ECCO en dansk familievirksomhed 2 - emu.dk Historie og... · ECCO – en dansk familievirksomhed...
Transcript of ECCO en dansk familievirksomhed 2 - emu.dk Historie og... · ECCO – en dansk familievirksomhed...
damkjær & vesterager
Historie og organisation
ECCO – en dansk familievirksomhed 2
En multinational organisation 3
Hvem vil have os? 5
En mand og hans drøm 6
ECCO ejer hele værdikæden 7
ECCOs læderproduktion 8
Interview 9
1
ECCO – en dansk familievirksomhed
ECCO Sko A/S - i daglig tale ECCO - er en dansk virksomhed, der producerer og sælger sko.
Familievirksomhed Virksomheden blev grundlagt af Karl Toosbuy i 1963 i Bredebro i Sønderjylland. ECCO driver i dag 1000 mono-brand-butikker i mere end 90 lande. Hovedkvarteret har hele tiden ligget i Bredebro. Virksomheden har fra begyndelsen været en familievirksomhed og ejes i dag af grundlæggerens datter, Hanni Toosbuy Kasprzak.
Produktion ECCO producerer sko på virksomhedens egne fabrikker i Slovakiet, Thailand, Indonesien, Portugal, og Kina. Herudover produceres cirka 20 procent af skoene på licens. Virksomheden har egne garverier i Holland, Kina, Indonesien og Thailand.
Omsætning og vækst Omsætningen er i dag omkring 6 milliarder kroner og ECCO har cirka 20.000 ansatte i hele verden. ECCO har vækstet særligt gennem de seneste 10 år.
2
mono-brand- butikker
- butikker, der kun sælger ét mærke: ECCO
licens - tilladelse til at fremstille et produkt
garveri - fabrik, hvor skindet bearbejdes og farves
vækstet - her: ECCOs omsætning og indtjening er vokset
En multinational organisation
ECCO er i dag en multikulturel og multinational organisation – en blanding af nationaliteter, kulturer, sprog og baggrunde.
Alene i ECCOs danske hovedkontor i Bredebro og Tønder arbejder mennesker fra mere end 20 nationer. Det skyldes blandt andet, at trainees fra hele verden skal prøve at arbejde på hovedkontoret.
Koncernsproget er engelsk
Al kommunikation fra hovedkontoret til butikker, garverier og fabrikker er på engelsk. I de forskellige lande kan noget af kommunikationen også foregå på landets officielle sprog.
Hør Linda: ”Koncernsproget er engelsk”.
Introduktionskurset ’Fra ko til sko’
Næsten alle, der arbejder på hovedkontoret, har deltaget i introduktionskurset ‘Fra ko til sko’, hvor deltagerne personligt lærer at lave et par sko. Det betyder, at de får en viden om, hvordan man laver sko. Det giver blandt andet dyb respekt for kollegaerne på ECCOs fabrikker.
Hør Linda: ”Kurset fra Ko til Sko”. Fortsættes på næste side
3
ECCOs direktion, fra venstre: Direktør, Brand og Produkter Andreas Wortmann, Adm. Direktør, ECCO Leather Group Panos Mytaros, Adm. Direktør Dieter Kasprzak, Chief Operating Officer (COO) Michael Hauge Sørensen, Direktør, Produktion og Logistik Jens Christian Meier, Regionsdirektør, ECCO EMEA Michel Krol, Direktør, Finans Annemette Nøhr
multinational - forretninger og medarbejdere i mange lande trainee - elev
koncernsprog - det sprog, der tales i hele virksomheden
En multinational organisation (fortsat)
4
ECCO deler verden i tre regioner: Europa og Mellemøsten (rød), Nordamerika (blå) og Asien og Australien (orange).
De sorte områder (Sydamerika og Afrika) er verdensdele, hvor ECCO ikke har kontorer og fabrikker.
ECCO HQ Regional Offices Tanneries Shoe Factories
ECCOs hovedkontor Regionale kontorer Garverier Skofabrikker
Hvem vil have os?
Karl Toosbuy, som grundlagde ECCO, var skomager – og samtidig drømte han om at skabe og lede sin egen forretning. Han ville flytte fra København, hvor det var dyrt at starte en virksomhed. Derfor satte han en annonce i en avis med overskriften ”Hvem vil ha os?” og fik tilbudt et ledigt industrihus i Bredebro.
