NÅR VERDENGÅR I STÅ

29-årige sygeplejerske Kirsten Koldborg Pedersen måtte syge-

meldes med arbejdsrelateret stress, men er nu på vej ind i faget igen.

Side 8-10

Kreds MidtjyllandNR. 1 · 2015

2

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 8. årgang. Nr. 1, marts 2015

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland• Marienlystvej 14

8600 Silkeborg• Stationsvej 8a

7500 Holstebro• Mindegade 10

8000 Aarhus C

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

midtjylland@dsr.dkTlf. 4695 4600www.dsr.dk/midtjylland

RedaktionDitte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

FotosJonna Fuglsang KeldsenMarie Adelstorp (s. 4)

Oplag18.800

DSR midtudkommer 4 gange årligt

Design og trykDaniel Dalsgaard, DatagrafCommunications

11

BAGGRUNDReportage om patientdeltagelse med sygeplejerske Stine Bonne (tv) og klinisk sygeplejerskespecialist Randi Steensgaard, Vestdansk Center for Rygmarvsskade samt interview med lektor Sanne Angel, Institut for Folkesundhed – Sygepleje, Aarhus Universitet.

MENINGER I MIDTTre psykiatriske sygeplejersker giver deres bud på: Hvordan inddrager du borgere/patienter?

16

18ØJEBLIKKEFotoreportage før og efter en vagt med sygeplejerskerne Lykke Pedersen (th) og Maria Klokkeide Stokholm, Intensiv Terapi Afsnit (ITA), Aarhus Universitets-hospital, Nørrebrogade.

AKTIVITETERDu kan løbende holde dig orienteret omalle de nyeste aktiviteter i kredsen påwww.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

Temadag om akutsygepleje Læs mere s. 6

Forårsarrangementer for seniorer Læs mere s. 5

’Få balance i livet’ – medlemstilbud med viden om stressLæs mere s. 6

’Din tredje karriere’ – medlemstilbud til medlemmer 55 år+Læs mere s. 7

FIND OMTALE AF UDVALGTE

INDHOLD

VORES MIDTPortræt af sygeplejerske Kirsten Koldborg Pedersen, der efter vellyk-ket virksomhedspraktik på Hospice Søholm nu er på vej tilbage i faget.

22

MIN VEJ I FAGETInterview med udviklingskonsulent Aniette Weibrecht, Struer Kommune.

8

2

Du sidder nu med årets første

nummer af vores midtjyske

medlemsmagasin i hånden. Vi

har netop gennemført en læserundersø-

gelse og samtidig givet magasinet et nyt

frisk pust med nogle grafiske justeringer.

Vi har desuden valgt at opprioritere

fokus på sygeplejerskers faglighed, så

du udover de kendte stofkategorier nu

også på siderne ’Min vej i faget’ kan finde

et portræt af en sygeplejerskes valg og

veje i sygeplejen. (s. 22). Bagsiden har vi

ændret til at være fotografiske ’Tilbage-

blik’ i faget. Vi håber, I vil tage godt imod

fornyelserne.

Vi fortsætter i ’Baggrund’ temaet ’Syge-

plejersker inddrager’ (s. 11). Det er som

bekendt dokumenteret, at inddragelse i

eget forløb øger patienternes livskvalitet,

patientsikkerhed og behandlingskvalitet.

I den aktuelle sundhedspolitiske

opmærksomhed, der er på området,

finder vi det vigtigt at belyse, hvordan

vi som sygeplejersker definerer og på

mange forskellige måder arbejder med

at inddrage patienter, borgere og pårø-

rende. Men også at udfordre os selv på, at

vi i virkeligheden kunne bidrage endnu

mere og derfor skal inspirere hinanden

til, at der bliver sat yderligere ind med

udvikling af metoder og redskaber.

VIBIS (Videnscenter for brugerind-

dragelse) gennemførte i foråret 2012 en

kortlægning af projekter og praksis for

brugerinddragelse på landets hospitaler.

Her fremgår det fx, at langt flere syge-

plejersker forstår inddragelse som ’egen

omsorg’ end ’fælles beslutningstagning’.

Så der er brug for indgående at afklare,

hvad vi forstår ved inddragelse, sådan

som fx lektor Sanne Angel lægger op til.

(s. 14).

I de seneste måneder har vi fra

kredsens side gennemført en række

borgmestermøder i forskellige kommu-

ner. Her har sygeplejens muligheder og

udfordringer været i spil, og vi har bl.a.

understreget, hvor meget sygeplejersker

som faggruppe har at byde ind med også

i forhold til inddragelse.

Samtidig med, at vi som sygeplejersker-

nes faglig organisation arbejder med

faglighed, står vi med voldsomme udfor-

dringer, hvad angår de vilkår sygeplejer-

skers daglige arbejde er underlagt.

Region Midtjylland har netop varslet

en fordobling af besparelserne frem mod

2019. Det vil formentlig også få afsmit-

tende virkning på sygeplejen i kommu-

nerne, der i forvejen er hårdt pres-

sede. Vi vil sammen med andre faglige

organisationer gøre vores for at påvirke

de kommende processer med den

grundindstilling, at vi ikke glider med på,

at besparelser bare er et vilkår. Vi vil også

vedholdende understrege, at besparel-

ser og deres konsekvenser er et politisk

og et ledelsesmæssigt ansvar.

Jeg savner, at politikerne forholder sig

seriøst til prioriteringer i forhold til frem-

tidens sundhedsvæsen og velfærdssam-

fund. De aktuelle forslag til yderligere

besparelser er ikke mindst udløst af vold-

somt stigende udgifter til ny medicin

og behandling og af stigende udgifter i

forbindelse med nyt byggeri. Hvad angår

medicinudgifter taler vi om en stigning

på 1,1 mia. kr. på landsplan fra 2011 til 2013

og udsigt til en stigning på 800 mio. kr.

alene i år. Dette kan jo ikke løses med

lokale grønthøster-besparelser igen og

igen, som i den grad har konsekvenser

for patienter, borgere og ansatte.

Det bliver vigtigt, at ALLE støtter op

om, at der skal presses på for landsdæk-

kende diskussioner og løsninger – og

med et kommende folketingsvalg i sigte

er der rig mulighed for at påvirke.

En særlig opgave her og nu er forhandlin-

gerne om ny overenskomst. Du og dine

kolleger opfordres til at følge situationen

gennem jeres tillidsvalgte og på dsr.dk/

OK15. I formandsgruppen og kredsbesty-

relsen bakker vi op om forhandlernes

forsøg på at skabe en løsning, som alle

parter kan se sig selv i.

Udfordringerne er mangfoldige. Vi går

foråret i møde med energi!

Anja Laursen

Kredsformand

LEDER

Vi satser på indflydelse

3

Hvis du skal til et fagligt arrangement i kred-

sens medlemshus eller blot er i nærheden

af Silkeborg, så er det værd at kigge forbi

medlemshuset, hvor ægteparret Bodil og Ib

Agerskov udstiller henholdsvis malerier og

træarbejde.

Bodil Agerskov gik på efterløn i 2001 efter

at have arbejdet som sygeplejerske siden

1964, hvor hun blev uddannet fra Holstebro

Centralsygehus. Arbejdslivet har også bragt

hende til Silkeborg Sygehus både på en inten-

siv og senere en akut hjerteafdeling.

Inspireret af Nolde”Jeg har malet som ung, og jeg begyndte igen

i 1998 og har siden 2004 udstillet mange

steder. Jeg maler for det meste figurativt,

men også abstrakt, dog med udgangspunkt i

ÆGTEPAR UDSTILLER I MEDLEMSHUSET

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MIDTNYT

ALDRIG FOR SENT AT LÆRE NYTHar du mod på at lære nyt, så vil kredsen

gerne give et økonomisk tilskud, hvis du

tilmelder dig et eller flere af de kurser, som

Kreds Midtjylland også i foråret 2015 udbyder

til halv pris i samarbejde med Folkeuniversite-

tet i enten Herning eller Aarhus.

