DSR midt nr. 2, 2015
-
Upload
marie-adelstorp -
Category
Documents
-
view
233 -
download
2
description
Transcript of DSR midt nr. 2, 2015
NETVÆRK OM NYE LIVSundhedsplejersker i midtjyske kommuner står i spidsen for kursus-forløbet ’Familieiværksætterne’. DSR midt har besøgt Horsens.
Kreds MidtjyllandNR. 2 · 2015
Side 8-11
2
Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 8. årgang. Nr. 2, juni 2015
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland• Marienlystvej 14
8600 Silkeborg• Stationsvej 8a
7500 Holstebro• Mindegade 10
8000 Aarhus C
Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.
[email protected]. 4695 4600www.dsr.dk/midtjylland
RedaktionDitte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)
FotosJonna Fuglsang KeldsenMaria Ehlert (s. 4), Hanne Jakobsen (s. 5), Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg (s. 12)
Oplag18.800
DSR midtudkommer 4 gange årligt
Design og trykDaniel Dalsgaard, DatagrafCommunications
14
VORES MIDTPortræt af socialsygeplejerskerne Kerstin Faarvang (forrest) og Ann-Britt Holm Jensen, Aarhus Universitetshospital.
MENINGER I MIDTTre medlemmer af kreds-bestyrelsen giver deres bud på: Hvorfor er det vigtigt at have en aktiv kredsbestyrelse?
12
18NÅR STORE FORANDRINGER ER I VENTEInterview med Rikke Borgbjerg (tv) og Jette Wied Hatting, arbejdsmiljø-konsulenter i DSR, Kreds Midtjylland.
AKTIVITETERDu kan løbende holde dig orienteret omalle de nyeste aktiviteter i kredsen påwww.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter
Temadag om sygepleje på plejecentre Læs mere s. 4
Tre biografforestillinger med ’Stille hjerte’ Læs mere s. 5
Forårsarrangementer for seniorerLæs mere s. 4
Faglig MarkedsdagLæs mere s. 7
FIND OMTALE AF UDVALGTE
INDHOLD
MIN VEJ I FAGETInterview med kvalitetskonsulent Anne Nakona Jensen, Kompeten-cecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik-Vest.
8
BAGGRUNDReportage om kursusforløb ’Familie-iværksætterne’ med Janne Golczyk og Louise Ellegaard, sundhedsplejersker, og ledende sundhedsplejerske Renata Sloth Carlsen, Horsens Kommune.
22
2
Region Midtjylland fremlagde i
slutningen af april endnu en spa-
replan, som denne gang tegner til
at få særdeles alvorlige konsekvenser for
sygeplejen på de midtjyske hospitaler.
Og ikke bare her – også den kommunale
sygepleje vil blive berørt, for sparepla-
nen vil betyde, at kommunerne – igen
– skal løfte endnu flere og endnu flere
komplekse opgaver. Den faglige kvalitet
i det sammenhængende patient- og bor-
gerforløb er i den grad udsat for at blive
forringet.
Spareforslagene er på i alt 824 mio.
kroner i perioden 2015-19 og udmønter
sig bl.a. i forslag om personalereduktion
på ca. 800 årsværk, en række sengened-
lægninger, omstillinger af specialer og
herunder indirekte besparelser ved at
reducere budgetterne til hospitaler, der
skal modtage nye specialer. Der er udfor-
met i alt 120 forskellige forslag under otte
større temaer. Flere af temaerne rummer
besparelser, som umiddelbart kan synes
svære at gennemskue konsekvenserne
af, men på sigt vil de formentlig kun
kunne udmøntes i yderligere personale-
reduktion – eksempelvis et forslag om, at
der skal spares 10 minutter pr. stuegang
pr. læge og sygeplejerske.
Risikoen ved sådanne forslag er, at i
stedet for, at det er de ansvarlige politi-
kere og ledelser, der beslutter rammer
og vilkår for den faglige kvalitet, bliver
det lagt på skuldrene hos den enkelte
medarbejder i den daglige prioritering.
Dermed lægges også grunden til mulige
uoverensstemmelser på afsnit, mellem
afdelinger og sektorer.
Påvirke processerSygeplejersker har fra arbejdspladserne
blandet sig debatten om spareplanen i
medierne, og aktive tillidsrepræsentan-
ter og fællestillidsrepræsentanter har i
samarbejdsudvalg ydet en stor indsats
for at sætte deres præg på høringssvar
til regionen. I formandsgruppen og på
kredskontoret har vi ligeledes været
travlt optaget af at forsøge at præge dis-
kussionerne, for spareplanen vil for os at
se komme til at koste dyrt både i forhold
til patienternes sikkerhed, den faglige
kvalitet i sygeplejen og ansattes arbejds-
miljø. Vi har derfor indsendt et skarpt
høringssvar, og også vi har arbejdet hårdt
på at få vores synspunkter igennem i
pressen – og med godt gennemslag.
Vi fortsætter naturligvis: Regions-
politikerne skal tage endelig stilling til
spareplanen den 24. juni, og frem til da
vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at påvirke
beslutningsprocesserne. (Du kan finde
høringssvar og presselink og holde dig
orienteret på en særlig temaside på dsr.
dk/midtjylland)
Bidrag til #TidtilKvalitetDu og dine kolleger har samme mulig-
heder, for I kan påvirke debatterne med
noget af det, der gør allermest indtryk på
politikere og i pressen: nemlig beretninger
om, hvordan sundhedsvæsenet fungerer
i det daglige. Beretninger om, hvordan
patienter og borgere faktisk er stillet i
behandlings- og plejeforløb, og hvilke vil-
kår I som personale arbejder under.
Vi ved, at muligheden for at yde god
faglig kvalitet medfører godt arbejds-
miljø og rent faktisk øges produktivitet
og effektivitet også heraf. Så der er ikke
alene faglige argumenter for men også
økonomisk gevinst i at sikre, at der er
tilstrækkelige normeringer, så sygeple-
jersker kan levere god faglig kvalitet.
Desværre er sygeplejen mange steder
ekstremt presset, hvilket ikke giver til-
strækkelig tid til at yde god faglig kvalitet.
I DSR har vi derfor iværksat en ny
kampagne: #Tid Til Kvalitet for at gøre
politikere og offentlighed opmærksom
på denne sammenhæng. Og for at give
alle jer sygeplejersker mulighed for at
føre ordet i debatterne. Kampagnen er
lanceret både på Facebook, Instagram og
Twitter, og vi vil gerne opfordre jer til at
bidrage. Kampagnens gennemslag beror
netop på jeres bidrag fra hverdagens
sygeplejerskeliv – så bland dig, gerne
sammen med kolleger. Og hellere i dag
end i morgen.
Anja Laursen
Kredsformand
LEDER
'Tid Til Kvalitet' frem for spareplaner
3
AARHUS OG OMEGN
1. september 2015Foredrag ved museumsleder og inspektør
ved Kvindemuseet, Aarhus, Merete Ipsen,
om kvinders valgret.
6. oktober 2015 Foredrag ved historiker Marianne Philipsen
om Grevinde Danner.
Foredragene foregår kl. 14.00-16.00 i
Klostercaféen, Klostergade 37, Aarhus C.
Til/afmelding 2398 1009 eller 8619 1708
senest fredag før mødet.
HOLSTEBRO/HERNING OG VIBORG/SKIVE
2. september 2015 Udflugt til DSR, Kvæsthuset, København
Bustransport med opsamling Viborg
Banegård kl. 6.30 og banegården i Herning
kl. 7.15. Ankomst til Kvæsthuset kl. ca. 11.30.
Frokost med formand Grete Christensen
og rundvisning i huset.
Om eftermiddagen rundvisning i Det
Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant.
På hjemturen middag på Vissenbjerg Kro.
