doc2 opslag 4-5 (Page 1)

24
Polar fronten UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 2/JUNI 2002 LØSSALGSPRIS 25 kr. Dansk grønlandsforskning taber terræn, læs s. 3 og 15 Thule-basen: Da der gik orm i Indlandsisen, s. 8 Dansk grønlandsforskning taber terræn, læs s. 3 og 15 Thule-basen: Da der gik orm i Indlandsisen, s. 8

Transcript of doc2 opslag 4-5 (Page 1)

Page 1: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

Polarfronten

UDG I V E T AF DA N S K P O LA R C E N T E R • N R. 2 / J U N I 2 0 0 2

LØS

SA

LGS

PR

IS 2

5 k

r.

Dansk grønlandsforskning taber terræn, læs s. 3 og 15

Thule-basen: Da der gik orm i Indlandsisen, s. 8

Dansk grønlandsforskning taber terræn, læs s. 3 og 15

Thule-basen: Da der gik orm i Indlandsisen, s. 8

Page 2: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

IndholdGrønlandsforskningen på smalkostDansk grønlandsforskning har oplevet tilbagegang fra 1998 til 2000 . . . . . . . . s. 3

Et varmere klima giver mere sneDe første resultater af den biologiske monitering på Zackenberg Forsknings-station foreligger . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 4

Gul ubåd på togt under isenUbemandet ubåd samler data om ’ocea-nernes kolde hjerte’ i Grønlandshavet . s. 6

Orm i IndlandsisenAmerikanske eksperimenter i Indlands-isen i 1950’erne og 60’erne havde for-bindelse til stort anlagt, militær plan . . s. 8

Lille sten vælter verdensbilledetFundet af bjergarten eklogit i Nordøst-grønland har skabt uorden i det geolo-giske verdensbillede . . . . . . . . . . . . . . . s. 10

Et levende husDer er kommet nyt liv i Knud Rasmus-sens hus i det nordsjællandske . . . . . . s. 11

Man er hvad man spiserKulstof-14-datering og isotopmåling afknogler fra nordbotiden giver overras-kende, ny viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 12

Den glemte minoritetGrønlændernes situation i Danmark er blevet kortlagt og viser, at de fleste trives og føler sig velintegreret . . . . . . s. 14

KommentarSårbare, arktiske forskningsmiljøer . . s. 15

Skarpt skulle det væreEt upåagtet nordbofund fra Østerbyg-den fra 1932 har fået ny betydning . . s. 17

Første rejse mod Camp CenturyDansker deltog i 1951 i de første initia-tiver til amerikansk forskningslejr påIndlandsisen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . s. 24

Dansk Polarcenter er en insti-

tution under Forskningsmini-

steriet og har til opgave at

støtte og koordinere dansk

polarforskning.

Polarfronten udgives af:

Dansk Polarcenter

Strandgade 100H

1401 København K

Tlf.: 32 88 01 00

Fax: 32 88 01 01

E-mail: [email protected]

Internet: www.dpc.dk

Udkommer 4 gange årligt

Oplag: 6000

Deadline for bidrag

til næste nummer:

19. august 2002.

Abonnement er gratis og teg-

nes gennem Dansk Polarcenter.

Redaktionen:

Hanne Petersen

Ansvarshavende redaktør

Poul-Erik Philbert,

redaktør, DJ

Kirsten Caning

Jens Jørgen Kjærgaard, DJ

Irene Seiten, layout, DJ

Henning Thing

Produktion og tryk:

Datagraf Auning AS

Forsidefoto: Henning Thing

Artikler i Polarfronten giver

ikke nødvendigvis udtryk for

Dansk Polarcenters holdning.

Eftertryk er tilladt i uddrag

med kildeangivelse.

Page 3: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

smal

3 • Polarfronten 2 / 02

forsknings problemer skyldes, at de rela-tivt små enheder med grønlandsrelateretforskning har svært ved at klare sig ikonkurrencen om de interne midler påde enkelte institutter og centre.

Antallet af danske forskningsenheder,som udfører grønlandsrelateret forsk-ning, er nemlig fra 1998 til 2000 faldetfra 92 til 60. Samtidig viser tallene, atstørstedelen af midlerne er forsvundetpga. en halvering af de interne midler,som er reduceret fra 66 mio. til 33 mio.,mens den eksterne finansiering kun erfaldet med 7,6%.

Nedskæringerne kombineret med isærdet katastrofale fald i ph.d.-studerendemunder i rapporten ud i følgende over-vejelser:

- Dette rejser spørgsmålet, om det ikkestadig er nødvendigt at øremærke midlertil polarforskning eller at etablere decide-rede polarforskningsprogrammer for blotat opretholde forskningsaktiviteten. Derer intet, der tyder på, at engangsindsat-ser medfører en egenfinansieret viderefø-relse af forskningen på forskningsinstitu-tionerne, specielt ikke på universiteterne.

Der bliver lagt vægt på, at nedskærin-gerne er et resultat af lokale beslutnin-ger og ikke af en bevidst overordnet plan:

- Der er ikke tale om en udvikling, derfølger politisk udtrykte mål. Tværtimodhar der været lagt vægt på at bevare dendanske forskningsposition i den interna-tionale polarforskning og på at sikre kon-tinuiteten i forskningsindsatsen.

Rapportens konklusion er derfor, atder er grund til at behandle grønlands-forskningens akutte problemer politisk.

Kontakt: Peter S. Mortensen, Analyse-institut for Forskning, tlf.: 89 42 23 97,[email protected]

Rapporten kan rekvireres hos Analyseinstitut for Forskning (tlf.: 89 42 23 94eller [email protected]) eller GrønlandsStatistik (tlf.: 299 34 50 00, [email protected])

Grønlandsforskningenpå kost

Efter en beskeden stigning i 1995-98 erforskningspersonalet inden for grønlands-forskningen på de højere læreanstalter iDanmark fra 1998 til 2000 næsten blevethalveret med en tilbagegang fra 223 til118 personer. I samme periode er antalletaf ph.d.-studerende på de højere lærean-stalter faldet fra en stabil bestand på 40til kun 13.

Det er nogle af de foruroligende tal, derstår at læse i ’Forskningsstatistik for Grøn-land 1995-2000’, som netop er blevet ud-givet af Analyseinstitut for Forskning iAarhus.

Massiv tilbagegangOplysningerne er blevet indsamlet i toomgange: for årene 1995-98 og i 2000.Og ganske vist har de højere læreanstal-ter i Danmark oplevet den kraftigste til-bagegang, men hovedkonklusionen er, atdet er grønlandsforskningen i Danmarksom helhed, der er i vanskeligheder.

Grønlandsforskningen har haft en pænfremgang i den første periode, hvor derblev tilført ekstraordinære midler viaf.eks. TUPOLAR-midlerne. Men fra 1998til 2000 er der blevet længere mellempolarforskerne på de danske forsknings-steder, som har været vidne til, at hvertredje inden for området er forsvundet,og at midlerne er skrumpet med 26%. Isamme periode har dansk forskning somhelhed oplevet en lille fremgang.

I takt med at dansk polarforskning harmistet pusten, har de grønlandske forsk-ningsinstitutioner oplevet en markantfremgang også fra 1998 til 2000, hvorder har været tale om en stigning på 72%.Det har betydet, at den danske del afgrønlandsforskningen er faldet fra 84,5%i 1998 til 70% i 2000.

Men i det samlede billede har den grøn-landske fremgang imidlertid slet ikke væ-ret i stand til at opveje de danske forsk-ningsinstitutioners tilbagegang.

Behov for øremærkede midlerMeget tyder på, at den danske grønlands-

Af Poul-Erik PhilbertEfter nogle gode år op gennem

90’erne har grønlandsforskningen

oplevet markante nedskæringer

fra 1998 til 2000. Det er den dan-

ske forskning, der er blevet ramt,

mens den grønlandske del stadig

har fremgang.

Hvad gemmer sig for enden af regnbuen?Grønlandsforskningen mangler økonomiske midler.

Foto

: Po

ul-E

rik P

hilb

ert,

Pol

arph

otos

Page 4: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

4 • Polarfronten 2 / 02

Læs mere om Zackenberg-stationen

Følg med i hvad der sker på 100 dage i Zack-

enberg. Stationen holder i år åbent fra sidste

uge af maj og indtil første uge af september.

Hver søndag sender de gæve folk deroppe et

ugebrev sydover. Hver mandag gennem sæ-

sonen skulle vi derfor gerne viderebringe det

friske pust fra det høje nord på vores hjem-

meside www.dpc.dk

Læs alt om BioBasis på DMU’s hjemmeside

(www.dmu.dk/1_Viden/2_Miljoe-

tilstand/3_natur/biobasis/index.htm)

Læs alt om Zackenberg Forskningstation på

www.zackenberg.dk

Foto: Henning Thing / PolarPhotos

Økosystemet i Nordøstgrønland:

Et varmere klima giver mere sneI Zackenberg i Nordøstgrønland er biologerne i gang med en langsigtet og detaljeret over-

vågning af naturens naturlige udsving, nedture og opgange. Allerede efter syv år frem-

lægger det biologiske moniteringsprogram BioBasis de første resultater, som viser, at en

opvarmning vil give mere sne og dermed påvirke dyre- og planteliv mærkbart.

Page 5: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

5 • Polarfronten 2 / 02

Zackenbergdalens bløde kurver mod nordog øst tegner sig tydeligt mod den lyse-blå himmel, mod syd og vest danner desne- og isklædte fjeldtinder en forrevetog kold horisont. I en lang, bugtet linieer der friske aftryk fra et par støvlers pro-filsåler, prentet tydeligt i det fedtede, mør-ke mudder. Det er lavvande, det er netopblevet morgen, en ny arbejdsdag er star-tet, og en biolog fra BioBasis er på ruti-nemæssig observationstur. I det lille va-dehav ved elvdeltaet neden for Zacken-berg Forskningsstation bliver arter ogantal af unge og gamle vadefugle, ænderog gæs endnu en gang ført til bogs, lige-som de blev sidste uge, og som de vil bli-ve mange gange i fremtiden.

Et totalbilledeHele arbejdet på Zackenberg-stationenhviler på en trebenet struktur: økosy-stemforskning, miljøovervågning og engennemgående helhedsløsning af den lo-gistiske støtte. Overvågningen af miljøetsker i regi af Zackenberg Basisprogramog omfatter overvågning af klimaet (Kli-maBasis), naturgeografien (GeoBasis) ogbiologien (BioBasis og MarinBasis). Ho-vedformålet med overvågningen er atfinde ud af, hvordan samspillet og dengensidige påvirkning er mellem klimaæn-dringerne og det højarktiske økosystem.

Lige fra starten i midten af 1990’erneer Zackenbergområdets biologiske og fy-siske miljø blevet nøje overvåget af satel-litter i rummet, automatiske apparater afmange slags på jorden og – ikke mindst– et kompagni hårdt arbejdende og en-tusiastiske mennesker gående, siddendeog kravlende i terrænet i 100 dage hvertår, fra det spædeste forår til vinteren be-gynder igen.

