DIGITAL UDGAVE:

SERIØS?UNDERGRUNDENER

INDHOLDSFORTEGNELSE

4 ..........................................................Den (u)seriøse musikbranche

9 ...... Fremtidens musikere er eventmakers - debat indlæg.

10 ..........................................................................Wrong. side of Veg.as

11 .........................................................................Generation Celebrity.

12 ........................................................................................................... Ig.nug.

14 .................................................................................................Musiksmag.

15 ................... Frivillig.e og. al den slag.s humanistisk vrøvl

16 ................................................................ Hvad skal bandet hedde?.

18 .................................................................................... The Hitchcocks

20 ................................................................................................................Silja

21 ........................................................................................................ Ly.dmor

22 ...................................Musikcaféen blev årets spillested 2010

24 ..............................................SMS interview med Ay.oe Ang.elica

26 ................................................................................Anbefalede albums

28 ...............................Kultur Eventmag.eri Identitet - klumme

30 ..............................................................................Musikby.er - Esbjerg.

SKRIBENTER / REDAKTION

Jakob Edut – edut@detnyesort.org

Karina Luise Andersen – karina@detnyesort.org

Anne Jensen – anne@detnyesort.org

Thea Berg Johansen – thea@detnyesort.org

Anders Guldberg – 180virvar@gmail.com

Jacob Thomassen - jalatho@gmail.com

Steffen Rasmussen – steffen@detnyesort.org

GRAFIK

Tine Vester – detnyesort@gmail.com

PRAKTISK, “LEDELSE” & ANNONCER

Steffen Rasmussen – steffen@detnyesort.org

ONLINE:

www.detnyesort.org

- find os desuden på facebook!

INFOAf Steffen Rasmussen

Først og fremmest – velkommen til den tredje udgave af Det Nye Sort. Der har været lidt stille i noget tid og flere har spurgt hvorfor. Det skyldes flere faktorer. Alle på ”Det Nye Sort” er frivillige. Hertil kommer at økonom-ien drives af min egen. Der er således lidt ekstra hensyn at tage da det er et nyt blad. I bund og grund har mangel på tid således skabt en udsættelse af vores deadline. Vi håbede at kunne nå at få solgt annoncer nok til at trykke magasinet fysisk, men des-værre var der ikke tid hertil – derfor i denne omgang blot en digital udgave. Men med over 2.000 læsere online, skal der nu også være rigeligt der får glæde af de mange skribenters gode indsats.Herefter går vi på en lille pause. Måske kommer der nogle digitaludgaver, men bladet vil først være fysisk igen fra slutnin-gen af året. Herefter vil vi til gengæld køre en stabil stime med udgivelser min. Hver 3. Måned.Det skyldes støttekroner, etc. som jeg har måttet erkende er nødvendigt for at kunne drive et gratis undergrundsblad. Det er i virkeligheden vidst logisk nok. Vi har lavet et par ændringer. Vigtigst af alt ønsker vi ikke at anmelde mere – i stedet anbefaler vi nye albums, som i bund og grund lyder fedt. Vi er her for at hjælpe vækstlagene i syne, og det føler vi bedst vi gør på den måde. Ingen stjerner og ingen risiko for en dårlig anmeldelse for-di anmelderen ikke forstår sig på genren. Derfor blot anbefalinger. Vi har sat arbejde i gang for at få etableret os på den fede måde. Dvs. at et nyt og lækkert website er på vej, så man let kan læse alle udgav-er, se nyheder fra vækstlagene, etc. Målet er det samme: Det Nye Sort skal være et af de store magasiner i Dan-mark – uden at ændre fokus. Men alt tager tid og vi lærer mens vi løber. Sidst – 1000 tak fordi du tager dig tid til at læse om det nye, det skæve og det ukendte. Musikbranchen har brug for det!

HVAD SKER DER LIGE FOR DET NYE SORT

Den (u)seriøse musikbrancheAf Karina Luise Andersen

Er der en tendens til for megen slaphed og ”det-når-vi-nok-i-morgen”-holdninger, når man beskæftiger sig med en kunstnerisk genre? Findes der en accept af, at man må gøre lidt mere, som det passer én, og at praktiske aftaler ikke nødvendigvis er noget, man skal overholde til tiden, så længe musikken spiller og lyder fedt? Er alt dette blot fordomme, eller har musikbranchen behov for at rense ud og hanke op i sig selv? Er der mon brug for mere seriøsitet og mindre sex, drugs and rock ’n’ roll?

Det Nye Sort har talt med en række mennesker, der til hverdag har fingrene i musikbranchen og spurgt dem, hvad de mener om be-greber som ’seriøsitet’ og ’ansvarlighed’ i forhold til den danske musikbranche. Og der har vist sig at være forskellige holdninger til, om der virkelig er et problem i branchen, og hvis der er, hvor så det problem ligger.

Musikerne

Lad os starte med musikerne. Det er dem, der må siges at skulle være kernen i branchen, og som producerer det produkt, branchen skal leve af. Det Nye Sort har talt med Thomas Albrechtsen (pianist i bl.a. The Stairs), Silas Michelsen (trommeslager i Emily and the Orgasm Addicts og The Bang Bang Brain), Kim Hesselberg (for-sanger og guitarist i Keema) og Jeppe Kiel Revsbech (musiker i soloprojektet Rainbow Paint Her).

4

Thomas Albrechtsen: ”Der er bestemt personer med fordomme, der simpelthen bare ikke kan se det seriøse i musikbranchen, sandsynligvis fordi de ikke forstår musik-ernes passion. Så snart der kommer fordomme om user-iøsitet på bordet, kan det være utrolig svært at forklare, at det altså er en bevægelighed og nogle værdier, der er nødven-dige som ”kunstner”. Det er jo også netop det, der gør no-gle mennesker til enestående mærkelige eller mystiske ty-per, som hører branchen til.

Silas Michelsen:”Min erfaring er egentlig, at langt de fleste i branchen er rimeligt seriøse og ansvar-lige. Desværre er min erfaring også, at det som regel ikke er musikere og bands, der står for den største grad af user-iøsitet, men ofte fx. bookere, afviklere og arrangører. Jeg har i hvert fald oftere oplevet, at det var den side af branchen der ikke overholdt deres aftaler. Jeg savner også oftere savner seriøsitet og ambitioner er i det kunstneriske arbejde”.

Kim Hesselberg:”Et aspekt af manglende ser-iøsitet er den stigende ten-dens til, at pladeselskaberne signer med komplet talentløse ”sangere” - bare fordi de har været med i Paradise Hotel. Det er rigtig ærgerligt, fordi den danske scene rummer vir-kelig, virkelig mange utrolig dy-gtige og talentfulde musikere og bands - også nogle, som er kommercielle i udtrykket. Alt, alt, alt for mange i branchen er også for fucking sløve til at besvare deres emails eller ringe tilbage, og så går der mange fede ting i vasken. Det er ærgerligt”.

Jeppe Kiel Revsbech:”Min egen erfaring som up-coming-musiker er, at man let kan støde på folk i musik-branchen, som lover dig guld og grønne skove til at begynde med - for så siden at glemme alt om dig, hvis du ikke længere har nogen ’hype’ el-ler interesse omkring dig. Det synes jeg på sin vis er udtryk for manglende ansvarlighed - men omvendt er jeg heller ikke naiv: Musikbranchen er ekstremt presset af ulovlige downloads osv., som tager en stor del af deres indtjening, så de er vel nødt til at fokusere på de bands, som er ombejlede - og ikke mindst tjener penge ind til dem”.

”Synes I, at der mangler seriøsitet og ansvarlig i den danske musikbranche? Eller er det en fordom?”

”Mener I, at det er anset som værende acceptabelt at være mere afslappet i sin tilgang til tidsplaner, aftaler og andre praktiske forhold, fordi man har at gøre med en kunstnerisk genre? Er der områder, hvor I kunne ønske en mere seriøs tilgang?”

Kim Hesselberg:”Med fare for at pisse en masse folk af, så ja!!! Spillestederne og bookerne er simpelthen for sløve og nogle gange for utjekkede. Prøv nu og hør, spillestedet er til for musikernes og publikums skyld og bands er til for spillestederne og publi-kums skyld. Vi har publikum til fælles og burde samarbejde mere. Omvendt tror jeg også, at der er et problem i branchen med, at nogle musikere ikke anser det for at være et arbejde, men de vil stadig gerne opnå at komme ud over rampen. Men musikbranchen er benhård business og det kommer man bare ikke uden om”.

Jeppe Kiel Revsbech:”Min erfaring er, at eksempelvis spillest-eder ikke har den store overbærenhed med bands, som ikke kan finde ud af at komme til tiden. Man har en logistik-plan, der skal gå op, og det skal kunst-nerne respektere. Til gengæld tror jeg, det forholder sig lidt anderledes, når det gælder for eksempel indspilningen af en plade. Der har - er mit indtryk - mange pladeselskaber forståelse for, hvis proc-essen trækker ud, fordi det er kunstnerisk produkt, der skal laves - og ikke blot en metervare. Men der er naturligvis græns-er for tidsudmålingen”.

Thomas Albrechtsen:”De værdier hos musikere, jeg nævnte før, kan selvfølgelig trække nogle uhel-dige konsekvenser med sig i kølvandet, men der skal findes nogle grænser og laves nogle kompromiser for, hvad der er acceptabelt og ikke. Taler man ud fra et samarbejde i branchen, så må man komme frem til en enighed om, hvordan denne tilgang er til det fælles omdrejn-ingspunkt for samarbejdet. Det er jo også derfor det er vigtigt at have et fælles am-bitionsniveau i et band”.

Ifølge Jeppe, Thomas, Silas og Kim er langt de fleste mennesker, der har noget med musikbranchen at gøre, seriøse i deres arbejde. Der kan dog også være en tendens til flygtig omgang med ansvarlighed og seriøsitet hos nogle musikere, men måske også særligt hos folket på den anden side af ”bordet”, eksempelvis bookere, managers, pladeselskaber og spillesteder. Men er de mennesker, som arbejder på ”den anden side” af branchen mon enige i musikernes bedømmelse af (u)seriøsitet i branchen?

5

Branchen

Henrik Marstal (musiker og producer), Ejner Miranda-Dam (ejer af V58), Mogens Kjeldsen (product manager ved Crunchy Frog og ejer af Ramogens Management), Gunnar Madsen (formand for ROSA - Dansk Rock Samråd), Sine Maria Vinther (medstifter af Rock Aarhus og den ene halvdel af Broken City booking og man-agement), Mads Mulvad (kunstnerisk leder hos Studenterhuset i Aalborg), Marie Weiergang (formand for Op-penheimers Eftermiddag og ansvarshavende for Alive Underground hos Alive Music), Ole Jørgensen (fra Kul-turforvaltningen, Aarhus Kommune) samt Peter Møller fra Foreningen Vesterbro Festival/Start Festival udgør rækken af folk i og omkring den danske musikbranche, som Det Nye Sort har talt med.

