DiVA portal702619/FULLTEXT01.… · Innhold . Generalsekretærens...

Rekruttering av kompetanse-arbeidskraft fra tredjeland til Norden ndash Reguleringer strategier og realiteter Nana Wesley Hansen Aringsmund Arup Seip og Line Eldring (red)

TemaNord 2010536

Rekruttering av kompetansearbeidskraft fra tredjeland til Norden ndash Reguleringer strategier og realiteter TemaNord 2010536 copy Nordisk Ministerraringd Koslashbenhavn 2010

ISBN 978-92-893-2054-2

Tryk Kailow Express ApS Oplag 200 Trykt paring miljoslashvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljoslashsvanemaeligrkeordning Publikationen kan bestilles paring wwwnordenorgorder Flere publikationer paring wwwnordenorgpublikationer Denne rapport er udgivet med finansiel stoslashtte fra Nordisk Ministerraringd Indholdet i rapporten afspejler dog ikke noslashdvendigvis Nordisk Ministerraringds synspunkter meninger holdninger eller anbefalinger

Printed in Denmark

Nordisk Ministerraringd Nordisk Raringd Store Strandstraeligde 18 Store Strandstraeligde 18 1255 Koslashbenhavn K 1255 Koslashbenhavn K Telefon (+45) 3396 0200 Telefon (+45) 3396 0400 Fax (+45) 3396 0202 Fax (+45) 3311 1870

wwwnordenorg

Det nordiske samarbejde

Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer Samarbejdet omfatter Danmark Finland Island Norge og Sverige samt de selvstyrende omraringder Faeligroslasherne Groslashnland og Aringland

Det nordiske samarbejde er baringde politisk oslashkonomisk og kulturelt forankret og er en vigtig medspiller i det europaeligiske og internationale samarbejde Det nordiske faeligllesskab arbejder for et staeligrkt Norden i et staeligrkt Europa

Det nordiske samarbejde oslashnsker at styrke nordiske og regionale interesser og vaeligrdier i en global omver-den Faeliglles vaeligrdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest inno-vative og konkurrencedygtige regioner

Innhold

Generalsekretaeligrens forord 7 Projektlederens forord 9 Sammendrag 11 1 Innledning Line Eldring 15 2 Danmark Nana Wesley Hansen og Anne Marie Boesen 19

21 National lovregulering af arbejdsindvandring fra tredjelande 19 22 Rekruttering og invandring af ingenioslashrer i tal 32 23 Nationale udfordringer i rekrutteringspolitikken 41 Kilder og referencer 43

3 Finland Aringsmund Arup Seip 47

31 Nasjonale lovreguleringer av arbeidsinnvandring fra tredjeland 47 32 Rekruttering og innvandring av ingenioslashrer fra tredjeland 52 33 Nasjonale utfordringer i arbeidsinnvandringspolitikken 58 Kilder og referanser 60

4 Island Nana Wesley Hansen og Anne Marie Boesen 61

41 National lovregulering af arbejdsindvandring fra tredjelande 61 42 Rekruttering og indvandring af ingenioslashrer i tal 65 43 Nationale udfordringer i rekrutteringspolitikken 66 Kilder og referencer 68

5 Norge Aringsmund Arup Seip 69

51 Nasjonale lovreguleringer av arbeidsinnvandring fra tredjeland 69 52 Rekruttering og innvandring av ingenioslashrer fra tredjeland 77 53 Nasjonale utfordringer i rekrutteringspolitikken 85 Kilder og referanser 87

6 Sverige Sofia Murhem och Andreas Dahlkvist 89

61 Nationell lagstiftning roumlrande arbetskraftsinvandring fraringn tredje land 89 62 Invandring och rekrytering av ingenjoumlrer fraringn tredje land 98 63 Nationella utmaningar foumlr rekryteringspolitiken 107 Referenser 109

7 Nordiske udfordringer i arbejdsindvandringspolitikken for kvalificeret arbejdskraft Nana Wesley Hansen og Soslashren Kaj Andersen 111

71 Regler 111 72 Strategi 115 73 Realiteter 119 74 Regler strategier og realiteter ndash en opsummering 122 75 Andre perspektiver paring arbejdsindvandringspolitik 124 Referencer 127

Generalsekretaeligrens forord

De nordiske lande klarer sig relativt godt i den internationale konkurren-ce Skal vi fortsat vaeligre konkurrencedygtige paring verdensmarkedet fremover kraeligver det at vi kan tilvejebringe den kvalificerede arbejdskraft som vore virksomheder har brug for Med den demografiske udvikling vil behovet for at tiltraeligkke arbejdskraft udefra vokse Globaliseringen inde-baeligrer imidlertid ogsaring en skaeligrpet konkurrence om arbejdskraften og det oslashger kravet om at skabe attraktive arbejdsmarkeder i Norden

Det er derfor helt centralt at vi i Norden noslashje overvejer og samarbej-der om hvordan vi bedst muligt kan tiltraeligkke og rekruttere kvalificeret arbejdskraft fra lande uden for Norden De nordiske lande har siden EU-udvidelsen i 2004 nydt godt af indvandret arbejdskraft fra de nye med-lemslande Men ogsaring disse lande rammes efterharingnden af mangel paring ar-bejdskraft pga udvandringen og den demografiske udvikling Norden maring derfor rette soslashgelyset mod lande uden for EUEOslashS

I dette studie har Nordisk Ministerraringd i samarbejde med en lang raeligkke organisationer og forskere i Norden valgt at fokusere paring indvandring og rekruttering af ingenioslashrer fra lande uden for EUEOslashS samt nationale og nordiske udfordringer i arbejdsindvandringspolitikken Studiet giver en oversigt over de nationale lovreguleringer i Danmark Finland Island Norge og Sverige paring dette omraringde og soslashger at identificere mulige forkla-ringer paring forskellene i indvandringen af hoslashjtkvalificeret arbejdskraft blandt de nordiske lande

Det er mit haringb at dette projekt kan bidrage til at styrke det nordiske samarbejde om at oslashge rekrutteringen af kvalificeret arbejdskraft fra tred-jelande til Norden Halldoacuter Aacutesgriacutemsson Generalsekretaeligr Nordisk Ministerraringd

Projektlederens forord

I denne rapporten presenteres resultatene fra et nordisk samarbeidspro-sjekt om rekruttering av kompetansearbeidskraft til Norden fra land uten-for EUEOslashS-omraringdet Paring tross av mye oppmerksomhet rundt rekruttering av kompetansearbeidskraft fra tredjeland finnes det faring systematiske ana-lyser av dette Vi haringper denne rapporten vil bidra til oslashkt kunnskap En viktig bakgrunn for prosjektet har ogsaring vaeligrt et oslashnske om aring styrke den nordiske dimensjonen i utviklingen av arbeidsinnvandrings-politikken og bidra til videreutvikling av samarbeidet mellom de nordiske ingenioslashror-ganisasjonene relevante arbeidsgiverorganisasjoner og nordiske forskere

Prosjektet har vaeligrt knyttet til Nordisk Ministerraringds prosjektvirksom-het innenfor temaet rdquoDen framtida efterfraringgan paring arbetskraftrdquo og er del-vis finansiert gjennom prosjektmidler fra Ministerraringdets Arbetsmarknad-sutskott I tillegg har foslashlgende organisasjoner og bedrifter bidratt med finansiering til prosjektet Dansk Industri (DK) Ingenioslashrforeningen IDA (DK) Driftingenjoumlrsfoumlrbundet i Finland (FI) Nya Ingenjoumlrsfoumlrbundet (FI) Teknikens Akademiker-foumlrbund TEK (FI) Tekniska Foumlreningen i Finland (FI) NITO (NO) Norsk Industri (NO) Tekna (NO) Epsilon AB (S) Svenskt Naumlringsliv (S) og Sveriges Ingenjoumlrer (S) I tillegg har inge-nioslashrorganisasjonene i Island bidratt med informasjon Vi vil takke alle sammen for stoslashtten til prosjektet og ikke minst deres representanter for hjelp med datainnsamling konstruktive innspill og engasjert deltakelse i seminarer i loslashpet av prosjektperioden En spesiell takk til NITO vHaringvard Lismoen som var med paring aring initiere prosjektet og som har bidratt med koordinering og administrasjon underveis Tusen takk ogsaring til Lars Djer-naeligs fra Nordisk Ministerraringd som har fulgt oss gjennom hele prosjektet

Forsknings- og utredningsarbeidet i prosjektet har vaeligrt gjennomfoslashrt i et samarbeid mellom forskere fra FAOS ved Koslashbenhavns Universitet (Nana Wesley Hansen Soslashren Kaj Andersen og Anne Marie Boesen) Fafo Institutt for Arbeids- og velferdsforskning i Oslo (Aringsmund Arup Seip og Line Eldring) og Ekonomisk-historiska institutionen ved Uppsala Universitet (Sofia Murhem og Andreas Dahlkvist) Forskerne utarbeidet et felles opplegg for landanalysene og har samarbeidet underveis med innspill paring tvers av landene De enkelte forskningsinstitusjonene har hatt ansvaret for rapporteringen fra sine hjemland I tillegg har forskerne fra FAOS skrevet om Island og ogsaring hatt hovedansvaret for rapportens av-sluttende og sammenfattende kapittel Fafo har rapportert fra Finland i tillegg til Norge samt hatt ansvar for prosjektledelse og koordinering av arbeidet

10 ndash Regulering strategier og realiteter

Til slutt vil vi takke representantene fra organisasjonene som er nevnt ovenfor for nyttige kommentarer til tidligere utkast av rapporten Tusen takk ogsaring til representanter fra Arbetsmarknadsutskottet og de nasjonale arbeidsdepartementene- og direktoratene som har bidratt baringde med in-formasjon og rapportkommentarer Det endelige resultatet staringr imidlertid som vanlig for forskernes egen regning Oslo februar 2010 Line Eldring prosjektleder

Sammendrag

Rapportens tema er rekruttering av kompetansearbeidskraft til Norden fra land utenfor EUEOslashS-omraringdet De ulike kapitlene garingr igjennom nasjonale lovreguleringer i Danmark Finland Island Norge og Sverige og ser ogsaring paring utviklingen i regelverket gjennom den siste tiaringrsperioden Studien har hatt et saeligrlig fokus innvandring og rekruttering av ingenioslashrer fra tredjeland samt nasjonale og nordiske utfordringer i arbeidsinnvandringspolitikken

Danmark

Siden 2001 har Danmark haft saeligrlig fokus paring rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Man har foretaget markante aeligndringer i de adgangsgivende regler taget initiativer til at forbedre formidlingen af udenlandsk arbejds-kraft og lavet pilot projekt omkring aktiv markedsfoslashring af Danmark i udlandet Som et tredje ben til strategien er man ogsaring paringbegyndt initiati-ver til fastholdelse af arbejdskraften Arbejdsmarkedets parter har delta-get aktivt i denne udvikling Tredjelandsborgere med saeligrlige kvalifikati-oner eller et jobtilbud med et vist loslashnniveau kan faring saeligrlig nem adgang via en raeligkke ordninger Heriblandt er Positivlisten Beloslashbsordningen og Greencard de tre ordninger der har spillet den stoslashrste rolle for rekrutte-ringen Der kommer stadig relativt faring kvalificerede udlaeligndinge fra tredje-lande til Danmark paring saeligrordningerne men tendensen er stigende isaeligr paring Beloslashbsordningen og Greencard-ordningen Det samme goslashr sig gaeligldende for antallet af ingenioslashrer fra tredjelande Man har loslashbende overvaringget til-gangen af arbejdskraft men foslashrst med udvidelsen af Arbejdsmarkedssty-relsens noslashgletalssystem i januar 2010 kan man nu overvaringge hvor meget af den udenlandske arbejdskraft der ankommer som ogsaring vaeliglger at blive og arbejde i Danmark og hvor laelignge de bliver Det er dog ikke muligt at sige noget om hvilke specifikke kompetencer den udenlandske arbejds-kraft medbringer paring baggrund af det nuvaeligrende talmateriale

Finland

Finland vedtok en ny utlendingslov i 2004 Regelverket som gjelder inn-vandring fra tredjeland stiller opp et generelt krav om at det skal foreligge tilbud om arbeid Det stilles ogsaring et krav til arbeidsmarkedsvurdering Hoslashyt utdannet arbeidskraft faringr i mange tilfeller oppholdstillatelse med hjemmel i en bestemmelse som ikke krever at det foretas en arbeidsmar-kedsvurdering Et nytt lovforslag fra regjeringen vil avvikle ordningen med arbeidsmarkedsvurdering og gi arbeidsgiver et stoslashrre ansvar for aring dokumentere at arbeidskraften ikke er tilgjengelig innenfor det europeis-


ke arbeidsmarkedet foslashr det kan ansettes arbeidstakere fra tredjeland Par-tene i arbeidslivet stoslashtter i dag forslaget om aring avvikle arbeidsmarkedsvur-deringen men arbeidstaker-organisasjonene har understreket viktigheten av aring sikre god kontroll med arbeidsforholdene Verken myndighetene eller ingenioslashrorganisasjonene har foreslaringtt saringkalte Blue Card-ordninger eller droslashftet saeligrskilte tiltak for aring stimulere innvandring av ingenioslashrer Innvandringen fra tredjeland til Finland har vaeligrt relativt beskjeden men det finnes ikke tilgjengelig statistikk over innvandringen for ingenioslashrer eller andre yrkesgrupper

Island

Det oslashkonomiske opsving i Island som toppede i midten af 2007 tiltrak en stor maeligngde udenlandsk arbejdskraft fra isaeligr andre europaeligiske lande Paring baggrund af den ekstraordinaeligre arbejdskrafteftersposlashrgsel foretog man i 2008 en revisionen af lovgivningen for arbejdstilladelser hvor man indfoslashrte en ordning for saeligrligt kvalificerede arbejdstagere For at faring ar-bejdstilladelse skal man have opnaringet opholdstilladelse Ophold forudsaeligt-ter at der er tale om et konkret jobtilbud og at det ikke har vaeligret muligt at rekruttere national arbejdskraft eller arbejdskraft fra EUEOslashS omraringdet Arbejdsdirektoratet kan udstede midlertidig arbejdstilladelse hvor fag-foreningerne skal hoslashres eller den saeligrlige specialist-arbejdstilladelse der forudsaeligtter en servicekontrakt med en virksomhed i Island

Island blev imidlertid haringrdt ramt af den globale finansielle krise og le-digheden har herefter vaeligret stigende Foslashrst paring laeligngere sigt vil efter-sposlashrgslen efter arbejdskraft og herunder ogsaring ingenioslashrer stige igen

Norge

Norge vedtok i 2008 en ny utlendingslov og har i den forbindelse foretatt endringer i regelverket for arbeidsinnvandring

For arbeidsinnvandring fra tredjeland gjelder et generelt krav om at det skal foreligge tilbud om arbeid Det stilles ogsaring krav til kompetanse som faglaeligrt eller spesialist Spesialister defineres ut fra en loslashnnsterskel paring NOK 500 000 (ca EUR 55 000) Innenfor en kvote paring 5 000 kan det gis tillatelser uten at det foreligger en konkret arbeidsmarkedsvurdering

Med stoslashtte fra arbeidsgiver- og arbeidstakerorganisasjonene har myn-dighetene forsoslashkt aring forenkle prosedyrene for innvandring I traringd med en ettersposlashrselsstyrt rekrutteringspolitikk har myndighetene i liten grad droslashf-tet tiltak for saeligrskilte grupper som for eksempel ingenioslashrer

Det finnes lite statistikk over utenlandske ingenioslashrer i Norge Forelig-gende surveymateriale paring bedriftsnivaring antyder at det i industrien er mellom 10ndash15 av virksomhetene som benytter ingenioslashrer fra tredjeland

Rekruttering av kompetansearbeidskraft fra tredjeland til Norden 13

Sverige

Den 15 december 2008 infoumlrdes en ny lagstiftning roumlrande arbetskraftsin-vandring fraringn tredje land till Sverige Det nya regelverket medfoumlrde en foumlrenkling av tillstaringndshanteringen foumlr arbetskraftsinvandrare fraringn tredje land genom att Migrationsverket inte laumlngre skulle samraringda med Arbets-foumlrmedlingen foumlre beslut Dessutom innebar den nya lagstiftningen en tydlig liberalisering jaumlmfoumlrt med tidigare bestaumlmmelser bland annat som ett resultat av att bedoumlmningen om det finns behov av att rekrytera ar-betskraft fraringn tredje land foumlrdes oumlver till enskilda arbetsgivare och genom borttagandet av tidigare skrivelser som fokuserade paring raringdande brist som ett villkor foumlr arbetstillstaringnd Dock verkar de svenska myndigheterna inte har vidtagit naringgra direkta rekryteringsaringtgaumlrder med saumlrskild inriktning paring kvalificerad arbetskraft fraringn tredje land

Aumlven om det staringr klart att arbetskraftsinvandring fraringn tredje land ge-nerellt saringvaumll som naumlr det gaumlller ingenjoumlrer har oumlkat under de senaste aringren aumlr det svaringrt att uttala sig om vilken inverkan de senaste lagstiftningsfouml-raumlndringarna har haft Aumlven om det finns statistik att tillgaring aumlr det aumlr svaringrt att uttala sig om konkreta effekter daring infoumlrandet av de nya reglerna sam-manfoumlll med en laringgkonjunktur Dock tycks det som om regelverket haft viss effekt Uppfattningen paring arbetsgivarsidan aumlr att den nya lagstift-ningen fungerar bra och att denna boumlr ses som en positiv foumlraumlndring Vis-sa arbetstagarorganisationer staumlller sig dock kritiska till att de faringtt ta paring sig en rdquomyndighetsrollrdquo i den kontrollprocess som genomfoumlrs i samband med tillstaringndsgivningen Vidare aumlr det uppenbart att det finns flera fakto-rer som motverkar en stoumlrre arbetskraftsinvandring blant annat aumlr spraringket ett problem Naumlr det gaumlller behovet av ingenjoumlrer tyder aktuella prognoser paring att det alltjaumlmt kommer att finnas ett stort underskott paring kvalificerad arbetskraft inom vissa omraringden och branscher

Nordiske udfordringer i arbejdsindvandringspolitikken for kvalificeret arbejdskraft

De nordiske arbejdsmarkeder har haft saeligrlig let adgang til at rekruttere kvalificeret arbejdskraft indenfor EUEOslashS omraringdet efter udvidelsen i 2004 Alligevel har alle de nordiske lande foretaget aeligndringer i reglerne for ophold- og arbejdstilladelse og dermed lettet adgangen til de nordiske arbejdsmarkeder for tredjelandsborgere med saeligrlige kvalifikationer De forventede demografiske aeligndringer og den deraf foslashlgende mangel paring arbejdskraft er en af hovedforklaringerne bag denne udvikling Paradok-salt nok er dette sket lige op til finanskrisens udbrud og den efterfoslashlgende stigende ledighed

Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse er indrettet forskelligt i de enkelte nordiske lande paring baggrund af forskellige strategiske overvejelser og forskellige reguleringstraditioner Dog bygger reguleringen paring tvaeligrs af de nordiske graelignser paring de samme grundlaeligggende principper Lovgivnin-


gen paring omraringdet i de forskellige lande balancerer saringledes alle mellem 1) at facilitere arbejdsgivernes eftersposlashrgsel efter arbejdskraft og 2) at beskytte det nationale og europaeligiske arbejdsmarked mod dumping af loslashn og ar-bejdsvilkaringr

De valgte strategier i forhold til at implementere reguleringen vedroslash-rende hoslashjtuddannede fra tredjelande afhaelignger af en raeligkke forhold hvor bla den nationale erhvervsstruktur kan have betydning Antallet af kvali-ficerede personer der er kommet til de nordiske lande fra tredjelande ndash realiteterne ndash er stadig forholdsvis beskedne men tallene er stigende De som er kommet er primaeligrt kommet fra Asien og her saeligrligt Kina og Indien

Den komparative analyse kan ikke entydigt pege paring om bestemte po-litikker eller reguleringer i de enkelte nordiske lande har resulteret i at flere eller faeligrre personer med saeligrlige kvalifikationer er ankommet fra tredjelande For det foslashrste er tidshorisonten for nogle af de lempelser som er foretaget meget kort og man har endnu ikke set gennemslags-kraften af tiltagene For det andet er der store forskelle i vurderingen af hvad der kendetegner kvalificeret arbejdskraft og hvordan adgangsreg-lerne er indrettet og som foslashlge heraf er registreringen forskellig og til tider mangelfuld Dette goslashr det svaeligrt at sammenligne data for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft de nordiske lande imellem

1 Innledning Line Eldring

I alle de nordiske landene saring vel som i Europa for oslashvrig foregaringr det loslash-pende debatter og analyser knyttet til de demografiske utfordringene fra-mover Befolkningsveksten er for lav til aring veie opp for en alderspyramide som blir stadig mer topptung Stadig faeligrre yngre skal forsoslashrge stadig flere eldre Paring tross av stigende arbeidsledighet paring kort sikt er det stor uro knyttet til mangelen paring arbeidskraft paring lang sikt Dette gjelder baringde jobber som krever lite utdanning og det gjelder spesialister innenfor hel-seomsorg og tekniske profesjoner I hele Norden er det en tendens til at stadig flere jobber for ufaglaeligrte utfoslashres av arbeidstakere med bakgrunn fra andre land EU-utvidelsene mot oslashst i 2004 og 2007 viste seg aring vaeligre startskuddet for en ny aeligra naringr det gjelder europeisk arbeidskraftsmobili-tet Langt flere arbeidstakere fra de nye EU-landene enn forventet benyt-tet seg av mulighetene til aring reise og arbeide i Vest-Europa Ogsaring til Nor-den har tilstroslashmningen fra naboland i Oslashst- og Sentral-Europa vaeligrt hoslashy og saeligrlig til Norge1

Nordiske virksomheter foslashlger takten i internasjonaliseringen av naeligr-ingslivet og opererer oftere enn foslashr tvers av de nasjonale arbeidsmarke-dene Baringde internasjonaliseringen og den demografiske utviklingen er potensielle drivere i utviklingen av regelverk saring vel som av den faktiske arbeidskraftsmobiliteten I nyere tid har de nordiske landene hatt strenge reguleringer naringr det gjelder arbeidsinnvandring fra land utenfor EUEOslashS-omraringdet Samtidig har alle landene i Norden bestemmelser i sine regel-verk som gjoslashr det lettere aring innvandre for saeligrlig kvalifisert arbeidskraft som for eksempel ingenioslashrer Erfaringen har likevel vaeligrt at det er kre-vende og vanskelig aring rekruttere hoslashykompetent arbeidskraft til virksomhe-ter i Norden Aringrsakene til dette er mange og kan finnes i baringde avsender- og mottakerlandene og ikke minst ndash i reguleringene for mobilitet av ar-beidskraft mellom landene Behovet for hoslashyt utdannet arbeidskraft i de nordiske landene har imidlertid utloslashst en rekke tiltak og endringer i regu-leringsregimene I dette prosjektet har vi studert naeligrmere hva disse end-ringene har garingtt ut paring og hvordan de har virket Den store likheten mel-lom de nordiske landene naringr det gjelder velferdsstatens innretning ar-beidsmarkedenes virkemaringter og leve- og arbeidsvilkaringr mer generelt gir et

1 Doslashlvik JE and L Eldring (2008) Arbeidsmobilitet fra de nye EU-landene til Norden utviklingstrekk

og konsekvenser TemaNord 2008502 Koslashbenhavn Nordisk Ministerraringd


godt grunnlag for aring studere baringde likheter og ulikheter i arbeidsinnvand-ringspolitikken og i resultatene av den

I en situasjon med internasjonal konkurranse maring de nasjonale regule-ringene ses i sammenheng Dette gjoslashr det viktig aring ha kunnskap om de na-sjonale reguleringsregimene interessene og det politiske handlingsrommet i hvert enkelt land2 Arbeidsvandring og rekruttering av kompetanse over landegrenser skaper noen saeligrskilte utfordringer I et arbeidsmarked som i oslashkende grad globaliseres vil konkurransen om kompetanse vaeligre stor og baringde de politiske sosiale og menneskelige kostnadene forbundet med ar-beidsvandring vil bli synlige Jakten paring kompetansen kan imidlertid ogsaring ha sine skyggesider Den kan lett foslashre til at migranter blir verdsatt ulikt og at de faringr rettigheter ut fra hvilke kvalifikasjoner de har Dette kan tappe noen land og omraringder for viktig kompetanse Reguleringsmyndighetene vil dermed maringtte se arbeidsvandring mellom land i et samfunnsmessig pers-pektiv som strekker seg ut over de nasjonale interessene

Maringlsettingen for prosjektet har vaeligrt aring studere og sammenlikne regule-ringer strategier og resultater i de nordiske landene naringr det gjelder ar-beidsvandring av hoslashykompetansegrupper fra tredjeland Vi har kartlagt de politiske maringlsettingene og strategiene og ogsaring initiativer tatt av arbeids-markedets parter med henblikk paring aring regulere og haringndtere denne arbeids-innvandringen Analysen av reguleringsregimene omfatter kvalifisert3 tredjelandsinnvandring generelt mens undersoslashkelsen for oslashvrig har kon-sentrert seg om rekruttering og innvandring av ingenioslashrarbeidskraft Dette valget ble gjort ut fra en antakelse om at ettersposlashrselen etter ingenioslashrer har vaeligrt stor i alle de nordiske landene og at mangelen paring teknologiar-beidskraft har vaeligrt en viktig driver i den paringgaringende utviklingen av ar-beidsinnvandringspolitikken

Rapporten tar saeligrlig for seg foslashlgende temaer og problemstillinger

Nasjonale lovreguleringer av arbeidsinnvandring fra tredjeland

Hvilke reguleringer gjelder for arbeidsinnvandring fra tredjeland naringr det gjelder hoslashykvalifisert arbeidskraft

Hvilke sentrale endringer i det nasjonale regelverket for arbeidsinnvandring fra tredjeland har skjedd i de nordiske landene i loslashpet av de siste 10 aringrene Og hva har vaeligrt begrunnelsen for eventuelle endringer

2 Menz G (2009) The Political Economy of Managed Migration Oxford University Press 3 Som det framgaringr av landkapitlene ligger det forskjellige definisjoner til grunn i de ulike landene naringr

det gjelder hva som regnes som laquokvalifiserthoslashykvalifisertraquo arbeidskraft En fellesnevner er at vi her fort-rinnsvis har studert regelverket som gjelder for innvandrende ingenioslashrer


Rekruttering og innvandring av ingenioslashrer fra tredjeland

Hva kjennetegner innvandringen fra tredjeland og hvor mange ingenioslashrer fra disse landene har faringtt arbeidstillatelse i de nordiske landene de siste 5ndash10 aringrene

Har det blitt iverksatt spesielle rekrutteringsinitiativ i forhold til ingenioslashrer fra myndighetene eller andre sentrale aktoslashrer

Nordiske utfordringer i arbeidsinnvandringspolitikken

Hva er de viktigste likhetene og ulikhetene mellom de nordiske landene i forhold til regulering av arbeidsinnvandring fra tredjeland

Hvilke faktorer hemmerfremmer rekrutteringen av ingenioslashrer fra tredjeland til Norden

I analysene har vi vaeligrt opptatt av aring ikke bare se paring reglene men ogsaring strategiene som ligger bak ndash og ikke minst hva som er realitetene naringr det gjelder faktiske resultater og virkninger Problemstillingene er undersoslashkt gjennom bruk av foreliggende dokumentasjon skriftlige kilder statistikk fra relevante myndighetsorganer samt informantintervjuer med represen-tanter fra myndighetene og partene Arbeidstaker- og arbeidsgiverorgani-sasjonene som er deltakere i prosjektet har omfattende kunnskap om ing-enioslashrarbeidsmarkedet i de ulike landene og har vaeligrt viktige informa-sjonskilder Som det framgaringr av de ulike landkapitlene er det visse variasjoner naringr det gjelder hva slags data som har vaeligrt tilgjengelig saeligrlig naringr det gjelder statistikk

Resultatene fra undersoslashkelsen presenteres i det foslashlgende gjennom et kapittel for hvert av de nordiske landene Danmark Finland Island Nor-ge og Sverige og med et sammenfattende sluttkapittel

2 Danmark Nana Wesley Hansen og Anne Marie Boesen

Forkortelser

AC Akademikernes centralorganisation (faglig hovedorganisation for akademikere)

AE Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd BAT-kartellet Bygge- Anlaeliggs og Traeligkartellet CIRIUS statslig styrelse der arbejder med internationalisering af ud-

dannelser og laeligring (ligger under Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling)

DA Dansk Arbejdsgiverforening (Hovedorganisation for arbejdsgiverne) DI Tidligere Dansk Industri (arbejdsgiverforening) DJOslashF Danmarks Jurist- og Oslashkonom forbund EURES European Employment Services EU10 De nye EU medlemslande optaget i EU efter Oslashstudvidelsen FTF Hovedorganisation for offentligt og privatansatte HK Handels- og Kontorfunktionaeligrernes forbund IAK Ingenioslashrernes Arbejdsloslashshedskasse IDA Ingenioslashrforeningen i Danmark KL Kommunernes Landsforening (interesse og medlemsorganisation

for 98 kommuner i Danmark) LO Landsorganisationen i Danmark (hovedorganisation for 18

fagforbund) PROSA Forbundet af IT- professionelle

21 National lovregulering af arbejdsindvandring fra tredjelande

211 Dagens regelvaeligrk for arbejdsindvandring fra tredjelande

For at bo og arbejde i Danmark skal en tredjelands-statsborger have til-delt arbejds- og opholdstilladelse Med fokus paring at tiltraeligkke kvalificeret arbejdskraft til Danmark har man siden 2001 indfoslashrt fire ordninger Posi-tivlisten Beloslashbsordningen Koncernordningen og Greencard 4 der giver

4 Udlaeligndingeloven sect 9a stk2


nemmere adgang til Danmark for tredjelandsborgere med saeligrlige kvalifi-kationer eller et jobtilbud med et vist loslashnniveau

Positivlisten udgoslashr en raeligkke beskaeligftigelsesomraringder hvor der er man-gel paring arbejdskraft Kan den udenlandske arbejdstager dokumentere et jobtilbud indenfor et af omraringderne paring listen er vedkommende berettiget til arbejds- og opholdstilladelse

Hvis arbejdstageren kan dokumentere et jobtilbud med en aringrsindtaeliggt paring minimum 375000 kr kan vedkommende benytte sig af Beloslashbsordningen og dermed opnaring arbejds- og opholdstilladelse uafhaeligngigt af jobtypen

Baringde for Positivlisten og for Beloslashbsordningen er det et krav for at faring opholdstilladelse at loslashn og ansaeligttelsesvilkaringr er saeligdvanlige efter danske forhold

Den tredje mulighed er Koncernordningen der goslashr det muligt for en ar-bejdstager ansat i en virksomhed i udlandet at blive udstationeret i virksom-hedens danske datter- soslashster- moderselskab eller lignende i en periode

Endelig findes der Greencard-ordningen som goslashr det muligt for kva-lificerede udlaeligndinge at faring opholds- og arbejdstilladelse i Danmark i en periode paring op til tre aringr For at vaeligre berettiget til et Greencard skal ar-bejdstageren minimum opnaring 100 point der tildeles efter uddannelse al-der erfaring tilpasningsevne og sprogkundskaber Greencard-ordningen adskiller sig fra de andre ordninger idet den ikke er stadfaeligstet til et kon-kret job men giver arbejdstageren mulighed for at opholde sig i landet for at soslashge job og arbejde Det er Udlaeligndingeservice som udsteder Green-card paring baggrund af ansoslashgerens dokumentation Den statslige styrelse CIRIUS5 medvirker i vurderingen af uddannelsesniveau mens sprogni-veau vurderes i forhold til de officielle danskproslashver eller paring baggrund af dokumentation om tidligere modtaget sprogundervisning I forhold til ansoslashgerens tilpasningsevne taeligller for eksempel tidligere uddannelsesop-hold i EU positivt

Den udenlandske arbejdstager har mulighed for at medtage familie og hjemmeboende boslashrn under 18 aringr paring alle fire ovennaeligvnte ordninger dog kun under forudsaeligtning af dokumenteret selvforsoslashrgelse Ordningerne er umiddelbart af tre aringrs varighed og derefter kan arbejdstageren soslashge om op til fire aringrs forlaeligngelse Efter syv aringr kan vedkommende soslashge om per-manent (tidsubegraelignset) opholdstilladelse

For at tiltraeligkke udenlandske forskere har man indfoslashrt en saringkaldt for-skerskat der betyder at saringfremt vedkommende er rekrutteret i udlandet kan personen vaeliglge mellem at betale 25 i skat i op til tre aringr eller 33 i skat i op til fem aringr Dette er en vaeligsentlig reduktion eftersom det i ordnin-gen er et krav at forskeren har en loslashn paring minimum 63800 kr pr maringned hvilket der under normale forhold ville kvalificere vedkommende til at betale topskat paring smaring 60

5 CIRIUS er en statslig styrelse under Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling der arbejder

med internationalisering af uddannelser og laeligringsmiljoslasher


Der er endvidere udfoslashrt en raeligkke tiltag der tilgodeser udenlandske studerende Myndighederne har forsoslashgt at skabe mere overskuelighed i regelvaeligrket for udenlandske studerende og man har indfoslashrt en jobsoslashg-ningsordning for udenlandske studerende der afslutter en videregaringende uddannelse i Danmark Efter endt uddannelse har den studerende mulig-hed for at opholde sig i landet op til seks maringneder som jobsoslashgende Saring-fremt den studerende finder et job skal der ansoslashges om opholds- og ar-bejdstilladelse Endelig findes en raeligkke saeligrordninger for trainees profes-sionelle sportsudoslashvere og enkelte andre mindre grupperinger saringsom religioslashse forkyndere

Den gruppe af tredjelandsborgere som ikke kvalificerer sig til at soslashge eller faring tildelt opholds- og arbejdstilladelse via ovennaeligvnte ordninger kan tildeles opholds- og arbejdstilladelse hvis saeligrlige beskaeligftigelses-maeligssige eller erhvervsmaeligssige hensyn taler for det6 Udlaeligndingeservice der behandler ansoslashgningerne laeliggger her vaeliggt paring om der i forvejen er kvalificeret tilgaeligngelig arbejdskraft inden for Danmark eller EU og om arbejdet er af en saeligrlig karakter Det betyder at der normalt ikke gives opholds- og arbejdstilladelser til saeligdvanligt faglaeligrt og ufaglaeligrt arbejde Det er derudover noslashdvendigt at ansoslashgeren har en jobkontrakt eller et konkret jobtilbud hvor loslashn- og ansaeligttelsesvilkaringr er saeligdvanlige efter dan-ske forhold Endelig skal den udenlandske arbejdstager vaeligre selvforsoslashr-gende og kunne godtgoslashre at han raringder over midler til at kunne forsoslashrge sig selv det foslashrste aringr i Danmark Arbejdstageren har mulighed for at med-bringe sin aeliggtefaeliglle og hjemmeboende boslashrn under 18 hvis familien sam-let set kan dokumentere at vaeligre selvforsoslashrgende Som familiesammenfoslashrt behoslashver man ikke arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark Opholdstil-ladelsen betinges endvidere af at den paringgaeligldende under opholdet ikke modtager hjaeliglp efter lov om aktiv socialpolitik

Betegnelsen saeligrlige beskaeligftigelsesmaeligssige eller erhvervsmaeligssige hen-syn er noget ukonkret og det kan for ansoslashgere og andre interesserede vaeligre svaeligrt at bedoslashmme hvornaringr der reelt er tale om saringdanne hensyn Kravene er fleksible afhaeligngigt af eftersposlashrgslen paring arbejdskraft hvorfor man i aringrene 2004ndash2008 under hoslashjkonjunkturen kunne konstatere en stigning i antallet af tredjelandsborgere der faringr opholds- og arbejdstilladelse ud fra saeligrlige beskaeligftigelsesmaeligssige eller erhvervsmaeligssige hensyn Saringledes er der ifoslashlge tal fra Udlaeligndingeservice i 2008 naeligsten tre gange saring mange tredjelands-borgere der har opholdstilladelser paring baggrund af denne hjemmel sam-menlignet med tallet i 2004

212 Udviklingen i regelvaeligrket og rekrutteringsinitiativer for hoslashjtkvalificeret arbejdskraft

De foslashrste tiltag for rekruttering af saeligrlig kvalificeret udenlandsk arbejds-kraft blev taget i januar 2001 hvor man vurderede at der var akut mangel



paring it-specialister hvorfor der blev indfoslashrt en fast track ordning for denne type arbejdskraft Ordningen blev i juni 2002 viderefoslashrt i Jobkortordningen og den dertilhoslashrende Positivliste hvor man i udgangspunktet kun opstillede syv beskaeligftigelsesomraringder hvor man vurderede at der var mangel paring ar-bejdskraft It-specialister blev saringledes en del af Positivlisten ligesom inge-nioslashrer fra start af optraringdte herparing I foraringret 2007 blev den oprindelige Job-kortordning revideret og Positivlisten blev udvidet til 20 omraringder herun-der bla maskinmestre landinspektoslashrer og bygningskonstruktoslashrer Ved samme revision indfoslashrte man Beloslashbsordningen der i starten havde et ind-tjeningskrav paring minimum 450000 kr aringrligt Beloslashbsordningen adskiller sig fra de andre ordninger ved ikke at vaeligre tilknyttet en bestemt type stillinger Saringledes behoslashver ansoslashgeren ikke medsende eksamensbevis saring laelignge perso-nen har en jobkontrakt der sikrer en aringrsloslashn over beloslashbsgraelignsen Senere i oktober samme aringr traringdte Greencard-ordningen i kraft som i foslashrste omgang gjorde det muligt for hoslashjtkvalificerede udlaeligndinge at komme til Danmark for at soslashge job i seks maringneder I sin oprindelige form var den danske Greencard-ordning saringledes alene en jobsoslashgningsordning Ordningen havde bred opbakning fra regeringen og enkelte af oppositionspartierne mens det ellers regeringsstoslashttende parti Dansk Folkeparti som udgangspunkt var modstander af ordningen som ansaring den for at vaeligre en unoslashdvendig aringbning af dansk udlaeligndingelovgivning

Allerede i februar 2008 blev initiativerne paring omraringdet igen revurderet og regeringspartierne (Venstre og Konservative) Dansk Folkeparti Det Radikale Venstre og Ny Alliance indgik en aftale om en Jobplan der blandt andet skulle forbedre mulighederne for hoslashjtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft7 Positivlisten blev endnu en gang udvidet til ogsaring at omfatte bachelorer og bestemte mellemlange videregaringende uddannelser og be-loslashbsgraelignsen blev saelignket til 375000 kr I den foslashrste ordning fra 2007 skal Greencard-indehaveren efterfoslashlgende soslashge om formel opholds- og ar-bejdstilladelse men i Jobplanen blev det besluttet at arbejdstageren der opnaringr et Greencard samtidig faringr en formel opholds- og arbejdstilladelse fra dag eacutet ogsaring selvom vedkommende ikke har noget arbejde Perioden blev endvidere udvidet fra seks maringneder til de nuvaeligrende tre aringr8 Ende-ligt var det ogsaring ved aftalen om Jobplanen at Koncernordningen blev indfoslashrt

Myndighederne har ikke paring noget tidspunkt opstillet klart definerede maringltal for ordningerne I stedet er succeskriteriet at udviklingen foslashlges taeligt med henblik paring loslashbende at kunne foretage noslashdvendige aeligndringer Det overordnede maringl for myndighederne er ikke at faring flest mulige uden-landske arbejdstagere til Danmark men at faring det antal ind som passer til behovet paring arbejdsmarkedet paring det givne tidspunkt Ifoslashlge aftalen om Jobplanen skal aeligndringer i konjunkturer og ledighed saringledes have direkte

7 Aftale om en jobplan februar 2008 8 En udvidelse som ikke gaeliglder jobsoslashgningsordningen for studerende hvor opholdsperioden fortsat er

seks maringneder


betydning for hvorvidt der aringbnes op for yderligere arbejdskraft fra ud-landet Fx revideres stillingsbetegnelserne paring Positivlisten to gange aringrligt paring baggrund af bdquoArbejdsmarkedsbalancemodellenldquo Arbejdsmarkedsba-lancen udformes af de danske beskaeligftigelsesregioner og skal give over-blik over muligheder for at faring job inden for omkring 1100 stillingsbeteg-nelser I datagrundlaget for balancen indgaringr 1) oplysninger vedroslashrende ledighed 2) oplysninger vedroslashrende beskaeligftigelse og jobaringbninger ndash beg-ge dataomraringder som hentes fra Danmarks Statistik og som er baseret paring registerdata og stoslashrre stikproslashveundersoslashgelser og 3) data fra den lands-daeligkkende virksomhedssurvey som Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemfoslash-rer hvert halve aringr Surveyen foretages som en stikproslashve blandt ca 20000 virksomheder og undersoslashger virksomheders rekrutteringsbehov I tillaeligg til at indgaring som grundlag for revidering af Positivlisten benyttes Ar-bejdsmarkedsbalancen ogsaring af de lokale jobcentre og arbejdsloslashshedskas-ser til at vejlede og raringdgive ledige om beskaeligftigelsesmuligheder9

Mens Positivlisten udformes administrativt bliver Beloslashbsordningen og pointsystemet til Greencard-ordningen justeret afhaeligngigt af politiske for-handlinger og trepartsdroslashftelser Der er i den forbindelse nedsat et treparts-udvalg der bestaringr af integrationsministeren beskaeligftigelsesministeren og hovedorganisationerne for arbejdstager og arbejdsgiver Trepartsudvalget moslashdes minimum to gange aringrligt som led i den generelle og loslashbende over-varinggning af rekrutteringsindsatsen af udenlandsk arbejdskraft10 Med ud-gangspunkt i udviklingen i noslashgletallene som udarbejdes af Arbejdsmar-kedsstyrelsen droslashfter parterne ubalancer paring arbejdsmarkedet brugen af adgangsregler og kommer generelt med input til regeringen Noslashgletals-systemet11 startede med tilgangstal for arbejdstagere fra de nye EU-lande men blev i 2008 udvidet med tilgangstal for tredjelandsborgere Det er via noslashgletallene muligt at danne sig et overblik over tilgangen af tredjelands-borgere og deres fordeling paring koslashn alder opholdsgrundlag og nationalitet I 2010 er systemet yderligere blevet udvidet med bestandstal som kan forde-les paring opholdsgrundlag laeligngde af ophold branche nationalitet og geogra-fisk omraringde

Derudover findes ogsaring en anden gruppe bdquoFoslashlgegruppen til droslashftelser med arbejdsmarkedsparterldquo Denne var allerede nedsat inden aftalen om Jobplanen og bestaringr af en bredere kreds af arbejdsmarkedets parter og repraeligsentanter fra relevante myndigheder Ifoslashlge Jobplanen skal gruppen fremover fokusere paring arbejdstagere fra saringvel de nye EU-lande (EU10) som fra tredjelande Fokus er forsat paring at forebygge omgaringelse af regler og illegalt arbejde samt oplysning om gaeligldende regler og rettigheder paring det danske arbejdsmarked

Som foslashlge af Jobplanen fra 2008 blev der ud over revisionen i regel-vaeligrket ogsaring taget initiativ til at forbedre den aktive rekruttering af uden-

9 Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat af 9 nov 2007 10 Frem til midten af 2009 har trepartsudvalget kun moslashdtes eacuten gang siden udvalgets nedsaeligttelse 11 Offentliggoslashres paring [wwwjobindsatsdk]


landsk arbejdskraft og matche virksomheder og hoslashjtkvalificeret arbejds-kraft Blandt andet er der blevet etableret tre Work in Denmark-centre i Syd- Oslashst- og Vestdanmark som har til opgave at hjaeliglpe danske virk-somheder og udenlandske jobsoslashgere med at finde hinanden Centrenes arbejde indbefatter saringledes baringde formidling af arbejdstagere fra EU (via EURES) og arbejdstagere fra tredjelande der soslashger job i Danmark I for-laeligngelse af oprettelsen af centrene har Arbejdsmarkedsstyrelsen udviklet hjemmesiden [Workindenmarkdk] der fungerer som Danmarks officielle hjemmeside for rekruttering og jobsoslashgning af alle typer udenlandsk ar-bejdskraft Hjemmesiden indeholder information om rekruttering til ar-bejdsgivere information om arbejds- og levevilkaringr i Danmark til uden-landske arbejdstagere samt en CV-database I CV-databasen kan uden-landske jobsoslashgere fremlaeliggge deres CV og arbejdsgivere kan oprette jobannoncer og soslashge efter udenlandsk arbejdskraft CV-basen er maringlrettet alle typer arbejdskraft med varierende uddannelsesbaggrund og kvalifika-tioner Centrene oplever en hoslashj koncentration af brugere i CV-basen fra lande som Indien og Pakistan som ikke noslashdvendigvis er hoslashjt kvalificere-de Flere danske virksomheder har derfor frabedt sig at have deres engel-ske jobannoncer paring hjemmesiden da langt de fleste ansoslashgninger kom fra ikke-kvalificerede arbejdstagere

Work in Denmark-centrene har yderligere en lang raeligkke serviceopga-ver saringsom at bistaring med at gennemfoslashre stoslashrre internationale rekrutterings-initiativer at vaeligre specialistfunktion i forhold til de lokale jobcentres rekruttering af udenlandsk arbejdskraft at opretholde en hotline for pol-ske arbejdstagere og fra 1 januar 2009 tilbydes yderligere professionel hjaeliglp til rekrutteringsprocessen mod betaling til virksomheder

I tillaeligg til de tre Work in Denmark-centre i Danmark oprettede man ogsaring et Work in Denmark-center i New Delhi Indien Centret giver in-formation om Danmark for arbejdssoslashgende indere og bred raringdgivning til danske arbejdsgivere som oslashnsker at soslashge arbejdskraft i Indien Centret aringbnede i oktober 2008 men Udenrigsministeriet indstillede markedsfoslash-ringsaktiviteterne allerede i februar 2009 Efter centrets aringbning har efter-sposlashrgslen fra de danske virksomheder vaeligret naeligsten ikke-eksisterende som foslashlge af den finansielle krise hvorfor tiden nu bruges paring at geare centret til naringr eftersposlashrgslen stiger igen Det har vist sig noslashdvendigt at udarbejde nogle forholdsregler og kontrolmekanismer da fx dokument-falskning af eksamenspapirer har vist sig at vaeligre et stoslashrre problem end forudset da centret aringbnede Centret er et pilotprojekt og evalueres i efter-aringret 2009 Frem til midten af 2009 har man oplevet et stort arbejdsudbud fra Indien med mange henvendelser til centret Saeligrligt Greencard-ordningen har vaeligret i fokus hvor det er muligt at soslashge til Danmark uden en konkret jobkontrakt Centret vurderer at omkring 95 af alle hen-vendelser omhandler Greencard hvoraf en stor del kommer fra personer uden saeligrlige kvalifikationer Omvendt er det begraelignset med henvendel-ser angaringende Beloslashbsordningen og Positivlisten Centrets opfattelse er at


naringr disse ordninger benyttes har virksomhederne ofte klaret rekrutte-ringsprocessen selv og etableret kontakt med de oslashnskede arbejdstagere Dette gaeliglder saeligrligt inden for omraringderne laeligger ingenioslashrer og it-specialister hvor virksomheder paring nuvaeligrende tidspunkt internt klarer rekrutteringerne

Som opfoslashlgning paring Jobplanen fra 2008 blev der endvidere nedsat en tvaeligrministeriel Task Force med deltagelse fra otte ministerier Skattemi-nisteriet Beskaeligftigelsesministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyg-gelse Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet Ministeriet for Flygtninge Ind-vandrer og Integration Indenrigs- og Socialministeriet Finansministeriet og Udenrigsministeriet Task Forcen har haft til opgave at identificere de forskellige barrierer der besvaeligrliggoslashr rekruttering af udenlandsk ar-bejdskraft og herefter komme med loslashsningsforslag til forenkling Fokus har ikke vaeligret paring de udlaeligndingeretlige og opholdsretlige regler men i stedet paring forenklingsmuligheder og afbureaukratisering af de administra-tive processer indenfor og imellem myndigheder Sideloslashbende har Task Forcen bedt analysefirmaet Deloitte om at udarbejde et barrierekatalog der baringde kortlaeliggger regler myndighedsroller og administrative processer for international rekruttering og som opsamler erfaringer fra arbejdsgive-re og udenlandske arbejdstagere om barrierer for rekrutteringen12 Barrie-rekataloget blev afleveret i november 2008 til behandling hos regeringen mens Task Forcens arbejde fortsatte ind i 2009 Det er endnu usikkert hvilke konkrete initiativer arbejdet munder ud i Den nuvaeligrende lavkon-junktur i koslashlvandet paring finanskrisen har haeligvet andre emner op paring den politiske dagsorden og tiden vurderes af mange politikere ikke at vaeligre inde til at tage nye initiativer paring omraringdet Dette afspejlede sig ogsaring i en hurtig affaeligrdigelse af de forslag Arbejdsmarkedskommissionen kom med i deres rapport fra august 2009 i forhold til rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

Endnu et tiltag i forbindelse med Jobplanen er udviklingen af Familie-pakker der er en informationspakke til den udenlandske arbejdstager og dennes familie med det formaringl at sikre bedre viden om Danmark og bedre integration i det danske samfund Informationsmaterialet forventes faeligrdig i loslashbet af efteraringret 2009 Der er endvidere tilknyttet mindre puljer til initiati-vet om familiepakker til at gennemfoslashre forskellige forsoslashgsordninger lokalt der blandt andet kan introducere familien til lokalsamfundet foreningslivet og give information om dagpasnings- og skoletilbud Endelig arbejder man paring at udvikle internetbaseret danskundervisning som den udenlandske arbejdstager kan starte paring allerede inden ankomst til Danmark

Opsummerende kan man pege paring tre karakteristika der kendetegner udviklingen i det danske regelvaeligrk og rekrutteringsinitiativer for hoslashjtkva-

12 Deloitte har gennemfoslashrt en raeligkke interviews og workshops med myndigheder organisationer ar-

bejdsgivere og udenlandske arbejdstagere Der er gennemfoslashrt telefoninterview med 337 virksomheder og 112 arbejdstagere Barrierekataloget indeholder forslag til forbedring af eksisterende serviceydelser fra myndigheder udvikling af nye serviceydelser forbedring af processer mellem myndigheder og processer internt i den enekelte myndighed


lificeret arbejdskraft fra tredjelande siden 2001 For det foslashrste har den danske lovgivning fra starten af vaeligret maringlrettet mod at lette adgangen for helt specifikke faglige profiler fra tredjelande som man vurderer at virk-somhederne eftersposlashrger Dette har aeligndret sig noget ved indfoslashrslen af Beloslashbsordningen og Greencard-ordningen i 2007 regelsaeligttet er dog sta-dig relativt selektivt For det andet er der sket en udvikling fra en passiv mod en mere aktiv rekrutteringsstrategi Fra at fokusere paring at lette adgan-gen ved saeligrordninger for hoslashjtkvalificeret arbejdskraft er der kommet fokus paring bdquobrandingldquo af Danmark i udlandet og der er taget initiativer til egentlig rekruttering og bdquomatchingldquo af arbejdsgivere og arbejdstagere For det tredje er rekrutteringsstrategien blevet udvidet fra et fokus paring tiltraeligkning af arbejdskraft til ogsaring at rumme initiativer til fastholdelse af arbejdskraften

213 EUrsquos rolle i regulering af arbejdsindvandring fra tredjelande

Danmark deltager ikke i EUrsquos Blue Card-ordning vedtaget i maj 2009 paring grund af det danske EU-forbehold paring det retlige omraringde Danmarks for-behold om EU-samarbejde om retlige og indre anliggender er blevet be-tegnet som et bdquoforbehold med forbeholdldquo13 Det er saringledes ikke alle dele Danmark staringr udenfor men udelukkende det overstatslige samarbejde som ogsaring Blue Card-ordningen er en del af

Arbejdsgiverorganisationerne og fagforeninger saringsom den danske in-genioslashrforening er som udgangspunkt positive over for rekrutteringsinitia-tiver paring EU-niveau Den generelle argumentation er at den globalt orien-terede arbejdskraft stiller en raeligkke krav og hvis Danmark kun har et meget snaeligvert udbud af interessante job vil de ikke noslashdvendigvis soslashge hertil Derfor er det mere givtigt hvis man aringbner det europaeligiske ar-bejdsmarked saring arbejdstageren har mulighed for at flytte fra land til land og hermed vil Danmark kunne haeliggte sig paring et faeliglles europaeligisk brand Blue Card-ordningen betyder ogsaring at EU signalerer at regionen mangler arbejdskraft Arbejdsgiversiden rapporterer at have oplevet at indere og kinesere har indtrykket af bdquoFort Europaldquo som en lukket klub DI oplevede det derfor som positivt at inderne i oktober 2008 ved aringbningen af Work in Denmark-centret i Delhi havde hoslashrt om at Blue Card-ordningen var paring vej og at Europa ville begynde at aringbne sine graelignser for at udenland-ske specialister kan komme dertil for at arbejde Naringr det er sagt finder baringde arbejdstager- og arbejdsgiversiden imidlertid ogsaring enkelte elementer i ordningen bekymrende I ordningens bestemmelser om at skabe et efter-sposlashrgselsdrevet adgangssystem tages der blandt andet udgangspunkt i etableringen af en form for faeliglles mindsteloslashn som adgangskrav Ad-gangskravet om mindsteloslashn skal sikre en minimal harmonisering af loslashn-niveau mellem EU-landene og forebygge loslashndumping i enkelte lande14

13 Dansk Institut for Internationale Studier 2008 14 Council Directive 200950EC of 25 May 2009


En ordning som harmonerer daringrligt med det danske system hvor loslashn aftales mellem arbejdsmarkedets parter via overenskomster

Paring loslashnmodtagersiden ser LO ogsaring perspektiver i et europaeligisk samar-bejde Saeligrligt mener de dog at der boslashr fokuseres paring bedre sikring af udenlandske loslashnmodtageres loslashn- og arbejdsvilkaringr og at disse er paring lige vilkaringr med det som gaeliglder nationalt

Samlet set har EU-initiativerne paring omraringdet for at tiltraeligkke hoslashjtkvalifi-ceret arbejdskraft fra tredjelande hidtil vaeligret relativt sparsomme og det har saringledes ikke voldt Danmark stoslashrre problemer at staring udenfor de faring konkrete initiativer som er taget