BioBasis, der finansieres af Miljøstyrel-sen og drives af Danmarks Miljøunder-søgelsers Afdeling for Arktisk Miljø, ermeget mere end blot almindelig natur-overvågning. BioBasis søger gennem in-tegreret overvågning at få styr på, hvadder sker med de enkelte arter af planterog dyr i området - og hvorfor.

- Det betyder i praksis, at BioBasis har’fingeren på pulsen’ så mange steder iøkosystemet, at vi får mulighed for at

lave modeller over, hvordan klimaets ind-virkning på én art vil kunne få konse-kvenser i andre dele af det højarktiskeøkosystem, siger Hans Meltofte, DMU’sleder af BioBasis og én af pionererne iZackenberg.

- Man hører ofte den påstand, at øko-systemet i Højarktis er simpelt og ukom-pliceret at gennemskue, men det forhol-der sig langt fra således. BioBasis leverermed sit bidrag nogle af brikkerne til detstore og svære puslespil, der ved fællesindsigt og hjælp må stykkes sammen forat få en bedre forståelse af, hvorledes na-turen i denne del af verden fungerer nu,og hvorledes den vil ændre sig underfremtidens vilkår, lyder det fra Meltofte,som når dette blad er på gaden, tilbrin-ger atter en BioBasis-sommer i et af ver-dens sidste, uberørte områder i Nordøst-grønland.

Den første afrapporteringDet er noget af en sammenkogt ret, somBioBasis nu på syvende år holder sim-rende. Planter, insekter, edderkopper, fug-le, pattedyr og plankton er vigtige ingre-dienser. Garnér så med lidt mikroklima,et pift snedække, og de tre andre Basis-aktiviteter, så er der serveret en nyska-belse inden for branchen.

Ingen anden forskningsstation i heledet enorme, arktiske område kan bydepå noget lignende, og med sin avancere-de økosystemovervågning sideløbendemed forskningen har Zackenberg – sinunge alder til trods – allerede den guleførertrøje på og tiltrækker stigendeinternational opmærksomhed som etvelfungerende eksempel til efterfølgelse.

Selvom stationen og naturovervågnin-gen har en langtidsprofil på 50 år, harBioBasis fejret den veloverståede 6. sæ-son med at sammenfatte den indsamledeviden om nogle udvalgte dele af det na-turlige liv i det uforstyrrede økosystem iZackenbergdalen – og trække interessan-te perspektiver ind i den ukendte frem-tid. Det har resulteret i en netop udkom-met Temarapport fra DMU: Sne, is og 35graders kulde. Hvad er effekterne af kli-maændringer i Nordøstgrønland?

Rapporten er skrevet på et forståeligtdansk (med tekniske bokse for de særligtfaginteresserede), den er rigt illustreretmed flotte fotos og instruktive grafer, ogden kommer godt rundt om emnerne.Altså en læseværdig sag for alle. Rappor-ten er resultatet af et omfattende team-work mellem 12 forskere fra otte forsk-ningsinstitutioner, hvilket vidner ombredden i programmet.

Mere sne i fremtidenDen snigende klimaforandring er ikke tilat komme udenom, og en temperatur-stigning på 5° i fremtidens Nordøstgrøn-land vil angiveligt medføre ganske storeomvæltninger for frost og tø, sne og is,planter og dyr, jord og vand.

Allerede nu står det klart, at vinterenssnemængder og dermed forløbet af sne-smeltningen om foråret – dvs. i juni – eraf helt afgørende betydning for praktisktaget alle dele af økosystemet.

Det vil nok være en overraskelse forde fleste, at den spåede opvarmning afdet højarktiske område ikke vil resulterei varmere somre, men derimod i mindrekolde vintre! Der bliver i fremtiden flerevinterdøgn med –5°C i stedet for –10°C,og det vil give mere snevejr, mere blæst,dybere snedriver, senere snesmeltning,vådere forsomre. Det betyder korterevækstperioder for planter og dårligereyngleforhold for bl.a. de mange vadefug-le, der trækker hertil fra ’de varme lande’netop for at drage fordel af det ret tørreog snefattige Højarktis. De tider vil for-mentlig om nogle år være en ’saga blot’.

Temarapporten ‘Sne, is og 35 graderskulde’ kan bestilles og downloades påadressen:www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_temarapporter/

Af Henning Thing

Resultaterne af de første seks årsbiologiske overvågning på Zacken-berg Forskningsstation er kommetpå tryk. Lederen af BioBasis-pro-grammet, Hans Meltofte, har væretmed i alle årene.

Foto: Morten Rasch / Polar Photos

Page 6: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

6 • Polarfronten 2 / 02

Gul ubåd på togt und

Februar måned er ikke lige tidspunktetfor promenadesejlads i Grønlandshavet.Med 20 graders frost og stormvejr så detlænge ud til, at det ville mislykkes at fåsendt den danske, ubemandede miniubådMartin ind under isen for at indsamledata. Men den tålmodige venten i denoprørte sø blev til sidst belønnet. En en-kelt dag faldt vejrguderne så meget tilro, at det lykkedes den gule ubåd at gen-nemføre to ture på henholdsvis 1 kilo-meter og 700 meter.

En vigtig pumpeDet var selvfølgelig ikke dårlig planlæg-ning, der gjorde, at togtet med Norsk Po-larinstitutts polarskib Lance var lagt i fe-bruar. Formålet var at indsamle data om’oceanernes kolde hjerte’, og det er et na-turfænomen, som netop optræder om

vinteren i et ganske lille område ud forGrønlands Østkyst.

Ved mødet mellem den lune Golfstrømog de kolde polarvinde afkøles vandet,hvorved det bliver tungere og synker nedi dybhavet. Det skaber den pumpe, ’ocea-nernes kolde hjerte’, som er med til atholde cirkulationen mellem Den Mexi-kanske Golf og Grønlandshavet i gang.De senere års klimaforskning har vist, at

dette transportbånd har afgørende ind-flydelse på det globale klima og bl.a. ermed til at sikre Danmark et relativt tem-pereret klima.

Klimaforskerne følger derfor polarpum-pen opmærksomt og har brug for så de-taljerede data som muligt. I dag stammerderes viden bl.a. fra satellitbilleder, somviser nedsynkningsområdet og giver in-formationer om isens tykkelse. Men medden ubemandede ubåd fik man chancenfor at komme helt tæt på fænomenet.

Af Poul-Erik Philbert

Den ubemandede ubåd Martin foretog to vel-lykkede ture under Grønlandshavets is.

Fotos: Maridan

En ubemandet dansk miniubåd sam-

ler data om ’oceanernes kolde hjer-

te’ under havisen i Grønlandshavet.

Page 7: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

7 • Polarfronten 2 / 02

Stigende temperaturer i dele af det arkti-ske område er i dag den største trusselmod isbjørnenes fremtidige eksistens.Det er hovedkonklusionen i en ny rap-port, Polar Bear at Risk, fra Verdensna-turfonden, WWF, der behandler de pro-blemer, som verdens 22.000 isbjørne erudsat for. Truslen er især aktuel i Canada,hvor 60% af alle bjørne lever.

Temperaturerne i Arktis er ifølge WWFsteget med 5o Celsius i løbet af de sidste100 år, og havisen er skrumpet med 6%over de seneste 20 år. Der er forskere,som forudser, at der vil være 60% min-dre havis omkring år 2050, hvilket vilbringe den isfrie periode om sommerenop fra 60 til 150 dage.

Havisen er afgørende for isbjørnenesoverlevelse, fordi bjørnenes jagt på sælerforegår fra isen. Længere isfrie perioderbegrænser den tid, bjørnene har til at ja-ge, og i nogle områder vil det betyde, atde ikke når at opbygge tilstrækkelige fedt-depoter til at tære på i den lange som-

mersæson på land. Dertil kommer, at enlavere kropsvægt nedsætter hunbjørne-nes mælkeydelse og kan føre til størredødelighed blandt ungerne.

Truslen fra klimaændringerne kom-mer oven i de problemer, som isbjørnenei øvrigt er udsat for i form af jagt, foru-rening og olieefterforskning.

WWF har for nylig i samarbejde medNorsk Polarinstitutt lanceret en hjem-meside, hvor man kan følge to bjørnesvandring rundt i Arktis.

Forskere fra Polarinstituttet har i hen-holdsvis maj 2000 og 2001 udstyret deto bjørne fra Svalbard med en radiosen-der, som sender deres position via en sa-tellit til hjemmesiden. Håbet er, at detkan give viden om bl.a. klimaændringer-nes indflydelse på isbjørnenes livsbetin-gelser.

Interesserede kan følge de to hunbjørne,Gro og Louise, på adressenhttp://www.panda.org/polarbears/

der isenEn vellykket turPå sine ture under isen indsamlede mini-ubådens fintfølende instrumenter megetdetaljerede data om istykkelse, vandtem-peratur og saltholdighed. Samtidig skan-nede Martin isens underside med en så-kaldt side scanner sonar.

Det er første gang en ubemandet ubådhar indsamlet data under isen, og ekspe-ditionslederen, professor Peter Wadhamsfra Scott Polar Institute i Cambridge, ud-talte efter togtet sin tilfredshed:

- Martin viste sig at være velegnet tilarktiske operationer. Trods det hårde vejrlykkedes det at indsamle nye, vigtige da-ta til forståelse af polarpumpen. Det erførste gang, det er lykkedes at få sonar-billeder fra isens underside med en AUV(Autonomous Underwater Vehicle).

Peter Wadhams er stadig i gang med atbearbejde de mange data, som han håberkan kaste mere lys over, om ’oceanerneskolde hjerte’ er ved at miste sin kraft, ogom Golfstrømmen er ved at ændre sig.

En niche for miniubådeDet er det danske firma Maridan i Hørs-holm, som står bag udviklingen af denubemandede miniubåd. Firmaet har eksi-steret i 10 år og beskæftiger i dag 50 men-nesker. Det har udviklet og bygget fireubåde og er førende internationalt indenfor den særlige niche med ubemandedeminiubåde. Ubådene bliver brugt indenfor off shore-industrien og deltager ogsåi kortlægning af diamantholdige aflejrin-ger på havbunden i Sydafrika.

Det er ikke første gang, Maridan harsamarbejdet med forskere. Ubåden bru-ges til arkæologiske opgaver og har bl.a.lokaliseret vraget af en gammel kogge iKolding havn, som Nationalmuseets dyk-kere ikke kunne finde.

Nu da ubåden har bevist sin manøvre-dygtighed og effektivitet under isen for-venter Maridan, at der i fremtiden vildukke lignende opgaver op i Arktis ogAntarktis.

