Den fedeste juicekur

26

description

Vil du gerne blive slank på en sund måde? Have mere energi? Føle dig stærkere og sundere? Og mangler du opskrifter på lækre juicer, som hele familien kan drikke sammen med dig? Læs mere på http://gad.dk/den-fedeste-juicekur

Transcript of Den fedeste juicekur

Page 1: Den fedeste juicekur
Page 2: Den fedeste juicekur

2

99182_juicekur_.indd 2 13/03/15 11:58

Page 3: Den fedeste juicekur

3

99182_juicekur_.indd 3 13/03/15 11:58

Page 4: Den fedeste juicekur

Den fedeste juicekur

© 2015 Forfatterne og Gads Forlag

ISBN 978-87-12-05079-7

1. udgave, 1. oplag

Projektledelse: Gro Frank Rasmussen og Karen EllehøjForlagsredaktion: Birgitte MuldbjergOmslag og grafisk tilrettelæggelse: Juicefotos og forsidefoto: Andreas WikingBagsidefoto og portrætfotos: Per SøgaardCasefotos: Annamarrie Lennings

Tryk: GPS, Slovenien

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

www.gad.dk

DEN FEDESTE JUICEKUR

99182_juicekur_.indd 4 13/03/15 11:58

Page 5: Den fedeste juicekur

DEN FEDESTE JUICEKUR

GADS FORLAG

ZENNIE & MARTIN BONDE MOGENSEN

99182_juicekur_.indd 1 13/03/15 11:58

Page 6: Den fedeste juicekur

2

FORORD AF KASPAR BASSE 3

INDLEDNING DEN FEDESTE JUICEKUR VIL GØRE EN FORSKEL 4

BLIV DEN BEDSTE VERSION AF DIG SELV 6

JUICEREVOLUTIONEN ER BEGYNDT 16

SÅDAN JUICER DU MED SUCCES 28

SVAR PÅ DE FLESTE SPØRGSMÅL 42

VÆLG DEN KUR, DER PASSER DIG 52

HVILKEN KUR HAR DU BRUG FOR? 56

DIN HVERDAG UNDER EN JUICEKUR 62

3-DAGESKUREN: DEN LANGE WEEKEND 73

7-DAGESKUREN: SUNDHEDSUGEN 79

14-DAGESKUREN: EN SUNDHEDSREJSE 85

30-DAGESKUREN: EN FORVANDLINGSMÅNED 93

START LANGSOMT OP EFTER DIN JUICEKUR 110

OPSKRIFTER 115

EN STOR TAK TIL … 164

KILDELISTE 165

INDHOLD

99182_juicekur_.indd 2 13/03/15 11:58

Page 7: Den fedeste juicekur

3

FORORDVed Kaspar Basse, stifter og medejer af Joe & The Juice-kæden

Kaspar Basse åbnede sin første juicebar i 2002. Han var med på det danske karatelandshold og gik derfor meget op i, at det, han spiste, var sundt. Det var med til at give ham ideen til Joe & The Juice. I 2011 vandt han erhvervslivets svar på X-Factor, Væxt-Factor, på DR1.

Som karateudøver på eliteplan fandt jeg hurtigt ud af, at kost og ernæ-ring er vigtigt for at præstere optimalt. Desværre har det aldrig rigtig tændt mig at spise et æble og tre gulerødder, og pudsigt nok fik vi heller ikke at vide af Team Danmark, at vi skulle spise frugt og grønt. Fordi jeg trænede så meget, havde jeg brug for at indtage tunge måltider flere gange dagligt, og så begyndte jeg selv at juice frugt og grønt. Jeg følte, at det gav mig masser af ekstra energi både til træning og i min hverdag. Og så var det nemt og hurtigt. I den travle hverdag, som mange mennesker har, er det muligt at få masser af vitaminer, mineraler og enzymer ved at juice det, som vi ellers skulle tygge os igennem. Når man sidder med en rød peber, et æble, en agurk eller en klase vindruer i hånden, mærker på dem og dufter til dem, synes jeg, det vir-ker så grundlæggende rigtigt og naturligt, at det på alle måder må være af værdi for vores fysik. Og hvis man finder tid til at tilberede juicerne og engagerer sig i at sammensætte spændende kombinationer, kan man gøre den friske saft til en del af ens livsstil – til gengæld får man en sjælden kombination af fantastisk smag og sundhed. Juicing er mere populært end nogensinde, men jeg tror bestemt ikke, at juicebølgen har toppet endnu. Vi er kun begyndt at ridse i overfladen på de helbredsperspektiver, som gemmer sig i denne form for naturlig behandling. I fremtiden vil vi se endnu flere juicekure blive optimeret, så de passer til den enkelte persons behov. Vi vil se flere familier tage på juice-retreats sammen, ligesom de tager på charterferier i dag. Der er næsten ingen grænser for, hvor integreret juicekulturen kan blive.Jeg håber, at bogen her får overbevist endnu flere mennesker om fordelene ved at juice, og at de bruger juicekurene som redskab til at udrense og genoprette kroppens balance.

