Digital dannelse ind i gymnasiet og ud i...
Transcript of Digital dannelse ind i gymnasiet og ud i...
Digital dannelse ind i gymnasietog ud i fagene
1Danmarks Læringsfestival, 6. marts 2018
Nikolaj Elf, lektor, ph.d., Syddansk Universitet
INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER
Spørgsmål
Hvordan kan man som gymnasielærer og -skole give mening til Gymnasiereform 2017s krav om styrkelse af digitalisering, digitale kompetencer og digital dannelse?
Disposition
Hvad siger reformen?
Begreberne dannelse og digitalisering
Forskningscases
Tid til spørgsmål og diskussion til sidst
2
INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER
Tre teser
1. Der er behov for at tænke digital dannelse som andet og mere end adgang tilhardware, basale færdigheder i at kunne bruge it-værktøj og socialpædagogiskeproblematikker.
2. Man må forstå digital dannelse som en fortsat almendidaktisk og fagdidaktiskudfordring for skole og fag(ligt samspil)
3. Det kan være konstruktivt at anlægge et literacy-perspektiv på digital dannelse i undervisningen, dvs. hvordan faglig læsning og skrivning kan ændre form, indholdog formål pga. digitalisering.
23. november 2017
3
INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER
Et godt eksempel: Htx-lærer Martin Prætorius’ masterafhandling
Den digitale og multimodalekemirapport:
En undersøgelse af læringspotentialet ved at arbejde med digitale og multimodale tekster i kemi
Master i Gymnasiepædagogik, SDU, 2015, findes frit tilgængelig online
06-03-2018
4
Hvad siger reformen? Aftaletekstens afsnit om ”Styrkelse af digitalisering”
”De gymnasiale uddannelser skal ruste eleverne til fremtidens digitale samfund, hvor teknologisk udvikling er et grundvilkår. For at udnytte de muligheder for mere kvalitet i undervisningen og bedre læringsresultater, der generelt ligger i øget anvendelse af it i undervisningen, skal der udarbejdes en strategi for digitalisering i undervisningen. Forskning både nationalt og internationalt peger på en række positive effekter af it i undervisningen.” (Forligskreds’ Aftaletekst, 2016, p. 40)
”Positive effekter”?
Ikke belæg for
universel påstand om
at ‘it gør læring mere
effektiv’(Selwyn, 2011)
Verden er digitaliseret,
og skolen må uddanne
elever så de kan begå
sig i denne verden
INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER
Hvad siger reformen (fortsat)?
”Elevernes digitale kompetencer skal styrkes, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier, herunder konsekvenserne af aktiviteter som eksempelvis seksuel mobning. De skal lære at søge information og udøve kildekritik, samt lave selvstændige, digitale produktioner og lære at indgå i digitale fællesskaber, ligesom de skal lære at reflektere over til- og fravalg af digitale redskaber i forskellige sammenhænge. Målene skal afspejles i fagenes kernestof og i arbejds- og prøveformer.”
(Aftaletekst i forligskreds, 2016, s. 21)
23. november 2017
6
At eleverne skal styrke digitale kompetencer, forstået som:• receptiv og produktiv digital gøren
• i diverse digitalt-kulturelle kulturelle fællesskaber
• med inddragelse af faglige, overfaglige og selvrefleksive (og -kritiske)
individuelle perspektiver.
• Men hvad er så digital dannelse?!
Dannelse – før digital dannelse
• Dannelse, eller mere præcist kategorial dannelse (jf. Klafki, Tønnesvang, Beck m.fl.), er at blive udsat eller udsætte sig selv for lærerige fremmederfaringer i verden, herunder den digitale, med henblik på kvalificeret selvbestemmelse
• “Dannelse er kategorial dannelse i den dobbelte forstand, at en virkelighed haråbnet sig ’kategorialt’ for mennesket, og at mennesket selv netop derved – takketvære de ’kategoriale’ indsigter, erfaringer, oplevelser, det selv har gennemført –er blevet åbnet for denne virkelighed” (Klafki; her citeret fra Jank & Meyer, 2006, p. 177)
• ‘En virkelighed’ vil i uddannelses- og gymnasial sammenhæng først og fremmestsige en fagligt rammesat virkelighed dannelse ind i skolen og ud i fagene
Teknologi – før digitalisering
En socialsemiotisk definition: Teknologi er semiotiske ressourcer til at repræsentereog kommunikere (designe) multimodal mening i sociale praksisser (fx Jewitt 2010).
