Differentialdiagnose sikker praksis G 1 · Side 6 Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15...

Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15 Side 1

Differentialdiagnose&

sikker praksis G 1.15Kompendium.

Ken Lunn

Skolen for Medicinsk Urteterapi(The Danish School of Phytotherapy)

© 2. udgave (A4 format) © 2000 Skolen for medicinsk Urteterapi (1. udgave (A5 format) 1996)

Mangfoldiggørelse af indholdet af dette kompendium eller dele heraf er ikke tilladt uden forudgående aftale med Ken Lunn. Dette forbudgælder både tekst og illustrationer og omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig ved trykning, duplikering, fotokopiering,båndindspilning m.m.

Side 2 Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15

Indholdsfortegnelse

Forord ..................................................................................................................................................3

SymptomerAbdominale hævelser/masser ..............................................................................................................6Abdominalsmerter (akut abdomen) ....................................................................................................8Amenorrhoea .......................................................................................................................................10Angina (ondt i halsen) ........................................................................................................................12Blindhed (pludselig & gradvis debut) ................................................................................................15Blødning per rectum ............................................................................................................................11Brystknuder.........................................................................................................................................12Diaré ....................................................................................................................................................13Dysmenorrhoea ....................................................................................................................................15Dyspnoe (kortåndethed).....................................................................................................................26Dysuri og hyppig vandladning ...........................................................................................................49Døvhed/nedsat hørelse ........................................................................................................................18Hoste ....................................................................................................................................................20Hovedpine............................................................................................................................................22Humørforstyrrelser (angst/depression/konfusion) .............................................................................24Hævede ankler .....................................................................................................................................26Impotens ............................................................................................................................................27Inkontinens..........................................................................................................................................49Ledproblemer (smerte, hævelse, funktionstab) ...................................................................................29Menoragi (kraftig menstruation) ........................................................................................................31Misfarvning (urin) ...............................................................................................................................49Muskelkramper....................................................................................................................................32Næsetilstopning...................................................................................................................................33Obstipation (forstoppelse) ..................................................................................................................34Palpitationer (hjertebanken)..............................................................................................................36Paræstesi ............................................................................................................................................37Pibende (eller hvæsende) respiration.................................................................................................39Røde øjne ............................................................................................................................................41Testikelsymptomer ...............................................................................................................................42Thoraxsmerter ......................................................................................................................................43Vertigo (svimmelhed) ...........................................................................................................................45Vægttab ............................................................................................................................................46Vægtøgning.........................................................................................................................................48Røde flag - med skjulte eller åbenlyse symptombilleder ..............................................51

w


Forord

Målet med denne håndbog er at give alternative behandlere mulighed for at tilegne sig færdigheder i atevaluere klientens tilstand med relevante differentialdiagnostiske teknikker, således at de er i stand til atgenkende eventuelle tegn på alvorlig sygdom. Til kategorien ‘alvorlig sygdom’ henregnes de sygdomme,som kræver lægehjælp, og hvor klienten derfor bør henvises til en læge eller specialist. I teksten anvendesbetegnelsen ‘røde flag’ om disse sygdomme.

Som alternative behandlere befinder vi os ofte i et dilemma, når en klient træder ind i vores konsultation,og vi får mistanke om, at vedkommende er meget syg. Selvom vi selvfølgelig ikke har mulighed for atanvende de diagnostiske specialredskaber, som lægerne bruger, bliver vi ikke desto mindre og i langthøjere grad end lægerne udsat for kritik, hvis vi ‘fejlbedømmer’ en klient.

Hovedparten af teksten handler om, hvordan man stiller en differentialdiagnose. På baggrund af de givnesymptomer og tegn bliver man i stand til at evaluere klientens tilstand og udlede mulige årsager til denne,heriblandt de mest almindelige alvorlige sygdomme.

Bogen danner den praktiske kerne i et stort og fascinerende univers af viden. Man behøver dog ikkebekende sig til lægevidenskaben for at have glæde af indholdet. Alene evnen til at genkende alvorligsygdom giver en sikker og kompetent praksis.

Det er blandede følelser, der præger alternative behandleres holdning til lægestanden. Ikke desto mindrebestår denne, når den er bedst, af højtkvalificerede personer, som er i stand til at redde liv. Det er derfori vores klienters interesse, at vi arbejder henimod at skabe en forståelse mellem de alternative behandlereog lægeverdenen, en forståelse, som er præget af gensidig respekt. Og skal vi således kommunikere medlægerne, er det en fordel, at vi taler samme sprog. Bogen her er et skridt i denne retning. Den giver denenkelte behandler et overblik over de mest almindelige alvorlige sygdomme samt kompetence til at handlei overensstemmelse hermed.

Bogen består i en alfabetisk gennemgang af en række symptomer, som kan optræde ved klientens førstehenvendelse. For hvert enkelt symptom henvises til en række mulige årsager eller sygdomme, kategorise-ret under de aldersgrupper, hvor den enkelte sygdom er mest udbredt i vores samfund. Dernæst præsen-teres en indrammet kategori, de såkaldte ‘røde flag’. Et ‘rødt flag’ er en potentielt alvorlig eller livstru-ende tilstand, som kan debutere med det pågældende symptombillede. Et afsnit med overskriften ‘noter’giver en kort beskrivelse af de enkelte ‘røde flag’ samt en ide om, hvad man bør være opmærksom på idet enkelte tilfælde.

Ken Lunn, København 1996

w


Abdominale hævelser/masser

En undersøgelse af symptomet ‘abdominal hævelse/masse’ bør omfatte; symptomets debut, udvikling,aggraverende/lindrende faktorer samt ledsagesymptomer. Det er ligeledes nødvendigt at undersøge hæ-velsen, idet man bemærker sig størrelsen, positionen, teksturen og eventuel ledsagende ømhed. Som enhjælp til overvejelserne omkring ætiologien bag en abdominal hævelse/masse kan det være nyttigt athuske de seks ‘F’er’; Fedt, Fluidum (væske), Flatus, Faeces, Føtus og Fibromer.

NB; Se også under ‘obstipation’ .

Almindelige årsager_______________________________________________Faeces (obstipation) w Fibromer w Flatus (tarmluft) w Adipositas (fedme) w Graviditet

Børn ____________________________________________________________Tarmobstruktion

Unge/voksne_____________________________________________________Adipositas (spiseforstyrrelser, hormonelle forstyrrelser) w Graviditet

Midaldrende _____________________________________________________Ascites w Tarmobstruktion w Fibromer w Tarmobstruktion w Adipositas (hormonelle forstyrrelser)Graviditet

Ældre ___________________________________________________________Ascites w Tarmobstruktion w Cancer ventriculi (mavekræft)

Røde flag ________________________________________________________Ascites w Tarmobstruktion w Spiseforstyrrelser w Cancer ventriculi w Adipositas af hormonaloprindelse

NoterAscites___________________________________________________________Ascites er den kliniske betegnelse for væske i peritonealhulen. Væsken kan ophobes som et resultataf forskellige patologiske tilstande. Ethvert tilfælde af ascites kræver en undersøgelse med henblikpå at finde årsagen. De mere almindelige årsager er; portal (portåre) hypertension forårsaget aflevercirrose samt højresidig hjerteinsufficiens (hjertesvigt), i hvilket tilfælde væskeretentionen ikkeer begrænset til abdomen. Ascites, som progredierer hurtigt og ledsages af stærke smerter, erkarakteristisk for bakteriel peritonitis (bughindebetændelse).

Tarmobstruktion___________________________________________________Tarmobstruktion hos nyfødte kan være forårsaget af en prop af mekonium under dannelse i colon(tyktarmen), eller den kan være resultatet af en forkert tarmposition, hvilket kan medføre volvulus(tarmslyng). Disse tilstande opdages normalt kort tid efter fødslen og ses sjældent i den kliniskepraksis. Tarmobstruktion i ældre debuterer som regel med følgende kliniske karakteristika;abdominalsmerter, anoreksi (appetitløshed), kvalme/opkastning, akut indtrædende obstipation (for-stoppelse) og abdominal distension (udspilning). Auskultation af abdomen vil afsløre højfrekvente‘klikkende’ tarmlyde.

Symptomer


Spiseforstyrrelser __________________________________________________Spiseforstyrrelser er mest almindelige blandt teenage piger. Der har været megen offentlig omtale afanorexia nervosa, en tilstand, hvor klienten værger sig mod at spise. En anden lidelse, som imidlertid ogsåer vigtig i denne sammenhæng, er bulimi, hvor ‘spiseture’ efterfølges af induceret opkastning. Klientermed bulimi er også bekymrede over deres vægt, der som regel er svingende på grund af spisevanerne.Disse to tilstande ligner på mange måder hinanden, og de kan derfor være svære at skelne. I beggetilstande er klienten normalt ikke overvægtig.

Cancer ventriculi (mavekræft)_______________________________________Det er umuligt at skelne mellem smerten ved cancer ventriculi og smerten forbundet med ulcus ventriculi(mavesår). Som tilfældet er for mavesår, kan smerten, der ledsager mavekræft, ligeledes lindres medføde og antacider. Det gælder derfor for de fleste tilfælde af mavekræft, at sygdommen allerede erfremskreden ved henvendelse. Karakteristisk er en anamnese (sygehistorie) med vomitus (opkastning),anoreksi (appetitløshed) og vægttab. Komplikationerne ved metastaser kan være årsagen til, at klientenhenvender sig til sin læge eller behandler.

Adipositas af hormonal oprindelse ___________________________________Fedme forårsaget af hormonelle forstyrrelser kan være et resultat af mange forskellige lidelser bl.a.hypothyreoidisme (myksødem), Cushing's syndrom og Stein-Leventhal syndrom (polycystiske ova-rier).

w

Symptomer


Abdominalsmerter (akut abdomen)

Smerter i underlivet er som regel tegn på, at fordøjelses- eller forplantningsorganerne er involveret, selvomdet er vigtigt at huske på, at også hjerteproblemer kan debutere som smerter i epigastriet. Nårabdominalsmerter evalueres, er det nyttigt at overveje følgende mulige årsager:

w Inflammationw Infektionw Obstruktionw Traume

Det kan være svært at differentiere mellem smerter fra fordøjelseskanalen og smerter, som udsprin-ger fra forplantningsorganerne. Dog kan det være en hjælp at udspørge om eventuelle ledsage-symptomer samt at undersøge underlivet. Hvis man har mistanke om, at en klient kunne have enalvorlig sygdom i fordøjelseskanalen, bør man tilråde vedkommende at undlade at spise og drikke(absolut diæt) og henvise vedkommende til en specialist. Enhver klient, som bliver akut syg medalvorlige abdominale symptomer og tegn bør henvises til en specialist. Det beskrevne symptom-billede benævnes 'akut abdomen'.

Almindelige årsager________________________________________________Dysmenorrhoea w Gastroenteritis (mavetarmkatar) w Ulcus corporis ventriculi/ulcus duodeni(mavesår/sår på tolvfingertarmen)

Børn ____________________________________________________________Tarmobstruktion w Kolik (spædbørn) w Gastroenteritis (mavetarmkatar) w Urinvejsinfektion

Unge/voksne ______________________________________________________Appendicitis w Dysmenorrhoea w Ekstrauterin graviditet w Gastroenteritis (mavetarmkatar)Inflammationssygdomme i mavetarmkanalen w Underlivsbetændelse

Midaldrende ______________________________________________________Dysmenorrhoea w Galdeblærelidelser w Gastroenteritis (mavetarmkatar) w Perforeret ulcus(mavesår) w Ulcus corporis ventriculi/ulcus duodeni (mavesår/sår på tolvfingertarmen)

Ældre ___________________________________________________________Diverticulitis w Gastroenteritis (mavetarmkatar) w Malignitet i de kvindelige forplantning-sorganer

Røde flag ________________________________________________________Appendicitis w Ekstrauterin graviditet w Malignitet i de kvindelige forplantningsorganerUnderlivsbetændelse w Perforeret ulcus

NoterAppendicitis ______________________________________________________Appendicitis (blindtarmsbetændelse) er mest almindelig i aldersgruppen fra 15-24 år. Tilstandenskyldes en bakteriel infektion af blindtarmen. Smerten begynder typisk midt på abdomen og lokaliserersig siden i højre fossa iliaca. Smerten aggraveres ved bevægelse, hoste og dybe indåndinger. Ennylig indtrådt obstipation er ofte karakteristisk.

Symptomer


Ekstrauterin graviditet _____________________________________________En ekstrauterin graviditet er ofte vanskelig at diagnosticere, da tilstanden ofte debuterer som et akutabdomen. Er der imidlertid den mindste mulighed for, at klienten er gravid, dvs. at sidste menstruationudeblev, og har vedkommende smertefulde abdominalkramper, så er der rimelig grund til at mistænke enekstrauterin graviditet. Husk på, at brugen af spiral ikke beskytter mod ekstrauterin graviditet.

Malignitet i de kvindelige forplantningsorganer _______________________Malignitet i de kvindelige forplantningsorganer omfatter et hvilket som helst gynækologisk neoplasme. Demest almindelige er cancer corporis uteri (livmoderkræft) samt livmoderhalskræft. Symptomer og tegn påmalignitet i forplantningsorganerne varierer afhængigt af læsionens lokalisation (se tekstbog om emnet).

Underlivsbetændelse_______________________________________________Underlivsbetændelse er den samlede betegnelse for en række akutte eller kroniske betændelsestilstandei underlivet, inklusive salpingitis (betændelse i æggelederne) og parametritis (betændelse i parametriet),som regel forårsaget af en ascenderende infektion fra vagina. Faktorer, som prædisponerer til disselidelser, omfatter; en ikke vellykket abort, mange seksuelle partnere samt postpartum infektion. Underlivs-betændelse er karakteriseret ved feber, vaginalt udflåd, smerter i det nedre abdomen og dyspareunia(smerter ved samleje). Det er ikke ualmindeligt, at anamnesen ved første henvendelse lyder på et genereltsvigtende helbred med et eller flere af ovenstående symptomer. Ubehandlet kan en sådan tilstand med-føre infertilitet. Hvis klienten ikke responderer på behandling med antibiotika, kan det være nødvendigt atoperere, hvilket kan indebære fjernelse af livmoder, æggestokke og ovarier.

