvilketogsåerettypisktrækvedgalskabstekster.Detteskyldes,athistorien

fremlæggesafdensindslidende,idettetilfældeDaniel,hvilketresultereri,atlæserenikkekan

tagefortællerensudlægningerforgodevarer,fordiderertaleomenjeg-fortæller,somereks-

tremupålidelig.Danielsupålidelighedvilblivebeskrevetnærmere idetefterfølgendeafsnit

omhandlendedenupålideligefortæller.

4.2.Denupålideligefortæller

IDanielsandenverden(1970)optræderderensubjektivfortællermedenklarholdning,ikraft

afkarakterenDaniel.FokaliseringenfindesudelukkendehoskarakterenDaniel,hvorforderer

taleomindrefokalisering,idetvihørerhistorienfrahanssynsvinkelogligeledesblotharad-

gangtilhansindretankerogfølelser.Dermederdertaleomenhomodiegetiskfortællermed

autodiegese,idetfortællerenDanielselverendelafdetfiktiveunivers,menshanfortællersin

egenhistorie.Romanenstartermedathavemedsyn,hvorDanielfortællerom,hvaddersker

ligenu:”Detrormåskedeterforatretfærdiggøremig,jegskriverdetteher”(Panduro,1970,s.

5).Hanerdermedigangmedatskrivepåsammetidspunkt,somhanfortællerdet.Helebogens

midteerdogfortaltmedbagudsyn,hvorhanberetteromtidligerehændelser.Bogenerderfor

overvejendefortaltigennemetflashback,hvilketDanielsøgeratsynliggøreforlæseren:”Jeg

begynderheltforfra”(Ibid.,s.5).Derfindestilmedandreflashbacksidetstoreflashback,hvor

74af134

Danielserendnulængeretilbageitiden.Dettekommereksempelvistiludtrykpåside133,hvor

hanienkortindvendingfortælleromenoplevelsehanhavdesombarn:

Menjeghuskerminfar.Hankunneikkeforetagesignogetudenatindgåetvædde-

mål.Hanvæddedeomhvemderkunneslåflestsmut,nårvivarpåenafdissener-

vepirrendesommerferiermedbilogtelt.Hvemderkunnesvømmelængstunder

vandet.Tissehøjest.Holdevejretlængst.Fangeflestgræshopper.Ogsåvidere(…)

Skrækkeligeeksempler(Ibid.,s.133-134).

Detteflashbackbrugestilatgiveekstrainformationertillæserenom,hvordanfaderenvarbe-

satafatlavevæddemål,hvilketunderbyggerhanspåstandom,atderifamilienherskerenspil-

lelidenskab.Ibogensslutningopereresderendnuengangmedmedsyn,hvorDanielberetter

omnutidenogdermedafsluttersinfortællingomdehændelser,hanvarudefor:”Jeghardet

storartet.Foreløbigharjegpengenok.”(Ibid.,s.199).Derforeksistererderetkompleksforhold

mellemsjuzetog fabula, da fortællingen ikkeerkronologiskopbygget, hvilketblandt andet

skyldesdemangeforskelligehandlingstrådeogspringitid.

IDanielsandenverden(1970)harviatgøremedenupålideligfortæller.Nårderoptræder

ensubjektivfortællerietværk,skalmanværeopmærksompå,hvorvidtfortællerentalersandt

ellerej.Danielsupålidelighedkommeralleredetiludtrykpåbogensførsteside,hvordetstår:

Detbliversikkertenrodetfremstillingdenneher.Detskyldesatmineoplevelser

varlidtrodede.Jegvillegernehavedethelemed,menhvemkanbeskrivedethele?

Manmånøjesmedvissestumper,visseforudsætninger,somdukkeropundervejs

(Ibid.,s.5).

Læserenbliversåledesgjortopmærksompå,atdetikkeerhelehistoriendebliverpræsenteret

for,hvorfordermågånogleinformationertabt,somfortællerenbevidstellerubevidstharvalgt

ikkeatfortælle.Danielerdogbevidstom,athanikkefortællerdethele,hvormedupålidelighe-

denudtrykkesiformafunderrapportering,idethanfortællermindreendhanselvved.Desu-

denkanmanargumenterefor,athanidettetilfældeogsåerupålideligiformafunderbetragt-

ning,dahansetiskedømmekrafterpårettespor,menalligevelikkeertilstrækkelig.Dettekan

75af134

udledesudfrahansønskeomatfortælle‘dethele’,samtidigtmed,athanforsøgeratforklare,

hvorfordetteerumuligtforham.Hanerdermedbevidstom,athanikkeeristandtilatfortælle

denhelehistorie.

Hansupålidelighedbliverligeledesforstærketlængerenedepåsammeside,dahanfor-

tælleromforholdettilsinfar:”Hanhadedemigmedfyndogklem.Sådanopfattedejegdeti

hvertfald.Denneindstillingkanjegikkeændre,selvomandreharfortaltmigdetikkepasser.

Nuerdetjoogsåmigderfortællerhistorienher!”(Ibid.,s.5).GørmanbrugafPhelanogMartins

upålidelighedskategorier, somtidligereblevpræsenteret iafsnittetomkringdenupålidelige

fortæller,vildetteudsagnkunneplaceresunderkategorienunderfortolkning.Detteskyldes,at

Danielharenmangelpåopfattelsesevne,hvilketresultererienutilstrækkeligfortolkningaf

bådefaderenogdesituationersombeskrives.Detførste,somerbemærkelsesværdigtvedud-

sagnet,erdetmodsigendeelement,derfindesiogmed,atDanielmener,athansfaderhader

ham–påtrodsaf,athanharfåetatvide,atdetteikkeersandt.Det,derisærkanopfattessom

upålideligt,erDanielsudsagnom,athanopfattededetpådennemåde,ogatdetnetoperhans

historie.Heraffremgårdetimplicit,athistorienformegentligtvillehavefremståetanderledes,

hvisfortællerenhavdeværetenanden–enhistorie,hvorDanielsfaderikkenødvendigvisha-

dedeham.Læserenkandermed ikkeafkode,hvorvidtudsagnetersandt,ogvilderforvære

tilbøjeligetilattro,atudtalelsenerenoverdrivelse.

LæserenbliversåledestidligtgjortbekendtmedDanielsupålidelighed-enupålidelighed,

somergennemgåendeforhelefortællingen.DerforbliverdetsværtforlæserenattageDaniels

beretningeralvorligt,damanoftevilvurderedissesomutroværdigeogoverdrevne.Daniella-

vermangedirektekarakteristikkerafsinfar,hvorhanpådutterhamegenskabersomvanvittig

oggal.Enkarakteristikaffaderenvilforekommesenereianalysen.Påtrodsafdevoldsomme

situationersomDanielbeskrivermedfaderen,bliverdetsværtforlæserenattagebeskrivel-

sernealvorligt,hvilketblandetandetskyldeshansutroværdighedogdeenormtkarikeredebe-

skrivelseraffaderenogsituationerne.Desudenbliverdendelafbogen,hvorDanielfortæller

omsinbarndomogfaderenspåvirkningafham,givetietutroligthøjttempo,hvorderiløbet

afkorttidberettesommangebegivenheder,derfinderstedover langtid.Dettehøjetempo

begrænserseriøsitetenomkringsituationerne,ogderigennemskabesenkomiskeffekt.Daniel

bliveridettetilfældesåupålidelig,athanersværatgøresigklogpå,damanikkeerklarover,

hvadderreeltersket.

76af134

Danielsupålidelighediforbindelsemedberetningerneomsinfaderermegettilstedevæ-

rendeibogensindledning.Hanfortællerblandtandet,hvordanfaderenskullehaveforsøgtat

slåhamihjelvedatholdehamundervandietbadekar.Situationenbliverreddetaffaderens

kæreste,Edith,derroligtfårdetafværget.Detvirkerbemærkelsesværdigt,atEdithskullefor-

holdesigsåroligt,hvisGustavivirkelighedenvarvedatslåDanielihjel.Derforfårmanfor-

nemmelsenaf,atDanieloverdriverdisseberetninger,ellererupålideligiformafunderfortolk-

ning,hvorhanmisfortolkersituationernemedfaderen.Læserenvilmåskeihøjeregradopfatte

faderensomendrillesygvoksen,ogikkesomen,dererfysiskvoldeligoverforsitbarn.Daniels

faderbeskrivesomenstoroghøjmand,hvorformankunneforestillesig,atDanielikraftafsin

frygtforham,harforestilletsigdissesituationermegetværreenddeivirkelighedenvar,fordi

faderenvarstor,mensDanielvarlilleogmagtesløs.Detvirkerligeledesusandsynligt,atDaniel

skulleværedeneneste,deropdagedefaderensvanvid:”Detgikdelsudovermigogdelsmøb-

lementet.Edithhavdehanensærbarnligrespektfor.Derforopdagedehunaldrighvorvanvittig

hanivirkelighedenvar.”(Ibid.,s.7).Detersværtatforestillesig,atGustavharødelagtmøbler

ogdiversetingihjemmetuden,atEdithharbemærketdet.

Danielbeskriverligeledes,hvordanhanisinbarndombegæredeGustavskone,Edith,og

nogettyderpå,atfrygtenisærknyttersighertil:

Jeghavdealtidvoldsomskyldfølelse,genereltfordihanaltid,meddegalesintuition

gennemskuedemig,ogspecieltfordijegpådentidbegæredehanskone.Sikkerten

ellerandenmanøvreforatplacereminskyldfølelse.Kvalogruelsedampedeimit

blussedeansigt.Detenormekødbjergvarovervældendenærværende(Ibid.,s.11).

DanielsfrygtkansåledesværeopståetellerblevetforstærketikraftafhansbegærtilEdith.

Detteskaberenenormskyldfølelse,somhanikkekanbekæmpe.Hanerbangefor,atfaderen

vilopdagehansbegærogdekonsekvenserdettemåttehave.Mankanmuligvisudlede,atDaniel

harsåstorenskyldfølelse,athanopdigterfarensmordforsøg.Dettesespåside12,hvorhan

selvbegynderattvivlepåfaderensforsøgpåatdræbeham:”Nu,mangeårefter,spekulererjeg

undertidenpåomdetvirkeligsketepådenmåde.Jegveddetikke.Detkangodtværejegalli-

gevelhuskerforkert.Mensåledesopfattedejegdet.”(Ibid.,s.12).Danielharforestilletsigså

mangegange,hvordanfaderenvilleslåhamihjel,athanikkeeristandtilathuskesituationen

77af134

somdenivirkelighedenvar.GørmanbrugafBoothsupålidelighedsakser,vilDanielidettetil-

fældeværeupålideligpåvidens-ogperceptionsakseniformafbådefejlfortolkningogunder-

fortolkning.Hanerikkeistandtilatindrømmeoverforsigselv,athanivirkelighedenhusker

forkert,hvorforhanfortsættermedatværeafdenopfattelse,atdetsketesådan-ogsåselvom

hantilkendegiver,athanivirkelighedenerlidtitvivl.Derforfortolkerhanmuligvisogsåsitu-

ationenogsinfaderforkert.Foratafgøre,hvorvidtderertaleomupålidelighedpåvidens-og

perceptionsaksen,erdetnødvendigtatundersøgeforbindelsenmellemfortællerenogkarak-

teren.Idettetilfælde,erforholdetmellemdissesimpelt,idetfortællerenskalfindesiprotago-

nistenDaniel.ViseroghørerderforigennemDanielogfårudelukkendehansversionafsitua-

tionen,hvilketskaberetensidigtperspektiv.EndnueteksempelherpåudtrykkersigdaDaniel

indrømmer,athanmuligvistagerfejlimåden,hvorpåhanhuskersinfar,menathanvarnødt

tilatplacereham,somhangjorde:“Igenkandetværejeghuskerfejl”(Ibid.,s.14).Danieler

derforklarover,athanmuligvistagerfejl,menfastholderatfortællehistorienudfrasinegen

overbevisning.

Upålidelighedenbliverikkemindresenereifortællingen,dahanpludseligændrersinop-

fattelseogkarakteristikaffaderen:”Hanvarjoegentligenganskeskægperson,minfar”(Ibid.,

s.64).Dennenyefremlægningaffaderenbevirker,atlæserenendnuengangbliveritvivlom,

hvilkenudlægning,derersand.Tidligerevarhanvanvittig,galogondskabsfuld–nuerhan

pludseligmegetskæg.Derersåledestaleomtomegetkontrastfyldtebeskrivelser,somervan-

skeligeatforene.

Upålidelighedenblivermegettydelig,daDanielhavnerioprøretogkommerikambolage

medordensmagten.Heleberetningenomdennesituationermegetutroværdig,ogdetersvært

forlæserenatgennemskue,hvadderegentligersket.Deterbesværligtatafkode,hvorvidtDa-

nieldeltogidemonstrationen,elleromhanrentfaktiskhavnedeidenvedettilfælde.Politiet

ogDanielharforskelligeopfattelseraf,hvadderersket.Politieterafdenopfattelse,atDaniel

kastedemedflakser,ogathanshjernerystelseskyldes,athansloghovedetimodkantstenen,

hvorimodDanielmener,atpolitietsloghamihovedetmedderesstav.DaDanielbliverkon-

fronteretmed,athanharkastetbrostenogflakserefterdem,sigerhan:”Detvarsatans!Det

kanikkepasse!Dehuskerdetikke?Nej!Jegbeklager!”(Ibid.,s.68).Deterdermedvanskeligt

atvurdere,hvemdertalersandt,menudfraDanielstidligereupålidelighed,liggervorestillidi

78af134

højeregradhospolitiets.Ovenståendecitatkanbådeværeudtrykfor,atDanielunderrappor-

tererellerunderfortolker.Underrapporteringenkommertiludtryk,hvishanfortællermindre

endhanselvved,ogdermedsnyderbevidst.Underfortolkningenvilimodsætningtilunderrap-

porteringenkommetiludtryk,hvishanikkeerbevidstom,hvadderivirkelighedenersket.

Dettekaneventueltværefordihanharfortrængtdet.Desudenkanderogsåforekommeunder-

fortolkning,hvishanharenmangelpåvidenogfortolkersituationenforkert.Detteereksem-

pelvistilfældet,daDanielslårenpolitimandimaven.Danielsigerblandtandet,athanmuligvis

er”kommettilatrammehamimaven”(Ibid.,s.61),hvorefterhanglemmerdette:”Detvardig

derbegyndte,sigerde,duslogdeneneafdemimaven!Gjordejeg?Sagdejeg.–Gjordejegvir-

kelig?”(Ibid.,s.66).Læserenkanherafkode,atDanielharslåetpolitimanden,menathanselv

mistolkersituationen,vedatsige,athanblotrammerhamimaven.Derforerdetbesværligtfor

læserenatafkode,påhvilketplanDanielerupålidelig,menmankankonstatere,athanofteer

det.

Danielsupålidelighedergennemgåendeforheleværket.Hanerupålideligpådeforskel-

ligeakserogupålidelighedenkategoriseresforskelligtaltefter,hvilkensituationupålidelighe-

denmanifesterersigi.Derfindesderforetutalafeksemplerpå,hvoroghvordanDanielsupå-

lidelighedvisersig.Denmestgennemgåendetypeafupålidelighed,skalfindesiformafDaniels

underfortolkning,hvorhanlaverenutilstrækkeligfortolkningafsituationer,begivenhederog

karakterer,fordihanharenmangelpåvidenogopfattelsesevne.Tekstengørbrugafenfortæl-

ler,derikkeerbevidstomdenfuldebetydningafdethanfortæller,hvilketskaberenironisk

form.Denupålideligefortællerfremstårsåledessomtekstensironiskeomdrejningspunkt.

UpålidelighedenmindskesdogimødetmedLaila.Dettekanmuligvisskyldes,atDaniel,

igennemhende,lærerataccepteresingalskabogdermednedbrydesinfacade.Derforerhan

ikkelængerenødttilatlyveforselvogfremstånormal.Ikraftafhanstidligereekstremeupå-

lidelighed,villæserendoghavenogleforbeholdoverforhansudsagn.DaDanielblandtandet

siger:”RestenafhistorienkenderDe.Bortsetfraetparsmå,ubetydeligeenkeltheder.”(Ibid.,s.

186),erdetderfornærliggendeattro,athanidetteudsagnendnuengangerupålidelig.Deter

vanskeligtathavetillidtil,atdisseelementerafhistorienersåubetydeligesomhangiverud-

trykfor.Idettetilfældekandertaleomunderrapportering,hvorhanbevidstfortællermindre

endhanselvved,ellerdetudtrykkeenunderfortolkning,hvorhanikkeerbevidstogharen

79af134

mangelpåvidenogopfattelsesevne.Detikkemuligtatafgøre,hvilkenformforupålidelighed

derertaleomidettetilfælde,idetviikkeblivergjortbekendtmedhansintentioner.

Mankanderforkonkludere,atDanielerupålideligigennemheleværket,ogathanerdet

iallekategorierneforupålidelighed.Upålidelighedstypenafhængeraf,hvilkensituationhan

beretterom.Dogerdenmestfremtrædendeoggennemgåendetypeafupålidelighedden,der

findespåBoothsvidens-ogperceptionsakse.Pådenneaksefindesunderfortolkningen,som

PhelanogMartinbeskriversomfortællerensmangelpåvidenogopfattelsesevne.Deterkarak-

teristiskforDaniel,athanopfatterogfejlfortolkermangesituationer,hvorforisærdennetype

upålidelighederatfindeiværket.

4.3.Karakteranalyse

Nærværendeafsnitvilindeholdeenkarakteristikafdeudvalgtekarakterersomvifinderrele-

vanteforanalysenafbogen,herunderDaniel,Gustav,Herbert,BertramogLaila.Karakteristik-

kernevilnaturligvistageudgangspunktidebegreber,derblevfremlagtiteorienherom.

4.3.1.KarakteristikafDaniel

Romanenopererermedensubjektivfortæller,sommanifesterersigiprotagonistenDaniel.Ka-

rakteranalysenafDanielvilinddelesitohoveddele,herunder’DanielførLaila’og’Danielefter

Laila’,idetvierafdenoverbevisning,atDanielskarakterændrersigmarkantimødetmedden

skøreLaila.Danielindeholderforskelligekaraktermatricer,herunderblandtandetforretnings-

manden,denfraskiltemand,faderenetc.,hvilkethan,isæristartenafromanen,søgerattilegne

sig.Detteudtrykkersigisæriforbindelsemedhansbeskrivelseafdentypiskefraskiltefar,som

tagerpåsøndagsudflugtmedbarnet:”Vidannerettavstbroderskaballeosskilsmissefædre.Vi

mødesomsøndagenforanfiskene,aberne,iTivoliogpåBakken.Vikenderhinanden.Etenkelt

indforståetblikiforbifarten”(Panduro,1970,s.131).Beskrivelserneafdisseskilsmissefædre

ersærligttypiskforperiodenogdenkontekst,somværketskriversigindi,hvordentraditio-

nellekernefamiliemedsamlevendefar,morogbørnvariopløsning(Giddens,1995,s.132).I

slutningenafromanentilegnerhansignyekaraktermatricer,herunderdensindssyge,oprøre-

ren,afvigerenetc.,hvorhanendnuengangsøgeratleveoptildeforventninger,derknyttersig

hertil.Hansudviklingvilnaturligvisblivebeskrevetnærmereideefterfølgendeafsnit.

4.3.1.1.DanielførLaila

Iromanensindledendedelerinformationerneomkringbogensprotagonistsparsomme.Vær-

ket indledermedmangebeskrivelserog informationeromprotagonistens familie,herunder

80af134

isærfaderenGustav,menvibliverdogogsågjortbekendtmedenkeltekarakterindikatoreraf

Daniel,herundereksempelvispåside8,hvorbetegnelsen”dreng”fremgår(Panduro,1970,s.

8).Påside11bliverviintroducerettilDanielsnavn.NavnetDanielvilblivebeskrevetsenerei

analysen,hvordetvilsættes i forbindelsemed“Danielsbog” fraDetGamleTestamente.Der

forekommermegetfåkarakteristikkerafDanielsydrefremtræden,idetfokussetistedetligger

påbeskrivelsenaffaderensydre,hvorhaneksempelvisbliverbeskrevetmedkarakteristikker

som’stor’,’grov’og’frygtindgydende’.Dennedirektekarakteristikaffaderenfremstårdogen

anelsevag,idetdenikkefremføresafenneutralogobjektivfortæller.Enspecifikkarakterana-

lyseafGustavvilfindestedsenereikarakteranalysen,hvorforbeskrivelsenaffaderen,inær-

værendeafsnit,udelukkendevilanvendesiforsøgetpåatbeskriveDanielnærmere.Karakteri-

stikkerneaffaderenerikkenødvendigvisvalide,hvorforman,ifølgeHejlsted,børbrugedem

tilatkarakteriserefortælleren.Derforerdetnærliggendeattro,atdissedirektekarakteristik-

keraffaderenkanoverførestilDanielselv,hvilketogsåunderbyggesafDanielsegetudsagn:

”Jeglignerminfar.Folkfortællermigdetogjegbliveraltiduhyggeligtilmode.Jegikkealene

lignerham,jegbevægermigogsåsomham,slårudmedarmene,smiler,gårsomham”(Ibid.,s.

10).Dettebliver ligeledesbekræftetaf faderenskone,Ediths:”I lignedehinandensåmeget!

Somtodråbervand!”(Ibid.,s.15).

Danielbeskriverdogogsåsigselvmeredirekte,vedeksempelvisatfortælle,athanhar

”noglefrygteligeøjne,ellerrentud,ondeøjne”(Ibid.,s.10).Mankandermedudlede,atDaniels

ydrefremtrædenminderomhansegenopfattelseaffaderens.Påtrodsaf,atDanielfleregange

giverudtrykfor,athanlignersinfar, forsøgerhanligeledesattageafstandvedat indskyde

bemærkninger,derstridermodhanstidligereudsagn:”Vilignedeoverhovedetikkehinanden!

