D Y R E N E S

STEMMEANIMA

BLADET FRA DANMARKS AKTIVE DYRERETSFORENING anima.dk

BAGRELIGIØSSLAGTNING

+

Kritiske forbrugere sender burægpå porten i Kvickly

Efte

rår

2013

Årg

.13#

2

VEGGYNESS- nye vegetarprodukter i Irma

Veggyness er en lang række af veganske og økologiske produkter, som erstatter traditionelle kødprodukter som pølser, steaks og kødpålæg. Produkterne er lavet på hvedeprotein og indeholder overraskende nok, væsentligt mere protein end fx kyllinge- eller oksekød. Til gengæld er der ingen kolesterol i.

Irma har indtil videre valgt at køre med fire forskellige produkter, som du kan se herover. Det er desværre ikke alle Irmaer, der har taget produkterne ind endnu, og nogle steder skal man lede efter dem sammen med øvrige kødprodukter. Hvis din lokale irmabutik ikke har produkterne, kan du bede dem om at bestille dem hjem.

Hvis Irma får succes med at sælge veggyness, vil det helt sikkert sprede sig til andre supermarkeder – måske allerede næste år. Har man ikke en Irma i nærheden kan de købes på Irmas webshop.

Er du blevet nysgerrig på at prøve Veggyness, så hent vores gratis opskriftshæfte her:www.anima.dk

Vi kender alle til glæden ved at værne om det velkendte. Højtider, traditioner og mærkedage sidder tæt ved vore hjerter, uden at vi helt kan forklare hvorfor.

Samtidigt glædes vi ved forandring og nytænkning. Vi ser bæredygtigemuligheder og bygger videre på de fordele, som forandring kan føre med sig.

Vi befinder os i en tid, hvor verden vokser hurtigt, og hvor forandring eren del af hverdagen. Det er nærmest uundgåeligt. Derfor er vi forberedte ogklar, når det sker. Vi ændrer retning og prøver os frem.

Forandring skaber udvikling. Fra en tid, hvor kattekillinger blev druknet iåen og hunden stod lænket foran huset, er der trods alt sket en del. Vel atmærke, uden at vi har kastet noget værdifuldt overbord. Men det kræver, at vi er åbne for verden. Derfor satser Anima på information og fakta.

Det er i den seneste tid, blevet til mange succeshistorier for dyrene. Bådenår det gælder pelsfri tøjmærker og dyrene i landbruget. Forandringen sker, når vi tør konfrontere vores egne og andres fordomme.

I dette blad kigger vi nærmere på emnerne tradition og forandring. Vi ser nærmere på debatten om slagtning, både den religiøse og den verdslige. Vitaler med en mand, der egenhændigt har opfundet et produkt, som kan erstatte alle buræg i verden. Og endelig ser vi på hvordan én enkelt persons stemme, kan gøre en forskel for dyrene i modeverdenen.

Eline Aggerholm

Formand

Sammen med en række andre foreninger og virksomheder deltog Anima i dette års danske Vegetardag, som fandt sted lørdag d. 31. august på Højbro Plads i København. Det meste af dagen bød på dejligt solskinsvejr og der blev hurtigt tændt op for grillen, så vi kunne servere de omtrent 1000 spændende smagsprøver til de mange forbipasserende.

Temaet for dagens smagsprøver var køderstatninger. Anima havde modtaget en hel palle af produkter fra det tyske firma Wheaty, som står bag produktserien ’Veggyness’, der for nyligt er kommet ud i en række af Irma’s butikker. Vi uddelte bl.a. pølser med brød, sennep og ketchup og en lækker salat med gyros.

Humøret var højt i boden, hvor knapt 20 frivillige var mødt op for at give en hånd med. Pludselig brød regnen dog ud og stod ned i massive stråler. Pladsen blev helt tom, imens alle søgte tilflugt under de mange pavilloner. Regnskyllet varede heldigvis kun et kvarter, og bagefter vrimlede det igen med liv mellem alle de opstillede boder med smagsprøver og informationsmateriale.

Vi fik talt med rigtig mange mennesker, som var nysgerrige omkring det at spise mere vegetarisk. For mange kom det som en overraskelse at man kunne lave vegetariske pølser, som smager så godt.

En person udbrød ”det smager jo bedre end rigtige pølser”, og tog straks en stak af vores foldere med sig videre. En anden forklarede, at hun allerede havde serveret dem for sin kødelskende kæreste, og at det først var dagen efter, det var gået op for ham at det var vegetarmad han havde fået. Hvilket han egentlig bare syntes var morsomt.

Da boden til sidst var pakket ned, var rub og stub blevet spist og der var blevet uddelt over 1500 brochurer med opskrifter og information om landbrugsdyrenes forhold.

Arrangementet var en stor succes og vi glæder os til at gentage det til næste år!

Succesfuld Vegetardag

i sol og regn

I sagen mellem Anima og Kopenhagen Fur, der handler om ytringsfrihed, er der opbakning fra mange kanter. Sagen handler, i al sin enkelthed om, hvorvidt det var okay, at vi i et brev til modefirmaer, havde valgt at kalde billeder af sårede og døde mink for dyremishandling. Billederne var allerede blevet omtalt sådan i TV-avisen.

