Du er gaven

Marianne Leer - Du er gavenMarianne LeerDu er gaven

Marianne Leer - Du er gaven

4 Forord 5 Velkommen

6 Et liv med Gud Den anden oplevelse kommer ud fra en dyb ensomhed En måde at leve sit liv Gud som referenceramme ”If you can dream it, you can do it”

10 Identitet/kaldelse Guds billed af mig kan ændre min verden Er jeg elsket? Gaven i dig

13 Passion/bestemmelse Om at give sin gave Et liv med mening

17 Ritual Det hellige rum Marianne og Guds møde

20 Afslutning

Indholdsfortegnelse

2


L

ayou

t og

illustration: Sara Holm

Foto: Israfel Abainz

a

Layout og illustration: Sara [email protected]

Foto: Israfel [email protected]

3


Du er gaven!Marianne Leer har vandret ad lange veje. Hun har ledt, hun har søgt, - og hun har fundet! Hun har fundet ud af, at det, hun leder efter, får hun, ved at give det til andre. Ved at give kærlighed, - får hun kærlighed. Ved selv at være en gave, - får hun gaver. Egne erfaringer fører hende således i Frans af Assisis fodspor, når han siger: ’Den, som giver, han skal modtage. Ved at glemme sig selv, finder man sig selv. Ved at tilgive andre, får man selv tilgiv-else. Ved at dø, opstår man til evigt liv!’ Det liv, Marianne herved har fundet, ønsker hun, at andre også skal finde. Derfor har hun skrevet denne lille bog. Hun har ikke ladet sig standse af sine manglende evner indenfor skrivning. Dette øger kun bogens charme, og derved viser hun os alle, at vore mangler aldrig er en hindring for Gud. Frimodigt øser hun af sin smerte og sin glæde, for at give inspiration til DIG om selv at gå på opdagelse med Gud.God rejse! Hanstholm, den 4. februar 2010.

Inge Merete GrossSognepræst

Forord

4


Mit håb er, at du må erfare dig elsket, så du bliver fri til leve det liv, der venter på dig.Helt fra barn har jeg haft denne indre kamp om at slippe fri fra fordomme og ”burde/ skulle” - kul-turen. Jeg tror, at Gud har skabt mig til et liv i frihed igennem Hans kærlighed. Gud arbejder ikke med nogen skjulte forventninger om, at jeg bør noget. Han kalder mit hjerte til at se verden igen-nem Ham.

Inderst inde har jeg haft en fornemmelse af, at kærligheden er vigtigst: at kæmpe for den svage. At kæmpe for retfærdighed. At tro på det gode, men hvordan gør man? Hvordan lever man i kær- ligheden? Min vej til at erfare Guds kærlighed har indimellem været hård, ensom og slidsom. Jeg håber, min erfaring kan hjælpe dig til at erfare, at Gud er levende, og at du oplever, hvor værdifuld du er i Hans øjne.

En vinteraften gik jeg en tur ved stranden. Jeg oplevede en tomhed og havde svært ved at finde Gud. Det var ikke nyt. Denne følelse havde jeg haft i en del år, dog havde jeg før dulmet den med tv, venner og mad. Men denne aften blev måske alligevel starten på en ny begyndelse. Pludselig fik jeg et glimt af evigheden. Jeg fik øje på månen. Jeg oplevede, at det var Guds milde og blide øje, som så mig. I et glimt erfarede jeg, at Gud var med mig. Han ville mig og havde omsorg for mig.

Denne bog er en tak til Gud, der er mig nær. Ligeledes til de mennesker jeg omgiver mig med. De og Gud har været med til at forvandle mit liv. Så jeg oftest lever mit liv i frihed med kærligheden som ramme.

Som barn fik jeg at vide, at jeg var dårlig til dansk, og det har jeg troet på siden da. Nu vil Gud vise mig en anden verden. Han kan bruge mig til at skrive for at vise Hans styrke i min magtesløshed. Handler jeg ikke på dette, som ligger mig naturligt, vil jeg blot lade noget af mig selv dø. Når jeg handler på de ting, der ligger lige for, lever jeg livet fuldt ud. Hvis der ikke er nogen, som kan lide det, jeg skriver, er det bedre for mig at have prøvet og få udvidet mine grænser end at vente på, at nogle opdager mine evner.

Derfor skriver jeg denne bog, fordi jeg følger stemmen. Ånden i mig. Den, som kalder mig ud på det dybe vand.

Om jeg er bange? ”JA! Hvad vil andre ikke tænke? Har jeg virkelig evner til dette?”Frygten kommer, når vi tager nye skridt. Det er helt naturligt, fordi vi kommer væk fra vores kom-fortzone. Når komfortzonen skal udvides, så bliver vi bange, fordi vi ikke har erfaringen i det nye.

Velkommen på rejsen, for jeg går ud fra, at du ønsker at møde Gud og leve med Ham?

Velkommen

5


To af mine afgørende møder med Gud, den første var min opdagelse af Gud.

Jeg har helt fra barnsben vidst, at der er mere mellem himmel og jord. Det blev først virkeligt for mig, da jeg som teenager arbejdede i Tyskland. Jeg arbejdede på et pensionat, hvor de fleste ansatte var kristne; også bestyrerparret. De havde en praksis med kristendom, som jeg ikke kendte. De læste f.eks. i Bibelen. Jeg havde ikke taget min Bibel med, da jeg meget sjældent havde læst i den, hvis jeg nogensinde havde gjort det. Jeg fandt ud af, at det var god tone at have sin Bibel lige ved sin side, så jeg fik min forældre til at sende den til mig.Men det mest fantastiske var, at Bibelen lige pludselig blev levende for mig. Fra at have været en gammel bog, som min mormor holdt meget af, blev det en bog, som jeg mødte Gud igennem og blev inspireret af. Hvem har ikke brug for en Gud, når man er 17 år og rejste til Tyskland med et 5-tal fra sin tyskeksamen, og var omgivet af tyskere og heldigvis én dansker ?

