ELEVFORENINGEN FOR IDRÆTSHØJSKOLEN

I SØNDERBORG

Med IHS til landsstævne i Esbjerg 2013

Nr. 2 – 2013

2 3

Redaktionen

RedaktørerAndreas Thau LoftagerJulie Krogh Thomsen (se adresser side 35)

GrafikerPer ”Vemmelev” BaungaardTlf.: 40969012vemmelev@hotmail.com

Har du en ide til en artikel, eller andet du synes kunne være berigende for elevskrif-tet, så send endelig en mail til en af redaktørerne.

Billeder fra foråret 2013

LEDE

RENLederen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Formandens ord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Af Lise FræhrGodt begyndt – halvt færdig! . . . . . . . . . . . . . . . 6Af Michael WillemarVi tog del i energien! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Af Anders Riis og Kim Vestermark NielsenIHS Surf Crew tog til kitetræf på Anholt . . . . . . . 10Af Søren EskildsenNy højskolelov – ny UBAK? . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Fjumreåret fremhæves . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Af Kim Vestermark NielsenFakta om Højskoleloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Livsoplysning uden om UBAK . . . . . . . . . . . . . . . 14Af Mette Møller PedersenBilleder fra fester og arrangementer . . . . . . . . . 16Af Søren Eskildsen

TEMA – RUM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Det statiske vs. det dynamiske idrætsrum. . . . . 19Af Sofie Gars HolmRum for stereotyper og andre typer. . . . . . . . . . 20Af Julie Krogh ThomsenHallens hemmelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Af Jeppe AndersenErstatter Facebook IHS’ fysiske rum? . . . . . . . . . 27Af Marcus Ross Christensen

Billeder fra festivaler og Elevmøde 2013 . . . . . . 28Kulturklummen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Legatmodtagerne 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Årgangsrepræsentanten forår 2013. . . . . . . . . . 31Om Andreas Rubach WintherKulturklummen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Opslagstavlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Svar på rum-quizzen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Adresselisten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Efter en begivenhedsrig forårs- og sommerperiode i IHS-regi kan vi nu udsende efterårets elevskrift.

Det har været en sand fornøjelse at hente artikler og bil-leder ind fra de mange begivenheder, som har fundet sted rundt om i sommerlandet. Hvor der er solskin, sport, festi-valer og liv – ja, der er der IHS´ere til stede. Ofte skiller de sig ud fra mængden, optrædende med brede grin, farverigt logotøj og med slagsange, der ikke efterlader nogen tvivl om, hvor de kommer fra.

Men er eleverne fra IHS bare en stor homogen farverig og festlig masse? Det har vi blandt andet fabuleret lidt over i dette elevskrift ved at arbejde ud fra ordet rum. At have rum som tema har ledt os ud i alt fra konkrete overvejelser om, hvordan rum kan være statiske eller dynamiske til en abstrakt tanke om, hvad rum er i højskoleforstand. Du kan læse om idrætsrummet, om unge menneskers moderne, sociale rum. Og vigtigst af alt håber vi at kunne give et indblik i begrebet rummelighed set i et IHS-lys.

For det skal være i orden at skille sig ud, når man går på en højskole. Det er fantastisk at se, hvordan talenter af alle af-arter trives og udvikles i IHS’ kreative og inspirerende ram-mer, så man til sidst fremstår som én stor homogen masse. Men det må ikke blive et must at tillægge sig en nærmest manisk forkærlighed over for tøj, der står IHS på, og det skal være okay at interessere sig lige så meget for bøger som for beachvolley. For ud over at være en fremragende sportshøjskole er og bliver IHS en højskole; et socialt rum,

hvori personligheder udvikler sig i uforudsete retninger i mødet med menneskelig forskellighed. Vi skal kunne ens-rette, men vi skal ville divergere.

Der skal være rum for en sådan personlig udvikling. En almen dannelse, kunne man kalde fænomenet. Sjovt nok skete der noget med netop dette, mens vi arbejdede med dette elevskrift. Der er nemlig en ændring af højskoleloven på vej. Vi har flere gange omtalt de mulige konsekvenser af ministeriets krav om tvungen undervisning af bred almen karakter (UBAK) på en højskole som IHS, der tilbyder meget specialiserende undervisning. Den sjove forkortelse med de alvorlige konsekvenser ser nu ud til at blive lempet i sit om-fang. Derfor forholder vi os atter engang til emnet.

En ting er sikkert: Inspirerende idræt og leg skaber fælles-skaber. Og fællesskaber danner rammen for den type al-mene dannelse, der kommer indefra. Man kan håbe, at lov-ændringerne derfor giver ekstra plads til den rummelighed, der tillader en sådan personlig udvikling.

Det er heldigvis ikke vores lod at give endegyldige svar. Alt vi kan gøre er at lade dig bladre gennem et blad fyldt med sommernostalgi og tankestrømme om såvel store som små emner. Åbn efterårets elevskrift – og se hvad det rummer for dig.

God fornøjelse.

IND

HO

LDSFO

RTEGN

ELSE

4 5

Formandens ord▆ Af Lise Fræhr

I skrivende stund er jeg ved at pakke ta-sken til DGI landsstævne i Esbjerg. I 2009 var vi med til landsstævnet i Holbæk, hvor vi stillede med 40 medlemmer fra elevfor-eningen. Denne gang deltager 150 tidligere IHS’ere sammen. Skolen har sponsoreret t-shirts, så vi kan blive genkendt. Vi skal igen bo i en stor lejr, hvor elevforeningen sørger for fællessang, fællesspisning lørdag aften og morgenmad søndag morgen. Jeg er sik-ker på, at det igen bliver en fantastisk ople-velse, og at solen skinner alle dagene.

Den store opbakning til Landstævnet og me-get mere viser, at repræsentantskabet er fuld af tidligere IHS’ere, som er sprængfyldt med gode ideer til arrangementer og med kræfter til at gøre dem virkelige. Disse initiativer bakkes op af elev-foreningens medlemmer, hvilket ses i antallet af

deltagere til arrangementerne. I marts afholdt Vestkredsen et arrangement i Aarhus med te-maet ”En dag tilbage”. Der var 150 billetter, der blev revet væk hurtigere end nogensinde.

Rollatorbanden arrangerede i juni en rundtur i Aarhus Teater og en rundtur på Christiania. Sidstnævnte blev desværre aflyst. Ideen med Rollatorbandens arrangementer er at få de ældre årgange med, og der er nye muligheder for dette i efteråret i både Aarhus og København. Så hold jer orienteret på elevforeningens hjemmeside, www.ihselev.dk.

I efteråret 2012 har elevforeningens bestyrelse læst og gennemarbejdet vores vedtægter, så vi alle er godt inde i dem. Det førte til forslag om vedtægtsændringer, så der er overensstemmel-se mellem vedtægter og praksis. Der blev stemt

om forslagene til vedtægtsændringer ved gene-ralforsamlingen under årets elevmøde, hvor fire ud af de fem blev vedtaget. De nye vedtægter ligger på hjemmesiden.

Elevforeningen har tre repræsentanter i sko-lens bestyrelse. En af skolens bestyrelses op-gaver er at ansætte forstanderen. I løbet af det sidste halvandet år har vi haft tre af slagsen, så der har været lidt travlt på den front. Men fra elevforeningens side er vi oprigtigt glade for nu at have Michael Willemar tilbage som forstander, og vi ser frem til et godt samarbejde.

Vi har i elevforeningens bestyrelse i efteråret sagt tak for indsatsen i skolens bestyrelse til Jakob Gade og i stedet valgt Per Bang, som er gammel elev fra 1978/79. I foråret fik Lars Henrik Nielsen et arbejde på Grønland, så vi har i stedet

valgt Andreas Thau Loftager ind i skolens besty-relse. Andreas gik her i 2006/2007 og er redaktør på elevskriftet. Per, Andreas og jeg selv sidder nu på elevforeningens tre pladser.

Fremover vil du i hvert efterårs-elevskrift kun-ne læse om de personer, der til elevmødet har modtaget Else Petersens Mindelegat. Hvis du har en god idé til, hvem der fortjener dette, er du me-get velkommen til at skrive til mig på min mail, som står sidst i elevskriftet. Kravene for modta-gelse af legatet finder du længere inde i bladet.

Elevmødet i 2014 løber af stablen den 9.-11. maj, hvor jeg håber at se mange af jer!

6 7

Godt begyndt – halvt fuldendt! ▆ Af forstander Michael Willemar Svanøe

Nu har jeg været på IHS i ti måneder, og det er fedt at være tilba-ge. Når jeg skriver godt begyndt, er det fordi vi indtil nu har haft et rigtig godt 2013, med et spændende nyt strategiarbejde, en ny organisation, der skal hænge sammen og en, efter min opfat-telse, mere offensiv PR-aktivitet. Når jeg skriver halvt fuldendt, er det fordi vi på IHS altid kan blive ved med at ’opfinde’ nye tiltag – mulighederne her er ubegrænsede.

