Kreds MidtjyllandNR. 2 · 2016

Udviklingssygeplejerske Birthe Husted Nielsen, Intensiv Terapi Afsnit, Herning har fokus på at højne den sygeplejefaglige kvalitet.

Side 8-10

HOLDER ØJEMED FAGLIG UDVIKLING

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 9. årgang. Nr. 2, 2016

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland• Marienlystvej 14

8600 Silkeborg• Stationsvej 8a

7500 Holstebro• Kystvejen 17, 1.

8000 Aarhus C

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

midtjylland@dsr.dkTlf. 4695 4600www.dsr.dk/midtjylland

RedaktionDitte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

FotosJonna Fuglsang KeldsenTina Aagaard Bach (s. 5)Marie Adelstorp (s. 6)Lotte Sloth Lave (s. 7)

Oplag19.350

DSR midtudkommer 4 gange årligt

Design og trykDaniel Dalsgaard, DatagrafCommunications

MENINGER I MIDT3 sygeplejersker: En god sygeplejefaglig historie fra MIN arbejdsplads

AKTIVITETERDu kan løbende holde dig orienteret omalle de nyeste aktiviteter i kredsen påwww.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer

Biografforestillinger for medlemmerLæs mere s. 5

Bliv meningsdannerLæs mere s. 7

Temadag om sygepleje og frivillige Læs mere s. 11

Midtjyder på kongresLæs mere s. 3 og 6

FIND OMTALE AF UDVALGTE

INDHOLD

20

12

MIDT NYTBrænder du for at være ’meningsdanner’?

6MIN VEJ I FAGETInterview med afdelingssygeplejerske Lil Kirkegård Olesen, Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby

22

BAGGRUNDReportage om psykiatriklinikken og hjemmesygeplejerske Lisbeth Vedersøs opsøgende arbejde i Odder Kommune

16

ØJEBLIKKE Fotoreportage fra Geriatrisk Sengeafsnit, G1, Aarhus Universitetshospital, Tage Hansens Gade – og afdelingens nye rammer på Det Nye Universitetshospital i Aarhus

2

Kredsen tilbyder ny uddannelse

Sammen med hele kredsbesty-

relsen og ikke mindre end 21

midtjyske gæster og tilhørere

var DSR-kongressen i Tivoli Con-

gress Center min arbejdsplads i

fire varme majdage.

Og hvilke dage: Debatterne kom rundt

om mange temaer af stor relevans for

sygeplejen og sygeplejerskers hverdag. Og

at vi som sygeplejersker er en engageret

faggruppe; ja, det skinnede så tydeligt

igennem og lover godt også for de kom-

mende års arbejde.

Jeg hæfter mig ikke mindst ved, at

debatoplægget ’Et bæredygtigt sundheds-

væsen’ og de nye måder, vi debatterede

på, gav anledning til gode politiske diskus-

sioner om temaer, der i den grad forbinder

sig med udfordringerne for sygeplejersker

i den komplicerede verden, sundhedsvæ-

senet er. ’Ledelse og organisering’, ’Kom-

petencer og udvikling’ og ’Fagligt fælles-

skab’ var temaerne, som vi nu skal arbejde

videre med også i kredsens arbejde de

kommende to år. (Find debatoplægget på

dsr.dk)

Midtjyske forslag vedtagetOp til kongressen havde vores kreds-

bestyrelse stillet to kongresforslag,

som er blandt de ti, kongressen vedtog.

Forslagene drejer sig om en forstærket

indsats dels i forhold til sygeplejerskers

arbejdsmiljø og dels i forhold til fokus på

sygeplejefaglig kvalitet. (Læs nærmere om

forslagene på s. 6-7.)

Vi er klart af den overbevisning, at

netop disse områder er afgørende for den

indsats, vi som sygeplejerskernes faglige

organisation – i samarbejde med alle

medlemmer – kan og skal yde. Vi ser der-

for frem til arbejdet med at konkretisere

indsatsen.

LEDER

Nye muligheder efter kongressen

Gode sygeplejefaglige historierForslaget om en intensiveret indsats i

forhold til den sygplejefaglige kvalitet

hænger nøje sammen med hele den ind-

sats, vi i øjeblikket arbejder med i kredsen:

de gode sygeplejefaglige historier. I dette

magasin kan du bl.a. læse om, hvordan

hjemmesygeplejen i Odder Kommune

har højnet den sygeplejefaglige kvalitet

i tilbuddet til borgere med psykiatriske

sygdomme (s. 16). Du kan også møde en

udviklingssygeplejerske, som hele tiden

holder snor i den faglig kvalitet (s. 8) – samt

læse tre sygeplejerskers bud på en god

sygeplejefaglig historie på deres arbejds-

plads (s. 20).

På kongressen havde de sygepleje-

studerende stillet forslag om, at vi i DSR-

arbejdet netop skal have fokus på gode

sygeplejefaglige historier. Det er glædeligt,

at også de kommende sygeplejersker har

den tilgang, og vi stemte sammen med

hele kongressen for forslaget og ser frem

til samarbejdet med de studerende og alle

andre i organisationen herom.

Kongressen besluttede også et organi-

sationsudviklingsprojekt, der skal forløbe

frem til sommeren 2017. Her er et element

ikke mindst, hvordan vi sikrer at udvikle

DSR som en organisation med et aktivt

medlemsdemokrati. Også på dette område

ser vi frem til at bidrage til indsatsen.

Tak for indsatsenDet er ingen hemmelighed: Vi var en flok

trætte midtjyder, der efter fire intense

dage vendte tilbage til det jyske. Men vi er

opmuntrede over de nye muligheder, som

kongressens diskussioner og beslutninger

giver for det kommende arbejde – på kryds

og tværs i hele organisationen og ikke

mindst i samarbejdet med sygeplejersker

på arbejdspladserne.

Jeg vil gerne udtrykke min tak til hele

bestyrelsen, gæster og tilhørere og de

medarbejdere, der deltog. Alle bidrog på

bedste vis – tak for det.

Anja LaursenKredsformand

3

Netop sygeplejerskers arbejds-miljø og sygeplejefaglig kvalitet er afgørende områder for den indsats, vi som sygeplejerskernes faglig organisation – i samarbejde med alle medlemmer – kan og skal yde.”

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg MIDTNYT

HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN

13. september 2016 kl. 12.00Udflugt til Oplevelsescenter Kongernes

Jelling.

Pris: Gratis. Man skal selv sørge for

transport til og fra Jelling.

Kontaktudvalget betaler rundvisning,

frokost og kaffe med lagkage.

Drikkevarer er for egen regning.

TILBUD TIL SENIORERSom senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale seniorsammenslutninger:

Onsdag den 26. oktober kl. 14.00-16.00Jesper Hjøllund fortæller om vejen ud af

psykisk sygdom og "ind i sjælens rige"

– om at finde sig selv i de mørkeste tider.

Sted: Oplyses ved tilmelding.

Pris: 50 kr.

Tilmelding senest hhv. 29. august og

19. oktober til 9741 4345 eller

kmk_285@hotmail.com

VIBORG/SKIVE OG OMEGN

7. juni 2016Sommerudflugt til Nationalpark Thy, frokost

på Stenbjerg Kro og besøg på Kirsten Kjærs

museum inkl. kaffe m. kringle.

