Den østeuropæiske forbindelse

1
Den østeuropæiske forbindelse Problemet med den organiserede bilkriminalitet vokser. Dyre biler og varevogne ryger dagligt mod Østeuropa, hvor kriminelle netværk tjener flere milliarder kro- ner hvert år. Og intet tyder på, at man er tæt på en løsning. Snarere tværmod. Det er i lagerhaller som denne, at man kan finde reser- vedele fra stjålne euro- pæiske biler. De bliver se- nere solgt til private kø- bere. Dette lager ligger i Litauen. FOTO: ØSTKONTO- RET Vi har ringet rundt til samtlige politikredse i Danmark for at få et billede af, hvor mange østeuropæere der bliver sigtet for biltyveri. Tre af kredsene kunne give et indblik i det sam- lede billede. I to af de tre politikredse er antallet af sigtede for biltyveri fra østeuropæiske lande stigende. Syv procent af alle biltyverier i disse kredse bliver begået af Østeuropæere. Tallet er dog reelt højere, da man i statistikken ikke skelner mellem tyveri og brugstyveri. Derfor kommer danskere, der stjæler en bil kun for at køre rundt i den også med i denne statistik. ØSTKRIMINALITET I DANMARK Søren Dal Rasmussen SENT PÅ NATTEN modtager politiassi- stent Hans-Ejnar Madsen en anmeldelse om en spøgelsesbilist på den Sønderjyske motorvej, E45. Ved 14,2 kilometermærket i sydlig retning spærrer to lastbiler vejen på tværs. Den hvide Mercedes Sprinter kan ikke komme forbi. Manden i varevognen snakker ikke dansk, tysk eller engelsk. Han får fumlet en litauisk registreringsattest frem. Men noget er galt. Modellen på bilen viser 511, mens der på attesten står 311, og ved nærmere eftersyn vækker et stort klistermærke på siden af den hvide vare- vogn Hans-Ejnar Madsens opmærksom- hed. ”Vejstruprød Busimport”. Sekunder efter bliver direktør Dan Bork Pedersen vækket af sin telefon. I røret har han en mand, der præsenterer sig selv som politiassistent, og som beder ham tjekke, om han mangler en varevogn fra sit firma. Direktøren vandrer ud og tjek- ker den store gårdsplads ved Vejstruprød Busimport. Han mangler tre. DET BLIVER STADIG mere populært at stjæle biler her i landet. De dyre af dem vel at mærke. På Østkontoret, der hører under Forsikring og Pension, efterfor- sker man stjålne biler, der har en værdi på mere end 200.000 kroner. Fra 2005 til 2010 steg antallet af efterlyste biler på Østkontoret fra 404 til 691. Langt de fle- ste af dem bliver kørt øst på. »Bilerne ender oftest i Østeuropa eller længere øst på,« siger Arne Knippel, der er kontorchef for Østkontoret. Der er fire hovedveje for stjålne biler. Og den største vej har endestation i lande som Polen, Litauen og Rusland. Det er særligt de åbne grænser, der har fået gang i tyveriet. »Det betød meget, da de indre grænser blev sløjfet. Det gør det væsentlig nem- mere, når der for eksempel ikke står vagter mellem grænsen fra Tyskland og Polen. Så er det jo bare at køre af sted.« Alene i 2010 blev der rapporteret 23 Mercedes Sprintere stjålet i Jylland. Vær- dien varierer, men ligger et sted mellem 400.000 og 600.000 per bil. Et løst rygte går på, at omkring en tredjedel af alle Mer- cedes Sprintere i Polen er stjålet. De fle- ste af tyverierne sker langs motorvej E45. billige i Danmark. Han lever af at købe bil- erne i Danmark og sælge dem i Litauen. Han mangler en person til at køre bilen til Litauen. Kestas vil betale 1.000 litas for ulejligheden. Mere end en måneds løn. Det er heller ikke noget problem, at Petras ikke har noget kørekort. Det skaffer Kestas nemt til dagen efter. 24 timer senere sidder de to litauere i en Golf på vej til Danmark. Hvad ingen af dem endnu ved, er, at det kun er den ene af dem, der kommer tilbage til Litauen foreløbigt. ENGANG VAR DET NEMMERE at stjæle en bil. Men siden slutningen af 90erne frem til i dag er antallet af biltyverier i alt alminde- lighed faldet markant. Det skyldes specielt, at det i 1998 blev lovpligtigt for bilprodu- centerne at installere startspærre. Men selv de mange sikkerhedsforanstaltninger har ikke sænket farten hos de organiserede grupper. Tværtimod. I den nyeste offentlige EUROPOL-rapport fra 2006 er man særligt opmærksomme på, »at selvom antallet af biltyverier er faldet i Vesteuropa, så tyder alt på, at mængden af international køretøjs-trafficking er voksende.