Download Vi tro, vi alle tro på Gud (pdf)

Vi tro, vi alle tro p GudStudier i de liturgi- og kirkemusikhistoriske scenarier i forbindelse medliturgiske omvltninger i Danmark med den lutherske trossalme som case

af Peter Weincke , 2016

Audiofiles: forfatteren med assistance fra Martin WalkerForside: Citat af 1. linje af Hans Thomissns gengivelse af trossalmenfra Den danske Psalmebog, 1569 v/Mark WeinckeSats: XeLaTeX, memoir-class, v/Bent H JessenType: Minion Pro, 10 pt.

Introitus Vi tro, vi alle tro p Gud

Mel.: 15. rh./ Johann Walter 1524 Optagelse med Gl. Holte Kirkes Kor

1. Vi tro, vi alle tro p Gud,himlen skabte han og jorden;en krlig Fader er vor Gud,mennesket hans slgt er vorden.Dagligt brd han os vil give,os forsrge vel i live,altid han i nd og faresjl og legem vil bevare;vi tro p ham med hb og mod,thi han er mgtig, viis og god.

2. Vi tro p Snnen, Jesus Krist,Guds enbrne Sn, vor Herre,p verdens frelser, Jesus Krist,Herren til Gud Faders re;han et menneske er vorden,korsfst, dd og lagt i jorden;men han lever, vor forsoner,hos Guds hjre hnd han troner;derfra han kommer vldelig,nr han skal dmme jorderig.

3. Vi tro og p den Hellignd,sendt fra Faderen og Snnen;den sandheds, kraftens, trstens ndhver os til Gud i bnnen;Kristi rige han udbreder,os til bod og bedring leder,os i troen han bekrfterog i hb om liv herefter,at vi g ind til fryd og fred,som evig, evig varer ved.

Latinsk og tysk trosbekendelsesvers over Nicnum omkring 1400.Martin Luther 1524. Dansk 1529. C.H. Biering 1793. Bearbejdet 1798.

Indhold

Indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Indledning Om liturgisk fornyelse og refleksion i dk . . . . . . 10

Trossalmen under adelsvlde og reformation (1536-1660) . . . . 18

Trossalmen under ldre enevlde og luthersk ortodoksi (1660-1784) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Trossalmen under yngre enevlde (1784-1848) . . . . . . . . . . . 53

Trossalmen under det unge demokrati (1848-1901) . . . . . . . . 66

Trossalmen under det 20. rh.s politiske og liturgiske omvltninger 80

Fremtidige perspektiver for trossalmen? . . . . . . . . . . . . . . . 91

Postludium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100

5

Forord

Vi tro, vi alle tro p Gud, den evangelisk-lutherske bekendelsessalme ogdens melodi fungerer som ledemotiv i denne bog, der skal handle om skif-tende tiders mde at hndtere den evangelisk-lutherske gudstjeneste p med Credo-salmen som case. Vi tro, vi alle tro p Gud nr. 437 i salmebo-gen - var indtil for lidt over 200 r siden fast inventar som trosbekendelses-salme ved enhver dansk gudstjeneste. Men med Evangelisk-christelig sal-mebog i 1798 blev salmen offer for et mrkvrdigt liturgisk indgreb, dermed kongelig myndighed (Kgl. Rescript 1802) foreskrev, at gudstjenestensCredo-led ikke lngere skulle synges som fllessalme ved enhver gudstje-neste men kun hver anden sndag i afveksling med Gloria-leddet. Indgre-bet kom til at betyde, at Credo-salmen efterhnden helt gled ud af gudstje-nesten. Den lutherske bekendelsessalme som menighedssamlende flles-salme mistede derved sin oprindelige liturgiske mening og plads i gudstje-nesten og synges i dag kun sjldent. Alligevel er den stadig at finde i DenDanske Salmebog. Formentlig som et monument over de gamle sungne,lutherske bekendelsesord og en svunden tids liturgiske tradition, menm-ske ogs som en mulig liturgisk salme ved en aftengudstjeneste, en natkir-kegudstjeneste, en meditationsgudstjeneste eller en musikgudstjeneste.

For sdanne gudstjenestetyper vinder nemlig i disse r stadig strreindpas i Den danske Folkekirke, hvor der i hidtil uset omfang eksperimen-teres med og reflekteres over liturgisk fornyelse og udvikling.

Det sidste rti har sledes prsenteret flere vigtige undersgelser ogforsgsordninger vedr. danskernes brug af folkekirken. Der er grund tilfrst og fremmest at nvne de nylige stiftsundersgelser i Ribe og K-benhavn (2015) samt Frederiksberg Provstis undersgelse p Center forKirkeforskning (2015), Hjmessen set fra kirkebnken. Desuden under-sgelser fra Helligndskirken rhus (2006) og Silkeborg kirke (2008) samtarbejdet i et par liturgiske frisogne, Sdr. Bjert og Lindevangskirken. Hertil

7

kan fjes en rkke omfattende statistiske, teologiske og sociologiske un-dersgelser knyttet til Det Teologiske Fakultet, Center for Kirkeforskning ogFolkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Ogs flere stifter og provstierbruger bde tid ogmidler p at arbejdemed og opfordre til liturgisk reflek-sion. Kort sagt tager mange hjrner af det kirkelige landskab sprgsmletom folkekirkens udfordring op til debat og refleksion.

Denne bog, der udspringer af et kirkemusikalsk/liturgisk projekt pFolkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, tager fat i et af hjrnerne: Denlutherske trossalme med det forml at pege p netop denne salme somen paraply over udviklingen af dansk gudstjenestepraksis, aktuel nutidigrefleksion og liturgisk mangfoldighed.

De kirkehistoriske rammer i bogen er, bortset fra afsnittene om det 20.rh. og 21.rh., baseret p Aarhus Universitets website www.danmarkshi-storien.dk som er udarbejdet af historikere, arkologer og andre forskerefra universitet.

Bogen stiller undertiden skarpt p det kirkemusikalske nodebillede,men henvender sig generelt til den lser, der er interesseret i liturgi- ogkirkemusikhistorie : Hvormeget kan en salmemelodi og dens nodebilledeafslre om salmens kultur-, socialhistoriske og magtpolitiske milj? Oghvad kunne evt. tale for, at trossalmen som liturgisk salme kunne indg ivor tids liturgiske udviklingsarbejde?

Denne bog var ikke blevet til uden drftelser med en rkke fagkom-petente personer. Frst og fremmest vil jeg gerne takke bibliotekar HelleD. Kjeldsen, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, som har vret enuvurderlig sttte mht. fremskaffelse af litteratur og kildemateriale. Takogs til sogneprst Rasmus Njgaard, lektor Hans Raun Iversen, Det Teo-logiske Fakultets Center for Kirkeforskning og ph.d. Nete Helene Enggaardfor gode rd vedr. afsnittet om det liturgiske forsgs- og udviklingsarbejdei dk. For nyttig korrespondance vedr. projektets relation til nye salmer viljeg gerne takke sogneprsterne Tine Illum og Morten Skovsted. Tak tilprovst Holger Villadsen for nyttige henvisninger til liturgiske forhold spe-cielt vedr. det 19. rh. Endvidere tak til sogneprst emeritus C.C. Jessenfor vrdifulde oplysninger om de liturgiske forhold i Slesvig. Tak til for-fatterne Birgit Smedegaard Andersen og Iben Krogsdal for tilladelse til atbringe deres bud p moderne trossalmer sidst i bogen. Tak til komponi-sten Carl-Aage Eliasson for tilladelse til at citere hans nye melodi over den

8

http://www.danmarkshistorien.dk/

gamle Luther-tekst. Og tak til direktr Jesper Jrgensen, Pladeselskabet He-likon for tilladelse til at citere Ensemble Amarylis optagelse af Mogens Pe-dersns 5-stemmige bearbejdelse af trossalmen fra samlingen Pratum Spi-rituale (1620).

Jeg vil ogs gerne takke Gl. Holte kirkes kor for medvirken ved indspil-ning af trossalmen.

For konomisk sttte til projektet skal rettes en varm tak til RudersdalProvstiudvalg, lborg Stiftsrd og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscen-ter.

Sidst men ikke mindst tak til prof. emeritus, dr. theol. Martin SchwarzLausten for kritisk gennemlsning af manuskriptet.

Bogen er sat op som e-bog i pdf-format og skal lses i Adobe Reader(https://get.adobe.com/dk/reader/otherversions/) og Adobe Flash Player(https://get.adobe.com/flashplayer/) for at kunne bne links og musikek-sempler.

Alle musikeksempler er med undtagelse af Mogens Pedersn-eksemplet foretaget med forfatteren ved orglet.

Peter Weincke, juni 2016

9

https://get.adobe.com/dk/reader/otherversions/https://get.adobe.com/flashplayer/

Indledning Om liturgiskfornyelse og refleksion i dk

Overvejelser om liturgisk nytnkning pgr i disse r bde i stifts-, provsti-og sogneregi. Overvejelserne omfatter ikke kun nytnkning af gudstjene-stens liturgiske led men ogs af kirkens musik. I strre format arbejdessledes med udgivelse af en helt ny samling kirkelige sange og salmer pDet Kgl. Vajsenhus Forlag i 20171. og med salmenetvrket SyngNyt2.

Som eksempel p nsket om liturgisk nytnkning og udvikling kannvnes udnvnelsen af en rkke gudstjenestekonsulenter i HaderslevStift3 samt oprettelsen af Vrkstedet Gudstjenesteliv i samme stift, der se-nest har lanceret en samling enkle poetiske sange til almindeligt kirke-brug. Samlingen, der har fet titlen Helt Enkelt, er redigeret af Tine Illumog Sren Andresen fra Haderselv Stifts liturgiske frisogn i Sdr. Bjert.

Liturgisk refleksion og nytnkning udves sledes dels liturgisk prak-tisk (i liturgiske frisogne, ved teologisk konsulentvirksomhed og i formaf empiriske sogne-, provsti- og stiftsundersgelser) dels liturgisk teoretisk(indenfor almen liturgividenskab, ritualteori og liturgisk teologi).

Praktiske og teoretiske aktiviteter suppleres desuden med socio-demografiske undersgelser af danskernes adfrdsmnstre, interesser og

1. Se bl.a. https://lindevang.kw01.net/event/12613062. Se www.syngnyt.dk3. Se http://www.haderslevstift.dk/stiftet/stiftsudvalg/gudstjenesteliv/medarbejdere4. Se kommissorium http://www.haderslevstift.dk/stiftet/stiftsudvalg/gudstjenesteliv/-

kommissorium5. Andresen& Illum2015, sehttp://www.haderslevstift.dk/stiftet/stiftsudvalg/gudstjene-

steliv6. Se f.eks. i dansk kontekst Helboe Johansen & Bendixen Rnkilde 2013. I det flgende er

vgten dog lagt p udbyder- og brugerniveau og derfor kun med begrnset referencetil de teoretiske overvejelser.

10

https://lindevang.kw01.net/event/1261306http://www.syngnyt.dk/http://www.haderslevstift.dk/stiftet/stiftsudvalg/gudstjenesteliv/medarbejderehttp://www.haderslevstift.dk/stiftet/stiftsudvalg/gudstjenesteliv/kommissoriumhttp://www.haderslevstift.dk/stiftet/stiftsudvalg/gudstjenesteliv/kommissoriumhttp://www.haderslevstift.dk/stiftet/stiftsudvalg/gudstjenestelivhttp://www.haderslevstift.dk/stiftet/stiftsudvalg/gudstjenesteliv

Indledning

behov hvad angr brugen af den danske folkekirke. Det er imidlertid tan-kevkkende, at antropologiske og religionssociologiske kvalitative under-sgelser af danske folkekirkemedlemmers generelle holdninger til kirke,kristendom og gudstjeneste har vist, at flertallet af folkekirkedanskere ikkegr sig nogle synderlige overvejelser om liturgisk fornyelse og heller ikkehar nogen srlige nsker om forandring af folkekirken, hvis kultur opfat-tes som udtryk for en flles identitetsflelse og et flles vrdigrundlag.

Desuden har danskernes kirkevaner ndret sig i de senere r: aktiv kir-kegang betyder i dag mindre end den flelsesmssige tilknytning til enmangetydig hverdagskristendommed et stort individuelt indhold1. Noglereligionssociologiske studier har sledes vist, at evt. aktiv kirkegang oftekonstitueres af helt bevidste personlige, stetiske, liturgiske eller musikal-ske prferencer11. Danskerne synes dermed at vre enten indifferente ellerstrkt selektive i deres valg af kirkelige tilbud : prst, liturgi, kirkemusik,salmer osv.