(…)Jegvarhansdiametralemodsætning!”(Ibid.,s.15).Danielstankerogbeskrivelserafsig

selv frembringerenselvkarakteriserendeeffekt, idethanbådefremstårsomfortællerogen

handlendekarakterifortællingen.Denneselvkarakteristikerdogyderstmodsætningsfuld,idet

hanbådeanerkenderogbenægterderesligheder.Dissemodsætningsfyldteelementerknytter

envisupålidelighedtilDaniel,herunderbådesomkarakterogfortæller.

Danielfremsætterdogogsåfleredirektekarakteristikkeraffaderen,somikkeblotknyt-

ter sig til hans ydre fremtræden. I den forbindelse tildeles faderenkaraktertrækkene ’ond’,

’temperamentsfuld’og’vanvittig’.Endnuengangerdertaleomenkarakteristik,somharenlav

troværdighed,idetdenikkeerfrembragtafenneutralogobjektivfortæller,menderimodafen

81af134

subjektivfortællermedenklarholdning.Danielsøgerkonstantattageafstandtilfaderen,sam-

tidigmed,athanerbevidstomderesligheder.Hanbrydersigikkeomdekaraktertræk,der

knyttersigtilfaderen,hvorforhansøgeratundgåensammenligning.Faderensvanvidogtem-

peramentbevirker,atDanielsøgeratleveentilværelse,hvorhanprøveratafholdesigfrade

træk,derknyttersigtilfaderenskarakter.Hangiverfleregangeudtrykfor,athanknytterka-

raktertrækket’fantasifuld’tiltegnpåvanvid,hvorforhankonstantsøgeratleveentilværelsei

fantasiløsheden:

Minelærerementejegvargodtilmatematikogfysik.Nogetafetlys,sagdede,men

lidtfantasiløs.Destakleranedejoikkemedhvormegenenergijegbekæmpedeet-

hverttegnpåfantasihosmigselv.Denmåttetøjles.Ellersvarderenalvorligrisiko

foratdenløbgrassataftangentensbaneogudidenreneklokkeklaregalskab(Ibid.,

s.22).

Danielsselvkarakteristikkommertilatståsomdetvigtigsteelementikarakteristikkenafham,

idethanbrugerdetsometredskabtilatredegøre forsinehandlinger.Desudenbliverhans

psykiskehabitusvigtigereikarakteristikkenafham,dadissetrækfremhævesogharetstørre

fokusendhansudseende.Udfraovenståendecitatkanmanudlede,atDanielmuligvisharen

godfantasi,menathankonstantsøgeratundertrykkedenneegenskab,idethanernervøsfor,

athansfantasivilleførehamudigalskaben.Lærernespåstandom,atDanielerfantasiløs,bliver

fleregangemodbevistifortællingen,oglæserenbliveralleredetidligtiværketgjortbekendt

medDanielslivligefantasi,somisærudtrykkersigidemangebeskrivelseraffaderen,somofte

ersatlidtpåspidsen:

hanforeftermigmedenbillardkø,forikkeattaleomdenrevolverhanbrugtetilat

skydegeddermed.Jegsvævedeidenyderstelivsfaredetmesteafminbarndom.

Sommetiderlåhanibagholdogforsøgteatdræbemigvedatvæltedetengelske

standurellerdetfranskechatolnedovermig,nårjegintetanendepasserede(Ibid.,

s.7).

82af134

DereksisterersåledesenuoverensstemmelsemellemDanielsopfattelseafsigselv,hansevige

kampforfantasiløsheden,samthansberetningeromfaderenoghansbarndom,somihøjgrad

udtrykkerfantasi.DenneuoverensstemmelsestyrkerDanielsupålidelighed,idethansbeskri-

velserafsigselvogfaderenforekommerutroværdige.Handlingerneerfortaltmedhøjttempo,

hvilketermedtilatpåvirkedenkomiskeogironiskeeffekt,hvorformanikkealtidkantage

situationerneheltalvorlige.Danielsevigeflugtfrafaderenogdetgenerellevanvidfremstårsom

gentagnehandlinger,hvorangstenudtrykkersigivanerogrutiner.IfølgeHejlstedskaberdisse

gentagnehandlingerofteetkomiskaspekt,hvilketligeledesertilfældetinærværenderoman,

hvorDanielsflugtfragalskabenogdenevigekampfornormalitetenfremståryderstkomiskog

nærmestironisk.

DenindirektekarakteristikermuligvismeresigendeforDanielenddendirekte,daviher

fåradgangtilhanshandlingsmønsterogbagvedliggendetanker.Hansøgerkonstantatunder-

læggesignormaliteten,oghansforestillingomnormaliteterskabtpåbaggrundafdetsamfund,

hanleveri,ogmanifesterersigialt,hvadfaderenikkeer.Danieleropvoksetidettraditionelle

samfundundervelfærdsstatensindtog.Velfærdsstatenblevoftekritiseretforatskabeansigts-

løseogensartedemennesker,ognormalitetsbegrebetvarderforpådettetidspunktmegetsnæ-

vert.Mankandogargumenterefor,atDanielsnormalitetsbegreberendnumindreenddet,der

herskedeisamfundetpådaværendetidspunkt,idethanbådehentersinopfattelsefradetom-

kringliggendesamfund,menogsåfrasinfar.Danielssnævrenormalitetsbegrebudtrykkersig

blandtandetihansdirektekarakteristikkerafsøsteren,somhanmenerervanvittig,fordihun

liderafrengøringsvanvid(Panduro,1970,s.6).Hanerkenderdog,atsamfundetikkenødven-

digvisvilkategoriserehendesådan,hvilketunderbyggerpåstandenom,athansnormalitetsbe-

grebermeresnævertendsamfundets.Danielsdirektekarakteristikafsøsterenerendnuet

eksempelpå,athanskarakteristikkerafandresigermereomhamselv.

Danieludvikler,somtidligerenævnt,megetafsinnormalitetsopfattelsepåbaggrundaf

sinfadersadfærd.Faderendrivesafdetfysiologiske;mad,sexogaggressioner,mensDaniel

frastødesheraf.Danielprøverkonstantatundertrykkesinedrifterogundgåindreophidselse,

temperamentogengagement,dahanerafdenopfattelse,athansåledeskanundgåafvigelser

ogdermedpasseindinormaliteten:

83af134

SerDe,jegbildtemigjoinddetkunskyldtesminmageløsekoncentrationomatvære

heltnormal,atjegikkeforlængstvardampetudisindssygen.Ellermankansigedet

sådan:det varvedhjælpafmin strenge selvkontrol jegholdtmin farpåafstand

(Ibid.,s.24).

Mankanderforantage,atDanieleroverbevistom,atfaderenspåvirkningkanførehamudi

galskaben,hvorforhanmåholdehampåafstand.Iforsøgetpåatlevesånormaltsommuligter

Danielnødttilatagerepåbaggrundafdennormalitetsopfattelse,someksistererisamfundet

således,athanbetragtessomnormal.Dettekommereksempelvistiludtryk,dahanskalvælge

uddannelse.Handrømmerivirkelighedenomatblivebiolog,menaffrygtforikkeatpasseind

inormalitetenvælgerhanatbliveingeniør,idethanmener,atdeteretmerealmindeligter-

hverv(Ibid.,s.21).Dettevalgafuddannelseersærligtkarakteristiskfordenkontekstsomvær-

ketindskriversigi-individethar,idetsenmodernesamfund,mangevalgmuligheder,somskal

træffesforatskabedetlivogdenidentitet,detønskersig,mendemangemulighederkanskabe

enusikkerhedhosindividet,daderkanopståenfrygtforatvælgeforkert.Individetslivsbane

ersåledes ikkeselvskrevetpå forhåndsomdetoftevartilfældet idet traditionellesamfund

(Jensen,2006,115-116).Mankansåledesargumenterefor,atDaniel,påtrodsaf,atsamfundet

tilbydermangemuligheder,alligevelfølersigunderlagtsamfundetsforventninger,normerog

regler–frihedenersåledesbegrænset.

Danieltørikketræffevalgpåbaggrundafsineegneønskerogdrømme,fordihansåat

sigeikketørlivet.Hanerdermedbangefor,hvilkekonsekvenserdetkanhaveforham,hvis

hanladersig”rivemedafpludseligeindskydelser”(Panduro,1970,s.10),hvorhansheltstore

bekymringeratbliveførtudigalskaben.DerforbliverDanielnetopenafdelafdesåkaldte

upersonligemassemennesker,somvelfærdsstatenblevkritiseretforatskabe,idethanaldrig

ladersinpersonlighedogidentitetkommetiludtryk,menderimodleverudfraenpåtagetfa-

cade.Angstenforatlevelivetforhindrerhamsåledesiatleve-ogerisidsteende,hvadder

førerhamudigalskaben.Ovenståendeerettydeligteksempelpå,hvordankarakterenbliver

opslugtafsystemet,fremforatpådragesigselvstændighed.IfølgeHansenkanmantaleomen

decentreringafsubjektet–ogsåkaldetensubjekt-død.Detteeropståetudfradenstigende

bevidsthedomdekollektivesocialestruktureresdominansidetmodernesamfund,hvilketli-

84af134

geledeserpåvirketogopståetikraftafvelfærdsstatensindtog(Hansen,2000,s.199-200).Da-

nielsadfærdiromanensførstedelerisærprægetafdennesubjekt-død,hvorhantydeligviser

opslugtafsystemetogdenormerogregler,dergørsiggældendeheri.Danielbliverherigennem

ettydeligteksempelpåGrünbaumsopfattelseafvelfærdssamfundet,sometsamfund,hvorde

ungesprællerrundtietsikkerhedsnetmedenfastlagtlivsbane(Martinov,2016,s.25,jf.Grün-

baum).En livsbane,hvorhansuddannelse,arbejde,væremådeetc.erbundetafsamfundets

normerogregler.

Danielharimidlertidsværtvedkonstantatskulleleveoptilsamfundetsnormalitetsbe-

greb,hvorhanofteundertrykkersinelysterogdrifter.Derfortagerhanmedjævnemellemrum

tilParis,foratkunneudlevedensideafsigselv,somhantildagligtundertrykker:

Detindtrafsomregelnårdervargåetenfire-femmånederpånormalbasis.Befandt

migsåuundgåeligtpålokumitransithalleniselskabmedenhalvflaskevodka(lug-

termindst)oglidtefteriflyettilParisiselskabmedmeresprut.Sågikdetløsen

ugestid(Ibid.,s.25).

Danielprøveraltsåatskabeenformforstabilitetogligevægtisintilværelse,vedofteattagetil

Parisogskejeud.Hanmenerikke,athanvillekunnebegåsigihverdagen,hvisikkedisseture

fandtsted,menatturenetilParisligeledesikkevilleværenødvendige,hvisikkehanlevede

somhangøriDanmark–detotingeraltsåuløseligtforbundetmedhinanden(Ibid.,s.24).Den

galskab,somhanleverunderiParis,kansessomenreaktionpådennormalitet,somhanlever

undertilhverdag–dermedmanifesterergalskabensigienekstremform:”Jegtogdernedog

svinedemiggrundigtogbeslutsomttil.Medsammekoncentrationogenergisomjegbrugtei

mitgemenehverdagsliv(...)Jeglignedevirkeligengalmandnårjegtogsådanentur.”(Ibid.).

Påtrodsaf,atdetotilstandeergensidigtafhængigeafhinanden,tydernogetdogpå,atdelige-

ledeseruforenelige,fordideikkekaneksisterepåsammetid.Hererderendnuengangtaleom

gentagnehandlinger,somfårenkomiskeffekt,dadetvirkermegetabsurd,atdissedruktureer

nødvendigeforhamfor,athankanlevesit’normale’liviDanmark.Danielbegårsigsåledesi

tomegetkontrastfyldtemiljøer,herunderbådefysiskogsocialt.

IfølgeDanielselvgørhanaldrignogethalvt,hvilketkanforklaredisseekstremetilstande:

”Halvgjortgerningvarikkemig.Detvarenenten-ellertilværelse,hvoraltdrejedesigomat

85af134

holdeDanielD.Balckundernøjekontrol,selvnårhanrigtigsloggækkenløs”(Ibid.,s.35).Man

kandogargumentereimod,hvorvidtdenneudtalelseertroværdig.Somdettidligereerblevet

beskrevet,erDanielforhindretiatlevelivetikraftafsinangstforgalskaben.Dermedkanman

argumenterefor,athan,påbaggrundafdette,blotleverlivethalvt,hvilketaltsåeriuoverens-

stemmelsemedhansudtalelse.

UdfrakarakterindikatorerneskabeskarakterenDaniel,hvorhanskaraktertrækdanner

hanskarakter–enkarakter,somudadtilleverenganskealmindelighverdag.Hanstankegang

oghandlingerdannerbaggrundforhanskaraktermatricer,hvordissekoderbevirker,atDani-

elstilværelseogidentitetbliversplittetito.Danielerikonstantfrygtforatblivekategoriseret

somgalogforsøgerderforatundertrykkedetegn,hanopleverpågalskab.Detteændrersig

dogsenereiromanen,hvorderbådefindesenændringihansdirekteogindirektekarakteri-

stik,hvilketvilblivebeskrevetidetfølgendeafsnit.KarakterenDanielharovervægtidetmi-

metiskeaspekt,idethanfremstårsometmuligtmenneske.Hansegenskaberogmotivationbe-

virker,atlæserenforstårogkanidentificeresigmedhandlingerne.

4.3.1.2.DanielefterLaila

Efteretarbejdsrelateretmødemeddensåkaldtegalemillionær,kæmperDanielmedstemmer

isithoved.Detteerdetførstetegnpå,atgalskabenervedatindtræffe,hvorforhanivrigtfor-

søgeratfjernestemmerne.Danielhavner,mereellermindretilfældigt,iendemonstration,hvor

han,efterenkonfrontationmedordensmagten,slårhovedet,hvilketmedførerenslemhjerne-

rystelse.Hererdertaleomenengangshandling,somerudslagsgivendeforDaniel.Stemmerne

forsvinderumiddelbartherefter:”stemmernevarvæk”(Ibid.,s.64).Dennesituationbliverro-

manensvendepunkt,idetDaniel,iforbindelsemedsinhjernerystelse,fåretnytlivssyn.Daniels

livssynvilbliveyderligereuddybetsenereianalysen.

ForudforDanielskonfrontationmedpolitiet,varhansåsmåtbegyndtatomgåsoprørske

personer,herunder isærbarndomsvennenBertram,hvilket skaberenændring ihansmiljø,

herunderbådedetfysiskeogdetmenneskelige.TidligerebegikDanielsigblotimiljøer,som

kunneunderbyggehansnormaleoganerkendtetilværelsesomingeniør–ligemedundtagelse

af,nårhanvariParis–menpludseligbegynderhanatbegåsigimiljøer,somstridermodhans

tidligerefremtræden.Hansindirektekarakteristikkerbegynderatændresigitaktmed,atfor-

tællingenskriderfrem.Tidligereafholdthansigfraafvigendepersoner,mennutiltrækkeshan

afdisse.Tiltrækningenafudfordrendemiljøerkommerisærtiludtryk,daDanielmøderLaila

86af134

vedHerbertsfest.TidligerevilleDanielhaveundgåetpersonersomhende,forikkeatladesig

rivemedogdermedbliveførtudigalskaben.IkraftafDanielsnyelivssynertingenedogan-

derledesoghanfinderderforLailayderstinteressant:

Hvadvardetdergjordeatjegmåttesehendeigen?Sådanretbesetvarhunjoikke

særligimødekommende.Hunvarfaktisktemmeligubehagelig.Alligevelvarderet

ellerandetbagveddethele.Hinsidesminfornuftoglangthinsidesdetjegher,lidt

ubehjælpsomtprøveratforklareDem(Panduro,1970,s.106).

DererdermedsketenændringidenindrekarakteristikafDaniel,hvorhantidligerevilleblive

frastødtogangstoverforpersonersomLaila,mennuihøjeregradbliverfascineretafvanvid-

det.DetteharogsåindflydelsepåDanielskaraktermatricer,hvorhansbegyndendeudvikling

kommertiludtryk.

JotættereDanielkommerpåLaila,deslængerebliverhanførtudigalskaben.Detteud-

trykkersigbådeidendirekteogindirektekarakteristikafham.TidligerevarDanielenmeget

velansetperson,deraltidgjordedet’rigtige’,somHerbertskoneblandtandetudtrykkerdet:

”Jegvedda,dualdrigku’gørenogetderikkevarrigtigt!”(Ibid.,s.195).OpfattelsenafDaniel

hardogændretsig,hvilketbevirker,atdedirektekarakteristikkerafhamblandtandetbegyn-

deratindebærerbetegnelserne”mentalkollaps”(Ibid.,s.194),”sindssyg”(Ibid.),”letterepsy-

kose”(Ibid.,s.79),utilregnelighedogdårligenerver(Ibid.,s.194-198),hvilketståristorkon-

trasttildetidligeredirektekarakteristikker,dererblevetgivetafham.Ligeledesstårdetikon-

trasttildendirekteselvkarakteristikDanielfremlægger:”minåndvarletogfri”(Ibid.,s.64).

Mankan, ifølgeHejlsteds teori, taleom,atDanielskarakterindikatorerharændretsig i takt

med,atfortællingenskriderfrem,hvilketskyldesenudviklingihansværemåde.EnafDaniels

karaktermatricerudtrykkersigdermedogsåihansudvikling,hvorhangårfraundertrykkelse

tilfrihed,hvilketkanskabeassociationertiletdannelsesforløb.

LailakommertilatfungeresomhjælperogvejviserforDaniel,oghunåbnerhansøjnefor

enandenverden,somhantidligereikkeharturdetrædeindi:”Samtidigtvarhunetheltandet

sted.Ikkeinogentid!Idénverdenvardetsomomhunoplevedevirkeligheden.Entværgående

verden.Enbarsk,skøngrusomverden. Jegkanslet ikkebeskriveden”(Ibid.,s.120).Deter

virkelighedensverden,somDanielførstfåradgangtiligennemLaila.Deterførstimødetmed

87af134

Laila,atdetgåropforDaniel,athanigennemhelesitlivharundertryktsinesandefølelser:

”Detslogmigatjegaldrighavdeoplevetnogetpådenmåde”(Ibid.,s.153).Danielerdogsåtæt

forbundetmedsinfacadeognormaliteten,athanharsværtvedatgivesigselvlovtilatføle,og

hanfortsætterderforsitforsøgpåatundertrykkedissefølelser:”Sesåatfåderosenbladevæk

fraøjnene,DanielD.Balck”(Ibid.,s.120).Hanvilikkeaccepteresininteresseogforelskelsei

hende.Påbaggrundafoplevelsernemedfaderenogbegærettilstedmoderen,bliverDanielfra-

stødtafdetseksuelleogfølersigforkert,nårdetkommertilseksuellelyster,menisidsteende

kanhanikkeholdelysternepåafstandogmåovergivesig:

Mantagergangpågangdeskarpestestandpunkteroverforsinindbyggedebiologi

(…)Jegvillevirkeligikke„udnytte”hende.Alleautoriteternemedminfarispidsen

tårnedesigopogpegedepåmig:Daniel,duholderdigfradetpigebarn!Ogsålagde

jegarmeneomhendeogkyssedehendeogminehænderforrundtpåhendeskrop.

Ogdetvarskammegetforkertafmig(Ibid.,s.155).

HanfølerskamogskyldoverathavedyrketsexmedLaila,ogathanhardisseseksuellelyster.

Detteændrersigdogsenereihistorien:”Hunpressedesigindmodmig.Hendesblødebryster,

hendesvarmemave,hendeslår.Hunhviskede:-Jegerivirkelighedensletikketil!Menlidtefter

varhunihøjgradtil”(Ibid.,s.184).HergiverDanielingenantydningeraf,athanhardårlig

samvittighedoveratdyrkesexmedhende,hvorformankanantage,atdenneundertrykkelse

afdrifteroglystererblevetnedbrudtikraftafhanssamværmedLaila.Hungiverhamadgang

tilenandenogmerevirkeligverden,hvordeteriordenatagereudfradrifteroglyster.

LailahjælperDanieltilataccepteresigselvogstandseundertrykkelsen.Hanerikkelæn-

gerebangeforgalskaben,menharlærtataccepteredenogleverderforikkenødvendigvisud

fra,hvadsamfundetvilopfattesomnormalt.Dettekommereksempelvistiludtryk iDaniels

samtalemedministerietefterHerbertsselvmord,hvorhannægteratudtalesigtilRitzausom

repræsentantforfirmaet(Panduro,1970,s.198).GennemDanielsindirektekarakteristikker,

herunderihanssamtalemedministeriet,blivervisåledesbekræftetiDanielsnyelivssyn.Da-

nielsfacadeharsærligtudtryktsigigennemhansarbejde,somdannedebaggrundforhansøn-

skeomatlevesånormaltsommuligt.Dadennefacadeerblevetnedbrudt,bådefysiskiformaf

firmaetsundergangogpsykiskiformafDanielsacceptafgalskaben,kanogønskerDanielikke

88af134

længereattrædetilbageidenpositionhanhavdepåsinarbejdsplads,ogimødekommerderfor

ikkeministerensønske.Denfacadehantidligerelevedeunder,erpådettetidspunktnedbrudt,

hvorforhanikkelængereønskeratpåtagesigdenigen.

Romanensluttermed,atDanieltagertilBourgogne,hvorhankanleveifredforsamfun-

detsdømmendeaspekter.Hanharpådettetidspunktaccepteretsintilværelsemedgalskaben

ogernuhverkenangstfordenellerønskeratflygtefraden.Hanbekymrersigikkelængereom

atpasseindisamfundetsnormalitetsbegrebogseringenproblemeri,atsamfundetvilbetegne

hamsomgal:

Jeghardetstorartet(…)JegvedDeharetellerandetkortpåmigiDereskartotek.