Efteråret 2013 så længe ud til at blive lidt fattigt på elever, men lang-somt og sikkert kom tilmeldingerne, og i skrivende stund er vi 99 elever. Det giver dejlig arbejdsro og en bevidsthed om, at vi gør en masse rigtige ting. At det samtidig ser fornuftigt ud for foråret, gør det yderligere let at være begejstret.

Vi har måttet sige farvel til Ulla Wolff, som har søgt nye græsgange på Fyn. Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at takke hende for hen-des store indsats. Desuden vil jeg også takke Jonas Johnsen, der har været her i en uddannelsesstilling, for sin dedikerede arbejdsindsats. Peter Lindum har for øjeblikket orlov, og vi venter fortsat på, at David Lautrup vender frygtelig tilbage til det nye år efter et år på Zanzibar. Ovenstående forhold betyder heldigvis, at vi på IHS har fået stor tilgang af nogle superengagerede, dygtige og energiske gutter i form af Steffen Lemming, Tobias Bang, Mads Købmand, Rasmus Møller Nielsen og Jens Meldgaard. De løfter i flok og er fremragende rollemodeller for den sær-lige IHS-ånd, der mærker dig for livet.

Der er sket mange interessante ting hen over sommeren. Festivaler og DGI landsstævne gjorde deres indtog, og det er fedt, at IHS'ere har lyst, gnist og glæde til i hobetal at finde sammen og gøre begivenhederne til noget særligt. Der var en kæmpe IHS-lejr på Roskilde med over 300 IHS'ere og et samtidigt landsstævne med over 100 samt senere en IHS-camp på Skanderborg. I alle tre tilfælde med den velkendte IHS ånd; masser af fællesskab og levende reklamesøjler for IHS. Tak til alle jer deltagere der med masser af egenhygge og samvær har skabt en fantastisk opmærksomhed omkring IHS – de penge, der er brugt på flag, bannere, tøj m.m. er givet supergodt ud.

Sommeren bød vanen tro også på stærke sommerkurser, hvor tidligere IHS'ere finder tilbage og i en uge i den grad spreder positiv stemning. Det er jer hjælpere/instruktører, der er afgørende for, at vi igen i denne sommer har haft stor succes.

Vi vil i særlig grad udnytte den fantastiske beliggenhed

Som tidligere nævnt har vi været i gang med strategiarbejdet, hvor med-arbejdere og bestyrelse er trukket i strategi- og arbejdstøj. Vi er ambitiøse og opfatter os selv som den mest allround idrætshøjskole i Danmark. Vi vil i særlig grad udnytte den fantastiske beliggenhed og favne alt fra spektaku-lære oplevelser, kompetencegivende fag og ikke mindst det stærke fælles-skab med plads til personlig udvikling.

Vi vil være Danmarks førende idrætshøjskole inden for adventure og have landets bedste udendørs fitnessfaciliteter. Vi vil fastholde/udvikle den høje standard inden for vand– og beachmiljøet. Herunder især beachvolley, kite surfing og wakeboard. Som et nyt felt vil vi arbejde på at favne street performance, hvor vi forventer at kunne nå ud til en ny målgruppe. Alle højskoler kæmper om seks-syv pct. af landets unge i den rette alder, så det gælder om at være på dupperne og kunne differentiere sig som skole.

For at få vigtige PR-input fra vores nuværende elever og medvirke til at skabe nogle fremtidige kompetente eventmagere og projektledere har vi fra sommeren startet en ny linje, der hedder Sport & Event. Den vil fungere på samme vilkår som teambuilderlinjen, som for længst har vist sit værd med et stort udbytte for IHS – og forhåbentlig også for eleverne!

Vi vil øge brugen af sociale medier til at formidle vores budskaber og til at skabe opmærksomhed om IHS – vi håber, at alle jer i elevforeningen vil medvirke til at dele og støtte op om budskaberne; ganske som I plejer.

Jeg glæder mig til at se jer alle fra elevforeningen igen – verdens bedste elevforening!

”“

www.ihs.dk

8 9

Et brag af en afslutningsaften satte prikken over i’et for 150 gamle IHS’ere til Landsstævne 2013. Vi blev alle fyldt af en nostalgisk stemning, der tog os tilbage til de gode tider på IHS. Men lad os starte fra begyndelsen.

Et lille udvalg fra repræsentant-skabet havde i samarbejde med DGI Østjylland og med støtte fra både IHS og elevforeningen forberedt det, der for flere var deres første lands-stævne. Det skulle blive en uge, der viste såvel den danske vestkyst som idrætten fra dens smukkeste side.

En flok friske drenge og piger havde sat sig for at komme til Esbjerg på forskellig vis dagen inden åbningen. En gruppe på 40 mødtes med cykler lidt uden for Fre-dericia, og herfra hjulede de sammen til Esbjerg. En tur på knap 120 kilometer. Til trods for ømme lår, nogle få punkteringer og enkelte fejlkørsler fandtes der ingen hindringer for det gode humør. Den gule trøje og bjergtrøjen holdt motivationen oppe, og følgevognen sørgede imens for friske forsyninger og friske kommenta-rer til de trætte ryttere. Efter 10 timer i sadlen og et ”champagne-pitstop” landede cykeltruppen sikkert i Esbjerg. Her blev de modtaget af en horde af IHS´ere, der stod klar med flag, musik og tilråb. Dét var hele turen værd!

Torsdag blev DGI Landsstævne 2013 officielt startet, og med IHS på tilskuerrækken til den sto-re åbning på Bluewater Arena, var der lagt op til en fremragende aften. Indmarchen med 15.000 deltagere åbnede showet. DGI’s verdenshold ledte os sammen med 4.600 efterskoleelever gennem et storslået show, der kulminerede i en farvefest af balloner og sang. Det var en utrolig

oplevelse. Landsstævnet var nu åbnet, og alle var klar til at udfolde sig in-den for de mange idrætsgrene. Alt blev prøvet lige fra klassikere som fod-bold, håndbold og beachvolly, til nichediscipliner som petanque og agility. På kryds og tværs af de forskellige årgange svedte vi i sommerheden ude på sportsområderne. Med de mange forskellige IHS-hold og dertilhørende heppekor skabte IHS en positiv stemning, der også fremkaldte smil hos de andre hold. Iblandt blev der høstet store triumfer, og der var altid gode histo-rier i vente, når vi alle hen mod aftenen mødtes og udvekslede dagens resulta-ter i IHS-campen.

Fredag aften stod i efterskolernes tegn. Det var et show, der fra de bagerste tri-buner lignede en hær af 4.600 dansen-de og springende myrer, der spredtes

og samledes i storslåede formationer. Aftenen sluttede (som de to foregå-ende) i de store festtelte. Også her kunne IHS bidrage til den gode stemning med sang og dans på bordene. Det bedste var, da vi fik hele dansegulvet til at sætte sig ned og gasse op til ”Born to be wild”.

Og lad os så hoppe tilbage til begyndelsen og dermed slutningen af ugen. Samlet om en festbuffet lørdag aften mæskede alle 150 IHS-deltagere sig i god mad, mens solen lod sine aftenstråler skinne over elevforeningens camp. Der blev skålet i kolde øl og talt højt om de sidste dages bedrifter. Højskolesangbogen, akkompagneret af en enkelt guitar og mange hæse stemmer, samlede alle endnu tættere, da vi sang solen ned. En perfekt af-

slutning på nogle fremragende dage, hvor arrangørerne fik et anerkendende skulderklap, og de sidste timer af stævnet og energien blev suget ind.

Vi stod trætte op til fælles morgenmad og hurtig nedpakning af teltene. In-den vi skulle sige på gensyn til gamle og nye venner, gik turen for sidste gang til stævnecentrum for at tage del i den officielle afslutningsceremoni. Her takkede DGI’s verdenshold af med deres allersidste, fantastiske og stor-slåede afslutningsshow. Tak til DGI Landsstævne 2013, og på gensyn om fire år i Aalborg!

DGI LANDSSTÆVNE 2013VI TOG DEL I ENERGIEN!

af Anders Riis, forår 2010, og Kim Vestermark Nielsen, efterår 2010 og forår 2011

10 11

IHS Surf Crew tog til kitetræf på AnholtAf Søren Eskildsen, efterår 11

Det var med store forventninger, at 20 medlem-mer fra elevforeningen i uge 30 drog mod den smukke ø Anholt. Vi skulle alle deltage i Dan-marks største og mest traditionsrige kitetræf. Et træf for alle, som har en tilknytning til kite-surfing – nye som øvede. IHS havde sørget for topprofessionelt kiteudstyr, og den smukke ø har det klareste vand i Danmark foruden lange hvide sandstrande. Det var enhver kitesurfers drøm.

