Eksamen m.v.
description
Transcript of Eksamen m.v.
Eksamen m.v.
Afleveringsfrist synops/afløsningsopgave: 20. maj, kl. 12 hos Susanne Fogtdal, fællessekr. 16.1.26
Mundtlig eksamen den 26. maj Pensumeksamen: dvs. betydeligt omfang gøre brug af pensum, men også velkommen til at bruge sekundær litteratur
Pensum ca. 440 sider (opdatering: se FAOS.www)
Kompendium nu hos Akademisk Boghandel (spørgsekspedient)
Nærmere orientering om eksamen næste tirsdag den 24. marts
Lovreguleret mindsteløn – redning eller deroute for den danske arbejdsmarkedsmodel?
- Om regulering og reguleringskrise
- Dansk arbejdsmarkedsreguleringen som refleksiv -Betydningen for insider/outsider dikotomien
- Aktuelle udfordringer for dansk arbejdsmarkedsregulering – set gennem refleksivt perspektivt
- Modeller for lovreguleret mindsteløn
- Lovreguleret mindsteløn som supplement?
- diskussion!
Regulering og reguleringskrise
Det er en udfordring at forklare samspillet mellem regulering og samfund uden at overse reguleringens “indre liv” og omvendt ikke nøjes med at se reguleringen indefra (blind/tom).
Retsvidenskaben har ofte alene indre fokus.
Retssociologien alene fokus på reguleringen som redskab (struktur/aktør - magthavere, institutioner, systemer/strukturer, handlinger/udmøntning af “rational choise”).
Behov for perspektiv på reguleringen, som kombinerer og samler ydre og indre forklaringer af reguleringen i samfundet.
Reguleringskrisen er både kvantitativ og kvalitativ. Kvantitativ – fordi antallet af love og bekendtgørelser m.v. øges uden nogen udsigt til paretooptimal ligevægt. Kvalitativt fordi samfundsdifferentieringen betyder at vægten flyttes fra formel-ret til materiel-ret.
Reguleringskrise-kvantitativt
0
50
100
150
200
250
Antal love
1960 1970 1980 1990 2000
TidKilde: Finansm inisterie ts budgetredegørelse 2003
http:/ /www.fm.dk/Publikationer/2003/Budgetredegoerelse%202003/9%20Eff ektiv%20regulering%20omkostninger%20og%20gevinster.aspx
Udvikling i lovantallet
ændringslove
nye love
Kilde: kriminalforsorgens 2007-årsrapport
Refleksiv regulering-teori/tilgangDen refleksive ret – et alternativt bud baseret på Luhmann og Habermas kommunikativt baserede sociologiske teorier og Nonet og Selzniks teori om responsiv ret: (Arkaisk-Repressiv-Autonom-Responsiv-Refleksiv)
- Bevægelse væk fra formelretlig til rematerialisering af retten.
- Hvis retten ikke kan dække samfundets ydelsesbehov, så opstår der konkurrerende funktioner (systemteori)
Refleksive termer:-Subsystem-Autonomi-Selvreference og selvregulering-Indre paradokser/ydre irritationer-Normativ lukkethed-Kognitiv åbenhed
Arbejdsmarkedsreguleringen- placering og påvirkning i systemfunktionelt perspektiv
Udenlandsk arbejdskraft
Økonomi
EU-regulering
Delsystem
Individualisering
Lovregulering
Politik
ArbejdsmarkedsreguleringInterne paradokser
Globalisering
Samfundssystem
Variation: Normative strukturSegmentering: Institutionelle strukturStabilisering: Begrebsmæssige normative struktur
Kultur
-Rettens krise består i manglende evne til stabilisering pga. rigide dogmatisk begrebsanvendelse -Kapacitetsgrænsen for den offentlige kontrol og det politiske ansvar for utallige delsystemers orden er synlig i dag.
Den danske model - en refleksiv model
Rødder i kontraktsretten: køb/salg af arbejdsydelser
Institutionelt bygget op fra septemberforliget i 1899 og augustudvalget i 2008-2010.
Tidspunktet formentlig centralt, dels præ-parlamentarisk og dels præ-markedsøkonomisk (især “Systemskiftet” i 1901).
Refleksivitet: Evne til at erkende og handle på krav og forventninger fra omverden og samtidig håndtere interne krav (decentralisering, autonomi, integrative forhandlinger på f.eks. arbejdsmarkedet).
Arbejdsmarkedsreguleringen i refleksivt perspektiv:- Subsystem (funktionelt afgrænset fra stat og marked med egne indre koder)- Autonomi (om løn- og arbejdsvilkår)- Selvreference og selvregulering (egne institutioner, procedurer og konfliktløsning)- Normativ lukkethed- Kognitiv åbenhed (overfor især økonomi og politik)- (Delvis) kontrol over asymmetri (bidrager til intern system-dynamik)
……den danske modelLøbende udfordret af:
- Depression i 30’erne - Krig (planøkonomi under og efter 2. verdenskrig), - Velfærdskrise (indkomstpolitik og hyperinflation i 70’errne og 80’erne)
Decentraliseringen: Udfordring for refleksivitetennødvendighed for modellen.