Derståratjegvarenudmærketogsolidsamfundsborgerindtiljegengangiforåret

pludseligkomunderenvisindflydelse.Derstår,sikkertmedandreord,atjegplud-

seliggikhenogblevforrykt!Ivirkelighedenforholderdetsigligeomvendt!(Ibid.,s.

199).

Deterparadoksalt,atdetersamfundetsinstanser,derliggertilgrundforDanielsnye,friesind,

idetdeterpolitiet,derendermedatbefrihamfrastemmerneihanshoved.Deterdogsamtidig

samfundet,ellersystemetsnormerogregler,derliggertilgrundforhanssnævrenormalitets-

begreb,hvilketiførsteomgangførerhamudigalskaben.Lailalærerhamatacceptereogleve

meddennegalskab.UdfraFostersbegrebkanDanielklassificeressomenrundperson,idethan

eristandtilatoverraskepåenoverbevisendemåde.Læserenersåledesikkeitvivlomhvilken

udviklingDanielhargennemgået.LigeledeskanDaniel,udfraEwensmodel,betegnessomha-

vendeenhøjgradafkompleksitet, idethan indeholderetkompleksaf træk, sombeskrevet

ovenfor.Ligeledesbefinderhansigundermaksimaludvikling,dadenneudviklinggiverham

adgangtiletnytlivssyn.Slutteligtseshanindefra,hvorhanfremstillersitindrelivogtanker,

hvilketøgerlæserensforståelseforham.

SlutteligtkannavnetDanielsættesiforbindelsemed“DanielsBog”fraDetGamleTesta-

mente,hvorjødenDanielbliverkastetiløvekulenefterathavebrudtsamfundetsregelom,at

manikkemåbedetilGud(bibelselskabet.dk).Enreference,somskabertydeligeparallellertil

protagonistenDanielinærværendeværk,idethanligeledesbrydersamfundetsnormerogreg-

lerfor,hvadderersocialtacceptabelt.Dermedkanmanargumenterefor,atDanieladskiller

89af134

fradenbibelskeDanieliromanensbegyndelse,menatderopstårlighederundervejsikraftaf

Danielsudvikling.Afslutningsvistbliverdebeggebelønnetforderesbrudmedsamfundetsnor-

merogregler.Mankansåledestaleom,atDanielsnavnknyttersigtilanalogiskenavne,hvor

betydningenafkarakterensnavnoverførestilkarakteren.Debibelskereferencerergennem-

gåendeforromanen,hvorbåde ‘Judas’og ‘brændendetræer’blivernævnt,hvorforvi finder

dennesammenligningoplagt.

4.3.2.KarakteristikafGustav

Danielsfar,Gustav,spillerenvigtigrolleiværket,herunderisærihanspåvirkningafDaniel.

Gustaverdetaljeretbeskrevet–bådeiformafdirekteogindirektekarakteristikker.Allerede

påførstesideforekommerderendirektekarakteristikafham,hvorhanblivertildeltkarakter-

trækket”vanvittig”(Ibid.,s.5),menogsåfleredirektekarakteristikkerafhansydrefremtræden

blivergivet:”Hanvarenvældigmand.Næstentometerhøjoghalvtsåbred.Hanvarkulsort

indtilhanblevkridhvid,buskedeøjenbryn,enenormmund”(Ibid.,s.9).Desudenbliverhan

beskrevetsomenpersonmed”Enormemængderbehåretkød”(Ibid.,s.11)Mankanaltsåud-

lede,atGustavsandsynligviserenfysiskstorogbehåretmandmedetudfordretsind.Deter

dogvigtigtatanerkende,atdennedirektekarakteristikaffaderenfremstårenanelsevag,idet

denikkeerfremsatafenneutralogobjektivfortæller.Vikansåledesikketagekarakteristikken

forgodevarer,mendaviblotharadgangtilfaderengennemDaniel,måviforholdeostildet,

derbliverfremlagt–naturligvismedkritiskebriller.

Danielunderbyggersinpåstandomfaderensvanvidmedetutalafindirektekarakteri-

stikkerom,hvordanhantidligereharhandlet.Beretningernevidnerblandtandetom,hvordan

faderen fleregange tæskedeog forsøgteat slåDaniel ihjel,hvorforderer taleomgentagne

handlinger.Karaktermatricerneforfaderenenderderformed,atman,påbaggrundafDaniels

fremlægning,vilkategoriserehamsomgal.

Danielskarakteriseringaffaderenstårdogistorkontrasttiløvrigepersonerskarakteri-

stikafham:”Folksagdehanvarmegetcharmerende.Hanhavdeetstort,blændendesmilog

altidetparmuntrebemærkningertilsinepatienter.”(Ibid.,s.6).Itaktmedatfortællingenskri-

derfrem,bliverdetvanskeligtforlæserenafafkode,hvorvidtfaderenergalellernormal,idet

vifårfremlagtetmerenuanceretbilledeafham–ikraftaføvrigekarakteresudtalelser.Iog

med,atDanielselverfortælleren,kanhandogfremstillefaderenudfrasineegneerindringer

90af134

ogsitegetønskeom,hvordanhanskalfremstå,hvilketbevirker,atDanielskarakteristikaffa-

derenfremstårutroværdig.DetteunderbyggesligeledesafDanielegetudsagn:

Hanvarforrestenvældigpopulærblandtsinepatienter.–Enuforligneliglæge!har

jeghørtmangesige.Idetheletagetharjeghørtsåmegetfordelagtigtomham,atjeg

titspekulererpåomdetvirkeligskulleværedensammemandsomjegkendte(Ibid.,

s.9-10).

Derkandogværeforskelpådenadfærd,manhariarbejdsmæssigesituationerogdenadfærd,

managererudfraihjemmet.Dettekanligeledesgøresiggældendeforfaderen,somovenfor-

nævntecitatkanværeetudtrykfor.Citatetkandog ligeledesværeetudtrykfor,atDaniels

karakteristikaffaderenersærligsubjektivogikkeioverensstemmelsemedvirkeligheden.Som

detligeledesfremgikafafsnittetomhandlendedenupålideligefortæller,ændresbeskrivelsen

affaderenitaktmedDanielsnyelivssyn.Faderenbliverpludseligbeskrevetsom”megetsjov”

etc.,hvorformankantaleom,atfaderenskarakterindikatorerændrersigitaktmed,atfortæl-

lingenskriderfrem.Idettetilfældeskyldesdetikke,atfaderensværemådeharændretsig,men

derimod,atDanielsnyelivssynskaberenmereuddybendeognuanceretbeskrivelseaffade-

rensværemåde–enbeskrivelse,somviikketidligereerblevetgjortbekendtmed.IfølgeHel-

jstederensådanændringtypisk.

Ud fraForsters teori vilmanplacereGustav inden fordet tematiskeaspekt, idethans

funktioneratfrembringetemaetgalskabogsamtidigtfungeresomrepræsentantherfor.Derfor

erhanenovervejendefladkarakter,fordihanikkeformåratoverraskepåenoverbevisende

måde.Detoverraskendemomentfindersted,dahanliggerpåsitdødsleje:”Hansagdejegskulle

ringetildig!Hansagde:duved johvormeget jegelskerdendreng!”(Ibid.,s.12).Udsagnet

virkerikkeoverbevisende,dadetikkeerfaderenselv,dersigerdettilDaniel,menfaderens

kone.Ligeledesfremstårdetutroværdigt,damanikketidligereerblevetpræsenteretforså-

dannefølelserhosfaderen.Hankansåledesikkeplacerespådetmimetiskeaspekt,dalæseren

ikkepræsenteresforinformationer,somskulledannebaggrundenforforståelsenaffaderens

egenskaberogmotiver.Læserenkanikkeforholdesigempatisktilham,hvilketskyldes,atvi

blotharadgang til faderens livgennemDanielserindringerogopfattelser.Gørmanbrugaf

Ewensmodel,vilfaderenkunnebeskrivessomhavendeetkompleksaftræk,menpåtrodsaf

91af134

dette,gennemgårhaningenbetydeligudvikling.Hanrummerligeledesenhøjgradaffunktio-

nalitet,idethanblotertilforatudføreenbestemthandling–nemligmanifestationenafgalska-

ben.

4.3.3.KarakteristikafHerbertogBertram

Danielschef,Herbert,kanligeledeskarakteriseresudfradirekteogindirektekarakteristikker.

DerbliverikkegivetadgangtilHerbertsindreliv,idethankunsesudefra.Herbertkommer,

ligesomDaniel,tilatrepræsenteresystemet.HanminderpåmangemåderomDanielogerkraf-

tigtstyretafsitoverjeg.Hanagererudfrasamfundetsnormerogreglerogmanifesterersig

dermedsomendelafDanielsidentitet.Hanmanifesterersigsomentematiskkarakter,hvor

aspekterafDanielspersonlighedudtrykkes.DanielbeskriverHerbertsåledes:

Herbertvartilhverdagaltforsympatisk.Altforjovial,opstemt,henrykt,selskabelig.

Detvarnogetafenmaske.Maskenvarsærligfremtrædendenårhanhavdeselskab

isitegethjem.Såhavdehanutroligtmegetatleveoptil.Nårgæsternevargåetblev

hansomregeldybtfortvivlet(Ibid.,s.94).

Danielerderforafdenoverbevisning,atHerbertpåtagersigenfacadeudadtil,hvorhanfrem-

stårsomenmand,derharstyrpåtingene,menshanivirkelighedenerbangeforensomheden:

”forhankanikkefordrageatværealene”(Ibid.,s.92).Hansidentitetertætbundetoppåhans

arbejde,oghangøralt,hvadhankanforvære’rigtig’.Dennefrygtfortomhed,erdaogså,hvad

derdriverHerbertudiselvmord.Dafirmaeterfortabt,harHerbertintetfastståstedisiniden-

titetogvedikkelængere,hvemhaner.Deterderforikkeblotenkatastrofeforfirmaet,men

ogsåforHerbert,idethaneruløseligtforbundettilfirmaetogdetsimage.Hanserderforingen

andenudvejendattagesitegetliv,dafirmaetbliverskandaliseret,idethanikkekanforestille

sig,hvordanhanskullekunnegenoprettesinfacadeudenfirmaet.UdfraForstersbegreberer

hanenovervejendefladkarakter,idethanikkeeristandtilatoverraskepåenoverbevisende

mådeoghangennemgårhelleringenbetydeligudvikling.UdfraEwensmodelkanhanbeskri-

vessomenkaraktermedfåkaraktertræk,hvorhansoverjegstårsomdetmestfremtrædende

træk.Herbertfremstårderforsomenantagonist,somudtrykkeraspekterafDanielsperson-

lighed–overjeget.Hanrummerligeledesenhøjgradaffunktionalitet,idethanblotertilforat

92af134

udføreenbestemthandling–nemligmanifestationenafoverjeget,det‘rigtige’ogdetforvente-

lige.

Bertramer,modsatHerbert, repræsentant fordetpolitiskeoprør.Bertramer ”noget i

dansklitteraturpåuniversitetet”(Ibid.,s.28),oger”snartdenmestrevolutionære”(Ibid.).I

karakteristikkerneafhamblivervigjortbekendtmed,athanerrepræsentantforungdomsop-

røret.Bertramsmiljøerkarakteriseretvedoprøretognetopdettemiljøbliverudslagsgivende

forDanielsudvikling,idetDanielfåradgangtilmiljøet,herunderbådedetfysiskeogsociale,

gennemBertram.Bertramagererudfradet’etogharstormangelpåsympati,hvilketblandt

andetudtrykkersigimåden,hvorpåhanudnytterLaila.Hansgentagnehandlingerergenerelt

megetprimitiveoghantagerikkehensyntil,hvorvidthansårerdemenneskerhanomgås,hvil-

ket stemmer godt overensmed Freuds opfattelse af den adfærd, der knyttes til denne be-

vidsthedsform.BertramogHerbertfremstårsåledessomdiametralemodsætninger,hvorBer-

tramudnytterandreforselvatkommefremilivet,hvorimodHerbertihøjeregradladersig

udnytte.Bertramerentematiskkarakter,derfremstårsomrepræsentantforDanielsdetogde

drifterog lyster,derknyttersighertil.Hansrollesomrepræsentantfordet’etudtrykkersig

isæriDanielsbeskrivelseafderesforholdsombørn,hvorBertramaldriggavopikampenmod

Daniel:

Ukuelige,rædselsfuldeBertram.Jeggennembankedehamhverdag.Mendetskræk-

keligevarathanaldrigvilleerkendehanhavdetabt,uansethvormegetjegvandt.

(…)Jegkunnealdrigfåhamtilatgivesig.Detvargrufuldt.Jeggavhamsæveøjne,

blodtude,flækkedelæber,menhanvilleikkeerklæresigovervundet.Jegvarligeved

atgrædeafafmagt.Jegtrygledehamomatsigeatjeghavdevundet,såjegkunne

blivefriforatvindemere.Dervarintetatgøre.Isammeøjeblikjegslaphamforat

gåminvej,spranghanpåmigigen.Såmåttejegigenvindeoverham(Panduro,1970,

s.27-28).

BertramfremstårsåledessometsymbolpåDanielsdrifteroglyster–uansethvormegethan

søgeratundertrykkedem,vildealtidvendetilbage–deterenevigkamp,somhanendermed

at‘tabe’.Danielbeskriverligeledes,hvordanhanogBertram”varbundettilhinanden”(Ibid.,s.

28).Detfremstårtydeligt,hvordanDanielaldrigkanslippeafmedBertramogdermedheller

93af134

ikkedennedelafhansbevidsthed.Bertramkankarakteriseressomenovervejendefladkarak-

ter,idethanbefindersigpådetfunktionelleaspekt,hvorhansfunktioneratudnytteDaniels

forbindelsetilministeriet.Hanindeholderikkeetkompleksafkaraktertræk,gennemgåringen

udviklingogsesudelukkendeudefra.

4.3.4.KarakteristikafLaila

KarakterenLailaspillerenstorrolleiværket,dahun,somtidligerenævnt,liggertilgrundfor

Danielsmødemeddenandenverden.Lailakanbådebeskrivesudfradirekteogindirekteka-

rakteristikker.Hunblivermegetnuanceretbeskrevet,fordihunergenstandforDanielsudvik-

ling.Gennemhendestaleogoptrædenbliverviintroducerettilhendesandenverden.

DaDanielforførsteganglæggermærketilLaila,giverhanenmegetdetaljeretkarakteri-

stikafhende:”Hendesøjnevarstoreogblå.Dervaretlillegult,vanvittigtglimtidem.Hunvar

førstityverne.Hendeshårvarlyst.Hendeskropvarslank,næstenspinkel”(Panduro,1970,s.

78).DermedbliverdergivetinformationeromLailaspæneydre,menogså,athunerendel

yngreendDaniel.Ligeledesfårlæserentidligtenindikationpå,athunindeholderenformfor

vanvid,hvilketDanielhurtigtkonstatere:”Iøvrigtvarderingentvivlomathunvargal”(Ibid.,

s.82).Danielhardogtidligerevistsigatværeenupålideligfortæller,hvorfordisseantagelser

manglerbelægiførsteomgang.

DanielspåstandomLailasgalskabbekræftesdogfleregangeifortællingenudfraindi-

rektekarakteristikker,hvorafdenførsteogmestbemærkelsesværdigehændelsefinderstedpå

side90:

-Devilædemig!råbtepigen.PigenstirredehenpåBertram,somvarifuldgangmed

atproppebrieisig.Hunvarhelthvidiansigtet.Hungavetskingrendehylfrasig.

Detstegogfaldt,langtogrytmisk(Ibid.,s.90).

LigeledesunderbyggerLailavedflerelejligheder,athunikkeerheltnormal:”Ikkerigtigklog

erhun,sagdehun.”(Ibid.,s.103).ModsatDanieltørhunatsætteordpåsingalskabogtrives

ikkedestomindreiden,hvilketses,daDanielbliverutilpasvedhendestilstedeværelse:”Og

mærkeligtnokvardetsomomdetfikpræcisdenmodsattevirkningpåhende.”(Ibid.,s.104).

DanielogLailaharderforflerelighedspunkter,dadebådeerproblematiskeogsygekarakterer,

94af134

mendeadskillersigligeledesfrahinanden,idetLailatrivesigalskabenmensDanielundertryg-

gerden.Deterdogendnuengangvigtigtatbemærke,atfortællingenerfortaltafDaniel,hvorfor

dissekarakteristikkerikkenødvendigviserheltvalide.

IfølgeDanielkarakterisererLailasigselvsom”halvtskør”(Ibid.,s.180).Betegnelsenop-

stårpåbaggrundafhendesopholdipsykiatrien,hvorhunerblevettildeltdennebetegnelse.

DennesplittelsebliverbekræftetafDaniel,somogsåkanfornemme,athunindeholdertoper-

sonligheder:

Ogmenshunsagdedettænktejeg,athunselvvardelt.Hunvartiltiderenganske

almindelig,sød,ungpigeogtilandretidervarhunsyg.Detvarsomomdetodeleslet

ikkekunnemødes(Ibid.,s.175).

Danielmener,athunharto forskelligepersonligheder,someruforenelige.Denneantagelse

underbyggerLaila,vedatbeskrivesigselvsomet”skiltbarn”(Ibid.,s.178).Selvomudtrykket

bådeskal forståssom,athuneretskilsmissebarn,bliverdetsamtidigtetudtrykforhendes

sindstilstand,hvorhunfølersigsplittetitodele.Denenehalvdelmåderforværedenhunofte

omtaler,nårhunbeskriver,hvordan”deprøveratslåmigihjel.”(Ibid.,s.173).Lailakæmperen

kampmodsystemetogdetsinstanser,fordihunikkeleveroptildenormalitetsopfattelser,der

eksisterer isamfundet.VærketskontekstkommertiludtrykgennemLailasbarndomogop-

vækst,somisærerprægetafforældrenesskilsmisse.Iforbindelsemedvelfærdsstatensindtog

iDanmark,ogdenaffamilialiseringdenmedførte,sketederenstigningiskilsmissekvotienterne

ogmanoplevedeetøgetantalafnyefamilieformer.Lailasindlæggelsererligeledesetudtryk

forsamfundetsvelfærdsmodelogaffamilialiseringen,hvorstatensøgerataflasteLailasfamilie

vedatbehandlehendepåenpsykiatriskafdeling,istedetforatgiveansvarettilfamilien.

Lailakanplaceresidetmimetiskeaspekt,dahunfremstårsometmuligtmenneske,der

liderafpsykisksygdom.Beskrivelserneafhendebevirker,atkarakterentillæggesdeegenska-

ber,derernødvendigeforatkunneforståhendeshandlingerogtankegang,hvilketmedfører,

atlæserenkanforholdesigempatisktilhendeogderforogsåfølesympatiforhende.Lailaer

enmegetfyldigkarakter,somharenvigtigpositionifortællingen.Hunbefindersigienmel-

lemliggendeposition,hvorhunhverkenerrundellerflad.IfølgeForstersteorikanhunikke

betegnes som rund, idet hun ikke indeholder overbevisende udviklingsmuligheder. Ud fra

95af134

Ewensmodel,kanhundogbeskrivessomhavendeetkompleksaftræk,mendogudenmulig-

hedforudvikling,hvorlæserenfårlovtil,dogibegrænsetomfang,attrædeindihendesindre

liv,hvilketgøresgennemDanielsberetninger.ILailastilfældebegrænseshendesudviklingaf

samfundet,dadetvillekræveenændringafsamfundetsnormalitetsbegreb,hvisLailaskulle

leveoptilsitfuldeudviklingspotentiale.LigesomdetogsåvartilfældetmedDanielistartenaf

romanen,kanmantaleom,atLailaislutningenaffortællingenopleveratbliveopslugtafsy-

stemet,fremforatpådragesigselvstændighed.Derskersåledes,ifølgeHansensteori,endecen-

treringafsubjektet–ogsåkaldetensubjekt-død.

4.3.5.Hvorforkarakteranalyse?

Ovenståendekarakteranalyserervigtigeivoresarbejdemedromanen,idetdefiktivekarakte-

rergiverosmulighedforatfåetindblikimenneskermedpsykiskelidelser.IfølgeVandborg

kanlitteraturenbidragetilenøgetforståelseafdetfølsommeogsygesindogderigennemned-

brydetabuerompsykisksygdom(Vandborg,2019).Gennemdissefiktivekarakterer,stiftervi

såledesbekendtskabmedpsykisksygdom,fordidergivespladstilatdykkenedikompleksite-

tenogderigennemfremstilledetpsykisksygeindividsomandetendblotetsårbartindivid,

somplacerersigudenfordengenerellenormalitetsopfattelse.Vierafdenoverbevisning,at

karaktererneerentekstligkonstruktion,somindeholdermuligemenneskeligetræk,hvilket

kanhjælpeostilatforståverdenpåenandenmåde.

4.4.SocialeogpsykologiskeforholdiDanielsandenverden

Nærværende afsnit vil indeholde en social og psykologisk analyse afDaniels anden verden

(1970).AnalysenviltageudgangspunktiprotagonistenDaniel,menvilligeledesbredesigtil

deøvrigekaraktererogfremlæggederesbetydningforDaniel.Analysenvilinddelesitohoved-

dele,herunder‘Danielsprivategalskab’og‘Danielsofficiellegalskab’.

4.4.1.Danielsprivategalskab

AlleredeibegyndelsenafromanengiverDanieludtrykfor,athaneropvoksetiethjem,hvor

flerefamiliemedlemmerplacerersigudenforsamfundetsnormalitetsbegreb,herundermeden

tendenstilatpådragesiggalskab(Panduro,1970,s.5-6).Detbliversåledeshurtigttydeligtfor

læseren,atDanielharenheltklaropfattelseaf,hvadderergaltognormalt–enopfattelse,der

læggersigtætopaddetgenerellesamfundsnormalitetsopfattelse.IfølgeHesselaa,bliverDa-

nielsforestillingomnormalitetrepræsentativ,fordidissetvangsmæssigeognærmestmaniske

forestillingeromnormalitetudspringerfradetsamfund,somhanindgåri(Hesselaa,1976,s.