Busopsamling – se dsr.dk/midtjylland

Pris: 300 kr. Bindende tilmelding.

21. september 2016Cand. mag i musikterapi Annette Majlund

fortæller om musik som behandlingsform

for demente og alvorligt syge.

Sted: Mønsted kro, Holstebrovej 205,

8800 Viborg fra kl. 14.00 - 16.30.

Pris: 60 kroner.

Tilmelding senest 2. juni vedr. udflugten til

tlf. 8688 0084, Ingridboege@hotmail.com eller

tlf. 8664 7332,emjkoefoed@gmail.com

AARHUS OG OMEGN

6. september 2016Kostvejleder og ernæringsterapeut Anette

Blume Møller fortæller om Mirakelkost til

krop og hjerne.

4. oktober 2016Kredsnæstformand Susanne Lindberg

fortæller om, hvad der rører sig i DSR, og

vi drøfter etiske dilemmaer i frivilligt arbejde.

Møderne foregår kl. 14.00-16.00 i

Klostercaféen, Klostergade 37, Aarhus C.

Til/afmelding: 2398 1009 eller 8619 1708

senest fredag før mødet.

Kom til en aften med faglige indspark,

nyttig viden om sygeplejerskernes over-

enskomst og arbejdsmiljø samt musiker

Rasmus Nøhr.

Rasmus Nøhr medbringer sin guitar, når han tager turen fra København og til DSR, Kreds Midtjyllands medlemshus for at underholde de nyuddannede sygeplejer-sker, der takker ja til at deltage i et særligt arrangement, kredsen har tilrettelagt for

nye sygeplejersker i september. Undervejs er det muligt at få input til, hvordan man kan håndtere sygeplejerskerollen i et forander-ligt sundhedsvæsen.

Fagligt indspark fra en pårørendeAftenen foregår den 7. september, og inden

deltagerne bliver budt et let traktement, kan

de opleve John Madsen, der vil berette om

sin bog: ’Danser med Døden’, hvor man føl-

ger Johns kone Solvejg fra diagnose til død.

John vil komme med sit bud på, hvordan

man tackler døende og deres pårørende

som sundhedsfagligt personale.

Det er også samme aften, at du vil kunne

få svar på spørgsmål om din overenskomst

og dit arbejdsmiljø, inden Rasmus Nøhr

runder aftenen af.

Læs mere på kredsens hjemmeside

dsr.dk/midtjylland

ER DU NYUDDANNET? BLIV KLÆDT PÅ – OG MØD RASMUS NØHR

4

’VEJE TIL AT KOMME SIG’

”Sygeplejefaglighed er et særligt fokus i vores indsats

i Kreds Midtjylland, og derfor er vi meget glade for og

stolte over nu at kunne udgive en bog, der helt konkret

giver en viden videre, som sygeplejersker med mange

års erfaring har opsamlet, reflekteret over og gjort

eksplicit,” siger kredsformand Anja Laursen.

Fra tavs viden til bogI løbet af sommeren udgiver kredsen bogen ”Veje til at

komme sig – refleksioner over akut psykiatrisk sygepleje”.

Bogen beskriver en samarbejdsmodel, ’Veje til at

komme sig’, udviklet af sygeplejersker i Psykiatrisk Mobil-

team i Herning. Modellen har siden 2001 været rygraden

i mobilteamets kliniske arbejde, men i høj grad eksisteret

som tavs viden. I forbindelse med kredsens projekt ’Sy-

geplejefaglig udvikling i psykiatrien’ i 2015 i samarbejde

med Psykiatri og Social, Region Midtjylland er modellens

indhold imidlertid blevet identificeret og beskrevet.

”Det er vores håb, at bogen kan blive til inspiration

for sygeplejersker i hele landet, der arbejder i eller med

psykiatrisk sygepleje,” siger bogens redaktør, projektleder

og faglig konsulent i Kreds Midtjylland, Hanne Jakobsen.

Bogen udgives i samarbejde med Nyt Nordisk Forlag.

Kredsen udgiver ny bog med refleksioner over akut psykiatrisk sygepleje.

SE ’DEN DANSKE PIGE’ OG MØD BODIL, DER ENGANG HED BO Fire steder i Midtjylland inviterer DSR, Kreds Midtjylland til

gratis biografforestillinger dette efterår. Denne gang med

filmen ’Den danske pige’ og en personlig beretning fra Bodil

Jensen, der blev født som dreng.

Kom og hør hendes fortælling om, hvordan hun har

oplevet at føle sig fanget i den forkerte krop. Om reaktionerne

Bodil fik fra sin ægtefælle, børn, familie, venner og kolleger. Og

om sit møde med sundhedsvæsenet. Der er mulighed for at

stille spørgsmål undervejs.

Oscarnomineret drama’Den danske pige’ fortæller den

sandfærdige historie om en af

verdens første transpersoner,

der fik foretaget en kønskor-

rigerende operation. Dramaet

foregår i København i 1926. Da

kunstneren Einar Wegener sid-

der model iført kjole til hustruen

Gerdas maleri, dukker hans

sande identitet, kvinden Lili Elbe,

op. En transformation, der ikke

kun indebærer metamorfosen fra mand til kvinde – men også

en radikal ændring af ægteskabet – tager sin begyndelse.

Svenske Alicia Vikander vandt en Oscar for sin rolle i filmen.

Biografforestillingerne foregår den 12/9 i Viborg, 14/9 i

Aarhus, 21/9 i Herning og den 28/9 i Silkeborg.

Læs mere og tilmeld dig online via kredsens aktivitets-

kalender.

5

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg MIDTNYT

Kredsbestyrelsen har besluttet at bevillige

midler til at igangsætte en Meningsdanner-

uddannelse for 24 fagligt og politisk enga-

gerede midtjyske medlemmer i perioden

november 2016 – april 2017. Formålet er at

give deltagerne redskaber, så de kan bidrage

aktivt til at sætte sygeplejen på dagsordenen

i den offentlige debat – både i pressen, på

arbejdspladserne og i Dansk Sygeplejeråd.

Redskaber for at kunne ytre sigKredsens organisationskonsulent, Tina

Aagard Bach, er tovholder for initiativet.

”Uddannelsen retter sig mod sygeplejer-

sker med interesse for det politiske arbejde

i Kreds Midtjylland, organisationsvalgte og

kredsbestyrelsesmedlemmer, der gerne vil

ytre sig om deres erfaringer fra virkeligheden,

har noget på hjerte og modet til at gøre en

forskel,” understreger Tina.

”Vi ser meget frem til i samarbejde med

’Cevea’, der står for undervisningen, at give

medlemmer dette tilbud. Der er ingen tvivl om,

at sygeplejersker meget gerne vil bidrage og

faktisk allerede nu bidrager til at sætte syge-

plejen på dagsordenen i flere sammenhænge.

BRÆNDER DU FOR AT VÆRE ’MENINGSDANNER’?

Men mange efterlyser også redskaber i

forhold til både mundtligt, skriftligt og digitalt

at blive bedre til at ytre sig. Det skal vores

Meningsdanneruddannelse derfor have

fokus på.”