« I dag er situationen stadig den samme. Det forklarer presseofficer i EURO- POL Søren Pedersen. »Det her er ikke et område, der sådan skifter over natten. Det er givet en type kriminalitet, der er interessant for mange kriminelle fordi risikoen er for at skulle til- bringe lang tid bag tremmer er forholdsvis lab og profitten er høj. Derfor er det en op- lagt måde at søge det som indtjeningsmu- lighed.« EU’s seneste opgørelse anslår, at en bil i gennemsnit indbringer 75.000 kroner på det sorte marked. Eksperter fra det inter- nationale politisamarbejde, INTERPOL, har også fastslået, at køretøjs-trafficking, hænger tæt sammen med andre former for organiseret kriminalitet og er med til at sponsorere terrorisme. KESTAS HAR FUNDET to biler mere, som han skal have med hjem til Litauen for at sælge. På telefon ringer han hjem til Li- tauen for at overføre penge og skaffe flere førere. Samme aften bliver Bronius hentet i sit hus af tre andre mænd. Han har været på druk i tre uger, og stiller ikke spørgsmål, da den store varebil sætter kurs mod Dan- mark. DET SKER TYPISK sådan her: Der bliver sendt en meddeler til Danmark for at un- dersøge, hvor der holder biler, der har en særlig værdi. De rapporterer tilbage til en kontaktperson i deres hjemland om offer- ets opførsel, vaner og lignende. Tilbage i hjemlandet skaffes der falske registreringsattester og nummerplader. Et hold af typisk to til fire østlændinge kom- mer til landet. Her bryder de ind i huset om natten og stjæler nøglen. Enten stiller de bilen i en parkeringskælder et par dage, så den kan ’køle af’, eller også kører de den direkte ud af landet. Andre gange overlader de den til en såkaldt kurer i et andet land, der kører den videre. På den måde undgår man, at de forskellige led i den kriminelle proces kender hinanden. Herefter bliver bilen typisk skilt ad og solgt som reservedele. I Polen og Litauen holder de store offentlige lagersalg. Andre gange skifter man bilens identitet ved for eksempel at udskifte det såkaldte chassis- nummer, et syttencifret identifikations- nummer, som findes på hvert køretøj, pille ved triptælleren, omlakere, udskifte num- merpladen. »Hele processen er gennemorganiseret. Lige fra observatørerne til de folk, der skaf- fer de falske papirer. Muligheden for at efterforske denne form for kriminalitet er meget vanskelig. Det kræver den ekstra vi- den,« siger Søren Søndergaard. DE SEKS MÆND MØDES for første gang på en tankstation. De spiser. Pizza og kebab. I bil-en forklarer Kestas, at de skal hen til et firma, der handler med biler døgnet rundt. Vejstruprød Busimport ligger i Christians- feld mellem Kolding og Haderslev. Det lave hvide træstakit, der kun bliver brudt af de to indgange fra Kongensgade, er det eneste, der indrammer grunden. En grå firkantet betonbygning med fladt tag ligger på højre side af den asfalterede gårdsplads. Resten er fyldt med varevogne, minibusser og større turistbusser. De gemmer den store varevogn på en nærliggende parkerings- plads. Videoovervågningen viser, at de ankom- mer 23:13. Kestas og to andre vandrer ind på det store område, mens Petras og Bronius venter ude ved vejen. To timer se- nere sker der noget. Tre hvide Mercedes Sprintere kommer til syne. De har litauiske plader, og Kestas udleverer registreringsat- tester, der matcher. Petras, Bronius og en tredje skal hver køre en af bilerne. Herfra er der fem minutters kørsel til motorvejen. De forlader alle pladsen. Næste gang de to litauere ser hinanden, er i retten. ORGANISERINGEN AF bilkriminalitet bekymrer rundt omkring i Europa. Flere eksperter og rapporter peger på, at de kriminelle bander efterhånden er blevet uhyggeligt strukturerede. Fra 2006 til 2008 faldt den europæiske opklaringsprocent på biltyverier fra 70 til 50 procent. På deres seneste møde i december 2010 konklude- rede Europarådet, »at det var en konse- kvens af den stigende aktivitet hos de højt organiserede kriminelle grupper.« »Det vi ved om de her kriminelle organi- sationer, er, at de typisk er bygget op som en stor virksomhed,« fortæller Søren Pe- dersen, presseofficer i EUROPOL. »De har en meget sofistikeret struktur. Nogle er specielt dygtige til at skaffe falske dokumenter. Andre er dygtige mekanikere, der kan skifte nummerplader og chassis- numre. Så er der meddelere fra de euro- pæiske lande. Eller observatører som man sender op til de enkelte lande. Kurerer der transporterer bilerne. I sidste led er der så personer, der sælger bilen videre til en uskyldig køber.