Perforeret ulcus (mavesår) __________________________________________En perforation er en af komplikationerne ved mavesår. Såret perforerer ind i peritonealhulen. Tilstandendebuterer som et akut abdomen, og klienten forsøger som regel at ligge meget stille med overfladiskåndedræt, da bevægelse aggraverer smerten.

w

Symptomer


Amenorrhoea

Fravær af menstruelle blødninger kan være et ganske normalt fænomen, f.eks. i forbindelse med klimak-teriet, under graviditet og i et varierende tidsrum efter fødsel. Patologisk forårsaget amenorrhoea opdelesi primær og sekundær amenorrhoea:

w 1o Amenorrhoea. Menstruelle blødninger udebliver i pubertetenw 2o Amenorrhoea. Ophør af blødninger efterfølgende normal etablering i puberteten

Det er normalt for den første menstruelle blødning (menarchen) at vise sig i alderen fra 10 - 15 år.Gennemsnitsalderen ligger omkring de 11 år. Primær amenorrhoea bør mistænkes, hvis menstruelleblødninger ikke er påbegyndt før det 16. år. Medfødte defekter er ofte impliceret i primæramenorrhoea. Det er vigtigt at huske på, at den mest almindelige årsag til sekundær amenorrhoeaer graviditet, og dette bør udelukkes før yderligere undersøgelser initieres. Patologiske årsagerindebærer forstyrrelser i de hormonelle mekanismer, der kontrollerer den menstruelle proces, in-klusive enkelte alvorlige sygdomstilstande, som involverer de endokrine organer.

Almindelige årsager________________________________________________Anorexia nervosa w Atletisk træning w Emotionelle forstyrrelser w Post orale antikonception-smidler w Graviditet

Andre sygdomstilstande _____________________________________________Stein-Leventhal syndom (polycystiske ovarier) w Prolaktinoma w Funktionsforstyrrelser afglandula thyreoidea (skjoldbruskkirtlen)

Røde flag ________________________________________________________Anorexia nervosa w Prolaktinoma w Funktionsforstyrrelser af glandula thyreoidea

NoterAnorexia nervosa __________________________________________________(Se den patologiske og/eller psykologiske litteratur)

Prolaktinoma _____________________________________________________Prolaktinomer er de mest almindelige hormonudskillende hypofysetumorer. Hormonet prolaktin,som i denne sygdom produceres i abnormt store mængder, er ansvarligt for den normale udviklingaf bryster samt for mælkesekretionen. Store mængder prolaktin i kroppen har en hæmmende effektpå den menstruelle cyklus. Symptomerne på et prolactinom er galactorrhoea, amenorrhoea ogandre symptomer, som optræder i forbindelse med en hypofysetumor. (På grund af sjældenheden afdenne sygdom diskuteres den ikke yderligere i denne tekst. Konsulter en god tekstbog i kliniskmedicin.)

Funktionsforstyrrelser af glandula thyreoidea___________________________Funktionsforstyrrelser af skjoldbruskkirtlen medfører forstyrrelser på hypofyse - ovarie aksen, hvilketpåvirker den menstruelle cyklus. I disse tilstande er amenorrhoea ikke det primære symptom.

w

Symptomer


Angina (ondt i halsen)

Ondt i halsen er et meget almindeligt symptom, som i de fleste tilfælde er det første stadie af en selv-begrænsende infektion i de øvre luftveje. Man bør imidlertid altid være opmærksom på muligheden forde mere alvorlige lidelser, når man konsulteres af en klient med ondt i halsen, især hvis symptomet ervedvarende.

Almindelige årsager_______________________________________________Akut selvbegrænsende virusinfektion i de øvre luftveje w Traume (sang/råb)

Børn ____________________________________________________________Akut selvbegrænsende virusinfektion i de øvre luftveje w Streptokokinfektion i halsen

Unge/voksne_____________________________________________________Akut selvbegrænsende virusinfektion i de øvre luftveje w Mononucleosis infectiosa w Streptokok-infektion i halsen

Midaldrende ______________________________________________________Akut selvbegrænsende virusinfektion i de øvre luftveje w Strubekræft

Ældre ___________________________________________________________Akut selvbegrænsende virusinfektion i de øvre luftveje w Refluksoesophagitis

Røde flag ________________________________________________________Strubekræft w Streptokokinfektion i halsen

NoterStrubekræft_______________________________________________________Strubekræft forekommer hyppigere blandt mænd og forbindes med rygning. Lidelsen debuterersom en tør hoste ledsaget af hæshed. Enhver i risikogruppen med vedholdende symptomer børhenvises til laryngoskopi.

Streptokokinfektion i halsen _________________________________________Det er ikke muligt at diagnosticere en streptokokinfektion i halsen uden podning. Enhver klientmellem 5 og 15 år, som klager over alvorligt ondt i halsen, bør derfor henvises til lægen på grund afde systemiske implikationer af en streptokokinfektion. Systemisk infektion med visse streptokok-stammer kan således forårsage febris rheumatica (gigtfeber). Sygdommen optræder blandt børnmellem 5 og 15 år og debuterer med en streptokokinfektion, der viser sig som alvorligt ondt ihalsen. Ti til femten dage efter halssymptomerne udvikler klienten feber med utilpashed, ledsmerterog stivhed. Disse symptomer forsvinder inden ti dage, men efter endnu fem dage gentager dennecyklus sig selv. Forløbet indtræder to til tre gange, hvorefter klienten udvikler smerter i brystet,hvilket indicerer pericarditis (betændelse i hjertesækken), samt i visse tilfælde et udslæt på knæ,ankler, albuer og håndled. Under denne sygdomsfase ødelægges hjertevævet, hvilket ofte resultereri permanente hjerteklapskader. Gigtfeber er en sjælden sygdom i dag, hvilket sandsynligvis skyldesantibiotisk behandling af mistænkte tilfælde af ondt i halsen.

w

Symptomer


Blindhed (pludselig & gradvis debut)

Alle tilstande i dette afsnit bør betragtes som røde flag. Enhver klient, som klager over visuelleforstyrrelser, bør straks henvises til en læge eller øjenlæge for nærmere undersøgelse.

Terapeuten bør være opmærksom på risikogrupperne af klienter, som ofte udvikler visuelle proble-mer. En grundig anamnese for alle nye klienter vil fastslå, om en klient eventuelt tilhører en risiko-gruppe. Hvis dette er tilfældet, foreslås jævnlige synsprøver, ligesom der rutinemæssigt bør spørgestil klientens syn.

Risikogrupper_____________________________________________________w Diabetes klienterw Glaucoma (grøn stær) i familienw Alderdomw Klienter med vaskulære problemer

Tilstande som kan forårsage pludselig blindhed _________________________Akutte cornea (hornhinde) skader w Akut iritis (betændelse i regnbuehinden) w Glaucoma(grøn stær) w Leversygdomme w Amotio retinae (nethindeløsning) w Apoplexia cerebri (hjer-neblødning/blodprop) w Temporal arteritis (arteriebetændelse) w Blødninger i corpus vitreum(øjets glaslegeme)

Tilstande som kan forårsage gradvist tab af synet ________________________Cataract (grå stær) w Glaucoma (grøn stær) w Gentagne mindre traumer w Alderdomsbetingetdegeneration af macula corneae w Trachoma (conjunctiva infektion med Chlamydiatrachomatis)

Røde flag ________________________________________________________Alle tilstande på denne side.

w

Symptomer


Blødning per rectum

Blod fra mavetarmkanalen kan forekomme som frisk blod per rectum eller som okkult blod i faeces, derkun kan påvises ved hjælp af laboratorieteknikker. Okkult blod stammer som regel fra blødninger højereoppe i fordøjelseskanalen, og det er normalt ikke på grund af dette symptom, at en klient henvender sigtil sin behandler. I dette afsnit omtales de friske blødninger.

Da sygdomme med dette symptom har alvorlige implikationer, er det af største betydning, at der altidhenvises til en specialist for nærmere undersøgelse.

Almindelige årsager_______________________________________________Hæmorider w Perianale fissurer (fissura ani)

Børn ____________________________________________________________Infektion i mavetarmkanalen w Seksuelt misbrug

Unge/voksne_____________________________________________________Infektion i mavetarmkanalen w Inflammationssygdomme i mavetarmkanalen

Midaldrende _____________________________________________________Diverticulitis w Infektion i mavetarmkanalen w Hæmorider

Ældre ___________________________________________________________Infektion i mavetarmkanalen w Hæmorider w Maligne tumorer i fordøjelseskanalen

Røde flag ________________________________________________________Infektion i mavetarmkanalen w Maligne tumorer i fordøjelseskanalen

NoterInfektion i mavetarmkanalen_______________________________________Infektioner, som medfører frisk blødning per rectum, er desuden karakteriseret ved akut intrædendediaré. Årsagen kan være en amøbe- eller bakterieinfektion, som regel campylobacteriosis. Disselidelser kan diagnosticeres på grundlag af nylig indtræden uden forudgående problemer. Når manundersøger symptomerne, bør man huske at spørge, om vedkommende har været på udenlands-rejse, eller om der eventuelt er grund til at mistænke bestemte fødevarer, som klienten har indtaget(det hjælper endvidere evalueringen at spørge til andre, som har deltaget i samme måltid). Har dumistanke om, at årsagen er en madforgiftning med campylobacter, er det vigtigt at informere klient-ens læge af hensyn til folkesundheden.

Maligne tumorer i fordøjelseskanalen _________________________________De mest almindelige neoplasmer i fordøjelseskanalen er cancer coli (tyktarmskræft) og cancer recti(endetarmskræft). Prædisponerende faktorer for udviklingen af tarmkræft omfatter; en anamnese,som lyder på colitis ulcerosa (tyktarmsbetændelse), polypper, Morbus Crohn og en fiberfattig kost.Der forekommer ofte tarmkræft i familien. Disse lidelsers symptombillede kan variere, men karak-teristiske symptomer inkluderer; rektal blødning (eventuelt okkult), nyligt ændrede defækation-svaner, vægttab, anæmi, smerter og en generel følelse af medtagethed. Har man mistanke om kræfti fordøjelseskanalen, bør klienten øjeblikkeligt henvises til en specialist

w

Symptomer


Brystknuder

At finde en masse eller knude i brystet er en almindelig årsag til, at kvinder opsøger deres læge/behandler.Især nyligt opståede knuder bør give anledning til en grundig undersøgelse. Enhver henvendelse på grundaf en brystknude bør tilses af en specialist. Det er ligeledes vigtigt at huske på, at brystkræft kan rammemænd.

Sygdomstilstande_________________________________________________Benigne (godartede) tumorer w Maligne (ondartede) tumorer

Røde flag ________________________________________________________Cancer mammae

NoterCancer mammae (brystkræft) _______________________________________Differentialdiagnosen mellem benigne and maligne brysttumorer kan ikke stilles alene på baggrund af enundersøgelse, men kræver, at der foretages en biopsi. Cancer mammae (brystkræft) er hyppigst fore-kommende i aldersgruppen fra 45 til 55 år, og prognosen er rimeligt god, hvis diagnosen stilles tidligt.Symptomerne på en primær tumor er ganske enkelt tilstedeværelsen af en masse, som af og til ledsagesaf aksillymfeknudesvulster. Andre symptomer kan være tegn på metastatisk spredning.

w

Symptomer


Diaré

Betegnelsen ‘diaré’ kan have forskellig betydning for forskellige mennesker. Den defineres derfor bedstsom en forøgelse af afføringsvolumen, dets flydende tilstand eller defækationshyppigheden, i forhold tildet normale for den pågældende person. Når man undersøger et tilfælde af diaré, bør man fastslå føl-gende:

w Er dette tilfælde af diaré en isoleret begivenhed, eller lyder anamnesen på kronisk diaré?w Har klienten været på udenlandsrejse for nylig?w Er klienten under nogen form for medicinsk behandling (inklusive kosttilskud)?w Hvad er forholdet mellem defækation og måltider?w Faeces' karakter; Forekommer der blod eller slim?*

Almindelige årsager________________________________________________Akut infektiøs diaré w Diaré forårsaget af medicinsk behandling (især antibiotika, digoxin)Colon irritabile

Børn ____________________________________________________________Akut infektiøs diaré

Unge/voksne ______________________________________________________Akut infektiøs diaré w Inflammationssygdomme i mavetarmkanalen

Midaldrende ______________________________________________________Akut infektiøs diaré

Ældre ___________________________________________________________Misbrug af laksantia (afføringsmidler) w Maligne tumorer i fordøjelseskanalen

Røde flag ________________________________________________________Akut infektiøs diaré w Maligne tumorer i fordøjelseskanalen

NoterAkut infektiøs diaré ________________________________________________Akutte episoder af diaré skyldes som regel en bakterie-, virus-, eller amøbeinfektion, og kan somregel diagnosticeres på grundlag af nylig indtræden uden forudgående problemer. Når man under-søger et tilfælde af diaré, bør man huske at spørge, om vedkommende har været på udenlandsrejse,eller om der eventuelt er grund til at mistænke bestemte fødevarer, som klienten har indtaget (dethjælper endvidere evalueringen at spørge til andre, som har deltaget i samme måltid). Spørg ligele-des, om der forekommer blod i eller sammen med faeces. Har du mistanke om et tilfælde af madfor-giftning, er det vigtigt at informere klientens læge af hensyn til folkesundheden

Maligne tumorer i fordøjelseskanalen _________________________________De mest almindelige neoplasmer i fordøjelseskanalen er cancer coli (tyktarmskræft) og cancer recti

(endetarmskræft). Prædisponerende faktorer for udviklingen af tarmkræft omfatter; en anamnese,som lyder på colitis ulcerosa (tyktarmsbetændelse med sår), polypper, Morbus Crohn og en fiber-fattig kost. Der forekommer ofte tarmkræft i familien. Disse lidelsers symptombillede kan variere, men.