Anima vandt i første omgang sagen i Byretten, men i Østre Landsret valgte man i stedet at dømme foreningen for injurier. Denne dom gik ikke ubemærket hen. Politi-kens blogger Rune Engelbreth Larsen, skrev et meget langt og velargumenteret indlæg, hvor han forklarede absurditeten i sagen, og hvordan dette i virkeligheden handler om at Kopenhagen Fur forsøger at ’straffe Anima’ for at have kritiseret minkbranchen offentligt.

Peter Mollerup, formand for de samlede dyreværnsfore-ninger i Danmark (DOSO), gik offentligt ud og forklarede at han selv har kaldt billeder af danske mink for dyremis-handling, ligesom en række af politikere, myndigheder og advokater har gjort. Dette har ikke ført til nogen retssager, og derfor er sagen ifølge Mollerup “vigtig for alle organi-sationer der beskytter dyr”.

I skrivende stund har alle dyreværnsforeninger i Danmark valgt at støtte Anima i sagen, både moralsk og økono-misk.

I august måned var det et slagtilbud på Canada Goose jakker som vakte opsigt i Kvicklys tilbudsavis. Som de fleste dyrevenner efterhånden er klar over, stammer jakkernes pelskraver fra fældefanget prærieulv. Dyrene fanges i ekstremt smertefulde fodfælder, som har været forbudt i EU, i mange år. Det hænder at dyr fanget i disse fælder vil forsøge at gnave benet af, for at flygte.

Mange dyrevenner reagerede hurtigt og gjorde Kvickly opmærksom på, at det ikke hænger sammen at promov-ere sig selv på dyrevelfærd og samtidig sælge pels. Ani-ma rettede også henvendelse til supermarkedskæden.

Hos ledelsen erkendte man straks fejlen, og i en officiel meddelselse blev det skrevet, at man fremover ikke vil sælge pels.

”Selvom Kvickly burde have leveret partiet af Canada Goose jakker tilbage, er det prisværdigt at man lytter til kritikken og retter op på tingene fremadrettet. Vi ser frem til en konstruktiv dialog med COOP og vil hjælpe dem alt hvad vi kan med at få lavet en politik, der effektivt sikrer at pelsdyrene for fremtiden skånes”, forklarer kommuni-kationschef hos Anima, Thorbjørn Schiønning.

Se hele den pelsfri liste på:www.anima.dk/kampagner/den-pelsfri-liste

COOP BLIVER SNART

HELT PELSFRI

FULD OPBAKNINGTIL ANIMAS RETSSAG

Kulturen omkring tyrefægtning er ramt af krise. Det er gode nyheder for tyrene i Spanien. Antallet af tyrekampe er for første gang i lang tid er faldet til under 2000 per år. Det er faktisk hele 15% færre kampe end sidste år. Kigger man lidt længere tilbage, så er antallet halvveret siden 2008. Så det går i den rigtige retning.

Desværre støttes meget tyrefægtning stadig af uvidende turister. De tror, at de ser en stolt spansk tradition, men i virkeligheden er de fleste spaniere selv modstandere af tyrefægtning. Formodentlig fordi de ved, hvor stor ulykke dyrene bliver udsat for.

Alligevel dækker medier i Danmark hvert år tyreløb, som om det var ren morskab uden at vise billederne af de forpinte og døde tyre, som er tilbage, når turisternes fest er slut.

Anima deltog for nyligt i en debat på P4. Her fik vi mu-lighed for at fortælle tusinder om, hvorfor ingen bør løse billet til en tyrefægtning, når de besøger Spanien.

Vi har tidligere sat forkus på rejsebranchens ansvar i en undersøgelse til Cataloniens regering. Den viste, at dan-ske rejsearrangører foretrækker at se den lokale tyrearena blive omdannet til et marked.

TYREFÆGTNING I KRISE

Skind fra dyr, som krokodiller, slanger og øgler er hot i modeverdenen. Det kan lyde nok så fint og eksotisk, men historien bag disse skind er langt fra behagelig. Hvad de færreste ved er, at det er almindeligt at slanger og øgler får trukket skindet af, imens de stadig er i live. Krokodiller bliver slået i hovedet med et baseballbat inden de skindes. Med til historien hører, at nogle af dy-rearterne er truede, og at branchen er kendt for at fuske med tallene for at øge profitten.

Den version af historien ville Anima gerne fortælle til modefirmaer, som bruger de skind i kollektionerne. Sam-tidig er det vigtigt at nå ud til slutforbrugere som fejlagtigt køber en taske og et par sko af slange eller krokodille på et uoplyst grundlag.

Vores video blev bl.a. vist på Ekstra Bladets netavis og dermed blev den set af mange tusinde personer.

I vores kontakt med modefir-maer er der flere store mærker som Bestseller og Noa Noa, der har bekræftet at de ikke vil bruge eksotiske skind fremover.

ANIMA KONFRONTERER ‘EKSOTISK’ MODEUGE

møn

ster

bryd

erI en lejlighed på Vesterbro møder vi Anna Hoffmann Kierkegaard. Model for Scoop Models, 23 år og imod pels. Sidstnævnte kan være lidt af en udfordring i modebranchen, og vi er nysgerrige efter at vide, hvordan Anna tackler hverdagen. Vi spørger ind til begyndelsen. Anna smiler og svarer selvsikkert ”Jamen jeg blev model, fordi jeg havde lyst og fordi folk sagde, at det kunne jeg sagtens klare. Så gik jeg op på et bureau og sagde ”Hey kan I ikke bruge mig?” Og det kunne de så ikke...” Hun får et selvironisk glimt i øjet og griner højt. Det er tydeligt, at vejen til succes i modeverdenen hverken er nem eller hurtig. Men det er også tydeligt, at Anna er en pige, der ved hvad hun vil og ikke lader sig slå ud af lidt modstand.