Den fedeste juicekur vil give os alle et skub i den rigtige retning. God læselyst!

Kaspar Basse

99182_juicekur_.indd 3 13/03/15 11:58

Page 8: Den fedeste juicekur

DEN FEDESTE JUICEKUR VIL GØRE EN FORSKELKan en bog forandre dit liv?

Vores svar er JA – og det bliver dit forhåbentligt også, når du har prøvet en af de kure, som allerede har forandret hundredvis af vores klienter, der enten har været med på juice-retreat eller fulgt en juicekur derhjemme.

Vores dybeste ønske med Den fedeste juicekur er, at du opdager, at den kan gøre en forskel.

På en juicekur drikker du friskpressede juicer, der er lavet af mange grøntsager og lidt frugt. Du bestemmer selv, hvor lang tid kuren skal vare – i 3, 7, 14 eller 30 dage. På side 52 kan du læse mere om, hvilken kur der passer dig bedst. Men uanset, hvilken kur du vælger, vil du mærke på din krop, at det ikke er ligegyldigt, hvad du giver den. Grøntsagsjuicerne vil give dig et boost af koncentreret sundhed, og en kur giver din krop en pause fra alt det, du sædvanligvis spiser, og som kan stjæle din energi.

I bogen finder du også indkøbslister og dagsplaner for hver enkelt kur, så det bliver nemt for dig at overskue og komme i gang.

4

99182_juicekur_.indd 4 13/03/15 11:58

Page 9: Den fedeste juicekur

Du taber dig med garanti, hvis du følger en af kurene, men endnu vigtigere er det, at du vil blive sprudlende sund og få masser af energi. Den fedeste juicekur gør det sjovt at opnå alt det – det er de mange beretninger fra testpersonerne i bogen et levende bevis på.

Vi har skrevet en bog, du kan bruge resten af dit liv. Du kan bruge den som en kur én eller flere gange om året. Du kan bruge den nu, og du kan bruge den igen næste år og igen om 10 år. Lad jer inspirere af bogens opskrifter til en af kurene, eller brug bogen som “kogebog”, når du og familien vil kickstarte dagen med en hjemmepresset juice.

Vi har samlet alt det, der er værd at vide om friskpresset juice. Vores ønske er, at du bliver din egen juiceekspert.

Lad glassene klinge, og lad os skåle i grøntsager.Lad os blive sundere og slankere sammen.

Rigtig god fornøjelse!

Stort, saftigt juice-smil fra Zennie & Martin Indehavere af Kropsinstituttet.dk og www.denfedestejuicekur.dk

5

99182_juicekur_.indd 5 13/03/15 11:58

Page 10: Den fedeste juicekur

6

BLIV DEN BEDSTE VERSION AF DIG SELV

99182_juicekur_.indd 6 13/03/15 11:58

Page 11: Den fedeste juicekur

7

Vi ved, at en juicekur kan gøre en forskel. Derfor har vi valgt at skrive Den fedeste juicekur. Det var fuldkommen umuligt for os at lade være.

Vores juicekure har hjulpet rigtig mange mennesker ind på et sundere spor i livet, så de er blevet en bedre udgave af sig selv. En udgave, som de ikke troede fandtes, eller som de ikke havde set i årevis: En udgave, der har energi og overskud til alt det, de gerne vil.