*Den mest almindelige årsag til rektal blødning er hæmorider. Ethvert tilfælde af rektal blødning kræver ikke desto mindre en øjeblikkeligundersøgelse

Symptomer


karakteristiske symptomer inkluderer; rektal blødning (eventuelt okkult), vægttab, anæmi, smerter og engenerel følelse af medtagethed. Nyligt ændrede defækationsvaner er karakteristiske, men indebærerikke altid diaré. Har man mistanke om kræft i fordøjelseskanalen, bør klienten øjeblikkeligt henvises til enspecialist.

w

Symptomer


Dysmenorrhoea

Dysmenorrhoea eller ‘smertefuld menstruation’ opdeles i to kategorier:

w Primær dysmenorrhoea (funktionel/spasmodisk)w Sekundær dysmenorrhoea (tilegnet)

Primær dysmenorrhoea er den mest almindelige form. Den er karakteriseret ved smertefulde mens-truelle blødninger; ‘trykkende’ underlivssmerter lige før menstruationen samt kolikagtige smerterunder menstruationen med eller uden rygsmerter, kvalme, opkastning, hovedpine og svimmelhed.Primær dysmenorrhoea opstår kort efter puberteten uden nogen påviselig grund, selvom man me-ner, at smerten kan være et resultat af livmoderspasmer og iskæmi forårsaget af frigørelsen afprostaglandiner fra nedbrydningen af endometriet. Sekundær dysmenorrhoea defineres som smer-tefulde menstruelle blødninger, der skyldes en tilgrundliggende patologi. Klienter med sekundærdysmenorrhoea henvender sig som regel til en læge eller behandler, fordi smerten optræder efter ettidsrum med relativt smertefrie blødninger. Derfor bør en forandring fra det, der er normalt forklienten, til enhver tid tilskynde til en omhyggelig undersøgelse. Bemærk, at der endvidere kanforekomme intermenstruelle smerter (Mittelsmertz) i forbindelse med ægløsning.

Almindelige årsager________________________________________________Primær dysmenorrhoea w Endometriosis w Livmoderfibromer

Røde flag ________________________________________________________Maligne sygdomme i de kvindelige forplantningsorganer w Underlivsbetændelse

NoterMalignitet i de kvindelige forplantningsorganer _________________________Malignitet i de kvindelige forplantningsorganer omfatter et hvilket som helst gynækologiskneoplasme. De mest almindelige er cancer corporis uteri (livmoderkræft) samt livmoderhalskræft.Symptomer og tegn på malignitet i forplantningsorganerne varierer afhængigt af læsionens lokali-sation (se tekstbog om emnet).

Underlivsbetændelse _______________________________________________Underlivsbetændelse er den samlede betegnelse for en række akutte eller kroniske betændelsestil-stande i underlivet, inklusive salpingitis (betændelse i æggelederne) og parametritis (betændelse iparametriet), som regel forårsaget af en ascenderende infektion fra vagina. Faktorer, som præ-disponerer til disse lidelser, omfatter; en ikke vellykket abort, mange seksuelle partnere samtpostpartum infektion. Underlivsbetændelse er karakteriseret ved feber, vaginalt udflåd, smerter idet nedre abdomen og dyspareunia (smerter ved samleje). Det er ikke ualmindeligt, at anamnesenved første henvendelse lyder på et generelt svigtende helbred med et eller flere af ovenståendesymptomer. Ubehandlet kan en sådan tilstand medføre infertilitet. Hvis klienten ikke respondererpå behandling med antibiotika, kan det være nødvendigt at operere, hvilket kan indebære fjernelseaf livmoder, æggestokke og ovarier.

w

Symptomer


Dyspnoe (kortåndethed)

Dyspnoe er den subjektive fornemmelse af besværet vejrtrækning. Spørgsmål man bør stille, når enklient klager over dette symptom, er følgende:

w Hvornår optræder symptomet?w Hvor ofte optræder det?w Hvor længe varer det?w Ledsages symptomet af pibe- eller hvæselyde?w Er der andre ledsagesymptomer?

Svarene på disse spørgsmål skulle give den information, som gør det muligt at evaluere problemet.

Almindelige årsager________________________________________________Anæmi w Hjertesygdom w Lungekræft

Børn ____________________________________________________________Asthma w Luftvejsinfektion

Unge/voksne ______________________________________________________Asthma

Midaldrende ______________________________________________________Kronisk obstruktiv lungesygdom*

Ældre ___________________________________________________________Venstresidig hjerteinsufficiens w Lungekræft

Røde flag ________________________________________________________Venstresidig hjerteinsufficiens w Lungekræft w Pneumothorax w Lungeemboli w Status asthmaticus

NoterVenstresidig hjerteinsufficiens________________________________________

Dyspnoe (kortåndethed) og hoste, som vækker klienten om natten, er karakteristiske træk vedvenstresidig hjerteinsufficiens (hjertesvigt). Venstresidig hjerteinsufficiens forårsager lungeødempå grund af et øget tryk i lungekredsløbet (lungestase). Nattehosten skyldes, at væsken bevæger sigfra ekstremiteterne til de allerede kongestionerede (blodfyldte) lunger, hvilket sker, når klientenligger ned. Klienten kan ligeledes producere rustfarvet ekspektorat (opspyt), ligesom der kan fore-komme rallelyde (milkshake-lyde), som kan høres med stetoskop.

Lungekræft _______________________________________________________Begrebet ‘lungekræft’ beskriver mange forskellige typer neoplasmer i lungerne. De mest alminde-lige er de bronkogene karcinomer; pladecellekarcinom og småcellet bronkogent karcinom. Dissebetegnelser beskriver det histologiske udseende af kræftsvulsterne. Symptomerne kan omfatte ho-ste, dyspnoe (kortåndethed) og hæmoptyse (opkastning af blod), der som regel kun viser sig somen let blodfarvning af ekspektoratet (opspyt), samt smerte, som kan variere i karakter fra en trykkendesmerte til skarpe, jagende pleurasmerter. Klienter kan ligeledes klage over træthed, vægttab og sympto-mer på hormonelle forstyrrelser (hvilket er karakteristisk for småcellet bronkogent karcinom, som kan

*Kronisk obstruktiv lungesygdom er den samlede betegnelse for; kronisk bronchitis, emfysem og asthma

Symptomer


være hormonproducerende). Under sygdomsforløbet er det vigtigt at være opmærksom på eventuellesymptomer på metastatisk spredning til andre dele af kroppen.

Pneumothorax____________________________________________________

Pneumothorax er ensbetydende med fri passage af luft til pleurahulen. Dette kan skyldes en skade påthoraxvæggen som følge af lungesygdom eller svagheder i pleura (lungehinden). Sidstnævnte kan fore-komme hos tilsyneladende sunde og raske unge mænd, hvor pleura pludseligt brister. Det kliniske billedeaf pneumothorax kan variere meget afhængigt af alvorlighedsgraden. Symptomerne spænder fra lettesmerter og dyspnoe (kortåndethed) til pludselige og intense brystsmerter efterfulgt af alvorlig dyspnoe ogeventuel cyanose. Følgerne af pneumothorax afhænger ligeledes af alvorlighedsgraden, men respiration-sinsufficiens og kredsløbskollaps på grund af shock kan forekomme.

Lungeemboli_____________________________________________________Lungeemboli bør mistænkes hos en klient, som tidligere har haft dyb venetrombose, myokardieinfarkteller apoplexia cerebri (hjerneblødning/blodprop). Symptomerne omfatter lungehindesmerter,tachypnoe (hurtig vejrtrækning) og dyspnoe (kortåndethed). Der kan i øvrigt forekomme cyanoseog hæmoptyse (ophostning af blod), og klienten kan befinde sig i en tilstand af shock.

Status asthmaticus _________________________________________________Status asthmaticus er betegnelsen for et akut asthmaanfald, som ikke afhjælpes ved almindeligbehandling, som med f.eks. ventoline. Status asthmaticus optræder oftest hos asthmaklienter, somfor nylig har haft luftvejsproblemer. Karakteristiske træk omfatter; anvendelsen af auksilliærerespirationsmuskler, manglende evne til at tale og drikke, forhøjet pulsfrekvens (ofte > 130) samten øget alvorlighedsgrad af anfaldet ledsaget af færre pibe- eller hvæselyde. Fravær af pibe- ellerhvæselyde må ikke forlede én til at tro, at anfaldet er aftagende. Tilstanden kan være så forværret,at klienten ikke er i stand til at skabe en luftstrøm, der giver luft nok til disse lyde. Ubehandlet kandenne tilstand medføre respirationsinsufficiens, dehydrering, hjerteinsufficiens og død.

w

Symptomer


Døvhed/nedsat hørelse

Nedsat hørelse kan klassificeres i to hovedgrupper:

w Ledningsbetinget tab af hørelsew Sensorisk/neuralt betinget tab af hørelse

Ledningsbetingede høreproblemer beskriver de tilstande, som berører øregangen og mellemøret.Begge strukturer leder lyden ind til det indre øre. Sensorisk/neuralt betinget høretab beskriver detilstande, som rammer det indre øre eller den 8. hjernenerve (nervus acusticovestibularis). Man kandifferentiere mellem de to former for høretab ved at sammenligne høretærsklen, når lyden ledesgennem luften, med høretærsklen, når lyden ledes gennem kraniets knogler. (En beskrivelse afdenne test, kaldet ‘Rinnes prøve’, findes i en hvilken som helst god tekstbog i klinisk medicin.) Iden følgende oversigt over mulige årsager til nedsat hørelse eller døvhed skelnes der med bogsta-verne ‘L’ og ‘S’ mellem ledningsbetingede og sensorisk/neuralt betingede tilstande.

Almindelige årsager_______________________________________________Obstruktion; voks, fremmedlegemer (L) w Otitis media (mellemørebetændelse) (L)

Børn ____________________________________________________________Otitis media (L)

Unge/voksne_____________________________________________________Obstruktion (L)

Midaldrende _____________________________________________________Skader forårsaget af udsættelse for fabriksstøj (S) w Paget’s sygdom (S)

Ældre ___________________________________________________________Degeneration af ossicula auditus (øreknoglerne) (L) w Iatrogent som en følge af aminoglykosidlægemidler* (S) w Ménières sygdom (S)

Røde flag ________________________________________________________Akustisk neuroma w Ménières sygdom w Suppuration (pusdannelse) fra otitis media til cavitascranii (kraniehulrummet) (LàS)

NoterAkustisk neuroma_________________________________________________Et akustisk neurom er en nervesvulst på den 8. hjernenerve (nervus acusticovestibularis). Tidlige sympto-mer omfatter tab af hørelse samt tinnitus (øresusen). Dertil kommer svimmelhed og symptomer, somskyldes et øget intrakranielt tryk. Det kan være svært at diagnosticere denne tilstand i de tidlige stadier,men har du mistanke om akustisk neuroma, bør du straks henvise klienten til en specialistundersøgelse.

Ménières sygdom __________________________________________________Ménières sygdom er karakteriseret ved pludselige, alvorlige angreb af vertigo (svimmelhed), ofte ledsa-get af nausea (kvalme) og vomitus (opkastning). Et angreb kan vare fra 2 til 24 timer, indenfor hvilket-kemiske stof. tidsrum klienten kan klage over en følelse af tryk i det ramte øre. Nystagmus (små ufrivillige

Symptomer

*Visse antibiotiske lægemidler er af aminoglykosidgruppen. Aminoglykosiderne koncentreres i endolymfen, hvilket forårsager tab afhørelse og eventuelt vertigo (svimmelhed). Mere almindeligt hos børn og ældre på grund af nyrenes mindre effektive udskillelse af det


øjenbevægelser) kan ligeledes forekomme under et angreb. Hørelsens kvalitet kan variere, men somregel ses en fremadskridende degeneration.

Suppurerende otitis media __________________________________________Akut otitis media (mellemørebetændelse) kan udvikle sig til en kronisk suppurerende (betændt) tilstandmed risiko for perforation af membrana tympani (trommehinden). Hvis perforationen sker i membranensmarginale områder, kan mellemørets strukturer ødelægges. Dette kan medføre komplikationer i form afskader på den 7. hjernenerve (nervus facialis) og intrakranielle abscesser (bylder). Enhver klient, somlider af kronisk mellemørebetændelse og viser tegn på en forværring af tilstanden, bør henvises for at fåforetaget en otoskopi.

w

Symptomer


Hoste

Hoste må være et af de symptomer, som hyppigst er årsag til, at folk søger hjælp hos en behandler. Enakut produktiv hoste, særligt hvis denne ledsages af ondt i halsen og næseflåd, skyldes højst sandsynligten infektion i de øvre luftveje. Klager klienten over en vedvarende hoste, bør denne altid undersøgesgrundigt. Hostens karakter samt eventuelle ledsagesymptomer kan være med til at afklare årsagen til denvedvarende hoste. Spørgsmål, man bør stille, omfatter følgende;

w Hvornår optræder hosten?w Er den produktiv?w Hvordan er ekspektoratets karakter?w Er klienten i kontakt med nogen form for støv eller kemiske dampe?

Fastslå ligeledes, om klienten ryger, hvilket øger risikoen for at udvikle alvorlige luftvejssygdomme.

Almindelige årsager_______________________________________________Kronisk obstruktiv lungesygdom* w Luftvejsinfektion

Børn ____________________________________________________________Asthma w Luftvejsinfektion w Pertussis (kighoste)

Unge/voksne_____________________________________________________Luftvejsinfektion

Midaldrende _____________________________________________________Bronchitis w Strubekræft

Ældre ___________________________________________________________Bronchitis w Lungekræft w Lungeødem på grund af venstresidig hjerteinsufficiens (asthmacardiale)

Røde flag ________________________________________________________Strubekræft w Lungekræft w Venstresidig hjerteinsufficiens w Alvorlig luftvejsinfektion(Pneumonia, Lungetuberkulose) w Pertussis.

NoterStrubekræft ______________________________________________________Strubekræft forekommer hyppigere blandt mænd og forbindes med rygning. Lidelsen debuterer som entør hoste ledsaget af hæshed. Enhver i risikogruppen med vedholdende symptomer bør henvises tillaryngoskopi.

Lungekræft ______________________________________________________Begrebet ‘lungekræft’ beskriver mange forskellige typer neoplasmer i lungerne. De mest almindelige erde bronkogene karcinomer; pladecellekarcinom og småcellet bronkogent karcinom. Disse betegnelserbeskriver det histologiske udseende af kræftsvulsterne. Symptomerne kan omfatte hoste, dyspnoe(kortåndethed) og hæmoptyse (opkastning af blod), der som regel kun viser sig som en let blodfarvningaf ekspektoratet (opspyt), samt smerte, som kan variere i karakter fra en trykkende smerte til skarpe,jagende pleurasmerter. Klienter kan ligeledes klage over træthed, vægttab og symptomer på hormonelle

Symptomer

*Kronisk obstruktiv lungesygdom er den samlede betegnelse for; kronisk bronchitis, emfysem og asthma


forstyrrelser (hvilket er karakteristisk for småcellet bronkogent karcinom, som kan være hormon-producerende). Under sygdomsforløbet er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle symptomer påmetastatisk spredning til andre dele af kroppen.

