dsr.dk · Web viewÅrets beretning er, som den føromtalte Strategibog, bygget op om trædesten....

13
ÅRSBERETNING 2008 – 2009

Transcript of dsr.dk · Web viewÅrets beretning er, som den føromtalte Strategibog, bygget op om trædesten....

ÅRSBERETNING

2008 – 2009

Lederforeningens bestyrelse

Lederforeningens bestyrelse, som den har set ud i første valgperiode 07.11.2007 - 08.11.2009

FormandIrene [email protected]

NæstformandKreds Sjælland:Oversygeplejerske Berit Henriksen [email protected]

Kreds Midtjylland:Områdeleder Vibeke Staack (bestyrelsesmedlem fra 01.04.09 – 01.09.09)Oversygeplejerske Elsebeth Vesterheden (bestyrelsesmedlem indtil 31.03.09)

Kreds Syddanmark:Oversygeplejerske Grete [email protected]

Kreds Hovedstaden:Oversygeplejerske Inge Pietersen (Bestyrelsesmedlem fra 01.04.2008)[email protected] Jette Lundager (Bestyrelsesmedlem indtil 31.03. 2008)

Kreds Nordjylland: Afdelingssygeplejerske Astrid Langelund Jørgensen (Observatør fra maj 2009)[email protected]

SEKRETARIAT

Chefkonsulent Heike Penzien (ansat 01.09.2008)[email protected]ælper Mette Gro Ellebæk Petersen (ansat 01.09.2009)[email protected]

2

Et stort skridt

Perioden fra og med Lederforeningens generalforsamling 2008 og til dette års generalforsamling har på mange måder været ’et stort skridt’.

Da Lederforeningen blev stiftet for 2 år siden var det under forudsætning af at forhandlingsretten til Lederforeningen ikke var på dagsordenen. Generalforsamlingen i oktober 2008 ændrede dette radikalt. Her indledtes det store skridt, vi har taget hen til denne generalforsamling, hvad angår lige præcis forhandlingsretten.

Siden generalforsamlingen i oktober 2008 har Lederforeningen fået opbygget et engageret netværk af ledende sygeplejersker over hele landet.

På denne generalforsamling fremlægger vi et stort strategisk arbejde, der er resultatet af et arbejde, vi satte i gang på generalforsamlingen i oktober 2008.

Og så er det perioden, hvor bestyrelsen traf en beslutning om at gøre Lederforeningen til mere end en forening i udvikling – nemlig at gøre Lederforeningen til et innovativt projekt i Dansk Sygeplejeråd! Du kan læse mere om dette i denne beretning samt i vores Strategibog, som du har fået i forbindelse med denne generalforsamling. Her skal det blot nævnes, at udviklingen af Lederforeningen åbner for så mange muligheder og er så spændende, uforudsigeligt og uprøvet, at det må betragtes som innovation!

Årets beretning er, som den føromtalte Strategibog, bygget op om trædesten. Trædestenene er begivenheder, aktiviteter og andre markører, der tilsammen har bevirket, at vi er kommet hertil, hvor vi er på denne generalforsamling.

Ved at holde fokus på trædestenene – og ikke bruge tid på, hvad der er gået langsomt eller har været surt undervejs – håber vi fra bestyrelsens side, at videregive den optimisme, vi oplever i forhold til at skabe resultater for Lederforeningen og for ledende sygeplejersker i det ganske land. Og så vil vi gerne dele den oplevelse vi har af en rød tråd i vores indsats i det forgangne år.

Det er en fantastisk proces der er sat i gang, takket været stor opbakning fra medlemmerne undervejs og igennem hele beretningsåret – en proces der vil kunne skabe resultater!

God læselyst.På bestyrelsens vegne

Irene Hesselberg, Formand

ÅRSBERETNING 2008 – 2009

3

Årets trædesten

GENERALFORSAMLING OKT. 2008Inden vi overhovedet vidste, at vi var i gang med at lægge trædesten ud, blev der på sidste års generalforsamling i Lederforeningen fremsat et forslag om, at Kongressen (som skulle samles 5 dage senere) skulle vedtage et punkt om at forhandlings- og aftaleretten på sigt skulle placeres i Lederforeningen. Forslaget var også blevet rejst på generalforsamlingen i Kreds Hovedstaden.Selvom bestyrelsens vurdering var at forslaget ikke var modent til at blive fremsat på Kongressen, er der ikke nogen tvivl om, at dette forslag var med til at få sat skub i tingene. Forslaget lå i god forlængelse af et diskussionsoplæg til en lederlønsstrategi, som Lederforeningens bestyrelse fremlagde for generalforsamlingen og som er det oplæg, som har dannet udgangspunkt for den strategi, der fremlægges på dette års generalforsamling.