Sjovt og energifyldt”Uddannelse slutter jo forhåbentlig ikke ved

en grunduddannelse – at uddanne sig, at

dygtiggøre sig, at lære livet igennem er vid-

underligt og et gode, mange bør have del i,”

forklarer kredsformand Anja Laursen som be-

væggrunden for, at kredsen nu gennem flere

år har samarbejdet med Folkeuniversitetet.

Du finder en oversigt over de udvalgte

kurser på Folkeuniversitetets hjem-

meside under

’Specialaftaler’. Benyt dig af aftalekoden ’DSR’

for at læse mere om de enkelte kurser. Det er

også på Folkeuniversitetets hjemmeside, du

tilmelder dig. Pladser uddeles efter først-til-

mølle-princippet.

natur og mennesker. Jeg er inspireret af Emil

Noldes stærke og glødende farvevalg, og jeg

maler både akvarel, olie og akrylmalerier og

har endvidere malet silkemaling i nogle år,”

fortæller Bodil Agerskov.

Ægtemanden Ib er udlært tømrer og

bygningssnedker.

”Træ er for mig et vidunderligt materiale

og vel nok det eneste, der lever, efter det er

dødt. Det er vigtigt for mig at ’angribe’ træet

således, at dets åretegning træder tydeligt

frem,” fortæller han.

Udstillingen varer indtil april 2015. Se

eksempler på parrets kreative produkter via:

www.123hjemmeside.dk/agerskovs_galleri

4

Omkring nytårsskiftet har redaktionen bag DSR

midt givet jer læsere en mulighed for at give jeres

holdning til kende i forhold til det magasin, du

sidder med i hænderne. Gennem en elektronisk

læserundersøgelse har vi modtaget svar fra 242

medlemmer. Bidragene har været med til at fin-

pudse magasinet. Samtidig har vi fået flere idéer til

fremtidige artikler, så stor tak til alle jer, der bidrog.

På kredsens hjemmeside kan du se resultater

fra læserundersøgelsen og samtidig finde navnene

på de medlemmer, der var så heldige at vinde en

præmie som tak for svaret.

SENIORER KLAR MED FORÅRSPROGRAM

Hvor er akutområdet på vej hen – og hvad kan sygeplejersker byde ind med?

TEMADAG OM AKUTSYGEPLEJE

Akutafdelinger... akutteams... akutpladser – hele

akutområdet ændres, og derfor kommer det

akutte område under lup, når Kreds Midtjylland

tilbyder kredsens medlemmer en hel dag

med fokus på området den 16. marts 2015 i

medlemshuset.

Der vil også blive fokus på spørgsmål som:

Hvilke behov har borgeren/patienten ved akut

opstået sygdom? Og hvor og hvordan kan

Kreds Midtjyllands tre seniorsam-

menslutninger har forårsprogram-

merne klar. Så ønsker du at deltage

i et socialt arrangement med fagligt

indhold sammen med andre

seniorer i kredsen, så hold dig ikke

tilbage med at tilmelde dig et arran-

gement i netop dit nærområde.

Sammenslutningen i Aarhus

og omegn byder eksempelvis på

foredraget ’Slut fred med den me-

dicin’ den 7. april, og der er planlagt

sommerudflugt den 2. juni.

Sammenslutningen i den

vestlige del af kredsen er med

til Ladywalk i Agger den 18. maj

2015 og den 27. i samme måned

vil psykiater og tidligere praktise-

rende læge, Niels Bo Nielsen, holde

oplæg om delir.

Endelig kan du i sammenslut-

ningen for Viborg, Skive og omegn

tage del i et foredrag af præst John

Melchirsen, der har været udsendt

som feltpræst i Afghanistan. Det

foregår den 15. april. Den 11. maj går

turen til Sundhedscentret i Viborg.

Læs mere om de enkelte

arrangementer og tilmelding

på kredsens hjemmeside

www.dsr.dk/midtjylland under

menupunktet ’Seniorer.’

Nr. 2 · 2014

DE STUDERENDE

UDFORDRER MIG

Læs portræt af

klinisk vejleder

Britta Pape

s.12-13

18SYGEPLEJERSKERS

DILEMMAER

8SIKKERT

PATIENTFLOW

5FAGLIGHED OG

ARBEJDSMILJØ

Nr. 3 · 2014

12 OVERLÆGE OMFAGLIG LEDELSE 14 HJEMMESYGEPLEJER-SKER I VEST OG ØST

Tag med afdelingssyge- plejerske Birthe Vestergaard (th), Hospitalsenheden Vest, på arbejde. Her i samtale med klinisk vejleder Lise Erntsen. S. 8-11

JEG VIL VÆREI ØJENHØJDE

FRIVILLIG PÅSUNDHEDSKLINIK

18

TAK FOR JERES INPUT TIL DSR MIDT

sygeplejersker byde ind i forhold til inddra-

gelse af borgere, patienter og pårørende?

Inspirerende oplæg fra forsker og hverdagenDagen vil byde på oplæg bl.a. af Marianne

Lisby, Postdoc, Ph.d., MHSc, RN Fælles AKUT

Afdeling & Center for Akutforskning, Aarhus

Universitetshospital om ’Hvad kan sygeple-

jersker byde ind med for at inddrage borgere

og patienter i relation til akut sygdom/skader/

traumer?’

Bjarne Yde, afdelingssygeplejerske i Psyki-

atriens Hus, Silkeborg sætter fokus på emnet

’Hvordan kan vi have fokus på indsatser med

afsæt i borgerens behov og ønsker mere end

i systemets muligheder?’.

Efter frokost vil Pia Stie-Svendsen, over-

sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital,

og Gitte Nørgaard, områdeleder, Herning

Kommune, belyse, hvad sygeplejersker på

henholdsvis akutafdelinger og i akutteam

kan byde ind med for at inddrage borgere og

patienter i relation til den akutte sygdom.

Dagens afrundes med refleksioner over

nuværende praksis, og hvad sygeplejersker

kan byde ind med fremadrettet.

Du kan læse mere om temadagen og

tilmelde dig – senest 8. marts 2015 – på dsr.

dk/midtjylland

Nr. 4 · 2014

”FINT, DET AFTALER VI” Ø-sygeplejerske Anette Bredsdorff (th) koordinerer arbejds- opgaver med hjemme- hjælper Mylle Dommergaard på Hoved- gaden i Tunø. Side 16

20 FÅ BALANCE I LIVET

8 TILLIDSREPRÆSENTANT I ORKANENS ØJE NÅR SYGEPLEJERSKER INDDRAGER

11

5

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MIDTNYT

Kredsen tilbyder i samarbejde med Sund-

hedskartellet i Midtjylland endnu to kurser

om ’Din tredje karriere’ til medlemmer

55 år+. De foregår 11.-12. maj og 22.-23. juni

i medlemshuset i Silkeborg. Kredsen har

12 pladser på hvert kursus.

Nye vinkler og god dynamikDe tidligere kurser har været særdeles velbe-

søgte og meget rost af deltagerne, heriblandt

59-årige Inger Pedersen, sygeplejerske på

Lokalcenter Møllestien, Aarhus Kommune.

”Jeg gik med overvejelser over, om jeg skulle

nå nogle flere arbejdsmæssige udfordrin-

ger, inden jeg stopper, eller jeg skulle finde

ud af, hvordan og hvornår jeg skal afslutte

arbejdslivet og tage fat på en ny karriere i

den tredje alder,” fortæller Inger.

Om kurset siger hun:

”Jeg fik nye perspektiver og vinkler i mit

syn på seniorlivet og senioarbejdslivet samt

redskaber, som jeg kan bruge som mulig

hjælp i en afklaring; herunder hvad jeg vil

komme til at miste, og hvad jeg vil få. Sam-

tidig havde vi øvelser, som tydeliggjorde,

hvad ens netværk er, og hvilke værdier der

betyder noget for en. Endelig var det virke-

ligt godt både at møde andre sygeplejersker

og andre faggrupper i samme situation - det

gav en rigtig god dynamik.”

