domino marts 2011

Knæk førte Caroline til Gud

side 8-10

Nr. 3 Marts 2011ISSN: 1604-6528

Tæt på præsten:En glad grundtoneside 4-5

Tema: Gud gør godtside 7-17

A passionate girl from Taiwanpage 26

Side 2 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

FrikirkeNet - sprudlende af liv

3. april 2011

Fri

ki

rkeNet-Dag

en

3. april 2011

Fri

ki

rkeNet-Dag

en

3. april 2011

Fri

ki

rkeNet-Dag

en

Flere varianter:

Når vi mødes til FrikirkeNets lederkonference og til de regionale ledersamlinger, oplever jeg en kollegial og venskabelig atmosfære, som inspirerer til fælles mission og samarbejde, og som giver mig håb for fremtiden. Jacob Viftrup, medlem af FrikirkeNets koordinationsgruppe

Medierne tager frikirkerne seriøst. De ved, vi findes, og de ringer selv for at få

en kommentar til aktuelle sager. Siden pressetjenesten er kommet til, har de også

haft et sted at ringe hen, når de skulle serviceres med faktuel information om

frikirker.Hans Henrik Lund, FrikirkeNets

pressetalsmand

Materiale om FrikirkeNet-dagen bliver sendt til FrikirkeNets medlemmer medio marts

FrikirkeNet er mulighedernes land. Der er mange flere ting, vi kan gøre fælles til gavn for Guds rige og vores land. Men vi har brug for din støtte. Støt drømmen om enhed blandt frikirkerne i Danmark. Støt drømmen om at gøre historien om Jesus kendt i det offentlige rum. Støt drømmen om fællesskab og samarbejde. Støt FrikirkeNet.Tonny Jacobsen, formand for FrikirkeNet

Foto: Robert Michie

Side 3domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

domino udgives af FrikirkeNetHolbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 [email protected] mere om organisationen på frikirkenet.dkLæs mere om domino på domino-online.dkAnnoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdningAlle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992

Redaktionen:Poul Kirk, ansvarshavende redaktør - [email protected] Bækgaard - [email protected] Højgaard Jensen - [email protected] Pugh - [email protected]é Ottesen - [email protected] Christensen - [email protected] Daniel Ringsmose - [email protected] Bjørsted - [email protected] Linde, redaktionssekretær - [email protected]

Herudover er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc

Produktion:Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - [email protected]: Erik Damm - [email protected] Forsidefoto: Rune LundøTrykning: AKA-Print tlf. 86 75 00 33Oplag: 6.400 stk.Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Nr. 3 Marts 2011

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

O S I M E L L E M

Tæt på præsten:En glad grundtoneside 4-5

Korte nyhederside 6, 18, 19, 29

TEMA: Gud gør godt side 7-17

Knæk førte Caroline til Gudside 8-10

Fars selvmord satte Martin i ståside 11-13

Barnetroen vågnede efter 46 år i dvaleside 14-15

I chefmekanikerens tjenesteside 16-17

Lars Kolind:Ydmyghed er en fantastisk fordelside 20-21

Udsyn: Nordafrika og Mellemøsten i krise side 22-23

Udsyn: Mistede to sønner, men fik hundreder af døtreside 24-25

A passionate girl from Taiwanpage 26

Get a free HIV checkpage 27

Bøgerside 28

Kronik: Et stort navnside 30

Leder: Quo vadis domine?side 31

Klumme: Tak for emailsside 32

Jens [email protected]

8-10 22-23

4-5 7-17

Gud gør godtTemaet i dette nummer har vi kaldt Gud gør godt – og det skal forstås på den måde, at Gud er aktiv i at gøre godt. Men også på den måde, at Gud selv ved sin blotte tilstedeværelse i et menneskes liv, gør godt – som man for eksempel kan sige det om en uges ferie. Uden sammenligning i øvrigt.

Formålet med temaet er dels at hylde Gud som den gode. Som den omsorgsfulde. Som den trofaste. Som kærlig far. Som meningsgiver og livsfylder.Og dels at inspirere og medvirke til at forøge mængden af håb og tro i Danmark ved at sætte fokus på fire meget for-skellige beretninger om mennesker, som har oplevet, at Gud er god.

Derudover har vi denne gang to artikler i vores Udsyn-serie, hvor vi tager de globale kirkebriller på. I den ene artikel får vi en kommentar omkring situationen i Mellemøsten og Nordafrika – skrevet af en person, som har boet i området gennem 27 år. I den anden artikel sætter vi lup på en indisk evangelist, P. P. Job, hvis to sønner begge er blevet martyrer. Jobs måde at tage ”hævn” på er ved at oprette børnehjem for døtre af martyrer og andre forfulgte kristne. Børnehjem, som i øje-blikket har flere end 500 beboere.

Og så har vi endnu engang to engelsksprogede artikler fra migrantkirkemiljøet i Danmark.

God læselyst!


Hvad er din værste prædikenoplevelse?- For et år eller halvandet siden fik jeg den knald-gode idé at få alle børnene med i en interaktiv fortælling fra Det Gamle Testamente om Daniels tre

venner. Noget jeg ofte har gjort. Men denne gang endte det i et totalt kaos, hvor børnene kravlede rundt overalt på scenen. - Problemet var, at jeg ikke havde forudset, at in-gen af børnene ønskede at spille rollen som nogle, der bøjede knæ for en guldstatue – alle ville være en af heltene i historien, de tre venner, som blev kastet i en ildovn og derefter reddet af en engel.- Jeg blev simpelthen nødt til at stoppe hele fortællingen og få børnene til at sætte sig ned. Resten af fortællingen blev så en halvkedelig gen-fortælling af historien.

Hvad har du fortrudt allermest i dit liv?- Jeg prøver at leve livet i overensstemmelse med min passion og mine værdier, og jeg oplever ikke at have de store fortrydelser.- Der er dog en enkelt ting, som jeg kommer til at tænke på: På et tidspunkt havde jeg en fuldstæn-dig forudindtaget holdning til en bestemt persons ageren og gik til ledelsen med sagen. Det viste sig, at jeg var helt galt på den. Heldigvis havde perso-nen mod nok til at konfrontere mig med min lidt

T Æ T P Å P R Æ S T E N

En glad grundtoneMarianne Riis er ny assisterende seniorpræst i Kirken i Kulturcenteret i København efter

gennem ni år at have været kirkens børnepræst. I artikelserien Tæt på præsten fortæller hun blandt andet om at være inspireret af Nelson Mandela, om en glad grundtone i livet og om

at ligge vågen om natten af glæde over at se en gnist tændes i mennesker

At investere i mennesker og se dem opdage deres eget

værd og måske få lov at vise dem lidt af, hvem de er

i Guds øjne og se en gnist tændes – det kan holde mig

vågen om nattenMarianne Riis

Pludselig skulle vi kæmpe for blot at bevare status quo, og der kunne slet ikke blive tale om at gå i gang med noget nytMarianne Riis

Pres

sefo

to


Kolding Internationale Højskole International Apostolic Bible College

T +45 75 52 47 99E [email protected] www.iabc.dk

Profetisk tjeneste8. – 14. maj 2011

6 intensive

dageTIlmEld på

IABC.dK

En udrustende og inspirerende uge med praktisk og teoretisk undervisning i at høre Guds stemme til konkret anvendelse i din dagligdag.

Christine & john Larkin: www.swordfire.org David Hudson: www.winningnations.com

Priser (undervisning, kost og logi)Dobbeltværelse kr. 1.850,- / eneværelse kr 2.450,- Dagskursist kr. 1.420,-

CHristine & joHn Larkin, storbritanienDaviD HuDson, sverige

En glad grundtone Kort om Marianne RiisNavn på mand, børn og uddannelse?- Keld Riis, Marie-Louise på 18 år og Kristoffer på 16 år.- Jeg er uddannet sygeplejerske. Har været hjem-megående i nogle år, arbejdet som lærer på en friskole og senest som børnepræst i snart 10 år.

Hvad er navnet på den seneste bog, du har læst?- Communicating for a change af Andy Stanley og Giganternes fald af Ken Follet.

Din seneste huslige opgave?- Jeg lavede aftensmad til min familie for nogle dage siden.

Hvor ofte er du offline?- Som regel om lørdagen.

Hvornår og hvor var du sidst ude og spise med din mand?- Vi var på miniferie i februar i år.

Hvilken form for motion dyrker du? - Ingen… men kom igen om tre måneder, så skal I bare se…!

Hvad gør du helst, når du skal slappe af?- Læser nogle gode krimier - og ser NCIS (ameri-kansk politi-tv-serie, red.).

for hurtige vurdering af tingene.- Det var måske en lille ting, men jeg lærte meget af den: En historie har altid to sider!

Hvilke tre personer har haft størst indflydelse på dig?- Jeg har været privilegeret at kende mange men-nesker, som hen ad vejen har investeret i mig og min tjeneste – og jeg kan ikke rangordne dem. Men to, som jeg vil nævne, er min far, Ib Johansen, og Jørn Corydon-Lund.- Min far har gennem sit liv lært mig værdien i at følge sin passion og det kald, som Gud har lagt på ens hjerte. Og Jørn Corydon-Lund har fulgt mig de seneste 10 år af min tjeneste og investeret tid i mig som min mentor og coach.- Derudover er jeg dybt, dybt fascineret af Nelson Mandela, som på enestående vis har taklet store begrænsninger i sit liv. Gennem 27 år i fængsel be-varede han en stærk kampgejst og et stærkt fokus på formålet med sit liv, og han opnåede at se sin drøm blomstre og komme til liv. Faktisk reddede han en hel nation – det er fantastisk!

Hvilken bog har betydet mest for dig?- Den er svær – jeg har læst mange fantastisk inspirerende bøger. Men nogle af dem, som jeg vender tilbage til, er Courageous Leadership af Bill Hybels, Bag billedet af Magnus Malm og From Good To Great af Jim Collins.

Hvorfor er du præst?- Jeg vil gerne bruge mit liv på at bygge kirke. Kan det blive mere meningsfyldt? Det at investere i mennesker og se dem opdage deres eget værd og måske få lov at vise dem lidt af, hvem de er i Guds øjne og se en gnist tændes – det kan holde mig vå-gen om natten! Og det gælder både medarbejdere og andre, der hører på, hvad man har at sige.

Hvad er den største krise, du har overvundet?- Den største krise har jeg ikke lyst til at komme ind på her. Men en af de mere seje var, da jeg i for-året 2007 oplevede at måtte sige farvel til mange nøglemedarbejdere i ét hug. Alle med hver deres rigtig gode grunde til at fortsætte i anden tjeneste. Da følte jeg, at jeg stod alene og måtte se på, at meget af det, som var bygget op, faldt sammen.- Indtil da havde vi kun haft en opadgående kurve

i arbejdet med børnekirken. Det var en total suc-ces, og vi så konturerne af noget rigtig spændende, som lå foran. Men pludselig skulle vi kæmpe for blot at bevare status quo, og der kunne slet ikke blive tale om at gå i gang med noget nyt. - Samtaler med min coach hjalp mig til ikke at tage det ind over mig selv, men jeg kom ind i en sorg-proces, hvor jeg dels skulle tage afsked med nære medarbejdere og dels skulle acceptere, at de ting, som vi havde set konturerne af, ikke kunne blive til noget. Jeg skulle lære at forholde mig til noget, som ikke var en opadgående succes.- Men jeg lærte at prioritere og stole på, at det er Gud, der bygger sin kirke – og ikke lille mig!

Hvad skal der stå på din gravsten - og hvorfor?- Hun så muligheder og ikke begrænsninger.- Vi har alle begrænsninger i vores liv, men det behøver ikke begrænse Gud i vores liv.

Hvilket nederlag smerter det dig mest at tænke på?- Det er for personligt, til at jeg vil dele det. En stadig udfordring for mig er dog at skulle leve med en kronisk mave-tarmlidelse, som sætter mig ud af spillet en gang imellem. - Men det, at jeg har noget i mit liv, som er uden for min indflydelse, og som påvirker min livskva-litet, skal ikke have lov til at definere mit liv og blive min identitet.

Hvor oplever du succes?- I hverdagen. Når jeg har en fortrolig samtale med mine børn. Når en frivillig opdager ny glæde i tjenesten. Når jeg får taget en god beslutning. Når der opstår energi på et medarbejdermøde, og en ny idé kan føres ud i livet. - Mange små øjeblikke, der tilsammen skaber en glad grundtone.

Den største glæde i dit liv indtil nu - hvad var det?- Når alt kommer til alt, så er det min dejlige fa-milie - at følge mine børns udvikling. Ud over det finder jeg stor glæde i mit arbejde i Kirken i Kul-turcenteret – fantastisk arbejdsplads!


Pludselig skulle vi kæmpe for blot at bevare status quo, og der kunne slet ikke blive tale om at gå i gang med noget nytMarianne Riis


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Spirituel rock i København

Den amerikanske kunstner Rick Pino giver den 13. marts sin første koncert i Danmark. Det sker i Copenhagen Community Church, som arrangerer koncer-ten i samarbejde med Frikirken på Havnen. Pino er i øjeblikket i gang med en turné under overskriften Sound of Heaven (himmelsk lyd, red.) hvor tanken er gennem sin musik at formidle en lytten efter, hvilke åndelige budskaber Gud har til mennesket anno 2011.– Vi har inviteret ham, fordi vi ser, at han er toneangivende inden for den form for spirituel musik. Det er på den ene side en rå og usødet rockagtig stil, men han formår at kombinere den med en følsom lytten til Guds Ånd, siger Sten Thomsen, der er præst i Frikirken på Havnen.På sin hjemmeside beskriver Rick Pino det som sin opgave at formidle Jesu kærlighed gennem en blanding af musik, profetier og kærlighedsgerninger, og han er vant til at give store stadionkoncerter. Han er dog blevet forbe-redt på, at det bliver under lidt mere beskedne forhold, at koncerten i Dan-mark kommer til at finde sted.Læs mere på rickpino.com.

