Den hospitaliserede mandlige cancerpatients forventninger ... · Side 3 af 43 Forord: Helt tilbage...

”At v”At v”At v”At væææære en mand.re en mand.re en mand.re en mand. Hvilken gaveHvilken gaveHvilken gaveHvilken gave

at leve som en mand.at leve som en mand.at leve som en mand.at leve som en mand. AAAAt elske, at forsørge, at ønske, at bede, at tvivle, at forstå verden som en mand.t elske, at forsørge, at ønske, at bede, at tvivle, at forstå verden som en mand.t elske, at forsørge, at ønske, at bede, at tvivle, at forstå verden som en mand.t elske, at forsørge, at ønske, at bede, at tvivle, at forstå verden som en mand. At være en søn, en dreng, en ægtemand, en far, en farfar, en rigtig mand.At være en søn, en dreng, en ægtemand, en far, en farfar, en rigtig mand.At være en søn, en dreng, en ægtemand, en far, en farfar, en rigtig mand.At være en søn, en dreng, en ægtemand, en far, en farfar, en rigtig mand. At sørge, at miste, at såre, at rejse gennem dødens dal som en mand.At sørge, at miste, at såre, at rejse gennem dødens dal som en mand.At sørge, at miste, at såre, at rejse gennem dødens dal som en mand.At sørge, at miste, at såre, at rejse gennem dødens dal som en mand.

Menneskeligheden kunne ikke oveMenneskeligheden kunne ikke oveMenneskeligheden kunne ikke oveMenneskeligheden kunne ikke overleve i denne verden, hvis der ikke var mænd.rleve i denne verden, hvis der ikke var mænd.rleve i denne verden, hvis der ikke var mænd.rleve i denne verden, hvis der ikke var mænd. Det er godt at være en mandDet er godt at være en mandDet er godt at være en mandDet er godt at være en mand det er mit bidrag til livetdet er mit bidrag til livetdet er mit bidrag til livetdet er mit bidrag til livet og jeg elsker det.”og jeg elsker det.”og jeg elsker det.”og jeg elsker det.”

Den hospitaliserede mandlige cancerpatients forventninger til relationen med sygeplejersken

Opgaveløsere: Marlene Munksgaard og Ulla Skræp

Opgavetype: Bachelorprojekt Semester/hold: 7./S02 Måned/år: Januar/2006 Vejleder: Tove Ecklon

Center for Videregående Sundhedsuddannelser – Fyn Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Baagøes Allé 8 B 5700 Svendborg Opgaven indeholder 59.295 anslag eks. mellemrum 1. udgave - januar 2006

Bachelorprojekt Marlene Munksgaard og Ulla Skræp

Side 2 af 43

Kommentar til forsiden:

Tegningen på dette projekts forsiden er illustreret af Per Erik Hedman. Den anvendes i artiklen

”Elefantsyndromet” af Kent Kristensen. Billedet symboliserer, hvordan syge mænd kan ses som

gamle hanelefanter. Dette beskrives af Simon Sjørup Simonsen, mandeforsker og filosof, som væ-

rende karakteristisk for syge mænd og han betegner det med begrebet ronkedor.

Ronkedoren trækker sig tilbage fra flokken, da den ikke ønsker at udstille sin svaghed. Den vil være

alene med sin sygdom. Syge mænd reagerer på samme måde, da de jf. Simon Sjørup Simonsen di-

stancerer sig ved ikke at tale og tænke på sygdommen, de ønsker aktiv handling for at komme vide-

re.

Tegningen og artiklen er publiceret i Syddansk Universitets tidsskrift Ny Viden, 2002/2. Tilgænge-

ligt via: http://www.sdu.dk/nyheder/Opslag.php?id=864:Elefandsyndromet. Citeret 4. januar 2006.

Ronkedorbegrebet er beskrevet i: Simonsen SS. Ronkedorfænomenet: konstruktioner af sundhed,

sygdom og maskulinitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet; 2004. s. 144-

148.

Prosa digtet på dette projekts forside er skrevet af Bragi Skúlason, som er sygehuspræst på Univer-

sitetssjukhuset i Reykjavik, Island.

Bragi Skúlason har beskæftiget sig med hvordan, det påvirker mænd, at blive ramt af en cancer syg-

dom.

Vi har valgt prosa digtet, da vi tolker det symboliserer en beskrivelse af hvordan mænd ser sig selv,

og hvorledes de oplever at gå igennem en livstruende sygdom. Essensen af dette projekt er, at syge-

plejersken behøver viden om og forståelse for, hvordan mænd ser sig selv for at kunne imødekom-

me deres behov.

Prosa digtet er fra rapporten ”Nordisk konference. Mænd og kræft: Psykosociale aspekter” som er

tilgængeligt via: http://www.cancer.dk/resources/ncurapportstockholm.pdf. Citeret 2. januar 2006.


Side 3 af 43

Forord:

Helt tilbage fra år 2000 f. Kr. har man fundet indiske, kinesiske og ægyptiske beskrivelser om tu-

morer og tumorbehandlinger, og fra bevarede mumier har man fundet spor af cancer og metastaser.

Cancer er altså en gammel og meget velkendt sygdom, som der i årenes løb er blevet undersøgt og

forsket meget i.

Foreningen Kræftens Bekæmpelse, hvis grundsten blev lagt i 1905, har bl.a. været medvirkende til

forskning og udvikling på området. Et af foreningens formål er at informere om cancer. Målgruppen

for oplysningen dækker hele befolkningen, fra privatpersoner til sundhedspersonale, kvinder som

mænd.

I slutningen af 1990’erne har der været øget fokus på mænd med cancer og de problematikker, der

kan være på dette område (1, 2, 3). Først da har man valgt at forske i, at mandlige cancerpatienter

kan have særskilte behov eksempelvis, at få råderum til at håndtere sygdommen på deres egne

præmisser.

Ifølge forsker og klinisk psykolog Dorthe Gram står cancersygdomme for de fleste, som noget af

det mest skræmmende, noget man ikke ønsker at tale om og tænke på. Sygdommen er så utrolig

almindelig, men alligevel omgæret med megen uhygge og mystik (4).

Vores bachelorprojekt omhandler den hospitaliserede mandlige cancerpatients forventninger til re-

lationen til sundhedspersonalet, samt den indflydelse dette har på sygeplejerskens handlekompeten-

ce. De problematikker der kan opstå i dette felt, har vakt vores interesse for emnet.

Projektet er udarbejdet af: ______________________________ _______________________________


Side 4 af 43

Abstract:

In this paper “The Male Inpatient With Cancer and his Expectations of the Relation with the

Nurse”, we have focused on the male inpatient with cancer. In our clinical education we met this

kind of patients and became aware of the conflicts and dilemmas we saw between this patient and

the nurse.

We asked the following question:

What are the special characteristics of the male inpatient with cancer? What kind of expectations

does he have to the relation with the health staff, and how can the nurse bring her competence in

action in order to oblige to the patient’s expectations?

The purpose of this paper was to deduce the characteristics of the male cancer patient from his own

descriptions and to reveal his experience of being an inpatient and a man. Also we wanted to

illuminate implements for the nurse to bring her competence in action meeting the patient.

Methodically the paper is a qualitative investigation with an invented case as empirical data. The

ideology of Empowerment and the American nurse theorist Joyce Travelbee are our theoretical

frame of reference.

In the paper we conclude that the male cancer patient expect to be given knowledge and to be

involved by the nurse, also he expects a relation with an understanding and empathic person. The

nurse can oblige to his expectations and bring her competence in action by empowering the patient

and by seeing him as an unique individual. Thereby she might promote his hope and win his

confidence.

Implementation of the discoveries from this paper into practical use is possible but will make

demands on how it is organized. Other ways to focus on conflicts and dilemmas in every day life

might be collegiate supervision and clinical communities of interests.

Key words: male inpatient, cancer, relation, Empowerment, Joyce Travelbee.


Side 5 af 43

Resumé:

I dette projekt har vi fokuseret på den hospitaliserede mandlige cancerpatient. I vores kliniske ud-

dannelse har vi mødt denne patientgruppe og blev opmærksomme på de konflikter og dilemmaer, vi

har oplevet mellem denne patient og sygeplejersken.

Vi fremkom med følgende problemformulering:

Hvad kendetegner den hospitaliserede mandlige cancerpatient? Hvilke forventninger har han til

relationen med sundhedspersonalet, og hvordan kan sygeplejersken gennem sine handlekompe-

tencer imødekomme patientens forventninger.

Projektets formål har været at udlede kendetegn ved den hospitaliserede mandlige cancerpatient ud

fra hans egen beskrivelse, for at afdække hans oplevelse af at være indlagt patient. Desuden ville vi

synliggøre redskaber, som kunne give sygeplejersken handlekompetence i mødet med patienten.

Metodisk er projektet en kvalitativ undersøgelse med en konstrueret case som empirisk data. Em-

powerment ideologien og den amerikanske sygeplejeteoretiker Joyce Travelbee udgør vores teoreti-

ske referenceramme.

Vi konkluderede, at den hospitaliserede mandlige cancerpatient forventer at få viden og blive med-

inddraget af sygeplejersken. I relationen forventer han at opleve forståelse og indføling. Sygeplejer-

sken kan imødekomme disse forventninger og få handlekompetence, ved at afgive magt og se pati-

enten som et unikt individ. Derved kan hun fremme håb og gøre sig fortjent til hans tillid.

Implementering af projektets fund i praksis er muligt, men det stiller krav til organiseringen. Andre

måder at fokusere på konflikter og dilemmaer i praksis, kan være kollegial supervision og kliniske

interessegrupper.

Søgeord: mandlig cancerpatient, indlagt, relation, empowerment, Joyce Travelbee.


Side 6 af 43

Indholdsfortegnelse:

1.0 Indledning:....................................................................................................................................7

1.1 Sammenfatning:................................................................................................................................... 10

2.0 Problemformulering: .................................................................................................................10

2.1 Begrebsafklaring: ................................................................................................................................ 10

2.2 Formål: ................................................................................................................................................. 11

2.3 Undersøgelsesspørgsmål: .................................................................................................................... 12

3.0 Metoderedegørelse: ....................................................................................................................12

3.1 Kvalitativ tilgang som undersøgelsesmetode: ................................................................................... 12

3.2 Case som kvalitativt undersøgelsesmateriale:................................................................................... 13

3.3 Hermeneutik som videnskabsteoretisk forståelsesramme:.............................................................. 15

3.4 Casen om Kristian ......................................................................................................................15

3.5 Tolkning af casen: ......................................................................................................................17

3.6 Teoriramme: ...............................................................................................................................18

3.6.1 Empowerment:..............................................................................................................................................18 3.6.2 Joyce Travelbee: ...........................................................................................................................................18

4.0 Bearbejdning: .............................................................................................................................18

4.1 Den ♂pt.’s ønske og forventning om konkret viden og medinddragelse i sin sygdom:................. 18

4.2 Den ♂pt.’s forventning til spl. om forståelse og indføling i ham som menneske: .......................... 18

4.3 Den ♂pt.’s ønske om håb og forventning om tillid i relationen til spl.: .......................................... 18

5.0 Diskussion: ..................................................................................................................................18

5.1 Diskussion og vurdering af analysens fund:...................................................................................... 18

5.2 Diskussion og vurdering af teori-, empiri- og metodevalg:.............................................................. 18

6.0 Konklusion:.................................................................................................................................18

7.0 Perspektivering:..........................................................................................................................18

8.0 Referenceliste:.............................................................................................................................18


Side 7 af 43

1.0 Indledning:

Det at få en cancerdiagnose skaber både hos mænd og kvinder stress, angst og fortvivlelse. Syg-

doms- og behandlingsforløbet griber forstyrrende ind i adskillige væsentlige livsaspekter hos pati-

enten (pt.). I forhold til andre livstruende sygdomme har canceren både fysiske og psykiske konse-

kvenser. Ikke alene forårsaget af sygdommen, men også af selve behandlingen (5).

Mænd med cancer og problematikkerne her omkring, er blevet mere synligt gennem de senere år.

Dette kan udspringe af de mange nye cancertilfælde, som diagnosticeres hvert år. Ifølge Cancerre-

gisteret år 2000 blev der diagnosticeret 32.092 nye cancertilfælde, hvoraf 15.239 var mænd. Over

en 10 årig periode er antallet af nye cancertilfælde stigende (6).