I forhold til den konkrete rekrutteringspraksis har den koordinerede formidling af udenlandsk arbejdskraft frem til og med 1 oktober 2008 primaeligrt foregaringet via det europaeligiske EURES samarbejde I Danmark har EURES frem til kommunalreformen i 2007 ligget forankret i de fjorten arbejdsformidlingsregioner (AF-regioner) med eacuten til to medardejdere i hver AF-region Efter kommunalreformen aeligndredes EURES konstruktio-nen saringledes at eacuten EURES kontaktperson fremover blev placeret i hvert af de 91 nye kommunale jobcentre som afloslashste AF systemet Samtidig op-rettede man eacuten EURES Specialfunktion hvor der sad syv EURES-vejledere som havde til opgave sammen med EURES-manageren i Ar-bejdsmarkedsstyrelsen at stoslashtte jobcentrenes opgaveloslashsning sikre faglig udvikling deltagelse i det europaeligiske samarbejde og udvikle rekrutte-ringsprojekter Som foslashlge af regeringens Jobplan i 2008 aeligndredes kon-struktionen atter en gang med henblik paring at styrke rekrutteringen af uden-landsk arbejdskraft Herefter etablerede man de tre Work in Denmark-centre med i alt 32 medarbejdere som fremover har overtaget rekrutte-ring af udenlandsk arbejdskraft baringde indenfor og udenfor EU Flertallet af de ansatte i Work in Denmark-centrene er EURES-vejledere og man har fastholdt ordningen med EURES kontaktpersoner i hvert kommunalt jobcenter

214 Parterne paring arbejdsmarkedet og rekrutteringsstrategier

I Danmark er der staeligrk tradition for trepartsforhandlinger og generel inddragelse og hoslashring af arbejdsmarkedets parter ved beskaeligftigelses- og arbejdsmarkedsrelaterede sposlashrgsmaringl Dette er ogsaring tilfaeligldet ved rekrutte-ring af udenlandsk arbejdskraft De centrale parter paring baringde det private og det offentlige arbejdsmarked har deltaget i de saringkaldte trepartsforhandlin-ger og ved saeligrlige lejligheder er interesseorganisationer som BAT-kartellet blevet inviteret til at deltage i hoslashringerne Ogsaring i forbindelse med administrationen af ordningerne findes et vist samarbejde mellem myndigheder og de beroslashrte faglige organisationer Det er Udlaeligndingeser-vice der administrerer de forskellige job-ordninger men i de tilfaeliglde hvor de er i tvivl om hvorvidt ansaeligttelsesvilkaringrene svarer til de danske forhold hoslashres de forhandlingsberettigede faglige organisationer paring omraring-


det Dette er praksis inden for fagomraringderne ingenioslashrer laeligger sygeple-jersker og it-specialister

Derudover har enkelte af de beroslashrte organisationer ogsaring taget en raeligk-ke selvstaeligndige politiske og praktiske initiativer for at tiltraeligkke kvalifice-ret udenlandsk arbejdskraft og faring denne til at blive i landet Der er dog store forskelle i deltagelse og aktivitetsniveau blandt de forskellige orga-nisationer som repraeligsenterer arbejdsgivere og fagforeninger med saeligrlig interesse i rekruttering af hoslashjtkvalificeret arbejdskraft

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er hovedforbundet paring arbejdsgiver-siden og er en aktiv politisk spiller naringr det kommer til udenlandsk ar-bejdskraft To af deres markante medlemsorganisationer DI (repraeligsente-rer danske industri og handel og serviceomraringderne og er den stoslashrste med-lemsorganisation i DA) og Dansk Erhverv (repraeligsenterer handel viden-baseret raringdgivning oplevelse transport og service) har derudover stort fokus paring omraringdet og har vaeligret saeligrligt aktive i at fremme rekrutteringsini-tiativer Baringde DI og Dansk Erhverv har de sidste otte aringr haft strategisk fokus paring at lette adgangen for udenlandsk arbejdskraft og fra slutningen af 2006 har DI presset paring for reformer med henblik paring at smidiggoslashre re-gelvaeligrket for adgang til Danmark for hoslashjtkvalificeret arbejdskraft Kri-tikken har saeligrligt vaeligret paring den davaeligrende Jobkort-ordning som de men-te var for restriktiv I 2007 fremlagde DI deres rdquoPlan Brdquo til oslashgning af den danske arbejdsstyrke hvor en raeligkke forslag til forbedring af den interna-tionale rekruttering ogsaring indgik Begge organisationer mener imidlertid at man er kommet langt med den nuvaeligrende Jobplan der overordnet har lettet adgangen til det danske arbejdsmarked Saeligrligt saelignkningen af be-loslashbsgraelignsen vurderer arbejdsgiverne har haft afgoslashrende betydning De mener endvidere begge at det er vigtigt at aeligndre ordningerne yderligere men den globale finansielle krise har vanskeliggjort politiske forhandlin-ger siden slutningen af 2008 Dansk Erhverv mener saeligrligt at det er haeligmmende at der for de fleste ordninger kraeligves en jobkontrakt hvorfor de oslashnsker Greencard-ordningen udvidet DI har endvidere presset paring for at fremme den aktive rekruttering i udlandet Fx har DI paringpeget at rege-ringens foslashrste udkast til skrivelsen bdquoHandlingsplan for Offensiv Global Markedsfoslashringldquo fra 2007 hovedsageligt havde fokus paring Danmark som turistland mens der ifoslashlge DI ikke var lagt nok vaeliggt paring Danmark som arbejdsland15 DI har endelig i samarbejde med IDA presset paring for at den danske udenrigstjeneste blandt andet via ambassaderne mere offensivt skal arbejde paring at brande Danmark som et arbejdsland

Ud over at bearbejde myndighederne via hoslashringssvar og politikudspil har DI og Dansk Erhverv ogsaring taget selvstaeligndige initiativer DI har under-stoslashttet en raeligkke private investorers projekt med hjemmesiden rdquoLife in Denmarkrdquo [wwwlifeindk] der skal goslashre det nemmere for udenlandske

15 Det skal her bemaeligrkes at regeringen kort efter i oktober 2007 fremlagde en handlingsplan for inter-

national rekruttering bdquoDanmark et godt sted at arbejdeldquo der blandt andet havde som maringlsaeligtning at markeds-foslashre Danmark som arbejdsland


arbejdstagere at soslashge information om livet i Danmark hjemmefra og oprette netvaeligrk ved ankomst til Danmark Dansk Erhverv har vaeligret primus motor i et andet lignende projekt bdquoExpat in Denmarkldquo [wwwexpatindenmark com] der har til formaringl at lave et netvaeligrk blandt udenlandske arbejdstagere og virksomheder der kan bruges til at organisere faglige og sociale events samt fungere som et faeliglles forum bdquoExpat in Denmarkldquo er efterfoslashlgende blevet sponsoreret af Oslashkonomi- og Erhvervsministeriet der har investeret omkring 45 millioner kr i projektet Projekterne er arbejdsgiverorganisati-onernes bidrag til at oslashge brandingen af Danmark og fastholde den arbejds-kraft der kommer til landet Faeliglles for begge projekter er at det er initiati-ver startet paring virksomheds- eller organisationsniveau hvor myndighederne efterfoslashlgende har valgt at understoslashtte initiativerne oslashkonomisk

Paring loslashnmodtagersiden er der stoslashrre forskelle i holdninger til den interna-tionale rekruttering Organisationer som Ingenioslashrforeningen i Danmark (IDA) og Akademikernes Centralorganisation (AC) betragter rekrutterin-gen af udenlandsk arbejdskraft til Danmark som et positivt faelignomen der primaeligrt styrker jobskabelsen paring det danske arbejdsmarked Hermed adskil-ler de akademiske organisationer sig noget fra de andre forbund paring loslashn-modtagersiden som Landsorganisationen i Danmark (LO der er hovedor-ganisation for de faglaeligrte og ufaglaeligrte fagforeninger) og FTF (der er ho-vedorganisation for professions- og erhvervsrettede uddannelser) der har understreget at efteruddannelse og opkvalificering af den eksisterende ar-bejdsstyrke er lige saring vigtig som rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Sidstnaeligvnte fremgaringr ogsaring af den aftale om rekruttering af arbejdskraft som LO og DA indgik i februar 200816 LO er aringben overfor rekruttering af kva-lificeret arbejdskraft med lang eller mellemlang uddannelse men er noget kritisk i forhold til brugen af Arbejdsmarkedsbalancen som styringsredskab for hvilken arbejdskraft der skal rekrutteres LO mener at styringen pri-maeligrt boslashr foregaring via trepartsdroslashftelser med arbejdsmarkedets parter LO DA og KL (Kommunernes Landsforening) indgaringr ogsaring i et samarbejde omkring bdquoWelcometoldquo-initiativet [wwwwelcometodk] som skal forbedre modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft og forankre integrati-onsprocessen i kommunerne

AC har ikke selvstaeligndigt taget initiativer til rekruttering af uden-landsk arbejdskraft men overladt opgaven til deres medlemsorganisatio-ner Deres primaeligre indsats er paringvirkning af politikformuleringsprocessen Saringledes sidder de med i foslashlgegruppen til trepartsforhandlingerne regerin-gens Task Force og lignende fora AC har soslashgt at rette fokus mod tiltraeligk-ning af udenlandske studerende som efter endt uddannelse kan opnaring ansaeligttelse i landet I 2007 fremfoslashrte AC saringledes et forslag der indbefat-tede arbejdsstipendier til de dygtigste udenlandske studerende saring de kan faring en gratis uddannelse i Danmark mod at de efterfoslashlgende arbejder mi-

16 LO-DA aftale februar 2008


nimum to aringr i landet Et lignende forslag er i april 2009 blevet luftet af den tidligere danske videnskabsminister Helge Sander17

IDA som i dag staringr udenfor AC-organisationen har de sidste 10 aringr saeligrligt haft fokus paring tiltraeligkning af hoslashjtkvalificeret udenlandsk arbejds-kraft og meget af deres aktivitet paring omraringdet garingr ud paring at paringvirke myn-dighederne via hoslashringssvar og politikudspil Derudover har IDA konkret arbejdet sammen med Beskaeligftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedssty-relsen om forskellige initiativer og konferencer Sammen med DI og Djoslashf tog IDA endvidere i 2006 initiativ til en ordning med jobambassadoslashrer der blev finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen Ordningen gik ud paring at benytte medlemmer fra organisationerne der arbejder i udlandet til at informere om dansk arbejdsmarked og jobmuligheder i Danmark samt opbygge netvaeligrk IDA har endvidere sammen med arbejdsgiverparten DI ogsaring vaeligret aktiv i processen med at faring myndighederne til at opfatte am-bassadernes rolle som en rekrutteringsbase Sidstnaeligvnte indbefatter at de danske ambassader aktivt skal medvirke til at brande arbejdskraft

Et saeligrligt problemomraringde som baringde DI og IDA har paringpeget i forbin-delse med de nye saeligrordninger for kvalificeret arbejdskraft er at sagsbe-handlingstiden for ansoslashgninger fra arbejdstagere fra tredjelande er alt for lang IDA har saringledes oplevet at sagsbehandlingstiden ofte har vaeligret paring op til 3ndash4 maringneder allerede inden de modtager dem til hoslashring og de er derfor noget bekymrede for om selve sagsbehandlingen optraeligder som barriere for den kvalificerede udenlandske arbejdskraft Servicemaringlet for Positivlisten Beloslashbsgraelignsen Koncernordningen og Greencard er hos Udlaeligndingeservice en sagsbehandlingstid paring maksimalt eacuten maringned fra ansoslashgningen er indleveret til en dansk myndighed og saringfremt sagen er fuldt oplyst Det vil sige fra det tidspunkt hvor alle de noslashdvendige oplys-ninger for at belyse sagen er modtaget Fra perioden fra 1 majndash31 juli 2009 lever sagsbehandlingen op til servicemaringlet i 95 af sagerne under Positivlisten (89 afgjorte sager) 97 for Beloslashbsordningen (858 afgjorte sager) og 78 af sagerne under Greencard-ordningen (739 afgjorte sa-ger)18 I langt hovedparten af Greencard-sagerne har det dog vist sig noslashd-vendigt at indhente yderligere oplysninger da der ikke har vaeligret indgivet tilstraeligkkelig information Kun omkring 20 af disse sager indeholder fra start af alle oplysninger19 Fra begyndelsen af 2009 og frem til midten af oktober 2009 er der indgivet flere end 4000 ansoslashgninger om opholds-tilladelse via Greencard-ordningen Dette er langt flere end forventet og har paringvirket sagsbehandlingstiden negativt

17 Helge Sander naeligvner blandt andet forslaget i det indledende kapitel i debatbogen bdquoFremtidens uni-

versiteterldquo fra forlaget Gyldendal som blev lanceret i foraringret 2009 18 Kilde Udlaeligndingeservice bidrag af 19 okt 2009 19 Ibid


Oversigtsboks Initiativer til rekruttering af kvalificeret arbejdskraft fra 3 lande

Initiativ Indhold OrganisationMyndighed

Faeligllesnordiske initiativer

CrossBorder-funktion (afviklet) Faeliglles markedsfoslashring af arbejdspladser i den skandina-viske sundhedssektor maringlrettet al udenlandsk arbejdskraft ikke bare fra 3 lande

EURES samarbejde i Oslashresundsregionen

Toolbox paring EUrsquos EURES portal Information til arbejdstagere fra 3 lande

EURES samarbejde mellem de skandinaviske og baltiske lande

Myndighedsinitiativer til konkret rekruttering og fastholdelse

Tre Work in Denmark Centre oprettes og

[wwwworkindenmarkdk] etableres

Information og formidling af arbejdskraft

CV base til brug for jobsoslashgere og virksomheder

Beskaeligftigelsesministeriet

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Work in Denmark-center i New Delhi Indien (Pilotprojekt)

Markedsfoslashring af Danmark og screening af ansoslashgere til job i Danmark



Udenrigsministeriet

Tvaeligrministeriel

Task Force

Barrierekatalog

(Arbejdet faeligrdiggjort men resultater er endnu ikke faeligr-digbehandlet)

Identificering af barrierer forenkling af kontrolforanstalt-ninger og afbureaukratisering af de administrative processer internt i det offentlige system

Skatteministeriet Beskaeligftigel-sesministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Oslashkonomi- og Erhvervsministe-riet Ministeriet for Flygtninge Indvandrer og Integration Indenrigs- og Socialministeriet Finansministeriet og Udenrigsministeriet

Familiepakker

Informationspakke og puljer til lokale forsoslashgsordninger til bedre integration af arbejdsta-ger og dennes familie For-soslashgsordningerne resulterer i en lang raeligkke mindre initiativer hvor baringde offentlige og private aktoslashrer er involverede

Ministeriet for Flygtninge Indvandrer og Integration

Organisations- virksomheds- og myndighedssamarbejde

[wwwexpatindenmarkdk] Fagligt og socialt netvaeligrk for midlertidig udenlandsk ar-bejdskraft i Danmark

Oslashkonomi- og Erhvervs-ministeriet Dansk Erhverv Finansraringdet og ugeavisen The Copenhagen Post

[wwwwelcometodk] Skal forankre modtagelse fastholdelse og integration af udenlandsk arbejdskraft lokalt i kommunerne

LO DA KL

Netvaeligrk for virksomheder med udenlandske medarbejdere

Netvaeligrk med fokus paring rekrut-tering ansaeligttelse og fasthol-delse af udenlandske medar-bejdere I 2009 taeligller netvaeligr-ket 100 virksomheder

DI


22 Rekruttering og invandring af ingenioslashrer i tal

221 Mobilitet i tal

Til trods for de mange rekrutteringsinitiativer er antallet af kvalificerede arbejdstagere fra tredjelande begraelignset i Danmark Diagram 1 viser det samlede antal af arbejdstagere der fik opholds- og arbejdstilladelser via henholdsvis Jobkortordningen og efterfoslashlgende Jobplanen20 I 2008 var dette tal paring 2624 personer

Inkluderet i tallet er de personer som er kommet til Danmark via Po-sitivlisten eller Greencard-ordningen og som derved har skullet doku-mentere saeligrlige uddannelsesmaeligssige kvalifikationer enten i kraft af en lang videregaringende uddannelse eller en mellemlang uddannelse (bachelor eller professionsbachelor) Inkluderet er ogsaring de udenlandske arbejdsta-gere som er ankommet via Beloslashbsordningen hvor der ikke er noget krav til saeligrlig uddannelse eller kvalifikationer Det samlede tal i diagram 1 kan saringledes ogsaring indkludere personer der ikke noslashdvendigvis har saeligrlige uddannelsesmaeligssige kvalifikationer men som har faringet tilbudt et job med en vis indkomst Endvidere er der et mindre antal personer der kunne betegnes som saeligrligt kvalificerede men som ikke er inkluderet i det sam-lede antal af opholds- og arbejdstilladelser udstedt via Jobkortordningen og Jobplanen Det gaeliglder fx kvalificeret arbejdskraft i introduktionsfor-loslashb pendlere og enkelte andre som findes registreret paring anden vis I 2008 udgjorde denne gruppe 167 personer Endvidere er der arbejdstagere der registreres under bdquoLoslashnarbejde og selvstaeligndigt erhvervsdrivendeldquo som i teorien ogsaring kan vaeligre kvalificeret arbejdskraft Denne gruppe var i 2008 paring 3109 personer

Diagram 1 viser at antallet af opholds- og arbejdstilladelser gennem Jobkortordningen og Jobplanen har vaeligret stigende siden ordningernes indfoslashrsel i 2002 Saeligrligt inden for de sidste tre aringr har udviklingen taget fart og det billede tegner ikke til at aeligndre sig i 2009 Saringledes er der i de foslashrste syv maringneder af 2009 via Jobplanen udstedt 2208 arbejds- og op-holdstilladelser Dette er taeligt paring det samlede antal for hele 2008 Det sti-gende antal er saeligrligt interessant i lyset af den internationale finanskrise der har medfoslashrt oslashget ledighed i Danmark og globalt Paring trods af den om-fattende krise har der forsat vaeligret et stigende antal udenlandske arbejds-tagere der har faringet jobkontrakter i Danmark

20 Jobplanen traeligder foslashrst i kraft pr 172007 hvorfor arbejdstagerne inden da kom via Jobkortordnin-

gen De forskellige ordninger er beskrevet i dette kapitels foslashrste afsnit


Antal tilkomne

185399 447

609

900

1745

2624

2208

0

500

1000

500

000

500

000

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

pr3

107

1

2

2

3

Antal tilkomne

Diagram 1 Antallet af opholds- og arbejdstilladelser via Jobkortordningen og fra 17 2008 Jobplanen

21

Den internationale finanskrise har vist sig at paringvirke en lang raeligkke af

brancher og stillingskategorier men det er muligt at der er jobomraringder hvor effekten er mindre og der fortsat er behov for arbejdskraft i Dan-mark Ledigheden blandt akademikere og ingenioslashrer ligger saringledes stadig forholdsvis lavt men ogsaring her har man set stigninger22 Arbejdsgiveror-ganisationen DI har peget paring at den fortsatte stigning i antallet af kvalifi-cerede udenlandske arbejdstagere som faringr adgang til Danmark skyldes at der er en raeligkke stillinger hvor der trods finansiel krise stadig ikke findes den rette kompetente arbejdskraft indenfor landets graelignser23 Ifoslashl-ge DIrsquos undersoslashgelse ved brug af eget virksomhedspanel i april 2009 hvor 2100 medlemmer blev udvalgt og 515 svarede er der godt 27 af virksomhederne der forventer at rekruttere i 4 kvartal i 2009 Heraf for-venter lidt over halvdelen at rekruttere arbejdskraft med lang videregaringen-de uddannelse saeligrligt inden for teknik og naturvidenskab Ifoslashlge under-soslashgelsen er det godt 14 af virksomhederne som forventer at rekruttere efter denne type arbejdskraft hvor ingenioslashrer kan vaeligre repraeligsenterede24

En anden forklaring paring stigningen i antallet af udenlandske arbejdstage-re der har faringet jobkontrakter i Danmark er at saeligrligt saelignkningen af Be-

21 Kilde Tal fra Udlaeligndingeservice paring baggrund af publikationerne bdquoTal paring Udlaeligndingeomraringdet

300409ldquo og bdquoKvartalstal Overblik over alle meddelte opholdstilladelser mv for aringrene 2002ndash2007 samt janndashsep 2008ldquo samt senere eftersendte tal for foslashrste halvaringr af 2009 fra Udlaeligndingeservice

22 AE analyse 31 juli 2009 23 DI Opinion 148 2009 24 Tallene er fra DIrsquos undersoslashgelse af virksomhedernes rekrutteringsforventninger til 4 kvartal 2009

der indgik som en del af Virksomhedspanelundersoslashgelsen fra foraringret 2009 Panelet bestaringr af 2100 med-lemsvirksomheder der fire gange aringrligt besvarer sposlashrgsmaringl


loslashbsordningen i forbindelse med indfoslashrslen af Jobplanen har gjort det ad-ministrativt nemmere for arbejdsgivere at rekruttere udenlandsk arbejds-kraft Under den tidligere Jobkortordning var Positivlisten den helt centrale ordning og der blev i 2007 saringledes udstedt 1624 opholds- og arbejdstilla-delser via Positivlisten og kun 121 via Beloslashbsordningen Dette blev aeligndret med Jobplanen og saelignkningen af beloslashbsgraelignsen hvorfor der i 2008 bliver udstedt 1243 tilladelser via Beloslashbsordningen og kun 259 via Positivlisten Dette er til trods for at Positivlisten i 2008 blev udvidet med en lang raeligkke stillingskategorier Tallene peger paring at mange vaeliglger at benytte Beloslashbs-ordningen alternativt til Positivlisten og det er saringledes muligt at regelaelign-dringen har foslashrt til at flere virksomheder simpelthen har haft mulighed for at tilbyde jobkontrakter til udenlandske arbejdstagere Der er dog kun stati-stik tilgaeligngeligt fra en kort periode efter aeligndringerne af ordningerne hvor-for det ikke er muligt at vurdere den fulde effekt En sidste delforklaring kan endvidere vaeligre at det foslashrst er nu de udenlandske arbejdstagere og virksomhederne i Danmark er blevet gjort bekendte og fortrolige med ord-ningerne hvorfor de goslashr stoslashrre brug af dem

Sammenholdt med Beloslashbsordningen har det vaeligret relativt faring der er kommet til Danmark via Koncernordningen I perioden januarndashaugust 2009 var tilgangen paring 104 personer DI mener at det lave antal skyldes indretningen af ordningen der primaeligrt goslashr den relevant for de store virk-somheder med regulaeligre udviklingsafdelinger der rutinemaeligssigt flytter ansatte fra land til land Fordelen ved at bruge Koncernordningen er hvis virksomheden har en udenlandsk medarbejder der er ansat i Danmark og saring skal rejse ud og arbejde i et andet land og derefter rejse tilbage til Danmark efter en kortere periode I Danmark mister man normalt op-holdstilladelsen hvis man rejser vaeligk i mere end seks maringneder men dette problem opstaringr ikke naringr man benytter Koncernordningen hvor man kan rejse vaeligk og komme tilbage inden for en periode paring tre aringr

I 2008 blev der udstedt 156 opholdstilladelser via Greencard-ordningen Fra starten og frem til midten af 2009 har man som tidligere naeligvnt mod-taget flere end 4000 Greencard-ansoslashgninger hvilket er en markant stigning for denne ordning Hvor mange tilladelser som reelt vil udstedes i 2009 afhaelignger af kvaliteten af ansoslashgere i forhold til ordningens pointsystem Imidlertid afspejler den oslashgede tilgang af ansoslashgninger sandsynligvis den oslashgede ledighed globalt Derudover er det ogsaring muligt at stigningen kan begrundes i de tiltag Danmark har taget for at markedsfoslashre Danmark som et arbejdsland i udlandet Dette vil dog kraeligve naeligrmere undersoslashgelse for endeligt at kunne konkluderes

222 Mobilitet blandt ingenioslashrer

Nedenstaringende diagram viser antallet af ingenioslashrer fra tredjelande der har faringet opholdstilladelse via Jobkortordningen og Jobplanen Tabellen viser at antallet er svingende siden ordningernes indfoslashrsel i 2002 men de sidste


tre aringr er der sket en stoslasht stigning indenfor denne faggruppe Hoslashjdepunktet er 2008 hvor Jobplanen traeligder i kraft ndash den udvider mulighederne ved bla en lavere sats paring Beloslashbsordningen Det er imidlertid ogsaring i 2008 at finanskrisen bryder ud og da de fagspecifikke tal for 2009 ikke er til-gaeligngelige er det ikke muligt at vide om antallet er faldet i 2009 Det mest sandsynlige er dog at ingenioslashrerne foslashlger udviklingen for den kvali-ficerede arbejdskraft generelt hvorfor der ogsaring for denne gruppe udstedes flere opholdstilladelser i 2009

Tilgang af ingenioslashrer

24

110

156

60

110

211

337

0

50

100

150

200

250

300

350

400

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Diagram 2 Antallet af ingenioslashrer fra tredjelande via Positivlisten og Beloslashbsordningen

25

Ogsaring for ingenioslashrerne har saelignkningen af beloslashbsgraelignsen aeligndret deres moslashnster i benyttelsen af ordningerne I foslashrste halvdel af 2008 blev der udstedt 145 tilladelser via Positivlisten mens der i anden halvdel efter Jobplanens indfoslashrsel kun blev udstedt 36 tilladelser Til gengaeligld kom der i samme halvaringr 156 ingenioslashrer ind paring Beloslashbsordningen hvor der dengang graelignsen var paring 450000 kr kun samlet kom 121 kvalificerede med alle typer uddannelser Tallene peger paring at vaeligksten i Beloslashbsordningen sker paring bekostning af Positivlisten Samlet set vokser antallet af ingenioslashrer dog via de to ordninger

Diagram 2 afspejler de officielle tal paring udstedelser fra Udlaeligndinge-service men kun for tilladelser via Positivlisten og Beloslashbsordningen Derfor kan der godt vaeligre flere ingenioslashrer i Danmark der har faringet arbejds-tilladelse via Koncernordningen eller som har faringet Greencard Det er ikke registreret hvor mange af disse tilladelser der er givet til ingenioslashrer Ifoslashl-ge IDA er der derudover en raeligkke ingenioslashrer der ikke kommer til gen-nem JobkortordningenJobplanen men finder vej hertil paring anden vis fx som medfoslashlgende aeliggtefaeliglle

25 Kilde Tal fra Udlaeligndingeservice paring baggrund af publikationerne bdquoTal og fakta 07ldquo og bdquoTal og

fakta 08ldquo


Endelig skal det naeligvnes at der ifoslashlge IDA er en vis udveksling mel-lem erhvervsgrupperne ingenioslashrer og it-specialister Sidstnaeligvnte er et FTFHK-omraringde og arbejdstagerne har ikke noslashdvendigvis en kandidat-uddannelse men typisk en mellemlang uddannelse paring bachelorniveau Derfor er loslashnnen i gennemsnit noget lavere end for den klassiske ingeni-oslashr IDA formoder at der er en stoslashrre gruppe ingenioslashruddannede der kommer ind gennem it-specialist-kategorien Deres faktiske arbejde er som ingenioslashrer men de ansaeligttes af virksomhederne som it-specialister fordi de dermed kan tilbydes en lavere loslashn IDA underbygger sin paringstand idet de ser en tydelig substitution imellem de to stillingskategorier I peri-oden 15 juli 2003ndash15 juni 2004 var it-specialister ikke omfattet af Job-kortordningen efter foranledning fra fagforbundene PROSA (Forbundet af IT-professionelle) og HK (Handels- og Kontorfunktionaeligrernes For-bund) der oplevede stigende ledighed blandt it-specialister I 1 og 2 kvartal af 2004 var antallet af tilladelser til ingenioslashrer saringledes 118 mens der selvsagt ingen it-specialister kom til I 3 og 4 kvartal faldt antallet af ingenioslashrer saring igen til samlet 38 tilladelser mens antallet af tilladelser til it-specialister naringede op paring 160 alene i de to kvartaler

Tabel 1 Antallet af ingenioslashrer og it-specialister fra tredjelande via Positivlisten og Beloslashbsordningen26

Aringrstal 2002 2003 2004 1 kv

2004 2 kv

2004 3kv

2004 4kv

2005 2006 2007 2008

Ingenioslashrer 24 110 67 51 12 26 60 110 211 337 it-specialister 87 107 0 0 13 147 447 688 1207 1318

Tabel 1 viser dermed at da det ikke var muligt at benytte Positivlisten som it-specialist steg antallet af tilladelser til ingenioslashrer Dette kan tyde paring at der sker en form for substitution imellem de to stillingskategorier fordi det er mere favorabelt for virksomhederne at ansaeligtte folk til en lavere loslashn som it-specialist

Det er generelt begraelignset hvor meget data der har vaeligret tilgaeligngeligt paring omraringdet hvilket har staringet noget i kontrast til den politiske interesse der har vaeligret for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft Der har saringledes siden 2001 vaeligret et kontinuert politisk fokus paring den langsigtede noslashdven-dighed af at tiltraeligkke kvalificeret arbejdskraft til Danmark uden at man dog har kunnet dokumentere det faktiske antal af udenlandske arbejdsta-gere der opholder sig i landet og deres saeligrlige kvalifikationer og ansaeligt-telse Igennem en aringrraeligkke har man opgjort tilgangen af udenlandsk ar-bejdskraft til Danmark i form af tilkendegivne opholds- og arbejdstilla-delser Tallene opgoslashres og offentliggoslashres af Udlaeligndingeservice mens Arbejdsmarkedsstyrelsen ogsaring goslashr dem tilgaeligngelige via deres Noslashgletals-system Fra starten af 2010 er Noslashgletalssystemet som tidligere naeligvnt dog blevet vaeligsentligt udvidet Arbejdsmarkedsstyrelsen kan nu samkoslashre til-

26 Kilde Tal fra Udlaeligndingeservice paring baggrund af publikationerne bdquoNoslashgletal paring udlaeligndingeomraringdet

2003ldquo bdquoTal og fakta 04ldquo 05 06 07 08 samt kvartalsudtraeligk fra 2004


gangstallene med oplysninger fra SKATrsquos E-indkomst-register saringledes at man paring maringnedsbasis kan opgoslashre den faktiske bestand af udenlandske arbejdstagere i Danmark Bestandstallene kan yderligere fordeles paring op-holdsgrundlag laeligngde af ophold branche nationalitet og geografisk omraringde Det udvidede Noslashgletalssystem er paring den baggrund blevet staeligrkt forbedret i forhold til at kunne overvaringge rekrutteringsindsatsen og man vil saringledes fremover kunne sammenligne hvor mange der tager til Dan-mark for at arbejde om de bliver og hvor laelignge de bliver Imidlertid garingr opgoslashrelsen af bestandstallene for den arbejdskraft som har faringet adgang paring saeligrordningerne efter jobplanen fra 2008 jo kun faring aringr tilbage og det giver derfor endnu ikke megen mening at sammenligne tallene med hen-blik paring at vurdere hvor mange af de ankomne paring saeligrordningerne efter 2008 der vaeliglger at blive i laeligngere tid i Danmark Da der er tale om en noget grov brancheinddeling er det heller ikke muligt at konstatere antal-let af udenlandske ingenioslashrer der arbejder og opholder sig i Danmark i oslashjeblikket

223 Rekrutteringsinitiativer saeligrligt i forhold til ingenioslashrer

Saeligrligt arbejdsgiver- og loslashnmodtagerorganisationerne paring ingenioslashromraring-det har i Danmark presset paring for at fremme Danmarks aktive rekrutte-ringsinitiativer De danske myndigheder har haft et bredere rekrutterings-fokus end blot ingenioslashrer dog har udviklingen i de rekrutteringsinitiati-ver som er taget haft praeligg af saeligrligt at skabe gode rammer for rekrutteringen af ingenioslashrer Ingenioslashrer optraringdte saringledes allerede fra star-ten paring Positivlisten over professioner som har saeligrlig let adgang til Dan-mark Endvidere har placeringen af det foslashrste udenlandske Work in Den-mark-center i New Delhi blandt andet haft baggrund i at faring adgang til Indiens veluddannede ingenioslashrer

DI har den stoslashrste andel af medlemsorganisationer med udenlandske an-satte og som saringdan har organisationen vaeligret meget aktiv i at fremme re-kruttering af blandt andet ingenioslashrer Paring loslashnmodtagersiden har Ingenioslashrfor-bundet i Danmark (IDA) selvstaeligndigt spillet en saeligrlig rolle i samarbejde med Haringndvaeligrksraringdet og fagforbundet Dansk Metal Et samarbejde som saringledes raeligkker ind i LO-organisationen og som ikke har fortilfaeliglde blandt andre organisationer Dette samarbejde mundede i 2005 ud i en faeliglles praelig-sentation af en undersoslashgelse af virksomheders motiver til udflytning af opgaver til udlandet og de beskaeligftigelsesmaeligssige konsekvenser

Herudover har baringde DI og IDA lagt stor vaeliggt paring at fremme smidiggoslash-relse af reguleringen omkring rekrutteringen og at Danmark brandes bedre som et arbejdsland i udlandet Dette har blandt andet konkret mun-det ud i den ovenfor naeligvnte Jobambassadoslashrordning hvor privatpersoner der er ansat i udlandet agerer som ambassadoslashrer for Danmark paring det udenlandske arbejdsmarked Aktivitetsniveauet blandt ordningens jo-bambassadoslashrer har vaeligret svingende og det er endvidere svaeligrt at maringle de


konkrete resultater af ordningen Som foslashlge af finanskrisen fra 2008 og et heraf midlertidigt manglende jobudbud i Danmark har man daeligmpet ind-satsen men man forventer at genoptage arbejdet paring laeligngere sigt

For at lette rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft har IDA ogsaring taget en raeligkke selvstaeligndige initiativer I 2003 bidrog IDA til gennemfoslashrslen af en undersoslashgelse hvor hovedresultatet var at det ikke er saeligrligt attraktivt for hoslashjtkvalifcerede oslashsteuropaeligiske arbejdstagere at soslashge til Danmark27 Rapporten pegede paring at de oslashsteuropaeligiske arbejdstagere ikke har saeligrligt godt kendskab til Danmark og de danske virksomheder IDA har siden medvirket til at gennemfoslashre en stoslashrre undersoslashgelse sidst i 2006 hvor det igen slarings fast at Danmark ikke er godt kendt i udlandet samt at dem som endelig kommer hertil oplever visse barrierer i forhold til isaeligr sprog og sociale relationer28 Danmark opleves som et lukket land danskerne er svaeligre at komme ind paring og den medfoslashlgende aeliggtefaeliglle kan ikke falde til Konsekvensen er at arbejdstageren vaeliglger at rejse hjem igen IDA har i forlaeligngelse heraf haft stort fokus paring hvad der skal til for at goslashre Danmark attraktivt som arbejdsland baringde i henhold til rekruttering men ogsaring paring laelign-gere sigt fastholdelse I forhold til myndighederne saring IDA gerne at man i Danmark soslashgte mere inspiration hos Canada hvor der er udarbejdet et reelt velkomstapparat og nye arbejdstagere bliver modtaget med en drejebog for moslashdet med myndighedsjunglen samt tiltag der hjaeliglper den ofte medfoslashl-gende familie IDA har ogsaring selv udformet en produktpakke til de forskel-lige faser pre-rekruttering selve rekrutteringen rdquoVelkommen til Dan-markrdquo-arrangementer og endeligt opfoslashlgnings-arrangementer Initiativer der inddrager sociale og faglige netvaeligrk familie og boslashrn Dermed har de som nogle af de foslashrste haft fokus paring at kombinere aktiv rekruttering i ud-landet med fastholdelsesinitiativer i Danmark

224 Fremtidigt behov for ingenioslashrkompetence

I en samlet vurdering af den fremtidige eftersposlashrgsel af ingenioslashrer maring en raeligkke faktorer inkluderes Dels maring man se paring eftersposlashrgslen blandt virk-somhederne baringde paring specifikke kompetencer og stillingstyper dels maring man tage hoslashjde for aeligndringer i udbuddet paring kort og paring lang sigt i form af ledig arbejdskraft og antallet af nyuddannede

Der findes relativt lidt dokumentation for arbejdskraftbehovet i Dan-mark hvis man oslashnsker at saeligtte tal paring det fremtidige behov for saeligrlige uddannelses- og kompetencegrupper saringsom ingenioslashrer Derimod findes der i kraft af Arbejdsmarkedsstyrelsens halvaringrlige rekrutteringsundersoslash-gelse god dokumentation for hvilke stillingstyper virksomhederne i givne perioder oplever rekrutteringsproblemer omkring

Der har vaeligret bred enighed om at man i Danmark under hoslashjkonjunk-turen frem til finanskrisen i slutningen af 2008 har oplevet en staeligrk nu-

27 PLS Ramboslashll Management 2003 28 Oxford Research 2007


merisk eftersposlashrgsel efter ingenioslashrer hvilket har vaeligret afspejlet i en hi-storisk lav ledighed blandt ingenioslashrer i starten af 2008 Den numeriske eftersposlashrgsel kan blive indhentet af lavkonjunkturen der har sat ind fra slutningen af 2008 men grundet afgang fra arbejdsmarkedet og de smaring aringrgange vil effekten af en lavkonjunktur paring beskaeligftigelsen blandt ingeni-oslashrer sandsynligvis vaeligre begraelignset paring laeligngere sigt I foslashrste halvaringr af 2007 hvor Danmark var paring toppen af hoslashjkonjunkturen havde virksom-heder ifoslashlge Arbejdsmarkedsstyrelsens rekrutteringsundersoslashgelse rekrut-teret forgaeligves til 58000 stillinger paring landsplan Dette er i foslashrste halvaringr 2009 reduceret til 8000 stillinger29 Arbejdsmarkedsstyrelsens rekrutte-ringsundersoslashgelse fra foslashrste halvaringr 2009 30 hvor 20316 virksomheder blev spurgt om deres rekrutteringsbehov og 14112 svarede melder om ubesatte ingenioslashrstillinger paring forskellige ingenioslashrtyper

Der har vaeligret nogen kritik af fortolkningen af rekrutteringsundersoslash-gelsens opgoslashrelse af behovet efter arbejdskraft Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd har paringpeget at tallene ikke kan tolkes som ubesatte stillin-ger men blot siger noget om antallet af stillinger som virksomheder paring et givet tidspunkt har rekrutteret forgaeligves til31 Kritikken har blandt andet paringpeget at stillingerne siden hen kan vaeligre blevet besat med anden ar-bejdskraft Arbejdsmarkedsstyrelsens undersoslashgelse tager dog i en vis grad hoslashjde herfor ved at sposlashrge virksomhederne om de paring undersoslashgelsestids-punktet har faeligrdiggjort rekrutteringsprocessen Den anden del af kritik-ken som garingr paring at stoslashrrelsen af rekrutteringsproblemet afhaelignger af laeligngden paring undersoslashgelsesperioden har ogsaring en vis relevans Foslashrst naringr man har gennemfoslashrt undersoslashgelsen ad flere omgange henover en fuld konjunkturperiode kan man danne sig et fuldt billede af hvilke stillings-typer der ogsaring vil vaeligre ubesatte i en lavkonjunktur hvor der generelt er hoslashj arbejdsloslashshed Man har reelt forsoslashgt at tage hoslashjde herfor ved at ligge tallene fra Arbejdsmarkedsstyrelsens rekrutteringsundersoslashgelse sammen med en stor maeligngde data i Arbejdsmarkedsbalancemodellen som blandt andet inkluderer tallene for ledigheden i Danmark Paring nuvaeligrende tids-punkt er Arbejdsmarkedsbalancemodellen den bedst udviklede statistiske indikator paring hvilke stillingstyper der oplever mangel paring arbejdskraft og hvilke stillingstyper der oplever saeligrlige ubalancer

Ifoslashlge Arbejdsmarkedsbalancen for foraringret 2009 er det faring ingenioslashrstil-linger hvor der fortsat er saeligrlige rekrutteringsproblemer og ekstraordinaeligr lav ledighed Det gaeliglder anlaeliggsingenioslashr bygningsingenioslashr maskiningeni-oslashr og til en vis grad it-ingenioslashrer Af de konkrete tal fremgaringr det klart at den finansielle krise har haft stor indflydelse paring virksomhedernes rekrutte-ring I efteraringret 2008 var det saringledes paring landsplan 170 it-ingenioslashr-stillinger der blev rekrutteret forgaeligves til mens man i foraringret 2009 kunne registrere under 50 it-ingenioslashr-stillinger der ikke kunne rekrutteres til Mangel paring

29 Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekruttering 1 halvaringr 2009 30 Arbejdsmarkedsstyrelsen 2009b Arbejdsmarkedsstyrelsens rekrutteringsundersoslashgelse er en del af

Arbejdsmarkedsbalancemodellen som de fire beskaeligftigelsesregioner leverer input til 31 AE analyse november 2008


udbudt arbejdskraft til de her naeligvnte typer af ingenioslashrstillinger optraeligder primaeligrt i beskaeligftigelsesregion Hovedstaden-Sjaeliglland og Syddanmark For it-ingenioslashrer er der faktisk et overskud af arbejdskraft i Nordjylland mens man oplever saeligrlige rekrutteringsproblemer i Hovedstaden-Sjaeliglland It-konsulenter softwareudviklere it-projektledere ndash stillinger som kunne taelignkes at blive besat af ingenioslashrer ndash er fortsat paring top 25 over de stillingsty-per som virksomhederne i Hovedstaden og paring Sjaeliglland har forsoslashgt at re-kruttere efter forgaeligves men andre steder i Danmark ser det noget anderle-des ud

Ser man paring udviklingen i udbuddet af ingenioslashrarbejdskraft har ledig-heden de seneste aringr blandt ingenioslashrer vaeligret bemaeligrkelsesvaeligrdig lav Le-digheden blandt ingenioslashrer var saringledes i 2008 under 15 men laring i juli 2009 paring 32 og er som foslashlge af lavkonjunkturen og den finansielle krise stigende32 Dimittendarbejdsloslashsheden steg fra 12 i januar 2009 til 24 i juli 2009 Det samlede antal af ledige ingenioslashrer har imidlertid ifoslashlge IDArsquos analyser vaeligret svagere stigende under finanskrisen i 20082009 end efter it-boblen brast i 2000 Endvidere paringpeger IDA at der til stadighed vil vaeligre saeligrlige specialiseringer af ingenioslashrer som der vil vaeligre mangel paring fremover It-branchen har saringledes meddelt at deres medlemmer i mindre omfang oplever stigende ledighed som foslashlge af krisen dog er der som illustreret ovenfor klare tegn paring at manglen paring it-arbejdskraft er blevet vaeligsentlig mindre

Samlet set tyder tallene ikke paring en vaeligsentlig nuvaeligrende mangel paring ingenioslashrer men paring laeligngere sigt staringr Danmark uden tvivl over for en de-mografisk udfordring som ogsaring rammer ingenioslashromraringdet i og med at en stor gruppe garingr paring pension i loslashbet af de naeligste 4ndash6 aringr hvorefter de smaring aringrgange tager over Problemet er saeligrligt stort blandt ingenioslashrer i den of-fentlige sektor hvor hver fjerde stopper og IDA vurderer paring baggrund af medlemsundersoslashgelser at denne sektor generelt ikke opfattes som den mest attraktive at traeligde ind i Med udgangspunkt i den aktuelle uddannel-sesadfaeligrd den historiske trend for eftersposlashrgsel efter arbejdskraft og skoslashn over den oslashkonomiske udvikling vurderer IDA at man allerede i 2015 vil mangle 7600 ingenioslashrer mens man paring lidt laeligngere sigt i 2025 vil mangle mellem 9000 (forsigtigt skoslashn) og 20000 (maksimalt skoslashn) ingenioslashrer fordelt paring baringde det private og offentlige arbejdsmarked33 An-tallet af ingenioslashrer i den danske arbejdsstyrke forventes kun at stige mar-ginalt de kommende aringr mens det forventes at eftersposlashrgslen vil vokse betydeligt mere og det vil foslashre til mangel paring ingenioslashrer34 Derudover er der en raeligkke specialomraringder som Danmark ikke uddanner til For at kunne fastholde virksomheder og isaeligr udviklingsafdelingerne i Danmark anser IDA det derfor noslashdvendigt at Danmark kan tiltraeligkke den noslashdven-

32 IAK noslashgletal 33 IDA juni 2009 34 Udbuddet af arbejdskraft er baseret paring fremskrivning af de seneste 2008-tal for optag og udbud af di-

plom- og civilingenioslashrer samt tekniske phder mens eftersposlashrgsel af ingenioslashrer tager udgangspunkt i Finansministeriets 2015-plan for forventninger til beskaeligftigelse og brancheudvikling


dige ekspertise og da der hele tiden sker en specialisering indenfor faget vurderes det at behovet for kompetent udenlandsk arbejdskraft kun vil oslashges

23 Nationale udfordringer i rekrutteringspolitikken

231 Regulering

Det helt grundliggende princip for at opnaring arbejds- og opholdstilladelse i Danmark for tredjelandsborgere er at der er tale om saeligrlige beskaeligftigelses-maeligssige eller erhvervsmaeligssige hensyn For at lette adgangen for saeligrlig kva-lificeret arbejdskraft har man lavet en raeligkke saeligrordninger Positivlisten Beloslashbsordningen og Greencard-ordningen er de tre vaeligsentligste ordninger der har spillet en rolle for rekrutteringen og den politiske diskussion

Langt de fleste udenlandske tredjelandsborgere der kom til Danmark i perioden 2002ndash2007 paring en af saeligrordningerne fik adgang via Positivli-sten Ved saelignkningen af Beloslashbsordningen i starten af 2008 skiftede an-soslashgningsfrekvensen til denne ordning Som for Positivlisten gaeliglder det for Beloslashbsordningen at loslashn og ansaeligttelsesvilkaringr skal vaeligre saeligdvanlige efter danske vilkaringr Kriterierne for adgang via Beloslashbsordningen hviler imidlertid primaeligrt paring det loslashnniveau som arbejdsgiver tilbyder og man er derfor ikke noslashdsaget til at skulle dokumentere uddannelse og kvalifikati-oner Beloslashbsordningen er den mest simple ordning og lader til i vidt om-fang at have erstattet Positivlisten Greencard-ordningen har vaeligret brugt i relativt begraelignset omfang men har vist sig saeligrlig interessant for uden-landske statsborgere der oslashnsker at tilbyde deres arbejdskraft til virksom-heder i Danmark og brugen af ordningen er steget i 2009 Den pludselige tilgang i ansoslashgninger har imidlertid voldt en del problemer i forhold til at faring sagerne oplyst og materialet behandlet saringledes at man kan leve op til servicemaringlene for sagsbehandlingstiden Greencard-ordningen er sam-tidig den eneste ordning der goslashr det muligt for en udenlandsk statsborger at tilbyde sin arbejdskraft uafhaeligngigt af et konkret jobtilbud og paring den baggrund har den ogsaring vaeligret den politisk mest omstridte ordning

232 Strategier

Et vaeligsentligt element i den danske tilgang til regulering af kvalificeret arbejdskraft er at loven goslashr det muligt at justere ordningerne undervejs saring den saring vidt muligt afspejler aktuelle behov paring arbejdsmarkedet Saringle-des justeres Positivlisten loslashbende i forhold til balancen paring arbejdsmarke-det Man har ogsaring mulighed for politisk at vaeliglge at justere loslashnkravet i Beloslashbsordningen og indretningen af pointsystemet efter hvilket man vurderer ansoslashgninger om Greencard Udviklingen i det danske regelvaeligrk og rekrutteringsinitiativer for hoslashjtkvalificeret arbejdskraft fra tredjelande


har siden 2001 bevaeligget sig fra ensidig fokusering paring det adgangsgivende regelvaeligrk til at fremme aktiv rekruttering og branding af Danmark i ud-landet Der er foregaringet en vaeligsentlig udbygning af myndighedernes ser-vice i form af de tre nye Work in Denmark-centre der bredt skal medvir-ke til at formidle udenlandsk arbejdskraft og bistaring virksomhedernes re-kruttering I loslashbet af 2008 er der endvidere kommet et tredje ben til i strategien hvor man fokuserer paring fastholdelse naringr arbejdskraften foslashrst er kommet til landet Maringling af strategiens succes stiller krav til kvaliteten af overvaringgningen af udbud og eftersposlashrgsel paring arbejdskraft baringde paring kort og paring lang sigt og hvem der egentlig opholder sig og arbejder i Danmark Arbejdsmarkedsbalancen indgaringr her som et vigtigt styringsredskab i for-hold til at vurdere hvor der kan vaeligre saeligrlige rekrutteringsproblemer Som saringdan baeligrer den danske strategi til rekruttering af udenlandsk ar-bejdskraft praeligg af at vaeligre primaeligrt eftersposlashrgselsdrevet Frem til starten af 2010 har det dog ikke vaeligret muligt at konstatere hvor mange uden-landske arbejdstagere der arbejdede i Danmark med hvilke kvalifikatio-ner Dette er delvist blevet afhjulpet af Arbejdsmarkedsstyrelsens udar-bejdelse af bestandstal hvorved man i dag har mulighed for at overvaringge hvor mange som bor og arbejder i Danmark hvor de opholder sig og hvor laelignge den udenlandske arbejdskraft bliver det er dog fortsat en udfordring at identificere hvilke specifikke kompetencer den udenland-ske arbejdskraft kommer med

Arbejdsgiverorganisationerne og de akademiske loslashnmodtagerorganisa-tioner har presset paring for baringde regelforenkling mere aktiv rekruttering og markedsfoslashring af Danmark og bedre fastholdelse Aftalen mellem parter-ne DA og LO paring det private arbejdsmarked vidner yderligere om et vist faeliglles fodslag blandt arbejdsmarkedets parter omkring noslashdvendigheden af en oslashget indsats for rekruttering af kvalificeret arbejdskraft fra udlandet paring laeligngere sigt Isaeligr LO har dog understreget at dette skal ledsages af bedre opkvalificering af allerede eksisterende arbejdskraft og en fornuftig integrationsindsats af de nye arbejdstagere

233 Realiteter

Der kommer stadig relativt faring kvalificerede udlaeligndinge fra tredjelande til Danmark selvom alt tyder paring at tendensen er stigende Det stigende antal som isaeligr ankommer via Beloslashbsordningen vidner om at regelfor-enkling synes at have skubbet til udviklingen Naeligsten halvdelen af de der fik tilladelse via ordningerne under Jobplanen i 2008 er registrerede som it-specialister mens godt en syvendedel af tilladelserne er registrere-de til ingenioslashrer

Paring kort sigt har den hurtige konjunkturaeligndring som foslashlge af finanskri-sen vist at virksomhederne er meget paringholdende i forhold til rekruttering naringr tiderne er usikre og det er saringledes svaeligrt at vurdere det aktuelle ar-bejdskraftsbehov i midten af 2009 Meget tyder dog paring at saringfremt de


langsigtede prognoser holder staringr Danmark over for en reel udfordring i forhold til at skaffe den fornoslashdne ingenioslashrarbejdskraft i fremtiden naringr de store aringrgange garingr paring pension Arbejdsgiverorganisationer og fagforenin-ger peger ogsaring paring at den stigende specialisering af produktionen goslashr det noslashdvendigt at virksomheder kan tiltraeligkke saeligrlige kvalifikationer til Danmark saringfremt man oslashnsker at fastholde virksomhederne i landet

Simple adgangsregler saringsom Beloslashbsordningen har givet resultater i forhold til at flere danske virksomheder rekrutterer udlaeligndinge Aktiv markedsfoslashring af Danmark via Work in Denmark-centret i Delhi Indien har ogsaring givet resultater i forhold til mange henvendelser fra lokalbefolk-ningen Matchingen mellem ansoslashgere og virksomheder har dog ikke kun-net lade sig goslashre hvilket vidner om at eftersposlashrgslen paring kvalificeret udenlandsk arbejdskraft i oslashjeblikket er afdaeligmpet Samtidig har kvalifika-tionsniveauet blandt en del af den udbudte arbejdskraft til centret vaeligret lavere end oslashnsket Endelig har flere praktiske problemer i forhold til at vurdere kvalifikationer og verificere eksamenspapirer meldt sig

I Danmark har baringde arbejdsmarkedsorganisationer og myndigheder gennemfoslashrt undersoslashgelser blandt kvalificerede udlaeligndinge som arbejder i Danmark Maringlet har baringde vaeligret at afklare hvad der tiltraeligkker kvalificeret arbejdskraft og hvad der skal til for at fastholde den i landet Undersoslashgel-serne peger paring at aktiv markedsfoslashring af Danmark er noslashdvendigt for at oslashge rekruttering men at det kraeligver viden om de udenlandske arbejdsmarkeder i forhold til at maringlrette rekrutteringen mod de rette grupper Undersoslashgelserne peger endvidere paring at regelforenkling i forhold til udenlandske arbejdsta-gere bedre formidling fra det offentlige paring flere sprog og social integration paring arbejdsplads og i lokalsamfund er afgoslashrende for at fastholde arbejdskraf-ten i Danmark Der synes at vaeligre et solidt vidensgrundlag for at tage nye initiativer i den retning men grundet pres paring de offentlige finanser en sti-gende arbejdsloslashshed og en ugunstig politisk situation i forhold til at lempe adgangen til Danmark for borgere fra tredjelande er der sandsynligvis ikke incitament nok til yderligere offentlige investeringer i at udvide rekrutte-rings- og fastholdelsesstrategien foreloslashbig

Kilder og referencer

Kilder Kvalitative interview gennemfoslashrt med Fuldmaeliggtig Lisbeth Moslashller Nielsen

Beskaeligftigelsesministeriet Chefkonsulent Tine Gram Arbejds-

markedsstyrelsen Metodeudvikling og international rekruttering

Chefkonsulent Finn Krogh Joslashrgensen Ingenioslashrforeningen IDA

Chefkonsulent Martin Steen Kabongo DI

Konsulent Jens Erik Zebis Soslashrensen DI

Supplerende samtaler eller skriftlige svar fra repraeligsentanter fra

Akademikernes Centralorganisation (AC)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Dansk Erhverv (DE) Landsorganisationen i Danmark (LO) Ministeriet for Flygtninge Indvandrere

og Integration Erhvervsenheden Prosa Forbundet af IT-professionelle Udlaeligndingeservice Work in Denmark Center i New Delhi