Kontakt: Anders Bjerrum, Maridan, tlf.:45 76 40 50, [email protected]

Isbjørne truet af klimaændringer

Foto: Magnus Elander

Page 8: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

8 • Polarfronten 2 / 02

Orm i IndlandsisenDet er nu 50 år siden Thulebasen blev anlagt. Amerikanske forskere sluttede sig hurtigt til, og i løbet af

1950’erne og 60’erne gennemførte de omfattende eksperimenter på Indlandsisen. Bagved lå en stort anlagt,

militær plan, Ice Worm, som aldrig blev til noget.

To kæmpestore opkørselsramper til Ind-landsisen er i dag de eneste, synlige sporefter det amerikanske militærs storeforskningsprojekter i Thuleområdet. Herlå fra 1954-66 Camp Tuto, hvor de førsteeksperimenter i og på Indlandsisen fandtsted, og herfra blev personel og materielfra 1960-66 transporteret de næsten 200kilometer ind til Camp Century, en forsk-ningsstation gravet ned i Indlandsisen.Den civile forskning har hentet nyttigviden fra eksperimenterne i Indlandsisen,men hovedformålet var militært og dik-teret af den kolde krigs logik.

De indledende øvelserKort tid efter at Thule-basen var på pladsi 1952, gik eksperimenterne i gang (seartiklen på bagsiden). I to lejre på Ind-landsisen blev store aluminiumsrør gra-vet ned i isen og blev arbejdsplads forbl.a. glaciologer og geofysikere, som un-dersøgte mulighederne for mere perma-nent ophold under isen.

Eksperimenterne fik yderligere etskub fremad fra 1954, hvor den viden-skabelige lejr Camp Tuto (Thule take off)blev anlagt 25 kilometer sydøst for ba-sen helt op til Indlandsisens rand, hvor

der var gode muligheder for direkte ad-gang ind på isen.

Tuto havde plads til 500 mand og be-stod af containerlignende, orange huse,der rummede alle de faciliteter, som nor-malt hører til en amerikansk militærbase.

Fra 1954 blev Camp Tuto brugt somudgangspunkt for arbejdet med at boreistunneller ind i Indlandsisen. Det stør-ste projekt blev sat i gang i 1958-59,hvor en 350 meter lang tunnel sammenmed 5 sidetunneller gav ca. 2500 m2

under isen med en lejr til 25-30 mand.

Permanent lejr under isenI 1958 havde forskere og logistikere fåetså mange erfaringer med anlæg underisen, at en stor, permanent forskningslejrunder isen kom på programmet. To storetilkørselsramper af jord og grus blev an-lagt, og materialerne til en lejr med pladstil 100-200 personerne blev fragtet om-kring 100 miles ind på isen, hvor CampCentury i 2000 meters højde blev gravetned i Indlandsisen.

Lejren bestod af 21 istunneler, i alt3000 meter, opbygget af store metalbuer,som blev dækket med sne. Inde i rørenevar der opstillet samme type container-huse som i Camp Tuto, og her havde for-skere og det øvrige personel deres dag-ligdag, som bortset fra de noget specielleomgivelser, har mindet om livet i en hvil-ken som helst anden amerikansk base.Der var selvfølgelig indkvartering, mes-se, værksteder, laboratorier, vand- ogenergiforsyning og kloakering, men ogsåfaciliteter som butik, hospitalsklinik, kir-ke, gymnastiksal, posthus og bibliotek,var der tænkt på.

Bag den hektiske aktivitet lå ønsket omat afprøve, om det var praktisk muligt atbygge permanente anlæg under isen,

Camp Century blev anlagt i 1960 og bestod af 3000 meter istunneller opbygget af store metalbuer dækket medsne. Lejren kunne rumme 200 mand og havde alle tænkelige faciliteter. Her foregik frem til lukningen i 1966videnskabelige eksperimenter, som efter al sandsynlighed pegede frem mod det gigantiske Iceworm-projekt.

(Foto: US Army Research Group)

Af Poul-Erik Philbert

Page 9: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

9 • Polarfronten 2 / 02

som kunne blive ramme om fremtidigearbejdspladser og opholdssted for mili-tært personel. Eksperimenterne gik der-for ud på at teste, hvor store rum mankunne bygge under isen, og hvor godt deforskellige byggematerialer isolerede.Der blev også udført komplicerede, glaci-ologiske undersøgelser af, hvordan isensbevægelse og tryk under forskellige tem-peraturer påvirkede byggematerialerne,og hvordan de ekstreme temperaturer idet hele taget påvirkede forskellige ma-terialer, våben, brændstof mm.

Projekt IcewormAmerikanernes store interesse for at af-prøve anlæg under isen kan i det histori-ske bakspejl godt undre og har vel ogsågivet panderynker hos en og anden i sam-tiden. Men da Dansk Udenrigspolitisk In-stitut (DUPI) i 1997 smækkede en 1100siders historisk udredning og kildesam-ling på bordet om Thulebasens rolle iforbindelse med USA’s overflyvning afGrønland med atomvåben faldt brikker-ne på plads.

I deres søgen i amerikanske arkiverfandt forskerne tidligere hemmeligstemp-

lede dokumenter fra begyndelsen af 1960’-erne, som i detaljer beskrev et storstiletprojekt, Iceworm, der ville placere Grøn-land i centrum for USA’s atomstrategi.

Planen gik på at placere op til 600atombevæbnede mellemdistanceraketteri et 4000 kilometer langt istunnelsystem10 meter under Indlandsisens overflade.Der skulle bores nye tunneller hvert år,så missilerne hele tiden kunne skifte po-sition. I alt havde planlæggerne bereg-net, at hele komplekset ville dække ca.140.000 km2, og at det ville kræve 11.000mand at betjene systemet.

Iceworm kan minde om drejebogen tilen science fiction-film. Men det var detlangt fra. I den gruppe, som fostrede ide-en, sad tværtimod toppen af Kennedy-ad-ministrationens sikkerhedspolitiske elite.For dem havde Iceworm iøjnefaldendefordele. Nordgrønland var et fremskudtområde, hvorfra hovedparten af målene iSovjetunionen kunne nås. Og det lå iso-leret, langt fra de tætbefolkede områder iUSA og Vesteuropa.

Isen fik det sidste ordDet har ganske vist ikke været muligt

for DUPI at finde beviser på en direkteforbindelse mellem Operation Icewormog de amerikanske eksperimenter på Ind-landsisen. Men med Camp Century havdeman under alle omstændigheder udvik-let et koncept, der kunne bruges til atpuste liv i skrivebordsprojektet Iceworm.

Flere konkrete eksperimenter i CampCentury peger direkte frem mod Ice-worm. Fra 1960-64 afprøvede forskere ogteknikere f. eks. en transportabel atom-reaktor til feltbrug, ligesom der blev an-lagt jernbane- og vejstrækninger i gan-gene under isen. Alt sammen nødvendi-ge forsøg, hvis et fremtidigt projekt medbevægelige missiler i et flere tusinde ki-lometer langt tunnelsystem skulle føresud i livet.

Når Iceworm-projektet ikke blev til no-get, er forklaringen næppe de astronomi-ske anlægsudgifter på 2,4 mia. $ eller de400 mio. $ til den årlige drift. Heller ikkeden forventede politiske modstand i Dan-mark kan alene begrunde, at USA lod pla-nerne blive i skrivebordsskuffen. I sidsteende var det Indlandsisen, som væltedelæsset.

De mange glaciologiske undersøgelserviste nemlig, at de evigt bevægelige is-masser i løbet af ganske få år ville tryk-ke og slide både tunneller og missilaffy-ringsstationer i stykker, og at projektetikke var praktisk gennemførligt.

De militære visioner blev pakket sam-men, og Camp Century lukket. Alligevelhar den store forskningsindsats på Ind-landsisen givet afkast. De omfattendeeksperimenter har givet en masse erfa-ringer med bygninger og anlæg i de ark-tiske områder. Dertil kommer de mangegeomagnetiske, seismiske og ionosfære-fysiske målinger og nordlysobservationer.Endelig blev de første spæde skridt til desenere iskerneboringer på Indlandsisentaget, da en 1390 meter lang iskerne i1966 blev boret op af Indlandsisen.

Interesserede kan læse mere i JørgenTaagholt: Thule Air Base 50 år, som erudkommet som særnummer af tidsskrif-tet Grønland, nr. 2-3, 2002 og kan bestil-les på tlf.: 39 63 57 33.

Thulebasen var i kraft af sin geografiske placering som fremskudt brohoved mod Sovjetunionen en vigtig brik iUSA’s atomstrategi under den kolde krig. Det samlede personel inklusiv civile nåede i slutningen af 1950’erne oppå mere end 7000. I dag er der under 1000 tilbage. De samlede anlægsudgifter var på 230 mio. $, hvilket svare-de til 60% af den danske stats budget for 1951/52.

Foto: Jørgen Taagholt

Page 10: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

10 • Polarfronten 2 / 02

til, at der på samme tid kunne danneseklogitter i Norge og Grønland.

Jane Gilotti opererer med en symme-trisk model, hvor kontinenter støder sam-men i en frontal kollision i stedet for atglide hen over hinanden. Modellen under-støtter, at den kaledoniske bjergkæde iNorge og Grønland nærmest er spejlbil-leder af hinanden. Men nye fund på enlille ø i Jøkelbugten i Nordøstgrønlandkomplicerer dog tingene yderligere. Herviser spor efter kvartsmineralet coesit, ateklogitterne har været udsat for usæd-vanligt høje tryk svarende til 120 kilo-meters dybde i jordskorpen. For coesitdannes kun, hvor trykket er enormt, fx. iforbindelse med meteornedslag eller ibjergarter fra ekstreme dybder, hvor detofte findes i selskab med diamanter.

En bedre tidsbestemmelse af de for-skellige faser under kollisionen er ifølgeJanes vurdering første skridt til at forstå,hvordan både Grønland og Norge nåedede hidtil uanede dybder. Om denne kolli-sion var helt unik, eller om forskernestår over for en gennemgribende revisi-on af, hvad der sker i forbindelse medkontinentkollisioner, tør ingen indtil vi-dere udtale sig om.Kontakt: [email protected]

Lille sten vælter verdensbilledet

I 1990 stødte den amerikanske geolog JaneGilotti under et feltarbejde i Nordøstgrøn-land første gang på eklogit, en dekorativ,rød-grøn bjergart, som er dannet dybtnede i jordskorpen under meget højetryk. Siden har hun arbejdet intenst påat bestemme omfanget af eklogit og for-klare, hvorfor og hvordan det mod alleodds findes i Nordøstgrønland. Med sinefund har hun nemlig samtidig udfordretden klassiske teori om, hvad der sker, nårkontinenter kolliderer.

I strid med teorierneDa Grønland og Skandinavien kollideredefor ca. 400 millioner år siden, blev den ka-ledoniske bjergkæde skabt (se Polarfron-ten 3/01). Med udgangspunkt i den klas-siske kollisionsteori har forskerne hidtilment, at Grønland under sammenstødetblev presset ind over Norge, hvorvedNorge blev tvunget ned i de 60 kilome-ters dybde, hvor eklogit dannes. Kun ud

fra denne model har man kunnet forkla-re, at der er meget store eklogitforekom-ster i Norge og ingen i Grønland.