Jeg fik virkelig fred, når jeg læste i Det nye Testamente. Jeg oplevede en kærlighed, som jeg ikke havde oplevet så stærkt før. En kærlighed, som udholder alt. Jeg læste om Gud og erfarede Gud. Samtidig spejlede jeg mig i de mennesker, som jeg omgik. Oftest kunne jeg se denne kærlighed i folk, men andre gange synes den helt væk. Jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, om kær-ligheden virkeligt kan udholde alt og aldrig fejler. Dette spørgsmål blev især tydelig i konflikter og uoverensstemmelser. Det gjorde ondt at se, men jeg vidste ikke hvordan, jeg skulle bringe kær-lighed ind i disse situationer.

Mit møde med Gud i Tyskland blev grundlaget for mit liv med Gud. Jeg vidste, at jeg var kaldet af Gud til at leve sammen med ham. Men hvordan kan jeg vise mildhed, selvom jeg føler vrede? Hvordan bringer jeg hans kærlighed videre til andre?

En dyb ensomhed

Da jeg var i tyverne, kæmpede jeg med mig selv og min ensomhed. Bibelen, som var levende for mig i Tyskland, var lige pludselig blevet en død bog. Gud, som jeg prøvede at snakke med var langt væk. Indimellem tvivlede jeg på, om Han dog var der.

Der gik mange år, før jeg fandt ham, eller jeg vidste, hvordan jeg fik en relation med ham.Jeg var på lejr og på en scene stod en newzealænder. Hun var helt frimodig og fyldt medpower. Hun ramte med det samme noget i mit hjerte. En lethed med Kristus, som om livet med Ham er en leg. Hun fortalte, at vi indimellem har så mange regler for, hvordan man skal være sam-men med Gud man lukker øjnene. Man beder med foldede hænder; en masse ydre regler.Men hun havde en vej forbi alle de regler. Vejen var et enkelt spørgsmål. Der er ingen mellemmand, der er ikke nogen forventninger. Det er lige til:

”Hvor er Gud for dig?”

Da jeg fik det spørgsmål, begyndte jeg at græde. Jeg mærkede Ham. En fornemmelse i brystkassen af fred, og at jeg er elsket. Pludselig var det irrelevant, hvor længe jeg havde været ude af denne erfaring. Nu var Han nær. Jeg vidste dette vil ændre mit forhold til Gud, og det har det gjort.

Et liv med Gud

6


I dag er mit vigtigste spørgsmål til mig selv, når jeg kører mig selv ned i en negativ spiral:

”Hvad tænker Gud om mig?”

For tænker Han virkelig, at jeg er ikke er værd at elske, når Han har ofret sig selv igennem hans søn. Han sendte sønnen Kristus til denne jord, hvor han døde, så du og jeg kan få fællesskab med Gud. Når jeg stiller mig selv det spørgsmål, bliver jeg oftest glad. Jeg kommer til at smile over hele ho-vedet, fordi jeg mærker Hans tilgivelse og omsorg, som giver mit hjerte ro.

Ja, Han er nær! Selvom jeg indimellem oplever alt muligt andet.Gud kalder mig først og fremmest til at være mig selv. Han nyder, når jeg tør stå ved mig selv.Dette er Guds passion/bestemmelse, at jeg bringer den kærlighed videre, som jeg selv har fået. Ikke igennem noget bestemt smart program, men simpelthen ved at møde hvert menneske med de ord, handlinger, den omsorg, mildhed og tålmodighed, som jeg selv har fået.

Når jeg tør være mig, er jeg den gave til verden, som Gud har tænkt.

En måde at leve sit liv

Gud, hvem er han så?Jeg har været deltager på et kursus, der hedder ”Love Works”, som handler om ydre og indre for-vandling. I den proces lærte jeg noget helt konkret om Gud. Gud er kærlighed.

”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.” 1

Når Gud er kærlighed, må Han også være tålmodig, mild, tåle alt, tro alt, håbe alt og udholde alt. Da det gik op for mig, kunne jeg pludselig se Gud mange steder i mit liv og i andres. Når jeg står i kø i supermarkedet, kan jeg godt blive utålmodig, men vil jeg vise et afglans af Gud, må jeg have mod til at tåle at stå i kø og lade andre spejle sig i den tålmodighed, jeg afspejler.

Jeg må forvandles, før jeg kan bringe en af kærlighedens 6 kendetegn. Jeg kan ikke bringe mild-hed, når jeg er sur. Jeg må søge Gud, så han kan forvandle min surhed. Jeg kan vælge at forblive sur, eller jeg kan lade mig forvandle og blive mødt af kærligheden igen og derefter give den videre. Sådan kan man arbejde med hvert af tegnene på kærligheden. Det bliver en måde at leve sit liv på.

Et redskab ind i det er at gøre følgende:

1) At erkende situationen

2) At ændre din forventning i samspil med Gud

3) At handle efter den nye forventning

Redskabskassen

7


Gud som referenceramme

”og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke. Dernæst kommer: Du skal elske din næste som dig selv. Intet andet bud er større end disse.” 2

Dette er det dobbelte kærlighedsbud.

Det er det bud, som er pålagt os, når vi vandrer sammen med Gud. Jeg har længe vidst, at dette er måden at leve sit liv, men ikke hvordan. Kristus kalder os alle til at leve det dobbelte kærligheds-bud i praksis. Det er det, Han lever sit liv ud fra. Det bliver rammen for Hans og vores liv. Det er en ramme af kærlighed.

