D n ille h st ri e l i o e

om s å is orier m h t

om at ørg e

Aarhus Folkelaboratorium

Den lille historie

om små historier om at gøre

Indledning

Man kan ”gøre” på mange forskellige måder. Man kan gøre noget, gøre

af, gøre bedst i, gøre det selv, gøre det med én, gøre det af med, gøre

det ud for, gøre nar, gøre efter, gøre forbi, gøre grin, gøre ingenting, gøre

med, gøre omkring, gøre rent, gøre sig til, gøre ved...

Det her er en lille historie om lysten til at gøre noget sammen.

En decemberaften samledes 45 mennesker på Hovedbiblioteket i Aarhus

til Aarhus Folkelaboratoriums første møde. Folkelaboratoriet er blevet

stablet på benene for, at idéer kan blive sat sammen på kryds og tværs,

og for at vi kan skabe og gøre noget sammen.

Den lille historie

om små historier om at gøre

Indledning

Man kan ”gøre” på mange forskellige måder. Man kan gøre noget, gøre

af, gøre bedst i, gøre det selv, gøre det med én, gøre det af med, gøre

det ud for, gøre nar, gøre efter, gøre forbi, gøre grin, gøre ingenting, gøre

med, gøre omkring, gøre rent, gøre sig til, gøre ved...

Det her er en lille historie om lysten til at gøre noget sammen.

En decemberaften samledes 45 mennesker på Hovedbiblioteket i Aarhus

til Aarhus Folkelaboratoriums første møde. Folkelaboratoriet er blevet

stablet på benene for, at idéer kan blive sat sammen på kryds og tværs,

og for at vi kan skabe og gøre noget sammen.

Sager der samler.

Christian vidste ikke hvad, han skulle gøre. Han havde arvet et gammelt

lig af en cykel, men han vidste ikke, hvordan han skulle få den køreklar.

Han var træt af at tage bussen og ville meget hellere cykle. Men han

kendte ingen, der havde særlige cykelsmed skills, og han selv var kun

god til at male. Han googlede lidt rundt og fandt pludselig frem til siden

skillink.dk. Han klikkede sig ind, udfyldte informationsboksene og fandt

kort tid efter Michael. Michael var en ørn til sådan noget med

cykelslanger og ringeklokker, og han ledte efter en, der ville være med til

at pimpe cykler. Han var ikke specielt kreativ, men kunne derimod vække

selv det ældste cykel-lig til live igen. Glad sendte Christian Michael en

mail, hvor han beskrev sin situation. De aftalte, at de skulle mødes med

hver deres cykler og grej i det nye værksted på Hovedbiblioteket. Der

lavede de begge to det håndværk, de var bedst til, hjalp og lærte af

hinanden og kom begge derfra med to spritnye og pimpede cykler!

Sager der samler.

Christian vidste ikke hvad, han skulle gøre. Han havde arvet et gammelt

lig af en cykel, men han vidste ikke, hvordan han skulle få den køreklar.

Han var træt af at tage bussen og ville meget hellere cykle. Men han

kendte ingen, der havde særlige cykelsmed skills, og han selv var kun

god til at male. Han googlede lidt rundt og fandt pludselig frem til siden

skillink.dk. Han klikkede sig ind, udfyldte informationsboksene og fandt

kort tid efter Michael. Michael var en ørn til sådan noget med

cykelslanger og ringeklokker, og han ledte efter en, der ville være med til

at pimpe cykler. Han var ikke specielt kreativ, men kunne derimod vække

selv det ældste cykel-lig til live igen. Glad sendte Christian Michael en

mail, hvor han beskrev sin situation. De aftalte, at de skulle mødes med

hver deres cykler og grej i det nye værksted på Hovedbiblioteket. Der

lavede de begge to det håndværk, de var bedst til, hjalp og lærte af

hinanden og kom begge derfra med to spritnye og pimpede cykler!

Demotek Aarhus.