Tilmelding efter ”først til mølle princip-
pet” senest 1. august 2015 til Ingrid Bøge
(Viborg/Skive) tlf. 8688 0084 eller
Karen Margrethe Kølbæk (Holstebro/
Herning): [email protected]
Pris 300 kr.
TILBUD TIL SENIORERSom senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger.
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg MIDTNYT
KOM TIL TEMADAG OM SYGEPLEJE PÅ PLEJECENTRE
Hvilke funktioner og opgaver skal sygeple-
jersker på plejecentre varetage? Og hvilke
kompetencer skal være til stede? Dette
diskuteres på en temadag den 18. juni, hvor
DSR, Kreds Midtjylland inviterer alle medlem-
mer med interesse for emnet til at deltage.
Undervejs kan du bl.a. møde repræsentanter
fra Struer Kommune, der holder oplæg om
deres erfaringer under overskriften: ’Fra over-
ordnet ledelsesmæssigt fokus på faglighed til
anvendelse i praksis.’
Viden om embedslægerapporterDu kan også blive klogere på, hvad embeds-
lægeinstitutionens rapporter siger om det
sygeplejefaglige niveau på plejecentre. Herun-
der få viden om, hvordan man skal forholde
sig til rapporterne, hvad rapporterne kan give
anledning til at drøfte på plejecentrene, og
hvordan der skal følges op på de tiltag, der
evt. skal forbedres.
Flere sygeplejersker på plejecentreFlere undersøgelser, bl.a. en analyse fra Dansk
Sygeplejeråd i 2013, viser, at der bør ske en
styrkelse af antallet af sygeplejersker, der arbej-
der på plejecentre, og at allerede ansatte skal
have tilført kompetencer, så de kan varetage
den øgede kompleksitet, som både opgaver
og funktioner indebærer. Kreds Midtjylland
ønsker derfor med temadagen at styrke og
udfordre sygeplejerskers faglighed.
Læs mere om dagen og tilmeld dig via dsr.dk/ midtjylland/ aktiviteter
Kredsen forbereder i samarbejde med
Kontaktudvalget for seniorer at markere
FN´s internationale ældredag den
1. oktober 2015.
Så hold øje med aktivitetskalenderen
på dsr.dk/midtjylland/aktiviteter
4
NYT FRA KREDSENS PSYKIATRIPROJEKT:
TAVLEMØDER INDVIET PÅ SENGE-AFSNIT 02 I HORSENS
AKTIV DØDSHJÆLP TIL DEBAT I BIOGRAFER
Pindemadder og glas med hyldeblomstdrik
fyldte godt op på østkontoret ved sengeafsnit
O2 i Regionspsykiatrien i Horsens den 23. april,
da et nyt tiltag på sengeafsnittet i tilknytning
til kredsens psykiatriprojekt i samarbejde med
afdelingen blev markeret. ’Daglige 'tavlemøder'
blev indført med både tale, klip af snor og
lidt godt til ganen. Og det på kun ti minut-
ter, fortæller faglig konsulent fra DSR,
Kreds Midtjylland, Hanne Jakobsen,
der er leder af projektet, hvis over-
ordnede formål er at undersøge,
hvordan man bedst muligt sikrer
samspil mellem sundhedspolitiske
strategier og den sygeplejefaglig
udvikling i psykiatrien.
Rum for refleksionTavlemøderne på O2 ved vagtskifte, hvor per-
sonalet kort gennemgår og reflekterer over én
episode fra det forudgående døgn, der udløste
en tvangssituation, eller hvor det lykkedes at
forebygge en, er det seneste initiativ i projektet.
"Regeringen har en forventning om at
nedbringe anvendelse af tvang med 50 %
inden år 2020, og i den forbindelse skal
tavlemøder være struktur for faglig reflek-
sion over eksempelvis tvangsepisoder med
henblik på at uddrage erfaringer og lære af
de situationer, plejepersonalet står i, således
at man bedre kan forebygge og reducere
tvang," forklarer Hanne Jakobsen.
Til gavn for patienterPersonalet på O2 var inviteret til indvielses-
festen, og i oversygeplejerske Kirsten Ydes
tale gav hun bl.a. udtryk for, at hun var glad
og stolt over, at man med tavlemøder har
fået sat et vigtigt skib i søen, hvilket i høj grad
vil komme afdelingens patienter til gode.
"Tavlemøder er et godt redskab til at
reflektere over sygeplejepraksis, og møderne
kan medvirke til at udvikle sygeplejen til
gavn for patienterne," sagde Kirsten Yde.
Læs mere om kredsens psykiatriprojekt
på www.dsr.dk/midtjylland på særlig tema-
side under menupuktet Fag.
Filmen ’Stille hjerte’ blev af anmeldere
bedømt som årets bedste film i 2014, og nu
får du som medlem af Kreds Midtjylland
mulighed for at se filmen gratis til efteråret.
’Stille hjerte’ er et familiedrama om tre
generationer, der samles en efterårsweek-
end på et fynsk landsted for at tage afsked
med moderen Esther, der lider af ALS
og har bestemt sig for at modtage aktiv
dødshjælp.
Filmen er instrueret af Bille August, og i
hovedrollerne ses bl.a. Ghita Nørby, Paprika
Steen og Morten Grunwald.
Vælg mellem tre biograferKredsen viser forestillingen i biografer i hen-
holdsvis Aarhus d. 7. september, Silkeborg
d. 15. september og Herning d. 16. septem-
ber – alle som aftenarrangementer.
Før filmen kan du møde Ketty Hjøl-
lund, der er enke efter en ægtefælle, der
blev ramt af ALS. Hun vil bl.a. komme ind
på overvejelser omkring aktiv dødshjælp i
forbindelse med sin ægtefælles sygdom, og
spørgsmål er naturligvis velkomne. Tilmeld
dig én af forestillingerne via kredsens hjem-
meside: dsr.dk/midtjylland/aktiviteter.
5
Oversygeplejerske Kirsten Yde (th) og afdelingssygeplejerske Lis Eriksen,
sengeafsnit O2 i Regionspsykiatrien, Horsens stod for klip af snor, da de nye
tavlemøder blev indviet med manér.
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MIDTNYT
I en fortravlet hverdag, hvor arbejdsopgaver og tid ikke
harmonerer, kan stress være svær at holde fra døren. Det
ved sygeplejerske Carina Skibdal Nyman desværre
alt om. Hun har været sygemeldt med en stress-
udløst depression og har siden deltaget i Kreds
Midtjyllands særlige stresshåndteringsfor-
løb: ’Få balance i livet.’
”Jeg synes, at forløbet er et helt
fantastisk tilbud til de midtjyske med-
lemmer. Undervejs får man bl.a. viden
om, hvad stress gør ved kroppen og
hvilke fysiske og psykiske symptomer,
der er forbundet med sygdommen.
Samtidig blev vi præsenteret for forskel-
lige måder at håndtere stress på – både
mentale og fysiske øvelser,” fortæller Ca-
rina. ”Og så var vores underviser særdeles
engageret.”
Virkninger i flere ledKredsens arbejdsmiljøkonsulent, Jette Wied
Hatting, er underviser på forløbene, og hun
oplever god respons fra de sygeplejersker, hun
allerede har haft som deltagere på de første hold.
”Deltagerne giver udtryk for, at vi med tilbuddet
giver dem relevant og brugbar viden,” fortæller Jette.
Carina er enig. Undervisningen har dog ikke kun
bibragt mere viden. Den har også haft en betydning
for Carinas omgangskreds.
”Efter forløbet er jeg blevet mere nysgerrig på mine
omgivelser, og det har givet mig mere mod til at spørge
ind til andres velbefindende, hvis de udviser stresslig-
nende symptomer,” fortæller hun.