Det var først, da jeg havde taget en coach-uddannelse, at budet begyndte at tage mere konkret form. Jeg coachede en mand, Søren. Processen var gået i stå. Han så den ene forhindring efter den anden. Pludselig kom spørgsmålet ud af min mund: ”Hvad tænker Gud om dig?” Søren fik et helt andet udtryk i sine øjne, og sagde: ”Der fik du mig”. Lige i dette nu kunne Søren spejle sig i Gud. Han opdagede, at Gud var ham nær.

Det gik op for mig, hvor meget kraft der er i at bruge dette kærlighedsbud som min reference-ramme. Et bud, der giver mig en ramme for mit liv. En ramme jeg kan spejle mig selv i, når som helst. En ramme, som jeg må bruge til at hjælpe og støtte andre. Budet fortæller mig, at jeg skal elske Gud, fordi Han vil, at jeg har en relation til Ham. Gud elsker mig allerede. Han, som er skaber af jorden og mennesker, kan ikke lade være med at elske mig og dig. Det er Hans væsen at give kærlighed. ”Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i, at han har elsket os.” 3 Vores kærlighed til Ham er en afglans fra Ham. Det, Han så inderligt håber og ønsker, er, at jeg tager imod den kærlighed. At jeg bevæger mig ind i hans kærlighedsramme, og lader mig blive elsket.

Noget af det forunderlige ved Gud er, at jeg er fuldt ud accepteret, som den jeg er. Accept misfor-stås ofte. Vi kommer til at tænke på, at når jeg accepterer, at jeg er single, så er jeg glad for min situation. Accept er ikke lig med, at jeg ønsker mig, at livet skal være sådan. Accept er: ”At jeg ser den virkelighed, som er min, i øjnene”. Når jeg accepterer livet, som det virkelig er, da kan jeg ændre det.

De områder i mit liv, som har givet/giver mig smerte. Kan jeg invitere Gud ind i, derigennemkan jeg blive helet. Oftest i en langsom proces, hvor jeg lærer skridt for skridt at modtageGuds kærlighed. Derigennem oplever jeg en fred i Ham. En dyb fred af at være elsket og være lige præcis den, jeg skal være.

Den fred og heling, som jeg har modtaget, ønsker Han, at andre skal erfare. Jeg må give den fred og heling videre til dem som trænger, på samme måde, som Gud har mødt mig. Fuldt ud accep-teret. Budet er en vekselvirkning mellem at modtage og give. Når jeg modtager, bliver jeg styrket i min identitet. Jeg kan passioneret videregive den kærlighed til andre, fordi jeg er blevet helet.

8


Jeg har virkelig haft svært ved at tro på mine egne evner. Måske er det derfor, at jeg har opøvet mig i at tro på andre. Jeg kan virkelig med fuld ærlighed, se og fortælle om styrken i andre. Dette var jeg også i gang med en aften. En aften, hvor vi fortalte, hvad vores største frygt var. Min største frygt var på det tidspunkt, at jeg skulle blive ved med at være kunderådgiver. Jeg var bange for at jeg aldrig kom til at lave det, som jeg brænder for. Hvortil en veninde sagde til mig selv: ”Jeg håber, at du har den tro for dig selv, som du har for andre.” Sætningen fik mig til at stoppe op og tænke: ”Hvad mente hun med det?” Tror jeg virkelig ikke på mig selv?”

For det gjorde jeg ikke dengang og til tider stadig ikke.Midt i tankemylderet og frustrationen over ikke at tro på mig, kunne jeg bruge Gud som min re-ferenceramme: ”Hvad tænker Gud om mig? Hvad tænker Han om mit liv? Hvad ønsker Han, at jeg skal bidrage med?” Det svar jeg fik tilbage ved at spejle mig i Guds referenceramme er: ”Hvordan elsker du Gud, din næste og dig selv?”Svaret sidder du med i hånden. Jeg er begyndt at tro på de drømme, jeg har i mig. Jeg tager et skridt af gangen for at udleve dem.

”If you can dream it, you can do it.”

Denne sætning er først begyndt at give mening, nu hvor jeg handler på mine drømme. Før var mine drømme blot utopier. For at tro bliver levende har den brug for handling, ellers forbliver drømmen blot en utopi. Tro betyder handling og handling starter altid med at gøre noget. Det starter med at jeg laver en handling hen imod min drøm. I mit tilfælde var det at begynde at små skrive.

Min drøm er at bidrage til, at vi alle ved, hvordan Gud kan blive levende i vores liv. Livet giver men-ing og kan blive mere enkelt, hvis vi vil lytte til Hans røst. Derfor skriver jeg bogen, for at drømmen må begynde at blive mere virkelig. Det er et skridt hen imod min drøm.

”Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Den, der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl: Han betragter nok sig selv, men gå bort og har straks glemt, hvordan han så ud. Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør.” 4

Der er virkelig tusind ting at gøre i Guds rige. Det starter med, at vi får troen på, at vi er en gave, som er sendt til denne verden.

Redskabskassen

Hvilken handling vil du gøre for at nå din drøm?

9


Min identitet i Gud er, at jeg er elsket helt, som den jeg er. Det må jeg tro. Jeg må lade de ord Han fortæller mig tage plads i mit hjerte, i mine tanker og i min krop. Han siger om mig:

”For du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker dig. Jeg betaler for dig med mennesker, med folkeslag for dit liv.” 5

Skal disse ord have betydning for min identitet, må jeg tro, at jeg er dyrebar i Guds øjne. At jeg er højt agtet, og at Han elsker mig. Hvis jeg tror det, har det afgørende betydning, at jeg lever mit liv således, at det giver sig til udtryk i min væremåde, i mine tanker om mig selv og om andre og i mine beslutninger at Gud elsker mig.