« Det er givet en type kriminalitet, der er interessant for man- ge kriminelle, fordi risikoen for at skulle tilbringe lang tid bag tremmer er forholds- vis lav, og profitten er høj. - Søren Pedersen, EUROPOL 404 384 388 688 826 691 0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Efterlyste biler af Østkontoret Siden 2005 har Østkontoret un- der Forsikring og Pension efterlyst flere biler, der enten er blevet stjålet i udlandet eller har en værdi på mere end 200.000 kroner. KILDE: FORSIKRING OG PENSION På den måde ved den enkelte i hver orga- nisation heller ikke mere end nødvendigt. Det er en typisk kriminel opførsel. Hver enkelt person har én person, de refererer til. Ikke mere. »Kriminaliteten er styret af mange forskel- lige netværk. Det er helt sikkert. Det er mit indtryk, at der sidder en række bagmænd og skummer fløden hjemmefra østlande- ne,« siger Søren Søndergaard fra Østkrim- afdelingen. »De rigtigt organiserede bander er delt op i celler, hvor de ikke ved, hvad de andre lav- er, eller hedder eller kender de andres te- lefonnummer,« vurderer Arne Knippel, der selv har været med til at afhøre en kurer. »Men alt hvad han vidste, var, at han ville få en sum penge for at køre en bil fra Tysk- land til Polen.« Det giver et særligt problem i forhold til at finde frem til de virkelige bagmænd. No- get som politiet har stor interesse i. Alene i 2008 anslog man i EUROPOL, at de 386.162 stjålne biler, der ikke blev fundet igen af politiet, indbragte de kriminelle grupper en profit på 28 milliarder kroner. Samtidig kostede det de europæiske forsikringssel- skaber næsten 110 milliarder kroner i er- statningsudbetaling. TILBAGE PÅ MOTORVEJ E45 hører po- litiassistent Hans-Ejnar Madsen en skarp stemme i den anden ende af røret. Ejeren af Vejstruprød Busimport, Dan Bork Peder- sen, lyder insisterende. »Stop den. Den er stjålet.« Den 16. juni klokken 04:24 erklæres den 55-årige litauer, Bronius, anholdt. Herfra tager det en time eller to at nå over grænsen til Tyskland. Og det er det, som er med til at gøre det så fristende. »Ofte når tyveriet ikke at blive anmeldt før det er for sent,« siger efterforskningsleder Søren Søndergaard fra Østkrim-gruppen hos Sydøstjyllands Politi. »Mange af dem får at vide, at de får, måske 500, 700 af deres lokale valuta for at køre en bil fra et land til et andet. Det virker jo som en nem måde at lave hurtige penge på,« siger han. PETRAS HUSKER datoen den 9. juni 2010. Hans søn fyldte ni måneder den dag. Men den 21-årige far var ikke sammen med sin søn. Han var sammen med en gammel kammerat, Kestas. De møder hinanden tilfældigt dagen før. Her fortæller Kestas, at bilerne er meget 28 milliarder regnede EUROPOL med, at den krimi- nelle profit på biltyveri var i år 2008. Et par dage efter bliver stopper politiet en hvid Mercedes Sprinter i den polske by Augustów, der ligger tæt på grænsen til Litauen. Den unge litauers kørekort viser navnet på Petras. Grænsekontrollen kan dog se, at bilen få dage før er blevet efter- lyst. I Danmark. Den 14. september bliver Petras udleveret til den danske anklage- myndighed. Begge bliver dømt for tyveri af særlig grov beskaffenhed. Bronius får et års ubetinget fængsel. Petras bliver straf- fet med otte måneders ubetinget fængsel. Begge litauere bliver idømt et indrejsefor- bud i seks år. TILBAGE I ØSTKRIM er Søren Sønderga- ard betænkelig ved situationen. For gan- ske vidst arresterer de flere østkriminelle end tidligere, men som den rutinerede ef- terforskningsleder siger, så løser det ikke problemet. I tilfælde ser de nemlig biltyve, hvor det viser sig, at de i forvejen har ind- rejseforbud i Danmark. Der er altså ikke tegn på, at de kriminelle bliver afskrækket af fængselsophold, fordi de danske fæng- sler typisk har bedre forhold end de øst- europæiske. Og så er der de åbne grænser. »Der er ikke meget, der hindrer dem. De kan jo bare køre ind igen. Det er det, jeg kalder pokkers nemt.« Denne artikel bygger på aktindsigt i en straf- fesag og politiets efterforskning, rapporter, forskning og interviews. Petras og Bronius er opdigtede navne. Deres rigtige navne er redaktionen bekendt. [email protected] 23 Meredes Sprintere blev stjålet i Jyl- land i 2010. 12 af dem blev fundet igen. Enten på vejen til Østeuropa eller i et øst- europæisk land. FOTO: ØSTKONTORET