På en juicekur drikker du friskpressede grøntsagsjuicer i stedet for at spise almindelig fast føde. Du holder en pause med kød, sovs, kartof-ler, snacks, slik, kiks, kaffe, men til gengæld får du massevis af potente grøntsager i flydende form – kun tilsat lidt frugt, gode fedtstoffer, pro- teinpulver og ganske få kosttilskud. Så er du sikker på at få den næring, du har brug for, mens du får god smag, energi og dejlig mæthed oveni. Ud over juicerne skal du drikke vand og urtete.

En juicekur er ikke en faste, da du faktisk indtager mange flere grøntsa-ger, end du kunne spise dig til. Men det er en form for udrensning, der samtidig fodrer dine celler med det sundeste, vi har: grøntsager.

Vi ved i al beskedenhed godt, hvad vi taler om: Zennie er flasket op på juice, fra hun var fire år gammel – det var lang tid før, de fleste havde hørt om en juicemaskine. Martin har 16 års klinikerfaring, hvor han dagligt guider kunder gennem udrensning og juiceforløb. Sammen har vi mange års erfaring med juice-retreats – både som deltagere og sammen med vores klienter. Vi er selv på juicekur minimum en gang om året, og vi juicer derhjemme hver eneste dag – og kunne ikke drømme om at stoppe.

Hvis du aldrig har hørt om et juice-retreat før, så er det en ferie for krop, sind og sjæl, hvor man kan lade sig forkæle med masser af friske juicer, yoga, meditation, behandling og coaching.

Alt, hvad vi deler i denne bog, har vi selv levet efter, afprøvet, testet og tilbudt til både klienter og til alle, vi holder af – fordi det virker. Du vil gennem bogen hilse på nogle af de mennesker: en masse forskellige personer, der alle har været igennem en juicekur og deler ud af deres erfaringer.

Vi er så heldige, at vores arbejde og passion går hånd i hånd. Vi ser det ene positive resultat efter det andet gennem vores klienter. Og vi vil fak-tisk gå så langt som til at sige, at vi oplever små mirakler.

99182_juicekur_.indd 7 13/03/15 11:58

Page 12: Den fedeste juicekur

8

Vi har set, hvor store forandringer en relativ lille indsats kan skabe på blot få dage. Vi oplever, at vores klienter får mere energi, de taber sig, de føler sig sundere, mange får en sundere kulør i huden, og en del oplever også, at småskavanker, som har plaget dem i årevis, forsvinder. Og det budskab er vel værd at dele med så mange som overhovedet muligt?

Det synes vi. Ville det ikke være fuldkommen fjollet at holde vejen til optimal sundhed, vægttab, glæde og energi som en hemmelighed?

HOP AF HAMSTERHJULETPrivat er vi en ganske almindelig, travl familie som de fleste andre. Vi står op, går på arbejde, har bunker af daglige pligter og altid nok at se til. Til tider, hvor det går lidt for stærkt, og stressen melder sig, har vi haft tendens til at række ud efter lidt mere kaffe, lidt mere hvidt brød, lidt hurtigere aftensmad og lidt flere søde sager til at dæmpe følelserne med. Vi har været der utallige gange, og vi havner der stadig af og til.

Vi kender begge til at være udbrændte, trætte og ugidelige, når vi kom-mer hjem fra arbejdet. Ønsket om bare at kunne smide sig på sofaen foran fjernsynet melder sig. Lunten er kort, vi er lettere irritable og orker faktisk dårlig nok at være en familie. Gid der ikke var nogen, der forstyr-rede os midt i det indre kaos. Oven i hatten melder den dårlige samvit-tighed sig: “Jeg burde løbe den tur, jeg ville ønske, jeg orkede at lege med Brio-tog med vores søn, jeg burde have meget mere energi til at …”

Sådan kan livet køre rundt med os. Kender du det? Og har du lyst til at ændre det? Så sidder du med den rette opskrift i hænderne lige nu.