Dog har jeg undladt at nævne én ting: vinden... Den sidste og nok vigtigste faktor for ideelle kitesurf-forhold. For første gang vil jeg sige, at Danmark ”desværre” var ramt af et kæmpe højtryk. Dette betød 25+ grader, fuld sol og nul vind. Hvad gør man, når man i flere måneder har gået og glædet sig til at få dragen i hånden og et board under fødderne?

Man tager bestik af situationen og får det bed-ste ud af det. For selvom der praktisk talt var nul sekundmeters vind hele ugen, befandt vi os jo i et nærmest tropisk paradis på en af Danmarks smukkeste øer.

Vores IHS-lejr på campingpladsen lå, tro mig eller ej, 20 meter fra vandkanten. Det betød, at når man vågnede i sit telt, var en morgendukkert i det krystalklare vand ikke mere end et stenkast væk. Ugen blev udfyldt med beachvolley, afslap-ning på stranden, gåture til byen og ikke mindst det nye fænomen: SUP-surfing. Nærmeste be-stemt er ”stand up paddle surfing” en form for surf, hvor du padler stående oprejst på boardet. Således kræves der ingen speciel form for vind eller vejrforhold. Det perfekte alternativ når dra-

gen ikke kan sættes op. Man kan roligt sige, at der opstod en ”SUP-mentalitet” blandt de surf-sultne IHS´ere, og der blev ”SUPPET” i stor stil hele ugen. Mandag aften stod den på stor ”skim-board”-konkurrence, hvor det gjaldt om at lave det bedste trick. Her indtog IHS alle tre podie-pladser.

Af andre konkurrencer bør jeg nævne torsdagens store ”spanking SUP-seal-konkurrence", som i al sin enkelthed gik ud på at vippe modstanderen af et SUP-board med en oppustelig sæl. Her fandt IHS-lejren også sin helt egen mester. Line Krogh bankede alle sønder og sammen; tilmed også den regerende svenske mester. Vinderne af de forskellige konkurrencer blev belønnet med flotte surf-præmier til den store fælles grillfest. Her blev grillen tændt, drinks blev langet over bardi-sken, og god stemning spredte sig i det flotteste danske sommervejr.

Pacman i nattenEt af ugens andre højdepunkter var det traditi-onsrige event, Casablanca Night Surf. Her delte

arrangørerne 5000 knæklys ud, som forskellige hold skulle lave den mest prægtige skulptur af. Ved mørkets frembrud var den lange strand pry-det med flotte figurer i neonfarver. IHS-teamet lavede en sand klassiker: En tro kopi af det legen-dariske computerspil Pacman med både spøgel-ser og Pacman selv. Da vinderen skulle findes, var det endnu engang IHS, der tog sejren. Gevinsten heraf blev en præmie på to flasker på det lokale spillested, Casablanca. Her gav bandet Tennis en koncert, vi sent vil glemme. Hele arrangementet var en perfekt afrunding på en fantastisk uge.

IHS Surf Crew vil gerne sige tak til ’Anholtuge30’ for et fantastisk arrangement. Tak til IHS for hjæl-pen med både udstyr, beachvolleybolde og flag. IHS Surf Crew rykker helt sikkert ud igen til næ-ste år. Nye ansigter er selvfølgelig mere end vel-komne. Om det bliver Anholt eller et andet sted må tiden og vinden vise. Indtil da: Hang loose…

Facts om Anholt:

• Ligger midt i Kattegat. Anholtfæ

rgen udgår fra

Grenå og tager ca. 3 timer

• Ca. 160 faste beboere

• Har Danmarks eneste ørken

• Rolig og venlig kultur.

• Skal opleves!

12 13LIDT UBAK LIDT UBAK

Fjumreåret fremhæves

Vi har i flere af de tidligere elevskrifter diskuteret emnet UBAK, og hvordan det har påvirket højskolen som institution. Et nyt lovforslag fra kulturminister Marianne Jelved står til at ændre bestemmelserne for kostskoledrift og måske sikre, at højskolernes traditionelle be-tydning for samfundet bevares.

Af Kim Vestermark Nielsen, efterår 10, forår 11

Tegning af Mikala Louise Sørensen, efterår 2008

De danske folkehøjskoler er efterhånden en truet art. Siden 1996 er der rundt i landet luk-ket 38 folkehøjskoler og ikke åbnet en eneste ny. Højskolerne er igennem de seneste år ble-vet udfordret økonomisk på grund af dalende tilskud og et politisk forsøg på at komme de un-ges ”fjumreår” til livs. Ligeledes har princippet om, at højskolerne skal opprioritere den ”alme-ne dannelse” (kendt under betegnelsen UBAK) udfordret eksempelvis idrætshøjskolerne i at skarpvinkle deres profil. Disse udfordringer skal nu ifølge kulturminister Marianne Jelved lem-pes. Hun fremhæver således højskolernes rolle i den danske kultur.

Særligt de unge, der står over for oceaner af uddannelsesmuligheder, hjælpes gennem et højskoleophold til at træffe det rigtige uddan-

nelsesvalg. Og dette er måske ikke så dårlig en idé. Undersøgelser viser, at unge der har været på et højskoleophold går hurtigere gennem ud-dannelsessystemet. Det kan derfor synes pa-radoksalt, at højskolerne er truede. Men med de udfordringer højskolerne står over for i dag, bliver det sværere at klare sig under de givne betingelser. Derfor kommer Marianne Jelved nu med et nyt lovforslag, der vil hjælpe højskoler-ne på længere sigt.

Mange af os har med vores højskoleophold taget det såkaldte ”fjumreår”, inden vi skulle videre i uddannelsessystemet. Marianne Jelved ønsker nu at profilere højskolen som et spring-bræt frem for et bump på vejen til videre ud-dannelse. For højskoleopholdet er ikke et ”fjum-reår” ifølge hende, men nærmere et frirum. I

dette frirum kan man dyrke sine interesser med ligesindede unge mennesker, og det er i det rum, man finder sig selv og bliver mere bevidst om fremtidens muligheder.

Det er interessant, at fjumreåret er blevet en del af den danske folkelighed, og her med sær-ligt tryk på det ”danske”. For højskolen som institution knytter sig til den danske kultur og historie i sådan en grad, at det ville være svært at forestille sig en folkekultur uden. Det er denne folkekultur, der med den nye højsko-lelov skal fremmes og tilbagevindes. Ideen om fjumreåret skal ændres til ideen om frirummet. Lovforslaget fremstilles for Folketinget i dette efterår. Vi krydser fingre for, at de nye tiltag er med til at fremme fjumreåret, folkeligheden og ikke mindst frirummet.

Da den forhenværende kulturminister Uffe Elbæk trådte tilbage fra sin post på grund af mistanker, der sidenhen viste sig ubegrundede, banede det vej for, at Marianne Jelved i december sidste år kunne vende tilbage på et ministerhold efter 11 års fravær. Ikke siden Anders Fogh Rasmussen blev statsminister i 2001, har hun bestredet sådan et embede.

"Landets kulturminister elsker de danske højskoler." Sådan skrev Politiken om ministeren i første linje af en artikel fra den 8. august. Måske er den kærlighed grunden til, at hun i sit første år på posten har bragt højskolen tilbage i cen-trum af dansk politik med et forslag til en ny højskolelov.

Men Jelved har krav med til forhandlingerne. Jovist, hun ønsker at fremme specialisering ved at sænke minimums-kravene til, hvor meget Uddannelse af Bred Almen Karak-ter skal fylde. Hun vil løsne kravene til, hvordan man kan drive en højskole. Men hun har samtidig gjort det klart, at i hendes øjne handler folkeoplysning ikke kun om, at højskolerne skal formidle noget særligt dansk, men i lige så høj grad det fælleseuropæiske projekt.

Vi mener, at en ny højskolelov er så vigtig, at vi vil bruge endnu et par sider til at reflektere over det. Vi har fået Kim Nielsen, der er IHS'er ind til benet, til at skrive om, hvad vi kan forvente af Jelved og en ny lovgivning. Og i en an-

den artikel tager Mette Møller, der har skrevet speciale om UBAK i et idrætsligt perspekt, udgangspunkt i sine studier. Hvornår bliver idrætsundervisningen alment dannende? Giver det overhovedet mening at prøve at kalde den det?