Nye forløb i sigteØnsker du at deltage på et hold, så send en mail til
[email protected]. Tilmeldingsfristen er en uge,
før forløbet starter, og der skal være minimum fire
deltagere, før forløbet gennemføres. Forløbene foregår
i kredsens medlemshus i Silkeborg. Dagholdet på
torsdage får frokost fra kl. 12.00 – aftenholdet onsdage
en let forplejning. Læs mere om datoer for de kommen-
de forløb, der starter i august og oktober, og indholdet i
undervisningen på dsr.dk/midtjylland.
KREDSENS TILBUD OM STRESSHÅNDTERING GIVER ØGET VIDEN OG OPMÆRKSOMHED
SÆT KRYDS VED EFTERÅRETSGENERALFORSAMLINGKredsens generalforsamling er i år fastsat til den 27. oktober. Her vil
midtjyske medlemmer af DSR samles i Silkeborg Sportscenter til dis-
kussion af kredsens arbejde og kommende aktiviteter. Godt til ganen
vil der traditionen tro også være. Så sæt allerede nu kryds i kalende-
ren – og opfordr dine kolleger til at gøre det samme.
6
Når politikere, presse og borgere stimler
sammen på Bornholm til folkemøde i juni,
vil også kredsen være repræsenteret.
Kredsbestyrelsesmedlemmer vil deltage
i de mange debatter, og i Dansk Sygeple-
jeråds eget telt er kredsen arrangør af et
debatmøde om emnet ”Sundhed i kom-
munerne – hvordan? Debat om forandrede
roller for borgeren, de sundhedsprofessio-
nelle og kommunerne”.
Paneldeltagerne skal give deres bud på
hvilke løsninger, der kan findes på udfor-
dringerne i det nære sundhedsvæsen, så
borgernes behov og krav kan imødekom-
mes. Carsten Kissmeyer (V), Borgmester
Ikast-Brande Kommune, H.C. Østerbye (A),
Borgmester Holstebro Kommune, Dorte
Steenberg, Næstformand DSR og Jeanet
Krogh Palmer, Næstformand, Lederforenin-
gen lægger op til debat.
KREDSEN PÅ FOLKEMØDE
7
KOM TIL FAGLIG MARKEDSDAGFå inspiration til din faglighed – og lyt til Steffen Brandt
23. september vil den store parkeringsplads ved
medlemshuset i Silkeborg igen danne ramme
om en faglig markedsplads. Det er tredje gang,
kredsen inviterer flere hundrede midtjyske syge-
plejersker til en festlig og inspirerende dag. Denne
gang er temaet sygeplejerskers rolle i indsatsen
for at inddrage patienter, borgere og pårørende i
behandlings- og plejeforløb.
Du kan hente faglig inspiration i workshops
om emnet, og i en lang række boder vil sygeple-
jersker præsentere deres udviklingsarbejde
med netop inddragelse. Du kan også se
frem til et lækkert måltid mad med midt-
jyske kolleger. Aftenen rundes af med
musikalsk indslag ved Steffen Brandt fra
bandet TV-2.
Ved du allerede nu, det lige er et
arrangement for dig, så sæt kryds i
kalenderen. Program for workshops
og boder vil senere blive offentliggjort
på kredsens hjemmeside.
Tilmelding til markedsdagen
åbner 15. juni 2015 på www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter
Det er først-til-mølle-princippet.
Kredsens indbyder i år for tredje gang til faglig markedsdag i og ved medlemshuset.
Det er mandag. Klokken er 16.30, og
otte kommende forældrepar mødes
spændte for første gang. De kender
hverken hinanden eller sundhedsplejer-
skerne Louise Ellegaard og Janne Golczyk,
som står klar til at tage imod. Louise og Janne
er tilknyttet dette hold forældre, som skal føl-
ges ad fra omkring midten af graviditeten, og
indtil deres børn er fyldt halvandet år.
De kommende mødre smiler forsigtigt
og tager sig fra tid til anden på maven, hvor
der ligger små babyer og spjætter. De kom-
mende fædre holder sig tæt til deres bedre
halvdele, og sammen finder de en plads i det
lyse mødelokale. Der er tavst. Mobiltelefoner
bliver tjekket og siden pakket væk.
Håb om netværk”Velkommen til,” siger Louise Ellegaard med
et stort smil. Hun er holdets primære sund-
Horsens Kommune er blandt de foreløbig seks midtjyske kom-
muner, hvor sundhedsplejersker står i spidsen for kursusrækken
’Familieiværksætterne.’ Her tilbydes kommende førstegangsfor-
ældre et forløb, der skal forberede dem bedst muligt til livet
med et nyt familiemedlem.
Familie- og netværksdannelse som omdrejningspunkt
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SYGEPLEJERSKER INDDRAGER 8
hedsplejerske og derudover tillidsrepræsen-
tant for sine 26 sundhedsplejerskekolleger i
Horsens.
”Forhåbningen med dette kursus er, at vi
rammer hele vejen rundt om et familieliv.
Vi mener, at det undervejs er vigtigt at dele
erfaringer. Både dele de glædelige ting, men
bekymringer hører også med til det at blive
forældre. Det er dog helt op til jer, hvor meget I
ønsker at sige og bidrage med,” fortæller Louise.
MIDTJYSKE KOMMUNER MED FAMILIEFORLØB
VIBORGRANDERS
SILKEBORG
AARHUS
SKANDERBORG
HORSENS
HOLSTEBRO
Flere kommuner er undervejs. Læs mere på www.familieiværksætterne.dk
9
Efter yderligere introduktion til kurset
bliver forældrene bedt om en kort præsen-
tation af sig selv – gerne med tilføjelser om,
hvad de tænker om og forventer af kurset.
”Jeg har ingen veninder, der er gravide
eller har fået børn, så jeg har ingen at spørge
til råds og håber derfor at få et netværk,” sva-
rer én af deltagerne.
En mand siger: ”Jeg har læst en artikel om
projektet, og jeg har store forventninger til
forløbet. Jeg håber også, at jeg gennem kur-
set får bedre mulighed for at komme mere
på banen.”
Dele erfaringerLidt senere på aftenen bliver forældrepar-
rene kastet ud i forskellige øvelser, hvor de
med forudbestemte spørgsmål skal tale
med hinanden på kryds og tværs om alt fra
tanker og bekymringer tilknyttet gravidi-
teten til egne barndomsoplevelser. Der går
ikke længe, før snakken går lystigt.
”Hvordan var det?,” spørger Janne Golc-
zyk, da øvelserne er ovre.
”Akavet i starten. Vi kender jo ikke hinan-
den,” siger en mand, og de andre nikker. Men
der opstår hurtigt konsensus om, at det er
fint at få talt med personer, som står i nøjag-
tig samme situation.
Netværk styrker forældreskabNetop dialogen og netværksdannelsen er én
af de helt grundlæggende tanker bag kurset,
fortæller de to sundhedsplejersker under et
interview, inden forældrene møder frem.
”Vi vil gerne være med til at sikre for-
ældrene et netværk,” fortæller Janne og
uddyber:
”Vi ønsker, at familierne får mulighed
for at dele erfaringer med hinanden. Når
børnene undervejs i forløbet er født, kan det
eksempelvis give helt utrolig meget ro, hvis
man indser, at det ikke kun er ens eget barn,
der græder meget, når det skal puttes. En ro
som spædbørnene straks mærker.”
Derudover fortæller sundhedsplejer-
skerne, at de har en bedre føling med hele
familien, når de følger dem på denne vis,
og de ser det som en klar styrke at inddrage
familien i endnu højere grad end tidligere.
Viden følger udviklingGruppeforløbet består af 13 møder. Det
omfatter fødselsforberedelse og træder i
stedet for en traditionel mødregruppe. For-
ældreparrene vil undervejs få viden om alt
fra økonomiske og juridiske rettigheder, gra-
viditet og fødsel, barnets udvikling og trivsel,
familieliv, parforhold og kommunikation.