-mibo

Thykirke har købt ny bygningMissionsforbundet i Thy, som holder til i Thisted, har købt en nedlagt fabrik, som man vil ombygge til kirke. Bygningen er på 1.800 m2, og tanken er at indrette halvdelen til kirke, mens resten skal lejes ud.Man overtager bygningen den 1. april og regner med at være klar til at flytte kirkens aktiviteter til det nye sted i løbet af efteråret. Meget af ombygningen skal foregå ved hjælp af frivillige, og kirken tilbyder kost og logi til alle, som kunne have lyst til at komme og give et nap med.I øjeblikket lejer kirken sig ind i den lokale baptistkirke efter i løbet af de sidste to et halvt år at have solgt to utidssvarende bygninger, og det er blandt andet pengene fra salget af disse bygninger, som bruges på køb og renovering af den nye bygning. Derudover samlede man 409.000 kroner ind i løbet af de første 14 dage, efter at købet af den nye bygning blev besluttet.Missionsforbundet i Thy har 81 medlemmer og står lige nu uden præst, da kirkens præst gennem 10 år, Charley Stephansen, ved årsskiftet begyndte som præst i Vestermarkskirken i Grindsted.

JL

TILMELD DIG SKOLEÅRET 2011-12 NU!

“Der er et helt særligt socialt fællesskab på højskolen med rig mulighed for at skabe livslange relationer. For mig har det været en livsforvandlende oplevelse at gå på Mariager Højskole, og det har gjort mig klar til for alvor at stå på egne ben, med alt hvad det indebærer.”

“Mit forhold til Gud er blevet ægte. Jeg er også blevet meget mere disci-plineret som menneske, og jeg har udviklet mig på alle felter i mit liv. Mine ledelsesevner har virkelig udvik-let sig, og så har jeg har fundet min forlovede på højskolen. Vi skal giftes til sommer.”

“Gennem undervisning, coaching og bøn blev jeg klar over mine gaver og talenter og fik bedre forståelse af, hvordan Gud ville bruge mig og min familie. Jeg fik opmuntring og styrke til at træde ud af min komfortzone. Og derfor er vi, hvor vi er i dag som præstepar i Grenå.”

Probably the best bible school in townPå Mariager Højskole vil vi sammen arbejde på at finde det, du er god til. Vores coaching vil medvirke til, at du lykkes som menneske. Samtidig med at du går på skolen, kan du studere til en bachelor i teo-logi, som også kan kvalificere dig til videre studier. Og du får mulighed for at prøve dig selv af i vores udfordrende tjenestepraktikker.

Ring i dag og hør nærmere om dine muligheder. Eller endnu bedre, kom op og besøg os gratis i to dage!

Mathew Burnett

Thomas Carbac

Jeanne Mortensen

MARIAGER HØJSKOLE - HJULHUSVEJ 12B, 9550 MARIAGER - TLF.: 96682668 - WWW.MARIAGER-HOJSKOLE.DK

Pressefoto


Efter at have været fast kirkegænger gennem nogle måneder og endvidere deltaget i et introkursus til den kristne tro, fik Caroline Berridge for meget og forlod kirken igen. Et halvt år senere vendte hun dog tilbage til kirken, og da hun i december 2009 oplevede et knæk, valgte hun for alvor at overgive sit liv til Gud

GudKNÆK førte Caroline til

Nu er det slut, nu gider jeg ikke mere. Jeg er så træt af at slås for mit eget liv; af at have det hvilende på egne skuldre uden at det lykkes. Nu giver jeg simpelthen opCaroline Berridge

Fotos: Rune Lundø


32-årige Caroline Berridge fik et knæk i december 2009.- Jeg havde søgt ind på min drømmeuddannelse – for anden gang. Og for anden gang fik jeg et brev om, at jeg ikke var kommet ind, fortæller hun.- Indtil da havde mit liv været en kamp, hvor jeg hele tiden prøvede at regne ud, hvor jeg skulle hen. Jeg prøvede at styre mit liv og mit livs for-mål. Det, troede jeg, var meningen - at jeg skulle finde ud af, hvad jeg skulle med mit liv, og jeg tro-ede, at jeg havde fundet svaret i den uddannelse, som jeg søgte ind på, forklarer hun.- Det blev sådan et knæk, hvor jeg tænkte: Nu er det slut, nu gider jeg ikke mere. Jeg er så træt af at slås for mit eget liv; af at have det hvilende på egne skuldre uden at det lykkes. Nu giver jeg simpelthen op.

SukkermisbrugerCaroline Berridge er gift med britiske Chris, som hun har datteren Alice på to et halvt år sammen med. Parret flyttede til Danmark i 2005, efter at Caroline havde boet i Storbritannien i otte år og taget en kunstuddannelse - og efter flytningen til Danmark var der noget, som gik op for Caroline.- Jeg opdagede, at jeg var sukkermisbruger. Det var en spiseforstyrrelse, jeg ikke havde hørt om, og jeg havde ikke anet, at jeg var ramt af den. Jeg troede, at det var helt normalt at hygge og trøstespise i det omfang, som jeg gjorde, smiler hun.- For at få frihed fra mit misbrug kom jeg med i en selvhjælpsgruppe, hvor jeg blandt andet blev anbefalet at bede til en højere magt, hvad enten jeg troede eller ej; en magt, som jeg selv skulle definere. Jeg blev også foreslået at holde øje med bønnesvar – hvilket jeg gjorde. Jeg bad for ek-sempel om at få et job med nogle helt specifikke kriterier som glæde i hverdagen og overskud efter endt arbejdsdag – og jeg fik et job, hvor alle disse ting passede.- Vores nuværende lejlighed er også sådan et svar på bøn. Chris og jeg oplistede 39 meget specifikke ting, som vores nye lejlighed skulle indeholde: Højt til loftet, store vinduer, ligge midt i København, være med altan og have – alt muligt helt vildt og uden censur, hvorefter vi sluttede med: Din vilje ske. Og så fik vi den her, hvor 38 af 39 ting passer – den sidste ting fik vi bedre, end det vi havde ønsket.

Mandsdomineret og støvetPå dette tidspunkt var det svært for Caroline Ber-ridge at sige ham om den Gud, som hun bad til. - Jeg var feminist - det er jeg muligvis stadigvæk, hvad det end betyder – men at kalde Gud for hende var alligevel for svært. I det hele taget var det en rigtig stor mundfuld selv at skulle definere Gud – det var et vedvarende projekt, efterreflekterer hun.Generelt havde Caroline Berridge et lidt anstrengt forhold til den kristne tro, som hun oplevede som mandsdomineret og støvet.- Og Jesus som Gud? Treenighed? Det var jeg noget forvirret over. Så kunne jeg bedre forstå muslimer-nes tale om kun én Gud, mindes hun.- Dog har jeg altid haft et særligt forhold til gos-pelmusik, og jeg sang i flere gospelkor, da vi boede

i England. Jeg kæmpede lidt med det faktum, at gospel gav mig en følelse, som pop ikke kunne give mig. Hvorfor kunne popsange ikke fremkalde den samme følelse i mig, som gospelsange kunne? De havde jo den samme moderne lyd. Det tog mig et stykke tid at forstå, at det var gospelteksterne, som gjorde forskellen.

Buddhist med hud og hårI 2006 fik Caroline Berridge en såkaldt sponsor – en form for personlig mentor i forbindelse med selvhjælpsgruppen.- Hun var – og er - buddhist og via hende blev både Chris og jeg buddhister. Chris er ellers et me-get logisk og rationelt menneske, som normalt ikke ville række ud efter noget, men på det tidspunkt havde han været arbejdsløs alle de ni måneder, vi havde været i Danmark, og det pressede ham, for-klarer hun.Når Caroline Berridge omtaler sig selv som buddhist, betyder det, at hun gjorde mere end blot at hylde de buddhistiske principper. Hun praktiserede dem ved at forsøge at meditere hver dag, ved at studere buddhistiske tekster, ved at tage på buddhistiske retræter samt ved at involvere sig i en buddhistisk sangha, der til dels kan sammenlignes med en kristen menighed.To år efter - i januar 2008 – stiftede Caroline Ber-ridge for første gang bekendtskab med begrebet frikirke. En af hendes venner fra selvhjælpsgrup-pen inviterede hende med til sin dåb i Kirken i Kulturcenteret i København.- Jeg kiggede meget på de mennesker, som var der. De så ud til at være helt almindelige danskere fra alle samfundslag og lignede nogen, som jeg godt kunne relatere til. Jeg kunne mærke, at de troede

på det, der blev talt om i kirken. Troen var i live, og det havde jeg aldrig oplevet før i en kirke.

En rigtig skrigebabyDet var også nyt for Caroline Berridge, at en præst kunne prædike i jeans og t-shirt. Tilmed havde han en illustration under prædikenen, hvor han spar-kede til nogle papkasser, som lå på scenen. - Det var så langt fra, hvad jeg havde oplevet i folkekirken, som var den eneste kirke, jeg ellers kendte til, og jeg tænkte: Sådan her burde det være. Nu kan jeg begynde at forholde mig til bud-skabet, for nu kan jeg høre og forstå lidt af, hvad der bliver sagt.- Samtidig var det en meget overvældende oplevel-se for mig. Min ven sad i en hvid, pyjamaslignende dragt og blev dykket ned i et dåbsbassin – det var meget surrealistisk. Og for meget for mig – så jeg tænkte: Nu har jeg prøvet dét og skyndte mig ud af døren, så snart det var slut.Otte måneder senere – i september 2008 – blev Ca-roline og Chris Berridge forældre til Alice. En baby, som ikke ville sove, men meget gerne ville skrige.- Vi var rigtig, rigtig, rigtig slidte. Det var virkelig hårdt, og vi var helt grønne i hovederne af bare at få hverdagen til at hænge nogenlunde sammen. Men til sidst kom vi dertil, hvor Chris kunne passe hende i fire timer uden mig, fordi jeg havde pum-pet noget mælk ud til hende, som han kunne give hende på flaske, forklarer hun.Problemet var bare, at Caroline Berridge ikke ane-de, hvad hun skulle stille op med den pludselige frihed.

>> side 10

uge 26:- Når det gælder: Helbred og helbredelse!

uge 31:- Når det gælder: Livets kriser, tvivl, lidelser og sejre!

uge 32: - Når det gælder: Om at være fornyet i troen!

Mere info og tilmelding på www.mariager-hojskole.dktlf. 96 68 26 68 eller [email protected]

sommerhøjskole- ALTID VOKSENDE TRO

2011

Mariager Højskole indbyder igen i år til 3 ugers sommerkursus


Kirken slog damebladet- Jeg havde været sammen med den baby 24 timer i døgnet gennem flere måneder, og jeg havde ikke nået at arrangere noget med nogen veninder, så jeg stod lidt og tænkte: Hov, hvor skal jeg tage hen?Først overvejede Caroline Berridge at tage på café og sætte sig med et dameblad. Men så kom hun i tanker om Kirken i Kulturcenteret, som ikke lå så langt derfra.- Det var søndag eftermiddag, så jeg vidste slet ikke, om de havde åbent. Men jeg nåede at få sid-ste del af en international gudstjeneste med, hvor jeg blot stod i døren og kiggede. Jeg kunne mærke, at det gav mig noget, så jeg besluttede mig for at vende tilbage søndagen efter.Snart var Caroline Berridge fast kirkegænger i Kirken i Kulturcenteret samtidig med, at hun var praktiserende buddhist. Hun havde et væld af spørgsmål og blev anbefalet at tage på et introkur-sus til den kristne tro kaldet Alpha.- Det var befriende at være i et forum, hvor der var plads til mine spørgsmål, og hvor jeg mødte nogen, der var lige så engagerede i at svare, som jeg var i at spørge. Jeg var åben for en dialog, og der var plads til en proces, hvor jeg kunne sidde og sige, at jeg var buddhist. Og det var dejligt at sidde sammen med andre, som havde nogle af de samme spørgsmål som mig. Det var dejligt at kunne kom-me i kirken og bare være der uden at skulle have tjek på alt, smiler hun.

Pludselig blev det for megetFlere af de andre deltagere på Alpha valgte efter kurset at blive døbt og dermed markere, at deres mester, herre og Gud fremover skulle være Jesus. Men det var Caroline Berridge slet ikke klar til.

- Jeg var dog med til deres dåb – og igen blev jeg overvældet på en negativ måde. Jeg fik for meget. Det meste af mit liv havde jeg været ateist, og nu havde jeg pludselig gået i kirke flere måneder i træk og var begyndt at læse kristne bøger. Pludselig havde jeg nået et mætningspunkt, forklarer hun.- Jeg sagde til en af præsterne: Jeg tror, jeg skal holde en pause fra kirken og gå tilbage til at være buddhist. Og jeg kunne mærke, at det kom fra hjer-tet, da præsten svarede, at det gjorde ham ondt. Men samtidig oplevede jeg, at præsten gav mig fuldstændig frihed til at gøre, som jeg ville.Det næste halve år satte Caroline Berridge ikke sine ben i en kirke. Men fordi hun var kommet til at lave en løs aftale med en veninde om at tage med hen til en kvindekonference i Kirken i Kultur-centeret, var hun i september 2009 tilbage i kirken for en kort bemærkning. Eller det troede hun i hvert fald, inden hun tog derhen.- Da jeg kom derhen, tænkte jeg: Hov, det her er jo rart. Det var jo ret fedt at være en del af; det vil jeg begynde på igen. Hvorfor har jeg holdt mig væk? Det vil jeg have noget mere af…

Værsgo Gud, her er mit livSom tænkt så gjort. Caroline Berridge begyndte at komme i Kirken i Kulturcenteret igen. Og så kom det i indledningen omtalte knæk.- Det var der, hvor jeg gav slip på mit eget liv og sagde til Gud: Nu må du få mit liv, jeg er brændt ud. Jeg gider ikke længere at regne alt muligt ud, som jeg alligevel ikke kan regne ud. Tingene lyk-kedes ikke for mig, der var ikke noget flow eller velsignelse over mit liv – det var alt sammen bare mine egne idéer. Hele tiden løb jeg foran Gud og prøvede alting af.

side 9 >> I det hele taget var det en rigtig stor mundfuld selv at skulle definere Gud – det var et vedvarende projektCaroline Berridge

- Jeg kunne ikke finde ud af mit liv, og jeg var taknemlig over at have én at give det til. Det føles langt mere meningsfuldt at tjene Gud end at tjene mig selv.

Gaver fra BibelenI januar 2010 blev Caroline Berridge døbt. Og li-gesom hun før var praktiserende buddhist, så er hun i dag praktiserende kristen med nogle faste rutiner: Hun beder morgen og aften samt løbende dagen igennem, og mens hun maler i sit atelier eller ordner ting i lejligheden, lytter hun til kri-sten undervisning på nettet samt til Bibelen på cd - indtalt af skuespillere som for eksempel Denzel Washington. Og så læser hun i Bibelen.- Jeg er begyndt på at læse den fra ende til anden, for jeg har ikke læst i den siden folkeskolen. Det er lidt sjovt – for da jeg begyndte at komme i kirken, virkede Bibelen gammeldags med et støvet sprog og mærkelige navne. Jeg ved ikke selv, hvornår skiftet er sket, men på et eller andet tidspunkt blev teksten levende. Nu kan jeg relatere til perso-nerne i historierne, og ordene taler til mig og ind i min situation. Og der er forslag til leveregler, som jeg aldrig selv kunne have fundet på, men som, jeg erfarer, er gaver i mit liv, stråler hun.


