Eksperimentel undersøgelse af villakedlers virkningsgrad

Projektrapport August 1994

Eksperimentel undersøgelse af villakedler:s virkningsgrad

l)ansk GasteknUk Center als Hørsholm 1994

Titel

Rapport kategori

Forfatter

Dato for udgivelse

Copyright

Sagsnummer

Sagsnavn

ISBN

Eksperimentel undersøgelse af villakedlers virkningsgrad

Projektrapport

Asger Nedergaard Myken

August 1994

Dansk Gasteknisk Center a/s

712.67

Belastningsindflydelse på virkningsgrad af gasblæseluftbrændere på eksisterende kedler

87-7795-048-8

For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder:

- at DGC er ansvarlig i henhold til "Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89) ", som i øvrigt anses for vedtaget for opgaven.

- at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse og altid begrænses til 100% af det vederlag, som DGC har modtagetfor den pligældende ydelse. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der mdtte overstige DGC's hæftelse.

- at DGC skal - uden begrænsning - ørnlevere egne ydelser i forbindelse med fejl og forsømmelser i DGC's materiale.

Juni 1992

DG C-rapport 1

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE

l Indledning og baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

2 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

3 Målinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

3 .l Kedelvirkningsgradens afhængighed af belastningen . . . . . . . . . . . . . . . . 4

3.2 Sammenhæng mellem CO-emission og kedelvirkningsgrad . . . . . . . . . . . 8

3.3 Kedelvirkningsgradens afhængighed af skorstenstrækket . . . . . . . . . . . . . 11

4 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

BILAG A Overfladetemperaturer

712.67 Belastningsindflydelse på virkningsgrad .. AMY\jkt\RAP\EKSPERI.R02 17 .08.1994

DG C-rapport

Baggrund

Kedelbelastning

CO-generering

Skorstenstræk

1 Indledning og baggrund

Den foreliggende rapport dokumenterer en serie målinger udført af

Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) i DGC's laboratorium. Arbejdet

er udført på foranledning af Gasselskabernes Fagudvalg l (FAUl),

fagudvalget for mindre anlæg.

Baggrunden for iværksættelsen af eksperimenterne er et ønske om

dokumentation for hvilke sammenhænge der er mellem visse drifts­

parametre og kedelvirkningsgraden for villafyr med gasblæseluft­

brændere. Årsagen er, at modstridende opfattelser til stadighed frem­

føres i gasbranchen, og hensigten med forsøgene er at klargøre for­

holdene.

De tre behandlede problemstillinger er beskrevet i separate afsnit:

2

Afsnit 3.1 omhandler kedelbelastningens indflydelse på kedelvirknings­

graden. I forbindelse med montering af en gasblæseluftbrænder på en

eksisterende tidligere oliefyret kedel er det en udbredt opfattelse, at

den indfyrede effekt kan have stor betydning for kedlens nyttevirk­

ning. Ofte er det blevet nævnt, at man ikke må indregulere brænderen

til under 80% af kedlens påstemplede maksimale ydelse.

Afsnit 3.2 beskriver sammenhængen mellem CO-generering og kedel­

virkningsgrad. Dette skyldes, at gasselskaberne mener, at CO-ud­

vikling kan konstateres ved, at kunderne har et unormalt stort gasfor­

brug.

Endelig omhandler afsnit 3. 3, hvilken effekt variationer i skorstens­

trækket kan have på kedelvirkningsgraden.

Målingerne er primært udført af laboratorietekniker Bo Tegen Nielsen

med assistance fra laboratoriets øvrige personale, som også har råd­

givet i forbindelse med behandlingen af måleresultaterne.

DG C-rapport

Kedelbelastning

CO-generering

Skorstenstræk

3

2 Konklusion

Der er i DGC's laboratorium gennemført en omfattende måleserie på

en gasblæseluftbrænder monteret på en passende kedel. Brænderen er

en Weishaupt WG lN-lF, mens kedlen er en TASSO 20m støbejerns­

kedeL

Forsøg med indfyrede effekter på henholdsvis 55% og 100% af

kedlens maksimaleffekt viser, at kedlens overfladetemperatur, og

dermed overfladetabet til omgivelserne, er uafuængigt af den indfyrede

effekt. Derimod stiger overfladetabet lineært med den tilførte effekt

(den indfyrede effekt midlet over tiden).

