det historiske overblik - Syntetisk tale

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

DET HISTORISKE OVERBLIK

Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Det historiske overblik Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres www.syntetisktale.dk

DETHISTORISKEOVERBLIK

Jens Aage Poulsen

GYLDENDAL

Det historiske overblik

1. udgave, 2. oplag 2007

© by Gyldendalske Boghandel,

Nordisk Forlag A/S Copenhagen.

Forlagsredaktion: Marianne Harboe

Kort og figurer: Erik Hjørne

Grafisk tilrettelæggelse: Erik Hjørne

Tegninger: Kirsten Hjørne

Omslag: Louise Eldam Phillipsen

Teksten er sat med Stone Sans og -Serif

Trykt hos Narayana Press

Printed in Denmark 2007

ISBN 978-87-02-05665-5

Kopiering fra denne bog er kun tilladt i

overensstemmelse med overenskomst mellem

Undervisningsministeriet og Copy-Dan.

Undervisningsministeriets kanonpunkter er

gennem bogen markeret på en farvet baggrund

som denne.

På hjemmesiden www.dethistoriskeoverblik.

gyldendal.dk findes opgaver, forslag til arbej-

det med kanonpunkterne m.m.

INDHOLD

De første mennesker 5 mio.-25.000 f.v.t. 5

Jægerne 15.000-4.000 f.v.t 11

Bønderne 11.000-1.000 f.v.t. 21

Bronzealder fra Middelhavet til Nordnorge 2.000-150 f.v.t. 33

Romerne og germanerne 800 f.v.t.-500 e.v.t. 47

Europa i opbrud – tidlig middelalder 500-1000 61

Europa i vækst – højmiddelalderen 1000-1350 75

Senmiddelalderen 1350-1500 89

Opdagelserne 1450-1650 105

Renæssance og reformation 1300-1650 117

Al magt til kongen 1650-1750 137

Oplysning og revolution 1700-1800 153

Vejen mod demokrati 1790-1920 169

Moderne tider 1850-1940 193

Europa i verden 1870-1914 205

To verdenskrige og en halvleg 1914-45 211

Den Kolde Krig 1945-89 233

Danmark i verden efter 1989 257

Register 268

Billedliste 271

OprindelsenHistorie handler om menneskers liv i sam-fund, og hvordan og hvorfor samfundene har forandret sig. Spørgsmålet er så, hvornår der var væsener, som man vil kalde mennesker, og hvornår der opstod samfund.

Homo er det latinske ord for menneske. Forskerne kalder det moderne menneskes for-

fædre for hominiderne. I det nuværende Etio-pien har man fundet fossiler og skeletrester af en hominide-art, der var 4,5 mio. år gammel. Denne art havde hænder, kunne gå oprejst og havde en hjerne, der var ca. 1/3 så stor som en nutidig menneskehjerne. I Afrika har man også fundet spor efter andre arter af homini-derne, der udviklede sig i løbet af de følgende

5

DE FØRSTE MENNESKER5 mio.-15.000 f.v.t.

Kranierne viser, hvordan menneskets hjerne har udviklet sig. Fra venstre mod højre:Australopithecus africanus levede for 3-4 mio. år siden. Hjernestørrelsen ca. 1/3 af nutidens menneskeHomo habilis levede for 1½-2 mio. år siden og havde en hjernestørrelse på ca. ½ af nutidens menneske.Homo erectus levede for ½-1½ mio. år siden og havde en hjernestørrelse på ca. 2/3 af nutidens menneskeHomo heidelbergenis levede for ca. ½ mio. År siden og havde en hjernestørrelse på ca. 2/3 af nutidens menneskeNeadertaler levede for 200.000-30.000 år siden og havde en hjernestørrelse som nutidens men-nesker.Nutidsmenneske.

I 1974 fandt man skelettet af en mere end 3 mio. år gammel kvindelig hominide i Etiopien. Hun tilhørte arten Australopithecus afarensis, som levede for 3-4 mio. år siden. Hun fik navnet Lucy. Ud fra målinger af skelettet lavede man denne model af hende. Ilevende live var Lucy kun 120 cm høj og vejede mel-lem 25 og 50 kg.

Menneskets vandring fra for 100.000 år siden Vandringsruter med tidspunkt (år f.v.t.)

Ca. udbredelse for neandertal-beboelse

Vigtige arkæologiske fundsteder for Homo sapiens

millioner af år. DNA-analyser har vist, atførst for mellem 150.000 og 200.000 år sidenopstod homo sapiens, dvs. det egent lige men-neske. Fra for ca.100.000 år siden bredte de sigfra Afrika til andre egne af verden.

Der var fl ere menneskelignede arter. En afdem var Homo sapiens neandertalensis ellerblot neandertalerne. De levede i Centraleuropafra for ca. 200.000 til 30.000 år siden. De le-vede i samfund, jagede bisoner og andre storedyr og begravede deres døde. Forskerne menerogså, at de havde et sprog. Alligevel uddødeneandertalerne og andre arter for omkring30.000 år siden. De var åbenbart ikke dygtigenok til at tilpasse sig. Kun homo sapiens vartilbage og befolkede efterhånden hele verden.

6

D E T H I S T O R I S K E O V E R B L I K

Fra for omkring 100.000 år siden bredte Homo Sapiens, de egentlige mennesker, sig fra Afrika til resten afverden. Ud fra fund har forskerne kortlagt de vigtigste vandringsveje. Tallene er årstal før vor tidsregning.

Måske har der været neandertalere i Danmark. Inærheden af Randers har man fundet nogle dådyr-knogler, som er ca. 125.000 år gamle. Man kan se,at mennesker har knust knoglerne – sikkert for at fåfat i marven.

Isen, landet og menneskeneEt områdes klima bestemmes af, hvor varmt der er om sommeren, og hvor koldt der er om vinteren. I Danmark er juli den varmeste måned med en gennemsnitstemperatur på 17-18 grader. Sådan har det ikke altid været. I nogle perioder har klimaet været mildere, og i andre har det været køligere. I tidens løb har istider været skyld i de største klimaforandrin-ger. Inden for den sidste mio. år har der været otte istider med tilhørende mellemistider. Vi

lever også i en mellemistid. Forskerne mener, at den næste store istid vil nå et højdepunkt om 60.000 år. Men måske vil den menneske-skabte drivhuseffekt, der skyldes afbrænding af olie, kul osv., påvirke jordens klima så meget, at der ikke kommer en istid.

Den seneste istid, Weichel-istiden, begyndte for over 100.000 år siden og nåede sit højde-punkt for ca. 20.000 år siden. Tidligere istider dækkede hele det nuværende Danmark. Un-der Weichel-istiden var den sydvestlige del af

7

D E F Ø R S T E M E N N E S K E R 5 m i o . - 1 5 . 0 0 0 f . v . t .

Central- og Sydeuropa var ikke dækket af is. Her udviklede samfund og kulturer sig. I Frankrig og Spanien er der hulemalerier, som fortæller om dem. Motiverne er ofte jagtdyr som hjort, hest, urokse, bison og mammut.

Jylland ikke dækket af is. Istiderne forandrede ikke kun klimaet, men også landet. Under en istid omdannes store mængder vand til is. Det betyder, at vandspejlet sænkes – helt op til 100-150 meter. Derfor bliver flere områder land.

Homo sapiens kom til Vesteuropa for om-kring 35.000 år siden, dvs. før isen nåede sin største udbredelse. Man kalder dem også for Cro-Magnon mennesker. Navnet kommer fra stedet i det sydvestlige Frankrig, hvor man

fandt skeletrester i 1868. I det område og i Nordspanien har man fundet mange spor efter Cro-Magnon menneskene og deres sam-fund. På vægge og lofter i klippehuler ridsede eller malede de billeder af dyr og jagtscener. Man ved ikke, hvorfor billederne blev malet. Måske troede menneskene dengang, at når de malede billederne, ville guder og ånder sørge for jagtlykken. Måske var det for at illustrere fortællinger om dyr, de havde jaget.

8


I 1908 fandt man i den østrig-ske by Willendorf denne ca. 11 cm høje stenskulptur. Den fik straks navnet Venus fra Wil-lendorf. Skulpturen er fremstil-let for ca. 25.000 år siden. Hvisdet var tidens kvindeideal, er det langt fra nutidens. Den-gang var levevilkårene barske, og ofte var der mangel på mad. For at kunne overleve graviditeten og føde levedyg-tige børn var det måske nød-vendigt, at kvinderne havde sul på kroppen.

9

D E F Ø R S T E M E N N E S K E R 5 m i o . - 1 5 . 0 0 0 f . v . t .

HVORNÅR VAR DET NU?

5 mio. f.v.t: Den første menneskelignende art, Ardipithecus ramidus,skilte sig ud fra menneskeaberne.

4 mio. f.v.t: Arten Australopithecus afarensis

3 mio. f.v.t: Lucy

2,5 mio. f.v.t: Arten Homo

1,5 mio. f.v.t: Arten Homo erectus

1 mio. f.v.t.: Homo erectus indvandrer til Europa

200.000 f.v.t.: Homo sapiens

30.000-20.000 f.v.t.: Neandertalernes storhedstid

125.000 f.v.t.: Ældste spor af mennesker i Danmark

100.000 f.v.t.: Weichel-istiden begynder

35-30.000 f.v.t.: Det egentlige menneske (Homo sapiens) blevdominerende og bredte sig i de følgende årtusinderover hele verden. Ældste hulemalerier

25.000 f.v.t.: Venus fra Willendorf

Da isen forsvandtFor omkring 15.000 år siden blev klimaet mildere, og lidt efter lidt trak isen sig tilbage. Selvom isen forsvandt, var der stadig kun 8-9 grader om sommeren. Planter og buske som mosser og lav, lyng, pil og birk bredte sig. De gav næring til insekter, fugle og dyr, bl.a. rensdyr, der i store flokke trak mod nord. Efter dem fulgte rovdyr som jærv og ulv. Og endelig kom rensdyrjægerne. De kom til om-rådet, der nu kaldes Danmark, for mere end 12.000 år siden.

De næste 6-7.000 år kalder man jægersten-alderen. Navnet fortæller, at folk levede af at jage dyr og fugle. Det fortæller også, at man

fremstillede våben og andre redskaber af sten. Man brugte dog også knogler og horn fra dyr. Folk i jægerstenalderen gik ikke kun på jagt. De fiskede også. Og efterhånden skaffede de sig en stadig større del af maden ved at samle bær, frugter og spiselige planter og rødder.

Jægerstenalderen strækker sig over en lang periode – omkring halvdelen af den tid, der har været mennesker i Danmark. I løbet af jægerstenalderen ændrede klimaet sig. Som-mertemperaturen steg fra 8-10 grader til 18-20grader. Det førte til, at plante- og dyreliv foran-drede sig. Disse forandringer i naturen måtte menneskene tilpasse sig. Derfor ændrede folks levevis sig i løbet af jægerstenalderen.

JÆGERNE15.000-4.000 f.v.t.

11

Billedet er fra omkring 1900. Det blev brugt i historieundervisningen, når læreren fortalte om jægerstenalde-ren. Alle arbejder flittigt. Der er en tydelig opdeling mellem, hvad mænd og kvinder laver. Billedet fortæller måske mest om, hvad man mente om arbejde og kønsroller omkring år 1900. Skindtøjet er primitivt. Med jægerstenalderens klima kunne man ikke klare sig med en så simpel beklædning.

12


Oversigten viser, hvordan Danmark og dets klima og natur ændrede sig. Du kan også se, at jægerstenalde-ren kan deles i forskellige tidsaldre. Dem har man givet navn efter steder, hvor man har gjort vigtige fund.

4.000

5.400

6.400

9.000

10.500

12.000

12.800

f.v.t.Temperatur

Mammut

Urokse

Kronhjort Vildsvin Rådyr

Vildhest Bison

Elg

Kæmpe-hjort

Ren

10° 15° 20°

Ham

burg

Fed

erm

esse

r Br

omm

e A

hren

sbur

g M

agle

mos

e K

onge

mos

e E

rteb

ølle

13

J Æ G E R N E 1 5 . 0 0 0 - 4 . 0 0 0 f . v . t .

Istiden slutter 8.270 f.v.t.Indlandsisen på Grønland kan være flere kilo-meter tyk, og den ældste is er mange tusindeår gammel. Ved at undersøge den gamle iskan man finde ud af, hvordan klimaet var,dengang isen blev skabt. På den måde harman fundet ud af, at der i løbet af nogle få åromkring 8.270 f.v.t. blev flere grader varmere.Det måtte så være istidens afslutning.

Istiden sluttede faktisk som en naturkata-strofe. Det mildere klima havde fået isen til attrække sig tilbage, så kanten var i Sydsverigeog tværs over Østersøen. Efterhånden dan-nedes en sø af smeltevand på isen. Søen blevstørre og større.

Iskanten virkede som en dæmning, så vand-spejlet i søen blev højere og højere i forholdtil Kattegat. Til sidst brød vandet igennemiskanten og vandmasserne fossede ud i Kattegatog videre ud i Atlanterhavet. Resultatet var, atstore områder i Nordjylland blev oversvømmet.

Isen formede landskabet. Isens vægt havde trykket landet ned. Det hævede sig, da isen trak sig væk.Sådan så Danmark ud for 8-10.000 år siden (kortet til venstre).

Da klimaet blev mildere, smeltede isen i den nordlige del af Skandinavien også. Det førte til, at vand-standen i havet steg. Derfor så Danmark sådan ud for omkring 6.000 år siden (kortet til højre). Den nord-østlige del af landet fortsatte med at hæve sig, mens den sydvestlige del sænkede sig. På kortet er ”vippe-linjen” indtegnet. I de sidste 6.000 år har den nordlige del af landet hævet sig op til 15 meter, mens densydlige del nogle steder har sænket sig 10 meter.

Under den sidste istid var det sydvestlige Jyllandikke dækket af is. Kortet viser isens udbredelseca. 16.000 f.v.t.

Skovens jægereI løbet af Maglemosetiden blev klimaet mil-dere. I slutningen af perioden var somrene varmere end i dag. Danmark blev dækket af skov. I begyndelsen var de vigtigste træer birk og asp, der dannede en åben skov. Efterhån-den begyndte der også at vokse fyr og hassel, og skovene blev tættere. Varmen betød, at rensdyrene forsvandt. Men i skovene var der mange andre køddyr, som jægerne kunne

jage: urokse, elg, kronhjort, råvildt og vild-svin. Desuden levede der pelsdyr som ulv og bjørn i skovene.

Maglemosetidens mennesker indrettede sig efter naturen. De flyttede tit fra sted til sted – alt efter hvor de bedst kunne skaffe sig fø-den. I vinterhalvåret sluttede de sig sammen i større grupper, der slog sig ned ved søer eller åer. Når der var mange jægere, var det lettere at jage store køddyr som fx uroksen.

14


Rekonstruktion af urokse. Over skulderen var den ca. 1,90 m høj og vejede omkring 1.000 kg. Dvs. at den ville give omkring 500-600 kg kød.

Liv og dødVed Vedbæk nord for København har man fundet en gravplads, der er ca. 7.000 år gam-mel. Her lå knoglerester af 22 mennesker. Fire var nyfødte og et enkelt var ca. ét år gam-melt. I alt otte af de begravede var døde, før de blev 20 år. I jægerstenalderen døde mange som ganske små, og under halvdelen nåede at blive voksne. Af de, der blev voksne, nåede kun få at blive mere end 40-50 år. På grund af børnefødslerne havde kvinderne større risiko for at dø unge end mændene. Ved Vedbæk er to unge kvinder begravet sammen med deres nyfødte børn.

Begravelserne i Vedbæk for-tæller noget om forholdet mel-lem mænd og kvinder. I en af gravene lå skelettet af en mand, som var dræbt af et pileskud i halsen. I den samme grav lå også et kvinde- og et barneskelet. Ved kvindens hals lå en flintkniv. Man kan forestille sig, at manden – jægeren – var omkommet ved et vådeskud. Kvinden og barnet manglede nu deres forsørger. Måske dræbte de andre jægere hende og barnet med kniven. Og bagefter blev de begravet sam-men med manden.

De døde fik gaver med i gra-ven. Mændene fik våben. Derfor mener man, at det kun var mæn-

dene, som jagede. En sådan arbejdsdeling ser man også hos nutidige jægerfolk. Man har beregnet, at mændene i gennemsnit brugte et par timer hver dag til jagt og til at fremstille redskaber. Resten af tiden kunne de slappe af. Kvinderne klarede det øvrige arbejde. De havde derfor en meget længere arbejdsdag. De skulle bl.a. samle spiselige planter og bær fra skoven, tilberede mad, fremstille beklæd-ning af skind og passe børnene.

15

J Æ G E R N E 1 5 . 0 0 0 - 4 . 0 0 0 f . v . t .

En af gravene ved Vedbæk. En mand og en kvinde er begravet med et barn imellem dem. Manden ligger til venstre. Pilen, der dræbte ham, ses ved hans venstre skulder.

ErtebøllekulturenDen yngste del af jægerstenalderen, dvs. fraomkring 5.400 til 4.000 f.v.t. kaldes Ertebølle-tiden. Den er opkaldt efter et fundsted vedLimfjorden. Fundet var bopladsens affalds-dynge, en såkaldt køkkenmødding, der lå 200-300 meter fra bopladsen. Køkkenmøddingenvar 140 meter lang, 20 meter bred og ca. tometer høj. Den indeholdt først og fremmestskaller fra muslinger, østers og snegle. Mender var også knoglerester af større jagtdyr somkronhjort, rådyr, vildsvin og sæler. Man fandt

også rester af pelsdyr som vildkat, los, mår ogræv.

Desuden rummede køkkenmøddingen af-fald fra flinthugning og ødelagte redskaber.Rester af menneskeknogler viser, at Ertebølle-tidens mennesker også begravede deres dødei køkkenmøddingen. Fundene fortalte for-skerne, hvordan Ertebølletidens menneskerlevede. Man har også fundet ildsteder på køk-kenmøddingerne. Nogle forskere har ment,at det måtte betyde, at man boede direkte påkøkkenmøddingerne. Men stanken må have

16


Køkkenmøddingen ved Ertebølle blev udgravet første gang i 1890’erne. Arkæologerne sidder påklapstole og følger med i, hvad arbejderne graver frem. Køkkenmøddingen ved Ertebølle er daterettil ca. 4.900-3.900 f.v.t. Den er ca. 2.000 m3. Og man har regnet ud, at den indeholder ca. 20 mio. skaller.

17

J Æ G E R N E 1 5 . 0 0 0 - 4 . 0 0 0 f . v . t .

været så stærk, at det næppe er sandsynligt.I Ertebølletiden var Danmark stadig dæk-

ket af skov. Den blev efterhånden til urskov,dvs. at den bestod af mange forskellige træerog buske, der voksede ganske tæt. Vandstan-den i havene steg. Det førte til, at landet blevmindre (se kortet side 13). Der blev færreog færre elsdyr og urokser. Det skyldtes jagt,men også, at det var svært for de store dyr atfinde føden i den tætte skov. Bortset fra vild-svin levede der kun få større byttedyr i ur-skoven. Folk blev boende på det samme sted

i længere tid. Man siger, at de blev bofaste.Der var 40-70 personer på en boplads, somofte var anlagt ved en kyst eller en søbred– for her var der mange dyr og andet spise-ligt. Måske burde man kalde Ertebølletidenfor fiskerstenalderen, fordi man fik en stordel af føden ved at fiske, fange sæler og samlemuslinger og østers.

Som før nævnt holdt folk op med at flytteså tit i Ertebølletiden, og bopladserne lå detsamme sted gennem 1.000-1.500 år. Derforoverlevede flere børn. Det er forklaringen på,

Køkkenmøddingerne rummer millioner af skaller og knoglerester fra byttedyr.

at befolkningstallet i den sidste del af Ertebølle-tiden nåede op på 8-10.000. Det betød, at bo-pladserne lå tæt ved hinanden langs kysterneog ved søer og åer. 8-10 km fra Ertebølle vedBjørnsholm lå således en anden stor boplads.

Det blev efterhånden et problem at skaffemad nok. Man begyndte at slås om områ-

derne. Det kan man se på skeletresterne, somhar spor efter sår. Der er også fundet kraniermed ridser, som røber, at personen blev skal-peret. Skulle folk overleve, kunne de ikke nø-jes med at jage, fiske og samle spiselige frugterog nødder. Det var også nødvendigt at dyrkejorden – agerbrug.

18


I en grav fra Ertebølletiden har man fundet et kranium med to helede læsioner.Forskerne mener, at de skyldes slag med en kølle.

Ved Ertebølle har man bygget en boplads med huse, som de måske så ud for 7.000 år siden.

19


13.000 f.v.t.: Isen forsvinder fra Danmark.

12.800 f.v.t.: Hamburgtiden begynder– rensdyrjægerne kommer

12.000 f.v.t.: Brommetiden begynder

10.500 f.v.t.: Arensburgtiden begynder

9.000 f.v.t.: Maglemosetiden begynder

6.400 f.v.t.: Kongemosetiden begynder

5.400 f.v.t.: Ertebølletiden begynder

4.000 f.v.t.: De første agerbrug i Danmark

J Æ G E R N E 1 5 . 0 0 0 - 4 . 0 0 0 f . v . t .

Bonde af nødIndtil ca. 11.000 f.v.t. levede mennesker over hele verden af jagt, fiskeri og indsamling af spiselige bær og frugter. Landbrug, dvs. ager-dyrkning og husdyrhold, har sine rødder i Mellemøsten. Her opstod det, da folk opda-gede, at vilde kornarter kunne høstes og kornet kunne tages fra og males til mel, som kunne laves til brød. Efterhånden begyndte man at forædle kornarterne. Får og geder var menne-skets ældste tamdyr. Omkring 7.000 f.v.t kom grisen til. Herefter blev koen tæmmet. Og til sidst blev hesten husdyr. I Mellemøsten skete det omkring 2.000 f.v.t. På det tidspunkt havde

asiatiske nomader haft heste i flere tusinde år.Landbruget blev indført af nød, og ikke af

lyst. At dyrke jorden og holde husdyr er langt mere arbejdskrævende end at leve af jagt, fiskeri og indsamling. Man blev bønder, fordi der blev for få ressourcer til det voksende folketal. Derfor måtte man finde andre føde-kilder og selv være mere aktiv i frembringel-sen af mad. Fra Mellemøsten bredte landbru-get sig i de følgende årtusinder til Europa.

Uafhængigt af udviklingen i Mellemøsten opstod landbruget i Kina på et tidspunkt mellem 7.000 og 6.000 f.v.t. og i Mellem- og Sydamerika omkring 3.000 f.v.t.

21

BØNDERNE11.000-1.000 f.v.t.

De ældste spor af landbrug finder man ved nogle af de store floder: Mellem Eufrat og Tigris (bl.a. i det nuværende Irak), i Kina og Sydøstasien og i Mexico og Peru. Billedet af en høstscene er fra et egyptisk gravkammer fra omkring 1.300 f.v.t.

Hvor kommerhusdyrene fra?Bortset fra hunden er får og geder verdens

ældste husdyr. Vildfår og vildgeder blev fan-

get og tæmmet. Senere tæmmede man svin

og okser.

Mennesket beskyttede sine dyr mod de

farer, som truede dem. I naturen ville kun

de største og kraftigste dyr overleve. Blandt

husdyrene var der ikke denne udvælgelse. Det

er en af forklaringerne på, at de tæmmede

dyr efterhånden blev mindre end deres vilde

artsfæller.

Efter nogle tusind år med husdyr fandt

man ud af, hvordan man ved avlsarbejde

kunne få fx større svin. I dag kan man æn-

dre på husdyrenes gener (arveanlæg), så de fx

giver mere kød eller producerer endnu mere

mælk.

FÅR ca. 8500 f.v.t. Irak

HUND ca. 8.400 f.v.t. Idaho, USA

GED ca. 7.500 f.v.t. Iran

SVIN ca. 7.000 f.v.t. Tyrkiet

OKSE/KO ca. 6.500 f.v.t. Lilleasien

LAMA ca. 3.500 f.v.t. Peru

ÆSEL ca. 3.000 f.v.t. Egypten

KAMEL ca. 3.000 f.v.t. Sydl. Rusland

DROMEDAR ca. 3.000 f.v.t. Saudi-Arabien

HEST ca. 3.000 f.v.t. Ukraine

HØNS ca. 2.000 f.v.t. Pakistan

KAT ca. 1.600 f.v.t. Egypten

GÆS ca. 1.500 f.v.t. Tyskland

ALPACA ca. 1.500 f.v.t. Peru

22


Landbrugets udbredelse.

Nye samfundOvergangen til landbrug ændrede samfun-dene totalt. Befolkningen blev bofast, og der opstod en arbejdsdeling. Bønderne produ-cerede mere mad, end de selv kunne bruge. Nogle blev smede og andre håndværkere, som fremstillede redskaber til bønderne. Andre blev handlende. Endelig tog eller fik bestemte slægter magten. Mænd fra denne slægt blev høvdinge, konger og ledere af religionen.

Efterhånden opstod der rige handelsbyer med købmandshuse og fornemme templer. Og når man handlede, og magthaverne op-

krævede skat, måtte man kunne skrive og regne. I disse samfund udviklede man derfor et tal- og skriftsystem. Den udvikling fandt først sted ved nogle store floder i Mellemøsten og Indien. Et eksempel var floderne Eufrat og Tigris, der bl.a. løber gennem det nuværende Irak og munder ud i Den Persiske Golf.

I tidens løb dannede floderne et kæmpe-mæssigt frugtbart område, Mesopotamien. Her boede sumererne. For 5.000 år siden havde de et højtudviklet rige, som blev styret af en konge.

23

B Ø N D E R N E 1 1 . 0 0 0 - 1 . 0 0 0 f . v . t .

Bystaten Uruk var den vigtigste by i sumerernes Mesopotamien. Ruinhøjen Warka – den største bevarede ruin i Uruk – blev påbegyndt omkring 5.000 f.v.t. Ca. 1.000 år senere boede der 10.000 mennesker i Uruk. Omkring 3.000 f.v.t. var bystaten vokset til ca. 50.000.

Foto af en rekonstruktion af et mesopotamisk tempeltårn fra ca. 2.100 f.v.t.

Omkring 3.200 f.v.t. havde sumererne udviklet en slags skrifttegn – hieroglyffer.

24


Tidlig skriftDe ældste skrifttegn var piktogrammer. Vi

bruger også piktogrammer i dag. Compute-

rens tegn for ”nyt dokument”, ”gem” osv.

er eksempler på piktogrammer. Sumererne

ridsede deres piktogrammer ned i plader af

vådt ler med en pind eller et strå.

Egypternes hieroglyffer var symbolske

tegn. Fx var en hyrdestav et symbol på

en hersker. Egypterne udviklede efterhån-

den mere end 6.000 hieroglyffer. I praksis

brugte man dog kun 1/5 af dem.

Sumerernes piktogrammer fra omkring 3.000 f.v.t.

Oldtidens EgyptenLangs Nilen udviklede der sig fl ere årtu-sinde før vor tidsregning et højtudviklet rige – Egypten. I århundrederne før 3.000 f.v.t. bestod Egypten af en række bystater, der hver var under ledelse af en høvding. Krige om kontrollen med handelen og alliancer førte til, at høvdingedømmerne efterhånden blev slået sammen. Omkring 2.950 f.v.t. var der kun ét rige, der fra Middelhavet strakte sig 1.100 km ned langs Nilen. Riget eksisterede i mere end 2.500 år, til Alexander erobrede det i 332 f.v.t. I den periode sad 30 herskerslægter (dynastier) på tronen. Man mente, at kongedømmet var skabt af guderne, der styrede naturens kredsløb og års-tidernes skiften. Herskeren, faraoen, var ikke selv en gud, men hans embede blev betragtet som guddommeligt. Faraoen havde mange religiøse opgaver. Han stod i spidsen for de religiøse fester og skulle sørge for, at der blev ofret og bygget templer til guderne. Blev guderne ikke dyrket, ville samfundet bryde sammen, mente man. Faraoen sørgede for retfærdighed i riget, dvs. at de rige og stærke beskyttede de svage. Desuden skulle faraoen holde fjenderne ude. I princippet var faraoen enevældig. I praksis var det embedsmænd – herunder præster ved templerne, der styrede riget. Denne gruppe udgjorde højst 5 % af befolkningen og var den eneste, der kunne læse og skrive. Skatmesteren og vesiren var de to øverste embedsmænd. Skatmesteren havde ansvaret for fi nanser og handel, og vesiren for de juridiske og politiske spørgsmål. 95 % af egypterne var analfabeter. De var bønder, håndværkere og arbejdere samt krigsfanger, der blev brugt som slaver.

Egyptens storhedstiderEgyptens lange historie deles ofte i perioderefter rigets storhedstider. Den ældste va-rede ca. 500 år (omkring 2.630-2.125 f.v.t.)og omtales ofte som Det Gamle Rige. Derblev opbygget en stærk centralmagt. Statenovertog den dyrkbare jord, og bønderne blevarbejdere på store statsgodser. Herfra kunnede udskrives som tvangsarbejdere til anlægaf dæmninger, gravning af kanaler, tempel-og pyramidebyggeri osv. Efterhånden lodfaraoen sine embedsmænd overtage storejordområder. Derved undergravede han sinmagt. Da Nilen gik over sine breder og øde-lagde afgrøderne med hungersnød til følge,udbrød der oprør og faraoens stærke statblev opløst.

Omkring 2.000 f.v.t. kom en ny stærkstat, der har fået navnet Det Mellemste Rige– denne eksisterede et par hundrede år. Iden periode udvidede Egypten sine handels-forbindelser mod nordøst til områder i detnuværende Libanon, Syrien og Israel. Ogsåmod syd, længere ned i Afrika, styrkedeEgypten sin position gennem anlæggelseaf fæstningsværker, der skulle forsvare rigetmod ydre fjender. Herefter fulgte en periodepå omkring 250 år med uro og fremmede,der trængte ind i riget.

Det Nye Rige eksisterede omkring 1.550-1.100 f.v.t. Egypten udviklede sig til en mili-tær mellemøstlig stormagt, der erobrede Nu-bien, Palæstina og Syrien. I den periode blevder bygget en række templer og andre anlæg.I perioden herskede en af de senere mestkendte faraoer, Tutankamon. Efter 1.100f.v.t. opstod der atter intern uro i Egypten.

25

B Ø N D E R N E 1 1 . 0 0 0 - 1 . 0 0 0 f . v . t .

Egypten

26


Få kilometer sydvest for Cairo ligger Giza med flere pyramider. Den største er Cheopspyramiden fra omkring 2.550 f.v.t. Den er opført af 2,5 mio. m3 kalkstensblokke. Dens side måler ca. 230 m, og den var oprindeligt 146 m høj. Pyramiden rummer faraoen Cheops gravkammer, der blev plyndret nogle århundreder efter hans død. Sfinksen i forgrunden er 73,5 m lang og 20 m høj. Den har en krop som en løve. Dens hoved er tolket som et portræt af faraoen Chephren.

Også under Tutankamon førte Egypten krig mod Nubien. Her delta-ger fararoen selv i sin stridsvogn i angrebet. Faraoen rådede over en professionel hær på op mod 50.000 mand. Soldaternevar bevæbnet med bue, pil og økse. Desuden kom sær-lige enheder med stridsvogne, der var bemandet med en vognstyrer og en bueskytte.

27

B Ø N D E R N E 1 1 . 0 0 0 - 1 . 0 0 0 f . v . t .

TutankamonTutankamon (ca. 1.333-1.323 f.v.t.) blev faraoi en kulturel blomstringstid. Templer og andrereligiøse monumenter blev restaureret, ogembedsmændene genoplivede gamle religiøsetraditioner. Han var 8-9 år, da han overtogtronen, og han døde som 17-18-årig uden athave efterkommere.

Tutankamons berømmelse i nutidenhænger sammen med fundet af hans gravi Kongernes Dal i 1922. Den store grav varfyldt med enorme mængder af velbevaredekostbarheder og ikke mindst faraoens egenguldkiste. Før fundet blev Tutankamon setsom en temmelig ubetydelig farao, som manikke vidste særlig meget om. Trods berøm-

melsen ved man stadig ikke meget om hansregeringstid. Han voksede op i Akhetaton,men da han blev farao, flyttede han tilbage tildet gamle hovedsæde Theben længere modsyd. Selv om han var enevældig, styrede deledende embedsmænd riget.

Forskerne har været optaget af, hvorforTutankamon døde så ung. På baggrund afrøntgenbilleder af det balsamerede lig, harnogle hævdet, at han blev myrdet med et slagi hovedet. I 2005 blev Tutankamons lig skan-net, og det viste, at faraoen ikke var myrdetmed vold. Han var formentligt død af eninfektion, der var en følge af et brækket ben.Det kunne dog ikke afvises, at han var blevetforgiftet.

En lille del af Tutankamons gravkammer, som det så ud, da detblev fundet i 1922.

Tutankamonsguldkiste, derindeholdthans balsa-merede lig.

Faraoerne var ofte mænd. Men derer enkelte eksempler på kvindeligefaraoer. En farao skulle helst giftesig med en af sine søskende. Tutank-hamon blev gift med sin halvsøsterAnkehesenamon. Fararoerne havdeogså sidehustruer. At faraoerne skullegifte sig med en af deres søskendehavde symbolsk og religiøs betydning.

Billedet viser Tutankamon og Anke-hesenamon. Motivet er en dekorationpå ryglænet af hans trone.

I DanmarkLandbruget kom først til området, der nu kal-des Danmark, for omkring 6.000 år siden.Allerede i Ertebølletiden kendte jægerne i Danmark til landbrug. De havde nemlig kontakt med folk i Nordtyskland, der levede som bønder. Og man byttede varer med dem. Men at dyrke jorden og holde husdyr kræ-vede meget mere arbejde end at være jæger. Derfor blev danskerne ikke bønder, før det var nødvendigt. Men der blev fl ere mennesker i Danmark. Det betød, at folk ikke kunne nøjes med at gå på jagt, fi ske og samle spiselige bær og plan-ter. Hvis jægerfolket ikke skulle dø af sult, var de nødt til også at være bønder. Man er ikke enige om, hvordan det gik til, at danskerne blev bønder Nogle mener, at danskerne lærte sig selv at være bønder – sådan lidt efter lidt. Andre siger, at danskerne lærte at dyrke jorden og holde husdyr af et folk, der indvan-drede til Danmark. Man fremstillede stadig mange redskaber af sten. Derfor kalder man tiden fra 4.000 til 1.800 år f.v.t. for bondestenalderen.

Hvordan dyrkede man jorden?Den første måde, man dyrkede jorden på, kaldes svedjebrug. Man ryddede et stykke skov for de største træer. Bagefter brændte man buske og små træer. Varmen fra afbrændingen frigjorde næring i de øverste centimeter af jorden. Samtidig ødelagde varmen ukrudts-frøene. Nu kunne man dyrke korn. Men efter få år var næringen i jorden brugt og ukrudtet bredte sig. Så måtte man starte forfra og rydde et nyt stykke skov. Svedjebruget førte til, at store arealer med skov blev brændt af. Derfor blev der færre levesteder for byttedyr og fugle. Det betød, at folk måtte skaffe mere og mere af deres føde fra landbruget. Samtidig blev der stadig fl ere mennesker. I løbet af 7-800 år blev det svært at fi nde egnede skove at brænde af. For at overleve måtte man dyrke jorden på en an-den måde, så den ikke blev udpint så hurtigt. Derfor gik man efterhånden over til ard-brug. En ard er en meget simpel plov. Med den ridsede man marken på kryds og tværs, så jorden blev løsnet. På den måde kunne man dyrke markerne i fl ere år, før jorden var udpint. Men ardbrug krævede mere arbejde end svedjebrug. Det tog lang tid at ”pløje” en mark. Og før man kunne gøre det, måtte man fjerne sten og rødder fra markerne. Man har ved forsøg regnet ud, at det varede to dage at pløje en mark på 100 x 100 meter.

28


Arkæologer klædt i tøj, som det så ud i bondesten-alderen, brænder et stykke skov af. På den måde kan de fi nde ud af, hvordan bønderne i stenalderen fi k nye marker.

HusdyreneEgentlig er det forkert at kalde bondestenalde-rens svin, får, geder og okser for husdyr. De gik nemlig ude hele året og blev vogtet af hyrder. Svinene fandt selv føden ved at rode efter rødder, nødder og andet spiseligt i skoven tæt ved bopladsen. I områder med meget græs holdt man mange får og geder. Oksen var det vigtigste husdyr. Den blev brugt som trækdyr. Fra oksen fik man over halvdelen af det kød, man spiste, samt huder til beklædning. Men okserne krævede mere pasning end andre husdyr. Fx skulle der skæres løv af træer og buske, så dyrene havde noget at spise om vinteren.

I første del af bondestenalderen holdt man først og fremmest husdyr for kødets skyld. Men efterhånden begyndte man at malke okser, får og geder, og man brugte fårenes uld til at lave klæder af.

29

B Ø N D E R N E 1 1 . 0 0 0 - 1 . 0 0 0 f . v . t .

Fra bondestenalderen kender man store aflange og runde gravhøje. Inde i dem er der kamre bygget af store sten. Her lagde man de døde sammen med de gaver, man gav dem med. Man har fundet gravkamre, der indeholdt skeletdele fra mere end 100 mennesker. I bondestenalderen var der omkring 25.000 af den slags gravhøje. I dag er kun 1/10 af dem bevaret.

Billedet er fra en aflang og meget stor gravhøj på Lolland, der kaldes kong Svens Høj. Gravkammeret er 12,5 m langt.

Tæt på dødenFolk i bondestenalderen var ikke afhængige af naturen på samme måde som jægerstenalderens mennesker. Men det betød ikke, at man kunne være sikker på at have mad nok. Tørke eller regn kunne ødelægge høsten, og dyrene kunne ram-mes af sygdomme. Det betød hungersnød.

Ved at undersøge skeletrester fra bondesten-alderen kan man se, at kun få mennesker blev 40 år. Mange døde under fødslen. Næsten 2/3 af de levendefødte døde, inden de blev voksne. I dag er de fleste bange for at dø. Døden er noget fjernt, man sjældent taler om. I bondestenalde-ren ønskede man sikkert også at leve så længe som muligt. Men dengang havde man ikke medicin, læger, sygehuse osv. Så døden var hele tiden tæt på. Den var en del af det daglige liv. De døde blev begravet i høje, der lå i nærheden af bopladsen. Måske tilbad man de døde. De fik i hvert fald kostbare gaver med i graven.

BopladsenBopladserne lå i kanten af skoven, tæt ved søer, åer eller fjorde, hvor der også var en bæk. Her kunne man fiske og få drikkevand. Da man boede det samme sted i mange år, byggede man solide huse.

I jægerstenalderen var menneskene på en boplads en selvstændig gruppe. I bondesten-alderen opstod der stammesamfund. Dvs. at folk fra flere bopladser holdt sammen under en fælles ledelse måske en slags høvding. Han byttede varer med nabostammerne. Og han stod i spidsen for stammens mænd, hvis deres område blev angrebet af fjender. Hverstamme havde en samlingsplads. Her byggede man i fællesskab store høje med gravkamre til de døde. Her mødtes man til religiøse fester, hvor der blev ofret fine lerkar, ravsmykker,økser, dyr – og ind imellem også mennesker. På samlingspladserne byttede man også varer som flintøkser og rav.

30


Andre folk?Landbruget var det vigtigste erhverv i

bondestenalderen. Men det blev drevet

på forskellig måde. Måske er forklaringen,

at nye folk kom til Danmark. I Midt- og

Vestjylland boede der et folk, der stort

set levede af at holde kvæg, og som ikke

gjorde så meget ud af at dyrke korn. For at

skaffe græsningsarealer til dyrene ryddede

og afbrændte de skovene.

Omkring 3.000 f.v.t. rejste folk fra Sve-

rige og Norge til Danmark. De bosatte sig

ved kysterne. Her levede de først og frem-

mest af jagt og fiskeri, men de havde også

kreaturer.

I gravkamrene og på sam-lingspladserne har man fundet fine genstande i keramik, flint og rav. De blev sikkert brugt som offergaver og i forbindelse med de religiøse fester.


10.000 f.v.t.: Landbruget opstår i Mellemøsten

5.000 f.v.t.: Ældste spor af bystaten Uruk

4.000 f.v.t.: Landbruget når til Danmark– bondestenalderen begynder

3.000 f.v.t.: Folk fra Sverige og Norge indvandrer til Danmark

2.950 f.v.t.: Egypten samles i et rige

2.600-2.125 f.v.t.: Det Gamle Rige i Egypten

2.550 f.v.t.: Cheopspyramiden

2.000-1550 f.v.t.: Det Mellemste Rige i Egypten

1.550-1.100 f.v.t.: Det Ny Rige i Egypten

ca. 1.333-1.323 f.v.t.: Tutankamon

31

B Ø N D E R N E 1 1 . 0 0 0 - 1 . 0 0 0 f . v . t .

Kreta, Mykene og fønikerneI Egypten og andre mellemøstlige kulturervar der en stærk efterspørgsel efter metallerog råvarer, som fandtes i Middelhavsområ-det. Ofte var det mere effektivt og billigere attransportere disse varer ad søvejen end medkaravaner.

Den store ø Kreta lå centralt i Middelhavetog havde en stor rolle i handelen fra omkring2.000 til 1.500 f.v.t.. Fra Kreta var der han-delsforbindelser så langt borte som til Sorte-havet og til England og Spanien, hvorfra derblev importeret tin til fremstilling af bronze.

Voldsomme jordskælv og plyndringstogter fradet græske fastland mindskede Kretas posi-tion. I hen ved 500 år havde krigerkonger fradet græske fastland magten over handelen.Kongerne byggede imponerende borganlæg iMykene på Peloponnes (se kort), og der blevudviklet en særlig kultur, som kaldes mykensk,som også havde et skriftsprog. Omkring 1.100f.v.t. gik mykensk kultur og samfund i opløs-ning. Det skyldtes social uro og oprør modkongerne, da høsten i flere år i træk slog fejl.Samtidig udbrød der krige mellem de myken-ske konger.

BRONZEALDER – FRA MIDDEL-HAVET TIL NORDNORGE

2.000-150 f.v.t.

På det tidspunkt dominerede fønikerne handel og skibsfart i Middelhavet. De levede i området, som stort set er det nuværende Li-banon. Men i løbet af 800- og 700-tallet f.v.t. havde grækerne lært sig at bygge bedre skibe. Efterhånden udfordrede grækerne føniker-nes handelsmonopol. Det kom til adskillige sammenstød mellem grækerne og fønikerne. De endte med, at grækerne fik kontrollen med handelen i den nordøstlige del af Middel-havet samt langs Sortehavets kyst, mens føni-kerne bevarede magten langs Afrikas nordkyst og i den vestlige del af Middelhavet.

Ligesom fønikerne anlagde grækerne ko-lonier langs Middelhavets kyst. I de græske kolonier dyrkede man korn, der blev ekspor-teret til Grækenland. Kornet blev betalt med håndværksprodukter – især keramik. Også sla-ver blev en vigtig importvare til Grækenland.

34


Handelen skabte et økonomisk grundlag for at kunne opføre store paladser og templer på Kreta. Det største var den enorme helligdom ved Knossos. Her har man bl.a. fundet flere lerfigurer af slangegudinder. Denne er fra omkring 1600 f.v.t.

Ruiner af borganlæg i Mykene fra omkring 1.200 f.v.t. Her skal sagnkongen Agamemnon have hersket. Han blev senere en central figur i det græske skuespil Iliaden.

BystatenGrækenland var ikke en samlet stat, men rummede 600-700 bystater. En bystat bestod af en hovedby med en borg, hvor indbyg-gerne kunne søge beskyttelse, samt et land-område. De mindste bystater var blot en landsby med en tilfl ugtsborg. En af de største bystater var Athen. Med landområdet Attika havde bystaten et areal på ca. 2.200 km². Dvs. omkring ¾ af Fyn. Bystaterne handlede indbyrdes og kunne aftale at hjælpe hinanden, hvis fremmede an-greb. Men det skete også, at de førte krig mod hinanden.

Før 700 f.v.t. havde kongerne sammen med godsejerne magten i de fl este bystater. Men i de følgende århundreder opstod der en styreform, som på nogle områder ligner et moderne folkestyre. Mange hævder derfor, at demokratiet blev opfundet i Grækenland. Athen var en af de førende bystater. Her opstod mange nye ideer, som andre bysta-ter overtog. Man har mange kilder og fund fra Athen. Derfor ved man mest om livet i denne bystat. Man ved ikke, hvor mange mennesker der boede i bystaten Athen, men forskerne skønner, at det var mellem 150.000 og 400.000.

35

B R O N Z E A L D E R – F R A M I D D E L H A V E T T I L N O R D N O R G E 2 . 0 0 0 - 1 5 0 f . v . t .

Akropolis, bystatens beskyttelsesborg, lå højt. Omkring den opstod byen, der ofte var omgivet af en mur. Udenfor lå bystatens marker. Her ses ruiner fra Athens akropolis.

Forskel på folkBefolkningen i bystaten var delt i trestænder eller grupper: borgere, tilflyttere(metoiker) og slaver. De færreste men-nesker i bystaten var borgere. Kun mændkunne have borgerskab, og kun hvis beggeens forældre og bedsteforældre var født ogopvokset i Athen. Kun borgere kunne væremed til at bestemme i bystaten og eje jord.Til gengæld havde en borger pligt til at væresoldat. Ikke alle borgere var velhavende.Mange arbejdede som daglejere eller varhåndværkere og småhandlende.

Den anden gruppe var metoikerne ellertilflytterne. Metoikerne måtte ikke eje jordeller være med til at bestemme. Alle metoi-ker skulle have en borger som værge. Hanskulle tale metoikens sag. Hvis en metoik fxville anklage nogen for en forbrydelse, skullehans værge gøre det for ham. Metoikernebetalte en særlig skat til bystaten, og deskulle gøre krigstjeneste, hvis der var brugfor dem. En stor del af selve byens indbyg-gere var metoiker. De måtte nemlig gernevære bl.a. handlende, håndværkere og

sekretærer. Et eksempel var Lysias, der levedeomkring 400 f.v.t. Sammen med sin brorejede han et stort værksted, hvor 120 slaverfremstillede skjolde. Lysias blev dog især be-rømt, fordi han var dygtig til at skrive taler.

Omkring halvdelen af bystatens befolk-ning var slaver. De fleste var krigsfangerfra fremmede lande eller andre bystater.En slave havde ingen rettigheder. Han ellerhun var ejet af bystaten, en borger eller enmetoik. Ejeren kunne behandle sin slave,præcis som han ville. De fleste slaver havdedet dog langt bedre end de sorte slaver i1600-1700-tallet. Slaverne måtte tage ekstraarbejde og tjene penge. Det lykkedes for endel slaver at spare så meget op, at de kunnekøbe sig selv fri. Bystaten selv havde ogsåslaver. Nogle var opsynsmænd og sørgedefor ro og orden. Andre var sekretærer oglærere. De fleste slaver var dog tjenestefolk,der lavede mad, passede hus og børn. Ca.1/3 af slaverne arbejdede i sølvminerne. Ogde havde det hårdt. At blive dømt til arbejdei en sølvmine kunne også være en straf.

36


Børnene var sammen med husets kvinder, indtil de var 6-7 år gamle. Herefter begyndte pigerne at lærehusholdning. Drengene kom i skole, hvor de lærte at læse, skrive og regne og spille musik.

Styret i AthenDen demokratiske måde at regere på op-stod i Athen. Kun borgerne var med til atbestemme. Deres vigtigste forsamling varFolkeforsamlingen, som mødtes omkring 40gange om året. Alle ca. 35.000 borgere havderet til at deltage. Men på grund af arbejde ogafstand kunne man ikke møde hver gang.Til hvert møde var der typisk omkring 5.000deltagere. Der blev lukket for adgangen, når6.000 havde indtaget deres pladser på træ-bænke. Hvert møde havde en dagsorden med10-15 punkter.

Alle havde ret til at sige deres mening.Det var dog kun de mest veltalende, der togordet. Når de, der ønskede det, havde udtaltsig, traf man beslutning ved afstemning.Det foregik ved håndsoprækning, og møde-lederen skønnede, hvad der var flertal for.Folkeforsamlingen traf beslutninger i allesager og valgte bystatens øverste embeds-mænd. Domstolene afgjorde også sager vedafstemning. Retssagerne blev afviklet på tor-vet. Langs kanten af torvet var opstillet tavlermed lovene, så alle kunne læse dem. Til hverretssag blev udtrukket et ulige antal ”dom-mere”. På den måde var man sikker på, atsagen blev afgjort. Afhængigt af sagens alvorvar der fra 201 og op til 1501 medlemmer afhver domstol.

37


Handel med slaver i detgamle Grækenland.

En kvinde opvarter sin mand. Kvinderne havdeikke noget at skulle have sagt i bystaten. Hen-des plads var i hjemmet, som hun holdt for sinmand. Almindeligvis var der stor aldersforskeli ægteskabet. En ung kvinde på 15 år blev oftegift med en 60-årig mand.

Det var kvindens vigtigste opgave at fødemanden sønner. Kvinden blev holdt hjemme,så manden var sikker på, at hun ikke havde etforhold til andre mænd. Derimod måtte mændgerne dyrke sex uden for ægteskabet.

Fjerne forbindelserHandel opstår, når der produceres mere, end et samfund selv forbruger. På den måde skabes et overskud, som kan købes eller byttes med varer fra andre samfund. Selv om der produceres et overskud, betyder det ikke, at alle i samfundet har alt, hvad de behøver. Der er ofte fattige, som lider nød. Sådan er det i dag. Og sådan var det for 3-4.000 år siden. Det var ikke kun i Middelhavsområdet, folk handlede med hinanden. Der var et handels-netværk, som strakte sig helt til den nordlige del af Norge. Man kender ikke omfanget af handelen, eller hvilke varer man handlede med. Kun varer, som har efterladt sig spor, kender man til.

Dengang blev en række genstande støbt i

bronze, som er en blanding af tin og kobber. Tin fandtes i England, i den vestlige del af Frankrig og den sydlige del Tyskland. Salt var også en vigtig vare. Det blev bl.a. udvundet fra saltholdige kilder i det nuværende Fran-krig. Rav var en kostbar vare, som blev brugt til halskæder og andre former for smykker. En stor del af ravet blev fundet ved Vesterhavet eller langs Østersøen. Især bronzealderens Danmark var rig på rav.

Varestrømmen gik også den anden vej. En del kar og andre bronzegenstande, der er fundet i Nordeuropa, var fremstillet i Central-og Sydeuropa. Fund viser, at der har været et netværk af handelsveje gennem Europa. Man har formentligt også brugt skibe til at trans-portere varerne.

38


Fotoet viser en rekonstruktion af et græsk handels-skib fra omkring 1.500 f.v.t. Måske var det disse skibe, der kunne nå helt til Nordnorge.

Helleristninger er religiøse billeder, der blev ind-hugget i klipper og sten i bronzealderen. De findes på klipper på Bornholm og på sten især i Nordsjæl-land. I Norge og Sverige har man fundet tusindvis af helleristninger.

Motiverne går igen i mange helleristninger. Fx er der mange skibe som på billedet. På skibet står to mænd med hævede kultøkser (økser der blev brugt til religiøse ritualer). Solen afbildes også ofte. Forskerne mener, at solen blev dyrket som gud. Det var jo solen, der bragte varme og frugtbarhed. Andre motiver er lurer (blæseinstrumenter), slange-figurer og danserinder.

Et folk af kvægavlereI bronzealderen var det meste af urskoven i Danmark ryddet. Kun længst fra kysterne, inde i landet, var der stadig urskov. I de øv-rige dele af landet var der kun spredte træer,krat og buske tilbage. Imellem dem voksededer græs og lynghede. Befolkningstallet blev ved med at stige, og levevilkårene blev bedre i bronzealderen. På skeletter fra den tid kan man nemlig se, at folk blev både højere og ældre end i bondestenalderen.

En af grundene var, at klimaet blev mildere, så man kunne dyrke mere korn. En anden grund var, at folk blev dygtigere til at drive landbrug. Danskerne var blevet bønder, der skaffede føden ved kvægavl og agerdyrkning. De samlede dog stadig spiselige bær og frug-ter, og engang imellem gik de på jagt. De, der boede i nærheden af fjorde, søer og åer, fiskede også. Men husdyrene betød mest for folk i bronzealderen. Store flokke af køer, får, geder og svin gik frit og fandt føden i området omkring bopladsen. På længere sigt var det en dårlig måde at drive landbrug på. Dyrene trampede jorden hård og rodede trærødderne

fri. Frø og spirer blev ædt, så der ikke voksede nye træer – især gederne var hårde ved plan-terne. De åd alt, hvad der var grønt. Og når dyrene gik frit, kunne man ikke udnytte deres møg til at gøde markerne med. Det betød, at de dyrkede områder blev udpint.

39


Du bliver, hvad du spiserDu kender måske kostpyramiden – den,

hvor man skal spise mest fra bunden. I dag

får vi nemlig ofte at vide, hvad vi bør spise.

I bronzealderen havde man ikke en kost-

pyramide. Man spiste for at blive mæt, og

man vidste ikke, hvilke vitaminer, kulhy-

drater, proteiner osv., der var i maden.

Alligevel spiste folk i bronzealderen sundt

og varieret. I naturen samlede de bær og

frugter. Fra husdyrene fik de kød og mælk,

og de dyrkede korn til brød og grød. Hen

på foråret kunne der være mangel på brød-

korn. Så måtte man strække det med frø fra

ukrudtsplanter. Selvom det gav brødet en

bitter smag, var det alligevel sundt.

Helleristning af en mand, der pløjer med en ard. I hånden har han en kvist, og ved lænden bærer han en pose med sæde-korn.

Husene og højeneFolk boede sammen på bopladser. En boplads havde typisk 3-5 huse. Nogle af dem var meget store. Man har fundet spor af huse, der var 50 meter lange og 11 meter brede, og som var inddelt i fl ere rum. De største huse tilhørte sikkert de rigeste slægter. Et bronzealderhus havde afrundede gavle. Nogle havde vægge af vandrette planker. An-dre havde lerklinede vægge. Der var ikke vin-duer i husene. Men øverst i gavlene var der åbninger, som sollyset kunne slippe igennem. Ellers måtte man nøjes med lyset fra ildstedet midt i rummet. Langs væggene var der lave

bænke. Her sad man, og her sov man. Tæt ved husene lå de små marker. De var indhegnede, så husdyrene ikke skulle æde afgrøderne. Længere borte, mellem de spredte træer, græssede kvæg, heste og får. Grisene rodede i jorden efter spiselige rødder eller tog mudderbad i et vandhul. Mænd med hyrde-stave og hunde holdt dyrene samlede. Og de var hele tiden på vagt over for ulve og andre rovdyr. I en halvkreds, som strakte sig bag om bopladsen, lå de store høje. I de største lå de døde fra høvdingeslægten, mens andre af bo-pladsens døde var begravet i mere uanselige høje.


HøvdingenI jægerstenalderen behøvede man ikke atplanlægge, hvordan man skulle skaffe fødeni lang tid fremover. Man levede nærmest fradag til dag. Efterhånden som landbruget fiken større betydning, blev planlægning nød-vendig. Bronzealderens bønder måtte ogsåarbejde sammen. Det gjorde de fx, når mar-kerne skulle høstes, og når de byggede et nythus. Men hvem bestemte? Det foregik ikke pådemokratisk vis, hvor folk i fællesskab be-sluttede, hvilke opgaver der skulle løses. Det

mandlige overhoved i den rigeste slægt havdemest at skulle have sagt.

Det var ikke kun på selve bopladsen, at dervar forskel på folks magt og rigdom. Der varogså brug for nogen, der kunne holde ordenog beskytte bopladserne mod fjender. Det erforklaringen på, at det i løbet af bondesten-alderen blev almindeligt, at flere bopladsersluttede sig sammen under en fælles høvding.I bronzealderen herskede hver høvding overendnu flere bopladser. Han var også leder afde religiøse fester.

41


Måske var der ikke kun høvdingedømmer, men store kongeriger i bronzealderen. Ved Kivik iSkåne ligger der en høj med en diameter på 75 meter fra omkring 1.300 f.v.t. Nogle forskeremener, at den såkaldte Kivik-konge har hersket over det meste af Skandinavien og måske enddaover store dele af det germanske område (dvs. den nordlige del af det nuværende Tyskland ogPolen).