description

En undersøgende artikel om den stigende bilkriminalitet fra Østeuropa

Transcript of Den østeuropæiske forbindelse

Den østeuropæiske forbindelse

Problemet med den organiserede bilkriminalitet vokser. Dyre biler og varevogne ryger dagligt mod Østeuropa, hvor kriminelle netværk tjener flere milliarder kro-ner hvert år. Og intet tyder på, at man er tæt på en løsning. Snarere tværtimod.

Det er i lagerhaller som denne, at man kan finde reser-vedele fra stjålne euro-pæiske biler. De bliver se-nere solgt til private kø-bere. Dette lager ligger i Litauen.FOTO: ØSTKONTO-RET

Vi har ringet rundt til samtlige politikredse i Danmark for at få et billede af, hvor mange østeuropæere der bliver sigtet for biltyveri. Tre af kredsene kunne give et indblik i det sam-lede billede. I to af de tre politikredse er antallet af sigtede for biltyveri fra østeuropæiske lande stigende. Syv procent af alle biltyverier i disse kredse bliver begået af Østeuropæere. Tallet er dog reelt højere, da man i statistikken ikke skelner mellem tyveri og brugstyveri. Derfor kommer danskere, der stjæler en bil kun for at køre rundt i den også med i denne statistik.

ØSTKRIMINALITET I DANMARK

Søren Dal Rasmussen

SENT PÅ NATTEN modtager politiassi-stent Hans-Ejnar Madsen en anmeldelse om en spøgelsesbilist på den Sønderjyske motorvej, E45. Ved 14,2 kilometermærket i sydlig retning spærrer to lastbiler vejen på tværs. Den hvide Mercedes Sprinter kan ikke komme forbi. Manden i varevognen snakker ikke dansk, tysk eller engelsk. Han får fumlet en litauisk registreringsattest frem. Men noget er galt. Modellen på bilen viser 511, mens der på attesten står 311, og ved nærmere eftersyn vækker et stort klistermærke på siden af den hvide vare-vogn Hans-Ejnar Madsens opmærksom-hed. ”Vejstruprød Busimport”. Sekunder efter bliver direktør Dan Bork Pedersen vækket af sin telefon. I røret har