Efter intens træning i en skov, fik Anna arrangeret et fotoshoot og præsenterede sig igen for bureauet med det nye resultat. Og ligesom moden ændrer sig, gjorde Annas held det også.

annavs verden(mode)

”Jeg tror det er vigtigt ikke kun at tænke sig om. Men også at føle efter. Selvom det er ærgerligt at sige nej, skal man også glæde sig ved, at man stod fast. Det er fedt at have en følelse af at man gør noget.”

Anna vidste, at hun havde taget sit første skridt i jagten på drømmen. Men hun vidste også, at drømmen skulle give dyrene en stemme. ”Da jeg løb rundt i den skov, var det ikke særlig sjovt. Faktisk var det rigtigt hårdt. Men jeg løb, og jeg tænkte Anna! Du gør det her fordi du gerne vil redde nogle dyr, du vil gerne være model og du vil gerne have, at folk skal lytte til hvad du siger”. Historien ligger flere år tilbage, men mindet frembringer et smil på hendes læber. Det er ikke ofte man møder mennesker, der lægger bånd på deres drømme for at pointere et standpunkt. Og slet ikke i modebranchen. Hun rømmer sig og bliver mere alvorlig. ”Folk reagerer forskelligt, og det er heller ikke altid nemt at stå fast”, bemærker hun. Allerede ved det første shoot, skabte holdningen om pels problemer. Fotografen var stresset og piskede rundt på settet. Anna var nervøs, forventningsfuld og spændt. ”Jeg møder op, og jeg havde glædet mig rigtig meget. Og det første fotografen siger er, at han ville have haft en langhåret model”. Forvirringen kan endnu spores i hendes stemme. Det blev ikke bedre, da en pelskrave smøg sig om den jakke, som Anna skulle have på. Da hun sagde fra, gik fotografen amok. Situationen blev helt kaotisk og alle for rundt. Anna var bare 17 år gammel. Alle omkring hende var i vildrede, men hun stod fast ved sin beslutning. De måtte iklæde hende et andet sæt tøj, før fotografen kunne dirigere. ”Han blødte også op, da vi først kom i gang”, tilføjer hun og ler.

Da samtalen falder på de økonomiske konsekvenser, bider Anna sig i læben. ”Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange penge jeg er gået glip af” griner hun henkastet, før hun fortæller, at hun dog aldrig ville have kunne leve med alternativet.

KOMPROMIS ER IKKE EN LØSNING - Føler man sig aldrig alene med sine holdninger? Hun smiler og hendes stemme bliver rolig. ”Helt sikkert. Jeg føler mig meget alene i den her verden”. Hun forklarer, hvor frustrerende det er, at møde andre med samme holdning, men som alligevel aldrig ville kunne sige nej til et job. I modeverdenen er konkurrencen hård og sommetider kan det betyde, at drømme kommer før overbevisning. Inden stemningen bliver trykket, fortæller Anna, hvordan det også kan føles positivt, når man står med noget

alene. ”Jeg har engang måtte fortælle en makeup artist, at jeg ikke kunne have det tøj på der var planlagt, fordi jeg ikke ville gå med pels. Hun svarede, at det var sejt og at hun selv var meget imod det. Det var også problematisk for hende, da mange makeupbørster er lavet af pels. Men hun sagde, at man er nødt til at tage de jobs som man blev tilbudt. Og jeg kunne godt forstå hvad hun mente, men for mig ville det alligevel betyde, at jeg skulle gå alt for meget på kompromis med mig selv og min overbevisning.”

TO VERDENER - Hvordan får man modet til at stå ved sine principper? ”Jeg tror at modet kommer indefra. Og jeg tror også det er forskelligt, hvor meget mod man har.” Anna mener, at der er mange der sammenligner karrieren, med det de ser på TV. Programmer, som Top Model, skildrer en verden der kræver, at modeller skal være villige til at gøre hvad som helst, hvis de vil overleve i branchen. Hun tilføjer også, at den virkelige verden ikke altid hænger sådan sammen. Hun griner lidt, men man kan se, at hun taler af erfaring. ”Jeg forstår godt, at det kan være svært at sige fra”. Hendes øjne får et betænksomt udtryk og hun tager en kort indånding før hun fortsætter. ”Det er også et fedt job, men det er jo ikke hvem jeg er. Den jeg er, det er jo mine overbevisninger, det er min etik og det er mine handlinger. Og det er vigtigere. Så kan det godt være, at der er en forside der går tabt. Men så vinder man til gengæld en masse selvrespekt”.