Gravkammeret var rigt udsmykket med bl.a. otte stentavler med helleristninger. Nogle aftegnene ligner symboler og afbildninger, man har fundet i Middelhavsområdet. Det gælder bl.a.stridsvognen trukket af to heste, der ses på den midterste sten.

Konservering af ligNår én i høvdingens slægt døde, blev ved-

kommende begravet i en kiste, der var frem-

stillet af en udhulet egestamme. Bagefter

byggede man en høj af græstørv over kisten. I

de sidste hundrede år har man udgravet flere

egekister, som indeholdt velbevarede lig og

gravgaver. Hvad er forklaringen på det?

En høj af græstørv er som en kæmpe-

mæssig svamp, der opsuger det nedsivende

regnvand. Derfor omdannes højens indre

efterhånden til en slags mose. Græstørv inde-

holder bl.a. jern. Det vasker vandet ud, og

med tiden danner jernet et tæt lag af al om-

kring midten af højen. Allaget virker næsten

som kæmpemæssig konservesdåse. Ilten bli-

ver lukket ude. Derfor rådner kisten, lig osv.

ikke. Men i højens moseagtige indre dannes

der syre i vandet. Det opløser knoglerne, men

bevarer bl.a. træ, uld, hår, tænder og negle.

l 1921 udgravede man en egekiste ved Egt-

ved. Den indeholdt liget af en ca. 17-årig pige

og nogle brændte knogler fra et 5-6-årigt barn.

Egtvedpigen blev begravet omkring år 1370

f.v.t., dvs. i den ældste del af bronzealderen.

42


Resterne af Egtvedpigen og hendes dragt.

Høvdingene samlede enorme rigdomme. Rigdom-mene var et synligt tegn på deres magt. Når en høvding døde, fik han nogle af de kostbare sager med i graven.

Fotoet viser gravgaver fra Guldhøj i Jylland. Øverst ses en taburet. Den ligner fuldstændig en taburet fra omkring 1450 f.v.t., der er fundet i et gravkammer i Egypten. Under taburetten ses bl.a. en økse og en bronzedolk med en skede af træ. Til højre en spånæske.

Naturen må betale!I bronzealderen bestod Danmark af en række større og mindre høvdingedømmer. Det førte til, at naturgrundlaget blev udnyttet mere. Folk kunne nemlig ikke længere nøjes med at fremstille det, de selv skulle bruge. De skulle producere så meget, at der også blev et overskud. Dette overskud af korn, kød, hu-der, honning, rav, vin og andre varer skulle høvdingen have. En del af overskuddet blev så fordelt mellem bopladserne. Andet blev sat ud i moserne som offer til guderne – eller blev spist under de religiøse fester.

Endelig blev noget af overskuddet brugt til gaver. Høvdingene gav nemlig hinanden gaver, når stridigheder var afsluttet, og når venskaber skulle besegles. På den måde gik kostbare genstande af bronze – og enkelte af guld fra høvding til høvding. Og genstandene kunne komne langt omkring. Fx har man på Lolland fundet et bronzesværd, der var frem-stillet i Ungarn.

43


Lurerne er blandt de mest kostbare fund. Alene i Danmark har man fundet mere end 40. Lurerne var blæseinstrumenter, som blev brugt ved religiøse fester.

SolvognenSolvognen fra omkring 1.400 f.v.t. er et af de mest berømte fund fra bronzealderen. Den blev fundet af en bonde, der var ved at pløje sin mark ved Trundholm i Nordsjælland i 1902. Solvognen var splittet i mange dele, men det lykkedes Nationalmuseet at samle delene til den næsten 60 cm lange vogn. Med metaldetektorer blev der i slutningen af 1990’erne fundet flere dele. Selv om vognen ikke er komplet, kan man sagtens forestille sig, hvordan den oprindeligt så ud, og hvad dens funktion var.

I fund fra bronzealderen er der et stort antal afbildninger af solen. Man dyrkede solen som måske den vigtigste gud. Den fik afgrøderne til at gro og sørgede for årstidernes skiften. Og solvognen fortæller om tidens

religion. Den guddommelige sol er anbragt på en vogn og trækkes over himlen af en hest.

Bronzealderens mennesker forestillede sig formentligt jorden som flad. Kun den ene side af solskiven er belagt med bladguld. Man kan forestille sig, at den side symboliserer da-gen. Når man ”kører” vognen fra venstre mod højre bevæger solen sig over himlen. Der er mørkt om natten, fordi vognen, når den kø-rer tilbage fra højre mod venstre, vender den ”mørke” side til.

Solvognen er siden blevet brugt som et nationalt symbol. Det er dog langt fra sikkert, at solvognen er fremstillet i Danmark. Eger-hjulet kendes bl.a. fra Mykene i Grækenland og egyptiske grave. Også brug af hesten som trækdyr havde sin oprindelse fra fjerne egne som Sortehavsområdet.

44



2.000 f.v.t.: Kreta centrum for handel i middelalderen

1.600-1.100 f.v.t.: Storhedstid for mykensk kultur

1.800-500 f.v.t.: Bronzealder i Danmark

1.400 f.v.t.: Solvognen

1.370 f.v.t.: Egtvedpigen

1.300 f.v.t.: Kivikkongen

700-500 f.v.t.: Grækerne anlægger kolonier ved Middelhavetsog Sortehavets kyster

500-330 f.v.t.: Demokratiet udvikles i Athen

146 f.v.t.: Romerne erobrer Grækenland

45


ROMERNE OG GERMANERNE800 f.v.t.-500 e.v.t.

Fra bystat til stormagtLigesom Grækenland bestod Italien af en række bystater. I den nordlige del af Italien boede etruskerne. Fra omkring 800 f.v.t. erob-rede den etruskiske konge flere områder helt ned til Pompeji, der ligger et par hundrede km syd for Rom. Byen Rom var grundlagt ved et vadested ved Tiberfloden, hvor sø- og landhandel mødtes. Handelen var grundlaget for, at bystaten voksede. I 510 f.v.t. var den så stærk, at den kunne fordrive etruskerne. At romerne havde held til at frigøre sig fra etruskerne hang også sammen med, at etrus-kerne var svækket i kampen med kelterne, kaldet gallerne, der trængte ned i Italien fra nord. Rom blev en republik, ledet af embeds-mænd, som blev valgt af borgerne for et år ad gangen. Som øverste ledere blev to af embeds-mændene valgt som konsuler.

I de følgende århundreder var det romernes tur til at udvide deres magt. Romerske bonde-hære tog først de omkringliggende byer. Senere erobrede de det etruskiske område, som kelterne havde taget. Romerne trængte også mod syd og truede de græske kolonier i området. En professionel hær fra Grækenland under ledelse af kong Pyrrhos kom de græske kolonier til hjælp. Kampteknisk var den langt bedre end de romerske bondesoldater. Men romerne sendte blot flere soldater, så den

græske hærs sejre blev så dyrekøbte, at Pyrr-hos til sidst gav op. Dertil kom at romerne fik hjælp fra Karthago, en koloni, der tilhørte fø-nikerne, grækernes konkurrenter om magten over handelen i Middelhavet. Resultatet blev, at i 272 f.v.t. havde romerne erobret hele den italienske halvø.

47

Etruskerne havde ikke selv et skriftsprog. Man ved kun noget om dem fra romerske kilder og fra bil-leder. Motivet er fra et etruskisk gravkammer.

Samfundet forandresErobringerne ændrede samfundet markant. Når romerne havde taget et område, blev det en provins under Rom. Det betød, at den skulle betale skat og afgifter til Rom – ofte i form af korn og andre naturalier. Det blev en økonomisk katastrofe for de romerske småbønder, der nu ikke længere kunne få en

ordentlig pris for deres korn. Rigdommene fra de erobrede områder kom især de i forvejenvelhavende romere til gode. Godsejerne omlagde deres landbrug til vin- og oliven-dyrkning. Det havde bønderne ikke råd til. Og der var heller ikke arbejde på godserne. Godsejerne foretrak at bruge slaver. Dem var der nok af. Romerne havde taget tusindvis af

48


Tegningen fra slutningen af 1700-tallet viser en romersk hærfører, der efter sejren fejres ved et triumftog gennem Rom.

”Folk skal bare have brød og skuespil”, sagde en romersk kej-ser. Og ville man have magten i Romerriget, måtte man sørge for, at i hvert fald befolkningen i Rom var nogenlunde tilfredse. Det gjorde politikerne bl.a. ved at betale folk for at stemme på sig. De kunne også dele brød ud til de fattige.

Og så blev der bygget store anlæg, hvor folk blev under-holdt med væddeløb og andre former for sport samt gladiator-kampe. Billedet er fra omkring 1870 og viser en gladiatorkamp i Rom.

KelterneKelterne, eller gallerne som romerne

kaldte dem, bestod af forskellige stammer

med et vist fælles sprog og kultur. I løbet

af det sidste årtusinde f.v.t. bredte kelti-

ske krigerfolk sig fra Centraleuropa til det

meste af det øvrige Europa. Der er fundet

spor af keltisk kultur i Danmark, Spanien,

Bretagne, Frankrig og især i Skotland og

Irland. Før årtusindeskiftet var kelternes

storhedstid forbi. Men fx i Irland lever

keltisk kultur videre i sproget gælisk, som

stadig tales i dag.

49

R O M E R N E O G G E R M A N E R N E 8 0 0 f . v . t . - 5 0 0 e . v . t .

Kelternes områdestrakte sigoprindeligt fradet nuværendeFrankrig til Tjek-kiet (det mørke-grønne område). I400- og 300-talletf.v.t. erobredede nye områder(de lysegrønneområder – følgde røde pile). Deknuste etruskernesmagt. I 390 f.v.t.plyndrede kelterneRom. Romernebetalte kelternefor at forlade byenigen.

Relieffet på Gundestrupkarret fra 100-tallet f.v.t. fore-stiller keltiske krigere. Til venstre vises en offerscene.

krigsfanger, som blev solgt som slaver. Bøn-derne havde ikke andet valg end at søge indtil byerne, hvor de udgjorde et voksende ogforarmet proletariat (underklasse).

Men bønderne, der var flyttet til byerne,var borgere og havde derfor stemmeret. Detblev en almindelig og accepteret praksis, atfolk der gerne ville vælges, betalte de fattige

borgere for at stemme på sig. At købe folk tilat stemme på sig kunne i længden være engod forretning. Når man var valgt til folkefor-samlingen kunne man sikre sig en højt løn-net post i de erobrede områder. Og som afgåetmedlem af folkeforsamlingen kunne manvære heldig at få en plads i Senatet, der fikstadig mere magt.

Imperiet skabesI det sidste århundrede f.v.t. var Romerriget præget af uro og oprør og voldsom korrup-tion. Alligevel blev romerne ved med at erobre nye områder. I midten af århundre-det strakte Romerriget sig stort set rundt om Middelhavet, og romerne havde magten over alle de vigtige handelsveje og -byer. Men nye tider var på vej. Erobringer og nedkæmpelse af indre opstande betød, at Senatet måtte give flere beføjelser til generalerne for de professionelle hære. Når generalerne vendte tilbage efter et succesfuldt erobringstogt, forsøgte flere af dem med deres hære i ryggen at tvinge sig til politisk magt. Senatet rådede ikke over en hær. For at løse problemet måtte det jævnligt tilkalde en anden general for kæmpe for sig.

I 60 f.v.t. dannede tre generaler, Pompejus, Crassus og Julius Cæsar, et triumvirat, som tog magten fra Senatet. Triumviratet delte de romerske områder imellem sig og fortsatte med at udvide riget gennem erobring. Cras-sus faldt i et slag. Cæsar havde succes med at erobre Gallien (nuværende Frankrig og Bel-gien), og hans soldater forgudede ham. Det ville han benytte sig af. I 49 f.v.t. vendte han med sin hær tilbage til Rom for at tage mag-ten. I 44 f.v.t. fik senatorer Cæsar myrdet. De satsede på, at Senatet så kunne genvinde sin magt. Men et nyt triumvirat af bl.a. Cæsars søsterdattersøn Octavian gjorde op med morderne og tog magten. Efter nogle års strid om magten lykkedes det 31 f.v.t. for Octavian at tage magten i Romerriget. Han blev tildelt navnet Augustus, som betyder den ophøjede.

50


Julius Cæsar myrdes.

51


Romerriget var et samlet rige,som havde fælles love ogpenge. Riget blev styret af enkejser. For at holde sammenpå det mægtige rige blevder bygget veje og oprettetet postvæsen. Omkring år100 var Romerriget størst.Det strakte sig fra England tilNordafrika – og fra Spanientil Tyrkiet. Områderne nordfor Rhinen og Alperne kaldteromerne Germanien ellerBarbaricum. Her boede enrække stammer, som romernekaldte germanere.

Model af Rom i det førsteårhundrede. Augustus og defølgende kejsere opførte mangebygninger. Deres opfattelse var,at Rom skulle udtrykke rigetsmagt og rigdom.

AugustusEfter mordet på Cæsar og en magtkamp blevCæsars søsterdattersøn Octavian (63 f.v.t-14 e.v.t.) enehersker i Romerriget. Octavianvar Princeps senatus, dvs. Senatets første-mand. Så magten var hos ham. I 27 f.v.t.gav Senatet ham ærestitlen Augustus, dvs.”den ophøje de”. I årene, der fulgte, blev hanefterhånden tildelt overkommandoen overalle rigets hære. I 12 f.v.t. blev han også valgttil pontifex maximus, dvs. den øverste leder afden romerske statskult (religionen som statenstyrede). I historiebøger omtales Octaivanofte som kejser Augustus.

Under Augustus blev Egypten endelig erob-ret. Ellers iværksatte han ikke udvidelser afRomerriget. Forsøget på at erobre nye områ-der fra germanerne blev stoppet i romerneskatastrofale nederlag i det såkaldte Varusslagi nærheden af den nuværende nordtyske byOsnabrück i år 9. Augustus forsøgte at stabili-sere og skabe orden i riget. Grænserne skullesikres. Det gjorde han bl.a. ved at få krigsve-teraner til at bosætte sig langs grænserne ogpåbegynde fæstningsværker, hvor der ikke varnaturlige grænser.

Indadtil forbedrede Augustus det administra-tive system, bl.a. ved at lønne embedsmænd(ansatte ved staten) for at udføre deres arbejde.

At staten direkte betalte løn, var noget nyt. De,der udførte den slags opgaver, havde tidligeresørget for deres ”løn” ved vilkårligt at opkræveskat fra borgerne. I Rom iværksatte han fl erebyggerier og istandsatte eksisterende templer.Han gav ordre til, at indbyggerne i riget skulleregistreres. Det er den begivenhed, der i Detnye Testamente beskrives, som kejseren der lodverden ”skrive i mandtal”. Augustus indledteen periode med kejserdømmer, der blev Romer-rigets storhedstid.

52


Statue af kejserAugustus.

Kejser Augustus ønskede fred ogstabilitet under Romerrigets ledelse.Han opførte et tempel for freden,hvor bl.a. dette relief kan ses.

Nedtur og sammenbrudKejser Augustus regeringstid var starten på en200-årig periode med fred og stabilitet. Menomkring år 180 e.v.t. var det slut. Grænseom-råderne langs Rhinen og Donau og i Lilleasienblev stadig mere massivt angrebet af germa-nere og andre fjendtlige stammer. Kejsernemåtte sende store styrker af sted for at for-svare riget. Militæret kostede enorme sum-mer. Udgifterne til kejsernes byggerier, admi-nistrationen og den offentlige underholdningmed gladiatorkampe løb løbsk. Indtægternei statskassen kunne slet ikke følge med, bl.a.fordi der ikke blev erobret nye områder, somkunne pålægges skat. Resultatet var bl.a.prisstigninger. I løbet af 200-tallet brød detstabile kejsersystem sammen. Provinser revsig løs. Generaler erobrede kejsermagten medmagt. I løbet af århundredet var der 27 kej-sere, hvoraf mindst 17 blev myrdet.

I midten af århundredet trængte germa-nerne ind i de nordlige provinser. Kun vedat fordoble hæren lykkedes det at trængegermanerne tilbage igen. Udgifterne hertil

blev skaffet ved øget skat og tvangsleverancertil hæren. Produktionen faldt, og handelen,der var livsnerven i Romerriget, gik voldsomttilbage. Mangel på mad fik titusinder af men-nesker til at forlade byerne. Rundt om i rigetkom det til hungeroprør, som hæren måttenedkæmpe. I en kort periode under kejserKonstantin den Store (306-337) blev tilbage-gangen stoppet. Konstantin flyttede i 330hovedsædet til Konstantinopel (Istanbul). I395 blev riget delt i en vestlig og en østlig del.Den østlige del blev Det Byzantinske Rige.Det vestromerske Rige eksisterede kun i korttid. Folkevandringer førte til dets endeligeopløsning.

I slutningen af 300-tallet trængte hun-nerne – et mongolsk hyrde- og krigerfolk indi Europa. De europæiske folkeslag flygtede frahunnerne og ind på andre folkeslags områder.Det skabte en bølge af folkevandringer, hvorstammer med magt erobrede områder, hvorde kunne slå sig ned. I 410 trængte germa-nerne igen ind i riget. I 476 erobrede de Romog afsatte den sidste kejser, Romulus Augustus.

53


Folkevandringer i Europa 100-500.

Romerriget o. år 400 e.v.t.

Angler, sakser og jyder

Burgunder

Goter

Hunner

Vandaler

Hos germanerneDet nuværende Danmark var en del af det germanske område. I løbet af jernalderen var der blevet flere mennesker. Næsten al jord, der kunne dyrkes, var omdannet til marker. Bøn-derne var også blevet dygtigere til at få noget ud af marker og husdyr. Det var nødvendigt, hvis der skulle skaffes mad til de mange mennesker. Bønderne havde flere husdyr end tidligere. På den måde kunne de skaffe gødning, så kornet gav større udbytte. Men det krævede mere arbejde. Man regner med, at en jernalderbonde i gennemsnit arbejdede 12-14 timer i døgnet.

Folk boede sammen i landsbyer, der lå tæt over hele landet. En del landsbyer var små og bestod kun af 2-3 gårde. Andre havde 25-30 gårde. De enkelte gårde var lange huse med stald i den ene ende og beboelse i den anden. I landsbyen var der også mindre hytter. De blev brugt til at opbevare afgrøder i og til værksteder til bl.a. smeden og pottemageren. I andre hyt-ter boede trællene. Én af landsbyens gårde var større end de andre. Her boede landsbyens leder. Han var i familie med stammens høvding. Det var landsbylederens opgave at holde ro og orden i landsbyen og beskytte den mod fjender. Han og hans sønner var også høvdingens krigere. Når han blev gammel og døde eller ikke kunne klare opgaven længere, overgik den til hans søn eller bror – eller til en anden mand i familien.

Et hegn var opført omkring landsbyen. Det skulle holde vilde dyr og fremmede ude. Uden for hegnet lå landsbyens marker. Længere ude lå overdrevet. Her græssede heste, kvæg og andre kreaturer. Længst ude var skoven, hvor folk hentede træ til huse, redskaber og til brænde. Her var grisene hele sommerhalvåret. De fandt føden ved at rode efter spiselige rødder og frø.

54


Der var mørkt i en jernaldergård. Kun flam-merne fra ildstedet midt i beboelsen lyste op. Langs væggene var der lave bænke, som beboerne brugte til at sidde og sove på.

Jernalderlandsby ved Lejre Forsøgscenter.

Også krigereFolk i de germanske landsbyer var ikke kun fredelige bønder. Krige og plyndringer var en del af livet. En ung mand fik status og rigdom ved at deltage i togter mod andre stammer. Det var høvdingenes opgave at beskytte mennesker, dyr og landsbyer. Han skulle også helst erobre nye områder. På den måde viste han sin styrke. Efterhånden specialiserede nogle mænd sig til at være krigere. Måske var det de bedst egnede mænd fra landsbyen. Må-ske var det unge mænd fra høvdingens slægt. De blev sikkert ved med at være bønder. Men når høvdingen havde brug for dem, skulle de være klar til kamp.

Når folk døde, fik de deres personlige ting med i graven. På den måde kan vi se, hvilken status de døde havde i samfundet. Især høv-dingenes og krigernes grave er rige på gaver.

55


I moser og søer har man fundet store mæng-der våben, som den sejrende høvding ofrede til guderne efter et slag. De mange våben viser, at flere hundrede krigere deltog i kampene. Alle mænd havde økser, spyd, bue og pile og kunne deltage i forsvaret af landsbyen.

Sådan så jernalderkrigerne måske ud.

Folk på vandringOmkring 120-100 f.v.t. forlod folk fra flere germanske stammer, bl.a. kimbrerne ogteutonerne fra det nuværende Danmark og Nordtyskland, deres hjemegn for at finde et bedre sted at leve.

I jernalderen blev de fleste i det område, de var født. Men blev der for mange mennesker,

eller hvis der kom hungersnød eller krig, kunne større grupper, ja hele stammer, bryde op. Men de gode steder var ofte optaget. Var de vandrende heldige, var der plads til få nye beboere. Ellers måtte de rejse videre. Var grup-pen stærk nok, kunne den prøve at jage de fastboende væk. Og så måtte de oprindelige beboere begive sig på vandring. Man mener,

at kimbrerne og teutonerne forlod deres hjemegn, fordi dårligt vejr og oversvømmelser havde ødelagt deres marker.

Undervejs sluttede grupper af folk fra andre germanske stammer sig til kimbrerne og teutonerne. I flere år flakkede de rundt i det nuværende Tyskland, Tjekkiet og Østrig uden at finde et sted at slå sig ned. Så trængte germanerne over grænsen til Romerriget. De spurgte romerne, om de måtte få noget land, hvor de kunne bo. Men det nægtede romerne. Det kom til kamp, som romerne tabte. Herefter fortsatte germa-nerne deres togt gennem Romer-riget. Fra Rom blev flere legioner (hærtropper) sendt af sted for at stoppe de fremmede. I flere år led romerne nederlag. Først da de germanske stammer trængte ned i Italien, lykkedes det at stoppe dem.

56


Dette relief fra 200-tallet viser romer-ske legionærer i kamp med germa-nere. De fleste germanere blev dræbt. Resten blev ført til Rom som fanger.

Her går grænsen!I årene omkring årtusindeskiftet havde ro-

merne erobret et område i Nordtyskland og

gjort det til en provins i Romerriget. Publius

Varus skulle bestemme i provinsen. Publius

Varus mente, at han havde kontrol med om-

rådet. Han gik derfor i gang med at indføre

romerske love, opkræve skatter af germanerne

og bygge veje og fæstninger.

En af germanernes høvdinge hed Armi-

nius. Han havde været officer i den romerske

hær. For sin indsats havde han fået romersk

borgerskab. Men Arminius ville ikke blive ved

med at være en pligtopfyldende romersk bor-

ger. Han havde andre planer. I hemmelighed

samlede han en stor germansk hær. Nu var

det bare at vente på en lejlighed til at slå til.

Lejligheden kom i sommeren år 9, da Varus

ledte tre romerske legioner, dvs. ca. 30.000

mand, på et togt langt ind i det germanske

område for at erobre mere af germanernes

land. Da de mange soldater var ved at passere

en flod, angreb germanerne. Slaget varede i

tre dage. Alle romerske soldater blev dræbt,

enten i kamp eller efter de var taget til fange.

Romeren Varus begik selvmord.

Nederlaget var meget alvorligt. Hele den

romerske hær var på ca. 180.000 mand. Dvs.

at 1/6 af den blev udslettet ved slaget i Ger-

manien. Herefter trak romerne sig tilbage til

Rhinen, hvor de forstærkede grænsen. Ro-

merne foretog nogle straffeekspeditioner ind

i germanernes område, men de prøvede ikke

igen at erobre mere af germanernes land.

57


Romerne og germanerne havde også fredelig kontakt med hinanden. Unge germanske mænd blev soldater i den romerske hær, og som det ses på billedet, foregik der en livlig handel over grænsen.

Kongerne i HimlingøjeI de første århundreder efter vor tidsregning var der en livlig handel mellem romerne og germanerne i Skandinavien. Det kan man se på de mange varer og mønter fra Romer-riget, som er fundet i Danmark. Især omkring Himlingøje på Sydsjælland er der fundet mange ting fra Romerriget. Historikerne mener derfor, at der var konger i Himlingøje i 200- og 300-tallet. De herskede over et rige, der bestod af den sydlige del af Skandinavien. Under sig havde kongen stormænd eller høv-dinge. Det var folk, han havde lavet aftaler med, og som styrede områder af riget på hans vegne.

Himlingøje-kongerne og deres stormænd kom sandsynligvis fra Sverige. Der findes flere gamle beretninger om et germansk folk ved navn danerne, som levede i Skåne. En stor gruppe danere indvandrede til Danmark i 200-tallet. Her fortrængte de herulerene,

som oprindeligt boede på Fyn og Sjælland. Danerne var højere end andre germanske folk. Skeletfund viser også, at gennemsnits-højden steg i perioden.

Himlingøje-kongernes rigdomme stam-mede fra handel og de skatter, de opkrævede i deres rige. Kongerne samarbejdede også med Romerriget. De sendte bl.a. krigere ned i Europa for at hjælpe de romerske kejsere med at bekæmpe germanere, der prøvede at trænge ind i Romerriget. Til gengæld hjalp de romerske kejsere Himlingøje-kongerne i krigene mod andre germanske stammer i Skandinavien. Fra Romerriget fik de rige germanere luksusvarer som sølvbægre, våben og smykker. Fra Skandinavien fik romerne rav, som de regnede for en meget kostbar vare. I Romerriget blev varerne ofte transporteret ad de veje, som romerne havde anlagt. I Nord-europa var der færre og dårlige veje. Her blev varerne sejlet ad søvejen.

58


Varer fra Romer-riget fundet ved Himlingøje: Et drikkeglas samt en arm- og en finger-ring af guld.


753 f.v.t.: Rom bliver et bysamfund

509 f.v.t.: Rom bliver en repulik

400-300 f.v.t.: Kelternes storhedstid

270 f.v.t.: Rom hersker over hele den italienske halvø

120-100 f.v.t.: Kimbrerne og teutonernes togt

44 f.v.t.: Cæsar myrdes

27 f.v.t.-14 e.v.t.: Kejser Augustus

9 e.v.t.: Varusslaget

200-300-tallet: Himlingøje-riget

313 e.v.t.: Konstantin den Store gør kristendommen tilstatsreligion i Romerriget

395 e.v.t.: Romerriget deles

476 e.v.t.: Det vestromerske Rige bryder sammen

59


På ruinerne af RomerrigetPerioden fra omkring 500 til 1500 kaldes middelalderen. De ca. 1.000 år opdeles ofte i tre, hvor den første, den såkaldte tidlige mid-delalder, varede til omkring år 1000. Denne tidlige middelalder var på mange måder en urolig tid. På ruinerne af det opløste Vestro-merske Rige opstod der en række nye stater, der ofte bekrigede hinanden. Kun den østlige del af Romerriget, Det byzantinske Rige, levede videre indtil midten af 1400-tallet. Indtil omkring 700 var det Europas største og stær-keste militærmagt. Kristendommen var de nye vesteuropæiske

stater dog fælles om. I begyndelsen af 300-tallet var kristendommen blevet statsreligion i Romerriget. Og trods rigets sammenbrud levede religionen videre. Biskoppen i Rom fi k en central og nærmest overstatslig position i den vesteuropæiske kirke. Efterhånden tog han betegnelsen pave. I Det byzantinske Rige blev kejseren ved med at have kontrol med den kristne kirke. Og han ville ikke anerkende paven i Rom som overhoved. Det førte til gnidninger, som endte med et brud i 1054, hvor den kristne kirke blev delt i to: Den katolske og den ortodokse.

61

EUROPA I OPBRUD– tidlig middelalder 500-1000

Det ortodokse Blachernae-kloster ved Konstantinopel (Istanbul).

Araberne kommer!Nord for Middelhavet var det gamle Romer-rige omkring år 700 omdannet til kristnekongedømmer. Men syd for Middelhavettrængte arabiske muslimer frem.

Islam blev grundlagt af profeten Muham-med i første halvdel af 600-tallet. Før sin dødi 632 havde hans tilhængere erobret storeområder på den arabiske halvø, hvor mantilsluttede sig den islamiske tro. De arabiskemuslimer erobrede efterhånden hele Mellem-østen, Perserriget, Egypten og Nordafrika.I 711 sejlede de over Gibraltarstrædet ogtrængte op i Spanien. Her lå de visigotiskekonger i strid med hinanden, så i løbet afkort tid grundlagde de arabiske muslimer etislamisk rige, Cordoba, der strakte sig over detmeste af Spanien og Portugal. Muslimerne,

der kom til Spanien, blev kaldt maurerne, dahovedparten kom fra Mauretanien i Nord-afrika. Fra Cordoba blev muslimske ekspedi-tionsstyrker sendt over Pyrenæerne og langtop i det nuværende Frankrig. Ved Portiers leddisse et nederlag til den kristne konge KarlMartel i 732.

De arabisk-muslimske erobrere søgte ikkeat omvende folk. Det er en forklaring på, atde så hurtigt kunne trænge frem. De arabisk-muslimske herskere sikrede sig den politiskeog økonomisk magt og fremmede handelen.I de erobrede områder fik befolkningen lovtil at beholde deres religion, kultur og tradi-tioner. Resultatet blev, at kulturen og øko-nomien blomstrede, og der skete store frem-skridt inden for teknik og videnskab.

62


Europa i begyndelsen af 500-tallet.

63

E U R O PA I O P B R U D – T I D L I G M I D D E L A L D E R 5 0 0- 1 0 0 0

Karl Martels sejr over de mus-limske styrker ved Portiers i 732. I den kristne europæiske historie er begivenheden ble-vet udlagt som noget særligt. Det var her det kristne Europa endelig standsede musli-merne.

I perioden omkring 700-1100 blomstrede den arabisk-islami-ske eller mauriske kultur i bl.a. Spanien. Fotoet er fra slottet Alhambra i Granada.

64


FrankerrigetAf de vesteuropæiske kristne kongeriger blevFrankerriget det stærkeste. Frankerne vargermanere, som romerne i 300-tallet havdeoverladt området ved Rhinens udløb. Til gen-gæld skulle frankerne hjælpe med at forsvaregrænsen mod andre germanske stammer.Efterhånden som Romerriget blev svækket,erobrede frankerne flere områder. Omkring500 gik frankerne over til kristendommen.Efter nogle indre stridigheder tog en ny kon-geslægt, karolingerne, magten. De erobredesnart hele området, der udgjorde den tidligereromerske provins Gallien.

Den stærkeste af karolinger-kongerne, Karlden Store, erobrede frankerområder i den vest-lige del af det nuværende Tyskland, Ungarn

og det meste af Italien. I 800 kronede pavenKarl den Store som kejser. Og Karl fik pa-vens velsignelse som Vesteuropas hersker. Tilgengæld anerkendte han paven som kirkensoverhoved. Karl den Store søgte efter romerskforbillede at opbygge en stærk administration,der kunne holde sammen på riget. Det lykke-des ikke for ham at indføre en pengeøkonomi,der ville styrke statens magt. Samtidig blevFrankerriget efter 800 udsat for stadige hyp-pige angreb fra vikingerne fra Nord.

Efter Karl den Stores død blev Frankerrigetdelt i tre, der blev henholdsvis til Tyskland ogFrankrig samt et område i midten, der var detgamle karolingerriges kerneland. Disse områ-der blev i 1800- og 1900-tallet et stridspunktmellem Tyskland og Frankrig.

Frankerkongen Karl den Store (768-814)

Vikingernes handelsvarer og -veje.

Vikingerne i nordSiden de første århundreder har der for-mentligt været konger i det nordiske område.Man ved, at en dansk konge ved navn Hug-leik ledede en flåde, som plyndrede Nord-frankrigs kyster omkring 520. Ved Lejre inærheden af Roskilde er der fundet spor efteren stor kongsgård fra omkring 600. Og i be-gyndelsen af 700-tallet anlagde en konge enfæstningsvold ved Slesvig. Man ved dog ikke,hvilke områder disse konger herskede over.Men de var i hvert fald så stærke, at de for-hindrede Karl den Stores forsøg på at erobreJylland i slutningen af 700-tallet.

I 700-tallet blev den sydlige del af Skandi-navien centrum for handelen mellem devestlige, sydlige og østlige dele af Europa. Der

opstod en række handelspladser og byer vedØstersøens, Skagerraks og Nordsøens kyster.I begyndelsen af 700-tallet anlagde kongenRibe og senere Hedeby ved Slesvig somhandelspladser. Hedeby blev i 800-tallet enaf Nordeuropas vigtigste handelspladser. Hermødtes nemlig to handelsruter: Én gik modvest over Nordsøen til bl.a. England og modsyd til bl.a. det nuværende Frankrig, Portugalog Spanien. Den anden rute gik mod øst overØstersøen.

De vigtigste handelsvarer var kvæg, trælle(slaver), fisk og pelsværk. Kongen beskyttedehandelsbyerne og markedspladserne. Tilgengæld fik han afgifter af handelen. Denneindtjening skabte grundlaget for en stærkkongemagt. Hvor det kunne lade sig gøre,


blev varerne sejlet med skib. Handelsmæn-dene kunne sejle langt ned ad de russiske floder. Men for at nå frem til Sortehavet måtte varerne transporteres mere end 250 km over land. Det foregik med slæde, når sneen dæk-kede landet.

Vikingerne nøjedes ikke med at handle. Munke og andre af kirkens folk skrev om de forfærdelige vikinger, der røvede og plynd-rede. Især i 800-tallet havde vikingerne frit

spil. Lidt efter lidt blev vikingernes hærgen bremset. De europæiske konger fik soldater og byggede fæstninger, så de kunne beskytte sig mod angreb. Andre konger betalte en vikingehøvding i sølv, guld eller landområder for, at han og hans mænd skulle holde andre vikinger ude. På den måde fik vikingehøvdin-gen Rollo Normandiet af den franske konge i begyndelsen af 900-tallet.

66


Fransk maleri fra 1894. Vikingerne er fremstillet som sørøvere, der ikke kun plyndrer, men også bortfører unge kvinder til en ukendt skæbne.

67


SkibetSkandinavien er omgivet af vand. Fjorde og

vandløb fører langt ind i landområderne.

Siden stenalderen har menneskene transpor-

teret sig selv og deres varer i både. Det var

simpelthen nødvendigt. Efterhånden blev

man dygtigere og dygtigere til at bygge skibe.

Vikingerne byggede fartøjer til bestemte

opgaver, fx til at transportere varer eller som

krigsskibe.

Et vikingeskibs planker var lavet af kløvede

træstammer. De blev altså ikke savet. Derfor

kunne plankerne hugges meget tynde og

samtidig bevare deres styrke. Det havde stor

betydning for skibes sødygtighed. Skibet var

meget smidigt. Forstavn og agterende kunne

vride sig op til en meter i forhold til hinan-

den. Det betød, at skibet fulgte bølgerne i

stedet for som et stift fartøj at bryde dem.

Derfor kunne skibet sejle hurtigt.

Var vinden god, kunne skibene holde en

gennemsnitsfart på 10-12 km i timen. Der er

ca. 1.000 km fra Norge til Island. Under hel-

dige omstændigheder kunne men sejle denne

strækning på under en uge.

Vikingerne rejste udTusindvis af vikinger brød op fra deres hjem-lande og fl yttede til fremmede lande. Nogle gange erobrede de et område. Andre gange foregik bosættelsen fredeligt. Omkring år 900 forsøgte den norske konge at få mere magt over befolkningen. Det var mange høvdinge og storbønderne vrede over, og fl ere forlod Norge. 3-400 rejste til Færø-erne og Island. Her kom det ikke til kamp. For bortset fra nogle få irske munke var øerne mennesketomme. Omkring 985 opdagede en islandsk høvding, Erik den Røde, Grønland.

I bunden af en fjord fandt han et sted, hvor jorden kunne dyrkes, der var græs til husdy-rene og plads til fl ere mennesker. Erik sendte bud til Island, og fl ere islændinge fl yttede til Grønland. Ca. 15 år senere sejlede Eriks søn, Leif den Lykkelige, på en opdagelsesrejse. Med sine skibe nåede Leif og hans mænd Newfound-land (ø ved Canadas østkyst), hvor de byg-gede nogle huse. Herfra sejlede Leif og nogle af hans mænd længere mod syd. Vikingerne nåede altså Amerika næsten 500 år før Co-lumbus.

68


Vikinger fra Island bosatte sig i Grønland. Her byggede de fl ere landsbyer. Dengang var klimaet i Grønland mildere end i dag, derfor kunne man drive landbrug. Nybyggerne fangede også fi sk og gik på jagt. Billedet viser ruinerne af en kirke som vikingerne opførte i Grønland.

69


Ved L'Anse aux Meadows på Newfoundland har man genopført vikingernes huse.

Leif den Lykkelige sejler mod Amerika.

Billedet fra omkring 1860 forestil-ler vikingerne, der ankommer til England omkring 800.

Englænderne betalte danegæld for at vikin-gerne skulle lade være med at plyndre deres land. Vikingerne krævede efterhånden mere og mere:År 991: 10.000 pund sølvÅr 993: 16.000 pund sølvÅr 1001: 24.000 pund sølvÅr 1007: 36.000 pund sølvÅr 1012: 48.000 pund sølv

70


Vikingerne i EnglandSiden 800-tallet var mange vikinger flyttet fra Danmark til den østligste del af Midtengland. Omkring 900 var de så mange, og de havde så stor magt, at de indførte dansk lov i om-rådet. Området blev derfor kaldt Danelagen.I slutningen af 900-tallet angreb skandinavi-ske vikinger igen England. Denne gang blev angrebene ledet af kongerne, bl.a. den danske Svend Tveskæg. År efter år sendte han op

mod 100 skibe på togt. Plyndringerne stop-pede først, når englænderne havde betalt en stor sum penge, som blev kaldt danegæld.

I 1013 ankom Svend Tveskæg til England med mange hundrede skibe. Denne gang ville han erobre hele landet. Det gamle Danelagen anerkendte straks Svend som konge og slap dermed for plyndringer. Så døde både Svend og den engelske konge. Englænderne valgte Svend Tveskægs søn, Knud, til konge, mens

Knuds bror overtog den danske trone. Få år efter døde broren også. Knud herskede nu over både Danmark og England. Senere tvang Knud den norske konge fra tronen og gjorde sig selv til konge af Norge. Han var nu konge over et mægtigt rige, som man senere kaldte Nordsø-imperiet, og han fik tilnavnet den Store. Men kun kongen holdt rigerne sammen. Da Knud den Store døde i 1035, gik Nordsøimperiet i opløsning.

Den store JellingstenVed Jelling kirke står to runesten. Den stør-ste er den mest fornemme og kunstneriskbedst bearbejdede runesten i Norden. Om-kring 965 rejste kong Harald Blåtand den tilminde om sine forældre – og ikke mindst forat prise egne bedrifter. Det meste af stenensstørste flade er dækket af runer omgivet afudhuggede mønstre. På de fleste runesten errunerne hugget i lodrette eller slyngede linjer.Den store Jellingstens runer er indhugget ivandrette linjer og skal læses fra venstre modhøjre – ligesom en bog. I oversættelse står der:Kong Harald bød gøredisse kumbler (runer) efter Gorm sin faderog efter Thyra sin moder, denHarald som vandt sig hele Danmark

Nogle forskere mener, at Harald Blåtand fikordet ”den” i tredje linje og hele den fjerdelinje tilføjet, da han med magt havde erobretden østlige del af landet. Andre hævder, atdet ikke drejer sig om Østdanmark, men omtilbageerobringen af grænseområder i Slesvig i980’erne. Under alle omstændigheder var deten urolig tid. For at bevare kontrollen medriget lod Harald Blåtand opføre mindst firemilitære ringborge rundt om i landet.

På den anden flade af denstore Jellingsten er to fabel-væsner omgivet af slyngedemønstre. Det ene væsen haren løveagtig krop, hvert benhar en fugleklo, og også ho-vedet er en fugls. Det andetvæsen ligner en slange, ogden snor sig rundt om løven.Under motivet står der medruner:og Norge.

Teksten er en fortsættelse af ”vandt sig heleDanmark”. At Harald Blåtand blev konge iNorge er rent pral. De norske tronarvingerhavde kæmpet om magten. Harald Blåtandhavde støttet Håkon Jarl, der gik af medsejren. I taknemmelighed herover anerkendteHåkon Jarl den danske konge som overherre.Det havde ingen praktiske konsekvenser ogvar mere et udtryk for personligt venskab.Forholdet mellem de to blev fjendtligt, da Ha-rald Blåtand faktisk forsøgte at erobre magteni Norge.

Den tredje flade på stenen er udsmykketmed den korsfæstede Jesus. Et dobbeltbåndetmønster slynger sig omkring ham. Jesus stårlyslevende med et udtryk af magt og styrke.Han hænger ikke døende som på de flesteandre korsfæstelsesmotiver. Nederst står der:Og gjorde danerne kristne.

Omkring 965 gik Harald Blåtand over tilkristendommen. Det havde han sandsynlig-vis politiske grunde til. Den tysk-romerskekejser Otto den Store havde nemlig pavensopbakning til at underlægge sig områder i dethedenske Norden og indføre kristendommen.Ved at lade sig døbe var Harald Blåtand selven kristen hersker – og dermed havde kejserOtto ikke længere en anledning til at angribe.


71

Til venstre den lille runesten(Gormsstenen). Til højre denstore runesten (Haraldsstenen).

72


Det ca. 70 m lange Bayeauxtapet viser som en slags tegneserie Vilhelm af Normandiets erobring af Eng-land. Billedet viser en af de første scener fra Bayeauxtapetet. Et skib kommer med bud fra England om, at Harold Godwinson er blevet konge i England. Denne oplysning gør Vilhelm rasende, og han beslutter at angribe England.

Vikingetiden slutterI 1066 blev Harold Godwinson valgt som konge i England. Men andre gjorde krav på den engelske trone. En af dem var den norske konge. Han ankom til England med en hær på 9.000 vikinger. Ved Stamford Bridge i nær-heden af York mødtes den engelske og norske hær i et mægtigt slag. Den norske konge blev dræbt, og de norske vikinger flygtede over hals og hoved. Harold Godwinson fik dog ikke tid til at nyde sejren, før en anden for-søgte at erobre kongemagten i England med magt. Det var hertug Vilhelm af Normandiet. Han sejlede over Den Engelske Kanal med en hær på 7.000 krigere og trængte frem mod London.

Tre uger efter sejren ved Stamford Bridge udkæmpede Harolds og Vilhelms hære et blo-digt slag ved Hastings i Sydengland. Harold blev dræbt. Vilhelm blev konge i England og

fik tilnavnet Erobreren. I slaget ved Hastings bestod Harolds hær af fodfolk. De var udrus-tede med økser, sværd og lanser. Dette udstyr var typisk for vikingehærene. Vilhelm Erob-reren havde også krigere til hest. Og det var noget nyt.

At krige blev ført på en ny måde er en af grundene til, at man siger, at slaget ved Has-tings i 1066 er afslutningen på vikingetiden. Men der er også andre årsager. Europas kon-ger var blevet stærkere og havde udrustede hære, som kunne modstå vikingernes angreb. Desuden havde de skandinaviske konger nok at gøre med at beholde magten i deres hjemlande. Allerede fra sidste del af 900-tallet blev handelen med Østen mindre. Det betød færre indtægter. Dertil kom, at kongerne ikke længere kunne opkræve danegæld af englæn-derne. Derfor havde kongerne ikke længere råd til at udruste vikingetogterne.

HVORNÅR VAR DET NU?Ca. 500-1000: Tidlig middelalder

500-tallet: Karolingerriget

520: Hugleik plyndrer Nordfrankrigs kyst

600-tallet: Muhammed grundlægger islam

622: Muhammed dør

700-tallet: Ribe og Hedeby grundlægges

711: Maurerne erobrer store dele af Spanien

732: Slaget ved Portiers

800: Karl den Store bliver kejser

800-tallet: Mange vikingetogter

900-tallet: Norske vikinger bosætter sig på Færøerne og i Island

985: Erik den Røde når Grønland

Ca. 1000: Svend Tveskæg angriber England

1013: Svend Tveskæg erobrer England

Ca. 1000: Leif den Lykkelige sejler til Amerika

1014-35: Nordsøimperiet

1054: Den kristne kirke splittes i to: Den katolske og den ortodokse

1066: Slaget ved Hastings. Vikingetiden slutter

73

V E R D E N S K R I G E – O G E N H A L V L E G - 1 9 1 4 - 4 5

Et bondelivHøjmiddelalderen er tiden fra omkring år 1000 til begyndelsen af 1300-tallet. I den periode voksede befolkningstallet over hele Europa. Man regner med, at befolkningstal-let i Danmark nåede 1 million før år 1300. For at dække det øgede behov for mad måtte bønderne producere mere. Det skete ved at ef-fektivisere landbruget, udnytte jorden mere og udvide det dyrkede areal. Det var nødvendigt, at bønderne producerede mere, end de selv brugte. En del blev brugt som betaling af skat og afgifter til kongen, kirken og stormændene. Det, bønderne kunne beholde til sig selv, var kun lige nok til, at de kunne klare sig. Hvis der udbrød sygdomme blandt husdyrene eller høs-ten slog fejl, måtte man sulte. Det, bønderne ikke selv anvendte i deres husholdninger, blev solgt. Allerede i middelalderen havde Dan-mark en stor eksport af korn, kvæg og fisk.

Den voksende handel førte til, at der op-stod en række byer. De fleste lå ved fjorde og vandløb, hvor handelsskibene kunne lægge til. Kongen var også interesseret i, at der blev an-lagt byer. De skulle nemlig betale skat til ham.

Hjulploven var den vigtigste teknologiske forbedring. Den gamle ard kradsede kun i jor-den, men hjulploven vendte den. Det betød, at der blev frigivet mere næring til jorden, og derfor kunne man dyrke mere. Med hjul-ploven kunne bønderne også opdyrke tunge

og lerede jorde. Flere bønder – måske en hel landsby – var fælles om en hjulplov. Den var et stort og klodset redskab, og der skulle 6-8okser til at trække den. Så det var nødven-digt at pløje større arealer på én gang. Derfor begyndte landsbyens bønder at drive jorden i fællesskab.

Der var forskel på folk, der boede i lands-byen. Nogle bønder ejede selv deres gårde. Andre var fæstebønder. Det betød, at de havde lejet en gård af en stormand, en biskop eller måske af kongen. I de fleste landsbyer var der også en smed og en præst. Præsten var også bonde. Han fik en del af sine indtægter ved at drive præstegården. Og så var der dem, som kun havde lidt eller slet ingen jord. De måtte tage arbejde hos bønderne for at klare sig. De levede ofte i stor fattigdom. Når der var mis-vækst, var det dem, der først bukkede under.

75

EUROPA I VÆKST– højmiddelalderen 1000-1350

En bonde er ved at lære sin søn at pløje med ard.

Indførelsen af hjulploven betød, at jorden kunne dyrkes bedre. Der skulle dog flere okser end to til at trække hjulploven.

76


Paven, kongerne og korstogOmkring år 1000 var staterne i Vesteuropa nogenlunde stabile. De blev alle styret af kristne fyrster. Det gjaldt dog ikke det meste af den iberiske halvø (nuværende Portugal og Spanien), Cordoba, hvor de muslimske mau-rere herskede (se side 62). Paven opfordrede franske stormænd til at tilbageerobre den iberiske halvø til den kristne verden. At føre krig mod muslimerne var en retfærdig sag, hævdede paven.

Paven havde også andre grunde end religi-øse til sin opfordring. I middelalderen samar-bejdede kirken og kongerne. Det var til gavn for begge parter. Men snart opstod der uenig-hed mellem dem om, hvem der i den sidste ende skulle have mest at have sagt. Paven ønskede at øge sin indflydelse over for Euro-pas kristne herskere – især over for den tyske kejser. Hidtil havde det været fyrsterne, der

udnævnte biskopperne. Denne ret ville paven have. Men det ville den tyske kejser ikke gå med til. Det førte til strid mellem paven og kejserne i sidste del af 1000-tallet. Ved at stille sig i spidsen for kampen mod muslimerne regnede paven med at styrke sin position overfor kejseren. Europæiske stormænd og konger fulgte pavens opfordring.

I 1031 blev kalifatet i Cordoba splittet i en række emirater. Efter kort tid blev de uenige og kom i krig. Derfor var det lettere for de kristne krigere at trænge de muslimske trop-per tilbage. I 1085 erobrede de kristne Toledo, der var en af muslimernes vigtigste byer. Det fik emirerne til at slutte fred hinanden imel-lem og få militærhjælp fra emiraterne i Nord-afrika. Så lykkedes det at stoppe de kristnes erobringer – i hvert fald indtil videre.

I løbet af 1000-tallet trængte et nomade-folk, selsjukkere (ofte omtalt som tyrkere)

I 1095 holdt pave Urban 2. (ca. 1042-99) en tale i Clermont i Frankrig, hvor han opfordrede kristne til at føre krig mod muslimer og befri Jerusalem.

Efter Urban 2.s opfordring til korstog drog 20-30.000 mennesker under ledelse af Peter Eremit af sted på det såkaldte Folkekorstog. Ved Konstan-tinopel blev de slagtet af selsjukkerne. Året efter startede de egentlige korstog.

frem fra øst. De var muslimer, men erobrede alligevel de østlige dele af det arabiske område og indtog omkring 1070 Jerusalem. Jøder og andre befolkningsgrupper, der boede i byen, fik lov til at blive. Ifølge Bibelen blev Jesus dødsdømt i Jerusalem. Derfor var det en hel-lig by for de kristne. De kristne pilgrimme fra Europa kunne dog fortsat besøge de hellige steder i byen. Pilgrimsrejsende var ligesom turister nu om dage nemlig en god forretning.

Kejseren i Det Byzantinske Rige anså al-ligevel tyrkerne for at være en trussel. Han henvendte sig til paven for at få hjælp. En erobring af Palæstina og Jerusalem ville yder-ligere styrke pavens magt. Det var en væsent-lig grund til, at han erklærede korstog mod muslimerne i 1095.

Pavens opfordring førte til en række kors-tog mod Mellemøsten. Det officielle mål var at trænge muslimerne tilbage fra de områder i det nuværende Israel og Palæstina, hvor de

kristne havde hellige steder. Det lykkedes kun i kortere perioder. Korstogene øgede mod-sætningerne mellem kristne og muslimer. I perioden var der dog også fredelige perioder, hvor der var en livlig samhandel mellem det kristne Europa og det muslimske Mellem-østen.

77

E U R O PA I V Æ K S T – H Ø J M I D D E L A L D E R E N 1 0 0 0 - 1 3 5 0

SelsjukkerneSelsjukkerne var et folk fra den vestlige del

af Asien. I løbet af 1000-tallet opnåede de

magten i det område, der i dag er Irak og

Iran. De muslimske selsjukker trængte også

ind i Det Byzantinske Rige og erobrede

store dele af det nuværende Tyrkiet. De

grundlagde Rum-sultanatet. Det var krigere

herfra, korsfarerne kæmpede imod under

det første korstog.

Korsfarerne angriber muslimsk hær uden for Antiokia (se 1. korstog side 78).

Korstogene – en oversigt

Fra 1096 til 1270 blev der gennemført otte

større korstog.

1. Korstog: 1096-1099

Korsfarerne trængte frem gemme Lilleasien

og besejrede selsjukkerne. Antiokia blev

erobret. Den blev centrum for den første

korsfarerstat, fyrstedømmet Antiokia. Under

det første korstog blev to andre korsfarersta-

ter oprettet: grevskabet Edessa og kongeriget

Jerusalem. En tredje, grevskabet Tripoli, blev

oprettet i 1109. I 1144 tilbageerobrede musli-

merne korsfarerstaten Edessa.

2. Korstog: 1147-49

Pave Eugenius 3. tog initiativ til et nyt kors-

tog. Hovedmændene var den franske konge

Ludvig 7. og den franske gejstlige og senere

tempelriddernes skytshelgen Bernard af

Clairvaux (1090-1153). Også den tyske kejser

Konrad 3. sluttede sig til. Samarbejdsproble-

mer mellem to herskere førte til flere nederlag

til muslimerne. Korsfarerne opgav at befri

Edessa og forsøgte i stedet forgæves at erobre

Damaskus i Syrien.

3. Korstog: 1189-92

I 1186 erobrede den muslimske sultan Saladin

Jerusalem. Det blev anledningen til det 3. kors-

tog. Tre af Vesteuropas stærkeste herskere del-

tog: Richard Løvehjerte af England, den tyske

kejser Frederik Barbarossa og Filip 2. af Frank-

rig. Barbarossa døde undervejs. Og på grund

af uenighed mellem kongerne, drog Filip den

2. hjem. Richard fortsatte mod Jerusalem. Men

da han fik meldinger om, at hans bror John

forsøgte at tage magten i England, sluttede han

våbenhvile med Saladin og rejste hjem.

4. Korstog: 1202-04

Paven ville selv lede korstoget fra Rom og

undgå at involvere de europæiske fyrster. Det

gik dog helt galt. Korsfarerne drog ikke mod

Mellemøsten, men plyndrede i stedet den

ortodokse by Zadar i det nuværende Kroatien.

Herefter sejlede de til Konstantinopel, som de

også plyndrede.

5. Korstog: 1217-21

Korstoget blev ledet af hertug Leopold 6. af

Østrig og kong András af Ungarn. Korsfarerne

gik i land i Egypten. Ved Cairo blev de omrin-

get af muslimske styrker. Muslimerne åbnede

sluserne, som holdt Nilens vand tilbage.

Hovedparten af korsfarerne druknede.

6. Korstog 1228-29

Dette korstog blev ledet af den tyske kejser

Frederik 2. Uden krig, men med løfte om at

støtte sultanen af Cairo, fik Frederik overladt

de hellige byer Betlehem og Jerusalem. Efter

kort tid begyndte ridderordnerne Johanitterne

og Tempelridderne at kæmpe om magten i

Jerusalem.I 1244 sendte den egyptiske sultan

sin hær mod Jerusalem, der blev plyndret, og

de kristne blev dræbt. Byen var endegyldigt

tabt for de kristne.

7. Korstog: 1248-54

Ludvig 9. (den Hellige) af Frankrig forsøgte

forgæves at tilbageerobre Jerusalem. Kors-

farerne led alvorlige nederlag, og kongen blev

taget til fange. Han blev løsladt mod en stor

løsesum.

8. Korstog: 1270

Ludvig 9. var også leder af dette korstog, hvis for-

mål var at erobre Tunis. Da kongen døde, vendte

korsfarerne hjem – uden at målet var nået.

78


Hvorfor blive korsridder?Paven havde en interesse i korstogene. Menhvad fi k hundredtusinder af kristne til at blivekorsfarere? En vigtig – måske den vigtig ste– grund var, at folk i mid delalderen faktisktroede, at det var Guds vilje og en kristen pligtat bekæmpe musli merne og befri Jerusalem.

Mange korsriddere var stormænds yngstesønner. I de fl este lande var der tradi tion for,at de ældste sønner arvede godset. De yngstehavde ikke udsigt til at arve særlig meget. Demåtte selv søge lykken ved at gå i tjene stehos konger, bisper og an dre stormænd – el-ler de kunne vinde hæder og rig domme vedat drage på kors tog. Der var masser af kost-barheder, man kunne røve fra muslimerne.Mange tu sinde korsfarere slog sig også ned ikorsfarerstaterne, hvor de udgjorde en rig ogher skende overklasse. Også handelsinteres-ser spillede en rolle i korstogene. Venedig ogandre norditali enske købmandsbyer ønskedeat få kontrol over handelen i den østlige delaf Middel havsområdet.

79

I samtidens kristne Europa var korsriddernemænd, der kæmpede for Gud. Set med nuti-dens øjne var korsridderne brutale voldsmænd.I begyndelsen af 1800-tallet så man middelal-deren som en romantisk tid med ædle riddereog smukke jom fruer. I bøger og på billederblev rid derne fremstillet som tapre mænd,der var villige til at ofre deres eget liv i dengode sags tjeneste. Et ek sempel var Sir WalterScotts (1771-1832) roman Ivanhoe, hvor manføl ger hovedpersonen på korstog med RichardLøvehjerte. Bille det af korsridderen Simon deMont fort er fra 1800-tallet.