Overordnet har kurset det mål at ligestille
begge forældre og dermed sikre faderen
større deltagelse i barnets liv. Målet er også,
at forældre under kurset får redskaber, viden
og inspiration til, hvordan de kan skabe en
familie i en ny konstellation. Før fødslen
stifter forældrene in spe bekendtskab med
forskellige fagpersoner, eksempelvis en
jordemoder og en bankansat. Efter fødslen
Sundhedsplejerskerne Janne Golczyk (tv) og Louise Ellegaard lytter til forældrenes tanker om gruppeforløbet.
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SYGEPLEJERSKER INDDRAGER 10
Forløbet ’Familieiværksætterne’ i Horsens har fokus på en
god familiestart. Kommunens sundhedsplejersker står i spidsen.
Forældregrupper højner sundheds- plejerskers faglighed
Renata Sloth Carlsen, der er ledende
sundhedsplejerske i Horsens Kom-
mune, har været ivrig efter at få igang-
sat forløbet 'Familieiværksætterne.' De første
tre hold startede i december måned 2014.
Forud er gået flere års forberedelser.
"Jeg er helt overordnet optaget af, at vi i
sundhedsplejen gør en forskel for børnesund-
heden. Vi har jo haft sundhedsplejeordning
i Horsens Kommune i mange år, og der er
ingen tvivl om, at vi har gjort rigtig mange ting
rigtigt. Men jeg mener også, der er felter, hvor
vi kan blive stærkere. Eksempelvis i forhold
til ulighed i sundhed og til at få fædrene
involveret i højere grad. Det tror og håber jeg
lykkes os bedre med forældregrupperne,"
fortæller hun og understreger, at hun ikke
tænker på møderækken som en uddannelse
af forældre - men nærmere som et inklude-
rende netværk.
Tværfagligt inputSelve forløbet består af 13 mødegange for
kommende førstegangsfødende kvinder og
vil forældrene bl.a. også møde en pædagog
og en psykolog. Alt sammen input samstemt
i forhold til børnenes udvikling.
Sparring styrker faglighedDet forholdsvis nye forløb har også haft
betydning for sundhedsplejerskernes faglig-
hed og arbejdsrutiner.
”Jeg synes, at det har været udfordrende
- men virkelig spændende - at få mulighed
for at formidle min faglighed over for en hel
gruppe af personer,” fortæller Louise, inden
Janne afbryder:
”Jeg er enig, for disse forløb er noget helt
andet, end vi er vant til. Som sundhedsple-
jersker arbejder vi normalt meget alene, men
deres partnere. Omkring 10 forældrepar bliver
sat sammen ud fra terminsdato, og tanken er,
at de skal følges ad fra omkring graviditetens
uge 28, og til deres børn fylder halvandet år.
Undervejs er to sundhedsplejersker tilknyttet
forløbet, hvoraf den ene fungerer som grup-
peleder.
Redskaber til gruppeledelse har samtlige
kommunens 27 sundhedsplejersker fået gen-
nem et kompetenceudviklingskursus, hvor
de er blevet rustet til en ny rolle.
Styrket faglighedRenata tror, at kommunens sundhedsple-
jersker vil opleve, at deres faglighed bliver
udvidet og styrket, nu hvor de skal bruge og
videreformidle deres viden og kompetencer
i gruppesammenhæng. Sundhedsplejersker-
nes faglighed bliver samtidig bragt i spil på en
ny måde, mener hun:
"Jeg tror, at sundhedsplejerskernes sam-
arbejde med jordemødrene betyder, at de
får øget opmærksomhed på egen faglighed
og kompetencer, hvilket højner fagligheden.
Dette vil få positiv afsmittende effekt på
familierne, så de i højere grad vil opleve et
11
Leksand-modellen blev fordansket af Center
for Socialt Ansvar og Holstebro Kommune,
som indførte et lignende forældreforløb med
stor succes, der nu har bredt sig til flere kom-
muner på landsplan.
Sårbare familier kan blive en udfordring Renata mener, at forløbet har mange styrker,
men hun erkender, at sårbare familier kan
falde mellem to stole i projektet. Der er risiko
for at 'miste' de sårbare familier enten under-
vejs i forløbet eller inden, det overhovedet
starter, hvis disse familier takker nej til at del-
tage. Netop de sårbare familier var et emne,
da Renata under en studietur i Sverige talte
med folkene bag Leksand-modellen for at få
indblik i deres erfaringer.
"De forklarede, at der påhviler gruppele-
deren et stort ansvar. Eksempelvis ved at
beskytte familierne med særlige behov og
samtidig få alle inddraget i dialogen. Dette
skulle gerne bevirke, at gruppedynamikken
tager over, og at familierne forstår, at der er
forskellige måder at være familier på, og jeg
tror på, at alle kan berige hinanden," fortæller
Renata Sloth Carlsen.
jeg nyder, at jeg har mulighed for at arbejde
tæt sammen med en kollega. Det er fedt at
have en samarbejdspartner, som man kan
drøfte forskellige problemstillinger med fra
gang til gang.” Louise nikker.
Et øje på sårbare familier En af kursusforløbets udfordringer er de
sårbare familier. Sundhedsplejerskerne
har derfor en vigtig rolle i at få inddraget
disse familier.
”Vi skal som gruppeledere være gode til
at registrere familierne, så de vælger at del-
tage og bliver på holdet under hele forløbet.
Lykkes det, er det til stor gevinst for alle. For
netværket på tværs af holdet kan hjælpe alle
med at se, at man sagtens kan være en fami-
lie på flere forskellige måder og tackle ting
forskelligt,” siger Louise.
”Alt i alt ønsker vi at få formidlet, at det er
fantastisk at få et barn, selv om der også er
udfordringer. Vi vil gerne være med til at give
forældrene en fornemmelse af, at de skal
stole på sig selv, og at de sagtens kan magte
opgaven, selv om man undervejs er presset, ”
siger Janne, inden Louise afrunder:
”Det vigtigste er børnenes trivsel. Hvis vi
kan være med til give forældrene redskaber
og viden, så de kan forstå deres barn og dets
behov, så giver det virkelig mening for mig
som sundhedsplejerske.”
FORSKNING I AARHUS
I Aarhus Kommune er projektet ’Familieiværksætterne’ tilknyttet forskere fra Trygfondens Børne-forskningscenter. Forskningspro-jektet skal undersøge, om del-tagelse i forløbet har betydning for den senere trivsel hos børn, forældre og i familierelationer. Resultaterne af forskningsprojek-tet forventes i december 2018. Læs mere på www.aarhus.dk/fiv
sammenhængende sundhedsvæsen, og SÅ
rykker vi for alvor noget," mener den ledende
sundhedsplejerske.
Mange takker jaI Horsens har man opstartet 20 forældrehold,
og samtlige kommunens sundhedsplejersker
er involveret i et eller flere hold. Det er endnu
for tidligt at sige, hvor mange kommende for-
ældre, der takker ja til ordningen, men et umid-
delbart bud fra Renata lyder på ca. 90 procent.
Takker man nej til tilbuddet, får man i stedet
de ordinære hjemmebesøg. Men man glipper
dermed muligheden for drøftelser med og
inspiration fra forældre i samme situation.
"Jeg kan forstå på mine kolleger, at flere, der
tidligere har sagt nej tak til kurset, alligevel
gerne vil deltage, efter barnet er født," fortæl-
ler Renata, der tror, at denne tendens hænger
sammen med, at forældrene undervejs får
øjnene op for erfaringsudvekslingens fordele.
