Eksamen m.v.

24
Eksamen m.v. Afleveringsfrist synops/afløsningsopgave: 20. maj, kl. 12 hos Susanne Fogtdal, fællessekr. 16.1.26 Mundtlig eksamen den 26. maj Pensumeksamen: dvs. betydeligt omfang gøre brug af pensum, men også velkommen til at bruge sekundær litteratur Pensum ca. 440 sider (opdatering: se FAOS.www) Kompendium nu hos Akademisk Boghandel (spørgsekspedient) Nærmere orientering om eksamen næste tirsdag den 24. marts

description

Eksamen m.v. Afleveringsfrist synops/afløsningsopgave: 20. maj, kl. 12 hos Susanne Fogtdal, fællessekr. 16.1.26 Mundtlig eksamen den 26. maj Pensumeksamen: dvs. betydeligt omfang gøre brug af pensum, men også velkommen til at bruge sekundær litteratur - PowerPoint PPT Presentation

Transcript of Eksamen m.v.

Page 1: Eksamen m.v.

Eksamen m.v.

Afleveringsfrist synops/afløsningsopgave: 20. maj, kl. 12 hos Susanne Fogtdal, fællessekr. 16.1.26

Mundtlig eksamen den 26. maj Pensumeksamen: dvs. betydeligt omfang gøre brug af pensum, men også velkommen til at bruge sekundær litteratur

Pensum ca. 440 sider (opdatering: se FAOS.www)

Kompendium nu hos Akademisk Boghandel (spørgsekspedient)

Nærmere orientering om eksamen næste tirsdag den 24. marts

Page 2: Eksamen m.v.

Lovreguleret mindsteløn – redning eller deroute for den danske arbejdsmarkedsmodel?

- Om regulering og reguleringskrise

- Dansk arbejdsmarkedsreguleringen som refleksiv -Betydningen for insider/outsider dikotomien

- Aktuelle udfordringer for dansk arbejdsmarkedsregulering – set gennem refleksivt perspektivt

- Modeller for lovreguleret mindsteløn

- Lovreguleret mindsteløn som supplement?

- diskussion!

Page 3: Eksamen m.v.

Regulering og reguleringskrise

Det er en udfordring at forklare samspillet mellem regulering og samfund uden at overse reguleringens “indre liv” og omvendt ikke nøjes med at se reguleringen indefra (blind/tom).

Retsvidenskaben har ofte alene indre fokus.

Retssociologien alene fokus på reguleringen som redskab (struktur/aktør - magthavere, institutioner, systemer/strukturer, handlinger/udmøntning af “rational choise”).

Behov for perspektiv på reguleringen, som kombinerer og samler ydre og indre forklaringer af reguleringen i samfundet.

Reguleringskrisen er både kvantitativ og kvalitativ. Kvantitativ – fordi antallet af love og bekendtgørelser m.v. øges uden nogen udsigt til paretooptimal ligevægt. Kvalitativt fordi samfundsdifferentieringen betyder at vægten flyttes fra formel-ret til materiel-ret.

Page 4: Eksamen m.v.

Reguleringskrise-kvantitativt

0

50

100

150

200

250

Antal love

1960 1970 1980 1990 2000

TidKilde: Finansm inisterie ts budgetredegørelse 2003

http:/ /www.fm.dk/Publikationer/2003/Budgetredegoerelse%202003/9%20Eff ektiv%20regulering%20omkostninger%20og%20gevinster.aspx

Udvikling i lovantallet

ændringslove

nye love

Kilde: kriminalforsorgens 2007-årsrapport

Page 5: Eksamen m.v.

Refleksiv regulering-teori/tilgangDen refleksive ret – et alternativt bud baseret på Luhmann og Habermas kommunikativt baserede sociologiske teorier og Nonet og Selzniks teori om responsiv ret: (Arkaisk-Repressiv-Autonom-Responsiv-Refleksiv)

- Bevægelse væk fra formelretlig til rematerialisering af retten.

- Hvis retten ikke kan dække samfundets ydelsesbehov, så opstår der konkurrerende funktioner (systemteori)

Refleksive termer:-Subsystem-Autonomi-Selvreference og selvregulering-Indre paradokser/ydre irritationer-Normativ lukkethed-Kognitiv åbenhed

Page 6: Eksamen m.v.