De første fi re korstogvar de mest betydningsfulde.

Konge og kirke i DanmarkHarald Blåtand var konge i Danmark i sidstedel af 900-tallet. Nogle danskere var kristne,og i flere byer var der bygget kirker. MenHarald Blåtand bestemte, at kristendommenskulle være alle danskeres religion. Nu blevlandet inddelt i stifter, som hver blev styret afen biskop. I begyndelsen var den danske kirkeunderlagt ærkebiskoppen i Hamburg. Men islutningen af 1000-tallet overtalte den danskekonge paven til, at Danmark fik sin egen ærke-biskop. På den måde fik kongen stor indfly-delse på, hvem der skulle være biskop. Kirkenog kongen havde god nytte af hinanden. Fxfortalte kirkens folk, at kongen havde sinmagt fra Gud. Det var kongerne i Danmarkglade for, og de begyndte at kalde sig ”Kongeaf Guds Nåde”.

I middelalderen kunne få mennesker læseog skrive. Men kirkens folk kunne. De læste iBibelen og andre af kirkens bøger, og de skrevselv om kristendommen. Derfor var det kir-kens folk, der førte kongens regnskab og skrevhans dokumenter. Til gengæld beskyttedekongen kirken og dens folk. Og kongen hjalpkirken med at opkræve tiende fra bønderne.Det hed sådan, fordi bønderne skulle aflevere1/10 af det, de producerede, til kirken.

I de første århundreder efter kristendom-mens indførelse forærede kongerne gårde ogjord til kirken. Det blev også almindeligt, atandre skænkede gaver til kirken. Derfor blevkirken efterhånden meget rig.

80


Mordet på kong KnudI højmiddelalderen fik kongerne i Danmark

mere magt. Det foregik dog ikke altid fre-

deligt. Nogle gange var der ufred, fordi der

var uenighed om, hvem der skulle vælges til

konge. Nogle konger pressede bønderne så

meget, at de gjorde oprør. En af dem var Knud

(den Hellige) (1080-86). Bønderne var enige

om, at Knud var den hårdeste konge i mands

minde. Han opkrævede flere skatter end

tidligere konger. En del af pengene gav han til

kirken – selv om den efter bøndernes mening

var rig nok. Og nu forlangte kong Knud oven

i købet, at bønderne skulle betale tiende.

Kongen boede ikke et fast sted, men på

skift på sine gårde rundt om i landet. Når

kongen ankom til en af sine gårde, skulle

egnens bønder forsørge ham og hans følge

og deres heste. De tidligere konger havde

ikke forlangt så meget flæsk, øl og korn. Men

kong Knud krævede ind. Da nogle bønder

klagede, sagde kongen til dem: ”I ved, at

kongen råder over alt, hvad ingen andre ejer.

Derfor er skove, søer, åer og fjorde mine.” Det

vidste bønderne, og kongen fortsatte: ”Hvis I

nægter at give mig det, jeg vil have, må jeres

svin ikke være i skovene, og I må ikke fiske.”

Bønderne kunne ikke undvære skovene eller

muligheden for at fiske, så kongen fik, hvad

han ville have.

En lov bestemte, at bønderne havde le-

dingspligt. Det vil sige, at de skulle gå i krig for

kongen. Knud drømte om at erobre England.

De jyske bønder fik ordre på at møde til le-

ding ved Limfjorden. Herfra skulle togtet med

over 1.000 skibe begynde. Bønderne var klar,

og skibene var klar. Men kongen manglede.

Det hed sig, at han stadig opholdt sig i Sles-

vig. Bønderne ventede i flere uger. Det blev

høsttid, og så begyndte de at drage hjem.

Da kong Knud og hans hird (livvagt) endelig

ankom, var halvdelen af mandskabet rejst, og

togtet måtte opgives. Kongen var rasende. Han

gav sine fogeder besked på, at de skulle opkræve

store bøder af de bønder, der var rejst hjem. Nu

havde bønderne fået nok. I Nordjylland slut-

tede de sig sammen i store grupper. De jagede

kongens fogeder væk og plyndrede hans gårde.

Kongen og hans hird skyndte sig til Viborg.

Men her var der også uro. Så han flygtede til

Fyn og tog ophold på kongsgården i Odense.

Men store flokke af jyske bønder samledes,

for de ville have fat i kongen. De nåede til

Odense, hvor de omringede kongsgården. Knud

og hans hird søgte tilflugt i en kirke. Måske

troede han, at der ville bønderne ikke gøre

ham noget. Men han tog fejl. Bønderne

trængte ind i kirken, nedkæmpede hirden

dræbte kongen og skar hans lig i småstykker.

Det skete den 10. juli 1086.

Efter drabet på kongen begyndte der at

gå rygter om, at der skete mirakler ved hans

grav. Kirkens folk fortalte, at kong Knud

havde gjort meget for at tjene Gud, og at

han var en hellig mand. Erik Ejegod, der var

konge fra 1095 til 1103, sørgede for, at paven

ophøjede Knud til helgen. Det styrkede konge-

slægtens magt.

81


Billedet af kong Knud, der dræbes i St. Albans kirke i Odense.

Magtens mændSom nævnt betød bedre dyrkningsmetoder, at landbruget producerede mere. Men kongerne i middelalderen krævede store afgifter af bøn-derne og pålagde dem nye pligter. Bønderne selv fik det altså ikke bedre – tværtimod. I mid-delalderen gjorde bønderne flere gange oprør, men de blev slået ned med hård hånd. Selv om 80-90 % af danskerne var bønder, havde de ikke noget at skulle have sagt. Kongen, stormændene og kirkens ledere, biskopperne, havde magten. De fleste stormænd var efter-kommere af vikingetidens høvdinge. Stor-mænd og biskopper ejede mange gårde. Des-uden var de ofte lensmænd. Det betød, at de på kongens vegne styrede et område af landet.

Den stærkeste bestemte. Derfor afhang kongens magt af, hvor stærk hans hær og flåde var. I vikingetiden var det frivilligt at gå i kongens tjeneste. Kongen kunne derfor ikke være sikker på, hvor mange krigere han havde til sin rådighed. I 1000-tallet blev det en pligt for bønderne at være kongens krigere. Og de skulle selv betale for våben og udrustning. Systemet blev kaldt leding. Landet blev delt i skibener (områder), der hver skulle udruste et skib til 16 ugers togt pr. år. Hvert skiben var igen delt i ca. 20 havner. En havn bestod af 4-6 gårde. Og fra hver havn skulle én bonde stille til togtet. Mødte bønderne ikke til le-ding, fik de store bøder, som kongens fogeder inddrev med hård hånd.

I løbet af 1100-tallet begyndte man at føre krig med rytterhære. Det betød, at fodfolk, der var udrustet med enkle våben, efterhånden mistede deres betydning. Bønderne havde ikke råd til at betale våben, rustning og hest til en rytter. I stedet for at stille til leding skulle de betale skat. Nogle af de velhavende bønder valgte at anskaffe sig våben og udrust-ning og fortsætte med at være kongens hær-mænd. Så kunne de vinde rigdom og ære, og

endelig slap de for at betale skat. Hærmand blev efterhånden til herremænd. De udgjorde sammen med de gamle høvdingeslægter en overklasse af jordejende stormænd.

Danske korstogFlere danske konger deltog med et følge af krigere i korstog mod Jerusalem. Men der var også korstog mod andre hedenske områder. Kristendommen var stadig ikke udbredt langs den østlige del af Østersøen, dvs. i det nu-værende Estland, Letland og Litauen.

I 1100-tallet begyndte en tysk ridderorden at erobre områder langs Østersøen. Befolknin-gen blev tvunget til at betale skat til ridderne og gå over til kristendommen. Også danske konger så en fordel i at gå i krig for kristen-dommens sag – og samtidig med pavens velsignelse at erobre nye områder. Den første var Valdemar den Store. Han blev enekonge i 1157 efter nogle års borgerkrig.

Da Valdemar den Store var sikker på at have kontrollen med Danmark, begyndte han at angribe områder langs Østersøkysten. Med støtte fra tyske riddere erobrede han vender-nes hovedby Arkona på Rügen. Valdemars to sønner, Knud og Valdemar Sejr, der efterfulgte ham på tronen, fortsatte hans erobringstogter mod bl.a. Estland.

I 1219-20 erobrede en stor dansk styrke under ledelse af Valdemar Sejr den nordlige del af det nuværende Estland og grundlagde byen Tallinn, der betyder danskerbyen. Midt i 1200-tallet solgte den danske konge Abel dog det meste af det estiske område til de tyske riddere. I 1346 købte Den tyske Ridderorden resten af Estland af Valdemar Atterdag.

82


83


AbsalonAbsalon (1128-1201) hører til de kendte per-

soner fra højmiddelalderens Danmark. Han

tilhørte den mægtige sjællandske stormands-

slægt, Hviderne. Han blev opdraget sammen

med den jævnaldrende og senere konge

Valdemar den Store. Absalon studerede som en

af de første danskere teologi ved universitetet i

Paris. I 1158 – året efter, at Valdemar den Store

havde opnået eneherredømmet i Danmark

– hjalp kongen Absalon til at blive biskop i

Roskilde. I 1177 blev han ærkebiskop i Lund.

Absalon var initiativtager til Valdemar

den Stores og hans søn og efterfølger, Knuds,

korstog langs Østersøen. På den måde høstede

den danske kongemagt stor anerkendelse hos

paven. Det var baggrunden for, at de danske

konger kunne opnå herredømmet over nord-

tyske områder og i de baltiske lande.

Ved Øresund havde Valdemar den Store bor-

gen Havn. Ved den var der en sæsonhandels-

plads og et fiskerleje. I 1167 overdrog Valdemar

den Store Havn til Absalon. Og under ham ud-

viklede Havn sig til en by. Derfor siger man, at

Absalon grundlagde København.

At Absalon blev så kendt, skyldes hans sekre-

tær Saxo (ca. 1160-1210). Absalon satte Saxo til

at skrive en Danmarkshistorie Gesta Danorum

(Danernes bedrifter). Den handler især om

kongerne, stormænd og fremtrædende folk in-

den for kirken. Valdemar den Store og Absalon

hører til de store helte i bogen.

Statue af Absalon på Højbro Plads i København.

Hvem skal være konge?I begyndelsen af højmiddelalderen støttedekirken og kongen hinanden. Men efterhån-den blev kirken meget rig. Og så krævededens ledere – især ærkebiskopperne – at fåstørre indflydelse. Det førte til flere alvorligekonflikter mellem ærkebiskoppen og kon-gen. Uenighederne drejede sig især om tospørgsmål: Hvem havde ret til at udnævnebiskopperne? Og hvilke love var de vigtigste– kirkens eller kongens? Ærkebiskoppernekrævede, at kongen holdt op med at blandesig i kirkens sager. Fx skulle han ikke længere

udpege biskopperne. I stedet skulle de vælgesaf præsterne ved domkirken.

Kirken havde sine egne love og sit egetretsvæsen. Det var ikke kun kirkens folk, derskulle rette sig efter dem. Kirkens love for-talte, hvordan man skulle leve som et kristentmenneske. Fx måtte en mand og en kvindeikke dyrke sex med hinanden uden at væregift. Efterhånden begyndte folk også at ladekirken afgøre andre sager. Derfor mente ærke-biskoppen, at kirkens love skulle have størrebetydning. Men det ville kongen ikke gå medtil. Det ville nemlig betyde, at kirken – og

84


Arkonas faldDen slaviske (vendiske) stamme, ranerne, her-

skede over Rügen. Borgen Arkona var indtil

1169 ranernes hovedsæde. I helligdommen

stod statuen af guden Svantevit med fire ho-

veder. Valdemar den Store og Biskop Absalon

angreb i 1160’erne flere gange Rügen. I 1169

erobrede de og ødelagde Arkona.

I centrum står Valdemar den Store og

biskop Absalon omgivet af danske krigere tri-

umferende på templets plateau. Venderne er

beordret til at slæbe statuen af Svantevit ud.

Rundt om står venderne magtesløse. Konge-

magten og kirken har i samarbejde besejret

det hedenske folk. Maleriet er fra 1894 og var

inspireret af Saxos detaljerede beretning om

begivenhederne.

ikke kongen – fik penge fra de bøder, som folk blev idømt.

To gange lod kongerne ærkebiskopperne fængsle. Det førte til, at der blev et dårligt for-hold mellem konge og kirke, og det svækkede kongens magt i sidste del af højmiddelalde-ren.

Situationen blev forværret af, at der efter Valdemar Sejrs død i 1241 igen opstod strid om kongemagten mellem hans sønner, Erik

Plovpenning, Abel og Christoffer. Alle tre nåede at blive konger. Men Erik blev myrdet af Abel og Christoffer. Abel blev dræbt i et slag, og Christoffer blev formentligt forgivet. Da Christoffers søn, Erik Klipping overtog tronen, forsøgte han med støtte fra stormæn-dene at genskabe kongemagten. Men også Erik Klipping havde mange fjender og blev myrdet i 1286.

85


Erik Klipping blev dræbt i Finderup ved Viborg. Det er aldrig blevet opklaret, hvem der slog ham ihjel. Men landets marsk (hærfører), Stig Andersen, og flere fremtrædende stormænd blev dømt fredløse for mordet. Otto Baches billede De sammensvorne rider fra Finderup er fra 1882.

86


Riget opløsesErik Klipping blev efterfulgt af sin søn, Erik Menved. Han forsøgte at styrke sin magt på to måder: Han byggede nye borge og erobrede områder i Nordtyskland. Men det kostede mange penge at bygge borge og føre krig. Og det blev især dyrt for Erik Menved, fordi han brugte mange lejesoldater. For at skaffe penge opkrævede Erik Menved ekstraskat. Det fik bønderne til at gøre oprør, og de blev støttet af flere stormænd. Oprøret blev nedkæmpet, og lederne blev hængt.

Men Erik Menved manglede stadig penge. Så han var nødt til at låne af danske stor-mænd og nordtyske grever og hertuger. Som sikkerhed for lånet forlangte de landområder i pant. Det betød, at de havde ret til at bruge

og opkræve skat i de disse områder, som de ville. Land, der var pantsat, fik kongen ikke skat af. Det betød, at hans skatteindtægter blev mindre. Så når han manglede penge, måtte han pantsætte flere områder. Og sådan fortsatte det.

I 1319 døde Erik Menved. Han havde ingen sønner, så hans bror Christoffer blev konge. Under ham blev næsten hele landet og de fleste borge pantsat. Det førte til, at kongen stort set mistede sine indtægter og ikke havde råd til hær og flåde. Resultatet var, at kongemagten blev svagere og svagere. De virkelige magthavere var de nordtyske grever, der havde Danmark som pant. Christoffer fik tilnavnet ”Uden-Land”. Da han døde i 1332, blev der ikke valgt en ny konge.

Ruinerne af borganlægget Kalø slot – opført i 1313 af Erik Menved.


Slutningen af900-tallet: Harald Blåtand konge i Danmark

1085: Kristne konger erobrer Toledo

1095: Pave Urban 2. opfordrer til korstog

1157: Valdemar den Store bliver enekonge

1158: Absalon bliver biskop i Roskilde

1169: Valdemar den Store og biskop Absalon erobrer Arkona

1219-20: Valdemar Sejr grundlægger byen Tallinn i Estland

1320’erne: Kongerne pantsætter det meste af Danmark

87


Landbrugskrise og pestDen sidste del af middelalderen, dvs. tiden fraomkring 1350 til 1500 kaldes senmiddelalde-ren. Mange historikere sætter endda overgan-gen mellem høj- og senmiddelalderen om-kring 1300. Det skyldes landbrugskrisen, somindtraf på dette tidspunkt. Omkring år 1300begyndte befolkningstallet i Europa nemlig atfalde. Det førte til, at gårde blev forladt – ja,hele landsbyer forsvandt.

Der er flere forklaringer på, at der blevfærre mennesker, men det begyndte i hvertfald med, at der blev krise i landbruget. Alledyrkbare områder var taget i brug. Der varmangel på gårde, så mange af dem blev delt.Det betød, at det blev sværere for den enkelte

bonde at producere nok. I Danmark gik detrigtig galt omkring 1315. I tre år i træk blevlandet ramt af misvækst. Det betød hungers-nød, og mange døde af sult.

Bønderne med den dårligste jord havdesværest ved at klare sig. Deres marker gav etlille udbytte, og de kunne kun skaffe foder tilfå husdyr. Og med få husdyr blev der produ-ceret for lidt gødning til markerne. Det betød,at jorden lidt efter lidt blev udpint, så udbyt-tet blev mindre. Udbyttet faldt også, fordiklimaet blev dårligere. Og da priserne på kornogså faldt, blev det en katastrofe for bøn-derne. Mange opgav at dyrke jorden og forlodderes gårde. Nogle forsøgte at få arbejde hosen stormand eller i byerne. Andre hutlede

89

SENMIDDELALDEREN1350-1500

Millioner af mennesker døde af pest. Mange var overbevist om, at pesten var en straf fra Gud, fordi men-neskene ikke længere levede efter hans ord. På billedet er en syg munk faldet om.

90


sig igennem ved at tigge. Resultatet var, defleste småbørn døde af underernæring. På denmåde blev der færre mennesker.

I midten af 1300-tallet blev Europa hærgetaf en frygtelig pestepidemi, Den sorte Død,som førte til, at befolkningstallet faldt endnumere. Pesten kom fra Asien eller Mellemøstentil Italien i 1347. Herfra bredte den sig modnord og nåede Danmark i 1349. Ingen vedhvor mange, der døde under pesten. Men detskønnes, at omkring 1/3 af Europas befolk-ning døde af sygdommen. Dødeligheden varstørst i byerne, hvor folk boede tæt.

Faldet i antallet af mennesker som følge aflandbrugskrisen og Den sorte Død fik storekonsekvenser for de europæiske samfund.Gårde lå øde, fordi der ikke var folk til atdyrke jorden. Godsejerne, som ejede gårdene,tabte penge. For at få bønderne til at overtage(fæste) gårdene måtte godsejerne love fæste-bønderne gode betingelser. Bl.a. blev deresafgifter til godsejerne sat ned.

Mange godsejere opgav også at dyrke korn,som krævede mange ansatte. I stedet gik deover til at opdrætte kødkvæg, som var mindrearbejdskraftskrævende.

1346

1351

1350

1349

1350

1349

1348

13491348 1347

1347

1348

1347

1349

1347

1347

1350

134913

49

1350

1351

1346

1346

Område ramt af pest

Sådan bredte pesten sig i Europa

1. stand: Gejstligheden (kirkens folk)

2. stand: Adelen (godsejerne)

3. stand: Borgerne (købmænd

og håndværkerne)

4. stand: Bønderne

StandssamfundetI senmiddelalderen var befolkningen opdelt i fire

stænder (grupper), der havde hver deres pligter og ret-

tigheder. Gejstligheden og adelen blev kaldt de privi-

legerede stænder. De betalte ikke skat og var sammen

med kongen med til at styre landet.

Kirken i kriseKorstogene havde styrket pavens magt over for Europas herskere. Men da korstogene hørte op, stod paven svagere. I begyndelsen af 1300-tallet følte paven sig endda så truet i Rom, at pavestolen i 1309 blev fl yttet til den franske by Avignon. Den franske konge lovede at beskytte ham. På den måde fi k kongen stor indfl ydelse på paven. Ved at fl ytte fra Rom mistede paven også en stor del af sine indtægter. For at skaffe penge til pavestolen, begyndte han at sælge afl adsbreve, dvs. bevis på, at kirken på Guds vegne havde tilgivet ens synder. Flere syntes, at salget af afl ads-breve var forkert. Det betød, at kritikken mod den katolske kirke voksede. Som tiden gik, ønskede de øv-rige europæiske herskere, at pa-vestolen igen blev fl yttet til Rom. Men den franske konge ville beholde paven. Resultat blev, at der fra 1378 til 1417 var to paver, en i Rom og en i Avignon.

I middelalderen troede man, at kirken var forbindelsen mellem Gud og menneskene. Men under Den sorte Død havde kirken ikke kunnet få Gud til at stoppe pesten. Derfor be-gyndte mange at stille spørgsmål ved kirkens autoritet.

91

S E N M I D D E L A L D E R E N 1 3 5 0 - 1 5 0 0

Pavens palads i Avignon.

Afl adsbrev fra omkring 1480.

Osmannerne kommerI senmiddelalderen var Europa en kristen verdensdel. Men i den østlige del af Mid-delhavsområdet gik det ikke så godt for de kristne. I slutningen af 1200-tallet dannedemuslimske tyrkere Osmannerriget i Lilleasien. I 1453 erobrede de Konstantinopel, og Det byzantinske Rige brød endelig sammen.

I de følgende århundreder trængte tyrkerne længere frem på Balkan og langt op i Central-europa. Vesteuropas fyrster forsøgte at danne en kristen front mod tyrkerne. Men de var indbyrdes uenige og førte ofte krig mod hin-anden. Både den katolske og den protestan-tiske kirke opfordrede de kristne fyrster til at bekæmpe de muslimske tyrkere. ”Krige mod tyrkerne er retfærdige, da tyrkerne ikke er kristne,” sagde Martin Luther i begyndelsen af 1500-tallet.

De muslimske osmannerne (tyrkere) blev de kristnes fjendebilleder i 1500-1600-tallet. Der gik historier om osmannernes grusomhed. De skulle endda spise børn, sagde man. Så var børn i en kristen familie uartige, kunne forældrene true dem med osmannerne. Først da osmannerne belejrede Wien i 1680’erne, blev de kristne fyrster enige om at stå sammen. I de følgende århundrederblev osmannerne drevet tilbage. Efter Første Verdenskrig (1914-18) blev Osmannerrigetendelig opløst. I stedet blev republikken Tyr-kiet oprettet.

92


Maleriet forestiller tyrkernes (osmannere) erobring af Det byzantinske Riges hovedstad, Konstantinopel, i 1453.

I senmiddelalderen skete der også store fremskridt bl.a. inden for lægevidenskaben. Billedet fra 1400-tallet viser en mand, der får amputeret sit ben.

Det danske kongerige genskabesNår man mangler penge, kan man pantsætte sit guldur eller andre kostbare ting. I middel-alderen var de danske konger ofte i penge-nød, og de pantsatte dele af riget. I 1330’erne var det meste af Danmark således pantsat til tyske og holstenske adelsmænd (se side 86). Da Valdemar Atterdag blev konge i 1340, hørte kun en fjerdedel af Jylland under ham. Men 60 år senere herskede den danske konge over et af de mægtigste riger i Nordeuropa. Hvordan kunne det gå til? Forklaringen er en blanding af tilfældigheder – og ikke mindst Valdemar Atterdags og især hans datter Mar-gretes klogskab, magt og list.

Da Valdemar Atterdag blev konge, op-krævede han ekstra skat af bønderne. På den måde fik han råd til at frikøbe del efter del af det pantsatte rige. Efterhånden sluttede flere danske adelsmænd sig til kongen. I fællesskab erobrede de resten af landet.

Dengang var der en livlig handel mellem landene omkring Nordsøen, Øresund, langs Østersøen og ad floder som Neva og Dvina langt ind i Rusland. I midten af 1300-tallethavde Hansestæderne (se side 98) det meste af handelen – og hansekøbmændene tjente mange penge. Valdemar Atterdag ønskede at få del i denne handel. Derfor måtte han skaffe sig indflydelse i Østersøen. Det var grunden til, at han erobrede Skåne i 1360. Det føl-gende år tog Valdemar Öland og Gotland.

Det så lyst ud for Valdemar Atterdag. Og der var udsigt til et dansk-norsk forbund, da hans 10-årige datter Margrete blev gift med den norske kong Håkon i 1363. Men så ramte ulykkerne Valdemar Atterdag. Hans eneste søn og tronfølger døde. Desuden ville Han-saen ikke finde sig i, at Valdemar Atterdag tog noget af deres handel. Sammen med den svenske konge, hertugen af Mecklenburg og holstenske grever angreb de Danmark. Over-

magten var for stor, og derfor måtte Valdemar Atterdag bede om fred.

Ved fredsslutningen i 1370 lykkedes det Valdemar at beholde de erobrede områder. Men han måtte gå med til, at Hansaen fik 2/3 af indtægterne af de vigtige markeder, der blev afholdt på Skånesiden af Øresund. Desuden måtte Valdemar overlade Hansaen råderetten over en række borge langs Øresund for en periode af 15 år. Endelig måtte Valde-mar gå med til, at en ny dansk konge først skulle godkendes af Hansaen.

I 1340’erne havde hertugen af Mecklenburg og Valdemar Atterdag været gode venner. Hertugen hjalp kongen med at erobre det danske rige tilbage. Og Valdemars ældste dat-ter, Ingeborg, blev gift med hertugens søn, Henrik. Men nu havde Valdemar og hertu-gen været i krig mod hinanden – og Valde-mar havde tabt. For at få fred med hertugen lovede Valdemar Atterdag, at hvis han ikke selv fik en søn, skulle hertugens barnebarn, Albrecht – Ingeborgs og Henriks søn – over-tage den danske trone.

93


Valdemar Atterdag (1340-75).

94


Valdermar Atterdag nøjedes ikke med at genoprette kongemagten i Danmark. Han ønskede også at fåmagten over handelen i Østersøen. I 1361 erobrede han Gotland med Hansaens vigtige handelsby, Visby.Byens rige købmænd skulle aflevere enorme mængder af kostbarheder til kongen. Maleriet af ValdemarAtterdag, der brandbeskatter Visby, er fra 1882.

Kongerne i Norden Kongerne i Norden var i familie med hinanden og med nordtyske

greve- og hertugslægter. Det førte ofte til konflikter om, hvem der skulle være konge.

+

Magnus Eriksson (Smek)konge S 1319-1363Konge N 1319-1343

Eufemia + Albrecht 2. af Mecklenburg hertug 1329-79

Valdemar Atterdagkonge DK 1340-75

Albrecht 3.konge S 1364-1389

Henrik af Mecklenburg + Ingeborg hertug

Albrecht 4.af Mecklenburg

hertug 1384-1388

Maria afMecklenburg

Erik af Pommernunionskonge 1397-1439

Vartislav 7.af Pommeren

Listige MargreteI 1375 døde Valdemar Atterdag uden at ef-terlade sig sønner. Alt tydede på, at hertugenaf Mecklenburgs barnebarn, Albrecht, blevdansk konge. Men Margrete, Valdemar At-terdags datter og Norges dronning, kom hami forkøbet. Hun overtalte det danske rigsråd(se boks s. 96) til at vælge sin og Håkons søn,Oluf, til konge. Da Oluf kun var 5 år, skulleforældrene være hans formyndere og regerepå hans vegne.

Hansaen var enig i, at Oluf skulle væredansk konge. Hansekøbmændene var nemligikke interesseret i, at Albrecht, blev kongei Danmark. En af hertu-gens sønner, som også hedAlbrecht, var nemlig blevetkonge i Sverige (Albrecht 3.).Hvis mecklenburgerne fikfor stor magt, kunne de truehansestædernes handel.

I 1380 døde Margretes mand kong Håkon,og Oluf blev også konge i Norge. I praksis vardet dog Margrete, der som hans formynder be-stemte. I Sverige blev flere og flere adelsmændutilfredse med kong Albrecht. De menteblandt andet, at han udnævnte for mangetyskere til ledende stillinger. Margrete støttededen svenske modstand mod Albrecht 3. Hvishan blev afsat, var der nemlig gode chancerfor, at Oluf også blev konge i Sverige. Men såudbrød der borgerkrig i Sverige. Og da det gikdårligt for Albrecht, rejste han hjem til Meck-lenburg.

95


Billedet viser Albrecht af Mecklenburg med den svenske fane med trekroner. Til højre ses hans far med mecklenburgernes fane.

Margrete + Håkon 6.1353-1412 konge N 1355-1380

Olufkonge DK 1376-1387konge N 1380-1387

Katharina + Johan af Oberfalz

Christoffer af Bayernunionskonge 1439-1448

Men så ramte ulykken Margrete. I 1387 døde Oluf pludselig – kun 17 år gammel. Her-tug Albrecht, som Valdemar Atterdag tidligere havde lovet den danske trone, krævede på ny sin ret. Men Margrete var ham for hurtig. En uge efter Olufs død blev hun valgt til ”Fuldmægtig Frue og Husbond” over Dan-mark. I løbet af nogle måneder blev hun også valgt i Norge og Sverige.

Margrete ville forhindre, at Albrecht blev konge efter hendes død. Derfor måtte der fin-des en tronarving. Hun adopterede sin søsters barnebarn, Bugislav, hvis far var en ubetyde-lig pommersk hertug. Under navnet Erik af Pommern blev Bugislav konge i Danmark og Norge. Og de svenske adelsmænd ville også have ham som konge i Sverige.

96


Kong Albrecht 3., der var rejst hjem til Mecklenburg fra Sverige, ville ikke opgive den svenske krone. I 1389 gik han og en større lejehær i land i Sverige. Her blev han slået ved Falköping af Margretes og de svenske adelsmænds tropper. Albrecht blev taget til fange. Og så blev Erik også valgt til konge i Sverige.

Margrethe 1. er iført en fornem kjole og hermelinkåbe. Kong Albrecht er afbildet som en dværg, der beder om nåde. Kronen er faldet af hans hoved.

RigsrådetRigsrådet var en forsamling, der hjalp

kongen med at regere, lave love og dømme

i vigtige retssager. Rådet bestod af 20-40 af

landets rigeste stormænd, alle biskopper i

landet og lederne af de største klostre.

Før kongen blev valgt, skulle han skrive

under på en håndfæstning. Det var en aftale

mellem rigsrådet og kongen om, hvordan

landet skulle styres. Håndfæstningen for-

talte også om de særlige rettigheder, som

stormændene og kirken havde. Og den

satte grænser for kongens magt. Hvis han

ikke overholdt håndfæstningen, kunne

rigsrådet afsætte ham.

KalmarunionenSelv om Erik nu var konge i de tre nordi-ske lande, var der stadig tale om tre helt selvstændige riger. Norge var et arvekonge-dømme. Så her var Eriks efterkommere sikre på tronen. Men i Danmark og Sverige kunne stormændene vælge en anden til konge. Der-for ønskede Margrete at knytte de tre lande tættere sammen i et forbund eller en union. I 1397 mødtes de mest betydningsfulde stor-mænd og biskopperne fra de tre lande på Kal-mar Slot. Her blev den 15-årige Erik kronet til unionskonge. De tre lande blev ikke én stat. Hvert land beholdt sit rigsråd og sine love, men kongen kunne indkalde til et fælles rigsrådsmøde.

Der er ingen tvivl om, at Margrete spilledeen vigtig rolle i oprettelsen af unionen. Hun var dygtig og brugte alle midler – list, bestik-kelse og trusler – til at nå sine mål. Men der var også andre årsager til unionen.

Der havde tidligere været konflikter mel-lem kongerne i de tre lande. Det var dårligt for handelen. Købmændene håbede, at unionen ville sikre freden. Unionen gav de nordiske købmænd ret til at færdes frit på tværs af grænserne. Det ville styrke deres handel.

Hansaen var interesseret i, at der var strid mellem kongerne. Krige mellem de nordiske

konger gjorde det nemlig muligt for Han-saen at overtage mere af handelen, og på den måde kunne de øge deres magt. Ved at indgå i en union begrænsede de nordiske lande Hansaens magt. Også andre, fx meck-lenburgerne og de holstenske grever, havde udnyttet ufred i Norden til at skaffe sig ind-flydelse. Det gjorde de bl.a. ved at støtte én af parterne – mod til gengæld at få godser og rettigheder. Nu skulle der være fred mellem de tre lande, og de ville holde sammen mod ydre fjender. De mægtigste adelsslægter ejede godser i flere nordiske lande. Var landene i krig mod hinanden, gav det selvfølgelig problemer. Så for adelen var unionen også en fordel.

Spørgsmålet er så, hvorfor kongen og stor-mændene ikke havde oprettet en union noget før? Svaret er, at indtil slutningen af 1300-tal-let havde mecklenburgerne styrke til at bevare deres magt i Norden. Nu var mecklenburgerne svækket af krige med nabolandene. Og da hertug Albrecht 2. døde i 1379 udbrød der uro i selve hertugdømmet. Derfor havde meck-lenburgerne ikke tilstrækkelige ressourcer til at sikre, at Albrecht 3. blev på den svenske trone. Havde han haft råd, kunne han fx have givet de mest magtfulde svenske stormænd en større sum penge for deres støtte.

97


Erik af Pommern krones. I baggrunden til venstre ses Margrete. Erik af Pommern blev unions-konge i 1397, men dron-ning Margrete havde den egentlige magt.

98


Norden og landene omkring Østersøen på Margretes tid

Hansestæderne

Hansaen var et forbund af tyske handelsbyer med Lübeck

som den førende. Fra omkring 1300 styrede Hansaen det

meste af handelen mellem landene i Nordeuropa. Hanse-

købmændene tjente mange penge og havde råd til at bygge

store skibe, kogger. Hansaen fik også stor politisk magt. Fx

var den flere gange med til at bestemme, hvem der skulle

være konger i Norden.

I slutningen af 1400-tallet opstod der splittelse inden for

Hansaen. Forbundet blev svækket, og i løbet af et par hun-

drede år gik det i opløsning.

Sverige

Sverige blev først et samlet rige i

slutningen af 1200-tallet, og der

var ofte strid om retten til tro-

nen. I 1319 valgte den svenske

adel den norske konge, Magnus

Eriksson (Smek), til konge i Sve-

rige. Magnus gjorde det svenske

rige større. Han erobrede store

områder i Finland og frikøbte

Skåne, som den danske konge

havde pantsat.

Mange svenskere mente, at

Magnus brugte alt for mange

penge på at føre krig. Især blandt

købmændene og ejerne af bjerg-

værkerne blev han upopulær.

Det førte til borgerkrig. Den

endte med, at Magnus flygtede

til Norge. De svenske adelsmænd

valgte i stedet Albrecht af Meck-

lenburg til konge.

Norge

Norge havde været et mægtigt

rige siden vikingetiden. Nor-

ske købmænd handlede i den

nordlige del af Atlanterhavet,

og kongerne herskede over

Orkneyøerne, Shetlandsøerne,

Færøerne, Island og områder i

Grønland. Men fra slutningen

af 1200-tallet begyndte det at

gå dårligt for Norge. Hansaen

overtog det meste af handelen.

Og pesten, Den sorte Død, der

hærgede Europa omkring 1350,

ramte Norge særlig hårdt.

Den tyske Ordensstat

I begyndelsen af middelalderen erobrede tyske

ridderordener områder langs Østersøen. Her

grundlagde de en stat og tvang befolkningen

til at blive kristne. Omkring år 1500 begyndte

Ordensstaten at gå i opløsning.

99


Havnen i en hansestad.

Mecklenburg

Den mecklenburgske hertugslægt havde tætte

forbindelser til de nordiske kongeslægter. Fx

var Henrik af Mecklenburg gift med Valdemar

Atterdags ældste datter, Ingeborg. Og det var

ikke tilfældigt, at de svenske adelsmænd valgte

Albrecht til konge. Den afsatte konge, Magnus,

var nemlig Albrechts morbror.

100


Mod opløsningKalmarunionen fungerede kun, så længe Mar-grete levede. Blandt de svenske adelsmænd var der en vis utilfredshed med, at danske og uden-landske stormænd fi k embeder og len i Sverige. Men ingen vovede at protestere højlydt over for den mægtige dronning. Efter Margretes død i 1412 fortsatte Erik af Pommern med at forbigå svenske adelsmænd. Efterhånden var de fl este kongelige slotte i Sverige bestyret af danske eller tyske adelsmænd. Vreden ulmede. Og det var ikke det eneste, som svenskerne var utilfredse med. Et par år før sin død plan-lagde Margrete at erobre Slesvig tilbage fra de holstenske grever. Erik forsøgte at føre planen ud i livet. Det betød 20 års kostbar krig. For at få dækket udgifterne krævede han mere ind i skat. Svenskerne kunne ikke se, hvad kongens krige i Slesvig kom dem ved. Det blev værre, da Hansaen gik ind i krigen på de holstenske grevers side. Hansaen blokerede blandt andet handelen med de nordiske lande. Til gengæld forhindrede Eriks fl åde, at hanseaternes skibe kunne sejle igennem Øresund.

I det midtsvenske område Dalarne udvandt man kobber og jern. Det meste blev solgt til andre lande. Krigen mellem Erik på den ene side og Hansaen og de holstenske grever på den anden stoppede eksporten. Det var man naturligvis vrede over i Dalarne. Og da danske slotsfogeder opførte sig særdeles hårdhændet over for de svenske bønder i området, udbrød der oprør mod Erik af Pommern. Erik blev også uvenner med danske stormænd. Det endte med, at han blev afsat i både Danmark og Sverige. De svenske stormænd var godt tilfredse med Christoffer af Bayern, der efterfulgte Erik af Pommern. Men da han døde barnløs, fore-trak en gruppe magtfulde svenske stormænd at forlade unionen. De valgte en svensk konge, som de også fi k anbragt på den norske trone. Tiden fra 1448 til 1520, hvor unionen brød endeligt sammen, var præget af uro. De dan-ske konger, Christian 1., Hans og Christian 2. forsøgte forgæves med magt at få Sverige tilbage i unionen.

Til venstre er Unionsdokumentet fra 1397. Det indeholder aftalerne om, hvordan unionen mellem Danmark, Norge og Sverige skulle fungere. Dokumentet er skrevet på papir, og det indeholder rettelser. Det tyder på, at man ikke var helt enige. I 1397 blev Erik af Pommern kronet til konge over Danmark, Norge og Sverige. Kroningsbrevet til højre er skrevet på perga-ment og er forsynet med segl fra 67 fremtrædende mænd.

101


Det stockholmske BlodbadI 1517 startede Christian 2. et felttog, der én

gang for alle skulle tvinge Sverige ind i unio-

nen. I 1520 gav de svenske stormænd, der

var imod unionen, op. Det svenske rigsråd

måtte anerkende Christian 2. som arvekonge.

I Stockholm blev der holdt en kroningsfest,

som varede i flere dage. Også de stormænd,

som Christian 2. havde kæmpet imod, var

inviteret med. Det skulle være den store for-

soningsfest, troede alle.

Men Christian 2. havde andre planer. På fes-

tens fjerde dag blev stormændene, der havde

stået i spidsen i kampen mod kongen, arreste-

ret. Mere end 80 af dem blev halshugget på

Stockholms torv. En svensk stormand, Gus-

tav Vasa, havde været imod, at svenskerne

overgav sig til Christian 2. Efter blodbadet i

Stockholm sluttede flere sig til ham. Snart fik

han også støtte fra Hansaen. Gustav Vasa blev

rigsforstander i Sverige, og efter et par år blev

Christian 2.s tropper trængt helt ud af landet.

Svensk billede af Stockholm og Det stockholmske Blodbad.

102


Christian 2.Da Christian 2. blev konge i 1513, havde han

allerede erfaringer som hjælpekonge. På faren,

kong Hans’, vegne havde han regeret Norge.

Her støttede han det norske borgerskab og de

hollandske købmænd ved at begrænse adelens

og hansekøbmændenes rettigheder. I Norge

mødte Christian Dyveke, som fl yttede sam-

men med ham. Hun var datter af Sigbrit Vil-

loms, der havde en stor købmandsvirksomhed

i Bergen. Sigbrit var en klog kvinde, og Chris-

tian rettede sig ofte efter hendes råd. I 1514

blev Christian 2. gift med Elisabeth, der var

den magtfulde kejser Karl 5.s søster. Christian

2. fortsatte sit samliv med Dyveke, og hendes

mor Sigbrit fungerede som hans vigtigste

rådgiver. Det skabte krise i forhold til

Karl 5. og en voksende utilfredshed i

Rigsrådet og den danske adel.

I 1517 døde Dyveke. Christian

2. beskyldte den indfl ydelsesrige

adelsmand Torben Oxe for at

have forgivet hende. Rigsrådet

frikendte Torben Oxe. Alligevel

fi k kongen ham henrettet. Det

betød, at Christian 2.s forhold

til Rigsrådet og adelen blev

endnu dårligere. Samme år ind-

ledte Christian 2. erobringen af

Sverige, der endte med sejren og

Det stockholmske Blodbad (se

side 101) i 1520. Krigen havde

været dyr for Christian 2. Han

måtte indkræve større skatter fra

bønderne. Det udløste et bonde-

oprør i Nørrejylland. En stor del

af den jyske adel sluttede sig til

oprøret. I 1523 afsatte Rigsrådet

Christian 2.,

og han forlod landet.

Christian 2. ønskede dog at få magten

tilbage. Han fi k gjort sig gode venner med

kejser Karl 5., der lovede at støtte ham

økonomisk. I 1531 gik Christian 2. i land

med en større fl åde i Norge, hvor han blev

hyldet som konge. Den dansk-norske konge

Frederik 1. (1471-1533) lokkede ham til

København. Her blev Christian 2. arreste-

ret. Han blev holdt som fange til sin død i

1559 – først på Sønderborg Slot og siden på

Kalundborg Slot.

Billedet er fra 1515, og er det ældst beva-

rede af Christian 2.


Ca. 1300: Landbrugskrise

1309-1417: Paven i Avignon

1330’erne: Danmark er pantsat

1340: Valdemar Atterdag bliver konge

Ca. 1350: Den sorte Død

1375: Valdemar Atterdag dør, og hans datter Margreteovertager magten

1300-tallet: Hansaens magt i Norden vokser

1397: Kalmarunionen

1412: Margrete 1. dør

1453: Osmannerne erobrer Konstantinopel

1513-23: Christian 2. konge

1520: Det stockholmske Blodbad

103


Europa og omverdenenI middelalderen mente man, at verden så ud, som den var beskrevet i Bibelen og kirkens hel-lige skrifter. Ifølge den kunne Jorden gengives som en cirkel med Jerusalem i centrum. Ud fra dette center bredte der sig tre kendte kontinen-ter: Europa, Afrika og Asien. Europæerne vidste ikke meget om Afrika og Asien. Først i 1400-tallet begyndte portugiserne at udforske Afrika. Norditalieneren Marco Polo havde været i Kina omkring sidste halvdel af 1200-tallet.

I det hele taget var middelalderen kende-tegnet ved, at det ikke var europæerne, som drog ud i verden, men at andre trængte ind i Europa. Det gjaldt Djengis Khans og hans rytterhær, der hærgede Øst- og Centraleuropa i midten af 1200-tallet. Og det gjaldt Det osmanniske Rige, der åd sig ind på Det By-zantinske Rige, og som til sidst væltede det i 1450’erne.

De norditalienske købmandsbyer var i sen-middelalderen og den første del af renæssan-cen økonomiske og kulturelle kraftcentre. Der var krydderier og luksusvarer og især bomuld, som blev importeret fra Asien. I de norditalien-ske byer blev der udviklet en omfattende teks-tilproduktionen. I forvejen producerede man klæde af uld. Fra araberne – bl.a. på Sicilien – lærte italienerne at fremstille bomuldsstof-fer. Og mens araberne selv fremstillede luk-susklæder af bomuld, producerede italienerne billigere hverdagstøj, som der var et stadig voksende marked for. Omkring år 1400 var ca. 6.000 af Milanos indbyggere beskæftigede på byens tekstilfabrikker.

Selsjukkerne (se s. 77) havde sikret en stabil vareudveksling fra Østen til Middelhavet. Men omkring 1300 blev de fortrængt af tyrkiske osmanner, som satte sig på handelen. De plyndrede handelskaravaner eller opkrævede enorme afgifter af købmændene. Resultatet blev voldsomme prisstigninger på bomuld, krydderier og luksusvarer. De europæiske kon-ger og købmænd begyndte at overveje at finde søvejen til Asien for at omgå osmannerne.

105

OPDAGELSERNE1450-1650

Godt med krydderierFor 500-600 år siden spillede krydderier en

meget større rolle end i dag. Det hænger

sammen med, at prisen dengang var langt

højere. Derfor gav brug af krydderier status

blandt de velhavende. Da Christian 4.s lille-

bror, Ulrik, i 1592 drog til Rostock for at

studere, medbragte han 7-8 kg peber.

Sukker, som dengang blev fremstillet

af sukkerrør, blev også betragtet som et

krydderi. Den svenske konge Gustav Vasas

(1496-1560) døtre spiste hver mere end ½

kg sukker om dagen.

Ekspeditionerne begynderDet blev portugiserne og lidt senere spa-nierne, der startede ekspeditionerne mod Asien. Der er flere grunde til, at det blev dem – og ikke de italienske købmandsbyer, som foretog de første store opdagelsesrejser.

I flere hundrede år havde fiskere fra begge lande hentet deres fangst langt ude i Atlanter-havet, og deres skibe nåede ofte havne i Nord-europa. På den måde fik sømændene erfaring med at sejle på de store have. Spanierne og por-tugiserne byggede skibe som karraken og kara-vellen, der kun brugte sejl, og som derfor kunne nøjes med en mindre besætning. Disse skibe egnede sig meget bedre til lange sejladser. Men det var ikke nok at have gode skibe, man måtte også kunne finde vej over havet. Portugiserne og spanierne var dygtige til at navigere, dvs. finde vej over havet. De forbedrede kompasset, som havde været kendt i flere hundrede år.

Fra araberne lærte portugiserne matematik og noget om solens og stjernernes position på himlen. Den viden brugte portugiserne til at lave en tabel, så de søfarende kunne regne ud, hvor på havet deres skibe var. Portugiserne kom til Indien før spanierne. Det skyldes måske, at portugiserne planlagde deres ekspe-ditioner grundigt. Søfarernes beretninger blev skrevet ned, så deres erfaringer kunne bruges af de næste ekspeditioner.

Omring 1420 oprettede den portugisiske kongesøn, Henrik, en søfartsskole. Her sam-lede han folk, der vidste meget om navigation og sejlads. Og herfra sendte han ekspeditioner af sted – længere og længere ned langs Afrikas kyst.

I begyndelsen var det faktisk ikke de vigtig-ste mål for Henrik at nå Indien og de øvrige områder i Asien. Som mange andre i 1400-tal-let troede han, at der levede et kristent folk

106


I 1400-1600-tallet brugte de velhavende enorme mængder af krydderier. Billedet af måltidet hos fyrsten er fra 1400-tallet.

med deres konge Johannes langt mod syd. Dette folk ville han finde. Det lykkedes natur-ligvis ikke. Men ekspeditionerne langs Afrikas kyst blev en god forretning for det portugisi-ske kongehus. Skibene bragte guld, elfenben og slaver med tilbage til Portugal.

I 1460 døde Henrik, som fik tilnavnet Søfareren. Men de portugisiske ekspeditioner fortsatte og i 1498 nåede de Indien. Kaptaj-nen var Vasco da Gama. Året efter vendte han tilbage til Lissabon med tre af sine fire skibe. De var lastet med peber, ingefær, kanel, nel-liker og andre kostbare varer fra Østen. Vasco da Gama tjente 60 gange så meget på salget, som ekspeditionen havde kostet. Portugiserne anlagde handelsstationer langs Afrikas og Asiens kyster – de forsøgte ikke at underlægge sig landområder.

107

O P D A G E L S E R N E 1 4 5 0 - 1 6 5 0

Omkring 1500 troede man, at der var fantastiske væsener i andre dele af verdenen. Billedet forestil-ler et af Vasco da Gamas skibe, der lastes med varer fra Indien. Et fabeldyr, en enhjørning, er ved at blive hejst ombord.

Henrik (1394-1460) var ikke selv med på ekspeditionerne. Alligevel blev han kaldt Henrik Søfareren.

Christoffer ColumbusI 1469 blev Spanien samlet til et land. Det skete, da Isabella af Kastilien og Ferdinand af Aragonien blev gift. Det begyndte straks at fordrive de muslimske maurere, der boede i den sydlige del af Spanien. Ferdinand og Isabella mente, at det var Guds vilje, at der kun boede kristne i Spanien. Derfor blev også jøderne fordrevet.

I 1492 faldt den sidste af maurernes byer

i Spanien. Samme år overtalte Christoffer Columbus (1451-1506) kongeparret til at udruste en ekspedition, der sejlede mod vest. Hans plan var at sejle rundt om Jorden og til Østen. Denne vej var kortere end syd om Afrika, hævdede han. Columbus sejlede fra Spanien med tre mindre skibe. Efter mere end to måneders sejlads nåede han hen på efter-året i 1592 en ø i Bahamasøgruppen. Han var overbevist om, at havde fundet en ø, der lå i

108


Columbussejler fra Palos de la Frontera i Spanien med skibene Santa Maria, Pinta og Nina i 1492. Billedet er fra begyndelsen af 1800-tallet.

109

O P D A G E L S E R N E 1 4 5 0 - 1 6 5 0

Christoffer Columbus foretog fire opdagelsesrejser til Caribien mellem 1492 og 1504. Til sin død i 1506 fastholdt han, at det var Asien, han havde nået. På billedet møder Columbus og hans folk lokalbefolknin-gen. Nogle kommer med gaver, andre flygter bort.

nærheden af, eller som måske endda var en del af Indien.

I 1493 drog Columbus ud på sin anden rejse. Denne gang havde han 17 skibe og 1.200 mand med. Han grundlagde den første europæiske koloni på øen Hispaniola. Herfra blev der sendt ekspeditioner ud, som lagde flere områder under den spanske trone. Den spanske konge udnævnte Columbus som vicekonge i Spaniens nyerhvervede områder.

I 1498 begyndte Columbus’ tredje ekspedi-tion. Den spanske konge var dog ikke længere tilfreds med Columbus’ måde at styre besid-delserne på, så han blev afsat.

Den fjerde og ret mislykkede ekspedition begyndte i 1500. Columbus vendte syg og afkræftet hjem til Spanien fire år senere. To år senere døde han fattig og glemt.

Spanierne kommerColumbus mente til sin død, at han var nået til Asien. Andre i Spanien forstod, at det var en ny verdensdel, og ikke Asien. Cuba blev spaniernes hovedsæde i den ny verden. Herfra udsendte de ekspeditioner, som udfor-skede Caribien, Mellemamerika og Sydameri-kas nordkyst. Spanierne ledte efter en pas-sage, så de kunne sejle videre til Asien.

Portugiserne nøjedes med at anlægge handelsstationer. Men spanierne erobrede områder i den ny verden og lagde dem under den spanske trone. I spaniernes søgen efter en passage gennem det amerikanske kontinent, mødte spanierne først aztekerne, der levede i det nuværende Mexico. Spanierne hørte rygter om, at aztekerne rådede over enorme mængder af guld og sølv. I 1521 erobrede

Hernán Cortés og nogle få hundrede spaniere aztekernes hovedby Technochtitlán, og efter at have dræbt aztekernes hersker Montezuma havde spanierne total kontrol over riget.

I begyndelsen af 1530’erne trængte den spanske hærfører Francisco Pizarro med halvandet hundrede mand ned i det mægtige Inkarige, der strakte sig langs Sydamerikas vestkyst. De tog herskeren, inkaen Atahualpa, til fange, henrettede ham og oprettede et spansk styre i landet.

Europæernes ankomst til Amerika blev en katastrofe for indianerne. De syd- og mellem-amerikanske højkulturer bukkede under, og millioner af indfødte døde – primært af syg-domme som kopper, mæslinger og tyfus, som europæerne bragte med sig, og som india-nerne ikke havde nogen modstandskraft over

110


Aztekernes hovedby Technochtitlán lå på en ø. Der var dæmninger til fastlandet, og gennem rør blev drikkevandet ledt ind til byen. På søen havde aztekerne flydende haver, hvor de dyrkede grøntsager.

for. I Mexico levede der mellem 4,5 og 25 mio. indianere, før europæerne kom. I 1630 var der omkring 750.000 tilbage. Af Inkarigets ca. 12 mio. indbyggere bukkede mere end halvdelen under.

Spanierne bragte nye kornsorter, bomuld, sukkerrør og husdyr som heste med til Ame-rika. Det skete, at hestene slap løs. De klarede sig godt og formerede sig. Snart var der store flokke af vildheste i hele Amerika. Det var disse heste, som indianerne på Nordamerikas prærie fangede og tæmmede. Brugen af heste ændrede prærieindianernes måde at leve på. Hidtil havde de kun haft hunde som trækdyr, når de flyttede fra sted til sted. Med hestene kunne de rejse længere, og det blev lettere at jage bisonokser, som blev prærieindianernes vigtigste byttedyr.

111

O P D A G E L S E R N E 1 4 5 0 - 1 6 5 0

Murmaleri udført af en mexicansk kunstner forestiller mødet mellem aztekernes hersker, Montezuma, og Cortés ved Technochtitlán i 1519.

I 1531 drog Francisco Pizarro og 180 soldater af sted mod Inkariget. Uden at møde modstand nåede han frem til byen Cajamarca. Her havde Inkarigets hersker, Atahualpa, et palads.

I guldstol og med et følge på flere tusinde em -bedsmænd, præster og ledende officerer blev Atahu-alpa båret til mødet med Pizarro. Men det var en fælde. Spanierne dræbte mellem 4.000 og 6.000 inkaer.

Hvordan kunne det lade sig gøre?Hvordan kunne et par hundrede spanske soldater få de mægtige indianske riger til at bryde sammen? I 1500-tallet mente europæ-erne, at Gud havde hjulpet de tapre, civilise-rede kristne spaniere og portugisere med at sejre over de feje, uciviliserede og hedenske indianere. Den forklaring tror ingen på i dag. Der er andre grunde til, at kæmperigerne brød sammen.

En af dem var religionen. Aztekernes præster havde set varsler. De blev tolket til, at solen snart ville dø. Aztekerne troede, at en gud i form af en fjerklædt slange, Quent-zalcoatl, havde skabt deres samfund. Den var forsvundet. Men en dag ville den vende tilbage. Efter den nuværende sols død, ville Quentzalcoatl oprette en ny og endnu bedre verden. Mange aztekere troede, at europæerne var Quentzalcoatl.

En anden grund var spaniernes udrustning. Med deres skydevåben, armbrøster, rustnin-ger, sværd og heste var de langt stærkere end indianerne, der blot kæmpede med køller, pile og stenslynger. Desuden førte de to folk krig på forskellige måder. For spanierne drej-ede det sig om at dræbe så mange modstan-dere som muligt. For indianerne handlede det om at få krigsfanger, der kunne ofres eller gø-res til slaver. Våbnene og måden at føre krig på fik indianerne til at tro, at de hvide var guder, og derfor gjorde de ikke så hårdnak-ket modstand. Det var jo nytteløst at kæmpe mod guderne og skæbnen.

Også forhold i azteker- og inkarigerne havde betydning for spaniernes sejr. I Aztekerriget ville flere stammer gøre oprør mod aztekerne. De sluttede sig til Cortés. Da Pizarro nåede Inkariget, rasede der en strid om tronen. Atahualpas halvbror var udråbt til inka. Det ville Atahualpa ikke finde sig i. Han gjorde oprør, og der udbrød en blodig bor-

gerkrig, som varede i fem år. Den endte med Atahualpas sejr, og han blev inka. Men riget var blevet svagt, og Atahualpa havde mange fjender.

Den vigtigste årsag til rigernes sammen-brud var de sygdomme, som spanierne bragte med sig. Kopper, influenza, mæslinger, røde hunde og en række andre sygdomme var ikke farlige for europæerne. Men sygdommene fandtes ikke i Mellem- og Sydamerika. Derfor havde indianerne ingen modstandskraft, og de døde som fluer.

112


Theodore de Bry lavede mange billeder, der viste, hvor forfærdeligt spanierne behandlede de ind-fødte.

SlaverSpanierne brugte indianerne som slaver.

Men de egnede sig ikke til det hårde ar-

bejde i sølvminerene. Allerede i 1500-tallet

blev flere hundrede tusinder sorte slaver

hentet fra Afrika. Tusindvis af spaniere bo-

satte sig i den ny verden. Den dag i dag er

der stadig tydelige spanske spor i Mexicos

og Perus kulturer – bl.a. i form af sproget

og i måden at indrette samfundet på.

Følgerne for europæerneSpanierne organiserede de erobrede områder på samme måde som i Spanien. Det krævede en stor og kostbar administration af embeds-mænd samt soldater til at holde styr på om-rådet. Spanierne bosatte sig i nyopførte byer, som var centrum for deres administration. Jorden blev udlagt som store spanskejede godser, haciendas, hvor man dyrkede hvede, majs og holdt kvæg. Arbejderne var india-nerne – og senere anvendte man sorte slaver. Også sølvminerne i Mexico og Peru blev over-ladt til spanske mineejere.