Røggastabet stiger derimod med den indfyrede effekt, og kedelvirk­

ningsgraden er derfor størst med en lav indfyret effekt. Virknings­

graden var ca. 2% højere ved drift med lav indfyret effekt end med

høj indfyret effekt.

Disse resultater fandtes for samtlige standard målinger, som indgår i

proceduren for bestemmelse af årsnyttevirkningsgraden l l/, og en

beregnet årsnyttevirkningsgrad vil derfor også være højest med en lav

indfyret effekt.

Virkningsgraden falder lineært med CO-udviklingen med ca. 4,9% pr.

procent CO i røggassen. Tabet er større end beregnet ud fra CO-kon­

centrationen og indholdet af uforbrændte kulbrinter, hvilket sand­

synligvis skyldes et betydeligt indhold af brint i røggassen. Tabet som

følge af indholdet af uforbrændte kulbrinter i røgen er lille i forhold til

kuliltens betydning.

Kedelvirkningsgraden aftager også lineært med skorstenstrækket Af­

hængigheden svarer til, at trækændringer som følge af vindændringer

kan få virkningsgraden til at svinge med 1,4%. Svingninger i ude­

lufttemperaturen fra -10°C til 30°C kan ændre virkningsgraden med

ca. 0,5%.

DG C-rapport

Stearinlys­

effekten

Overfladetem­

peraturer

4

3 Målinger

3.1 Kedelvirkningsgradens afhængighed af belastningen

Som grundlag for at vurdere hvilken betydning det har at indregulere

brænderen til enten høj eller lav effekt, er der foretaget to måleserier

med indfyrede effekter på henholdsvis 11 kW og 20 kW. Disse be­

lastninger er henholdsvis den nedre grænse for brænderen og den øvre

grænse for den valgte kedel, og svarer altså til den størst mulige

variation i effekten. For at få et repræsentativt billede er der benyttet

det måleprogram, som anvendes ved bestemmelse af en kedels årsnyt­

tevirkningsgrad /l/. Dette omfatter målinger ved såvel fuldlast som

intermitterende drift.

To af de argumenter, som har været fremført for at virkningsgraden

skulle være dårlig ved en lav indfyret effekt er:

- "Stearinlyseffekten": p.g.a. det mindre flow af premix/forbræn­

dingsprodukter, som følge af den mindre indfyrede gasmængde,

danner flammen og røggasserne en smal "stråle", som passerer i

midten af kedlen uden den store opblanding med gassen i resten af

kedlen. Dermed passerer den varme røggas kedlen uden at være

udnyttet i særlig høj grad. Mod dette argument taler, at flammen i en

gasblæseluftbrænder er kraftigt turbulent selv ved en relativ lav effekt.

- Større overfladetab: en stor del af kedlens overfladetab til omgivel­

serne kommer typisk fra frontpladen, hvor brænderen er monteret, og

flammen derfor er tæt på. V ed en lav belastning skulle flammen være

trukket tættere på frontpladen end ved den høje effekt, og dermed

bliver frontpladen relativt varmere, og tabet relativt større. Y deriigere

kører brænderen for en given tilført effekt i en længere periode, når

den indfyrede effekt er lav.

For at belyse hvilken indflydelse kedelbelastningen har på tabet til

omgivelserne, er der ved alle forsøgene også målt overfladetempera­

turer på kedlen.

DGC-rapport

Måleprogram Det ovennævnte standardprogram indeholder målinger ved forskellige

effekter: l kW, 2 kW, 4 kW , 8 kW og to målinger ved fuldlast med

retur/frem-temperaturer på henholdsvis 40°C/60°C og 60°C/80°C.

Kedelvirkningsgraden er bestemt ved den såkaldt direkte metode, dvs.

p ud

'l'ludel = p ri/

, hvor Pud og Ptil er henholdsvis nyttiggjort og tilført effekt.

De målte virkningsgrader, som er illustreret i fig. l, viser en klar

tendens.

97

96

95

94

93

11 [%) 92

91

90

89

88

(l)

l kW 2kW 4kW 8kW 40/60 60/80

Figur l. Kedlens virkningsgrad med brænder indreguleret til hen­

holdsvis 11 kW og 20 kW.

5

Målte virknings- Virkningsgraden er mindst 2% højere med den laveste indfyrede effekt

grader sammenlignet med den højere indfyrede effekt. Niveauet er ca.