Work in Denmark Center Vest Work in Denmark Center Oslashst Ikke udgivet Faktuel rapport om de nordiske landes

udlaeligndingeretlige regler vedroslashrende arbejdskraftsindvandring med fokus paring hoslashjt kvalificeret udenlandsk ar-bejdskraft udarbejdet af arbejdsgrup-pen om arbejdskraftsindvandring for Den Nordiske Samraringdsgruppe paring Hoslashjt Niveau for Flygtningesposlashrgsmaringl 10 juni 2009 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Erhvervs-enheden

Deloitte (November 2008) bdquoInternatio-nal Rekruttering Barrierekatalogldquo Task force til identifikation og forenk-ling ved rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

Referencer 13 Punktsplanen Notat Beskaeligftigel-

sesministeriet Aftale om en jobplan Februar 2008

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) Dansk Folkeparti Det Radikale Venstre og Ny Alliance

Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd (AE) analyse 27 november 2009 bdquoMyter og Realiteter om ubesatte stillingerldquo af Jes Vilhelmsen og Frederik I Pedersen

Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd (AE) analyse 31 juli 2009 bdquoKrisen spreder sig langsomt men sikkert paring arbejds-markedetldquo af arbejdsmarkedsoslashkonom Erik Bjoslashrsted

Arbejdsmarkedskommissionen (2009) bdquoVelfaeligrd kraeligver arbejdeldquo Endelig Rapport august 2009 Albertslund Schultz Grafisk

Arbejdsmarkedsstyrelsen (2009a) bdquoAr-bejdsmarkedsoverblik 2 halvaringr 2009ldquo AMS Rapport

Arbejdsmarkedsstyrelsen (2009b) bdquoRe-kruttering 1 halvaringr 2009ldquo AMS Rapport

Arbejdsmarkedsstyrelsen mfl (2008) International Rekruttering- loslashsnings-katalog Koslashbenhavn Deloitte November 2008

Arbejdsmarkedsstyrelsen (2007) bdquoSty-ring af regionalt statsligt niveau og beskaeligftigelsesindsatsenldquo Notat af 9 november 2007

Bekendtgoslashrelse af Udlaeligndingeloven (LBK nr 808 af 08072008)

Beskaeligftigelsesministeriet (2009) Kon-junktur og arbejdsmarked uge 24 8ndash12 juni 2009

Council Directive 200950EC of May 25 2009

Dansk Institut for Internationale Studier ndash DIIS (2008) bdquoDe danske forbehold over for den europaeligiske union Ud-viklingen siden 2000ldquo DIIS Rapport Koslashbenhavn Dansk Institut for Internationale Studier

DI Opinion 14-8-2009 Udenlandsk arbejdskraft stadig en vaeligsentlig del af loslashsningen ved Jens Erik Zebis httpdidkOPINION

IDA (2009) bdquoPrognose for ingenioslashr-mangelldquo IDA Analyse juni 2009

IDA (2006) bdquoSaringdan loslashser vi ingenioslashr-manglen 10 forslag til flere ingenioslash-rerldquo Oktober 2006

IDA Nyheder 6-7-2009 bdquoLedigheden blandt dimittender eksplodererldquo httpidadkNewsSiderLedighedenblandtdimittendereksplodereraspx

Ingenioslashrernes Arbejdsloslashsheds Kasse (IAK) Noslashgletal juli 2009

Folketinget 10 april 2008 Hoslashringsnotat L 132 Notat om de indkomne hoslashrings-svar vedroslashrende lovforslag nr L 132 om aeligndring af udlaeligndingeloven (Rekrutte-ring af udenlandsk arbejdskraft mv)

Kvartalstal paring udlaeligndingeomraringdet (ex-cell-fil) ndash download fra nyidanmarkdk

Landsorganisationen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bdquoAftale om rekruttering af udenlandsk arbejdskraftldquo Februar 2008

Mailand Mikkel (2007) bdquoRekruttering af udenlandsk arbejdskraftldquo Notat udarbejdet paring baggrund af et samar-bejde mellem FAOS og Beskaeligftigel-sesministeriets Juridiske Arbejdsret-lige og Internationale center (JAIC) FAOS Forskningsnotat 080 juni 2007

Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration og Udlaeligndingeservice (marts 2008) bdquoTal amp Fakta paring udlaelign-dingeomraringdet 2007ldquo Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integrati-on og Udlaeligndingeservice Koslashbenhavn 2008

Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration og Udlaeligndingeser-vice(juni 2009) bdquoTal amp Fakta paring ud-laeligndingeomraringdet 2008ldquo Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Inte-gration og Udlaeligndingeservice Koslashbenhavn 2009


Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration og Udlaeligndingeservice (2008) Power Point-praeligsentation om integration og fastholdelse af ny uden-landsk arbejdskraft ved specialkonsu-lent Rasmus Nygaard 9oktober 2008

Oxford Research (2007) bdquoThe Expat Study 2006 Udenlandske videnarbej-dere i Danmarkldquo Oxford Research i samarbejde med The Copenhagen Post januar 2007

PLS Ramboslashll Management (2003) EUs udvidelse mod oslashst ndash udfordrin-

ger for det danske arbejdsmarked Koslashbenhavn september 2003

Regeringen (2007) bdquoDanmark ndash et godt sted at arbejdeldquo Regeringens plan for international rekruttering Oktober 2007 Arbejdsmarkedsstyrelsen Koslashbenhavn

Udlaeligndingeservice (2008) bdquoRekrutte-ring af IT-specialister fra Indienldquo Rapport fra fact-finding mission til New Delhi og Bangalore Indien 4ndash14 maj 2008

3 Finland Aringsmund Arup Seip

Forkortelser

EK ndash Finlands Naeligringsliv arbeidsgiverorganisasjon RP ndash Regeringens proposition Teknologiateollisuus ndash The Federation of Finnish Technology Industries Akava ndash den fackliga centralorganisationen foumlr houmlgutbildade i Finland TEK ndash Tekniikan Akateemisten Liitto The Finnish Association of

Graduate Engineers (Teknikens Akademikerfoumlrbund) TFiF ndash Tekniska Foumlreningen i Finland DIFF ndash Driftsingenioumlrsfoumlrbundet i Finland UIL ndash Uusi Insinoumloumlriliitto Union of Professional Engineers KTK ndash Tekniikan Asiantuntijat Union of Technical Professionals

31 Nasjonale lovreguleringer av arbeidsinnvandring fra tredjeland

311 Dagens regelverk for arbeidsinnvandring fra tredjeland

Gjeldende utlendingslov i Finland (Utlaumlnningslagen) ble vedtatt i 2004 Loven etablerte et hovedprinsipp der oppholdstillatelse og arbeidstillatel-se ble slaringtt sammen til eacuten tillatelse oppholdstillatelse for arbeidstakere (uppeharingllstilstaringnd foumlr arbetstagare)35 Lovens maringlsetting er aring fremme tilgangen paring arbeidskraft paring en systematisk rask og smidig maringte slik at baringde arbeidsgivers og arbeidstakers rettsikkerhet blir ivaretatt og at ar-beidsmulighetene for den innenlandske arbeidskraften ivaretas36

Utenlandske arbeidstakere kan soslashke oppholdstillatelse for arbeidstaker naringr det foreligger tilbud om arbeid i Finland Hovedregelen er at soslashkna-den skal sendes fra utlandet og at arbeidstakeren skal vente i utlandet til oppholdstillatelsen foreligger Soslashknad om oppholdstillatelse for arbeids-taker kan ogsaring sendes inn av en finsk arbeidsgiver

Naringr oppholdstillatelse skal vurderes skal man ta hensyn til tilgangen paring arbeidskraft paring arbeidsmarkedet slik at de arbeidstakerne som allerede finnes paring arbeidsmarkedet ikke blir skadelidende I tillegg skal arbeidsgi-

35 Tilsvarende regler er gitt for naeligringsdrivende (naumlringsidkare) Utlaumlnningslag 3042004301 5 kap 36 Utlaumlnningslag 3042004301 70 sect


ver legge fram dokumentasjon paring at arbeidsvilkaringrene stemmer over ens med lovgivningen og gjeldende kollektivavtaler37 Dette er informasjon arbeidsgiver er pliktig i henhold til arbetsavtalslagen aring gi alle arbeidsta-kere som ansettes for mer enn en maringned Bestemmelsen gjelder ogsaring naringr arbeidsgiveren er utenlandsk38

Oppholdstillatelse for arbeidstakere gis vanligvis for arbeid innenfor en viss bransje Arbeidstakeren kan bytte jobb innenfor den bransjen ar-beidstillatelsen gjelder for

Avgjoslashrelsen om aring gi oppholdstillatelse tas i to instanser Foslashrst gir ar-beids- og naeligringsetaten gjennom regionale arbets- och naumlringsbyraringer (TE-byraringer) og arbets- och naumlringscentralen uttalelser om soslashknaden ut fra arbeidskraftssynsvinkel deretter vurderer Migrasjonsverket (Migri) om de oslashvrige vilkaringrene for oppholdstillatelse er oppfylt og fatter den endelige beslutningen Uttalelsen fra arbeids- og naeligringsetaten (arbets- och naumlringsbyraringer) om arbeidsmarkedet skal innholde en arbeidsmar-kedsvurdering for den enkelte stillingen I praksis utarbeider arbeids- og naeligringsetaten regionale retningslinjer for bransjer og yrker basert paring de aktuelle arbeidsmarkedene og dersom arbeidsloslashsheten er lav blir det ikke gjennomfoslashrt noen arbeidsmarkedsvurdering gjennom utlysning av stillingen i det konkrete tilfellet

Det kan innvilges to typer tidsbegrenset oppholdstillatelse Midlertidig oppholdstillatelse (tillfaumllligt uppeharingllstillstaringnd) gis for maksimum ett aringr av gangen Slik oppholdstillatelse gir ikke rett til permanent oppholdstil-latelse Kontinuerlig oppholdstillatelse (kontinuerligt uppeharingllstillstaringnd) gis for maksimum fire aringr av gangen og gir rett til permanent oppholdstil-latelse (permanent uppeharingllstillstaringnd) etter et kontinuerlig opphold i lan-det i fire aringr uten avbrudd39 Kontinuerlig oppholdstillatelse kan innvilges dersom det dreier seg om arbeid av vedvarende (fortgaringende) karakter samt for visse typer forskningsarbeid40

Den finske Utlaumlnningslagen har ingen bestemmelser om krav til ut-danning for aring kunne soslashke oppholdstillatelse for arbeidstakere Loven har imidlertid noen egne bestemmelser som kommer til anvendelse for hoslashyt kvalifisert arbeidskraft fra tredjeland

312 Regelverk vedroslashrende hoslashyt kvalifisert arbeidskraft fra tredjeland

Den finske Utlaumlnningslagen har egne bestemmelser som gjelder for saeligr-skilte grupper blant annet studenter og forskere41 Reglene omfatter ogsaring

37 Utlaumlnningslag 3042004301 73 sect 38 Regeringens proposition till Riksdagen RP 2652002 rd s 173 39 Utlaumlnningslag 3042004301 56 sect 40 Utlaumlnningslag 3042004301 47 sect Det finnes ogsaring en bestemmelse om at midlertidig eller kontinu-

erlig oppholdstillatelse i Finland kan innvilges til personer som har kommet til landet uten oppholdstillatelse dersom laquodet med tanke paring utlaumlnningen eller arbetsgivaren aumlr ogrundat att vaumlgra saringdant uppeharingllstillstaringnd foumlr arbetstagarehellip som soumlkts i Finlandraquo eller laquodet aumlr uppenbart oskaumlligt att vaumlgra uppeharingllstillstaringndraquo (49 sect)

41 Studenter kan etter endt utdanning soslashke om arbeid Utlaumlnningslag 3042004301 81 a sect I 2008 ble EUs direktiv av 12 oktober 2005 (200571EG) laquoom ett saumlrskilt foumlrfarande foumlr tredjelandsmedborgares


personer som innehar lederstillinger paring hoslashyeste eller mellomste nivaring i et foretak eller som utfoslashrer et oppdrag som krever spesialkompetanse42 Disse gruppene har rett til aring arbeide i Finland dersom de har en tidsbe-grenset oppholdstillatelse og trenger dermed ikke oppholdstillatelse for arbeidstaker som krever en arbeidsmarkedsvurdering I mange tilfeller vil hoslashyt utdannet arbeidskraft som benyttes i en avgrenset periode komme inn under denne bestemmelsen Det kan for eksempel vaeligre ingenioslashrer som brukes til gjennomfoslashringen av et konkret prosjekt eller arbeidstakere i et internasjonalt konsern som har et oppdrag i konsernet En tidsbegren-set oppholdstillatelse gir ikke rett til permanent oppholdstillatelse

I 2006 ble Utlaumlnningslagen endret slik at utlendinger som har avlagt eksamen i Finland kan begynne aring arbeide43

313 Endringer av regelverket

Da den finske regjeringen foreslo en ny utlendingslov i 2002 var en av maringlsettingene aring forenkle lovverket slik at det ble tydelig logisk og lett aring forstaring Det skulle gi utenlandske statsborgere en rettslig stilling som var mer i samsvar med den stilling finske borgere hadde44 Det var et maringl aring gi offentligheten stoslashrre innsyn i regelverket og grunnlaget for beslutninger om oppholds- og arbeidstillatelse og aring redusere behandlingstiden paring soslashk-nader45 Regjeringen la ogsaring vekt paring at trepartssamarbeidet knyttet til arbeidsmarkedsvurderingene ved arbeidsinnvandring ikke var godt nok regulert46 Lovgivningen som ble vedtatt i 2004 forsoslashkte aring boslashte paring disse problemene

Praktiseringen av loven moslashtte etter hvert likevel kritikk I 2006 pre-senterte Vanhanens foslashrste regjering et innvandringspolitisk program som skulle fremme arbeidsrelatert innvandring I tillegg til aring markedsfoslashre Finland og styrke samarbeidet med opphavsland ville regjeringen forenk-le systemet for innvilging av oppholdstillatelser47 Aringret etter under hoslashy-konjunkturen i 2007 opprettet Migrations- och Europaminister Astrid Thors et prosjekt som skulle utrede og videreutvikle systemet for regule-ring av arbeidsinnvandring Regjeringen ville ha en strategi for aring forenkle prosessen med aring innvilge oppholdstillatelse for aring arbeide og en skrittvis avvikling av systemet med aring kreve en vurdering av tilbudet av arbeids-kraft paring arbeidsmarkedet

inresa och vistelse i forskningssyfteraquo tatt inn i Utlaumlnningslagen Regeringens proposition till Riksdagen RP 1672007 rd

42 Utlaumlnningslag 3042004301 79 sect 43 Utlaumlnningslag 3042004301 81 a sect (2010200634) 44 RP 2652002 rd s 7 45 RP 2652002 rd s 76 f 46 RP 2652002 rd s 78 f 47 Regeringens invandrarpolitiska program Statsraringdets principbeslut 19102006


laquoProjektet anknyter till maringlet i regeringsprogrammet att stimulera arbetskraftsrela-terad invandring Bland annat ska tillstaringndssystemet foumlrenklas (uppeharingllstillstaringnd inneharingller alltid raumltt att utfoumlra foumlrvaumlrvsarbete) samt att man successivt fraringngaringr proumlvning av tillgaringngen paring arbetskraftraquo 48

De viktigste ankepunktene mot det eksisterende systemet har vaeligrt at reg-lene for aring faring oppholdstillatelse har vaeligrt uklare Regjeringen hevdet i 2008 at laquoregleringen av detta uppeharingllstillstaringnd aumlr svaringrtolkad och flertydigraquo49 Samtidig kan det oppstaring forsinkelser i behandlingen av soslashknadene Til tross for at arbeidskraftkontorene svaeligrt sjelden avviste soslashknader om opp-holdstillatelse paring grunn av tilgangen paring arbeidskraft innenlands foslashrer denne vurderingen til lengre saksbehandlingstid mente regjeringen som oslashnsket at beskyttelsen av den innenlandske arbeidskraften foslashrst og fremst skulle skje gjennom aring paringse at ansettelsesvilkaringrene for utenlandsk arbeids-kraft var i overensstemmelse med loven Migrations- och Europaminister Astrid Thors understreket varingren 2008 at regjeringens maringl var aring stimulere arbeidsrelatert innvandring50

Sommeren 2008 ble et forslag til lovendring sendt paring hoslashring (remiss) Forslaget gikk ut paring aring avvikle ordningen med vurdering av tilbudet av arbeidskraft paring arbeidsmarkedet og dermed redusere beslutningsproses-sen fra to til ett trinn Ved en slik ordning kan arbeidsgiver faring et stoslashrre ansvar for aring dokumentere at arbeidskraften ikke er tilgjengelig innenfor det europeiske arbeidsmarkedet En oppholdstillatelse skal gi rett til aring arbeide uavhengig av bransje den skal gis for inntil fem aringr og det skal deretter vaeligre mulig aring soslashke om permanent oppholdstillatelse Regjeringen foreslo ogsaring aring frata bedriftene mulighet for aring soslashke om oppholdstillatelse for arbeidstakere Bare arbeidstakere selv skulle kunne soslashke om opp-holdstillatelse for aring arbeide51

Den oslashkonomiske krisen som satte inn i 2008 fikk regjeringen til aring av-vente utviklingen Reformen ble imidlertid forberedt og i desember 2009 la regjeringen fram forslag til forenkling av systemet for oppholdstillatel-ser for arbeidstakere52 Forslaget som er motivert ut fra oslashnsket om aring fremme arbeidsinnvandring innebaeligrer at arbeidsmarkedsmyndigheten ikke lenger skal foreta en arbeidsmarkedsvurdering I stedet skal det etab-leres et system etter svensk modell der arbeidsgiveren overtar denne funksjonen Arbeidsgiver skal ha plikt til aring dokumentere forsoslashk paring aring re-kruttere arbeidstakere fra EUEOslashS-omraringdet foslashr det kan utstedes opp-holdstillatelse for arbeidstaker fra tredjeland53 Bortfallet av myndighete-nes arbeidsmarkedsvurdering gjoslashr at avgjoslashrelsen om oppholdstillatelse

48 Systemet foumlr uppeharingllstillstaringnd foumlr arbetstagare revideras pressmeddelande den 23 oktober 2007 49 Revidering av systemet med uppeharingllstillstaringnd foumlr arbetstagare beslut om att inleda prosjektets andra

fas Inrikesministeriets beslut av den 25 februari 2008 50 Projektet foumlr att revidera systemet med uppeharingllstillstaringnd foumlr arbetstagare garingr in i sin andra fas

pressmeddelande fraringn Inrikesministeriet den 3 mars 2008 51 Utkastet till regeringspropositionen om revidering av uppeharingllstillstaringnd foumlr arbetstagare foumlr utlaringtande

den 24 juni 2008 pressmeddelande fraringn Inrikesministeriet den 26 juni 2008 52 RP 2692009 rd 53 Inrikesministeriet pressmeddelanden 17122009


for arbeidstakere reduseres fra to beslutninger til eacuten Migrationsverket skal alene fatte vedtak54

Hovedregelen etter det nye forslaget er at alle som kommer til Finland i den hensikt aring arbeide skal ha oppholdstillatelse for arbeidstakere Spe-sialbestemmelsen som i dag gir spesifiserte grupper deriblant ledere spesialister og vitenskapsmenn rett til aring arbeide ubegrenset uten opp-holdstillatelse for arbeidstakere vil falle bort55 Den behoslashves ikke fordi det ikke lenger skal foretas noen offentlig arbeidsmarkedsvurdering for noen grupper Etter det nye lovforslaget faringr alle som har oppholdstillatel-se uten hensyn til grunnlaget rett til aring arbeide dersom loven ikke sier noe annet Dette gjoslashr at for eksempel utenlandske studenter vil faring samme rett til aring arbeide som finske studenter

For baringde vedvarende og midlertidig arbeid skal det bevilges oppholds-tillatelse for arbeidstakere Er arbeidet av vedvarende karakter skal det gis en kontinuerlig oppholdstillatelse foslashrste gang paring inntil fem aringr I henhold til lovforslaget skal en oppholdstillatelse i traringd med gjeldende lovgiv-ning gis for en spesifikk bransje Er arbeidet uten tvil av midlertidig ka-rakter for eksempel sesongarbeid skal det gis en midlertidig (tilfaumllligt) oppholdstillatelse Migrationsverket skal vurdere dette56

Den nye lovendringen er ventet aring tre i kraft fra 2011

314 Partene i arbeidsmarkedet

Finland har fem organisasjoner for ingenioslashrer TEK Teknikens Akade-mikerfoumlrbund rf oppgir aring ha rundt 70 000 medlemmer og organiserer ingenioslashrer med hoslashyere utdanning (diplomingenioumlrer) TEK er medlem i sentralorganisasjonen for akademikere Akava

TFiF Tekniska Foumlreningen i Finland er en svenskspraringklig organisa-sjon for ingenioslashrer og arkitekter i Finland TFiF har rundt 4000 medlem-mer Organisasjonene TFiF og TEK samarbeider om tjenestene og dob-beltmedlemskap er mulig

DIFF Driftsingenioumlrsfoumlrbundet i Finland er en svenskspraringklig organi-sasjon for ingenioslashrer med rundt 3 300 medlemmer DIFF staringr tilsuttet Akava og har et samarbeid med TFiF om utgivelse av et fagblad

I tillegg finnes UIL Uusi Insinoumloumlriliitto (Union of Professional Engi-neers) med over 60 000 medlemmer og KTK Tekniikan Asiantuntijat som er en fagforening for kommunale tekniske funksjonaeligrer med litt over 10 000 medlemmer Begge disse foreningene staringr tilknyttet Akava

Teknologiateollisuus er arbeidsgiver- og bransjeorganisasjon for tek-nologiindustrien i Finland Organisasjonen er medlem av EK Arbeidsgi-verorganisasjonen Finlands Naumlringsliv Teknologiateollisuus organiserer

54 RP 2692009 rd s 16 ff 55 79 sect er foreslaringtt fjernet i Utlaumlnningslagen RP 2692009 rd 56 RP 2692009 rd s 17 25


virksomheter innenfor elektronikk- og metallindustri mekanisk enginee-ring og IT-industri med til sammen 266 000 ansatte

Partene i arbeidslivet moslashtes jevnlig og har et naeligrt samarbeid med myndighetene om arbeidsinnvandringen Organisasjonene har ikke selv utformet egne program for rekruttering av utenlandsk arbeidskraft men har gitt sin stoslashtte til aring endre dages system Oslashkonomisk krise og tegn paring oslashkt arbeidsloslashshet har imidlertid faringtt partene til aring gi uttrykk for et oslashnske om aring garing langsomt fram med reformarbeidet

Akademikerorganisasjonen Akava ga i 2008 regjeringen sin stoslashtte da organisasjonen uttalte seg om forslaget til lovendring Akava stoslashttet re-gjeringens maringlsetting om aring gjoslashre baringde innvandring og integrasjon mer effektiv57 Akava advarte imidlertid mot at integrasjonsarbeidet kunne svekkes dersom innvandringen oslashkte og understreket at kunnskaper i finsk spraringk var avgjoslashrende for aring faring til en god integrering Organisasjonen pekte ogsaring paring at effektivitet ikke maringtte garing paring bekostning av rettssikkerhe-ten i avgjoslashrelsene

Akava ga sin stoslashtte til regjeringens forslag om aring reformere forvalt-ningspraksis det vil si avvikle praksisen med vurdering av tilbudet av arbeidskraft Men Akava manet til forsiktighet og viste til endringene som var noslashdvendige i den regionale forvaltningen Akava understreket at de viktigste maringlene maringtte vaeligre aring arbeide for aring integrere utlendinger som allerede var kommet til Finland og sikre arbeidsvilkaringrene for utenlandske arbeidstakere gjennom god kontroll baringde foslashr og etter at arbeidet i Finland ble paringbegynt

32 Rekruttering og innvandring av ingenioslashrer fra tredjeland

321 Arbeidsinnvandring til Finland fra tredjeland

Utenlandske arbeidstakere som har soslashkt om oppholdstillatelse for ar-beidstakere i Finland oslashkte markant fra 2006 og fram til 2008 I 2009 er det registrert en nedgang i soslashknader Tabell 2 viser antallet innvilgede oppholdstillatelser etter soslashknadsgrunn Vi ser at antallet som fikk innvil-get oppholdstillatelse for arbeidstakere oslashkte med 100 fra 2006 til 2008 og utgjorde i 2007 og 2008 over 30 av de innvilgede soslashknadene Det er viktig aring vaeligre oppmerksom paring at de fleste soslashknadene om oppholdstillatel-se i gruppen laquoannet grunnlagraquo ogsaring omfatter arbeidstakere som har rett til aring arbeide i Finland men som har soslashkt oppholdstillatelse ut fra et annet soslashknadsgrunnlag enn opphold for arbeidstakere Dette kan for eksempel vaeligre ansatte innenfor vitenskap eller det kan vaeligre ledere og spesialister i private selskaper

57 Akavan lausunto selvitysmies Norrbackin raportissa esitetyistauml maahanmuuttohallinnon ja maahan-

muuttoviraston toiminnan kehittaumlmistauml koskevista ehdotuksista AKAVA 1362008


Tabell 2 Innvilgede oppholdstillatelser i Finland (ekskl asyl- og flyktningesaker) etter soslashknadsgrunn og aringr Kilde Migrationverket Finland

2006 2007 2008 2009

Arbeidstillatelse 2 872 5 280 5 930 2 460 Selvstendig naeligringsdrivende 58 68 67 42 Finsk opprinnelse 368 374 395 346 Student 3 196 3 810 4 496 3 332 Annet grunnlag 2 186 2 710 2 934 1 978 Familiebaringnd 4 107 5 045 5 784 4 149 Totalt 12 787 17 287 19 606 12 307

Tall for 2009 gjelder perioden 010109ndash300909

Soslashknader om oppholdstillatelse for arbeidstaker har i det alt vesentligste blitt godkjent I 2007 ble 90 av soslashknadene om oppholdstillatelse god-kjent og i 2008 var tallet 86 De fleste avslag ble gitt paring grunn av ar-beidsbetingelsene58 Tall for 2009 viser imidlertid at andelen avslag er oslashkende Over 26 av soslashknadene har ikke blitt innvilget59 For gruppen laquoannet grunnlagraquo som i mange tilfeller omfatter hoslashyt utdannet arbeids-kraft ligger imidlertid avslagsprosenten godt under 10

Figur 1 viser tall for de ti stoslashrste opprinnelsesland naringr det gjelder soslashk-nader om oppholdstillatelse i Finland I 2008 var Russland og Kina de to viktigste med henholdsvis 5 325 og 1 752 soslashknader totalt Andelen soslashk-nader om oppholdstillatelse for aring arbeide utgjorde rundt 40 av disse soslashknadene For ogsaring aring faring med gruppen av hoslashyt utdannede arbeidssoslashkere har vi i analysen inkludert soslashknader paring rdquoannet grunnlagrdquo i tallene for arbeidstillatelser For soslashkere fra India som var det tredje stoslashrste opphavs-landet i 2008 utgjorde 66 av soslashknadene foresposlashrsel om oppholdstilla-telse for aring arbeide Bare soslashknadsgruppen fra Ukraina hadde en stoslashrre andel soslashknader om arbeidstillatelser Figur 3 viser at land som India Uk-raina og Thailand er viktige opprinnelsesland for utenlandsk arbeidskraft i Finland Paring grunn av antallet soslashknader er ogsaring Russland og Kina viktige opprinnelsesland selv om mange soslashknader fra disse landene er begrunnet i andre forhold enn arbeid For Kinas del er gjelder mange soslashknader opp-hold for studenter Det er ogsaring en tidsfaktor som kommer inn og paringvirker hvor stor andel soslashknader fra et land som gjelder arbeidstillatelse Det er foslashrst og fremst nye rekrutteringsland som skaringrer hoslashyt Naringr personer fra et land eller omraringde er etablert i Finland vil ekteskap og familiegjen-forening kunne utgjoslashre en oslashkende andel av soslashknadsgrunnlaget fra dette landomraringdet

58 rdquoJaumlrjestelmauml ei ole vastannut alkuperaumlistauml tarkoitustaan sillauml tyoumlvoiman saatavuusharkinnan nojalla

hylaumltaumlaumln hyvin vaumlhaumln hakemuksia monilla ammattialoilla ei kaumlytaumlnnoumlssauml ollenkaan v 2007 tyoumlntekijaumln oleskelulupaa koskevista paumlaumltoumlksistauml myoumlnteisiauml oli 90 ja kielteisiauml 10 kielteisistauml paumlaumltoumlksistauml enem-mistouml tehtiin tyoumlsuhteen ehtojen perusteellardquo De viktigaste riktlinjerna foumlr foumlrslaget till reform av systemet foumlr uppeharingllstillstaringnd foumlr arbetstagare Inrikesdepartementet PM 1432008

59 Migrationsverket Finland Residence permit decisions 112009ndash3092009


Fordelt paring de ti stoslashrste opprinnelsesland for alle typer grunnlag (ekskl asyl- og flyktningesaker) rangert etter antall soslashkna-der totalt fra venstre mot hoslashyre Venstre akse (soslashyle) viser antall arbeidstillatelser (inkludert soslashknader paring laquoannet grunn-lagraquo) Hoslashyre akse (punkt) viser den prosentvise andelen soslashknader om arbeidstillatelser av alle typer soslashknader om opp-holdstillatelse Kilde Migrationsverket Finland

Figur1 Soslashknader om oppholdstillatelse i 2008 for arbeidstakere inkludert soslashknader paring laquoannet grunnlagraquo

322 Mobilitet blant ingenioslashrer

Det finnes lite tilgjengelig statistikk over arbeidsinnvandringen til Fin-land som gir et bilde av de ulike yrkesgruppene60 Ingenioslashrer som kom-mer fra tredjeland vil i mange tilfeller ikke bli registrert innenfor gruppen som soslashker om oppholdstillatelse som arbeidstaker men vil faring oppholdstil-latelse paring annet grunnlag Det er derfor vanskelig aring si noe sikkert om hvor stor mobilitet det har vaeligrt av ingenioslashrer over landegrensene og inn i Fin-land Noe statistikk over utenlandske studenter finnes imidlertid paring Un-dervisningsministeriets nettside61

Verken paring arbeidstaker- eller arbeidsgiversiden har organisasjonene i Finland inntrykk av at tilstroslashmningen av ingenioslashrer har vaeligrt spesielt stor Innenfor visse bransjer som IT og elektronikkindustrien er det kjent at mange utenlandske ingenioslashrer har hatt arbeidsopphold i Finland Det er imidlertid usikkert i hvilken grad dette er midlertidig opphold og i hvil-ken grad det er ingenioslashrer som har flyttet til Finland for aring ta fast arbeid

Ser vi paring tallene for hvilke land soslashkerne av oppholdstillatelse i Finland har kommet fra finner vi kanskje noen forsoslashksvise svar paring hvor stor gruppen av hoslashyt utdannede er innenfor soslashkergruppen Soslashknader paring laquoannet grunnlagraquo omfatter som oftest arbeid innenfor saeligrskilte omraringder inklu-dert ledere og spesialister i private selskaper Det er imidlertid en sam-

60 Se Arbets- och naumlringsbyraringn httpwwwmolfimolfi02_tyosuhteet_ja_lait02_ulkom_suomessa

00_luvat00_osaratkaisutindexjsp 61 httpskotapluscscfionlineEtusivudolng=sv


mensatt gruppe som ikke uten videre kan sies aring vaeligre hoslashyt utdannede Gruppen soslashkere paring laquoannet grunnlagraquo utgjorde sammen med soslashkerne om oppholdstillatelse for arbeidstaker 35 av arbeidsinnvandringen fra tredjeland i 2008

Hvis vi skiller mellom soslashknader om oppholdstillatelse som arbeidsta-ker og soslashknader paring rdquoannet grunnlagrdquo finner vi at det i 2008 var 4 103 soslashknader om oppholdstillatelse som arbeidstaker og 2 268 soslashknader paring laquoannet grunnlagraquo Figur 2 viser hvordan disse fordeler seg paring de viktigste opprinnelseslandene

Fordelt paring de ti stoslashrste opprinnelsesland for alle typer grunnlag (ekskl asyl- og flyktningesaker) rangert etter antall soslashkna-der totalt fra venstre mot hoslashyre Kilde Migrationsverket Finland

Figur 1 Soslashknader om oppholdstillatelse i 2008 prosentvis fordelt mellom soslashknader om oppholdstillatelse som arbeidstaker og soslashknader paring laquoannet grunnlagraquo

Av figuren ser vi en polarisering Enten leverer soslashkere fra landet soslashkna-der om oppholdstillatelse som arbeidstaker eller de leverer en soslashknad som klassifiseres under laquoannet grunnlagraquo Trolig kan utdanningsforskjel-ler i soslashkergruppen forklare noe av dette Vi ser at land som India og USA i det vesentligste har soslashknader paring rdquoannet grunnlagrdquo62 Soslashkere fra disse landene er trolig i mange tilfeller hoslashyt utdannet og garingr inn i virksomheter i Finland som ledere eller spesialister eller de er engasjert i forskning og utvikling Mange er trolig ingenioslashrer Paring grunn av antallet representerer ogsaring soslashknadene paring laquoannet grunnlagraquo fra russere og kinesere en betydelig andel av denne gruppen I 2008 var antallet soslashknader paring laquoannet grunnlagraquo fra de fire landene India USA Russland og Kina 1 762

Soslashkere fra Russland Kina Ukraina og Tyrkia har hovedsakelig sendt soslashknader om oppholdstillatelse som arbeidstaker Dette kan skyldes at de ikke har hoslashyere utdanning og dermed ikke hentes inn av bedrifter som spesi-alister (utfoumlr sakkunniguppdrag som kraumlver specialkompetens) Arbeidsta-ker- og arbeidsgiverorganisasjonene peker paring at Russland Kina og Tyrkia er land der industrien i Finland har hentet ufaglaeligrt og faglaeligrt arbeidskraft

62 For landene Somalia Nigeria og Irak er det trolig andre grunner (asylsoumlkand eller annet) til at deres

soslashknader om arbeidstillatelse havner i kategorien laquoannet grunnlagraquo


323 Saksbehandlingstid

Saksbehandlingstiden ved soslashknader om oppholdstillatelse i Finland kan variere I mange tilfeller vil det gi liten mening i aring se paring gjennomsnittstall for aring faring et bilde av saksbehandlingstiden for en kurant soslashknad fordi komplekse eller ufullstendige enkeltsoslashknader trekker opp gjennomsnittet Arbeidsgiverne mener at lang saksbehandlingstid i liten grad har beroslashrt ingenioslashrer men at det tidligere har vaeligrt et problem knyttet til soslashknader om oppholdstillatelse for ufaglaeligrte og faglaeligrte Ifoslashlge Inrikesministeriet er det i dag faring klager paring saksbehandlingstiden63 Migrationsverkets statis-tikk viser at for soslashknader om oppholdstillatelse som arbeidstaker var saksbehandlingstiden 16 maringneder i 2008 mens den for de ni foslashrste maring-nedene i 2009 var 18 maringneder (55 dager)64 For soslashknader paring rdquoannet grunnlagrdquo var saksbehandlingstiden henholdsvis 12 maringneder i 2008 og 15 maringneder (46 dager) de ni foslashrste maringnedene i 2009

324 Rekrutteringspolitikk rettet mot hoslashyt utdannet arbeidskraft

Selv om arbeidsmarkedet for ingenioslashrer i Finland under hoslashykonjunkturen var saring stramt at det ikke ble foretatt noen arbeidsmarkedsvurdering av arbeidssoslashkere fra tredjeland har ansettelsen av hoslashyt utdannet arbeidskraft fra land utenfor EUEOslashS-omraringdet vaeligrt begrenset EURES- representan-tene ved arbets- och naumlrigsbyraringn er foslashrst og fremst opptatt av arbeids-formidling fra EUEOslashS-land men kontoret i Helsinki har en avdeling orientert mot arbeidssoslashkere fra tredjeland Baringde ingenioslashrorganisasjonene TEK og TFiF og arbeidsgiverorganisasjonen Teknologiateollisuus leg-ger i dag stor vekt paring utdanningens og forskningens betydning for aring sikre en god og stabil tilgang paring hoslashyt utdannet arbeidskraft Ingenioslashrorganisa-sjonene ser kvaliteten paring utdanningen som en noslashkkel til aring lykkes Organi-sasjonene mener dagens finansieringssystem for hoslashyere utdanning stimu-lerer til aring oslashke antall studenter framfor aring heve kvaliteten paring studiene De garingr heller inn for aring redusere antallet studenter og satse mer paring de beste

Teknologiateollisuus understreker betydningen av et naeligrt samarbeid mellom industrien og universitetene Finsk industri har investert betydeli-ge midler i forskning og utdanning ikke minst i et pilotprosjekt rettet mot det nye Alto-universitetet i Helsinki65 Her har ogsaring arbeidstakerorgani-sasjonene bidratt og ingenioslashrorganisasjonen TEK har vedtatt aring bevilge en million euro til stiftelsen bak Alto-universitetet66 En ny universitetslov gir stoslashrre frihet for universitetene til aring disponere sine resurser Arbeidsgi-verorganisasjonen haringper dette skal bidra til aring bygge bro over det skillet som har vaeligrt mellom universitetene og industrien Det vil vaeligre av betyd-

63 Intervjuer 021009 og 20102009 64 Migrationsverket Hakemusten keskimaumlaumlraumliset kaumlsittelyajat maahanmuuttovirastossa 2008 2009 65 Alto University er dannet ved en sammenslaringing av Helsinki School of Economics University of Art

and Design Helsinki og Helsinki University of Technology 66 httpwwwtekfiindexphpid=1692paragraph5


ning for den framtidige kompetansebyggingen i Finland Organisasjonen peker ogsaring paring at det er bekymringsfullt at antallet finske studenter som reiser utenlands for aring studere har garingtt ned

Under arbeidet med aring reformere lovverket og forvaltningen knyttet til arbeidsinnvandring har de finske myndighetene forberedt flere reformer I tillegg til det framlagte forslaget om aring forenkle systemet for soslashknad om oppholdstillatelser finnes det derfor planer for hvordan ulike deler av for-valtningen kan bidra til aring realisere regjeringens politikk for aring fremme ar-beidsinnvandring naringr Finland maringtte faring behov for dette Disse planene byg-ger paring at arbeidsinnvandring skal vaeligre et supplement til det innenlandske arbeidsmarkedet og fremme et multikulturelt arbeidsliv som foslashlger etiske standarder Eksempel paring tiltak som er tatt med i planarbeidet er

Arbets- och naumlringsbyraringene som ikke lenger skal foreta en arbeidsmar-

kedsvurdering av soslashknader faringr et utvidet ansvar for aring sikre tilgangen paring arbeidskraft lokalt

Social- och haumllsovaringrdministeriet skal utrede hvordan rekruttering av helsepersonell best kan foregaring slik at det tas hensyn til kompetanse og spraringkkunnskaper

Inrikesministeriet skal engasjere en kontaktperson for migrasjons-sposlashrsmaringl som skal arbeide ved de finske utenriksstasjonene og bistaring i arbeidet med aring rekruttere utenlandsk arbeidskraft Kina og India er aktuelle rekrutteringsland

Undervisningsministeriet og universitetene skal samarbeide med andre etater for aring oslashke informasjonen om utdanningsmuligheter og studier i Finland

Det skal legges til rette for en bedre organisert spraringkopplaeligring for arbeidsinnvandrere til Finland

Rekrutteringsstrategien til finske myndigheter er foslashrst og fremst rettet mot det indre markedet i Europa men dersom finske virksomheter og forvaltning har bruk for saeligrskilt kompetanse kan det vaeligre noslashdvendig aring soslashke etter dette ogsaring utenfor Europa

325 Arbeidsledighet og framtidig behov for ingenioslashrkompetanse

Ved utgangen av 2008 laring den maringnedlige arbeidsledigheten i Finland paring litt over 6 67 Ingenioslashrer med utdanning fra polytekniske hoslashyskoler hadde en arbeidsledighetsrate paring 34 mens sivilingenioslashrer og arkitekter samlet hadde en arbeidsledighet paring 2 I november 2009 var ledigheten for disse gruppene oslashkt til henholdsvis 48 og 29 I tillegg var 3 av

67 Statistics Finland Labour Forse Statistics Monthly analysis of unemployment rates by sex I 1995ndash

XII 2008


ingenioslashrene (inkl arkitekter) permittert68 Den oslashkonomiske krisen viser dermed en markant forverret situasjon for ingenioslashrer i Finland

I et mer langsiktig perspektiv er myndighetene og partene i arbeidsli-vet opptatt av at Finland ogsaring i framtiden har en god tilgang paring ingenioslash-rer Ingenioslashrorganisasjonene viser til at det utdannes mange ingenioslashrer i Finland og at tilgangen paring ingenioslashrer har vaeligrt god Partene er enig i at det er viktig aring oslashke kvaliteten paring utdanningen og stimulere til utvikling og forskning Myndighetene oslashnsker aring legge til rette for at utenlandsk ar-beidskraft skal vaeligre lett tilgjengelig for finske virksomheter men under-streker at det er ettersposlashrselen som kommer til aring styre innvandringstakten

33 Nasjonale utfordringer i arbeidsinnvandringspolitikken

331 Regulering

Finland vedtok en ny utlendingslov i 2004 Etter dette har det vaeligrt fore-tatt enkelte endringer for aring tilpasse regelverket bestemmelsene i EU I 2007 igangsatte regjeringen et utredningsarbeid blant annet med sikte paring aring forenkle saksgangen ved soslashknader om arbeidsinnvandring Dette arbei-det har resultert i ulike forslag til endringer av forvaltningspraksis og tiltak for aring fremme arbeidsinnvandring

Regelverket som gjelder innvandring fra tredjeland stiller opp et gene-relt krav om at det skal foreligge tilbud om arbeid Det stilles ogsaring et krav til arbeidsmarkedsvurdering Denne utfoslashres enten individuelt eller gjen-nom aring stille opp regionale lister over yrker og bransjer som har mangel paring arbeidskraft Finland har ingen kompetansekrav knyttet til bestemmelsene om oppholdstillatelse for arbeidstakere Hoslashyt utdannet arbeidskraft som har tilbud om arbeid faringr i mange tilfeller oppholdstillatelse med hjemmel i en bestemmelse om ledere i virksomheter og spesialistoppdrag Her foretas det ingen arbeidsmarkedsvurdering

Regjeringen la i desember 2009 fram forslag om aring forenkle saksbe-handlingen ved soslashknader om oppholdstillatelse for arbeidstaker og avvik-le ordningen med arbeidsmarkedsvurdering Med den nye ordningen vil arbeidsgiver faring et stoslashrre ansvar for aring dokumentere at arbeidskraften ikke er tilgjengelig innenfor det europeiske arbeidsmarkedet foslashr det kan anset-tes arbeidstakere fra tredjeland

332 Strategier

Lov- og regelverk som gjelder oppholds- og arbeidstillatelser i Finland har i alt vesentlig vaeligrt ettersposlashrselsstyrt som i Norge Arbeidsgiver har soslashkt etter kandidater og valgt ut dem som er blitt tilbudt jobb i Finland Da den nye utlendingsloven ble vedtatt i 2004 oslashnsket myndighetene aring

68 Statistikk fra TEK basert paring data fra Arbets- og naumlringsministeriet


skape en enklere og mer transparent saksbehandling I dag foreligger det forslag til endringer i loven av 2004 som garingr videre i retning av aring forenk-le saksbehandlingen og overfoslashre ansvaret for arbeidsmarkedsvurderingen til arbeidsgiverne Arbeidsgiverorganisasjonene har tidligere gitt uttrykk for at praksisen med offentlig arbeidsmarkedsvurdering har vaeligrt for tid-krevende og har hatt svaeligrt liten betydning Partene i arbeidslivet er i dag enige om at det eksisterende systemet boslashr endres men arbeidstakerorga-nisasjonene har advart mot aring gjennomfoslashre endringene for raskt og har lagt vekt paring viktigheten av aring sikre god kontroll med arbeidsforholdene

I likhet med Norge har ogsaring Finland vedtatt ordninger som gjoslashr det lettere for utenlandske studenter som oslashnsker aring soslashke arbeid i Finland etter endt utdanning aring bli i landet Det har ikke vaeligrt fremmet forslag fra myn-dighetene eller partene paring arbeidsmarkedet om aring utforme andre ordninger for tilbudsdrevet innvandring som for eksempel Blue Card-ordninger

Verken myndighetene eller ingenioslashrorganisasjonene har droslashftet saeligr-skilte tiltak for aring stimulere innvandring av ingenioslashrer Ingenioslashrorganisa-sjonene har understreket at integrering og spraringkopplaeligring er av vesentlig betydning for aring faring arbeidsinnvandrere til aring bli vaeligrende og fungere i det finske samfunnet

333 Realiteter

Det har vaeligrt en oslashkende arbeidsinnvandring til Finland gjennom hoslashykon-junkturen fram til 2008 men innvandringen fra tredjeland har vaeligrt rela-tivt beskjeden Utenlandske arbeidstakere med hoslashyere utdanning har i mange tilfeller faringtt oppholdstillatelse i Finland paring laquoannet grunnlagraquo Sam-let sett omfattet arbeidsinnvandringen fra tredjeland 6 371 personer i 2008 hvorav 35 fikk oppholdstillatelse paring rdquoannet grunnlagrdquo

Det finnes ikke tilgjengelig statistikk i Finland over innvandringen for ingenioslashrer eller andre yrkesgrupper Ingenioslashrorganisasjonen har ikke noen oversikt over utenlandske ingenioslashrer i Finland

Paring samme maringte som for de andre landene i Norden er spraringk en viktig faktor som hemmer rekruttering av ingenioslashrer fra utlandet Finland har ogsaring et generelt lavt loslashnnsnivaring for ingenioslashrer som kan medvirke til aring gjoslashre landet noe mindre attraktivt Det som trolig har hatt stor betydning for in-ternasjonaliseringen i finsk arbeidsliv de siste aringrene er Nokias profil og gjenkjennelsesverdi i utlandet Svaeligrt mange av de utenlandske arbeidsta-kerne med hoslashyere utdanning i Finland jobber i Nokia Nokia er ogsaring en saring stor og internasjonal virksomhet at det interne arbeidsmarkedet i Nokia er en viktig faktor som rekrutterer utenlandske ingenioslashrer til Finland


Kilder og referanser

Kvalitative intervjuer og samtaler er gjennomfoumlrt med Lars Engstroumlm Verksamhetsledare DI

Tekniska Foumlreningen i Finland Marjo Hirvonen Adviser The Finnish

Association of Graduate Engineers TEK Mervi Karikorpi Director Science and

Education Policy The Federation of Finnish Technology Industries

Ari Sipilauml Deputy Director Labour Market The Federation of Finnish Technology Industries

Arja Saarto Planning Officer Inrikes-ministeriet

Tuomi Kurri Director Inrikesministeriet

Referanser Flere dokumenter knyttet til laquoReform av

systemet foumlr uppeharingllstillstaringnd foumlr arbets-tagare i Finlandraquo finnes paring Inrikesmini-steriets nettside httpwwwinterminfi interminhomensfpagesFBA05E8106ED33F4C22573F500324768

Statistikk over migrasjon til Finland Migrasjonsverket httpwwwmigri finetcommdefaultasp

4 Island Nana Wesley Hansen og Anne Marie Boesen

Forkortelser

EOslashS ndash Det Europaeligiske Oslashkonomiske Samarbejdsomraringde SI ndash Islandsk Industri SV ndash Foreningen for Statsautoriserede Ingenioslashrer i Island TFI ndash Forbundet for Hoslashjskoleingenioslashrer VFI ndash Forbundet for Civilingenioslashrer


411 Regelvaeligrk for arbejdsindvandring fra tredjelande

For at faring arbejdstilladelse i Island skal man have opnaringet opholdstilladelse hos Det Islandske Direktorat for Immigration Ansoslashgning om opholds- og arbejdstilladelse sendes samtidigt til henholdsvis Det Islandske Direktorat for Immigration og Arbejdsdirektoratet I tilfaeliglde af afslag kan sagen ankes til Social- og Forskningsministeriet Ansoslashgningsproceduren afviger alt efter hvilken kategori arbejdstageren tilhoslashrer For alle typer kategorier gaeliglder det at arbejdstageren skal betale en afgift for ansoslashgningen og denne vil ikke blive behandlet foslashr myndighederne har modtaget betaling I 2009 kostede det ca 335 danske kroner at faring behandlet sin ansoslashgning

Arbejdstagere fra redjelande kan faring opholdstilladelse hvis 1) der er midlertidig mangel paring arbejdskraft inden for en sektor 2) vedkommende er saeligrligt kvalificeret og 3) personen er sportsudoslashver De to foslashrste typer af opholdstilladelse er af saeligrlig interesse for denne rapport69

Det er kun muligt at opnaring opholdstilladelse via kategorien midlertidig mangel paring arbejdskraft hvis der ikke er tilgaeligngelig arbejdskraft inden for Islands graelignser eller indenfor EUEOslashS Schweiz og Faeligroslasherne Ansoslash-geren skal desuden have en underskrevet jobkontrakt og arbejdsgiveren skal underskrive ansoslashgningen om opholdstilladelse Ansoslashgningen skal godkendes foslashr arbejdstageren maring ankomme til Island Arbejdstagere der faringr opholdstilladelse paring baggrund af midlertidig mangel paring arbejdskraft

69 Lov No 962002

62 Rekruttering av kompetansearbeidskraft

har begraelignsede muligheder for at blive laeligngere tid i landet Tilladelse kan som udgangspunkt kun blive forlaelignget eacuten gang og op til et aringr Der er dog mulighed for udvidelse hvis der er tale om et klart afgraelignset projekt Er opholdstilladelsen udloslashbet skal den udenlandske borger opholde sig to aringr i udlandet foslashr personen kan ansoslashge om ny opholdstilladelse Det er ikke muligt for udenlandske borgere som har faringet ophold via denne kate-gori at soslashge om familiesammenfoslashring Endvidere har den midlertidige opholdstilladelse ikke indflydelse paring en senere ansoslashgning om permanent opholds- og arbejdstilladelse

For at opnaring opholdstilladelse som arbejdstager med saeligrlig kompeten-ce skal ansoslashgerens arbejdsgiver kunne dokumentere at ansoslashgerens saeligrli-ge egenskaber er noslashdvendige for arbejdspladsen Som eksempel paring kvali-ficerende uddannelse kan naeligvnes haringndvaeligrk kunst teknisk eller universi-tetsuddannelse som er anerkendte i Island Dokumentation for uddan-nelsesmaeligssige forudsaeligtninger skal derfor ogsaring vedlaeliggges ansoslashgningen Som udgangspunkt er opholdstilladelse af et aringrs varighed men vedkom-mende kan soslashge om forlaeligngelse i op til to aringr Den kvalificerede arbejds-tager kan soslashge om familiesammenfoslashring gaeligldende for arbejdsperioden og har mulighed for at soslashge om forlaeligngelse af sit ophold i Island De indle-dende opholdstilladelser har indflydelse paring en senere ansoslashgning om per-manent opholdstilladelse Efter 4 aringr kan der soslashges om bosaeligttelsesret og permanent arbejdstilladelse

Ifoslashlge loven for udenlandske borgeres ret til at arbejde70 kan Arbejds-direktoratet udstede arbejdstilladelse til arbejdstageren paring baggrund af opnaringet opholdstilladelse71 I 2002 indfoslashrte Island ny lovgivning gaeligldende for arbejdstilladelse for udenlandsk arbejdskraft72 hvilket ogsaring inklude-rede arbejdstagere fra tredjelande Loven blev udvidet i 2008 hvorefter arbejdstagere kan faring arbejdstilladelse efter foslashlgende 7 grupper

1 Hvis arbejdet kraeligver saeligrlig kompetence 2 Hvis der er et temporaeligrt behov for arbejdskraft 3 Hvis der er et temporaeligrt behov for idraeligtsfolk 4 Hvis der er et temporaeligrt behov for arbejdskraft paring grund af saeligrlige

forhold 5 Arbejdstilladelse paring grund af familieforening 6 Arbejdstilladelse for studerende eller au-pair 7 Arbejdstilladelse paring basis af service-kontrakter Det helt grundlaeligggende princip for arbejdstilladelse er at arbejdskraften ikke kan findes indenfor Islands egen arbejdsstyrke eller EOslashS I den for-bindelse hoslashres ogsaring den relevante fagforening En tidsbegraelignset arbejds-tilladelse gives til arbejdstageren under forudsaeligtning af en konkret job-

70 Lov nr 972002 71 Arbejdstilladelse udstedes i overensstemmelse med Regulativ om udenlandsk arbejdskrafts ret til ar-

bejde (nr 3392005) 72 Lov nr 972002

Rekruttering av kompetansearbeidskraft 63

kontrakt og at arbejdsgiver sikrer den noslashdvendige sundhedsforsikring og hjemsendelse hvis loslashnmodtageren bliver uarbejdsdygtig I saeligrlige tilfaeligl-de kan en specialist-arbejdstilladelse udstedes til en udenlandsk arbejds-tager som sendes til Island for at udfoslashre en specifik opgave indenfor maksimalt 6 maringneder og som er tilknyttet en virksomhed der ikke har en islandsk afdeling Det forudsaeligttes at der er en service-kontrakt med en virksomhed i Island Der kan ogsaring udstedes opholds- og arbejdstilladelse til studerende som laeligser ved en anerkendt islandsk uddannelsesinstituti-on eller i forbindelse med en au-pair-ansaeligttelse Permanent arbejdstilla-delse er knyttet til udstedelse af permanent opholdstilladelse

Enkelte grupper er undtaget fra at skulle soslashge om opholds- og arbejds-tilladelse hvis deres ophold er paring under 4 uger inden for et aringr Det gaeliglder blandt andet videnskabelige medarbejdere kunstnere sportstraelignere journalister repraeligsentanter paring korte virksomhedsbesoslashg ansatte konsulen-ter og instruktoslashrer som arbejder med specialiseret konstruktionsarbejde montering kontrol og reparation Sidstnaeligvnte gaeliglder primaeligrt hvis ud-styret er underlagt garantier vedroslashrende reparation og lignende som kraelig-ver specialiseret arbejde


Det grundlaeligggende princip for rekruttering af arbejdskraft til Island er at sikre konstant ligevaeliggt mellem jobsoslashgere i Island og ledige job paring ar-bejdsmarkedet Under arbejdsloslashshedsperioder er det kun tilladt at udstede arbejdstilladelser saringfremt ingen kvalificeret jobsoslashger kan findes i Island eller inden for EOslashSEU Man oslashnsker paring den maringde at prioritere islaeligndinge og EOslashS-borgere som den arbejdskraft der primaeligrt skal rekrutteres Bag-grunden for aeligndringer i lovgivningen for udenlandsk arbejdskraft i 2008 hvor nye typer arbejdstilladelser blev indfoslashrt var en ekstraordinaeligr stor eftersposlashrgsel efter arbejdskraft til en raeligkke stillinger som foslashlge af det store opsving i den islandske oslashkonomi frem til dette tidspunkt