Psykolog Niels Peter Agger (Agger) hævder, at der kun foreligger få undersøgelser omkring køns-

forskelle i forhold til at mestre cancersygdomme. I de senere år er der dog indsamlet mere viden (7).

Vores oplevelse, efter at have søgt litteratur om emnet er, at mængden stadig er begrænset.

I vores kliniske uddannelse har mødet med den mandlige cancerpatient været særligt udfordrende,

både i primær- og sekundærsektoren. Vi er blevet opmærksomme på de konflikter og dilemmaer,

der ofte opstår i relationen mellem sygeplejersken (spl.) og den mandlige cancerpatient. Vi har bl.a.

erfaret, at spl. ikke synes, hun formår at nå pt. følelsesmæssigt, da pt. måske ikke giver udtryk for

sine følelser omkring sygdommen. Dette kan modstride den feministiske omsorgskultur1, spl. er en

del af, og kan derved skabe frustrationer i forhold til hendes faglighed.

Vi oplever, at pt. bl.a. ikke har fornemmelse af medindflydelse i kampen mod canceren. Dette var

tydeligt i mødet med en mandlig pt. med cancer oesophagi. Han ytrede et ønske om selv at beherske

sin sondeernæring. Hans ønske om medindflydelse har vi oplevet i klinisk undervisning som væ-

rende typisk for mænd. Sondeernæringen tog ham lang tid og derfor mente spl. ikke, at han kunne

få medindflydelse. Pt. blev sat i en situation, hvor han klart var afhængig. Han udtrykte, at det stred

mod hans mandlige normer, da han som familiefar var vant til at have indflydelse.

Vores oplevelse er, at spl. yder individuel sygepleje, men muligvis ikke er kompetent i den speci-

fikke sygepleje til manden med cancer. Er dette et udtryk for manglende teoretiske viden om mænds

1 Ifølge Dansk Sygeplejeråds medlemsstatistik pr. juli 2005 for aktive beskæftigede er 96,5 % kvinder og kun 3,5 % mænd (8)


Side 8 af 43

kultur, samt af den kvindedominerede omsorgskultur i sygeplejen, og kan dette forårsage manglen-

de handlekompetence hos spl.?

Ifølge Marianne Toxboe, sygeplejerske og cand. mag i pædagogik, kan man se kultur som en slags

filter af ideer og forestillinger, som har betydning for vores forståelse af andre mennesker. Ligele-

des har det betydning for vores opfattelse af, hvad der er rigtigt eller forkert (9). Vi mener derfor det

er nødvendigt, at spl. har viden om kulturelle forskelligheder, for at kunne forstå de kulturer, hun

ikke selv er en del af (10).

I de problematikker vi har mødt, har bl.a. ønsket om medindflydelse været fremtrædende hos den

mandlige cancerpatient. Medindflydelse definerer vi ud fra cand. mag. i filosofi og psykologi Jacob

Birkler (Birkler). Medindflydelse ses som værende retten til at træffe valg ud fra egne behov og

værdier. Medindflydelse er betinget af medinddragelse, hvor sygeplejersken må sikre at pt. har

grundlag for at kunne træffe valg (11).

Ved at give pt. medindflydelse muliggøres dennes krav om autonomi. I autonomi ligger retten til at

træffe egne beslutninger ud fra en grundlæggende frihed. Autonomi skal ses i et spændingsfelt mel-

lem autonomi og paternalisme, hvor spl. på den ene side skal respektere pt.’s autonomi og på den

anden side skal handle med paternalistisk bedrevidenhed (11).

Såfremt spl. ikke respekterer pt.’s værdighed og autonomi, overtrædes ikke alene ”Lov om patien-

ters retsstilling” (12), men også ”De Sygeplejeetiske Retningslinier, som direkte siger:

”2.4 Sygeplejersken skal arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og

integritet.” (13 s. 3).

Efterfølgende litteraturgennemgang udspringer af den empiri og de undringer vi har haft i vores

kliniske uddannelse, hvor vi oplevede sygeplejen til mænd med cancer som værende problemfyldt.

I til- og fravalg af litteratur, har vi foretaget kritisk vurdering, for at sikre kvaliteten og validiteten af

de anvendte kilder. Dette gøres også løbende, i anvendelsen af anden litteratur igennem projektet

(14, 15, 16).

Kræftens Bekæmpelse har fra 1998-2001 haft særlig fokus på emnet ”Mænd og Kræft” og har i den

periode foretaget en del undersøgelser. Dette har bl.a. resulteret i materialet ”Mænd og kræft – An-

befalinger og handlingskatalog til alle der arbejder med mandlige kræftpatienter”, som er udgivet

for at sikre, at alle faggrupper er opmærksomme på kønnets betydning for mænds reaktion på en


Side 9 af 43

cancersygdom. Det konkluderes at flere mandlige cancerpatienter overraskes af et virvar af følelser

og tanker. Endvidere ønsker de støtte kombineret af omsorg og hjælp, samt at få overblik, handle-

mulighed og en vis kontrol over sygdomsforløbet (3).

Nordisk set har der også været øget fokus på mænd med cancer. Den svenske forskningsrapport

”Living With Untreated Localized Prostate Cancer” fra 2003, udarbejdet af Oliver Hedestig MSci,

RNT m.fl., har forsket i betydningen af at være mandlig pt., med en ubehandlet prostatacancer. Det

konkluderes bl.a. i rapporten at der med fordel kan etableres et særligt team med specialuddannede

læger og spl., til at informere og svare på spørgsmål, og derved støtte pt.’erne (17).

I artiklen ”De skal da blive kede af det” fra Sygeplejersken 2002, har tre ledende sygeplejersker haft

fokus på afdelingens kvindekultur og forskellen på mandlige og kvindelige cancerpatienters behov.

Det beskrives, at spl.’erne føler stor magtesløshed i forhold til de mandlige cancerpatienter, hvor de

som kvinder er bedre forberedt på de kvindelige pt.’ers efterspørgsler. Derfor konkluderes det, at

der skal større fokus på plejepersonalets viden om kønsforskelle (18). Dette understøtter vores

ovennævnte oplevelser, samt antagelser fra klinisk undervisning.

Forskellen på den mandlige og kvindelige cancerpatienter, har også været bearbejdet i undersøgel-

sen ”Men, Women, Gender and Cancer”, udarbejdet af C. Moynihan, medicinsk sociolog og senior

forsker i Sutton, England. Rapporten pointerer, at sygeplejen til cancerpatienter skal tilpasses efter

deres individualitet og køn. Personalet er i mødet med cancerpatienter bundet af deres forforståelse

omkring køn, hvor de bør vægte de individuelle kendetegn (19).

Spl. kan få større teoretisk viden og kompetence i forhold til manderollen set i et sygdomsperspek-

tiv, via mandeforsker og filosof Simon Sjørup Simonsen (Simonsen). Han benytter i sin ph.d.-

afhandling begrebet ronkedor2, som et fænomen til at beskrive måden hvorpå mænd distancerer sig

til det at være syg. Han konkluderer bl.a., at syge mænd forsøger at distancere sig, som gamle hane-

lefanter fra flokken. De ønsker ikke at udstille deres svagheder og de vil være alene med deres syg-

dom. Dette kan være ødelæggende for relationen mellem pt. og spl., da hun grundet den kvindedo-

minerende omsorgskultur kan have svært ved at accepterer dette (20).

Forståelse for ronkedor fænomenet, mener vi kan være en anden måde for spl., til at forstå den

mandlige cancerpatient.

2 Ronkedor er et ældre metaforisk begreb, som dækker over en enlig hanelefant, der lever adskilt fra flokken (20).


Side 10 af 43

1.1 Sammenfatning:

Tendenserne i overnævnte viser, at mange af de klassiske mandlige normer, tegner til stadig at ind-

gå i de fleste mænds opfattelse af, hvad det vil sige at være mand.

Som spl. bør man muligvis være mere opmærksomme på mænds kultur, da det at være indlagt med

alvorlig cancer tilsyneladende kan være i direkte modstrid med de klassiske mandlige normer.

Tendenserne i litteraturgennemgangen viser, at mandlige cancerpatienter føler sig hjælpeløse, når

de skal forholde sig til følelser i forbindelse med deres sygdom. De efterspørger støtte og omsorg til

at få overblik og handlemulighed, samt ansvar i sygdomsforløbet.

Vi kan endvidere udlede, at manden værner om sin ret til selvbestemmelse. Den mandlige cancerpa-

tients ønske om selvbestemmelse, kan i sygdomsforløbet være mindsket, idet han ressourcemæssigt

er svagere, og dermed eventuelt ønsker medansvar mere end selvbestemmelse.

Der er hos sygeplejerskerne en tilbøjelighed til at føle utilstrækkelighed og magtesløshed i relatio-

nen med den mandlige cancerpatient. Mulige årsager kan være manglende teoretisk viden om køns-

forskelle og den feminiserede kvindekultur, der kan herske blandt spl.’er.

2.0 Problemformulering:


relationen med sundhedspersonalet, og hvordan kan sygeplejersken gennem sine handlekompe-

tencer imødekomme patientens forventninger?

2.1 Begrebsafklaring:

Den hospitaliserede mandlige (♂) cancerpatient (pt.) = (♂pt.). En cancerdiagnose fremkalder

ofte psykiske reaktioner som stress, angst og fortvivlelse. Almene fysiologiske konsekvenser, som

optræder ved næsten alle cancertilfælde er anæmi, infektioner, maligne smerter, dyspnø, træthed,

anoreksi-kakeksi syndrom (2, 21).

Cancer kan som tidligere nævnt ramme begge køn. Dorte Marie Søndergaard (Søndergaard) ph.d.

og Professor i social psykologi beskriver, at køn er et alment fænomen blandt mennesker, der ikke

mister relevans eller nogensinde forsvinder. Køn er biologisk tilknyttet den konkrete forskellighed


Side 11 af 43

der er i udformningen af menneskekroppen. Kulturen er lige så betydningsfuld for kønnet som bio-

logien, da ingen menneskekrop kan renses for kultur (22).

Alle mænd kan rammes af cancer, og der kan derfor være store værdimæssige og psykologiske for-

skelle i hvordan mænd reagerer. Hver enkelt mand har sin helt egen måde at reagere, tænke og søge

at leve videre på (5).

Grundet mænds maskuline kultur, vil der være visse ligheder mellem mænd, som spl. vil kunne

genkende. Maskulinitet kendetegnes ved, at man skal kunne klarer sig selv, være i stand til at sørge

for familien, samt udvise styrke og handle. Specielt i forbindelse med sygdom, konstaterer manden

at sådan er det, søger viden og vil gerne videre. Mænd har et stort behov for selv at bestemme, hvad

han har brug for og hvornår. Detaljesnak er desuden ikke naturligt for mænd (3, 20).

Relation sidestiller vi med den amerikanske sygeplejeteoretiker Joyce Travelbees (Travelbee) teori

om interaktion. Interaktion er enhver kontakt, hvor to individer har gensidig indflydelse på hinan-

den og kommunikerer verbalt og eller nonverbalt (23).

Sundhedspersonalet er det personale, den ♂pt. møder under indlæggelse, og som er en del af hans

behandlerteam.

Sygeplejersken (spl.) er basissygeplejerske og ansat på en somatisk hospitalsafdeling.

Handlekompetence definerer vi ud fra cand. mag. i nordisk sprog og litteratur Tone Saugstad, som

den kompetence der skal til for at kunne handle nu el. i fremtiden. Ud over at have kompetence til at

kunne udføre selve handlingen, er det ligeledes en evne til at kunne vurdere hvorvidt handling over-

hoved skal finde sted. Handlekompetence knytter sig til et problemområde og er sammensat såle-

des, at den består af en viden om problemer, en holdning til problemer, samt en evne til at kunne

handle i forhold til disse problemer (24).

Spl.’s handlekompetence i forhold til den ♂pt., ser vi således som hendes evne til at handle eller

ikke handle, samt kendskab til sine egne handlemuligheder i relationen.

2.2 Formål:

Formålet er at udlede, hvad der kendetegner den ♂pt., med udgangspunkt i hans egne beskrivelser

for derigennem, at afdække hans oplevelse af at være indlagt patient og mand. Desuden vil vi syn-

liggøre redskaber, som kan give spl. handlekompetence i mødet med den ♂pt.