Under Atlanterhavets dannelse for ca.60 millioner år siden blev Norge og Grøn-land igen skilt fra hinanden, og på grundaf dynamiske bevægelser i jordskorpenhar eklogitten bevæget sig op fra dybet, såden i dag er synlig ved Jordens overflade.

Men ingen havde forventet, at denskulle findes i Grønland, for det passedeikke ind i det geologiske verdensbillede.Heller ikke Jane Gilotti var på udkig ef-ter eklogit, da hun i 1990 assisteredeGEUS i kortlægningen af Nordøstgrøn-land. Tilfældet ville blot, at hun netophavde besøgt de norske eklogitter og der-for var ret sikker i sin sag, da hun stødtepå den farverige bjergart i Nordøstgrøn-land. Også selvom det var i strid med degældende teorier, og hun i første omgangblev mødt med skepsis blandt kollegaerne.

Nye modeller med forviklingerNu her 12 år senere har Jane fundet udaf, at eklogit-området faktisk er 100 x 400kilometer stort, og at bjergarten er afsamme alder som den norske. Fremtidensarbejde består nu i at forklare de kompli-cerede processer i jordskorpen, der førte

Fundet af bjergarten eklogit i Nordøstgrønland har skabt uorden i den

geologiske opfattelse af, hvordan kontinenternes sammenstød for 400

millioner år siden fandt sted.Af Gabrielle Stockmann

Forsvundne prøverI virkeligheden er det en historisk forvikling, der gør, at

tilstedeværelsen af eklogitter i Grønland ikke blev beskre-

vet tidligere. Allerede på Louise Boyds ekspedition til

Nordøstgrønland i 1937 registrerede den unge studerende

Finn Bronner fund af eklogit. Han fik dog aldrig lejlighed til

at bevise sin påstand hjemme i laboratoriet, for sten-

prøverne forsvandt af ukendte årsager, og Finn Bronners

opdagelse blev stående som et notat, ingen tog notits af.

Foto: Synnøve Elvevold

Fotos: Jane Gilotti

Farverig eklogitmed grøn ompha-cit, røde granater

og blå kyanit.

Jane Gilotti

Page 11: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

11 • Polarfronten 2 / 02

Et levende husKnud Rasmussens Hus er et yndet udflugtsmål i det nordsjællandske. Nu

har museet fået ny leder, og det har pustet nyt liv i det gamle hus.

Man kunne godt få den flyvske tanke, omdet var muligt at få fingre i Knud Ras-mussens Hus. Ikke alene ligger det dérmed sit stråtag, karnapper og andre arki-tektoniske finurligheder midt i den nord-sjællandske idyl med en ubeskrivelig flotudsigt fra Spodsbjerg ud over Kattegat.Inde i huset fortsætter det med elegantedetaljer, atmosfærefyldte rum og endnuflottere panoramaer ud over havet.

Men huset er ikke til salg. Det ejes afHundested Kommune, og det skal vi kunvære glade for. Det gør, at vi alle kan af-lægge et besøg i polarforskeren KnudRasmussens gamle arbejds- og fritidshus,som siden 1939 har været indrettet sommindestuer over en af nationens sidste,rigtige helte.

Gang i indsamlingenInden døre huserer den nye museumsle-der Torben Diklev, der sidste sommer kom

til Hundested. Med i bagagen havde hanto slædehunde, som stammer fra hans tidsom museumsleder i Qaanaaq fra 1988-94, og som nu residerer uden for KnudRasmussens Hus. Omkring sig har Dik-lev ’to hjælpsomme vikarer’, som de selvformulerer det, Hans Engelund Kristian-sen, der har arbejdet 30 år i Nordgrønlandsom lærer, og Ib Eisenhardt, der har haft8 år ved den grønlandske vejrtjeneste.

De har netop i april taget hul på dentravle sommersæson, hvor huset dagligter åbent for gæster. Det har ikke bety-det, at den dynamiske trio har ligget påden lade side i de mørke vintermåneder.Tiden er blevet brugt til at indsamle fo-tos, dagbøger og genstande, som har medKnud Rasmussens liv at gøre. Og det erblevet til mange nye ting, som bliverhentet frem af gemmerne og præsente-ret med tilfredse kenderminer.

- Det sidste halve års arbejde har vistos, at der stadig er meget materiale om

Knud Rasmussen, siger Torben Diklev.Meget er gået fra familiemedlem til fami-liemedlem med kravet om, at det ’underingen omstændigheder må smides væk’.

Så er man i den situation, er det ingendårlig idé at kontakte Knud RasmussensHus, hvor tingene kan finde en varig ogsynlig plads.

Interesse for KnudBlandt de indleverede genstande er denrejseskrivemaskine, som Knud Rasmus-sen brugte på 5. Thule-ekspedition, ogen brevsamling på 1200 sider. Også ori-ginalen til Mylius-Erichsens digtsamling’Isblink’, som blev skrevet under DenLitterære Ekspedition 1902-04, er dukketfrem af glemslen for nylig.

En del af kontakterne får museumsfol-kene fra de besøgende i huset. Der er endel imellem, som har en eller anden for-bindelse til Knud Rasmussen, og der duk-ker ofte gæster op, som har en god histo-rie om polarforskeren.

- Vi har mange gæster, som enten ligehar været i Grønland eller snart skal afsted. Ellers er det et meget blandet, inter-nationalt publikum, siger Torben Diklev.Hos mange voksne har Knud Rasmussenstadig heltestatus. Men også de helt ungestifter stadig bekendtskab med ham, nårde besøger huset med deres skoleklasse.

I løbet af sommeren vil museet i øv-rigt lancere deres egen hjemmeside påadressen www.krh.dk, hvor interesseredekan få et første indtryk af huset, indende begiver sig op til det nordsjællandskesmørhul.

Kontakt: Torben Diklev, Knud Rasmus-sens Hus, tlf. 47 93 71 61, [email protected]

Af Poul-Erik Philbert

Knud Rasmussens rejseskrivemaskine fra 5. Thule-ekspedition, som er doneret af museumsassistentHolger Jørgensen.

Fotos: Hans Engelund Kristiansen

Page 12: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

12 • Polarfronten 2 / 02

Man er hvad man spiserKulstof-14 datering og måling af stabile isotoper i knogler fra nordboti-

den viser overraskende, at de grønlandske vikinger mod slutningen af peri-

oden næsten udelukkende levede af sæl og fisk.

Da fysikerne Jan Heinemeier og NielsRud havde haft 27 menneskeknogler franordbotiden til kulstof-14 datering i tan-dem-acceleratoren på Institut for Fysik ogAstronomi på Aarhus Universitet, stod demed et problem. Dateringen viste tilsyne-ladende, at knoglerne var nogenlunde li-ge gamle, og at de alle stammede fra nord-bokoloniens start o. år 1000.

Og sådan burde det ikke have været,for arkæologen Jette Arneborg og antro-pologen Niels Lynnerup havde møjsom-meligt udvalgt knoglerne i Nationalmu-seets store samling af skeletrester franordbograve, så de skulle repræsenterehele den 4-500 år lange periode, hvornordboerne boede i Grønland.

Sæl og fisk på menuenKnogleprøverne blev sendt videre tilScience Institute i Reykjavik, som udfø-rer målinger af de stabile isotoper kul-stof-13 og kulstof-12 med et massespek-trometer (se boks).

- Da vi fik resultaterne af målingerne,så vi, at kulstof-13-værdierne for knog-lerne varierede meget, fortæller Jan Hei-nemeier, og det bragte tankerne hen påforskelle, vi havde set før, mellem f.eks.mennesker i Danmark, som havde levetaf landbaseret føde, og grønlandske eski-moer, som havde levet af ren havføde.

Kulstof-13-målingerne kan nemlig af-sløre et menneskes kostsammensætningfordelt på mad fra havet og mad fra land-jorden. Og de islandske målinger viste,at de 27 nordboere fordelte sig på nogle,som næsten udelukkende må have levetaf fåre- og oksekød og mælk og ost, ogover til nogle, som i det store og hele kunhar haft sæl og fisk på menuen.

Dermed var det ikke alene for førstegang bevist, at nordboerne i perioder harhentet hovedparten af deres føde i havet,og at de ikke har været så afhængige aflandbrugsproduktion, som udgravninger-ne ellers har tydet på. Opdagelsen gav også

Jan Heinemeier og Niels Rud nøglen til atforstå, hvorfor deres indledende kulstof-14-måling mod alle forventninger havdevist, at knogleresterne var lige gamle.

En fejlkilde på 400 årForklaringen er, at en kulstof-14-date-ring af knogler fra et levende væsen,som har levet af føde fra havet, uund-gåeligt vil give et forkert resultat.

Populært sagt er havet i en kulstof-sammenhæng omkring 400 år gammelt.Overfladen i havet har forbindelse meddybhavet, og dernede ligger kulstoffet ogbliver gammelt sammenlignet med kuls-toffet fra organisk materiale på landjor-den. Fanger man derfor i dag en sæl oggennemfører en C-14-datering på den,vil det - fordi den har levet af 100% ma-rin føde - se ud, som om den er fra om-kring år 1600.

- Vi kendte selvfølgelig problemstillin-gen, siger Jan Heinemeier, men vi var istarten ikke opmærksomme på, at helt optil 80% af nordboernes kost kunne have

bestået af sæl og fisk. Og da vi først hav-de fået C-14-alderen korrigeret for denforsinkelse, der ligger indbygget i marinføde, så faldt brikkerne på plads.

Det viste sig nemlig, at de første nord-boer i Grønland, som kom fra Island om-kring år 1000, næsten udelukkende hav-de levet af føde fra landjorden, og at de-res knogler derfor umiddelbart gav enkorrekt kulstof-14-datering. Gennem de4-500 år, nordboerne boede i Grønland,gik de gradvist over til at spise mere ogmere marin føde, så de i første halvdel af1400-tallet, hvor kolonien gik i opløs-ning,fik 80% af deres føde fra havet.

- Det vil sige, at den nordbo, som varved at pakke sammen for at forlade Grøn-

Tandem-acceleratoren på Institut for Fysik og Astronnomi brugeshovedsagelig il C-14-dateringer. Omkring 1000 prøver dateres årligt.

Af Poul-Erik Philbert

Udboring af knogleprøve til kulstof-14-datering ogisotopanalyser.

Fotos: Institut for Fysik og Astronomi

Page 13: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

13 • Polarfronten 2 / 02

møddinger, som er blevet udgravet. Iso-topundersøgelser af hundeknogler fra densene nordboperiode har f.eks. vist, at hun-dene næsten udelukkende har levet af fi-ske- og sælrester. Det kan være en af for-klaringerne på, at der er fundet så få fiske-ben på møddingen: hundene har ædt mad-resterne. En anden er, at fiskeknogler hur-tigere bliver opløst end andre knogler.