EN FED JUICEKUR ER …Hvad enten du vælger 3, 7, 14 eller 30 dage på juice, skal du leve af juice på samtlige af kurens dage. Juicerne er grøntsagsjuicer, der for de flestes vedkommende også er tilsat lidt frugt. I alle juicer skal der tilsættes sunde fedtstoffer, og i nogle af dagens juicer skal der også være proteinpulver og/eller kosttilskud, så du er sikker på at få nok af vigtige næringsstoffer. På kuren drikker du også urtete og/eller helt almindeligt postevand. Hvad du præcis skal drikke, finder du i planerne for de fire kure senere i bogen.

99182_juicekur_.indd 8 13/03/15 11:58

Page 13: Den fedeste juicekur

9

Heldigvis har vi gennem mange års arbejde fået den viden og erfaring, der skal til, så vi kan hoppe af hamsterhjulet igen. Og vi ved, hvordan vi gør det let og ubesværet, og at vi udelukkende får noget godt ud af det. Vi snupper os en fed juicekur, vi nyder det og holder en indvendig fest.

Du kan efter ganske få dage blive den sundeste udgave af dig selv: Du får en mere levende, smuk hud, en sund kulør, masser af boblende energi, en god fordøjelse, godt humør, mere overskud, og livsgnisten vender tilbage. Du bliver slankere, mere lækker og smukkere end nogensinde. Og vigtigst af alt: Du giver din krop optimale muligheder for at helbrede sig selv, fordi den får det, den har brug for og ikke mere.

1) Intermittent versus daily calorie restriction: which diet regimen is more effective for weight loss? 2011, Obesity Reviews

Vidste du, at du kan opnå en forbrænding som en maratonløber ved kun at leve af friskpressede

juicer hver anden dag?1

SÅDAN KAN DU BRUGE BOGEN• Som en kur i 3, 7, 14 eller 30 dage. • Brug opskrifterne i hverdagen efter kuren, så du får drukket rigeligt med

grøntsager og holder den sunde, slanke linje.• Lav din egen 5:2 kur, hvor du spiser i fem dage og juicer i to dage.• Du kan leve af juice hver anden dag og på den måde øge din forbrænding

og lade de overflødige kilo rasle af, samtidig med, at du bliver sundere.• Du kan bruge bogen sammen med dine børn, så sodavand og saftevand

byttes ud med sjove farverige juicer, de selv kan være med til at lave.

HUSK AT TALE MED DIN LÆGE, INDEN DU BEGYNDER PÅ EN JUICEKUR, HVIS DU ER GRAVID,

AMMER, HAR DIABETES ELLER EN KRONISK ELLER LIVSTRUENDE SYGDOM.

99182_juicekur_.indd 9 13/03/15 11:58

Page 14: Den fedeste juicekur

10

FRISKE JUICER ER KONCENTRERET SUNDHED Følger du en af vores juicekure, gør du gode ting for dig selv og din krop. Du har måske hørt, at det ikke er sundt at drikke sine måltider, men det gælder ikke for vores juicer, fordi de netop er sat sammen af grøntsager, gode fedtstoffer og proteiner. I op til en måned kan du leve på det – og netop give kroppen flere vitaminer, flere mineraler og flere næringsstof-fer end så meget andet mad. Og samtidig undgår du masser af kemi, utallige tilsætningsstoffer, salt, sukker med videre, der netop kan lave ravage i kroppen.

En juicekur kan gøre underværker for din krop, fordi:

… du giver din mave en velfortjent pause. Friskpresset juice kræver meget mindre arbejde for maven. Det at være på en juicekur kan være en stor hjælp for dig, der lider af for lidt eller for meget mavesyre og måske endda får medicin for det. Vil du gerne være fri for mavesyremedicin, har du en reel chance for at blive det ved at følge en juicekur.

… din tarm får en pause for alle de svært fordøjelige fødevarer, du til daglig skal tygge dig igennem. Din tyktarm er ofte på overarbejde med rødt kød, tilsætningsstoffer, pesticider, mælkeprodukter, gluten, sukker, alkohol, kaffe og måske også medicin. Din tyktarm kan desuden trænge til en pause, hvis den har været udsat for antibiotika, da den medicinform er med til at skabe en ubalance i de naturlige tarmbakterier. Selv stress kan påvirke din tarm og fordøjelse i negativ retning. Straks du giver din tarm en pause og kun tilbyder den frugt og grønt i alle regnbuens farver, har den en mulighed for at komme sig.