Kredsen har hentet inspiration til uddan-

nelsen bl.a. gennem de aktiviteter, Kreds

Hovedstaden har iværksat, samt gennem

den ’talentuddannelse’, FTF har udviklet.

”Det giver mening at bygge videre på

andres erfaringer,” siger Tina, som også

understreger, at uddannelsen tilrettes midt-

jyske ønsker.

AKTIVE MIDTJYDER PÅ KONGRESAirconditionanlægget arbejdede på højtryk

under Dansk Sygeplejeråds kongres i maj,

hvor 170 delegerede benyttede Tivoli Hotel og

Congress Center i København til fire intensive

arbejdsdage inden døre, mens solen sørgede

for, at naturen sprang ud i de flotteste farver

landet rundt.

Også Kreds Midtjyllands bestyrelse arbej-

dede effektivt under kongressen, hvor besty-

relsens to indsendte kongresforslag undervejs

blev vedtaget. Forslagene fra Midtjylland

omhandlede henholdsvis sygeplejerskers ar-

bejdsmiljø og sygeplejefaglig kvalitet. Med ved-

tagelse af forslagene har Dansk Sygeplejeråd

forpligtet sig på at iværksætte en indsats ’for

at diskutere og beskrive Dansk Sygeplejeråds

6

Midt i hverdagenes travlhed åbnede en række midtjyske arbejdspladser i sundhedsvæsenet dørene for besøg af medlemmer fra Kreds Midtjyllands bestyrelse, der i april og maj har været på arbejdspladsbesøg over tre dage.

Intentionen med besøgene er at møde medlemmer på deres arbejds-pladser til en snak om, hvad der rører sig på arbejdspladserne og i sygeple-jerskernes arbejdsliv. Repræsentanter fra bestyrelsen efterspurgte også gode sygeplejefaglige historier, der kan være til inspiration og læring for sygeple-jersker og beslutningstagere og samtidig sætte fokus på sygeplejerskers arbejdsvilkår.

BESØG PÅ ARBEJDS- PLADSER GIVER INDSIGT

Kredsnæstfor­mand Susanne Lindberg og be­styrelsesmedlem Lotte Sloth Lave gæstede hjemme­sygeplejersker i Randers Kommune 17. maj 2016.

Kredsen tilbyder ny uddannelse

overordnede holdninger til sygeplejerskers

arbejdsmiljø med henblik på udarbejdelse af et

holdningspapir om arbejdsmiljø’.

Fokus på sygeplejefaglig kvalitetDSR har også vedtaget, at ’Dansk Sygeplejeråd

– sammen med medlemmerne – iværksætter

en målrettet indsats for at diskutere, beskrive

og synliggøre betydningen og vigtigheden af

sygeplejefaglig kvalitet for sundhedsforløb og

sundhedsvæsen’ i løbet af den kommende

toårige kongresperiode.

Se fotos og læs meget mere om kongres-

sens diskussioner og beslutninger fra forsiden

af dsr.dk/midtjylland. Se efter temasiden ’Midtjy-

der på kongres’

Læs også kredsformand Anja Laursens

leder side 3.

Aktive deltagereUddannelsen vil strække sig over 6 moduler

– i alt 7 uddannelsesdage. Deltagerne vil blive

frikøbt til at deltage.

”Det er vigtigt at understrege, at delta-

gerne skal være aktive ikke alene i forbindelse

med undervisningen, men mindst lige så

meget mellem undervisningsdagene og her

producere forskellige typer indlæg,” siger Tina.

Er du interesseret, så send en motiveret

ansøgning senest 19. september til Tina

Aagaard Bach på Tina.Aagaard.Bach@dsr.dk.

På www.dsr.dk/midtjylland kan du læse mere

om uddannelsen.

Har du spørgsmål til uddannelsen, kan

du kontakte Tina Aagaard Bach på Tina.

Aagaard.Bach@dsr.dk eller 4695 4607.

7

8 Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

’Udviklingssygeplejerske’ står

der i sygeplejerske Birthe

Husted Nielsens mailsig-

natur. Denne titel har hun haft siden

2006, hvor hun blev ansat til at have

fokus på udviklingen af sygeplejefa-

get på Intensiv Terapi Afsnit (ITA) på

Regionshospitalet i Herning.

”Jeg går altid med en seddel i lom-

men, så jeg er parat til at notere ned,

hvis mine kolleger kommer til mig for

at drøfte noget, de ønsker ændret eller

få fokus på,” fortæller Birthe og klapper

sig selv på højre forlomme af sin hvide

uniformskittel, hvor sedlen ligger. Når

hun trækker i uniformen, er 20 pro-

VORES MIDT

’FAGET FORTJENER

UDVIKLING’

8

Sygeplejerske Birthe Husted Nielsen

fra Intensiv Terapi Afsnit (ITA) i Herning gør brug af viden fra

sin masterafhandling, når hun som udviklingssygeplejerske står i spidsen

for at implementere udviklingsprojekter.

9

cent af hendes ugenorm dedikeret til

udviklingsarbejde. Det forsøger hun at

løse ved at samle arbejdet på skiftevis

én eller to arbejdsdage om ugen.

Løser problemstillinger løbendeITA i Herning er bygget op om et stort

åbent kontorlandskab, hvor man

fornemmer stille summen og dyb

koncentration blandt den tværfaglige

gruppe af hospitalsansatte, der tager

sig af de alvorligt syge patienter.

”Jeg gør en dyd ud af at lytte og

forsøge at løse de problemstillinger,

der løbende opstår. Det er mig, der, i et

samspil med kolleger, samler bolden

op,” siger Birthe og fortæller, at hun

som udviklingssygeplejerske har

fokus på de erfarne sygeplejerskers

faglige trivsel.

”Her på afsnittet har vi seks sygeple-

jersker, der med hver 40 års ansæt-

telse på stedet i teorien alle kunne

’FAGET FORTJENER

UDVIKLING’

9

bære dronningens fortjenstmedalje.

Det siger lidt om, at ITA er et sted,

man gerne vil arbejde, men derfor må

vi ikke glemme at holde øje med de

erfarne medarbejderes faglige trivsel,”

mener Birthe og giver et eksempel:

”Det betyder meget for vores triv-

sel, at vi ikke skal irritere os over de

samme ting igen og igen. Arbejdsgan-

gene skal fungere, og selv om det kan

være småjusteringer, der skal til, så

skal det løses.”

Hvad har afsnittet brug for?Hvert halve år mødes Birthe med

afsnitsledelsen og øvrige med spe-

cialfunktioner til strategimøder, hvor

de beslutter hvilke indsatsområder,

afdelingen skal arbejde med de næ-

ste seks måneder.

”Det er klart, at vi må lave en ben-

hård prioritering. Det kan være, at vi

går ind til mødet med ønsker til i alt 15

udviklingsprojekter, men at vi ender

ud med at have tre projekter som

fokusområde de næste måneder. Mit

job kræver derfor, at jeg er i stand til at

prioritere. Er det realistisk lige nu, at

vi skal arbejde med dette område? Er

ressourcerne til det? Eller er afsnittet

et andet sted og derfor har brug for et

andet fokus? Eller måske ro?,” spørger

Birthe retorisk.

Som eksempel havde ITA i april og

maj 2016 fokus på basal stimulation

af patienterne, hvoraf mange er

bevidsthedssvækkede.

