1

Eliteteori 24. oktober 2005

2

Disposition

1. Opsummering

2. Opfattelser af eliters betydning

3. Korporatisme

4. Oplæg om Mancur Olson

5. Diskussion

3

Opsummering

• Metode

– Videnskabelige analysemetoder – kritik af abstraktioner og idealisme

– Idealtype begrebet (abstraktion; ikke positivistisk)

4

Opsummering

• Fokus på magt og dominans

• Politikeren som eliteaktør

• De forskellige typer elite-baggrunde– Økonomisk (korporatisme)– Uddannelse (teknokrati)

5

Opsummering

• Deskriptiv og normativ eliteteori– Realisme (sådan er politik)– De bedre egnede (sådan bør politik være)

• Klassisk eliteteori

• Demokratisk elitisme

• Radikal eliteteori

6

Opsummering

• Klassisk eliteteori– Kritikken af idealismen og fremskridtstroen på

demokratisering og individet– Politikkens kompleksitet– Oligarkiets jernlov – konsekvens af behov for

organisering, selv for partier dedikeret til internt demokrati og medbestemmelse (strukturel betingelse)

7

Opsummering

• Radikal eliteteori– Kritik af P. for at dække over de reelle politiske

magtforhold – den reelle magt ligger uden for de formaliserede politiske processer og de politiske beslutninger vi bliver bekendtgjort med

– Korporatisme (baseret på økonomiske interesser og magt)

– Managerial elite (baseret på teknokrati/uddannelsesbetingede interesser og magt)

8

Opsummering

• Demokratisk elitisme– Den folkevalgte politiker som afgørende aktør– Kan sætte sig igennem over for bureaukratiet– Konkurrence elementet er væsentligt (mobilitet

og udskiftelighed)

9

Kritik af politikeren som elite

• Den symbolske rolle– Illusion om politisk lederskab er nødvendigt for

at holde systemet legitimt– En reel politisk ændring er ikke mulig, fordi de

væsentlige beslutninger er fastlagte– Ingen betydelige forskelle på de politiske valg

som partierne tilbyder – Uformelle interesser dominerer

10

Politikeren som elite

• Den aktive rolle– Den politiske elite som manipulerende ift den

offentlige mening (karisma – Weber)

– Politiske ledere udfører en samarbejdende snarere end en udbyttende aktivitet

– Giver folket/massen mægle og retning

11

Politikeren som elite

• Den aktive rolle– Political penetration – ansættelse af politiske

embedsmænd for at styrke den politiske ledelses magt over for bureaukratiet

– Crisis decision making – perioder hvor bureaukratiet er sat ud af spil (ikke rutine; korte deadlines; stor usikkerhed og konsekvenser)

12

Syn på bureaukratiet

• Positivt syn på bureaukratiets rolle ifølge den demokratiske eliteteori– Implementerende beslutninger (Weber)

– Enhedsaktør uden modsatrettede interesser

13

Syn på bureaukratiet

• Kritisk syn på bureaukratiet– Bureaukratiet er knyttet til en bestemt

institutionel forståelse af verdenen (ingen ’unbounded’ fornuft)

– Løsninger er rutinebaserede (SOP - ikke alle muligheder bliver analyseret)

– Bureaukratiet har sine egne interesser (jf. Niskanen) og er ideologisk

14

Syn på bureaukratiet

• Bureaukratiets ideologi– Selvsupplerende elite – ikke økonomisk men

uddannelsesmæssigt og fælles værdier– Teknokrati med særlige normer frem for loven

eller politisk ledelse (cand.politterne)– Videnskabelig ekspertise (frem for demokratisk

legitimitet)

15

Syn på bureaukratiet

• Teknokratiet– Politikkens ophør til fordel for de mest

hensigtsmæssige løsninger (de store spørgsmåls tid er ovre – nu er det den rette forvaltning af velfærdssamfundet)

– Kritik af politik som følelsesladet og tilfældigt; politikere meler deres egen kage frem for det fælles bedste

16

Syn på loven

• Lovens betydning – lige behandling – Skepsis inden for eliteteori over for hvorvidt

loven har en relevans– Fokus på områder som ikke er underlagt retlig

regulering og derfor er overladt til en høj grad af administrativ skøn

– Forhandlingsløsninger dyrkes i nye ’grå zone områder’ frem for retlig regulering

17

Tre modeller for opfattelsen af staten

1. Vejrhane-modellen (externally controlled state)

2. Staten som autonom

3. Liberal korporatistisk model

18

3 - Korporatisme

• Forsøg på at integrere samfundet gennem inddragelse af korporationer som opfattes som repræsentative for brancher etc.

• Funktionel repræsentation

• Modsætning til liberalt repræsentativt demokrati (vælger, parti)

• Votes count, but ressources decide (s. 195)

19

Korporatisme

• Modsætning til pluralisme (s. 194)– Mere formaliseret, institutionaliseret (evt.

lovsikret) tildeling af indflydelse– Staten skaber hierarkier og organiserer visse

gruppers ret til indflydelse– Visse grupper tildeles særstatus (monopol) på

udvalgte områder

20

Korporatisme

• Liberal demokratisk korporatisme– Sideordnet repræsentativ funktion– Samarbejde/konsensus model – forhandling– En slags elite samarbejde til forskel fra totalitær

stat med en dominerende elite– Ideologi spiller en sekundær rolle– Bureaukratiet skaber samarbejdet mellem de

korporative interesser (spg om uafhængighed)

21

Korporatisme

• Ikke nogen overrationel styring af processerne (som Weber)– Opdelt i forskellige udvalg og kommissioner

• Måde at ansvarliggøre og disciplinere interesser i samfundet– De må selv holde styr på deres organisation

22

Korporatisme

• Baggrund – Videreudvikling af P. som afspejling af

udviklingen mod blandingsøkonomi

– Forestilling om kompleksitet og at staten ikke kan klare policyområder alene, men skal støtte beslutninger på netværksbaserede initativer (pointe typisk for bogen som ender i en slags neo-pluralisme syntese)

23

Kriseteori iflg. Eliteteori

1. Ukontrolleret elitekonfrontation – manglende samarbejde mellem eliter

2. Manglende elite mobilitet – kan føre til manglende anerkendelse af den politiske proces

3. Utilstrækkelig elitestyring

24

Kriseteori

3. Utilstrækkelig elitestyring– Populisme og folkelig mobilisering kan være

farligt for den politiske proces– Inkompetence og dårlige løsninger– Masserne skal helst forholde sig passivt ift

eliter (skepsis over for folkelig dynamik; Die Linke i Tyskland) - fragmentering

25

Diskussion

• Hvilke faktorer skaber en elite i dag?

• Hvilket udgangspunkt ville en eliteteoretisk analyse have i dag?

• Har begrebet ”massen” fortsat en relevans– Uddannelsesniveauet