Side 12 af 43

2.3 Undersøgelsesspørgsmål:

Følgende undersøgelsesspørgsmål udspringer af vores problemformulering og projektets formål:

• Hvordan oplever en mand det at være hospitaliseret cancerpatient?

• Hvilke forventninger har den ♂pt. til sig selv som mand?

• Hvilke forventninger har den ♂pt. til sundhedspersonalet?

• Hvilke handlekompetencer behøver spl., for at kunne indgå i en professionel relation med

den ♂pt?

I afsnit 3.2 omhandlende case som kvalitativt undersøgelsesmateriale, vil vi beskrive, hvordan vi

anvender undersøgelsesspørgsmålene i projektet.

3.0 Metoderedegørelse:

I dette afsnit vil vi redegøre for valg og anvendelse af teori, empiri og metode. Endvidere vil vi gøre

rede for vores videnskabsteoretiske forståelsesramme samt de analyse- og fortolkningsredskaber,

der anvendes i bearbejdelsen.

Metode er ifølge Svein S. Andersen (Andersen) en fremgangsmåde til at løse problemer og komme

frem til ny kundskab. Ethvert middel som tjener dette formål, hører med i samlingen af metoder

(25).

3.1 Kvalitativ tilgang som undersøgelsesmetode:

På baggrund af vores problemformulering har vi valgt den kvalitative undersøgelsesmetode. Den

norske professor i sociologi Tove Thagaard siger, at den kvalitative undersøgelsesmetode er karak-

teriseret ved at efterspørge data, som giver viden og forståelse for de sociale fænomener og pro-

blemområder, der agerer i den enkeltes liv (26).


Side 13 af 43

Metoden fordrer en indsigt i og en forståelse for de værdier, der fremtræder i mødet mellem menne-

sker. Desuden er metoden velegnet til at udforske temaer, hvor der ikke i forvejen foreligger store

mængder forskningsmateriale, som f.eks. kulturelt afhængige fænomener (26). Dette gør metode

aktuel til at finde svar på vores problemformulering, da denne omhandler relationen mellem den

♂pt. og sundhedspersonalet. Endvidere er metoden relevant, eftersom der ikke foreligger store

mængder litteratur omkring den ♂pt.

Vi vil benytte case som empiri og objekt for vores analyse (27). Jette Fog (Fog), mag.art. i psykolo-

gi siger, at case og kvalitative metoder generelt sigter mod indsigt i det fænomen, man undersøger.

Dette er især af værdi for mennesker med praksisforpligtelser i forhold til aktørerne (27). Dvs. vær-

di for os som kommende spl.’er i samarbejde med pt.’erne.

Vores hensigt er at konstruere en case, som bl.a. kan give mulighed for, at finde de bagvedliggende

betydninger af den ♂pt.’s handleformer og forholdemåder3. Dette for at skabe ny forståelse med

den intention, at kunne give spl. yderligere handlekompetence.

3.2 Case som kvalitativt undersøgelsesmateriale:

Vi har valgt at konstruere en case ud fra to publicerede bibliografier. Den første er” Den dag du får

kræft” af Erik Rasmussen, som fik diagnosen halscancer udspringende fra en tonsil i 1999 (28).

”Lyst til livet: Beretninger fra en opgivet kræftpatient” af Bent Jørn Nielsen lungecancerdiagnosti-

ceret i 2001 (29), er den anden bibliografi. Begge personer beskriver deres oplevelser bl.a. i forbin-

delse med indlæggelse og mødet med behandlersystemet, og repræsenterer hver på deres måde,

hvad der er betydningsfuld for en mandlig cancerpatient.

Hensigten med at konstruere en case, er at trække noget specifikt ud af de to unikke fortællinger, for

at muliggøre en generalisering. Dette gør den konstruerede case perspektivværdig og skaber validi-

tet (25).

3 Handleformer og forholdemåder er handlemønstre, som beskrives og defineres af Søndergaard, som den måde en person handler og forholder sig på i forhold til sit køn inden for en bestemt kultur, og som kan accepteres af personer med samme kulturbaggrund. Forholdemåden er passiv og kan defineres som den måde en person er på, hvor handleformen er aktiv, dvs. personens handlinger i en given situation (22).


Side 14 af 43

Inden vi påbegynder konstruktionen af casen, vælger vi at støtte os til Fogs beskrivelser af hvad en

case bør indeholde (27). Hermed fravælges Andersen, da hans hovedanliggende er case-studier

(25). Dette for at være stringente og formålsbevidste i konstruktionen.

Case fortæller om begivenheder og har dermed et narrativt aspekt, men til forskel fra narrativ, ligger

der i case det krav, at det skal åbne for refleksion. Refleksionen kan fører til bevidsthed og selver-

kendelse, hvilket er en anden grund til at vi vælger case, idet vi forventer det kan føre til svar på

vores problemstillinger (27).

Ifølge Fog kan case fremstilles på baggrund af forskellige empiriske materialer, som kvalitative

interviews, bibliografier, observationer m.m. Karakteristisk for materialet er, at det ikke er fremstil-

let med henblik på forskning. Case giver en beskrivelse, hvor der er et omdrejningspunkt og/eller en

pointe (27). Endvidere skal personernes subjektive perspektiver blotlægges, herunder tanker, følel-

ser og handlinger. Dette for at opnå en beskrivelse, læseren kan identificere sig med (27).

Det er vigtigt i konstruktionen, at gengive forfatternes univers korrekt, for at opretholde det med-

menneskelige og moralsk ligeværdige forhold til bibliografierne (27). Vi vil trække nogle centrale

områder ud af bibliografierne, som beskrevet af forfatteren. De vil imidlertid fremstå i en anden

sammenhæng, da vores formål afviger fra forfatternes.

Casen er afgrænset i forhold til bestemte betingelser (27). En afgrænsning kan f.eks. være at der kun

ses på personernes oplevelser fra indlæggelserne.

Der bør udarbejdes værktøjer til at foretage til- og fravalg i bibliografierne (27). Disse værktøjer vil

være vores problemformulering, samt de tre første undersøgelsesspørgsmål omhandlende den

♂pt.’s oplevelse af at være patient, hans forventninger til sig selv og til relationen med sundheds-

personalet. Svarene på disse spørgsmål, forventes at fremkomme af den konstruerede case. Det sid-

ste undersøgelsesspørgsmål, omhandlende spl.’s handlekompetence i relationen, forventer vi at ud-

lede svar på i analysen af casen.

I tolkning af case ses fænomenet i den kontekst det befinder sig i, sammen med de teoretiske fore-

stillinger og den forforståelse vi har (26). Derved ser vi, at case som kvalitativ metode fordrer en

hermeneutisk tilgang, idet forskeren møder teksten med en vis forforståelse, som denne skal være

bevidst omkring, for at kunne opnå ny forståelse (30).


Side 15 af 43

3.3 Hermeneutik som videnskabsteoretisk forståelsesramme:

Vores problemformulering bestemmer metoden som værende kvalitativ, med en hermeneutisk til-

gang. Hermeneutik er fortolkningskunst eller læren om forståelse (30).

Forforståelse er individuel og afhængig af bl.a. generation, kultur og livserfaringer (30). I tolknin-

gen af casen, skal vi være bevidste om vores forforståelse. Med til vores forforståelse hører bl.a.

det, at vi er kvinder, og dette skal vi have for øje, når vi tolker på casen omhandlende mænd (18,

26).

En grundtanke ved hermeneutikker er den hermeneutiske cirkel (30). Når vi går ind til casen, vil vi

have en forforståelse, som løbende påvirkes af casen. Herigennem får vi nye delelementer i vores

forforståelse som skaber ny helhedsforståelse (30).

I hermeneutikken lægges endvidere vægt på, at der ikke findes nogen endegyldig sandhed, at fæ-

nomenerne tolkes på flere planer, samt et princip om at mening kun forstås i lyset af den sammen-

hæng det studeres i (26, 30).

3.4 Casen om Kristian

Kristian Juul Pedersen, 59 år, gift med Lise og har to børn. Kristian er bankrådgiver, røg før ind-

læggelsen ca. 15 cigaretter dgl., og har ikke tidligere været indlagt.

For ca. en måned siden fik Kristian diagnosen ikke små-cellet lungecancer i stadium 1, efter flere

pneumonier og almen dårlig tilstand med bl.a. dyspnø, træthed og vægttab. Han er indlagt i post-

operativt forløb. For 6 dage siden er der foretaget lobektomi og senere skal han have kemoterapi.

Kristian henvender sig til sygeplejersken, da hun går forbi på gangen.

Deres indbyrdes forhold er præget af Kristians galgenhumor omkring sin situation. Samtidig for-

venter han at få en konkret viden om sin sygdom og behandling, som hun føler er irrelevant og svær

at honorerer.

Kristian vil vide noget mere specifikt, hvad han selv kan gøre, for at undgå eventuelle bivirkningen

ved kemoterapien. Han begrunder det med, at han gerne vil kunne berolige sin hustru omkring


Side 16 af 43

fremtiden. Kristian føler, at han skal vise sin hustru, at han bliver en af dem, der overlever en can-

cersygdom.

Sygeplejersken svarer, at han må tale med en læge om det. Kristian bliver irriteret, han synes aldrig,

det er til at få nogle konkrete svar. Han synes ikke, sygeplejersken forstår hans situation, han bliver

ikke respekteret, og det giver han en følelse af at være ynkelig og afhængig, hvilket er uvant og

ubehageligt for ham. Han forventer stadig at kunne udvise styrke og være i stand til at beskytte sin

familie.

Kristian svarer, at hun da må kunne hjælpe ham, det er hendes job. Han kan ikke bare blive ved med

at vente. Kristian tænker, at han har behov for noget konkret at forholde sig til, så han selv kan være

aktiv deltager i bekæmpelsen af sin sygdom. Han føler, at sygeplejersken er mest interesseret i hans

sygdom og ikke virker særligt engageret i ham som menneske. Der er ikke meget forståelse og ind-

føling, det er som at være et nummer i rækken.

Kristian oplever angst og utryghed ved den uvished, der hele tiden er omkring hans cancersygdom

og den fornemmelse han har af at ”blive holdt udenfor”. Han har behov for at blive medinddraget

og få ansvar omkring sin sygdom.

Sygeplejersken er lettere frustreret. Hun føler ikke, hun forstår Kristian og hun ved ikke, hvordan

hun skal hjælpe ham. Hun forsøger at dreje samtalen over på noget andet og spørger, om der er no-

get han har lyst til. Opgivende svarer Kristian ja tak til kaffe.

Sygeplejersken forlader stuen og møder en kollega. Hun fortæller om episoden og sin frustration.

Hun fortæller, at hun ikke tror Kristian har forstået alvoren af sin sygdom, hvilket hun finder nød-

vendigt. Hun beslutter, at det er nødvendigt, at forklarer Kristian om situationens alvor.

Tilbage på stuen siger hun til Kristian, at han ikke skal bruge så mange kræfter på at spekulerer. Der

er styr på det hele. Endvidere fortæller hun om alt det, han sikkert skal igennem i forbindelse med

kemoterapien, og at hans behandling vil tage lang tid, da hans sygdom er meget alvorlig. Kristian

tænker, at hun ikke har fornemmelse for, hvad der er vigtigt for ham, for at kunne tackle sin syg-

dom. Hun får det hele til at virke så håbløst, men det bliver de to om at bestemme, han skal nok

komme igennem dette her.

Kristian handler ved at kigge væk, hans kropssprog er afvisende og han bliver tavs. Sygeplejersken

tolker, at han måske er bange for at dø, og fortæller at Kræftens Bekæmpelse har nogle tilbud, om

gruppe hvor man kan snakke med andre kræftpatienter.


Side 17 af 43

Kristian svarer nej tak og tænker, han skal nok selv bestemme, hvad han har behov for og det er i

hvert fald ikke at sidde og udlevere sig selv til andre. Kristian tænker, hun forstår slet ikke hans

problemer!

Sygeplejersken resignerer og går ud. Så længe han ikke har sygdomserkendelse, synes hun ikke,

hun kan hjælpe ham.

Kristian sukker, han forstå ikke, hvorfor sygeplejersken ikke kan give ham de oplysninger og den

forståelse, han søger. Han synes, det er svært at have tillid til en sygeplejerske, som ikke forstår, at

det er mere vigtigt for ham, at se mulighederne frem for konsekvenserne ved hans sygdom og be-

handling. Nu er han blevet opereret og skal bare videre.

