Der skrottes biler ulovligt i Aarhus ... - Biler til skrot · Hvis den lovlige skrot- og...
Transcript of Der skrottes biler ulovligt i Aarhus ... - Biler til skrot · Hvis den lovlige skrot- og...
Der skrottes biler ulovligt i Aarhus Kommune i stort omfang.
Der skrottes ca. 63.000 biler ulovligt i Danmark. Hvor den største del af den ulovlige skrotning sandsynligvis foregår i Aarhus Kommune.
Målt på godkendte ophuggere i eks. København er der ca. 30 stk. Som alle modtager en stor del af skrotbilerne.
I Aarhus er der kun et godkendt autoophug, som må modtage skrotbiler. Og der ligger nogle få ophuggere i omegns kommunerne. Halling Autoophug, Sjelle Autogenbrug, Skrotbil.dk i Galten.
Men problemet, er alle de ulovlige værksteder og hjemmesider. Som direkte snyder og vildleder bilejerne til at aflevere dem ulovligt. De fleste hjemmesider som indsamler i Aarhus kommune er enten uden adresse, CVR nr. og med et taletidskort. Eller et hemmeligt nummer. Det er så grelt. At for ca. 5 år siden, var der omkring 400 lovlige ophuggere i Danmark. Nu er der kun ca. 150 ophuggere tilbage. Men bilmassen er steget betydeligt de sidste ti år.
Her er de to personer som har den største kontaktflade til de danske ophuggere. Og kan oplyse alt om markedet. Både med hensyn til ulovlige ophuggere og hvor lidt biler der kommer fra Aarhus i forhold til resten af landet.
Morten Bertelsen - Veritas certeficering tlf 4020 0234
Poul Jørgensen - Nørreskov Miljø Tekmik tlf. 2033 4367
Denne hjemmeside har stjålet vores identitet. Dette ville politiet i 2018 ikke gøre noget ved, på trods af en anmeldelse.
T e l e f o n t i d : 2 4 / 7 ( D ø g n t e l e f o n )71 40 40 43
Ring og Få et Uforpligtende TilbudGratis Afhentning
Få op til 100.000 Kr. for din Brugte bil
FORSIDE
SÆLG DIN BIL
SKROTBILER
FAQ/ NYHEDER
KONTAKT
VI UDBETALER DANMARKS HØJESTE SKROTPRÆMIE
TLF. 71 40 40 43
Er du træt af din bil og kan ikke komme af med den?
Så står vi til rådig! Det skal ikke længere være svært at skrotte sin bil.Vi som autoriseret firma sætter pris på miljøvenlig skrot og derfor er vi ekstra opmærksomme, når vi skrotter din bil på den mest hensigtsmæssige måde, sombåde vil gavne dig og MILJØET!Du kan få op til 100.000 Kr. KONTANT samme dag for din brugtbil.Vi sørger for at din bil bliver afhentet og transporteret fra din adresse.Vi sørger for som en ekstra service at afmelde dine nummerplader gratis.Når nummerpladerne er afmeldt, bliver vægtafgift/grøn ejerafgift samt forsikring indsat på din NEM-konti.
Vi opkøber alle slags biler, uanset mærke, model eller årgangDin SkrotbilDin PersonbilDin VarebilDin reservedelsbilDin defekte bilDin bil som er blevet kasseret til synDin bil som er blevet trafikskadet
Hvis du kan genkende din bil fra en af de ovenstående beskrivelser, så kan du nemt og let udfylde blanketten på højre side, og vi vil så kontakte dig indenfor kort tid med et uforpligtende tilbud - hvis tilbuddet accepteres, kommer vi og henter din bil efter aftale. Vi afregner kontant på stedet.
Ring 71 40 40 43 eller mail os på [email protected]
FÅ ET UFORPLIGTENDE TILBUD
Udfyld formularen eller Ring 71 40 40 43SEND NU!
Politiet ville ikke tage sagen op. Men det ville motormagasinet - læs derfor de næste sider om sagen
Stor skrothandler i politisk aktion og politianmeldelse 28. oktober 2016 05:00 | Af Kim Lesanner | Tip redaktionen om en historie
Skrotbil.dk anmelder virksomhed og anker i en henvendelse til minister og folketingspolitikere over det tiltagende sorte skrot-marked der truer den godkendte skrotbranche. Mest læste AKTION Der forsvinder cirka 63.000 skrotbiler årligt i Danmark, det er fakta fra myndighederne. Auto-skrothandlerne her hjemme føler sig pressede af uregistrerede virksomheder. Det har fået den store østjyske skrothandler, skrotbil.dk, til at anmelde en virksomhed samt skrive et klagebrev til Folketingets medlemmer, herunder miljø- og fødevareminister Espen Lunde (V) samt miljøudvalget og dets medlemmer.
Desuden også til Miljøstyrelsen og samt til hjemkommunerne for Skrotbil.dk, Aarhus, Skanderborg og Randers.
Indehaver af skrotbil.dk, Finn Skytte, anfører, at skrotbilmarkedet de seneste år har udviklet sig til en anarkistisk milliardindustri udenfor kontrol. Biler der burde være miljøbehandlet og skrottet, handles ulovligt videre og havner i udlandet.
Stik imod alle regler og hensigten med loven.
Falske autoophuggere, der ikke er certificerede eller miljøgodkendte, har helt eller delvis overtaget opkøbet af skrotbiler i Danmark via internettet, skriver Finn Skytte i sin henvendelse. - Jeg er rystet over at opleve, at internetfirmaer sågar udgiver sig for at være mig og min virksomhed.Det er decideret svineri - miljøsvineri - at annoncere med at være certificeret ophugger med officieltlogo og det hele og opkøbe biler til overpris, fordi skrotbilerne kan afsættes i udlandet, især Afrika, tilstore beløb. Dermed er det ved at lykkes de illegale skrothandlere at udkonkurrere en hel branche iDanmark. Seks godkendte skrothandlere måtte lukke sidste år, og i år har flere end 10 måtte drejenøglen om, raser Finn Skytte i telefonen overfor Motor-magasinet.
Han foreslår politikerne flere måder at de legale ophuggere, så de får de midler, der skal til for, at kunne miljøbehandle forsvarligt:
* Brug den tiltænkte skrotpræmie-stigning på 700 kroner til at lade kvalificerede it-folk fjerner ulovligehjemmesider og avis annoncer.
* Fjern retten til at autoværksteder og private selv må skrotte og miljøbehandle skrotbiler, så ophugningkun sker hos miljøcertificerede ophug.
Læs også: DAG efterlyser mere handling
* Giv store bøder til falske ophuggere ved overtrædelser af miljølovgivningen. Så det ikke mere kanbetale sig at overtræde loven.
* Oplys befolkning, bilhandlere og værksteder om, hvem der må modtageskrotbiler.
* Udvid den kørende kontrol af, som har eller får skrotbiler indleveret.
Voldsom nedgang hos skrotbil.dk Skrotbil.dk påviser via bilordning.dk at være eneste tilbageværende miljøgodkendte ophugningsfirma i hele Aarhus med 350.000 indbyggere. Alligevel har virksomheden kun fået under 500 skrotbiler ind i år. Så indehaver Finn Skytte antager, at der er forsvundet 6000 skrotbiler alene i Aarhus. Nedgangen i alla hans fire afdelinger viser samlet stor nedgang: • 2004 i alt 6957 skrotbiler• 2015 i alt 2892 skrotbiler• 2016 i alt til dato 1610 skrotbiler(Kilde: Finn Skytte, skrotbil.dk)
Anmeldt firma: Intet at komme efter Skrotbil.net siger til Motor-magasinet, at der ikke er hold i anklagerne fra indehaver af skrotbil.dk, Finn Skytte, om at udgive sig for at være hans firma, samt at skrotbil.net ikke er certificeret. Skrotbil.net er registreret som Star Auto ApS fra 2013 (CVR 35 47 04 68) i Taastrup har tyrkiske Bilal Sivri som ejer og ifølge erhvervsregistret NN Markedsdata tre ansatte. Motor-magasinet har set en kopi af anmeldelsen til Østjyllands Politi. Ved redaktionens opringning får vi ikke lov at komme igennem til hverken Bilal Sivri eller adm. direktør Celal Sivri, København N, men taler med en person, der ikke vil oplyse sit navn eller stillingsbetegnelse. Han bedyrer, at Miljøstyrelsen har sagt god for firmaet, der nu to gange har haft besøg af Skat, kommune og bilteknikere efter anmeldelser. - Vi har ikke gang i ulovligheder, men erkender at vi skal have rettet op på reklamationen på voreshjemmeside. Vi ophugger ikke selv biler men samarbejder med godkendte ophuggere i Køge ogSmørum, siger personen i telefonen. Han vil ikke oplyse, hvor mange biler virksomheden køber, eller ihvilket omfang de bliver skrottet og eventuelt sendt til udlandet.Et regnskabstjek på NN Markedsdata viser en tilsyneladende yderst begrænset pengestrøm i firmaet,der i 2015 havde et negativt bruttoresultat på 107.000 kroner og 189.000 kroner i egenkapital.
Leder: Red skrotterne Af Kim Lesanner 28. oktober 2016 05:00
Den ugentlige leder i autobranchens uafhængige fagblad gennem 47 år. Mest læste MOTOR-MAGASINET MENER: HVAD VÆGTER MEST - den gode samvittighed eller den lidt tungere pengepung? Det er essensen i et af autogenbrugs-branchens meget presserende problemer. Et problem, der kan ende med at tage livet af en række gode, lovlydige virksomheder. Sker det, er vi ilde stedt. For hvordan skal vi som samfund så få miljøbehandlet de mange tusinde udtjente biler. Og hvad med hele genbrugstanken med gode, brugte anvendelige dele?
ET SORT OG ILLEGALT MARKED er ved at have taget pusten fra autogenbrugerne. Vi kunne i forrige udgave af Motor-magasinet berette, hvordan antallet af korrekt og lovligt indleverede skrotbiler er stærkt faldende. Det betyder, at en meget stor andel biler enten bliver skrottet ukorrekt, eller eksporteret til især Afrika. Miljøstyrelsen er klar over problemet, som vi kan berette i denne uge, og har flere tiltag i gang, der forhåbentlig kan rette op på sagen. Det sker i samarbejde med såvel brancheorganisationerne for autogenbrugerne samt genvindingsindustrien. Dejligt at se, at der tages action på sagen.
Læs også: Dansk messetid med holdninger og isenkram
EN AF AKTØRERNE, Finn Skytte fra Skrotbil.dk, har taget sagen i egen hånd og ligefrem politianmeldt en af de virksomheder, som han finder suspekt. Virksomheden selv bedyrer overfor Motor-magasinet, at alt er i skønneste orden - men virker mildest talt langt fra ok, alene bedømt ud fra en noget mærkværdig telefonsamtale, man kan læse om på side 4-5. Miljøstyrelsen er afhængig af input omkring virksomheder, der virker mystiske. Og her kan alleøvrige i autobranchen også være behjælpelig som informatorer. Vi er dermed tilbage til udgangspunktet- den gode samvittighed eller flere penge i pungen:
Deloitte mener i sin skrotrapport, at Hr. og Fru Danmark hellere vil skrotte samvittighedsfuldt end tjente 1000-2000 kroner mere hos en illegal bilopkøber.
Vi håber her på fagbladet, at landets autoværksteder også griber i egen barm og vurderer, hvor eksempelvis udtjente byttebiler sendes hen. Og så ser vi frem til den kommende nye lovgivning på området, der forhåbentlig også kan være med til at rette op. Hellere redde skrotterne end være helt til rotterne - miljømæssigt og samarbejdsmæssigt... God fornøjelse med læsningen af denne uges fagblad!
Miljøstyrelsen arbejder for ophuggernes sag 28. oktober 2016 05:00 | Af Kim Lesanner | Tip redaktionen om en historie
Myndigheden har igangsat flere initiativer for at komme det illegale skrotmarked til livs. Mest læste � En nylig rapport fra Deloitte har påvist, at der skal sættes markant ind for at øge korrekt skrotning af biler i Danmark. Det har fået Miljøstyrelsen til at iværksætte flere initiativer såsom en kampagne overfor Hr. og Fru Danmark med tv-spots og happenings i storbyer, oprettelse af en specifik hjemmeside på borger.dk, facebook - opslag samt uddannelse af kommunale miljøfolk. Fra Miljøstyrelsen siger tekniker Jens Michael Povlsen, der selv har en fortid i autobranchen, at Deloittes konklusioner om ulovlige ophug med op til 25 procent forsvundne, udtjente biler er signifikant. - Der er et stort problem med ulovligt ophug i autobranchen – og det ønsker vi at sætte en stopper for.Hvis den lovlige skrot- og autogenbrugsbranche undergraves, risikerer vi, at mange udtjente biler ikkeskrottes korrekt til skade for miljøet, siger Jens Michael Povlsen. Han sidder med i en EUekspertgruppen, og EU- Kommissionen afsøger løsninger på, hvad der kan gøres mod, at mellem 3,4og 4,6 millioner køretøjer er forsvundet i EU. - Tolkningen er, at aktører tjener ulovlige penge påeksempelvis at sende populære Toyota-biler til Afrika , og disse aktører er blevet mere aggressive, nuhvor jernpriserne er faldet. Det øger presset på de etablerede ophuggere, når bilerne forsvinder viaoverbud på måske 4000 kroner for en udtjent bil på et sort marked, fordi prisen på jern nu er blot cirka400 kroner per ton mod 2000 kroner for blot et par år siden, siger Jens Michael Povlsen.
Vest problemer overføres Han fremhæver Basel-konventionen og minder om, at den vestlige verdens ikke må overføre sine miljøproblemer til tredjeverdens lande.
r skrothandler i politisk aktion og politianmeldelse - Derfor er vi nødt til at have en vis standard for eksportbiler, ligesom vores slidte dæk, der er modne tilgranulering, er lige så farlige at køre på i Afrika som i Europa, siger Jens Michael Povlsen.Han minder om, at bødetaksterne for ulovlig eksport er ret signifikante: 20.000 kroner for første ton og3000 kroner per påbegyndt efterfølgende ton.
Læs også: DAG efterlyser mere handling - Hvis vi kan håndhæve og overvåge godt nok til at få fat i de ulovlige eksportører, i samarbejde medandre myndigheder såsom Skat, udhuler vi det illegale marked. Udfordringen ligger i at klassificere bilersom enten affald eller en stadig brugbar bil. Derfor uddanner vi miljøfolk hos kommunerne, der haransvaret og tilsynspligten, i samarbejde med genvindingsindustrien. Indtil videre har vi haft 60 påkursus, fortæller Jens Michael Povlsen.Miljøstyrelsen får en del henvendelser fra borgere og virksomheder, der gerne vil høre til korrektafskaffelse af køretøjer - samt straframmen for det modsatte.
Lovændring på vej Et lovforslag om ændring af skrotningsordningen er i høring om forhøjelse af skrotpræmien fra 1500 kroner til 2200 kroner fra 1. januar 2017. Deloitterapporten peger på, at hvis skrotpræmien forhøjes til cirka 2000 kroner, vil det give de lovlige ophuggere langt den største del af markedet, da de fleste danskere gerne vil aflevere bilen miljørigtigt frem for at fuske for, hvad der betegnes som småbeløb.
Værksteder har et skrot-ansvar Miljøstyrelsen mener, at værksteder i autobranchen bør kigge på sig selv og tænke sig om, hvor de afleverer biler til skrot – altså at undgå aflevering til ulovlige aktører, der byder sig til. Hvis man er i tvivl, står certificerede genbrugs- og skrotvirksomheder opført på
Afleveringspligt§ 4. Borgere, virksomheder, offentlige og private institutioner skal aflevere udtjente køretøjer iform af person- og varebiler til virksomheder, som er registreret i henhold til § 6, til forhandlere, deropfylder de i § 8 nævnte betingelser, eller til udenlandske virksomheder, der opfylder tilsvarendekrav.Stk. 2. Borgere, virksomheder, offentlige og private institutioner skal aflevere andre udtjentekøretøjer end de i stk. 1 nævnte til de af kommunalbestyrelsen anviste virksomheder, jf. bekendtgørelse om affald, § 39.
Registrering af affaldsbehandlere m.v.
§ 6. Den, der erhvervsmæssigt foretager særskilt behandling af person- eller varebiler, er forpligtet til at lade sig registrere hos Miljøstyrelsen.Stk. 2. Anmodning om registrering skal indeholde1) oplysninger om virksomhedens navn, adresse, CVR-nummer og virksomhedens anslåede årlige kapacitet (angivet som antal biler),2) en erklæring fra tilsynsmyndigheden om, at virksomheden har godkendelse til at foretage affaldsbehandling af biler i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33, og at virksomheden har efterlevet godkendelse og eventuelle påbud, og3) dokumentation for, enten at virksomheden er certificeret, eller at virksomheden har etableret et kvalitets- eller miljøstyringssystem og har indgået kontrakt om certificering med et akkrediteret certificeringsselskab, jf. § 5.Stk. 3. Anmodningen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.Stk. 4. Miljøstyrelsen bekræfter registreringen over for virksomheden senest tre uger efter modtagelsen af en anmodning, der opfylder betingelserne i stk. 2.Stk. 5. Såfremt anmodningen ikke er vedlagt dokumentation for, at virksomheden er certificeret, meddeler Miljøstyrelsen en tidsbegrænset registrering af virksomheden på højst fire måneder, såfremt de øvrige betingelser for registrering er opfyldt.Stk. 6. Hvis der sker ændringer af de forhold, som er nævnt i stk. 2, skal den registrerede virksomhed inden fjorten dage sende meddelelse herom til Miljøstyrelsen.Stk. 7. Såfremt tilsynsmyndigheden nedlægger forbud mod virksomhedens fortsatte drift, eller såfremt certifikatet inddrages, træffer Miljøstyrelsen afgørelse om at ophæve registreringen.
30.8.2019 Webmail (151)
https://mail.one.com/[email protected]/INBOX/1/152901 2/13
Her er der en korespondanseom en forespørgsel om skrotning af ca. 70 biler, som er ulovligt indsamlet som skrotbiler.
30.8.2019 Webmail (151)
https://mail.one.com/[email protected]/INBOX/1/152901 3/13
30.8.2019 Webmail (151)
https://mail.one.com/[email protected]/INBOX/1/152901 4/13
30.8.2019 Webmail (151)
https://mail.one.com/[email protected]/INBOX/1/152901 5/13
30.8.2019 Webmail (151)
https://mail.one.com/[email protected]/INBOX/1/152901 6/13
30.8.2019 Webmail (151)
https://mail.one.com/[email protected]/INBOX/1/152901 7/13
30.8.2019 Webmail (151)
https://mail.one.com/[email protected]/INBOX/1/152901 8/13
30.8.2019 Webmail (151)
https://mail.one.com/[email protected]/INBOX/1/152901 9/13
30.8.2019 Webmail (151)
https://mail.one.com/[email protected]/INBOX/1/152901 10/13
30.8.2019 Webmail (151)
https://mail.one.com/[email protected]/INBOX/1/152901 11/13
30.8.2019 Webmail (151)
https://mail.one.com/[email protected]/INBOX/1/152901 12/13
30.8.2019 Webmail (151)
https://mail.one.com/[email protected]/INBOX/1/152901 13/13
Med venlig hilsenSkrothandlerFinn Skytte
Sendt fra min iPhone
NEDENSTÅENDE KORESPONDANCE OM KØB AF 40 - 50 ULOVLIG OPKØBTE SKROTBILER I TRANBJERG.
Er du på vej Finn Ok vi ses
Har du mulighed for at hente biler Mvh Omar
Ja
Hvor mange har du. Og har du styr på papirerne ?
2/3 stk papir problem
Dem kan vi vente med
Hvordan er det med betalingen
Papirerne sender du selv ind til miljøordningen. Som skal have dem inden den 30/6. Så overfører de pengene til dig.
Det forstår jeg ikke helt
Det er normal praksis. Pengene udbetales direkte til ejeren af bilerne. Men du kan selv ringe til dem på 3915 5150
Vi ejer jo ikke bilerne, Finn Det ved du jo også godt
Jo du har købt dem. Har du ikke en fuldmagt , fra kunderne?
Jo jo Som fuldmagt - Ikke som sidste registreret ejer
Den skal sendes med
Hvad er prisen
29.8.2019 Webmail (160)
https://mail.one.com/[email protected]/INBOX/1/152670 1/3
Ulovlige skrothandlere28. august 2019 | 10.47 | 265 KB
Fra:
Til:
Dan Mark M?ller <[email protected]>
29.8.2019 Webmail (160)
https://mail.one.com/[email protected]/INBOX/1/152670 2/3
Her køber en ulovlig skrothandler en bil fra en bilejer på Strårupvej 37 - 7840 Højslev. Det sker med misbrug af vores navn Skrotbil.
Bilejeren tror nemlig det er skrotbil.dk aps, som køber hans bil. Den ulovlige skrothandler betaler via mobilpay og på afregningen står der også skrotbil.
Men da den ulovlige skrothandler ikke får afhentet bilen som aftalt. Ringer bilejeren så til os, og den ulovlige opkøber bliver afsløret.
Efterfølgende henter vi bilen.
29.8.2019 Webmail (160)
https://mail.one.com/[email protected]/INBOX/1/152670 3/3
Sendt fra min iPhone
29.8.2019 Webmail (160)
https://mail.one.com/[email protected]/INBOX/1/152690 1/2
Re: Ulovlige skrothandlere28. august 2019 | 13.03 | 495 KB
Fra:
Til:
Dan Mark Møller <[email protected]>
Her skulle vores kunde i Skive overføre pengene tilbage til der er intet papirarbejde han kunne ikke få papirerpå bilen blev skrottet men er blevet bedt om at sende pengene retur til dette nummer
Her skulle vores kunde i Skive overføre pengene tilbage til den ulovlige skrothandler. Han kunne nemlig ikke få dokumentation på, at bilen blev skrottet. Men blev anmodet om, at tilbage føre pengene til et andet mobilpay nummer end det første nr. Vores kunde fik pengene på. Det gamle mobilpay nummer var nemlig blevet lukket.
29.8.2019 Webmail (160)
https://mail.one.com/[email protected]/INBOX/1/152690 2/2
Sendt fra min iPhone
Den 28. aug. 2019 kl. 10.47 skrev Dan Mark Møller <[email protected]>:
<image1.jpeg><image2.jpeg>
Sendt fra min iPhone
Bil-deal.dk - kontanter for din gamle bil
http://www.bil-deal.dk/[01-09-2019 10:05:31]
Skrotbiler købesVarebiler, busser, 4x4 mv. opkøbes. Defekt, skadet, mangekilometer — simpelthen alt. Vi giver fra DKK 1.000 til 100.000 fordin gamle bil.
Brugte biler købesEr du træt af useriøse aftaler og fusket prissætning afskrotpræmien, så kontakt BIL-DEAL.DK. Vi mangler gode brugtebiler fra 1998-2008. Ring for et uforpligtende tilbud. Vi afregnerkontant og afhenter selv bilen efter aftale indenfor få timer – udenberegning. Husk at registreringsattesten skal følge bilen.
Vi giver en kontant skrotpræmie på op til 100.000 kr. for din gamlebil, skrotbil eller en uheldig totalskade. Vi opkøber alt uansetalder, stand eller kilometer. Så er du træt af din gamle bil, derbare koster penge – så kontakt BIL-DEAL.DK allerede i dag – ogproblemet er løst i morgen.
Hvordan virker det?For at få et tilbut på din bil, skal du brugekontaktformularen nedenfor: indtast bilmodel (f.eks.Ford Escort 1.6), bilens årgang og dit telefon nummer ogtryk efterfølgende pa send! Har du spørgsmål, så er duvelkommen til at ringe.
Bilmodel: Årgang:
Dit telefon nr.: Reg.nr.:
Lokation (By, postnr.):
Kommentar:
Vi vender tilbage indenfor 24 timer med et godt tilbud.
Højeste skrotpris skrotpræmie skrotbiler
skrotning skadede bilerskrotbiler købes opkøber bilerskrot skadede biler defekte bilertotalskade Biler købes uanset stand ophugkontant afregning ophugninggratis afhentning brugte biler købeskontant afregning skrot biler købes skrot din bil
Eller ring: 50 23 56 76
Denne hjemmeside er på et taletidskort og er ikke godkendt til at købe biler.
Denne hjemmeside er særdeles aktiv. Man annoncerer over hele landet på med en link på andres hjemmesider. Og har været på i mange år. Det var en af dem som blev anmeldt i 2017.
Som beskrevet øverst på siden her, er der tale om en virksomhed, hvor der hverken er et CVR. nr. en miljøcerteficering, en miljøgodkendelse adresse og er med et taletidskort.
Få skrottet din skrotbil i Århus - Ophuggerne
http://ophuggerne.dk/autoophug/aarhus/[31-08-2019 10:18:32]
Denne hjemmeside er uden kontakt mulighed kun formular udfyldning. Den er ikke godkendt til at må modtage skrotbiler.Vi skrotter din skrotbil til den bedste skrotpræmie i Århus
Udfyld formularen og få et godt tilbud!
Jeg vil gerne modtage et tilbud I
1.Du udfylder formularen
a
Få skrottet din skrotbil i Århus - Ophuggerne
http://ophuggerne.dk/autoophug/aarhus/[31-08-2019 10:18:32]
2.Vi kommer med et tilbud
3.Vi laver en deal
Ophugger ÅrhusVi køber din brugte skrotbil i Århus med et smil og tilbyder dig den bedste skrotpræmie i Århus.Du behøver ikke længere funderer over, hvad du skal gøre med dine gamle brugte skrotbil, vi erher!
Har du spørgsmål eller brug for ydereligere information?
Bare udfyld formularen, så tager vi den derfra
Ofte stillede spørgsmål
Få skrottet din skrotbil i Århus - Ophuggerne
http://ophuggerne.dk/autoophug/aarhus/[31-08-2019 10:18:32]
Hvordan skrotter jeg min brugte bil?Det er egentligt ret simpelt. Du henvender dig til os, eller til en anden ophugger, og aflevererdin bil. Du skal medbringe bilens registeringsattest, som også skal afleveres til ophuggeren.
Bilen skal være afmeldt og nummerpladerne skal være afleveret. Du skal kunne bevise at detteallerede er gjort. Hvis ikke du har afmeldt den og afleveret bilens nummerplader, så sørger vifor dette.
Hvad kan jeg få i skrotpræmie for min gamle bil iÅrhus?Ja, hvad får du for at skrotte din bil i Århus. Der er mange ting der spiller ind, når man skalvurdere, hvad du kan få i ophugningsstøtte for din gamle bil.
Vi kan derfor ikke svare på hvad skrotprisen er for lige præcis din skrotbil, før vi har fået nogleinformationer om din bil og dens tilstand. Men en ting er sikkert, og det er, at vi giver denbedste skrotpræmie af alle autoophuggere i Århus.
Kan i skrotte alle biltyper?Ja, vi tager imod alle typer af bilskrot i Århus. Det kan være du har en personbil, varebil, en skadetbil, en defekt bil eller en bil uden afgift. Ligemeget hvad, så står vi klar.
Er afhentning af min skrotbil i Århus en mulighed?Ja, selvfølgelig er afhentning af din skrotbil en mulighed. Du kan vælge at komme med den selv,eller få din skrotbil afhentet af os.
Hvornår er det tid til at få skrottet sin bil i Århus?Det kan være svært at vurdere, da der er mange ting der spiller ind. Der er ingen fast regel for,hvornår det er tid til at skrotte sin bil i Århus.
I tilfælde af at du har totalskadet din bil, er det helt sikkert, at ophugning er det bedste valg. En bilbliver set som totalskadet, når det vil koste mere end 65% af bilens værdi, for at få den repareret.
Over tid vil bilens kilometerantal og alder, også gøre det til en dyr omgang at få den repareret. Deflester biler kan køre omkring 15 år eller 250.000 km. Det gør dog en forskel hvilket bilmærke manhar. Volvo og Mercedes kan holde til en del mere end andre bilmærker.
Vi køber skrotbiler i Århus hurtigt og nemtVi køber gerne din skrotbil i Århus og klarer alt papirarbejdet for dig! Når du sælger din skrotbil tilos, sørger vi for at den bliver skrottet forsvarligt og korrekt.
Det eneste du skal gøre, er at udfylde formularen på denne side, så vi kan få nogleinformationerne om din skrotbil.
Få skrottet din skrotbil i Århus - Ophuggerne
http://ophuggerne.dk/autoophug/aarhus/[31-08-2019 10:18:32]
Derefter vil vi give dig et tilbud, som du så kan accepetere eller afslå. Accepterer du, får vi desidste detaljer på plads, og får afhentet bilen og du bliver betalt.
Dette gør det rigtigt nemt for dig, hvilket vi syntes er det mest rigtige.
Din browser genkender ikke nogen af de tilgængelige videoformater på
nuværende tidspunkt.
Klik her for at se vores ofte stillede spørgsmål til HTML5-video.
Vælg byer
Byer
Få din bil skrottet til den højeste skrotpræmie i ÅrhusVi sørger for at din bil bliver skrottet på den bedst ansvarlige måde, og så i ovenkøbet til den
højeste skrotpris i Århus.
Få skrottet din skrotbil i Århus - Ophuggerne
http://ophuggerne.dk/autoophug/aarhus/[31-08-2019 10:18:32]
Copyright © Ophuggerne - Privatlivspolitik
Skrotbilennu - Skrotbil,Skrotpræmie,Skrotpriser,Auto skrot,Autoophug
http://www.skrotbilennu.dk/[01-09-2019 10:12:20]
Skrotbilennu.dk
Bil Mærke Bil Mærke Model
Tlf nr. Argang Argang
Reg nr. KM-Tal
Benzin Benzin
Nr.pladeFarve Hvid
Bilens Placering Region Hovedstaden
Kort om Bilens Stand
Udfyld Formulareller ring ind.
Få etuforpligtendeTilbud.
Skrotpræmie -Modtag KontantAfregning.
Med mange års erfaring indenfor bilbranchen er skrotbilennu.dkdin oplagte samarbejdspartner, når du skal skille dig af med dinudtjente brugte bil.
Vi afregner Skrotpræmien kontant ved afhentning.
Du får tilbud indenfor 24 timer
Vi afhenter din brugte bil gratis
Vi afregner kontant
Danmarks Bedste Skrotpræmie
Velkommen til Skrotbilennu.dk
Tlf: 50 36 20 97 Rosenkæret 35 2860 Søborg København - Danmark
Vi er eksperterne, som kan rådgive dig og give dig et supertilbudpå din brugte bil, faktisk helt op til 100.000 Kr. Vi afhenter ogmiljøskrotter bilen, sørger for alt papir arbejde og afmelding afbilen. Alt selvfølgelig uden at det koster dig ekstra.
Forside Tjenester Kontakt
Vi gir en god pris på din brugte bil - op til 100.000,-
Hvis du udfylder felterne, - vender vi tilbage med et uforpligtende tilbud til dig.
Velkommen til Skrotbilennu.dk - Få udbetalt din Skrotbil -Skrotpræmie i dag.
Copyright 2011-2015 | CVR:36090863 Skrotbilennu - Skrotpræmie - Skrotbil - Skrotpriser
Like 90
Skrotbilennu - Skrotbil,Skrotpræmie,Skrotpriser,Auto skrot,Autoophug
http://www.skrotbilennu.dk/index.html[01-09-2019 10:12:33]
Skrotbilennu.dk
Bil Mærke Bil Mærke Model
Tlf nr. Argang Argang
Reg nr. KM-Tal
Benzin Benzin
Nr.pladeFarve Hvid
Bilens Placering Region Hovedstaden
Kort om Bilens Stand
Udfyld Formulareller ring ind.
Få etuforpligtendeTilbud.
Skrotpræmie -Modtag KontantAfregning.
Med mange års erfaring indenfor bilbranchen er skrotbilennu.dkdin oplagte samarbejdspartner, når du skal skille dig af med dinudtjente brugte bil.
Vi afregner Skrotpræmien kontant ved afhentning.
Du får tilbud indenfor 24 timer
Vi afhenter din brugte bil gratis
Vi afregner kontant
Danmarks Bedste Skrotpræmie
Velkommen til Skrotbilennu.dk
Tlf: 50 36 20 97 Rosenkæret 35 2860 Søborg København - Danmark
Vi er eksperterne, som kan rådgive dig og give dig et supertilbudpå din brugte bil, faktisk helt op til 100.000 Kr. Vi afhenter ogmiljøskrotter bilen, sørger for alt papir arbejde og afmelding afbilen. Alt selvfølgelig uden at det koster dig ekstra.
Forside Tjenester Kontakt
Vi gir en god pris på din brugte bil - op til 100.000,-
Hvis du udfylder felterne, - vender vi tilbage med et uforpligtende tilbud til dig.