- Gør det en forskel, hvis man gør opmærksom på sin holdning? Annas øjne får igen et selvironisk udtryk. Hun griner lidt og fortæller, at hun med årene er kommet mere ned på jorden, og måske også er blevet lettere at tale med. ”Tidligere har jeg haft svært ved at forstå, hvordan man bare kunne lukke øjnene. Nu tror jeg bedre jeg kan forholde mig til, at folk sommetider har nogle større problemer i deres eget liv. Så udvikler man en slags ’skærm’. Sådan er de fleste mennesker bare bygget. Men der er jo også nogen, der ikke tror at de er en del af verden. Og det er en lidt sjov tanke. Særligt når det kommer til modeverdenen. For det er jo en endnu mindre verden på en eller anden måde. Men ens holdning har altid en betydning. Det er ligegyldigt om man er alene. Det betyder altid noget”.

Hun forklarer hvordan TV har en kæmpe effekt på, hvad folk skal mene. “I Danmark er modeverdenen relativt lille, så al sendetid har betydning”. Hun uddyber ”Linse Kessler er et godt eksempel. Særligt når det kommer til pels. Det er ikke sikkert man kan relatere til hendes person, men man holder med hende. Og det er en øjenåbner, der trækker folk med. Og sådan er det også i modeverdenen. Så snart der er nogen der siger fra, så betyder det noget”.

AT PLANTE FRØ- Har modeller en stærkere røst i dag? Anna nikker bestemt. Hun forklarer, at internettet, ligesom TV, har fået større betydning. Der er mange modeller, som har følgere på forskellige blogs og sociale medier, som Facebook og Instagram. ”Sociale medier giver følgerne et indblik i vores hverdag. De rejser vi kommer på og de mennesker vi møder. Man føler sig nok mere som en del af fashionlivet, når man kan se det for sig. Og på den måde har vi en stærkere røst.”

HÅB FOR FREMTIDEN- Hvordan tror du fremtiden ser ud? Anna smiler, og hendes blik er fortrøstningsfuldt. Hun mener, at mennesket hele tiden favner bredere, og at syntetisk pels så småt er ved at vinde indpas på markedet. Skulle drøm og overbevisning kræve en kompromis, mener hun, at det er vigtigt at kigge indad. ”Jeg startede med at løbe rundt i en skov, fordi jeg gerne ville hjælpe nogle dyr. Og nu sidder jeg her og fortæller om det. Et eller andet sted er modeverdenen jo bare en mindre verden. Og man kan godt forsøge at rykke lidt på den verden. Jeg kan måske ikke gøre så meget i den globale verden, men så er der jo lille modeverden Danmark. Og der rykker jeg måske lidt mere.”

TEMA:

KAMPENMOD

BURETFra den dag det blev lovligt at holde burhøns i Danmark har diskussionen

været intens. I et kapløb om effektivitet har man glemt, at det er levende

dyr, som man har med at gøre. For første gang i lang tid, har de som kæmper

for hønerne fået vind i sejlene. Mød 3 mennesker der kæmper for dyrene

forskelligt: I marken, ved kølemontren og i laboratoriet.

ILD

SJÆ

LE

N

ANIMA: Hvordan foregår det, når du redder burhøner?

LINA: Når burhønerne er blevet reddet, skal vi have fundet dem nogle nye hjem. På vores facebookside, Næsby Hønseri, vælger vi nye familier til hønsene. Vi har I forvejen selv 16 eks-burhøner, men heldigvis er der mange andre, som også gerne vil give burhønsene et nyt og godt liv. Så fylder vi bilen op med flyttekasser, som vi kan transportere hønsene i, og herefter kører vi ud til ægproducenten.

Til at starte med, var det bare min mand og jeg. Men med tiden har vi fået hjælp fra andre dyrevenner. Når hønsene er hentet, bliver de sat fri i en midlertidig hønsegård, indtil de bliver hentet af deres nye familier.

Hvordan ændrer en høne sig fra du får den, til den har vænnet sig til at leve et mere naturligt liv hos dig?

Det mest bemærkelsesværdige er den for-andring der sker, både med dens adfærd og dens udseende. I de første par dage er der mange høns, som bare står stille næsten uden at røre sig. Det virker ikke til, at de helt forstår, at de nu pludselig kan bevæge sig. Men efter lidt tid oplever vi, at de bliver mere bevidste. Langsomt udfolder de sig og viser naturlig

adfærd.

Det har de jo aldrig kunnet i burene.

Pludselig får de travlt med at prøve en masse nye ting. De vil skrabe i jorden og støvbade. De vil gerne ligge i græsset og mærke solens stråler varme deres kroppe. Det er altid en stor og rørende oplevelse at se en burhøne skrabe i jorden for første gang i sit liv. Det ser på én gang akavet ud og samtidigt er det tydeligt, at det for hønen er det mest naturlige i verden. Med tiden oplever vi, at de begynder at opføresig mere og mere som “rigtige” høns. Og efter lidt tid, er det som om, at de altid har været frie.

De fleste af hønerne ser meget hærgede ud, når vi henter dem. I landbruget er det almindeligt, at hønsene plukker fjerene af sig selv og hinanden, i frustration over at leve som de gør. Vi har før set høner, som har været næsten helt nøgne, og som mest af alt har lignet døde kyllinger fra en køledisk. Men ligeså snart de er kommet ud af burene og kan leve under mere naturlige

forhold, holder fjerplukningen op. Det er i hvert fald, hvad vi oplever

og det er en fantastisk forvandling, at være

vidne til.

Hvad er det folk bliver mest overraskede over, når de første gang rigtigt lærer en høne at kende?