3.5 Tolkning af casen:

I fortolkningen af casen benytter vi vores forforståelse, som tidligere beskrevet i projektet. Vi vil

afdække Kristians oplevelse af at være patient, samt hans forventninger til sig selv og til sundheds-

personalet. Dette gøres med inspiration fra Søndergaards teori om de analytiske greb handleformer

og forholdemåder. Dette er handlemønstre, som er konstituerende for den ♂pt.’s identitet. Forhol-

demåden og handleformen er den måde personen er på, samt personens handlinger i en given situa-

tion (22).

I casen kommer Kristians oplevelse af at være patient til udtryk på følgende måde. Han har en ople-

velse af at mangle konkret viden og medinddragelse, dette sætter han i en tilstand af uvished og

utryghed. Han oplever ikke at blive respekteret, hvilket gør ham ynkelig og afhængig. Dette strider

mod hans maskuline normer, idet mænd generelt søger viden for at kunne handle problemløsende

og udvise styrke. For at kunne handle, ønsker han indflydelse på egen behandling.

Manglende forståelse og indføling fordrer hos Kristian en følelse af kun at være en sygdom. Hvor-

ved hans handleform bliver distancerende i relationen.

Kristians forventning til sig selv er stadig at kunne tage vare på sin familie og skabe tryghed, velvi-

dende han er alvorligt syg. Han skal være den stærke, have kontrol over sig selv og ikke udstille sin

svaghed, hverken overfor sin familie eller fagpersoner. Han forventer ligeledes at kunne være aktiv


Side 18 af 43

i bekæmpelsen af canceren, og kunne benytte sin indhentede viden til at foretage til- og fravalg i

behandlingen.

Kristians forventninger til personalet er i forhold til hans forholdemåde, at få viden om sin sygdom

samt behandlingsforløb. Når han ikke får denne viden oplever han, at personalet virker inkompeten-

te. Han mister håb og tillid, idet han forventer, at de skal indfri hans behov. Endvidere forventer

han et samarbejde, hvor han oplever ansvar. Et ansvar spl. tydeligvis ikke er interesseret i at give fra

sig.

De forventninger Kristian har i relationen til spl. bliver tydeligvis ikke indfriet i casen. Vi tolker

således, at spl. i den specifikke sygepleje til Kristian mangler handlekompetence.

I fortolkningen ses nogle handlemønstre, som kendetegner Kristians forventninger til spl. På bag-

grund af tolkningen udledes følgende åbenlyse temaer:

• Den ♂pt.’s ønske og forventning om konkret viden og medinddragelse i sin sygdom.

• Den ♂pt.’s forventning til spl. om forståelse og indføling i ham som menneske.

• Den ♂pt.’s ønske om håb og forventning om tillid i relationen til spl.

Temaerne har indflydelse på relationen mellem Kristian og spl., og spl.’s handlekompetence. Disse

temaer vil vi efterfølgende udsætte for en analyse, for derigennem at bearbejde problemformulerin-

gen.

I casen er det spl. Kristian har forventninger til, derfor vil vi fremover se forventninger til relationen

i forhold til spl. i stedet for sundhedspersonalet.

På baggrund af temaerne, vil vi præsentere dette projekts overordnede teoriramme, som er vores

teoretisk forforståelse i bearbejdningen af analysen.

Ifølge Laila Launsø og Olaf Rieper i bogen ”Forskning om og med mennesker”, er teorier og mo-

deller redskaber, som vi kan benytte til at beskrive, forklare og forstå de fænomener, der ønskes

undersøgt (31).


Side 19 af 43

3.6 Teoriramme:

Vores overordnede teoretiske forforståelse, som anvendes til analyse og fortolkning af problemfor-

mulering og de ovennævnte temaer, repræsenteres af empowerment ideologien (empowerment) fra

bogen ” Empowerment på dansk”, af socialrådgiverne Maja Lundemark Andersen, Pernille Brok og

Henrik Mathiasen (32). Samt af Travelbees bog ”Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje” (23). I

anvendelsen af disse to teorier, er vi opmærksomme på, at Travelbee tilhører en anden generation

end empowerment. Vi finder dog, at en kombination af disse to er relevant, for at sætte et bredere

perspektiv på handlekompetence i relationen mellem den ♂pt. og spl.

Vi vil benytte elementer fra empowerment som magt, kontrol over eget liv samt troen på det enkelte

individ og Travelbees teori om interaktion, menneske-til-menneske-forhold, håb og tillid til at ana-

lysere vores temaer, for på den måde at bearbejde og finde svar på problemformuleringen.

Der anvendes endvidere anden relevant teori i analysen af de empiriske data, som løbende vil blive

præsenteret.

For at skabe dybde og være stringente i analysen anvender vi de tre fortolkningsniveauer af Steiner

Kvale (Kvale), professor i pædagogisk psykologi og leder af Center for Kvalitativ Metodeudvikling

ved Århus Universitet (33). Teorien om fortolkning anvendes som analysemetode til interviews, vi

finder imidlertid også metoden anvendelig til analyse af temaer og empirisk data.

Det første niveau er selvforståelse, hvor fortolkeren forsøger at give en tolkning af den interviewe-

des egen opfattelse af hans eget udsagn. Fortolkningen søges holdt inden for den interviewedes

selvforståelse (33).

Det andet niveau er kritisk commen sense-forståelse. Her vil fortolkningen omfatte en bredere for-

ståelsesrammen end den interviewedes egne. Fortolkeren forstærker og beriger fortolkningen af

udsagnet, ved at inddrage almen viden om udsagnets indhold (33).

Det sidste niveau er teoretisk forståelse. Her inddrages en teoretisk ramme i fortolkningen af me-

ningen af et udsagn. De teoretiske fortolkninger vil være tilbøjelige til at overskride den interviewe-

des egen selvforståelse og commen sense-forståelsen (33).


Side 20 af 43

Efterfølgende vil vi præsenterer centrale områder fra empowerment og Travelbee. Disse bliver ud-

foldet yderligere i bearbejdningen.

3.6.1 Empowerment:

Empowerment er en kritisk teoretisk tilgang udviklet i USA, Canada og England. Den er ifølge for-

fatterne ved at vinde indpas i Danmark og er anvendelig i social- og sundhedsvæsenet. Endvidere

hævder forfatterne, at empowerment kan benyttes i Danmark, blot kræver det at strategi, mål og

metode ses i en dansk referenceramme. (32).

Empowerment benyttes, da der tages udgangspunkt i det enkelte menneske (pt.)4 og dets ressourcer,

samt troen på patientens evne til at udtrykke egen virkelighed og tilkæmpe sig magt over eget liv. I

empowerment skal den professionelle (spl.)5 have fokus på ressourcer frem for svagheder og eller

mangler (32). Dette er centralt for den ♂pt., da han bl.a. efterspørger viden for at kunne tage med-

ansvar for egen situation.

Definitionen på empowerment er at opnå kontrol over eget liv. Dvs. at opnå kontrol over kritiske og

afgørende faktorer, som fastholder pt. i undertrykkelse eller afmagt (32).

Centrale begreber er magt og afmagt (32). Der stilles krav til spl. om, at hun skal opgive rollen som

ekspert og lade sig udfordre på sin magtposition.

Ideologien bag empowerment er, at man er ekspert i eget liv, hvor viden udveksles og udvikles mel-

lem mennesker. Spl. skal således opfatte pt. som en ligeværdig samarbejdspartner, samt have re-

spekt for forskellen mellem sin egen faglige viden og pt.’s livserfaring og viden om sit eget liv (32).

Empowerment finder sted på niveauerne individ, gruppe og (lokal)samfund. Vi vælger kun at lade

os inspirere af det individuelle niveau. Det individuelle niveau kendetegnes ved at henvende sig til

individer, der behøver hjælp til selvværd, tillid, motivation og tro på egne ressourcer (32).

4 Fremover i opgaven anvendes betegnelsen pt. i stedet for menneske, da dette er relevant for opgavens tema og skal ikke tillægges anden betydning. 5 Betegnelsen spl. anvendes i stedet for den professionelle, da dette er relevant for opgavens tema og skal ikke tillægges anden betydning.


Side 21 af 43

I empowerment ligger der et krav om tværfaglighed. Målet med denne tværfaglighed er en bedre

formidling af viden ud fra forskellige vinkler, således at det bliver muligt at vurdere problemer og

løsninger mere nuanceret, end en enkelt faggruppe formår.

Det er spl.’s opgave, at give viden, støtte, information og konstruktiv kritik. Spl.’s skal arbejde

sammen med pt. og ikke for pt. (32).

3.6.2 Joyce Travelbee:

Travelbee blev uddannet sygeplejerske 1946 i New Orleans. Derudover var hun bachelor og master

i sygepleje. Hun døde i 1973, da hun var i gang med en doktorafhandling (23).

Hun havde et eksistentialistisk menneskesyn, idet hun mener, at sygeplejen skal se på det individu-

elle menneske, frem for at fastholde skellet mellem pt. og spl. (23). Dette er aktuelt i forhold til den

♂pt., som bl.a. kendetegnes ved at forvente, at blive set som et individ og ikke kun som en sygdom.

Vi vil anvende Travelbee, da hun siger, at der skal være interaktion mellem pt. og spl., hvis sygeple-

jens mål skal opnås. Interaktion er enhver kontakt, hvor to individer har gensidig indflydelse på

hinanden. I anvendelsen af Travelbee, vil vi som tidligere nævnt sidestille relation med interaktion

(23). Vi ser interaktion som en mulighed for, at den ♂pt. kan få opfyldt sine behov, altså at sygeple-

jens mål nås.

Ifølge Travelbee er sygeplejens mål et menneske-til-menneske-forhold, defineret som en eller en

række erfaringer mellem pt. og spl. Formålet er at opnå en gensidig forståelse af hinanden som

mennesker. Sygeplejehandlingerne bliver mere målrettede og mindre automatiserede. Tanker, følel-

ser og handlinger vokser sammen, og alle handlinger målrettes mod det enkelte individ (23).

Et menneske-til-menneske-forhold kan blive etableret når pt. og spl. er gået igennem fire sammen-

hængende faser, der kan forløbe som herunder beskrevet.

Den første fase, ”det indledende møde”, er hovedsageligt observerende for både spl. og pt. De

danner hver især et førstehåndsindtryk, som ofte er positivt. De ser ikke hinanden som individer,

men som stereotyper (23).


Side 22 af 43

Næste fase er ”fremvækst af identiteter”. Her opstår en tilknytning, hvor parterne begynder at se

hinanden som individer. For at kunne se individet objektivt, skal spl. være bevidst om sig selv og

sin opfattelse af pt. (23).

I fasen ”empati” skal spl. bevidst tage del i pt.’s nuværende psykiske tilstand, uden følelsesmæssig

involvering. Spl. kan kun via. ligheder med pt. føle empati. Begge parter bliver mere opmærksom-

me på det unikke og individuelle ved hinanden (23).

Den sidste fase er ”sympati”, hvor spl. ubevidst kan blive følelsesmæssigt engageret. Spl. vil være i

stand til at anvende sympati konstruktivt og etablere et hjælpende forhold, samt en tæt relation til pt.

i kraft af sin disciplinerede intellektuelle tilgang6 og det terapeutiske brug af selvet7 (23).

Travelbees teori om håb, beskrives som en mental tilstand karakteriseret ved ønsket om at opnå

noget. Ved manglende håb ses ingen udsigt til forandring eller forbedring, ej heller nogen løsning

på problemer eller vanskeligheder (23).

Håb udspringer af en viden om, at hjælp udefra er tilgængelig, når man har brug for den. Det er

spl.’s opgave at give pt. redskaber til at bevare håbet, samt at hjælpe det individ, som oplever håb-

løshed med at genfinde håbet (23).

Håb er tæt forbundet med tillid og udholdenhed. Med tillid menes den sikre tro på, at andre er i

stand til at hjælpe én i vanskelige situationer. Mistillid kan opstå, hvis et menneske beder om hjælp,

men bliver ignoreret eller nægtet hjælp. Det er spl.’s opgave at gøre sig fortjent til pt.’s tillid (23).

4.0 Bearbejdning:

Ovennævnte teoretisk forforståelse vil i det følgende blive benyttet til analyse og fortolkning, af de

tre tidligere nævnte temaer udledt af casen, omhandlende den ♂pt.’s kendetegn og forventninger.