Læs mere om kurserne og tilmeld dig på

dsr.dk/midtjylland

DIN TREDJE KARRIERE

PROJEKT OM UDVIKLING AF PSYKIATRISK SYGEPLEJE NU I GANGTre arbejdspladser inden for psykiatrien er nu

med i Kreds Midtjyllands nye udviklingspro-

jekt, der foregår i et samarbejde med Psykiatri

og Social, Region Midtjylland.

”Det tegner til et rigtigt givende

samarbejde mellem medarbej-

dere, tillidsrepræsentanten,

ledelse, DSR og regionen,”

siger Hanne Jakobsen,

projektleder og faglig

konsulent i kredsen. Hun har for nylig deltaget

i de indledende samarbejdsmøder på de tre

involverede arbejdspladser: det skærmede

sengeafsnit O1 og det intensive sengeafsnit

O2, Regionspsykiatrien Horsens og Psykiatrisk

Mobilteam, Regionspsykiatrien Vest, Herning.

Projektets formål er at undersøge, hvordan

man bedst muligt sikrer samspil mellem sund-

hedspolitiske strategier og den sygeplejefag-

lig udvikling i psykiatrien. Projektet er etårigt

og vil foregå til udgangen af 2015.

Fokus på tvang og kvalitet i indsatsenPå hver af de involverede arbejdspladser er

der nu nedsat udviklingsgrupper med tvær-

faglig repræsentation af medarbejdere, tillids-

repræsentant, ledelsen og projektlederen.

På baggrund af regeringens rapport ”En

moderne, åben og inkluderende indsats for

mennesker med psykiske lidelser” har de to

sengeafsnit i Regionspsykiatrien i Horsens

valgt at arbejde med nedbringelse af tvang

som en særlig indsats. O1 vil have fokus på

patientens mestringsstrategier; O2 på review

(kerneårsagsanalyse af tvangsfikseringsepiso-

der). Det Psykiatriske Mobilteam i Herning har

med afsæt i rapporten valgt fokus på kvalitet

i indsatsen og vil arbejde med at beskrive og

kvalitetsudvikle deres model for patientvejled-

ning/psykoedukation.

6

FÅ MERE VIDEN OM STRESSDe første to hold har fuldført kredsens nye

stresshåndteringsforløb "Få balance i livet',

og deltagerne har været glade for tilbud-

det, fortæller Jette Wied Hatting, der står i

spidsen for undervisningen. Hun er ansat

som arbejdsmiljøkonsulent og psykolog i

Kreds Midtjylland.

PROJEKT OM UDVIKLING AF PSYKIATRISK SYGEPLEJE NU I GANG

Mærke dagligdagenProjektleder Hanne Jakobsen, der selv har ar-

bejdet og undervist inden for psykiatrien, skal i

løbet af foråret desuden på udvalgte dage tage

del i plejen på alle tre arbejdspladser.

”Det vil helt sikkert blive lærerigt for mig

at følge sygeplejerskernes og de øvrige med-

arbejderes dagligdag og opleve de mange

faglige udfordringer, de står midt i. Det vil give

mig et godt afsæt for at kunne igangsætte de

initiativer og processer, projektet gerne skulle

komme til at indeholde.”

Læs mere om projektet og find projektbe-

skrivelse på dsr.dk/midtjylland

Som medlem af Dansk Sygepleje-

råd kan du se den anmelderroste

forestilling fra Østre Gasværk: ’De tre

musketerer’ med 20 procents rabat.

Teatertruppen er på turné i hele

landet, hvor du har mulighed for at

opleve forestillingen.

I Aarhus er der forestillinger

henholdsvis den 7. og 8. marts 2015,

hvor du bl.a. kan opleve skuespil-

lerne Kirsten Lehfeldt, Trine Pallesen

og Troels Malling i en rock’et nyfor-

tolkning af en gammel klassiker. Læs

mere på dsr.dk

ÉN FOR ALLE OG ALLE FOR ÉN

7

”Jeg oplever stor lydhørhed og har fået

mange positive tilkendegivelser fra delta-

gerne, som finder undervisningen relevant

og brugbar. Samtidig glæder jeg mig over

den opmuntrende og inspirerende stemning,

der opstår på holdene,” fortæller Jette Wied

Hatting. Hun understreger, at holdene både er

for de, der selv har haft stress tæt inde på livet,

men også rettet mod eksempelvis ledere, der

ønsker at få mere viden om stress.

Bred undervisningDe to næste hold starter den 11. og 12. marts,

og her venter deltagerne undervisning i

eksempelvis teoretisk forståelse af den fysiolo-

giske stressreaktion, praktisk stresshåndtering

og redskaber og tips til tilbagevending til ar-

bejdet efter en sygemelding. Slutteligt tilbydes

holdene en dag med opsamling og refleksion

og mulighed for at etablere selvhjælpsgruppe,

hvis der er interesse for det.

Vil du med?Er du interesseret i at deltage i et kommende

hold, så send en mail til JetteWiedHatting@

dsr.dk. Tilmeldingsfristen er

en uge, før forløbet starter,

og der skal være minimum

fire deltagere, før forløbet

gennemføres.

Forløbene foregår i medlemshuset i Silke-

borg. Dagholdet på torsdage får frokost fra kl.

12.00; aftenholdet onsdage en let forplejning.

På kredsens hjemmeside finder du en samlet

oversigt over datoerne for de hold, der bliver

udbudt i 2015.

Læs artikel med en sygeplejerske, der har

været ramt af stress men nu er raskmeldt.

Se side 8.

KOM OG VÆR MED

Vi kommer ud som nyuddannede syge-

plejersker fyldt af entusiasme. Med

i bagagen har vi en masse ny viden,

værktøjer og værdier, som dog ikke altid

bliver værdsat på afdelingerne, da man har

travlt med at få patienterne videre i systemet.

Jeg blev ramt af stress, fordi jeg oplevede mig

fuldstændig pillet fra hinanden. Afdelingen

var præget af stort pres, for få ressourcer og

underskud kolleger imellem grundet vores

arbejdsbetingelser,” opsummerer Kirsten

Koldborg Pedersen det forløb, hun nu med

nyt mod på sygeplejefaget kan se tilbage på.

NedbruddetI sommeren 2011 kunne Kirsten gå ud i ver-

den med vished om, at hun kunne kalde sig

sygeplejerske. Et studium hun havde holdt

af fra begyndelsen og følt sig kvalificeret

til. Hun så derfor frem til at tage del i et fag i

bevægelse og fik straks job på den kirurgiske

sengeafdeling, hun havde haft sin afslut-

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen VORES MIDT

”Stress er ikke alene

at have travlt”

8

Sygeplejerske Kirsten Koldborg Pedersen blev syg af stress af belastende arbejdsvilkår på sit

arbejde på en kirurgisk sengeafdeling. Sygeplejen er dog igen blevet et lyspunkt i tilværelsen

efter en vellykket virksomhedspraktik på Hospice Søholm.

I 2015 tilbyder kredsen som noget nyt et forløb, der omhandler stress og hånd-tering af den. Tilbuddet er rettet mod alle midtjyske medlemmer. Både de, der selv har haft stress tæt inde på livet samt de, der er interesserede i at vide mere.Læs mere side 6-7.

KENDER DU KREDSENS TILBUD: ’FÅ BALANCE I LIVET’?

tende praktik på. Halvandet år senere blev

hun i samråd med egen læge sygemeldt med

stress.

”På én eller anden vis kom stressen sni-

gende, men her er det vigtigt at huske på, at

stress ikke alene er at have travlt. Der spiller

rigtig mange faktorer ind, som langsomt

underminerer ens faglighed og personlige

selvværd - selv for en ressourcefuld nyud-

dannet.,” fortæller Kirsten.