Venstresidig hjerteinsufficiens _______________________________________Dyspnoe (kortåndethed) og hoste, som vækker klienten om natten, er karakteristiske træk ved vens-tresidig hjerteinsufficiens (hjertesvigt). Venstresidig hjerteinsufficiens forårsager lungeødem på grund af etøget tryk i lungekredsløbet (lungestase). Nattehosten skyldes, at væsken bevæger sig fra ekstremiteternetil de allerede kongestionerede (blodfyldte) lunger, hvilket sker, når klienten ligger ned. Klienten kanligeledes producere rustfarvet ekspektorat (opspyt), ligesom der kan forekomme rallelyde (milkshake-lyde), som kan høres med stetoskop.

Pneumonia ______________________________________________________Pneumoni (lungebetændelse) er som regel en følge af infektioner i de øvre luftveje, og klienten kan klageover feber samt kulderystelser. En uproduktiv hoste er almindelig i de tidlige stadier af pneumoni, menefterfølges hurtigt af en hoste, som producerer purulent (gult/grønt) ekspektorat (opspyt). Smerte, somindicerer, at pleura parietale er involveret, er karakteristisk for lobær pneumoni. Smerte optræder sjæl-dent i bronkopneumoni, da pleura som regel ikke er involveret her. Selvom pneumoni her kategoriseresunder ‘ældre’, bør den mistænkes hos enhver, som henvender sig med disse symptomer, og samtidigviser tegn på et svækket immunforsvar.

Lungetuberkulose_________________________________________________Lungetuberkulose er ikke en almindelig sygdom i dag, men den kan ikke desto mindre ramme enkeltemennesker. I begyndelsen er tuberkulose symptomfri, idet de første symptomer, bl.a. feber, utilpashedog vægttab, kan være så milde, at de ikke bemærkes. Som sygdommen progredierer, vil symptomerneofte omfatte en morgenhoste, som først er relativt uproduktiv og som senere producerer gult mukopurulentekspektorat (opspyt). Der kan ligeledes forekomme striber af blod i opspyttet eller mere åbenlyse blød-ninger, hvilket ofte er årsagen til, at klienten konsulterer sin behandler. Nattesved er et andet karakteri-stisk symptom.

Pertussis (kighoste) ________________________________________________Kighoste er efterhånden en sjælden sygdom i vores samfund på grund af vaccinationsprogrammerne.Den forekommer dog af og til, og en behandler bør kunne genkende sygdommen. I de fleste til-fælde er klienten under 5 år gammel, og sygdommen debuterer som en mild slimhindebetændelse.Denne progredierer senere til de karakteristiske eksplosive hosteanfald, som efterfølges af denhøjfrekvente kigen, når barnet forsøger at ånde ind på trods af spasmerne i larynx. Dette kanselvfølgelig være yderest skræmmende og pinefuldt for barnet. Hosteanfaldene kan forårsage op-kastning og cyanose. Den ellers karakteristiske kigen kan være fraværende hos de mindste børn.

w

Symptomer


Hovedpine

Et symptom, som er så almindeligt, at det ofte er vanskeligt at identificere de potentielt alvorlige årsagerhertil. En systematisk tilgang til undersøgelsen af hovedsmerterne kan imidlertid være med til at præcisereproblemet:

w Kan klienten forklare hovedpinen, f.eks. ved henvisning til et støjendearbejdsmiljø, overanstrengelse af øjnene eller lignende?

w Har klienten oplevet denne form for hovedpine tidligere og i bekræftende faldhvor ofte?

w Har klienten for nylig været udsat for hoved- eller nakkeskader?w Detaljer om hovedpinen; lokalisation ved anfaldets begyndelse, udstråling og

eventuelle ledsagesymptomer?w Har klienten feber?w Har klienten indtaget nogen form for stoffer, lægemidler eller andet, som

kunne forklare hovedpinen?

Almindelige årsager_______________________________________________Overanstrengte øjne w Migræne w Spændinger

Børn ____________________________________________________________Hovedpine er sjælden blandt børn, men vær opmærksom på akut meningitis. Husk at børnkan imitere voksne, hvis de f.eks. har hørt forældrene sige; ‘jeg har hovedpine’.

Unge/voksne_____________________________________________________Migræne w Spændingshovedpine

Ældre ___________________________________________________________Læsioner i columna cervicalis (halshvirvlerne) w Glaucoma w Arteritis temporalis w Spændings-hovedpine

Røde flag ________________________________________________________Akut meningitis w Glaucoma w Hypertensio arterialis (forhøjet BT) w Forhøjet intrakranielttryk w Arteritis temporalis

NoterAkut meningitis __________________________________________________Meningitis (hjernehindebetændelse) er betegnelsen for betændelse af meninges (hjerne- og rygmarvs-hinderne), helt præcist arachnoidea og pia mater. Mange forskellige organismer kan forårsage me-ningitis. De spredes til hjernehinderne via blodet eller direkte fra et nærliggende infektionsfokus.Vær opmærksom på, at meningokokmeningitis, som er livstruende, kan forekomme i epidemier pågrund af spredning via dråbeinfektion. Photophobia og hovedpine er karakteristisk for meningitis.Klienten ligger som regel sammenrullet i fosterstilling og viser tegn på irritation af meninges, ka-rakteriseret ved:

w Nakkestivhedw Kernigs symptom; smerte og modstand mod udretning af knæene ved

flekterede hofteled, hvilket strækker rygmarvshinderne.Hudembolier af bakterier visende sig som petecchiae (små punktformede hudblødninger), især på de

Symptomer


nedre ekstremiteter, er specifikt for meningokokmeningitis, men optræder ikke i alle tilfælde. Hvis manhar mistanke om et tilfælde af bakteriel meningitis, bør man straks henvise klienten til en læge.

Glaucoma _______________________________________________________Glaucoma (grøn stær) er betegnelsen for en lidelse, hvor væsketrykket inde i øjet er forhøjet. Tidligesymptomer, som kan afdækkes ved en grundig anamnese, omfatter temporalsmerter (smerter i tindin-gen), ligesom klienten kan klage over, at han/hun ser farvede haloer. Sygdommen debuterer typisk somalvorlig hovedpine, muligvis med nausea (kvalme) og vomitus (opkastning), samt et rødt smertende øje,som eventuelt løber i vand. En undersøgelse af øjet viser rødme samt en ‘uklar/tåget’ cornea (hornhinde).Pupillen reagerer kun trægt på lys. Den kan dog også være permanent dilateret. Omgående specialist-behandling er nødvendig.

Hypertensio arterialis ______________________________________________Forhøjet blodtryk er et tegn, ikke en sygdom, og kan derfor have mange tilgrundliggende årsager. Hvadårsagen end er, kan følgerne af kronisk hypertension imidlertid være meget alvorlige; hjertesygdom,nyresygdom, apoplexia cerebri (hjerneblødning/blodprop) osv. Den sikreste metode til påvisning af etforhøjet blodtryk er at tage klientens blodtryk. Klienten skal være afslappet (tag ikke blodtrykket, nårklienten ankommer til klinikken efter at have løbet efter bussen). Tag det for en sikkerheds skyld ved tolejligheder. En klient med et systolisk blodtryk på >160 og et diastolisk blodtryk på >95 defineres somhavende forhøjet blodtryk (defineret af Verdenssundhedsorganisationen).

Forhøjet intrakranielt tryk __________________________________________Ligesom hypertension, er forhøjet hjernetryk ikke en lidelse i sig selv, men en beskrivelse af en følge-tilstand til flere forskellige sygdomsprocesser. Symptomerne på forhøjet hjernetryk kan omfatte nerve-lammelser, som kan ramme en hvilken som helst hjernenerve. Disse kan debutere på mange måder, bl.a.som pupilanormaliteter, svimmelhed eller unormale åndedrætsmønstre. Tab af bevidstheden og coma kanligeledes være en del af sygdomsbilledet. En faldende pulsfrekvens med et stigende blodtryk er megetkarakteristisk for denne tilstand. Dette er en nødsituation og øjeblikkelig behandling er påkrævet.

Arteritis temporalis ________________________________________________Arteritis temporalis er, som navnet fortæller, en betændelsestilstand, som rammer arterierne. Det drejersig først og fremmest om a. temporalis og dennes grene. Arteriae coronariae kan ligeledes være involve-rede. Klienten kan klage over en influenzalignende tilstand med lav feber, utilpashed, ømme muskler ogsvagelighed. Karakteristiske symptomer omfatter en alvorlig hovedpine over tindingen, som kan væreenten uni- eller bilateral (enkeltsidig eller dobbeltsidig). Der kan ligeledes forekomme temporal ømhed ogrødme, og klienten kan klage over ansigtssmerter. Sløring af synet, diplopia (dobbeltsyn) og transitorisk(forbigående) blindhed kan ligeledes forekomme. Tidlig specialistbehandling af denne lidelse er absolutafgørende, da forsinket diagnose og behandling kan resultere i blindhed.

w

Symptomer


Humørforstyrrelser (angst/depression/konfusion)

Dette afsnit omhandler de organiske årsager til humørforstyrrelser. Der kan selvfølgelig være andre årsa-ger, men en beskrivelse og vurdering af disse emner ligger udenfor rammerne af denne tekst. Når manevaluerer humørforstyrrelser er det vigtigt at skelne mellem konfusion (psykisk forvirring) og psykose.Enhver, som er overbevist om, at han/hun er Napoleon lider ikke af konfusion. Vær ligeledes opmærk-som på, at mennesker med hørebesvær, især børn og ældre, ofte opfattes som ‘forvirrede’ eller ‘somværende i deres egen verden’. I dette afsnit kategoriseres lidelserne efter måden, de fremtræder på.

Angst ___________________________________________________________Binyretumorer w Angst som skyldes hjertearytmi w Stofmisbrug w Hyperthyreoidisme(thyreotoksikose)

Depression _______________________________________________________Alkoholisme w Stofmisbrug w Parkinsons sygdom w Kronisk træthedssyndrom (eng. Post viralsyndrome)

Konfusion _______________________________________________________Alkoholisme w Alzheimers sygdom (præsenil demens/alderdomssløvsind) w Lidelser som forår-sager feber hos ældre w Demyelinisationsforstyrrelser dvs. dissemineret sklerose (MS) og al-vorlig B

12 mangel w Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) w Tab af korttidshukommelsen

(Korsakofs syndrom)

Røde flag ________________________________________________________Binyretumorer w Depression w Stofmisbrug w Hyperthyreoidisme w Hypothyreoidisme w Apoplexiacerebri (hjerneblødning/blodprop)

NoterBinyretumor______________________________________________________En binyretumor, som bevirker øget udskillelse af kortikosteroide hormoner, kan forårsage angst, selvomdette ville udgøre en mindre del af et komplekst symptombillede.

Depression _______________________________________________________Depression optræder i kategorien ’røde flag’ på grund af muligheden for selvmord. Det er en psykiskforstyrrelse med forskellige symptomer og tegn, bl.a. mangel på initiativ, nedtrykthed, selvbebrejdelser,søvnforstyrrelser og appetitløshed. Det er altid vanskeligt at bedømme sandsynligheden for, om et de-pressivt menneske vil begå selvmord. Selvmord er dog mere sandsynligt, hvis et menneskes ‘råb omhjælp’, som kan fremstå i mange forklædninger, ikke bliver hørt. Klienter, som tidligere har forsøgt selv-mord, er ligeledes i en højere risikogruppe. Hvis du konsulteres af en depressiv klient, som efter dinopfattelse kunne risikere at begå selvmord, bør du overveje at informere klientens familie eller læge.

Stofmisbrug______________________________________________________Mennesker, som misbruger stoffer, konsulterer sandsynligvis ikke en behandler med et symptom somhumørforstyrrelse, eftersom de sædvanligvis er klar over konsekvenserne af deres stofmisbrug. Forældreog venner, som ikke er klar over misbrugsproblemet, kan dog få en klient til at møde op. Evalueringen aftilstanden kan være vanskelig, men det kan hjælpe afdækningen af et misbrugsproblem at vinde klientenstillid, at lytte opmærksomt til klientens fortælling samt at observere dennes reaktioner. Hvor effektivt en

Symptomer


behandler kan hjælpe klienten afhænger af klientens samarbejdsvillighed samt dennes tillid til behandle-ren.

Hyperthyreoidisme ________________________________________________Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) er en lidelse, som er karakteriseret ved en øget mængde afthyreoideahormonerne T

3 og T

4 i blodet. Klienter med sygdommen er typisk ‘hyperaktive’ og klager

over angst, træthed, palpitationer (hjertebanken), øget appetit og vægttab samt øget svedafsondring ogvarmeintolerance. Klienter, som mistænkes for at have sygdommen, bør henvises til lægen for at få tageten blodprøve og kontrolleret mængden af thyreoideahormoner i blodet.

Hypothyreoidisme _________________________________________________Hypothyreoidisme (myksødem) er generelt karakteriseret ved følgende symptomer; træthed, depres-sion, vægtstigning, obstipation, intolerance overfor kulde, et dybere stemmeleje og kraftige menstruatio-ner for kvinders vedkommende. Klienter med denne sygdom synes generelt at være træge og tunge. Hvisdu har mistanke om hypothyreoidisme, bør du henvise klienten til en læge for at få taget prøver, som kanfastslå niveauet af thyreoideahormoner i blodet.

Apoplexia cerebri (hjerneblødning/blodprop) __________________________Apoplexia cerebri kan skyldes enten intrakranielle blødninger eller iskæmiske læsioner, dvs. afbrydelseraf blodforsyningen til en del af hjernen som et resultat af en trombose (blodprop) eller embolus (vand-rende blodprop). Symptomerne indtræder pludseligt og kan variere afhængigt af hvilken del af hjernen,som rammes. Iskæmiske læsioner er en hyppig følge af et myokardieinfarkt. Visse årsager til apoplexiacerebri kan have en familiær disposition.

w

Symptomer


Hævede ankler

Dette symptom er som regel ikke tegn på en alvorlig underliggende patologi. Hos en klient med et svig-tende hjerte, kan hævede ankler imidlertid betyde, at tilstanden er forværret.