Min ven sad i en hvid, pyjamaslignende dragt og blev dykket ned i en dåbsbassin – det var meget surrealistiskCarloine Berridge


10-årige Martin reagerede ikke, da hans mor en aften fortalte ham, at hans far havde taget livet af sig selv. Han sagde blot ok og gik derefter i seng.- Jeg lå og tænkte på, at det var underligt, at jeg ikke mærkede en reaktion på min mors besked, fortæller den i dag 28-årige Martin.Men reaktionen kom et par uger efter i en håndar-bejdstime på skolen. En pige nægtede at give Mar-tin et mønster, som han skulle bruge, og så slog det pludselig klik.- Jeg tændte helt af og begyndte at kaste med stole og råbe og skrige. Fra den dag blev min ad-færd meget voldelig og aggressiv, og jeg opsøgte helt bevidst miljøer, hvor vold var en naturlig ting, og hvor man ikke ringede til politiet, bare fordi man fik et par på hovedet.Før da havde Martin været lærernes kæledægge, og fagligt var han en af de bedste i klassen.- Det gik ikke bare ned ad bakke med mig. Det gik helt ud over afgrunden, erkender han.

Tæsk eller bliv tæsketMartin kan ikke mindes, at der nogensinde var en voksen, som talte med ham om hans fars død, så han gik helt alene med sine mange tanker. Sam-

tidig påtog han sig en faderrolle over for sin lil-lebror.- Der var bare en stemme i mit hoved, som sagde, at nu skulle jeg tage over og være far for ham, forklarer han.Familien boede i et socialt belastet område i Næstved, hvor man fik tæv, hvis man ikke kunne slås. Det viste sig hurtigt, at Martin var en talentfuld slagsbror, og det var der hurtigt nogle af de store drenge, der opdagede. Og da en af de store bander besluttede at ekspandere i Martins hjemby, var Martin en af dem, der blev kontaktet.- Vi var en flok på 30-70 stykker, som havde penge, piger og magt, og de fleste var bange for os. Det var ligesom at være med i en af de gamle gang-sterfilm. Efter 9. klasse ville jeg egentlig bare have haft et års pause fra skolen, men det endte med, at jeg levede i bandemiljøet de næste fem-seks år, forklarer han.

Prikket af morMartin forsøgte at holde sig ude af handel med stoffer og andre kriminelle ting. Undtagen når det kom til vold - der var han lidt hurtigere ude af

starthullerne og har den dag i dag nogle grimme minder om nogen, som kom slemt til skade.- Det er stadig noget, jeg kæmper lidt med. Jeg

Fars selvmord satte Martin i stå

Da Martin var 10 år, begik hans far selvmord. Og det satte gang i en negativ spiral, som kulminerede med, at Martin blev medlem af en bande, hvor vold var en del af dagligdagen. På bunden af spiralen forsøgte Martin sig med selvmord, men kom pludselig til at tænke på Gud – og fra da af ændrede hans liv kurs

>> side 12

Siden min fars død havde jeg ikke smilet meget, men nu var jeg fyldt af en helt ny selvtillid og glæde, og jeg kom med i kirkens musiktjeneste – som DJ/rapperMartin

Fotos: Michael W

est


kunne godt tænke mig at finde nogen af de men-nesker for at sige undskyld og bede om tilgivelse og fortælle, hvad jeg er i dag, siger han og fortsæt-ter:- Men de er spredt for alle vinde. Nogle er i fæng-sel, og andre er døde.Da Martin en aften mødte sin mor på gaden i Næst-ved – hun var såkaldt natteravn – mens han havde sit rygmærke på, skete der noget i ham.- Jeg havde aldrig fortalt min mor, at jeg var med i en bande. Hun har måske nok fornemmet noget i den retning, men da hun den aften pludselig prik-kede mig på skulderen, og jeg stod ansigt til ansigt med hende, så blev der på en eller anden måde taget hul på at konfrontere mig med mit bandeliv.- Vi talte ikke om det sidenhen, men hendes me-ninger og holdninger vejede tungere hos mig end noget andet menneskes, så jeg begyndte at tænke over, at jeg skulle til at stoppe i bandemiljøet.Mens Martin gik med disse tanker, oplevede han pludselig lidt af bagsiden af bandehierarkiet, da en højerestående gut pludselig stak en dummebøde ud til ham. - Det var helt uberettiget. I forvejen var jeg imod dummebøder, fordi de er så uretfærdige. I lang tid

nægtede jeg at betale og lagde røret på, når de ringede eller sagde nej, når jeg mødte dem i byen. Men da de begyndte at banke på hjemme hos min mor, var jeg nødt til at gøre noget.

Selvmord blev en fuserSiden sin fars selvmord havde Martin været hurtig til i tankerne selv at søge denne løsning, når han tumlede med nogle ting. Og denne gang gjorde han så meget alvor af det, at han skrev et afskedsbrev til sin mor og lillebror.

- Jeg var stålsat på at gennemføre det, men da det skulle til at blive konkret, var det på ingen måde helhjertet. I stedet satte jeg mig ned og krøllede brevet sammen og kom i tanker om Gud. Jeg har altid været fascineret af Gud, og jeg elskede, når vi i skolen fik lov til at tegne billeder, mens læreren læste højt fra Bibelen, fortæller han.- På en måde har jeg troet på Gud hele mit liv, selv om jeg også har været i tvivl. Men jeg tænkte: Jeg har ikke andre muligheder, så jeg råbte højt til Gud midt i min lejlighed: Jeg ved godt, at jeg har lavet lort i den, og jeg har kun dig at gå til. Jeg har brug for din hjælp!Efter bønnen sad Martin et par minutter og ven-tede på, at noget skulle ske – at Gud skulle komme ind ad døren eller lignende.- Men der skete ingenting. Dog kunne jeg mærke, at noget inde i mig var forandret – jeg havde fået en form for ro eller afklaring. Jeg havde lagt tin-gene i hænderne på Gud, og så måtte jeg også stole på, at hvad der end skete fremover, så var han med i det.

Flygtede til JyllandSelv om Martin ventede på Guds hjælp, tænkte

han, at han alligevel ville se, hvad han selv kunne gøre. Han overvejede at flytte til København, men det var for tæt på Næstved, og Grønland var for langt væk. Jylland var derimod en mulighed, ræ-sonnerede han sig frem til – uden dog at gøre alvor af sine tanker.- Jeg kendte ingen i Jylland. I stedet faldt jeg over hjemmesiden jesusnet.dk og skrev en mail til dem om, hvem og hvad jeg var, og om de kunne hjælpe mig, for jeg kendte slet ingen inden for den kirke-lige verden.

side 11 >>

Første gang jeg trådte ind ad døren til kirken, vidste jeg bare, at det er der, jeg hører hjemme. Og den følelse har jeg haft lige sidenMartin

Konferencens dobbelte vision er: At hjælpe enhver mand og kvinde til at blive det som er Guds hensigt for dem og at lære at bede helbredende bøn og vente Guds svar gennem Helligåndens gaver hos os. Underviserne er Lin Button og team fra Healing Prayer School i England. Den 6. marts kl. 14 arrangeres desuden en træningsdag for sjælesørgere og forbedere. Man tilmelder sig de to arrangementer særskilt. Informationer om konferencen ses på www.linbutton.dk hvor du bl.a. får oplysninger om tilmelding, pris og ideer til litteratur. Her kan du printe program-met, kontakte det danske team og tilmelde dig konferencen.

Vil du have struktur på din hverdag og økonomi? Er der problemer i parforholdet eller familien? Mangler du selvværd eller gennemslagskraft? Vil du have retning på livet/jobbet.

Så kontakt os for en uforpligtende samtale.

Rådgivning- for personer, par, familier og virksomheder

Hanne Schulze • Mail: [email protected] • Mobil: 24 24 17 85 • Sten Schulze • Mail: [email protected] • Mobil: 40 41 13 14 • www.stenschulze.dk


Derefter gik tingene stærkt. Et par timer efter, Martin havde sendt mailen, blev han ringet op af én fra Indre Mission i Næstved, som sagde: Vi skal have dig væk herfra hurtigst muligt. Og et par dage senere var Martin installeret i midtjyske Arnborg hos den katolske lægsøster Inge Norling, som dri-ver hjemmet Fred og forsoning.- Jeg ringede til min mor og fortalte, at jeg var et sted i Jylland – jeg turde ikke være mere præcis; man forlader normalt ikke bandemiljøet ustraffet.

Havde aldrig overgivet sigFordi Martin selv havde taget initiativ til at opsøge Gud, følte han en forpligtelse til at køre det med Gud helt igennem.- Jeg havde lyst til at lære ham at kende. Men jeg havde aldrig tidligere overgivet mig til noget – jeg havde kun gjort det, jeg selv havde lyst til. Mine behov kom først. Men den fred, som jeg følte, efter at have råbt til Gud i min lejlighed, gjorde, at jeg var sikker på, at det ikke bare var luft, jeg havde talt til.Derfor forsøgte Martin at suge alt det til sig, som han kunne, under sit ophold på Fred og forsoning. Og han sagde ja tak, da han af en bofælle blev in-viteret med til gudstjeneste i Åbenkirke (dengang: Kristent Center, red.) i Herning.- Første gang jeg trådte ind ad døren til kirken, vidste jeg bare, at det er der, jeg hører hjemme. Og den følelse har jeg haft lige siden – uanset om jeg kommer til gudstjeneste, lovsangsøvelse eller noget andet. Når jeg er i kirken, er jeg hjemme, fastslår han.

Lovsangsrapperen MartinMartin blev døbt, og selv om han har haft et lille tilbagefald på to år, hvor han var en del af hooli-ganmiljøet omkring en fodboldklub i Storkøben-havn, så er han i dag tilbage på sporet.- Jeg var til en kristen konference i august sidste år, hvor Gud mødte mig på den fede måde. Under lovsangen fik jeg en indre overbevisning om, at alt nok skulle blive ok, for Gud står bag mig. Da jeg kom hjem fra konferencen, var jeg en helt anden Martin. - Siden min fars død havde jeg ikke smilet meget, men nu var jeg fyldt af en helt ny selvtillid og glæ-de, og jeg kom med i kirkens musiktjeneste – som DJ/rapper. Jeg har lavet musik i mange år. Men det har altid været for mig selv og til mig selv. Nu har

Gud er den far, jeg aldrig nåede at få. Han er den, jeg kommer til, når jeg er ked af det eller sur eller kan mærke nogle af de gamle følelser vælde op i migMartin

Jeg råbte højt til Gud midt i min lejlighed: Jeg ved godt, at jeg har lavet lort i den, og jeg har kun dig at gå til. Jeg har brug for din hjælp!Martin

min musik pludselig et højere formål, og jeg har en inspiration og energi, som jeg aldrig har oplevet før, stråler han.- Gud har bygget mig op og har stille og roligt ta-get en ting ad gangen væk fra mine skuldre. I dag kan jeg tale om min fars selvmord uden at blive vred eller ked af det – det kunne jeg ikke for bare fem-seks år siden. December har også altid været en svær måned for mig at komme igennem, for far begik selvmord i december – men sidste december var det anderledes. - Gud er den far, jeg aldrig nåede at få. Han er den, jeg kommer til, når jeg er ked af det eller sur eller

kan mærke nogle af de gamle følelser vælde op i mig. Gud er min far og min bedste ven, og Jesus er på en måde en storebror for mig, og ham kommer jeg også til for at få ro og vejledning eller bare for at hænge ud.

Som følge af sin tidligere gang i bandemiljøet har Martin ønsket, at domino undlader at nævne hans efternavn.



I Joehs Ipsens barndomshjem elskede man at spille og synge jazz og swing. Flere gange dagligt brød nogle af de otte søskende ud i to- eller trestemmig sang, og forældrene greb gerne guitar eller mandola og spillede til. Faren i hjemmet, Herluf Ipsen, var præst i forskellige danske pinsekirker, og dengang var det noget af et særsyn med den halvhedenske jazzmusik i et kristent hjem – og så tilmed i et præstehjem!- Det var i hvert fald ikke noget, vi måtte optræde med i kirken. Og det er måske ikke til at forstå her i 2011, at vi måtte spille og synge det derhjemme, men ikke i kirken. Det ændrede sig heldigvis, da jeg blev teenager, fortæller Joehs, som dog nåede at opleve, at hans storebror Enok, kaldet Nokke, fik problemer med kirken og musikken.- Han blev simpelthen tvunget til at vælge mellem kirken eller jazz. Han valgte musikken og fik siden en karriere i blandt andet DR Big Bandet, siger Joehs.Ikke kun storebroren valgte et liv med toner og noder. Musikken kom også til at spille en afgørende rolle i Joehs Ipsens eget liv.

Swingmesteren fra AarhusJoehs begyndte nemlig at spille klaver som femårig, guitar som seksårig, violin som 10-årig, mandolin som 11-årig, harmonika som 14-årig og kontrabas i 20-årsalderen.- Som teenager trænede jeg flere timer hver dag på forskellige instrumenter. Jeg har hørt mange sige, at de kan spille et instrument, men hvor det er tyde-ligt at høre, at de ikke har trænet. Hvis man ikke vil træne, skal man ikke sige, at man kan spille. Inden jeg går på og spiller en koncert, har jeg bogstaveligt talt brugt tusinder af timer på musikstykket, bedy-rer han.Joehs Ipsen er uddannet møbelpolstrer og folke-skolelærer med musik og tysk på linje og har ar-bejdet på både efterskoler, højskoler og folkeskoler i det østjyske, hvor han helt naturligt har taget sig af musikundervisningen og diverse musicals. Side-løbende har han haft forskellige musikalske enga-gementer, og han er stadig aktiv som solopianist i både ind- og udland.- Jeg spiller blandt andet til nogle af de store messer i Danmark, Tyskland, Sverige og Italien. Repertoiret er alt inden for klassisk og jazz, og fordi jeg har un-dervist i det hele mit liv, har jeg lært det i detaljer, så jeg spiller med stor korrektesse og i Aarhus Stift-stidende samt på underholdningsnettet.dk bliver jeg kaldt swingmesteren fra Aarhus, smiler han.