Teknologi, herunder digital teknologi, muliggør komplekse indholds-, form- og brugs-/funktionsdimensioner, som varierer i sociale praksisser, ikke mindst fag.
Gymnasiefag og -lærere kan og skal på forskellig vis didaktisere disseteknologidimensioner med henblik på at skabe dannelsesprocesser der bidrager til at opfylde gymnasieskolens almendannelsesdannelsesopgave.
06-03-2018
8
En didaktisk søgemodel som genkendeligtmetasprog til didaktisering af digitalisering
i en skole /
undervisning med
fokus på digital
dannelse
Digitale arbejds-,
produktions- og
produktformer
Bl.a. dannelses- og kompetencemålene
digital dannelse og kompetence;
eksamenspraksisser…
Fagenes digitale viden,
stof, begreber, metoder
(Beck, Elf & Winum 2016)
‘Indhold’: Viden om teknologi som ‘digitalt-industrielt kompleks’?
06-03-2018
10
Når det giver mening at tale om et
digital-industrielt kompleks er det,
fordi store techvirksomheder i
stigende grad dominerer
teknologiske, økonomiske, politiske,
infrastrukturelle, vidensmæssige og
kulturelle domæner i vores samfund.
Dette digitale
kompleks må
adresseres i
(alle?)
gymnasieskolens
fag gennem fokus
på nyt fagligt stof
og faglige metoder
– og læreplanerne
inviterer til det
NB! om digitalisering i læreplaner
Kemi A, 2017, under Identitet
(…) Kemi har stor betydning for samfundets fortsatte økonomiske og teknologiske udvikling, både nationalt og internationalt, idet der i kemisk forskning arbejdes med f.eks. bio- og nanoteknologi, lægemidler, fødevareproduktion, miljøforskning, udvikling af nye materialer og bæredygtige teknologier til kemisk produktion.
Biologi A, 2017, under Identitet
(…) Biologisk viden anvendes inden for en række områder som bioteknologisk produktion, sundhedsvidenskab og miljøbeskyttelse.
Samfundsfag A, 2017, under Faglige mål, pind 11
Eleverne skal kunne påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
06-03-2018
11
INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER
‘Former’: Produktformer som ny/udvidetskriftlighed
I loven: ”Stk. 2. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner mm.” (UVMsgymnasiebekendtgørelse 2005); ”eleverne skal kunne: udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt” (læreplan, dansk stx, 2017)
Arbejdsdefinition for udvidet skriftlighed/udtryksfærdighed: At man kan (og skal) lære eleverne at producere faglig mening i hensigtsmæssige multimodale repræsentationsformer der passer til den faglige udtrykssituation, gennem brug af relevante, såvel digitale som ikke-digitale, teknologier.
06-03-2018
12
Udtrykssituationen (formål, modtager, genre)
IndholdForm
Komposita
Valg af repræsentationsformer
OrdenPræcisionFormalia
Teksttrekanten i en ”multimodal” version
(Elf, 2017a, b)
Amalies case fra projekt Faglighed og Skriftlighed
Amalie oplever en markant skrive(teknologi)kulturforandring
• Fra overvejende analog folkeskole 2009/10 til stærkt digitaliseret htx 2010-2013
• Fra 1.-3. g en intensiveret, mere fagspecialiseret men samtidig pædagogisk mindre reflekteret brug af digitale teknologier i de lærerfaglige skrivepraktikker
Produktive og kontraproduktive udviklinger
• Teknologi giver mulighed for individuel skriveudvikling forstået som udvikling af fagligt udtryksrepertoire, fx i fagene KomIt og Teknologi – tekstil og produktion
• Produktive og kontraproduktive skriverudviklinger – teknologibrug både oplevet som fremskridt og tilbageskridt (regrediering, ikke-identifikation med it)
Digital dannelse?