96af134

200).DermedeksistererderenklarsammenhængmellemsamfundetsogDanielsopfattelseaf

normalitet,hvilketkanforekommeenanelseskræmmende,idetDanielsbeskrivelseheraflige

såvelkunneanvendesienbeskrivelseafdøden:tilbagetrukkenhed,forsvinden,fantasiløshed

ogselvudslettelse.EteksempelherpåkommerblandtandettiludtrykiforbindelsemedDaniels

valgafstudie,somhanbeskriversåledes:

Opvokset idirektekonfrontationmeddet livsfarligevanvidbesluttede jegmeget

tidligtatleveensånormaltilværelsesommuligt.(…)Umiddelbarthavdejegmest

lysttilatblivebiologogaflurelivetdetssmåhemmeligheder.(…)Mendadetkom

tilstykketturdejegalligevelikke.Livet,ikkesandt!Derernogetforuroligendeved

ordet.Jegvalgteatbliveingeniør.Atbyggestoretingvarenyderstnormalbeskæf-

tigelse.(…)Belastningenblandttingerikkenærsåenerverendesombelastninger

blandtmennesker(Panduro,1970,s.21).

Afovenståendecitatfremgårdettydeligt,atDanielforsøgerat’gemme’sigforsineomgivelser

således,athanikketiltrækkerunødigopmærksomhedfraomverdenen.ForDanielerfantasi-

løshedenetklartudtrykfornormalitetoghanbeskriver,hvordanhananserdennefantasiløs-

hedsom”enbedrift”og”etkompliment”,(Ibid.,s.22),fordidennetoperetudtrykforenstreng

selvkontrol(Ibid.,s.24).IfølgeJensenerindividetafhængigaf,atandremenneskerbekræfter

detsidentitet,hvisdenneskalbesiddenogenformforværdi(Jensen,2006,s.144).Ibogens

indledendedelbliverDanieloftebekræftetisinidentitet,hvorforhansfacadeudadtilbestår.

IfølgeDanielknytterfantasiløshedensigtilsamfundets’normale’borgere,herundereksempel-

visstedmoren,Edith,somDanielbeskriversom”smukogfrodigogaltforfantasiløs”(Ibid.,s.

5).IfølgeR.D.Laingogantipsykiatrien,udtrykkernormalitetsighosdetgennemsnitligeogtil-

regneligeindivid,somgennemenspaltningafselvethartilegnetsigfamilienogsamfundets

normerogforventninger(Leide,1985,s.12).Denneopfattelseafdet’normale’individstemmer

godtoverensmedDanielsopfattelseafnormalitet.Hansenormeselvbevidsthedogselvkontrol

eretklarteksempelpådendelafdenmenneskeligebevidsthed,somerunderlagtsamfundet,

kulturenogautoritetensforestillinger,normerogregler–nemligoverjeget(Rösing,2001,s.

177).Dermedforsøgerhanheletidenattilpassesigsamfundetsetableredenormalitetsopfat-

telseogafholdesigfraalt,dermåtteadskillesigfradenne.

97af134

IbogensbegyndelsestiftervibekendtskabmedenversionafDaniel,somudadtilvirker

fattet,ogsomrummerenenormmængdeselvkontrol,koncentrationognormalitetssøgen.Han

hardogetkvartalsmæssigtbehovforatrejsetilParisogfåafløbfornogleafdedrifteroglyster,

somhanviasinenormeselvkontrolsøgeratneddæmme,nårhanbefindersigioffentligheden

hjemmeiDanmark:

Afforskelligegrundeblevjegnuogdanødttilattagedenheltstoretur,atskejevildt

og voldsomt ud. En slags mentalhygiejne formodentligt, ellers ville jeg slet ikke

kunneholdedetpænelivudjeglevedetilhverdag(Panduro,1970,s.24).

ForatkunneopretholdedenpænefacadeiDanmark,harhansåledesetuomgængeligtbehov

foratnedbrydedennefacadeiomgivelser,hvorhansudskejelserpasserbedreindoghvorhan

ikkeblivergenkendt.HansturetilParisfremstårsometsymbolpådendelafbevidstheden,

somFreudbeskriversomdet’et.Dennedelafbevidsthedenerdrifts-oglyststyret,hvorforden

ikkerummerrationalitetogbeherskelse.Iforsøgetpåatopnåentilfredsstillelseafdrifts-og

lystbehovene,eksistererderderforingenreglerellerlogiskelove(Freud,2001,s.16,18),hvor-

fordennedelafbevidsthedenforekommermegetprimitiv(Thielst,1981,s.47).

IfølgeLaing,eksistererdertomåderatvære-i-verdenpå,herunderprimærontologisk

trygogprimærontologiskutryg.Danielsværen-i-verdenudtrykkersigienontologiskutryg

tilstand,hvorhanopleverenspaltningiselvetmellemsjælogkropsamtdetindreselvogdet

falskeselv(Laing,s.42-42,73-74,89).Hansfalskeselvpåtagersigansvaretforselvetskom-

munikationmed omverdenen. Denne kommunikation udtrykkermeget eftergivenhed, hvor

hansøgerattilpassesigomverdenenogdenormer,derudtrykkesheri.Denneeftergivenhed

kommertydeligttiludtrykibådehansægteskab,arbejdsliv,materiellevalgetc.Omægteskabet

sigerhanblandtandet,at”daallevennerneefterhåndenblevgiftfulgtevitrop”(Panduro,1970,

s.16).Hansvalgoghandlingerbliverikkeetudtrykforenpersonliginteresseellersmag,men

erihøjeregradvalg,derertruffetpåbaggrundafengrundlæggendeangstfor,atomverdenen

opdagerhansindreselv.DenneangstforatblivegennemskuetliggersomendybfrygtiDaniel:

”Jeghavdeminevigtboblendeskyldfølelse,ogdengjordeenhveranklagerimelig.Entotalfor-

nemmelseaf,atjegnårsomhelstkunnebliveafsløret!DanielD.Black,nugårdenikkelængere!

Deeropdaget!”(Ibid.,s.35)Citatetudtrykkerligeledesenenormmængdeselvbevidsthed.Han

98af134

erkonstantpåvagtforomverdenenogfølersigsomgenstandforobservationerogovervågen-

hed–nokogsåilangthøjeregradenddetegentligtertilfældet.IfølgeLaingsforståelseafdet

ontologiskutrygge individ,mådet,ud fraovenstående,vurderes,atDanielbefindersig ien

skizoidtilstand,hvorhansfalskeselvsøgeratfåhamtilatfremstånormaloggennemsnitlig,

hvilketdogikkeerdenreellevirkelighed.

Danielbegrunderdenneenormeangstforatblivebetragtetsomvanvittigmedsinop-

vækstiethjem,hvorfaderfigurenmanifesteredesigienovermenneskeligogvanvidsfrådende

figur.AngstenforfaderenoghansaltoverskyggendegalskaberyderstdeterminerendeforDa-

nielsbarndoms-,ungdoms-ogsenerevoksenliv.GennemDanielsbarndomssindogerindringer

skildresfaderensomenenormogumætteligskikkelse,someryderstekstremisinadfærd:

Hangikidetheletagetkompletovergevindmedalting.Nårhandraksigfuldvar

han lige sådrukkensomhele restenafbyennytårsnat.Oghankunne ikkeseen

kvinde, alderogudseende temmeligunderordnet,udenathanmåtte i sengmed

hende.Det lykkedes forbløffendeofte.Bagefter angredehan,men igenpådenne

kompletoverdrevnemådemedvildegrådanfald,selvanklagerogtrusleromselv-

mord(Panduro,1970,s.8).

Grundetfaderensmegetekstremeogtildelsfrygtindgydendeadfærd,somligeledesbarpræg

afvold,herunderbådefysiskogpsykisk(Ibid.,s.7,9),enderDanielmedatbetragtehamsom

enmand,hvis”Enormemængderbehåretkødtårnedesigopirummetogtruedemedatom-

sluttemig”(Ibid.,s.11).Danielsskildringeraffaderenforekommermegetbarnagtigeogover-

drevne,idetdeofteskildresudfra,hvordanhansoplevelservarsombarn,hvorforfremstillin-

genligeledesfremståryderstutroværdig.Eteksempelpådennebarnagtigeskildringaffaderen

kommer til udtryk i Daniels beskrivelse af faderens spisevaner: ”en enormmundhvor han

kunneputteenhalvkyllingind.Sågumledehangudshengiventetøjeblikogspyttededetrent-

pilledeskeletud”(Ibid.,s.9).Detforekommermegetutænkeligt,atetmenneskeskulleværei

standtilatfortæreenhalvkyllingiénmundfuld,hvorforbetragtningennetopfårenutrovær-

digogbarnagtigklang.Deterdermedvigtigtathaveforøje,atbogenfremstillerDanielsople-

velserogerindringer,ogatdissesandsynligviserfarvetafhansalderpådaværendetidspunkt

samthansenormeangst for faderen.Danielsutroværdighedmanifesterer sig især imåden,

99af134

hvorpåhanspåstandefleregangebliverafkræftetafandre,herunderblandtandetafstedmo-

deren:

Nogentidefterhans[faderens]dødspurgtejegEdithhvorforhandoghadedemig

sådan.–Hadededig?sagdehunforbløffet,–jamenkæresteDaniel,hanhadededig

skamikke!–Hanprøvededaatslåmigihjelheletiden!–Gustav[Faderen]varsådan

enspøgefugl!Ja,hanvarigrundenetstortbarn!–Determinfardutalerom?–Jaja,

hanelskededig!–Hvad?–Duvardetbedstehanvidste!(Panduro,1970,s.14-15).

IfølgeLaingerindividetsomgangmedandremenneskerenormtvigtigfordetsidentitet.Hvis

individetsopfattelseafengivensituationafvigermarkantfraandresopfattelseafselvsamme

situation,vilindividettypiskbliveopfattetsomutroværdigt.Itilfældeaf,atderertaleomen

tilbagevendende tendens, vil individet ofte blive dømt somet afvigende individ, hvis virke-

lighedsopfattelseeriuoverensstemmelsemeddenreellevirkelighed(Leide,1985,s.65).Da-

nielfremstårsåledesyderstutroværdigogmedentendenstilafvigelse.Denneutroværdighed

er,somtidligerenævnt,ettypisktrækvedgalskabstekster(Gammelgaard,2013).

AngstenforfaderenfremstårsomenberettigetbegrundelseforDanielsegenkampmed

vanviddetogfrygtenherfor.Hesselaaerdogafdenoverbevisning,atderikkeertaleomen

uanfægteligbegrundelse,fordiDanielfleregangeselvsårtvivlomsinegentroværdighed(Hes-

selaa,1976,s.198).Tvivlenudtrykkersigalleredepåromanensførsteside,hvordetfremgår:

”Hanhadedemigmedfyndogklem.Sådanopfattedejegdetihvertfald.Denneindstillingkan

jegikkeændre,selvomandreharfortaltmigdetikkepasser.Nuerdetjoogsåmigderfortæller

historienher!”(Panduro,1970,s.5).Danielstvivlsommeudlægningergørdetvanskeligtatbe-

gribe,hvilkebarndomserindringer,dererioverensstemmelsemedvirkelighedenoghvilke,der

afvigerherfra.

Istorkontrasttilhansenormeangstoghadtil faderen,beskriverDaniel,hvordanhan

begæredesinstedmoder,Edith:

Korshvorjegbegæredehendedengang!Ogkorshvorvarjegbangeforatminfar

skullegennemskuemig!Detvarenskrækkeligsituation.Derlåjegoggennemled

allehelvedespinslermedhendeattråværdigtilhøjreoghamrasendeafondskabtil

venstre.Detenevarutænkeligtudendetandet.Engrufuldfryd.Jegmanedeham

100af134

frem.Hamkomindpåmitværelsemedhævetassagai.–Derliggerduditsvinog

begærerminhustru!Ogmedethugafassagaienbefriedehanmigforalevighedfor

mineliderligeforestillinger.Igenogigengentogdetsig.Jegvarlåstfastienuløselig

knudemellemlystogskræk(Panduro,1970,s.57-58).

Forholdetmellemfaderogsønfremstårmegetkarikeretogdeterennærmestkomiskskildring

afdetpsykoanalytiskefænomen;ødipuskomplekset,deropståribarnetsfalliskefase.Daniels

hemmeligebegærafstedmoderenøgerhansfølelseafskyld,skamogangstoverforfaderen.

HanfremstårdermedsomenrigtigfreudianskØdipus,derharbesidderisketendenseroverfor

sinmoderfigurogsamtidigønskeratryddefaderfigurenafvejen.IfølgeHesselaa,harDanielet

behovfor”billedetafen»morderisk«fartilattæmmesitegetbegær.”(Hesselaa,1976,s.199).

Danielsangst forsin faderog ikkemindst frygtog forestillingerom,hvadhaner i standtil,

bevirker,atDanielendermedatopleveenformforhallucinationer.EksempelviserdetDaniels

klareopfattelse,atfaderenforsøgteatslåhamihjelpåsitdødsleje,påtrodsaf,athanerbevidst

om,atderikkeernogletegn,dertyderpå,atdetterentfaktiskharfundetsted:

ForstårDe,determininderligeoverbevisningatdetsketepådenmåde.Mendet

kangodtværeminrædselforhamharspilletmigetpuds.JegbesøgteEdithsenere

ogundersøgtedenmarokkanskeskammen.Jegmener,derburdeværeethakiden,

hvisdetvarsketsomjegherharantydet,menjegkunneikkefindenoget.Påden

andensidekandetjoogsåtænktesathunharfåetdenrepareret(Panduro,1970,s.

14).

Denne afvigelse fra den generelle virkelighedsopfattelse i form af hallucinationer, er, ifølge

Gammelgaard,ligeledesettypisktrækveddisseformerforgalskabstekster,ogdetbidragertil

enøgetmistillidtilfortælleren,somblotforstærkersinutroværdigekarakter.

Genereltspillerbarndommenogdeerindringer,derknyttersighertil,enstorrollefor

Daniel.Hansinteresseliggerprimærtiatfremlæggeresultatetafhansbarndom–altså,hvor-

danhansbarndomharformethamoggjorthamtildetteangstfyldteogvanvidsforskrækkede

individ.Danieloghanssøskendeer således, ifølgeDaniels fremlægning, et resultatafderes

barndommedenvanvittigfader.BarndommensenormebetydningforDanielsnuværendeek-

sistenskanoverførestilbådedeantipsykiatriske-ogpsykoanalytiskeretninger,sombeggeer

101af134

afdenoverbevisning,atbarnetsførsteseksleveåreryderstdeterminerendefordetsvoksenliv.

Fortællingenkommerdermedtilatkredsemegetom,hvordandennefrygteligebarndomhar

førttiletvoksenlivfyldtmedangstogindskrænkninger.Hanbeskriverdetsåledes:”Menkort

for alt levede jeg vist en forholdsvis almindelig ungdom.Dogmedde indskrænkninger der

skyldtesminfamiliemæssigeprægning.”(Panduro,1970,s.16).Detersåledesikkeblotfade-

ren,menogsådensamledefamilieidentitet,somharpåvirketDanielsungdoms-ogvoksenliv.

Vibliverikkegjortbekendtmed,hvilkensamletfamilieidentitet,derharknyttetsigtilderes

familie,fordiDanielnærmestudelukkendeharfokuspåfaderen.Derforerdetikkemuligtat

vurdere,hvorvidtfamilienharhaftetfantasibilledeoghvordandetteharmanifesteretsig.Vi

veddog,atfaderenvarenyderstanerkendtlæge(Ibid.,s.9),hvishjememmedeafpersonlighed

iformafforskelligegenstandefrarejser(Ibid.,s.13)etc.,ogathansøgteatafholdesinsønfra

sindssygen:”såmådualligevelpassemoderligtpåduikkeblivervanvittig!”(Ibid.,s.11).Noget

tyderogsåpå,atdervarenvisformforfamiliærfacade,hvilketblandtandetudtrykkersigi

forbindelsemedDanielsforsøgpåløsrivelsesomsyttenårig,hvorhanstikkerafhjemmefra:”Et

parugerefteropsporedehanmig.Hankomfarende,gennembankedemigogødelagdedetme-

steafinventaretidetgyseligeværelsejeghavdelejet.Såførtehanmighjemitriumfogfortsatte

sinforrykteindoktrinering.”(Panduro,1970,s.6-7).Citateteretudtrykfor,atDanielshand-

lingerbliver fornægtet, fordide ikkeer ioverensstemmelsemedfaderens forestillingerom,

hvordandeskalfremståsomfamilie.DennefornægtelseafDanielshandlingerkan,ifølgeLaing,

havenegativekonsekvenserforindividetsidentitetsdannelse,fordidetbliverbenægtetopfat-

telsenaf,atdeteretselvstændigthandlendeindivid.

PortrættetafDanielsfaderharenenormkomiskværdi iværketogfaderenkan, ifølge

Hesselaa,sammenlignesmedandrealdrende”Panduro-tyranner”(Hesselaa,1976,s.200).Hun

beskriverfaderensåledes:

Hanrepræsentererenkontant,uhæmmetlivsudfoldelsemedforkærlighedfordet

fysiologiske(mad,sex,aggression)–parretmedenurokkeligselvtillid.SomJonsson

erhansigselv–underalleomskiftelser.Asocial,udentøddelaffornemmelseforsin

virkningpåandre,men førstog fremmestenufrustreret livsnyder, somPanduro

skildrermedstorforelskelse(Hesselaa,1976,s.200).

102af134

Faderenbliver,ifølgeDaniel,etudtrykforgalskaben,hvorforhanisinevigenormalitetssøgen

afholdersig fraalt,derminderomfaderen, fordihanerafdenoverbevisning,atnormalitet

manifesterersigialtdet,faderenikkeer.Påbaggrundheraf,søgerDanielatværemodsatsin

faderogdermedafholdesigfrasindsbevægelser,lidenskab,engagement,temperamentoglivs-

appetit.

BogensførstedelkredsersåledesomDanielskampmeddetprivatevanvid,somendnu

ikkeerblevetofficielt.Påtrodsaf,athanharenenormselvkontrol,erdetikkemuligtforham

atholdevanviddetheltpåafstand,hvorforhanmåfåafløbfordrifternepåhanskvartalsturetil

denfranskehovedstadParis.Mankanudlede,atDanielharskabtetsystem,hvorhanskalholde

ennøjekontrolheletiden,herunderbådeihansnormale-ogudskejendeperioder.Dettesy-

stem,hvorvanviddetholdesprivat,lykkesforhamienlangperiode–frahansskilsmissemed

ekskonenKammatildetteforår,hvorhanbegynderatopleveøgedesymptomerpågalskab.

4.4.2.Danielsofficiellegalskab

IløbetafforåretbegynderDanielatfåfleresymptomerpågalskab.Detførstesymptomkom-

mertiludtrykiformafensusenforørerne–enformforstemmer.Defremstårpåénogsamme

tidvirkeligeoguvirkelige,ogDanielbrugermegettidpåatlyttetildem,menudenrigtigtat

høreefter.Hanerafdenoverbevisning,athvisstemmerneudtrykkersigietrigtigtsprog,vil

detværeenmanifestationafhansvanvid.

IforbindelsemedDanielsarbejdesomingeniør,stifterhanbekendtskabmedmangefor-

skelligetyperafmennesker,herunder’dengalemillionær’,somerenaffirmaetskunder.Milli-

onærenerenyderstparanoidældreherre,somerafdenoverbevisning,athanharmodtaget

etsærligtbudskabom,atdenTredjeVerdenskrigvilindtræffed.14.juli.Idenforbindelsehar

hanhyretDanielogkompagnonenHerberttilatbyggeenprivatbeskyttelsesbunkerundersin

mondænevillasåledes,athanoghansungeelskerindeer isikkerhed,nårkrigenbryderud

(Panduro,1970,s.19-20).Denkontekstsomværketerskrevetindi,kommertydeligttiludtryk

gennemmillionærensfrygtforkrig.Pådettetidspunkteksisteredederengenerelfrygtisam-

fundetforjordensundergangogDenKoldeKrig,hvilketafspejlesimillionærensønskeom,at

kunnebeskyttesigselvogsinungeelskerinde.Netopdenne’galemillionær’kommertilatspille

ensærligrolleforDanieloghansfremtidigeværen-i-verden,fordimødetmeddenneformfor

galskabogparanoiaharenuheldigindflydelsepåhansbenhårdeogkontrolleredesystem,hvil-

ketydermereharenforstærkendeeffektpåhanskonstantesusenforørerne.Deterimødet

103af134

meddenneparanoiker,atDanielsvanvidaccelererer.Millionærenharenenormsikkerhedssø-

gen,somkansammenlignesmedDanielsegensøgeneftertryghedogsikkerhed–hanbliveren

stærkmanifestationafdetofficiellevanvid.Påtrodsaf,atDanieltagerstærktafstandframilli-

onæren,måmananerkende,atdeharmeretilfællesendførstantaget.Hesselaaerafdenover-

bevisning,at”Dengalesangstfordødenhindrerhamiatlevelivet,Danielsangstforvanviddet

gørhamhalvforrykt.” (Hesselaa,1976,s.206).Danielsenormeangst foratblivevanvittig–

ligesomsineforældre–forhindrerhamiatlevelivet.Detertydeligt,atDanielsøgerattage

afstandtilmillionæren,hvilketblandtandetudtrykkersigihansmangenedladendebeskrivel-

serafmillionærenoghansomgivelser:

Detvarforår,enafdisseforjættededage,hvormanharlysttilandetendatsiddei

etlortebruntherreværelsesammenmedengalmillionærogsnakkeomoverlevel-

sesbunkere. (…)Hanvaren lillekrumbøjetmand, formet sometkomma.Kroget

næseogenaltforblændendehvisprotese.Hanhavdeenheldelleverpletterrundt

om iansigtetogvissenthåranbragt iudekorativesmå totter. (…)Først fikvien

sherrydervarsåsuratemaljensprangaftænderne(Panduro,1970,s.19).