Farvel til kirkenMens Joehs Ipsen var barn, var han en ivrig del af det kirkelige liv, som også resten af familien invol-verede sig i. Som 10-årig blev han fyldt med det åndelige sprog, som i Bibelen kaldes tungetale, og samme år blev han også døbt. Men da han var 12 år,

BARNETROEN VÅGNEDE EFTER 46 ÅR I DVALE

Pianisten Joehs Ipsen er opvokset i et kristent hjem, men forlod kirken som helt ung og koncentrerede sig om et liv i den musiske og pædagogiske verden. Sidste efterår fik han et møde med Gud, og barnetroen vågnede efter 46 år i dvale

Foto: Jens Linde


døde hans mor, Minna Ipsen, hvilket var en trauma-tisk oplevelse for den unge Joehs’ følsomme sind.- Jeg fik nogle traumer, som jeg kæmper med den dag i dag. Og da min far giftede sig igen, kom jeg ikke særligt godt ud af det med hans nye kone, og det var faktisk en medvirkende årsag til, at jeg for-lod kirken, fortæller han.Med til historien hører, at Joehs på det tidspunkt var meget interesseret i byens mest eftertragtede unge kvinde, som ikke var en del af kirken. Og da hun gengældte hans interesse, var skridtet væk fra kirken ikke så stort.

Nysgerrig omkring ny kirkeDe næste 46 år var Joehs Ipsen en aktiv samfunds-borger. Ud over at passe sit arbejde som lærer og skoleleder var han i sin fritid med til at etablere aften-, musik og efterskoler. Han var en afgørende

del af byggeriet af Hundslund Idrætscenter. Og han har siddet i byrådet for Socialdemokraterne i Odder Kommune. - Gennem årene har jeg altid haft min barnetro, men de senere år var jeg begyndt at mærke, at jeg manglede et åndeligt ståsted. Da jeg samtidig er nysgerrig af natur, besluttede jeg mig for at under-søge, hvad det der Citykirken på Viborgvej i Aarhus var for noget, forklarer han.Gennem flere år havde Joehs Ipsen nemlig kørt forbi kirken på Viborgvej på vej til og fra sit arbejde på Sabro-Korsvejskolen, men der havde altid stået Pin-sekirken på skiltet uden for kirken. Sidste forår stod der pludselig Citykirken, og det samme gjorde der på en lang række af byens busser. Tilmed blev det annonceret, at et af byens førende bigbands skulle spille i kirken. Og det var altså nok til at pirre en tidligere pinsekirkedrengs nysgerrighed. - Jeg ringede til en af mine gamle venner, som i mange år har været en del af kirken, og han sagde ja til at mødes med mig. Noget af det første, han sagde til mig, var, at nu kunne jeg få lov til at spille jazz og swing i kirken. Han inviterede mig også til gudstjeneste, og jeg tog med og følte mig så godt tilpas, at jeg sagde til en af kirkens præster, at jeg gerne ville være medlem.

Et nyt møde med GudPræsten inviterede Joehs til at komme forbi til en samtale senere på ugen, hvor Joehs gentog sit ønske om at blive medlem, og det endte med, at Joehs blev optaget i kirken i slutningen af september sidste år.- Så skete der noget fantastisk. På den første guds-tjeneste, som jeg var med til, skulle missionær i Tanzania Egon Falk prædike. Ham kendte jeg fra for

mange år siden, og jeg havde også hørt en masse om ham gennem mine storebrødre Knud og Filip, som havde været på flere missionsrejser sammen med ham.- Han prædikede om fællesskabet i kirken og om vigtigheden af at leve nær ved Gud og hver morgen modtage hans velsignelse og bede for familie og venner samt læse i Bibelen. Og det passede fuld-stændig med det, jeg er opdraget til! - I slutningen af sin prædiken sagde han pludselig, at han fornemmede, at Gud sagde til ham, at der var en person til stede, som havde brug for et nyt møde med Gud. Og jeg kunne bare mærke indeni, at det var mig. Det var som en pil direkte ind i mit mod-tagelige hjerte, og jeg følte varme i hele min krop. Min ven fra gamle dage sad ved siden af og sagde til mig: Joehs, der skete vist noget med dig. Og jeg svarede: Ja, det føltes godt i sjæl og sind.

Barndommens rygsæk er åbnetSiden gudstjenesten med Egon Falk har Joehs hver morgen haft en stille stund, hvor han har bedt for familie og venner, og han er også begyndt at tage Gud med på råd, når han skal vurdere og beslutte ting. Han oplever, at den ballast, han fik med fra barndomshjemmet, er blevet vakt til live igen, og han sammenligner det med en rygsæk, som han har haft pakket ned i 46 år, men som han nu har åbnet og er begyndt at trække ting op af igen.- Jeg var for eksempel ovre og besøge min bror Filip i Pinsekirken på Frederksberg, hvor man bad mig om at synge en sang. Jeg valgte så en sang, som var vores fars yndlingssang – han rejste nemlig meget rundt og prædikede: Jeg har gjort mange rejser for Jesus… - Da jeg kom til sidste vers, hvor man synger om den sidste rejse hjem til himlen, blev jeg dybt bevæ-get og begyndte at mærke en stærk åndelig veltilpa-shed – der gik ligesom en strøm igennem mig, og så var det overstået, smiler han.- Senere bad kirkens præst, Kenneth Kühn, mig spille stille klassisk musik under nadveren. Det blev til Chopins opus 64 stk. 2. Et smukt initiativ, som vi har taget til os i Citykirken, hvor jeg spiller klas-siske stykker under både nadver og kollekt (pen-geindsamling, red.). Det glæder mig, at jeg på den måde kan være med til at tjene Gud.- Jeg er så glad. Jeg elsker at tilhøre Citykirken. Jeg glæder mig altid til, det bliver søndag, hvor jeg skal til gudstjeneste. Når dørene ind til kirkesalen går op, og rocksangen bare brager ud – jeg elsker det! stråler han.


I slutningen af sin prædiken sagde han pludselig, at han fornemmede, at Gud sagde til ham, at der var en person til stede, som havde brug for et nyt møde med Gud. Og jeg kunne bare mærke indeni, at det var migJoehs Ipsen

www.prorex.dk Telefon 74563343

At høre fra Gud er ikke som at få en sms eller læse en e-mail. I sin nye bog skriver Bill Hybels konkret og meget personligt om at høre Guds hvisken og kraften deri.

266 sider indb. kr 249,95

Når GUd hvisker

Tid

me

d g

ud

Helt nyt koncept for børnefamilie-andagt. Udvik-let i samarbejde med Dansk Oase.

Se mere på www.prorex.dk kr 299,95

kærlighed & krigÆgteparret Eldredge viser, at det nytter at kæmpe for kærligheden og lykken i ægteskabet. Bogen kalder mand og hustru til sammen at træde ind i det store eventyr, Gud har til dem.Følg Stasi & John Eld-redge på deres vandring og oplev, at jeres fælles rejse får mere dybde og større værdi, end I kan forestille jer.

280 sider indb.

kr 249,95

Det er først lige begyndt14 nye danske lovsange. Christina og Nina Lei-num synger fra hjertet om livet med Gud, troen på Jesus og det kristne håb. kr 149,95

CD

: Le

inu

m lo

vs

an

g

bogudsalgwww.prorex.dk har mere end 150 titler på udsalg


Et utroligt sammentræf af tilfældigheder – eller en sikker hånd? Niels Møller er ikke selv i tvivl. Det var Gud, der timede søndagen og fik ham til at stoppe op rette tid og sted for at hjælpe. Og dermed blev Møller svaret på fire kvinders bønner til Gud

Den 13. november 2010. En søndag morgen som så mange andre. Niels Møller slog øjnene op på det ned-lagte landbrug udenfor Middelfart, hvor han bor sammen med hustruen, Sheryl, og deres to små børn, og hvorfra han driver en forretning med salg af brugte biler, autoreparationer samt klargøring til syn. - Jeg overvejede et kort øjeblik at lade være med at køre i kirke, idet Sheryl og børnene skulle være hjemme denne dag. Men en velkendt

stemme indeni fik mig på andre tanker: Tag i kirke… du kan godt nå det, lød det nærmest insisterende, fortæller Niels Møller og forklarer, at Gud ofte taler til ham gennem denne indre stemme.

Jamen, Herre GudPå vej hjem fra Kirke i Byen i Kol-ding passerede Niels Møller en bil, som holdt med motorhjelmen oppe. - Når jeg ser en bil holde sådan, stopper jeg af og til for at tilbyde min hjælp. Andre gange er jeg flere hundrede meter forbi bilen, inden jeg får diskuteret færdig med min indre barmhjertige samaritaner. Såle-des også denne gang: Der er nok al-lerede en, der er på vej for at hjælpe. Og desuden kan man jo heller ikke agere autohjælp for alle og enhver. Og sådan bare at bremse op med risiko for at være til gene for ham bagved, er jo tæt på uansvarligt. Og for resten har alle jo mobiltelefon i dag, så de selv kan ringe efter hjælp. Og måske

er der tale om… - Men inden jeg nåede længere ned i rækken af indvendinger, var den indre stemme fra om morgenen der igen: Stop og se, hvad der er los. Hertil svarede Møller i sine tanker: Jamen, Herre Gud, jeg har jo ofte stoppet for blot at blive fortalt, at Falck er på vej – og desuden kan du jo nok se, at der allerede er et godt menneske, der har gjort holdt. En forbipasserende Peugeot var nemlig allerede holdt ind.

- Men chef-mekanikeren i det højere luftlag havde tilsyneladende andre planer, alt imens jeg kom længere og længere væk. Vend nu om, og kør

tilbage til dem, lød det indeni mig, fortæller Niels Møller, som adlød den indre stemme og kørte tilbage til den havarerede bil.

Utrolig timing Bilen var en svensk-indregistreret Volvo 760 med fire passagerer: En ældre, svensk og tre sydamerikanske kvinder, som var på vej til et kristent møde i Fredericia. Men lige før Lil-lebæltsbroen – ved afkørslen til Mid-delfart – havde de hørt en stemme sige: Kør af motorvejen nu!- Og det var vel at mærke ikke stem-men fra GPS’en, griner Niels Møller.Kvinderne i Volvo’en havde adlydt stemmen, selv om der tilsyneladende ikke var noget galt med bilen, da ingen kontrollamper havde lyst på turen. Men da de først var standset, begyndte det at ryge fra motorrum-met, og de besluttede at bede til Gud om at sende én, som kunne fiksa bilen. Deres møde begyndte jo om lidt. Illustration: Peter Nielsen

Det var utroligt. Havde denne bil virkelig kørt så langt uden olieprop, og havde Gud virkelig holdt liv i den og ladet den stoppe lige netop der, før det blev fatalt?Niels Møller

Jeg undlod behændigt at nævne, at jeg i første omgang havde været lidt træg og svær at få i gearNiels Møller


Et utroligt sammentræf af tilfældigheder – eller en sikker hånd? Niels Møller er ikke selv i tvivl. Det var Gud, der timede søndagen og fik ham til at stoppe op rette tid og sted for at hjælpe. Og dermed blev Møller svaret på fire kvinders bønner til Gud

- Man behøvede ikke være ingeniør for at konstatere, at olieproppen manglede på motorens top, og at hele motorrummet derfor var sølet ind i olie. Et træk og slip i oliepin-den bekræftede min bange anelse: Oliesumpen var tom – altså en motor uden smøreolie, forklarer Niels Møl-ler.Den svenske kvinde fortalte, at de havde kørt sådan siden de kørte hjemmefra - et stykke oppe i Sverige. Og: Vores mobil-telefon er død, så det er bare bra, at du kom. I sit stille sind rystede Niels Møl-ler på hovedet. En motor uden olie kan kun køre nogle få kilometer, før den brænder sammen. Men Volvo’en havde åbenbart kørt fra Sverige til Middelfart uden nævneværdige kon-sekvenser.- Det var utroligt. Havde denne bil virkelig kørt så langt uden olieprop, og havde Gud virkelig holdt liv i den og ladet den stoppe lige netop der, før det blev fatalt? Og så tilmed timet varigheden af min kirkefro-kost og efterfølgende smalltalk, så det passede med, at jeg kom forbi i samme øjeblik, de bad? “Amazing”, konstaterer Niels Møller.

Svensk gevind - og så en søndagSom det første fik Niels Møller de fire kvinder over i sin egen bil, hvorefter han kørte dem til deres møde i Fre-dericia- HALLELYYJA, lød det højlydt fra bagsædet, da jeg fortalte dem, at Gud havde talt til mig om at stoppe i de samme minutter, som de havde bedt. Jeg undlod behændigt at nævne, at jeg i første omgang havde været lidt træg og svær at få i gear, smiler han.Hjemme på sit værksted fandt Møller hurtigt en dunk motorolie. Det var straks værre med en olieprop til en Volvo, for olieproppen til en Volvo

har det, som Niels Møller kalder svensk gevind. Det vil sige, at man ikke bare kan udskifte proppen med en olieprop fra en anden bil, fordi gevindet til en Volvo er skåret an-derledes. - Og da det var jo søndag, kunne jeg ikke bare købe en volvoprop – alt var lukket. Men så var den der igen… den indre stemme: Tjek lige din gamle traktor nede på marken, det er jo en Volvo. Tilbage ved motorvejsafkørslen viste det sig, at olieproppen fra den gamle traktor passede fuldstændig til Volvo 760’eren.- Så jeg fyldte adskillige liter olie på den svenske kampvogn, tjekkede oliepinden, drejede nøglen og kunne konstatere, at motoren stadig spandt som en svensk mis. Derefter kunne jeg - glad over at have været udsendt i chefmekanikerens tjeneste - levere bilen til de spændt ventende i Frede-ricia, stråler Møller.- Dagen efter ringede mine nye ven-ner glade til mig fra Sverige: Vi kom godt hjem, den kjørte just så braa hele vejen. - Jeg skal ikke kunne sige, hvem der oplevede sig mest velsignet den dag! At opleve Guds minutiøse timing er noget helt særligt - en bekræftelse på at han er med hele tiden og tager action. - Så okay, Herre… du har ret, hvor jeg kun har rat. Næste gang diskute-rer jeg ikke længe med dig – du har jo styr på sagerne, erkender Møller i Middelfart med et smil.