Ny højskolelov – ny UBAK?

http://www.altinget.dk/printartikel.aspx?id=128548

14 15LIDT UBAK LIDT UBAK

Livsoplysning UDEN OM UBAK

Kravet om UBAK skal sikre, at de danske folkehøjskoler opfyl-der formålet om livsoplysning, folkelig oplysning og demokra-tisk dannelse. Det er imidlertid et paradoks, at UBAK-begre-bets tekniske 50/50 procents fordeling skal sikre et formål, der ikke er målbart. Livsoplys-ning er en livslang proces, der ikke lader sig indfange!

Af Mette Møller Pedersen

UBAK-definitionen giver idrætsundervisningen uhensigtsmæssige udfordringer. Lovgivningen sæt-ter krav til, at minimum halvdelen af undervisnin-gen kan karakteriseres som UBAK.

For at kunne karakterisere undervisningen som UBAK skal der kunne laves en verbal perspekti-vering af det konkrete undervisningsindhold til et menneske-, samfunds- eller natursyn. Med idræt-tens kropslige og overvejende nonverbale forank-ring må den praktiske idrætsundervisning derfor inddrage et verbalt perspektiv, der rækker ud over idrætsundervisningen. Hvis dette ikke sker, så be-tragtes idræt ifølge UBAK-definitionen som ren fær-dighedstilegnelse og opfylder dermed ikke kravet om livsoplysning. Hvis man som idrætsunderviser skal leve op til lovgivningen, må man trække det verbale sprog ind i idrætten. Det kan imidlertid give idrætsundervisningen nogle kunstige situationer. I værste fald risikerer man, at idrætshøjskoleelever-ne ikke får deres forventninger til undervisningen opfyldt.

På den baggrund har jeg gennem mit speciale foku-seret på idrættens livsoplysende kvaliteter og søgt at udviske lovgivningens adskillelse af idræt som ren færdighedstilegnelse og UBAK. Jeg har under-søgt, hvordan idrætten kan leve op til højskolernes formål uden nødvendigvis at skulle inddrage et ver-balt perspektiv i den konkrete idrætsundervisning.

Idrætten skal skabe rum for livsoplysningFor at leve op til lovgivningen skal højskolerne være bevidste om, hvad det vil sige at planlægge den praktiske undervisning ud fra den grundtvig-ske tænkning. Undervisningen skal tage udgangs-punkt i den enkelte elev. Her skal der undervises med faget og ikke i faget. Derfor bør lovgivningen om UBAK sikre, at idrætshøjskolerne kan argu-mentere for, hvordan idræt skaber rum for livs-oplysning for den enkelte elev. Følgende afsnit vil argumentere for dette.

Kroppens rolle i verdenenGenerelt kan man sige, at når vi som mennesker er i verden, så er vi det med kroppen. Kroppen er vores fysiske eksistens, og den er subjektivt erfarende, socialt integrerende og kulturelt for-bundet.

I idrætten opfatter vi os selv og andre igennem kroppen. Vores handlen og ageren i idrætten bli-ver derved grundlag for erkendelse. Dette giver idrætshøjskolerne har man unikke muligheder for at bringe kroppen i nye situationer. I de fysiske sammenhænge kan vi via kroppen møde andre mennesker samt udvikle nye fysiske færdigheder og evner. Derved kan idrætten opfattes som et mulighedernes rum, hvor der åbnes op for særlige sociale spilleregler end andre steder i samfundet.

Ved at betragte kroppen som en eksistentiel livs-betingelse kan idrætten i sig selv siges at være livsoplysende. Hvad der yderligere er centralt for højskolernes bevidsthed, er kostskoleformen og dennes indvirkning på idrætsundervisningens kom-pleksitet. Kostskolemiljøet skaber en samlet helhed mellem undervisning og samvær. Dette bevirker, at der er langt mere på spil i den konkrete undervis-ningssituation, end hvad der er muligt at nedskrive i et 50/50 procents skema. Helheden gør nemlig, at idrætten ofte i sin praksis vil være sproglig og der-med medføre en samtale – i grundtvigsk forstand. Idrætshøjskolernes opgave er derfor at anspore det sproglige i den retning, som formålet lyder. Dog kan dette ikke sættes i skema, som det gøres med UBAK-begrebets 50/50 procents fordeling. Der vil nemlig være forskellige fortolkninger af, hvordan målet opfyldes i forhold til den enkelte elevs livs-oplysning.

Min afsluttende pointe er, at idrætsundervisningen medvirker til livsoplysning. Men for at leve op til UBAK-begrebet kræver det, at skolerne er bevidste om og kan argumentere for idrættens livsoplysende kvaliteter. Samtidig kræver det, at undervisningen tager afsæt i den grundtvigske tænkning således, at der skabes en helhed, der lever op til formålet om livsoplysning. Derved vil UBAK-begrebets indgriben i idrættens praksis mindskes, og risikoen for at gøre idrætsundervisningen kunstig vil dermed forsvinde.

FAKTA om Højskoleloven”… enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads,

men aldrig på bekostning af det almene” (lovens §1)

Undervisning af bred og almen karakter (UBAK) er fx: undervisning af filosofisk, historisk, kulturel, politisk, samfunds- eller naturvidenskabe-lig karakter, hvori der indgår et menneske-, samfunds- eller natursyn.

Det er IKKE kun et fags navn/titel, der afgør, om det er UBAK – det kom-mer an på undervisningen, som lærere og skole derfor skal kunne frem-

lægge indholdet af.

NUVÆRENDE LOVGIVNING NY LOVGNING

Ren færdighedstilegnelse som fx indlæring af smashteknik i vol-

leyball, driblinger i fodbold, osv. må højst opfylde 50 % af elevens

undervisningstid.

Dette sættes ned med den ny høj-skolelov.

I dag skal en højskole selv eje sine bygninger fra dag ét

Fremover kan højskoler leje byg-ningerne i 10 år, så de kan opspare

midler.

En højskole må ikke samarbejde med andre institutioner om admini-

stration, it eller dele fx idrætshal-ler med kommunen.

Dette lempes eller ophæves, så IHS fx ville kunne samarbejde med en

efterskole.

Højskoler må kun bruge midler til at drive den konkrete højskoles

undervisning (Tvindloven).

Dette skal lempes, så højskolerne kan deltage i folkeoplysningen.

16 17

østkredsVESTKREDSFEST"HVAD VILLE DU GØRE, HVIS DU

HAVDE ÉN DAG TILBAGE AT LEVE I? HVAD VI VILLE GØRE..?"

FRIDAY NIGHT SKATEFREDAG DEN 17. MAJ HOPPEDE SPORTS/ EVENT­GRUPPEN IHS TREHJULERNE I RULLESKØJTERNE OG RULLEDE SOMMEREN IND SAMMEN MED TUSINDVIS AF ANDRE KØBENHAVNERE .

Lørdag den 2. marts 2013

18 19

Luk øjnene og se Frihedshallen for dig, den ligger øde hen, lyset er slukket. Hvilke følelser og minder løber igennem hovedet på dig? Er det volleytræning, professionelle håndboldspil-

lere på besøg, elevmøder eller rulleskøjtehockey?

Det er ikke usandsynligt, at de følelser, vi forbinder med IHS’ rum er unikke. Den kæreste du havde sex med i en mystisk afkrog (ja, du havde) – han/hun husker det samme. På den måde føler vi kollektivt. Men hvordan karakteriseres denne sociale lagring af oplevelser? Og hvordan holder vi fast i den? Temaet her ser bl.a. på højskolens sociale fællesskaber

i lyset af de moderne sociale medier. Vi står i døren mellem hhv. det virtuelle og det fysiske sociale rum og diskuterer, hvordan de både er adskilt og afhængige af hinanden.

Hvad det så end er, vi associerer med IHS, kan vi hurtigt blive enige om, at ét enkelt rum kan rumme et væld af minder. Og ud over at understrege, at rummet i sig selv udgør en

stor del af selve oplevelsen, minder dette os også om, at et hvilket som helst rum kan bru-ges på et utal af måder. Frihedshallens arkitekter tegnede den ikke med den tanke,

at en motorcykel skulle køre ind i den, eller at køreren fra en kæmpescene kunne opildne et par hundrede fulde mennesker til at ’køre’ motorcykel siddende i futtog til tonerne fra

Born to be Wild. Bare et eksempel.

I dette tema udforsker vi mulighederne i idrætsrummet, i IHS’ rum og i de overførte betyd-ninger af ordet. Og vi udfordrer dig – kære læser – til at teste dig selv. Kan du genkende IHS’ rum? Igennem temaet er der en række billeder fra forskellige rum på IHS. Gæt, hvor

billederne er taget, og tjek om du har ret bagerst i bladet.