Simon klikkede videre til næste billede på Demotekets hjemmeside. Det

var en ung pige med rød næse og høretelefoner på. Hun var ude i en

skov - måske Risskov? Nedenunder billedet stod teksten: ”Sangen passer

perfekt til en vintertur i skoven”. Det næste billede viste et køkken med

bordet fyldt med snavsede tallerkner og glas. Teksten nedenfor var: ”Mit

nyeste opvaske soundtrack”. Simon smilede for sig selv og tænkte på,

hvor fedt det var, at han havde taget sig sammen til at aflevere sin

brændte CD med de tre første numre på i Demoteket. Det var fedt at få

ansigter og historier på de mennesker, som lånte hans musik med hjem.

Det gav ham blod på tanden. Nu manglede han bare det sidste for at få

det til at blive en rigtig EP. Han ville gerne have et fedt cover. Det betød

noget. Han tænkte på Pink Floyds legendariske album og nikkede lidt for

sig selv. Næste dag tog han ned til Demoteket og kiggede sig omkring.

Simon faldt straks over nogle rigtig flotte grafiske tryk på et lærred. Det

var lige sådan noget, han manglede. Han fandt ud af, at det var en ung

fyr, som hed Martin, som lavede dem. Han tog kontakt til ham, og

spurgte om han ville designe coveret til den kommende EP. Martin

syntes, det lød som et spændende projekt, og var selv lidt en musiknørd,

selvom han ikke havde en tone i livet. På denne her måde kunne han

bruge sit håndværk sammen med Simons musik.

Demotek Aarhus.

Simon klikkede videre til næste billede på Demotekets hjemmeside. Det

var en ung pige med rød næse og høretelefoner på. Hun var ude i en

skov - måske Risskov? Nedenunder billedet stod teksten: ”Sangen passer

perfekt til en vintertur i skoven”. Det næste billede viste et køkken med

bordet fyldt med snavsede tallerkner og glas. Teksten nedenfor var: ”Mit

nyeste opvaske soundtrack”. Simon smilede for sig selv og tænkte på,

hvor fedt det var, at han havde taget sig sammen til at aflevere sin

brændte CD med de tre første numre på i Demoteket. Det var fedt at få

ansigter og historier på de mennesker, som lånte hans musik med hjem.

Det gav ham blod på tanden. Nu manglede han bare det sidste for at få

det til at blive en rigtig EP. Han ville gerne have et fedt cover. Det betød

noget. Han tænkte på Pink Floyds legendariske album og nikkede lidt for

sig selv. Næste dag tog han ned til Demoteket og kiggede sig omkring.

Simon faldt straks over nogle rigtig flotte grafiske tryk på et lærred. Det

var lige sådan noget, han manglede. Han fandt ud af, at det var en ung

fyr, som hed Martin, som lavede dem. Han tog kontakt til ham, og

spurgte om han ville designe coveret til den kommende EP. Martin

syntes, det lød som et spændende projekt, og var selv lidt en musiknørd,

selvom han ikke havde en tone i livet. På denne her måde kunne han

bruge sit håndværk sammen med Simons musik.

Hackerspace.

Hovedbiblioteket summede af lyde fra boremaskiner, svejseredskaber og

andre værktøjer. Over det hele var folk i gang med deres projekter.

Folkene i de blå kitler gik omkring og hjalp, hvor de kunne, guidede og

inspirerede. De andre, dem i de røde kitler, sad sammen med deres

projekter og idéer. Maja var i gang med at få sin føntørre til at spille Last

Christmas i stedet for den uudholdelige blæselarm, der normalt kom ud

fra den, når hun tændte den. Line lavede et vaterpas, der roste hende,

når det var i vater og skældte ud, når det ikke var. Morten og Rasmus

satte elektroder i deres joysticks til Playstation, så modstanderen fik

stød, når de scorede i FIFA.

Andre fik gode råd til indkøb af nye computere, hjælp til at sætte bedre

lys på deres cykler og andre diskuterede, hvordan Frankensteins monster

ville komme frem i et Hackerspace i dag.

De fleste besøgende havde stillet deres spørgsmål online, inden de var

kommet ned, så de også havde mulighed for at svare hinanden, hvis

eksperterne var optaget.

Hackerspace.

Hovedbiblioteket summede af lyde fra boremaskiner, svejseredskaber og

andre værktøjer. Over det hele var folk i gang med deres projekter.