Opsvinget toppede i 2007 og skyldtes foslashrst og fremmest en raeligkke sto-re halvoffentlige og private anlaeliggsinvesteringer i kraftvaeligrker og alumi-niumsvaeligrker et stort privatforbrug samt en meget hoslashj byggeaktivitet Island har igennem flere aringrtier vaeligret et land med eftersposlashrgsel paring ar-bejdskraft men det oslashkonomiske opsving medfoslashrte en yderligere tiltraeligk-ning af arbejdskraft Det nye udbud af arbejdskraft og tjenesteydelser paring det islandske arbejdsmarked fra saeligrligt de nye EU-medlemslande skabte en vis bekymring for forringelser af loslashn og arbejdsvilkaringr Fra 2006 tog man derfor tiltag til at oslashge registrering og kontrol af saeligrligt EU-tjenesteydere i Island73

I foraringret 2008 slog den internationale finanskrise imidlertid igennem i Island med blandt andet en svaeligkkelse af den islandske krone paring over 50

73 Doslashlvik amp Eldring 2008


Den staeligrkt forringede oslashkonomiske situation foslashrte til hurtige stigninger i en ellers lav arbejdsloslashshed Endvidere har man kunnet registrere at en del af den udenlandske arbejdskraft er rejst fra Island Paring den baggrund vurderer det islandske Arbejdsdirektorat at det gaeligldende regelvaeligrk74 er tilstraeligkke-ligt og at der ikke er brug for fremtidige aeligndringer


Island er ikke medlem af EU men er en del af Det Europaeligiske Oslashkonomi-ske Samarbejdsomraringde (EOslashS) og som saringdan indgaringr Island i EURES-samarbejdet som dog primaeligrt fokuserer paring formidling af arbejdskraft internt mellem EUEOslashS-landene I 2008 blev medlemskab af EU igen diskuteret i Island og Island har 23 juli 2009 afsendt ansoslashgning om EU-medlemskab Egentlige optagelsesforhandlinger er endnu ikke indledt men ansoslashgningen er blevet behandlet i loslashbet af 2009


I Island er 85 af alle loslashnmodtagere organiserede i fagforeninger og ogsaring arbejdsgiverorganisationerne er staeligrke Godt 90 af den oslashkonomi-ske aktivitet i industrien vurderes saringledes at vaeligre repraeligsenteret i industri-ens foslashderale arbejdsgiverorganisation (SI) Arbejdsmarkedets parter bi-drager til lovgivningen via hoslashringer og ved ny lovgivning paring saeligrligt arbejdsmarkedsomraringdet er der tradition for samraringd mellem regering og parter

Under det oslashkonomiske opsving argumenterede baringde arbejdsgiverne i industrien (SI) og fagforeningerne for at administrationen omkring ar-bejdstilladelser til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft udenfor EOslashSEU-omraringdet skulle forbedres Der har saringledes ikke vaeligret krav om egentlige liberaliseringer af lovgivningen men sagsbehandlingen har vaeligret kritise-ret for at vaeligre for tung Saeligrligt for arbejdsgiverne har det vaeligret vigtigt at virksomhederne faringr smidig adgang til den noslashdvendige arbejdskraft og de har i den forbindelse ogsaring vaeligret noget kritiske over for den indflydelse fagforeningerne har paring beslutningen om at angive opholdstilladelse

Island har flere ingenioslashrforeninger Foreningen for Statsautoriserede Ingenioslashrer i Island (SV) arbejder med raringdgivning i forhold til ansaeligttelse og opsigelse Baringde SV forbundet for civilingenioslashrer (VFI) og forbundet for hoslashjskoleingenioslashrer (TFI) beskaeligftiger sig samtidig med bredere faglige sposlashrgsmaringl Alle tre organisationer deler kontor og arbejder taeligt sammen Der er ikke sket en egentlig holdningsaeligndring hos ingenioslashrforeningerne i forhold til tiltraeligkningen af udenlandsk arbejdskraft Afgoslashrende for orga-nisationerne er det at sikre at de udenlandske arbejdstagere faringr samme loslashn og arbejdsvilkaringr som de islandske arbejdstagere med tilsvarende stil-linger og kvalifikationer Fagforeningerne spiller en central rolle i sikrin-

74 Dette gaeliglder primaeligrt Lov 972002


gen af dette Uanset typen af udenlandsk arbejdstager skal den relevante fagforening saringledes hoslashres hver gang der skal udstedes en arbejdstilladel-se Saringledes tjekker de eksamensdokumentation i forhold til kvalificeret arbejdskraft I forhold til midlertidig arbejdskraft kommenterer de endvi-dere paring hvorvidt der egentlig er ledighed inden for omraringdet Alle tre ingenioslashrforeninger tilbyder saeligrlige gaeligstemedlemskaber til udenlandske arbejdstagere fra soslashsterorganisationerne i de nordiske lande men ikke til arbejdstagere uden for disse lande

42 Rekruttering og indvandring af ingenioslashrer i tal

421 Mobilitet i tal

I nedenstaringende diagram 1 er antallet af ingenioslashrer fra tredjelande som har faringet arbejdstilladelse eller faringet forlaelignget eller fornyet sin arbejdstilladelse i Island angivet i aringrene fra 2005ndash2008 Det er tydeligt at det stoslashrste antal tilladelser blev givet i 2007 hvor det oslashkonomiske opsving som tidligere naeligvnt var paring sit hoslashjeste

Tabel 3 over antallet af arbejdstilladelser udstedt til ingenioslashrer75

Aringrstal 2005 2006 2007 2008

Antal arbejdstilladelser til ingenioslashrer 39 75 125 53

Der er ikke paring noget tidspunkt taget saeligrlige rekrutteringsinitiativer i for-hold til ingenioslashrer i Island hverken fra myndighedernes side eller ar-bejdsmarkedsorganisationernes Under opsvinget har der vaeligret fokus paring sikring af loslashn og arbejdsvilkaringr og smidiggoslashrelse af sagsbehandling ved rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft men dette har ikke haft saeligrligt fokus paring ingenioslashrer

Det skal naeligvnes at de islandske ingenioslashrforeninger til tider har svaeligrt ved at gennemskue om de udenlandske ansoslashgere rent faktisk besidder en ingenioslashruddannelse Det er derfor muligt at tallene ogsaring rummer grupper af fx it-specialister som ikke noslashdvendigvis har hvad der i Island svarer til en ingenioslashruddannelse bag sig

Helt generelt staringr det klart at langt faeligrre udenlandske arbejdstagere ankommer til Island i 2009 end de forudgaringende aringr Samtidig er en del af den udenlandske arbejdskraft taget hjem igen siden krisen har gjort sit indtog i den islandske oslashkonomi Dette er illustreret i tabel 4 der viser den generelle migration til og fra Island Langt hovedparten af den eksterne migration bestaringr af borgere fra Polen Danmark Norge og Sverige

75 Tal fra Arbejdsdirektoratet Island marts 2009


Tabel 4 over antal immigranteremigranter tilfra Island76

Aringrstal 2005 2006 2007 2008 Janndashjun2009

Immigranter 4680 7070 12528 7471 1589 Emigranter 938 1535 4019 5850 2350


Det islandske arbejdsmarked har i aringrtier vaeligret karakteriseret ved en staeligrk eftersposlashrgsel efter arbejdskraft I de seneste aringr frem til 2008 har der under opsvinget i Island vaeligret mangel paring ingenioslashrer hvilket ifoslashlge arbejdsmar-kedsorganisationerne blandt andet skyldes at finansbranchen har tiltrukket en stor maeligngde ingenioslashrer Under opsvinget er loslashnningerne i denne bran-che steget maeligrkbart og har saringledes gjort branchen saeligrlig attraktiv Den finansielle krise har imidlertid ramt Island haringrdt hvorfor den generelle arbejdsloslashshed har vaeligret stigende siden foraringret 2008 Ledigheden var i sep-tember 2008 paring 13 mens den i april 2009 var paring 91 Selv naringr der er taget hoslashjde for de nye job der skabes forventes det yderligere at op imod 10000 arbejdspladser vil forsvinde inden for de naeligste 2ndash3 aringr 5ndash6000 af disse job vil forsvinde inden for byggeindustrien der har vaeligret meget staeligrkt overophedet og det vil have stor betydning for ingenioslashrer og jobmu-lighederne for udenlandske arbejdstagere Ogsaring ingenioslashrforeningerne for-venter at ledigheden vil stige dog mener de at der forsat vil vaeligre enkelte brancher med eftersposlashrgsel paring arbejdskraft saeligrligt indenfor innovation Ledighedsprocenten for hoslashjskoleingenioslashrer har i loslashbet af 2009 ligget mel-lem 45ndash5 mens den har vaeligret noget hoslashjere for civilingenioslashrer77 Imid-lertid forventer ingenioslashrforeningerne at ledigheden i faget generelt vil afta-ge efter et par aringr Arbejdsdirektoratet vurderer ligeledes at eftersposlashrgslen efter ingenioslashrer paring kort sigt er negativ mens den paring laeligngere sigt vil vaeligre moderat


431 Regulering

Islandsk lovgivning har flere forskellige typer af opholdstilladelser for tredjelandsborgere som kan danne baggrund for arbejdstilladelse Ar-bejdstagere kan faring ophold hvis 1) der er midlertidig mangel paring arbejds-kraft inden for en sektor 2) vedkommende er saeligrligt kvalificeret og 3) personen er sportsudoslashver De to foslashrstnaeligvnte ordninger som er af rele-vans for rekruttering af ingenioslashrer fra tredjelande forudsaeligtter at der er

76 Statistics Iceland Migration External Migration 2005ndash2009 last updated 20090821 77 For civilingenioslashrer har ledighedsprocenten varieret mellem 52ndash67 i 2009 Tal for perioden januar

2008 til november 2009 fra det islandske Arbejdsdirektorat og fra Forbundet for Civilingeniooslashrernes (SV) og Forbundet for Hoslashjskoleingenioslashrernes (TFIacute) medlemsregistre


tale om konkrete jobtilbud og at der enten er mangel paring lige netop denne type arbejdskraft eller at man har saeligrlige kompetencer som er noslashdven-dige for den paringgaeligldende arbejdsplads Den foslashrstnaeligvnte ordning er mere restriktiv i forhold til at kunne faring sin familie med til Island og kunne for-laelignge opholdet mens ordningen for saeligrlig kvalificeret arbejdskraft goslashr det muligt at medbringe familie og nemmere at forlaelignge arbejdsopholdet i Island Arbejdstilladelse udstedes paring baggrund af opholdstilladelse til arbejdstager og regler for arbejdstilladelse Arbejdsdirektoratet kan ud-stede midlertidig arbejdstilladelse hvor fagforeningerne skal hoslashres eller den saeligrlige specialist-arbejdstilladelse som kraeligver at der er en service-kontrakt med en virksomhed i Island

Der har ikke vaeligret stillet krav om aeligndringer i forhold til det nuvaeligren-de regelvaeligrk Imidlertid mener saeligrligt arbejdsgiverne at sagsbehand-lingstiden i forhold til ansoslashgninger om opholds- og arbejdstilladelser kan forbedres

432 Strategier

Island har igennem aringrtier vaeligret kendetegnet som et land med en stor ef-tersposlashrgsel efter arbejdskraft set i forhold til egen arbejdsstyrke Det oslashko-nomiske opsving frem til 2008 har saeligrligt oslashget tiltraeligkningen af uden-landsk arbejdskraft dog primaeligrt fra andre europaeligiske lande Det grund-laeligggende princip for strategier i forhold til rekruttering af arbejdskraft i Island er at opnaring ligevaeliggt paring arbejdsmarkedet ved at skabe balance mel-lem jobsoslashgere i Island og ledige job paring arbejdsmarkedet Man oslashnsker saringledes at prioritere islaeligndinge og EOslashS-borgere som den arbejdskraft der primaeligrt skal rekrutteres

Der har ikke vaeligret saeligrligt fokus paring at udvikle strategier maringlrettet lige praeligcis ingenioslashrer da arbejdskraftsmanglen under det oslashkonomiske op-sving i Island har vaeligret bredt fordelt paring mange jobtyper Ved revisionen af lovgivningen for arbejdstilladelse i 2008 er der dog blevet lagt entydig vaeliggt paring at lave en saeligrordning for saeligrligt kvalificerede arbejdstagere

De islandske fagforeninger har generelt lagt stor vaeliggt paring at forbedre informationsniveauet om det islandske arbejdsmarked blandt den uden-landske arbejdskraft og forebygge og bekaeligmpe forringelser af loslashn og arbejdsvilkaringr

433 Realiteter

Island blev haringrdt ramt af den globale finansielle krise hvilket har haft stor indflydelse paring beskaeligftigelsessituationen og ogsaring kan ses i de generel-le migrationstal Arbejdsloslashsheden er steget fra omkring 1 foslashr krisen til omkring 9 i midten af 2009 Island modtager langt faeligrre udenlandske arbejdstagere og blandt de der allerede er i landet tager en stor del derfra igen Dette afspejler sig ogsaring i antallet af arbejdstilladelser til ingenioslashrer


fra tredjelande I oslashjeblikket er ledigheden blandt ingenioslashrer ogsaring stigende Selvom enkelte firmaer vil eftersposlashrge saeligrlige kompetencer er det foslashrst paring laeligngere sigt at behovet for ingenioslashrer vil stige igen


Kilder Skriftlige kvalitative sposlashrgsmaringlsbesva-

relser og enkelte supplerende telefon-interviews er gennemfoslashrt med

Arbejdsdirektoratet Island Foreningen for Statsautoriserede Inge-

nioslashrer i Island (SV) Islandsk Industri (SI) Referencer Act on Foreigners No 962002 Doslashlvik Jon Erik amp Line Eldring

(2008) Arbeidsmobilitet fra de nye EU-landene til Norden ndash Utviklings-trekk og konsekvenser Nordisk Mini-sterraringd 2008502

Foreign Nationals Right to Work Act No 972002 with subsequent amendments

Icelandic Confederation of Labour (ASI) Work in Iceland Booklet

Regulation on Foreign Nationals Right to Work Act No 3392005

Statistics Iceland Migration External Migration 2005ndash2009 last updated 20090821 wwwstaticeis

SVAPU (Teknikfoumlretagen Teknologi Industrin Norsk Industri Dansk In-dustri (DI) Islandsk Industri (SI)) (2006) Nordic labour markets and foreign workers ndash a joint review

The Icelandic Confederation of Labour (ASI) and the Confederation of Ice-landic Employers (SA) March 2004 Agreement on Foreigners in the Ice-landic Labour Market

5 Norge Aringsmund Arup Seip

Forkortelser

Tekna ndash Teknisk naturvitenskapelig forening NITO ndash Norsk Ingenioslashr- og Teknikerorganisasjon NHO ndash Norges Hovedorganisasjon (arbeidsgiver- og

bransjeorganisasjoner) Norsk Industri ndash Bransjearbeidsgiverorganisasjon tilknyttet NHO OLF ndash Oljeindustriens Landsforening tilknyttet NHO Stmeld ndash Stortingsmelding Otprp ndash Odeltingsproposisjon (lovforslag) UDI ndash Utlendingsdirektoratet NAVOSpekter ndash Arbeidsgiverorganisasjon ikke tilknyttet NHO NAV ndash Arbeids- og velferdsetaten



Den 15 mai 2008 vedtok Stortinget i Norge en ny utlendingslov En ny forskrift til loven utlendingsforskriften ble vedtatt i oktober 200978 Det nye regelverket vil tre i kraft 1 januar 201079

Den nye utlendingsloven omfatter baringde innvandring av humanitaeligre grunner inkludert asylsoslashkere og familiegjenforeninger og innvandring som foslashlge av arbeids- eller studieopphold Loven er en fullmaktslov som gir regjeringen mulighet til aring styre innvandringspolitikken gjennom ut-forming av forskrifter Utlendingsforskriften er dermed en viktig del av regelverket

Utlendingslovens sect 23 trekker opp de alminnelige innvandringsregule-rende vilkaringr for aring faring oppholdstillatelse i Norge for arbeidstakere fra land utenfor EUEOslashS-omraringdet Det stilles krav om at soslashkeren er tilbudt arbeid

78 Lov av 15 mai 2008 nr 35 om utlendingers adgang til riket og deres opphold her (utlendingsloven)

og Forskrift om utlendingers adgang til riket og deres opphold her (utlendingsforskriften) 151009 (nr 1286)

79 Regelverket som gjelder fram til 1 januar 2010 er Utlendingsloven av 24 juni 1988 nr 64 og Utlendingsforskrift av 21 desember 1990


og at tilbudet som hovedregel skal gjelde heltidsarbeid for eacuten arbeidsgi-ver Det er ogsaring et generelt krav til at loslashnns- og arbeidsvilkaringr ikke skal vaeligre daringrligere enn etter gjeldende tariffavtale regulativ eller det som ellers er normalt for vedkommende sted og yrke80 Utenlandske arbeids-soslashkere skal ikke fortrenge innenlandsk arbeidskraft eller arbeidskraft fra EUEOslashS-omraringdet og det skal derfor som hovedregel foretas en arbeids-markedsvurdering for hver enkelt soslashknad81

Utlendingsforskriften gir utfyllende regler om grunnlaget for opp-holdstillatelse for arbeidstakere fra tredjeland Den skiller mellom foslashl-gende grunnlag 1) oppholdstillatelse til faglaeligrte mv 2) oppholdstillatel-se til spesialister 3) oppholdstillatelse for inntil seks maringneder for sesong-basert virksomhet og 4) oppholdstillatelse til ufaglaeligrte russiske arbeidstakere mv 5) oppholdstillatelse til russiske grensependlere 6) oppholdstillatelse til sjoslashfolk og 7) gruppetillatelser for arbeidsgivere for arbeid av tidsbegrenset varighet for faglaeligrte arbeidstakere82 Det er saeligr-lig de to foslashrste grunnlagene som vil ha betydning for innvandring av hoslashyt kvalifiserte arbeidstakere som vil arbeide i landet ut over konkrete en-keltoppdrag Arbeids- og inkluderingsdepartementet fastsetter en kvote for personer som kan soslashke opphold paring disse grunnlagene

Bestemmelsen om oppholdstillatelse til faglaeligrte er en viderefoslashring av spesialistbestemmelsen og stiller krav om arbeidssoslashkerens kompetanse83 Kompetansen som skal vaeligre relevant for stillingen kan vaeligre fagutdanning eller tilsvarende realkompetanse utdanning fra universitet eller annen hoslashy-ere utdanningsinstitusjon Forskriften aringpner ogsaring for aring gi tillatelse til perso-ner som ikke har formell fagutdanning men som har spesielle kvalifikasjo-ner det vil si personer som har tilegnet seg kvalifikasjoner paring et slikt nivaring gjennom praksis eller ved aring kombinere teori og praksis84 Naringr saeligrlige hen-syn tilsier det kan det kreves fagutdanning ut over nivaring for videregaringende skole85 Oppholdstillatelse til faglaeligrte kan fornyes og danner grunnlag for permanent oppholdstillatelse Permanent oppholdstillatelse gir utlendingen rett til aring bo og arbeide i Norge uten tidsbegrensning

Bestemmelsen om oppholdstillatelse til spesialister er basert paring at ar-beidstaker ansettes som spesialist med et loslashnnstilbud som ligger over en angitt terskel paring 500 000 kroner aringrlig (cirka EUR 60 000)86 Dette er en bestemmelse som i mange tilfeller vil komme til anvendelse for ingenioslashr-grupper Det stilles saeligrskilte krav om at arbeidsgiver skal oppfylle vilkaring-

80 Utlendingsloven sect 23 81 Otprp nr 75 (2006ndash2007) s 168 82 Forskrift om utlendingers adgang til riket og deres opphold her (utlendingsforskriften) 151009

(nr 1286) sect 6 83 Forslag til ny utlendingsforskrift av 300109 kapittel 6 ndash Opphold i forbindelse med arbeid

studier mv sect 6ndash1 84 Hoslashringsnotat av 300109 om Utleningsforskriftens kapittel 6 ndash Opphold i forbindelse med

arbeid studier mv 85 Dette har blant annet blitt gjort overfor laquonasjonalitetskokkerraquo og religioslashse laeligrere og ledere NOU

200420 Ny utlendingslov s 186 note 5 86 Forskrift om utlendingers adgang til riket og deres opphold her (utlendingsforskriften) 151009

(nr 1286) sect 6ndash2 Oppholdstillatelse til spesialister


rene i regelverket om offentlige anskaffelser Det vil si at arbeidsgiver kan legge fram skatteattest for betalt merverdiavgift og skatt og en egen-erklaeligring om aring overholde de norske lovbestemte kravene til helse miljoslash og sikkerhet (HMS) Oppholdstillatelse til spesialister kan fornyes og danner grunnlag for permanent oppholdstillatelse

Baringde i tidligere og nytt regelverk vil fagutdannede og spesialister vaeligre omfattet av en kvote For at arbeidsinnvandring ikke skal fortrenge innen-landsk arbeidskraft fastsetter forskriften et krav om at stillingen som skal besettes av en arbeidstaker fra tredjeland ikke kan besettes ved innen-landsk arbeidskraft eller arbeidskraft fra EUEOslashS-omraringdet Dette er et krav om arbeidsmarkedsvurdering som foregaringr ved at stillingen en viss tid utly-ses gjennom den offentlige arbeidsformidlingen i Norge og det europeiske EURES-nettverket87 For aring oppnaring en enklere og raskere saksbehandling vil Arbeids- og inkluderingsdepartementet i samraringd med Naeligrings- og han-delsdepartementet og Finansdepartementet fastsette en aringrlig kvote tillatel-ser som kan gis faglaeligrte og spesialister uten at det foreligger en konkret arbeidsmarkedsvurdering88 Kvoten som tidligere gjaldt faglaeligrte og spesia-lister var paring 5 000 tillatelser Denne kvoten har hittil ikke blitt oppfylt og det gjennomfoslashres derfor i praksis svaeligrt faring arbeidsmarkedsvurderinger89

Det nye regelverket inneholder enkelte andre bestemmelser som er ut-formet for aring gjoslashre det lettere for hoslashyt kvalifisert arbeidskraft aring faring arbeide i Norge Utlendingsforskriften har en bestemmelse om tidlig arbeidsstart Arbeidsgivere som fyller vilkaringrene i regelverket om offentlige anskaffel-ser vil faring adgang til aring la arbeidstakere som er faglaeligrte eller spesialister faring starte arbeidet foslashr en oppholdstillatelse foreligger Arbeidsgiveren har da ansvaret for at arbeidstakerne fyller vilkaringrene for tillatelsen90

I 2007 fikk utenlandsstudenter i Norge en generell tillatelse til aring arbei-de deltid (20 timer per uke) og i ferier under studieopphold i Norge91 Denne bestemmelsen viderefoslashres i det nye regelverket som ogsaring aringpner for at utenlandske studenter som har kompetanse som faglaeligrt eller har gjennomfoslashrt fagutdanning eller hoslashyere utdanning i Norge kan faring opp-holdstillatelse i inntil seks maringneder for aring soslashke arbeid92 Disse bestemmel-sene kan lette inntreden paring arbeidsmarkedet for utenlandske studenter som studerer i Norge Forskriften har ogsaring faringtt en bestemmelse som skal gjoslashre det lettere for utenlandske arbeidssoslashkere aring laeligre seg norsk spraringk eller skaffe seg noslashdvendig tilleggsutdanning for aring faring godkjent sin fagutdanning i Norge foslashr de soslashker arbeid93

87 NOU 200420 viser (i note 6 side 186) til rundskriv for Aetat 88 Forskrift om utlendingers adgang til riket og deres opphold her (utlendingsforskriften)

151009 (nr 1286) sect 6ndash12 89 NOU 200420 s 186 90 Forskrift om utlendingers adgang til riket og deres opphold her (utlendingsforskriften)

151009 (nr 1286) sect 6ndash8 91 Arbeids- og inkluderingsdepartementet rundskriv nr 242007 23 mai 2007 92 Forskrift om utlendingers adgang til riket og deres opphold her (utlendingsforskriften)

151009 (nr 1286) sect 6ndash29 93 Forskrift om utlendingers adgang til riket og deres opphold her (utlendingsforskriften)

151009 (nr 1286) sect 6ndash19


Den nye forskriften utvider ordningen med visum for arbeidssoslashkere som er faglaeligrte Faglaeligrte skal kunne gis oppholdstillatelse i seks maringne-der mot tidligere tre maringneder for aring soslashke arbeid som faglaeligrt94

Soslashknader om arbeidstillatelse som fremmes fra Norge skal sendes det lokale politiet som behandler soslashknaden Soslashknader fra utlandet skal sendes til en norsk utenriksstasjon og behandles der eller i Utlendingsdirektora-tet (UDI)

512 Internasjonale forpliktelser og forholdet til EUs regelverk

I den nye utlendingsloven er det presisert at kontrollen med inn- og utrei-se og utlendingers opphold i riket skal skje ogsaring i samsvar med interna-sjonale forpliktelser95 Det er saeligrlig Flyktningkonvensjonen96 Den euro-peiske menneskerettskonvensjonen97 og FNs konvensjon om barns ret-tigheter98 som faringr anvendelse innenfor asylpolitikken Med grunnlag i Amsterdamtraktaten som traringdte i kraft i 1999 har EU utviklet et system av rettsakter som regulerer det felleseuropeiske asylsystem (Common European Asylum System) Av disse aktene er Norge bare bundet av Dublin II-forordningen og den saringkalte Eurodac-forordningen som begge har som formaringl aring regulere hvilket land som skal behandle en eventuell asylsoslashknad og haringndheve dette regelverket99

Naringr det gjelder arbeidsinnvandring er det opp til hvert enkelt land selv aring fastsette vilkaringrene for innvandringen fra tredjeland EU har i direktiv av 25 november 2003 regulert retten til permanent oppholdstillatelse i EU-landene for tredjelandsborgere som har vaeligrt bosatt i EU over lang tid100 Dette direktivet gjelder ikke for Norge EUs direktiv 200438EF om fri bevegelighet for unionsborgere og deres familiemedlemmer blir gjen-nomfoslashrt i norsk rett gjennom den nye utlendingsloven Det er opprettet en registreringsordning for borgere fra EUEOslashS-omraringdet og de vil kunne faring varig oppholdsrett etter fem aringr101

94 Forskrift om utlendingers adgang til riket og deres opphold her (utlendingsforskriften) 151009 (nr

1286) sect 6ndash30 95 Lov av 15 mai 2008 nr 35 om utlendingers adgang til riket og deres opphold her (ut-

lendingsloven) sect 1 96 FNs konvensjon om flyktningers rettslige stilling av 28 juli 1951 97 EMK art 3 om vern mot tortur umenneskelig eller nedverdigende behandling og EMK art 8 om re-

spekt for privatliv og familieliv 98 Barnekonvensjonen art 3 som fastsetter at hensynet til barnets beste skal vaeligre et grunnleggende

hensyn ved handlinger som beroslashrer barn 99 Stprp nr 38 (2000ndash2001) Om samtykke til inngaringelse av en avtale mellom Kongeriket Norge og

Republikken Island og Det europeiske fellesskap om kriterier og mekanismer for aring avgjoslashre hvilken stat som er ansvarlig for behandlingen av en asylsoslashknad som fremlegges i Norge Island eller en medlemsstat kap 41 og 42

100 Raringdets direktiv 2003109EF af 25 november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastbo-ende udlaelignding

101 Utlendingsloven kap 13



Regjeringen la fram forslag til ny utlendingslov i juni 2007 Under arbei-det med utformingen av utlendingsforskriften la Arbeids- og inklude-ringsdepartementet fram en stortingsmelding om arbeidsinnvandring102 Departementet gjennomfoslashrte ogsaring en hoslashringsrunde over et forlag til ny utlendingsforskrift Her har en rekke organisasjoner og institusjoner le-vert hoslashringsuttalelse med synspunkter og endringsforslag

Endringene i utlendingsloven og i utlendingsforskriften ble blant annet begrunnet med et behov for aring forenkle loven103 Den nye utlendingsloven opererer med bare eacuten type tillatelse oppholdstillatelse Skillet mellom oppholdstillatelse og arbeidstillatelse er fjernet og den som faringr innvilget oppholdstillatelse faringr automatisk rett til aring soslashke arbeid dersom ikke annet er uttrykkelig fastsatt

For det andre er flere av hovedbestemmelsene som tidligere sto i for-skriften flyttet over i selve loven Dette gjelder bestemmelsene som skal beskytte innenlandsk arbeidskraft mot konkurranse Loven krever naring at utenlandske arbeidstakere fra tredjeland skal ha loslashnn etter gjeldende ta-riffavtale eller loslashnnsregulativ for bransjen og at soslashkeren skal omfattes av en fastsatt kvote eller at stillingen ikke kan besettes ved innenlandsk arbeidskraft eller arbeidskraft fra EUEOslashS-omraringdet Arbeidet skal som hovedregel vaeligre heltidsarbeid hos eacuten arbeidsgiver Disse bestemmelsene laring tidligere i forskriften Departementet begrunner forslaget om aring foslashre viktige hovedprinsipper ut av utlendingsforskriften og inn i loven med aring vise til utredningsarbeidet104 og understreke at Stortinget skal fastlegge hovedprinsippene gjennom en ordinaeligr lovgivningsprosess og at det ikke skal oppstaring tvil om at Stortinget har innflytelsen over innvandringsregule-ringen105 Begrunnelsen for aring fastsette de konkrete vilkaringrene for innvand-ring i en forskrift og ikke i loven er at laquobehovet for arbeidskraft kan end-re seg raskt baringde med hensyn til art og omfangraquo106

For det tredje er koblingen mellom tillatelse til aring arbeide og selve ar-beidsstedet blitt fjernet naringr det gjelder faglaeligrte I den gamle utlendings-forskriften var tillatelsen til aring arbeide knyttet til laquoet bestemt arbeid og et bestemt arbeidsstedraquo107 I den nye forskriften vil oppholdstillatelse for faglaeligrte bare begrenses til laquoen bestemt type arbeidraquo108 Dette vil ifoslashlge departementet innebaeligre en utvidelse av retten til aring skifte arbeidsgiver og styrke arbeidsinnvandreres stilling naringr det gjelder loslashnns- og arbeidsvil-

102 Stmeld nr 18 (2007ndash2008) Arbeidsinnvandring 103 Otprp nr 75 (2006ndash2007) Om lov om utlendingers adgang til riket og deres opphold her (utlen-

dingsloven) s 48 104 NOU 200420 105 Otprp nr 75 (2006ndash2007) s 7 106 Otprp nr 75 (2006ndash2007) s 169 107 Forskrift av 21 desember 1990 om utlendingers adgang til riket og deres opphold her (utlendings-

forskriften) sect 2 108 Forskrift om utlendingers adgang til riket og deres opphold her (utlendingsforskriften) 151009 (nr

1286) sect 6ndash1 Oppholdstillatelse til faglaeligrte mv


karingr109 Oppholdstillatelse for spesialister vil fremdeles vaeligre knyttet til en bestemt arbeidsgiver110

Aldersgrensen for aring kunne soslashke om oppholdstillatelse for aring arbeide er endret fra 15 til 18 aringr111

Naringr det gjelder soslashknader fra tredjelandsborgere om oppholdstillatelse for aring yte tjenester som utsendt arbeidstaker eller selvstendig oppdragsta-ker fastsetter den nye loven et krav om arbeidsmarkedsproslashving for ikke aring fortrenge innenlandsk arbeidskraft og arbeidskraft fra EUEOslashS-omraringdet Utlendingsforskriften gjoslashr imidlertid unntak fra en slik individuell ar-beidsmarkedsproslashving for gruppetillatelser112 Et vilkaringr for tillatelse etter disse bestemmelsene er imidlertid at utlendingen er fagutdannet For oslashv-rig gjelder de samme regler som for individuelle arbeidstakere

De fleste partiene paring Stortinget sluttet seg til regjeringens synspunkter da forslaget til ny lov ble lagt fram Det var stor enighet om at arbeidsinn-vandringen skulle vaeligre regulert og behovsstyrt og ikke fortrenge innen-landsk arbeidskraft113 Fremskrittspartiet markerte som eneste parti en mer restriktiv holdning til det aring gi oppholdstillatelser som kan danne grunnlag for permanent oppholdstillatelse Partiet mente at laquotjenesteimport der uten-landske firma paringtar seg arbeid i Norge kan vaeligre et alternativ til arbeidsinn-vandringraquo114 De borgerlige partiene uttrykte frykt for at Norge skulle laquotape den internasjonale konkurransen om kvalifisert arbeidskraftraquo115 og representantene fra Hoslashyre Kristelig Folkeparti og Venstre fremmet foslashlgen-de forslag som skulle gjoslashre det lettere aring rekruttere kvalifisert arbeidskraft fra tredjeland116

Etablering av flerreisevisum for aring sikre fleksibilitet for de som jobber

baringde i Norge og i utlandet innenfor internasjonale bedrifter Etablering av et hurtigspor gjennom forharingndsgodkjenning av bedrifter

slik at faglaeligrtespesialister kan begynne aring arbeide der mens soslashknad om opphold behandles

Fjerne byraringkrati ved aring la bedriftene i stoslashrre grad avgjoslashre om en arbeidstaker har den rette kompetansen som kvalifiserer til aring komme inn under ordningen for faglaeligrtespesialister

Be regjeringen vurdere et visumsystem basert paring poeng ut fra spraringk arbeidserfaring og utdanning etter modell fra Canada117

109 Otprp nr 75 (2006-2007) s 169 110 Forskrift om utlendingers adgang til riket og deres opphold her (utlendingsforskriften) 151009 (nr

1286) sect 6ndash2 Oppholdstillatelse til spesialister 111 Denne endringen er ikke begrunnet av departementet i odelstingsproposisjonen Otprp nr 75

(2006ndash2007) s 111 112 Forskrift om utlendingers adgang til riket og deres opphold her (utlendingsforskriften) 151009 (nr

1286) sect 6ndash7 Gruppetillatelse til arbeidsgivere 113 Komiteens flertall (Arbeiderpartiet Hoslashyre SV Kristelig Folkeparti Senterpartiet og Venstre) Innst

O nr 42 (2007ndash2008) s 112 114 Merknader fra Fremskrittspartiet Innst O nr 42 (2007ndash2008) s 31 115 Merknad fra Frp Hoslashyre KrF og Venstre Innst O nr 42 (2007ndash2008) s 31 116 Merknad fra Hoslashyre KrF og Venstre Innst O nr 42 (2007ndash2008) s 32 117 Forslaget var bare stoslashttet av Kristelig Folkeparti og Venstre Innst O nr 42 (2007ndash2008) s 33


Disse forslagene er ikke vedtatt av Stortinget De er uttrykk for den politiske opposisjonens syn paring de enkelte sposlashrsmaringlene knyttet til arbeidsinnvandring

Parallelt med utarbeidingen av en ny utlendingslov har regjeringen ar-beidet saeligrskilt med sposlashrsmaringlet om arbeidsinnvandring Regjeringen la fram sin politikk paring dette omraringdet i en melding til Stortinget i 2008118 I denne meldingen la regjeringen fram ulike forslag til endringer av regel-verket og av administrasjonen av arbeidsinnvandringen Flere av disse er tatt opp i arbeidet med ny utlendingsforskrift

Regjeringen oslashnsket aring begrense antall arbeidstakergrupper i regelver-ket Hoslashyt kvalifiserte spesialister og faglaeligrte skulle utgjoslashre to grupper i tillegg kan tillatelse blant annet gis til sesongarbeidere og ufaglaeligrte rus-siske borgere og russiske grensependlere119 Regjeringen foreslo aring define-re spesialistgruppen ut fra et loslashnnstilbud mens faglaeligrte fortsatt skulle defineres ut fra utdanningsnivaring paring nivaring med norsk videregaringende skole I tillegg fremmet regjeringen i stortingsmeldingen forslag om aring bedre in-formasjonen og opprette flere servicekontorer for utenlandske jobbsoslashke-re med representanter fra de mest beroslashrte myndighetene Maringlet var aring re-dusere saksbehandlingstiden til fire uker naringr elektronisk saksbehandling var etablert120

I januar 2009 ble forslag til nye forskriftsbestemmelser til lovens ka-pittel 6 om oppholdstillatelse i forbindelse med arbeid og studier sendt ut paring hoslashring med frist 30 april 2009 I hoslashringen fikk partene i arbeidslivet anledning til aring gi uttrykk for sine synspunkter


Baringde lovforslaget og forslaget til ny utlendingsforskrift ble sendt ut til hoslashring hos organisasjonene i arbeidslivet LO og NHO stoslashttet i sine utta-lelser om loven at vilkaringrene for innvandring i hovedsak utformes gjen-nom forskrift LO uttalte at regelverket maringtte ha laquoNorges behov for ar-beidskraft som utgangspunktraquo121 NHO presiserte i sin hoslashringsuttalelse at endringer i regelverket om arbeidsinnvandring maring skje i samspill med partene i arbeidslivet122

Baringde LO og NHO stoslashttet forslaget om aring knytte oppholdstillatelsen til laquoen bestemt type arbeidraquo og ikke en konkret arbeidsgiver da lovforsla-get var ute paring hoslashring LO mente da at dette ville styrke utlendingens stil-ling ved aring gjoslashre det mulig aring skifte arbeidsgiver123 LO endret imidlertid oppfatning paring dette punktet da forskriftene ble lagt fram Da mente orga-nisasjonen at det kunne bli vanskelig aring sikre at loslashnns- og arbeidsforhold

118 Stmeld nr 18 (2007ndash2008) Arbeidsinnvandring 119 Forskrift om utlendingers adgang til riket og deres opphold her (utlendingsforskriften) 151009

(nr 1286) sectsect 6ndash4 6ndash5 120 Stmeld nr 18 (2007ndash2008) s 23 121 LOs hoslashringsuttalelse til NOU 200420 cit Otprp nr 75 (2006ndash2007) s 169 122 NHOs hoslashringsuttalelse til NOU 200420 gjengitt i Otprp nr 75 (2006ndash2007) s 169 123 LOs og NHOs hoslashringsuttalelse til NOU 200420 gjengitt i Otprp nr 75 (2006ndash2007) s 169


var i overensstemmelse med loven dersom en arbeidstaker skulle kunne bytte jobb ubegrenset innenfor oppholdstillatelsens varighet LO var der-for kritisk til regelen og ba om at det ble bevilget ressurser til kontroll av arbeidstakernes loslashnns- og arbeidsforhold LO ville ogsaring at myndighetene vurderte et solidaransvar for loslashnn der oppdragsgivere var paringlagt ansvar for aring paringse at lovens forpliktelser ble oppfylt av underleverandoslashrer som benyttet utenlandsk arbeidskraft124

I hoslashringsuttalelsene til ny utlendingslov er det enighet mellom partene i arbeidslivet om at utenlandsk arbeidskraft skal ha normale loslashnns- og arbeidsvilkaringr Arbeidsgiverorganisasjonen NAVO naring Spekter reiste imidlertid sposlashrsmaringlet om hvorvidt loslashnn etter laquogjeldende tariffavtaleraquo eller laquodet som er normaltraquo loslashnnsnivaring for vedkommende sted og yrke var egne-de maringl for aring paringse at gjeldende loslashnnsnivaring ble fulgt NAVO mente det var partene (og arbeidsretten) som tolket avtalene og at myndighetene ikke kunne ta stilling til innholdet i en tariffavtale125 Departementet mente imidlertid at erfaringer viste at det fungerte hensiktsmessig aring ta utgangs-punkt i tariffavtaler ved fastsetting av et normalt loslashnnsnivaring og viste til at myndighetene kunne kontakte partene i arbeidslivet dersom det oppstaringr tvil om hvordan avtalen skal forstarings126

NHO uttalte at de ikke hadde noen innvendinger mot kravet om at utenlandske arbeidstakere skal ha gjeldende loslashnns- og arbeidsvilkaringr NHO paringpekte imidlertid at det maringtte vaeligre det laquoreelleraquo loslashnnsnivaringet som ble lagt til grunn og at dette kunne veksle i ulike bransjer og i ulike deler av landet I tillegg framholdt NHO at det maringtte vaeligre de samlede loslashnns- og arbeidsvilkaringrene som maringtte vurderes ikke bare loslashnnsnivaringet127

Partene i arbeidslivet var ogsaring i hovedsak positivt innstilt til Arbeids- og inkluderingsdepartementets forslag til utforming av forskrifter Ar-beidstakerorganisasjonene NITO og Tekna og arbeidsgiverorganisasjonen NHO mente alle at en aringrsloslashnn paring 500 000 kroner var et riktig nivaring for dem som skal defineres som spesialister128 NHO understreket at det maringt-te vinnes erfaring etter hvert mens arbeidsgiverorganisasjonen Spekter mente nivaringet laring noe hoslashyt i forhold til nyutdannet personell129

Alle organisasjonene som har gitt uttalelse om utlendingsloven eller forskriftene har i hovedsak vaeligrt positive Uttalelsene viser at arbeidsmar-kedets parter oslashnsker aring paringvirke reguleringen og haringndteringen av arbeids-innvandringen fra tredjeland

NHO uttalte at regelendringer paring omraringdet maringtte skje i laquosamspillraquo med partene i arbeidslivet og uttrykte paring den maringten at arbeidslivspartene had-de et politisk laquoeierskapraquo til interessefeltet

124 LOs hoslashringsuttalelse til ny utlendingsforskrift 200409 Hoslashring (2009) 125 NAVOs hoslashringsuttalelse til NOU 200420 cit Otprp nr 75 (2006ndash2007) s 170 126 Otprp nr 75 (2006ndash2007) s 174 127 NHOs hoslashringsuttalelse til NOU 200420 gjengitt i Otprp nr 75 (2006ndash2007) s 171 128 Hoslashringsuttalelser fra NITO AkademikerneTekna NHO og Spekter til ny utlendingsforskrift

Hoslashring (2009) 129 Hoslashringsuttalelse fra Spekter til ny utlendingsforskrift 24042009 Hoslashring (2009)


Alle arbeidsmarkedspartene la til grunn et behovsperspektiv i synet paring arbeidsinnvandring Det var laquoNorgesraquo (LO) behov for arbeidskraft eller rdquovirksomhetenesrdquo (NHO) behov som ifoslashlge organisasjonene skulle vaeligre utgangspunktet for reguleringen av arbeidsinnvandringen fra tredjeland NITO og Tekna stoslashttet dette perspektivet og understreket at organisasjo-nene mente det var viktig aring sikre grunnlaget for en industri med et hoslashyt utviklet kompetansemiljoslash innenfor teknologifag130

LO har i sine uttalelser saeligrskilt oppmerksomhet paring forhold som kan svekke arbeidstakernes loslashnns- og arbeidsvilkaringr Organisasjonen legger dermed stor vekt paring konkurranseperspektivet mellom utenlandsk og in-nenlandsk arbeidskraft Det er to maringter utenlandsk arbeidskraft kan skape en vesentlig konkurranse paring Den ene maringten er ved volum Stor tilgang paring utenlandsk arbeidskraft over tid kan legge et press paring det innenlandske loslashnnsnivaringet slik at dette ikke stiger Den andre maringten er pris Loslashnnsnivaringet holdes nede naringr utenlandsk arbeidskraft tilbys billigere enn innenlandsk Kvoteordningen og bestemmelsene i loven som skal sikre at utenlandsk arbeidskraft ikke skal fortrenge den innenlandske inkludert arbeidskraft fra EU-land hindrer konkurranse ved volum For LO var det derfor viktig at loven heller ikke aringpnet for konkurranse fra billigere arbeidskraft

NHOs syn paring arbeidsinnvandring slik det framgaringr av uttalelsene er foslashrst og fremst at arbeidsinnvandring skal brukes for aring dekke virksomhe-tenes midlertidige behov for arbeidskraft Arbeidsinnvandring er ifoslashlge NHO laquolite egnet til aring loslashse langsiktige utfordringerraquo knyttet til befolk-ningsendringer men viktig for bedrifter som trenger laquospesialkompetanse eller har midlertidige behov for arbeidskraftraquo131 NHO legger dermed til grunn at arbeidskraften som kommer fra tredjeland for en stor del vil vaeligre midlertidig og foslashrst og fremst dekke behovet for saeligrskilt spesial-kompetanse eller midlertidige behov framkalt av konjunktursvingninger NHO mener det er viktig aring skille mellom innvandring som foslashlge av ar-beidskraftbehov og innvandring som foslashlge av internasjonale forpliktelser eller humanitaeligre grunner132


521 Arbeidsinnvandring til Norge fra tredjeland

Arbeidsinnvandringen til Norge fra tredjeland har oslashkt jevnt de siste aringrene Ser vi bort fra de landene som i dag inngaringr i EUEOslashS-omraringdet har antal-let arbeidstillatelser utstedt til borgere fra tredjeland steget fra rundt 2 800

130 Intervjuer 131 NHOs hoslashringsuttalelse til ny utlendingsforskrift 280409 Hoslashring (2009) 132 NHOs hoslashringsuttalelse til ny utlendingsforskrift 280409 Hoslashring (2009)


i aringr 2000 til over 12 300 i 2008133 De fleste av disse arbeidstillatelsene er imidlertid ikke gitt med hjemmel i bestemmelsen for faglaeligrtespesialister men kan foslashres tilbake til andre hjemler i lovverket som for eksempel familiegjenforening

Ser vi paring endringene i antallet arbeidstillatelser gitt paring bakgrunn av bestemmelsen om faglaeligrtespesialister ser vi at disse bare representerer en liten andel av alle innvilgede arbeidstillatelser Figur 3 viser at antallet faglaeligrtespesialister som fikk foslashrstegangs arbeidstillatelse laring i underkant av 1 000 for de fleste aringrene fra 1999 til 2006 da vi fikk en markant oslashk-ning I 2008 var det 3 384 personer som fikk innvilget foslashrstegangs ar-beidstillatelse som faglaeligrtspesialist Figur 2 Antall foslashrstegangs arbeidstillatelser som faglaeligrtspesialist fordelt etter aringr Kilde UDI

Det viktigste tredjeland som faglaeligrtespesialister ble rekruttert til Norge fra i 2008 var India Figur 4 viser at det deretter foslashlger et knippe land som hver representerer rundt 300 arbeidstillatelser Figur 3 Antall foslashrstegangs arbeidstillatelser som faglaeligrtspesialist i 2008 fordelt etter land Kilde UDI

133 Tall fra UDI laquoInnvilgede arbeidstillatelser 2000ndash2008raquo Alle EUEOslashS-land er tatt ut av statisikken

inkludert Polen Litauen Bulgaria og Romania som alle representerte en betydelig andel av arbeidstillatel-sene ogsaring foslashr innlemmelsen i EU


522 Mobilitet blant ingenioslashrer ndash manglende statistikk

I Norge finnes ingen samlet registrering av antallet utenlandske ingenioslash-rer som jobber i Norge Ingenioslashrer som innvandrer til Norge fra land utenfor EUEOslashS-omraringdet soslashker om oppholdstillatelse innenfor den sam-me kvoten som andre faglaeligrte og spesialister Utlendingsmyndighetene foslashrer register over denne innvandringen og registrerer bransje yrke og utdanning til soslashkerne Innenfor kvoteordningen er det i all hovedsak ut-danningsnivaring som er avgjoslashrende for om soslashkeren faringr oppholdstillatelse Dersom utdanningsnivaringet tilfredsstiller kravet til opphold vil registre-ringen av type utdanning og yrke etter statistiske kategorier vaeligre aring anse for tilleggsopplysninger som ikke har direkte relevans for oppholdstilla-telsen UDI anser registreringen av disse opplysningene for usikre og har ikke gjort disse dataene offentlig Dette medfoslashrer at det ikke finnes of-fentlige registerdata som viser antallet ingenioslashrer innvandret til Norge fra tredjeland

Et paringlitelig register over yrke og kompetanse til arbeidssoslashkere fra tred-jeland ville gi kunnskap om hva slags arbeidskraft som ettersposlashrres av norsk naeligringsliv og hvilken betydning den globale arbeidsinnvandringen har for hoslashyt utdannet arbeidskraft

En undersoslashkelse gjennomfoslashrt blant medlemsbedriftene i arbeidsgiver- og bransjeorganisasjonen Norsk Industri gir noe informasjon om norske industribedrifters bruk av utenlandske ingenioslashrer 11 av medlemsbe-driftene i Norsk Industri svarte i november 2006 at bedriften hadde ansatt eller innleid en eller flere utenlandske ingenioslashrer (Seip 2007) Tabell 5 viser at 45 av bedriftene hadde ansatt eller innleid en ingenioslashr fra tred-jeland det vil si et land utenfor EUEOslashS-omraringdet Blant bedriftene som benyttet seg av utenlandsk arbeidskraft var det 32 som hadde en eller flere utenlandske ingenioslashrer ansatt eller innleid

Tabell 5 Andel medlemsbedrifter i Norsk Industri som har ansatt eller innleid en eller flere utenlandske ingenioslashrer november 2006

Prosent av alle bedriftene som

bruker utenlandsk arbeidskraft (N=205)

Prosent av alle bedriftene (N=587)

Bruker utenlandske ingenioslashrer 32 11 Bruker ingenioslashrer fra tredjeland 13 45 Bruker utenlandske ingenioslashrer bare fra EUEOslashS-omraringdet 19 65

Kilde Fafo

523 EURES

EURES (European Employment Service) ble opprettet i 1993 for aring bistaring med aring skape et europeisk arbeidsmarked EURES er et samarbeidsnett-verk mellom Europakommisjonen de offentlige arbeidsmarkedsetatene i EUEOslashS og partene i arbeidslivet I Norge er EURES en del av NAV


EURES har som maringlsetting aring bistaring med informasjon raringd og rekrutte-ring over landegrensene i Europa En av de felleseuropeiske erfaringene fra arbeidet med rekruttering av hoslashyt utdannet arbeidskraft er at det euro-peiske arbeidsmarkedet er for lite Det er derfor lagt planer for aring utvide rekrutteringsomraringdet for EURES til ogsaring aring omfatte Russland Kina India og Pakistan

En undersoslashkelse fra 2007 viste at EURES bare i begrenset grad brukes som rekrutteringskanal naringr industribedriftene henter inn utenlandsk ar-beidskraft (Seip 200730) For enkelte bedrifter har imidlertid samarbei-det med EURES vaeligrt viktig

EURES har over 700 konsulenter over hele Europa som til daglig er i kontakt med arbeidssoslashkere Det arbeides ikke etter et standardisert kon-sept og dette medfoslashrer at EURESrsquo tjenester kan variere med hvordan den enkelte konsulent jobber

I tiden forut for finanskrisen forsoslashkte EURES i Norge aring imoslashtekomme den store ettersposlashrselen etter ingenioslashrer og sivilingenioslashrer ved aring arbeide saeligrskilt mot dette rekrutteringsmarkedet Norske ingenioslashrjobber ble pro-filert i hele EURES-omraringdet og EURES i Norge er i ferd med aring bygge opp en egen base med CVer over jobbsoslashkende ingenioslashrer og andre kom-petansegrupper For aring gjoslashre det lettere for arbeidsgivere og arbeidssoslashkere aring moslashte hverandre har enkelte EURES-konsulenter satset paring aring etablere messer Arbeidssoslashkere og arbeidsgivere inviteres til slike messer som gjerne er lukkede hvor de moslashtes og kan droslashfte jobbmuligheter og foreta jobbintervjuer I noen tilfeller har arbeidsgivere paring forharingnd faringtt tilsendt jobbsoslashkernes CV og kan moslashte til forberedte jobbintervjuer EURES for-midler stillinger men foslashrer ikke statistikk over hvilke formidlinger som foslashrer til endelig ansettelse

EURES har ogsaring samarbeid med private rekrutteringsselskaper Paring samme maringte som enkeltstaringende arbeidsgivere garingr rekrutteringsselskapene gjennom CVene EURES formidler og plukker ut aktuelle kandidater for sine oppdragsgivere

524 Partene paring arbeidsmarkedet ndash erfaringer og synspunkter

Norge har to organisasjoner for ingenioslashrer NITO organiserer ingenioslashrer og teknologer med hoslashyskole-universitetsutdanning eller tilsvarende kompetanse og oppgir aring ha 62 000 medlemmer NITO staringr ikke tilsluttet noen hovedorganisasjon

Tekna ndash Teknisk-naturvitenskapelig forening har medlemmer med masterutdanning innenfor teknologi og naturvitenskap og oppgir aring ha 52 000 medlemmer i forskjellige yrkessituasjoner ogsaring selvstendig naelig-ringsdrivende Tekna er medlem av hovedorganisasjonen Akademikerne

Baringde NITO og Tekna har medlemmer i offentlig og privat sektor I privat sektor er det NHO og Spekter som er de viktigste arbeidsgiverpar-tene for ingenioslashrgruppene Arbeidsgiverpart i tariffavtalene i offentlig


sektor er KS for kommunene og Fornyings- og administrasjonsdeparte-mentet i staten

Ingenioslashrorganisasjonene NITO og Tekna har ingen oversikt over an-tallet utenlandske ingenioslashrer i norsk arbeidsliv i dag men har inntrykk av at det spesielt innenfor olje og IKT finnes en del utenlandske ingenioslashrer Ifoslashlge NITO vurderer norske og internasjonale virksomheter hele tiden behovet for aring rekruttere ingenioslashrer til Norge opp mot muligheten av aring flytte virksomhet ut Et eksempel paring det siste er IT-tjenester som er blitt flyttet til India

Verken NITO og Tekna har satt rekruttering av utenlandske ingenioslashrer i sentrum Medlemsmassen er dermed ingen god indikator paring omfanget av utenlandske ingenioslashrer i Norge Gjennom ordningen med gjestemed-lemskap for ingenioslashrer i Norden har NITO og Tekna faringtt inntrykk av at det saeligrlig er svenske og i det siste ogsaring islandske ingenioslashrer som har kommet til Norge Dette dreier seg om noen hundre ingenioslashrer som har registrert et slikt medlemskap Det har vaeligrt noe kontakt med ingenioslashrer fra andre land ogsaring og etter foresposlashrsel fra tillitsvalgte i et norsk IT-selskap ble NITOs soslashknadsskjema oversatt til engelsk

Ingenioslashrer fra Asia har vaeligrt innleid til stoslashrre norske engineering-selskaper NITOs erfaring er at arbeidstakere fra land som for eksempel India og Indonesia er skeptiske til fagforeningstilknytning