Der er noget helt fantastisk ved at rejse sig i Guds identitet. Til tider kan jeg føle alt muligt der giver mig mindreværd, men når jeg rejser mig i kraft af Hans ord, bliver mit liv forvandlet. Det dob-belte kærlighedsbud bliver rammen for mit liv. En ramme af kærlighed, som jeg kan spejle mig i. Den identitet, jeg er skabt til, er den samme, som Kristus også modtog ude i ørkenen. Da Johannes Døber døbte Ham, åbnede himlen sig og en høj røst lød: ”I ham (/hende – min tilføjelse) har jeg fundet velbehag” 6 Det er den identitet, jeg må leve på, når jeg tror på Gud. Det er referenceram-men for min identitet.

Guds billed af mig, kan ændre min verden.

Mit billede af mig selv har ikke altid været opløftende. I dag kan jeg stadig blive i tvivl om jeg er no-get værd. Det kommer til udtryk i min hverdag, om få dage skal jeg starte i en iværksættergruppe med folk, som jeg ser op til. Jeg kan virkelig blive bange, fordi jeg træder ud af min komfortzone. Derefter begynder tankemylderet. ”Er jeg god nok? Hvis nu jeg ikke har noget at tilbyde? Hvis nu jeg bliver for usikker, og ingen kan lide mig?” Osv.Igen må jeg bruge Gud som et spejl for at komme videre.Jeg spørger: ”Hvad tænker Gud om mig?”Han siger. ”I dig har jeg fundet velbehag.” 7

Jeg kan bruge det dobbelte kærlighedsbud som referenceramme til hvert enkelt spørgsmål, jeg har i livet.

De svar, der kommer, må jeg handle på, fordi handlingen viser vejen til den nye verden. Det skal forstås på følgende måde. Når Gud fortæller mig, at Han har han fundet velbehag i mig, er det mit ansvar at tage imod ordene og gentage dem, indtil de er sunket ned i mit hjerte, i mine tanker og i min krop. Jeg kan nemlig ikke både tro, at jeg er uden værdi, og at Gud har velbehag i mig. Jeg må vælge. Vælger jeg at høre, hvad Gud siger om mig; må jeg handle på det, ellers mister jeg troen igen.Min handling er: At forberede mig så godt jeg kan til iværksætterkurset. Til mødet vil jeg tænke, når jeg bliver usikker: ”Gud er med, og jeg gør det bedste, jeg kan for at være mig!”Den nye handling viser mig den nye verden.

Selvom jeg har valgt at tro på Guds røst, kan jeg godt blive bange. Min udvej er at tænke: ”Hvis ikke mig, hvem så? Hvis ikke nu, hvornår så?” Dette giver mig mod til at komme ud af min komfortzone, selvom jeg er bange, fordi jeg tror, når jeg tager skridt med mod, kan det også hjælpe andre, til at tage skridt ud af deres komfortzone.

Identitet/kaldelse

10


Er jeg elsket?

En af mine kampe er, at jeg tror, at andre har svært ved at elske mig, hvilket især giver sig udtryk i større fællesskaber. Jeg tror, jeg skal gøre mig fortjent til andres anerkendelse, så indimellem arbej-der jeg virkelig på højtryk for, at alle har det godt. Jeg føler mig ekstra godt tilpas, hvis jeg kan få alle til at grine.Jeg tror ikke, at andre vil have fællesskab med mig eller bruge tid på mig. Jeg kan finde på at af-skære mig fra fællesskabet. Jeg tror ikke, at andre kan rumme mig. Jeg flygter ind i mit eget hem-melige univers. Indimellem tror jeg så meget på, at jeg er uelsket, at det bremser mig. Bremser mig i at møde det liv, den verden, som Gud kalder mig til at være i. En verden hvor jeg også kan være sårbar og skrøbelig.

Jeg har en nær og dejlig veninde, Line. Hun har haft det mentalt svært. Jeg har lyttet og troet på hende. En dag ringede jeg til hende, fordi jeg trænger til at blive lyttet og troet på. Jeg ville gerne at vi mødtes på et bestemt tidspunkt. Det kunne hun ikke, fordi hun havde en anden aftale. Som lyn fra en klar himmel, kom tanken: ”Hun vil ikke se dig mere, fordi hun er begyndt at have det godt igen.” Jeg begyndte at tro på tanken. Jeg blev ked af det, og jeg fik en ensomhedsfølelse, som om jeg var blevet forladt.

Et par dage efter fortalt jeg Line om min oplevelse, hvortil hun svarede med stor overbevisning: ”Marianne, der er mange, der gerne vil være venner med dig, også selvom man ikke har proble-mer.”Her sendte Gud sin hjælper, for at jeg må få tro om min værdi. Jeg blev stoppet i mine negative spiral omkring mig selv og lod Lines ord farve min bevidsthed. Jeg prøvede at tage imod budskabet, at jeg er værd at elske.Pludselig gik det op for mig, at min frygt for at være uelsket har gjort, at jeg har opøvet en teknik, så andre føler sig elsket, når de er i min nærhed. Måske ligger min gave til verden midt i min egen smerte?

Der er ingen handlinger, aktiviteter, opgaver, statussymboler eller nogen travlhed, der kan få Gud til at elske mig mere eller mindre. Jeg er elsket, og Han har fundet velbehag i mig.

Hvad har du brug for at Gud tænker om dig?

Hvordan vil du bevise det?

Redskabskassen

11


Gaven i dig

I efteråret 2009 fik jeg at vide, at det hul, jeg prøver at udfylde i min tilværelse, aldrig vil blive ud-fyldt. Hullet er for mig, at andre skal elske og anerkende mig. Faktisk var det meget befriende at få at vide. Nu synes jeg også, det er træls, fordi jeg selv må gøre en indsats for det liv, jeg ønsker. Der er ingen, der kommer og udfylder det hul, det er jeg selv ansvarlig for.