Velkommen til Skrotbilennu.dk - Få udbetalt din Skrotbil -Skrotpræmie i dag.
Copyright 2011-2015 | CVR:36090863 Skrotbilennu - Skrotpræmie - Skrotbil - Skrotpriser
Like 90
Skrotbilennu - Skrotbil,Skrotpræmie,Skrotpriser,Auto skrot,Autoophug
http://www.skrotbilennu.dk/tjenester.html[01-09-2019 10:12:35]
Skrotbilennu.dk
Bil Mærke Bil Mærke Model
Tlf nr. Argang Argang
Reg nr. KM-Tal
Benzin Benzin
Nr.pladeFarve Hvid
Bilens Placering Region Hovedstaden
Kort om Bilens Stand
Skrotbilennu.dk, er en del af et bilfirma beliggende i vanløse -københavn. Vi har beskæftiget os indenfor bilbranchen i over 10år, således at vi idag både reparerer, køber/sælger og skrotterbiler.
Miljøskrotning af biler er den nyeste gren i vores virksomhed, ogmed den ekspertise vi er i besiddelse af har vi mulighed for attilbyde vores kunder en superhurtig og fleksibel service. Vi hargjort alt fra vores side til at skrotningen af din brugte bil vilforløbe så nemt og smertefrit så muligt.
Få den bedste skrotpræmie i København hos skrotbilennu.dk,på HELT OP TIL 100.000 kr.
Skrotbilennu.dk, tager sig af alt papirarbejdet mht. afmelding afplader, papirer til miljøstyrelsen med mere. Når du indleverer dinskrotbil hos os, skal du for at få udbetalt skrotpræmien, huskeat have kørekort, registreringsattest samt senest registreret ejersunderskrift med. Er bilen afmeldt på forhånd, skal kvitteringforafmelding medbringes.Hvis du selv har mulighed for at afleveredin skrotbil til autoophug hos skrotbilennu.dk i København, servi helst det.
Afleveringen kan ske på følgende adresse efter aftale:
Skrotbilennu (Drevet af BB Auto) Rosenkæret 35 2860 Søborg
Når alt dokumentation, og det formelle papirarbejde er i orden,bliver skrotpræmien udbetalt kontant.
Afhentning af skrotbil
Vores tilbudsformular er meget simpelt udformet, og voresmedarbejder står klar med et supertilbud på din brugte bilindenfor 24 timer. Straks efter vores tilbud er blevet accepteret afdig, bliver du kontaktet af vores kyndige medarbejder og der kanaftales hvornår og hvor skrotbilen skal afhentes, hvilketnaturligvis er uden yderligere omkostninger for dig. Vedafhentningen afregnes bilen, i næsten alle tilfælde kontant, menkan også afregnes via bankoverførsel eller banknoteret check,fuldstændig som du ønsker det.
Nemmere kan det da ikke være. Du slipper af med din skrotbil påden nemmest mulige måde, og samtidig gør du naturen entjeneste ved at vælge en miljøvenlig bilskrotning.
Reparation af Biler
Du har også mulighed for at gøre brug af vores andre tjenestersåsom reparation af biler. Dette foregår på samme simple måde,at du ringer ind til os og fortæller om dit bil problem, og vi vendertilbage med et bindende uforpligtende tilbud. På den måde er dusom kunde, sikret at din reparation aldrig bliver dyrere end aftalt.Skulle der være andet i vejen med bilen end det aftalte, vil dublive kontaktet, og før du har accepteret prisen på entillægsreparation, laver vi ikke yderligere. Tillid til dit værksted er ihøjsædet hos os, da vi mener at et længerevarende forhold tilkunden er vejen til succes.
Vi gir en god pris på din brugte bil - op til 100.000,-
Hvis du udfylder felterne, - vender vi tilbage med et uforpligtende tilbud til dig.
Auto skrot - Auto ophug - Skrotbil - Skrotpræmie
Få den bedste pris til dit auto skrot!
Skrotbilennu - Skrotbil,Skrotpræmie,Skrotpriser,Auto skrot,Autoophug
http://www.skrotbilennu.dk/tjenester.html[01-09-2019 10:12:35]
Forside Tjenester Kontakt
Copyright 2011-2015 | CVR:36090863 Skrotbilennu -Auto skrot - Skrotpræmie - Autoophug - Skrotpriser
Skrotbilennu - Skrotbil,Skrotpræmie,Skrotpriser,Auto skrot,Autoophug
http://www.skrotbilennu.dk/kontakt.html[01-09-2019 10:12:46]
Skrotbilennu.dk
Bil Mærke Bil Mærke Model
Tlf nr. Argang Argang
Reg nr. KM-Tal
Benzin Benzin
Nr.pladeFarve Hvid
Bilens Placering Region Hovedstaden
Kort om Bilens Stand
Autoophug – Skrotbil – Bil skrotpræmieKøbenhavn
Her hos Skrotbilennu.dk, er vi altid interesseret i alle former forbrugte biler. Om bilen er skadet,defekt eller blot blevet forgammel og du ønsker at komme af den, så er skrotbilennu.dk altidklar med god pris.
Skrotbil København:
Få den bedste skrotpræmie i København hos skrotbilennu.dk, påHELT OP TIL 100.000 kr.
Hvis De selv har mulighed for at aflevere Deres skrotbil tilautoophug hos skrotbilennu.dk i København, ser vi helst det.
Afleveringen kan ske på følgende adresse efter aftale:
Skrotbilennu.dk (drevet af 2B automobiler) Rosenkæret 35 2860 Søborg
Når alt dokumentation, og det formelle papirarbejde er i orden,bliver skrotpræmien udbetalt kontant.
Her bor vi:
Vis stort kort
Forside Tjenester Kontakt
Hvis du udfylder felterne, - vender vi tilbage med et uforpligtende tilbud til dig.
Copyright 2011-2015 | CVR:36090863 Skrotbilennu - Skrotpræmie - Skrotbil - Skrotpriser
SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/[31-08-2019 10:57:26]
Danmarks BedsteSkrotpræmie
På Brugte Biler
Få et tilbud på din bil:
Tlf. nr Sjælland: 42 41 24 25 Jylland og Fyn : Udfyld formularOvenstående telefonnummer er ukendt på Krak Og intet CVR og ikke godkendt til at modtage skrotbiler.
Mærke:
Alfa Romeo
Model: *G
Tlf. nr Sjælland: 42 41 24 25 Jylland og Fyn : Udfyld formular
Ovenstående telefonnummer er ukendt på Krak Og intet CVR og ikke godkendt til at modtage skrotbiler.
SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/[31-08-2019 10:57:26]
Årgang:2017
Evt. Antal Km:
Brændstof:Benzin
Evt. Reg nr.:
Nummerplade:
Hvid
Gul
Bilens Placering:København
Evt. Post Nr:
Telefon Nr.: *
Email:
Andre Oplysninger:
SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/[31-08-2019 10:57:26]
Skrotbil købes kontant
Skrotbiler afhentes samme dag
Høj Skrotpræmie for din Skrotbil
Personbiler, Varevogne, 4×4, Brugte biler
Høj Skrotpræmie bil
Vi udbetaler Danmarks HøjesteSkrotpræmie for din Skrot Bil. Alt harinteresse. Vi køber skrotbiler, brugte biler,varevogne, skadede biler, firehjulstrækkere,4×4.
Ring NU og få kontant udbetaling for dinbrugte bil i dag. Du er også velkommen til atudfylde vores online formular, derefter vil vihurtigst muligt vende tilbage med et bud pådin bil.
SkrotMinBil.dk er et af Danmarks størsteopkøber af skrotbiler og afhenter skrotbiler
SEND
SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/[31-08-2019 10:57:26]
i hele Danmark.
Skrotbil afhentning hele
landet
Sælg ikke før du har snakket med os
Hvis du ønsker at sælge din skrot bil, tilbyder vi at afhente din skrotbil. Vihar ingen skjulte miljøafgift gebyr og når vi kommer med et bud på din bil, vildette altid være et realt BUD.
Vi betaler altid Kontant for Skrot bil og dækker hele landet. Afmelding afnummer plader og forsikring er med i vores service når viudbetaler skrotpræmien for din skrotbil.
Ring nu på 42 41 24 25 og få Danmarks Bedste Bud På Din Skrotbil.
SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/[31-08-2019 10:57:26]
Jeg solgte til SkrotMinBil.dk og fik kontanter samme dag!
Mia S.Petersen, København
Vi kiggede efter det bedste bud for vores gamle skrotbil og fandt det hos SkrotMinBil.dk
Pengende fik vi udbetalt kontant samme dag!
Alfred og Mette Søndergaard, Århus
Alle slags biler
Super service
SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/[31-08-2019 10:57:26]
© Copyright 2010 - 51633 | All Rights Reserved
Skrotpræmie bil – SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/skrotpraemie-bil/[31-08-2019 10:57:34]
Skrotpræmie Bil
Få et tilbud på din bil:
Tlf. nr Sjælland: 42 41 24 25Jylland og Fyn : Udfyld formular
Mærke:Alfa Romeo
Model: *
Årgang:2017
Evt. Antal Km:
Go to...
Skrotpræmie bil – SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/skrotpraemie-bil/[31-08-2019 10:57:34]
Brændstof:Benzin
Evt. Reg nr.:
Nummerplade:
Hvid
Gul
Bilens Placering:København
Evt. Post Nr:
Telefon Nr.: *
Email:
Andre Oplysninger:
SEND
Skrotpræmie bil – SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/skrotpraemie-bil/[31-08-2019 10:57:34]
Skrotpræmie bil udbetaling
Skrotpræmie bil samme dag
Skrotpræmie brugt bil
Høj Skrotpræmie bil
Søger du Danmarks højeste skrotpræmie bil,så vil det glæde os hvis du ville udfyldeformularen på denne side. Hos skrot bil,udbetaler vi altid en god skrotpræmie bil. Vikommer forbi dig og betaler kontant forskrotpræmie bil. Vi holder til i Københavnmen afhenter skrotpræmie bil i hele landet.Vores værkstedet har åbent i hele Sjællandog afhenter skrotpræmie bil når du ønsker viskal komme. Få et tilbud i dag påskrotpræmie bil og tag kontakt til os. Vi erinteresseret i alle slags skrotpræmie bil derskal skrottes. Du er velkommen til at læsemere omkring udbetaling af skrotpræmie bilpå Den Store Danske Leksikon.
Skrotpræmie bil – SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/skrotpraemie-bil/[31-08-2019 10:57:34]
© Copyright 2010 - 51633 | All Rights Reserved
Skrotbil Skrotpriser Danmark – SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/skrotbil-skrotpriser-danmark/[31-08-2019 10:57:44]
Kontant skrotpræmiefor Skrotbil
Få et tilbud på din bil:
Tlf. nr Sjælland: 42 41 24 25Jylland og Fyn : Udfyld formular
Mærke:Alfa Romeo
Model: *
Årgang:2017
Go to...
Skrotbil Skrotpriser Danmark – SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/skrotbil-skrotpriser-danmark/[31-08-2019 10:57:44]
Evt. Antal Km:
Brændstof:Benzin
Evt. Reg nr.:
Nummerplade:
Hvid
Gul
Bilens Placering:København
Evt. Post Nr:
Telefon Nr.: *
Email:
Andre Oplysninger:
SEND
Skrotbil Skrotpriser Danmark – SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/skrotbil-skrotpriser-danmark/[31-08-2019 10:57:44]
Skrotbil afdelinger i Danmark
Skrotbil Agedrup, Skrotbil Agerbæk, Skrotbil Agerskov, Skrotbil Albertslund, Skrotbil Allerød, Skrotbil Allingåbro, Skrotbil Allinge, Skrotbil Almind, Skrotbil
Anholt, Skrotbil Ans By, Skrotbil Ansager, Skrotbil Arden, Skrotbil Askeby, Skrotbil Asnæs, Skrotbil Asperup, Skrotbil Assens, Skrotbil Asaa, Skrotbil
Augustenborg, Skrotbil Aulum, Skrotbil Auning, Skrotbil Bagenkop, Skrotbil Bagsværd, Skrotbil Balle, Skrotbil Ballerup, Skrotbil Bandholm, Skrotbil
Barrit, Skrotbil Beder, Skrotbil Bedsted Thy, Skrotbil Bevtoft, Skrotbil Billum, Skrotbil Billund, Skrotbil Bindslev, Skrotbil Birkerød, Skrotbil Bjerringbro,
Skrotbil København
Skrotbil Århus
Skrotbil Odense
Skrotbil Ålborg
Skrotbil Esbjerg
Jylland, Sjælland, Fyn
Vi troede ikke vores skrotbil var penge værd, indtil vi solgte til
SkrotMinBil.dk
Hr. og Fru Dalsgård, Odense
Skrotbil Skrotpriser Danmark – SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/skrotbil-skrotpriser-danmark/[31-08-2019 10:57:44]
Skrotbil Bjert, Skrotbil Bjæverskov, Skrotbil Blokhus, Skrotbil Blommenslyst, Skrotbil Blåvand, Skrotbil Boeslunde, Skrotbil Bogense, Skrotbil Bogø By,
Skrotbil Bolderslev, Skrotbil Bording, Skrotbil Borre, Skrotbil Borup, Skrotbil Brabrand, Skrotbil Bramming, Skrotbil Brande, Skrotbil Branderup Jylland,
Skrotbil Bredebro, Skrotbil Bredsten, Skrotbil Brenderup Fyn, Skrotbil Broager, Skrotbil Broby, Skrotbil Brovst, Skrotbil Bryrup, Skrotbil Brædstrup,
Skrotbil Brøndby, Skrotbil Brøndby Strand, Skrotbil Brønderslev, Skrotbil Brønshøj, Skrotbil Brørup, Skrotbil Bylderup-Bov, Skrotbil Bække, Skrotbil
Bækmarksbro, Skrotbil Bælum, Skrotbil Børkop, Skrotbil Bøvlingbjerg, Skrotbil Charlottenlund, Skrotbil Christiansfeld, Skrotbil Dalby, Skrotbil Dalmose,
Skrotbil Dannemare, Skrotbil Daugård, Skrotbil Dianalund, Skrotbil Dragør, Skrotbil Dronninglund, Skrotbil Dronningmølle, Skrotbil Dybvad, Skrotbil
Dyssegård, Skrotbil Ebberup, Skrotbil Ebeltoft, Skrotbil Egernsund, Skrotbil Egtved, Skrotbil Egå, Skrotbil Ejby, Skrotbil Ejstrupholm, Skrotbil Engesvang,
Skrotbil Errindlev, Skrotbil Erslev, Skrotbil Esbjerg, Skrotbil Esbjerg N, Skrotbil Esbjerg V, Skrotbil Esbjerg Ø, Skrotbil Eskebjerg, Skrotbil Eskilstrup,
Skrotbil Espergærde, Skrotbil Fakse, Skrotbil Fakse Ladeplads, Skrotbil Fanø, Skrotbil Farsø, Skrotbil Farum, Skrotbil Fejø, Skrotbil Ferritslev Fyn,
Skrotbil Fjenneslev, Skrotbil Fjerritslev, Skrotbil Flemming, Skrotbil Fredensborg, Skrotbil Fredericia, Skrotbil Fredericia Sydjyllands Postcenter, Skrotbil
Frederiksberg – Frederiksberg C, Skrotbil Frederikshavn, Skrotbil Frederikssund, Skrotbil Frederiksværk, Skrotbil Frørup, Skrotbil Frøstrup, Skrotbil
Fuglebjerg, Skrotbil Fur, Skrotbil Føllenslev, Skrotbil Føvling, Skrotbil Faaborg, Skrotbil Fårevejle, Skrotbil Fårup, Skrotbil Fårvang, Skrotbil Gadbjerg,
Skrotbil Gadstrup, Skrotbil Galten, Skrotbil Gandrup, Skrotbil Gedser, Skrotbil Gedsted, Skrotbil Gedved, Skrotbil Gelsted, Skrotbil Gentofte, Skrotbil
Gesten, Skrotbil Gilleleje, Skrotbil Gislev, Skrotbil Gislinge, Skrotbil Gistrup, Skrotbil Give, Skrotbil Gjerlev Jylland, Skrotbil Gjern, Skrotbil Glamsbjerg,
Skrotbil Glejbjerg, Skrotbil Glesborg, Skrotbil Glostrup, Skrotbil Glumsø, Skrotbil Gram, Skrotbil Gredstedbro, Skrotbil Grenaa, Skrotbil Greve, Skrotbil
Grevinge, Skrotbil Grindsted, Skrotbil Græsted, Skrotbil Gråsten, Skrotbil Gudbjerg Sydfyn, Skrotbil Gudhjem, Skrotbil Gudme, Skrotbil Guldborg,
Skrotbil Gørding, Skrotbil Gørlev, Skrotbil Gørløse, Skrotbil Haderslev, Skrotbil Haderup, Skrotbil Hadsten, Skrotbil Hadsund, Skrotbil Hals, Skrotbil
Hammel, Skrotbil Hampen, Skrotbil Hanstholm, Skrotbil Harboøre, Skrotbil Harlev Jylland, Skrotbil Harndrup, Skrotbil Harpelunde, Skrotbil Hasle,
Skrotbil Haslev, Skrotbil Hasselager, Skrotbil Havdrup, Skrotbil Havndal, Skrotbil Hedehusene, Skrotbil Hedensted, Skrotbil Hejls, Skrotbil Hejnsvig,
Skrotbil Hellebæk, Skrotbil Hellerup, Skrotbil Helsinge, Skrotbil Helsingør, Skrotbil Hemmet, Skrotbil Henne, Skrotbil Herfølge, Skrotbil Herlev, Skrotbil
Herlufmagle, Skrotbil Herning, Skrotbil Herning Vestjyllands Postcenter, Skrotbil Hesselager, Skrotbil Hillerød, Skrotbil Hinnerup, Skrotbil Hirtshals,
Skrotbil Hjallerup, Skrotbil Hjerm, Skrotbil Hjortshøj, Skrotbil Hjørring, Skrotbil Hobro, Skrotbil Holbæk, Skrotbil Holeby, Skrotbil Holmegaard, Skrotbil
Holstebro, Skrotbil Holsted, Skrotbil Holte, Skrotbil Horbelev, Skrotbil Hornbæk, Skrotbil Hornslet, Skrotbil Hornsyld, Skrotbil Horsens, Skrotbil
Horslunde, Skrotbil Hovborg, Skrotbil Hovedgård, Skrotbil Humble, Skrotbil Humlebæk, Skrotbil Hundested, Skrotbil Hundslund, Skrotbil Hurup Thy,
Skrotbil Hvalsø, Skrotbil Hvide Sande, Skrotbil Hvidovre, Skrotbil Højbjerg, Skrotbil Højby, Skrotbil Højer, Skrotbil Højslev, Skrotbil Høng, Skrotbil
Hørning, Skrotbil Hørsholm, Skrotbil Hørve, Skrotbil Haarby, Skrotbil Hårlev, Skrotbil Idestrup, Skrotbil Ikast, Skrotbil Ishøj, Skrotbil Janderup Vestjylland,
Skrotbil Jelling, Skrotbil Jerslev Jylland, Skrotbil Jerslev Sjælland, Skrotbil Jerup, Skrotbil Jordrup, Skrotbil Juelsminde, Skrotbil Jyderup, Skrotbil
Jyllinge, Skrotbil Jystrup Midtsjælland, Skrotbil Jægerspris, Skrotbil Kalundborg, Skrotbil Kalvehave, Skrotbil Karby, Skrotbil Karise, Skrotbil Karlslunde,
Skrotbil Karrebæksminde, Skrotbil Karup Jylland, Skrotbil Kastrup, Skrotbil Kerteminde, Skrotbil Kettinge, Skrotbil Kibæk, Skrotbil Kirke Eskilstrup,
Skrotbil Kirke Hyllinge, Skrotbil Kirke Såby, Skrotbil Kjellerup, Skrotbil Klampenborg, Skrotbil Klarup, Skrotbil Klemensker, Skrotbil Klippinge, Skrotbil
Klovborg, Skrotbil Knebel, Skrotbil Kokkedal, Skrotbil Kolding, Skrotbil Kolind, Skrotbil Kongens Lyngby, Skrotbil Kongerslev, Skrotbil Korsør, Skrotbil
Kruså, Skrotbil Kvistgård, Skrotbil Kværndrup – København K, Skrotbil København N, Skrotbil København NV, Skrotbil København S, Skrotbil
København SV – København V, Skrotbil København Ø, Skrotbil Køge, Skrotbil Langebæk, Skrotbil Langeskov, Skrotbil Langå, Skrotbil Lejre, Skrotbil
Lem St., Skrotbil Lemming, Skrotbil Lemvig, Skrotbil Lille Skensved, Skrotbil Lintrup, Skrotbil Liseleje, Skrotbil Lundby, Skrotbil Lunderskov, Skrotbil
Lynge, Skrotbil Lystrup, Skrotbil Læsø, Skrotbil Løgstrup, Skrotbil Løgstør, Skrotbil Løgumkloster, Skrotbil Løkken, Skrotbil Løsning, Skrotbil Låsby,
Skrotbil Skrotpriser Danmark – SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/skrotbil-skrotpriser-danmark/[31-08-2019 10:57:44]
Skrotbil Malling, Skrotbil Mariager, Skrotbil Maribo, Skrotbil Marslev, Skrotbil Marstal, Skrotbil Martofte, Skrotbil Melby, Skrotbil Mern, Skrotbil Mesinge,
Skrotbil Middelfart, Skrotbil Millinge, Skrotbil Morud, Skrotbil Munke Bjergby, Skrotbil Munkebo, Skrotbil Møldrup, Skrotbil Mørke, Skrotbil Mørkøv,
Skrotbil Måløv, Skrotbil Mårslet, Skrotbil Nakskov, Skrotbil Nexø, Skrotbil Nibe, Skrotbil Nimtofte, Skrotbil Nivå, Skrotbil Nordborg, Skrotbil Nyborg,
Skrotbil Nykøbing Falster, Skrotbil Nykøbing Mors, Skrotbil Nykøbing Sjælland, Skrotbil Nyrup, Skrotbil Nysted, Skrotbil Nærum, Skrotbil Næstved,
Skrotbil Nørager, Skrotbil Nørre Alslev, Skrotbil Nørre Asmindrup, Skrotbil Nørre Nebel, Skrotbil Nørre Snede, Skrotbil Nørre Aaby, Skrotbil Nørreballe,
Skrotbil Nørresundby, Skrotbil Odder, Skrotbil Odense C, Skrotbil Odense C Fyns Postcenter, Skrotbil Odense M, Skrotbil Odense N, Skrotbil Odense
NV, Skrotbil Odense NØ, Skrotbil Odense S, Skrotbil Odense SV, Skrotbil Odense SØ, Skrotbil Odense V, Skrotbil Oksbøl, Skrotbil Otterup, Skrotbil
Oure, Skrotbil Outrup, Skrotbil Padborg, Skrotbil Pandrup, Skrotbil Præstø, Skrotbil Randbøl, Skrotbil Randers C, Skrotbil Randers NV, Skrotbil Randers
NØ, Skrotbil Randers SV, Skrotbil Randers SØ, Skrotbil Ranum, Skrotbil Rask Mølle, Skrotbil Redsted Mors, Skrotbil Regstrup, Skrotbil Ribe, Skrotbil
Ringe, Skrotbil Ringkøbing, Skrotbil Ringsted, Skrotbil Ringsted Midtsjællands Postcenter, Skrotbil Risskov, Skrotbil Risskov Ø Østjyllands Postcenter,
Skrotbil Roskilde, Skrotbil Roslev, Skrotbil Rude, Skrotbil Rudkøbing, Skrotbil Ruds Vedby, Skrotbil Rungsted Kyst, Skrotbil Ry, Skrotbil Rynkeby,
Skrotbil Ryomgård, Skrotbil Ryslinge, Skrotbil Rødby, Skrotbil Rødding, Skrotbil Rødekro, Skrotbil Rødkærsbro, Skrotbil Rødovre, Skrotbil Rødvig
Stevns, Skrotbil Rømø, Skrotbil Rønde, Skrotbil Rønne, Skrotbil Rønnede, Skrotbil Rørvig, Skrotbil Sabro, Skrotbil Sakskøbing, Skrotbil Saltum, Skrotbil
Samsø, Skrotbil Sandved, Skrotbil Sejerø, Skrotbil Silkeborg, Skrotbil Sindal, Skrotbil Sjællands Odde, Skrotbil Sjølund, Skrotbil Skagen, Skrotbil Skals,
Skrotbil Skamby, Skrotbil Skanderborg, Skrotbil Skibby, Skrotbil Skive, Skrotbil Skjern, Skrotbil Skodsborg, Skrotbil Skovlunde, Skrotbil Skælskør,
Skrotbil Skærbæk, Skrotbil Skævinge, Skrotbil Skødstrup, Skrotbil Skørping, Skrotbil Skårup Fyn, Skrotbil Slagelse, Skrotbil Slangerup, Skrotbil
Smørum, Skrotbil Snedsted, Skrotbil Snekkersten, Skrotbil Snertinge, Skrotbil Solbjerg, Skrotbil Solrød Strand, Skrotbil Sommersted, Skrotbil Sorring,
Skrotbil Sorø, Skrotbil Spentrup, Skrotbil Spjald, Skrotbil Sporup, Skrotbil Spøttrup, Skrotbil Stakroge, Skrotbil Stege, Skrotbil Stenderup, Skrotbil
Stenlille, Skrotbil Stenløse, Skrotbil Stenstrup, Skrotbil Stensved, Skrotbil Stoholm Jylland, Skrotbil Stokkemarke, Skrotbil Store Fuglede, Skrotbil Store
Heddinge, Skrotbil Store Merløse, Skrotbil Storvorde, Skrotbil Stouby, Skrotbil Strandby, Skrotbil Struer, Skrotbil Strøby, Skrotbil Stubbekøbing, Skrotbil
Støvring, Skrotbil Suldrup, Skrotbil Sulsted, Skrotbil Sunds, Skrotbil Svaneke, Skrotbil Svebølle, Skrotbil Svendborg, Skrotbil Svenstrup Jylland, Skrotbil
Svinninge, Skrotbil Sydals, Skrotbil Sæby, Skrotbil Søborg, Skrotbil Søby Ærø, Skrotbil Søllested, Skrotbil Sønder Felding, Skrotbil Sønder Omme,
Skrotbil Sønder Stenderup, Skrotbil Sønderborg, Skrotbil Søndersø, Skrotbil Sørvad, Skrotbil Tappernøje, Skrotbil Tarm, Skrotbil Terndrup, Skrotbil
Them, Skrotbil Thisted, Skrotbil Thorsø, Skrotbil Thyborøn, Skrotbil Thyholm, Skrotbil Tikøb, Skrotbil Tilst, Skrotbil Tim, Skrotbil Tinglev, Skrotbil Tistrup,
Skrotbil Tisvildeleje, Skrotbil Tjele, Skrotbil Tjæreborg, Skrotbil Toftlund, Skrotbil Tommerup, Skrotbil Toreby Lolland, Skrotbil Torrig Lolland, Skrotbil
Tranbjerg Jylland, Skrotbil Tranekær, Skrotbil Trige, Skrotbil Trustrup, Skrotbil Tune, Skrotbil Tureby, Skrotbil Tylstrup, Skrotbil Tølløse, Skrotbil Tønder,
Skrotbil Tørring, Skrotbil Tårs, Skrotbil Taastrup, Skrotbil Taastrup Nordsjællands Postcenter, Skrotbil Ugerløse, Skrotbil Uldum, Skrotbil Ulfborg, Skrotbil
Ullerslev, Skrotbil Ulstrup, Skrotbil Vadum, Skrotbil Valby, Skrotbil Vallensbæk, Skrotbil Vallensbæk Strand, Skrotbil Vamdrup, Skrotbil Vandel, Skrotbil
Vanløse, Skrotbil Varde, Skrotbil Vedbæk, Skrotbil Veflinge, Skrotbil Vejby, Skrotbil Vejen, Skrotbil Vejers Strand, Skrotbil Vejle, Skrotbil Vejle Øst,
Skrotbil Vejstrup, Skrotbil Veksø Sjælland, Skrotbil Vemb, Skrotbil Vemmelev, Skrotbil Vesløs, Skrotbil Vestbjerg, Skrotbil Vester Skerninge, Skrotbil
Vesterborg, Skrotbil Vestervig, Skrotbil Viborg, Skrotbil Viby Jylland, Skrotbil Viby Sjælland, Skrotbil Videbæk, Skrotbil Vig, Skrotbil Vildbjerg, Skrotbil
Vils, Skrotbil Vinderup, Skrotbil Vipperød, Skrotbil Virum, Skrotbil Vissenbjerg, Skrotbil Viuf, Skrotbil Vodskov, Skrotbil Vojens, Skrotbil Vonge, Skrotbil
Vorbasse, Skrotbil Vordingborg, Skrotbil Vrå, Skrotbil Væggerløse, Skrotbil Værløse, Skrotbil Ærøskøbing, Skrotbil Ølgod, Skrotbil Ølsted, Skrotbil
Ølstykke, Skrotbil Ørbæk, Skrotbil Ørnhøj, Skrotbil Ørsted, Skrotbil Ørum Djurs, Skrotbil Østbirk, Skrotbil Øster Assels, Skrotbil Øster Ulslev, Skrotbil
Skrotbil Skrotpriser Danmark – SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/skrotbil-skrotpriser-danmark/[31-08-2019 10:57:44]
Østermarie, Skrotbil Østervrå, Skrotbil Aabenraa, Skrotbil Aabybro, Skrotbil Åbyhøj, Skrotbil Aakirkeby, Skrotbil Aalborg, Skrotbil Aalborg Nordjyllands
Postcenter, Skrotbil Aalborg SV, Skrotbil Aalborg SØ, Skrotbil Aalborg Øst, Skrotbil Ålbæk, Skrotbil Aalestrup, Skrotbil Ålsgårde, Skrotbil Århus C,
Skrotbil Århus C Østjyllands Postcenter, Skrotbil Århus N, Skrotbil Århus V, Skrotbil Årre, Skrotbil Aars, Skrotbil Årslev, Skrotbil Aarup
Skrotpræmie udbetalinger i Danmark
Skrotpræmie Agedrup, Skrotpræmie Agerbæk, Skrotpræmie Agerskov, Skrotpræmie Albertslund, Skrotpræmie Allerød, Skrotpræmie Allingåbro,
Skrotpræmie Allinge, Skrotpræmie Almind, Skrotpræmie Anholt, Skrotpræmie Ans By, Skrotpræmie Ansager, Skrotpræmie Arden, Skrotpræmie Askeby,
Skrotpræmie Asnæs, Skrotpræmie Asperup, Skrotpræmie Assens, Skrotpræmie Asaa, Skrotpræmie Augustenborg, Skrotpræmie Aulum, Skrotpræmie
Auning, Skrotpræmie Bagenkop, Skrotpræmie Bagsværd, Skrotpræmie Balle, Skrotpræmie Ballerup, Skrotpræmie Bandholm, Skrotpræmie Barrit,
Skrotpræmie Beder, Skrotpræmie Bedsted Thy, Skrotpræmie Bevtoft, Skrotpræmie Billum, Skrotpræmie Billund, Skrotpræmie Bindslev, Skrotpræmie
Birkerød, Skrotpræmie Bjerringbro, Skrotpræmie Bjert, Skrotpræmie Bjæverskov, Skrotpræmie Blokhus, Skrotpræmie Blommenslyst, Skrotpræmie
Blåvand, Skrotpræmie Boeslunde, Skrotpræmie Bogense, Skrotpræmie Bogø By, Skrotpræmie Bolderslev, Skrotpræmie Bording, Skrotpræmie Borre,
Skrotpræmie Borup, Skrotpræmie Brabrand, Skrotpræmie Bramming, Skrotpræmie Brande, Skrotpræmie Branderup Jylland, Skrotpræmie Bredebro,
Skrotpræmie Bredsten, Skrotpræmie Brenderup Fyn, Skrotpræmie Broager, Skrotpræmie Broby, Skrotpræmie Brovst, Skrotpræmie Bryrup,
Skrotpræmie Brædstrup, Skrotpræmie Brøndby, Skrotpræmie Brøndby Strand, Skrotpræmie Brønderslev, Skrotpræmie Brønshøj, Skrotpræmie Brørup,
Skrotpræmie Bylderup-Bov, Skrotpræmie Bække, Skrotpræmie Bækmarksbro, Skrotpræmie Bælum, Skrotpræmie Børkop, Skrotpræmie Bøvlingbjerg,
Skrotpræmie Charlottenlund, Skrotpræmie Christiansfeld, Skrotpræmie Dalby, Skrotpræmie Dalmose, Skrotpræmie Dannemare, Skrotpræmie Daugård,
Skrotpræmie Dianalund, Skrotpræmie Dragør, Skrotpræmie Dronninglund, Skrotpræmie Dronningmølle, Skrotpræmie Dybvad, Skrotpræmie Dyssegård,
Skrotpræmie Ebberup, Skrotpræmie Ebeltoft, Skrotpræmie Egernsund, Skrotpræmie Egtved, Skrotpræmie Egå, Skrotpræmie Ejby, Skrotpræmie
Ejstrupholm, Skrotpræmie Engesvang, Skrotpræmie Errindlev, Skrotpræmie Erslev, Skrotpræmie Esbjerg, Skrotpræmie Esbjerg N, Skrotpræmie Esbjerg
V, Skrotpræmie Esbjerg Ø, Skrotpræmie Eskebjerg, Skrotpræmie Eskilstrup, Skrotpræmie Espergærde, Skrotpræmie Fakse, Skrotpræmie Fakse
Ladeplads, Skrotpræmie Fanø, Skrotpræmie Farsø, Skrotpræmie Farum, Skrotpræmie Fejø, Skrotpræmie Ferritslev Fyn, Skrotpræmie Fjenneslev,
Skrotpræmie Fjerritslev, Skrotpræmie Flemming, Skrotpræmie Fredensborg, Skrotpræmie Fredericia, Skrotpræmie Fredericia Sydjyllands Postcenter,
Skrotpræmie Frederiksberg – Frederiksberg C, Skrotpræmie Frederikshavn, Skrotpræmie Frederikssund, Skrotpræmie Frederiksværk, Skrotpræmie
Frørup, Skrotpræmie Frøstrup, Skrotpræmie Fuglebjerg, Skrotpræmie Fur, Skrotpræmie Føllenslev, Skrotpræmie Føvling, Skrotpræmie Faaborg,
Skrotpræmie Fårevejle, Skrotpræmie Fårup, Skrotpræmie Fårvang, Skrotpræmie Gadbjerg, Skrotpræmie Gadstrup, Skrotpræmie Galten, Skrotpræmie
Gandrup, Skrotpræmie Gedser, Skrotpræmie Gedsted, Skrotpræmie Gedved, Skrotpræmie Gelsted, Skrotpræmie Gentofte, Skrotpræmie Gesten,
Skrotpræmie Gilleleje, Skrotpræmie Gislev, Skrotpræmie Gislinge, Skrotpræmie Gistrup, Skrotpræmie Give, Skrotpræmie Gjerlev Jylland, Skrotpræmie
Gjern, Skrotpræmie Glamsbjerg, Skrotpræmie Glejbjerg, Skrotpræmie Glesborg, Skrotpræmie Glostrup, Skrotpræmie Glumsø, Skrotpræmie Gram,
Skrotpræmie Gredstedbro, Skrotpræmie Grenaa, Skrotpræmie Greve, Skrotpræmie Grevinge, Skrotpræmie Grindsted, Skrotpræmie Græsted,
Skrotpræmie Gråsten, Skrotpræmie Gudbjerg Sydfyn, Skrotpræmie Gudhjem, Skrotpræmie Gudme, Skrotpræmie Guldborg, Skrotpræmie Gørding,
Skrotpræmie Gørlev, Skrotpræmie Gørløse, Skrotpræmie Haderslev, Skrotpræmie Haderup, Skrotpræmie Hadsten, Skrotpræmie Hadsund,
Skrotpræmie Hals, Skrotpræmie Hammel, Skrotpræmie Hampen, Skrotpræmie Hanstholm, Skrotpræmie Harboøre, Skrotpræmie Harlev Jylland,
Skrotpræmie Harndrup, Skrotpræmie Harpelunde, Skrotpræmie Hasle, Skrotpræmie Haslev, Skrotpræmie Hasselager, Skrotpræmie Havdrup,
Skrotpræmie Havndal, Skrotpræmie Hedehusene, Skrotpræmie Hedensted, Skrotpræmie Hejls, Skrotpræmie Hejnsvig, Skrotpræmie Hellebæk,
Skrotpræmie Hellerup, Skrotpræmie Helsinge, Skrotpræmie Helsingør, Skrotpræmie Hemmet, Skrotpræmie Henne, Skrotpræmie Herfølge, Skrotpræmie