Kvales tre fortolkningsniveauer anvendes implicit i bearbejdningen.

I bearbejdningen vil der løbende blive udledt tekst fra casen, der vil fremstå som citater.

6 Den disciplinerede intellektuelle tilgang er en metode til at nærme sig problemerne, indholdet i eller de teoretiske aspekter af sygeplejepraksis, dvs. viden om og forståelse af begreber og principper fra medicin, fysik, biologi, natur-, og adfærds-, og sygeplejevidenskaberne og de tilhørende færdigheder i brugen af disse begreber i omsorgen til andre (23). 7 Terapeutisk brug af selvet, er evnen til at bruge sin personlighed bevidst i et forsøg på at etablere en tæt relation og strukturere sygeplejen (23).


Side 23 af 43

4.1 Den ♂pt.’s ønske og forventning om konkret viden og medinddragelse i sin

sygdom:

I bearbejdningen af dette tema, vil vi se på hvad Kristians forventning til konkret viden og medind-

dragelse gør i relationen til spl., og hvilken indflydelse dette kan have på spl.’s handlekompetence.

Viden forstås i denne sammenhæng som teoretisk viden, som er den generelle og almene. Det be-

tegnes også som ”påstandsviden” eller ”faktaviden” (34). Medindflydelse skal forstås som retten til

at træffe valg ud fra egne behov og værdier, hvor spl. har sikret, at pt. har grundlag for at kunne

træffe valg (11).

Det at sikre, at pt kan træffe valg, er en moralsk magtudøvelse, ifølge Uffe Juul Jensen (Jensen),

filosof, professor og institutionsleder ved Institut for Filosofi ved Aarhus Universitet (35). Det mo-

ralske princip om ansvaret for den svage, skal tages i betragtning ved magtudøvelse, idet der skel-

nes mellem moralsk ansvarlig magtudøvelse og uansvarlig (illegitim) magtudøvelse (35).

I nedenstående citat ses hovedsageligt på viden i forhold til begrebet magt, samt hvad viden kan

gøre ved Kristians oplevelse af sin sygdomssituation.

” Samtidig forventer han at få en konkret viden om sin sygdom og behandling, som hun fø-

ler er irrelevant og svær at honorerer……han vil gerne kunne berolige sin hustru omkring

fremtiden…… han synes aldrig, det er til at få nogle konkrete svar”

Det synliggøres, at Kristian i forhold til sin cancer og behandling, forventer at få en viden, han op-

lever brugbar. Dette bl.a. for at kunne informere sin hustru. Han finder, at denne viden gentagende

gange har været svær at opnå.

Vi tolker, at Kristian søger konkrete viden, for at gøre sin livstruende sygdom håndgribelig. I kraft

af sin maskulinitet kan Kristian have et behov for at skabe struktur og overblik (3, 7), da det giver

ham sikkerhed og tryghed.

I empowerment er magtbegrebet fundamentalt. I relationen mellem spl. og pt. skal der afgives og

tages magt, for derigennem at skabe et ligeværdigt forhold. Det handler om at forøge den samlede

mængde magt hos den enkelt, eksempelvis ved at give viden, da viden kan ses som magt. Magt er

de ressourcer, pt. har til at påvirke de kræfter, der har indflydelse på hans liv. Når der mangler res-

sourcer opleves ofte magtesløshed (32).


Side 24 af 43

Magtesløshed ses som en følelse af ikke at magte, samt ikke at kunne gøre noget ved det. Magtes-

løshed kan skyldes manglende viden, og/eller usikkerhed om, hvordan viden kan anvendes (32). I

empowerment arbejder spl. sammen med Kristian og ikke for ham. Dette fremmer, at han kan ud-

trykke egne ønsker og holdninger, og spl. kan give ham indsigt og dermed alternative måder at

handle på. Herved muliggøres det, at magtesløshed kan undgås, og spl.’s handlinger kan jf. Jensen

blive moralsk ansvarlig (35).

Kristian efterspørger konkret viden, hvilket vi tolker, er for at øge sine ressourcer og få handlekom-

petence. Jævnfør det tidligere nævnte handlingskatalog fra Kræftens Bekæmpelse er den viden, den

♂pt efterspørger typisk konkrete oplysninger om sygdommen, behandlingstilbud, bivirkninger, pa-

tientforeninger samt oplysninger om, hvor han selv kan søge information. Endvidere viden om den

hjælp, der kan søges i form af psykosocial rådgivning m.v. Mænd har ofte brug for at kunne være

handlingsorienteret samt problemfokuseret og efterspørger således viden, for selv at være aktive i

helbredelsesprocessen og opleve autonomi (3, 20).

Vi mener, at der bør foreligge visse overvejelser, når spl. afgiver viden/magt. På den ene side kan

Kristians ressourcer øges, på den anden side skal spl. være opmærksom på, om Kristian kan forvalte

disse øgede ressourcer, idet hun i magtudøvelsen jf. Jensen har ansvaret for den svage (35).

Hos den spl., der undlader at give viden, for enten bevidst eller ubevidst at opretholde sin magt,

anvendes den umoralske (illegitime) magtudøvelse (35). Ifølge De Sygeplejeetiske Retningslinier

skal spl. give pt. information, så denne kan træffe valg, hvor ønsker, behov og livssituation med-

tænkes (13). Vi mener spl. bør give Kristian den viden, han søger, hvis overnævnte overvejelser er

medtænkt.

Eftersom spl. finder, det er svært at hjælpe Kristian, mener vi, at hun ved hjælp af sin disciplinerede

intellektuelle tilgang vil være i stand til, at tænke logisk, reflektere og overveje samt indhente den

viden, der er behov for (23). Ved hjælp af Kræftens Bekæmpelses handlingskatalog ville spl. ek-

sempelvis kunne indhente relevant viden om den ♂pt. (3).

Når spl. ikke benytter ovennævnte tilgang, resulterer det i, at Kristian handler ved at distancere sig

”Kristian handler ved at kigge væk, hans kropssprog er afvisende og han bliver tavs.” Ved terapeutiske brug af

selvet, hvor spl. anvender sig selv effektivt til at skabe forandring, og er bevidst om hvordan hendes

adfærd påvirker pt., kunne hans distancering have været undgået (23). Med denne selv-kundskab

kunne spl. have opfattet, hvordan hun påvirkede Kristian.


Side 25 af 43

Kristians distancering fra spl., vurderer vi som hovedsagelig positiv ud fra tidligere nævnte Simon-

sens teori om distancering. Dette da distanceringen er et udtryk for hans autonomi, hans ønske om

selvbestemmelse, som er en mandlig norm (20).

I det kommende citat, vil vi fortrinsvist se på medinddragelse, som en måde for Kristian til at beher-

ske sit sygdomsforløb.

”……han har behov for noget konkret at forholde sig til, så han selv kan være aktiv delta-

ger i bekæmpelsen af sin sygdom……Kristian oplever angst og utryghed ved den uvished,

der hele tiden er omkring hans cancersygdom og den fornemmelse han har af at ”blive

holdt udenfor”. Han har behov for at blive medinddraget og få ansvar omkring sin syg-

dom”.

Kristian vil deltage aktivt i behandlingen af sin cancersygdom, derfor har han behov for at få kon-

kretiseret forløbet. Mangel på brugbar viden giver ham følelsen af angst, utryghed og uvished, tilli-

gemed at han oplever, bevidst ikke at blive medinddraget.

Empowerment fordrer, at pt. skal have brugerindflydelse. Han skal involveres, have selvbestemmel-

se og indflydelse på sit eget liv, samt ikke være afhængig af spl. Det er pt. og ikke spl., der opstiller

mål og bestemmer hvor hurtigt disse skal nås. Der tages udgangspunkt i pt.’s ressourcer, ønsker og

behov (32).

Vi ser en mulighed for, at Kristian kan føle sig mindre afhængig og opleve større sammenhæng i

tilværelsen, når spl. udviser respekt ved at medinddrage ham og giver ham den efterspurgte viden.

Oplevelsen af brugbar viden kan øge hans ressourcer, og derved fremme en følelse af tryghed. Dette

kan muliggøre, at Kristian oplever at kunne mestre sin sygdom.

Empowerment bruger Aaron Antonovskys (Antonovsky) teori om oplevelse af sammenhæng

(OAS). Han er professor ved afdelingen for medicinsk sociologi ved det sundhedsvidenskabelige

faktultet i Israel (32, 36).

Antonovsky ser på, i hvor høj grad mennesket evner at mestre sin tilværelse. For at mennesket kan

opleve tilværelsen sammenhængende, skal livet opleves som begribeligt. Dvs. de stimulanser man

får fra sit ydre- og indre miljø skal være forudsigelige, strukturerede og forståelige. Livet skal være


Side 26 af 43

håndterbart, forstået på den måde, at der skal være balance mellem den belastning man er udsat

for, og de ressourcer man har til rådighed. Ligeledes skal den enkelte have følelsen af, at der er no-

get i livet som er meningsfuldt og som er værd at engagere sig i (32, 36).

I det øjeblik Kristian bliver medinddragelse og får brugbar viden, kan han få OAS, og derved undgå

”……angst og utryghed, ved den uvished der hele tiden er omkring hans cancersygdom og den fornemmelse han har af

at ”blive holdt udenfor””.

Kristian søger medinddragelse og ansvar, hvilket vi tolker, som en del af hans autonomi. At værne

om sin autonomi ses ofte hos personer, der oplever afhængighed af andre i forbindelse med en livs-

truende sygdom. Når Kristian medinddrages, kan hans forventning om retten til autonomi indfries

(11, 20).

I relationen mellem Kristian og spl., må spl. imødekomme Kristians forventning om medinddragel-

se. I forhold til Travelbees teori om interaktion, der som tidligere nævnt sidestilles med relation, er

det en af spl.’s opgaver at hjælpe mennesker med at finde mening i sygdom. (23) Dette gør medind-

dragelse afgørende i interaktionen, hvis de skal nå et menneske-til-menneske-forhold, hvor alle hans

behov dækkes.

Medinddragelse af Kristian, tolker vi, kan give ham mulighed for at handle problemløsende, som er

karakteristisk for den ♂pt. (14). Det at kunne gøre noget selv vil være medvirkende til, at han kan

slappe af og føle lettelse.

4.2 Den ♂pt.’s forventning til spl. om forståelse og indføling i ham som menne-

ske:

Under dette tema, vil vi synliggøre Kristians forventning om forståelse og indføling fra spl. i ham

som menneske og mand, og ikke kun som en sygdom.

Forståelse og indføling sidestilles løbende i det efterfølgende med begrebet empati. Empati er evnen

til at forstå et andet menneskets øjeblikkelige tilstand, uden at blive følelsesmæssigt involveret.

Slutresultatet ved empatiprocessen, er evnen til at forudsige den andens adfærd (23).


Side 27 af 43

I det nedenstående citat vil vi synliggøre, hvad konsekvenserne kan blive når spl. ikke forstår og

ikke har indføling for Kristian, og hvordan empati- og sympatiprocesserne kan anvendes i relatio-

nen til Kristian.

”Han synes ikke, sygeplejersken forstår hans situation, han bliver ikke respekteret, og det

giver ham en følelse af at være ynkelig og afhængig, hvilket er uvant og ubehageligt for

ham…… Han føler, at sygeplejersken er mest interesseret i hans sygdom og ikke virker

særligt engageret i ham som menneske. Der er ikke meget forståelse og indføling, det er

som at være et nummer i rækken.”

Citatet fremhæver Kristians oplevelse af, at den respekt han sædvanligvis modtager, fratages ham

når spl. ikke har forståelse og indføling. Endvidere oplever han, kun at blive set i forhold til sin can-

cer.

I mødet mellem mennesker forventes gensidig respekt, hos mænd er denne forventning særlig ka-

rakteristisk (3,14).

Interaktion er ifølge Travelbee enhver situation, hvor to mennesker har indflydelse på hinanden.

Spl. er forpligtiget til at opfylde pt.’s sygeplejebehov. Hun kan strukturere sygeplejeinterventionen

ved at gå gennem de fire sammenhængende faser. Faserne består som tidligere nævnt af: det første

møde, fremvækst af identiteter, empati og sympati. Processen skal resultere i målet, et menneske-

til-menneske-forhold med gensidig forståelse (23).