Er der en tendens til, at musik-branchen bliver betragtet som værende mindre seriøs og effektiv end andre brancher?

Peter Møller:”Ja, i en lang række henseender. Når det handler om talentudvikling og synet på musik som erhverv, så bliver musikken politisk anset for at være en fritidsinter-esse og en lang række af musiklivets ak-tører har en tendens til at tale den nye danske musik ned”.

Mads Mulvad:”Hvis man ser på den kunststøtte, der er afsat til den rytmiske musik, sat i forhold til fx. den klassiske eller andre kunstgen-rer, så vil man se et stort misforhold. Der er en begyndende forståelse fra politisk side, men realiteten er, at stort set alle arrangører er dybt afhængige af at drive én eller anden form for værtshusdrift... prøv at bed det lokale teater eller sym-foniorkester om at finansiere deres drift med salg af fadøl... nej, vel? Men på den anden side, så har alkohol og stoffer også været motoren for mange musikere lige siden jazzen blomstrede op i starten af forrige århundrede, og mange af de klas-siske rockplader havde aldrig set dagens lys, hvis det ikke var for musikernes ex-cesser”.

Gunnar Madsen:”Branchen er vel også i sin grundidentitet præget af, at man forretningsmæssigt kan ”lykkes” over night – altså uden egentlig forberedelse eller i hvert fald uden syn-lig eller direkte beskrivelig forberedelse. Branchen består desuden af et stort an-tal ”autodidakte”, hvoraf nok en del er folk med en vis hang til ”hurtige løsnin-ger” – men samtidig måske også rimeligt

handlekraftige personer. Så afhængig af hvilke andre erhverv man sammenligner med og på hvilke parametre man måler, kan musikbranchen aflæses mere eller mindre effektiv”.

Mangler der så seriøsitet og ans-varlig i den danske musikbranche? Eller er det en fordom?

Henrik Marstal:”Ja, det er til dels en fordom, som dog måske nok er selvforskyldt. Musikere har undertiden - og ikke helt uden grund - haft ry for at have svært ved at få tin-gene gjort, ved ikke at have styr på det organisatoriske og i det hele taget ved at have en verdensfjernhed, som har hin-dret dem i at få deres musik ud til pub-likum i tilstrækkelig grad. Men samtidig er musikere blevet bedre og bedre, især gennem de seneste 5-8 år, til at opfatte sig selv som iværksættere, der har udvist stor ansvarlighed over for deres egen kar-riere. Så ja, i dag vil jeg mene at det til dels er en fordom som ikke har sin gang på jorden længere. Alle i dag ved at man skal kunne udvise en vis grad af seriøsitet og effektivitet for overhovedet at få gjort opmærksom på sin musik, om ikke andet så fordi konkurrencen i dag er større”.

Mogens Kjeldsen:”Artisterne og de fleste branchefolk, jeg kender, brænder for musik, og det gør, at de arbejder hårdt for at forsøge at skrabe bare lidt indtægt sammen i en tid, hvor det kan være svært at tjene penge på musik. Når det er sagt, så synes jeg, der er mange bands, som godt kunne bruge et kursus i, hvordan man virkelig arbejder og i fællesskab med sine samarbejdspart-nere, såsom management, pladeselskab eller publisher, når et mål”.

Marie Weiergang:”Der er nok stadig en snert af det, man ka-lder sex, drugs and rock n’ roll. Musikere er stadig et ret utjekket folkefærd og det er ikke usædvanligt, at kontrakter ’bliver væk’, skal sendes flere gange og at man møder op for sent til aftaler og sådan no-get… Men jeg oplever også at flere og flere indenfor branchen forsøger at gøre op med den tendens. Hvis man vil arbe-

jde i musikbranchen bliver man nødt til at kunne rumme begge dele og finde en balance imellem de to yderpoler. I arbe-jdet med kreative kræfter skal der være plads til afvigelser fra programmet - det er nogen gange der, de rigtig gode idéer opstår...serendipitet...you know...”

Ole Jørgensen:”Fordi nogle er gode til at være organisa-torisk, PR og Salgsmæssigt mindede er

6

det ikke ensbetydende med, at de har et godt musikalsk produkt/udtryk. Men derfor er de alligevel seriøse. Man kan have den modsat rettede situation med et godt musikalsk produkt/udtryk, men til gengæld manglende evner til at håndtere de omkringli-ggende forhold i at have en musikalsk karriere. Men derfor er de alligevel seriøse. Andre har et totalt afslappet forhold til at udøve musik - det kan være et spørgsmål om ambitioner eller måske bare at være i overskud. Indenfor især den rytmiske musik findes der mange ”self-made” personer indenfor management. Derfor er det produkt, som dette lag leverer, fuldstændigt afhængige af personlige, menneskelige kvalifikationer. Ikke så mange har gået på Music Management uddannelserne eller lign. og blevet kval-ificeret den vej rundt. Det er min oplevelse, at inden for denne del af branchen er der utrolig stor forskel i kvalitet”.

”Er der områder, hvor I kunne ønske en mere seriøs tilgang?”

Ejner Miranda-Dam:Ja, bedre forberedelse, overholde aftaler bedre, ikke altid lave

de sidste ændringer i absolut sidste øjeblik, bedre forståelse for hinanden ved at man forstår, at et spillested kun skal løbe rundt økonomisk, og at spillestedet forstår og sætter sig ind i, hvordan artister gebærder sig”

Sine Maria Vinther:”Mange spillesteder lider under, at de er afhængige af frivillig

arbejdskraft, hvilket kan give musikere svære forhold, hvis der f.eks. ikke er styr på lydteknikken kan det i den grad ødelægge bandets motivation for at spille. Spillesteder kan også være præget af megen udskiftning i ledelsen, hvilket kan gøre det svært for en booker at vedligeholde kontakten til stedet. Dog er jeg overbevist om at branchen vil være mere seriøs hvis alle ak-tører fik en retfærdig betaling for de arbejde de udfører. Det kan være svært at bruge al sin tid og kræfter på noget, som man ikke kan leve af. Heldigvis finder man altid ildsjæle indenfor kreative fag, som brænder for hvad de laver, uanset det økonomiske as-pekt. Jeg tror dog på at mere stats/kommune-støtte vil bidrage til at udvikle de musikalske talenter og styrke koncertkulturen i Danmark”.

Mogens Kjeldsen:”For en del orkestres vedkommende kunne jeg personligt godt ønske mig, at man tog to ting mere seriøst. For det første live-koncerten som nogle sjofler ved ikke at overholde tidsplaner, dukke op med halvsmadrede guitarer i Netto-poser for derefter at brokke sig over lydmandens arbejde og generelt være tilbage-holdende i forhold til publikumskontakt. Og for det andet mindre interviews, videooptagelser og lign. som nogle sjofler fordi de ikke finder det så vigtigt som et interview til iByen. Men alt er i mine øjne vigtigt, og man må tage folk i den anden ende ser-iøst. I det store billede finder fans alt på internettet, og så er det sgu ufedt at have leveret en flad untight og tømmermandsramt sang på taget af en Fiat 500, eller hvad ved jeg. Især når det klip kommer til at jage en på YouTube i mange år. Snakker vi branchemennesker kunne jeg godt tænke mig mindre bullshit-snak og mere konkret ærlighed om, hvad man kan gøre for hina-nden og hvad man ret faktisk tror på”.

I den ende af fødekæden, der har med branchefolkene at gøre, mener man altså også, at der kan være proble-mer med seriøsitet, effektivitet og ansvarlighed, når man har med musik og musikere at gøre, men der er også tale om en tendens, som mange gerne vil arbejde sig helt væk fra, så den fordom, der tilsyneladende menes at eksistere i samfundet udenfor musikbranchen, i hvert fald ikke længere har grobund i en bred virkelighed.

7

Mads Mulvad:”Hvis der ikke er luft til at sætte ild til lortet en gang imellem, så ender det i en kedelig scene”.

Kim Hesselberg:”Nogle gange kræver det afslappethed at kunne lade sig inspirere til at lave no-get, der holder, men det skal ikke være en undskyldning for at blive for ”slack” omkring det. For mig og resten af Keema synes jeg, at vekslingen mellem effektiv ”medarbejder” og dygtig kunstner fun-gerer ganske godt!”

Gunnar Madsen:” Uanset om ambitionen er at tjene penge eller opnå anerkendelse og prestige eller blot leve sine drømme ud, kræver det en dedikeret indsats, hvis man skal efterlade sig spor, der stikker dybere end døgnflu-ens”.

Thomas Albrechtsen:”Selvfølgelig kan man være en dygtig ”medarbejder” i branchen samtidig med at være en dygtig kunstner. Det kan jo som

sagt f.eks. være et spørgsmål om at lave en prioritering, der tager udgangspunkt i egne og samarbejdspartneres værdier. For mange er et ganske opnåeligt mål at være effektiv og samtidig beholde sin kunstneriske integritet og evne”.

Mogens Kjeldsen:”Man må tage hinanden seriøst for at få tingene til at blive fede. Og det behøver ikke at være på bekostning af kunsten – hvis vi altså taler om de ”kompetente” artister. De andre må uddelegere eller al-liere sig med andre med mere tjek på tin-gene end dem selv. Og netop den slags mennesker er måske ikke så begejstrede, når man ringer og punker dem for at være lidt mere effektive og overholde de aftaler, man satte op for to måneder siden”.

Jeppe Kiel Revsbech:”Jeg tror fra musikernes vinkel, at det ville gavne det kunstneriske produkt, hvis de udelukkende skulle fokusere på musikken. Sagen er jo i reglen den - og i særdele-shed for mange upcoming-bands - at de bruger mindst lige så meget tid på admin-

istrativt arbejde, som de bruger på sang-skrivning, og det kvæler - er min egen er-faring i hvert fald - lidt lysten til musikken. Men det er nu engang vilkårene, hvis man vil frem i verden og gøre sig appetitlig over for pladeselskaberne”.

Silas Michelsen:”Det skal helst stadigt være ”musik” og ikke ”branche” der er den vigtigste del af ordet ”musik-branche”. Men det betyder stadig ikke, at der nogen sinde kommer noget godt ud af at være utjekkede. Man kan sagtens være kreativ, afslappet og give plads til sin kunst uden at det skal gå ud over det praktiske”.