han en mand, der præsenterer sig selv som politiassistent, og som beder ham tjekke, om han mangler en varevogn fra sit firma. Direktøren vandrer ud og tjek-ker den store gårdsplads ved Vejstruprød Busimport. Han mangler tre. DET BLIVER STADIG mere populært at stjæle biler her i landet. De dyre af dem vel at mærke. På Østkontoret, der hører under Forsikring og Pension, efterfor-sker man stjålne biler, der har en værdi på mere end 200.000 kroner. Fra 2005 til 2010 steg antallet af efterlyste biler på Østkontoret fra 404 til 691. Langt de fle-ste af dem bliver kørt øst på. »Bilerne ender oftest i Østeuropa eller længere øst på,« siger Arne Knippel, der er kontorchef for Østkontoret. Der er fire hovedveje for stjålne biler. Og den største vej har endestation i lande som Polen, Litauen og Rusland. Det er særligt de åbne grænser, der har fået gang i tyveriet.

»Det betød meget, da de indre grænser blev sløjfet. Det gør det væsentlig nem-mere, når der for eksempel ikke står vagter mellem grænsen fra Tyskland og Polen. Så er det jo bare at køre af sted.« Alene i 2010 blev der rapporteret 23 Mercedes Sprintere stjålet i Jylland. Vær-dien varierer, men ligger et sted mellem 400.000 og 600.000 per bil. Et løst rygte går på, at omkring en tredjedel af alle Mer-cedes Sprintere i Polen er stjålet. De fle-ste af tyverierne sker langs motorvej E45.

billige i Danmark. Han lever af at købe bil-erne i Danmark og sælge dem i Litauen. Han mangler en person til at køre bilen til Litauen. Kestas vil betale 1.000 litas for ulejligheden. Mere end en måneds løn. Det er heller ikke noget problem, at Petras ikke har noget kørekort. Det skaffer Kestas nemt til dagen efter. 24 timer senere sidder de to litauere i en Golf på vej til Danmark. Hvad ingen af dem endnu ved, er, at det kun er den ene af dem, der kommer tilbage til Litauen foreløbigt.

ENGANG VAR DET NEMMERE at stjæle en bil. Men siden slutningen af 90erne frem til i dag er antallet af biltyverier i alt alminde-lighed faldet markant. Det skyldes specielt, at det i 1998 blev lovpligtigt for bilprodu-centerne at installere startspærre. Men selv de mange sikkerhedsforanstaltninger har ikke sænket farten hos de organiserede grupper. Tværtimod. I den nyeste offentlige EUROPOL-rapport fra 2006 er man særligt opmærksomme på, »at selvom antallet af biltyverier er faldet i Vesteuropa, så tyder alt på, at mængden af international køretøjs-trafficking er voksende.« I dag er situationen stadig den samme. Det forklarer presseofficer i EURO-POL Søren Pedersen. »Det her er ikke et område, der sådan skifter over natten. Det er givet en type kriminalitet, der er interessant for mange kriminelle fordi risikoen er for at skulle til-bringe lang tid bag tremmer er forholdsvis lab og profitten er høj. Derfor er det en op-lagt måde at søge det som indtjeningsmu-lighed.« EU’s seneste opgørelse anslår, at en bil i gennemsnit indbringer 75.000 kroner på det sorte marked. Eksperter fra det inter-

nationale politisamarbejde, INTERPOL, har også fastslået, at køretøjs-trafficking, hænger tæt sammen med andre former for organiseret kriminalitet og er med til at sponsorere terrorisme.

KESTAS HAR FUNDET to biler mere, som han skal have med hjem til Litauen for at sælge. På telefon ringer han hjem til Li-tauen for at overføre penge og skaffe flere førere. Samme aften bliver Bronius hentet i sit hus af tre andre mænd. Han har været på druk i tre uger, og stiller ikke spørgsmål, da den store varebil sætter kurs mod Dan-mark.