Sverige som foregangsland Projektet stammer fra Sverige, hvor modellen
kaldes Leksand og bunder i idéen om familie-
dannelse med inddragelse af begge forældre.
KOMPETENCER I PJECEFORM
Dansk Sygeplejeråd står bag pje-cen ’Styrk børn og unges sund-hed. Brug sundhedsplejerskernes kompetencer’ fra marts 2015, hvor bl.a. Holstebro Kommunes forældrekur-sustilbud er omtalt. Find pjecen på dsr.dk
Hun har dog et forbehold.
"Det er klart, at hvis det i det lange løb
viser sig, at vi ikke får disse familier med og
ikke formår at skabe inklusion, så er det ikke
den vej, vi skal gå, for tilbuddet skal ikke kun
være rettet mod de ressourcestærke."
Hvorfor er det vigtigt at have en aktiv kreds- bestyrelse?
En aktiv bestyrelse kan sikre, at lokale problem-stillinger hurtigere kommer til Dansk Sygeplejeråd og også rykker medlemmerne tættere på DSR. I kredsbesty-relsen gør vi rigtig meget ud af at inddrage medlemmer-ne; eksempelvis under arbejdspladsbesøg, markedsdage og ikke mindst under den årlige generalforsamling, hvor jeg virkelig synes, at vi tager medlemmernes ord alvorligt.
Vores midtjyske bestyrelse har en bred repræsentation fra sygeplejefaget, hvilket styrker arbejdet. Vi er gode til både at sparre og diskutere med hinanden, og på den vis lærer vi også af hinanden. Det giver god mening – også nu hvor regionen igen skal spare rigtig meget, så er det
godt for det sammenhængende sundhedsforløb, at vi drøfter besparelserne og deres konsekvenser på tværs af sektorer.
Jeg kan kun opfordre sygeplejersker til at stille op til kredsbestyrelsen, hvis de har en god
idé eller har lyst til at være med til at gøre en forskel. Jeg har efterhånden selv siddet med i en del år, og jeg kan se, at jeg har
været med til at bringe nogle ting til torvs – også højt oppe i systemet – så det nytter at være aktiv i kredsens
bestyrelse."
Marianne Würtz, Sundheds-enheden Hasle-Åbyhøj, Aarhus Kommune
Tekst: Marie Adelstorp MENINGER I MIDT
I efteråret 2015 skal du og dine kolleger vælge ny midtjysk kredsbestyrelse. Måske du selv – eller én du kender – overvejer at stille op?
Her fortæller tre nuværende medlemmer af bestyrelsen om dens arbejde.
12
Det er vigtigt med en engageret kredsbe-styrelse, fordi midtjyske sygeplejersker på den vis har indflydelse på Dansk Sygeplejeråd og på Dansk Sygeplejeråds politik. Med en aktiv kredsbestyrelse kan kredsen arbejde på at styrke faget og dermed bedre de midtjyske sygeplejerskers forhold.
Jeg stillede selv op for at være med til at påvirke i hvilken retning, jeg mener, DSR skal gå. Samtidig har mit arbejde i kredsbestyrelsen vist sig at være i god synergi med mit hverv som fællestillidsre-præsentant, da det er mange af de samme ting, der drøftes i de to fora - men med forskelligt perspektiv.
Som kredsbestyrelsesmedlem forsøger jeg at repræsentere midtjyske sygeplejersker bredt, men det er klart, at jeg har en særlig interesse for arbejdet med psykiatrisk sygepleje. Selve
kredsbestyrelsesarbejdet formidler jeg videre via et nyhedsbrev for at skabe sam-menhæng og bringe DSR på banen over for medlemmerne. Desuden går jeg
gerne i dialog med kollegerne, når der er lejlighed til det."
Jan Otkjær, fællestillidsre-præsentant for halvdelen af sygeplejerskerne i Psykiatri og Social, TR i regionspsykiatrien
Viborg-Skive
For mig er det vigtigt, at medlemmer kan genkende sig selv og se en mening og sammen-hæng mellem deres daglige arbejde og kredsbe-styrelsens indsats. På den måde skal vi være en arbejdsom bestyrelse, hvilket jeg bestemt også mener, vi er. Vi lytter til medlemmerne og arbejder med deres problemstillinger.
Jeg fik selv smag for bestyrelsesarbejdet, da jeg som tillidsrepræsentant mødte op til fællesmø-der i kredsen med andre sundhedsplejersker. Her oplevede jeg fagpolitisk engagerede kolleger og politikere fra kredsen, der brænder for sygeplejefa-get og gerne ville være med til at sætte deres aftryk på udviklingen af faget. Dét arbejde ville jeg godt deltage mere i, og jeg er derfor glad for, at jeg
blev valgt ind i bestyrelsen, hvor jeg oplever stor lydhørhed for mine synspunkter.
Opbakningen fra mine kolleger er vir-kelig stor. Jeg får timer til forberedelse og deltagelse i bestyrelsesarbejdet.
Og når vi bliver indkaldt til ekstra-ordinære møder, er mine kolleger
gode til at dække mine øvrige arbejdsopgaver.”
Line Laursen, tillidsrepræsentant,
Sundhedsplejen, Skive Kommune
13
Hvis en borger med et misbrug laver et
fejlfix, er det slet ikke sikkert, at han
eller hun ønsker at blive behandlet i
sundhedsvæsenet. Derfor skal der ofte over-
talelse til. Og tid, en cigaret, og en sygeplejer-
ske der primært lytter frem for at stille et hav
af spørgsmål.
Aarhus Universitetshospital har siden maj
2014 haft to socialsygeplejersker ansat. De er
til rådighed fra klokken 8.00 til 15.00 på alle
hverdage, hvor de tager hånd om udsatte bor-
gere – eksempelvis ved at sikre god smerte- og
substitutionsbehandling, skabe ro og få koor-
dineret et så vidt muligt gnidningsfrit forløb
fra indlæggelse til udskrivelse. De arbejder
ofte i samspil med kommunale aktører, hvis
de har et relevant tilbud til borgeren, når først
han har lukket dørene til hospitalet i efter sig.
Erfaring med socialt udsatte Kerstin blev uddannet sygeplejerske i 2008
og fik siden en projektstilling som gadesy-
Socialsygeplejerskerne
Kerstin Faarvang og
Ann-Britt Holm Jensen fra
Aarhus Universitetshospital
sætter deres faglighed i
spil sammen med udsatte
borgere i sundhedssystemet.
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen VORES MIDT 14
Brobyggere for udsatte borgere
geplejerske for bl.a. hjemløse i Aarhus. Hun
havde derfor en solid erfaring med området,
da hun, efter at have afsluttet en barsel i
2013, søgte én af to projektansættelser som
socialsygeplejersker, som hospitalet i Aarhus
havde opslået. En type sygeplejestilling der
hidtil kun havde eksisteret i København. Ker-
stin søgte og fik jobbet.
Det samme gjorde Ann-Britt Holm Jensen,
der blev færdiguddannet i 1998. Med sig i
bagagen havde hun erfaring fra både forsva-
ret og psykiatrien.
Godt teamDe omtaler sig selv som ’et fantastisk godt
match,' og deres indbyrdes tone er meget fri
og direkte.
"Vi passer sammen som to faglige pusle-
spilsbrikker," siger Ann-Britt med et smil, og
de slår en latter op, inden Ann-Britt uddyber,
at hun mener, de med hver deres erfaring har
et bredt spektrum af sygeplejefaglige kompe-
tencer til glæde for borgere, som måske både
har en psykisk sygdom og et misbrugspro-
blem, de efter bedste evne forsøger at tøjle.
Når det går galt, står de to sygeplejersker klar
med deres faglighed.