Sine Maria Vinther:”De musikere jeg arbejder med, skriver deres musik med deres hjerteblod, det har jeg stor respekt for og jeg forsøger at udføre mit arbejde med samme pas-sion og seriøsitet, som det fortjener. Den holdning er jeg ikke alene om, dét at man brænder for hvad man laver, skaber en seriøs tilgang”.

Til gavn for musikkenBegge ”sider” af branchen forholder sig også til, om det reelt ville være til gavn for branchen og musiklivet i det hele taget, hvis man rensede ud i egne rækker og gjorde op med de useriøse tendenser.

8

I sidste ende lader det til, at begge sider af ”fronten” er på samme side, nemlig den der arbejder hen imod den kombination, som Sine Maria Vinther nævner her til sidst: en fokus på at skabe passioneret kunst, der kan tages seriøst, samt en idé om fordi man er passioneret omkring det, man laver, så må man også have en seriøs tilgang til det. Om det lykkes for alle at balancere den kombination, kan ganske sikkert diskuteres. Men det lader til, at et begreb som seriøsitet synes at være et anelse ømt punkt i musikbranchen, enten som en fordom der ikke vil gå væk, eller en akilleshæl, der står i vejen for bedre udfoldelsesmuligheder for dem, der hver dag beskæftiger sig med det, de brænder for, nemlig musikken.

Af Steffen Rasmussen, Vækstlagsrådgivningen & Det Nye Sort.

I tider hvor der bruges ualmindeligt mange timer og kræfter på at debattere og diskutere musikbranchens fremtid, samt branchens og musikernes roller, er det som om at debatten er gået lidt i stå i de samme felter. Digitaliseringen og pengene er blevet omdrejningspunktet. Man hører ofte argumentet om at musikerne skal acceptere tabet af salgsindtægter, for i stedet vil de få mange flere koncerter pga. den udvidede fanskare. Det kan man så være enig, eller uenig i. Det tilhørende problem er blot at netop fordi der er mange, mange flere bands om buddet end der var for blot 10 år siden, så er det også tilsvarende sværere at få koncerter, radio og presse � der er jo trods alt kun et begrænset antal pladser på de danske scener. Men jeg mener nu alligevel at man kan se at mange de bands som har været hyperaktive på promotion- og livefronten, også er de bands som får bygget et navn op nedefra. Mimas, Ginger Ninja, The Bang Bang Brain, Malrun, Dad Rocks, Kris Herman, m.fl, samt udenlandske tournavne som f.eks. Local Natives, Caspian og AndSoIWatchYouFromAfar er gode eksempler på bands som har gjort sig bemærket på lyntid igennem hyppig koncertvirksomhed. Min konklusion er altså, at hvis man spiller rigtig mange koncert-er, så følger der også en naturlig del omtale, presse og digitaliser-ing med (samt live-salg) og ergo vil det være den bedste måde at komme frem blandt de mange i de nye tider. Men hvordan gør man det, hvis man konstant løber hovedet imod muren fordi man ikke kan få booket de jobs? Man laver dem selv! Det er en mulighed som er så fantastisk � alle bands kan skabe deres egne events, og desuden lave penge på dem. Resultatet er ikke kun flere jobs og god profilering, det er også en større bandkasse � med råd til flere promotion-tiltag og eksempelvis udenlandske eventyr. En hyppig brugt metode som de fleste bands kender, udgør et fint eksempel; Release-shows

Man oplever oftest at et band som har en plade på trapperne, selv arrangerer et release-show, hvor der oftest er fuldt hus og masser af kroner i entrékassen. Hvorfor ikke udvide dette? Man kontakter et spillested, som takker nej til at booke en. I stedet smider man sin es på bordet � ”jamen så vil vi gerne lege spillestedet”. Spillestederne kan godt bruge pengene, og vil ofte takke ja, så længe produktet ikke er helt hen i vejret. De har jo intet at tabe økonomisk, i forhold til en normal aften. Her kan man med fordel foreslå en gradueret lejeaftale. Dvs. at jo flere der kommer � jo billigere blive lejen! Hvorfor? Fordi spillestedet således sælger mere i baren, og på den måde er alle vindere.

Dvs. at musikeren har en udgift på leje af spillested på fx 6.000,- heri ligger lydtekniker, afvikler og til tider en dørmand. Man er så at sige på plads, og skal blot bruge noget support og noget mad. Der er to scenarier. Et stort spillested og et lille spillested. Bor man i en større by, kan man med fordel vælge et stort spill-ested. Det virker måske urrealistisk at trække 400 mennesker som upcoming band � men det skal man heller ikke. Man lejer stedet, hyrer evt. 5 andre navne, hvoraf 1-2 er sang-skrivere og således ikke kræver set-up tid, etc. Så fordeler man navnene på to scener, og laver korte setlister. Pludselig har man en aften fyldt med lokale navne, som kan trække en masse ven-ner til. De øvrige bands kender man, og de vil således gerne optræde gratis (måske) fordi at det er en god mulighed for pro-motion, i forbindelse med en koncert på byens store spillested. Bandet er jo som sagt arrangører og bestemmer således også hvad entréen skal være og hvad der skal stå på plakaten. Man får altså fremhævet sit eget navn som hovednavn og de øvrige som support. På den måde får man profileret sit band som �på vej frem� da man jo pludselig er hovednavn på byens store sted. Da det er et event for vækstlaget vil man ofte kunne hive støt-tekroner hjem og sidst, men ikke mindst, så har man entréen at gøre godt med. Hvis aftalen betyder at lejen går i nul når der kommer fx 300 mennesker, og der kun kommer 200, så betyder det måske at lejen er på 2.000,- i den graduerede lejeaftale. Men så har man til gengæld fået 200 publikummer ind som hver især har betalt f.eks. 50,- = resultatet er et overskud på 8.000,- Så trækker man skat og mad fra, og går stadig hjem med langt flere penge end man ellers ville gøre � herudover har man spillet på byens store scene, man har fået sit navn ud i byen, man har spillet for et væld af nye publikummer og man har fået presse-omtale � hvis man har sendt en god pressemeddelelse ud vel og mærke. Herefter går man sådan set bare i gang, med at planlægge det rundt omkring i landet. Til tider vil der være underskud, men hvis man gør det godt nok og bruger masser af lokale navne, så vil man i sidste ende få et overskud � og ikke mindst en masse kodapenge. Der er mange andre eksempler. Det kan være aftaler med butikker, caféer, receptioner, gadekon-certer, temafester, velgørenhedsevents, vækstlagsaftener, og meget andet. - I bund grund er det kun fantasien som sætter grænser. Fremtidens bands kan bygge sig selv op igennem events � resultatet er desuden et kreativt, sammenhængende bands som kan mere end bare at spille musik, og som lynhurtigt får et stort netværk de kan trække på.

FREMTIDENS MUSIKERE ER EVENTMAKERS

DEBAT-INDLÆG

9

10

Af Jacob Thomasen

Hos Wrong Side of Vegas kan du godt glemme alt om harpespil og idylliske vokalhymner, synthesizers og atmosfærisk drømmepop. Alle sammen ting der ellers er stærkt repræsenteret på verdens musikscener i disse år. Det finder du ikke noget af her, her prædik-er vi den ældgamle rocklæresætning; rockmusik er lig med ”Sex, drugs and rock n’ roll”. De danske musikere; Morten Christensen, Andreas Davidsen, Torben Rasmussen og Jakob Petersen, spyt-ter møgbeskidt rockmusik ud fra den forkerte side af Vegas, dér hvor man kun tager til med sin revisor og baggagerummet fuld af stoffer. Rock fra før rockmusikken blev økologisk.

Rockmusik har alle dage været synonym med en specifik mytolo-gi, hvor intensiteten ved at spille musikken, ofte blev ført ud i livet ved en tilsvarende over-the-top livsstil. Klicheen hedder; groupies, sex, stoffer, alkohol, smadret hotelværelser og iltert temperamen. Det kan være svært at sige om det er musikken der er afspejlet i livsstilen, eller om det er livsstilen der er afspejlet i musikken. Men passe sammen gjorde de. Med tiden er denne livsstil så byttet ud med helsekur, korrekte politiske holdninger og afvænningsklinik-ker. Luften er gået af rock n’ roll-ballonen, i takt med at elguitaren er blevet byttet ud med computeren. Men i dag hvor Axl Rose er stemplet som en tosse, tager de førnævnte danske musikere fak-len op, og puster endnu engang liv i glemte rocktradition.

Drengene der tilsammen udgør bandet Wrong Side of Vegas, er efterhånden ved at være et erfarent bandt på den danske under-grundsscene. De har over 70 koncerter bag sig, der går tilbage til 2006, hvoraf flere af dem har været opvarmningsbands for større nordiske rockbands, som de danske rockveteraner i Baby

Woodrose og norske Skambankt. Bandet er for tiden aktuel med EP’en The Mothmakings Sessions, der kan hentes gratis på deres hjemmeside. Herudover har bandet deres debut album på gaden lige om hjørnet. Musikalsk trækker bandet tykke strenge tilbage til 70’ernes progressive musikscene, hvor bands som The Who og The Kinks dominerede, og hvor Pete Townshend vælt-ede højtaleren når han var utilfreds med lyden. Wrong side of Ve-gas spiller ligefrem garagerock, hvor intensiteten kommet til fuldt udtryk i deres liveshows. Dette er musik der helst skal nydes live, da det først er i denne form musikken kommer til sin fulde ret. Grundmelodien er iørefaldende og omkvædet kan synges med på. Oveni det, kommer en ordentlig røvfuld distorsion-guitar, spid-set af med en blueslyd, der cementerer hvor de stammer fra. Det er garagerock som det skal være, 1 2 3 derudaf, som The Strokes for ti år siden.Bandopstillingen er skåret helt ind til benet; en bassist, en trommeslager og to guitarrister hvor den ene er forsanger. Tøjstilen er sort eller hvid, og udtrykket er skægstubbe og en cigaret hæn-gende henkastet ud af gabet. Helt igennem flabet. Det er musik der er designet til at blive spillet i en røgfyldt rockklub, foran et dedikeret publikum. Her dikker man sig mod til i discount-whisky mens højtalerens diskantlyd skærer i ørerne. Det er i bund og grund sved og sex skåret ned i helt skarpe guitarriffs, og skudt ud i hovederne på os. Det ville faktisk ødelægge en del af det auten-tiske ved musikken, ved at tage det ud af dets rette miljø.