Determegettydeligt,atDanielsøgerattageafstandtilmillionærenogderigennemplacereham

ienheltandengruppeendden,hanselvidentificerersigmed.ForDanielerdetvigtigt,athan

bliveranskuetoganerkendtsomendelafden’normale’samfundsgruppe,hvorforhanligeledes

gøraltforatpasseindidenormalitetsopfattelser,dereksistererisamfundet.Herigennemop-

nårhanenformforsocialidentifikation,hvorhansøgeratoptageenbestemtgruppeidentitet

og adoptere gruppens normer og regler, og derigennem skabe en grupperelation, som kan

styrkehansselvværdogselvopfattelse(Hogg&Abrams,1998,s.23-25).Imødetmed’dengale

millionær’opleverDaniel,athanssocialeidentitetblivertruet,fordihansafvigendetendenser

forstærkes.Itilfældeaf,atindividetfølersigtruet,vildetofte,ifølgeHoggogAbrams,søgeat

foretageensocialsammenligning,hvordetvilophøjesinegengruppeognedgøreandre(Ibid.).

Danielsnedgørendeomtaleogadfærdover formillionæreneret typiskeksempelpånetop

denneadfærd,hvorhansøgeratskabeenkløftmellem”os”og”dem”,”gal”og”normal”.Endnu

engangerdetDanielsegenfrygtforatblive’afsløret’,derfårhamtilathandlesomhangør.

Hansafstandtagentilmillionærenøger ligeledeshansafstandtildenofficiellegalskab, fordi

millionærennetoprepræsentererdette.Detbliverenmåde,hvorpåhankanholdegalskaben

104af134

påafstand,påtrodsaf,atdenlurerligeomhjørnet.Selvomhansøgeratholdegalskabenpå

afstand,såerdetnaturligvisogsåimødetmedmillionæren,atDanielblivermerebevidstom

sinegengalskab,fordimillionærennetophardenneforstærkendeeffektpåham:”Jegsadog

spekuleredeoverhvadjegigrundenlavededer.Ja,hvadlavedejegoverhovedet?Stemmerne

hvisledeløs.Devarmegettydelige.Detvarsomomdehavdeetbudskabpåtrapperne”(Pan-

duro,1970,s.49).MødetmedmillionærenendersåledesmedatøgeDanielsbevidsthedom-

kringsitegetvanvidogerihøjgraddét,dererstartskuddettilDanielsofficiellevanvid:”det

varnokpådentiddetbegyndte,megetsvagt,atgåopformig,atvanvidmåskeikkevarheltså

privatenaffære,somjeghidtilhavdetroet.”(Ibid.,s.23).

StemmerneihovedetblivertiltagendeogDanielbegynderatsnakkemeddemioffentlig-

heden:

Mandiskutererikkemedstemmer!Såkunnemanligesågodtgivesigtilatargu-

menteremedhavnesirenerne.(…)Sikkertligesåidiotisk,somnårjegnugikafsted

derlangssøenogmanedestemmernetilatholdekæft.–Jegvilikkefindemigidet!

Åh,detersååndssvagt!Osv.Jegråbteopogskaransigter.Såderersletikkenoget

atsigetilatdetungeparsynesjegvarentemmeligkomiskperson(Panduro,1970,

s.42).

Danieler ikke længere i fuldkontroloversigselvogsinehandlinger.Tidligereharhanhaft

evnernetilatholdevanviddetnede,herunderisærikraftafsitfalskeselv,hvorhanharpåtaget

sigenformfor’maske’somhankunnegemmesigbag.Entilpasningsstrategi,som,ifølgeLaing,

erheltnormalforontologiskutryggeindivider(Laing,2001,s.49-50).Dettefalskeselvbegyn-

dersåsmåtatkrakelereforDanieloghanbefindersignuiensituation,hvorvanviddeterbe-

gyndtatfåovertaget.

Danielbrugerenormtmangekræfterpåatholdesigneutral,udenforogbekæmpesiteget

spirendevanvid,menhanerivirkelighedenmegetindblandetidiversepolitiskeopgør.Ifor-

bindelsemedsitarbejdesomingeniør,erhanhavnetietyderstfortroligtarbejdemedregerin-

gen.Hanharfåettilopgaveatopførenoglebunkersanlæg,somskalanvendesaftoppolitikere

itilfældeafenatomkrig.Pandurosudlægningafdettebunkersbyggeriskaberenhumoristisk

vinkelpåfolkestyret,sombliverfremstilletpåmegetkarikeretvis.Regeringenkoncentrerer

sigaltsåomatreddepolitikernesåledes,atfolkestyretkanoverleve–ogsåpåtrodsaf,atfolket

105af134

dør.Hesselaabeskriverdetsåledes:”Bunkersbyggerietskalreddefolkestyret,menbyggeriet

ernetopeteksempelpåfolkestyretssvigtendekontrol.”(Hessela,1976,s.205).

Daniel,millionæren,regeringenogkompagnonenHerbertrepræsenterersystemetiDa-

nielsandenverden(1970).Etsystemsomerprægetafangst,herunderbådefordøden,tomhe-

denogvanviddet.Herbertbenytterandresikkerhedssystemerendde,somudtrykkersigved

eksempelvis millionæren, men drivkraften og den psykologiske vinding – eller mangel på

samme–erens.Herbertssikkerhedssystemmanifesterersigihansenormefesterogsociale

omgangmedpersoner,derer’in’isamfundet.Hansfesterogsocialeomgangerdogdrevetaf

enangstforensomhed(Panduro,1970,s.92)ogdød(Ibid.,s.95).Herbertsøgeratagereog

handleudfradegængseforestillingerom’dengodeforretningsmand’og’jetsetterlivet’-altså

hanskaraktermatricer.Eksempelviserhanyderstsamarbejdsvilligisinomgangmedsinekun-

derogsignalererkontrologforståelse:”Herbertvarsomsædvanligtikkedetmindsteforbløffet.

Kundenharaltidret,uansethvortossethaner.”(Ibid.,s.20).Hanomgiversigmedtingogmen-

nesker,somstyrkerdennegruppeidentitetogskillersigafmeddet,derharennegativpåvirk-

ning:

Dervarbunkeraffolk,allesammen„in”påenellerandenmåde.Herbertsamlerpå

mennesker.Hanerstorforbrugerogligesåubarmhjertigsometbilledblad.Isamme

øjeblikdemderer„in„stødes„out”imørket,fårdeingeninvitationertilHerbert

længere(Panduro,1970,s.74).

Detersåledestydeligt,atHerbertsøgeratopretholdefacadenogsinsocialeidentitetgennem

materielletingogenormejetsetterfester.Herbertsfravalgafmennesker,derikkeer’in’,skaber

associationertildesamfundsmæssigetendenser,derhareksisteretimangeår-tendenser,som

alleredeudtryktesigiformaf1400-talletsnarreskibe,hvorsamfundetsafvigereblevpåtvunget

isolationpåetskiblangtvækfradenøvrige’normale’befolkning.Tendensernehargjortsig

gældendepåflereforskelligemåderopgennemhistorienoggørsigligeledesgældendeidag,

hvordereksistererinstitutionerfor’gale’,kriminelle,ældreetc.–dogienlangtmerehuman

udgaveendtidligere(Leide,1985,s.29-32).Herbertsfravalgersåledesetudtrykforensam-

fundstendens,hvorindividetsøgeratbortskæreafstikkereogholdedempåafstand,fordide,

ifølgeLaing,fremtrueratødelæggefornøjelsenforalleandre(Ibid.,s.37).HvisikkeHerberts

106af134

gæsterer’in’ogagererudfranormeninetopdennesocialegruppe,vildeikkepasseindinor-

malen,hvorfordetypiskvilblivefravalgt.Detersåledestydeligt,atHerbertkonstantsøgerat

opretholdesinegensocialestatusogforbliveanerkendtog’in’isamfundet.Iforbindelsemed,

atdetfortroligearbejdemedregeringensbunkersbyggeri,bliverlækkettiloffentligheden,gen-

nemgårHerbertenforretningsmæssigkatastrofe,hvilketmedføreretpersonligtsammenbrud.

Hansfacadeogoffentligeimageødelæggesikraftafskandalen,hvorforhanikkeserenanden

udvejendattagelivetafsigselv.

4.4.2.1.Danielsmødemed”dem”

Ibegyndelsenafbogenblivervigjortbekendtmed,atDanielharenaffæremedbarndomsven-

nenBertramskoneLilly.Enaffære,hvordeersammenfralørdagtilmandaghveruge.Daniel

beskriverdenfemogtredive-årigeLillysom”enroligogkønkvinde”(Panduro,1970,s.26),som

hvilermeget i sigselv.Danielhar ikkehaftkontakt tilBertramsidenskoletiden,hvorde to

kamphanerbetragtedehinandensomdødsfjender.DerforerDanielogsåuvidendeom,atLilly

erBertramskone.PåettidspunktenderLillymedatfindekærlighedenandetsteds,hvorforhun

forladerbådeBertramogDaniel.IdenforbindelseopsøgerBertramsinekskonestidligereel-

skerogudtrykker,athanendnurespektererogholderafDaniel–påtrodsaf,athanharværet

Lillyselskerienlængereperiode:”Jegharaltidholdtsåmegetafdig!Detvarderforjegikke

varsporkedafdetmeddigogLilly!”(Ibid.,s.30).DermedenderLillymedatagerebindeled

mellemdetotidligereskolekammerater.Detokammeraterersidenskoletidengåetihverde-

resretning,hvorDanielharetableretsigsomenmandafsystemetogBertramharetableretsig

somoprørerogcentrumforenaktivistgruppe.BertramindførerDanielisinoprørskeaktivist-

gruppe, hvor revolutionen er det helt store omdrejningspunkt, hvilket bliverDaniels første

mødemed“dem”:”ForstårDe,detvarsådanjeg„begyndteatkommesammenmeddem”(Ibid.,

s.32).Eftersitførstemødemed”dem”,begynderDanielattilbringemereogmeretidsammen

medBertramoggruppenafaktivister:”Jegvarigrundenganskegodttilfreds,nårhandukkede

opoghevmigmedudpåentravetur,ellernårhaninviteredemigpåte(oghash)ilejligheden.

Enslagsbeskæftigelsesterapiformig.”(Ibid.,s.38).

Påtrodsaf,atDanielihøjeregradbegynderatomgås”dem”,søgerhandogatholdeen

behørigafstand–ihvertfaldrentpsykisk.Hanblivervedmedattageafstandihansomtaleaf

gruppen,herunderbådeoverforsigselvogandre.Detteudtrykkersigisærimåden,hvorpå

Danielkonstantbeskrivergruppensom”dem”:”Og jegkomaldeles ikkesammenmeddem”

107af134

(Ibid.,s.48).Dennekategoriseringer,ifølgeHoggogAbrams,yderstnormal,nårindividetsøger

atforståogidentificeresinegensocialeidentitet(Hogg&Abrams,1988,s.19).Nogettyderpå,

atDanielikkeerinteresseretiafbliveopfattetoganerkendtsom’enafdem’,menhansfysiske

nærværmedgruppenståriskarpkontrasttilhansoftenedladendeudtalelseromgruppenog

’deunge’:”Derburdeskrivesenbogomtaktogtoneforfolkivoressituation.Osdereropdraget

idengodegamlepatriarkalskestil.Deungehardetlettere.Detagerikkeægteskabetsåtungt.”

(Panduro,1970,s.136).Detbliverhurtigtetspørgsmålom”os”og”dem”,hvorhanpåskønner

sinegengodeopdragelsefremforderes ligegladeindstillingtilægteskab.Danielhardetofte

medatpositioneresigiforholdtilandre,hvilketligeledesudtryktesigihansbeskrivelseraf

’dengalemillionær’.Ikraftafdennepositioneringomtalerhan’deandre’pånegativvissåledes,

athanselvoghans’gruppe’stårstærkere.Påtrodsafdennenegativeomtaleafaktivistgruppen,

bliverDanielvedmedatbrugetidmeddem–udenatstillesigkritiskoverfor,hvorforBertram

sågernevil’hjælpe’ham.

Hanssamværmedaktivistgruppenbegyndersåsmåtathavenegativekonsekvenserfor

Danielogikkemindsthansomdømme,somhanharbrugtsåmegettidogenergipåatopret-

holde.Danielblivernemligpågrebetafpolitietvedendemonstration,hvilketgiverhamenhel

delvanskelighederogsamtidigændrerhanslivssynforbestandigt–dettenyelivssynvilblive

beskrevetnærmereidetefterfølgendeafsnit.Ihanskonfrontationmedpolitieterderingen,

dertrorpåhansuskyld,hvorforHerbertmåsøgeatreddetrådeneudforDaniel,forligeledes

atreddesitegetomdømme:”Sætbladenefårfatidenhistorie!Jegskalseomjegkanordnedet!

Jegmåtalemedministeren!”(Ibid.,s.65).Herbertbliverpåmangepunkteretsymbolpåover-

jeget,somerunderlagtsamfundet,kulturenogautoritetens forestillinger,normerogregler,

herunderhvadderbetegnessom’rigtigt’og’forkert’.HanforsøgerkonstantatfåDanielreddet

udafsituationer,somgenereltvilopfattessomnormafvigende.Nogettyderdogpå,atDaniels

omgangmed”dem”harskabtgrobundforennyogmereløsrevetDaniel,somsøgeratgiveen

anelseslippåselvkontrollen.Hertilfårhanhjælpafdenunge,smukkeLaila.

4.4.2.2.Danielsandenverden

IforbindelsemedDanielskonfrontationmedpolitietunderdemonstrationen,slårhanhovedet

ogpådragersigenhjernerystelse.Dererflereforskelligeudlægningeraf,hvordandenneepi-

sodeudfoldedesigoghvadderegentligtsketeikonfrontationenmedpolitiet.Danielselveraf

denoverbevisning,atpolitietheltuprovokeretovermandedehamogsloghamihovedet:

108af134

Jegkomhelthentildemogvillevigeindenom,menpludseligsprangtogranvoksne

betjentehenoggreb fat imig. Jegsendtedemetvenligtsmil,menså tog fanden

pludseligveddem.Deneneafdemvredminarmompåryggenietsåkaldtietså-

kaldtførergrebogtvangmithovednedmodasfalten(…)–Deterikketilladtatslåi

hovedetskregjeg.–Vislåraldrigihovedet!Råbtehanophidsetogslogmigihove-

det.(Panduro,1970,s.61-62).

PåbaggrundafDanielsgennemgåendeutroværdighedoggentagneforvrængedevirkeligheds-

opfattelser,erdetdogvanskeligtatslutte,hvordanepisodenegentligtfandtsted,menifølge

politietogdiverseøjenvidnervarepisodenikkeheltuprovokeret:”DerervidnerpåatDeka-

stedemedbrostenogflaskermodpolitiet!”(Ibid.,s.68).Detertydeligt,atDanielsomgangs-

kredsplacerertroværdighedenhosdenudøvendemagt–politiet.Eteksempelherpåudtrykker

sighoskompagnonenHerbert:”-Daniel,sagdehanalvorligt,-duvedjogodtatpolitietikkeslår

folkihovedet!Detmådeikkeifølgereglementet!”(Ibid.,s.66).Heleepisodenfremstårsomet

tydeligteksempelpå,hvordansamfundetsinstanser,herunderbådepolitiet,psykiatrienetc.,

harmagtentilatbeslutte,hvemderskalstoppe,hvilkenadfærdhvornår.Magtenliggersåledes

hossamfundetogdetsinstansersom,ifølgeLaing,kanmødedetafvigendeogutilregneligein-

dividmed diverse sanktioner i form af umyndiggørelse, udelukkelse, straf eller behandling

(Leide,1985,s.19).Danielstidligerekontrolleredeadfærd,hansanerkendtejobsamthansre-

spekteredeomgangskredsgørdetdogmuligtforhamatundslippedissesanktioner.

Underalleomstændighederbliverdennekonfrontationoghjernerystelsestartskuddetpå

Danielsandenverden.DaDanielvågneroppåsygehusetmedsinforslåedekrop,erstemmerne

nemligborte:

Idetheletagetprangedejegipragtfuldefarver,blåt,lilla,grøntogviolet.Ogstem-

merneimitørevarforsvundet.Detlagdejegmærketilmensjegstuderedemiggen-

nembankedeoverflade. Jegkunnehørealt,mandenssmasken,solsortenudenfor,

denfjernetrafik,etbarnderskreg,lydeneudefrahospitalsgangen,enfjernjamren.

Mensletingenstemmer!(…)Jeghavdedetfrygteligtogjeghavdedetdejligt.Jegfølte

migpludseligejendommeliglet,næsteneuforisk,befriet,stemmernevarvækogun-

dergangsstemningenvarvæk(Panduro,1970,s.63-64).

109af134

Danielopleverforførstegangenfølelseaffrihed–enfrigørelsefrastemmerne,sinfortid,ang-

stenforsinfaderogikkemindsthanskonstanteselvkontrol(Ibid.,s.64).Hanbetragterplud-

seligsigselvoppefra:”Jegbefandtmigpludselighøjttilvejrsogderfrabetragtedejegmildtog

kærligt–oglidthovedrystende–DanielD.Blackstidligereliv.”(Ibid.,s.64).Danielbegynder

atbetragtesigselvpåsammehumoristiskevis,somlæserenligeledesgørdetibogensindle-

dendedel.Allehansbekymringer,angst,kontrolleredeadfærd,eftergivenhedetc.bliverder-

medgjorttilgenstandforhånoglatterliggørelse,hvormedDanielsheltnyelivssynfårsinspi-

rendebegyndelse.Danielsfalskeselvtræderibaggrundenoghanskjulersigikkelængerebag

enfacadeafkorrekthedognormalitet.Underhansindlæggelsepåsygehuset,fortællerhanen

afoverlægerne,hvordandengalemillionærbedhamiøretoghvordandenneepisodehavde

relationtildestemmer,somDanielvarbegyndtathørepådaværendetidspunkt(Ibid.,s.68-

69).Disseoplysninger,somDanielvideregivertiloverlægen,ståristorkontrasttilDanielstid-

ligeremådeatagerepå,hvorhanihøjgradsøgteatskjulesineafvigendesiderbagenyderst

kontrolleretfacade.IfølgeDanielvarsituationenden,athan”følteenovervældendetrangtilat

fortælledenenklesandhed”(Ibid.,s.68).Danielspludseligetrangtilatfortællesandhedenom

sineindrestemmerunderlæggerhamsamfundetssåkaldtediagnosekultur,hvoroverlægenbe-

gynderatudspørgemedpatientenpåDanielsstue:

–Jegvedikkehvaddetermeddig,mennuerdesguossebegyndtatudspørgemig!

–Dig?Omhvad?–Omdusnakkerisøvne!Ogomjegsynesduerlidtgaga!–Hvad

sagdedu?Hangrinede:-Jegsagdeduvarheltgaga!(Panduro,1970,s.69).

IfølgePetersenkandennediagnosekulturforekommeenanelseproblematisk,fordilægerneog

psykiaterneharentendenstilatsebortfradetenkelteindividogistedetforståindividetud

fraandresammenligneligeindivider(Petersen,2015,s.10).Laingdelerdennebekymring,da

hanerafdenoverbevisning,atdissediagnosticeringerogstemplingerskerpåbaggrundafen

yderstkortsamtalemellempatientogpsykiater–densåkaldtestemplingsproces.

Påtrodsaf,atDanielblivergenstandforobservationpåbaggrundafhansnormafvigende

adfærd,opleverhanselv,hvordanhanskropogsjæligenforenes:”Komefterhåndenifortrinlig

fysiskformoggenopdagedemedhenrykkelse,at jeghavdeenkrop.”(Panduro,1970,s.73).

IfølgeLaing,erdettelegemliggjorteforholdtilselvet–altsåfølelsenafatbeståafkødogblod–

enfølelse,somknyttersigtilontologisktryggeindivider(Laing,2001,s.70-71,184).Danielhar

110af134

såledesopnåetennymådeatvære-i-verdenpå–enmåde,hvorhanopleversinkropogsjæl

somenenhed.Danielbeskriversinovergangsåledes:”Sommetidererdetkunnårmanerrask,

atmanopdagermanharværetsyg”(Panduro,1970,s.73).Danielsfølersigaltsårask–påtrods

af,atdetomgivnesamfundogdenormerogværdier,somgørsiggældendeherividnerom

nogetandet.Hanplacerersigikkelængereindenfordengængsenormalitetsopfattelse,men

har,påtrodsafdette,opnåetenindrero,somhanikketidligereharstiftetbekendtskabmed.

Enro,somudspringerafhansbrudmedsamfundetsforventninger.Danielbeskriversigselv

meddirektereferencetilbogenThestrangecaseofDr.JekyllandMr.Hyde(1886)afforfatteren

Robert Louis Stevenson (Ibid., s. 73), hvis væsentligstemotiv, ifølgeMetteHemmingsen, er

”dobbeltgængermotivet, der skildrer spaltningen af en og samme person.” (Hemmingsen,

2010).Etmotiv,somligeledeskommertiludtrykiDanielsandenverden(1970),hvorflereaf

personerne,ihøjereellermindregrad,opleverfraspaltningerogensplittelseafselvet.

4.4.2.3.MødetmedLaila

Danielsmødemeddenandenverdenfår,sombeskrevetidetovenstående,sinbegyndelseda

hanslårhovedetunderkonfrontationenmedpolitiet,mendetbliveryderligere forstærket i

Danielsmødemeddenunge,smukkeLaila.Etmøde,somfårromanentilatskiftekarakterfra

enmegethumoristiskoglavkomiskskildringtilenmerealvorligskildring.Enskildring,hvor

hanmødergalskabenmedenseriøsitetogalvor,somhanikketidligereharhaft.