Almindelige årsagerOsteoarthrosis (slidgigt) w Arthritis rheumatoides (reumatoid arthritis) w Højresidig hjerte-insufficiens

Børn ____________________________________________________________Juvenil arthritis rheumatoides w Traume

Unge/voksne_____________________________________________________Traume

Midaldrende _____________________________________________________Arthritis rheumatoides w Venestase

Ældre ___________________________________________________________Osteoarthrosis w Arthritis rheumatoides w Højresidig hjerteinsufficiens w Venestase

Røde flag ________________________________________________________Højresidig hjerteinsufficiens

NoterHøjresidig hjerteinsufficiens ________________________________________Højresidig hjerteinsufficiens optræder som regel sekundært til kronisk obstruktiv lungesygdom (kroniskcor pulmonale) eller venstresidig hjerteinsufficiens. Det skyldes, at det højre hjerte svigter, fordi det ikkeer i stand til at pumpe blodet videre på grund af det høje tryk i lungekredsløbet. Tegn på højresidighjerteinsufficiens omfatter halsvenestase, hepatomegali og deklive (lavtliggende) ødemer. Hos klientermed venstresidig hjerteinsufficiens er hævede ankler et bekræftende tegn på, at det højre hjerte svigter.

Dyspnoe (kortåndethed) og hoste, som vækker klienten om natten, er karakteristiske træk ved vens-tresidig hjerteinsufficiens (hjertesvigt). Venstresidig hjerteinsufficiens forårsager lungeødem på grund af etøget tryk i lungekredsløbet (lungestase). Nattehosten skyldes, at væsken bevæger sig fra ekstremiteternetil de allerede kongestionerede (blodfyldte) lunger, hvilket sker, når klienten ligger ned. Klienten kanligeledes producere rustfarvet ekspektorat (opspyt), ligesom der kan forekomme rallelyde (milkshake-lyde), som kan høres med stetoskop.

Symptomer


Impotens

Ved impotens forstås en manglende evne til at gennemføre et samleje. Den kategoriseres som værende afenten organisk eller psykisk oprindelse, og skyldes endvidere enten en erektionsdefekt eller en ejakulations-defekt. Organiske årsager kan være af neurogen, hormonal eller vaskulær oprindelse. Neurogene for-styrrelser kan være et resultat af sygdom, stof- eller alkoholmisbrug eller en bivirkning til visse lægemidler.Hormoneller årsager indebærer som regel hypogonadisme (nedsat funktion af kønskirtlerne), hvilketnemt kan undersøges ved tests, som måler hormonmængden. Hvor årsagen er vaskulær, hænger proble-met ofte sammen med vaskulære problemer andre steder i kroppen. Ved impotens af psykisk oprindelseer det et diagnostisk nøgletræk, at den manglende erektionsevne er ‘situationsrelateret’, således at klien-ten oplever erektion på andre tidspunkter, men ikke i intime situationer med kvinder. Psykisk betingetmanglende ejakulationsevne er ikke almindeligt set, og det er derfor vigtigt grundigt at undersøge allemulige organiske årsager til ejakulationsdefekter. Det siger sig selv, at impotens er et følsomt emne, og atmåden, hvorpå man relaterer til klienten, er af stor betydning for diagnosens og dermed behandlingenssucces.

Organiske årsager_________________________________________________

Neurogenew Alkoholmisbrugw Cannabis misbrugw Diabetes mellitusw Dissemineret sklerose (MS)w Nerve skader/kompression (sammenklemning som følge af rygmarvsskader

eller rygrads- og rygmarvstumorer)w Bivirkning til lægemidler (beta-blokkere eller psykofarmaka)w Apoplexia cerebri (hjerneblødning/blodprop)

Hormonellew Hypogonadisme

Vaskulærew Aortaaneurisme (pulsåreudvidelse)

Røde flag ________________________________________________________Rygrads- eller rygmarvstumorer

NoterRygrads- og rygmarvstumorer _______________________________________I begge disse lidelser varierer symptombilledet alt efter læsionens lokalisation. Som regel stammer de førstesymptomer fra en spinalnerverodslæsion med smerte og paræstesi (uden ydre årsag optrædende subjektivefornemmelser af myrekryb mv.), efterfulgt af sensibilitetstab. Som tilstanden progredierer, udvikler sympto-merne sig til det mere udprægede billede på en rygmarvslæsion med en stigende grad af svaghed, tab afsensibilitet og funktion for de organer og ekstremiteter, som forsynes af rygmarven distalt for læsionen.Impotens ville være et tidligt tegn i disse lidelser. Da primære rygrads- og rygmarvstumorer er ualmindelige,er det vigtigt at overveje den mulighed, at tumoren er en metastase fra et andet malignt fokus, som eventueltikke er blevet diagnosticeret. Hvis det ikke er muligt at forklare impotens med andre årsager, og hvisanamnesen antyder muligheden for malignitet, bør klienten henvises til en specialist undersøgelse.

Symptomer


Almindelige primære neoplasmer, som danner metastaser i rygraden, er;

w Bronkogent karcinom (lungekræft)w Cancer prostataew Lymphomaw Cancer thyreoideaew Melanoma

w

Symptomer


Ledproblemer (smerte, hævelse, funktionstab)

Ved betegnelsen ‘ledproblemer’ forstås mange forskellige lidelser, som berører knogler og led. Det liggerudenfor denne teksts rammer at diskutere alle disse lidelser udførligt, og her omtales derfor udelukkendede mest almindelige ledsygdomme samt de tilstande, man ikke bør overse. Ledsygdomme kan værevanskelige at evaluere, men det kan være en hjælp at være opmærksom på eventuelle ledsagesymptomer.Det er vigtigt at huske, at manglende eller indskrænket bevægelighed i et led kan have sin oprindelse inervesystemet.

Almindelige årsager_______________________________________________Infektion w Osteoarthrosis (slidgigt) w Arthritis rheumatoides (reumatoid arthritis) w Traume

Børn ____________________________________________________________Maligne knogletumorerw Collagenoser (bindevævssygdomme) w Juvenil arthritis rheumatoidesw Febris rheumatica (gigtfeber)

Unge/voksne_____________________________________________________Maligne knogletumorerw Collagenoser (bindevævssygdomme) w Juvenil arthritis rheumatoidesw Febris rheumatica (gigtfeber)

Midaldrende _____________________________________________________Maligne knogletumorer w Collagenoser (bindevævssygdomme) w Arthritis urica (urinsyregigt)w Arthritis rheumatoides

Ældre ___________________________________________________________Maligne knogletumorerw Arthritis urica (urinsyregigt) w Osteoarthrosis (slidgigt)

Røde flag ________________________________________________________Maligne knogletumorer w Collagenoser w Febris rheumatica

NoterMaligne knogletumorer____________________________________________Den mest almindelige årsag til maligne knogletumorer er metastaser fra andre maligne foci. Primær knogle-kræft kan dog forekomme og ses oftere blandt børn og unge voksne. Symptomerne på en malign knogle-tumor er lokal smerte og andre symptomer relateret til tumorens lokalisation. De systemiske symptomeromfatter utilpashed, anoreksi (appetitløshed) og vægttab samt eventuelle symptomer fra det primærefocus, hvis knogletumoren er en metastase.

Almindelige primære neoplasmer, som danner knoglemetastaser, er;

w Bronkogent karcinom (lungekræft)w Cancer prostataew Cancer mammae (brystkræft)w Cancer thyreoideaew Cancer renis (nyrekræft)

Collagenoser (bindevævssygdomme)_________________________________Betegnelsen ‘collagenoser’ anvendes om et antal lidelser, hvis karakteristiske træk overlapper en del,bl.a. LED (lupus erythematosis disseminatus), sclerodermia polyarteritis nodosa, polyarthritis psoriatica,

Symptomer


dermatomyositis og sarcoidosis. Disse lidelser berører flere af kroppens systemer, og ætiologien bagdem har en autoimmun komponent. Fælles for dem alle er, at deres debut har en snigende karakter,ligesom symptomer som feber, utilpashed og anæmi er typiske.

Febris rheumatica (gigtfeber) _______________________________________Gigtfeber optræder blandt børn mellem 5 og 15 år. Sygdommen debuterer med en streptokokinfektion,der viser sig som alvorligt ondt i halsen. Ti til femten dage efter halssymptomerne udvikler klienten febermed utilpashed, ledsmerter og stivhed. Disse symptomer forsvinder inden ti dage, men efter endnu femdage gentager denne cyklus sig selv. Forløbet indtræder to til tre gange, hvorefter klienten udvikler smer-ter i brystet, hvilket indicerer pericarditis (betændelse i hjertesækken), samt i visse tilfælde et udslæt påknæ, ankler, albuer og håndled. Under denne sygdomsfase ødelægges hjertevævet, hvilket ofte resultereri permanente hjerteklapskader. Gigtfeber er en sjælden sygdom i dag, hvilket sandsynligvis skyldes anti-biotisk behandling af mistænkte tilfælde af ondt i halsen. Det er ikke muligt at diagnosticere en streptokok-infektion i halsen uden podning. Klienter i alderen fra 5 - 15 år, som klager over alvorligt ondt i halsen, børderfor henvises til lægen.

w

Symptomer


Menoragi (kraftig menstruation)

Ved betegnelsen 'menoragi' forstås en forøgelse af den menstruelle blødning. Dette kan enten betyde, atblødningen er hyppigere, kraftigere og/eller, at den varer længere. Den menstruelle cyklus kan være entenregelmæssig eller uregelmæssig. Det er i forbindelse hermed vigtigt at fastslå, hvad der før var normalt forklienten, og hvor alvorlig forøgelsen er. Dette kan gøres ved at spørge til antallet af hygiejnebind ellertamponer anvendt før og efter symptomernes debut. Hvis symptomerne er milde til moderate kan deobserveres i to til tre måneder (og eventuelt behandles phytoterapeutisk). Hvis blødningen er megetkraftig, tilrådes det, at klienten undersøges af en specialist. Kraftig menstruation er ikke ualmindeligt førklimakteriet, men vær opmærksom på, at cancer corporis uteri (livmoderkræft), der rammer sammealdersgruppe, også kan medføre forøget blødning. Vær ligeledes opmærksom på, at blødning udenformenstruationsperioden, intermenstruelle blødninger, altid bør undersøges. Dette gælder også blødningerefter klimakteriet.

Almindelige årsager til menoragi____________________________________Hormonelle forstyrrelser (dysfunktionel menoragi) w Endometriosis w Livmoderfibromer wBrug af spiral w Klimakteriet

Røde flag ________________________________________________________Underlivsbetændelse w Cancer corporis uteri (livmoderkræft)

NoterUnderlivsbetændelse_______________________________________________Underlivsbetændelse er den samlede betegnelse for en række akutte eller kroniske betændelsestilstandei underlivet, inklusive salpingitis (betændelse i æggelederne) og parametritis (betændelse i parametriet),som regel forårsaget af en ascenderende infektion fra vagina. Faktorer, som prædisponerer til disselidelser, omfatter; en ikke vellykket abort, mange seksuelle partnere samt postpartum infektion. Underlivs-betændelse er karakteriseret ved feber, vaginalt udflåd, smerter i det nedre abdomen og dyspareunia(smerter ved samleje). Det er ikke ualmindeligt, at anamnesen ved første henvendelse lyder på et genereltsvigtende helbred med et eller flere af ovenstående symptomer. Ubehandlet kan en sådan tilstand med-føre infertilitet. Hvis klienten ikke responderer på behandling med antibiotika, kan det være nødvendigt atoperere, hvilket kan indebære fjernelse af livmoder, æggestokke og ovarier.

w

Symptomer


Muskelkramper

Muskelkramper, eller spasmer, er ofte et resultat af øget anerob aktivitet i musklen. Dette kan entenskyldes fysisk aktivitet, hvor behovet for ilt er højere end ilttilførslen, eller lokal iskæmi (blodmangel) somfølge af vaskulær okklusion, oftest på grund af atherosklerose. Andre årsager til kramper omfatter for-styrrelser i kroppens elektrolytbalance på grund af væsketab, hvilket kan skyldes øget svedafsondring,samt muskelspasmer forårsaget af bakterielle toxiner, som ved f.eks. tetanus (stivkrampe).

Almindelige årsager_______________________________________________Fysisk aktivitet w Lokal iskæmi

Børn ____________________________________________________________Tetanus

Unge/voksne_____________________________________________________Fysisk aktivitet w Tetanus

Midaldrende _____________________________________________________Lokal iskæmi w Tetanus

Ældre ___________________________________________________________Lokal iskæmi w Tetanus

Røde flag ________________________________________________________Lokal iskæmi w Tetanus

NoterLokal iskæmi ____________________________________________________Det mest almindelige problem i forbindelse med vaskulær okklusion er claudicatio intermittens. Denintermitterende halten skyldes en krampelignende smerte, som opstår i læggen ved legemlig anstrengelseog lindres ved hvile. Klienter, som klager over, at smerten ikke lindres ved hvile, lider af en fremskredengrad af vaskulær okklusion. Denne tilstand er hyppigst forekommende blandt mænd over 50 år, oghyppigere blandt rygere og diabetikere på grund af disse gruppers øgede tendens til atherosklerose. Enklinisk undersøgelse vil vise, at det berørte ben er blegt og koldt, med nedsatte perifere pulse og hårtab.Der kan ligeledes forekomme tegn på nekrose af huden over hæl og tæer, hvis tilstanden er fremskreden.

Tetanus__________________________________________________________Tetanus er ikke en almindelig sygdom på grund af vaccinationsprogrammer, men ikke desto mindre errisikoen for at blive inficeret med Clostridium tetani stor, da dennes sporer ofte er at finde i jord oglignende, ligesom mange mennesker ikke holder vaccinationen ved lige. Denne skal gives hvert tiende år.Symptomerne på tetanus omfatter stive ekstremiteter og kæbe, hovedpine, feber, ondt i halsen og toniske(vedvarende) muskelspasmer. Graden af stivhed eller muskelspasticitet kan variere, men bliver genereltværre, efterhånden som sygdommen progredierer. Tetanus kan være fatal, og døden skyldes ofteglottiskramper (kramper i strubehovedets muskler), resulterende i kvælning. Har man mistanke om ettilfælde af tetanus, bør man straks henvise vedkommende til hospitalet. Klienter, som henvender sig medsnit, rifter eller sår, og som ikke har fået en tetanusvaccination indenfor de sidste fem år, bør ligeledeshenvises til hospitalet.