Spanierne erobrede det nuværende Mexico og Peru for at få guld og sølv. Det kostede en stor del af guldet og sølvet. Der var dog et overskud, som kom til Spanien. Det meste brugte kongen og adelen til at bygge slotte og fornemme huse for. De købte også flere kryd-derier fra Østen og varer fra andre europæiske lande. Spaniens egne virksomheder og land-bruget fik kun meget lidt ud af rigdommene.

Men det gjorde England. Her købte den

spanske adel og hoffet tøj og porcelæn. Det skabte fremgang for engelsk håndværk og industri. Fra Amerika indførte spanierne nye afgrøder som tomater, peberfrugter, squash, chili, tobak, majs og kartofler. Den sidste gro-ede fint i det kolde og fugtige nordeuropæiske klima.

Mødet med indianerne ændrede også euro-pæernes måde at tænke på. Før ekspeditio-nerne havde europæerne troet, at Bibelen og andre gamle skrifter fortalte alt, hvad der var værd at vide. Men disse tekster fortalte ikke om indianerne og Amerika. Det var altså ikke alt, der stod i Bibelen og de gamle skrifter. Der var meget, som menneskene måtte finde ud af selv.

Videnskabsmændene begyndte at udforske, undersøge og eksperimentere. Nogle målte stjernernes og planeternes bevægelser. Og de opdagede meget nyt. Fx fandt de ud af, at So-len – og ikke Jorden – var universets centrum. Andre videnskabsmænd prøvede at lave guld og medicin.

113

O P D A G E L S E R N E 1 4 5 0 - 1 6 5 0

ChokoladeSpanierne oplevede første gang chokolade,

da de mødte aztekerne. I aztekerriget blev

chokolade både brugt til at lave drikke af og i

madretter.

Aztekernes hersker Montezuma sagde om

chokolade:

”Den guddommelige drik, som opbygger

modstandskraft og modvirker træthed. En

kop af denne kostbare drik og man kan gå en

hel dag uden at få noget at spise.”

På billedet tilbereder en indianer choko-

lade. Billedet er fra 1500-tallet.

Danmark var også medOgså danskere deltog i forsøget på at fi nde sø-vejen til Indien. Dengang i 1400-tallet var dergode forbindelser mellem det portugisiske ogdet danske kongehus. I 1470’erne opfordrededen portugisiske konge Christian 1. til atdeltage i en fælles dansk-portugisisk ekspedi-tion mod nordvest, dvs. mod Grønland. Mantroede, at Grønland var landfast med Asien.Men man satsede på, at der var en passage, såman kunne sejle igennem til Indien og Kina.

Ekspeditionen nåede sydspidsen af Grøn-land. Hvor den blev jaget bort af eskimoer.En storm førte den til New Foundland. Herfravendte den hjem. Men forsøgene på at fi ndesøvejen til Indien over Grønland fortsatte i1500- og 1600-tallet. Søkyndige hævdede, atsejladsen over Grønland til Indien kun var1/5 af ruten syd om Afrika – hvis man altsåbare kunne fi nde passagen.

I 1618 sendte Christian 4. (se side 128) toekspeditioner af sted. Under ledelse af JensMunk sejlede den ene mod nord. Ove Gieddestod i spidsen for den anden, der sejlede sydom Afrika.

Jens Munk nåede med sine to skibe Hud-sonbugten i Canada, hvor han ville overvin-tre. Men kulden og sygdomme gjorde det afmed næsten alle af de ca. 200 mand, der varmed. Kun Munk selv og to mand overlevede,og det lykkedes dem at sejle det ene skib tilBergen. Det gik bedre for Ove Giedde. I 1620nåede han Indiens sydøstkyst. Her aftalte hanmed den lokale hersker, naiken af Tanjore,at det danske kompagni måtte slå sig ned ien lille fi skerby, der fi k navnet Trankebar. Ide næste 225 år – til den i 1845 blev solgttil England – var den en vigtig base for Dan-marks handel med Asien.

114

Spanien og Portugal blev uenige om de nyopdagede lande. Paven mæglede mellem spanierne og portugi-serne. I 1494 blev den spanske og den portugisiske konge enige om at dele verden imellem sig. Grænsenblev trukket 2000 km vest for De Kapverdiske Øer (demarkationslinjen). Spanien fi k områderne vest forgrænsen – og portugiserne øst for grænsen. I 1529 trak spanierne og portugiserne en tilsvarende grænse iStillehavet. Kortet viser de vigtigste opdagelsesrejser omkring 1500.


1200-tallet: Marco Polos rejser

Ca. 1420: Henrik Søfareren opretter enportugisisk søfartsskole

1492: Columbus første ekspedition til Amerika

1498: Vasco da Gama når Indien

1521: Spanierne erobrer Aztekerriget

1530’erne: Spanierne erobrer Inkariget

1618: Jens Munks og Ove Gieddes ekspeditioner

1620: Danmark får kolonien Trankebar

115

O P D A G E L S E R N E 1 4 5 0 - 1 6 5 0

Antikken genopdagesNorditalienske bystater som Firenze, Genova, Pisa og Venedig havde tjent gode penge på at transportere og levere forsyninger til korsfa-rerne. Fortjenesterne blev investeret i produk-tionen og handel. Det gjaldt bl.a. fabrikation af klæde. Desuden oprettede rige købmands-familier et bankvæsen, hvor konger, adelige og virksomheder kunne låne penge mod at betale rente. Tidligere havde det kun været konger, kirken og velhavende adelsmænd, der havde haft råd til at bygge fornemme boliger og udsmykke dem med kostbare kunstværker. Nu – i begyndelsen af 1300-tallet – havde de rige norditalienske købmænd og fabrikanter også råd. Og de skabte det økonomiske grundlag for renæssancen. Ordetbetyder genfødsel eller genopdagelse. Og det var antikken, som skulle genopdages.

I 1340’erne beskrev den italienske forfatter Francesco Petrarca de foregående århundre-der som en ”mørk tid”. Den skulle erstattes af en fremtid, der byggede på ideerne fra det antikke Rom. De rige borgere ville ikke blot bygge ligesom kongerne. En ny tid var begyndt. Man opførte paladser, hvor man efterlignede stilarter inden for arkitektur og boligindretning, som man kendte fra antikkens græske og romerske ruiner. Også inden for litteratur og kunst kom antikken på mode. De antikke forfattere blev oversat til modersmålet. I midten af 1400-tallet blev bogtrykkerkunsten opfundet. En bog skulle ikke længere skrives af for at blive kopieret. Og man udsmykkede sit hjem med vellignende portrætter og skulpturer.

117

RENÆSSANCE OG REFORMATION1300-1650

Renæssancens arkitekter var inspireret af byggerier fra antikkens Grækenland og Rom. På billedet ses en tidligere klædefabrik fra midten af 1500-tallet: Fab-briche Nuove di Rialto ved Grand Canal i Vendig.

Nyt syn på mennesket, verden og magtenI middelalderen var det en udbredt opfattelse, at havde man succes i livet, skyldtes det alene Guds nåde. I renæssancen ændredes synet på mennesket. Selv om man ikke tvivlede på, at Gud havde skabt menneskene, havde den enkelte en fri vilje og kunne selv forme sit liv. Derfor var det også ens egen fortjeneste, hvis man fx var rig. Og tilsvarende ens egen skyld, hvis man var fattig. Gud havde givet det enkelte menneske nogle evner. Det var ens pligt at udfolde og bruge disse evner fornuftigt og hensigtsmæssigt til at opnå viden om verden. Idealmennesket sørgede derfor for at erhverve sig viden om alle områder i livet – og ikke kun være specialist på et enkelt.

Nogle af renæssancens personer, der var særlig dygtige til at udvikle og anvende deres mangesidige evner, blev også i samtiden anset for at være genier. Et eksempel var Leonardo da Vinci. Han var både maler, billedhugger, arkitekt, videnskabsmand og opfinder. Han fandt på nye måder at udnytte kunstvanding på og opfandt avancerede våben.

118


I renæssancen blev det populært at holde karneval. De brede gader og åbne pladser i byerne var typiske for renæssancen.

Titelblad fra en digtsamling af den italienske forfatter Francesco Petrarca (1304-74).

Videnskabsmænd studerede planeter og stjerner. De målte, hvordan de bevægede sig i forhold til hinanden. På den måde fandt den polske astronom Kopernicus i midten af 1500-tallet ud af, at solen var universets centrum. Det var altså ikke Jorden, som man hidtil havde ment. Og Jorden bevægede sig i en bane omkring solen.

I middelalderen havde kirken stor magt – i perioder større end kongen. I senmiddelalde-ren blev statsmagten med kongen i spidsen styrket i de fleste europæiske lande. Mens landegrænserne tidligere i middelalderen ofte ændrede sig som følge af bl.a. erobringer, kom grænserne til at ligge mere fast i 1500- og 1600-tallet. Samtidig udgjorde staterne i højere grad mere sammenhængende områder, som kongerne kontrollerede, beskyttede og opkrævede skat af.

Fra Italien bredte renæssancen sig mod nord, og dens stilarter ændrede sig. I midten af 1500-tallet slog den igennem i Danmark. Renæssancens højdepunkt var under Chri-stian 4. (se side 128).

119

R E N Æ S S A N C E O G R E F O R M A T I O N 1 3 0 0 - 1 6 5 0

Leonardo da Vinci (1452-1519) udvik-lede avancerede krigsmaskiner som denne gigantiske armbrøst.

Leonardo da Vincis maleri fra 1508 af Jomfru Maria, en engel samt Jesus og Johannes Døberen som børn.

BogtrykkerkunstenSiden 1300-tallet havde man trykt billeder,

der var skåret, ridset eller ætset. Det foregik

stort set på samme måde, som når man laver

linoleumstryk. Men det var umuligt at skære

en side med bogstaver. Så man kunne ikke

trykke bøger.

Omkring 1450 fik den tyske bogtrykker

Johann Gutenberg en idé. Han lavede løse bog-

staver af metal. Bogstaverne blev sat sammen

til linjer. Linjerne blev samlet, så man kunne

trykke en bogside af dem. Metoden var simpel.

Det store problem var at udvikle en tryksværte,

som ikke løb ud på papiret. Også det fandt

Gutenberg og hans medarbejdere ud af.

Gutenbergs opfindelse blev en stor succes.

Hans første udgivelse var Bibelen, der blev

trykt i 200 eksemplarer. I løbet af få år var

der trykkerier i alle lande i Europa, og prisen

på bøger faldt meget. 300 trykte eksemplarer

kostede det samme som én håndskrevet. I

år 1500 var der trykt ca. 35.000 titler i 10-15

mio. eksemplarer.

Kineserne kom dog først med bogtrykker-

kunsten. Allerede i 800-tallet skar de bogsider

med tekst og billeder i træ. Siderne blev trykt

på papir. Det varede ca. 500 år, før europæ-

erne fandt ud af den metode.

120


Trykkeri fra omkring 1500. Mændene ved vinduerne sætter bogstaverne sammen til ord. I midten står to trykpressere. Til højre lægger en mand sværte på bogstaverne. I forgrunden ligger stakke med færdig-trykte ark. De sendes til bogbinderen, der gør bogen færdig.

Kirken under angrebI middelalderen havde den katolske kirke økonomisk og politisk magt. Bortset fra nogle adelige og kongelige, var det stort set kun kirkens folk, der kunne læse og skrive. Og det var munkene, der kopierede bøgerne ved at skrive dem af. Derfor havde kirken også mo-nopol på viden og uddannelse.

Siden 1300-tallet havde kirken været udsat for kritik. Det gjaldt især afladshandelen (se side 91). Bogtrykkerkunsten betød, at kirken mistede sin eneret på at udgive bøger. I løbet af senmiddelalderen og renæssancen faldt an-tallet af analfabeter. Det blev nødvendigt for købmænd og virksomhedsejere at kunne læse og skrive. Man regner med, at knapt halvde-len af folk i byerne kunne læse. På landet var det langt færre.

Bogtrykkerkunsten, og det at flere kunne læse og skrive, betød, at debat og kritik kunne nå ud til en større kreds. Blandt gejstlighe-den (kirkens folk) var der diskussion af den

katolske kirke. En del mente, at kirkens lære var blevet for indviklet. I løbet af årene havde paven og hans rådgivere lavet nye regler, og mange af dem fandtes slet ikke i Bibelen. Derfor ville flere gejstlige ændre kirkens lære, så den kom til at passe med det, der stod i Bibelen. De syntes også, at Bibelen skulle oversættes, så flere kunne læse, hvad der var den sande kristendom.

I begyndelsen af 1500-tallet voksede kritikken af kirken. For at skaffe penge til bygning af en ny Peterskirke i Rom havde paven sendt agenter, der solgte afladsbreve rundt i Europa. Ifølge kirkens lære havde helgener et overskud af gode gerninger, som kirken rådede over. Og det var dette overskud der blev solgt ud af i form af afladsbreve. På den måde kunne man købe forkortelse af den tid, man efter sin død måtte tilbringe i skærs-ilden. Mange gejstlige folk syntes, at salg af afladsbreve var forkert.

121


Kalkmaleri i Brøns Kirke i Sønderjylland fra omkring 1530. Paven, kardinaler og munke er samlet omkring et tomt dokument, der er forsynet med en række segl.

På hver sin side af doku-mentet ses to narre. Den ene rækker et par briller til paven. Nedenunder står to grupper, der diskuterer. Det er sandsynligvis prote-stanter og katolikker, der diskuterer afladshandelen.

Luther og reformationenDe gejstlige, der syntes, at den katolske kirke udviklede sig i en forkert retning, håbede, at deres kritik kunne forbedre den katolske kirke. En af de kritiske gejstlige var den tyske munk Martin Luther, der underviste på uni-versitetet i byen Wittenberg.

I begyndelsen var det også afladshandelen, som Luther var særlig utilfreds med. I 1517 skrev han på et stort stykke papir 95 teser(argumenter) mod afladshandelen. Ifølge nogle beretninger satte Luther papiret op på kirkedøren i Wittenberg. Luther skrev bl.a., at man ikke selv kunne gøre noget for at komme i himlen. Og at man ikke kunne gøre sine onde gerninger gode igen – uanset hvor mange afladsbreve man købte. Alene Gud kunne frelse menneskene. Og man ville blive frelst, hvis man fortrød sin synder og troede på ham. Luther skrev også, at alle var lige over for Gud. Derfor kunne kirkens folk ikke være særlige udvalgte, der skabte forbindelsen mellem Gud og menneskene. Luther havde

skrevet sine teser på latin. Men en bogtrykker oversatte dem til tysk og udgav dem.

Mange var enige med Luther. Det betød, at det blev vanskeligere for afladshandlerne at sælge afladsbreve. Derfor klagede de over Luther til paven. Luther håbede, at paven ville indse, at det var forkert at sælge aflads-breve. Ja, faktisk troede Luther, at paven ikke kendte til afladshandelen. Men han blev skuf-fet. Efter nogen tid fik han at vide, at den var godkendt af paven.

Nu forstod Luther, hvor galt det stod til med den katolske kirke. Han udgav et skrift, hvori han hævdede, at selv paver kunne tage fejl. Kun ved at studere Bibelen kunne man afgøre, om noget var sandt eller ej. Og i Bibelen stod der ikke noget om afladshandel, skærsild og helgendyrkelse. Det var altså no-get, som kirken selv havde fundet på. Paven var klar over, at Luther kunne blive farlig for den katolske kirke. Derfor forsøgte paven at true ham til at lade være med at udbrede sine tanker.

122


BilledetforestillerLuther, der er i færd med at oversætteBibelen til tysk.

Anti-luthersk billede, der viser, at Luther er inspireret af Satan.

Men Luther blev ved med at kritisere den katolske lære og pavekirken. Han foreslog de tyske fyrster, at de oprettede en ny slags kristendom, der var uafhængig af paven. Præster og munke skulle have lov til at gifte sig, og der skulle holdes gudstjeneste på tysk. Præsten måtte kun prædike det, der stod i Bibelen. Man måtte ikke bede til helgenerne længere, men kun til Gud. Desuden ville Luther afskaffe de fleste af den katolske kirkes hellige handlinger, sakramenterne. Kun då-ben og nadveren skulle bevares.

Det var for meget for paven. Han udsendte en bandbulle mod Luther. Det var en ordre om at arrestere Luther og sende ham til Rom. Desuden skulle bøgerne, han havde skrevet, brændes. Men Luther lod sig ikke skræmme. Sammen med sine studerende brændte han pavens bandbulle uden for Wittenberg. Nu bad paven den tyske kejser om hjælp. Kejse-ren ville have Luther til at sige, at han for-trød det, han havde sagt og skrevet om den katolske kirke. Det nægtede Luther, så på pa-

vens vegne dømte kejseren ham fredløs. Det betød, at Luther skulle arresteres og brændes.

Men i Tyskland var der mange, som støttede Luther, så det lykkedes ham at flygte. Et års tid måtte han holde sig skjult hos en fyrste. Herefter vendte han tilbage til Witten-berg og fortsatte sit arbejde. Pavens dom over Luther var ikke ophævet. Men Luther blev ikke arresteret, fordi han havde fået endnu flere tilhængere. Efterhånden fik tusindvis af mennesker kendskab til hans lære. Mange ste-der – især i det nordtyske område – gennem-førte fyrsterne og kirkens folk en reformation af kirken.

Luther mente, at præsterne i deres prædi-kener skulle holde sig nøje til det, der stod i evangeliet, dvs. til det, de kunne læse i Bibelen om Jesu liv og gerninger. Derfor blev Luthers lære også kaldt evangelisk. De, der udbredte og prædikede den lutherske lære, blev kaldt prædikanter. Luthers tilhængere blev omtalt som lutheranere eller protestanter,fordi de protesterede mod paven.

123


Paven lyste Martin Luther i band,men Luther brændte pavens band-bulle. Billedet er fra 1800-tallet.

Protestanterne kommer!Mange rejste til Wittenberg for at høre Lu-ther fortælle om den nye lære. Også munke og præster fra Danmark. En af dem var Hans Tausen. I 1525 vendte han tilbage til et kloster i Viborg. I begyndelsen prøvede han ikke at udbrede den lutherske lære. Men da han havde en god uddannelse, underviste han klosterets munke. Engang imellem holdt han også gudstjeneste, og så var klosterkirken fyldt til sidste plads.

Efterhånden tog Hans Tausen mere og mere af Luthers lære med i sine prædikener. Også andre præster og munke begyndte at udbrede Luthers lære. De kritiserede også den katolske kirkes enorme rigdomme, og at den blandede sig i landets styre. Dengang sad de katolske biskopper og de førende adelsmænd i rigsrådet (se side 96), der regerede sammen med kongen.

De katolske biskopper var rasende og forlangte, at de lutherske præster og munke blev arresteret og dømt som kættere for at gå

imod den sande kristne lære. Kongen, Frede-rik 1., var officielt katolik. I sin håndfæstning havde han forpligtet sig til at beskytte den katolske kirke og bekæmpe protestanterne. Men han syntes, at der var meget godt ved den lutherske lære. Bl.a. var han enig med Luther i, at kongerne skulle bestemme over kirken. Derfor brød Frederik 1. håndfæstnin-gen og gav de lutherske præster og munke til-ladelse til at prædike. Måske regnede Frederik 1. med, at katolikkerne og protestanterne kunne leve fredeligt side om side.

124


Hans Tausen (1494-1561) var en af hovedmændene bag indførelsen af reformationen i Danmark.

Den nye gudstjeneste med prædikenen som den centrale del.

Grevens FejdeBorgerkrigen 1534-36 fik navn efter grev Christoffer

af Oldenburg. Han var hærfører for de lejetropper,

som Lübeck betalte for at erobre Danmark. Officielt

var målet at få genindsat den afsatte Christian 2. Men

Christoffer, der var i familie med Christian 2., drømte

selv om at overtage tronen. Grev Christoffers tropper

besatte først Sjælland og Skåne. Her fik han støtte af

store byer som København og Malmø, der ønskede

Christian 2. som konge. Byer og borge, der støttede

Rigsrådet blev plyndret.

I begyndelsen af 1535 fordrev den svenske konge

Christoffers tropper fra Skåne. Og også på Sjælland blev

han trængt tilbage. Christoffer og hans lejetropper blev

i København, da hertug Christian belejrede byen. Da

København overgav sig, rejste han tilbage til Lübeck.

BorgerkrigI 1533 døde Frederik 1. Det havde været sæd-vanligt, hvis rigsrådet havde valgt hans ældstesøn den 30-årige Christian, der var hertug iSlesvig og Holsten, som hans efterfølger. MenChristian var overbevist protestant, og hanønskede at den lutherske lære skulle indføres ihele landet. I rigsrådet var flertallet katolikker.De foretrak, at Frederik 1.s næstældste søn,hertug Hans, blev konge. Han var vokset oppå Nyborg slot, hvor han havde fået en god,katolsk opdragelse. Der var dog det problem,at Hans kun var 12 år. Derfor vedtog rigsrådetat udsætte kongevalget og selv regere indtilvidere, til Hans som 15-årig blev myndig.Udsættelsen blev anledningen til en blodigborgerkrig fra 1534 til 1536.

Lübeck var den ledende by i Hansaen. By-ens borgmester Jürgen Wullenwever, ville be-nytte den kongeløse tid til at styrke Hansaensposition i Østersøområdet. Wullenwever gavLübecks hærfører grev Christoffer af Olden-burg besked på at samle en lejehær. Med det

officielle mål at ville genindsætte den afsatteog fængslede Christian 2. på tronen, angrebgrev Christoffer Danmark. Malmøs borgerestøttede grev Christoffer og gjorde oprør modrigsrådet. Senere sluttede de københavnskeborgere sig til oprøret.

På Fyn og i Nordjylland samlede borgereog bønder sig til et oprør mod adelsmændeneog med kravet om, at Christian 2. skulle værekonge igen. Af to onder foretrak de jyskeog fynske rigsråder, at Frederik 1.s ældstesøn, Christian, blev konge. Hertug Christiansendte en rytterhær op i Jylland for at knuseoprøret. Han sluttede fred med Lübeck. Såovergav Malmø sig. Men først efter et årsbelejring overgav København sig. HertugChristian blev konge under navnet Christian3. Han fængslede straks de katolske biskopper,der havde nægtet at vælge ham som konge.De fleste blev dog løsladt efter kort tid. Mendet var slut med den katolske kirke, der blevafløst af den evangelisk-lutherske, eller denprotestantiske.

125


Hertug Christian, den senere Christian 3.,havde en dygtig hærfører, Johan Rantzau.Billedet er et udsnit af et kobberstik, somviser Johan Rantzaus bedrifter under Gre-vens Fejde (1534-36).

Den ny kirkeI 1537 vedtog Christian den 3. og rigsrådet Kirkeordinansen. Denne lov var skrevet af Luthers medarbejder Johan Bugenhagen og bestemte, hvordan den protestantiske kirke skulle være i Danmark.

Da Danmark var katolsk, blev præsterne udnævnt af biskopperne eller adelsmændene. Nu valgte menigheden i sognet præsten, som dog skulle godkendes af biskoppen. Præsterne i stiftet valgte biskoppen, der skulle godken-des af kongen. Gudstjenesten blev ændret, så den foregik på dansk i stedet for på latin. Prædikenen var gudstjenestens vigtigste del og varede mindst en time. I sin prædiken skulle præsten holde sig til Bibelens ord. Og han skulle lære menigheden, at troen var den eneste betingelse for frelse.

Præsten fortalte også, at man som god protestant ikke kunne nøjes med at tro på Gud. Man skulle også arbejde flittigt og være tilfreds med sin plads i samfundet, uanset om man var købmand eller fæstebonde. Gud havde nemlig skabt samfundet og givet hver enkelt en plads i det.

Gode kristne og nyttige borgereLandets få skoler havde hørt under den ka-tolske kirke. Nu overtog kongen og rigsrådet ansvaret for undervisningen. De bestemte, at alle børn skulle have en eller anden form for undervisning. Som et minimum skulle børnene lære, hvad der stod i Bibelen, så de kunne blive gode kristne og nyttige bor-gere. Degnen (kirkesangeren) fik til opgave at undervise bøndernes børn. Det skulle foregå to eftermiddage om ugen og om søndagen efter kirketid. Men det blev en fiasko. Degnen var som regel dårlig til at undervise. Desuden mente bønderne, at det var vigtigere, at bør-nene arbejdede. Derfor holdt de ofte børnene hjemme.

I købstæderne var undervisningen som regel bedre. Håndværkerne og de handlende syntes, at det var nyttigt, at børnene gik i skole. Især hvis de ud over den obligatoriske undervisning i religion også lærte at skrive og regne.

I hver købstad blev der oprettet en latin-skole, som kun optog drenge. Som det fremgår af navnet, var latin det vigtigste fag. Kun få mennesker kunne latin, men det var et inter-nationalt sprog, som engelsk og tysk er det nu om dage. Mange bøger og vigtige breve blev skrevet på latin. Latinskolerne blev meget po-pulære. Undervisningen var nemlig gratis, og eleverne fik mad, tøj og husly. Alligevel forlod de fleste elever latinskolen efter få år. En del af dem blev ansat som degne. Enkelte gen-nemførte hele uddannelsen, der varede 8-9 år. Nogle af dem blev embedsmænd. Andre læste til præst på universitetet.

126


Gammel latinskole ved Skt. Mikkels Kirke i Slagelse.

Sådan fik danskerne detKongen tilgav borgerne og bønderne, at de som ”en samling gale, ubesindige hunde”havde gjort oprør. Alligevel kom især bøn-derne til at mærke, at de havde fået en konge, der var venner med adelen. Mange bønder blev tvunget til at give deres gårde til kongen og blive hans fæstere. Og adelsmændene fik lov til at udnytte fæstebønderne, som de ville.

Kongen overlod det meste af handelen med udlandet til adelsmændene. Fx blev mange adelige meget rige ved at sælge korn og kvæg til tyskerne.

Fra gammel tid havde adelsmændene været kongens soldater. Til gengæld slap de for at be-tale skat. Nu havde man imidlertid geværer og kanoner. Det betød, at de rustningsklædte adels-hære blev utidssvarende. Mange adelsmænd blev i stedet højtstående embedsmænd for kongen – og de var stadig fri for at betale skat.

1500-tallet var en blomstrende tid for han-del og håndværk. Købmændene tjente mange penge til landet. Derfor sørgede kongerne for at lave love, der gavnede byernes handel. Lidt efter lidt overtog københavnske købmænd handelen med udlandet fra adelsmændene. En del af disse købmænd blev meget rige. Og

da kongen og adelsmændene, lånte penge af dem, fik de efterhånden også indflydelse på landets styre.

Det var kirkens folk, gejstligheden, der mær-kede mest til forandringerne. Biskopperne og abbederne havde ikke længere indflydelse på styret af landet. Kirken havde mistet sine vær-dier og var nu økonomisk afhængig af kongen. Men gejstligheden blev bevaret som selvstæn-dig stand. Den omfattede biskopper, provster, præster og lærere. Deres opgave var at sørge for, at danskerne levede efter den lutherske lære.

I klostrene var der stadig munke og nonner. Kongen havde givet dem lov til at blive i disse resten af deres liv. Men de måtte ikke holde ka-tolske messer. I byerne blev mange klostre ind-rettet som hospitaler. De skulle være en slags plejehjem, som kunne tage sig af gamle, fattige og syge. Men hospitalerne havde kun plads til få fattige og syge. Resten måtte tigge for at klare sig. For at begrænse tiggeriet, blev der oprettet fattigkasser, som folk skulle betale til. Beløbet blev fordelt mellem dem, der led nød. Men det var ikke nok, så mange måtte stadig tigge. Man regner med, at mellem 20.000 og 50.000 men-nesker hutlede sig igennem ved tiggeri. Det svarede til mellem 5 og 10 % af befolkningen.

127


I middelalderen tog den katolske kirke sig af de fattige.

Fede tider – for nogenMan har kaldt tiden 1536-1660 for adels-vældets periode. Efter reformationen i 1536blev Kirken underlagt kongen og havde ingenselvstændig magt. Nu var det kun de ade-lige, som ejede mest jord, der sad i rigsrådetog sammen med kongen styrede riget. I detmeste af perioden gik det økonomisk godt.Danmark var et landbrugsland, og priserne påkorn steg frem til omkring 1630. Fremgangenkom først og fremmest de adelige godsejere tilgode. De udvidede deres godser ved at opkøbemere jord, og de ryddede skove og inddrogenge til marker. Og mange adelige fik råd tilat bygge nye herregårde.

Bønderne fik ikke så stor gavn af de høj-ere kornpriser. Udbyttet var stadig kun 3-4gange det korn, der blev sået. Hovedpartenbrugte bønderne selv, og en del gik til skatterog afgifter. De fleste bønder var fæstere, derhavde lejet deres gård og marker af en gods-ejer. Antallet af fæstere voksede, så omkring1650 tilhørte kun 6 % af de dyrkede arealerselvejere. Kongen ejede ca. halvdelen, ogadelen omkring 40 %. Den lille resterendedel var marker, der tilhørte borgere i by-erne. Livet som fæstebonde var en dagligkamp for tilværelsen. Hovedparten af det, deproducerede, anvendte de selv. Resten skullegodsejeren have som landgilde. Det vil sigefor leje af gården. Desuden havde fæstebon-den pligt til at arbejde gratis for godsejeren etantal dage om året. Det blev kaldt hoveri.

År med misvækst kunne betyde, at fæste-bonden ikke kunne betale sin landgilde. Ibedste fald måtte han skylde godsejeren – iværste blev han sat fra gården. De mangekrige gik hårdt ud over bønderne. De skullebrødføde og huse soldaterne – både de danskeog fjendens. De blev også tvunget til at byggefæstninger og udføre andre slags arbejder formilitæret.

128


Christian 4. – en renæssancekongeEfter Reformationen i 1536 overtog sta-ten, dvs. kongemagten, kirkens enormerigdomme. Som andre konger og fyrster iEuropa i 1500-1600-tallet, ville den danskekonge vise sin magt og rigdom ved at opføreslotte og andre bygningsværker. Udsmyknin-gen tog den tids bedste kunstnere sig af.

Især under Christian 4. (1596-1648) nåederenæssancen til Danmark. Kongen fik opførten række slotte og andre bygninger, fx Tøj-huset, Børsen, Rundetårn og Rosenborg. Defleste er i hollandsk renæssancestil. Kongensatte ofte selv sit personlige præg på bygnin-gernes udformning. Bl.a. er Børsens snoede

129


Maleri af Trediveårskrigen. Slaget ved Lutzen mellem den tyske kejsers tropper under ledelse afWallenstein og den svenske kong Gustav Adolfs hær i 1632. Billedet er malet få år efter slaget.

tårn kongens opfindelse. Med sine byggerierville han markere kongens selvstændige magt.Derfor kom han flere gange i konflikt medRigsrådet. Indtil 1620’erne var Christian 4. enaf Europas rigeste fyrster. Det skyldtes de storeindtægter, kongemagten fik fra Øresunds-tolden, dvs. fra de skibe, der sejlede gennemØresund.

Fra 1618 til 1648 blev der i Nordeuropaudkæmpet en række krige, som samlet kal-des Trediveårskrigen. Modsætninger mellemkatolske og protestantiske hertuger og fyrsteri Det Tysk-Romerske Rige var en af anled-ningerne til krigene. Christian 4. ønskede atstille sig i spidsen for en protestantisk hær,

som ville bekæmpe den katolske tyske kejser.Trods rigsrådets modstand gik han ind i kri-gen, hvor han led et forsmædeligt nederlag.Nederlaget fik ikke Christian 4. til at føre enmere forsigtig udenrigspolitik. For at få flerepenge i kassen hævde han Øresundstolden.Derved blev han uvenner med hollænderne,og svenskerne brugte det som anledningen tilat angribe Danmark.

Christian 4. hører til de mest kendte kon-ger i Danmarkshistorien. Det skyldes isærhans mange byggerier. På kongens samtid varman ikke så begejstret. Byggerierne kostedeenorme summer. Og på grund af de mangetabte krige var statskassen efterhånden tømt.

Den Westfalske Fred 1648I flere fyrste- og kongedømmer i Det Tysk-Romerske Rige havde der været krige mellemprotestanter og katolikker siden 1520’erne.I 1555 indgik fyrsterne en religionsfred. Detblev aftalt, at herskeren afgjorde, om allehans undersåtter skulle være protestanter el-ler katolikker. Det blev dog ikke afklaret, hvadder skulle ske, hvis fyrsten skiftede tro.

I Böhmen (det nuværende Tjekkiet) varkejseren i Det Tysk-Romerske Rige ogsåkonge. Kejseren var katolsk. I 1618 nægtedeprotestanterne i Böhmen at anerkende kej-seren som konge, og de valgte i stedet deresegen. Det blev starten på en række krigemellem protestantiske fyrster på den ene sideog kejseren og katolske fyrster på den anden.Krigene fik siden navnet Trediveårskrigen.

I begyndelsen gik det godt for kejseren.Men bl.a. den franske og den engelske kongevar ikke interesseret i, at kejseren blev forstærk. Derfor støttede de Christian 4., dahan i 1625 gik ind i krigen for at hjælpe detrængte protestantiske fyrster. Som nævntled Christian 4. nederlag. Det gik heller ikkebedre for den svenske konge, der i 1630 gikind i krigen mod kejseren. Det fik Frankrig tilat gå ind i krigen på protestanternes side, dernu klarede sig bedre. Men ingen af parternekunne vinde, og man begyndte derfor en åre-lang forhandling om fred.

I 1648 blev Den Westfalske Fred indgået.Her blev det én gang for alle afgjort, om deenkelte fyrstendømmer i Det Tysk-RomerskeRige skulle være katolske eller protestantiske.Det betød, at den nordlige del af riget over-vejende blev protestantisk, mens den sydligeblev katolsk.

Flere fyrstendømmer bl.a. Brandenburg ogBayern blev udvidet. Samtidig blev konger ogfyrster i Det Tysk-Romerske Rige helt uafhæn-gige af kejsermagten. Freden fastslog dermedstaternes absolutte suverænitet, som siden harværet et grundlæggende princip for forholdmellem stater. Fra da af og ind til Det Tysk-Romerske Rige blev endelig opløst i 1806, varkejseren kun en kransekagefigur.

Efter de mange års krige, der havde in-volveret mange af Europas lande, ønskedeforhandlerne at skabe en balance mellem deeuropæiske stormagter, der kunne sikre fredog stabilitet i Europa. Det lykkedes. Selv omder var en række kortvarige krige mellem en-kelte lande, udbrød der ikke omfattende krigemellem de europæiske stormagter før Napole-onskrigene (1792-1815).

130


Den Westfalske Fred underskrives i 1648.

Balladen med svenskerneI 1520’erne forlod Sverige definitivt unionen med Danmark og Norge. Hverken Gustav Vasa eller den danske konge, Christian 3., ønskede flere kostbare krige om Unionen.

I begyndelsen af 1500-tallet var Norge økonomisk svækket. Der var få adelsmænd tilbage, og de var ikke stærke nok til at styre landet. Det benyttede Christian 3. sig af. Da han overtog tronen i 1536, nedlagde han det norske rigsråd, og dermed Norge som et selvstændigt rige. Det blev en del af Dan-mark som Skåne og Jylland. I begyndelsen af 1560’erne overtog Frederik 2. den danske

og Erik 14. den svenske trone. Begge konger ønskede at herske over hele Norden, og så var det slut med det fredelige forhold mellem Danmark og Sverige.

I 1563 udbrød den første af fire store krige, som Danmark og Sverige udkæmpede i de følgende ca. 100 år. De vigtigste årsager til krigene var kampen om magten i Norden, herredømmet over handelen med Østersø-landene og Øresundstolden, som Danmark opkrævede. Resultatet af krigene blev, at Dan-mark måtte afgive store områder, og landet var ikke længere en nordeuropæisk stormagt.

131


Krigene gik først og fremmest ud over civilbefolkningen. Illustrationen viser udsnit af et billede, hvor soldater overfalder en landsby. Befolkningen plyndres, myrdes og voldtages.

Krigene med SverigeDen Nordiske Syvårskrig 1563-70

I 1563 angreb Frederik 2. Sverige med en

hær, der hovedsageligt bestod af udenlandske

landsknægte. Kongen mente, at den ville få

den svenske konge Erik 14. til at overgive sig i

løbet af kort tid. Men da lejehæren var trængt

ind i Halland, stoppede fremgangen. I de føl-

gende år bølgede krigen frem og tilbage i den

sydlige del af Sverige.

Både den svenske og den danske hær led

enorme tab. Derfor gik man mere og mere

over til at hærge og plyndre hinandens civil-

befolkning. I det hele taget gik krigen især

ud over almindelige mennesker. De skulle

uden betaling levere forsyninger til hærene.

Desuden blev mange ramt af pest og andre

smitsomme sygdomme, som landsknægtene

førte med sig. I 1570 blev der endelig indgået

en fredsaftale. Ifølge den skulle begge lande

give de erobrede områder tilbage, og Sverige

skulle betale krigsskadeserstatning.

132


Kortet viser de områder, som Sverige erhvervede 1560-1660.

Kalmarkrigen 1611-13

Christian 4. (1596-1648) drømte om at genvinde

herredømmet i Norden. Samtidig stræbte den

svenske konge efter at gøre sig fri af Danmarks

omklamring og at udvide sin magt i Østersø-

området. Begge konger ønskede derfor et opgør.

Anledningen til krigen var en strid om den

nordligste del af Skandinavien. Den danske hær

erobrede Kalmar Slot og andre vigtige svenske

borge. Men den havde ikke styrke til at tvinge

svenskerne helt i knæ.

Krigen forstyrrede hollændernes handel i

Østersøen. Med hjælp fra England tvang Holland

parterne til at slutte fred. Resultatet blev, at Sve-

rige skulle betale en større krigsskadeserstatning.

Men Christian 4. fik ikke opfyldt sin drøm om at

blive ny unionskonge. Og selv om fredsaftalen be-

stemte, at svenskerne ikke skulle betale Øresunds-

told, følte de sig stadig spærret inde af Danmark.

Torstenssonkrigen 1643-45

Christian 4. var bekymret over, at Sverige

erobrede store områder langs Østersøen.

Derfor støttede han svenskernes fjender, og

satte Øresundstolden op. Det ville svenskerne

ikke finde sig i, og uden at erklære krig be-

satte en svensk hær under ledelse af general

Lennart Torstensson først Jylland og siden

Skåne.

Ved fredsslutningen mistede Danmark

Jämtland, Herjedalen samt øerne Ösel og Got-

land, der var vigtige for at kunne kontrollere

handelen i Østersøen. Desuden skulle Sverige

overtage Halland i 30 år. Nu var svenskerne

ikke længere spærret inde. Og da Sverige også

overtog landområder i Nordtyskland – tæt

ved Danmarks sydgrænse, var det danskernes

tur til at føle sig klemte.

133


Vægtæppet viser Christian 4., der inspicerersine soldater under Kalmarkrigen. I baggrun-den ses Kalmar Slot.

I 1644 deltog Christian 4. selv i søslaget påKolberger Heide. Det blev et af de få slag, somDanmark vandt. Under slaget blev kongen såret iøjet, men kæmpede videre. Maleriet er fra 1865.Sangen ”Kong Kristian stod ved højen mast”handler om begivenheden.

... Krigene med SverigeKarl Gustav-krigene 1657-60

Sverige fortsatte sine erobringer i Østeuropa.

Men i 1650’erne sluttede Polen og andre af

Sveriges fjender sig sammen, og så begyndte

det at knibe for den svenske konge, Karl 10.

Gustav. Det benyttede den danske konge,

Frederik 3., sig af og erklærede Sverige krig.

Men næppe var krigen erklæret, før Karl

Gustav med sin hær rykkede op i Jylland. Da

sunde og bælter frøs til, fortsatte han over

isen mod København. Danmark måtte bede

om fred, og betingelserne var hårde: Sverige

skulle have Skåne, Bornholm, Blekinge,

Bohus og Trondheim Len. Få måneder senere

fortrød Karl Gustav, at han ikke havde be-

holdt hele det danske rige. Krigen begyndte

igen, og snart var Danmark atter besat. Det

lykkedes dog Frederik 3. med støtte fra køben-

havnerne at forhindre, at hovedstaden blev

erobret.

Hollænderne kom det belejrede København

til undsætning. De ville forhindre, at Sverige

kom til at dominere Østersøhandelen. Da Karl

Gustav døde, ønskede svenskerne at slutte

fred. Resultatet blev, at Bornholm og Trond-

heim Len blev givet tilbage til Danmark.

134


Den svenske hær gik over det tilfrosne Lillebælt. Da tropperne gik i land ved Ivernæs (nu: WedellsborgHoved), kom det til kamp med danske soldater, der hurtigt blev nedkæmpet. På billedet ses hærensmarch over de isbelagte bælter fra Jylland til Sjælland.


Ca. 1450: Bogtrykkerkunsten opfi ndes

1517: Luthers teser

1523: Sverige forlader endegyldigt Kalmarunionen

1525: Hans Tausen begynder at prædikeLuthers lære i Danmark

1534-36: Grevens Fejde

1536: Reformationen

1537: Kirkeordinansen

1563-70: Den Nordiske Syvårskrig

1596-1648: Christian 4.

1611-13: Kalmarkrigen

1618-48: Trediveårskrigen

1648: Den Westfalske Fred

1643-45: Torstenssonkrigen

1657-60: Karl Gustav-krigene

135


Staten, det er mig!I løbet af 1600-tallet fik kongerne i mange europæiske lande den totale magt. De kunne bestemme lovene, afgøre hvordan landet skulle regeres, udnævne embedsmænd, erklære krige osv. Kongen blev heller ikke valgt af adelen, men hans ældste søn arvede automatisk tronen. Denne styreform kaldes enevælde. Kongen havde den absolutte magt. Man mente, at det var bedst for samfundet, hvis befolkningen blev styret af en autoritet, der holdt ro og orden. Folk kunne nemlig ikke styre sig selv. Uden en stærk kongemagt ville der opstå kaos, og samfundet ville gå i opløsning.

Dengang talte man om naturretten. Det var den måde, som Gud syntes var bedst og mest retfærdig at indrette samfundet på. Og Gud bestemte jo alt, og derfor skulle staterne også styres enevældigt. Gud og ikke fx ade-len skulle udvælge kongen. Derfor talte man om konger af Guds nåde. Selv om kongerne havde al magten, måtte de ikke være tyran-ner, der kun tænkte på sig selv. Deres opgave var at regere på den måde, som var bedst for samfundet.

Frankrig var det første land, hvor enevæl-den blev indført. Efter en række krige i 1500-tallet var kongemagten styrket. I 1620’erne blev Richelieu førsteminister. Han var inspi-reret af ideerne om enevælden, og han arbej-dede målrettet på at styrke kongens magt på adelens bekostning. Under Ludvig 14., der var konge fra 1643 til 1715, nåede enevælden i Frankrig et højdepunkt. Derfor var det rigtigt, når han sagde: ”Staten, det er mig!”

137

AL MAGT TIL KONGEN1650-1750

I Versailles uden for Paris fik Ludvig 13. i 1620’erne bygget et jagtslot. Sønnen, Ludvig 14. (1643-1715) udvidede slottet til tidens mest storslåede kon-geslot. Byggestilen kaldes barok, som er kende-tegnet ved stram symmetri, der også går igen i den enorme park. Ved hoffet i Versailles var der omkring 10.000 personer fra adelige til tjeneste-folk.

Filosoffen Thomas Hobbes (1588-1679) skrev bogen Leviathan i 1651. I den hævdede han, at ene-vælden var den bedste og mest fornuftige styre-form, og at den var til gavn for alle i samfundet. På bogens forside er samfundets medlemmer tegnet i kongens krop.

Penge i statskassenI dag kan vi købe varer fra alverdens lande.De fleste regeringer i verden har lavet aftaler,som gør det let at handle på tværs af lande-grænser. Vi handler altså i stigende gradinternationalt. Og det er godt for økonomien,mener de fleste. Sådan så man ikke på øko-nomien for 400–500 år siden. Dengang vardet vigtigt for den enkelte konge at have såmange penge, først og fremmest guld, sommuligt i statskassen. Denne økonomiske idékaldes merkantilisme.

En fyldt statskasse gav magt. Under deenevældige konger blev skatteopkrævningeneffektiviseret. En stor del af pengene blevbrugt til administration og forsvar. Tidligerehavde kongerne brugt lejetropper. De blevsuppleret eller helt erstattet af en nationalhær af tvangsudskrevne bønderkarle. En delaf pengene blev brugt til at bygge fornemmeslotte og holde et stort hof. På den måde vistekongen sin magt.

For at få penge i statskassen skulle ind-byggerne arbejde flittigt, så de kunne betalemeget i skat. Og det var godt, hvis landet

kunne sælge varer til udlandet. Så kom derogså penge i kassen. Men der gik penge ud aflandet, hvis man købte varer i udlandet. Sådet skulle man så vidt muligt undgå. Derfordrejede det sig om, at landet blev selvforsy-nende, dvs. at alle varer, som befolkningenhavde brug for, blev fremstillet i landet.

Kolonierne spillede en vigtig rolle for,at et land kunne blive selvforsynende. Frakolonierne kunne landet skaffe sig råvarer,guld, sølv, krydderier, silke og andre varer,som man havde brug for, men som man ikkeselv havde eller kunne fremstille. Og folki kolonierne købte de varer, som man ikkeselv brugte. Det var ofte en fordel at sælge deoverskydende varer til sine kolonier frem fortil nabolandene. Europæerne bestemte nem-lig, hvad deres varer skulle koste, når de blevsolgt til deres kolonier.

Kongerne sendte ekspeditioner ud for attage kolonier. En konge betalte sjældentselv for ekspeditionerne. Som regel lod hanprivate selskaber, kompagnier, udruste skibene.Til gengæld gav han kompagnierne monopol(eneret) på at handle i et bestemt område. Der

138


Koloniernespillede envigtig rolle i detmerkantilistiskesystem. Førsti 1950’erneog 1960’erneblev kolonierneselvstændige.Billedet fra enfransk skolebogfra 1920’erneviser, hvilkevarer fransk-mændene fik frakolonierne.

Kolonier og trekantshandelEn koloni er en bosættelse eller en handelssta-

tion, som en stat opretter i et andet land. En

stat kan have flere grunde til at erhverve sig

kolonier. Formålet kan være at øge handelen,

sikre råstoffer eller gøre det muligt for staten at

skaffe sig af med et befolkningsoverskud.

Kongerne overlod handelen med kolo-

nierne til private kompagnier, der fik mono-

pol (eneret) på handel med bestemte om-

råder. I 1500-1600-tallet var skibene blevet

bedre, og al handel foregik ad søvejen.

Skibene fulgte bestemte ruter, hvor frem-

herskende vindretninger og strømforhold

gjorde det lettest at komme frem. Efterhån-

den udviklede der sig et netværk af handels-

ruter mellem Europa, Afrika og Vestindien,

der kaldtes Trekantshandel.

Skibene sejlede fra Europa lastet med tekstiler,

våben, ammunition, og spiritus. Langs den

vestafrikanske kyst havde de europæiske ko-

lonimagter anlagt en række handelsstationer.

For de medbragte varer købte man her slaver,

elfenben og guld. Så fortsatte man over Atlan-

terhavet til Amerika – først og fremmest til

Vestindien. Her blev slaverne solgt. Skibene

blev lastet med bomuld, tobak og rom og

satte kursen mod Europa.

A L M A G T T I L K O N G E N 1 6 5 0 - 1 7 5 0

var ikke nogen, der spurgte indbyggerne i ko-lonierne om deres mening. I 1600- og 1700-tallet var der stort set ingen i Europa, dertænkte på, at jagten på varer fra koloniernebetød undertrykkelse og udnyttelse af andrefolkeslag. Og få europæere syntes, at det varet problem at transportere millioner af sorte

som slaver fra Afrika til Amerika. Man mentejo, at de sorte og andre ikke-europæiske folkvar langt bag efter de civiliserede kristne euro-pæere. Faktisk gjorde man disse primitive oguvidende mennesker en tjeneste ved at tagederes område og lære dem om kristendom-men, mente man.

Landet i kriseEfter Karl Gustav-krigene 1657-60 (se side 134) var Danmark blevet mindre. Det var også et hærget og fattigt land, og staten havde en enorm gæld. Den skulle betale for lejetropper, og den skyldte købmændene mange penge for varer, som var leveret under krigen. Når staten manglede penge, plejede kongen og rigsrådet at kræve mere skat af borgerne – og især af bønderne. Men de kunne simpelthen ikke klare flere byrder. I 1500-tallet havde Danmark haft en god eksport af korn og stude, men nu var efterspørgslen og dermed

priserne på disse varer faldet. Det betød, at bønderne blev fattigere.

Med mellemrum havde pestepidemier hærget landet. I 1654 døde ca. 1/3 af den københavnske befolkning af pest. Dertil kom krigene med plyndringer og ødelæggelser. Og det gjorde det ikke bedre, at klimaet blev køligere i løbet af 1600-tallet. Alt i alt steg dødeligheden, og det skønnes, at befolknings-tallet på 15 år fra 1645 til 1660 faldt med 1/5. Problemet for kongen, Frederik 3., blev derfor, at bønderne ikke kunne betale landets gæld.

140


Statskuppet 1660Christian 4. havde forsøgt at styrke sin magt på adelens bekostning. Da han døde i 1648, ønskede rigsrådet at styrke sin kontrol med hans søn og efterfølger, Frederik 3. Han måtte derfor underskrive en håndfæstning, der gav rigsrådet og adelen større magt.

Men i 1660 skulle landets gæld betales. For at løse problemet indkaldte Frederik 3. og rigsrådet til et stændermøde (Der var fire stænder: adelen, gejstligheden (kirkens folk), borgerstanden og bondestanden). I efteråret 1660 mødtes udsendinge for adelen, gejst-ligheden og borgerstanden i København. Bondestanden var ikke repræsenteret. Kongen foreslog, at stænderne i fællesskab indfri-ede gælden ved at betale en ekstra skat. Det accepterede borgerne og de gejstlige. Men adelen nægtede. Det var deres ret, at de ikke skulle betale skat. Siden middelalderen havde adelstanden været skattefri mod til gengæld at gøre krigstjeneste for kongen. Men kun få adelsmænd havde kæmpet mod svenskerne. Under krigene var mange adelige endda flyg-

tet ud af landet. Københavnerne og kongen havde forsvaret hovedstaden alene, da byen var belejret i vinteren 1658-59.

Der var ikke noget at sige til, at stemningen mod de adelige var fjendtlig. Borgerne og de gejstlige foreslog, at kongens ældste søn altid skulle overtage tronen (arvekongedømme). Når kongemagten blev arvelig, skulle rigs-rådet ikke længere udarbejde kongens hånd-fæstning. Det betød, at rigsrådet og dermed adelen mistede indflydelse. Adelen var natur-ligvis imod at indføre arvekongedømme. Men da Frederik 3. tilkaldte sine soldater og gav ordre til at lukke Københavns porte, bøjede de adelige sig.

Frederik 3. fik sin håndfæstning leveret tilbage. Som tegn på at den var ophævet, blev den skåret over med en kniv. Og stænderne overlod det til kongen at udarbejde de love, som landet skulle regeres efter. I begyndelsen af 1661 udsendte kongen enevolds-arvere-geringsakten. Han var altså ikke alene arve-konge, men også enevældig.

141

Billedet er fra 1666 og forestiller Frederik 3. (1648-70), der hyldes som arvekonge i 1660. Kongen og dron-ningen sidder på en trone foran Børsen. Fra himlen rammer en solstråle tronen. Frederik 3. var jo konge af Guds nåde. En rød løber er lagt til slottet, hvor det nuværende Christiansborg ligger. Til venstre i billedet ses Holmens Kirke. I nederste venstre hjørne har kunstneren Wolfgang Heimbach afbildet sig selv.

StyretEnevælden betød, at magten var

samlet hos kongen. Men han kunne

ikke overkomme at regere Danmark

og Norge alene. Derfor blev der la-

vet et nyt og stærkt styre, og det fik

hovedsæde i København.

Styret bestod af kollegier. Et

kollegie var et regeringskontor,

som blev ledet af 8-12 medlem-

mer (kolleger). Nu om dage skifter

antallet af ministerier fra regering

til regering. På samme måde æn-

dredes antallet af kollegier. Kollegi-

erne forberedte sagerne til kongens

afgørelse. Det foregik i geheime-

konseillet – senere kaldet statsrådet.

Det var en forsamling, der bestod af

kongen og lederne af kollegierne.

Kabinettet var kongens eget

kontor med hans personlige rådgi-

vere. Nogle enevældige konger traf

beslutningerne i kabinettet i stedet

for i geheime-konseillet. *Tog sig af rigets penge. Det blev også kaldt Rentekammeret.

Skatkammer-kollegiet*

Kancel-lierne

Krigs-kollegiet

Admiralitets-kollegiet

Højeste-ret

Kommerce-kollegiet

Kongen

Kabinettet (Kongens personlige rådgivere)

Geheime-konseil (Statsråd)

Stats-kollegiet1660-76

DanskeKancelli

Tyske Kancelli

Lokal-administration

(Amter)

”Indenrigs-ministerium” (sager, der vedrørte

landets ind-byggere)

”Udenrigs-ministe-

rium” (tog sig også

af hertug-dømmerneSlesvig og Holsten)

Hæren Flåden Rets-væsen

”Handels- og erhvervs-

ministerium”

Kommissioner med særlige opgaver

Samfund under forandring?Kongens personlige sekretær, Peder Schu-macher skrev Kongeloven, som var en slags grundlov for, hvordan landet skulle styres. Danmarks og Norges grundlov havde været den håndfæstning, som hver konge måtte underskrive, før han blev kronet. Kongeloven afløste håndfæstningerne. Den blev gjort fær-dig og underskrevet af Frederik 3. i 1665. Den kom til at gælde indtil 1849, hvor enevælden blev afskaffet.

Kongeloven gav de enevældige konger næsten ubegrænset magt. Kongen bestemte lovene, han var den øverste dommer og leder af kirken, hæren og flåden, og han kunne ansætte og afskedige embedsmænd. De eneste

begrænsninger, Kongeloven lagde på kongens magt, var, at han ikke måtte afgive den. Han måtte heller ikke bortgive dele af riget, fx som hertugdømmer til brødre eller sønner. Endelig skulle kongen være protestant.

Efter enevældens indførelse mistede adelen sine privilegier. Alle, der havde råd, måtte købe godser. Det benyttede en del velhavende storkøbmænd sig af. Og adelen mistede sin skattefrihed. Den blev dog delvist genindført i 1671. Kongen begyndte også at ansætte søn-ner af velstående borgere i statens tjeneste, dvs. som embedsmænd – i stedet for kun at udnævne adelssønner. Men langt op i 1700-tallet var der mangel på uddannede embeds-mænd. Derfor beholdt mange adelige deres

142


Frederik 3. og Peder Schumacher med Kongeloven i hænderne.

Da Frederik 3. blev konge i 1648 måtte han underskrive den stren-geste håndfæstning nogensinde. Rigsrådet ønskede nemlig at få mere kontrol med den ny konge, end det havde haft med Christian 4.

Under Karl-Gustav-krigene (1657-60) viste Frederik 3., at han var en dygtig og handlekraftig konge. Mens mange medlemmer af Rigs-rådet under krigene forlod landet, blev Frederik 3. i København og del-tog aktivt i forsvaret af hovedstaden under belejringen 1658-59. Derfor stod han meget stærkt efter krigene, og det havde afgørende betydning for indførelse af enevælden.

Til forskel fra en del af periodens konger var Frederik 3. en velbegavet og lærd mand. Han grundlagde en stor privat bogsamling, som senere blev grundstammen i Det Kongelige Bibliotek.

Peder SchumacherPeder Schumacher (1635-

1698) var søn af en velha-

vende københavnsk vinhand-

ler. Som ung studerede han i

flere europæiske lande og kom

bl.a. til Frankrig, hvor han

var meget betaget af Ludvig

14.s enevældige styreform.

Han blev ansat som Frederik

3.s personlige sekretær, og

kongen bad ham skrive Konge-

loven, dvs. den lov der skulle

gælde under enevælden.