Indenfor ny kirkesociologi beskrives dette fnomen sommedlemskabmed individualiseret trosindhold12.

Gr man imidlertid tt p engagerede kirkegngere og medarbej-dere i folkekirken, er en rkke kvantitative og kvalitative undersgelserom holdninger og forventninger til liturgisk praksis og fornyelse de sene-ste 10 r blevet foretaget dels p brugerniveau, f.eks. i sogne i Aarhus(2006)13 og Silkeborg (2008)1 samt i Frederiksberg provsti (2015)1 (dvs.

7. Marqvard Rasmussen 2014.8. Krogsdal 2012, Rubow 2000, Iversen 2014.9. Lchau 2012, Andersen & Lchau 2011, Gundelach & Riis 1992.

10. Nielsen 2011, 2004, Morre Bidstrup 2011, Gundelach, Iversen & Warburg 2008.11. Marqvard Rasmussen 2014.12. VejrupNielsen 2009, Tind-JohannesenHenry 2013, Ilkjr 2012, Krogsdal 2012, Rubow

2000, 2001.13. Linda Bak Schrder : Brugerundersgelse i Helligndskirken, Aarhus 2006, se http://hel-

ligandskirken.dk/page/5268/sociologisk-unders%C3%B8gelse-2006.Undersgelsen er efterflgende behandlet af Steen Marqvard Rasmussen i bogen Denrelevante folkekirke, et sociologisk grundlag for mlstningsarbejde, aktivitetsstatistikog brugerundersgelser, Center for Kirkeforskning, Kbenhavns Universitet 2014, side265ff.

14. Linda Bak Schrder 2008 : Rapport til Silkeborg kirke. Rapporten er ikke lngeretilgngelig p Silkeborg kirkes hjemmeside, men er omtalt af Sidsel Vive Jenseni bogen Tal om kirken. Undersgelser af Folkekirkens aktivitets- og deltagerstatistik,redigeret af Marie Vejrup Nielsen og Hans Raun Iversen, Det Teologiske Fakultet,Afdeling for Systematisk teologi, Kbenhavns Universitet 2014, side 191-193, se http://helligandskirken.dk/page/5268/sociologisk-unders%C3%B8gelse-2006

15. Nete Helene Enggaard: Hjmessen set fra Kirkebnken, En sammenlignende unders-

11

http://helligandskirken.dk/page/5268/sociologisk-unders%C3%B8gelse-2006http://helligandskirken.dk/page/5268/sociologisk-unders%C3%B8gelse-2006http://helligandskirken.dk/page/5268/sociologisk-unders%C3%B8gelse-2006

Indledning

blandt kirkens besgende, kirkegngerne), dels p udbyderniveau (dvs.blandt kirkens liturgiske medarbejdere: prsterne og organisterne)1 i K-benhavns og Ribe Stift (2015), pt ogs i Helsingr Stift.

I brugerundersgelsen Hjmessen set fra Kirkebnken udgivet i 2015blev kirkegngere fra fire sogne delt op i tre grupper: 1. Dbsgsterne,2. De lejlighedsvise kirkegngere og 3. De faste kirkegngere. Unders-gelsen er den frste systematiske undersgelse herhjemme, der gennemkvalitative interviews sprger til gudstjenestedeltagernes oplevelse af hj-messens liturgi med specifikt fokus p forholdet mellem tradition og for-nyelse. Forventeligt er interessen for gudstjenesten, dens sprog og liturgiblandt dbsgsterne meget beskeden :

Dbsgsterne har ingen individuel grund til eller motivation for atopsge kirken, men deltager p.g.a. en flles begivenhed i familie-og vennekreds. De er utilpasse og uvante med den gudstjenestelige,praksis der bde i form og indhold virker fremmedgrende.1

Liges forventeligt er de lejlighedsvise kirkegngere fortrolige medhjmessens liturgi og forbinder deltagelse i hjmessen tekster, prdiken,salmer, musik og nadver med fllesskab.1 Undersgelsen viser, at over-vejelser omkring liturgisk fornyelse blandt ldre lejlighedsvise kirkegn-gere forbindes med drastiske ndringer af liturgien og vkker bekymring,mens flere kirkers faktiske forsg med nye tiltag indenfor nye salmer og nymusik ikke opfattes som egentlig liturgisk fornyelse1. Vigtigt for den l-dre gruppe af lejlighedsvise kirkegngere er at kernen skal vedblive medat vre som den er med salmer, tekstlsninger og prdiken2.

Liturgisk fornyelse er heller ikke et fokuspunkt for gruppen af yngrelejlighedsvise kirkegngere, der som den ldre gruppe er optaget af tryg-

gelse af gudstjenestedeltagernes oplevelse af hjmesse med db i fire kirker med forskelligliturgisk profil og praksis i Frederiksberg provsti. Rapport, Center for Kirkeforskning, Af-deling for Systematisk Teologi, Det Teologiske Fakultet, Kbenhavns Universitet, Au-gust 2015.Rapporten kan hentes her http://teol.ku.dk/cfk/nyheder/hojmessen_set_fra_kirke-banken/

16. Se bl.a. Frederik Poulsens eksplorative undersgelse af 51 prsters brug af bibelske ls-ninger i hjmessen, publiceret iBibelen i gudstjenesten, Publikationer fra Det TeologiskeFakultet, vol. 60, 2015, side 129-167.

17. Enggaard 2015, side 9.18. Ibid. side 17.19. Ibid. side 24.20. Ibid. side 24.

12

http://teol.ku.dk/cfk/nyheder/hojmessen_set_fra_kirkebanken/http://teol.ku.dk/cfk/nyheder/hojmessen_set_fra_kirkebanken/

Indledning

heden og fortroligheden med det genkendelige og traditionelle21. Som ek-sempel nvnes klokkeringningen som et liturgisk element, der forbin-des med en rhundrede lang tradition og som et udtryk for et medita-tivt afbrk fra sprog, intellekt, debatter og information22. Men den yn-gre gruppe af lejlighedsvise kirkegngere er ikke som den ldre gruppe afvisende overfor at forholde sig kritisk overfor gudstjenestens form ogindhold.

Selvom gruppen er tiltrukket af hjmessens faste form, tager den af-stand fra at fastholde traditionen for dens egen skyld, men vil heller ikketilskynde til fornyelse for dens egen skyld23. Ikke destomindre er der blandtde yngre lejlighedsvise kirkegngere et mindre radikalt nske om andrekirkelige tilbud og liturgiske praksisser med mere meditativ eller mind-full karakter2, alts en benhed overfor genreflekterende alternativerder er forenelige med et individuelt trosliv2.

Herover str gruppen af faste kirkegngere, som forholder sig meredynamisk til den kirkelige tradition, der snarere opfattes som kulturb-rende end som reaktionr. Denne dynamiske opfattelse af gudstjenestenskulturbrende funktion betyder for de faste kirkegngere, at fornyelseikke opfattes som en modstning til traditionen, men som en naturligog ndvendig udlber af den med det forml at skabe et nutidigt og ved-kommende udtryk i hjmessen2. Samtidigt lgges der stor vgt p detraditionelle faste og flles liturgiske led2 som Fadervor, Trosbeken-delsen, Nadveren, Velsignelsen, salmesangen og menighedens flllesskabmed prsten i bn og bekendelse. P individuelt plan opfattes disse ele-menter som udtryk for kirkens vsentlige og centrale bekendelse p etkristent vrdigrundlag2. Enkelte er endvidere bne overfor en brederekommunikation mellem de enkelte kirkesamfund2.

I forhold til provstiundersgelsen, der i kraft af sin systematik og egen-art p brugerniveau afslrer kirkegngeres forhold til hjmesse, traditionog fornyelse, fremstr overvejelserne om liturgisk fornyelse p udbyderni-veau i de to stiftsundersgelser, som blev udfrt i 2013-14 i Ribe og K-

21. ibid. side 20.22. Ibid. side 20.23. Ibid. side 24.24. Ibid. side 39.25. Ibid. side 39.26. Enggaard, side 38.27. Ibid. side 29.28. Ibid. side 29,37.29. Ibid. side 38.

13

Indledning

benhavns Stift3, mere reflekterede men ogs mere tilbageholdne, og viserstort set de samme tendenser i de to stifter31. Der er her tale om kvan-titative undersgelser, der omfatter henholdsvis 60% og 84% af stifternesprster og organister. Resultaterne peger p en stor interesse for at arbejdemed variationer af gudstjenestens liturgiske og musikalske led, sdan somRitualbogen siden 1992 har givet mulighed for: der kan f.eks. vre taleom strre brug af nyere salmer bde fra den eksisterende salmebog og fraandre samlinger, nyere kollekter og bnner og eksperimenter med andremusikinstrumenter end det traditionelle kirkeorgel. Dog arbejder et stortantal sogne med moderate ndringer af hjmessens liturgi, der ikke er be-skrevet i Ritualbogen32. I undersgelserne overvejes desuden brug af lg-mandslsninger, evt. udeladelse eller flytning af bestemte liturgiske led ogforsg med alternative dbs- og nadverliturgier. Undersgelsens udby-dergruppe (prster og organister) synes dermed at vre optaget af for-midlingen af en klarere og mere forstelig evangelisk-luthersk liturgi, der set i Frederiksberg-undersgelsens optik - kan tiltrkke og flytte grup-pen af lejlighedsvise kirkegngere over til gruppen af faste kirkegngere33.

Som fokusomrder arbejdes med kategorierne: hjmesse, andre gud-stjenester, salmer, kirkemusik og prdiken, og besvarelserne viser en hjgrad af aktivitet i sognene med intenst arbejde med gudstjenesten3. Sle-des kan Kbenhavns Stift tilbyde et stort udvalg af forskellige gudstjeneste-typer med adresse til forskellige mlgrupper: f.eks. natkirkegudstjenester,rock-, jazz- og forskellige rytmiske gudstjenester, meditations-, pilgrims-og musikandagter, fyraftensgudstjenester, aftensang og brne- og familie-gudstjenester3.

Alligevel betragtes hjmessen som sognets vigtigste gudstjeneste,selvom over halvdelen af sognene udstter den for beskedne liturgiske n-dringer indenfor Ritualbogens rammer.

30. Rasmus Njgaard et al : Rapport om gudstjenestelivet i Kbenhavns Stift, 2015.Kbenhavns Stiftsudvalg for gudstjeneste og salmer 2013-14, se http://kir-kenikbh.dk/udvalgsside/om-stiftet/stiftsraad-og-udvalg/stiftsudvalg/gudstjeneste-og-kirkemusik

31. Ibid. side 1.32. Se f.eks. vedr. nadverritualerne, Ibid. 8. Denne tendens ligger i forlngelse af

Frederik Poulsens iagttagelser af 51 prsters brug af bibelske lsninger i gud-stjenesten, jfr. Bibelen i gudstjenesten, Publikationer fra Det Teologiske Fakul-tet, vol. 60, 2015, side 139-141. Se ogs http://teol.ku.dk/nyheder/2015/det_-gamle_testamente_goer_gudstjenesten_forstaaelig/

33. Ibid. side 23.34. Ibid. side 1, 22.35. Ibid. side 13, 22.

14

http://kirkenikbh.dk/udvalgsside/om-stiftet/stiftsraad-og-udvalg/stiftsudvalg/gudstjeneste-og-kirkemusikhttp://kirkenikbh.dk/udvalgsside/om-stiftet/stiftsraad-og-udvalg/stiftsudvalg/gudstjeneste-og-kirkemusikhttp://kirkenikbh.dk/udvalgsside/om-stiftet/stiftsraad-og-udvalg/stiftsudvalg/gudstjeneste-og-kirkemusikhttp://teol.ku.dk/nyheder/2015/det_gamle_testamente_goer_gudstjenesten_forstaaelig/http://teol.ku.dk/nyheder/2015/det_gamle_testamente_goer_gudstjenesten_forstaaelig/

Indledning

Det er sledes karakteristisk, at centrale liturgiske led som Trosbeken-delsen og Fadervor ikke nskes overbelastet ved gentagelser, ligesom manogs i mange sogne nsker at udelade Forsagelsen fra Trosbekendelsen,sdan som det var muligt i de tidligere prveritualer.

Mht forholdet mellem prdiken og liturgi lgger undersgelsens for-fattere op til i hvert fald yderligere refleksion over f.eks. prstens placeringi kirkerummet under prdiken, sdan som det er behandlet i nyere litur-gividenskab og performativitets- og stetisk teori, hvor prdiken indlejresi det liturgiske formsprog3.