Man kan med en vis berettigelse stille sig det spørgsmål om ban-det ikke hænger sig i musikalske dyder, der engang var, men ikke længere er. Man kan i hvert fald sige, at de ikke er så tidstypiske for 00’ernes musikscene, hvor den mere politiske korrekte indie-scene har haft stor indflydelse på den musikalske udvikling. Og dog. Der kan begyndelsesvis spottes en fremgang i den gam-meldags rockmusik, der netop hylder de samme dyder som Wrong side of Vegas. Bannerfører, på den danske scene, er The Blue Van, der ligeledes pifter deres popmelodier op med en heftig omgang snavset rock n’ roll, og som nyder stor popularitet lige for tiden. Om rock n’ roll er på vej tilbage i dansk rock er måske for tidligt at gisne om, men det er bestemt en befrielse at se bands som Wrong side of Vegas, der hylder glemte dyder.

WRONG SIDE OF VEGAS

Af Anne Jensen

Myten dikterer, at rockmusikeren simpelthen ikke kan lade være med at spille musik, han går ikke målrettet efter berømmelsen, men spiller nat efter nat og tager på tour i en gammel blikspand af et folkevognsrugbrød. Og måske, kun måske, følger berøm-melsen med.

Engang drømte vi om frihed, lighed og broderskab. I dag drømmer vi om at blive berømte. Præsentationen af kom-munikations- og medieekspert Chris-tian Haves seneste bog Drømmen om berømmelse er klar i mælet – det der forener os i dag, er, at vi alle stræber efter berømmelsen, synligheden, anerkend-elsen. Pointen er imidlertid, at den ”gamle” form for berømmelse, nemlig opnåelse af anerkendelse for at være god til noget, er veget til side for en ”ny” slags anerkend-else, der ikke rummer talent, andet end det, at man er god til at være synlig.

Den traditionelle opfattelse af rockmusik-eren som den hårdtarbejdende, coming-from-nowhere persona med en autentic-itet, der strømmer ud af ham i samklang med de sange, som uvægerligt produc-eres og udsendes, fordi det er absolut nødvendigt, udfordres direkte af denne nye celebrity-kultur.

Det Nye Sort har spurgt Christian Have om, hvad det han kalder celebrity-kulturen gør ved rock-myten. Om idéen om at blive kendt som rockmusiker ”the hard way” er ved at uddø? Eller om myten stadig lever? - ”Det er en både og-ting. Der vil stadig være rock-mytens musiker, OG der vil være de designede, mere konceptuelle ting, disse startede jo med Boney M og Milli Van-illi… Og så vil der være mange der bliver kendte via Youtube og lignende, og vindere af realityplatforme

som X-faktor og Idols.” Det kan jo lyde som om, at billedet af den typiske musiker simpelthen er ved at antage en ny form? - ”Nej, den nye type musiker er en ny klon-ing, som ikke erstatter en anden type. Det er dem, som bliver kendte på grund af en massiv eksponering, og ikke på grund af det indhold, der eksponeres. Indholdet

er ikke det, der har værdi for denne type celebrities.”Dermed ikke sagt, at rock-myten ikke stadig har sin berettigelse. – ”Rock-myten repræsenterer værdier som frihed, frækhed og opposition; og de er stadig gældende. Derfor vil den fortsat have sin gang. Men musikken bliver nok mere niche-præget, da meget få sælger rigtig meget.” At rocken finder

tilbage til at være i opposition kan vel nærmest betegnes som en venden tilbage til det identitetsmæssige udgangspunkt, der derfor ikke skader rockens image som seriøs, autentisk, hårdtarbejdende. MEN, siger, Christian Have, - ”Det bliver me-dieplatformene, der vil udklække det der bliver kommercielt fremover.” Her er det nemlig let at designe og konceptualisere indholdet til en spiselig storytelling. De kunstnere – eller performere – som Have kalder Youtube celebrities, er samtidig født på, og kan naturligt agere på, medi-ernes platforme, hvorfor det for dem vil være lettere at opnå eksponering, også med niche-genrer.Have mener, at det er et problem for den seriøst arbejdende kunstner, når substansen ikke er det, der måles på. Det betyder nemlig, at kvalitetsniveauet sættes ned. Hvilket sætter fagligheden og den substantielle måde man arbejder på, under pres.Han skriver i sin bog: Det handler i realiteten om at dreje det nøgne ønske om synlighed i en retning hvor det giver mening for folk at promovere sig på baggrund af noget substantielt og hvor den nyvundne synlighed bruges til noget substantielt. [...] Og hvor den offentlige eksponering først finder sted efterføl-gende – og på baggrund af resultater, visioner og tanker, som offentligheden har en interesse i at kende.- ”Det at du kan noget tror jeg, vi

er nødt til at have med os i fremtiden – ellers saver vi vores egen gren over.” For den som ønsker en plads på scenen, og at blive der i mere end en Stjerne for en aften-sæson, skal altså fremover fortsat arbejde med at have et godt produkt. Uanset om det kræver timer i folk-evognsrugbrødet eller ej. Punktum.

– os der går seriøst efter at blive berømte?Generation celebrity

11

IGNUG Af Anne Jensen

Googler man IGNUG, fås følgende på første side: Facebook-profil, to GAF-FA-artikler, to youtube-videoer, Wiki-pedia-opslag, omtale på DR – Karri-erekanonen, Roskilde Festival, artikel på lokalavis, Bandbase og Soundve-nue. Ikke dårligt for et band, der endnu har debutpladen til gode. Det Nye Sort præsenterer her et bud på pop-him-lens næste stjerner: IGNUG; inspireret af manga, synthesizers, Grønland og rod på skrivebordet.

IGNUG består af aliasserne RUBY REN-AISSANCE, PROJEKT251, TOM BUDI-ANSKY og MINGO STARR. De mødtes i 2006 i København, kommer fra Vestjylland, men flyttede i 2008 til London, hvorefter de særligt i 2009 og 2010 har modtaget en del opmærksomhed i de danske medier, bl.a som vindere af P3’s Karrierekanonen og med optrædener på SPOT Festival og Roskilde Festival.

”Vi kommer fra en baggrund med Prince, James Brown, Michael Jackson og Michael Learns To Rock og de fleste af vores facetter er udviklet i små øvelokaler over weekend lange jam sessions med alle mulige sjove musikere fra jazz, soul, elec-tronic og world miljøet. Det er først senere, at vi begynder at finde ud af, hvor poppede vi i grunden er…dog med forbehold.” Det med forbehold vender vi lige tilbage til se-nere.

Det er ikke bare bandmedlemmernes navne, som er en smule kryptiske. De siger nemlig om deres bandnavn, at ”vores sym-pati for Grønland er stor og vi er også fans af sludder. Vi har to medlemmer af asia-tisk herkomst i bandet, men det forklarer jo ikke navnet, og dertil vil vi tilføje, jamen dog og nå da da. Vores navn er blevet et logo frem for et bandnavn. Og det kan vi nu ret godt lide.” Måske er det interessen for sludder der gør det naturligt, at en af IGNUGs primære inspirationskilder er manga, som normalt betegner japanske tegneserier. Måske er det også derfor, at svaret på, hvilke elementer IGNUGs musik indeholder, er: ”Beats, bøf og løg. Bøf og løg er oftest brugt som betegnelser for no-get, vi ikke kan sætte ord på, eller for at dække over alt det info vi skulle remse op, hvis vi skulle beskrive vores musik.”

12

Hård popNår det nu ikke er så nemt at trække en veldefineret genrehat ned over ørerne på IGNUG, kan der skeles til andre skribent-ers ord. I Roskilde Festivals introduktion af bandet indgik beskrivelsen ”...et lyduniv-ers, der emmer af sex, snavs og storby” og liveoplevelser af bandet har kastet beteg-nelser som ”hårdtpumpet” og klub-orien-teret” af sig. På den baggrund er det vel nok ikke helt forkert, når bandet selv omtal-er musikken som ”hård pop”. Det er ikke en stil, man praktiserer meget i Danmark, men mon ikke de fire gutter kan sætte en ny dagsorden? Fremtiden ser i hvert fald lys ud for IGNUG, der mener at have skabt nogle muligheder for at komme videre i England, som de vil benytte sig af.

Målrettet udviklingIGNUGs udvikling sker nemlig ikke helt tilfældigt. De arbejder seriøst og målret-tet og mener selv, at det er vigtigt at have en plan. ”Man bør altid have en plan man følger, men som man også laver om i as you go along…det er vigtigt når man arbe-jder som et hold, såvel som når man arbe-jder alene. Det minimerer det store kaos, der nemt kan tage styringen i et projekt. Der skal være balance og det kan man for-søge at skabe med strategi og planlægn-ing. Der skal være plads til at man kan rode på sit skrivebord som man siger…”

Indtil videre er IGNUG ved at lægge sidste hånd på den længe ventede debutplade og planlægger også noget touring i 2011. Så hold øje med dem. Gør.

13

MUSIKSMAGAf Anne Jensen

Keep it simple. Håndbajer, filterkaffe og sandwich nede fra hjørnet. Sådan præsenterer den nyåbnede køben-havnske café Musiksmag sig. Keep it simple. Der skal nemlig være plads til musikken.

Pladesamlingen bliver skiftet ud hver 14. dag, så der altid er nye udgivelser til stede på Musiksmag. De enkelte plader indkøbes i ét eksemplar og sættes – efter 14 dages rotation – til salg brugt til billige penge. Pladerne kan f.eks. være udgivet af upcoming bands, som også kan holde release på Musiksmag, både for ep’er og fuldlængde.

Når det ikke bare handler om kaffeCaféen er startet af Tobias Ljungar Sjödring og Nicolai Schøler, der begge gerne investerer det meste af deres vågne tid i ”noget der har større værdi end penge”, som de siger. Idéen er overordnet at skabe et sted for musikelskere, særligt dem med hang til vinyl og ny musik.

Derudover arbejderde to musiksmagere med det netværk, som de selv er en del af. De forsøger at fungere som et bind-eled mellem de forskellige instanser indenfor musikbranchen - pladeselskaber, bookere, managere, musikere, pladedis-tributører osv. ”Vi vil skabe et rum hvor det er naturligt for folk at mødes og udveksle erfaringer og danne nye bekendtskaber og aftaler indenfor branchen. I den sam-menhæng arbejder vi tæt sammen med pladeselskabet Tambourhinoceros hvor vi bl.a. har investeret i udgivelserne af Treefight for Sunlight og Four Guys From the Future på vinyl.” Tambourhinceros er Oh No Ono-medlemmerne Aske Zidore og Kristoffer Roms pladeselskab, Treefight for Sunlight er netop nomineret til P3 Talentprisen og har fået international kon-trakt, og 4 Guys From The Future udgav i oktober deres debut ved en release på netop....ja Musiksmag.