… din lever får en pause. Leveren er vores vigtigste afgiftende organ. Hvert molekyle af fødevarer, der optages gennem tarmvæggen, bevæger sig ind i leveren til afgiftning og forberedelse, før det får lov til at komme ud i resten af kroppen. Problemet er bare, at der som regel er for mange giftstoffer at håndtere for vores lever, og derfor bliver den overbelastet. Mange af de skadelige stoffer får lov til at komme rundt i kroppen og ud til cellerne og overbelaster dermed vores system, så det kommer i uba-lance. Det kan medføre sygdom for nogle mennesker. En juicekur giver leveren lov til at regenerere og komme i balance igen. Kroppen kan begynde at helbrede sig selv.

99182_juicekur_.indd 10 13/03/15 11:58

Page 15: Den fedeste juicekur

11

… du hurtigt vil komme til at føle dig meget bedre tilpas. En juicekur kan reducere fysiske problemer. Du begynder at føle dig generelt i bedre form. Ikke bare i forhold til energi, men også til mange fysiske sympto-mer, som fx hovedpine, udslæt, generel ømhed, stivhed, vand i kroppen, overbelastede bihuler og slimdannelse. Luft i maven, oppustethed og ma-vekramper kan også formindskes. Du vil kunne mærke, at kroppen ikke er på overarbejde med at håndtere de stoffer, du plejer at spise, og som ikke gør noget godt for den. Kroppen elsker simpelthen at blive forkælet med frugt og grønt og betaler tilbage med et bedre helbred.

… det er let for kroppen at optage de mange næringsstoffer i den friske juice. Du får dem hurtigt optaget i blodbanen, og det bliver en energiind-sprøjtning direkte ind i cellerne. Den friske juice er livgivende føde – det er “levende” mad til dine levende celler. Kroppen får nemmere ved at optage de vitaminer, der er tilbage, når eksempelvis æblet eller guleroden har været en tur i blenderen – i for-hold til, hvis du spiser hele frugter og grøntsager.

… den friske juice, du selv laver, ikke er pasteuriseret. Den har altså ikke været opvarmet, som man ser det ved traditionel kartonjuice, der ud over at være pasteuriseret, også ofte er tilsat sukker. Kartonjuice bliver opvarmet til en temperatur, hvor det dræber næsten al den ernærings-mæssige værdi. Frisk juice er langt overlegen, hovedsagelig på grund af det. Derfor må du aldrig sammenligne din friskpressede juice med en karton fra supermarkederne. Hvis du skal blive frisk, må du spise helt frisk mad.

… det er en lynhurtig måde at få masser af vitaminer, næring, saft og kraft, som du ellers ikke ville få. Det ville tage dig dagevis at tygge dig igennem de samme mængder grøntsager, som du lynhurtigt kan drikke og nyde og få en dejlig vitaminindsprøjtning fra. De fleste mennesker spiser ikke nok grøntsager hver dag. Men friske juicer gør det muligt.

… du spiser mere naturligt. Vores kroppe er fra naturens side skabt til at blive fodret med rene, rå, friske og naturlige fødevarer, der indeholder masser af naturligt forekommende vitaminer og mineraler. Vi er ikke skabt til at stoppe os med kunstige sødemidler, kunstige farvestoffer, tilsætningsstoffer, smagsforstærkere og konserveringsmidler.

Dit helbred er dit største aktiv! Hvad gør du for at beskytte det?

99182_juicekur_.indd 11 13/03/15 11:58

Page 16: Den fedeste juicekur

12

… din krop får en perfekt udrensningskur. Kroppen er nemlig som ud-gangspunkt skabt til at rense sig selv, så længe den får de rigtige vilkår til at gøre det. Kroppen har brug for levende vitamin- og mineralrig kost til denne udrensningsproces. Vi kan sige det på en anden måde: Når der kommer noget sundt og godt ind, kommer der automatisk noget “skidt” med ud. Men er kroppen konstant overbelastet, kan den simpelthen ikke nå at få renset skidtet ud. En juicekur giver kroppen fri til at få ryddet op.