Hjmessen betragtes alts somkirkens vigtigste gudstjeneste, der ansesfor at vre traditionsbrer og orienteringspol og dermed legitimererden brede vifte af alternative gudstjenesteformer resten af ugen3.

Sammenfattende kan det konkluderes, at de to undersgelser (provsti-og stiftsundersgelserne) har forskellige mlgrupper. Mens provstiunder-sgelsen behandler fire udvalgte kirkers besgende og deres tilgang til li-turgi i Frederiksberg Provsti, er mlgruppen i stiftsundersgelserne kir-kernes egne liturgiske aktrer. Flles for begge undersgelser er, at de erudfrt blandt kirkegngere og kirkelige medarbejdere (prster og organi-ster) og viser et nuanceret billede af liturgiske overvejelser.

Mens provstiundersgelsen viser strre benhed overfor liturgisk for-nyelse, afslrer stiftsundersgelserne i Ribe og Kbenhavn en bemrkel-sesvrdig interesse for at blande en senmoderne erfarings- og forstel-seshorisont med brug af et klart og nutidigt sprog sammen med old-kirkelige, fremmedartede, begrebstunge formuleringer3. Det er vrd atnotere sig, at forfatterne til stiftsundersgelserne opfordrer til opmrk-somhed overfor den teologi, der lgges i eventuelle liturgiske ndringer.Det formuleres meget klart med flgende sprgsml : Hvilken liturgi - ogteologi skriver man sig ind i, med de forskellige valg, der trffes?3.

Det er den samme teologiske refleksion, som Henrik Skov-Pedersengiver udtryk for, nr han sommedlem af Ribe Stifts gudstjenesteudvalg i enartikel fokuserer p, hvad det er, der konstituerer en gudstjeneste som spe-cifik evangelisk-luthersk? I den forbindelse henviser Skov-Pedersen frstog fremmest til de lutherske principper for gudstjeneste og gudstjeneste-fornyelse sledes som de fremgr afConfessio Augustana og LuthersDeut-

36. Ibid. side 24.37. Ibid. side 25.38. Ibid. side 25-26.39. Ibid. side 26.40. Ogs forfatter til Ribe stiftsundersgelse.

15

Indledning

sche Messe1, side 2:

Sger vi [ ] efter en speciel gudstjenesteform eller liturgi for atfinde det, der konstituerer en gudstjeneste som evangelisk-luthersk,s er der meget der tyder p, at vi sger forgves. Det er ikke enspecifik nedskreven liturgi som f.eks. hjmessen, der er svaret pdet konstitutive for en evangelisk-luthersk gudstjeneste. nsker vi atfinde, hvad der er konstituerende for en gudstjeneste som evangelisk-lutherskm vi derfor i stedet sge efter lutherske principper for guds-tjeneste og gudstjenestefornyelse. Det afgrende for Luther var ikkeformen men dogmatikken..

I den forstand ligger Skov-Pedersen p linje med de overvejelser, derer blevet gjort i Haderslev Stifts liturgiske frisogn i Sdr. Bjert, hvor TineIllum som liturgisk teolog er meget bevidst om fastholdelsen af forholdetmellem gudstjenestefornyelse og konfession, dvs. forholdet mellem litur-gisk innovation og liturgisk tradition, som denne kommer til udtryk bl.a.gennem folkekirkens fem bekendelsesskrifter2, herunder Confessio Augu-stana3.

Det er en lidt anden type liturgisk refleksion, der har prget arbejdet idet liturgiske frisogn Lindevang i Frederiksberg Provsti. Her har man medbiskoppens tilladelse arbejdet med liturgisk fornyelse af hjmessen. I

41. Se henvisningen fra Ribe Stift : Gudstjenestelivet blomstrer men er det evangelisk-luthersk? Henrik Skov-Pedersen Hvad konstituerer gudstjenesten som evangelisk-luthersk?, se http://ribestift.dk/stiftsraad-og-udvalg/gudstjenesteudvalget

42. Se http://www.folkekirken.dk/om-troen/at-vaere-kristen/trosbekendelse/bekendel-sesskrifter

43. Tine Illum : Luther insisterede hele sit liv p, at Kristus skulle vre det bestem-mende princip for alt. I Confessio Augustana skriver Melanchthon i Art. 7 og 15,at det ikke er ndvendigt med ens kirkeskikke. Det betyder ikke, at kirkeskik-kene/gudstjenesteordningerne er ligegyldige, men at de hvert sted skal udformes s detydeligt forkynder Kristus. Hver menighed har ansvaret for sin gudstjeneste. Samvittig-heden er kun bundet til Kristus. Samtidig pointerer Luther, at ndringer i gudstjenestenskal ske med undervisning og krlighed, netop af hensyn til menigheden. Igen: det ermenighedens gudstjeneste.At arbejde teologisk med gudstjenesteliv er p en mde en reformatorisk forpligtigelse.Iflg. Luther er Bibelen norma normans og alt andet, f.eks. liturgi og traditioner, ernorma normata, og m prves p den kristne tro. Fra Gudstjeneste fra grunden - heltenkelt. Et samtale- og samarbejdsvrktj i kirkens gudstjenesteliv, udarbejdet af Vrkste-det GudstjenesteLIV. Sren Andresen og Tine Illum i samarbejde med Jette BendixenRnkilde, Sdr. Bjert 2015.

44. Se Lisbet K. Mller, Jonas L. Christy og Christiane Gammeltoft-Hansen: Kontinuerliglsning af Markusevangeliet som prdikentekst i hjmessen, Bibelen i gudstjenesten, Pu-blikationer fra Det Teologiske Fakultet, vol. 60, 2015, side 59.

16

http://ribestift.dk/stiftsraad-og-udvalg/gudstjenesteudvalget/http://www.folkekirken.dk/om-troen/at-vaere-kristen/trosbekendelse/bekendelsesskrifterhttp://www.folkekirken.dk/om-troen/at-vaere-kristen/trosbekendelse/bekendelsesskrifter

Indledning

tidsrummet Trinitatis sndag 2014 til og med 2. Pskedag 2015 skulle Al-terbogens to tekstrkker forlades og erstattes af en kontinuerlig lsning afMarkusevangeliet som prdikentekst :

Problemet med de to autoriserede tekstrkker er, at de fejer den ek-segetiske forsknings indsigter ned fra prdikestolen: Nemlig at denJesusskikkelse, som vi mder i de fire evangelier, er en litterr skik-kelse, og at den enkelte evangelist har sit eget Jesusbillede. En kon-tinuerlig lsning af Markusevangeliet ville vise, hvad de to autori-serede tekstrkkers sammenstning skjuler: At den Jesusskikkelse,somvimder i teksterne, altid er formidlet og fortolket af den enkelteevangelist.

Det er interessant, at Lindevang sogns arbejde med liturgisk fornyel-se af hjmessen stter sprgsmltegn ved de to tekstrkkers eksegetiskerationale og i stedet sger efter en formidlet og fortolket gengivelse af Jesus-skikkelsen, sdan som en kontinuerlig lsning af Markusevangeliet vil til-godese vel at mrke: med udgangspunkt i en lektionarieinddeling fra det5. og 6. rh.!

De liturgiske overvejelser i Lindevang er sledes ikke bret af konfes-sionelle og dogmatiske, men af eksegetiske og litterre refleksioner, og harsledes ikke til hensigt at ndre p gudstjenestens liturgiske ordo.

Alligevel erkender forfatterne, at det alterbogsmssige, liturgiske ind-greb har givet anledning til problemermed valg af bde salmer og kirkemu-sik i gudstjenesten. Forfatterne gr endda s langt som til at erkende : atmange bnner og salmer er blevet hjemlse.

Nr prsterne i forbindelse med perikope-forsget i Lindevang sle-des bemrker at mange bnner og salmer er blevet hjemlse, erkenderde samtidig deres gld til den evangelisk-lutherske gudstjenestetradition,og at det pgldende alterbogsforslag primrt ikke har haft til hensigt atanfgte denne. Konturerne i liturgisk udviklingsarbejde kan vre slrede,nrman forsger nye veje for at gre gudstjensten levende og nrvrende.Problemstillingen leder opmrksomheden tilbage til introduktionen af re-formatorisk gudstjenestepraksis i 1500-tallets Danmark.

45. Ibid. side 59-60.46. Ibid. side 62.47. Ibid. side 65.48. Ibid. side 73.

17

Trossalmen under adelsvlde ogreformation (1536-1660)

Vi tro allesammen p en Gud Faksimile fra Claus Mortensen: Det cristelige Messeembedepaa dansk, Malm 1528, der gengiver den ldste danske oversttelse af den lutherske trosbe-kendelsessalme med trykte nodelinjer uden notation. Her gengivet efter S.H. Poulsen 1959.

Overgangen fra den katolske konfession og dens kanoniske lov i Dan-mark til den evangelisk-lutherske konfession og Kirkeordinansen som lov-dokumenter skete ikke fra den ene dag til den anden, men var en lang ogkompliceret proces med bde historiske, politiske, teologiske og juridiskeimplikationer, der ligger udenfor denne bogs rammer at gre nrmere

49. S.H. Poulsen: Danske messebger efter reformationen, Kbenhavn 1959.

18

Adelsvlde og reformation

rede for. Processen var - overordnet anskuet - bret af lutherske reform-tanker, der hurtigt spredtes fra Wittenberg til Nordtyskland, hertugdm-merne og Danmark.

Politisk set igangsattes denne proces herhjemme, da Frederik I i 1526besluttede, at paven ikke lngere skulle involveres i danske bispeudnv-nelser. Dermed havde Danmark reelt brudt med Vatikanet i Rom. Denkatolske kirke kunne stadig betegnes som den officielle danske national-kirke, der styredes af bisperne. Men kirken var nu lsere knyttet til Rom,og kongen modsatte sig ikke protestantiske frimenigheder at nedsttesigmed egne prster og egen liturgi. Enhverm leve somhan selv kan for-svare det over for Gud p dommedag; begge parters forkyndelse skal vrei overensstemmelse med Guds Ord, var kongens holdning1. Der opstret kirkepolitiske vakuum i perioden mellem Danmarks brud med Vatika-net i 1526 og reformationens officielle indfrelse i 1536 med kongemag-tens reelle ophvelse af bispestyret. Forskellige gudstjenesteordninger ogreformatoriske salmebger ser dagens lys. Perioden prges af usdvanligtliberale forhold for kirken, men ogs af mange spndinger mellem katol-ske og protestantiske tilhngere. Fra kongemagtens side er forkyndelsenaf kirkens rette lre det eneste krav.

Perioden 1526-1536 kan derfor betegnes som en konfessionel ogliturgi-historisk overgangsperiode, en slags magt- og kirkepolitisk ingen-mandsland,2 med flere aktive reformatorer og liturgiske centre i Hader-slev, Viborg og Malm.3 Men den evangelisk-lutherske konfession var ifrdmed langsomt at nedsnke sig over den danske befolkning, godt hjul-pet frem af lutherske prdikanter og de frste salme- og ritualbger. Der

50. Se mere herom rhus Universitet http://danmarkshistorien.dk/historiske-perio-der/senmiddelalderen-1340-1536/religioese-og-sociale-spaendinger-og-omvaeltning-er-1523-36/ Se ogs Schwarz Lausten: Danmarks Kirkehistorie, Gyldendal 2004, side110-116.

51. Ibid. side 116.52. Se Henning Matzen og Johannes Timm: Haandbog i Den danske Kirkeret, Kjbenhavn

1891, side 34-55.53. Se Jrgen Kjrgaard: Salmehndbog, Det Kgl. Vajsenhus Forlag 2003, bd. I, side 54-61.54. Her kan nvnes kilder somMalm-prsten ClausMortensen Tndebinders Psalmebog

(Malm, 1528, tabt), og samme forfattersDet cristelige Messeembede paa dansk (Malm,1528, se ovenfor), Frands Wormordsens Haandbog i det hellige evangeliske Messeem-bede, Malm 1539, og en ikke overleveret salmebog af Hans Tausen (Hans Thomissnrefererer til en forget udgave 1544 i sin Psalmebog 1569, jfr. bl.a. Kjrgaard 2003, bd.I, side 64, 505-506. Desuden Een ny handbog / med Psalmer oc aandelige Loffssange...,Rostock 1529 samt Christiern Pedersens Malm-Salmebogen, 1533, jfr. Balslev-Clausen2008, side 324.