Det statiske vs. det dynamiske idrætsrum

Vores idrætsvaner har ændret sig på flere områder inden for de sidste hundrede år; i hverdagen såvel som på de danske højsko-ler. I vores travle hverdag søger vi idræt og motion, som vi kan tilpasse vores andre ærin-der. På højskolen søger eleverne nye grene af idrætten og prøver kræfter med alt fra parkour og streetart til dans i svømmehallen. Dette behov for fleksibilitet og nytænkning af idrætten udfordrer diverse idrætstilbud rundt om i landets idrætsforeninger og også idrætsfaciliteterne på IHS. Kan idrætshøjsko-len blive ved med at leve højt på de statiske idrætsrum, eller skal der også her tænkes i mere dynamiske baner?

Udfordr rummet og skab dynamikken Med de statiske idrætsrum mener jeg de rum, der forbliver på det samme sted og ikke for-andrer sig. Eksempelvis Frihedshallen på IHS. Modsat det statiske rum, findes det dynami-ske. Ifølge Nudansk Ordbog stammer ordet

’dynamisk’ fra det græske ord dynamis, der betyder kraft. Om ordet dynamik står der, at det er læren om bevægelse. Af dette må for-stås, at når noget er dynamisk, er dette ’no-get’ kendetegnet ved at være i bevægelse, kraftfyldt eller energifyldt.

Men skal rummet være direkte flytbart for at være dynamisk, og skal IHS dermed til at tænke i nye udbygninger? Nej, jeg mener ikke, at det nødvendigvis kun er ombygnin-ger, der kan gøre IHS mere dynamisk. Jeg mener nærmere, at det er elevernes og un-dervisernes brug af rummet, der definerer, hvorvidt rummet er statisk eller dynamisk!

På IHS findes utrolig mange rum både inden– og udendørs og både fysiske og mentale. Rum er en foranderlig størrelse i den forstand, at rummet kan anvendes til mange forskellige ting og oplevelser og måske ikke altid i den henseende, der var tanken i første omgang. Bare forestil dig de forskellige oplevelser, du har haft i de forskellige rum på IHS! Rummet kan have forskellige betydninger, alt afhængig af hvem der træder ind i det, eller hvem der beskriver det.

Dog har et rums fysiske indretning en betyd-ning for vores bevægelse heri. Alle rum er tillagt en række normer og værdier. Jeg tror på, at hvis disse udfordres, kan rummet gøres dynamisk. Derfor opfordrer jeg til, at du læg-ger din forforståelse på hylden, næste gang du træder ind i et kendt rum og i stedet for-søger at se det gennem nye briller. De nye briller vil skabe rammen for ny aktivitet og dermed gøre det statiske rum dynamisk.

Af Sofie Gars Holm, efterår 2007 og forår 2008

21

Rum for stereotyper og andre typer

RUMQUIZ billede nr. 1

Husker du dit første gangmøde? Hvordan du sad mellem skibumsen og gymnastikpigen og over for fodbold-spilleren? Husker du, hvor populær sportsmassøruddannelsen var, fordi det var relevant for studiet senere? Højskoler med skarpe profiler såsom IHS vil nok altid tiltrække en bestemt gruppe unge med bestemte interesser. Derfor vil der også være grobund for stereotypdannelser. Men hvad så med dem, der falder udenfor stereotyperne, kan de blive en del af fællesskabet?

Jeg har talt med Karl (Kalli blandt ven-ner), som startede på IHS som hjælper for Villi. Det blev en snak om nærhed, venskab og rollefordelinger mellem de to islandske drenge. Derudover var det også en snak om, hvordan forskelligheder kan skubbe lidt til perspektivet hos en tyveårig fodbold-dreng såvel som til en højskoles fællesskab.

Villi og KalliDet startede som et prøveprojekt mellem UMFI (det islandske DGI) og IHS. Hensigten med projektet var, at unge med et handicap også kunne få mulighed for at komme på idrætshøjskole. Kalli kom med på projektet som hjælper for Villi. Efter nogle indledende møder drog de sammen fra Island til IHS, nogle dage før resten af eleverne ankom. Kalli fortæller, at deres første indtryk af IHS var en cowboyudklædt Søren Stein, der i forbindelse med et familiekursus var iført udstyr og be-væbnet med legetøjspistoler. Stilen var lagt for efterårets glade vanvid.

De to drenge skulle nu både sammen og hver for sig tage hul på det forestående efterårsophold. I begyndelsen holdt de sig tæt sammen, både i fagene og i fritiden. Den løsrivelse der opstår via selvstændig-hed og tryghed, kom dog ret hurtigt. I an-den periode kunne de derfor vælge fag hver for sig. Til trods for de fysiske og psykiske

forskelligheder kunne Villi indgå i fælles-skabet på stort set samme præmisser som resten af årgangen. Alle kunne rumme Villi, og Villi kunne rumme alle.

Ét hoved – mange kasketterNoget, der for alvor satte i gang i den per-sonlige udvikling og modnede Kalli, var de mange roller, han skulle udfylde over for Villi. Det har ikke altid været gnidningsfrit både at være ven, autoritet, roomie og ”moren, der skal brokke sig over vasketøjet”. Langt det meste af tiden var der dog tale om et lige-værdigt makkerpar blot med forskellige ud-gangspunkter. Kalli fortæller, hvordan hjæl-pen også gik den anden vej. Et eksempel herpå var, når den ordblinde Kalli skulle skri-ve den slags sms’er, der gerne måtte impo-nere modtageren. Da det var før, man havde autokorrektur, kunne han i stedet gøre nyttig brug af Villis knivskarpe sprogkundskaber på både dansk og engelsk.

Jobbet som hjælper havde derfor på mange måder en dobbelt effekt. Det var for Kalli ikke kun et spørgsmål om, at de to skulle kunne rumme hinanden. Jobbet som hjælper hand-lede i samme grad om, hvorvidt han kunne rumme de forskellige kasketter, han skulle tage på, alt efter om det var autoriteten, der talte, eller vennen der skålede.

Hvor meget kan rummeligheden rumme?I takt med at Kalli og jeg taler om hans og Villis makkerskab, taler vi også om betin-gelserne for prøveprojektet med at have en hjælper knyttet til en elev. Det var mere end almindeligt vellykket takket være stærk opbakning fra Villis familie og Erling Joensen, der som kontaktlærer var inde over. For ikke at nævne de elever der omgav ham. Det var relativt nemt for Villi at blive integreret og bidrage til fællesskabet i kraft hans personlighed og andres åbenhed. Men da vi begynder at

tale om, hvorvidt man kunne forestille sig en anderledes fordeling af henholdsvis ’ressour-cestærke og ’ikke ressourcestærke’ elever, kommer vi alligevel til kort. For hvor meget kan rummeligheden rumme? Og hvad med dem, jeg tidligere har omtalt som ’stereoty-perne’ – skal man forsøge at tynde ud i dem? Har de ikke netop også en del af ansvaret for,

at det lykkedes så godt for Kalli og Villi? Ingen af os kan komme med en løsning på, hvordan man i højere grad kan integrere forskellighe-den. Alt vi ved er, at Villis ophold på IHS var berigende for både ham selv, hans hjælper, skibumsen, gymnastikpigen og de andre ste-reotyper.

RUMQUIZ billede nr. 2

Af Julie Krogh Thomsen, efterår 2010 Villi Kalli

22 23

Hallens hemmelighed- Af Jeppe Andersen, elev hele 2005.

JONATHAN kigger nervøst over på den an­den banehalvdel, derefter ned på den blå­gule Mikasa­bold og så over på Sofie Amalie, der sid­der på bænken lige ved siden af banen.

Sofie Amalie! Sofie Amalie med de røde læber og de dybe mørke øjne. Der sidder hun og ser så smuk ud i sine Hummel­shorts, der sidder så perfekt.

Stillingen er 19­20. Jonathan skal serve. IKKE I NETTET, SERV IKKE NETTET. Han messer ordene for sig selv. Cristo står på den anden side af nettet og smiler arrogant og nærmest hånligt til ham. Så vender han sig og blinker indforstået til Sofie Amalie, som rødmer og fniser. Idiot, nu skal han fandme få, tænker Jonathan og prøver at se bort fra klumpen i ma­ven. Han kaster bolden op og slår til den. Han mærker med det samme, at den ikke vil gå i net­tet. Perfekt. Bolden stormer i en hård flydende bue hen over hovederne på de fem medspillere, over nettet, ud over siden og SMASK – direkte i hovedet på Sofie Amalie. Det hele går meget, meget hurtigt. Alligevel føler Jonathan, at han ser det hele i slowmotion.