Symptomer


Næsetilstopning

En tilstoppet næse er et almindeligt symptom, og de fleste tilfælde skyldes de mest oplagte luftvejs-sygdomme. Der findes imidlertid visse mere alvorlige lidelser med dette symptombillede, og de bør over-vejes, hvis næsetilstopningen og eventuelle ledsagesymptomer ikke kan forklares ved de almindeligeproblemer som forkølelse, høfeber eller lignende.

Bemærk. Anvendelsen af slimhindedetumescerende midler (næsespray og næsedråber) er megetalmindelig blandt mennesker, som lider af næsetilstopning. De fleste af disse præparater indehol-der sympatomimetiske stoffer og udøver deres virkning ved at forårsage vasokonstriktion (kar-sammentrækning) af slimhindekarrene, hvilket reducerer tykkelsen af det producerede slim. Mensdisse præparater indledningsvist er særdeles effektive, har de imidlertid uheldige bivirkninger.Efterhånden som præparatets virkning mindskes ved gentagen anvendelse, vender tilstopningentilbage, ofte med forøget styrke.

Almindelige årsager_______________________________________________Rhinitis allergica (høfeber) w Infektion i de øvre luftveje

Andre årsager ____________________________________________________Anatomiske defekter w Polypper w Sinusitis (bihulebetændelse - ofte som følge af infektion i deøvre luftveje)

Røde flag ________________________________________________________Stofmisbrug (Kokain, Di-morfin og opløsningsmidler) w Maligne svulster i næsehulen

NoterStofmisbrug______________________________________________________Mennesker, som misbruger inhalationsmidler, konsulterer sandsynligvis ikke en behandler med et symp-tom som næsetilstopning, eftersom de sædvanligvis er klar over konsekvenserne af deres stofmisbrug.Forældre og venner, som ikke er klar over misbrugsproblemet, kan dog få en klient til at møde op.Evalueringen af tilstanden kan være vanskelig, men det kan hjælpe afdækningen af et misbrugsproblem atvinde klientens tillid, at lytte opmærksomt til klientens fortælling samt at observere dennes reaktioner.Hvor effektivt en behandler kan hjælpe klienten afhænger af klientens samarbejdsvillighed samt dennestillid til behandleren.

Maligne svulster i næsehulen _______________________________________Maligne svulster i næsehulen er karakteriseret ved næsetilstopning, unilateral (enkeltsidig) blodig slim-sekretion samt ansigtssmerter, hævelse eller følelsesløshed. Hvis en klient henvender sig med disse symp-tomer, bør malignitet altid mistænkes og en nærmere undersøgelse bør foretages af en specialist.

w

Symptomer


Obstipation (forstoppelse)

Definitionen på obstipation er besværet eller sjælden defækation. Det er i den forbindelse vigtigt at huskepå, at defækationshyppigheden varierer fra person til person, og at symptomet ‘obstipation’ derfor måvurderes på baggrund af ændringer fra det, som er normalt for den pågældende klient. Et vigtigt diagno-stisk kriterium for dette symptom er, hvorvidt obstipationen er akut eller kronisk, hvilket altid bør fastslås,når anamnesen optages. En anden vigtig faktor er klientens eventuelle forbrug af medikamenter ellerkosttilskud, da nogle af disse kan forårsage obstipation. Information omkring bivirkninger af medicinfindes i medicinfortegnelser.

Almindelige årsager_______________________________________________Depression w Iatrogent forårsaget obstipation (medicin, brug af kosttilskud) w Manglendefysisk aktivitet w Fiberfattig kost w Graviditet

Børn ____________________________________________________________Tarmobstruktion w Kost w Stress/spændinger i familien

Unge/voksne_____________________________________________________Kost w Stress/spændinger

Midaldrende _____________________________________________________Tarmobstruktion w Depression w Kost w Hypothyreoidisme (myksødem) w Iatrogent forårsagetobstipation (medicin, brug af kosttilskud) w Stress

Ældre ___________________________________________________________Tarmobstruktion w Depression w Kost w Hypothyreoidisme (myksødem) w Manglende fysiskaktivitet

Røde flag ________________________________________________________Tarmobstruktion w Hypothyreoidisme w Maligne tumorer i fordøjelseskanalen

NoterTarmobstruktion __________________________________________________Tarmobstruktion hos nyfødte kan være forårsaget af en prop af mekonium under dannelse i colon (tykt-armen), eller den kan være resultatet af en forkert tarmposition, hvilket kan medføre volvulus (tarmslyng).Disse tilstande opdages normalt kort tid efter fødslen og ses sjældent i den kliniske praksis. Tarmobstruktioni ældre debuterer som regel med følgende kliniske karakteristika; abdominalsmerter, anoreksi (appetit-løshed), kvalme/opkastning, akut indtrædende obstipation (forstoppelse) og abdominal distension (ud-spilning). Auskultation af abdomen vil afsløre højfrekvente ‘klikkende’ tarmlyde.

HypothyreoidismeHypothyreoidisme (myksødem) er generelt karakteriseret ved følgende symptomer; træthed, depres-sion, vægtstigning, obstipation, intolerance overfor kulde, et dybere stemmeleje og kraftige menstruatio-ner for kvinders vedkommende. Klienter med denne sygdom synes generelt at være træge og tunge. Hvisdu har mistanke om hypothyreoidisme, bør du henvise klienten til en læge for at få taget prøver, som kanfastslå niveauet af thyreoideahormoner i blodet.

Symptomer


Maligne tumorer i fordøjelseskanalen ________________________________De mest almindelige neoplasmer i fordøjelseskanalen er cancer coli (tyktarmskræft) og cancer recti(endetarmskræft). Prædisponerende faktorer for udviklingen af tarmkræft omfatter; en anamnese, somlyder på colitis ulcerosa (tyktarmsbetændelse), polypper, Morbus Crohn og en fiberfattig kost. Der fore-kommer ofte tarmkræft i familien. Disse lidelsers symptombillede kan variere, men karakteristiske symp-tomer inkluderer; rektal blødning (eventuelt okkult), nyligt ændrede defækationsvaner, vægttab, anæmi,smerter og en generel følelse af medtagethed. Har man mistanke om kræft i fordøjelseskanalen, børklienten øjeblikkeligt henvises til en specialist.

w

Symptomer


Palpitationer (hjertebanken)

Palpitationer er betegnelsen for en tilstand, hvor man er opmærksom på sin egen hjertebanken, hvilket eret ganske normalt fænomen i forbindelse med frygt, emotion eller legemlig anstrengelse. Der er imidlertidogså patologiske årsager til hjertebanken. Klienter beskriver palpitationer på mange forskellige måder.Beskrivelser lyder typisk på en følelse af, at "hjertet står stille", "slår en kolbøtte" eller på "en flakkendefornemmelse i brystet". Bed klienten om at beskrive oplevelsen så detaljeret som muligt, og vær sikkerpå, at du forstår vedkommende helt.

Almindelige årsager_______________________________________________Angst w Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) w Iskæmisk hjertesygdom

Børn ____________________________________________________________Kongenit (medfødt) hjertesygdom

Unge/voksne_____________________________________________________Angst w Stofmisbrug

Midaldrende _____________________________________________________Angst w Hyperthyreoidisme (thyreotosikose) w Iskæmisk hjertesygdom w Klimakteriet

Ældre ___________________________________________________________Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) w Iskæmisk hjertesygdom

Røde flag ________________________________________________________Hyperthyreoidisme w Iskæmisk hjertesygdom

NoterHyperthyreoidisme ________________________________________________Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) er en lidelse, som er karakteriseret ved en øget mængde afthyreoideahormonerne T

3 og T

4 i blodet. Klienter med sygdommen er typisk ‘hyperaktive’ og kla-

ger over angst, træthed, palpitationer (hjertebanken), øget appetit og vægttab samt øget sved-afsondring og varmeintolerance. Klienter, som mistænkes for at have sygdommen, bør henvises tillægen for at få taget en blodprøve og kontrolleret mængden af thyreoideahormoner i blodet.

Iskæmisk hjertesygdom_____________________________________________Iskæmisk hjertesygdom er den samlede betegnelse for angina pectoris og myokardieinfarkt, idet beggeskyldes nedsat iltforsyning til hjertemuskulaturen. Smerten beskrives i begge tilfælde som en knugendesammensnørende brystsmerte, som kan stråle op mod halsen og ned i den venstre arm. Nausea (kvalme)og dyspnoe (kortåndethed) kan også være karakteristiske træk. Angina pectoris provokeres af legemliganstrengelse og/eller psykisk stress og lindres ved hvile. Myokardieinfarkt ses ofte hos klienter, somallerede har haft angina pectoris. Myokardieinfarkt lindres imidlertid ikke ved hvile og ledsages hyppigt affølgende symptomer; angst, takykardi (øget hjertefrekvens) samt et abnormt blodtryk.

w

Symptomer


Paræstesi

Ved paræstesi forstås sensibilitetsforstyrrelser med subjektive fornemmelser af myrekryb mv., som op-træder uden ydre årsag. Symptomet skyldes nerveskader og ledsages som regel af smerte og kraft-nedsættelse. Udbredelsen af det ramte område giver et perfekt landkort, efter hvilket man kan udlede,hvilken nerve eller nervegruppe, som er berørt. En god forståelse af neuroanatomien og nervernes distri-bution i kroppen udgør således en stor hjælp ved identifikationen af de forskellige nerveforstyrrelser.Hvordan man diagnosticerer, hvilken nerve eller nervegruppe er involveret i de forskellige lidelser, liggerudenfor rammerne af denne tekst, og du opfordres til at slå op i en god tekstbog i klinisk medicin.

De fleste problemer med symptomer som paræstesi, smerte og kraftnedsættelse stammer fra de periferenerver, dvs. de nerver, som ligger udenfor centralnervesystemet (CNS), bestående af hjernen og rygmar-ven. Lidelser, som rammer CNS, har som regel et mere udpræget symptombillede med andre sympto-mer på neurologisk forstyrrelse. Man skal imidlertid være opmærksom på, at der er visse sygdomme,som primært ligner perifere problemer, men som også kan involvere CNS, f.eks. dissemineret sklerose(MS), rygmarvstumorer og vitamin B

12 mangel (perniciøs anæmi).

Perifere lidelser ___________________________________________________Alkoholisme w Karpaltunnel syndrom w Collagenoser (bindevævssygdomme) w Intervertebraldiskusprolaps w Traume

Centrale lidelser __________________________________________________Dissemineret sklerose (MS) w Perniciøs anæmi w Rygrads- eller rygmarvstumorer

Røde flag ________________________________________________________Collagenoser w Intervertebral diskusprolaps w Rygrads- eller rygmarvstumorer

NoterCollagenoser (bindevævssygdomme)_________________________________Betegnelsen ‘collagenoser’ anvendes om et antal lidelser, hvis karakteristiske træk overlapper en del,bl.a. LED (lupus erythematosis disseminatus), sclerodermia polyarteritis nodosa, polyarthritis psoriatica,dermatomyositis og sarcoidosis. Disse lidelser berører flere af kroppens systemer, og ætiologien bagdem har en autoimmun komponent. Fælles for dem alle er, at deres debut har en snigende karakter,ligesom symptomer som feber, utilpashed og anæmi er typiske.

Intervertebral diskusprolaps ________________________________________Prolaps (fremfald) af en intervertebral bruskskive ses hyppigst i aldersgruppen fra 20 til 40 år. Sympto-merne afhænger af læsionens lokalisation og prolapsens retning, men kompression af nerverødder udgørdet mest almindelige symptombillede. Diskusprolaps forekommer oftest i columna lumbalis (lændehvirvlerne)og columna cervicalis (halshvirvlerne), med symptomer som smerte, paræstesi og kraftnedsættelse, somrammer de nedre hhv. øvre ekstremiteter. Det sker lejlighedsvist, at en brusskive fremfalder i retning afrygmarven og forårsager kompression af denne, hvilket medfører kraftnedsættelse samt sensibilitets- ogfunktionsforstyrrelser af de organer og ekstremiteter, som forsynes af rygmarven distalt for læsionen.

Rygrads- og rygmarvstumorer _______________________________________I begge disse lidelser varierer symptombilledet alt efter læsionens lokalisation. Som regel stammer deførste symptomer fra en spinalnerverodslæsion med smerte og paræstesi (uden ydre årsag optrædendesubjektive fornemmelser af myrekryb mv.), efterfulgt af sensibilitetstab. Som tilstanden progredierer, ud-

Symptomer


vikler symptomerne sig til det mere udprægede billede på en rygmarvslæsion med en stigende grad afsvaghed, tab af sensibilitet og funktion for de organer og ekstremiteter, som forsynes af rygmarven distaltfor læsionen. Impotens ville være et tidligt tegn i disse lidelser. Da primære rygrads- og rygmarvstumorerer ualmindelige, er det vigtigt at overveje den mulighed, at tumoren er en metastase fra et andet maligntfokus, som eventuelt ikke er blevet diagnosticeret. Hvis det ikke er muligt at forklare impotens med andreårsager, og hvis anamnesen antyder muligheden for malignitet, bør klienten henvises til en specialist-undersøgelse.

Almindelige primære neoplasmer, som danner metastaser i rygraden, er;

w Bronkogent karcinom (lungekræft)w Cancer prostataew Lymphomaw Cancer thyreoideaew Melanoma

w

Symptomer


Pibende (eller hvæsende) respiration

En ‘pibe- eller hvæselyd’ opstår som et resultat af luft, der strømmer gennem en forsnævret eller tilstop-pet luftvej. For at være et symptom bør det normalt være hørligt uden hjælp af et stetoskop. Lydensbeskaffenhed er et vigtigt karakteristisk træk, som indicerer alvorlighedsgraden af luftvejsforsnævringeneller tilstopningen. Find ligeledes ud af, hvornår hvæselyden begyndte samt i hvilke situationer, denaggraveres. Observer klienten for tegn på respirationsbesvær; støtten med armene på stol eller hofter forat fiksere overkroppen, brugen af auksilliære respirationsmuskler (mm. scalenus, sternocleidomastoideusog trapezius), og inspiratoriske trækninger i jugulum (halsen), supraklavikulært samt svarende til costaeog kurvaturer.