19

http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/senmiddelalderen-1340-1536/religioese-og-sociale-spaendinger-og-omvaeltninger-1523-36/http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/senmiddelalderen-1340-1536/religioese-og-sociale-spaendinger-og-omvaeltninger-1523-36/http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/senmiddelalderen-1340-1536/religioese-og-sociale-spaendinger-og-omvaeltninger-1523-36/


tegner sig et diffust billede af en liturgisk praksis under forvandling medmange kilder, der forsger at balancere mellem en romersk-katolsk mes-sestruktur p bde latin og dansk, implementering af evangelisk-lutherskemenighedssalmer p modersmlet og afskring af det romersk-katolskenadverritual. I den forbindelse afslrer tidens salmebger sig ikke baresom interessante hymnologiske kilder, der efterhnden fr introduceretnsten alle Luthers 42 salmer. Salmebgerne kan ogs betragtes somliturgi-historiske kilder, der afdkker tidens ofte divergerende opfattel-ser af en evangelisk-luthersk gudstjenesteordning i sit danske fdselssta-dium.

Den lutherske konfessionssalmeVi tro allesammen pGud foreskrives ide tidligste danske liturgi-kilder med eller uden noder. Den er en danskoversttelse af Luthers Wir glauben all an einen Gott fra Geistliche Gesang-buchlein 1524. Salmens musikalske og litterre forlg er bde latinsk ogtysk og gr tilbage til begyndelsen af 1400-tallet. Oprindelig var salmenfra Luthers side tnkt som en treenighedssalme til Trinitatis sndag. Sal-men bruger hverken Apostolikum- eller Nicnum-symbolernes jeg-form,credo men vi-formen wir, som Luther har fra det tyske forlg. Mallinggr opmrksom p, at det er Nicnum-bekendelsen, der kan spores i detlatinske forlg, og som har inspireret Luther til hans Trinitatis-salme. Ogfaktum er, at salmen i reformatorisk tysk gudstjenestepraksis efterhndenindsynges til erstatning for credo-leddet i formessen. I Luthers DeutscheMesse 1526 er salmen indsat p credoets plads.

Den ldste danske oversttelse af salmen findes i Danmark i Det cri-stelige Messeembede p dansk, Malm 1528. Bogen var forfattet af ClausMortensen, der netop var hjemvendt fra 9 mneders ophold p den lut-herske prsteskole i Haderslev. P det tidspunkt og samtidig med at Fre-

55. Se Sren Srensen : Kirkens Liturgi, Kbenhavn 1969, side 62ff. Med hensyn til trosbe-kendelsen viderefrtes den danske middelalder-praksis med Nicnum p latin i denneovergangsperiode, i overensstemmelse med Luthers Formula Missae og andre tyskemesseordninger fra perioden. I Niels Jesperssns Graduale 1573 findes Nicnum sta-dig p latin, dog som alternativ til den lutherske trossalme Vi tro allesammen p Gud,som Johann Bugenhagen havde fet indfrt i Ordningen for Klostrene som en udlberaf trosbekendelsen i Luthers Deutsche Messe 1526, Se S.H. Poulsen 1959, side 77.

56. Se Balslev-Clausens artikel Luthers salmer i Danmark, i Martin Luthers psalmer i denordiska folkens liv. Ett projekt inom forskarntverket Nordhymn, Arcus 2008, side 324-342.

57. Om den historiske baggrund for trosbekendelsen som liturgisk led, se Ole Brinth et al.(ed.) (2005), bd. I, side 53-55.

58. Se Anders Malling: Dansk Salmehistorie, Kbenhavn 1966, bd. 5, side 141-142.59. Se ibid. side 143.

20


derik I afbrd forbindelsenmedVatikanet, havde hertugChristian i Slesvigindskrpet, at alle prster i Haderslev og Trning len med i alt 60 nord-slesvigske sogne skulle afholde gudstjeneste p dansk.

ClausMortensen-citatet af trossalmen ovenfor er hentet lige efter evan-gelielsningen i hans Messeembede1 og er et eksempel p, hvorledes denlutherske salmepraksis forsigtigt er ved at vinde indpas i Danmark - ogsmed tryktemelodier for je. Demanglende noder i ClausMortensensMes-seembede tyder p, at prsten selv har skulle indstte dem. Bogen er der-med ikke bare et resultat af Mortensens studieophold p den lutherskeprsteskole i Haderslev men skal ogs ses i lyset af, at hertug Christiansbeslutning om indfrelse af en dansk luthersk gudstjenesteordning medsalmesang i Slesvig ogs har vundet gehr i Malm. F r senere skulle denlutherske hertug fra Slesvig blive kronet som Danmarks Christian III.

Forinden mtte landet dog igennem en dramatisk borgerkrig. Optak-ten til reformationens gennemfrelse i Danmark blev efter Frederik Is ddi 1533 prget af mange klassemssige, konomiske, politiske og religiseinteressekonflikter. Grevens fejde fandt sted 1534-1536 med den fngs-lede katolske Christian II i kulissen (p Snderborg Slot) og den nordtyskegreve Christoffer af Oldenburg p den ene side og den lutherske hertugChristian fra Slesvig og dennes feltherre Johan Rantzau p den anden sidesom nogle af de vigtigste politiske og militre aktrer. Borgerkrigen endtemed, at hertug Christian til sidst underlagde sig magten i hele landet und-tagen i Kbenhavn, der dog efter et rs belejring endelig gav op. I august1536 kunne hertug Christian ride ind i et besejret Kbenhavn som Dan-marks kommende konge, Christian III, der kom til at regere indtil 1559.2

Da hertug Christian er kommet til magten som kong Christian III, pla-cerer han hele skylden for den afsluttede borgerkrig p landets katolskebiskopper, som han dermed med retsgyldig grund afstter. Biskoppernesgodser og jorder inddrages til kongemagten (staten).

Realiseringen af reformationen i Danmark sker gennem en rkke storebegivenheder:

60. Se ibid. side 144 og Schwarz Lausten 2004, side 107-109.61. Se ogs S.H. Poulsen 1959, side 25.62. Se Schwarz Lausten 2004, side 123-125. Se ogs http://danmarkshistorien.dk/lek-

sikon-og-kilder/vis/materiale/grevens-fejde-1534-36/

21

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grevens-fejde-1534-36/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grevens-fejde-1534-36/


Kongeparret salves og krones i Vor Frue Kirke, 12. august 1537 Den danske Kirkeordinans underskrives af kongen, d. 2. september

1537 Johann Bugenhagen indvier 7 nye lutherske biskopper (superinten-

danter) i Danmark, herunder Frands Wormordsen og Kbenhavns Universitet genbnes d. 9. september 1537 med Wit-

tenberg Universitet som forbillede og Det Teologiske Fakultet somdet vigtigste.3

Danmarks politiske system er nu fuldstndig ndret, idet magten ilandet ikke lngere er deltmellemkonge og kirke. Kirken opretholder gan-ske vist sin hidtidige indre struktur med biskopper, domkapitler, provsterog sogneprster, men kirken har som institution mistet sin direkte po-litiske indflydelse. Biskoppernes magt er stkket, fordi de ikke lngerekan sidde i rigsrdet, hvor nu kun konge og reprsentanter for adelen harsde.. I slutningen 1200-tallet opstod rigsrdet, der var et rd bestendeaf reprsentanter for landets gejstlige og adelige stormnd. Rigsrdets op-gave var at rdgive kongen og hjlpe denne med at regere. Medlemmerneaf rigsrdet udnvntes af kongen og udnvnelsen var normalt for livstid.Indtil reformationen i 1536 var det danske rigsrd ledet af rkebispen afLund. Efter 1536 er det kongen, der er den strkeste part i rigsrdet. Strstmagt havde rigsrdet i Frederik 1.s regeringsperiode, men ogs i den sidstetid af Christian 4.s regeringsperiode havde rdet stor indflydelse. Kirkener ndret til en fyrstekirke med kongen som overhovede, og kongen harfremover indflydelse p langt flere moral- og samfundssprgsml end detvar tilfldet mens magten var delt mellem konge og kirke. Christian IIIivrkstter en slags moderne kommissionsarbejde for at f udarbejdet enny kirkelig grundlov, Kirkeordinansen 1537, der formuleres af ham selvunder rdgivning af den lutherske teolog Johann Bugenhagen og godken-

63. Se Martin Schwarz Lausten: Kirkens historie i Danmark. Pavekirke Kongekirke Fol-kekirke, Kbenhavn 1999, side 38ff og Schwarz Lausten 2004, side 128.

64. Jfr. rhusUniversitet http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/adelsvaelden-1536-1660/kirkepolitik-og-moralpolitik/

65. Se bl.a. http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Centraladmi-nistrationen/rigsr%C3%A5d

66. Se rhus Universitet http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/adelsvaelden-1536-1660/kirkepolitik-og-moralpolitik/

67. Se mere herom i Den danske Kirkeordinans 1539. Tekstudgave med indledning og noterved Martin Schwarz-Lausten, Akademisk Forlag 1989 samt Finn B. Andersens danskewebudgave http://www.lutherdansk.dk/trellix/id134.htm

22

http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/adelsvaelden-1536-1660/kirkepolitik-og-moralpolitik/http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/adelsvaelden-1536-1660/kirkepolitik-og-moralpolitik/http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Centraladministrationen/rigsr%C3%A5dhttp://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Centraladministrationen/rigsr%C3%A5dhttp://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/adelsvaelden-1536-1660/kirkepolitik-og-moralpolitik/http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/adelsvaelden-1536-1660/kirkepolitik-og-moralpolitik/http://www.lutherdansk.dk/trellix/id134.htm


des af Luther i Wittenberg. Hverken Luther selv eller hans nre medar-bejder Philipp Melanchthon havde mulighed for at komme til Danmark.Derfor inviteredes Johann Bugenhagen, der var ekspert i at udforme kir-kelig lovgivning.

Det nye forhold mellem konge og kirke betd dog ikke, at kongen(og rigsrdet) opfattedes som en rent verdslig myndighed. Den verds-lige konge var en kristen vrighed, der skulle styre landet i ansvar overforGud. Kongen styrer sledes den liturgiske lovgivning men kan rdsprgegejstligheden. Folket er derimod udelukket fra liturgiske anliggender, dogkan gejstligheden, nr den bliver adspurgt, tage hensyn til menighederne,som den reprsenterer.

Trossalmen Vi tro allesammen p en Gud er foreskrevet i Den dan-ske Kirkeordinans 1537 lige efter evangelielsningen1. Kirkeordinansenblev som nvnt det frste lovdokument, der fulgte i klvandet p refor-mationens indfrelse i Danmark. I 1539 fulgte en oversttelse p danskaf Sjllands biskop Peder Palladius. Ordinansen var frst og fremmest enevangelisk-luthersk kirkeordning, der aflste den romersk-katolske kano-niske lov og som samtidig udstak retningslinjerne og bekendelsesgrundla-get for den ny gudstjenesteordning i Danmark. Ordningen anviste bl.a. 7grundlggende skrifter, som enhver prst skulle vre bekendt med, her-iblandt Melancthons Apologi for den Augsburgske Bekendelse. Desuden enrkke forhold omkring ceremonier, skoler, diakoni, biskopper og provstersamt kirkens forhold til Norge2. Kirkeordinansen var dog strk mangel-fuld hvad angik prcise anvisninger af liturgisk og kirkemusikalsk stof.I forsget p at sl bro mellem kbstdernes og landsognenes liturgiskepraksis gav den prsterne meget frie hnder til at vlge mellem latinog dansk - mellem romerkirkens gregorianske melodistof p latin og denevangelisk-lutherske salmesang p dansk. I praksis var det sledes stadigtilladt at bruge romermessens gudstjenesteskabelon, udelukke det katol-ske nadverafsnit og suppleremed danske fllessalmer.3Men det stod ogsprsterne frit for evt. at vlge en fuldstndig dansk salmemesse i overens-

68. Se Schwarz Lausten 1999, side 38.69. Se ibid. side 39.70. Se C.T. Engelstoft: Liturgiens eller Alterbogens og Kirkeritualets Historie i Danmark, Kj-

benhavn 1840, side 23.71. Se FinnB.Andersens danskewebudgavehttp://www.lutherdansk.dk/trellix/id134.htm72. Se ibid. loc.cit.73. Se ogs Nils Schirring: Musikkens Historie i Danmark, Politikens Forlag 1977, bd. 1,

side 98.

