Den personlige mobiltelefon
description
Transcript of Den personlige mobiltelefon
Den personlige mobiltelefon
Astrid Hansen & Louise Holm Thomsen
Mobile Medier & Platforme, Aarhus Universitet 2011
BaggrundstankerBruun Jensen m.fl: Introduktion til STS (2007)
SCOT: Social Construction of Technology Alt teknologi er en social konstruktion Teknologiudvikling er ikke lineær. Sociale grupper har
indflydelse på udviklingsprocessen. Definitionen af en teknologi stabiliseres (lukkes), når der er
en generel konsensus om dens ”anvendelse”
SCOTs relevans i denne sammenhæng: Mobiltelefonen er et socialt redskab, derfor er vi interesseret i at se, hvilke sociale grupper der er med til at påvirke personaliserings- og socialiseringsaspektet i ved mobiltelefonen.
BaggrundstankerEric von Hippel: Democratizing innovation
(2005) Hvorfor brugere involverer sig i teknologiudvikling Alle brugere vil gerne have det der nøjagtigt passer til
dem – derfor er open source blevet stort. Det er svært at opfylde alle brugeres behov med én ting. Derfor smart med smartphone, da man kan personalisere indhold.
”When users need are heterogeneous, this strategy of ”a few sizes fit all” will leave many users somewhat dissatisfied with the commercial products on offer and probably will leave some users seriously dissatisfied” (p. 5)
Mobiltelefonens udvikling
Mobiltelefonens udviklingGennem tiden er det blevet mulig at gøre
mobiltelefonen mere og mere personlig.
• For eksempel med: ringetone, lydinstillinger, skal, spil (snake), musik, WAP, kamera, kalender, lave egen musik, downloade spil, filme, GPS, personlig træner (Endomondo), netbank, sociale medier, togbillet, biografibillet, vejviser, kort, spejl osv.
Den første
Første mobil var Motorola DynaTAC 8000X i 1983
1 G1G – det første netværk til mobiltelefoner. Kører
over det analoge netværk. Det betyder begrænset bevægelsesfrihed.
Den første mobiltelefon var en klods – stor, tung, dyr, støj, batteri havde kort levetid - dvs. ikke særlig mobil eller personlig. Udelukkende et redskab til at ringe med. Walkie-talkie-agtigt.
Den næste
Nokia 5110
2 G2G – Digitalt netværk kommer i 1999. Det var
hurtigere og mindre støj på linjen, bevægelsesfrihed
Bedre batterier, mindre telefoner, billigere,
Begyndende personalisering af mobiltelefonen: Skifte skal, ringetone, lydindstillinger, baggrund mm.
I dag
HTC Incredible S
3 G3G netværk kommer så i 2001. For at være 3G kræver
det at et system kan levere data med 200kbit/s. Nyere telefoner har adgang til mobilt bredbånd med mange mbits/s.
Vi er stadig i 3G, men umiddelbart kan det virke som om der er stor forskel på nu og på ti år siden, men det handler ikke om netværket, men derimod om mobilteknologien.
Med smartphones er mobiltelefonen blevet meget personlig – de kommer ens og ”tomme” fra fabrikken, men man skal selv personalisere sit indhold.
Sociale grupperForskellige sociale grupper har haft
indflydelse på mobiltelefonens udvikling, fx:
Teknologiinteresserede: Der har været en tendens til, at brugere
selv må udvikle, hvis de vil have deres behov opfyldt.
Hippel: Brugere som selv udvikler teknologi er mere tilfredse
Open source inden for smartphones: Iphone: Alle apps skal godkendes af Apple og
det begrænser brugerdeltagelse og innovation på markedet.
Android gør det muligt for alle at deltage i udvikling og få selvudviklede applikationer publiceret. Dvs at teknologiinteresserede får frie tøjler
Sociale grupperForretningsfolk:
Stor social købedygtig gruppe, så der var økonomisk incitament for at udvikle til denne gruppe.
Generelt forbrugergruppe De første som der blev produceret
mobiltelefoner til, da de var på farten Behov for sikkerhed på
mobiltelefonen, så alle ikke kunne få adgang til indhold – det betød teknologisk udvikling inden for sikkerhed. Det tog Blackberry op og producerede i starten kun mobiltelefoner til forretningsfolk.
Nu og fremtiden Bolter og Grusin: Remediering
Indholdet går igen, men mediet er noget nyt. Remediering og personalisering af mobiltelefon hænger sammen fordi de
kommunikationsplatforme man er vant til at bruge på sin computer bliver remedieret så de nu fungerer på mobiltelefon – forlængelse af social identitet - fx adgang til Facebook og Linkedin på smartphone.
Remediering er også reformering: Et nyt medium skabes for at opfylde et behov som det tidligere medie ikke kunne opfylde (men ofte opstår dette behov først med det nye medie). Fx Forsøg med at gøre mobiltelefonen så lille som mulig betød at folk ikke
kunne bruge den. Derfor skabte man større skærme og med de større skærme fandt man ud af, at det nu var muligt at bruge skærmen til at se tv på – et nyt behov blev opfyldt imens man forsøgte at løse et andet problem.
Mobiltelefon som redskab: ved remediering kan man tale om at man forlænger et andet produkt ved at flytte det over på en anden platform.
Nu og fremtiden
PSP Mobiltelefon er en forlængelse eller remediering af PSP’en, som er en remediering af playstation
Nu og fremtidenMobiltelefon som forudsætning for
deltagelse, fx: Augmented reality – den udvidede
oplevelse Foursquare & Facebook Places – virker ikke
optimalt, hvis du er afhængig af en computer (fx hvis du er i byen med venner)
Endomondo er en app til Android, Blackberry og Iphone. Her er det en forudsætning for brugen af sportstrackeren samt deltagelse i det dertilhørende sociale netværk på endomondo.com, at du har en smartphone
Fremtidens mobiltelefon?Hvis man ikke vil (eller kan) være med på
smartphone-bølgen kan man risikere at blive ekskluderet fra mange ting
Man har en forståelse af mobiltelefon som kommunikationsredskab. Det bliver man nok ved med, men der kan tilføres flere forståelser med tiden – fx mobiltelefon som socialiseringsredskab og måske som identitetsforudsætning eller social identitet.