Det var utroligt. Havde denne bil virkelig kørt så langt uden olieprop, og havde Gud virkelig holdt liv i den og ladet den stoppe lige netop der, før det blev fatalt?Niels Møller


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

EFTERSKOLEN

KILDE ÆLD

Den 1. august tiltræder 39-årige Rasmus Elkjær Larsen en fuldtidsstilling som præst i Frikirken i Aabenraa. Rasmus blev uddannet fra Ansgar Teologiske Seminarium i 2000 og har siden den 1. juni samme år været ansat som præst i Vadum Kirkecenter. Han er gift med Stella, som han har børnene Cecilie (11) og Sofie (9) sammen med.Endvidere har Rasmus været formand for Missions-forbundets Børn og Unge i perioden 2000-2007, og han er i øjeblikket både medlem af Missionsforbun-

Privatfoto

Kolding Internationale Højskole International Apostolic Bible College

T +45 75 52 47 99E [email protected] www.iabc.dk

Oplev en forrygende højskoleuge med masser af gospelsang, workshops, koncerter og sommerstemning. Kurset er for alle som interesserer sig for gospel!

Mere info: KoldingSommerGospel.dk

PrIsEr (undervisning, kost og logi)Dobbeltværelse kr. 2.700,- / Eneværelse kr. 3.300,- sovesal kr. 2.200,- / Dagskursist kr. 1.800,- (ekskl. logi, inkl. kost)

TiMoThy Riley, RuTh & eMManuel WaldRon, JunioR Robinson, sTeffen bay, M.fl

Kolding SommergoSpel 1. – 7. Juli 2011

6 intenSive

dageTIlmElD På 75 52 47 99

dets synodeudvalg samt Missionsforbundets udvalg for Mission i Danmark (MID). Rasmus Elkjær Larsens forcer er blandt andre en evne til at bygge bro mellem kirke og lokalsam-fund, et talent for at kommunikere med mennesker i alle aldre samt et fokus på at prædike relevant og forståeligt. Derudover brænder Rasmus meget for såkaldt menighedsudvikling – og derfor er det også noget af det, som han arbejder mest med i MID.

JL

Ny præst i Aabenraa


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Vi er Danmarks hurtigst voksende fagbevægelse, og vi søger netop nu engagerede elever over hele landet.

Som elev i Kristelig Fagbevægelse får du en moderne og fremtidssikret uddannelse i en dynamisk organisation med mange muligheder.

Vi er i rivende udvikling og kan tilbyde dig en spændende og udfordrende uddannelse, hvor du i høj grad selv er med til at sætte præg på din hverdag.

Når vi er på udkig efter nye elever, går vi naturligvis altid efter de bedste kandidater. Er du resultatorienteret og kan du tænke ud ad boksen? Så er det måske dig, vi er på jagt efter…

Læs mere på krifa.dk/elev

Horsenskirke har købt bankbygningApostolsk Kirke i Horsens har haft de store sedler fremme og købt en kendt bygning på Nørre-torv 27 centralt i Horsens. Stedet har tidligere huset en Sydbank-afdeling, og prisen for bygningen var 4,3 millioner kroner. Som en lille kuriositet kan nævnes, at Sydbank har indgået en 10-årig lejeaftale med kirken om at have en hæveautomat i kirkens facade.Samtidig har kirken solgt sine hidtidige lokaler på Vimmelskaftet, hvor kirken har holdt til siden 1923. Den primære årsag til købet er, at kirken mangler plads i sine nuværende lokaler – blandt andet som følge af vækst i børnefamilier og børnekirke – men også en stigende tilgang af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk; kirken er kendetegnet ved at være en kirke af mennesker med mange nationaliteter. Med købet af den nye bygning får kirken dobbelt så mange kvadratmeter at råde over, nemlig 428 m2. Kirken overtog bygningen den 1. marts og vil indrette café samt kirkesal i stueetagen, mens førstesalen skal indrettes til administration, børnekirke, mindre mødelokaler med mere. Man regner med at tage de nye lokaler i brug inden sommerferien.I forbindelse med flytningen vil kirken skifte navn for at signalere, at man er en kirke for hele byen og ikke en lukket klub for en indviet skare, for-klarer kirkens præst, Georg Berthelsen, der ser frem til det nye skridt.

JL

Kirke mistede sit samlingsstedAarup Frikirke har siden 1995 haft til huse i den ned-lagte restaurant Postgården (foto), hvor ejeren – en for-retningsmand fra Odense, som ikke er en del af frikir-ken – har stillet bygningerne gratis til rådighed. Det hele begyndte med en drøm, som en af lederne fra kirken havde. En drøm, hvor hun så en bygning, som kirken skulle få. Og et par uger efter så hun præcis denne bygning, som på det tidspunkt blev brugt som udlejning til fester. Hun kontaktede derefter ejeren af Postgården og fik lavet en aftale, hvor kirken skulle betale en beskeden sum for hver gang, man brugte stedet – men i løbet af et års tid valgte ejeren at stille bygningen gratis til rådighed som et sponsorat.Midt i februar var det dog slut – Postgården blev revet ned for at give plads til en ny Fakta i Aarup. Og dermed overgår Aarup Frikirke til en huskirkestruktur – i hvert fald til at begynde med.

JL

Privatfoto


Erhvervsmanden Lars Kolind er ho-vedtaler ved den første konference, som det nydannede, erhvervsleder-netværk LEAD arrangerer. Folkene bag LEAD er alle kirkeligt engage-rede, og målet for konferencen er at stille skarpt på ledelsesmetoder, hvor den praktiske hverdag kombineres med åndelige principper. Konferen-cen finder sted den 14. april på kur-sus- og konferencecenteret Trinity i Fredericia.Kolind betegnes af nogle som en decideret erhvervsguru qua sine resultater som koncernchef for høre-apparatvirksomheden Oticion i årene 1988-1998, og qua sin nytænkning inden for ledelse, som blandt andet kommer til udtryk i bogen Kolind Kuren.- Spørgsmålet om tro, livsholdning og business er et vigtigt, men også et meget svært spørgsmål. Derfor synes jeg, at det var godt, at der var nogen, der tog initiativ til at lave en

konference om det. Og da jeg er en af dem, der faktisk har noget erfa-ring på dette område, er det noget jeg gerne vil tale om – og problema-tisere, forklarer Lars Kolind om bag-grunden for, at han har sagt ja til at medvirke ved konferencen.

Opvokset i en klar, kirkelig traditionLars Kolind er opdraget i en meget klar folkekirkelig tradition, og der-for har det kirkelige og det kristne betydet mere og haft en større place-ring i hans liv, end det efter Kolinds vurdering har haft i de fleste andre erhvervslederes. - Jeg har været KFUM-spejder, siden jeg var ni år, og der mødte jeg fak-tisk en række forretningsfolk, hvor det var åbenbart, hvilken livshold-ning de havde, fortæller han.- Jeg fik faktisk en fornemmelse af, at for dem var det en fuldstændig naturlig ting, at de havde en kristen

livsholdning og udførte et job som stadsingeniør eller bankdirektør, eller hvad de nu var. Det gjorde et betydeligt indtryk på mig, og jeg tror, at hvis jeg ikke havde mødt dem, så havde jeg nok været mere blufærdig med hensyn til at tale om kristendom og ledelse, som egentlig er kernen i det.

Omdefinerer formålKolind ser mange paralleller mellem kirkens opgave og en virksomheds opgave. Han mener, at alle former for virksomheder står over for at skulle blive bevægelser – ligesom kirken er en bevægelse.- Det kan jeg godt give et eksempel på: Jeg er formand for Poul Due Jensens Fond, som er holdingselska-bet bag Grundfos. I Grundfos laver vi pumper. Det drejer sig i virkelighe-den om at levere pumper til decen-tral vandforsyning under vanskelige vilkår, for eksempel til landsbyer i

Afrika. - Og her er vi faktisk igennem en metamorfose, hvor vi går fra at være en virksomhed, som tjener penge på at levere, installere og servicere pumper, til at lede en bevægelse, som arbejder for rent vand til fattige mennesker i landsbysamfund i Ken-ya. Det er simpelthen omdefineret, hvad formålet med vores virksomhed er, erklærer han.

Kirken er en bevægelsePå samme måde, anfører Kolind, er kirken en bevægelse, som har et klart defineret formål, en klart defi-neret opgave.- Kirken er en bevægelse, der skal løse den opgave at forkynde evan-geliet og få det til at slå rod blandt danskerne, og det er i princippet ikke langt fra det, en virksomhed gør. For når man leder en bevægelse, så leder man noget, som er formåls-bestemt og ikke bare økonomisk

Lars Kolind:

Et menneskesyn båret af ydmyghed og respekt for den enkeltes unikhed er en stor fordel i videnssamfundet, mener erhvervsmanden Lars Kolind, som er hovedtaler ved en kirkelig

funderet erhvervslederkonference i næste måned

er en fantastisk fordel

Foto: Svend Løbner, KPresse


Ny spændende bog af Tom Holladay - præst med an-svar for undervisning i megakirken Saddleback Church.

Bogen er opbygget efter model af Rick Warrens bestseller “Det målrettede Liv”.

Gennem 40 letlæste kapitler fører bogen dig på en berigende rejse som vil forvandle dine relationer til

Gud og til mennesker - også de vanskelige!

Læs mere og bestil bogen på www.purposedriven.dk

NY BOG !af Tom Holladay Saddleback Church

336 sider med indsigt og praktisk under visning i relationer.

Denne bog kan forandre dit syn på relationer!

Kun 210 kr. incl. forsendelse ved bestilling inden 1.3.2011 normalprisen 245 kr. + porto 45 kr.

INTRO-PRIS

kun 210 kr.

incl. forsendelse

indtil 1.3.2011

bestemt. Man tager et meget bredere syn til de forskellige interessenter omkring virksomheden: kunderne, brugerne, leverandører, samarbejds-partnere og medarbejdere. - Det er den form for ledelse, vi ser komme frem - en ledelse, hvor man orkestrerer alle interessenterne til at arbejde sammen om at løse en vigtig samfundsopgave. - Derfor er der brug for ledere, som har holdninger og værdier, og der-for er det en fantastisk baggrund, at folk allerede ved, at man har et kristent livssyn. Det betyder ikke, at jeg ikke vil tjene penge, men det betyder, at jeg drives af et værdisæt og en ordentlighed, som gør, at det er troværdigt, når jeg gerne vil lave noget om til en bevægelse, beskriver han.

Respekterer Vorherres skabelseNår Lars Kolind skal redegøre for sit menneskesyn - hvad han tænker om sine medarbejdere - så trækker han en direkte linje til Første Mosebogs beretning om skabelsen.- Jeg opfatter hver eneste medarbej-der som et unikt menneske, og jeg møder det menneske med respekt. Man skal anerkende, at det menne-ske har sine egne mål, og at lederens opgave derfor er at skabe rammerne for, at det enkelte menneske kan udnytte sine kompetencer og udvikle sig i den retning, vedkommende gerne vil. Det kan selvfølgelig være i en sådan retning, at det slet ikke passer i virksomheden, og så må man aftale, at det ikke går, men i de fle-

ste tilfælde kan det faktisk forenes med virksomheden. - Og den grundlæggende antagelse, den bygger faktisk på respekten for skaberværket, og ikke troen på, at jeg som leder ved bedre, og at jeg kan presse alle ind i den samme ska-belon. Vorherre har lige gjort noget, som jeg skal have respekt for. Så for mig er der en sammenhæng mellem mit livssyn i almindelighed, og de antagelser jeg gør om medarbejderne, forklarer han.

Vigtigt at være ydmygI forbindelse med sit menneskesyn – og i forbindelse med medarbejder-nes evne til innovation - fremhæver Kolind ydmyghed som en vigtig egenskab.- Hvis man er ydmyg, giver man det enkelte menneske rum til at udfolde sig. Det er præcis det, vi har brug for til innovation. Så isolerer man ikke folk, men bringer folk sammen og danner et fællesskab. Så har man en retning, som engagerer folk i hjertet, og det er nødvendigt, hvis man vil have innovation. Der er meget få, der har innoveret noget for at tjene penge. Alle har innoveret for at løse en vigtig samfundsopgave. - Alle de ting passer som fod i hose, og derfor mener jeg, at hvis man begynder med det menneskesyn, så har man en fantastisk konkurrence-fordel i videnssamfundet, og det skal vi bare udnytte, konkluderer han.

Svend LøbnerJens [email protected]

Lars Kolind• Født 1947, er uddannet som matematiker og statistiker (cand.scient.) fra

Aarhus Universitet. • Har en HD i organisation og har været lektor i planlægningsteori og drifts-

økonomi på Københavns Universitet. • Har siden 2000 været adjungeret professor ved Aarhus Universitet/Han-

delshøjskolen i Aarhus. Arbejder sammen med The Wharton School ved University of Pennsylvania, der står som udgiver af Kolinds seneste bog, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy.

• Var managementkonsulent i ni år, underdirektør ved Forskningscenter Risø, finansdirektør og viceadministrerende direktør i Radiometer. Kom i 1988 til Oticon (William Demant Holding) som koncernchef. Her vendte han den skrantende virksomhed til det, der nu er en af verdens førende leverandører af høreapparater.

• Blev verdenskendt for spaghettiorganisationen, der fortsat indgår i un-dervisningen ved universiteter og handelshøjskoler over hele verden.

• Har siden 1998 været medlem af og formand for en række bestyrelser i Danmark og i udlandet.

• Bor sammen med sin kone, Vibeke Riemer, på skovejendommen Løndal mellem Silkeborg og Horsens. Parret har fire børn. Privat interesserer han sig for natur, fiskeri, musik, kunst og samfundsforhold, ikke mindst i ud-viklingslande.

• Formand for den fond der står bag spejderarbejdet WOSM – World Orga-nization of the Scout Movement.

”En nutidig karismatik der skaber en vindende kultur, gør søgere til disciple

og hjælper os til at lede voksende kirker!”

Alt tyder på, at pinsekristendommen har fremtiden for sig – både nationalt og internationalt.

• Mission uden åndelighed fører til aktivisme. • Åndelighed uden mission fører til sekterisme. • Åndelighed med mission fører til Guds Riges vækst.