Vi mener, til trods for at Kristian som mand med cancer har stereotype kendetegn, som forventnin-

ger om vejledning i informationsøgning, aktivitet/ansvar, kontrol over sygdomsforløbet og ønsker at

undgå følelsesladede samtaler (3), bør spl. lære det syge menneske at kende. Da mennesker er ene-

stående individer med forskellige behov (23). Såfremt spl. kun ser det stereotype i Kristian, og ikke

formår at komme ud over dette, kan konsekvensen blive, at udviklingen af deres relation stopper i

processens første fase (23).

Spl. kan via processen opnå en relation, hvor Kristian oplever forståelse og indføling og dermed

OAS (32, 36). Det vil hovedsageligt være når de er i faserne empati og sympati, at begge parter

bliver bevidste om det unikke og individuelle ved hinanden (23).

Empati er ifølge Travelbee en bevidst proces, hvor spl. i interaktionen opnår en forståelse for pt.

med en følelsesmæssig distance og bliver i stand til at forudsige den andens måde at handle på (23).


Side 28 af 43

Den viden, der er opnået i empatifasen, anvendes ofte først i fasen sympati (23). Såfremt den ind-

hentede viden anvendes, skal spl. være bevidst om ikke at bruge denne til at manipulere med og

udnytte den anden (23).

Det er afgørende for etableringen af empati, at der foreligger ligheder mellem partnerne. Evnen til

at forudse den andens handlemåder er begrænset af ens personlige baggrund. Det er ikke muligt for

spl. at føle empati, medmindre hun har lignende erfaringer (23). Empati kræver en grad af tillid, da

man ønsker at forstå den anden. Tilliden udvikles hovedsageligt i sympatifasen, men er først fuld-

stændig når alle faser er gennemarbejdede (23).

Ved sympati indlever spl. sig i pt.’s følelser og oplever medfølelse. Dette skaber en tættere relation

mellem parterne. Der er en trang til at hjælpe den anden og dække dennes behov, derved sker aktiv

handling (23).

Når Kristian oplever at spl. ser ham som et unikt individ og der skabes en tæt relation, hvor hans

behov dækkes, kan det afhjælpe hans følelse af ”……det er som at være et nummer i rækken.”

Vi mener derfor, at det er spl.’s ansvar bevidst at anvende empati og sympati i relationen til Kristi-

an, for at se det individuelle menneske, og derved få handlekompetence til at opfylde hans forvent-

ning.

Det efterfølgende citat vil vi benytte til at synliggøre, hvordan spl. når hun mangler empati og sym-

pati begrænser sin handlekompetence.

I bearbejdningen af citatet, vil vi se på mulige årsager til at spl. ikke formår at skabe empati og

sympati i relationen til Kristian.

”Sygeplejersken er lettere frustrere. Hun føler ikke, hun forstår Kristian og hun ved ikke,

hvordan hun skal hjælpe ham. Hun drejer samtalen over på noget andet og spørger, om der

er noget, han har lyst til”……”Sygeplejersken tolker, at han måske er bange for at

dø……Kristian tænker, hun forstår slet ikke hans problemer!”

Det tydeliggøres her, at spl. er ude af stand til at handle, hvilket gør hende magtesløs. Hun vælger at

undgå problemet, ved at dreje samtalen i en anden retning.


Side 29 af 43

Vi tolker at spl. sætter sig selv i en situation af afmagt, når hun ikke anvender empati og sympati,

som kunne give hende forståelse for Kristian

En årsag til at spl. ikke føler empati for Kristian, kan være deres forskellige køn. Spl. kan opleve at

mangle viden om det mandlige køn, da hun selv er bærer af det kvindelige køn (18). I mødet med

den anden, kan der aflæses stereotype kendetegn med det samme. Dette muliggør en delvis forståel-

se, men for at forstå det hele menneske, skal man arbejde for at se det unikke, der gør kønnet til et

individ (23). Spl. bør med sin disciplinerede intellektuelle tilgang, arbejde for at se det unikkede ved

Kristian ved at indhente den nødvendige viden (23). Vi ser dog, at der pga. spl.’s begrænsede mu-

lighed for at se sig selv i Kristian, da hun er kvinde i en kvindedomineret omsorgskultur (8), måske

ikke kan opnås empati.

En anden grund til at spl. ikke når ind til Kristian ”……Der er ikke meget forståelse og indføling……”, kan

skyldes at hun bevidst begrænser empatien og sympatien i relationen. Spl. kan bevidst undgå at

sympatiserer med Kristian, da det at involvere sig følelsesmæssigt, kan være så krævende af hende,

at hun ikke magter at skabe handling (23).

Spl. kan bevidst vælge kun at se det stereotype i Kristian. Den stereotype opfattelse af pt.’er, kan

gøre det lettere for spl. at forholde sig til nye personer. Idet dette kan gøre verden enklere og til en

vis grad psykologisk ressourcebesparende (37).

Set i et organisatorisk perspektiv befinder vi os i et behandlingssystem med nedskæringer (38). Det-

te kan bevirke, at spl. bevidst begrænser sin lyst og motivation til at arbejde empatisk og sympatisk,

da det kan opleves som værende tidskrævende.

Vi mener i henhold til Travelbee, at spl. bør søge empati og sympati i relationen, da det på længere

sigt vil være lettere for spl. at yde sygepleje med gensidig forståelse. Ved gensidig forståelse forbli-

ver spl. og pt. adskilte og selvstændige individer. De deler nogle oplevelser med hinanden, som er

gensidige betydningsfulde og meningsfulde (23). Derved kan der bliver skabt en tættere relation

mellem Kristian og spl.

4.3 Den ♂pt.’s ønske om håb og forventning om tillid i relationen til spl.:

I vores sidste tema, vil vi fremhæve betydningen af Kristians forventning om håb og tillid, og hvor-

ledes disse i relationen kan påvirke spl.’s handlekompetence.


Side 30 af 43

Håb skal i denne sammenhæng forstås som en psykisk tilstand, der er karakteriseret ved ønsket om

opnåelse af noget, kombineret med en grad af forventning om, at dette er opnåeligt. I tillid ligger

den sikre tro, at andre kan hjælpe en i svære situationer (23).

I dette citat, vil vi belyse hvilken betydning håb og tillid har hos Kristian i relationen til spl.

”……Kristian tænker, at hun ikke har fornemmelse for, hvad der er vigtigt for ham, for at

kunne tackle sin sygdom. Hun får det hele til at virke så håbløst, men det bliver de to om at

bestemme, han skal nok komme i gennem dette her……Han synes, det er svært at have tillid

til en sygeplejerske, som ikke forstår, at det er mere vigtig for ham, at se mulighederne frem

for konsekvenserne ved hans sygdom og behandling. Nu er han blevet opereret og skal bare

videre.”

Ovennævnte citat viser, at Kristian føler håbløshed i relationen, men at han ikke vil accepterer den-

ne håbløshed. Endvidere finder han det svært, at have tillid til spl.

Vi tolker, at Kristian ikke har mistet håbet om at leve og omdrejningspunktet for ham bliver, at han

nok skal komme igennem dette her, han skal bare videre.

Travelbee beskriver, at spl. ikke kan give pt. håb, men redskaber til at finde håb. Håb kan være en

motiverende faktor (23). Vi ser at Kristian oplever håbløshed i relationen, da han indser, at spl. ikke

formår at hjælpe ham. Hun giver ham ikke de redskaber, han behøver for at få handlekompetence

og dermed håb. ”Han har behov for at blive medinddraget og få ansvar omkring sin sygdom”.

Et kendetegn ved håb er bl.a., at det er forbundet med valg. At være fri til at vælge er formentlig af

større betydning end noget andet for menneskets følelse af frihed og autonomi (11). Hvilket vi også

ser gældende hos Kristian, da han efterspørger viden for at have friheden til at vælge, og derved

opretholde sit håb. Vi ser at hans behov for frihed, er hans måde at værne om sin autonomi, som er

en maskulin norm (3, 7).

Såfremt spl. gentagende gange ikke lever op til sin opgave, at hjælpe Kristian med at bevare håb,

mener vi, at det kan medføre håbløshed hos ham i forhold til livet. Ved håbløshed ser pt. ingen ud-

sigt til forandring eller forbedring, han er kun orienteret i nutiden. Det virker uoverskueligt at finde

løsninger på problemer, og pt. kan ikke forestille sig fremtiden (23).


Side 31 af 43

Vi finder det yderst vigtigt, at Kristian som cancerpatient bevarer håbet, idet hans sygdom sandsyn-

ligvis bliver længerevarende og uvis (5, 7). Dette da håb indebærer en slags indre parathed over for

det, der kan komme. Ved hjælp af håbet kan pt. forholde sig til forandringer, der opstår som følge af

sygdommens udvikling (39).

Ifølge Travelbee skal spl. gøre sig fortjent til pt.’s tillid (23). Der opleves først tillid mellem part-

nerne, når pt. med sikkerhed ved, at han kan stole på spl.. Den fuldstændige tillid er først til stede,

når gensidig forståelse er opnået (23).

I en relation mellem spl. og den ♂pt., hvor det ønskes at skabe et ligeværdigt forhold ud fra empo-

werment, fordres tillid. Spl. skal have troen på den enkelte og respekten for denne. Dertil have tillid

til, at alle i større eller mindre grad har evne og ret til at udtrykke sit eget liv, samt kompetence til at

handle og ændre i eget liv (32).

Tillid kan nemt vendes til mistillid og vi ser derfor visse begrænsninger. Ved tillid muliggøres en

tættere relation, hvor individerne vil være åbne for hinanden (23). Åbenheden kan gøre den enkelte

sårbar, og kan sætte denne i en situation, hvor han oplever at have afsløret for meget af sig selv.

Dette kan forårsage, at der opstår mistillid (23). Den viden spl. f.eks. får fra Kristian gennem hans

tillid, kan være en viden, der ødelægger hendes tillid til ham. Den opnåede viden kan også blive

misbrugt af spl. og mistillid vil så opstå. Det samme gør sig gældende hos Kristian.

Idet spl. skal gøre sig fortjent til Kristians tillid, skal hun støtte ham ved at accepterer hans valg og

måde at mestre på ”…... han skal nok komme i gennem dette her……. Nu er han blevet opereret og skal bare vide-

re.”

Mestringsstrategien hardiness er typisk for mænd (7). Vi mener, at dette kan være Kristians måde at

mestre sin situation.

Hardiness defineres som evnen til at kunne gøre sig hård og kunne rumme stærke følelser uden at

udtrykke dem. Et udgangspunkt i hardiness er, at mennesket accepterer udfordringer. Dette skaber

et meningsfuldt liv i en stresset verden og udfordringen ses som et potentiale til kreativ vækst og

tilfredshed (7, 40).

Det er en hensigtsmæssig mestringsstrategi i forhold til overlevelse og levetidslængde. Mænd ud-

trykker hardiness ved at forsøge at opretholde kontrollen over følelserne, idet de udvikler strategier


Side 32 af 43

til at hindre følelsesgennembrud. Strategierne kan f.eks. være generalisering, humor, ironi, for-

trængning og tavshed (7, 40).

Vi ser at viden om hardiness, måske kan give spl. den forståelse hun mangler ”……hun ikke tror Kri-

stian har forstået alvoren af sin sygdom, hvilket hun finder nødvendigt……” Forståelsen kan hjælpe hende til at

accepterer Kristians måde at handle på.

5.0 Diskussion:

I diskussionen vil vi diskutere og vurdere analysens fund, hvor muligheder og begrænsninger an-

skueliggøres. Endvidere forholder vi os til generaliserbarheden og validiteten af vores fund. Vi vil

vurdere betydningen af den anvendte teori, empiri og metode i forhold til vores fund.

5.1 Diskussion og vurdering af analysens fund:

Vores fund er fremkommet på baggrund af en case, konstrueret ud fra to bibliografier som empirisk

undersøgelsesmateriale, via en induktiv metode, som vi vil generalisere teoretiske og praksis anvis-

ninger ud fra.

De fund vores bearbejdning og analyse har frembragt, er det der kendetegner den ♂pt., samt de for-

ventninger han har til relationen med spl. Vi ser, at dette stiller visse krav til spl.’s handlekompeten-

ce, hvis hun skal imødekomme disse forventninger. Vi kan derfor udlede, at en kombination af Tra-

velbees teori om interaktion, menneske-til-menneske-forhold, håb og tillid, samt empowerments

magtbegreb, kontrol over eget liv og tro på det enkelte individ, kan være medvirkende til at skabe

handlekompetence hos spl. En handlekompetence der vil være givtig for relationen mellem den ♂pt.

og spl., hvor begge parter kan opleve ligeværdighed, gensidig forståelse og tillid.