23

http://www.lutherdansk.dk/trellix/id134.htm


stemmelsemed biskop FrandsWormordsensHaandbog om den rette evan-geliske Messe fra Malm 1539. Karakteristisk for Kirkeordinansens gudstje-nesteforskrift er ordningens sidste passus: Men her m prsten dog selvbestemme det hele.

Faksimile fra Frands Wormordsens Haandbog om den rette evangeliske Messe, Malm 1539viser de to (doriske) Credo-intonationer p latin (en til brug p hverdage, feriale, en andentil brug p helligdage, solemne). Her gengivet efter S.H. Poulsen 1959. Endvidere anvisesden lutherske trossalme, Vi tro allesammen p en Gud p dansk, se herunder.

74. Se Schwarz Laustens Ordinans udgave, side 173, Men her raader tieneren dog sielff altsammen.

75. En af tidlig musiks skaldte kirketonearter, der adskiller sig fra de senere dur- ogmol-tonearter.

76. Se S.H.Poulsen 1959, side 77-78.

24


Faksimile fra Frands Wormordsens Haandbog om den rette evangeliske Messe, Malm 1539viser det tidligste danske nodetryk med den lutherske trossalme Vi tro allesammen p enGud. Her gengivet efter S.H. Poulsen 1959. Trossalmen p dansk flger umiddelbart detlatinske credo, se ovenfor. Melodien er baseret p Walther 1524, se Henrik Glahns afsnitom Messehndbgernes Melodistof i S.H. Poulsen 1959, side 136-137. Glahn bemrker,at Wormordsens version af trossalmen danner forlg for Niels Jesperssns version i hansGraduale fra 1573. Se ogs S.H. Poulsen 1959, side 137. Samt Holger Villadsen: Niknum idansk liturgisk tradition, i Dansk Teologisk Tidsskrift 2008/01, side 11.

Mens den tidligere omtalte lutherske prdikant Claus Mortensen varblevet uddannet ved prsteskolen i Haderslev fr han virkede som refor-mator i Malm, var Frands Wormordsen tidligere karmelitermunk ogelev af den katolske teolog og universitetslektor Poul Helgesen i denneskarmeliterkloster i Kbenhavn. Som nyvalgt luthersk biskop i Lund fikhan som nvnt udgivet sin Haandbog i Malm, der bliver den frste meredetaljerede publikation med salmer og liturgisk sang udgivet efter refor-mationens gennemfrelse i Danmark. Som det fremgr af musikeksemp-lerne ovenfor, anvises den lutherske trossalme frst efter anvisning af de toCredo-intonationer. Haandbogen levner sledes helt i overensstemmelse

77. Se Schwarz Lausten 2004, side 109.78. I sin Skibby-krnike kunne Poul Helgesen ikke skjule sin store vrede og skuffelse over

den frafaldne karmeliterelev, nr han udtalte at Frands var med hensyn til meninger,anskuelser, iver og sindsstemning endnu slettere, mere forbryderisk og skamls end alleandre. Han var dum og en trl af sin resyge. Se Schwarz Lausten 2004, side 120.

79. Se Schwarz Lausten 2004, side 117-118.

25


med Kirkeordinansen - fortsat plads til enkelte latinske sange.Ogs johanniter-munken Hans Tausen kom til at spille en vigtig rolle

omkring reformationens indfrelse i Danmark. Tausen var uddannet i K-benhavn, Rostock, Louvain og Wittenberg og havde et tt forhold til bdereformkatolicisme og lutherdom. Efter sine studier i udlandet begyndtehan i 1525 at forkynde evangelisk i Viborg, blev som flge heraf eksklude-ret af johanniter-ordenen, men opnede beskyttelsesbrev af Frederik I, shan kunne fortstte sin lutherske prdikenvirksomhed.

Hymnologisk forskning har tilskrevet Hans Tausen En Ny Psalmebog15531, som synes at vre en forget udgave af Psalmebog 15442 og somindeholder en slags opsamling af danske reformationssalmer fra Malmsamt oversatte salmer fra Wittenberg-salmebogen 1529, som Luther selvhavde vret redaktr for3.

Salmebogens 52 salmer flger kirkerets perioder, og hele 23 salmerkan betegnes som faste, liturgiske salmer. Men udover salmerne indehol-der bogen ogs en mere detaljeret gudstjenesteordning, formentlig somflge af Kirkeordinansens mangelfulde liturgiske anvisninger. Tausensgudstjenesteordning bekrfter imidlertid de liberale liturgiske forhold, derherskede under introduktionen af den danske evangelisk-lutherske kirke.Mens Kirkeordinansen kun havde tilladt et begrnset antal traditionelleromersk-katolske melodier (sekvenser), anviste Tausens salmebog bdePrfationen og et strre antal sekvenser i gudstjenesten, hvilket ikke gavanledning til nogle protester. Formentlig som flge af, at Christian IIIs te-ologiske rdgiver og medforfatter til Kirkeordinansen, Johann Bugenhagentidligere havde levnet plads til en bde dansk og latinsk sproget liturgi iet skrift fra 1535 om klosterordningen, Pia et veres catholica et consentiensveteri.

Selvom den lutherske konfessionssalme Vi tro allesammen p en Gud

80. Se Schwarz Lausten 2004, side 113.81. Se Niels Knud Andersens faksimileudgave, Universitets-Jubilets danske Samfund,

Akademisk Forlag 198382. Se Kjrgaard 2003, bd. I, side 64.83. Se ibid, bd. I, side 65.84. Se S.H. Poulsen 1959, side 39.85. Se ibid. loc.cit. Se ogs Marie Christensen : Hans Tausen, fra Birkende til Ribe, G.-

E.C.Gads Forlag 1942 samt http://www.oocities.org/heartland/estates/5640/salme-bog.htm.

86. Se mere herom i Schwarz Laustens udgave af Den danske kirkeordinans 1539, 1989. Seogs Schwarz Lausten : Johann Bugenhagen. Luthersk reformator i Tyskland ogDanmark,Forlaget Anis 2011, side 130.

26

http://www.oocities.org/heartland/estates/5640/salmebog.htmhttp://www.oocities.org/heartland/estates/5640/salmebog.htm


er blevet kritiseret for ikke at gengive hele trosbekendelsen, idet bdeHim-melfarten og sdet ved Guds hjre hnd mangler, s er det dog et fak-tum, at den har vundet indpas i de liturgiske bger, som nu vinder fremefter reformationens gennemfrelse herhjemme. Den findes enten gengi-vet eller omtalt i Den danske Kirkeordinans 1537, hos Wormordsen 1539 iPeder Palladius Visitatsbog 1543, i Hans Thomissns Psalmebog 1569 ogi Niels Jesperssns Graduale 1573.

Dermed komden til at aflse det latinskeCredo (Nicnum), somhidtilhavde vret praktiseret ved danske gudstjenester, dog ikke fra den enedag til den anden. Selv Kirkeordinansen formulerer sig ikke klart p dettepunkt:

Nu vender hand seg til folcked igien, oc lss Euangelium paa dan-ske, med denne begyndelse, disse effterflgende ord etc. Der nestvender hand seg atter til Alterid oc begynder, Credo in unum Deumetc. Der effter siungis paa Danske Wy troe alle sammen paa een Gudetc. Her effter skal nu den wonlige predicken skee...

Et efterflgende bispemde i Kbenhavn 1540 fik dog bragt klarhedover denne liturgiske usikkerhed og prciserer, at credo (trossalmen) al-tid skal synges p dansk og at det latinske credo (Nicnum) kun en gangimellem m synges i domkirker og bykirker.

Reformationstidens lutherske biskopper var politisk set frataget tidli-gere tiders magtposition, men alligevel kom flere af dem til at spille en au-toritr og pdagogisk rolle i forbindelse med introduktionen af den lut-herske liturgi og teologi i Danmark. Det glder isr Lunds biskop FrandsWormordsen og Sjllands biskop Peder Palladius. Det er allerede vist,hvordan biskop Wormordsen udgiver nedskrevne salmemelodier og litur-giske sange i sinHaandbog. Peder Palladius indsats var af en lidt anden ka-rakter. Udover sin Alterbog 1556, der indeholdt kirkerets perikoper, ud-gav han 10 r forinden i 1546 en Visitatsbog, hvis hensigt var at omskoledanske prster og deres menigheder til den nye lutherske konfession ogmentalitet.

87. Se Malling 1966, bd. 5, side 143.88. Se Martin Schwarz Lausten: En Visitatsbog udgivet p nydansk med indledning og noter

af Martin Schwarz Lausten, Kbenhavn 2003, (note 86) samt Projekt Runebergs web-udgave i http://runeberg.org/visitats/

89. Se Martin Schwarz Laustens Ordinans-udgave, side 170.90. SeHolger Villadsen: Niknum i dansk liturgisk tradition, i Dansk Teologisk Tidsskrift

2008/01, side 11-12.

27

http://runeberg.org/visitats/


I det flgende bringes to citater fra Visitatsbogen som omhandler sn-dagens salmesang p landet, herunder afsyngning af den danske bekendel-sessalme.

Den fjerde gerning, som I br gre i jeres sognekirke, skal jeres sog-nedegn minde jer om, og det er, at I skal synge, love og takke Gud ifllesskab, mand og kvinde, ung og gammel, den ene med den an-den.

Derfor m jeres sognedegn ikke synge noget p latin her i lands-byen,medundtagelse af pske, pinse og juledag, hvor han kan vise sinskoleuddannelse og lokke brn til skole. Det giver I ham bogpengefor p de dage, eller hvad I ellers plejer fra Arilds tid. P de andre sn-dage og helligdage i rets lb m han kun synge p dansk. Det skalvre viser og salmer, som I har lrt og kan synge sammen med hamog ikke andre, fr han fr lrt jeres brn nogle nye, efter at han hargennemget brnelrdommenmed dem.Hanm ikke synge danskesange med latinske noder eller kornoder, som man kalder dem. In-gen anden Glorificatz end denne Aleneste Gud i Himmerig osv. Detvar den vise, som de hellige engle sang i fllesskab den nat, da vorHerre Jesus blev fdt ind i verden.

Nu bede vi den Hellignd, Nu er os Gud miskundelig, Vi troralle sammen p en Gud, Af dybsens nd osv., De 10 bud, Fadervorog andre af den slags almindelige salmer, viser og andre sange br enkristen almue lgge sig efter at lre, for Skriften befaler det. Syng,siger Skt. Poul, hellige salmer, hymner og ndelige sange, og lov og takGud af hjerte og mund, nr I kommer sammen. Det nsker Gud.1

Biskop Palladius lgger i det hele taget stor vgt p lovsang som ennaturlig kristelig livsytring og sammenligner den med fuglenes spontanesang. Det er tydeligt, at Palladius bestrbelser p dette punkt har vretndvendige, for det er nyt for befolkningen, at sang ikke kun forbindesmed Gildehus, Gstebud og Barsel men ogs med gudstjeneste:

Giv agt p fuglene, som flyver i luften. Sdan skal I bre jer ad. Degrder ikke for fdens skyld, derfor skal I heller ikke grde, sukkeeller bekymre jer for fden og g og vride hnder, som om I ikkehavde en Gud i himlen. Men hvad s? I skal bede Gud om fden ellertigge den og bagefter love og takke Gud; sdan gr de dejlige fugleos til eksempel og efterflgelse. Min kre lille kone og mand, hvisdu kan synge i dit gildehus ved gstebud og barsel, men lader vre

91. Citeret efter Schwarz Lausten-udgaven, side 73-74.

28


med at synge i din sognekirke, s kunne man nske af Gud, at dinmund kom til at sidde, hvor dit re er, s man kunne se, at Gud havdehvnet sig p dig. Det var tusinde gange bedre, at din tunge var rulletsammen i din hals, og at du for lang tid siden var blevet begravet pdenne kirkegrd, end at du lngere skulle st herinde og spotte Gudsom svin og ker, som ikke kan synge. De gr med deres nse ogtryne ned mod jorden, men du og jeg gr med ansigtet vendt modhimlen, s at vi altid br love og takkeGud og vre glade for, at vi kangre det. Der ligger s mange p deres sygeseng og kvder jammersviser. De ville hellere end gerne st herinde og synge og takke Gud.Men det er en anden sag med dem, som i deres barndom aldrig harlrt at synge, eller som ikke har nogen stemme at synge med, ellersom kan vre s drlige, at de ikke er i stand til at synge. Dem skalman bre over med for Guds skyld. Men alle de andre br syngeher i deres sognekirke, bde kvinder og mnd, s det klingrer oggjalder.2

Bde Christian III og hans sn Frederik II, der blev konge 1559 og re-gerede indtil 1588, havde generelt den holdning, at kirkens forhold i Dan-mark var ret trygge. Begge konger forholdt sig tolerante overfor kirkensliturgiske anliggender, blot man afstod fra bentlyst katolske ritualer3.