DET SKER TYPISK sådan her: Der bliver sendt en meddeler til Danmark for at un-dersøge, hvor der holder biler, der har en særlig værdi. De rapporterer tilbage til en kontaktperson i deres hjemland om offer-ets opførsel, vaner og lignende. Tilbage i hjemlandet skaffes der falske registreringsattester og nummerplader. Et hold af typisk to til fire østlændinge kom-mer til landet. Her bryder de ind i huset om natten og stjæler nøglen. Enten stiller de bilen i en parkeringskælder et par dage, så den kan ’køle af’, eller også kører de den direkte ud af landet. Andre gange overlader de den til en såkaldt kurer i et andet land, der kører den videre. På den måde undgår man, at de forskellige led i den kriminelle proces kender hinanden. Herefter bliver bilen typisk skilt ad og solgt som reservedele. I Polen og Litauen holder de store offentlige lagersalg. Andre

gange skifter man bilens identitet ved for eksempel at udskifte det såkaldte chassis-nummer, et syttencifret identifikations-nummer, som findes på hvert køretøj, pille ved triptælleren, omlakere, udskifte num-merpladen. »Hele processen er gennemorganiseret. Lige fra observatørerne til de folk, der skaf-fer de falske papirer. Muligheden for at efterforske denne form for kriminalitet er meget vanskelig. Det kræver den ekstra vi-den,« siger Søren Søndergaard. DE SEKS MÆND MØDES for første gang på en tankstation. De spiser. Pizza og kebab. I bil-en forklarer Kestas, at de skal hen til et firma, der handler med biler døgnet rundt. Vejstruprød Busimport ligger i Christians-feld mellem Kolding og Haderslev. Det lave hvide træstakit, der kun bliver brudt af de to indgange fra Kongensgade, er det eneste, der indrammer grunden. En grå firkantet betonbygning med fladt tag ligger på højre side af den asfalterede gårdsplads. Resten er fyldt med varevogne, minibusser og større turistbusser. De gemmer den store varevogn på en nærliggende parkerings-plads.

Videoovervågningen viser, at de ankom-mer 23:13. Kestas og to andre vandrer ind på det store område, mens Petras og Bronius venter ude ved vejen. To timer se-nere sker der noget. Tre hvide Mercedes Sprintere kommer til syne. De har litauiske plader, og Kestas udleverer registreringsat-tester, der matcher. Petras, Bronius og en tredje skal hver køre en af bilerne. Herfra er der fem minutters kørsel til motorvejen. De forlader alle pladsen. Næste gang de to litauere ser hinanden, er i retten.

ORGANISERINGEN AF bilkriminalitet bekymrer rundt omkring i Europa. Flere eksperter og rapporter peger på, at de kriminelle bander efterhånden er blevet uhyggeligt strukturerede. Fra 2006 til 2008 faldt den europæiske opklaringsprocent på biltyverier fra 70 til 50 procent. På deres seneste møde i december 2010 konklude-rede Europarådet, »at det var en konse-kvens af den stigende aktivitet hos de højt organiserede kriminelle grupper.« »Det vi ved om de her kriminelle organi-sationer, er, at de typisk er bygget op som en stor virksomhed,« fortæller Søren Pe-dersen, presseofficer i EUROPOL. »De har en meget sofistikeret struktur. Nogle er specielt dygtige til at skaffe falske dokumenter. Andre er dygtige mekanikere, der kan skifte nummerplader og chassis-numre. Så er der meddelere fra de euro-pæiske lande. Eller observatører som man sender op til de enkelte lande. Kurerer der transporterer bilerne. I sidste led er der så personer, der sælger bilen videre til en uskyldig køber.«

”Det er givet en type kriminalitet, der er interessant for man-ge kriminelle, fordi risikoen for at skulle tilbringe lang tid bag tremmer er forholds-vis lav, og profitten er høj.