”På afdelingen forsøgte vi at agere i kaos,

og vi havde travlt. Faktisk meget travlt – og vi

havde haft det alt for længe. Ledelsen havde

vi forsøgt at råbe op, men der skete intet.

Som nyuddannet fik jeg således ikke

mulighed for at blive modnet i faget og finde

min sygeplejefaglige identitet. I stedet blev

jeg pålagt et meget stort ansvar og kastet

ud i omfattende arbejdsopgaver uden at få

den rette støtte og vejledning. Jeg kom med

ambitioner om at være en dygtig sygeple-

jerske, som skulle udøve god sygepleje til

patienterne, være fagligt engageret og en god

kollega, og derfor forsøgte jeg på bedste vis at

leve op til systemkrav og effektivisering. Men

jeg indså gang på gang, at der ikke var tid til at

gøre mit arbejde ordentligt, og jeg blev ramt

af selvbebrejdelser, usikkerhed og en følelse

af utilstrækkelighed. Jeg vendte det indad og

tog selvansvar. Og det er urimeligt,” forklarer

Kirsten.

I 2013 - en onsdag mod slutningen af tredje

aftenvagt i streg – kunne Kirstens krop ikke

mere. Undervejs i en overdragelse til en kol-

lega, gik verden i stå. ”Ud af det blå begyndte

jeg at græde, og jeg blev bare ved og ved og

ved.”

Tilbagemelding til ledelsenKirstens kæreste henter hende på job den

aften, og han sørger for at sende hende til

læge, som straks sygemelder hende. I afmagt

sender Kirsten efterfølgende sin leder et brev,

hvor hun beskriver de faktorer, hun mener,

har udløst sygemeldingen. Kirsten gengiver

også i brevet, at hun har ondt i maven, hendes

lunte er blevet kortere, og hun har besvær

med at holde overblik

Privat er hun ramt af grådlabilitet og en

overvældende træthed, hvilket hun dog over

en lang periode har forsøgt at bortforklare

over for sig selv med den begrundelse, at

trætheden må skyldes, hun både havde dag-,

aften- og nattevagter.

”Jeg synes, min leder tog ualmindelig godt

imod mit brev. Under min sygemelding fik

personalet på afdelingen bl.a. tilbud om at

tale med en psykolog, så måske har mit brev

skubbet på i forhold til at ændre bare nogle

af arbejdsvilkårene,” fortæller hun.

ForværringStressen har dog bidt sig alvorligt fast, og da

Kirsten bliver sygemeldt, og dermed får mere

ro til at mærke efter, får hun det i stigende

grad værre. Hun er konstant trist og bruger

megen tid på sofaen. Hun magter hverken

rengøring eller indkøb, og det sociale liv har

hun ikke kræfter til. Samtidig har hun det

dårligt med at være sygemeldt.

”Jeg syntes, det var flovt. Jeg er ekstremt

pligtopfyldende, og jeg følte, at jeg burde

kunne klare de arbejdsopgaver, jeg havde.

Et forløb hos en psykolog har dog hjulpet

mig til at se, at det var en forkert overbevis-

ning og en urimelig selvforståelse, for ingen

bør være så belastet på deres job,” siger Kir-

sten og uddyber:

“Det er siden gået op for mig, at det typisk

er meget pligtopfyldende og ansvarsfulde

kolleger, som kan gå ned med stress. At det

ikke skyldes individuel, psykologisk sårbar-

hed. Det er ærgerligt, at man skal rammes så

meget i sin selvfølelse, når man er fagligt res-

sourcestærk,” mener Kirsten.

Sygemeldingen varer indtil efteråret, hvor

hun forsøger sig med nye arbejdsopgaver i en

virksomhedspraktik under samme afdeling

på hospitalet. Men da det er vanskeligt at

blive genopbygget under de samme forhold,

som brød Kirsten ned, går der ikke længe, før

hun igen føler sig overvældet af arbejdsop-

gavernes omfang, og symptomerne på stress

dukker op igen. Hun sygemeldes på ny og

kan ikke længere se sig selv rask på afdelin-

gen, hvilket hun meddeler under et møde

med ledelsen.

9

”Jeg følte mig helt enormt lettet, da jeg

forlod mødet. Også selvom jeg vidste, at min

melding ville udløse en fyring, hvilket den

også gjorde,” fortæller hun.

Vendepunktet En tillidsrepræsentant fra Dansk Sygeple-

jeråd opfordrer Kirsten til at starte en ny

virksomhedspraktik et andet sted, hvor ingen

kender til den Kirsten, hun var forud for sin

sygemelding. Hospice Søholm i Stavtrup nær

Aarhus blev arbejdspladsen, hvor Kirsten

kunne starte på en frisk.

"Her følte jeg, at mine faglige og person-

lige kompetencer blev værdsat og brugt.

Hospice Søholm er en arbejdsplads med en

struktur, faglighed og menneskelighed, som

har tilbudt mig gode rammer til at bygge min

faglige selvfølelse og værdighed op igen,"

siger Kirsten.

Hun var dog naturligvis spændt, da hun

i februar 2014 trak i en ny type kittel og nu

skulle stå for sygepleje til alvorligt syge og

døende mennesker.

”Jeg var simpelthen så angst for, at symp-

tomerne ville komme igen. Jeg havde nemlig

sagt til mig selv, at hvis jeg også skulle afbryde

denne praktik, så var sygeplejefaget nok ikke

det rigtige for mig."

Det viste sig dog at være det helt rigtige

træk at genoptage faget et sted, hvor ingen

kendte Kirsten på forhånd, og hvor kulturen

var respektfuld og støttende, og det er Kirsten

i dag meget taknemmelig for.

”Hospice Søholm har været et fantastisk

sted for mig at arbejde. Jeg nyder det tvær-

faglige samarbejde, og at faglig sparring og

vejledning bliver prioriteret. Det har også

afgørende betydning, at der er en kompe-

tent og synlig ledelse, som tager hånd om de

udfordringer og problemer, der måtte opstå

på arbejdspladsen. Mit arbejde giver virkelig

mening for mig, og det har ganske enkelt

været altafgørende, at jeg har fået tid og ro

til at optræne min arbejdsevne og dermed

genfinde glæden ved sygeplejen og tilliden til

mine menneskelige og faglige kompetencer.

I dag håber jeg, at også andre kan lære af

mit eksempel. I særdeleshed arbejdspladser,

som måske er uopmærksomme på, hvordan

man risikerer at bryde gode medarbejdere

ned – og dermed kan miste mange ressource-

fulde sygeplejersker,” siger Kirsten.

”Jeg ville ønske, at alle kunne opleve

respekt og værdsættelse af de kvaliteter, man

har at byde på. Det kræver en opmærksom-

hed på ikke at drive rovdrift på vigtige syge-

plejedyder som ansvarlighed, ordentlighed,

omsorg, medfølelse og villighed til at påtage

sig opgaver.”

RaskmeldtRummelighed og en god atmosfære på

arbejdspladsen blev tydelig for Kirsten fra

starten på Hospice Søholm..

”Det slog mig med det samme, at alle på

Søholm f.eks. sagde godmorgen til hinanden,

hvilket var tankevækkende for mig, da jeg var

vant til at arbejde på en afdeling, hvor vi knap

nok nåede at se hinanden i øjnene i løbet af

en dag.”

I slutningen af februar i år blev Kirsten

raskmeldt. Hun håber, at hun også fremadret-

tet kan få mulighed for at udøve sygepleje

på Hospice Søholm. Første skridt er taget, da

hun har fået et vikariat indtil sommeren 2015,

da en kollega skal på orlov. Men hun føler

sig også rustet til at orientere sig mod nye

udfordringer.

”Herfra er det spændende, hvad der skal

ske. Jeg håber, jeg fortsat kan blive i dette

miljø på denne dejlige arbejdsplads, som har

givet mig troen på faget tilbage.”