Det tværfaglige samarbejde er stadig ifuld gang. Nye knoglerester er i gang

med at blive analyseret, og de metode-mæssige problemer bliver ivrigt diskute-ret på tværs af de faglige grænser. Og ien ikke så fjern fremtid vil vi få nye re-sultater, som bl.a. via kvælstof-15-må-linger vil vise, hvordan nordboernes kosthar fordelt sig på de enkelte dyr.

Kontakt: Jan Heinemeier, Institut forFysik og Astronomi, Aarhus Universitet,tlf.: 89 42 37 18, e-mail: [email protected].

Om kulstofisotoperKulstof (C) findes i naturen som tre forskellige isotoper; 12C, 13C og 14C. Tallene 12-14

henviser til antallet af neutroner i atomkernen. Mens 12C og 13C er såkaldt stabile iso-

toper, er kernen i 14C så tung, at isotopen bliver ustabil, dvs. radioaktiv. 14C bruges til aldersbestemmelse. Alle levende organismer optager 14C fra kuldiox-

id, der via planternes fotosyntese indgår i alle fødekæder på landjorden og i havet.

Når organismen dør, stopper optaget af 14C, og pga. radioaktive henfald forsvinder14C. Ud fra måling af det resterende 14C-indhold, kan man udregne, hvornår organis-

men døde.

De stabile isotoper udgør langt størstedelen af Jordens kulstof; 12C (~99%) og 13C

(~1%). Under planternes fotosyntese sker der forskellige kemiske reaktioner, der gør

at 13C /12C forholdene bliver forskellige for marine og terrestriske planter. En prøves13C/12C -forhold målt i forhold til en standard (benævnes d13C i ‰) kan fortælle om

det har marin eller terrestrisk oprindelse.

land i 1430’erne, i vores første datering såud, som om han lige var ankommet medErik den Rødes skib, forklarer Jan Heine-meier tålmodigt. Først da vi fik korrige-ret dateringen for de mange havdyr, hanhavde spist, kunne vi få ham placeret desmå 400 år senere, hvor han i virkelig-heden hørte hjemme.

En forstyrrende bispDa alle brikkerne øjensynlig var på plads,viste det sig, at harmonien blev forstyr-ret af en enkelt, som ikke passede ind.En af personerne fra en grav i Gardar iSydgrønland, havde øjensynligt spist me-get mindre sæl og fisk, end de to andrepersoner fra samme tid.

Den uregelmæssighed kunne naturvi-denskaben ikke forklare sig ud af, og Hei-nemeier og Rud blev holdt på pinebæn-ken, indtil arkæologerne afslørede, at detdrejede sig om bispen af Gardar. I nord-botiden blev bisperne sendt til Grønlandfra Norge, og mange har sikkert oplevetdet som en deportation, som de har for-søgt at komme ud af så hurtigt som muligt.

Så fysikerne på Dateringslaboratoriet iAarhus kunne drage et lettelsens suk.Målingerne passede, og bispeknoglernesspecielle kulstofsammensætning visteblot, at de stadig var påvirket af, at bispenhavde spist færre fisk i Norge.

Hvorfor forsvandt nordboerne?Det store spørgsmål blandt nordbohisto-rikere har altid været, hvorfor nordboer-ne forlod Grønland i løbet af 1400-tallet.Mange forklaringer har været nævnt: etkoldere klima, overgræsning, epidemier,indavl, engelske sørøvere, fjendtlige eski-moer og svigtende handel med hvalrostand.

Årsagerne til nordbokoloniernes sam-menbrud er stadig et åbent spørgsmål.Det har isotopundersøgelserne ikke æn-dret ved. Men de har givet en rimeligpræcis datering af knoglerne. Og så er enenkelt teori blevet pillet fra hinanden.

- Hvis nogen kommer og siger, at nord-boerne er uddøde, fordi de ikke kunne fin-de ud af at omstille sig fra husdyravl tilfiskeri, så er det i hvert fald ikke rigtigt,lyder det kort og kontant fra Jan Heine-meier. De kom til Grønland som bønderog forlod det som fiskere.

Arkæologerne ville ikke have nået denkonklusion ved egen kraft. Det er nemligikke alt madaffald, der er havnet på de

1000 1200 1400

-20

-18

-16

-14

20

0

40

60

80

100

Grønlandske vikingers kost gennem 500 år

Årstal (e.Kr.)

Biskop

Re

lati

vt i

nd

ho

ld a

f k

uls

tof-

13

(%

o P

DB

)

Ma

rin

de

i %

C-14-datering kombineret med måling af stabile isotoper i knoglerester har afsløret, at nordboerne gennem deca. 450 år i Grønland gradvist gik over til at spise mere havføde. En enkelt forvirrede forskerne, men viste sig atvære bispen i Gardar, hvis kulstofsammensætning var præget af, at han havde levet størstedelen af sit liv i Norge,hvor han ikke havde spist så mange fisk.

Page 14: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

14 • Polarfronten 2 / 02

Den glemte minoritetGrønlændernes situation i Danmark er blevet kortlagt og viser, at de gennemgående trives

og føler sig velintegreret i det danske samfund.

Hver tredje grønlænder bosat i Danmark giver i enny undersøgelse fra Magtudredningen ’Grønlænderei Danmark. En overset minoritet’ udtryk for, at de erblevet diskrimineret. Og for den gruppe, som er påoffentlig hjælp, er det næsten hver anden, som følersig dårligt behandlet eller diskrimineret af dansker-ne. Den kritik, som oftest formuleres i undersøgel-sen, er da også, at det danske samfund er præget afracisme og fremmedhad.

Til trods for dette dokumenterer forfatteren bag un-dersøgelsen, professor Lise Togeby fra Aarhus Univer-sitet, side op og side ned, at grønlænderne er en me-get tilfreds og velintegreret minoritet i det danske sam-fund. Dermed punkterer hun det stereotype billede afgrønlændere som fordrukne, udstødte og hjemløse.

Godt integreretMagtudredningens undersøgelse blev sat i gang, fordivi indtil nu ikke har haft en ordentlig viden om grøn-lænderne i Danmark. De er danske statsborgere oghar derfor ikke været udsat for en speciel registrering.

Der findes ikke engang nogen præcis opgørelseover, hvor mange grønlændere der bor i Danmark.Men Lise Togeby anslår, at tallet ligger mellem 7.000og 7.500 personer, som er født i Grønland og harmindst en forælder, som også er født i Grønland.

Gennemgående har langt de fleste familie i Dan-mark, og knap halvdelen er vokset op i blandede fa-milier, hvor faren eller moren har været dansk. Kun20% har hverken en dansk forælder eller er danskgift, og heraf har omkring halvdelen familie i Dan-mark, f.eks. børn.

Den stabile tilknytning til Danmark viser sig ogsåved, at omkring tre fjerdele af grønlænderne i Dan-mark har boet her i mere end ti år, og at de flesteregner med at blive boende her resten af livet.

En svag gruppeBagsiden af medaljen er, at grønlænderne i Danmarkgennemsnitligt er dårligere udannet og har en laverebeskæftigelse end danskerne, og at der er forholdsvismange, som er afhængige af offentlig hjælp. Bag dis-se kendsgerninger gemmer sig en gruppe, som harsvært ved at klare sig, og som er økonomisk og soci-alt marginaliseret.

Et iøjnefaldende problem for denne gruppe er, atde som danske statsborgere ikke har fået den sammeopmærksomhed som andre indvandrere og hverkenbliver tilbudt danskundervisning eller jobtræning.Resultatet er, at mange i den socialt svageste gruppegår til bunds og først kommer i myndighedernes sø-gelys, når det er for sent. Der er i øvrigt tale om etproblem, som er vokset i takt med, at danskundervis-ningen er blevet nedprioriteret i Grønland.

Aktive i det småLise Togeby har med sit arbejde ønsket at undersøge,om grønlændernes formelle statsborgerskab også be-tyder, at de tager aktivt del i det danske samfundsliv.

Hendes undersøgelse viser, at det kun er få grøn-lændere, som er engageret i politiske forhold. De haren forholdsvis lav valgdeltagelse, er sjældent medlem-mer af politiske partier og deltager sjældent i politis-ke og faglige møder.

Derimod er de mere aktive omkring de nære for-hold, hvor de øver lige så meget indflydelse som an-dre danske borgere på f.eks. børnenes skole, forhol-dene på arbejdspladsen og de sociale tilbud.

Det sidste gælder dog ikke den svageste socialegruppe, som trods massive problemer har en megetpassiv holdning over for det sociale system.

Lise Togeby: Grøn-lændere i Danmark.En overset minoritet(Magtudredningen),Aarhus Universitets-forlag, 2002, 187 si-der, 198 kr.

Af Poul-Erik Philbert

Foto: Kalaallit Illuutaat/Grønlændernes Hus

Langt de fleste grønlænderei Danmark har stabile familie-relationer i landet.

Page 15: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

15 • Polarfronten 2 / 02

Som det fremgår af artiklen ’Grøn-landsforskning på smalkost’ her ibladet på side 3, viser en rapport fra

Analyseinstitut for Forskning, at der efteren fremgang fra 1995-98 er sket et bety-deligt fald i de ressourcer, der i Danmarkanvendes til grønlandsrelateret forskning.

Tilbagegangen sætter ind i 1999 efterafslutningen af forskningsrådenes ekstra-ordinære bidrag til en realisering af enfælles strategi med udgangspunkt i tretemaer: globalt miljø med fokus på Ark-tis, arktiske naturressourcer og arktisksamfundsudvikling. Tallene fra Analyse-instituttet viser, at denne engangsind-sats ikke har formået at skabe en leve-dygtig dynamik i polarforskningen. Menhvad er grunden?

Polarforskningens tilbagegang er ikkeet resultat af en overordnet, politisk ned-prioritering. Tværtimod har der fra poli-tisk side været forståelse for, at forsknin-gen i polområderne har en global og stra-tegisk betydning i dag. Det gælder ikkemindst på klima- og miljøområdet, hvordansk polarforskning har en vigtig rolleat spille i international sammenhæng,fordi Grønland arealmæssigt udgør enmeget stor del af Arktis.

Rapporten fra Analyseinstituttet viser,at en væsentlig del af tilbagegangen stam-mer fra en meget kraftig nedgang i de in-terne midler, mens de eksterne midlerkun er faldet svagt.

Forklaringen kan være, at polarforsk-ningen i Danmark er spredt på mangeforskellige institutioner og universitets-institutter, hvor den ofte udgør en min-dre del af et større fagområde. En sådankonstruktion gør især de små polarforsk-ningsmiljøer sårbare i konkurrencen om

de interne midler og forstærker risikoenfor, at kontinuiteten bliver brudt, og atekspertområder sygner hen og til sidstforsvinder.

Men dette er næppe hele forklaringen.En del af tilbagegangen kan skyldes, atstillingerne på universiteterne i dag i hø-jere grad er relateret til en specifik, fag-lig emnekreds end til et geografisk om-råde, og at forskerne derfor ikke opfattersig som polarforskere. Der er nemlig entendens til, at den traditionelle polarfor-sker bliver udskiftet med specialister i enspeciel proces, som det ene år arbejder pået projekt i Grønland og det næste år pået projekt i Burkina Faso.