… du hjælper kroppen til at vedligeholde eller få en helt normal krops-vægt. Du vil opdage, at du føler mindre sult, din sukkertrang forsvinder, og du har ikke på samme måde behov for snacks og usunde sager. Ho-vedårsagen er, at du stopfylder din krop med den næring, den har brug for, og det gør, at kroppen ikke behøver at “skrige om hjælp”. Det signal misforstår vi ofte og giver vores kroppe endnu mere af det, den ikke har brug for – nemlig tomme kalorier. Så skriger kroppen bare endnu højere. Og så kører karrusellen: Vægten stiger, vi spiser mere og mere, vi bliver mere og mere energiforladte, tunge og triste. Husk, at det, du spiser eller drikker i dag, vil kroppen også gerne have i morgen.

… friske juicer er med til at holde dig ung, smuk og mere levende. Når du giver din krop alle de antioxidanter, vitaminer og mineraler i en kon-centreret dosis, mindsker du fremkomsten af rynker, træthedstegn, sorte rande og poser under øjnene, og din hud får gløden tilbage.

… friske juicer har en helbredende effekt. Vores kroppe er som udgangs-punkt selvhelbredende. Men den kan naturligvis kun reparere sig selv under de rigtige vilkår. Kører den mest på pasta, kage og rødt kød, der skylles ned med cola, kaffe og rødvin, bliver det altså svært. Selv for en stærk krop. Men heldigvis er kroppen lynhurtig til at tage imod den rigtig pleje og vil elske at få serveret friske, rå grøntsagsjuicer. Kroppen vil kvittere med et bedre helbred, mere energi, bedre humør og meget mere overskud.

De er alle sammen så gode grunde, at de ikke engang er værd at tænke over, synes vi. Når nu vi oven i købet lover dig, at det er let og hurtigt at lave juicerne, og at de smager fantastisk, så er der vel ikke så meget at betænke dig på. Nej, vel? Måske kun denne lille “advarsel”: Det ender måske med, at du bliver afhængig af dem. Det oplever vi hele tiden – at mange bliver så glade for den ekstra energi, de får af at være på juicekur, at de ikke vil eller kan undvære juicerne fremover.

Men vi oplever også noget andet, som vi undrer os over: Mange af de klienter, vi møder på vores vej, er målløse over de resultater, de opnår på

99182_juicekur_.indd 12 13/03/15 11:58

Page 17: Den fedeste juicekur

13

fx kun syv dages juicekur. De får det bedre, de sover bedre, de ser bedre ud, får mere energi og kan i den grad mærke en enorm forskel. Og allige-vel glæder de sig ubeskriveligt til at “få lov” til at komme tilbage til den røde bøf, rødvinen, morgenkaffen og det hvide brød. Det vil altså sige, at de kan mærke, se, føle og helt klart opleve, at juicerne gør en forskel for hele kroppen. Alligevel træder det i baggrunden for de vaner, de har tillagt sig år tilbage. Også selv om det er vaner, der gør dem overvægtige, energiforladte, dårlige og måske endda syge.

Det er så nemt at blive i vaner, vi nu en gang har fået, men vi kan godt love dig, at en juicekur også kan blive en vane – en sund vane, som du vil se frem til at komme på engang imellem.

JETTE THRANE, SPECIALLÆGE i almen medicin og praktiserende læge gennem 17 år. Nu ansat ved Forsvaret og desuden tilknyttet Røde Kors:

FRISKE JUICER SPRUDLER AF MIKRONÆRINGSSTOFFER Hvor svært skal det være at leve? Hvordan skal man dog råde og finde vej? For mig er det stadig ret nemt og enkelt: Husk de helt basale behov som varieret kost, fibre og fuldkorn, et passende antal kalorier, et højt indtag af grøntsager og et regelmæssigt indtag af vitaminer, mineraler, sporstoffer – meget gerne som friske juicer. De indeholder de bedste vitaminer, mineraler og sporstoffer. Og sørg for regelmæssig motion og bevægelse.Kosten er afgørende for velværet såvel som for energien og kræfterne. Det ved alle, der har prøvet at lade stå til med fastfood i en periode.