- Søren Pedersen, EUROPOL

404 384 388

688

826

691

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

2005 2006 2007 2008 2009 2010

Efterlyste biler af ØstkontoretSiden 2005 har Østkontoret un-der Forsikring og Pension efterlyst flere biler, der enten er blevet stjålet i udlandet eller har en værdi på mere end 200.000 kroner.KILDE: FORSIKRING OG PENSION

På den måde ved den enkelte i hver orga-nisation heller ikke mere end nødvendigt. Det er en typisk kriminel opførsel. Hver enkelt person har én person, de refererer til. Ikke mere. »Kriminaliteten er styret af mange forskel-lige netværk. Det er helt sikkert. Det er mit indtryk, at der sidder en række bagmænd og skummer fløden hjemmefra østlande-ne,« siger Søren Søndergaard fra Østkrim-afdelingen. »De rigtigt organiserede bander er delt op i celler, hvor de ikke ved, hvad de andre lav-er, eller hedder eller kender de andres te-lefonnummer,« vurderer Arne Knippel, der selv har været med til at afhøre en kurer. »Men alt hvad han vidste, var, at han ville få en sum penge for at køre en bil fra Tysk-land til Polen.« Det giver et særligt problem i forhold til at finde frem til de virkelige bagmænd. No-get som politiet har stor interesse i. Alene i 2008 anslog man i EUROPOL, at de 386.162 stjålne biler, der ikke blev fundet igen af politiet, indbragte de kriminelle grupper en profit på 28 milliarder kroner. Samtidig kostede det de europæiske forsikringssel-skaber næsten 110 milliarder kroner i er-statningsudbetaling.

TILBAGE PÅ MOTORVEJ E45 hører po-litiassistent Hans-Ejnar Madsen en skarp stemme i den anden ende af røret. Ejeren af Vejstruprød Busimport, Dan Bork Peder-sen, lyder insisterende. »Stop den. Den er stjålet.« Den 16. juni klokken 04:24 erklæres den 55-årige litauer, Bronius, anholdt.

Herfra tager det en time eller to at nå over grænsen til Tyskland. Og det er det, som er med til at gøre det så fristende. »Ofte når tyveriet ikke at blive anmeldt før det er for sent,« siger efterforskningsleder Søren Søndergaard fra Østkrim-gruppen hos Sydøstjyllands Politi. »Mange af dem får at vide, at de får, måske 500, 700 af deres lokale valuta for at køre en bil fra et land til et andet. Det virker jo som en nem måde at lave hurtige penge på,« siger han.

PETRAS HUSKER datoen den 9. juni 2010. Hans søn fyldte ni måneder den dag. Men den 21-årige far var ikke sammen med sin søn. Han var sammen med en gammel kammerat, Kestas. De møder hinanden tilfældigt dagen før. Her fortæller Kestas, at bilerne er meget

28 milliarderregnede EUROPOL med, at den krimi-nelle profit på biltyveri var i år 2008.

Et par dage efter bliver stopper politiet en hvid Mercedes Sprinter i den polske by Augustów, der ligger tæt på grænsen til Litauen. Den unge litauers kørekort viser navnet på Petras. Grænsekontrollen kan dog se, at bilen få dage før er blevet efter-lyst. I Danmark. Den 14. september bliver Petras udleveret til den danske anklage-myndighed. Begge bliver dømt for tyveri af særlig grov beskaffenhed. Bronius får et års ubetinget fængsel. Petras bliver straf-fet med otte måneders ubetinget fængsel. Begge litauere bliver idømt et indrejsefor-bud i seks år.

TILBAGE I ØSTKRIM er Søren Sønderga-ard betænkelig ved situationen. For gan-ske vidst arresterer de flere østkriminelle end tidligere, men som den rutinerede ef-terforskningsleder siger, så løser det ikke problemet. I tilfælde ser de nemlig biltyve, hvor det viser sig, at de i forvejen har ind-rejseforbud i Danmark. Der er altså ikke tegn på, at de kriminelle bliver afskrækket af fængselsophold, fordi de danske fæng-sler typisk har bedre forhold end de øst-europæiske. Og så er der de åbne grænser. »Der er ikke meget, der hindrer dem. De kan jo bare køre ind igen. Det er det, jeg kalder pokkers nemt.«

Denne artikel bygger på aktindsigt i en straf-fesag og politiets efterforskning, rapporter, forskning og interviews. Petras og Bronius er opdigtede navne. Deres rigtige navne er redaktionen bekendt.

[email protected]

23 Meredes Sprintere blev stjålet i Jyl-land i 2010. 12 af dem blev fundet igen. Enten på vejen til Østeuropa eller i et øst-europæisk land. FOTO: ØSTKONTORET