NITO og Tekna har ikke opplevd at press paring loslashnninger eller arbeids-betingelser har vaeligrt noe problem knyttet til bruk av utenlandske ingenioslash-rer Baringde NITO og Tekna stoslashtter oslashkt innvandring av ingenioslashrer slik at Norge kan opprettholde et framtidsrettet og attraktivt miljoslash naringr det gjelder forskning utvikling og produksjon Tekna etterlyser en internasjonalt rettet helhetlig strategi for aring rekruttere hoslashyt utdannede til norsk arbeidsliv og studenter til norske utdannings- og forskningsinstitusjoner Organisa-sjonen legger ogsaring vekt paring at det legges bedre til rette for at de som kommer til Norge for aring studere og forske blir vaeligrende i landet

Arbeidsgiver- og bransjeorganisasjonene Norsk Industri og Oljein-dustriens Landsforening har begge i flere aringr hatt oppmerksomheten rettet mot behovet for aring rekruttere ingenioslashrer fra utlandet Norsk Industri gjen-nomfoslashrer interne sposlashrreundersoslashkelser for aring kartlegge behovet for ingenioslash-rer i sine bedrifter Undersoslashkelsene blir ikke publisert men organisasjo-nen har gitt uttrykk for at de tror behovet for ingenioslashrer vil oslashke Norsk Industri er positiv til at myndighetene har oslashkt bevilgningene til ingenioslashr-utdanning134 I framtiden vil helsevesenet trenge flere ingenioslashrer Utvik-lingen innen miljoslash og energi vil ogsaring skape et oslashkt behov for ingenioslashrer

Norsk Industri ser ikke innvandring av hoslashyt utdannet arbeidskraft som et sposlashrsmaringl om volum og peker paring at medlemsbedriftene ikke har behov for saring forferdelig mange med topputdanning Den eksisterende kvoten for innvandring fra tredjeland er dermed ikke noe problem Det som imidler-tid er viktig for industribedriftene er aring kunne ta i bruk arbeidskraften

134 Ved revidert nasjonalbudsjett 2009 har oslashkte bevilgninger blant annet garingtt til ingenioslashrutdanning


raskt og unngaring vanskelige og tidkrevende soslashknads- og godkjenningspro-sesser Forslaget til laquofast trackraquo i de nye forskriftene tilfredsstiller trolig bedriftenes behov

Ogsaring ingenioslashrorganisasjonen Tekna mener kapasiteten og kvaliteten i norske utdanningsinstitusjoner er avgjoslashrende for at Norge skal ha en god tilgang paring ingenioslashrarbeidskraft men understreker at det parallelt maring leg-ges til rette for at norske virksomheter skal kunne tiltrekke seg hoslashyutdan-net kompetanse fra utenlandet135


Saksbehandlingstiden for soslashknader om oppholdstillatelse for aring arbeide kan variere UDI peker paring at det er flere forhold som kan vaeligre aringrsak til dette Hvem som skal behandle soslashknaden (politi utenriksstasjon og UDI) og hvor mange instanser som skal konsulteres (for eksempel Statens auto-risasjonskontor for helsepersonell) vil ha betydning Saksbehandlingsti-den vil ogsaring variere i ulike perioder etter arbeidsmengden hos de ulike myndighetene136 UDI har angitt saksbehandlingstiden for en faglaeligrt eller spesialist fra tredjeland fra fire til fem maringneder137 Regjeringen opprettet i 2007 et informasjons- og servicesenter for arbeidsinnvandrere i Oslo Senteret samlet representanter for de ulike myndighetene som er involvert i saksbehandlingen ved soslashknader om oppholds- og arbeidstillatelse I loslashpet av 2008 behandlet kontoret 15 000 soslashknader om arbeidstillatelse inkludert soslashknader fra Sentral- og Oslashst-Europa 74 av soslashknadene ble behandlet i loslashpet av fem arbeidsdager

Regjeringen satte i sin stortingsmelding et maringl om at maksimal saks-behandlingstid for soslashknader om arbeidstillatelse ikke skal vaeligre mer enn 4 uker fra fullstendig soslashknad er mottatt til vedtak er fattet Dette forutsetter imidlertid blant annet at nytt regelverk er paring plass og at elektronisk saks-behandling i utlendingsforvaltningen er implementert og at dokumenta-sjonen lar seg verifisere138


Norge hadde fram mot 2008 et stort behov for ingenioslashrer og mange ledi-ge ingenioslashrstillinger Tilgangen paring stillinger innenfor ulike ingenioslashrfag oslashkte i aringrene fram mot 2008 og gir en indikasjon paring den store ettersposlashrse-len som fantes Deler av denne ettersposlashrselen ble forsoslashkt dekket ved an-settelser av utenlandske ingenioslashrer Tabell 6 viser tilgangen paring ledige stillinger gjennom Arbeids- og velferdsetaten (NAV) og dagspressen Endringer i registreringen har gjort at vi har valgt bare aring vise tall for to av yrkeskategoriene for tiden foslashr 2006

135 Teknas innspill til Stortingsmelding om arbeidskraftinnvandring 30 april 2008 136 UDIs informasjon httpwwwudinotemplatesPageaspxid=8679 137 Eldring (2009) 138 Stmeld nr 18 (2007ndash2008) s 31


Tabell 6 Tilgang paring ledige stillinger fordelt paring yrker Sum i loslashpet av aringret

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Andre naturviten-skapelige yrker

1 297 1700 1529 786

Ikt-yrker 9 765 12 523 11 802 4 303

Sivilingenioslashrer sivilarkitekter ol

2 491 1 767 1 480 2 065 4 169 7 143 7 792 6 174 2 780

Ingenioslashrer og teknikere

6 409 3 472 2 687 4 081 7 094 9 818 12 041 11 974 5 100

Sum ingenioslashr- og ikt-fag

28 023 34 056 31 479 12 969

Tallene for 2009 gjelder bare perioden januar tom august Estimert aringrsgjennomsnitt for 2009 (Sum ingenioslashr- og ikt-fag) basert paring de aringtte foslashrste maringnedene vil vaeligre 19 454

Kilde Arbeids- og velferdsdirektoratet 2008 Historisk arbeidsmarkedsstatistikk Samlet statistikk til og med 2008 tabell 22

Arbeidsledighetstallene for ingenioslashrer i Norge forteller ogsaring om et svaeligrt stramt arbeidsmarked Tabell 7 viser at arbeidsledigheten blant ingenioslashrer i Norge gjennom hele foslashrste halvdel av 2009 laring godt under gjennomsnittet

Tabell 7 Helt arbeidsledige i slutten av hver maringned i 2009 fordelt paring yrke i av arbeidsstyrken 2008

Jan Feb Mar Apr Mai Jun Jul Aug Gjsnitt for 8 mnd i 2009

Ingenioslashr- og ikt-fag 09 1 11 12 12 13 15 14 12 Alle yrker 26 27 28 28 26 27 3 3 28

Kilde Arbeids- og velferdsdirektoratet Statistikk og utredning Maringnedsstatistikk august 2009

NAV gjennomfoslashrer ogsaring undersoslashkelser av bedriftenes behov for arbeids-kraft to ganger i aringret Tallmaterialet fra disse sposlashrreundersoslashkelsene bru-kes til aring beregne det udekkede behovet for arbeidskraft ogsaring for enkelte yrkesgrupper

Det vil alltid vaeligre usikkerhet forbundet med estimater over framtidig behov og tilgang paring kompetanse Ved inngangen til 2007 oppga norske industribedrifter et betydelig behov for ingenioslashrkompetanse og at de hadde problemer med aring rekruttere nok ingenioslashrer139 Denne situasjonen endret seg noe med den oslashkonomiske krisen Sommeren 2009 meldte Norsk Industri om en dobling av arbeidsledigheten blant ingenioslashrer og sivilingenioslashrer skjoslashnt paring et svaeligrt lavt nivaring til 13 140 Oljesektoren i norsk industri ble trolig senere rammet av innskrenkninger enn mange andre naeligringer for i februar 2009 annonserte industrikonsernet Aker Solutions at selskapet i innevaeligrende aringr hadde planer om aring ansette 300 nye sivilingenioslashrer141 Etter at den oslashkonomiske krisen begynte aring gjoslashre seg gjeldende ble imidlertid oppmerksomheten i industrien generelt flyttet fra et kortsiktig rekrutteringsbehov over til den langsiktige tilgangen paring ingenioslashrkompetanse gjennom utdanningssystemet

139 Seip 200717 140 httpwwwnorskindustrinoarbeidsrett-tarifffortsatt-oekning-i-industrien-article3441-481html 141 Teknisk Ukeblad 16022009 httpwwwtunoindustriarticle198983ece


Norsk Industri peker paring at de framtidige utfordringene ligger i utdan-ningssystemet142 Det er kompetansen fra universitet og hoslashyskoler som vil vaeligre avgjoslashrende for industrien i tiden framover Utdanning i Norge er billig og dermed attraktiv Norge har en ordning med loslashnn under doktor-gradsutdanning (PhD) Dette er et konkurransefortrinn internasjonalt og ordningen kan brukes slik at Norge faringr tak i noen av de beste studentene Det er ogsaring viktig aring gjoslashre utdanningene i Norge mer utviklingsorienterte og naeligringslivsrelaterte Samarbeidet mellom universitets- og hoslashyskole-sektoren og naeligringslivet boslashr styrkes ifoslashlge Norsk Industri

Skal vi satse paring aring tilby utenlandske studenter studieplasser i Norge er det viktig at vi faringr beholde denne arbeidskraften i Norge Det maring legges til rette for en enkel overgang fra studier til norsk arbeidsliv Ferdig ut-dannede studenter vil det bli rift om internasjonalt Norsk Industri viser til Nederland som har satt i gang en talentordning for aring tiltrekke seg hoslashyt utdannet arbeidskraft fra tredjeland Innenfor en kvote paring 500 vil uten-landske akademikere og nyutdannede med doktorgrad kunne faring oppholds-tillatelse i ett aringr for aring kunne soslashke arbeid i Nederland143

Statistisk sentralbyrarings framskrivninger av stoslashrrelsen paring ungdomskullene viser at det i 2020 vil vaeligre over 150 000 flere i aldersgruppen 19ndash30 aringr sammenlignet med 2008 Dette tilsvarer en oslashkning paring over 20 og oslashk-ningen vil vaeligre stoslashrst tidlig i perioden144 Dersom studietilboslashyeligheten holder seg stabil viser framskrivninger av rene demografiske effekter at det vil vaeligre om lag 277 000 studenter i Norge i 2025 Dette tilsvarer en oslashkning paring naeligrmere 63 000 studenter fra 2008 Nasjonalt sett vil det vaeligre en stor utfordring aring imoslashtekomme utdanningsbehovet for de voksende ung-domskullene Dersom det satses paring aring oslashke kapasiteten ved ingenioslashrutdan-ningene vil veksten i ungdomskullene kunne bidra til aring oslashke tilgangen paring ingenioslashrkompetanse i Norge

Ingenioslashrorganisasjonen Tekna har vaeligrt kritisk til Statistisk sentralby-rarings framskrivninger og fryktet at de undervurderer det framtidige behovet for ingenioslashrkompetanse Selv om olje- og gassektoren i Norge etter hvert vil utfases er det usikkerhet knyttet til prognoser De fanger vanligvis ikke opp teknologidrevne strukturelle endringer paringpekte Tekna som mener behovet for ingenioslashrer i framtiden ville vokse og viser blant annet til miljoslashutfordringene145

Industrien peker paring at Norge har hatt noe lettere tilgang paring ingenioslashrer i 2009 Den oslashkonomiske krisen har dempet den innenlandske ettersposlashrselen etter arbeidskraft og samtidig gitt en flyt av ingenioslashrer fra Goslashtebog-omraringdet inn i Oslofjordomraringdet Det svenske arbeidsmarkedet har over lengre tid fungert som en unik arbeidskraftreserve for Norge Dette viser at det inter-nasjonale arbeidsmarkedet er viktig for Norge og indikerer at behovet for

142 Intervju 18082009 143 Forslag fra den nederlandske regjeringen om en talentordning pressemelding datert 27062008

Kabinet akkoord met nieuw toelatingsbeleid voor Nederland httpwwwregeringnl 144 Stmeld nr 44 (2008ndash2009) Utdanningslinja s 66 145 Brev fra Tekna til statsraringd Tora Aasland Kunnskapsdepartementet 2 september 2008


ingenioslashrer fra tredjeland kan bli stort dersom den noslashdvendige kompetansen ikke er tilgjengelig paring det nordiske eller europeiske arbeidsmarkedet

53 Nasjonale utfordringer i rekrutteringspolitikken

531 Regulering


Regelverket som gjelder arbeidsinnvandring fra tredjeland stiller et ge-nerelt krav om at det skal foreligge tilbud om arbeid Det stilles ogsaring et kompetansekrav som faglaeligrt eller spesialist og et krav til arbeidsmarkeds-vurdering Spesialister defineres ut fra en loslashnnsterskel paring NOK 500 000 (ca EUR 55 000) En oppholdstillatelse til faglaeligrte og spesialister gir etter tre aringr mulighet for aring soslashke permanent oppholdstillatelse i Norge

Som et unntak fra det generelle kravet til arbeidsmarkedsvurdering er det satt opp en kvote paring 5 000 tillatelser som kan gis uten at det foreligger en konkret arbeidsmarkedsvurdering Innenfor kvoten stilles det krav til kompe-tanse som maring vaeligre paring nivaring med fagutdanning eller spesialistkompetanse

Regelverket aringpner for at nyutdannede studenter fra tredjeland kan soslashke om oppholdstillatelse i inntil seks maringneder for aring soslashke arbeid som faglaeligrt eller spesialist i Norge

532 Strategier

Lov- og regelverk som gjelder oppholds- og arbeidstillatelser i Norge har i alt vesentlig vaeligrt innrettet mot ettersposlashrselsstyrt innvandring Innvandring fra tredjeland har skjedd ved at arbeidsgiver har valgt ut og tilbudt jobb til utenlandske arbeidstakere som saring har soslashkt om oppholds og arbeidstillatel-se Myndighetene har gjennom de seneste aringrs endringer forsoslashkt aring legge enda bedre til rette for ettersposlashrselsstyrt innvandring ved aring forenkle prose-dyrene som arbeidsgiver og arbeidssoslashker maring forholde seg til

Norske myndigheter har vurdert men ikke oslashnsket aring foreslaring mer til-budsstyrte systemer som for eksempel Blue Card-ordninger Et unntak fra dette er at regelverket for utenlandske studenter i Norge som oslashnsker aring soslashke arbeid etter endt utdanning er blitt endret slik at det er blitt mulig for studentene aring bli og arbeide i Norge etter endt utdanning

Partene paring arbeidsmarkedet har stort sett vaeligrt tilfreds med regulering-en paring omraringdet Arbeidsgiverorganisasjonene har gitt uttrykk for at regel-verket boslashr forenkles og har stoslashttet myndighetenes arbeid Arbeidstaker-organisasjonene har ogsaring vaeligrt positive til den eksisterende reguleringen Dels skyldes dette at loslashnns- og arbeidsvilkaringr i henhold til reguleringen skal holdes paring nivaring med tariffavtaler og praksis i bransjen dels skyldes det trolig at den ettersposlashrselsstyrte rekrutteringspolitikken har gitt en


innvandring som har vaeligrt svaeligrt godt tilpasset virksomhetenes behov og dermed gitt mindre reelt press paring loslashnninger

I traringd med en ettersposlashrselsstyrt rekrutteringspolitikk har myndighetene i liten grad droslashftet tiltak for saeligrskilte grupper som for eksempel ingenioslash-rer Myndighetene har overlatt til virksomhetene og private aktoslashrer aring legge til rette for arbeidsinnvandring bortsett fra aring tilby generelle offent-lige tiltak rettet mot alle innvandrergrupper som for eksempel kurs i norskopplaeligring I stortingsmeldingen om arbeidsinnvandring la imidler-tid regjeringen vekt paring at informasjonen om det norske arbeidsmarkedet og soslashknadsprosessen burde forbedres og at det burde utredes hvordan utenrikstjenesten kunne brukes for aring markedsfoslashre jobbmuligheter i Nor-ge146 Utlendingsdirektoratet fikk i 2009 utarbeidet en rapport om hvor-dan kommunikasjon kan brukes for aring rekruttere hoslashyt utdannet arbeids-kraft til Norge147

533 Realiteter

Vi har svaeligrt lite statistisk kunnskap om utenlandske ingenioslashrer i Norge UDI har ikke paringlitelige tall for saeligrskilte utdanningsgrupper Norsk In-dustri gjoslashr interne undersoslashkelser om behovet for arbeidskraft herunder ingenioslashrer men har ingen oversikt over tallet paring utenlandske ingenioslashrer i sine medlemsvirksomheter Foreliggende surveymateriale paring bedriftsnivaring antyder at det i industrien er mellom 10ndash15 av virksomhetene som benytter ingenioslashrer fra tredjeland

Det er grunn til aring tro at spraringk er en viktig faktor som hemmer rekrutte-ring av ingenioslashrer til Norge Et generelt lavt til moderat loslashnnsnivaring for ingenioslashrer i norske virksomheter kan ogsaring ha betydning for enkelte typer ingenioslashrgrupper og for volumet paring innvandringen For en rekke typer ingenioslashrtjenester vil imidlertid virksomhetene vaeligre villig til aring betale den internasjonalt baserte markedsloslashnnen og loslashnnsnivaringet i Norge vil ha liten relevans for disse gruppene Loslashnnsnivaringet kan likevel spille en betydning for rekrutteringen til ingenioslashrstillinger i offentlig sektor Store og interna-sjonalt kjente virksomheter vil trolig ha en stoslashrre tiltrekningskraft paring utenlandsk arbeidskraft enn mer ukjente virksomheter For Norges del fyller kjennskapet til olje- og gassektoren i utlandet en slik funksjon Det er ogsaring olje- og gassektoren sammen med leverandoslashrindustrien som ettersposlashr flest ingenioslashrer og som har kapasitet og betalingsevne til aring hente inn det noslashdvendige antallet ingenioslashrer til Norge og internasjonalisere den norske delen av ingenioslashrstokken

146 Hovedinnhold i Stmeld nr 18 (2007ndash2008) laquoArbeidsinnvandringraquo s 31 147 DIFI (2008)



Kvalitative intervjuer og samtaler er gjennomfoslashrt med Steinar Simonsen organisasjonssjef

NITO Haringvard Lismoen utreder NITO Linda Ehnmark politisk raringdgiver Tekna Madhukar Rohgati tidligere direktoslashr

Adecco Carla A M Botten-Verboven direktoslashr

Norsk Industri Kari Hoff Okstad fagsjef Norsk Industri Referanser Chaloff and Lemaitre (2009) laquoManag-

ing Highly-Skilled Labour Migration A Comparative analysis of Migration Policies and Challenges in OECD Countriesraquo OECD Social Employ-ment and Migration Working Papers Ndeg 79

DIFI (2008) laquoUtenlandsk arbeidskraft i sikte Hvordan kommunikasjon kan brukes for aring rekruttere flere kloke ho-der til Norgeraquo DIFI rapport 200811

Eldring Line (2009) Labour migration policies in good and bad times Out-look from Norway Peer Review on laquoRenewed procedures for employing migrant workers with the emphasis on favouring highly-qualified labourraquo Estonia 11ndash12 June 2009

Hoslashring (2009) Forslag til regelverk for aring foslashlge opp forslag i Stmeld nr18 (2007ndash2008) Arbeidsinnvandring og forslag til forskrifter til ny utlen-dingslovs kapittel 3 om arbeid og stu-dier mv httpwwwregjeringenno nbdepaiddokhoeringerhoeringsdok2009horing---forslag-til-regelverk-for-a-folhoring---forslag-til-regelverk-for-a-folhtmlid=559395

NOU 200420 laquoNy utlendingslovraquo Seip Aringsmund Arup (2007) Jakten paring

kompetanse Bruk av utenlandsk ar-beidskraft i norsk industri Oslo Fafo-rapport 200712

Stortingsmelding nr 18 (2007ndash2008) Arbeidsinnvandring

6 Sverige Sofia Murhem och Andreas Dahlkvist

61 Nationell lagstiftning roumlrande arbetskraftsinvandring fraringn tredje land

611 Gaumlllande regelverk foumlr arbetskraftsinvandring fraringn tredje land

Sveriges lagstiftning roumlrande arbetskraftsinvandring fraringn tredje land aumlr relativt ny Den 15 december 2008 traumldde de nya tillaumlgg148 till utlaumlnnings-lagen som behandlar arbetskraftsinvandring i kraft Foumlraumlndringen av reg-lerna foumlljer en tydlig ambition att underlaumltta foumlr personer fraringn tredje land att arbeta i Sverige149 och flera foumlrenklingar har gjorts i relation till tidi-gare lagstiftning Aumlven om aumlndringarna i regelverket inte primaumlrt syftar till att fraumlmja invandring av houmlgkvalificerad arbetskraft till Sverige inne-baumlr den nya lagstiftningen en foumlrenkling ocksaring foumlr denna grupp

Generellt gaumlller att en person fraringn tredje land som vill arbeta i Sverige behoumlver uppeharinglls- och arbetstillstaringnd innan inresa till landet Den nya lagstiftningen medger dock vissa undantag naumlr det gaumlller denna punkt och under vissa omstaumlndigheter aumlr det aumlr moumljligt att soumlka uppeharingllstillstaringnd med syfte att arbeta aumlven inifraringn Sverige exempelvis efter avslag paring asylansoumlkan i samband med inresa foumlr rekryteringssamtal med arbetsgi-vare samt vid foumlrnyelse av tidigare beviljat tillstaringnd 150

Uppeharingllstillstaringnd foumlr arbete kan ges foumlr maximalt tvaring aringr med moumljlig-het till foumlrlaumlngning ytterligare tvaring aringr saring laumlnge personen ifraringga har en an-staumlllning i Sverige Under de inledande tvaring aringren ska dock tillstaringndet vara knutet till baringde till en saumlrskild arbetsgivare och till en viss typ av arbete Naumlr tillstaringndet foumlrlaumlngs ska det i fortsaumlttningen aumlven vara knutet till en viss sorts arbete151 Om en person fraringn tredje land under en femaringrsperiod haft uppeharingllstillstaringnd i syfte att arbete under fyra av dessa ska dock ett permanent uppeharingllstillstaringnd kunna utfaumlrdas152

Eftersom grundregeln foumlrutsaumltter att en tredjelandsmedborgare har faringtt uppeharingllstillstaringnd med syfte att arbeta innan inresa till Sverige kraumlvs det i de flesta fall att sjaumllva rekryteringen redan aumlr klar och personen erbjudits

148 SFS 2008884 149 Proposition 20072008147 150 SFS 2005716 5 kap 18 sect 151 SFS 2005716 6 kap 2 sect 152 SFS 2005716 5 kap 5 sect


en anstaumlllning Lagen slaringr aumlven fast att uppeharinglls- och arbetstillstaringnd en-dast kan ges om anstaumlllningen goumlr det moumljligt foumlr personen i fraringga att foumlrsoumlrja sig och att loumln foumlrsaumlkrings- och oumlvriga anstaumlllningsvillkor inte aumlr saumlmre aumln de villkor som gaumlller paring den svenska arbetsmarknaden153 Dess-utom kan uppeharingllstillstaringnd beviljas om en utlaumlnning har sin foumlrsoumlrjning garanterad paring annat saumltt aumln genom anstaumlllning Om detta saumlkerstaumllls ge-nom egen naumlringsverksamhet ska dock vederboumlrande bedoumlmas ha foumlrmaring-gan att driva denna paring ett godtagbart saumltt154

Den nya lagstiftningen ger dock arbetsgivaren ett mycket stort ansvar daring det aumlr upp till denne att goumlra en bedoumlmning av behovet av arbetskraft och moumljligheten att rekrytera kompetent personal i Sverige eller inom det oumlvriga EUEES-omraringdet155 Enligt regelverket maringste ett rekryteringsfoumlr-farande gaumlllande arbetskraft fraringn tredje land vara foumlrenligt med Sveriges aringtaganden inom EU vilket innebaumlr att arbetsgivaren aumlr skyldig att paring vederboumlrligt saumltt utannonsera den aktuella tjaumlnsten inom EU och EES-laumlnderna innan det kan bli aktuellt att rekrytera naringgon fraringn tredje land Handlaumlggande myndighet som aumlr Migrationsverket har det formella ansvaret foumlr att se till att anstaumlllningen inte staringr i strid med svenska loumlner och villkor aumlven om lagstiftningen betonar att detta aumlr naringgot som i foumlrsta hand ska diskuteras mellan arbetsgivaren och beroumlrda arbetstagarorgani-sationer samt att Sveriges aringtagande gentemot EU efterlevs i samband med rekrytering av naringgon fraringn tredje land156

I praktiken innebaumlr reglerna att en arbetsgivare ska goumlra det moumljligt foumlr personer bosatta i Sverige och EUEES-omraringdet att soumlka den aktuella tjaumlnsten vilket i normalfallet ska goumlras genom utannonsering via Arbets-foumlrmedlingen och daumlrmed ocksaring EURES under minst tio dagar Naumlr detta krav aumlr tillgodosett ska arbetsgivaren uppraumltta ett sk anstaumlllnings-erbjudande daumlr uppgifter om den aktuella anstaumlllningen redovisas Innan ett arbetstillstaringnd beviljas ska arbetsgivaren ocksaring begaumlra in yttrande fraringn beroumlrda fackliga organisationer naringgot som normalt goumlrs genom att ar-betsgivaren laringter den aktuella arbetstagarorganisationen komplettera an-staumlllningserbjudandet med ett yttrande om villkoren foumlr anstaumlllningen Slutligen bifogar beroumlrd arbetstagare anstaumlllningserbjudandet till sin an-soumlkan om uppeharinglls- och arbetstillstaringnd157

Aumlven om den nya lagstiftningen ger arbetsgivaren en central roll i be-doumlmningen av behovet av arbetskraft finns vissa regler som underlaumlttar anstaumlllning av arbetstagare inom saumlrskilda bristomraringden Dessa regler gaumlller moumljligheten foumlr arbetstagare som besoumlker en arbetsgivare i Sverige foumlr att goumlra en anstaumlllningsintervju eller liknande att soumlka uppeharinglls- och arbetstillstaringnd efter inresa till landet Ett krav foumlr att goumlra detta aumlr dock att det raringder stor efterfraringgan paring arbetskraft inom det aktuella yrket Med

153 SFS 2005716 6 kap 2 sect 154 SFS 2005716 5 kap 5 sect 155 Se Proposition 20072008147 s 26 156 Proposition 20072008147 s 35 ff 157 wwwmigrationsverketse


jaumlmna mellanrum publicerar Migrationsverket ocksaring en foumlrteckning oumlver yrken daumlr det raringder brist paring sin webbplats

612 Utveckling av regelverket foumlr arbetskraftsinvandring

Genom 2008 aringrs omarbetning av utlaumlnningslagen foumlraumlndrades det svenska regelverket roumlrande invandring av arbetskraft fraringn tredje land och blev betydligt liberalare Den huvudsakliga motiveringen till denna liberalise-ring var att goumlra det svenska systemet mer flexibelt och daumlrmed fraumlmja en mer omfattande arbetskraftsinvandring fraringn tredje land Den tydligaste foumlraumlndringen var avskaffandet av den saring kallade myndighetsbaserade arbetsmarknadsproumlvningen inom vilken det gjordes en bedoumlmning av bristen paring arbetskraft Denna proumlvning innebar aumlven att Arbetsfoumlrmed-lingen ansvarade foumlr inhaumlmtandet av uppgifter om loumln avtalsvillkor etc fraringn beroumlrda arbetstagarorganisationer foumlr att bedoumlma om den aktuella anstaumlllningen var foumlrenlig med gaumlllande villkor i Sverige Dessutom var Arbetsfoumlrmedlingen tidigare ansvarig foumlr att en anstaumlllning i foumlrsta hand skulle garing till svenska eller EU-EES-medborgare dvs att det saring kallade gemenskapsfoumlretraumldet skulle tillgodoses Aumlven om tillstaringndet redan tidi-gare handlades av Migrationsverket var Arbetsfoumlrmedlingen ansvarig myndighet foumlr kontroll av villkoren foumlr beviljandet Istaumlllet aumlr det nu ar-betsgivarens bedoumlmning av att det finns ett behov av rekrytering av ar-betskraft utanfoumlr EUEES som utgoumlr grunden foumlr uppeharinglls- och arbets-tillstaringnd I denna bemaumlrkelse aumlr alltsaring den tidigare myndighetsbaserade arbetsmarknadsproumlvningen avskaffad158 Dessutom har tidigare formule-ringar om att arbetstillstaringnd ska utfaumlrdas inom yrken daumlr det raringder brist paring arbetskraft strukits till foumlrmaringn foumlr mer generella villkor roumlrande moumljlighe-ten att foumlrsoumlrja sig mm159 Dock aumlr det vaumlrt att notera att vissa specialreg-ler fortfarande gaumlller arbetssoumlkande inom bristyrken vilka under vissa omstaumlndigheter kan soumlka uppeharinglls- och arbetstillstaringnd efter inresa till Sverige

Ett exempel paring ytterligare en foumlraumlndring aumlr att den tidigare moumljligheten att direkt bevilja permanent arbetstillstaringnd har tagits bort Innan 2008 aringrs lagaumlndring var det moumljligt foumlr personer som erbjudits en anstaumlllning inom ett omraringde vilket genom den myndighetsbaserade arbetsmarknadsproumlv-ningen bedoumlmts som ett bristyrke att faring beviljat ett permanenta uppe-haringllstillstaringnd foumlr arbete I och med lagaumlndringen ska istaumlllet tillfaumllliga arbetstillstaringnd beviljas inledningsvis foumlr sedan kunna bli permanent om en soumlkande under de kommande fem aringren beviljats tillstaringnd foumlr arbete under minst fyra av dessa Regeringen motiverade denna foumlraumlndring med att den var i linje med oumlverfoumlrande av ansvaret foumlr att bedoumlma behov ut-laumlndsk arbetskraft fraringn myndigheterna till arbetsgivarna samt att maringlsaumltt-ningen att kortare vistelser i landet foumlr arbete inte ska ligga till grund foumlr

158 Se Proposition 20072008147 s 25 f 159 Proposition 20072008147 s 9


ett permanent uppeharingllstillstaringnd Vidare paringpekade regeringen att de per-soner som beroumlrs av denna foumlraumlndring inte foumlrvaumlntas ha naringgra problem med att faring permanent uppeharingllstillstaringnd enligt de nya reglerna om de saring oumlnskar160

I samband med borttagandet av den myndighetsbaserade arbetsmark-nadsproumlvningen foumlreslog regeringen aumlven att det tidigare regelverket foumlr saumlsongsarbetare skulle foumlraumlndras och att dessa aumlrenden istaumlllet skulle be-handlas enligt samma regler som de generella uppeharinglls- och arbetstill-staringnden161 Ett borttagande av de speciella regler som gaumlllt foumlr denna grupp blev ocksaring resultatet av den nya lagstiftningen

Vidare foumlrordade regeringen att den bortre graumlnsen paring 18 maringnader med moumljlighet till foumlrlaumlngning i ytterligare 6 maringnader skulle foumlrlaumlngas till tvaring aringr med en moumljlighet till en sammanlagd tillstaringndstid om totalt fyra aringr efter foumlrnyelse av tillstaringndet Ytterligare en foumlraumlndring var infoumlrandet av kravet paring att alla arbetstillstaringnd inledningsvis ska kopplas till en viss ar-betsgivare och ett visst slag av arbete162

Dessutom aumlndrades skrivningen roumlrande villkoren foumlr att bevilja ar-betstillstaringnd I och med foumlraumlndringen av utlaumlnningslagen infoumlrdes i lagtex-ten att loumln anstaumlllningsvillkor och foumlrsaumlkringsskydd foumlr den arbetssoumlkan-de tredjelandsmedborgaren inte faringr vara saumlmre aumln de villkor som foumlljer av svenska kollektivavtal eller praxis inom yrket eller branschen Tidigare aringvilade det arbetsmarknadsmyndigheterna att goumlra denna kontroll vilket upphoumlrde i och med den nya lagstiftningen Precis som tidigare ska dock beroumlrd arbetstagarorganisation ges moumljlighet att yttra sig i aumlrendet men detta ska inhaumlmtas i foumlrsta hand av arbetsgivaren och om detta inte goumlrs av tillstaringndsmyndigheten Migrationsverket163

I lagen infoumlrdes dock flera undantag fraringn tidigare regler om att uppe-haringlls- och arbetstillstaringnd skulle vara ordnat foumlre inresan i Sverige ndash tex har den som beviljats visering foumlr att traumlffa en arbetsgivare i Sverige och som daumlrigenom erbjuds en anstaumlllning inom en typ av arbete daumlr det raringder stor brist paring arbetskraft moumljlighet att soumlka tillstaringnd i Sverige164 Dessutom oumlpp-nade den nya lagen moumljligheten foumlr asylsoumlkande som faringtt avslag paring sin ansoumlkan och haft anstaumlllning i Sverige i minst sex maringnader under asylpro-cessen att soumlka uppeharinglls- och arbetstillstaringnd utan att laumlmna landet165

En aumlndring av regelverket roumlrande arbetskraftsinvandring fraringn tredje land har diskuterats i Sverige under flera aringr Fraringgan om en liberalisering av arbetskraftsinvandringen debatterades flitigt redan under valroumlrelsen 2002 Daring avvisade socialdemokraterna och LO tanken paring en friare arbets-kraftsinvandring medan de borgerliga partierna stoumldde ideacuten och Folkpar-tiet rent av gjorde den till en huvudfraringga i valet Valet vanns dock av

160 Proposition 20072008147 s 33 f 161 Proposition 20072008147 s 34 f 162 Proposition 20072008147 s 30 f 163 Se Proposition 20072008147 s 35 ff 164 Se SFS 2005716 5 kap 18 sect 165 SFS 2008884 15 18 sectsect


socialdemokraterna som bildade egen regering men med stoumld av Vaumlns-terpartiet och Miljoumlpartiet Genom att miljoumlpartiet stoumldde tanken paring oumlkad arbetskraftsinvandring fanns dock majoritet i kammaren foumlr fraringgan Soci-aldemokraterna tillsatte en utredning som resulterade i socialfoumlrsaumlkrings-utskottets betaumlnkande 200203SfU8 Migration och asylpolitik (skr 20020328) Betaumlnkandet innehoumlll bara smaumlrre justeringar av den daringva-rande regleringen arbetskraftsinvandringen Mot betaumlnkandet reserverade sig de borgerliga och miljoumlpartiet och foumlljaktligen avvisade riksdagen ocksaring betaumlnkandet Paring riksdagens begaumlran tillsattes en ny utredning Sam-tidigt oumlppnade socialdemokraterna i olika uttalanden upp foumlr oumlkad arbets-kraftsinvandring inom vissa bristyrken166

Den process som foumlregick den aktuella lagaumlndringen tog sin boumlrjan 2004 genom utnaumlmnandet av en parlamentarisk kommitteacute vilken fick i uppdrag att se oumlver det regelverk som styrde arbetskraftsinvandring Syf-tet med utnaumlmningen var att ta fram en lagstiftning som medgav vidgad arbetskraftsinvandring fraringn laumlnder utanfoumlr EUEES och Schweiz I direk-tivet klargjordes att kommitteacuten som antog namnet Kommitteacuten foumlr arbets-kraftsinvandring (KAKI) utoumlver att se oumlver och foumlreslaring foumlraumlndringar i raringdande regelverk roumlrande arbetskraftsinvandring aumlven skulle utreda behovet av arbetskraftsinvandring samt bedoumlma vilka konsekvenser detta kunde faring foumlr svensk arbetsmarknad167 Kommitteacuten redovisade delbetaumln-kandet rdquoArbetskraftsinvandring till Sverige ndash befolkningsutveckling ar-betsmarknad i foumlraumlndring internationell utblickrdquo168 2005 och lade i ok-tober 2006 fram slutbetaumlnkandet rdquoArbetskraftsinvandring till Sverige ndash foumlrslag och konsekvenserrdquo169 Efter valet 2006 var de borgerliga partierna i Allians foumlr Sverige eniga om att infoumlra oumlppen arbetskraftsinvandring fraringn laumlnder utanfoumlr EUEES om arbetsgivaren saringg behov av saringdan arbets-kraft Folkpartiet hade tidigare ansett att behovet av arbetskraft skulle bedoumlmas av Arbetsmarknadsstyrelsen (AMS) men laumlmnade den uppfatt-ningen170 Slutbetaumlnkandet laringg tillsammans med de ytterligare foumlrslag som under 2007 presenterades i en promemoria fraringn Justitiedepartemen-tet171 till grund foumlr den proposition som regeringen (Moderaterna Folk-partiet Centerpartiet och Kristdemokraterna) tillsammans med Miljoumlpar-tiet lade fram Dock avvek propositionen i vissa stycken fraringn KAKIs slutsatser Dessutom presenterade remissinstanserna i vissa fall staringnd-punkter som gick emot regeringens foumlrslag

Exempelvis foumlreslog KAKI i sitt slutbetaumlnkande att den myndighets-baserade arbetsmarknadsproumlvningen skulle vara kvar Saringvaumll propositio-nen som de flesta remissinstanser foumlrespraringkade dock en borttagning av proumlvningen och en foumlraumlndring av Arbetsfoumlrmedlingens roll Tvaring av ar-

166 Riksdagens snabbprotokoll 200203109 2003-05-22 167 Direktiv 200421 168 SOU 200550 169 SOU 200687 170 Ekot Sveriges Radio Alliansen enig om arbetskraftsinvandring 2006-10-11 171 Ds 200727


betsmarknadens parter Landsorganisationen (LO) och Tjaumlnstemaumlnnens centralorganisation (TCO) kritiserade emellertid lagfoumlrslaget paring denna punkt Baringda organisationerna betonade att det borde ses som orimligt att ge enskilda arbetsgivare saring pass stort manoumlverutrymme som lagaumlndringen skulle innebaumlra och att Arbetsfoumlrmedlingens upparbetade kompetens paring det aktuella omraringdet riskerade att garing foumlrlorad LO och TCO ansaringg vidare att reglerna runt arbetstagarorganisationernas roll borde goumlras tydligare och LO betonade aumlven att arbetsmarknadens parter borde faring yttra sig i sjaumllva bristfraringgan daring de besitter stora kunskaper om arbetsmarknadslauml-get172 SACO staumlllde sig dock bakom regeringens principiella resone-mang om att avskaffa arbetsmarknadsproumlvningen daring detta skulle under-laumltta arbetskraftsinvandring Dock ansaringg organisationen att reglerna runt arbetstagarorganisationernas inblandning i tillstaringndsprocessen skulle gouml-ras tydligare och att de fackliga organisationerna skulle ges tillraumlckligt med tid foumlr att bidra med information till den aktuella processen173 Re-geringen motiverade dock sitt staumlllningstagande med att det aumlr den en-skilde arbetsgivaren som har baumlst kunskap om vilka rekryteringsbehov som finns och att beslutet daumlrfoumlr boumlr ligga hos dessa

Naumlr det gaumlllde hanteringen av gemenskapsfoumlretraumldet gentemot EUEES-laumlnderna och kontrollen av anstaumlllningsvillkor foumlreslog regeringen att till-synen inom dessa omraringden skulle falla paring Migrationsverket I propositio-nen betonas det dock att arbetsgivaren ska ge sammanslutningar av arbets-tagare tillfaumllle att yttra sig oumlver arbetsvillkoren Om saring inte sker ska det enligt det regeringsfoumlrslag som senare antogs falla paring Migrationsverket att fullgoumlra denna uppgift174 Ett foumlrtydligande av denna ambition gjordes aumlven senare i Utlaumlnningsfoumlrordningen daumlr det dock fastslarings att Migrationsverket under vissa omstaumlndigheter kan bortse fraringn kravet att inhaumlmta information fraringn beroumlrda arbetstagarorganisationer175

Kommitteacutens slutbetaumlnkande och propositionen var dock eniga om att tydligare villkor foumlr arbetstillstaringnd skulle skrivas in i lagtexten vilket maringnga remissinstanser ocksaring var positiva till Naumlr det gaumlllde kravet paring att tillfaumllliga arbetstillstaringnd ska kopplas till en viss arbetsgivare och ett visst arbete raringdde bred enighet mellan utredning regering och de fackliga cen-tralorganisationerna om att saring skulle vara fallet under de tvaring foumlrsta aringren foumlr att daumlrefter endast kopplas till visst arbete Svenskt Naumlringsliv ansaringg daumlremot att detta minskade roumlrligheten paring arbetsmarknaden och att saringdana regler inte borde infoumlras176

Naumlr det gaumlllde foumlrslaget att oumlppna upp moumljligheterna foumlr foumlre detta asylsoumlkande att soumlka uppeharingllstillstaringnd foumlr arbete foumlrhoumlll sig flera remiss-instanser kritiska Flera statliga myndigheter daumlribland Migrationsverket paringpekade att det aktuella foumlrslaget riskerade att luckra upp separationen

172 Ju20076628EMA (LO) Ju20076628EMA (TCO) 173 Ju20076628EMA (SACO) 174 Se Proposition 20072008147 samt Ds 200727 175 Se SFS 2008895 176 Ju20076628EMA (Svenskt Naumlringsliv)


mellan asyl- och arbetskraftsinvandring samt att det aumlven oumlppnade upp foumlr missbruk av asylsystemet177 Aumlven de centrala arbetsmarknadsorgani-sationerna uppmaumlrksammade risken att den foumlreslagna lagstiftningen skulle kunna urholka asylsystemet LO och SACO tog ocksaring tydligt av-staringnd fraringn regeringens foumlrslag och motsatte sig de nya reglerna178 Svenskt Naumlringsliv stoumldde dock regeringsfoumlrslaget om ett oumlppnande foumlr rdquosparingrbyterdquo mellan asylansoumlkan och arbetskraftsinvandring vilket senare antogs av riksdagen179

Det fanns aumlven en hel del politiskt motstaringnd mot vissa delar av reger-ings foumlrslag Medlemmar av saringvaumll Socialdemokraterna som Vaumlnsterparti-et kritiserade regeringens proposition och lade fram egna motioner180 Baringde Socialdemokraterna och Vaumlnsterpartiet var exempelvis kritiska mot borttagandet av den myndighetsbaserade arbetsmarknadsproumlvningen och yrkade paring att Arbetsfoumlrmedlingens roll i kontrollen av loumlner villkor etc skulle bibeharingllas Dessutom motsatte sig oppositionen de nya reglerna roumlrande foumlre detta asylsoumlkande med motiveringen att foumlraumlndringen riske-rade att urholka asylraumltten Baringde dessa motioners foumlrslag avstyrkes dock av den svenska riksdagens socialfoumlrsaumlkringsutskott vilket i sitt betaumlnkan-de stoumldde regeringens foumlrslag181

613 EUs regelverk i relation till den svenska regleringen av arbetskraftsinvandring

Saringvaumll foumlre som efter foumlraumlndringen av den svenska lagstiftningen om arbets-kraftsinvandring har Sveriges foumlrpliktelser gentemot omvaumlrlden spelat en stor roll foumlr behandlingen av utlaumlndska arbetssoumlkande Genom medlemska-pet i EU har Sverige ocksaring foumlrbundit sig att se till att lediga anstaumlllningar om moumljligt ska fyllas med arbetssoumlkande fraringn EUEES-omraringdet innan naring-gon fraringn tredje land kan komma ifraringga Den oumlvervaumlgande skillnaden mellan det nya regelverket och tidigare lagstiftning aumlr dock att avskaffandet av den myndighetsbaserade arbetsmarknadsproumlvningen har underlaumlttat foumlr arbets-givare att rekrytera arbetskraft fraringn tredje land daring bedoumlmningen om det finns behov att rekrytera utanfoumlr EUEES-omraringdet numera ligger i deras haumlnder Trots dessa foumlraumlndringar lever alltsaring gemenskapsfoumlretraumldet kvar som en viktig del i processen runt arbetskraftsinvandring fraringn tredje land

Aumlven om den svenska regeringen haumlnvisade till det europeiska regel-verket i den proposition som foumlregick 2008 aringrs lagstiftningsfoumlraumlndring saknas direkta haumlnvisningar till den europeiska arbetsmarknadsreglering-en i relation till lagtexten bortsaumltt fraringn diskussioner om att gemenskaps-foumlretraumldet ska respekteras182 I det slutbetaumlnkande som presenterades av

177 Ju20076628EMA (Migrationsverket) 178 Ju20076628EMA (LO) Ju20076628EMA (SACO) 179 Ju20076628EMA (Svenskt Naumlringsliv) 180 Motion 20072008Sf27 och Motion 20072008Sf28 181 Betaumlnkande 20082009SfU3 182 Proposition 20072008147


KAKI foumlrkom dock en diskussion om betydelsen av EUs regelverk foumlr den svenska arbetsmarknaden och i en bilaga till utredningen presentera-des aumlven foumlraumlndringar i den europeiska lagstiftningen med betydelse foumlr kommitteacutens arbete 183

Naumlr det gaumlller det EU-direktiv184 som behandlar villkoren foumlr tredje-landsmedborgare som aumlr aktuella foumlr houmlgkvalificerade anstaumlllningar vilket inkluderar regler roumlrande utfaumlrdande av saring kallade rdquoEU-blaringkortrdquo finns inga tydliga referenser till naringgot av de preliminaumlra foumlrslag som foumlregick det slut-giltiga direktivet i den svenska lagstiftningen Vissa delar av den nya lag-stiftningen har dock tydliga likheter med bestaumlmmelserna i direktivet till exempel reglerna om att ett tidbegraumlnsat arbetstillstaringnd i inledningsskedet ska vara kopplat till en bestaumlmd arbetsgivare och ett bestaumlmt yrke vilket tyder paring att de tidiga direktivfoumlrslagen hade en viss inverkan paring den svens-ka lagstiftningens utformning185 I juli 2009 tillsatte regeringen ocksaring en parlamentarisk kommitteacute186 vars uppdrag har en tydlig koppling till det aktuella direktivet rdquoKommitteacuten foumlr cirkulaumlr migration och utvecklingrdquo vilket var det namn som kommitteacuten gavs har till sitt uppdrag att kartlaumlgga och analysera den cirkulaumlra migrationen ur ett svenskt perspektiv laumlmna foumlrslag till foumlrfattningsaumlndringar och presentera ett underlag foumlr framtagan-det av en svensk politik paring detta omraringde I kommitteacutedirektivet framhaumlvs aumlven vikten av att paringgaringende arbete inom EU ska beaktas Ett exempel paring detta arbete aumlr direktivet roumlrande EU-blaringkort i vilket underlaumlttandet av cirkulaumlr migration beskrivs som ett viktigt omraringde att arbeta vidare med Kommitteacuten ska aumlven avlaumlgga sin slutrapport tvaring maringnader innan det aktuella direktivet ska vara implementerat i medlemslaumlnderna

I konkreta termer aumlr det samarbete som sker inom EURES (European Employment Service) det tydligaste exemplet paring hur det europeiska re-gelverket paringverkat det praktiska arbetsmarknadsarbetet i Sverige Genom intraumldet i EU foumlrband sig Sverige att delta i detta naumltvaumlrk foumlr samordning av medlemsstaternas arbetsmarknader En viktig funktion hos EURES i relation till den nya lagstiftningen aumlr dessutom att naumltverket ska ses som ett saumltt att utannonsera lediga tjaumlnster inom EUEES-omraringdet innan rekry-tering fraringn tredje land kan komma i fraringga EURES aumlr ocksaring det tydligaste exemplet paring samordning mellan Arbetsfoumlrmedlingen och andra myndig-heter i relation till arbetskraftsinvandring Saumlrskilt gaumlller detta de saring kal-lade rdquocross border-organisationerrdquo som finns i Skaringne och Norrbotten inom vilka det finns ett samarbete mellan olika myndigheter i Sverige och utomlands187

183 SOU 200687 184 Direktiv 200950EG 185 Se Direktiv 200950EG Artikel 121 samt Proposition 20072008147 s 30 f 186 Dir 200953 187 Intervju ndash Arbetsfoumlrmedlingen


614 Arbetsmarknadens parter och arbetskraftsinvandringen

Den roll som arbetsmarknadens parter vill ha i relation till arbetskraftsin-vandringen fraringn tredje land varierar stort Under det remissfoumlrfoumlrande som foumlregick 2008 aringrs lagstiftning gavs de fackliga centralorganisatio-nerna och deras motsvarighet paring arbetsgivarsidan Svenskt Naumlringsliv moumljlighet att presentera sina staringndpunkter i denna fraringga

LO som aumlr huvudorganisation foumlr Sveriges loumlntagare aumlr den av de fackliga centralorganisationerna som tydligast ser en roll inom arbets-kraftsinvandringen och i remissfoumlrfarandet propagerade organisationen foumlr att parterna borde vara med och avgoumlra ett eventuellt behov av arbets-kraftsrekrytering fraringn tredje land I presentationen av organisationens utgaringngspunkter betonades att arbetskraftsinvandring foumlr att raringda bot paring rdquoflaskhalsarrdquo paring arbetsmarknaden aumlr positivt men att konkurrenssituatio-ner mellan utlaumlndsk och inhemsk arbetskraft riskerar att leda till oumlkad arbetsloumlshet I linje med detta resonemang menade LO att arbetskraftsin-vandring principiellt boumlr tillaringtas endast daring det finns en brist att fylla Dessutom betonade organisationen att den arbetskraftsbrist som raringder i laringgproduktiva branscher inte boumlr ses som ett resultat av att inhemsk ar-betskraft inte aumlr beredd att utfoumlra dessa arbetsuppgifter utan snarare som ett resultat av att loumlner likvaumll som arbetsfoumlrharingllanden ligger paring en oac-ceptabel nivaring Daumlrtill paringpekade LO i sitt remissvar att saumlnkta loumlnekostna-der genom import av laringgavloumlnad arbetskraft kommer att foumlrsaumlmra om-vandlingstrycket i ekonomin vilket aumlr negativt foumlr hela samhaumlllet188

Precis som LO uttryckte TCO som aumlr centralorganisation foumlr en rad tjaumlnstemannafoumlrbund stoumld foumlr att arbetskraftsinvandring ska tillaringtas om behovet av arbetskraft inte kan tillgodoses paring annat saumltt I organisationens remiss paringpekades dessutom att det aumlr aumln viktigare att den arbetskraft som finns inom landet utnyttjas vilket sades vara naringgot som inte sker idag Aumlven om TCO inte avfaumlrdade foumlrslaget om avskaffadet av den myndig-hetsbeproumlvade arbetsmarknadsproumlvningen i dess helhet vilket var fallet med LO indikerade deras kommentarer att behovsproumlvningen borde kvarstaring om aumln i andra former189

En mer liberal haringllning aringterfinns i SACOs remissvar I de utgaringngs-punkter som organisationen presenterade fastslogs att det aumlr noumldvaumlndigt att saumlkerstaumllla en stoumlrre oumlppenhet gaumlllande invandring fraringn tredje land i synnerhet roumlrande kvalificerad arbetskraft Dessutom efterfraringgade SACO en stoumlrre oumlppenhet vad det gaumlller definitionen av det yrke som arbetstill-staringndet ska knytas till ndash en mer flexibel loumlsning skulle enligt organisatio-nen kunna vara att koppla tillstaringndet till branschspecifik kompetens Naumlr det gaumlller avskaffandet av arbetsmarknadsproumlvningen hade organisatio-nen inte heller naringgra principiella invaumlndningar Dock paringpekades att ar-betstagarorganisationernas roll i processen boumlr saumlkerstaumlllas och tydliggouml-

188 Ju20076628EMA (LO) 189 Ju20076628EMA (TCO)


ras190 SACOs principiella instaumlllning delas aumlven av Sveriges Ingenjoumlrer som aumlr ett av organisationens medlemsfoumlrbund Organisationen aumlr princi-piellt foumlr en oumlppen arbetsmarknad och emot inskraumlnkningar av arbetskraf-tens roumlrlighet och har sedan laumlnge sett som sin fraumlmsta roll att se till att arbetskraftsinvandringen inte leder till direkt loumlnedumpning eller foumlrsaumlm-ring av anstaumlllningsvillkor Dock aumlr foumlrbundet mycket angelaumlget om att inte faring en myndighetsroll utan anser att granskningen i oumlvrigt ska skoumltas av ansvarig myndighet dvs Migrationsverket191

Huvudorganisationen paring arbetsgivarsidan Svenskt Naumlringsliv anser att de viktigaste egenskaperna i ett regelverk roumlrande arbetskraftsinvand-ring boumlr vara tydlighet och flexibilitet Eftersom Sverige aumlr ett litet och i houmlg grad internationellt beroende land aumlr det aumlven viktigt att systemet foumlr arbetskraftsinvandring aumlr oumlppet Enligt Svenskt Naumlringsliv aumlr det aumlven noumldvaumlndigt att Sverige paring ett aktivt saumltt moumlter en globaliserad vaumlrld daumlr nationalitet spelar en allt mindre roll foumlr affaumlrsrelationer och kontakter Dessutom anser organisationen att arbetskraftsinvandringen har en viktig roll att fylla foumlr att moumlta de demografiska utmaningar som man inom Sverige och den oumlvriga industrialiserade vaumlrlden staringr infoumlr Att Sverige blir ett attraktivt land aumlr naringgot som aumlr noumldvaumlndigt om man ska garing segran-de ur rdquothe war for talentrdquo I linje med dessa resonemang tillstyrkte organi-sationen ocksaring foumlrslaget om avskaffandet av den myndighetsbaserade arbetsmarknadsproumlvningen Vidare kritiserade man kopplingen av arbets-tillstaringnden till en viss arbetsgivare och ett saumlrskilt yrke vilket ansaringgs haumlmma roumlrligheten paring arbetsmarknaden192

Sammanfattningsvis kan saumlgas att de organisationer Sveriges Ingenjouml-rerSACO och Svenskt Naumlringsliv som beroumlrs av arbetskraftsinvandring av houmlgkvalificerad arbetskraft i det haumlr fallet ingenjoumlrer baringda foumlrespraringkar en svagt reglerad marknad medan de som foumlretraumlder mindre kvalificerad arbetskraft i synnerhet LO oumlnskar betydligt starkare reglering