Op mod en tredjedel af alle kræftformer henføres til uhensigtsmæssig kost. Det handler meget om de essentielle mikronæringsstoffer og mangel derpå. World Cancer Research Fund kom i 2007 med en udmelding, der stadig gæl-der, og som konkluderer, at raske mennesker skal forsøge at opfylde behovet for mikro næringsstoffer gennem kosten alene – uden brug af kosttilskud. Der-for er de friske juicer så geniale: De sprudler af mikronæringsstoffer. Jeg siger ikke, at man kan undgå at få kræft ved at drikke de fede juicer – den garanti kan ingen give – men en juicekur vil for langt de fleste være et sundt tilskud i en verden, hvor det kan være uoverskueligt at navigere i sundhedsjunglen.

Jeg har selv været på juice-retreat i fire dage, hvor menuen udelukkende stod på friske juicer og kom hjem fyldt med fornyet overskud og motivation for den sunde levevis.

99182_juicekur_.indd 13 13/03/15 11:58

Page 18: Den fedeste juicekur

26

Jeg har levet for usundt i for lang tid. Fx har jeg drukket alt for meget cola, og det var som om, jeg havde en svamp i maven, der bare vil have cola. Den svamp ville jeg meget gerne af med.

Når først jeg har sat mig et mål, så gennemfører jeg, og helt ærligt, så regnede jeg med, at det ville blive ret besværligt at være på juicekur, og jeg forventede, at jeg ville blive sulten ugen igennem.

Men jeg mødte ingen forhindringer eller udfordringer undervejs. Juicerne smager rigtig godt. Det syntes min søn på seks år også, han smagte de fleste. Og det var nemt for mig – overhovedet ikke besværligt.

Jeg har det, som om jeg har tabt mig fem kilo (selv om jeg kun har tabt tre), men jeg føler mig ikke oppustet, som jeg gjorde før. En super følelse. Jeg føler mig me-get mere frisk, og så oplever jeg ikke længere, at jeg har brug for at drikke cola.

Jeg vil helt klart tage nogle af juicerne med mig i min hverdag. Efter den kæmpe kickstart og wake-up call vil jeg køre min egen 5-2: Jeg vil spise, hvad jeg har lyst til fem dage om ugen, og de to andre dage vil jeg juice.

Uffe Holm, komiker

Alder: 38 årHøjde: 174 cmVægt før: 79,9 kgVægt efter: 76,9 kgVægttab: 3 kg – heraf 1,2 kg rent fedt

UFFE HOLM VAR PÅ JUICEKUR I 7 DAGE: JEG BLEV MIN COLATRANG KVIT

KOMIKEREN UFFE HOLM FIK MERE ENERGI OG MINDRE FEDT PÅ SIDEBENENE

EFTER EN UGE PÅ JUICER.

99182_juicekur_.indd 26 13/03/15 11:58

Page 19: Den fedeste juicekur

2727

ER EN JUICEKUR (OGSÅ) NOGET FOR DIG?Du er allerede rigtig godt på vej. Du er i fuld gang med at læse bogen og sætte dig ind i, hvordan du gør. Det er det første og største skridt. Du er i fuld fart mod målet allerede nu.

Er en juicekur noget for dig? Se, om du kan svare “ja” til følgende:

• Føler du dig træt om morgenen, og har du brug for kaffe for overhove-det at komme i gang?

• Vil du gerne se frisk, sund og smuk ud og høre andre sige: “Wauu, hvor ser du altså godt ud!”?

• Vil du gerne have et bedre helbred, stærkere immunforsvar og føle dig stærkere?

• Vil du gerne tabe dig på en sund måde, så du både er sund og slank?

• Vil du gerne have opskrifterne på lækre juicer, som hele familien kan drikke sammen med dig, når du er på kur?

• Føler du dig oppustet eller hævet og har lidt for meget vand i kroppen?