I dag er en af ECCOs udfordringer, at hovedkontoret ligger i Udkantsdanmark. Det kan derfor være svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
Ny teknologi og håndarbejde
Karl Toosbuy udviklede sammen med et lille team en række innovative produkter og var samtidig en pioner inden for nye produktionsmetoder. I begyndelsen af 80’erne tog ECCO en ny teknologi i brug. Den hedder direct injektion og bruges den dag i dag. Det betyder, at sål og sko nærmest smeltes sammen. På den måde bliver skoen let, fleksibel og behagelig at have på.
Kun sålen bliver sat sammen med robot, de fleste andre arbejdsgange foregår med ‘håndkraft´.
5
Udkantsdanmark - områder med få indbyggere og lille vækst
innovative - nye, nyskabende
pioner - en af de første
direct injektion - direkte indsprøjtning
integreret - her: skoen består kun af ét stykke. Den er ikke syet sammen
En mand og hans drøm
Karl Toosbuy mente, at skoproduktion krævede stordrift og industriel produktion og begyndte derfor at benytte højteknologiske maskiner.
Karl Toosbuy udfordrede konstant sig selv og andre – ansatte, leverandører eller kunder – og arbejdede på at gøre alt hurtigere og anderledes.
Han tog forskellige metoder og idéer til sig og arbejdede hele tiden på at blive bedre. Den holdning til at drive virksomhed er stadig typisk for ECCO.
ECCOs første virkelige gennembrud kom sidst i 1970´erne, da ECCOs designer Ejnar Truelsen skabte skoen ”Joke” – se billede til højre. Joke blev en kæmpesucces.
At turde turde
For Karl Toosbuy kunne det aldrig blive godt nok, og tingene kunne altid gøres bedre. I ECCO betyder kreativitet og gode idéer meget. Det er vigtigt at turde turde.
6
stordrift og industriel produktion
- her: massefremstilling af sko samlet på store fabrikker
højteknologiske - brug af helt moderne teknik
ECCO ejer hele værdikæden
ECCO ejer hele værdikæden – fra ko til sko
ECCO har i dag egne garverier, egne fabrikker og skoene bliver solgt i ECCO-butikker verden over samt hos partnere og detailhandlere. Det kalder ECCO ‘fra ko til sko’.
ECCO skriver:
”Vi er bevidste om, at forudsætningen for at levere førsteklasses kvalitet er, at vi har fuld kontrol over hvert enkelt led i forretningsprocessen – helt ud i yderste detalje.”
ECCOs egne designere udvikler hver ny model. Den struktur gør ECCO til en unik virksomhed i den globale skoindustri.
30 procent af ECCO-butikkerne er franchise-butikker.
Milestones - milepæle
På ECCOs hjemmeside kan du se ECCOs historie som en tidslinje (på engelsk).
7
garverier - fabrikker, hvor skindet bearbejdes og farves
unik - særlig, enestående
globale skoindustri - skoindustri i hele verden
franchise - tæt samarbejde mellem ECCO og ejer af en forretning, som forpligter sig til at købe hos ECCO og følge ECCOs koncept
ECCOs læderproduktion
ECCO har produceret læder siden 1986, og ECCO Leather Group omfatter i dag fire fabrikker i Holland, Indonesien, Thailand og Kina.
ECCOs garverier leverer 85 procent af virksomhedens læderforbrug, mens ECCO Leather Group køber de sidste 15 procent eksternt hos andre garverier.
Business to business
ECCO Leather Group sælger også læder til andre virksomheder, der producerer sko og andre lædervarer. Mere end 30 procent af ECCO Leather Groups produktion sælges til eksterne købere.
8
garveri - fabrik, hvor skindet forarbejdes og farves
business to business
- når to virksomheder handler med hinanden
Interview
9
Linda er Graduate Trainee Corporate Conduct
Koncernsproget er engelsk Kurset fra ko til sko At arbejde i en global virksomhed ECCOs Code of Conduct
Niels er franchisetager og ejer seks ECCO-butikker
Fordele og ulemper ved at være franchisetager
Diana er elev i ECCOs flagship-butik i København
Jacob er Global Business Development Coordinator på hovedkontoret i Tønder
Butikskoncepter Franchisebutikker 1 Franchisebutikker 2
Cæcilie er EITE trainee i Public Relations på hovedkontoret i Tønder
Stine er Junior Product manager I Kids Division, Branding på hovedkontoret i Tønder
ECCO og lokalområdet