Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?
description
Transcript of Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?
![Page 1: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/1.jpg)
Efterafgrøder og grøngødning
- Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske
kvælstof?
Indlæg ved
Planteavls-efterårskonferencen 2001
2 oktober 2001
Lektor Lars Stoumann Jensen
Laboratoriet for Planternes ErnæringInstitut for Jordbrugsvidenskab
![Page 2: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/2.jpg)
Centrale spørgsmål
Er der store forskelle mellem arter i deres egnethed som efterafgrøder?
Hvad er forskellen på at tilføre en organisk gødning og så efterafgrøder/grøngødninger?
Hvad kontrollerer frigivelsen af N fra afgrøderesterne og kan N mineralisering fra afgrøderester ske selv ved lave temperaturer?
Påvirker efterafgrøder andre plantevækstfaktorer end N? Hvordan vælges den optimale efterafgrøde og
grøngødningsstrategi?
![Page 3: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/3.jpg)
Hvad sker der når vi tilfører organiske gødningsmidler om foråret?
Tilførsels-tidspunkt
Tilgængeligt N
Tid
Højt C:N forhold, f.eks. halm, dybstrøelse
Lavt C:N forhold, f.eks. kløver
C:N mellem 12-35 f.eks. gylle, rajgræs
Mineralisering eller immobilisering ?
![Page 4: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/4.jpg)
Hvad bestemmer efterafgrøder og grøngødningers virkning på næste afgrødes N forsyning?
Nedmuldnings-/nedvisnings-
tidspunkt
Tilgængeligt N
Efterår-vinter:Forhindre udvaskning men risiko: forudgående konkurrence
Markens• Forfrugtsværdi• N status (org. gødningshistorie)
• Jordtype & lokalitet (vinternedbør)
Efterafgrødens• Type (græs/tokimbl., ±N-fix.) • Art og sort • Rodvæksthastighed• Roddybde• Vinterfasthed
Efterafgrødens • Udvintrings- eller nedmuldningstidspunkt• Genvækstevne• Efterafgrødens N indhold• Planterestens C/N forhold og nedbrydelighed
Miljøfaktorer• Temperatur – og så måske ikke alligevel!• Fugtighed – sjældent begrænsende
Næste afgrødes• Vækstsæson og N behovs profil• Roddybde• Vinterfasthed
Tid
Vækstsæson: Mineralisering og udnyttelse
![Page 5: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/5.jpg)
Udvikling af roddybde hos efterafgrøder såtidspunkt: primo august
-120
-100
-80
-60
-40
-20
0
20-aug 09-sep 29-sep 19-okt 08-nov
Dato
RæddikeVinterrapsRugHavreRajgræs
Kilde: Thorup-Kristensen, 2000
![Page 6: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/6.jpg)
Effekten af sådatoen på roddybde
-200
-150
-100
-50
0
Ro
dd
yb
de
, cm
1. aug.15. aug.1. sep.15. sep.25. sep.Sådato
FoderræddikeVinterrug Rajgræs
Såtidspunkt primo august - Målt den 1. november 1996
Kilde: Thorup-Kristensen, 1999
![Page 7: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/7.jpg)
Får man dybere rodvækst med undersåede efterafgrøder?
Rodvækst af undersåede efterafgrøder rodtilvækst i perioden 20. juli til 15. November
-20
-10
0
10
20
30
40
50
60
0.0 0.5 1.0 1.5 2.0 2.5
Dybde (m)
Rajgræs
Cikorie
Rumex
Sneglebælg
(Thorup-Kristensen, 2001).
![Page 8: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/8.jpg)
Efterafgrøders rodvæksthastighed er afgørende for deres virkning på Nmin
(Thorup-Kristensen, 1995).
Medio november, efter ærter
![Page 9: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/9.jpg)
(Thorup-Kristensen et al., endnu upubl. resultater).
Efterafgrødens N optagelse og virkning på næste afgrødes udbytte?