Arbejdsmarkedsreguleringen- placering og påvirkning i systemfunktionelt perspektiv

Udenlandsk arbejdskraft

Økonomi

EU-regulering

Delsystem

Individualisering

Lovregulering

Politik

ArbejdsmarkedsreguleringInterne paradokser

Globalisering

Samfundssystem

Variation: Normative strukturSegmentering: Institutionelle strukturStabilisering: Begrebsmæssige normative struktur

Kultur

-Rettens krise består i manglende evne til stabilisering pga. rigide dogmatisk begrebsanvendelse -Kapacitetsgrænsen for den offentlige kontrol og det politiske ansvar for utallige delsystemers orden er synlig i dag.

Page 7: Eksamen m.v.

Den danske model - en refleksiv model

Rødder i kontraktsretten: køb/salg af arbejdsydelser

Institutionelt bygget op fra septemberforliget i 1899 og augustudvalget i 2008-2010.

Tidspunktet formentlig centralt, dels præ-parlamentarisk og dels præ-markedsøkonomisk (især “Systemskiftet” i 1901).

Refleksivitet: Evne til at erkende og handle på krav og forventninger fra omverden og samtidig håndtere interne krav (decentralisering, autonomi, integrative forhandlinger på f.eks. arbejdsmarkedet).

Arbejdsmarkedsreguleringen i refleksivt perspektiv:- Subsystem (funktionelt afgrænset fra stat og marked med egne indre koder)- Autonomi (om løn- og arbejdsvilkår)- Selvreference og selvregulering (egne institutioner, procedurer og konfliktløsning)- Normativ lukkethed- Kognitiv åbenhed (overfor især økonomi og politik)- (Delvis) kontrol over asymmetri (bidrager til intern system-dynamik)

Page 8: Eksamen m.v.

……den danske modelLøbende udfordret af:

- Depression i 30’erne - Krig (planøkonomi under og efter 2. verdenskrig), - Velfærdskrise (indkomstpolitik og hyperinflation i 70’errne og 80’erne)

Decentraliseringen: Udfordring for refleksivitetennødvendighed for modellen.

- ”Anden refleksiv ungdom” gennem flexicurity? - Aktuelle udfordringer:

- Højkonjunktur: faldende organisering og overenskomstdækning- Internt paradoks- EU-regulering (eksterne irritation)- EU’s åbne indre marked (arbejdsmigration) (ekstern irritation/indre paradoks)- Lovreguleret mindsteløn ja/nej? (normativ eller kognitiv afvisning?)

Flexibel hyre/fyre

Socialsikring

Aktiv AMP

OK-løn og arbejdsvilkår

Page 9: Eksamen m.v.

Institutionelle udfordringer- organiseringsgraden

Faglig organiseringsgrad

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

Tid OEDC-http://www.oecd.org/dataoecd/25/42/39891561.xls

pct.

Denmark

France

Poland

Netherlands

Sweden

Norway

Finland

Germany

United Kingdom

- Tæt korrelation mellem ok-centralisering og arbg. organisering

Page 10: Eksamen m.v.

Institutionelle udfordringer- dagpengemedlemsskab

Arbejdsstyrke

2.700.000

2.750.000

2.800.000

2.850.000

2.900.000

2.950.000

3.000.000

1995 2001 2005 nov-08 dec-08

tid

per

son

er

Arbejdsstyrke

Kilder: AK-Samvirke, Arbejdsdirektoratet, Danmarks Statistik, Arbejdskraftundersøgelsen og egne beregninger. Tallene fra Arbejdskraftundersøgelsen er fra 1. kvartal de udvalgte år. Dog er tallene fra 2008 fra 3. kvartal.

Dagpengeforsikrede

1.950.000

2.000.000

2.050.000

2.100.000

2.150.000

2.200.000

2.250.000

1995 2001 2005 nov-08

dec-08

Tid

per

son

er

Dagpengeforsikrede

Dagpengenes dækningsgrad i pct.:

                                                                                                

Page 11: Eksamen m.v.