Da vores case er konstrueret, på baggrund af kun to bibliografier, finder vi, at vores fund kan have

visse begrænsninger i forhold til generaliserbarheden. Fundene er begrænset af de karakteristika

pt.’en i casen har. Eksempelvis i forhold til hans alder, som ifølge Agger og Ølgod er afgørende for,

hvordan mænd reagerer og hvilke livserfaringer de har. Yderligere vil hans kulturelle baggrund ha-


Side 33 af 43

ve betydning for hans måde at håndtere sygdomsrollen på (3, 7). Vi ser derfor en begrænsning ved

at gøre vores fund generelle og værende gældende for alle ♂pt.’er.

Generaliserbarheden kan ligeledes anfægtes i forhold til, at spl. i casen er konstrueret og kvinde.

Havde spl. været mand, kunne dennes handlinger have frembragt andre fund (41). Vi sidestiller

endvidere den konstruerede spl. med kvindelige spl.’ers praksis generelt. Et forbehold er derfor, at

såfremt hun havde været konstrueret anderledes ud fra anden empiri, kunne hendes handlinger have

set anderledes ud, hvilket kunne have resulteret i andre fund (35).

Vi er opmærksomme på, at de udledte fund, giver et begrænset billede af den ♂pt., og hans indfly-

delse på spl.’s handlekompetencer. Vi antager dog, at lignende situationer vil være at finde på afde-

linger hvor den ♂pt. indgår i en relation med en spl.

Vores fund betragter vi som værende valide, idet de citater der udledes af casen, er fortolket i en

teoretisk kontekst, som er gældende indenfor det studerede område, vi er underlagt (35). Vi diskute-

rer og argumenterer for de valgte teoriers anvendelighed, i forhold til de konflikter, der kan opstå i

relationen mellem spl. og den ♂pt. på en sådan måde, som vi finder, kan fremme spl.’s handlekom-

petence til at imødekomme den ♂pt.

Denne undersøgelse, mener vi, afdækker de områder samt problematikker, vi har haft til hensigt at

undersøge.

5.2 Diskussion og vurdering af teori-, empiri- og metodevalg:

I forhold til undersøgelsesspørgsmål og problemformulering finder vi, at vores teoriramme indehol-

dende Travelbee og empowerment som værende en givtig kombination.

Tilgangen empowerment fandt vi anvendelig i forhold til den ♂pt., idet den som overordnet ideolo-

gi ønsker at øge den enkeltes medansvar i relationen med spl. Derved tages udgangspunkt i den

enkelte person og dennes ressourcer samt troen på, at den enkelte har evne til at få magt over eget

liv (32). Empowerment giver overordnede værdier og strategier, men er mangelfuld på handlean-

visninger til spl., derfor kombineres med Travelbee.

Travelbees teori er for os meget konkret og giver specifikke handlingsforslag til opnåelse af syge-

plejens mål, et menneske-til-menneske-forhold med gensidig forståelse pt. og spl. imellem. Spl. får


Side 34 af 43

mulighed for at gøre sine handlinger mindre rutineprægede og mere målrettede, hvorved pt. kan

opleve følelsen af at betyde noget (23).

Travelbees teori stiller generelt mange specifikke krav til spl. Eksempelvis fordrer hun, at spl. skal

kunne se egne ligheder i pt. for at opnå et menneske-til-menneske-forhold (23), hvilket kan vanske-

liggøres af, at vi forudsætter, at spl. er kvinde og pt. er mand. Ved at kombinere med empowerment

mener vi, at der kan kompenseres for dette, idet empowerment fordrer, at forskelligheder skal ac-

cepteres (32).

Ligeledes ser vi visse forbehold i anvendelsen af empowerment, F.eks. når der afgives magt. Dette

fordrer at spl. må kunne vurdere pt.’s ressourcer.

Empowerment og Travelbees teori er selvfølgelig ikke altomfavnende, hverken sammen eller hver

for sig. Vi ser dog, at implementering med en kombination af disse to i praksis, kan give mulighed

for at styrke spl.’s handlekompetence, for således at imødekomme den ♂pt.’s forventning til relati-

onen.

.

Vi har anvendt case som empiri for vores kvalitative undersøgelse, da dette giver mulighed for at

opnå indblik i menneskets oplevelser (27). Vi konstruerede casen, da den begrænsede mængde litte-

ratur på området ikke muliggjorde anvendelse af en allerede udfærdiget case.

Casen blev konstrueret ud fra to bibliografier, som vi sammenholdt med vores litteraturgennemgang

fandt, hver på deres måde, var repræsentative i forhold til det betydningsfulde for den ♂pt. Vi ser, at

case muliggør refleksion, tillige med at den lægger op til udviklende processer (27). Den læsende

spl. kan gennem refleksion opnå bevidsthed og selverkendelse. Læseren bliver i stand til at identifi-

cere sig med de beskrevne personer, idet tanker, følelser og handlinger blotlægges (26).

Vi er bevidste om det forbehold, at såfremt casen havde set anderledes ud, kunne temaerne, som er

udledt af tolkningen, være blevet anderledes, og derved ville der måske være fremkommet andre

fund. I anvendelsen af case er vi endvidere opmærksomme på, at denne ikke fremstilles i nøjagtig

samme form som oplevelserne er udspillet. Konstruktionen af casen samt analyse og bearbejdning

af denne, er samtidig underlagt vores forforståelse. Dog mener vi, at casen kan give os mulighed for

få indblik i mange af de aspekter, der kan forekomme i relationen mellem spl. og den ♂pt.


Side 35 af 43

Metodisk valgte vi ud fra problemformulering og vores formål, at anvende den kvalitative undersø-

gelsesmetode. Dette da den giver mulighed for at opnå viden og forståelse om fænomener og pro-

blemer, som forekommer i menneskers liv (25). Desuden ses der på det betydningsfulde for den

enkelte frem for mængden. Metoden er egnet til udforskning af områder, som er afhængige af kultu-

relle og kønsbestemte fænomener, hvor der ikke i forvejen forekommer store mængder materiale

(25).

En anden mulighed indenfor den kvalitative metode til indhentelse af empiri, kunne have været in-

terviews af indlagte mandlige cancerpatienter. Ud fra et etisk perspektiv mente vi imidlertid, at hvis

der forelå andre muligheder, burde disse benyttes. Vi støtter os her til ”Etiske retningslinier for sy-

geplejeforskning i Norden”, hvor forskeren skal vurderer om den viden der søges, kan indhentes på

anden vis. For at inddrage deltagere i et forskningsprojekt skal det være sandsynliggjort, at delta-

gerne og samfundet har mulighed for at nyde godt af resultaterne (43), hvilket vi ikke vurderede

som muligt. Derfor valgt vi case med de muligheder og begrænsninger, der lå i dette.

6.0 Konklusion:

På baggrund af vores erfaringer fra klinisk praksis, samt litteraturgennemgang om den kvindelige

spl.’s møde med den ♂pt., blev vi opmærksomme på de konflikter, som ofte forekommer i deres

relation.

Dette vakte vores interesse for at klarlægge den ♂pt.’s kendetegn, samt forventninger til spl. Desu-

den ønskede vi at se på, hvordan spl. kunne blive i stand til at efterleve forventningerne.

Dette førte til vores problemformulering:


relationen med sundhedspersonalet, og hvordan kan sygeplejersken gennem sine handlekompeten-

cer imødekomme patientens forventninger?

Vi har analyseret og fortolket vores konstruerede case, på baggrund af 3 udledte temaer omhand-

lende den ♂pt.’s ønske samt forventning om viden/medinddragelse, forståelse/indføling samt

håb/tillid, for derved at finde svar på problemformuleringen. Til at bearbejde temaerne anvendte vi


Side 36 af 43

dele af empowerment og Travelbees sygeplejeteori. Derved kom vi frem til nogle potentielle hand-

lekompetencer, spl. kan anvende i relationen til den ♂pt.

Under temaet omhandlende viden/medinddragelse, konkluderer vi, at pt. forventer en viden, han

oplever brugbar. Såfremt spl. ikke forvalter viden til pt., kan dette forårsage følelsen af magtesløs-

hed. Det er karakteristisk, at mænd efterspørger viden, da det muliggør aktiv handling i helbredel-

sesprocessen, samt fremmer oplevelsen af autonomi. Spl. skal i afgivelsen af viden have visse for-

behold, bl.a. i forhold til den ♂pt. ressourcer.

Ved medinddragelse, vil pt føle mindre afhængighed samt opleve sammenhæng i sit sygdomsfor-

løb, hvilket er af stor betydning for følelsen af tryghed.

Spl. skal hjælpe den ♂pt. til at finde mening i sin sygdom, for at undgå angst og utryghed. Hos den

♂pt. kan dette gøres ved at afgive viden og medinddrage ham, hvilket sætter han i stand til at få en

problemfokuserende mestringsstrategi præget af handling.

Omkring den ♂pt. forventning om forståelse og indføling, konkluderer vi, at den ♂pt. forventer at

blive set som et menneske og ikke kun som en sygdom. Den ♂pt. oplever ikke at blive respekteret,

når spl. mangler forståelse for ham som individ.

Da den ♂pt. er mand med cancer, har han visse stereotype kendetegn. Disse bør spl. se ud over, for

at lære den syge at kende som unikt individ. Konsekvenserne ved kun at se den stereotype pt. kan

blive, at udviklingen i spl.’s og den ♂pt.’s relation stopper.

Når spl. anvender Travelbees sygeplejeproces, kan den ♂pt. opleve forståelse og indføling og der-

med følelsen af sammenhæng i sit sygdomsforløb. Ved sympati skabes en tættere relation, idet per-

sonerne oplever at betyde noget for hinanden. Det er spl.’s ansvar bevidst at anvende empati og

sympati til at imødekomme den ♂pt.’s forventninger, om forståelse og indføling i relationen.

Ved det sidste tema konkluderer vi, at pt har forventninger om håb og tillid i relationen, og disse har

indflydelse på spl.’s handlekompetence. Håb kommer af en viden om, at hjælp er tilgængeligt, så-

fremt den behøves.


Side 37 af 43

Håb er forbundet med valg, som er af stor betydning for mandens følelse af frihed og autonomi. Når

spl. ikke giver den ♂pt. redskaber til at opnå håb, vil det forårsage håbløshed, hvor løsninger på

problemer virker uoverskueligt. Cancersygdomme er forbundet med forandringer. Ved hjælp af håb

kan den ♂pt. forholde sig til disse forandringer.

Igennem tillid vides det, at andre kan være behjælpelige i svære situationer. Spl. skal gøre sig for-

tjent til den ♂pt.’s tillid, som er afgørende for at nå en relation med gensidig forståelse. Tillid kan

nemt vendes til mistillid, da tillid fordrer åbenhed, som gør den enkelte sårbar. Den ♂pt.’s ønske

om tillid gør, at spl. skal acceptere hans valg og måde at mestre på. En måde for mænd at mestre på

kan f.eks. være hardiness, derfor kan spl. ved hjælp at viden om hardiness bedre imødekomme den

♂pt.’s forventninger om håb og tillid i relationen.

Som svar på vores problemformulering, konkluderer vi afslutningsvis, at spl.’s handlekompetence

kan fremmes i relationen med den ♂pt. ved at anvende Empowerment som grundlæggende ideologi

kombineret med Travelbee. Derved kan hun imødekomme hans forventninger om at få viden og

blive medinddraget samt forståelse og indføling og blive i stand til at skabe en tillidsfuld relation

hvor han får redskaber til at finde håb.

7.0 Perspektivering:

I denne perspektivering vil vi drøfte mulighederne for, at implementerer konklusionens resultater i

klinisk praksis i sekundær sektoren.

Efterfølgende vil vi komme med eksempler på andre metoder, som vi ser, kunne være anvendelig i

forhold til at give spl. handlekompetence til at skabe en relation, hvor hun imødekommer den ♂pt.’s

forventninger.

Vi fandt frem til, at empowerment som grundlæggende ideologi og Travelbees sygeplejeteori inde-

holdende specifikke handleredskaber, kan muliggøre at spl. får handlekompetence til at imøde-

komme den ♂pt. forventninger til relationen. Vi vil dog understrege, at en implementering kan stille

visse krav til den kliniske praksis.