En måde, jeg har prøvet at få fyldt hullet på, er, at jeg tit prøver at komme andre til hjælp.Indimellem kan jeg hjælpe for meget, forstået på den måde, at jeg gør så meget for andre, atjeg glemmer mig selv, derved bliver jeg helt udkørt og træt. Eksempelvis prøver jeg at møde alle og enhver med det nærvær, jeg selv ønsker, men jeg får det aldrig igen. Denne overbevisning om, at jeg skal fyldes op, får den konsekvens, at jeg gå ud i verden med en frygt for, at jeg ikke bliver fyldt op. Jeg prøver at få andres anerkendelse. Får jeg den ikke første gang, prøver jeg næste gang at hjælpe af hele mit hjerte og hele min sjæl. Det fortsætter, indtil jeg er så udslidt, at jeg får influenzalignende symptomer, fordi jeg har givet mere af mig, end jeg kan holde til. Jeg kommer syg og træt hjem, og dulmer følelsen med tv og chokolade.

Det, som jeg giver naturligt, er at give andre mit nærvær. Det er min gave til verden. Jeg bliver snydt, hvis jeg tror, jeg kan få det samme fra andre. Derfor har jeg brug for et sted, hvor jeg kan blive fyldt op. For mig er det hos Gud, fordi Han både styrker mig i den identitet, jeg har i Ham og i min passion. Det, som jeg så inderligt håber at få fra verden, er egentlig min egen gave til verden. Så i din smerte ligger din passion og din bestemmelse.Fordi Gud har fundet velbehag i mig, så hvorfor ikke tro på det og udleve det?

Eller som Gud fortæller Abraham:

”Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse.” 8

1) Hvad tror Gud om dig?

2) Hvordan vil du bevise det?

3) Hvornår vil du handle på det?

Hvad ønsker du inderligt, at du modtager fra andre? (For deri er din gave)

Ensrettet

Redskabskassen

12


Først en refleksion:

”Mange digtere når aldrig til at bliver virkelige digtere, af samme grund som mange religiøse men-nesker aldrig når at blive til helgener; de når aldrig at blive sig selv. Det lykkes dem aldrig at blive netop den digter eller den munk, som Gud havde bestemt dem til at være. Det lykkes ikke mennesker at være sig selv, fordi det er lettere at være en anden, fordi de efterlign-er en andens succes i stedet for at risikere selv at lide et nederlag. At arbejde hårdt for at kopiere en anden er i sidste ende ikke uselvisk; det er rent faktisk egoistisk. Der kan også skjule sig en stor del egoisme i disse forsøg på at efterligne andre. Folk har så travlt med at blive store ved at efter-ligne, hvad andre anser for stort – og er alt for dovne til selv til at finde på noget bedre.” 9

Første del af det dobbelte kærlighedsbud handler om din identitet. Din passion eller din bestem-melse knytter sig til anden del i det dobbelte kærlighedsbud. Elsk din næste som dig selv. Den kærlighed jeg er blevet mødt med, den er jeg forpligtet til at give videre. Igen bliver det dobbelte kærlighedsbud rammen for mit liv, nu i forhold til min næste. Vi må igennem smerte for at finde vores passion – bestemmelse. For i min smerte kan jeg ikke gøre ting af egen kraft. Jeg er magtesløs. Men i magtesløsheden kan Gud bringe sin kraft. Der bliver en dyb afhængighed af Ham, som skal genoprette mig, så jeg kan genoprette andre.

Eller som Paulus skriver til korintherne:

”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, barmhjertighedens fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud.” 10

Jeg har virkelig oplevet meget smerte i forhold til de jobs, jeg har haft. Så var jeg for ensom.Så kunne jeg ikke udvikle mig, eller der var for meget arbejde eller for lidt osv. Jeg søgte noget udenfor mig selv. Gud har bestemt mig til at bringe kærlighed, da er det ikke vigtigt, hvad jeg laver; om jeg er kunderådgiver, arbejdsløs eller selvstændig. Det vigtige er, hvad jeg giver i mit job, i mit hjem, i min fritid. Her er det dobbelte kærlighedsbud er rammen for mit arbejdsliv, at give og mod-tage kærlighed.

Måske er det derfor, jeg var kunderådgiver, fordi jeg måtte lære at give kærlighed, selvom arbejds-opgaverne indimellem var uudholdelige. Det ville let blive en sur tjans for mig, fordi der var mange rutineopgaver, hvilket er svært for mig. Derfor arbejdede jeg meget på at acceptere jobbet, som det var og give kunder og kollegaer omsorg.

Det er indimellem svært, hvis kundens forventninger ikke bliver indfriet. Derfor var det et fantas-tisk sted at arbejde med tålmodighed og mildhed, fordi disse karaktertræk blev sat på prøve af kunderne.En gang var der en kunde, der i en mail havde skrevet, at hun gerne ville afbestille sin ordre, fordi leveringen af hendes varer var blevet udskudt. Hun havde bestilt to bøger på sin ordre. Den ene bog var kommet til boghandlerens lager.

Jeg afbestilte den anden bog: Jeg var ikke klar over, om hun vil have den, vi havde fået hjem. Jeg skrev en mail til hende, hvor jeg spurgte, om hun vil have den pågældende bog tilsendt. Jeg havde endnu ikke hørt fra hende, da der var 2 min. til, at jeg havde fri fra arbejde. Jeg ringede til hende for at spørge, om bogen skulle sendes til hende.