Musiksmag er hermed introduceret til Det Nye Sorts læsere i København, da stedet efter denne skribents mening godt kunne gå hen og blive et væsentligt sted for musikelskere.

14

CAFÉ MED

MUSIKTRYK PÅ

Af Karina Luise Andersen

Musiklivet i Danmark er på mange om-råder præget af frivilligt arbejde. Om det så betyder, at man er bar-medar-bejder på et spillested, medhjælper på en festival, praktikant på et plade-selskab, manager for et band eller ja, skribent på et undergrundsmagasin, så er det eksempler på jobs, hvor man ikke altid får løn for sit arbejde.

2011 er officielt frivillighedsår i EU, og umiddelbart lader Danmark til at være no-gen lunde fremme på det område. 35 % af alle voksne i Danmark udfører frivilligt arbe-jde. Ud af de 35 % er de 18 % aktive på kultur- og idrætsområdet. I Norge og Sver-ige er antallet af frivillige noget højere med henholdsvis 58 % og 48 % af befolkningen, men hvor mange procent der er fokuseret i

kulturområderne er uvist(kilde: www.frivilligraadet.dk. Så, man kan stille sig selv to spørgsmål: hvorfor er der flere, der arbejder frivilligt i vores nabolande, og hvorfor er lige knapt over halvdelen af frivillige arbejdere i Dan-mark koncentreret på idræts- og kulturom-rådet? Det første spørgsmål vil vi ikke be-skæftige os med her, om end der sikkert er lagt op til en interessant diskussion. Men det andet spørgsmål er tiltalende, og man kan endda uddybe det: Hvad er de frivil-lige på kulturområdets intentioner? Hvad forventer man af en frivillig, og er det muligt at drive en professionel organisation med frivillige involveret? Og kan det overhove-det kaldes et arbejde, når man ikke får løn? Og kan det overhovedet kaldes frivilligt ar-bejde, når man måske ikke direkte hjælper andre mennesker? Hvorfor er DU frivillig? Og tages frivilligheden overhovedet seriøst i branchen?

Det er mange spørgsmål, som der sikkert

er en masse individuelle svar på, alt efter hvem man spørger. Og der vil heller ikke kunne svares endegyldigt på det her. Men der vil blive givet en mening til kende, så pas på – den er ikke for alle, kun fra mig. Jeg udfører frivilligt arbejde i musiklivet i Danmark af mange årsager. Fordi jeg elsk-er musik. Fordi jeg tager musikken seriøst. Fordi jeg elsker ord og elsker at skrive. For-di jeg godt kan lide idéen om at gøre noget, jeg ikke er forpligtet til at gøre, men kun gør fordi jeg har lyst. Fordi jeg ved, jeg måske kan være et talerør for nogen, der får bedre muligheder for at få deres musik frem i of-fentligheden. Fordi jeg kan skrive om nogle emner, som måske ikke ville få plads, hvis de skulle afgøres af profit. Fordi jeg aldrig kan få for meget arbejdserfaring på cv’et. Fordi jeg trives i selskab med engagerede mennesker Fordi ægte passion for mig findes i at gøre noget uden nødvendigvis at vide, om man får noget igen. Fordi jeg kan stoppe med det eller det næste job, når jeg vil, hvis der ikke længere er integritet i det for mig. Fordi hvis jeg stopper, behøver jeg ikke spekulere på, om jeg kan betale mine regninger med den løn, jeg alligevel aldrig havde regnet med at få. Fordi jeg måske kan være behjælpelig for nogen eller med noget bare på én eller anden måde. Fordi arbejde for mig ikke kun handler om man får løn eller ej, men om at udføre noget, som ikke handler om min basale fysiske overlevelse. Og mest af alt fordi jeg tror, at hvis der ikke fandtes én eller anden grad af frivillighed i de kunstneriske brancher, så var der ingen seriøs kunst tilbage. Ånden flyver mest frit, hvis den ikke er pisket til at lette. Og har ånd så noget med kunst at gøre? Og hvad er kunst egentlig? Og hvis det ikke er noget humanistisk vrøvl, så ved jeg ikke, hvad det er… Men når man er friv-illig, så er der plads til vrøvl, der ikke er ga-ranteret at give mening for særligt mange, men stadig er ment meget seriøst… Friv

illighed

og al d

en slag

s humanistisk vrøvl

15

CAFÉ MED

MUSIKTRYK PÅ

Af Edut – edut@detnyesort.org

Er dit band en Plök? Måske er I mere til Nøgen Opvask? Nej, hvad med Ørntwist? Eller er vi måske ude i The Palermo Surf Experience? Kreativiteten er på syre og mange af budene kamp-nederen, når Bandbase surfes igen-nem for mere eller mindre heldige band-navne. Og altafgørende er det jo for fanden at finde lige præcis det catchy, sexy, funky, dashy, nizzle, shizzle navn, der går over i historien som større end stort. Tror I selv at Rolling Stones var gået quadrippel-platin, hvis de havde været Trembling Pebbles? Nosseløse Veto

Nej, det nytter sgu ikke at du idéforladt opkalder dit band efter en tilfældig Zep-pelin- eller Beatlessang (undskyld, Kash-mir og Dizzy). Så er der i det mindste mere balls i at tage på sightseeing i den lokale pornoshop, som Rock Hard Power Spray gjorde det. (Bandet hed oprindeligt Veto, men opgav navnet, da det var ’for nos-seløst’. Tag den Veto!)Hvad med at tage et dyk i filosofiens mes-tre og kom frem med The Doors - inspireret af et William Blake citat, eller slå op i Dick-ens ’David Copperfield’ og kald bandet Uriah Heep efter hovedpersonen? Er du totalt idéforladt, så stav dit navn som det forkortes, som Marshall Matters (M&M = Eminem) eller Brødrene Gibbs (BG = Bee-Gees). Eller hvad med at heavyhovederne i Tesla, der simpelthen honorerede en af tidernes største opfindere ved at opkalde deres band efter geniet, der ved sin død havde over 700 patenter under bæltet. Sådan! Find navnet på nettet

Jeg siger ikke, at det er nemt, men jeg flip-per sgu råddent skråt og der kvitterer med en fuldfed endefuld, hvis jeg støder på flere obskure, prætentiøse, lallenavne som De Høje Hæle og Frisk Frugt på fremtidens P3-hitlister. Tag jer dog sammen!Er du stadig helt blank i forhold til, hvad dit

næste indie-shoegazer-synthpop-projekt skal hedde, så er der altid råd at hente på www.greatnameforaband.com. Her vil en en velsmurt kode på et splitsekund genere et fuldstændig random bandnavn. Det Nye Sorts udsendte på nettet fik således både navne som ’Gangplow’, ’The Tack Ham-mer’ og ’Fogdog’ serveret til fri afbenyt-telse. Tja... En del bedre end både ”Rollo & King” og ”The Symbol Formerly Known As Prince”, hvis du spørger mig.

Slå op under K!Det Nye Sort har taget kontakt til en århu-siansk gruppe, hvis navn per automatik får folk til at glo åndsvagt, imens de fremstam-mer ”a’hva?”. Gruppen har trods advar-sler og velmenende råd valgt at beholde et navn, der er så mærkeligt, at det selv mener, at det går hen og bliver en kvalitet. Jeg snakkede med Mathias Slot fra King’s Light Infantry

Hej Mathias. Hvor stammer navnet ”King’s Light Infantry” egentlig fra?Oprindelig er det navnet på et engelsk regi-ment fra gamle dage. En flok rødvestede, højhattede fodtusser med blankpolerede støvler. Søger man på nettet dukker der også billeder op af et militærorkester, der garanteret har spillet noget marchmusik i slagmarken. Det ville også cirka være det eneste vi kunne bidrage med, hvis vi skulle i krig!

Men hvorfor har I valgt det navn?Tidligere hed vi Gloria Story, der var navnet på Bob Dylans første kæreste. Det lød fedt, men vi havde ikke rigtig nogle relationer til navnet. I sommeren 2008 fik vi en ny mand med i bandet, slettede alt og startede helt forfra. Efter en uge i trommeslagerens fars garage, hvor vi havde lavet en masse musik, kom Lone fra bandet hen til mig med en ordbog, og sagde: ”Slå op under K og find et navn”. Det blev King’s Light Infantry. Først rynkede de andre på næsen af det, men indenfor fem minutter var det

ligesom slået fast. Det var vores navn. Det emmede af eventyr, historier og noget mærkeligt udefinérbart, og det passede godt til vores musik, som mange også skal bruge lidt tid til at finde ind til...

Kunne I finde på at skifte navnet til noget lettere?Vi har fået at vide fra flere, at det er langt og besværligt, men U2 og Veto er jo allerede taget! Inden vi skulle spille på SPOT blev vi opfordret fra et ’højere sted’ til at skifte navn, mens vi stadig var relativt ukendte. Det ville vi dog ikke. Navnet var blevet en del af vores identiet. Jeg tror også at det er klogest at nøjes med at skifte navn én gang. Så har man ligesom brugt sin tur. Vi var bange for, at vi ville miste nogle fans, da vi skiftede navnet en uge efter, at vi havde spillet finale i Emergenza som Gloria Story, men fordi vi hurtigt var ude og spille nogle fede steder med det nye navn, skete det heldigvis ikke.

Hvad skal bandet......Verbale tæsk fra en musikalsk ordgøgler

16

...................................hedde...?De bedste bandnavne – nogensinde! Hvad pokker er et godt bandnavn? Det Nye Sort har kontaktet musikjournalistikkens grand old man – Hr. Jan Sneum - der udover en imponerende mængde journalistisk arbejde også har Politikens Store Rock-leksikon på samvittigheden. Med det utal af band-navne, som han har været udsat for gennem tiden, burde opgaven være såre simpel. Nævn de tre bedste bandnavne – nogensinde!

1. ARMLÆN: Et dansk band, der blev opløst lynhurtigt. Jeg husker kun navnet fra en flyer, men det er et smukt, dansk navn med masser af associationer… Derfor også uforglem-meligt. 2. GOOD EVENING MANCHESTER: Et finsk band fra Ålandsøerne, der engang fortalte mig føl-gende:

De var fire unge drenge, der elskede James Brown. Endelig fik de mulighed for at se deres idol live. Han spillede nemlig i Stock-holm. Gutterne arbejde og sparede og arbejde og sparede for skrabe pengesammen til turen med færgen til Stockholm – og til billetterne. Og hvad sagde James Brown så som det første, da kan gik på scenen i Stockholm? Jeps: ”Good Evening, Man-chester”. Vise ord direkte fra idolets egen mund. Ordene måtte foreviges i navnet på gutternesf ørste band.