I det moderne sundhedsvæsen stilles der krav og forventninger til spl. om kompetenceudvikling af

viden og færdigheder i praksis. Dette kræver omstillingsparathed og fleksibilitet både hos faggrup-


Side 38 af 43

pen som helhed og hos den enkelte spl. Når ny viden skal implementeres kræver det engagement og

motivation fra spl.’s side, hvilket ikke altid er muligt, da tid og personalemæssige ressourcer kan

være begrænsede (38).

En mulighed for implementering af vores forslag til ændring af praksis kræver, at der tilrettelægges

undervisningsforløb med teoretisk viden og praksisfærdigheder i forhold til empowerment og Tra-

velbee. Til at organisere implementeringen og strukturere denne, kan der med fordel etableres en

gruppe af ressourcepersoner. Dvs. personer med særlig lyst og viden indenfor områderne. Endvide-

re er en forudsætning for udvikling, at organisationens ledelse støtter op omkring implementeringen

(38, 43).

En mulighed for at fokusere på problematikkerne i relationen mellem spl. og den ♂pt., kan være

kollegial supervision. Det er en hensigtsmæssig udviklingsmetode, når der er behov for udvikling

på den faglige og personlige dimension. I forhold til opgaver og måder man forholder sig på overfor

pt.’er (44).

Supervision kendetegnes ved at være deltagerstyret og problemorienteret. Den kan virke motiveren-

de, da alle deltagere får mulighed for, at udtrykke deres viden og reflektere over den gældende pro-

blemstilling (44).

Metoden kan være interview, hvor den, der har oplevet problemet, bliver interviewet af en kollega,

mens de øvrige deltagere er lyttende. En anden metode er at etablere et reflekterende team, hvor

problemet lægges ud i gruppen. Her er personen, som har oplevet problemstillingen, lyttende (44).

I metoden kollegial supervision ser vi en mulighed for, at spl. kan udvikle sig fagligt og personligt,

ved at få identificere problemområdet og reflektere over egen praksis i relationen med den ♂pt.

En anden måde, til at arbejde med kliniske problemstillinger, er metoden KIG (Kliniske Interesse

Grupper). Denne metode har som formål at undersøge, beskrive og komme med løsningsforslag,

som kan benyttes til udvikling af praksis. KIG etableres af en gruppe på 3-4 personer fra plejeper-

sonalet, når man har et ønske om at udvikle og forbedre kvaliteten af sygeplejen, eksempelvis til

den ♂pt. (45).

For at sikre kvaliteten af gruppens arbejde stilles der visse krav. Et resultatkrav (hvad skal vi op-

nå?), et proceskrav (hvad skal vi vide?), samt et strukturkrav (hvilke rammer og forhold skal være


Side 39 af 43

til stede?). Endvidere er der krav til medlemmerne af KIG om at ajourføre sig med ny viden, udar-

bejde informationsmateriale, identificere problemområder der er egnet til udvikling/forskning, samt

undervise og/eller holde foredrag for afdelingens kollegaer (45).

Metoden giver mulighed for at spl. kan få defineret problemstillingerne, som bearbejdes ved at søge

ny viden og teori, derved nås mulige løsninger. Medlemmerne af KIG, vil have til opgave at få im-

plementeret den nye viden og teori. Dette kan hjælpe spl. til at få handlekompetence, således hun

kan imødekomme den ♂pt. forventninger til relationerne med sundhedspersonalet.


Side 40 af 43

8.0 Referenceliste:

1. Hansen H.S. Historie og udvikling. I:Ringborg U, Henriksson R, Friberg S. Kræftsygdom-

me: onkologi. København: FADL’s Forlag Aktieselskab; 2004. s. 11-18.

2. Mehlsen MY. Forskelle mellem kræftpatienter?: Kulturelle aspekters betydning. I: Zacha-

riae B, Mehlsen MY (Red.). Kræftens psykologi: psykologiske og sociale aspekter ved kræft.

Gyldendals Akademiske Bogklubber: 2004. s.79-94, 205-223.

3. Agger NP, Ølgod J. Mænd og kræft – Anbefalinger og handlingskatalog til alle der arbejder

med mandlige kraftpatienter. København: Kræftens Bekæmpelse; 2001. s. 1-29.

4. Gram D. Psykologiske reaktioner på kræft. I: Zachariae B, Mehlsen MY (Red.). Kræftens

psykologi: psykologiske og sociale aspekter ved kræft. Gyldendals Akademiske Bogklub-

ber: 2004. s. 81-111.

5. Jacobsen B, Jørgensen SD, Jørgensen SE. Kræft og eksistens: om at leve med kræft. Køben-

havn: Dansk psykologisk Forlag; 1998. s. 7-14.

6. Cancerregisteret. [online-dokument] [ 1 side] 2004. Tilgængelig via:

http://www.sst.dk/publ/tidsskrifter/nyetal/pdf/2004/17_04.pdf. Citeret 18. oktober 2005.

7. Agger N P. Mænd. I: Espensen BA. (red.) Mennesker med kræft: Sygepleje i et tværfagligt

perspektiv. København: Munksgaard Danmark; 2002. s. 155-179.

8. Medlemsstatisk Juli 2005: Dansk Sygeplejeråd.[online-dokument] [32 sider]: Tilgængeligt

via: http://www.sikkerportal.dk/dsr/upload/3/0/600/Medlemsstatistik_juli_2005.pdf. Citeret

3. november 2005.

9. Toxboe M. Kultur. I: Lyngaa J. (red). Sygeplejefag: refleksion og handling: Bind 1. Køben-

havn: Munksgaard Danmark; 1998. s. 221-246.

10. Erikson TH, Sørheim TA. Kulturforskelle: kulturmøder i praksis. København: Munksgaard

Danmark; 2005. s. 34-54.

11. Birkler J. Filosofi og sygepleje: Etik og menneskesyn i faglig praksis. København: Munks-

gaard Danmark; 2003. s. 115-126, 142-152.

12. Lov om patienters retstilling. Lov nr. 482 af 01/07/1998. [juridisk online-dokument] [1 side]

Tilgængelig via: http://www.retsinfo.dk/GETDOCI/ACCN/A19980048230-REGL. Citeret

20. oktober 2005.

13. De Sygeplejeetiske Retningslinier. Dansk Sygeplejeråd: København; 2004. s. 1-4.


Side 41 af 43

14. Reinecker L, Jørgensen PS. Den gode opgave: Håndbog i opgaveskrivning på videregående

uddannelser. 3 udg. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur; 2005. s. 247-249, 292-301.

15. Markussen K. “Læsning og vurdering af forskningsartikler”. Sygeplejersken 2004/33. s. 34-

39.

16. Brøbecher H. At læse forskningsbaseret litteratur. I: Nielsen BK, Knutstad U. Sygeplejebo-

gen 2: Teoretisk-metodisk grundlag for klinisk sygepleje. København: Gad; 2004. s. 189-

190.

17. Hedestig O, Sandman PO, Widmark A. “Living With Untreated Localized Prostate Cancer:

A Qualitative Analysis of Patieny Narratives”. Cancer Nursing 2003/1. p. 55-60.

18. Kærgaard G. ”De skal da blive kede af det”. Sygeplejersken [online-tidsskrift] 2002/11: [ 2

sider]. Tilgængelig via:

http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intArticleID=7808&menu=19509

&strSearchword=kræft. Citeret 11. november 2005.

19. Moynihan C. ”Men, Women, Gender and Cancer” Journal of Cancer Care 2002/11. p. 166-

172.

20. Simonsen SS. Ronkedorfænomenet: konstruktioner af sundhed, sygdom og maskulinitet.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet; 2004. s. 144-174, 264-297.

21. Ottesen SS, Jørgensen L. Fysiske problemstillinger. I: Espensen BA. (red.) Mennesker med

kræft: Sygepleje i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard Danmark; 2002. s.

257-303.

22. Søndergaard DM. Køn i formidlingsproces mellem kultur og individ nogle analytiske greb.

Psyke og Logos: 1994/15. s. 47-68.

23. Travelbee J. Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. Købehavn: Munksgaard Danmark;

2002. s. 1-260.

24. Saugstad T, Mach-Zagal R. Sundhedspædagogik for praktikere. 2 udg. København: Munks-

gaard Danmark; 2003. s. 33-44.

25. Andersen SS. Case-studier og generalisering: forskningsstrategi og design. Fagbokforlaget

Vigmostad og Bjørke AS: 1997. s. 5-7.

26. Thagaard T. systematik og indlevelse: En indføring i kvalitativ metode. København: Aka-

demisk Forlag A/S; 2004. s. 13-46, 176-199.

27. Fog J. Med samtalen som udgangspunkt: Det kvalitative forskningsinterview. København:

Akademisk Forlag A/S; 1994. s. 11-27, 173-195.


Side 42 af 43

28. Rasmussen E. Den dag du får kræft. Viborg: Aschehoug Dansk Forlag A/S; 2003. s. 5-175.

29. Nielsen BJ. Lyst til livet: Beretninger fra en opgivet kræftpatient. Forlaget Facet; 2005. s. 9-

140.

30. Birkler J. Videnskabsteori: En grundbog. København: 5 udg. Munksgaard Danmark; 2005.

s. 95-116.

31. Launsø L, Rieper O. Forskning om og med mennesker: Forskningstyper og forskningsmeto-

der i samfundsforskningen. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2005. s. 76-

91.

32. Andersen ML, Brok PN, Mathiasen H. Empowerment på dansk: Empowerment: teori og

praksis. Frederikshavn: Dafolo Forlag; 2000. s. 9-179.

33. Kvale S. Interview: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København:

Hans Reitzels Forlag a/s; 1997. s. 207-246.

34. Kristoffersen NJ. Sygeplejekundskab I Kristoffersen NJ. Almen sygepleje 1: Fag og funkti-

on udvikling, værdier og viden. København: G.E.C. Gads Forlag. Aktieselskabet af 1994;

2001. s. 287- 346.

35. Jensen UJ. Moralsk ansvar og menneskesyn. København: 2 udg. Munksgaard Danmark;

2001. s. 41-51.

36. Antonovsky A. Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag a/s; 2004. s 33-50.

37. Eide T, Eide H. Kommunikasjon i praksis: Relasjoner, samspill og etikk i sosialfaglig ar-

bejd. Oslo: Gyldendal Nordisk Forlag AS; 2004. s. 75-106.

38. Delmar C. Sygeplejekulturens indflydelse på omstillingsprocesser. I: Bydam J, Weinreich E.

(red.) Organisering og ledelse af sygeplejen. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold

Busck; 2003. s. 115-124.

39. Giersing U. Mødet. I: Espensen BA. (red.) Mennesker med kræft: Sygepleje i et tværfagligt

perspektiv. København: Munksgaard Danmark; 2002. s. 81-94.

40. Kopp K. Stress og mestring. I: Bydam J. Hansen JM (red.). Sygeplejens fundament 1. Kø-

benhavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2005. s. 373-391.

41. Hundborg S. Hall EOC. At være i en kvindelig verden: en eksplorativ undersøgelse af

mandlige sygeplejerskers oplevelser. I: Vård i Norden. 2003/02. s. 4-8.

42. Etiske retningsliner for sygeplejeforskning i Norden. [Online dokument] [ 2 sider]. Tilgæn-

geligt via: http: //www.ssn-nnf.org/ssn/etikk.pdf. Citeret 9. november 2005.


Side 43 af 43

43. Englelund C. Kompetenceudvikling. I: Bydam J, Weinreich E. (red.) Organisering og ledel-

se af sygeplejen. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2003. s. 78-92.

44. Keller HD. Læring i arbejdet: om kompetenceudvikling i socialarbejde. [online-dokument]

[ s. 68-77]. Tilgængeligt via:

http://www.learning.aau.dk/download/Phd-afhandlinger/phd_1_8790934784.pdf.

Citeret 27. december 2005.

45. Poulsen I. Forskning, udvikling og uddannelse. I: Espensen BA. (red.) Mennesker med

kræft: Sygepleje i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard Danmark; 2002. s.

363-377.

Antal sider i alt: 1556.

Den hospitaliserede mandlige cancerpatients forventninger ... · Side 3 af 43 Forord: Helt tilbage...

Documents

Transcript of Den hospitaliserede mandlige cancerpatients forventninger ... · Side 3 af 43 Forord: Helt tilbage...