Passion/bestemmelse

13


Jeg blev taget på sengen. Det, som jeg troede, var en kærlighedsgerning, blev ikke opfattet som en. Hun satte derimod spørgsmålstegn ved den måde, jeg behandlede kunder på og spurgte: ”Hvad er I for et firma?” ”Hvorfor er den bog, som var kommet, ikke blevet sendt?” Osv.

Midt i alt dette mistede jeg tålmodigheden. Her ringede jeg, lige før jeg havde fri, og så hørte jeg, at kunden mistroede mine handlinger. Jeg blev meget bestemt i min tonefald, for nu skulle denne samtale have en ende: ”Vil du have bogen sendt eller ej? For postbuddet kommer snart, og din bog skal findes og pakkes.”Hun besluttede sig for at få bogen tilsendt, og hun sagde slukøret farvel.

Jeg cyklede hjem med en dårlig fornemmelse i kroppen, fordi jeg ville det egentlig godt, men det blev misforstået. Jeg mødte ikke kundens behov, da min dagsorden var at finde ud af, om bogen skulle sendes eller ej.

Den samme aftenen besluttede jeg mig for at kontakte kunden næste dag. Det gik op for mig, at jeg ville kontakte hende, fordi jeg havde brug for at sige undskyld. Jeg havde brug for at vise, at jeg var klar over, at jeg ikke har mødt hendes behov for at snakke, men jeg havde været mere optaget af forsendelsen af bogen.

Jeg havde brug for tilgivelse fra hende og fra mig selv. Jeg sendte hende en mail, hvor jeg be-klagede min opførsel.Jeg har ikke hørt fra hende siden, men jeg er fri. Jeg har omvendt mig til kærligheden igen. Nu kan jeg igen møde hende, som en, jeg vil give tålmodighed og mildhed til.

Hvor har du brug for at acceptere i dit studie eller dit arbejde eller hverdag, for at bringe kærligheden til andre?

Redskabskassen

14


Om at give sin gave

Hvordan giver jeg min næste den kærlighed, som vedkommende har brug for?

En af mine yndlingsfilm er ”Pay It Forward” (Giv det/gaven videre). Den handler om den 11-årige dreng Trevor, som i skolen får en opgave i samfundsfag: ”Tænk på en ide, som kan forandre ver-den, og udfør den!”Trevor udarbejder en model for, hvordan verden kan blive forandret. Ideen er, at man finder 3 men-nesker, som man gør en radikal handling overfor hjælper Trevor en mand, der er narkoman, med at finde et sted at bo, det kan blive en ny start for ham. Det vigtigste er, at den handling/gave, skal have så stor betydning, at det vil vende op og ned på det andet menneskes liv.

Trevor forklarer om ”Pay it forward”: ”Du må holde øje med vedkommende. Man må sætte sig i deres sted.” For at gaven kan gives, må jeg blive klar i mit hjerte til at give gaven. Trevor må holde øje med narkomanen, for at opdage, hvilke behov han har. Trevor må i ydmyghed give gaven. Hvad gør man, hvis vedkommende ikke vil tage imod gaven?Frit fortolket siger Trevor selv: ”At vi mennesker er bange for forandring. Selvom vi egentlig også godt ved, at vi er i en nedbrydende situation”.Men jeg kan ikke beslutte, om den anden vil modtage min gave. Dertil siger Trevor: ”Når én ikke tager imod gaven, opgiver vedkommende håbet for sin egen situa-tion, da taber vi alle”. Verden bliver mere trist, når en gave ikke bliver modtaget. Fordi jeg ikke modtager gaven, tager jeg heller ikke imod den kærlighed, der kommer til mig. Jeg lukker mig selv ude fra det fællesskab, jeg bliver inviteret ind i. Derved taber vi alle, fordi vi er skabt til fællesskab.

Når et andet menneske virkelig ser mit behov, da bliver min sjæl helt stille. Ofte er det noget som jeg dybest set ikke har fattet, at jeg har manglet. Når jeg tager imod gaven, bliver jeg stille, for min sjæl er helt berørt og taknemlig. Det er som om, at jeg er blevet betroet en livgivende gave. Det fantastiske er, at den livgivende gave, må jeg dele videre til et andet menneske. Den livgivende gave, sætter sig udover mig selv, og giver mig mod til at tjene en anden, fordi jeg selv ikke kan lade være.Det er virkelighed kraftfuldt i filmen, fordi man ser, hvordan flere og flere oplever ”Pay it forward”. Mennesker bliver sat fri fra deres egen indre smerte, for derigennem at blive en livgivende gave til andre, der er i nød.

1) I hvilken relation vil du bringe en livgivende gave til vedkommende?

2) Hvad skal det være?

3) Hvornår skal det være?

Redskabskassen

15


Et liv med mening

Trevor, min helt, bliver helt berømt. Han bliver interviewet til tv, så hele verden kan se hans mod og ydmyghed. I interviewet bliver Trevor selv klar over de konsekvenser ”Pay it forward ” også har. En af de personer Trevor vil give den livgivende gave til er en klassekammerat, fordi han bliver mob-bet. Trevor har set, at en af mobberne har smuglet en kniv med i skole.Efter interviewet ser han klassekammeraten blive mobbet igen. Han samler mod til sig og kommer over for at hjælpe klassekammeraten. Kniven kommer op fra mobberens lomme, og Trevor bliver ramt.Hvordan filmen ender, må du selv finde ud af. Det helt afgørende er, at Trevor forstår alvoren i at hjælpe klassekammeraten. Trevor kan gå ind i kampen, fordi han ved, selvom han måske kommer til at dø, vil han stadig have givet den livgivende gave. Sikke en gave af få. Tænk, hvis en vil sætte livet til for mig, blot fordi han ser, jeg har brug for en livgivende gave.Det er det, som gør den livgivende gave så kraftfuld. Den kommer til at stå i en dyb skærende kon-trast til uretfærdighed og ødelæggelse. Når kærligheden bliver givet til en, som har handlet uret-færdigt, bliver vedkommende nedbrudt indefra, fordi jeg kommer til at se min egen uretfærdighed i øjnene. Trevor fandt vel ud af, at den livgivende gave, vil gøre en verden til forskel for klassekamme-raten, selvom Trevor kommer til at opleve smerte. Smerten blev uden betydning for Trevor, fordi klassekammeratens nød bliver vigtigere.