94±2% og 91,5+1,5% med en indfyret effekt på henholdsvis 11 kW

og 20 kW. Usikkerheden (relativt) på den målte virkningsgrad varierer

DG C-rapport

Overfladetem­

peraturer

Overfladetab

Røggastem­

peraturer

fra ca. 1,5% for fuldlastmålingerne til ca. 3,5% på l kW-målingen.

Selv om forskellen i virkningsgraden mellem de to indfyrede effekter

er i samme størrelsesorden som usikkerheden, er tendensen den

samme for alle driftssituationer.

6

De målte overfladetemperaturer er vist i bilag A for de forskellige

belastningssituationer. Fladerne er isoleret med 30 mm glasuld, bortset

fra frontpladen og skorstenen. "Skorstenen" betegner det 84 cm lange

skorstensrør fra kedlen til røggasprøveudtaget, hvor også røggastem­

peraturen måles. Da frontpladen er den varmeste af kedlens flader, er

den opdelt i tre zoner, som varierer relativt meget i temperatur.

Kedelbundens temperatur er ikke målt, og ved beregningerne er der

for bunden benyttet den målte returvandstemperatur.

En total varmeovergangskoefficient, ex [W/m2 K], for både strålingstab

og tab ved naturlig konvektion fra kedeloverfladerne, er bestemt ud

fra fladernes temperaturer /2/. De enkelte fladers tab til omgivelserne

er dernæst beregnet som (2)

(2)

, hvor Aflade er fladens areal.

Det samlede overfladetab fra hele kedlen er vist i fig. 2 som funktion

af den samhørende tilførte effekt. Tabet stiger lineært med den tilførte

effekt, og er uafuængigt af den indfyrede effekt, når målingernes nøj­

agtighed tages i betragtning.

Når overfladetabet tilsyneladende er uafuængigt af den indfyrede

effekt, må den dårligere virkningsgrad ved høj kedelbelastning skyldes

den anden tabskilde, nemlig røggastabet I fig. 3 ses røggastempera­

turens tidslige forløb ved en nyttiggjort effekt på 8 kW og indfyrede

effekter på henholdsvis 11 kW og 20 kW.

DG C-rapport 7

l

0.9 o Pind=llkW -j o

D Pind=20kW 0.8 - D

0.7

0.6 o Qtab (kW] D

o 0.4 o

l

0.3 o l

~ l

0.2 -

0.1 - e Q]

o o 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

Pm(kW]

Figur 2. Kedlens oveifladetab som funktion af tilført effekt.

160

u 2.....

Cil 120

~ 100

o 500 1000 1500

Tid (sek]

2000 2500 3000

Figur 3. Røggastemperaturens forløb ved nyttiggjort effekt på 8 kW og

indfyrede effekter på henholdsvis 11 kW og 20 kW.

DG C-rapport

Konklusion

u ~

"CC ·e -

8

Brænderen kører med en cyklus på 600 sek., svarende til 6 starter pr.

time. Det ses, at selvom driftsperioden er kortere ved den høje ind­

fyrede effekt, er røggassens maximum-, minimum- og middeltempera­

tur højere, end tilfældet er for den lave indfyrede effekt. At denne

tendens også gælder for de andre målinger, ses af fig. 4, som viser

røggassens middeltemperatur i alle driftssituationerne.

200

180

160

140

120

eJ) 100 tSl

~ - 80

60

40

20 l kW 2kW 4kW 8kW 40/60 60/80

Figur 4. Røggassens middeltemperatur med indfYrede effekter på 11

kW og 20 kW.

De ovenfor beskrevne resultater viser med andre ord, at kedelvirk­

ningsgraden er højest ved indregulering af brænderen til en lav effekt,

fordi røggastabet er lavere end ved indregulering til en høj effekt.

Kedlens overfladetab synes derimod at være uafuængigt af den ind­

fyrede effekt, idet det stiger lineært med den tilførte effekt.

3.2 Sammenhæng mellem CO-emission og kedelvirknings­

grad

For at fastlægge sammenhængen mellem CO-indhold i røggassen og

kedelvirkningsgraden, er brænderen indreguleret til et normalt luft-

DG C-rapport

Virkningsgrad

11 (%]

9

overskudstal med en indfyret effekt på ca. 20 kW. Der er derefter

foretaget en serie målinger, idet der gradvist er skruet ned for den

tilførte luftmængde, så de sidste målinger er foretaget i det under­

støkiometriske område. I takt med at iltmængden er nedsat, er CO­

udviklingen steget. Der er også målt indhold af uforbrændte kulbrinter

i røggassen.