Etablering af tillid”En borger sagde til mig for nylig: ’Tak for
hjælpen. Det var jo slet ikke så slemt.’ Jeg tror,
hendes bemærkning skyldes, at mange af de
udsatte borgere har en fornemmelse af, at de
bliver set ned på af myndigheder og sund-
hedspersonale,” forklarer Kerstin. Hun benyt-
ter derfor fra tid til anden muligheden for at
gå med en udsat borger væk fra afsnittet, så
det er muligt at ryge en cigaret. På denne vis
er sygeplejerskerne med til sikre bedre mulig-
hed for, at den socialt udsatte forbliver indlagt
så længe, det er nødvendigt.
”Faktisk spørger jeg ofte: ’Hvornår har du
sidst røget?,’ før jeg præsenterer mig selv, og
straks kan jeg se på borgeren, at han opfatter
mig anderledes,” fortæller Ann-Britt, som sæt-
ter stor pris på udsattes direkte facon.
”Under min uddannelse kom jeg i praktik
i psykiatrien, og den psykiatriske sygepleje
fangede mig straks. Borgerne fortæller råt
for usødet, hvad de tænker, og svaret kan
sagtens lyde: ’Jeg har det ad helvede til’, når
man spørger dem, hvordan de har det. Det
kan jeg bedre forholde mig til end Fru Jensen,
der ikke helt kan få sig selv til at sige, at hun
har smerter. Jeg fandt derfor først for alvor
min plads som sygeplejerske, da jeg havde
arbejdet i psykiatrien,” fortæller Ann-Britt og
15
Socialsygeplejerskerne Ann-Britt Holm Jensen (th) og Kerstin Faarvang koordinerer forløb i dialog med udsatte borgere.
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen VORES MIDT
nævner, at socialsygeplejerskernes vigtigste
rolle er at få etableret tillid og en ligeværdig
relation til borgerne.
Udfordret fagligt dagligt Også Kerstin ser store fordele ved at arbejde
med en type af borgere, der skiller sig ud
fra mængden.
”Jeg er rigtig glad for mit job, for det fordrer
meget af min personlighed og ikke mindst
faglighed. I mange andre typer af sygeple-
jerskestillinger ville jeg hurtigt komme til at
kede mig. Men det gør jeg aldrig nu. Vores
hverdage veksler meget, og der er en stor
variation i, hvem vi har med at gøre, og hvad
vi kan gøre for disse medmennesker,” fortæl-
ler Kerstin.
Ændring af tilgangEfterhånden kontakter andre sygeplejersker
på hospitalet også Ann-Britt eller Kerstin,
hvis de har spørgsmål i relation til indlagte
udsatte borgere. Og socialsygeplejerskerne
sætter pris på spørgsmålene.
”Jeg prøver nogle gange at vende situa-
tionen rundt. Eksempelvis hvis en sygeple-
jerske – trods en ihærdig indsats for at få en
borger til at blive på hospitalet – alligevel
oplever, han går, så må hun ikke blive hver-
ken frustreret eller vred.
I sådanne tilfælde kan jeg godt finde på
at spørge, om han mon var abstinent, da han
gik? Skulle han mon på heroinklinik kl. 9,00,
eller har han en hund, der skal passes? På
den vis kan vi måske være med til at ændre
holdningen og tilgangen til de udsatte bor-
gere,” siger Kerstin.
FremtidenEn evaluering af projektet er sendt til Regi-
onsrådet i Midtjylland. Evalueringen skal
være med til at komme med anbefalinger for
den fremtidige funktion for socialsygeplejer-
skerne på hospitalet.
”Jeg har kun hørt vores indsats omtalt
positivt. Ingen mener, vores funktioner
er overflødige, og faktisk har jeg hørt flere
efterspørge, om ikke vores kompetencer skal
være til rådighed i større omfang, end det er
muligt nu,” fortæller Kerstin.
”Jeg synes virkelig, vores indsats giver
mening. Vi er med til at gøre firkantede ram-
mer mere runde og dermed give gode forløb
til patienter, som føler sig fravalgte. På den
måde er vi med til at mindske uligheden i
sundhedsvæsenet,” slutter Ann-Britt.
Socialsygeplejerskerne Ann-Britt Holm Jensen (tv) og Kerstin Faarvang fungerer også som sparringspartnere for kolleger.
FAKTAOm socialsygepleje på Aarhus Universitetshospital• Ordningen bygger på en model
fra København, der har kørt siden 2007.
• Målgruppen for socialsygeplejer-skers arbejde er socialt udsatte som hjemløse, psykisk syge og stof- og alkoholmisbrugere.
• De to socialsygeplejersker hører under Fælles Akutafdeling, men har indtil videre også opgaver på 11 øvrige afdelinger på hospitalet. Det er hensigten, at ordningen nu skal implementeres på alle afdelinger på AUH.
• Ordningen er et led i Region Midtjyllands sociale strategi, som – blandt andet ved øget kvalitet i indlæggelsen, koordinering og smidigere overgange – skal skabe mere lighed i sundhed.
Læs mere på www.auh.dk
Vi er med til at
mindske uligheden
i sundhedsvæsenet."
Socialsygeplejerske Ann-Britt Holm Jensen,
Aarhus Universitetshospital
16
Tekst: Ditte Scharnberg FAGNYT
DSR sætter gang i debat om kvalitet i sygeplejen
I dag får hver 4. patient på landets hospitaler ikke talt
med personalet om alle deres spørgsmål og bekym-
ringer. 65 % af dem peger på, at årsagen var travlhed
hos personalet. Det viser tal fra Enhed fra Evaluering og
Brugerinddragelse.
Nye tal fra MEGAFON og Dansk Sygeplejeråd viser,
at hver femte patient på landsplan, der det seneste år
har været indlagt, svarer, at de i ”mindre grad” eller ”slet
ikke” kunne få fat i sundhedspersonalet, når der var
behov for det. Hver fjerde svarer desuden, at sundheds-
personalet kun i mindre grad eller slet ikke havde tid til
at holde dem godt orienteret om forløbet under deres
hospitalsbesøg.
Hvad oplever sygeplejerskerne?Dansk Sygeplejeråd og MEGAFON har også undersøgt
de regionalt ansatte sygeplejerskers opfattelse af
konsekvenser af travlheden for patientsikkerheden.
I Region Midtjylland er næsten hver anden regionalt
ansatte sygeplejerske ”helt” eller ”delvist” enige i, at
deres arbejdsdag er så travl, at det går ud over
patienternes sikkerhed.
Del budskaber og diskuterDansk Sygeplejeråd har i forbindelse med undersø-
gelserne netop lanceret kampagnen #tidtilkvalitet og
herunder et politisk udspil med fire konkrete forslag til
et mere bæredygtigt sundhedsvæsen. Du kan finde og
ikke mindst dele kampagnens budskaber og materialer
både på dsr.dk/TidTilKvalitet, på Facebook, Twitter
og Instagram. Ligesom du kan deltage i debat om
Tid Til Kvalitet.
HAR DU Hold dig orienteret om REGION MIDTJYLLANDS SPAREPLAN
Region Midtjylland skal finde besparelser på op mod
824 millioner kroner i budgettet fra 2015 til 2019.
Regionen har derfor sendt et sparekatalog til høring.
DSR, Kreds Midtjylland er blandt de mere end 400
parter, som har indsendt høringssvar. Kredsen har i
svaret bl.a. belyst de konsekvenser for både patien-
ter og sygeplejersker, som kredsen frygter vil følge i
halen på så massive besparelser.
"Vi er aldeles uenige i spareplanens afsæt og
retning," siger kredsformand Anja Laursen.
Videre procesHøringssvarene er blevet behandlet på et budgetse-
minar for Regionsrådet. Den 9. juni mødes partierne
bag budgetforlig 2015 om sparekataloget, inden
endelig behandling 24. juni i Regionsrådet, hvor man
vil fastlægge de økonomiske rammer for budget
2016 og 2017-19.