3. THE LEGENDARY STARDUST COWBOY:

Kunstnernavn for amerikanske Norman Carl Odam, hvis claim to fame er sangen ”Paralyzed” (1968). Navnet er opskruet, neon-bøjet selvskryd. Så langt ude - og så smukt i al dets rablende van-vid, at ma nikke andet end MÅ elske den mand. Det eneste stykke musik, jeg har hørt på min bilradio, og som har tvunget mig ind tilv ejsiden for at standse og lytte i total koncentration. Legen med det ”legendariske” er i øvrigt taget interessant (og mere kunstnerisk) op hos portugisiske ”Legendary Tiger Man”.

17King’s Light Infantry

18

19

Af Jacob Thomasen

Man ligger først mærke til navnet. Var der lige en reference til alle tider største spænd-ingsinstruktør?Manden bag filmklassikere som Psycho og Vertigo? Muligvis. I dette band er der øjen-synligt fire af ham, og denne gang spiller han heavy. Naturligvis er dette en fjollet ob-servation da Alfred Hitchcock døde i 1980, men det havde dog ikke været helt ved siden af bandets image, hvis Hitchcock netop havde vaklet op af graven, grebet en elspade og fyret stramme riffs af, udover en forladt kirkegård. Dette virker muligvis som et mærkeligt scenarie, og hvordan det præcis hænger sammen med bandet vides ikke.

The Hitchcocks, skal jeg komme tilbage til. Bandet bevæger sig gennem nogle af punkmusikkens subgenre, fra punkabilly over horror punk. Troede du at punkmusik var tilegnet blege efterskoleelever med militærstøvler, lædervest og hanekam. Så har vi her et band der viser at punkmusik sagtens kan være for folk med krøllede hår på brystkassen.

De fire musikere der udgør bandet, The Hitchcocks, går under de borgerlige navne og bandopstilling; Kasper Keen på vokal og rytmeguitar, Thomas Strubgaard på trommer, Mads Dammann på leadgui-tar og KB Larsen på bas. De spiller tung punk med et snært af sydstats-rockabilly og alt hvad dertil hører af bakkenbarter og overalls. Stilen ligger sig op af de ameri-

kanske punkveteraner Social Distortion, eller på vores breddegrader vil nogen nok nikke mere genkendende hos noget af det tidligere Volbeat, hvor specielt Keens vokal har en velkendt Poulsensk klang over sig, om end lidt mere rusten. Men hvor Vol-beat er folkelige, og spiller heavy som din mor rokker med foden til, mens hun læser Søndag om mandagen, er The Hitch-cocks anderledes voldsomme i sit udtryk. Sangtekster der kredser om emner som Death Row gider din mor ikke høre på. Det hele går lidt hurtigere i denne udgave; en slags upoleret Volbeat.

Det er muligvis mere korrekt at hænge sig i ordet rockabilly, eller punkabilly som ban-det selv beskriver stilarten. Det er i bund og grund er tung guitarlyd tilsat alt der er ærkeamerikansk og traktortræk. Havde Elvis spillet tungrock, havde han spillet rockabilly. En Stilart der går igennem The Hitchcocks, ligeledes som Social Distor-tion.

Bandet har efterhånden været på banen siden foråret 2006 og har to udgivelser bag sig, hvor de senest har været aktuelle med albummet Blood Will Follow. De er efterhånden ved at være godt scene-vante i liveøjemed, og deres liveoptræden-er strækker sig hurtigt ud over landets grænser. Kort tid efter udgivelsen af band-tes første demo The Hitchcocks fra 2007, bliver det til en tur i Tyskland samme år.

Dette åbner efterfølgende op for en udvidet verdenstur i 2008 som førte bandet tilbage

til Tyskland og videre til Schweitz, Belgien, Holland og helt til Australien. De har blandt andet fungeret som varm-up for førnævnte Volbeat.

For at vende tilbage til udgangspunk-tet; Man kan spørge sig selv om hvordan Hitchcocks og punkabilly hænger sam-men. Men gyserreferencerne er ikke til at overse hos The Hitchcocks, både ved navn og gennem deres visuelle udtryk. På cov-eret af bandets nye album Blood Will Fol-low, står bandmedlemmerne klædt i sorte t-shirts, med spader og skovle i hænderne og kigger ned i en udgravet grav.

Det er nat og vi befinder os på en kirkeg-ård. Nøgne mørke træer med krogede grene troner sig over bandet og mørkeg-rønne skyer har lagt sig over nattehimlen. I graven ligger du, kære læser, og kigger op. Henover det netop beskrevet coverart, står skrevet med store røde/hvide bogstaver; The Hitchcocks.

Det hele er gennemgående udført med en klar kærlighed til 60’erne og 70’ernes B-gyserfilm. Man forestiller sig at bandet har haft Night of the Living Dead kørende på repeat på en skramlet VSH i studiet, som højest sandsynligt er placeret på en ned-lagt farm i sydstaterne.

Grib overallsne og gro et par seriøse bak-kenbarter og det hjælper med en åben-stående skjorte. Så er du klar til at blive blæst bagover.

Silja

Af Thea Berg Johansen

”Jeg har altid haft skriveren på,” giner Silja Okking. Siden hun lærte at skrive, har hun skrevet historier. Derfor, er det teksterne, der er i fokus, når hendes debutplade kommer på gaden i foråret 2011.

”Det bliver en meget blandet plade, og derfor er det svært at sætte ord på, hvilken slags musik, det er jeg laver. Der er alt fra rub’a’dub til en svensk ballade. Jeg plejer at kalde det Ninja pop.” Begrebet Ninja pop beskriver Silja, som Hit’n’Run

musik, musik der eksploderer. Første sin-gle ’Rød alarm’ kom på gaden i maj 2010.

Der var ikke langt fra tanke til handling, da Silja besluttede sig for at indspille hen-des historier som sange. Copenhagen records, som var det første pladeselskab hun snakkede med, bed på med det samme, men pladeindspilningerne har trukket ud. En tour med Sys Bjerre og Alphabeat satte en stopper for tiden i studiet i halvanden måned.

Men pladen skal ud, for Silja har en masse

at fortælle. Det har hun altid haft, men det var først for et års tid siden, at hun bestemte sig for, at det var nu eller aldrig. ”Jeg har samlet sammen til at turde. At turde skille mig ud, men også til at turde stjæle fra andre,” fortæller Silja, der har gået på MGK og lavet teater og satire på TV, inden hun kastede sig ud i sin solokar-riere. ”Det er nu jeg skal til eksamen, når albummet kommer,” og regner hun med at bestå? ”Jeg er nok sådan en der skiller vandene, men det har jeg det faktisk ret fint med. Jeg har bestået, hvis jeg selv kan stå inde for min plade.”

20

Lydmor

Af Thea Berg Johansen

Siden hun var 14 år, har Jenny Rossander skrevet sange på sit klaver, og nu er hun klar med sin første plade. Der bydes på elektronisk musik med den lyd og feel-ing, som hun aldrig rigtig syntes klaveret kunne give hende. Under navnet Lydmor har Jenny Rossander spillet koncerter i både Danmark og Sverige, blandt an-det har hun opvarmet for Valravn på det nyåbnede spillested Atlas i Århus.

”Jeg kalder det elektronisk pop. Tidligere

har jeg spillet folkemusik og det kan man godt høre på nogle af numrene,” fortæller Lydmor om den kommende plade, der gerne skulle være på gaden i løbet af de første måneder af 2011. Pladen er indspillet i Feedback studiet i Århus i samarbejde med Jonas Tranbjerg fra Stillwalker Productions. ”Det har været vildt svært at skulle arbejde sammen med nogen om min musik, jeg er jo vandt til at lave det hele selv,” siger Lydmor om sin nye erfaring fra studiet, ”men det har helt sikkert gjort pladen meget bedre, og der er faktisk to helt nye numre, der kommer

med, som er opstået i studiet.” Udgivelsen af debutpladen er ikke det eneste der venter på Lydmor i 2011. Der venter flere koncerter, og eventuelt en tour med det danske band Euzen.

Navnet Lydmor stammer fra Jennys tid med FLirkus, en omrejsende multikul-tur karavane, hvor hun hjalp folk med at indspille sange i en lille campingvogn. ”Der var en Madmor og så skulle der også være en Lydmor.”

21

22

Af Thea Berg Johansen

Da KODA og spillesteder.dk for første gang udelte prisen ”Årets spillested - 4Sound Award” var det Musikcaféen i Århus der vandt.

Prisen for Årests spillested, blev uddelt på Spil Dansk Dagen den 28. Oktober 2010 på Musikcaféen i forbindelse med en dobbeltkoncert med The Malpractice og Among Relatives. Den nye pris til spillest-ederne er stiftet for at sætte fokus på dem, der skaber rammerne for livemusikken.

Musikcaféen fik prisen for sit alsidige pro-gram og klare profil. I sin tale ved uddelin-gen sagde Per Dragheim fra spillesteder.dk blandt andet; ”Prisen tildeles Musikcaféen på grund af spillestedets høje kvalitet-sniveau og kunstnerisk alsidige program. Musikcaféen evner i særlig grad at fange og møde sit publikum, der hvor musikken betyder noget og har over mange år holdt fast i at udvikle sin klare og vigtige profil, hvor kunstneriske eksperimenter, smalle genrer, nytænkning og morgendagens stjerner altid er blevet imponerende flot håndplukket til programmet. De seneste år har Musikcaféen gennem en række fokuserede indsatser gjort publikumsud-

vikling, talentudvikling og tæt samarbejde med en mangfoldighed af musikmiljøer til sit varemærke.”

Gennem samarbejdet med forskellige kon-certarrangører, har Musikcaféen formået at præsentere musik i stort set alle genre, de samarbejder for eksempel med koncertar-rangørerne i Ljud om den årlige festival Ele-ktronisk Jazzjuice, der mikser elektronika og jazz.Udover et meget varieret koncertprogram er Musikcaféen blandt andet med til at afvikle P3’s karrierekanon, der hjælper spirende talenter fra den danske undergr-und på vejen mod toppen. Prisens hoved-sponsor, 4Sound, en sammenslutning af instrument- og musikudstyrsforhandlerne Musikhuset Aage Jensen og Eskildsen Musik. De begrunder deres sponsorat således; ”Spillestederne er en forudsætning for, at danske musikere kan komme ud at spille under ordentlige forhold året rundt. Der bliver lagt enorme - ofte frivillige - kræfter i at gøre klubber og koncertsteder vi-brerende og attraktive for både publikum og musikere. Det er på høje tid, at spillest-ederne får deres egen pris. I 4Sound har vi daglig kontakt til både musikere, spill-esteder og publikum og er stolte over at

kunne bidrage ved uddelingen af prisen for Årets Spillested,” udtaler Peter Fernando, markedschef i 4Sound. Udover repræsen-tanter fra Spil Dansk Dagen, 4Sound, Spill-esteder.dk og KODA, består juryen der uddeler prisen også af to unge, danske udøvende musikere.