• Tegn på en kritisk-æstetisk positionering ift. teknologi
06-03-2018
13
Amalies caseSamtale om kom-it, 1.g, 2010, efter eksamenAmalie: (…) min Kommunikation og it-eksamen, der fik jeg fire, det var bare mega mærkeligt, for jeg kom ud med en helt vild god følelse af at det bare var gået pissegodt, og så kom jeg ind… Nå, nå fire? Det er da også en karakter.
Lidt efter uddyber hun eksamensoplevelsen og sit generelle syn på faget:
Interviewer: Men hvad var dit eget indtryk af den proces?
Amalie: Jeg synes faktisk det var fint… lidt kedeligt, det er fordi jeg ikke interesserer mig for Kommunikation og it, det er et mærkeligt fag.
Interviewer: Hvorfor?
Amalie: Fordi jeg kan ikke finde ud af Photoshop og computere og sådan noget. Jeg kan lige finde ud af PowerPoint, og så klarer jeg den derfra. Men jeg synes, det er ikke det værste at skrive om, overhovedet, synes jeg ikke
Interviewer: Der er også nogle kreative dimensioner?
Amalie: Det er jeg bare ikke så god til. Jeg er ikke så kreativ.
Interviewer: Du er ikke så vild med det kreative?
Amalie: Jeg kunne godt undvære det, hvis altså, jo, det mest kreative jeg laver i mine rapporter, det er en eller anden tegning af en forsøgsopstilling. Så der kan man ligesom se hvor langt jeg er.
3/6/2018
14
Amalies første grupperapport i Teknologi –tekstil og produktion, 3.g
3/6/2018
15
Samtale med Amalie om projektet:
Alt i alt synes jeg det har været en[t] spændende og
anderledes projekt, der har fået os lidt væk fra
computeren og den kedelige rapportskrivning vi har
prøvet utallige gange før, og ud og være kreative både i
PhotoShop (…), på TEKO [en videregående tekstilskole;
red.] (…), og i forbindelse med messestanden. (03.12.12)
Visuel hf-følgeforskning og Toivos case
06-03-2018
16
Hvordan tænker Toivo?Toivos Martinez’
eksamensprojekt
tænker visuelt – eller
rettere multimodalt
transformerende og
digitalt-analogt
Elevers samfundsfaglige digitale dannelse og kompetence i og uden for folke- og gymnasieskole
En samfundsfagligt begavet elevder kritisk-konstruktivt møder enkompleks digitaliseret verden med
• viden
• færdigheder
• refleksion
• vurdering/etisk dømmekraft
Det er da tegn på digital dannelse og kompetence!Pol 24. maj 2017
Spørgsmål om udfordringen med at få digital dannelse ind i skole og ud i fag
Mange mulige spørgsmål, men her kommer bare ét – Paul!
Hvilke erfaringer har I med at teknologi, herunder digital teknologi, udfordrer jeres fag og åbner op for nye perspektiver på elevers dannelsesprocesser?
Snak to og to i to minutter – derefter lidt plenumdeling med mig!
06-03-2018
19
INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER
Tak!
20
INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER
Referencer
Beck, S., Elf, N., & Winnum, H. (2016). Didaktisk innovation på VUC: design, teori, metode. In S. Beck, D. R. Hansen, & A. Piekut (Eds.), Forskning i og med praksis: Nye veje for tænkning, tale, skrift og handling på VUC (pp. 37-66): Unge pædagoger.
Elf, N. (2016). Teknologi i elevers skrive(r)udvikling. In E. Krogh & K. S. Jakobsen (Eds.), Skriverudviklinger i gymnasiet (pp. 133-156). Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Elf, N. (2017). Medier, tekst og tegn i dansk. In E. Krogh, N. Elf, T. Høegh, & H. Rørbech(Eds.), Fagdidaktik i dansk (pp. 196). Frederiksberg: Frydenlund.
Jank, W., & Meyer, H. (2006). Didaktiske modeller: Grundbog i didaktik. København: Gyldendal.
23. november 2017
21