DSR KONGRES OKTOBER 2008Lederforeningen havde to forslag til afstemning på DSR´s kongres i oktober 2008: 1) At DSR skal arbejde sammen med Lederforeningen for at sikre sygeplejefaglig ledelse på alle niveauer i sundhedsvæsenet 2) At ledere, sygeplejersker og tillidsrepræsentanter sammen skal arbejde for at udvikle professionen. Begge områder, der ligger godt i tråd med arbejdet med lederløn.Begge forslag blev vedtaget og arbejdet er i gang på forskellige niveauer i organisationen. I Lederforeningen vil vi for alvor tage fat på emnerne ledelse og fagidentitet i 2010.Som trædesten blev Kongressen dog formodentlig mest epokegørende, der hvor Kongressen tog det tilsagn til sig, som DSR’s daværende formand, Connie Kruckow, havde givet Lederforeningens bestyrelse umiddelbart inden vores generalforsamling. Tilsagnet gik ud på, at DSR ville iværksætte et analyse- og udredningsarbejde af konsekvenserne for forhandlings- og aftalerettens placering, for at der kunne træffes endelige beslutninger på baggrund af en ordentlig analyse.

4

LEDERFORENINGS-BESTYRELSES-SEMINAR (10-11. FEBRUAR 2009)I starten af 2009 valgte bestyrelsen at holde et bestyrelsesseminar for at samle trådene og sætte retning på årets aktiviteter.Det blev to intense dage – en meget vigtig trædesten for bestyrelsen. Her tog vi beslutningen om, at betragte Lederforeningen som et innovativt projekt! En beslutning som skulle vise sig at åbne mange døre og sætte kreativiteten fri. Også en beslutning, som paradoksalt nok skabte ro. Vores fælles frustration om, at vi synes det gik for langsomt med at skabe resultater, blev vendt til en vished om, at vi sammen med de ledende sygeplejersker var ved at skabe Danmarks historie, og at det selv sagt ikke kunne ske ”overnight”.

LØNUDVIKLINGSSEMINAR I (30-31. MARTS 2009)Affødt af beslutningerne på generalforsamlingen om at bruge tiden mellem OK08 og OK11 til at udvikle en ny lederlønsmodel, inviterede Lederforeningen knap 100 ledende sygeplejersker til et seminar om udvikling af lederløn. Deltagerne blev fundet via Lederforeningens Kontaktnet, ud fra et ønskeom en bred repræsentation af ledelsesniveauer, sektorer og geografi. Fra hver kreds deltog således afdelings- over- og chefsygeplejersker, plejehjems- og områdeledere, centerchefer, ledende sundhedsplejersker, visitationsledere, ældrechefer, socialchefer, rektorer, mm., og der var deltagere fra både den offentlige, statslige og private sektor.Formålet med seminaret var at inspirere til nytænkning ved bl.a. at skabe et rum i DSR, hvor der var tid til og mulighed for at

tænke store tanker og se sammenhænge, vi ellers overser sætte ALT i spil bruge ledernes egne erfaringer og viden aktivt udnytte, at der med Lederforeningen er kommet en ny aktør

på banen udnytte at Lederforeningen er en novice i forhold til

forhandling, lønpolitik og strategi, og derfor er fri til at tænke helt nye tanker

udnytte at Lederforeningen kun skal tænke på lederne.

Lønudviklingsseminaret blev en stor succes – i mere end én forstand.Seminaret viste sig at være et godt udgangspunkt for netværksdannelse OG ud af seminaret kom en løndannelsesmodel og fire arketyper af ledende sygeplejersker, der har været med til at målrette Lederforeningens øvrige indsatsområder.

5

Lønseminaret tog også hul på en væsentlig debat vedrørende kulturdannelse og hvordan vi påvirker hinanden. En debat der har gavnet Lederforeningen i samarbejdet med resten af DSR.