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen VORES MIDT

OM STRESSStress kan vise sig på mange måder, men der findes en række velkendte og typiske advarsels-tegn - symptomer, hvoraf nogle er mere alvorlige end andre. For at få et nuanceret billede af ens stressniveau bør symptomerne gradueres i oplevet hyppighed og styrke.

Læs mere om stress og find typiske stresssymptomer via: www.stressforeningen.dk

Kirsten Koldborg Pedersen i faglig

sparring med sygeplejerske

Gitte Plønd (tv) og sygepleje studerende Katrine Just Nielsen.

10

Ja, Stine hun er jo MIN chefsygeple-

jerske.” Der er smil i 65-årige Jens

Puggaards øjne, når han taler om

sit samarbejde med sygeplejerske Stine

Bonne.

De seneste syv måneder har Jens

opholdt sig på Vestdansk Center for

Rygmarvsskade i Viborg. Nu har han

et langt rehabiliterende forløb bag sig,

hvor centerets tværfaglige kompeten-

cer har hjulpet ham til at kunne ændre

sin situation fra et massivt hjælpebe-

hov til nu at kunne gå - både med rol-

lator og uden - og til også selv at mestre

fx dele af af- og påklædning.

Dagens samtale mellem Jens og

Stine har ikke mindst det fokus, at Jens

snart skal udskrives. I patientsamtalen

veksler Stine mellem intens lytten,

opmærksomme svar på Jens’ spørgs-

mål og indlevede råd og vurderinger.

Og ofte brydes samtalen af Jens’ mun-

tre replikker.

”Vi arbejder ud fra metoden ’aktiv

lytten’, for det er os, der skal forstå at

lytte os ind til, hvad der vigtigt for den

enkelte patient. Det er netop derfra ved-

kommendes motivation til rehabilite-

ring kan gro. Den er forskelligt fra patient

til patient, og for den enkelte patient

Sygeplejerske Stine Bonne samarbejder dagligt med

andre faggrupper om at inddrage patienterne i deres

rehabilitering på Vestdansk Center for Rygmarvsskade.

Når livet skal vindes tilbage

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SYGEPLEJERSKER INDDRAGER

VESTDANSK CENTER FOR RYGMARVS-SKADE

Neurologisk afdeling, Hospitalsenhed Midt, Viborg

• 35 sengepladser

• 106 ansatte, heraf 30 sygeplejersker

• Centret har egen forskningsenhed

Sygeplejerske Stine Bonne (i midten) og

social- og sundheds-assistent Lene Nørgaard

i dialog med Jens Puggaard om behand-

ling af sår på benet.

11

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SYGEPLEJERSKER INDDRAGER

SYGEPLEJERSKER INDDRAGER

Find mere om patientinddragelse på temasiden ’Sygeplejersker inddrager’ på www.dsr.dk/midtjylland

forandrer behov og ønsker sig også ofte

undervejs i forløbet, og det må vi som

de fagprofessionelle ikke misse.”

Fagligt miljø i gode omgivelserCenteret har en lang tradition for at

arbejde tværfagligt med inddragelse

af såvel patienter som deres netværk i

rehabiliteringen. For Stine var det noget

af det, der betød meget fagligt, da hun

for snart 10 år siden var i praktik på

centeret. Som nyuddannet sygeple-

jerske arbejdede hun kortvarigt på

apopleksiafdelingen i Viborg, men hun

savnede centeret og dets særlige form

for rehabiliterende sygepleje.

”Det er svært at forstå, at jeg snart

har arbejdet her i ti år,” siger Stine med

et beskedent smil. ”Men vores form for

sygepleje er jo hele tiden i udvikling,

så hverdagen som sygeplejerske er SÅ

spændende.”

Centeret er del af Neurologisk

afdeling, Hospitalsenhed Midt og ligger

smukt placeret i bymidten ved Søn-

dersø – placeret så stort set alle værel-

ser, træningsrum og også den fælles

personalestue for alle 106 ansatte har

udsigt over vandet. Man fornemmer

klart naturens betydning for miljøet på

centeret for såvel beboere som medar-

bejdere.

I forbindelse med bygning af nyt

sengeafsnit, der blev indviet i maj sid-

ste år, har centeret nu plads til 35 mod

tidligere 26 patienter.

Målsætningsmøder virkerSom forudsætning for en tillidsfuld rela-

tion med patienten fremhæver Stine sit

tværfaglige samarbejde med ergo- og

fysioterapeuter og social- og sundheds-

assistenter, ligesom samarbejdet med

læger, psykolog og socialrådgiver er

afgørende for en vellykket rehabilite-

ring. Løbende ’tværfaglige målsætnings-

møder’ mellem patienten og centerets

fagpersoner er omdrejningspunktet.

”De fælles målsætningsmøder er

det rum, hvor patienterne under hele

rehabiliteringsforløbet kan arbejde

med, hvad der er vigtigt i deres aktuelle

situation og for deres kommende liv,”

fortæller Stine.

Stine tilføjer, at denne arbejdsme-

tode desuden betyder både en øget

viden på tværs af faggrupper samt

udvikler gensidig respekt.

At komme viderePå Jens Puggaards stue skal denne dags

patientsamtale til at slutte. Jens skal

snart ned til dagens middag i den fælles

spisestue; Stine videre til flere samtaler

med patienter og pårørende.

”Jo bedre vi som sygeplejersker

kender patienterne, jo mere kan vi

lægge vægt på det, der er vigtigt for den

enkelte at arbejde med i rehabiliterin-

gen,” siger Stine. ”Og patienternes delta-

gelse, som er altafgørende for rehabili-

teringens resultat, kræver ikke mindst

vores sygeplejefaglige indsats.”

12

Kigger hun op, møder blikket vel nok

Viborgs smukkeste udsigt: Sønder-

søen. Kigger hun til siden, har hun

de fire øvrige medarbejdere i forsknings-

og udviklingsenheden på Vestdansk

Center for Rygmarvsskade i fokus.

Randi Steensgaard blev ansat på cente-

ret i 2006 og efter en masteruddannelse

er hendes funktion nu klinisk sygepleje-

specialist.

”Vores arbejde som sygeplejersker her

er præget af den grundindstilling, at intet

er statisk,” siger Randi. ”Vi udfordrer hele

tiden os selv og hinanden på, hvordan

vores arbejde med patienterne og deres

rehabilitering bliver endnu bedre.”

Prøvehandlinger for at udvikleI en netop afsluttet etårig periode har hele

det tværfaglige plejepersonale arbejdet

med otte prøvehandlinger, heriblandt

tværfaglige målsætningssamtaler og dag-

lige koordineringsmøder.

”Hos os er holdspillet helt afgørende.

Det er ikke nok, at den enkelte har udført

godt fagligt arbejde. Hvis man ikke samti-

dig spiller kolleger gode i deres faglighed,

har man ikke gjort det godt nok,” siger

Randi.

Prøvehandlingerne er nu i justeret form

implementeret. ”Konklusionen er, at vi

virkelig har rykket på flere områder. Men

samtidig er kollegernes vurdering, at vi

måske havde gang i for mange prøvehand-

linger i en for kort periode. Det vil vi selv-

følgelig tage ved lære af, mens den daglige

ledelse nu arbejder med at sikre imple-

menteringen og at holde gryden i kog.”

Ny forskning på vejI centerets arbejde med rehabilitering er

tværfagligheden altafgørende, understre-

ger Randi og pointerer, at man skal stå

stærkt monofagligt for at bidrage positivt

til det tværfaglige, og derfor har man valgt

nu at sætte særligt fokus på styrkelse af

sygeplejen.

”Det er SÅ vigtigt, at hele vores indsats

tager højde for patientens deltagelse i

rehabiliteringen, og derfor skal patientens

kontekst og sprog være udgangspunktet.

Men det kan selvfølgelig både være svært

at turde og svært at holde til at være i den

virkelighed, som er patientens såvel her

som i de liv, de skal hjem til. Men sygeple-

jersker skal finde nødvendigheden i sig

selv for virkelig at høre patienten.”