Vil du vide mere?Du kan læse mere om spareplanen på Kreds Midtjyl-lands særlige temaside. Her finder du bl.a. Kreds Midtjyllands høringssvar til sparekataloget samt de åbne breve, som er sendt til de politisk ansvarlige i forlængelse af sparekatalogets offentliggørelse. Du finder også en oversigt over pressens dækning af spareplanen, hvor midtjyske sygeplejersker eller
kredsens politikere har ytret sig eller er blevet citeret.
Find temasiden på dsr.dk/midtjylland
17
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen STAFETTEN
NÅR STORE FORANDRINGER ER I VENTEHold fokus på fagligheden, lyder rådet fra kredsens arbejds-miljøkonsulenter Rikke Borgbjerg og Jette Wied Hatting
M åske du tænker: Åhh nej, nu igen,
igen – når du hører om Region
Midtjyllands forslag til ny spare-
plan for hospitalerne på op mod
824 mio. kr. frem til 2019?
Måske det ligger i forslagene, at din afde-
ling skal flytte til et andet hospital eller måske
helt forsvinde? Måske kan du og dine kolleger
forudse, at I nok engang skal håndtere, at der
bliver færre sygeplejersker til at klare opga-
verne med færre senge at råde over?
Ledelsen skal skabe rum”I forandringstider ligger der en stor ledelses-
mæssig opgave i føre personalet igennem
situationen,” siger Rikke Borgbjerg, arbejds-
miljøkonsulent i Kreds Midtjylland.
18
Find gode råd i pjecen ”Et godt psykisk arbejdmiljø - Når der sker forandrin-ger på arbejdspladsen” udarbejdet bl.a. af FTF og Arbejdsmiljørådet. Pjecen kan hentes på dsr.dk
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ
UDGIVET MAJ 2013
– NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN
19
”Det er vigtigt, at ledelsen tager ansvar og
giver rum til reaktioner. Er der nogen, der skal
tages særligt hånd om? Hvis der er tale om
afvikling, hvad skal der så gøres for, at medar-
bejderne imens kan klare hverdagen?”
”I den proces kan arbejdsmiljørepræsentan-
ter og ledelser støtte sig til den megen forskning,
der findes på området,” siger Jette Wied Hatting,
psykolog og Rikkes kollega som arbejdsmiljø-
konsulent i kredsen. ”Og gøre brug af de anbefa-
linger, der tager afsæt i forskningen.”
Frygten for faglighedenFra deres daglige arbejde med rådgivning i
forhold til at styrke arbejdsmiljøet på sygeple-
jerskers arbejdspladser er konsulenterne især
opmærksomme på betydningen af at fokusere
på sammenhængen mellem faglighed og
arbejdsmiljø.
”Vi møder bekymrende ofte sygeplejer-
sker, hvis største belastning i arbejdslivet er
frygten for at sætte deres faglighed over styr,”
siger Jette. ”Hverdagen er så presset, at det
urimeligt mange steder er det, der præger
sygeplejerskers hverdag: Hvordan skal jeg nå
opgaverne på en faglig forsvarlig måde?”
Konsulenterne fremhæver, at det der-
for er vigtigt at få defineret og afgrænset
opgaverne og den faglige kvalitet, der skal
tilbydes – og at det er vigtigt løbende at doku-
mentere både arbejdspres og faglig kvalitet.
”Det er så vigtigt at afrapportere, når opga-
verne ikke nås og/eller den faglige kvalitet
sættes over styr, for det er på den baggrund,
de ansvarlige kan og skal tage ansvar,” under-
streger Rikke.
Sørg for åbenhed”Det gælder om, at der skal skabes respekt
for de følelsesmæssige reaktioner, store
forandringer medfører,” understreger Jette.
”Det kræver stor tolerance, for man reagerer
på forskellige faser i processen – og man rea-
gerer forskelligt.
Når man er under pres, skjuler man
ofte psykologisk set sin reaktion for ikke
at påvirke kollegerne negativt. Men det er
vigtigt at gøre præcis det modsatte: hav
åbenhed om reaktionerne – og sørg for i dem
at drage omsorg for sig selv og hinanden.”
Arbejdsmiljøkonsulenterne understreger
betydningen af, at jo hårdere presset, man
kan opleve sig, og jo hårdere en krise en
afdeling gennemlever, jo vigtigtigere er det at
skabe frirum undervejs.
”Det kan betyde meget med afbræk fra
de pressede situationer mentalt og fysisk, så
husk at skabe små lyspunkter i hverdagen.”
Find løsninger i fællesskabArbejdsmiljøkonsulenterne opfordrer til, at
de enkelte afdelinger aktivt forholder sig til
et eventuelt fornyet pres på arbejdsmiljøet
som følge af spareplanen.
”Det er vigtigt så vidt muligt at være på
forkant med situationerne,” siger Rikke og
understreger, at inddragelse af medarbej-
derne og arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentan-
ter i alle led i processerne er altafgørende.
”Inddragelse og medindflydelse er afgø-
rende for, om den sociale kapital bevares. Og
så er det også ledelsens ansvar at sørge for, at
det er gennemskueligt, hvad der foregår, og
at kommunikationen er relevant og præcis.
I kredsen har vi en klar forventning om, at
regionens HR-afdeling klæder lederne rigtig
godt på at til at tage hånd om processerne.”
Jette opfordrer til, at man sammen finder
konkrete løsninger på, hvad der kan lette i
hverdagen.
”Man kan fx under morgendrøftelserne
spørge til hinanden og inddrage den enkel-
tes situation og i forhold til opgavefordelin-
gen vælge at tage hensyn til, om nogle er
særligt belastede lige dén dag.”
Rikke fremhæver, at det er vigtigt at få
diskuteret, hvad de gode løsninger kan være,
når der – igen – bliver mere travlt.
”Løsningen er IKKE at arbejde hurtigere
eller at forsøge at løbe stærkere eller læn-
gere. Det er nødvendigt, at opgaver bliver
afgrænset, eventuelt løst på nye måder eller
måske overdraget.”
En uholdbar spareplanKredsen har i sit høringssvar til regionens
forslag til spareplan ikke mindst betonet den
virkning besparelserne vil kunne få på sam-
menhængen mellem patientsikkerhed og
sygeplejerskers arbejdsmiljø.
”Vi er aldeles uenige i spareplanens
afsæt og retning,” siger kredsformand Anja
Laursen. ”De voldsomme nedskæringer i
plejepersonalet, der lægges op til, er helt
uholdbare, hvis vi skal holde fast i regionens
egen intention om, at ’behandlingen foregår
på patientens præmisser og med den bedste
kvalitet hver gang’.
Spareplanen vil kunne medføre et dårligt
– ligefrem farligt – arbejdsmiljø for medar-
bejderne og dårlige og risikofyldte forløb for
patienterne. Det kan ingen parter være tjent
med.”
Arbejdsmiljøkonsulenterne Jette Wied Hatting (tv) og Rikke Borgbjerg opfordrer til, at der under spare-runder skal være ekstra opmærk-somhed på sammenhængen mellem faglighed og arbejdsmiljø.
STAFETTEN stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter.
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen ØJEBLIKKE 20
Hvert øjeblik skal leves
Udenfor melder foråret sig livsbekræftende i naturens mange former og farver; indenfor er personalet på det nyåbnede Gudenå Hospice i alle døgnets timer koncentreret om at sikre patienterne de bedst mulige livsøjeblikke.
”Aktiviteterne på vores hospice skal understøtte og udvikle de livsværdier, som det enkelte menneske og de pårørende har. Formålet er at skabe størst mulig livskvalitet og støtte til et så aktivt liv som muligt,” siger hospicechef og sygeplejer-ske Kirsten Ørom Larsen.