DanieltræfferLailatilenafHerbertsekstravagantefester–netopsomhanerblevetfri-

gjortfrasinvanvidsangst.Lailaforsøgerattilegnesighansopmærksomhedogholderenintens

øjenkontaktmedham:

Jegvillegå,menjegvillealligevelikkegå.Detvarsomompigensøjnepåenmåde

fikmigtilatblive.ForstårDe,havdedetværettreugertidligerenogenhavdekigget

påmigsådan,såskulleDebarehavesetDanielD.Blackstyrteudigeografien.Hen-

desøjnebarstoreogblå.Detvaretlillegult,vanvittigtglimtidem(Panduro,1970,

s.78).

Nogettyderpå,atDanielsnyelivssynhargjorthamklartilat”sesinskæbneligeiøjnene”(Ibid.,

s.78).Gennemgåendeforheleromanener,atDanieloftefokusererpåsinemedmenneskers

øjne.Deteriøjnene,athankanaflæse,hvorvidtfolkomkringhamervanvittigeellerej.Noget

tydersåledespå,atøjneneblivervinduertilsjælen–ligesomdetudtrykkersigiengammel

111af134

talemåde.Dengulefarve,somDanielbetragtersometudtrykforvanvid,kanifølgefarvepsy-

kologiensymboliserefantasi,sygdomogfare(Olesen).Treting,somDanieltidligereforsøgte

atflygtefraiforbindelsemedhansvanvidsangst,fordihanforbandtdetmedvanvid.Lailabliver

Danielsførsterigtigekonfrontationmedvanviddetoggalskabenilangtid.

Tilfestenbliversangen”WhoamI”afCountryJoe&theFishspillet,hvilketligeledeser

enreference,derharmangelighedermedromanenogdetemaer,derudtrykkersigheri:en-

somhed,identitetssøgenogdet,atslånogetihjelindenisigselv,foratfålovtilatlevetilfulde:

”IShallkilltoliveagain(…)Forlifeishereonlyfortaking”(CountryJoe&theFish,1967).Daniel

harslåetangstenogkontrollenihjelogernufriforatleveetlivpåandrespræmisser.Sangen

fremhæverDanielsmødemeddenskørepigeLaila,somihøjgradendermedatintroducere

Danieltildybereaspekterafdenandenverden.

DanielsmødemedLailaeryderstambivalent,fordihanpåénogsammetidtiltrækkesog

frastødes:”Detvarunderligt,pådenenesidevar jegtemmelig irriteretpåhendeogpåden

andensidevarjegogsåtiltrukketafhende”(Panduro,1970,s.82-83).Nogettyderpå,atDaniel

erensmulenervøsvedhendesvekslendeværemådeogspørgsmål,dersvingermellematvære

alvorligeogeksistentielle.Påtrodsafhansnervøsitetvedmødetmed’galskaben’laderhansig

dogfleregangeglideindihendesverden:

Jeghavdeenunderligfornemmelseafatjeggledindihendesblik.Detvarenpåén

gangbehageligtogfaretruendefornemmelse.(…)Lyderdetheltbanalt,nårjegsiger,

detvarsomomjegkunnesemigselvihendesblik!(Panduro,1970,s.86).

Påtrodsafhansnyelivssynogmødetmeddenandenverden,erDanielstadigpåvagtoverfor

’galskaben’.Hanfølersigendnuikkehelttilpasiden,menersamtidigstærkttiltrukketafden.

HanforsøgeratbegribeLailasvæsenogsamtidigholdeafstandiformafsocialkategorisering,

socialidentifikationogsocialsammenligning,hvorhansøgeratplaceresigselvogLailaihver

deressocialekategori:”Sådanharvanvittigemenneskerdetofte.Deharikkedegodeindbyg-

gedebremserviandreerudstyretmed.”(Ibid.,s.89).Citateteretklarteksempelpå,atDaniel,

påtrodsafsintiltrækning,endnusøgerattageafstandtilgalskabenvedatophøjesigselvog

sinegensocialegruppeognedgøre’degale’.Hansutilpashedkommerisærtiludtryk,daLaila

endermedatfåetanfaldtilfesten,derførertildetrenekaos.Eneksplosionaffølelserudtryk-

kersigpludselighosLailaiforbindelsemeddeøvrigegæstersindtagelseafmad:

112af134

–Devilædemig!skreghun.Såsattehunigangmedetnythyl.Allestodogstirrede

påhende.Ingenbevægedesig.(…)Jeghavdeenrædselsfuldfornemmelseafdetvar

minskyld.Atjeghavdeudløstdether.Såtogfandenpludseligvedhende.Jegved

ikkehvadderforegikihende.Måskemåttehunkommefjenderne,hvemdesåvar,i

forkøbet.HunforhentilbordetogbegyndteatoverdængeBertramogalledeandre

inærhedenmedmadvarer.(…)Hungiktotaltamok,slyngedeomsigmedfadeneog

hyledeheletidenpådenneuhyggeligelangtruknemåde,stigendeogfaldende.Jeg

kansletikkebeskrivedenlyd.Denvarikkemenneskelig.Denvarligesomhinsides

alledefølelserviudtrykkermedlyde(Panduro,1970,s.90-91).

EfterfølgendebliverhunpacificeretogDanielsnigersigbortogindiHerbertsherreværelsefor

atslippefordramaetogdenopmærksomhed,derfølger,nårfestensøvrigegæstererafden

overbevisning,atLailaerDanielsledsagertilfesten–ettydeligttegnpå,athanendnuikkeføler

sighelttrygved’galskaben’.GennemgåendeforLailasopførseler,athunofteharenormtmeget

fokuspåhendesmedmenneskersoraleprocesser,herunderisæriforholdtilmad.Hunbliver

oftebeskrevetirelationtilspædbarnet,hvorformankanfristestilattro,atLailasfikseringpå

deoraledele,henvisertilFreudsorale fase.Hendesopførsel til festenerklartafvigendefra

samfundetsnormerogforventninger,hvorhunudtrykkerenmanglenderealitetssansogfrem-

ståryderstutilregnelig.IfølgeLaingerdenneadfærdioverensstemmelsemeddenskizofrene

tilstand,hvorindividetgennemspaltningharmistetrealitetssans,personlighedogtilregnelig-

hed(Leide,1985,s.11-12).

EfterLailas’anfald’tilfestenfinderDanielhendeihansbil,hvorhunharsiddetogventet

påham.Hantilbyderatkørehendehjemoggiveridenforbindelseendnuengangudtrykfor,at

hanikkeerhelttrygvedmødetmeddennegalskab:”Jegbrødmigikkedetmindsteomhende.

Ogjegvarsærtfascineretafhende.Dervarnogetejendommeligtusagt,ugjort,uafklaretiluften.

Ogalligevelmåttejegopretholdeenillusionafcementeretnormalitet.”(Panduro,1970,s.104).

Hanbliverdermedvedmedatdvælevednormalitetensamtidigtmed,athanfølersigtiltrukket

afgalskaben.Deresbåndblivernærmestetudtrykformagnetisme,hvordekonstanttiltrækkes

ogfrastødes.Iforbindelsemed,atDanielgiverLailaetlift,kommerdeopatskændes,fordiLaila

ermegetuklaromkring,hvorhunvilsættesaf.Detendermed,athunstigerudafbilenogbe-

gynderatvandrehvileløstrundt–”Somomhunikkeanedehvorhunvillehen”(Ibid.,s.106).

113af134

DetgåropforDaniel,atLailaikkenødvendigvisharethjem,såpåtrodsafdereslillekontrovers,

kanDanielikkeladehendegå–derernogetoverhende,somhanikkekanslippe:

Jegkansigedetsådan:Hunhavdenuogda,ismåbitteglimt,vistmigenandenver-

den! Ja, sådanvardet!Enandenverden.Enhelt,heltandenverden,endden jeg

kendtesåsatansgodttil(Ibid.,s.106).

Hanstiltrækningendersåledesmedatværestærkereendhansfrastødning,hvorforhantilby-

derhendeatflytteindhosham–enordning,sombibringerflereydrebesværligheder,dogikke

nærsådramatiskesomdet,derudspilledesigvedHerbertsfest.

4.4.2.4.Lailasgalskab

LailaogDanielendermedathavefemdagesammenihanslejlighed.Påtrodsaf,atdebruger

enormtmegettidsammen,fårDanielikkemangedetaljeromLailaslivoghistorie.Hvergang

Danielforsøgeratspørgeindtilhendesfortid,bliverhanmødtmedenrenafvisningelleret

kringletoguforståendesvar,somgiveretuklartbillede.IløbetafderesdagesammenfårDaniel

dogalligeveletlillebilledeafLailaslivshistorie,herunderathunharflerehospitalsindlæggel-

serbagsig(Ibid.,s.179),athunikkeeristandtilatarbejde(Ibid.,s.87),athunkommerfraet

rigtbarndomshjem(ibid.,s.117)ogathendesforældrehargennemgåetenskilsmisse(Ibid.,s.

178).

Lailasangstforomverdenenogandremenneskererdetmestiøjnefaldendesygdomstegn

–denudtrykkersigbådeimødetmedandremennesker,menogsåblotnårtelefonenringer

ellerdetbankerpådøren.Hungiverfleregangeudtrykfor,atdenneadfærdudtrykkersigien

grundlæggendeangstforatbliveslåetihjel,herunderblandtandetafDanielsnabokone:”Hun

slårihjel,hende!”(Panduro,1970,s.126).SenerehengårdetopforDaniel,atnabokonen,som

tildagligtarbejdersomkriminalforfatterinde,tidligereharbegåetsigpådetpsykiatriskehos-

pital,fordihunskullelavenogleobservationerogresearchtilhendeskriminalroman(Ibid.,s.

187).Lailasangstforatbliveslåetihjelknyttersigprimærttilhendesopholdpådenpsykiatri-

skeafdelingogdepsykiatere,derbegårsigher:”–Hvorforsku’deslådigihjel,Laila?Hvorfor

trordudet?–Fordijegerskør!Deterderfor…”(Ibid.,s.150).Jolængereromanenskriderfrem,

destomerebevidstblivermanom,hvaddetegentligterhunmenermed,at”de”vilslåhende

114af134

ihjel.Påhendesbarnligefaconfårhunfremlagt,hvordandeønskeratneddæmmehendesgal-

skabogdermed’slådennedelafhendeihjel’.”De”giverudtrykfor,atdeblotvilhave,athun

skalhavedetgodt(Ibid.,s.173),menhunmenerikke,athunkanhavedetgodt,nårendelaf

hendetilintetgøres:

sommetidersagdede,„sånuerhunrask”ogsåkomhunhjemtildethvidehus.Men

detvarkundenenehalvdelafhende…denandenslogdeihjel…denkunnehun

ikketåle,sagdede…(Panduro,1970,s.179).

Lailasoplevelsemeddenmedicinskepsykiatrierioverensstemmelsemeddeoverbevisninger,

derfremlæggesideantipsykiatrisketeorier,herunderisærdentvang,somdesygeogafvigende

individerblivermødtmed.Lailasadfærder,somtidligerenævnt,yderstafvigendefradenad-

færd,somansesfornormalogtilregnelig–hunbevægersigdermedlangtudenfordetgennem-

snitligemenneske,hvorforhunligeledesopleveratblivemødtafsamfundetssanktioneriform

afsintvungneudelukkelseogmedicinskebehandling.Huntvingesblandtandettilattagenoget

symptomdæmpendemedicin,somkanholdehendesgaledelnede.

Lailaharværetgenstandfordensåkaldtestemplingsproces,hvorpsykiaternevurderer

hendepåbaggrundafintetsigendesamtaler,hvordengensidigekontaktmellempatientogpsy-

kiatererikke-eksisterende.Dennemanglendekontaktmellempatientogpsykiaterer, ifølge

Laing,yderstnormal,fordifolkoftevilfindedetvanskeligtatforstådensindslidende(Leide,

1985,s.40).Lailabeskriverdetsåledes:

–Dekanaldriglaværogspørgeénud…(…)ogdeforståralligevelaldrighvadjeg

sir!Deforstårdetbareikke!Deladersomomdeforstårdet,menjegkansepådem

deikkeforstårdet…delyver!(…)Desirjegska’fådetgodthvisjeggørhva’desir!

Deterheltforkert!Jegsirjoikketildematdenokska’fådetgodthvisdegørhvad

jegsir…(Panduro,1970,s.174).

Detertydeligt,atLailaharenopfattelseaf,atdenmedicinskepsykiatriikkekanforståhendes

livssyn.Citatetudtrykkerligeledes,hvorstorenmagt,dererknyttettildenmedicinskepsyki-

atri,fordidenetopharsamfundetstillidogderigennemtilladelsetilatbestemme,hvilkenad-

færd,deransesforhenholdsvisrigtigogforkert.SomdetogsåertilfældethosLaing,skildres

115af134

denmedicinskepsykiatriogderesbehandlingsformersomundertrykkendeogvoldelige.Gen-

nempsykiatriensstemplingsproces,bliverLailagenstandforvelfærdssamfundetsdiagnostice-

ring:

venligefjender!Devilhjælpeén,menmankanjoikkesnakkemeddemomdet,for

dereringenord…jobevarmigvel…dererskamdiagnoser…mendeterjoderes

ord,ikke?Desir”hallucinationer”ikke?(Panduro,1970,s.179)

Lailabeskriverpsykiaternesom”venligefjender”,hvilket, ifølgeLaingsteori,kanskyldes,at

denmedicinskepsykiatriogpersonaletheriforsøgeratopretholdeenimødekommendeogfor-

ståendetoneoverforpatienterneforderigennematskabeenmeregnidningsfriproces.Ifølge

Gammelgaardeksistererderendiagnosekulturisamfundet,hvormangenereltserbortfrain-

dividetsindividuelleoplevelserogistedetsøgeratskabeenfællesbetegnelse–altsåendiag-

nose. Denne øgede diagnosticering i demoderne velfærdssamfund kan dog forekomme en

anelseproblematisk,fordimanplacerervidtforskelligesindslidendemenneskerundersamme

betegnelse(Petersen,2015,s.10).Lailaharenklaropfattelseaf,athunihøjeregradbliver

ansetsomenbunkeafsymptomer,fremforetegentligtsærligtindivid.Hunerafdenoverbe-

visning,atenfællesbetegnelseikkeermulig,fordiingenerens–hellerikkedesyge:”manhar

hversitsprog…dumåikketromanharnogetfælles…manerheltalene…(…)deforstårdet

sletikke!”(Panduro,1970,s.180).GennemLailasbarnagtigebeskrivelserbliverDanielsåledes

gjortbekendtmeddiagnosernesutilstrækkelighedogetfremmedpsykiatersprog,somadskil-

lersigmarkantfrapatientenseksistentielleoplevelse:

Nuvidstejeglidtmereomhende,synesjeg.Ellergjordejeg?Enmyreforskerveden

heldelommyrer,mensynesmyrerneogsådet?Hvisdekunnelæsehansafhandling

omderesliv,kunnedesågenkendedereslivihansafhandling?Villehunkunnegen-

kendesigselvipsykiaternesjournaler?(Ibid.,s.179).

Detertydeligt,atLailabestemtikkekangenkendesigselvidiagnoserne,ogforatkunnebevare

sigselvsomhel,vælgerhunatflygtefratvangsindlæggelsen.Dermedenderhunmedatbegå

sigi’deraskesverden’,hvorhunbliverudnyttetafBertramoghansgruppetilatfåfingrenei

regeringenshemmelige bunkersplaner.Offentliggørelsen af disse hemmelige bunkersplaner

116af134

endermedathavestorekonsekvenserformangeafromanenskarakterer,herunderisærHer-

bert,LailaogDaniel.DaLailaharfuldførtsinopgaveforBertram,lukkeshunendnuengang

indepåenpsykiatriskafdeling,hvorhunendnuengangstårmodeltilpsykiatriensvurderinger,

diagnosticeringerogmedicineringer.Danielbesøgerhendepåhospitalet,hvorhungiverud-

trykfor,at”Lailaerdød”(Ibid.,s.198).Lailaspåstandom,athunerdød,fremstårsomenklar

eksemplificeringafkritikernesudsagnom,atvelfærdsstatenikkegørfolklykkeligere(Kjæld-

gaard,2009,s.34).Dermederhunettydeligteksempelpå,atvelfærdsstatens’hjælp’ikkehar

øgethendeslykkefølelse–tværtimod.Velfærdsstatensindgrebbevirker,ifølgeLaingsteori,at

hunbliverstoppetisinindrerejseognaturligehelbredelsesproces.Denandenverdenender

såledesmedatbliveslåetihjelafetsamfund,derselvudtrykkerenformforkollektivtvanvid.

Danielhardogalleredefåetetindblikidenandenverden–enverden,somudtrykkersigien

barnlighed.Lailablivergentagnegangebeskrevetsomvarhunetbarn,herunderbådeiforbin-

delsemedhendes stemme,mimikogadfærd.Eksempelvisbliverhendes stemmebeskrevet

somen”underliglille,klemtbarnestemme”(Ibid.,s.87)oghendesansigtsudtryksammenlignes

ligeledesoftemedbørne-ellerspædbørnsansigter:”Hendesansigtvarligesomgåetienknude.

Etkrympetansigt,etforgræmmetbarneansigt”(Ibid.,s.90).Nogettyderpå,atdenenedelaf

LailaeretudtrykforLaingssynpåsundhed,somtypiskudtrykkersighosspædbørnidenorale

fase.Enfase,hvorbarnetendnuikkeerblevetpåvirketafomverdenen,mensamtidigeraf-

hængigafden, fordidetbefindersigpåethjælpeløststadie,hvordetkræverenormtmeget

omsorg.Hendesverdenerenoplevelsesverden,somikkekanindfangesiord–deterenbarn-

domsverden,somerblevetfortrængtafdevoksne,fordidenikkepasserindidesamfunds-

mæssigenormer.LailafremstårsåledessomDanielsvejviseroghunbliverhansgalskab,hvor-

igennemhankanfåadgangtildenandenverden.

4.4.3.Opsamling

Udfraovenståendeanalysemådetvurderes,atromanenunægteligrummermangeligheder

meddenantipsykiatrisketænkning–enobservationsomligeledesudtrykkersighosHesselaa:

DereriøjnefaldendeoggennemgåendelighedermellemPandurosskildringafden

sygeLailaogLaingsskildringafskizofreni–ogskizofrenibehandling.HosPanduro

opleverDanielbådediagnosernesutilstrækkelighedogetfremmedgørendepsykia-

tersprog,somermilevidtfrapatienterneseksistentielleoplevelser(Hesselaa,1976,

s.218).

117af134

Ud over romanens klare lighedermed den antipsykiatriske tænkning, indeholder den også

mangelighedermedSocialIdentityTheory,herunderbådeiforholdtildensocialekategorise-

ring,densocialeidentificeringogdensocialesammenligning.Karaktererneermegetfokuseret

på”os”og”dem”ogharenklarfornemmelseaf,hvemdeidentificerersigmedoghvemdeskal

søge at nedgøre i deres evige forsøgpå at styrkederes egen sociale identitet. Teorienblev

grundlagtefterudgivelsenafromanen,hvorforPanduronaturligvisikkeharværetdirektein-

spireretheraf–deterdogalligevelinteressant,atteorienogbogenudtrykkersåmangelighe-

dersomdetertilfældet.Slutteligtindeholderdenendelreferencertildenpsykoanalytiskete-

ori.IsærLailasandenverdenskaberassociationertilprimærprocessen–altsåidéenomenop-

levemåde,somfremstårmereprimitivenddem,derudtrykkersigidettaltesprog.Herbertog

Bertramer ligeledeskarakterer,derudtrykkersigsometpsykoanalytisk tema iværket.De

fremstårsomtematiskekarakterer,hvisformåleratudtrykkeaspekterafDanielspersonlighed

–overjegetogdet’et.Herbertfremstårsomdenkontrolleredeogkorrekteforretningsmand,

deraltidunderlæggersigkundenspåstandeogønsker,hvorforhansoverjegerklartfremtræ-

den.Bertrambliverderimodetudtrykforoprøret,drifterneoglysterneoghantagerpåingen

mådehensyntilsineomgivelseroghvorvidthanshandlingermåttesåreandre.Romanenfrem-

læggersåledesetpsykoanalytiskperspektiv,hvorkampenmellemoverjegetogdet’etbliver

romanensheltstoreomdrejningspunkt.

4.5.LeifPandurossamfundssyn

NærværendeafsnitvilindeholdeenkortanalyseafPandurossamfundssyn,somdetudtrykker

sigiDanielsandenverden(1970).

Somdet ligeledesfremgårafovenstående,harPanduroblik forat indfangedenskæve

galskabsamtdefamiliæreproblemstillinger,deroptræderbagdenborgerligeklassespolerede

facade,ogprotagonistenDanielfremstårnetopsometkarikereteksempelherpå.SpecieltDa-

nielsmateriellevalgfremstårsomenklarmanifestationafdenborgerligeklassesforudsigelig-

hed,ensartethedognormalitetsopfattelse:

Jegmåtteanskaffemignoglenye[møbler]oggikindiIllumsBolighus,hvordenetop

havdeenfashionabeludstilling:„Kendtefolkindrettersig”.Jegkøbteenafindret-

ningerne,rubogstub.Detpassedestorartet:enhalvandenværelsersmodernelej-

lighedmedspisekøkken.Min„Kendte-Folk”varmesterbokser.Hangikindforskind

oglangluvedetæpper.Enstornappasofaogtolænestole,sortlæder.Etbogskabmed

118af134

dendanskelitteraturihalvbind,J.P.Jacobsen,HermanBang,GustavWied,Pontop-

pidan,Blicher,MartinA.Hanseno.s.v.Detsånydeligtud.PågulvetenRya,sålang-

luvetatmanhavdeenfornemmelseafatvadegennemhøjsne.Etkæmpemæssigt

skrivebordmedvippestol,somhverkenmesterbokserenellerjeghavdebrugfor,og

påvæggenenoglestik,engelskejagtscener,somsåmegetfornemmeud(Panduro,

1970,s.40-41).