Herlev, Skrotpræmie Herlufmagle, Skrotpræmie Herning, Skrotpræmie Herning Vestjyllands Postcenter, Skrotpræmie Hesselager, Skrotpræmie Hillerød,
Skrotpræmie Hinnerup, Skrotpræmie Hirtshals, Skrotpræmie Hjallerup, Skrotpræmie Hjerm, Skrotpræmie Hjortshøj, Skrotpræmie Hjørring, Skrotpræmie
Hobro, Skrotpræmie Holbæk, Skrotpræmie Holeby, Skrotpræmie Holmegaard, Skrotpræmie Holstebro, Skrotpræmie Holsted, Skrotpræmie Holte,
Skrotpræmie Horbelev, Skrotpræmie Hornbæk, Skrotpræmie Hornslet, Skrotpræmie Hornsyld, Skrotpræmie Horsens, Skrotpræmie Horslunde,
Skrotpræmie Hovborg, Skrotpræmie Hovedgård, Skrotpræmie Humble, Skrotpræmie Humlebæk, Skrotpræmie Hundested, Skrotpræmie Hundslund,
Skrotpræmie Hurup Thy, Skrotpræmie Hvalsø, Skrotpræmie Hvide Sande, Skrotpræmie Hvidovre, Skrotpræmie Højbjerg, Skrotpræmie Højby,
Skrotpræmie Højer, Skrotpræmie Højslev, Skrotpræmie Høng, Skrotpræmie Hørning, Skrotpræmie Hørsholm, Skrotpræmie Hørve, Skrotpræmie
Skrotbil Skrotpriser Danmark – SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/skrotbil-skrotpriser-danmark/[31-08-2019 10:57:44]
Haarby, Skrotpræmie Hårlev, Skrotpræmie Idestrup, Skrotpræmie Ikast, Skrotpræmie Ishøj, Skrotpræmie Janderup Vestjylland, Skrotpræmie Jelling,
Skrotpræmie Jerslev Jylland, Skrotpræmie Jerslev Sjælland, Skrotpræmie Jerup, Skrotpræmie Jordrup, Skrotpræmie Juelsminde, Skrotpræmie Jyderup,
Skrotpræmie Jyllinge, Skrotpræmie Jystrup Midtsjælland, Skrotpræmie Jægerspris, Skrotpræmie Kalundborg, Skrotpræmie Kalvehave, Skrotpræmie
Karby, Skrotpræmie Karise, Skrotpræmie Karlslunde, Skrotpræmie Karrebæksminde, Skrotpræmie Karup Jylland, Skrotpræmie Kastrup, Skrotpræmie
Kerteminde, Skrotpræmie Kettinge, Skrotpræmie Kibæk, Skrotpræmie Kirke Eskilstrup, Skrotpræmie Kirke Hyllinge, Skrotpræmie Kirke Såby,
Skrotpræmie Kjellerup, Skrotpræmie Klampenborg, Skrotpræmie Klarup, Skrotpræmie Klemensker, Skrotpræmie Klippinge, Skrotpræmie Klovborg,
Skrotpræmie Knebel, Skrotpræmie Kokkedal, Skrotpræmie Kolding, Skrotpræmie Kolind, Skrotpræmie Kongens Lyngby, Skrotpræmie Kongerslev,
Skrotpræmie Korsør, Skrotpræmie Kruså, Skrotpræmie Kvistgård, Skrotpræmie Kværndrup – København K, Skrotpræmie København N, Skrotpræmie
København NV, Skrotpræmie København S, Skrotpræmie København SV – København V, Skrotpræmie København Ø, Skrotpræmie Køge,
Skrotpræmie Langebæk, Skrotpræmie Langeskov, Skrotpræmie Langå, Skrotpræmie Lejre, Skrotpræmie Lem St., Skrotpræmie Lemming, Skrotpræmie
Lemvig, Skrotpræmie Lille Skensved, Skrotpræmie Lintrup, Skrotpræmie Liseleje, Skrotpræmie Lundby, Skrotpræmie Lunderskov, Skrotpræmie Lynge,
Skrotpræmie Lystrup, Skrotpræmie Læsø, Skrotpræmie Løgstrup, Skrotpræmie Løgstør, Skrotpræmie Løgumkloster, Skrotpræmie Løkken,
Skrotpræmie Løsning, Skrotpræmie Låsby, Skrotpræmie Malling, Skrotpræmie Mariager, Skrotpræmie Maribo, Skrotpræmie Marslev, Skrotpræmie
Marstal, Skrotpræmie Martofte, Skrotpræmie Melby, Skrotpræmie Mern, Skrotpræmie Mesinge, Skrotpræmie Middelfart, Skrotpræmie Millinge,
Skrotpræmie Morud, Skrotpræmie Munke Bjergby, Skrotpræmie Munkebo, Skrotpræmie Møldrup, Skrotpræmie Mørke, Skrotpræmie Mørkøv,
Skrotpræmie Måløv, Skrotpræmie Mårslet, Skrotpræmie Nakskov, Skrotpræmie Nexø, Skrotpræmie Nibe, Skrotpræmie Nimtofte, Skrotpræmie Nivå,
Skrotpræmie Nordborg, Skrotpræmie Nyborg, Skrotpræmie Nykøbing Falster, Skrotpræmie Nykøbing Mors, Skrotpræmie Nykøbing Sjælland,
Skrotpræmie Nyrup, Skrotpræmie Nysted, Skrotpræmie Nærum, Skrotpræmie Næstved, Skrotpræmie Nørager, Skrotpræmie Nørre Alslev, Skrotpræmie
Nørre Asmindrup, Skrotpræmie Nørre Nebel, Skrotpræmie Nørre Snede, Skrotpræmie Nørre Aaby, Skrotpræmie Nørreballe, Skrotpræmie Nørresundby,
Skrotpræmie Odder, Skrotpræmie Odense C, Skrotpræmie Odense C Fyns Postcenter, Skrotpræmie Odense M, Skrotpræmie Odense N, Skrotpræmie
Odense NV, Skrotpræmie Odense NØ, Skrotpræmie Odense S, Skrotpræmie Odense SV, Skrotpræmie Odense SØ, Skrotpræmie Odense V,
Skrotpræmie Oksbøl, Skrotpræmie Otterup, Skrotpræmie Oure, Skrotpræmie Outrup, Skrotpræmie Padborg, Skrotpræmie Pandrup, Skrotpræmie
Præstø, Skrotpræmie Randbøl, Skrotpræmie Randers C, Skrotpræmie Randers NV, Skrotpræmie Randers NØ, Skrotpræmie Randers SV, Skrotpræmie
Randers SØ, Skrotpræmie Ranum, Skrotpræmie Rask Mølle, Skrotpræmie Redsted Mors, Skrotpræmie Regstrup, Skrotpræmie Ribe, Skrotpræmie
Ringe, Skrotpræmie Ringkøbing, Skrotpræmie Ringsted, Skrotpræmie Ringsted Midtsjællands Postcenter, Skrotpræmie Risskov, Skrotpræmie Risskov
Ø Østjyllands Postcenter, Skrotpræmie Roskilde, Skrotpræmie Roslev, Skrotpræmie Rude, Skrotpræmie Rudkøbing, Skrotpræmie Ruds Vedby,
Skrotpræmie Rungsted Kyst, Skrotpræmie Ry, Skrotpræmie Rynkeby, Skrotpræmie Ryomgård, Skrotpræmie Ryslinge, Skrotpræmie Rødby,
Skrotpræmie Rødding, Skrotpræmie Rødekro, Skrotpræmie Rødkærsbro, Skrotpræmie Rødovre, Skrotpræmie Rødvig Stevns, Skrotpræmie Rømø,
Skrotpræmie Rønde, Skrotpræmie Rønne, Skrotpræmie Rønnede, Skrotpræmie Rørvig, Skrotpræmie Sabro, Skrotpræmie Sakskøbing, Skrotpræmie
Saltum, Skrotpræmie Samsø, Skrotpræmie Sandved, Skrotpræmie Sejerø, Skrotpræmie Silkeborg, Skrotpræmie Sindal, Skrotpræmie Sjællands Odde,
Skrotpræmie Sjølund, Skrotpræmie Skagen, Skrotpræmie Skals, Skrotpræmie Skamby, Skrotpræmie Skanderborg, Skrotpræmie Skibby, Skrotpræmie
Skive, Skrotpræmie Skjern, Skrotpræmie Skodsborg, Skrotpræmie Skovlunde, Skrotpræmie Skælskør, Skrotpræmie Skærbæk, Skrotpræmie Skævinge,
Skrotpræmie Skødstrup, Skrotpræmie Skørping, Skrotpræmie Skårup Fyn, Skrotpræmie Slagelse, Skrotpræmie Slangerup, Skrotpræmie Smørum,
Skrotpræmie Snedsted, Skrotpræmie Snekkersten, Skrotpræmie Snertinge, Skrotpræmie Solbjerg, Skrotpræmie Solrød Strand, Skrotpræmie
Sommersted, Skrotpræmie Sorring, Skrotpræmie Sorø, Skrotpræmie Spentrup, Skrotpræmie Spjald, Skrotpræmie Sporup, Skrotpræmie Spøttrup,
Skrotpræmie Stakroge, Skrotpræmie Stege, Skrotpræmie Stenderup, Skrotpræmie Stenlille, Skrotpræmie Stenløse, Skrotpræmie Stenstrup,
Skrotpræmie Stensved, Skrotpræmie Stoholm Jylland, Skrotpræmie Stokkemarke, Skrotpræmie Store Fuglede, Skrotpræmie Store Heddinge,
Skrotpræmie Store Merløse, Skrotpræmie Storvorde, Skrotpræmie Stouby, Skrotpræmie Strandby, Skrotpræmie Struer, Skrotpræmie Strøby,
Skrotpræmie Stubbekøbing, Skrotpræmie Støvring, Skrotpræmie Suldrup, Skrotpræmie Sulsted, Skrotpræmie Sunds, Skrotpræmie Svaneke,
Skrotpræmie Svebølle, Skrotpræmie Svendborg, Skrotpræmie Svenstrup Jylland, Skrotpræmie Svinninge, Skrotpræmie Sydals, Skrotpræmie Sæby,
Skrotpræmie Søborg, Skrotpræmie Søby Ærø, Skrotpræmie Søllested, Skrotpræmie Sønder Felding, Skrotpræmie Sønder Omme, Skrotpræmie Sønder
Stenderup, Skrotpræmie Sønderborg, Skrotpræmie Søndersø, Skrotpræmie Sørvad, Skrotpræmie Tappernøje, Skrotpræmie Tarm, Skrotpræmie
Terndrup, Skrotpræmie Them, Skrotpræmie Thisted, Skrotpræmie Thorsø, Skrotpræmie Thyborøn, Skrotpræmie Thyholm, Skrotpræmie Tikøb,
Skrotpræmie Tilst, Skrotpræmie Tim, Skrotpræmie Tinglev, Skrotpræmie Tistrup, Skrotpræmie Tisvildeleje, Skrotpræmie Tjele, Skrotpræmie Tjæreborg,
Skrotpræmie Toftlund, Skrotpræmie Tommerup, Skrotpræmie Toreby Lolland, Skrotpræmie Torrig Lolland, Skrotpræmie Tranbjerg Jylland, Skrotpræmie
Skrotbil Skrotpriser Danmark – SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/skrotbil-skrotpriser-danmark/[31-08-2019 10:57:44]
Tranekær, Skrotpræmie Trige, Skrotpræmie Trustrup, Skrotpræmie Tune, Skrotpræmie Tureby, Skrotpræmie Tylstrup, Skrotpræmie Tølløse,
Skrotpræmie Tønder, Skrotpræmie Tørring, Skrotpræmie Tårs, Skrotpræmie Taastrup, Skrotpræmie Taastrup Nordsjællands Postcenter, Skrotpræmie
Ugerløse, Skrotpræmie Uldum, Skrotpræmie Ulfborg, Skrotpræmie Ullerslev, Skrotpræmie Ulstrup, Skrotpræmie Vadum, Skrotpræmie Valby,
Skrotpræmie Vallensbæk, Skrotpræmie Vallensbæk Strand, Skrotpræmie Vamdrup, Skrotpræmie Vandel, Skrotpræmie Vanløse, Skrotpræmie Varde,
Skrotpræmie Vedbæk, Skrotpræmie Veflinge, Skrotpræmie Vejby, Skrotpræmie Vejen, Skrotpræmie Vejers Strand, Skrotpræmie Vejle, Skrotpræmie
Vejle Øst, Skrotpræmie Vejstrup, Skrotpræmie Veksø Sjælland, Skrotpræmie Vemb, Skrotpræmie Vemmelev, Skrotpræmie Vesløs, Skrotpræmie
Vestbjerg, Skrotpræmie Vester Skerninge, Skrotpræmie Vesterborg, Skrotpræmie Vestervig, Skrotpræmie Viborg, Skrotpræmie Viby Jylland,
Skrotpræmie Viby Sjælland, Skrotpræmie Videbæk, Skrotpræmie Vig, Skrotpræmie Vildbjerg, Skrotpræmie Vils, Skrotpræmie Vinderup, Skrotpræmie
Vipperød, Skrotpræmie Virum, Skrotpræmie Vissenbjerg, Skrotpræmie Viuf, Skrotpræmie Vodskov, Skrotpræmie Vojens, Skrotpræmie Vonge,
Skrotpræmie Vorbasse, Skrotpræmie Vordingborg, Skrotpræmie Vrå, Skrotpræmie Væggerløse, Skrotpræmie Værløse, Skrotpræmie Ærøskøbing,
Skrotpræmie Ølgod, Skrotpræmie Ølsted, Skrotpræmie Ølstykke, Skrotpræmie Ørbæk, Skrotpræmie Ørnhøj, Skrotpræmie Ørsted, Skrotpræmie Ørum
Djurs, Skrotpræmie Østbirk, Skrotpræmie Øster Assels, Skrotpræmie Øster Ulslev, Skrotpræmie Østermarie, Skrotpræmie Østervrå, Skrotpræmie
Aabenraa, Skrotpræmie Aabybro, Skrotpræmie Åbyhøj, Skrotpræmie Aakirkeby, Skrotpræmie Aalborg, Skrotpræmie Aalborg Nordjyllands Postcenter,
Skrotpræmie Aalborg SV, Skrotpræmie Aalborg SØ, Skrotpræmie Aalborg Øst, Skrotpræmie Ålbæk, Skrotpræmie Aalestrup, Skrotpræmie Ålsgårde,
Skrotpræmie Århus C, Skrotpræmie Århus C Østjyllands Postcenter, Skrotpræmie Århus N, Skrotpræmie Århus V, Skrotpræmie Årre, Skrotpræmie
Aars, Skrotpræmie Årslev, Skrotpræmie Aarup
Skrotbil købes kontant
Skrotbiler afhentes samme dag
Høj Skrotpræmie for din Skrotbil
Personbiler, Varevogne, 4×4, Brugte biler
© Copyright 2010 - 51633 | All Rights Reserved
Skrotbil Skrotpriser Danmark – SkrotMinBil.dk
http://www.skrotminbil.dk/skrotbil-skrotpriser-danmark/[31-08-2019 10:57:44]
Udredning af skrot-ningsgodtgørelsens incitamentsstruktur
Udredning
September 2016
Redaktion: Miljøstyrelsen
Tekst: Deloitte Consulting
ISBN: 978-87-93529-04-5
Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
inden for miljøsektoren, som er finansieret af Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan
offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for
Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at
indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.
Må citeres med kildeangivelse.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 3
Indhold ..................................................................................................................... 3
1. Sammenfatning .................................................................................................. 5 1.1 Skrotningsgodtgørelsen har betydning for bilskrotmarkedet ........................................... 5
1.2 Det ulovlige marked står for 20-25 procent af alle skrotninger ........................................ 5
1.3 Skrotningsgodtgørelsens størrelse har indflydelse på antallet af skrotninger, og
hvordan bilerne skrottes ...................................................................................................................... 6
1.4 Ændringen i 2014 har ført til færre skrotninger ................................................................ 6
1.5 Den optimale skrotningsgodtgørelse ................................................................................. 7
1.6 Anbefalinger til mere effektive rammevilkår ..................................................................... 8
2. Introduktion ...................................................................................................... 9 2.1 Baggrund for analysen ........................................................................................................ 9
2.2 Analysens formål og analysetemaer ................................................................................... 9
2.3 Metode og fremgangsmåde ................................................................................................ 9
2.4 Læsevejledning ................................................................................................................... 11
3. Skrotningsgodtgørelsen og bilskrotmarkedet ................................................... 12 3.1 Bilordningen ...................................................................................................................... 12
3.2 Strukturen på bilskrotmarkedet ........................................................................................ 13
3.3 Tilsyn med bilskrotmarkedet ............................................................................................14
3.4 Bilejernes valgsituation ..................................................................................................... 15
4. Det lovlige og det ulovlige marked for bilskrotninger ......................................... 17 4.1 Definition af markederne .................................................................................................. 17
4.2 Det lovlige marked ............................................................................................................ 18
4.3 Det ulovlige marked ...........................................................................................................19
4.3.1 Opgørelse med registerdata ...............................................................................................19
4.3.2 Opgørelse baseret på de registrerede autoophuggeres vurdering .................................. 20
4.4 Delkonklusion .................................................................................................................... 21
5. Variable med indflydelse på skrotningsbeslutningen og
skrotningsmetoden .......................................................................................... 22 5.1 Variable med indflydelse på skrotningsbeslutningen ..................................................... 22
5.1.1 Metode ............................................................................................................................... 22
5.1.2 Resultater .......................................................................................................................... 23
5.1.3 Delkonklusion ................................................................................................................... 27
5.2 Variable med indflydelse på skrotningsmetoden ............................................................ 27
5.2.1 Estimering på registerdata ............................................................................................... 27
Indhold
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 4
5.2.2 Estimering med et valgeksperimentet ............................................................................. 29
5.2.3 Delkonklusion ................................................................................................................... 33
6. Effekt af den reducerede skrotningsgodtgørelse i 2014 ..................................... 34 6.1 Ændring af skrotningsgodtgørelse i 2014 ........................................................................ 34
6.2 Har reduktionen i skrotningsgodtgørelsen ændret autoophuggernes betalingsvillighed?
34
6.3 Har reduktionen i skrotningsgodtgørelsen ændret bilejernes skrotningsbeslutning? .. 35
6.4 Har reduktionen i skrotningsgodtgørelsen ændret bilejernes skrotningsmetode? ....... 36
6.5 Delkonklusion ................................................................................................................... 37
7. Den optimale skrotningsgodtgørelse ................................................................ 39 7.1 Størrelsen på skrotningsgodtgørelsen ............................................................................. 39
7.2 Omkostninger ved miljøbehandling samt skrotningsgodtgørelse .................................. 39
7.2.1 Personaleomkostninger .................................................................................................... 39
7.2.2 Driftsomkostninger ........................................................................................................... 40
7.2.3 Forventede anlægsomkostninger ......................................................................................41
7.2.4 Administrative omkostninger ved at være registreret autoophugger ..............................41
7.2.5 Moms ................................................................................................................................. 43
7.2.6 Totale omkostninger ......................................................................................................... 43
7.2.7 Delkonklusion ................................................................................................................... 45
7.3 Mulige eksternaliteter ved ændringer i skrotningsgodtgørelsen .................................... 46
7.4 Fastsættelse af den optimale skrotningsgodtgørelse ....................................................... 47
7.5 Anbefalinger til mere effektive rammevilkår ................................................................... 48
Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse for registrerede autoophuggere .................... 50
Bilag 2 Metodebeskrivelse på spørgeskemaundersøgelse for registrerede
autoophuggere ........................................................................................ 58
Bilag 3 Spørgeskemaundersøgelse for bilejere .................................................... 59
Bilag 4 Metodebeskrivelse på spørgeskemaundersøgelse for bilejere samt
uddybende resultater .............................................................................. 62
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 5
1.1 Skrotningsgodtgørelsen har betydning for bilskrotmarkedet
En bilejer får 1.500 kr. i skrotningsgodtgørelse for at indlevere en bil hos en registreret autoophug-
ger. Skrotningsgodtgørelsen skal give incitament til, at bilejerne indleverer bilerne hos de registre-
rede autoophuggere, og at de registrerede autoophuggere sikrer korrekt miljøbehandling af bilerne.
I 2014 blev skrotningsgodtgørelsen reduceret med 250 kr. til det nuværende niveau. Der blev efter-
følgende rejst tvivl, om der fortsat sikres tilstrækkeligt incitament for bilejerne til at indlevere biler-
ne til korrekt miljøbehandling, herunder om skrotningsgodtgørelsen er blevet for lav. Miljøstyrelsen
har derfor bedt Deloitte om at foretage en analyse af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur.
Analysen af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur er den første af sin art i Danmark. Analy-
sen giver et unikt indblik i aktørernes incitamenter og bilskrotmarkedets struktur. Analysen bygger
på statistiske analyser på et omfattende datasæt over den samlede danske bilpark, et valgeksperi-
ment blandt private bilejere, en undersøgelse blandt registrerede autoophuggere og dybdeinterview
med brancheaktører.
Den overordnede konklusion er klar: Skrotningsgodtgørelsen har betydning for bilskrotmarkedet.
Skrotningsgodtgørelsen får bilejerne til hurtigere at skrotte bilen, skrotningen foretages i højere
grad hos de registrerede autoophuggere, og færre biler henstilles. En række andre forhold har også
betydning for bilskrotmarkedet. Blandt andet har de private bilejere høj præference for at få skrot-
tet deres bil miljømæssigt korrekt.
Analysen er struktureret i fire analysetemaer:
Kortlægning af det lovlige og ulovlige skrotmarked i dag.
Afdækning af faktorer, der har betydning for, om en bilejer vælger den autoriserede skrot-
ningsordning eller andre former for salg eller bortskaffelse.
Vurdering af effekterne på skrotningsordningen af ændringen i skrotningsgodtgørelsen i
2014.
Vurdering af niveauet for den optimale skrotningsgodtgørelse.
1.2 Det ulovlige marked står for 20-25 procent af alle skrotninger
Skrotbiler skal ifølge lovgivningen skrottes hos registrerede autoophuggere, der foretager en korrekt
miljøbehandling. På grund af bilernes salgsværdi og meromkostningerne ved at være registreret
autoophugger er der opstået et ulovligt marked for skrotninger. Det ulovlige bilskrotmarked er
defineret som alle andre måder at bortskaffe skrotningsmodne biler på end via en korrekt miljøbe-
handling hos registrerede autoophuggere.
Når en bil skal skrottes, kan reglerne omgås på flere måder. For eksempel kan ikke-registrerede
autoophuggere skrotte bilen uden at foretage korrekt miljøbehandling, ulovlige affaldsbehandlere
kan eksportere bilen til lande udenfor EU, eller der kan betales skrotningsgodtgørelse for biler, der
1. Sammenfatning
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 6
reelt ikke er skrottet eller skrottet miljømæssigt korrekt. Det ulovlige marked er opgjort til at stå for
20-25 procent af alle skrotninger. Af det ulovlige marked udgør ulovlig eksport cirka 40 procent,
mens ulovlig ophugning udgør cirka 50 procent. Henstillinger udgør de sidste 10 procent. Det lovli-
ge marked står for de resterende 75-80 procent af skrotningerne.
1.3 Skrotningsgodtgørelsens størrelse har indflydelse på antallet af
skrotninger, og hvordan bilerne skrottes
Som grundlag for at kortlægge bilskrotmarkedet og afdække incitamenterne bag bilejernes adfærd
er der opstillet en analysemodel ud fra bilejernes valgsituation. Grundlæggende står bilejerne over-
for to valg:
Skrotningsbeslutningen. Skal bilejeren a) beholde bilen (og fortsat køre i den), b) sælge
den med henblik på videresalg eller c) skrotte den?
Skrotningsmetoden. Når bilejeren skal skrotte bilen, skal det så være a) hos en lovlig op-
hugger, b) hos en ulovlig affaldsbehandler eller c) skal den alternativt henstilles?
Ud fra registerdata for hele bilparken samt valgeksperimentet foretaget blandt private bilejere er
der opstillet økonometriske modeller til at analysere, hvad der har indflydelse på skrotningsbeslut-
ningen og skrotningsmetoden.
Det vurderes, at antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser – og dermed også antallet af skrotnin-
ger i skrotningsbeslutningen– afhænger af skrotningsgodtgørelsens størrelse, prisen på brugte biler,
prisen på nye biler og prisen på reservedele (fx hjul og dæk, karburator, gearkasse og motor). Der er
også indikation af, at antallet af skrotningsmodne biler, prisen på stålskrot og prisen på andre me-
taller, der udvindes ved bilens skrotning, har indflydelse på antal udbetalte skrotningsgodtgørelser.
Hvad angår skrotningsmetoden, vurderes det, at andelen til det lovlige marked afhænger af skrot-
ningsgodtgørelsens størrelse, prisen på stålskrot og prisen på reservedele. Derudover indikerer
valgeksperimentet, at skrotningsgodtgørelsens størrelse har direkte indflydelse på antallet af hen-
stillede biler.
1.4 Ændringen i 2014 har ført til færre skrotninger
Nedsættelsen af skrotningsgodtgørelsen med 250 kr. til 1.500 kr. i 2014 har haft effekt på de regi-
strerede autoophuggeres betalingsvillighed, som igen har effekt på antallet af biler, der skrottes, og
hvordan de skrottes.
Hvad angår de registrerede autoophuggeres betalingsvillighed, nedsatte de i gennemsnit prisen med
150 kr. som følge af nedsættelsen af skrotningsgodtgørelsen. Næsten halvdelen nedsatte prisen
mere end 200 kr. Nedsættelsen af skrotningsgodtgørelsen har således ført til lavere gennemsnitlige
købspriser på skrotbiler.
Hvad angår antallet af biler, der skrottes, er der ud fra registerdata et år før og et år efter ændringen
i 2014 beregnet et fald på cirka 16 procent. Faldet kan imidlertid til dels skyldes ændringer i andre
underliggende variable, der har indflydelse på antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser. Til
sammenligning angiver de registrerede autoophuggere selv et fald på cirka 22 procent, og cirka 18
procent af bilejerne oplyser, at ændringen påvirkede deres skrotningsbeslutning. Faldet i skrot-
ningsgodtgørelsen i april 2014 vurderes derfor at have ført til et fald i antallet af skrotninger på 16-
22 procent.
Hvad angår antallet af biler, der skrottes lovligt, viser estimeringen ud fra registerdata samt valgek-
sperimentet, at ændringen i 2015 kan forventes at føre til et fald på 5 procentpoint. Antallet af hen-
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 7
stillede biler må forventes at være steget med cirka 475 biler, svarende til en stigning på cirka 27
procent.
1.5 Den optimale skrotningsgodtgørelse
Hovedformålet med skrotningsgodtgørelsen er at øge incitamentet for bilejerne til at bortskaffe
skrotningsmodne biler på en miljømæssigt forsvarlig måde hos en registreret autoophugger. Deloit-
tes analyser viser, at skrotningsgodtgørelsen har positiv indflydelse på det lovlige markeds andel. Jo
højere skrotningsgodtgørelse, desto mindre bliver det ulovlige marked. Den marginale effekt er dog
faldende. Det vil sige, at skrotningsgodtgørelsen skal stige forholdsvis mere for hver yderligere
reduktion i det ulovlige marked.
Skrotningsgodtgørelsen har også en række afledte effekter (eksternaliteter), der kan have sam-
fundsøkonomisk værdi på forskellig vis. For eksempel kan ændringer i skrotningsgodtgørelsen
ventes at påvirke det årlige miljøbidrag, som bilejerne betaler til skrotningsordningen, sikkerheds-
niveauet og CO2-udledningen i bilparken, prisen på reservedele og brugte biler og dermed niveauet
for genanvendelsen af ressourcer. Disse effekter kan også inddrages i fastsættelsen af den optimale
skrotningsgodtgørelse.
En optimal skrotningsgodtgørelse, der også indeholder de afledte effekter, bør i teorien ligge på et
niveau, hvor det samlede marginale fald i den oplevede samfundsøkonomiske nytte er lig den mar-
ginale gevinst. I det punkt vil det ikke være muligt at sænke eller hæve skrotningsgodtgørelsen og få
en bedre samlet samfundsøkonomisk nytte. Deloittes analyse viser, at når skrotningsgodtgørelsen
øges, reduceres antallet af henstillede biler og andelen af det ulovlige marked. Det tæller som en
oplevet positiv samfundsøkonomisk nytte. Modsat vil en højere skrotningsgodtgørelse øge bilejer-
nes miljøbidrag til skrotningsordningen, hvilket har en oplevet negativ samfundsøkonomisk nytte.