Peder Schumacher fik stor

indflydelse og blev meget rig.

Han tog navnet Griffenfeld.

Men da han fornærmede Fre-

derik 3.s efterfølger, Christian

5. (1670-99), blev han i 1676

dømt til døden. I sidste øjeblik

omstødte kongen dødsdom-

men, og Griffenfeld blev sat i

fængsel. Her tilbragte han 22

år. Få måneder efter sin løsla-

delse, døde han.

143


poster. Kongen kunne give folk, der havde råd til at købe store godser adelige titler som greve og baron. Enevælden betød forandrin-ger i toppen af samfundet. For hovedparten af befolkningen betød enevældens indførelse kun begrænsede forandringer.

Landbruget var Danmarks vigtigste erhverv. For at overvinde landets økonomiske krise skulle der gang i produktionen. Men det var svært. 1650’ernes krige samt sult og sygdom, der fulgte i deres kølvand, havde kostet hver 8. dansker livet. Desuden var mange gårde,

marker og husdyrbesætninger ødelagte under krigen. Dertil kom, at kornpriserne faldt, og det var et problem for Danmark, der tjente penge ved at sælge korn til udlandet. Krigene i Europa i første halvdel af 1600-tallet betød, at der var færre mennesker og derfor mindre behov for korn. Det førte til lavere priser. Prisfaldet skyldtes også, at England, Polen og Rusland begyndte at sælge korn på det euro-pæiske marked. Først omkring 1730 begyndte priserne på korn at stige, og det blev bedre tider for bønderne.

De kære børnI dag er ca. 20 % af den danske befolkning børn. I 1600-tallet var tallet 35-40 %. I gen-nemsnit fødte en gift kvinde ét barn hvert 2. eller 3. år. Selv om en kvinde ofte først blev gift, når hun var 28-30 år, kunne det blive til en del fødsler. Antallet af børn blev dog be-grænset af, at dødeligheden blandt spædbørn var uhyggelig stor. Mellem1/10 og 1/5 døde i løbet af det første år. Før de fyldte 10 år, var yderligere 1/5 døde af sult, pest eller andre sygdomme. For børn i de fattigste familier var dødeligheden endnu større. Nogle historikere mener, at den store risiko for, at barnet døde, betød, at forældrene undgik at knytte sig følelsesmæssigt til det, før de var nogenlunde sikre på, at det overlevede. Andre historikere hævder, at forældrene nærede følelser for deres børn – uanset om der var fare for, at de døde.

Det var dog nødvendigt, at nogle børn overlevede. Der var nemlig brug for deres ar-bejdskraft på gården. Og børnene blev sat til at bestille noget, så snart de var i stand til det. Som 4-6-årige kunne de se efter deres mindre søskende og fx passe ænder og gæs. Senere fik

de flere og større opgaver, og som 13-14-årige arbejdede de som de voksne. Var der brug for barnets arbejdskraft på gården, blev det bo-ende hjemme. Hvis ikke, kom det ud at tjene som 9-10-årig karl eller pige og blev dermed optaget i en anden husstand.

Forældre og andre voksne bestemte, hvad børnene skulle lave. Og børnene havde at adlyde, ellers vankede der lussinger og prygl. Man mente, at børn var født syndige, og at man med straf kunne drive det onde ud af dem. Dengang vidste almindelige mennesker ikke, at omsorg og kærlighed var nødvendigt for, at børn kunne udvikle sig rigtigt.

Man måtte også have børn – og helst drenge – for at sikre sig i alderdommen. Der var ikke folkepension eller plejehjem. Når bonden ikke længere kunne arbejde, overlod han ofte gården til en af sønnerne mod, at han selv kom på aftægt på gården. I fattige familier kunne det være en ulykke at skulle brødføde endnu et barn. Nogle valgte derfor at dræbe den nyfødte. Som dødsårsag kunne forældrene anføre, at de i søvne var kommet til lægge sig på barnet, eller at det var kvalt i dynen. Sådanne uheld kunne naturligvis ske. Børnene sov i alkoven hos forældrene, og de små børn var svøbte, det vil sige viklet ind i et langt stykke stof, så de ikke kunne røre sig. ”Uheldet” forekom dog så hyppigt, at det fik sin egen betegnelse: Opprimering. Som straf skulle forældrene bekende deres synd i kirken. Ved gentagelser skulle de betale en mindre bøde. Men den var mere overkomme-lig end at skulle mætte et barn mere.

144


Sygdom, sult og krig betød, at omkring 1/3 af bør-nene døde, før de blev voksne. I den fattigste del af befolkningen døde næsten halvdelen som børn. ”Det hjælper ej – at sige nej – med døden må vi vandre”, står der på maleriet, som er fra slutningen af 1600-tallet. Spædbarnet, som døden bærer, er svøbt.

Den Skånske KrigI 1670 døde Frederik 3., og hans søn blev ene-vældig under navnet Christian 5. Den ny konge var ikke særlig begavet, og han interesserede sig ikke særlig meget for at regere. Han overlod en stor del af magten til de ledende embedsmænd – især til Peder Griffenfeld. Men én ting optog Christian 5.: at tilbageerobre de landområder, der var tabt til Sverige. Efter Karl Gustav-kri-gene var Danmark blevet klemt inde af Sverige og dets forbundsfælle, det gottorpske hertug-dømme. Derfor ønskede kongen at erobre Skåne, Halland og Blekinge tilbage og knække den gottorpske hertugs magt. Det var ikke så li-getil. Sverige var militært meget stærk. Desuden havde landet sluttet forbund med Frankrig.

I 1670’erne kom Frankrig i krig, og Sverige måtte hjælpe sin allierede. Det ville Christian 5. benytte sig af. Han fik opbakning af Spanien og flere tyske stater, der lovede at sende ham penge til at føre krig for. Et angreb på Sverige kunne betyde, at Danmark også kom i krig med Frankrig. Og det var Griffenfeld imod. Han beundrede Ludvig 14., som havde gjort Frankrig til Europas stærkeste magt. Denne

magt kunne ikke besejres – uanset hvem, der støttede Danmark, mente Griffenfeld. I stedet foreslog han, at man prøvede at overtale Lud-vig 14. til at bryde sin alliance med Sverige til fordel for et forbund med Danmark. Bagefter kunne Danmark så erobre Skåne.

For én gangs skyld var Christian 5. helt uenig med Griffenfeld. Med en hær, der overvejende bestod af lejesoldater, besatte Christian 5. Skåne og store dele af Slesvig og Holsten. Så fik den svenske konge samlet sin hær til modangreb. Efter et stort slag ved Lund måtte danskerne forlade det meste af Skåne. Til søs gik det bedre for danskerne. Mest berømt er slaget i Køge Bugt, hvor svenskerne mistede 20 skibe og 4.000 marinesoldater. Krigen trak i langdrag. Danmark besatte Gotland og Öland og de vigtige fæstningsbyer Helsingborg og Landskrona. Men ingen af parterne kunne vinde en endelig sejr. I 1679 begyndte man at forhandle om fred. Christian 5. forlangte, at Danmark beholdt de erobrede områder. Men Frankrig ville ikke gå med til, at dets allierede, Sverige, skulle afstå landområder. Så da der blev sluttet fred, blev grænserne ikke ændret.

145


I december 1676 mødtes den svenske og den danske hær ved Lund. Omkring 20.000 soldater udkæmpede det blodigste slag, der har fundet sted i Nordens historie. 8.000 mistede livet – og danskerne tabte. Male-riet af slaget er fra 1696. Rytteren med den lyse hat er den svenske konge Karl 11.

Den Store Nordiske KrigI slutningen af 1600-tallet var Sverige denstærkeste magt i Nordeuropa. Men så dødeden svenske konge, og hans kun 15-årigesøn Karl 12. overtog tronen. Den russiskezar, kongen af Sachsen-Polen og Frederik 4.af Danmark ville udnytte tronskiftet til aterobre områder fra Sverige. I hemmeligheddannede de et anti-svensk forbund.

I 1700 trængte polske soldater ind i Liv-land (se kortet herunder), og Danmark

besatte Gottorp i Nordtyskland. Siden villeden danske konge erobre Skåne, Halland ogBlekinge. Men Holland og England ville ikkehave, at den danske konge kom til at herskepå begge sider af Øresund. De hjalp derforsvenskerne med at sætte tropper i land påSjælland. For at få fred med Sverige måtteFrederik 4. træde ud af det anti-svenske for-bund. Svenske Karl 12. kunne nu koncentreresig om at føre krig mod russerne og polak-kerne. I flere år gik det godt for svenskerne,

146


I 1660 var Sverige Østersøområdets hersker. Menlandet havde mange fjender, blandt andet Rusland.Den russiske zar ønskede nemlig også at få magtenover Østersøen. I løbet af 1700-tallet mistede Sve-rige hovedparten af de erobrede områder. Kortetviser de områder Sverige måtte afstå, og årstallenefortæller, hvornår det skete.

147


Den svenske konge Karl 12. blev dræbt ved Fred-rikshald. Billedet fra 1884 forestiller soldater, der bærer den dræbte konge hjem.

og til sidst måtte Sachsen-Polen også bede om fred. Men i 1709 led Karl 12. et alvorligt nederlag ved Poltava i Sydrusland. Efter sven-skernes nederlag gik Danmark og Sachen-Polen igen ind i krigen mod Sverige. Anden halvleg af Den Store Nordiske Krig var i gang.

Det gik bedre for danskerne end tidligere. Men da der blev sluttet fred i 1720, måtte Danmark acceptere, at stormagterne Frankrig og England bestemte fredsbetingelserne. De ønskede at forhindre, at Rusland fik kon-

trollen over Østersøen. Derfor ville de ikke svække Sverige for meget ved at give Skåne, Halland og Blekinge tilbage til Danmark. Re-sultatet blev, at Sverige skulle betale 600.000 rigsdaler til Danmark. Desuden fik den dan-ske konge Slesvig som et arvehertugdømme.

Kolonier i IslandKrigene mod Sverige gik ikke så godt for Dan-mark. Men de danske konger førte også en merkantilistisk økonomisk politik (se side 138) og deltog i jagten på kolonier. Siden oprettel-sen af Kalmarunionen (se side 97) havde Fær-øerne, Island og Grønland hørt med til det danske rige. Christian 4. ville gøre Island til en god forretning. Han overgav monopolet på handelen med Island til en gruppe køben-havnske købmænd. Øen blev delt i omkring 20 handelsdistrikter, som blev fordelt mellem købmændene. De forpligtede sig til regel-mæssigt at levere varer til islændingene.Til gengæld måtte islændingene kun handle med distriktets købmænd.

Købmændene havde således monopol på handelen. De bestemte, hvor meget de ville give for islændingenes varer som tørrede torsk, fåreskind og svovl – og hvor meget de ville sælge deres egne for. Købmændene tjente styrtende med penge. Men islændin-gene blev fattigere. Problemerne blev værre af, at Island i 1600- og 1700-tallet jævnligt blev ramt af naturkatastrofer som vulkan-udbrud og jordskælv.

Fra begyndelsen af 1800-tallet voksede islændingens krav om, at monopolet skulle afskaffes. I det hele taget ville islændingene have lov til at bestemme over deres egne for-hold. Det var den danske konge ikke indstil-let på. Først i 1874 blev det islandske Alting genoprettet, og islændingene fik en vis selv-bestemmelse. I 1904 fik Island hjemmestyre, og i 1918 blev Island en selvstændig stat. Kun kongehuset var fælles med Danmark. I 1944 brød Island helt med Danmark og blev en republik.

148


Frem til 1800-tallet blev Færøerne styret som en dansk koloni, hvor handelskompagnier havde monopol på handelen. Billedet er fra 1500-tallet og viser færøske hvalfangere, der flænser en hval.

Kolonier i GrønlandOgså Grønland blev koloniseret. Ekspeditio-nerne, der prøvede at finde nordvestpassagen (søvejen nord om Nordamerika til Asien), kom i kontakt med eskimoerne i Grønland. Efterhånden begyndte skipperne at handle med eskimoerne. Eskimoerne fik redskaber af jern i bytte for skind og stødtænder fra narhvaler. Narhvaletænder kunne sælges for enorme summer til de europæiske hoffer. Man troede nemlig, at narhvaletænderne var horn fra fabeldyret enhjørningen.

I Europa begyndte man også at bruge hvalolie til lamper. Det blev fremstillet af hvalspæk. Især hollandske hvalfangerskibe fangede hvaler ved Grønland. Det fik Chris-tian 4. til at interessere sig for Grønland, og han sendte en ekspedition af sted. Det lyk-kedes dog ikke Christian 4. at få købmænd til at oprette kompagnier, der ville tage sig af handelen.

I begyndelsen 1720’erne fik præsten, Hans Egede, overtalt den danske konge Frederik 4. til at udruste en ekspedition til Grønland. Hans Egede ville både udbrede kristendom-men og gøre Grønland til en god forretning. I løbet af århundredet blev der oprettet om-

149


kring 20 kolonier i Grønland. De færreste handelsselskaber tjente penge på Grønland. I 1774 overtog den danske stat selv monopolet og oprettede selskabet, der senere blev til Denkongelige grønlandske Handel, forkortet KGH.Det lykkedes heller ikke for staten at gøre de grønlandske kolonier til en god forretning. Efter Anden Verdenskrig (1939-45) be-gyndte de europæiske stater at afvikle deres kolonier. Efter 250 års dansk kolonistyre var grønlænderne blevet helt afhængige af at kunne bytte og købe varer af KGH. Det ville føre til en katastrofe, hvis Danmark bare over-lod grønlænderne til sig selv. På den anden side kunne Grønland ikke blive ved med at være kolonier. I 1953 blev det bestemt, at Grønland skulle være et dansk amt. I løbet af 20 år skulle Grønland ændres fra at være et fangersamfund til at være et moderne sam-fund efter dansk forbillede. Der blev brugt milliarder af kroner på at modernisere Grønland. Grønlænderne skulle især arbejde i fi skerierhvervet og med

råstofudvinding fra minerne. Det kunne kun lade sig gøre ved at fl ytte grønlænderne fra de spredtliggende bopladser til større byer, hvor der blev bygget fabrikker, nye boliger, sygehuse, skoler osv. Den hektiske udvikling skabte store problemer. Den blev gennemført hen over hovedet på de almindelige indbyg-gere i Grønland. Næsten alt byggeri blev udført af danske håndværkere. Der var for få grønlændere, der havde en uddannelse. Så de fl este nye stillinger inden for undervisning og sundhed blev besat af danskere, som endda fi k mere i løn end deres grønlandske kolle-gaer. I løbet af 1970’erne voksede grønlæn-dernes utilfredshed med den danske politik. Grønlænderne ville selv styre udviklingen. I 1979 fi k Grønland hjemmestyre.

Nogle grønlændere mener, at Grønland skal være en selvstændig stat. Men det er svært at se, hvor-dan Grønland skal kunne klare sig selv. Det går ikke så godt for hverken fi skeriet eller minedriften. I 2007 modtog Grønland knap 4 mia. kroner i til-skud fra Danmark. Dvs. godt 50.000 kr. pr. indbyg-ger. Billedet er fra Nuuk.

Kolonierne i troperneI midten af 1600-tallet besluttede Christian 4. og rigsrådet, at Danmark også skulle have andel i Afrikas rigdomme. Der blev oprettet et kompagni, som fik monopol på handelen med Afrika. Kompagniet købte et landområde på Gui-neakysten af den lokale konge. Her anlagde man fæstningen Christiansborg. Senere fik danskerne flere fæstninger langs kysten. Som dansk soldat var det ingen fornøjelse at blive udstationeret på fæstningerne på Guineakysten. Mange døde af tropesygdomme, eller de blev dræbt i sammen-stød med andre europæere og de indfødte. I de første år var det mest elfenben, guld og krydde-rier, som danskerne købte af de lokale høvdinge. Men det blev snart anderledes.

I 1660, da Frederik 3. blev enevældig, øn-skede han, at Danmark fik flere kolonier. Nogle år senere lagde et dansk skib til ved en af De Vestindiske Øer. Øen var lille, kun omkring 83 km2. Hollænderne havde tidligere forsøgt at kolonisere øen, men havde nu forladt den. Øen fik navnet St. Thomas og blev gjort til en dansk koloni. En guvernør blev sat til at bestyre den. Det var svært at overtale danskere til at flytte til St. Thomas og opdyrke øen. Af de få, der slog sig ned på St. Thomas, omkom de fleste af sygdom. Andre blev dræbt af sørøvere, der hærgede i området.

I begyndelsen af 1670’erne forsøgte kongen igen at kolonisere øen. Næsten 200 personer sejlede af sted fra København. En stor del af dem var straffefanger. Ved ankomsten til St. Thomas var 1/3 af dem døde, og et halvt år senere var der kun omkring 30 tilbage i kolonien. Guvernøren på St. Thomas gav dog ikke op. I kolonier på andre øer udførte sorte slaver det hårde arbejde. Sådan skulle det også være på St. Thomas. Alle-rede i 1680 var der anlagt 45 plantager på øen, og befolkningen bestod af 156 hvide og 175 slaver. I 1718 blev også St. Jan en dansk koloni. Og i 1733 købte Danmark St. Croix af Frankrig.

150


Slaverne blev sat til at udføre hårdt arbejde ved at arbejde ved sukkermøller og høste sukkerrør.

Sorte føres til kysten for at blive solgt som slaver. Mange millioner af sorte blev ført som slaver fra Afrika til Amerika. Forholdende ombord på sla-veskibet var umenneskelige, og mange mistede livet under overfarten. Også danske skibe deltog i transporten. I løbet af perioden fra 1670 til begyn-delsen af 1800-tallet transporterede danske skibe ca. 85.000 slaver fra Afrika til Amerika. Fra danske forter i Guineabugten blev der yderligere solgt omkring 15.000 slaver til opkøbere fra andre lande.


1620’erne: Versailles bygges

1643-1715: Solkongen Ludvig 14.

1657-60: Karl Gustav-krigene

1660: Enevælde i Danmark

1665: Kongeloven

1675-79: Den Skånske Krig

1700, 1709-20: Den Store Nordiske Krig

1718: St. Jan dansk koloni

1720’erne: Hans Egede i Grønland

1733: Danmark køber St. Croix

1774: KGH (Den kongelige grønlandskeHandel) oprettes

151


Naturlige rettighederMan kalder perioden fra slutningen af 1600-tallet til slutningen af 1700-tallet for Op-lysningstiden. Perioden har fået sit navn, fordi den tids filosoffer, videnskabsmænd og forfattere var overbeviste om, at mennesket ved hjælp af fornuften kunne finde ud af alt. Den viden, forskerne fandt frem til, skulle ucensureret gives videre til alle mennesker. På den måde kunne man overvinde uvidenhed og overtro, så mennesket kunne blive frit, fik et bedre liv og samfundene udviklede sig positivt.

Oplysningsfilosofferne kunne ikke accep-tere, at de enevældige konger var herskere af Guds nåde. I stedet skulle en konge regere efter folkets vilje. Det betød altså, at folket havde nogle naturlige og umistelige rettig-heder. De vigtigste var retten til ejendom, frihed og lighed. Og det var statens (kongens) opgave at beskytte disse rettigheder. En vigtig rettighed handlede om ens hus, virksomhed og alt andet, som man ejede. Det måtte staten eller andre ikke bare tage. Man sagde, at ejen-domsretten var ukrænkelig.

Frihed indebar blandt andet, at man måtte tale, skrive og tro efter ens overbevisning. Tanken og fornuften måtte være frie for at blive udviklet, mente filosofferne. Frihed be-tød også, at man ikke kunne straffes, før man var dømt. Med lighed mente man, at alle var født lige. Det betød dog ikke, at goderne skulle fordeles, så alle blev lige rige. Tværti-mod mente de fleste oplysningsfilosoffer, at rigdom var belønningen for, at man brugte sin fornuft.

153

OPLYSNING OG REVOLUTION1700-1800

Filosofferne i oplysningstiden mente, at alle skulle have mere viden. På den måde ville man blive bedre til at bruge sin fornuft – og det ville være til gavn for samfundet. Billedet er fra et illustreret leksikon, der viser skriveredskaber.

Deling af magtenOplysningstiden faldt sammen med den peri-ode, hvor de fleste lande i Europa blev regeret af enevældige fyrster. Oplysningsfilosofferne kom med ideer til, hvordan borgerne burde være med til at styre. Omkring 1690 udgav den engelske filosof John Locke to bøger, en om menneskets erkendelse og en om styre-former. Han skrev, at alle mennesker var født lige, frie og uafhængige. Men menneskene kunne ikke klare sig alene. Derfor sluttede de sig sammen i fællesskaber og dannede sam-fund. Det kaldte han en samfundspagt.

At være medlem af et samfund indebar, at den enkelte måtte afgive noget af sin frihed. Derfor kunne han ikke længere gøre præcist, hvad han havde lyst til. Man skulle dog kun give afkald på så lidt frihed, som var nødven-digt for det fælles bedste, dvs. for at samfundet fungerede. Locke kaldte det almenvellet. Hvad der var almenvellet skulle afgøres af folkeviljen.Locke mente, at folkeviljen var, hvad der var flertal for i samfundet. En forsamling, der var valgt af borgerne, skulle have den lovgivende magt. For lovene skulle være et udtryk for folkeviljen. En udøvende magt skulle sørge for, at lovene blev ført ud i livet. Locke forestillede sig, at en konge havde den udøvende magt.

Den franske filosof Montesquieu var op-taget af demokratiet, som det eksisterede i oldtidens Grækenland. De græske tanker om demokrati brugte han til at arbejde videre med Lockes ideer. Mens Locke delte magten i to, ville Montesquieu dele den i tre: Den lov-givende, den ud øvende og den dømmende magteller myndighed. Montesquieu mente, at de tre myndigheder skulle være helt uafhængige

154


Den franske filosof François-Marie Arouet Voltaire (1694-1778) mente, at alle skulle have ret til at give udtryk for deres synspunkter. I en diskussion skal han have sagt: ”Jeg foragter Deres mening herom, men jeg vil med mit liv forsvare Deres ret til at ytre den.”

Charles de Secondat de Montesquieu (mõntæs’kjø) (1689-1755) var en fransk filosof. I bogen ”Lovens ånd” fra 1748 skrev han om statens pligt til at beskytte den enkeltes frihed og om adskillelse mel-lem den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Den engelske filosof John Locke (1632-1704) stude-rede medicin og naturvidenskab. Senere blev han huslærer for en engelsk adelsmand. I 1690 udkom hans bog, der handlede om, hvordan et land skulle regeres. Bogen fik stor betydning for senere oplys-ningsfilosoffer.

Effektivt arbejdeAlle skulle lære mere, mente filosofferne. Kun

gennem oplysning kunne almindelige men-

nesker tænke fornuftigt og blive lykkelige.

Derfor blev alverdens viden samlet, nedskre-

vet og udgivet i en letlæselig form i et slags

leksikon på 17 bind, som blev kaldt Encyklo-

pædien.

Nogle filosoffer som Adam Smith (1723-

90) beskæftigede sig også med, hvordan

varer blev fremstillet og solgt. Smith mente,

at staten skulle lade være med at blande sig

i produktionen. Han mente, at virksomhe-

derne frit skulle sælge deres varer og til den

pris, de kunne få for dem. Det ville være til

gavn for både virksomhederne og samfundet.

Smith ville også lave om på måden at

producere på. Som eksempel brugte han en

virksomhed, der lavede synåle. På virksom-

heden lavede hver håndværker nålen helt

færdig. Det var ikke effektivt og derfor ufor-

nuftigt og unaturligt, sagde Smith. I stedet

burde arbejdet deles op. Fx skulle nogle save

jernstykker i passende længder, andre skulle

hamre stykkerne til nåle, og andre igen bore

hul til tråden. På den måde kunne der frem-

stilles flere nåle på den samme tid. Ved at

dele arbejdet op i mindre enheder, kunne det

udføres af ufaglærte. Derfor behøvede ejeren

af virksomheden ikke at ansætte faglærte

håndværkere, der skulle have mere i løn. Og

det var fornuftigt, syntes Smith.

155

O P L Y S N I N G O G R E V O L U T I O N 1 7 0 0 - 1 8 0 0

Smiths ideer om opdeling af produktionen blevbrugt på fabrikkerne. De første fabrikker opstod iEngland i 1700-tallet. Billedet er fra omkring 1835og forestiller en tekstilfabrik.

Den engelskefilosof AdamSmith (1723-90) var isæroptaget aføkonomiog produk-tion. Hansideer fikstor betyd-

ning for,hvordan man

fremstillede ogsolgte varer.

af hinanden og være i indbyrdes balance.Montesquieus idé om magtdeling gælder også

nu om dage. Et land, der er styret demokratisk,skal havde en tredeling af magten. I Danmarkvedtager Folketinget lovene, og det har derforden lovgivende magt. Regeringen består af enrække ministre, og de skal som udøvende magtsørge for, at lovene gennemføres. Og endelig hardomstolene den dømmende magt.

Locke og Montesquieu var enige om, atstaten (myndighederne) skulle sikre, at det en-kelte menneske havde så stor frihed som mu-ligt. De talte begge om den tolerante stat, derkun skulle blande sig i borgernes tro og moral,hvis de skadede samfundet. Andre filosoffersom Voltaire skrev om denne tolerance. Denblev formuleret som religionsfrihed og seneresom ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed.

Enevælden under forandringMan skulle tro, at de enevældige konger ville forbyde filosofferne at skrive om andre styreformer. Men faktisk tog mange af kon-gerne ideerne til sig og forsøgte at regere til gavn for almenvellet og udviklingen i landet. Kongerne forsøgte fx at oprette skoler for alle. Det gjorde de danske konger også i 1720’erne og 1730’erne – dog uden den store succes. Landbrug og håndværk blev moderniseret. Der blev mere tolerance inden for det reli-giøse område. Den danske konge tillod fx, at mennesker, der ikke tilhørte den protestan-tiske trosretning, fx jøder fik lov til at slå sig ned i bestemte byer. Lovene blev mildere, og i mange lande blev det forbudt at bruge tortur under afhøring.

Disse forandringer kalder man oplyst ene-vælde. Kongerne fulgte dog ikke alle filosof-fernes råd. De var ikke særlig villige til at give noget af magten fra sig. Og selv om folk fik en vis grad af frihed til at give udtryk for deres mening, var der stadig censur.

Den oplyste enevælde kom især til ud-foldelse i kongeriget Preussen. I løbet af 1700-tallet udviklede det sig til en af Europas stærkeste magter. Udviklingen fandt især sted under Frederik den Store, der blev konge i 1740. Han gennemførte reformer, der gjorde det muligt for landbrug og håndværk at pro-ducere mere effektivt. Selv om Preussen var et protestantisk land, gav Frederik den Store katolikker og jøder lov til at arbejde og have virksomheder i landet.

156


I oplysningstiden skete der også store fremskridt inden for lægevidenskaben. I 1796 foretog lægen Edward Jenner (1749-1823) den første vaccination mod kopper. Men nogle var mistroiske overfor denne viden-skab. Den satiriske tegning viser Jenner i færd med at vaccinere mod kopper. Konsekvenserne er store – køer vokser ud på de vaccinerede.

157


Oplyst enevælde i DanmarkTiden efter 1730, hvor kongerne var Christian 6. (1730-46), Frederik 5. (1746-66) og Christian 7. (1766-1808) er perioden med oplyst enevælde i Danmark. Det enevældige styre gennemførte i denne tidsperiode meget, som var til gavn for landet og dets befolkning.

Christian 6. var meget religiøs. Han be-stemte, at alle børn skulle gå i skole, og at de skulle konfirmeres. I skolen skulle de lære kristendom, dansk, skrivning, regning – og at være lydige. Det gik dog ikke så godt med at få bygget skoler. Man kunne nemlig ikke blive enige om, hvem der skulle betale. Men konfir-mationen blev indført som en slags eksamen i kristendom. Hvis man ikke var konfirmeret, måtte man ikke gifte sig eller overtage en gård.

Det enevældige styre styrkede også det dan-ske sprog. Tidligere var fransk og tysk almin-deligt ved hoffet og i regeringen. Det skyldtes, at de fleste ministre og embedsmænd havde fået deres uddannelse i udlandet. Under Fre-

derik 5. blev det også muligt at uddanne sig i Danmark.

Fra omkring 1750 begyndte befolkningstal-let i Europa at vokse. Samtidig blev England efterhånden et industriland, hvor flere og flere varer blev fremstillet på fabrikker. Det betød, at Danmark kunne sælge mere korn og kød til udlandet – og priserne på landbrugets produkter steg. Det blev altså gode tider for Danmark. Man taler om den florissante (blom-strende) periode.

At deltage i krige kunne ødelægge et lands handel. Derfor prøvede regeringen at undgå at komme i strid med andre lande. Regerin-gen førte en neutralitets-politik. Den politik stod sin prøve omkring 1760, hvor en række europæiske lande var i krig. Faktisk betød krigene, at den danske handel voksede. Dan-mark var jo neutralt, og derfor kunne dan-ske skibe sejle frit – uden at risikere at blive sænket. Desuden kunne vi handle med alle de krigsførende parter.

Danske handelsskibe ud for Algier i 1772.

158


KrigeneI Den Preussiske Syvårskrig (1756-63) kæm-

pede den ny stormagt Preussen, der var i

forbund med England, mod Østrig, Frankrig,

Rusland og Sverige. Preussen tabte, men mi-

stede dog ikke landområder. I samme tidsrum

udkæmpede England og Frankrig en krig i og

om deres kolonier. Til sidst måtte franskmæn-

dene bede om fred. Resultatet blev, at Fran-

krig måtte afgive sine mest værdifulde kolo-

nier i Nordamerika og Indien til England.

I 1770’erne ønskede en række nordameri-

kanske stater at løsrive sig fra England. Det

førte til Den Amerikanske Frihedskrig (1775-

83). Frankrig gik ind i krigen på amerikaner-

nes side.

Engelsk maleri af søslag mellem franske og engelske krigsskibe i 1757. Billedet er malet få år efter begivenheden.

159


LandsbyfællesskabetI 1700-tallet var 80-90 % af befolkningen i Danmark bønder. Sådan havde det været siden middelalderen. I alt var der omkring 60.000 bøndergårde, hvoraf de fleste lå sam-let i ca. 5.000 større og mindre landsbyer. Få bønder ejede selv deres gårde. Langt de fleste var fæstebønder. Det betød, at de havde lejet deres gård af en af de 7-800 hovedgårde (godser), der lå spredt over landet. De fleste godser var ejet af adelsmænd og andre af kongen. I leje betalte en fæstebonde en afgift til godsejeren i form af penge eller korn og andre produkter. Desuden skulle fæstebon-den arbejde gratis et antal dage om året for jordejeren.

Landsbyens dyrkbare jord var typisk delt op i tre vange (dele). På de to vange blev der dyrket rug og byg, mens den tredje lå brak.

Bønderne dyrkede jorden i fællesskab. Men man vidste, hvilke marker der hørte til den enkelte gård. Den dyrkede jord blev fordelt, så alle gårde fik noget af den mest frugtbare jord og den dårlige jord. Det betød, at den enkelte gård kunne have marker op til 20-30 forskellige steder, og at de enkelte marker ofte var små smalle striber. Hvis der hørte store dyrkede arealer til landsbyen, kunne der være langt, og det var tidkrævende at nå ud til de yderste marker.

I landsbyen bestemte bønderne. De mød-tes efter kirketid for at aftale, hvilket arbejde der skulle ske i ugens løb. På mødet kunne man også idømme hinanden bøder, hvis man ikke havde overholdt aftalerne. Bøderne blev som regel betalt med øl. Og bøden blev straks drukket af de fremmødte.

Kortet viser landsbyen Årslev. Alle gårdene er samlet i landsbyen. Rundt om ligger markerne, der er delt op i tre vange. Strimlerne med numre er marker, der hører til den enkelte gård.

StavnsbåndetOgså i Danmark ville de enevældige konger og deres regering øge produktionen, så der kom flere penge i statskassen. Ligesom andre enevældige konger ville den danske have en national hær. I 1701 oprettede Frederik 4. en landmilits, der bestod af ca. 15.000 bønder-karle. De skulle hjælpe den professionelle hær af overvejende udenlandske lejesoldater.

Hver godsejer skulle stille med et antal soldater. Hvor mange afhang af, hvor stor en mængde korn, der blev dyrket på hans gods. De fleste bønderkarle ville helst slippe for at være soldater. Mange karle rejste, hvis der var udsigt til, at godsejeren ville udpege dem til

landmilitsen. Hvis karlene rejste, betød det mangel på arbejdskraft. Og det blev et pro-blem. Godsejerne klagede deres nød til kon-gen. I 1733 indførte Christian 6. stavnsbåndet.Det betød, at alle mænd mellem 14 og 36 år skulle blive på det gods, hvor de var født. Senere blev stavnsbåndet udvidet til at gælde mænd mellem 4 og 40 år.

Men stavnsbåndet gjorde ikke landbruget mere effektivt. I anden halvdel af 1700-tallet steg prisen på korn og kød. Kongen og gods-ejerne ønskede derfor at øge produktionen. Kongen nedsatte en kommission, der skulle komme med ideer til, hvordan der kunne produceres flere landbrugsvarer. Den foreslog

160


Mange dage om året arbej-dede bonden på det gods, hvor han var stavnsbundet.Om søndagen, når andre havde fri, måtte bønder-karlene efter kirketid træne til soldat under en korporals skældsord og prygl. Tegnin-gen viser en mand, der er halvt bonde og halvt soldat.

bl.a., at den enkelte bonde fik samlet sin jord. Det skete kun enkelte steder. På nogle godser eksperimenterede man med nye dyrknings-metoder. De betød ofte mere arbejde til fæste-bønderne. Og da de ikke fik noget ud af det, voksede utilfredsheden, og bønderne klagede til kongen.

I 1786 nedsatte kongen en ny kommission, der skulle komme med forslag til, hvordan bøndernes forhold kunne forbedres – vel at mærke for at få bønderne til at være mere ef-fektive. Kommissionen var inspireret af oplys-ningstidens ideer om friheden og den private ejendomsrets betydning. Hvis bønderne selv ejede deres gårde, ville de selv få fordelen af

en større indsats. Der blev oprettet en slags bank, hvor bønderne kunne låne penge, så de kunne købe deres gårde.

En lov fra 1787 bestemte, at godsejerne ikke kunne forlange, at en bonde forlod sin fæstegård, uden at en domstol havde afgjort sagen. Godsejerne måtte heller ikke længere straffe sine bønder. Året efter, i 1788, blev stavnsbåndet ophævet. Samme år blev der indført en slags værnepligt for alle mandlige indbyggere af bondestanden. Mænd fra andre samfundsgrupper skulle ikke være soldat. Den praktiske betydning af stavnsbåndets ophæ-velse var begrænset. Men den fik stor sym-bolsk betydning.

161


Stavnsbåndets ophæ-velse i 1788 frem-hæves ofte som den vigtigste af landbo-reformerne i sidste halvdel af 1700-tallet. Andre reformer fik i praksis langt større betydning.

Frihedsstøttenuden for Vesterport blev rejst i 1792 som et markering af stavnsbåndets ophævelse. Billedet viser Christian 7. og kronprins Frederik, der hyldes ved Fri-hedsstøtten af glade og taknemmelige bønder.

Frihed på amerikanskSiden slutningen af 1500-tallet var europæ-ere udvandret til Nordamerika. Her fordrev man indianerne fra østkysten, og der blev grundlagt en række kolonier. I sidste halvdel af 1700-tallet var der 13 kolonier langs Nord-amerikas østkyst, der hørte under den britiske krone. Amerikanerne, befolkningen i kolo-nierne, blev efterhånden mere og mere trætte af, at blive styret af engelske guvernører og embedsmænd og af at skulle rette sig efter love, der var vedtaget i England. De var også vrede over, at den skat, de skulle betale blev brugt i England og ikke i kolonierne.

I 1776 mødtes repræsentanter fra kolo-nierne. De blev enige om, at kolonierne skulle frigøre sig fra England. De skrev DenAmerikanske Uafhængighedserklæring. Den blev indledt med nogle rettigheder, som borgerne i de nye stater skulle have: ”Vi anser følgende sandheder for selvindlysende, at alle men-nesker er skabt lige, og at Gud har givet dem

visse umistelige rettigheder, Til disse hører liv, frihed og stræben efter lykke ...” Det var dog ikke meningen, at slaverne skulle være frie. Så de hvide nybyggere, der havde magten i de nye stater, bestemte hurtigt, at rettighederne ikke gjaldt for hverken de sorte eller india-nerne.

162


Benjamin Franklin (1706-90), John Adams (1735-1826) og Thomas Jefferson (1743-1826) arbejder på Uafhængighedserklæringen i 1776. Billedet er fra slutningen af 1800-tallet.

Siden midten af 1700-tallet havde amerikanernes utilfredshed med England ulmet. De var bl.a. vrede over, at de skulle betale told af varer fra England, mens englænderne ikke skulle betale told af varer fra kolonierne.

Der var flere protestaktioner. Den kendteste fandt sted i Boston i 1773. Et engelsk skib lastet med te lå i havnen. Amerikanske kolonister forklædt som indianere stormede skibet og smed teen i vandet. Begivenheden førte til en optrapning af konflikten, der endte med Uafhængighedskrigen 1776-83.

Stormen på BastillenBastilledagen, den 14. juli, er Frankrigs natio-naldag, som markerer årsdagen for stormenpå Bastillen i 1789. Bastillen var en gammelfæstning fra 1300-tallet, som staten i 1700-tallet anvendte som fængsel. I foråret 1789havde den enevældige Ludvig 16. sammen-kaldt repræsentanter fra de franske stænderfor at løse landets store økonomiske proble-mer. Gejstligheden (kirken) og adelen giknølende med til, at de også i et vist omfangskulle betale skat, og at borgerne også fik ind-flydelse. Kongen havde tilsyneladende accep-

teret, at han måtte afgive noget af sin magt.Men i løbet af sommeren forsøgte Ludvig

16. at trække i land. Det gjorde borgerne iParis rasende. Under slagordene: Frihed, Lig-hed og Broderskab stormede de Bastillen – ikkefor at befri fangerne – men for at skaffe sigvåben, der var opbevaret der. Bastillestormenfik først og fremmest symbolsk betydning.Den markerede borgernes første sejr over detenevældige styre. Mange mener derfor, at detvar den begivenhed, der startede Den franskeRevolution.

163


Stormen på Bastillen i 1789.

Frihed på franskBorgerne i Frankrig var optaget af filosoffernes ideer om samfundet og menneskets rettighe-der. Og franskmændene krævede, at adelens og kirkens særlige rettigheder skulle afskaffes. Blandt andet skulle adelige og gejstlige også betale skat. Det førte til Den Franske Revolu-tion, som brød ud i 1789. Under revolutionen erobrede borgerne magten i Frankrig. I 1793 henrettede de kongen, Ludvig 16. Borgerne skabte et friere samfund. Men friheden kom ikke de fattigste franskmænd til gode. Revo-lutionen sluttede i 1799, da Napoleon (se side 169) tog magten og indførte en slags militær-diktatur i Frankrig.

Ved revolutionens start i 1789 blev Erklæ-ringen om menneskets og borgernes rettighedervedtaget. Den skulle gælde for alle mennesker og til evig tid. Disse ”naturlige og umistelige”

rettigheder var: Frihed, ejendomsret, sikker-hed og ret til modstand mod undertrykkelse. Disse rettigheder kaldes for borgerlige og politiske rettigheder. Rettighederne beskri-ves nøjere i erklæringens 17 punkter. Nogle sikrede det enkelte menneskes rettigheder over for staten. Det drejede sig blandt andet om lighed for loven, retfærdige retssager, og at ingen måtte fængsles uden at være dømt. Andre punkter handlede om demokratiske rettigheder som ytrings- og religionsfrihed.

Frihedsrettighederne gjaldt kun for bor-gerne. En borger var en mand, der havde ”foden under eget bord”, dvs. at han var over-hoved i en husstand. Ligesom de sorte slaver og indianerne i Amerika ikke var omfattet af rettighederne – gjaldt de ikke for kvinder, tjenestefolk og fattige. Senere under Den Franske Revolution krævede de fattigere dele

164


I 1793 – midt under Den Franske Revolution blev kongen, Ludvig 16., henrettet.

af befolkningen, at de rige skulle dele deres velstand med dem. Den private ejendomsret skulle altså begrænses, så der også blev øko-nomisk lighed.

I 1795 udsendte arbejderne og andre fattige i Paris Plebejernes Manifest. I det stod der bl.a.: “... alt, hvad en enkelt tilegner sig, udover hvad han behøver til sit underhold, er tyveri fra samfundet.” Dvs. at rigdomme den en-

kelte ejede og tjente udover det, der var nød-vendigt for at klare sig, skulle overdrages til samfundet. Rigdommene skulle så fordeles til de fattige. Men de velhavende borgere havde magten og rigdommene. Og de ville ikke dele med de fattige. Derfor blev lederne af de fat-tige arresteret og henrettet, så der blev sat en stopper for forsøget på at ødelægge den hel-lige ejendomsret.

165


Den franske Menneske-rettighedserklæringbestod af 17 punkter. Sceptret, englen til højre holder i hånden, er kongens magtsym-bol. Det rækkes til englen til venstre, der har brudt enevældens lænker.

Mellem tavlerne med menneskerettig-hederne er ris bundet om en stage. Det er en fasces, som er et gam-melt romersk magt-symbol. På toppen af stagen hænger en rød hue som tegn på de revolutionære franske borgere.

På himlen er en trekant med et øje, som enten symboliserer Gud – eller måske fornuften med tre sider: Frihed, lighed og broderskab.

Ophævelse af slavehandelI 1500-tallet begyndte portugiserne og spa-nierne at tage slaver fra Afrika og anvendesorte slaver i deres kolonier i Mellem- og Syd-amerika. I 1600-tallet fortsatte englænderne,franskmændene, hollænderne og til en visgrad danskerne slavehandelen. Slavehande-len nåede sit højdepunkt i 1700-tallet. Manmener, at indtil omkring 1800 blev 10-12 mio.sorte transporteret over Atlanterhavet somslaver. De fleste kom til at arbejde i sukker-rørsplantagerne på De Vestindiske Øer eller iBrasiliens sølvminer. En del slaver kom også tilNordamerika, hvor de arbejdede i tobaks- ogbomuldsplantagerne.

Danmark erhvervede sig i sidste halvdel af1600-tallet den 86 km2 store ø St. Thomas iVestindien. I begyndelsen af 1700-tallet fikDanmark yderligere St. Jan (50 km2) og St.Croix (218 km2). Omkring 1800 var der ca.25.000 slaver og ca. 4.000 hvide på de tre øer.I 1700-tallet gav De Vestindiske Øer overskud.Men fra slutningen af århundredet blev kolo-nierne en dårlig forretning. Det skyldtes førstog fremmest, at man i Europa begyndte atudvinde sukker af sukkerroer.

I løbet af sidste halvdel af 1700-tallet æn-dredes europæernes opfattelser af mennesker.Man begyndte at tale om, at alle havde rettil frihed. Derfor voksede kritikken af at føresorte over Atlanten som slaver. I begyndelsenaf 1790’erne forbød England, der havde flestkolonier, slavehandelen. I 1792 tog den danskekonge Christian 7. den samme beslutning. For-budet gjaldt dog først fra 1803, så der var godtid til at forsyne sig med slaver. Det var kunhandelen med slaver, der blev forbudt – ogikke slaveriet som sådan. Alligevel gavnedeforbuddet slaverne. For at holde deres slavebe-stand ved lige måtte plantageejerne behandledem bedre, så de levede længere. Og så kunnehan opmuntre sine slaver til at få børn.

I Europa ændrede man også synet på mådenat fremstille varer på. En slave ville altid laveså lidt som muligt. For at få slaver til at arbejdevar det nødvendigt med opsynsmænd. Hvisman i stedet gav folk løn efter, hvor meget delavede, ville de være mere effektive.

I 1833 besluttede det engelske parlament, atalle slaver skulle være frie. Og plantageejernefik en erstatning. Efter uroligheder på St. Croixblev de danske slaver på øerne frigivet i 1848.

166


Slavehandelpå Afrikas kyst.Billedet er fra1830’erne.Til venstre sæl-ger en afrikanskhøvding noglekrigsfanger tileuropæerne.Ved bordetstuderer etpar europæereguld og andrekostbarhederfra Afrika. Tilhøjre er slaverneanbragt i en lejr.

HVORNÅR VAR DET NU?Ca. 1690: John Lockes bog om styreformer

1733: Stavnsbåndet indføres

1730-46: Christian 6.

1746-66: Frederik 5.

1756-63: Preussiske Syvårskrig

1750-1800: Florissante periode

1796: Vaccination mod kopper

1766-1808: Christian 7.

1776: Den Amerikanske Uafhængighedserklæring

1788: Stavnsbåndet ophæves

1789: Stormen på Bastillen.Den Franske Revolution starter

1789: Erklæringen om menneskets og borgernesrettigheder

1795: Plebejernes Manifest

1803: Danmark forbyder slavehandel

1833: Engelske slaver frigives

1848: Danske slaver frigives

167


Napoleonskrigene (1792-97)Krigene, der fra 1792 til 1815 hærgede Europakaldes Napoleonskrigene. Selv om Danmarkikke var direkte indblandet, blev de katastro-fale for riget.

Det begyndte i Frankrig. Den Franske Revo-lution (se side 164), der startede i 1789, havdeført til voldsomme forandringer. Borgernehavde taget magten fra den enevældige konge.Den østrigske kejser og andre enevældige her-skere i Europa var bekymrede for, om revolu-tionen ville brede sig. Derfor overvejede de atstoppe Den Franske Revolution med magt. I1792 erklærede den franske konge Østrig krig.Han satsede faktisk på at tabe krigen. Hanhåbede nemlig, at det ville betyde, at revolu-tionen brød sammen, så han kunne genvindemagten. Efter nogle måneder blev kongens

plan afsløret, og han blev henrettet.Men krigen fortsatte, og franskmændene var

begejstrede. Med krigen kunne revolutionenspredes til hele Europa. Men efterhånden komkrigen mest til at dreje sig om at erobre nytland. I slutningen af 1792 gik franskmænde-nes gamle fjende, englænderne, ind i krigen.Sammen med blandt andre Rusland, Holland,Østrig, Portugal og Spanien dannede de enalliance, der skulle bekæmpe Frankrig. Menfranskmændene klarede sig. Og da den dygtigegeneral Napoleon Bonaparte fik ledelsen afhæren i 1794, vandt denne flere og flere sejre.Ét efter ét sluttede alliancens medlemmer fredmed Frankrig. I 1797 var England alene tilbagemod Frankrig. Dermed sluttede Napoleonskri-genes første del.

169

VEJEN MOD DEMOKRATI1790-1920

NapoleonNapoleon Bonaparte (1769-1821) og hans

militære stab. Napoleon blev født på Korsika

og fik en uddannelse fra militærakademiet i

Paris. Hans indsats under krigen førte til, at

han hurtigt kom til tops inden for hæren.

I 1799 blev han førstekonsul og indførte

en slags militærdiktatur. I 1804 lod han sig

krone til kejser.

Efter nederlaget i 1814 trak han sig tilbage

og fik øen Elba som fyrstendømme. I nogle

måneder i 1815 forsøgte han at erobre mag-

ten tilbage. Han led dog endeligt nederlag

ved Waterloo og blev som krigsfange anbragt

på St. Helena. Her døde han i 1821.

Anden del begynderNapoleon ønskede at besejre englænderne én gang for alle. Men den engelske flåde var ver-dens største, så en landgang i England var for risikabel. Englænderne måtte først udsultes. Det skulle ske ved at erobre de vigtige kolo-nier, der forsynede England med varer. Først ville Napoleon tage Egypten og siden Indien. Felttoget mod Egypten fandt sted i 1798, og landet blev besat. Men Napoleons plan slog alligevel fejl. For under ledelse af admiral Nelson ødelagde en engelsk flåde den franske i et stort slag i Middelhavet. Og nu var det umuligt for franskmændene at bevare forbin-delsen til Egypten.

Slaget på RedenI 1800 havde Danmark haft held til at holde sig ude af krigene. Det var godt for danske handelskompagnier, der leverede varer til de krigsførende parter. For at beskytte handels-skibene havde Danmark, Sverige, Preussen (stat i den nordlige del af det nuværende Tysk-land og Polen) og Rusland indgået et væbnet neutralitetsforbund. Man ville bruge magt for at beskytte sin neutralitet. Derfor sejlede han-delsskibene i konvojer ledsaget af krigsskibe.

Storbritannien havde Europas største krigs-flåde. Det betød, at briterne havde magten i de europæiske farvande. Det væbnede neutra-litetsforbund var en trussel mod Storbritan-

170


Slaget ved Abukir i 1798 blev den franske Middelhavsflåde ødelagt. Franskmændene måtte herefter forlade Egypten.

niens søherredømme, mente briterne. Næst efter Storbritannien havde Danmark den største flåde i Europa. Og Danmark havde endda planer om at forstærke sin flåde. Kunne briterne bevare magten på havet, hvis Danmark frivilligt eller under tvang sluttede sig til Frankrig, og dermed også var i krig mod England? Storbritannien krævede derfor, at Danmark meldte sig ud af neutralitetsforbun-det. Det nægtede kronprins Frederik (den senere Frederik 6.). I 1801 sejlede en stor britisk flåde under ledelse af Parker og Nelson ned gennem Øresund og angreb danske skibe, der lå for anker ved København. Slaget på Reden varede 6-7 timer, så var briterne trængt

så langt frem, at de kunne bombe resten af flåden og selve havnen.

Nu gav kronprins Frederik op. Nelson og Parker sejlede hjem, da kronprinsen lovede, at Danmark meldte sig ud af neutralitetsfor-bundet og stoppede udbygningen af flåden.Og Danmark måtte give engelske krigsskibe ret til at kontrollere, hvilke varer danske fartøjer sejlede med. Samtidig blev Ruslands zar myrdet. Den ny zar var mere venligt stemt over for England. Og i England fik man en ny regering, der ønskede at afslutte krigen. I 1802 blev der sluttet fred mellem Frankrig og England, og dermed sluttede anden del af Napoleonskrigene.

171

V E J E N M O D D E M O K R A T I 1 7 9 0 - 1 9 2 0

Slaget på Reden var kortvarigt, men blodigt. Mere end 1.000 danske soldater blev dræbt eller såret.Maleriet af Slaget på Reden er udført af Christian Mølsted (1862-1931) i 1901 – 100 år efter begivenheden. Til venstre for masten ses den kun 17-årige søofficer Peter Willemoes (1783-1808) opmuntre sine mænd til at fortsætte kampen. Få år senere blev Willemoes dræbt i et søslag ved Sjællands Odde.

Københavns bombardementI begyndelsen af 1800-tallet drøftede den russiske zar og den franske kejser Napoleon i hemmelighed et forbund, der var vendt mod Storbritannien. Engelske spioner kom på sporet af planerne. Storbritannien frygtede, at Frankrig og Rusland simpelthen ville tage den danske flåde. Det kunne give problemer. Der-for besluttede englænderne at komme dem i forkøbet. I 1807 krævede de den danske flåde, til krigen var overstået.

Nu stod Danmark igen med et uløseligt problem, som kron-prinsen og regeringen diskuterede længe. Gik de ind på englændernes krav, ville Frankrig og Sverige angribe. Eng-lænderne havde ikke tid til at vente på dansker-nes svar. En stor engelsk flåde sejlede ned i Øre-sund. 26.000 soldater blev sat i land nord og syd for København, og snart var hovedstaden belejret fra både sø- og landsiden.

Der gik et par uger med mindre sammen-stød mellem de engelske belejrere og danskesoldater. Men da kron-prinsen ikke ville bøje sig for englændernes

krav, mistede de tålmodigheden. I fem døgn overdængede englænderne København med brandbomber og kanonkugler. Så overgav by-ens kommandant sig, og englænderne sejlede af sted med den danske flåde. Bombardemen-tet kostede 1.200 københavnere livet. Endnu flere blev såret, og store dele af byen blev øde-lagt. Det var verdens første større terrorbom-bardement af en bys civilbefolkning. Siden er det blevet en almindelig måde at føre krig på.

172


Englænderne bombarderer København i 1807.

Tabet af NorgeEfter bombardementet foreslog den engelske regering en dansk-engelsk alliance. Det afslog kronprinsen. Han var rasende på englæn-derne, og i stedet indgik han en alliance med Frankrig. Det betød, at Danmark var i krig med England. Efter Christian 7. blev kron-prinsen enevældig konge i 1808 under navnet Frederik 6. I mangel på en flåde udrustede kongen kanonbåde, som han prøvede at be-kæmpe de engelske skibe, der sejlede gennem dansk farvand, med.

Efter et mislykket felttog mod Rusland i 1812-13 var det klart for de fleste, at Napoleon ville tabe krigen. Én efter én vendte hans tid-ligere forbundsfæller sig imod ham. Til sidst var det kun Danmark, der støttede Napoleon.

Frederik 6.s ministre forsøgte forgæves at få kongen overtalt til at bryde med Napoleon.

Krigen mod Storbritannien var kostbar for Danmark. Dertil kom, at staten var gået glip af toldindtægter, som handelsskibe måtte betale, når de sejlede gennem Øresund. Det førte til, at den danske stat gik fallit i 1813. Om efteråret samme år blev de franske trop-per jaget ud af Nordtyskland. Sverige, der var allieret med Storbritannien besatte Slesvig og Holsten. I 1814 gav Frederik 6. op og sluttede fred med Sverige og Storbritannien. Prisenvar høj: Sverige overtog Norge. Som et plaster på såret fik Frederik 6. det lille tyske hertug-dømme Lauenburg. Han måtte dog gå med til, at både Holsten og Lauenburg kom med i det nyoprettede Tyske forbund.

173


Den franske hær blev overrasket af den hårde russiske vinter. Felttoget i 1812-13 blev en fiasko.

Frederik 6.I 1784, da kronprins Frederik (1768-1839)

kun var 16 år, blev han reelt det enevældige

overhoved i den danske helstat. Ved farens

død i 1808 blev han kronet som Frederik 6.

Frederik 6.s dumstædige udenrigspolitik

i de sidste år af Napoleons-krigene fik ka-

tastrofale konsekvenser for Danmark med

statsbankerot og tabet af Norge. Men da

kongen gjorde en ihærdig indsats for at få

landet på fode igen, var han meget populær.

I 1830’erne var det dog klart, at kongen ikke

ville give folket mere indflydelse, end det

havde fået gennem stænderforsamlingerne.

Især blandt de liberale i byerne blev han upo-

pulær.

174


I slaget ved Leipzig 1813 led Napoleon et knusendenederlag til en allieret hær bestående af tropperfra Storbritannien, Rusland, Østrig, Preussen ogSverige. Napoleon blev tvunget til at gå af. Hanblev forvist til øen Elba i Middelhavet.

I 1815 vendte Napoleon tilbage til Paris. Her lyk-kedes det ham at samle en større hær. Billedet viserde allierede, der nedkæmpede Napoleons tropper islaget ved Waterloo samme år.

Det danske rige eller helstaten Danmark bestod i1814 af fire dele: Kongeriget, og hertugdømmerne:Slesvig, Holsten og Lauenburg.

Før Napoleons endelige nederlag i 1815 mødtes konger og fyrster til en kongres i Wien.Her aftalte de, hvordan grænserne i Europa skulle være efter Napoleons nederlag.

175


Europa omkring 1800

Europa 1815

Livet i DanmarkOmkring 1830 var der ca. 1,2 mio. menne-sker i Danmark. Af dem boede knapt 1 mio. på landet. Lidt over 100.000 levede i Køben-havn og lige så mange i mindre byer. En del af landbefolkningen var bønder, der ejede eller havde fæstet (lejet af godsejerne) de ca. 65.000 gårde. Da kornpriserne steg, klarede den gruppe sig godt. Men hovedparten af landbe-folkningen var husmænd og landarbejdere. Husmændene havde som regel lidt jord, så de kunne dyrke foder til en ko og et par grise. For at klare sig måtte de også arbejde for bønderne og godsejerne. Landarbejderne havde ikke jord at dyrke eller husdyr. Som ordet viser, arbej-dede de for bønderne og godsejerne. Priserne på mad, tøj og andre nødvendige varer steg, men lønnen lå fast. Derfor blev levevilkårene for husmænd og landarbejdere dårligere i 1830’erne og 1840’erne. De og deres familier levede fattigt på – og ofte under – sultegræn-sen.