Mange bliver overraskede over, at hønsene har personligheder. Ligesom f.eks. hunde og katte, har høner meget forskellige personligheder, og så er de slet ikke så dumme som mange går rundt og tror. Høns er søde og nysgerrige dyr med komplekse sociale liv, og de vil gerne være sammen med os mennesker. Vores egne høner kommer løbende hen til os, når vi kommer ud til dem i haven. De fleste af dem er endda glade for at blive holdt og nusset. Når folk rigtigt lærer en høne at kende, opdager de, at høns er små individer med deres helt egen personlighed. Derfor bliver det tydeligt for dem, at den måde som høns behandles på i landbruget er helt uacceptabel.

Hvad ville du mest ønske, at folk vidste om hvordan høns bliver behandlet i landbruget?

Jeg ville virkelig ønske, at folk vidste mere om høner og om deres behov. Den måde som høns lever på i landbruget er dybt problematisk. Om de lever i bure eller går i store flokke, er dette et unaturligt og utroligt stressende liv for en høne. Jeg håber også at der kommer fokus på de millioner af nyudklækkede hanekyllinger, som hvert år aflives på de danske rugerier, fordi hanner erværdiløse for ægindustrien.

Paradis er på jord. Ihvertfald hvis man er tidligere burhøne, og har fået nyt hjem i Linas baghave. Her er trådburet skiftet ud med frisk luft og græs under fødderne.

LINAS PARADIS

Anima har altid arbejdet med denne problemstilling, fordi burhøns er blandt de dyr, som uden tvivl har det allerværst i landbruget. I 2009 gav vi Irma en pris for at være de første på banen til at stoppe salget afburæg, og vi har gennem mange år haft en kampagne der skulle påvirke REMA1000til at stoppe salget af buræg, ligesom Kvickly nu har gjort det. Indtil videre uden held.

LANDBRUGET RASEDEKvicklys udmelding fik hurtigt ægprodu-centerne på banen. Nogle fremturede med dommedagsprofetier om, at æg ville blive så dyre, at ingen længere ville have råd til dem. Andre krævede at forbrugere fik frit valgpå alle hylder uden noget hensyn til dyre-velfærden.

IKKE ALLE BURÆG FJERNES NU Ifølge Coop, som ejer Kvickly, kommer man fortsat til at sælge buræg i de andre kæder som firmaet ejer. Selvom kædens direktør for ansvarlighed, Anna Lise Mortensen indrømmer, at det ville være et naturligt næste skridt. Men lige nu ville

KVICKLY

Det var en fantastisk sejr for dyrene, da Kvickly annoncerede, at kæden ikke længere vil sælge buræg. Irma havde været alene med den holdning i små 20 år, men så meldte en endnu større aktør sig på banen og satte gang i en debat. Kvickly har 76 varehuse i Danmark, så der er tale om et stort skridt for dyrene.

FO

RB

RU

GE

RE

N

BURHØNSBEFRIER

det betyde, at der ikke blev produceret nok æg fra alternative produktioner. Altså hvis danskerne skal spise lige så mange æg, som de gør i dag.

Ifølge Anna Lise Mortensen vil “Coop ikke vende ryggen til den store del af danskerne, som stadig ønsker buræg”.

Men behøver man egentlig overhovedet at spise æg, hvis det betyder at høner skal leve i små bure hele deres liv? Svaret er vel, at vi mennesker har et valg, og når man vælger buræg kan det kun lade sig gøre ved slet ikke at tænke på dyrene.

Der ligger stadig en stor opgave for alle dyrevenner i at oplyse om, de triste forhold, som burhøns lever under. Kvicklys beslutning viser, at det er muligt at ændre på tingene.

Det er bl.a. kundernes holdninger der har medvirket til, at der ikke længere er buræg i Kvickly. Men vi skulle gerne nå til et sted, hvor folk ikke følte, at det var nødvendigt at påtale og hvor virksomhederne så indad og tog stilling til hvorvidt de var villige til at stå inde for burhønsenes forhold.

Man håber med andre ord, at dette startskud vil få danskerne til selv at fravælge buræg helt og holdent.

klukkluk

kluk

pip

- Eline Kristensen, Animas formand

“Kvickly har taget et fornuftigt skridt. Men det endelige mål, er ikke nået med denne beslutning. Men det kommer til at gøre en enorm forskel. Hver enkelt høne skal leve indespærret i et lille bur i alle døgnets 24 timer for at lægge et æg. I en stank af ammoniak, presset op mod trådnet og stående på trådnet, befinder hønen sig time ind og time ud.For hvert eneste dyr der bliver sparet for den skæbne er det en sejr, og det skal vi huske på, og kæmpe videre for at ingen dyr skal leve sådan”

Kampagner for at stoppe brugen af burhøns har foregået i årtier. Dyrevenner har protesteret og boykottet og sammen er man nået langt. I Danmark er det under halvdelen af de æg der sælges, som bliver lagt af høns i bure.

Kampagner fra dyreværnsorganisationer har altid fokuseret på at erstatte buræg med andre typer æg. Men for iværksætteren Josh Tetrick er svaret et helt andet. Han mente vi havde brug for nye løsninger, der gør det unødvendigt for os at holde millioner af høns i bure, eller at holde høns på anden vis. For hvad bruger vi egentlig æg til, når vi laver mad? Og kunne man opnå samme resultat på en anden og bedre måde?