En optimal skrotningsgodtgørelse, der indeholder de afledte effekter, bør således afveje de forskelli-
ge effekter på den oplevede samfundsøkonomiske nytte, der indtræffer ved at øge skrotningsgodt-
gørelsen.
I tabel 1 er gengivet de forventede effekter på en række centrale parametre ved at sænke skrotnings-
godtgørelsen med 250 kr. til 1.250 kr. eller øge den med 250 kr. til 1.750 kr. En stigning i skrot-
ningsgodtgørelsen til 1.750 kr. vil øge antallet af skrottede biler på markedet med cirka 7 procentpo-
int. Stigningen vil endvidere øge bilejernes incitament til at indlevere bilen hos en registreret auto-
ophugger. Det ulovlige markeds andel kan forventes at falde med 6 procentpoint, og antallet af
henstillede biler ventes at falde med 500 på et år. For at skabe økonomisk balance i ordningen skal
miljøbidraget stige 25 kr. Dertil kommer de afledte effekter på bilparkens sikkerhedsniveau og CO2-
udledning samt priserne på reservedele og brugte biler. Et fald i skrotningsgodtgørelsen vil modsat
øge det ulovlige markeds andel og antallet af henstillede biler og vil samtidig sænke miljøbidraget
for at skabe økonomisk balance.
TABEL 1
SCENARIER VED FORSKELLIGE NIVEUAER AF SKROTNINGSGODTGØRELSEN
Skrotnings-godtgørelse
(kr.)
Antal skrottede biler
(indeks 100 = 1.500)
Det ulovlige markeds andel
(procent)
Antal henstillede biler
(biler per år) Miljøbidrag
(kr.)
1.250 92 23-28 2.800 78
1.500 100 23 2.200 101
1.750 107 17 1.700 126
2.000 112 12-17 1.400 151
2.250 117 n.a. 1.075 178
Anm.: I scenarierne er det antaget, at skrotningsordningen er i økonomisk balance på det nuværende niveau med en skrot-ningsgodtgørelse på 1.500 kr. og et miljøbidrag på 101 kr. Kilde: Deloittes analyse, jf. kapitel 7 for en nærmere gennemgang.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 8
1.6 Anbefalinger til mere effektive rammevilkår
Effekten af skrotningsgodtgørelsen afhænger af rammevilkårene i skrotningsordningen. Analysen
indikerer, at rammevilkårene på forskellig vis med fordel kan ændres. For det første viser Deloittes
analyse, at indlevering af bilen hos en autoophugger ikke er en garanti for, at bilen behandles mil-
jømæssigt forsvarligt, eftersom en del af ophuggerne ikke er miljøgodkendt. Valgeksperimentet
viser, at bilejerne er tilbøjelige til at vælge autoophuggere, der behandler bilen miljømæssigt for-
svarligt. Ved at reducere barriererne mellem de registrerede autoophuggere og bilejerne, vil flere
bilejere skrotte på det lovlige marked.
For det andet har flere aktører i branchen oplyst, at det er muligt for ulovlige autoophuggere og
affaldsbehandlere at omgå skrotningsordningen og alligevel få udbetalt (en del af) skrotningsgodt-
gørelsen. Det reducerer den konkurrencefordel, som skrotningsgodtgørelsen skal give de registrere-
de autoophuggere. Et mere effektivt tilsyn med udbetalingerne af skrotningsgodtgørelse vil forven-
telig øge skrotningsgodtgørelsens effekt. Et skridt på vejen er blandt andet, at det ved lov i februar
2015 blev vedtaget, at kommunikationen mellem bilejer, ophugger og administrative myndigheder
for skrotningsgodtgørelsesordningen fremover skal være digital.
For det tredje har flere aktører i branchen udtrykt, at der ikke føres tilstrækkeligt tilsyn med de
ulovlige autoophuggere og affaldsbehandlere. Et mere effektivt tilsyn, der øger sandsynligheden for
at blive afsløret i at overtræde lovgivningen, kan mindske de ulovlige ophuggeres incitament til at
være ulovlige affaldsbehandlere.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 9
I det følgende beskrives baggrunden for analysen, analysens formål og fokus samt metode og frem-
gangsmåde.
2.1 Baggrund for analysen
Formålet med indførslen af skrotningsgodtgørelsen i 2000 var at eliminere problemerne med hen-
stillede såkaldte herreløse biler. De herreløse biler lækker miljøfarlige væsker i naturen og skaber
administrative problemer for kommuner og politi, der fjerner dem, for at de ikke fylder op i gadebil-
ledet. Efterfølgende fik skrotningsgodtgørelsen det yderligere formål at skabe incitament for bil-
ejerne til at indlevere skrotningsmodne biler til korrekt miljøbehandling.
Skrotningsgodtgørelsen har hjemmel i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophug-
ning og skrotning af biler, der også regulerer finansieringen af godtgørelsen. Desuden er der med
hjemmel i loven udstedt bekendtgørelser om den praktiske udmøntning af opkrævning og udbeta-
ling af skrotningsgodtgørelse, producentansvar for håndtering af udtjente biler samt certificering af
lovlige ophuggere.
Skrotningsgodtgørelsen blev i april 2014 nedsat med 250 kr. til 1.500 kr. Samtidig blev bilejernes
årlige bidrag til skrotningsordningen (miljøbidraget) øget fra 60 kr. til 101 kr. Ordningen blev æn-
dret for at fjerne et oparbejdet underskud på ordningen og skabe en bedre balance i finansieringen
af ordningen.
På baggrund heraf er der blevet rejst tvivl, om der fortsat sikres tilstrækkeligt incitament for bilejer-
ne, forhandlerne m.fl. til at indlevere bilerne til korrekt miljøbehandling, herunder om skrotnings-
godtgørelsen er blevet for lav.
2.2 Analysens formål og analysetemaer
De overordnede formål med analysen er følgende:
At kortlægge størrelsen på det lovlige og det ulovlige skrotmarked i dag.
At afdække de faktorer, der har betydning for, om en bilejer vælger den autoriserede skrot-
ningsordning eller andre former for salg eller bortskaffelse.
At vurdere, om ændringen af skrotningsgodtgørelsen fra 1.750 kr. til 1.500 kr. har haft nogen
effekt på skrotningsordningen.
At vurdere niveauet for den optimale skrotningsgodtgørelse, hvor der i vurderingen er taget
højde for skrotningsordningens formål samt andre effekter (eksternaliteter) på tilstødende
markeder.
2.3 Metode og fremgangsmåde
Deloitte har udarbejdet en analysemetode, hvor antallet af biler, der skrottes, og hvordan de skrot-
tes, bestemmes af en række forklarende variable, herunder størrelsen på skrotningsgodtgørelsen,
jern- og metalpriserne, konjunkturerne, reservedelspriserne, priserne for nye biler, omkostningerne
forbundet med korrekt miljøbehandling mv. Gennem rapporten omfatter benævnelsen biler både
2. Introduktion
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 10
personbiler og varebiler. Metoden giver mulighed for at forudsige bilejernes skrotningsadfærd ved
et vilkårligt valg af skrotningsgodtgørelse og foretage analyser af, hvad der er den optimale skrot-
ningsgodtgørelse.
Analysen bygger på en række forskellige datakilder. Deloitte har blandt andet gennemført en spør-
geskemaundersøgelse hos bilejerne om deres præferencer for at indlevere en bil til skrotning og
gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos de registrerede autoophuggere. Derudover er der
blandt andet indhentet registerdata fra DBI IT, Danmarks Statistik, SKAT og bilbasen.dk. Datakil-
derne er beskrevet nærmere i boksen og i bilagene til rapporten. Datakilderne benyttes på forskellig
vis i estimeringerne af relevante sammenhænge og i analyserne af skrotningsmarkedet. Datakilder-
ne både understøtter og supplerer hinanden. I boksen nedenfor beskrives det overordnede analyse-
design, herunder er sammenhængen mellem datakilder, estimeringer og analyser illustreret.
Datakilder og analysedesign
Spørgeskemaundersøgelse, registrerede autoophuggere. Deloitte har gennemført en spørgeske-
maundersøgelse blandt de 216 registrerede autoophuggere. 105 har deltaget i undersøgelsen, svarende til
49 procent. Af respondenterne har 85 angivet antal skrottede biler i 2014. Respondenterne dækker cirka
49 procent af det samlede antal udbetalte skrotningsgodtgørelser i 2014. Respondenterne blev spurgt om
deres prissætning ved forskellige niveauer af skrotningsgodtgørelsen, herunder deres faktiske adfærd ved
ændringen i 2014, deres vurdering af det ulovlige marked samt deres omkostninger ved at miljøbehandle
bilerne korrekt.
Spørgeskemaundersøgelse, bilejere. Deloitte har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt
1.019 bilejere med erfaring med at indlevere en til skrotning. Bilejerne er fundet gennem Epinions Dan-
markspanel. Bilejerne blev spurgt om deres adfærd og årsagerne hertil ved den seneste skrotning. Endvi-
dere gennemførte bilejerne et valgeksperiment, hvor de skulle vælge mellem forskellige alternative scena-
rier for at indlevere en bil til skrotning eller henstille den.
Registerdata. Der er benyttet et datasæt fra DBI IT, der tidligere var del af De Danske Bilimportører. I
dag samarbejder DBI IT med samtlige større danske bilimportører og en række myndigheder om data for
det danske bilmarked, og der kan blandt andet samkøres data fra Motorregistret, bilstatistikken og skrot-
ningsordningen. I datasættet indgår blandt andet den totale bilpark fra perioden 2000-2015, hvor registre-
rede, afmeldte og skrottede biler fremgår på enhedsniveau. Bilparken består af personbiler og varebiler.
Derudover er der indsamlet data fra Danmarks Statistik, udviklingen i jernpriser og andre metalpriser fra
Eurofer, FactSet’s databank, LME-prisdata samt brugtvognspriser fra bilbasen.dk.
Dybtgående interview. Der er gennemført dybtgående interview med autoophuggere, brancheforenin-
ger og myndigheder, og der er benyttet fokuseringsinterview til at opstille arbejdshypoteser for undersø-
gelserne og estimeringerne og til at kvalificere de datadrevne statistiske analyser.
Datakilderne udgør fundamentet for de statistiske modeller og for de fire overordnede analysetemaer.
Sammenhængen fremgår af analysedesignet nedenfor.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 11
2.4 Læsevejledning
Rapporten er struktureret efter de fire overordnede analysetemaer. Hvert analysetema udgør et
separat kapitel, der kan læses for sig. Analysetemaerne hænger dog tæt sammen, og estimeringer og
resultater fra kapitlerne er indbyrdes sammenhængende.
I kapitel 3 gennemgås skrotningsordningen og bilskrotmarkedet, ligesom strukturen, de væsentlig-
ste aktører og de drivende mekanismer i markedet beskrives nærmere. Deloitte har opstillet en
analysemodel for bilejernes valg. Bilejerne af en skrotningsmoden bil kan vælge (benævnt skrot-
ningsbeslutningen) a) at beholde bilen (og fortsat køre i den), b) at sælge den eller c) skrotte den.
Når bilejerne skal skrotte bilen, kan det være (benævnt skrotningsmetoden) a) hos en registreret
autoophugger, b) hos en ulovlig affaldsbehandler eller c) den henstilles. Skrotningsbeslutningen og
skrotningsmetoden beskrives nærmere i kapitlet.
I kapitel 4 opgøres det lovlige og det ulovlige marked for skrottede biler. Først defineres og beskri-
ves henholdsvis det lovlige og det ulovlige marked. Derefter opgøres markederne på baggrund af
registerdata og svarene fra spørgeskemaundersøgelsen blandt registrerede autoophuggere.
I kapitel 5 analyseres, hvilke variable der har indflydelse på bilejernes beslutning om at skrotte
deres bil, og hvordan bilejerne vælger at skrotte bilen (lovligt eller ulovligt). Analyserne foretages
med økonometriske estimeringer på tidsrækkedata fra DBI IT’s register, spørgeskemaundersøgel-
sen blandt bilejere og spørgeskemaundersøgelsen blandt registrerede autoophuggere. De forskellige
datasæt giver mulighed for at udføre forskellige typer analyser. Analyserne supplerer hinanden.
I kapitel 6 gennemgås de registrerede autoophuggeres omkostninger ved skrotte bilerne miljømæs-
sigt korrekt. Det analyseres, om omkostningerne i tilstrækkelig grad kompenseres af skrotnings-
godtgørelsen. Analysen bygger på spørgeskemaundersøgelsen blandt registrerede autoophuggere.
I kapitel 7 vurderes det mest hensigtsmæssige niveau for skrotningsgodtgørelsen. I vurderingen
inddrages resultaterne fra de andre kapitler samt yderligere dynamiske effekter.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 12
I det følgende beskrives skrotningsordningen, bilskrotmarkedet, strukturen, de væsentligste aktører
og de drivende mekanismer i markedet nærmere.
3.1 Bilordningen
I 2014 blev der udbetalt skrotningsgodtgørelser for cirka 117.000 biler, se figur 1. Siden bilordnin-
gens indførsel i juli 2000 er andelen af udbetalte skrotningsgodtgørelser steget, og især i perioden
2010-2013 var der en stigning.
FIGUR 1
UDVIKLING I ANTAL UDBETALTE SKROTNINGSGODTGØRELSER
Anm.: I 2000 er opgjort for juli – december. I 2015 er opgjort for januar – oktober, og det forventede antal udbetalinger er indsat for november og december.
Kilde: Miljøordning for biler.
Bilordningen fungerer principielt som en form for pantordning, hvor bilejerne årligt indbetaler
beløb til ordningen, der over årene akkumuleres, og som de får tilbagebetalt, når de skrotter deres
bil. I praksis fungerer ordningen ved, at bilejerne betaler et årligt miljøbidrag til skrotningsordnin-
gen, der finansierer de udbetalte skrotningsgodtgørelser. Hvis antallet af udbetalte skrotningsgodt-
gørelser ender højere end forventet, og der ikke har været tilstrækkelig stigning i bilparken til at
indbetale til finansieringen, presser det likviditeten i ordningen, og ordningen får et budgetunder-
skud i perioden. I perioden 2011-2013 havde bilordningen et budgetunderskud, hvilket blandt andet
førte til reduktionen i skrotningsgodtgørelsen fra 1.750 kr. til 1.500 kr. og stigningen i miljøbidraget
fra 60 kr. til 101 kr. Omvendt kan færre udbetalte skrotningsgodtgørelser end forventet føre til et
budgetoverskud i perioden.
Udbetalingen af skrotningsgodtgørelsen kan foregå på forskellige måder. En privat bilejer kan få en
attest udstedt hos en registreret autoophugger. Attesten underskrives af bilejeren og autoophugge-
ren. Bilejeren kan underskrive skrotningsattesten, og autoophuggeren betaler derefter en samlet
pris for bilen. Prisen består af skrotningsgodtgørelsen og eventuelt yderligere betaling for bilen, hvis
den indeholder genbrugelige reservedele, metaller mv. af værdi, fratrukket prisen for ophugning og
skrotning af bilen. En privat bilejer kan selv afmelde bilen, efter den er indleveret til ophugning.
0
25.000
50.000
75.000
100.000
125.000
150.000
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Udbetalte skrotningsgodtgørelser
3. Skrotningsgodtgørelsen og bilskrotmarkedet
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 13
Hovedreglen er, at en skrotningsattest skal underskrives af den sidst registrerede ejer, før der kan
udbetales skrotningsgodtgørelse. I praksis er der ofte ikke en underskrift fra den sidst registrerede
ejer på skrotningsattesten. Autoophuggerne kan søge dispensation for den manglende ejerunder-
skrift og dermed alligevel få udbetalt skrotningsgodtgørelsen. Ifølge oplysninger fra DBI IT blev der
i de ti første måneder af 2015 ansøgt om cirka 2.510 dispensationer. Miljøordning for Biler vurderer
opgørelsen til at være meget usikker, og ifølge kilder i branchen vurderes antallet af dispensationer
at være betydeligt.
3.2 Strukturen på bilskrotmarkedet
En skrotningsmoden bil er at betragte som et aktiv med en selvstændig salgsværdi. Der kan være
enkeltdele på bilen, der kan sælges som reservedele (fx hjul og dæk, karburator, gearkasse og mo-
tor), hvortil kommer, at bilen indeholder jern og andre metaller, der ligeledes har en genanvendel-
sesværdi i videresalg.
En bilejer med en skrotningsmoden bil kan være en privatperson eller en virksomhed. Når private
bilejere sælger en skrotningsmoden bil til en anden privatperson, en brugtvognsforhandler eller en
autoophugger, ved bilejerne ofte ikke, om bilen skrottes, og det ved køberen heller ikke nødvendig-
vis, før vedkommende har foretaget en detaljeret mekanisk gennemgang af bilen. Den nye bilejer
kan så vælge mellem at videresælge eller skrotte bilen. Den oprindelige bilejer kan dog vælge at
angive, at bilen sælges specifikt med henblik på skrotning, hvorved bilejeren pålægger autoophug-
geren at skrotte bilen.
Bilejeren betaler et årligt miljøbidrag til skrotningsordningen. Miljøbidraget betales med bilforsik-
ringen og administreres dermed af forsikringsselskaberne, der videregiver betalingerne til Miljøsty-
relsen, jf. figur 2.
FIGUR 2
STRUKTUREN PÅ BILSKROTMARKEDET
Biler kan skrottes af registrerede autoophuggere og ikke-registrerede autoophuggere. Registrerede
autoophuggere er registreret i Miljøordningen for Biler og er godkendt til at håndtere biler miljø-
mæssigt korrekt. Det giver bilejer og autoophugger mulighed for at modtage 1.500 kr. i skrotnings-
godtgørelse af Miljøstyrelsen, hvis de afleverer en skrotningsattest på bilen. Autoophuggerne kan
deles op i to overordnede grupper: 1) Autoophuggere, der udtager og videresælger reservedele fra
bilerne og sælger det resterende jern, og 2) produkthandlere, der kun videresælger jernet. I 2015 var
der 239 registrerede autoophuggere i Danmark, hvoraf 70 procent kan kategoriseres som autoop-
huggere, der udtager og videresælger reservedele, og 30 procent kan kategoriseres som produkt-
handlere.1
1 Kategoriseringen er foretaget med bidrag fra brancheforeningerne Dansk AutoGenbrug og Bilgenbrug Dan-mark.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 14
Det er ulovligt at ophugge biler uden at være registreret autoophugger. De ikke-registrerede auto-
ophuggere og de bilejere, der indleverer biler til disse, må ikke modtage skrotningsgodtgørelse.
Skrotningsmodne biler kan også ulovligt eksporteres til lande udenfor EU. For eksempel er det
ulovligt efter EU’s transportforordning at eksportere biler, der er så udtjente, at Miljøstyrelsen eller
kommunerne kategoriserer dem som affald.2 De ikke-registrerede autoophuggere og ulovlige ek-
sportører kan samlet kategoriseres som ulovlige affaldsbehandlere. I kapitel 4 er det ulovlige mar-
ked nærmere beskrevet og opgjort.
De registrerede og ikke-registrerede autoophuggere sælger jerndele og karrosseri til shredderan-
læggene, der foretager den videre behandling og shipping af jernet. Der foretages ingen registrering
af bilerne ved shredderanlæggene, hvilket gør det svært at følge op på, om biler, der udbetales
skrotningsgodtgørelse for, reelt skrottes.
3.3 Tilsyn med bilskrotmarkedet
Tilsynet med bilskrotmarkedet er delt på flere myndigheder. Da det er karakteriseret som forure-
nende virksomhed at skrotte en bil, kræver det godkendelse fra kommunen at etablere sig som
autoophugger og dermed kunne skrotte biler.3 Kommunen har ligeledes ansvar for at føre løbende
tilsyn med, at autoophuggerne, der skrotter biler, efterlever miljøgodkendelsen og behandler skrot-
tede biler miljømæssigt forsvarligt. Kommunerne har således også tilsynsansvaret for, at der ikke
foretages ulovligt ophug hos registrerede og ikke-registrerede autoophuggere.
Autoophuggerne skal også etablere et miljø- eller kvalitetsstyringssystem eller være EMAS-
registreret.4 Miljø- og kvalitetsstyringssystemet skal være certificeret af et akkrediteret certifice-
ringsorgan, der årligt kontrollerer, om autoophuggeren lever op til akkrediteringskravene.
Miljøstyrelsen administrerer registreringen af autoophuggerne og har det budgetmæssige ansvar for
balancering af økonomien i skrotningsordningen. Selve udbetalingen af skrotningsgodtgørelsen
foretages af Miljøordning for Biler, der også forestår den tekniske administration af skrotningsord-
ningen. Derudover fører Miljøstyrelsen tilsyn med, at affald ikke eksporteres ulovligt over grænsen,
hvilket også omfatter skrottede biler eller biler, der kan karakteriseres som bilskrot, da de er udtjen-
te.
Det har ikke været muligt at tilvejebringe data om det kommunale og det statslige tilsyn, herunder
hvor mange ressourcer der benyttes i tilsynet, antallet af kontroller, kontrolfokus mv. Flere kilder i
branchen har dog udtrykt, at tilsynet med branchen ikke er tilstrækkeligt. Det gælder tilsynet med
kvaliteten af miljøbehandlingen blandt de registrerede autoophuggere og den ulovlige ophugning og
eksport. Det gælder således både kommunernes og Miljøministeriets tilsyn. Det kommer blandt
andet til udtryk ved, at kun én af de registrerede autoophuggere i spørgeskemaundersøgelsen vur-
derer, at der ikke foretages ulovligt ophug eller ulovlig eksport i vedkommendes kommune. Derud-
over udtrykte enkelte kilder, at akkrediteringsorganerne ikke fører tilstrækkelig kontrol med op-
huggerne.
2 http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2006:190:0001:0098:DA:PDF. 3 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, kap. 5, LBK nr. 1317 af 19/11/2015. 4 EMAS står for "Eco-Management and Audit Scheme" og er EU's frivillige miljøledelsesordning.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 15
3.4 Bilejernes valgsituation
Til at kortlægge bilskrotmarkedet og afdække incitamenterne bag bilejernes adfærd er der opstillet
en analysemodel ud fra bilejernes valgsituation. I sin essens står bilejerne overfor to valg:
Skrotningsbeslutningen. Skal bilejeren a) beholde bilen (og fortsat køre i den), b) sælge
den med henblik på videresalg eller c) skrotte den?
Skrotningsmetoden. Når bilejeren skal skrotte bilen, skal det så være a) hos en lovlig op-
hugger, b) hos en ulovlig affaldsbehandler eller c) skal den alternativt henstilles?
Hvis det antages, at bilejeren er en rationel beslutningstager, vil bilejeren være bevidst om og have
klare præferencer ved en skrotning, kunne indhente og bearbejde al relevant information i valgsitu-
ationen og kunne træffe et kalkuleret valg, der giver højest mulig nytte for bilejeren.
I skrotningsbeslutningen vil bilejeren kunne vurdere, om det bedst kan betale sig at beholde bilen,
sælge den med henblik på videresalg eller skrotte den, jf. figur 3. Bilejerens skrotningsbeslutning
afhænger blandt andet af omkostningerne til at holde bilen i drift, prisen på en ny bil og den skrot-
ningsmodne bils salgspris. I den situation, hvor bilejeren sælger bilen med henblik på videresalg, vil
den nye bilejer overtage valgsituationen for bilen og selv skulle foretage en skrotningsbeslutning.
FIGUR 3
BILEJERENS VALGSITUATIONER
Anm.: Deloittes analysedesign.
I valget af skrotningsmetode kan bilejeren vurdere, om det bedst kan betale sig at sælge bilen til en
lovlig ophugger, sælge den til en ulovlig affaldsbehandler eller henstille den. Valget afhænger blandt
andet af den pris, bilejeren kan få for bilen, og de omkostninger, der er forbundet med at afhænde
den, herunder transportomkostningerne til ophuggeren og søgeomkostningerne til at afdække mu-
lige salgspriser i markedet, og præferencen for at få miljøbehandlet bilen korrekt.
Hvis bilejeren er en rationel beslutningstager, kan skrotningsmetoden anskues som en delbeslut-
ning (også kaldet et subgame) i forhold til den samlede skrotningsbeslutning. Det to beslutninger vil
hænge sammen. Bilejeren vil først vurdere det bedste alternativ i skrotningsmetoden. Værdien af
det bedste alternativ vil efterfølgende indgå i skrotningsbeslutningen, hvor der træffes en ny beslut-
ning. Det kan for eksempel være en arbejdshypotese, at en stigning i skrotningsgodtgørelsen vil give
udslag i en højere købspris blandt de lovlige autoophuggere, så de lovlige autoophuggeres markeds-
andel vil stige, og der vil være større incitament for ejerne af skrotningsmodne biler til at skrotte
deres biler.
I praksis har en privat bilejer dog ufuldstændig information. Ved salget af bilen ved bilejeren ofte
ikke, om køberen har til hensigt at videresælge bilen til tredjepart eller skrotte den. 18 procent af de
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 16
private bilejere angav for eksempel i spørgeskemaundersøgelsen, at de ikke vidste, hvad der var sket
med bilen, efter de havde solgt den. For eksempel kan en bil købes af en autoophugger med henblik
på videresalg, men har autoophuggeren i en periode ikke kunnet sælge bilen, er det optimale valg at
skrotte den.
Ofte har bilejerne heller ikke information, om køberen er en registreret autoophugger. Det betyder,
at bilejerne i skrotningsbeslutningen ofte ikke ved, om bilen videresælges eller skrottes, og hvordan
den eventuelt skrottes. Hvis køberen af bilen ikke har til hensigt at skrotte den, står køberen overfor
en ny skrotningsbeslutning for bilen.
De følgende analyser i kapitel 4-7 bygger på grundstrukturen af bilejernes skrotningsbeslutning og
skrotningsmetode.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 17
I det følgende kapitel opgøres det lovlige og det ulovlige marked for skrottede biler. Først defineres
og beskrives henholdsvis det lovlige og det ulovlige marked. Derefter opgøres markederne på bag-
grund af registerdata og svarene fra spørgeskemaundersøgelsen blandt registrerede autoophuggere.
4.1 Definition af markederne
Deloitte har kortlagt det lovlige og det ulovlige bilskrotmarked. Det lovlige marked for bilskrotning
er defineret som skrotning5 af biler, der bliver miljøbehandlet korrekt hos registrerede autoophug-
gere.
Det ulovlige bilskrotmarked er defineret som alle andre måder at bortskaffe skrotningsmodne biler
på end via en korrekt miljøbehandling hos registrerede autoophuggere. Det omfatter således alle
måder at bortskaffe skrotningsmodne biler på, der ikke er i overensstemmelse med bilordningen og
den tilhørende lovgivning.
Deloittes markedsanalyse indikerer, at der kan snydes på flere måder, jf. tabel 2:
Ikke-registrerede autoophuggere kan ophugge bilen uden at foretage den nødvendige miljø-
behandling.
Registrerede og ikke-registrerede autoophuggere og brugtvognsforhandlere kan ulovligt ek-
sportere en bil kategoriseret som affald. Ifølge Deloittes oplysninger eksporteres ulovligt
skrotningsmodne biler til blandt andet Afrika og Østeuropa, hvor der stilles lavere krav til bi-
lernes sikkerhedsmæssige stand, og bilerne dermed får forlænget deres levetid, selvom de
kan kategoriseres som affald i Danmark.
Registrerede autoophuggere kan bevidst vælge ikke at foretage miljøhåndtering efter lovens
forskrifter. For eksempel viste en stikprøve foretaget hos H.J. Hansen, at 70 ud af 100 indle-
verede biler hos shredderanlæggene ikke var håndteret miljømæssigt korrekt. Sprængning af
airbags var en af de gennemgående fejl. En andel af disse biler kan være indleveret bevidst
uden tilstrækkelig miljøhåndtering, da autoophuggeren kan spare ressourcer ved en sådan
indlevering.
En skrotningsattest kan indleveres på en bil, der så ikke bliver skrottet alligevel, men der-
imod henstilles eller genregistreres i Danmark. Siden 2002 er der for eksempel registreret
810 tilfælde, hvor en bil har været afmeldt i SKAT, og der er blevet udbetalt skrotningsgodt-
gørelse, og hvor bilen efterfølgende er blevet genregistreret.6
En ulovlig affaldsbehandler kan skrotte bilen og aflevere en skrotningsattest til en registreret
autoophugger, der indsender attesten til Miljøstyrelsen og modtager skrotningsgodtgørelsen.
Skrotningsgodtgørelsen deles mellem den ikke-registrerede og den registrerede autoophug-
ger.
Eksemplerne på omgåelse af bilordningen er ikke udtømmende.
5 En skrotning af en bil omfatter alle typer af bortskaffelse af biler, hvor bilen ikke kan køre mere. 6 Kilde: DBI-IT og egne beregninger.
4. Det lovlige og det ulovlige marked for bilskrotninger
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 18
TABEL 2
EKSEMPLER PÅ MÅDER AT BORTSKAFFE BILER PÅ, DER IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE MED BILORDNINGEN OG
DEN TILHØRENDE LOVGIVNING
Registreret autoophugger
Ulovlig affaldsbehandler
Brugtvogns-forhandler
Definition af marked i denne rapport
Ulovlig ophugning Bilen ophugges, uden at der fore-tages den nødvendige miljømæssi-ge behandling.
Ulovligt marked
Ulovlig eksport En bil kategoriseret som affald eksporteres til et land udenfor EU. Ulovligt marked
Manglende eller util-strækkelig miljø-behandling af registre-rede autoophuggere
Bevidst foretages ikke miljøhåndte-ring efter lovens forskrifter.
Lovligt marked
Udbetaling uden at skrotte bilen
Der indleveres en skrotningsattest på en bil, der så alligevel ikke bliver skrottet, men derimod henstilles eller genregistreres i Danmark.
Ulovligt marked
Udbetaling uden at miljøbehandle bilen
En ulovlig affaldsbehandler skrotter bilen og afleverer en skrotningsattest til en registreret autoophugger, der indsender den til Miljøstyrelsen og modtager skrotnings-godtgørelsen. Skrotningsgodtgørelsen deles mellem den ulovlige affaldsbehandler og den registrerede autoop-hugger.
Ulovligt marked
Bilejernes pligt til at indlevere en skrotbil hos en registreret autoophugger betyder også, at det er
ulovligt at henstille en bil for eksempel på gaden eller i naturen. Henstillede biler indgår derfor som
del af det ulovlige marked.
4.2 Det lovlige marked
Det lovlige marked for bilskrotninger er antallet af biler, der bliver miljøbehandlet korrekt hos regi-
strerede autoophuggere. Til opgørelsen benyttes antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser som
base. Flere brancheaktører har fortalt Deloitte, at der foregår snyderi ved, at ikke-registrerede auto-
ophuggere ophugger en bil og får en registreret autoophugger til at indlevere skrotningsattesten og
få udbetalt skrotningsgodtgørelsen. Antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser overvurderer der-
for det lovlige marked.
I spørgeskemaundersøgelsen blandt registrerede autoophuggere blev ophuggerne spurgt, hvor stor
en andel af de biler, de skrottede i 2014, der blev ophugget eller eksporteret ulovligt. Det blev anført
i spørgeskemaet, at alle svar ville blive behandlet fortroligt af Deloitte og ikke ville blive videregivet
til andre, heller ikke Miljøstyrelsen, Miljøordningen for Biler og SKAT. Ud af de 102 svar svarede 95
procent ingen. Det vil sige, at de i 2014 ikke havde skrottet biler, der blev ophugget eller eksporteret
ulovligt. De resterende 5 procent angav en andel. De angivne andele svarer til cirka 2 procent af de
skrottede biler opgjort ud fra antal svar.
Det vurderes, at den reelle andel sandsynligvis er større. For det første kan respondenterne have
uvilje mod at angive det i spørgeskemaet, hvis de har skrottet ulovligt. For det andet kan der i de
indkomne svar være bias i forhold til, at registrerede autoophuggere, der ophugger ulovligt, har haft
uvilje mod at deltage i undersøgelsen som helhed. Derved vil deres repræsentation i stikprøven
være undervurderet i forhold til den samlede population.