Frederik II tog dog initiativ til, at to centrale kilder i danske liturgi-historie kom til at se dagens lys. Det drejer sig om Hans Thomissns Psal-mebog 1569 og Niels Jesperssns Graduale 1573. Begge blev udgivet pkongens naadigste bevilling og befaling, begge kilder er med til at kon-solidere den nye danske bekendelsessalme Vi tro allesammen p en Gud ogThomissn bringer de to forskellige danske oversttelser af det tyske tekst-forlg, som kommer til at ledsage salmen i en rkke salmebogsudgaver ilang tid fremover.

92. Citeret efter ibid. side 75.93. Se rhus Universitet http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/adelsvaelden-

1536-1660/kirkepolitik-og-moralpolitik/94. Se Det kgl. Biblioteks oversigt samt bibliografi i udvalg http://www.kb.dk/da/nb/te-

ma/musikteater/musik_ved_christian_ivs_hof/koebenhavn_og_provinsen/kirkemu-sik.html

95. Se Forord i Hans Thomissns Psalmebog, 3. Faksimileudgave med efterskrift af Erik Dal,udg. af Samfundet Dansk Kirkesang, Poul Kristensens Forlag 1997, ...naadigste bevil-ling og befaling...

96. Se Mailling 1966, bd. 5, side 145.

29

http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/adelsvaelden-1536-1660/kirkepolitik-og-moralpolitik/http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/adelsvaelden-1536-1660/kirkepolitik-og-moralpolitik/http://www.kb.dk/da/nb/tema/musikteater/musik_ved_christian_ivs_hof/koebenhavn_og_provinsen/kirkemusik.htmlhttp://www.kb.dk/da/nb/tema/musikteater/musik_ved_christian_ivs_hof/koebenhavn_og_provinsen/kirkemusik.htmlhttp://www.kb.dk/da/nb/tema/musikteater/musik_ved_christian_ivs_hof/koebenhavn_og_provinsen/kirkemusik.html


Faksimile af Vi tro allesammen p en Gud fra Hans Thomissns Psalmebog 1569, f. 117v.Bemrk det klare tryk med tidens skaldte mensuralnotation og et nuanceret rytmisk forlbmed brug af nodevrdierne longa, brevis, semibrevis og minima.

Trossalmen annonceres af Thomissn i hans ritualbogsafsnit bagest isalmebogen (Om den danske evangeliske Messe).

Hans Thomissn var domprovst i Kbenhavn og oprindelig sn-derjyde. Hans far, Thomas Knudsen hrte til den tidligste generation aflutherske prdikanter i det nordslesvigske hertugdmme, og bde han oghans sn, Hans Thomissn blev uddannet som magistre i Wittenberg ihenhv. 1543 og 1555. HansThomissn kaldtes som25 rig af biskopHansTausen som rektor til sin gamle skole i Ribe i 1557, og seks r senere ud-nvnes han som frsteprst ved Vor Frue kirke i Kbenhavn og provst

97. Se Hans Thomissns Psalmebog, f.371r.98. Se ibid. side 15.99. Jfr. HansThomissns Forord tilDen danske Psalmebog : I det Aar [...] 1557 omPaasken

kallede samme Mester Hans Taussen (som da vaar Superintendant i Riberstift) mig tilat vre en Scholemester i Ribe....

30


over Smrum og Sokkelund herred. Frederik II nskede, at Hans Thomis-sn med sine usdvanlige evner som hymnolog, kirkehistoriker, melodi-redaktr, overstter og kildekritiker skulle st for udgivelsen af Danmarksfrste officielle salmebog, der skulle anskaffes til landets 1500 kirker1.

Den danske Psalmebog er karakteristisk for at bringe et komplet me-lodiapparat til mere end 200 salmer, hvoraf ca. 150 kommer direkte fraTyskland, andre fra Holland og Frankrig.11 Bogen betragtes som danskkirkemusiks primrkilde og foreskriver en fuldstndigt gennemkompo-neret luthersk salmemessemen ogsmuligheden for p luthersk vis at fast-holde en tidesangstradition (ottesang og aftensang), hvilket specielt frem-gr af salmebogstillgget fra 1586, der anviser et stort antal sange til bdemorgen- og aftensang.12 Thomissns Psalmebog er sledes udtryk for Fre-derik IIs og Peder Palladius meget frie liturgiske rammer og bestrbelserp at bruge salmesangen til at synge det katolske ud og den nye lutherskekristedomsforstelse ind i folket13,menThomissn kan samtidig gengiveikke mindre end 50 melodier messe- og tidesangsmelodier samt andetromersk melodistof fra den katolske kirke, nu i dansk oversttelse.1

Psalmebogens lutherske melodier er hentet fra de samme kilder, somLuther selv sede af: middelalderviser, hymner, messeled, katolske fol-kesange og melodier fra franske og hollandske samlinger. Desuden en me-get stor mngde nye lutherske salmer og deres melodier nu i dansk over-sttelse. Melodien til bekendelsessalmen Vi tro allesammen p en Gud harThomissn hentet fra Luthers og Johann Walthers Geistliche Gesangbu-chlein 15241. Luthers egne forlg til melodien synes at bygge p flerekilder og er ikke helt ukomplicerede. Dette er beskrevet indgende af dentyske musikforsker Markus Jenny1.

100. Se Jrgen Kjrgaard & Peter Weincke: Danske salme- og koralbger. En introduktion,Forlaget Anis, 2013, side 15.

101. Se ibid, side 16.102. Se Schirring 1977, bd. I, side 96ff.103. Se Kjrgaard & Weincke 2013, side 15.104. Se ibid, side 17.105. SeHenrik Glahn: Salmemelodien i dansk tradition, Forlaget Anis 2000, side 6 og 80 (AII,

1).106. Se Luthers geistliche Lieder und Kirchengesnge /Martin Luther; vollstndige Neuedition

in Ergnzung zu Bd. 35 der Weimarer Ausgabe bearbeitet von Markus Jenny, Band 4,Bhlau Verlag, Kln Wien 1985.

31


Faksimile fra Niels Jesperssns Graduale 1573, side 11-12. Jesperssns gengivelse af den lut-herske trossalme har forkastet Thomissns melodiske version til fordel for Wormordsensversion fra 1539.

Den anden betydelige kilde i dansk kirkemusikhistorie p dette tids-punkt er Niels Jesperssns Graduale 1573. Niels Jesperssn var biskop pFyen og kollega til Sjllands biskop Peder Palladius1. Begge biskopperarbejder ihrdigt p at f introduceret befolkningen for den lutherske kon-fession, Palladius med fokus p daglig levevis og adfrd i kirken, Jespersenmed fokus p den liturgiske musik og kirkesang.

Ogs Jesperssn videreformidler den nye bekendelsessalme, Vi tro al-lesammen p en Gud dog ikke iThomissns versionmen i sin kollega bi-skopWormordsens version fra 15391. SelvombdeWormordsen ogTho-missn formentlig har brugt det samme forlg (Luther og Walther 1524)har de alts hver deres danske version af melodien, og Jespersen fore-

107. SeNiels Jesperssns Graduale 1573, Faksimileudgavemed efterskrift af ErikAbrahamsen(1935), Erik Dal og Henrik Glahn, Udgivet af Dansk Organist- og Kantorsamfund ogSamfundet Dansk Kirkesang, Kbenhavn 1986.

108. Se S.H. Poulsen 1959, side 137, se endvidere Glahn i Niels Jesperssns Graduale 1573,side 507.

32


trkker at flge sin kollega. Han bruger desuden liturgien til 1. sndag iadvent som hjmesseskabelon og foreskriver her den lutherske trossalmelige inden prdiken.

Om Jesperssns Graduale skriver Henrik Glahn :

Gradualet er i sit indhold et i sig selv imponerende forsg p at holdeden af reformationen truede gamle latinske kirkesang i live. Men dengregorianske tradition i Danmark var p det tidspunkt allerede tildels sndret og de fleste steder fortrngt af den dansk-lutherske sal-memesse, sledes som den var foreskrevet i Ordinansen af 1539 ogudfrligt beskrevet i det sidste afsnit af Thomissns salmebog. Ikkedestomindre fortsatte Jesperssns graduale med at vre obligatoriskinventar i de danske kirker til langt op i det 17. rhundrede, og vrkettryktes i nye oplag i 1606 og 1637.1

Jesperssn lgger sledes, som sin kollega i Lund, biskop Wormord-sen, op til fortsat brug af den gregorianske sang p srlige helligdage.Hans gengivelse af det latinske Credo (se nedenfor) gr brug af en tradi-tionel, konservativ svrtet gregoriansk koralnotation, mens den lutherskebekendelsessalme (se ovenfor) er noteret med tidens almindelige skaldtemensuralnotation.

Mens biskopperne Wormordsen og Jesperssn sledes var ret bneoverfor den fortsatte brug af romerkirkens melodistof som alternativ tilden gennemkomponerede salmemesse p dansk, fokuserede Palladius ogHans Thomissn i deres virke mere p den mere folkelige forstelse af lut-herdommen og den dansksprogede salmemesse11. Liturgihistorisk set harder vret stort spillerum for de frste 4mest bemrkelsesvrdige udgivereaf liturgiske bger til at vgte hver deres srlige svar p den evangelisk-lutherske gudstjenesteform.Der tegner sig et billede af en dansk reformato-risk gudstjenestepraksis i sit frste udviklingstrin, hvor den komplette sal-memesse p dansk har vret dyrket p landet og salmemessenmed indslagaf gregoriansk kirkesang (evt. p latin) har vret afholdt i kbstnderne111.

109. Se Glahn 2000, side 18.110. Jfr. ibid. loc.cit.111. Glahn bemrker dog, at det er svrt at fastsl, hvordan fordelingen af de to former

for liturgisk praksis reelt har fundet sted i landet. Den latinsk prgede type har udentvivl hngt sammenmed latinskole-virksomheden i kbstnderne. Bde Frederik II ogNiels Jesperssn nskede dog at fremme endrgtighed i kirkens sang og ceremonier,se Glahns kommentarer i Niels Jesperssns Graduale 1573, side 491.

33


Faksimile fra Niels Jesperssns Graduale 1573, side 48-49. Jespersen fastholder tydeligvismuligheden for i kbstnderne ved srlige lejligheden at fremfre det latinsk-sprogedeCredo.

Henimod slutningen af 1500-tallet tipper vgtningen af fllessalmeog latinsksproget gregoriansk sang over mod en mere internationalt pr-get koncerterende kirkemusikkultur med fokus p bde vokal- og instru-mentalmusik. Medvirkende til denne udvikling er latinskolernes virksom-hed112.

Vor Frue skole i Kbenhavn kan betragtes som eksempel p denne ud-vikling, som ogs fandt sted i andre kbstder i landet. Skolerne uddan-nede bde sangere og instrumentalister, drengene medvirkede ved kirkensgudstjenester og kirkelige handlinger113 og repertoiret bestod af internatio-nal vokal- og instrumentalmusik. Vor Frue Skoles nodearkiv i Kbenhavnindeholdt sledes musik af komponister som Andreas Hammerschmidt,

112. Se Schirring 1977, bd. I, side 298.113. Se Det kgl. Bibliotek http://www.kb.dk/da/nb/tema/musikteater/musik_ved_christi-

an_ivs_hof/koebenhavn_og_provinsen/musikundervisning.html

34

http://www.kb.dk/da/nb/tema/musikteater/musik_ved_christian_ivs_hof/koebenhavn_og_provinsen/musikundervisning.htmlhttp://www.kb.dk/da/nb/tema/musikteater/musik_ved_christian_ivs_hof/koebenhavn_og_provinsen/musikundervisning.html


JohannCrger, JohannH. Schein, Agricola og Johann Rosenmller11. Deter nrliggende at antage, at denne musik har indget i Vor Frue Kirkesmusik- og gudstjenesteliv, som formentlig har dannet forbillede for andrekbstders kirkemusikliv i landet. Under alle omstndigheder kan latin-skolerne over hele landet pvise strre eller mindre grad af et betydeligtmusikalsk repertoire.