Folkene i de blå kitler gik omkring og hjalp, hvor de kunne, guidede og

inspirerede. De andre, dem i de røde kitler, sad sammen med deres

projekter og idéer. Maja var i gang med at få sin føntørre til at spille Last

Christmas i stedet for den uudholdelige blæselarm, der normalt kom ud

fra den, når hun tændte den. Line lavede et vaterpas, der roste hende,

når det var i vater og skældte ud, når det ikke var. Morten og Rasmus

satte elektroder i deres joysticks til Playstation, så modstanderen fik

stød, når de scorede i FIFA.

Andre fik gode råd til indkøb af nye computere, hjælp til at sætte bedre

lys på deres cykler og andre diskuterede, hvordan Frankensteins monster

ville komme frem i et Hackerspace i dag.

De fleste besøgende havde stillet deres spørgsmål online, inden de var

kommet ned, så de også havde mulighed for at svare hinanden, hvis

eksperterne var optaget.

Makerfaire.

Alle standene var stillet op. Anja kiggede sig omkring. Hendes egen lille

drejebænk var næsten det mindst avancerede, hun kunne få øje på.

Over alt var folk i gang med at sætte deres ting op. En mini cupcake

fabrik, en smedje, en strikkestation, glaspustning, tømmerstationer,

murere. Alle mulige håndværk var samlet på pladsen i dag. Anja havde

været rundt og hilse på de fleste, og hun glædede sig til at komme i gang

og ikke mindst til at se, hvad de andre havde fundet på.

Kl. 11 skulle designchallenge kanonen starte. Hver stand skulle give

nabostanden en designudfordring på baggrund af deres eget håndværk.

Anja skulle altså give strikkestationen ved siden af den udfordring, at

strikke en lysestage. Det var da en udfordring! Når alle havde fået deres

udfordring, kunne de frit gå i gang. De måtte hjælpe hinanden på kryds

og tværs og var alle sammen blevet opfordret til at besøge hinandens

stande for inspiration og vejledning. Kl. 12 blev området åbnet for

publikum, som kunne komme og kigge på, mens de alle sammen

forsøgte at løse deres opgave på bedste vis.

Om aftenen skulle der være en middag for alle deltagerne. Det glædede

Anja sig allerede til. En god aften med masser af mad og vin og ikke

mindst muligheden for at tale hele natten om glæden ved nørderi og ved

at nørde sammen.

Makerfaire.

Alle standene var stillet op. Anja kiggede sig omkring. Hendes egen lille

drejebænk var næsten det mindst avancerede, hun kunne få øje på.

Over alt var folk i gang med at sætte deres ting op. En mini cupcake

fabrik, en smedje, en strikkestation, glaspustning, tømmerstationer,

murere. Alle mulige håndværk var samlet på pladsen i dag. Anja havde

været rundt og hilse på de fleste, og hun glædede sig til at komme i gang

og ikke mindst til at se, hvad de andre havde fundet på.

Kl. 11 skulle designchallenge kanonen starte. Hver stand skulle give

nabostanden en designudfordring på baggrund af deres eget håndværk.

Anja skulle altså give strikkestationen ved siden af den udfordring, at

strikke en lysestage. Det var da en udfordring! Når alle havde fået deres

udfordring, kunne de frit gå i gang. De måtte hjælpe hinanden på kryds

og tværs og var alle sammen blevet opfordret til at besøge hinandens

stande for inspiration og vejledning. Kl. 12 blev området åbnet for

publikum, som kunne komme og kigge på, mens de alle sammen

forsøgte at løse deres opgave på bedste vis.

Om aftenen skulle der være en middag for alle deltagerne. Det glædede

Anja sig allerede til. En god aften med masser af mad og vin og ikke

mindst muligheden for at tale hele natten om glæden ved nørderi og ved

at nørde sammen.

App Lab.

Janne var lige flyttet til Aarhus og havde netop startet sit eget firma. For

at få firmaet rigtigt op at køre, havde hun fået en idé til en app, som

kunne hjælpe hende. Hun havde den bedste idé, det var hun overbevist

om. Hun søgte på nettet efter hjælp til at få en app op at køre, men

forretningsfolk holder som bekendt kortene yderst tæt til kroppen, og

hun fik ingenting ud af det. Men pludselig faldt hun over AppLab i

Aarhus. Det virkede simpelt, enkelt og tilgængeligt. Hun besluttede sig

for at møde op, selvom hun kun var bevæbnet med sin idé og havde

absolut ingen kompetencer indenfor hverken datalogi, programmering

eller design.