Pinsekirkernes lederkonference 11.-12. marts 2011 i Mariager

Læs mere på frikirkeleder.dk

nutidig karismatik


Muslimske fundamentalister vil være sikre vindere, hvis der bliver holdt et demokratisk valg i et nordafrikansk land. Derefter vil de hurtigt vedtage love, som forhindrer yderlige-re valg. Og da det vil være ret meningsløst og hyklerisk for Vesten først at insistere på de-mokratiske valg og derefter forkaste resulta-tet, er der kun én ting at gøre for bekymrede kristne i Vesten: At bede

Mange mennesker har fulgt nyheder-nes rapporter fra Tunesien, Egypten og andre lande i Nordafrika og Mel-lemøsten - og mange har spekuleret på, hvad der begyndte dette plud-selige uventede fremstød for frihed. Hvad bliver det sandsynlige resultat af det? Vil det føre til mere frihed? Frihed for hvem? Den muslimske befolkning? Eller for de kristne?Når politi og militær i Libyen kan finde på at åbne ild med tunge ma-skingeværer og endda antiluftskyt-skanoner direkte ind skarer af frede-lige demonstranter, er det klart, at nogle regimer ikke bare vil lade sig rulle over og vælte, som det skete i Tunesien og i Egypten.

Selvafbrænding tændte protestbåletDet første styre, som bukkede under, var i Tunesien. Vanskelighederne for den tunesiske regering så ud til at være en pludselig begivenhed, der fulgte et ungt menneskes diskussion med politiet, da han var blevet ar-bejdsløs og begyndte en lille forret-ning med at sælge frugt på gaderne fra en trillebør. Han blev arresteret og slået af en kvindelig politibetjent – en dybt krænkende handling i denne kultur.

Han protesterede ved at sætte ild til sig selv og døde efterfølgende nogle dage senere. Dette førte til, at hundredtusinder protesterede som støtte til dette unge menneske, der døde, og imod korruptionen i politi-styrken og det regerende parti.

Har kogt under overfladenDet, som sker lige nu, er en manifes-tation af, hvad der har kogt under overfladen i mange år. Store dele af befolkningerne rejser sig som følge af korrupte og undertrykkende regimer, der delvis er skyld i den meget høje arbejdsløshed. Mange af de unge arbejdsløse har tilsynelad-ende ikke noget at miste ved deres handlinger - bortset fra deres liv, som, de mener, er værd at ofre for frihedens større sag.

Udvisninger i MarokkoDenne begivenhed fulgte ekstraor-dinære hændelser i Marokko, hvor over 140 udlændinge – hovedsageligt kristne, der levede i landet – i løbet af det sidste år var blevet arresteret og udvist af landet. Anklagen lød på, at de var en terroristtrussel mod kongeriget. Der blev ikke ført en retfærdig pro-ces, og de fleste fik ikke engang lov til at samle deres personlige ejendele – bærbare computere, tøj og kon-tanter; intet blev tilladt. De fleste af disse personer havde boet i Marokko

KOMMENTAR

Nordafrika og Mellemøsten i krise

U D S Y N

Fotos: e-billeder


i flere end 10 år, nogle af dem endog i så lang tid som 30 år. Det var deres hjem. Den eneste fælles faktor var, at de alle var ikke-muslimer.

Fra anbefaling til deportationI et tilfælde blev hele staben på 40 medarbejdere, som drev et børne-hjem – de fleste var plejeforældre i mindre huse – arresteret og sat på busser til grænsen til øjeblikkelig deportation. De fik ikke lov til at få en tid sammen med børnene, som de blev tvunget til at forlade. Der blev heller ikke gjort noget forsøg på at berolige de mange grædende børn, som om de ikke havde den mindste betydning. Børnehjemmet var blevet etableret for mange år siden på regeringens opfordring og var kraftigt anbefalet af myndighederne, indtil denne ak-tion fandt sted.Under de protester, der fulgte depor-tationerne, beskyldte embedsmæn-dene derefter alle disse personer, der officielt boede i Marokko, for at hverve proselytter. En dybtgående undersøgelse foretaget af advokater for de udviste konkluderede, at dette kun var en mulighed i ét eneste tilfælde. Alle henvendelser til de marokkanske myndigheder har ikke medført noget svar undtagen en information om, at der findes en liste med yderligere 725 personer, som står over for ud-visning.

Kristne opfattes som trusselEn advokat fra USA opdagede, at der ved en international, islamisk konfe-rence sidste år kom en henvendelse fra en egyptisk sikkerhedsekspert, som insisterede på, at de kristne var en alvorlig trussel mod de islamiske samfund i hele den muslimske ver-den. Dette skyldtes delvis den kends-gerning, at kirker med nationale kristne – mange af dem omvendte fra islam – vokser. Det antages for eksempel, at der er over 100.000 kristne i Algeriet (regeringen sætter tallet til 180.000), og de har kun få rettigheder til at praktisere deres tro, og bibeldistribution er meget vanskelig.Det er næsten umuligt at købe en bibel i hele Nordafrika. Tilværelsen er lidt lettere for kristne i Mellem-østen, særligt omkring Den Persiske Golf med Saudi Arabien som en undtagelse. Et stort antal udenland-ske kristne bor og arbejder i lande

som De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Kuwait, hvor der er store kirker og få restriktioner. Den inter-nationale bibelorganisation The Uni-ted Bible Societies har tilladelse til at importere og sælge bibler næsten uden begrænsninger. Det er en lille smule mere vanskeligt i lande som Qatar og Yemen.

Ældgamle kristne samfund truesI Irak var der før Saddam Husseins fald flere end en million kristne. Men efter Hussein-styret blev styrtet, blev de kristne truet på livet, og tusinder blev massakrerede af isla-miske fundamentalister. USA beskyt-ter ikke de kristne på samme måde, som Saddam Hussein gjorde – derfor har de fleste kristne forladt landet. Således er der omkring fire millioner irakere i Jordan, Syrien, Libanon og Golf-landene. For kun et par år siden var halvdelen af Libanons befolkning kristne. I dag er det færre end hver fjerde. I Syrien er omkring hver femte indbygger kristen, og i Egypten er det omkring hver tiende indbygger, som er krist-ne. Disse lande rummer ældgamle, kristne samfund, som alle er under et stort pres fra nogle få islamiske fundamentalister.

Regimer frygter uddannelseDet er den generelle undertrykkelse, som mærkes gennem sådanne ek-sempler, der har sat fokus på ting, der giver anledning til utilfredshed. Arbejdsløsheden blandt folk i alderen fra 18–35 år beregnes til at være over 50 procent, og nogle mener, den er endnu højere. Antallet af analfa-beter i Marokko er meget højt blandt kvinder – måske over 70 procent - selv om det er lavere blandt mænd. Der er en bevidst politik, som går ud på på at holde folket i uvidenhed for at opretholde lydighed mod de korrupte herskere, der har samlet sig milliarder af amerikanske dollars på befolkningens bekostning. Den kendsgerning, at Tunesien var det første land til at falde, er ikke overraskende, eftersom korruptionen hos regenten og hans familie er vel-kendt. Uddannelsesniveauet for både mænd og kvinder i Tunesien er me-get højt – med en arbejdsløshed lige så høj som i Marokko. Uddannelse er noget af det, som korrupte regenter frygter mest, fordi folk begynder at stille spørgsmål og kræve svar og forandringer.

Sikker valgsejr til fundamentalisterHvad bliver udfaldet? På nuværende tidspunkt er det umuligt at sige. Det afhænger af, hvad de rige lande med fundamentalistiske regimer som Saudi Arabien og Iran gør. Hvis de finansierer og støtter nogen af de muslimske fundamentalistiske par-tier, kan det blive meget grimt. Hvis der bliver afholdt frie og retfær-dige valg i noget land i Nordafrika, er fundamentalisterne sikre på at vinde. Derefter vil der opstå en si-tuation, hvor der vil blive vedtaget love, som forhindrer yderligere valg. Mellemøsten har været igennem det før i Iran efter shahens fald. Det er ret meningsløst for Vesten at insiste-re på demokratiske valg og derefter forkaste resultatet. Det er toppunk-tet af hykleri.

Bed!Hvad kan vi gøre? Bede om fred og om, at der må rejse sig ledere, som har et ægte hjerte for deres lande. Bede om, at en håbets ånd må fylde folket, og at de vil søge forsoning og begynde at elske deres lande. Hvis dette ikke sker, kan vi forvente en ny bølge af indvandrere til Europa, denne gang fra landene i Nordafrika og Mellemøsten. Og så må vi aldrig glemme, hvad der er islams helt åbenlyse mål. Dette har ikke ændret sig siden Tariq (ara-bisk hærleder, red.) med sværdet i hånd missionerede hele vejen fra Mellemøsten hen over Nordafrika til Marokko.Tingene ser frygtelige ud for kirken I det område, hvor det hele begyndte: Mellemøsten. Og som den store nordafrikanske kirkeleder Tertullian (cirka 160-225 e.kr.) sagde: Martyrernes blod er kirkens såsæd.Mange kristne udover hele denne region er helt med på, at de kan komme til at give deres liv i bytte for en himmelsk bolig.

Artiklen er skrevet af en kristen aka-demiker, som de seneste 27 år har boet i Mellemøsten og i Nordafrika. Af sikkerhedshensyn har vedkommende ønsket at være anonym, men perso-nens identitet er redaktionen bekendt.

Dansk oversættelse: Britta Linde


Jens GravenNielsen

SørenKokkenborg

Per Bovien Christensen

Jernbanegade 37 · DK-6870 Ølgod · Tlf.: 7524 4600www.advopartner.dk · e-mail: [email protected]

Kontortid: 8.00-16.00

ThomasHarder

Advokatselskab med møderet for højesteret

Graven Nielsen 2x80 - 05 06/06/08 11:03 Side 1

”Afstand er ingen hindring for god advokathjælp”

I 1999 blev den indiske præst P. P. Job overfaldet af ekstremistiske hinduer, som ikke brød sig om hans kristne arbejde og indflydelse. Han kom dog ikke alvorligt til skade ved angrebet. I stedet prø-vede ekstremisterne at ramme ham gennem hans søn, den 21-årige Michael, som de påkørte med en bil og derved slog ihjel.P. P. Job har siden 1963 prædiket i flere end 125 lande; han har skrevet flere bøger, som er solgt i

millioner af eksem-plarer, og han har stiftet Indiens største kristne forlag, Sabina Printing Press, som hvert år trykker flere end tre millioner bø-ger på til sammen 37 forskellige sprog.De ekstremistiske hinduers drab af hans søn stoppede dog ikke P. P. Job. Tværtimod. Ved sin søns begravelse sagde Job blandt andet:- At miste min søn er som at få min højre arm skåret af. Men jeg vil stadig tjene Gud med min venstre arm.

Et hjem for martyrdøtreI 2001, kun to år efter mordet på Michael, åbnede P. P. Job et børnehjem for døtre af forfulgte og myrdede kristne. Hjemmet, som ligger i den sydlige del af Indien i delstaten Tamil Nadu, fik navnet Michael Job Center. Til at begynde med boede der 31 piger på børne-hjemmet, men i løbet af få år blev hjemmet udvi-det med skole, sportsanlæg, kirke, universitet og plads til endnu flere børn. I dag bor der flere end 540 piger i alderen tre-23 år på hjemmet, og mange flere fra hele Indien står på venteliste. Dertil kommer flere end 700 piger, som i øjeblikket studerer ved universitetet på Michael Job Center – et universitet, der er tilknyttet Tamil Nadu Tea-chers Education University og Bharathiar University og har sin akkreditering derfra.

Drastisk vækst i 2008Antallet af piger voksede drastisk i 2008, da mili-tante hinduer dræbte dusinvis af kristne i delsta-ten Orissa og tvang omkring 24.000 kristne til at flygte ind i junglen. I kølvandet på dette ankom 200 nye piger til Michael Job Center.- Vi ønsker at tage os af piger, hvis forældre er ble-vet slået ihjel for deres kristne tro, eller som bliver

udsat for forfølgelser. Vi vil opdrage pigerne i den kristne tro og uddanne dem, så de kan forlade os med en universitetsuddannelse i den ene hånd og en teologisk uddannelse i den anden hånd, lyder det fra centeret.- Vores drøm er, at mange af disse piger vil vende tilbage til deres hjemegne og begynde at sprede budskabet om troen på Jesus, så de på den måde kan ære deres forældre. I enkelte tilfælde tager børnehjemmet dog også imod piger, som ikke kommer fra en familie, der er udsat for forfølgelser.Centerets mål er at få plads til 1.000 piger – eller døtre, som P. P. Job kalder dem.

Piger er uønskedeMichael Job Center har ingen drenge boende - kun piger. Og det er der en meget enkel årsag til.- I Indien er piger uønskede. Hvert år udføres der fem millioner aborter på hospitaler rundt om i Indien alene af den årsag, at barnet er en pige. Sidste år blev 25.000 gifte kvinder overhældt med petroleum og brændt levende, fordi de ikke havde betalt tilstrækkeligt i medgift. Hver dag meldes 1.200 piger savnede. Dertil kommer utallige til-fælde af vold og misbrug mod piger i pigernes egne hjem, siger P. P. Job til Charisma Magazine og fort-sætter:- Når en dreng bliver født, er der dans og fest. Men når en pige kommer til verden, er det som en be-gravelse. Alle græder og skriger.

Vi kan ikke bare sidde og grædeDet var først i forbindelse med Michaels død, at P. P. Job for alvor blev opmærksom på de indiske pigers vilkår. Han oplevede, at Gud gav ham en særlig opgave, og at Gud lovede at give ham mange døtre i stedet for den søn, han havde mistet.I 2007 blev det så til mange døtre i stedet for de to sønner, han havde mistet. For i 2007 blev P. P. Jobs anden søn, John, også dræbt. Han var flyttet til Dubai, hvor han havde oprettet et it-firma som skalkeskjul for et kristent undergrundstrykkeri. Trykkeriet sendte bibler til Saudi-Arabien, Yemen og andre lande, som officielt er lukkede for kristen mission – og ifølge P. P. Job skulle tusinder være blevet kristne som følge af dette. Derfor dræbte radikale muslimer John – hvilket blot forstærkede P. P. Jobs ønske om at gøre noget for døtrene af

U D S Y N

Mistede to sønner, men fik hundreder af døtreDa den indiske præst P. P. Jobs søn Michael i 1999 blev dræbt af militante hinduer, blev det begyndelsen på et center for døtre af forfulgte kristne og martyrer – et center med børne-hjem, skole, kirke og universitet. Og da P. P. Jobs anden søn, John, i 2007 blev dræbt af eks-tremistiske muslimer, fik det blot P. P. Job til at give sig selv endnu mere for Indiens døtre

P. P. Job med sønnerneFotos: drjobsmission.org


Indiens forfulgte kristne.- Vi kan ikke bare sidde og græde, siger han til Charisma Magazine.- Når de er borte, så er de borte. De kommer ikke tilbage. Så jeg tænker, at Gud har givet mig en anledning til at overgive mig fuldt og helt til disse piger. Derfor har jeg sagt til Gud, at hvis han gi-ver mig chancen for det, så vil jeg adoptere 1.000 piger.