Almindelige årsager_______________________________________________Asthma w Kronisk obstruktiv lungesygdom w Fastsiddende fremmedlegeme

Børn ____________________________________________________________Asthma w Epiglottitis w Pseudocroup w Infektion i de øvre luftveje

Unge/voksne_____________________________________________________Asthma

Ældre ___________________________________________________________Kronisk obstruktiv lungesygdom w Venstresidig hjerteinsufficiens

Røde flag ________________________________________________________Epiglottitis w Fastsiddende fremmedlegeme w Venstresidig hjerteinsufficiens w Status asthmaticus

NoterEpiglottitis _______________________________________________________Epiglottitis skyldes næsten altid en infektion med haemophilus influenzae-b. Det er en relativt sjældensygdom, men på grund af den alvorlige prognose, har man for nylig påbegyndt et vaccinationsprogram.Epiglottitis rammer børn under 5 år. Barnet er svært medtaget med høj feber og alvorlig luftvejsobstruktion.Dette er en potentielt livstruende sygdom, som kræver øjeblikkelig lægehjælp.

Fastsiddende fremmedlegeme_______________________________________Dette er altid en nødssituation, som kræver øjeblikkelig førstehjælp. Læs om de forskellige teknikker i engod førstehjælpshåndbog.

Venstresidig hjerteinsufficiens _______________________________________Dyspnoe (kortåndethed) og hoste, som vækker klienten om natten, er karakteristiske træk ved vens-tresidig hjerteinsufficiens (hjertesvigt). Venstresidig hjerteinsufficiens forårsager lungeødem på grund af etøget tryk i lungekredsløbet (lungestase). Nattehosten skyldes, at væsken bevæger sig fra ekstremiteternetil de allerede kongestionerede (blodfyldte) lunger, hvilket sker, når klienten ligger ned. Klienten kanligeledes producere rustfarvet ekspektorat (opspyt), ligesom der kan forekomme rallelyde (milkshake-lyde), som kan høres med stetoskop.

Status asthmaticus ________________________________________________Status asthmaticus er betegnelsen for et akut asthmaanfald, som ikke afhjælpes ved almindelig behand-

Symptomer


ling, som med f.eks. ventoline. Status asthmaticus optræder oftest hos asthmaklienter, som for nylig harhaft luftvejsproblemer. Karakteristiske træk omfatter; anvendelsen af auksilliære åndedrætsmuskler,manglende evne til at tale og drikke, forhøjet pulsfrekvens (ofte > 130) samt en øget alvorlighedsgrad afanfaldet ledsaget af færre pibe- eller hvæselyde. Fravær af pibe- eller hvæselyde må ikke forlede én til attro, at anfaldet er aftagende. Tilstanden kan være så forværret, at klienten ikke er i stand til at skabe enluftstrøm, der giver luft nok til disse lyde. Ubehandlet kan denne tilstand medføre respirationsinsufficiens,dehydrering, hjerteinsufficiens og død.

w

Symptomer


Røde øjne

Alle lidelser, som nævnes i dette afsnit, bør betragtes som røde flag. Enhver klient som klager overvisuelle forstyrrelser, bør straks henvises til lægen eller til en oftalmolog (øjenlæge) for nærmereundersøgelse.

Lidelser, som forårsager røde øjne, medfører ikke nødvendigvis visuelle forstyrrelser. Det er dog vigtigt,at klienten undersøges af en specialist, da visse sygdomme, som debuterer med dette symptom, kanmedføre blindhed. Conjunctivitis (betændelse i øjets bindehinde) kan, selvom denne lidelse er relativtalmindelig, udvikle sig til iritis (betændelse i øjets regnbuehinde), hvis den ikke behandles. Antibiotiskeøjendråber er derfor den foretrukne behandling.

Lidelser som kan forårsage røde øjne _________________________________Conjunctivitis w Iritis w Glaucoma w Subkonjunctival blødning

w

Symptomer


Testikelsymptomer

Testikelsymptomer består som regel af smerte og hævelse. Selvundersøgelse af testiklerne er ikke ensærligt velpubliceret forebyggende sundhedsforanstaltning, selvom behandlingen af testikelproblemer, isærtestikelkræft, har en meget højere helbredelsesprocent, hvis de diagnosticeres tidligt.

Lidelser _________________________________________________________Benign (godartet) tumor i testis w Orchitis (testikelbetændelse), især virusinfektion og parotitisepidemica (fåresyge)w Malign tumor i testis (testikelkræft)w Torsio testis

Røde flag ________________________________________________________Malign tumor i testisw Torsio testis

NoterMalign tumor i testis ______________________________________________Testikelkræft er en af de mest almindelige kræftformer, som rammer mænd i alderen fra 30 til 40 år. Ofteer det eneste symptom en smertefri masse i skrotum, som føles fast ved palpation, men klienten kan ogsåklage over lette smerter. På grund af det tilsyneladende harmløse symptombillede, diagnosticeres testikel-kræft ofte sent. Prognosen for lidelsen er fremragende ved tidlig diagnose og behandling. Hvis en klientklager over en masse i skrotum, bør han henvises til en læge for videre undersøgelse.

Torsio testis_______________________________________________________Torsio testis er en lidelse, hvor testiklen snor sig på sædstrengen resulterende i blokering af blodforsyningen.Dette kan forekommer i en hvilken som helst alder, men er mere almindeligt under puberteten. Tilstandendebuterer som en akut alvorlig lokal smerte med nausea (kvalme) og lejlighedsvis vomitus (opkastning).Der forekommer rødme af skrotum, og testiklen er meget øm. Torsio testis er en nødsituation, somkræver øjeblikkelig operation. Jo hurtigere klienten modtager behandling, jo større er muligheden for atredde testiklen.

w

Symptomer


Thoraxsmerter

En af de væsentligste opgaver i undersøgelsen af smerter i brystet er at fastslå, hvilke strukturer er invol-veret. Betegnelsen ‘thoraxsmerter’ er ikke særligt beskrivende. Lyt til, hvordan klienten beskriver densmerte, vedkommende oplever, da denne kan være meget karakteristisk. Smerter, som stammer frahjertet eller oesophagus, har en egen særlig karakter. Brystsmerter, som ikke har deres oprindelse ihjertet, kan opstå fra pleura parietale (lungehinden) eller thoraxvæggen, og karakteristisk for disse symp-tomer er, at de forværres ved dyb vejrtrækning eller hoste. Smerter, som skyldes et traume, kan udledesaf anamnesen, men husk, at også en alvorlig hoste kan sprænge muskelfibre samt i værste fald forårsageet brækket ribben.

Almindelige årsager_______________________________________________Angina pectoris (iskæmisk hjertesygdom) w Refluksoesophagitis w Alvorlig lungeinfektion

Børn ____________________________________________________________Alvorlig lungeinfektion

Unge/voksne_____________________________________________________Spontan pneumothorax w Traume

Midaldrende _____________________________________________________Angina pectoris (iskæmisk hjertesygdom) w Refluksoesophagitis

Ældre ___________________________________________________________Angina pectoris (iskæmisk hjertesygdom) w Refluksoesophagitis w Aortaaneurisme (pulsåre-udvidelse) w Lungeemboli w Pneumonia lungebetændelse)

Røde flag ________________________________________________________Aortaaneurisme w Iskæmisk hjertesygdom w Pneumonia w Pneumothorax w Lungeemboli

NoterAortaaneurisme___________________________________________________Smerten fra en dissekerende aortaaneurisme har samme karakteristiske træk som en myokardieinfarkt. Idenne lidelse indtræder symptomet imidlertid pludseligt, og smerten beskrives ofte som en skarp skæ-rende smerte.

Iskæmisk hjertesygdom_____________________________________________Iskæmisk hjertesygdom er den samlede betegnelse for angina pectoris og myokardieinfarkt, idet beggeskyldes nedsat iltforsyning til hjertemuskulaturen. Smerten beskrives i begge tilfælde som en knugendesammensnørende brystsmerte, som kan stråle op mod halsen og ned i den venstre arm. Nausea (kvalme)og dyspnoe (kortåndethed) kan også være karakteristiske træk. Angina pectoris provokeres af legemliganstrengelse og/eller psykisk stress og lindres ved hvile. Myokardieinfarkt ses ofte hos klienter, somallerede har haft angina pectoris. Myokardieinfarkt lindres imidlertid ikke ved hvile og ledsages hyppigt affølgende symptomer; angst, takykardi (øget hjertefrekvens) samt et abnormt blodtryk.

Pneumonia ______________________________________________________Smertefuld pneumoni (lungebetændelse) er ensbetydende med, at pleura parietale (lungehinden) er invol-veret. Dette er karakteristisk for lobær pneumoni. Smerte optræder sjældent i bronkopneumoni, da

Symptomer


pleura som regel ikke er involveret her. Andre symptomer på lobær pneumoni omfatter en uproduktivhoste i de tidlige stadier. Denne bliver senere produktiv eller løs med purulent (gult/grønt) ekspektorat(opspyt). Klienten kan ligeledes klage over feber, kulderystelser samt en nylig infektion i de øvre luftveje.Selvom pneumoni her kategoriseres under ‘ældre’, bør den mistænkes hos enhver, som henvender sigmed disse symptomer, og samtidig viser tegn på et svækket immunforsvar.

Pneumothorax____________________________________________________Pneumothorax er ensbetydende med fri passage af luft til pleurahulen. Dette kan skyldes en skade påthoraxvæggen som følge af lungesygdom eller svagheder i pleura (lungehinden). Sidstnævnte kan fore-komme hos tilsyneladende sunde og raske unge mænd, hvor pleura pludseligt brister. Det kliniske billedeaf pneumothorax kan variere meget afhængigt af alvorlighedsgraden. Symptomerne spænder fra lettesmerter og dyspnoe (kortåndethed) til pludselige og intense brystsmerter efterfulgt af alvorlig dyspnoe ogeventuel cyanose. Følgerne af pneumothorax afhænger ligeledes af alvorlighedsgraden, men respiration-sinsufficiens og kredsløbskollaps på grund af shock kan forekomme.

Lungeemboli_____________________________________________________Lungeemboli bør mistænkes hos en klient, som tidligere har haft dyb venetrombose, myokardieinfarkteller apoplexia cerebri (hjerneblødning/blodprop). Symptomerne omfatter lungehindesmerter,tachypnoe (hurtig vejrtrækning) og dyspnoe (kortåndethed). Der kan i øvrigt forekomme cyanoseog hæmoptyse (ophostning af blod), og klienten kan befinde sig i en tilstand af shock.

w

Symptomer


Vertigo (svimmelhed)

Ordet svimmelhed kan, som det anvendes af klienter, beskrive mange forskellige slags fornemmelser.Når man undersøger dette symptom, er den væsentligste opgave at forstå, hvad det er, klienten oplever.Man kan gå efter følgende hovedregel; beskriver klienten en fornemmelse af, at rummet roterer ellerbevæger sig, er der tale om vertigo. Dette er tegn på lidelser, der berører de strukturer, som påvirkerligevægtssansen. En fornemmelse af uklarhed, uligevægtighed eller svaghed, hvilket nogle klienter ogsåkalder svimmelhed, peger på, at kredsløbet er involveret. Denne fremgangsmåde giver et udgangspunktfor den videre undersøgelse. De to kategorier er dog ikke helt adskilte, eftersom en forstyrrelse af blod-forsyningen til ligevægtsstrukturene, ligeledes vil resultere i uligevægtssymptomer.

Almindelige årsager_______________________________________________Hypotension relateret til ændringer i kroppens position w Intoksikation (beruselse/forgiftning)w Virus labyrintitis

Børn ____________________________________________________________Labyrintitis w Synkoper (besvimelsesanfald)

Unge/voksne_____________________________________________________Labyrintitis w Synkoper (besvimelsesanfald)

Midaldrende _____________________________________________________Ménières sygdom

Ældre ___________________________________________________________Hypotension relateret til ændringer i kroppens positionw Ménières sygdom

Røde flag ________________________________________________________Akustisk neuroma w Ménières sygdom

NoterAkustisk neuroma_________________________________________________Et akustisk neurom er en nervesvulst på den 8. hjernenerve (nervus acusticovestibularis). Tidlige sympto-mer omfatter tab af hørelse samt tinnitus (øresusen). Dertil kommer svimmelhed og symptomer, somskyldes et øget intrakranielt tryk. Det kan være svært at diagnosticere denne tilstand i de tidlige stadier,men har du mistanke om akustisk neuroma, bør du straks henvise klienten til en specialistundersøgelse.

Ménières sygdom __________________________________________________Ménières sygdom er karakteriseret ved pludselige, alvorlige angreb af vertigo (svimmelhed), ofte ledsa-get af nausea (kvalme) og vomitus (opkastning). Et angreb kan vare fra 2 til 24 timer, indenfor hvilkettidsrum klienten kan klage over en følelse af tryk i det ramte øre. Nystagmus (små ufrivilligeøjenbevægelser) kan ligeledes forekomme under et angreb. Hørelsens kvalitet kan variere, mensom regel ses en fremadskridende degeneration.

w

Symptomer


Symptomer

Vægttab

Vægttab er et karakteristisk ledsagesymptom ved mange alvorlige kroniske sygdomme, men er oftestikke det primære symptom. Når en klient nævner vægttab som symptom, skal årsagen altid fastslås.