62 Invandring och rekrytering av ingenjoumlrer fraringn tredje land

621 Arbetskraftsinvandring till Sverige fraringn tredje land193

Det totala antalet personer fraringn tredje land som beviljats uppeharingllstill-staringnd i Sverige av arbetsmarknadsskaumll under de senaste aringren presenteras i Tabell 8 Siffrorna visar paring en tydlig uppgaringng under de senaste aringren med en saumlrskilt kraftig utveckling mellan 2006 och 2009 I statistiken ingaringr dock foumlr 2008 och 2009 en stor grupp saumlsongsanstaumlllda Foumlr att kunna

190 Ju20076628EMA (SACO) 191 Intervju ndash Sveriges Ingenjoumlrer 192 Ju20076628EMA (Svenskt Naumlringsliv) Intervju ndash Svenskt Naumlringsliv 193 Statistiken foumlr 2009 aumlr aumln saring laumlnge preliminaumlr Officiella uppgifter publiceras i februari 2010


jaumlmfoumlra statistiken med tidigare aringr har de som tidigare raumlknades som sauml-songsanstaumlllda och daumlrfoumlr inte ingick i statistiken bortraumlknats De utgoumlr den enskilt stoumlrsta gruppen arbetstagare och aumlr baumlrplockare fraringn foumlretrauml-delsevis Thailand Aumlven om dessa bortraumlknas aumlr det emellertid tydligt att det sker en viss oumlkning mellan 2008 och 2009 den daringliga konjunkturen till trots Oumlkningen kan antas bero paring foumlraumlndringen av regelverket

Tabell 8 Beviljade foumlrstagaringngstillstaringnd av arbetsmarknadsskaumll foumlr tredjelandsmedborgare

Aringr 2005 2006 2007 2008 2009

Antal tillstaringnd 5 865 6 094 9 859 14 513 (11 513) 17 955 (11 955)

Saumlsongsanstaumlllda ingaringr (siffran inom parantes aumlr en uppskattning av antalet utan saumlsonsanstaumlllda)

Kaumllla Migrationsverket

622 Invandring av ingenjoumlrer fraringn tredje land

I Figur 5 presenteras antalet arbetstillstaringnd foumlr ingenjoumlrer under tidsperio-den 1994ndash2009 Aumlven denna utveckling visar en tydlig uppgaringng efter 2006 vartefter antalet arbetstillstaringnd som beviljats till ingenjoumlrer har fler-dubblats Jaumlmfoumlrt med det totala antalet uppeharingllstillstaringnd foumlr arbete som beviljats foumlr tredjelandsmedborgare har andelen ingenjoumlrer oumlkat under de senaste aringren fraringn 78 2007 oumlver 11 2008 till87 2009194 Det finns med andra ord fog foumlr Migrationsverkets uppfattning att den typiska arbetskraftsinvandraren foumlrutom saumlsongsanstaumlllda aumlr en IT-specialist fraringn Indien som arbetar i Stockholm195 Statistik roumlrande foumlrdelningen utefter olika yrkeskategorier finns endast foumlr de senaste aringren och tyvaumlrr aumlr denna bristfaumlllig Raumlknas de olika civilingenjoumlrskategorierna samman kan dock en uppskattning goumlras oumlver hur kvalifikationsgraden hos de som faringr arbets-tillstaringnd utvecklas Under 2007 beviljades 769 tillstaringnd foumlr olika kategori-er av ingenjoumlrer och civilingenjoumlrer Av dessa uppgavs 174 vara civilin-genjoumlrer vilket motsvarar ca 23 2008 var det 446 civilingenjoumlrer av totalt 1 272 utfaumlrdade tillstaringnd motsvarande ca 35 Aringr 2009 beviljades 502 civilingenjoumlrer tillstaringnd av total 1044 beviljade tillstaringnd vilket ger en andel om ca 48 Det tycks med viss reservation foumlr att beraumlkningen grundar sig paring uppgivena yrkesbeteckningar som om kvalifikationsgraden aumlr tydligt oumlkande

Att saringvaumll antalet ingenjoumlrer som beviljats tillstaringnd som andelen ingen-joumlrer sjunker aumlr foumlrmodligen konjunkturrelaterat men intressant aumlr dock att nedgaringngen aumlr jaumlmfoumlrelsevis liten Siffrorna foumlr 2009 ligger fortfarande betydligt oumlver antalet som beviljades tillstaringnd 2007 trots att detta aringr i Sverige var houmlgkonjunktur och vi kan daumlrfoumlr anta att liberaliseringen av reglerna kring arbetskraftsinvandringen bidragit till att haringlla uppe antalet trots den daringliga konjunkturen

194 Foumlr jaumlmfoumlrbarhet aumlr procentsatsen beraumlknad paring tptalt beviljade tillstaringnd utan saumlsongsanstaumlllda 195 Migrationsverket (2009) s 6


0

200

400

600

800

1000

1200

140019

94

1995

1996

1997

1998

An

ta

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Aringr

l

Antal tillstaringnd


Figur 5 Beviljade arbetstillstaringnd foumlr ingenjoumlrer fraringn tredje land 1994ndash2009

623 Invandrade ingenjoumlrers ursprung

Det finns dock stora skillnader naumlr det gaumlller ursprunget foumlr de ingenjoumlrer fraringn tredje land som invandrat till Sverige under de senaste aringrtiondena och skillnaderna mellan olika regioner och laumlnder har dessutom oumlkat Fram till och med 2003 aumlr det Europa och Asien som aumlr de tvaring stoumlrsta vaumlrldsdelarna vad gaumlller arbetstillstaringnd foumlr ingenjoumlrer fraringn tredje land Europas andel minskar daumlrefter men detta beror foumlrmodligen paring den stora utvidgningen av EU daring ett antal laumlnder gick fraringn att vara tredje land till medlemsstater Den mest anmaumlrkningsvaumlrda foumlraumlndringen aumlr annars den kraftiga numeraumlra oumlkningen foumlr asiatiska arbetstagare fraringn 2007 och framaringt

I Tabell 9 redovisas utvecklingen 1994ndash2009 foumlr de laumlnder varifraringn flest ingenjoumlrer invandrat till Sverige 2009 visas de tio stoumlrsta ursprungslaumlnderna foumlr ingenjoumlrer fraringn tredje land som beviljats arbetstillstaringnd Haumlr syns tydligt att det stora asiatiska uppsvinget fraumlmst roumlr Kina och Indien men att aumlven andra asiatiska laumlnder som Malaysia och Singapore oumlkat kraftigt under 2009 Aumlven om de asiatiska laumlnderna dominerar aringterfinns laumlnder som USA och Australien och Kanada bland de laumlnder varifraringn flest ingenjoumlrer invandrar till Sverige De stora skillnaderna mellan dessa laumlnder och de stora asiatiska ursprungslaumlnderna Indien och Kina indikerar att det finns flera olika orsaker bakom beslutet att som ingenjoumlr soumlka sig till Sverige


Tabell 9 Beviljade arbetstillstaringnd foumlr ingenjoumlrer fraringn tredje land 1994ndash2009 efter de tio stoumlrsta laumlnderna 2009

LandAringr

19

94

19

95

19

96

19

97

19

98

19

99

20

00

20

01

20

02

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

Kina 4 23 8 20 16 9 44 45 30 34 40 59 3 166 318 232 Indien 1 11 22 11 18 21 25 25 38 59 26 50 9 152 319 320 Malaysia 2 3 8 4 11 7 9 5 1 1 6 5 62 Singapore 2 13 12 4 1 3 1 3 6 14 48 USA 49 15 31 45 31 49 70 50 41 33 23 38 12 77 103 45 Kroatien - 5 4 9 9 6 9 6 10 13 12 29 3 61 33 34 Japan 10 15 19 24 25 30 33 31 20 24 31 44 9 38 66 32 Ryssland - 3 5 7 6 10 20 36 26 21 18 12 6 27 40 32 Australien 4 7 9 5 11 10 22 22 25 25 14 15 6 32 49 30 Kanada 4 8 15 18 15 21 28 12 28 7 11 12 3 20 27 25


624 Den nya lagstiftningen

Den 15 december 2008 infoumlrde Sverige nya regler foumlr arbetskraftsinvand-ring Det statistiska underlaget foumlr en analys av lagstiftningens betydelse foumlr arbetskraftsinvandringen aumlr bristfaumllligt beroende paring den korta tid som garingtt sedan reformen kombinerad med den ekonomiska laringgkonjunktur som sammanfallit med reformens genomfoumlrande Statistik finns dock foumlr 2009 Materialet redovisar de arbetsmarknadsaumlrenden (exklusive ansoumlkningar som roumlr artister idrottsutoumlvare gaumlstforskare och egna foumlretagare) som av-gjorts inom ramen foumlr den nya lagstiftningen och inneharingller saringledes nya kategorier exempelvis arbetstagare som tidigare varit asylsoumlkande

Naumlr det gaumlller de nya regler som tillaringter tidigare asylsoumlkande att soumlka om arbetstillstaringnd beviljades endast 452 ansoumlkningar vilket utgoumlr ca 3 av det totala antalet beviljade tillstaringnd som aumlr inkluderade i det presente-rade materialet En anledning till att det aumlr relativt faring tidigare asylsoumlkande som faringtt avslag som soumlkt tillstaringnd foumlr arbete kan vara att foumlr att faring arbets-tillstaringnd kraumlvs ett giltigt pass naringgot som maringnga asylsoumlkande saknar

I en av Migrationsverkets rapporter till regeringen avseende arbetet med de nya reglerna beroumlrs aumlven handlaumlggningstiden Enligt verkets egna siffror har den genomsnittliga totala handlaumlggningstiden varit 29 dagar och 97 av ansoumlkningarna hade avgjorts inom tre maringnader Det fanns dock en betydande skillnad i handlaumlggningstid mellan de ansoumlkningar som skickats in elektroniskt jaumlmfoumlrt med dem som inkommit i pappers-form och verket har daumlrfoumlr som ambition att oumlkad andelen elektroniska ansoumlkningar och foumlrenkla processen Ytterligare en faktor som foumlrlaumlnger handlaumlggningstiden aumlr om Migrationsverket i efterhand tvingas inhaumlmta uppgifter om villkoren foumlr den anstaumlllning som ligger till grund foumlr ansouml-kan I de fall (ca 15 av ansoumlkningarna) verket begaumlrt in yttranden fraringn beroumlrda arbetsmarknadsorganisationer har tiden foumlrlaumlngts med i genom-snitt 20 dagar196

196 Migrationsverket (2009)


Naumlr det gaumlller arbetsmarknadsparternas syn paring utfallet av den nya lag-stiftningen finns det vissa skillnader Svenskt Naumlringslivs uppfattning aumlr att det nya systemet har fungerat relativt vaumll aumlven om det finns ytterligare aringtgaumlrder som skulle kunna bidra till en mer omfattande arbetskraftsin-vandring Eftersom antalet som invandrat till Sverige fraringn tredje land i syfte att arbeta aumlr relativt litet menar organisationen att det aumlven kraumlvs andra aringtgaumlrder exempelvis en mer aktiv marknadsfoumlring av Sverige ut-omlands197 Fraringn arbetstagarharingll aumlr man mer kritisk Aumlven om Sveriges Ingenjoumlrer ser det som sin uppgift att bevaka kollektivavtalens efterfoumll-jande betraktar organisationen den rdquomyndighetsrollrdquo som det nya regel-verket tilldelat beroumlrda fackfoumlrbund som problematisk I och med att Ar-betsfoumlrmedlingen kopplats bort fraringn tillstaringndsprocessen har arbetstagar-organisationerna faringtt laumlgga alltmer tid paring att kontrollera loumlne- och anstaumlllningsvillkor vid rekrytering av arbetskraft fraringn tredje land vilket aumlr ett resurskraumlvande arbete198

625 Rekrytering av arbetskraft fraringn tredje land

Arbetsfoumlrmedlingens inblandning i rekryteringen av utlaumlndsk arbetskraft till Sverige aumlr framfoumlrallt inriktad paring det arbete som bedrivs inom ramen foumlr EURES-samarbetet paring europeisk nivaring Kaumlrnan i detta arbete aumlr de saring kallade EURES-raringdgivarna vilka tillhandaharingller information ger vaumlgled-ning och foumlrmedlar arbeten inom Europa Bortsaumltt fraringn att arbetsfoumlrmed-lingen medverkar vid rekrytering av enskilda anstaumlllda deltar de aumlven i speciella rekryteringsdagar i olika medlemslaumlnder Dock aumlr detta arbete i huvudsak begraumlnsat till EUEES-omraringdet daring Arbetsfoumlrmedlingen inte har naringgot uppdrag att foumlrmedla arbete till soumlkande utanfoumlr EUEES och det inte finns naringgot upparbetat naumltverk i de laumlnder som ligger utanfoumlr denna region199

Naringgra direkta rekryteringsinitiativ fraringn officiellt svenskt haringll finns inte motsvarande det danska Ett initiativ kan dock saumlgas ha tagits i och med att ett arbetsmarknadsraringd i Peking utsaringgs 2009 Foumlrutom detta finns ocksaring ett svenskt arbetsmarknadsraringd i Bryssel Tidigare fanns ocksaring ar-betsmarknadsraringd i Berlin och Washington men dessa avskaffades 2005 Till arbetsmarknadsraringdets uppgifter houmlr potentiell arbetskraftsmigration och att undersoumlka var kompetens finns med arbetsmarknadsministerns ord rdquo proaktivt arbete foumlr att locka intresserade kvalificerade arbetstagare till Sverige Det kan ske genom kontakter och utbyte med universitet och forskarmiljoumler lokalt informationsarbete deltagande paring olika maumlssor mmrdquo200 I detta samband naumlmndes saumlrskilt ingenjoumlrer Eftersom tjaumlnste-tillsaumlttningen infoumlll vid samma tidpunkt som den ekonomiska krisen har detta inte faringtt naringgon stoumlrre omfattning Samtidigt poaumlngteras ocksaring att en

197 Intervju ndash Svensk Naumlringsliv 198 Intervju ndash Sveriges Ingenjoumlrer 199 Intervju ndash Arbetsfoumlrmedlingen 200 Littorin S-O (2008)


rekrytering av kinesiska ingenjoumlrer inte alltid aumlr problemfri daring det finns brister i utbildningssystemet och det kan vara svaringrt foumlr svenska foumlretag att faring tag paring kinesisk arbetskraft som passar in i organisationen baringde i Kina och i andra laumlnder Haumlr har SKF skapat ett program foumlr att komma tillraumltta med baringde risken foumlr att de kinesiska arbetstagarna snabbt byter arbetsgi-vare (saring kallad job hopping) och den upplevda bristen paring soft skills Pro-grammet garingr ut paring att man rekryterar kinesiska studenter som laumlser vid europeiska universitet kontrakterar dessa och laringter dem foumlrst arbeta paring naringgot europeiskt dotterbolag i tvaring aringr efter examen innan de anstaumllls vid koncernens kinesiska dotterbolag201

Att Sverige inte har naringgra officiella rekryteringskontor kan foumlrklaras av att det svenska naumlringslivet domineras av mycket stora foumlretag vilka skoumlter sitt eget rekryteringsbehov av utlaumlndsk arbetskraft via sina lokala bolag i det aktuella landet Foumlr Ericssons del sker till exempel rekryteringen genom att personer anstaumllls via foumlretagets lokalkontor t ex i Gurgaon Indien Ericsson har i dagslaumlget (2009) cirka 4 000 anstaumlllda paring 24 kontor inom sitt asiatiska affaumlrsomraringde Fraringn dessa lokalkontor kan de senare rekryteras till tjaumlnster och uppdrag utomlands till exempel i Sverige 202

Foumlr smaring och medelstora foumlretag kan detta innebaumlra att det inte finns saring maringnga kanaler Som ett led i foumlraumlndringen av regelverket foumlr arbets-kraftsinvandring fick Svenska institutet som aumlr en myndighet vars huvud-sakliga uppgift aumlr att fraumlmja intresset foumlr Sverige utomlands och stoumldja relationer med andra laumlnder uppdraget att samordna arbetet med att mark-nadsfoumlra Sverige hos utlaumlndska arbetssoumlkande203 Infoumlr budgetaringret 2009 tilldelades aumlven institutet saumlrskilda medel foumlr at skapa en internetbaserad informationssida foumlr arbetssoumlkande tredjelandsmedborgare och samordna informationsarbetet paring detta omraringde204 Under rubriken rdquoWorking in Swe-denrdquo paring Svenska institutets webbplats finns information som aumlr riktad till tredjelandsmedborgare Haumlr beskrivs hur man soumlker arbetstillstaringnd i Sveri-ge och det finns laumlnkar till EURES-portalen samt en lista oumlver de bristyr-ken foumlr vilka ett foumlrenklat tillstaringndsfoumlrfarande tillaumlmpas205 Denna webb-plats aumlr dock inriktad paring att individer sjaumllva soumlker jobb I laumlnder som Kina kan det institutionella ramverket staring i konflikt med ett saringdan foumlrfarande daring arbetsfoumlrmedling daumlr huvudsakligen sker via agenturer Foumlr stora foumlretag med egna dotterbolag innebaumlr detta inget problem men foumlr mindre foumlretag och enskilda arbetssoumlkande kan det vara problematiskt206

Deltagandet i rekryteringsinitiativ har varit begraumlnsat aumlven fraringn ar-betsmarknadens parters sida Sveriges Ingenjoumlrer har inte varit involvera-de i konkret rekrytering paring central nivaring och arbetet med arbetskraftsin-vandring aumlr begraumlnsat till att foumlrmedla information och ge rekommenda-

201 Intervju Oscar Berger 2009-12-19 202 Intervju Ericsson Press Office 2009-12-10 203 SFS 20071224 2 sect 204 Regeringsbeslut 2008-12-18 205 wwwswedense 206 Intervju Oscar Berger 2009-12-19


tioner till Migrationsverket vid behandling av enskilda aumlrenden207 Inte heller Svenskt Naumlringsliv eller naringgon av organisationens medlemsfoumlre-tag har varit direkt involverad i rekrytering av arbetskraft utomlands Organisationens inblandning i fraringgor som roumlr detta omraringde aumlr snarare begraumlnsat till att ge information om gaumlllande regelverk och bidra med stoumld i speciella fall som aumlr av principiell natur208

Det mesta tyder paring att det huvudsakliga arbetet med att rekrytera ar-betskraft fraringn tredje land sker paring foumlretagsnivaring Saringvaumll Sveriges Ingenjoumlrer som Svenskt Naumlringsliv ser ocksaring detta som det naturliga arbetssaumlttet209 Foumlr fackfoumlrbundsharingll betraktar man aumlven rekryteringen av arbetskraft fraringn utlandet som en del i foumlretagens globaliseringsprocess daumlr omflyttning av personal mellan foumlretagets olika delar aumlr ett naturligt inslag snarare aumln ett resultat av brist inom vissa yrkeskategorier210 Denna bild stoumlds aumlven av dem som arbetar med rekrytering av utlaumlndsk arbetskraft paring arbetsfoumlr-medlingen vilka uppfattar det som att maringnga arbetsgivare har bestaumlmt sig att de vill ha personal fraringn en viss region och rekryterar daumlrefter211 Enligt arbetsmarknadens parter spelar aumlven specialiserade rekryteringsfoumlretag en viss roll vid rekrytering av arbetskraft utomlands Naringgra formella och aringterkommande kontakter med dessa finns dock inte paring arbetstagar- eller arbetsgivarsidan212

Saringvaumll myndigheter som arbetsmarknadens parter paringpekar aumlven att re-kryteringen av arbetskraft fraringn utlandet kantas av en rad problem Fraringn Arbetsfoumlrmedlingens sida naumlmns bristande spraringkkunskaper vissa svaringrig-heter att validera kunskaperexamina samt ett bristande foumlrberedelsearbe-te fraringn arbetsgivares sida som de mest framtraumldande problemen Ett ex-empel paring det sistnaumlmnda aumlr att maringnga utlaumlndska arbetstagare har daringliga kunskaper om det svenska trygghetssystemet vilket kan medfoumlra stora problem vid arbetsloumlshet etc Det baumlsta saumlttet att loumlsa problemen sades vara att foumlrmedla information i dessa fraringgor vilket Arbetsfoumlrmedlingen arbetar aktivt med213 Aumlven Svenskt Naumlringsliv ser spraringket som ett av de problem som finns naumlr det gaumlller att locka utlaumlndsk arbetskraft till Sverige ndash aumlven om engelska ofta aumlr arbetsspraringket foumlr houmlgkvalificerad arbetskraft aumlr svenskan viktig foumlr det sociala livet Naumlr de gaumlller houmlgkvalificerad arbetskraft menar Svenskt Naumlringsliv att det svenska skattesystemet mot-verkar arbetskraftsinvandring vilket kan paringverka landet negativt i en eventuell framtida kamp om houmlgutbildad arbetskraft214

207 Intervju ndash Sveriges Ingenjoumlrer 208 Intervju ndash Svenskt Naumlringsliv 209 Intervjuer ndash Sveriges Ingenjoumlrer och Svenskt Naumlringsliv 210 Intervju Sveriges Ingenjoumlrer 211 Intervju ndash Arbetsfoumlrmedlingen 212 Intervjuer ndash Sveriges Ingenjoumlrer och Svenskt Naumlringsliv 213 Intervju ndash Arbetsfoumlrmedlingen 214 Intervju ndash Svenskt Naumlringsliv


626 Framtida behov av ingenjoumlrer

Den svenska industrin utmaumlrks av en houmlg koncentrationsgrad naumlr det gaumlll-er foumlretagsstrukturen Ett faringtal stora foumlretag har staringtt foumlr en relativt stor del av den totala produktionen under 1900-talet och flertalet av dessa aumlr grundade foumlre eller strax efter sekelskiftet 1900 Jaumlmfoumlrs storleksfoumlrdel-ningen av industrifoumlretag mellan vaumlsteuropeiska laumlnder finner vi att Sve-rige har stoumlrst andel stora foumlretag per invaringnare och ocksaring stoumlrst andel stora foumlretag oumlverlag215

Traditionellt har det svenska naumlringslivet dominerats av en stor ex-portorienterad tillverkningsindustri baserad paring bland annat god tillgaringng paring inhemska raringvaror som jaumlrn och trauml Dels finns jaumlrn- och staringlindustrin med anor fraringn 1600-talets jaumlrnbruk Svensk staringlindustri bestaringr idag av specialiserade foumlretag av vilka maringnga aumlr vaumlrldsledande I Sverige finns ocksaring ett flertal stora trauml- och pappersindustrier saringsom SCA och Stora Enso Till dessa tillkommer verkstadsindustrin som till stor del grundla-des under det sena 1800-talet och tidiga 1900-talet och baserades paring de saring kallade snilleindustrierna dvs industrier som bygger paring tekniska uppfin-ningar och innovationer Exempel paring foumlretag som grundades under denna period aumlr Ericsson (telefoner) Atlas Copco (borrar gruvutrustning) AGA (gasfyrar) och SKF (kullager) Till dessa har kommit naringgra senare storfouml-retag ocksaring de teknik- och innovationsbaserade saringsom Electrolux och biltillverkarna Volvo och Saab Aumlven dessa foumlretag har ofta haft sin bas inom den aumlldre verkstadsindustrin Volvo vaumlxte exempelvis fram som en del inom SKF Saab skapades genom Bofors och Svenska Jaumlrnverksverk-staumlderna och Electrolux bildades ursprungligen som en del av AGA Till dessa ska laumlggas ett faringtal nyare storfoumlretag inom bland annat handeln som Tetrapak H amp M och IKEA216

Det svenska naumlringslivet framfoumlr allt vad gaumlller tillverkningsindustri och tjaumlnstesektor bestaringr till stor del av verksamheter med houmlgt kunskaps-inneharingll Michael Porter har haumlnfoumlrt detta till den sammanpressade loumlne-strukturen i Sverige som gjort kvalificerad arbetskraft relativt billig och mindre kvalificerad dyr Det svenska naumlringslivet aumlr daumlrfoumlr beroende av ett relativt stort antal vaumllutbildade personer inte minst ingenjoumlrer217 Jaumlm-foumlrt med andra laumlnder kan vi daumlrfoumlr foumlrvaumlnta oss en relativt houmlg efterfraring-gan paring ingenjoumlrer

Den goda arbetsmarknaden foumlr ingenjoumlrer i Sverige visare sig ocksaring i den laringga arbetsloumlsheten foumlr yrkesgruppen Sveriges Ingenjoumlrer presenterar regelbundet statistik som baseras paring uppgifter om hur stor andel av foumlr-bundets medlemmar som uppbaumlr ersaumlttning fraringn arbetsloumlshetskassa Dessa siffror visar att visar att andelen arbetsloumlsa av Sveriges Ingenjoumlrers med-lemmar uppgick till ungefaumlr 15 i augusti 2009 vilket dock var en tyd-lig oumlkning jaumlmfoumlrt med samma tidpunk under foumlregaringende aringr daring siffran

215 Henrekson amp Jakobsson (2001) 216 Magnusson (1997) 217 Soumllvell Zander amp Porter (1999)


laringg under 1 I jaumlmfoumlrelse med 2004 aringrs toppnotering paring naumlra 35 ter sig denna nivaring emellertid laringg Dessutom visar denna statistik att det finns tydliga skillnader mellan olika undergrupper baringde mellan civil- och houmlg-skoleingenjoumlrer och mellan olika inriktningar inom dessa baringda grupper Exempelvis var andelen av Sveriges Ingenjoumlrers medlemmar som fick ersaumlttning fraringn arbetsloumlshetskassen under 1 foumlr vissa civilingenjoumlrsin-riktningar och saring houmlg som 3 foumlr houmlgskoleingenjoumlrer med inriktning mot maskinteknik218

Generellt sett kan efterfraringgan paring ingenjoumlrer tillgodoses paring tvaring olika saumltt antingen genom inhemskt utbildade ingenjoumlrer eller genom ut-laumlndskt utbildade ingenjoumlrer Den foumlrstnaumlmnda bestaringr av personer med hemvist i Sverige eller utlaumlndska studenter Denna grupp kan antas vara den grupp som ur anstaumlllningssynpunkt medfoumlr laumlgst transaktionskostna-der Dock har ingenjoumlrsutbildningarna vid landets houmlgskolor har under flera aringr brottats med tomma platser Fraringn 2010 raumlknar houmlgskoleverket med att bristen paring civilingenjoumlrer och ingenjoumlrer paring svensk arbetsmarknad kommer att uppgaring till drygt 1 000 personer per aringr paring grund av att foumlr faring paringboumlrjar utbildningen219 Enligt Statistiska centralbyraringns (SCB) progno-ser att kommer det dock att raringda ett generellt oumlverskott paring civilingenjoumlrer vid samma tidpunkt Emellertid foumlrutsparingr SCB brist paring vissa typer av civilingenjoumlrer och inom yrkesgruppen houmlgskole- och gymnasieingenjouml-rer daumlr det aumlr ett stort underskott inom vissa inriktningar220 Oumlkat antal soumlkande till houmlgskoleutbildningar som ett resultat av den ekonomiska krisen kan dock paringverka antalet examinerade ingenjoumlrer i framtiden Naring-gon faumlrsk sammanstaumlllning av statistik foumlr vilka utbildningar som soumlkts under det senaste aringret saknas dock Foumlrslag som syftar till foumlrlaumlngda tek-niska utbildningar paring gymnasienivaring kan aumlven paringverka balansen mellan tillgaringng och efterfraringgan foumlr vissa ingenjoumlrsgrupper

Den efterfraringgan som inte kan taumlckas med inhemskt utbildade ingenjouml-rer eller daumlr de inhemska ingenjoumlrerna inte motsvarar de efterfraringgade kvalifikationerna kan taumlckas med ingenjoumlrer fraringn annat land antingen fraringn EUEES-omraringdet eller fraringn tredje land Det finns naturligtvis aumlven andra moumljligheter som att svenska ingenjoumlrer fortsaumltter att arbeta efter uppnaringdd pensionsaringlder men dessa kan inte antas taumlcka hela efterfraringgan I likhet med majoriteten av EUs laumlnder har Sverige ocksaring en demografisk utveckling i riktning mot en aringldrande befolkning Detta boumlr ocksaring leda till en oumlkad efterfraringgan paring kvalificerad arbetskraft fraringn laumlnder utanfoumlr EU en efterfraringgan som i oumlkande grad ocksaring kan moumltas genom foumlrenklat och libe-raliserat regelverk foumlr arbetskraftsinvandring

Naumlr det gaumlller arbetskraftsinvandring som ett saumltt att moumlta underskottet paring ingenjoumlrer menar arbetsmarknadens parter att invandring av personer med kompens inom det aktuella omraringdet kan ses som en del av loumlsningen

218 Sveriges Ingenjoumlrer (2009) 219 Houmlgskoleverket (2008) 220 Statistiska centralbyraringn (2009)


Fraringn Svenskt Naumlringsliv paringpekas att arbetskraftsinvandring aumlr ett av flera saumltt att moumlta behovet av ingenjoumlrer paring den svenska arbetsmarknaden men att det boumlr ses som minst lika viktigt att svenska ingenjoumlrer kan ges moumlj-lighet att aringka utomlands foumlr att arbeta221 Trots att man inom Sveriges Ingenjoumlrer ser kopplingen mellan arbetskraftsinvandring och arbetsmark-naden foumlr vissa yrkesgrupper i Sverige framhaumlvs att mycket av den ar-betskraftsinvandring som sker inte kan kopplas till direkta bristyrken utan till enskilda foumlretags rdquoglobaliseringsprocessrdquo222 Arbetsfoumlrmedlingens arbete inom ramen foumlr EURES-samarbetet vilket har som ett delmaringl att saumltta in speciella insatser naumlr det gaumlller olika bristomraringden har dock blott-lagt problemet med att det kan uppstaring konkurrens mellan olika EU-laumlnder om den kvalificerade arbetskraften223 En eventuell konkurrens mellan olika medlemslaumlnder aumlr aumlven en fraringga som diskuterats inom forskning-en224 och som kan paringverka moumljligheten att locka ingenjoumlrer fraringn tredje land till Sverige Forskningen om arbetskraftens globala roumlrlighet225 visar ocksaring att foumlrharingllandena i mottagarlaumlnderna aumlr en viktig faktor bakom floumldet av maumlnniskor mellan olika laumlnder och regioner

63 Nationella utmaningar foumlr rekryteringspolitiken

631 Reglering

Den 15 december 2008 infoumlrdes en ny lagstiftning roumlrande arbetskraftsin-vandring fraringn tredje land till Sverige Det nya regelverket medfoumlrde en foumlrenkling av tillstaringndshanteringen foumlr arbetskraftsinvandrare fraringn tredje land genom att Migrationsverket inte laumlngre skulle samraringda med Arbets-foumlrmedlingen foumlre beslut Dessutom innebar den nya lagstiftningen en tydlig liberalisering jaumlmfoumlrt med tidigare bestaumlmmelser bland annat som ett resultat av att bedoumlmningen om det finns behov av att rekrytera ar-betskraft fraringn tredje land foumlrdes oumlver till enskilda arbetsgivare och genom borttagandet av tidigare skrivelser som fokuserade paring raringdande brist som ett villkor foumlr arbetstillstaringnd Ytterligare en foumlraumlndring var aumlven oumlppnan-det av moumljligheten foumlr asylsoumlkande som faringtt avslag paring sin ansoumlkan att soumlka uppeharingllstillstaringnd foumlr arbete utan att laumlmna Sverige vilket var en raumlttighet som aumlven utstraumlcktes till personer som faringtt tillstaringnd att resa till Sverige foumlr att soumlka arbete inom yrken daumlr ett stort behov av arbetskraft foumlreligger Jaumlmfoumlrt med tidigare lagstiftning innebaumlr de nya reglerna ock-saring en foumlrenkling daring vissa specialtillstaringnd exempelvis foumlr saumlsongsarbete har tagits bort Dessa aumlrenden ska numera hanteras inom den ordinarie tillstaringndsgivningen foumlr tillfaumllligt uppeharingllstillstaringnd foumlr arbete

221 Intervju ndash Svenskt Naumlringsliv 222 Intervju ndash Sveriges Ingenjoumlrer 223 Intervju ndash Arbetsfoumlrmedlingen 224 Se tex Castles (2006) 225 Se tex Freeman (2006)


632 Strategier

En tydlig ambition bakom lagstiftningsfoumlraumlndringen var att goumlra det enk-lare foumlr maumlnniskor fraringn tredje land att komma till Sverige foumlr att arbeta Skapandet av ett effektivare och mer flexibelt system foumlr arbetskraftsin-vandring i syfte att underlaumltta rekrytering fraringn tredje land var aumlven viktig del i regeringens motivering foumlr de genomfoumlrda foumlraumlndringarna Dock verkar de svenska myndigheterna inte har vidtagit naringgra direkta rekryte-ringsaringtgaumlrder med saumlrskild inriktning paring kvalificerad arbetskraft fraringn tred-je land Arbetsfoumlremedlingen arbetar aktivt med foumlrmedling av arbete inom EUEES-omraringdet men naumlr det gaumlller arbetstagare fraringn tredje land finns ingen liknande aringtgaumlrder Svenska institutet har dock aringlagts ansvaret foumlr att samordna arbetet med att marknadsfoumlra Sverige gentemot utlaumlnds-ka arbetssoumlkande och infoumlr budgetaringret 2009 tilldelades institutet medel specifikt foumlr detta aumlndamaringl Paring institutets hemsida finns ocksaring informa-tion som aumlr riktad speciellt till tredjelandsmedborgare som vill arbeta i Sverige Arbetsmarknadens parter har inte heller varit direkt involverade i rekrytering av arbetskraft fraringn tredje land Dylika aktiviteter verkar i staumll-let vara naringgot som hanteras paring foumlretagsnivaringn antingen genom direkt re-krytering eller via speciella konsultfoumlretag

633 Utveckling

Aumlven om det staringr klart att arbetskraftsinvandring fraringn tredje land gene-rellt saringvaumll som naumlr det gaumlller ingenjoumlrer har oumlkat under de senaste aringren aumlr det svaringrt att uttala sig om vilken inverkan de senaste lagstiftningsfoumlraumlnd-ringarna har haft Det nya regelverket roumlrande arbetskraftsinvandring till Sverige infoumlrdes foumlr lite oumlver ett aringr sedan och det aumlr alltfoumlr tidigt foumlr att bedoumlma vilken varaktig inverkan lagstiftningen har haft paring arbets-kraftsinvandringen fraringn tredje land Aumlven om det finns statistik att tillgaring aumlr det aumlr svaringrt att uttala sig om konkreta effekter daring infoumlrandet av de nya reglerna sammanfoumlll med en laringgkonjunktur Dock tycks det som om re-gelverket haft viss effekt Naumlr det gaumlller handlaumlggningen aumlr den genom-snittliga tiden 29 dagar och Migrationsverket arbetar aktivt med att oumlka andelen elektroniska ansoumlkningar vilket har stor effekt paring handlaumlggnings-tiden Uppfattningen paring arbetsgivarsidan aumlr ocksaring att den nya lagstift-ningen fungerar bra och att denna boumlr ses som en positiv foumlraumlndring Vis-sa arbetstagarorganisationer staumlller sig dock kritiska till att de faringtt ta paring sig en rdquomyndighetsrollrdquo i den kontrollprocess som genomfoumlrs i samband med tillstaringndsgivningen Vidare aumlr det uppenbart att det finns flera fakto-rer som motverkar en stoumlrre arbetskraftsinvandring Foumlr det foumlrsta aumlr spraringket ett problem Trots att utlaumlndsk arbetskraft som arbetar inom houmlg-kvalificerade omraringden inte noumldvaumlndigtvis begraumlnsas i det konkreta arbetet kan bristande kunskaper i det svenska spraringket paringverka den sociala situa-tionen Vidare finns det problem som kan kopplas till det svenska trygg-hetssystemet daring maringnga invandrare inte kaumlnner till vilka raumlttigheter och


skyldigheter de har Fraringn arbetsgivarharingll lyfter man dessutom fram det houmlga skattetrycket som exempel paring en negativ faktor naumlr det gaumlller in-vandring av houmlgkvalificerad arbetskraft Daumlrtill framharinglls att det borde goumlras mer foumlr att marknadsfoumlra Sverige utomlands i syfte att locka ut-laumlndsk arbetskraft till landet Naumlr det gaumlller behovet av ingenjoumlrer tyder aktuella prognoser paring att det alltjaumlmt kommer att finnas ett stort under-skott paring kvalificerad arbetskraft inom vissa omraringden och branscher Dock kan den senaste oumlkningen av antalet ansoumlkningar till houmlgskoleutbildning-ar tillsammans med foumlreslagna foumlraumlndringar av utbildningen paring gymna-sienivaring moumljligen bidra till att minska denna brist paring utbildade ingenjoumlrer Det aumlr aumlven troligt att arbetskraftsinvandring kan komma att spela en viss roll foumlr att moumlte behovet av personal i svenska foumlretag

Referenser

Betaumlnkande 200203SFU8 Socialfoumlrsaumlk-ringsutskottets betaumlnkande ndash Migration och asylpolitik

Betaumlnkande 20082009SfU3 Socialfoumlr-saumlkringsutskottets betaumlnkande ndash Nya reg-ler foumlr arbetskraftsinvandring

Castles (2006) rdquoBack to the Future Can Europe meet its Labour Needs through Temporary Migrationrdquo Oxford IMI Working Paper No 1

Direktiv 200950EG av den 25 maj 2009 om villkor foumlr tredjelandsmedborgares inresa och vistelse foumlr houmlgkvalificerad anstaumlllning

Dir 200421 Kommitteacutedirektiv ndash Oumlversyn av regelverket foumlr arbetskraftsinvandring

Dir 200953 Kommitteacutedirektiv ndash Cirkulaumlr migration och utveckling

Ds 200727 Ett effektivt och flexibelt system foumlr arbetskraftsinvandring

Ekot Sveriges Radio Alliansen enig om arbetskraftsinvandring 2006-10-11

Freeman (2006) rdquoPeople Flows in Global-izationrdquo i The Journal of Economic Per-spectives vol 20 nr 2 S 145ndash170

Henrekson amp Jakobsson (2001) rdquoThe Transformation of Ownership Policy and Structure in Sweden Convergence to-wards the Anglo-Saxon Modelrdquo Kon-ferenspapper rdquoSmall States in World Markets ndash Fifteen Years Laterrdquo Goumlte-borg 27ndash29 september 2001

Houmlgskoleverket (2008) rdquoHoumlgskoleutbild-ningarna och arbetsmarknaden Ett pla-neringsunderlag infoumlr laumlsaringret 200809rdquo Rapport 20082 R

Intervju ndash Arbetsfoumlrmedlingen Dieter Zippert (EURES-raringdgivare)

Intervju ndash Arbetsmarknadsraringd Oscar Ber-ger 2009-12-19

Intervju ndash Ericsson Press Office 2009-12-10 Intervju ndash Svenskt Naumlringsliv Karin

Ekenger (ansvarig foumlr arbetskraftsin-vandring) 2009-10-19

Intervju ndash Sveriges Ingenjoumlrer Magnus Skagerfaumllt (utredare utvecklingsenheten) 2009-10-12

Ju20076628EMA Remissvar Littorin S-O (2008) Svenska regeringen

jagar spetskompetens i Kina rdquoDagens Nyheter 2008-06-15

Magnusson (1997) rdquoSveriges ekonomiska historiardquo Stockholm Prisma

Migrationsverket (2009) rdquoRedovisning av arbetet med nya regler foumlr arbetskraftsin-vandringrdquo (httpwwwmigrationsver-ketsedownload18adab6481250c08aec980002491112-2009-19600_inkl_ bilagorpdf

Migrationsverket (2009) Delaringrsrapport Motion 20072008Sf27 av Kalle Larsson

mfl (v) Motion 20072008Sf28 av Veronica Palm

mfl (s) Proposition 20072008147 Nya regler foumlr

arbetskraftsinvandring Regeringsbeslut 2008-12-18 Reglerings-

brev foumlr budgetaringret 2009 avseende Svenska institutet

Riksdagens snabbprotokoll 200203109 2003-05-22

SFS 2005716 Utlaumlnningslagen SFS 20071224 Foumlrordning med instruk-

tion foumlr Svenska institutet SFS 2008884 Lag om aumlndring i utlaumln-

ningslagen (2005716)


SFS 2008895 Foumlrordning om aumlndring i utlaumlnningsfoumlrordningen (200697)

SOU 200550 rdquoArbetskraftsinvandring till Sverige ndash befolkningsutveckling ar-betsmarknad i foumlraumlndring internationell utblickrdquo

SOU 200687 rdquoArbetskraftsinvandring till Sverige ndash foumlrslag och konsekvenserrdquo

Statistiska centralbyraringn (2009) Trender och prognoser 2008 ndash befolkningen ut-

bildningen arbetsmarknaden med sikte paring 2030

Sveriges Ingenjoumlrer (2009) Arbetsmark-nadsinformation ndash Augusti 2009

Soumllvell Zander amp Porter (1999) rdquoAdvantage Swedenrdquo Stockholm Norstedts juridik

wwwswedense Svenska institutets in-formationssida paring Internet

7 Nordiske udfordringer i arbejdsindvandringspolitikken for kvalificeret arbejdskraft Nana Wesley Hansen og Soslashren Kaj Andersen

I de forudgaringende kapitler er de sidste 10 aringrs arbejdsindvandringspolitik for kvalificeret arbejdskraft fra tredjelande blevet gennemgaringet i forhold til Danmark Sverige Norge Finland og Island med saeligrlig henblik paring re-kruttering af ingenioslashrer I dette afsluttende kapitel vender vi os nu mod den komparative analyse De vigtigste ligheder og forskelle mellem de nordiske lande analyseres i forhold til baringde regler strategi og realiteter i rekrutteringen af kvalificeret arbejdskraft fra tredjelande til Norden Ud-gangspunktet er saringledes de gaeligldende regler Strategi omhandler instituti-oner og andre typer af initiativer der er bygget op i relation til regulerin-gen og realiteterne af den faktiske indvandring af hoslashjtkvalificeret ar-bejdskraft fra tredjelande For hvert afsnit peges der afslutningsvis paring saeligrlige udfordringer for arbejdsindvandringspolitikken i de nordiske lan-de og koordinerings- og samarbejdsmuligheder mellem de nordiske lan-de diskuteres Endelig er der tilfoslashjet et afsnit der diskuterer andre per-spektiver paring arbejdsindvandringspolitik som ikke direkte vedroslashrer regler eller politisk strategi Samlet kan dette kapitel forharingbentligt danne bag-grund for videre diskussion om behovet for rekruttering af arbejdskraft fra tredjelande til Norden og maringden hvorparing rekrutteringen kan blive et positivt bidrag til de nationale arbejdsmarkeder

71 Regler

Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse i de forskellige nordiske lande for kvalificeret arbejdskraft fra tredjelande har mange faeligllestraeligk226 Samtlige landes lovgivning balancerer mellem 1) at facilitere arbejdsgi-veres eftersposlashrgsel efter arbejdskraft og 2) at beskytte det nationale og europaeligiske arbejdsmarked mod dumping af loslashn og arbejdsvilkaringr Man

226 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Erhvervsenheden (2009) Faktuel rapport om

de nordiske landes udlaeligndingeretlige regler vedroslashrende arbejdskraftsindvandring med fokus paring hoslashjt kvalifi-ceret udenlandsk arbejdskraft udarbejdet af arbejdsgruppen om arbejdskraftsindvandring for Den Nordiske Samraringdsgruppe paring Hoslashjt Niveau for Flygtningesposlashrgsmaringl 10 juni 2009


kan saringledes sige at alle landene bedriver en eller anden form for kontrol-leret aringbning af egne arbejdsmarkeder i forhold til international arbejds-kraft227 Forskellene derimod ligger i hvordan man sikrer brug af den nationale arbejdskraft eller arbejdskraft fra EUEOslashS hvorvidt adgang gives til et saeligrskilt job en branche eller til hele arbejdsmarkedet paring eacuten gang og i forstaringelsen af hvad kvalificeret arbejdskraft er

Oversigtsboks Forskelle i metode til at kontrollere aringbning af de nationale arbejds-markeder i Norden for arbejdskraft fra tredjelande

Land Sikring af beskaeligftigelsen for nationalEUEOslashS-arbejdskraft

Afgraelignsning af adgang til arbejdsmarkedet

Afgraelignsning af gruppe som kan faring saeligrlig nem adgang

Danmark Administrativt via arbejds-markedsbalancemodellen

Trepartsdroslashftelser

Adgang til konkret jobtilbud

Adgang til hele arbejds-markedet som jobsoslashger

Kvalificeret arbejdskraft ndash bestemmes paring baggrund af eftersposlashrgselfleksibel justering af regler

Sverige Arbejdsmarkedsproslashvning ved arbejdsgiver som dog skal sikre annoncering af job nationalt og via Eures

Adgang til konkret jobtilbud Arbejdskraft ndash alt efter efter-sposlashrgsel fra arbejdsgiver

Norge Arbejdsmarkedsproslashvning ved myndighed ndash dog saeligrlig kvote paring 5000 specialisterfaglaeligrte uden arbejdsmarkedsproslashvning

Adgang til konkret jobtilbud Kvalificeret arbejdskraft ndash bestemmes paring baggrund af eftersposlashrgselfleksibel justering af regler

Finland Til og med 2010 arbejds-markedsproslashvning ved myndighed ndash undtaget saeligrlige grupper af speciali-ster og ledere Fra 2011 forslag om arbejdsmarkeds-proslashvning ved arbejdsgiver


Adgang til at skifte job inden for samme branche

Frem til og med 2010 lettere adgang for faring saeligrlige grup-per Fra 2011 forslag om samme adgang for arbejds-kraft ndash alt efter eftersposlashrgsel fra arbejdsgiver

Island Arbejdsmarkedsproslashvning ved myndighed og fagforeninger

Adgang til konkret jobtilbud ndash kun ved afgraelignset opgave

Lettere adgang for faring saeligrlige grupper af specialister

Alle de nordiske landes regelvaeligrk efterkommer det grundlaeligggende prin-cip at den udenlandske arbejdskraft udelukkende skal supplere den nati-onale eller EUEOslashS-arbejdskraften naringr der er behov for det I Norge Finland Island og Sverige har man til at sikre dette egentlig arbejdsmar-kedsproslashvning der dels bestaringr i at man inden der rekrutteres arbejdskraft fra tredjeland sikrer at den relevante nationale eller EUEOslashS-arbejdskraft ikke er tilgaeligngelig og dels at loslashn og arbejdsvilkaringr svarer til nationale forhold I den forbindelse hoslashres ofte arbejdsmarkedsorganisationerne I Norge er der tale om en myndighedsbaseret arbejdsmarkedsproslashvning via arbejdsformidlingssystemerne Den norske bdquofast trackldquo-ordning for fag-laeligrte og specialister tillader dog en kvote paring maksimalt 5000 rekrutterin-ger hvor man ikke behoslashver at arbejdsmarkedsproslashve I Island skal alle ansoslashgninger arbejdsmarkedsproslashves og derudover hoslashres ogsaring de faglige organisationer paring det paringgaeligldende fagomraringde I Sverige derimod er man garinget helt bort fra den myndighedsbaserede arbejdsmarkedsproslashvning i 2008 og i stedet er det nu arbejdsgivernes vurdering af rekrutteringsbe-

227 Lowell (2005)


hov som ligger til grund for tildeling af opholds- og arbejdstilladelse228 Finland har haft tradition for myndighedsbaseret arbejdsmarkedsproslashvning som i Norge men et nyt lovforslag som kan traeligde i kraft i 2011 hvis det vedtages vil efter svensk forbillede overlade arbejdsmarkedsproslashvningen til arbejdsgiverne Herefter er det saringledes arbejdsgiverne som skal sikre at national og EUEOslashS-arbejdskraft rekrutteres foslashr udenlandsk arbejds-kraft og dokumentere at ordnede loslashn- og arbejdsforhold er gaeligldende i et konkret arbejdstilbud til udenlandsk arbejdskraft I Danmark derimod har man udviklet arbejdsmarkedsbalancemodellen der ved at samkoslashre en lang raeligkke data blandt andet om virksomhedernes rekrutteringsbehov giver viden om hvor der er saeligrlig mangel paring arbejdskraft hvorefter saeligr-lig nem adgang kan gives i den udstraeligkning modellen vurderer at der er behov for det Samtidig hoslashres arbejdsmarkedets parter i forhold til juste-ring af visse andre af adgangskriterierne og om loslashn og arbejdsforhold i enkelte sager I forhold til metode til sikring af den nationaleEUEOslashS-beskaeligftigelse maring Sverige altsaring siges at vaeligre det land som er garinget laeligngst i forhold til en forenkling af reglerne vedroslashrende arbejdsmarkedsproslashv-ning Her overlades ansvaret for styringen af rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft primaeligrt til virksomhederne Finland bevaeligger sig i samme retning paring dette omraringde Ogsaring Norge og Danmark har indfoslashrt praksis der saeligtter virksomhedernes eftersposlashrgsel i centrum for rekrutteringen dog er Danmark garinget laeligngere end Norge i forhold til at forenkle metoder til at vurdere arbejdskraftbehovet I Norge har man fortsat arbejdsmarkeds-proslashvning ved myndighed paring naeligr den saeligrlige kvote paring 5000 specialister og faglaeligrte

Vender man blikket mod den maringde hvorparing de nordiske lande afgraelign-ser adgangen til deres nationale arbejdsmarkeder giver langt de fleste af landene kun ansoslashgere fra tredjelande adgang til eacutet bestemt job Kun i Finland og Danmark gives der bredere adgang til henholdsvis en given branche eller til hele arbejdsmarkedet som saringdan Danmark er saringledes det land der som det eneste har aringbnet til hele arbejdsmarkedet ved at indfoslashre Greencard-ordningen der giver mulighed for at arbejdskraft fra tredje-lande kan tilbyde deres arbejdskraft paring det danske arbejdsmarked uaf-haeligngigt af et konkret jobtilbud Adgangskriterier via denne ordning sik-rer stadig en skarp kontrol med kvalifikationer og uddannelsesniveau Imidlertid medfoslashrer denne ordning nogle nye udfordringer for et andet grundliggende adgangskrav som alle de nordiske lande har til faeliglles nemlig at loslashn og arbejdsforhold skal vaeligre normale i forhold til regler og overenskomster paring det nationale arbejdsmarked Ved kun at give adgang til arbejdskraft fra tredjelande til et konkret jobtilbud som skal dukumen-teres over for myndigheder og faglige organisationer sikrer man en rela-tiv nem kontrol med loslashn og arbejdsforhold Saring snart man aringbner bredere

228 Arbejdsgiverne er dog stadig forpligtede til at annoncere et job nationalt og via Eures i min 10 dage

ved nyrekrutteringer inden arbejdskraft fra tredjelande kan rekrutteres Endvidere boslashr arbejdsgiveren indhente tilkendegivelse fra loslashnmodtagerorganisationerne om arbejdsvilkaringr Hvis de ikke goslashr dette er det Migrationsverkets opgave


for hele eller dele af arbejdsmarkedet overlades denne sikring af loslashn og arbejdsvilkaringr imidlertid til den almindelige arbejdsmarkedskontrol ved myndighed eller arbejdsmarkedets parter alt efter hvordan det nationale arbejdsmarked er indrettet Selvom man i Sverige udelukkende giver adgang paring baggrund af et konkret jobtilbud har det vaeligret diskuteret om arbejdsmarkedsproslashvningen ved virksomhederne er tilstraeligkkeligt til at sikre at fagforeninger hoslashres omkring konkrete loslashn- og arbejdsvilkaringr Endelig skal det ogsaring tilfoslashjes at opholds- og arbejdstilladelser til uden-landsk arbejdskraft fra tredjelande altid i udgangspunktet er tidsbegraelignset i alle de nordiske lande Saring selvom man faringr adgang til hele eller dele af arbejdsmarkedet er der altsaring altid en begraelignsning i tidsrum for ophold229

I alle de nordiske lande har man gennemfoslashrt en eller anden form for lem-pelse i forhold til saeligrlig kvalificeret arbejdskraft i perioden fra 2006ndash2008 Disse lempelser garingr primaeligrt paring at lette ansoslashgningsmulighederne saringledes at bestemte grupper kan faring saeligrlig nem adgang I Danmark har man indfoslashrt bdquofast trackldquo-ordninger saringsom positivlisten og beloslashbsordningen der fleksibelt kan justeres til at aringbne op for saeligrlige grupper af kvalificeret arbejdskraft I nogle perioder kan det vaeligre arbejdskraft med minimum bachelorniveau i uddan-nelse inden for saeligrlige arbejdsomraringder mens det i andre perioder kan juste-res i forhold til forandringer i arbejdskraftbehovet Justeringerne kraeligver ikke lovaeligndringer og det er arbejdsgivernes eftersposlashrgsel efter arbejdskraft der primaeligrt driver justeringerne I Norge vil man ved ikrafttraeligdelsen af den nye lovgivning i 2010 via egen bdquofast trackldquo-ordning lette adgangen for baringde fag-laeligrte og specialister og som saringdan er forstaringelsen af kvalificeret arbejdskraft noget bredere end i Danmark Opholdstilladelse til specialister er som den danske beloslashbsordning baseret paring et konkret jobtilbud med et vist loslashnniveau og paring samme maringde som i Danmark vil man kunne justere ordningerne flek-sibelt uden lovaeligndring I Finland har man ikke bestemmelser omkring ud-dannelsesniveau men derimod har man haft saeligrlige adgangsbestemmelser for meget faring specifikke grupper saringsom forskere og ledergrupper samt en saeligrlig specialistarbejdstilladelse som man ogsaring har det i Island til at udfoslashre en afgraelignset opgave Dette aeligndres dog muligvis saringfremt den ovenfor naeligvn-te justering af adgangsreglerne efter svensk forbillede vedtages hvorefter al udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande der kommer til Finland for at arbej-de skal soslashge om samme type opholdstilladelse paring baggrund af et konkret jobtilbud Sveriges regelvaeligrk fra slutningen af 2008 har hidtil adskilt sig vaeligsentligt fra de andre nordiske lande I Sverige har man gennemfoslashrt en forenkling af reglerne og valgt ikke at lave saeligrlige adgangsordninger for kvalificeret arbejdskraft Derimod skal reglerne sikre nem adgang for den arbejdskraft virksomhederne oslashnsker at rekruttere I forhold til de forskellige landes evne til at facilitere arbejdsgivernes eftersposlashrgsel efter arbejdskraft maring man sige at reglerne i samtlige lande i en vis udstraeligkning giver mulighed for tilpasning hertil Komparativt er det dog Sverige Danmark og Norge der i