”Det handler jo i den grad

om sygeplejefaglighed, og gen-

nem de seneste to måneder har vi

dermed højnet den sygeplejefaglige

kvalitet på området,” fortæller Birthe.

Høj sygeplejefaglig kvalitetEn høj faglighed står Birthes hjerte

nært. Hun fortæller, at afdelingens pa-

tienter er dybt afhængige af sygeple-

jerskernes sygeplejefaglige kunnen.

”Hvis en patient eksempelvis er

småtspisende, bruger vi vores sygeple-

jefaglighed til at komme omkring det

hele menneske og se på årsagerne til,

patienten ikke indtager meget mad.

Dermed har vi også bedre mulighed

for at finde mulige løsninger på pro-

blemet.”

Den 43-årige sygeplejerske, der

i 2003 afsluttede en specialuddan-

nelse i intensiv sygepleje, er selvvalgt

deltidsansat. Ud over udviklingsarbej-

det fungerer Birthe også som enten

opvågningssygeplejerske, koordinator

eller intensivsygeplejerske i løbet af

en arbejdsuge.

Notes­blokken er et vigtigt arbejdsredskab for Birthe Husted Nielsen.

10 VORES MIDT 10

Det er tydeligt, at alle funktioner

indebærer hver deres faglige udfor-

dringer for Birthe, som gestikulerer

ivrigt, når hun fortæller om sine

arbejdsopgaver. Men det er også tyde-

ligt, at udviklingsdelen fylder meget og

er en skattet del af hendes ugenorm.

’Dansk Sygeplejeråd skal – sammen med med-lemmerne – iværksætte en målrettet indsats for at diskutere, beskrive og synliggøre betydningen og vigtigheden af sygeplejefaglig kvalitet for sundhedsforløb og sundhedsvæsen’.

Sådan lød indstillingen i et kongresforslag fra DSR, Kreds Midtjylland, som blev vedtaget under Dansk Sygeplejeråds kongres, maj 2016. Find kongres forslaget på dsr.dk/midtjylland

SYGEPLEJEFAGLIG KVALITET – EN OVERSET GRUNDSTEN I SUNDHEDS VÆSENET?

understreger, at det ’med flid og slid,

vilje og stædighed’ er muligt at gen-

nemføre studiet.

”Det var en meget teksttung master,

men jeg og en af mine kolleger beslut-

tede os for, at vi ville læse ALLE tekster

i pensum,” fortæller hun og tager en

tænkepause.

”Det var min mand, der pyntede

til jul de to år,” konstaterer Birthe og

griner hjerteligt.

De små tingBirthes masterspeciale konkluderer

blandt andet, at ”læringen fremmes

ved hensyntagen til miljømæssige,

følelsesmæssige, sociologiske, fysio-

logiske og psykologiske elementer, og

at implementeringen fremmes ved

kendskab og anvendelse af sociale

relationer”.

Og hvordan oversætter Birthe så

den konklusion til en arbejdsdag i det

midtjyske?

”Når vi på afsnittet skal implemen-

tere udviklingsprojekter, så er det min

opgave at tage højde for, at omstændig-

hederne er de bedst mulige. Eksempel-

vis sørge for, at der er andre, der tager

sig af patienterne, så medarbejderne

kan holde koncentrationen på den

undervisning, de skal igennem. Det

kan også være noget så basalt som

at sørge for, at der er vand og kaffe på

kanden. At rummet er behageligt at

være i, og at ingen alarmer forstyr-

rer undervejs. Det er nogle gange de

små ting, der gør forskellen,” forklarer

Birthe.

”Det er et udfordrende og spæn-

dende speciale, jeg arbejder i, og jeg

synes, det er vigtigt at have fokus på at

udvikle sygeplejefaget. Det fortjener

det,” mener Birthe.

Flid og slidI foråret 2011 havde Birthe taget hul på

et grundmodul til den sundhedsfag-

lige diplomuddannelse, da en samtale

med hendes afdelingssygeplejerske

tog en uventet drejning.

”I stedet for at fortsætte med flere

moduler til diplomuddannelsen sad

vi og talte om, at jeg i stedet kunne tage

en master,” beretter Birthe.

”Vigtigst for mig var, at jeg skulle

kunne bruge min master helt konkret

i mit daglige arbejde,” fortæller hun.

I 2011 startede Birthe en master på

humanistisk samfundsvidenskab og

praksisudvikling på Aarhus Univer-

sitet. Masterafhandlingen havde

hovedfokus på ligheder og forskelle

ved undervisning, læring og imple-

mentering af udviklingsprojekter. Hun

Det åbne skrivebordslandskab danner hjertet af ITA i Herning, hvor udviklingssygeplejerske Birthe Husted Nielsen (th) arbejder.

MIDTNYT

KREDSEN TAGER BLADET FRA MUNDEN Syv forskere står bag hver deres kapitel i

antologien ’Tag bladet fra munden – mod

og vilje til et godt arbejdsliv,” som Dansk

Sygeplejeråd udgav i november 2015. Ambi-

tionen er at skærpe den samfundsmæssige

opmærksomhed på samspillet mellem sam-

fundsmæssige beslutninger på den ene side

- og vilkårene for arbejdet i den offentlige

sektor på den anden side.

Få mere viden ”I Kreds Midtjylland har vi ønsket og fundet

det meget vigtigt at arbejde med antologien

på forskellige måder,” forklarer kredsformand

Anja Laursen.

”På et møde for vores fællestillidsre-

præsentanter i maj præsenterede bogens

redaktør Janne Gleerup antologien for de

tillidsvalgte, som ligeledes, under et FTR-

seminar i starten af juni, fik oplæg af professor

Betina Dybbroe fra Roskilde Universitet og

professor Kristian Larsen fra Aalborg Univer-

sitet, der også har bidraget til antologien. Den

14. juni vender Janne Gleerup tilbage for at

tale om anerkendelsesbehov og krænkelses-

erfaringer i sygeplejerskers arbejdsliv på en

temadag for kredsens arbejdsmiljørepræsen-

tanter, tillidsrepræsentanter og ledere. Den 10.

november kan deltagere under en fagdag om

arbejdsmiljø se frem til at lytte til bl.a. profes-

sor Steen Hildebrandt fra Aarhus Universitet,

der også er medforfatter på antologien. Jeg

kan absolut kun anbefale alle medlemmer at

læse og diskutere bogen,” siger Anja Laursen.

FRIVILLIGE OG UFRIVILLIGT FRIVILLIGE– NYE UDFORDRINGER I SYGEPLEJEN

I en tid hvor frivilliges rolle i sundhedsvæsenet

er til debat, inviterer DSR, Kreds Midtjylland

til temadag herom. Du får som deltager rig

lejlighed for at blive klogere og få nuanceret

fordele og ulemper ved de frivilliges og

de ufrivilligt frivilliges indsats – og de nye

udfordringer, det medfører for sygeplejen.

Kredsen har inviteret en perlerække af

oplægs holdere og debattører, der alle vil give

deres besyv på området.