Randi håber, at centerets fokus på

patientdeltagelse nu kan bliver yderligere

forstærket. Aarhus Universitet har netop

godkendt hendes protokol for et muligt

ph.d.-studie: ”Mod et meningsfuldt hver-

dagsliv efter en rygmarvsskade - rehabili-

tering med afsæt i patientdeltagelse”. En

dimension i projektet, der skal basere sig

på aktionsforskning, vil være sygeplejer-

skers kompetenceudvikling.

”Nu skal vi så bare have løst opgaven

med at finansiere projektet,” siger Randi

med et smil – præget af en energi, der vir-

ker lovende i forhold til at kunne realisere

de faglige ambitioner.

Klinisk sygeplejespecialist, Randi Steensgaard, har netop fået

godkendt et ph.d.-studie, der på Vestdansk Center for Rygmarvs-

skade vil have fokus på patientinddragelse i rehabilitering.

’Har du hørt din patient i dag?’

13

Som forsker er hun er dybt engageret i

patientdeltagelse og ikke mindst opta-

get af, hvordan forskningen kan bidrage

til udvikling af den konkrete sygepleje.

Lektor Sanne Angel, Institut for Folke-

sundhed - Sygepleje, Aarhus Universitet

bidrog sidste år til bogen ”Rehabiliterende

sygepleje – fra begreb til klinisk praksis”,

hvor hun med afsæt i sin ph.d.-afhandling

om rehabilitering efter rygmarvsskade og

efterfølgende studier fremlægger sine bud

på patientdeltagelse og hvilke faktorer, der er

centrale for at fremme en patients deltagelse

i sit sygdoms- og rehabiliteringsforløb.

Hvem inddrager hvem – i hvad?”Der foregår en interessant diskussion om

ord og definitioner, som sygeplejersker

absolut bør forholde sig aktivt til,” siger Sanne

Angel. ”Når vi taler om deltagelse eller ind-

dragelse, er det nærliggende at spørge: ’af

hvem og i hvad’?

Man kan måske godt som sygeplejer-

ske have det perspektiv, at man er dén, der

inddrager en given patient. Men er det ikke

nærmere sådan, at en sygeplejerske – i kor-

tere eller længere tid – er inddraget i at skulle

forholde sig til patientens aktuelle situation

med det perspektiv, at patienten skal deltage

for at kunne få kontrol over og leve sit eget

liv efterfølgende på en for vedkommende

meningsfuld måde?

Jeg anser det for meget vigtigt, at vi som

sygeplejersker virkelig bruger tid og kræfter

på at diskutere netop, hvad ér det, vi forstår

ved deltagelse og inddragelse, og hvilke

konsekvenser har det for udøvelsen af syge-

plejen.”

De vigtigste faktorerSanne Angels forskning har indkredset en

række vigtige faktorer, når patienter skal del-

tage: viden, relation, tid, borgerens situation,

sygeplejerskens indstilling, magt og graden af

deltagelse.

”Sygeplejersken må holde sig for øje, at

situationen med patienten jo ikke foregår på

lige vilkår. Der er ikke mindst forskel i viden,

Lektor Sanne Angel, Institut for Folkesundhed – Sygepleje, Aarhus Universitet, opfordrer sygeplejersker til at sætte fokus på deres rolle i patientdeltagelse.

Vi skal turde udfordre os selv

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SYGEPLEJERSKER INDDRAGER

CENTRALE FAKTORER I BORGERDELTAGELSE

• Borgeren skal have viden for at kunne deltage• Tilgængelighed, tryghed og tillid er basis for borgerens relation til

sygeplejersken• Sproget må afstemmes, så gensidig forståelse er mulig• Tid er en forudsætning for, at deltagerne kan formidle deres perspektiv• Borgeren skal være i stand til at deltage.

Sanne Angel i ”Rehabiliterende sygepleje – fra begreb til klinisk praksis”, 2014

og ofte er borgeren svækket netop af sin syg-

dom, ” understreger Sanne.

”Sygeplejersken skal derfor afdække

vidensbehov og opbygge relationen - hele

tiden vurdere, hvad det er, der skal til, for at

patienten kan navigere i situationen samt

hvilken grad af deltagelse, der er hensigts-

mæssig.. Hvornår og hvordan skal hele tiden

afstemmes i forhold til den enkelte patient.

Det drejer sig om at have fokus på, hvad der

er betydningsfuldt for lige netop dette men-

neske.”

Den meningssøgende procesSanne Angel er opmuntret over den aktuelle

politiske bevågenhed i forhold til patientdel-

tagelse men peger på, at det afgørende bliver,

hvordan de gode intentioner kan operatio-

naliseres.

”For det første kan sygeplejerskerne i

patientrelationen ikke give mere magt til

patienten til med- og selvbestemmelse, end

den de selv har, ” mener Sanne. ”Åbenhed

omkring, hvad patienten kan have indfly-

delse på, kan reducere frustration. Og så

er det afgørende i relationen, at patienten

oplever sig lyttet til; at der faktisk bliver hørt

på, hvad man siger.

For det andet anser jeg det for nødvendigt,

at der i forhold til deltagelse bør udarbejdes

kriterier for, hvad et ’godt’ forløb indeholder.

Og her kan der med fordel tages stilling til,

hvordan graden af deltagelse bør eller kan

registreres. Det ulykkelige vil jo være, hvis

de gode intentioner drukner i meningsløse

dokumentationsregimer.

Og endelig mener jeg, at skal man disku-

tere ’effektivitet’ i denne sammenhæng, skal

14

fokus være, hvordan sygeplejersken bidrager

til, at patienten bedre og gerne hurtigere

end ellers kan komme tilbage til det liv, der

giver mening for borgeren og dermed for

samfundet.”

På baggrund af sine studier blandt ryg-

marvsskadede har Sanne Angel sammen

med sine vejledere lektor Birthe D. Pedersen

og professor Marit Kirkevold arbejdet med

at beskrive den ’meningssøgende proces’,

hvor patienten gennem seks faser genska-

ber mening i forhold til sit fremtidige liv. Af

studiet konkluderes, ”at patientens evne til

og behov for deltagelse i rehabiliteringen

varierede med patientens mentale og fysiske

kræfter samt oplevelse af mening i form af

handlingernes betydning for den fremtid,

det var muligt at forestille sig”.

Evnen til at lytteNår Sanne Angel afslutningsvist skal frem-

hæve en vigtig kompetence i forbindelse

med deltagelse, svarer hun uden tøven:

’evnen til at lytte og forhandle’.

”Jeg synes, vi som sygeplejersker og

sundhedsprofessionelle skal være stolte af,

at noget af det, der især karakteriserer os, er

evnen til at kunne lytte og på baggrund af

det hørte være patienternes følgesvende på

godt og ondt på deres vej til at komme videre

i livet.”

HVORDAN INDDRAGE PATIENTER?

Dansk Sygeplejeråd, Læge fore-ningen og Danske Patienter har udarbejdet fire anbefalinger i forhold til patientind dragelse. Find dem på dsr.dk

Sigtet med patientdeltagelse er, at patienten

opnår en forståelse af sig selv, sin situation og sit liv

med henblik på at kunne leve det meningsfuld.”

Sanne Angel i ”Rehabiliterende sygepleje – fra begreb til klinisk praksis”, 2014

15

Psykiatrisk sygepleje:Hvordan inddrager

du borgere/patienter?

Inddragelse fungerer bedst, når man har respekt for borgernes holdninger og synspunkter – også til egen behandling. Vi kommer ingen vegne, hvis ikke de er trygge og har tillid til os, for så er der en langt mindre sandsynlighed for, personen ikke følge den behandling, vi sætter i værk. Jeg gør derfor meget ud af at være lydhør over for de betragtninger, borgerne har.