BARNDOMSVEN STARTEDE EN FORANDRINGTankerne blev plantet hos ham, af hans barndomsven Josh Balk. De plejedeat spille baseball sammen, og da Josh blev optaget af dyrevelfærd, og senere kom til at arbejde for organisationen HSUS, der oplyste ham om burhøns elendige forhold, besluttede han sig forat gøre noget ved sagen.

Med en videnskabelig tilgang ville Tetrick ændre verden med et lysegrøntpulver han kaldte “Beyond eggs”. Pulveret blev udviklet af firmaetsvidenskabsmænd og kokke efter, de

IVÆ

RK

SÆ

TT

ER

EN

FREMTIDENS ÆGhavde testet 287 planter. Det består bl.a. af ærter og rapsolie. En version af pulveret kan bruges til at erstatte æg i bagværk, en anden kan bruges som mayonnaise. Produktet er uden problemer i forhold til dyrevelfærd og miljø, og så er det endda billigere endhønseæg.

Målsætningen er klar. Over de næste 5 år vil firmaet sikre, at 1/3 af alle burhøns forsvinder, fordi firmaer i stedet vil bruge Beyond Eggs.Ved at studere nøjagtigt, hvilke kemiske stoffer i æg, der gør æg gode som bindemiddel eller smagsforstærker i forskellige retter, har holdet hos Hampton Creek Food eftersøgt de samme kvaliteter i planter. Det harikke været en let proces, men nu er firmaet tilsyneladende tæt på at slåigennem. Investorer har bakket op med millioner af dollars, og stifterenaf Micrsoft, Bill Gates, har udpeget firmaet som en ledende kraft inden forudviklingen af ny mad.

Spørger man ledere i æggeindustrien, er der opbakning til Tericks vision. Terrence O’Keefe er redaktør på landbrugsbladet WATTag.net, ogifølge ham er erstatning af æg med planteprodukter, faktisk uundgåelig.

“Konkurrence fra æggeerstatninger er en god måde at minde ægproducenter om, at folk ikke behøver at spise æg; - de harvalgmuligheder,” siger O’Keefe.

Hvordan er et produkt som Beyond Eggs i forhold til ernæring?

Jeg vil sige, at det er sundere. Man undgår alle de problemer der kan være med fødevaresikkerhed, og man undgår kolesterol og de allergener, som æg har. Der er ligeså meget protein i vores produkt, men ingen spiser småkager for at få protein.

Er der mange, som kan smage forskel på jeres produkt og æg fra høns?

For det meste kan folk godt smage forskel, og de kan bedre lide vores. Smagen kommer lidt mere frem i produktet. Du kan eksempelvis smage chokoladen i en småkage bedre, og de kan bedre lide smagen af vores mayonnaise. Det er ikke en skræmmende mayonnaise, da det er ikke noget som er lavet i et laboratorium. Det er bare en virkelig god mayonnaise, som har en konkurrencedygtig pris og ikke indeholder kolesterol.

Tror du at produkterne fra Hampton Creek kan erstatte nogle af de æg, som bliver lagt af burhøns i dag?

Det kan erstatte dem alle. Vi ønsker at reducere antallet af høns i bur-hønseanlæg i løbet af de næste 5 år. Vi ønsker at stoppe lidelsen for dyr i ægindustrien.

Hvad er jeres langsigtede mål for firmaet?

Vores håb er, at når folk tænker på mad om 7 år, så er vi et af de firmaer som folk nævner, der er med til at udvikle vores system - som fremstiller millioner af kg - tusinder af produkter - af fødevarer der respekterer dyr og som respekterer miljøet. Vi vil ikke kun findes i USA, men også i undergrundsbanen i Beijing, på gaderne i Lagos, Nigeria og ude på landet i Alabama, hvor jeg selv er vokset op.

Vi ønsker at blive det mest værdifulde selskab i hele verden.

INTERVIEW MED DIREKTØREN FOR BEYOND EGGS:

Når de pludselig ser store billeder fra slagterier i aviserne presser en ubehagelig virkelighed sig på. Mange kan ikke lide, hvad der ser og har nu fået deres første indblik i den brutale virkelighed, som dyrene bliver udsat for på slagterierne.

Under debatten om halalslagtning har Anima oplevet en eksplosiv stigning i antallet af bestillinger på vegetariske startpakker. Fra første juli og frem til i dag har over 1000 danskere bestilt et gratis vegetarisk starter kit fra foreningen, for at sige farvel til kødet. Hæftet indeholder information om at spise kødfrit og har tips om ernæring, opskrifter og nye indkøbsmuligheder. Det er en 10-dobling af de bestillinger foreningen normalt får i samme periode.

"Når folk finder ud af, hvordan dyr bliver slagtet er det for mange en øjenåbner til en brutal virkelighed, som står i modsætning til deres værdier" udtaler Animas kampagnechef Joh Vinding og fortsætter "Når man dræber dyr på samlebånd vil der altid være problemer med dyrevelfærden uanset om

slagtningen er halal eller ej. Helt konkret accepterer man f.eks. bedøvelsesmetoder, som man ved ikke virker optimalt fordi det er mest økonomisk. Det er den slags kynisme, der får mange som bekymrer sig om dyrevelfærd, til at skære ned på kød eller droppe det helt".Men det er ikke kun slagtningen, der får folk til at spise mindre kød.