Disse strukturændringer fjerner imid-lertid ikke behovet for den traditionellepolarforsker med den livslange specialise-ring i arktiske forhold. Uden denne eks-pertviden vil procesforskerne ikke kunnehente den nødvendige faglige opbakningtil deres projekter.

Det er således af flere grunde et pro-blem, hvis nedgangen i de interne midlerer et udtryk for, at polarforskningen ikkehar kunnet klare sig i den lokale konkur-rence om ressourcerne, og at kontinuite-ten er ved at blive brudt på en række om-råder. En sådan udvikling rummer en fa-re for, at hele forskningsområder trodshøj kvalitet kan visne bort.

Det er derfor helt nødvendigt, at der iden danske forskningsverden skabes or-dentlige vækstbetingelser for den arkti-ske forskning, og at interessen for og en-gagementet i dette vigtige, danske forsk-ningsområde bevares. Både for at dragefordel af det høje faglige niveau, somarktisk forskning giver mulighed for iden internationale forskerverden, og af

hensyn til rollen som ressourcebase ogsparringspartner for det grønlandskeforskningsmiljø.

Der har inden for de seneste år i Kom-missionen for Videnskabelige Undersø-gelser været gjort en stor indsats for atstyrke samarbejdsprojekter mellem Dan-mark og Grønland og styrke forsknings-rekrutteringen i Grønland. Dette er bådeønskeligt og nødvendigt og er også iflg.undersøgelsen fra Analyseinstitut forForskning resulteret i, at der i hele peri-oden fra 1995 til 2000 har været tale omen øget forskningsindsats i Grønland.Denne fremgang har dog langtfra kun-net kompensere for tilbagegangen i dendanske del.

Analyseinstituttets rapport om grøn-landsforskningen er kommet til verdensom et af instituttets egne forsknings-projekter. Men med de markante struk-turændringer og svingninger på områ-det, må man håbe, at der i fremtiden bli-ver tale om mere regelmæssige statisti-ske analyser, som kan give det nødvendi-ge overblik og grundlag for beslutninger.

Hanne Petersen er direktør i DanskPolarcenter.

Rapporten er udarbejdet i et samarbejdemellem Analyseinstitut for Forskning,Grønlands Statistik og Direktoratet forUddannelse, Kultur, Forskning og Kirke,og kan rekvireres hos Analyseinstitutfor Forskning (89 42 23 94 [email protected]) eller GrønlandsStatistik (+ 299 34 50 00, [email protected]).

Kommentar

Sårbare arktiskeforskningsmiljøerPolarforskningen er presset i kampen om de interne midler, og

det kan blive en trussel mod en fortsat kontinuitet.

Af Hanne Petersen

Page 16: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

16 • Polarfronten 2 / 02

Fintælling afGrønlands hvalerI løbet af sommeren går Naturinstitutteti Nuuk i gang med en totaltælling afGrønlands hvaler. Det er planen, at derskal tælles vågehvaler og finhvaler langsGrønlands vestkyst i juli, august og sep-tember med en afstikker undervejs for attælle narhvaler i Inglefield Bredning, Mel-ville Bugten og Uummannaq-distriktet.

Optællingen vil ske ved hjælp af en nyteknik, hvor man fra 600 meters højdehvert tredje sekund tager et billede afhavoverfladen med et digitalkamera mon-teret på undersiden af flyet.

Metoden blev afprøvet sidste år til attælle narhvaler i Inglefield Bredning idet nordligste Grønland. Der blev opta-get 12.000 billeder i området, og kvalite-ten viste sig at være så god, at man ikkeblot kunne tælle hvalerne, men kunne sebåde havfugle og sæler.

Efter en gennemgang af de mange bil-leder nåede Naturinstituttet frem til, atder er omkring 4500 narhvaler i Ingle-

field Bredning. Vurderingen bygger pået nøje kendskab til hvalernes dykketid,som gør det nemt at regne sig frem tilhvor mange hvaler, der ’gemmer’ sig fordigitalkameraet under overflyvningen.

Optællingen har vist sig at være bådebilligere og bedre end den tidligere me-tode, hvor man observerede hvalerne di-rekte fra både og fly. Overflyvningerneforegik tidligere i 300 meters højde, hvil-ket skræmte hvalerne væk, mens digital-fotograferingen i 600 meters højde ikkegenerer. Direkte observationer er ogsåusikre, fordi de er meget afhængige afden enkelte observatørs evner. Og desu-den brugte man store filmkameraer, somer dyre i drift.

Grønlands Naturinstitut er den førsteforskningsinstitution i verden, som harindført den nye metode til hvaltælling,men succesen har været så stor, at den al-lerede har bredt sig til Norge og Canada.

Tre sygeplejersker i Grønland har gen-nemført en undersøgelse, som viser, athver anden graviditet i Grønland af-brydes med en provokeret abort. Der-med indtager Grønland en suveræntopplacering i sammenligning med deeuropæiske lande. I Danmark er deteksempelvis kun hver femte graviditet,som ender med en provokeret abort.

Undersøgelsen viser også, at hvergrønlandske kvinde i gennemsnit fårforetaget to aborter, men at der er man-ge gengangere. Der er ikke noget sær-ligt mønster i, hvem der får aborter.Der er tale om både ældre og yngrekvinder, og de kommer fra alle sam-fundslag.

Der er flere begrundelser for at fåforetaget abort, men de hyppigstehenviser til dårlig økonomi, dårligeboligforhold og uddannelse.

Undersøgelsen giver derimod ikkenoget svar på, hvorfor kvinderne ikkebruger prævention. Efter at der i år2000 for første gang blev registreretflere aborter end fødsler i Grønland,har kvinder uden forudgående læge-undersøgelse kunnet hente p-piller hosen sygeplejerske. Men meget tyder på,at det alligevel er almindeligt at brugeabort som fødselsregulering i stedet forprævention.

Flereaborter

endfødsler

Foto: Magnus Elander

Page 17: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

17 • Polarfronten 2 / 02

Da Poul Nørlund fra Danmarks National-museum og Mårten Stenberger fra uni-versitetet i Uppsala i 1932 foretog deresberømte udgravninger omkring Qassiar-suk i Sydgrønland, undersøgte de ikkealene Erik den Rødes formodede gårdBrattahli∂, men også et par andre mid-delalderlige gårdruiner i området. Blandtdisse var den såkaldte Elvgård, der blevdateret til det 14.-15. århundrede. Herfandt Nørlund i en stendynge, hvad hani sin engelsksprogede publikation af ud-gravningerne betegnede en ‘grindstone’.

Det drejer sig om et fragment af encylindrisk formet, eller måske nærmereskiveformet, stengenstand med en dia-meter på 29 cm og en tykkelse på 8 cm.På ydersiden er genstanden helt glatpo-leret, hvilket vidner om, at den har væ-ret brugt som slibesten. Centralt i cylin-deren er et firkantet hul, der måler 4 x 4cm. Igennem dette hul har givetvis gåeten horisontal træaksel, der - ved hjælpaf et håndsving - har kunnet få slibeste-nen til at rotere. Genstanden, der er la-vet af rød sandsten, repræsenterer såle-des en mekaniseret proces og adskillersig altså klart fra de i øvrigt så alminde-lige, simple “hånd”-hvæssesten, hvorman med en simpel slibesten i den enehånd har hvæsset sin jerngenstand, somman holdt i den anden hånd.

Fundet i WhithornDenne genstandstype var ikke særligkendt, da Nørlund publicerede udgrav-ningerne af Brattahli∂, men tilsvarendefund kendes nu fra en række lokaliteter iSkandinavien, f.eks. vikingebyen Birkaved Stockholm og fra vikingegrave i Nor-ge og Island. Uden for Skandinavien synestypen næsten udelukkende at være fun-det i byer, f.eks. i Storbritannien og Ir-land, hvor de bl.a. er fremkommet i vikin-gebyerne York, Dublin, Waterford og Cork.

På klosterbebyggelsen Whithorn i detsydvestlige Skotland blev der ud over for-skellige former af de mere almindeligetypiske håndhvæssesten fundet fire frag-menter af sådanne roterende slibesten.Fundene fra Whithorn kan dateres tilmellem midten af det 9. og midten af det13. århundrede.

Det interessante ved Whithorn er, atde roterende slibesten blev fundet sam-men med store, simple håndhvæssesteninden for de samme områder af bebyg-gelsen. Det fik udgraveren til at konklu-dere, at der er tale om et arbejdsområde,hvor jernredskaber blev forarbejdede. Deroterende slibesten og de større, grov-kornede håndhvæssesten har i så fald væ-ret brugt til den grovere tilslibning afgenstandene, før disse med de mindre,finkornede håndhvæssesten fik den en-delige finpudsning i udformningen. Ro-terende slibesten må have været særde-les nyttige ved forarbejdning af størrejernredskaber, som for eksempel sværdog store knive eller dolke samt økser.

Qassiarsuk central i ØsterbygdenNår man ser på, hvor der er fundet pa-ralleller til stykket fra Elvgården, er detslående, at langt de fleste af dem er fun-det i byer eller byagtige bebyggelser,mens næsten ingen er fundet i landligebebyggelser. Der er således ikke tale omet redskab, der har været almindeligt påvikingetidens og middelalderens bonde-gårde, og det er derfor nærliggende atbetragte denne type genstand som udtrykfor en industriel proces, som har forsynetet større område eller marked.

Hvis denne antagelse er rigtig, under-bygger det den traditionelle opfattelse af,at bebyggelsen i Qassiarsuk har været etcentralt område i nordbobebyggelsen iSydgrønland.

Den roterende slibesten fra Elvgårdeni Qassiarsuk er stadig enestående i en

grønlandsk sammenhæng. Det vil dog ik-ke være overraskende, hvis tilsvarendefund ’gemmer sig’ i det allerede udgrave-de materiale fra andre grønlandske nord-bogårde eller dukker op i forbindelsemed fremtidige udgravninger i Grønland.

Skarpt skulle det væreEt upåagtet nordbofund fra Østerbygden fra 1932 har fået ny betydning

i lyset af nye udgravninger uden for Grønland.

Af Steffen Stummann Hansen & John Sheehan

Der er usikkerhed om, hvornår en roterende slibestenførste gang optræder i fundene i Europa, men i enbog fra 800-årene, det såkaldte Utrecht Psalter, findesen klar afbildning af genstanden.

Fragment af roterende slibesten, somPoul Nørlund fandt i 1932 i Qassiarsuk.

Page 18: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

BOX 1009 · 3900 NUUK · GRØNLANDTLF. (00299) 32 17 37 · FAX (00299) 32 24 44

Den uundværlige felthåndbog om insekter og smådyr i Grønland. Her er samlet og registrer-et al den viden, som i dag findes om dette hidtil upåagtede område af den grønlandske natur.

Bogen er rigt illustreret med såvel tegninger som med fotos.