Citatetfremsætterethumoristiskogyderstkarikeretbilledeafdenborgerligeklasseogderes

mådeatbegåsigpåisamfundet.Forudsigelighedenogensartethedenerikkeattagefejlaf,og

Pandurofårheledennedelafbefolkningentilatfremståsompersonlighedsforladteindivider,

dersøgeratfaldeindenforgennemsnittetogdermedblivebetragtetsomendelafnormalite-

ten.Enkritiskopfattelsesom,ifølgeKjældgaard,ligeledesoptrådteiforbindelsemedvelfærds-

statens indtogiDanmark,hvorkritikernemente,atvelfærdsstatenvilleskabeensartethedi

bådetænkemådeogadfærd,ogderigennemudvikleansigtsløseindivider.Individetsfrygtfor

atafvigefranormenville,ifølgekritikerne,fremståsomenkonsekvensafvelfærdssamfundets

indtog(Kjældgaard,2018,s.179).Iåreneomkring1960gikdetgodtfordeprofessionelleindi-

vider,herunderisærlæger,direktører,ingeniøreretc.Ogdetvarsåledesdennegruppeafpro-

fessionellearbejdere,dertilkæmpedesigmagtenidetnye,teknologiskesamfund.Deblevplud-

seligetudtrykforforbrugerismeogansvarsløsmasseproduktion(Hyltoft,2004).IfølgeHyltoft

vardet:”demogprisenforderessucces,neurosen,kærlighedstabet,identitetsløsheden,Pan-

duroskildrede.”(Ibid.).KarakterenDanielleverpåmangemåderoptildenklassiskepanduro-

karakter,ogstårsometklartsymbolpådetdaværendesamfundssplittelser.

Panduroerenormtdygtigtilatskildresplittelsenmellemdetforudsigelige,borgerligeliv

pådenenesideogdetfrielivpådenanden-hantagerpåmangemåderbeggepartier.Påden

enesidetagerhanfrihedensogdeskæveeksistensersparti,somdenyngregenerationgjorde

iåreneomkring1960.Samtidigtagerhan,igennemdenældreDaniel,afstandtilungdommens

kampforfrihedogmenneskerettigheder(Panduro,1970,s.58).Hansskildringafsamfundets

konforme,borgerligeflokdyrberorihøjgradpådeforventninger,normerogregler,somud-

trykkersigisamfundet.Individetfremstårsometproduktafsamfundet,hvorfordetsægtena-

turogoprindelighedunderminerestilfordelforomgivelsernesforventninger.Dissesamfunds-

119af134

skabteforventninger,normerogreglerfremsættesfleregangeiromanen,herundereksempel-

visiforbindelsemedDanielsstatussomsingleogfraskilt,hvorbådeEdith,KammaogHerbert

fleregangegiverudtrykfor,atDanielburdegiftesigigen:

Duburdegiftedigigen!Deternudetnaturligste…Detbardetståendeomkvædalle

vegne:Duskullegiftedigigen!Detvirkedesomomdervarnogetperverstvedikke

atværegift.Pådetpunkterenglændernemeretolerante.IEnglandbehøverman

ikkeforklaremanikkeerbøsse,fordimanikkeergift(Ibid.,s.58).

Citatetudtrykkerengenerelsamfundsopfattelseaf,atdétatindgåietægteskaberdet’rigtige’,

hvismanønskeratpasseindisamfundetsnormalitetsopfattelse.Ydermereblivervigjortop-

mærksommepå,atdeterensamfundsopfattelse,somisærknyttersigtildendanskesamfunds-

struktur,familiemønstreogkultur.

Panduroskildrerligeledes,hvordansamfundetsnormer,værdierogregler,besværliggør

denægtekærlighed.Forholdskalforegåsomdekærlighedsromancer,deroptræderpåfilm,

hvorforkærlighedbliverlangtmereavanceret,opstilletogdistanceretenddenegentliger:

Enungmandmedlangtlysthårkomtilsyne.Baghamdukkedeenpigeop.Hunvar

ligesålanghåret.Dekyssedehinandenogdereshårflødsammen.Dadeslaphinan-

denblevdestående.Hanholdtomhendesansigtmedsinehænder.Destodogkig-

gedehinandenindiøjnene.Dervaretblødtudtrykipigensblok.Sågjordedesig

langsomtfriafhinanden.Deresfingrekørteienlangbevægelsenedadarmenetil

fingerspidserne.Såslapdehinanden.(Panduro,1970,s.100-101).

Kærlighedslivetbliversåledesenmanifestationafkulturindustrienogdennesmådeatskildre

kærlighedogsamlivpå.Individethandlerikkenødvendigvisudfradetsegnelyster,menhand-

lerderimodioverensstemmelsemeddenormerogidealer,derfremsættesafsamfundet.Det

erdogførstdaDanielmøderLaila,athanopleverægtekærlighed–enkærlighed,derligger

langtfraden,derudtrykkesgennemkulturindustrien,oghanbrydersåledesmeddenneopfat-

telseafkærlighed.

Pandurofremsætterenopfattelseaf,atindividetssamfundsskabtefortrængningerogfra-

spaltninger er sygdomsskabende. En sygdom, som skal behandles af det sygdomsskabende

samfundogdetsikkerhedsnet,someksistererheri–etsamfund,somiforvejenharsværtved

120af134

at forståog imødekommesamfundetsudstikkere.Lailas tvangsindlæggelseogpsykiskedød

samtDanielsovervejelserom,hvorvidtdensygeLailavillekunnegenkendesigselvipsykia-

ternesjournaler,eryderstsigendefordetsamfundssyn,derudtrykkersigiromanen.Etsam-

fundssyn,hvorde,derskalvaretagedesyge,ikkerummerdenindsigt,detkræveratforstådem.

Afordettvangsindlæggelse,fremgårdet,atindlæggelsenertvungen,hvilketudtrykkerufrihed.

Detmodernevelfærdssamfundsøgeratpassepådeindivider,somafvigermarkantfranorma-

liteten,mendenne’hjælp’forekommervedtvangogindespærring.Entradition,somharrødder

tilbagetil1400-talletsnarreskibe,hvorafvigendeindividerblevtvungettiladskillelsefraden

øvrigebefolkning(Leide,1985,s.29-30).Ikraftafaffamilialiseringenerderopståetentendens,

hvordetoffentligetræder i forældrenessted,hvormedansvaret ikke længereerbegrænset.

Ifølge Kjældgaard bliver det dermed et offentligt anliggende, at befolkningen er ”lykkelige,

gladeogharmoniske”(Kjældgaard,2010,s.79).Lailaeretgodteksempelpå,atvelfærdsstatens

’hjælp’ikkenødvendigvisgørfolkgladere,lykkeligereellermereharmoniske–hunfremstår

somenmanifestationafvelfærdssamfundetsfejlbarlighed.

Panduroskildrerdermedenmenneskeligtilværelse,someryderstfastlagt.Entilværelse,

somplacerersigtætopadGrünbaumsopfattelseafvelfærdssamfundet,sometsamfund,hvor

deungesprællerrundtietsikkerhedsnetmedenfastlagtlivsbane(Martinov,2016,s.25,jf.

Grünbaum).Enlivsbane,hvorDanielsuddannelse,arbejde,væremådeetc.erbundetafsam-

fundetsnormerogregler.Etsamfund,hvorborgerneharbegrænset frihedtilselvatvælge,

hvordandeønsker,atdereslivskalleves,oghvorsamfundetsinstitutionerøjeblikkeligtkan

skride ind,hvis individet ikke leversit livpåenbestemtmåde.Detteønskeommerefrihed

udtrykkersigblandtandetiromanenstilbagevendendefokuspåsolsorten:”Solsortensadlige

oppepåtagetovervorehoveder.”(Panduro,1970,s.117).Solsortenkansessometsymbolpå

frihed,hvilketståristorkontrasttilDanielskontrollerede,borgerligetilværelse.Denfremgår

førstegangefterDanielsmødemeddenskøreLaila,hvorfordenkanforståssomdenfrihed

hunbibringerDanielsverden(Ibid.,s.114).Solsortenbliveretudtrykfordenverdenogdet

samfund,somDanielønsker–etfritsamfund,hvorindividetharmulighedforatvælgefritog

leveudensamfundetsbegrænsninger.Pandurosynesatfremlæggeenklarkritikafvelfærds-

samfundetogdetsinstitutioner,herunderisærdenmedicinskepsykiatri.

Panduroharevnentilatskildrelivetsabsurditeterogfremstilledetnormalesomsygt.

Hanstillerspørgsmålstegnved,hvorvidtdetersamfundetellerafvigerne,derersyge.Ifølge

121af134

Hyltofter”Panduroenven–uanset,hvortossetviopføreros.”(Hyltoft,2004).Pandurosfrem-

lægningerydersthumoristisk,medfølendeogkærlig,herunderpåtrodsaf,athanfremsætter

etsamfundskritisksyn.Kritikkenbliversåledesgivetsomenkærligstikpilletiletsamfund,der

haraltfortravltmedatskabepersonlighedsforladterobotter.

5.KonklusionogperspektiveringNærværendeafsnitvilindeholdeenkonklusionogperspektivering,somnaturligvisviltageaf-

sætiovenståendeanalyse.Denkonkluderendedelvilværeensammenfatningafdeanalytiske

pointer,somviernåetfremtiliarbejdetmedværket.Idenperspektiverendedelvilviihøjere

gradsøgeat fremlæggeetperspektiv,deroplyserbrederesammenhænge,herunder isæraf

litteraturhistoriskart,hvordetvilblivediskuteret,hvorvidtDanielsandenverden(1970)frem-

stårsomkulminationenpåensærligtendensogtrendidansklitteratur.Ydermerevilvifor-

holdeostilkvaliteternevednetopdennetypeaflitteratur,hvilkebeslægtedefænomener,der

eksistereridansklitteratursamthvordanemnetsenereerblevetbehandletidansklitteratur.

5.1.Konklusion

Danielsandenverden(1970)erenroman,sombevægersigindenforflereforskelligegenrer,

oglænersigisæropaddetendenser,dererkendetegnendeforungdomsromanenogdannel-

sesromanen.Ydermereplacererdensigindenforenkategoriafgalskabstekster,dersøgerat

forholdesigkritiskogundrendetilpsykiatrienogdebehandlingsformer,dergørsiggældende

heri.VærketindskriversigsomendelafenklartendensiPandurosforfatterskab,hvormajo-

ritetenafværkernekredseromnærtbeslægtedeplots,verdener,karaktererogmodi.Nårman

beskæftigersigmedgalskabslitteratur,vilmanofteopleve,atderknyttersigupålidelighedtil

fortælleren.Denneupålidelighedfremstår ligeledessometgennemgåendeelement iDaniels

andenverden (1970),hvorprotagonistenDanielopfylderkriterierne forupålidelighed ialle

kategorierne.Dogerdenmestfremtrædendeformforupålidelighedden,der,afPhelanogMar-

tin,kaldesforunderfortolkning–enupålidelighedskategori,hvorfortællerenharmangelpå

videnogopfattelsesevneogderforfejlfortolkermangesituationer.

KarakterenDaniel,somligeledeserbogensstoreomdrejningspunkt,fremstårsomenka-

rakter,dergennemleverenenormudvikling.Derforervoresanalyseafhamligeledesinddelti

tokategorier,herunderDanielsprivategalskab,somudtrykkersigibogensbegyndelse,ogDa-

122af134

nielsofficiellegalskab,somudtrykkersigidenøvrigedelafbogen.Voresindledendekarakter-

analyserdannedebaggrundfor,atviefterfølgendekunnelaveensocialogpsykologiskanalyse

afkaraktererne.IbogensbegyndelsefremstårDanielsomenklarmanifestationafsamfundets

normalitetsopfattelse,oghanleverdermedoptilalledekravogforventninger,derknyttersig

tildetgennemsnitligeognormaleindivid.Denneeksemplificeringafnormalitetenfremstårdog

ikkesomennaturligdelafDaniel,menerihøjeregradnogethanunderlæggersigpåbaggrund

afeniboendefrygtforatblivevanvittigsomsinfar.Frygtenforatendesomfaderen,Gustav,

bliverihøjgradDanielsincitamentforatleveoptilkonformitetenogdetgennemsnitlige,og

hanskabersigetsystem,hvorselvkontrolbliverhansstærkestevåbenikampenmodgalska-

benogvanviddet.

IromanensandendelændrerDanielsadfærdsigmarkant,oghansvanvidbliverpludselig

fremlagttiloffentligtskue.DanielsmødemeddenungeLailaforstærkerhansiboendegalskab

oghanbliverførtlængereoglængereindienandenverden.Idenforbindelsebliverhangjort

til genstand for udskældning og latterliggørelse af det omkringværende samfund, som har

sværtvedatforståoganerkendehansnye,ukontrolleredeadfærd.Anerkendelsenknyttedesig

såledesblottilnormaliteten,hvorfordennenuudebliver.Lailafremstårsomensærdelesvigtig

karakter,fordidetnetoperhende,dergiverDanieletindblikienandenverden,hvormanikke

erunderlagtsamfundetsnormer,reglerogkonformisme.RomanensøvrigekaraktererHerbert

ogBertramfremstårihøjeregradsomtematiskekarakterer,derskaludtrykkeaspekterafDa-

nielspersonlighed,henholdsvisoverjegetogdet’et.Bertrams”sejer”overHerberts firmaog

livsværkfremstårsomenmanifestationaf,atDanielsdrifteroglysterharfåetlovatsejreover

hanskontrollerede,poleredeogsamfundsunderlagtefacade.Oprøretsejreraltsåoversyste-

met.Denpsykoanalytisketænkningfremstårdermedmegetklariværketogbegreberfrateo-

rienfremgårogsåeksplicitfleregange.Romanenindeholderogsåflereklarelighedermedden

antipsykiatrisketænkning,herunderisæriskildringenafLaila,hendesskizofreniogbehand-

lingenheraf.IsærdenmedicinskepsykiatrisutilstrækkelighediforholdtilatforståLailaseksi-

stentielle spørgsmål bliver et stærkt holdepunkt i romanen. På trods af, at Social Identity

Theoryblevgrundlagtefterværketsudgivelse,ogdermedumuligtkanhavedannetinspirati-

onskilde forPanduro,erviafdenoverbevisning,atder ligeledesermange lighedermellem

Danielsandenverden (1970)ogdenneteori. Isærteorienspåstandeom,at individetudøver

socialkategorisering, social identificeringog social sammenligning i sinomgangmedandre

123af134

mennesker, fremgårtydeligt iværket.Karaktererneermegetfokuseretpåforholdetmellem

”os”og”dem”,oghardermedenklarfornemmelseaf,hvemdeidentificerersigmedoghvem

deskalsøgeatnedgøreiforsøgetpåatstyrkederesegensocialeidentitet.Ydermerefremlæg-

gerværketetklartbilledeafetsamfund,dernedtrykkeroglatterliggørmarginalitetsgrupper–

nemligdegaleogafvigendeindivider.Denneidentitetsteorilæggersigligeledesopadtenden-

serneidetsenmodernesamfund,hvorindividernegennemspejlingsøgeratstyrkeogbekræfte

deresidentitet.

Samfundssynetiværketermegetprægetafdenantipsykiatrisketænkning,hvorsamfun-

detogdets initiativer fremstårsomenstopklodsfremforenstartblok.Kritikkenlæggersig

megetopaddenkritik,derudtryktesigiforbindelsemedimplementeringenafvelfærdsstaten

–netop,atdennesamfundsformskaberpersonlighedsforladtemassemennesker.Samfundet

bliverdermedkritiseretforatskabeenfastlagttilværelse,hvorfrihedenerminimal,oghvor

samfundetdømmerindividet,hvisikkedetleveroptildengenerellenormalitetsopfattelse.

5.2.Perspektivering

Pandurosforfatterskabstrækkersigfra1957tilhansdødi1977,hvorforhanindskrevsigien

periode,hvorsamfundetbevægedesigvækfraettraditioneltfunderetsamfundogindietvel-

færdssamfund,somskabtenyemulighederforindividet.Individetblevfrigjortfradetraditio-

nellenormerogskulleikkenødvendigvisgåiforældrenesfodspor.Individernevarsåledesikke

længereunderlagtdeforrigegenerationer,menskulleihøjeregradskabederesegenidenti-

tet.Detteskabtesåledesflereidentitetskriser,fordiindividetihøjeregradselvskulletræffeet

valgom,hvordandetønskedeatformesinidentitet.

Danielsandenverden(1970)måsigesatværeetudtrykforensærligkulturradikal,mo-

dernistiskogantipsykiatrisktendensidansklitteratur.Iløbetaf1950’erneopstodderenøget

pessimismeoverfordesamfundsændringermanoplevede-etsamfund,hvorvelfærdsstaten

varisinimplementeringsfase.Velfærdsstatensindtogbevirkede,atmangeforfatteresøgteat

fremstilledeproblematikker,herunderdemenneskeligekonsekvenser,deropstodsomfølge

heraf.Manoplevedeenændringidetraditionelleværdier,hvilketskabtefrygtforkaos,hvorfor

forfatterneidenneperiodeaccepteredeverdensomabsurd,kaotiskogudenmening.Dervar

storfokuspåmennesketspsyke,hvordeisærbeskæftigedesigmedsplittelsenhosdetenkelte

individ,somblandtandetudtryktesigiensplittelsemellemkropogsjælogdetbevidsteog

ubevidst.Dennepsykologiskevinkelkommer tiludtryk iDanielsandenverden (1970),hvor

124af134

isærpsykoanalysenogantipsykiatriendannerbaggrundenforværketspsykologiskevinkel.I

denneperiodehavdeforfatterneligeledesentendenstilatskildreverdenpåenusentimental

ogironiskmåde,hvilketligeledeskommertiludtrykiværket,hvorpsykisksygdomogdestore

konsekvenserafsamfundetsopbygning,skildrespåensærlignøgternoghumoristisk facon.

MedsinekritiskeogironiskekonfrontationsskildringerindgårPandurosomendelaf1960’er-

nesmodernisme.

Danielsandenverden(1970)indskriversigligeledesidenkulturradikalestrømning,hvor

manihøjgradkritiseredestatensautoritet,sommanmenteskabteenindskrænkendeogun-

dertrykkendekultur.Manstilledesigkritiskoverforsamfundetogvelfærdsstaten,idetdervar

enklaroverbevisningom,atkulturenfremstodfarveløsognormal.Etsynspunkt,somisærud-

trykkersigikarakterenDanielslevemådeiværketsbegyndelse,hvorhanermegetpåvirketaf

samfundetsnormalitetsopfattelse–nogetdereksempelvisudtrykker sig ihansboligindret-

ning.Mankæmpedeisærforrettentilindividueludfoldelse,hvilketligeledesudtrykkersigi

værket,hvordeafvigendeindividersøgeratopnåanerkendelseogacceptisamfundet.Étafde

heltstorefokusområdervardenfreudianskepsykoanalyse,somligeledeseretgennemgående

elementiværket,hvorflerebegreberbenævneseksplicit,herunderblandtandetødipuskom-

plekset.

Gennemgåendeforbådemodernismenogkulturradikalismener,atdeforholdersigtil

mennesketspsykologi,hvorforPandurosinddragelseafantipsykiatrienogpsykoanalysener

meget typisk for denne type af værker. Antipsykiatrien var en strømning, som frembrød i

1960’erneoggjordesåledessitindtogikølvandetpåengenereltvoksendeopmærksomhedog

utilfredshedvedbestemtedeleafdeneksisterendesamfundskultur,somellersikketidligere

havdeværetgenstandforkritik.Dermeddelerdenmangeafdeholdninger,derudtrykkersigi

denmodernistiskeperiodeogdenkulturradikalestrømningsomallestillersigkritiskeoverfor

samfundetogdetsstrukturer.Panduroerstærktinspireretafdenantipsykiatriskestrømning,

hvorhanlænersigopadforestillingenom,atdetersamfundet,derersygtfremforindividet.

Dettelitteraturhistoriskeperspektivhargivetosmulighedforatfåenbredereforståelse

fordenkontekst,somværketknyttersigtil,hvilketbidragertilenbedreforståelseafværkets

intention.Litteraturenpådaværendetidspunkt,herunderDanielsandenverden(1970),skabte

mulighedforatfåetindblikiensamfundskritiskholdning,hvorisærvelfærdsstatenblevud-

skældt.Detåbnerformulighedenforenøgetrefleksionoversamfundetogdetsinstanserhos

125af134

detenkelteindivid,hvordetbliverpræsenteretfordemuligekonsekvenser,somsamfunds-

strukturernekanbidragetil–eksempelvisidentitetskriser.Mankansåledesargumenterefor,

atPanduroskabteetrum,hvorsamfundetsindividerkunnefindetryghediatvide,atdeikke

varalenemeddennekrise.EnopfattelsesomligeledesudtryktesigiGhitaNørbysudsagnefter

Pandurosdød:“Hvemskalnufortælleos,hvemvier?”(faxe.netavis.dk).Nogettydersåledes

på,atPanduroskabteentryghedietsamfund,somvarunderstorudvikling.Gennemsinlitte-

raturvistehanfolk,atdennekrisevarheltnormal.Hanprøvedeatnedbrydetabuetomidenti-

tetskriseogpsykisksygdomvedatvise,atdetkanrammealleogikkeblotsocialeudskud.Ifølge

Petersenerpsykisksygdomenuundgåeligdelafvoreshverdag,hvorfordetharrelevansfor

enormtmangemenneskerogerdermedetemne,derknyttersigtilmangeforskelligeholdnin-

ger,erfaringer,følelseretc.(Petersen,2015,s.10,jf.Wittchenetal.iRose2010).