I byerne kom den økonomiske fremgang fra omkring 1830 først og fremmest overklas-

sen, dvs. højere embedsmænd, storkøbmænd, større håndværksmestre og virksomhedsejere, til gode. Af Københavns godt 100.000 indbyg-gere udgjorde denne gruppe og deres familier et par tusinde personer. Almindelige håndvær-kere og handlende klarede sig nogenlunde, mens arbejdere og tjenestefolk levede under usle kår.

Nederst – og skubbet ud af samfundet – var de allerfattigste. Ganske vist bestemte loven, at sognekommunerne skulle hjælpe de fattige, der ikke kunne klare sig selv. Men det kneb med at få loven overholdt. Derfor måtte de hutle sig igennem ved at tigge. I dårlige tider, som i årene efter Napoleonskrigene, hvor Danmark var gået fallit, var gruppen af fattige meget stor – måske op mod 50.000. I 1835 fik 6 % af Københavns befolkning fattighjælp. En per-son på fattighjælp fik i gennemsnit 4 rigsdaler om året. Så meget tjente en håndværker på 2-3 uger. Det var altså umuligt at overleve på fattighjælp alene. For at holde den værste sult fra døren var det nødvendigt at tigge eller begå kriminalitet.

176


Mange var fattige i begyndelsen af 1800-tallet. For at undgå hun-gersnød og epidemier uddelte staten nødvendige varer som brød, smør, kød og brænde. På billedet ses en fattig pige, der forsøger at sælge tændstikker.

177

Nye tanker1814-15 mødtes de europæiske stormagter Østrig, Storbritannien, Rusland, Preussen og Frankrig i Wien for at aftale en fred for Europa efter Napoleonskrigene. De var enige om, at grænserne skulle trækkes, så stormagternes herskere var tilfredse. Ellers ville der igen ud-bryde krig. Forhandlerne i Wien var også enige om, at de liberale og især de nationale ideer, der var opstået i slutningen af 1700-tallet, skulle undertrykkes. Liber betyder frihed. Til-hængerne af liberalisme ville afskaffe enevæl-den og lade borgerne vælge en forsamling, der bestemte lovene. Tilhængerne af de nationaletanker mente, at nationen var det vigtigste fæl-lesskab. En nation var et folk, der havde et fæl-les sprog, en fælles historie og kultur. Mange gik både ind for de liberale og de nationale ideer. Derfor blev de kaldt nationalliberale.

Men de liberale og nationale strømninger kunne ikke undertrykkes. I 1830 førte et oprør i Frankrig til, at kongen måtte gå af. Den nye konge måtte skrive under på en fri forfatning (grundlov), som gav borgerne stor magt. Op-røret i Paris inspirerede til uro og krav om frie forfatninger andre steder i Europa. Selv om uroen ikke bredte sig til Danmark, var den ene-vældige Frederik 6. nervøs. I Slesvig og Holsten begyndte flere at tale om, at hertugdømmerne skulle sluttes sammen og have en fælles fri forfatning. I 1831 besluttede kongen at oprette fire stænderforsamlinger: en for øerne (Fyn, Sjælland, Lolland, Falster, Møn m.fl.), en for Nørrejylland (dvs. landet nord for Kongeåen), en for hertugdømmet Slesvig og en for hertug-dømmerne Holsten og Lauenburg.

Medlemmerne af stænderforsamlingernevar valgt af mænd, der var fyldt 25 år, og som rådede over ejendom eller formue af en vis størrelse. Dvs. kun godsejerne, en del af gårdejerne samt de mest velhavende i byerne måtte stemme. I alt havde lidt under 3 % af

befolkningen valgret. Stænderforsamlingerne kunne kun give kongen gode råd om lokale forhold i forsamlingens område. Som regelrettede kongen sig dog efter forsamlingernes råd. Med stænderforsamlingen havde den enevældige konge åbnet op for, at borgerne fik en vis medindflydelse.

For de nationalliberale var det ikke nok. I deres avis Fædrelandet bragte de artikler om det ønskværdige i at afskaffe enevælden helt og indføre en fri forfatning (grundlov). Så satte Frederik 6. hælene i. Han udsendte et reskript (en kongelig beslutning). I det gjorde han klart, at „Vi (dvs. kongen) alene vide“, hvad der var bedst for landet.

Over hele Europa blomstrede de nationalliberale ideer i begyndelsen af 1800-tallet. På billedet er det ungareren Lajos Kossuth (1802-94), der arbej-dede for, at Ungarn skulle rive sig løs fra Østrig (habsburgske rige).

De nationalliberale og SlesvigOverklassen i København bestod af akade-misk uddannede højtstående embedsmænd. Mange af dem sluttede sig i 1840’erne til de nationalliberale. De ville opløse helstaten (se kort s. 174). De mente, at hertugdøm-merne Holsten og Lauenburg af sproglige og historiske grunde var tyske. Derfor skulle de helt udskilles af riget. Til gengæld skulle hertugdømmet Slesvig indlemmes i kon-geriget. Begrundelsen var, at i vikingetiden og middelalderen var Slesvig en del af Dan-mark. Grænsen skulle gå ved floden Ejderen (Ejderen var grænsefloden mellem hertug-dømmerne Slesvig og Holsten).

De nationalliberale ønskede, at enevæl-den blev erstattet af en fri forfatning. Dvs. en styreform, hvor man valgte en forsam-ling, som bestemte landets love. De natio-nalliberale forstillede sig ikke, at alle skulle have valgret. Kun ”de begavede, de dannede og de rige” skulle være med til at styre riget, som de nationalliberales talsmand Orla Leh-mann senere udtrykte det. Til denne gruppe hørte efter de nationalliberales opfattelse byens borgerskab og gods- og gårdejere på landet.

Selv om gårdejerne hørte med til de perso-ner, der skulle være med til at styre, havde de nationalliberale kun begrænset støtte blandt bønderne. Siden slutningen af 1700-tallet havde den enevældige konge indført refor-mer (ændringer), der havde gjort det muligt for bønderne selv at komme til at eje deres gårde (se side 156). Derfor var den enevæl-dige konge populær blandt bønderne. Ved at støtte bøndernes ønsker om flere land-boreformer, fik de nationalliberale dog bøn-dernes opbakning i sidste del af 1840’erne.

Også i Slesvig og Holsten blev befolk-ningen påvirket af de liberale og nationale strømninger i 1830’erne og 1840’erne. De

slesvig-holstenske nationalliberale ønskede, at Slesvig og Holsten skulle sluttes sammen til én stat med en fri forfatning. Det danske kongerige og Slesvig-Holsten skulle dog være i union med hinanden, og de to stater skulle have en fælles konge.

De nationalliberale i Danmark og i her-tugdømmerne var altså enige om at afskaffe enevælden. Men i spørgsmålet om Slesvigs skæbne var de uenige. Og problemet var ikke sådan at løse. I Nordslesvig talte de fleste dansk – i hvert fald på landet – mens tysk var mere udbredt i byer som Haderslev og Åbenrå. I Sydslesvig var tysk det mest ud-bredte sprog.

Konflikten spidser tilI 1848 døde Christian 8., og hans søn blev konge som Frederik 7. Samtidig var derigen oprør mod enevælden rundt om i Europa. I Frankrig flygtede kongen, og kon-gedømmet blev afskaffet. Landet blev en republik dvs. med en præsident i spidsen og med en meget fri forfatning, der blandt andet gav alle mænd over 21 år valgret. I Østrig, Italien og i en række stater, der var med i Det Tyske Forbund, udbrød der opstande. Ofte satte kongerne og fyrsterne militæret ind mod oprørerne. Herskerne lovede dog, at der blev indført forfatninger, der sikrede folks frihed og gav almindelige mænd indflydelse på styret.

Oprøret bredte sig til hertugdømmerne. På et møde i Rendsborg (by ved Ejderen) blev slesvig-holstenerne enige om at kræve, at Slesvig og Holsten skulle forenes og have en fælles fri forfatning. Desuden skulle Slesvig også med i Det Tyske Forbund. Endelig ville man bevæbne slesvig-holstenerne. Lederne skulle rejse til København for at forelægge kongen slesvig-holstenernes krav. Før de

178


slesvig-holstenske udsendinge ankom, var rygtet om deres krav nået til København. Nu handlede de danske nationalliberale hurtigt. De var nemlig bange for, at kongen og hans regering bøjede sig for slesvig-holstenerne. Derfor indkaldte de nationalliberale til store møder i København.

Her blev man enige om at fremsætte føl-gende krav til kongen: Slesvig skulle være en del af kongeriget, og hele landet skulle have en fri forfatning. Dagen efter gik de natio-nalliberales ledere ledsaget af 15.000 men-

nesker til kongen. Da kongen så den store folkemængde, der havde samlet sig på slots-pladsen, bøjede han sig for kravet. Kongen dannede en ny regering, der skulle udarbejde en fri forfatning. Regeringen bestod hovedsa-geligt af nationalliberale, der ønskede, at Sles-vig skulle med i Danmark. Nogle dage senere fik de slesvig-holstenske udsendinge fore-træde for kongen. Han kunne kun gå med til, at Holsten fik en fri forfatning og afviste, at hertugdømmerne blev forenet, og at Slesvig kom med i Det Tyske Forbund.

179


Frederik 7. (1848-63) og grevinde Danner (født Louise Rasmussen) (1815-74). Grev-inde Danner var datter af en ugift tjenestepige og kom som ung ind på balletskolen ved Det Kongelige Teater. I 1830’erne mødte hun kronprins Frederik og blev hans elskerinde. I 1848 flyttede hun officielt ind hos kongen og fik navnet Danner. To år efter blev de gift.

Det lykkedes for grevinde Danner at dæmpe kongens drikkeri. Men at kongen havde giftet sig med en kvinde, der ikke var af kongelig slægt, vakte forargelse i overklassen. Hun testamenterede sin formue til velgørende formål, bl.a. til opførelsen af et hjem for fat-tige kvinder: Grevinde Danners Stiftelse i Gyldenløvesgade i København.

180


Mellem den 22. og 24. februar 1848 gjorde borgere og arbejdere i Paris oprør. Hæren blev sat ind. Da mange soldater sluttede sig til oprøret, flygtede kongen til England. Kongemagten blev afskaffet, og Frankrig blev en republik, hvor alle mænd, uanset ejendom, fik stemmeret til den lovgivende forsamling.

BorgerkrigSlesvig-holstenerne besluttede nu at gøre sig fri af Danmark med magt. De dannede en re-gering, som samlede en hær på 7.000 mand, hvoraf en stor del var utrænede frivillige. I det første store slag led slesvig-holstenerne et nederlag til den 10.000 mand store danske hær, der stod i Slesvig. Men så fik slesvig-holstenerne hjælp fra Preussen og Det Tyske Forbund med en styrke på i alt 30.000 solda-ter. Efter nogle alvorlige nederlag måtte den

danske hær trække sig tilbage til Fyn, mens slesvig-holstenerne og den preussiske hær besatte Nørrejylland.

Så kom den russiske zar Danmark til hjælp. Han kunne ikke acceptere, at Preussen udvi-dede sin magt. Med trussel om krig fik han de preussiske tropper til at trække sig ud af Nørre-jylland. Preussen og Danmark underskrev nu en våbenstilstand. Danmark benyttede våben-stilstanden til at styrke hæren ved at indføre almindelig værnepligt (alle unge mænd skulle

være soldater). Samtidig drøftede regeringen,om der skulle afholdes en afstemning i Sles-vig for at få afklaret, om borgerne i Slesvig ønskede at høre til Danmark eller ej. Efter afstemningens resultat kunne man så dele Slesvig, og dermed ville problemet være løst. England, Rusland og andre europæiske stor-magter syntes, at det var en god løsning.

Men Frederik 7. ville ikke gå med til en deling af Slesvig. Derfor måtte det slesvigske spørgsmål afgøres på slagmarken, og Dan-mark opsagde våbenstilstanden med Preus-sen. Krigen begyndte igen. I begyndelsen gik det dårligt for danskerne. Men i juli 1849 vandt den danske hær en sejr ved Frederi-cia. Og da Preussen efterhånden var træt af krigen, indgik landet en ny våbenhvile med

Danmark, og et år senere blev der sluttet fred med Preussen.

Nu stod den danske og den slesvig-holsten-ske hær alene over for hinanden. Men trods den danske overlegenhed fortsatte slesvig-holstenerne kampen. Krigen rykkede nu ned i Slesvig. Slesvig-holstenerne led en række nederlag, men de ville ikke give op. Først da Rusland og Østrig tvang Preussen til at få slesvig-holstenerne til at opløse deres hær, blev der sluttet fred. Danmark havde vundet krigen. Men i virkeligheden løste den ingen problemer. Rusland, Preussen og Østrig ville ikke gå med til, at Slesvig blev indlemmet i Danmark. Det blev bestemt, at hertugdøm-merne skulle styres hver for sig. Helstaten med alle dens konflikter fortsatte altså.

181


Jørgen Sonnes maleri af danske soldater, der angriber tyske soldater ved Dybbøl 5. juni 1848. Jørgen Sonne malede billedet i 1849. Han overværede ikke selv slaget, men havde indhentet oplysninger fra soldater, som havde deltaget.

Den grundlovsgivendeRigsfor samlingDen oprindelige plan var, at Grundloven

skulle gælde i konge riget og i Slesvig. Ved den

endelige fredsslutning i 1851-52 måtte den

danske regering bøje sig for stor magternes

krav om, at helstaten skulle bevares. Det be-

tød, at Grund loven kun gjaldt for kongeriget,

mens kongen fortsat var enevældig i hertug-

dømmerne, hvor man også beholdt stænder-

forsamlingerne.

GrundlovenI juni 1849 – midt under krigen – fi k Dan-mark sin første fri forfatning, og dens be-stemmelser var nedskrevet i Grundloven.Her blev borgernes rettigheder slået fast.

Der blev oprettet en rigsdag, der havdeden lovgivende magt. Rigsdagen bestodaf to kamre (forsamlinger): Folketinget ogLandstinget. Lovene, der blev vedtaget,var dog først gyldige, når kongen havdeunderskrevet dem. Derfor havde kongenstadig del i den lovgivende magt.

Kun mænd over 30 år med egen hus-holdning måtte stemme ved valgenetil Rigsdagen. Karle og tjenestefolk, derboede hos andre, havde derfor ikke stem-meret. Man havde heller ikke stemme-ret, hvis man levede af fattighjælp. Ogkun mænd over 25 år og med egen hus-holdning kunne vælges til Folketinget.Et medlem af Landstinget skulle væremindst 40 år og være forholdsvis velha-vende.

Kongen og regeringen havde i fælles-skab den udøvende magt, og de uafhæn-gige domstole fi k den dømmende magt.

Grundloven betød, at Danmark fi k folke-styre, dvs. at folket vælger de mennesker,der vedtager lovene. I 1849 fi k kun en delaf befolkningen stemmeret. Først i 1915fi k kvinder og fattige lov til at stemme tilRigsdagen. Efterhånden blev valgretsal-deren sat ned. I dag er den 18 år. Kongen,eller nu om dage dronningen, er ikkelængere en del af den udøvende magt.

182


Det var den grundlovsgivende Rigsforsamling (sebilledet), der udarbejdede Grundloven i 1848-49.

183


Magtens tredelingI et demokrati er magten delt mellem en lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Dømmende magt: Domstole, der er uafhæn-gige af den lovgivende og den udøvendemagt, og som dømmer efter lovene.

Udøvende magt: Regeringen skal sørge for at fålovene ført ud i livet. Ofte er det regeringen,som foreslår lovene.

Lovgivende magt: Forsamling(er), valgt af væl-gerne, der gennem afstemning beslutter, omet lovforslag skal vedtages eller ej.

Kvinders valgretDa folkestyret blev indført i Danmark i 1849, fi k kvinder ikke stemmeret. Kun ustraffede mænd, der var fyldt 30 år og havde egen hus-stand, dvs. havde familie, der boede i egen eller en lejet bolig, måtte stemme. Dengang talte kun få kvinder for ligestilling mellem kønnene. Først fra 1880’erne blev kravet fremsat med større styrke. Det skyldes især, at Dansk Kvindesamfund (oprettet 1871) blev mere markant i sine holdninger. I begyndelsen var det ikke valgret, der var kvindernes vigtigste mål. Det var kampen mod den undertrykkelse, der fandt sted i ægteskabet. Des-uden ønskede kvinderne at få ret til at uddanne sig og blive ansat i det of-fentlige. Efterhånden kom kvinders valgret også på dagsordenen. Nogle syn-tes ikke, at Dansk Kvinde-samfund arbejdede nok for denne sag. De opret-tede foreninger som Kvin-delig Fremskridts forening ogKvindelig Valgretsforening.

Langsomt begyndte mændene at acceptere, at kvinderne fi k valgret. I 1903 fi k de lov til at stemme, når der var valg til menighedsrådet. I 1908 fi k kvinderne stemmeret til kommune-valgene og i 1915 til Rigsdagen. Ved det første valg til Folketinget i 1918 stemte næsten lige så mange kvinder som mænd. Men selvom der var fl ere kvinder, man kunne stemme på, stemte de fl este kvinder på mænd. Det betød, at kun fi re af Folketingets 140 medlemmer var kvinder.

184


Overalt i Europa og USA krævede kvinder ligestilling omkring 1900. I nogle lande gik det voldsomt til, som her, hvor franske kvinder tømmer boksene med stemmesedler i 1908. I Danmark foregik kampen fredeligt. I de fl este lande fi k kvinder stemmeret omkring 1920. I Frankrig skete det dog først i 1944.

I stormagternes skyggeEuropas stormagter, Rusland, Preussen, Østrig, England og Frankrig, spillede en afgø-rende rolle for, hvilke muligheder Danmark havde. Stormagterne havde fastlagt fredsbe-tingelserne efter borgerkrigen 1848-51. De skulle også godkende, at Christian af Glücks-burg arvede tronen, når den barnløse Frederik 7. døde. Stormagterne blandede sig også i, hvem der kunne sidde i den danske regering. Fx forlangte Rusland, at nationalliberale mi-nistre blev erstattet med folk, der gik ind for helstaten.

Indtil slutningen af 1850’erne førte den danske regering helstats-politik. Rigets tre dele, kongeriget, Slesvig og Holsten, havde hver sine love. Regeringen prøvede dog at få gennemført en fælles forfatning med de love, der skulle gælde for hele riget. På den måde ville man gøre Danmark til en slags forbunds-stat som fx USA. Men slesvig-holstenerne var

imod fællesforfatningen, da de blev bakket op af Preussen og Østrig.

Trods politiske problemer var 1850’erne og 1860’erne en økonomisk fremgangstid for Danmark. Jernbanebyggeri, indførelsen af te-legrafen og udbygning af postvæsenet betød, at forbindelsen mellem landsdelene blev for-bedret. I 1857 indførtes loven om næringsfri-hed. Tidligere var håndværkere og handlende organiseret i lav og gilder. De bestemte, hvem og hvor mange der måtte producere og sælge bestemte varer, og til hvilken pris. Nu mistede lav og gilder deres magt. Alle fik ret til at oprette en virksomhed, der kunne fremstille og handle med varer. Den frie konkurrence betød, at der opstod nye virksomheder og fabrikker. Mange tog dampmaskinen i brug. Dampkraft var langt mere effektiv end de tidligere energikilder som vand- og vindkraft. Industrialiseringen var begyndt i Danmark.

185


I 1860’erne kom der for alvor gang i jernbanebyggeriet i Danmark.

Mod katastrofenI 1863 opgav den national-liberale konseil-præsident (statsminister) C.C. Hall at lave en fælles forfatning for helstaten, kongeriget og de tre hertugdømmer. I stedet vedtog Rigs-dagen en fælles forfatning for kongeriget og Slesvig, men ikke Holsten og Lauenburg. Den blev kaldt Novemberforfatningen, og den var et klart brud på fredsaftalen efter Treårskrigen.

Men den nationale stemning var stærk i befolkningen, og der var opbakning til, at Danmarks grænse skulle gå ved Ejderen. Man var villig til at gå i krig for sagen. Det var jo gået fint i Treårskrigen. Og den svenske konge havde lovet at hjælpe Danmark militært, hvis det skulle komme til krig med de tyske stater. Desuden var Hall overbevist om, at stormag-terne ville acceptere Novemberforfatningen.Frederik 7. støttede Hall. Men kongen døde,

før Novemberforfatningen blev skrevet under. Hans efterfølger Christian 9. gik ind for hel-staten. Desuden frygtede han en krig. Kongen vægrede sig i tre dage, før han efter pres fra de nationalliberale skrev under.

Og reaktionen kom. I januar 1864 stillede Preussen og Østrig Danmark et ultimatum:Novemberforfatningen skulle trækkes tilbage inden 48 timer, ellers erklærede de Danmark krig. Christian 9. havde et par uger forinden afskediget regeringen Hall og udnævnt en ny nationalliberal regering med D.G. Monrad som konseilspræsident. Novemberforfatnin-gen blev dog ikke trukket tilbage. Den ny re-gering satsede på, at Storbritannien, Rusland og Frankrig ville forstå, at forfatningen var den bedste løsning på det slesvigske problem, og at de derfor ville lægge pres på Preussen og Østrig. Men det skete ikke.

186


Christian 9. (1863-1906) med familien. Man kaldte ham Europas svigerfar, fordi en række af hans børn blev gift med prinser og prinsesser fra andre europæiske kongehuse. Christian 9. står længst til højre.

Slaget ved DybbølDet danske forsvar var slet ikke rustet til krig. Bevillingerne til militæret var skåret ned siden Treårskrigen. Preusserne og østrigerne var talmæssigt overlegne, og især de preussiske styrker var udstyret med effektive og moderne våben.

Den danske hær tog først opstilling ved det gamle fæstningsværk Dannevirke ved Slesvig. Før det kom til egentlige kampe indså den øverste general de Meza, at fæstningen ikke kunne holdes. Derfor gav han ordre til at trække hæren tilbage til fæstningen Dybbøl. Den preussiske og østrigske hær fulgte efter og belejrede Dybbøl.

I et par måneder bombarderede fjendensystematisk Dybbøl med langtrækkende ka-noner. I ti uger holdt den danske hær stand ved Dybbøl. Situationen blev mere og mere håbløs. Men regeringen forlangte, at hæren skulle holde Dybbøl for enhver pris. Stor-magterne var nemlig samlet i London til en konference om Slesvig og Holsten. Ved at lade hæren blive ved Dybbøl håbede regeringen, at

stormagterne ville lade Danmark beholde det meste af Slesvig.

Men inden konferencen traf nogen beslut-ning, stormede østrigerne og preusserne den 18. april Dybbøls skanser, som var ødelagte af ugers beskydning. Efter få timer måtte dan-skerne overgive sig, og en våbenhvile blev vedtaget. En fredskonference begyndte i Lon-don med stormagterne som mægler. Under fredsforhandlingerne var der forskellige for-slag til deling af Slesvig. Også Preussen tilbød at dele Slesvig efter sproggrænsen. Det vovede konseilspræsident Monrad ikke at tage stilling til. Han overlod beslutningen til Christian 9. Han afslog en deling, og krigen startede igen.

De tyske og østrigske tropper fordrev den danske hær fra Als, og hele Jylland blev besat. I efteråret 1864 indså Christian 9., at konge-riget var truet. Der måtte sluttes fred for en-hver pris. Og den blev høj. Bortset fra områder syd for Kolding, ved Ribe og Ærø mistede kon-gen hele Slesvig, Holsten og Lauenburg. Efter nogle få år blev hertugdømmerne provinser i Preussen.

187


Niels Simon-sens maleri af danske soldater, der trækker sig tilbage fra Dan-nevirke.

Krigens følgerKrigen i 1864 blev kort, men den fi k stor betydning. Det danske rige blev formindsket med 2/5 af sit areal og med mere end 1 mio. indbyggere. Det betød, at befolkningstallet sank fra 2,5 til 1,7 millioner. Danmark var nu blandt Europas mindste lande. Til gengæld var Danmark blevet en ægte nationalstat. Inden for grænserne var der ikke mindretal, der ønskede at høre til et andet land. Det er en væsentlig forklaring på, at nationalfølelsen blev stærkere i årtierne efter 1864. De fl este

188


Jørgen Sonnes maleri af danske soldater, der forsvarer Dybbøl.

I 1864 blev Slesvig helt udskilt fra Danmark, og det danske mindretal i Slesvig blev tvun-get med i Tyskland. De bedrøvede sønder-jyske piger blev et symbol på mindretallets skæbne. Plakaten blev solgt i mange tusinde eksemplarer.

danskere opfattede sig som et lille, men stolt folk, der stod sammen om Gud, konge og fædreland. Det betød et stærkere nationalt fællesskab – og et voksende had til tyskerne.Efter krigen i 1864 var Preussen den stærkeste magt i Det Tyske Forbund. Det havde Østrig svært ved at acceptere. I 1866 kom det til en kortvarig, men blodig krig mellem Preussen og Østrig, som Østrig tabte. Bismarck (1815-1898. Preussisk og tysk statsmand) arbejdede nu på at samle medlemmer af Det Tyske For-bund til en egentlig stat. Det gjorde Frankrig bekymret, og i 1870-71 kom landet i krig med

de nord- og sydtyske stater under ledelse af Preussen. Frankrig tabte og måtte afgive land til kejserriget Tyskland, der blev dannet i 1871.

Tyskland var en ny og mægtig stormagt midt i Europa. Det ødelagde magtbalancen mellem stormagterne og øgede spændin-gerne, der til sidst førte til Første Verdenskrig (1914-18). Denne krig tabte Tyskland. Ved fredsslutningen besluttede man, at folk i Slesvig skulle stemme, om de ville høre til Danmark eller Tyskland. Resultatet blev den nuværende grænse.

189


Otto von Bismarck (1815-98) var en af de dygtigste statsmænd i 1800-tallet. Han mente, at Preussen skulle gå i spidsen for en omdannelse af Det Tyske Forbund til en egentlig og stærk stat. Og det lyk-kedes. Efter krigen med Danmark i 1864 blev Sles-vig og Holsten underlagt Preussen. Østrig prøvede at forhindre, at Preussen tog magten i Det Tyske Forbund. I 1866 vandt Preussen en krig med Østrig. Samme år opret-tede Bismarck Det Nord-tyske Forbund.

I 1870-71 var Det Nordtyske Forbund i krig mod Frankrig. Frankrig tabte, og som en hån mod franskmændene blev Det Tyske Kejserrige oprettet i spejlsalen på Versaillesslottet uden for Paris. På podiet står den tyske konge Wilhelm, der blev udnævnt til kejser. Bismarck står i den hvide uniform midt i billedet.

190


GenforeningenTyskland var blandt taberne efter Første Ver-denskrig (se side 189). Under fredsforhand-lingerne havde den amerikanske præsidentWilson anbefalet, at sejrherrerne ikke blot togland fra taberne. Det ville føre til nye kon-fl ikter, sagde han. I stedet anbefalede han,at befolkningerne skulle afgøre, hvilket landde ønskede at tilhøre. Siden Danmark tabtekrigen i 1864 havde ca. 200.000 dansksin-dede i Nordslesvig måttet acceptere, at de varborgere i Tyskland. Efter Tysklands nederlag

regnede mange danskere med, at Danmarkville få hele Slesvig. Men Rigsdagen beslut-tede, at den endelig grænse skulle fastlæggesefter en folkeafstemning.

I 1920 blev der afholdt en folkeafstemningi Slesvig. Folk kunne tilkendegive, om deønskede at høre til Tyskland eller Danmark.Resultatet blev, at grænsen blev ændret tilden nuværende. Dvs. nogenlunde som dettilbud om deling af Slesvig, som Preussenhavde tilbudt, men som Christian 9. afslogved fredsforhandlingerne i 1864.

På fotoet rider Christian 10. (1912-47) over grænsen til Nordslesvig (Sønderjylland), der efter folkeafstem-ningen i 1920 blev en del af Danmark.


1792-1815: Napoleonskrigene

1801: Slaget på Reden

1807: Københavns bombardement

1814-15: Kongressen i Wien

1848: Oprør i Paris breder sig til andre europæiskehovedstæder

1848-51: Treårskrigen

1849: Grundloven

1857: Lov om næringsfrihed

1863: Novemberforfatningen

1863-1906: Christian 9.

1864: Krig mod Preussen og Østrig. Slesvig og Holstenafgives

1870-71: Fransk-tysk krig

1871: Det tyske kejserrige oprettes

1914-18: Første Verdenskrig

1912-47: Christian 10.

1920: Genforeningen

191


IndustrialiseringIndustri er brug af maskiner til at fremstille et stort antal ensartede varer. Industrialise-ringen begyndte i Storbritannien i midten af 1700-tallet og slog igennem i det meste af Vesteuropa og USA i løbet af 1800-tallet. Industrialiseringen betød store forandringer i samfundet. For det første anvendte man maskiner i stedet for mere enkle redskaber. I det gamle bondesamfund producerede vind, vand, men-nesker, dyr og planter energien. I industrisam-

fundet kom energien fra kul, olie og naturgas. For det andet blev varerne i industrisamfun-det produceret på fabrikker. Her skulle den enkelte arbejder kun fremstille en lille del af den færdige vare. Tidligere var en vare typisk fremstillet af den samme håndværker. For det tredje betød maskinernes opdeling og forenklingen af arbejdsprocesserne, at der var mindre brug for faglært arbejdskraft. Kvinder og børn fi k også arbejde på fabrikkerne. Det gav et stort udbud af arbejdskraft, og derfor kunne fabriksejerne trykke lønnen (give lav

193

MODERNE TIDER1850-1940

Overalt i Europa blev der bygget fabrikker i 1800-tallet. Billedet er fra et dansk jernstøberi.

løn). For det fjerde betød industrialiseringen, at byerne voksede. Her lå fabrikkerne, og der-for måtte arbejderne flytte dertil.

I byerne blev der gode tider for boligspe-kulanterne overalt i Europa. De hundredtu-sinder af tilflyttere skulle jo have tag over hovedet. Læger gjorde opmærksom på, at dårlige og usunde boliger gjorde beboerne syge. Men myndighederne lavede ikke love, der fik bygherrerne til at opføre bedre boliger. Tværtimod blev der ofte dispenseret fra gamle regler om fx, hvor store husene måtte være, og hvor tæt de måtte bygges.

I København tjente husejere enorme sum-

mer på at opføre etageblokke med en række sideog bagbygninger, hvor der var plads til mange lejligheder. De såkaldte korridor-komplekser var særligt billige at bygge. På hver etage lå lejlighederne på begge sider af en lang, smal gang, der strakte sig gennem forhuset og ud i sidebygningerne. På den måde kunne bygherren nøjes med en opgang i hver ende af korridorerne til bygningens 90 lejligheder. Korridorerne var mørke og uden mulighed for udluftning. Lejlighederne var meget små – ofte under 25 m2. Når de ikke var større, slap husejeren nemlig for at betale bygningsafgift.

194


UdvandringFra slutningen af 1700-tallet

blev der flere og flere men-

nesker i Europa. Det skyldtes

bl.a. at sundhedsforholdene

efterhånden blev bedre, og at

lægerne blev dygtigere til at

behandle sygdomme.

Men det var svært at finde

arbejde til de mange men-

nesker. Derfor valgte nogle

at udvandre til Amerika eller

Australien. I løbet af 1800-tal-

let og begyndelsen af 1900-tal-

let udvandrede ca. 50 mio. fra

Europa. Fra Danmark udvan-

drede ca. 300.000, dvs. ca.

1/10 af befolkningen.

Inden man begyndte at anvende skibe, der var drevet af dampma-skiner, tog det 5-7 uger at sejle fra Danmark til Amerika. Efter anven-delse af dampkraft tog det kun to uger. Den bedre transport betød også, at flere udvandrede.

Fotoet er fra Prinsessegade i Kbh, 1914. Det var tilladt at have baggårde med et areal på helt ned til 11 m2. På dette lille areal skulle der være skralde-spande og retirader (gårdlokummer).

Som en tommelfingerregel var der tre retirader til 20 lejligheder. På dette usunde sted, hvor solen sjældent eller aldrig nåede ned, måtte børnene lege, hvis de ikke skulle opholde sig på gader og stræder.

På mange fabrikker var en stor del af arbejderne kvinder og børn. De var lige så effektive som mændene, men de skulle ikke have så meget i løn. Billedet er fra en klædefabrik fra 1800-tallet.

Opfindelsen af dampmaskinen i 1700-tallet var grundlaget for industrialiseringen. På billedet ses James Watt (1736-1819), der udviklede dampmaski-nen og forskellige måder at bruge dampmaskinen på.

195

M O D E R N E T I D E R 1 8 5 0 - 1 9 4 0

Industrien til DanmarkI sidste del af 1800-tallet begyndte industriali-seringen i Danmark. Det var svært at finde ar-bejde i landbruget. Derfor flyttede tusindvis af mennesker fra landet til byerne for at arbejde på de nye fabrikker. I landbruget var der ikke fast løn og arbejdstid. Karlen eller pigen blev som regel ansat for et halvt år ad gangen. Og de aftalte med bonden, hvor mange penge de tjente, og hvilke opgaver de skulle udføre. På fabrikkerne var der ingen faste aftaler – hel-ler ikke om, hvor længe man var ansat. Den mand eller kvinde, der ville arbejde til den laveste løn, fik ofte arbejdet. Det var godt for fabriksejerne, men dårligt for arbejderne. På fabrikkerne var der nemlig ikke arbejde til alle – og arbejdsløse fik ikke understøttelse. Derfor prøvede folk ofte at få et job ved at tilbyde, at de ville arbejde billigere end andre.

Grundloven gav folk ret til at oprette for-eninger. Arbejderne kunne derfor organisere

sig, så de holdt sammen som en gruppe og på den måde stod stærkere i forhold til arbejdsgi-verne. Københavnske murersvende var nogle af de første, der oprettede såkaldte arbejder-grupper. I 1851 strejkede murersvendene for at få bedre løn og arbejdsforhold. Men trods grundlovens bestemmelser arresterede politiet lederne.

I England, Frankrig og Tyskland, hvor indu-strialiseringen var længere fremme end i Dan-mark, opstod arbejderbevægelser, hvor arbej-dere på tværs af erhverv støttede hinanden. De fleste bevægelser tog socialistiske ideer til sig, og i mange lande blev der oprettet socia-listiske partier. I begyndelsen af 1870’erne var der også en arbejderbevægelse i København. Lederne var Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff. De stiftede også et socialistisk parti. De håbede, at de fleste arbejdere ville stemme på partiet ved valgene. Partiet udgav også avisen Socialisten.

196


Maleriet af strejkende er fra 1886. Arbejderne forhandler med fabriksejeren, der står på trappen.

Slaget på FælledenI 1872 strejkede de københavnske murere for at få mere i løn. I Socialisten skrev Louis Pio artikler, der bakkede op om strejken. Murerne fik naturligvis ikke løn, når de strejkede. For at skaffe penge til dem indkaldte Det danske Socialistparti til et møde på Nørre Fælled. Un-der overskriften ”Målet er fuldt!” opfordrede Pio alle arbejdere i København til at møde op. Men den københavnske politimester troede, at mødet var starten på et oprør – ligesom det var sket året før i Paris. Han henvendte sig til rege-

ringen, der godkendte, at han forbød mødet.Mange tusinde arbejdere trodsede forbud-

det og mødte op på Nørre Fælled. Politimeste-ren gav ordre til, at politiet og husarer skulle splitte mødet. Resultatet blev et voldsomt sammenstød mellem ordensmagten og arbej-derne, der blev kendt som „Slaget på Fælle-den“. Ingen blev dræbt, men på begge sider var der mange sårede. Det socialistiske partis ledere Pio, Brix og Geleff blev dømt for at have opfordret til oprør, og straffen var flere års fængsel.

197

M O D E R N E T I D E R 1 8 5 0 - 1 9 4 0

Nørre Fælled lå, hvor Fæl-ledparken er i dag. Den sam-tidige tegning viser husarer og politi, der angriber arbejderne.

SocialismeI midten af 1800-tallet skrev Karl Marx

(1818–83) og Friedrich Engels (1820–95) om

den tids kapitalistiske samfund. I et sådant

samfund ejede nogle få fabrikker og andre

virksomheder. Dem kaldte Marx og Engels

for kapitalister. De havde stor magt, bl.a. fordi

regeringen og myndighederne støttede dem.

Arbejderne var den største gruppe eller

klasse i samfundet. De ejede ikke andet end

deres arbejdskraft. Den måtte de sælge til

kapitalisterne for at klare sig. Men det, arbej-

derne fremstillede, var meget mere værd end

den løn, de fik for deres arbejdskraft. Det var

urimeligt, mente Marx og Engels. De mente,

at man ville få et mere retfærdigt samfund,

hvis arbejderne ejede fabrikkerne i fællesskab.

Et sådant samfund blev kaldt socialistisk.

Men kapitalisterne ville naturligvis ikke

frivilligt opgive deres fabrikker. Og regeringen

ville bruge militæret og politiet til at beskytte

kapitalisterne. Arbejderklassen måtte derfor

bruge magt, hvis de ville overtage styret og

fabrikkerne og indføre socialismen.

198


Karl Marx (1818-83).

De europæiske arbej-derbevægelser togideerne om socia-lisme til sig. I 1871startede parisiskearbejdere et oprør.De erobrede storedele af byen, somde udråbte til etsocialistisk samfund,Pariserkommunen.

Så blev hæren satind. I løbet af få ugervar Pariserkommu-nen nedkæmpet. Ca.30.000 menneskerblev dræbt.

FagforeningerRegeringen, politiet og fabriksejerne håbede, at den socialistiske arbejderbevægelse ville gå i opløsning, når lederne var forsvundet. Men det skete ikke. Tværtimod organiserede flere og flere arbejdere sig i fagforeninger. Da det socialistiske parti ændrede navn til Socialde-mokratiet, meldte endnu flere sig ind i par-tiet. Ændringen af navnet fortalte nemlig, at partiet ønskede at få magten ad demokratisk vej – og ikke gennem revolutionære og volde-lige metoder.

For fagforeningerne og Socialdemokratiet var der nok at tage fat på. På fabrikkerne var arbejdsdagen 10–12 timer seks dage om ugen. Lønningerne var så lave, at det ofte var nød-vendigt, at både manden, konen og de store børn arbejdede. Mange arbejderfamilier boede i små, fugtige og usunde lejligheder.

I sidste del af 1800-tallet gennemførte fagforeningerne jævnligt strejker. Virksom-hedsejerne svarede igen på arbejdernes krav med „lockout“. Dvs. ved at nægte arbejderne

adgang til arbejdspladsen. Det betød, at arbejderne ikke tjente penge. I slutningen af århundredet var der fagforeninger i de fleste byer i Danmark. De sluttede sig sammen til De samvirkende Fagforbund, der i dag kaldes LO. Arbejdsgiverne organiserede sig i DanskArbejdsgiverforening.

De hyppige strejker og lock-out’er var ikke godt for hverken arbejderne eller virksom-hedsejerne. Efter en flere måneder lang ar-bejdskamp i 1899, hvor arbejdsgiverne havde lock-out’et ca. 40.000 arbejdere, blev De sam-virkende Fagforbund og Dansk Arbejdsgiver-forening enige om regler for arbejdsmarkedet. Bl.a. skulle parterne hvert andet år forhandle løn og arbejdsvilkår. Kun hvis parterne ikke kunne blive enige og forhandlingerne brød sammen, måtte fagforeninger strejke og arbejdsgivere lock-out’e. Reglerne for arbejds-markedet er ændret i tidens løb. Men parterne aftaler stadig løn og arbejdsvilkår. Og i sam-menligning med fx Frankrig er der få strejker og lock-out’er i Danmark.

199

M O D E R N E T I D E R 1 8 5 0 - 1 9 4 0

Der tales til en begejstret folkemængde. Måske agiteres der for, at der skal kæmpes for bedre arbejds-vilkår. I baggrunden ses fagforeningsbannere.

200


Bedre tiderGamle og syge, der ikke kunne klare sig selv, kunne få fattighjælp. Men det var meget ydmygende. Modtog de fattighjælp, blev de regnet for andenrangs mennesker, der bl.a. mistede deres stemmeret. I 1891-92 blev der vedtaget love, som forbedrede forholdene. Således kunne alle over 60 år søge kommu-nen om at få alderdomsunderstøttelse. Tidli-gere kunne myndighederne anbringe fattige, gamle og syge på fattighuse og -gårde mod deres vilje. Nu blev det bestemt, at de, der ikke længere kunne klare sig selv, skulle hjæl-pes, så de kunne klare sig i deres eget hjem, hvis det kunne lade sig gøre.

Det var dog de kommunale myndighe-der, der tog stilling til, om man var “værdigt

trængende” og skønnede, hvilken hjælp man i så fald var berettiget til. I 1922 blev den såkaldte aldersrente dog et fast beløb til alle, der var fyldt 65 år. I slutningen af 1800-tallet oprettede fagforeningerne arbejdsløshedskas-ser. Men de kunne kun give de arbejdsløse en minimal understøttelse. Fra 1907 fik arbejds-løshedskasserne støtte fra staten, og nu blev understøttelsen sat op.

Forbedringerne for de fattige, gamle og syge skyldtes først og fremmest, at fagbevægelsen og dets politiske talerør, socialdemokratiet, fik større indflydelse. Det var også fagbevæ-gelsens fortjeneste, at arbejdstiden efterhån-den blev sat ned, og man fik ret til ferie. For landarbejdere skete forbedringerne dog i et langsommere tempo.

I 1890’erne blev der gennemført sociale reformer, som forbedrede forholdene for de fattige og syge. Men de fik kun det allermest nødvendige. Fotoet er fra Kværkeby fattiggård omkring år 1900.

VelfærdsstatenVelfærdsstaten opstod i Tyskland i 1880’erne. Her blev der vedtaget en lov om, at arbej-derne skulle tegne forsikringer, så de fik hjælp, når de blev gamle og syge. Fra begyn-delsen var den danske velfærdsstat anderle-des. I Danmark fik alle mænd og kvinder over 60 år, der ikke kunne forsørge sig selv, ret til alderdomsforsørgelse i 1891. Og pengene til den blev betalt over skatten.

I 1920’erne kom Socialdemokratiet i rege-ringen. Samtidig pressede fagforeningerne på for at få vedtaget love, der hjalp folk i nød. Tidligere havde hjælpen fra det offentlige været afhæn-gig af, om kommunen mente, at man havde brug for hjælp. I 1933 blev der vedtaget en stor socialreform, og nu fik alle, der havde behov, ret til hjælp.

Efter Anden Verdens-krig steg samfundets ud-gifter til velfærdstaten. Én vigtig grund var, at flere modtog hjælp fra vel-færdsstaten. Det drejede sig fx om studerende,

som fik uddannelsesstøtte, forskellige orlovs-ordninger for børnefamilier og mere hjælp til de ældre. En anden grund var, at det offent-lige påtog sig flere serviceydelser, fx blev flere og flere børn passet i daginstitutioner. Det betød, at det offentlige brugte flere og flere penge på velfærd. Derfor var det nødvendigt at opkræve mere i skat. Efterhånden blev Danmark det land i Europa, hvor man betalte mest i skat. Siden 1990’erne har politikerne og andre drøftet, hvordan skatten kan sættes ned – uden at forringe velfærdsstaten.

201

M O D E R N E T I D E R 1 8 5 0 - 1 9 4 0

I slutningen af 1800-tallet begyndte staten på forskellige måder at tage sig af de fattig-ste. Her uddeles der mad til de arbejdsløse og fattige på Christianshavns politistation. Tegningen er fra 1886.

202


KanslergadeforligetAllerede i 1920’erne var den ameri-kanske økonomi en af de mest domi-nerende i verden. Op gennem årtietvar kursen (prisen) på amerikanskeaktier steget og steget. Men i efter-året 1929 opstod der et rygte om, atkurserne ville falde. Derfor ønskedemange aktieejere at få solgt dem,så længe kursen var nogenlunde.Men når der er flere aktier til salg,end der er ønsker om at købe dem,falder kursen. På få dage raslede kur-sen ned. Det udløste en krise i denamerikanske økonomi, der bredtesig til Europa. For at beskytte deresøkonomi satte mange regeringerskarpe grænser for import. Det førtetil, at den internationale handel blevreduceret til 1/3.

Krisen ramte for alvor Danmark i1931. Det skyldtes især, at prisernepå landbrugsvarer, som blev ekspor-teret til Storbritannien og Tysklandfaldt dramatisk. Derfor fik de danskelandmænd svært ved at klare sig, ogantallet af tvangsauktioner voksede. I1932 kom næsten 4.500 landbrug påtvangsaktion. Landbruget var hovederhverveti Danmark. Dets vanskeligheder bredte sig tilandre erhvervsgrene. Arbejdsløsheden stegog steg og nåede i 1932 op på 1/3 af arbejds-styrken. I vinteren 1932-33 var der optræk tilstorkonflikt. Arbejdsgiverne varslede lockoutfor at tvinge arbejderne til at gå 20 % ned iløn.

Den socialdemokratisk-radikale regeringmåtte gøre noget. Den 30. januar indgik re-geringen og Venstre det såkaldte Kanslergade-forlig. Forliget har sit navn efter statsministerThorvald Staunings lejlighed, hvor parternemødtes. Forliget gavnede landmændene, der

fik hjælp til at afvikle deres gæld og støtte tileksporten. Der blev vedtaget en lov, der for-længede overenskomsterne og forbød strejkerog lockout i et år. På den måde forhindredeman en storkonflikt.

På længere sigt var socialreformen det vig-tigste i forliget. Den betød, at ældre og han-dicappede fik ret til henholdsvis aldersrenteog invaliderente, dvs. økonomisk hjælp fra detoffentlige. Der blev indført et system medsygekasser, så alle kunne få gratis lægehjælp.Desuden blev arbejdsløshedsunderstøttelsenforbedret.

Thorvald Stauning (1873-1942) var statsminister i perioderne1924-1926 og 1929-42. Billedet er en valgplakat fra 1935.


1871: Pariserkommunen

1872: Slaget på Fælleden

1891-92: Lov om alderdomsunderstøttelse

1899: Storlockout og septemberforlig

1929: Økonomisk krise i USA og Europa

1933: Kanslergadeforliget

1924-26, 1929-42: Thorvald Stauning statsminister

203

M O D E R N E T I D E R 1 8 5 0 - 1 9 4 0

ImperietOmkring 1900 var det britiske imperium detstørste rige, der nogensinde har eksisteret.Storbritanniens dronning Victoria herskedeover 1/4 af verdens befolkning og 1/4 afklodens landområder. Det hele begyndteomkring år 1500, hvor europæiske stater giki gang med at skaffe sig kolonier rundt om iverden (se side 139). De første par hundredeår byttede europæerne sig til krydderier,

silke, porcelæn og andre luksusvarer. I løbetaf 1700-tallet begyndte industrialiseringen iEuropa, og nu fik europæerne mere brug forråvarer, der blev forarbejdet på europæiskefabrikker.

Indtil de sidste årtier af 1800-tallet havdedet hovedsagelig været private selskaber, somhandlede med kolonierne. Herefter begyndtestatsmagterne (regeringerne) i Storbritan-nien og andre europæiske stormagter at tage

205

EUROPA I VERDEN1870-1914

Indien var en af Storbritanniens kolonier. På bil-ledet herunder ses Dronning Victoria af England(1819-1901). Til venstre ses en indisk tjener medhendes stok.

Den afrikanske stamme, hereroerne, gør i 1904oprør mod de tyske koloniherrer. De tyske troppertvinger hereroerne ud i ørkenen, hvor 65.000(80 % af hereroerne) dør af sult.

aktiv del i udnyttelsen afkolonierne. Det skete ved,at militæret blev brugt til atunderlægge sig lande i andreverdensdele. Og for stormag-terne gjaldt det om at skaffesig så mange kolonier sommuligt og skabe sig store im-perier. Dermed indledtes denperiode, der kaldes imperia-lisme.

Det skete jævnligt, atstormagterne krævedesamme områder. Det førtetil sammenstød, der skabterisiko for krig i Europa. Detblev helt galt, da Europa i1871 fik en ny stormagt.Den tyske kejser, Wilhelm 1.krævede nemlig, at Tysklandogså skulle have kolonier. I1884 mødtes repræsentanterfra de europæiske stormagteri Berlin. Her skulle de for-handle sig frem til en delingaf verden. Det var ikke så ligetil, og man blev kun enigeom, hvordan Afrikas kyst-områder skulle fordeles. I defølgende år var der fortsatkonflikter mellem stormag-terne om kolonierne, men deblev klaret gennem forhand-ling. Kolonikapløbet betød,at spændingen mellemstormagterne voksede. Derforbrugte de enorme summerpå at forstærke deres hærog flåde, og der skulle ikkemeget til at udløse en krig.Hvilket også skete i 1914 (seside 212).

206


Hvorfor kolonier?Det var først og fremmest af økonomiske grunde, at europæiske lande skaffede sig ko-lonier. Europas mange fabrikker fremstillede flere og flere varer, og dermed blev behovet for råvarer større. Samtidig skulle varerne sælges, og når landets egen befolkning ikke ønskede at købe mere, måtte resten sælges til udlandet. For at beskytte produktionen i deres eget land, lagde de europæiske natio-nalstater told på udenlandske varer, så disse blev dyrere end landets egne. Her kom kolo-nierne ind i billedet. Fra kolonierne kunne de europæiske lande skaffe billige råvarer, og til kolonierne kunne de afsætte de færdigvarer, der ikke kunne sælges i Europa. Og så gav det status at have mange kolonier.

I Europa voksede antallet af mennesker stærkt i løbet af 1800-tallet. Den voksende be-folkning var en tredje grund til at erhverve sig kolonier. Befolkningstilvæksten betød nemlig arbejdsløshed og fattigdom, der flere steder førte til uro og oprør. For at skaffe sig af med befolkningsoverskuddet prøvede regeringerne på at få folk til at udvandre. Der var også et fjerde motiv til at underlægge sig kolonier.

Europæerne mente, at de selv var det mest civiliserede og udviklede folk i verden, mens ikke-europæerne var primitive. Det kunne man jo se på den teknologiske udvikling med fx fabrikker og jernbaner. Europæerne be-tragtede farvede folk som en slags børn. Og ligesom forældre tog sig af og opdragede deres børn, så de hvide det som deres pligt at sørge for de tilbagestående farvede folkeslag. Her spillede de kristne missionærer en vigtig rolle. De ønskede både at udbrede den rette tro og en europæisk måde at være på.

At de hvides samfund var nået til et højere stade end de farvedes, blev forklaret ud fra Charles Darwins udviklingsteori. Den gik ud på, at i naturen og i samfundene havde der altid været en naturlig udvælgelse, hvor den bedst egnede klarede sig. De hvide havde klaret sig bedst og var derfor de farvede race-mæssigt og kulturelt overlegne. Raceforskere opstillede ligefrem en teori om, at jo lysere hud et folk havde, des højre var det placeret på rangstigen. Jøderne var dog en undtagelse, mente man. Ganske vist var de lyse, men de havde slet ikke de samme racemæssige kvali-teter som ”rigtige” europæere.

207

E U R O PA I V E R D E N 1 8 7 0 - 1 9 1 4

Kolonierne fik afgørende betydning for den økonomiske fremgang i Europa. Fotoet fra 1922 viser en havn i Nigeria, hvorfra der udskibes palmeolie.

Imperialismens konsekvenserFor Europas stormagter var det en fordel med billige råstoffer fra kolonierne. Men som markedsområder blev kolonierne ikke så gode, som stormagterne havde satset på. Dertil kom, at der var mange udgifter ved at have kolonier, fx til militær, administration og anlæggelse af havne, veje og jernbaner. For koloniområderne fik imperialismen alvorlige følger. Kolonierne måtte indrette deres produktion efter moderlandets behov. Jernbanerne blev således lagt, så de forbandt det indre af kolonien med havnebyerne, og koloniadministrationen skulle først og frem-mest sikre ro og orden. Desuden udkonkurre-

rede europæiske industrivarer koloniens egne håndværkere.

I løbet af 1950’erne og 1960’erne blev de fleste kolonier selvstændige stater. Men mange af dem fik en række problemer. Især i Afrika var kolonierne i sin tid etableret – uden hensyn til befolkningens nationale eller stammemæssige tilhørsforhold. Det har siden skabt uro og blodige opstande. Ofte har landene også økonomiske problemer. Det er karakteristisk, at de fattigste lande i verden er tidligere kolonier. Der er ingen tvivl om, at de europæiske stormagters udnyttelse af kolo-nierne er en væsentlig grund til disse landes fattigdom.

208


[illu_229_Afrikabillede . VED IKKE HVAD DET BLI-VER GØR PLADS SÅ FINDER JEG ET DER PASSER I FORMAT – EVT. EN BILLEDBOKS]

Mange afrikanske lande har grænser, der blev fastlagt i imperialismens tidsalder. Det betyder, at der bor folk fra forskellige nationaliteter og stammer i det samme land, og ofte er en nationalitet splittet i flere lande. Det er en del af forklaringen på Afrikas mange problemer. På fotoet ses krigere fra en af Afrikas mange private militser.


1870-1914: Imperialisme

1871: Det tyske kejserrige oprettes med Wilhelm 1. som kejser

1884: Stormagtskonference i Berlin om fordeling af kolonierne

1901: Dronning Victoria af England dør

1904: Den afrikanske stamme, hereroerne, gør oprør mod de tyske koloniherrer


1950’erne og 1960’erne: De fl este afrikanske kolonier opnår selvstændighed

209

E U R O PA I V E R D E N 1 8 7 0 - 1 9 1 4

Ulmende utilfredshedEfter krige mod Danmark (1864), Østrig (1866) og Frankrig (1870-71) blev kejser-riget Tyskland oprettet som en ny stormagt i Europa. Det skabte spændinger mellem de europæiske magter, og disse voksede i løbet af 1800-tallet. Der blev holdt fred. Men util-fredsheden ulmede. Franskmændene følte sig ydmyget af tyskerne og ønskede hævn. Og så var der kolonierne, områderne som Europas stormagter havde underlagt sig i Afrika og Asien. Der var jævnligt uenigheder mellem stormagterne om retten til bestemte områder. Og den nye stormagt, Tyskland, ville også være med i kampen om kolonierne.

Det trak op til krig. Stormagterne sluttede forbund med hinanden på kryds og tværs. Og de brugte enorme summer på at opruste deres hær og flåde. Nogle frygtede krigen. Andre mente, at den var en nødvendighed. Luften måtte renses for at skabe en ny balance, sagde de.

TO VERDENSKRIGEOG EN HALVLEG – 1914-45

Fra slutningen af 1800-tallet brugte de europæiske stormagter enorme summer på at opruste militært. På billedet anbringes en 100 tons kanon på et engelsk skib.

Første Verdenskrig blev udløst af mordet på den østrigske tronfølger og hans hustru i Bosniens hovedstad, Sarajevo, den 28. juni 1914. Balkan var i forvejen et uroligt hjørne af Europa, og der havde været krige i begyndelsen af århundredet. Fotoet viser øjeblikket umiddelbart før mordet.

211

Første VerdenskrigOg krigen kom. I 1914 begyndte den mest forfærdelige krig, som europæerne nogen-sinde havde oplevet. På den ene side stod Centralmagterne: Tyskland og Østrig-Ungarn samt enkelte andre lande. På den anden var de Allierede: Frankrig, Storbritannien og Rusland. I 1915 sluttede Italien og i 1917 USA sig til de allierede. Millioner af soldater blev dræbt – uden at nogen af parterne fik det en-delige overtag. Men da USA gik ind i krigen, kunne Centralmagterne ikke blive ved med at klare sig, og i 1918 blev der sluttet våbenstil-stand.

Krigen var den hidtil blo-digste i Europa. På fire år var 9 mio. soldater dræbt. Dertil kom 15-20 mio. mennesker, der døde af epidemier og sult. De hårdeste slag blev udkæm-pet i Nordfrankrig. Enorme områder var ødelagte, 750.000 franskmænd var hjemløse, 1,4 mio. franske soldater havde mistet livet, og dobbelt så mange var såret. Derfor ha-dede franskmændene tyskerne. De havde startet krigen, og nu skulle Tyskland betale!