Sammen med prisen får spillestedet en check på 20.000 kr. og et gavekort på 30.000 kr. til køb af teknisk udstyr hos 4Sound, som er prisens hovedsponsor.

Gitte Nielsen, spillestedsleder på Musik-caféen, er stolt af at modtage prisen; ”Vi er rigtigt rigtig glade for den og for de skudsmål, der er givet til grund,” siger hun til JP Århus ”Prisen som Årets Spillested bestyrker vores vurdering af, at vi er inde på et rigtigt og vigtigt spor. Og prisen giver os ekstra mod på den store udfordring, der følger af, at Musikcaféen om godt et år flyt-ter til nye lokaler på Godsbanen.”

Musikcaféen blev årets spillested 2010

23

www.musikcaféen.dk

Af Anders Guldberg

Ayoe Angelica er aktuel med sit nye album Dandelion på Playground Music.

I den forbindelse fangede vi hende over flere omgange til lidt løs snak.

Torsdag 10:19, Anders GuldbergHey Ayoe. Er du frisk på et sms interview? Jeg sidder netop og kigger ud på sneen og gider ikke arbejde, hvad er din plan for i dag og hvor i verdenen befinder du dig?

Torsdag 11:49, Ayoe AngelicaHej, Godmorgen. Og velkommen til. Et sms interview… - det er ikke meget jeg hellere vil. Dagen startede jeg ved mit klaver, jeg ville være effektiv. I stedet blev jeg grusom upopulær da jeg vækkede hele mit kollektiv. Nu er dagen rigtig gået i gang, og jeg øver mig stadig i den samme sang. Jeg har skrevet en lang liste over ting som jeg skal nå i dag – ting jeg ikke må glemme. Men når jeg kigger ud af vinduet har jeg meget mere lyst til at blive hjemme.

Torsdag 12:20, Anders GuldbergHej. Sidder i min bil og fryser, men musikken fra P3 varmer. Varmer din musik og hvordan er dit udsyn til den danske musik scene?

Fredag 7:20, Ayoe AngelicaMusikken på P3 har faktisk den modsatte effekt på mig. Jeg bliver trist og irreteret, når jeg hører hvor ensidig deres playliste er. Der er så ualmindeligt meget velsme-det musik derude, og der er desværre mange musiske mesterværker som aldrig kommer til sin ret, fordi det er så svært at komme igennem nåleøjet hos DR. Det er en ærgerlig udvikling. Jeg håber der dukker mange flere blogs og små radioprogrammer op, hvor man dyrker undergrunden og holder øje med nichear-tisterne.

Fredag 7:26, Ayoe AngelicaDu må selv mærke efter om min musik varmer. Jeg håber den gør! Men det er jo op til den enkelte lytter at vurdere hvilke følelser musikken vækker. Personligt får jeg det dejligt varmt når jeg synger, og temperaturen stiger når jeg tænker over al den medvind og opbakning jeg får. Jeg er så heldig!

Fredag 8:05, Anders GuldbergGodfredagmorgen. Ny dag. Ny travlhed. Du skal spille koncert i aften, hvordan skal du forberede dig?

Fredag 8:13, Ayoe AngelicaGodmorgen. Ny dag. Samme travlhed. Jeg skal finpudse sangene ved mit klaver her til formiddag. Og så mødes jeg med bandet i eftermiddag hvor vi stiller op og laver lækker lyd. Udover det skal jeg bare glæde mig.

Fredag 11:32, Anders GuldbergHey. Hvis du skulle interviewe dig selv om din nye plade, hvilket spørgsmål ville du stille?

Fredag 12:05, Ayoe AngelicaHaha. Den var god. Det er en sjov leg det her. Jeg ville nok spørge ind til tilblivelsen af min plade; hvordan den blev lavet, hvorfor den blev lavet og med hvem. Så ville jeg spørge om det var skidehamrende nervepirrende at debutere som tekstforfat-ter…

Fredag 13:12, Anders GuldbergTak J og hvad ville dit svar være?

Fredag 19:56, Anders GuldbergHej A. Tak for et godt interwiev. Sidste ? – Hvis du skal vælge et af dine tracks som til en der aldrig har hørt dig før, hvilket skal det være? Og hvorfor? God koncert i aften.

Fredag 19:59, Ayoe AngelicaHov!! Vi er slet ikke færdige du. Jeg har slet ikke fået sagt alt det jeg ville sige…

Fredag 20:04, Ayoe AngelicaJeg ville gerne have Carol King og James Taylor til at høre Slowly Burning Bridges. Og så kunne jeg godt tænke mig hvis Steve Wonder gad lytte til mig mens jeg sang hans egen ”Lately” – men jeg har jo slet ikke fået svaret på min egne spørgsmål endnu.

Fredag 20:45, Anders GuldbergDet ved jeg, men der skal jo også være lidt til dit næste interview J i stedet for, kan du indspille/filme en akoustisk version af Slowly Burning Bridges og sende til mig. Tak for denne gang, det var en sjov leg / Anders Guldberg

Fredag 20:46, Ayoe AngelicaDu har en aftale!!

24

25

SMS-INTERVIEW MED PLADEAKTUELLE

AYOE ANGELICA

Lise Dres – Et Øjeblik Peacock Rec.

Først og fremmest et af de mest interessante fysiske coverfor-mater vi har set i lang tid. Sådan! Hertil kommer en spændende dansk-sproget plade med både instrumental-numre (som er optaget forskellige steder i verden) samt de ordinære skæringer. Det er skævt, det har noget på hjerte og det er interessant.

IIIrd Alternative – The Outer Planes Digital udgivelse

Sindsygt kraftfuld prog. Rock. Det er instrumentalt, det er hårdt, det er storslået og det vildt fedt. Ikke nyskabende som sådan og live kunne bandet godt bruge lidt (meget) mere bev-ægelse på scenen. Men det holder 200% Kan anbefales til enhver fan af post-rock, progressiv, math-rock og metal. Albummet kan downloades på bandets bandcamp hjemmeside.

Obstacles - Dividual Rec Art

Det er ikke en ny plade, men den skal anbefales alligevel. Vi er i samme boldgade som IIIrd Al-ternative, dog med et lidt andet udtryk. Gaffa´s anmelder sagde det vidst ret fint: ”Debuten Dividual tager udgangspunkt i 90’ernes benhårde ”math rock”, hvor punket energi, ukurante taktarter og skæve riff gør fælles front i et kompro-misløst stormløb på sanseapparatet”.

Filter – The Trouble With Angels Nuclear Blast Det amerikanske metal/rock-band søger tilbage til rødderne. Bandet som er mest kendt for filmhittet ”Take my picture”, har på deres nyeste album fundet en spændende rød tråd mel-lem deres rødder i metalmusikken, og de storladne melodier. Det bliver kraftfuldt uden at blive banalt, melodisk uden at blive flødet. Et album hvor samtlige skæringer har noget at byde på både musikalsk og lyrisk.

26

ANBEFALEDE ALBUMS Vi vil fremover ikke anmelde, men i stedet anbefale nogle af de bedste ting

vi får ind af brevsprækken, eller falder over på nettet.

Mercenary – Metamorphosis Target / NoiseArt

Mercenary i et nyt line-up. Det kunne enten gå rigtigt godt, eller rigtigt skidt. Men det er nu gået hen og blevet rigtigt godt. Stærk vokal, sammenhæn-gende numre og en fornyet styrke. Hvor det forrige album efter min smag blev lige lovlig rent og typisk, er det nye album langt mere kraft-fuldt, kreativt og sammenhængende. Store anbefalinger herfra.

The Surfing Henchmen – Squeal baby, Squeal - Boose Cruizer Rec.Der er i virkeligheden ikke så meget at sige;

Det er Surf N´ Roll, det er instrumen-talt, det er lige ud af landevejen og det er pisse fedt! Her opfindes den dybe tallerken ikke, og nok kan det blive lidt monotomt hvis man vil høre pladen intenst – men som soundtracket til en løbetur, en fest el-ler en heftig druktur fejler pladen abso-lut intet. Energien er ikke til at tage fejl af, og musikerne bag er yderst habile. Tak for et lækkert indslag i dansk musik!

Ayoe Angelica – Dandelion Playground Music

Jeg har stadig ikke forstået hvorfor denne plade er anmeldt så få sted-er på nettet, især da jeg syntes den fortjener nogle ord med på vejen. Jeg kunne måske lidt bedre lide debutalbum-met, men det fratager ikke Ayoe at hun er en af Danmarks stærkeste sangerinder ligenu. Med masser af sjæl og styrke leverer hun og Mads B.B. Krog et smukt album som varierer imellem det lounge-lignende univ-ers, det jazzede og det rent poppede. Men det virker, og Ayoes stem-mer er tryg og smuk at lytte til.

27

Af Steffen Rasmussenfra bloggen stiftenblog.dk/steffenrasmussen

Kryptisk? Måske. Relevant? Helt sikker.

De bedste events er dem, som er lavet med hjerteblod og et grundlæggende behov for at skabe, udtrykke og udvikle. Det er der substansen, ærligheden og nytænkningen kommer frem. Det er den slags kulturelt iværksætteri, der gør hverdagen lidt mere sjov og spændende for de kulturinteresserede, og det er her, man kan bidrage med nye oplevelser, tanker og minder.

JULESTUE

Det bedste jeg har lavet er rent faktisk (uden spøg) min årlige julestue, som jeg holder hos mig selv hvert år. Her inviterer jeg mine venner hjem til mig fra Kl. 12.00 en søndag i advent, med ét eneste formål: At hygge! Her er fuldstændigt dækket til i julepynt, juletræ, snespray, klippe-klistre, lyskæder, etc. Hertil kommer æbleskiver, varm kakao, gløgg og julegodter. De inviterede kommer så blot rendende i løbet af dagen, og slår sig ned på madrasser og puder på gulvet, klipper kravlenisser, drikke kakao, hører julemusik og hygger. De medvirkende får på en måde lov at være ”børn” for en dag, og stemningen er helt fantastisk. Sidst på eftermidda-gen, når solen er gået ned, lægger alle sig op af puder, og vi ser en typisk, dum, romantisk julekomedie sammen. Julestuen står stadig som det bedste arrangement, jeg har lavet – fordi det gør en forskel i folks hverdag. Gæsterne får et ”break” fra hverdagen, en pause fra eksamensstress og mulighed for at give sig hen til hygge. Folk virker glade og lettede hvert år når de tager hjem, og derfor har noget så simpelt som ”mormors julestue” (som jeg kalder det) en enorm eksistensberettigelse. Selvfølgelig er de mange velgørenhedsevents jeg har lavet også vigtige, og de har selvfølgelig et vigtigere grundlag, men det er mere det simple resultat som er essensen af førnævnte eksempel.