Mother Teresa siger:

”Jeg har fundet det paradoks, at hvis du elsker, indtil det gør ondt, kan det ikke gøre mere ondt, kun mere kærlighed.”

Det er, hvad Trevor gør. Trevor finder nøden større hos klassekammeraten end smerten i hans egen krop. Han må handle, for han vil give den livgivende gave. Han kan slet ikke lade være.

Hver gang vi giver en livgivende gave, giver vi noget af os selv. Fordi en livgivende gave har brug for en modtager og en giver. For dem begge er der noget på spil. For giveren er det, om gaven bliver modtaget. Jeg har prøvet at give gaver, som ikke bliver modtaget. Jeg står tilbage med en tom fornemmelse i maven. Det, som jeg gerne vil invitere en anden med ind i, tager den anden ikke imod. Det, som er på spil for modtageren er, om jeg åbent tager imod. Tør jeg, at lade mig blive formet af noget nyt. Tør jeg, at komme det liv i møde, som jeg får. Når vi tør, at give og modtage, da giver referencerammen mening. Referencerammen sætter mig fri til at give kærlighed og lade mig for-vandle af kærlighed.

Trevor forstår, at vi må give det videre, vi selv har fået, for at livet får værdi. Derigennem bliver vi styrket i kærligheden og i fællesskabet. Det er, hvad det dobbelte kærlighedsbud går ud på: At modtage kærligheden og give den videre.

Kristi passion bragte ham så vidt, at han ville dø for hans passion.

Hvem vil du give en livgivende gave?

Hvad er du villig til at lade dø i dig for at give gaven?

Redskabskassen

16


For virkelig at kunne give det, som jeg gerne vil, til mine omgivelser må jeg først være fyldt op. Jeg må først lade mig blive elsket af Gud, for at jeg kan give. I min hverdag har jeg lavet ritualer, for at kunne bidrage med det, som jeg kan. Ritualet har jeg lavet, så jeg ikke skal diskutere med mig selv eller andre, om jeg skal gøre neden-stående handlinger. Ritualerne bliver en hjælp til at støtte mig i at være fyldt op.

At være stille med Gud 5 – 7 gange om ugen At spise 600 – 1000 g frugt og grønt om dagen Motion hver anden dag En halv retræte en dag om måneden Minimum en aften alene om ugen At lade være med at tale dårligt om andre og mig selv

For at jeg kan elske andre, har jeg skabt et liv, hvor jeg bliver elsket. Et liv, som udspringer af hvile hos Gud. Indimellem så falder jeg ned af hesten, men det varer ikke længe, før jeg er på hesten igen. Gør jeg disse handlinger over for mig selv, så bliver jeg fyldt med kraft og ydmyghed til at være mig.Denne opskrift er ikke en statisk ting. Ændrer mit liv sig, er det nogle andre ingredienser, jeg har brug for. Så må jeg kigge på mine ritualer og ændre det, som skal til.

Handlingerne på min liste er handlinger, som jeg har svært ved at udføre. Ovenstående handlinger er ikke blevet en naturlig del af mit liv endnu, så jeg har brug for at lave en aftale med mig selv.Der er andre områder i mit liv som er automatiseret f.eks. at børste tænder, at gå i bad, at spise vitaminpiller, får inspiration og at være selvdisciplineret omkring mit arbejde. Derfor står de ikke på min liste.

Husk, at al ny ændring starter med, at du tager et første skridt.

Ritual

Hvad skal der til, før du er fyldt op?

For at du kan bringe dit bidrag til verden?

Redskabskassen

17


Det hellige rum

Det hellige rum er det sted i livet, hvor vi bliver stille. Hvor vi giver os selv lov til at tune ind på at lytte. Det er i det stille, at vi kan få hvilet ud fra verdens trummerum. Det er det modsatte sted af travlhed. Det er fantastisk, når vi erfarer en langsomhed.Det langsomme og stilheden er en udfordring for mig, fordi jeg kan lide, når ting går hurtigt: ”Skal vi lige hurtigt tage opvasken? Det tager ikke mere end et minut”. Som om hurtigheden har et kva-litetsstempel over sig.Det er i det langsomme, at jeg opdager eller ser, hvem jeg er. Det er i det langsomme, at jeg opdager mig selv. Det er i det langsomme, jeg lærer Gud at kende mere intimt. Det er i det lang-somme, jeg har tid til at få øje på Ham.

Her er 5 trin til at blive langsom. (På næste side er der 5 trin, hvor du kan se, hvordan jeg gør det.)

Step 1 i det hellige rum er: at blive stille. (Jeg benytter indimellem folkekirke, fordi hele kirkerummet emmer af Gud. Ellers kan et lys, et ikon eller blomster gøre dit hellige rum levende i dit hjem.)

Step 2 at gøre sig klart, hvilken forventning eller forventninger, du har til Gud. (I mit tilfælde er det bl.a. i forhold til min økonomi. Jeg vil gerne erfare, at Gud er med, selvom jeg følelsesmæssigt ikke oplever det.)

Step 3 er at tage den hellige skrift Bibelen. Vælg en tekst fra Bibelen. Har du ingen erfar ing, kan du starte med Markusevangeliet. Læs et afsnit. Lad ordene synke ind i dig. Den bekymring, det problem, den glæde du har med, kan blive mødt af de ord, du læser.