Overenskomstdækning

Kilde: LO’s nyhedsbrev udspil 20/2000

Page 12: Eksamen m.v.

Overenskomstdækning

• WIBAR-report NO 5 Collective Bargaining Coverage, Kea Tijdens, Maarten Van Klaveren

Overenskomstdækning survey 2004-2006

Page 13: Eksamen m.v.

Institutionel udfordring- EU-reguleringen

- Konstituelt grundlag - EF-domstolen ”retsaktivisme”: Laval-dommen m.fl.

-Implementeringsproblemet

- Individorienteret modsat kollektiv regulering (problem fra og med 80’erne)

- Skaber fælles grundstandard

- Initiativretten ”top down” – suppleret ved Maastricht/Amsterdam

- Forstyrrende for aftale trade-off

Page 14: Eksamen m.v.

Institutionel udfordring- EU-reguleringen

EU-regulering med rødder i Romerretten: principiel deduktionDK-regulering på basis af majoritet-induktion

Rettighedsniveau

Code-napoleonDeduktiv-principbaseret

Kollektiv induktiv

Bund-outsider

Top-outsider

- Der eksisterer ikke DK-analyser af vilkår for ikke OK-dækkede abt. (Herman K. Lind J)

Page 15: Eksamen m.v.

Laval-loven

Klage over:

-Diskrimination

- Repræsentativitet/helhed

- Konvertering

- Præcision og formidling

Kodificering:-Krav og korrekt Anv. af Laval?

Præcisere og formidle lønkrav (skriftlig)

Aftale ”mindsteløn”

Dokumentation

Page 16: Eksamen m.v.

Institutionel udfordring- Arbejdsmigration fra Østeuropa

Gennemsnitlig løn i udvalgte EU-lande

0

5000

10000

15000

20000

25000

30000

35000

40000

45000

50000

Euro pr. årDemografisk udvikling

0

500000

1000000

1500000

2000000

2500000

3000000

3500000

4000000

befolkningKilde: Danmarks statistik, befolkningsdata

år

16-62 år

63-95 år

-De næste 20 år går to på pension hver gang en ny kommer ind-EU-kommissionen skønnede i 2008 (inden krisen), at der vil gå mindst 30 år før Østeuropa er på økonomisk niveau med EU-15

Page 17: Eksamen m.v.

Institutionel udfordring- Arbejdsmigration fra Østeuropa

- Under 10 pct. af indv. østarbejderne lader sig organisere- 80 pct. har været overenskomstdækkede pga. overgangsordningen- 5-10 af østtjenesteyderne er overenskomstdækkede

Page 18: Eksamen m.v.

Institutionel løsning?- Lovreguleret mindsteløn

Aktualiseres af: EU-institutionalisering – relativt og nominelt voksende antal outsidere

Modeller:Generel lovbestemt mindsteløn: generel tarif – evt. differentieret på alder, anciennitet, uddannelse etc. – evt. afgrænset til sektor, brancher, fag.

Lovreguleret (mere eller mindre korporativ):-Almengøring af overenskomster: -Betinget/ubetinget (kriterium) -Partielt/generelt (tarif, arbejdstid etc.)-Extention via erga omnes mekanisme til hel branche/sektor- Enlargement – ud over branche/sektor- Funktionelle equivalenter: krav om abg.medlemskab, sekundært ansvar ved licitation, krav ved offentlige kontrakter (DK).

Page 19: Eksamen m.v.

Institutionel løsning ?- Lovreguleret mindsteløn

Lov om mindsteløn og almengyldige overenskomster:

Belgien, Tjekkiet, Estland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Holland, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien.

 

Lov om mindsteløn, men uden almengyldige overenskomster:

Bulgarien, Irland, Storbritannien, Malta, Rumænien.

 

Ingen lov om mindsteløn, men har almengyldige overenskomster:

Østrig, Italien, Finland, Tyskland, Italien.

 

Uden såvel lov om mindsteløn som almengyldige overenskomster:

Danmark, Sverige, Cypern.

CION:

Page 20: Eksamen m.v.