IDENTITETSDANNELSE

Det er mit grundlæggende ønske - at medvirke til at de kulturelle iværksættere får fat i substansen og indholdet.

I det ligger også identitetstankerne. Mit største problem med

de kredse jeg selv bevæger mig i, er nemlig identitetsdan-nelsen. Oplevelsen af, at mange af de unge som er aktører in-denfor kulturlivet, også bruger det som en identitet. Det, at ville have sit navn konstant forbundet med events, og være den person, som alle kender til. Det er sjældent en god ting, da det betyder, at de ting man arbejder med, således også skal have et udtryk, som matcher den identitet, man ønsker at opnå. Det vil så oftest gå hen og blive på bekostning af ærligheden og substansen. Ligeledes kan det mentale og det sociale liv, få en udhulet kraft på lang sigt. Men det hører til en anden bog.

Kaospiloterne syntes jeg udgør et godt eksempel herpå. En stærk uddannelse med masser af lag, konkret erfaring, etc. Desværre sker der ofte det, at det sociale aspekt hos kaos-piloterne overtager substansen hos en del af deres arrange-menter. De mange årlige fester er altid propfyldte med men-nesker – der er nemlig en hype omkring kaospiloterne. Det betyder, at en fest hos kaospiloterne altid er vild og stor. Des-værre ender det oftest med at minde om en tur på diskoteket, med vildt elektro, alt for meget alkohol og letpåklædte piger. Det er der som sådan ikke noget galt med, men jeg synes blot, at det er et fint eksempel for problemet i forhold til ident-itetsdannelse kontra eventmaking, da man på trods af stor vi-den bruger laveste fællesnævner pga. sociale sammenhænge. At ville portrættere sig selv som den nye unge vip-flok, med de fede events, de rigtige bekendtskaber og det gode humør, kan kun holdes i live, hvis de ting man laver lever op til det. Selvom plakater, flyers og Internet viser et stærkt samlet udtryk af et fedt og alsidigt arrange-ment, så er det mindst ligeså vigtigt, at indholdet lever op til det.

DET MAN LAVER, ER IKKE DEN MAN ER

Og af alt hvad jeg lærte i min tid med Strange Ears ogMetal Royale, så er noget af det vigtigste følgende; Hvis man lader ens virke blive ens identitet, så taber man ter-ræn før eller senere. Man skal gøre det man gør, fordi man el-sker essensen af det og fordi man vil bidrage og potentielt gøre en forskel – eller i hvert fald bare virkelig nyder det! Hvis det kommer til at handle om udtryk, socialt netværk og identitet, så taber man sig selv af syne før eller siden, og bliver et over-fladisk billede af den person, man har været – og det vil ofte være på bekostning af ægte venskaber og nære relationer.

For at kunne adskille de to ting, skal man løbende have nogle overvejelser. En af de vigtigste er at kigge på, hvad ens liv ville indeholde, hvis man fjernede ens rolle som kulturel iværksæt-ter. Hvis det er lig med eksistenskrise, mangel på venner, en-somhed, etc., så er der noget, man skal ud og arbejde med. Hvis man vil kunne fortsætte sit liv med både nære venner (som tænker mere på den man er, end det man laver), indhold, spændende dagligdag og eventuel kærlighed, så har man fundet balancen.

KLUMME:EVENTMAGERI &IDENTITET

28

LIVE + support

18/3 - HUSET MAGSTRÆDE, KBH09/4 - TRAIN, AARHUS (w. special guests)15/4 - ROCKSTJERNEN, HERNING

“THE REFLECTION” EP UDE NU!HØR DEN PÅ ITUNES

SKY ARCHITECTS

…”What I got was unexpected: incredible vocals on a unique post-rock sound.The total antithesis of what I expected.

Thing was: I kind of got the Doom-pop vibe..” 5/5 – Is this revolutionairy?

Nominated as ”Best new artist” ved Post-Rock Awards 2010.”2nd best release of 2010” – 4AM Morning

”Just about 30mins of massive distortions and pedals. Vocal-wise brilliant,with a slight pop(ish) edge. Amazing, amazing guitarwork and keys.with a slight pop(ish) edge. Amazing, amazing guitarwork and keys.

Do not skip, This is too good. 5/5 The sirens sound

Album of the week. ”.. The outcome of which plays brilliantly, with eachtrack flowing seamlessly into the next. …So what are you waiting for, go on and

create your own experience of Sky Architects, its well worth it” – Drop D Magazine

” Pay special attention to the last song Burst – one of the most beautiful songs i´ve heard in years” – In futuro

FACEBOOK.COM/SKYARCHITECTSMYSPACE.COM/SKYARCHITECTS

29

Esbjerg har i de seneste par år udviklet sig til en by, hvor de esb-jerggensiske orkestrene begynder at dukke op på Danmarksko-rtet og hvor arrangørerne bliver mere nysgerrige og vil engagere sig mere og mere. Succesen ved en række bands som f.eks., Kellermensch, The Floor Is Made Of Lava, Stella Blackrose og Bumsestilen, gør at vækstlaget får et automatisk løft og nye orkes-tre dannes. Samarbejdet mellem de allerede eksisterende spillest-eder i Esbjerg gør, at det er forholdsvis let at samle orkestrene fra øvelokalerne ”op” og f.eks. lave flerdages festivaler, som Esbjerg Underground Festival og Made In Esbjerg, og derved igennem sikre udviklingen for orkestrene så de selv tager initiativ til mere selv. Made In Esbjerg

Made In Esbjerg er en alternativ festival, der tager navnet ”Made In Esbjerg” alvorligt. Made In Esbjerg giver lokale bands fra Esbjerg og omegn chancen for at spille og blive hørt af et større publikum. Festivalen skal ses som et positivt supplement til Esbjerg Festuge hvor Made In Esbjerg satser på vækstlaget. I år (2010) har Made In Esbjerg præsenteret flere bands, som er ved at bryde igennem nationalt – og internationalt, men har også budt på morgendagens navne, som har talentet og udtrykket til at føre karrieren langt vi-dere end bare til øvelokalet og den lokale scene. Tobakkens scene, de ansatte, festivalens frivillige og de fysiske rammer på festiva-len giver de unge musikere i vækstlaget muligheden for at prøve kræfter på en stor velfungerende scene, for at møde et større pub-likum - og qua de mange deltagende bands, giver Made In Esb-jerg også muligheden for, at nye musikalske konstellationer opstår mellem de forskellige bands, således at vækstlaget i Esbjerg og omegn forbliver friskt og innovativt. Foreningen Made In Esbjerg udvider i samarbejde med Ugeavisen Esbjerg ved, at holde en ”Made In Esbjerg – Showcase”, hvor orkestre fra Esbjerg- og de omkring liggende byer kan melde sig til. Der vil blive udtaget 8 ud af de tilmeldte, som skal spille fordelt på Tobakkens 2 scener. Vi vælger at afholde en showcase for, at vise borgere og branchefolk hvad vi har af uopdagede talenter, og lige så meget for at have et konstant overblik over udviklingen af det regionale vækstlag. Samarbejdet om den rytmiske musik.

Tobakken har i 2011 afholdt en række arrangementer, med fokus på udbredelse og læring omkring smalle genre som f.eks. ver-densmusik og jazz/blues. Vi har hver gang kunne konstatere, at bl.a. de lokale uddannelsesinstitutioner har taget den på gældende koncert til sig og brugt den praktisk i undervisningen, ligesom et orkester baggrund og musik bruges teoretisk i undervisningen. Vi kan se at publikumsudviklingen går i den positive retning, når vi præsentere et orkester, som ikke har haft fast plads på hitlisterne forinden, fordi de lokale uddannelsesinstitutioner vælger at bakke op omkring sådanne koncerter. Når de lokale uddannelsesinsti-tutioner interessere sig for den rytmiske musik, medvirker det til motivation, engagement og udvikling hos eleverne – særligt ved syddansk musikkonservatorium er en gruppe af elever meget ak-tive musikere, samtidig med at de arrangerer koncerter, hvor der rent faktisk kommer et publikum. Der er bl.a. koncepter der hen-vender sig til børnehaver, hvor musik og dans bliver lærerigt, og koncepter hvor alle sanserne aktiveres ved hjælp af musik, A/V og mad/drikke. ….Og alt det nye.Tobakken og de omkring liggende spillesteder, i Vadehavsregio-nen, har i 2010 haft et rigtig godt samarbejde omkring udbredelse af udvalgte orkestre fra det danske vækstlag, den nationale og in-ternationale verdensmusikscene og snart fra det regionale vækst-lag. Det hele startede i medio 2009 med, at Tobakken besluttede sig for at skabe et netværk om de honorarstøttede spillesteder, koncertarrangører- såvel som potentielle koncertarrangører, i hele Vadehavsregionen. Først og fremmest blev der sendt 3 turnéer ud i regionen, med omdrejningspunkt omkring Esbjerg, for at se de respektive spillesteders arbejdsgang men lige så meget for at observere publikumskulturen i provinsbyerne omkring Esbjerg. Netværket har ført til et konkret samarbejde mellem Tobakken, spillesteder, NGO’er og ressourcepersoner omkring den ryt-miske musik i Vadehavsregionen og derved udvikling omkring de musikalske vækstbede.2011 bliver mindst lige så spændene som 2010 har været. Det kommende år byder på sammenlægning med Ungdomskulturhu-set Konfus, opstarte rådgivnings muligheder samt projektstationer for fritidsaktiviteter, samt videre udvikle de allerede eksisterende koncepter som f.eks. Made In Esbjerg og netværket i Vadehavs-regionen.

MUSIKBYER

Esbjerg

30

F I N K R E V I S I O N

O G

R Å D G I V N I N G

Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for

musikere, skuespillere, artister, kunstnere mv.

Da jeg selv er udøvende musiker kender jeg alle dine problemer indgående.

Har du brug for at få styr på bilag, indtægter og udgifter eller hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende

samtale.

Jeg laver individuelle løsninger alt efter hvad du har brug for.

Jeg komme gerne ud, men du kan også afleverer relevante papirer til mig. Det afhænger af hvad du ønsker.

www.finkrevision.dk

FINK REVISION - Ny Munkegade 8, (baghuset) - 8000 Århus C - tlf.: 61 60 62 67 - info@finkrevision.dk