Da det ikke har været muligt at fremskaffe mere præcise data for antallet af ulovligt udbetalte
skrotningsgodtgørelser, benyttes de cirka 2 procent som den nedre grænse i opgørelsen af det lovli-
ge marked. Det lovlige marked opgøres derved til cirka 114.000 biler i 2014, jf. tabel 3.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 19
TABEL 3
DET LOVLIGE MARKED FOR BILSKROTNINGER VURDERET UD FRA REGISTERDATA (1.000 BILER)
2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 Gennemsnit
Udbetalte skrotnings-godtgørelser1
117 121 117 106 96 94 96 92 94 98 103
Ulovligt skrottede biler med udbetalt skrot-ningsgodtgørelse2
2 3 2 2 2 2 2 2 2 2 2
Lovligt marked 114 119 114 104 94 92 94 90 92 96 101
1 De 810 biler i datasættet, der har fået udbetalt skrotningsgodtgørelse, og som stadig er registreret i Motorregistret er ikke med i opgørelsen. Kilde: DBI IT. 2 Deloittes spørgeskemaundersøgelsen blandt registrerede autoophuggere.
4.3 Det ulovlige marked
Det er i sagens natur en udfordring at opgøre det ulovlige marked. Der er derfor foretaget en opgø-
relse med to forskellige metoder og datakilder. Den første metode bygger på registerdata for perio-
den 2003-2014. Den anden metode bygger på de registrerede autoophuggeres vurdering af det
ulovlige marked.
4.3.1 Opgørelse med registerdata
I den første metode er andelen af ulovligt skrottede biler opgjort ved hjælp af registerdata for perio-
den 2005-2014. Først opgøres det samlede marked for bilskrotninger. Basen af biler er antallet af
afmeldte biler i Motorregistret et givet år, der ikke senere er genregistreret. For eksempel omfatter
optællingen ikke en bil, der er afmeldt i 2010, men som er genregistreret i 2014. Bilejerne har et
økonomisk incitament til at afmelde en bil fra Motorregistret, hvis de ikke skal køre i bilen igen.
Derved slipper de for at betale afgifter, der kan være betydelige, hvis de sammenlignes med salgs-
værdien af en skrotningsmoden bil. Det vurderes derfor, at antallet af afmeldte biler et givet år, der
ikke senere er genregistreret, er en valid approksimation for antallet af biler, der forsvinder ud af
bilparken. Fra antallet af biler der forsvinder ud af bilparken, fratrækkes antallet af lovligt eksporte-
rede biler. Det giver en approksimation for det samlede marked for bilskrotninger. Det samlede
marked er opgjort til cirka 162.000 biler i 2014, jf. tabel 4. Siden 2005 er det samlede marked vok-
set med 22 procent fra 133.000 biler.
TABEL 4 DET ULOVLIGE MARKED FOR BILSKROTNINGER VURDERET UD FRA REGISTERDATA (1.000 BILER)
2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 Gennemsnit
Afmeldte biler, der ikke er genregistreret1
195 196 191 182 161 148 170 175 155 138 171
Lovligt eksporterede biler2
32 32 34 32 26 28 55 63 34 5 34
Samlet marked 162 164 157 150 136 121 116 112 122 133 137
Lovligt marked 114 119 114 104 94 92 94 90 92 96 101
Ulovligt marked 48 46 42 46 42 29 22 22 29 37 36
Henstillede biler3 2 2 2 2 2 1 1 1 1 1 1
Ulovligt kommercielt marked
46 43 40 44 41 28 21 21 28 36 35
1 Kilde: DBI IT. 2 Kilde: SKAT. 3 Kilde: DBI IT.
Det skal bemærkes, at opgørelsen i tabel 4 overvurderer antallet af afmeldte biler, der ikke er genre-
gistreret, desto tættere opgørelsen kommer udtræksdatoen for datasættet fra DBI IT i november
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 20
2015. For eksempel vil nogle af de biler, der blev afmeldt i 2014, først blive genregistreret efter no-
vember 2015, fordi de bliver taget i brug igen. I denne analyse vil disse biler være fejlagtigt registre-
ret som definitivt afmeldt, selvom de ikke vil blive ved med at være afmeldt. Des længere tid, der går
efter afmeldingen, des større sikkerhed er der for, at bilen rent faktisk er afmeldt og retmæssigt
indgår i opgørelsen. Antallet af biler, der fejlagtigt er med i opgørelsen, vil være størst i 2014 og gå
mod nul, desto længere tilbage opgørelsen er foretaget.
Fra det samlede marked fratrækkes antallet af lovligt skrottede biler. Det giver et samlet ulovligt
marked på cirka 48.000 biler i 2014. De fejlagtigt medopgjorte biler i opgørelsen af afmeldte biler
slår igennem 1:1 i det ulovlige marked. Det ulovlige marked i 2014 er derfor overestimeret. Hvis der
i stedet vurderes over en tiårig periode fra 2005 til 2014, var gennemsnittet for det ulovlige marked
cirka 36.000 biler. Fratrækkes antallet af henstillede biler, fås et ulovligt kommercielt marked. Over
en tiårig periode var det på cirka 35.000 biler i gennemsnit.
Over en tiårig periode udgjorde det ulovlige kommercielle marked i gennemsnit cirka 26 procent af
det samlede marked, jf. tabel 5 nedenfor, og markedsandelen lå i perioden mellem 19 og 31 procent.
Det skal bemærkes, at den samme overvurdering i markedsandelen gør sig gældende som for opgø-
relsen af det totale antal biler ovenfor.
TABEL 5 MARKEDSANDELE (PROCENT)
2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 Gennemsnit
Lovligt marked 71 72 73 69 69 76 81 80 76 72 74
Ulovligt marked 291 28 27 31 31 24 19 20 24 28 26
1 Henstillede biler indgår ikke i opgørelsen af det ulovlige marked.
4.3.2 Opgørelse baseret på de registrerede autoophuggeres vurdering
Den anden metode bygger på de registrerede autoophuggeres erfaringer og viden om markedet. De
registrerede autoophuggere blev bedt om at vurdere, hvor stor en andel af de skrottede biler i deres
kommune der er skrottet ulovligt. Ligeledes blev de bedt om at vurdere, hvor stor en andel af de
skrottede biler i kommunen der eksporteres ulovligt. De kommunale gennemsnit er regnet sammen
til regionale gennemsnit og sammenholdt med det antal biler, der blev skrottet i hver region i 2014.
Resultatet er, at andelen af ulovlige skrotninger er vurderet til cirka 8 procent, svarende til cirka
10.000 biler i 2014, jf. tabel 6. Andelen af ulovligt eksporterede biler er vurderet til cirka 7 procent,
svarende til cirka 9.000 biler. Det ulovlige marked er således samlet opgjort til 15 procent, svarende
til cirka 19.000 biler i 2014.
TABEL 6
DET ULOVLIGE MARKED FOR BILSKROTNINGER I 2014 VURDERET UD FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN
Hoved-staden
Midt-jylland
Nord-jylland Sjælland
Syd-danmark
Lands-total
Andel ulovlige skrotninger (procent)
7,5 6,9 10,5 7,0 7,8 7,7
Andel skrottede biler, der blev eksporteret ulovligt (procent)
8,8 6,5 3,5 6,0 7,2 6,6
Antal udbetalte skrotnings-godtgørelser i 2014 (1.000)
25 31 17 19 24 117
Antal biler samlet marked (1.000)
29 36 19 22 28 134
Antal ulovlige ophugninger i 2014 (1.000)
2 2 2 2 2 10
Antal ulovligt eksporterede skrottede biler i 2014 (1.000)
3 2 1 1 2 9
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 21
Hoved-staden
Midt-jylland
Nord-jylland Sjælland
Syd-danmark
Lands-total
Antal biler ulovligt marked (1.000)
5 5 3 3 4 19
Kilde: DBI IT samt Deloittes spørgeskemaundersøgelse.
Anm.: Der findes 34 biler, der er skrottet i en ukendt region. Det samlede antal skrottede biler i regionerne er således 34 færre end landstotalen.
Det skal understreges, at autoophuggernes vurdering af størrelsen af det ulovlige marked i sagens
natur er behæftet med betydelige usikkerheder, da den bygger på autoophuggernes ufuldstændige
viden om og fornemmelser af omfanget af ulovligt ophug i nærområdet og ikke på dokumenterede
fakta. Ved at sammenholde deres vurdering med estimaterne fra den databaserede metode opnås
imidlertid et mere robust grundlag for en samlet vurdering af det ulovlige marked.
4.4 Delkonklusion
Det ulovlige marked er opgjort med to forskellige metoder og datakilder. Metoden med registerdata
giver et ulovligt marked på cirka 26 procent målt som et gennemsnit over perioden 2005-2014 af
det samlede marked for bilskrotninger. Metoden med de registrerede autoophuggeres vurdering af
det ulovlige marked giver et ulovligt marked på cirka 19 procent af det samlede marked for bilskrot-
ninger i 2014.
De to metoder har styrker og svagheder. Metoden med registerdata giver en unik mulighed for at
optælle bilerne på enhedsniveau. Det giver en gennemsigtighed og validitet i datamaterialet. En
svaghed er dog, at det ikke er muligt ud fra registreringer på enhedsniveau at opgøre markederne
præcist, da årsagen til bilernes forsvinden fra bilparken ikke er ensbetydende med, at bilen skrottes
ulovligt. Metoden med de registrerede autoophuggeres vurdering af det ulovlige marked har en
styrke i, at vurderingen foretages af markedsaktører, der hver dag skal agere i et konkurrencepræget
marked, og som derfor orienterer sig i konkurrenternes adfærd. En svaghed er modsat, at autoop-
huggerne som oftest ikke har direkte kendskab til og dermed ikke fuld indsigt i det ulovlige ophug i
nærområdet.
FIGUR 4
MARKEDSKORTLÆGNING
Samlet vurderes det derfor, at det ulovlige marked ligger i intervallet mellem de to metoder. Det vil
sige, at det ulovlige marked udgør rundt regnet 20-25 procent af det samlede marked for bilskrot-
ninger, jf. figur 4. Ulovlig eksport udgør cirka 40 procent af det ulovlige marked, ulovlig ophugning
cirka 50 procent og henstillinger cirka 10 procent, jf. tallene i tabel 6.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 22
I det følgende kapitel analyseres det med økonometriske modeller og et valgeksperiment blandt
private bilejere, hvilke variable der har indflydelse på skrotningsbeslutningen og skrotningsmeto-
den.
5.1 Variable med indflydelse på skrotningsbeslutningen
Ejeren af en skrotningsmoden bil står overfor et valg mellem at skrotte, sælge eller beholde bilen.
Det valg er benævnt skrotningsbeslutningen. I analysen af skrotningsbeslutningen benyttes antallet
af udbetalte skrotningsgodtgørelser som approksimation for antallet af skrotninger. Som gennem-
gået i kapitel 4 foregår også ulovlige skrotninger, hvor der ikke udbetales skrotningsgodtgørelse.
Fokus i analysen er skrotningsordningen og variablene med indflydelse på den, og det centrale er
således at analysere antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser.
5.1.1 Metode
Skrotningsbeslutningen er analyseret ved hjælp af en økonometrisk model, der er estimeret ud fra
registerdata fra perioden januar 2002 til og med september 2015.
Som forklaret variabel er benyttet antal udbetalte skrotningsgodtgørelser (𝑦). De uafhængige vari-
able er identificeret ud fra en hypotesebaseret tilgang og er baseret på oplysninger fra skrotbran-
chen og fra økonomisk empirisk litteratur. De uafhængige variable omfatter prisen på stålskrot (𝑥1),
prisen på andre metaller (𝑥2), konjunkturer (𝑥3), pris på ny bil (𝑥4), pris på reservedele (𝑥5), pris på
brugt bil (𝑥6), antallet af skrotningsmodne biler7 (𝑥7) og skrotningsgodtgørelsen (𝑥8). Til hver uaf-
hængig variabel er en tilknyttet koefficient (𝛽). Modellen er specificeret som følger:
𝑦𝑡 = 𝛽0 + 𝛽1𝑥𝑡1 + 𝛽2𝑥𝑡2 + 𝛽3𝑥𝑡3 + 𝛽4𝑥𝑡4 + 𝛽5𝑥𝑡5 + 𝛽6𝑥𝑡6 + 𝛽7𝑥𝑡7 + 𝛽8𝑥𝑡8 + 𝑒𝑡
Modellen estimeres som en multipel loglineær regressionsmodel. Modellen angiver, hvor stor en
indflydelse hver enkelt variabel har, hvis alle de andre variable forbliver uændrede.
Der er indsamlet et datasæt med kvartalsvise observationer for hver uafhængig variabel fra perio-
den 1. januar 2002 til september 2015. Den væsentligste del af datasættet er fra Miljøordning for
Biler, der har oplysninger for samtlige biler, der har været indregistreret i Danmark i perioden. Det
indbefatter også oplysninger, om og hvornår bilen er afmeldt, genregistreret eller skrottet.8 Alle
modellens variable er blevet testet for sæsonvariation, og hvor en sådan er fundet, er variablen
blevet sæsonkorrigeret.
Modellen er estimeret ud fra to transformationer. I den ene transformation er benyttet logaritmiske
transformationer9 af alle variablene på nær skrotningsgodtgørelsens størrelse, der indgår som en
7 Antal biler i bilparken, der er ældre end den gennemsnitlige alder for skrotning, eller definitiv afmelding. 8 Det samlede datasæt fremgår af bilag 1. 9 Der er ved beregningen taget højde for, at den logtransformerede model undervurderer fremskrevne størrelser. Der er iværksat de rette foranstaltninger for at imødegå dette.
5. Variable med indflydelse på skrotningsbeslutningen og skrotningsmetoden
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 23
dummyvariabel.10 Ved at bruge logaritmisk transformation reduceres nogle af de multikollineari-
tetsproblemer, der kan opstå, når der benyttes variable, der korrelerer over tid. I den anden trans-
formation er benyttet differenserne i variablene, det vil sige ændringen i værdien fra et kvartal til
det næste, for at udligne tendenseffekter i tidsserierne. Resultaterne afrapporteres for begge trans-
formationer.
Skrotningsgodtgørelsens indflydelse på skrotningsbeslutningen er endvidere analyseret ud fra spør-
geskemaundersøgelsen blandt registrerede autoophuggere.
5.1.2 Resultater
Tabel 7 giver en oversigt over variable, der kan forventes at have betydning for bilejernes beslut-
ning, om bilen skal skrottes. TABEL 7
VARIABLE MED INDFLYDELSE PÅ SKROTNINGSBESLUTNINGEN
Model med logaritmisk transformerede variable
Model med ændringer per kvartal
Variabel Koefficient P-værdi Koefficient P-værdi Forhåndshypotese om sammenhæng
Skrotmodne biler 0,08 0,31 0,14 0,14 En stigning i antal skrotningsmodne biler vil øge antallet af skrotninger.
Stålskrotpris 0,07 0,27 6,89 0,43
En stigning i prisen på stålskrot betyder, at autoop-huggeren kan få flere penge for den ophuggede bil og dermed også kan tilbyde bilejeren flere penge for at indlevere en bil til skrot. Det vil få flere bilejere med gamle biler til at beslutte sig for skrotning.
Pris på andre metaller -0,08 0,13 -9,19 0,63
Stigende priser på andre metaller, for eksempel alu-minium, der udvindes af skrotbiler, må forventes at have samme effekt på antallet af bilejere, der beslutter at skrotte deres bil, som en stigende pris på stålskrot.
Pris på ny bil -0,91 0,07 557,30 0,18
Et stigning i prisen på nye biler vil medføre færre skrotninger, da færre husholdninger og virksomheder vil have råd til at anskaffe sig en ny bil og dermed bliver nødt til at beholde den gamle.
Pris på reservedele 2,36 0,06 758,55 0,21
En højere pris på reservedele vil gøre reparationer dyrere og betyde, at det i mindre grad kan betale sig at reparere gamle biler, og de vil i stedet blive skrot-tet. Skrothandlerne vil kunne sælge reservedele fra de modtagne biler til en højere pris og vil derfor være villige til at betale en højere pris til bilejeren. Begge dele vil føre til, at flere vælger at skrotte deres bil.
Pris på brugt bil -0,84 0,08 470,36 0,07
En højere pris på brugte biler må forventes at give færre skrotninger, da bilejeren kan sælge sin gamle bil til en højere pris end den udbetalte skrotningsgodtgø-relse
Tendens 0,006 0,04 - - Over tid bliver der flere biler i Danmark og dermed også flere biler, der kan skrottes.
Skrotnings-godtgørelsen 0,11 0,01 1266,39 0,14
En højere skrotningsgodtgørelse forventes at hæve antallet af skrotninger, da bilejeren får mere for at skrotte sin bil. Samtidig må en lavere skrotningsgodt-gørelse forventes at sænke antallet af skrottede biler.
Konstant 5,99 0,30 -1526,57 0,07
R2 0,79 0,26
Anm.: Der er multikollinearitet mellem variablene pris på brug bil og pris på ny bil, men de vurderes begge at have en betyd-ning for modellen.
10 Der er også overvejet brug af cointegration, men da alle variable er enten svagt eller stærkt eksogene i forhold til antal skrotninger, og skrotningsgodtgørelsen er en dummyvariabel, fordi den kun har været ændret én gang, er metoden ikke anvendt.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 24
Som det fremgår af tabellen, er det svært at identificere en bestemt forklarende variabel, der afgør
beslutningen, om en bilejer skal skrotte sin skrotningsmodne bil eller ej. To ud af otte variable er
signifikante på 5-procentsniveau11, hvilket betyder, at der med mere end 95 procents sandsynlighed
er den retningsangivne sammenhæng mellem variablen og antallet af udbetalte skrotningsgodtgø-
relser. Ser man på 10-procentsniveau, er det fem ud af otte variable, der er signifikante. Det betyder,
at der er mere end 90 procents sandsynlighed for, at der er kausal sammenhæng i den retning,
modellen estimerer. I størstedelen af den empiriske forskning bruger man 95-procentsniveuaet som
kriterie for at afgøre, om sammenhængen er signifikant.
Generelt har indflydelsen fra de forklarende variable den forventede retning. Kun prisindekset for
andre metaller, der udvindes af skrotbiler, har ikke den forventede positive indflydelse på antallet af
skrotningsgodtgørelser, men denne variabel er ikke statistisk signifikant.
Antallet af skrotningsmodne biler, prisen på stålskrot og prisen på andre metaller, der udvindes ved
bilens skrotning, er allesammen insignifikante på 90-procentsniveau. Det betyder ikke nødvendig-
vis, at de ikke har kausal sammenhæng i den retning, modellen estimerer, men det betyder, at der
ikke er tilstrækkelig sikkerhed til at konkludere dette.
Der er to variable, der er signifikante på 95-procentsniveauet: størrelsen på skrotningsgodtgørelsen
og tendensvariablen, der begge med stor sikkerhed fører til en forøgelse af antallet af skrottede
biler. Det efterlader tre variable, der er signifikante på 90-procentsniveau: prisen på nye biler, pri-
sen på brugte biler og prisen på reservedele.
Da alle variable på nær størrelsen af skrotningsgodtgørelsen er logaritmisk transformerede, udtryk-
ker koefficienten for disse noget om størrelsen af sammenhængen. Hvis estimatet er korrekt, vil en
prisstigning på 1 procent på brugte biler føre til, at mængden af skrottede biler falder med 0,8 pro-
cent.
Den samme fortolkning kan man ikke bruge på størrelsen af skrotningsgodtgørelsen, da den ikke er
logaritmisk transformeret. Eftersom der kun har været to niveauer af skrotningsgodtgørelsen i
analyseperioden, fungerer denne variabel som en binær variabel, der ikke vil være hensigtsmæssig
at transformere logaritmisk. Det positive fortegn på koefficienten indikerer i denne sammenhæng,
at en højere skrotningsgodtgørelse vil føre til flere udbetalte skrotningsgodtgørelser. I dette tilfælde
viser koefficienten den procentvise ændring i andelen af afmeldte biler ved en absolut ændring i
skrotningsgodtgørelsen. Koefficienten 0,11 indikerer, at ændringen på 250 kr. i skrotningsgodtgø-
relsen medførte et fald på 11 procent i antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser.
Når man fortolker resultaterne, skal man imidlertid være opmærksom på, at der er flere kilder til
usikkerhed i en analyse af denne type. Sammenhængene er estimeret på baggrund af 55 kvartalsob-
servationer af variablene henover en periode på knap 14 år. Med kun 55 observationer er der tale
om et ret spinkelt datagrundlag. Det er dog det bedste, der kan opnås med de data, der findes.
At estimere en forklaringsmodel på baggrund af en tidsserie medfører visse usikkerhedselementer.
For at imødegå nogle af de elementer er der indsat en lineær tendensvariabel. Den skal tage højde
for, at nogle af de forklarende variable, der er anvendt, må forventes at stige over tid, ligesom antal-
let af skrottede biler også stiger over tid.
For at undersøge usikkerhedselementerne nærmere estimeres også en differensmodel, der er et
mere konservativt metodevalg. Her analyseres ændringerne per kvartal som angivet ved den anden
model i tabel 3. Det undersøges således, om en positiv ændring i antallet af skrottede biler kan for-
klares med eksempelvis et fald i prisen på nye biler eller udviklingen i andre af de forklarende vari-
able.
11 I tabellen aflæses det ved, at p-værdien er mindre end 0,05.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 25
De hypotetiske forventninger til variablenes indflydelse på antallet af skrotningsgodtgørelser er de
samme som beskrevet tabel 3 til modellen med logaritmisk transformation. Koefficienterne fra
modellen med ændringer er ligeledes angivet i tabel 3. Det fremgår, at fem ud af de otte forklarende
variable har den forventede indflydelse på antallet af skrotmodne biler. Ingen af de otte variable er
signifikante på 95-procentsniveau. Den samlede forklaringskraft i modellen målt ved R2 falder også
fra 0,79 til 0,25 ved at bruge differensmodellen.
I differensmodellen har størrelsen af skrotningsgodtgørelsen det forventede fortegn, men sammen-
hængen er ikke signifikant ved 95 procents konfidensinterval.
At analysere sammenhængen mellem ændringerne er en mere konservativ analysetilgang, og erfa-
ringer i den økonometriske litteratur viser, at differensmetoden risikerer at udviske sammenhænge
som rent faktisk eksisterer mellem variable, der indgår i forstærkende gensidige ligevægte, dvs.
variable der helt eller delvis co-integrerer.
Skrotningsgodtgørelsens størrelse havde positiv sammenhæng med antallet af skrottede biler i
begge modelspecifikationer i forrige afsnit. Det stemmer overens med forventningen om, at bilejere
i højere grad vil indlevere deres gamle bil til skrot, hvis de får en højere godtgørelse for den. Denne
positive sammenhæng har også med succes været benyttet i lande, hvor skrotningsgodtgørelsen har
været benyttet til at øge bilsalget.12
Der er forhold ved analysemetoden og datagrundlaget, man skal være opmærksom på, før man
konkluderer på resultaterne. For eksempel er der kun foretaget to justeringer af skrotningsgodtgø-
relsen – fra 1.500 kr. til 1.750 kr. i juni 2002 og tilbage til 1.500 kr. i april 2014. Det giver få obser-
vationer at estimere en sammenhæng på. Samtidig betyder det, at analysen kun kan tage udgangs-
punkt i en enkelt ændring på 250 kr., og det er derfor behæftet med usikkerhed at konkludere noget
generelt om skrotningsgodtgørelsens påvirkning af skrotningsbeslutningen på baggrund af estime-
ringen ud fra registerdata.
Deloitte har også spurgt de private bilejere, om de ville have solgt deres skrottede bil, hvis prisen
havde været 5, 10, 15, 20, 30 eller 50 procent mindre. For hver respondent er der angivet et pris-
punkt, som respondenten var villig til at gå ned til for at få solgt sin skrotningsmodne bil. For ek-
sempel får respondenter et prispunkt på 20 procent mindre end den nuværende salgspris, hvis de
har angivet, at det er det laveste niveau, de ville sælge deres skrotningsmodne bil til. For hvert pris-
punkt er opgjort andelen af bilejere, der ikke var villige til at sælge deres bil til et niveau lavere.
Den akkumulerede andel bilejere er illustreret i figur 5. Den akkumulerede andel følger en stigende
kurve, der bliver mindre stejl, jo højere skrotningsgodtgørelsen bliver. Det betyder, at når skrot-
ningsgodtgørelsen stiger med start fra et lavt niveau, stiger andelen af bilejere, der skrotter deres
bil, mere, end hvis stigningen i skrotningsgodtgørelsen startede på et højt niveau. Hvis skrotnings-
godtgørelsen er 1.500 kr., ville cirka 54 procent af bilejerne i undersøgelsen have skrottet bilen. Hvis
skrotningsgodtgørelsen var 3.000 kr., ville cirka 70 procent af bilejerne i undersøgelsen have skrot-
tet bilen miljømæssigt korrekt fremfor at henstille den.
Fra spørgeskemaundersøgelsen blandt bilejerne estimeres en ændring på 250 kr. at føre til en stig-
ning i antallet af udbetalte skrotninger på 7 procent.
12 Jævnfør diverse scrap schemes i Frankrig og Tyskland.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 26
FIGUR 5
ANDEL BILEJERE, DER SKROTTER VED EN GIVEN SKROTNINGSGODTGØRELSE
Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse blandt bilejere. Spørgsmål: ”Når du tænker tilbage, ville du så også have skilt dig af med bilen, hvis du havde fået en pris der var … (sæt kryds ved alle de procentvise prisreduktioner, du ville acceptere)”. n = 1.014.
Deloitte har også undersøgt skrotningsgodtgørelsens indflydelse på skrotmarkedet ved at spørge de
registrerede autoophuggere, hvilken konkret virkning ændringen i 2014 har haft på antallet af
skrotninger. De registrerede autoophuggere angiver, at ændringen i 2014 har ført til en reduktion i
antal skrotninger på cirka 22 procent. Effekten af ændringen i skrotningsgodtgørelsen beskrives
nærmere i kapitel 6.
De registrerede autoophuggere har i spørgeskemaundersøgelsen angivet, at de i 2014 nedsatte den
gennemsnitlige købspris med 150 kr. som følge af ændringen i skrotningsgodtgørelsen, jf. figur 6.
De angav endvidere, at de ved en yderligere sænkning i skrotningsgodtgørelsen på 250 kr. ville
nedsætte købsprisen med 228 kr. og ved en stigning i skrotningsgodtgørelsen på 500 kr. ville øge
købsprisen med 331 kr. Det giver fire prispunkter for, hvordan de registrerede autoophuggere vil
ændre deres købspriser ved ændringer i skrotningsgodtgørelsen. Som det fremgår af figuren, ligger
prispunkterne på en næsten ret linje.
Skrotningsgodtgørelsen (kr.)
Købspris (kr.)
Ændring i købspris (kr.)
1.250 1.531 -228
1.500 1.759 0
1.750 1.909 150
2.000 2.090 331
FIGUR 6
EFFEKT PÅ KØBSPRISEN VED AT ÆNDRE I SKROTNINGSGODTGØRELSEN
De registrerede autoophuggeres adfærd vurderes at være en mulig approksimation for hele
bilskrotmarkedet. En reduktion af skrotningsgodtgørelsen vil derfor føre til lavere kompensation fra
y = 0,2301ln(x) - 1,1472 R² = 0,9155
0%
20%
40%
60%
80%
100%
120%
0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000
An
del
bil
ejer
e, d
er s
kro
tter
Skrotningsgodtgørelse
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 27
autoophuggerne til bilejerne for skrotning og dermed en vis nedgang i andelen af biler, der indleve-
res til skrotning hos autoophuggere. Når skrotningsgodtgørelsen omvendt stiger, vil antallet af
skrotninger også stige.
5.1.3 Delkonklusion
På baggrund af ovenstående analyser vurderes det, at antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser
afhænger af skrotningsgodtgørelsens størrelse, prisen på brugte biler, prisen på nye biler og prisen
på reservedele. Der er også indikation af, at antallet af skrotningsmodne biler, prisen på stålskrot og
prisen på andre metaller, der udvindes ved bilens skrotning, har indflydelse på antal udbetalte
skrotningsgodtgørelser.
Der er benyttet tre forskellige opgørelsesmetoder til at opgøre skrotningsgodtgørelsens betydning
for antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser. Ifølge den økonometriske model vil en ændring i
skrotningsgodtgørelsen på 250 kr. føre til en ændring i antallet af skrotninger på 11 procent. Fra
spørgeskemaundersøgelsen blandt bilejerne estimeres en ændring på 250 kr. at føre til en stigning i
antallet af udbetalte skrotninger på 7 procent, og endelig oplyser de registrerede autoophuggere at
have oplevet et fald på 22 procent i antal skrotninger, da skrotningsgodtgørelsen i 2014 blev sænket
med 250 kr.
Tilsammen giver de tre metoder et spænd på 7-22 procent. Det vurderes, at estimeringen på bag-
grund af spørgeskemaundersøgelsen er den statistisk mest robuste og dermed mest retvisende af de
tre metoder. Det er også den metode, der benyttes i beregningerne af de forskellige scenarier i tabel
1 og tabel 14.
5.2 Variable med indflydelse på skrotningsmetoden
Når en bilejer har besluttet at skrotte bilen, skal der vælges en måde at gøre det på. Bilen kan indle-
veres til en registreret autoophugger, en ulovlig affaldsbehandler, eller den kan henstilles. Dette
valg er benævnt skrotningsmetoden.
Til at analysere skrotningsmetoden er der benyttet to forskellige metoder og datakilder. Den første
metode bygger på registerdata for perioden 2003-2014. Den anden metode bygger på et valgekspe-
riment blandt private bilejere med erfaring med at indlevere en bil til skrotning. De to metoder
supplerer hinanden.
5.2.1 Estimering på registerdata
5.2.1.1 Metode
Skrotningsmetoden er analyseret ved hjælp af en økonometrisk model, der er estimeret ud fra regi-
sterdata fra perioden januar 2002 til og med september 2015.
Som forklarende variabel benyttes andelen af biler indleveret til lovlige autoophuggere, det vi sige
markedsandelen for det lovlige marked. Markedsandelen for det lovlige marked fremgår af tabel 4
ovenfor. De uafhængige variable tæller prisen på stålskrot (𝑥1), prisen på andre metaller (𝑥2), prisen
på reservedele (𝑥3) og skrotningsgodtgørelsen (𝑥4).13 Til hver uafhængig variabel er en tilknyttet
koefficient (𝛽). Modellen er specificeret som følger:
𝑦𝑡 = 𝛽0 + 𝛽1𝑥𝑡1 + 𝛽2𝑥𝑡2 + 𝛽3𝑥𝑡3 + 𝛽4𝑥𝑡4 + 𝑒𝑡
Modellen er en multipel loglineær regressionsmodel. Modellen angiver, hvor stor en indflydelse
hver enkelt variabel har, hvis alle de andre variable forbliver uændrede.
13 Det har ikke været muligt at indsamle valide data om det kommunale og statslige tilsyn, så det kan indgå i modellen.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 28
Der er indsamlet et datasæt med kvartalsvise observationer for hver uafhængig variabel fra perio-
den 1. januar 2002 til september 2015. Den væsentligste del af datasættet er fra Miljøordning for
Biler, der har oplysninger for samtlige biler, der har været indregistreret i Danmark i perioden. Det
indbefatter også oplysninger, om og hvornår bilen er afmeldt, genregistreret eller skrottet.14 Alle
modellens variable er blevet testet for sæsonvariation, og hvor en sådan er fundet, er variablen
blevet sæsonkorrigeret.
Modellen er estimeret ud fra to transformationer. I den ene transformation er benyttet logaritmiske
transformationer15 af alle variablene på nær skrotningsgodtgørelsens størrelse, der indgår som en
dummyvariabel.16 Ved at bruge logaritmisk transformation reduceres nogle af de multikollineari-
tetsproblemer, der kan opstå, når der benyttes variable, der korrelerer over tid. I den anden trans-
formation er benyttet differenserne i variablene, det vi sige ændringen i værdien fra et kvartal til det
næste, for at udligne tendenseffekter i tidsserierne. Resultaterne afrapporteres for begge transfor-
mationer.
5.2.1.2 Resultater
Estimeringen viser, at henholdsvis prisen på stålskrot, prisen på reservedele og størrelsen af skrot-
ningsgodtgørelsen har positiv indvirkning på andelen af biler indleveret til lovlige autoophuggere,
jf. tabel 8. Den positive indvirkning stemmer også overens med de opstillede hypoteser for effekten.
Prisen på stålskrot og skrotningsgodtgørelsen er signifikante på 5-procentsniveau, hvilket vil sige, at
det med rimelighed kan antages, at der er kausal sammenhæng i den angivne retning mellem vari-
ablen og andelen af biler indleveret til lovlige autoophuggere. Effekten fra prisen på andre metaller
har mod forventning negativ indvirkning på andelen af biler indleveret til lovlige autoophuggere.