Ved fredsforhandlingerne i

1919 krævede den franske premierminister, at Tyskland skulle betale en enorm krigsskades-erstatning. Det skulle også afgive store land-områder, og landet måtte kun have ganske få soldater. Den franske premierminister tænkte altså mere på hævn end at skabe ny balance i Europa. Den engelske premierminister vid-ste, at så hårde fredsbetingelser ville skabe vrede og had i Tyskland – og det kunne føre til en ny krig. Men omkring 750.000 engelske soldater var omkommet under krigen – det skabte en stærk antitysk stemning i England. Derfor gik den engelske premierminister ind for franskmændenes krav.

212

På tegningen søger de europæiske stormagter Rusland, Storbritan-nien, Tyskland, Frankrig og Østrig-Ungarn at holde låget på gryden med ”Balkan Troubles”, der har nået kogepunktet.


USA’s præsident Wilson havde lavet enrække punkter, der skulle sikre en varig ogretfærdig fred i Europa. Bl.a. skulle alle folke-slag have ret til selv at bestemme, hvilken statde ville tilhøre, og de europæiske stater skulleskære ned på deres militær. Han mente også,at det var forkert, at Tyskland skulle betale etkæmpebeløb i krigsskadeserstatning. I for-vejen havde krigen kostet enorme summer,og mange tyskere levede på sultegrænsen.Præsident Wilson fik mildnet de franske kraven smule. Men for Tyskland var fredsbetingel-serne barske:

Tyskland skulle påtage sig al skyld forkrigen.Tyskland skulle afgive landområder tilnabostaterne, bl.a. Alsace Lorraine, somTyskland havde taget fra Frankrig i 1871.Tyskland skulle afvæbnes. Man måtte haveen svagt udrustet hær på højst 100.000mand og have en mindre flåde.Tyskland mistede sine kolonier.Tyskland skulle betale en enorm krigs-skadeserstatning.

213

T O V E R D E N S K R I G E O G E N H A L V L E G – 1 9 1 4 - 4 5

Fredens konsekvenserFor Tyskland blev fredsbetingelserne en kata-strofe. De førte til fattigdom, arbejdsløshed og elendighed i begyndelsen af 1920’erne. Derfor var tyskerne utilfredse og vrede. Nogle mente, at Tyskland kunne have vundet krigen, men at generalerne var blevet narret til at søge våbenstilstand. Hvem havde ført Tyskland bag lyset og så at sige dolket landet i ryggen? Det havde det tyske nazistparti et svar på: De skyldige var et komplot af jøder, kommuni-ster og kapitalister. Efter krigen lykkedes det oven i købet komplotmagerne at få den tyske kejser afsat, og Tyskland blev en republik med en præsident i spidsen.

Adolf Hitler var leder af nazistpartiet. Han var dygtig til at holde taler om den uretfær-dige og ydmygende fred, det nuværende elendige styre, jøder og kommunister. Og han talte overbevisende om, hvordan nazis-terne ville genskabe tyskernes ære og gøre Tyskland til et godt sted at leve. Op gennem 1920’erne sluttede flere sig til Det Nationalso-cialistiske Tyske Arbejderparti (NSDAP), som var nazistpartiets officielle navn. I 1933 stemte så mange på partiet, at det kunne overtage magten. Næppe var det sket, før nazisterne satte det demokratiske system ud af kraft. Adolf Hitler blev Fører, dvs. diktator. Jøder, si-gøjnere, politiske modstandere og andre, som

At være jøde er en reli-gion. I de sidste 2.000 år har der været jøder i Europa. I perioder blev de forfulgt af de kristne.

Efterhånden – og især i løbet af 1800-tallet – blev jøder af mange opfattet som en menneskerace, der var kendetegnet ved bestemte, ofte dårlige, egenskaber. I Europa, men også i USA blev jøderne udsat for hån, og mange betragtede jøder med mis-tro. Man beskyldte dem bl.a. for at rage rigdomme til sig, så andre mennesker levede i fattigdom.

I tegninger blev jøderne ofte fremstillet som fede, kyniske og grådige mænd. Et eksempel er denne fran-ske tegning fra 1893, hvor franskmænd kræver penge tilbage fra jøder. Den anti-jødiske stemning gjorde det let for Adolf Hitler og nazisterne at gøre jøderne til syndebukke for Tysk-lands ulykker.

214


nazisternes anså for at være fjender af folket, Tyskland og føreren, blev forfulgt.

I fredsbetingelserne efter Første Verdens-krig måtte Tyskland kun have en begrænset militær styrke. Alligevel begyndte det nazisti-ske styre at opbygge hær, flåde og luftvåben. Frankrig og England protesterede, men gjorde ikke noget alvorligt for at forhindre det. På grund af en verdensomfattende økonomisk krise omkring 1930 havde Tyskland fået udsættelse med betaling af krigsskadeser-statningen. Da Hitler kom til magten, holdt Tyskland op med at betale erstatning.

Efterhånden krævede Hitler også, at land-områder, der var afgivet efter Første Verdens-

krig, og hvor den tyske befolkning var i fler-tal, skulle tilbage til Tyskland. I 1936 sendte han hæren ind i den demilitariserede zone øst for Rhinen (se kortet side 213). I 1938 inva-derede tyske tropper Østrig. De fleste østri-gere tog godt imod dem. Østrig var jo også et tysktalende land. I grænseområder i Tjek-koslovakiet boede der mange tyskere. I 1938 krævede Hitler, at disse områder skulle høre med til Tyskland. Hitler lovede regeringerne i Frankrig og Storbritannien, at han ikke ville kræve flere landområder. Derfor bøjede de to stormagter sig. Regeringen i Tjekkoslovakiet blev ikke spurgt.

Der er flere grunde til, at mange tyskere sluttede sig til nazisterne. Når noget går dårligt, har man brug for syndebukke. Og nazisterne havde svaret på, hvem der var skyld i fattigdom og elendighed: jøder, kommunister og kapitalister. Nazisterne havde også løsningen: Den enkelte tysker var ikke noget alene. Man måtte stå sammen som et folk, et fællesskab, under den samme fører.

På fotoet ses Adolf Hitler (1889-1945) stående i en bil, omgivet af heilende folk.

215


I skyggen af TysklandDet var lykkedes Danmark at holde sig uden for Første Verdenskrig. Det var en handels-mæssig fordel, fordi man kunne sælge varer til de krigsførende parter på begge sider. Dan-mark var et lille land. Derfor gjaldt det om at holde sig gode venner med naboerne. Da Hit-ler kom til magten i Tyskland i 1933, gjorde den danske regering sig ekstra anstrengelser for at tilpasse sig nazisternes ønsker. Hitler skulle jo nødig finde på at kræve Sønderjyl-land tilbage efter afstemningen i 1920.

Det var vigtigt, at danske aviser, bøger og blade ikke kritiserede forholdene i Tyskland. Derfor opfordrede regeringen redaktørerne til at fjerne eller omskrive afsnit i journalister-nes artikler, der kunne opfattes som anti-tyske. De fleste danskere var enige i rege-ringens politik over for Tyskland. Jo rigere Tyskland blev, des flere landbrugsvarer købte det i Danmark.

I løbet af 1930’erne blev nazisternes forføl-gelse af mennesker, som de anså for fjender, mere og mere brutal. Det gik først og frem-mest ud over jøder og sigøjnere, men også kommunister, socialdemokrater og andre po-litiske modstandere blev forfulgt. Derfor steg antallet af mennesker, der ville ud af Tysk-land. En del prøvede at komme over grænsen til Danmark. Men de danske myndigheder var ikke interesseret i at tage imod tusindvis af fremmede. Desuden ville det måske provo-kere de tyske myndigheder, hvis flygtningene fik lov til at blive i Danmark. Fremmedloven bestemte, hvordan myndighederne skulle be-handle folk, der flygtede til Danmark. I 1934 – året efter Hitler var kommet til magten – blev den strammet. Politiet kunne afvise udlændingene ved grænsen.

I takt med at nazisternes forfølgelse af jø-derne blev mere brutal, steg antallet af jøder, der forlod Tyskland. Men Danmark reagerede ved yderligere stramninger af fremmedloven. I 1938 var det klart for omverdenen, at det nazistiske styres mål var at tvinge jøderne ud af Tyskland. Nu blev grænsen til Danmark helt lukket for jødiske flygtninge.

Omverdenen var klar over, hvordan nazisterne behandlede jøderne. Men hverken de europæiske stormagter eller USA greb ind, før det var for sent. Fotoet er fra 1939, hvor demonstranter i New York forsøger at råbe myndighederne op.

Forfølgelsen af jøderne blev mere og mere brutal i Tyskland i løbet af 1930’erne. Her morer tyskerne sig over ældre jøder, der bliver tvunget til at skrubbe gaden med børster.

216


Demokrati i kriseI 1930’erne var der økonomisk krise i Dan-mark. Arbejdsløsheden var høj. Mange land-mænd havde svært ved at klare sig og måtte lade deres gårde gå på tvangsauktion. Samti-dig var mange utilfredse med det demokra-tiske system, parlamentarisme. Det indebar, at en regering måtte gå af, hvis flertallet i Rigsdagen (svarer til Folketinget) krævede det. Systemet gjorde regeringen alt for afhængig af Rigsdagen, mente man. Medlemmerne af Rigsdagen var valgt af befolkningen. For at få folk til at stemme på sig ved valgene lovede kandidaterne vælgerne ”guld og grønne skove”. Men en regering måtte føre en politik, der var til gavn for hele landet – og ikke kun for enkelte grupper. Det kunne endda være nødvendigt at gennemføre noget, der var til ulempe for store dele af befolkningen.

Men det var svært. Medlemmerne af Rigs-dagen stemte imod lovforslag, der kunne gøre dem upopulære – ellers blev de jo ikke valgt igen. Mange mente derfor, at parlamentaris-men var skyld i, at den økonomiske krise ikke var overvundet. Nogle mente endda, at den demokratiske styreform var en fejltagelse. Nogle få håbede, at kommunisterne ville få magten i Danmark – ligesom i Sovjetunionen. Der havde det kommunistiske parti med Sta-lin i spidsen magten. Og i Sovjetunionen var der ingen økonomisk krise. Tværtimod var der en forrygende økonomisk fremgang, og befolkningen fik det materielt bedre og bedre.

Andre, der var utilfredse med det demokra-tiske system, mente, at Danmark burde tage ved lære af, hvad den fascistiske diktator Mus-solini havde gjort i Italien og Hitler i Tysk-land. Begge steder var der gang i produktio-nen, og arbejdsløsheden var stort set afskaffet. Også medlemmer af Det Konservative Folke-parti var kritiske over for demokratiet. Det gjaldt især i partiets ungdomsorganisation, hvor der var en vis beundring for fascismen.

Josef Stalin (1879-1953) var diktator i det kommu-nistiske Sovjetunionen fra 1920’er til sin død. Især i 1930’erne oplevede Sovjetunionen økonomisk frem-gang. Men prisen var høj. Stalin forfulgte menne-sker, der ikke rettede sig blindt efter hans krav. Hans styre kostede ca. 20 mio. mennesker livet.

217


I 1926 fik Benito Mussolini (1883–1945) diktatorisk magt i Italien, og han tog titlen il Duce (føreren).Mussolini fik skabt ro og orden i Italien og bragte landet ud af den økonomiske krise.

Mussolini drømte om at genskabe Romerriget og begyndte at erobre områder i Nordafrika. I 1936 ind-gik Mussolini og Hitler en alliance. Da fascisterne blev fordrevet fra magten i Italien i 1945, blev Mussolini henrettet.

218

D e t h i s t o r i s k e o v e r b l i k

FascismeFascisme kommer fra det italienske fascio, der

betyder gruppe. Den fascistiske bevægelse

blev dannet af bl.a. Benito Mussolini i 1919.

Fascisterne ønskede en stat, hvor al magt var

samlet hos staten og dens fører, Mussolini – Il

Duce. Alle i samfundet skulle arbejde til gavn

for samfundet. Modsætninger mellem arbej-

dere og fabriksejere skulle væk. Derfor forbød

fascisterne både fagforeninger og arbejds-

giver foreninger. Fascisterne var modstandere

af demokratiet. Føreren skulle derfor ikke

vælges, men i kraft af sine gerninger vise, at

han var den stærkeste og bedst egnede til at

lede samfundet.

Nationalisme og militarisme var andre træk

ved fascisterne. Mussolini forsøgte således

at gendanne Romerriget og førte en række

blodige erobringskrige.

Anden Verdenskrig1938 havde Hitler lovet, at han ikke ville kræve, at flere landområder blev en del af Tyskland. Men Hitler holdt ikke sit løfte. I 1939 indgik Tyskland og Sovjetunionen en ikke-angrebspagt. Samtidig lavede de en hemmelig aftale om at dele Polen imellem sig. Den 1. september 1939 angreb Tyskland Polen fra vest, mens Sovjetunionen angreb fra øst. Hitler havde håbet, at England og Frankrig ville bøje sig igen. Men det skete ikke. To dage senere erklærede de Tyskland krig.

Anden Verdenskrig var startet. Den dan-ske regering og befolkningen håbede, at Danmark kunne holde sig ude af krigen og bevare sin neutralitet – ligesom under Første Verdenskrig. I Tyskland havde man heller ikke planer om at angribe Danmark. Tværti-mod ønskede det krigsførende Tyskland at bevare et godt forhold til Danmark, hvorfra tyskerne købte mange landbrugsvarer. Men Tyskland ønskede at få kontrol med Norge. Herfra importerede tyskerne jernmalm. Tysk-land havde også brug for Norge af militære grunde. I Norge ville tyskerne anlægge flyve-pladser. Herfra skulle bombefly sendes mod England.

Angrebet på Norge skulle være et effektivt og hurtigt overraskelsesangreb, som fik kode-navnet Weserübung (Weser-øvelse). For at gennemføre det måtte den tyske hær kunne transportere tropper op gennem Jylland. Fra flådebaser i Frederikshavn og Skagen skulle tropperne sejles videre til Norge. Dengang var flyenes rækkevidde begrænsede, derfor måtte det tyske luftvåben også have Ålborg flyveplads til rådighed og derfor besluttede den tyske militære ledelse, at Danmark også skulle besættes.

Tysklands angreb på Polen den 1. september 1939 udløste Anden Verdenskrig. Billedet viser tyske tropper på vej gennem det sønderbombede Polen.

219


Den 9. april 1940Klokken fire om morgenen den 9. april 1940 begyndte Tysklands angreb på Danmark. Tyske tropper trængte ind i Jylland. Et skib landsatte tyske tropper i Københavns havn. Bombemaskiner fløj over hovedstaden og nedkastede flyveblade, der opfordrede til, at befolkningen ikke skulle gøre modstand.

Den tyske gesandt (repræsentant) i Dan-mark oplyste den danske regering om de tyske planer. Accepterede regeringen de tyske troppers tilstedeværelse i landet,kunne Dan-mark bevare sin uafhængighed. Tyskland øn-skede kun at fortsætte det gode samarbejde. Fra tysk side betragtede man altså ikke Dan-mark som besat. Klokken halv seks mødtes kongen, regeringen og den militære ledelse. Efter et kort møde besluttede de at bøje sig for det tyske krav.

Tyske soldater i København den 9. april 1940.

De danske soldater i Sønderjylland var dårligt udrustede og havde svært ved at stille noget op mod den velbevæbnede tyske invasionsstyrke. Først et par timer efter at kongen og regeringen besluttede at opgive kampen, nåede beskeden frem til tropperne i Sønderjylland. Det betød, at 11 danske soldater blev dræbt, og omkring 20 blev såret. Der var også kampe omkring Amalienborg Slot, hvor fem soldater blev dræbt.

Tyske bombefly over København den 9. april 1940. De nedkastede flyveblade, der meddelte, at Dan-mark var besat.

220


Godt forholdI forhold til andre lande, Tyskland besatte, var besættelsen af Danmark særdeles mild. De tyske myndigheder kaldte det heller ikke en besættelse. I stedet sagde de, at tyske tropper var i landet for at beskytte eller værne Dan-mark. Derfor blev de tyske tropper og myn-digheder omtalt som værnemagten. Danmarkfik endda lov til at beholde sin hær og flåde. Al forbindelse mellem danske og tyske myn-digheder foregik gennem udenrigsministe-riet – på samme måde som før besættelsen. I praksis foregik samarbejdet med det tyske udenrigsministeriums gesandt i Danmark, der fik titlen rigsbefuldmægtiget.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre havde regeringsmagten. Efter besættelsen blev regeringen udvidet med ministre fra Det Kon-servative Folkeparti og Venstre. Derfor taler man om en samlingsregering. Det var regerin-

gens politik, at Danmark fortsat skulle være neutralt. Samtidig ville den samarbejde med Tyskland. Kun på den måde kunne landet bevare sin selvstændighed, mente man. Og på den måde kunne man sørge for, at landbruget og fødevareproducenterne tjente godt på at sælge varer til det krigsførende Tyskland.

I de første år af Anden Verdenskrig troede de fleste, at Tyskland ville sejre. I maj 1940 overgav Frankrig sig. Nu var der kun Stor-britannien tilbage til at kæmpe mod Hitlers Tyskland. Regeringen og de fleste danskere mente, at Danmark som lille land ikke kunne stille noget op mod den mægtige nabo. Det bedste, man kunne gøre, var at samarbejde og tilpasse sig den „nyordning“ af Europa, som ville ske efter Tysklands sejr.

221


Til gengæld for landbrugsvarer fik Danmark leveret kul og andre råstoffer fra Tyskland. På billedet ses en levering af svinekød til Tyskland.

Livet gik videreFor de fleste danskere betød besættelsen ikkede store ændringer af hverdagen – i hvertfald ikke i begyndelsen. De tyske soldateropholdt sig på kaserner og flyvepladser, sombesættelsesmagten havde beslaglagt. Denstørste ændring var, at der skulle være mørk-lægningsgardiner i alle vinduer. Og i periodervar der udgangsforbud. På grund af krigenopstod der efterhånden mangel på varer. Forat undgå voldsomme prisstigninger blev enrække dagligvarer som kød, mel og sukkerrationeret. Alligevel steg priserne på mad ogbrændsel, men det gjorde lønnen ikke. Formange familier betød det en kraftig nedgang ilevestandarden.

Folk, der boede på landet, klarede sigsom regel bedre. De kunne dyrke grøntsa-ger i haven og holde høns og måske husdyr.Landmændene blev mere velhavende underbesættelsen. Priserne for landbrugsvarer blevfordoblet i løbet af de første år af besættelsen.Der var efterspørgsel på kød. Selv om det varforbudt, faldt mange landmænd for fristelsentil indimellem at sælge en „sort“ gris.

Den største forandring i hverdagen var, at der frabesættelsestidens start skulle være mørklægnings-gardiner for alle vinduer. Det gjorde det vanskeligtfor fjendtlige fly at orientere sig.

Operation BarbarossaI efteråret 1940 begyndte de nazistiske ledere

at forberede operation Barbarossa, angrebet

på og erobringen af Sovjetunionen. Forbere-

delserne varede et halvt år. Alligevel var det

tilsyneladende en overraskelse for Stalin, da

angrebet kom i juni 1941. 3 mio. tyske solda-

ter, 3.500 fly og 1.800 tanks deltog i krigens

hidtil største angreb.

I løbet af to uger trængte tyskerne 500 km

ind på sovjetisk område. I løbet af efteråret

stod de tyske styrker i nærheden af Moskva

og Leningrad. Den tyske fremrykning foregik

222

I 1940 indledte det tyske luftvåben et bombarde-ment af London og andre engelske storbyer. Tyskeubåde sænkede skibe på vej til og fra Storbritannien.Aktionen var starten på operation Seelöwe, som varnavnet på Tysklands plan om at erobre Storbritan-nien. Englænderne forsvarede sig hårdnakket, ogdet engelske luftforsvar blev bedre og bedre.

I september 1940 opgav Hitler operation See-löwe. I stedet begyndte han at forberede angrebetpå sin virkelige fjende, Stalins kommunistiske Sovjet-unionen. Meget af London blev bombet. Her søgerfolk beskyttelse i undergrundsbanen.

Uafhængighed?Trods besættelsen var Danmark en selv-stændig stat. Tyskland havde dog forskelligeforventninger til Danmark, som regeringentilpassede sig. Det gode forhold til den mæg-tige nabo måtte bevares. Det var både enøkonomisk og politisk fordel for Danmark.

Da Tyskland 1941 angreb Sovjetunionen, af-leverede tyskerne en liste med navnene på 38kommunistiske ledere i Danmark, som manønskede skulle fængsles. Regeringen havdeingen betænkelighed ved at efterkommeønsket og gav politiet ordre til at gå i aktion.Det danske politi viste stor imødekommenhedog arresterede 339 medlemmer af DKP (Dan-marks Kommunistiske Parti). Omkring 2/3blev dog løsladt igen. En måneds tid senerevedtog Rigsdagen en lov, der forbød DKP. Detvar en klar overtrædelse af Grundloven.

De tyske nazister opfordrede europæerne tilat slutte sig til kampen mod kommunisterne.Den danske regering fastholdt, at landet varneutralt. Derfor ville den ikke erklære Sovjet-unionen krig. Men for at vise imødekommen-hed gav regeringen tilladelse til, at danskeofficerer kunne melde sig til tysk krigstjene-

ste. Også unge mænd, der havde aftjent deresværnepligt, fik lov til at gå i tysk tjeneste. Iløbet af krigen meldte ca. 12.000 danskere sigtil det tyske Waffen SS. Omkring halvdelen afdem blev sat ind i kampene i Sovjetunionen.Her omkom mere end 2.000, og ca. 400 per-soners skæbne er stadig ukendt.

I 1941 sluttede Danmark sig også til denantikommunistiske pagt, Anti-kominternpag-ten, som det nazistiske Tyskland, fascistiskeItalien og Spanien samt Japan havde oprettet.

Frikorps Danmark blev oprettet i 1941 som etsærligt korps under Waffen SS. Det blev sat ind iTysklands krig mod Sovjetunionen. På billedet sesFrikorps Danmark under en march.

223

Billedet viser tyske troppers fremrykning under ope-ration Barbarossa. I løbet af krigens første tre ugertrængte den tyske hær 600-700 km ind i Sovjetunionen.

med uhyre brutalitet over for civilbefolkningen

og de sovjetiske soldater. Så satte den russiske

vinter ind med 30–40 graders kulde. Den tyske

hær stod så langt inde i Rusland, at det var

svært at få forsyninger fra Tyskland frem. Derfor

stoppede den tyske fremrykning.

I foråret 1942 gik den sovjetiske hær til

modangreb. Men Hitler gav ordre til, at Stalin-

grad – byen, der var opkaldt efter hans vigtigste

fjende – skulle erobres. Slaget om Stalingrad

begyndte i sensommeren 1942 og varede til

december 1943, hvor de tyske tropper måtte

trække sig tilbage.

Kvinder og børn ankommer til udryddelseslejrenAuschwitz-Birkenau.

Nazisternes folkedrabI 1939 erobrede Tyskland det meste af Polenpå få dage. Den østligste del af Polen blevbesat af Sovjetunionen. For nazisterne til-hørte den polske befolkning en underlegenrace. Det var Hitlers plan, at polakkerne skullearbejde til gavn for Tyskland. Som stat blevPolen nedlagt, og tyskerne delte de erobredeområder i to: Warthegau i vest, der blev ind-lemmet i Tyskland – og Generalguvernemen-tet i øst.

I Polen udgjorde jøderne den største befolk-ningsgruppe efter polakkerne. Jøderne blevgennet sammen i særlige områder, ghettoer.Her levede de under forfærdelige forhold.10-20 mennesker måtte deles om et værelse,og den daglige madration indeholdt kun 300

kalorier. Og de blev tvunget til at arbejde fortyskerne som slavearbejdere. Dødelighedenvar enorm. Det var jo nazisternes plan, atjøderne skulle væk.

I 1941 angreb Tyskland Sovjetunionen ogtrængte langt ind i Østeuropa. Her boede dermange millioner jøder. Særlige SS-enhederblev sat ind for at dræbe jøderne. Men det gikfor langsomt. Tyskerne regnede ud, at udslet-telsen af jøderne ville vare mindst seks år. Ijanuar af 1942 mødtes en gruppe højtståendenazister i Berlin for at udarbejde en “endeligløsning” på jødeproblemet. Og løsningenfandt man. Der skulle oprettes særlige tilin-tetgørelseslejre, hvor jøderne blev aflivet medgas og derefter brændt.

224


DødslejreNæppe var nazisterne kommet til magten, før

de oprettede de første koncentrationslejre.

Her blev kommunister og andre politiske

modstandere indsat. Siden blev homoseksu-

elle, medlemmer af Jehovas Vidner, jøder, si-

gøjnere og andre uønskede individer anbragt

der. I lejrene knoklede og sultede fangerne

langsomt ihjel.

Efter 1941 oprettede nazisterne egentlige

tilintetgørelseslejre. De fleste blev opført i

Polen og andre østeuropæiske lande. Det

skyldes, at i de områder var der mange jøder

og andre befolkningsgrupper, som nazisterne

opfattede som “uønskede”. I Polen levede der

ca. 3 mio. jøder. En anden grund til at placere

tilintetgørelseslejrene uden for Tyskland var,

at den tyske befolkning ikke skulle se, hvad

der foregik i lejrene. Den mest berygtede til-

intetgørelseslejr var Auschwitz-Birkenau i det

sydlige Polen. Mange døde af sult og sygdom,

men de fleste blev dræbt ved hjælp af gas.

85-90 % af de omkomne var jøder. Blandt de

øvrige dræbte var sigøjnere, polakker og rus-

sere den største gruppe.

Ingen ved nøjagtigt, hvor mange “uøn-

skede individer” tyskerne nåede at udrydde.

Nogle forskere har anslået, at det drejer

sig om op mod 6 mio. jøder og 0,5-2 mio.

sigøjnere. Dertil kommer et enormt antal

mennesker især fra Polen og andre fra øst- og

centraleuropæiske lande. Alene i Auschwitz-

Birkenau skulle ca. 1,5 mio. mennesker være

omkommet.

I udryddelseslejrene levede fangerne under forfærdelige forhold. Fotoet er fra en barak for kvinder i Auschwitz-Birkenau.

225


ModstandenI de første år var der få, som gjorde noget aktivt mod besættelsen. Da DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) blev forbudt i 1941, be-gyndte de at udsende illegale blade, der prote-sterede mod samarbejdspolitikken. De lavede også enkelte aktioner mod virksomheder, der fremstillede varer til tyskerne. Få lyttede til modstandsfolkene. De fleste opfattede dem som ballademagere. Politikerne kaldte dem kriminelle og opfordrede folk til at melde ger-ningsmændene til politiet. Indbyrdes var de små modstandsgrupper uenige og mistænk-somme over for hinanden.

I begyndelsen af 1943 vendte den tyske krigslykke. I Nordafrika og ved Stalingrad led

de tyske hære nederlag. Flere og flere indså, at krigen næppe ville ende med Tysklands sejr. Langsomt begyndte holdningen til samar-bejdspolitikken og modstandsvægelserne at ændre sig. Og lidt efter lidt voksede antallet af sabotageaktioner mod virksomheder, der fremstillede varer til tyskerne.

Modstandsfolkene fik hjælp fra Storbritan-nien, der nedkastede våben til grupperne og sendte agenter til landet, som kunne under-vise dem i at udføre sabotage. I sommeren 1943 tog sabotagen til i omfang. Samtidig blev bybefolkningen mere og mere utilfredse med de forringede leve- og arbejdsvilkår. Resultatet blev omfattende strejker i august 1943.

226


Churchill-klubben (opkaldt efter den engelske premierminister Winston Churchill) bestod af drenge fra Aalborg. Gruppen udførte sabotage mod tyskerne. De blev arresteret i 1942 og sat i dansk fængsel.

29. august 1943Den nazistiske ledelse i Tyskland var utilfreds med balladen i Danmark. Den tyske rigs-befuldmægtigede blev kaldt til Berlin. Her fik han at vide, hvad han skulle gøre. Den rigsbefuldmægtigede fremlagde de tyske krav for den danske regering. Den skulle erklære Danmark i undtagelsestilstand (en særlig tilstand, fx under krig, hvor de sædvanlige love sættes ud af kraft), lade værnemagten censurere pressen, forbyde strejker og indføre dødsstraf for sabotage. Ellers ville den tyske besættelsesmagt selv slå til.

Det ville regeringen ikke gå med til. Den 29. august 1943 gik den af, og Rigsdagen blev sendt hjem. De tyske tropper begyndte straks at afvæbne det danske militær. Flere steder kom det til kampe, der kostede 24 danske sol-dater livet. I en periode tilbageholdt tyskerne det militære mandskab, hvorefter soldaterne blev sendt hjem.

Tyskerne kunne have valgt selv at overtage al magten i Danmark og have styret lan-det med hård hånd – ligesom andre besatte områder. Men hverken den politiske ledelse i Danmark eller den tyske besættelsesmagt var interesseret i et totalt brud. Derfor blev styret af Danmark overladt til de ledende embeds-mænd i ministerierne, departementscheferne.Selv om regeringen var gået af, blev de vig-tigste ministre, bl.a. statsminister Buhl, taget med på råd.

På det økonomiske område fortsatte sam-arbejdet altså, og de tyske besættelsesmyn-digheder forhandlede med departementsche-ferne. Men nu var det det tyske politi, især Gestapo, der blev sat ind mod modstandsbe-vægelsen. Og besættelsesmagten gjorde alvor af truslen om dødsstraf. I september 1943 blev den første modstandsmand dømt til dø-den og skudt.

Fra vinteren 1942-43 gik det for alvor tilbage for tyskerne. I Nordafrika led en tysk-italiensk hær nederlag. Ved Stalingrad (nu: Volgograd) blev den tyske hær knust. Fotoet viser tyske krigsfanger, der føres bort. Om somme-ren 1943 gik allierede styrker i land på Sicilien, og et par uger senere brød Mussolinis fascistiske styre sammen.

227



En kvinde skjules i et lastrum under flugten til Sverige.

228

Jødernes flugtI sensommeren 1943 besluttede Hitler, at

Danmark skulle renses for sine ca. 7.000

jøder. Men en tysk embedsmand røbede pla-

nen, og det lykkedes de fleste jøder at flygte

til Sverige.

Nazisternes aktion mod de danske jøder

startede natten mellem den 1. og 2. oktober

1943. Men den nat lykkedes det kun tyskerne

at arrestere omkring 260. Mange danskere løb

en stor risiko ved at skjule jøderne og hjælpe

dem til Sverige. Men det hører også med

til historien, at fiskerne, der transporterede

flygtningene over Kattegat og Øresund, tjente

godt på at hjælpe.

I gennemsnit var prisen 2.000 kr. pr. flygt-

ning.

Danskerne er berømte for deres indsats for

at redde jøderne. Men spørgsmålet er, om

redningsaktionen kunne gennemføres med

den samme succes, hvis Danmark i 1930’erne

havde givet ophold til lige så mange jødiske

flygtninge som fx Holland. Det må ikke glem-

mes, at der også var enkelte danske embeds-

mænd, der aktivt støttede nazisternes forsøg

på at udrydde jøderne. Det er dokumenteret,

at det danske politi i løbet af de første år af

besættelsen på eget initiativ sendte mindst 20

jøder til den visse død i Tyskland.

Modstanden vokserDødsstraf for sabotage skabte ikke mere ro. Tværtimod blev der fl ere og fl ere modstands-grupper, og antallet af sabotageaktioner steg. Det gik især ud over de såkaldte værne-magere, dvs. fi rmaer, som arbejdede for ty-skerne. Befolkningen fi k også mere sympati for modstandsfolkene. Mange begyndte at omtale dem som frihedskæmpere. Ændringen af holdningen til modstanden hang først og fremmest sammen med, at det gik tilbage for Tyskland på alle fronter i efteråret 1943. Få var i tvivl om, at nazisterne ville tabe krigen. Spørgsmålet var bare, hvor længe tyskerne ville blive ved med at kæmpe. I september 1943 dannede ledende mod-standsfolk Frihedsrådet. Formålet var at få forskellige modstandsgrupper til at arbejde sammen. Det lykkedes til dels. Men til det sidste var der stærke modsætninger mellem kommunistiske og ikke-kommunistiske grup-per. Mange hjalp i det små modstandsbevæ-gelsen, fx ved at uddele illegale blade. Højst

6–7.000 var aktive modstandsfolk, og af dem deltog omkring 1.000 i større aktioner. Våben og sprængstoffer blev smuglet ind fra Sverige eller kastet ned fra engelske fl y. Under besæt-telsen gennemførte modstandsgrupperne mellem 2.500 og 3.000 sabotageaktioner.

Konfl ikten spidser tilI 1944 var Tyskland på tilbagetog på alle fron-ter. Forbundsfællen det fascistiske Italien brød sammen. De allierede tropper erobrede store dele af Italien. I 1941 gik USA ind i krigen på de allieredes side, og amerikanske trop-per deltog i landgangen i Normandiet i juni 1944. På Østfronten trængte den russiske hær de tyske tropper tilbage. Udsigten til snarligt tysk nederlag fi k fl ere danskere til at støtte modstandskampen. Sabotageaktionerne blev større og mere dristige. Tyskerne svarede igen ved såkaldt schal-burgtage. De sprængte populære institutioner og virksomheder som fx Tivoli og Tuborg i luften. Besættelsesmagten truede med at henrette arresterede modstandsfolk, hvis

I juni 1944 sprængte modstandsgruppen Bopa en virksomhed i luften. Virksomheden producerede våben til værnemagten.

229



sabotagen ikke hørte op. I sommeren 1944 gjorde tyskerne alvor af truslen, og et antal arresterede modstandsfolk blev skudt. Det fik ikke antallet af sabotageaktioner til at falde – tværtimod.

Besættelsesmagten oplevede, at det danske politi blev mere og mere uvilligt til at opklare sabotageaktioner. Og Gestapo havde arresteret flere danske betjente, der var aktive i mod-standskampen. Tyskerne frygtede, at hele det danske politikorps på et tidspunkt ville slutte sig til modstandsbevægelsen. Derfor beslut-tede besættelsesmyndighederne at arrestere det danske politi. I september 1944 slog de til. Henved 2.000 betjente blev sendt til koncen-trationslejre i Tyskland, hvor 100 omkom. 7.000 nåede at komme væk, og en del af dem sluttede sig til modstandsbevægelsen.

I den resterende del af besættelsestiden tog modstandsgruppernes aktioner til, og kampen mod besættelsesmagten blev mere forbitret. Fabrikker, der producerede varer til tyskerne, blev sprængt i luften, og jernbanetog med materialer og tropper til Tyskland blev af-sporet. Danskere, der røbede navne på mod-standsfolk til tyskerne, blev likvideret, og flere gange kom det til ildkamp med tyske styrker.

Ved årsskiftet 1945 kunne ingen være i tvivl om, at Tyskland ville tabe krigen i løbet af kort tid. I januar–februar trængte de al-

lierede tropper ind i selve Tyskland. Den 30. april begik Hitler selvmord. Den 5. maj overgav de tyske tropper i Danmark sig til englænderne. Der blev dannet en såkaldt befrielsesregering, som bestod af medlemmer af Frihedsrådet og de gamle samarbejdspoliti-kere.

Efter befrielsen overtog mod-standsbevægelsen ansvaret for ro og orden. Den arresteredeca. 40.000 mennesker, som man mistænkte for landsskadelig virk-somhed.

230

RetsopgøretI 1945 vedtog Rigsdagen love, der gjorde

det muligt at straffe folk, som havde sam-

arbejdet med den tyske besættelsesmagt.

Man vedtog også et tillæg til straffeloven,

som gjorde det muligt at idømme døds-

straf. Dødsstraffen var ellers afskaffet i

1930.

Efter Befrielsen arresterede modstands-

bevægelsen næsten 40.000 mennesker. Af

dem blev der rejst tiltale mod ca. 15.000,

og omkring 13.500 blev idømt en straf. 78

blev dømt til døden. Heraf blev 46 henret-

tet.

Retsopgøret er siden blev stærkt kriti-

seret. Det er problematisk at indføre love

med tilbagevirkende kraft. Mange havde

jo samarbejdet med tyskerne i god tro.

Desuden var det først og fremmest ”de små

fisk”, som blev straffet.

231




1919: Versaillesfreden

1933-45: Hitler diktator i Tyskland

1920’erne-1953: Stalin diktator i Sovjetunionen

1926: Mussolini diktator i Italien

1939: Tyskland angriber Polen. Anden Verdenskrig begynder

1940: Tyskland besætter Danmark, Norge, Holland ogdet meste af Frankrig

1941: Tyskland angriber Sovjetunionen

1942: Nazisternes beslutning om at udrydde jøderne i Europa

1943: Tyskland lider nederlag ved Stalingrad

1943: Den danske regering går af

1943: Jødernes fl ugt

1944: Politiet arresteres

1945: Befrielsen – Anden Verdenskrig slutter

Under krigen havde USA i dybeste hemmelighed udviklet atombomben. Med få dages mellemrum i begyn-delsen af august 1945 kastede amerikanerne bomber over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki. Kort tid efter overgav Japan sig betingelsesløst.

Den amerikanske præsident hævdede, at bomberne var nødvendige for at få Japan til at overgive sig. Uden dem måtte amerikanske tropper besætte selve Japan. Og her ville japanerne yde så hårdnakket mod-stand, at det kunne koste op imod 1 mio. amerikanske soldater livet, hævdede præsidenten.

Det egentlige formål med bomberne var nok snarere at demonstrere over for Sovjetunionen, at USA var den stærkeste magt i verden.

Fotoet på denne side viser den ca. 20 km høje paddehattesky efter bomben over Nagasaki. Fotoet på side 233 viser ødelæggelser efter en af bomberne.

SupermagterneEfter Anden Verdenskrig be satte Storbritan-nien, Frankrig, USA og Sovjetunionen Tysk-land. De europæiske stormag ter Storbritan-nien og Frankrig havde ikke kunnet klare sig alene over for Tyskland. Derfor var det USA og Sov jetunionen, der var de egentlige sejr-herrer. Indtil Sovjetunionen be gyndte at gå i opløsning i slutningen af 1980’erne, var det disse to supermagter, som man kaldte dem, der be stemte i verden. I begyndelsen stod USA langt stærkere end Sovjetunionen. Der havde ikke været kæmpet på amerikansk jord, men krigen var gået hårdt ud over Sovjet unionen. Cirka 20 mio. sov jetborgere havde mistet livet, og de tyske tropper havde ødelagt sovjetiske virksomhe der. Derfor var produktionen under det halve af, hvad den havde været før krigen. Før Anden Verdenskrig havde forholdet mel-lem Sov jetunionen og USA været an spændt. Men de havde stået sammen i kampen mod

det nazistiske Tyskland. Forskel lene mellem de to supermagter var enorme. Og de var helt uenige om, hvordan samfundene skulle indret-tes. I årti erne efter Anden Verdenskrig var stemningen mellem de to supermagter stadig anspændt. Flere gange var der optræk til krig mellem dem. Både USA og Sovjetunionen op-rustede vold somt. De udviklede fl ere og mere kraftige atomvåben. Til sidst rådede de over så mange, at de kunne udslette Jordens befolk-ning fl ere gange. Man kalder årtierne efter Anden Verdenskrig for Den Kolde Krig. Man kan sige, at det var en krig på ord og trusler. Det kom ikke til di rekte – eller ”varm” – krig mellem USA og Sovjet-unionen. Men der var en række indirekte krige – eller stedfortræderkrige – mellem andre lande, hvor supermagterne støttede hver sin side. Ud over disse stedfortræderkrige forsøgte supermagterne at bekæmpe og genere hinan-den politisk og økonomisk.

233

DEN KOLDE KRIG1945-89

Verdenserklæringen om MenneskerettighederneMan havde talt om menneskerettigheder i flere århundreder. Men før Anden Verdenskrig var menneskerettigheder ikke noget, som var internationalt anerkendt. Hvad magthaverne gjorde ved landets egne borgere var deres egen sag, og det blandede andre lande sig ikke i. Efter krigen og nazisternes grusomheder mod jøder, sigøjnere og andre undertrykte folk, blev man enige om, at der skulle gøres noget. Man ville skabe internationale regler, der sikrede den enkeltes grundlæggende rettigheder over for staten.

I efteråret 1945 oprettede omkring 50 af ver-dens lande De Forenede Nationer, FN. Formålet med FN var at sikre fred, frihed og retfærdighed i verden. Et vigtigt middel hertil var at få vedtaget nogle menneskerettigheder, som alle medlems-lande skulle respektere. Man nedsatte derfor en kommission, der fik til opgave at lave et forslag til disse rettigheder. Kommissionen havde både medlemmer fra de vestlige demokratiske lande og fra det kommunistiske Sovjetunionen.

234


Hvad mon disse gadebørn i dag helst ville have opfyldt: Deres borgerlige og politiske ret-tigheder eller de sociale og økonomiske?

Medlemmerne fra de vestlige lande lagde mest vægt på de såkaldte borgerlige og poli-tiske rettigheder. Det var retten til frihed (fx ytringsfrihed og religionsfrihed), lighed og ejendom. De sovjetiske medlemmer mente, at sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder varde vigtigste. Det var fx retten til arbejde, en ordentlig løn, undervisning og social tryghed. Kommissionen arbejdede i næsten tre år. De vestlige lande havde flertallet og bestemte det meste af indholdet. Sovjetunionen truede med at forlade kommissionen, hvis Verdens-erklæringen om Mennneskerettighederne ikkeogså indeholdt sociale, økonomiske og kul-turelle rettigheder. Det gik de vestlige lande med til, og de sovjetiske synspunkter blev tilgodeset fra artikel 22 til artikel 28.

Den 11. december 1948 vedtog FN’s gene-ralforsamling Verdenserklæringen om Menne-skerettighederne. Det var dog ikke alle lande i FN, der stemte for. Fx lod Saudi-arabien være med at stemme, fordi artikel 18 giver ret til at skifte religion. Det mente Saudi-arabien ikke var foreneligt med islam.

235

D E N K O L D E K R I G 1 9 4 5 - 8 9

Under Anden Verdenskrig opstod

ideen om at oprette en international

organisation, der skulle forhindre,

at fremtidige uenigheder mellem

stater udviklede sig til krig. I 1945

blev FN (Forenede Nationer) stiftet af

50 stater, deriblandt Danmark. I dag

er næsten 200 lande medlem af FN,

dvs. stort set alle verdens stater.

Organisationen havde dog ikke

held til at løse konfl ikten mellem

supermagterne. Men det er ofte lyk-

kedes FN at dæmpe eller forhindre

en konfl ikt.

*) I 1949 overtog Mao magten i Kina. Menpladsen i Sikkerhedsrådet blev overladt tilTaiwan. Først i 1971 fi k Kina igen sin fasteplads i Sikkerhedsrådet.

**) I 2006 var Danmark medlem afSikkerhedsrådet for tredje gang.

International

domstol

UNCTAD (Konference for

handel og udvikling)

UNHCR (Højkommission

for fl ygtninge)

UNICEF

(FN’s børnefond)

Nedrustnings-

kommissionen

Generalforsamlingen

Alle medlemslande

Sekretariatet

Ledes af general-

sekretæren, der vælges

af Generalforsamlingen

for 5 år ad gangen.

Sikkerhedsrådet

5 faste medlemmer

(USA, Rusland, Kina*),

Storbritannien, Frankrig)

og 10 medlemmer, der

vælges for to år ad

gangen**).

Et forslag kan kun ved-

tages i Sikkerhedsrådet,

hvis det får 9 stemmer.

Stemmer et fast medlem

imod, falder forslaget.

Fredsbevarende

styrker

Formynderskabsråd

Det økonomiske

og sociale råd

Særorganisationer:

FAO: Levnedsmidler

og landbrug

UNESCO: Undervisning,

videnskab, kultur

WHO: Sundhed

Verdensbanken

IMF: Valutafonden

WTO: Told og handel

FN – Forenede Nationer

FN’s hovedkvarter i New York.

JerntæppetI februar 1945 – et par måneder før Anden Verdens krig sluttede – mødtes den sovjetiske diktator Stalin, den britiske premierminister Churchill og den amerikanske præsident Roosevelt for at drøfte en kommende fred. Krigen var gået hårdest ud over Sovjetunio-nen. Stalin ville beskytte sit land mod frem-tidige angreb. Derfor krævede han, at landets nabostater skulle være venligtsindede over for Sovjet. Det bøjede Roosevelt sig for – selv om det betød, at Sovjetunionen fik en vis kontrol med disse lande.

Det var begyndelsen til Europas deling, hvor et jerntæppe, som man kaldte det, delte Europa i et Øst og Vest. Efter krigen blev det nemlig mere og mere klart, at Stalin ikke ville nøjes med at have et godt forhold til sine na-boer, men arbejdede for, at Sovjetunionen fik magt over nabostaterne, og at de fik et styre (kommunisme) ligesom i Sovjetunionen. USA ville forhindre kommunismen i at brede sig. På længere sigt ville USA arbejde for, at Sovjetunionen og det kommunistiske system

brød sammen. I 1947 præsenterede den amerikanske præsident Truman den såkaldte Trumandoktrin. Ifølge den ville USA støtte lande og folk, som forsøgte at forhindre en kommunistisk magtovertagelse.

USA var interesseret i, at det krigshærgede Europa hurtigt kom økonomisk på fode efter krigen. For det første mente amerikanerne, at utilfredse og fattige mennesker var tilbøjelige til at slutte sig til kommunisterne. Kommu-nisterne lovede jo bedre leveforhold, arbejde til alle og lave priser på nødvendige varer. For det andet var det vigtigt, at europæerne blev i stand til at handle mere med USA. Det var nemlig nødvendigt for USA at øge sin produk-tion. Ellers kunne der ikke skaffes arbejde til de mange soldater, der vendte hjem fra krigen. USA vedtog Marshall-planen, opkaldt efter den amerikanske udenrigsminister. Den gik ud på at hjælpe Europa med enorme beløb, der blev givet som gaver og lavtforrentede lån. Hjælpen fik afgørende betydning for, at Vest-europa kom sig økonomisk oven på krigen og den økonomiske fremgang i 1950’erne.

236


I 1946 holdt den nu afgåede engelske premierministerChurchill en tale i USA. Her sagde han bl.a., at et jerntæppe havde sænket sig tværs ned gennem Europa. Begrebet jerntæppe blev et symbol på Europas deling.

På fotoet intro-ducerer den ame-rikanske præsident Truman WinstonChurchill, der er på vej hen til talersto-len.

237

D E N K O L D E K R I G 1 9 4 5 - 8 9

Tyskland delesUenigheden mellem USA og Sovjetunionen blev endnu tydeligere, da de to supermagtersamt Storbritannien og Frankrig skulle aftale, hvad der skulle ske med Tyskland efter Anden Verdenskrig. Nogle måneder efter krigens af-slutning blev Tyskland delt i fire besættelses-zoner, der blev administreret af de fire sejrher-rer: USA, Sovjetunionen, Frankrig og England. Også hovedstaden Berlin blev delt i fire sekto-rer. Et militærstyre, som bestod af repræsen-tanter fra de fire sejrherrer, skulle regere det besatte Tyskland. Sejrherrerne forestillede sig, at når de blev enige om en endelig fredsaftale – som Tyskland betingelsesløst skulle gå med til – skulle besættelsen høre op.

Netop omkring fredsaftalen opstod der problemer. Stalin krævede, at Tyskland skulle betale en stor krigsskadeserstatning. Den skulle bruges til at genopbygge Sovjetunionen. Frankrig mente også, at tyskerne skulle betale en stor krigsskadeserstatning. Det ville svække Tyskland, så landet ikke udgjorde en trussel mod Frankrig i fremtiden. USA så helt ander-ledes på sagen. Amerikanerne ønskede, at hele Europa – altså også Tyskland – så hurtigt som muligt blev en købedygtig samarbejdspartner. Storbritannien sluttede sig til det amerikan-ske synspunkt. Frankrig bøjede sig nølende. Med USA’s vedtagelse af Truman-doktrinen og Marshall-planen var det ikke længere muligt for supermagterne at blive enige.

Marshall-hjælpI form af gaver og lån ydede

USA ca. 13 mia. US-Dollars

i form af Marshall-hjælp.

I 2006 ville det svare til

ca. 100 mia. Euro. De stør-

ste modtagere var Storbri-

tannien og Frankrig. Dan-

mark modtog ca. 0,3 mia.

US-Dollar. En stor del af be-

løbet blev brugt til at meka-

nisere det danske landbrug.

På fotoet fra 1948 bliver den

første Ferguson traktor hejst

i land i Københavns havn.

I 1945 var der ca. 4.600

traktorer i Danmark. I 1950

var der ca. 25.000. Marshall-

hjælpen betød, at det blev

økonomisk overkommeligt

for mange landmænd at

købe en traktor.

Aftalen blev, at hver besættelsesmagtkunne indkræve krigsskadeserstatning i sin zone. USA lovede Frankrig og Storbritannien enorme beløb i Marshall-hjælp mod, at de opgav krav om krigsskadeserstatning. Sovjet-unionen inddrev hårdhændet sin erstatning fra deres zone, øst-zonen. Varer, maskiner, ja hele fabriksanlæg blev flyttet til Sovjetunio-nen. Det betød, at genopbygning af øst-zonen gik meget langsomt. Samtidig blev forholdet mellem den tyske befolkning og de sovjetiske besættelsesstyrker meget dårligt. USA brugte enorme summer på at få genopbygget sin zone og hjalp Frankrig og Storbritannien med deres. Amerikanerne arbejdede ihærdigt for at få udbygget samarbejdet mellem de tre vest-lige zoner. USA’s mål var, at de tre zoner blev samlet til en ny stat, der skulle være et værn mod Sovjetunionen og kommunismen.

I foråret 1948 brød samarbejdet mellem de fire besættelsesmagter helt sammen. Det startede med, at det tjekkoslovakiske kommu-

nistparti ved et kup og med hjælp fra Sovjet-unionen overtog magten i Tjekkoslovakiet. Samme år forsøgte Sovjetunionen forgæves at presse de vestallierede (USA, Frankrig og Eng-land) til at forlade Berlin, der også var blevet delt i fire zoner, men som lå langt inde i den sovjetiske øst-zone.

I 1949 blev de vestlige zoner slået sammen til Forbundsrepublikken Tyskland (Bundes-republik Deutschland, forkortet BRD). Et par måneder senere blev den sovjetiske øst-zone og sektor til Den Demokratiske Tyske Re-publik (Deutsche Demokratische Republik, forkortet DDR). I daglig tale blev det til henholdsvis Vesttyskland og Østtyskland. Tys-kerne blev ikke spurgt, om de syntes, at deres land skulle deles. I 1949 kom SED til magten i Østtyskland. Under påvirkning af Sovjetunio-nen begyndte SED-regeringen at omdanne Østtyskland efter sovjetisk forbillede. Vesttysk-land var et demokrati, der mindede om andre demokratiske vesteuropæiske lande.

238


Berlin og andre tyske byer var sønderbombet, og der var mangel på mad. Billedet fra 1946 viser tyskere, der dyrker grønt-sager foran den ødelagte Rigs-dagsbygning.

239

D E N K O L D E K R I G 1 9 4 5 - 8 9

I sommeren 1945bestemte sejrherrerne,at Tyskland skulle gøresmindre. Polen og Sovjet-unionen overtog områdetøst for floderne Oder ogNeisse samt Østpreussen.Dvs. et område på 115.000km2 eller mere end 2 1/2gange større end Dan-mark.

LuftbroenBerlin, som var delt mellem de fire be-

sættelsesmagter, lå i DDR. I foråret 1948

indførte Sovjetunionen begrænsninger

på de vestallieredes jernbanetransport

til deres sektorer i Berlin. På den måde

ville Sovjet presse USA, Storbritannien

og Frankrig ud af hovedstaden.

Da de vestallierede nogle måneder

senere indførte en ny fælles valuta,

D-marken, i deres zoner, lukkede Sov-

jetunionen helt for transport ad floder,

baner og landeveje til Berlin. De vestal-

lierede svarede igen ved at oprette en

luftbro, dvs. flyve forsyninger ind til de-

res zoner i Berlin. Efter ca. 10 måneder

opgav Sovjetunionen og åbnede igen

for adgangsvejene til Berlin. På fotoet

ses ladning af et fly, der skal mod Berlin

med forsyninger.

Verden delesMed Trumandoktrinen ville USA forhindre, at fl ere lande i verden blev kommunistiske. Fra slutningen af 1940’erne førte den amerikan-ske regering derfor en inddæmningspolitik. Den gik ud på, at USA indgik alliancer med og ydede økonomisk støtte til de regeringer, der ville hjælpe med at stoppe Sovjetunionens indfl ydelse og kommunismens udbredelse. I Kina gik det ikke, som amerikanerne kunne ønske det. Siden midt i 1946 havde Kina været hærget af en blodig borgerkrig mellem Mao Tse-Tungs kommunistparti og general Chiang Kai-sheks nationalistparti. Selv om USA støttede Chiang Kai-shek, måtte han i 1949 opgive kampen, og Kina blev kommunistisk under ledelse af For mand Mao. Samme år oprettede USA forsvarsalliancen, NATO, der var vendt mod Sovjetunio nen. Som de fl este vesteuro pæiske lande sluttede Dan mark sig til NATO. I 1955 blev Vesttysk-land optaget i NATO. Som medlem af NATO var man forpligtet til at hjælpe hinanden fx i tilfælde af militære angreb udefra. Det fi k Sovjetunio nen til at oprette en kommu nistisk forsvarsalliance, Warszawapagten. Ud over Sovjet unionen var følgende øst europæiske lande med i alli ancen: Albanien, Bulgarien, Polen, Rumænien, DDR, Tjekkoslovakiet og Ungarn. Det var tydeligt, at verden var delt i en USA-ledet og en Sovjet-ledet blok.

240


Efter en blodig borgerkrig oprettede Mao Tse-Tung (1893-1976) i 1949 Den kinesiske Folkerepublik.

Hans kammerater– vores allierede. En NATO-plakat fra slut-ningen af 1950‘rne.

Krig i KoreaDen Kolde Krig havde kun varet i få år, da det så ud til, at den ville udvikle sig til en direkte krig mellem Sovjet unionen og Kina på den ene side og USA på den anden. I 1945 var Korea blevet delt ved den 38. nordlige breddegrad i en nordlig kommunis-tisk stat og en syd lig med et højreorienteret styre. Begge stater oprustede kraftigt, og ingen af dem lagde skjul på, at de ville ”befri” modpartens befolk ning fra et undertrykkende styre. Efter nogle grænsestridig heder be-gyndte en egentlig krig mellem de to korean-ske stater i 1950. De nordkore anske styrker trængte langt ned i Sydkorea. USA fryg tede, at hele Korea blev kommunistisk. Det lykke-des amerikanerne at få FN’s Sikkerhedsråds opbakning til militær hjælp til Sydkorea. Formelt var det FN, der ved at føre krig mod Nordkorea ville skabe fred i Korea. Re elt var

det hovedsageligt amerikanske tropper, der kæmpede. Sovjetunionen støttede Nordkorea med vå ben og udstyr, men Sovjet blev ikke direkte involveret i krigen. Efter et massivt luftbom bardement af Nord-korea trængte de amerikanske tropper op i Nordkorea. Det kommunistiske Kina brød sig ikke om at have de ameri kanske tropper så tæt på og gik ind i krigen på nordkore ansk side. Efter tre års blodig krig, som kostede ca. 2,5 mio. mennesker livet, blev der indgået en våbenhvile. I 2007 lå grænsen stadig ved den 38. nordlige breddegrad, og der var endnu ikke sluttet endelig fred mellem Nord- og Syd-korea. Koreakrigen viste, at spændingen mellem super magterne var så stor, at der når som helst kunne udbryde krig. I de følgende ti år brugte USA og Sovjetunio nen enorme res-sourcer på at udvikle atomvåben.

241

D E N K O L D E K R I G 1 9 4 5 - 8 9

Amerikanske marinesoldater passerer et brændende hus under Koreakrigen. Da Kina gik ind i krigen, foreslog den ledende amerikanske general, at USA angreb Kina med atom våben og en gang for alle fi k tilin tetgjort det kommunistiske styre. Den amerikanske præsident Truman var ikke helt afvisende over for tan ken. Men Storbritannien og de andre europæiske allierede protesterede voldsomt. At angribe Kina ville ud løse en tredje verdenskrig. Det bøjede Truman sig for.