Gudenå Hospice er en selvejende institution og åbnede for patienter i april 2015. Der er plads til ni patienter. Personalet er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, fysioterapeuter, læge, sekretær, psykolog, præst, køkkenpersonale, rengø-ringspersonale og pedel.
Ud over selve kerneopgaven at yde palliativ behandling på specialiseret niveau til uhelbredeligt syge og døende samt at yde omsorg for pårørende skal Gudenå Hospice indgå i samarbejde med andre aktører på det specialiserede pallia-tive niveau for hermed at bidrage til udvikling, forskning og formidling af viden på området.
Gudenå Hospice samarbejder desuden med regionens øvrige hospices: Hospice Søholm, Hospice Djursland, Anker Fjord Hospice og Hospice Limfjord.
På det nyåbnede Gudenå Hospice skal den enkelte støttes i et så aktivt liv som muligt.
21
FRA 1985-2004 Sygeplejerske på intensiv, almen medicinsk og hjertemedicinske afdelinger
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MIN VEJ I FAGET
FORSKNING ER BLEVET
MIN PASSIONAnne Nakano Jensen, kvalitetskonsulent i Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik-Vest, har taget springet fra arbejde i klinikken til den akademiske verden.
D et er den faglige nysgerrighed, der
driver mig.” Sådan lyder det fra Anne
Nakona Jensen, der efter næsten to
årtier i klinikken med arbejde først blandt pa-
tienter på intensiv afdeling og derefter med
hjertepatienter, tog springet og begyndte en
akademisk karriere.
I 2004 afsluttede hun sit Cand. Scient. San.-
studie og har siden arbejdet i en akademisk
stilling delt mellem Det nationale indikator-
projekt og Klinisk Epidemiologisk Afdeling,
Aarhus Universitetshospital. Arbejdsstedet er
Regionshuset i det nordlige Aarhus i Kompe-
tencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundheds-
informatik-Vest, hvor hendes faglige fokus er
kvalitetsdatabaser: hjertesvigt, hjerterehabi-
litering og kommende atreiflimmerdatabase
samt nogle af cancerdatabaserne.
En skelsættende beslutningDet hele begyndte, mens hun arbejdede på
Hjertemedicinsk Afdeling M1 på Silkeborg
Sygehus. Dengang blev patienterne sendt
til nogle af de udredende undersøgelser på
Skejby Sygehus, og Anne var nysgerrig efter at
kende til forløbene indefra i forhold til bedst
muligt at kunne følge op på de hjemvendte
patienter. Hun fulgte drivkraften i sin faglige
nysgerrighed og arbejdede i et års tids i vika-
riat på Hjertemedicinsk Afdeling B1 på Skejby.
”Den beslutning viste sig at blive meget
afgørende for mit videre arbejdsliv,” fortæller
Anne. ”Jeg oplevede at blive løftet i min faglige
udvikling, så derfor har jeg lige siden fulgt min
faglige nysgerrighed, når den har meldt sig.”
En kæphestPatientoplevelserne er for Anne en kæphest;
den afgørende faktor i al sygepleje, mener
hun - også på hjerteområdet. Så udover
viden om patienternes samlede hjertefor-
løb i hospitalsregi, meldte hun sig i samme
periode som frivillig i Hjerteforeningen, hvor
hun især bistod på telefonlinien.
”Det frivillige arbejde både bekræftede
mig i og gjorde mig endnu mere fokuseret på,
hvor svært det er for patienterne at samle op
på sig selv, når man fx har haft en blodprop.”
Et afgørende skubAnnes faglige interesse blev også vakt i for-
hold til, hvordan telemedicinske løsninger
kunne forbedre behandlingen af hjertepa-
tienter, og det betød, at hun deltog i et tele-
medicinsk projekt, der testede, om teleme-
dicin skulle være en fremtidig mulighed for
hurtigere behandling af blodprop i hjertet.
Her gav en kollega hende et afgørende skub,
da vedkommende udfordrede hende på
spørgsmålet om, hvorfor hun dog ikke gik i
gang med en overbygningsuddannelse, der
kunne skabe sammenhæng og yderlige løfte
hendes kompetencer.
”Det måtte jeg lige tygge lidt på, men hun
havde jo ret, ” smiler Anne.
Valget fandt på Cand. Scient. San.-uddan-
nelsen.
”I studietiden oplevede jeg det som et stort
privilegium at kunne dykke dybt ned i det
kardiologiske område, som jeg har brændt for
i al min tid som sygeplejerske. Gennem stu-
diet kunne jeg erhverve mig teoretisk indsigt
og lære at arbejde med forskningsbaserede
metoder.”
Når hun skal mindes vanskelighederne, er
der egentlig kun en: økonomien. Hun måtte
gennemføre studiet på almindelig SU og sup-
plere med weekend- og aftenvagter.
”De hårde økonomiske betingelser var det,
der kunne have fået mig til at give op. Men jeg
havde stor opbakning i mit bagland – og jeg
blev færdig.”
Dokumentation der gavnerEfter endt studie søgte Anne job i Det Natio-
nale Indikatorprojekt som i mellemtiden
har ændret navn til Kompetencecenter for
Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik-Vest
(KCKS-Vest). Her arbejder hun fortsat med
kvalitetsdatabaser.
”Fra min tid på afdelingerne ved jeg, hvor
svært det kan være i et presset arbejdsmiljø
at få prioriteret og dokumenteret den enkelte
patients forløb i databasen. Men de indikato-
rer, der skal registreres, er besluttet for at for-
bedre patientforløbene og skal også matche
de kliniske retningslinier for sygdomsom-
rådet. Det vil sige, at opfylder man indikato-
rerne, opfylder man også retninglinierne for
pleje og behandling. Det er der måske ikke så
mange, der lige ser i en travl hverdag.
22
TIL 2004 Cand.Scient.San
2004 – Kvalitetskonsulent i Kompeten-cecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik-Vest
2010 - Ph.d.-studerende
Der er for mig at se ingen tvivl om, at vur-
deret over en årrække er det tydeligt, hvor-
dan registrering, evaluering og vurdering af
patientforløbene via den kliniske kvalitetsda-
tabases viden har betydet, at hjertesvigtspa-
tienter i dag er langt bedre stillet end for 10 år
siden,” siger Anne.
Hun er nu optaget af at medvirke i en
lignende udvikling på hjerterehabiliterings-
området.
Bidrage til forskningenArbejdet med kvalitetsdatabaserne har givet
ny næring til Annes faglige nysgerrighed,
så hun er påbegyndt et Ph.d.-studie. Emnet
er: "Incident hjerteinsufficiens i Danmark:
Datavaliditet, behandling, prognose og køns-
specifikke forskelle". Sideløbende har hun
også lagt kræfter i produktion af videnskabe-
lige artikler og deltagelse i en række faglige
kongresser.
”Sygeplejens udvikling er helt afhængig
af, at vi som sygeplejersker arbejder på at
forbinde sygeplejerskers indsats i klinikken
med den forskningsmæssige udvikling – og
ikke mindst at vi selv er aktivt forskende. Det
kan være hårde odds at få forskningsindsats,
dagligt arbejde og økonomi til at hænge sam-
men. Men jeg hæfter mig sjældent ved det,
der er ’trælst’; jeg finder i stedet energi i det,
der optager mig,” siger Anne.
MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden.
23
Vind en biografoplevelse for to personerRegionshospitalet i Holstebro blev grundlagt som Ringkjøbing Amtssygehus. Men hvornår?1894?, 1908? eller 1929?
TILBAGEBLIK Læge og afdelingssyge-
plejerske går stuegang hos patient Niels Andersen, der
er indlagt på hospitalet i Holstebro i 1970’erne.Afgiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller QR-koden på denne side.
Frist: 28. juni 2015.