TABEL 8
VARIABLE MED INDFLYDELSE PÅ SKROTNINGSBESLUTNINGEN
Model med logaritmisk transformerede variable
Model med ændringer per kvartal
Variabel Koefficient P-værdi Koefficient P-værdi Forhåndshypotese om sammenhæng
Stålskrotpris 0,07 0,13 0,00005 0,29
En stigning i prisen på stålskrot betyder, at autoop-huggeren kan få flere penge for den ophuggede bil og dermed også kan tilbyde bilejeren flere penge for at indlevere en bil til skrot. Det vil få flere bilejere til at indlevere deres bil til skrot i stedet for at henstille den.
Pris på andre metaller -0,23 0,00 -0,0006 0,10
Stigende priser på andre metaller, for eksempel alu-minium, der udvindes af skrotbiler, må forventes at have samme effekt på valg af skrotningsmetode som en stigende pris på stålskrot.
Pris på reservedele 1,39 0,03 0,008 0,49
En højere pris på reservedele vil gøre reparationer dyrere og betyde, at det i mindre grad kan betale sig at reparere gamle biler, og de vil i stedet blive skrot-tet. Autoophuggere vil kunne sælge reservedele fra de modtagne biler til en højere pris og vil derfor være villige til at betale en højere pris til bilejeren, hvilket vil føre til flere skrotninger fremfor henstillinger.
Skrotnings-godtgørelsen
0,07 0,03 0,00009 0,23
En højere skrotningsgodtgørelse vil give bilejeren flere penge for at indlevere bilen til skrotning og vil derfor medføre en større andel skrotninger i stedet for henstillinger.
14 Det samlede datasæt fremgår af bilag 1. 15 Der er ved beregningen taget højde for, at den logtransformerede model undervurderer fremskrevne størrel-ser. Der er iværksat de rette foranstaltninger for at imødegå dette. 16 Der er også overvejet brug af cointegration, men da alle variable er enten svagt eller stærkt eksogene i forhold til antal skrotninger, og skrotningsgodtgørelsen er en dummyvariabel, fordi den kun har været ændret én gang, er metoden ikke anvendt.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 29
Model med logaritmisk transformerede variable
Model med ændringer per kvartal
Konstant -6,19 0,03 -0,16 0,23
R2 0,60 0,10
Som i analysen af skrotningsbeslutningen kan man aflæse koefficienten på prisen på stålskrot, pri-
sen på andre metaller og prisen på reservedele som en følsomhedsparameter, så en stigning på 1
procent i den underliggende variabel vil medføre en procentvis ændring på koefficientens størrelse
for de tre variable. Skrotningsgodtgørelsens størrelse er en dummyvariabel, der derfor ikke kan
fortolkes på samme måde. For eksempel indikerer koefficienten på 0,07 for størrelsen på skrot-
ningsgodtgørelsen således, at et fald på 250 kr. i skrotningsgodtgørelsen vil føre til et fald på 7 pro-
cent i andelen af biler, der indleveres hos registrerede autoophuggere. Det skal bemærkes, at denne
ændring er beregnet for en skrotningsgodtgørelse i intervallet 1.500-1.750 kr. En ændring af skrot-
ningsgodtgørelsen uden for intervallet kan ventes at have samme kvalitative effekt. Fx kan det for-
ventes, at en stigning i skrotningsgodtgørelsen til 2.500 kr. får andelen af biler der indleveres hos
registrerede autoophuggere til at stige. Den kvantitative effekt kan dog ventes at være forskellig. Fx
kan effekten på det lovlige markeds andel af en stignings i skrotningsgodtgørelsen forventes at være
aftagende. En stigning i skrotningsgodtgørelsen til 2.500 kr. kan således ventes at få det lovlige
markeds andel til at stige mindre end 7 procent ved en stigning i skrotningsgodtgørelsen på 250 kr.
Det pointeres dermed, at det ikke er muligt ud fra ovenstående konkret at kvantificere effekterne på
det ulovlige markeds andel ved en skrotningsgodtgørelse lavere end 1.500 kr. og større end 2.000
kr.
Ud fra registerdata er der også foretaget en estimering på, hvordan skrotningsgodtgørelsen påvirker
de lovlige autoophuggeres markedsandel. Skrotningsgodtgørelsens størrelse estimeres at have posi-
tiv sammenhæng med andelen af biler, der blev registreret som korrekt skrottede. Denne effekt er i
overensstemmelse med det forventede. Når en bilejer tilbydes flere penge for at skrotte sin bil kor-
rekt, er der også større sandsynlighed for, at pågældende gør det. Denne effekt må forventes at være
permanent. Ligeledes må det forventes, at en sænkning af skrotningsgodtgørelsen vil gøre bilejeren
mere indifferent om sin måde at skille sig af med sin bil på, hvilket vil lede til flere uhensigtsmæssi-
ge bortskaffelser af biler i form af eksempelvis henstilling eller ulovlig eksport.
5.2.2 Estimering med et valgeksperimentet
5.2.2.1 Metode
Deloitte har gennemført et såkaldt valgeksperiment blandt bilejere, der har erfaring med at indleve-
re en bil til skrotning. Formålet med valgeksperimentet er at belyse, hvilke variable der har indfly-
delse på bilejernes måde at bortskaffe en bil på. Bilejerne blev bedt om at forestille sig, at de havde
en bil, som et autoværksted havde vurderet, at det med 100 procent sikkerhed ikke kunne betale sig
at få repareret, og som derfor var klar til skrotning. Dernæst blev bilejerne præsenteret for otte
valgsituationer med hver tre alternativer, hvor de skulle vælge deres foretrukne måde at bortskaffe
bilen på. Se et eksempel på en valgsituation i boksen.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 30
Valgeksperiment
Respondenterne skulle svare på otte af disse valgsituationer. Prisen varierede mellem værdierne 0 kr.,
1000 kr., 2000 kr. og 3000 kr.
Valgeksperimenter benyttes af førende forskere som metode til at vurdere værdien af services, der ikke
direkte handles på et marked.
I valgeksperimentet blev det konkret undersøgt, om følgende variable havde indflydelse på bileje-
rens skrotningsmetode:
Om bilen afhentes ved ejerens bopæl eller ej.
Om køberen var miljøgodkendt autoophugger eller ej.
Om køberen tager sig af papirarbejdet eller ej.
Prisen, som ejeren ville få for bilen, herunder skrotningsgodtgørelsen.
Variablene er udvalgt efter dybdeinterview med brancheaktører samt deskresearch på området og
er vurderet som de vigtigste for valget. Yderligere variable kan også tænkes at have indflydelse på
bilejerens valg af skrotningsmetode. Prisvariablen benyttes også til at værdisætte de andre variable,
der ellers ikke har en observerbar markedsværdi. Det udvider fortolkningsmulighederne for valgek-
sperimentet.
5.2.2.2 Resultater
Valgeksperimentet viser, at alle fire variable har positiv sammenhæng med beslutningen om at
indlevere bilen hos en autoophugger fremfor at henstille bilen, jf. tabel 9. Konkret betyder det, at en
ejer af en skrotningsmoden bil har større tilbøjelighed til at indlevere bilen hos en autoophugger
fremfor at henstille den, hvis:
Bilen afhentes ved ejerens bopæl.
Bilejeren med sikkerhed ved, at autoophuggeren er miljøgodkendt.
Autoophuggeren ordner papirarbejdet.
Prisen, som ejeren får udbetalt, øges på grund af eksempelvis højere skrotningsgodtgørelse.
Alle fire variable er statistisk signifikante på 5-procentsniveau.
Valg: A. Alternativ 1
B. Alternativ 2
C. Ingen af alternativerne (henstille bilen)
Alternativ 1
Bilen afhentes ved bopæl af køber.
Køber er miljøgodkendt autoophug-ger/jernhandler.
Du ordner selv papirarbejdet.
Pris: 2.000 kr.
Alternativ 2
Du transporterer selv bilen til kø-ber.
Du ved ikke, om køber er en miljø-godkendt ophugger/jernhandler.
Køber ordner papirarbejdet.
Pris: 3.000 kr.
•
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 31
TABEL 9
VARIABLE MED INDFLYDELSE PÅ SKROTNINGSMETODEN
Variabel Nytteværdi P-værdi Kroneværdi Hypotetisk sammenhæng
Bil afhentes ved bopæl 0,33 0,00 340 Afhentning ved bopæl betyder mindre besvær for bilejerne, og der forventes derfor en positiv nytteværdi.
Bilejer ved, at autoophug-ger er miljøgodkendt
1,67 0,01 1.730 Mindre forurening af det omgivende miljø kan for mange betyde højere livskvalitet, og der forventes derfor en positiv nytteværdi.
Autoophugger ordner papirarbejdet
0,36 0,00 374
At autoophuggeren ordner det administrative papirar-bejde betyder mindre besvær for bilejerne, og der forventes derfor en positiv nytteværdi. Nogle foretræk-ker måske at ordne det selv for at være sikre på, at det gøres ordentligt.
Skrotningsgodtgørelse på 1.500 kr.
1,45 0,00 1.500 En højere pris øger bilejernes øvrige forbrugsmulighe-der, og der forventes derfor en positiv nytteværdi.
Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse blandt bilejere.
Analysen viser, at det er særlig vigtigt for bilejerne, at de med sikkerhed ved, at autoophuggeren er
miljøgodkendt. Valgeksperimentet kan dog overvurdere vigtigheden, da bilejeren i eksperimentet
gøres opmærksom på, at bilen kan miljøbehandles korrekt, og dermed bliver bevidst om mulighe-
den og rimeligheden i det. Det er ikke nødvendigvis tilfældet i praksis. Her ved bilejeren ikke nød-
vendigvis, at bilen skal skrottes miljømæssigt korrekt, og bilejeren kan heller ikke nødvendigvis
gennemskue, om køberen vil miljøbehandle den korrekt.
Respondenternes valg i eksperimentet indikerer, at miljøbehandling er cirka fire gange vigtigere
end at få bilen afhentet ved bopælen og få autoophuggeren til at ordne papirarbejdet. Det er også
vigtigere end at få skrotningsgodtgørelsen. Dette fremgår af størrelsen af nytteværdien for de fire
variable. Bilejerne vurderes derfor at have en væsentlig underliggende præference for at få miljøbe-
handlet bilen korrekt, idet de i så høj grad lægger vægt på at få den behandlet hos en miljøgodkendt
autoophugger. Det er muligt at værdisætte denne præference ud fra valgeksperimentet, da bilejerne
har prioriteret deres præferencer ud fra givne størrelser af købsprisen. Bilejerne signalerer, at de er
villige til i gennemsnit at betale 1.730 kr. for at få bilen miljøbehandlet hos en miljøgodkendt auto-
ophugger.
Derudover vurderer bilejerne, at det er 340 kr. værd at få hentet bilen fremfor selv at skulle trans-
portere den, og at det er 374 kr. værd, at autoophuggeren ordner papirarbejdet.
Skrotningsgodtgørelsen har også positiv indflydelse på, om en skrotningsmoden bil indleveres hos
en autoophugger fremfor at blive henstillet. Sammenhængen mellem købsprisen for skrotnings-
modne biler17 og antallet af henstillede biler fremgår af figur 7.
17 Skrotningsgodtgørelsen er ikke enebestemmende for den købspris, bilejerne får ved skrotning. Værdien af bilens enkeltkomponenter, der kan bruges som reservedele i andre biler, og værdien af jern og i nogen grad metaller indgår også. Er nettoværdien af enkeltkomponenter, jern og metaller og en profit for arbejdet på i alt 500 kr., og ligger skrotningsgodtgørelsen på 1.500 kr., vil en autoophugger derfor være villig til at betale bileje-ren 2.000 kr.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 32
FIGUR 7
ANTAL HENSTILLEDE BILER VED FORSKELLIGE PRISNIVEAUER HOS AUTOOPHUGGERNE
Anm.: Modellen er et udsnit af en figur i bilag 3 og forudsætter, at 90 procent af autoophuggerne afhenter bilen ved bilejerens bopæl, at alle autoophuggerne ordner papirarbejdet, og at halvdelen af bilejerne med sikkerhed ved, at autoophuggeren er miljøgodkendt.
Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse blandt bilejere samt Dansk AutoGenbrug.
Undersøgelsen er baseret på, hvad respondenterne siger, de vil gøre, fremfor hvad de har gjort,
hvilket gør kurvens niveau usikkert. Det er blandt andet tydeliggjort ved, at resultaterne fra valgek-
sperimentet forudsiger cirka 300 henstillede biler i 2015, mens kommuner og politi i 2015 fik udbe-
talt skrotningsgodtgørelse for 2.216 henstillede biler. I det lys er kurven rykket til højre, så den
forudsiger de faktiske 2.200 henstillede biler i 2015 ved den gennemsnitlige pris i 2015 på 1.759 kr.,
jf. den gule stiplede linje i figur 7. Den gennemsnitlige købspris beregnes i kapitel 7.
Som det fremgår af figuren, vil antallet af henstillede biler stige, når købsprisen falder. For eksem-
pel vil et fald i købsprisen til 500 kr. føre til en stigning i antallet af henstillede biler, så der henstil-
les cirka 7.400 biler. Omvendt vil en stigning i købsprisen til 3.000 kr. få antallet af henstillede biler
til at falde til cirka 700 biler. Resultaterne forudsætter, at bilejerne er bevidste om ændringerne i
prisen hos autoophuggerne, herunder ændringer, der skyldes ændringer i skrotningsgodtgørelsen.
Hvis for eksempel kun halvdelen er bevidste om ændringerne, vil ændringen i antallet af henstillede
biler også kun være halvt så stor. Spørgeskemaundersøgelsen blandt bilejere viser, at 86 procent af
spørgeskemadeltagerne ikke vidste, at skrotningsgodtgørelsen blev sænket i 2014. Dette understre-
ger behovet for oplysning ved ændringer.
Omregnes købsprisen til ændringer i skrotningsgodtgørelsen, vil en skrotningsgodtgørelse på 1.000
kr. føre til cirka 3.600 henstillede biler og en skrotningsgodtgørelse på 2.500 kr. til 800 henstillede
biler, jf. figur 8.
-1.000
-500
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
3.500
4.000
0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 16.000 18.000 20.000 22.000
Pri
s i
kr.
Antal henstillede biler
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 33
FIGUR 8
ANTAL HENSTILLEDE BILER VED FORSKELLIGE NIVEAUER AF SKROTNINGSGODTGØRELSEN
Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse blandt bilejere samt Dansk AutoGenbrug.
5.2.3 Delkonklusion
På baggrund af ovenstående analyser vurderes det, at markedsandelen for det lovlige marked af-
hænger positivt af skrotningsgodtgørelsens størrelse, af prisen på stålskrot og af prisen på reserve-
dele. Estimeringsmodellen indikerer, at en stigning i skrotningsgodtgørelsen på 250 kr. vil øge det
lovlige markeds andel med cirka 7 procent.
Valgeksperimentet viser, at en ejer af en skrotningsmoden bil har større tilbøjelighed til at indlevere
bilen hos en autoophugger fremfor at henstille den, hvis bilen afhentes ved ejerens bopæl, hvis
ejeren med sikkerhed ved, at autoophuggeren er miljøgodkendt, hvis autoophuggeren ordner papir-
arbejdet, eller hvis prisen, som ejeren får udbetalt, øges på grund af eksempelvis højere skrotnings-
godtgørelse.
Valgeksperimentet viser, at bilejerne har en væsentlig underliggende præference for at få miljøbe-
handlet bilen korrekt, idet de i så høj grad lægger vægt på at få den behandlet hos en miljøgodkendt
autoophugger. Bilejerne signalerer, at de er villige til i gennemsnit at betale 1.730 kr. for at få bilen
miljøbehandlet hos en miljøgodkendt autoophugger.
Valgeksperimentet kan også benyttes til at estimere skrotningsgodtgørelsens kvantitative indflydel-
se på antallet af henstillede biler. Valgeksperimentet viser, at skrotningsgodtgørelsen skal stige
forholdsvis mere for at reducere antallet af henstillede biler, desto tættere antallet af henstillede
biler er på nul. Valgeksperimentet viser blandt andet, at en skrotningsgodtgørelse på 1.000 kr.
estimeres at føre til cirka 3.600 henstillede biler og en skrotningsgodtgørelse på 2.500 kr. til 800
henstillede biler.
-1.000
-500
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
3.500
4.000
0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 16.000 18.000 20.000 22.000
Sk
rotn
ing
sgo
dtg
øre
lsen
i k
r.
Antal henstillede biler
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 34
I det følgende kapitel gennemgås de registrerede autoophuggeres omkostninger ved at skrotte bi-
lerne miljømæssigt korrekt, og det analyseres, om omkostningerne i tilstrækkelig grad kompenseres
af skrotningsgodtgørelsen.
6.1 Ændring af skrotningsgodtgørelse i 2014
Med virkning fra 1. april 2014 blev skrotningsgodtgørelsen sat ned fra 1.750 kr. til 1.500 kr. Reduk-
tionen forventes at have påvirket autoophuggernes efterspørgsel efter og betalingsvillighed for
skrotningsmodne biler (efterspørgselseffekt). Reduktionen forventes ligeledes at påvirke bilejernes
tilbøjelighed til at ville skrotte bilen, da de kompenseres mindre for at skrotte den (udbudseffekt).
Derudover forventes den ændrede betalingsvillighed og skrotningstilbøjelighed at påvirke markeds-
andelene for lovlig og ulovlig skrotning samt henstilling (allokeringseffekt).
Effekten af den reducerede skrotningsgodtgørelse analyseres ud fra tre nøglespørgsmål, der samlet
kan belyse mekanismerne i bilskrotmarkedets bevægelse til en ny markedsligevægt:
1. Har reduktionen i skrotningsgodtgørelsen ændret autoophuggernes betalingsvillighed
(efterspørgselseffekt)?
2. Har reduktionen i skrotningsgodtgørelsen ændret bilejernes skrotningsbeslutning
(udbudseffekt)?
3. Har reduktionen i skrotningsgodtgørelsen ændret bilejernes skrotningsmetode
(allokeringseffekt)?
6.2 Har reduktionen i skrotningsgodtgørelsen ændret autoophugger-
nes betalingsvillighed?
Resultaterne fra Deloittes spørgeskemaundersøgelse blandt registrerede autoophuggere viser, at
autoophuggerne som følge af ændringen nedsatte deres købspris. I gennemsnit blev købsprisen
nedsat med 150 kr., og næsten halvdelen nedsatte købsprisen med mere end 200 kr., jf. figur 9.
Nedsættelsen af skrotningsgodtgørelsen har således ført til lavere gennemsnitlige købspriser på
skrotbiler. Nedsættelsen indikerer ligeledes, at der for næsten halvdelen af autoophuggerne er en
direkte 1:1-sammenhæng mellem størrelsen på skrotningsgodtgørelsen og deres betalingsvillighed.
Det skal dog bemærkes, at knap en tredjedel af autoophuggerne ikke nedsatte købsprisen på trods
af ændringen i skrotningsgodtgørelsen.
6. Effekt af den reducerede skrotningsgodtgørelse i 2014
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 35
FIGUR 9
ÆNDRING I DEN GENNEMSNITLIGE KØBSPRIS
Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse. Spørgsmål: ”Hvad betød nedsættelsen af skrotningsgodtgørelsen isoleret set for jeres gennemsnitlige købspriser på biler?”. n = 105.
Eftersom det samlet kan konkluderes, at de lovlige autoophuggerne har nedsat de gennemsnitlige
købspriser på skrotbiler betydeligt som følge af den nedsatte skrotningsgodtgørelse, må det samti-
dig forventes, at bilejerne vil afhænde relativt færre skrotningsmodne biler til dem.18
6.3 Har reduktionen i skrotningsgodtgørelsen ændret bilejernes skrot-
ningsbeslutning?
Bilejere, der skrottede bilen i 2013 og 2014, blev også spurgt, om ændringen påvirkede deres skrot-
ningsadfærd. Her svarede 18 procent af de bilejere, der var bevidst om ændringen i skrotningsgodt-
gørelsen, at ændringen havde betydning for deres beslutning om skrotning. Det vides ikke, hvilken
konkret betydning ændringen havde på bilejernes adfærd.
Ifølge Deloittes spørgeskemaundersøgelse førte nedsættelsen af skrotningsgodtgørelsen til færre
skrottede biler hos de registrerede autoophuggere. 59 procent af autoophuggerne angav, at antallet
af skrotninger faldt, mens 2 procent angav, at det steg. I figur 10 er angivet fordelingen af de auto-
ophuggere, der har oplevet et fald som følge af reduktionen. Opgjort ud fra mandtal har autoophug-
gerne oplevet en samlet reduktion på cirka 22 procent. Ud fra et vægtet gennemsnit af autoophug-
gernes faktiske antal skrotninger i 2014 og deres angivelse af det procentvise fald eller den procent-
vise stigning i antal skrotninger har ændringen ført til en reduktion i antal skrotninger på cirka 27
procent. De største autoophuggere har således oplevet et relativt større fald end de mindre.
18 Det har ikke været muligt at indsamle statistisk viden om købspriserne for de ulovlige affaldsbehandlere.
29%
4%
2%
10%
30%
18%
8%
Vi nedsatte ikke købsprisen
Vi nedsatte købsprisen 1-100 kr.
Vi nedsatte købsprisen 100-150 kr.
Vi nedsatte købsprisen 150-200 kr.
Vi nedsatte købsprisen 200-250 kr.
Vi nedsatte købsprisen mere end 250 kr.
Ved ikke
17%
25%
27%
5%
12%
3%
12%
1-10 procent
11-20 procent
21-30 procent
31-40 procent
41-50 procent
Mere end 50 procent
Ved ikke
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 36
FIGUR 10
FORDELINGEN I FALD I ANTAL SKROTTEDE BILER
Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse. Spørgsmål: ”Hvor meget faldt antallet af skrotninger isoleret set som følge af ned-sættelsen af skrotningsgodtgørelsen?”. n = 104.
En lignende tendens kan også uddrages af udviklingen i antal udbetalte skrotningsgodtgørelser før
og efter reduktionen af skrotningsgodtgørelsen. For eksempel var det månedlige gennemsnit af
udbetalte skrotningsgodtgørelser året før reduktionen 10.824 udbetalinger, mens det månedlige
gennemsnit året efter var 9.102 udbetalinger, svarende til et fald på 16 procent, jf. figur 11. Niveau-
skiftet i antallet af skrotningsgodtgørelser kan dog også være båret af andre årsager end ændringen i
skrotningsgodtgørelsen, herunder ændringer i antallet af skrotningsmodne biler. Det kan derfor
ikke udelukkes, at faldet som følge af skrotningsgodtgørelsen isoleret set har været større end de
opgjorte 16 procent, sådan som autoophuggerne vurderer.
FIGUR 11
UDVIKLINGEN I ANTAL UDBETALTE SKROTNINGSGODTGØRELSER FØR OG EFTER REDUKTIONEN
Kilde: Miljøordning for Biler.
Derudover understøttes sammenhængen af, at den økonometriske estimering af skrotningsbeslut-
ningen viser positiv sammenhæng med skrotningsgodtgørelsen. Estimeringen viser, at hvis skrot-
ningsgodtgørelsen falder, vil antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser falde.
6.4 Har reduktionen i skrotningsgodtgørelsen ændret bilejernes skrot-
ningsmetode?
Hvad angår antallet af henstillede biler som følge af ændringen i skrotningsgodtgørelsen, indikerer
en opgørelse over skrotbiler afhentet af kommuner og politi ikke et niveauskift til flere henstillede
biler efter ændringen, jf. figur 12. Antallet af henstillede biler afhentet af kommuner og politi er ikke
steget til et højere niveau efter 2. kvartal 2014. Der kan endda være tendens til det modsatte. Antal-
let af afhentede henstillede biler afhænger dog af andet end antallet af henstillede biler i gadebille-
det. Kommunernes og politiets indsats og prioritering af ressourcer spiller ligeledes en rolle. Antal-
let af afhentede henstillede biler skal derfor fortolkes med varsomhed.
5.000
6.000
7.000
8.000
9.000
10.000
11.000
12.000
13.000
14.000
Ap
ril
Ma
j
Ju
ni
Ju
li
Au
gu
st
Sep
tem
be
r
Ok
tob
er
No
vem
ber
Dec
em
ber
Ja
nu
ar
Feb
rua
r
Ma
rts
Ap
ril
Ma
j
Ju
ni
Ju
li
Au
gu
st
Sep
tem
be
r
Ok
tob
er
No
vem
ber
Dec
em
ber
Ja
nu
ar
Feb
rua
r
Ma
rts
An
tal
ud
bet
alt
e sk
rotn
ing
sgo
dtg
øre
lser
10.824
9.100
1.724 færre biler
2013
2014 2015
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 37
FIGUR 12
HENSTILLEDE BILER FJERNET AF KOMMUNER OG POLITI
Kilde: DBI IT.
Valgeksperimentet blandt private bilejere viser modsat, at antallet af henstillede biler må forventes
at stige. Et fald i skrotningsgodtgørelsen på 250 kr. til 1.500 kr. må forventes at føre til en stigning
på 475 henstillede biler.
Hvad angår effekterne på det lovlige og det ulovlige marked, er det ud fra Deloittes metode til at
opgøre det lovlige og det ulovlige marked med registerdata endnu ikke muligt at estimere den ek-
sakte effekt. Det kræver et længere tidslag efter ændringen i 2014, end der er mulighed for nu. I
stedet kan benyttes de estimerede sammenhænge for skrotningsmetoden i kapitel 5, hvor det fin-
des, at et fald i skrotningsgodtgørelsen fører til et fald i markedsandelen for det lovlige marked.
Estimeringen ud fra registerdata viser, at et fald i skrotningsgodtgørelsen på 250 kr. vil føre til et
fald i markedsandelen for det lovlige marked på 5 procentpoint. Estimeringen ud fra valgeksperi-
mentet viser, at et fald i skrotningsgodtgørelsen på 250 kr. til 1.500 kr. vil føre til et fald i andelen af
bilejere, der skrotter bilen hos en registreret autoophugger, på ligeledes cirka 5 procentpoint.
6.5 Delkonklusion
Skrotningsgodtgørelsens størrelse har effekt på de registrerede autoophuggeres betalingsvillighed,
der igen har effekt på antallet af biler, der skrottes, og hvordan de skrottes.
Hvad angår de registrerede autoophuggeres betalingsvillighed, nedsatte de i gennemsnit købsprisen
med 150 kr. som følge af nedsættelsen af skrotningsgodtgørelsen. Næsten halvdelen nedsatte købs-
prisen med mere end 200 kr. Nedsættelsen af skrotningsgodtgørelsen har således ført til lavere
gennemsnitlige købspriser på skrotbiler.
Hvad angår antallet af biler, der skrottes, er der ud fra registerdata et år før og et år efter ændringen
i 2014 beregnet et fald på cirka 16 procent. Faldet kan dog til dels skyldes ændringer i andre under-
liggende variable, der har indflydelse på antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser. Til sammen-
ligning angiver de registrerede autoophuggere selv et fald på cirka 22 procent, og cirka 18 procent af
bilejerne oplyser, at ændringen påvirkede deres skrotningsbeslutning. Ifølge den økonometriske
model i kapitel 5 vil en ændring i skrotningsgodtgørelsen på 250 kr. føre til en ændring i antallet af
skrotninger på 11 procent, og fra spørgeskemaundersøgelsen blandt bilejerne estimeres en ændring
på 250 kr. at føre til en stigning i antallet af udbetalte skrotninger på 7 procent. Faldet i skrotnings-
godtgørelsen i april 2014 vurderes derfor at have ført til et fald i antallet af skrotninger på 7-22
procent.
0
100
200
300
400
500
600
700
1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Fjernet af kommune Fjernet af politi
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 38
Hvad angår antallet af biler, der skrottes lovligt, viser estimeringen ud fra registerdata samt valgek-
sperimentet, at ændringen i 2015 kan forventes at føre til et fald på 5 procentpoint. Antallet af hen-
stillede biler må forventes at være steget med cirka 475 biler, svarende til en stigning på cirka 27
procent.
I tabel 10 er svarene på de tre spørgsmål summeret, og de forventede effekter angivet.
TABEL 10
SUMMERING AF EFFEKTER AF REDUKTIONEN I SKROTNINGSGODTGØRELSEN I 2014
Nøglespørgsmål Effekt
1. Har reduktionen i skrotningsgodtgørelsen ændret autoophuggernes betalingsvillighed?
Ja, de registrerede autoophuggeres betalingsvillig-hed faldt 150 kr.
2. Har reduktionen i skrotningsgodtgørelsen ændret bilejernes skrotningsbeslutning?
Ja, antallet af skrottede biler og antallet af udbetal-te skrotningsgodtgørelser faldt 7-22 procent.
3. Har reduktionen i skrotningsgodtgørelsen ændret bilejernes skrotningsmetode?
Ja, markedsandelen for det lovlige marked faldt 5 procentpoint. Antallet af henstillede biler ventes at være steget med cirka 27 procent.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 39
I det følgende kapitel vurderes det mest hensigtsmæssige niveau for skrotningsgodtgørelsen. I vur-
deringen inddrages resultaterne fra de andre kapitler samt yderligere dynamiske effekter som følge
af skrotningsgodtgørelsen.
7.1 Størrelsen på skrotningsgodtgørelsen
Ud fra samfundsøkonomiske eller andre hensyn bør skrotningsgodtgørelsen fastsættes, så den på
den ene side reducerer antallet af henstillede biler og sikrer korrekt miljøhåndtering hos registrere-
de autoophuggere, mens den på den anden side ikke må være en økonomisk byrde for bilejerne.
Hvis der skal sikres et tilstrækkeligt udbud af autoophuggere, der kan miljøhåndtere bilerne kor-
rekt, skal skrotningsgodtgørelsen kunne dække de meromkostninger, som autoophuggerne pådra-
ges herved. I det følgende analyseres, om skrotningsgodtgørelsen i tilstrækkelig grad kompenserer
for meromkostningerne ved at miljøbehandle en bil korrekt.
Skrotningsgodtgørelsens størrelse har også indflydelse på andre forhold, der kan være relevante at
tænke ind i fastlæggelsen af skrotningsgodtgørelsen. For eksempel vil en højere skrotningsgodtgø-
relse øge antallet af skrotninger, hvilket vil mindske bilparkens alder, reducere udledningen fra
ældre biler, der i gennemsnit forurener mere end nye biler, og forbedre bilparkens sikkerhedsni-
veau. Endelig er der eksternaliteter forbundet med produktionen af nye biler, men de er ikke med-
taget i denne analyse. Effekterne af de eksternaliteter beskrives til sidst.
7.2 Omkostninger ved miljøbehandling samt skrotningsgodtgørelse
Uanset om en autoophugger er registreret eller ej, har autoophuggeren en række faste og variable
omkostninger til at ophugge en bil uden en korrekt miljøbehandling. Det er blandt andet omkost-
ninger til betaling af bilejeren, afskrivninger på grundareal, bygninger, maskiner og værktøj, løn,
transport mv.
Hvis autoophuggerne håndterer bilen miljømæssigt korrekt, har de meromkostninger til blandt
andet impermeabelt anlæg, udstyr til at aftappe væsker, opsamlingstønder, særligt opbevaringsan-
læg til affaldsfraktioner, behandling af airbags og selestrammere samt omkostninger til miljøsty-
ringssystem, kvalitetsstyringssystem og akkreditering.19
7.2.1 Personaleomkostninger
Ifølge Deloittes spørgeskemaundersøgelse hos de registrerede autoophuggere benytter cirka 62
procent af autoophuggerne i gennemsnit mere end 50 minutter på at miljøbehandle en bil korrekt,
jf. figur 13. Det var den højest mulige svarmulighed, og det vides derfor ikke, præcis hvor meget tid
de 62 procent reelt benytter. Det skal bemærkes, at autoophuggerne er blevet bedt om at vurdere
tidsforbruget ud fra en præmis om, at der ikke skal udtages reservedele. Biler, hvor der skal udtages
reservedele, tager forholdsvis lang tid at miljøbehandle korrekt, da alle brugbare reservedele skal
udtages og opmagasineres uden at blive beskadiget.
19 Krav og procedurer for korrekt miljøbehandling er detaljeret beskrevet i bekendtgørelsen om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra.
7. Den optimale skrotnings-godtgørelse
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 40
FIGUR 13
GENNEMSNITLIGT TIDSFORBRUG PÅ AT MILJØBEHANDLE EN BIL KORREKT
Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse. Spørgsmål: ”Hvor meget tid bruger I i gennemsnit på at miljøbehandle en bil korrekt efter lovens forskrifter, og uden at der tages reservedele ud? (Det vil sige tid brugt på aftapning af væsker, korrekt af-montering af dele, udfylde og indsende skrotningsattest mv.)”. n = 100.