Temadagen foregår i Silkeborg Sportscenter

den 26. september 2016. Du kan tilmelde dig

via kredsens aktivitetskalender:

dsr.dk/kredse/midtjylland/arrangementer

KOM TIL TEMADAG OM:

Antologien kan hentes gratis fra dsr.dk eller

bestilles som bog fra Dansk Sygeplejeråds

webshop.

Oplev faglige oplæg, paneldebat og foredragsholder Lotte Heise til en temadag for alle medlemmer, hvor frivillige og frivillighed kommer under lup.

11

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen12 ØJEBLIKKE

Geriatrisk Sengeafsnit G1 på Aarhus Univer-

sitetshospital, Tage Hansens Gade er en af

mange afdelinger, der den kommende tid skal

flytte fra kendte omgivelser til Det Nye Univer-

sitetshospital i Aarhus, DNU. På samme måde

som afsnit og afdelinger i det vestlige Jylland til sin tid skal

flytte til Det Nye Hospital i Vest, DNV-Gødstrup.

FLYTTEDAG FORUDEDagligdagen i dag på Geriatrisk Sengeafsnit, G1 er præget af 2-3 sengsstuer og trang gang.

13

FLYTTEDAG FORUDEDSR midt har besøgt G1 for at høre, hvad arbejds-

miljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten og afde-

lingssygeplejersken har af forventninger og bekymrin-

ger i forbindelse med flytningen. Og hvad der er vigtigt

for dem at få til at leve videre i de nye omgivelser.

Vi har også kigget indenfor i den kommende afdeling

i byggeriet i Skejby.

Den nye geriatriske afdeling i Skejby indrettes med enestuer med plads til opredning og eget toilet.

14

Det er svært at forestille sig, hvordan det bliver på den nye afdeling. Men vi øver os i at kunne møde det usikre. Logistikken bliver helt sikre bedre, og vi afprøver den lige nu fx i forhold til servicetavler og telefoner.

Enestuerne kommer til at betyde, at vi som personale på en anden måde vil træde ind i patienternes privatsfære på stuen; der bliver tale om nye samar­bejdsrelationer. Og der bliver nye ud­fordringer med at motivere patienterne til træning og til at deltage i det fælles liv i afdelingen, når de har alt, hvad de har brug for, på enestuerne. Men der er ingen tvivl om, at enestuer betyder et fremskridt i forhold til diskretion for de indlagte og også bedre vilkår for fx at arbejde med patientinddragelse, som vi har gjort i mange år.

Det er klart, at i en travl hverdag er en flytning til noget, der på mange måder er ukendt, en stor ekstra udfor­dring. Men vi har en høj risikovillighed i personalegruppen og siger til hinanden: ’Det prøver vi bare’.”

Birgit Poulsen, tillidsrepræsentant

Det lille hospitals fordel er bl.a., at vi kender andre afdelinger og personale godt – der er kort vej til at inddrage og hjælpe hinanden fx i forhold til at rekvirere hjælpemidler, som betyder meget i vores afdeling. Det bliver vigtigt at få nærheden flyttet med – både indbyrdes personalemæs­sigt, men selvfølgelig først og fremmest i forhold til patienterne.

Det bliver en stor fordel på DNU, at vores søsterafdeling, G2, der nu ligger på en anden matrikel, kommer helt tæt på. Til gengæld ligger mit kontor bag hele to døre, så det bliver en udfordring at praktisere synlig og kliniknær le­delse, da en del af min tid jo er bundet til administrative opgaver. Her må findes kreative løsninger.

Som en del af forberedelserne er forskellige i personalet ansvarlige som superbrugere i forhold til forskellige opgaver, lige som vi også nu udbygger det at arbejde i teams. Det bliver virke­ligheden på DNU, da vi skal arbejde i to ’stænger’ med hver 8 patienter i stedet for nu med 16 patienter på samme gang.”

Ann Valsted, afdelingssygeplejerske

14 ØJEBLIKKE

15

Vi taler meget om, at vi gerne vil bevare den gode stemning, som vores lille afsnit med 16 senge har. At her er småt og trangt kræver hjælpsomhed fra alle, og den skal gerne flytte med, selv om rammerne bliver så meget bedre det nye sted.

Det bliver også vigtigt at bevare værdierne og kerneydelserne i vores geriatriske arbejde, som er arbejdet frem gennem mange år – fx at patien­terne skal have så meget hverdag og træning som muligt under indlæg­gelsen. De kommende enestuer og en mindre dagligstue bliver en udfordring, vi skal arbejde aktivt med i vores sygeplejefaglige indsats.

Der er en positiv stemning op til flytningen, selv om det også er hårdt, at vi tidligere faktisk flere gange har fået stillet flytning i udsigt og næsten pakket, hvorefter planerne er blevet ændret. Vi er selvfølgelig også meget optaget af personalefaciliteter, som der endnu ikke er svar på: Hvordan bliver det med parkering og omklæd­ningsrum fx?”

Hanne Jensen, arbejdsmiljørepræsentant

15

16 Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen16

Hjemmesygeplejerske Lisbeth Vedersø

står for opsøgende og kontinuerlig

kontakt med borgere med psykiatriske

sygdomme og/eller misbrugsproblemer.

Lisbeth og Anja fortsætter samta-

len, og Anja fortæller stolt, at hun nu

på Lisbeths råd lykkes med indimel-

lem at erstatte de mange daglige kop-

per kaffe med koldt vand, og at det gør

hende godt.

En forandret tilværelseLisbeth har som hjemmesygeplejerske

med psykiatri som sit særlige arbejds-

område dagligt fokus på omkring 35

borgere med psykiatriske sygdomme.

Det foregår både gennem udekørende

og opsøgende kontakt som i Anjas

tilfælde og gennem borgernes besøg i

den lille ’psykiatriklinik’, hun bestyrer

på Ålykkecenteret i Odder.

Døren til lejligheden står på klem,

og der er kaffe på kanden hos

42-årige Anja Lassen i Odder.

Det er tydeligt, at sygeplejerske Lisbeth

Vedersø, og denne dag også DSR midt,

er ventet. I dag skal Anja have NADA

(National Acupuncture detoxfication

Hjemmesygeplejerske Lisbeth Vedersø på besøg hos Anja Lassen – med akupunktur og samtale på dagsordenen.

HJEMMESYGEPLEJE OG PSYKIATRI

Psykiatrisk sygepleje i Odder Kommune:

TILVÆRELSER I FORANDRINGAssociation) – en beroligende øreaku-

punktur, som Lisbeth er uddannet til

at give. Andre gange er det medicindo-

sering og –justering, der er i spil.

Efter en indledende snak om de

nymalede vægge i lejligheden, som

er Anjas eget værk som oprindelig

uddannet maler, og Anjas hverdag i

det hele taget, samler hun det lange

kastanjebrune hår i en hestetale, og

Lisbeth placerer hurtigt og kyndigt

nålene i begge Anjas ører. Imens har

hunden Tika vimset ivrigt omkring

for så nu at falde til ro på skødet af

Anja, der med behandlingen også kan

se frem til, at roen breder sig i krop

og sind.