Mange af de personer, jeg er i kontakt med, har skizo-freni, og de tager ikke medicin, hvis de ikke tror på dens effekt. Jeg gør derfor meget ud af at lytte til, hvad der

plager dem, så de tør tro på, at vi vil dem det godt. Det tager tid, og det skal man respektere, så derfor

er tilstrækkelig tid og tålmodighed nødvendig. Hvis jeg vurderer det relevant, har jeg desuden fået meget positiv respons ved også at ’give

af mig selv,’ så jeg ikke alene er faglig, selv om det er i direkte modstrid med det, jeg lærte på sygeplejeskolen.”

Marianne Brock Mikkelsen, Psykoseteam, Regions­

psykiatrien Vest, Holstebro og Udredningsteamet, Herning

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MENINGER I MIDT 16

Jeg synes, det er vigtigt at være superop-mærksom på den gode kommunikation. Hos os gør vi eksempelvis en del ud af at lytte mere, end vi taler. Og er det muligt, så tager vi fat i de problem-stillinger, der fylder mest for patienten først. Vi bestræber os ligeledes på at tale med og ikke til patienterne. Eksempelvis ved at ændre fagbegre-ber til hverdagssprog, så patienterne følger sig

inddraget. Men patienternes behov for inddragelse er

ikke ens. Hver patient er forskellig, og derfor skal vi huske at spørge patienter, hvad de

ønsker. Som sygeplejersker må vi også acceptere, at vi ikke behøver at have svar eller løsninger på alt. Ofte har patienten selv gode svar og strate-

gier for håndtering af hans eller hendes egen situation.”

Jette Maarslet, Retspsy­kiatrisk afsnit R2, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Vi modtager primært patienter med psykotiske lidelser. Afsnittet er med i Projekt Sikker Psykiatri. Her er patient- og pårørendeinddragelse et af de gennemgå-ende elementer. Et lavpraktisk initiativ, vi har taget, er ’fælles kaffe’. Her mødes patienter og personale hver fredag eftermiddag. Dels for at informere om, hvor vi er i projektet, og dels for at få patienternes mening og sparring om de tiltag, der påtænkes. Hermed får vi en dialog om, hvad der giver mening for den enkelte. Vi mærker og tror på, at samarbejdet gør behandlingen bedre - for sammen når vi længere.”

Afdelingssygeplejerske Inge Sejbjerg Middelhede, Afsnit for psykotiske lidelser, Regionspsykia­trien Viborg­Skive

17

Før vi møder ind ...

Lykke PedersenPå vej til arbejde sidder jeg i bilen med radioen tændt og lytter og tænker samtidig på, hvad der skal ske den dag, og hvad jeg skal ordne efter arbejde – fx kørsel med børn og indkøb til aftensmad. Og fik jeg nu det hele med i sportstasken?

Når jeg nærmer mig hospitalet, tuner jeg lige så stille ind på arbej-det – hvordan mon det går med ham eller hende, jeg passede, sidst jeg var på arbejde, og mon jeg skal ind på den stue igen? Og hvor-dan mon hustruen, som jeg snakkede med, har det? Får jeg travlt?

Fremme på parkeringspladsen tænker jeg på, hvordan det lige er med uniformer – har jeg flere, eller skal jeg have hentet? På vej op ad trappen tænker jeg på, om jeg ikke lige kan nå at få en kop kaffe med ind på kontoret.

Maria Klokkeide Stokholm Inden en dagvagt går de fleste morgenrutiner på auto-pilot, indtil jeg cykler af sted. Hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal lave den dag, tænker jeg ikke så meget på arbejde, inden jeg står i omklædningen.

Idet jeg skifter til uniform, forsøger jeg nok mest at tømme hovedet for forventninger til, hvad dagen vil bringe og tænker hellere nogle bevidste strategier og mål for, hvordan jeg overordnet vil gå til arbejdet. Hvis jeg ved, at jeg fx skal fungere som koordinator, begyn-der tankerne om, hvordan jeg skal disponere min dag, typisk over morgenmaden som fx at udarbejde en mental checkliste.

Hvad fylder dine tanker på vej til og lige inden, du møder ind i vagt?

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen ØJEBLIKKE

Maria Klokkeide Stokholm Alder: 33 år

Arbejdsplads: Intensiv Terapi Afsnit (ITA), Aarhus Univer sitetshospital, Nørrebrogade siden februar 2008

Civilstatus: Single

Fritidsinteresser: Læser Master i Sexologi ved Aalborg Universitet, vinter-badning, mountain-bike, kulturelle og kulinariske tilbud i Aarhus

18

Lykke PedersenAlder: 47 år

Arbejdsplads: Intensiv Terapi Afsnit (ITA), Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade siden maj 2002

Civilstatus: Gift med Bo, har børnene Sarah 15, Johan 14 og Lauge 11 år

Fritidsinteresser: Mange slags sport, zumba/latinmix, bøger og biograf, samvær med familie og hund, cafeture og fest med veninder

19

ØJEBLIKKE

... og når vi går hjem

Lykke Pedersen Efter vagten på vej ned ad trappen tænker jeg på, hvordan dagen gik på stuen – hvad gik godt, og hvad kunne have været bedre, og hvorfor gik det, som det gik? Tit følges jeg med en kollega, og så luftes tankerne om dagen: Hvordan har patienten det nu, og hvad blev der af den og den patient? Hvad rører sig i afdelingen? Hvad rører sig i kollegaens liv? Og kunne jeg lige få en god idé til aftensmaden?

De ting, jeg skal have ordnet i løbet af eftermiddagen og aftenen, kommer lige så stille tilbage: Hvornår er det nu, timen starter i fitnesscenteret, og kan jeg nå og handle inden? Mobilen tændes og tjekkes på vej over parkeringspladsen – er der nogle, børn eller andre, der har haft ringet?

Maria Klokkeide Stokholm De gode vagter er for min del også dem, der er travle, hvor man fordyber sig fuldt og helt i arbejdet og ikke tænker på, hvad der sker i verdenen udenfor. Efter sådanne dage kan jeg godt lide lige at bruge nogle minutter ekstra i omklædningen til at fordøje dagens indtryk. Nogle gange har jeg en halv kop kaffe med i omklædningen og sidder for mig selv et par minutter. Jeg hader, hvis jeg har meget dårlig tid og skal skynde mig videre.

Andre dage er mindre hektiske, og så er der mere overskud til at få en hyggelig snak med en kollega på vej hjem og få vendt dagen og fx organiseret sociale arrangementer. Hvis jeg har tiden til det, tager jeg gerne ned og bader eller drikker en kop kaffe på vej hjem.

Hvad fylder dine tanker, når vagten slutter, og du er på vej hjem?

20

Se flere fotos på dsr.dk/midtjylland

NU ER DU SIKRET KORREKT HONORERING VED TILKALD

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen FAGNYT

Årets første temadag for kredsens arbejdsmiljørepræsentanter

er netop løbet af stablen. Her var overskriften ’En dag med

Arbejdstilsynet.’ Du kan finde oplæg fra dagen på kredsens

hjemmeside, hvis du ikke havde mulighed for at deltage.

TEMADAGE FOR ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER OGSÅ I 2015

Midtjyske sygeplejersker får fremover den rigtige betaling, når de bliver kaldt tidligere ind til en planlagt vagt. Det sker efter Dansk Sygeplejeråd har vundet en voldgiftssag.

Når man som regionalt ansat sygeplejer-

ske eller radiograf bliver ringet op i sin fritid

og bedt om at møde fx to timer tidligere

ind på en planlagt vagt, så skal det lønnes,

som tilkald. Det har Dansk Sygeplejeråd

fået medhold i ved en voldgiftssag rejst

i Region Midtjylland. Sagen stammer fra

Regionshospitalet Randers, hvor kredsen

blev opmærksom på problematikken i

marts 2012.