Den målte kedelvirkningsgrad, 17=Pu/Pind' er vist som funktion af CO­

koncentrationen korrigeret til O% ilt i fig. 5. '7 varierer fuldstændigt

lineært med CO, bortset fra målingen med CO :::= 20 ppm. Forskellen

på de to målte virkningsgrader med de laveste CO-værdier er dog

meget lille i forhold til måleusikkerheden, og en forklaring på at

'7co=20ppm < '7co=SOOppm kan være, at luftoverskuddet, og dermed røg­

gastabet, er større for den førstnævnte måling.

92 ' l 90 - r

88 -

86

84

82 -

80

78 -

76 -

74 o 5000 10000 15000 20000 25000 30000

COkor [ppm]

Figur 5. Målt og beregnet virkningsgrad som funktion af røggassens

CO-indhold.

DG C-rapport

U forbrændte

bestanddele

Brint

10

I fig. 5 er også vist en beregnet virkningsgrad. Ud fra røggassam­

mensætningen og røggastemperaturen, se fig. 6, er røggastabet og

tabet som følge af uforbrændte bestanddele (CO og CHJ i røggassen

bestemt, og ud fra disse størrelser og den indfyrede effekt er en

forventet virkningsgrad beregnet. Overfladetabet er sat til 0,5 kW,

som erfaringsmæssigt haves for kedlen ved den pågældende effekt.

Ud af tabet som følge af uforbrændte bestanddele udgør CO langt den

største del. Ved COkor=30000 ppm er CO-tabet ca. 10 gange større

end CHx-tabet, idet koncentrationen af CHx er ca. 1100 ppm. Ved

lavere CO-værdier er forholdet endnu større.

Den beregnede virkningsgrad stemmer overens med den målte for lave

CO-værdier, men ved større kulilte-niveauer falder den beregnede

virkningsgrad ikke så kraftigt som den målte. Det faktiske fald i

virkningsgraden er ca. dobbelt så stort som det beregnede ud fra

indholdet af CO og uforbrændte kulbrinter.

En forklaring på uoverensstemmelsen kan være, at der foruden CO og

uforbrændte kulbrinter også kan være en vis mængde brint til stede i

røggassen ved den dårlige forbrænding. Ifølge beregninger med DGC­

programmet TEF kan H2 forekomme i koncentrationer, der giver et

tab i form af tabt brændværdi, som er i samme størrelsesorden som

tabet som følge af CO-indholdet eller større. DGC har ikke udstyr til

måling af H2-koncentrationer, men brintmængder i de ovennævnte

mængder kan forklare forskellen på den beregnede og den målte

virkningsgrad.

Naturgasforbrug I forbindelse med tanken om, at man kan konstatere CO-problemer

ved at naturgasforbruget er unormalt stort, kan man betragte fig. 5. Af

denne ses, at når kedlen udvikler ca. 5000 ppm CO er virkningsgraden

ca. 2% lavere end ved den optimale drift. Denne forskel er nok ikke

tilstrækkelig stor til at blive opdaget. Hvis der derimod udvikles fx

15000 ppm, vil virkningsgraden være knap 7 % (relativt) mindre, som

nok vil kunne ses på gasforbruget. Hældningen af den rette kurve

gennem de målte virkningsgrader er -0,0004925 %/ppm, hvilket

DG C-rapport

u ~ ~ = ""' ~

Forsøgsmetode

svarer til, at kedelvirkningsgraden falder ca. 4,9% for hver procent

CO der er til stede i røgen.

200

195

190

185 -

180 -

175 -

170 -

165

160 o 5000 10000 15000

COkor [ppm]

. l-o-- Trøg ~ ~

l l

r

20000 25000

11

30000

Figur 6. Røggastemperaturen som funktion af røggassens CO-indhold.

3.3 Kedelvirkningsgradens afhængighed af skorstenstræk­

ket

Skorstenstrækket, dvs. trykdifferensen mellem kedlen og skorstens­

mundingen, påvirker forholdene i kedlen, og en måleserie med kon­

trolleret skorstenstræk er udført for at vurdere effekten på kedelvirk­

ningsgraden.