Gennemsinefiktionellefortællingerharhanskabtenverden,hvorlæserenfåretindblik

ipsykisksygdomogidentitetsforvirring.Somdetligeledesblevbeskrevetiafsnittetomhand-

lendepsykisksygdomilitteraturen,kandissefiktivekaraktererskabeenindsigtogendybere

forståelseafpsykiskelidelser,fordiviherigennemfårdirekteadgangtilentankeverden,som

ellerservanskeligat fåadgangtil.Idetderertaleomfiktionkandetselvfølgeligdiskuteres,

hvoroverførbaresynspunkterneer,menvierafdenoverbevisning,atsådanneværkerdogsta-

digkanøgeforståelsenforpsykisksygdom.Detervoresopfattelse,atPanduronetop,påbag-

grundheraf,harhaftsuccesmedatskriveomdesammetemaerisinelitteræreværker.Samti-

digerhanshumoristiske, ironiskeogkarikeredebeskrivelsermedtilatgøreemnernemere

håndgribeligeforlæseren-detbliversåledesbrugtsometredskabtilatfåpsykisksygdomned

påetniveau,hvorallekanværemed.Pandurosparodiskeogsatiriskestil fremstillernogle

vrangbillederforatudøveensærligkritikafsamfundet.Detkandogdiskuteres,hvorvidtdet

erdenkorrektemådeatbehandledissealvorligeemnerpå, idetalvorenkommertilatstå i

skyggenafhumoren,menudfrahanssuccesatdømme,måmanantage,athanharformidlet

budskaberpåenmåde,somharværetefterspurgtoganerkendtafdenbredebefolkning.

Tilethvertsamfundknytterdersigennormalitetsopfattelse,somerdefineretafkultu-

relle,socialeoghistoriskeaspekter,hvorfornormalitetsbegrebeterensocialkonstruktionog

dermedenforanderligstørrelse.Specialetsnormalitetsopfattelseknyttersigtildenkontekst

somDanielsandenverden(1970)erskrevetindi,hvorforviikkeforholderostiløvrigeopfat-

telserheraf.Påbaggrundafdetteerdetnormalitetsbegreb,somviopererermeddefineretaf

126af134

velfærdsstatens normalitetsopfattelse – en opfattelse, som især udtrykker sig i samfundets

‘hjælp’ogudelukkelseaf afvigende individer.Normalitetsopfattelsenudtrykker sig isærhos

protagonistenDaniel,somunderkastersigsamfundetsnormalitetsopfattelse,hvilketisærud-

trykkersigihansuddannelsesmæssigevalg,indretningenafhanslejlighedogægteskabelige

status.IbegyndelsenafromanenfremstårDanielsomenmanifestationafvelfærdssamfundets

normalitetsopfattelse,hvilket får storekonsekvenser forhans levemåde, fordihansperson-

lighedherigennemsuspenderes.Pandurosøgersåledesatskabeetkritiskperspektivpåsam-

fundetsnormalitetsopfattelse,hvorhangiverlæserenanledningtilatforholdesigundrende,

spørgendeogkritisktildenormerogregler,dereksistereriheri.Ivoresanalytiskearbejdehar

detværetvanskeligtatadskilletekstogkontekst,idetværketpåmangemåderfremstårsom

en eksemplificering af det senmoderne samfund og den kritik, der knytter sig hertil samt

depsykoanalytiskeogantipsykiatriske synspunkter.Der fremgårenklarkritiskholdning til

samfundetogdetsinstitutioner,herunderisærdenmedicinskepsykiatri.

Specialets analyse er især baseret på Freuds psykoanalyse og Laings antipsykiatriske

tænkning,hvilketharskabtenlæsning,somnaturligvisbærerprægafdette.Vieropmærk-

sommepå,atdennelæsningharpåvirketvoressynpåsamfundetogromanenskarakterer,og

analysenersåledesetresultatafvoresteoretiskevalg.Somtidligerebeskrevetknyttesderkri-

tikpunktertilbådedepsykoanalytiskeogantipsykiatrisketeorier,hvorforvifinderdetrelevant

atforholdeoshertil.Denantipsykiatrisketænkningfremstårsomenkontroversielmodpoltil

denmedicinskepsykiatri,ogdeerdermedsværtforenelige.Idetviudelukkendeforholderos

til den antipsykiatriske tænkning, bliver vores analysemeget sort/hvid. Som resultat heraf

fremstillervoresanalyseetnegativtsynpåvelfærdsstatenogdetnormalitetsbegreb,somma-

nifesterersigheri.Ivoreslæsningafromanenfremstårflereafkarakterernesomindivider,der

søgerattilpassesiget‘sygt’samfund-velfærdssamfundet.Etsamfund,derskaberupersonlige

massemennesker,somharsværtvedattagevarepåsigselv–enholdning,somiDanielsanden

verden(1970)isærudtrykkersigikraftafDanielsupersonligeognærmestmekaniskelivsstil

samtHerbertsselvmord.Udfradenmedicinskepsykiatrivillelæsningennokihøjeregradhave

skabtetbilledeafisærDanielogLailasomtopsykiskustabileindivider,hvorvelfærdssamfun-

detfungerersomen‘hjælpendehånd’,derskalrækkeudogaflastenetopdisseindivider.Ud

fradettesynspunktvillegalskabenihøjeregradmanifesteresigiindividernefremforisam-

127af134

fundet.Ikraftaf,atværketplacerersigindenforden60’ermodernistiskeperiodeogidekul-

turradikaleogantipsykiatriskestrømninger,hardetværetmestnaturligt,atviangrebværket

udfradeholdningerogtendenser,dergjordesiggældendeheri.

Påtrodsaf,atdenantipsykiatrisketænkningermegetomdiskuteret,erviafdenoverbe-

visning,at teorien indeholdermange interessanteaspekter,somsættergang i tankernehos

læseren.Eksempelvisiforbindelsemedkritikkenafdenmedicinskepsykiatriogdennesdiag-

nosekultur,medicineringogtvungneindlæggelser.Somdetligeledesfremgårikritikkenafan-

tipsykiatrien,kananvendelsenafdiversetvangsmidler,kategoriseringenogomtalenafsinds-

lidendeindivider,ifølgeRoss,haveenselvbekræftendeeffekt,fordidetsygeindividkonstant

bliverbekræftetidetssygdom,menhanerligeledesafdenoverbevisning,atdennemanøvre

skalansessomennødvendigproces,derskalværneomdeøvrigesamfundsborgere,fremforet

egentligtledienterapeutiskproces(Ross,1979,s.246).Detvilleikkeværeforsvarligtatlade

alleskizofreneindividerforblivesomenintegreretdelafsamfundetsåledes,atdederigennem

kanfåadgangtilderes’indrerejse’,somifølgeLaing,erennaturligreaktionpåetsygtsamfund.

KarakterenLailafremstårsomeneksemplificeringafdeantipsykiatriskeholdninger,der

beretter,attvangsindlæggelserogmedicineringikkenødvendigvisøgerlivskvalitetenhossam-

fundetssygeindivider,idethunendersomettomtog’halvt’menneske.LailasogDanielsfor-

holdbliverpåmangemåderetudtrykforettidligeresamfundsmønster,hvordetsygeindivids

familieogpårørendehavdedetprimæreansvarforvaretægtenafindividet.Danielsomsorgog

interaktionmedLailabevirker,athanfårenøget indsigt ihendesverden–en indsigt,som,

ifølgeLaing,ikkefinderstedidenmedicinskepsykiatri.Dettraditionellesamfundbliveridette

tilfældestilletoverfordetsenmodernesamfundogvelfærdsstaten,hvorvifåretindblikibegge

former forbehandlingafpsykisk syge.DanielsvaretægtafLailaerdermedeteksempelpå,

hvordanmantidligereidettraditionellesamfundoverlodansvaretfordenpsykisksygetilfa-

milienogdepårørende,hvormansenereidetsenmodernesamfundoplevede,atdennevare-

tægtogbehandlingblevoverflyttettilsamfundetsinstitutioner.Værketfremsætteretmerepo-

sitivtsynpådenmåde,hvorpåmanvaretogpsykisksygetidligere.Læserenstårdermedtilbage

medenfølelseaf,atdermuligvismanglerensmulenærhed,omsorgogforståelseidenmedi-

cinskepsykiatri.Denneformforlitteraturharsåledesmangekvaliteteroghjælperlæsernemed

atforholdesigkritisktilalt,hvadderkanskabeenpsykisknegativpåvirkning.

128af134

Denantipsykiatriskestrømningeretsynspunkt,somtvingerlæserentilattagestillingog

forholdesigtildemetoderogprocedurer,deranvendessomennormalog integreretdelaf

voreseksisterendesamfund.Vierafdenoverbevisning,atmangeafantipsykiatrienstanker

ligeledesudtrykkersigivoressamfundidag,hvorflereforholdersigkritisktilmedicin,vacci-

ner,præstationssamfundet,normalitetenetc.Kritikker,der isærudtrykker sig i samfundets

mediebillede,herunderiTV2-programmerneMinsindssygtsundefamilie(2019,2020)ogDren-

genemod pigerne (2017) samtDR-programmerneUsynligt syg (2019) ogDe perfekte piger

(2018)etc.Teoriendannersåledesgrundlagforendiskussionomkringvoressamfundogde

levevilkår,dereksistererheri,ogmankansåledesargumenterefor,atteorieneryderstbrugbar

iforsøgetpåatudvidevoreshorisontogsamfundsbillede.Ilitteraturenoplevedemanomkring

årtusindeskiftetendnuengangentendenstil,athverdagensproblemerbliverskildret,hvorder

erfokuspåblandtandetidentitet,familierogsocialulighed.Skildringerneherafermegetvir-

kelighedsnæreogknyttersigtilaktuellesamfundsforhold.Inyerelitteraturoplevermanendnu

engang,atskildringenafpsykisksygdomharfåetnytliv–dogiennogetandenform.Manseri

højeregrad,atemnetbeskrivesienautofiktionelform,hvorderinddragesselvbiografiskeele-

menter.Detteautofiktionelleelementergennemgåendeforlitteraturenidet21.århundrede,

hvorforfatterneoftelegermedlæsernesforestillingom,hvaddererfiktionogvirkelighed(sy-

stime.dk).

Panduroshumoristisketilgangogkarikeredebeskrivelserbevirker,atvistårtilbagemed

enopfattelseaf,atbogen ligesåvelkanopfattessomenkritikafdeanvendtepsykologiske

retninger.Somtidligerebeskrevetispecialeterisærødipuskompleksetbeskrevetpåenyderst

karikeretmåde,hvilketereteksempelpå,hvordanhanpåsinvisironisererdisseteoretiske

retninger.DanielogLailaskaraktererfremstårligeledessomenklareksemplificeringafLaings

teori,ogfremlægningenafdemforekommerydersthumoristisk,overdrevenogironisk,hvor-

forvistårtilbagemedenopfattelseaf,atdetersværtatplacereværketsholdning,idetviikke

definitivtkanudlede,hvorvidtdersympatiseresellerblivergjortgrinmedteorierne.Denne

blandingafseriøsitetoghumorbevirker,atviligeledesstårtilbagemedetubesvaretspørgsmål

om,hvorvidtdetersamfundetellerindividerneheri,dererudtrykforgalskab.Værketgiveros

ikkeetendegyldigtsvarherpå,menharderimodtil formålatsættenogletanker iganghos

læserenogdermedøgedennesevnetilatforholdesigkritisk.Danielsandenverden(1970)er

129af134

etvigtigtværkidansklitteratur,fordidenerendelafenvigtigstrømning,somforholdersig

kritisk,undersøgendeogundrendetildetsamfund,somvialleerendelaf.

130af134

6.LitteraturlisteAndersen,J.G.&Larsen,C.A.(2015):”Hvaderuniversalisme?”.I:Andersen,J.G.&Larsen,C.

A.(red.):Denuniversellevelfærdsstat.Funktionsmåde,folkeligopbakningogfor-andring.Frederiksberg:FrydenlundAcademic

Baggesen,S.(1967):”Prosa”.I:Vosmar,J.(red.):Modernismenidansklitteratur.København.Berger,N.P.,Eskelinen,L.,Hansen,E.B.,Rahbæk,M.Ø.&Ovesen,L.L.(2016):Psykisksygdom

imedierne.2011-2015.KORA.Tilgåetd.19.04.20,fra:https://www.vive.dk/da/udgivelser/psykisk-sygdom-i-medierne-8829/

Bibelselskabet.dk:“DanielsBog”.I:DetGamleTestamente.Tilgåetd.24.04.20,fra:

https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Dan/1Bjørnstrup,V.,Matthiesen,T.,&Skov,O.B.(2015):Velfærdsstatenunderpres.København:

ForlagetColumbusBrandt,P.(2000):”DeUdstødte”.I:Clausen,C.&Lærum,H.(red.):Velfærdsstatenikrise.En

antologi.København:TiderneSkifter.Bredsdorff,T.(2011):IroniensPris.København:Gyldendal.Brostrøm,T.(1959):”Detumådeligemådehold”.I:Vindrosen.København:Gyldendal.Christensen,R.Z.(2001):“LeifPanduro”.I:Mai,A.(red.):Danskedigtereidet20.århundrede.

København:GadsForlagCountryJoe&theFish(1967):“WhoamI”.I:IFeelLikeI’mFixin’toDie.Danielsen,E.(1972):”Kritikafpsykoanalysen.2.udg.Valby:Borgen.Dræby,A.(2016):IDENTITET–TeorierneomSocialidentitet,DetmultipleselvogIdentitycont-

roltheory.AarhusUniversitet.FaxeNetavis(2019):ForedragomLeifPanduro.Tilgåetd.27.04.2020,fra:https://faxe.net-

avis.dk/foredrag-leif-panduro/Forfatterweb(2016):Sygdomilitteraturen.I:Forfatterweb.dk.Tilgåetd.14.02.2020,fra:

https://forfatterweb.dk/temasider/sygdom-i-litteraturenFranzén,L.(1971):PunktnedslagiDanskLitteratur1880-1970.København:LindhardtogRin-

ghof.Freud,S.(1994):Psykoanalysen.Samledeforelæsninger.OversatafM.Boisen.2.opl.Køben-

havn:HansReitzelsForlag.

131af134

Freud,S.(2001):Psykoanalyseigrundtræk.OversatafB.NakeogP.Thielst(red.).4.opl.Fre-deriksberg:DETlilleFORLAG.

Gammelgaard,L.R.(2013):“Litteraturoggalskab-Beskrivelserafenvrangvendtvirkelighed”

I:litteratursiden.dk.Tilgåetd.22.02.2020,fra:https://litteratursiden.dk/artik-ler/litteratur-og-galskab-beskrivelser-af-en-vrangvendt-virkelighed

Genette,G.(1987):”Paratekster”.I:Bjerring-Hansen,J.&Jelsbak,T.(red.).Boghistorie(2010).

Århus:AarhusUniversitetsforlag.

Goul,N.(2002):”Panduro,Leif–Rendmigitraditionerne”.I:Litteratursiden.dk.Tilgåetd.04.03.2020,frahttps://litteratursiden.dk/analyser/panduro-leif-rend-mig-i-tra-ditionerne

Giddens,A.(1995):Sociologi.Enkort,menkritiskintroduktion.OversatafOleLindegårdHen-riksen.København:HansReitzelsForlag.

Greve,B.(2019):Velfærdssamfundet–engrundbog.København:HansReitzelsForlag.Hansen,P.K.(2000):Karakterensrolle.Aspekterafenlitterærkarakterologi.Holte:Forlaget

Medusa.Hejlsted,A.(2007):Fortællingen-teorioganalyse.FrederiksbergC:ForlagetSamfundslittera-

turHemmingsen,M.(2010):”Endjævelskdobbeltgænger–omDr.JekyllogMr.Hyde”.I:Littera-

tursiden.dk.Tilgåetd.01.04.20,fra:https://litteratursiden.dk/artikler/en-djae-velsk-dobbeltgaenger-om-dr-jekyll-og-mr-hyde

Hertel,H.(2009):”KampenomDetModerne”.I:Kritiknr.191.Hesselaa,B.(1976):LeifPanduro.BorgensBilligbogsBibliotek.Hogg,M.A.&Abrams,D.(1988):SocialIdentifications.London:Routledge.Hyltoft,O.(2004):“FindPandurofremigen”.I:Jyllands-Posten–kultur.

Hårbøl,K.,Schack,J.&Spang-Hanssen,H.(1999):“traditionalisme”.I:DanskFremmedordbog(2.udg.).København:Gyldendal.Tilgåetd.12.05.2020,fra:http://denstoredan-ske.dk/index.php?sideId=173453

Iversen,E.B.,Lund,T.S.,Bundgård,M.B.(2017):”Sociologiskset”.I:Systime.dk.AarhusC.Til-gåetd.10.03.2010,fra:https://sociologiskset.systime.dk/

Jenkins,R.(2004):Socialidentitysecondedition.London:Routledge.

132af134

Jensen,L.L.(2006):Hvemerjeg?Narcissismeogpersonlighedidetsenmodernesamfund.Kø-benhavn:Frydenlund

Johansen,J.D.&Klujeff,M.L.(2009):Genre.Aarhus:AarhusUniversitetsforlagKjerkegaard,S.(2018):”Paratekster”.I:Andersen,T.,R.,etal.(red.):Litteraturmellemmedier.

Århus:AarhusUniversitetsforlag.Kjældgaard,L.H.(2009):“FremtidensDanmark:Trefaseridanskfiktionsprosaomvelfærds-

staten,1950-1980”.I:Kritiknr.191.Kjældgaard,L.H.(2010):”Inlocoparentis–Affamilialiseringifiktionomdendanskevel-

færdsstat”.I:N.G.Hansen(red.),Velfærdsfortællinger–Omdansklitteraturivel-færdsstatenstid.København:Gyldendal.

Kjældgaard,L.H.(2018):Meningenmedvelfærdsstaten.Dalitteraturentogordet–ogpoliti-

kernelyttede.København:GyldendalKold,L.F.(2012):Kulturradikalisme.I:danmarkshistorien.dk.Århus.Tilgåetd.09.03.2020,fra

:http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kulturradika-lisme/

Laing,R.D.(1969):Oplevelsenspolitikogparadisfuglen.København:ForlagetRhodos.Laing,R.D.(2001):Detspaltedeselv.OversatafF.Abrahamowitz.København:HansReitzels

ForlagLeide,F.(1985):Galskabensstrategier.København:HansReitzelsForlag.Litteratursiden(2019):Mednormalsprogetindipoesien.I:Litteratursiden.dk.Tilgåetd.

14.02.2020,fra:https://litteratursiden.dk/artikler/med-normalsproget-ind-i-poe-sien

Martinov,N.(2016):UngdomsoprøretiDanmark.KøbenhavnK:Lindhardt&Ringhof.McLeod,Saul(2008):SocialIdentityTheory.Tilgåetd.02.03.2020,fra:

https://www.simplypsychology.org/social-identity-theory.htmlMortensen,K.R.ogShack,M.(2007):Dansklitteraturshistorie1960-2000.København:Gyl-

dendal.Mosgaard,J.(2009):Sprogetsforførelser–Omdiagnoserogandrekonklusioner.Fokuspåfami-

lien,Vol.37,nr.4.Nordisktidsskriftforfamilie-ogrelasjonsarbejd.Norge,Univer-sitetsforlaget.

Møller,L.(2013):“Karakter”.I:Kjældgaard,L.H.etal.(red.):Litteratur-Introduktiontilteori

oganalyse.Aarhus:AarhusUniversitetsforlag

133af134

Olesen,J.:Farvernesbetydning.Tilgåetd.01.04.20,fra:https://www.farvesymbolik.dk/gul/Petersen,A.(2015):”Omkringdiagnosekulturen–depressionsomseismografforsamtiden”.I

DanskSociologi,Vol.26(1).Phelan,J.&Martin,M.P.(2004):””Weymouths”Lektioner:Homodiegesis,upålidelighed,etik

ogrestenafdagen”.I:Iversen,S.&Nielsen,H.S.(red.):Narratologi.Aarhus:AarhusUniversitetsforlag.

Rasmussen,S.H.&Brunbech,P.Y.(2009):Koldkrigogvelfærdsstat1945-1973.Tilgåetd.

21.02.2020,fra:https://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerds-stat-1945-1973/

Rosengreen,L.(2015):”Genrer”.I:forfatterweb.dk.Hentetd.04.03.2020frahttps://forfatter-

web.dk/oversigt/genrer-og-tematikker

Ross,A.(1979):“Opgørmedantipsykiatrien”.I:Riis,P.ogHolst,E.(red.):Bibliotekforlæger,171.årgang,Hæfte1.

Rugholm,B.(2019):”Detviikketalerom”.I:Litteratursiden.dk.Tilgåetd.14.02.2020,fra:

https://litteratursiden.dk/artikler/det-vi-stadig-ikke-taler-omRösing,L.M.(2001):”Psykoanalyse”.I:J.Fibiger,G.LütkenogN.Mølgaard(red.):Litteratu-

renstilgange.København:GadsForlag.Schroeder,P.(2007):Det20.århundredesDanmarkshistorie.København:ForlagetColumbusStounbjerg,P.(2013):“Genre”.I:Kjældgaard,L.H.,etal.(red.):Litteratur-Introduktiontilte-

orioganalyse.Aarhus:AarhusUniversitetsforlagSystime.dk:“60’ermodernisme(1960-1970)”.I:systime.dk.Aarhus.Tilgåetd.12.05.2020,fra:

https://litthist.systime.dk/?id=174Thomsen,L.G.(2009):Prostitution.Tilgåetd.19.04.20,frahttps://antropologisk.dk/kapitel-

5-hvad-er-social-identitet/Thielst,P.(1981):Introduktiontilpsykoanalysen.2.udg.København:HansReitzelsForlag.Vandborg,L.(2019):“Psykisksygdomilitteraturen”.I:litteratursiden.dk.Tilgåetd.

14.02.2020,fra:https://litteratursiden.dk/temaer/det-folsomme-sindWamberg,B.(1978):Dengalekærlighed.København:Gyldendal

En analyse af Leif Panduros Daniels anden verden (1970)€¦ · 5 af 134 1. Indledning Nærværende...

Documents

Transcript of En analyse af Leif Panduros Daniels anden verden (1970)€¦ · 5 af 134 1. Indledning Nærværende...