0 50 100 150
Vinterrug (12)
Vintervikke (10)
Vinterraps (13)
It. Rajgræs (14)
Havre (18)
Olieræddike (14)
Honningurt (20)
N optaget i top (kg N/ha)
November
Marts
Efterafgrødeart (C/N-ratio)
Høstudbytte og N i kerne, gennemsnit af 2 år
Kerneudbytte merudb. N i kerne(kg/ha)
Vinterrug 45 -2 60Vintervikke 55 8 93Vinterraps 57 11 89Ital. Rajgræs 41 -5 56Havre 56 9 81Olieræddike 69 23 101Honningurt 62 15 91Kontrol (brak) 46 0 73
(hkg/ha)
Efterafgrødens N optagelse(kg N/ha, efterår og forår)
Høstudbytte og N i kerne (gennemsnit af 2 år)
![Page 10: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/10.jpg)
(Thorup-Kristensen et al., endnu upubl. resultater).
Efterafgrødens forudgående konkurrence og virkning på N udvaskningspotentiale
N-min november 1996
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
0 0.25 0.5 0.75 1 1.25 1.5
Dybde (m)
Uo
rgan
isk
N (k
g N
/ha/
lag
)
Vinterraps
Ital. Rajgræs
Olieræddike
Kontrol (brak)
Efter ærter til konsum
186*
60
35
N-min marts 1997
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
0 0.25 0.5 0.75 1 1.25 1.5Dybde (m)
Uo
rga
nis
k N
(k
g N
/ha
/la
g)
Vinterraps
Ital. Rajgræs
Olieræddike
Kontrol (brak)
Inden såning af vårbyg
119
60
119
*: kg N/ha 0-150 cm
![Page 11: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/11.jpg)
(Thorup-Kristensen et al., endnu upubl. resultater).
Efterafgrødens forudgående konkurrence og N mineraliseringshastighed
N-min maj 1997
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
0 0.25 0.5 0.75 1 1.25 1.5
Dybde (m)
Uo
rga
nis
k N
(k
g N
/ha
/la
g)
Vinterraps
Ital. Rajgræs
Olieræddike
Kontrol (brak)
Vårbyg med kløvergræsudl.
147
92
152
Inden såning af vårbyg
N-min marts 1997
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
0 0.25 0.5 0.75 1 1.25 1.5Dybde (m)
Uo
rga
nis
k N
(k
g N
/ha
/la
g)
Vinterraps
Ital. Rajgræs
Olieræddike
Kontrol (brak)
119
60
119
![Page 12: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/12.jpg)
N-min maj 1997
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
0 0.25 0.5 0.75 1 1.25 1.5
Dybde (m)
Uo
rga
nis
k N
(k
g N
/ha
/la
g)
Vinterraps
Ital. Rajgræs
Olieræddike
Kontrol (brak)
147
92
152
Vårbyg med kløvergræsudl.
(Thorup-Kristensen et al., endnu upubl. resultater).
Efterafgrødens virkning på N udvaskning i mere end en sæson?
N-min efterår 1997
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
0 0.25 0.5 0.75 1 1.25 1.5
Dybde (m)
Uo
rgan
isk
N (k
g N
/ha/
lag
)
Olieræddike - augustKontrol - augustOlieræddike - oktoberKontrol - oktober
Efter høst af vårbyg (under kløvergræs udlægget)
Aug:62
38
Okt.:67
39
![Page 13: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/13.jpg)
Hvordan omsættes organisk bundet N?
BiologiskKvælstoffix.
Kuldioxid(CO2)
Grundvand
Optaget i afgrøde
Husdyr-gødning
Rod-exudater
Afgrøderester
Mikroorg.
Jordenshumus
Letomsætteligt
Husdyrgødning
Uorganisk N
![Page 14: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/14.jpg)
Scenarier for jordens N omsætning på husdyrløse økologiske landbrug
Grøn-gødninger(N-fixerende)
Hovedafgrøde(ikke N fix.) Grøngødning
(N fix.)
Hovedafgrøde(ikke N fix.)
Fangafgrøder
(Ikke N-fixerende)
Bælgplanteafgrøde(N fix.)
Hovedafgrøde(ikke N fix.)Fangafgrøde
(ikke N fix.)
![Page 15: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/15.jpg)
Hvordan påvirkes N mineraliseringen efter nedmuldning?