Lå mellem mors og fars ligEn af pigerne på centeret hedder Lois, opkaldt

Kristenforfølgelse i Indien i dag• På missionsorganisationen Åbne

Døres top-50-liste over lande med forfølgelser af kristne ligger Indien som nummer 32.

• Forfølgelsen kommer oftest fra militante og ekstremistiske hinduer

• Læs mere om P. P. Jobs arbejde blandt forfulgte kristne på drjobsmission.org

• Læs Charisma Magazines artikel om P. P. Job på charismamag.com - søg efter Saving India

• Se video af forfølgelser af kristne: kortlink.dk/8pwa kortlink.dk/8pwb kortlink.dk/8pwc

efter en mormor fra Det Nye Testamente. Hun blev fundet mellem liget af sin mor og far, efter eks-tremistiske hinduer havde myrdet hendes forældre og andre kristne. En lokal præst bragte pigen til Michael Job Center, men til at begynde med ville hun ikke tale.- Hun var bange. Hun havde set drabene og de døde kroppe. Men da en ældre volontør fra Norge besøgte os, bad jeg hende om at dele værelse med Lois, og hun fik den lille pige til at smile og tale ved at vise hende billedbøger med historier om Jesus, fortæller P. P. Job til Charisma Magazine og fortsætter:- Hun viste Lois billederne, fotografierne og bø-gerne – side for side, mens hun fortalte historierne om Jesus. Og en dag sagde Lois: Mama, den mand på billedet kom til mit hjem, da mine forældre var blevet dræbt, og han sagde til mig: ’Du skal ikke græde, Lois. Jeg vil føre dig til et godt sted, hvor du vil få god mad, god hvile og en god uddannelse’.- Det sted er mit Michael Job Center.


Når en dreng bliver født, er der dans og fest. Men når en pige kommer til verden, er det som en begravelse. Alle græder og skrigerP. P. Job

BEFRIELSESCAMP I NYK¯BING FALSTER Seminar om d¾monuddrivelse * Undervisning, tr¾ning & forb¿nSted: Engboulevarden 28A, Nyk¿bing F

Underviser: Henrik Csizmadia, forfatter til bogen ÒBefri FangerÓBefrielsesteam medvirker

Fredag d. 18. marts kl. 15.00 & kl. 19.00L¿rdag d. 19. marts kl. 10.30, kl. 15.00 & kl. 19.00

* Befrielse fra d¾moner er normal kristendom* Synd og d¾moner* Kan en kristen have d¾moner?* Hvorfor uddrive d¾moner?* Jesu sejr over Satan - vores sejr* Fjernelse af d¾moners legale rettigheder* Vore vŒben mod d¾moner*

Kursusafgift: Kr. 150,00 ved betaling inden d. 16. marts - Herefter og ved d¿ren: Kr. 170,00Indbetaling pŒ: Reg. nr. 4784 ktnr. 4784086291 (Husk navn/adresse/tlf.nr)Tilmelding pŒ: [email protected]

Arrang¿r: Befri Fanger/Bibel & Missionscentret, Thisted, 97912160, www.bibelmc.dk

onsdag den 16. februar 2011


Ruth Lee is one of the many volunteers giving their time to an integration project called Drop in Center at Café Cadeau on Frederiksberg. She is a 25 year old single girl from Taiwan. - I was born into a Christian family, which is not very common in Taiwan, where less than five per-cent of the population is Christian. As a teenager I accepted Jesus as my Lord, she tells. - The first time I heard about the Drop in Center at Café Cadeau I got curious and thought I might be able to learn something, and therefore I would like to get involved.

Wants to bridge heartsRuth Lee’s Chinese name is ChiaYing Lee. The name Ruth was given to her by some Christian Americans - friends of her family. In 2007 she left Taiwan to go to Finland as an exchange student. After finishing her bachelor she continued by taking a master’s degree in digital culture and is currently writing her thesis in Denmark. She is expecting to graduate this spring.In Taiwan she was involved in different ministries, which she had to leave behind when she decided to go abroad to study. It therefore was quite natural for her to engage in ministry in her new home coun-tries. - In Finland I started a Bible study group and in Denmark I’m serving in the Chinese Church in Co-penhagen. I’m also one of the organizers of a recent-ly started integration project called Heart Bridge. The purpose of this work is to link Danish and Chi-nese youth together through cultural exchange.

A passionate personRuth Lee is a passionate and innovative person, who believes it is important to tell the gospel to people she meets on her way.

- I often invite friends to church, because if any-body wants to know me, they will also have to know my faith. That’s me, that’s my lifestyle, she says.- In Denmark and Finland many see faith as a pri-vate matter, and many Christians don’t know how to invite their friends to church, even if they would love to. As a foreigner it is sometimes easier to bring it up since people are curious about the foreign cul-ture just as I am curious about theirs, she smiles.Ruth observes that for the Scandinavians, life is qui-te comfortable and people don’t always see a need for God – and not necessarily the Christian God. - If people are searching spiritually, they are often looking for answers in the Eastern religions, she notes.

Still a Christian countryRuth’s dream in general is to see more souls won for Christ. - My wish for the Chinese living in Denmark is that as many as possible may find the hope and joy of the Christian life, and bring it to China. After all, Denmark is still a Christian country, she states.What the future holds, Ruth doesn’t know. Her visa expires in June 2011. - I would like to stay in Denmark, but unless I find a job here, I will most probably go back to Taiwan.

A passionate girl from TaiwanAt least until summer 25 years old Ruth Lee is in Denmark where she’s writing her thesis expecting to graduate this spring. She’s working as a volunteer in a Drop in Center at Café Cadeau on Frederiksberg and her biggest dream is to see more people won for Christ

M I G R A N T C H U R C H E S

• An integration project where bridges are made between Danes and foreigners

• A nonprofit café where the surplus is given to charity such as projects in the third world

• Free counseling in visa, law, economy, education, work and the possibility to get an individual action plan

• Social activities• Thematic and cultural events• Meeting place for international students

and au pairs

FAKTA Drop in Center in Café Cadeau:

Maria Josefin Nina [email protected]

Foto: KIT


M I G R A N T C H U R C H E S

Unlike popular thinking, HIV is no longer a virus you die from but can live with. Today, according to the Serum Institute, over 5.000 people in Denmark are diagnosed as being HIV positive and around 300 new cases are reported annually. Among those who are living with the virus, one third are homo-sexuals, another third are heterosexuals and last but not least third are ethnic minorities.Though there is still no cure for this mainly sex-ually transmitted disease, due to the advance in treatment, early detection can prolong a person’s life with ARV (Anti Retroviral Drugs). For example, if a person is diagnosed of being HIV positive at age 20, they can well live until age 60 under right prescription and treatment and in fact die a normal death and not necessarily because of AIDS (Ac-quired Immune Deficiency Syndrome) often caused by HIV. A person living with the virus can live a normal life, keep a job, have children, and have a normal diet and pretty much live a regular life.

HIV can’t walk, swim or flyIf this is the case, why then are people still being tested so late, especially the ethnic minorities, and shun even discussing the topic? The twin obstacles we face today are lack of knowledge and stigma. There is still a generally lack of knowledge concer-

ning the virus. For example, HIV cannot walk, swim or fly. It ne-eds to be transported from one person to another via sexual fluids, blood or mother to child infec-tion. These are the three main ways in which you get infected. Then people stigmatise HIV and at-tach a taboo to it as being promiscuous. Especially in religious circles, Sexually Transmitted Infections (STI) is not a common topic to discuss about. Yet whether we like it or not, every person is at some point going to or coming from having sex! The question we truly have to ask ourselves is: Have we equipped them equally with knowledge of STI as we have with our religious and moral guidelines?

1.000 are still gone undetectedThe Serum Institute believes that there are pro-bably additional 1.000 or more HIV positive cases in Denmark that are still gone undetected. Since statically speaking the ethnic minorities are in that category as well, we have launched the Ethnic Checkpoint in Cross-Over, AIDS Foundation’s ethnic branch. Basically this is that an ethnic person can get a free, anonymous HIV test with results pro-vided within 20 minutes administered by trained professional counsellors in Danish, English, Turkish or French. Furthermore, Cross-Over also provides a Flying Nurses offer meaning we can go to an individual’s location of choice to administer the test should they prefer so. Now that is what I call service!

Get a free HIV check

AIDS Foundation’s ethnic branch, Cross-Over, now offers Ethnic Checkpoint which basically is that an ethnic person can get a free, anonymous HIV test with results provided within 20 minutes administered by trained professional counsellors in Danish, English, Turkish or French

Get checked in Café CadeauEthnic Checkpoint is also now offered the last Tuesdays of the month in Copenhagen Main Train Station (12:00 to 18:00) plus every Thursday (except the last Thursday of the month) in Café Cadeau from 16:00 to 18:00. In Café Cadeau, we soon plan to have a doctor to also help with Blood Sugar, BMI, HIV and even Syphilis tests. Anyone interested in a free, anonymous, HIV and/or Syphilis test can simply call 3631 0808 for an appointment between 12:00 and 14:00 daily or simply walk in to our office Tuesdays from 16:00 to 18:00 for a walk in Checkpoint test. Finally, the aim behind Ethnic Checkpoint is to safe lives. Many ethnic minorities are tested far too late and could have avoided so many problems in life let alone spread the virus if only they had known their HIV status early. For a talk in your church about Ethnic Checkpoint in Danish, Eng-lish, Turkish or French, call 3631 0404 or e-mail [email protected].

COMMENTARY

Ravi ChandranCounsellor, AIDS Foundation’s ethnic branch, Cross-Over and senior pastor of International Christian Community in Copenhagen which is a member of [email protected]

Foto: KIT


Kæmper du med misbrug, har du ønske om professionel kristen behandling

KONTAKT:

Kristrupvej 33, 8960 Randers SØ Tlf. 86 43 14 15 [email protected] www.shalom.dk

BøgerKærlighed & krig- at finde vej i ægteskabet

Stasi og John Eldredge er kendt for bø-gerne om det maskuline og det femi-nine hjerte. Kærlighed & krig er parrets ærlige fortælling om deres ægteskab, hvor de taler åbent om deres erfarin-ger og følelser samt giver væsentlige pointer og brugbare redskaber videre til læserne. Pointer og redskaber, som er født ud af prøvelser og udfordringer i deres eget samliv.Eldredges anerkender, at ægteskabet til tider kan være endog meget van-skeligt, men med bogen vil de vise, at det nytter at kæmpe for kærligheden og lykken i et parforhold. Bogen inde-holder blandt andet kapitler med over skrifter som Kunsten at skændes, Ryg mod ryg, Kapitlet om sex, At lære at elske og Den perfekte storm.• ProRex• 276 sider• 249,95 kroner

JLDenne bog er tænkt som en introduktion til den kristne tro og består af en brevdialog mellem forfatteren og den yngre Jonathan. Bogen er skrevet af Louis Jen-sen, mangeårigt medlem af Pinsekirken i Vejle, og i bogen berører han tre hovedemner: 1. Skaberværket om Guds skjulte tilstedeværelse i alt liv. 2. Gudsriget som svar på menneskets behov og afmagt. 3. Personlige indlæg, der handler om Guds omsorg for og tilstedeværelse i menneskelivet.• Charis• 218 sider• 198 kroner

JL

Med en indtrængenhed, der ønsker at vække en sovende kirke, som sidder fast i middelmådig-hedens bekvemmelighed, går Crazy kærlighed lige til sagens kerne og får læseren til at længes efter mere af en lidenskabeligt elskende Jesus, som tilbyder radikalt liv til alle.Forfatteren, Francis Chan, fik selv et gennem-brud i sit liv som kristen, da han for første gang oplevede, at Gud ønskede et lidenskabeligt kær-lighedsforhold til ham. Den erfaring har Chan videreformidlet til sin kirke, som nu bruger en stor del af sine ressourcer på at række ud til mennesker i social nød.Chan vil have, at man tager Bibelen alvorligt – kristentro er ikke en leg eller en kulturel etiket, man kan klistre på sig selv. Det er liv og død. I bogen giver Chan således en indgående beskri-velse af lunkne kristne, som stræber efter et liv, der er kendetegnet af kontrol, tryghed og fra-

vær af lidelse – og i stærk kontrast hertil præ-senterer han beretninger fra det vir-kelig liv om troende, som har givet alt – tid, penge, helbred og endog deres eget liv – for at leve i lydighed mod det kald, som Gud har givet dem.• Scandinavia• 166 sider• 199 kroner

JL

Crazy kærlighed- overvældet af en Gud, der aldrig giver op

I denne bog tager forfatteren, Torben Søndergaard, som er manden bag organisationen OplevJesus.dk, fat i fri-kirkernes institutionelle liv – traditioner, kultur og liturgi - som han mener i man-ge tilfælde kvæler eller har kvalt meget af hensigten med det at være kirke. Man kan være en del af en kirke i årevis uden at blive en sand efterfølger af Jesus, og det oplever Søndergaard som alarmerende. Derfor kalder han frikirkeligheden i Danmark til en refor-mation, hvor man søger tilbage til Ny Testamentes skabelon for kristen-liv, idet han mener, at meget af det, man finder i kirkerne i dag, bygger på Det Gamle Testamente.• Mission Produktion• 266 sider• 199 kroner

JL

Den sidste reformation

Breve til Jonathan

Ikast kristne AntikvariatBrugte kristne bøger sælges.

Tlf. 9725 2077

www.bogsvend.dk


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Børnehjem mangler 70.000 kroner

Baptisternes Børne? og Ungdomsforbund (BBU) og børnehjemmet Emmanuel i Honduras mangler 70.000 kroner til at bygge et såkaldt community center (illustration). Formålet med centeret er at hjælpe de unge på Emmanuel til at forberede sig på at forlade børnehjemmet og overleve i et fattigt samfund. Efter en beskyttet opvækst bag Emmanuels mure sammen med 450 andre børn, kan det nemlig være et kulturchok at komme ud i det honduranske samfund. Bare det at tage bussen og handle ind kan være en udfordring – for ikke at tale om at finde et job i et land med en arbejdsløshed på 40 procent. Risikoen for at ende på gaden og tjene penge ved for eksempel at prostituere sig er stor. Centeret skal endvidere være med til at skabe bro mellem lokalsam-fundet og børnehjemmet, som indtil nu kun har haft minimal kontakt med hinanden. Idéen er, at unge fra begge steder skal få konkrete red-skaber til en god og tryg fremtid gennem workshops og undervisning.Projektet har modtaget 500.000 kroner fra Dansk Ungdoms Fællesråd til aktiviteter i centeret, men mangler altså 70.000 kroner til at bygge selve centeret.