BerlinmurenI Europa var det stadig Berlin, der var brænd-punktet for konflikten mellem Sovjetunionenog USA. I 1958 forsøgte Sovjet igen forgæves at tvinge de vestlige lande USA, Storbritan-nien og Frankrig ud af Berlin. Det var for-holdsvis let at komme fra den ene sektor til den anden i byen. Mange østtyskere, der ønskede at flygte fra DDR, benyttede sig af den mulighed. Var de først kommet ind i den vestlige del af Berlin, kunne de komme videre til Vesttyskland. Hvert år forlod ca. 100.000 østtyskere DDR. Ofte var det unge og velud-dannede, som rejste til Vesten. Det var et problem for DDR og dermed også for Sovjet-unionen. At så mange østtyskere flygtede til Vesten, var til gengæld en fordel for USA og de vestallierede. Så kunne vesteuropæerne se,

hvor forfærdelig kommunismen var – udvan-dringen ville svække DDR og måske få syste-met til at bryde sammen.

Efter en økonomisk krise i DDR omkring 1960 steg antallet af flygtninge kraftigt. Hver måned i første halvdel af 1961 forlod ca. 30.000 mennesker landet. Det blev nød-vendigt for den østtyske regering at stoppe flugten. Med accept fra Sovjetunionen op-førte østtysk militær og politi en næsten 160 km lang mur rundt om Berlins vestsektorer – Vestberlin. Folk, der boede i Vestberlin, måtte godt komme ud, men østberlinere og østtyskere kunne ikke komme ind i den vest-lige del – og derfra muligvis flygte til Vesttysk-land.

Berlinmuren stoppede masseflugten fra DDR. De fleste østtyskere var efterhånden

242


En mand fra Vestberlin vinker til Østberlin på den anden side af muren.

ganske tilfredse med forholdene, og stadigtfærre overvejede at flygte. Den kommuni-stiske stat tog sig nemlig af sine borgere fravugge til grav. Det var et trygt samfund, hvisman fandt sig i, at man ikke måtte kritiserestyret, og at det var svært at få lov til rejsetil Vesten. Folk i Østtyskland havde ikke rådtil så meget som fx folk i Vesttyskland. Tilgengæld var man sikker på uddannelse ogarbejde og trygge sociale forhold. Og kunneman acceptere, at der ikke var ytringsfrihed,og at man kun måtte tage på ferie i andrekommunistiske lande, var det måske ikkedårligt, mente mange. Med Muren var Berlin-spørgsmålet så at sige løst. Dermed blevspændingen mellem Sovjetunionen og USAmindre.

243

D E N K O L D E K R I G 1 9 4 5 - 8 9

Også efter Berlinmuren varopført forsøgte folk at flygte.Og folk var opfindsomme.Her svinges en kvinde fraØstberlin ind i en kælderi Vestberlin. 57 personernåede at flygte på dennemåde, inden flugtvejen blevopdaget.

Berlinmuren var en næsten160 km lang mur rundt omBerlins vestsektorer. Denførste Berlinmur blev i hastopført natten mellem den 12.og 13. august 1961. Senereblev den erstattet af nye ogmere effektive spærringer.

Folk i Vestberlin kunne fritrejse til Vesttyskland. Gen-nem DDR skulle de dog køread ganske bestemte veje. Demåtte ikke standse før græn-sen. Gjorde de det, dukkededet østtyske politi straks op.

På randen af atomkrigDen største afspænding mellem USA og Sovjetunionen fandt sted efter Cuba-kriseni 1962. I 1959 havde oprørere under ledelse af Fidel Castro afsat Cubas korrupte diktator. Efter Castros kup beslaglagde den cubanske stat amerikanske virksomheder på Cuba. Det blev amerikanerne vrede over. USA støttede et modkup mod Castro. Da det mislykkedes,boykottede USA al samhandel med Cuba.

Castro henvendte sig nu til Sovjetunionen for at få hjælp og mulighed for at øge han-delen med de kommunistiske lande. Den sov-jetiske leder Nikita Krustjov var meget interes-seret i at få indflydelse i et land, der lå mindre end 200 km fra USA. Cuba accepterede, at Sovjetunionen i dybeste hemmelighed byg-gede raketanlæg på øen. Missiler herfra kunne

på få minutter ramme ethvert mål i USA. Men amerikanske spionfly opdagede det sovjetiskebyggeri. Den amerikanske præsident John F. Kennedy krævede raketanlægget på Cubafjernet. Det nægtede Krustjov.

Sovjetiske skibe var på vej til Cuba med missilerne. Kennedy gav den amerikanske flåde besked på at blokere adgangen til Cuba. Han meddelte Krustjov at forsøgte de sovje-tiske skibe at trænge igennem blokaden, ville der blive krig. I næsten en uge var der en frygt for, at en krig mellem Sovjetunionen og USA ville starte. I sidste øjeblik gav Krustjov de sovjetiske skibe ordre til at vende om.

Cubakrisen havde bragt supermagterne på randen af en krig, der ville blive udkæmpetmed atomvåben. De fleste var klar over, at en sådan krig i tab af menneskeliv og ødelæggel-

244


Fidel Castro (f. 1926) forsøgte første gang at erobre magten på Cuba i 1953. I 1959 lykkedes det. Trods alderen og sygdom sad han stadig på magten i 2006.

Billedet stammer fra en optagelse taget fra et amerikansk spionfly. Det viser det sovjetiske missilan-læg på Cuba i 1962.

Kold krig – anden halvlegI 1979-80 stoppede afspændingen mellem supermagterne. Den Kolde Krigs anden halvleg begyndte. Det skyldtes begivenheder i Afghani-stan og i Europa. Det skyldtes også, at USA fik en præsident, Ronald Reagan, som var meget fjendtlig over for kommunismen og Sovjet-unionen.

Afghanistan var et tilbagestående og mus-limsk samfund, hvor klaner og krigsherrer havde haft magten i århundreder. I slutningen af 1970’erne fik Afghanistan en kommunistisk regering, der forsøgte at modernisere landet. Det ville betyde, at klanlederne mistede deres magt. Og det var de ikke interesserede i. Derfor angreb de regeringen og hæren. Fra islamiske lande strømmede unge mænd til Afghanistan for at slutte sig til mujahedinerne, som man kaldte de muslimske oprørere. Det kneb for den afghanske regering og hæren at klare sig. Derfor bad de Sovjetunionen om hjælp. Efter nogen tids tøven sendte Sovjetunionen fra årsskiftet 1979-80 store troppestyrker til Afghanistan.

245

D E N K O L D E K R I G 1 9 4 5 - 8 9

ser ville overgå alle tidligere krige. Krustjov og Kennedy blev derfor enige om prøve at fore-bygge fremtidige kriser og dæmpe våbenkap-løbet. Krustjov talte om, at de to supermagter var meget forskellige. Men de måtte acceptere hinanden og leve i fredelig kappestrid, som han sagde.

På den måde blev Berlinmuren og Cuba-krisen anledningen til en 15-16-årig periodemed afspænding mellem de to supermagter. Der var fortsat modsætninger mellem USA og Sovjetunionen, og begge parter brugte store mængder penge på at modernisere deres atomvåben og militære styrker. Men langsomt kom der gang i et samarbejde. I 1970’erne mødtes lederne af supermagterne flere gange og aftalte begrænsning af atomvåben.

Sovjetunionen led store tab i kampen mod mujahedinerne. Efter 10 år trak Sovjetunionen sig endelig ud af Afghanistan i 1989. Landet flød med våben, som blev brugt i en langvarig og blodig borgerkrig, der lagde store landområder i ruiner. På fotoet studerer mujahedinere et kort.

USA protesterede og boykottede De Olympiske Lege, der blev afholdt i Moskva i 1980.

USA nøjedes ikke med at boykotte OL. Amerikanerne frygtede, at Sovjetunionen ville benytte invasionen i Afghanistan til at få ind-flydelse i Den Persiske Bugt, bl.a. over Iran og Irak. Herfra fik USA en stor del af sin olie. Det ville være en katastrofe for USA, hvis Sovjetuni-onen fik kontrollen med olien. Derfor støttede amerikanerne mujahedinerne med penge og våben.

Missiler i Europa var en anden sag, der forværrede forholdet mellem USA og Sovjet-unionen. I slutningen af 1970’erne begyndte Sovjetunionen at udskifte missiler, der var placeret i Østeuropa, og som var rettet mod Vesteuropa. USA havde også missiler. De var placeret i bl.a. Vesttyskland og var rettet mod Sovjetunionen og de kommunistiske lande i Østeuropa. Men USA og de øvrige medlemmer af NATO mente, at de nye sovjetiske missiler ville give Sovjetunionen overtaget i Europa. Derfor vedtog NATO i 1979 den såkaldte dob-beltbeslutning: Sovjetunionen skulle fjerne mis-silerne inden tre år, ellers ville NATO opstille næsten 600 moderne atommissiler i Vest-europa. Hvis Sovjet fjernede missilerne, ville

NATO til gengæld tilbyde Sovjetunionen en nedrustning af det vesteuropæiske atomforsvar.

Men parterne kunne ikke blive enige. I 1981 blev Reagan præsident i USA. Især i sin første præsidentperiode fra 1981 til 1984 var Reagan meget fjendtlig over for kommunismen og Sovjetunionen. Det var nødvendigt for USA at opruste for at kunne forsvare sig, mente han. På hans initiativ blev et nyt antimissilsystem, det såkaldte Stjernekrigsprojekt, startet. Det gik i korthed ud på, at man ved hjælp af satellitter skulle opdage og nedskyde sovjetiske missiler, før de ramte amerikansk jord.

I 1983 spidsede krisen mellem Sovjet-unionen og USA til, da Reagan kaldte Sovjet-unionen for ”ondskabens imperium” (the evil empire). Senere på året nedskød en sovjetisk jager et sydkoreansk passagerfly, der ved en fejltagelse var kommet ind over sovjetisk ter-ritorium. Alle ca. 300 ombordværende omkom. Reagan fordømte Sovjetunionen for at ned-skyde et civilt fly, der var kommet ud af kurs. Sovjetunionen undskyldte sig med, at man tro-ede, at det var et spionfly. Samme år begyndte USA at opstille de første atommissiler i Vest-europa. Forholdet mellem de to supermagter var igen blevet ekstremt dårligt.

246


I slutningen af 1970’erne begyndte Sovjetunionen at placere SS-20 missiler i Øst-europa. Missilerne var placeret på lastbiler, og derfor var det svært at finde ud af, hvor de var. Hvert missil var forsynet med tre atomsprænghoveder, der hver var ti gange så kraftige som Hiroshima-bomben.

Murens fald 1989I slutningen af 1980’erne skete der storeomvæltninger i Østeuropa. Det førte til enlangsom opblødning af Jerntæppet, der delteEuropa i Øst og Vest. I 1980’erne havde Sov-jetunionen og de øvrige socialistiske landei Østeuropa alvorlige økonomiske proble-mer. I Sovjetunionen fik en ny leder, MikailGorbatjov, til opgave at gennemføre reformer(ændringer), der kunne redde Sovjetunionenog det kommunistiske system.

Siden slutningen af 1940’erne havde Sov-jetunionen styret de østeuropæiske lande. Etled i Gorbatjovs reformer var at give landenestørre selvstændighed, så de hver især kunneløse deres egne problemer. Men hverken iSovjetunionen eller i dets nabolande lykkedesdet at forbedre økonomien eller det kommu-nistiske system. I 1989 pressede oppositionen(folk, der ville have indført demokrati) kom-munistpartiet i Polen til at opgive sin eneretpå magten. Nu fik også andre partier lov til atstille op til valgene. I flere år havde Ungarnværet det mest frie af de østeuropæiske lande.

Her indførte kommunistpartiet af sig selv frievalg og gjorde det lettere at rejse over græn-sen til Østrig.

I DDR ville ledelsen ikke gennemføre refor-mer. Det førte til store demonstrationer, somstyret overvejede at stoppe med magt. Men detskete ikke. Måske fordi tusindvis af østtyskereflygtede til Vesttyskland via Ungarn. Det kunnelade sig gøre, fordi befolkningen i Østeuropaforholdsvis frit kunne rejse til et andet kom-munistisk land. I november 1989 gav ledelsen iDDR op og tillod østtyskerne at besøge Vestber-lin – Muren faldt. Mange østtyskere, der havdeprotesteret mod styret, regnede med, at DDRville udvikle sig til en demokratisk stat, og atder også ville ske andre forandringer til gavnfor befolkningen. Efter en årrække kunne Øst-og Vesttyskland så genforenes.

Men det havde de færreste østtyskeretålmodighed til at vente på. De krævede enhurtig genforening. Den 2. oktober 1990blev DDR opløst, og der blev dannet delsta-ter. Dagen efter blev de optaget i Forbunds-republikken (BRD – Vesttyskland).

247

D E N K O L D E K R I G 1 9 4 5 - 8 9

Natten mellem den 9. og 10. november 1989 åbnede myndighederne i DDR adgangsvejene gennemBerlinmuren. Natten og de følgende dage udviklede sig til en folkefest. Med Muren faldt også DDR.

Sovjets sammenbrudSovjetunionen fik et enormt beløb fra For-bundsrepublikken (BRD) for at opgive det gamle DDR og acceptere genforeningen. Men i Sovjetunionen voksede utilfredsheden med Gorbatjov. Han var blevet leder af Sovjetunio-nen i 1985, hvor supermagten havde alvorlige økonomiske problemer. Gorbatjov havde fået til opgave at modernisere det kommunistiske system. Men hans forsøg var slået fejl, og de økonomiske problemer var oven i købet ble-vet større. Desuden havde han svigtet Sovjet-unionens interesser ved at tillade Tysklands genforening. Og han havde ikke slået hårdt ned på de kræfter i Estland, Letland og Li-tauen, der prøvede at bryde ud af Sovjetunio-nen.

I 1991 forsøgte grupper inden for kom-munistpartiet et kup mod Gorbatjov. Det mislykkedes, men flere republikker benyttede

248


I 1990’erne levede 1/3 af russerne under fattigdomsgrænsen. Dvs. at de højst havde et beløb, der svarede til ca. 400 kr. at leve for om måneden. Fotoet viser en hjemløs mor og hendes barn, der må overnatte udendørs.

Danmark i Den Kolde KrigDanmark lå tæt på de kommunistiske lande DDR og Polen. Udbrød der krig mellemNATO og Warszawapagten, ville Danmark uundgåeligt blive en slagmark. Militærøvelseri Danmark under Den Kolde Krig handlede ofte om, hvordan man sammen med NATO-partnerne skulle forsvare sig mod et angrebfra Warszawapagten. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 og Warszawapagten opløsning er det kommet frem, at de kommu-nistiske lande faktisk havde detaljerede planer for et angreb på Danmark. På tilsvarendemåde havde NATO planer for, hvordan man bedst kunne føre krig mod Warszawapagten.

Under Den Kolde Krig var befolknin-gen i Danmark dog ikke enige om, hvilken forsvarspolitik landet skulle føre. De fleste syntes, at Danmark var bedst beskyttet ved at være medlem af NATO. Og mange ville gerne bruge endnu flere penge på militæret, end man gjorde. Andre mente, at Danmark skulle melde sig ud af NATO og slutte sig til gruppen af alliancefrie stater, dvs. stater, der var neutrale i forhold til USA og Sovjetunio-nen. Blev der tilstrækkeligt mange alliancefriestater, kunne de måske mægle mellem USA og Sovjetunionen og overtale dem til at afskaffe hovedparten af deres atomvåben.

I Danmark var der også et kommunistparti (DKP), som under Den Kolde Krig var meget loyal over for Sovjetunionen. DKP arbejdede for, at Danmark skulle blive et kommunistisk land. Partiet havde dog kun begrænset til-slutning i befolkningen. I perioder var det slet ikke i Folketinget, og kom DKP ind, var det kun med få mandater.

249

D E N K O L D E K R I G 1 9 4 5 - 8 9

Mens millioner af russere blev ludfattige efter kommunismens sammenbrud, blev nogle få tusinde enormt rige.

sig af uroen til at erklære sig selvstændige. I løbet af et par måneder blev Sovjetunionen opløst, og dermed havde Gorbatjov mistet sit magtgrundlag. På supermagtens ruiner opstod 12 nye stater. Langt den største var Rusland, hvor Boris Jeltsin blev præsident. En af Jeltsins første handlinger var at opløse det kommunistiske parti. Den Kolde Krig var endegyldigt forbi.

Under Jeltsin fik russerne politisk frihed og demokrati. Der blev gennemført store æn-dringer, der skulle forbedre Ruslands dårlige økonomi. Omvæltningerne gjorde nogle få russere meget rige, men de fleste blev fat-tigere. I 1998 var den sovjetiske økonomi ved at bryde sammen. Først i begyndelsen af 2000-tallet begyndte det langsomt at blive bedre.

Den stille efterkrigstidOgså Danmark fik Marshall-hjælp (se side 237). De fleste penge blev brugt til at købe traktorer og andre landbrugsmaskiner. Men i efterkrigs-tiden var det svært for danske landmænd at få solgt deres varer. Efter Tysklands nederlag havde tyskerne ikke råd til at købe så mange landbrugsvarer. Og det tidligere så rige Stor-britannien, der før krigen havde aftaget mas-ser af bacon og smør, var ikke så rigt længere. Og i andre lande, som Danmark skulle sælge landbrugsvarer til, fik bønderne store beløb af staten. Derfor kunne de sælge deres egne landbrugsvarer billigere end de danske. Så det

var svært for det danske landbrug at ekspor-tere til disse lande.

Landbrugets nye maskiner kunne lave det arbejde, som landarbejderne før havde gjort. I løbet af 1950’erne mistede omkring 100.000 landarbejdere deres arbejde. Mange af dem rejste til byerne, hvor de håbede at få arbejde på fabrikkerne. Industrien klarede sig hel-ler ikke så godt i begyndelsen af 1950’erne. Produktionen foregik på forældede maskiner. Samtidig steg prisen på jern og andre råvarer, som industrien skulle købe i udlandet. Det betød, at mange fabrikker måtte lukke, og arbejdsløsheden steg fra 7 % til 12 %.

250


I 1950’erne var der mangel på boliger – især i byerne. Og i lejlighederne var der ikke meget plads. I den lille stue må de store børn ordne lektier, mor reparere tøj. Imens ligger far på sofaen og slapper af efter arbejdet på fabrikken.

De glade 60’ereMen fra omkring 1957 skete der noget, der for alvor satte gang i dansk industri: Prisen på råvarer faldt, og udlandet begyndte at købe flere danske varer. Samtidig blev det lettere for virksomhederne at låne penge. Nu blev der råd til at købe nye maskiner og bygge nye fabrikker, og industrien fremstillede flere og flere varer.

I løbet af 1960’erne steg antallet af men-nesker, der fik arbejde, med over 20.000 om året. Det skyldtes, at flere kvinder fik erhvervsarbejde. Samtidig var der født sær-lig mange børn omkring 1945. De fleste af disse store årgange kom i arbejde i løbet af 1960’erne. Arbejderne ønskede at få noget ud af den øgede produktion. På mange fabrikker

strejkede de, fordi de ville have mere i løn. Der var næsten ingen arbejdsløse, så arbejds-giverne kunne ikke skaffe sig en ny og billi-gere arbejdskraft. Derfor måtte de bøje sig.

Lønningerne steg, men det var ikke altid en ulempe for virksomhederne. Nu behøvede arbejderne ikke at bruge alle deres penge til husleje, mad og tøj. De fik også råd til at købe andre varer. Noget af det første, man købte, var et fjernsyn. Der blev også råd til hårde hvidevarer som køleskab og vaskemaskine, samt møbler og andre ”varige forbrugsgoder”, der var fremstillet på danske fabrikker. Frem-gangen kom også byggeriet til gode. Flere og flere fik råd til at købe deres egen bolig. I løbet af 1960’erne blev store områder af Dan-mark dækket af parcelhuskvarterer.

251

D E N K O L D E K R I G 1 9 4 5 - 8 9

Fra slutningen af 1950’erne fik mange familier i Danmark råd til et større forbrug. Måske kunne man købe bil. Om søndagen kunne man køre en tur og spise frokost i det grønne.

Energikrisen 1973I oktober 1973 angreb Egypten og Syrien Is-rael. De ville tvinge Israel til at forlade Gaza-striben og Vestbredden, som det havde holdtbesat siden en krig i 1967. Oktoberkrigen,som angrebet blev kaldt, varede kun få dage,da det hurtigt lykkedes USA og Sovjetunionenat få landene til at indgå en våbenhvile. Dearabiske olielande prøvede at overtale USA ogEuropa til at få Israel til at forlade de besatteområder. Da det ikke lykkedes, skar olielan-dene ned på deres produktion af olie. Samti-dig satte de prisen i vejret. På den måde villede tvinge USA og de europæiske lande til atlægge pres på Israel.

Olielandenes beslutning kom som et chokfor de vestlige industrilande. Olien havdeværet meget billig. Fx kunne en dansk gen-nemsnitsfamilie betale sit årlige energiforbrug

med en ugeløn. Og dengang var boligernestort set ikke isolerede. Det var snart vinter,og Danmark havde kun lager af olie og ben-zin til tre måneder. Derfor besluttede regerin-gen at spare på energien. Gadebelysningenblev slukket om natten, og det blev forbudtat køre i bil om søndagen. Samtidig blevdanskerne opfordret til at isolere deres huse.Man skulle også tage hurtige – og helst kolde– brusebade i stedet for at fylde badekarretmed det kostbare, varme vand.

De højere oliepriser betød, at det blevdyrere for fabrikkerne at fremstille varer. Ognår folk måtte bruge flere penge til at dækkederes energibehov, havde de ikke længere rådtil at købe så mange varer. Det betød, at denstærke økonomiske vækst gik i stå, og arbejds-løsheden voksende op gennem 1970’erne og1980’erne.

252


Israelske tanks under fremrykning under Oktoberkrigen i 1973. I 2005 forlod Israel Gazastriben, men detlangt større område, Vestbredden, er stadig besat.

Hvorfor gik det galt?Oliekrisen udløste den økonomiske krise, men var ikke den egentlige årsag. I det meste af 1960’erne kunne danske virksomheder ud-vide og sælge alt, hvad de producerede. Men i slutningen af årtiet begyndte det at knibe. Det førte til afskedigelser, og nogle virksomheder måtte endda lukke. Det fik dog ikke arbejds-løsheden til at vokse. I årene omkring 1970 fik mange nemlig arbejde i staten og ved kommu-nerne. Det offentlige ansatte endda så mange, at virksomhederne manglede arbejdskraft. Desuden anlagde det offentlige veje og byg-gede mange boliger, hospitaler og andre insti-tutioner i den periode. Det gav beskæftigelse til titusinder af bygge- og anlægsarbejdere.

I 1960’erne oversteg værdien af det, Dan-mark fik fra udlandet, det vi leverede. Man siger, at der var underskud på betalingsbalan-cen. Den vigtigste grund var, at vi importe-rede for mere, end vi eksporterede. For at få råd til det, måtte vi låne penge i udlandet. I 1960 skyldte Danmark næsten ingen penge til udlandet. I 1975 var udlandsgælden vokset til 25 mia. kr. Gælden kunne kun betales tilbage, hvis eksporten blev større end importen.

I 1973 besluttede regeringen derfor at støtte virksomheder, der fremstillede varer til eks-port. Pengene skulle skaffes ved at skære ned på det offentliges byggeri. Regeringen håbede, at de ledige bygningsarbejdere fik arbejde i eksportvirksomhederne. Men sådan kom det ikke til at gå. Trods økonomisk hjælp fra staten fik danske virksomheder endnu sværere ved at sælge varer til udlandet. Andre lande var nem-lig også ramt af krise og arbejdsløshed.

Først omkring 1990 blev værdien af eks-porten større end importen, og Danmark kunne begynde at nedbringe sin store gæld. I løbet af 1990’erne faldt arbejdsløsheden. Men der blev ikke straks fuld beskæftigelse som i 1960’erne. En vigtig grund var, at maskiner og ny computerstyret teknologi overtog mere og mere af produktionen, og derfor blev der mindre brug for menneskelig arbejdskraft. I det første årti af 2000-tallet faldt arbejdsløshe-den yderligere. For mange virksomheder blev det svært at skaffe arbejdskraft. Men mange i alderen fra 18 til 65 stod dog stadig uden for arbejdsmarkedet. Det skyldtes først og frem-mest, at de ikke kunne leve op til de høje krav bl.a. med hensyn til uddannelse.

253

D E N K O L D E K R I G 1 9 4 5 - 8 9

For at spare på energien blev der indført bilfrie søndage.Men andre transport-former blev taget i brug.

Danmark og EuropaEfter en folkeafstemning i 1972 blev Dan-mark medlem af EF eller EEC (De europæiske Fællesskaber), som EU tidligere hed. Debatten om EF før og efter afstemningen viste en del om danskernes selvforståelse og deres syn på Danmark og Europa. Hovedparten af befolkningen ønskede at bevare Danmarks status som en uafhængig stat. Derfor argumenterede ja-tilhængerne med de handelsmæssige og økonomiske fordele, som Danmark ville få af at blive medlem af EF. Til gengæld nedtonede og bagatelliserede ja-siden, at Danmark skulle afgive magt til EF. Modstanderne mod EF talte

til danskerens nationalisme. På plakater var afbildet børn med tekster som “Når jeg vokser op, vil jeg være dansker!” og “For min skyld mor, stem nej.” Også nationale symboler som Holger Danske og Dybbøl Mølle blev anvendt i nej-kampagnen. EF blev også opfattet som en bureaukratisk (langsomt arbejdende) og udemokratisk orga-nisation, der var i modstrid med den danske grundlov. Og EF blev fremstillet som en orga-nisation, der var til fordel for internationale virksomheder, men skadede almindelige men-neskers arbejdsforhold. Modstanden mod EF skabte en bølge af ny-nationalisme. Det blev in at genoptage gamle danske traditioner.

254


En ja-plakat med glade cykelpiger.En nej-plakat fra Folkebevægelsen mod EF. Plakaten fremhæver det nordiske samarbejde som alternativ til EF. Det er vist ved fem svaner, hvoraf den ene (Danmark) er løsrevet.

HVORNÅR VAR DET NU? 1945: Atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Anden Verdenskrig slutter

1945: FN oprettes

1946: Churchills tale om Jerntæppet

1947: Trumandoktrinen og Marshall-planen

1949: Mao Tse-Tung omdanner Kina til en kommunistisk stat

1949: Tyskland deles

1950-53: Koreakrigen

1959: Fidel Castro tager magten i Cuba

1961: Berlinmuren bygges

1962: Cubakrisen

1967: Junikrigen i Mellemøsten. Israel besætter Sinaihalvøen, Gazastriben og Vestbredden

1973: Oktoberkrig og oliekrise

1973: Danmark kommer med i EF (EU)

1979: Sovjetunionen invaderer Afghanistan

1979: NATO’s dobbeltbeslutning

1981-1989: Reagan præsident i USA

1989: Murens fald

1990: Tyskland genforenes

1991: Sovjetunionen opløses

255

D E N K O L D E K R I G 1 9 4 5 - 8 9

Maastricht 1992Siden slutningen af 1980’erne havde EF’s regeringer forhandlet om et tættere samar-bejde, der skulle gøre EF til en politisk union. Resultatet blev Traktat om Den Europæiske Union. Statslederne underskrev den i den hol-landske by Maastricht. Derfor er den bedre kendt som Maastricht-traktaten. I Danmark kunne en ændring af EF’s regler kun ske, hvis befolkningen gik ind for det. Derfor skulle de danske vælgere tage stilling til traktaten ved en folkeafstemning i 1992.

Efter Berlinmurens fald i 1989 og den begyndende genforening mellem Øst- og Vesteuropa var danskernes modstand mod EF blevet mindre. Og da de fleste partier og et flertal i Folketinget gik ind for traktaten, regnede de fleste politikere med, at danskerne ville stemme ”ja”. Men til de flestes overra-

skelse stemte et lille flertal ”nej”. Det danske nej skabte opmærksomhed ude i Europa. Der blev talt om, at EF havde fået for stor magt i forhold til de enkelte landes parlamenter. Franskmændene havde hele tiden været me-get EF-tro, men nogle måneder senere stemte kun et lille flertal ”ja” til traktaten. Det var et klart signal til EF om, at udviklingen mod en europæisk forbundsstat gik for hurtigt.

Men det største problem for EF var alligevel det danske nej. Alle medlemmer skulle nemlig sige ja til Maastricht-trataten – ellers kunne Unionen ikke gennemføres. I efteråret 1992 gik de andre EF-lande med til, at Danmark fik en særlig aftale, så det slap for enkelte punk-ter i traktaten. I maj 1993 blev der holdt en ny afstemning. Samtlige partier – bortset fra Fremskridtspartiet – anbefalede at stemme ja. Denne gang var der flertal for et ja.

257

DANMARK I VERDENefter 1989

At et flertal havde stemt ja ved afstem-ningen den 18. maj 1993 udløste vold-somme uroligheder på Nørrebro i Køben-havn.

Den daværende dan-ske udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (f. 1941) var langt fra tilfreds med, at dan-skerne stemte nej til Maastricht-traktateni 1992.

Traktaten der faldtLigesom Rusland skulle de tidligere kom-munistiske lande i Østeuropa omstille deresøkonomi til markedsøkonomi, dvs at prisenpå en vare blev bestemt af, hvad den kunnesælges for. Prisen var altså ikke bestemt af re-geringen. I de fleste lande gav det problemer iform af arbejdsløshed, faldende lønninger ogdårligere leveforhold. I 2007 var problemerneikke løst, men det gik fremad. Så meget, at defleste østeuropæiske lande blev optaget i EU ihenholdsvis 2004 og 2007.

Inden for EU gik udviklingen af samarbejdetdog i stå. I begyndelsen af det nye årtusindeblev statslederne enige om en ny traktat, somskulle gøre det lettere at træffe beslutningernei EU og derved styrke samarbejdet. I 2005

skulle den ny traktat til folkeafstemning i EU-landene. Det skete først i Frankrig og Holland.Men til politikernes overraskelse blev resultatetet nej. Det betød, at folkeafstemningerne i defleste andre lande, bl.a. i Danmark blev udsat.Siden har man i EU arbejdet på at justere trak-taten, så den kan blive vedtaget.

Siden EU – eller rettere EF – blev oprettet i1957 var målet en slags europæisk forenedestater. Med de mange og meget forskelligestater, der nu er med, er dette mål næpperealistisk. Forskellene, ja uenigheden, i EUblev tydelig i 2003, da enkelte EU stater bl.a.Storbritannien og Danmark deltog i det USA-ledede angreb på Irak. Stater som Frankrig ogTyskland var imod, da en krig mod Irak ikkevar godkendt af FN.

258


En ny verdensorden?Med Sovjetunionens sammenbrud var der én supermagt tilbage – USA. Den amerikan-ske præsident talte om en ny verdensorden. Liberalisme (se side 177), demokrati og men-neskerettigheder skulle være de bærende værdier. Mange mente, at alle lande i verden i løbet af få år ville have regeringer, der gik ind for disse værdier. Og var der enkelte, der ikke kunne finde ud af det, ville USA som verdens stærkeste militærmagt fungere som en slags verdenspoliti. I begyndelsen så det ud til at fungere. I 1990 angreb den irakiske diktator Saddam Hussein nabolandet Kuwait. Med FN’s opbakning blev der sat et USA-ledet modangreb ind. I løbet af få uger måtte Hus-sein give op.

Men i forbundsrepublikken Jugoslavien gik det helt galt. Republikkerne Slovenien og Kroatien rev sig løs. Det ville Serbien ikke finde sig i, og det kom til krig. I 1992 startede en blodig borgerkrig i Bosnien mellem kroa-ter, serbere og muslimske bosniakker. Befolk-ningsgrupperne forsøgte ved hjælp af vold og massakrer at gennemføre etnisk udrensning, dvs. at ”jage”de andre på flugt. EU og FN forsøgte at få parterne til at forhandle. Især

var serberne ubøjelige. Først da NATO i 1995 greb ind militært, stoppede borgerkrigen. På det tidspunkt var 250.000 blevet dræbt.

Nogle år senere udbrød der uro i den serbi-ske provins Kosovo. Hovedparten af provin-sens indbyggere er albanske muslimer. Ser-berne slog hårdt ned på civilbefolkningen og drev op mod en million på flugt. Overgrebene standsede først, da NATO bombede Serbien.

259

D A N M A R K I V E R D E N E F T E R 1 9 8 9

I juli 1995 gennemførte serbiske militser (små private hære) en massakre på 7.500 mænd og drenge i den bosniske by Screbrenica. Det fik USA og NATO til at gribe militært ind i borgerkrigen og tvinge parterne til forhandlingsbordet.

Med trusler, vold og terror drev serbiske styrker albanerne på flugt i Kosovo i 1998-99.

11. september 2001Den 11. september styrede to kaprede pas-sagerfly ind i World Trade Center, der brød ibrand og styrtede sammen. Efter nogle timerramte et tredje kapret fly det amerikanskeforsvarsministerium Pentagon. I et fjerdekapret fly lykkedes det passagerer at over-mande flykaprerne, og flyet styrtede ned i enskov. Mere end 3.000 mennesker omkom vedterrorangrebene. Det blev hurtigt klarlagt, atal Queda, Osama bin Ladens ekstremistiskeislamiske terrornetværk, stod bag aktionen.Al Queda havde sine træningslejre i Afghani-stan, hvor det var beskyttet af det islamiskeTaleban-styre.

Det afghanske styre nægtede at udlevereOsama bin Laden til USA. De fleste stater iverden bakkede derfor op om USA’s krig modTaleban. Danske soldater deltog på ameri-kansk side. I løbet af et par måneder medvoldsomt bombardement og indsættelse aflandstyrker lykkedes det at fordrive Talban-styret i Afghanistan. Men man fik ikke fat iOsama bin Laden, der gemte sig i de uvej-somme bjergegne mellem Afghanistan ogPakistan.

At have afsat Talaban-styret var ikke nokfor USA. Præsident Bush havde erklæret krigmod terrorisme. Han talte om ondskabensakse, der for ham bestod af Nordkorea, Irakog Iran, som ifølge Bush støttede terroristerneog selv arbejdede for at udvikle masseødelæg-gelsesvåben.

For USA og Vesteuropa udgjorde Sovjet-unionen tidligere en trussel, indtil dennesupermagts sammenbrud. Ti år senere havdeden internationale terrorisme overtaget rollensom den store trussel.

260


Terrorangrebet 11. september 2001. De to tårne iWorld Trade Center er ramt. Kort efter styrter desammen.

261


GuantanamoI kampen mod terror tog USA midler i brug,

som var klare krænkelser af menneskerettig-

hederne. Mistænkte terrorister blev sendt til

afhøring i lande, hvor man anvendte tortur.

Den amerikanske hær tog mange fanger i

Afghanistan. En del af dem blev transporteret

til Guantanamo-basen på Cuba. USA ville

ikke anerkende og behandle fangerne som

krigsfanger. USA ville heller ikke behandle

dem som arresterede, der var mistænkt for

terrorisme, dvs. for en kriminel handling.

Det ville betyde, at en dommer inden for 24

timer skulle afgøre, om der var grundlag for

at fængsle dem, til en domstol kunne afgøre

deres sag. De amerikanske myndigheder

opfandt betegnelsen “ulovlige kombattanter”

(dvs. ulovlige krigere) om fangerne. Myndig-

hederne mente derfor, at de havde ret til at

tilbageholde fangerne – uden at de blev stillet

for en domstol.

Efter et par år blev nogle af fangerne frigi-

vet. Men i 2007 havde flere hundrede fanger

været fængslet i Guantanamo i fem-seks år

– uden at de var blevet stillet for en domstol.

Krigen mod IrakEfter Irak-krigen 1990-91, hvor Irak havde angrebet Kuwait, måtte den irakiske diktator Saddam Hussein love at stoppe udviklingen af Iraks masseødelæggelsesvåben (atomvåben, kemiske og biologiske våben). Og den behold-ning, landet evt. havde udviklet, skulle øde-lægges. Inspektører fra FN skulle kontrollere, om det faktisk var foregået. Saddam Hussein lagde gang på gang hindringer i vejen for vå-beninspektørerne. Efter terrorangrebet i 2001 var USA og Storbritannien overbeviste om, at Irak snød våbeninspektørerne og fortsatte

udviklingen af masseødelæggelsesvåben. Det nægtede Saddam Hussein.

Alligevel forsøgte USA at få FN’s Sikkerheds-råds (se side 235) opbakning til en krig mod Irak for at sikre at masseødelæggelsesvåbnene var fjernet. Det ville Sikkerhedsrådet ikke gå med til. De ville lade våbeninspektørerne kontrollere landet igen. Det ville USA ikke vente på. Sammen med Storbritannien og i en såkaldt koalition af flere andre lande, bl.a. Danmark, angreb USA Irak i foråret 2003. I løbet af syv-otte uger og med små tab vandt koalitionen en militær sejr.

262


En af de mange bilbomber i Irak.

263


Irak blev på ny gennemsøgt for masseøde-læggelsesvåben. Man fandt ikke noget. Tilsy-neladende havde Saddam Hussein overholdt sit løfte fra 1991 om at ødelægge de farlige våben. Nu blev USA’s og koalitionens begrun-delse for angrebet, at man ville befri irakerne for den brutale diktator, hjælpe med gen-opbygningen af landet og med at få indført demokrati. Men det var tilsyneladende en umulig opgave at skabe fredelige tilstande i Irak. Koalitionen, der nu var en besættel-sesmagt i landet, blev udsat for angreb fra irakiske modstandsgrupper. Og de forskellige

religiøse grupper havde militser, der rettede terrorangreb mod civilbefolkningen.

I 2007 var Irak et land i opløsning og på randen af en blodig borgerkrig. På en typisk dag ville 2-3 soldater fra koalitionsstyrkerne blive dræbt, og 50-100 civile irakere blive ofre for selvmordsbombere.

Danmark havde 400-500 soldater i Irak. I sommeren 2007 blev de danske tropper trukket ud af Irak. Siden begyndelsen af 1990’erne har danske tropper været involveret i flere fredsskabende aktioner rundt om i verden.

264


GlobaliseringOrdet globalisering er brugt oftere og oftere siden 1990’erne. Det dækker over, at men-nesker og samfund på forskellige områder bliver mere afhængige af hinanden på tværs af landegrænser.

Gennem internationale tv-kanaler og in-ternettet kan vi hurtigt få informationer om begivenheder fra hele verden. Og via telefo-nen, mail og andre kommunikationssystemer kan vi umiddelbart komme i kontakt med personer på den anden side af kloden. Mu-sik, mode og spisevaner, fx fastfood er blevet international. De er eksempler på kulturel globalisering.

Man kan også tale om en politisk globali-sering. Efter kommunismens sammenbrud anses liberal økonomi med fri konkurrence og demokratiske styreformer for den eneste acceptable. USA og EU forsøger at udbrede denne samfundsmodel til alle lande i verden.

Den økonomiske globalisering er det mest markante af globaliseringens områder. Den internationale handel er vokset. Og produk-tionen af varer foregår på tværs af landegræn-serne. Typisk fremstilles varen i et land, hvor lønningerne er lave, fx Asien mens udvik-lingsafdelingen fortsat er i et vesteuropæisk land.

Globaliseringen sker på mange niveauer. Her transporterer en kineser computerudstyr gennem trafikken i en kinesisk storby.

Nye danskereGlobaliseringen betyder også, at menne-sker flytter fra land til land. I slutningen af 1960’erne manglede virksomhederne i Dan-mark arbejdskraft. Og der var for få, som ville påtage sig de hårde og snavsede jobs. Men arbejdet skulle udføres. Derfor tillod regerin-gen, at virksomhederne ansatte arbejdere fra Tyrkiet, Jugoslavien og andre fattigere europæi-ske lande. I begyndelsen blev de nye arbejdere kaldt fremmedarbejdere. Siden blev de beteg-net som gæstearbejdere. Som tiden gik, øn-skede mange gæstearbejdere at få deres familie til Danmark og blive her. Og så blev de indvan-drere. Siden 1970’erne har også en del flygt-ninge fået asyl og opholdstilladelse i Danmark.

I 1983 var der ca. 102.000 indvandrere i Danmark, dvs. knapt 2 % af befolkningen. I 2007 var omkring 485.000 af landets ind-byggere indvandrere og deres efterkommere, dvs. næsten 9 % af befolkningen. Det kneb med mange danskeres tolerance over for indvandrerne og flygtningene. Danskerne havde svært ved at acceptere de fremme-des anderledes religion og måde at leve på. Mange frygtede, at de fremmede i løbet af få årtier ville udgøre flertallet og gøre Danmark til et islamisk land. Partier og bevægelser, der ønskede at begrænse antallet af fremmede, fik stor tilslutning.

Dansk Folkeparti blev stiftet i 1995. Partiet ønskede helt at stoppe indvandringen – især

fra muslimske lande, og flygtninge, der var i Danmark, skulle så hurtigt som muligt sendes ud. Efter terrorangrebet den 11. september 2001 blev partimedlemmernes tone over for islam og muslimsk kultur mere aggressiv. Det gav et godt resultat for Dansk Folkeparti. Ved folketingsvalget senere på året fik partiet 22 mandater og dermed en indflydelsesrig rolle som støtteparti for den ny regering, der bestod af Venstre og Konservative. Det gentog sig efter valget i 2005.

Integrationen af indvandrerne i det dan-ske samfund var ikke lykkedes. Det skyldtes bl.a., at det var uklart, hvad man mente med integration. Skulle indvandrerne forkaste deres gamle kultur og helt tilpasse sig det danske samfund, dvs. få et job og lære at tale dansk og i det hele taget leve som almindelige danskere? Eller ville det være en fordel, hvis indvandrerne beholdt deres kultur og at mø-det mellem dansk og fremmed kultur kunne være frugtbart?

Under alle omstændigheder var det ikke så ligetil for folk med en anden baggrund at finde sig til rette i Danmark. Mange indvan-drere og flygtninge bosatte sig i bestemte by-dele, hvor de efterhånden kom til at udgøre en meget stor del af befolkningen. Danmark var blevet et land med flere kulturer. Men no-get tydede på, at kulturerne isolerede sig fra hinanden og kun i begrænset omfang havde noget med hinanden at gøre.

265


266


MuhammedkrisenI begyndelsen af 2000-tallet blev tonen i

debatten om indvandrere og islam mere rå i

Danmark. Også omverdenen bemærkede og

kritiserede Danmark for de holdninger, der

kom til udtryk og stramningerne i lovgiv-

ningen, som blev indført. De danske medier

– især Jyllands-Posten – bragte jævnligt artik-

ler om de samfundsmæssige problemer, som

indvandrerne skabte og én fremhævede, at

islamisk kultur var vanskeligt foreneligt med

en vestlig og demokratisk kultur. I efteråret

2005 bragte Jyllands-Posten 12 karikaturteg-

ninger af den islamiske profet Muhammed.

Jyllands-Posten begrundede tegninger med, at

i et samfund med demokrati og ytringsfrihed

må man ”finde sig i hån, spot og latterliggø-

relse.”

Ifølge islam er det forbudt at afbilde pro-

feten Muhammed. Da historien om tegnin-

gerne i januar-februar 2006 nåede de muslim-

ske lande, udløste det voldsomme demonstra-

tioner. Her afbrændes danske flag.


1989: Murens fald

1990-91: Første krig mod Irak

1991: Sovjetunionens sammenbrud

1992: Maastrichttraktaten

1992-95: Borgerkrig i det tidligere Jugoslavien

1995: Massakren i Screbrenica

2001: Terrorangreb på USA.

2001: USA og andre lande angriber Talebanstyret i Afghanistan

2003: USA og andre lande angriber Irak

2006: Muhammedkrisen

267


11. september 2001 26029. august 1943 227

AAbsalon (biskop) 83-84Afghanistan 245, 246, 260,

261aflad/afladshandel 91, 121,

122Afrika 5, 6, 62, 105-108, 114,

139, 150, 166, 206, 208akropolis 35allierede 212, 229, 230, 238,

239Amerikanske Uafhængigheds-

erklæring, Den 162Anden Verdenskrig 219-231Anti-kominternpagten 223Arkona 82, 84Athen 35-37Augustus 50-53Aztekerriget 110-113

BBayeauxtapet 72Bismarck, Otto von 189bogtryk 117, 120-121bonde 21, 28-30, 41, 47, 54,

75, 82, 89, 127-128, 144, 159, 160-161, 196

bondestenalder 28-30boplads 16-18, 29-30, 39-43bronzealder 38-44bystat 23, 24, 35-37, 47, 117Byzantinske Rige, Det 53, 61,

77, 92, 105

CCentralmagterne 212Christian 2. 100-102, 125Christian 4. 114, 119, 128-

130, 133, 140, 148, 150Christian 6. 157, 160Christian 7. 157, 161, 166Christian 8. 178Christian 9. 186-187, 190Christian 10. 190Christoffer 85-86Christoffer (Uden-Land) 86Christoffer af Bayern 95, 100Churchill, Winston 236Columbus, Christoffer

108-109Cordoba 62, 76Cortés, Hernán 110-112Cro-magnon 8Cuba/Cubakrisen 244-245Cæsar 50, 52

Dda Gama, Vasco 107, 114da Vinci, Leonardo 118-119dampmaskine 185, 194-195danegæld 70, 72Danelagen 70Dannevirke 187Dansk Arbejdsgiverforening

199Darwin 207DDR (Østtyskland) 238-240,

242-243, 247-249demokrati 34, 37, 154-155,

164, 183, 217, 238, 247, 249, 259, 263, 264, 266

DKP (Danmarks Kommunisti-ske Parti) 223, 226, 249

Dybbøl 181, 187-188

EEF/EU 254, 257-259, 264Egede, Hans 148Egtvedpigen 42Egypten 24-27, 170, 252energikrisen/oliekrisen

252-253enevælde 137, 141-143,

156-157, 177-178Erik af Pommern 96-97, 100Erik Klipping 85Erik Menved 86Erik Plovpenning 85Ertebøllekultur 16-18

Ffabrik 155, 157, 185, 193-

196, 198-199, 207, 250-251FN (Forenede Nationer) 234-

235, 241, 258, 259, 262Folketinget 182, 184Frankerriget 64Franske Revolution, Den 163-

164, 169Frederik 1. 102, 124-125Frederik 2. 131, 132Frederik 3. 134, 140-143Frederik 4. 146, 148, 160Frederik 5. 157Frederik 6. 171, 173-174, 177Frederik 7. 178-179, 181,

185-186Frihedsrådetfæstebonde 90, 127-128, 159,

161Første Verdenskrig 189, 190,

211-215

268


REGISTER

GGenforeningen 190germaner/Germanien 51-56,

64Gestapo 227, 230ghetto 224Giedde, Ove 114globalisering 264-265Gorbatjov 247-249Grevens Fejde 125Griffenfeld, Peder 143, 145Grundloven 182, 196Gutenberg, Johann 120

HHansa/Hansestæderne 93-95,

97-101, 125Harald Blåtand 71, 80Harold Godwinson 72Hedeby 65helleristning 38, 41helstaten 174, 178, 181, 182,

185-186Himlingøje 58Hitler, Adolf 214-224, 228,

230hjulplov 75Hobbes, Thomas 137Holocaust (folkedrab) 224-

225Holsten 93, 100, 125, 145,

173-174, 177-181, 185-189Homo sapiens 6, 8høvding 23-24, 40-43, 54-58,

66-68, 82, 150håndfæstning 96, 124, 140,

142

Iimperialisme 206-208industrialisering 185, 193-

196, 205indvandrer/indvandring 265-

266Inkariget 110-113

Irak 262-263islam/muslim 62-63, 76-79,

92, 108, 245, 259, 260,265-266

istid 7-8, 13

JJellingesten 71Jeltsin, Boris 249jernalder 54-76Jerusalem 76-79jægerstenalder 11-18, 28-30,

41jøde 77, 108, 156, 207, 214-

216, 224-225, 228, 234

KKalmarkrigen 133Kalmarunionen 97, 100Kanslergadeforliget 202kapitalist 198karl 5. 102Karl 10. Gustav 134Karl 11. 145Karl 12. 146-147Karl den Store 64-65Karl Gustav-krigene 134, 140,

145Karl Martel 62-63karolinger 64kelter 47, 49Kennedy, John F. 244-245KGH (Den Kongelige Grøn-

landske Handel) 149kimbrer 56Kivik 41Knud 70, 80-81, 82, 83Knud den Hellige 80-81Kolde Krig, Den 233-249koloni 34, 47, 109, 138-139,

148-150, 158, 162, 166, 205-208, 211

Kongeloven 142-143Konstantin den Store 53Konstantinopel 53, 76, 78, 92

Koreakrigen 241korstog 76-79, 82-83Kosovo 259Krustjov, Nikita 244-245Københavns bombardement

172

Llandbrug 21-23, 28-30, 39,

41, 75, 82, 128, 143, 156-157, 160, 196, 202, 216, 221, 250

landsbyfællesskab/dyrknings-fællesskab 159

Landstinget 182Locke, John 154-155lock-out 199Ludvig 13. 137Ludvig 14. 137, 143, 145Ludvig 16. 163-164Luther, Martin 122-127

MMao Tse-Tung 240Margrete 1. 93-100Marshallhjælp 236-238, 250Marx, Karl 198Mecklenburg 93-99menneskerettigheder 165,

234, 259, 261merkantilisme 138Mesopotamien 23modstandsbevægelse 227,

229-230Montesquieu 154-155Munk, Jens 114Muren (Berlinmuren) 242-

243, 245, 247Mussolini, Benito 217-218Mykene 33-34Maastrichttraktaten 257

269

R E G I S T E R

NNapoleon/Napoleonskrigene

169-175nationalliberal 177-179, 185-

186NATO 240, 246, 249, 259naturret 137neandertaler 6Nordiske Syvårskrig, Den 132Novemberforfatningen 186NSDAP (Det Nationalsocia-

listiske Tyske Arbejderparti) 214

OOperation Barbarossa 222-

223Operation Seelöwe 222Operation Weserübung 219oplysningstiden 153-156, 161Osmanniske Rige, Det 105

PPariserkommunen 198pave 61, 64, 76-79, 91, 121-

123Petrarca, Francesco 117-118Pio, Louis 196-197Pizarro, Francisco 110-112Preussen 156, 158, 174-175,

180-181, 185-191pyramide 25-26

RReagan, Ronald 145-146Reden, Slaget på 170-171Reformationen 122-123, 128renæssance 119-121, 128-129Richard Løvehjerte 78, 79rigsdag 182-184, 186, 217,

227, 230rigsråd 95-97, 101-102, 124-

129, 140Romerriget 48-53, 56-58, 61

Ssamlingsregering 221Samvirkende Fagforbund (LO)

199Saxo 83schalburgtage 229selsjukker 76-78, 105Sikkerhedsrådet 235, 262Slaget på Fælleden 197Slaget ved Dybbøl 187Slave/slavehandel 34, 36-37,

48-49, 112-113, 139, 150, 162, 166

Slesvig 100, 125, 145, 147, 173-174, 177-182, 185-190

Smith, Adam 155Solvognen 44Stalingrad 223, 226, 227Statskup 140Stauning, Thorvald 202Stavnsbåndet 160-161Stockholmske Blodbad, Det

101, 102Store Nordiske Krig, Den 146-

147Stormen på Bastillen 163strejke 196-199, 202, 226, 251Svantevit 84 Svend Tveskæg 70Søfareren, Henrik 107

TTausen, Hans 124teutoner 58tiende 80tilintetgørelseslejr 224-225Torstenssonkrigen 133Trediveårskrigen 129, 130trekantshandel 139Trumandoktrinen 240Tutankamon 25-27Tyske Forbund, Det 173, 175,

178-180, 189Tysk-Romerske Rige, Det 129,

130

VValdemar Atterdag 93-96Valdemar den Store 82-84Valdemar Sejr 82, 85Valgret 177-178, 182, 184Venus fra Willendorf 8Verdenserklæringen om Men-

neskerettighederne 234Versailles 137Vestindiske Øer, De 150, 166Vesttyskland (BRD) 238-240,

242-243, 246-248viking/vikingetiden 65-72Vilhelm Erobreren 72Voltaire 154-155

WWaffen SS 223Warszawapagten 240, 249Westfalske Fred, Den 130World Trade Center 260

270


271

B I L L E D L I S T E

Billedliste

Side:

4: Gyldendals Billedbibliotek

5ø: The Natural History Museum

5n: © Scanpix/Corbis



8: Naturhistorisches Museum,

Wien


11: Dansk Skolemuseum

14: Museum für Naturkunde,

Berlin



18ø: Gyldendals Billedbibliotek

18n: Polfoto


21: © Scanpix/Corbis

23ø: Polfoto



24n: Louvre

26ø: Mathilde Foto/Søren

Lauridsen



28: Lejre Forsøgscenter


34ø: Arkæologisk Museum,

Heraklion



36: Antikensammlung, Berlin

37ø: © Scanpix/Corbis


38tv: Gyldendals Billedbibliotek

38th: Polfoto




42: Foto Lennart Larsen,

Nationalmuseet

43: Foto Kit Weiss, Nationalmuseet

44: Foto John Lee, Nationalmuseet

46: Bridgeman Art Library



49: Foto Kit Weiss, Nationalmuseet



52: Alinari

54: Lejre Forsøgscenter

55: Thomas Borberg, Polfoto



63n: Mathilde Foto/Søren

Lauridsen


67: CDanmark/Gyldendals

Billedbibliotek



70ø: Bridgeman Art Library

70n: Det Nationalhistoriske

Museum på Frederiksborg


72: Musée de la Tapesserie, Bayeux

74: Det Kongelige Bibliotek



76th: Bridgeman Art Library



81: Det Nationalhistoriske


83: Foto Thorkild Jensen,

Gyldendals Billedbibliotek





86: Foto Ole Laasby, Gyldendals

Billedbibliotek




91n: Mathilde Foto/Søren

Lauridsen




94: Nationalmuseet, Stockholm

95: Staatsarchiv Schwerin/





100th: Rigsarkivet


102: Foto Hans Petersen, Statens

Museum for Kunst




107th: Bridgeman Art Library



111ø: Mary Evans Picture Library

111n: Bridgeman Art Library






121: Foto Jens Jørgen Frimand,


122tv: © Scanpix/Corbis

122th: Gyldendals Billedbibliotek

123: Scanpix/AKG/Wartburg

124tv: Foto Jens Jørgen Frimand,


124th: Det Nationalhistoriske



126: Foto Nils Hartmann,





131: Martin Lehmann, Polfoto







141: Rosenborg Slot




145: Statens Konstmuseer,

Stockholm

272




149: © Scanpix/Biofoto/Morten

Rasmussen


150n: Gyldendals Billedbibliotek

152: Statens Museum for Kunst


154: © Scanpix








161: Statens Museum for Kunst










171: Willemoesgaard, Assens



174ø: Det Nationalhistoriske


174n © Scanpix/Corbis

176: Københavns Bymuseum






182: Foto Hans Petersen, Den

Hirschsprungske Samling


185: Keystone Photo




188ø: Det Nationalhistoriske


188n: Det Kongelige Bibliotek



195tv: Københavns Bymuseum

195ø.th: Bridgeman Art Library

195n.th: Gyldendals Billed-

bibliotek




198n: © Scanpix/Corbis/Allinari

Archives



201: Illustreret Tidende 1886,


202: Polfoto


205: National Portrait Gallery,

London


208: Polfoto









218: Polfoto





222n: Frihedsmuseet


223n:© Scanpix

224: ”Vejen til Auschwitz”, Karl

Christian Lammers

225: © Scanpix/AFP



228: Frihedsmuseet

229: Københavns Bymuseum













243: Polfoto



245th: © Scanpix/Corbis








253: Polfoto


256: Polfoto



259n: © Scanpix/EPA


261th: © Scanpix/Reuters

262: Polfoto

263: Polfoto


266: © Scanpix/EPA

Gyldendals Forlag har forsøgt at

finde frem til alle rettighedsha-

vere til de anvendte illustrationer.

Skulle der være rettighedshavere,

som det ikke er lykkedes at finde

frem til, vil disse ved henvendelse

få udbetalt honorar i henhold til

gældende regler.

det historiske overblik - Syntetisk tale

Documents

Transcript of det historiske overblik - Syntetisk tale