• Har du poser under øjnene og ser altid træt ud?

• Fungerer din fordøjelse ikke optimalt? Hvis den gør, har du minimum ét stort toiletbesøg om dagen. Og meget gerne flere.

• Vil du gerne af med din sukkerafhængighed?

• Er du blevet lidt for afhængig af salt, fedt, og kød og kunne godt tænke dig, at din krop skreg efter lækre grøntsager i stedet?

Hvis du har svaret ja til et eller flere af disse, så TILLLYKKE! Du sidder med den helt rigtige bog i hånden. Vi holder dig i hånden fra start til slut og guider dig igennem det, du måske synes, er en jungle at finde rundt i lige nu.

99182_juicekur_.indd 27 13/03/15 11:58

Page 20: Den fedeste juicekur

118

DENNE JUICE ER ET SANDT INDRE BRUSEBAD. GRUNDET DET HØJE KLOROFYLINDHOLD

FRA DE GRØNNE GRØNTSAGER VIRKER DEN STÆRKT UDRENSENDE.

Creamy GreenDet grønne brusebad

99182_juicekur_.indd 118 13/03/15 11:59

Page 21: Den fedeste juicekur

119

CREAMY GREEN¼ ananas¼ agurk1 håndfuld blomkål1 lime1 hård pære1 stilk bladselleri2 cm ingefær½ moden avocado1 tsk god, sund olie Evt. et par isterninger

Sådan gør duKør ananas, agurk, blomkål, lime, pære, selleri og ingefær igennem juicepresseren.Blend saften sammen med kø-det fra avocadoen, olien og evt. isterninger i ca. 30 sekunder, til det giver en flot grøn og jævn konsistens.

Denne juice får en lidt smoothielignende konsistens på grund af avocadoen.

DET GRØNNE BRUSEBAD¼ broccoli

(brug gerne stilken også)1 stor håndfuld spinat

(frossen kan også bruges)1 håndfuld brøndkarse

(eller grønkål)1 stilk bladselleri¼ agurk1 æble1 pære1 lime1 tsk god, sund olie Et par isterninger

Sådan gør duKør alle ingredienser bortset fra isterningerne igennem din juicepresser. Kom isterninger i blenderen sammen med den friske juice, og blend i ca. 20 sekunder. Olien røres i til sidst.

OBS: Bruger du frossen spinat, kan du vælge at blende den i stedet for isterninger. Frossen spinat kan ikke juices i juice-presseren.

Det grønne brusebad

99182_juicekur_.indd 119 13/03/15 11:59

Page 22: Den fedeste juicekur

128

VIL DU SÆTTE SKUB I DIN FEDTFORBRÆNDING, ER

30 MINUTTERS RASK GANG, INDEN DU DRIKKER DIN MORGENJUICE,

EN RIGTIG FEDTSMELTER.

Sund & slank

99182_juicekur_.indd 128 13/03/15 11:59

Page 23: Den fedeste juicekur

141

EN SUPER KOMBINATION AF BETA-KAROTENER FRA

GULERØDDERNE OG KLOROFYL FRA SPINAT OG GRØNKÅL – GODE OG SUNDE

STOFFER TIL KROPPEN.

Energibooster

Mavens gode ven

99182_juicekur_.indd 141 13/03/15 12:00

Page 24: Den fedeste juicekur

142

BLURP

Ung og smuk

99182_juicekur_.indd 142 13/03/15 12:00

Page 25: Den fedeste juicekur

151

HVIS DU FOR ALVOR VIL SÆTTE SKUB I DIN FORBRÆNDING, BØR DU

SKRUE OP FOR PROTEINERNE.

Milkshake

99182_juicekur_.indd 151 13/03/15 12:00

Page 26: Den fedeste juicekur

156

ER RIGTIG GOD BÅDE FØR OG EFTER FYSISK

AKTIVITET. DE SUNDE SHOTS SERVERES I SMÅ GLAS OG DRIKKES OM EN SUNDHEDS SNAPS

MORGEN OG AFTEN.

Elektrolyt-shot

Ingefærshots

99182_juicekur_.indd 156 13/03/15 12:00