For den enkelte ansatte er konsekven-

sen ved at blive ringet op i fritiden og bedt

om at møde tidligere ind end planlagt, at

hun honoreres efter tilkaldsbestemmelsen

med minimum 3 timer til overarbejdsbeta-

ling (timelønnen plus 50 %) – og ikke kun

som overarbejde for det aktuelle fremmøde.

Samarbejde har været afgørendeAfgørelsen i voldgiftsagen vækker

glæde i kredsen.

"Som sygeplejerske er det vigtigt at

ken-de sin arbejdstidsaftale og ved

tvivl få sagen bragt op gennem

tillidsrepræsentantsystemet,” siger

kredsformand Anja Laursen.

”Samarbejdet mellem de lokale

tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræ-

sentant, kredsen og DSR centralt er

afgørende i sager som denne. Uden syge-

plejersker, der undrer sig over betydningen

af arbejdstidsaftaler, eller kender deres ret-

tigheder og tør gå i front og bringe sagen

op i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd,

kan vi ikke vinde sager som denne,".

Hun fremhæver, at afgørelsen under-

streger det element i reglen, der skal be-

skytte den ansattes fritid, som er planlagt

i vagtplanen. Hvis hospitalet, der i sagen

blev repræsenteret af Danske Regioner,

havde fået medhold, skulle betalingen kun

være overarbejde for antallet af timer – i

det nævnte eksempel to timer.

Afgørelsens gyldighed”Dommen slår fast, at den praksis, som vi

hele tiden har opfattet som korrekt, fortsat

gælder,” siger faglig konsulent i kredsen,

Peter Rask, der har fulgt sagen hele vejen.

”Hvis man kan dokumentere, at man

er blevet fejlagtigt honoreret som følge af

forkert anvendelse af bestemmelsen, kan

man stille krav om efterbetaling fem år

tilbage,” siger han.

Hvis du mener, du er blevet fejlagtigt

honoreret og kan dokumentere dette,

opfordres du til at kontakte din lokale

tillidsrepræsentant.

Følg med på wwwNæste temadag foregår 28. maj. Følg med på kredsens aktivitets-

kalender, hvor du kan læse mere om dagen og tilmelde dig, når

temaet er bestemt, og programmet ligger klart.

21

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MIN VEJ I FAGET

FRA MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden.

I hjemmesygeplejen kan

man være med til at sætte

kursen for den sygepleje,

borgerne har krav på.”

Aniette Weibrecht, sygeplejerske og udviklingskonsulent i Struer Kommune

sygeplejerske på øre-næse-hals afdeling på Sønderborg Sygehus (1998-2000) til Levermedicinsk/gastroenterologisk afdeling på daværende Aarhus Kommune-hospital (2000-2004). Senere ansættelser som hjemme-sygeplejerske i Aarhus (2004-2006), aftensygeplejerske (2006-2008) – senere souschef (2008-2009) og stedfortræder i Thisted Kommune (2009-2011) samt ekstern underviser på Social- og Sundhedsskolen i Herning (2012-2013).

PRØV KRÆFTER MED FLERE SIDER AF FAGETUdviklingskonsulent Aniette Weibrecht har nu fundet sin rette hylde efter erfaring som sygeplejerske på både hospitaler og i hjemmesygeplejen.

J eg glemmer aldrig min første ar-

bejdsdag som hjemmesygeplejerske

i Aarhus midtby. Solen skinnede fra

en skyfri himmel, da jeg cyklede af sted. Jeg

mærkede en frihed og ro, jeg ikke havde

oplevet i samme grad som sygeplejerske

på et hospital. Det var fantastisk,” erindrer

sygeplejerske Aniette Weibrecht.

Efter to år på en øre-næse-hals afdeling i

Sønderborg og siden fire år på en levermedi-

cinsk afdeling i Aarhus var hun fortsat glad

for sit job som hospitalssygeplejerske. Allige-

vel mærkede Aniette en boblende trang til

at prøve kræfter med noget nyt. Derfor søgte

hun i 2004 job som hjemmesygeplejerske,

selvom hendes kolleger syntes, hun var skør.

”Mange mente, jeg ville fortryde mit valg,

så jeg fik et halvt års orlov fra min stilling.

Skiftet har jeg dog aldrig fortrudt,” forklarer

Aniette, der siden sit kittelskift fra hvidt til

blåt har haft adskillige stillinger inden for

den primære sektor.

Dagligdag i variationens tegnI dag er hun ansat som udviklingskonsulent

på Sundheds- og Ældreområdet i Struer

Kommune, hvor hun er i front af en gruppe

22

jeg gerne arbejde for at fastholde,” fortæller

udviklingskonsulenten.

Accelererer man for hurtigt?”At den primære sektor er det rigtige valg for

mig skyldes nok, at man på et hospital har

svært ved at påvirke udviklingen. De accelere-

rende patientforløb sætter dags ordenen. Her

gør man alt, hvad man kan for at få patienterne

hurtigt og effektivt gennem hospitalssystemet,

hvorimod vi i den primære sektor gør, hvad vi

kan for at holde borgerne i hjemmet. Mit syge-

plejefaglige fundament blev støbt på et hospi-

tal, og jeg ville ikke have været tiden foruden,

men det er inden for hjemmesygeplejen, jeg

har videreudviklet mig selv og faget allermest.”

Aniette Weibrecht opfordrer derfor andre

sygeplejersker til at prøve kræfter med flere

aspekter i sygepleje faget for bedre at kunne

træffe en beslutning om ad hvilken sti i syge-

plejen, man helst vil gå.

TIL udviklingssygeplejerske og nu udviklingskonsulent på Sundheds- og Ældreområdet i Struer Kommune (2011-).

på cirka 50 sygeplejersker i kommunen.

Opgaverne er mange og varierede. Hun

har et stort fokus på at sikre den faglige

udvikling på kommunes plejecentre og ple-

jehjem. Eksempelvis er hun med til at under-

vise og udvikle kompetencer blandt kom-

munens sundhedspersonale. Hun sørger

for journalaudit i kommunens enheder en

gang om året. Hun sidder med i en erfarings-

gruppe om evidensbaseret sygepleje. Hun er

også dybt involveret i arbejdet med at stable

Struer Kommunes nye akutteam på benene,

der skal tage de første skridt til april.

Hun sidder endvidere med i arbejdet på

at få implementeret Det Fælles Medicinkort

(FMK) i kommunen. Listen af arbejdsopga-

ver er lang. Overordnet kan man sige, hun

er personen, hjemmesygeplejerskerne kan

gå til, hvis der er gået hårdknude et sted i

systemet.

”Som konsulent kan jeg lettere end den

lokale ledelse tillade mig at sige: ’I har en

udfordring på dette område. Det kan jeg

hjælpe jer med at løse,’” fortæller Aniette.

Vi kan sætte kursenArbejdsbetingelserne i hjemmesygeple-

jen har ændret sig markant, siden Aniette i

2004 cyklede af sted i solskin mod de ældre

borgere i Aarhus midtby. Flere sygeplejeop-

gaver skal nu udføres på kortere tid. Det ved

Aniette Weibrecht alt om. Men hun mener

stadig, at den primære sektor er et fantastisk

sted at udøve sygepleje.

”I hjemmesygeplejen kan man være med

til at sætte kursen for den sygepleje, bor-

gerne har krav på. Det nære sundhedsvæsen

er under forandring, og det kræver en stor

omstillingsparathed hos sygeplejerskerne.

Men hjemmesygeplejersker kan gøre den

største forskel i hjemmene og på plejecentre.

Vores kerneopgave ER sygepleje, og det vil

23

Vind en biografoplevelse for to personerHvor mange midtjyske sygeplejersker blev uddannet i januar 2015?Ca. 90, ca. 270 eller ca. 485

TILBAGEBLIK Fotografierne viser glade

dimittender fra Århus Amtssygehus i 1950’erne.

Billederne er fra sygeplejerske Annalise Jensens private album. Afgiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller QR-koden på denne side.

Deadline 30. marts 2015.