6

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 25. MAJ 2009Men inden Lønudviklingsseminar II blev afholdt, var der ekstraordinær generalforsamling i Lederforeningen.Denne generalforsamling var allerede aftalt på den ordinære generalforsamling i oktober 2008, og havde til formål at inddrage medlemmerne i, hvor langt Lederforeningen var kommet med udvikling af en lederlønmodel, og hvor langt DSR var i sit analyse- og udredningsarbejde med forhandlings- og aftalerettens placering.

Det væsentligste fra den ekstraordinære generalforsamling var, at der blev givet mandat til bestyrelsen til at arbejde videre med at få den fulde forhandlings- og aftaleret. OG at der derudover blev besluttet to væsentlige vedtægtsændringer, der medførte at Lederforeningen allerede ved det forestående valg til bestyrelsen, kan udvide bestyrelsen med et bestyrelsesmedlem mere fra hver kreds og dermed fordobler antallet af bestyrelsesmedlemmer, ligesom vi nu kan lave lokale lederforeninger. Begge punkter er af stor betydning for det lokale arbejde i Lederforeningen og for udviklingen af en struktur til Lederforeingen.

LØNUDVIKLINGSSEMINAR II (24-25 SEPTEMBER 2009)For at kvalificere Lederforeningens lederlønsstrategi valgte bestyrelsen at invitere samme skare af ledende sygeplejersker, som havde deltaget i det første seminar til et opfølgningsseminar – Lønudviklingsseminar II. Målet med Lønudviklingsseminar II var hovedsageligt at få udviklet et konkret redskab - konstruktiv forhandling - som både den enkelte ledende sygeplejerske og en organisation som Lederforeningen kan bruge i forhandlinger.Dette seminar blev det sidste indspark til Strategibogen.

FÆLLESTEMADAG OM LEDEROMRÅDET HOVEDBESTYRELSEN OG LEDERFORENINGENS BESTYRELSE 7. oktober lykkedes det at samle DSR’s hovedbestyrelse og Lederforeningens hovedbestyrelse.Denne trædesten blev en interessant dag, hvor forhåbentlig endnu en kim til Lederforeningens fremtidige struktur og mulighed for mest mulig selvstændighed indenfor rammerne af DSR blev til.I hvertfald var dagen meget givende for en god forståelse mellem Lederforeningen og Hovedbestyrelsen og en fælles oplevelse af vigtigheden af at servicere og inddrage ledende sygeplejersker i DSR.

7

STAFETTEN I & II Stafetten er en særligt udviklet debatavis målrettet Lederforeningens medlemmer. Den første Stafetten (Stafetten I) udkom i begrænset oplag og henvendte sig direkte til deltagerne på Lønseminar I. Stafetten I var tænkt som en inspirationsavis, dels til Lønseminar I, men også til at deltagerne herfra kunne bruge avisen som debatinspiration i forskellige lokale lederfora.Stafetten viste sig at være en god måde at kommunikere på, derfor valgte vi i bestyrelsen, at præsentere resultaterne fra det første lønseminar i en tilsvarende avis ”Stafetten - En avis med stof til eftertanke og inspiration til debatter om lederløn til alle ledere i Dansk Sygeplejeråd” (Stafetten II).Stafetten II blev produceret – denne gang i et oplag, der dækkede alle medlemmerne.

UDVIKLING AF ET FÆLLES SPROG – DE FIRE ARKETYPERPå Lønudviklingsseminar I fremkom Olivia Thit, Ivan Glat, Bertha Brok og Helga Kald.Disse fire personer/arketyper blev skabt ud fra, hvordan de forholder sig til deres løn – og hvordan de henholdvis holder lønnen oppe eller nede!Med disse fire har vi skabt et fælles sprog – eller fælles billeder, som kan gøre det lettere for os alle at agere i lønjunglen.Men med disse fire har vi også fundet frem til, hvordan vi bedst kan nå alle medlemmer – så vi uagtet forskellighed arbejder i samme retning for at opnå lønforbedringer for ledende sygeplejersker.