V ed en normal måling er en aftrækskanal placeret over kedlens skor­

stensrør til opsamling af røggasserne uden at påvirke forbrændingspro­

cessen. Ved denne måling er aftrækskanalen monteret direkte på

skorstensrøret, og undertrykket i kedlen er reguleret v.h.a. blæseren.

Skorstenstrækket er bestemt som undertrykket i skorstensrøret umid­

delbart efter kedlen i forhold til laboratoriet.

DG C-rapport

Variationer

Ilt

;R " N o

Gasflow

12

Skorstenstrækket er proportionalt med densitets- og højdeforskellen

mellem kedlen og skorstensmundingen, og er desuden påvirket af

vinden omkring skorstenen. Ved et anlæg med fx 5 m skorstenshøjde,

røggastemperatur på 200°C og en udelufttemperatur mellem -10°C og

30°C haves et skorstenstræk på ca. 20-30 Pa (uden påvirkning fra

vinden) /4/. Skorstenstrækket kan variere ca. 30 Pa som følge af

vindændringer /3/, l 4/.

Målingerne er udført med spring i undertrykket på ca. 0,1 mbar.

I fig. 7 ses hvorledes røggassens iltindhold varierer med skorsten­

strækket, ~psk•

5 Q

4.5

4

3.5 - 'Il

3 -Q

2.5 ,_ o ~

2 -

1.5 . Q

l o 0.05 0.1 0.15 0.2 0.25 0.3 0.35 0.4 0.45 0.5 0.55

~p skorsten [m bar]

Figur 7. Iltprocent i røggassen som funktion af skorstenstrækket.

Stigningen i røgens 0 2-indhold skyldes øget indtrængning af luft fra

utætheder samt at blæseren leverer mere luft som følge af den større

trykforskeL Denne effekt kan til dels modvirkes af at gasflowet også

DG C-rapport

::= :E "' Ol

>bil

CO

øges /3/, hvilket fremgår af fig. 8, som viser gasflow ( normalliterl­

time) og indfyret effekt som funktion af skorstens trækket.

13

1816 19.7

1814 - Q Gasflow o Pind

1812 - Q_ - 19.65

o Q

1810 -Q

1808 19.6

1806

o 1804 o 19.55

1802 . Q . - Q

1800 - 19.5

1798

1796 19.45 o 0.05 0.1 0.15 0.2 0.25 0.3 0.35 0.4 0.45 0.5 0.55

flPskorsten [mbar]

Figur 8. Gasflow og indfyret effekt som funktion af skorstentrækket.

Gasflowet er steget ca. l % fra det mindste flow til det største. Da

iltindholdet og dermed luftoverskuddet stiger på trods af den øgede

gasmængde, må den samlede relative forøgelse af luftmængden være

større.

Variationen af ilt-procenten fra 1,4% til 4,8% svarer til en stigning på

ca. 20% af røggasmængden (tør). Denne forøgelse er ikke tilstrække­

lig stor til at reduktionen af CO-indholdet fra 50 ppm til 5 ppm, se

fig. 9, udelukkende kan forklares med en fortyndingseffekt. Luft­

overskudstallet er ca. l ,06 og l ,26 ved målingerne med henholdsvis

50 ppm og 5 ppm CO, og stigningen i CO for faldende .1.Psk skyldes

sandsynligvis, at forbrændingen nærmer sig støkiometriske forhold.

"d s· 1:1-

~

DG C-rapport

Røggastem­

peratur

Virkningsgrad

e c. c.

o u

50

45

40

35 -

30 -

r •·

~ 25 -

20 -

o 15 -

10 - o o

5 ·o·

o o 0.05 0.1 0.15 0.2 0.25 0.3 0.35 0.4 0.45 0.5 0.55

L\ P skorsten [m bar]

Figur 9. Røggassens kulilteindhold som funktion af skorstens trækket.

Af fig. 10 ses, at røggastemperaturen stiger lineært med skorstens­

trækket. Dette er i overensstemmelse med erfaringen, idet røgens

afgangstemperatur sædvanligvis stiger med luftoverskudstallet for en

villaked el.

14

På baggrund af de ovenfor beskrevne observationer må det forventes,

at virkningsgraden bliver mindre for øget skorstenstræk Røggastabet

er den væsentligste tabskilde, og såvel temperaturen som røggasflowet

stiger med ~P.k, og dermed også røggastabet Af fig. 11 ses da også,

at virkningsgraden aftager fuldstændigt lineært med skorstentrækket,

når der ses bort fra en enkelt måling.