229 Der kan som regel soslashges om forlaeligngelse og efter en aringrraeligkke ogsaring om permanent ophold saringfremt

visse kriterier er opfyldt procedurerne herfor varierer ndash se de enkelte landekapitler for mere information


forhold til adgangsbestemmelser hidtil mest entydigt kan karakteriseres ved en eftersposlashrgselsdrevet rekrutteringspolitik der favoriserer virksomhedernes formulerede behov for arbejdskraft Finland lader dog til at vaeligre ved at be-vaeligge sig i samme retning saringfremt det seneste forslag til regelforenkling vedtages

Det er vaeligsentligt at naeligvne at de forskellige former for arbejdsmar-kedsproslashvning og de forskellige former for kontrol af uddannelsesniveau ved ansoslashgning i alle de nordiske lande har voldt problemer i forhold til at sikre en kort sagsbehandlingstid I Danmark hvor uddannelsesbaggrund i visse af de saeligrlige adgangsordninger for udenlandsk arbejdskraft fra tred-jelande spiller en stor rolle har det vist sig tidskraeligvende at faring sagerne ordentlig oplyst og materialet verificeret saringledes at man kan behandle de enkelte sager I Norge har man oplevet nogle af de samme problemer med at sikre dokumentation og overholde servicemaringl for sagsbehandlingen naringr man faringr mange ansoslashgninger Metoden til arbejdsmarkedsproslashvning kan ogsaring volde problemer som det har vaeligret tilfaeligldet i Finland og Island hvor arbejdsgivere har ment at behandlingen ved arbejds- og beskaeligfti-gelsesformidlingerne og fagforeningernes hoslashring forlaeligngede sagsbehand-lingstiden unoslashdvendigt At sikre en rimelig smidig sagsbehandling samti-dig med at man sikrer 1) at den nationale arbejdskraft bruges foslashrst 2) at den udenlandske arbejdskraft faringr reelle loslashn- og arbejdsvilkaringr og 3) at an-soslashgernes kvalifikationer er de efterspurgte er saringledes en af arbejdsind-vandringspolitikkens helt store udfordringer

72 Strategi

Naringr man sammenligner regler og lovgivning beskriver man indirekte politiske maringlsaeligtninger og strategier En egentlig sammenligning af den politiske rekrutteringsstrategi maring dog inkludere mere end et fokus paring det adgangsgivende regelvaeligrk Her maring man ogsaring betragte hvilke aktoslashrer der er involveret i rekruttering om der afsaeligttes ressourcer og om der foregaringr saeligrlig institutionsbygning i form af for eksempel arbejdsformidlingsbu-reauer professionalisering og raringdgivning til rekruttering og i saring fald hvordan denne er udformet Alle de nordiske lande har som sagt foretaget justeringer i deres regler med henblik paring at lempe adgangen for kvalifice-ret udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande til deres arbejdsmarkeder og udviklingen har primaeligrt vaeligret eftersposlashrgselsdrevet Forstaringet paring den maring-de at det primaeligrt er arbejdsgivernes behov der driver hvilke migranter der soslashges selekteret via den nationale lovgivning om opholds- og arbejds-tilladelse Der er dog noget stoslashrre forskelle at finde i institutionsbygnin-gen til rekruttering mellem de forskellige nordiske lande

Alle landene indgaringr i det faeliglleseuropaeligiske EURES-samarbejde og deltager hermed i den aktive formidling af international arbejdskraft in-ternt i EU og EOslashS EURES er samtidig det mest institutionaliserede sam-


arbejde mellem de forskellige nordiske lande Imidlertid har man i Dan-mark foretaget en yderligere institutionsbygning til at understoslashtte rekrut-teringsprocessen omkring arbejdskraft fra tredjelande De danske Work in Denmark-centre rummer saringledes EURES men har ogsaring til opgave at formidle anden udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande og bistaring virksom-heder i forskellige rekrutteringsaktiviteter Udviklingen i rekrutterings-strategi i Danmark skiller sig i det hele taget noget ud fra de andre nordi-ske lande

Danmark har som det eneste land hidtil udviklet en egentlig strategi i praksis omkring aktiv rekruttering og markedsfoslashring af Danmark i udlandet og blandt andet oprettet et Work in Denmark-center i Indien De nye tiltag hvoraf de fleste er kommet til i 2008 har langt hen ad vejen vaeligret drevet af oslashnsker fra arbejdsmarkedsorganisationerne Saeligrligt har der vaeligret en allian-ce mellem arbejdsgiverorganisationerne og enkelte akademikerorganisatio-ner saringsom den danske ingenioslashrforening mens LO-forbundene har vaeligret mere skeptiske i forhold til rekrutteringsstrategien Lignende konstellatio-ner mellem organisationer har forekommet i Sverige Norge og Finland230 hvor saeligrligt arbejdsgiverorganisationerne har leveret stoslashtte til reformer af arbejdsindvandringspolitikken Imidlertid har aktiviteten i Danmark vaeligret stoslashrre blandt organisationerne og de har afsat egne midler til rekrutterings-initiativer og -projekter I Sverige Norge og Finland har langt det meste af rekrutteringen derimod foregaringet paring virksomhedsniveau Det skal dog un-derstreges at myndighederne i Finland har udtalt at de fremover oslashnsker at markedsfoslashre Finland som et attraktivt arbejdsmarked i udlandet via de fin-ske ambassader og Sverige er ogsaring saring smaringt paring vej til at udvikle en mere aktiv rekrutteringsstrategi I 2009 er den statslige myndighed Svenska Insti-tutet saringledes paringbegyndt arbejdet med at udvikle en markedsfoslashringsstrategi af Sverige over for udenlandsk arbejdskraft231

En mulig forklaring paring den hidtidige forskellighed i organisationernes investering i rekruttering kan vaeligre forskellige traditioner for ansvarsfor-deling mellem virksomheds- og organisationsniveau i de nordiske lande En anden mulig forklaring er at denne forskellighed kan vaeligre forbundet med forskelle i erhvervsstruktur landene imellem hvor Danmark er ken-detegnet ved mange smaring og mellemstore virksomheder som maringske selv kan have svaeligrt ved at markedsfoslashre sig over for udenlandsk arbejdskraft Her skal det dog bemaeligrkes at Norge ogsaring har mange smaring og mellemsto-re virksomheder uden at organisationerne dog har vaeligret lige saring aktive som i Danmark mens Sverige og Finland som er kendetegnet ved store virksomheder som sagt er paringbegyndt udvikling af en mere aktiv rekrutte-ringsstrategi paring myndighedsniveau

230 Dette kan sandsynligvis forklares med at der generelt set har vaeligret mangel paring ingenioslashrer i de for-

skellige nordiske lande og konkurrencen i forhold til den nationale arbejdskraft har vaeligret minimal Se ogsaring Cerna (2009)

231 I december 2009 praeligsenteredes webportalen wwwworkinginswedense som er udviklet af Svenska Institutet


Et andet element som kan have spillet en rolle for den saeligrlige udvik-ling i Danmark er det politiske klima omkring indvandring generelt der i Danmark siden 2001 har efterladt relativt begraelignsede muligheder for at lette adgangen til det danske arbejdsmarked for tredjelandsborgere Dette kan ogsaring have haft indflydelse paring at Danmark har fulgt en noget anden politisk strategi end for eksempel Sverige der i hoslashjere grad har valgt at liberalisere adgangsreglerne Dog er det bemaeligrkelsesvaeligrdigt at man alene i Danmark har indfoslashrt en Greencard-ordning som jo netop giver adgang uden konkret jobtilbud Det skal nu igen understreges at ordnin-gen er temmelig restriktiv og stiller store krav til kvalifikationer Hele rationalet for at kunne aringbne op for udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande i Danmark er at der skal vaeligre tale om saeligrlig kvalificerede grupper eller saeligrlige loslashngrupper I Sverige derimod har den politiske diskussion om-kring arbejdskraft fra tredjelande haft fokus paring regelforenkling og derved at kunne skabe et mere effektivt og fleksibelt system for arbejdsindvan-dring Et saeligrtraeligk ved Sveriges lovgivning er at den goslashr det muligt for asylansoslashgere som har faringet afslag at skifte spor til at soslashge om opholds- og arbejdstilladelse uden at forlade landet saringfremt de har haft fast ansaeligttelse i Sverige i mindst seks maringneder Finland bevaeligger sig i visse henseender i samme retning som Sverige ved at oslashnske regelforenkling og afvikling af den myndighedsbaserede arbejdsmarkedsproslashvning dog uden samme fleksibilitet vedroslashrende asylpolitik I Norge har man en strategi som baringde har fokus paring at sikre saeligrlig kvalificeret arbejdskraft samtidig med at man forsoslashger at forenkle ansoslashgningsprocedurerne saringledes at rekrutteringen bliver nemmere for arbejdsgivere I Norge har virksomhederne igennem de seneste aringr i hoslashj grad benyttet sig af faglaeligrt og ufaglaeligrt arbejdskraft fra andre EU-lande Denne erfaring har givetvis medfoslashrt en mere positiv indstilling i forhold til at inkludere den faglaeligrte arbejdskraft i ordninger-ne som letter adgangen til det norske arbejdsmarked

Set i lyset af den faeliglles platform omkring eftersposlashrgselsdrevet rekrut-teringspolitik og den generelle enighed om at der vil vaeligre behov for at rekruttere arbejdskraft i udlandet fremover kunne man forestille sig at der netop omkring markedsfoslashring af de nordiske arbejdsmarkeder vil vaeligre mulighed for et faeliglles nordisk eller europaeligisk samarbejde Og myndighederne i Norden har lavet en raeligkke faeliglles samarbejder for at koordinere og styrke rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft De dan-ske myndigheder har fx oplevet at myndighederne i Norge har vaeligret meget offensive og maringlrettede i deres rekruttering og dermed ganske dygtige til at faring fat i udenlandske arbejdstagere Den danske Arbejdsmar-kedsstyrelse har paring den baggrund vaeligret paring studiebesoslashg i Norge ligesom Norge har besoslashgt Danmark Det primaeligre fokus har vaeligret at undersoslashge hvordan Norge har indrettet deres EURES-system I Norge er indsatsen spredt ud til alle de lokale arbejdsmarkedsformidlinger hvilket de har oplevet som saringrbart fordi frac12ndash1 medarbejder sidder alene med opgaven om udenlandsk arbejdskraft hvorfor det er svaeligrt at maringlrette indsatsen


Blandt andet paring baggrund af disse erfaringer besluttede man i Danmark at danne de tre stoslashrre Work in Denmark-enheder i Koslashbenhavn Aringrhus og Odense og dermed koncentrere den opsamlede viden og indsats Et andet myndighedssamarbejde garingr igennem bdquoDen Nordiske Samraringdsgruppe paring Hoslashjt Niveau for Flygtningesposlashrgsmaringlldquo hvor integrationsministrene fra de forskellige nordiske lande moslashdes For nylig har man udarbejdet en faeliglles nordisk faktuel rapport der klarlaeliggger og sammenligner de udlaeligndinge-retlige regler for arbejdskraftindvandring med fokus paring kvalificeret ar-bejdskraft232 Danmark og Sverige har ogsaring et igangvaeligrende samarbejde i form af CrossBorder-Oslashresund der er et EURES-samarbejde i Oslashresunds-regionen I forhold til rekruttering har der vaeligret tale om en faeliglles mar-kedsfoslashring af arbejdspladser i den skandinaviske sundhedssektor men ideen er efterfoslashlgende blevet droppet igen Man oplevede at der paring trods af mange ligheder var for mange forskelle naringr man i samme kampagne skulle brande en lille by i Sverige og hovedstaden Koslashbenhavn Projektet var tiltaelignkt alle nationaliteter og altsaring ikke kun tredjelandsborgere Ende-ligt har man mellem de skandinaviske og baltiske lande opbygget en on-line Toolbox med information til arbejdstagere fra tredjelande Tool-boxrsquoen skal goslashres tilgaeligngelig paring EUrsquos EURES-portal

Nordisk samarbejde omkring rekruttering af kvalificeret arbejdskraft opfattes generelt positivt af myndigheder og arbejdsmarkedets parter Da den samlede maeligngde kvalificeret arbejdskraft der skal bruges i Dan-mark Norge Sverige Finland og Island er begraelignset giver det ikke me-get mening at tale om et egentligt konkurrenceforhold mellem de nordi-ske lande I de fleste nordiske lande ndash og her saeligrligt blandt arbejdsgivere ndash har man imidlertid stoslashrre fokus paring et styrket faeliglleseuropaeligisk samarbej-de frem for et nordisk Dette kan baringde skyldes et oslashnske om at harmonise-re regler i forhold til at lette arbejdskraftens mobilitet internt i EU og et oslashnske om at vaeligre en del af en samlet markedsfoslashring af Europa frem for Norden i forhold til udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande Det skal dog bemaeligrkes at saeligrligt Norge har tilkendegivet at man ikke umiddelbart er interesseret i ordninger a la det danske Greencard eller det europaeligiske Blue Card da man anser dette for at vaeligre for fokuseret paring udbud frem for eftersposlashrgsel I Danmark har man blandt arbejdsmarkedsorganisationerne heller ikke vaeligret begejstret for maringden Blue Card-ordningen er skruet sammen paring da den ikke stemmer godt overens med det danske arbejds-markedssystem hvor loslashn reguleres ved overenskomst Dette vidner om staeligrke nationale traditioner for regulering af arbejdsmarkederne som vanskeliggoslashr udviklingen af faeliglles strategier i forhold til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande




73 Realiteter

Betragter man tilgangen af udenlandsk arbejdskraft til Danmark Sverige Norge og Finland uafhaeligngigt af oprindelsesland adgangstype og kvalifi-kationer har stort set alle lande oplevet en vaeligsentlig tilgang af arbejds-kraft siden 2003 En tendens der ogsaring er gaeligldende for arbejdskraft alene fra tredjelande og som er fortsat ind i 2009 Ifoslashlge tilgangstallene i Island for 2008 og 2009 er dette det eneste nordiske land som har oplevet en egentlig nedgang i tilgangen af udenlandsk arbejdskraft i 2008 som foslashlge af de saeligrlige samfundsoslashkonomiske udfordringer som Island har staringet over for i forbindelse med finanskrisen

Norge har oplevet den stoslashrste tilgang af udenlandsk arbejdskraft og ogsaring tilgangen fra tredjelande er steget vaeligsentlig fra omkring 2800 ud-stedte arbejdstilladelser i aringr 2000 til 12300 i 2008 I Danmark har man ogsaring oplevet en stigning i tilgangen men samlet set udstedte man langt faeligrre opholds- og arbejdstilladelser til borgere fra tredjelande end i Nor-ge Derimod har tilgangen vaeligret relativ stor til Sverige I 2008 udstedte man saringledes 14513 opholdstilladelser til personer fra tredjelande i Sveri-ge233 For alle lande gaeliglder det at en langt mindre del af de udstedte opholds- og arbejdstilladelser er garinget til saeligrlig kvalificeret arbejdskraft fra tredjelande Langt stoslashrstedelen af den kvalificerede arbejdskraft kom-mer fra Asien og her primaeligrt Indien eller Kina I Norge modtager man ogsaring en stor del af den kvalificerede arbejdskraft fra Rusland mens Fin-land modtager en del fra Ukraine I 2008 fik 3384 personer adgang via faglaeligrtspecialist-kategorien i Norge mens man i Danmark udstedte 2624 opholds- og arbejdstilladelser til saeligrligt kvalificerede som fik ad-gang via de nye bdquofast trackldquo-ordninger for kvalificeret arbejdskraft Og tilgangen paring disse ordninger er stigende234

En anden maringde at sammenligne paring er ved at se paring adgangstal udeluk-kende for ingenioslashrer Da der i flere af landene ikke findes registrering af tilgang af arbejdskraft fra tredjelande fordelt paring kompetencebaggrund er det kun muligt at sammenligne Danmark og Sverige Ved sammenligning af tal fra disse to lande fremgaringr det dog klart at Sverige har givet op-holds- og arbejdstilladelse til langt flere ingenioslashrer igennem 2008 (se nedenstaringende oversigtsboks med tal over antal rekrutterede ingenioslashrer til de nordiske lande)

233 Disse tal er ikke direkte komparative og man skal vaeligre opmaeligrksom paring at der i Sverige opgoslashres paring

opholdstilladelser mens tallene for Danmark og Norge er baringde opholds- og arbejdstilladelser Tallene for Norge og Sverige inkluderer ogsaring personer som ikke noslashdvendigvis er ankommet som arbejdskraft men som dog har opnaringet opholdstilladelse paring baggrund af deres arbejdsmarkedstilknytning Se landekapitlerne for kilder til de enkelte tal

234 Se landekapitlerne for kilder til de enkelte tal


Oversigtsboks over antal rekrutterede ingenioslashrer

Land Tilgang af ingenioslashrer fra tredjelande i 2008235

Danmark 337 Sverige 1272 Norge - Finland - Island 53

En tidligere sammenligning af tilgangen af kvalificeret arbejdskraft fra udlandet til henholdsvis Danmark og Sverige viste at landene allerede tilbage i 1999 adskilte sig i deres evne til at tiltraeligkke kvalificeret arbejds-kraft ndash ogsaring set i forhold til arbejdsstyrkens stoslashrrelse Sverige har saringledes i en laeligngere periode relativt set vaeligret bedre til at tiltraeligkke veluddannet arbejdskraft fra tredjelande236 Hvorvidt Sverige vil oslashge forspringet yder-ligere paring baggrund af de seneste forandringer i adgangsregler vil det dog tage en raeligkke aringr foslashr man reelt kan evaluere

Oversigtsboks over den generelle ledighed i de nordiske lande237

Land 2008 2009 (3 kvartal)

Danmark 33 60 Sverige 62 83 Norge 25 31 Finland 64 82 Island 3 72

Ledigheden har i loslashbet af hoslashjkonjunkturen ligget meget lavt i Norge Island og Danmark men som foslashlge af den internationale finanskrise har alle de nordiske lande fra slutningen af 2008 og frem oplevet at den generelle ledighed er stigende og arbejdskraftbehovet faldende Ser man isoleret paring ledigheden blandt ingenioslashrer har denne generelt vaeligret meget lav paring tvaeligrs af de nordiske lande I gennemsnit laring ledigheden i 2008 blandt ingenioslashrer paring 2 eller derunder i stort set alle de nordiske lande undtagen Finland hvor ledigheden blandt ingenioslashrer fra de polytekniske hoslashjskoler naringede op paring 34 Saeligrligt i Norge Danmark og Island har man under hoslashjkonjunk-turen manglet ingenioslashrer inden for visse brancher Den finansielle krise har paring kort sigt aeligndret noget paring dette saringledes at ingen lande laeligngere melder om generel arbejdskraftmangel Ledigheden blandt ingenioslashrer er ogsaring ste-get i alle de nordiske lande I Sverige og Norge laring ledigheden blandt inge-nioslashrer stadig under 2 i sommeren 2009 mens den i Danmark og Finland ligger paring gennemsnitlig mellem 4ndash5 varierende for hvilke grupper af ingenioslashrer man betragter I Island har man oplevet endnu mere markante

235 For data se de enkelte landekapitler i denne rapport Det har ikke vaeligret muligt at skaffe tal for til-

gang af ingenioslashrer i 2008 til Norge og Finland 236 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 237 Kilde OECD The OECD Main Economic Indicators Harmonized Unemployment rate (HUR)


stigninger i ledigheden blandt ingenioslashrer I 2009 har ledigheden for civilin-genioslashrer for eksempel ligget et sted mellem 52ndash67 238

Paring laeligngere sigt ndash og her regnes der ca 5ndash10 aringr ud i fremtiden ndash vurde-rer alle de nordiske lande dog at man vil opleve en vis mangel paring ingeni-oslashrarbejdskraft ndash en mangel som sandsynligvis kun vil oslashges med tiden som foslashlge af den demografiske udfordring i forhold til en aldrende be-folkning239 Hvor stor denne mangel reelt vil blive og hvordan manglen kan imoslashdekommes er der dog temmelig forskellige bud paring

Grundet omfanget af den aktuelle oslashkonomiske krise i Island er tidsho-risonten paring en oslashget eftersposlashrgsel efter ingenioslashrer sandsynligvis noget laeligngere end i de andre nordiske lande I Sverige vurderer Houmlgskolaverket (den nationale styrelse for hoslashjere uddannelse) at fra og med aringr 2010 vil manglen paring ingenioslashrer stige med omkring 1000 personer pr aringr da for faring unge starter paring uddannelsen Andre aktoslashrer har peget paring at denne mangel ikke vil inkludere civilingenioslashrer som derimod vil vaeligre i overskud mens ingenioslashrer vil mangle paring en raeligkke specialomraringder I Norge som i Dan-mark og Finland er man ligeledes opmaeligrksomme paring at manglen paring in-genioslashrer ikke handler om volumen men snarere om at kunne uddanne eller tiltraeligkke saeligrlige specialister Af diskussionerne i Sverige Norge og Finland fremgaringr det at man mener at en del af behovet vil kunne loslashses ved at uddanne flere ingenioslashrer nationalt og forbedre ingenioslashruddannel-serne Hvor stor en del er det dog svaeligrt at vurdere I Norge ser man ogsaring rekruttering af udenlandske phd-studerende som en del af loslashsningen Anderledes har Ingenioslashrforeningen i Danmark laelignge haft manglen paring ingenioslashrer som en af sine maeligrkesager og der er sat tal paring fremtidens behov men her er aringbning af det danske arbejdsmarked mere i fokus Al-lerede i 2015 forventer ingenioslashrforeningen saringledes at Danmark vil mang-le 7600 ingenioslashrer240 At sikre normering antallet af studerende paring inge-nioslashruddannelserne og forbedre uddannelseskvalitet ligger ogsaring den dan-ske ingenioslashrorganisation paring sinde men rekruttering af udenlandsk arbejdskraft anses ogsaring som en noslashdvendighed for at kunne imoslashdekomme den fremtidige mangel paring ingenioslashrer samt for at faring adgang til hoslashjt specia-liserede kompetencer der kan fremtidssikre dansk erhvervsliv

Vurderinger af arbejdskraftbehov er altid forbundet med en vis usik-kerhed Udviklingen i den internationale oslashkonomi teknologi in- og out-sourcing off-shoring erhvervsmoslashnstre uddannelsesstruktur mv vil paring-virke arbejdskraftbehovet Faeliglles for de nordiske lande er dog at den

238 Kilder Danmark Noslashgletal fra Ingenioslashrernes Arbejdsloslashshedskasse (IAK) wwwiakdk oktober

2009 Norge Arbeids- og velfaeligrdsdirectoratet statistik og utredning Maringnedsstatistik august 2009 Sverige Tal for Sveriges Ingenioslashrs medlemmer af Akademikernas Erkaumlnda Arbetsloumlshetskassa august 2009 Fin-land Statistik fra TEK baseret paring data fra Arbejds- og Erhvervsministeriet Det skal bemaeligrkes at gruppen af civilingenioslashrer og arkitekter havde en lavere ledighed paring henholdsvis 2 i 2008 og 29 i november 2009 Island Tal for perioden januar 2008 til november 2009 fra det islandske Arbejdsdirektorat og fra Forbundet for Civilingeniooslashrernes (SV) og Forbundet for Hoslashjskoleingenioslashrernes (TFIacute) medlemsregistre I Island har civilingenioslashrer haft en noget hoslashjere arbejdsloslashshed end hoslashjskoleingenioslashrer begge aringr ndash dog paring maksimalt 67 i 2009

239 EU Commission (2007) 240 IDA juni 2009


teknologiske udvikling i ingenioslashrbranchen garingr mod en stadig stoslashrre speci-alisering og at der saringledes paring laeligngere sigt sandsynligvis vil vaeligre behov for saeligrlige kompetencer som man maringske ikke uddanner til i de enkelte nordiske lande Hvordan man vaeliglger at loslashse denne udfordring kraeligver dels at man vurderer hvilke kompetencer man mangler og hvorvidt man nationalt er i stand til at uddanne den fornoslashdne arbejdskraft dels at man forholder sig til hvem der skal baeligre investeringerne i en eventuel rekrut-tering af arbejdskraft fra udlandet I Sverige er investeringerne i internati-onal rekruttering lagt ud til de enkelte virksomheder som jo ogsaring kan goslashre brug af professionelle rekrutteringsvirksomheder I Danmark der-imod baeligres i dag en stoslashrre og stoslashrre del af investeringerne af det offentli-ge i kraft af den institutionsbygning som er foretaget til at understoslashtte den aktive rekrutteringsstrategi Denne forskel mellem Danmark og Sve-rige kan ses i sammenhaeligng med forskellene i erhvervsstruktur det vil sige en dansk tilgang hvor man forsoslashger at skabe rekrutteringsmulighe-der for mindre og mellemstore virksomheder der kan have vanskeligt ved paring egen haringnd at gennemfoslashre en systematisk international rekruttering og en svensk tilgang hvor man har stoslashrre tradition for store internationalise-rede virksomheder der kan skabe opmaeligrksomhed om svensk arbejds-markedi udlandet og gennemfoslashre international rekruttering

74 Regler strategier og realiteter ndash en opsummering

Opsummerende skal det understreges at trods udvidelsen af EU og der-med adgangen for nordiske virksomheder til at rekruttere ogsaring kvalifice-ret arbejdskraft i Oslashsteuropa saring har alle de nordiske lande vedtaget ny lovgivning og dermed ivaeligrksat nye strategier der lemper adgangen for kvalificeret arbejdskraft fra tredjelande De forventede demografiske aeligndringer og den deraf foslashlgende mangel paring (kvalificeret) arbejdskraft er en af hovedforklaringerne bag denne udvikling Paradoksalt nok er dette sket lige op til finanskrisens udbrud og den efterfoslashlgende stigende ledig-hed Det aeligndrer dog ikke ved de udfordringer de demografiske foran-dringer skaber paring sigt

Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse er indrettet forskelligt i de enkelte nordiske lande Det er sket paring baggrund af forskellige strategiske overvejelser og forskellige reguleringstraditioner Dog bygger regulerin-gen paring tvaeligrs af de nordiske graelignser paring de samme grundlaeligggende prin-cipper Lovgivningen paring omraringdet i de forskellige lande balancerer saringledes alle mellem 1) at facilitere arbejdsgivernes eftersposlashrgsel efter arbejdskraft og 2) at beskytte det nationale og europaeligiske arbejdsmarked mod dum-ping af loslashn og arbejdsvilkaringr

Af vaeligsentlige forskelle skal naeligvnes at man i Sverige har haft fokus paring regelforenkling Det er nu virksomhederne der har hovedansvaret for at bedoslashmme om der er mangel paring arbejdskraft paring et givent omraringde og om


der skal rekrutteres udenlandsk arbejdskraft til en given stilling Finland er efter svensk forbillede ligeledes ved at afskaffe den myndighedsbaserede arbejdsmarkedsproslashvning saringfremt de nye regler vedtages og traeligder i kraft i 2011 I Danmark har man derimod valgt at lave en raeligkke saeligrordninger der via loslashnniveau eller saeligrlige kompetencer giver adgang til det danske jobmarked Umiddelbart kunne det se ud som om Sverige er garinget laeligngst i liberaliseringen af adgangen for udenlandsk arbejdskraft men ser man paring Danmarks Greencard-ordning som giver adgang for jobsoslashgere til hele det danske arbejdsmarked uden et konkret jobtilbud maring man sige at Danmark ogsaring har taget skridt i retning af en form for liberalisering I Norge er man derimod ikke interesseret i ordninger a la det danske Greencard da man ikke mener at ordningen er eftersposlashrgselsorienteret nok Norges regler giver saringledes ndash ligesom de svenske ndash udelukkende adgang for arbejdskraft fra tredjelande med et konkret jobtilbud men med udgangspunkt i de gode erfaringer Norge har haft med udenlandsk arbejdskraft primaeligrt fra EU er forstaringelsen af kvalificeret arbejdskraft noget bredere end i Danmark og inkluderer ogsaring grupper af faglaeligrte

De valgte strategier i forhold til at implementere reguleringen vedroslash-rende hoslashjtuddannede fra tredjelande afhaelignger af en raeligkke forhold hvor bla den nationale erhvervsstruktur fremstaringr som betydningsfuld De statslige myndigheder er tilsyneladende i hoslashjere grad involveret i ivaeligrk-saeligttelse og varetagelse af rekrutteringen i Danmark end hvad vi finder i de oslashvrige nordiske lande Manglen paring store koncerner med vidtforgrene-de internationale aktiviteter og kontakter kan delvist forklare det mere omfattende myndighedsengagement i Danmark Reelt foretages en del af den aktive rekruttering imidlertid stadig paring virksomhedsniveau ogsaring i Danmark men tiden vil vise om myndighedsinitiativerne faringr den oslashnske-de effekt paring laeligngere sigt Det er muligt at mindre og mellemstore virk-somheder i de oslashvrige nordiske lande fortsat kan lukrere paring de store virk-somheders markedsfoslashringseffekt i udlandet men ogsaring i Sverige og Fin-land er man paringbegyndt markedsfoslashringstiltag til at stoslashtte op om rekruttering i tredjelande paring myndighedsniveau

Ser vi paring hvor mange hoslashjtkvalificerede personer der er kommet til de nordiske lande fra tredjelande ndash realiteterne ndash er tallene stigende men sta-dig forholdsvis beskedne De som er kommet er primaeligrt kommet fra Asi-en og her saeligrligt Kina og Indien Det ligger i sagens natur at de nye regler tager sigte paring de kommende aringrs mangel paring kvalificeret arbejdskraft Sposlashrgsmaringlet er om det paring sigt vil lykkes at tiltraeligkke den relevante ar-bejdskraft Herunder bliver det ikke mindst en udfordring at tilpasse ar-bejdsindvandringen i forhold til de specifikke behov visse arbejdskraftbe-hov kan forudses men nye forskydninger i den globale arbejdsdeling tek-nologiske nybrud og pludselige oslashkonomiske kriser er alle forhold der i et vist omfang goslashr det umuligt at forudse det fremtidige arbejdskraftbehov


75 Andre perspektiver paring arbejdsindvandringspolitik

Analysen af regler strategier og realiteter giver et billede af formelle og faktiske ligheder og forskelle i regulering og tiltag over for kvalificeret arbejdskraft fra tredjelande Vi faringr ogsaring delvist sammenlignelige tal paring hvor mange der er kommet til de nordiske lande Men den komparative analyse kan ikke entydigt pege paring om bestemte politikker eller regulerin-ger i de enkelte nordiske lande har resulteret i at flere eller faeligrre perso-ner med saeligrlige kvalifikationer er ankommet fra tredjelande Der er to umiddelbare forklaringer For det foslashrste er tidshorisonten for nogle af de lempelser som er foretaget med saeligrligt henblik paring kvalificeret arbejds-kraft fra tredjelande meget kort og man har endnu ikke set gennem-slagskraften af tiltagene For det andet er der store forskelle i vurderingen af hvad der kendetegner kvalificeret arbejdskraft og hvordan adgangs-reglerne er indrettet og som foslashlge heraf er registreringen forskellig og til tider mangelfuld Dette goslashr det svaeligrt at sammenligne data for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft landene imellem Paring laeligngere sigt har man ogsaring brug for komparative bestandstal for at kunne sige noget om hvilke lande der er i stand til over tid at fastholde den kvalificerede arbejdskraft Derudover er der ogsaring en raeligkke andre vaeligsentlige faktorer for arbejdsind-vandring saringsom personlige netvaeligrk oslashkonomiske incitamentsforskelle og sprog som endnu ikke er blevet behandlet i denne rapport Som tidligere forskning har vist har makrostrukturer stor indflydelse paring hvilket land en arbejdstager vaeliglger at soslashge til

Danmark og Norge har i saeligrdeleshed haft stor succes med at tiltraeligkke arbejdskraft fra andre EU-lande hvilket ofte tilskrives den oslashkonomiske opsvingsperiode frem til slutningen af 2008 hvor der i hoslashjere grad i disse to lande end i Sverige har vaeligret en staeligrk eftersposlashrgsel efter arbejdskraft241 Der var saeligrligt tale om arbejdstagere fra Oslashsteuropa som altsaring foslashrst og fremmest soslashgte til Norge og Danmark paring trods af at Sverige ikke havde saeligrlige overgangsregler for oslashsteuropaeligiske arbejdsmigranter saringdan som det var tilfaeligldet i Norge og Danmark Dette kan tolkes som udtryk for at det i hoslashjere grad er eftersposlashrgslen efter arbejdskraft end den specifikke regule-ring paring omraringdet der er afgoslashrende for hvor mange udlaeligndinge der soslashger arbejde Set i relation til kvalificeret arbejdskraft fra tredjelande peger den-ne erfaring paring at reguleringen i de enkelte nordiske lande nok ikke vil have den store betydning for hvor mange der kommer ndash virksomhedernes efter-sposlashrgsel efter arbejdskraft vil i hoslashjere grad bestemme dette Reguleringen vil derimod have stor betydning for hvor hurtigtlangsomt og mere eller mindre problemfyldt de administrative og praktiske processer forloslashber vedroslashrende godkendelseafvisning af ansoslashgning om arbejdstilladelse Om-vendt kan det ikke afvises at hvis mange udlaeligndinge oplever at det er vanskeligere at faring de relevante tilladelser paring plads i et nordisk land frem for et andet saring vil det ogsaring paringvirke landevalg og dermed antal

241 Doslashlvik amp Eldring (2008)


Oversigtsboks over skattebyrde og aringrlig bruttoindkomst i industri og service

Land Skattebyrde i ndash 2008242 Aringrlig bruttoindkomst i industri og service euro ndash 2006243

Danmark 389 483073 Sverige 425 350840 Norge 343 472214 Finland 383 340800 Island 237 -

Sammenligner man loslashnniveau og skattebyrde placerer Danmark og Nor-ge sig relativt bedre end Sverige Lav skat eller fleksibel skat er ogsaring faktorer som ofte fremfoslashres som vigtige oslashkonomiske incitamenter til at oslashge arbejdsmigration Tidligere studier har imidlertid konstateret at skat-tetryk godt nok har en signifikant effekt paring mobiliteten i arbejdskraften men at effekten er relativt lille og ikke kan ses isoleret Gode sociale for-hold (boslashrnepasning sygesikring mv) velfungerende infrastruktur (fx lokal transport) spiller for eksempel ogsaring en rolle i den stoslashrre sammen-haeligng og her har alle de nordiske lande noget at byde paring244 Endvidere har sprog ogsaring en saeligrlig betydning hvor alle de nordiske lande jo repraelig-senterer smaring sprogomraringder og som saringdan har lignende udfordringer i forhold til rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

Bemaeligrkelsesvaeligrdigt er det dog som tidligere naeligvnt at Sverige har vaeligret langt bedre til at tiltraeligkke arbejdskraft fra tredjelande end Dan-mark Ser man paring loslashnniveauet i henholdsvis Sverige og Danmark maring det siges at vaeligre relativt bedre i Danmark Dette har maringske nok haft effekt paring tiltraeligkningen af arbejdskraft fra andre EU-lande men synes altsaring ikke at have effekt paring tiltraeligkningen af udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande En umiddelbar forklaring herparing kan vaeligre den stramning af regelvaeligrket for adgang til Danmark fra tredjelande som blev gennemfoslashrt i 2002 Det-te kan have fungeret som en barriere ogsaring for den kvalificerede arbejds-kraft Som tidligere naeligvnt har forskellen i tilgang af arbejdskraft fra tred-jeland mellem de to lande dog gjort sig gaeligldende i laeligngere tid end Dan-mark har foslashrt en stram udlaeligndingepolitik Paring den baggrund er det relevant at overveje andre faktorer saringsom sociale netvaeligrk som tidligere international migrationsforskning har paringpeget ogsaring har stor indflydelse paring tendensen til arbejdsmigration245

Den lille andel af rekrutteringer af arbejdskraft fra tredjelande til Danmark betyder at nye grupper af arbejdstagere fra tredjelande sand-synligvis i mindre grad vil have netvaeligrk i Danmark inden ankomst Hvorimod den stoslashrre andel af udenlandske arbejdstagere fra tredjelande i Norge og Sverige naturligt vil betyde at flere nye arbejdssoslashgere har net-vaeligrk i disse lande Sandsynligheden for gode netvaeligrk har tendens til at

242 Kilde Eurostat Tax wedge on labour costs The tax wedge on the labour cost measures the relative

tax burden for an employed person with low earnings 243 Kilde Eurostat Average gross annual earnings in industry and services by gender Total (Of full-

time employees in enterprises with 10 or more employees (ECUEUR)

244 Liebig amp Sousa-Poza (2005) 245 Massey (1987)


oslashge nye arbejdstageres incitament til at soslashge til et givent land Dette kan maringske forklare en del af tendensen til at Danmark hidtil har modtaget saring relativt faring kvalificerede personer fra tredjelande selvom Danmark har klaret sig relativt godt i forhold til at tiltraeligkke arbejdskraft fra EU-lande I hvilken grad et land allerede har et etableret netvaeligrk for givne grupper af kvalificerede arbejdstagere fra tredjelande kan saringledes ogsaring vaeligre en af de store udfordringer som de nordiske lande staringr over for i forhold til den politiske maringlsaeligtning om at styre arbejdsmigrationen alt efter eftersposlashrgs-len efter arbejdskraft Sagt med andre ord har migrationsprocesser en tendens til at faring deres egne sociale dynamikker uafhaeligngigt af formel lov-givning og regulering246

Endelig er der en raeligkke problemstillinger der i praksis har vist sig rele-vante i forbindelse med kvalificeret udenlandsk arbejdskraft men som sjaeligldent beroslashres i diskussioner af arbejdsindvandringspolitik maringlrettet kva-lificeret arbejdskraft Igennem de seneste 30 aringr har det vaeligret bredt aner-kendt at immigration kan foslashre til segmentering af de nationale arbejdsmar-keder hvor migrantgrupper primaeligrt ender i mindre prestigefyldte job med ringere loslashn og arbejdsvilkaringr247 Et faelignomen som ogsaring kan goslashre sig gaeligl-dende i forhold til hoslashjtkvalificerede migrantgrupper248 For det foslashrste som en konsekvens af at det kan vaeligre svaeligrt at tilpasse lovgivning dynamisk i forhold til eftersposlashrgslen efter arbejdskraft over tid ndash her bliver de forskel-lige nordiske metoder til bestemmelse af arbejdsmarkedsbehov saeligrlig inte-ressante at foslashlge fremover For det andet som en konsekvens af at kompe-tencer ikke noslashdvendigvis anerkendes249 I alle de nordiske landes regel-vaeligrk skelnes der mellem adgang for asylansoslashgere og adgang for arbejdstagere fra tredjelande Som naeligvnt er det kun i Sverige at en asylan-soslashger har mulighed for at skifte spor og soslashge om ophold som arbejdstager Forskelssaeligtningen mellem arbejdskraft og anden immigration kan imidler-tid goslashre det svaeligrt at anerkende faglige kompetencer blandt grupper som ikke ankommer via de saeligrlige ordninger for kvalificeret arbejdskraft En tredje faktor som man boslashr vaeligre opmaeligrksom paring er at opholdslaeligngden ved opholdstilladelse altid som udgangspunkt er begraelignset til en vis periode i alle de nordiske landes regelvaeligrk Man kan haeligvde at denne form for regu-lering i hoslashjere grad laeliggger op til arbejdskraftsmobilitet frem for egentlig migration250 Den fleksibilitet som arbejdskraftsmobilitet giver kan taelign-kes at forebygge tidligere tiders integrationsproblemer og er maringske ogsaring et udtryk for en ny maringde at taelignke integration hvor det primaeligrt handler om at tilbyde sin professionelle kompetence i en periode frem for kulturel tilpas-ning eller assimilation For at den udenlandske arbejdskraft kan klare sig godt paring de nationale arbejdsmarkeder maring man dog klaeligde dem paring til at kunne begaring sig i regler og traditioner og det kan vaeligre ressourcekraeligvende

246 Ibid 247 Piore (1980) Massey et al (1993) Reitz (2002) 248 Lowell (2005) 249 Peixoto (1999) 250 Lowell (2005) OECD (2009) International Migration Outlook Sopemi 2009


nordiske lande

Referencer

C

D

E

E

E

y-

M g

9 L

migrants OECD Social employment

L

M

y

M

s-

O

Pe

P-

Cambridge Cambridge Uni-sity

Pres

for virksomheder og offentlige myndigheder Et nyt faelignomen i dansk ar-bejdsindvandringspolitik er saringledes at man i dag har fokus paring at myndig-heder og virksomheder i samarbejde kan stoslashtte op om og forbedre den so-ciale integration af den udenlandske arbejdskraft og medfoslashlgende familie Der er dog et iboende paradoks i at det paring den ene side er et maringl i sig selv at forsoslashge at faring den kvalificerede arbejdskraft til at blive i laeligngere tid sam-tidig med at adgangsordningerne giver tidsbegraelignset arbejds- og opholds-tilladelse En vej ud af dette paradoks er at sikre en smidig og effektiv sagsbehandling hvilket vil vaeligre en fortsat udfordring for myndigheder i de

erna L (2009) bdquoThe Varieties of high-skilled immigration policies coalitionsand policy outputs in advanced indus-trial countriesldquo in Journal of European Public Policy 16(1) pp 144ndash161 oslashlvik Jon Erik amp Line Eldring (2008)bdquoArbeidsmobilitet fra de nye EU-landene til Norden ndash Utviklingstrekk og konsekvenserldquo Nordisk Minister-raringd 2008502 U Commission (2007) bdquoEuropersquos Demo-graphic Future Facts and figures on Challenges and opportunitiesldquo October urostat (2008) Tax wedge on labour costs The tax wedge on the labour cost measures the relative tax burden for an employed person with low earnings urostat (2006) Average gross annual earnings in industry and services by gender Total (Of full-time employees in enterprises with 10 or more emploees (ECUEUR)

A (2009) rdquoPrognose for ingenioslashr-IDmangelrdquo IDA Analyse juni 2009 inisteriet for Flygtninge Indvandrere oIntegration Erhvervsenheden (2009) Faktuel rapport om de nordiske landes udlaeligndingeretlige regler vedroslashrende arbejdskraftsindvandring med fokus paring hoslashjt kvalificeret udenlandsk arbejds-kraft udarbejdet af arbejdsgruppen om arbejdskraftsindvandring for Den Nor-diske Samraringdsgruppe paring Hoslashjt Niveau for Flygtningesposlashrgsmaringl 10 juni 200iebig Thomas amp Alfonso Sousa-Poza (2005) Taxation Ethnic Ties and the Location Choice of Highly Skilled Im-

grants OECD Social employment and Migration Working Papers 2005(3) owell B Lindsay (2005) bdquoPolicies and Regulations for Managing Skilled In-ternational Migration for Workldquo Paper presented for United Nations Expert Group Meeting on International Migra-tion and Development New York 6ndash8 july 2005 UNPOPMIG200503 assey Douglas S (1987) bdquoUnderstand-ing Mexican Migration to the United Statesldquo American Journal of Sociolog92(6) pp 1372ndash1403 assey Douglas S Joaquiacuten Arango Graeme Hugo Ali Kouaouci Adele Pellegrino and J Edward Taylor (1993) bdquoTheories of International Migration A Review and Appraisalldquo Population and Development Review 19(3) 431ndash466 yt fra Rockwool FN ondens Forskningenhed Juni 2009 ECD (2008) The OECD Main Eco-nomic Indicators Harmonized Unem-ployment rate (HUR) ECD (2009) InternationaO l Migration Outlook Sopemi 2009 ixoto Joatildeo (1999) bdquoInternational Firms National Managers The Obstacles to Migration of Highly Skilled Labour in Trannational CorporationsldquoPaper pre-sented to ESRI Sept21ndash24 1999 Co-penhagen Denmark iore Michael J (1980) bdquoBirds of Pas-sage Migrant Labor and Industrial Societiesldquo ver