Sofie Amalie falder såret og forskrækket bag­over og udstøder en mellemting mellem et skrig og en svada, mens blodet fra hendes næse sprøj­ter ud over Petra, som sidder ved siden af hende.

”U­U­UPS!” fremstammer Jonathan. Alle i hallen vender sig og sender blikke imod ham, inden de haster over til Sofie Amalie med hver deres medicinale råd. Cristo er selvfølgelig den første til at hjælpe hende. Selvfølgelig ved han da lige, hvordan man får næseblod til at stoppe, og selvfølgelig ved han lige, hvordan man sætter en brækket næse på plads. Selvfølgelig!

”Hva’ fanden tænker du på Jonathan?” råber Cristo, mens han med den ene hånd holder om Sofie Amalies næse og med den anden vifter Gu­stav af sted efter is.

”Jamen, det­det­det var jo ikke med vilje! Det må du virkelig undskylde, Sofie Amalie. Jeg skød efter banen, ikke efter dig.”

”Det siger du ikke, din IDIOT!” snøvler Sofie Amalie med blod spruttende ud af næsen.

”Det her lort, det får du styr på, Jonathan!” tilføjer Cristo hårdt og nikker mod den efter­hånden anseelige blodpøl på gulvet. Jonathan kan se på Cristos undertrykte smil, hvordan denne situation passer ham perfekt. Han får Jo­

nathan til at fremstå som den forsmåede skurk, imens han selv soler sig i rollen som helten.

Alle forlader hallen nu, Cristo med armen vel placeret rundt om Sofie Amalie. Kun Jonathan står tilbage. Det går efterhånden op for ham, hvad der er sket. Serv, kontakt med hoved, blod, onde blikke, alene i hallen, Sofie Amalie bliver nu ALDRIG din! Så meget sket og alt sammen inden for tre­fire minutter.

Jonathan finder en klud og begynder ulyk­kelig at tørre blod op. Blodet har farvet gulvet mørkerødt og er trukket ned imellem gulvbræd­derne. Da Jonathan forsøger at nå helt ned i mellemrummet, mærker han pludselig et lille stykke metal. Et håndtag? Med neglen får han lirket det lille metalhåndtag op, og i det samme begynder gulvet at give efter. Det ryster og skæl­ver, idet en lem i gulvet går op. Jonathan står måbende og ser til. Han ser sig omkring. Er det her virkeligt? Er der andre end mig, der ser det her? Men der er ikke andre. Frihedshallen er helt tom, og IHS sover.

Jonathan ser med en blanding af nysger­righed og dødsangst ned i den skakt, lemmen netop har afsløret. Uendelig dybt nede ses et

svagt lys. What? En skakt under Frihedshallen? Hvor kommer lyset fra? Hvem kender til dette sted? Nysgerrig går ham helt hen til skaktens nedgang. Svagt skimter han et trappetrin. Han trækker vejret dybt og træder ned i skakten.

Han går forsigtigt nedad og begynder at ry­ste, idet lyset ovenfra forsvinder. Det eneste lys, der findes i dette omklamrende mørke, kommer langt nedefra. Lyset tager til i styrke, efterhånden som han går nedad. Pludselig stopper Jonathan brat op. Det kan ikke passe, det kan simpelthen

RUMQUIZ billede nr. 3

24 25

ikke passe! Det kan umuligt være menneske­stemmer, jeg hører. Men som Jonathan lang­somt og frygtsomt bevæger sig længere ned, er han ikke i tvivl. Der er mennesker længere nede. Jonathan overvejer situationen. Skal han gå op og få fat i vagtlæreren? Nej, det er jo Mette Gars, der har vagt. Hun er så mørkeræd, at hun er bange for chokolade med en kakao­procent på over 20. Han fortsætter langsomt, mens lyset nu er blevet så kraftigt, at Jonathan kan se skakten, der omslutter ham. Et tykt lag støv viser, at der ikke har været mennesker her i lang tid. Men hvordan kan der så være men­

nesker, kun få meter fra mig? Få meter fremme kan Jonathan se, at skakten munder ud i et op­lyst rum. Han stopper op. Stemmerne kommer fra rummet. De skændes på engelsk.

Om fem trin vil han stå i rummet og vil kunne se og blive set, af hvem der end måtte gemme sig dernede! Jonathans hjerte når op på frekvenser, der ikke burde være mulige for en 20­årig mand. Jeg er sgu ikke gået helt herned for at vende om nu. Desuden vil denne histo­rie kunne slå benene helt væk under de andre. Slaget om Sofie Amalie er måske ikke helt tabt endnu. Jonathan bevæger sig så langsomt, som hans anspændte krop tillader det. To skridt mere, et skridt mere og … HVAD?

Jonathan stivner, idet han ser seks personer sidde ved et gammelt bord. De ser forskrækkede ud og tier. Larmende stilhed. En høj, mørk mand iført jakkesæt rejser sig fra bordet og går hen mod Jonathan. Jonathan kender manden, men det kan da umuligt være..? Fem skridt fra Jonathan stop­per manden op og ser direkte på ham, mens han rækker hånden frem.

”Hello, my name is Barack Obama” siger USA´s præsident og tager Jonathans rystende hånd. Jonathan leder desperat efter ord samt den

muskel, der får kæben op, når man har tabt den. ”Hel­hel­hello, I am Jonathan. From the

idrætshøjskole above.” ”We knew this day would come sooner or

later, didn’t we” siger Obama og ser rundt på de fem andre ved bordet. Da Jonathan følger Obamas blik, stiger forbløffelsen, og kæben falder endnu længere mod brystet. Til venstre sidder Michael Laudrup. Dernæst Bono fra bandet, der altid prøver at redde hele verden. Nåh ja, U2 hedder de. I midten sidder lan­dets statsminister Helle Thorning­Schmidt. På hendes højre side sidder en kvinde, som Jonathan ikke kender, men som ser meget betydningsfuld og bestemt ud. Den sidste person ligner… Det kan ikke passe, tænker Jonathan. Det kan umuligt passe. Det er jo…

”Hello, I’m Michael. Michael Jackson.”Hvis Jonathan følte sig rundt på gulvet før, er

han det tidobbelt nu. Der sidder en mand, som ligner Michael Jackson, der siger, han er Mi­chael Jackson og snakker præcist som Michael Jackson. Han sidder i et rum under Frihedshal­len. Frihedshallen! Hvad skulle en død verdens­stjerne, verdens mægtigste mand, verdens bedste fodboldsspiller, Danmarks statsminister og de andre to lave her?

Obama ser Jonathans totale forvirring og siger:

“Well, to tell a long story short. What you see here is the most powerful group in the world. We decide all the big issues, such as whom to attack next, who will host the Olympic Games and how many Oscars will James Cameron get this year, even though his films aren’t good.”

“But what are you doing here in Denmark, here at IHS?”

Nu rejser Michael Laudrup sig op. ”Nu skal du høre. Efter 2. verdenskrig var

statslederne bange for, at noget lignende skulle kunne ske igen. Derfor gik datidens magtfulde personer sammen og dannede dette hemmelige råd. Kong Frederik d. IX tog initiativ til rådet og fik derfor idrætshøjskolen bygget for at skjule dette underjordiske møderum. Meningen var, at alle store beslutninger skulle tages hernede for at sikre verdensfreden. Havde det ikke været for dette råd, var den kolde krig brudt ud mange gange. Det startede med Kennedy, Elvis, Stalin, Charlie Chaplin, Harald Nielsen. Siden har vi skiftet ud en del gange. Jeg overtog pladsen fra Bob Marley, som pludselig forsvandt.”

Jonathan ser mistroisk på Laudrup og har svært ved at kapere det hele.

”Men hvad laver du her? Eller, jeg mener, what are you doing here, Michael Jackson? I thought you were dead!”

Michael Jackson løfter lidt på sin karakteristi­ske hat og siger:

”Well, I’m not. Just couldn’t stand all the fuzz, so I faked my own death and have been living on a desert island ever since.”

Jonathan kan simpelthen ikke fatte det. Han stirrer rundt. Helle Thorning sidder og piller ved sin håndtaske, hvis lås er gået i stykker. Da Jo­nathans øjne når til kvinden, han ikke kender, rejser hun sig og siger med myndig stemme og med stærk russisk accent:

”Well, it’s nice of you to drop by, but we can’t sit around all day, talking history. We’ve got an urging matter at hand. What should we do with that problem in Iran? Should we strike or not?”

Obama ser frem for sig med en bekymret mine, og Thorning piller lidt nervøst ved sin håndtaske. Michael Jackson læner sig tilbage i stolen med et eftertænksomt blik i solbrillerne. Den anden Michael går utålmodigt frem og til­bage på det støvede gulv. Da han for tredje gang passerer Jonathan, som stadig prøver at finde et

ben at stå på, stopper han pludselig og spørger: ”Hvad synes du Jonathan? Nu du er her, hvor

alle vigtige beslutninger tages. Skal vi angribe?”