Tidsforbruget er omregnet til personaleomkostninger ved at gange gennemsnitlige timepriser på
tidsforbruget tillagt en overheadomkostning på 25 procent.20 Med en timeløn på 242 kr., inklusive
pension mv., fås en gennemsnitlig personaleomkostning på 252 kr.21 Det skal bemærkes, at der ikke
er indregnet personaleomkostninger til at udtage reservedele.
7.2.2 Driftsomkostninger
De registrerede autoophuggere har også oplyst deres driftsomkostninger (eksklusive personaleom-
kostninger) i 2014 ved at miljøbehandle en bil korrekt. Driftsomkostninger er defineret som om-
kostninger til leje af lokaler, salgsaktiviteter og reklame, transport, reparation og service af maski-
ner, kontorudstyr, energi, varme, salg af affaldsfraktioner mv., der kun er nødvendige at have for at
kunne miljøbehandle en bil korrekt efter lovens forskrifter.
Autoophuggerne angiver i gennemsnit en driftsomkostning på cirka 410 kr. per bil. Der er forholds-
vis stor spredning i autoophuggernes driftsomkostninger, jf. figur 14. 75 procent af autoophuggerne
har angivet en driftsomkostning per bil i intervallet 100-599 kr., og 7 procent har driftsomkostnin-
ger på 1.000 kr. eller mere per bil.
FIGUR 14
DRIFTSOMKOSTNINGER (EKSKLUSIVE PERSONALEOMKOSTNINGER) VED AT MILJØBEHANDLE EN BIL KOR-
REKT
Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse. Spørgsmål: ”Hvad var driftsomkostningerne (eksklusive personaleomkostninger) i 2014 ved at miljøbehandle en bil korrekt efter lovens forskrifter?”. n = 91.
20 Det er standard i lignende AMVAB-beregninger at benytte den samme timelønssats for alle undersøgte virk-somheder og tillægge en ens overhead på 25 procent til at dække omkostninger til administration og ledelse. 21 Timelønnen er fra Danmarks Statistiks lønindeks LON S20, 7231 Mekanikerarbejde inden for motorkøretøjer.
62% 11%
13% 3%
1% 2%
0% 3%
1% 4%
Mere end 50 minutter per bil46-50 minutter per bil41-45 minutter per bil36-40 minutter per bil31-35 minutter per bil26-30 minutter per bil21-25 minutter per bil
Mindre end 20 minutter per bilØnsker ikke at svare
Ved ikke
10%
12%
16%
20%
9%
18%
3%
3%
1%
1%
7%
Mindre end 100 kr.
100-199 kr.
200-299 kr.
300-399 kr.
400-499 kr.
500-599 kr.
600-699 kr.
700-799 kr.
800-899 kr.
900-999 kr.
1.000 kr. eller mere
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 41
7.2.3 Forventede anlægsomkostninger
Autoophuggerne har også oplyst de forventede anskaffelsesomkostninger i dag til anlæg, maskiner,
udstyr mv, der kræves for at miljøbehandle en bil korrekt efter lovens forskrifter. Anskaffelsesom-
kostninger defineres som omkostninger til anskaffelse af impermeabelt anlæg, maskiner, sugere,
slanger, opsamlingstønder, særligt opbevaringsanlæg til affaldsfraktioner mv., der kun er nødven-
dige at have for at kunne miljøbehandle en bil korrekt.
Anskaffelsesomkostningerne afhænger af autoophuggerens størrelse og forretningsmodel. Autoop-
huggernes anskaffelsesomkostninger er også forholdsvis spredt, jf. figur 15. Der er dog indikation
af, at der som regel kan etableres en autoophuggervirksomhed med de nødvendige aktiver for min-
dre end 300.000 kr.
FIGUR 15
ANSKAFFELSESOMKOSTNINGER, DER KRÆVES FOR AT MILJØBEHANDLE EN BIL KORREKT
Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse. Spørgsmål: ”Hvad er den samlede anskaffelsesomkostning i dag til anlæg, maskiner og udstyr mv., der kræves for at miljøbehandle en bil korrekt efter lovens forskrifter?”. n = 90.
Hvis de anskaffede anlæg, maskiner, udstyr mv. afskrives over seks år, giver det en gennemsnitlig
anskaffelsesomkostning på 141 kr. per bil, der behandles.22
7.2.4 Administrative omkostninger ved at være registreret autoophugger
De registrerede autoophuggere har også omkostninger til at blive godkendt og registreret i Miljøsty-
relsen som affaldsbehandler. I gennemsnit brugte autoophuggerne 225 timer på at få en godkendel-
se fra kommunen, Miljøstyrelsen, et akkrediteringsorgan mv., og 5 procent af autoophuggerne brug-
te mere end 1.000 timer på at få en godkendelse, jf. figur 16. Uden at medregne de 5 procent af
autoophuggerne brugte de andre autoophuggere i gennemsnit 146 timer. De angivne oplysninger
skal dog fortolkes med varsomhed. Det skyldes blandt andet, at en del af autoophuggerne fik deres
godkendelse for en række år tilbage, og deres angivelse af antal timer derfor er usikre.
22 Én virksomhed har en anskaffelsesomkostning på 11.200 kr. Den er udtaget af datasættet, da den alene træk-ker gennemsnittet op med 115 kr.
50%
18%
7%
2%
2%
7%
0%
2%
0%
0%
12%
Mindre end 100.000 kr.
100.000-199.999 kr.
200.000-299.999 kr.
300.000-399.999 kr.
400.000-499.999 kr.
500.000-599.999 kr.
600.000-699.999 kr.
700.000-799.999 kr.
800.000-899.999 kr.
900.000-999.999 kr.
1.000.000 kr. eller mere
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 42
FIGUR 16
TIMER BRUGT PÅ AT BLIVE GODKENDT OG REGISTRERET I MILJØSTYRELSEN SOM AUTOOPHUGGER
Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse. Spørgsmål: ”Hvor mange timer brugte I på at blive godkendt og registreret i Miljø-styrelsen som affaldsbehandler? (Det vil sige timer brugt på at få en godkendelse fra kommunen, Miljøstyrelsen, akkrediterings-organ mv.)”. n = 87.
Autoophuggerne har også årlige omkostninger ved at opretholde registreringen i Miljøstyrelsen, det
vil sige timer brugt på at være i dialog med Miljøstyrelsen og opretholde akkreditering eller et miljø-
eller kvalitetssystem, egenkontrol mv. I 2014 brugte de i gennemsnit 111 timer.23 Sidste år brugte to
autoophuggere henholdsvis 1.700 og 2.000 timer, og hvis de ikke medtages, brugte de andre auto-
ophuggere i gennemsnit 68 timer. I et vægtet gennemsnit med antallet af skrottede biler svarer det
til 0,17 timer per bil i 2014. Med en personaleomkostning på 252 kr. i timen fås en gennemsnitlig
administrationsomkostning per bil på 40 kr.24
23 Kilde: Deloitte spørgeskemaundersøgelse. Spørgsmål: ”Hvor mange timer brugte I sidste år på at opretholde jeres registrering i Miljøstyrelsen? (Det vil sige timer brugt på at være i dialog med Miljøstyrelsen og opretholde akkreditering eller et miljø- eller kvalitetssystem, egenkontrol mv.)”. n = 86. 24 Timelønnen er fra Danmarks Statistiks lønindeks LON S20, 7231 Mekanikerarbejde inden for motorkøretøjer.
44%
22%
15%
5%
3%
5%
1%
1%
0%
0%
5%
Mindre end 100 timer
100-199 timer
200-299 timer
300-399 timer
400-499 timer
500-599 timer
600-699 timer
700-799 timer
800-899 timer
900-999 timer
1.000 timer eller mere
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 43
7.2.5 Moms
Ifølge SKAT skal registrerede autoophuggere betale moms af den affaldsbehandlingsydelse, de leve-
rer til bilejeren. Momsen af affaldsbehandlingsydelsen beregnes af virksomhedens kost-/fremstil-
lingspris for ydelsen. Virksomheden skal opgøre kost-/fremstillingsprisen for ydelsen baseret på en
individuel opgørelse af omkostningerne til miljøbehandling. Opgørelsen skal indeholde alle direkte
og indirekte omkostninger, der kan relateres til miljøbehandlingen. Det betyder således, at der skal
betales 25 procent moms af den totale omkostning ved at miljøbehandle en bil.
Der pågår i øjeblikket en tvist mellem de registrerede autoophuggere og SKAT, om de registrerede
autoophuggere skal betale moms af den affaldsbehandlingsydelse, de leverer til bilejeren.
7.2.6 Totale omkostninger
På baggrund af de oplyste personaleomkostninger, driftsomkostninger, forventede anskaffelsesom-
kostninger samt administrative omkostninger ved at være registreret autoophugger har vi opgjort
de gennemsnitlige forventede totale omkostninger ved at miljøbehandle en bil korrekt for en auto-
ophugger, der etablerer sig i dag. Den samlede omkostning er opgjort til 1.054 kr. per bil, jf. tabel 11.
Dertil skal lægges omkostninger til at blive godkendt og registreret i Miljøstyrelsen som affaldsbe-
handler.
TABEL 11
GENNEMSNITLIGE TOTALE OMKOSTNINGER VED AT MILJØBEHANDLE EN BIL KORREKT
Omkostning per bil (kr.)
Personaleomkostninger, inklusive overhead til administration og ledelse1 252
Driftsomkostninger 410
Anlægsomkostninger 141
Administrative omkostninger ved at være registreret autoophugger1 40
Moms 211
Totale omkostninger 1.054
1 Der indgår ikke omkostninger til at udtage reservedele. 2 Omkostninger til at blive godkendt og registreret i Miljøstyrelsen som affaldsbehandler er ikke medregnet.
Deloitte har også spurgt autoophuggerne direkte om deres gennemsnitlige totalomkostninger
(driftsomkostninger, personaleomkostninger og afskrivninger) i dag ved at miljøbehandle en enkelt
bil korrekt efter lovens forskrifter, og uden at der tages reservedele ud. Igen er der stor spredning i
svarene, jf. figur 17. I gennemsnit er omkostningen 546 kr. per bil uden moms, men der er stor
spredning i de gennemsnitlige totalomkostninger. Som det fremgår af figuren med fordelingen af
gennemsnitlige totalomkostninger, har næsten 30 procent af autoophuggerne gennemsnitlige total-
omkostninger på mindre end 349 kr. uden moms, og cirka 30 procent af autoophuggerne har gen-
nemsnitlige totalomkostninger på 600 kr. uden moms eller mere. Resten fordeler sig derimellem.
Tillægges de 40 kr. per bil til administrative omkostninger ved at være registreret autoophugger og
moms på 25 procent, fås totalomkostninger på 733 kr. per bil.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 44
FIGUR 17
GENNEMSNITLIGE TOTALOMKOSTNINGER PER BIL
Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse. Spørgsmål: ”Hvad er den gennemsnitlige totalomkostning (driftsomkostninger, personaleomkostninger og afskrivninger) ved at miljøbehandle en enkelt bil korrekt efter lovens forskrifter, og uden at der tages reservedele ud?”. n = 87.
Som det fremgår af de gennemgåede omkostningsposter, er der stor spredning i autoophuggernes
svar. Det fører også til en stor spredning i de gennemsnitlige totalomkostninger. Det kan der være
flere årsager til.
For det første har autoophuggerne forskellig størrelse, forskellige kompetencer og forskellig viden
på området. På grund af de faste omkostninger ved etablering af en registreret autoophugger kan
der forventes at være skalafordele ved at udføre mange skrotninger. Det vil mindske de gennemsnit-
lige totalomkostninger for de større autoophuggere. Et plot af de gennemsnitlige totalomkostninger
uden moms overfor antal skrotninger indikerer en mulig sammenhæng, jf. figur 18.
FIGUR 18
GENNEMSNITLIGE TOTALOMKOSTNINGER OPDELT EFTER ANTAL SKROTNINGER
Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse.
For det andet har autoophuggerne forskellige forretningsmodeller, og skrotningsmodne biler er
ikke en homogen vare. En arbejdshypotese kan være, at nogle autoophuggere skræller bilerne for
genbrugelige reservedele og opmagasinerer dem med henblik på videresalg og sælger resten af bilen
som jernskrot. Disse autoophuggere skal bruge længere arbejdstid på at skrotte en bil og har behov
for mere impermeabelt areal, opbevaringsplads og udstyr per bil. Deres gennemsnitlige totale om-
kostninger kan derfor være højere. Andre autoophuggere – også benævnt produkthandlere – skrot-
ter bilerne hele, det vil sige uden at udtage genbrugelige reservedele. Deres arbejdstid og omkost-
ninger til aktiver vil alt andet lige være mindre.
2% 1%
2% 11%
4% 9%
10% 5%
7% 11%
7% 6%
9% 15%
Mindre end 100 kr. per bil100-149 kr. per bil150-199 kr. per bil
200-249 kr. per bil250-299 kr. per bil300-349 kr. per bil350-399 kr. per bil400-449 kr. per bil450-499 kr. per bil500-549 kr. per bil550-599 kr. per bil600-649 kr. per bil650-699 kr. per bil
over 700 angiv præcist tal
R² = 0,0976
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
0 1000 2000 3000 4000 5000
Gen
nem
snit
lig
e to
talo
mk
ost
nin
ger
(k
r.)
Antal skrotninger i 2014
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 45
Deloitte har undersøgt omkostningsforskelle mellem autoophuggere, der skræller biler for genbru-
gelige reservedele, og produkthandlere. Kategoriseringen af, hvilke virksomheder der er autoop-
huggere med fokus på genbrug, og hvilke der er produkthandlere, er foretaget af skrotbranchens to
brancheforeninger. Efter kategoriseringen er 54 af respondenterne kategoriseret som autoophugge-
re med fokus på genbrug, mens 23 er kategoriseret som produkthandlere, jf. tabel 12. For at tage
højde for de to forskellige forretningsmodeller blev autoophuggerne bedt om at angive de gennem-
snitlige totalomkostninger (driftsomkostninger, personaleomkostninger og afskrivninger) ved at
miljøbehandle en enkelt bil korrekt efter lovens forskrifter, og uden at der tages reservedele ud.
TABEL 12
SAMMENLIGNING AF AUTOOPHUGGERE MED FOKUS PÅ GENBRUG OG PRODUKTHANDLERE
Antal
Gennemsnitlig omkostning uden moms
Gennemsnitligt antal skrotninger
Autoophuggere med fokus på genbrug 54 537 740
Produkthandlere 23 617 556
Samlet 77 561 685
Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse.
Som det fremgår af tabellen, kan arbejdshypotesen ikke bekræftes ud fra de foreliggende stikprøver
af autoophuggere med fokus på genbrug og for produkthandlere, idet produkthandlerne har gen-
nemsnitlige omkostninger, der er højere end for autoophuggere med fokus på genbrug. En mulig
forklaring kan være forskellen i størrelserne på autoophuggerne som approksimeret ved det gen-
nemsnitlige antal skrotninger. Her udførte den gennemsnitlige produkthandler lidt færre skrotnin-
ger end den gennemsnitlige autoophugger med fokus på genbrug.
I forhold til fortolkningen af resultaterne skal det dog pointeres, at antallet af observationer er me-
get lille, og der derfor er betydelig usikkerhed med hensyn til at sammenligne de to stikprøver. Der
vurderes derfor ikke at kunne uddrages robuste konklusioner.
For det tredje kan forskelle og usikkerheder i autoophuggernes beregningsgrundlag for opgørelsen
føre til, at de forskellige omkostningskomponenter opgøres forskelligt, selvom den reelle omkost-
ning er ens, dvs. der opgøres en forskel som ikke eksisterer.
7.2.7 Delkonklusion
Formålet med analysen er at vurdere, om skrotningsgodtgørelsen i tilstrækkelig grad kompenserer
for meromkostningerne ved at miljøbehandle en bil korrekt. Analysen viser, at de registrerede auto-
ophuggere i 2014 i gennemsnit havde totalomkostninger på 733-1.054 kr. ved at miljøhåndtere en
bil korrekt. Dertil kommer engangsomkostningen til at blive godkendt og registreret i Miljøstyrelsen
som affaldsbehandler og personaleomkostningerne til at udtage reservedele, der kan være betydeli-
ge, jf. afsnittet om de administrative omkostninger knyttet til at blive godkendt autoophugger.
På baggrund af de analyserede omkostninger vurderes skrotningsgodtgørelsen på 1.500 kr. per bil
at kompensere for meromkostningerne ved at miljøbehandle en bil korrekt. Det skal dog understre-
ges, at der er stor spredning i omkostningerne mellem autoophuggerne, og at nogle autoophuggere
ikke får dækket deres meromkostninger ved skrotningsgodtgørelsen.
Størrelsen på skrotningsgodtgørelsen har alt andet lige indflydelse på de registrerede autoophugge-
res samlede økonomi. Jo større skrotningsgodtgørelse, desto større kompensation per bil. At skrot-
ningsgodtgørelsen dækker merudgiften er dog ikke en forudsætning for, at ophuggerne har positive
forretningsmodeller. Autoophuggerne har forskellige forretningsmodeller, og for eksempel vil ind-
tægter og udgifter ved opmagasinering og salg af reservedele og videresalg af biler også have indfly-
delse på autoophuggernes samlede økonomi.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 46
7.3 Mulige eksternaliteter ved ændringer i skrotningsgodtgørelsen
Det ønskede formål med ordningen er, at bilejerne vælger en registreret autoophugger, når de har
besluttet at skrotte bilen. Som beskrevet ovenfor vil ændringer i skrotningsgodtgørelsen også påvir-
ke antallet af skrottede biler og påvirke antallet af biler skrottet hos registrerede autoophuggere. En
ændring i skrotningsgodtgørelsen kan imidlertid også føre til en række andre afledte effekter, her-
under effekter på miljøbidraget, det lovlige markeds andel, sikkerhedsniveauet i bilparken, CO2-
udledningen i bilparken samt markedsprisen på reservedele og brugte biler. Effekterne påvirker den
oplevede samfundsøkonomiske nytte af skrotningsordningen. I det følgende gennemgås effekten på
eksternaliteterne og den oplevede samfundsøkonomiske nytte ved at øge skrotningsgodtgørelsen.
Effekterne er illustreret i tabel 13.
For det første er det en betingelse for skrotningsordningen, at den er i økonomisk balance over en
firårig periode. Det betyder, at summen af udbetalingerne af skrotningsgodtgørelse skal være lig
summen af miljøbidragene. En stigning i skrotningsgodtgørelsen vil føre til to effekter, der vil øge
omkostningerne til skrotningsordningen. Udbetalingen per bil stiger, og antallet af skrottede biler
med udbetalte skrotningsgodtgørelser stiger, hvilket er beskrevet i kapitel 5 og 6. For at balancere
skrotningsordningen er det nødvendigt at øge indtægterne i skrotningsordningen. Det kan opnås
ved et højere miljøbidrag eller en større bilpark. Et højere miljøbidrag vil gøre det dyrere at være
bilejer, og bilejerne kan være imod en stigning, selvom den øger andelen af lovlige ophugninger og
dermed forbedrer miljøet. Det vil reducere den samfundsøkonomiske nytte.
TABEL 13
EFFEKTER OG MULIGE EKSTERNALITETER VED EN STIGNING I SKROTNINGSGODTGØRELSEN
Effekter/mulige eksternaliteter
Ændring i effekter/ mulige
eksternaliteter Forklaring
Ændring i sam-fundsøkonomisk
nytte
Miljøbidrag ↑
En stigning i skrotningsgodtgørelsen vil øge om-kostningerne til skrotningsordningen. Hvis antal-let af biler i bilparken er konstant, og der i ud-gangspunktet er økonomisk balance i ordningen, skal miljøbidraget øges.
↓
Det lovlige markeds andel
↑
Resultaterne i kapitel 6 viser, at de registrerede autoophuggere vil betale en højere pris for bilen, hvis skrotningsgodtgørelsen stiger. Samtidig øges alternativomkostningen ved at henstille bilen. Samlet vil det føre til en stigning i det lovlige mar-keds andel.
↑
Henstillede biler ↓ Resultaterne i kapitel 5 viser, at antallet af henstil-lede biler vil falde, hvis skrotningsgodtgørelsen øges.
↑
Sikkerheds-niveau i bilparken
↑
Resultaterne i kapitel 5 viser, at antallet af skrot-ninger vil stige. Biler skrottes dermed hurtigere, og bilerne med lavest markedsværdi skrottes først, hvilket primært er ældre biler. Det vil højne det gennemsnitlige sikkerhedsniveau i bilparken.
↑
CO2-udledning i bilparken
↓
Resultaterne i kapitel 5 viser, at antallet af skrot-ninger vil stige. Biler skrottes dermed hurtigere, og bilerne med lavest markedsværdi skrottes først, hvilket primært er ældre og mere forurenende biler. Det vil reducere bilernes gennemsnitlige CO2-udledning.
↑
Priser på reservedele
↓ Det øgede antal skrotninger vil øge udbuddet af reservedele, og dermed vil priserne falde.
↑
Brugtvogns-priser
↑ Gamle bilers objektive værdi øges på grund af alternativindtægten ved en højere skrotpris.
-
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 47
For det andet vil det lovlige markeds andel stige. Resultaterne i kapitel 6 viser, at de registrerede
autoophuggere vil betale en højere pris for bilen, hvis skrotningsgodtgørelsen stiger. De ikke-
registrerede autoophuggere har ikke adgang til at få udbetalt skrotningsgodtgørelsen – medmindre
de omgår skrotningsordningen som beskrevet i kapitel 4 om det ulovlige marked. De ikke-
registrerede autoophuggere vil ikke kunne øge prisen lige så meget som de registrerede autoophug-
gere. Den højere betalingsvillighed fra de registrerede autoophuggere vil få flere bilejere til at sælge
til de registrerede autoophuggere. Endvidere vil bilejernes alternativomkostning ved at henstille
bilen blive øget. Samlet vil det føre til en stigning i det lovlige markeds andel. Det vil øge den ople-
vede samfundsøkonomiske nytte.
For det tredje vil en højere skrotningsgodtgørelse føre til en hurtigere udskiftning af bilparken og
dermed en hurtigere fornyelse af bilparken. Resultaterne i kapitel 5 viser, at antallet af skrotninger
vil stige. Det kan have en række samfundsøkonomiske effekter, herunder højere sikkerhed, idet
nyere biler alt andet lige har bedre sikkerhedssystemer og bedre brændstof- og kørselsøkonomi og
dermed også mindre udstødningsforurening fra bilerne. Disse effekter vil øge den oplevede sam-
fundsøkonomiske nytte.
For det fjerde vil en højere skrotningsgodtgørelse øge likviditeten i skrotmarkedet og de tilstødende
markeder. Den højere skrotningsgodtgørelse vil føre til flere skrottede biler, hvilket kan øge udbud-
det af reservedele på genbrugsmarkedet og dermed lægge et nedadgående pres på reservedelspri-
serne. Det kan øge den oplevede samfundsøkonomiske nytte, hvis der er et ønske om højere genan-
vendelighed af ressourcer.
For det femte vil brugtvognspriserne for de billigste biler stige på grund af stigningen i alternativ-
indtægten ved den højere skrotningsgodtgørelse. Effekten vurderes ikke at påvirke den oplevede
samfundsøkonomiske nytte.
De afledte effekter i tabel 13 er ikke udtømmende, og yderligere kan tilføjes afhængigt af analysefo-
kus og detaljeringsgrad. For eksempel vil en hurtigere udskiftning af bilparken også føre til flere nye
biler og dermed en større bilproduktion, hvilket kan have negativ indflydelse på miljøet.
7.4 Fastsættelse af den optimale skrotningsgodtgørelse
Hovedformålet med skrotningsgodtgørelsen er at øge incitamentet for bilejerne til at bortskaffe
skrotningsmodne biler på en miljømæssigt forsvarlig måde hos en registreret autoophugger. Deloit-
tes analyser viser, at skrotningsgodtgørelsen har positiv indflydelse på det lovlige markeds andel. Jo
højere skrotningsgodtgørelse, desto mindre bliver det ulovlige marked. Den marginale effekt er dog
faldende. Det vil sige, at skrotningsgodtgørelsen skal stige forholdsvis mere for hver yderligere
reduktion i det ulovlige marked.
Skrotningsgodtgørelsen har også en række afledte effekter (eksternaliteter), der kan have sam-
fundsøkonomisk værdi på forskellig vis. For eksempel kan ændringer i skrotningsgodtgørelsen
ventes at påvirke det årlige miljøbidrag, som bilejerne betaler til skrotningsordningen, sikkerheds-
niveauet og CO2-udledningen i bilparken, prisen på reservedele og brugte biler og dermed niveauet
for genanvendelse af ressourcer. Disse effekter kan også inddrages i fastsættelsen af den optimale
skrotningsgodtgørelse.
En optimal skrotningsgodtgørelse, der også indeholder de afledte effekter, bør i teorien ligge på et
niveau, hvor det samlede marginale fald i den oplevede samfundsøkonomiske nytte er lig den mar-
ginale gevinst. I det punkt vil det ikke være muligt at sænke eller hæve skrotningsgodtgørelsen og få
en bedre samlet oplevet samfundsøkonomisk nytte. Deloittes analyse viser, at når skrotningsgodt-
gørelsen øges, reduceres antallet af henstillede biler og andelen af det ulovlige marked. Det tæller
som positiv oplevet samfundsøkonomisk nytte. Modsat vil en højere skrotningsgodtgørelse øge
bilejernes miljøbidrag til skrotningsordningen, hvilket har negativ oplevet samfundsøkonomisk
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 48
nytte. En optimal skrotningsgodtgørelse, der indeholder de afledte effekter, bør således afveje de
forskellige effekter på den oplevede samfundsøkonomiske nytte, der indtræffer ved at øge skrot-
ningsgodtgørelsen.
I tabel 14 er gengivet de forventede effekter på en række centrale parametre ved at sænke skrot-
ningsgodtgørelsen med 250 kr. til 1.250 kr. eller øge den med 250 kr. til 1.750 kr. En stigning i
skrotningsgodtgørelsen til 1.750 kr. vil øge antallet af skrottede biler på markedet med cirka 7 pro-
centpoint. Stigningen vil endvidere øge bilejernes incitament til at indlevere bilen hos en registreret
autoophugger. Det ulovlige markeds andel kan forventes at falde med 6 procentpoint, og antallet af
henstillede biler ventes at falde med 500 på et år. For at skabe økonomisk balance i ordningen skal
miljøbidraget stige 50 kr. Dertil kommer de afledte effekter på bilparkens sikkerhedsniveau og CO2-
udledning samt priserne på reservedele og brugte biler. Et fald i skrotningsgodtgørelsen vil modsat
øge det ulovlige markeds andel og antallet af henstillede biler og vil samtidig sænke miljøbidraget
for at skabe økonomisk balance.
TABEL 14
SCENARIER VED FORSKELLIGE NIVEUAER AF SKROTNINGSGODTGØRELSEN
Skrotnings-godtgørelse
(kr.) Antal skrottede biler (indeks 100 = 1.500)1
Det ulovlige markeds andel
(procent)2
Antal henstillede biler
(biler per år)3 Miljøbidrag
(kr.)
1.250 92 23-28 2.800 78
1.500 100 23 2.200 101
1.750 107 17 1.700 126
2.000 112 12-17 1.400 151
2.250 117 n.a. 1.075 178
Anm.: I scenarierne er det antaget, at skrotningsordningen er i økonomisk balance på det nuværende niveau med en skrot-ningsgodtgørelse på 1.500 kr. og et miljøbidrag på 101 kr. 1 Der er benyttet den logaritmiske funktion estimeret i afsnit 5.1.2 til at estimere ændringen i antal skrottede biler. 2 Der er benyttet den estimerede effekt på det lovlige marked på 7 procent ved at ændre skrotningsgodtgørelsen med 250 kr., jf. afsnit 5.1.2. Det ulovlige marked er antaget til at være 22,5 procent, det vil sige middelværdien af estimatet på 20-25 procent. Ved en skrotningsgodtgørelse på 1.250 kr. og 2.000 kr. er angivet et interval for det ulovlige markeds andel. For 1.250 kr. angi-ver det øverste punkt på 28 procent den maksimale effekt på det ulovlige marked, og 23 procent angiver den minimale effekt, som er en uændret markedsandel i forhold til en skrotningsgodtgørelse på 1.500 kr. Det er ikke muligt ud fra det foreliggende datasæt at estimere effekten mere præcist. For skrotningsgodtgørelser mindre end 1.250 kr. og større end 2.250 kr. er det ikke muligt at opgøre effekten på det ulovlige markeds andel. 3 Der er benyttet den funktionelle sammenhæng estimeret i afsnit 5.2.2.
Kilde: Deloittes analyse.
Det skal bemærkes til scenarierne ved forskellige niveauer af skrotningsgodtgørelsen, at de er be-
regnet ud fra en gennemsnitsbetragtning i forhold til det ulovlige markeds andel samt udvalgte
resultater fra de forskellige estimeringsmetoder og analyser. Den underliggende usikkerhed i esti-
meringerne videreføres til scenarierne i tabel 14. Scenarierne skal derfor fortolkes i det lys.
7.5 Anbefalinger til mere effektive rammevilkår
Effekten af skrotningsgodtgørelsen afhænger af rammevilkårene i skrotningsordningen. Analysen
peger på, at rammevilkårene på forskellig vis med fordel kan ændres. For det første viser Deloittes
analyse, at indlevering af bilen hos en autoophugger ikke er en garanti for, at bilen behandles mil-
jømæssigt forsvarligt, eftersom en del af ophuggerne ikke er miljøgodkendt. Valgeksperimentet
viser, at bilejerne er tilbøjelige til at vælge autoophuggere, der behandler bilen miljømæssigt for-
svarligt. Ved at reducere barriererne mellem de registrerede autoophuggere og bilejerne, for eksem-
pel ved at bilejerne har lettere ved at gennemskue, om en autoophugger er registreret eller ej, vil
flere bilejere skrotte på det lovlige marked. Bilejerne kan i dag se de registrerede autoophuggere på
Miljøordningen for Bilers hjemmeside, og der har været kampagner for at øge bilejernes bevidsthed
om ordningen, og yderligere tiltag kan igangsættes for at reducere barriererne.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 49
For det andet har flere aktører i branchen oplyst, at det er muligt for ulovlige autoophuggere og
affaldsbehandlere at omgå skrotningsordningen og alligevel få udbetalt (en del af) skrotningsgodt-
gørelsen. Det reducerer den konkurrencefordel, som skrotningsgodtgørelsen skal give de registrere-
de autoophuggere. Et mere effektivt tilsyn med udbetalingerne af skrotningsgodtgørelse vil øge
skrotningsgodtgørelsens effekt. Et skridt på vejen er blandt andet, at det ved lov i februar 2015 blev
vedtaget, at kommunikationen mellem bilejer, ophugger og administrative myndigheder for skrot-
ningsgodtgørelsesordningen fremover skal være digital. Det betyder blandt andet, at skrotningsat-
tester fremover skal indberettes elektronisk og efter angivelse af NemID.25 Det fremgår af forarbej-
derne til loven, at den nye digitale kommunikation forventeligt vil have effekt på den ulovlige skrot-
ning, og interessenter i branchen har overfor Deloitte givet udtryk for det samme. Blandt andet vil
det være nemmere efterfølgende at spore, hvem der har oplyst at have skrottet bilen og modtaget
skrotningsgodtgørelsen. Den nye digitale kommunikation forventes dog først implementeret i 2017.
For det tredje har flere aktører i branchen udtrykt, at der ikke føres tilstrækkeligt tilsyn med ulovli-
ge autoophuggere og affaldsbehandlere. Et mere effektivt tilsyn, der øger sandsynligheden for at
blive opdaget i at overtræde lovgivningen, kan mindske de ulovlige ophuggeres incitament til at
være ikke-registrerede autoophuggere. Det kan være et mere effektivt kommunalt tilsyn med auto-
ophuggerne, herunder især de ikke-registrerede autoophuggere. Ifølge Deloittes oplysninger fra
branchen reagerer kommuner ikke, eller er lang tid om at reagere, på anmeldelser af ulovlig ophug-
ning. Shredderanlæggene kan også spille en mere aktiv rolle i reduktionen af den ulovlige ophug-
ning for eksempel ved at gennemføre stikprøvekontroller af kvaliteten af ophugningen, og tjekke om
ophuggeren er registreret, og der er udbetalt skrotningsgodtgørelse, inden bilen destrueres.
For det fjerde kan tilsynet med de ulovligt eksporterede skrotbiler styrkes. Ifølge Deloittes analyse
eksporteres ulovligt næsten lige så mange skrotningsmodne biler, som der ulovligt ophugges biler.
25 Lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler og lov om miljøbeskyttelse vedtaget 19. februar 2015 (2014/1 LSV 71).