ISBN: 87-90393-62-7302 sider

Jens Böcher:"Insekter og andre smådyr - i Grønlands fjeld og ferskvand"

A partnership between:

Greenland Resources A/SMT Højgaard a/s

GC is a company in Greenland with substantial know-how within:

with focus on the customer and Quality of Work. GC is a DNV certified ISO 9002, ISO 14001, and OHSAS 18001 company.

• Service & Supply• Operations &

Maintenance• Facility Management

• Environmental Management, Clean-Up Work and Safety

• IT and Communications Systems Maintenance• Engineering and Construction Work

GREENLAND CONTRACTORSHelseholmen 1, Postboks 1505DK-2650 HvidovrePhone +45 36 34 80 00Fax +45 36 34 80 01E-mail: [email protected]

GREENLAND CONTRACTORS3970 Pituffik

Phone 00 299 97 66 96Fax 00 299 97 66 82E-mail: [email protected]

GREENLAND CONTRACTORS3910 Kangerlussuaq

Phone 00 299 84 11 76Fax 00 299 84 12 48

Com

pany

typ

e: J

oint

Ven

ture

Page 19: doc2 opslag 4-5 (Page 1)
Page 20: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

N

Rwww.

.com

WW

W.S

CA

NM

AP

S.C

OM

KALAALLIT NUNAAT : GRØNLAND : GREENLAND1:5.000.000 - 1:7.100.000 - 1:10.000.000 - 1:11.800.000

NO

RD

ISK

KO

RTH

AN

DE

L

[email protected] - tel. 33 38 26 38 - Studiestræde 26-30, 1455 København K

1:250.000Landkort, foldet (1-20)4 landkort, foldet i mappe(5 farver)Alle 20 landkort i en boxAlle 20 landkort i en rulleAtlas med alle 20 landkortLandkort, plano - lamineret(1-20)Skriveunderlag/landkort (1-20)Historiske guides 6,8,10 &19

1

23

4

5

6

7

8

19

9

10

1112

13

14

15

16

17

18

20

Polar circle

Kom og se sommerudstillingen med kunstneren

Kistat Lund7.juni – 11. august

I Katuaq – Grønlands kulturhusog nyd en kop kaffe i Cafetuaq.

Åben alle dage undtagen mandag. Tlf: 32 33 00. Fax 32 33 01. www.katuaq.gl

�����������

�� ��� ���

������� � ��������

� �������� �������� ����������� �� ���� � ����

������

���� ��� !���� "�����# $���� ��%&'��(%� � ����'���)�������*� +��,��&�'�%'��� -�, ��.%'�%'%�

����������� ������

������� �� //��

Vi har søgt på skiløb i Arktiske billeder www.arktiskebilleder.dk, Polar Photos nye database, hvor vi registrerer Arktisk Instituts samling af historiske fotografier. Projektet er betalt af Kulturministeriets andel af Tips- og Lottomidlerne.

0�/1�����, 2������ 3����� �

Polar Photos 3288 0123

Page 21: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

21 • Polarfronten 2 / 02

Materiale om Qulissat efterlysesDet er nu 30 år siden, at minebyen Qulissat blev ned-lagt. Derfor planlægger bestyrelsen for foreningenQulissat Ikinngutai en udstilling i Det GrønlandskeHus i Løvstræde i København fra den 23. oktober tilden 13. november. Bestyrelsen er meget interessereti at komme i kontakt med mennesker med tilknyt-ning til Qulissat, som vil låne foreningen materialertil udstillingen. Eventuelle henvendelser kan ske tiltlf. 36 78 52 26 eller 43 52 02 34.

Polerne bytter pladsForskning baseret på målinger foretaget af den dan-ske Ørsted-satellit viser, at jordens magnetiske polersandsynligvis er på vej til med at bytte plads. Bag resul-taterne af målingerne står blandt andre den danskeforsker Nils Olsen fra Dansk Rumforskningsinstitut.

Grønland med i nyt miljøprojektGrønlandske sundhedsforskere indgår i et nyt inter-nationalt miljøprojekt, INUENDO, som skal under-søge, om hormonforstyrrende stoffer dioxin, PCB ogDDT har indflydelse på fertiliteten. I den grønland-ske del, som går i gang i Disko-området i sommer,vil 600 kvinder og mænd blive interviewet om, hvorlang tid de har brugt på at blive gravide og om dereskostvaner. I undersøgelsen indgår også 600 kvinderog mænd fra henholdsvis Sverige, Polen og Ukraine.

Fald i import af alkoholTal fra Grønlands Statistik viser, at Grønland i 2001indførte 8,7 mio. liter alkoholdige drikke mod 9,7 mio.liter i 2000. Gør man alkoholindførslen op i ren alko-hol, har der været tale om et fald på 0,88 liter pr. ind-bygger over 14 år, hvilket svarer til et fald på 6,6%.Grønlands Statistiks opgørelse viser, at indførelsensiden 1993 har ligget på et stabilt niveau. Se mere påwww.statgreen.gl

Stort frafald på uddannelserneNye tal fra Grønlands Statistik viser, at mere end entredjedel af de personer, som begynder et uddannel-sesforløb i Grønland, aldrig bliver færdige. IfølgeGrønlands Statistik kan der være mange årsager tildet høje frafald, men blandt de vigtigste er skoletræt-hed, mangel på motivation i Folkeskolens ældsteklasser, mangel på uddannelsesvejledning og mang-lende dansk- og engelskkundskaber. Se mere påwww.statgreen.gl

Kampagne mod beskidte støvlerBeskidte støvler har vist sig at udgøre en potentieltrussel mod dyrelivet i Antarktis. Hvert år kommer15.000 turister til området, og undersøgelser har nuvist, at selv om turisternes støvler er blevet vasket ihavvand, gemmer mange af dem stadig på bakterier,som kan være dødbringende i de fremmede omgivel-ser. De australske forskere foreslår, at der indføresretningslinjer, som sikrer en effektiv rengøring afstøvlerne.

Arktisk sundhed på nettetEn ny internetportal, Arctic Health, beskæftiger sigmed de forhold, der påvirker sundhed og velfærdblandt indbyggerne i Grønland og de øvrige arktiskeområder. Portalen viser vej til forskning i sundhedog har sektioner om bl.a. kroniske sygdomme, tradi-tionel medicin, social adfærd og miljø. Kilderne erbåde lokale, nationale og internationale forsknings-institutioner og programmer. Bag Arctic Health-por-talen står det amerikanske National Library ofMedicine. Adressen er arctichealth.nlm.nih.gov/

Australien kræver polarområde Den australske regering vil i FN kræve retten tilover fire mio. kvadratkilometer havbund ud for Ant-arktis. Området rummer blandt andet en næsten syvkilometer dyb og 600 kilometer lang undersøiskkløft med et hidtil uudforsket økosystem. Hvis øn-sket opfyldes, giver det Australien retten til fisk, mi-neraler og olie i området. Geoscience Australia ernetop færdig med at indsamle og analysere data, somskal understøtte Australiens krav.

K O R T N Y T

Qullissat 1958.

Copyright: Arktisk Institut

Foto: Charlotte Haslund-Christensen

Page 22: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

22 • Polarfronten 2 / 02

Grønlandsk litteraturprisForlaget Atuakkiorfik har indstiftet en ny litteratur-pris, Aaron-prisen, som har fået navn efter den kend-te, grønlandske tegner Aaron fra Kangeq. Prisen ud-deles som hæder til personer, som skaber kunst pådet grønlandske sprog, og personkredsen begrænsersig ikke til forfattere, men omfatter alle, der indgår itilblivelsen af bøger. Årets prismodtagere blev NukaGodtfredsen, Maaliaaraq Vebæk og nu afdøde Sech-mann Rosbach, som med deres bøger har stimuleretlæselysten og bevarelsen af det grønlandske sprog.

Initiativstilling på IlisimatusarfikHistorikeren Naja Illeris er ansat på Ilisimatusarfik,Grønlands Universitet, i en 3-årig initiativstilling op-rettet af Kommissionen for Videnskabelige Undersø-gelser i Grønland. Formålet med stillingen er at styr-ke den humanistiske forskning på både museer, arki-ver og Grønlands Universitet og sikre større sam-menhæng mellem disse institutioners forskning. Udover sin egen forskning skal Naja Illeris arbejde medforvaltningen af den nyere, grønlandske kulturarv.

Penge til børn og unge i QaanaaqKronprins Frederik og Sirius 2000-ekspeditionen haroverdraget Rotary og Red Barnet i Danmark 1 mio.kr., som skal bruges til et ungdomshus for børn ogunge i Grønlands nordligste by, Qaanaaq. Sirius2000-deltagerne opholdt sig en længere periode iQaanaaq op til ekspeditionens start og besluttede herat arbejde for at skaffe penge til et aktivitetshus.Pengene stammer fra salget af 300 specielle frimær-ker, som det grønlandske postvæsen skænkede tilKronprinsen og de øvrige ekspeditionsdeltagere.

Heldige ingeniørstuderende20 ingeniørstuderende fra hele Europa kommer i au-gust til Sydgrønland for at deltage i et ti-dages kur-sus. Bag arrangementet står BEST, Board of EuropeanStudents of Technology, som er et netværk af euro-pæiske ingeniørstuderende, og Center for ArktiskTeknologi, som vil stå for undervisningen. Interessenfor kurset har været overvældende med 400 ansøge-re, og de 20 heldige, som slap gennem nåleøjet, re-præsenterer ligeså mange europæiske lande.

Ind i kommunikationsvarmenMed indsættelsen af den nye Intelsat-903-satellit erGrønland for første gang dækket af én regional sa-tellitantenne, som samtidig giver en kraftigere ogbredere dækning. Grønland er stærkt afhængig afsatellitforbindelsen til både almindelig teletrafik ogradio og tv, og den nye satellit vil med ét slag bringealle de kendte kommunikationsformer ud til samtli-ge byer og bygder.

Deprimerende ny videnDet ser ifølge Paul Schenk fra Lunar and PlanetaryInstitute i Houston ud til, at Jupiters måne Europa erdækket af en mindst 19 kilometer tyk skorpe af is,som dermed er langt tykkere end hidtil troet. Denneoplysning skuffer utvivlsomt de forskere, som havdehåbet, at det ville være muligt på et tidspunkt at borened gennem isen for at finde ud af, om der er liv iEuropas havvand.

Billeder fra NordpolenEn gruppe amerikanske forskere har installeret detførste automatiske webcam på Nordpolen. Kameraeter opstillet på en drivende isflage, hvor forskerne og-så har placeret nogle sensorer, som måler temperatu-ren i luften, isen og vandet under isfladen. Projektetskal levere nye data om drivhuseffekten og den glo-bale opvarmning. Interesserede kan finde de senestebilleder på adressen http://www.arctic.noaa.gov/gallery_np.html

SAS nedlægger grønlandsrutenSAS nedlægger i april 2003 flyvningerne mellemKøbenhavn og Kangerlussuaq. Ruten har i længeretid givet underskud, og SAS mener ikke, der er pas-sagergrundlag for to konkurrerende flyselskaber tilKangerlussuaq. Grønlandsfly – som har taget navne-forandring til Greenland Air – vil herefter være ale-ne tilbage til at sikre flyforbindelsen mellem Dan-mark og Grønland.