Alle i rummet stirrer på Jonathan. Hans hjerte stormer af sted.

”Øh. Altså, jeg ved ikke rigtigt, jeg er hverken vigtig eller berømt. Men, øh jeg ved, at når man skyder i arrigskab, kommer der sjældent noget godt ud af det. Jeg har tabt alt håb om at vinde pigen, jeg elsker, fordi jeg blev så rasende på en anden fyr, at det kom til at gå ud over netop

RUMQUIZ billede nr. 4

RUMQUIZ billede nr. 5

Hallens hemmelighed – fortsat

26 27

hende. Så øh, det jeg mener er, at I måske skal lade være med at angribe. Ja, det er mit råd.”

Der er helt stille i rummet. Laudrup smiler et stille smil. Obama stirrer frem for sig en kort stund, hvorefter han lang­somt ser på hver og en i rummet.

”So this is our decision?” siger han med myndig røst. Alle nikker stille. Obama griber en gammeldags rød telefon, der står midt på det runde bord og trykker ét enkelt tal.

”Abort mission”, siger han – helt enkelt. Han lægger røret og ser Jonathan i øjnene.

”You may have lost your chances with that girlfriend of yours, but you may just have stopped the third world war. Thank you!”

Da Jonathan senere lå i sin seng og lyttede til sin roomies snorken, gik det op for ham, hvad der var sket. Dette blev dagen, hvor han – Jonathan fra IHS – brækkede Sofie Amalies næse, på mystisk vis fandt et hemmeligt rum under Frihedshallen, mødte verdens mest magtfulde personer og stoppede udbruddet af en 3. verdenskrig. Der skulle nok blive noget at fortælle til morgenmaden i morgen. Dén kan selv ikke Cristo komme igen på.

Det kom som lidt af en overraskelse for mig, da jeg en dag loggede på Facebook og så, at min bedste-mor havde ansøgt mig som ven

Hendes begrundelse for at være on-line var, at det var så smart og nemt at holde kontakt. Meget nemmere end at skulle tage ud for at ses med sine venin-der. Hun argumenterede med, at hun jo er fysisk besværet og derfor havde nem-mere ved at holde kontakten ved lige via Facebook. Med denne episode i bag-hovedet kan jeg ikke lade være med at tænke: Bliver et socialt medie som Face-book virkelig fremtidens sociale rum?

Hvis man betragter en højskole som IHS, er det tydeligt, at det sociale aspekt er i højsædet rent fysisk. En af grundene til at fysisk nærvær er så dominerende

på IHS, skyldes de omgivelser, højsko-len skaber. Man bor tæt og bliver tætte. Desværre bliver disse fysiske rammer ændret, når man afslutter sit ophold på IHS. Det er så her, at det virtuelle rum kan få sin berettigelse.

For når studiet, arbejdet og de daglige

pligter pludselig bliver hverdag igen, hvor kommer tiden til vennerne så ind? De er at finde i det virtuelle rum. Dem man hele tiden havde omkring sig på skolen, har man nu omkring sig på net-tet. Man har dem, når man selv har tiden til det. Nemt og bekvemt. Men kan det så komme til at blive en erstatning for fysisk socialt samvær, nu hvor det er så nemt at holde kontakten ved lige gen-nem de sociale medier?

Nok ikke helt. Men det virtuelle rum skal ikke bebrejdes for at udradere den fysiske socialitet. For både det fysiske og det virtuelle sociale rum er en del af en ny måde at være social på. Der er en vekselvirkning mellem det virtuelle og det fysiske rum – de påvirker hinanden. Formentlig vil mange være enig i, at hvis man ikke havde Facebook, ville man

automatisk blive ”tvunget” ud i at være mere fysisk og socialt nærværende. Det er sikkert også rigtigt, men det kan også gå i modsat retning. Facebook bliver ofte brugt som informationsmedie. Derfor kan man, ved ikke at have Facebook, risikere ikke at blive inviteret eller få til-strækkelig information om, hvornår det fysiske og sociale sker. Det samme gæl-der elevforeningens arrangementer. Her er tendensen, at man bliver inviteret, in-formeret og bragt sammen på Facebook.

Det virtuelle sociale rum kan altså

være med til at øge vores tid i det fysi-ske sociale rum. Ligeledes kan det også være med til at mindske den, som min bedstemor har tænkt sig.

Det handler om at finde en kombina-tion af de to rum, sådan at vi får dækket vores behov for socialitet. Jeg har derfor sagt til min bedstemor, at hun trods be-sværet skal ud at se sine veninder. Lige-som jeg selv, trods travlhed i hverdagen, skal ud at se mine.

Erst

atte

r Fa

cebo

ok IH

S’ fy

sisk

e ru

m?

RUMQUIZ billede nr. 6

RUMQUIZ billede nr. 7

Hallens hemmelighed – fortsat

Af Marcus Ross Christensen, hele 2010

29

ROSKILDE FESTIVAL

ELEVMØDE 2013

30

For at en person kan få legatet, skal ved-kommende:-  have gennemført et helt kursusophold på

Idrætshøjskolen i Sønderborg-  have været særlig aktiv i at skabe gode

rammer på Idrætshøjskolen i Sønderborg under opholdet.

-  have fortsat interesse/virke inden for idrætten efter opholdet på Idrætshøj- skolen i Sønderborg.

-  have fortsat interesse i Idrætshøjskolen i Sønderborg efter opholdet ved deltagelse i elevmøder, elevforeningen mv.

Legatudvalget består af:-  Elevforeningens formand (Lise Fræhr)-  En repræsentant for lærerne (Mette Gars)-  Skolens forstander (Michael Willemar)

LEGAT-MODTAGERNE 20

13 Andreas Rubach Winther Alder 21 år

Værelser på IHS Efterår 2013: værelse 27 (2. Lang Nord). Forår 2013: værelse 6 (2. Kort)

Hjemby Feldballe, 8410 Rønde

Fortid Andreas har altid haft et liv fyldt med sport. Med både ni års basketball og fodbold fra 6-års-alderen (som han stadig spiller) i bagagen var idrætshøjskole et naturligt valg. Foruden at bruge tiden på sport har Andreas gået på HHX i Vejlby, Aarhus.

Kendetegn Han er lidt af en social verdensmand. Andreas kan med alle, og alle kan med Andreas. Var der nogen, der specielt var på bølgelængde med Andreas, var det andre af 2. Lang Nord-drengene (E’12). De var af og til (måske i følgeskab med en flaske tequila) ude på ballade.

Idrætsinteresser Valget faldt i efteråret på surf. Men da Andreas i introugerne snublede til tovtrækning og faldt på sit håndled, blev det lidt besværligt. Håndleddet var brækket, og Andreas måtte på grund af smerterne skifte til sejlads. Han tog dog revanche med dragen i foråret.

Dumheder Ovenstående står forrest i rækken i denne kategori. Håndleddet kom dog Andreas til gode, da han blev valgt som teambuilder. Han havde nemlig en aftale med livgarden i foråret, som han på grund af sit brækkede håndled fik udsat et halvt år.

Fremtid Efter at have været i Den Kongelige Livgarde, kan han nu vende snuden mod Aarhus for at læse en stadig ubestemt afart af økonomi og hænge ud med IHS-vennerne.

Det kommer jeg til at savne ved IHS ”At stå op sammen med 100 naboer hvor sammenholdet er noget helt særligt.” Andreas nævner desuden, at han vil savne de daglige udfordringer og det at lære noget nyt hver dag (mon ikke udfor-dringerne fortsatte i Livgarden?). Idrætsstævnet i Ollerup, tiderne på vandet med surf og sejlads for ikke at glemme de utallige gode grin i foredragssalen er alle ting, Andreas sent vil glemme.

ÅRGANGSREPRÆSENTANT FRA FORÅRET 2013

31

Erling JoensenElev på IHS i 80/81.

Erling har spillet meget badminton og har endda væ-ret træner for DGI’s verdenshold i samme sport.

Han har skaffet mange elever til IHS, især fra Færø-erne.

Han har været med til at opstarte Bosei-højskolen og været lærer på IHS samt forstander for Højer Ef-terskole.

Kim Nielsen Elev på IHS i efteråret 2010 og teambuilder i foråret 2011.

Kim læser på lærerseminariet i Aarhus med idræt som linjefag. Foruden at være meget aktiv i Vest-kredsen var Kim primusmotor i elevforeningens landsstævneudvalg og har dermed medvirket til, at omkring 150 tidligere IHS-elever i år tog til lands-stævne i juli i Esbjerg i samlet flok.