JL

TILMELDING INDEN D. 25 MARTS PÅ

www.LEADtheWAY.dk

PRIS FOR HELE DAGENINkL. FORPLEjNING & FESTMIDDAG

1900 kr. + momsVærdiskabende bestyrelse

v. Åge DragstedLedelse & coaching

v. Flemming Rosenaa DufkeBranding

v. Henrik ChristensenEtik i erhvervet som leder

v. Jes Jessen

MASTERCLASSES

LARS KOLINDHOVEDTALER

Det nye erhvervsledernetværk LEAD indbyder til konference for

danske erhvervsledere den 14. april 2011 i Fredericia.

Målet for denne konference er at stille skarpt på ledelsesmetoder,

hvor den praktiske hverdag kombi-neres med åndelige principper for

at lede mennesker, tage beslutninger og have økonomisk ansvar.

Onsdag den 9. februar fyldte Finn Christensen 70 år. Finn Christensen er vokset op i en familie, hvor fade-ren var præst i Apostolsk Kirke i Næstved. Finn er op-rindelig uddannet tømrer, men i 1978 blev han præst i Apostolsk Kirke i Nykøbing Mors og Viborg. Efter at have boet på Mors i seks år flyttede familien Christensen til Vendsyssel, hvor Finn stod i spidsen for Apostolsk kirke i Hjørring og Brønderslev, inden fami-lien i 1988 blev aktiv i en nystartet Apostolsk Kirke i Middelfart, som i dag hedder Teglgårdskirken.Mange vil kende Finn Christensens store engagement i sang og musik. Enten fra prædikestolen, hvor han akkompagneret af guitar ofte trækker sange frem fra den kristne sangskat. Eller også gennem de kor og sangstævner, som han har været med til at stå for gennem tiderne. Senest har han sammen med en gruppe kristne fra trekantsområdet dannet gruppen De glade musikanter, som tager ud og synger og spiller ved seniorarrangementer.Indtil for to år siden har Finn gennem 10 år været blandt drivkræfterne til Apostolsk Kirkes halvårlige seniorsangstævner. Og de seneste fem-seks år har han med sin muntre stil været med til at præge såvel seniorkurserne på Kolding Internationale Højskole som seniorcaféerne under Apostolsk Kirkes sommerstævner i Kolding.Finn Christensen er et dejligt eksempel på et menneske, som ikke har lænet sig tilbage i sin pensionisttilværelse, men stadig søger anledninger til at sprede glæde og dele det kristne håb om evigheden.domino ønsker hjertelig tillykke!

-mibo

Finn Christensen fyldte 70 år

Privatfoto


Dit navn

K R O N I K

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

Lige siden den ondes første løgne til Adam og Eva er han fortsat med at prøve at ribbe mennesker for deres Gudgivne værdi. Han er nedtryk-keren og bagtaleren; han er iden-titetstyven, der kun kommer for at stjæle og slagte og ødelægge (Johan-nesevangeliet 10:10). Han vil gøre os så jeg-fattige, at det enten presser os ned i passiv resig-nation eller ud i hektisk aktivitet for selv at skabe os et navn. Løgnene om, at - Du er kun, hvad du laver. Du må kun være med i denne liga, hvis du scorer succespoint nok. Image er alt - pisker os af sted og gør os til medbyggere og slavearbejdere på det tragiske projekt Babelstårn: Lad os bygge en by med et tårn, som når op til himlen OG SKABE OS ET NAVN (Første Mosebog 11: 4).

En svedig kærlighedDerfor er der intet vigtigere og skøn-nere end at blive opmærksom på ska-berens og frelserens ord til os: Jeg vil gøre dit navn stort (Første Mosebog 12:2). Det var sådan, Gud sagde til noma-dehøvdingen Abraham i 1800-tallet før Jesus’ fødsel, og jeg tror, det er et koncentreret udtryk for Guds kaldelse og besked til hvert eneste menneske. Han, som bærer vores dy-

beste identitet i sit hjerte hele vort liv, gør alt, hvad han kan, for at gøre os opmærksomme på den. Han nøjedes ikke med flyveblade fra himlen; han kom selv i kød og blod for i øjenhøjde og midt i vores livs vilkår og historie at sige det til os: Du er mit elskede menneske. Hans kærlighed lugter ikke af tryksværte, men af menneskesved. Han ofrede alt for at nå frem til os.Intet er skønnere og forårsager en så dybtgående forvandling i vores liv som at høre Jesus tage vores navn i sin mund og sige det med kærlighed. Da begynder den ondes negative løgnegraffiti på vores hjertes mure at blive renset bort, og i stedet prentes Guds sandhed dybt ind i vores selvbil-lede.

En elskende protestHan, som selv har navnet over alle navne, gør også vores navn stort. Det er i kristushymnen i Filliperbrevet 2:9, at der står: Gud har højt ophøjet ham (Jesus) og skænket ham navnet over alle navne.Det er jo egentlig lidt mærkeligt, for

Jesus er Gud fra evighed til evighed; intet navn har nogensinde været større end hans. Og nu får han det skænket…?? Jeg tror, at det er i sin egenskab af vores frelser, han får det skænket. Som den, der ved sin død for alle har hentet alles navne ind i det område, hvorpå lyset fra hans navn falder. Så han kan dele det, hans navn står for – nemlig frelse – med ethvert menneske.Så han kalder os ved navn og gør

vores navn stort – han genrejser os i den værdi og den funktion, vi er skabt af Gud til at have. Som en el-skende protest og annullering af den ondes formindskelse af vores navne.

Åh, hvor er det godtNu går han rundt til menneskeheden og laver det, der er foreløbigt be-

Et STORT navn

Livsfjenden har hele tiden travlt med at gøre ethvert menneskes navn lille. Heldigvis er skaberen også hvert sekund i gang – med det modsatte: at gøre menneskets navn stort. Han gentager og bekræfter vores værdi som unikke og elskede mennesker

skrevet i skabelsesberetningen, hvor Gud formede alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn… (Første Mosebog 2:19).Åh, hvor er det godt, og hvor træn-ger vores verden til det! Hvor han går, bliver der skaberhave på ny midt i ørkner og ukrudtsfyldte marker og nedtrampede sjæle. Og han møder mennesker for at give dem navn, og det, han kalder mennesker, dét bliver deres navn – deres identitet. Det, han ser i os, er det, vi er. Han tager vores navn i sin mund og gør det stort.

Han skriver navne i hjertetOg så sagde han én ting mere til Abraham: …og du skal være en velsignelse. Du skal være min medar-bejder på at gøre dit medmenneskes navn stort. Vores kaldelse er at se og behandle vores næste – uanset race og temperament, alder og tro – som Jesus ser og behandler os. Han vil skrive andres navne i vores hjerte, så det bliver vores passion at velsigne dem.

Gunni Bjørsted [email protected]

Hans kærlighed lugter ikke af tryksværte, men af menneskesved. Han ofrede alt for at nå frem til osGunni Bjørsted

Foto: Ewa W

alicka


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

Poul [email protected]

L E D E R

NYSYNET.DKBilhandel, billeje, syn af din bil - v/ Sheryl & Niels

Klik og Ring til Jyden – Tlf 50300030 – Middelfart ved E20 Se din kommende bil på vores autolift, før du bestemmer dig

Gå i FRONT – med villighedens sko på dine fødder!Front er Rudehøj Efterskoles tilbud til elever der har afsluttet 9. klasse, og som har lyst til at bruge et år på at �nde ud af, hvem de er i forhold til Gud og andre mennesker. En anderledes 10. klasse, hvor der ikke er prøvefag, men i stedet er fokus på tro, discipelskab, ledertræning og bibelundervisning, Et år, hvor elevernes tro kan blive udfordret i sikre rammer. Et år med solid undervisning i praktisk discipelskab. Et år, hvor eleverne udrustes til at leve et liv med Kristus. Et år med muligheder for at leve sin tro ud i praksis.

Front er en god investering til din videre livsrejse. Du får venskaber du kan bygge videre på. Du får styrket relationen til Gud. Du bliver mere afklaret i dine stærke og svage sider. Alt sammen en vigtig bagage, når du skal til at træ�e nogle afgørende valg for din rejse videre i livet.

Tjek www.rudehoj.dkDu er altid velkommen til en personlig kontakt med henvendelse til kontoret eller forstander Jacob Hørning.

Næste nummer af domino udkommer den 3. april

Den tidlige kirkehistorie fortæller om en episode på den gamle romerske lan-devej Via Appia. Omkring år 60 mødte apostlen Peter den opstandne Jesus i et syn. Det var lykkedes Peter at flygte fra fængslet i Rom, og nu var han fast besluttet på at komme tilbage til vennerne og familien i Jerusalem.

Men så mødte han Jesus.

Det blev et gensyn med mesteren. I et himmelsk klarsyn genkaldte han de mange situationer, hvor Jesus havde mødt ham med sin overstrømmende tilgivelse og genoprettelse. Nu krydsede deres veje igen. Men var de på vej i samme retning?

Quo vadis domine? - Hvor går du hen, Herre? spurgte Peter.

Jeg går til Rom, svarede Jesus.

Så går jeg med dig.

Og så vendte Peter om og fulgtes med Jesus tilbage til Rom – tilbage til fængslet i Forum Romanum. Tilbage til de tusinder af nye kristne i Rom for at inspirere dem til fortsat mission. Få uger senere blev Peter dømt til døden og henrettet. Men hans beretning om sit møde med Jesus på Via Appia havde tændt et nyt håb.

Jesus opsøger os. Også når vi går vores egne veje. Han kommer os ikke i møde med løftede pegefingre eller med dybe rynker i panden. Men han stiller sig gerne ved siden af os. Ofte i tavshed og uden at vi nødvendigvis føler noget særligt. Men vi ved, at det er ham. Så vendes blikket atter mod ham. Og vi ved, at det allerbedste er at være tæt ved ham.

Dette er den kristne tros virkelige trumfkort. Gud er ikke en utilnærmelig Al-lah eller en diffus åndelig energi uden personlighed. Hans navn er Emmanuel – Gud med os. Løft blikket mod Jesus – og bed ham lede dig de næste skridt på troens vej. Hans speciale er at lede dem, der oprigtigt ønsker at gøre Gud vilje. Ikke for ingenting skriver Hebræerbrevets forfatter i kapitel 12:2: Lad os rette blikket mod Jesus, som vores tro skal bygge på fra først til sidst (Bibelen på hverdagsdansk, Scandinavia 2007).

Det er et klogt og vist råd.Sværere er det ikke.

Frans af Assisis (1182-1226) udtrykker alt dette så fint i en af sine bønner: Herre, gør mig til et redskab for din fred: Hvor der er had, lad mig bringe kærlighed, hvor der er krænkelse, tilgivelse,hvor der splittelse, enhed, hvor der er tvivl, trohvor der er vildfarelse, sandhed, hvor der er fortvivlelse, håb, hvor der er bedrøvelse, glæde, hvor der er mørke, lys.

Denne vej går Jesus. Lad os følges med ham.

Quo vadis domine?


K L U M M E

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z cK L U M M E

Så er indskriv-ningen til 2011-12 i gang!


Dato:1-16 jul iT i lmelding er åben!Info: www.g-a-f.dk

T i lmeld dig nu!Vil du gøre en stor forskel i teenageres l iv og samtidig udforske og udvik le dit potent ia le som leder på Danmarks bedste teenagelejr? Så er GAF stedet! GAF er ikke kun 14 dage med over 200 teenagere. GAF er et ledertræning i praksis!

Som GAF-leder får du:- ansvar for din helt egen gruppe af teenagere- masser af socia le, prakt iske og åndel ige udfordr inger- masser af socia le, prakt iske og åndel ige udfordr inger- en særl ig lederweekend og et tæt netværk med andre ledere- 2 act ion-fy ldte uger, der kan forandre dit og andres l iv!

GAF adm.: Mariager Efterskole, Gl. Hobrovej 10B, 9550 MariagerKontakt: Mikala Due, mikaladue@hotmai l .com

I maj og juni

fra 1500 -

2700 pr. uge

Nu da 2010 er ovre, og vi endda allerede er godt igang med det nye år, vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke for alle e-mails, jeg har modtaget i det forgangne år.

Tak til hvem det nu var, der sendte mig mailen om rottelort i limen på kon-volutterne. Takket være dig må jeg nu bruge en våd klud, hver gang jeg skal lukke et brev.Min opsparing er også væk, efter jeg sendte det hele til den syge pige (Penny Brown), som er ved at dø på et hospital - for sjette gang, den stakkels pige.

Nu har jeg ingen penge, men det ændrer sig heldigvis snart, når jeg modtager de 50.000 kroner, som Microsoft har lovet at sende mig for at have deltaget i deres specielle e-mail-programtest, hvor jeg bare skulle indtaste mit bruger-id, mit password og min kode til mit Mastercard.Det beløb er endda vand i forhold til de syv millioner dollars, som bankagen-ten Desmond Ngoyah fra Nigeria vil dele med mig, efter han blev efterladt af en glemt slægtning, der døde i et færdselsuheld.

Jeg behøver heldigvis heller ikke at bekymre mig om min sikkerhed og frem-tid, da venlige, fromme sjæle oplyste mig, at jeg har 363.214 engle, der passer på mig, samt St. Helena, der vil opfylde alle mine ønsker.Jeg har også lært ikke at bruge kræftfremkaldende deodoranter, selvom jeg så lugter af gnu på en varm fugtig dag.

Takket være jer, mine e-mail-kontakter, har jeg lært, at mine bønner kun bliver hørt, hvis jeg videresender min e-mail til mindst syv personer inden for fem minutter.Og så er jeg holdt op med at drikke Coca Cola, fordi I åbnede mine øjne og afslørede, at det kan rense kalk af et toilet.

Tak for de søde emails i 2010 – må jeres computer brænde sammen i 2011!

Nicki [email protected]

Tak for emails!

Illustration: Peter Nielsen

domino marts 2011

Documents

Transcript of domino marts 2011