Men samtidig med denne internationalisering af kirkens musikreper-toire for solostemmer, kor og instrumenter prgedes det hjemlige, natio-nale kirkeliv af forskellige teologiske diskussioner bl.a. i forbindelse medNiels Hemmingsensmere calvinistiske opfattelse af nadveren11. Ogs Phi-lip Melanchthons modificerede lutherdom efter fransk-reformert forbil-lede og de vedholdende (skjulte) katolske bevgelser i Danmark prgededen teologiske debat herhjemme omkring 1600-tallets start11. Det konfes-sionelle, det bekendelsesmssige blev anledning til en bekendelseskrig,hvor det evangelisk-lutherske sejrer med en strk betoning af det natio-nalsprogede islt og en fokusering p den evangelisk-lutherske gudstjene-ste som en dansk-sproget salmemesse. For frste gang efter reformationensgennemfrelse sttes ordet statskirketvang i forbindelse med kirkelivetherhjemme11. Bestrbelserne p at konsolidere den evangelisk-lutherskekirke kommer til at virke som reel teologisk systemdannelse11. FrederikII bliver i sine sidste regeringsr reprsentant for en slags centralistisk lut-hersk ortodoksi, der ikke tler teologiske stridigheder: Den fuldkomnehimmelske lrdom og den rene lre og enighed var indiskutable str-relser.11 Ortodoksi, censur og kontrol bliver redskaber i kongemagtensjernhrde greb om befolkningen, teologerne og kirken12, og Frederik IIsefterflger Christian IV udtaler : Fromhed styrker rigerne. Teologisk sy-stemdannelse prger landet og bekrftes af Jesper Brochmand, der i 1633udgiver en over 9000 sider dogmatik om den rette mde at vre luthersktroende p.

Den evangelisk-lutherske kirke i Danmark er sledes blevet offer for en

114. Se Schirring 1977, bd. I, side 206-207.115. Se Schwarz Lausten 1999, side 50.116. Se Schirring 1977, bd. I, side 295. Se ogs Martin Schwarz Lausten : Philippe Melanch-

thon. Humanist og luthersk reformator i Tyskland og Danmark, Forlaget Anis 2010117. Se Schwarz Lausten 1999, side 53.118. Se Schirring 1977, bd. I, side 295.119. Se Schwarz Lausten 1999, side 50.120. et hjdepunkt nede man gennem den kgl. forordning (1645), som befalede, at der ved de

enkelte sognekirker blev ansat mnd, som kan g rundt med lange kppe til at sl dem ihovedet med, som sover under prdiken.Citat fra Schwarz Lausten 1999, side 52.

35


statsdirigeret fromhed og ensretning. Og den kirkelige uniformitet hnd-hves ved forskellige strafforanstaltninger fra kongemagtens side.121

I dette univers udfolder den betydningsfulde danske kirkemusiker ogkomponist Mogens Pedersn sig, - som hofkomponist hos Christian IV.Mogens Pedersn betragtes som den betydeligste danske komponist vedChristian IVs musikelskende hof, hvor han blev ansat lidt fr 1600. Flereudenlandsrejsernogle bekostet af denmusikelskende konge, bl.a. til stu-dier hos Giovanni Gabrieli i Venedig 1605 og senere ogs til England122lrte ham den flerstemmige kormusiks kompositionsteknik , og i 1618 ud-nvntes han til vicekapelmester ved Christian IVs hof en stilling, hanbeholdt til sin dd.

Et af dansk kirkemusiks absolutte hovedvrker er hans Pratum spiritu-ale fra 1620123. Det blev skrevet p befaling af Christian IV og tilegnet denudvalgte prins Christian V, som Mogens Pedersn var lrer for. Vrketblev trykt i Kbenhavn i 1620 og indeholder 31 femstemmige salmeudst-telser, danske og latinske responsorier (korsvar), en femstemmig messe ogtre motetter.

De 31 salmeudsttelser bygger alle p lutherske salmer fra HansThomssns Psalmebog 1569, ligesom mange af dem ogs findes i Niels Jes-perssns Graduale 1573. Som noget helt nyt er salmerne pakket ind i enfemstemmig korklang, hvor de fr havde fremstet som eenstemmig kir-kesang. Mogens Pedersn afslrer i sin samling et stort kendskab til guds-tjenestens liturgiske led, idet flere af hans satser knytter sig direkte til led-dene i form af f.eks. Kyrie-, Gloria- og Credosalmer. Netop CredosalmenWi tro alle sammen paa en Gud bringes her i en srlig udgave. Komponi-sten arbejder i sit vrk undertiden med enkelte rytmiske afvigelser fra delutherske melodikilder, hvilket kan skyldes nyere opfrelsespraktiske va-ner i kirken. Ogs satser med gregoriansk melodistof er blevet arrangeretaf Pedersn12. Vrket afspejler derfor det samme mangfoldige repertoireaf katolsk og luthersk melodistof, som kunne observeres i de frste liturgi-ske kilder lige fr og efter reformationens indfrelse. Salmerne i samlingener ordnet efter kirkeret, og der er derfor ikke tvivl om, at de er tnkt til

121. Ibid. side 52.122. Se Knud Jeppesens udgave af vrket i serien Dania Sonans, bd. I, Kilder til musikkens

historie i Danmark udsendte af Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik, serie 4, nr. 1,Kbenhavn 1933, indledningen side VI.

123. Se ibid. side VIff.124. Se Anne rbk Jensen, Det kgl. Bibliotek http://www.kb.dk/da/nb/samling/ma/fo-

kus/prat.html

36

http://www.kb.dk/da/nb/samling/ma/fokus/prat.htmlhttp://www.kb.dk/da/nb/samling/ma/fokus/prat.html


liturgisk brug.Men Mogens Pedersns liturgiske satser kan ogs ses som en udlber

af den internationale kirkemusikstil som blev nvnt i forbindelse med la-tinskolevirksomheden i Danmark: en koncerterende stil som vinder sta-dig mere frem indenfor den evangelisk-lutherske kirkemusik og som nrsit hjdepunkt med J.S. Bachs kirkekantater i midten af 1700-tallet. Herforudsttes det dog, at menigheden undertiden forholder sig passivt over-for de lutherske koralbearbejdelser, der prsenteres i enten vokal eller in-strumental ikldning. Ikke desto mindre tyder Mogens Pedersns Pratumspirituales disposition p, at vrket er tnkt til liturgisk brug, nu blot meddet 5-stemmige kor som understttende funktion for menighedssangen.

37


Faksimile fra Det kgl. Biblioteks digitale nodearkiv (forrige side) med begyndelsen af cantusstemmen fra Mogens Pedersns 5-stemmige udsttelse af trossalmen Vi tro allesammen paaen Gud fra samlingen Pratum Spirituale 1620. Desuden citat fra Knud Jeppesens udgave afvrket (ovenfor), publiceret i Dania Sonans, Kbenhavn 1933, bd. 1, side 10.

Optagelse med Ensemble Amarylis

Note12Ovenstende citat af begyndelsen af Mogens Pedersns udsttelse af

bekendelsessalmen Vi tro allesammen p en Gud viser sopranens eenstem-mige intonation af koralen (t. 1-4) efterfulgt af femstemmig homofont dis-

125. Indspilningen afMogens Pedersns udsttelse afVi tro allesammen paa eenGud ermedEnsemble Amaryllis p Helikon HCD 1037 og bringes her med tilladelse fra pladesel-skabet og med henvisning til at cden kan kbes via www.helikonrecords.dk.Helikons produktion af Mogens Pedersns Pratum spirituale fik en Grammy som retsbedste vokalindspilning i r 2000.

38

http://www.helikonrecords.dk/


poneret korsats med salmemelodien lagt i tenoren12. Det m antages, atmenigheden her sammen med tenorstemmen er blevet involveret i gen-nemsyngning af bekendelseskoralen. Eenstemmig intonation af credoetefterfulgt af kor/menighed bringer mindelser om romerkirkens gregori-anske responsoriale opfrelsespraksis, hvor prsten intonerer credoet, derherefter viderefres af kor eller menighed. Bekendelsessalmen er sledesikke bare blevet genstand for flerstemmig bearbejdelse - stilistisk sammen-lignelig med flere af samtidens store kormestre og deres vrker i Europa(Hans Leo Hassler, Michael Prtorius, Johannes Eccard) men peger ogstilbage p en liturgisk opfrelsespraksis indenfor romerkirken, som dendanske protestantisk hofkomponist ikke nsker at tage afstand fra. Kom-positionsteknisk afslrer satsen desuden pvirkning fra de frste lutherskekoraludsttelser, hvor melodistemmen ligeledes var placeret i tenoren12.

Set i et bredere perspektiv kommer Pedersns korsatser baseret plutherske koraler desuden til at indvarsle motetten som liturgisk genrei dansk gudstjenesteliv. Det er tankevkkende, at denne ny drejning afdansk liturgisk musik sker p foranledning af Christian IVs ambitionerom en international farvning af musiklivet. Uden kongemagtens befalingvar Pratum spirituale ikke blevet til.

126. Tenoren er nstnederste stemme.127. Dvs. i nstnederste stemme. Se bl.a. Kjrgaard & Weincke 2013, side 14.

39

Trossalmen under ldreenevlde og luthersk ortodoksi(1660-1784)

Vi tro allesammen p en Gud. Faksimile fra Kingos Graduale 1699, side 15-16. I indspilningenforneden er tilfjet generalbassats p baggrund af stilen i Kingos ndelige Sjungekor, se ogsside 44.

40

Enevlde og ortodoksi

Optagelse : Gl. Holte kirke

De liturgiske og kirkemusikalske forhold i lbet af 1500-tallets fr- ogefterreformation blev - somdet er beskrevet - behandletmed stor toleranceog fleksibilitet, hvor der fra bde kongemagtens og biskoppernes side blevudvist betydelig forstelse for forskellige fortolkninger af den evangelisk-lutherske gudstjenesteform, ofte iblandet ingredienser fra tidligere tidersromersk-katolske kirkesang p latin eller dansk. Mod rhundredets slut-ning frer den hjemlige teologiske debat og diskussioner omden rette kon-fession imidlertid til betydelige stramninger og kontrol med kirkens for-hold og densmenigheder. Den lutherske ortodoksi og uniformitet er kom-met for at blive i lang tid fremover.

Ved enevldens indfrelse i 166012 og Kongelovens vedtagelse i166512 plgger kongen sig selv sin bekendelse til Confessio Augustana,han skal endvidere arbejde for rigets udelelighed (Danmark-Norge) og harsamtidig pligt til at holde den danske befolkning fast ved den rene og ufor-falskede evangelisk-lutherske tro. Kongen tilbydes riget som et arverige.Adelensmagt, privilegier og skattemssige fordele annulleres, og rigsrdetnedlgges. Kongen betragtes som guddommelig, og han behver ikkekrones af nogen. Kongen kan dermed bestemme alt, han er enevldig.Kongelovens frste artikel lyder: Den bedste begyndelse til al ting er atbegynde med Gud. Kongeloven bliver enevldens frste lovdokument ogkommer til at legitimere centraliseringen, ensretningen, uniformiteten ihele riget (dvs. Danmark ogNorge). Og enevldens strukturalisme og uni-formitet hndhves med bde magt og tvang.

Kongens magt er i forhold til tidligere dermed voldsomt udvidet. Kon-gen styrer embedsmnd i kirken (visse omrder lgges dog ud i kolle-gier, ministerier), kirke og skole bliver administreret fra regeringskonto-ret, det skaldte Danske Kancelli. Prster og biskopper kan ikke lngerevlges af menighederne, men skal vlges af kongen. Prsterne bliver des-uden plagt en rkke nye praktiske opgaver ssom skatteudskrivning, be-folkningstlling osv. Men kirkens samlede konomi administreres af kon-

128. Se rhus Universitet http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materia-le/enevaeldens-indfoerelse-1660-1661/?no_cache=1&cHash=fcc6c858c185ba56365f-93c7b37d2e29

129. Se rhus Universitet http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/-kongeloven-1665/

41

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/enevaeldens-indfoerelse-1660-1661/?no_cache=1&cHash=fcc6c858c185ba56365f93c7b37d2e29http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/enevaeldens-indfoerelse-1660-1661/?no_cache=1&cHash=fcc6c858c185ba56365f93c7b37d2e29http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/enevaeldens-indfoerelse-1660-1661/?no_cache=1&cHash=fcc6c858c185ba56365f93c7b37d2e29http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kongeloven-1665/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kongeloven-1665/


gen.13Den verdslige og kirkelige lovgivning blev i de frste tir af enevlden

p Christian Vs initiativ udsat for reformer og frte i 1683 til enevldensandet store lovdokument, Danske Lov. Om kirken siges her, at den hvilerp Bibelen, den apostolske, nicnske, athanasianske trosbekendelse, denaugsburgske bekendelse (1530) og Luthers lille katekismus. Disse beken-delsesskrifter ligger stadig til grund for den danske folkekirke.131

Som en udlber af det enevldige lovstof og dets uniformitetstankerfulgte snart nogle kirkeordninger, der skulle f meget stor betydning forudviklingen af kirkens liturgi og musik. Det drejer sig om Kirkeritualet1685, der bygger p ensretning (uniformitet) af gudstjenestelivet i Dan-mark og Norge og biskop Hans Baggers Alterbog 1688 (med kollekter, tek-ster og ritualer).