Almindelige årsager_______________________________________________Akut infektiøs diaré w Slankekure w Maligne sygdomme w Ulcus corporis ventriculi/ulcus duodeni(mavesår/sår på tolvfingertarmen)

Børn ____________________________________________________________Akut infektiøs diaré w Malabsorptionssyndromer

Unge/voksne_____________________________________________________Akut infektiøs diaré w Slankekure w Stofmisbrug w Spiseforstyrrelser w Ulcus corporis ventriculi/ulcus duodeni (mavesår/sår på tolvfingertarmen)

Midaldrende _____________________________________________________Akut infektiøs diaré w Depression w Diabetes w Slankekure w Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose)w Maligne sygdomme w Ulcus corporis ventriculi/ulcus duodeni (mavesår/sår på tolvfinger-tarmen)

Ældre ___________________________________________________________Akut infektiøs diaré w Maligne sygdomme

Røde flag ________________________________________________________Akut infektiøs diaré w Depression w Stofmisbrug w Spiseforstyrrelser w Hyperthyreoidisme wMaligne sygdomme

NoterAkut infektiøs diaré _______________________________________________Akutte episoder af diaré skyldes som regel en bakterie-, virus-, eller amøbeinfektion, og kan som regeldiagnosticeres på grundlag af nylig indtræden uden forudgående problemer. I de tilfælde, hvor sympto-met vægttab ledsager infektiøs diaré, skyldes det som regel, at klienten ikke spiser noget, hvilket eralmindeligt, hvis infektionen varer længere end nogle få dage. Når man undersøger et tilfælde af diaré, børman huske at spørge, om vedkommende har været på udenlandsrejse, eller om der eventuelt er grund tilat mistænke bestemte fødevarer, som klienten har indtaget (det hjælper endvidere evalueringen at spørgetil andre, som har deltaget i samme måltid). Spørg ligeledes, om der forekommer blod i eller sammen medfaeces. Har du mistanke om et tilfælde af madforgiftning, er det vigtigt at informere klientens læge afhensyn til folkesundheden.

Depression _______________________________________________________Depression optræder i kategorien ’røde flag’ på grund af muligheden for selvmord. Det er en psykiskforstyrrelse med forskellige symptomer og tegn, bl.a. mangel på initiativ, nedtrykthed, selvbebrejdelser,søvnforstyrrelser og appetitløshed. Det er altid vanskeligt at bedømme sandsynligheden for, om et de-pressivt menneske vil begå selvmord. Selvmord er dog mere sandsynligt, hvis et menneskes ‘råb omhjælp’, som kan fremstå i mange forklædninger, ikke bliver hørt. Klienter, som tidligere har forsøgt selv-mord, er ligeledes i en højere risikogruppe. Hvis du konsulteres af en depressiv klient, som efter dinopfattelse kunne risikere at begå selvmord, bør du overveje at informere klientens familie eller læge.


Symptomer

Stofmisbrug______________________________________________________Mennesker, som misbruger stoffer, konsulterer sandsynligvis ikke en behandler med et symptom somvægttab, eftersom de sædvanligvis er klar over konsekvenserne af deres stofmisbrug. Forældre og ven-ner, som ikke er klar over misbrugsproblemet, kan dog få en klient til at møde op. Evalueringen aftilstanden kan være vanskelig, men det kan hjælpe afdækningen af et misbrugsproblem at vinde klientenstillid, at lytte opmærksomt til klientens fortælling samt at observere dennes reaktioner. Hvor effektivt enbehandler kan hjælpe klienten afhænger af klientens samarbejdsvillighed samt dennes tillid til behandle-ren.

Spiseforstyrrelser __________________________________________________Spiseforstyrrelser er mest almindelige blandt teenage piger. Der har været megen offentlig omtale afanorexia nervosa, en tilstand, hvor klienten værger sig mod at spise. En anden lidelse, som imidlertid ogsåer vigtig i denne sammenhæng, er bulimi, hvor ‘spiseture’ efterfølges af induceret opkastning. Klientermed bulimi er også bekymrede over deres vægt, der som regel er svingende på grund af spisevanerne.Disse to tilstande ligner på mange måder hinanden, og de kan derfor være svære at skelne. I beggetilstande er klienten normalt ikke overvægtig.

Hyperthyreoidisme ________________________________________________Hyperthyreoidisme (thyreotoksikose) er en lidelse, som er karakteriseret ved en øget mængde afthyreoideahormonerne T

3 og T

4 i blodet. Klienter med sygdommen er typisk ‘hyperaktive’ og kla-

ger over angst, træthed, palpitationer (hjertebanken), øget appetit og vægttab samt øget sved-afsondring og varmeintolerance. Klienter, som mistænkes for at have sygdommen, bør henvises tillægen for at få taget en blodprøve og kontrolleret mængden af thyreoideahormoner i blodet.

Maligne sygdomme________________________________________________Vægttab kan være et ledsagesymptom til alle maligne sygdomme, og selvfølgelig er det ikke muligt ellerrimeligt at stille diagnosen malignitet udfra dette symptom alene. Hører man imidlertid en klient klage overvægttab, bør muligheden for malignitet altid overvejes og afkræftes. Maligne sygdomme, hvor vægttab ersærligt karakteristisk, omfatter cancer ventriculi (mavekræft) og cancer oesophagi (kræft i spiserøret).

w


Symptomer

Vægtøgning

Vægtøgning skyldes i de fleste tilfælde overdreven fødeindtagelse samt mangel på fysisk udfoldelse.Emotionelle problemer spiller ofte en væsentlig rolle, og disse kan til tider være vanskelige at bestemme.Vægtøgning kan imidlertid også være af patologisk oprindelse, hvilket bør indgå i overvejelserne omkringdette symptom.

Almindelige årsager_______________________________________________Hypothyreoidisme (myksødem) w Overdreven fødeindtagelse w Graviditet

Børn ____________________________________________________________Overdreven fødeindtagelse (bemærk, at babyer af diabetes mellitus mødre er overvægtige)

Unge/voksne_____________________________________________________Overdreven fødeindtagelse w Stein-Leventhal syndrom (polycystiske ovarier) w Indtagelse afsteroider (inklusive orale antikonceptionsmidler)

Midaldrende _____________________________________________________Hypothyreoidisme (myksødem)

Ældre ___________________________________________________________Hypothyreoidisme (myksødem) w Manglende fysisk aktivitet

Røde flag ________________________________________________________Hypothyreoidisme

NoterHypothyreoidisme _________________________________________________Hypothyreoidisme (myksødem) er generelt karakteriseret ved følgende symptomer; træthed, depres-sion, vægtstigning, obstipation, intolerance overfor kulde, et dybere stemmeleje og kraftige menstruatio-ner for kvinders vedkommende. Klienter med denne sygdom synes generelt at være træge og tunge. Hvisdu har mistanke om hypothyreoidisme, bør du henvise klienten til en læge for at få taget prøver, som kanfastslå niveauet af thyreoideahormoner i blodet.

Særlig notatDiabetes mellitus __________________________________________________Diabetes mellitus bør sædvanligvis ikke mistænkes ved vægtøgning. Klienter med den insulinkrævende(type I) diabetes kan imidlertid være overvægtige på grund af problemer med at kontrollere insulin-mængden i blodet. Bemærk ligeledes, at fedme samt diabetes mellitus i familien er prædisponerendefaktorer for udviklingen af den ikke-insulinkrævende sendiabetes (type II). Hvis du har mistanke omdiabetes, bør du foretage en urintest for glukose i urinen. Er den positiv, bør klienten henvises til enspecialistundersøgelse.

w


Symptomer

Urinvejsproblemer

w Dysuri (smertefuld vandladning)w Hyppig vandladningw Misfarvning af urinenw Inkontinens (ufrivillig urinafgang)

Disse symptomer er samlet under overskriften ‘urinvejsproblemer’, fordi urinvejslidelser ofte udviser toeller flere af symptomerne samtidig. Dysuri og hyppig vandladning præsenteres i det følgende på densædvanlige måde, hvor de forskellige sygdomstilstande kategoriseres under aldersgrupper m.v. Misfarv-ning og inkontinens behandles særskilt.

Dysuri og hyppig vandladningAlmindelige årsager_______________________________________________

Prostatalidelser w Urinvejsinfektion

Børn ____________________________________________________________Diabetes mellitus w Urinvejsinfektion

Unge/voksne_____________________________________________________Urinvejsinfektion

Midaldrende _____________________________________________________Diabetes mellitus w Maligne tumorer i urinvejene w Urolithiasis (urinvejssten)

Ældre ___________________________________________________________Diabetes mellitus w Prostatalidelser

MisfarvningÅrsager __________________________________________________________

Kemiske årsager (rødbedesaft, medicin) w Cholestatisk gulsot (hepatisk icterus ogobstruktionsicterus) w Uklart urin på grund af infektion w Urinvejsgrus w Hæmaturi forårsa-get af maligne urinvejstumorer

InkontinensÅrsager __________________________________________________________

Postoperativ inkontinens (hysterektomi, prostataoperationer) w Tab af bækkenmuskulaturensmuskeltonus hos kvinder med tidligere gynækologiske problemer w Anatomiske abnormiteterhos børn

Røde flagAnatomiske abnormiteter hos børn w Diabetes mellitus w Maligne urinvejstumorer w Prostata-lidelser w Alvorlig urinvejsinfektion


Symptomer

NoterAnatomiske abnormiteter hos børn ___________________________________Anatomiske abnormiteter medtages her, fordi de hos børn ofte fejlagtigt diagnosticeres som enuresisnocturna (ufrivillig vandladning om natten).

Diabetes mellitus __________________________________________________Diabetes mellitus forekommer i to former; den insulinkrævende ungdomsdiabetes (type I) og den ikke-insulinkrævende sendiabetes (type II). Ved begge lidelser kan hyppig vandladning være et tidligt symp-tom. Hvis du har mistanke om diabetes, bør du foretage en urintest for glukose i urinen. Er den positiv,bør klienten undersøges af en specialist.

Maligne urinvejstumorer ___________________________________________Urinvejstumorer i nyrer (cancer renis) og blære (cancer vesicae) er ikke ualmindelige. De forekommer ialle aldersgrupper og er hyppigere blandt mænd. Hæmaturi (blod i urinen) er et almindeligt og til tider deteneste symptom i begge lidelser. I forbindelse med nyrekræft kan den være mikroskopisk. Nyrekræftkan endvidere debutere som en tilsyneladende uforklarlig lav feber, og blærekræft kan have følgendeledsagesymptomer; dysuri (smertefuld vandladning) og hyppig vandladning. En undersøgelse for disselidelser bør omfatte en urintest for tilstedeværelsen af blod i urinen.

Prostatalidelser ___________________________________________________Prostatalidelser af både benign (hypertrophia prostatae/prostatitis) og malign oprindelse (cancer prostatae)har omtrent det samme symptombillede i form af hyppig vandladning, nykturi (vandladning om natten),dysuri, slap miktionsstråle og dryppende inkontinens. Differentialdiagnosen mellem de benigne og ma-ligne prostatalidelser er ikke let at stille, hvorfor alle mistænkte tilfælde bør henvises til en specialist.

Alvorlige urinvejsinfektioner ________________________________________Urinvejsinfektioner, især i blæren (cystitis) er ikke ualmindelige, især blandt kvinder og børn, hvor et korturethra (urinrør) prædisponerer til ascenderende infektioner. Symptomerne omfatter dysuri, der ofte be-skrives som en brændende fornemmelse, hyppig vandladning, imperiøs (pludselig og kraftig) vandladnings-trang samt følelsen af, at blæren ikke er helt tømt efter miktion. Der forekommer hyppigt suprapubisksmerte eller ømhed, og urinen kan have et uklart udseende og en markant ‘fiskeagtig’ lugt. Denne lidelsemedtages under kategorien af røde flag, fordi infektionen i visse tilfælde kan ascendere længere op iurinvejene og involvere nyrene (pyelonephritis). I tilfælde heraf er der tale om en klinisk nødsituation.Vær på vagt overfor en ascenderende infektion hos en klient, som ikke responderer på behandlingen afcystitis, men udvikler feber og lændesmerter.

w


Symptomer

Røde flag - med skjulte eller åbenlysesymptombilleder

w Akut nyreinsufficiensw Lårbensbrudw Malignt melanomaw Status epilepticus

Lidelserne beskrevet i dette afsnit har et enten åbenlyst eller skjult symptombillede, og de er derfor ikkemedtaget under gennemgangen af symptomer. De er ikke desto mindre røde flag og mindst ligeså vigtigesom de 'flag', vi allerede har omtalt.

Akut nyreinsufficiensAkut nyreinsufficiens beskriver mange sygdomstilstande, som ledsages af hyperkaliæmi, uræmi samt ofteaf en nedsat urinmængde. Symptomerne afhænger af graden af samt årsagen til nyrenes funktionssvigt ogkan variere.

LårbensbrudBrud på collum femoris (lårbenshalsen) er et hyppigt knoglebrud og en alvorlig tilstand, især når denoptræder hos ældre kvinder efterfølgende et fald. Dette skyldes, at blodforsyningen til lårbenshalsen hosældre kan være svækket på grund af atherosklerose. En dårlig blodforsyning øger sandsynligheden fornekrose af lårbenshalsen efter fraktur, hvilket vil medføre sammenfald af lårbenshovedet (caput femoris)og lårbenshalsen.

Malignt melanomaEt malignt melanom er en pigmenteret kræftsvulst i huden. Lidelsen forekommer hyppigst efter 30-års alderen, men kan også ramme den yngre aldersgruppe. Sygdommen forbindes med udsættelsefor ultraviolet solstråling, og den er blevet mere almindelig. En nylig tilsynekomst af en pigmente-ret læsion, som til tider kan være ulcerøs og en smule hævet, er karakteristisk for lidelsen. Malignitetkan ligeledes udvikles fra allerede eksisterende modermærker, og dette bør mistænkes, hvis etmodermærke bløder, ændrer størrelse eller klør. Tidlig diagnose af denne lidelse er vigtig, da denhurtigt spredes.

Status epilepticusStatus epilepticus er en tilstand, hvor der forekommer gentagne episoder af epileptiske anfald,uden at klienten kommer til bevidsthed mellem anfaldene. Man kunne også kalde det et forlængetepileptisk anfald. Denne tilstand kan være et resultat af enhver underliggende patologi, som forår-sager krampeanfald; CNS infektioner, hjernehypoxi, hjernetumorer og visse psykofarmaka samtafvænning efter narkotikamisbrug er nogle af de mest almindelige. Mennesker, som lider af grandmal epilepsi, er mest udsatte, især hvis medicineringen har været standset.

w

Differentialdiagnose sikker praksis G 1 · Side 6 Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15...

Documents

Transcript of Differentialdiagnose sikker praksis G 1 · Side 6 Differentialdiagnose & sikker praksis G 1.15...