”I RINGER - VI KOMMER”- MØDERFor at nå ud til så mange medlemmer som muligt – og for at være sikre på at bestyrelsen har fingeren på pulsen, har vi ”opfundet” I ringer- vi kommer møderne. Simpelt koncept, der gør det nemt for alle: Lederforeningens formand og/eller kredsens lederforenings-bestyrelsesmedlem kommer til et af de møder, I alligevel holder. På den måde kan vi både få en god debat om, hvad der rører sig på arbejdspladsen, men også sikre kendskabet til Lederforeningens arbejde og vores fælles arbejde med at udvikle en ny lederlønsmodel, få forhandlings- og aftaleretten i Lederforeningen og skabe fundamentet for en kommende struktur.Igennem året har vi deltaget i 10 møder – og nu hvor kendskabet til konceptet er blevet kendt, kommer der flere og flere opkald. Det er alletiders.

”TAG FAT OM DIN LØN, LEDER””Tag fat om din løn, leder” er en møderække, hvor deltagerne dels får kendskab til lønmodellen, strategi og de fire arketyper – og samtidig får inspiration til, hvordan vi hver især kan bidrage til at få mere i vores egen lønningspose – og hvordan det på sigt vil gavne alle.

8

Der er afholdt møder i Kreds Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark og planlagt møder i Kreds Sjælland og Hovedstaden.

LEDERFORENINGENS HJEMMESIDELedernet er nu blevet nedlagt og der er KUN ét sted at lede efter nyheder, redskaber, debatgrupper for ledende sygeplejersker mm. – nemlig på Lederforeningens hjemmeside.Der er oprettet to debatgrupper om lønstrategi og forhandlingsrettens placering, og der er dannet et grupperum for deltagerne fra lønudviklingsseminar I & II.Vi har vilde udvidelsesplaner – så hold øje med siden og besøg den jævnligt.

KONTAKTNETTETKontaktnettet er ved at blive opgraderet. Der er stadig ledende sygeplejersker, der melder sig på – så hvis du ikke allerede er tilmeldt, så gør det nu.Kontaktnettet er oplagt til at få hurtige informationer rundt til alle. Hvor du på Lederforeningens hjemmeside kan få nyheder og andre informationer, er kontaktnettet tænkt som en dialogmulighed, som vi forestiller os bliver endnu vigtigere, når vi skal til at skabe den lokale lederforeningsstruktur

SAMARBEJDE MED KREDSENE OG DSR-CENTRALTI det omfang det har været muligt, har vi haft samarbejde med kredsene om forskellige arrangementer for ledere.I Kreds Sjælland har vi haft en møderække MASTERCLASS I, II & III, hvor over 100 ledende sygeplejersker har deltaget i tre heldagsarrangementer med forelæsninger om arbejds- og forvaltningsret, efterfulgt af debat og afsluttet med livlig diskussion om ledernes vilkår med kredsformanden og formanden for Lederforeningen.Når disse møder nævnes, er det fordi det er besluttet i DSR´s hovedbestyrelse at lave lignende arrangementer i de øvrige kredse – ligesom den fælles temadag mellem Hovedbestyrelse og Lederforeningens bestyrelse gav inspiration til andre fælles aktiviteter og grobund for at lave samarbejdsaftaler mellem kreds og Lederforening i hver kreds.Spændende bliver det med pilotprojekter om uddelegering af forhandlingsretten i udvalgte kredse, ligesom et videnscenter på lederområdet – forhåbentlig med Lederforeningen som tovholder - er med i forhandlingerne om det fremtidige samarbejde.

SAMARBEJDE MED ANDRE ORGANISATIONERIgennem året har vi samarbejdet med forskellige organisationer, deltaget i møder, konferencer, udvalg mm., men

9

særligt samarbejdet med foreningen Skolelederne har været inspirerende og udbytterigt. Gennem de erfaringer, Skolelederne har fået i Danmarks Lærerforening, har vi kunnet lære af deres erfaringer, hvilket i høj grad har medvirket til at den tidligere nævnte analyse og udredning af forhandlings- og aftalerettens placering har fået en vitamininsprøjtning.

TIL SIDST ER DER BLOT AT SIGE”Hver dag sin sejr” er Lederforeningens motto – og det holder! Nogle sejre er større end andre, men i samarbejdet med medlemmerne, andre organisationer, resten af DSR – ja, så er vi på vej i den rigtige retning for at opnå målscenarierne på vores linjer – når vi er der, kan vi for alvor sætte den sundhedspolitiske dagsorden...

Tak for endnu et spændende år i Lederforeningen.

10