- ”Anden refleksiv ungdom” gennem flexicurity? - Aktuelle udfordringer:
- Højkonjunktur: faldende organisering og overenskomstdækning- Internt paradoks- EU-regulering (eksterne irritation)- EU’s åbne indre marked (arbejdsmigration) (ekstern irritation/indre paradoks)- Lovreguleret mindsteløn ja/nej? (normativ eller kognitiv afvisning?)
Flexibel hyre/fyre
Socialsikring
Aktiv AMP
OK-løn og arbejdsvilkår
Institutionelle udfordringer- organiseringsgraden
Faglig organiseringsgrad
0,0
10,0
20,0
30,0
40,0
50,0
60,0
70,0
80,0
90,0
Tid OEDC-http://www.oecd.org/dataoecd/25/42/39891561.xls
pct.
Denmark
France
Poland
Netherlands
Sweden
Norway
Finland
Germany
United Kingdom
- Tæt korrelation mellem ok-centralisering og arbg. organisering
Institutionelle udfordringer- dagpengemedlemsskab
Arbejdsstyrke
2.700.000
2.750.000
2.800.000
2.850.000
2.900.000
2.950.000
3.000.000
1995 2001 2005 nov-08 dec-08
tid
per
son
er
Arbejdsstyrke
Kilder: AK-Samvirke, Arbejdsdirektoratet, Danmarks Statistik, Arbejdskraftundersøgelsen og egne beregninger. Tallene fra Arbejdskraftundersøgelsen er fra 1. kvartal de udvalgte år. Dog er tallene fra 2008 fra 3. kvartal.
Dagpengeforsikrede
1.950.000
2.000.000
2.050.000
2.100.000
2.150.000
2.200.000
2.250.000
1995 2001 2005 nov-08
dec-08
Tid
per
son
er
Dagpengeforsikrede
Dagpengenes dækningsgrad i pct.:
Overenskomstdækning
Kilde: LO’s nyhedsbrev udspil 20/2000
Overenskomstdækning
• WIBAR-report NO 5 Collective Bargaining Coverage, Kea Tijdens, Maarten Van Klaveren
Overenskomstdækning survey 2004-2006
Institutionel udfordring- EU-reguleringen
- Konstituelt grundlag - EF-domstolen ”retsaktivisme”: Laval-dommen m.fl.
-Implementeringsproblemet
- Individorienteret modsat kollektiv regulering (problem fra og med 80’erne)
- Skaber fælles grundstandard
- Initiativretten ”top down” – suppleret ved Maastricht/Amsterdam
- Forstyrrende for aftale trade-off
Institutionel udfordring- EU-reguleringen
EU-regulering med rødder i Romerretten: principiel deduktionDK-regulering på basis af majoritet-induktion
Rettighedsniveau
Code-napoleonDeduktiv-principbaseret
Kollektiv induktiv
Bund-outsider
Top-outsider
- Der eksisterer ikke DK-analyser af vilkår for ikke OK-dækkede abt. (Herman K. Lind J)
Laval-loven
Klage over:
-Diskrimination
- Repræsentativitet/helhed
- Konvertering
- Præcision og formidling
Kodificering:-Krav og korrekt Anv. af Laval?
Præcisere og formidle lønkrav (skriftlig)
Aftale ”mindsteløn”
Dokumentation
Institutionel udfordring- Arbejdsmigration fra Østeuropa
Gennemsnitlig løn i udvalgte EU-lande
0
5000
10000
15000
20000
25000
30000
35000
40000
45000
50000
Euro pr. årDemografisk udvikling
0
500000
1000000
1500000
2000000
2500000
3000000
3500000
4000000
befolkningKilde: Danmarks statistik, befolkningsdata
år
16-62 år
63-95 år
-De næste 20 år går to på pension hver gang en ny kommer ind-EU-kommissionen skønnede i 2008 (inden krisen), at der vil gå mindst 30 år før Østeuropa er på økonomisk niveau med EU-15
Institutionel udfordring- Arbejdsmigration fra Østeuropa
- Under 10 pct. af indv. østarbejderne lader sig organisere- 80 pct. har været overenskomstdækkede pga. overgangsordningen- 5-10 af østtjenesteyderne er overenskomstdækkede
Institutionel løsning?- Lovreguleret mindsteløn
Aktualiseres af: EU-institutionalisering – relativt og nominelt voksende antal outsidere
Modeller:Generel lovbestemt mindsteløn: generel tarif – evt. differentieret på alder, anciennitet, uddannelse etc. – evt. afgrænset til sektor, brancher, fag.
Lovreguleret (mere eller mindre korporativ):-Almengøring af overenskomster: -Betinget/ubetinget (kriterium) -Partielt/generelt (tarif, arbejdstid etc.)-Extention via erga omnes mekanisme til hel branche/sektor- Enlargement – ud over branche/sektor- Funktionelle equivalenter: krav om abg.medlemskab, sekundært ansvar ved licitation, krav ved offentlige kontrakter (DK).