DGC-rapport 15

199 ._._........._...._,_'-'-'-...L.L"-'-''-'-'--'--'-L...L...I--'-'--'-'-............. """--'-.I....L..J ............ .J....L.. ...................... .J....L.. ............ """--L....L...L...J'--'-'-'

o 0.05 0.1 0.15 0.2 0.25 0.3 0.35 0.4 0.45 0.5 0.55

L\Pskorsten [mbar]

Figur l O. Røggastemperaturen som funktion af skorstenstrækket.

91 o

90.5

o

90 ro ":!!. ~

~

89.5 -

89 -

88.5 l-.L.-.<....I......L....._,_ ......................... ......._.,_,_....,w.._.L.L..Ic....J.....L--L...L ............ ....I...J.....i....L..L.J....J.~.L--W'--'--'-............. -'-'-'--'--'--'-'-L...L..L.J

o 0.05 0.1 0.15 0.2 0.25 0.3 0.35 0.4 0.45 0.5 0.55

L\Pskorsten [mbar]

Figur 11. Kedelvirkningsgradens afhængighed af skorstenstrækket.

DGC-rapport 16

For at vurdere effekten af variationerne i skorstenstrækket på virk­

ningsgraden, aflæses hældningen af den rette kurve gennem punkterne

i fig. 11 til a. = -4,73 %/mbar = -0,0473 %/Pa. Som nævnt ovenfor,

kan skorstenstrækket variere op til ca. 30 Pa p.g.a. variationer i

vinden, og dette giver således anledning til en ændring i virknings­

graden på 0,0473 %/Pa x 30 Pa = 1,4%.

En temperaturændring fra -10°C til 30°C nedsætter skorstenstrækket

ca. l O Pa, hvilket resulterer i en ændring i virkningsgraden på ca.

0,0473 %/Pa x 10 Pa = 0,5 %.

DG C-rapport 17

Referencer 4

/1/: Testing Procedures for the Determination of Annual Efficiency

and Annual Emissions of Dornestic Boilers Project Report, Second Revised Edition, 1993

Danish Gas Technology Centre a/s

/2/: CEN TC 57

/3/: Teknisk note nr. 2/1991, oktober 1991

Indregulering af gasblæseluftbrændere ved varierende driftsforhold Dansk Gasteknisk Center ais

/4/: Indregulering af gasblæseluftbrændere ved varierende

driftsforhold Projektrapport 1992

Dansk Gasteknisk Center a/s

BILAG A

Overfladetemperaturer

DGC-rapport A1

160~------------------------------~

Overfladetemperatur ------YH,-r.--------------'j.o~-1

Frontplade, top 140

u 100 1----1 ~ 20kW 1-------->?'Vh$---~

e... lltlkW

20 1kW 2kW 4kW 4kW+ 10 S kW 40/60 60/80

DGC-rapport A2

110

100 1--Overfladetemperatur ----~ ..... ,..,..__--~ Frontplade, midt

90

80 ,........, u o 70 ..........

~

60

50

40

30 1kW 2kW 4kW 4kW+ 10 8kW 40/60 60/80

40

38 Overfladetemperatur ------~Y.r---1

36 Bagside

34 ,........,

32 u o ..........

~20kW 1--l llllkW t-----------:v~

~ 30

28

26

24

22 1kW 2kW 4kW 4kW+10 8kW 40/60 60/80

DGC-rapport A3

120

110 •---Overfladetemperatur -~~~~----~

100 1---- Skorsten

90 ,........,

80 u o .........

1------1 ~ 20kW 1---------~"9'~-~ llllkW

~ 70

60

50

40

30 1kW 2kW 4kW 4kW+ 10 8kW 40/60 60/80

38

36 Overfladetemperatur

34 1------ Top ---~4{4t

32 ,........,

30 u o ......... ~ 28

26

24

22

20 1kW 2kW 4kW 4kW+ 10 8kW 40/60 60/80

DGC-rapport A4

36~--------------------------------~

34 t---- Overfladetemperatur ----~.ti'----1

32 V enstre side

30 r-------------------~~

u 28 o ....... ~ 26 r---------~~--..W/79~--'n9'Æ

24 ~--~~~--~%---~w~-~~

22 1--'~~--?WH-----~

20

18 lkW 2kW 4kW 4kW+lO 8kW 40/60 60/80