K O R T N Y T

En vagtsomsneugleGrønlands første miljø-organisation på græs-rodsplan er blevet stif-tet i Ilulisat. Organisa-tionen vil arbejde foren mere bæredygtigbehandling af Grøn-lands naturressourcerog vil, som navnet Up-pik, sneuglen, antyder,svæve over fjeldene ogse og høre alt. Initia-tivtageren er Jens Pe-ter Lange fra Ilulisat.

Foto: Magnus Elander

Page 23: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

Nye bøgerMartyn Beardsley: Deadly Winter. TheLife of Sir John Franklin, ChathamPublishing 2002, 272 sider, 20 pounds.

Forfatteren behandler bl.a. de mangespørgsmål, som stadig stilles omkring denbritiske opdagelsesrejsende John Frank-lins første arktiske ekspedition, hvormange døde af kulde og sult, og Franklinselv var tæt på døden. Også Franklinsforsøg på at finde Nordvestpassagen i1845, hvor han og hans mænd forsvandtunder mystiske omstændigheder, blivergennemgået.

Ove Sørensen (red.): Et andet Sirius,Aschehoug (i samarbejde med OdderMuseum) 2002, 196 sider, 275 kr.

11 bidragydere fortæller om deres mø-de med Sirius, som nu gennem 50 år hargjort tjeneste i et af verdens barskesteområder. Denne gang er det ikke Sirius-fupperne, der fortæller, men besøgendesom f.eks. tidligere udenrigsministerUffe Ellemann-Jensen og tidligere justits-minister Hans Engell.

Thomas Rockwell: I de bedste hænder.Historien om M/S Hans Hedtofts forlis,Aschehoug 2002, 253 sider, 299 kr.

Den 30. januar 1959 gik M/S HansHedtoft under en voldsom storm nedomkring Kap Farvel ved Grønland. 95passagerer og besætningsmedlemmeromkom. Denne bog er den første fyldigebeskrivelse af alle aspekter af grønlands-skibets katastrofale jomfrurejse.

Claus Oreskov (red): Tundraens og tajga-ens folk, Infonor 2002, 125 sider, 190 kr.Efter sovjetstyrets fald befinder urfolke-ne i Rusland sig i en vanskelig situation.Ikke alene døjer de med den økonomiskekrise ligesom alle i Rusland, men samti-dig kæmper de for at bevare deres ene-stående kultur. I denne bog belyser enrække forskere ud fra antropologiske, re-ligionssociologiske, folkloristiske og bio-logiske synsvinkler de russiske urfolkssituation.

Aitalina V. Alexeeva og Mads Fægte-borg: Bjørnen og de små folk i Nord.Beretninger om Rusland og dets oprin-delige folk, Arctic Information 2002, 259sider, 250 kr.

Den første dansksprogede bog somforsøger at give et samlet billede af derussiske oprindelige folk og deres situa-tion. Bogen spænder fra afsnit, som præ-senterer viden om geografi, klima, be-folkning, erhverv og historie, til merepersonlige beretninger, som f.eks. Aitaserindringer fra sin opvækst.

Hans Meltofte: Sne, is og 35 graderskulde. Hvad er effekterne af klimaæn-dringer i Nordøstgrønland? Tema-rap-port fra DMU 41/2002, DanmarksMiljøundersøgelser 2002, 88 sider, 80 kr.

På forskningsstationen Zackenberg idet centrale Nordøstgrønland forsøgerforskerne at udrede, hvad effekterne bli-ver af de forventede klimaændringer.Denne temarapport omhandler monite-ringsprogrammet BioBasis, som følgerændringerne i et bredt udvalg af deplante- og dyresamfund, der er karakte-ristiske for det højarktiske Grønland. Seartiklen her i bladet s. 4.

Lise Togeby: Grønlændere i Danmark.En overset minoritet (Magtudredningen),Aarhus Universitetsforlag 2002, 187 si-der, 198 kr.

Lise Togeby har undersøgt, hvordangrønlændere i Danmark har det. Konkretsætter bogen fokus på, om der til grøn-lændernes formelle statsborgerskab sva-rer et faktisk medborgerskab i det dan-ske samfund. Læs artikel her i bladet.

Forskningsstatistik for Grønland 1995-2000, Analyseinstitut for Forskning ogGrønlands Hjemmestyre 2002. Rappor-ten kan rekvireres hos Analyseinstitutfor Forskning (tlf.: 89 42 23 94 [email protected]) eller GrønlandsStatistik (tlf.: 299 34 50 00, [email protected]).

Den første statistik, som viser, hvor-dan grønlandsforskningens ressourcerhar udviklet sig siden midten af 1990’-erne. Læs om indholdet på s. 3.

Ny fra DPC

Liv i Zackenberg

Zackenberg Forskningsstation åbnede tilendnu en sæson den 28. maj 2002. Denførste del af sæsonen har været megettravl, og i de følgende måneder vil enlang række danske og internationale for-skere besøge stationen. Der vil blandtandet blive installeret en række digitalekameraer. En forskergruppe fra Køben-havns Universitet installerer et mult-ispektralt kamera til overvågning af bio-masseproduktionen i Zackenbergdalen,en gruppe italienske forskere installereret digital kamera til overvågning afnordlys, og endelig etablerer miljøover-vågningsprogrammet GeoBasis et kame-ra til overvågning af snedækket i Zacken-bergdalen. På logistiksiden vil der i årblive etableret et nyt vandværk, og enhytte, som stationen har overtaget fraSiriuspatruljen, vil blive indrettet til ind-kvartering.

Forskningsplatforme i Østgrønland

Dansk Polarcenter planlægger pga. storinteresse i forskningsmiljøerne at etable-re en platform for biodiversitetsprojekteri det centrale Østgrønland i 2003 og enplatform for arkæologisk-naturvidenska-belig forskning på Clavering Ø i 2004.Biodiversitetsplatformen vil blive etable-ret i samarbejde med det svenske Polar-forskningssekretariatet. Ideen med plat-formene er at facilitere faglig og logi-stisk koordinering ved at samle mangeforskere med beslægtede forskningsom-råder på samme lokalitet. Opslag vedr. deto platforme findes på Dansk Polarcen-ters hjemmeside (www.dpc.dk).

23 • Polarfronten 2 / 02

Juleaften 1992, næste træk overvejes i spillet om slæ-dehold 1’s eneste pose lakridskontekt. (Fra ‘Et andet Sirius’)

Page 24: doc2 opslag 4-5 (Page 1)

24 • Polarfronten 2 / 02

Første rejse mod Camp CenturyFlere år før åbningen i 1958 blev de første initiativer taget til etableringen forskningslejren Camp Century

120 km inde på Indlandsisen. Jørgen Busch var i 1951 med på de to første slædehold til stedet.

I juni 1951 var der fuld gang i oprettel-sen af Thulebasen på den store slettemellem North Star Bay og Indlandsisen,hvor jeg på det tidspunkt arbejdede somradiosondeassistent.

En dag kom basecommander oberstB.R.J. Hassel og spurgte, om jeg var inter-esseret i at blive ansat som civil i USAFmed det formål at løse opgaver, som kræ-vede speciel kendskab til arktiske forhold.Det blev et ja, med start den 1. august 1951.

Den første opgave var at finde den bed-ste rute fra Thulebasen til det revnefrieområde omkring 120 kilometer inde påIndlandsisen, hvor forskningslejren CampCentury nogle år senere blev anlagt (seartikel på side 8). Jeg havde allerede væ-ret på enkelte rekognosceringsflyvningerind over Indlandsisen, og planen var nu,at to hundeslæder skulle gennemkøre ru-

ten for at vurdere forholdene. På min an-befaling kom Knud Rasmussens følge-svend på 5. Thule-ekspedition, K’âvigars-suak, med på turen.

Med lastbiler blev det tunge grej kørtop til kanten af Indlandsisen - den sene-re Camp Tuto (Thule Take Off) - hvorfraopstigningen skulle begynde.

Vi fik hurtigt et bevis på, at Indlands-isen i randzonen bevæger sig. Hvor derfå dage forinden havde været en ubrudtsneflade, havde gletcherspalter nu åbnetsig , men med støtte fra et C47-fly fik viover radioen lagt en ny rute lidt sydlige-re, så de værste spalter blev undgået.

Derefter var kursen ret øst. Kort før vikom helt op til den revnefri del af Ind-landsisen, kørte vi igen ind i et mindreområde med spalter, der dog ikke var såbrede. Enkelte hunde gik gennem de tyn-de snebroer over spalterne og faldt ned.Heldigvis havde de en snor om livet ligebag brystkassen, så de ikke kunne smygeselen af sig. Slæden kunne derfor sættespå tværs af spalten, og hundene trækkesop.

Efter få dage nåede vi ind i det spalte-frie område, hvor vi overnattede. Dagenefter skulle vi hentes af et C47-fly, somskilandede ved lejren og lossede flyetslast af tønder med benzin og dieselolie.De to hundespand blev tøjret i hver side

af flyets kabine, og i midten stod slæder-ne som en barriere mellem hundene.

For at starte fra løs sne i omkring 2000meters højde blev to jetflasker monteretpå hver side af flyet. Under starten tænd-te piloten de fire jetflasker, og i sammeøjeblik gik der vild panik i hundene, såK’âvigarssuaq og jeg måtte kaste os indmellem dem og hale dem tilbage til derespladser. Først da jetflaskerne var tømt,faldt hundene igen til ro.

Umiddelbart efter landingen på dengamle landingsbane ved South Mountain,kørte jeg tilbage til Indlandsisen. Dennegang med to bæltekøretøjer, de såkaldte’Weasels’. Turen ind var begivenhedsløsbortset fra en god snestorm, som tynge-de teltene ned, så sneen måtte skovlesvæk hver halve time.

Efter at være nået ind til det spaltefrieområde, fulgte vi samme rute tilbage.Men igen havde revner åbnet sig. En sne-bro brød lige bag en ’Weasel’, og anhæn-gerslæden faldt ned, men kunne trækkesop igen.

Også de følgende år blev forarbejdettil Camp Century fortsat bl.a. med en nyrute over Nunatarssuaq til Indlandsisen.Men først i 1958 gik det egentlige arbej-de med at etablere et veritabelt minisam-fund for 200 mennesker under Indlands-isen for alvor i gang.

På dette sted landede flyet for at tage os ud tilThulebasen. Til venstre en amerikansk videnskabs-mand, nr. to fra venstre er Jørgen Busch, dernæstK’âvigarssuaq. Den fjerde deltager er foran detmørke telt, i fuld gang med at lave kaffe.

Af Jørgen Busch

‘Weasel på tur ind mod det senesre Camp Century