ltlt ASCII85EncodePages false AllowTransparency false AutoPositionEPSFiles true AutoRotatePages None Binding Left CalGrayProfile (Dot Gain 20) CalRGBProfile (sRGB IEC61966-21) CalCMYKProfile (US Web Coated 050SWOP051 v2) sRGBProfile (sRGB IEC61966-21) CannotEmbedFontPolicy Error CompatibilityLevel 14 CompressObjects Tags CompressPages true ConvertImagesToIndexed true PassThroughJPEGImages true CreateJobTicket false DefaultRenderingIntent Default DetectBlends true DetectCurves 00000 ColorConversionStrategy CMYK DoThumbnails false EmbedAllFonts true EmbedOpenType false ParseICCProfilesInComments true EmbedJobOptions true DSCReportingLevel 0 EmitDSCWarnings false EndPage -1 ImageMemory 1048576 LockDistillerParams false MaxSubsetPct 100 Optimize true OPM 1 ParseDSCComments true ParseDSCCommentsForDocInfo true PreserveCopyPage true PreserveDICMYKValues true PreserveEPSInfo true PreserveFlatness true PreserveHalftoneInfo false PreserveOPIComments true PreserveOverprintSettings true Start SubsetFonts true TransferFunctionInfo Apply UCRandBGInfo Preserve UsePrologue false ColorSettingsFile () AlwaysEmbed [ true ] NeverEmbed [ true ] AntiAliasColorImages false CropColorImages true ColorImageMinResolution 300 ColorImageMinResolutionPolicy OK DownsampleColorImages true ColorImageDownsampleType Bicubic ColorImageResolution 300 ColorImageDepth -1 ColorImageMinDownsampleDepth 1 ColorImageDownsampleThreshold 150000 EncodeColorImages true ColorImageFilter DCTEncode AutoFilterColorImages true ColorImageAutoFilterStrategy JPEG ColorACSImageDict ltlt QFactor 015 HSamples [1 1 1 1] VSamples [1 1 1 1] gtgt ColorImageDict ltlt QFactor 015 HSamples [1 1 1 1] VSamples [1 1 1 1] gtgt JPEG2000ColorACSImageDict ltlt TileWidth 256 TileHeight 256 Quality 30 gtgt JPEG2000ColorImageDict ltlt TileWidth 256 TileHeight 256 Quality 30 gtgt AntiAliasGrayImages false CropGrayImages true GrayImageMinResolution 300 GrayImageMinResolutionPolicy OK DownsampleGrayImages true GrayImageDownsampleType Bicubic GrayImageResolution 300 GrayImageDepth -1 GrayImageMinDownsampleDepth 2 GrayImageDownsampleThreshold 150000 EncodeGrayImages true GrayImageFilter DCTEncode AutoFilterGrayImages true GrayImageAutoFilterStrategy JPEG GrayACSImageDict ltlt QFactor 015 HSamples [1 1 1 1] VSamples [1 1 1 1] gtgt GrayImageDict ltlt QFactor 015 HSamples [1 1 1 1] VSamples [1 1 1 1] gtgt JPEG2000GrayACSImageDict ltlt TileWidth 256 TileHeight 256 Quality 30 gtgt JPEG2000GrayImageDict ltlt TileWidth 256 TileHeight 256 Quality 30 gtgt AntiAliasMonoImages false CropMonoImages true MonoImageMinResolution 1200 MonoImageMinResolutionPolicy OK DownsampleMonoImages true MonoImageDownsampleType Bicubic MonoImageResolution 1200 MonoImageDepth -1 MonoImageDownsampleThreshold 150000 EncodeMonoImages true MonoImageFilter CCITTFaxEncode MonoImageDict ltlt K -1 gtgt AllowPSXObjects false CheckCompliance [ None ] PDFX1aCheck false PDFX3Check false PDFXCompliantPDFOnly false PDFXNoTrimBoxError true PDFXTrimBoxToMediaBoxOffset [ 000000 000000 000000 000000 ] PDFXSetBleedBoxToMediaBox true PDFXBleedBoxToTrimBoxOffset [ 000000 000000 000000 000000 ] PDFXOutputIntentProfile () PDFXOutputConditionIdentifier () PDFXOutputCondition () PDFXRegistryName () PDFXTrapped False CreateJDFFile false Description ltlt ARA ltFEFF06270633062A062E062F0645002006470630064700200627064406250639062F0627062F0627062A002006440625064606340627062100200648062B062706260642002000410064006F00620065002000500044004600200645062A064806270641064206290020064406440637062806270639062900200641064A00200627064406450637062706280639002006300627062A0020062F0631062C0627062A002006270644062C0648062F0629002006270644063906270644064A0629061B0020064A06450643064600200641062A062D00200648062B0627062606420020005000440046002006270644064506460634062306290020062806270633062A062E062F062706450020004100630072006F0062006100740020064800410064006F006200650020005200650061006400650072002006250635062F0627063100200035002E0030002006480627064406250635062F062706310627062A0020062706440623062D062F062B002E0635062F0627063100200035002E0030002006480627064406250635062F062706310627062A0020062706440623062D062F062B002Egt BGR ltFEFF04180437043f043e043b043704320430043904420435002004420435043704380020043d0430044104420440043e0439043a0438002c00200437043000200434043000200441044a0437043404300432043004420435002000410064006f00620065002000500044004600200434043e043a0443043c0435043d04420438002c0020043c0430043a04410438043c0430043b043d043e0020043f044004380433043e04340435043d04380020043704300020043204380441043e043a043e043a0430044704350441044204320435043d0020043f04350447043004420020043704300020043f044004350434043f0435044704300442043d04300020043f043e04340433043e0442043e0432043a0430002e002000200421044a04370434043004340435043d043804420435002000500044004600200434043e043a0443043c0435043d044204380020043c043e0433043004420020043404300020044104350020043e0442043204300440044f0442002004410020004100630072006f00620061007400200438002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e00300020043800200441043b0435043404320430044904380020043204350440044104380438002egt CHS ltFEFF4f7f75288fd94e9b8bbe5b9a521b5efa7684002000410064006f006200650020005000440046002065876863900275284e8e9ad88d2891cf76845370524d53705237300260a853ef4ee54f7f75280020004100630072006f0062006100740020548c002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e003000204ee553ca66f49ad87248672c676562535f00521b5efa768400200050004400460020658768633002gt CHT ltFEFF4f7f752890194e9b8a2d7f6e5efa7acb7684002000410064006f006200650020005000440046002065874ef69069752865bc9ad854c18cea76845370524d5370523786557406300260a853ef4ee54f7f75280020004100630072006f0062006100740020548c002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e003000204ee553ca66f49ad87248672c4f86958b555f5df25efa7acb76840020005000440046002065874ef63002gt CZE ltFEFF005400610074006f0020006e006100730074006100760065006e00ed00200070006f0075017e0069006a007400650020006b0020007600790074007600e101590065006e00ed00200064006f006b0075006d0065006e0074016f002000410064006f006200650020005000440046002c0020006b00740065007200e90020007300650020006e0065006a006c00e90070006500200068006f006400ed002000700072006f0020006b00760061006c00690074006e00ed0020007400690073006b00200061002000700072006500700072006500730073002e002000200056007900740076006f01590065006e00e900200064006f006b0075006d0065006e007400790020005000440046002000620075006400650020006d006f017e006e00e90020006f007400650076015900ed007400200076002000700072006f006700720061006d0065006300680020004100630072006f00620061007400200061002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002000610020006e006f0076011b006a016100ed00630068002egt DAN ltFEFF004200720075006700200069006e0064007300740069006c006c0069006e006700650072006e0065002000740069006c0020006100740020006f007000720065007400740065002000410064006f006200650020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e007400650072002c0020006400650072002000620065006400730074002000650067006e006500720020007300690067002000740069006c002000700072006500700072006500730073002d007500640073006b007200690076006e0069006e00670020006100660020006800f8006a0020006b00760061006c0069007400650074002e0020004400650020006f007000720065007400740065006400650020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e0074006500720020006b0061006e002000e50062006e00650073002000690020004100630072006f00620061007400200065006c006c006500720020004100630072006f006200610074002000520065006100640065007200200035002e00300020006f00670020006e0079006500720065002egt DEU ltFEFF00560065007200770065006e00640065006e0020005300690065002000640069006500730065002000450069006e007300740065006c006c0075006e00670065006e0020007a0075006d002000450072007300740065006c006c0065006e00200076006f006e002000410064006f006200650020005000440046002d0044006f006b0075006d0065006e00740065006e002c00200076006f006e002000640065006e0065006e002000530069006500200068006f006300680077006500720074006900670065002000500072006500700072006500730073002d0044007200750063006b0065002000650072007a0065007500670065006e0020006d00f60063006800740065006e002e002000450072007300740065006c006c007400650020005000440046002d0044006f006b0075006d0065006e007400650020006b00f6006e006e0065006e0020006d006900740020004100630072006f00620061007400200075006e0064002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e00300020006f0064006500720020006800f600680065007200200067006500f600660066006e00650074002000770065007200640065006e002egt ESP ltFEFF005500740069006c0069006300650020006500730074006100200063006f006e0066006900670075007200610063006900f3006e0020007000610072006100200063007200650061007200200064006f00630075006d0065006e0074006f00730020005000440046002000640065002000410064006f0062006500200061006400650063007500610064006f00730020007000610072006100200069006d0070007200650073006900f3006e0020007000720065002d0065006400690074006f007200690061006c00200064006500200061006c00740061002000630061006c0069006400610064002e002000530065002000700075006500640065006e00200061006200720069007200200064006f00630075006d0065006e0074006f00730020005000440046002000630072006500610064006f007300200063006f006e0020004100630072006f006200610074002c002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e003000200079002000760065007200730069006f006e0065007300200070006f00730074006500720069006f007200650073002egt ETI ltFEFF004b00610073007500740061006700650020006e0065006900640020007300e4007400740065006900640020006b00760061006c006900740065006500740073006500200074007200fc006b006900650065006c007300650020007000720069006e00740069006d0069007300650020006a0061006f006b007300200073006f00620069006c0069006b0065002000410064006f006200650020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e00740069006400650020006c006f006f006d006900730065006b0073002e00200020004c006f006f0064007500640020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e00740065002000730061006100740065002000610076006100640061002000700072006f006700720061006d006d006900640065006700610020004100630072006f0062006100740020006e0069006e0067002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e00300020006a00610020007500750065006d006100740065002000760065007200730069006f006f006e00690064006500670061002e000d000agt FRA ltFEFF005500740069006c006900730065007a00200063006500730020006f007000740069006f006e00730020006100660069006e00200064006500200063007200e900650072002000640065007300200064006f00630075006d0065006e00740073002000410064006f00620065002000500044004600200070006f0075007200200075006e00650020007100750061006c0069007400e90020006400270069006d007000720065007300730069006f006e00200070007200e9007000720065007300730065002e0020004c0065007300200064006f00630075006d0065006e00740073002000500044004600200063007200e900e90073002000700065007500760065006e0074002000ea0074007200650020006f007500760065007200740073002000640061006e00730020004100630072006f006200610074002c002000610069006e00730069002000710075002700410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002000650074002000760065007200730069006f006e007300200075006c007400e90072006900650075007200650073002egt GRE ltFEFF03a703c103b703c303b903bc03bf03c003bf03b903ae03c303c403b5002003b103c503c403ad03c2002003c403b903c2002003c103c503b803bc03af03c303b503b903c2002003b303b903b1002003bd03b1002003b403b703bc03b903bf03c503c103b303ae03c303b503c403b5002003ad03b303b303c103b103c603b1002000410064006f006200650020005000440046002003c003bf03c5002003b503af03bd03b103b9002003ba03b103c42019002003b503be03bf03c703ae03bd002003ba03b103c403ac03bb03bb03b703bb03b1002003b303b903b1002003c003c103bf002d03b503ba03c403c503c003c903c403b903ba03ad03c2002003b503c103b303b103c303af03b503c2002003c503c803b703bb03ae03c2002003c003bf03b903cc03c403b703c403b103c2002e0020002003a403b10020005000440046002003ad03b303b303c103b103c603b1002003c003bf03c5002003ad03c703b503c403b5002003b403b703bc03b903bf03c503c103b303ae03c303b503b9002003bc03c003bf03c103bf03cd03bd002003bd03b1002003b103bd03bf03b903c703c403bf03cd03bd002003bc03b5002003c403bf0020004100630072006f006200610074002c002003c403bf002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002003ba03b103b9002003bc03b503c403b103b303b503bd03ad03c303c403b503c103b503c2002003b503ba03b403cc03c303b503b903c2002egt HEB ltFEFF05D405E905EA05DE05E905D5002005D105D405D205D305E805D505EA002005D005DC05D4002005DB05D305D9002005DC05D905E605D505E8002005DE05E105DE05DB05D9002000410064006F006200650020005000440046002005D405DE05D505EA05D005DE05D905DD002005DC05D405D305E405E105EA002005E705D305DD002D05D305E405D505E1002005D005D905DB05D505EA05D905EA002E002005DE05E105DE05DB05D90020005000440046002005E905E005D505E605E805D5002005E005D905EA05E005D905DD002005DC05E405EA05D905D705D4002005D105D005DE05E605E205D505EA0020004100630072006F006200610074002005D5002D00410064006F00620065002000520065006100640065007200200035002E0030002005D505D205E805E105D005D505EA002005DE05EA05E705D305DE05D505EA002005D905D505EA05E8002E05D005DE05D905DD002005DC002D005000440046002F0058002D0033002C002005E205D905D905E005D5002005D105DE05D305E805D905DA002005DC05DE05E905EA05DE05E9002005E905DC0020004100630072006F006200610074002E002005DE05E105DE05DB05D90020005000440046002005E905E005D505E605E805D5002005E005D905EA05E005D905DD002005DC05E405EA05D905D705D4002005D105D005DE05E605E205D505EA0020004100630072006F006200610074002005D5002D00410064006F00620065002000520065006100640065007200200035002E0030002005D505D205E805E105D005D505EA002005DE05EA05E705D305DE05D505EA002005D905D505EA05E8002Egt HRV (Za stvaranje Adobe PDF dokumenata najpogodnijih za visokokvalitetni ispis prije tiskanja koristite ove postavke Stvoreni PDF dokumenti mogu se otvoriti Acrobat i Adobe Reader 50 i kasnijim verzijama) HUN ltFEFF004b0069007600e1006c00f30020006d0069006e0151007300e9006701710020006e0079006f006d00640061006900200065006c0151006b00e90073007a00ed007401510020006e0079006f006d00740061007400e100730068006f007a0020006c006500670069006e006b00e1006200620020006d0065006700660065006c0065006c0151002000410064006f00620065002000500044004600200064006f006b0075006d0065006e00740075006d006f006b0061007400200065007a0065006b006b0065006c0020006100200062006500e1006c006c00ed007400e10073006f006b006b0061006c0020006b00e90073007a00ed0074006800650074002e0020002000410020006c00e90074007200650068006f007a006f00740074002000500044004600200064006f006b0075006d0065006e00740075006d006f006b00200061007a0020004100630072006f006200610074002000e9007300200061007a002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002c0020007600610067007900200061007a002000610074007400f3006c0020006b00e9007301510062006200690020007600650072007a006900f3006b006b0061006c0020006e00790069007400680061007400f3006b0020006d00650067002egt ITA ltFEFF005500740069006c0069007a007a006100720065002000710075006500730074006500200069006d0070006f007300740061007a0069006f006e00690020007000650072002000630072006500610072006500200064006f00630075006d0065006e00740069002000410064006f00620065002000500044004600200070006900f900200061006400610074007400690020006100200075006e00610020007000720065007300740061006d0070006100200064006900200061006c007400610020007100750061006c0069007400e0002e0020004900200064006f00630075006d0065006e007400690020005000440046002000630072006500610074006900200070006f00730073006f006e006f0020006500730073006500720065002000610070006500720074006900200063006f006e0020004100630072006f00620061007400200065002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e003000200065002000760065007200730069006f006e006900200073007500630063006500730073006900760065002egt JPN ltFEFF9ad854c18cea306a30d730ea30d730ec30b951fa529b7528002000410064006f0062006500200050004400460020658766f8306e4f5c6210306b4f7f75283057307e305930023053306e8a2d5b9a30674f5c62103055308c305f0020005000440046002030d530a130a430eb306f3001004100630072006f0062006100740020304a30883073002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e003000204ee5964d3067958b304f30533068304c3067304d307e305930023053306e8a2d5b9a306b306f30d530a930f330c8306e57cb30818fbc307f304c5fc59808306730593002gt KOR ltFEFFc7740020c124c815c7440020c0acc6a9d558c5ec0020ace0d488c9c80020c2dcd5d80020c778c1c4c5d00020ac00c7a50020c801d569d55c002000410064006f0062006500200050004400460020bb38c11cb97c0020c791c131d569b2c8b2e4002e0020c774b807ac8c0020c791c131b41c00200050004400460020bb38c11cb2940020004100630072006f0062006100740020bc0f002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e00300020c774c0c1c5d0c11c0020c5f40020c2180020c788c2b5b2c8b2e4002egt LTH ltFEFF004e006100750064006f006b0069007400650020016100690075006f007300200070006100720061006d006500740072007500730020006e006f0072011700640061006d00690020006b0075007200740069002000410064006f00620065002000500044004600200064006f006b0075006d0065006e007400750073002c0020006b00750072006900650020006c0061006200690061007500730069006100690020007000720069007400610069006b007900740069002000610075006b01610074006f00730020006b006f006b007900620117007300200070006100720065006e006700740069006e00690061006d00200073007000610075007300640069006e0069006d00750069002e0020002000530075006b0075007200740069002000500044004600200064006f006b0075006d0065006e007400610069002000670061006c006900200062016b007400690020006100740069006400610072006f006d00690020004100630072006f006200610074002000690072002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002000610072002000760117006c00650073006e0117006d00690073002000760065007200730069006a006f006d00690073002egt LVI ltFEFF0049007a006d0061006e0074006f006a00690065007400200161006f00730020006900650073007400610074012b006a0075006d00750073002c0020006c0061006900200076006500690064006f00740075002000410064006f00620065002000500044004600200064006f006b0075006d0065006e007400750073002c0020006b006100730020006900720020012b00700061016100690020007000690065006d01130072006f00740069002000610075006700730074006100730020006b00760061006c0069007401010074006500730020007000690072006d007300690065007300700069006501610061006e006100730020006400720075006b00610069002e00200049007a0076006500690064006f006a006900650074002000500044004600200064006f006b0075006d0065006e007400750073002c0020006b006f002000760061007200200061007400760113007200740020006100720020004100630072006f00620061007400200075006e002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002c0020006b0101002000610072012b00200074006f0020006a00610075006e0101006b0101006d002000760065007200730069006a0101006d002egt NLD (Gebruik deze instellingen om Adobe PDF-documenten te maken die zijn geoptimaliseerd voor prepress-afdrukken van hoge kwaliteit De gemaakte PDF-documenten kunnen worden geopend met Acrobat en Adobe Reader 50 en hoger) NOR ltFEFF004200720075006b00200064006900730073006500200069006e006e007300740069006c006c0069006e00670065006e0065002000740069006c002000e50020006f0070007000720065007400740065002000410064006f006200650020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e00740065007200200073006f006d00200065007200200062006500730074002000650067006e0065007400200066006f00720020006600f80072007400720079006b006b0073007500740073006b00720069006600740020006100760020006800f800790020006b00760061006c0069007400650074002e0020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e00740065006e00650020006b0061006e002000e50070006e00650073002000690020004100630072006f00620061007400200065006c006c00650072002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e003000200065006c006c00650072002000730065006e006500720065002egt POL ltFEFF0055007300740061007700690065006e0069006100200064006f002000740077006f0072007a0065006e0069006100200064006f006b0075006d0065006e007400f300770020005000440046002000700072007a0065007a006e00610063007a006f006e00790063006800200064006f002000770079006400720075006b00f30077002000770020007700790073006f006b00690065006a0020006a0061006b006f015b00630069002e002000200044006f006b0075006d0065006e0074007900200050004400460020006d006f017c006e00610020006f007400770069006500720061010700200077002000700072006f006700720061006d006900650020004100630072006f00620061007400200069002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002000690020006e006f00770073007a0079006d002egt PTB ltFEFF005500740069006c0069007a006500200065007300730061007300200063006f006e00660069006700750072006100e700f50065007300200064006500200066006f0072006d00610020006100200063007200690061007200200064006f00630075006d0065006e0074006f0073002000410064006f0062006500200050004400460020006d00610069007300200061006400650071007500610064006f00730020007000610072006100200070007200e9002d0069006d0070007200650073007300f50065007300200064006500200061006c007400610020007100750061006c00690064006100640065002e0020004f007300200064006f00630075006d0065006e0074006f00730020005000440046002000630072006900610064006f007300200070006f00640065006d0020007300650072002000610062006500720074006f007300200063006f006d0020006f0020004100630072006f006200610074002000650020006f002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002000650020007600650072007300f50065007300200070006f00730074006500720069006f007200650073002egt RUM ltFEFF005500740069006c0069007a00610163006900200061006300650073007400650020007300650074010300720069002000700065006e007400720075002000610020006300720065006100200064006f00630075006d0065006e00740065002000410064006f006200650020005000440046002000610064006500630076006100740065002000700065006e0074007200750020007400690070010300720069007200650061002000700072006500700072006500730073002000640065002000630061006c006900740061007400650020007300750070006500720069006f006100720103002e002000200044006f00630075006d0065006e00740065006c00650020005000440046002000630072006500610074006500200070006f00740020006600690020006400650073006300680069007300650020006300750020004100630072006f006200610074002c002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e00300020015f00690020007600650072007300690075006e0069006c006500200075006c0074006500720069006f006100720065002egt RUS ltFEFF04180441043f043e043b044c04370443043904420435002004340430043d043d044b04350020043d0430044104420440043e0439043a043800200434043b044f00200441043e043704340430043d0438044f00200434043e043a0443043c0435043d0442043e0432002000410064006f006200650020005000440046002c0020043c0430043a04410438043c0430043b044c043d043e0020043f043e04340445043e0434044f04490438044500200434043b044f00200432044b0441043e043a043e043a0430044704350441044204320435043d043d043e0433043e00200434043e043f0435044704300442043d043e0433043e00200432044b0432043e04340430002e002000200421043e043704340430043d043d044b04350020005000440046002d0434043e043a0443043c0435043d0442044b0020043c043e0436043d043e0020043e0442043a0440044b043204300442044c002004410020043f043e043c043e0449044c044e0020004100630072006f00620061007400200438002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e00300020043800200431043e043b043504350020043f043e04370434043d043804450020043204350440044104380439002egt SKY ltFEFF0054006900650074006f0020006e006100730074006100760065006e0069006100200070006f0075017e0069007400650020006e00610020007600790074007600e100720061006e0069006500200064006f006b0075006d0065006e0074006f0076002000410064006f006200650020005000440046002c0020006b0074006f007200e90020007300610020006e0061006a006c0065007001610069006500200068006f0064006900610020006e00610020006b00760061006c00690074006e00fa00200074006c0061010d00200061002000700072006500700072006500730073002e00200056007900740076006f00720065006e00e900200064006f006b0075006d0065006e007400790020005000440046002000620075006400650020006d006f017e006e00e90020006f00740076006f00720069016500200076002000700072006f006700720061006d006f006300680020004100630072006f00620061007400200061002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002000610020006e006f0076016100ed00630068002egt SLV ltFEFF005400650020006e006100730074006100760069007400760065002000750070006f0072006100620069007400650020007a00610020007500730074007600610072006a0061006e006a006500200064006f006b0075006d0065006e0074006f0076002000410064006f006200650020005000440046002c0020006b006900200073006f0020006e0061006a007000720069006d00650072006e0065006a016100690020007a00610020006b0061006b006f0076006f00730074006e006f0020007400690073006b0061006e006a00650020007300200070007200690070007200610076006f0020006e00610020007400690073006b002e00200020005500730074007600610072006a0065006e006500200064006f006b0075006d0065006e0074006500200050004400460020006a00650020006d006f0067006f010d00650020006f0064007000720065007400690020007a0020004100630072006f00620061007400200069006e002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e003000200069006e0020006e006f00760065006a01610069006d002egt SUO ltFEFF004b00e40079007400e40020006e00e40069007400e4002000610073006500740075006b007300690061002c0020006b0075006e0020006c0075006f00740020006c00e400680069006e006e00e4002000760061006100740069007600610061006e0020007000610069006e006100740075006b00730065006e002000760061006c006d0069007300740065006c00750074007900f6006800f6006e00200073006f00700069007600690061002000410064006f0062006500200050004400460020002d0064006f006b0075006d0065006e007400740065006a0061002e0020004c0075006f0064007500740020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e00740069007400200076006f0069006400610061006e0020006100760061007400610020004100630072006f0062006100740069006c006c00610020006a0061002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030003a006c006c00610020006a006100200075007500640065006d006d0069006c006c0061002egt SVE ltFEFF0041006e007600e4006e00640020006400650020006800e4007200200069006e0073007400e4006c006c006e0069006e006700610072006e00610020006f006d002000640075002000760069006c006c00200073006b006100700061002000410064006f006200650020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e007400200073006f006d002000e400720020006c00e4006d0070006c0069006700610020006600f60072002000700072006500700072006500730073002d007500740073006b00720069006600740020006d006500640020006800f600670020006b00760061006c0069007400650074002e002000200053006b006100700061006400650020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e00740020006b0061006e002000f600700070006e00610073002000690020004100630072006f0062006100740020006f00630068002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e00300020006f00630068002000730065006e006100720065002egt TUR ltFEFF005900fc006b00730065006b0020006b0061006c006900740065006c0069002000f6006e002000790061007a006401310072006d00610020006200610073006b013100730131006e006100200065006e0020006900790069002000750079006100620069006c006500630065006b002000410064006f006200650020005000440046002000620065006c00670065006c0065007200690020006f006c0075015f007400750072006d0061006b0020006900e70069006e00200062007500200061007900610072006c0061007201310020006b0075006c006c0061006e0131006e002e00200020004f006c0075015f0074007500720075006c0061006e0020005000440046002000620065006c00670065006c0065007200690020004100630072006f006200610074002000760065002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e003000200076006500200073006f006e0072006100730131006e00640061006b00690020007300fc007200fc006d006c00650072006c00650020006100e70131006c006100620069006c00690072002egt UKR ltFEFF04120438043a043e0440043804410442043e043204430439044204350020044604560020043f043004400430043c043504420440043800200434043b044f0020044104420432043e04400435043d043d044f00200434043e043a0443043c0435043d044204560432002000410064006f006200650020005000440046002c0020044f043a04560020043d04300439043a04400430044904350020043f045604340445043e0434044f0442044c00200434043b044f0020043204380441043e043a043e044f043a04560441043d043e0433043e0020043f0435044004350434043404400443043a043e0432043e0433043e0020043404400443043a0443002e00200020042104420432043e04400435043d045600200434043e043a0443043c0435043d0442043800200050004400460020043c043e0436043d04300020043204560434043a0440043804420438002004430020004100630072006f006200610074002004420430002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002004300431043e0020043f04560437043d04560448043e04570020043204350440044104560457002egt ENU (Use these settings to create Adobe PDF documents best suited for high-quality prepress printing Created PDF documents can be opened with Acrobat and Adobe Reader 50 and later) gtgt Namespace [ (Adobe) (Common) (10) ] OtherNamespaces [ ltlt AsReaderSpreads false CropImagesToFrames true ErrorControl WarnAndContinue FlattenerIgnoreSpreadOverrides false IncludeGuidesGrids false IncludeNonPrinting false IncludeSlug false Namespace [ (Adobe) (InDesign) (40) ] OmitPlacedBitmaps false OmitPlacedEPS false OmitPlacedPDF false SimulateOverprint Legacy gtgt ltlt AddBleedMarks false AddColorBars false AddCropMarks false AddPageInfo false AddRegMarks false ConvertColors ConvertToCMYK DestinationProfileName () DestinationProfileSelector DocumentCMYK Downsample16BitImages true FlattenerPreset ltlt PresetSelector MediumResolution gtgt FormElements false GenerateStructure false IncludeBookmarks false IncludeHyperlinks false IncludeInteractive false IncludeLayers false IncludeProfiles false MultimediaHandling UseObjectSettings Namespace [ (Adobe) (CreativeSuite) (20) ] PDFXOutputIntentProfileSelector DocumentCMYK PreserveEditing true UntaggedCMYKHandling LeaveUntagged UntaggedRGBHandling UseDocumentProfile UseDocumentBleed false gtgt ]gtgt setdistillerparamsltlt HWResolution [2400 2400] PageSize [612000 792000]gtgt setpagedevice

Rekruttering av kompetansearbeidskraft fra tredjeland til Norden ndash Reguleringer strategier og realiteter TemaNord 2010536 copy Nordisk Ministerraringd Koslashbenhavn 2010

ISBN 978-92-893-2054-2

Tryk Kailow Express ApS Oplag 200 Trykt paring miljoslashvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljoslashsvanemaeligrkeordning Publikationen kan bestilles paring wwwnordenorgorder Flere publikationer paring wwwnordenorgpublikationer Denne rapport er udgivet med finansiel stoslashtte fra Nordisk Ministerraringd Indholdet i rapporten afspejler dog ikke noslashdvendigvis Nordisk Ministerraringds synspunkter meninger holdninger eller anbefalinger

Printed in Denmark

Nordisk Ministerraringd Nordisk Raringd Store Strandstraeligde 18 Store Strandstraeligde 18 1255 Koslashbenhavn K 1255 Koslashbenhavn K Telefon (+45) 3396 0200 Telefon (+45) 3396 0400 Fax (+45) 3396 0202 Fax (+45) 3311 1870

wwwnordenorg

Det nordiske samarbejde

Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer Samarbejdet omfatter Danmark Finland Island Norge og Sverige samt de selvstyrende omraringder Faeligroslasherne Groslashnland og Aringland

Det nordiske samarbejde er baringde politisk oslashkonomisk og kulturelt forankret og er en vigtig medspiller i det europaeligiske og internationale samarbejde Det nordiske faeligllesskab arbejder for et staeligrkt Norden i et staeligrkt Europa

Det nordiske samarbejde oslashnsker at styrke nordiske og regionale interesser og vaeligrdier i en global omver-den Faeliglles vaeligrdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest inno-vative og konkurrencedygtige regioner

Innhold
























Sammendrag


Danmark


Finland




Island



Norge






Sverige



































Forkortelser


































seks maringneder




































































Udenrigsministeriet

Tvaeligrministeriel

Task Force

Barrierekatalog




Familiepakker







LO DA KL



DI



221 Mobilitet i tal







Antal tilkomne

185399 447

609

900

1745

2624

2208

0

500

1000

500

000

500

000

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

pr3

107

1

2

2

3

Antal tilkomne


21

















24

110

156

60

110

211

337

0

50

100

150

200

250

300

350

400

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008


25




fakta 08ldquo





2004 2 kv

2004 3kv

2004 4kv

2005 2006 2007 2008



































231 Regulering



232 Strategier





233 Realiteter























































Forkortelser





























































2006 2007 2008 2009















































XII 2008





331 Regulering




332 Strategier







333 Realiteter

















Forkortelser







69 Lov No 962002








bejde (nr 3392005) 72 Lov nr 972002





















421 Mobilitet i tal



Aringrstal 2005 2006 2007 2008













431 Regulering







432 Strategier




433 Realiteter

















Forkortelser































151009 (nr 1286) sect 6ndash19



















































































Kilde Fafo

523 EURES
































2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009


1 297 1700 1529 786

Ikt-yrker 9 765 12 523 11 802 4 303


2 491 1 767 1 480 2 065 4 169 7 143 7 792 6 174 2 780


6 409 3 472 2 687 4 081 7 094 9 818 12 041 11 974 5 100


28 023 34 056 31 479 12 969






















531 Regulering





532 Strategier







533 Realiteter






















































































Aringr 2005 2006 2007 2008 2009









0

200

400

600

800

1000

1200

140019

94

1995

1996

1997

1998

An

ta

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Aringr

l

Antal tillstaringnd








LandAringr

19

94

19

95

19

96

19

97

19

98

19

99

20

00

20

01

20

02

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09









































631 Reglering




632 Strategier


633 Utveckling




Referenser









































71 Regler



























227 Lowell (2005)














72 Strategi



















73 Realiteter

























































nordiske lande

Referencer

C

D

E

E

E

y-

M g

9 L


L

M

y

M

s-

O

Pe

P-


Pres





ltlt ASCII85EncodePages false AllowTransparency false AutoPositionEPSFiles true AutoRotatePages None Binding Left CalGrayProfile (Dot Gain 20) CalRGBProfile (sRGB IEC61966-21) CalCMYKProfile (US Web Coated 050SWOP051 v2) sRGBProfile (sRGB IEC61966-21) CannotEmbedFontPolicy Error CompatibilityLevel 14 CompressObjects Tags CompressPages true ConvertImagesToIndexed true PassThroughJPEGImages true CreateJobTicket false DefaultRenderingIntent Default DetectBlends true DetectCurves 00000 ColorConversionStrategy CMYK DoThumbnails false EmbedAllFonts true EmbedOpenType false ParseICCProfilesInComments true EmbedJobOptions true DSCReportingLevel 0 EmitDSCWarnings false EndPage -1 ImageMemory 1048576 LockDistillerParams false MaxSubsetPct 100 Optimize true OPM 1 ParseDSCComments true ParseDSCCommentsForDocInfo true PreserveCopyPage true PreserveDICMYKValues true PreserveEPSInfo true PreserveFlatness true PreserveHalftoneInfo false PreserveOPIComments true PreserveOverprintSettings true StartPage 1 SubsetFonts true TransferFunctionInfo Apply UCRandBGInfo Preserve UsePrologue false ColorSettingsFile () AlwaysEmbed [ true ] NeverEmbed [ true ] AntiAliasColorImages false CropColorImages true ColorImageMinResolution 300 ColorImageMinResolutionPolicy OK DownsampleColorImages true ColorImageDownsampleType Bicubic ColorImageResolution 300 ColorImageDepth -1 ColorImageMinDownsampleDepth 1 ColorImageDownsampleThreshold 150000 EncodeColorImages true ColorImageFilter DCTEncode AutoFilterColorImages true ColorImageAutoFilterStrategy JPEG ColorACSImageDict ltlt QFactor 015 HSamples [1 1 1 1] VSamples [1 1 1 1] gtgt ColorImageDict ltlt QFactor 015 HSamples [1 1 1 1] VSamples [1 1 1 1] gtgt JPEG2000ColorACSImageDict ltlt TileWidth 256 TileHeight 256 Quality 30 gtgt JPEG2000ColorImageDict ltlt TileWidth 256 TileHeight 256 Quality 30 gtgt AntiAliasGrayImages false CropGrayImages true GrayImageMinResolution 300 GrayImageMinResolutionPolicy OK DownsampleGrayImages true GrayImageDownsampleType Bicubic GrayImageResolution 300 GrayImageDepth -1 GrayImageMinDownsampleDepth 2 GrayImageDownsampleThreshold 150000 EncodeGrayImages true GrayImageFilter DCTEncode AutoFilterGrayImages true GrayImageAutoFilterStrategy JPEG GrayACSImageDict ltlt QFactor 015 HSamples [1 1 1 1] VSamples [1 1 1 1] gtgt GrayImageDict ltlt QFactor 015 HSamples [1 1 1 1] VSamples [1 1 1 1] gtgt JPEG2000GrayACSImageDict ltlt TileWidth 256 TileHeight 256 Quality 30 gtgt JPEG2000GrayImageDict ltlt TileWidth 256 TileHeight 256 Quality 30 gtgt AntiAliasMonoImages false CropMonoImages true MonoImageMinResolution 1200 MonoImageMinResolutionPolicy OK DownsampleMonoImages true MonoImageDownsampleType Bicubic MonoImageResolution 1200 MonoImageDepth -1 MonoImageDownsampleThreshold 150000 EncodeMonoImages true MonoImageFilter CCITTFaxEncode MonoImageDict ltlt K -1 gtgt AllowPSXObjects false CheckCompliance [ None ] PDFX1aCheck false PDFX3Check false PDFXCompliantPDFOnly false PDFXNoTrimBoxError true PDFXTrimBoxToMediaBoxOffset [ 000000 000000 000000 000000 ] PDFXSetBleedBoxToMediaBox true PDFXBleedBoxToTrimBoxOffset [ 000000 000000 000000 000000 ] PDFXOutputIntentProfile () PDFXOutputConditionIdentifier () PDFXOutputCondition () PDFXRegistryName () PDFXTrapped False CreateJDFFile false Description ltlt ARA ltFEFF06270633062A062E062F0645002006470630064700200627064406250639062F0627062F0627062A002006440625064606340627062100200648062B062706260642002000410064006F00620065002000500044004600200645062A064806270641064206290020064406440637062806270639062900200641064A00200627064406450637062706280639002006300627062A0020062F0631062C0627062A002006270644062C0648062F0629002006270644063906270644064A0629061B0020064A06450643064600200641062A062D00200648062B0627062606420020005000440046002006270644064506460634062306290020062806270633062A062E062F062706450020004100630072006F0062006100740020064800410064006F006200650020005200650061006400650072002006250635062F0627063100200035002E0030002006480627064406250635062F062706310627062A0020062706440623062D062F062B002E0635062F0627063100200035002E0030002006480627064406250635062F062706310627062A0020062706440623062D062F062B002Egt BGR ltFEFF04180437043f043e043b043704320430043904420435002004420435043704380020043d0430044104420440043e0439043a0438002c00200437043000200434043000200441044a0437043404300432043004420435002000410064006f00620065002000500044004600200434043e043a0443043c0435043d04420438002c0020043c0430043a04410438043c0430043b043d043e0020043f044004380433043e04340435043d04380020043704300020043204380441043e043a043e043a0430044704350441044204320435043d0020043f04350447043004420020043704300020043f044004350434043f0435044704300442043d04300020043f043e04340433043e0442043e0432043a0430002e002000200421044a04370434043004340435043d043804420435002000500044004600200434043e043a0443043c0435043d044204380020043c043e0433043004420020043404300020044104350020043e0442043204300440044f0442002004410020004100630072006f00620061007400200438002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e00300020043800200441043b0435043404320430044904380020043204350440044104380438002egt CHS ltFEFF4f7f75288fd94e9b8bbe5b9a521b5efa7684002000410064006f006200650020005000440046002065876863900275284e8e9ad88d2891cf76845370524d53705237300260a853ef4ee54f7f75280020004100630072006f0062006100740020548c002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e003000204ee553ca66f49ad87248672c676562535f00521b5efa768400200050004400460020658768633002gt CHT ltFEFF4f7f752890194e9b8a2d7f6e5efa7acb7684002000410064006f006200650020005000440046002065874ef69069752865bc9ad854c18cea76845370524d5370523786557406300260a853ef4ee54f7f75280020004100630072006f0062006100740020548c002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e003000204ee553ca66f49ad87248672c4f86958b555f5df25efa7acb76840020005000440046002065874ef63002gt CZE ltFEFF005400610074006f0020006e006100730074006100760065006e00ed00200070006f0075017e0069006a007400650020006b0020007600790074007600e101590065006e00ed00200064006f006b0075006d0065006e0074016f002000410064006f006200650020005000440046002c0020006b00740065007200e90020007300650020006e0065006a006c00e90070006500200068006f006400ed002000700072006f0020006b00760061006c00690074006e00ed0020007400690073006b00200061002000700072006500700072006500730073002e002000200056007900740076006f01590065006e00e900200064006f006b0075006d0065006e007400790020005000440046002000620075006400650020006d006f017e006e00e90020006f007400650076015900ed007400200076002000700072006f006700720061006d0065006300680020004100630072006f00620061007400200061002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002000610020006e006f0076011b006a016100ed00630068002egt DAN ltFEFF004200720075006700200069006e0064007300740069006c006c0069006e006700650072006e0065002000740069006c0020006100740020006f007000720065007400740065002000410064006f006200650020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e007400650072002c0020006400650072002000620065006400730074002000650067006e006500720020007300690067002000740069006c002000700072006500700072006500730073002d007500640073006b007200690076006e0069006e00670020006100660020006800f8006a0020006b00760061006c0069007400650074002e0020004400650020006f007000720065007400740065006400650020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e0074006500720020006b0061006e002000e50062006e00650073002000690020004100630072006f00620061007400200065006c006c006500720020004100630072006f006200610074002000520065006100640065007200200035002e00300020006f00670020006e0079006500720065002egt DEU ltFEFF00560065007200770065006e00640065006e0020005300690065002000640069006500730065002000450069006e007300740065006c006c0075006e00670065006e0020007a0075006d002000450072007300740065006c006c0065006e00200076006f006e002000410064006f006200650020005000440046002d0044006f006b0075006d0065006e00740065006e002c00200076006f006e002000640065006e0065006e002000530069006500200068006f006300680077006500720074006900670065002000500072006500700072006500730073002d0044007200750063006b0065002000650072007a0065007500670065006e0020006d00f60063006800740065006e002e002000450072007300740065006c006c007400650020005000440046002d0044006f006b0075006d0065006e007400650020006b00f6006e006e0065006e0020006d006900740020004100630072006f00620061007400200075006e0064002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e00300020006f0064006500720020006800f600680065007200200067006500f600660066006e00650074002000770065007200640065006e002egt ESP ltFEFF005500740069006c0069006300650020006500730074006100200063006f006e0066006900670075007200610063006900f3006e0020007000610072006100200063007200650061007200200064006f00630075006d0065006e0074006f00730020005000440046002000640065002000410064006f0062006500200061006400650063007500610064006f00730020007000610072006100200069006d0070007200650073006900f3006e0020007000720065002d0065006400690074006f007200690061006c00200064006500200061006c00740061002000630061006c0069006400610064002e002000530065002000700075006500640065006e00200061006200720069007200200064006f00630075006d0065006e0074006f00730020005000440046002000630072006500610064006f007300200063006f006e0020004100630072006f006200610074002c002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e003000200079002000760065007200730069006f006e0065007300200070006f00730074006500720069006f007200650073002egt ETI ltFEFF004b00610073007500740061006700650020006e0065006900640020007300e4007400740065006900640020006b00760061006c006900740065006500740073006500200074007200fc006b006900650065006c007300650020007000720069006e00740069006d0069007300650020006a0061006f006b007300200073006f00620069006c0069006b0065002000410064006f006200650020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e00740069006400650020006c006f006f006d006900730065006b0073002e00200020004c006f006f0064007500640020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e00740065002000730061006100740065002000610076006100640061002000700072006f006700720061006d006d006900640065006700610020004100630072006f0062006100740020006e0069006e0067002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e00300020006a00610020007500750065006d006100740065002000760065007200730069006f006f006e00690064006500670061002e000d000agt FRA ltFEFF005500740069006c006900730065007a00200063006500730020006f007000740069006f006e00730020006100660069006e00200064006500200063007200e900650072002000640065007300200064006f00630075006d0065006e00740073002000410064006f00620065002000500044004600200070006f0075007200200075006e00650020007100750061006c0069007400e90020006400270069006d007000720065007300730069006f006e00200070007200e9007000720065007300730065002e0020004c0065007300200064006f00630075006d0065006e00740073002000500044004600200063007200e900e90073002000700065007500760065006e0074002000ea0074007200650020006f007500760065007200740073002000640061006e00730020004100630072006f006200610074002c002000610069006e00730069002000710075002700410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002000650074002000760065007200730069006f006e007300200075006c007400e90072006900650075007200650073002egt GRE ltFEFF03a703c103b703c303b903bc03bf03c003bf03b903ae03c303c403b5002003b103c503c403ad03c2002003c403b903c2002003c103c503b803bc03af03c303b503b903c2002003b303b903b1002003bd03b1002003b403b703bc03b903bf03c503c103b303ae03c303b503c403b5002003ad03b303b303c103b103c603b1002000410064006f006200650020005000440046002003c003bf03c5002003b503af03bd03b103b9002003ba03b103c42019002003b503be03bf03c703ae03bd002003ba03b103c403ac03bb03bb03b703bb03b1002003b303b903b1002003c003c103bf002d03b503ba03c403c503c003c903c403b903ba03ad03c2002003b503c103b303b103c303af03b503c2002003c503c803b703bb03ae03c2002003c003bf03b903cc03c403b703c403b103c2002e0020002003a403b10020005000440046002003ad03b303b303c103b103c603b1002003c003bf03c5002003ad03c703b503c403b5002003b403b703bc03b903bf03c503c103b303ae03c303b503b9002003bc03c003bf03c103bf03cd03bd002003bd03b1002003b103bd03bf03b903c703c403bf03cd03bd002003bc03b5002003c403bf0020004100630072006f006200610074002c002003c403bf002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002003ba03b103b9002003bc03b503c403b103b303b503bd03ad03c303c403b503c103b503c2002003b503ba03b403cc03c303b503b903c2002egt HEB ltFEFF05D405E905EA05DE05E905D5002005D105D405D205D305E805D505EA002005D005DC05D4002005DB05D305D9002005DC05D905E605D505E8002005DE05E105DE05DB05D9002000410064006F006200650020005000440046002005D405DE05D505EA05D005DE05D905DD002005DC05D405D305E405E105EA002005E705D305DD002D05D305E405D505E1002005D005D905DB05D505EA05D905EA002E002005DE05E105DE05DB05D90020005000440046002005E905E005D505E605E805D5002005E005D905EA05E005D905DD002005DC05E405EA05D905D705D4002005D105D005DE05E605E205D505EA0020004100630072006F006200610074002005D5002D00410064006F00620065002000520065006100640065007200200035002E0030002005D505D205E805E105D005D505EA002005DE05EA05E705D305DE05D505EA002005D905D505EA05E8002E05D005DE05D905DD002005DC002D005000440046002F0058002D0033002C002005E205D905D905E005D5002005D105DE05D305E805D905DA002005DC05DE05E905EA05DE05E9002005E905DC0020004100630072006F006200610074002E002005DE05E105DE05DB05D90020005000440046002005E905E005D505E605E805D5002005E005D905EA05E005D905DD002005DC05E405EA05D905D705D4002005D105D005DE05E605E205D505EA0020004100630072006F006200610074002005D5002D00410064006F00620065002000520065006100640065007200200035002E0030002005D505D205E805E105D005D505EA002005DE05EA05E705D305DE05D505EA002005D905D505EA05E8002Egt HRV (Za stvaranje Adobe PDF dokumenata najpogodnijih za visokokvalitetni ispis prije tiskanja koristite ove postavke Stvoreni PDF dokumenti mogu se otvoriti Acrobat i Adobe Reader 50 i kasnijim verzijama) HUN ltFEFF004b0069007600e1006c00f30020006d0069006e0151007300e9006701710020006e0079006f006d00640061006900200065006c0151006b00e90073007a00ed007401510020006e0079006f006d00740061007400e100730068006f007a0020006c006500670069006e006b00e1006200620020006d0065006700660065006c0065006c0151002000410064006f00620065002000500044004600200064006f006b0075006d0065006e00740075006d006f006b0061007400200065007a0065006b006b0065006c0020006100200062006500e1006c006c00ed007400e10073006f006b006b0061006c0020006b00e90073007a00ed0074006800650074002e0020002000410020006c00e90074007200650068006f007a006f00740074002000500044004600200064006f006b0075006d0065006e00740075006d006f006b00200061007a0020004100630072006f006200610074002000e9007300200061007a002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002c0020007600610067007900200061007a002000610074007400f3006c0020006b00e9007301510062006200690020007600650072007a006900f3006b006b0061006c0020006e00790069007400680061007400f3006b0020006d00650067002egt ITA ltFEFF005500740069006c0069007a007a006100720065002000710075006500730074006500200069006d0070006f007300740061007a0069006f006e00690020007000650072002000630072006500610072006500200064006f00630075006d0065006e00740069002000410064006f00620065002000500044004600200070006900f900200061006400610074007400690020006100200075006e00610020007000720065007300740061006d0070006100200064006900200061006c007400610020007100750061006c0069007400e0002e0020004900200064006f00630075006d0065006e007400690020005000440046002000630072006500610074006900200070006f00730073006f006e006f0020006500730073006500720065002000610070006500720074006900200063006f006e0020004100630072006f00620061007400200065002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e003000200065002000760065007200730069006f006e006900200073007500630063006500730073006900760065002egt JPN ltFEFF9ad854c18cea306a30d730ea30d730ec30b951fa529b7528002000410064006f0062006500200050004400460020658766f8306e4f5c6210306b4f7f75283057307e305930023053306e8a2d5b9a30674f5c62103055308c305f0020005000440046002030d530a130a430eb306f3001004100630072006f0062006100740020304a30883073002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e003000204ee5964d3067958b304f30533068304c3067304d307e305930023053306e8a2d5b9a306b306f30d530a930f330c8306e57cb30818fbc307f304c5fc59808306730593002gt KOR ltFEFFc7740020c124c815c7440020c0acc6a9d558c5ec0020ace0d488c9c80020c2dcd5d80020c778c1c4c5d00020ac00c7a50020c801d569d55c002000410064006f0062006500200050004400460020bb38c11cb97c0020c791c131d569b2c8b2e4002e0020c774b807ac8c0020c791c131b41c00200050004400460020bb38c11cb2940020004100630072006f0062006100740020bc0f002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e00300020c774c0c1c5d0c11c0020c5f40020c2180020c788c2b5b2c8b2e4002egt LTH ltFEFF004e006100750064006f006b0069007400650020016100690075006f007300200070006100720061006d006500740072007500730020006e006f0072011700640061006d00690020006b0075007200740069002000410064006f00620065002000500044004600200064006f006b0075006d0065006e007400750073002c0020006b00750072006900650020006c0061006200690061007500730069006100690020007000720069007400610069006b007900740069002000610075006b01610074006f00730020006b006f006b007900620117007300200070006100720065006e006700740069006e00690061006d00200073007000610075007300640069006e0069006d00750069002e0020002000530075006b0075007200740069002000500044004600200064006f006b0075006d0065006e007400610069002000670061006c006900200062016b007400690020006100740069006400610072006f006d00690020004100630072006f006200610074002000690072002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002000610072002000760117006c00650073006e0117006d00690073002000760065007200730069006a006f006d00690073002egt LVI ltFEFF0049007a006d0061006e0074006f006a00690065007400200161006f00730020006900650073007400610074012b006a0075006d00750073002c0020006c0061006900200076006500690064006f00740075002000410064006f00620065002000500044004600200064006f006b0075006d0065006e007400750073002c0020006b006100730020006900720020012b00700061016100690020007000690065006d01130072006f00740069002000610075006700730074006100730020006b00760061006c0069007401010074006500730020007000690072006d007300690065007300700069006501610061006e006100730020006400720075006b00610069002e00200049007a0076006500690064006f006a006900650074002000500044004600200064006f006b0075006d0065006e007400750073002c0020006b006f002000760061007200200061007400760113007200740020006100720020004100630072006f00620061007400200075006e002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002c0020006b0101002000610072012b00200074006f0020006a00610075006e0101006b0101006d002000760065007200730069006a0101006d002egt NLD (Gebruik deze instellingen om Adobe PDF-documenten te maken die zijn geoptimaliseerd voor prepress-afdrukken van hoge kwaliteit De gemaakte PDF-documenten kunnen worden geopend met Acrobat en Adobe Reader 50 en hoger) NOR ltFEFF004200720075006b00200064006900730073006500200069006e006e007300740069006c006c0069006e00670065006e0065002000740069006c002000e50020006f0070007000720065007400740065002000410064006f006200650020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e00740065007200200073006f006d00200065007200200062006500730074002000650067006e0065007400200066006f00720020006600f80072007400720079006b006b0073007500740073006b00720069006600740020006100760020006800f800790020006b00760061006c0069007400650074002e0020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e00740065006e00650020006b0061006e002000e50070006e00650073002000690020004100630072006f00620061007400200065006c006c00650072002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e003000200065006c006c00650072002000730065006e006500720065002egt POL ltFEFF0055007300740061007700690065006e0069006100200064006f002000740077006f0072007a0065006e0069006100200064006f006b0075006d0065006e007400f300770020005000440046002000700072007a0065007a006e00610063007a006f006e00790063006800200064006f002000770079006400720075006b00f30077002000770020007700790073006f006b00690065006a0020006a0061006b006f015b00630069002e002000200044006f006b0075006d0065006e0074007900200050004400460020006d006f017c006e00610020006f007400770069006500720061010700200077002000700072006f006700720061006d006900650020004100630072006f00620061007400200069002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002000690020006e006f00770073007a0079006d002egt PTB ltFEFF005500740069006c0069007a006500200065007300730061007300200063006f006e00660069006700750072006100e700f50065007300200064006500200066006f0072006d00610020006100200063007200690061007200200064006f00630075006d0065006e0074006f0073002000410064006f0062006500200050004400460020006d00610069007300200061006400650071007500610064006f00730020007000610072006100200070007200e9002d0069006d0070007200650073007300f50065007300200064006500200061006c007400610020007100750061006c00690064006100640065002e0020004f007300200064006f00630075006d0065006e0074006f00730020005000440046002000630072006900610064006f007300200070006f00640065006d0020007300650072002000610062006500720074006f007300200063006f006d0020006f0020004100630072006f006200610074002000650020006f002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002000650020007600650072007300f50065007300200070006f00730074006500720069006f007200650073002egt RUM ltFEFF005500740069006c0069007a00610163006900200061006300650073007400650020007300650074010300720069002000700065006e007400720075002000610020006300720065006100200064006f00630075006d0065006e00740065002000410064006f006200650020005000440046002000610064006500630076006100740065002000700065006e0074007200750020007400690070010300720069007200650061002000700072006500700072006500730073002000640065002000630061006c006900740061007400650020007300750070006500720069006f006100720103002e002000200044006f00630075006d0065006e00740065006c00650020005000440046002000630072006500610074006500200070006f00740020006600690020006400650073006300680069007300650020006300750020004100630072006f006200610074002c002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e00300020015f00690020007600650072007300690075006e0069006c006500200075006c0074006500720069006f006100720065002egt RUS ltFEFF04180441043f043e043b044c04370443043904420435002004340430043d043d044b04350020043d0430044104420440043e0439043a043800200434043b044f00200441043e043704340430043d0438044f00200434043e043a0443043c0435043d0442043e0432002000410064006f006200650020005000440046002c0020043c0430043a04410438043c0430043b044c043d043e0020043f043e04340445043e0434044f04490438044500200434043b044f00200432044b0441043e043a043e043a0430044704350441044204320435043d043d043e0433043e00200434043e043f0435044704300442043d043e0433043e00200432044b0432043e04340430002e002000200421043e043704340430043d043d044b04350020005000440046002d0434043e043a0443043c0435043d0442044b0020043c043e0436043d043e0020043e0442043a0440044b043204300442044c002004410020043f043e043c043e0449044c044e0020004100630072006f00620061007400200438002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e00300020043800200431043e043b043504350020043f043e04370434043d043804450020043204350440044104380439002egt SKY ltFEFF0054006900650074006f0020006e006100730074006100760065006e0069006100200070006f0075017e0069007400650020006e00610020007600790074007600e100720061006e0069006500200064006f006b0075006d0065006e0074006f0076002000410064006f006200650020005000440046002c0020006b0074006f007200e90020007300610020006e0061006a006c0065007001610069006500200068006f0064006900610020006e00610020006b00760061006c00690074006e00fa00200074006c0061010d00200061002000700072006500700072006500730073002e00200056007900740076006f00720065006e00e900200064006f006b0075006d0065006e007400790020005000440046002000620075006400650020006d006f017e006e00e90020006f00740076006f00720069016500200076002000700072006f006700720061006d006f006300680020004100630072006f00620061007400200061002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002000610020006e006f0076016100ed00630068002egt SLV ltFEFF005400650020006e006100730074006100760069007400760065002000750070006f0072006100620069007400650020007a00610020007500730074007600610072006a0061006e006a006500200064006f006b0075006d0065006e0074006f0076002000410064006f006200650020005000440046002c0020006b006900200073006f0020006e0061006a007000720069006d00650072006e0065006a016100690020007a00610020006b0061006b006f0076006f00730074006e006f0020007400690073006b0061006e006a00650020007300200070007200690070007200610076006f0020006e00610020007400690073006b002e00200020005500730074007600610072006a0065006e006500200064006f006b0075006d0065006e0074006500200050004400460020006a00650020006d006f0067006f010d00650020006f0064007000720065007400690020007a0020004100630072006f00620061007400200069006e002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e003000200069006e0020006e006f00760065006a01610069006d002egt SUO ltFEFF004b00e40079007400e40020006e00e40069007400e4002000610073006500740075006b007300690061002c0020006b0075006e0020006c0075006f00740020006c00e400680069006e006e00e4002000760061006100740069007600610061006e0020007000610069006e006100740075006b00730065006e002000760061006c006d0069007300740065006c00750074007900f6006800f6006e00200073006f00700069007600690061002000410064006f0062006500200050004400460020002d0064006f006b0075006d0065006e007400740065006a0061002e0020004c0075006f0064007500740020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e00740069007400200076006f0069006400610061006e0020006100760061007400610020004100630072006f0062006100740069006c006c00610020006a0061002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030003a006c006c00610020006a006100200075007500640065006d006d0069006c006c0061002egt SVE ltFEFF0041006e007600e4006e00640020006400650020006800e4007200200069006e0073007400e4006c006c006e0069006e006700610072006e00610020006f006d002000640075002000760069006c006c00200073006b006100700061002000410064006f006200650020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e007400200073006f006d002000e400720020006c00e4006d0070006c0069006700610020006600f60072002000700072006500700072006500730073002d007500740073006b00720069006600740020006d006500640020006800f600670020006b00760061006c0069007400650074002e002000200053006b006100700061006400650020005000440046002d0064006f006b0075006d0065006e00740020006b0061006e002000f600700070006e00610073002000690020004100630072006f0062006100740020006f00630068002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e00300020006f00630068002000730065006e006100720065002egt TUR ltFEFF005900fc006b00730065006b0020006b0061006c006900740065006c0069002000f6006e002000790061007a006401310072006d00610020006200610073006b013100730131006e006100200065006e0020006900790069002000750079006100620069006c006500630065006b002000410064006f006200650020005000440046002000620065006c00670065006c0065007200690020006f006c0075015f007400750072006d0061006b0020006900e70069006e00200062007500200061007900610072006c0061007201310020006b0075006c006c0061006e0131006e002e00200020004f006c0075015f0074007500720075006c0061006e0020005000440046002000620065006c00670065006c0065007200690020004100630072006f006200610074002000760065002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e003000200076006500200073006f006e0072006100730131006e00640061006b00690020007300fc007200fc006d006c00650072006c00650020006100e70131006c006100620069006c00690072002egt UKR ltFEFF04120438043a043e0440043804410442043e043204430439044204350020044604560020043f043004400430043c043504420440043800200434043b044f0020044104420432043e04400435043d043d044f00200434043e043a0443043c0435043d044204560432002000410064006f006200650020005000440046002c0020044f043a04560020043d04300439043a04400430044904350020043f045604340445043e0434044f0442044c00200434043b044f0020043204380441043e043a043e044f043a04560441043d043e0433043e0020043f0435044004350434043404400443043a043e0432043e0433043e0020043404400443043a0443002e00200020042104420432043e04400435043d045600200434043e043a0443043c0435043d0442043800200050004400460020043c043e0436043d04300020043204560434043a0440043804420438002004430020004100630072006f006200610074002004420430002000410064006f00620065002000520065006100640065007200200035002e0030002004300431043e0020043f04560437043d04560448043e04570020043204350440044104560457002egt ENU (Use these settings to create Adobe PDF documents best suited for high-quality prepress printing Created PDF documents can be opened with Acrobat and Adobe Reader 50 and later) gtgt Namespace [ (Adobe) (Common) (10) ] OtherNamespaces [ ltlt AsReaderSpreads false CropImagesToFrames true ErrorControl WarnAndContinue FlattenerIgnoreSpreadOverrides false IncludeGuidesGrids false IncludeNonPrinting false IncludeSlug false Namespace [ (Adobe) (InDesign) (40) ] OmitPlacedBitmaps false OmitPlacedEPS false OmitPlacedPDF false SimulateOverprint Legacy gtgt ltlt AddBleedMarks false AddColorBars false AddCropMarks false AddPageInfo false AddRegMarks false ConvertColors ConvertToCMYK DestinationProfileName () DestinationProfileSelector DocumentCMYK Downsample16BitImages true FlattenerPreset ltlt PresetSelector MediumResolution gtgt FormElements false GenerateStructure false IncludeBookmarks false IncludeHyperlinks false IncludeInteractive false IncludeLayers false IncludeProfiles false MultimediaHandling UseObjectSettings Namespace [ (Adobe) (CreativeSuite) (20) ] PDFXOutputIntentProfileSelector DocumentCMYK PreserveEditing true UntaggedCMYKHandling LeaveUntagged UntaggedRGBHandling UseDocumentProfile UseDocumentBleed false gtgt ]gtgt setdistillerparamsltlt HWResolution [2400 2400] PageSize [612000 792000]gtgt setpagedevice

Innhold
























Sammendrag


Danmark


Finland




Island



Norge






Sverige



































Forkortelser


































seks maringneder




































































Udenrigsministeriet

Tvaeligrministeriel

Task Force

Barrierekatalog




Familiepakker







LO DA KL



DI



221 Mobilitet i tal







Antal tilkomne

185399 447

609

900

1745

2624

2208

0

500

1000

500

000

500

000

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

pr3

107

1

2

2

3

Antal tilkomne


21

















24

110

156

60

110

211

337

0

50

100

150

200

250

300

350

400

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008


25




fakta 08ldquo





2004 2 kv

2004 3kv

2004 4kv

2005 2006 2007 2008



































231 Regulering



232 Strategier





233 Realiteter























































Forkortelser





























































2006 2007 2008 2009















































XII 2008





331 Regulering




332 Strategier







333 Realiteter

















Forkortelser







69 Lov No 962002








bejde (nr 3392005) 72 Lov nr 972002





















421 Mobilitet i tal



Aringrstal 2005 2006 2007 2008













431 Regulering







432 Strategier




433 Realiteter

















Forkortelser































151009 (nr 1286) sect 6ndash19



















































































Kilde Fafo

523 EURES
































2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009


1 297 1700 1529 786

Ikt-yrker 9 765 12 523 11 802 4 303


2 491 1 767 1 480 2 065 4 169 7 143 7 792 6 174 2 780


6 409 3 472 2 687 4 081 7 094 9 818 12 041 11 974 5 100


28 023 34 056 31 479 12 969






















531 Regulering





532 Strategier







533 Realiteter






















































































Aringr 2005 2006 2007 2008 2009









0

200

400

600

800

1000

1200

140019

94

1995

1996

1997

1998

An

ta

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Aringr

l

Antal tillstaringnd








LandAringr

19

94

19

95

19

96

19

97

19

98

19

99

20

00

20

01

20

02

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09









































631 Reglering




632 Strategier


633 Utveckling




Referenser









































71 Regler



























227 Lowell (2005)














72 Strategi



















73 Realiteter

























































nordiske lande

Referencer

C

D

E

E

E

y-

M g

9 L


L

M

y

M

s-

O

Pe

P-


Pres

















Sammendrag


Danmark


Finland




Island



Norge






Sverige



































Forkortelser


































seks maringneder




































































Udenrigsministeriet

Tvaeligrministeriel

Task Force

Barrierekatalog




Familiepakker







LO DA KL



DI



221 Mobilitet i tal







Antal tilkomne

185399 447

609

900

1745

2624

2208

0

500

1000

500

000

500

000

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

pr3

107

1

2

2

3

Antal tilkomne


21

















24

110

156

60

110

211

337

0

50

100

150

200

250

300

350

400

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008


25




fakta 08ldquo





2004 2 kv

2004 3kv

2004 4kv

2005 2006 2007 2008



































231 Regulering



232 Strategier





233 Realiteter























































Forkortelser





























































2006 2007 2008 2009















































XII 2008





331 Regulering




332 Strategier







333 Realiteter

















Forkortelser







69 Lov No 962002








bejde (nr 3392005) 72 Lov nr 972002





















421 Mobilitet i tal



Aringrstal 2005 2006 2007 2008













431 Regulering







432 Strategier




433 Realiteter

















Forkortelser































151009 (nr 1286) sect 6ndash19



















































































Kilde Fafo

523 EURES
































2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009


1 297 1700 1529 786

Ikt-yrker 9 765 12 523 11 802 4 303


2 491 1 767 1 480 2 065 4 169 7 143 7 792 6 174 2 780


6 409 3 472 2 687 4 081 7 094 9 818 12 041 11 974 5 100


28 023 34 056 31 479 12 969






















531 Regulering





532 Strategier







533 Realiteter






















































































Aringr 2005 2006 2007 2008 2009









0

200

400

600

800

1000

1200

140019

94

1995

1996

1997

1998

An

ta

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Aringr

l

Antal tillstaringnd








LandAringr

19

94

19

95

19

96

19

97

19

98

19

99

20

00

20

01

20

02

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09









































631 Reglering




632 Strategier


633 Utveckling




Referenser









































71 Regler



























227 Lowell (2005)














72 Strategi



















73 Realiteter

























































nordiske lande

Referencer

C

D

E

E

E

y-

M g

9 L


L

M

y

M

s-

O

Pe

P-


Pres






DiVA portal702619/FULLTEXT01.… · Innhold . Generalsekretærens...

Documents

Transcript of DiVA portal702619/FULLTEXT01.… · Innhold . Generalsekretærens...