Institutionel løsning?- Lovreguleret mindsteløn

Udover historiske årsager:

Udvikling af lavtlønssektorerFx Storbritannien, Tyskland

Lav organiseringsgrad, lav overenskomstdækningFx Holland, Spanien, Frankrig

Stor tilstrømning af udenlandsk arbejdskraftFx Norge, Tyskland

Begrænsninger i faglige aktionsmulighederFx Norge

Relevante argumenter i den danske sammenhæng?

Page 21: Eksamen m.v.

Institutionel løsning?- Lovreguleret mindsteløn

Gennemsnitsløn

Medianløn

Mindstelønnen som procent af medianløn

0 10 20 30 40 50 60

Frankrig

Irland

Belgien

Grækenland

Ndl.

GB

Portugal

Spanien

Lan

de

Kr. (2004)kilde: fafo-notat: 2005:13

CION-2008: hvis der er stærke centrale forhandlingsorganisationer ligger mindsteløn tættere på gennemsnitsløn

Page 22: Eksamen m.v.

Institutionel løsning?- Lovreguleret mindsteløn

Lovbestemt mindsteløn-niveau, 2004

0

10

20

30

40

50

60

70

Frank

rig Ndl. GBIrl

and

Belgien

Græke

nland

Spanie

n

Portu

gal

kr./timeKilde: fafo-rapport 2005:13

kr/

tim

e

Andel af arbejdsstyrke på lovbestemt mindsteløn

0 5 10 15 20 25

Luxem.

Frankrig

Portugal

Ndl.

Irland

GB

Spanien

Lan

d

Pct.Kilde: fafo-rapport 2005:13

i alt

mænd

kvinder

Page 23: Eksamen m.v.

Diskussion

Hvad betyder lovreguleret mindsteløn for refleksiviteten af den danske arbejdsmarkedsmodel, når de beskrevne udfordringer for modellen tages med i betragtning?

-Organiseringsgrad?

-Overenskomstdækning?

-Beskæftigelse?

-Lønudvikling?

-Produktivitet/kompetenceudvikling?

- Refleksivitet?

Page 24: Eksamen m.v.

Diskursen om mindstelønHøjere mindsteløn som værn mod social dumpingBygningsarbejdernes mindsteløn skal have et markant løft, lyder et krav fra Byggegruppens medlemmer til de kommende forhandlinger om overenskomst.

En højere mindsteløn vil være et solidt værn mod social dumping fra udenlandsk arbejdskraft , og derfor skal mindstelønnen have et ordentligt hak op i forbindelse med forhandlingerne om overenskomst.

Sådan lød et af de mange bud på krav til OK-2010, da tre af 3F Byggegruppens forhandlere, med gruppeformand John Larsen i spidsen, mandag aften mødtes i Fredericia med godt 30 byggetillidsfolk fra Syd- og Sønderjylland.

Både tagdækker Søren Andersen og tillidsrepræsentant Benny Christensen fra betonproducenten Unicon ønskede en markant forhøjelse - måske op omkring de 20 kroner i timen - af mindstelønnen.

Der er i dag et stort spænd mellem overenskomsternes mindsteløn på typisk 110-115 kroner i timen og erfarne danske bygningsarbejderes reelle timeløn. Men oplevelsen er, at mange udlændinge kun får overenskomstens mindsteløn, og det giver frygt for, at danske bygningsarbejdere mister jobbet til billigere udlændinge.

Svær problematikForhandlingssekretær Ole Christensen forstod bekymringen og erkendte, at man skal forholde sig til problematikken.

- Men det er en afvejning, hvor meget af en given ramme, der skal gå til at hæve en mindsteløn - en forhøjelse som de fleste medlemmerne ikke vil mærke, da de tjener langt mere, sagde han.

Også murer Alex Jespersen advarede mod at bruge for meget af rammen på at hæve mindstelønnen.

- Vi ser jo desværre mange eksempler på, at lønnen til udlændingene er rigtig på overfladen, men at der så sker modregning i form af husleje eller andre ydelser. Og så er vi lige vidt, sagde han.

Der blev også diskuteret andre værn mod social dumping fra udenlandsk arbejdskraft. Det er således et udpræget ønske, at en arbejdsgiver forpligtes til at føre overenskomsten, når arbejde sendes videre til underentreprenører. 3F-nyhedsbrev den 10. Marts 2009 00:06