Step 4 Lad Gud give dig svar. Gud vil svare. En af hans måder at svare på er at bringe fred ind i den situation, du er i. Der er intet i dine omgivelser, der er ændret, men Gud kan bringe dig fred, så du føler fred i situationen.

Step 5 Din tak. ”Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak” 11, fortæller Paulus os. Der er virkelig meget kraft i at takke. En af de mest fantastiske effekter i tak er, at jeg accepterer den situation, jeg er i. Derfor er din tak vigtig, fordi du accepterer den virkelighed, du lever i. Husk, at Gud er alt for virkelig til at møde dig andre steder, end i virkeligheden.

Christopher Jamison opsummerer det meget godt i hans bog:

”Det handler om at bede om Guds velsignelse og leve i det kald, som han vil give os til gengæld, et kald til at elske andre på en måde, der er unik for hver eneste af os. Så midt i det hellige rum bygger vi et alter for at give og tage imod kærlighedens offer, som er det centrale i sand religion.” 12

18


Marianne og Guds møde

Step 1 Jeg sætter mig i den grønne stol og gør det rart.

Step 2 I denne tid kæmper jeg vældigt med min økonomi, da jeg ikke har haft en fast indtægt i 4 måneder. Det er jeg udfordret af. Så jeg beder/skriver bl.a.: ”Tak, at du siger, du er med mig. Jeg ved, at jeg ikke bruger penge på unød- vendigheder. Far, giv mig nåde til ikke at dømme andre, der gør det set med mine øjne. Far, lad mig være i overflod af dig. Rens mit hjerte og bring mig din fred.”

Step 3 Jeg læser i Bibelen i Hebræerbrevet 13

Step 4 Guds svar til mig er i vers 5 ”Lad ikke kærlighed til penge bestemme jeres adfærd, men stil jer tilfreds med det, I har. For Gud har selv sagt: »Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.« Derfor kan vi frimodigt sige: Herren er min hjælper, jeg skal ikke frygte, hvad kan et menneske gøre mig?”

Step 5 Mit svar på Guds omsorg er: Du lader mig ikke i stikken, og du svigter mig ikke. Jeg er tilfreds med, hvad jeg har. Du er min hjælper. Tak! Tak, at jeg ved, at jeg igen kan komme til dig og få dette bekræftet, indtil jeg er fuldstændig overbevist. Tak, at mit hjerte er ved at slå mere og mere i takt med dit hjerte. Amen.

19


Jeg håber du er inspireret til at starte eller videreudvikle din rejse med Gud.

Her er nogle af Trevors ord igen:Jeg tror, at nogle mennesker er for bange. De tror, at ting kan blive anderledes. Men de tør ikke at handle på det. Når de opgiver at tage imod den livgivende gave, så taber vi alle. Det er hårdt arbejde at give den livgivende gave (Pay it forward). Du kan ikke planlægge det. Du skal observere et menneske - sådan, at du holder øje med dem for at beskytte dem. De kan ikke altid se, hvad de har behov for. Det er din store chance for at fixe det, som ikke er din cykel. Du kan fixe et menneske.

Hvad vælger du? Vil du lade din frygt holde dig tilbage, eller vil du ud af din komfortzone?

Min opgave på denne jord er, at jeg må erkende, at jeg er en livgivende gave: at jeg er elsket, der-for elsker jeg. Der er intet, der kan få mig ud af den kærlighedsramme. Jeg ved, at jeg til tider vil være opgivende; at jeg vil begynde at tro på negative tanker, men det ændrer ikke ved det faktum, at jeg er en livgivende gave, elsket og sendt.

Jeg må hellere komme i gang med at give livgivende gaver, for verden trænger.

Marianne Leer

P.S. Har denne bog gjort noget ved dig. Vil jeg høre, om du vil gøre mig en tjeneste.Sende denne bog videre og spørg om de ikke vil læse bogen, så de erfarer, de er gaver.Vi har brug for at dem. Vi har brug for dig!Spread the word.Tak

P.P.S Du er hjertelig velkomme til at skrive til mig på [email protected] eller læse om mig på marianneleer.dk

Afslutning

20


1 Bibelen 1. Korintherbrev 13, 4 - 7

2 Bibelen Markusevangeliet 12, 30 - 31

3 Bibelen 1. Johannes. 4, 10a

4 Bibelen Jakobs brev 1. 22 - 25

5 Bibelen Esajas 43, 4

6 Bibelen Matthæusevangeliet 3, 17

7 Bibelen Lukasevangeliet 3, 22

8 Bibelen 1. Mosebog. 12, 2

9 Christopher Jamison ”At finde et helligt rum” s. 77

10 Bibelen 2. Korintherbrevet 1, 4

11 Bibelen Filipperbrevet 4, 6

12 Christopher Jamison ”At finde et hellig rum” s. 140

Fodnoter

21


JEG SIGER TAK.Karina Nebel

Hold da op, hvor er der stof til meget åbenbaring og til nyt levet liv i det her. Det emmer af HÅB.Ruth Villumsen

Fantastisk minibog. Kunne nemt læser meget mere. Den er så smuk og så stærk Marianne. Og hvor er du modig, og hvor er du god til at vise dig i den og din frygt.Line Greve

Din bog har sendt mig på en personlig vandring.Mirjam Lysgaard

I min smerte ligger min passion og min bestemmelse”. Det har jeg ikke, på den måde, tænkt over tidligere. Men det er jo sandt. Du har været med til at åbne mine øjne for det, jeg så tit taler om, og ønsker mig :”ENKELTHED”.Annalise Højrup

Du er Guds pr-chef på Jorden - I love it!Lone Powerprinsesse Rasmussen

22

Du er gaven

Documents

Transcript of Du er gaven