I AppLab mødte Janne en masse andre mennesker, som også havde en

masse gode idéer og som ikke var bange for at dele dem med andre og

få både inspiration og sparring til deres eget produkt. Janne opbyggede

efterhånden et godt netværk og mødte Henrik, som syntes, det var fedt

at programmere, og som gerne ville være med i Jannes projekt og være

med til, at de sammen kunne udvikle Jannes forretningsidé på den

allerbedste måde. De gennemarbejdede idéen med hinanden og med de

andre, der kommer i AppLab og fik efterhånden idéen til at udvikle sig til

et produkt, som både Janne og Henrik kunne bruge i deres forretning.

App Lab.

Janne var lige flyttet til Aarhus og havde netop startet sit eget firma. For

at få firmaet rigtigt op at køre, havde hun fået en idé til en app, som

kunne hjælpe hende. Hun havde den bedste idé, det var hun overbevist

om. Hun søgte på nettet efter hjælp til at få en app op at køre, men

forretningsfolk holder som bekendt kortene yderst tæt til kroppen, og

hun fik ingenting ud af det. Men pludselig faldt hun over AppLab i

Aarhus. Det virkede simpelt, enkelt og tilgængeligt. Hun besluttede sig

for at møde op, selvom hun kun var bevæbnet med sin idé og havde

absolut ingen kompetencer indenfor hverken datalogi, programmering

eller design.

I AppLab mødte Janne en masse andre mennesker, som også havde en

masse gode idéer og som ikke var bange for at dele dem med andre og

få både inspiration og sparring til deres eget produkt. Janne opbyggede

efterhånden et godt netværk og mødte Henrik, som syntes, det var fedt

at programmere, og som gerne ville være med i Jannes projekt og være

med til, at de sammen kunne udvikle Jannes forretningsidé på den

allerbedste måde. De gennemarbejdede idéen med hinanden og med de

andre, der kommer i AppLab og fik efterhånden idéen til at udvikle sig til

et produkt, som både Janne og Henrik kunne bruge i deres forretning.

At gøre noget sammen

At mennesker sammen udvikler kompetencer, ting og sager, fordi de har

lyst til og interesse for det, er et hovedformål i Aarhus

Folkelaboratorium. De små historier er scenarier for, hvordan man kunne

lave folkelaboratorier, og bygger på indspark fra en mængde engagerede

mennesker, som gerne vil gøre noget sammen.

Tak til alle, der bidrog!

Aarhus Folkelaboratorium er en del af udviklingsprojektet

Lokalsamfundets Innovationsrum.

For yderligere info: www.folkelab.dk eller kontakt projektleder Louise

Overgaard mlog@aarhus.dk

Historierne er skrevet af Karina Høyer.

Workshoppen blev arrangeret af Jane Kunze, Pauline Kerrn-Jespersen,

Jannik Mulvad, Karina Høyer og Louise Overgaard

Hovedbiblioteket, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

December 2012

At gøre noget sammen

At mennesker sammen udvikler kompetencer, ting og sager, fordi de har

lyst til og interesse for det, er et hovedformål i Aarhus

Folkelaboratorium. De små historier er scenarier for, hvordan man kunne

lave folkelaboratorier, og bygger på indspark fra en mængde engagerede

mennesker, som gerne vil gøre noget sammen.

Tak til alle, der bidrog!

Aarhus Folkelaboratorium er en del af udviklingsprojektet

Lokalsamfundets Innovationsrum.

For yderligere info: www.folkelab.dk eller kontakt projektleder Louise

Overgaard mlog@aarhus.dk

Historierne er skrevet af Karina Høyer.

Workshoppen blev arrangeret af Jane Kunze, Pauline Kerrn-Jespersen,

Jannik Mulvad, Karina Høyer og Louise Overgaard

Hovedbiblioteket, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

December 2012