I dette efterår blev han valgt til formand i Vestkred-sen. Spiller desuden også på IHS’ fodboldhold i Aar-hus: Pink Panthers.

Malthe StenstrupElev på IHS i efteråret 2010 og teambuilder i foråret 2011.

Malthe læser også på lærerseminariet i Aarhus og har idræt som linjefag.

Malthe er også meget aktiv i Vestkredsen. Malthe har sammen med en gruppe af IHS´ere været med til at skabe og afvikle en række projekter i DGI-regi. Her kan nævnes en friluftscamp i sommerferien for børn og unge i Aarhus og omegn. Spiller desuden også på IHS’ fodboldhold i Aarhus: Pink Panthers.

I år gik Else Petersens mindelegat til følgende tre tidligere IHS’ere:

M o s a i k k e r n e i D r o n n i n g e h a v e n

Mosaikkerne blev skabt i 1958-59 af kunstnerne Dan Sterup-Hansen, Hjalte Skovgaard og Ulf Ras-mussen. Skolen bad de tre kunstnere om hver at skabe en mosaik som hyldest til Dronning Alexan-drine. Mosaikkerne skulle sættes op i Dronninge-haven, der sammen med Kongegården udgjorde et integreret minde om det tidligere regentpar. Vigtigt var det dog at pointere, at mosaikkerne skulle opføres i Dronningehaven, idet den besidder langt mere liv og præges af årstiderne i højere grad end Kongegården. Dronningehaven var og er således et minde og en hyldest til Dronning Alexandrine, som var kendt for sin interesse for natur, musik og velgørenhed. Dronningehaven fik derfor også et mere farverigt udtryk end Kongegården, som var – og er – en hyldest til Kong Christian X, der var kendt som en stringent hærofficer.

Mens kunstnerne skabte værkerne, boede de på idrætshøjskolen og deltog i det almindelige højskoleliv. Dermed fik de en unik mulighed for at komme tæt på det sted og den atmosfære, som værkerne skulle opsættes og fungere i.

”Medmenneskelighed”

af Dan Sterup-Hansen

Sterup-Hansen valgte at lade sig inspirere af dron-ningens medmenneskelighed. I det hele taget var mennesket ofte i centrum for Sterup-Hansens motiver, som indeholder budskaber om næstekær-lighed, medansvarlighed og hjælpsomhed.Dan Sterup-Hansen modtog Eckersbergs Medalje i 1952 og Thorvaldsens Medalje i 1979.

Kulturklummen – en appetitvækker.

Elevskriftet skrives af nuværende såvel som for-henværende elever på IHS til selv samme gruppe. Der fortælles og formidles ofte historier om, hvor dybt ånden fra IHS har sat sig i den enkelte elev, men hvor mange kender egentlig skolens egne historier?

IHS har ikke kun én histo-rie. Der er historien om, hvordan IHS blev til, der er historierne om tidligere forstandere, skulpturerne i Kongegården, og sådan kunne man blive ved.

Med hjælp fra tidligere og nuværende lærere og folk som har et kendskab til skolen, forsøger vi at fortælle nogle af disse historier.

Per Vemmelev & Jeppe Dahlmann

32 33

”Stjernebilleder”

af Hjalte Skovgaard

Skovgaard brugte sin kunstneriske frihed til at lave en mosaik med stjernebilleder som motiv. Dermed lod han sig heller ikke direkte inspirere af Dronning Alexandrine, men han udtalte senere, at værket kunne henvise til hendes æstetiske funktion og livsholdning.

Hjalte Skovgaard kom ud af en familie med kunstnere. Faderen, Niels Christian Skovgaard, var landskendt som maler og billedhugger, og hans motiver var ofte inspireret af den grundtvigske retning, hvilket også prægede Hjalte Skovgaards værker.

”Glæde ved naturen”

af Ulf Rasmussen

Rasmussens værker var ofte præget af et egyptisk snit, hvilket tydeligt fremgår af opsætningen på denne mosaik. Til dette værk valgte han at lade sig inspirere af dronningens glæde ved naturen, som her udfolder sig rundt om livets træ i midten.

Ulf Rasmussen var selvlært som kunstner. Ikke desto mindre udmærkede han sig som en af de vigtigste billed-huggere i 1900-tallet, og i 1946 modtog han Eckersberg Medaljen.

35

Fredag d. 8 november arrangerer Rolatorbanden portvinssmagning med livemusik i Århus. Vi håber at se mange glade IHS'ere fra alle årgange. Se mere på www.ihselev.dk eller kon-takt Martin Lindgren: 40504016 eller Anne Gade: 51346646.

Elevmødet

20149.-11. maj

FormandLise Fræhr Sjællandsgade 86, 2.sal

8000 Århus C

Tlf.: 20870786

lise1986@hotmail.com

NæstformandLars Henrik Nielsen

Sanavej 19, lejl. 103

3900 NuukGrønlandTlf: 00 299 274633

larshenriknielsen@gmail.com

Menige medlemmer

Anders Lærke Moesby

Nørrebrogade 151A, 5. tv.

2200 København N

Tlf: 26154233

(+299 272750 i Grønland)

amoesby@gmail.com

Sofie Gars Holm

Tage-Hansens Gade 7, 4. th.

8000 Århus C.

Tlf: 22179223sofiegars@gmail.com

Elisabeth Søndergaard

Sankt Peders Stræde 14,

1453 Kbh KTlf: 22284595elisabeth2905@hotmail.com

Jeppe Jakobsen Andersen

Gammel Jernbanevej 26, 3. tv.

2500 ValbyTlf: 29806623jeppe_j_andersen@hotmail.com

VestMarcus Ross Christensen

Kielersvej 1, st.

9000 Aalborg

Tlf: 31161443marcus2312@hotmail.com

Linne HaarupSkt. Knuds Gade 50, 2. sal

5000 Odense C

Tlf: 26156169linnehaarup@hotmail.com

ØstAnders Nørgaard Blumensaat

Øster Farimagsgade 73 st. th.

2100 København Ø.

Tlf: 60123622anders.blumensaat@gmail.com

Martin JorsalHeinesgade 6, st.

2200 Kbh NTlf: 30633138m.jorsal@gmail.com

SuppleantCamilla Louise Busch Nørgaard

Samsøgade 3, 2. tv.

8000 Århus C.

Tlf: 24262863busch_50@hotmail.com

KassererStine Christiansen

Sdr. Boulevard 17F, 3., 1309

5000 Odense C.

Tlf: 26747217stineob@yahoo.dk

Årgangsrepræsentant, efterår 2012

Mikkel Thorbjørn Mikkelsen

Bülowsgade 37, 3. tv.

8000 AarhusTlf: 60243786mikmik91@hotmail.com

Årgangsrepræsentant, forår 2013

Andreas Rubach Winther

Kejlstrupvej 10

8410 RøndeTlf: 26174544andreasrwinther@gmail.com

WebmasterRasmus Gars Holm

Øster Farimagsgade 73 st. th.

2100 København Ø.

Tlf: 23987842Rasmus.gars@gmail.com

Elevskriftets redaktion

Andreas Thau Loftager

Ingerslevsgade 108, 3. th.

1705 København V.

Tlf: 40717524

Julie Krogh Thomsen

Østrigsgade 38, 2. th

2300 København S

Tlf: 51893072juliekrogh@outlook.com 34

Ny eventgruppe i K

øben-

havn: Trehjulerne. Find

os på ved følgende l

ink

https://www.facebook.com/

groups/192315424239565/

eller ved at søge på

facebook: IHS Idrætsklub

(Trehjulerne).

Ny eventgruppe i Aarhus. Vi kalder os "IHS vest idræts/eventklub (sidevognen)"

Hvis du har lyst til at deltage i de ar-rangementer, som sidevognen arrangerer, kan du melde sig ind i gruppen på facebook "ihs vest idræts/eventklub (sidevognen)" hvor information bliver givet løbende.

svar fra RUM-billedequiz

1: Dronningehaven2: G-hytterne3: Andefamilie ved muren under

kontorvinduerne4: Privaten5: Rygeområdet mellem svømme-

hallen og foredragssalen6: Trappen op mod S-fløjen7: Vindeltrappen

4 3

2

156

7

RUMQUIZ

Rollatorbanden

inviterer alle til

fyraftenstapas

med ølsmagning

i København d. 1.

november. Se face-

book for tilmelding.

Vestkredsfesten bliver holdt lør-dag den 1/3 2014. Flere informatio-ner herom senere..

36 ELEVFORENINGEN FOR IDRÆTSHØJSKOLEN I SØNDERBORGForårsopholdet 2013