Netto N mineraliseringen er differensen mellem de to modsat rettede brutto processer
Brutto raterne er ofte væsentligt større end netto raten
Jo større brutto mineraliserings- og immobiliserings-raterne bliver, desto mere påvirkelig bliver netto raten for selv små udsving i brutto raterne
Brutto mineraliserings- og immobiliserings-raterne påvirkes ikke ens af abiotiske og biotiske faktorer
NO3-
Immobilisering Nitrifi-kation
Jordensmikro-
organismer
CO2
NH4+
Mineralisering
Differens = netto N mineralisering
Efter-afgrøde
Brutto
![Page 16: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/16.jpg)
Mineralisering eller immobilisering ?
Nedmuldningstid
Tilgængeligt N
Tid
Højt C:N forhold, f.eks. halm, dybstrøelse
Lavt C:N forhold, f.eks. kløver
C:N mellem 12-35 f.eks. rajgræs
![Page 17: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/17.jpg)
Hvorfor giver udvintrende efterafgrøderhurtig N frigivelse, selv ved lave vintertemperaturer?Forfrugt:Konsumærter
Efterafgrøderoddybde*
cm
Nmin
10. majkg N/ha
Kornudbytte**
og ±merudb.hkg/ha
Ingen efterafgr. 86 49Olieræddike 118 158 +21Rug 86 89 -3Rajgræs 33 96 -10Vintervikke 47 100 +8Honningurt 74 128 +12Havre 79 105 +10
*: 18/8 ca.6 uger efter såning **: Vårbyg
(Thorup-Kristensen, 1998).
Tidlig udvintring
![Page 18: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/18.jpg)
Netto N mineralisering (kumulativ) for rajgræs ved forskellig temperatur
Tid efter nedmuldning (dage)
0 10 20 30 40
Fors
kel i
net
to N
min
eral
iser
ing
mel
lem
Ital
iensk
raj
græ
s og k
ontr
ol
(mg
N k
g-1
soi
l)
-40
-30
-20
-10
0
10
20
3° C9° C15° C
(Andersen og Jensen, 2000)
![Page 19: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/19.jpg)
Hypotese for effekten af lav temperatur på N mineraliseringsraten
NO3-
Immobilisering Nitrifi-kation
Jordensmikro-
organismer
CO2
Husdyr-gødning
Lav temperatur
NH4+
Mineralisering
= netto N mineralisering
NO3-
Immobilisering Nitrifi-kation
Høj temperatur
Jordensmikro-
organismer
CO2
NH4+
Mineralisering
= netto N immobilisering
Husdyr-gødning
Brutto
0
1
2
3
4
0 5 10 15 20 25Temperatur (°C)
Rel
. påv
irkn
ing mineralisering
immobilisering
![Page 20: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/20.jpg)
Opsamling: Hvad betyder efterafgrøder for dyrkningssikkerhed?
Nedbør og virkning af efterafgrøderNmin (0-100) med og uden efterafgrøde
0
60
120
180
240
200 300 400 500 600 700 800
mm nedbør (august til april)
Nm
in (
kg
N/h
a)
Uden efterafgrøde
Med efterafgrøde
![Page 21: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/21.jpg)
Opsamling: Andre positive effekter af efterafgrøder?
0 10 20 30 40
Ingen efterafgrøde
Rajgræs
Vinterraps
Foderræddike
Kg S/haS optaget i efterfølgende vårbyg S optaget i efterafgrøder før vårbyg
Kilde: Eriksen et al, 1999
![Page 22: Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vi bedst omsætningen af det organiske kvælstof?](https://reader036.fdocuments.net/reader036/viewer/2022081513/56814435550346895db0cd81/html5/thumbnails/22.jpg)
Opsamling: Hvordan vælges den optimale efterafgrøde og grøngødningsstrategi?
Lerjord?
•Vinterfaste fangafgrøder•Nedmuldning tidligt forårf.eks. • vinterraps• vinterrug
nej
•Vinterfaste fangafgrøder•Nedmuldning sent efterårf.eks. • Ital. rajgræs• w.v. rajgræs• vinterrug• vinterraps
eller
ja
Efterfølgende afgrøde med ringe roddybde ?(f.eks. løg, salat, spinat)
ja
ja
Vinternedbør < 400-450 mm? nej
•Ikke vinterfaste fangafgrøder•Nedmuldning tidligt forårf.eks. • foder/olie-ræddike • honningurt• gul sennep• havre
enten
nej