"Når kødet pludselig får et ansigt begynder mange at tænke over, at det faktisk er dyr vi spiser. Dyr der måske ikke er så forskellige fra hunde og katte, men som bliver behandlet på en helt anden måde. Det oplever vi klart sætter nogle tanker i gang, fordi danskerne generelt rigtig gerne vil behandle dyr godt og kun de færreste ville sætte tænderne i Fido. De kommer til at tænke på, hvad der egentlig er forskellen", forklarer Joh Vinding

Debatten viser, at oplysning er vejen frem. Det lader til, at mange desværre ikke ved, hvordan dyr bliver opdrættet og at landbruget ville se anderledes ud, hvis det skulle afspejle befolkningens ønsker om, hvordan dyr skal behandles.

Halal-

gør ostil

debat

Anima har oplevet et utroligt positivt udfald af debatten om halalkød. Flere mennesker tænker over, hvordan dyr lever og dør i landbruget.

vegetarer

Slagtning af dyr vækker

stærke følelser. For nogen

er det noget de helst slet

ikke vil tænke på, andre

vil helst tro, at dyrene har

det godt.

Religiøs slagtning har kniven på strubenBEDØVENDE LIGEGYLDIGHEDI Danmark har debatten om at slagte dyr efter religiøse forskrifter været rejst flere gange. Men der har aldrig været samlet et flertal i folketinget til at forbyde slagtning uden bedøvelse. Den muslimske halalslagtning og den jødiske schächting foregår sommetider uden bedøvelse.

Debatterne har været ophedede og modstandere af slagtning uden bed-øvelse, er blevet skudt i skoene, at deres ønske er motiveret af racisme og diskrimination. Arne Melchior talte i 1999, om at lovforslaget fra SF nærmest var jødeforfølgelse:

“Hvis lovforslaget mod rituel slagtning vedtages, så vil jeg som jøde importere mit kød, hvor dyret er slagtet efter mine religiøse forskrifter. Hvis der bliver ned-lagt importforbud mod denne slags kød, så emigrerer jeg, idet jeg ikke har i sinde at blive vegetar”.

Forslaget blev ikke vedtaget og i dag er det stadig muligt for fødevareministeren at give tilladelse til at dyr slagtes uden bedøvelse.

DYREVELFÆRD KOMMER FØR RELIGION Melchior, og de som støtter hans synspunkt, taler meget om deres egen frihed, men desværre siger de ikke meget om, hvordan

det påvirker dyrene. Som dyrevenner er det jo det spørgsmål, der altid må være det vigtigste.

Hos Anima er vores holdning klar. Menneskers frihed til at tro og gørehvad de vil, kan aldrig blive en frihed til at behandle andre levende væsner dårligt. Derfor bør slagtning uden bedøvelse selvfølgelig ikke være tilladt. Danmark burde heller ikke tillade at der blev importeret kød fra dyr, der blev slagtet uden bedøvelse i andre lande. Fødevareministeren overvejer nu igen et forbud mod slagtning uden bedøvelse.

HVIS SLAGTERIER HAVDE GLASVÆGGENår debatten alene omhandler slagtning uden bedøvelse, i forhold til slagtning med bedøvelse, er der et meget vigtigt spørgsmål som overses. For er det sådan, at dyr som slagtes med bedøvelse ikke oplever nogen lidelse?

Linda McCartney sagde engang, at hvis slagterier havde glasvægge, så ville alle være vegetarer. Ser man nærmere på de systemer, som bruges på nutidens industrislagterier, står problemerne på spring.

Da EU i 2004 vurderede slagtningen af dyr, fandt man ud af, at 10% af alle slagtekyllinger, i de store slagterier, kom til bevidsthed efter de var blevet bedøvet. De oplever altså at bløde ihjel eller endda

at få skåret halsen over, mens de er ved bevidsthed. I Danmark slagtes over 100 millioner kyllinger om året, hvilket vidner om problemets omfang. Selve bedøvelsen giver risiko for forbrændinger. Ingen ved dog nøjagtigt hvor ofte det sker. Men når det finder vej til de videnskabelige udredninger hos EU, er det klart atproblemet eksisterer. Måske mener nogen endda, at det er klogest, hvis man ikke belyser den slags alt for nøje.

Dette er blot nogle af de eksempler der findes på, at slagtning hvor dyr tilsyneladende er bedøvet, faktisk kan være meget problematisk.

En repræsentant for Anima deltog engang i et program på DR, hvor han besøgte et kvægslagteri. Her forklarede arbejdslederen, at bedøvelsen med boltpistol højest måtte fejle i 5% af alle tilfælde. Metoden til at måle fejl var, at slagteriarbejderne selv satte en streg på et papir. Så kan man jo gætte på om de rent faktisk gjorde det.

Men alle er enige om, at dyr i det mindste skal bedøves hvis vi slagter dem. Det er dog de færreste der ved, at de dyr som bedøves ofte lider lige så meget.

I hvert fald hvis de bliver

bedøvet på slagteriet.

Sandheden er mere

kompleks og viser en

skyggeside af, hvordan

vi behandler dyr.