1717

Lisbeth haft kontakt med Anja

gennem tre år. I den periode er Anja

i samarbejde med Misbrugscenteret

blevet stoffri efter mange års hårdt

stofmisbrug, der også resulterede

i flere blodpropper. Efter hjælp og

oplæring fra en bostøtte står Anja

nu også helt selv for daglige indkøb,

rengøring og madlavning. Et stort

skridt efter, som hun siger, ’at have

levet af morgenmadsprodukter i 17

år’. Begyndt på fitness er hun også. At

male lejligheden er hendes seneste

skridt på vej tilbage til en ny tilvæ-

relse, som hun værdsætter. Drømmen

om fremtiden er en bolig med lille

have til.

Sygeplejersken gør en forskel”Jeg har mødt så mange løftede pege-

fingre så mange steder i systemerne,”

siger Anja. ”Men ikke fra Lisbeth. Hun

støtter mig og er altid den samme, og

samtalerne med hende ville jeg ikke

have været foruden, for de giver mig

ro på. Det var også Lisbeth, der fik

mig til helt at forstå, at afvænning var

nødvendig, hvis ikke jeg til sidst skulle

dø af en prop.” Også egen læge og

misbrugsbehandler bliver fremhævet

som gode samarbejdspartnere i en

krævende proces.

Lisbeth lytter smilende og roligt

til Anjas meget insisterende ros. Der

bliver en lille pause, inden Lisbeth

pointerer: ”Det største arbejde har du

selv gjort.”

De to hilser muntert og varmt far-

vel – besøget er slut. Flere venter.

Psykiatriklinik også et tilbudDSR midt følger med Lisbeth tilbage

til den lille psykiatriklinik på Ålykke-

centeret, der både er base for en række

borgere med psykiatriske sygdomme

og Lisbeths daglige arbejdsplads.

Her holder hun åbent mellem kl.

7.15-7.45 og kl. 11.00-12.00, så borgere,

der i stand til det, kan komme og få

depotmedicin og/eller –injektioner.

Og samtidig med de udekørende og

Psykiatrisk sygepleje i Odder Kommune:

TILVÆRELSER I FORANDRING

18

opsøgende besøg er Lisbeths mobil

åben i hele perioden 7.00-15.00 som

’en ekstra tryghed for borgerne’.

Et øje på hver fingerMens DSR midt er på besøg i klinikken

dukker tidligere håndværker, 67-årige

Ole Christensen som aftalt op. Han er

kommet i klinikken siden dens start

i 2002 og skal i dag hente medicin og

have injektion. Lisbeth og Ole kender

derfor hinanden godt, men det kræ-

ver lidt ekstra indsats at få snakket sig

ind på hinanden, for Ole er en herre,

der ved lige, hvad han vil og ikke vil.

I dag har Lisbeth forberedt at

snakke med ham om kost og ernæ-

ring, for hjemmehjælperen er bekym-

ret for hans vægttab, og Ole er nu

indkaldt til undersøgelse på Regions-

hospitalet Horsens. Lisbeth spørger til

eventuelle smerter og kvalme, men

det er der ikke noget af. Blodsukke-

ret? ’Ja, det svinger’. Lisbeth fortæller

derefter, at det vil være muligt for Ole

at få leveret mad, hvis han ikke bryder

sig om maden på det ældrecenter,

hvor han dagligt går hen og spiser. Det

vil Ole lige tænke lidt over …

Siden ringer to andre borgere og

har brug for råd – og for at tale med

Lisbeth. Hun svarer imødekom-

mende, opmærksomt og bestemt,

mens hun gør klar til sin næste

arbejdsopgave: at få dagens forelø-

bige indsatser dokumenteret. Efter

frokostpausen venter flere besøg …

KONTINUITET GIVER RESULTATERDen fokuserede ind-

sats over for borge-

re med psykiatriske

sygdomme lønner

sig i det lange løb,

fremhæver Louise

Nyholm, leder af

hjemmesygeplejen,

Odder Kommune

’Psyk-ruten’. Sådan karakte-

riserer kollegerne en del

af hjemmesygeplejerske

Lisbeth Vedersøs arbejde. Det

drejer sig om Lisbeths daglige

opsøgende og fokuserede arbejde

blandt borgere i Odder Kommune

med psykiatriske sygdomme. Her-

til kommer ’Psykiatriklinikken’,

der er hendes faste arbejdssted

på Ålykkecenteret. Klinikken er

åben to gange dagligt morgen og

middag, hvor Lisbeth får besøg af

borgere, der er i stand til at møde

frem for at få udleveret depotme-

dicin og/eller få depotinjektioner,

ligesom deres situation i det hele

taget løbende vurderes.

”Ofte falder borgere med psy-

kiatriske sygdomme ned mellem

to stole,” siger Lisbeth Vedersø.

”Vores ordning sikrer kontinui-

tet i forhold til borgerne, og den

betyder alt for den tryghed og

tillid, der skal til for at opbygge

de nødvendige relationer.”

Verdens bedste jobLisbeth har arbejdet i jobbet

siden 2008. Hun begyndte i

hjemmesygeplejen i Odder i

2001 og var forinden fem år på

Odder Sygehus.

”I dag har jeg verdens bedste

job,” siger Lisbeth. ”I stedet for at

se en sygdom møder jeg menne-

sket bag – ofte som gæst i deres

hjem. Det trives jeg langt bedre

med end stressende sengeafde-

linger med klokker, der i korte

øjeblik kalder én ind til patien-

terne.”

Blandt de borgere, Lisbeth

møder, har en del misbrugspro-

blemer. ”Her gælder det om ikke

at være for påtrængende men

derimod signalere, at det er det

enkelte menneske, der bestem-

mer. Man skal møde misbrugere,

dér hvor de er.”

Når en borger er inde i et sta-

bilt forløb, uddelegerer Lisbeth

opgaver til assistenter, som hun

oplever, er meget engagerede.

Hendes to afløsere er henholds-

vis en assistent og en sygeple-

jerske.

Kontinuitet og effektivitetOrdningen i Odder med en

særskilt indsats over for borgere

07.00

07.15

08.00

07.45

Arbejdsdagen starter. Mobiltelefonen tændes og er åben for borgere.

HJEMMESYGEPLEJERSKE LISBETH VEDERSØS

ARBEJDSDAG:

Åbent i Psykiatri­klinikken.

Kører ud til borgere.

Dokumenterer.

18 HJEMMESYGEPLEJE OG PSYKIATRI

1919

med psykiatriske sygdomme tog

sin begyndelse i 2002.

Leder af hjemmesygeplejen,

Louise Nyholm, fremhæver sær-

ligt to grunde til, at ordningen

blev etableret – og at den fortsat

fungerer:

”Psykiatriklinikken og ’psy-

kruten’ sikrer kontinuitet for

borgerne, hvilket er altafgørende

både for deres livskvalitet og

for at modvirke den overdøde-

lighed, vi ved, gør sig gældende

blandt psykiatriske borgere. Ofte

bliver deres fysiske sygdomme

overset, men vores faste syge-

plejerske kan jo netop holde øje

med symptomer og forandrin-

ger, og på grund af deres trygge

relation til hende er de mere

lydhøre end ellers i forhold til

at gå til læge og møde frem til

undersøgelser.

Kontinuiteten i indsatsen

sikrer desuden langt større

effektivitet, hvilket så også gav-

ner økonomien.”