Christian Vs formuleringer i Kirkeritualet 1685 levner ingen tvivl omviljen til uniformitet og konsekvenserne for afvigelse under strafansvar :

Danmarks Og Norgis Kirke-Ritual.Vi Christian den Femte, af Guds Naade Konge til Danmark og

Norge, deVenders ogGothers,Hertug udi Slesvig,Holsten, Stormarnog Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst

Gire hermed for alle vitterligt, at, eftersom Vi for nogen Tiidsiden allernaadigst have anbefalet nogle af de Fornemste af Gei-stligheden her udi vort Rige Danmark, at de et Ritual, efter denFormldning og Anledning, som udi Voris forhen allernaadigstudgange Danske Lov dertil givis, allerunderdanigst skulle forfatteog derudi indfre alt hvis, som til Guds Tienestis Forretning ogKirke-Ceremonierne udi Vore Riger Danmark og Norge henhrerog Loven, enten ikke egentlig vedkommer, eller ej omstndeligenderudi ommldis; Og samme saaledis forfattede Verk, som siden ef-ter Voris allernaadigste Befalning af en deel Voris Raad ydermere ervorden igiennemseet, og af Os allernaadigst samtykt, nu endelig ha-ver naaet den Fuldkommenhed, at det ved offentlig Tryk er forfrdi-get; Da byde og befale Vi hermed alle vore kiere og tro Undersaatterudi vore Riger Danmark og Norge, Geistlige og Verdslige, baade i deDanske saavel som Tydske Menigheder, at de sig efter dette Ritualudi alle Maader allerunderdanigst og hrsommeligst rette forholdeunder Straf, som vedbr.

130. Se Schwarz Lausten 1999, side 52-55.131. Se ibid. side 55. Se ogs http://www.folkekirken.dk/om-troen/at-vaere-kristen/tros-

bekendelse/bekendelsesskrifter

42

http://www.folkekirken.dk/om-troen/at-vaere-kristen/trosbekendelse/bekendelsesskrifterhttp://www.folkekirken.dk/om-troen/at-vaere-kristen/trosbekendelse/bekendelsesskrifter


Givet paa vort Slot Kibenhavn den Fem og Tyvende Julij Aarefter Christi Fdsel Et Tusind Sex Hundrede Firesindstyve og Fem,voris Regrings Sextende.132

Det er en anden ndder hersker her i forhold tilKirkeordinansens sidstegudstjenestepassus : Men her m prsten dog selv bestemme det hele133.

Martin Schwarz Lausten har gjort opmrksom p, at der samtidigmed optakten til dette meget pfaldende magt-indgreb fra kongemagtensside overfor kirkelivet udvikles et bemrkelsesvrdigt fromhedsliv og enrig salmekultur i Danmark. Gejstlighedens bekymring over uniformitets-udviklingen kan bl.a. aflses af professor, senere biskop Hans Wandalsstore kirkeret, Jus Regium 1662-1672 (Kongernes Ret), der p den ene siderespekterer den enevldige konges guddommelige oprindelse men p denanden side ogs understreger gejstlighedens ndelige ansvar ogmyndighedp Kristi vegne. En bekymring der dog ikke blev delt af kongemagten.13

Kirkeritualet foreskriver under hjmessen et stort antal salmer pdansk, ofte med srdeles mange vers. Nadverordningen er beskrevet i etsrskilt afsnit iKirkeritualet13. Salmesangen skulle p landet bres af deg-nen, i byerne af orglet, hvis rolle ellers var pr- og postludium. Det eri vrigt frste gang i dansk liturgi-historie at orglet nvnes som en ak-tiv partner i fejring af gudstjenesten. Mht til salmesangen foregik den ef-ter skaldt alternatim-praksis, dvs. uakkompagnerede sungne salmeversvekslede med koralspil p orglet. Senere akkompagneres salmesangen helevejen igennem, jfr. spredte antydninger i 1600-tallet.13

Det helt nydannende ved Kirkeritualet 1685, der i de flgende nsten300 r formelt var det eneste autoriserede hjmesseritual i Danmark var,at den gennemkomponerede salmemesse p dansk ikke lngere tillod li-turgiske led med gregoriansk sang p hverken dansk eller latin. Desudenvar nadveren ikke et obligatorisk led i hjmessen men betragtedes som etvalgfrit tillg p linje med dben. Disse indgreb kom til at betyde, at tidli-gereGraduale- ogAlleluja-led, sombyggede p romerkirkens gregorianskemelodistof nu skulle erstattes af salmer efter frit valg.

132. Her citeret efter rhus Universitet http://danmarkshistorien.dk/leksikonog-kilder/-vis/materiale/danmark-og-norges-kirkeritual-1685/#indhold1

133. Se tidligere vedr. Den danske Kirkeordinans.134. Se Schwarz Lausten 1999, side 54-55.135. Nemlig i Kirkeritualets kapitel 5, se Finn B. Andersens web-udgave.136. Se Schirring 1977, bd. I, side 297 og http://lutherdansk.dk/Web-Kirke-ritualet-

%201685/Web-Kirke-ritualet%201685/Kirkeritualet%20web-udgave.htm

43

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmark-og-norges-kirkeritual-1685/#indhold1http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmark-og-norges-kirkeritual-1685/#indhold1http://lutherdansk.dk/Web-Kirke-ritualet 1685/Web-Kirke-ritualet 1685/Kirkeritualet web-udgave.htmhttp://lutherdansk.dk/Web-Kirke-ritualet 1685/Web-Kirke-ritualet 1685/Kirkeritualet web-udgave.htm


Biskoppen og salmedigteren Thomas Kingo (1634-1703) havde en v-sentlig andel af ansvaret for udformningen af denne nye gudstjenesteord-ning, som ogs skal ses som en udlber af implementeringen af DanskeLov 168313. Enevoldsmagten bestrbelser p orden og ensretning skulle iforlngelse af Danske Lov, Alterbogen og Kirkeritualet desuden munde udi en ny salmebog med ens indretning og flles indhold for kirken i bdeDanmark og Norge. Christian V nskede en salmebog, som viderefrteen stor del af de lutherske kernesalmer men desuden indoptog nye sal-mer. Thomas Kingo var oplagt at plgge denne opgave, ikke mindst efterhans store arbejde med religise sange til privat andagtsbrug, de skaldtendelige Sjungekor 1674/168113. Disse er blevet betegnet som dansk ba-rokpoesis store monument og anslr i mere end n henseende en ny tone idansk salmesang13. Kingo selv var klar over, at nogle mske kunne tageanstd af karakteren i melodierne til de religise sange, der byggede p tredanske samlinger med hyrdeviser udgivet af Sren Terkelsen 1648-1654under navnet Astree Sjungekor. Men Kingo afviser denne kritik i sin for-tale til frste part af Sjungekoret udfra det faktum, at det jo ikke var nogetnyt, at de gamle salmemelodier bestod af allehnde Melodier, end ogs aflystige og Verdslige Toner, skriver Kingo. Den nye salmetone bygger pbaroktidens generalbasledsagede ariemelodier, der var udsprunget af enharmonisk tankegang. Dette faktum er interessant, hvis man skal forestillesig, hvorledes melodierne til Kingos flgende store Nye Forordnede Kirke-Psalmebog med melodisamlingen (uden akkordangivelser) Graduale kanvre blevet akkompagneret i danske kirkerum1

Som salmeprojekt forestillede Kingo sig en to-binds salmebog, hvorafdet frste bind, Vinterparten 1689 nede at udkomme, men straks herefterblev tilbagekaldt af kongen. Denne dramatiske begivenhed satte midlerti-digt en stopper for Kingos salmeprojekt, men i 1696 nedsattes Danmarksfrste salmebogskommission, hvis arbejde frte til, at Kingo i 1699 fik ud-

137. Se rhus Universitet http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/-danmark-og-norges-kirkeritual-1685/.Kingos sde i ritualkommisionen fra 1682 fremgr bl.a. af F.J. Billeskov Jansens ar-tikel i Dansk Biografisk Leksikon http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Lek-sikon/Kirke_og_tro/Biskop/Thomas_Kingo

138. Findes udgivet i udgavenThomas Kingos Samlede Skrifter, bindVII, vedNils Schirring.139. Se Henrik Glahns behandling af Kingos Aandelige Sjungekor, Glahn 2000, side 22.140. Interessant er i denne sammenhng studiet af Kingos harmoniske sprog i Aandelige

Sjungekor I-II, prsenteret af Nils Schirring i Thomas Kingo, Samlede Skrifter udgivetaf Hans Brix, Paul Diderichsen, F.J. Billeskov Jansen, Bd. VII, Melodikommentarer ogMelodiudsttelser, Ejnar Munksgaard, Kbenhavn 1945.

44

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmark-og-norges-kirkeritual-1685/http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmark-og-norges-kirkeritual-1685/http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Biskop/Thomas_Kingohttp://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Biskop/Thomas_Kingo


givet sin Den Forordnede Ny Kirke-Psalmebog og et tilhrende Gradualemed melodierne til salmebogen11.

Kingos Psalmebog og Graduale12 bliver Kirkeritualets frste salme-bogsvrk til brug i en gudstjenesteform, hvis karakter er fundamentaltforskellig fra reformationstidens. Den mere liturgisk bevidste form, somhavde kendetegnet reformationstidens danske salmemesse var numedKir-keritualet blevet kraftigt nedtonet. Det meget voldsomme antal danske sal-mer (7 fr og 5 efter prdiken) i en hjmesse med altergang og med fokusp en (lang) prdiken gjorde gudstjenesten undig tung og uoverskuelig.Menigheden reagerede ved at enten at komme et stykke ind i gudstjenesteneller forlade kirken efter prdiken. Dermed blev den liturgihistoriske ud-lber af romermessens organiske rationale og reformationstidens ide omat lade salmemessens ene liturgiske led vokse frem af det andet fra begyn-delse til ende, svr at f je p13.

Enkelte sekvenser p dansk som f.eks. Nu bede vi den Hellignd blevdog bevaret, i overensstemmelse med anvisningerne hos Thomissn ogJesperssn. Ogs trossalmen Vi tro allesammen p Gud fungerede stadigsom en liturgisk salme, for s vidt som den erstattede Credo, pbegyndtesaf prsten efter evangelielsning og viderefrtes som fllessalme af me-nighed og orgel1. Men Kingos Graduale er kun et graduale for s vidtsom bogen gennem hele kirkeret er disponeret efter gudstjenestens litur-giske forlb. De oprindelige gregorianske liturgiske sange1, som normalthrer hjemme i et Graduale, som det var tilfldet f.eks. i Niels JesperssnsGraduale 1573, var derimod bortredigeret hos Kingo.

Kaster man et blik p nodebilledet af trossalmen hos Kingo, er detstraks tydeligt, at der er tale om en levende melodi-linje med mange for-skellige nodevrdier (semibrevis, minima og semiminima). Enkelte stederhar Kingo ogs indfrt taktstreger, f.eks. i begyndelsen af linje 2 efter or-dene paa en Gud/.

I forhold til Hans Thomissns gengivelse af melodien har Kingo flere

141. Om Gradualets tilblivelse se Erik Norman Svendsen: Thomas Kingos Graduale, Ensalmehistorisk introduktion, Thomas Kingos Graduale 1967, side 1-11.

142. Faksimileudgave Thomas Kingos Graduale udgivet af Samfundet Dansk Kirke med ef-terskrift af Erik Norman Svendsen og Henrik Glahn, Odense 1967.

143. Om hele Kirkeritualets liturgiske indretning se Sren Srensen 1969, side 76-81.144. Se Finn B. Andersens web-udgave http://lutherdansk.dk/We

Download Vi tro, vi alle tro på Gud (pdf)

Documents

Transcript of Download Vi tro, vi alle tro på Gud (pdf)