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 50
Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse for registrerede autoophuggere
Spørgeskema blandt registrerede autoophuggere om skrotningsgodtgørelsens
incitamentsstruktur
Tak fordi du deltager i spørgeskemaundersøgelsen.
1. De første spørgsmål omhandler sænkningen af skrotningsgodtgørelsen med 250
kr. i april 2014, så den derefter var 1.500 kr.
Hvad betød nedsættelsen af skrotningsgodtgørelsen isoleret set for jeres gennem-
snitlige købspriser på biler?
(Angiv kun ét svar)
Vi nedsatte købsprisen 1-100 kr.
Vi nedsatte købsprisen 100-150 kr.
Vi nedsatte købsprisen 150-200 kr.
Vi nedsatte købsprisen 200-250 kr.
Vi nedsatte købsprisen mere end 250 kr.
Vi nedsatte ikke købsprisen
Ved ikke
2. Hvad betød nedsættelsen af skrotningsgodtgørelsen isoleret set for antallet af
skrotninger for jer?
(Angiv kun ét svar)
Antallet af skrotninger faldt
Antallet af skrotninger steg
Antallet af skrotninger var uændret
Ved ikke
3. Hvor meget faldt antallet af skrotninger isoleret set som følge af nedsættelsen af
skrotningsgodtgørelsen?
(Angiv kun ét svar)
1-10 procent
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 51
11-20 procent
21-30 procent
31-40 procent
41-50 procent
Mere end 50 procent
Ved ikke
4. Hvor meget steg antallet af skrotninger isoleret set som følge af nedsættelsen af
skrotningsgodtgørelsen?
(Angiv kun ét svar)
1-10 procent
11-20 procent
21-30 procent
31-40 procent
41-50 procent
Mere end 50 procent
Ved ikke
5. Forestil dig at skrotningsgodtgørelsen sættes yderligere 250 kr. ned, så den nu
er 1.250 kr.
Hvad vil det betyde for jeres gennemsnitlige købspriser på biler?
(Angiv kun ét svar)
Vi vil sænke købsprisen 1-49 kr. per bil
Vi vil sænke købsprisen 50-99 kr. per bil
Vi vil sænke købsprisen 100-149 kr. per bil
Vi vil sænke købsprisen 150-199 kr. per bil
Vi vil sænke købsprisen 200-249 kr. per bil
Vi vil sænke købsprisen med 250 kr. eller mere per bil
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 52
Vi vil ikke sænke købsprisen
Ved ikke
6. Forestil dig at skrotningsgodtgørelsen sættes 500 kr. op, så den nu er 2.000 kr.
Hvad vil det betyde for jeres gennemsnitlige købspriser på biler?
(Angiv kun ét svar)
Vi vil øge købsprisen 1-49 kr. per bil
Vi vil øge købsprisen 50-99 kr. per bil
Vi vil øge købsprisen 100-149 kr. per bil
Vi vil øge købsprisen 150-199 kr. per bil
Vi vil øge købsprisen 200-249 kr. per bil
Vi vil øge købsprisen 250-299 kr. per bil
Vi vil øge købsprisen 300-349 kr. per bil
Vi vil øge købsprisen 350-399 kr. per bil
Vi vil øge købsprisen 400-449 kr. per bil
Vi vil øge købsprisen 450-499 kr. per bil
Vi vil øge købsprisen med 500 kr. eller mere per bil
Vi vil ikke øge købsprisen
Ved ikke
7. Hvor stor en andel af de skrottede biler i din kommune vurderer du, blev ophug-
get af ikke-registrerede virksomheder (ulovlig ophugning) i 2014?
(Angiv kun ét svar)
Ingen
1-2 procent
3-4 procent
5-6 procent
7-8 procent
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 53
9-10 procent
Mere end 10 procent
Der blev foretaget ulovlig ophugning, men det er for usikkert at svare på i hvilket
omfang
Ved ikke
8. Hvor stor en andel af de skrottede biler i din kommune vurderer du, blev ekspor-
teret ulovligt i 2014?
(Angiv kun ét svar)
Ingen
1-2 procent
3-4 procent
5-6 procent
7-8 procent
9-10 procent
Mere end 10 procent
Der blev foretaget ulovlig eksport, men det er for usikkert at svare på i hvilket
omfang
Ved ikke
9. Hvor stor en andel af de biler I selv skrottede i 2014, blev ophugget eller ekspor-
teret ulovligt? (Alle svar behandles anonymt af Deloitte og derfor kan ingen finde
frem til dine svar, heller ikke Miljøstyrelsen, Miljøordning for Biler eller SKAT)
(Angiv kun ét svar)
Ingen
Mindre end 5 procent
5-9 procent
10-19 procent
20-29 procent
30-39 procent
40-49 procent
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 54
50-59 procent
60-69 procent
70-79 procent
80-89 procent
Mere end 90 procent
Ønsker ikke at svare
Ved ikke
Omkostninger ved at miljøbehandle biler korrekt
I de næste spørgsmål bedes du angive tidsforbrug og omkostninger ved at miljøbehandle
en bil korrekt efter lovens forskrifter. Omkostningerne omfatter for eksempel omkostnin-
ger til impermeabelt anlæg, udstyr til at aftappe væsker, opsamlingstønder, særligt opbe-
varingsanlæg til affaldsfraktioner, behandling af airbags og selestrammere mv.
I det følgende bedes du svare for skrotbiler, dvs. biler der skal skrottes. Forsikringsbiler
skal ikke inddrages.
Det skal bemærkes, at alle svar behandles anonymt af Deloitte og derfor kan ingen finde
frem til dine svar, heller ikke Miljøstyrelsen, Miljøordning for Biler eller SKAT.
10. Hvor meget tid bruger I i gennemsnit på at miljøbehandle en bil korrekt efter
lovens forskrifter og uden at der tages reservedele ud? (Dvs. tid brugt på aftapning
af væsker, korrekt afmontering af dele, udfylde og indsende skrotningsattest mv.)
(Angiv kun ét svar)
Mindre end 20 minutter per bil
21-25 minutter per bil
26-30 minutter per bil
31-35 minutter per bil
36-40 minutter per bil
41-45 minutter per bil
46-50 minutter per bil
Mere end 50 minutter per bil
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 55
Ønsker ikke at svare
Ved ikke
Definitioner til brug for næste spørgsmål
• Personaleomkostninger defineres som: Omkostninger til løn og gager,
pension mv.
• Driftsomkostninger defineres som: Omkostninger til leje af lokaler, salgsak-
tiviteter og reklame, transport, reparation og service af maskiner, kontorudstyr, energi,
varme, salg af affaldsfraktioner mv., som kun er nødvendige at have for at kunne miljø-
behandle en bil korrekt efter lovens for-skrifter.
11. Hvad var driftsomkostningerne (eksklusive personaleomkostninger) i 2014 ved
at miljøbehandle en bil korrekt efter lovens forskrifter? (Hvis det ikke er muligt at
opgøre driftsomkostningerne, kan gives et kvalificeret skøn).
Angiv i kr. per bil
(Angiv værdi)
_ _ _ _ _ _
Definition til brug for næste spørgsmål:
• Anskaffelsesomkostninger defineres som: Omkostninger til anskaffelse af
impermeabelt anlæg, maskiner, sugere, slanger, opsamlingstønder, særligt opbevarings-
anlæg til affaldsfraktioner mv., som kun er nødvendige at have for at kunne miljøbehandle
en bil korrekt.
12. Hvad er den samlede anskaffelsesomkostning i dag til anlæg, maskiner og ud-
styr mv. der kræves for at miljøbehandle en bil korrekt efter lovens forskrifter?
Angiv i kr.
(Angiv værdi)
_ _ _ _ _ _
13. Hvor mange timer brugte I på at blive godkendt og registreret som affaldsbe-
handler hos Miljøstyrelsen? (Dvs. timer brugt på at få en godkendelse fra kommu-
nen, Miljøstyrelsen, akkrediteringsorgan mv.).
Angiv antal timer.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 56
(Angiv værdi)
_ _ _ _ _ _
14. Hvor mange timer brugte I sidste år på at opretholde jeres registrering hos Mil-
jøstyrelsen? (Dvs. timer brugt på at være i dialog med Miljøstyrelsen, opretholde
akkreditering el. et miljø- eller kvalitetssystem, egenkontrol mv.)
Angiv antal timer.
(Angiv værdi)
_ _ _ _ _ _
15. Hvad er den gennemsnitlige totalomkostning (driftsomkostninger, personale-
omkostninger og afskrivninger) ved at miljøbehandle en enkelt bil korrekt efter
lovens forskrifter og uden at der tages reservedele ud?
(Angiv kun ét svar)
Mindre end 100 kr. per bil
100-149 kr. per bil
150-199 kr. per bil
200-249 kr. per bil
250-299 kr. per bil
300-349 kr. per bil
350-399 kr. per bil
400-449 kr. per bil
450-499 kr. per bil
500-549 kr. per bil
550-599 kr. per bil
600-649 kr. per bil
650-699 kr. per bil
700 kr. eller mere per bil (angiv præcist tal i kr. herunder)
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
_ _ _ _ _ _
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 57
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
_ _ _ _ _ _
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
_ _ _ _ _ _
16. Hvor mange biler skrottede I i 2014?
Angiv antal biler.
(Angiv værdi mellem 0 og 1000000)
_ _ _ _ _ _
17. Hvad er jeres gennemsnitlige købspris for en skrotbil?
Angiv svar i kr.
(Angiv værdi)
_ _ _ _ _ _
18. Angiv virksomhedens P-nummer:
(Angiv værdi)
_ _ _ _ _ _
Tak for deltagelsen.
Dine svar indgår nu i Deloittes undersøgelse.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 58
Bilag 2 Metodebeskrivelse på spørgeskemaundersøgelse for registre-
rede autoophuggere
Deloitte har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt registrerede autoophuggere. Spørge-
skemaundersøgelsen er gennemført efter Deloittes hypotesedrevne rammeværk til spørgeskemaun-
dersøgelser. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i tre trin:
1. Opstilling af hypoteser
2. Udformning af spørgsmål
3. Dataindsamling og kvalitetstjek af svar.
Med udgangspunkt i dybdeinterview med aktører i branchen og deskresearch af eksisterende analy-
ser på området samt økonomisk og empirisk litteratur er der opstillet en række arbejdshypoteser,
som spørgeskemaundersøgelsen skulle bidrage til at be- eller afkræfte. Der er blandt andet afholdt
interview med ophuggere, jernhandlere, brancheforeninger og myndigheder.
Ud fra de opstillede hypoteser er der formuleret spørgsmål og svarkategorier. Spørgsmål og svarka-
tegorier er udformet efter Deloittes bedste praksis på området. Inden udsendelse har spørgsmålene
været drøftet med Miljøstyrelsen og aktører i branchen.
I oktober 2015 sendte Deloitte spørgeskemaet per e-mail til alle 216 registrerede autoophuggere, jf.
tabel 15. E-mailadresserne var leveret af Miljøordning for Biler og Miljøstyrelsen. Autoophuggerne
skulle åbne et link og udfylde spørgeskemaet i dataindsamlingsprogrammet Enalyzer. Der blev
gennemført en enkelt rykkerprocedure. Der kom 105 besvarelser, hvoraf nogle kun var delvis gen-
nemført. Den samlede svarprocent var på 49. Det vurderes at være en god svarprocent i forhold til
målgruppen. Svarene vurderes endvidere at fordele sig jævnt i forhold til geografi og størrelse.
TABEL 15
SVARPROCENT FOR SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN
Antal
Antal udsendte spørgeskemaer 216
Antal besvarelser 105
Svarprocent 49
Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse for registrerede autoophuggere.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 59
Bilag 3 Spørgeskemaundersøgelse for bilejere
[intro – INFO – single – Must answer]
Miljøstyrelsen er ved at undersøge, hvordan bilejere skiller sig af med skrotningsmodne biler, dvs.
biler hvor det ikke kan betale sig for ejeren at reparere den. Undersøgelsen tager cirka 6-8 minutter
at gennemføre. Tryk på næste for at starte undersøgelsen.
[q1 – CATEGORICAL – single – Must answer]
Hvor mange gange har du skilt dig af med en skrotningsmoden bil eller varebil under 3500 kg, som
det ikke kunne betale sig for dig at reparere, inden for de seneste 5 år?
(_0) 0
(_1) 1
(_2) 2
(_3) 3
(_4) 4
(_5) 5
(_6) >5
[if q1={_0} then goto TerminateScriptBM]
[q2 – CATEGORICAL – single – Must answer]
Hvornår skilte du dig sidst af med en skrotningsmoden bil?
(_1) 2015
(_2) 2014
(_3) 2013
(_4) 2012
(_5) 2011
(_6) 2010
[q3 – CATEGORICAL – single – Must answer]
På de følgende sider tænkes der på den seneste bil du skrottede. Hvordan skilte du dig af med bilen?
den til en privatperson
(_6) Andet
[q4_ – CATEGORICAL – multiple – Must answer]
Hvorfor valgte du at skille dig af med bilen på den måde? (sæt gerne flere kryds)
est penge
[if q3={_5} then goto Valg_intro]
[q5 – CATEGORICAL – single – Must answer]
Udfyldte du en skrotningsattest, da du skilte dig af med bilen? (Eksempel på skrotningsattest vises
herunder). Besvar nederst på siden.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 60
(_3) Ved ikke
[q6 – CATEGORICAL – single – Must answer]
Hvilken pris fik du (cirka) for bilen?
i DKK):
[q7 – GRID – single – Must answer]
Når du tænker tilbage, ville du så også have skilt dig af med bilen, hvis du havde fået en pris der
var…
(sæt kryds ved alle procentvise prisreduktioner, du ville acceptere)
[q8 – CATEGORICAL – single – Must answer]
Ved du hvad der skete med bilen bagefter?
eksporteret
(_7) Ved ikke
[if q2={_2} or q2={_3} then]
[q9 – CATEGORICAL – single – Must answer]
Vidste du, da du skilte dig af med denne bil, at skrotningsgodtgørelsen blev ændret i 2014?
(_1) Ja
(_2) Nej
[if q9={_1} then]
[q10 – CATEGORICAL – single – Must answer]
Påvirkede ændringen i skrotningsgodtgørelsen i 2014 din beslutning om skrotning?
[Valg_Intro – INFO – single – Must answer]
Forestil dig nu, at du har en bil, som et autoværksted har vurderet, at det med 100 % sikkerhed ikke
kan betale sig at få repareret, og som derfor er klar til skrotning. Du vil i det følgende blive
præsenteret for 8 situationer, hvor du skal vælge din foretrukne måde at skille dig af med din bil på.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 61
Du kan vælge:
Følgende er inkluderet i hvert af alternativerne:
skrotte bilen.
l: Nogle autoophuggere tilbyder at afhente bilen ved bilejerens bopæl.
Andre gange skal bilejeren selv transportere bilen hen til autoophuggeren, og dermed også
selv finde hjemtransport.
toffer (fx olie og
akkumulator) håndteres forsvarligt. Nogle gange kommunikeres det ikke om der sker korrekt
miljøbehandling eller ej.
len skal afmeldes i Motorregistret og nummerpladerne skal afleveres til
SKAT.
Der er ikke er nogen rigtige eller forkerte svar. Du skal svare det du selv finder mest attraktivt.
”Næste”-knappen bliver synlig efter 20 sekunder og det er ikke muligt at ændre dine svar
efterfølgende.
[q19 – CATEGORICAL – single – Must answer]
Du har valgt {#asnwered} i alle seks valgkort. Hvad var grunden til dette?
alternativ hver gang
mig usikker på hvordan valgsituationerne skulle forstås
(_6) Andet:
[q20 – CATEGORICAL – single – Must answer]
Hvad er den årlige indkomst i din husstand før skat?
(_1) 0-250.000
(_2) 250.000-500.000
(_3) 500.000-750.000
(_4) 750.000-1.000.000
(_5) >1.000.000
(_6) Ved ikke
[q21 – CATEGORICAL – single – Must answer]
I hvilken region bor du?
Region Sjælland
[q22 – CATEGORICAL – single – Must answer]
Ved du, at skrotningsgodtgørelsen blev ændret i 2014?
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 62
Bilag 4 Metodebeskrivelse på spørgeskemaundersøgelse for bilejere
samt uddybende resultater
Beskrivelse af dataindsamlingen
Data er indsamlet gennem et spørgeskema med 14 spørgsmål plus et valgeksperiment indeholdende
otte valg. Spørgeskemaet er udarbejdet af Deloitte og udsendt gennem analyseinstituttet Epinions
Danmarkspanel, der indeholder 210.000 potentielle respondenter. Besvarelserne er indsamlet
mellem 26. oktober og 6. november 2015, og der er benyttet påmindelser og lodtrækningsgevinster
af minimal størrelse som tilskyndelse til deltagelse.
Der er kun modtaget besvarelser fra respondenter, der indenfor de seneste fem år har skilt sig af
med én eller flere biler under 3.500 kg, som det ikke kunne betale sig at reparere. Dette valg har den
fordel, at besvarelserne er givet af personer, der forstår situationen omkring bortskaffelse af en
skrotningsmoden bil, hvilket er vigtigt i forhold til valgeksperimentet. Denne udvælgelse giver ikke
anledning til bias i form af forudfattede præferencer for den ene eller den anden skrotningsmetode,
eftersom der ikke er tale om personer, der har skilt sig af med bilen på en bestemt måde.
Valgeksperimentet
Spørgeskemadeltagerne fik vist følgende tekst, før de skulle træffe de otte valg:
”Forestil dig nu, at du har en bil, som et autoværksted har vurderet, at det med hundrede procent
sikkerhed ikke kan betale sig at få repareret, og som derfor er klar til skrotning. Du vil i det følgende
blive præsenteret for seks situationer, hvor du skal vælge din foretrukne måde at skille dig af med
din bil på.
Du kan vælge:
Alternativ 1
Alternativ 2
Ingen af alternativerne (henstille for eksempel på egen grund, på offentlig vej eller i en skov).
Følgende forhold er inkluderet i hvert af alternativerne:
Prisen: Det samlede pengebeløb, som autoophuggeren udbetaler til dig, når du vælger at
skrotte bilen. Pengebeløbet inkluderer både skrotningsgodtgørelsen (som vi varierer af hen-
syn til statistik), en eventuel restværdi i bilen og omkostningerne til skrotning. Pengebeløbet
kan også være negativt, hvilket betyder, at du i den givne situation skal betale for at få bilen
skrottet.
Afhentning af bil: Nogle autoophuggere tilbyder at afhente bilen ved bilejerens bopæl.
Andre gange skal bilejeren selv transportere bilen hen til autoophuggeren og dermed også
selv finde hjemtransport.
Håndtering: Korrekt miljømæssig håndtering betyder, at forurenende stoffer (fx olie og
akkumulator) håndteres forsvarligt. Nogle gange kommunikeres det ikke, om der foretages
korrekt miljøbehandling eller ej.
Papirarbejde: Bilen skal afmeldes i Motorregistret, og nummerpladerne skal afleveres til
et af SKATs motorcentre.
Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Du skal svare det, du selv finder mest attraktivt.”
Herunder vises et eksempel på en valgsituation, jf. figur 19.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 63
FIGUR 19
EKSEMPEL PÅ ET VALGKORT
Karakteristikaene var forskellige i de to alternativer. Afhentning af bilen på ejerens bopæl var for
eksempel inkluderet i et af de to alternativer, mens denne service ikke var inkluderet i det andet
alternativ. Prisen varierede mellem værdierne 0 kr., 1.000 kr., 2.000 kr. og 3.000 kr. Variationen i
karakteristikaene muliggør for det første en beregning af, hvor vigtige de forskellige karakteristika
er, og for det andet en værdisætning af dem.
Hver respondent blev bedt om at svare på otte varianter af den ovenfor viste valgsituation. Altså
skulle de hver træffe otte valg. For at sikre yderligere variation i de indkomne data var der i alt ud-
arbejdet 16 varianter af valgsituationen. Halvdelen af respondenterne blev præsenteret for de første
otte varianter, mens den anden halvdel fik de sidste otte. Desuden varierede rækkefølgen af de otte
varianter i begge grupper af respondenter.
Beregningen af resultater
De indkomne data er efterfølgende blevet behandlet statistisk. 𝛽-værdierne er estimeret med en
Random Parameter Logit-model ved hjælp af mixlogit i Stata (version 2012), da denne metode
blandt andet tager højde for eventuel korrelation i de otte valg truffet af den enkelte respondent.
Modellen giver mulighed for at antage heterogenitet i respondenternes præferencer for de enkelte
variable. For at udnytte dette er det imidlertid nødvendigt at definere fordelinger for disse præfe-
rencer. Det antages, at konstantleddet ”Andre faktorer …” har en normalfordeling, mens pris- og
miljøvariablene har en lognormalfordeling. Transport- og papirarbejdevariablene viste sig at have
insignifikante præferencefordelinger, når de blev testet med en normalfordeling og en lognormal-
fordeling. De er derfor modelleret med en fixed fordeling (homogene præferencer). Testmodellerne
er kørt med 10 Halton draws, mens den endelige model er kørt med 1.000 Halton draws.
På denne måde er respondenternes valg omregnet til om, og i så fald i hvilken grad, respondenterne
foretrækker at bortskaffe bilen ved at indlevere den hos en autoophugger fremfor at henstille den.
Resultaterne fra disse estimater er efterfølgende benyttet som input i en responsfunktion, der esti-
merer sandsynligheden for de enkelte valg, respondenterne kan træffe. Den generelle funktion, der
bruges til at beregne sandsynligheden P, for at respondent n vælger alternativ i fra en gruppe med j
valgmuligheder, udtrykkes i Train (2003, s. 41) som:
𝑃𝑛𝑖 =exp(𝛽′𝑥𝑛𝑖)
∑ exp(𝛽′𝑥𝑛𝑗)𝑗
Valg: A. Alternativ 1
B. Alternativ 2
C. Ingen af alternativerne (henstille bilen)
Alternativ 1
Bilen afhentes ved bopæl af køber.
Køber er miljøgodkendt autoophug-ger/jernhandler.
Du ordner selv papirarbejdet.
Pris: 2.000 kr.
Alternativ 2
Du transporterer selv bilen til kø-ber.
Du ved ikke, om køber er en miljø-godkendt ophugger/jernhandler.
Køber ordner papirarbejdet.
Pris: 3.000 kr.
•
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 64
𝛽’erne repræsenterer inputtet, der er estimeret med Stata, mens 𝑥’erne er karakteristikaene, for
eksempel prisen for bilen. P er således sandsynligheden for, at en bestemt måde at bortskaffe bilen
på vælges. 𝛽-værdierne indsættes i responsfunktionen, hvormed sandsynligheden for, at en gen-
nemsnitlig bilejer vælger at indlevere bilen hos en autoophugger fremfor at henstille den, beregnes.
For at nå frem til så realistisk et estimat som muligt er det vigtigt, at de forskellige karakteristika
omkring indleveringen af bilen er virkelighedsnære. Deloitte vurderer, at følgende karakteristika er
virkelighedsnære:
1. Bilejeren transporterer selv bilen hen til autoophuggeren.
2. Halvdelen af respondenterne ved, at autoophuggeren er miljøgodkendt, mens ophuggeren
for den anden halvdel godt kan være miljøgodkendt, men disse respondenter ved det ikke.
3. Autoophuggeren ordner papirarbejdet.
4. Prisen varieres, da det er antal henstillede biler som funktion af prisen (og dermed skrot-
ningsgodtgørelsen), der har interesse.
Resultaterne og betydningen heraf
1.019 respondenter besvarede spørgeskemaet. Stikprøven er repræsentativ, når antallet af spørge-
skemadeltagere fra hver region sammenlignes med antallet af person- og varebiler i hver region, jf.
figur 20. Spørgeskemadeltagerne fordeler sig med 54 procent mænd og 46 procent kvinder, hvilket
vurderes at være repræsentativt for andelen af biler, der ejes af henholdsvis mænd og kvinder, selv-
om det ikke har været muligt at indhente data.
FIGUR 20
GEOGRAFISK FORDELING AF SPØRGESKEMADELTAGERE OG PERSON- OG VAREBILER I DANMARK
Kilde: statistikbanken.dk.
Indkomstmæssigt er stikprøven også tilnærmelsesvis repræsentativ, jf. figur 21. Antallet af hus-
standsindkomster blandt spørgeskemadeltagerne i forskellige indkomstintervaller er sammenlignet
med antallet af familiers og pars indkomster. Enliges indkomster er udeladt, da Deloitte vurderer,
at der er størst sandsynlighed for, at familier og par har stået i en situation, hvor de skulle bortskaf-
fe en bil. Stikprøven er underrepræsenteret blandt de laveste og højeste indkomster og overrepræ-
senteret blandt middelindkomster. Enliges indkomster er udeladt af fordelingen. Det skyldes en
0
100000
200000
300000
400000
500000
600000
700000
800000
0
50
100
150
200
250
300
RegionSyddanmark
RegionHovedstaden
RegionMidtjylland
Region Sjælland RegionNordjylland
An
tal
per
son
- o
g v
are
bil
er i
20
15
An
tal
spø
rges
kem
ad
elta
ger
e
Spørgeskemadeltagere Person- og varebiler i 2015
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 65
vurdering af, at familier og par med større sandsynlighed har stået i en situation, hvor de har skullet
bortskaffe en bil, end enlige, hvormed familier og par er det rette segment til sammenligning.
FIGUR 21
ANTAL INDKOMSTER OPDELT EFTER INDKOMSTINTERVAL, HUSSTANDE OG FAMILIER OG PAR
Kilde: statistikbanken.dk.
I valgeksperimentet blev der truffet 8.152 valg, eftersom hver respondent valgte otte gange. Alterna-
tiv 1 blev valgt oftest, mens ”Ingen af alternativerne” blev valgt færrest gange, jf. tabel 16.
TABEL 16
VALG I VALGEKSPERIMENTET
Alternativ Antal gange valgt Procent af alle valg
Alternativ 1 4.250 52
Alternativ 2 3.284 40
Ingen af alternativerne (henstille bilen)
618 8
I 92 procent af valgsituationerne har respondenterne således vurderet, at de fandt det mest attrak-
tivt at indlevere bilen hos en autoophugger. Betydningen af de enkelte karakteristika ved indleve-
ring af bilen til autoophuggeren fremgår af tabel 15, der viser 𝛽-værdierne fra RPL-modellen. En
positiv 𝛽-værdi betyder, at respondenterne har en positiv holdning til de pågældende karakteristika,
hvilket således gælder for alle karakteristika. 𝛽-værdien for prisen på bilen viser, hvor meget re-
spondenterne værdsætter én ekstra krone. Signifikansniveauet er et mål for, hvor sikker estimerin-
gen er givet de pågældende data. Sikkerheden er således stor for alle karakteristika. Estimatet for
bilejerens kendskab til, om autoophuggeren er miljøgodkendt, er signifikant på et 1-procentsniveau,
hvilket normalt også betragtes som meget sikkert.
0
200000
400000
600000
800000
1000000
1200000
1400000
1600000
0
50
100
150
200
250
300
350
An
tal
fam
ilie
r o
g p
ar
An
tal
hu
ssta
nd
e
Husstandsindkomst hos spørgeskemadeltagere Familiers og pars indkomster i hele Danmark
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 66
TABEL 17
VALG I VALGEKSPERIMENTET
Karakteristika 𝜷-værdi Signifikansniveau
Bilen afhentes ved bopæl 0,164 0,000
Bilejer ved, at autoophuggeren er miljøgodkendt 0,836 0,010
Autoophuggeren ordner papirarbejdet 0,180 0,000
Prisen for bilen 0,001 0,000
Andre faktorer, der påvirker villigheden til at indlevere hos autoophugger fremfor henstilling
3,747 0,000
𝛽-værdierne i tabel 17 viser, at respondenterne gennemsnitligt har positive præferencer for alle fire
karakteristika. Med den høje 𝛽-værdi for ”Andre faktorer …” viser tabellen også, at der generelt er
en tendens blandt respondenterne til at indlevere bilerne hos autoophuggere fremfor at henstille
dem. De forskellige størrelser på 𝛽-værdierne indikerer, at der er forskel i vigtigheden af de enkelte
karakteristika. For eksempel er det for en gennemsnitsrespondent cirka fire gange mere vigtigt med
sikkerhed at vide, at bilen indleveres hos en miljøgodkendt autoophugger, end at få ordnet papirar-
bejdet. Figur 22 viser modellen for sammenhængen mellem prisen, som bilejerne får ved at indleve-
re bilen hos en autoophugger, og antallet af henstillede biler i Danmark. Figur 6 i kapitel 5 viser et
udsnit af denne figur.
FIGUR 22
ANTAL HENSTILLEDE BILER VED FORSKELLIGE PRISNIVEAUER HOS AUTOOPHUGGERE
Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse blandt private bilejere.
Tabel 16 nedenfor giver en oversigt over antallet af biler, der henstilles i Danmark, ved forskellige
niveauer af prisen ved indlevering af bilen hos en autoophugger.
(20.000)
(15.000)
(10.000)
(5.000)
-
5.000
10.000
15.000
0 200000 400000 600000 800000 1000000 1200000 1400000
Pri
s
Antal henstillede biler
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 67
TABEL 18
NIVEAUER AF PRIS OG ANTAL HENSTILLEDE BILER
Pris i kr. Antal henstillede biler
-3.000 190.302
-2.900 174.962
-2.800 160.694
-2.700 147.451
-2.600 135.181
-2.500 123.831
-2.400 113.349
-2.300 103.682
-2.200 94.780
-2.100 86.591
-2.000 79.067
-1.900 72.161
-1.800 65.828
-1.700 60.025
-1.600 54.714
-1.500 49.855
-1.400 45.413
-1.300 41.355
-1.200 37.649
-1.100 34.267
-1.000 31.182
-900 28.369
-800 25.805
-700 23.468
-600 21.340
-500 19.403
-400 17.639
-300 16.033
-200 14.572
-100 13.243
0 12.034
100 10.935
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 68
Pris i kr. Antal henstillede biler
200 9.935
300 9.026
400 8.200
500 7.449
600 6.766
700 6.146
800 5.582
900 5.070
1.000 4.605
1.100 4.182
1.200 3.798
1.300 3.449
1.400 3.132
1.500 2.845
1.600 2.583
1.700 2.346
1.800 2.130
1.900 1.934
2.000 1.756
2.100 1.595
2.200 1.448
2.300 1.315
2.400 1.194
2.500 1.084
2.600 984
2.700 894
2.800 812
2.900 737
3.000 669
3.100 607
3.200 552
3.300 501
3.400 455
3.500 413
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 69
Pris i kr. Antal henstillede biler
3.600 375
3.700 340
3.800 309
3.900 281
4.000 255
4.100 231
4.200 210
4.300 191
4.400 173
4.500 157
4.600 143
4.700 130
4.800 118
4.900 107
5.000 97
5.100 88
5.200 80
5.300 73
5.400 66
5.500 60
5.600 54
5.700 49
5.800 45
5.900 41
6.000 37
6.100 34
6.200 30
6.300 28
6.400 25
6.500 23
6.600 21
6.700 19
6.800 17
6.900 15
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 70
Pris i kr. Antal henstillede biler
7.000 14
7.100 13
7.200 12
7.300 11
7.400 10
7.500 9
7.600 8
7.700 7
7.800 6
7.900 6
8.000 5
Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse blandt private bilejere.
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur 71
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
www.mst.dk
Udredning af skrotningsgodtgørelsens incitamentsstruktur
Miljøstyrelsen satte i slutningen af 2015 Deloitte Consulting til at analysere Incita-
mentsstrukturen i Bilskrotordningen og virkningen heraf. Opgaven var lovet i forbin-
delse med lovforslaget om at øge miljøbidraget og sænke skrotningsgodtgørelsen
tilbage i 2013.
De overordnede formål med analysen var følgende: At kortlægge størrelsen på det
lovlige og det ulovlige skrotmarked i dag, at afdække de faktorer, der har betydning
for, om en bilejer vælger den autoriserede skrotningsordning eller andre former for
salg eller bortskaffelse, at vurdere, om ændringen af skrotningsgodtgørelsen fra
1.750 kr. til 1.500 kr. har haft nogen effekt på skrotningsordningen, at vurdere ni-
veauet for den optimale skrotningsgodtgørelse, hvor der i vurderingen er taget højde
for skrotningsordningens formål samt andre effekter (eksternaliteter) på tilstødende
markeder.
Rapporten beskriver tilstanden på bilskrotmarkedet i slutningen af 2015, hvor det
estimeres at ulovlige ophugninger udgjorde 20-25 % af markedet, samt hvilken rolle
skrotningsgodtgørelses størrelse havde på dette.