Louise fremhæver et tilsva-

rende eksempel inden for sår-

pleje, hvor de i kommunen har

gode resultater i forhold til sår-

heling ved at have en uddannet,

fast sårsygeplejerske, der vare-

tager opgaverne – understøttet

af telemedicinske løsninger.

”Man kan måske umiddel-

bart i trængte tider synes, der er

penge at hente ved at lukke den

slags funktioner ned – men man

sparer ikke noget på den lange

bane; tværtimod,” understreger

Louise.

En vellykket indsatsKoordineringen af de mange

forskellige enheders støtte om-

kring borgere med psykiatriske

sygdomme er helt afgørende for

en vellykket indsats, fremhæver

Louise.

”Én gang om ugen mødes

vores ’psykiatrisygeplejerske’ med

repræsentanter fra hjemmesy-

geplejen, den regionale distrikts-

psykiatri, misbrugscenteret og

bostøtteenheden, og her aftales

fordeling af opgaver i tilknytning

til de enkelte borgere. Dén tid

kommer der virkelig udbytte ud

af, for ellers løser flere den samme

opgave – eller ingen gør.”

Endelig lægger Louise

Nyholm stor vægt på, hvordan

den fokuserede psykiatriindsats

højner fagligheden blandt alle

sygeplejersker:

”Der er tale om både daglig,

faglig sparring samt om mere

organiseret undervisning af

og til.

Og så sikrer kontinuiteten i

vores arbejde, at vi hele tiden

er på forkant med vurderinger

af borgernes situation, så vi kan

foretage ændringer i forhold til

ressourcer, hvis en borger får det

særligt dårligt i en periode – fx

kan en løsning være at opnor-

mere fra en til to personer under

besøg. Det er til gavn for borge-

ren, men sikrer også tryghed for

personalet.”

15.0011.00

12.00

12.30

• Psykiatriklinikken i Odder Kommune åbnede i 2002. Har til huse i Ålykkecenteret.

• Klinikken har åbent to gange dagligt. Den ansvarlige hjemme­sygeplejerske står desuden for opsøgende besøg.

• Der er løbende kontakt med omkring 35 borgere.

PSYKIATRINDSATS I ODDER KOMMUNE

Arbejdsdagen slutter. Mobiltelefonen slukkes. Den har været åben for borgere siden kl. 07.00.

Frokost

Åbent i Psykiatri ­klinikken.

Dokumenterer og har tværfaglige kontakter. Kører evt. ud til borgere igen.

20

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MENINGER I MIDT

Hos os er det dejligt at opleve, at uddannelse stadig prioriteres trods sparerunder. Jeg er uddannelses­ansvarlig for de sygeplejersker, der tager specialuddan­nelse i intensiv sygepleje, og gennem de sidste fem år har det været mit ansvar at sørge for den overordnede logistik og planlægning af uddannelsen. Vores arbejds­plads er spredt ud over matrikler i både Herning og Holstebro, og sygeplejerskerne skal undervejs i praktik på begge hospitaler, da vi har hver vores patientkategorier.

Det er min vurdering, at uddannelsens opbygning er med til at styrke sammenlægningen af afsnittene, før vi

skal flytte sammen i DNV-Gødstrup. Samarbejdet på tværs af afsnittene bliver styrket, og sygeplejersker­ne er med specialuddannelsen og praktikkerne

godt forberedt på de forskellige typer af patien­ter, vi alle skal kunne behandle i Gødstrup, for specialet stiller store krav til sygeplejersker­

nes faglighed, som de får styrket gennem uddannelsen.”

Monica Thybo Cavazzi, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Anæstesio­

logisk – Intensiv Afsnit, Hospitalsenheden Vest

20

En god sygeplejefaglig

historie fra MIN ARBEJDPLADS

Midtjyske sygeplejersker besluttede på generalforsamlingen

27. oktober 2015 debatoplægget ”Sammenhold, sparerunder og

syge plejefaglige historier”. Kredsen har derfor fokus på gode sygeplejefaglige historier, der kan ”være til inspiration og læring for sygeplejerskekolleger

og beslutningstagere”.

Du kan fortælle fra DIN arbejdsplads på kredsens hjemmeside

dsr.dk/kredse/midtjylland/fag/bidrag.

21

For mit vedkommende finder jeg den gode sygeplejefaglige historie i mit daglige arbejde, hvor jeg arbejder med kroniske patienter, der ofte har langstrak­te forløb hos os. Vi lærer både patienterne og deres familier godt at kende.

Jeg har i ialt 18 år arbejdet med patienter, der har nefrologiske diagnoser, og jeg kan virkelig godt lide specialet. Samtidig føler jeg mig ansvarlig i forhold til at hjælpe nye sygeplejersker med at prioritere og skabe overblik. På vores sengeafdeling skal vi yde sygepleje til en gruppe af patienter med en kompleks sygehi­storie. Det giver mening for mig at spore mig ind på,

hvad der er vigtigt for den enkelte, og min vigtig­ste opgave er at give patienterne tryghed i en

hektisk hospitalsverden og samtidig rumme deres forskelligheder. Enkelte patienter har dobbeltdiagnoser, og jeg synes, det er en

enorm stor og spændende udfordring at vinde disse patienters tillid.”

Pernille Kjær, sygeplejerske, Nyremedicinsk Sengeafde­

ling, Aarhus Universitets­hospital, Skejby

Hos os er den gode sygeplejefaglige historie, at hvor man i kommunen tidligere sparede halvdelen af sygeplejerskerne væk, er det nu en ny kurs, hvor vi som hjemmesygeplejersker har fokus på den komplekse sygepleje. Det er os, der igangsætter fx forløb med nyudskrevne patienter og borgere henvist af praksislæ­gerne. Når situationen er stabiliseret, uddelegerer vi mange opgaver til social­ og sundhedsassistenter, som forinden er oplært i opgaverne og procedurerne. Hvis der opstår en ustabil situation, kan vi for en periode overtage opgaverne.

Jeg oplever samarbejdet med social­ og sundhedsas­sistenterne som en stor styrke. De er virkelig dygtige, og vi har et godt samarbejde og et ligeværdigt forhold mellem

vores faggrupper. Vi deler lokale og har samme koordi­nator, og det betyder også meget for samarbejdet.

Kompleksiteten i hjemmesygeplejen er stigende, og derfor er mit eneste men, at vi sygeplejersker

på grund af manglende prioritering og bespa­relser ikke har tilstrækkelige muligheder

for kurser og herunder at kvalificere os yderligere i den komplekse sygepleje og

det ledende aspekt, som også fylder meget på min arbejdsplads.”

Maria Storvik, hjemme­sygeplejerske, Odder

Kommune

21

Omstruktureringer i sundheds-væsenet og en opfordring fra en kollega har haft afgørende indflydelse på den 54-årige afdelingssygeplejerske Lil Kirkegaard Olesens vej i faget.

"M in mand kiggede en dag på mit

CV og sagde, at det egentlig så

ret målrettet ud. Men virkelig-

heden er, at flere tilfældigheder har spillet ind

på mit valg af karriere,” fortæller Lil Kirkega-

ard Olesen, der er afdelingssygeplejerske på

Nyremedicinsk Afdeling på Aarhus Universi-

tetshospital i Skejby, hvor hun siden 1. februar

har været leder for omkring 37 ansatte – 30

sygeplejersker og 7 social- og sundheds-

assistenter.