EMTøjlerne holder hans hoved fastspændt. Hans mule er presset ind mod brystet og to metalbid i munden slider i kæbebenet, hver gang han prøver at rette hovedet op. Hans vejrtrækning er anstrengt, for halsen er næsten lukket til af at presse hovedet ind mod kroppen. Tungen smerter i munden af at prøve at holde bidet væk. Nakken smerter af den unaturlige krumning. Nu skal han præsenteres.

Sådan opleves virkeligheden for mange dressurheste. Metoden kaldes rollkur og er en træningsmetode hvor hestens hoved bliver presset ned mod brystet. Forsvarere af metoden påstår, at denne position giver rytteren øget kontrol med hesten.

Under brug af rollkur må hestens enorme lunger presse store mængder luft gennem de indsnævrede luftveje, hvilket gør det svært for hesten at ånde under den ofte intense opvarming. Hesten skummer om munden, fordi dens spytkirtler bliver klemt, og fordi den har svært ved at synke. Træningen kan give hesten en blå tunge, som følge af iltmangel i blodet.

Når hesten forsøger at rette hovedet op, bliver der straks trukket i bidet – en eller flere jernstænger i hestens mund, som hviler på kæbebenet.

Ny Anima afsløring:

I HESTEMISHANDLING

Europamesterskab i dressur anno 2013. Stævnet blev afholdt i Herning og bød på mange forskellige og flotte opvisninger. Men bag showets facade gemte stævnet på en ubehagelig praksis – en praksis som rytterne bruger til at vinde konkurrencer, men som er forbudt og smertelig for hestene.

“Jeg personligt, mener helt klart, at det er dyrplageri at træne heste ved at tvinge dem til at gå sammenkrummet.....Det er kun rytterne, der ikke er enige med forskerne.”

- Jan Ladewig, Professor i dyrevelfærd og etologi ved Københavns Universitet

Det er ikke unormalt at heste under rollkur har sår i mundvigerne fra den hårde træning.

ROLLKUR RODFÆSTET I HESTEVERDENEN

Metoden blev især anvendt op gennem 80’erne og har spredt sig til store dele af den professionelle rideverden. Over flere omgange er rollkur blevet forbudt, ofte på baggrund af store protester, men hver gang er denne praksis fortsat under et nyt navn.

I ridesporten er der stor prestige forbundet med at vinde. Nogle topryttere vælger at sætte alt på spil for at sikre førstepræmien – også på bekostning af hesten. Samtidig møder de stiltiende accept fra de officielle kontrollanter, der netop skal stoppe den slags. Resultatet er, at rollkur foregår helt åbenlyst til stævner som dette års EM.

TUSINDVIS AF DANSKERE SIGER STOP

På baggrund af vores afsløring af forholdene for dressurheste under EM, har vi samlet, og samler fortsat, tusindvis af underskrifter for at få stoppet brugen af rollkur.

NU KRITISERES ECCO FOR AT SPONSORERE DRESSUR

Hovedsponsoren for EM i dressur var den danske skotøjsproducent Ecco, som flere gange har sponsoreret dressurstævner. Anima har nu taget initiativ til at starte en underskriftsindsamling for at bede Ecco droppe sponsorater til dressursporten, så længe hestene behandles så dårligt af rytterne.

I en pressemeddelelse udtalte kommunikationschef hos Anima, ThorbjørnSchiønning, følgende::

“Optagelserne fra EM i dressur viser med al tydelighed, at hestene udsættes for overgreb. Stævnets vagter skred ikke ind, da rytterne helt åbenlyst tog de kontroversielle træningsmetoder i brug. ECCO bør som moderne og ansvarlig virksomhed omgående droppe sponsoratet af dressur, så længe man benytter den form for træning i sporten”

”De optagelser jeg har set fra EM-stævnet i Herning dokumenterer efter min mening, at flere af hestene udsættes for rollkur. På trods af at rollkur ikke er tilladt under stævner, sker det desværre stadig – til stort ubehag for hestene” - Jan Ladewig, Professor i dyrevelfærd og etologi ved Københavns Universitet

GIV HESTENE EN STEMME!

I skrivende stund har over 7.000 dyrevenner hjulpet med deres underskrift. Men Ecco har brug for at høre fra mange flere dyrevenner!

Du kan stadig hjælpe hestene! Gå ind og støt kampagnen med din underskrift:

anima.dk/stop-rollkur

VI VIL GERNE

INSPIRERE DIGTIL EN GRØNNERE LIVSSTIL

FÅ TILSENDT ET GRATIS VEGETARISK STARTER KITVi vil gerne gøre det så nemt som muligt for dig at komme i gang med en dyrevenlig livsstil - derfor har vi lavet et gratis hæfte med alle de bedste tips!

Bestil hæftet ved at sende en SMS til 1204 med teksten: Veg

Download: anima.dk/vsk

Hver dag oplever flere og flere mennesker en stor glæde ved at spise mere grønt. Udover at det gavner dyrene, har en grønnere livsstil også en positiv effekt på vores planet, da kødproduktion er enormt ressourcekrævende. Videnskabelige undersøgelser har tilmed vist at et lavere kødforbrug kan forbedre vores helbred.

DOWNLOAD GRATISKOGEBOGHar du fået lyst til at spise mere vegetarisk? Vi gør det let for dig at komme i gang! Snup den gratis kogebog “Grøn Glæde”.

Download gratis på:

anima.dk/grønglæde