Institutionel løsning ?- Lovreguleret mindsteløn
Lov om mindsteløn og almengyldige overenskomster:
Belgien, Tjekkiet, Estland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Holland, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien.
Lov om mindsteløn, men uden almengyldige overenskomster:
Bulgarien, Irland, Storbritannien, Malta, Rumænien.
Ingen lov om mindsteløn, men har almengyldige overenskomster:
Østrig, Italien, Finland, Tyskland, Italien.
Uden såvel lov om mindsteløn som almengyldige overenskomster:
Danmark, Sverige, Cypern.
CION:
Institutionel løsning?- Lovreguleret mindsteløn
Udover historiske årsager:
Udvikling af lavtlønssektorerFx Storbritannien, Tyskland
Lav organiseringsgrad, lav overenskomstdækningFx Holland, Spanien, Frankrig
Stor tilstrømning af udenlandsk arbejdskraftFx Norge, Tyskland
Begrænsninger i faglige aktionsmulighederFx Norge
Relevante argumenter i den danske sammenhæng?
Institutionel løsning?- Lovreguleret mindsteløn
Gennemsnitsløn
Medianløn
Mindstelønnen som procent af medianløn
0 10 20 30 40 50 60
Frankrig
Irland
Belgien
Grækenland
Ndl.
GB
Portugal
Spanien
Lan
de
Kr. (2004)kilde: fafo-notat: 2005:13
CION-2008: hvis der er stærke centrale forhandlingsorganisationer ligger mindsteløn tættere på gennemsnitsløn
Institutionel løsning?- Lovreguleret mindsteløn
Lovbestemt mindsteløn-niveau, 2004
0
10
20
30
40
50
60
70
Frank
rig Ndl. GBIrl
and
Belgien
Græke
nland
Spanie
n
Portu
gal
kr./timeKilde: fafo-rapport 2005:13
kr/
tim
e
Andel af arbejdsstyrke på lovbestemt mindsteløn
0 5 10 15 20 25
Luxem.
Frankrig
Portugal
Ndl.
Irland
GB
Spanien
Lan
d
Pct.Kilde: fafo-rapport 2005:13
i alt
mænd
kvinder
Diskussion
Hvad betyder lovreguleret mindsteløn for refleksiviteten af den danske arbejdsmarkedsmodel, når de beskrevne udfordringer for modellen tages med i betragtning?
-Organiseringsgrad?
-Overenskomstdækning?
-Beskæftigelse?
-Lønudvikling?
-Produktivitet/kompetenceudvikling?
- Refleksivitet?
Diskursen om mindstelønHøjere mindsteløn som værn mod social dumpingBygningsarbejdernes mindsteløn skal have et markant løft, lyder et krav fra Byggegruppens medlemmer til de kommende forhandlinger om overenskomst.
En højere mindsteløn vil være et solidt værn mod social dumping fra udenlandsk arbejdskraft , og derfor skal mindstelønnen have et ordentligt hak op i forbindelse med forhandlingerne om overenskomst.
Sådan lød et af de mange bud på krav til OK-2010, da tre af 3F Byggegruppens forhandlere, med gruppeformand John Larsen i spidsen, mandag aften mødtes i Fredericia med godt 30 byggetillidsfolk fra Syd- og Sønderjylland.
Både tagdækker Søren Andersen og tillidsrepræsentant Benny Christensen fra betonproducenten Unicon ønskede en markant forhøjelse - måske op omkring de 20 kroner i timen - af mindstelønnen.
Der er i dag et stort spænd mellem overenskomsternes mindsteløn på typisk 110-115 kroner i timen og erfarne danske bygningsarbejderes reelle timeløn. Men oplevelsen er, at mange udlændinge kun får overenskomstens mindsteløn, og det giver frygt for, at danske bygningsarbejdere mister jobbet til billigere udlændinge.
Svær problematikForhandlingssekretær Ole Christensen forstod bekymringen og erkendte, at man skal forholde sig til problematikken.
- Men det er en afvejning, hvor meget af en given ramme, der skal gå til at hæve en mindsteløn - en forhøjelse som de fleste medlemmerne ikke vil mærke, da de tjener langt mere, sagde han.
Også murer Alex Jespersen advarede mod at bruge for meget af rammen på at hæve mindstelønnen.
- Vi ser jo desværre mange eksempler på, at lønnen til udlændingene er rigtig på overfladen, men at der så sker modregning i form af husleje eller andre ydelser. Og så er vi lige vidt, sagde han.
Der blev også diskuteret andre værn mod social dumping fra udenlandsk arbejdskraft. Det er således et udpræget ønske, at en arbejdsgiver forpligtes til at føre overenskomsten, når arbejde sendes videre til underentreprenører. 3F-nyhedsbrev den 10. Marts 2009 00:06