Et fængende fagSpoler vi tiden 29 år tilbage, står den dengang

25-årige Lil som nyuddannet sygeplejerske i

Aarhus og ser sig om efter et job.

”Jeg ønskede slet ikke at arbejde med

kræftpatienter, da jeg selv har oplevet at

miste mennesker tæt på mig af kræft,” forkla-

rer Lil. Alligevel blev hendes afsluttende prak-

tik som sygeplejeelev på en kræftafdeling

også udslagsgivende for det første job – nem-

lig fastansættelse på selvsamme afdeling på

det daværende kommunehospital i Aarhus.

”JEG TROEDE ALDRIG, JEG SKULLE VÆRE LEDER” ”Jeg har aldrig fortrudt min uddannelse,

der har givet mig et fantastisk spændende

arbejdsliv på mange måder,” fastlår Lil, inden

hun fortæller, hvorfor netop kræftafdelingen

vendte op og ned på hendes forventninger,

da sygeplejen og arbejdet viste sig hurtigt at

gribe den unge sygeplejerske.

”På afdelingen havde vi et virkeligt godt

arbejdsmiljø, som var under ledelse af en god,

visionær og fremsynet overlæge. Vi havde

fælles konference hver morgen, og hierarki

var der intet af. Han tog os sygeplejersker med

ud og undervise i alternative tilgange til at

klare behandlingen mod kræft på en tid, hvor

det langtfra var normalt. At undervise havde

jeg i øvrigt aldrig troet var noget for mig, men

da blev min daværende afdelingssygeplejer-

skes ord afgørende, for hun sagde ’Selvfølgelig

kan du undervise’, og så kastede jeg mig ud i

det.” Efterfølgende fik Lil arbejdede på en bør-

neafdeling for kræftsyge børn.

Palliation som fokus11 år efter Lils første arbejdsdag som nyud-

dannet åbnede Hospice Søholm som et

kommunalt tilbud.

”Det var det, jeg gik og ventede på! Jeg

fik mulighed for at være med til at starte et

hospice op, og det var en meget spændende

proces. Arbejdet var den naturlige fortsæt-

telse af det arbejde, jeg i mine tidligere

ansættelser allerede havde taget hul på. Dog

var rammerne bedre til at arbejde med pal-

liation og pårørende,” fortæller Lil.

Palliationsarbejdet var også i fokus, da Lil

fra 2001 til 2003 skiftede job til palliations-

sygeplejerske på smerteklinikken på Odder

Sygehus. Lidt af et drømmejob, Lil desværre

MIN VEJ I FAGET Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang22

Lil tog fra 2014 til begyndelsen af 2016 en

afstikker til et job som uddannelseskoordi-

nator, men som tiden gik, begyndte hun at

savne klinikken, og derfor tog hun i starten af

2016 springet til et nyt speciale, da en stilling

som afdelingssygeplejerske på Nyremedi-

cinsk Afdeling var ledig.

”Her er simpelthen så mange kanondyg-

tige læger, sygeplejersker og social- og sund-

hedsassistenter på afdelingen,” fortæller Lil

og smiler stort ved tanken om de mange nye

kolleger.

Hun håber, at de med hende ved roret

mærker, at de har en leder, der er parat som

sparringspartner i stort og småt og som altid

har ’lyttelapperne’ ude, hvor hun bevæger sig

rundt, hvis hun da ikke er på sit kontor, hvor

døren altid er åbent for personalet.

”Det er vigtigt for mig at være tæt på perso-

nalet, og det er nok i virkeligheden udvikling

og det relationelle, jeg holder allermest af.”

måtte opgive, da sygehuset som en del af

omstruktureringerne i sundhedsvæsenet

skulle lukke. Men så førte karrierevejen i

2003 tilbage til Hospice Søholm – denne

gang som udviklingssygeplejerske. Et job

hun mere eller mindre blev opfordret til at

søge. ”Det var jeg ret beæret over,” fortæller

Lil med et forsigtigt smil.

Tilbage på Hospice Søholm fik Lil for

alvor øjnene op for udviklingsarbejdet med

sygeplejefaget. Hun stod bl.a. i spidsen for

at oprette en ny ’nøglepersonuddannelse’

for hjemmesygeplejersker og hospitalsper-

sonale i den palliative tilgang, så de kunne

være bedre klædt på til arbejdet med

døende mennesker og deres pårørende.

Lil erindrer arbejdet som nogle ’virkelig

spændende år’, hvor hovedfokus var forbed-

ret samarbejde på tværs af fagligheder og

sektorer til gavn for de terminale borgere.

Fra udviklingssygeplejerske til leder Tilfældigheder spillede igen Lil lidt af et

puds, da Hospice Søholm i 2009 skulle

drives regionalt. I samme periode søgte man

to afdelingssygeplejersker til et dagafsnit og

ambulatorium på en kræftafdeling i Aarhus.

”Jeg troede aldrig, jeg skulle være leder.

Og jeg havde aldrig tænkt i de baner. Men

jeg husker tydeligt, at en kollega en dag i

forbifarten opfordrede mig og en kollega

til at søge lederstillingerne med ordene: ’Er

det ikke lige noget for jer?’ Og så tænkte jeg:

’Hvorfor ikke?’,” fortæller Lil.

Ansøgningen gav pote, og i 2009 vendte

Lil tilbage til kræftafdelingen i Aarhus, hvor

hun også startede sin karriere – denne gang

som afdelingssygeplejerske på dagafsnit og

ambulatoriet.

Nyt speciale”Jeg holder ret meget af personaleledelse,”

fremhæver Lil som det første, når hun skal

forklare, hvorfor hun er endt som afdelings-

sygeplejeske. Men lederjobbet har også givet

hende mulighed for at arbejde med udvikling

af faget, hvilket hun selv fremhæver som

vigtigt, da hun altid har været optaget af, hvor-

dan man kan gøre tingene bedre og smartere.

MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden.

1987: Kræftafdeling på Aarhus Kommunehospital

1998-1999: Børneafdeling for kræftsyge børn, AUH

1999-2001: Sygeplejerske, Hospice Søholm

2001: Palliationssygeplejerske, Smerteklinikken, Odder Sygehus

2003: Udviklingssygeplejerske, Hospice Søholm

2009: Afdelingssygeplejerske, Kræftafdelingen, AUH

2014: Uddannelseskoordinater, AUH

2016: Afdelingssygeplejerske, Nyremedicinsk Afdeling, AUH

CVCVCV

23

Vind en biografoplevelse for to personerHvilken musiker underholder, når kredsen den 7. september 2016 inviterer nyuddannede sygeplejersker til medlemshuset?

• Steffen Brandt?• Thomas Buttenschøn?• Rasmus Nøhr?

Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 4. juli 2016. (Svaret findes i DSR midt).

TILBAGEBLIK SYGEPLEJE I PRAKSIS

Sygeplejeskolens skelet "Jacob" repareres under stor opmærk­

somhed fra to sygeplejeelever i Randers. Fotoet er fra Randers Centralsygehus, 1964. Anvendt

som forside i Tidsskrift for sygeplejersker nr. 4/1964.

Foto: Aage Østergaard.